En travl hverdag på klinikken kræver fokus på patienterne – ikke på udstyret. Med en serviceaftale er du sikret løbende vedligeholdelse og maksimal driftssikkerhed.
Læs mere om serviceaftalerne på nordenta.dk/service eller ring på 87 68 16 11
Prismatch hos Nordenta
Finder du en lavere pris på en vare? Vi matcher den – enkelt og fair.
Vi matcher prisen på både udstyr, småudstyr, forbrugsvarer – og også serviceaftaler.
Læs mere på nordenta.dk/prismatch
REDAKTION
Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk
Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk
FAGREDAKTION
Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk
Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk
Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk
Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk
Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.
Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.
DET VIDENSKABELIGE PANEL
Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat
MANUSKRIPTVEJLEDNING
Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”
ANNONCER
Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk
UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?
Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk
UDGIVER
Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153
LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION
Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)
FORSIDE
Alessandro Gottardo
Evidensbaserede retningslinjer for endodontisk behandling – del 1
Det kan være i strid med de fagligt begrundede retningslinjer, når kommuner angiver faste og ufravigelige indkaldeintervaller på 12-18 måneder for børn og unges statusundersøgelser.
REPORTAGE
Fra skoleklinik til storklinik
Flere kommuner bevæger sig i samme retning og samler tandplejen i færre og større enheder. Det styrker faglighed og rekruttering, men rejser spørgsmål om nærhed og ulighed.
/374
FAGSTAFETTEN
”Nedprioritering af børnene kan mærkes hele livet”
Nuno Vibe Hermann, der er lektor, dr.odont. og ph.d., vurderer udviklingen og de fremtidige perspektiver for den kommunale tandpleje i denne måneds fagstafet.
VIDENSKAB & KLINIK
Faglig leder / 331
KIRKEVANG LL, VILLEFRANCE JS
Beskrivelse af metode ved udvikling af en S3-niveau klinisk guideline / 332
KRUSE C
Diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis. Anbefalinger fra ESE S3 klinisk guideline / 338
RASEN S, DAWSON V, FRANSSON H Vitale pulpabehandlinger / 346
SEBRING D, WIGSTEN E
Kliniske retningslinjer for behandling af apikal parodontitis / 356
FAST STOF
Leder / 316
Update / 318
Guide / 368
Medlemsservice / 382
Et døgn med / 396
Vi må aldrig give køb på tandlægens faglige skøn
Ventelisterne for børn og unge vokser”. Det er en overskrift, som lige for tiden dukker op i forskellige varianter i både lokale, regionale og nationale medier. Nogle steder kædes ventelisterne sammen med manglen på tandlæger og klinikpersonale, andre steder relateres den direkte til udvidelsen af børne- og ungdomstandplejen med de 18-21-årige.
Den dårlige nyhed er, at det er sandt, og de to ting hænger uløseligt sammen. Der er mangel på tandlæger, specialtandlæger og klinikpersonale i den kommunale tandpleje. Det er også et faktum, at de 300.000 ekstra børn og unge, der nu er omfattet af tilbuddet om vederlagsfri tandpleje, har forstærket problemet, og mange steder presser den kommunale tandpleje ekstraordinært på kapaciteten, både når det gælder personale, klinikfaciliteter og økonomi.
Den ærgerlige nyhed er så, at det hele er forudsigeligt og kunne være undgået. Manglen på tandlæger og specialtandlæger har været undervejs i mange år. Den udvikling har vi advaret politikerne om. Nu er der planer om en ny tandlægeuddannelse i Odense, men den giver ikke flere tandlæger, da man samtidig nedlægger et tilsvarende antal uddannelsespladser i København og Aarhus. Tandlægeforeningen har også lige fra start advaret om, at udvidelsen af børne- og ungdomstandplejen med de 18-21-årige var voldsomt underfinansieret.
Manglen på tandlæger og specialtandlæger har været undervejs i mange år
Resultaterne ser vi nu: voksende ventelister og kommuner, der ikke kan leve op til de nationale kliniske retningslinjer for statusundersøgelser, som det er beskrevet i dette nummer af Tandlægebladet.
Det sidste er en rød linje. Vi må ikke havne et sted, hvor det er økonomien i kommunerne, der afgør, hvornår børn og unge kommer til tandlægen i stedet for tandlægens faglige skøn. Som tandlæger og sundhedsprofessionelle må vi insistere på, at intervallet mellem statusundersøgelser fastsættes ud fra en faglig vurdering af sygdomsniveau og risiko for oral sygdom hos den enkelte patient. Og det gælder sådan set både i kommunal praksis og privat praksis.
Den gode nyhed er, at alle ovenstående problemer kan løses, hvis de nyvalgte politikere på Christiansborg og i kommunerne vil. Formlen er ret simpel:
Optaget på de eksisterende tandlægeuddannelser og specialtandlægeuddannelser i København og Aarhus skal øges. Klinikkapaciteten i kommunerne skal udbygges, så det matcher behovet med 300.000 ekstra patienter. Og endelig skal kommunerne have penge, så de i højere grad kan betale privat praksis for at hjælpe med at nedbringe ventelisterne.
De konstruktive råd er hermed givet videre.
TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen
Har du lyst til at være medejer?
Bliv partnertandlæge hos
Colosseum Tandlægerne i Varde
Som partnertandlæge ansættes du som direktør og får hvervet som virksomhedsansvarlig tandlæge. Du sætter retningen for den faglige ambition og udvikling på klinikken og skal, i lighed med klinikkens øvrige personale, forestå behandlinger af klinikkens patienter.
Du får i samarbejde med regionsdirektøren, ansvar for den overordnede og strategiske ledelse af klinikken. Det administrative arbejde og den øvrige drift er taget væk fra tandlægerne og drives af kliniklederen.
Du er en erfaren tandlæge, har flere års erfaring fra privat klinik og har færdiggjort JUS. Du trives i en virksomhed, som er en del af noget større, hvor det kollegiale fællesskab, kvalitet og faglighed er højt, og hvor du i rollen kan få lov til at fokusere på behandlinger og klinikkens faglige udvikling.
Klinikken er centralt placeret i hjertet af Varde og har otte moderne klinikrum. Vi modtager henvisninger fra lokalområdets tandlæger og har en god, fast patientbase. Klinikken har igennem mange år haft et fast team med en grundstamme af dygtige medarbejdere, som værdsætter samarbejde og faglighed.
Har du spørgsmål?
Kontakt
Mie Reenberg
Talent Acquisition Partner
mie.reenberg@colosseumklinikken.dk
+ 45 41 13 60 00
Dine nøgleopgaver er:
• Samarbejde med kliniklederen omkring klinikkens daglige drift og ledelse
• Samarbejde med CMO (Chief Medical Officer) omkring den faglige udvikling
• Sikre, at Colosseum Danmarks faglige guidelines til behandling, udstyr og materialer følges
• Coaching og sparring omkring efteruddannelse af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
• Optimere behandlings- og ydelsesmix på klinikken
• Kontinuerligt understøtte vækstinitiativer i forhold til omsætningsudvikling og budget
• Deltage i drifts-, personale-, partner- og behandlermøder
Klar melding om parodontitis og hjertesygdom
DER ER EN KOBLING mellem parodontitis og aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom, slår
American Heart Association fast i en erklæring.
En tung stemme kommer nu på banen. For første gang nogensinde går den amerikanske sundhedsorganisation American Heart Association ud med en erklæring om sammenhængen mellem parodontitis og aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (ASCVD). Og peger på, at forebyggelse og behandling af parodontal sygdom potentielt kan mindske ASCVD-byrden.
NØGLETAL OM HJERTE-KAR-SYGDOM
• Omkring 672.000 danskere lever med en hjerte-karsygdom.
• Hvert år rammes ca. 65.600 danskere af hjerte-kar-sygdom. Det svarer til, at en ny bliver ramt hvert 8. minut.
• 42 % af de danskere, der hvert år får hjerte-karsygdom, er under 65 år.
• Over halvdelen af danskerne bliver ramt af hjerte-karsygdom i løbet af livet.
Kilde: Hjerteforeningen
ASCVD omfatter iskæmisk hjertesygdom, blodpropper og hjerneblødninger, og flere studier har tidligere fundet frem til parodontitis som en potentiel risikofaktor for at udvikle ASCVD.
Men indtil nu har organisationen, der arbejder for at bekæmpe hjertesygdomme, været forsigtig i sine udmeldinger om emnet. Der er altså tung vægt bag, når det kommer derfra, mener professor emeritus, dr.odont. og ph.d. fra Københavns Universitet Palle Holmstrup.
- Det understøtter det, vi tandlæger allerede kender til fra vores forskning. Det, vi har sagt igennem en årrække, siger Palle Holmstrup og fortsætter:
- Der er gået lang tid, før de er kommet ud med budskabet. Det er et forsigtigt foretagende, der ikke ville komme med sådan et statement, hvis grundlaget var usikkert, siger han.
Øget inflammation
Palle Holmstrup forklarer, at man anbefaler parodontal behandling til hjertepatienter, fordi parodontitis kan medføre øget systemisk inflammation, der indebærer, at betændelsesstoffer cirkulerer i kroppen og dermed påvirker andre dele af organismen.
Ifølge ham bør læger altså sende hjertepatienter til tandlægen, hvis de har parodontitis. Men hans erfaring er, at mange læger ikke kender til sammen-
hængen. Derfor rejser han rundt og holder foredrag om netop det.
- Det er vigtigt, at læger er opmærksomme på denne sammenhæng. Mange ved det ikke. Her kan vi tandlæger spille en vigtig rolle, siger Palle Holmstrup.
Førende dødsårsag
I erklæringen fremhæver American Heart Association, at ASCVD er den førende dødsårsag globalt, og at det derfor er afgørende at forstå de medvirkende faktorer for at reducere risikoen.
Samtidig slår organisationen fast, at selvom der er fundet bevis for en sammenhæng mellem parodontal sygdom og ASCVD, er det vanskeligt at finde bevis for en årsagssammenhæng.
American Heart Association pointerer derfor, at der er behov for mere stringent kontrollerede interventionsstudier for at finde den langsigtede effekt af parodontal behandling på ASCVD.
Helt overordnet sammenfatter den opdaterede erklæring den nye evidens på området og identificerer, hvor der er behov for yderligere forskning. ♦
TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN
Danskernes sundhed halter
Vi bliver ældre, men med færre gode leveår. Vi spiser mere usundt, og flere bliver ramt af langvarig sygdom. Samtidig er den mentale trivsel under pres. På flere måder går det den forkerte vej for danskernes sundhed, ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025, der er udgivet i marts 2026.
Undersøgelsen har taget temperaturen på danskernes sundhed, sygelighed og trivsel og bygger på besvarelser fra over 135.000 personer på 16 år eller derover.
Der er heldigvis også gode nyheder. Færre ryger dagligt, og færre drikker mere end ti genstande ugentligt. Faldet
Færre drikker mere end 10 genstande ugentligt. Tendensen gælder begge køn og stort set alle aldersgrupper.
10,5 %
RYGER DAGLIGT
10,8 %
føler sig ensomme
Fra 2010 til 2025 er der sket et tydeligt fald i andelen, der ryger dagligt – fra 20,9 % til 10,5 %.
i rygning skal dog ses i sammenhæng med en stigning i brugen af røgfri nikotinprodukter.
Holdet bag undersøgelsen peger på, at der er et stort potentiale til at forebygge.
29 %
har en høj score på stressskalaen I 2010 gjaldt det 21,0 %.
16,3 %
har et højt mentalt velbefindende
4 ud af 10
Næsten fire ud af 10 lever med langvarig sygdom, skade, handicap eller andet. Samlet set er der sket en jævn stigning fra 33,4 % i 2010 til 38,3 % i 2025.
FLERE ER SVÆRT over vægtige
MIDDELLEVETIDEN
83,4 år kvinder
79,6 år mænd
16,1 %
har været meget generet af søvn
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2025 udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, de fem regioner og Sundhedsstyrelsen
Psykologisk behandling
Ny pjece om overgangsalderen
LENE VASE
Professor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet
Sådan lyder det i en artikel på videnskab.dk om et nyt studie, der viser, at nye metoder kan lindre kroniske smerter på niveau med medicin
160.000
… danske unge bruger nikotinposer dagligt eller lejlighedsvist. Helt præcist 14 % af de 15-29-årige. Det viser nye tal fra rapporten §RØG 2025 fra Statens Institut for Folkesundhed. Fra 1. april var det dog slut med at købe nikotinposer med blåbær-, lakrids- og mangosmag, der kan friste børn og unge. Forbuddet mod søde og eksotiske smage kommer efter en støt stigning i andelen af brugere, siden poserne kom på markedet i 2018.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
TANDKØDSPROBLEMER og tørhed i munden. Nogle kvinder oplever forandringer i slimhinderne, når de går i overgangsalderen. Det kan give tørhed, en brændende fornemmelse og mindre spyt. Eller ømt, irriteret og hævet tandkød og tendens til infektioner i munden. Derfor har Komiteen for Sundhedsoplysning udgivet en ny pjece med viden om overgangsalderen. Den beskriver typiske gener og peger på, hvad kvinder selv kan gøre – og kan derfor være et godt redskab i dialogen med patienter. Pjecen er udviklet af Forskningscentret Kvinder i Sund Overgang ved Københavns Universitet med støtte fra Sagitta Charity Foundation.
Når du skriver til Tandlægebladet
Tandlægebladets manuskriptvejledning er blevet opdateret.
Find den nye version her:
Lille organ, stor betydning
FORSKERE fra Aarhus Universitet rokker ved vores forståelse af immunforsvaret. Det lille organ kaldet thymus, som man indtil nu har troet stoppede med at virke tidligt i vores liv, skal til at have en ny og mere markant rolle i lærebøgerne. For organet spiller åbenbart en livslang rolle for risikoen for kræft, hjerte-karsygdomme og for, om moderne kræftbehandlinger virker. Indtil nu har man troet, at organet stopper med at virke i vores tidlige voksenalder. Men den opfattelse bliver nu udfordret.
Kilde: Aarhus Universitet
LÆR AF FEJLEN
Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk
Kom med på Symposium
NEDTÆLLINGEN TIL Tandlægeforeningens årlige Symposium er begyndt. Glæd dig til to spændende dage i Aalborg den 6.-7. november med temaet "Den digitale fremtid". Programmet er vedlagt Tandlægebladet.
Fejl på recept
PATIENTTILFÆLDE
En patient får ekstraheret en tand; i den forbindelse opstår en perforation til sinus maxillaris. Patienten bliver sutureret, og tandlægen ordinerer antibiotikum til fem dage. På recepten står følgende angivet: ”Metronidazol 500 mg, 3 tabletter, 3 gange dagligt i 5 dage.”
Patienten tager derfor ni tabletter det første døgn og opdager derefter, at der ikke er nok piller til fem dage og kontakter tandlægen for en ny recept. Tandlægen oplyser, at patienten kun må tage tre tabletter om dagen og ikke ni, som det fremgår af recepten.
LÆRING
Ved valg af antibiotikum i Fælles Medicin Kort (FMK) blev der valgt et præparat, som ikke havde en skabe-
lon med et doseringsforslag. Derfor skrev tandlægen en fritekst og var ikke opmærksom på, at doseringen blev ukorrekt.
¾ Dobbelttjek præparat, styrke og dosis i forhold til indikation og evt. patientens vægt, når der ordineres.
¾ Færdiggør ordination på FMK, inklusive recept, inden journalnotat afsluttes.
¾ Vær opmærksom på, om patienten har forstået informationen/ vejledningen. Det anbefales at anvende tjek-svar (på engelsk closed loop). Tjek-svar er en kommunikationsform, der sikrer præcise overleveringer af vigtige beskeder.
Det spørger I om
Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie, når jeg er opsagt?
TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER
SEPTEMBER
3
Middelfart
Intro til Nyuddannede
Tilmeldingsfrist: 21. august 2026
SVAR: Ja, men kun med det lovpligtige varsel. Hovedferie kræver tre måneders varsel, mens øvrig ferie kræver én måneds varsel.
Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11
Nyt fra Tdlnet
Få 20 % i Tivoli Friheden
Nu kan du som medlem af Tandlægeforeningen spare 20 % på billetter og turbånd til Tivoli Friheden i Aarhus. Tandlægeforeningen har indgået en attraktiv rabataftale, der giver medlemmer mulighed for at købe billetter til en reduceret pris.
Tandlægeforeningen vinder sag om tandskadeordning
448 klik
Nye honorartabeller til BUT og omsorgstandplejen
Der er pr. 1. april 2026 udgivet nye honorartabeller for tandplejen omfattet af Tandlægeforeningens overenskomster med KL for henholdsvis børneog ungdomstandplejen (BUT) og omsorgstandplejen.
SEPTEMBER
Børkop
Revolution og evolution i parodontologien modulforløb
Tilmeldingsfrist: 26. juni 2026
4 HELE 2026
Online
Fjernelse af visdomstand
Tilmeldingsfrist: 18. december 2026
Vidste du, at…
Du som medlem af Tandlægeforeningen kan få en masse fordelagtige rabatter? Det gælder rabataftaler på økonomi, drift og forsikring. Men også aftaler med brands som Tivoli, Skagenfood, Løgismose, Kjær & Sommerfeldt, Boozt, BookBeat og mange mere. Læs mere på Tdlnet.
En mindre forsendelse af EpiPen® 300 mikrogram fra 2care4 ApS, som er solgt fra danske apoteker i februar og marts, virker muligvis ikke, som de skal. Alle borgere, der kan have købt disse penne, får besked via e-Boks om hurtigst muligt at ombytte pennen på apoteket.
Enkel anbefaling. Effektiv mundpleje.
Med Change tandbørste med udskifteligt børstehoved kan du tilbyde dine patienter en skånsom og effektiv løsning. Supplér med den modstandsdygtige Easy Reach flosser for interdental rengøring, der bl.a. hjælper med at reducere plak mellem tænderne.
Nemt at anbefale – nemt at følge.
Easy Reach
Designet til ikke at trevle eller knække
Scan QR-koden og bestil vareprøver til klinikken.
Change tandbørste
Med et håndtag af genanvendt plastik og et udskifteligt børstehoved, reduceres plataffaldet med 82%* justeres trådspændingen.
Allerede for mere end 2.500 år siden fremstillede etruskerne tandproteser af guld - blandt de tidligst kendte tandproteser i historien. I dag er seks sådanne guldbroer udstillet i Italien – bl.a. i Museo Nazionale Etrusco i Villa Giulia i Rom. Fundene stammer fra det centrale Etrurien, som vi i dag kender som området omkring Toscana, og dateres fra ca. det 7.- 4. århundrede f.Kr.
Proteserne består af tynde bånd af guldlegering, som er ført mellem og omkring tænderne for at fastholde dem. Nogle er enkle bøjler omkring flere tænder, mens andre er mere avancerede konstruktioner med flere ringe, små guldstifter eller en guldkapsel, der kunne erstatte en manglende tand.
