Issuu

Tema Parodontologi 2026: Fra pochemåling til fuldkæberehabilitering

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°08

∕ AUGUST 2026 ∕ #130

MODERNE PARODONTOLOGI:

Fra alfa til omega

Parodontologi Pochedybdemåling

Regenerativ kirurgi Gingivaretraktioner Plastikkirurgi Implantater Fuldkæberehabilitering

AFSKEDSRECEPTION

KAI MØLLER GÅR PÅ PENSION Som initiativtager, medstifter, partner og statsautoriseret revisor hos aROS Revision igennem 20 år, har Kai Møller sat sit markante aftryk hos vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og venner af huset. Nu har Kai valgt at gå på pension for at få mere tid til familie og venner og siger derfor farvel til aROS Revision og alle jer, der har været en del af hans rejse. aROS Revision vil være vært ved et let traktement, hvor vi håber, at du/I vil være med til at fejre ham. Vi glæder os til at se dig/jer.

RECEPTION AARHUS

RECEPTION KØBENHAVN

Tirsdag den 18. august fra 14.00 til 18.00 Smedien v/ Centralværkstedet Værkmestergade 7 8000 Aarhus C

Onsdag den 19. august fra 14.00 til kl. 18.00 The Terrace, Parken Øster Allé 48 2100 København Ø

TILMELDING AARHUS

Tilmeld dig/jer på arosrevision.dk/aar eller scan QR-koden.

KØBENHAVN

Tilmeld dig/jer på arosrevision.dk/kbh eller scan QR-koden.

ALT TIL

– SAMLET ÉT STED

NU ENDNU FLERE skarpe priser på udvalgte produkter - Se dem på nordenta.dk Scan for at se de gode tilbud Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

Slå til senest 11.09.26

T ∕ indhold

REDAKTION Anders Troels Damgaard Ansvarshavende og adm. redaktør, atd@tdl.dk Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk Lorena Cruzado Art director, ldc@tdl.dk

Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Rubens Spin-Neto, Svante Twetman, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

REPORTAGE

På fire ben i tandklinikken

/544

TandDyreklinikken i Måløv har hunde og katte med komplicerede tand- og mundhuleproblemer på operationsbordet. Her oplever man en stigende efterspørgsel efter viden om tandpleje til dyr.

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Rasmus Juul

GUIDE

Det skal du vide om parodontitis og følgesygdomme Parodontitis kan kobles til en række sygdomme. I denne faglige guide får du viden om de vigtigste sammenhænge, så du er klædt på til at informere dine patienter.

486

/542

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 503 LIEDTKE N, KONGSTAD J, HAVEMOSE-POULSEN A, DAMGAARD C

Pochemåling omkring tænder og implantater til diagnostik og monitorering af parodontale og periimplantære sygdomme / 504 LIEDTKE N, KONGSTAD J, HAVEMOSE-POULSEN A, DAMGAARD C

BAGGRUND

Et gennembrud for tandsundheden – eller en dyr vej til mere lighed? Regeringens udmelding om vederlagsfri tandpleje for alle har fået stor opmærksomhed. Eksperter giver deres bud på mulige scenarier.

/554

Kirurgisk behandling af parodontitis: En praksisnær gennemgang af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi / 512 PALLESEN L, DAMGAARD C

Parodontal plastikkirurgi ved gingivaretraktioner på tænder og utilstrækkelig blødtvævsvolumen omkring implantater / 520 PALLESEN L, DAMGAARD C

All-on-4 versus all-on-6 ved fuldkæberehabilitering hos tandløse patienter og patienter med stadium IV-parodontitis / 532

FAST STOF Leder / 488 Update / 490 Guide / 542 Kom til orde / 562 Medlemsservice / 564 Et døgn med / 580

FAGSTAFETTEN

”Det gælder om at gribe mulighederne” Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Karen Geismar svarer i denne måneds fagstafet på, hvad det mest interessante er ved hendes arbejde i dag.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

/560 487

T ∕ leder

Regeringsgrundlag er et gennembrud for tandsundheden: Men vi er ikke i mål

488

Om ambitionen så bliver omsat til en succeshistorie eller ej afhænger i høj grad af, hvordan man skruer en fremtidig model sammen

fællesnævner. Hvis tilbuddet kun rækker til lapperi eller at trække en syg tand ud i stedet for at forebygge og behandle årsagen, er vi lige vidt. Kapaciteten bliver også nødt til at følge med. Allerede i dag er der mangel på tandlæger, og det skal der gøres noget ved. Erfaringerne fra gratis tandpleje for de 18-21-årige skræmmer. Tusindvis af unge står nu på venteliste, fordi der hverken var tandlæger eller faciliteter til at tage imod de 300.000 ekstra patienter. Så kommer det svære spørgsmål om, hvem der skal forrest i køen. Foreløbig har regeringen og støttepartierne nævnt førtidspensionister, udsatte grupper og kronikere uden at definere, hvem der hører til de to sidste kategorier. Tandlægeforeningens holdning er klar: Vi får mest tandsundhed for pengene ved at bruge dem på de patienter, der har sygdom i munden og tænderne – eller er i høj risiko for at få det. Det er også helt afgørende, at en ny model gør det enkelt og smidigt for patienterne at få deres tilskud, og at vi ikke får forøget puklen af administrativt arbejde for tandlæger. Tiden bruges bedre på patienterne. Det er fornuftigt, at regeringen vil nedsætte en ekspertkommission, der skal komme med anbefalinger til en fremtidig model. Og det er vigtigt, at den også kommer til at omfatte os, der har kendskab til hverdagen ude i praksis og i sidste ende skal levere varen og stå med ansvaret for fagligheden og patienterne. ♦

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

ratis tandpleje til alle i 2035? Jeg tror, vi var mange, der missede med øjnene, da den nye regering præsenterede sit regeringsgrundlag. Med en vision om gradvist at udbrede vederlagsfri tandpleje til alle voksne danskere. Der er mange ubesvarede spørgsmål. Er det en ambition eller et løfte? Hvor mange penge er regeringen villig til at bruge? Skal alt være gratis eller kun udvalgte behandlinger? Taler vi om den fagligt optimale behandling eller nødtørftige reparationer? Og hvem står forrest i køen? Før vi tager forskud på de relevante spørgsmål, er det på sin plads at dvæle lidt ved det åbenlyse gennembrud for tandsundheden, som regeringsgrundlaget er udtryk for. I Tandlægeforeningen har vi i årevis kæmpet for at få anerkendt, at sundhed i munden og tænderne skal ligestilles med sundhed i resten af kroppen. Nu har vi så for første gang en regering, der er villig til at investere milliarder af kroner i tandsundhed. Og stort set samtlige kommentatorer, tvlæger og meningsdannere er enige om, at det er mærkeligt og ulogisk, at sygdom i tænderne og munden ikke tages alvorligt på samme måde som sygdom i resten af kroppen. Ja tak. Om ambitionen så bliver omsat til en succeshistorie eller ej afhænger i høj grad af, hvordan man skruer en fremtidig model sammen. Min største bekymring er, at vi indfører gratis tandpleje efter laveste

KLINISK BEVIST AT DE GODE BAKTERIER ØGES PÅ 14 UGER

•

Zendium styrker mundens naturlige forsvar og indeholder de samme naturlige enzymer og proteiner, som din mund bruger til at beskytte sig selv.

•

Med sin præbiotiske fordel er det klinisk bevist, at Zendium øger de gode bakterier i munden, mens de dårlige bakterier reduceres*, hvilket skaber balance i det orale mikrobiom.

UGE 1

Gode bakterier

UGE 14

Dårlige bakterier

Ikke associerede bakterier

*Adams SE et al. Nature Scientific Reports 2017: 7: 43344

Spørgsmål? Kontakt os: zendiumprofessional@unilever.com

T ∕ nyhed STORT STUDIE:

Dårlige tænder og kronisk sygdom følges ad HVIS MAN HAR DÅRLIGE TÆNDER, er der højere odds for,

at man også lider af diabetes, hjerte-kar-sygdom eller psykisk sygdom. Det viser en ny rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). TEKST KIM ANDREASEN OG SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

årlig tandstatus kan kobles til en bred vifte af kroniske sygdomme, som hjerte-kar-sygdom, diabetes, lungesygdom og psykisk sygdom. Også når der justeres for sociale og demografiske forhold. Stærkest er sammenhængen mellem dårlige tænder og diabetes. 60-årige med dårlig tandstatus har hele 44 % højere odds for at lide af diabetes. For 80-årige med dårlige tænder er der 36 % højere odds for at lide af en obstruktiv lungesygdom, mens 70-årige med dårlig tandstatus har 32 % højere odds for at have en psykisk sygdom end personer med sunde tænder i samme aldersgruppe. Det viser en rapport fra VIVE udgivet i juni, der giver ny viden om sociale, strukturelle og geografiske forskelle i ældres tandsundhed og brug af tandpleje gennem livet. - Undersøgelsen slår fast, at dårlig tandstatus hænger sammen med en række kroniske sygdomme, siger Jakob Kjellberg, der er professor i VIVE og har ledet forskningsprojektet. Hvad kommer først? Undersøgelsen ”Ældres tandsundhed i et livsforløbs- og ulighedsperspektiv” er en større analyse af sammenhængen mellem tandstatus og en række kroni-

490

ske sygdomme hos 60-, 70- og 80-årige. Her er tandstatus bl.a. defineret på baggrund af antallet af tandbehandlinger, tandrensninger og registreringer af tandstatus.

Det springer tydeligt frem, hvor vigtigt det er at få lagt gode vaner ind tidligt i livet JAKOB KJELLBERG Professor i VIVE

Det har ikke været muligt at fastslå et årsags-/virkningsforhold, men tandsundhed fremstår som en relevant markør for sygdomsbyrde blandt ældre i undersøgelsen. - Nu hvor vi har data over en meget lang tidsperiode, håbede vi også at få klarhed over, om det er tænderne, der

påvirker organerne eller omvendt, men det har ikke været muligt at dokumentere. Vi kan bare se, at sammenhængen er der, siger Jakob Kjellberg. Skoletandplejens effekt Analysen peger også på, at der er sket betydelige forbedringer i tandstatus på tværs af generationer. De 60-årige, der er født i 1963, har fx markant lavere sandsynlighed for at have færre end 15 naturlige tænder, når man sammenligner med personer, der er født 20 år tidligere. Og så fastslår undersøgelsen langtidseffekten af den kommunale skoletandpleje. Risikoen for dårlig tandstatus er ca. 30 % højere blandt 70-årige, der ikke havde adgang til kommunal skoletandpleje som børn, end deres jævnaldrende, der havde adgang. - Det er ret sjældent, at man kan se en effekt over 50-60 år. Det springer tydeligt frem, hvor vigtigt det er at få lagt gode vaner ind tidligt i livet, siger Jakob Kjellberg.♦

update ∕ T

Reference Københavns Kommune Ingen signifikant forskel ift. København Øget risiko for dårlig tandstatus ift. København Mindre risiko for dårlig tandstatus ift. København

Geografi afgør ældres tænder Ældres tandstatus hænger sammen med, hvor de bor. En undersøgelse fra VIVE viser, at der er klare og statistisk signifikante forskelle i oddsene for dårlig tandstatus blandt ældre mellem kommunetyper. Også efter, at der er justeret for sociale og individuelle faktorer og fluoridindhold i drikkevandet under opvæksten.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Der ses et mønster, hvor 70-årige bosat i Midt- og Vestjylland og i et bælte gennem det centrale Sjælland og dele af Fyn har en signifikant dårligere tandstatus end ældre borgere i Københavns Kommune, som der sammenlignes med. Adgangen til kommunal skoletandpleje kan forventes at have haft be-

tydning, da en række købstads- og bykommuner var tidligt ude med det – også før, det blev lovpligtigt i 1972. Kilde: ”Ældres tandsundhed i et livsforløbsog ulighedsperspektiv. En registeranalyse af sociale, strukturelle og geografiske forskelle” fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), udgivet juni 2026

491

T ∕ update

Lyt til

Odontoverset

Vi har en aftale om, at der skal laves en konkret plan for at skabe gratis tandlæge for alle danskere. Det er forudsætningen for, at vi har ladet den her regering træde til. Og det er selvfølgelig også forudsætningen for, at vi lader den fortsætte som regering PELLE DRAGSTED

Politisk leder i Enhedslisten om, at Moderaterne og SF ikke kan garantere, at der vil være gratis tandpleje i 2035. Kilde: Altinget

Udenlandske tandlæger i flertal i Storbritannien DEN BRITISKE TANDPLEJE bliver stadig mere afhængig af tandlæger, der er uddannet i udlandet. For første gang udgør internationalt uddannede tandlæger flertallet af de nye registreringer i det britiske tandlægeregister: 53 % mod 47 % britisk uddannede. Det viser en rapport for 2025 fra det britiske tandlægeråd, General Dental Council (GDC). Rapporten sammenligner udviklingen med tidligere år og viser, hvordan sammensætningen af arbejdsstyrken ændrer sig over tid. Den peger på en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at det samlede antal tandlæger fortsætter med at vokse. Kilde: BDJ In Practice

492

30-50 % Så meget lavere er risikoen for dårlig tandstatus blandt ældre, der er vokset op i områder, hvor drikkevandet indeholder mere end 0,3 milligram fluorid pr. liter, sammenlignet med ældre, der er opvokset i områder med mindre fluorid. Det viser en undersøgelse fra VIVE om ældres tandsundhed fra juni 2026. Kilde: VIVE

Nyt fra redaktionen Per 1. januar 2027 tiltræder professor og dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang som ny faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet. Hun afløser Nils-Erik Fiehn.

LÆR AF FEJLEN Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere

af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for

utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle

andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere de-

fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge

ler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret

patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring

på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Opsporing af kræft i mundhulen

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

LÆRING Forløbet viser, hvordan patientens symptombillede uheldigvis har påvirket den kliniske vurdering og henledt mod øvrige patologiske fund, herunder apikal opklaring, sekvester og parodontitis, som årsag. Det er et kendt fænomen, at både behandlere og patienter let tolker symptomer ind i allerede eksisterende sygdom. Oplagte tand- og mundhuleproblemer kan overskygge dét, man ikke forventer. Hvis symptomerne fortsætter og intensiveres trods behandling, skal det kliniske fokus på, at patienten kan fejle noget andet, udvides. I dette tilfælde til hele mundhulen. Tandlæger og tandplejere spiller en vigtig rolle i den tidlige opsporing af kræft i mundhule og svælg. Ved at undersøge mundhulen inspiceres mundslimhinder, tunge, mundbund, ganebuer og så vidt muligt tonsilregionen, og relevante strukturer palperes. Alarmsymptomerne kan bl.a. være ensidig tonsilforstørrelse, synkesmerter, vedvarende halssmerter, ensidig øresmerte uden otologisk forklaring, hævede lymfeknuder på halsen samt sår eller hævelser i mundhulen, der ikke heler inden for to–tre uger. Tandlæger kan ikke stille diagnosen tonsilcancer, men har ansvar for at reagere på alarmsymptomer og henvise patienten til en læge, fx en øre-, næse- og halslæge, ved mistanke. FOTO SHUTTERSTOCK

PATIENTTILFÆLDE En patient henvender sig akut til tandlægen grundet kraftige smerter i højre side af ansigtet og munden. Der tages et røntgenbillede, som viser apikal opklaring ved begge rødder på 6-. Klinisk ses løsning af tanden samt pus fra pochen. Tandlægen anbefaler at fjerne 6-, hvilket patienten accepterer. 14 dage efter ses patienten til aftalt kontrol af regio 6-. Her oplyser patienten, at hun fortsat har symptomer fra regio 6-. Klinisk ses en igangværende heling. Patienten er kendt fra tidligere, hvor hun var længere tid om at hele i mundhulen efter at have fået fjernet tænder. Det aftales, at hun skal henvende sig, hvis der fortsat er symptomer om to-tre uger. Tre uger senere ses patienten til en fokuseret undersøgelse forud for parodontalbehandling. Her bliver der lagt en plan for behandling af hendes parodontitis. Tre måneder senere kommer patienten til den aftalte parodontalbehandling. Hun klager nu over tilbagevendende smerter og jag fra højre side af underkæben samt en sviende og brændende fornemmelse i højre side af tungen. Klinisk konstateres knoglesekvester oralt i regio 6-, hvilket formodes at være den udløsende årsag til generne. Tandlægen anbefaler at fjerne sekvester, hvilket patienten accepterer. Et røntgenbillede viser, at knoglen er under heling efter tidligere at have fået fjernet 6- og retineret 8-. Der ses i øvrigt ingen patologiske fund. Dagen efter er patienten hos sin egen læge, som visuelt konstaterer, at noget er galt og sender hende direkte i et kræftpakkeforløb. Ugen efter diagnosticeres hun med tonsilcancer med metastase til en lymfeknude på højre side af halsen. Tumoren havde på det tidspunkt udviklet en størrelse og placering, der gjorde den uegnet til operation. Behandlingen blev derfor 34 strålebehandlinger. Opfølgende scanninger og kontrol påviste, at der var rester af tumoren tilbage. Patienten afgik ved døden ti måneder efter den første konsultation i hændelsesforløbet.

493

T ∕ update

Det spørger I om Jeg er ansat med en aftale om prøvetid de første tre måneder. Min prøvetid slutter i morgen, og jeg er i dag blevet opsagt

med 14 dages varsel. Er det korrekt varsel?

Nyt fra Tdlnet

SVAR: Nej, opsigelse med 14 dages varsel skal senest ske på det tids punkt, hvor der er 14 dage tilbage af prøvetiden, så du kan nå at fra træde inden prøvetidens udløb.

Se eller gense webinar

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER SEPTEMBER

3 Middelfart Intro til Nyuddannede Tilmeldingsfrist: 21. august 2026

Får du også spørgsmål om gratis tandpleje fra patienterne?

520 klik

NOVEMBER

6-7 Aalborg Symposium 2026 Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

NOVEMBER

6 Aalborg Konference for klinikassistenter 2026 Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

494

Vidste du, at… Du kan booke tid til telefonisk og digital rådgivning? Med Tandlægeforeningens bookingsystem kan du forhåndsbooke en rådgivningssamtale på 45 minutter, når det passer dig. Formålet er, at der er tid og ro til at gå i dybden med dine spørgsmål. Du kan booke råd givning hos de tre rådgivende afdelinger eller et møde med formanden på Tdlnet.

Det er to år siden, at Patient erstatningen overtog behand lingen af erstatningssager på tandlægeområdet. Den 25. juni afholdt Patienterstatningen og Tandlægeforeningen derfor et livewebinar med fokus på de konkrete erfaringer fra de første år med den nye ordning.Se eller gense webinaret i fuld længde på Tdlnet.

Miljøstyrelsen foretager affaldstilsyn Efter Miljøstyrelsen den 1. januar 2025 overtog opgaven med erhvervsaffald, har Tand lægeforeningen modtaget flere henvendelser fra klinikker, der har fået foretaget administrative affaldstilsyn. Find ud af, hvordan du kan sikre dig, at din klinik er korrekt registreret.

Få styr på løntrin for elever Indplacering på løntrin af elever kan være kompliceret. Elever placeres nemlig på løntrin ud fra det samlede ud dannelsesforløb, hvor læng den fastlægges af skolen. Det kan variere fra elev til elev, hvor længe eleven skal være på hvert løntrin. Tandlæge foreningen har udarbejdet et værktøj. Læs mere på Tdlnet.

r.zirkonzahn.com/f5e

NYT! HEAD TRACKER DIGITAL ANSIGTSBUE

INTRAORALE SCANNINGER

2D-PATIENTOPTAGELSE

3D-PATIENTOPTAGELSE via smartphone

SYNKRONISERING MED ZIRKONZAHN.APP OG ZIRKONZAHN.SOFTWARE

Berøringsfri registrering af naturlig hovedposition (NHP), overkæbens position og referenceplaner ved hjælp af avancerede sensorer

Hurtig dataindsamling, der sikrer en hurtig proces og øget patientkomfort

Import af data til Zirkonzahn.Modiﬁer og automatisk justering i den virtuelle artikulator

Selvstændig løsning; ideel til brug i kombination med den fysiske PlaneFinder®

Prøv Head Tracker i kombination med Qlone Dental Pro 3D Scanner-appen: integreret i Zirkonzahn.App, giver den mulighed for at indsamle 3D-ansigtsscanninger ved hjælp af en smartphone.

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

T ∕ detaljen

TEKST SOFIE SPARRE FOTO SHUTTERSTOCK

andy Esala Perahera i Sri Lanka er en af verdens ældste religiøse festivaler. Hvert år i sensommeren fyldes gaderne i byen Kandy af dansere, trommeslagere, ildkunstnere og overdådigt udsmykkede elefanter i et kæmpe optog, som tiltrækker tusindvis af pilgrimme og turister. Men festivalens hovedperson er hverken elefanterne eller danserne – det er en tand. Ifølge buddhistisk tradition stammer tanden fra Buddha. Legenden fortæller, at den blev reddet fra Buddhas ligbål i Indien og smuglet til Sri Lanka i det fjerde århundrede. Her blev tanden et symbol på kongemagten, fordi man mente, at retten til at herske over landet tilhørte den, der ejede relikviet. I dag opbevares tanden i Temple of the Sacred Tooth Relic i Kandy, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Under festivalen bæres et overdådigt udsmykket relikvieskrin – ikke selve tanden – gennem byen på ryggen af en ceremoniel elefant, omgivet af dansere, trommeslagere og ildkunstnere. Selve tanden bliver kun vist frem yderst sjældent. Sidste gang var i 2025, hvor offentligheden kunne se den for første gang i 16 år. For mange buddhister er tanden ikke blot et historisk relikvie, men et symbol på Buddhas fortsatte nærvær og beskyttelse. ♦ Kilder: Temple of the Sacred Tooth Relic (sridaladamaligawa.lk), kandyesalaperahera.

com og Buddhistdoor Global

496

Tanden, der fik sin egen festival

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

497

ANNONCE ANNONCE

COLOSSEUM TANDLÆGERNE COLOSSEUM TANDLÆGERNE

Ny Ny kraft kraft ii Aarup: Aarup: To To klinikker klinikker går går sammen sammen om om fremtidens fremtidens tandpleje tandpleje

Der er godt nyt til tænderne på Vestfyn. Vestfyn Klinikken og Aarup Tandlægerne går nu sammen Der er godt til Colosseum tænderne på Vestfyn. Vestfyn Klinikken går nu sammen og bliver en nyt del af Tandlægerne – og samles i énog ny,Aarup fællesTandlægerne klinik i Aarup. Resultatet? og bliver en del af Colosseum – og samles i énogny, fælles klinikrammer i Aarup.for Resultatet? Et stærkere fagligt miljø, flereTandlægerne muligheder for patienterne endnu bedre fremtidens Et stærkere fagligt miljø, flere muligheder for patienterne og endnu bedre rammer for fremtidens tandpleje. tandpleje. Begge klinikker har i årevis været en vores tid dér, hvor den gør størst tid dér, hvor den gør størst Begge klinikker har i årevis været vigtig del af hverdagen i Aarup og en vores forskel.” forskel.” vigtig del af hverdagen i Aarup og omegn. Nu samler de kræfterne for at omegn. Nu samler de kræfterne forgå at Hos Colosseum Tandlægerne ser løfte niveauet yderligere – uden at løfte niveauet yderligere – uden at gå Colosseum ser på kompromis med det, patienterne Hos Annki Cedervall,Tandlægerne Head of Expansion, på kompromis med det, patienterne Annki Cedervall, Head of Expansion, allerede kender og værdsætter. frem til samarbejdet: allerede kender og værdsætter. frem til samarbejdet:

Patienterne vil fortsat møde de sam- ”Her er tale om to stærke klinikker Her er talerødder om toi stærke klinikker Patienterne vil tandplejere fortsat møde sam- ”med dybe lokalsamfundet. me tandlæger, ogde klinikasmed dybe rødder i lokalsamfundet. me tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Til gengæld får de adgang Ved at samle dem bygger vi videre at samle bygger vi videre sistenter. Til gengæld får de adgang Ved på noget, der dem allerede fungerer rigtig til endnu flere behandlingsmuligheder, på noget, der allerede fungerer rigtig til endnu flere behandlingsmuligheder, godt – og løfter det til næste niveau ny teknologi og et stærkere fagligt godt – og løfter det til næste niveau ny teknologi og et stærkere fagligt sammen med de dygtige medarbejfællesskab bag sig. sammen med de dygtige medarbejfællesskab bag sig. dere.” .” dere For Niels Sinnerup Johansen, tandlæFor Niels Sinnerup tandlæ- Sammenlægningen er en del af Colosge og klinikejer hosJohansen, Vestfyn Klinikken, en del afom Colosge og klinikejer hos Vestfyn Klinikken, giver sammenlægningen helt naturlig Sammenlægningen seum Tandlægerneser ambition at seum Tandlægernes ambition om at giver sammenlægningen helt naturlig mening: sikre moderne tandpleje i hele Dansikre moderne tandpleje i hele Danmening: mark – også uden for de største byer. ”Når vi samler vores kræfter, kan vi mark – også uden for de største byer. Når vi samler vores kræfter, kan vi I Aarup betyder det, at lokal forank”løfte både kvaliteten og mulighederløfte både kvaliteten og mulighederAarup betyder går det,hånd at lokal forankne for vores patienter. Vi får adgang Iring og nærhed i hånd med ne for vores patienter. Vi får adgang ring og nærhed går hånd i hånd med til ny teknologi, mere sparring og et udvikling, kvalitet og nye muligheder. til ny teknologi, mere sparring og et udvikling, kvalitet og nye muligheder. større fagligt miljø – og det kommer i større miljø – og det kommer i Kort sagt: To gode klinikker bliver sidste fagligt ende patienterne til gode .” sidste ende patienterne til gode.” Kort gode–klinikker til én sagt: endnuTobedre til gavn bliver for hele til én endnu bedre – til gavn for hele Aarup. Hos Aarup Tandlægerne er begejAarup. Hos Aarup Tandlægerne er begej-og stringen også tydelig. Tandlæge stringen også tydelig. Tandlæge og klinikejer Andreas Madsen og Tina klinikejer Andreas Madsen og på Tina Wittorff Sørensen peger især en Wittorff Sørensen peger især på en vigtig gevinst: mere tid til patienterne: vigtig gevinst: mere tid til patienterne:

”Det betyder meget for os at kunne ”Det betyder meget at kunne fokusere endnu merefor påos patienterne. fokusere endnu mere på patienterne. Med Colosseum i ryggen får vi hjælp Med Colosseum i ryggen vi hjælp til det administrative, så får vi kan bruge til det administrative, så vi kan bruge

Overvejer du at Overvejer du at sælge din klinik? sælge din klinik?

Hos Colosseum Tandlægerne har Hos Colosseum vi solid erfaring Tandlægerne med opkøb oghar vi solid og på med at erfaring integreremed nyeopkøb klinikker med at integrere nye klinikker en tryg og professionel måde. på en tryg og professionel måde. Som en del af Colosseum TandSom en del Tandlægerne får af duColosseum fordelene ved et lægerne får du fordelene ved et stærkt fællesskab, hvor faglighed, stærkt fællesskab, hvor faglighed, udvikling og drift understøttes udvikling centralt. og drift understøttes centralt. Overvejer du et salg, er du altid Overvejer dutiletatsalg, er du altid velkommen kontakte os velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og fortrolig for en uforpligtende og fortrolig indledende samtale. indledende samtale. Annki Cedervall Annki Cedervall Head of Expansion / M&A Head of Expansion / M&A Colosseum Tandlægerne Colosseum Tandlægerne Tlf: 53608232 Tlf: 53608232

ny viden ∕ T

HA-gel gav ingen ekstra parodontal gevinst HOS PATIENTER MED VELKONTROLLERET TYPE 2-DIABETES og stadie II, grad B-parodontitis gav professionel mekanisk plakfjernelse (PMPR) kliniske forbedringer – uanset om behandlingen blev kombineret med hyaluronsyre (HA-gel) eller ej. Det viser et randomiseret studie med 26 patienter. Deltagerne blev fordelt i to grupper: Den ene gruppe modtog PMPR kombineret med topisk HA-gel, mens kontrolgruppen alene modtog PMPR. Forskerne undersøgte både kliniske og radiologiske parametre ved baseline samt efter henholdsvis tre og seks måneder. De kliniske målinger omfattede bl.a. klinisk fæsteniveau (CAL), pochedybde (PPD), gingival retraktion, blødning ved pochemåling (BOP) og plakindeks (PI), mens de radiologiske vurderinger omfattede knogledensitet og defektdybde. Begge grupper viste signifikante forbedringer i CAL, PPD, BOP, PI, defektdybde og radiografisk knogledensitet i løbet af studieperioden (p < 0,05). Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem grupperne i de parodontale parametre. Man fandt dog, at patienterne i gruppen, der fik HA som supplement til PMPR, havde et signifikant fald i HbA1c-niveauet (p < 0,05). På baggrund af studiet konkluderer forfatterne, at patienter med type 2-diabetes og stadie II-parodontitis har klinisk gavn af PMPR både med og uden supplerende HA-gel. Samtidig peger resultaterne på, at HA som supplement til PMPR kan bidrage til at sænke HbA1c-niveauet hos patienter med velkontrolleret type 2-diabetes og stadie II-parodontitis. Forskerne understreger dog samtidig, at studiet er baseret på et relativt lille antal patienter og en kort opfølgningsperiode, og at der derfor er behov for større og længerevarende studier.

Begge grupper viste signifikante forbedringer

Al-Abbadi R, Shemais N, Nawwar A et al. Non-surgical periodontal therapy with and without hyaluronic acid gel in type 2 diabetic stage-II periodontitis patients: a randomized clinical trial. BMC Oral Health 2025;25:1166.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Natriumhypoklorit forbedrede pulpaoverlevelsen SKYLNING MED NATRIUMHYPOKLORIT (NaOCl) før direkte overkapning kan forbedre prognosen for tænder med carieret pulpaeksponering. Det viser et nyt randomiseret klinisk studie, der samtidig fandt relativt lave succesrater for behandlingen efter fire år. Studiet omfattede voksne patienter med symptomfrie præmolarer og molarer, hvor pulpa blev eksponeret under komplet cariesekskavering. Efter ekskavering blev tænderne behandlet med direkte overkapning med mineral trioxide aggregate (MTA) og restaureret med komposit. Inden overkapningen blev kaviteterne skyllet med enten fysiologisk saltvand eller 2,5 % NaOCl. I alt blev 96 patienter inkluderet i studiet, og 73 kunne følges gennem hele opfølgningsperioden. Behandlingsresultatet blev vurderet klinisk med kuldetest og radiologisk efter mindst ét år og igen efter mindst tre år. Forskerne registrerede både smertefulde og ikke-smertefulde behandlingssvigt. Efter 1500 dage (4 år) var den estimerede pulpaoverlevelse 7 % i gruppen, der blev behandlet med saltvand mod 55 % i NaOClgruppen. Samtidig var andelen af smertefulde behandlingssvigt lavere i NaOCl-gruppen end i saltvandsgruppen. Forskerne analyserede også væske fra pulpasåret for indhold af matrix metalloproteinase-9 (MMP-9) og totalprotein. Høje værdier var forbundet med tidlige og smertefulde behandlingssvigt, men ikke med svigt, der opstod senere i forløbet. På baggrund af resultaterne konkluderer forskerne, at skylning med NaOCl øgede pulpaoverlevelsen betydeligt og reducerede antallet af smertefulde behandlingssvigt. Samtidig peger de på, at de generelt lave succesrater efter fire år udfordrer konceptet om direkte overkapning i de inkluderede tilfælde.

Forskerne registrerede både smertefulde og ikkesmertefulde behandlingssvigt

Ballal NV, Duncan HF, Wiedemeier DB et al. 4-Year Pulp Survival in a Randomized Trial on Direct Pulp Capping. J Endod. 2024;50:4-9.

499

T ∕ internationalt forskningsnyt

Fra materialekemi til klinisk effekt HYDRAULISKE CEMENTER bruges i dag bredt i endodontien, men ifølge forskeren bag en ny publikation er eksisterende klassifikationer allerede blevet forældede i takt med den hurtige udvikling af nye materialer. Derfor foreslår forfatteren nu en ny måde at klassificere materialerne på, som i højere grad tager udgangspunkt i deres kliniske effekt end i deres kemiske sammensætning. Mineral trioxide aggregate (MTA) var det første hydrauliske cementmateriale, der blev introduceret i endodontien. Materialet består bl.a. af portlandcement og vismutoxid, som tilsættes for at gøre materialet røntgentæt. MTA blev oprindeligt introduceret som rodspidsfyldningsmateriale og til behandling af rodperforationer. Siden er anvendelsen af hydrauliske cementer vokset betydeligt, og mate-

rialerne bruges i dag til en lang række endodontiske behandlinger. Samtidig er markedet blevet præget af mange nye materialer og variationer i både sammensætning og egenskaber. Ifølge forfatteren betyder det, at tidligere klassifikationer hurtigt er blevet forældede. Der peges samtidig på, at materialernes kemi kan ændre sig afhængigt af det kliniske miljø, de placeres i, og at det kan påvirke deres kliniske effekt. I forslaget til en ny klassifikation opdeles materialerne bl.a. efter cementtype, røntgenkontrastmiddel, hjælpemidler og additiver. Derudover lægges der vægt på, om materialerne frigiver calciumhydroxid eller ej, da reaktionsproduktet beskrives som den vigtigste faktor for materialernes kliniske interaktioner. Publikationen fremhæver også betydningen af fugt og hydrering for materia-

lernes egenskaber. Nogle nyere materialer er afhængige af fugt fra omgivelserne for at hærde korrekt, hvilket ifølge forskeren kan kræve opdaterede kliniske protokoller. Forfatteren peger også på, at misfarvning er en kendt komplikation ved materialer, der indeholder vismutoxid – herunder klassisk MTA. Forskeren konkluderer, at en klassifikation baseret på materialernes kliniske effekt og hydreringsegenskaber kan være mere anvendelig i klinisk praksis end klassifikationer, der alene fokuserer på materialekemi.

Kilde: Camilleri J. An updated classification of hydraulic cements used in dentistry. Int Endod J. 2026 May 10. Epub ahead of print.

Kommentar HILDE MOLVIG KOPPERUD CTO, NIOM (Nordisk Institut for Odontologiske Materialer), Oslo

Forfatteren ønsker at præsentere en opdateret klassifikation af hydrauliske cementer til endodontisk brug og foreslår en klassifikation efter materialernes kemi og efter klinisk anvendelse. Den kemiske inddeling foretages bl.a. på baggrund af, om materialerne selv indeholder tilstrækkeligt vand til hærdning af cementen (pulver- og væsketype), eller om materialerne skal tilføres vand for at hærde (putty- eller pastetype). Forfatteren mener, at denne forskel kan påvirke den kliniske procedure for at sikre tilstrækkelig fugtighed til hærdning, særligt for putty- eller pastematerialer. Desuden knyttes biologiske interaktioner til cementernes evne til at afgive calciumhydroxid. Forfatteren foreslår en opdeling efter, om materialerne

500

kan afgive calciumhydroxid eller ej. En sådan klassifikation vil kunne hjælpe tandlægen med at vælge materialer ud fra de ønskede effekter, som tilskrives frigivelse af calciumhydroxid. Den kliniske klassifikation opretholdes, men knyttes ikke direkte til materialevalg eller inddeling efter kemi. Forfatteren giver dog nogle relevante kliniske anbefalinger vedrørende intrakoronal, intraradikulær og ekstraradikulær anvendelse. Artiklen synes at være mere informativ end egentlig klassifikationsbestemmende. For tandlægen er det fortsat vigtigt at sætte sig ind i materialernes indikationer og anvendelse, sådan som de er angivet af producenten, og at vælge et materiale med de ønskede egenskaber til den aktuelle kliniske situation.

dansk forskningsnyt ∕ T

EN SYSTEMATISK OG STRUKTURERET INDSATS for at forebygge caries kan være både effektiv og økonomisk fordelagtig for en kommune. Det konkluderer et studie fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet, der har undersøgt langtidseffekten af den såkaldte Nexø-metode, som blev udviklet i 1987 i Nexø Kommune på Bornholm. Baggrunden for undersøgelsen af de 20 år gamle data er en stigende interesse for, om Nexø-metoden kan betragtes som et paradigmeskift i behandlingen af caries hos børn og unge. Metoden byggede på tre hovedprincipper for forebyggelse af caries hos børn samt individuelt tilpassede indkaldelsesintervaller. Hvilken effekt har den strukturerede tilgang haft? Forskerne sammenlignede nationale danske tanddata (SCOR) med data fra Nexø Kommune i perioden 1985-2005. Før Nexømetoden blev indført, var tandsundheden i Nexø på niveau med eller dårligere end landsgennemsnittet. Efter indførelsen faldt cariesniveauet markant blandt både 5-, 15og 18-årige sammenlignet med resten af landet. I 2005 havde 80 % af de 15-årige i Nexø ingen carieserfaring (DMFS = 0), mens tallet på landsplan var 40 %. Samtidig blev der ikke foretaget særligt mange fissurforseglinger sammenlignet med andre kommuner, og udgifterne pr. barn pr. år forblev stabile gennem årene. Forskerne forventer desuden, at skiftet fra traditionel operativ behandling til forebyggende og non-operativ behandling af caries ikke blot har forbedret børnenes tandsundhed, men også har medført mindre frygt og færre ubehagelige tandbehandlinger for børnene i Nexø Kommune sammenlignet med børn i mange andre danske kommuner.

Efter indførelsen faldt caries niveauet markant

Ekstrand K, Christiansen MEC. The Nexø Method—Clinical Evidence for the Paradigm Shift in Caries Management for Children and Adolescents in Denmark Being Cost-Effective. Children 2026; 13:432.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

FOTO SHUTTERSTOCK

Forebyggelse af caries i børne- og ungdomstandplejen kan betale sig

Færre besøg – flere indgreb: Nyt studie om type 2-diabetes og tandpleje ET NYT STUDIE fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet viser, at personer, der fik konstateret type 2-diabetes i 2021, havde et andet mønster i brugen af tandpleje og tandbehandlinger end personer uden diabetes. Studiet er baseret på landsdækkende danske registerdata og omfattede personer født mellem 1950 og 1970, som havde fast bopæl i Danmark fra 1990 til 2021. For hver person, der fik konstateret type 2-diabetes i 2021, blev der udvalgt fire kontrolpersoner uden diabetes af samme alder og køn. Nye tilfælde af type 2-diabetes blev identificeret ud fra køb af blodsukkersænkende medicin eller en hospitalsdiagnose. Brug af tandpleje blev opgjort på baggrund af registreringer af alle overenskomstdækkede ydelser, og de undersøgte tandbehandlinger omfattede parodontal behandling, rodbehandling, fyldningsterapi og tandudtrækninger. Blandt 1.231.846 personer, der opfyldte inklusionskriterierne, fik 10.205 konstateret type 2-diabetes i 2021. Disse blev matchet med 40.820 kontrolpersoner uden diabetes af samme alder og køn. Forskernes analyser viser, at personer, der fik diagnosen type 2-diabetes i 2021, havde mindre sandsynlighed for at modtage tandpleje i perioden 1990-2021 end kontrolgruppen. I gennemsnit havde de 2,4 færre år med mindst ét tandplejebesøg. Når de modtog tandpleje, fik personer, der senere udviklede type 2-diabetes, generelt mere omfattende tandbehandling end kontrolgruppen. De havde bl.a. 14 % højere sandsynlighed for at modtage rodbehandling og 32 % flere tandudtrækninger.

Raittio E, Bitencourt FV, Bælum V, Lopez R. Dental Service Use during the 30 Years before Type 2 Diabetes Onset. J Dent Res. 2026. Online ahead of print.

501

Den moderne restorative tandlæge

Eksklusiv 2-dages kongres med fokus på at skabe effektive workflows, stærkere samarbejde og bedre behandlingsresultater.

”

At være en dygtig tandlæge handler i højere grad om at have en moderne tankegang end om at have moderne teknologi. Dr. Christian Coachman International foredragsholder, tandlæge og tandtekniker

Dag 1

For hele klinikteamet

Fokus på:

✓ Forbedret kommunikation omkring patienten ✓ Bedre samarbejde med dentallaboratoriet ✓ Mere effektive restorative workflows

✓ Bedre diagnostik og behandlingsplanlægning

Dag 2

For tandlægen

Tid og sted 25.–26. september 2026 9.00 – 16.00 begge dage

✓ Mere forudsigelige behandlingsresultater

✓ Optimal og målrettet brug af digital teknologi

Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København

Scan QR-koden og tilmeld hele teamet

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Parodontologi 2026:

Fra pochemåling til fuldkæberehabilitering

ette nummer af Tandlægebladet samler fire oversigtsartikler med patienten som omdrejningspunkt. Artiklerne hviler på den samlede internationale fagfællebedømte litteratur og data fra den virkelighed, der udspiller sig på danske tandklinikker. Det er denne dobbelte evidensbase, der gør det muligt at se, hvor afstanden er størst mellem det, vi ved, og det, vi gør. Parodontologien udøves aldrig alene, og således deles pochemålingen dagligt med tandplejerne, hvilket forudsætter konsekvent kalibrering i praksis. Ved intraossøse knogledefekter og klasse II-furkaturinvolveringer giver regenerativ kirurgi klinisk relevant fæstegevinst med høj tandoverlevelse på lang sigt, mens kirurgi med koronalt forskudt lap og subepitelialt bindevævstransplantat forudsigeligt kan dække eksponerede rodoverflader ved gingivaretraktioner og stabilisere den periimplantære fænotype. Implantatbehandling af patienten med stadie IV-parodontitis forudsætter ofte samarbejde med specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, mens fastsiddende fuldkæberehabilitering kun kommer patienten til gode i samspil med dygtige tandteknikere og med relevant opfølgning. Kvaliteten af denne tværfaglige samtale afgør, hvad patienten reelt får ud af behandlingen. Når innovationen presser på, er der to ting, vi stadig kan holde fast i: 1. Pochemålingen er stadig en hjørnesten, enkel og universel, men kun pålidelig, når den

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

udføres kalibreret. 2. Patienternes evne til selv at opretholde sufficient mundhygiejne er afgørende, fordi hverken kirurgi, implantater eller protetiske konstruktioner alene kan kompensere på sigt for utilstrækkelig mundhygiejne. Den parodontale sundhed grundlægges i mødet med patienten, men vedligeholdes hjemme. Det handler ikke alene om at bevare tænder og oral funktion, men også om at reducere den inflammatoriske belastning, der knytter parodontitis til bl.a. diabetes og hjerte-kar-sygdomme. God læselyst. ♦

CHRISTIAN DAMGAARD Lektor, tilrettelægger af temaet

503

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

BAGGRUND – Pochedybde (PPD) er den hyppigst registrerede parodontale parameter i danske tandklinikker, mens blødning ved pochemåling (BOP) og klinisk fæstetab (CAL) kun registreres hos henholdsvis 12,6 % og 11,0 %. Denne registreringspraksis afspejler formentlig både, at pochen er den klinisk foretrukne diagnostiske og behandlingsstyrende parameter hos patienter med parodontitis, men også at det er pochen, som behandles. FORMÅL – At give oversigt over evidensen for pochemålingsteknikker, røntgendiagnostik og digital monitorering af parodontale og periimplantære sygdomme med fokus på kraftanvendelse, kalibrering af pochemåling og klinisk skelnen mellem BOP og pus. MATERIALE OG METODER – Narrativ oversigtsartikel med systematisk litteratursøgning i PubMed/ MEDLINE, Cochrane Library og Scopus (1980-2026) med foruddefinerede PICO-kriterier sammenholdt med praksisdata fra PlanPerioMed-kohorten (n = 1.473.428). RESULTATER – Pochemåling er det mest pålidelige mål for sygdomsaktivitet ved både parodontitis og periimplantitis. Kraftvariation (0,15-0,75 N) er den største fejlkilde og kan give helt op til 2-3 mm forskel i samme poche. BOP viser høj negativ prædiktiv værdi for stabilitet, mens pus ofte indikerer aktiv infektion. Enorale røntgenoptagelser og på sigt også intraorale scannere kan supplere, men ikke erstatte pochemåling. KONKLUSION – Pochedybdemåling med standardiseret kraft og kalibrerede pochemålere suppleret med registrering af BOP udgør stadig det diagnostiske fundament for behandling af parodontitis og periimplantitis. Kalibrering mellem tandlæger og tandplejere er en forudsætning for pålidelig monitorering.

EMNEORD

Periodontitis | periodontal attachment loss | dental implants | peri-implantitis | periodontal pocket

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: CHRISTIAN DAMGAARD chrd@sund.ku.dk

504

Pochemåling omkring tænder og implantater til diagnostik og monitorering af parodontale og periimplantære sygdomme NILS LIEDTKE, adjunkt, dr.med.dent., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet JOHANNE KONGSTAD, afdelingstandlæge, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ANNE HAVEMOSE-POULSEN, institutleder, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet CHRISTIAN DAMGAARD, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 12. maj 2026 Tandlægebladet 2026;130:504-10

ARODONTITIS er blandt verdens mest prævalente ikkesmitsomme sygdomme med en estimeret global forekomst af svær parodontitis (stadie III/IV) på 7,4 % (1). European Federation of Periodontology (EFP)/American Academy of Periodontology (AAP)-klassifikation fra 2018 introducerede stadie- og gradinddeling, der hviler på pochedybde (PPD), klinisk fæstetab (CAL) og blødning ved pochemåling (BOP) og eventuelt radiologisk knogletab (2,3). En nyere dansk populationsundersøgelse baseret på data fra tandklinikker i Danmark med i alt 1.473.428 individer fra 187 privatpraksisser (PlanPerioMed-databasen, 2000-2022) fandt, at 20,5 % af patienterne havde PPD ≥ 5 mm (4). PPD var dermed den hyppigst registrerede parodontale parameter. Periimplantære sygdomme følger en analog diagnostisk logik, omend den biologiske kontekst er anderledes, idet der ikke er et parodontalligament omkring implantater (5-7). Den centrale kliniske distinktion i denne oversigtsartikel er forskellen mellem det, vi diagnosticerer, og det, vi behandler. CAL afspejler den kumulative, historiske vævsdestruktion og tjener som stadieparameter (2). PPD derimod repræsenterer den aktuelle sygdomssituation, hvori vævsdestruktionen fore

går (8,9). Når vi behandler parodontitis, er målet altid pochereduktion (10,11). PPD er således den behandlingsstyrende parameter, hvilket også afspejles i, at PPD ≥ 5 mm fremfor registrering af CAL udløser økonomisk refusion for parodontalbehandling i det danske tandplejesystem. For periimplantære sygdomme er situationen mere problematisk, idet der ikke er offentlig refusion til behandling af periimplantitis i Danmark. Nærværende oversigtsartikel gennemgår pochemålingsteknikker ved tænder og implantater med særligt fokus på kraftanvendelsens betydning, kalibrering, den kliniske skelnen mellem BOP og pus, og den periimplantære fænotypes diagnostiske implikationer. Resultaterne kontekstualiseres med data fra danske privatpraksisser. MATERIALE OG METODER Systematisk tilgang Oversigten blev udført i henhold til PRISMA-retningslinjerne (12). Protokol med foruddefinerede inklusions-/eksklusionskriterier, søgestrategi og PICO-ramme blev udarbejdet forud for søgningen.

PICO-ramme Population: Voksne (≥ 18 år) med tænder og/eller dentale implantater under parodontal/periimplantær diagnostik eller monitorering. Intervention: Klinisk pochemåling med registrering af PPD, CAL, BOP og pus. Sammenligning: Røntgendiagnostik (enorale røntgen og CBCT) og digital monitorering (intraorale scannere). Outcome: Diagnostisk nøjagtighed, reproducerbarhed, sensitivitet, specificitet og klinisk anvendelighed. Søgestrategi Elektronisk søgning i PubMed/MEDLINE, Cochrane Central og Scopus (1. januar 1980 – 31. marts 2026). Søgetermer: (“periodontal probing” OR “pocket depth” OR “probing depth” OR “clinical attachment loss” OR “bleeding on probing”) AND (“dental implant” OR “peri-implant” OR “periimplantitis”) AND (“radiograph*” OR “CBCT” OR “intraoral scanner” OR ”digital monitoring” OR “diagnosis”). Supplerende håndsøgning i referencelister fra systematiske oversigter og konsensusrapporter. Data fra PlanPerioMed-kohorten (4,13) blev integreret som kontekstualiserende evidens. Inklusionskriterier: Kliniske studier (RCT, kohorte, tværsnit), systematiske oversigter, metaanalyser og konsensusrapporter. Humane studier. Eksklusionskriterier: Dyreforsøg uden klinisk korrelation; kasuistikker; studier med utilstrækkelig rapportering af diagnostiske parametre. RESULTATER Biologisk grundlag for pochemåling Pochemålingen registrerer afstanden fra margo gingivae til pochens bund og har været en hjørnesten i parodontal diagnostik siden Ramfjords periodontal disease index (14). I sundt, stramt væv stopper pochemålerens spids ved det koronale niveau af det koronalt placerede epitelfæste. I inflammeret

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

væv kan pochemåleren penetrere gennem det ulcererede pocheepitel ind i det underliggende bindevæv, hvilket giver BOP og en dybere pocheregistrering (8,15), der afspejler vævets kompromitterede integritet og samtidig korrelerer med sygdomsaktiviteten. CAL er afstanden fra emalje-cement-grænsen til pochemålerens mest apikale placering og udgør en kumulativ markør for historisk vævsdestruktion. PPD afspejler den aktuelle balance mellem inflammatorisk betinget hævelse og vævsnedbrydning (2,9). En patient med 7 mm CAL, men 3 mm PPD og ingen BOP er i stabil fase; en patient med 4 mm CAL, men 6 mm PPD og BOP kræver aktiv behandling. Blandt 142.594 patienter med PPD ≥ 5 mm var parodontalkirurgi (PST) den eneste behandlingsmodalitet, der var signifikant associeret med forbedret PPD-status ved opfølgning (HR 1,21; 95 % CI 1,02-1,43), mens nonkirurgisk depuration (NSPT) alene ikke var signifikant associeret med opnåelse af parodontal sundhed (4). Den kliniske beslutningsalgoritme baseret på PPD-tærskelværdier er veletableret: pocher på 1-3 mm anses for fysiologiske sulci, der ikke kræver subgingival depuration. Pocher på 4 mm med BOP befinder sig i en gråzone, hvor forbedret mundhygiejne og professionel supragingival depuration ofte er tilstrækkeligt. Pocher ≥ 5 mm udgør den kritiske tærskelværdi, hvor subgingival depuration er indiceret, hvilket også svarer til den tærskel, der i det danske tandplejesystem udløser refusion for parodontalbehandling, og som Lindhe et al. tilbage i 1982 identificerede som den kritiske pochedybde (11). Pocher ≥ 6 mm med BOP og/eller pus repræsenterer avanceret sygdom, hvor PST bør overvejes (10,16). Disse tærskelværdier understreger PPD’s direkte kobling til behandlingsbeslutningen. I modsætning hertil vil et højt CAL med lav PPD ikke nødvendigvis give indikation for parodontalbehandling. Systematik ved pocheundersøgelsen Pocheundersøgelsen har fire formål: 1) at bidrage til diagnostik af gingivale og parodontale læsioner, 2) at fastsætte pochernes dybde som grundlag for vurdering af fæstetabets omfang forud for behandlingsplanlægning og prognoseovervejelser, 3) at fastlægge fæstetabets relation til belastende rodmorfologiske forhold som furkaturer og rodfurer samt 4) at vurdere ændringer i den gingivale inflammation over tid. Placeringen af pochemålerens spids i vævet, og dermed den registrerede pochedybde, afhænger af flere faktorer: Inflammationsgraden i vævet, den anvendte kraft og teknik, lokale anatomiske forhold samt pochemålerens udformning og tykkelse. Alle faktorer skal overvejes ved fortolkning af en pochedybderegistrering. Selve pochemålingen udføres med let hånd og med pochemåleren så vidt muligt i tandens længderetning. Pochemåleren føres rundt om tanden med små vertikale op-og-ned-bevægelser, så hele tandens omkreds afsøges. Der noteres pochemål på seks steder pr. tand: fire approksimalt (mesiofacialt, mesiooralt, distofacialt, distooralt) og ét på henholdsvis facialfladen og oralfladen. De approksimale mål tages med pochemåleren anbragt både ved den faciale og den orale indgang til approksimalrummet, så tæt på kontaktpunktet som muligt. Kravet

505

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel om parallelitet med tandens længdeakse kan ikke altid tilgodeses approksimalt pga. kontaktpunktet, men bør tilstræbes. De approksimale pocher fortjener særlig opmærksomhed, da der her hyppigt forekommer bratte ”dyk” i pochedybden, som let kan overses ved overfladisk undersøgelse. Facialt og oralt noteres det største pochemål, som imidlertid ikke nødvendigvis findes på tandfladens midte. Ved tænder med furkaturer eller andre kritiske rodmorfologiske forhold (konkaviteter og rodfurer) er det væsentligt at konstatere og journalisere pochebundens relation til disse strukturer, da de påvirker både valget af behandlingsmodalitet og behandlingsprognosen. En furkaturinvolvering identificeret ved pochemåling kan være afgørende for, om en tand kan behandles regenerativt, resektivt eller bør ekstraheres. Løsningsgrader bør registreres, da de kan være relevante for behandlingsplanlægningen og prognostisk betydningsfulde. Gingivale og parodontale læsioner kan ud over forøget pochedybde manifestere sig med BOP og/eller pus, som skal registreres systematisk og er medbestemmende for behandlingsvalget.

fra den parodontitisrelaterede poche med samtidigt fæstetab, ved at bunden af pochen fortsat befinder sig i sin normale anatomiske position i forhold til emalje-cement-grænsen. For at differentiere mellem pseudopoche og parodontitisrelateret poche er det nødvendigt at registrere både pochedybden i millimeter og beliggenheden af margo gingivae i forhold til emalje-cement-grænsen. Fæstetabet kan enten måles direkte som afstanden fra emalje-cement-grænsen til pochebunden eller udregnes som pochedybden fratrukket gingivaniveauet. Ved journaliseringen anvendes følgende fortegnskonvention: ved sunde sites, hvor margo gingivae befinder sig ved eller lidt koronalt for emalje-cement-grænsen, er fæstetabet 0, og margos placering anføres med positivt fortegn med samme talværdi som pochemålet, (Fig. 1a). På et site med gingival retraktion på fx 1 mm og PPD = 4 mm anføres gingivaniveauet med (underforstået) negativt fortegn, og fæstetabet udregnes som fx 4 – (-1) = 5 mm (Fig. 1d). Ved koronal placering af margo gingivae på fx 1 mm og PPD = 6 mm anføres margoværdien med positivt fortegn, og fæstetabet beregnes som fx 6 – (+1) = 5 mm (Fig. 1b). Når margo gingivae ligger præcist ved emalje-cement-grænsen (CEJ), og PPD er lig CAL, anføres margoværdien som 0, og fæstetabet svarer direkte til pochemålet (Fig. 1c). Denne systematik sikrer, at både den aktuelle pochedybde (behandlingsstyrende parameter) og det kumulative fæstetab (stadie-parameter) dokumenteres konsistent i journalen.

Pseudopoche versus reelt fæstetab Pochemålet i sig selv siger ikke direkte noget om fæstetabets størrelse eller den aktuelle sygdomsaktivitet. Ved pocher ≥ 4 mm er der ofte fæstetab, dvs. nedbrydning af parodontale fibre, men en forøget pochedybde kan også udelukkende skyldes ødem i den frie gingiva eller gingivahyperplasi uden fæstetab. Denne tilstand betegnes pseudopoche og adskiller sig klinisk

Sundt parodontium og parodontitis: Pochedybde, klinisk fæstetab og fortegnskonvention for journalisering

Fig. 1. A Illustration af et sundt parodontium. Parodontiet er inflammationsfrit og uden fæstetab. Margo gingivae ligger koronalt for emalje‑cement‑grænsen (ECG). Den målte pochedybde (PPD) afspejler den gingivale sulcus samt en let indtængning af pochemåler mellem tand og intakt kontaktepitel. B-D Illustration af parodontitis. Sygdommen er karakteriseret ved kliniske tegn på inflammation, klinisk fæstetab (CAL) målt apikalt for emalje‑cement‑grænsen (ECG) og alveolært knogletab. Den forøgede pochedybde (PPD) skyldes både apikal migration af kontaktepitelet og den reducerede fasthed af det inflammerede parodontale væv, hvilket muliggør dybere indtrængning af spidsen af pochemåleren. E EFP-pochemåler til måling af pochedybde (PPD), blødning ved pochemåling (BOP) og vurdering af fæstetab. Fig. 1. A Illustration of a healthy periodontium. The periodontium is free of inflammation and shows no attachment loss. The gingival margin lies coronal to the cemento-enamel junction (CEJ). The recorded probing depth (PPD) reflects the gingival sulcus, with slight probe penetration between the tooth and the intact junctional epithelium. B-D Illustration of periodontitis. The disease is characterized by clinical signs of inflammation, clinical attachment loss (CAL) measured apical to the CEJ, and alveolar bone loss. The increased PPD results from both apical migration of the junctional epithelium and the reduced firmness of the inflamed periodontal tissues, which permits deeper penetration of the probe tip. E The EFP probe used for measuring PPD, assessing bleeding on probing (BOP), and evaluating attachment loss.

506

Kraftanvendelse og kalibrering Pochemålingskraften er den største enkeltstående fejlkilde i parodontal diagnostik. Internationalt anbefales ca. 0,25 N (ca. 25 gram, hvilket nogenlunde svarer til, hvad mange pochemålere vejer i sig selv), men klinikere applicerer i praksis kræfter fra 0,15 N til over 0,75 N, og denne variation kan potentielt medføre 2-3 mm forskel i pochedybde- og fæstetabsregistreringen i samme poche (15). Konsekvensen er direkte diagnostisk: en poche målt til 4 mm ved 0,20 N (ingen behandlingsindikation i henhold til gængse tærskelværdier) kan registreres som 6 mm ved 0,50 N (klar kirurgisk indikation). Denne usikkerhed amplificeres ved periimplantære pochemålinger, hvor pochemåleren føres parallelt med implantatets længderetning. De kollagene fibre løber parallelt med implantatets længderetning og implantatoverfladen i stedet for vinkelret ud fra tandens rodoverflade, som det ses for Sharpeyske fibre i rodcementen. Sammen med en generelt svagere vævsmodstand medfører dette, at det periimplantære væv yderligere reducerer sin modstand mod penetration af pochemålerens spids (5,17). Elektronisk kraftkalibrerede pochemålere (fx Florida Probe, TPS Probe) standardiserer den applicerede kraft til en forudindstillet værdi og kan bidrage til at reducere måleusikkerheden fra ± 1 mm (manuelle pochemålere) til ± 0,3-0,5 mm (15). Elektroniske pochemåleres høje anskaffelsesomkostning og behovet for autoklaverbare instrumentspidser har dog begrænset deres udbredelse i dansk privatpraksis, hvor manuelle pochemålere dominerer (4,18). Ud over kraftvariationen er fabrikationstolerancen i pochemåleres millimetermarkeringer en overset fejlkilde. Konventionelle pochemålere fremstilles med mekanisk ætsning eller gravering, hvilket resulterer i tolerancer på ± 0,1-0,5 mm afhængigt af producent og batch. Hu-Friedy EFP-pochemåleren (Fig. 1e), er det eneste kommercielt tilgængelige instrument, hvor afstandene mellem markeringerne er kalibreret og producentverificeret. Denne kalibrering sikrer, at de aflæste millimetermarkeringer på pochemåleren svarer til de faktiske afstande, hvilket er afgørende for præcis måling og dokumentation. To klinikere med to forskellige ukalibrerede pochemålere kan let opnå systematisk forskellige målinger alene pga. fabrikationsvariation. Af den grund er det relevant, at hver klinik aktivt indfører en ensartning af pochemålere i hele klinikken for at eliminere instrumentbetinget variabilitet. Kalibrering af pochemålinger i en travl klinisk hverdag I danske tandklinikker udfører både tandlæger, tandplejere og også klinikassistenter pochemålinger, ofte på de samme patienter over tid. Uden indbyrdes kalibrering kan systematiske forskelle fejlfortolkes som sygdomsprogression eller -remission. Hvis forskellige behandlere i samme klinik registrerer pocher, og de forskellige behandlere applicerer forskellig kraft, kan differencen fejlagtigt medføre enten overbehandling eller underbehandling. Dette er et kendt fænomen også i forskning, hvor man fx i DANHES-kohorten viste, at selv erfarne og kalibrerede klinikere kun opnåede 60-80 % overensstemmelse (18). I privatpraksis, hvor formel kalibrering sjældent prioriteres, er variationen formentlig større.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

klinisk relevans Formålet med parodontalbehandling er at forhindre yderligere fæstetab. Dette opnås ved at reducere pochedybden, ved at begrænse inflammation, ved marginal plakkontrol og ved depuration og evt. kirurgisk parodontalbehandling. Pochedybder er universelle og kan derfor direkte anvendes til diagnostik og monitorering på tværs af landegrænser. Den største fejlkilde ved pochemåling er kraftvariation, og derfor bør både tandlæger og tandplejere anvende samme pochemåler og løbende kalibrere den kraft (0,20-0,25 N), hvormed pocher og BOP registreres.

En pragmatisk kalibreringsprotokol kan implementeres med begrænsede omkostninger: Tandlæger og tandplejere i samme praksis er sammen om at måle udvalgte pocher, hvis dybde er tæt på tærskelværdien for hhv. depuration eller PST. Hvis pochemålingerne ikke deles forud for anden måling og begge behandlere måler, mens patienten er i stolen, kan målingerne sammenlignes, og afvigelser diskuteres med fokus på kraftanvendelse, vinkling og aflæsningsteknik. Målet er ≥ 80 % overensstemmelse inden for 1 mm. Hvis systematiske forskelle identificeres, som fx at den ene behandler konsekvent måler 1 mm dybere, justeres pochemålingskraften, og øvelsen gentages. Proceduren kræver ofte ikke mere end 5 minutter og kan integreres i den kliniske hverdag. Kalibreringsøvelsen skal inkludere alle kliniske medarbejdere, der måler pocher, og kan med fordel dokumenteres i klinikkens kvalitetssystem. Standardisering til Hu-Friedy EFPpochemåleren for hele klinikken kan være et yderligere kvalitetsfremmende tiltag. Blødning versus pus ved pochemåling BOP og pus er begge indikatorer for inflammatorisk aktivitet i pochen, men repræsenterer fundamentalt forskellige patofysiologiske processer. BOP opstår, når pochemåleren penetrerer det ulcererede pocheepitel og læderer de underliggende, dilaterede kapillærer i det inflammerede bindevæv. BOP er en sensitiv markør, der kan forekomme ved gingivitis såvel som ved parodontitis. Dens kliniske styrke ved konsekvent registrering ligger i dens høje negative prædiktive værdi: Fravær af BOP er associeret med prædiktiv høj stabilitet på 98-99 % (19,20). Den positive prædiktive værdi er derimod begrænset, hvilket betyder, at tilstedeværelsen af BOP ikke altid indikerer sygdomsprogression i form af CAL. En forklaring herpå kan være, at der er forskel på, om det er punktblødning, dvs. blod alene sv.t. målepunkt, uden spredning til resten af tandens poche/sulcus, eller sivblødning, dvs. blødning, der spreder sig i pochen/sulcus langs tanden (19,21). Pus består af døde neutrofile granulocytter, bakterielle produkter, nekrotisk væv og pocheekssudat, og i 2018-klassifikationen sidestilles BOP og pus diagnostisk (5-7,22).

507

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel I hvilket omfang kender patienter selv deres parodontale status? I et forsøg på at udnytte AI til prædiktion af parodontale sygdomsstadier er forskellige AI-algoritmer (xgBoost, random forests, partial least squares) blevet appliceret med henblik på at prædiktere klinisk defineret stadie III/IV-parodontitis ud fra spørgeskemadata og demografiske parametre i to danske kohorter (CAMB n = 1.476; DANHES n = 3.585) (23). Modellerne opnåede AUROC 0,67-0,70 med sensitiviteter på 0,440,64. Den mest prædiktive patientrapporterede parameter var et negativt svar på spørgsmålet om tidligere behandling for parodontitis efterfulgt af rygestatus og selvvurderet parodontal tilstand. På denne baggrund kan man konkludere, at selv multifaktorielle AI-algoritmer appliceret på selvrapporteret oplevelse af parodontal status ikke kan erstatte klinisk pochemåling, hvilket også understreger pochemålingens centrale rolle i diagnostik og monitorering af parodontale sygdomme. Pochemåling omkring implantater Den histologisk forskellige opbygning af det periimplantære støttevæv indebærer en mekanisk svagere barriere med øget permea-

bilitet for inflammatoriske mediatorer (5,17). Ved identisk kraft penetrerer pochemålerspidsen dybere omkring implantater end omkring tænder. Baselineregistrering af pochedybde ved montering af suprastruktur på implantatet er central med henblik på efterfølgende monitorering af ændringer (5,22). Ligesom ved tænder anbefales en standardiseret pochemålingsprotokol med seks målepunkter pr. implantat (mesiofacialt, facialt, distofacialt, mesiooralt, oralt, distooralt), men med en reduceret kraft på 0,15-0,20 N sammenlignet med den anbefalede kraft ved tænder på 0,20-0,25 N pga. den periimplantære mucosas lavere vævsmodstand (Fig. 2). Ved diagnostik af periimplantitis indgår en stigning i PPD ≥ 2 mm fra pochedybden ved baseline kombineret med BOP og/eller pus og eventuelt radiologisk knogletab ud over den initiale remodellering af knogle efter implantation (5,7,22,24). Valget af pochemåler ved implantater har været omdiskuteret, men evidensen for klinisk signifikant overfladeskade ved konventionelle pochemålere i metal mangler, mens pochemålere af plastik kan reducere den taktile sensitivitet og dermed kompromittere nøjagtigheden. Hu-Friedy EFP-pochemåleren med dens kalibrerede markeringer er et hensigtsmæssigt valg også ved implantater,

Pochemåling ved periimplantær sundhed og periimplantitis

Fig. 2. A Illustration af periimplantær sundhed. Det periimplantære væv er inflammationsfrit og uden knogletab. Den målte periimplantære pochedybde (PPD) afspejler den periimplantære sulcus med en let pochepenetration langs et intakt periimplantært epitel. B Illustration af periimplantitis. Det periimplantære væv er inflammeret med blødning og/eller pus ved pochemåling samt progredierende knogletab omkring implantatet. Den målte periimplantære pochedybde er forøget. Fig. 2. A Illustration of peri-implant health. The peri-implant tissues are free of inflammation and show no bone loss. The recorded peri-implant probing depth (PPD) reflects the peri-implant sulcus, with slight probe penetration along an intact peri-implant epithelium. B Illustration of peri-implantitis. The peri-implant tissues are inflamed, with bleeding and/or suppuration on probing and progressive bone loss around the implant. The recorded peri-implant probing depth is increased.

508

forudsat at kraften reduceres i overensstemmelse med ovenstående anbefaling. Røntgendiagnostik og intraorale scannere Radiografisk vurdering af knogletab har en veletableret rolle i parodontal diagnostik, men metoden har iboende begrænsninger. Konventionelle intraorale røntgenbilleder underestimerer systematisk facialt og oralt knogletab pga. superposition, og detektion kræver en mineralændring i den marginale knogle på minimum 30-50 %. CBCT overvinder delvist denne begrænsning med tredimensionel visualisering, men indebærer højere stråledosis og er ikke indiceret til rutinemæssig screening. Det afgørende er, at radiologisk knogletab er et historisk mål, men en patient med signifikant knogletab kan have stabil sygdom i remission uden pocher og BOP, hvorimod en patient med minimalt radiologisk knogletab kan have inflammerede dybe pocher med pus, hvilket understreger, at røntgenoptagelser tjener som supplement og ikke som erstatning for pochemåling. Intraorale scannere kan skabe tredimensionelle modeller med ± 0,2 mm nøjagtighed, hvilket kan kvantificere ændringer over tid og herunder gingivale konturændringer og retraktioner. De kan dog ikke vurdere pochedybde, knogletab eller inflammatoriske forandringer og kan derfor ikke erstatte pochemåling. De intraorale scannernes rolle begrænses til monitorering af placering af margo gingivae og øvrige vævsdimensioner. KONKLUSION Den syntetiserede evidens bekræfter, at pochemåling er et uundværligt diagnostisk redskab ved parodontale og periim-

plantære sygdomme. Idet pocher registreres i millimeter, er pocheregistreringen universel og kan forstås på tværs af landegrænser og tid. Kraftvariationen er den største enkeltstående fejlkilde ved pochemåling, men denne kan trænes ved hjælp af eksempelvis en brevvægt eller digital køkkenvægt. Registrering af PPD og BOP er en forudsætning for at udløse refusion i praksis, men følger man retningslinjerne fra EFP/ AAP, skal CAL, plakindeks og radiologisk knogletab også inkluderes i diagnostik og monitorering af parodontitis (4,13). For parodontal diagnostik er den pragmatiske konsekvens, at når først den parodontalt kompromitterede patient har fået en overordnet parodontitisdiagnose, så er PPD + BOP/pus tilstrækkeligt til at styre behandlingsbeslutninger i daglig praksis. For periimplantær diagnostik bør systematisk pochemåling omkring implantater implementeres uanset refusionsforhold, og en revision af refusionssystemet til at inkludere periimplantær diagnostik og behandling bør overvejes. Nærværende oversigt har begrænsninger. Heterogeniteten i de inkluderede studiers design, patientpopulationer og diagnostiske protokoller vanskeliggør direkte sammenligning. Evidensbasen for intraorale scannere til parodontal monitorering er fortsat begrænset med kort opfølgningstid. Data fra 1,47 millioner patienter i dansk privatpraksis bekræfter, at PPD er den parameter, der reelt anvendes til behandlingsplanlægning og monitorering i danske tandklinikker. Selvrapporterede parametre og AI kan ikke erstatte klinisk pochemåling. Kalibrering mellem tandlæger og tandplejere er en forudsætning for pålidelig longitudinel monitorering og bør integreres i alle danske privatpraksissers kvalitetsstyring.