Analyser af legeringerne viser guld med varierende indhold af sølv og mindre mængder kobber. Kombinationen af lav vægt, formbarhed og kemisk stabilitet gør konstruktionerne velegnede til brug i munden.
Forskningen tyder på, at guldbroerne ofte sad i overkæbens front og i flere tilfælde tilhørte kvinder fra samfundets elite. De kan derfor have haft både funktionelle, kosmetiske og sociale formål. De etruskiske guldbroer regnes i dag som nogle af de tidligste kendte eksempler på tandprotetik i historien. ♦
Kilder:
Hillson S. Dentistry and dental care in antiquity: Part 1. Br Dent J 2001;190:247-52
Baggieri G. Le protesi dentarie etrusche in lega aurea
Guld
Æstetik med system –Kompositter fra TOKUYAMA
Specialister & allroundere: ESTELITE-familien – et enestående system til moderne fyldningsterapi baseret på sfæriske fyldningselementer.
Individuelle anvendelsesmuligheder takket være forskellige viskositeter
Høj belastbarhed
takket være optimalt tilpassede sfæriske fyldningselementer
Hurtig dybdehærdning
Fremragende polerbarhed & håndtering præmieret flere gange af Dental Advisor
takket være kontrollerede brydningsindekser & RAP-Technology
DER ER IKKE FORSKEL på sliddet på antagonistisk emalje, uanset om der anvendes direkte bulk-fill komposit eller indirekte fræsede resin-matrix-keramiske overlays. Det viser et nyt randomiseret klinisk studie med to års opfølgning.
Studiet undersøgte emaljeslid ved to forskellige overlay-materialer, hvor 22 restaureringer blev udført i endodontisk behandlede posteriore tænder. Patienterne blev fordelt i to grupper med 11 i hver: indirekte fræsede resin-matrix-keramiske overlays og direkte bulk-fill-kompositoverlays.
Studiet havde til formål at kvantificere slid på antagonistisk emalje ved de to restaureringstyper.
Sliddet blev registreret ved baseline samt efter 12 og 24 måneder ved hjælp af intraorale scanninger. De digitale modeller blev analyseret med tredimensionel overfladebaseret superimposition for at måle både lineært og volumetrisk emaljetab. Data blev analyseret statistisk ved brug af Shapiro–Wilk-test og Mann–Whitney U-test med et signifikansniveau på P < 0,05. Efter 24 måneder var det gennemsnitlige lineære slid 0,41 ± 0,27 mm for de indirekte restaureringer og 0,20 ± 0,05 mm for de direkte. Forskellen var ikke statistisk signifikant (P = 0,066). Det volumetriske slid var 0,13 ± 0,06 mm³ for de indirekte overlays og 0,12 ± 0,08 mm³ for de direkte overlays, ligeledes uden statistisk signifikant forskel (P = 1).
Inden for rammerne af den toårige kliniske opfølgning viste de to materialetyper således en sammenlignelig påvirkning af antagonistisk emalje.
Materialevalg er afgørende for prognosen efter pulpotomi
BIOKERAMISKE MATERIALER som MTA og Biodentin har i de senere år fået en central rolle i pulpaterapi på grund af deres biokompatibilitet og evne til at stimulere dannelsen af reparativ og tertiær dentin.
Samtidig er det veldokumenteret, at den koronale restaurering er afgørende for behandlingens succes, idet svigt kan føre til mikroinfiltration og efterfølgende behandlingssvigt. Traditionelt har stålkroner været førstevalg til pulpotomibehandlede primære molarer på grund af deres holdbarhed og evne til at sikre en tæt koronal forsegling, men æstetiske hensyn og patientpræferencer har øget interessen for tandfarvede alternativer.
En systematisk oversigtsartikel baseret på PRISMA-retningslinjerne identificerede fem relevante studier blandt 359 artikler fundet ved litteratursøgning i PubMed og Cochrane. Resultaterne viste, at pulpotomibehandlede tænder opnåede større bindingsstyrke, når de blev restaureret med Biodentin og resinbaserede kompositter sammenlignet med resinmodificerede glasionomercementer (RMGIC). Samtidig havde tænder behandlet med Biodentin højere frakturmodstand end tænder behandlet med MTA. I en narrativ syntese blev det desuden vist, at MTA-behandlede tænder udgjorde en højere risiko for behandlingssvigt, når der blev anvendt RMGIC eller komposit som endelig restaurering frem for stålkroner.
Stålkroner giver den højeste overlevelse
Samlet set peger resultaterne på, at typen af endelig restaurering har væsentlig betydning for overlevelsen af primære tænder efter pulpotomi. Stålkroner giver den højeste overlevelse uanset valg af pulpamateriale, men resinbaserede kompositter synes at være et relevant alternativ, især når der er anvendt Biodentin, og hvor æstetiske hensyn vægtes højt.
Elhaddad EEH, Elkady AAM, Diab DFS. A two-year randomized clinical trial comparing opposing enamel wear from milled resin-matrix ceramic and direct bulk-fill composite overlays. BDJ Open 2026;12:19.
Biedma-Perea M, Moscoso-Sánchez M, Barra-Soto et al. Survival evaluation of restorations in pulpotomized primary teeth with MTA or Biodentine: a systematic review. J Clin Med 2025;14:5501.
Kroner og endokroner klarer sig ens i studie
ET 18-MÅNEDERS randomiseret klinisk studie viste, at både IPS e.max konventionelle kroner og endokroner opnåede 100 % klinisk succes ved restaurering af molarer uden statistisk signifikante forskelle mellem grupperne.
Studiet omfattede 30 patienter med i alt 40 molarer, der havde behov for en enkeltstående restaurering. Tænderne blev randomiseret til enten IPS e.max konventionelle kroner (n = 20) eller endokroner (n = 20). Alle restaureringer blev fremstillet i IPS e.max Press og cementeret med dualhærdende resincement.
De kliniske evalueringer blev udført ved baseline samt efter 6, 12 og 18 måne-
der ved brug af modificerede USPHS-kriterier. Parametrene omfattede marginal tilpasning, kontaktpunkter og overfladestruktur. Patienttilfredshed blev vurderet via spørgeskema.
Efter 18 måneders opfølgning viste begge restaureringstyper 100 % klinisk succes uden svigt i forhold til marginal tilpasning, kontaktpunkter og overfladestruktur. Der blev ikke fundet statistisk signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til adhæsivt svigt ved nogen af opfølgningsperioderne (P ≥ 0,075).
Alle patienter rapporterede høj tilfredshed med både æstetik og komfort. Den funktionelle vurdering viste, at 93,3 % af restaureringerne fungere-
Kommentar
LARS BJØRNDAL
de tilfredsstillende ved afslutningen af observationsperioden.
Der blev registreret adhæsive svigt i flere tilfælde i endokrone-gruppen sammenlignet med gruppen med konventionelle kroner.
Dalol RE, Abou Nassar JN, Hajeer M. An 18-month randomized controlled clinical trial evaluating the clinical success of IPS e.max conventional crowns and endocrowns in extensively restored molars. Clin Exp Dent Res 2026;12:e70298.
Professor, dr,odont., ph.d., Odontologisk Institut Københavns Universitet
Det aktuelle randomiserede studie sammenligner kliniske resultater for konventionelle kroner og endokroner på rodbehandlede tænder. Tidligere litteratur har peget på problemer med tab af endokroner. Studiet inkluderede henholdsvis 20 konventionelle kroner og 20 endokroner hos 30 patienter og fandt ingen signifikante forskelle, dog mistedes én endokrone. Der blev anvendt samme materialer (lithiumdisilikat), fremstillingsteknik (IPS e.max press system) og adhæsionsprotokol. Tørlægning blev udført med sug og vatruller. Inklusionskriterierne angiver bl.a. god endodontisk behandling, og tandrestsubstans defineres med to tilbageværende vægge. Studiet konkluderer, at længere opfølgning
er nødvendig, men fremhæver adhæsionsproblemer ved endokroner, og kofferdam anbefales fremover.
Styrkeberegningen er utilstrækkelig, da forventede forskelle ikke er medregnet, hvilket antyder, at 20 behandlinger per gruppe er utilstrækkelige til sikre kliniske konklusioner. Begge behandlinger viste dog gode resultater med høj score på bl.a. status af kanttilslutning og farvestabilitet. Forfatterne fremstår dog partiske over for konventionelle kroner og opstiller stringente kriterier for, at endokroner ikke kan være en general erstatning for konventionelle kroner. Det kan meget vel være sådan, men det virker præmaturt at anføre dette på baggrund af det aktuelle studie.
Dårlig tandsundhed i barndommen øger forekomst af hjerte-karsygdomme i voksenlivet
HVIS MAN SOM BARN har været hårdt ramt af caries og gingivitis, er der en øget risiko for at få aterosklerotisk hjertekar-sygdom (ASCVD) som voksen. Det viser et nyt studie på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.
Studiet omfattede 568.778 personer født mellem 1963 og 1972 med data om oral sundhed fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (1972–1987) og tilfælde af ASCVD fra Landspatientregisteret (1995–2018). Caries og gingivitis blev kategoriseret efter sværhedsgrad og udviklingsforløb gennem barndommen.
Sammenhængen mellem tilfældene af caries og gingivitis som barn og ASCVD i voksenlivet blev undersøgt med Cox-regressionsmodeller. Resultaterne viste, at svær caries i barndommen var forbundet med øget forekomst af ASCVD hos både mænd (Hazard Ratio HR 1,32; Konfidensinterval (CI) 1,18–1,50) og kvinder (HR 1,45; CI 1,25–1,68). Høje gingivitis-scorer forudsagde ligeledes en øget forekomst af ASCVD (mænd: HR 1,21; CI 1,10–1,32; kvinder: HR 1,31; CI 1,14–1,50).
Ifølge forskerne bag studiet understreger resultaterne vigtigheden af tidlig forebyggende tandpleje for at reducere risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme som voksen.
Nygaard N, D'Aiuto F, Anne Kirstine Eriksen AK, Olsen A, Stankevis E, Ängquist L, Hansen T, Belstrøm D, Markvart M. Childhood oral health is associated with the incidence of atherosclerotic cardiovascular disease in adulthood. Int J Cardiol 2026;448:134151.
MR-scanner tilpasset tandlæger er et godt supplement til den kliniske undersøgelse
EN NY MR-SCANNER TILPASSET TANDLÆGER (ddMRI) er en lovende billeddiagnostisk metode til – som et suplement til den kliniske undersøgelse – at vurdere pulpas vitalitet og diagnosticere apikal parodontitis (AP). Det viser et nyt studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Studiet omfattede ti patienter med mulige endodontiske problemer. I alt endte 18 tænder fra ni patienter med at blive inkluderet i studiet: 10 raske tænder, fem nekrotiske eller rodbehandlede tænder med mistanke om AP og tre nekrotiske eller rodbehandlede tænder uden mistanke om AP.
Den tandlægetilpassede MR-scanner (ddMRI) viste
høj diagnostisk nøjagtighed
Først blev de 18 tænder testet for vitalitet og for kliniske tegn på AP. Tænderne blev også CBCTscannet, og tandlæger vurderede CBCT-scanningerne. Derefter scannede forskerne tænderne med ddMRI.
Tre erfarne tandlæger gennemgik derefter MRbillederne og sammenlignede dem med de kliniske fund og CBCT-resultaterne. Overensstemmelsen mellem metoderne blev beregnet statistisk, og forskerne beregnede nøjagtigheden ved at bruge de kliniske fund og CBCT som reference.
Den tandlæge-tilpassede MR-scanner (ddMRI) viste høj diagnostisk nøjagtighed. For vurdering af pulpas vitalitet var overensstemmelsen mellem metoderne høj (kappa = 0,77), og den samlede nøjagtighed var 0,88. For diagnosticering af AP var overensstemmelsen endnu højere (kappa = 0,87) med en nøjagtighed på 0,94.
Johannsen K, Christensen J, Kirkevang LL, Matzen LH, Spin-Neto R. Dental-dedicated MRI in the assessment of pulp vitality and apical periodontitis: a feasibility study. Int Endod J 2026. [Online ahead of print].
SYNLIG FOR TANDLÆGEN –
USYNLIG FOR PATIENTEN
• Fluorescerer under UV-A-lys: Let at se overskud af materiale og præparationsgrænser, også ved dybe subgingivale niveauer
• Fremragende æstetik: Dentinfarvet under naturligt lys
• Dualhærdende: Kan bruges i rodkanalen til cementering af stifter (f.eks. Rebilda Post)
• Nem håndtering: Præpareres som dentin, perfekt adaptation
Evidensbaserede retningslinjer for endodontisk behandling
Endodontisk behandling er en central del af tandlægers daglige kliniske arbejde. Samtidig er det et område i hastig udvikling, hvor nye materialer, teknikker og behandlingsstrategier løbende introduceres. I en sådan virkelighed er der et stigende behov for tydelige, evidensbaserede retningslinjer, som kan understøtte kliniske beslutninger og bidrage til en ensartet og høj kvalitet i behandlingen af patienter med pulpale og periapikale sygdomme.
I 2023 publicerede European Society of Endodontology (ESE) nye kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling af endodontisk sygdom. Retningslinjerne blev udarbejdet på det såkaldte S3-niveau, som repræsenterer den højeste metodologiske standard for kliniske retningslinjer og bygger på en omfattende og struktureret proces, hvor systematiske litteraturgennemgange kombineres med en formaliseret konsensusproces blandt internationale eksperter. Formålet er at sikre, at kliniske anbefalinger tager udgangspunkt i patientrelevante behandlingsresultater og hviler på både det bedst mulige videnskabelige grundlag og klinisk viden og erfaring.
Historisk har mange kliniske anbefalinger inden for tandplejen været baseret på ekspertvurderinger eller konsensusrapporter uden en fuldt systematisk evidensgennemgang. Disse har haft stor værdi, men udviklingen inden for evidensbaseret medicin og odontologi stiller i dag højere krav til transparens, metodisk kvalitet og dokumentation.
De nye europæiske retningslinjer fokuserer på behandling af pulpitis og apikal parodontitis – sygdomme, som tandlæger møder dagligt i klinikken. De omfatter både diagnostik og behandlingsstrategier og spænder fra vital pulpabehandling til behandling af apikal parodontitis, både non-kirurgisk og kirurgisk, samt nyere behandlingsprincipper som regenerativ endodonti.
For at gøre dette omfattende arbejde lettere tilgængeligt for danske tandlæger bringer Tandlægebladet i dette og næste nummer derfor en serie på seks artikler, som gennemgår de vigtigste dele af retningslinjerne. Artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem
forskere og klinikere fra Danmark, Sverige og Norge og har til formål at præsentere både den videnskabelige baggrund og de kliniske implikationer af de nye anbefalinger.
Retningslinjer kan ikke – og skal ikke – erstatte den kliniske vurdering i mødet med den enkelte patient. Hver patient er forskellig, og behandlingsvalg vil altid skulle tilpasses den konkrete situation. Men klare, evidensbaserede anbefalinger kan fungere som et vigtigt fagligt kompas. De kan bidrage til mere ensartet kvalitet i behandlingen, styrke den faglige dialog og give tandlæger et solidt grundlag for deres kliniske beslutninger.
Samtidig er kliniske retningslinjer også et vigtigt redskab i en bredere sammenhæng. De kan bidrage til at synliggøre tandlægefagets videnskabelige fundament og understøtte en fælles forståelse af, hvad der udgør god klinisk praksis. I en tid hvor sundhedsvæsenet i stigende grad efterspørger dokumentation, kvalitetssikring og gennemsigtighed, er det afgørende, at også tandplejen baserer sine anbefalinger på den bedst tilgængelige evidens.
Udviklingen af S3-retningslinjer inden for endodonti er derfor ikke blot et metodisk projekt, men også et vigtigt skridt i retning af en endnu stærkere evidensbaseret tandpleje. Med denne artikelserie får danske tandlæger mulighed for at få indsigt i både baggrunden for og indholdet af de nye europæiske anbefalinger –og dermed et opdateret fagligt grundlag for diagnostik og behandling af pulpale og periapikale sygdomme.♦
LISE-LOTTE KIRKEVANG
Professor og planlægger af temaet
NILS-ERIK FIEHN
Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør
ABSTRACT
FORMÅL – At beskrive udviklingen af en evidensbaseret guideline for diagnostik og behandling af pulpal og apikal sygdom. Guidelinen blev udviklet for at forbedre patientbehandling ved at skabe forhold, der fremmer endodontisk sundhed og bevarelse af egne tænder og samtidig sikrer oral quality of life (QoL) (1).
METODE – Udviklingen af denne S3-niveau guideline fulgte anbefalingerne fra en uafhængig organisation, Association of Scientific Medical Societies (AWMF), i Tyskland (2), der har specialiseret sig i guidelineudvikling, hvilket sikrede en robust og gennemsigtig proces. For at beskrive og analysere eksisterende forskning blev der udført 14 systematiske reviews, hvori der er foretaget sammenligning af forskellige metoder til diagnostik og behandling af pulpitis og apikal parodontitis. Kvalitet af evidensen i de enkelte reviews blev vurderet ved brug af Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE) (3,4). Styrken af de enkelte anbefalinger blev vurderet ud fra anbefalinger fra AWMF. Endelig blev der gennemført et struktureret konsensusforløb med deltagelse af et bredt panel af internationalt anerkendte forskere og endodontiske specialister, repræsentanter fra andre odontologiske specialområder og patienter. Dette sikrede, at både evidens, klinisk erfaring og patientpræferencer blev integreret i anbefalingerne.
RESULTAT – Denne S3-niveau kliniske guideline indeholder kliniske anbefalinger om bl.a. diagnostik og behandling af pulpitis og apikal parodontitis, håndtering af dybe carieslæsioner, aseptisk behandling, valg af instrumentering, skylning, rodfyldningsmaterialer og peger på vigtigheden af klinisk opfølgning samt videreuddannelse.
KONKLUSION – Denne retningslinje er resultatet af en robust, gennemsigtig og evidensbaseret proces, der skal guide klinikere, patienter, sundhedssystemer og beslutningstagere i den bedst mulige diagnostik og behandling af pulpal og periapikal sygdom.
Beskrivelse af metode ved udvikling af en S3-niveau klinisk guideline
LISE-LOTTE KIRKEVANG, professor, dr.odont., Sektion for Oral Radiologi og
Endodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
JULIE SUHR VILLEFRANCE, afdelingstandlæge, Sektion for Oral Radiologi og Endodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
Artiklen er en del af en konsensusartikel publiceret i International Endodontic Journal 2023;56 (Supp 3):238-95.