ABSTRACT (ENGLISH) POCKET MEASUREMENT AROUND TEETH AND IMPLANTS FOR DIAGNOSTICS AND MONITORING OF PERIODONTAL AND PERI-IMPLANT DISEASES BACKGROUND – Probing pocket depth (PPD) is the most frequently recorded periodontal parameter in Danish dental practices, whereas bleeding on probing (BOP) and clinical attachment loss (CAL) are recorded in only 12.6% and 11.0% of patients, respectively. This pattern likely reflects the fact that the periodontal pocket is the clinically preferred diagnostic and treatment-guiding parameter in periodontitis, and that it is the pocket that is treated. AIM – To provide an overview of the evidence on probing techniques, radiographic diagnostics and digital monitoring of periodontal and peri-implant diseases, with particular focus on probing force, calibration of probing, and the clinical distinction between BOP and suppuration. MATERIALS AND METHODS – Narrative review with a systematic literature search was performed in PubMed/MEDLINE,

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Cochrane Library and Scopus (1980–2026) using predefined PICO criteria, completed by practice based data form the PlanPerioMed cohort (n = 1,473,428). RESULTS – predefined PICO criteria, complemented by practice-based data from the PlanPerioMed Periodontal probing remains the most reliable measure of disease activity in both periodontitis and peri-implantitis. Variation in probing force (0.15–0.75 N) is the largest source of error and may produce up to 2–3 mm differences in the same site. BOP shows high negative predictive value for stability, whereas suppuration usually indicates active infection. Intraoral radiographs and, in the future, intraoral scanners can supplement but not replace probing. CONCLUSION – PPD measurement with standardized force and calibrated probes, combined with recording of BOP, remains the diagnostic foundation for the management of periodontitis and peri-implantitis. Calibration between dentists and dental hygienists is essential for reliable monitoring.

509

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel LITTERATUR 1. Kassebaum NJ, Smith AGC, Bernabé E et al. Global, regional, and national prevalence, incidence, and disability-adjusted life years for oral conditions for 195 countries, 1990–2015: a systematic analysis for the global burden of diseases, injuries, and risk factors. J Dent Res 2017;96:380-7. 2. Tonetti MS, Greenwell H, Kornman KS. Staging and grading of periodontitis: Framework and proposal of a new classification and case definition. J Periodontol 2018;89:S159-72. 3. Caton JG, Armitage G, Berglundh T et al. A new classification scheme for periodontal and peri-implant diseases and conditions – Introduction and key changes from the 1999 classification. J Clin Periodontol 2018;45:S1-8. 4. Kaur S, Hansen PR, Nielsen CH et al. Descriptive analysis of periodontitis case detection and selected comorbidities in danish private dental practices. J Clin Periodontol 2026;53:214-21. 5. Berglundh T, Armitage G, Araujo MG et al. Peri-implant diseases and conditions: Consensus report of workgroup 4 of the 2017 World

510

Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Clin Periodontol 2018;45:S286-91. 6. Heitz-Mayfield LJA, Salvi GE. Periimplant mucositis. J Periodontol 2018;89:S257-66. 7. Schwarz F, Derks J, Monje A et al. Peri-implantitis. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 20):S246-66. 8. Listgarten MA. Periodontal probing: what does it mean? J Clin Periodontol 1980;7:165-76. 9. Goodson JM. Clinical measurements of periodontitis. J Clin Periodontol 198613:446-55. 10. Cortellini P, Tonetti MS. Clinical concepts for regenerative therapy in intrabony defects. Periodontol 2000 2015;68:282-307.

13. Rosing K, Christensen LB, Damgaard C. Periodontal care attendance in Denmark in 2012–2016 – a nationwide register-based study. Acta Odontol Scand 2022;80:26472. 14. Ramfjord SP. The periodontal disease index (PDI). J Periodontol 1967;38:602-10. 15. Hefti AF. Periodontal probing. Crit Rev Oral Biol Med 1997;8:336-56. 16. Chambrone L, Chambrone D, Lima LA et al. Predictors of tooth loss during long-term periodontal maintenance: a systematic review of observational studies. J Clin Periodontol 2010;37:675-84. 17. Araujo MG, Lindhe J. Peri-implant health. J Clin Periodontol 2018;45:S230-6.

11. Lindhe J, Socransky SS, Nyman S et al. “Critical probing depths” in periodontal therapy. J Clin Periodontol 1982;9:323-36.

18. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol Scand 2013;71:1560-9.

12. Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM et al. The PRISMA 2020 statement: an updated guideline for reporting systematic reviews. BMJ 2021;372:n71.

19. Lang NP, Joss A, Orsanic T et al. Bleeding on probing. A predictor for the progression of periodontal disease? J Clin Periodontol 1986;13:590-6.

20. Lang NP, Adler R, Joss A et al. Absence of bleeding on probing An indicator of periodontal stability. J Clin Periodontol 1990;17:714-21. 21. Joss A, Adler R, Lang NP. Bleeding on probing. A parameter for monitoring periodontal conditions in clinical practice. J Clin Periodontol 1994;21:402-8. 22. Renvert S, Persson GR, Pirih FQ et al. Peri-implant health, periimplant mucositis, and periimplantitis: Case definitions and diagnostic considerations. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S30412. 23. Enevold C, Nielsen CH, Christensen LB et al. Suitability of machine learning models for prediction of clinically defined Stage III/IV periodontitis from questionnaires and demographic data in Danish cohorts. J Clin Periodontol 2024;51:1561-73. 24. Ramanauskaite A, Becker K, Schwarz F. Clinical characteristics of peri-implant mucositis and periimplantitis. Clin Oral Implants Res 2018;29:551-6.

SYNLIG FOR TANDLÆGEN – USYNLIG FOR PATIENTEN

Rebilda® DC

• Fluorescerer under UV-A-lys: Let at se overskud af materiale og præparationsgrænser, også ved dybe subgingivale niveauer • Fremragende æstetik: Dentinfarvet under naturligt lys • Dualhærdende: Kan bruges i rodkanalen til cementering af stifter (f.eks. Rebilda Post) • Nem håndtering: Præpareres som dentin, perfekt adaptation

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

fluorescent

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT BAGGRUND OG FORMÅL – Parodontalkirurgi udgør et centralt element i den trinvise behandling af parodontitis. Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere effekten af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi på kliniske behandlingsresultater i konteksten af praksisdata fra danske tandklinikker. MATERIALE OG METODER – En struktureret litteratursøgning blev gennemført i PubMed/MEDLINE for artikler publiceret mellem januar 2000 og februar 2026. Systematiske reviews og metaanalyser blev prioriteret som primær evidenskilde, suppleret med enkeltstående RCT’er samt populationsbaserede data fra den danske PlanPerioMed-database i denne narrative oversigt. RESULTATER – Regenerativ parodontalkirurgi opnåede 1,3-1,4 mm yderligere CAL-gevinst sammenlignet med konventionel lapkirurgi (OFD) baseret på 79 RCT (3.042 patienter). 10-års tandoverlevelse efter regenerativ parodontalkirurgi af parodontalt svært kompromitterede tænder var 88 %. Minimalt invasive parodontalkirurgiske teknikker (MIST/MMIST) opnåede ækvivalente resultater med og uden biomaterialer ved 10-års opfølgning. Data fra danske tandklinikker viser, at kun 0,2 % af parodontitispatienterne fik foretaget parodontalkirurgisk behandling, på trods af at konventionel parodontalkirurgi var den eneste behandlingsmodalitet, der var associeret med opnåelse af parodontal sundhed hos patienter med parodontitis (HR 1,21; 95 % CI: 1,02-1,43). KONKLUSION – Regenerativ parodontalkirurgi giver klinisk signifikante og holdbare forbedringer i CAL og PPD ved intraossøse knogledefekter og klasse II-furkaturinvolveringer. Den markante diskrepans mellem den kirurgiske effekt i kontrollerede forsøg og anvendelse af parodontalkirurgi i danske tandklinikker understreger behovet for fornyet fokus på strukturerede behandlingsforløb og implementeringsstrategier for at sikre, at parodontitispatienter tilbydes parodontalkirurgi.

EMNEORD

Periodontitis | guided tissue regeneration | periodontal pocket | clinical attachment loss | periodontal therapy

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: CHRISTIAN DAMGAARD E-mail: chrd@sund.ku.dk

512

Kirurgisk behandling af parodontitis: En praksisnær gennemgang af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi NILS LIEDTKE, adjunkt, dr.med.dent., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet JOHANNE KONGSTAD, afdelingstandlæge, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ANNE HAVEMOSE-POULSEN, institutleder, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet CHRISTIAN DAMGAARD, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 11. maj 2026 Tandlægebladet 2026;130:512-9

ARODONTITIS er en multifaktoriel inflammatorisk sygdom, der medfører progressiv destruktion af tandens støttevæv (1). Sygdommen er blandt de hyppigste ikkesmitsomme sygdomme globalt. Svær parodontitis rammer ca. 11 % af verdens befolkning (2). Ubehandlet fører parodontitis til pochedannelse, klinisk fæstetab (CAL), knogletab og ultimativt til tandtab (3). Siden 2018 har parodontitis været klassificeret i stadier og grader (1,3). Stadie (I-IV) afspejler sygdomsgrad og kompleksitet. Grad (A-C) beskriver biologiske forhold, herunder progressionshastighed såvel som prognostiske faktorer. Klassifikationen angiver eksplicitte tærskelværdier for overgangen fra nonkirurgisk til kirurgisk intervention: stadie III og IV, kendetegnet ved pochedybde (PPD) ≥ 6 mm ofte med intraossøse knogledefekter og/eller furkaturinvolvering, kræver parodontalkirurgisk behandling, når nonkirurgisk terapi ikke medfører parodontal sundhed i et reduceret parodontium (4,5). European Federation of Periodontology (EFP)’s kliniske retningslinjer operationaliserer disse diagnostiske kriterier i en trinvis forløbsorienteret behandling, hvor trin 1 består i adfærdsudvikling og uddannelse af patienten med henblik på

supragingival biofilmkontrol. Målet med trin 1 er, at patienten bliver uddannet til at varetage en sufficient mundhygiejne, da patientens daglige hjemmetandplejerutiner udgør forudsætningen for mekanisk parodontalbehandling udført af tandplejere og tandlæger. Først når patienten har vist sig i stand til at opretholde sufficient mundhygiejne, kan man forudsigeligt forvente en vedvarende pochereduktion, når trin 2 gennemføres. Trin 2 udgøres af subgingival depuration på tænder med inflammerede pocher på over 3 mm og vil hos en del patienter medføre parodontal sundhed. Trin 3 omfatter parodontalkirurgi og er indiceret ved persisterende pocher på ≥ 6 mm med blødning ved pochemåling tre måneder efter nonkirurgisk parodontalbehandling (NSPT), på trods af sufficient mundhygiejne (plakindeks på 20-25 % eller derunder ved indfarvning) (4,5). Inden for trin 3 skelner retningslinjerne mellem konventionel lapkirurgi og regenerativ parodontalkirurgi. Regenerativ parodontalkirurgi anbefales og er guldstandarden ved intraossøse knogledefekter ≥ 3 mm og mandibulære klasse IIfurkaturdefekter (5). Konventionel parodontalkirurgi sigter primært mod at skabe adgang til rodoverfladen for at muliggøre effektiv depuration med henblik på at reducere pochedybden (6,7), mens regenerativ parodontalkirurgi sigter mod at genskabe det tabte fæste og øvrige støttevæv ved hjælp af vævsstyret regeneration (GTR), emalje-matrix-derivat (EMD), knogleopbygning, vækstfaktorer eller kombinationer heraf (8,9). Denne sondring har grundlæggende konsekvenser for behandlingsresultaterne: Konventionel lapkirurgi reducerer pocherne og typisk med den omkostning, at det giver gingivaretraktion, mens regenerativ parodontalkirurgi sigter mod samtidig fæstegevinst og bevarelse af det parodontale støttevævs beliggenhed (10). Trin 4 udgøres af parodontal støttebehandling med løbende tilpasning af hjemmetandplejerutiner sv.t. trin 1 og også trin 2, fordi alle parodontitispatienter er i risiko for at udvikle recidiv (5). På trods af solid evidens fra randomiserede kontrollerede forsøg og systematiske oversigtsartikler er der fortsat en betydelig diskrepans mellem videnskabeligt påvist effekt af parodontalbehandling, herunder parodontalkirurgi, og den kliniske effekt i daglig praksis. Vi har for nylig i et populationsbaseret studie med data fra danske tandklinikker belyst denne diskrepans (11) samt vist, at PPD er det hyppigst registrerede parodontale parameter i en kohorte på 1.473.428 patienter, hvoraf kun 24,9 % havde PPD-registreringer. NSPT var ikke associeret med opnåelse af parodontal sundhed ved opfølgning. Dette kan indikere, at NSPT alene ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig til at opnå parodontal sundhed. Da det på baggrund af de foreliggende data ikke kan afgøres, om NSPT er udført af tandlæger eller tandplejere, kan der ikke drages direkte konklusioner om betydningen af den enkelte faggruppes rolle i denne del af behandlingen. Det er imidlertid kendt, at parodontalkirurgiske indgreb alene udføres af tandlæger. Resultaterne understreger derfor betydningen af, at tandlæger er aktivt involveret i den samlede behandling af parodontitispatienter, herunder i behandlingsplanlægning, reevaluering og beslutning om eventuel videre kirurgisk behandling, for at optimere patienternes mulighed for at opnå parodontal sundhed.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere effekten af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi på kliniske behandlingsresultater. MATERIALE OG METODER Denne oversigtsartikel er baseret på en systematisk litteratursøgning PubMed/MEDLINE for artikler publiceret mellem januar 2000 og februar 2026. Søgestrategien kombinerede MeSHtermer og fritekstord inden for domænerne parodontitis, kirurgisk parodontalbehandling og kliniske effektmål: (“periodontitis” ELLER “periodontal disease”) OG (“surgery” ELLER “guided tissue regeneration” ELLER “enamel matrix derivative” ELLER “regeneration” ELLER “minimally invasive”) OG (“clinical attachment level” ELLER “pocket depth” ELLER “tooth survival”). Systematiske oversigter og metaanalyser blev prioriteret som primær evidenskilde. Referencelister fra inkluderede reviews blev gennemgået manuelt. Praksisbaserede data fra den danske PlanPerioMed-database blev inkluderet for at belyse klinisk praksis i Danmark (11). En narrativ syntese blev valgt grundet heterogenitet i kirurgiske teknikker, defekttyper og effektmål. KONVENTIONEL PARODONTALKIRURGI I en systematisk oversigtsartikel, der omfattede 36 publikationer, opnåede lapkirurgi statistisk signifikant yderligere pochereduktion sammenlignet med subgingival depuration i pocher > 6 mm: Vægtet middelforskel (WMD) 0,7 mm (95 % CI: 0,41,0; P < 0,001) på kort sigt. Ved pocher < 4 mm medførte lapkirurgi signifikant større fæstetab end NSPT: WMD −0,4 mm (95 % CI: −0,6 til −0,3; P < 0,001), hvilket understreger baggrunden for tærsklen på PPD ≥ 6 mm for parodontalkirurgi i EFP’s kliniske retningslinjer (6). Et eksempel herpå er en tidlig vejledende undersøgelse af Lindhe et al. (1982), hvori der blev beskrevet et skæringspunkt i behandlingsrespons mellem ikkekirurgisk og kirurgisk parodontal behandling ved pochedybder omkring 5-6 mm (12). En systematisk oversigtsartikel baseret på 27 randomiserede kontrollerede studier med i alt 647 patienter og 734 intraossøse knogledefekter viste, at lapkirurgi typisk resulterer i en gennemsnitlig fæstegevinst på omkring 1,7 mm (95 % CI: 1,4-1,9), en pochereduktion på 2,8 mm (95 % CI: 2,43-3,18), en gingivaretraktion på 1,3 mm (95 % CI: 0,9-1,5) samt en tandoverlevelse på 98 % efter 12 måneder (7). En separat oversigt fra 2020 rapporterede desuden, at pochereduktionen ved resektiv parodontalkirurgi (dvs. kirurgi, hvor en del af det parodontale støttevæv og/eller alveolærknogle fjernes for at eliminere pocher) efter 36-60 måneder ikke oversteg den, der blev opnået med lapkirurgi, mens den resektive tilgang, som forventet, medførte en større grad af gingivaretraktion (13). REGENERATIV PARODONTALKIRURGI Intraossøse knogledefekter En metaanalyse af 79 randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) med 3.042 patienter og 3.612 intraossøse knogledefekter viste, at alle regenerative tilgange gav signifikant mere fæstegevinst end konventionel lapkirurgi med en samlet

513

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel WMD på 1,3 mm (95 % CI: 1,0-1,7). Stratificeret efter modalitet bidrog EMD med yderligere 1,3 mm fæstegevinst (95 % CI: 0,8-1,7), GTR med membran og knogleopbygning gav 1,4 mm (95 % CI: 0,8-2,2) og kombinationsterapier gav sammenlignelige resultater (9). En systematisk oversigtsartikel og Bayesiansk netværksmetaanalyse (NMA) af 30 RCT’er med 3-20 års opfølgning viste, at regenerative behandlinger gav generelt signifikant større fæstegevinst (1,3-2,7 mm) og mindre dybe pocher (−2,4 til −0,6 mm) end konventionel lapkirurgi. Kombinationsbehandlinger som GTR+knogle eller EMD+knogle fremstod som de mest effektive på lang sigt, men med forbehold for begrænset evidens. Tandoverlevelsen var høj efter regenerative parodontalkirurgiske indgreb (99,6 % vs. 97,2 % for konventionel lapkirurgi), men data for dette udfald var sparsomme (14).

tilfælde kan kompensere for mindre optimale kirurgiske adgangsforhold (17). Den samlede evidensbase viser, at EMD konsekvent giver en klinisk relevant mergevinst sammenlignet med konventionel lapkirurgi alene ved intraossøse defekter ved langvarig opfølgning. På den baggrund fremstår EMD som en standardbehandling ved intraossøse defekter på omkring 3 mm og opefter, og kombinationen med knoglemateriale kan yderligere styrke effekten i de intraossøse knogledefekter med færre end tre knoglevægge (18). En nyere netværksmetaanalyse konkluderer yderligere, at EMD også kan have et klinisk relevant potentiale ved behandling af supraalveolære knogledefekter ved at give forbedring af både pochedybde og fæsteniveau (19).

Vævsstyret regeneration (GTR) På baggrund af 17 RCT’er konkluderede en systematisk oversigtsartikel, at GTR med resorberbare kollagenmembraner gav en gennemsnitlig fæstegevinst på 1,6 mm (95 % CI: 1,3-1,9; I² = 75 %) sammenlignet med konventionel lapkirurgi, og at der ikke var signifikant forskel mellem brugen af kollagenmembran alene og kombinationen af membran og knoglesubstitut (15). En yderligere systematisk oversigt, der inkluderede syv studier og 220 intraossøse knogledefekter, rapporterede, at tidlige sårhelingskomplikationer forekom markant hyppigere efter GTR end efter EMD‑behandling. Membraneksponering blev observeret i 29 % af GTR‑defekterne på tværs af fem studier, mens der ikke blev registreret tilsvarende komplikationer efter EMD. Samlet set var der lapdehiscens eller membraneksponering ved 22 % af GTR‑sitene mod kun 3 % efter EMD, hvilket peger på, at GTR indebærer en højere risiko for tidlige helingsproblemer (16).

MINIMALT INVASIVE KIRURGISKE TEKNIKKER Den minimalt invasive kirurgiske teknik (MIST), udviklet af Cortellini og Tonetti, og dens modifikation (M-MIST) fremmer sårstabilitet, beskyttelse af blodkoaglet og primær lukning gennem begrænset lapelevation (20,21). I et 10-års RCT blev MMIST alene sammenlignet med M-MIST + EMD og M-MIST + EMD + deproteiniseret bovint knoglemineral (DBBM). MMIST alene opnåede ækvivalente kort- og langtidsresultater med regeneration forstærket med biomaterialer. CAL-forskelle ved både et og 10 år var klinisk insignifikante på tværs af grupperne, og tandoverlevelsen var 100 % i alle grupper ved 10 år (22). Disse resultater tyder på, at omhyggelig kirurgisk teknik i rutinerede hænder i sig selv kan være tilstrækkeligt. En systematisk oversigtsartikel baseret på ni RCT’er med 244 patienter konkluderer, at regenerativ MIST og single-flapteknikker var signifikant overlegne over NSPT (CAL-forskel 1,0 mm; P < 0,05). Disse resultater understøtter en kirurgisk frem for nonkirurgisk tilgang ved residuale intraossøse knogledefekter efter trin 2 (23).

Emalje-matrix-proteiner (EMD) EMD fremmer parodontal regeneration ved at stimulere de biologiske processer kendt fra tanddannelsen, som fører til udviklingen af fæsteapparatet. EMD udmærker sig ved at være simpelt at applicere, og dermed bliver behandlerfølsomheden reduceret sammenlignet med GTR, hvilket sås i et Cochranereview, som fandt, at EMD både gav 1,1 mm yderligere fæstegevinst (95 % CI: 0,6-1,6) og 0,9 mm yderligere pochereduktion sammenlignet med konventionel lapkirurgi, men også signifikant færre postoperative komplikationer end GTR (relativ risiko 0,12) (15). Et kohortestudie rapporterede 91 % tandoverlevelse ved gennemsnitligt 10,3 års opfølgning for EMD-behandlede intraossøse knogledefekter (16). Den kirurgiske incisionsteknik har en betydelig indflydelse på effekten af den EMD‑baserede regenerative behandling. Minimalt invasiv single‑flap‑teknik giver generelt de mest favorable kliniske resultater med de største fæstegevinster og reduktion af defektkomponenten, mens papilbevarende teknikker ofte efterlader dybere restlommer. Når EMD kombineres med knogleopbygning, udlignes forskellene mellem lapdesign delvist, hvilket peger på, at knoglesubstitut i visse

FURKATURDEFEKTER En bayesiansk metaanalyse bekræfter regenerativ parodontalkirurgiske metoders overlegenhed ved klasse II-furkaturinvolveringer (inkomplet furkaturinvolvering) baseret på 20 RCT’er sammenlignet med konventionel parodontalkirurgi. Knogleopbygning med knoglesubstitut viste højest sandsynlighed (61 %) for forbedringer i det horisontale knogleniveau (24). Parodontal regeneration af klasse III-furkaturinvolveringer (komplet furkaturinvolvering) er ikke mulig (25), hvorfor resektiv parodontalkirurgisk teknik kan være relevant til klasse III-furkaturinvolveringer. En systematisk oversigtsartikel sammenlignede effekten af resektiv parodontalkirurgi ved klasse II-III furkaturinvolveringer. På tværs af syv studier (2.021 tænder, 667 patienter, 4-30,8 års opfølgning) varierede tandoverlevelsen betydeligt: 38-94 % for rodamputation/-separation, 62-67 % for tunnelering, 63-85 % for OFD og 68-80 % for SRP. SRP og OFD gav samlet set sammenlignelige overlevelsesrater med resektive teknikker, og klasse II‑furkaturinvolveringer klarede sig konsekvent bedre end klasse III. Resektiv parodontalkirurgi kan derfor være et relevant valg i udvalgte tilfælde med klasse III-furkaturinvolve-

514

ringer, men apikal lapforskydning ifm. konventionel lapkirurgi kan også være en relevant behandlingsmulighed (26). KNOGLETRANSPLANTATER OG VÆKSTFAKTORER Knogleopbygning med autogene, allogene, xenogene og alloplastiske biomaterialer fungerer som stillads, som ved uforstyrret heling kan føre til vævsregeneration. I de seneste år har der været et skærpet fokus på supplement med vækstfaktorer, herunder platelet-derived growth factors (PRF) og bindevævstransplantater frem for knogle. Der er imidlertid regulatoriske udfordringer ved brugen af både vækstfaktorer og PRF i Danmark, som betyder, at disse for nuværende ikke kan indgå rutinemæssigt i behandlingen af parodontitis. PROGNOSTISKE FAKTORER Defektmorfologien er en vigtig stedspecifik prædiktor for regenerative resultater. Tre-væggede knogledefekter har en betydeligt højere sandsynlighed for at opnå en klinisk meningsfuld fæstegevinst sammenlignet med énvæggede knogledefekter. Dybe og smalle defekter opnår større forbedring af fæsteniveauet og større radiografisk knoglegevinst efter regenerativ parodontalkirurgi (10,27). Rygning er foruden insufficient mundhygiejne den mest betydningsfulde modificerbare risikofaktor for udvikling af parodontitis (28). Rygere opnår konsekvent dårligere resultater end ikkerygere, hvilket sås i en metaanalyse, hvor rygere opnåede 0,4 mm mindre pochereduktion (95 % CI: 0,3-0,5 mm) og 0,4 mm mindre fæstegevinst sammenlignet med ikkerygere. Disse resultater understøtter, at rygning er en prognostisk faktor, men dog ikke en kontraindikation for parodontalkirurgi (29). Evidensen for det bidirektionelle forhold mellem parodontitis og diabetes mellitus er veletableret, og personer med velkontrolleret diabetes, defineret som HbA1c‑niveauer under 8 %, opnår ikke signifikant dårligere kortsigtede parodontalkirurgiske resultater sammenlignet med personer uden diabetes. Derimod er dårligt kontrolleret diabetes, særligt ved HbA1c‑værdier over 9 %, associeret med markant ringere sårheling og behandlingsudfald (30,31). Foreløbige, endnu upublicerede analyser fra den danske praksiskohorte viser, at patienter med komorbiditet havde en lavere estimeret forbedringsrate (HR 0,80; 95 % CI: 0,78-0,81). På baggrund af samme underliggende datasæt, men i en separat analyseramme, demonstrerede data fra danske tandklinikker en højere prævalens af diabetes (5,1 % vs. 1,7 %) og kardiovaskulær sygdom (24,9 % vs. 8,2 %) blandt patienter med stadie III/IV‑parodontitis (11). Støttende parodontalbehandling, dvs. trin 4 i EFP’s behandlingssekvenser, er muligvis den vigtigste langtidsdeterminant for vedligeholdelse af parodontal sundhed og dermed lavere risiko for tandtab (pooled RR: 0,56) (32). Langtidsopfølgning over 30 år har vist, at intensiv plakkontrol kombineret med professionel støttebehandling var forbundet med et gennemsnitligt tandtab på kun 0,4-1,8 tænder over tre årtier (33). I danske tandklinikker havde patienter med besøgsfrekvens hver sjette måned de højeste forbedringsrater baseret på endnu upublicerede data.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

klinisk relevans Regenerativ parodontalkirurgi bør overvejes ved intraossøse knogledefekter og ved mandibulære klasse II-furkaturinvolveringer, hvor nonkirurgisk behandling ikke har ført til parodontal sundhed, dvs. reduktion af pocher til en pochedybde under 4 mm uden blødning ved pochemåling. Danske praksisdata viser, at kun 0,2 % af patienter med pocher modtager kirurgisk parodontalbehandling, hvilket tyder på en betydelig diskrepans mellem de eksisterende evidensbaserede kliniske retningslinjer for behandling af parodontitis og klinisk praksis, hvilket ultimativt udgør en ulempe for danske parodontitispatienter.

LANGTIDSRESULTATER Et RCT med 20-års opfølgning viste, at GTR-behandlede intraossøse knogledefekter beholdt kliniske forbedringer uden tandtab over to årtier (34). Et andet RCT med 10-års opfølgning sammenlignede regenerativ parodontalkirurgi på parodontalt svært kompromitterede tænder overfor ekstraktion og efterfølgende implantat/protetisk erstatning, hvilket viste, at der ingen signifikant forskel var i komplikationsfri overlevelse (P = 0,788). Fæstegevinst nåede 7,3 ± 2,3 mm med residualpocher på 3,4 ± 0,8 mm (35). Regenerativ parodontalkirurgi er således et levedygtigt og omkostningseffektivt alternativ til ekstraktion og implantatbehandling for selv svært kompromitterede tænder. DATA FRA PRIVAT PRAKSIS I DANMARK PlanPerioMed-databasen er det første populationsbaserede studie baseret på elektroniske journaldata (EDR) fra privat praksis i Danmark omfattende 1.473.428 voksne patienter set mellem 2000 og 2022. PPD var det hyppigst registrerede parodontale parameter (24,9 % af patienterne), mens CAL (11,0 %), blødning ved pochemåling (BOP) (12,6 %) og plakindeks (6,8 %) blev registreret væsentligt sjældnere. Med 2018 AAP/EFP-klassifikationsrammen opfyldte 8,9 % af patienterne de modificerede klassifikationskriterier, mens 20,5 % havde mindst én tand med PPD ≥ 5 mm. Komorbiditeterne diabetes mellitus, kardiovaskulær sygdom og reumatoid artritis var mere end dobbelt så hyppige blandt patienter med parodontitis end i studiepopulationen som helhed, hvilket stemmer overens med, at parodontitis’ bidrag til systemisk lavgraderet inflammation og løbende transiente bakteriæmier er associeret med en række sygdomme udenfor munden (11). Foreløbige, endnu upublicerede analyser af behandlingsmønstrene blandt 142.594 patienter ≥ 40 år med PPD ≥ 5 mm ved baseline viste, at 55.211 (38,7 %) patienter ikke modtog parodontalbehandling trods PPD ≥ 5 mm. Dette understreger, at der eksisterer barrierer, formentlig økonomiske, som afholder patienter fra at få relevant parodontalbehandling. Blandt de behandlede modtog 129.483 alene NSPT, mens kun lidt mere end 5 % fik kirurgisk parodontalbehandling. Gruppen, der alene modtog kirurgisk parodontal-

515

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel behandling (0,2 %), udgøres sandsynligvis af pa tienter, der er henvist til parodontalkirurgisk behandling fra klinikker, der har forestået NSPT, men som ikke indgår i PlanPerioMed-databasen. I justerede Cox-regressionsmodeller var kirurgisk parodontalbehandling den eneste behandlingsmodalitet, der var associeret med højere estimeret rate af opnåelse af parodontal sundhed på pocheniveau (HR 1,21; 95 % CI: 1,02-1,43). NSPT alene (HR 0,70; 95 % CI: 0,67-0,74) var associeret med lavere estimerede forbedringsrater, hvilket formentlig kan forklares med ufuldstændige opfølgningsregistreringer. DISKUSSION Denne oversigtsartikel giver en samlet evaluering af effekten af parodontalkirurgi ved behandling af parodontitis med sondring mellem konventionelle og regenerative tilgange inden for rammerne af den aktuelle 2018 AAP/EFP-klassifikation og EFP’s kliniske retningslinjer i kontekst af behandlingsmønstre fra privat praksis i Danmark. Konventionel lapkirurgi giver større pochereduktion i dybe lommer (≥ 6 mm) end NSPT, men også et netto fæstetab i pocher (< 4 mm), hvilket giver en overbevisende biologisk begrundelse for retningslinjernes tærskel på pochedybde ≥ 6 mm for parodontalkirurgisk intervention (7). I forlængelse heraf overgår regenerativ parodontalkirurgi konsekvent konventionel lapkirurgi i intraossøse knogledefekter, idet der herved opnås yderligere fæstegevinster på ca. 1,31,4 mm (9). Den kliniske betydning rækker formentlig ud over millimeterværdien, fordi regeneration genskaber fæsteapparatet inklusive den marginale knogle og bidrager til tandoverlevelsen (35). EFP-retningslinjerne tilskynder derfor til regenerativ parodontalkirurgi ved intraossøse knogledefekter ≥ 3 mm og mandibulære klasse II-furkaturinvolveringer (5). Den systematiske behandlingssti, der ligger til grund for disse retningslinjer, er illustreret i Fig. 1. Figuren er udviklet med udgangspunkt i EFP‑retningslinjerne og er tilpasset den danske tandplejestruktur. Fremkomsten af minimalt invasive parodontalkirurgiske teknikker stiller store krav til behandlerens kirurgiske ekspertise og det kirurgiske instrumentarium, men 10-års opfølgningsstudier har vist sammenlignelige resultater for M-MIST alene sammenlignet med M-MIST plus biomaterialer (22). Dette antyder, at omhyggelig, vævsbevarende kirurgisk håndtering er en vigtig determinant for den parodontale regeneration ved flervæggede knogledefekter. En anden vigtig determinant er knogledefektens morfologi, idet trevæggede knogledefekter viser markant bedre resultater med højere sandsynlighed for fæstegevinst end énvæggede (10). Ved integration af data fra danske tandklinikker finder vi en slående diskrepans mellem de evidensbaserede parodontalkirurgiske retningslinjer og faktisk klinisk praksis. At kun 5 % af parodontitispatienterne modtog kirurgisk parodontalbehandling, afspejler den nuværende organisering af tandplejen i Danmark, hvor parodontologi ikke er en anerkendt subspecialitet, og hvor kirurgisk intervention kræver strukturerede

516

behandlingsforløb, der muligvis ikke er tilstrækkeligt understøttet af ydelsesmodellen for voksentandplejen. En væsentlig forudsætning for at kunne udføre parodontalkirurgi er, at patientens hjemmetandpleje er sufficient, dvs. at plakindekset målt ved indfarvning af plak er højst 20 %, hvilket kræver individuel instruktion og uddannelse af patienterne. Konstateringen af, at parodontalkirurgi i det danske datamateriale fra klinisk praksis var den eneste behandlingsmodalitet associeret med opnåelse af parodontal sundhed, rejser vigtige spørgsmål om tilstrækkeligheden af NSPT-leveringen i daglig praksis, også selvom en sandsynlig henvisningsbias og socioøkonomiske forhold i data fra PlanPerioMed skal anerkendes. Den strikte binære resultatdefinition, dvs. reduktion i tænder med PPD ≥ 5 mm, anvendt i analysen af PlanPerioMed-data fanger ikke alle klinisk meningsfulde forbedringer i pochedybde, hvor pochen forbliver over 4 mm. Manglende data om behandlingskvalitet, fuldstændighed i subgingival depuration, rygestatus, socioøkonomiske faktorer og hjemmetandplejevaner giver betydelig confounding. Disse begrænsninger understreger ikke desto mindre behovet for struktureret monitorering, standardiserede dokumentationskrav og definerede behandlingseskaleringsveje i privat praksis. Evidensen for de kliniske retningslinjer stammer hovedsageligt fra universitetsbaserede eller specialiserede praksissammenhænge, hvilket omvendt også begrænser den direkte generaliserbarhed til generel privat tandlægepraksis. KONKLUSION Konventionel lapkirurgi er effektiv til pochereduktion i residualpocher ≥ 6 mm efter NSPT, men bør undgås i pocher på 5 mm eller derunder. Regenerativ parodontalkirurgi giver klinisk signifikante og holdbare forbedringer i fæsteniveau og pochedybde for intraossøse knogledefekter og klasse II-furkaturinvolveringer. Minimalt invasive kirurgiske teknikker opnår i rutinerede hænder resultater sammenlignelige med biomaterialeforstærket regeneration, men stiller samtidig store krav til instrumentarium og vævshåndtering. Parodontalkirurgi udfolder sit fulde potentiale ikke som en isoleret foranstaltning, men som en integreret del af et struktureret behandlingskoncept: Efter nonkirurgisk parodontalbehandling og reevaluering kan den ved korrekt indikation bidrage med en afgørende merværdi, både hvad angår reduktion af pocherne, bevarelse af vævet og den langsigtede tandbevaring. Det markante fravær af parodontalkirurgi i dansk privat tandlægepraksis på trods af dens association med forbedrede resultater understreger et kritisk implementeringsproblem. Rygestop, glykæmisk kontrol, tilstrækkelig hjemmetandpleje samt regelmæssig tilknytning til støttende parodontalbehandling forbliver de vigtigste modificerbare determinanter for langsigtet succes, men det er vigtigt, at behandlingen af parodontitis bliver et samarbejde mellem tandlæge, tandplejer og patienten selv.

Interessekonflikter Christian Damgaard har modtaget honorar for at holde forelæsninger for Nobel Biocare, Dentsply Sirona og Straumann.

Behandlingsforløb

Fig. 1. Behandlingsforløb til kirurgisk behandling af parodontitis, baseret på de kliniske anbefalinger fra European Federation of Periodontology (EFP)‑retningslinjerne og tilpasset det danske tandplejesystem. Fig. 1. Treatment guide for periodontal surgical therapy, based on the clinical recommendations of the European Federation of Periodontology (EFP) guidelines and adapted to the Danish dental care system.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

517

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) SURGICAL TREATMENT OF PERIODONTITIS: A PRACTICAL REVIEW OF CONVENTIONAL AND REGENERATIVE PERIODONTAL SURGERY BACKGROUND AND AIM – Periodontal surgery constitutes a central element in the stepwise treatment of periodontitis according to the 2018 AAP/EFP classification and EFP S3 guidelines. The aim of this review was to evaluate the effects of conventional and regenerative periodontal surgery on clinical outcomes, integrating recent Danish privatepractice data. MATERIALS AND METHODS – A structured literature search was conducted in PubMed/MEDLINE for articles published between January 2000 and February 2026. Systematic reviews and meta-analyses were prioritized, supplemented by individual RCTs and population-based data from the Danish PlanPerioMed database in this narrative review. RESULTS – Regenerative surgery achieved 1.3–1.4 mm additional CAL gain compared with open flap debridement

based on 79 RCTs (3,042 patients). 10-year tooth survival following regeneration of severely compromised teeth was 88%. Minimally invasive techniques (MIST/M-MIST) achieved equivalent outcomes with and without biomaterials at 10year follow-up. Danish private-practice data (n = 1,473,428) showed that only 0.2% of patients with PPD ≥ 5 mm received surgical treatment, and surgery was the only modality associated with achieving periodontal health at the tooth level (HR 1.21; 95% CI: 1.02–1.43). CONCLUSION – Regenerative periodontal surgery provides clinically significant and durable improvements in CAL and PPD for intrabony defects and class II furcation defects. The marked discrepancy between surgical efficacy in controlled trials and utilization in Danish private practice underscores the need for structured treatment pathways and implementation strategies.

LITTERATUR 1. Tonetti MS, Greenwell H, Kornman KS. Staging and grading of periodontitis: Framework and proposal of a new classification and case definition. Journal of Periodontology. 2018;89(S1):S159–72. doi:10.1002/JPER.18-0006 2. K assebaum NJ, Ber nabé E, Dahiya M, Bhandari B, Murray CJL, Marcenes W. Global Burden of Severe Periodontitis in 1990-2010. J Dent Res. 2014 Nov;93(11):1045–53. doi:10.1177/0022034514552491 PubMed PMID: 25261053; PubMed Central PMCID: PMC4293771. 3. Papapanou PN, Sanz M, Buduneli N, Dietrich T, Feres M, Fine DH, et al. Periodontitis: Consensus report of workgroup 2 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and PeriImplant Diseases and Conditions. Journal of Clinical Periodontology. 2018;45(S20):S162–70. doi:10.1111/jcpe.12946 4. Herrera D, Sanz M, Kebschull M, Jepsen S, Sculean A, Berglundh T, et al. Treatment of stage IV periodontitis: The EFP S3 level clinical practice guideline. Journal of Clinical Periodontology. 2022;49(S24):4–71. doi:10.1111/jcpe.13639

518

5. Sanz M, Herrera D, Kebschull M, Chapple I, Jepsen S, Berglundh T, et al. Treatment of stage I–III periodontitis—The EFP S3 level clinical practice guideline. J Clin Periodontol. 2020 Jul;47(Suppl 22):4–60. doi:10.1111/ jcpe.13290 PubMed PMID: 32383274; PubMed Central PMCID: PMC7891343. 6. Sanz-Sánchez I, Montero E, Citterio F, Romano F, Molina A, Aimetti M. Efficacy of access flap procedures compared to subgingival debridement in the treatment of periodontitis. A systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol. 2020 Jul;47 Suppl 22:282–302. doi:10.1111/jcpe.13259 PubMed PMID: 31970821.

preclinical evidence: A systematic review. Journal of Clinical Periodontology. 2008;35(s8):106– 16. doi:10.1111/j.1600051X.2008.01263.x 9. Nibali L, Koidou VP, Nieri M, Barbato L, Pagliaro U, Cairo F. Regenerative surgery versus access flap for the treatment of intra-bony periodontal defects: A systematic review and meta-analysis. Journal of Clinical Periodontology. 2020;47(S22):320–51. doi:10.1111/jcpe.13237 10. Cortellini P, Tonetti MS. Clinical concepts for regenerative therapy in intrabony defects. Periodontology 2000. 2015;68(1):282–307. doi:10.1111/prd.12048

7. Graziani F, Gennai S, Cei S, Cairo F, Baggiani A, Miccoli M, et al. Clinical performance of access flap surgery in the treatment of the intrabony defect. A systematic review and metaanalysis of randomized clinical trials. J Clin Periodontol. 2012 Feb;39(2):145–56. doi:10.1111/ j.1600-051X.2011.01815.x PubMed PMID: 22117895.

11. Kaur S, Hansen PR, Nielsen CH, Holmstrup P, Havemose-Poulsen A, Markvart M, et al. Descriptive Analysis of Periodontitis Case Detection and Selected Comorbidities in Danish Private Dental Practices. J Clin Periodontol. 2026 Feb;53(2):214–21. doi:10.1111/ jcpe.70046 PubMed PMID: 41083336; PubMed Central PMCID: PMC12803643.

8. Sculean A, Nikolidakis D, Schwarz F. Regeneration of periodontal tissues: combinations of barrier membranes and grafting materials – biological foundation and

12. Lindhe J, Socransky SS, Nyman S, Haffajee A, Westfelt E. “Critical probing depths” in periodontal therapy. Journal of Clinical Periodontology. 1982;9(4):323–36.

doi:10.1111/j.1600-051X.1982. tb02099.x 13. Polak D, Wilensky A, Antonoglou GN, Shapira L, Goldstein M, Martin C. The efficacy of pocket elimination/reduction compared to access flap surgery: A systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol. 2020;47 Suppl 22:303–19. doi:10.1111/ jcpe.13246 14. Stavropoulos A, Bertl K, Spineli LM, Sculean A, Cortellini P, Tonetti M. Medium- and longterm clinical benefits of periodontal regenerative/reconstructive procedures in intrabony defects: Systematic review and network meta-analysis of randomized controlled clinical studies. J Clin Periodontol. 2021;48(3):410–30. doi:10.1111/jcpe.13409 15. Stoecklin-Wasmer C, Rutjes AW, da Costa BR, Salvi GE, Jüni P, Sculean A. Absorbable collagen membranes for periodontal regeneration: a systematic review. J Dent Res. 2013;92(9):773–81. doi:10.1177/0022034513496428 16. Rojas MA, Marini L, Pilloni A, Sahrmann P. Early wound healing outcomes after regenerative periodontal surgery with enamel matrix derivatives or guided tissue regeneration: a systematic

review. BMC Oral Health. 2019 May 7;19(1):76. doi:10.1186/ s12903-019-0766-9 17. Trombelli L, Simonelli A, Quaranta A, Tu YK, Li H, Agusto M, et al. Effect of Flap Design for Enamel Matrix Derivative Application in Intraosseous Defects. JDR Clin Trans Res. 2021;6(2):184–94. doi:10.1177/2380084420934731 18. Miron RJ, Farshidfar N, Tu YK, Su CH, Ahmad P, Estrin NE, et al. 30 Years of Enamel Matrix Derivative (EMD): Biological Foundations and Systematic Review With Meta-Analyses Across Multiple Clinical Indications. J Periodontal Res. 2026. doi:10.1111/jre.70069 19. Chew C, Donos N, Corbella S, Manso I, Castellini G, Calciolari E. The efficacy of biologic factors on the surgical therapy of periodontal suprabony defects: A systematic review and network meta-analysis of randomized clinical trials. Periodontol 2000. 2025. doi:10.1111/ prd.70013 20. Cortellini P, Tonetti MS. A minimally invasive surgical technique with an enamel matrix derivative in the regenerative treatment of intra-bony defects: a novel approach to limit morbidity. J Clin Periodontol. 2007 Jan;34(1):87–93. doi:10.1111/ j.1600-051X.2006.01020.x PubMed PMID: 17243998. 21. Cortellini P, Tonetti MS. Improved wound stability with a modified minimally invasive surgical technique in the regenerative treatment of isolated interdental intrabony defects. J Clin Periodontol. 2009 Feb;36(2):157– 63. doi:10.1111/j.1600051X.2008.01352.x PubMed PMID: 19207892.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

22. Cortellini P, Cortellini S, Bonaccini D, Tonetti MS. Modified minimally invasive surgical technique in human intrabony defects with or without regenerative materials-10-year follow-up of a randomized clinical trial: Tooth retention, periodontitis recurrence, and costs. J Clin Periodontol. 2022 Jun;49(6):528–36. doi:10.1111/jcpe.13627 PubMed PMID: 35415940. 23. Barbato L, Selvaggi F, Kalemaj Z, Buti J, Bendinelli E, Marca M, et al. Clinical efficacy of minimally invasive surgical (MIS) and nonsurgical (MINST) treatments of periodontal intra-bony defect. A systematic review and network meta-analysis of RCT’s. Clin Oral Investig. 2020;24(3):1125–35. doi:10.1007/s00784-020-032290 24. Jepsen S, Gennai S, Hirschfeld J, Kalemaj Z, Buti J, Graziani F. Regenerative surgical treatment of furcation defects: A systematic review and Bayesian network meta-analysis of randomized clinical trials. J Clin Periodontol. 2020 Jul;47 Suppl 22:352–74. doi:10.1111/jcpe.13238 PubMed PMID: 31860125. 25. Laugisch O, Cosgarea R, Nikou G, Nikolidakis D, Donos N, Salvi GE, et al. Histologic evidence of periodontal regeneration in furcation defects: a systematic review. Clin Oral Invest. 2019 Jul 1;23(7):2861–906. doi:10.1007/ s00784-019-02964-3 26. Dommisch H, Walter C, Dannewitz B, Eickholz P. Resective surgery for the treatment of furcation involvement: A systematic review. J Clin Periodontol. 2020;47 Suppl 22:375–91. doi:10.1111/ jcpe.13241

27. Nibali L, Sultan D, Arena C, Pelekos G, Lin GH, Tonetti M. Periodontal infrabony defects: Systematic review of healing by defect morphology following regenerative surgery. J Clin Periodontol. 2021;48(1):100–13. doi:10.1111/jcpe.13381 28. Chapple ILC, Mealey BL, Van Dyke TE, Bartold PM, Dommisch H, Eickholz P, et al. Periodontal health and gingival diseases and conditions on an intact and a reduced periodontium: Consensus report of workgroup 1 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. Journal of Periodontology. 2018;89(S1):S74–84. doi:10.1002/JPER.17-0719 29. Kotsakis GA, Javed F, Hinrichs JE, Karoussis IK, Romanos GE. Impact of Cigarette Smoking on Clinical Outcomes of Periodontal Flap Surgical Procedures: A Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of Periodontology. 2015;86(2):254–63. doi:10.1902/jop.2014.140452 30. Preshaw PM, Alba AL, Herrera D, Jepsen S, Konstantinidis A, Makrilakis K, et al. Periodontitis and diabetes: a two-way relationship. Diabetologia. 2012;55(1):21–31. doi:10.1007/ s00125-011-2342-y PubMed PMID: 22057194; PubMed Central PMCID: PMC3228943. 31. Sanz M, Ceriello A, Buysschaert M, Chapple I, Demmer RT, Graziani F, et al. Scientific evidence on the links between periodontal diseases and diabetes: Consensus report and guidelines of the joint workshop on periodontal diseases and diabetes by the International Diabetes Federation and the Eu-

ropean Federation of Periodontology. J Clin Periodontol. 2018 Feb;45(2):138–49. doi:10.1111/ jcpe.12808 PubMed PMID: 29280174. 32. Lee CT, Huang HY, Sun TC, Karimbux N. Impact of Patient Compliance on Tooth Loss during Suppor tive Per iodontal Therapy: A Systematic Review and Meta-analysis. J Dent Res. 2015 Jun 1;94(6):777–86. doi:10.1177/0022034515578910 33. Axelsson P, Nyström B, Lindhe J. The long-term effect of a plaque control program on tooth mortality, caries and periodontal disease in adults. Journal of Clinical Periodontology. 2004;31(9):749– 57. doi:10.1111/j.1600051X.2004.00563.x 34. Cortellini P, Buti J, Pini Prato G, Tonetti MS. Periodontal regeneration compared with access flap surgery in human intra-bony defects 20-year follow-up of a randomized clinical trial: tooth retention, periodontitis recurrence and costs. Journal of Clinical Periodontology. 2017;44(1):58–66. doi:10.1111/jcpe.12638 35. Cortellini P, Stalpers G, Mollo A, Tonetti MS. Periodontal regeneration versus extraction and dental implant or prosthetic replacement of teeth severely compromised by attachment loss to the apex: A randomized controlled clinical trial reporting 10-year outcomes, survival analysis and mean cumulative cost of recurrence. J Clin Periodontol. 2020 Jun;47(6):768–76. doi:10.1111/jcpe.13289 PubMed PMID: 32249446; PubMed Central PMCID: PMC7384072.

519

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Gingivaretraktioner udgør en hyppig klinisk problemstilling med æstetiske, funktionelle og biologiske konsekvenser. Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere den videnskabelige evidens for parodontal plastikkirurgi sammenlignet med restaurerende behandling ved gingivaretraktioner omkring tænder og dentale implantater. En systematisk litteratursøgning blev gennemført i PubMed/MEDLINE, Cochrane Library og Scopus for perioden 2000-2025 i overensstemmelse med PRISMA-retningslinjerne. I alt 48 randomiserede kontrollerede studier, 12 netværksmetaanalyser og otte systematiske oversigter opfyldte inklusionskriterierne. Samlet set konkluderes, at koronalt forskudt lap kombineret med subepitelialt bindevævstransplantat fortsat er guldstandarden for mukogingival kirurgi ved behandling af eksponerede rodoverflader med gennemsnitlige dækningsrater på 85-97 % og komplet roddækning på 50-96 % ved retraktionstype 1. Restaurerende kompositløsninger ved cervikale læsioner udviser svigtrater på 15,8-27,8 % inden for 2-5 år og adresserer ikke den underliggende mukogingivale defekt. Periimplantær blødtvævsplastik med ≥ 2 mm keratiniseret periimplantær mukosal bredde er associeret med reduceret marginalt knogletab og lavere risiko for periimplantitis. Klinisk beslutningstagning bør baseres på EFP-klassifikationen af retraktionstyper, gingival fænotype og tilstedeværelse af nonkariøse cervikale læsioner.

EMNEORD

Gingival recession | mucogingival surgery | connective tissue graft | dental implants | tooth root

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: CHRISTIAN DAMGAARD chrd@sund.ku.dk

520

Parodontal plastikkirurgi ved gingivaretraktioner på tænder og utilstrækkelig blødtvævsvolumen omkring implantater LARS PALLESEN, afdelingstandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, 1 Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Afdeling for kæbekirurgi, HovedOrto Centret, Rigshospitalet CHRISTIAN DAMGAARD, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 29. maj 2026 Tandlægebladet 2026;130:520-30

INGIVARETRAKTIONER defineres klinisk som apikal migration af den marginale gingiva fra emalje-cement-grænsen (CEJ) med eksponering af rodoverfladen (1). Tilstanden er ekstraordinært udbredt. Epidemiologiske data viser, at 88 % af personer over 65 år og 50 % af voksne mellem 18 og 64 år præsenterer gingivaretraktion ved mindst én tand (2). Den kliniske betydning rækker langt ud over det æstetiske: Eksponeret rodoverflade kan medføre dentinhypersensitivitet, øget risiko for rodcaries og noncariøse cervikale læsioner i form af usurer samt kompromitteret mulighed for opretholdelse af sufficient mundhygiejne grundet ændret tandkontur. I visse tilfælde kan retraktion påvirke prognosen for den afficerede tand og føre til tandtab.

Ætiologi og prædisponerende faktorer Ætiologien bag gingivaretraktioner er multifaktoriel og kan inddeles i præcipiterende og prædisponerende faktorer (1,3). Blandt de præcipiterende faktorer er uhensigtsmæssig tandbørsteteknik, og her er det særligt skrubbemetoden og hårde tandbørstefibre/børster, som er væsentlige bidragydere til gingivaretraktion facialt i tandbuerne (4). Parodontitis med deraf følgende tab af parodontalt fæste og alveolært knoglevæv repræsenterer den primære inflammatoriske årsag til gingivaretraktion, idet den apikale migration af det marginale væv er

en konsekvens af den inflammationsdrevne destruktion af de parodontale væv (1). Ortodontisk behandling, særligt ukontrolleret facial kipning af incisiver ud over den alveolære knogle, er en anden veldokumenteret risikofaktor, da den resulterende fenestrering eller dehiscens af den faciale knogle prædisponerer for efterfølgende gingivaretraktion (5) (Fig. 1). Blandt de prædisponerende anatomiske faktorer spiller en tynd gingival fænotype (≤ 1 mm mukosatykkelse) en central rolle: Tyndt gingivalt væv er mere sårbart over for mekanisk traume (6). En smal zone af keratiniseret væv (gingiva ≤ 2 mm) er ligeledes associeret med øget risiko for progressiv gingivaretraktion, omend kausaliteten er kontroversiel (3). Marginalt frenulumfæste kan ved normal oral funktion udøve et mekanisk træk på den marginale gingiva og dermed en øget sårbarhed for retraktion (1) (Fig. 2). Iatrogene faktorer, herunder subgingival placering af restaureringsrande og uhensigtsmæssigt protetisk design, kan yderligere føre til biofilmakkumulation og deraf gingival inflammation, som over tid

kan føre til apikal forskydning af margo gingivae (7). Endelig har nikotin en veldokumenteret negativ effekt på gingival perfusion og vævsheling, hvilket potentielt både forværrer eksisterende retraktioner og reducerer den parodontalkirurgiske prognose (8). Indikation for parodontal plastikkirurgisk behandling: Patientens oplevede gene Et centralt princip i moderne parodontal plastikkirurgi er, at gingivaretraktion i sig selv ikke er en absolut behandlingsindikation. Behandling er indiceret, når patienten oplever en subjektiv gene. Det være sig æstetisk utilfredshed, dentinhypersensitivitet eller vanskeligheder med at opretholde sufficient mundhygiejne (1,9). Denne patientcentrerede tilgang er i overensstemmelse med 2018 EFP/AAP-workshoppens konsensus, der specifikt understreger, at mukogingivale tilstande bør vurderes i relation til patientens subjektive oplevelse og behandlingsbehov snarere end ud fra én universel applicerbar tærskelværdi for

Multifaktoriel ætiologi for gingivaretraktion

Fig. 1. A: 25-årig kvinde med basalt betinget kæbeanomali efter endt kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling. Gingivaretraktion regio 1-1, plakstagnation med inflammation til følge og lokalt tynd gingival fænotype. B: CBCT før bindevævstransplantation. Incisivhældning 1- indenfor det normale, men der noteres fravær af knogle facialt for tanden radiologisk bedømt. C: Enoral røntgen før bindevævstransplantation. Bemærk marginale knogleniveau regio 21-12. D: Klinisk præsentation før bindevævstransplantation efter gennemført hygiejnefase med fokus på adfærdsudvikling, instruktion og depuration. E: Ni måneders opfølgning efter CAF+SCTG+ emalje-matrix-derivat (EMD). Bindevævstransplantat høstet fra ganen. Fig. 1. Multifactorial aetiology of gingival recession. A: 25-year-old woman with a dentofacial deformity and malocclusion presenting gingival recessions after orthognathic surgery (teeth 41 and 31), plaque accumulation with associated marginal inflammation, and a locally thin gingival phenotype. B: Cone-beam computed tomography (CBCT) before connective tissue grafting, demonstrating normal inclination of the mandibular central incisors but lack of buccal bone. C: Periapical radiograph before connective tissue grafting, documenting the marginal bone level in the region of teeth 41 and 31. D: Clinical presentation before connective tissue grafting, after completion of the initial non-surgical treatment phase comprising behavioural education, oral hygiene instruction, and supragingival debridement. E: Nine-months follow-up after coronally advanced flap combined with subepithelial connective tissue graft and enamel matrix derivative; the connective tissue graft was harvested from the palate.

Gingivaretraktion ved marginalt frenulumfæste

Fig. 2. A: 40-årig mand med gingivaretraktion 1-, marginalt frenulumfæste, dentinhypersensitivitet og NCCL. B-C: 3-ugers opfølgning efter frenulumplastik kombineret med TUN + SCTG + EMD. Bindevævstransplantat høstet fra ganen. D: 9-måneders opfølgning. Fig. 2. Gingival recession with a marginal frenal attachment. A: 40-year-old man presenting with gingival recession at a mandibular central incisor (tooth 41), a marginal frenal attachment, dentine hypersensitivity, and non-carious cervical lesions. B-C: Three-weeks follow-up after frenal displacement combined with tunneling and connective tissue graft + enamel matrix derivative. Connective tissue graft was harvested from the palate. D: Nine-months follow-up, showing stable root coverage and graft integration.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

521

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel den gingivale retraktion (1). Gingivaretraktioner uden ledsagende symptomer eller æstetisk gene kan ofte monitoreres uden intervention, forudsat at der ikke er tegn på progression eller kompromitteret plakkontrol. Omvendt kan kirurgisk intervention overvejes ved tilstedeværelse af én eller flere af følgende: Patienten udtrykker æstetisk utilfredshed; der foreligger vedvarende dentinhypersensitivitet trods konservativ behandling; der er progressiv retraktion over tid; der er utilstrækkelig keratiniseret væv (gingiva ≤ 1 mm omkring tænder og < 2 mm omkring dentale implantater) med inflammationstegn; eller der er eksponeret rodoverflade, eksponeret implantatoverflade eller gennemskin af fikstur. Evidensen understøtter således en individualiseret klinisk beslutningsproces, hvor patientens subjektive oplevelse af funktionel eller æstetisk påvirkning er den primære faktor for behandlingsvalget (9,10) (Fig. 3). Heri ligger en anerkendelse af, at en stabil retraktion uden symptomer, med sufficient keratiniseret væv og god plakkontrol, kan forblive ubehandlet under regelmæssig monitorering. Beslutningen om kirurgisk intervention bør træffes i dialog med patienten efter grundig information om prognose, behandlingsmuligheder, risici og forventede resultater (1,10). Æstetiske konsekvenser Æstetisk giver gingivaretraktioner en disproportionel klinisk kronelængde, der både kan forstyrre smilharmonien og eksponere rodens mere gullige cementoverflade op mod den mere hvide emalje. Ubehandlet gingivaretraktion kan medføre progressiv apikal migration og forværret krone-rod-ratio, hvilket har biomekaniske implikationer for tænder med reduceret parodontium (11). Periimplantær blødtvævsretraktion kan føre til gennemskin af fikstur, gennemskin af protetisk abutment, eksponeret pro-

tetisk abutment (ofte titanium eller zirkonium) og på sigt potentielt blottet fiksturoverflade (12). Ubehandlet periimplantær blødtvævsretraktion prædisponerer til periimplantitis (9). Klassifikation I 2018 introducerede EFP og AAP en ny klassifikation af parodontale og periimplantære sygdomme og tilstande (13), som formelt adopterede Cairo-klassifikationen (14) med tre retraktionstyper: Recession type (RT)1, RT2 og RT3 baseret på det approksimale kliniske fæsteniveau (CAL). Denne klassifikation erstattede den hidtil anvendte Miller-klassifikation (15), som var behæftet med kliniske begrænsninger vedrørende identifikation af den mukogingivale grænse og upræcise definitioner af approksimalt vævstab (16) (Tabel 1). Parodontal plastikkirurgi (PPK) omfatter en række mukogingivale procedurer med det formål at genoprette den gingivale anatomi omkring rodoverfladen. Man skelner overordnet mellem konventionel parodontalkirurgi (koronalt forskudt lap (CAF), lateralt positioneret lap) og regenerativ parodontalkirurgi (SCTG, emalje-matrix-derivater (EMD), acellulær dermal matrix (ADM)). Formålet med denne systematiske oversigt er at sammenligne den kliniske effekt af kirurgisk rodoverfladedækning med restaurerende (komposit) kamuflage ved gingivaretraktioner og at evaluere evidensen for periimplantær blødtvævsplastik. Oversigten har til hensigt at give klinikere et evidensbaseret beslutningsværktøj baseret på EFP-klassifikationen. MATERIALE OG METODE PICO-ramme Denne oversigtsartikels litteratursøgning blev struktureret efter følgende PICO-kriterier:

Symptomatisk RT1 med indikation for kirurgisk behandling

Fig. 3. A: 28-årig kvinde efter endt ortodontisk behandling. Gingivaretraktion regio 1-1, tynd gingival fænotype. Sufficient mundhygiejne og inflammationsfrie forhold, men dentinhypersensitivitet. Indikation for kirurgisk behandling. B: 51-årig kvinde med multiple idiopatiske rodresorptioner. Periimplantære retraktioner, tynd periimplantær fænotype. Sufficient mundhygiejne og inflammationsfrie forhold. Ingen progression af retraktionerne > 2 år. Ingen/betinget indikation for kirurgisk behandling. C: 37-årig kvinde efter endt ortodontisk behandling. Besværliggjort renhold og begyndende rodcaries. Indikation for behandling. Fig. 3. Symptomatic gingival recession. A: 28-year-old woman after orthodontic treatment, presenting with gingival recession in the mandibular anterior region (teeth 41 and 31), a thin gingival phenotype, adequate oral hygiene, inflammation-free gingival tissue but with dentine hypersensitivity. Surgical treatment is indicated. B: 51-yearold woman with multiple idiopathic root resorptions and peri-implant mucosal recessions, a thin peri-implant phenotype, adequate oral hygiene, inflammation-free soft tissue, and without progression for more than two years. Surgical treatment is not indicated or optional. C: 37-year-old woman after orthodontic treatment, presenting with impaired oral hygiene access and incipient root caries. Surgical treatment is indicated.

522

• Population (P): Voksne patienter (≥ 18 år) med gingivaretraktioner (RT1, RT2 og/eller RT3) omkring tænder og/eller dentale implantater. • Intervention (I): Mukogingivale kirurgiske procedurer, herunder CAF, CAF+SCTG, CAF+EMD, CAF+ADM, tunnelteknik (TUN) med SCTG og xenogent kollagenmatrix (XCM). • Sammenligning (C): Cervikale kompositrestaureringer, ingen behandling eller alternativ kirurgisk teknik. • Outcome (O): Primært: Komplet rodoverfladedækning (CRC) og gennemsnitlig rodoverfladedækning (MRC). Sekundært: Keratiniseret vævsbredde (KTW), gingival tykkelsesændring, Root coverage Esthetic Score (RES), langtidsstabilitet (≥ 5 år), patienttilfredshed. Søgestrategi En systematisk elektronisk søgning blev gennemført i PubMed/ MEDLINE, Cochrane Library (CENTRAL) og Scopus for perioden januar 2000 til december 2025. Søgestrategien kombinerede MeSH-termer og fritekstord: (gingival recession OR mucogingival surgery OR root coverage) AND (coronally advanced flap OR connective tissue graft OR enamel matrix derivative OR acellular dermal matrix OR tunnel technique) AND (randomized controlled trial OR systematic review OR meta-analysis). For den

klinisk relevans Gingivaretraktioner kan behandles kirurgisk med forudsigelige resultater, når patienten oplever æstetisk gene eller funktionel påvirkning. Subepitelialt bindevævstransplantat kombineret med koronalt forskudt lap er guldstandarden til at eliminere et uhensigtsmæssigt forløb af margo gingivae og giver den bedste langsigtede stabilitet. Kompositrestaurering af cervikale defekter kamuflerer blot problemet og har betydelig svigtrate. Denne oversigt giver klinikeren et evidensbaseret beslutningsgrundlag baseret på EFP-klassifikationen for valg mellem parodontal plastikkirurgi og restaurerende behandling ved gingivaretraktioner omkring tænder og implantater.

periimplantære komponent blev supplerende søgetermer inkluderet: (peri-implant OR dental implant) AND (soft tissue augmentation OR keratinized mucosa OR phenotype modification). Inklusions- og eksklusionskriterier Inkluderet blev randomiserede kontrollerede studier (RCT), systematiske reviewartikler, netværksmetaanalyser samt pro-

Klassifikation af gingivaretraktioner EFP-klassifikation Definition

Tidligere klassifikation

Prognose for kirurgisk b ehandling

Miller Class I/II

90-100 % roddækning

RT1

Retraktion uden approksimalt fæstetab; e malje-cement-grænsen er ikke eksponeret

RT2

Retraktion med approksimalt fæstetab; Miller Class III approksimalt fæstetab ≤ facialt fæstetab

70 % roddækning

RT3

Retraktion med signifikant approksimalt fæstetab; approksimalt fæstetab > facialt fæstetab

Komplet roddækning er ikke mulig

Miller Class IV

Tabel 1. Oversigt over retraktionstyper baseret på 2018 EFP/AAP-workshoppens konsensus. Illustrationer fra EFP New Classification of periodontal and peri-implant diseases 2019. Table 1. Classification of gingival recessions. Overview of recession types based on the 2018 consensus from the joint EFP/AAP World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. Illustrations reproduced from the EFP New Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases (2019).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

523

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel spektive og retrospektive kohortestudier publiceret på engelsk, tysk eller skandinaviske sprog i fagfællebedømte tidsskrifter. Studier med opfølgning under seks måneder, in vitro-studier og dyreforsøg blev ekskluderet. Kasuistikker blev ekskluderet, men case-serier med systematisk dataindsamling blev medtaget, hvor randomiseret evidens manglede. Risiko for bias blev vurderet med Cochrane Risk of Bias-værktøjet (RoB 2.0) for RCT’er og AMSTAR 2 for systematiske oversigter. Søgningsresultater Den initiale søgning identificerede 1.247 artikler. Efter dubletfjernelse (n = 389) blev 858 artikler screenet på titel- og abstractniveau. I alt 187 fuldtekstartikler blev vurderet, hvoraf 68 studier opfyldte inklusionskriterierne og indgik i den kvalitative syntese: 48 RCT’er, 12 netværksmetaanalyser og otte systematiske oversigter (Cochrane-oversigter inkluderet). RESULTATER Konventionel versus regenerativ parodontalkirurgi Den fundamentale biologiske distinktion mellem konventionelle og regenerative procedurer er afgørende for forståelsen af kliniske resultater. Konventionelle procedurer (CAF og lateralt forskudt lap) repositionerer blot det eksisterende gingivale væv koronalt over den eksponerede rodoverflade. Helingen sker ved langt epitelialt fæste, uden nydannelse af cement, parodontalligament eller alveolært knoglevæv. Denne heling er funktionel, men biologisk suboptimal. Regenerative procedurer tilføjer biologiske mediatorer eller transplantatmaterialer med det formål at opnå sand parodontal regeneration. SCTG fungerer som biologisk stillads (vævskonduktiv effekt) og øger volumen af gingiva samt den keratiniserede dimension. EMD stimulerer cementoblast- og fibroblastproliferation samt angiogenese (vascular endothelial growth factor (VEGF)-frigivelse) og kan fremme nydannelse af cement, parodontalligament og alveolært knoglevæv på rodoverfladen (16). ADM og XCM eliminerer donorstedsmorbiditet og fungerer som kollagenstillads, men opnår mindre keratiniseret vævstilvækst end autologt transplantat (18).