Tandlægebladet 2026;130:332-7
I2006 PUBLICEREDE European Society of Endodontology (ESE) en klinisk guideline for endodontisk behandling (5). Denne kliniske guideline samt en række af Position Statements omhandlende fx: revitalisering (6), brug af antibiotika i endodonti (7), håndtering af dybe carieslæsioner og eksponeret pulpa (8), brug af CBCT i endodonti (9) og endodontisk håndtering af traumeramte tænder (10) har primært været baseret på anbefalinger fra en ekspertgruppe (S1-niveau) og ikke været støttet af en formaliseret proces, der har evalueret og graderet den underliggende evidens (Tabel 1). Man har ikke haft en konsensusproces ved udformningen af anbefalinger, og man har ikke involveret eksterne interessenter såsom repræsentanter fra andre faggrupper og patienter.
Indenfor endodontien har man de seneste årtier set en omfattende teknologisk udvikling og implementering af maskinel instrumentering med nikkel-titanium-instrumenter, CBCT til brug for diagnostik og behandlingsplanlægning, endodontisk behandling under operationsmikroskop og udvikling af nye materialer og regenerative metoder. I 2020 blev det i ESE besluttet, at det var tid til en opdatering af den eksisterende kliniske guideline for at inkludere den nyeste evidens og ændringer i diagnostiske samt behandlingsmæssige metoder og materialer (11). Man ønskede desuden at anvende en mere stringent og transparent metode til udviklingen af den kliniske guideline, hvor man sikrede relevansen af de valgte behandlingsresultater og konsistensen i resultaterne, og hvor man integrerede evidens, klinisk erfaring og økonomiske overvejelser på en transparent måde ved en S3-niveau guideline (Tabel 1). Den-
ne metode er udviklet og støttet af German Association of the Scientific Medical Societies (AWMF) (3).
FORMÅL
Det overordnede mål med denne S3-niveau kliniske guideline er at forbedre kvaliteten af den tandpleje, der ydes til patienter, som lider af endodontisk sygdom, ved at reducere følgerne af sygdomme, herunder smerter, infektion, nedsat livskvalitet, og i sidste ende forebygge tandtab. Mere specifikt har guidelinen til formål at definere kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling af pulpitis og apikal parodontitis i en række klare ekspert- og evidensbaserede anbefalinger, at informere om de bedste aktuelle terapeutiske strategier, der understøttes af evidens, samtidig med at man fremhæver fokusområder for fremtidig forskning.
Den kliniske guideline henvender sig til tandlæger, specialtandlæger, tandlægestuderende og patienter samt til en række medicinske specialer på sygehusene og i almen praksis. Derudover har denne guideline til formål at informere sundhedssystemer, politiske beslutningstagere, tandlægeindustrien og offentligheden om diagnostik og behandling af pulpitis og apikal parodontitis.
METODE
Udvikling af en S3-niveau klinisk guideline baseredes på forskellige vigtige elementer. En bredt sammensat gruppe af endodontiske forskere med international erfaring, endodontiske specialister, specialister fra andre odontologiske specialområder og repræsentanter for patienter blev inviteret til at deltage i processen. Der blev udført en omfattende, systematisk gennemgang og evidensvurdering af tilgængelig litteratur. Der blev arbejdet under en strikt, konsensusbaseret beslutningsproces, hvor alle elementer blev taget i betragtning ved den endelige udformning af de kliniske anbefalinger. Guidelinen blev udviklet med støtte fra uafhængige metodologiske eksperter fra AWMF, og det sikrede en robust, gennemsigtig og systematisk proces (Tabel 1).
Der blev dannet en styregruppe bestående af 10 seniorforskere fra forskellige lande og universiteter, som også agerede
Guidelineudvikling
Evidens- og konsensus-baseret guideline
gruppeledere. For at sikre en bred og balanceret international guideline for endodontisk diagnostik og behandling var det essentielt, at gruppelederne kom fra forskellige lande og universiteter, og at de ikke tidligere havde indgået i forskningssamarbejder. Styregruppen udviklede centrale, klinisk relevante spørgsmål indenfor følgende områder:
1. Diagnostik og behandling af pulpitis;
2. Den ikkekirurgiske behandling af apikal parodontitis;
3. Den kirurgiske behandling af apikal parodontitis;
4. Den regenerative behandling af apikal parodontitis. Man blev enige om ikke at inkludere emner såsom: koronal restaurering af den rodbehandlede tand, vertikale rodfrakturer og håndtering af traumer.
Gruppelederne udvalgte derefter to seniorforskere til at foretage hver af de i alt 14 systematiske litteraturgennemgange, som den kliniske guideline er baseret på. Hver arbejdsgruppe bestod samlet af to gruppeledere fra styregruppen og op til 10 andre forskere udvalgt med fokus på forskningserfaring og med henblik på at sikre en stor international bredde i gruppen. Derudover blev der tilknyttet repræsentanter fra andre fagområder og patienter til hver arbejdsgruppe. Alle, der deltog i udviklingen af den kliniske guideline, blev bedt om at beskrive, om man de seneste tre år havde haft samarbejde med industrien, modtaget økonomisk eller anden støtte eller havde haft andre potentielle interessekonflikter. Hvis det blev vurderet, at en deltager kunne have en eller flere mulige interessekonflikter, blev dette noteret, og deltageren kunne ikke stemme ved den endelige afstemning om en eller flere af de foreslåede anbefalinger. Transparens og dokumentering af mulige interessekonflikter er essentielt for at kunne dokumentere uafhængighed af økonomiske interesser.
Systematisk litteraturgennemgang
De 14 specifikke systematiske reviews blev udarbejdet for at analysere eksisterende forskning og sammenligne kliniske metoder til endodontisk diagnostik og behandling (Tabel 2). Da disse reviews skulle danne basis for udviklingen af selve guidelinen, blev der udviklet en fælles referenceramme for dem. Problemstillingerne i alle reviews blev defineret ved hjælp af
Konsensus opnået ved en uformel og ustruktureret proces
Tabel 1. Klassifikation af niveauer i guidelineudvikling i relation til den anvendte systematik og robusthed i metoden (2).
Table 1. Classification of levels in guideline development in relation to the applied systematics and methodological robustness (2).
Inkluderede systematiske reviews
Diagnostik og behandling af pulpitis
Effectiveness of diagnosing pulpitis: a systematic review (12)
Effectiveness of vital pulp treatment in managing nontraumatic pulpitis associated with no or nonspontaneous pain: A systematic review (13)
Effectiveness of pulpotomy compared with root canal treatment in managing non-traumatic pulpitis associated with spontaneous pain: a systematic review and meta-analysis (14)
Effectiveness of root canal treatment for vital pulps compared with necrotic pulps in the presence or absence of signs of periradicular pathosis: a systematic review and meta-analysis (15)
Den ikkekirurgiske behandling af apikal parodontitis
Efficacy of Imaging Techniques for the Diagnosis of Apical Periodontitis: A systematic review (16)
Effectiveness of root canal instrumentation for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis (17)
Effectiveness of root canal irrigation and dressing for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and metaanalysis of clinical trials (18)
Effectiveness of root canal filling materials and techniques for treatment of apical periodontitis: a systematic review (19)
Effectiveness of adjunct therapy for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis (20)
Den kirurgiske behandling af apikal parodontitis
Non-surgical root canal treatment and retreatment versus apical surgery in treating apical periodontitis: a systematic review (21)
Effectiveness of root resection techniques compared with root canal retreatment or apical surgery for the treatment of apical periodontitis and tooth survival: a systematic review (22)
Effectiveness of intentional replantation in managing teeth with apical periodontitis: a systematic review (23)
Den regenerative behandling af apikal
parodontitis
Effectiveness of revitalization in treating apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis (24)
Effectiveness of endodontic tissue engineering in treatment of apical periodontitis: a systematic review (25)
Tabel 2. Systematiske reviews inkluderede i S3-niveau klinisk guideline om behandling af pulpal og periapikal sygdom (1).
Table 2. Systematic reviews included in the S3-level clinical practice guideline for treatment of pulpal and apical disease (1).
fokuserede spørgsmål i PICO-format (P = Population; I = Intervention; C = Comparison; O = Outcome) (26,27).
Derudover blev en fælles definition af relevante studiepopulationer udarbejdet. Man inkluderede studier, der rapporterede på patienter med:
• dybe carieslæsioner og/eller restaureringer,
• pulpitis og apikal parodontitis,
• unge, traumatiserede permanente tænder,
• tidligere endodontisk behandling, der ikke var lykkedes.
Man inkluderede kun studier, hvor man havde en gruppe af patienter, der modtog en intervention (behandling eller diagnostisk metode), og en kontrolgruppe med patienter, der ikke modtog interventionen.
Endelig blev relevante patient- og klinikerrapporterede behandlingsresultater identificeret på baggrund af en omfattende litteratursøgning. Hver af de fire arbejdsgrupper vurderede derefter relevansen af de tidligere behandlingsresultater i forhold til de specifikke problemstillinger. Dernæst blev de mest kritiske behandlingsresultater (fx tandoverlevelse), de kritiske behandlingsresultater (fx smerte, radiologisk heling) og de vigtige behandlingsresultater (fx Oral Quality of Life) defineret og prioriteret via en Delphi-konsensusproces (28). Samtidig blev minimums- og maksimumsopfølgningstider for hvert outcome fastsat (typisk ≥ 1 år, men kortere for fx smerte og hævelse) (29).
Alle 14 reviews blev registreret i PROSPERO databasen for systematiske reviews, inden man påbegyndte litteratursøgningen.
Vurdering af evidens
Kvalitet og styrke af evidensen i de enkelte reviews blev vurderet ved hjælp af GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation) (3,4), som er en systematisk metode brugt til at vurdere kvaliteten af evidens i systematiske reviews (Tabel 3).
Den stærkeste evidens for effekt af en intervention får man i randomiserede kliniske undersøgelser (RCT), hvor man fordeler patienter tilfældigt henholdsvis i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. En anden type komparative studier er kliniske kohortestudier, hvor man også har en interventionsgruppe og kontrolgruppe, men hvor patienterne ikke er tilfældigt fordelt mellem grupperne. Det medfører en større risiko for bias, og derfor vurderes information fra disse studier at have en lavere evidens. Ifølge GRADE kan styrken af evidensen nedgraderes, hvis de bagvedliggende studier er kompromitterede af fx bias, inkonsistens, indirekte evidens, upræcise resultater eller publikationsbias. Modsat kan man også opgradere evidensen, hvis man ser flere studier, der alle viser en stærk effekt i samme retning, eller hvis man ser et tydeligt dosis-respons-forhold.
Definition og styrke af kliniske anbefalinger
Arbejdsgruppelederne udarbejdede udkast til de kliniske anbefalinger, som efterfølgende blev diskuteret og kvalificeret i arbejdsgrupperne. Der blev udformet to typer af kliniske anbefalinger: evidensbaserede anbefalinger og ekspert-konsensusbaserede anbefalinger.
Alle de evidensbaserede anbefalinger indeholdt en beskrivelse af den evidens, der var tilgængelig for de valgte behandlingsresultater med hensyn til kvalitet og sikkerhed, styrken af anbefalingen og graden af konsensus.
Styrken af evidens
Styrke af evidens Beskrivelse
Høj Stor tillid til, at den sande effekt ligger tæt på det estimerede resultat
Moderat Rimelig tillid, men den sande effekt kan være anderledes
Lav Begrænset tillid – den sande effekt kan være væsentligt anderledes
Meget lav Meget lidt tillid – stor usikkerhed om effekten
Tabel 3. Beskrivelse af styrke af evidens (3,4).
Table 3. Description of level of evidence (3,4).
Styrken af anbefaling
Styrke af anbefaling
Beskrivelse i anbefalingerne
Stærk Vi anbefaler at (↑↑) Vi anbefaler ikke at (↓↓)
Svag Vi foreslår at (↑) Vi foreslår ikke at (↓)
Åben Vi ved ikke/man kan overveje at (↔)
Tabel 4. Beskrivelse af styrke af anbefaling (2).
Klinisk konsekvens
Denne anbefaling bør følges i langt de fleste tilfælde
Denne anbefaling kan følges i de fleste tilfælde
Behandlingsvalget er op til patientens præferencer og behandlingskontekst
Table 4. Description of strength of recommendation (2).
Konsensusniveau
Styrke af anbefaling % Enighed
Stærk konsensus > 95 % af stemmeberettigede deltagere
Konsensus 75-95 % af stemmeberettigede deltagere
Majoritiet 50-75 % af stemmeberettigede deltagere
Ikke majoritet < 50 % af stemmeberettigede deltagere
Berettiget uenighed Rapporteres i den endelige guideline
Tabel 5. Beskrivelse af konsensusniveauer (2).
Table 5. Description of levels of consensus (2).
Man valgte at formulere ekspert-konsensus-baserede anbefalinger i situationer, hvor den bagvedliggende evidens var begrænset eller behæftet med stor usikkerhed, men hvor problemstillingen blev vurderet til at være væsentlig for håndtering af endodontisk sygdom, hvor en behandlingsanbefaling
klinisk relevans
Denne kliniske guideline er udarbejdet efter en stringent, transparent metode, baseret på en kombination af: kritisk vurdering af den bedste, tilgængelige evidens, sammenholdt med klinisk erfaring, fordele og ulemper, eventuelle bivirkninger og økonomiske aspekter. Guidelinen indeholder kliniske anbefalinger om bl.a. diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis, håndtering af dybe carieslæsioner, valg af instrumentering, skylning, rodfyldningsmaterialer og supplerende behandlingstiltag.
Anvendelsen af denne ESE (The European Society of Endodontology) S3-niveau kliniske guideline vil fremme en konsekvent, tværfaglig og evidensbaseret tilgang til håndteringen af pulpitis og apikal parodontitis til gavn for både tandlæger, patienter og samfund.
var vigtig for at understrege en generel behandlingsstrategi som fx etablering af et optimalt behandlingssetup for aseptisk behandling samt anvendelse af sufficient lys og forstørrelse.
Styrken af de endelige anbefalinger blev klassificeret ifølge beskrivelsen fra AWMF (Tabel 4) (2), hvor styrken af en anbefaling bl.a. afhænger af vigtigheden af outcome, kvaliteten af evidensen, afvejning af fordele og ulemper ved en metode, økonomiske, etiske og lovgivningsmæssige overvejelser og patientpræferencer.
Konsensusproces
Gennem hele processen blev der løbende afholdt onlinemøder i styregruppen og i de enkelte arbejdsgrupper. Formulering af de endelige anbefalinger blev udarbejdet af arbejdsgrupperne ved et stort guidelinesummit i Lissabon i 2023. Efter formulering af anbefalingerne blev de fremlagt i plenum, hvor det var muligt at stille opklarende spørgsmål og komme med forslag til eventuelle ændringer. I de tilfælde, hvor der blev foreslået ændringer, blev der stemt om, hvorvidt de fremlagte forslag kunne godtages. Graden af konsensus for hver anbefaling blev rapporteret i den endelige guideline (Tabel 5) (1,2).
KONKLUSION
Denne S3-niveau kliniske guideline er et resultat af en robust, gennemsigtig og evidensbaseret proces, der skal vejlede klinikere, patienter, sundhedssystemer og beslutningstagere i den bedst mulige diagnostik og behandling af pulpal og periapikal sygdom. Ved at følge systematiske procedurer og anerkendte klassifikationer ved udvikling af kliniske guidelines sikres en transparens i, hvordan anbefalingerne er udviklet, og dermed kan forskellige guidelines bedre sammenlignes. Professionaliseringen af udviklingen af kliniske guidelines giver mere sikkerhed for tandlæger og patienter i forbindelse med behandlingsovervejelser og behandlingsvalg og sikrer, at politikere får mulighed for at foretage sundhedspolitiske beslutninger på et oplyst og evidensbaseret grundlag.
ABSTRACT (ENGLISH)
DESCRIPTION OF METHOD FOR DEVELOPMENT OF A S3 LEVEL CLINICAL GUIDELINE
PURPOSE – To describe the development of a methodologically sound, evidence-based guideline for the diagnosis and treatment of pulpal and apical disease. The guideline was developed to improve patient care by creating conditions that promote endodontic health and the preservation of natural teeth, while also ensuring oral quality of life (QoL) (1).
METHOD – The development of this S3-level guideline followed the recommendations of an independent organization specializing in guideline development, which ensured a robust and transparent process, the Association of Scientific Medical Societies in Germany (AWMF) (2). Fourteen systematic literature reviews were conducted to describe and analyze existing research, comparing various methods for the diagnosis and treatment of pulpitis and apical periodontitis. The quality of evidence in the individual literature reviews was assessed using the Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE)
LITTERATUR
1. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. ESE Workshop Participants and Methodological Consultant. Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56:238-95.
2. GERMAN ASSOCIATION OF THE SCIENTIFIC MEDICAL SOCIETIES (AWMF) & STANDING GUIDELINES COMMISION 2012. AWMF guidance manual and rules for guideline development. (Set 2023 juli). Tilgængelig fra: URL: http://www.awmf.org/leitl inien/ awmf-regel werk.html
3. Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R et al. GRADE guidelines: 2. Framing the question and deciding on important outcomes. J Clinl Epidemiol 2011;64:395-400.
4. Guyatt GH, Oxman AD, Vist GE et al. GRADE: an emerging consensus on rating quality of evidence and strength of recommendations. Brit Med J 2008;336:924-6.
5. EUROPEAN SOCIETY OF ENDODONTOLOGY. Quality guidelines for endodontic treatment: consensus report of the European Society of Endodontology. Int Endodontic J 2006;39:921-30.
6. Galler KM, Krastl G, Simon S et al. European Society of Endodontology position statement: Revitalization procedures. Int Endod J 2016;49:717-23.
7. Segura-Egea JJ, Gould K, Şen BH et al. European Society of Endodontology position statement: the use of antibiotics in endodontics. Int Endod J 2018;51:20-5.
8. Duncan HF, Galler KM, Tomson PL et al. European Society of Endodontology position statement: management of deep caries and the exposed pulp. Int Endod J 2019;52:923-34.
9. Patel S, Brown J, Semper M et al. European Society of Endodontology position statement: Use of cone beam computed tomography in Endodontics. Int Endod J 2019;52:1675-8.
10. Krastl G, Weiger R, Filippi A et al. European Society of Endodontology position statement: endodontic management of traumatized permanent teeth. Int Endod J 2021;54:1473-81.
11. Duncan HF, Chong BS, Del Fabbro M et al. The development of European Society of Endodontology S3-level guidelines for the treat-
(3,4). The strength of the individual recommendations was assessed based on AWMF recommendations. Finally, a structured consensus process was held with the participation of a broad panel of internationally recognized researchers and endodontic specialists, representatives from other dental specialties, and patients. This ensured that evidence, clinical experience, and patient preferences were integrated into the recommendations.