SCTG kombineret med CAF forbliver guldstandarden Chambrone et al. (19) inkluderede 38 RCT’er med 830 patienter og 1.265 gingivaretraktioner og konkluderede, at CAF+SCTG rangerede som den mest effektive behandling for gennemsnitlig rodoverfladedækning, komplet roddækning og keratiniseret vævstilvækst ved både seks og 12 måneders opfølgning. Buti et al. (20) bekræftede i en bayesiansk netværksmetaanalyse af 29 RCT’er, at CAF+SCTG var den højest rangerende procedure for kirurgisk retraktionsbehandling (P(best) = 40 %, dvs. sandsynligheden for at være den bedste behandling) og klinisk fæsteniveaugevinst. De specifikke kliniske resultater for de undersøgte teknikker kan opsummeres som følger (Tabel 2). Langtidsstabilitet favoriserer bindevævstransplantater Langtidsstabiliteten af rodoverfladedækning er klinisk afgørende, og Pini Prato et al. (23) dokumenterede i et 20-års opfølg-

524

ningsstudie, at CAF alene udviste retraktionsrecidiv over tid. Derimod viste CAF+SCTG i en tilsvarende 20-års evaluering markant bedre stabilitet. Tavelli et al. (24) udførte en netværksmetaanalyse af 60 RCT’er med 2.554 retraktioner, der inkorporerede tid som variabel, og konkluderede, at kun SCTG-baserede procedurer var effektive til at vedligeholde stabiliteten af margo gingivae over tid. EMD, ADM, kollagenmatrix og CAF alene udviste alle tendens til retraktionsrecidiv. Barootchi et al. (25) demonstrerede i en 10-års analyse af 6 RCT’er, at fænotypemodifikation, dvs. forøgelse af gingivaltykkelsen via SCTG, var den bedste prædiktor for langsigtet stabilitet. Kirurgisk rodoverfladedækning versus restaurerende kompositbehandling Den direkte sammenligning mellem kirurgisk rodoverfladedækning og restaurerende kompositkamuflage udgør kernen i det kliniske dilemma. Det er væsentligt at konstatere, at der ikke eksisterer nogen systematisk oversigt, der direkte sammenligner komposit-alene-behandling med kirurgisk rodoverfladedækning

Klassifikation af gingivaretraktioner Teknik

MRC (%)

CRC (%)

KTW-gevinst

Langtids stabilitet

CAF alene

68-80

23-55 Minimal

Aftager over tid

CAF+SCTG

85-97

50-96 Signifikant

Bedst dokumenteret (20+ år)

CAF+EMD

79-89

50-71 Minimal

Kan forbedre CAF-stabilitet

CAF+ADM

85-96

45-85 Mindre end SCTG God rodover fladedækning

TUN+SCTG

83-98

50-79 Sammenlignelig med CAF+SCTG

CAF+XCM

76-94

14-52 Mindre end SCTG Begrænset data

Begrænset langtidsdata

Tabel 2. Kliniske resultater for forskellige kirurgiske teknikker til rodoverfladedækning. CAF = koronalt forskudt lap; SCTG = subepitelialt bindevævstransplantat; EMD = emalje-matrix-derivat; ADM = acellulær dermal matrix; XCM = xenogen kollagen matrix; MRC = gennemsnitlig rodoverfladedækning; CRC = komplet rodoverfladedækning; KTW = keratiniseret vævsbredde. Data syntetiseret fra Chambrone et al. (19), Buti et al. (20), Cairo et al. (21) og Tavelli et al. (22). Table 2. Clinical outcomes of surgical techniques for root coverage. Clinical outcomes of different surgical techniques for root coverage. CAF, coronally advanced flap; SCTG, subepithelial connective tissue graft; EMD, enamel matrix derivative; ADM, acellular dermal matrix; XCM, xenogeneic collagen matrix; MRC, mean root coverage; CRC, complete root coverage; KTW, keratinized tissue width. Data synthesised from Chambrone et al. (19), Buti et al. (20), Cairo et al. (21) and Tavelli et al. (22).

som konkurrerende enkeltstående behandlingsmodaliteter. Den tilgængelige evidens taler imidlertid entydigt til kirurgiens fordel. Cervikale kompositrestaureringer (Klasse V) udviser dokumenterede svigtrater på 16 % efter to år og 28 % efter fem år (26). De primære svigtmekanismer omfatter retentionstab grundet binding til sklerotisk dentin, marginal misfarvning (51 % forekomst), sekundær caries og fyldningsoverskud, der kompromitterer plakkontrol (27). Cervikale restaureringer klassificeres som én af de mindst holdbare restaureringstyper pga. vanskeligheder med fugtisolation, binding til forskellige substrater og funktionel kuspal fleksion. På samfundsniveau betyder de mange omlavninger, at der er en risiko for, at der samlet set bliver mindre tid til at forebygge og behandle sygdomme såsom parodontitis, og dermed kan små cervikale kompositbehandlinger potentielt bidrage til mere komorbiditet som følge af ubehandlede inflammatoriske odontogene foci. I kontrast hertil adresserer kirurgisk rodoverfladedækning den underliggende mukogingivale defekt biologisk. CAF+SCTG genopretter den gingivale forsegling, forøger keratiniseret vævsbredde og mucosatykkelse og beskytter dermed den marginale knogle mod yderligere resorption. Kompositkamuflage i form af pink komposit til imitation af gingivalt væv kan ikke replicere normal gingival morfologi, papilform eller vævsdynamik og har ingen valideret æstetisk scoringsskala (28).

Klinisk beslutningstræ baseret på EFP-klassifikationen EFP-klassifikationen af retraktionstype (14) giver klinikeren et evidensbaseret grundlag for behandlingsvalg med tre distinkte prognostiske kategorier. Inter-rater-reliabiliteten (ICC = 0,86) er signifikant højere end Miller-klassifikationens (κ = 0,560,68) (29), og klassifikationen er baseret på et enkelt, klinisk målbart kriterium: Det approksimale kliniske fæsteniveau sammenlignet med det faciale fæsteniveau. RT1 (intet approksimalt fæstetab) repræsenterer den mest forudsigelige kategori for kirurgisk intervention. CRC-rater på 70-87 % kan forventes med CAF+SCTG. Ved tynd fænotype (keratiniseret zone < 1 mm) er tilføjelse af SCTG stærkt indiceret; ved kraftig fænotype (keratiniseret zone ≥ 2 mm) kan CAF alene opnå sammenlignelige resultater (30). TUN med SCTG er særligt velegnet til multiple samtidige RT1-retraktioner med MRC op til 96 % (21) (Fig. 4). RT2 (approksimalt fæstetab ≤ facialt fæstetab) udviser moderat forudsigelig prognose. Cairo et al. (31) dokumenterede i 10-års data, at CRC blev vedligeholdt hos 63 % ved CAF+SCTG versus kun 20 % ved CAF alene. SCTG bør altid overvejes ved RT2, særligt ved tynd gingival fænotype. Kombineret restaurerende-parodontal tilgang anbefales, hvor der først udføres kirurgi og senere kosmetisk restaurerende behandling.

Multiple RT1-retraktioner behandlet med modificeret tunnelteknik

Fig. 4. A-C: 23-årig kvinde kendt med svær unilateral læbe-kæbe-gane-spalte, makrostomi kombineret med maksillær retrognati og næseskævhed i overensstemmelse med Treacher Collin’s syndrom. Ved afslutningen af behandlingen konstateres gingivaretraktion regio -123 og dentinhypersensitivitet. Behandlet med sulcussænkning, modificeret TUN + SCTG + EMD. Bindevævstransplantat høstet fra ganen. D-E: 3-ugers og 3-måneders opfølgning. Fig. 4. Multiple RT1 recessions treated with a modified tunnel technique. A-C: 23-year-old woman with a known severe unilateral cleft lip and palate, macrostomia combined with maxillary retrognathia, and nasal asymmetry consistent with Treacher Collins syndrome, presenting gingival recessions and hypersensitivity of teeth 31, 32 and 33. The defects were treated with vestibuloplasty combined with a modified TUN + SCTG + EMD procedure, with the connective tissue graft harvested from the palate. D-E: Threeweek and three-month follow-up. Abbreviations: EMD, enamel matrix derivative; RT1, recession type 1; SCTG, subepithelial connective tissue graft; TUN, tunnel technique.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

525

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel RT3 (approksimalt fæstetab > facialt fæstetab) har dårlig kirurgisk prognose for rodoverfladedækning med gennemsnitlig retraktionsreduktion på blot 0,4 ± 0,9 mm. Restaurerende behandling er generelt den foretrukne modalitet. Hvis kirurgi overvejes, bør approksimalt hårdt- og blødtvævsrekonstruktion gå forud for vestibulær rodoverfladedækning. Frit gingivalt transplantat (FGG) (Fig. 5) kan anvendes til gingival rekonstruktion, dvs. forøgelse af keratiniseret vævsbredde, men ved RT3 kan komplet rodoverfladedækning ikke forventes. Periimplantær blødtvævsplastik: Særlige udfordringer Behandling af periimplantære mukosale retraktioner omkring dentale implantater udgør en væsentligt anderledes klinisk udfordring end retraktioner omkring tænder. Prævalensen af periimplantær blødtvævsdehiscens er estimeret til 46 % (32), og mukosaretraktionen kan føre til eksponering af ru implantatoverflader, gevind eller abutmentkanter, hvilket kompromitterer biofilmkontrol og accelererer potentielt sygdomsudvikling (12).

De biologiske forskelle er fundamentale. Det periimplantære bindevæv er rigt på type V kollagen med fibre, der forløber parallelt med implantatoverfladen (33), hvilket er i modsætning til de vinkelrette Sharpey’ske fibre udgående fra rodcementen. Vaskulariseringen er reduceret grundet fraværet af parodontalligament, og den biologiske forsegling ved implantatet består af hemidesmosomer, som har en svagere tilhæftning end den parodontale tilhæftning. Blødtvævsretraktion omkring implantater er altid forudgået af knogledehiscens. Dækningsraterne (CRC) omkring implantater er signifikant lavere end omkring tænder. Zucchelli et al. (34) rapporterede 75 % CRC ved et år med en kombineret kirurgisk-protetisk tilgang, mens Roccuzzo et al. (35) opnåede 62 % CRC ved fem år. Burkhardt et al. (36) fandt, at ingen implantater opnåede komplet dækning, med dækningen reduceret til 66 % efter seks måneder (Fig. 6). Sammenlignet med de 70-90 % CRC, der opnås ved RT1 omkring tænder, illustrerer dette den øgede kliniske udfordring.

Frit gingivalt transplantat ved RT2-retraktion

Fig. 5. A-C: 24-årig kvinde med gingivaretraktion regio 21-1 og dentinhypersensitivitet efter afsluttet ortodontisk behandlingsforløb, reoperation efter der tidligere er forsøgt CAF + SCTG med begrænset effekt. Sulcussænkning, EMD og frit gingivatransplantat fra ganen. D: Kontrol to måneder postoperativt, velintegreret gingivatransplantat. Fig. 5. Free gingival graft at RT2-retraction. A-C: 24-year-old woman with gingival recessions in the mandibular anterior region (teeth 42, 41 and 31) and dentine hypersensitivity after orthodontic treatment, scheduled for re-operation following a previous CAF+SCTG with limited effect. Treatment comprised vestibuloplasty, application of EMD, and a free gingival graft harvested from the palate. D: Two-month post-operative review showing a well-integrated graft. Abbreviations: CAF, coronally advanced flap; EMD, enamel matrix derivative; FGG, free gingival graft; RT2, recession type 2; SCTG, subepithelial connective tissue graft.

526

Sen periimplantær blødtvævsplastik med CAF+SCTG

Fig. 6. A: Mørkt gennemskin, tynd blødtvævsfænotype og mindre retraktion ved 5-års kontrol efter montering af suprastruktur. Patienten oplevede kosmetiske gener ved smil. B-C: CAF + SCTG med høst fra ganen. D: 3-måneders opfølgning. Fig. 6. Late peri-implant soft-tissue plastic surgery using CAF+SCTG. A: Discoloration, thin soft tissue phenotype and minor mid-facial recession at implant site (position 23) at 5-years follow-up. Patient expressed aesthetic concerns. B-C: CAF+SCTG with a palatal donor site. D: 3 months follow-up. Abbreviations: CAF, coronally advanced flap; SCTG, subepithelial connective tissue graft.

Bilaminær blødtvævsopbygning ved abutmentoperation

Fig. 7. Bilaminær teknik ifm. abutmentoperation med præparation af lomme facialt for fikstur og applicering af acellulær kollagen matrix (Geistlich Mucograft®, Wolhusen, Schweiz) mhp. at booste blødtvævets fænotype lokalt. Fig. 7. Bilaminar peri-implant soft-tissue augmentation at abutment surgery. Bilaminar technique performed at the time of abutment surgery, comprising preparation of a supra-periosteal pouch buccal to the implant and application of an acellular collagen matrix (Geistlich Mucograft®, Wolhusen, Switzerland) to enhance the peri-implant soft-tissue phenotype locally.

Avila-Ortiz et al. (37) definerede formelt den periimplantære fænotype som bestående af keratiniseret mucosabredde (KMW), mucosatykkelse (MT), supracrestal vævshøjde (STH) og periimplantær knogletykkelse (PBT) med en kritisk tærskelværdi på 2 mm for hver parameter. I en netværksmetaanalyse af Tavelli et al. (38) baseret på 52 artikler kvalitativt og 23 RCT’er i netværksmetaanalyse, demonstreredes, at CTG og ADM opnåede den højeste mucosatykkelsesgevinst, og at fænotypemodifikation via bilaminær tilgang viste gunstige effekter på stabiliteten af det marginale knogleniveau (Fig. 7). Udover den bilaminære tilgang anvendes også frit gingivalt transplantat (Fig. 8) og roll-flap-teknik (Fig. 9) med henblik på proaktiv fænotypemodifikation i forbindelse med abutmentoperation. Thoma et al. (39) påviste, at blødtvævstransplantation resulterede i signifikant mindre marginalt knogletab (vægtet middelforskel (WMD) = 0,110 mm; p < 0,001) sammenlignet med ikkeopbyggede kontrolsites. Metaanalyser viser konsistent, at

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

implantater med < 2 mm KMW udviser signifikant højere plakindeks, blødningsindeks, knogletab og mucosaretraktioner (40). 2018 EFP/AAP-klassifikationen (41) anerkendte for første gang periimplantære blødtvævsmangler som en distinkt kategori, der krævede behandling, og understregede vigtigheden af baselinedokumentation af periimplantære blødtvævsforhold på tidspunktet for abutmentoperation og montering af suprastruktur. Progressionskontinuummet fra perimucositis til periimplantitis understreger rationalet for proaktiv blødtvævsopbygning. DISKUSSION Biologisk opbygning af væv omkring tænder sammenlignet med restaurerende kamuflage Den centrale kliniske implikation af denne litteraturgennemgang er, at restaurerende kompositkamuflage ikke adresserer den underliggende mukogingivale defekt. Komposit dækker den eksponerede rodoverflade kosmetisk, men genopretter hverken

527

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Frit gingivalt transplantat ved abutmentoperation

Fig. 8. Sulcussænkning og frit transplantat fra ganen ifm. abutmentoperation mhp. at booste blødtvævets fænotype lokalt. Fig. 8. Free gingival graft at abutment surgery. Vestibuloplasty and a free gingival graft harvested from the palate, performed at the time of abutment surgery to enhance the peri-implant soft-tissue phenotype locally.

Roll-flap-teknik ved abutmentoperation

Fig. 9. Roll-flap ifm. abutmentoperation mhp. at booste blødtvævets fænotype lokalt. Teknikken først beskrevet af Abrams L . “The Roll Flap: A New Surgical Technique”. Journal of Oral Surgery, 1980. Fig. 9. Roll-flap technique at abutment surgery. Roll-flap performed at the time of abutment surgery to enhance the peri-implant soft-tissue phenotype locally as described by Abrams L . “The Roll Flap: A New Surgical Technique”. Journal of Oral Surgery, 1980.

den biologiske barriere, keratiniseret vævsbredde, gingivaltykkelsen eller parodontalt fæste. Proceduren forværrer potentielt situationen: Den subgingivale rand af cervikale restaureringer kompromitterer plakkontrol, og svigtraten på op til 27,8 % inden for fem år (26) nødvendiggør gentagne interventioner, der yderligere belaster den allerede kompromitterede gingivalrand. I kontrast hertil repræsenterer CAF+SCTG en biologisk restaurering af den dentogingivale enhed med dokumenteret 20-års stabilitet (23). Fænotypemodifikation via SCTG med forøgelse af gingivaltykkelsen over tærskelværdien på 1 mm er den stærkeste prædiktor for en stabil marginal gingiva langsigtet omkring tænder (25). Patientcentreret behandlingsindikation og forebyggelse af overbehandling Det bør understreges, at kirurgisk rodoverfladedækning kun er indiceret, når patienten oplever æstetiske eller funktionelle gener

528

eller symptomer i øvrigt. Ligeledes udgør kompromitteret parodontal prognose med risiko for tandtab en særlig indikation. En stabil gingivaretraktion uden symptomer, uden progressiv forværring og med sufficient mængde keratiniseret væv kræver ikke nødvendigvis kirurgisk intervention (1). Denne evidensbaserede tilgang forebygger overbehandling og respekterer patientens autonomi i behandlingsbeslutningen. Klinikeren bør i behandlingsplanlægningen systematisk afdække, om patienten udtrykker æstetisk utilfredshed, vedvarende hypersensitivitet, vanskelighed med plakkontrol eller funktionel påvirkning, idet disse parametre udgør de primære behandlingsindikationer (1,9,10). Disproportionelle kliniske kronelængder forstyrrer den ideale krone-rod-ratio, og eksponerede rodoverflader medfører også indtrykket af mere gullige tænder, øget cariesrisiko og hypersensitivitet. Kompositrestaurering af disse defekter kan paradoksalt accentuere, at tænderne fremstår unaturligt lange, idet den tandfarvede restaurering forlænger den synlige kronestruktur yderligere. Pink komposit kan imitere gingiva, men kan ikke replicere gingival tekstur, translucens eller mucosas evne til at adaptere sig til omgivelserne over tid (dynamisk mucosakonturering). Konventionel versus regenerativ parodontal plastikkirurgi: Kliniske overvejelser CAF alene repositionerer gingivalvævet koronalt med heling via langt epitelialt fæste og udgør en funktionel, men biologisk suboptimal heling, der udviser progressivt stabilitetstab over tid. Tilføjelse af SCTG transformerer proceduren til en regenerativ intervention, der forøger vævsdimensionerne og etablerer et konduktivt biologisk stillads for optimal heling. EMD tilbyder en alternativ regenerativ tilgang med potentiale til sand parodontal regeneration, hvor der sker nydannelse af cement, parodontalligament og knoglevæv. McGuire og Scheyer (17) dokumenterede stabil effekt af EMD versus SCTG ved 10-års opfølgning. EMD’s primære begrænsning er manglende forøgelse af keratiniseret vævsbredde, hvorfor denne teknik ikke forslår ved retraktioner omkring dentale implantater.

TUN, herunder modificeret koronalt forskudt tunnelteknik (MCAT), udviser lovende resultater med roddækning i 82-98 % (22) (Fig. 4). Zuhr et al. (42) påviste i et RCT, at TUN+SCTG opnåede 98 % roddækning versus 72 % for CAF+EMD (P = 0,0004), med CRC på 79 % versus 21 % (P = 0,0070). Teknikken bevarer papilintegriteten, forbedrer blodforsyningen til transplantatet og reducerer synlig arvævsdannelse, men er teknisk krævende og afhængig af operatørerfaring. Periimplantære versus tandrelaterede retraktioner Den klinisk signifikante forskel i CRC-rater mellem implantater (40-75 %) og naturlige tænder (70-90 %) nødvendiggør differentieret behandlingsplanlægning. Den proaktive tilgang til blødtvævsopbygning før eller simultant med implantatisættelse eller abutmentoperation er mere favorabel end korrektive procedurer efter komplikationsudvikling (43). Der findes aktuelt ikke RCT’er, der direkte sammenligner forskellige teknikker ved periimplantære retraktioner. Begrænsninger Denne systematiske oversigt har visse begrænsninger. Heterogeniteten i defekttyper, kirurgiske teknikker og operatørerfaring vanskeliggør direkte sammenligning. Langtidsdata (> 10 år) er primært tilgængelige for CAF og CAF+SCTG; TUN, XCM og ADM mangler tilstrækkelig langsigtet evidens. For periimplantære procedurer er evidensen begrænset til få prospektive kohortestudier, der opfyldte vores inklusionskriterier, og igen vil der være en stor behandlerfølsomhed i de kirurgiske teknikker.

dækning med den højeste forudsigelighed, bedste langsigtede stabilitet og mest favorable æstetiske resultater. Restaurerende kompositkamuflage adresserer ikke den underliggende biologiske defekt, har dokumenterede høje svigtrater og bør reserveres til RT3, hvor kirurgisk rodoverfladedækning er uforudsigelig eller led i en kombineret kirurgisk-restaurerende tilgang. Fokuserede kirurgiske teknikker med henblik på papilrekonstruktion kan på sigt vise sig at være et gavnligt supplement. EFP-klassifikationen af retraktionstype (RT1-3) integreret med gingival fænotype giver det mest evidensbaserede grundlag for klinisk beslutningstagning. For RT1 er kirurgi højt forudsigelig; for RT2 bør SCTG altid overvejes; for RT3 er restaurerende behandling generelt indiceret. Kirurgisk intervention er imidlertid kun indiceret, når patienten oplever æstetisk gene, funktionel påvirkning eller vedvarende symptomer, eller i de særlige tilfælde, hvor der foreligger risiko for tandtab. Periimplantær blødtvævsplastik med opnåelse af ≥ 2 mm keratiniseret mucosabredde og mucosatykkelse er associeret med forbedret periimplantær sundhed og stabilisering af det marginale knogleniveau. Ved indikation bør periimplantær blødtvævsplastik integreres i den implantologiske behandlingsplan og ideelt før, simultant med implantatisættelsen eller ifm. abutmentoperation. Interessekonflikter Christian Damgaard har modtaget honorar for at holde forelæsninger for Nobel Biocare, Dentsply Sirona og Straumann. Lars Pallesen har modtaget honorar for at holde forelæsninger for Geistlich, Nobel Biocare, Dentsply Sirona og Straumann.

KONKLUSION Denne systematiske oversigt bekræfter, at SCTG kombineret med CAF fortsat er guldstandarden for kirurgisk rodoverflade-

ABSTRACT (ENGLISH) PERIODONTAL PLASTIC SURGERY FOR GINGIVAL RECESSIONS ON TEETH AND INSUFFICIENT SOFT TISSUE VOLUME AROUND IMPLANTS Gingival recessions are a common clinical problem with esthetic, functional, and biological consequences. The aim of this narrative review was to evaluate the scientific evidence for periodontal plastic surgery compared with restorative treatment for the management of gingival recessions around teeth and dental implants. A systematic literature search was conducted in PubMed/MEDLINE, the Cochrane Library, and Scopus covering the period 2000–2025 in accordance with the PRISMA guidelines. In total, 48 randomized controlled trials, 12 network meta-analyses, and 8 systematic reviews

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

fulfilled the inclusion criteria. Coronally advanced flap combined with subepithelial connective tissue graft remains the gold standard for mucogingival surgery in the management of exposed root surfaces, with mean root coverage rates of 85–97% and complete root coverage rates of 50–96% in recession type 1. Cervical composite restorations show failure rates of 15.8–27.8% within 2–5 years and do not address the underlying mucogingival defect. Peri-implant soft-tissue augmentation achieving ≥ 2 mm of keratinized peri-implant mucosa is associated with reduced marginal bone loss and a lower risk of peri-implantitis. Clinical decision-making should be guided by the EFP classification of recession types, gingival phenotype, and the presence of non-carious cervical lesions.

529

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel LITTERATUR 1. Cortellini P, Bissada NF. Mucogingival conditions in the natural dentition: Narrative review, case definitions, and diagnostic considerations. J Periodontol 2018;89:S204-13. 2. Yadav VS, Gumber B, Makker K, Gupta V, Tewari N, Khanduja P & Yadav R. (2023). Global prevalence of gingival recession: A systematic review and meta-analysis. Oral diseases, 29(8), 2993-3002. 3. Chambrone L, Tatakis DN. Periodontal soft tissue root coverage procedures: a systematic review from the AAP Regeneration Workshop. J Periodontol 2015;86:S8-51. 4. DeLong L, Burkhart NW. General and oral pathology for the dental hygienist. 3rd ed. Philadelphia: Wolters Kluwer; 2019. 5. Joss-Vassalli I, Grebenstein C, Topouzelis N et al. Orthodontic therapy and gingival recession: a systematic review. Orthod Craniofac Res 2010;13:127-41. 6. Zweers J, Thomas RZ, Slot DE et al. Characteristics of periodontal biotype, its dimensions, associations and prevalence: a systematic review. J Clin Periodontol 2014;41:958-71. 7. Kois JC. The restorative-periodontal interface: biological parameters. Periodontol 2000 1996;11:29-38. 8. Chambrone L, Preshaw PM, Rosa EF et al. Effects of smoking cessation on the outcomes of nonsurgical periodontal therapy: a systematic review and individual patient data meta-analysis. J Clin Periodontol 2013;40:607-15. 9. Jepsen S, Caton JG, Albandar JM et al. Periodontal manifestations of systemic diseases and developmental and acquired conditions: Consensus report of workgroup 3 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Periodontol 2018;89):S237-48. 10. Zucchelli G, Mounssif I. Periodontal plastic surgery. Periodontol 2000 2015;68:333-68. 11. Goodacre CJ, Bernal G, Rungcharassaeng K et al. Clinical complications with implants and implant prostheses. J Prosthet Dent 2003;90:121-32. 12. Chackartchi T, Romanos GE, Sculean A. Soft tissue-related complications and management around dental implants. Periodontol 2000 2019;81:124-38.

530

13. Caton JG, Armitage G, Berglundh T et al. A new classification scheme for periodontal and peri-implant diseases and conditions – Introduction and key changes from the 1999 classification. J Periodontol 2018;89:S1-8. 14. Cairo F, Nieri M, Cincinelli S et al. The interproximal clinical attachment level to classify gingival recessions and predict root coverage outcomes: an explorative and reliability study. J Clin Periodontol 2011;38:661-6. 15. Miller PD. A classification of marginal tissue recession. Int J Periodontics Restorative Dent 1985;5:8-13. 16. Pini-Prato G. The Miller classification of gingival recession: limits and drawbacks. J Clin Periodontol 2011;38:243-5. 17. McGuire MK, Nunn M. Evaluation of human recession defects treated with coronally advanced flaps and either enamel matrix derivative or connective tissue. Part 1: Comparison of clinical parameters J Pperiodontol 2003;74:1110-25. 18. Zhang M, Wang M, Zhang C. Efficacy and safety of acellular dermal matrix versus connective tissue graft for root coverage of Miller's Class I and II gingival recession: a systematic review and meta-analysis. Ann Palliative Med 2022;11:2478-91. 19. Chambrone L, Botelho J, Machado V et al. Does the subepithelial connective tissue graft in conjunction with a coronally advanced flap remain as the gold standard therapy for the treatment of single gingival recession defects? A systematic review and network meta-analysis. J Periodontol 2022;93:1336-52. 20. Buti J, Baccini M, Nieri M et al. Bayesian network meta-analysis of root coverage procedures: ranking efficacy and identification of best treatment. J Clin Periodontol 2013;40:372-86. 21. Cairo F, Nieri M, Pagliaro U. Efficacy of periodontal plastic surgery procedures in the treatment of localized facial gingival recessions. A systematic review. J Clin Periodontol 2014;41:S44-62. 22. Tavelli L, Barootchi S, Nguyen TVN et al. Efficacy of tunnel technique in the treatment of localized and multiple gingival recessions: a systematic review and meta-analysis. J Periodontol 2018;89:1075-90.

23. Pini Prato GP, Magnani C, Chambrone L. Long-term evaluation (20 years) of the outcomes of coronally advanced flap in the treatment of single recession-type defects. J Periodontol 2018;89:265-74. 24. Tavelli L, Barootchi S, Cairo F et al. The effect of time on root coverage outcomes: a network meta-analysis. J Dent Res 2019;98:1195-203. 25. Barootchi S, Tavelli L, Di Gianfilippo R et al. Soft tissue phenotype modification predicts gingival margin long-term (10-year) stability: Longitudinal analysis of six randomized clinical trials. J Clinl Periodontol 2022;49, 672–83. 26. Stewardson D, Creanor S, Thornley P et al. The survival of Class V restorations in general dental practice: part 3, five-year survival. Brit Dent J 20212;212:E14. 27. Perez CR. Alternative technique for Class V resin composite restorations with minimum finishing/ polishing procedures. Oper Dent 2010;35:375-9. 28. Cairo F, Rotundo R, Miller PD et al. Root coverage esthetic score: a system to evaluate the esthetic outcome of the treatment of gingival recession through evaluation of clinical cases. J Periodontol 2009;80:705-10. 29. Pini Prato GP, Di Gianfilippo R, Pannuti CM et al. Diagnostic reproducibility of the 2018 Classification of Gingival Recession Defects and Gingival Phenotype: a multicenter inter- and intra-examiner agreement study. J Periodontol 2023;94:210-9. 30. Cairo F, Cortellini P, Pilloni A et al. Clinical efficacy of coronally advanced flap with or without connective tissue graft for the treatment of multiple adjacent gingival recessions in the aesthetic area: a randomized controlled clinical trial. J Clin Periodontol 2016;43:849-56.

33. Araujo MG, Lindhe J. Peri-implant health. J Clin Periodontol 2018;45:S230-6. 34. Zucchelli G, Felice P, Mazzotti C et al. 5-year outcomes after coverage of soft tissue dehiscence around single implants: A prospective cohort study. Eur Journal Oral Implantol 2018;11:215-24. 35. Roccuzzo M, Gaudioso L, Bunino M et al. Surgical treatment of buccal soft tissue recessions around single implants: 1-year results from a prospective pilot study. Clin Oral Implants Res 2014;25:641-6. 36. Burkhardt R, Joss A, Lang NP. Soft tissue dehiscence coverage around endosseous implants: a prospective cohort study. Clin Oral Implants Res 2008;19:451-7. 37. Avila-Ortiz G, Gonzalez-Martin O, Couso-Queiruga E et al. The periimplant phenotype. J Periodontol 2020;91:283-8. 38. Tavelli L, Barootchi S, Avila-Ortiz G et al. Peri-implant soft tissue phenotype modification and its impact on peri-implant health: A systematic review and network meta-analysis. J Periodontol 2021;92:21-44. 39. Thoma DS, Naenni N, Figuero E et al. Effects of soft tissue augmentation procedures on peri-implant health or disease: A systematic review and meta-analysis. Clin Oral Implants Res 2018;29:32-49. 40. Lin GH, Chan HL, Wang HL. The significance of keratinized mucosa on implant health: a systematic review. J Periodontol 2013;84:175567. 41. Berglundh T, Armitage G, Araujo MG et al. Peri-implant diseases and conditions: Consensus report of workgroup 4 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Clin Periodontol 2018;45:S286-91.

31. Cairo F, Cortellini P, Tonetti M et al. Coronally advanced flap with and without connective tissue graft for the treatment of single maxillary gingival recession with loss of inter-dental attachment. A randomized controlled clinical trial. J Clin Periodontol 2012;39:768.

42. Zuhr O, Rebele SF, Schmid J et al. Tunnel technique with connective tissue graft versus coronally advanced flap with enamel matrix derivative for root coverage: a RCT using 3D digital measuring methods. Part I. Clinical and patient-centred outcomes. J Clin Periodontol 2014;41:582-92.

32. Tavelli L, Barootchi S. Prevalence, incidence, risk, and protective factors for soft tissue dehiscences at implant sites in the absence of disease: An AO/AAP systematic review and meta-regression analysis. J Periodontol 2025;96:562-86.

43. Zucchelli G, Tavelli L, Stefanini M et al. Classification of facial periimplant soft tissue dehiscence/ deficiency at single implant sites in the esthetic zone. J Periodontol 2019;90:1116-24.

Vi er en sammenslutning. Ikke en kæde. Harald Tandlægerne er en sammenslutning af klinikker over hele landet. Fællesskabet er bygget på andelstanken og er 100% ejet og drevet af tandlægerne selv. Dvs. ingen eksterne investorer der kun har profit for øje. Vi prioriterer faget som grundlag for en sund klinik og sund forretning. Det betyder at enhver beslutning er baseret på at sikre den bedste behandling og fortsatte faglige udvikling. Vi har valgt at samle størstedelen af de administrative opgaver på vores hovedkontor, så den enkelte klinik kan bruge tiden på faglighed og udvikling — ikke på bogføring og bureaukrati. Vi kalder det faglighed, fællesskab og frihed.

harald.dk

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT BAGGRUND OG FORMÅL – Tandløse patienter som følge af omfattende caries, frakturerede tænder og restaureringer og stadium IV-parodontitis udgør en betydelig klinisk udfordring. Implantatunderstøttet fuldkæbeprotetik baseret på all-on-4- og all-on-6 tilbyder faste protetiske løsninger uden eller med minimal knogleopbygning. Formålet med denne oversigtsartikel er at sammenligne resultater for allon-4 vs. all-on-6 med fokus på implantatoverlevelse, marginalt knogletab, komplikationer, mundhygiejne og periimplantær sundhed hos tandløse patienter og patienter med parodontitis, stadium IV. MATERIALE OG METODER – Der blev udført en struktureret litteratursøgning i PubMed, Cochrane Library og Google Scholar. Artikler fra 2003-2025 blev inkluderet med fokus på randomiserede kontrollerede studier (RCT), prospektive kohorteundersøgelser, systematiske reviews og metaanalyser. RESULTATER – To direkte sammenlignelige RCT´ere med 5-års og 3-års opfølgning samt flere retrospektive kohorteundersøgelser og systematiske oversigter viste ingen signifikant forskel i implantatoverlevelse (all-on-4: 98,75-100 %; all-on-6: 95-99,4 %). Marginalt knogletab var sammenligneligt, enkelte metaanalyser har antydet en tendens til mindre marginalt knogletab og færre tekniske komplikationer ved 6 implantater. Biomekaniske studier viste lavere spændinger ved 6 implantater uden klinisk relevante forskelle. Patienter med parodontitis havde markant øget risiko for periimplantitis. Færre implantater faciliterede mulighed for sufficient mundhygiejne. KONKLUSION – Evidensen understøtter, at all-on-4 giver sammenlignelige korttids- og mellemlange resultater hos standardrisikopatienter, men all-on-6 kan være relevant ved specifikke risikofaktorer og biomekanisk udfordrende forhold. Evidensen for parodontitispatienter og langtidsresultater er fortsat begrænset. Oral rehabilitering uden knogleopbygning reducerer den samlede behandlingstid samt morbiditet og økonomiske omkostninger. Parodontitispatienter kræver intensiveret støttebehandling før og efter implantatbehandling.