RESULT – This S3 clinical guideline provides clinical recommendations on, among other things, the diagnosis and treatment of pulpitis and apical periodontitis, management of deep caries lesions, aseptic treatment, choice of instrumentation, irrigation, root canal filling materials, and highlights the importance of clinical follow-up and continuing education.
CONCLUSION – This guideline is the result of a robust, transparent, and evidence-based process designed to guide clinicians, patients, healthcare systems and decision-makers in the best possible diagnosis and treatment of pulpal and periapical disease.
ment of pulpal and apical disease. Int Endod J 2021;54:643-5.
12. Donnermeyer D, Dammaschke T, Lipski M et al. Effectiveness of diagnosing pulpitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56:296325.
13. Jakovljevic A, Jaćimović J, Aminoshariae A et al. Effectiveness of vital pulp treatment in managing nontraumatic pulpitis associated with no or nonspontaneous pain: a systematic review. Int Endod J 2023;56:340-54.
14. Tomson PL, Vilela Bastos J, Jacimovic J et al. Effectiveness of pulpotomy compared with root canal treatment in managing nontraumatic pulpitis associated with spontaneous pain: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56:355-69.
15. Rossi-Fedele G, Ng YL. Effectiveness of root canal treatment for vital pulps compared with necrotic pulps in the presence or absence of signs of periradicular pathosis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56:370-94.
16. Hilmi A, Patel S, Mirza K et al. Efficacy of imaging techniques for the diagnosis of apical periodontitis:
a systematic review. Int Endod J 2023;56:326-39.
17. Bürklein S, Arias A. Effectiveness of root canal instrumentation for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56:395-421.
18. Rossi-Fedele G, Rödig T. Effectiveness of root canal irrigation and dressing for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis of clinical trials. Int Endod J 2023t;56:42235.
19. Pirani C, Camilleri J. Effectiveness of root canal filling materials and techniques for treatment of apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56:436-54.
20. Meire MA, Bronzato JD, Bomfim RA et al. Effectiveness of adjunct therapy for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56:455-74.
21. Bucchi C, Rosen E, Taschieri S. Non-surgical root canal treatment and retreatment versus apical surgery in treating apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56:475-86.
22. Corbella S, Walter C, Tsesis I. Effectiveness of root resection techniques compared with root canal retreatment or apical surgery for the treatment of apical periodontitis and tooth survival: a systematic review. Int Endod J 2023;56:487-98.
23. Plotino G, Abella Sans F, Bastos JV et al. Effectiveness of intentional replantation in managing teeth with apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56:499-509.
24. Meschi N, Palma PJ, CabanillasBalsera D. Effectiveness of revitalization in treating apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56:510-32.
25. Widbiller M, Knüttel H, Meschi N et al. Effectiveness of endodontic tissue engineering in treatment of apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56:533-48.
26. Methley AM, Campbell S, ChewGraham C et al. PICO, PICOS and
SPIDER: a comparison study of specificity and sensitivity in three search tools for qualitative systematic reviews. BMC Health Services Res 2014;14:579.
27. Riva JJ, Malik KM, Burnie SJ et al. What is your research question? An introduction to the PICOT format for clinicians. J Can Chiroprac Assoc 2012;56:167-71.
28. Boulkedid R, Abdoul H, Loustau M et al. Using and reporting the Delphi method for selecting health-
care quality indicators: a systematic review. PLOS One 2011;6:1-9
29. Duncan HF, Nagendrababu V, ElKarim I et al. Outcome measures to assess the effectiveness of endodontic treatment for pulpitis and apical periodontitis for use in the development of European Society of Endodontology S3-level clinical practice guidelines: a consensusbased development. Int Endodontic J 2021;54:2184-94.
Effektivitet kombineret
Innovativ spytudkaster for effektiv relativ isolering –ideel i kombination med OptraGate® 2
Integreret tungeholder for bedre adgang til behandlingsområdet
Selvholdende design muliggør håndfri arbejdsgang
ABSTRACT
FORMÅL – Korrekt behandlingsvalg forudsætter korrekt diagnostik, og formålet med denne artikel er at beskrive en evidensbaseret tilgang til diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis med udgangspunkt i de konsensusbaserede kliniske S3-guidelines fra European Society of Endodontology.
METODE – De kliniske anbefalinger i en S3-niveau guideline er baseret på flere systematiske reviews kombineret med kliniske erfaringer, fordele og ulemper ved de undersøgte diagnostiske tiltag samt overvejelser omkring økonomi og cost-benefit for patienten.
RESULTATER – Til diagnostik af pulpitis anbefales specifik smerteanamnese og klinisk undersøgelse, der inkluderer en vurdering af pulpas vitalitet, der bestemmes ud fra en kombination af relevante kliniske tests samt præ- og/eller intra-operative kliniske observationer.
Ved mistanke om apikal parodontitis anbefales klinisk undersøgelse kombineret med periapikal røntgen som standardmetode. CBCT betragtes som et muligt supplerende diagnostisk redskab, hvis man ikke ved standardproceduren kommer frem til en entydig diagnose. Korrekt periapikal diagnostik med CBCT afhænger af, om tanden er rodfyldt eller ej, og artefakter i CBCT-optagelsen kan påvirke korrekt diagnostik negativt.
KONKLUSION – S3-guidelines giver evidensbaserede anbefalinger for strategi til diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis.
KORREKT OG SYSTEMATISK tilgang til diagnostik og til brug af diagnostiske hjælpemidler er en forudsætning for at kunne stille en korrekt diagnose og er dermed en forudsætning for at kunne vælge den bedste behandling. Dette gælder naturligvis også indenfor tandlægefaget, hvor tandlæger dagligt bruger en stor del af deres tid ved tandlægestolen på diagnostik og behandlingsplanlægning med henblik på at kunne hjælpe patienterne bedst muligt.
Pulpitis og apikal parodontitis er endodontiske sygdomme, der begge kan udvikles, uden at patienten mærker nævneværdigt til dem, men de kan omvendt også være ophav til store smertegener, hvor patienten har behov for hurtig og effektiv smertelindrende behandling. Forudsætningen for at kunne handle effektivt er naturligvis, at tandlægen hurtigt og sikkert kan stille en diagnose, så den korrekte behandling kan iværksættes.
Det kan lyde enkelt, og måske banalt, men for patienten kan det have både funktionsmæssige, helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser, hvis en forkert behandling iværksættes. Det kunne fx være behandling af den forkerte tand, hvis den symptomgivende tand behandles utilstrækkeligt, eller hvis man foretager en rodbehandling, hvor en mindre invasiv vital pulpabehandling kunne være indiceret.
Pulpitis er en inflammationstilstand i et vitalt pulpavæv (1) og er oftest forårsaget af bakterier. De kan være i et cariesangreb, i relation til en infraktion eller være introduceret som følge af pulpablottelse efter et traume. Pulpitis kan kategoriseres som enten reversibel eller irreversibel, alt efter om fjernelse af årsagen til inflammationen kan føre til en normalisering af pulpavævet eller ej. Ved reversibel pulpitis er forventningen, at
inflammationen i pulpa er så mild/overfladisk, at det er muligt at bevare pulpa vital gennem fyldningsterapi og/eller en vital pulpabehandling, mens en irreversibel pulpitis kræver en hel (eller delvis) fjernelse af det permanent beskadigede og inflammerede pulpavæv. Den kliniske udfordring er dog, at hverken patientens symptombillede, den kliniske og radiologiske undersøgelse eller tilgængelige kliniske tests kan afgøre graden af inflammation i pulpavævet (klinik vs. histopatologi) (2).
Apikal parodontitis er en inflammationsreaktion i de periapikale væv som reaktion på bakteriers indtrængen i og kolonisering af en nekrotisk pulpa (3). Apikal parodontitis kan kategoriseres som primær, sekundær eller persisterende, hvoraf de to sidste alene forekommer ved allerede rodfyldte tænder (4). I mange sammenhænge laves der yderligere en kategorisering efter, om den apikale parodontitis er symptomgivende eller ej, men behandlingen er i alle tilfælde den samme, nemlig fjernelse af årsagen til inflammationen – fjernelse af bakterierne i rodkanalsystemet enten ved kanalbehandling, revisionsbehandling (ortograd eller kirurgisk) eller ekstraktion (5). Endodontisk diagnostik starter med optagelse af generel medicinsk og odontologisk anamnese, specifik endodontisk anamnese (inkl. aktuel smerteanamnese) og grundig klinisk undersøgelse. Dernæst foretages på indikation specifikke kliniske tests (fx perkussionstest, palpationstest og sensibilitets-/ vitalitets-test) og radiologisk undersøgelse. I nogle tilfælde kan sammenligning med tidligere røntgenoptagelser være aktuelt (4,6). Udfordringen med de nævnte kliniske tests er, at de kan give både falsk positive og falsk negative resultater og derfor ikke altid bidrager med entydig information om pulpas eller de periapikale vævs tilstand. Af samme grund bør de ikke tolkes alene, men bruges som supplement til øvrig klinisk og radiologisk diagnostik (7). Radiologisk undersøgelse foretages traditionelt med 2D-metoder, mens Cone Beam CT (CBCT) kan være relevant ved mistanke om apikal parodontitis. Udfordringen er igen, at ingen af de radiologiske metoder er perfekte, og det er derfor vigtigt, at klinikeren er opmærksom på de risici, der er for fejldiagnostik (over- eller underdiagnostik) ved de enkelte radiologiske metoder.
Når diagnosen er stillet, kan behandlingsplan(er) lægges med udgangspunkt i diagnosen sammenholdt med en præoperativ prognosevurdering for både den endodontiske behandling og for mulighed for efterfølgende sufficient restaurering for fortsat funktion (6,8). Klinikeren skal naturligvis være opmærksom på, at der undervejs i den valgte behandling kan forekomme intra-operative observationer (fx fravær af blødning fra pulpavæv), der kan give baggrund for en nødvendig ændring af diagnose (og dermed også prognose) og behandlingsplan (6).
Formålet med denne oversigtsartikel er at belyse evidensen bag diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis baseret på European Society of Endodontology’s (ESE) nyligt publicerede S3-niveau kliniske guidelines (6).
METODE
Som en del af det omfattende forarbejde til ESE S3-guidelinen blev der a priori formuleret et antal PICO-spørgsmål (P = Population; I = Intervention; C = Comparison; O = Outcome).
Disse dannede grundlag for en efterfølgende, systematisk gennemgang af litteraturen indenfor forudbestemte forskellige fokusområder.
Vedrørende diagnostik af pulpitis blev der formuleret tre PICO-spørgsmål opdelt efter smertebilledet 1) pulpitis uden smerter, 2) pulpitis med provokérbare smerter og 3) pulpitis med spontane smerter (6), da denne opdeling blev vurderet afgørende for den efterfølgende tilgang til behandling: bevarelse af vital pulpa (vital pulpabehandling) eller fjernelse af pulpa (pulpektomi/ekstraktion). De tre PICO-spørgsmål blev alle behandlet i et systematisk review af Donnermeyer et al. (9). Inklusionskriterierne var komparative studier på humane permanente tænder med mistanke om pulpitis, hvor pulpas status (inflammationsgrad) var blevet evalueret på baggrund af 1) noninvasive kliniske tests (fx kulde- eller eltest), 2) kliniske og/eller radiologiske fund (fx cariesdybde, pulpaeksponering eller blødning) og/eller 3) niveau af inflammatoriske biomarkører. Alle inkluderede studier skulle have en valid reference for pulpavitalitet eller inflammationsgrad (fx histopatologi eller klinisk inspektion af pulpa og for inflammatoriske biomarkører en sund referencetand fra samme individ). For studier omhandlende diagnostiske metoder med henblik på at kunne vurdere prognosen for vital pulpabehandling skulle opfølgningen være minimum 12 måneder.
For diagnostik af apikal parodontitis blev der formuleret et PICO-spørgsmål, der efterfølgende blev bearbejdet i et systematisk review af Hilmi et al. (10). Inklusionskriterierne var anvendelsen af en billeddannende teknik til diagnostik af apikal parodontitis på humane tænder med efterfølgende histopatologisk verifikation af periapikal diagnose.
For både pulpitis og apikal parodontitis blev den diagnostiske rigtighed evalueret på baggrund af bl.a. parametre-
FAKTABOKS
• Sensibilitet: testens evne til diagnostik af sygdom. SP/(SP+FN). Jo tættere værdien er på 1, jo bedre test.
• Specificitet: testens evne til diagnostik af fravær af sygdom. SN/(SN+FP). Jo tættere værdien er på 1, jo bedre test.
• Diagnostisk odds ratio: overordnet vurdering af en diagnostisk test med særligt fokus på sandsynligheden for positiv test ved reel sygdom sammenlignet med uden sygdom.
(SP/FN)/(FP/SN). Jo højere værdi, jo bedre diagnostisk test overordnet set. Værdier ≤ 1 angiver en test uden diagnostisk værdi.
ne sensibilitet og specificitet. Hvis estimater for sensibilitet (SENS) og specificitet (SPEC) ikke fremgik direkte af originalartiklerne, blev disse beregnet som en del af den systematiske litteraturbearbejdning. For pulpitis blev endvidere foretaget en beregning af diagnostisk odds ratio (DOR) (se Faktaboks for nærmere beskrivelse af sensitivitet, specificitet og diagnostisk odds ratio).
GENNEMGANG AF LITTERATUREN
Overordnet kvalitativ og kvantitativ vurdering
For både diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis blev de inkluderede studier vurderet at være så heterogene med hensyn til inklusionsparametre og parametre for behandlingsresultater, at der alene kunne gennemføres kvalitativ analyse. Der blev derfor ikke samlet data fra forskellige studier til metaanalyse (kvantitativ analyse). Samtlige inkluderede studier i begge
systematiske reviews blev vurderet kvalitativt med hensyn til risk-of-bias, og alle blev vurderet til at have minimum en vis grad af bias (9,10).
Diagnostik af pulpitis (6,9)
Efter systematisk gennemgang af litteraturen blev der samlet inkluderet 28 studier om diagnostisk rigtighed, som blev analyseret efter følgende opdeling efter fokusområde. Nogle studier indgik i flere fokusområder: 12 studier om pulpas vitalitet (11-22), 10 studier om diagnostisk rigtighed af vurderingen af pulpastatus (inflammationsgrad) (11,12,23-30) og seks studier om anvendelsen af inflammatoriske biomarkører til vurdering af pulpastatus (inflammationsgrad) (31-36). Yderligere blev der sammenlignet tre studier om prognostiske faktorer for behandlingsresultat efter vital pulpabehandling, som ikke beskrives yderligere i nærværende artikel. De konsensusbaserede
Anbefalinger vedr. diagnostik af pulpitis
Evidensbaserede anbefalinger
Type af anbefaling
Svag (⇑)
Svag (⇑)
Åben ( )
Kvalitet af evidens
Diagnostisk rigtighed for pulpas vitalitet
Lav
Diagnostisk rigtighed for pulpastatus
Lav
Diagnostisk rigtighed for biomarkører Meget lav
For patienter med mistanke om pulpitis uden symptomer, med provokérbare smerter/symptomer eller spontane smerter:
Anbefaler vi sensibilitets-/vitalitetstest med kulde- evt. suppleret med eltest (EPT) til vurdering af pulpas vitalitet.
Anbefaler vi en kombination af specifik smerteanamnese (smertehistorik, +/- smerte for nuværende, spontane eller provokérbare smerter) og klinisk vurdering (pulpaeksponering, ømhed ved perkussion og provokeret smerte ved varmestimuli) til vurdering af pulpastatus (inflammationsgrad).
Ved vi ikke, i hvilken grad udvalgte biomarkører kan anvendes til at vurdere pulpastatus (inflammationsgrad).
Litteraturgrundlag: Systemisk review (Donnermeyer et al. 2022).
12 inkluderede studier om diagnostisk rigtighed for vurdering af pulpas vitalitet. (samlet n = 3.035 tænder plus 16 kontroller; patientalder 6-99 år).
10 inkluderede studier om diagnostisk rigtighed for pulpastatus (inflammationsgrad). (samlet n = 1.827 tænder; patienters alder 13-75 år).
6 inkluderede studier om diagnostisk rigtighed for udvalgte biomarkører til vurdering af pulpastatus (inflammationsgrad) (samlet n = 191 tænder; patienters alder 11-72 år).
Grad af konsensus Konsensus (0 % i konsensusgruppen afstod fra at stemme pga. interessekonflikt).
Tabel udarbejdet ud fra (6): Evidence-based recommendation R1.1, p. 262
Tabel 1. Evidensbaserede anbefalinger for diagnostik af pulpitis, bearbejdet fra: Duncan et al. 2023, Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline (6).
Table 1. Evidence-based recommendations for diagnosis of pulpitis, adapted from: Duncan et al. 2023, Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline (6).
anbefalinger fra ESE S3-guidelines vedrørende diagnostik af pulpitis kan ses i Tabel 1.
Diagnostisk rigtighed for vurdering af pulpas vitalitet
Kuldetest, eltest, varmetest, perkussionstest samt pulsoximetri blev evalueret i de inkluderede studier. Hovedparten af de inkluderede studier (n = 10) brugte en klinisk inspektion af pulpavævet efter endodontisk oplukning som reference for vitalitet. De øvrige studier (n = 2) anvendte histopatologisk undersøgelse efter ekstraktion som reference for pulpas vitalitet. De inkluderede tænder var derfor alle på forhånd planlagt til enten pulpektomi eller ekstraktion.
På trods af ganske stor spredning i studiernes estimater for diagnostisk rigtighed havde kuldetest (SENS 0,53-0,95; SPEC 0,24-1, DOR 2,19-664,29) generelt en bedre diagnostisk rigtighed end eltest (SENS 0,21-0,92; SPEC 0,22-1, DOR 0,42341,95) i de fleste studier, hvor samme tænder blev testet med begge metoder.
I et enkelt studie blev kuldetest og eltest kombineret, hvilket gav en mere sikker vurdering af pulpas vitalitet (højere DOR) end kuldetest eller eltest alene (16). Kuldetest i sig selv var mere akkurat på tænder med naturlig tandkrone sammenlignet med tænder med fuldkrone (22). Hvis kuldetest blev udført af en behandler med stor klinisk, endodontisk erfaring (specialist i endodonti), var den diagnostiske rigtighed bedre (21).
Kuldetest og eltest har stort set sammenlignelig diagnostisk rigtighed med hensyn til pulpas vitalitet, omend kuldetest i de fleste studier med sammenligning er lidt bedre. I klinikken kan kuldetest have den fordel frem for eltest, at der ikke er samme risiko for falskt positivt respons som følge af ledning af strøm til vitale nabostrukturer. Både kuldetest og eltest er hurtige, billige og kræver ikke særligt udstyr, hvorfor det må anbefales at anvende en kombination af de to tests med henblik på en mere sikker diagnostik.