EMNEORD

Dental prosthesis | implant-supported | edentulous | periodontitis | treatment outcome

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: CHRISTIAN DAMGAARD chrd@sund.ku.dk

532

All-on-4 versus all-on-6 ved fuldkæberehabilitering hos tandløse patienter og patienter med stadium IV-parodontitis LARS PALLESEN, afdelingstandlæge, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Afdeling for kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet CHRISTIAN DAMGAARD, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 2. juni 2026 Tandlægebladet 2026;130:532-41

ATIENTER med ni tænder eller færre udgør i Danmark 2,6 % af alle, der har konsulteret tandlæge mindst én gang i perioden 20002022 (1). Hertil kommer gruppen af tilsvarende patienter, som er uden tilknytning til voksentandplejen eller kun går til klinisk tandtekniker og derfor ikke indgår i opgørelserne. Ældre danske undersøgelser har dokumenteret en betydelig forekomst af tandløshed blandt 65-74-årige (2), og selv om prævalensen er faldende, udgør tandløse patienter og patienter med kompromitteret dentition fortsat en klinisk vigtig gruppe. En af de hyppigste årsager til tandløshed er parodontitis. Parodontitis inddeles i overensstemmelse med 2018 EFP/AAP-klassifikationen i stadier (I-IV), grader (A-C) og udbredelse (generaliseret/ lokaliseret) (3). Stadium IV karakteriseres ved klinisk fæstetab ≥ 5 mm, radiologisk erkendeligt knogletab til midterste tredjedel af roden eller dybere, tab af ≥ 5 tænder grundet parodontitis samt kompleksitetsfaktorer som behov for kompleks rehabilitering, mastikatorisk dysfunktion og bidkollaps (3). Stadium IV-parodontitis kræver omfattende protetisk rehabilitering og vil ubehandlet resultere i tandløshed. Tilsvarende ses tandløse patienter grundet udbredt caries, frakturerede tænder og restaureringer, følger efter traumer eller behandling af benigne og maligne tumorer, som ligeledes kan have behov for fuldkæbeprotetik (Fig. 1). Det skal under-

Behov for fuldkæberehabilitering

B Fig. 1. Eksempler på kompromitteret dentition med behov for fuldkæberehabilitering i maksil. A-B. 54-årig kvinde. Kompromitteret tandsæt sfa. parodontitis (Stadium IV, grad C, generaliseret). Fig. 1. Representative clinical cases with indication for full-mouth rehabilitation in the maxilla. A-B. A 54-year-old woman with a compromised dentition due to periodontitis (stage IV, grade C, generalised).

streges, at disse patientgrupper ikke har samme ætiologi, risikoprofil eller rehabiliteringslogik: Parodontitispatienter karakteriseres af et dysreguleret værtsrespons, som persisterer efter tandtab og øger risikoen for periimplantitis, mens eksempelvis patienter med caries- eller frakturætiologi generelt ikke har samme risikoforhøjelse. All-on-4-konceptet blev introduceret i 2003 og baserer sig på fire implantater til understøttelse af fast fuldkæbeprotetik med mulighed for immediat belastning (4). Placeringen af implantaterne er styret af, hvor der i en ellers atrofisk maksil eller mandibel er tilstrækkelig tilbageværende knoglevolumen anteriort med henblik på at understøtte indsættelse af fire implantater; to aksiale anteriore implantater kombineret med to distalt 3045° vinklede posteriort placerede implantater (Fig. 2). Fiksturerne kan indsættes i samme kirurgiske seance, som tænderne fjernes (type 1) eller på et senere tidspunkt (type 2 (4-8 uger efter tandfjernelse), type 3 (12-16 uger efter tandfjernelse) eller type 4 (≥ 6 måneder efter tandfjernelse)), ligesom de kan indsættes sub- eller transmukosalt, afhængigt af patientens almentilstand, helbredsstatus, helingspotentiale, risiko for komplikationer, knoglekvalitet og forventningen til den opnåede primære stabilitet (Fig. 3). I tilfælde med udtalt atrofi kan det være en fordel at indsætte fiksturerne guidet (Fig. 4). Den distale vinkling af de posteriore implantater muliggør forankring i tilgængelig knogle anteriort for sinus maxillaris og foramen mentale, hvorved sinusløft og nervelateralisering/-

Implantatkonfiguration

Fig. 2. Implantatkonfiguration ved all-on-4- og all-on-6-konceptet. A. Peroperativt billede af en 44-årig kvinde tidligere behandlet for generaliseret parodontitis stadium IV, grad C . Osteotomier er præpareret med to anteriore aksialt placerede implantater og to posteriore implantater vinklet 30-45° distalt; fiksturerne er efterfølgende indsat (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sverige). B. Skematisk fremstilling af all-on-4-konceptet, tilpasset efter Maló et al. Eur J Oral Implantol 2011;4(3):227-243. C. Skematisk sammenligning af fiksturfordelingen ved all-on-4 sammenlignet med all-on-6 (illustration venligst stillet til rådighed af Straumann AG, Basel, Schweiz). Fig. 2. Implant configuration in the all-on-4 and all-on-6 concepts. A. Intra-operative view of a 44-year-old female patient with previously treated generalised stage IV, grade C periodontitis. Osteotomies are prepared with two anterior axial implants and two posterior implants tilted 30–45° distally; implants are subsequently placed (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sweden). B. Schematic representation of the all-on-4 concept, adapted from Maló et al. Eur J Oral Implantol 2011;4(3):227–243. C. Schematic comparison of all-on-4 versus all-on-6 implant distribution (illustration courtesy of Straumann AG, Basel, Switzerland).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

533

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Fiksturindsættelse

Fig. 3. Tidspunkt for fiksturindsættelse: Type 1 (immediat) versus type 3 (forsinket). A. Type 1-implantindsættelse hos en 54-årig kvinde tidligere behandlet for generaliseret parodontitis stadium IV, grad C. Efter ekstraktion af de resterende tænder i overkæben blev implantaterne indsat i samme kirurgiske seance; submukøs heling blev valgt, da supplerende mindre posterior knogleopbygning var indiceret (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sverige). B. Type 3-implantindsættelse (12-16 uger efter ekstraktion) hos en 44-årig kvinde tidligere behandlet for generaliseret parodontitis stadium IV, grad C (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sverige). Fig. 3. Timing of implant placement: Type 1 (immediate) versus type 3 (delayed). A. Type 1 placement in a 54-year-old female patient with previously treated generalised stage IV, grade C periodontitis. Following extraction of the residual maxillary dentition, fixtures were placed in the same surgical procedure; submucosal healing was selected due to supplementary minor posterior bone augmentation (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sweden). B. Type 3 placement (12–16 weeks after extraction) in a 44-year-old female patient with previously treated generalised stage IV, grade C periodontitis (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sweden).

Guided kirurgi

Fig. 4. Knogleunderstøttet guideskinne mhp. pilotguidet fiksturindsættelse. Peroperativt billede, der illustrerer anvendelsen af en knogleunderstøttet guideskinne i en svært atrofisk maksil, hvor guidet implantatindsættelse øger præcisionen og reducerer risikoen for fejlpositionering. Fig. 4. Bone-supported pilot guide for implant placement. Intra-operative view illustrating the use of a bone-supported pilot guide for implant placement in a severely atrophic maxilla, where guided implant placement improves precision and reduces risk of malpositioning.

534

transposition undgås, således behandling uden knogleopbygning eller yderligere kirurgisk intervention med væsentlig øget risiko for morbiditet muliggøres. Tilsvarende sikres en hensigtsmæssig anterior-posterior (A-P) distribution (A-P spredning) af implantaterne, som muliggør distal ekstension på suprastrukturen (Fig. 5). Operatør og protetikers træning og erfaring spiller en væsentlig rolle ift. alle nævnte parametre, ligesom grundig analyse og planlægning er essentielt (Fig. 6). Behandlingskonceptet markedsføres under flere varemærker, herunder Nobel Biocare All-on-4®, DentsplySirona SmartFix® og Straumann® Pro Arch™. All-on-6-konceptet benytter tilsvarende seks implantater til understøttelse af en fast helkæbeprotese. Teoretisk giver flere implantater bedre belastningsfordeling, ingen eller kortere ekstensioner og større redundans ved tab af et enkelt implantat, men vil som oftest også være forbundet med behov for knogleopbygning i en atrofisk kæbe samt forøgede økonomiske udgifter. I Danmark varetages implantatbehandling hovedsageligt i primærsektoren af privatpraktiserende specialtandlæger og tandlæger. Der ydes ikke offentligt tilskud til implantatbehandling via sygesikringen, og behandlingen finansieres derfor hovedsageligt af patienten selv, eventuelt med delvist tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” eller andre forsikringsordninger (5). Der foreligger ingen specifikke danske nationale retningslinjer for fuldkæberehabilitering med implantater. European Federation of Periodontology (EFP) har publiceret kliniske retningslinjer for behandling af stadium IV-parodontitis (6) og for forebyggelse og

klinisk relevans For den almenpraktiserende tandlæge giver oversigten et opdateret grundlag for visitation og patientinformation. All-on-4 er et rimeligt førstevalg hos standardrisikopatienter med atrofisk maksil eller mandibel, hvis man vil undgå knogleopbygning, og hvor der kan opnås tilstrækkelig anterior-posterior spredning af fire fiksturer. All-on-6 bør overvejes ved specifikke risikofaktorer som rygning, bruksisme, lav knogletæthed, behov for lange distale ekstensioner, eller hvor den kliniske situation tillader seks veldistribuerede fiksturer uden behov for omfattende augmentation. Hos patienter med stadium IV-parodontitis er parodontal forberedelse, fokussanering, hygiejnevenligt protetisk design og livslang understøttende parodontal- og periimplantær behandling med individuelt tilpassede intervaller afgørende, uanset om der vælges fire eller seks implantater.

behandling af periimplantære sygdomme (7), som giver et evidensbaseret grundlag for klinisk beslutningstagning. Formålet med denne narrative oversigtsartikel er at sammenligne all-on-4 og all-on-6 med hensyn til implantatoverlevelse, protetisk overlevelse, marginalt knogletab, biologiske

Spredning af fiksturer

Fig. 5. Anterior-posterior spredning af fiksturer. A. Type 3-implantatindsættelse hos den samme 54-årige kvinde som i Fig. 3B. Bemærk den anterior-posteriore spredning (A-P-spredning), der tillader en moderat distal ekstension på suprastrukturen (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sverige). B. Type 1-implantatindsættelse hos en 49-årig mand. Bemærk A-P-spredningen opnået ved anvendelse af all-on-4-konceptet (Nobel Biocare, Göteborg, Sverige). Fig. 5. Anterior–posterior (A–P) spread of implants. A. Type 3 implant placement in the same 54-year-old female patient exhibited in Fig. 3B, demonstrating an A–P spread adequate for a moderate distal cantilever on the suprastructure (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sweden). B. Type 1 implant placement in a 49-year-old male patient, illustrating A–P spread achieved with the All-on-4 concept (Nobel Biocare, Gothenburg, Sweden).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

535

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Spredning af fiksturer

Fig. 6. Digital planlægning og pilotguidet fiksturindsættelse. 65-årig kvinde. CBCT og indledende planlægning (øverste linje). Digital planlægning ved hjælp af Implant Studio (3Shape, København, Danmark) baseret på CBCT og optisk scan (mellemste billede), efterfølgende pilotguidet type 3 fiksturindsættelse med knogleunderstøttet guideskinne. Kontrol-røntgen efter fiksturindsættelse og senere opfølgning efter montering af suprastruktur (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sverige). Fig. 6. Digital planning and pilot-guided implant placement. Workflow illustrated in a 65-year-old female patient. Top row: Pre-operative cone-beam computed tomography (CBCT) and initial treatment planning. Middle row: Digital planning performed in Implant Studio (3Shape, Copenhagen, Denmark) based on the CBCT and optical surface scan. Bottom row: Pilot-guided type 3 implant placement using a bone-supported surgical guide, post-operative control radiograph, and follow-up after delivery of the suprastructure (SmartFix, DentsplySirona, Mölndal, Sweden).

536

og mekaniske komplikationer, mundhygiejneadgang og periimplantær sundhed, med særligt fokus på patienter med stadium IV-parodontitis i en dansk klinisk kontekst. MATERIALE OG METODE Søgestrategi og udvælgelseskriterier Litteratursøgningen blev gennemført struktureret efter PICO-rammen: Population: Tandløse patienter eller patienter med stadium IV-parodontitis/svigt af dentitionen; Intervention: All-on-4 fast fuldkæbeimplantatunderstøttet protetik; Comparison (sammenligning): All-on-6 fast fuldkæbeimplantatunderstøttet protetik; Outcome (målepunkter): Implantatoverlevelse, protetisk overlevelse, marginalt knogletab, biologiske komplikationer i form af peri-implantitis, patientrapporterede resultater og mundhygiejne. Den strukturerede søgning blev udført i PubMed/MEDLINE, Cochrane Library og Google Scholar for perioden januar 2003 til januar 2025; den seneste søgning blev gennemført 15. januar 2025. Google Scholar blev anvendt som supplement til de primære databaser med henblik på at identificere yderligere relevante referencer. Anvendelsen af Google Scholar som supplerende søgekilde indebærer, at den samlede søgning ikke kan betragtes som fuldt reproducerbar på samme niveau som ved en egentlig systematisk oversigt. Titel- og abstractscreening samt fuldtekstvurdering blev udført af begge forfattere uafhængigt; uenighed blev løst ved konsensus. Der blev ikke udført formel kvalitetsvurdering (fx ROBINS-I eller GRADE) af de inkluderede studier, og oversigten klassificeres derfor som narrativ snarere end som en egentlig systematisk oversigt. Søgetermer inkluderede kombinationer af “all-on-4”, “all-on-four”, “all-on-6”, “all-on-six”, “full-arch fixed prosthesis”, “tilted implants”, “graftless”, “immediate loading”, “edentulous”, “stage IV periodontitis”, “peri-implantitis”, “marginal bone loss”, “pa-

tient-reported outcomes” og “oral hygiene implant prosthesis”. Inklusionskriterier var randomiserede kontrollerede kliniske studier (RCT), prospektive og retrospektive kohorteundersøgelser, systematiske reviews og metaanalyser publiceret i peer-reviewed internationale tidsskrifter med ≥ 10 patienter og ≥ 12 måneders opfølgning. Kasuistikker, konferenceabstracts, dyreforsøg og in vitro-studier (undtagen biomekaniske FEAstudier af klinisk relevans) blev ekskluderet. RESULTATER All-on-4-konceptet Malós kohorteundersøgelser udgør det mest omfattende datasæt, hvor der i den mandibulære kohorte er 10-18 års opfølgning (471 patienter, 1.884 implantater). Den kumulative implantatoverlevelse var 93,0 %, protetisk overlevelse 98,8 %, og gennemsnitligt marginalt knogletab 1,7 mm ved 10 år og 2,3 mm ved 15 år bedømt radiologisk (8). Den maksillære kohorte (1.072 patienter, 4.288 implantater, 5-13 år) viste biologiske komplikationer ved 7,8 % af implantaterne og mekaniske komplikationer ved 58,8 % af de provisoriske proteser, men kun i forbindelse med 7,3 % af de endelige implantatunderstøttede fuldkæbebroer (9). En systematisk oversigt af Patzelt et al. (2014) inkluderede 13 studier med 4.804 implantater og rapporterede en gennemsnitlig kumulativ overlevelse på 99,0 ± 1,0 % ved 36 måneder med marginalt knogletab på 1,3 ± 0,4 mm (10). Ingen signifikant forskel blev fundet mellem maksillære og mandibulære implantater eller mellem aksialt placerede og vinklede implantater, mens Agliardi et al. (2023) til sammenligning rapporterede 15-års kumulativ implantatoverlevelse på 97,5 % i maksillen og 96,9 % i mandiblen i en prospektiv undersøgelse med 692 implantater (11).

Sammenlignende studier af all-on-4 versus all-on-6 Studie

Design (n patienter)

Tallarico et al. RCT, maksil (n = 40) 2016 (12)

Opfølgning

Implantatoverlevelse (4 vs. 6)

Hovedfund

5 år

98,75 % vs. 95,0 % (p = 0,246)

Marginalt knogletab 1,71 ± 0,42 vs. 1,51 ± 0,36 mm (P = 0,12); ingen signifikant forskel

Toia et al. 2021 (13)

Multicenter-RCT, maksil (n = 56)

3 år

100 % vs. 99,4 %

Sammenligneligt marginalt knogletab; eneste tidlige implantattab i 6-implantatgruppen

Zhang et al. 2023 (14)

Retrospektiv kohorte (n = 217; 1.222 implantater)

3-13 år

HR = 1,0 (p = 0,96)

All-on-6 mere forudsigelig hos ældre, rygere, bruksister, lav knogletæthed, lange ekstensioner

Sharaf et al. 2024 (15)

Systematisk review/ metaanalyse

Variabel

98,5 % vs. 97,0 %

Protetisk overlevelse 99,8 % vs. 99,6 %; sammenlignelige resultater

Chen et al. 2025 (16)

Retrospektiv (n = 125)

3-7 år

Sammenligneligt

Ingen signifikant forskel i OHIP-livskvalitetsmål

Tabel 1. Sammenfatning af de fem primære studier, der direkte sammenligner all-on-4 og all-on-6 ved fast fuldkæberehabilitering. Implantatoverlevelsen rapporteres på implantatniveau. Det skal bemærkes, at ingen af de inkluderede studier er designet eller rapporteret som non-inferiority-studier, og at implantatoverlevelse alene udgør et groft mål for behandlingssucces. Table 1. Comparative studies of all-on-4 versus all-on-6 fixed full-arch rehabilitation. Implant survival is reported at the implant level. None of the included studies were designed or reported as formal non-inferiority trials, and implant survival should be regarded as a crude proxy for overall treatment success. Abbreviations: HR, hazard ratio; OHIP, Oral Health Impact Profile; RCT, randomised controlled trial.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

537

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Direkte sammenligning af all-on-4 med all-on-6 To direkte sammenlignelige RCT’er foreligger: Tallarico et al. (2016) med 5-års opfølgning og Toia et al. (2021) som 3-års multicenter-RCT (12-13) (Tabel 1). Tallarico et al. (2016) randomiserede 40 patienter behandlet i overkæben og fandt implantatoverlevelse på 98,75 % (all-on-4) versus 95 % (allon-6) uden statistisk signifikant forskel (P = 0,246). Marginalt knogletab var 1,71 ± 0,42 mm versus 1,51 ± 0,36 mm (P = 0,12) (12). Toia et al. (2021) gennemførte et multicenter-RCT med 56 patienter og fandt implantatoverlevelse på 100 % (all-on-4) versus 99,4 % (all-on-6), idet det ene tidlige implantattab forekom i sidstnævnte gruppe, hvilket indikerer, at fire implantater var sammenligneligt i forhold til marginalt knogletab (13). En stor retrospektiv kohorte af Zhang et al. (2023, 217 patienter, 1.222 implantater, 3-13 år) viste ligeledes ingen overordnet signifikant forskel (HR = 1,0; P = 0,96), men identificerede, at all-on-6 var mere forudsigelig hos ældre patienter, rygere, bruksister, patienter med lav knogletæthed og lange distale ekstensioner på den implantatunderstøttede fuldkæbebro (14). En metaanalyse af Sharaf et al. (2024) fandt også sammenlignelig implantatoverlevelse (98,5 % vs. 97,0 %) og protetisk overlevelse (99,8 % vs. 99,6 %) for henholdsvis fire og seks implantater (15). Det skal bemærkes, at de foreliggende studier ikke er designet eller rapporteret som egentlige non-inferiority-studier, og at enkelte metaanalyser har antydet en tendens til mindre marginalt knogletab og færre tekniske og biologiske komplikationer ved seks implantater. Der kan derfor ikke konkluderes entydigt til fordel for all-on-4 ud fra den foreliggende evidens. Patientrapporterede resultater var ækvivalente. Chen et al. (2025, 125 patienter, 3-7 år) fandt ingen signifikant forskel i OHIP-værdier mellem all-on-4 og all-on-6 (16). Biomekaniske overvejelser Agbaje et al. (2023) fandt maksimal spænding på 63,3 MPa (seks implantater) versus 98,9 MPa (fire implantater) (17). Pandey et al. (2023) bekræftede bedre spændingsfordeling ved all-on-6 (18). Finite element-analyser (FEA) viser altså konsistent lavere spidsbelastningsfordeling i kortikal knogle og implantater ved seks versus fire implantater. Disse biomekaniske fordele har dog ikke manifesteret sig som klinisk signifikante forskelle i de foreliggende kliniske studier med opfølgning på op til 15 år. Evidens for vinklede posteriore implantater til understøttelse af fuldkæbeprotetik En metaanalyse af Chrcanovic et al. (2015, 44 publikationer, 10.761 implantater) fandt ingen signifikant forskel i overlevelse mellem vinklede (1,63 % failure rate) og aksiale implantater (1,81 %; RR = 1,14; P = 0,40) (19). Del Fabbro & Ceresoli (2014) fandt sammenligneligt marginalt knogletab ved et år (0,34-1,14 mm vinklet vs. 0,43-1,13 mm aksial; P = 0,09) (20). Behandlingsstrategi uden knogleopbygning eller nervelateralisering/-transposition reducerer behandlingstiden væsentligt. En retrospektiv sammenligning viste gennemsnitlig tid før fast protetik på 0,63 år ± 1,9 måneder uden knogleopbygning versus 19,13 år ± 6,91 måneder

538

(grafted; P < 0,001) med sammenlignelig overlevelse (98,4 % vs. 96,8 %) (21). Et studie af Babbush et al. har antydet lavere samlede omkostninger ved all-on-4-konceptet sammenlignet med mere omfattende rehabilitering, men evidensgrundlaget for sundhedsøkonomiske sammenligninger er begrænset, og primærstudiet er ikke designet som en robust økonomisk evaluering (22). Konklusioner om omkostninger bør derfor tolkes med forsigtighed. Nervelateralisering i mandiblen medfører midlertidig neurosensorisk forstyrrelse hos 90 % i den første uge, og 42 % persisterer efter tre måneder (23). All-on-4-konceptets anteriore implantatplacering eliminerer denne risiko. Mundhygiejneadgang og protetisk design Data peger på, at færre implantater letter patientens mundhygiejne ved at skabe bredere interimplantære rum, der er fordelagtigt ved benyttelse af interdentalbørster. Klinisk anbefales minimum 10-12 mm rum fra processus alveolaris til antagonist, konveks intaglioflade og fravær af unødige flanger for at optimere hygiejneadgangen. Den mest effektive måde at påvise, hvordan patienterne bør renholde, er ved at indfarve biofilmen og instruere patienten i, hvordan elektrisk tandbørste og interdentalbørster ved brug skal vinkles og placeres på overgangene mellem protetik og implantater (7). Det er veldokumenteret, at patienter med fuldkæbeprotetik har vanskeligt ved at opretholde sufficient mundhygiejne. Plakakkumulering og utilstrækkelig adhærence til støttebehandling er hyppig. All-on-4 designet med fire implantater fremfor seks eller flere reducerer antallet af forhindringer for rengøring under broen. Periimplantær sundhed hos patienter med parodontitis Periimplantitis rammer 1,5-29,7 % af patienterne med helkæbeproteser (patientniveau) og 2,1-20,3 % på implantatniveau over 5-10 år (24). Risikofaktorer inkluderer parodontitis (OR = 3,84, 95 % CI 2,58-5,72), rygning (RR = 2,07), diabetes, dårlig mundhygiejne (OR op til 14,3) og mangel på keratiniseret periimplantær mucosa (25). En metaanalyse af Serroni et al. (2024) finder, at parodontitispatienter havde signifikant øget risiko for tab af implantat (OR = 2,36 ved > 5 år; P = 0,023) og periimplantitis (OR = 5,93; 95 % CI 2,75-12,8; P < 0,001) (26). Ferreira et al. (2006) bekræftede OR på 2,29 (95 % CI 1,34-3,24) for periimplantitis på patientniveau (27). En prospektiv undersøgelse med 20 års opfølgning af Roccuzzo et al. viste en samlet implantatoverlevelse på 93 % uden signifikant forskel mellem parodontalt sunde og parodontalt kompromitterede patienter (P = 0,29), forudsat konsekvent overholdelse af støttebehandling (28). Keratiniseret periimplantær mucosa < 2 mm er associeret med OR = 2,78 (95 % CI 2,07-3,74) for periimplantitis (29). For fuldkæbeprotetik anbefales etablering af tilstrækkelig keratiniseret periimplantær mucosa samt professionel støttebehandling hver 3. måned for risikopatienter (7). Forskellen mellem parodontitispatienter og cariespatienter er, at parodontitis involverer et dysreguleret immunre-

spons, som persisterer og påvirker periimplantære væv, mens caries primært er en demineraliseringsproces. Af den grund har cariespatienter generelt ikke forhøjet risiko for periimplantitis. De kliniske retningslinjer for stadium IV-parodontitis definerer fire kasustyper (6). Kasustype 4c – kompromitteret dentition med umulig tandbevarelse – angiver, at implantatunderstøttet fast fuldkæbeprotetik kan overvejes, når ≥ 4 bilateralt hensigtsmæssigt distribuerede, tilstrækkeligt dimensionerede fiksturer kan indsættes. Implantatunderstøttet aftagelig hybridprotese kan overvejes, når implantatantal eller -position er begrænset (6). Valget mellem fast og aftagelig løsning bør individualiseres baseret på knogleforhold, mulighed for A-P spredning, patientens mundhygiejne og manuelle dexteritet, økonomiske forhold, blødtvævsforhold, patientens præferencer og forventninger samt almen helbredstilstand og alder. Dansk kontekst I Danmark varetages implantatbehandling i primærsektoren af privatpraktiserende specialtandlæger og tandlæger. Der foreligger ingen danske nationale kliniske retningslinjer specifikt for fuldkæberehabilitering ved hjælp af implantater. Dansk praksis kan derfor med fordel baseres på internationale retningslinjer (EFP, ITI). Denne narrative oversigt viser, at all-on-4 og all-on-6 har sammenlignelig implantatoverlevelse, protetisk overlevelse og marginalt knogletab. All-on-4 kan betragtes som en ligeværdig behandling til all-on-6 hos standardrisikopatienter. Den biomekaniske fordel ved seks implantater med lavere spidsbelastingsfordeling og bedre belastningsfordeling er veldokumenteret i finite element-analyse (FEA)-studier (17,18), men har ikke manifesteret sig som klinisk relevante forskelle i patientundersøgelser. Dette kan skyldes, at belastningsniveauerne ved fire implantater forbliver inden for knoglens fysiologiske toleranceområde, særligt når distalt vinklede posteriore implantater øger AP-spredningen og reducerer ekstensionslængden. Vinklede implantaters overlevelse i denne sammenhæng er ækvivalent med aksiale (19,20), og immediat belastning er valideret op til 18 år (8). Begrænsninger Evidensgrundlaget har væsentlige begrænsninger. Kun to RTC’er med relativt få deltagere (40-56 patienter) sammenligner direkte all-on-4 og all-on-6, og ingen af disse studier er designet eller rapporteret som egentlige non-inferioritystudier. Hovedparten af den langsigtede evidens stammer fra studier af samme kliniske gruppe og sponsorinvolvering, hvilket indebærer risiko for center- og fundingbias. Periimplantitis er utilstrækkeligt rapporteret i mange studier. Langtidsdata (> 10 år) er sparsomme for sammenlignelige studier. Implantatoverlevelse, der er det hyppigst rapporterede udfald, udgør et groft mål for behandlingssucces og afspejler ikke patientens funktionelle og æstetiske resultat, peri-implantære helbred eller livskvalitet. Der blev ikke gennemført formel risiko-for-bias- eller kvalitetsvurdering (fx ROBINS-I eller GRADE) af de inkluderede studier, og oversigten klas-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

sificeres derfor som narrativ snarere end som en egentlig systematisk oversigt. Endelig er evidensen for all-on-4 versus all-on-6 specifikt hos patienter med stadium IV-parodontitis sparsom, idet de fleste sammenlignende studier inkluderer overvejende standardrisikopatienter. KONKLUSION All-on-4 og all-on-6 opnår sammenlignelige kliniske resultater med implantatoverlevelse > 93 % ved ≥ 10 år og protetisk overlevelse > 98 %. De to foreliggende direkte sammenlignelige RTC'’ere, større kohorteundersøgelser og flere metaanalyser viser samlet set, at den nuværende evidens ikke dokumenterer en sikker klinisk fordel ved seks frem for fire implantater hos standardrisikopatienter. Da studierne ikke er designet eller rapporteret som egentlige non-inferiority-studier, kan begrebet ”non-inferioritet” ikke formelt anvendes; resultaterne tyder dog på, at all-on-4 udgør et rimeligt og potentielt økonomisk attraktivt alternativ til all-on-6 hos standardrisikopatienter. All-on-6 bør overvejes ved specifikke risikofaktorer (rygning, bruksisme, lav knogletæthed, lange distale ekstensioner) og biomekanisk udfordrende forhold. Evidensen for parodontitispatienter og længerevarende udfald (> 10 år) er fortsat begrænset, og implantatoverlevelse alene udgør et groft mål for behandlingssucces. For patienter med stadium IV-parodontitis er den forhøjede periimplantitisrisiko (OR 2,29-5,93) en afgørende klinisk overvejelse, som nødvendiggør parodontal forberedelse og fokussanering, optimalt protetisk design med fokus på hygiejneadgang samt livslang vedligeholdelse med individuelt tilpassede intervaller. Behandlingsvalget mellem fire og seks implantater bør individualiseres baseret på patientens risikoprofil (alder, tobaksmisbrug, bruksisme, lav knogletæthed, protetisk design), knogleforhold, økonomi og compliance. Der er behov for flere og større RCT'’ere med langtidsopfølgning og standardiseret rapportering af periimplantære parametre. INTERESSEKONFLIKTER Både Lars Pallesen og Christian Damgaard har modtaget honorar for at holde forelæsninger for Nobel Biocare, Dentsply Sirona og Straumann. TAK Tandtekniker Dorthe Conrad og René Bruun, Bruuns Dental, for samarbejdet omkring disse patienter.

539

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) ALL-ON-4 VERSUS ALL-ON-6 IN FULL-MOUTH REHABILITATION IN EDENTULOUS PATIENTS AND PATIENTS WITH STAGE IV PERIODONTITIS BACKGROUND AND AIM – Edentulous patients resulting from extensive caries, fractured teeth and restorations, and stage IV periodontitis represent a significant clinical challenge in Danish dental practice. According to data from Danish dental clinics, patients with nine teeth or fewer constitute 2.6% of all individuals who consulted a dentist at least once during the period 2000-2022. Implant-supported full-arch prosthetic rehabilitation based on the all-on-4 and all-on-6 concepts offer fixed prosthetic solutions without or with minimal bone augmentation, respectively, for patients with a terminal dentition. The aim of this narrative review with a structured literature search was to compare clinical outcomes of the all-on-4 and all-on-6 concepts with emphasis on implant survival, marginal bone loss, biological and technical complications, oral hygiene access, and peri-implant health in edentulous patients and patients with stage IV periodontitis. MATERIAL AND METHODS – A structured literature search was conducted in PubMed, the Cochrane Library, and Google Scholar using search terms related to all-on-4, all-on-6, ”full-mouth rehabilitation, ”tilted implants,” ”graftless rehabilitation,” and ”stage IV periodontitis.” Articles published between 2003 and 2025 were included, with a focus on randomized controlled trials (RCTs), prospective cohort studies, systematic reviews, and meta-analyses. RESULTS – Two head-to-head RCTs (Tallarico et al. 2016, 5-year follow-up; Toia et al. 2021, 3-year multicentre followup), together with several retrospective cohort studies and

systematic reviews, demonstrated no statistically significant difference in implant survival between all-on-4 (98.75–100%) and all-on-6 (95–99.4%). Marginal bone loss was comparable between the two concepts, although individual meta-analyses have suggested a tendency towards less marginal bone loss and fewer technical complications with six implants. Biomechanical (finite element) studies consistently indicated lower peak stress distribution with six implants; however, this did not translate into clinically relevant differences in available clinical studies. Patients with a history of periodontitis exhibited a markedly increased risk of peri-implantitis. Fewer implants facilitated the patient’s ability to achieve adequate oral hygiene around the prosthesis. Implant survival, the most consistently reported outcome, is acknowledged as a crude proxy for treatment success. CONCLUSION – The available short- and medium-term evidence indicates that the all-on-4 concept yields clinical outcomes comparable to those of all-on-6 in standard-risk patients, and does not demonstrate a clear clinical advantage of six over four implants in this population. All-on-6 may be considered when specific risk factors are present (smoking, bruxism, low bone density, long distal cantilevers) or in biomechanically demanding situations. Evidence in patients with stage IV periodontitis and on long-term outcomes (>10 years) remains limited. Rehabilitation without prior or concurrent bone augmentation reduces the overall treatment time before functional loading and substantially reduces morbidity and financial costs. Patients with periodontitis require intensified supportive periodontal and peri-implant therapy both before and after implant treatment.

LITTERATUR 1. Kaur S, Hansen PR, Nielsen Ch et al. Descriptive analysis of periodontitis case detection and selected comorbidities in danish private dental practices. J Clin Periodontol 2026;53:214-21. 2. Krustrup U, Petersen P. Periodontal conditions in 35-44 and 65-74-year-old adults in Denmark. Acta Odontol Scand 2006;64:6573. 3. Tonetti MS, Greenwell H, Kornman KS. Staging and grading of periodontitis: Framework and proposal of a new classification and case definition. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S159-72.

540

4. Maló P, Rangert B, Nobre M. ”Allon-Four” immediate-function concept with Brånemark System implants for completely edentulous mandibles: a retrospective clinical study. Clin Implant Dent Relat Res 2003;5 (Supp 1):2-9. 5. Sygeforsikringen ”danmark”. Tilskud til tandbehandling. (Set 2026 juni) Tilgængelig fra: URL: https://www.sygeforsikring.dk/ tilskud/tandbehandling 6. Herrera D, Sanz M, Goberna B et al. Treatment of stage IV periodontitis: the EFP S3 level clinical practice guideline. J Clin Periodontol 2022;49 (Supp 24):4-71.

7. Herrera D, Berglundh T, Schwarz F et al. Prevention and treatment of peri-implant diseases – the EFP S3 level clinical practice guideline. J Clin Periodontol 2023;50 (Supp 26):4-76. 8. Maló P, de Araújo Nobre M, Lopes A et al. The All-on-4 treatment concept for the rehabilitation of the completely edentulous mandible: a longitudinal study with 10 to 18 years of followup. Clin Implant Dent Relat Res 2019;21:565-77. 9. Maló P, de Araújo Nobre M, Lopes A et al. The All-on-4 concept for full-arch rehabilitation of the

edentulous maxillae: A longitudinal study with 5-13 years of follow-up. Clin Implant Dent Relat Res 2019;21:538-49. 10. Patzelt SB, Bahat O, Reynolds MA et al. The all-on-four treatment concept: a systematic review. Clin Implant Dent Relat Res 2014;16:836-55. 11. Agliardi E, Panigatti S, Clericò M et al. Immediate rehabilitation of the edentulous jaws with full fixed prostheses supported by four implants: interim results of a single cohort prospective study. Clin Oral Implants Res 2010;21:459-65.