Hverken varmetest eller perkussionstest blev samlet set fundet valide til vurdering af, om pulpa er vital eller ej. Pulsoximetri udviste ganske høj diagnostisk rigtighed (SENS 0,93-1; SPE 0,95-1, DOR 2,19-6.642,86), men udstyr til dental pulsoximetri kan for nuværende ikke anskaffes kommercielt og har derfor endnu ikke nogen anvendelse i klinisk praksis.
Diagnostisk rigtighed for vurdering af pulpastatus (inflammationsgrad)
Alle inkluderede studier (n = 10) anvendte histopatologisk undersøgelse af pulpavævet efter extirpation eller efter ekstraktion som reference for pulpastatus. Der blev generelt fundet en ganske dårlig korrelation mellem histopatologisk pulpastatus og resultatet af kliniske tests eller patientens symptomer i alle studier (lav diagnostisk rigtighed, DOR < 10), på nær i et enkelt studie af Ricucci et al. (29), hvor forfatterne beskrev en ret sikker skelnen mellem reversibel og irreversibel pulpitis. Flere af de inkluderede studier rapporterede en svag korrelation mellem smerteanamnese/-historik og inflammationsgrad i pulpavævet, men billedet var ikke entydigt. Der blev således ikke identificeret diagnostiske metoder eller variable, der sikkert kunne diagnosticere og vurdere graden af pulpi-
klinisk relevans
Korrekt diagnostik af endodontisk sygdom er afgørende for at sikre en optimal endodontisk behandling. Korrekt diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis er derfor en forudsætning for at sikre patienterne mulighed for symptomfri funktion af i øvrigt bevaringsværdige tænder.
Endodontisk diagnostik indebærer flere udfordringer, bl.a. fordi resultatet af de kliniske og radiologiske undersøgelser ikke altid giver en retvisende vurdering af pulpa og de periapikale vævs reelle tilstand. Tandlæger bør kende til disse diagnostiske udfordringer samt vide, hvordan man i klinikken bedst udvælger den kombination af undersøgelser og kliniske tests, der med størst sandsynlighed sikrer korrekt diagnostik.
tis. Profund caries vil altid være forbundet med inflammation i pulpa (= pulpitis), men er ikke i sig selv en sikker indikator for valg af bedste behandlingsstrategi. I den kliniske hverdag må det derfor anbefales, at de forskellige tests kombineres til en samlet vurdering af, om pulpas fortsatte vitalitet forventes at kunne bevares med god prognose efter behandling (2,29).
Diagnostisk rigtighed af inflammatoriske biomarkører Alle inkluderede studier (n = 6) anvendte histopatologisk undersøgelse af pulpavævet efter extirpation eller efter ekstraktion som reference for pulpastatus. Tænder med klinisk og histologisk verificeret reversibel eller irreversibel pulpitis udviste alle øgede niveauer af forskellige inflammatoriske biomarkører (inflammationsmediatorer, cytokiner, vækstfaktorer og enzymer) med forskellige niveauer og sammensætninger korreleret til reversibel og irreversibel pulpitis. Vurdering af inflammatoriske biomarkører er dog endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret og udviklet til alment klinisk brug (6,9).
Diagnostik af pulpitis – kort sammenfatning
Overordnet set mangler der i mange studier pålidelige referencestandarder, fordi histologi i sagens natur er en irreversibel procedure. Dette er særlig problematisk for studier vedrørende vitale pulpae, hvor pulpa forsøges bevaret vital efter vital pulpabehandling, og det vil sjældent være muligt at inddrage tænder med verificeret symptomfri pulpitis (2).
Resultatet af de kliniske tests, og dermed deres pålidelighed, er stærkt afhængigt af patientens (eller testpersonens) subjektive respons på testen, og det tilføjer yderligere en usikkerhed i vurderingen. Dette er særligt af betydning, når der foretages en sammenligning af vurdering af pulpastatus mellem individer (37). Af den grund må det altid anbefales også at udføre de kliniske tests på en forventet rask tand, så patienten kan sammenligne, hvordan et ”normalt” respons føles i forhold til et respons fra en formodet syg tand.
Generelt er den nuværende evidens for diagnostisk rigtighed og reproducerbarhed af kliniske tests til vurdering af pulpas vitalitet begrænset og utilstrækkelig, ligesom evi -
densen bag en sikker klinisk vurdering af pulpastatus (inflammationsgrad) fortsat er sparsom. I fremtiden kan niveauet af inflammatoriske biomarkører muligvis være med til at højne den diagnostiske rigtighed, hvis der kan udvikles veldokumenterede testværktøjer til brug i almen klinisk praksis (9). Ligeledes kan magnetic resonance imaging (MRi) i fremtiden forventes at kunne bidrage til at skelne sikkert mellem vitalt og nekrotisk pulpavæv uden brug af røntgenstråling (38,39). En forudsætning for anvendelsen i den daglige kliniske praksis er naturligvis udviklingen af MRi-enheder tilpasset tandlægepraksis.
Diagnostik af apikal parodontitis (6,10)
Efter systematisk gennemgang af litteraturen blev der samlet inkluderet seks studier, hvoraf fire studier anvendte periapikale optagelser alene (40-43), et studie anvendte CBCT-optagelser alene (44), mens et studie anvendte både periapikale optagelser og CBCT uden dog at foretage en direkte sammenligning på rodniveau (45). Det skal bemærkes, at to af de inkluderede
studier brugte samme studiemateriale (43,45). Den efterfølgende analyse blev foretaget på baggrund af dels radiologisk metode, dels om de inkluderede tænder var rodfyldte eller ej. Alle de inkluderede studier om diagnostisk rigtighed af apikal parodontitis var udført på humant kadavermateriale med histopatologisk reference. I sådanne studier anvendes tænder uden tegn på apikal parodontitis som referencetænder. Man har til gengæld ingen oplysninger om subjektive symptomer eller objektive kliniske fund fra tændernes funktionstid.
De konsensusbaserede anbefalinger fra ESE S3-guidelines vedrørende diagnostik af apikal parodontitis kan ses i Tabel 2.
Periapikal røntgenoptagelse
Generelt fandt man stor variation i estimaterne for parametrene for diagnostisk rigtighed mellem de inkluderede studier. Dette skyldtes især resultater fra to studier, der var baseret på samme kadavermateriale. Her blev estimaterne for SENS rapporteret så lave som 0,16-0,38 afhængigt af den radiologiske
Anbefalinger vedr. diagnostik af apikal parodontitis
Evidensbaserede anbefalinger
Type af anbefaling
Stærk (⇑⇑)
Åben ( )
Kvalitet af evidens
Diagnostisk rigtighed for periapikal røntgen:
Lav
Diagnostisk rigtighed for CBCT:
Middel
For patienter med mistanke om apikal parodontitis:
Vi anbefaler anvendelse af periapikal røntgenoptagelse som standardmetode til den periapikale diagnostik.*
Man kan overveje CBCT som et yderligere diagnostisk tiltag i tilfælde, hvor der efter klinisk undersøgelse kombineret med periapikal(e) røntgenoptagelse(r) fortsat er usikkerhed om periapikal diagnose. Tilstedeværelse af radiopake dentalmaterialer i rodkanalen eller i det periapikale område kan påvirke den diagnostiske rigtighed for CBCT anvendt til periapikal diagnostik negativt. **
Litteraturgrundlag: Systematisk review (Hilmi et al. 2023).
5 inkluderede studier om diagnostisk rigtighed for periapikal røntgen (***2 studier baseret på samme materiale og optagelser): 3 studier med diagnose på rodniveau (n = 53), (***n = 86).
2 studier med diagnose på tandniveau (n = 217), (n = 29).
2 inkluderede studier om diagnostisk rigtighed for CBCT: 2 studier med diagnose for CBCT på rodniveau (n = 86), (n = 335).
Grad af konsensus *Stærk konsensus (4,4 % i konsensusgruppen afstod fra at stemme pga. interessekonflikt). **Stærk konsensus (0,0 % i konsensusgruppen afstod fra at stemme pga. interessekonflikt).
Tabel udarbejdet ud fra (6): Evidence-based recommendation R1.2, p. 263
Tabel 2. Evidensbaserede anbefalinger for diagnostik af apikal parodontitis, bearbejdet fra: Duncan et al. 2023, Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline (6).
Table 2. Evidence-based recommendations for diagnosis of apical periodontitis, adapted from: Duncan et al. 2023, Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline (6).
optageteknik og antallet af optagelser (43,45). Et estimat for SENS under 0,5 svarer til en dårligere diagnostisk rigtighed end rent tilfældigt gætteri. For de øvrige tre inkluderede studier lå estimaterne for SENS væsentligt højere (SENS = 0,48-0,90), mens estimaterne for SPEC var høje (SPEC = 0,8-1) i alle fem studier med evaluering af periapikale optagelser.
Kun et enkelt studie inkluderede både rodfyldte og ikkerodfyldte tænder, og der blev på baggrund af data fra originalartiklen beregnet en lavere SENS for de rodfyldte tænder (SENS = 0,79) end for de ikkerodfyldte (SENS = 0,90). Estimaterne for SPEC var derimod sammenlignelige (SPEC = 0,80-0,83) (40).
CBCT
Sammenlignet med periapikale røntgenoptagelser fandt man generelt mindre variation i estimaterne for parametrene for diagnostisk rigtighed mellem de to inkluderede studier. To studier så på ikke-rodfyldte tænder og rapporterede sammenlignelige og høje estimater for både SENS (SENS = 0,89-1) og SPEC (SPEC = 0,87-1) (44, 45). Det ene af disse studier inkluderede også rodfyldte tænder, hvor der blev fundet statistisk signifikant lavere estimater for både SENS og SPEC. Det blev på den baggrund konkluderet, at diagnostikken på rodfyldte tænder med CBCT er mere usikker (44).
Samtidig skal det tages med i evalueringen af CBCT til periapikal diagnostik, at studierne er fremkommet på baggrund af kadavermateriale, og at CBCT-optagelserne derfor ikke har været påvirket af artefakter fra patientbevægelse, hvilket ellers kan være en diagnostisk udfordring i den kliniske virkelighed (46). Derfor må det antages, at den diagnostiske rigtighed alt andet lige er lavere på levende patienter i klinisk praksis end i kadaverstudier (10,44).
Diagnostik af apikal parodontitis – kort sammenfatning Det er værd at bemærke, at inklusionskriterierne for studier om diagnostik af apikal parodontitis alene tillod inklusion af studier, der evaluerer billeddannende teknikker. Der er således ikke i ESE’s S3-guideline foretaget en vurdering af fx supplerende kliniske tests til diagnostik af apikal parodontitis. Kun et enkelt af de inkluderede studier sammenlignede periapikal røntgen og CBCT på samme studiemateriale (45). Fordi den diagnostiske rigtighed for periapikal røntgen i dette studie var usædvanligt lav sammenlignet med i de øvrige studier om periapikal røntgen, kan studiet give indtryk af, at man har en meget stor diagnostisk fordel ved at anvende CBCT frem for periapikal røntgen til periapikal diagnostik. Denne konklusion må dog tages med forbehold, og i ESE’s S3-guideline konkluderes med al tydelighed, at periapikale optagelser bør være standardmetoden til radiologisk diagnostik af apikal parodontitis (6). Denne konklusion giver god mening, fordi den diagnostiske rigtighed for de to metoder er sammenlignelig, og fordi
faktorer som pris og stråledosis til patienten skal tages med i vurderingsgrundlaget. Alt andet lige er periapikal optagelse væsentligt mindre tidskrævende, billigere og væsentligt mindre stråledosisbelastende sammenlignet med CBCT, ligesom røntgenudstyr til periapikal optagelse forventes tilgængeligt i alle tandklinikker.
Supplerende CBCT-optagelse kan dog være indiceret i særlige situationer. Dette gælder først og fremmest ved mistanke om apikal parodontitis, hvor det med klinisk undersøgelse og periapikal røntgen (standardmetoden) ikke er muligt at stille en periapikal diagnose. CBCT giver mulighed for at fokusere på udvalgte snitplaner, så overlappende strukturer (fx tyk kortikalknogle) ikke forstyrrer fortolkningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den diagnostiske rigtighed for CBCT til diagnostik af apikal parodontitis er afhængig af rodfyldningsstatus, hvor der særligt for de rodfyldte tænder er risiko for overdiagnostik af apikal parodontitis. Særligt mindre radiologiske periapikale forandringer kan fejltolkes som inflammatorisk sygdom; altså overdiagnostik med risiko for overbehanding til følge. Dette er naturligvis ikke til gavn for patienten og er et paradoks, fordi tandlægen netop ved mistanke om apikal parodontitis på rodfyldte tænder er mere afhængig af radiologisk diagnostik, fordi der ikke er samme mulighed for at benytte sig af kliniske tests som kulde- og eltest (7). På samme måde er det vigtigt at være opmærksom på, at den diagnostiske rigtighed for CBCT generelt er påvirket af artefakter fra metalholdige strukturer i optagefeltet samt fra patientbevægelse (46,47).
KONKLUSIONER
De nye ESE S3-guidelines giver en omfattende og evidensbaseret vejledning for diagnostik og behandling af endodontisk sygdom. Diagnostik af pulpitis og apikal parodontitis skal baseres på en kombination af patientens symptomer, kliniske og radiologiske fund samt supplerende kliniske tests.
For patienter med mistanke om pulpitis anbefales kombinationen af specifik smerteanamnese, klinisk undersøgelse inkl. en vurdering af pulpas vitalitet ved anvendelse af kuldetest evt. suppleret med eltest på den mistænkte tand og en referencetand.
For patienter med mistanke om apikal parodontitis anbefales anamnese, klinisk undersøgelse inkl. kliniske tests (kuldeog eltest) kombineret med periapikal røntgenoptagelse som standardmetode. Hvis der ikke på den baggrund kan stilles eller afkræftes en diagnose, kan det overvejes at supplere med CBCT-optagelse (lille FOV, høj opløsning). Det er vigtigt at være opmærksom på, at den periapikale diagnostik med CBCT er mindre sikker for rodfyldte tænder end for ikkerodfyldte tænder, ligesom artefakter i CBCT-optagelsen kan påvirke muligheden for korrekt diagnostik negativt.
ABSTRACT (ENGLISH)
DIAGNOSIS OF PULPITIS AND APICAL PERIODONTITIS.
RECOMMENDATIONS FROM ESE S3 CLINICAL GUIDELINES
AIM – Correct choice of treatment strategy is dependent upon a correct diagnosis. The aim of this article is to give an overview of an evidence-based approach to diagnosis of pulpitis and apical periodontitis based on the consensus-based clinical S3 guidelines by European Society of Endodontology.
METHODOLOGY – The clinical recommendations in a S3-level guideline are based on systematic reviews of the current literature combined with clinical experience, pros and cons of the investigated diagnostic measures and considerations to costs for the patient (cost-benefit).
RESULTS – For the diagnosis of pulpitis, clinical examination combined with pain history, assessment of pulp vitality, and
LITTERATUR
1. AMERICAN ASSOCIATION FOR ENDODONTISTS. Glossary of endodontic terms. 10th ed. (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.aae.org/ specialty/download/glossary-ofendodontic-terms/
2. Duncan HF. Present status and future directions-Vital pulp treatment and pulp preservation strategies. Int Endod J 2022;55 (Supp 3):497-511.
3. Chávez de Paz L. Microbiology of the inflammed and necrotic pulp. In: Bjørndal L, Kirkevang L-L, Whitworth JM, eds. Textbook of endodontology. 3rd ed. Hoboken, NJ: Wiley, 2018; 123-38.
4. Ørstavik D. Clinical diagnosis of pulp necrosis and apical periodontitis. In: Bjørndal L, Kirkevang L-L, Whitworth JM, eds. Textbook of endodontology. 3rd ed. Hoboken, NJ: Wiley, 2018;143-65.
5. Ørstavik D, Pitt Ford TR. Apical periodontitis: Microbial infection and host responses. In: Ørstavik D, Pitt Ford TR, eds. Essential Endodontology: prevention and treatment of apical periodontitis. 2. ed. Oxford: Blackwell Munksgaard Ltd., 2008;1-8.
6. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):238-95.
7. Kruse C, Kirkevang L-L. Diagnostik af apikal parodontitis med CBCT: muligheder og begrænsninger. In: Lynge Pedersen AM, ed. Aktuel nordisk odontologi. Oslo: Scandinavian University Press, 2022;131-46.
8. Duncan HF, Nagendrababu V, ElKarim I et al. Outcome measures to assess the effectiveness of endodontic treatment for pulpitis and apical periodontitis for use in the development of European Society of Endodontology S3-level clinical practice guidelines: a consensusbased development. Int Endod J 2021;54:2184-94.
9. Donnermeyer D, Dammaschke T, Lipski M et al. Effectiveness of diagnosing pulpitis: A systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):296-325.
10. Hilmi A, Patel S, Mirza K et al. Efficacy of imaging techniques for the diagnosis of apical periodontitis: A systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):326-39.
11. Seltzer S, Bender IB, Ziontz M. The dynamics of pulpal inflammation: correlations between diagnostic data and actual histological findings in the pulp. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1963;16:969-77.
12. Dummer PM, Hicks R, Huws D. Clinical signs and symptoms in pulp disease. Int Endod J 1980;13:27-35.
results of relevant supplementary clinical tests, clinical observations are recommended. In patients suspected of having apical periodontitis, clinical examination in combination with periapical radiography is regarded as the standard diagnostic method. CBCT may be considered as an additional diagnostic measure in cases where there is doubt about the diagnosis after standard measures have been applied. Correct periapical diagnostics on CBCT depends on whether the tooth is rootfilled or not, and artifacts from metals and movement may influence the diagnostic accuracy negatively.
CONCLUSION – S3-guidelines provide evidence-based recommendations of the clinical strategy for diagnosis of pulpitis and apical periodontitis.
13. Petersson K, Söderström C, KianiAnaraki M et al. Evaluation of the ability of thermal and electrical tests to register pulp vitality. Endod Dent Traumatol 1999;15:12731.
14. Kamburoglu K. Paksoy C. The usefulness of standard endodontic tests in stablishing pulpal status. The Pain Clinic 2005;17:157-65.
15. Gopikrishna V, Tinagupta K, Kandaswamy D. Evaluation of efficacy of a new custom-made pulse oximeter dental probe in comparison with the electrical and thermal tests for assessing pulp vitality. J Endod 2007;33:411-4.
16. Weisleder R, Yamauchi S, Caplan DJ et al. The validity of pulp testing: a clinical study. J Am Dent Assoc 2009;140:1013-7.
17. Dastmalchi N, Jafarzadeh H, Moradi S. Comparison of the efficacy of a custom-made pulse oximeter probe with digital electric pulp tester, cold spray, and rubber cup for assessing pulp vitality. J Endod 2012;38:1182-6.
18. Villa-Chávez CE, Patiño-Marín N, Loyola-Rodríguez JP et al. Predictive values of thermal and electrical dental pulp tests: a clinical study. J Endod 2013;39:965-9.
19. Jespersen JJ, Hellstein J, Williamson A et al. Evaluation of dental pulp sensibility tests in a clinical setting. J Endod 2014;40:351-4.
20. Farid H, Khan FR, Pasha L et al. Are pulp sensibility tests still sensible? J Ayub Med Coll Abbottabad 2015;27:874-7.
21. Pigg M, Nixdorf DR, Nguyen RH et al. Validity of preoperative clinical findings to identify dental pulp status: a national dental practicebased research network study. J Endod 2016;42:935-42.
22. Hazard ML, Wicker C, Qian F et al. Accuracy of cold sensibility testing on teeth with full-coverage restorations: a clinical study. Int Endod J 2021;54:1008-15.
23. Bara ń ska-Gachowska M, Waszkiewicz-Goloś H. Diagnostic significance of clinical manifestations in evaluation of the stage of dental pulp in the light of histological examinations. Pol Med J 1969;8:725-35.
24. Barańska-Gachowska M, Zaleski W, Waszkiewicz-Golo ś B. Clinical diagnosis and the histological findings in dental pulp. Pol Med J 1969;8:712-24.
25. Cisneros-Cabello R, Segura-Egea JJ. Relationship of patient complaints and signs to histopathologic diagnosis of pulpal condition. Aust Endod J 2005;31:24-7.
26. Garfunkel A, Sela J, Ulmansky M. Dental pulp pathosis. Clinicopathologic correlations based on 109 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1973;35:110-7.
27. Hasler JE, Mitchell DF. Painless pulpitis. J Am Dent Assoc 1970;81:671-7.
28. Johnson RH, Dachi SF, Haley JV. Pulpal hyperemia – a correlation of clinical and histologic data from 706 teeth. J Am Dent Assoc 1970;81:108-17.
29. Ricucci D, Loghin S, Siqueira JF. Correlation between clinical and histologic pulp diagnoses. J Endod 2014;40:1932-9.
30. Tyldesley WR, Mumford JM. Dental pain and the histological condition of the pulp. Dent Pract Dent Rec 1970;20:333-6.
31. Abd-Elmeguid A, Abdeldayem M, Kline LW et al. Osteocalcin expression in pulp inflammation. J Endod 2013;39:865-72.
32. Di Nardo Di Maio F, Lohinai Z, D’Arcangelo C et al. Nitric oxide synthase in healthy and inflamed human dental pulp. J Dent Res 2004;83:312-6.
33. Petrini M, Ferrante M, Ciavarelli L et al. Prostaglandin E2 to diagnose
between reversible and irreversible pulpitis. Int J Immunopathol Pharmacol 2012;25:157-63.
34. Rauschenberger CR, Bailey JC, Cootauco CJ. Detection of human IL-2 in normal and inflamed dental pulps. J Endod 1997;23:36670.
35. Silva AC, Faria MR, Fontes A et al. Interleukin-1 beta and interleukin-8 in healthy and inflamed dental pulps. J Appl Oral Sci 2009;17:527-32.
36. Giuroiu C, Vataman M, Melian G et al. Detection and assessment of interleukin 6 in irreversible pulp inflammation. Revista de Chimie 2017;68:323-7.
37. Richert R, Ducret M, Alliot-Licht B et al. A critical analysis of research methods and experimental models to study pulpitis. Int Endod J 2022;55 (Supp 1):14-36.
38. Kress B, Buhl Y, Anders L et al. Quantitative analysis of MRI signal intensity as a tool for evaluating tooth pulp vitality. Dentomaxillofac Radiol 2004;33:241-4.
39. Assaf AT, Zrnc TA, Remus CC et al. Early detection of pulp necrosis and dental vitality after traumatic dental injuries in children and adolescents by 3-Tesla magnetic resonance imaging. J Craniomaxillofac Surg 2015;43:1088-93.
40. Brynolf I. A histological and roentgenographic study of the periapical region of human upper incisors (Thesis). Odontol Revy 1967;18 (Supp 11):1-176.
41. Green TL, Walton RE, Taylor JK et al. Radiographic and histologic periapical findings of root canal treated teeth in cadaver. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1997;83:707-11.
42. Barthel CR, Zimmer S, Trope M. Relationship of radiologic and histologic signs of inflammation in human root-filled teeth. J Endod 2004;30:75-9.
43. Kanagasingam S, Hussaini HM, Soo I et al. Accuracy of single and parallax film and digital periapical radiographs in diagnosing apical periodontitis – a cadaver study. Int Endod J 2017;50:427-36.
44. Kruse C, Spin-Neto R, Evar Kraft DC et al. Diagnostic accuracy of cone beam computed tomography used for assessment of apical periodontitis: an ex vivo histopathological study on human cadavers. Int Endod J 2019;52:439-50.
45. Kanagasingam S, Lim CX, Yong CP et al. Diagnostic accuracy of periapical radiography and cone beam computed tomography in detecting apical periodontitis using histopathological findings as a reference standard. Int Endod J 2017;50:417-26.
46. Spin-Neto R, Kruse C, Hermann L et al. Impact of motion artefacts and motion-artefact correction on diagnostic accuracy of apical periodontitis in CBCT images: an ex vivo study in human cadavers. Int Endod J 2020;53:1275-88.
47. Brullmann D, Schulze RK. Spatial resolution in CBCT machines for dental/maxillofacial applications-what do we know today? Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140204.
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i 20 år
NI
NIR Rengøring til tandklinikker
IR Rengøring til tandklinikker
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Ring eller skriv – vi i er landsdækkende
Ring eller skriv – vi er landsdækkende
Ring g e eller r s skrriv – v vi i er landdsdækkkeendde
Delta Rengøring
Delta Rengøring
Deelta a Rengøring g
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf 4054 6546
delta@delta-rengoering dk ApS
Teglvveej 1 1,44990 0 Sakkskøøbing
Tlf 4054 6546
Tlf 40054 4 6546
delta@delta-rengoering dk
delta@delta-renggoering g dk k
www.delta-rengoering.dk
www.delta-rengoering.dk
www.delta-rengoering.dk
ABSTRACT
INTRODUKTION – Epidemiologiske studier tyder på, at rodfyldte tænder har højere risiko for apikal parodontitis og ekstraktion end ikkerodfyldte tænder, hvilket understreger vigtigheden af at foretage vital pulpabehandling, når dette er muligt på tænder med pulpitis. European Society of Endodontology har udarbejdet retningslinjer for behandling af pulpitis, som vi i denne artikel beskriver og vurderer fra et skandinavisk perspektiv.
GENNEMGANG AF TILGÆNGELIG VIDENSKABELIG
LITTERATUR – Retningslinjerne er baseret på tre systematiske oversigter om behandling af pulpitis. For tænder med pulpitis uden spontan smerte er evidensen utilstrækkelig i forhold til at kunne anbefale direkte pulpaoverkapning frem for pulpotomi eller selektiv/gradvis cariesekskavering. I tænder med pulpaeksponering som følge af caries viser direkte overkapning og pulpotomi sammenlignelige resultater på kort sigt. For tænder med diagnosen pulpitis, med eller uden spontan smerte, har pulpotomi og rodbehandling sammenlignelige resultater på kort sigt. Det anbefales at foretage rodbehandling, så snart diagnosen nekrose er stillet, for at forebygge udvikling af apikal parodontitis. DISKUSSION – Vital pulpabehandling har visse fordele, men der er stadig usikkerhed om pulpas overlevelse på længere sigt og risiko for uopdaget sygdomsprogression. ESE’s retningslinjer flugter med de skandinaviske, om end evidensgrundlaget er svagt for en afvejning af fordelene på kort sigt mod resultaterne på længere sigt. Dette understreger behovet for omhyggelig klinisk vurdering og mere forskning.
Vitale pulpabehandlinger
SAJAD RASEN, klinisk underviser, Department of Endodontics, Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden
VICTORIA DAWSON, seniorlektor, ph.d., Department of Endodontics, Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden
HELENA FRANSSON, lektor, ph.d., Department of Endodontics, Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden
Artiklen er en del af en konsensusartikel publiceret i International Endodontic Journal 2023;56 (Supp 3):238-95.
Tandlægebladet 2026;130:346-54
Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter:
HELENA FRANSSON helena.fransson@mau.se
DEN FORVENTEDE LEVETID stiger i disse år, og dermed vokser også behovet for at opretholde en god oral sundhed og bevare et naturligt tandsæt (1). Rodbehandling indebærer fjernelse af inflammeret eller nekrotisk, inficeret pulpavæv og udfyldning af rodkanalerne med sealer og guttaperka. Med andre ord forsøger man at skabe en fysisk barriere i stedet for den fysiologiske barriere, der findes i en vital tand. Epidemiologiske studier har vist, at rodfyldte tænder oftere udvikler apikal parodontitis end ikkerodfyldte tænder (2,3), og at rodfyldte tænder også oftere ender med at blive ekstraheret (4,5). Der er derfor god grund til at undgå rodbehandling og i stedet søge at bevare det vitale pulpavæv ved at udføre en vital pulpabehandling på tænder med inflammeret pulpa, hvis dette er muligt.
Vital pulpabehandling er en central komponent i moderne tandpleje, og på det seneste er der sket en markant forbedring med fremkomsten af calciumsilikatbaserede cementer (6). Det er stadig udfordrende at afgøre ud fra anamnese og klinisk undersøgelse, hvorvidt en tand har reversibel eller irreversibel pulpainflammation (7). Det er med andre ord svært at forudsige med nogenlunde sikkerhed, hvilke tænder der er egnede til vital pulpabehandling. I Sverige er det dybden af carieslæsionen, der er den udslagsgivende faktor (8), mens man i mange andre lande fokuserer på, om patienten har spontane symptomer fra tanden eller ej. Overordnet set kan vital pulpabehandling inddeles i fire forskellige behandlinger med stigende grad af invasivitet: gradvis ekskavering, direkte pulpaoverkapning, partiel pulpotomi og komplet pulpotomi (Tabel 1).
European Society of Endodontology (ESE) har udgivet retningslinjer med bl.a. anbefalinger til behandling af pulpitis (9).
Oversigt over pulpabehandlinger
Gradvis ekskavering
På bitewings ses profund caries, der nærmer sig pulpa, men med intakt dentinafgrænsning ind imod pulpa. Behandlingen indebærer ekskavering af caries til fast dentin perifert i kaviteten, efterladelse af blød caries over det pulpale område og efterfølgende anlæg af en tæt temporær restaurering. Tandens vitalitet revurderes 6-12 måneder efter indgrebet, og der forventes dannelse af tertiær dentin i mellemtiden. Kaviteten genåbnes, resterende caries ekskaveres til fast dentin, og en permanent restaurering lægges.
Direkte pulpaoverkapning
Partiel pulpotomi
Fuld pulpotomi
Klinisk undersøgelse viser profund caries, som på bitewing ser ud til at have nået pulpa. Hvis pulpa er eksponeret, indebærer behandlingen ekskavering af caries til hård dentin. Blødning fra pulpa bringes under kontrol, og der lægges et overkapningsmateriale direkte over den eksponerede pulpa, hvorefter der lægges en tæt permanent restaurering. Opfølgning indebærer vitalitetstest 3-6 måneder efter indgrebet.
Klinisk undersøgelse viser profund caries, som på bitewing ser ud til at have nået pulpa. Hvis pulpa er eksponeret, foretages ekskavering til hård dentin. Ca. 1,5-2 mm pulpavæv fjernes med diamantbor under køling med fysiologisk saltvand. Efter at hæmostase er opnået, dækkes det resterende pulpavæv med overkapningsmateriale, og der lægges en tæt permanent restaurering. Opfølgning indebærer vitalitetstest 3-6 måneder efter indgrebet.
Klinisk undersøgelse viser profund caries, som på bitewing ser ud til at have nået pulpa. Hvis pulpa er eksponeret, indebærer behandlingen ekskavering af caries til hård dentin. Derefter foretages oplukning og fjernelse af kronepulpa med diamantbor under køling med fysiologisk saltvand. Efter ophør af blødning fra kanalindgangene dækkes det resterende pulpavæv med overkapningsmateriale, og der lægges en tæt permanent restaurering. Opfølgning indebærer vitalitetstest 3-6 måneder efter indgrebet.
Tabel 1. Fire vigtige vitale pulpabehandlinger, som kan udføres, hvis anamnesen og den kliniske undersøgelse tyder på, at tanden er vital. Udarbejdet efter faglige oplæg fra European Society of Endodontology (6).
Table 1. Four principal vital pulp treatments that can be performed when anamnesis and clinical findings indicate that the tooth is vital. Adapted after position statements by the European Society of Endodontology (6).
Vi vil i denne artikel præsentere nogle af disse retningslinjer vedrørende behandling af pulpitis og diskutere dem fra et skandinavisk perspektiv.
GENNEMGANG AF DEN TILGÆNGELIGE
VIDENSKABELIGE LITTERATUR
Retningslinjen S3 om behandling af pulpitis er baseret på tre systematiske oversigter, der besvarer en række spørgsmål vedrørende behandling. Spørgsmålene formuleres i henhold til følgende specifikke PICOT-skabelon:
P = Population, angiver den specifikke gruppe, der undersøges,
I = Intervention, angiver den behandling, der undersøges,
C = Comparison, angiver den behandling, der sammenlignes med,
O = Outcome, angiver det registrerede behandlingsresultat, og
T = Time, angiver tidsrammen for behandlingen (valgfrit).
For at sikre at de inkluderede studier beskæftigede sig med behandlingsresultater, der anses for vigtige for både tandlæger, patienter og samfundet som helhed, iværksatte man en konsensusproces. I Tabel 2 sammenfattes disse relevante behandlingsresultater.
En væsentlig forskel mellem S3-retningslinjen og de tilsvarende anbefalinger fra de skandinaviske lande ligger i afgrænsningerne af diagnoser og tilstande. Fx skelner S3 mellem pulpitis med spontan smerte og pulpitis med ikkespontan smerte eller helt uden smerte. De danske og norske retningslinjer skelner på samme måde som ESE, mens de nationale svenske retnings-
linjer skelner mellem tilstandene (a) pulpa eksponeret via sund dentin og (b) pulpa eksponeret via carieret dentin. Den finske retningslinje anvender tilstanden irreversibel pulpitis som en diagnose og opererer desuden med tilstanden radiologiske tegn på infektion, såsom udvidet periapikalt parodontalligament
Behandlingsresultater
Mest kritiske behandlingsresultat Tandens overlevelse
Andre kritiske behandlingsresultater
Andre behandlingsresultater
Smerte, ømhed, hævelse, behov for lægemidler, tegn på udvikling af apikal opklaring, respons på pulpasensibilitetstest.
Tandens funktion, behov for yderligere behandling, bivirkninger (herunder forværring, restaureringens integritet, allergi), oral sundhedsrelateret livskvalitet (OHRQoL), fistel og radiologiske tegn på fortsat roddannelse.
Tabel 2. Væsentlige behandlingsresultater i de tre systematiske oversigter om behandling af pulpitis.
Table 2. The outcome measures of interest in the three systematic reviews on treatment of pulpitis.
(10). Eftersom ESE og de forskellige skandinaviske retningslinjer/vejledninger anvender forskellige klassifikationer for pulpatilstande, kan det være vanskeligt at foretage direkte sammenligninger mellem anbefalingerne.
I dag forekommer det indlysende, at vital pulpabehandling bør være førstevalg ved traumatiske skader, hvor pulpa er involveret, men praktisk taget ikke inflammeret (11). Studier har også påvist, at tænder med omfattende caries og en vital pulpa kan være i stand til at hele på trods af, at der er en inflammatorisk proces i en del af pulpa (12). Det overordnede princip ved vital pulpabehandling er at fjerne den infektion, som forårsager inflammationen, og i visse tilfælde fjerne inflammeret pulpavæv og bevare sundt pulpavæv. Der hersker dog stadig uvished om, hvilken type af vital pulpabehandling der er mest effektiv. ESE og American Association for Endodontists (AAE) har haft forskellige holdninger til behandling af pulpitis, og der er stadig ikke konsensus. Hvor man i Skandinavien har en lang tradition for minimalt invasive behandlinger og lægger stor vægt på selektiv fjernelse af caries for at undgå eksponering af pulpa (13), anlægger man i andre dele af verden en mere invasiv strategi med bevidst blotlæggelse af pulpa og fjernelse af inflammeret pulpavæv (14).
Nedenfor bringer vi resuméer af alle de tre systematiske oversigter og angiver, hvordan de efterfølgende anbefalinger i ESE’s retningslinje S3 er formulerede.
PICO efter Jakovljevic
Effektiviteten af vital pulpabehandling ved behandling af ikketraumatisk pulpitis med ikkespontan smerte eller uden smerte (R2.1)
En systematisk oversigt af Jakovljevic et al. (2), som er bestilt af ESE med henblik på udarbejdelse af retningslinjerne, besvarede tre PICO-spørgsmål, som præsenteres i Tabel 3. Oversigten, som ideelt set skulle udgøre det videnskabelige grundlag for retningslinjens anbefalinger, fandt kun frem til tre studier, som var blevet publiceret i fire artikler (15). Ingen af de inkluderede studier inddrog det mest kritiske behandlingsresultat ”tandoverlevelse”. Alle studierne var randomiserede kontrollerede studier, men kun Bjørndal et al. gennemførte en omfattende opfølgning efter fire år (16). Pga. det begrænsede antal studier i oversigten og studiernes metodologiske heterogenitet var det ikke muligt at gennemføre en metaanalyse.
Direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi (fuld/partiel) versus selektiv eller gradvis ekskavering Ingen studier levede op til oversigtens inklusionskriterier med hensyn til PICO 1 om sammenligning af effekten af blotlæggelse af pulpa i forbindelse med overkapning eller pulpotomi og effekten af selektiv eller gradvis ekskavering på pulpas sundhed og tandens overlevelse på langt sigt hos patienter med ikketraumatisk pulpitis med ikkespontan smerte eller ingen smerte. Da der ikke blev fundet nogen studier, måtte ESE konkludere, at vi
R2.1 Population Intervention Comparison Outcomes
PICO 1 Hos patienter med ikke-traumatisk pulpitis med ikke-spontan eller slet ingen smerte i færdigdannede og ikke- færdigdannede permanente tænder …
PICO 2 Hos patienter med ikke-traumatisk pulpitis med ikke-spontan eller slet ingen smerte i færdigdannede og ikke- færdigdannede tænder …
PICO 3 Hos patienter med ikke-traumatisk pulpitis med ikke-spontan eller slet ingen smerte i færdigdannede permanente tænder…
… er direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi (partiel/fuld) …
Direkte overkapning eller pulpotomi (fuld/partiel)
… er pulpotomi (partiel/ fuld) …
Pulpotomi (partiel/fuld)
… er pulpotomi (partiel/ fuld) …
Pulpotomi (partiel/fuld)
Tabel 3. De tre PICO-spørgsmål, som Jakovljevic et al. formulerede i en systematisk oversigt (15).