12. Tallarico M, Meloni SM, Canullo L et al. Five-year results of a randomized controlled trial comparing patients rehabilitated with immediately loaded maxillary cross-arch fixed dental prosthesis supported by four or six implants placed using guided surgery. Clin Implant Dent Relat Res 2016;18:965-72. 13. Toia M, Stocchero M, Corrà E et al. Fixed full-arch maxillary prostheses supported by four versus six implants with a titanium CAD/CAM milled framework: 3-year multicentre RCT. Clin Oral Implants Res 2021;32:44-59. 14. Zhang Y, Li S, Di P et al. Comparison of 4- or 6-implant supported immediate full-arch fixed prostheses: A retrospective cohort study of 217 patients followed up for 3-13 years. Clin Implant Dent Relat Res 2023;25:381-97. 15. Sharaf MA, Wang S, Mashrah MA et al. Outcomes that may affect implant and prosthesis survival and complications in maxillary fixed prosthesis supported by four or six implants: A systematic review and meta-analysis. Heliyon 2024;10:e24365.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

16. Oh SH, Kim Y, Park JY, et al. Comparison of fixed implant-supported prostheses, removable implantsupported prostheses, and complete dentures: patient satisfaction and oral health-related quality of life. Clin Oral Implants Res 2016;27:e31-e7. doi:10.1111/ clr.12514 17. Szabó ÁL, Matusovits D, Slyteen H, Lakatos ÉI, Baráth Z. Biomechanical Effects of Different Load Cases with an Implant-Supported Full Bridge on Four Implants in an Edentulous Mandible: A Three-Dimensional Finite Element Analysis (3D-FEA). Dent J 2023;11:261. 18. Pandey A, Durrani F, Rai SK, et al. Comparison between all-on-four and all-on-six treatment concepts on stress distribution for full-mouth rehabilitation using three-dimensional finite element analysis: A biomechanical study. J Indian Soc Periodontol 2023;27:180-188. 19. Chrcanovic BR, Albrektsson T, Wennerberg A. Tilted versus axially placed dental implants: A metaanalysis. J Dent 2015;43:149-70. 20. Del Fabbro M, Ceresoli V. The fate of marginal bone around axial vs.

tilted implants: A systematic review. Eur J Oral Implantol 2014;7 (Supp 2):S171-89. 21. Busenlechner D, Mailath-Pokorny G, Haas R, et al. Graftless FullArch Implant Rehabilitation with Interantral Implants and Immediate or Delayed Loading-Part II: Transition from the Failing Maxillary Dentition. Int J Oral Maxillofac Implants. 2016;31(5):11501155. doi:10.11607/jomi.4326. 22. Babbush CA, Kanawati A, Brokloff J. A new approach to the All-on-Four treatment concept using narrow platform NobelActive implants. J Oral Implantol 2013;39:314-25. 23. Réus JC, Pauletto P, Veronez FC et al. Prevalence and management of neuropathic injury caused by dental implant insertion in mandible: a systematic review. J Oral Facial Pain Headache, 2024;38:25-47. 24. Ramanauskaite A, GalarragaVinueza ME et al. Prevalence of peri-implant fiseases in patients with full-arch implant-supported restorations: a systematic review. Int J Prosthodont 2021;34:s27-45.

25. Giok KC, Veettil SK, Menon RK. Risk factors for Peri-implantitis: an umbrella review of metaanalyses of observational studies and assessment of biases. J Dent. 2024;146:105065. 26. Serroni M, Borgnakke WS, Romano L et al. History of periodontitis as a risk factor for implant failure and incidence of peri-implantitis: a systematic review, meta-analysis, and trial sequential analysis of prospective cohort studies. Clin Implant Dent Relat Res 2024;26:482-508. 27. Ferreira SD, Silva GLM, Cortelli JR et al. Prevalence and risk variables for peri-implant disease in Brazilian subjects. J Clin Periodontol 2006;33:929-35. 28. Roccuzzo A, Imber JC, Marruganti C et al. Clinical outcomes of dental implants in patients with and without history of periodontitis: a 20-year prospective study. J Clin Periodontol 2022;49:1346-56. 29. Mahardawi B, Jiaranuchart S, Damrongsirirat N et al. The lack of keratinized mucosa as a risk factor for peri-implantitis: a systematic review and meta-analysis. Sci Rep 2023;13:3778.

541

T ∕ guide

Det skal du vide om parodontitis og følgesygdomme PATIENTER MED PARODONTITIS har en forhøjet risiko for at udvikle

en række andre sygdomme. Omvendt kan andre sygdomme også påvirke udviklingen af parodontitis. Denne udgave af guiden giver dig viden om de vigtigste sammenhænge, så du er bedre klædt på til at informere dine parodontitis-patienter. TEKST TEKST BJÖRN KLINGE, SPECIALTANDLÆGE, PROFESSOR EMERITUS, INSTITUTIONEN FÖR ODONTOLOGI, KAROLINSKA INSTITUTTET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

arodontitis er forbundet med en række følgesygdomme. Samtidig kan de samme sygdomme også bidrage til udviklingen af parodontitis eller forværre sygdommen. Nedenfor kan du læse om fem af de mest almindelige diagnoser med sammenhæng til parodontitis og få viden, du kan bruge i dialogen med dine patienter. Selve følgesygdommene kan tandbehandling og tandpleje som regel ikke påvirke direkte. Derimod kan de negative effekter modvirkes ved at hjælpe patienterne med at opnå og opretholde optimal mundhygiejne. På den måde minimeres den parodontale inflammation og dens påvirkning af den generelle inflammation i kroppen.

542

Diabetes Diabetes er karakteriseret ved forhøjet blodsukker. 6,8 % af den voksne befolkning i Danmark har type-2-diabetes. Andelen af danskere med type-1-diabetes er 0,59 %. Studier har vist, at der er en såkaldt tovejssammenhæng mellem diabetes og parodontitis. Det betyder, at diabetes kan påvirke både forekomsten og sværhedsgraden af parodontitis, og at parodontitis kan påvirke patientens diabetes. Det regnes for veldokumenteret, at diabetes kan påvirke parodontitis i en negativ retning. Omvendt er det mindre veldokumenteret, i hvilken grad parodontitis kan forværre blodsukkerkontrollen hos patienter med diabetes. Der er dog i de senere år kommet studier, som tyder på, at personer med parodontitis har signifikant større risiko for at udvikle diabetes, og at blodsukkerkontrollen er dårligere hos personer, der allerede har sygdommen. En anden indikation på den dobbeltrettede sammenhæng er, at vellykket parodontal behandling ofte forbedrer blodsukkerniveauerne hos patienter med diabetes.

Komplikationer som ben- og fodsår samt øjensygdomme, nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme, ses oftere hos patienter med diabetes, der også har parodontitis.

Svær overvægt Flere og flere danskere bliver svært overvægtige. De nyeste nationale tal viser, at cirka 18-19 % af den voksne befolkning har svær overvægt (defineret som et BMI på 30 eller derover). Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at hvis udviklingen fortsætter, kan hver tredje voksne dansker have svær overvægt i 2040. Mange studier har dokumenteret, at der er en tydelig sammenhæng mellem overvægt/fedme og parodontitis. Der kan være flere mekanismer bag sammenhængen: Fedme kan hænge sammen med en livsstil, der også øger risikoen for parodontitis, men der kan også være mere direkte biologiske sammenhænge. Studier har vist, at personer med fedme har et forhøjet lokalt inflammatorisk respons, hvilket kan føre til øget vævsnedbrydning.

Hjerte-karsygdomme Hjerte-kar-sygdomme omfatter bl.a. forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og hjerterytmeforstyrrelse. Ifølge Hjerteforeningen lever 675.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Der findes flere studier, der peger på en sammenhæng mellem alvorlig parodontitis og forskellige hjerte-kar-sygdomme. Spredning af bakterier og inflammationsstoffer fra parodontitis til blodbanen nævnes som en mulig årsag til udviklingen af åreforkalkning (aterosklerose). Et svensk studie har vist, at personer med alvorlig parodontitis har 28 % øget risiko for at få deres første hjerteinfarkt.

Kognitiv svækkelse og demens I de senere år er interessen for sammenhængen mellem oral sygdom – særligt parodontitis – og kognitiv svækkelse og demensudvikling steget markant. Parodontitis og tandtab er særligt i fokus i denne sammenhæng. Flere studier peger på en sammenhæng mellem parodontitis, tandtab og udvikling af demens. Livsstil kan være en del af forklaringen, men man har også forsøgt at undersøge, om der kunne være en biologisk sammenhæng. Det er dog endnu ikke klarlagt, hvilke biologiske mekanismer der eventuelt kan forklare sammenhængen. Inflammationsstoffer og mikroorganismer kan spredes fra områder med parodontitis via blodet og muligvis via cerebrospinalvæsken til hjernen. På den måde kan nerveceller påvirkes, så kognitiv svækkelse og demens udvikles. Det er også veldokumenteret, at tygning både stimulerer nervesignalering

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

KOMORBIDITET. Parodontitis øger risikoen for andre sygdomme.

og blodgennemstrømning til hjernen. Nedsat tyggefunktion og tandtab påvirker begge dele negativt. Parodontitis er en almindelig årsag til tandtab hos voksne. Allerede tidlige studier viste sammenhæng mellem tandtab, demensudvikling og øget dødelighed. Nyere forskning har vist, at tab af molarer er særligt alvorligt i denne sammenhæng. Det er altså ikke kun antallet af mistede tænder, men også hvilke tænder der mistes, der kan have betydning for risikoen for at udvikle kognitiv svækkelse og demens.

Mave-tarmsygdomme Ny forskning kobler parodontitis til inflammatoriske tarmsygdomme, bl.a. colitis ulcerosa (UC) og Crohns sygdom (CD). Almindelige symptomer på disse tarmsygdomme er langvarig diarré, blodig afføring, mavesmerter og træthed. Både ved parodontitis og inflammatoriske tarmsygdomme reagerer immunsystemet hos disponerede individer med et overdrevent inflammatorisk respons på bakteriel påvirkning fra en dysbio-

tisk biofilm. Det kan føre til vævsskader både i tarmen og i parodontiet. Overordnet set vurderes det, at bakterier, der overføres mellem mundhulen og tarmen via bakterieholdigt spyt med dysbiotisk mikroflora, kan spille en rolle i sygdomsudviklingen. Aktuel forskning viser, at patienter med UC og CD har signifikant øget risiko for svær parodontitis. Patienter med CD synes at være hårdere ramt og mister flere tænder. Derfor anbefales det kraftigt, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme overvåges nøje for at forebygge udvikling af parodontitis eller begrænse sygdomsprogression og tandtab. En række andre sygdomme og tilstande har også en tæt relation til parodontitis. Det gælder fx osteoporose, reumatiske sygdomme, genetiske defekter, hæmatologiske forstyrrelser og HIV/AIDS. ♦

Kilder: Klinge B. Parodontit och systemsjukdomar (set 2026 maj). Tilgængelig fra: URL: https:// www.internetodontologi.se/parodontologi/ parodontit-systemsjukdomar/

543

T ∕ reportage

544

På fire ben i tand klinikken PÅ TANDDYREKLINIKKEN I MÅLØV

udføres alt fra tandudtrækninger til rodbehandlinger. Forskellen fra en almindelig tandklinik er først og fremmest patienterne. TEKST SOFIE SPARRE FOTO BRAGE BORUP

ed første øjekast er den største forskel på en tandlægeklinik og TandDyreklinikken i Måløv operationsbordet, som har taget pladsen fra tandlægestolen. Ellers er meget genkendeligt. Røntgenapparatet står klar. Instrumentbakkerne er dækket op. På skærmen vises røntgenbilleder af tænder og kæber. Der laves rodbehandlinger, tandudtrækninger, fyldninger og tandreguleringer. Nogle patienter får fjernet kræftknuder i mundhulen, mens andre kommer ind med kæbebrud efter slagsmål eller påkørsler. Den store forskel er bare, at patienterne har pels og fire ben. 25.000 dyr i ”tandlægestolen” I snart 30 år har dyrlæge Jens Ruhnau beskæftiget sig med tænder. I 2004 blev han som den første i Skandinavien specialist i dyretandpleje, ¾¾

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

545

T ∕ reportage

UNDERBID. Hunden Wilma skal have fem tænder trukket ud for at rette op på et markant underbid.

og siden 2007 har han drevet TandDyreklinikken i Måløv. I løbet af karrieren har han haft omkring 25.000 dyr med tand- og mundhuleproblemer gennem hænderne. - En hunds mund er faktisk meget lig et menneskes. De kan få mange af de samme sygdomme. Den største forskel er tænderne. De har meget lange rødder, så den del af tanden, man kan se, er kun omkring en tredjedel af tanden, fortæller han. I venteværelset hænger farverige billeder af hunde side om side med kranier fra forskellige dyr. Bag receptionen har en flok hunde overtaget pladsen fra bygningsarbejderne på det berømte fotografi ”Lunch atop a Skyscraper”. Hvor mændene på

546

Vi siger nej, hvis vi ikke mener, at dyret kan få det godt efter behandlingen JENS RUHNAU

Specialdyrlæge i odontologi

originalen spiser frokost på en jernbjælke højt over Manhattan, er de her erstattet af hunde. Et irriterende problem Kort før klokken ni ankommer dagens første patient. Den etårige hund Wilma, en cockapoo, er sammen med sine ejere kommet til klinikken for at få løst et problem – en klasse III-okklusion, altså et markant underbid. Wilma tygger forkert på tænderne, og derfor skal fem fortænder i overmunden fjernes. - Vi plejer at sammenligne det med at gå rundt med en sten i skoen. Man kan godt leve med det, men det er irriterende, siger Jens Ruhnau. På tanddyreklinikken foregår meget på samme måde som hos en helt almindelig tandlæge. Den største forskel er, at alle patienter skal i fuld narkose.

Efter en kort forundersøgelse bliver Wilma båret ind på operationsstuen og lagt på et blødt tæppe på operationsbordet. Hun får en sprøjte med noget beroligende, og fagveterinærsygeplejerske Camilla Rosenø Skov lægger et varmetæppe over hende, så hun ikke taber kropsvarme under bedøvelsen. Kort efter fyldes rummet af de regelmæssige bip fra overvågningsudstyret, der monitorerer blodtryk, temperatur, EKG og andre vitale værdier. Før operationen tager Jens Ruhnau et røntgenbillede, så han kan se, hvad der gemmer sig under tandkødet. Wilma får ren ilt gennem en maske, og da hun sover, bliver hun intuberet med en slange i luftrøret, der tilfører ilt og narkosegas under hele operationen. Inden Jens Ruhnau går i gang, bliver tænderne renset, så operationsfeltet er rent. ¾¾

ANATOMI. Den synlige del af en hunds tænder udgør kun omkring en tredjedel af tanden.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

547

T ∕ reportage

Én person med fire arme Mens Jens Ruhnau opererer, bevæger Camilla Rosenø Skov sig rutineret mellem overvågningsudstyret, røntgenbillederne og patientjournalen. Hun holder øje med Wilmas værdier, opdaterer journalen og gør udstyr, medicin og regning klar. - Camilla ved ofte præcis, hvad jeg skal bruge, før jeg selv når at sige det. Vi plejer at sige, at vi er én person med fire arme, siger Jens Ruhnau om samarbejdet. Med et instrument løsner han forsigtigt tænderne, inden de fjernes med en tang. Det ser umiddelbart enkelt ud, men tænderne giver modstand på grund af de lange rødder. Én efter én bliver de fem tænder fjernet. Til sidst lukker Jens Ruhnau sårene med sting, som opløser sig selv i løbet af de kommende uger. Efter omkring en halv time er operationen færdig. Jens Ruhnau lytter til Wilmas hjerte, mens Camilla Rosenø Skov gør klar til opvågningen. Alt ser fint ud. I venteværelset er Wilma efterhånden kommet til sig selv igen. Hun bliver sendt hjem med smertestillende medicin til tre dage og beskeden om, at hun skal have en rolig dag, hvor der skal gøres plads til en god lur, så hun kan komme sig oven på operationen. - Det bliver dejligt at få hende hjem igen. Jeg tror på, at det vil gøre hende sund og rask på langt sigt,

siger ejer Ida Acs, der ikke var i tvivl om, at selvom operationen ikke er livsnødvendig, var det det rette for Wilma. For Jens Ruhnau er operationen blot den første på dagens program.

Jeg skulle engang lave tænder på en 300 kilo tung sibirisk tiger JENS RUHNAU

Specialdyrlæge i odontologi

Første specialist i Skandinavien At han endte som dyretandlæge var egentlig lidt af et tilfælde. - Jeg blev ansat på en klinik, hvor man skulle have et speciale. Og så var det tænderne, der var ledige. Jeg var allerede i gang med noget kirurgi, så det lå

MINIFORMAT. Den største udfordring ved at lave tænder på katte er størrelsen.

548

lige for. Jeg kan godt lide, hvordan man kan kombinere håndværket med det faglige, siger han. I dag er han en af blot tre specialister i dyretandpleje i Danmark. Da han selv blev specialist i 2004, som den første i Skandinavien, gik der mere end ti år, før den næste kom til. På klinikken behandler de i dag udelukkende hunde og katte med komplicerede tand- og mundhuleproblemer. Tidligere udførte klinikken også almindelige tandrensninger, parodontitisbehandlinger og ukomplicerede tandudtrækninger på flere typer af husdyr, men sidste år valgte man at ændre profil og fokusere på de patienter, der kræver specialiseret behandling. I dag kommer patienterne fra hele Danmark og Sydsverige. - Vi er nogle af de eneste, der laver det her, så folk kører langt for at komme hertil, siger Jens Ruhnau. På klinikken udgør hundene omkring 80 % af patienterne, mens kattene står for de resterende 20 %. - Jeg tror, det hænger sammen med, at hundeejerne er lidt længere i den udvikling, vi ser, når det gælder opmærksomheden på kæledyrs mundhygiejne, siger Jens Ruhnau. Nej til nogle behandlinger Nogle af de mest krævende patienter er dem med store kræftknuder i mundhulen. - Nogle gange bliver vi nødt til at fjerne en stor del af underkæben. Det kan se voldsomt ud, men

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

dyrene kan faktisk få et godt liv bagefter. Omvendt siger vi også nej, hvis vi ikke mener, at dyret kan få det godt efter behandlingen, siger han. Jens Ruhnau er dyrenes ambassadør. Den faglige vurdering af, hvad der er bedst for dyret, er afgørende for alt, hvad der foregår på klinikken. - Vi laver stort set de samme ting, som man gør på mennesker. Rodbehandlinger, fyldninger, kirurgi og tandregulering. Men vi har nogle klare etiske grænser. Vi må kun lave det, der kommer dyret til gode, siger Jens Ruhnau. Derfor afviser klinikken også behandlinger, som alene har et kosmetisk formål. - Nogle spørger efter kosmetiske tandreguleringer eller guldkroner til deres hunde. Heldigvis sker det sjældent, men så afviser vi at lave det. I sin tid som dyretandlæge har Jens Ruhnau oplevet et stigende fokus på området. - Der er kommet meget mere opmærksomhed på tandproblemer hos dyr. Tidligere tænkte mange, at hvis en hund lugtede ud af munden, så var det nok bare fordi, den var gammel. I dag ved både dyrlæger og ejere meget mere om, hvad der kan ligge bag, siger han. Han oplever også, at flere ejere er villige til at bruge penge på avancerede behandlinger. - Det er dyrere at lave tænder på dyr end på mennesker, bl.a. fordi alle patienter skal i fuld narkose. Men jeg oplever sjældent, at økonomien er den ¾¾

549

T ∕ reportage

afgørende faktor. Dyrene er jo en del af familien, og de fleste har en forsikring, der dækker en stor del af udgifterne. På klinikken oplever man også en stigende efterspørgsel efter viden om tandpleje til dyr. Ifølge Jens Ruhnau udgør tandbehandlinger omkring en fjerdedel af arbejdstiden på mange dyreklinikker.

Vi er nogle af de eneste, der laver det her, så folk kører langt for at komme hertil JENS RUHNAU

Specialdyrlæge i odontologi

Alligevel mangler der stadig dyrlæger og veterinærsygeplejersker med særlige kompetencer inden for området. Derfor har Jens Ruhnau og hans team også satset på at efteruddanne andre. - Der er en kæmpe efterspørgsel efter folk, der ved noget om tænder. Derfor bruger vi også meget tid på efteruddannelse her på klinikken, siger han og viser rundt på klinikkens efteruddannelsesfaciliteter, hvor TandDyreklinikkens Education Center hører til. I gabet på en tiger Selv om dagens patienter vejer ganske få kilo, så er Jens Ruhnau også vant til noget større udfordringer. Et par gange om året pakker han instrumenterne og rejser ud for at behandle mere eksotiske dyr. Han samarbejder med zoologiske haver og internationale organisationer, der arbejder med vilde dyr. I løbet af årene har han behandlet alt fra hvaler til store rovdyr. - Jeg skulle engang lave tænder på en 300 kilo tung sibirisk tiger, fortæller han.

550

Tigeren var naturligvis bedøvet, men situationen var alligevel anderledes end på klinikken i Måløv. - Hvis den pludselig vågnede, sad der en mand henne i hjørnet med et gevær. Om det var mig eller tigeren, der skulle skydes, ved jeg ikke, siger han med et grin. Mens vi taler, er dagens næste patient ved at blive gjort klar til at komme ind på operationsstuen. En vigtig tand Dagens næste patient vejer 4,8 kilo, har gråstribet pels og er betydeligt mindre begejstret for besøget end Wilma. Den toårige huskat Michou har knækket en hjørnetand og skal derfor en tur på operationsbordet. Inden hun bliver båret ind på operationsstuen, får hun flere kys og kærlige strøg over pelsen af sin tydeligt nervøse ejer.

DYRETEMA. Dyrene er også flyttet med ind i venteværelset. Figuren har Jens Ruhnau fået i fødselsdagsgave.

- Her har vi valget mellem enten at fjerne tanden eller at rodbehandle den, siger Jens Ruhnau og tilføjer: - Hvis det var en fortand, ville jeg nok bare fjerne den. Men hjørnetænder er vigtige. Vi plejer at sige, at de fungerer som tommelfingre for hunde og katte. Hvor Wilma logrede sig igennem morgenens besøg, er Michou tydeligt mere skeptisk. - Vi gør meget for, at dyrene ikke skal blive traumatiseret af at være her. De skal også kunne komme til dyrlægen igen uden at være bange, siger Jens Ruhnau. Så når dyr som Michou ender på operationsbordet, dæmpes stemmerne, og bevægelserne bliver rolige og kontrollerede. - Hvis dyrene bliver meget stressede, skal vi give mere bedøvelse, og det vil vi helst undgå.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

En udfordring med små tænder Michou får en beroligende indsprøjtning og lokalbedøvelse på strubehovedet, inden hun intuberes. Katte har en kraftig refleks i strubehovedet, som gør proceduren vanskeligere end hos hunde. Kort efter ligger hun bedøvet på operationsbordet. Inden operationen tager Jens Ruhnau røntgenbilleder. Han vil være sikker på, at skaden ikke er mere omfattende, end den ser ud til ved første øjekast. Heldigvis er det kun den ene tand, der giver problemer. Mens Camilla Rosenø Skov går ud for at orientere den ventende ejer, går Jens Ruhnau i gang med rodbehandlingen. Gennem den knækkede tand skabes adgang til rodkanalen, og med en nervefil fjernes resterne af den beskadigede pulpa. Flere gange undervejs tager Jens Ruhnau nye røntgenbilleder for at ¾¾

551

T ∕ reportage

JENS RUHNAU Uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 1995 Specialdyrlæge i odontologi i 2005 Åbnede i 2007 TandDyre klinikken sammen med sin kone, Lene Ruhnau

552

kontrollere, hvor langt han er nået, og sikre, at behandlingen forløber som planlagt. Den største udfordring er ikke teknikken, men størrelsen. - Kattenes tænder er meget små. Det er nok den største udfordring ved at lave tænder på katte, siger han. Da rodkanalen er renset, fyldes den med biokeramisk cement. Materialet driller lidt og klumper mere end ønsket, men langsomt kommer fyldningen på plads. Herefter følger et lag glasionomer og til sidst komposit, som lyshærdes og pudses til.

En hunds mund er faktisk meget lig et menneskes. Den største forskel er tænderne JENS RUHNAU

Specialdyrlæge i odontologi

- Den behandlede hjørnetand er ikke helt så spids som før, men vi kan ikke lave spidsen i komposit. Så ville den knække. Men tanden er stadig fuldt funktionel, siger han. Kort efter bliver Michou flyttet over i et bur til opvågning. Her kan hun komme til sig selv uden risiko for at stikke af.

Narkosen er det, de fleste ejere er nervøse for. Mens Michou stadig ligger til opvågning, fortæller veterinærsygeplejerske Camilla Rosenø Skov, at bekymringen er helt naturlig. - Der er jo også en risiko. Heldigvis er det meget sjældent, at der sker noget, siger hun. Heldigvis kan Jens Ruhnau tælle antallet af alvorlige komplikationer på meget få fingre. Kun én gang har han oplevet, at et dyr ikke vågnede efter en ellers ukompliceret behandling. - Det var en kat, der var inde til en helt almindelig tandrensning. Alt var gået fint, men bagefter ville den ikke vågne. Jeg tænker, at den må have fået en hjerneblødning, mens den lå på bordet, siger han. Risikoen fylder dog langt mindre i hverdagen end de mange patienter, der kommer godt igennem behandlingen. Et risikofyldt job Nogle gange er udfordringerne af en mere håndgribelig karakter. - Nogle gange synes man selv, at man er hurtig som en ninja, men alligevel når man lige at få et krads fra en arrig kat, siger Jens Ruhnau med et grin. Camilla Rosenø Skov nikker genkendende. Hun har selv været indlagt i fem dage efter et hundebid, der udviklede sig til en alvorlig infektion. - Men normalt foregår det heldigvis helt udramatisk, siger hun. Efter frokost venter to hunde mere – en halvandet år gammel bichon havanais, som skal have behandlet en fortand og nogle emaljeskader. Senere på dagen dukker lhasa apsoen Iben op til kontrol af sin tandregulering.♦

Mange er nervøse for narkose Ude i venteværelset ventes der utålmodigt på Michou. Da hun bliver båret ind i det tilstødende lokale – stadig døsig i buret – læner ejeren sig frem og kysser hende på hovedet. - Jeg var meget i tvivl, om det var det rigtige for hende med en operation. Men vurderingen var, at det var bedst at bevare tanden. Nu bliver det bare dejligt at se hende blive sig selv igen, siger Saniah Mirza med lettelsens tårer i øjnene.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

553

T ∕ baggrund

VEDERLAGSFRI TANDPLEJE:

Et gennembrud for tandsundheden – eller en dyr vej til mere lighed? HVAD ER SCENARIERNE, hvis regeringens vision om

vederlagsfri tandpleje for hele befolkningen bliver til virkelighed? Og hvilken model vil bedst kunne opfylde regeringens mål om at modvirke ulighed i sundhed? TEKST KIM ANDREASEN ILLUSTRATION TANDLÆGEFORENINGEN

554

lokken lidt i ti om formiddagen tirsdag den 2. juni offentliggjorde den nye regering sit politiske grundlag. Tandsundheden var et af de mest fremtrædende emner. Især visionen om at gøre tandpleje vederlagsfri for hele befolkningen gav meget opmærksomhed – både i medierne og politisk. Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, vil da også gå så langt som til at sige, at regeringens melding måske er det største, der er sket på tandsundhedsområdet nogensinde – i hvert fald i den tid, han kan huske. - Det er på tide, at der politisk bliver taget ansvar for tandsundheden, og det er en markant melding, at den nye regering er klar til at investere mindst fire mia. kr. frem mod 2030 for at styrke indsatsen, siger han.

men med patienten træffer beslutningen om, hvad der er den fagligt bedste behandling i den konkrete situation.

Tandlægen og patienten træffer beslutning Der er stadig mange ting, der mangler at blive afklaret i regeringens plan. Indtil videre er det kun teksten i regeringsgrundlaget, man kan henholde sig til. Meldingen fra Sundheds- og Kirkeministeriet er i skrivende stund (ultimo juni), at ministeriet ikke ved, hvad der skal ske, eller hvornår der sker noget. Spørger man Torben Schønwaldt om hans drømmescenarie for, hvordan en model for vederlagsfri tandpleje til alle kunne se ud, er det, at tandlægen sam-

Formand for Tandlægeforeningen

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Vi er klar til at give patienterne den behandling, der gavner dem og ikke vores pengepung TORBEN SCHØNWALDT

- Og så kommer vederlagsfri tandpleje kun til at lykkes, hvis man anerkender, at det primært skal være det liberale, private tandlægesystem, der leverer indsatsen. Det er ikke en opgave, der kan bygges op i offentligt regi på samme måde som børne- og ungdomstandplejen. Det ville kræve massive investeringer i klinikker, udstyr og personale, og der ¾¾

555

T ∕ baggrund

er allerede mangel på tandlæger. Derfor vil det både logistisk og økonomisk være urealistisk at lade det offentlige løfte opgaven alene, siger Torben Schønwaldt. Kig i retning af almen praksis Ifølge tandlægeformanden kunne modeller lig dem, man kender fra praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger, være en vej at gå. - Her er det afgørende for os, at vi – sammen med regionerne – skal være med til at definere den fagligt rigtige behandling til de konkrete ydelser, og hvad de skal koste. Hvis den fagligt optimale behandling fx er en rodbehandling efterfulgt af en krone, så skal vi også have en pris, der svarer til vores reelle tidsforbrug. Men det er selvfølgelig klart, at skal tandplejen være en mere integreret del af det samlede sundhedsvæsen, må vi også acceptere nogle kompromisser, siger Torben Schønwaldt og forklarer: - Der følger naturligvis et ansvar med, og vi er klar over, at det ikke bare er en uudtømmelig brønd med penge. Vi er klar til at give patienterne den behandling, der gavner dem og ikke vores pengepung – og det håber jeg, at politikerne også har tiltro til, at vi gør.

Billigere eller helt gratis tandpleje betyder jo også, at efterspørgslen stiger JES SØGAARD

Professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Penge op af lommen Professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, mener ligesom Torben Schønwaldt, at man med fordel kan kigge på, hvordan systemet med alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger er strikket sammen. - Hvis der er politisk vilje, kan man godt lave sådan en model på tandlægeområdet. Men det betyder også, at politikerne skal have penge op af lommen. Hvor mange er svært at sige, men de fire mia. kr., som

556

regeringen vil sætte af i første omgang, rækker i hvert fald ikke langt. Billigere eller helt gratis tandpleje betyder jo også, at efterspørgslen stiger, vurderer Jes Søgaard, som håber, at regeringen i hvert fald lykkes med at hjælpe de socialt mest udsatte grupper med at få bedre tandsundhed: - Tandpleje er måske et af de områder i sundhedsvæsenet, hvor der er mest ulighed i sundhed. Det giver god mening at gå efter at udligne de forskelle først, siger han. Dyr løsning Ikke alle eksperter er dog lige positive over for regeringens plan for vederlagsfri tandpleje. En af dem er Trine Kjær, professor på Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Ifølge hende er regeringens plan en dyr løsning for at få mere lighed i sundhed. - Vi har en rigtig god tandsundhed i Danmark, og det er kun en mindre del af befolkningen, som ikke har det økonomiske råderum til at gå til tandlæge. Og her er lettere adgang i form af vederlagsfri tandlæge en god løsning. Udfordringen er, at nogle har så få ressourcer, at selv hvis det bliver gratis, kan vi ikke være sikre på, at de kommer. Vi skal lave nogle skræddersyede løsninger til de grupper og holde øje med, om de virker, siger Trine Kjær og uddyber: - Der kan være mange andre barrierer for at gå til tandlæge end den økonomiske. Nogle har ikke det mentale og fysiske overskud til at komme til tandlæge, og behovet for tandpleje er slet ikke i tankerne hos dem, fordi de har så mange andre udfordringer i livet. Trine Kjær er også bekymret for, om alle de ressourcestærke kommer til at bruge tandlægen endnu mere, så det blokerer adgangen for de udsatte grupper. Samtidig kan hun se for sig, at incitamentet til at passe godt på sine tænder kan blive mindre, hvis tandbehandlingen ikke koster noget. - Du kan virkelig komme langt med forebyggelse af tandsygdomme ved selv at gøre noget. Det er sværere og mere diffust med de fleste andre sygdomme. Vil vederlagsfri tandpleje dermed faktisk medføre dårligere tandsundhed? spørger hun. Torben Schønwaldt køber ikke det argument. - Så sjovt er det altså heller ikke at have ondt i tænderne, og når du selv kan gøre så meget for at undgå sygdomme i tænder og mund, kan jeg ikke forestille mig, at nogen tænker, at bare fordi det er gratis, så lader jeg være med at børste mine tænder, siger han.

Må ikke blive syltekrukke Ifølge regeringsgrundlaget skal der nedsættes en såkaldt ekspertkommission, som skal anvise en præcis model for, hvordan vederlagsfri tandpleje for hele befolkningen bliver en realitet. Ifølge Torben Schønwaldt er det vigtigt, at kommissionen ikke bliver en syltekrukke. - Skrækscenariet er modellen fra 2018, der skulle fastsætte de fremtidige rammer for den almene voksentandpleje. Der kom aldrig noget ud af det arbejde. Det må ikke ske igen. Og så er det også afgørende, at ekspertgruppen bliver en eksklusiv og relativt lille gruppe af personer, som har indsigt i tandpleje og oral sundhed – og uden organisationer som fx Dansk Erhverv og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fastslår Torben Schønwaldt.