Table 3. The three PICO-questions formulated by the systematic review by Jakovljevic et al. (15).
… lige så effektiv som selektiv eller gradvis ekskavering af caries …
Selektiv eller gradvis ekskavering
…lige så effektiv som direkte pulpaoverkapning
Direkte overkapning
… lige så effektiv som en pulpektomi …
Pulpektomi
… når der ses på en kombination af kliniske resultater med ”tandens overlevelse” som det mest kritiske resultat?
… når der ses på en kombination af kliniske resultater med ”tandens overlevelse” som det mest kritiske resultat?
… når der ses på en kombination af kliniske resultater med ”tandens overlevelse” som det mest kritiske resultat?
ikke ved, om direkte overkapning eller pulpotomi (partiel/fuld) er lige så effektiv som selektiv/gradvis ekskavering. Derfor angav ESE på baggrund af en konsensusafgørelse blandt eksperter, at begge behandlingstyper kan overvejes (Tabel 4) (9).
ESE beskriver i sin retningslinje, at klinikeren råder over forskellige behandlingsmuligheder med henblik på at bevare vitalt pulpavæv. En konservativ tilgang sigter på at undgå pulpaeksponering gennem selektiv eller gradvis ekskavering i asymptomatiske tænder, der vurderes til at have reversibel pulpitis.
ESE citerer studier af Bjørndal et al. og Maltz et al. (16,17), som angiver, at 56-80 % af tænderne bevarede pulpas vitalitet (reaktion ved sensibilitetstests) og ikke udviste tegn på apikal parodontitis 1-3 år efter selektiv/gradvis ekskavering. I mod-
Anbefalinger vedrørende overkapning/ekskavering
Evidensbaseret anbefaling 1
Anbefalingens styrke
Ingen studier inkluderet
Hos patienter med ikketraumatisk pulpitis uden smerte eller med ikkespontan smerte i færdigdannede og ikkefærdigdannede permanente tænder ved vi ikke, om direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi (partiel/fuld) er lige så effektiv som selektiv eller gradvis cariesekskavering i forhold til pulpas eller tandens overlevelse på langt sigt
Evidensens kvalitet (Jakovljevic et al., 2022)
Ingen studier fundet eller inkluderet
Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppens deltagere trak sig pga. mulig interessekonflikt)
Konsensusbaseret ekspert anbefaling 1
Hos patienter med ikketraumatisk pulpitis uden smerte eller med ikkespontan smerte i færdigdannede og ikkefærdigdannede permanente tænder kan man overveje at anvende enten selektiv/gradvis eksponering uden pulpaeksponering eller efter pulpaeksponering direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi (partiel/fuld)
Understøttende litteratur Ekspertvurdering, Position Statement (ESE, 2019), Asgary et al., 2018; Bjørndal et al., 2010, 2017; Careddu & Duncan, 2021; Maltz et al., 2012; Marques et al., 2015)
Evidensens kvalitet Ekspertvurdering
Anbefalingens styrke Stærk Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppens deltagere afstod fra at stemme pga. mulig interessekonflikt)
Tabeller udarbejdet udfra (9): Evidence-based recommendation R2.1.1, p. 265; Expert consensus-based recommendation 2.1, p. 265.
Tabel 4. Anbefalinger vedrørende direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi versus selektiv eller gradvis ekskavering på baggrund af evidens og ekspertkonsensus (9).
Table 4. Evidence-based and expert consensus-based recommendation concerning direct pulp capping or pulpotomy versus selective or stepwise caries removal (9).
klinisk relevans
Vital pulpabehandling kan være et alternativ til rodbehandling i tænder med pulpitis. Det er imidlertid stadig udfordrende at skelne mellem pulpae, der er irreversibelt inflammerede, og pulpae, der er i stand til at hele efter fjernelse af infektionen og genoprettelse af tandens integritet. Med hensyn til tandens overlevelse er det sikkert fornuftigt at vælge vital pulpabehandling, når dette er muligt. Rodbehandling bør udføres, så snart diagnosen nekrose er stillet, for at forebygge udvikling af apikal parodontitis, som vil forringe prognosen for rodbehandling.
sætning hertil tilstræber man ved direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi (partiel/fuld) at behandle den inflammerede/ inficerede pulpa og dække af med et bioaktivt materiale. ESE refererer adskillige studier (18-22), som har vist, at 9-100 % af tænderne bevarede pulpasensibilitet, og/eller at de ikke viste tegn på apikal parodontitis efter 1-5 års opfølgning.
Retningslinjerne gør endvidere opmærksom på, at nonselektiv cariesekskavering indebærer en forøget risiko for pulpaeksponering, som er potentielt skadelig. De kliniske beslutninger vanskeliggøres imidlertid af, at man ikke har objektive metoder, der kan vurdere graden af pulpainflammation, og at der mangler sammenlignende studier af de vitale pulpabehandlingers fordele og ulemper.
ESE anbefaler på baggrund af ekspertkonsensus og evidensbaserede undersøgelser, at man anvender kofferdam, antimikrobiel skylning og hydrauliske calciumsilikatcementer, når man foretager pulpaoverkapning eller pulpotomi (partiel/fuld).
Direkte pulpaoverkapning versus pulpotomi (fuld/partiel) To af de inkluderede studier vedrørende PICO 2 vurderede effektiviteten af pulpotomi (partiel/fuld) sammenlignet med direkte pulpaoverkapning (16,18,19) på patienter med ikke-traumatisk pulpitis uden smerte eller med ikkespontan smerte og pulpaeksponering i færdigdannede tænder (Tabel 3). I Bjørndal et al.s randomiserede kontrollerede studie blev der ikke fundet nogen signifikant forskel i succesrate mellem partiel pulpotomi og direkte pulpaoverkapning efter 12 eller 60 måneder. Der blev ikke påvist nogen forskel mellem de to behandlinger. Ved opfølgning efter 12 måneder blev ca. 1/3 af tænderne vurderet som vellykkede, men efter 60 måneder var dette tal faldet til 1/10 eller mindre. En betydelig andel af patienterne i begge grupper udgik af studiet inden opfølgningen, primært pga. smerter eller behov for yderligere endodontisk behandling (16,19).
Det andet studie af Asgary et al. bedømte den overordnede succesrate for fuld pulpotomi, partiel pulpotomi og direkte pulpaoverkapning efter tre og 12 måneder. Der blev ikke fundet nogen forskel mellem behandlingerne; succesraten lå omkring 80 % efter tre måneder og faldt til 40-60 % efter 12 måneder. Ligesom i Bjørndals studie var der et betragteligt frafald af patienter inden opfølgningen (18).
På baggrund af den tilgængelige evidens for PICO-spørgsmål 2 kunne ESE give en evidensbaseret anbefaling, som konstaterer, at såvel direkte pulpaoverkapning som pulpotomi (partiel/ fuld) kan overvejes i disse tilfælde (Tabel 5).
ESE tager imidlertid også behandlingernes omkostningseffektivitet i betragtning og bemærker, at det ikke er muligt at forudse udgifterne til ikkevellykkede tilfælde af fuld pulpotomi, da rodbehandling kan vanskeliggøres af forkalkninger i kanaludmundingerne. ESE’s retningslinje omhandler kun tænder uden spontan smerte, og teoretisk set kan spontan smerte hænge sammen med fremskreden inflammation i pulpa. I sådanne tilfælde kunne fuld pulpotomi, hvor inflammeret væv fjernes mere radikalt, tænkes at være mere effektiv end direkte pulpaoverkapning. Direkte pulpaoverkapning kan indebære en højere risiko for efterladelse af irreversibelt inflammeret væv, hvilket potentielt kan kompromittere behandlingsresultatet på langt sigt. Denne hypotese lader sig ikke teste i ESE’s skabelon, og der er således et hul i den aktuelle evidens. De svenske nationale retningslinjer sidestiller også pulpaoverkapning og partiel pulpotomi (8). De finske retningslinjer giver mere detaljerede anbefalinger: pulpaoverkapning bør foretrækkes ved små eksponeringer (< 2 mm), mens partiel eller fuld pulpotomi er in-
Anbefalinger vedrørende overkapning/pulpotomi
Evidensbaseret anbefaling 2
Anbefalingens styrke
Åben ( )
Evidensens kvalitet
Postoperativ smerte: Meget lav
Kliniske og radiologiske tegn på udvikling af periapikal opklaring: Meget lav
Hos patienter med ikketraumatisk pulpitis uden smerte eller med ikkespontan smerte i færdigdannede permanente tænder kan man overveje enten direkte pulpaoverkapning eller pulpotomi (partiel/fuld)
Understøttende litteratur (Jakovljevic et al., 2022)
1 RCT (n = 218 patienter)
2 RCT’er (n = 276 patienter)
Andre behandlingsresultater, herunder tandoverlevelse, er ikke rapporteret Styrke af konsensus Konsensus (2,1 % af gruppens medlemmer afstod fra at stemme pga. mulig interessekonflikt)
RCT – Randomiseret klinisk studie.
Tabel udarbejdet udfra (9): Evidence-based recommendation R2.1.2, p. 266-7.
Tabel 5. Evidensbaseret anbefaling vedrørende direkte pulpaoverkapning versus pulpotomi (partiel/fuld) (9).
Table 5. Evidence-based recommendation concerning direct pulp capping versus pulpotomy (partial/full) (9).
diceret, hvis man ikke kan opnå hæmostase under et forsøg på overkapning, eller hvis eksponeringen er større end 2 mm (10).
Fuld (partiel) pulpotomi versus pulpektomi I relation til PICO 3 (Tabel 3) sammenlignede Galani et al. effektiviteten af fuld pulpotomi versus pulpektomi hos patienter med ikketraumatisk pulpitis uden spontan smerte, men med pulpaeksponering i færdigdannede permanente tænder. De fandt efter 18 måneder en generel succesrate på 82 % for fuld pulpotomi og 78 % for pulpektomi. Vellykket behandling blev defineret ved en kombination af kliniske (fravær af smerte, hævelse og fistel samt tilstedeværelse af en intakt restaurering) og radiologiske parametre. Forskellen i succesrate var ikke statistisk signifikant (23).
ESE anbefaler, at man i sådanne tilfælde overvejer enten fuld pulpotomi eller pulpektomi. Endvidere bemærkes det, at der aktuelt ikke er tilstrækkeligt grundlag til at afgøre, hvorvidt partiel pulpotomi er lige så effektiv som pulpektomi, da
Anbefalinger vedrørende pulpotomi/pulpektomi
Evidensbaseret anbefaling 3
Anbefalingens styrke
Åben ( )
Evidensens kvalitet
Postoperativ smerte: Meget lav
Kliniske og radiologiske tegn på udvikling af periapikal opklaring: Meget lav
Hos patienter med ikketraumatisk pulpitis uden smerte eller med ikkespontan smerte og pulpaeksponering i færdigdannede permanente tænder kan man overveje enten fuld pulpotomi eller pulpektomi.
Vi ved ikke, om partiel pulpotomi er lige så effektiv som pulpektomi
Understøttende litteratur (Jakovljevic et al., 2022)
1 RCT (n = 54 patienter)
2 RCT’er (n = 54 patienter)
Tandoverlevelse og andre behandlingsresultater er ikke rapporteret. Der blev ikke fundet studier, som sammenligner partiel pulpotomi med pulpektomi
Styrke af konsensus Konsensus (2,1 % af gruppens medlemmer afstod fra at stemme pga. mulig interessekonflikt)
RCT – Randomiseret klinisk studie.
Tabel udarbejdet udfra (9): Evidence-based recommendation R2.1.3, p. 269.
Tabel 6. Evidensbaseret anbefaling vedrørende pulpotomi versus pulpektomi (9).
Table 6. Evidence-based recommendation concerning pulpotomy versus pulpectomy (9).
PICO vedrørende pulpotomi versus pulpektomi
R2.2 Population Intervention Comparison Outcomes
PICO I permanente tænder med pulpitis og spontan smerte vil …
… pulpotomi (partiel eller fuld) …
Pulpotomi (partiel/fuld)
Tabel 7. PICO-spørgsmål formuleret i den systematiske oversigt af Tomson et al. (26).
Table 7. PICO-question formulated by the systematic review by Tomson et al. (26).
der ikke findes studier, som sammenligner resultaterne efter partiel pulpotomi og pulpektomi (Tabel 6).
Effektiviteten af pulpotomi sammenlignet med rodbehandling ved ikketraumatisk pulpitis med spontan smerte (R2.2)
Tænder med spontan smerte udgør et andet behandlingsområde. I Skandinavien er pulpotomi aktuelt den rutinemæssige nødbehandling af tænder med meget dybe carieslæsioner, som har fået diagnosen symptomgivende pulpitis og typisk ofte ledsages af spontan smerte (9). Som tidligere nævnt hævdes det ofte, at spontan smerte er lig med irreversibel inflammation i pulpa, men evidensen mangler (7). I et studie af Ricucci et al. påviste man med histopatologiske metoder, at infektion og inflammation ofte begrænser sig til kronepulpa, mens den radikulære del af pulpa ikke udviser patologiske tegn – selv i tilfælde med pulpitis og spontan smerte (24).
Disse fund giver anledning til et væsentligt spørgsmål: Kunne pulpotomi være en endelig behandling af pulpitis med spontan smerte? I bekræftende fald ville dette være et mindre invasivt og mere konservativt alternativ til konventionel rodbehandling, som desuden er teknisk vanskelig og tidskrævende og svækker tanden pga. omfattende instrumentering af tanden. Dertil kommer, at rodbehandling på længere sigt kan prædisponere tænderne for komplikationer som frakturrisiko og recidiverende caries eller infektion. Det er derfor særdeles interessant at udforske det PICO-spørgsmål, som stilles i Tabel 7. I en bestilt systematisk oversigt af Tomson et al. (25) blev der inkluderet fem publikationer (26-30). Fire af dem omhandlede forskellige aspekter af det samme multicenterstudie, hvor der blev foretaget sammenligninger af postoperativ smerte og langtidssuccesrater ved henholdsvis pulpotomi og rodbehandling i én seance (26-29). I det femte studie vurderede Eghbal et al. postoperativ smerte efter pulpotomi med anvendelse af en calciumberiget blanding eller mineral trioxid aggregat sammenlignet med rodbehandling i én seance (31). En metaanalyse viste ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem fuld pulpotomi og rodbehandling med hensyn til postoperative smerteniveauer efter 24 timer og syv dage (25). Med hensyn til kliniske resultater på langt sigt fandt gruppen omkring Asgary &
… sammenlignet med rodkanalbehandling …
Rodkanalbehandling
… medføre højere patienttilfredshed og bedre kliniske resultater ved forskellige tidsintervaller?
Eghbal sammenlignelige kliniske og radiologiske succesrater på over 97 % for både pulpotomi og rodbehandling et og to år efter behandlingerne. Heller ikke efter fem år var der nogen statistisk signifikant forskel, idet succesraterne var 78 % for pulpotomi og 75 % for rodbehandling (26-29).
På baggrund af fundene i den systematiske oversigt kunne man give den evidensbaserede anbefaling, at såvel rodbehandling som fuld pulpotomi kunne anvendes ved permanente tænder med ikketraumatisk pulpitis og spontan smerte (Tabel 8).
Anbefaling vedrørende pulpektomi/fuld pulpotomi
Evidensbaseret anbefaling 4
Anbefalingens styrke
Svag ( )
Evidensens kvalitet
Postoperative pain:
Lav:
Radiologisk healing
1 år efter behandling:
Lav:
Hos patienter med ikketraumatisk pulpitis med spontan smerte i færdigdannede permanente tænder foreslår vi enten pulpektomi eller fuld pulpotomi
Understøttende litteratur (Tomson et al., 2022)
2 RCT’er (n = 769 patienter)
1 RCT (n = 407 patienter)
Tandoverlevelse og andre behandlingsresultater er ikke rapporteret
Styrke af konsensus Konsensus (21,2 % af gruppens medlemmer afstod fra at stemme pga. mulig interessekonflikt)
RCT – Randomiseret klinisk studie.
Tabel udarbejdet udfra (9): Evidence-based recommendation R2.2.3, p. 269.
Tabel 8. Evidensbaseret anbefaling vedrørende pulpektomi versus fuld pulpotomi (9).
Table 8. Evidence-based recommendation concerning root canal treatment versus full pulpotomy (9).
PICO-spørgsmål vedrørende vital og nekrotisk pulpa
R2.3 Population Intervention Comparison Outcomes
PICO Vil rodkanalbehandling af permanente tænder …
… med vital pulpa … … medføre højere patienttilfredshed og bedre kliniske resultater …
Tabel 9. PICO-spørgsmål formuleret i den systematiske oversigt af Rossi Fedele og Ng (33).
Table 9. PICO-question formulated by the systematic review by Rossi Fedele and Ng (33).
… sammenlignet med tænder med pulpanekrose (avitale) med eller uden radiologiske tegn på periradikulær sygdom?
Disse resultater flugter med Ricucci et al.s histologiske fund, der tyder på, at infektion og inflammation ved symptomgivende pulpitis overvejende er lokaliseret til kronepulpa, og at partiel fjernelse af pulpavæv kan være tilstrækkeligt til at opnå effektiv smertelindring uden behov for fuldstændig pulpaeksstirpation (24).
Effektiviteten af rodbehandling for vital pulpa sammenlignet med nekrotisk pulpa med eller uden tegn på periradikulær sygdom (R2.3)
Efter vital pulpabehandling er der risiko for, at pulpa i nogle af de behandlede tænder kan blive nekrotisk, og måske vil nogle af de mislykkede vitale pulpabehandlinger blive opdaget ved, at tanden viser tegn på udvikling af apikal parodontitis. Det er derfor relevant at vide, om det er vigtigt at identificere disse tænder, inden pulpa er blevet nekrotisk, og der måske kommer tegn på periradikulær sygdom. Denne problematik tages op i det PICO-spørgsmål, som præsenteres i Tabel 9.
I en bestilt systematisk oversigt af Rossi-Fedele og Ng inkluderede man i alt 28 studier, som alle var kohortestudier. Ingen af studierne fandt forskel mellem tænder med vital pulpa og tænder med nekrotisk pulpa med hensyn til tandoverlevelse eller postoperativ smerte efter behandling. I 19 af studierne undersøgte man forekomst af radiolucens efter rodbehandling (31). Seks af de 19 studier viste, at pulpas status ikke havde nogen signifikant indflydelse på den periapikale sundhed efter behandlingen, medmindre tænder med nekrotisk pulpa havde apikal parodontitis før indgrebet (32-37). De øvrige studier konkluderede, at pulpas initiale status ikke havde nogen indflydelse på den periapikale sundhed efterfølgende (32).