Nogle har så få ressourcer, at selv hvis det bliver gratis, kan vi ikke være sikre på, at de kommer TRINE KJÆR

Professor på Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Sundhedsfaglige i kommissionen Jes Søgaard har på fornemmelsen, at ekspertkommissionen delvist er nedsat for at vinde noget tid, akkurat som man, tilføjer han, har set på de andre reformområder, så man skal nok ikke forvente at høre noget fra kommissionen lige med det første. - Kommissionen vil sandsynligvis komme til at bestå af en gruppe med de relevante sundhedsfaglige aktører og embedsmænd. Der vil formentlig også komme nogle forsigtige sundhedsøkonomer med, som skal sikre, at udgifterne ikke løber løbsk, forudser Jes Søgaard. Til sidst peger Torben Schønwaldt på, at alle, der bliver en del af arbejdet med regeringens nye planer, skal huske, at der er mange ting i samfundet, som ikke nødvendigvis giver et direkte økonomisk afkast, man kan måle, men som alligevel er værdifulde.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

- Vi bygger parker og investerer i kultur, uden at det nødvendigvis kan måles direkte på bundlinjen. Men jeg er sikker på, at hvis tandbehandling bliver en mere integreret del af det danske sundhedsvæsen, så kommer vi også til at se færre omkostninger på det somatiske område og en generel bedre sundhed, siger tandlægeformanden. Hvornår der bliver sat flere ord på regeringsgrundlaget, er endnu uvist. Det er heller ikke fastlagt, hvad der skal ske med den bredt funderede aftale om voksentandplejen, som landede i december 2025, hvor det bl.a. blev aftalt, at alle danskere skulle have en tandkonto, og at kontanthjælpsmodtagere skulle have vederlagsfri tandpleje. ♦

DET VIL REGERINGEN Den 2. juni præsenterede den nye regering sit grundlag. Her er, hvad der står om tandpleje:

Vederlagsfri tandpleje Regeringen vil modvirke ulighed i sundhed ved at udvide vederlagsfri tandpleje for flere grupper med den langsigtede vision, at ikke-kosmetiske behandlinger på sigt bliver vederlagsfrie for hele befolkningen.

Ekspertkommission Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at ordningen er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, jf. nedenfor om økonomi og implementering.

Fire mia. kr. afsættes Der afsættes mindst fire mia. kr. frem mod 2030 til vederlagsfri tandpleje. Indfasningen påbegyndes fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper (dvs. mennesker i omsorgstandpleje, specialtandpleje og særordninger mv.) omfattes.

557

T ∕ nyhed

Tandbehandling skal ikke afhænge af pengepungen KRAVET OM GRATIS TANDLÆGEBESØG senest

i 2035 kommer fra regeringens støtteparti Enhedslisten, der vil have flere tandlæger og tandplejere. Regeringspartierne vil ikke svare. TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

enest i 2035 skal brugerbetalingen hos tandlægen være afskaffet. Og der skal ske et markant løft for udsatte borgere i denne periode. Det vil blandt meget andet kræve flere tandlæger og tandplejere. Enhedslisten er tydelig om partiets forventninger til de gratis tandlægebesøg i Danmark, som er beskrevet i regeringsgrundlaget. - Det er en indlysende urimelighed, at der er forskel på, om sygdom sidder i munden eller i resten af kroppen. Det har vi længe haft et ønske om at gøre op med, siger sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund. For Enhedslisten handler det helt principielt om at gøre op med uligheden. Især for de udsatte borgere. Hvorfor skal det gælde alle og ikke kun udsatte? - Det er helt fundamentalt i vores velfærdssamfund, at der er lige og fri adgang til sundhedsvæsenet for alle, og at det ikke skal afhænge af pengepungen. Også når det gælder tandbehandling, siger Peder Hvelplund. For at opnå fuldstændig ligestilling med resten af sundhedsvæsenet, hvor det alene er de sundhedsfaglige kriteri-

558

er, der gælder, er det afgørende, at brugerbetalingen bliver afskaffet. Først skal der ifølge sundhedsordføreren laves en politisk aftale, hvor partierne forpligter sig til at sikre det frem til 2035.

Det er en indlysende urimelighed, at der er forskel på, om sygdom sidder i munden eller i resten af kroppen PEDER HVELPLUND

Sundhedsordfører for Enhedslisten

Flere tandlæger og tandplejere Peder Hvelplund ved godt, at det er et komplekst krav og ikke noget, man kan gøre fra den ene dag til den anden.

Kapaciteten skal udbygges for at sikre, at der er tilstrækkeligt med tandlæger og tandplejere, der kan løfte opgaven. - Det er klart min opfattelse, at det kan lade sig gøre. Men vi skal i gang. Derfor er det nødvendigt at nedsætte ekspertkommissionen, der relativt hurtigt kommer med en afdækning, siger Peder Hvelplund. Til gengæld er det sværere at få klare svar om ambitionerne for fremtidens gratis tandpleje blandt regeringspartierne. Sundhedsordføreren fra Socialdemokratiet, Anders Kühnau, vil ikke udtale sig, før der er fremlagt et udspil fra regeringen, mens sundhedsordføreren fra SF, Lise Müller, ikke vil kommentere det, før hun har sat sig ind i området. Og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Moderaterne og Radikale Venstre. Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvad Enhedslisten gør, hvis regeringen ender med at løbe fra de gratis besøg. Her bliver Peder Hvelplund også mere utydelig. Hvad hvis det ikke bliver til noget? - Jeg tror, det bliver upopulært, hvis man løber fra det. Det her betyder meget for mange mennesker, der pludselig har fået håb.♦

T ∕ fagstafetten

KAREN GEISMAR Sektionsleder i Beredskab og smitsomme sygdomme hos Sundhedsstyrelsen Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1996

560

Det gælder om at gribe mulighederne TEKST SOFIE SPARRE FOTO DAVID KAHR

Sally Dabelsteen spørger:

Hvad er det mest interessante ved dit arbejde i dag? Det er svært at pege på én ting, der er allermest interessant, for jeg har haft mange forskellige og meningsfulde opgaver gennem årene. Jeg har været i flere forskellige enheder i Sundhedsstyrelsen, og det er faktisk svært at komme i tanke om opgaver, som ikke har været spændende. Jeg er meget motiveret af det brede perspektiv, som følger med jobbet i Sundhedsstyrelsen. Hvor man som tandlæge er meget fokuseret på den enkelte patient og behandlingen, kommer man her op i helikopteren og ser sundhedsområdet som en helhed. Det at lave noget, der kommer mange til gavn, giver mig virkelig meget. I mit arbejde har vi kontakt med hele sundhedsvæsenet. Det er jo dem, det hele handler om, og det er vigtigt at komme ud og tale med de mennesker, som vores beslutninger påvirker. Det er noget, vi har gjort mere ud af gennem årene, men også noget, vi kan blive endnu bedre til. En af de opgaver, jeg dog kan fremhæve, er arbejdet under covid-19. Det var fagligt udfordrende, men også hårdt, fordi vi ikke vidste, hvornår det sluttede. Jeg synes også, at opgaverne inden for sundhedsberedskabet, som jeg arbejder med lige nu, er meget meningsfulde. De har en særlig aktualitet over sig og fylder meget både politisk og blandt befolkningen. På et tidspunkt var jeg også med til at strømline specialtandlægeområdet, så det i højere grad kom til at ligne

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

speciallægeområdet. Det gav virkelig god mening. Jeg startede som faglig medarbejder i Sundhedsstyrelsen, men i de senere år har jeg haft mere fokus på ledelse. Det viste sig at være noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. Jeg skal bringe andre sider af mig selv i spil og lære at samarbejde med mine medarbejdere på en anden måde, end jeg har gjort som deres kollega. Fokus er skiftet fra mig selv til, at jeg skal få andre til at levere et godt stykke arbejde og sikre, at de trives i jobbet. Som leder sætter jeg samarbejde meget højt. Det at nå resultater sammen får det hele til at lykkes. Er der noget, du har skullet bruge i jobbet i Sundhedsstyrelsen, som du ville ønske, du havde lært på tandlægeuddannelsen? Selvom jeg ikke arbejder med tandlægeområdet i dag, er jeg glad for den sundhedsfaglige bagage, jeg har fået med fra tandlægeuddannelsen. Uddannelsen er forskningsmæssigt funderet, og det er vigtigt, når man vurderer ny viden. Samtidig sætter jeg pris på, at jeg fortsat arbejder med sundhedsområdet, som har betydning for os alle. Det er godt, at man som tandlæge lærer at have øje for hele mennesket – og ikke kun mundhulen. I mit arbejde i Sundhedsstyrelsen har jeg nok trukket mere på min forskningsmæssige baggrund end på grunduddannelsen på odontologi, fordi forskning i højere grad lærer én at perspektivere og se det store billede. Jeg har ikke haft en målrettet plan om, at jeg ikke skulle være traditionel tandlæge. Men ret hurtigt gik det op for mig, at jeg nok passede bedst til noget andet. Jeg kunne mærke, at samarbejde fylder meget for mig, og jeg blev hur-

tigt tiltrukket af at arbejde med et bredere fokus. Det var ikke et mål, at jeg skulle væk fra faget. Det handlede mere om de muligheder, der åbnede sig undervejs. Det gælder om at få øje på dem – og gribe dem, når de er der. Jeg kunne godt have ønsket, at jeg havde lært lidt mere om de ting, der også kan komme i spil i arbejdslivet. Fx kommunikation, samarbejde, ledelse og det at se tingene i et bredere perspektiv. Jeg tænker ikke, at det behøver at fylde meget på grunduddannelsen, men det kunne måske være med til at så nogle frø hos fremtidige tandlæger. For én ting er at kunne kerneopgaven – det sundhedsfaglige – men man skal også kunne bringe det i spil, når man kommunikerer og fx leder sin klinik som tandlæge. Det er kompetencer, jeg har måttet tilegne mig senere. En vigtig pointe er også, at uddannelse og tilegnelse af viden fortsætter hele arbejdslivet. Hvilket råd ville du give til tandlæger eller odontologistuderende, der overvejer en karriere uden for den traditionelle klinik? Kig på din uddannelse i et bredere perspektiv. Som tandlæger er vi sundhedsfaglige og evidensbaserede, og det kan man bruge til virkelig meget. Men det handler også om at få øje på alle de kompetencer, der følger med. Hvis man gør det, åbner der sig mange muligheder. Så videreuddan dig – og vær nysgerrig på de veje, der viser sig undervejs. Hvem vil du sende stafetten videre til – og hvorfor? Jeg vil gerne sende stafetten videre til Mia Herning, som er tandlæge ved Sehested Tandlægerne, fordi jeg er nysgerrig på, hvordan hun løbende har videreuddannet sig.

Karen Geismar spørger:

Hvordan har du løbende videre uddannet dig? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

561

T ∕ kom til orde

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Som medlem og læser er du velkommen til at blande dig i debatten. Send dit debatindlæg til os på tbredaktion@tdl.dk. Indlægget må maksimalt have en længde på 2000 tegn.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Debatindlæg: ← Af PETER ØSTERGAARD Klinikejer, fagjournalist, MPH Tidl. formand for Bisserne i Mændenes Hjem og Kofoeds Skole Tidl. formand for Region Hovedstadens Tandlægeforening

For 1 mia. kr. mere om året til at udvikle voksentandplejen

ED REGERINGENS AFSÆTTELSE AF 4 MIA. KR. til voksentandplejen frem mod 2030 er der skabt nye muligheder – men også behov for en gennemtænkt politisk udvikling. Midlerne svarer til ca. 1 mia. kr. årligt og rækker ikke til gratis tandpleje for alle. Prioritering er derfor nødvendig. Debatten præges ofte af enkeltsager og forventninger om behandling på højeste niveau til alle. Samtidig giver sammenligninger med udlandet, fx England, et misvisende billede. Løsningen skal udvikles med udgangspunkt i danske forhold. Erfaringerne med Sundhedsministeriets tidligere forslag om tandkonto og maksimalpriser viser, at utilstrækkelig inddragelse af Tandlægeforeningen kan føre til urealistiske løsninger. Det bør undgås, når den kommende ekspertkommission udarbejder en ny model. Den ekstra milliard bør målrettes den offentligt støttede voksentandpleje. Et oplagt første skridt er

562

at fjerne egenbetalingen i de eksisterende offentlige tilskudsordninger for socialt og sundhedsmæssigt udsatte borgere. Det vil både styrke ligheden i sundhed og forenkle administrationen. Samtidig bør tandlægeoverenskomsten styrkes. De offentlige tilskud til forebyggende undersøgelser, røntgen og behandling af bl.a. parodontitis bør øges, så flere har råd til regelmæssig tandpleje. Maksimalpriser bør derimod opgives, da de risikerer at svække kvalitet og kapacitet. Erfaringerne fra socialtandplejen viser, at grundig politisk udvikling giver holdbare løsninger, mens ungdomstandplejen illustrerer konsekvenserne af forhastede beslutninger. Hvis den kommende reform skal lykkes, kræver det et tæt samarbejde mellem Sundhedsministeriet, ekspertkommissionen og Tandlægeforeningen. Kun gennem fælles politikudvikling kan den ekstra milliard omsættes til en mere retfærdig, bæredygtig og velfungerende voksentandpleje.

nyhed ∕ T REGIONSGENERALFORSAMLINGER 2026

Vær med til at forme fremtidens Tandlægeforening DELTAG I GENERALFORSAMLINGEN I DIN REGION og sæt

dit præg på de beslutninger, der former fremtiden. REGION NORD 6. oktober 2026 kl. 19.30 Hotel Hvide Hus, Aalborg Spisning: kl. 18.00 Tilmelding: Information om tilmelding kommer i indkaldelse

REGION MIDT 2. oktober 2026 kl. 17.00 Restaurant Havnær Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus Spisning: Ja, med tilmelding Tilmelding: Nødvendig

REGION SYD 6. oktober 2026 kl. 19.30 Huset i Middelfart Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Spisning: kl. 18.30 Tilmelding: Nødvendig og senest 29. september på formandregionsyd@tdlpol.dk

REGION SJÆLLAND 7. oktober 2026 kl. 19.30 Hotel Comwell, Køge Spisning: kl. 18.00 Tilmelding: Nødvendig til Poul Møller på tlf. 27 59 19 39. Det er muligt alene at komme til generalforsamling uden at deltage i spisning.

REGION FÆRØERNE 25. september 2026 kl. 18.15 Hotel Hilton Staravegur 13, Tórshavn Spisning: Smørrebrød efter generalforsamling Tilmelding: Ikke nødvendigt

REGION GRØNLAND 3. september 2026 kl. 18.00 Hotel Hans Egede, Nuuk Spisning: Efterfølgende middag Tilmelding: Nødvendig på mail til regionsformandgrl@tdlpol.dk, tlf. +299 54 73 73 eller i lukket Facebookgruppe

REGION HOVEDSTADEN 8. oktober 2026 kl. 17.00 - 22.00 IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Spisning: kl. 19.00 - 20.15 Tilmelding: Invitation med tilmeldingslink udsendes i nyhedsbrev i september

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

563

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 12/8-15/9 2026 Frederikke Marie Dam, København Ø, 13. august Turid Ingadóttir Justinussen, København V, 20. august Karoline Horn Strunk Henriksen, Vamdrup, 6. september

Maj Aalund Krogsgaard, Allingåbro, 12. august Lars Peter Forring, Randers NØ, 14. august Erling Eg Nørgaard, Åbyhøj, 16. august Steen Petri Petersen, Klarup, 16. august Otto Hansen Schmidt, Aarhus C, 2. september Thomas Møller, Virum, 5. september Britt von Lilja, Klampenborg, 8. september Karin Birgitte Larsen, Vedbæk, 13. september Jan Cramer, København NV, 15. september

Goran Kosaric, København Ø, 12. august Anne Marie Wallis, Kolding, 13. august Mie Bøgelund Midtgaard Pedersen, Harlev J, 23. august Casper Martin Bisgaard, Langå, 31. august Osama Asaad Turky Al Kahwa, Hvidovre, 1. september

Wadad Nabil Al-Tal, Vejle Øst, 12. august Julie Schjødt, Hellerup, 13. august Rikke Storgaard Sørensen, Brande, 22. august Jeannette Houmaark Vinther, Holte, 26. august Trine Louise Bay Just, Hinnerup, 29. august Jens Fog Lomholt, Vanløse, 29. august Lone Stouby Dencker, Aalborg, 1. september Lene Ilfeldt Larsen, Haderslev, 1. september Anne Gro Holst Hansen, Hellerup, 4. september Marianne Astrup Sørensen, Mårslet, 9. september Karina Møller Pedersen, Aalborg, 12. september Ditte Marie Hørmand, Svendborg, 15. september

Mette Løth Munkholm, Aalborg, 19. august Birgitte Carlsen Mølkjær, Silkeborg, 7. september

564

Peter Fabian Eriksen, Helsingør, 23. august Jørgen Obling, Skjern, 25. august

Ib Trygve Gregersen, Hørsholm, 24. august Ole Esmark, Frederiksberg, 10. september

Dødsfald † Arne William Gerner Fødselsår: 1956, kandidatår: 1982 Afgået ved døden 1. april 2026 † Ole Pind Jensen Fødselsår: 1946, kandidatår: 1971 Afgået ved døden 3. juni 2026

Søg forskningsstøtte fra fonde under Tandlægeforeningen efterår 2026

DER ER NU ÅBENT FOR ANSØGNINGER OM FORSKNINGSSTØTTE FRA: • Tandlægeforeningens Forskningskonto (FORSKU) • Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) • Tandlægeforeningens Forskningsfond (TFFF)

Du finder det fælles elektroniske ansøgningsskema og den tilhørende vejledning på Tdlnet.dk: www.tdlnet.dk/medlemsfordele/ forskningsstoette/ Alternativt kan du finde skemaet ved at søge på "ansøgningsskema" (begge sider kræver login).

• Ekstraordinære forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger

Har du spørgsmål? Kontakt Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90. Ansøgningsfrist: Den 1. oktober 2026.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

565

T ∕ medlemsservice

Mindeord Professor emer. Birte Prahl-Andersen, Holland, in memoriam Født den 18. april 1939. Død den 23. januar 2026.

DEN 23. JANUAR 2026 døde danskfødte professor Birte Prahl-Andersen i Holland i en alder af 86 år. Birte Prahl-Andersen blev cand.odont. i 1962 fra Københavns Tandlægeskole og blev samme år gift med ingeniør Søren Prahl. De flyttede sammen til Nijmegen, Holland, hvor Birte fik sin uddannelse til specialtandlæge i ortodonti og senere sin ph.d. cum laude på universitetet der. Hun var underviser på afdelingen for ortodonti fra 1968 til 1980. I denne periode var hun projektleder for det internationalt kendte Nijmegen Growth Study. Birte spillede samtidig en afgørende rolle i etableringen af Nijmegen læbe-ganespalte-team, hvis første leder hun blev. Hendes dybe engagement i behandlingen af børn med læbe-ganespalte blev fortsat som professor på Academic Center for Dentistry Amsterdam, University of Amsterdam og senere på Erasmus Medical Center i Rotterdam. Alle steder arbejdede hun med utrættelig dedikation, faglig ekspertise og stor medmenneskelighed. Professor Birte Prahl-Andersen var initiativtager til Euro-Qual II-projektet og en af de stiftende medlemmer af Eurocleft Study. Gennem disse initiativer ydede hun et varigt bidrag til både national og international forskning med henblik på at forbedre kvaliteten af ortodontiske behandlinger. Eurocleft Study omfattede grupper af børn med total læbe-ganespalte; hver gruppe blev fulgt fra 9 til 17 år på

566

5 forskellige nordeuropæiske centre. I Danmark deltog Læbe- ganespalte Centret i Hellerup ledet af specialtandlæge, Ph.d. Kirsten Mølsted. Dette longitudinelle studie evaluerede behandling af børn med total læbe-ganespalte på tværs af landegrænser med henblik på kirurgiske og ortodontiske behandlingsforløb og behandlingsresultater; psykologiske aspekter samt patienttilfredshed blev også evalueret. Gennem Euro-Cleft samarbejdet blev der opnået enestående viden om behandling af børn med læbe-ganespalte. Birte var et bemærkelsesværdigt menneske – skarp sindig, kritisk og stærkt selvstændig. Hun var kendt for sine principfaste standpunkter. Hendes ærlighed, integritet og dedikation fortjener dyb respekt og beundring. Professor i ortodonti Anne Marie Kuijpers-Jagtman, Holland udtaler: ”Jeg havde det privilegium at arbejde tæt sammen med Birte Prahl-Andersen i mange år. Jeg vil altid mindes hendes dybe engagement i faget og hendes utrættelige indsats for at forbedre behandling af børn med læbe-ganespalte”. Birte Prahl-Andersen fik tildelt Ridderkorset af Ordenen af Den Hollandske Løve. Birtes ægteskab med Søren Prahl og deres 3 døtre udgjorde et livslangt holdepunkt, og han støttede hende trofast gennem hele livet. Søren Prahl døde i 2017. Birte Prahl-Andersen efterlader sig 3 døtre og 5 børnebørn, som alle er bosat i Holland.

Anne Marie Kuijpers-Jagtman, professor, ph.d. Margit Roskjær, specialtandlæge i ortodonti, ph.d. Susanne Siersbæk-Nielsen, specialtandlæge i ortodonti, forhenværende formand for Dansk ortodontisk Selskab

SYMPOSIUM 2026

Den digitale fremtid 6. - 7. november

Scan QR-koden for at læse mere

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

568

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80 Mail: dagpenge@tdlt.dk

Sund mund ≈ sund krop - TANDakademiet samler dentalbranchen igen! Kroppens sundhedscenter, munden, er i fokus, når TANDakademiet den 2. oktober 2026 slår dørene op til et af årets største tandfaglige arrangementer – denne gang på Scandic Falkoner. Hør nogle af landets dygtigste fageksperter fortælle om samspillet mellem mundhulen og kroppens generelle helbred. Bliv blandt andet klogere på alt fra mundhulens mikrobiom, immunsystemets rolle i kroppens sundhed til hvordan kunstig intelligens kan anvendes i hverdagen på klinikken.

Glæd dig også til at opleve tv- og podcastvært Mads Steffensen, som for andet år i træk bringer det populære format fra Mads og A-holdet ind i tandlægeverdenen. Sammen med et skarpt TAND-hold bestående af kreativ direktør Uffe Buchard og en række fagpersoner, tager de fat på deltagernes dilemmaer fra hverdagen på klinikken.

Skal du sikre dig en plads? Book din billet her:

TANDakademiet Styrk dine kompetencer med TANDakademiet - din vej til faglig udvikling TANDakademiet tilbyder et bredt udvalg af kurser med branchens førende fagfolk, så du – uanset om du er ny i faget eller en erfaren behandler – får den nyeste viden, som kan implementeres direkte i klinisk praksis.

Se vores udbud af kurser på tandakademiet.dk her

Køb din billet her

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 11 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk Tlf. 38 60 20 20 • Invisalign • Kosmetisk makeover • Implantologi • Bidrehabilitering

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantat Center Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk

Sjælland Holte Klinikken Specialtandlæge Lena H. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Stylvig H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

570

Holte Klinikken CBCT op til 30x30cm, Panorma og Ceph Beskrivelse af Hanne Hintze Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Panoramarøntgen • CBCT (3D)

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg Martin Persson • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl. Immediat implantologi. Blødvævs kirurgi • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 • www.tandlaegen.dk/Roskilde Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Implantat, kæbekirurgi, narkose Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik Henvisningsklinik for: • alle former for kirurgi • endodonti • CBCT/OTP Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose www.sptand.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Martin Persson Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

≥

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

571

T ∕ medlemsservice

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Fyn

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

572

Narkose Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes. NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi NORD Specialtandlæger Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde. Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægerne Store Torv Mette Borgbjerg Ilsøe Mette Kjeldsen, ph.d. Store Torv 6, Aarhus C Tlf. 86 12 73 50 EDI. Søg på ydernummer 481106 post@tdl-storetorv.dk

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantat Center Carsten Lemor Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland Holte Klinikken Specialtandlæge Lena H. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Jylland Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Björn Neumann Malene Gjelstrup Mette Borgbjerg Ilsøe Tlf. 86 12 73 50 post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk Tandlægerne Fyrvej Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Henvisning af Parodontalkirurgi Tandlægerne Løgstør Rikke Wedell Nielsen, Tandlæge og Parodontolog Henvisning via EDI eller info@1tdl.dk Tlf. 98 67 18 55

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi) -Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose Nord Specialtandlæger Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlæge Maria Mejsig Justesen Parodontalkirurgi og regenerativ behandling Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Fast protetik, inkl. implantat forankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantat Center Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Omid Shirazi Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Vesterbro TandlægeCenter Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V mail@rodbehandlingscenter.dk www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf. 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

≥

573

T ∕ medlemsservice

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

574

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Younes Alipanah, Msc i endodonti Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk tandlægen.dk Roskilde Nasim Shirkhanloo Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Holte Klinikken Christian B. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Tandklinik for Kirurgi og Endodonti Michael Lindtoft, specialtandlægeuddannet i endodonti. Lars Bjørndal, Prof., Ph.D., Dr. Odont. Hojka Kuralt, specialtandlæge uddannet i endodonti. Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tel.: 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk eller EDI.

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandklinikken Mariager søger hjertevarm tandlæge med blide hænder

Varde kommunale tandpleje søger tandlæger QUICK NR. 18868

QUICK NR. 17995

Brønshøj Tandpleje Center søger sød, stabil og ansvarsbevidst klinikassistent

Aarhus Universitet opslår stilling som professor eller lektor i innovation inden for odontologi på fuldtid QUICK NR. 18913

QUICK NR. 18836

Tandplejen i Esbjerg Kommune søger tandlæger på fuld- eller deltid fra 01.09.2026 QUICK NR. 18845

Et hvidere smil kan gøre din verden lysere

Hvidere tænder kan give dine patienter større selvtillid til at smile mere.

Opalescence tandblegning har en mission om at give dine patienter lysere, hvidere smil, så de kan se ud og føle sig som den bedste version af sig selv. Så bliver gode dage bare endnu bedre. Læs mere om vores tandblegningsprodukter på ultradent.eu/smilewithpurpose og giv dine patienter flere grunde til at smile.

eu.ultradent.blog

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

ULT RAD E N T. E U

575

Anna, 61

Eva, 45

Kræftbehandling

Axel, 73

Kronisk sygdom

Mette, 54

Ældre

Polyfarmaci

Jane, 49 Overgangsalder

Mundtørhed er en accelerator for caries 1 ud af 5 voksne patienter lider af mundtørhed1 Blandt ældre og dem, der tager særlige lægemidler, stiger tallet til 2 av 5

Mundtørhed er en accelerator for caries Når spytproduktionen er lav, kan caries udvikles hurtigt. Mundtørhed kan føre til: Reduceret bufferkapacitet

Øget bakterievækst

Mindre effektiv rengøring

Nedsat remineralisation

Overvej at udskrive Duraphat® 5mg/g for at forebygge caries hos patienter med mundtørhed

Øget progression af caries

Fås også i 3-pakke

November 2025

Referencer: 1. Danish Dental Association 2018. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta - Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/ eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51 g. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Dentalsuspension. Indehaver af markeds føringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med* er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 15. april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt for klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dine medarbejdere, så så tag gerne fat i tag os. gerne fat i os. Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs Seriøst kliniksalg i hele Danmark. behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk forvores klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dineklinikker, medarbejdere, så Se hjemmeside for aktuelle eller så Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk tag gerne fat i tag os.20 gerne fat96 i os. kontakt os på tlf. 12 47 for at høre nærmere. Tlf. 20124796 Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 Tlf. 20124796

Bliv klinikejer uden en stor startkapital Overtag fraflyttede tandkliniklokaler Søbyvej 8, 7840 Højslev. I Skive Kommunes tilvækst by. 6 km. øst for Skive. Ca. 4.000 borgere og et lægehus med 4 læger. Klinikhuset, beliggende tæt på centrum, har 3 behandlingsklinikker med tilhørende venteværelse, reception og sterilisation samt 6 parkeringspladser i gadeplan, handicapadgang og toilet. Personalerum med omklædning bad/toilet, køkken og frokostrum på 1. sal. Maskinrum, gipsrum og lager i kælderen. Samt 6 personale p-pladser i haven. I alt ca. 240 m2 i tre plan. Velegnet til 2 tandlæger, en tandplejer og 4 klinikassistenter. Lokalerne er med alle installationer el, håndvaske, vand, sug, luft og EDB og N2O samt loftslys i klinikker. I skal selv sørge for inventar i klinikkerne. Skabe, røntgen, tandlæge units m.m. Instrumenter, kompressor og sugemotor samt venteværelses møbler. Der skal ikke betales goodwill for patienter. Klinikhuset er ledigt fra 01.10.2026 og kan lejes eller købes.

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

Henvendelse til grundlæggeren af klinikken i 1980 for flere oplysninger eller fremvisning. Ejvind Steen Olesen Buen 8 7840 Højslev. Mobil: 29 70 73 82 Mail: ejvindolesen@fiberpost.dk

577

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

kurser - uddannelse Invisalign undervisning/sparring

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

Få kursus, workshop, coaching og/eller sparring om Invisalign i din egen praksis. 15 års erfaring 1.500+ behandlinger Foredragsholder for Align

Luca Bastholm

advokater

lb@tbt.dk

3860 2020

SKILLS og 4H FLOW JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Tandlægens og klinikassistentens MANUELLE SKILLS er forudsætningen for teamarbejdets 4H flow og for gode arbejdsstillinger. Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Kursus på din tandlægeklinik eller for Jeres tandlæge gruppe. Læs mere skovsgaardkurser.dk

Kursusgiver tandlæge Herluf Skovsgaard

hs@h-skovsgaard.dk

Tlf. 53 63 50 11

revision – administration

hygiejne Nemt abonnements system

At vælge revisor er en tillidssag

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

• Automatisk fremsendelse • Autoudfyldte oplysninger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen. Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.: • Driftsoptimering af klinik • Køb/salg klinik • Formueoptimering Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06 Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763 ■ www.powered-by.dk ■ ■

578

vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

KONFERENCE FOR KLINIKASSISTENTER 2026

Den digitale fremtid 6. november

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Scan QR-koden for at læse mere

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 08

579

T ∕ et døgn med

Jeg kan mærke, at anerkendelsen betyder noget PROFESSOR KIM EKSTRAND modtager ORCA Prize

2026 for sit mangeårige bidrag til cariesforskningen. Vi følger ham gennem en dag med prisoverrækkelse, oplæg, faglige møder og nye forskningsplaner. FORTALT TIL SOFIE SPARRE

05.00 / Jeg vågner på mit hotelværelse i Zagreb i Kroatien. Senere i dag skal jeg modtage en pris fra Organization for Ca ries Research (ORCA), men lige nu fylder en helt anden tanke. Jeg har på fornem melsen, at det oplæg, jeg skal holde, lige skal have en sidste finpudsning. Egent lig har jeg lagt nogle videoer ind i præ sentationen, men jeg beslutter at tage dem ud. Jeg er nervøs for, at de bliver for besværlige at vise. Bagefter går jeg ned og spiser morgenmad sammen med nogle af de andre konferencedeltagere. Jeg troede egentlig, at jeg skulle gå hen til det teater, hvor kongressens åbnings ceremoni bliver afholdt, men heldigvis bliver jeg hentet i bil. Det er en meget varm dag, så gåturen havde været svedig. 09.00 / Kongressen begynder. Efter den kroatiske nationalmelodi og de indledende meddelelser får jeg overrakt ORCA Prize, som uddeles for banebry dende forskning i caries og et langvarigt, væsentligt bidrag til feltet. Forkvinden for komiteen læser motivationen op. Den fremhæver bl.a. mine forsknings resultater, mit arbejde med unge for skere og forskningens internationale gennemslag. Jeg fik allerede besked i marts om, at jeg ville modtage prisen, så da jeg står på scenen, er mine tanker

580

mest optaget af det oplæg, jeg skal holde bagefter. Men da beskeden kom, blev jeg både glad og lidt overrasket. Glad for, at min forskning og mit engagement i ORCA bliver anerkendt. Overrasket, for di jeg troede, at løbet var kørt, fordi der er så mange dygtige forskere, der også kunne have fået prisen. Normalt er der kun én prismodtager, men i år er vi to. En af mine gamle samarbejdspartnere, Edwina Kidd, som er professor i London, modtager også prisen. 09.30 / ORCAs copresident kommer hen til mig og spørger, om jeg kan skære et kvarter af mit oplæg. Jeg har fået 35 minutter og havde planlagt stof til om kring 30, så det er lidt presset at skulle skære så meget fra. Heldigvis driller tek nikken, så det ender alligevel med at gå. Jeg begynder med at fortælle lidt per sonligt om, hvem jeg er. Derefter for tæller jeg om to forskningsprojekter, der har haft særlig betydning for mig: Nexømetoden, som er et nonoperativt program til forebyggelse og behandling af caries hos børn og unge, og ICDAS systemet, som bruges til at registrere ca ries. Det er to projekter, som mange har brugt store ressourcer på, og som virke lig har båret frugt. Efter oplægget kom mer mange hen for at lykønske mig med

prisen. Selvom jeg tidligere på dagen mest har været optaget af præsentatio nen, kan jeg godt mærke, at det betyder noget at blive anerkendt af sine fagfæller. 13.00 / Efter frokost går vi videre til det faglige program. Kongressen varer tre dage og er opdelt i emner – tre sessioner om formiddagen og tre om eftermidda gen. Der er et hav af unge forskere, som præsenterer deres arbejde. Som fag nørd er det spændende at se, hvordan den næste generation bygger videre på de ”gamles” – herunder min forskning. Fx er der udviklet intraorale kameraer/ scannere, som kan registrere caries og vurdere, hvor dyb carieslæsionen er. Jeg kan forstå, at det bl.a. bygger på noget af min tidligere forskning. 16.00 / Jeg flyver fra Zagreb til Split, hvor jeg har en mellemlanding. Turen ud mod kysten byder på nogle helt fantasti ske landskaber. Jeg bruger de tre timer i Split på at spise aftensmad – en spaghetti bolognese, der smager helt fantastisk, selvom den er varmet i mikrobølgeovnen. Over et glas rødvin begynder jeg at skri ve en ansøgning til et ph.d.projekt, som min kollega Azam Bakhshandeh og jeg gerne vil lave sammen. Klokken 22 er jeg tilbage i Helsingør, hvor jeg runder dagen af med at se Tyskland tabe til Ecuador ved VM. Hvilken dag. ♦

KIM EKSTRAND Professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2026.06 · 1515-1

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Er du selvstændig, får du en specialiseret rådgiver med mange års erfaring i at hjælpe klinikejere. En rådgiver, der kender alt til din branche og dit fag. Det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For det, der er vigtigt for dig, er vigtigt for os. Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv

21 klinikejere er allerede i fuld gang med Dental mini MBA Strategi, forretningsudvikling og økonomi lærte vi ikke på tandlægeskolen. Derfor tror jeg på, at Dental mini MBA gør en forskel for dig som klinikejer. Jeg deltager selv i foråret 2026 – der er altid plads til at udvikle sig, uanset hvor du er på din virksomhedsrejse. Malene Hallund, klinikejer og deltager på Dental mini MBA hold 1

Tilmeld dig efterårets hold nu

lnteressen for Dental mini MBA er stor, og flere af pladserne på hold 2 er allerede taget. Vil du stå stærkere som klinikejer og leder, så reservér din plads til efteråret allerede nu på:

plandent.dk/dental-mini-mba