Rossi-Fedele og Ng konkluderede, at eftersom der ikke er nogen signifikant forskel i behandlingsresultatet for vitale og nekrotiske pulpae efter rodbehandling, undtagen hvis der er apikal opklaring ved den nekrotiske tand, kan de to tilstande behandles ens. Behandlingen bør imidlertid ikke udskydes, når først diagnoserne irreversibel pulpitis eller nekrose er stillet, da det er mere effektivt at forebygge apikal parodontitis end at behandle tilstanden (31).
ESE har givet en svag evidensbaseret anbefaling om at foretage rodbehandling på avitale pulpae, så snart diagnosen er sikret (Tabel 10) (9).
Evidensen bag denne anbefaling viser, at tænder med apikal parodontitis har signifikant lavere succesrater end tæn -
der uden apikal parodontitis, og det er derfor, man anbefaler påbegyndelse af rodbehandling hurtigst muligt, efter at diagnosen avital pulpa er stillet. Dette stiller klinikeren over for et vanskeligt valg. Selvom der er mange store fordele ved vital pulpabehandling, såsom bevarelse af pulpas vitalitet og fortsat roddannelse ved ikke-færdigdannede tænder, er der også væsentlige forbehold. Evidensen tyder på dårlige overlevelsesrater for pulpa på langt sigt i ikketraumatiske tænder efter vital pulpabehandling (9). Eftersom de fleste tænder
Anbefalinger vedrørende vital/nekrotisk pulpa
Evidensbaseret anbefaling 5
Anbefalingens styrke
Svag ( )
Evidensens kvalitet
Tandoverlevelse: Moderat
Postoperativ smerte: Moderat til høj
Radiologisk heling et år efter behandling: Moderat til høj
Vi foreslår, at man påbegynder rodkanalbehandling på tænder med avital pulpa, så snart diagnosen er stillet.
Styrke af konsensus Stærk konsensus (23 % af gruppens medlemmer undlod at stemme pga. mulig interessekonflikt)
Tabel udarbejdet udfra (9): Evidence-based recommendation R2.3, p. 270.
Tabel 10. Evidensbaserede anbefalinger vedrørende gennemførelse af rodkanalbehandling på tænder med avital pulpa, så snart diagnosen er stillet (9).
Table 10. Evidence-based recommendation concerning performing root canal treatment on teeth with nonvital pulps as soon as the diagnosis is confirmed (9).
med apikal parodontitis er asymptomatiske, kan man argumentere for, at tænder efter vital pulpabehandling kan nekrotisere og efterfølgende udvikle apikal parodontitis, uden at det opdages i klinikken. Da tænder med apikal parodontitis har dårligere prognose efter rodbehandling end tænder uden apikal parodontitis, og da tænder med tidligere vital pulpabehandling kan udvise en mere kompleks kanalanatomi, må man nøje overveje, om det er en god idé at foretage vital pulpabehandling, og i hvert enkelt tilfælde afveje de kortsigtede fordele mod de mulige langsigtede komplikationer. Disse betragtninger rækker langt ud over det enkelte tilfælde, og de har også betydelig indvirkning på den generelle folkesundhed.
KONKLUSION
Vitale pulpabehandlinger, fra minimalt invasiv selektiv cariesekskavering til mere invasive pulpotomier, har til formål at sikre vitalitet i hele eller dele af pulpa, at bevare tandstrukturen og undgå de komplikationer, der ikke sjældent ses ved rodbehandling. Vital pulpabehandling har visse fordele, selvom der kan være udfordringer med hensyn til pulpas overlevelse på længere sigt og uopdaget sygdomsprogression, som i sidste instans kan blive diagnosticeret som apikal parodontitis. ESE’s retningslinjer flugter med de skandinaviske, om end den videnskabelige evidens er svag. Man er nødt til at afveje de kortsigtede fordele mod behandlingsresultatet på længere sigt, hvilket understreger behovet for grundig klinisk vurdering og mere forskning.
ABSTRACT (ENGLISH)
INTRODUCTION – Epidemiological studies indicate that root filled teeth exhibit higher rates of apical periodontitis and extraction compared to non-root filled teeth, underscoring the importance of vital pulp treatment (VPT) when feasible in teeth with pulpitis. The European Society of Endodontology has established guidelines for treatment of pulpitis, which this article evaluates from a Scandinavian perspective.
REVIEW OF AVAILABLE SCIENTIFIC LITERATURE – The guidelines are based on three systematic reviews on pulpitis management. For teeth with pulpitis without spontaneous pain, evidence is insufficient to favour direct pulp capping over pulpotomy or selective/stepwise caries removal. In teeth
with pulp exposure due to caries, direct pulp capping and pulpotomy show comparable short-term outcomes. For teeth diagnosed with pulpitis, with or without spontaneous pain, pulpotomy and root canal treatment demonstrate similar short-term effectiveness. Root canal treatment is suggested to be performed on teeth as soon as the diagnosis necrosis is confirmed to prevent apical periodontitis.
DISCUSSION – VPT offers advantages, though concerns persist regarding long-term pulp survival and undetected disease progression. ESE’s guidelines are in line with the Scandinavian’s, though evidence is weak concerning balancing shortterm benefits against long-term outcomes, emphasizing the need for careful clinical judgment and further research.
LITTERATUR
1. WHO. Global Health Observatory. Life expectancy at birth (years). (Set 2025 december). Tilgængelig fra: URL: https:// www.who.int/data/gho/data/ indicators/indicator-details/GHO/ life-expectancy-at-birth-(years)
2. Jakovljevic A, Nikolic N, Jacimovic J et al. Prevalence of apical periodontitis and conventional nonsurgical root canal treatment in general adult population: an updated systematic review and meta-analysis of cross-sectional studies published between 2012 and 2020. J Endod 2020;46:137186.e8.
3. Tibúrcio-Machado CS, Michelon C, Zanatta FB et al. The global prevalence of apical peri-
odontitis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2021;54:712-35.
4. Eckerbom M, Magnusson T, Martinsson T. Reasons for and incidence of tooth mortality in a Swedish population. Dent Traumatol 1992;8:230-4.
5. Caplan DJ, Cai J, Yin G et al. Root canal filled versus non-root canal filled teeth: a retrospective comparison of survival times. J Public Health Dent 2005;65:90-6.
6. Duncan HF, Galler KM, Tomson PL et al. European Society of Endodontology position statement: management of deep caries and the exposed pulp. Int Endod J 2019;52:923-34.
7. Donnermeyer D, Dammaschke T, Lipski M et al. Effectiveness of diagnosing pulpitis: A systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):296-325.
8. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för tandvård – Stöd för styrning och ledning 2022. (Set 2025 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.socialstyrelsen. se/contentassets/190c9a3 676e24d86812fc91e26fb7 1c1/2022-9-8114.pdf
9. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):238-95.
10. Fransson H, Stangvaltaite-Mouhat L, Croft K et al. Vitale pulpabehandlinger i tænder med profund caries. Tandlægebladet 2023;127:36-44.
11. Andreasen JO, Andreasen FM, Andersson L, eds. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 5th ed. Oxford: WileyBlackwell, 2018.
12. Cushley S, Duncan HF, Lappin MJ et al. Pulpotomy for mature carious teeth with symptoms of irreversible pulpitis: a systematic review. J Dent 2019;88:103158.
13. Innes NPT, Frencken JE, Bjørndal L et al. Managing carious lesions: consensus recommendations on terminology. Adv Dent Res 2016;28:49-57.
VITAL PULP TREATMENTS
14. American Association of Endodontists. AAE Position Statement on Vital Pulp Therapy. 2021. (Set 2025 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.aae.org/wpcontent/uploads/2021/05/Vital PulpTherapyPositionStatement_ v2.pdf
15. Jakovljevic A, Jaćimović J, Aminoshariae A et al. Effectiveness of vital pulp treatment in managing nontraumatic pulpitis associated with no or nonspontaneous pain: a systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):340-54.
16. Bjørndal L, Reit C, Bruun G et al. Treatment of deep caries lesions in adults: randomized clinical trials comparing stepwise vs. direct complete excavation, and direct pulp capping vs. partial pulpotomy. Eur J Oral Sci 2010;118:290-7.
17. Maltz M, Garcia R, Jardim JJ et al. Randomized trial of partial vs. stepwise caries removal: 3-year follow-up. J Dent Res 2012;91:1026-31.
18. Asgary S, Hassanizadeh R, Torabzadeh H et al. Treatment outcomes of 4 vital pulp therapies in mature molars. J Endod 2018;44:529-35.
19. Bjørndal L, Fransson H, Bruun G et al. Randomized clinical trials on deep carious lesions: 5-year follow-up. J Dent Res 2017;96:74753.
20. Careddu R, Duncan HF. A prospective clinical study investigating the
effectiveness of partial pulpotomy after relating preoperative symptoms to a new and established classification of pulpitis. Int Endod J 2021;54:2156-72.
21. Kundzina R, Stangvaltaite L, Eriksen HM et al. Capping carious exposures in adults: a randomized controlled trial investigating mineral trioxide aggregate versus calcium hydroxide. Int Endod J 2017;50:924-32.
22. Marques MS, Wesselink PR, Shemesh H. Outcome of direct pulp capping with mineral trioxide aggregate: a prospective study. J Endod 2015;41:1026-31.
23. Galani M, Tewari S, Sangwan P et al. Comparative evaluation of postoperative pain and success rate after pulpotomy and root canal treatment in cariously exposed mature permanent molars: a randomized controlled trial. J Endod 2017;43:1953-62.
24. Ricucci D, Loghin S, Siqueira JF Jr. Correlation between clinical and histologic pulp diagnoses. J Endod 2014;40:1932-9.
25. Tomson PL, Vilela Bastos J, Jacimovic J et al. Effectiveness of pulpotomy compared with root canal treatment in managing nontraumatic pulpitis associated with spontaneous pain: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):355-69.
26. Asgary S, Eghbal MJ, Ghoddusi J et al. One-year results of vital pulp
therapy in permanent molars with irreversible pulpitis: an ongoing multicenter, randomized, noninferiority clinical trial. Clin Oral Investig 2013;17:431-9.
27. Asgary S, Eghbal MJ, Ghoddusi J. Two-year results of vital pulp therapy in permanent molars with irreversible pulpitis: an ongoing multicenter randomized clinical trial. Clin Oral Investig 2014;18:635-41.
28. Asgary S, Eghbal MJ, Fazlyab M et al. Five-year results of vital pulp therapy in permanent molars with irreversible pulpitis: a non-inferiority multicenter randomized clinical trial. Clin Oral Investig 2015;19:335-41.
29. Asgary S, Eghbal MJ. The effect of pulpotomy using a calcium-enriched mixture cement versus onevisit root canal therapy on postoperative pain relief in irreversible pulpitis: a randomized clinical trial. Odontology 2010;98:12633.
30. Eghbal MJ, Haeri A, Shahravan A et al. Postendodontic pain after pulpotomy or root canal treatment in mature teeth with carious pulp exposure: a multicenter randomized controlled trial. Pain Res Manag 2020;30:5853412.
31. Rossi-Fedele G, Ng YL. Effectiveness of root canal treatment for vital pulps compared with necrotic pulps in the presence or absence of signs of periradicular pathosis: a systematic review and meta-anal-
ysis. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):370-94.
32. Chugal NM, Clive JM, Spångberg LS. A prognostic model for assessment of the outcome of endodontic treatment: Effect of biologic and diagnostic variables. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001;91:342-52.
33. Hoskinson SE, Ng YL, Hoskinson AE et al. A retrospective comparison of outcome of root canal treatment using two different protocols. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002;93:705-15.
34. De Chevigny C, Dao TT, Basrani BR et al. Treatment outcome in endodontics: the Toronto study –phase 4: initial treatment. J Endod 2008;34:258-63.
35. Ng YL, Mann V, Gulabivala K. A prospective study of the factors affecting outcomes of nonsurgical root canal treatment: part 1: periapical health. Int Endod J 2011;44:583-609.
36. Ricucci D, Russo J, Rutberg M et al. A prospective cohort study of endodontic treatments of 1,369 root canals: results after 5 years. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:82542.37. Sigurdsson A, Garland RW, Le KT et al. 12-month healing rates after endodontic therapy using the novel GentleWave system: a prospective multicenter clinical study. J Endod 2016;42:1040-8.
Axel, 73
Ældre
Anna, 61
Kræftbehandling
Mette, 54
Polyfarmaci
Eva, 45
Kronisk sygdom
Jane, 49
Overgangsalder
Mundtørhed er en accelerator for caries
1 ud af 5 voksne patienter lider af mundtørhed1
Blandt ældre og dem, der tager særlige lægemidler, stiger tallet til 2 av 5 1
Mundtørhed er en accelerator for caries
Når spytproduktionen er lav, kan caries udvikles hurtigt. Mundtørhed kan føre til:
Reduceret bufferkapacitet
Mindre effektiv rengøring
Øget bakterievækst Nedsat remineralisation
Overvej at udskrive Duraphat® 5mg/g for at forebygge caries hos patienter med mundtørhed
Øget progression af caries
Referencer: 1. Danish Dental Association 2018. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta - Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/ eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51 g. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Dentalsuspension. Indehaver af markeds føringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med* er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 15. april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.
Fås også i 3-pakke
ABSTRACT
INTRODUKTION – European Society of Endodontology (ESE) har opdateret de kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling af apikal parodontitis. Baggrunden er den udvikling, der er sket indenfor klinisk endodonti og i arbejdsmetoden for udvikling af retningslinjer. Formålet med denne artikel er at præsentere de anbefalinger, der er udviklet for behandling af apikal parodontitis med det formål at mindske risikoen for tab af tænder.
MATERIALER OG METODER – S3-retningslinjerne bygger på en omfattende, systematisk og evidensbaseret proces med eksperter og eksterne interessenter, og de er baseret på 14 systematiske litteraturgennemgange. Arbejdet har resulteret i evidens- og ekspertbaserede anbefalinger. Retningslinjerne indeholder kliniske anbefalinger med fokus på instrumentering, skylning, indlæg, rodfyldningsmateriale og yderligere behandling.
RESULTAT – For restaurerbare tænder anbefales rodbehandling under anvendelse af aseptisk teknik og kofferdam. Instrumentering bør udføres med et maskinelt NiTi-filsystem og skylning med natriumhypoklorit (NaOCl; 1-5,25 %) efterfulgt af EDTA (ethylendiamintetraeddikesyre) og derpå efterskylning med NaOCl. Rodkanalsystemet bør derefter forsegles med guttaperka med nogle af de inkluderede sealers og en valgfri obturationsteknik. Behandlingen bør følges op over en længere periode for at sikre periapikal heling. En grundig anamnese og individuel vurdering er afgørende, før behandlingen påbegyndes.
KONKLUSION – De nye retningslinjer giver tandlæger, øvrigt klinikpersonale og beslutningstagere tydelig vejledning i de mest effektive behandlingstrin i behandlingen af apikal parodontitis – med det formål at bevare tænder i patientens levetid, baseret på den bedste tilgængelige evidens.
Kliniske retningslinjer for behandling af apikal parodontitis
DAN SEBRING, tandlæge, ph.d., Avdelningen för Endodonti, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige
EMMA WIGSTEN, tandlæge, ph.d., Avdelningen för Endodonti, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige
Artiklen er en del af en konsensusartikel publiceret i International Endodontic Journal 2023;56 (Supp 3):238-95.
Tandlægebladet 2026;130:356-67
MÅLET MED RODBEHANDLING af en tand med pulpanekrose og apikal parodontitis er at fjerne infektionen i rodkanalsystemet, opnå symptomfrihed og skabe forudsætninger for heling af det apikale væv (1-4) (Fig. 1). Behandlingens formål er at bevare tanden og genoprette dens funktion i tandsættet (1-4). Rodbehandling har i lang tid været en veletableret og succesfuld metode, som omfatter kemisk desinfektion med skyllevæsker og indlæg i rodkanalerne samt mekanisk rengøring med håndfile og/eller maskinelle filsystemer (1-4). Efter den kemomekaniske behandling forsegles rodkanalsystemet med en rodfyldning for at forhindre reinfektion, og derefter restaureres tanden, så den bliver funktionsdygtig (2,4).
I mange tilfælde er pulpanekrose og apikal parodontitis symptomfrit og opdages ved en radiologisk undersøgelse som en opklaring ved rodspidsen på røntgenbilledet (5). Imidlertid kan balancen mellem mikroorganismer og værtens immunsystem nogle gange forstyrres, hvilket medfører en akut infektion med absces og smerter, og i visse tilfælde kan der opstå livstruende komplikationer. Hvis infektionen efterlades ubehandlet, eller hvis behandlingen er utilstrækkelig, kan det resultere i en persisterende infektion (6), potentielle systemiske komplikationer (7) og tandtab, hvilket påvirker patientens livskvalitet negativt (8).
I løbet af de sidste 10 år har den tekniske udvikling indenfor endodonti resulteret i nye instrumenter og teknikker, som har forenklet behandlingen og gjort det muligt at behandle flere tænder (1,5,9). Håndinstrumentering er i stor udstrækning blevet erstattet af maskinel instrumentering, og nye systemer med
forskellige materialemuligheder, såsom enkeltfilssystemer og ultrafleksible file, er blevet introduceret (1,5). Desuden har teknikker med brug af elektronisk lokalisering af foramen og digitale røntgenteknikker bidraget til en øget præcision i behandlingen (1,5). Trods disse tekniske udviklinger er det stadig afgørende at prioritere et arbejdsfelt, hvor streng asepsis opretholdes (1).
Evidens- og ekspertkonsensusbaserede anbefalinger Kliniske retningslinjer bør baseres på forskning. Indenfor endodonti er evidensen for de forskellige behandlingsalternativer imidlertid ofte begrænset (4,10). I visse tilfælde mangler evidensen helt, enten pga. for få studier, eller fordi de studier, som er blevet udført, ikke er af tilstrækkelig god kvalitet. Dette giver tilbageværende videnshuller og et begrænset antal retningslinjer på området.
Det overordnede mål med kliniske S3-retningslinjer er at forbedre den kliniske beslutningsproces og sørge for den bedst mulige pleje for patienter og deres tænder med hensyn til eliminering af infektion, opnåelse af smertefrihed og mindskelse af risikoen for tab af tænder. Retningslinjerne giver evidensbaserede anbefalinger (4,10), som kan støtte beslutninger i den kliniske hverdag, fx vejledning i valg af materiale og teknikker ud fra den bedst tilgængelige evidens, samtidig med at de fremhæver videnshuller og forskningsområder, der bør prioriteres.
Eksempler på kliniske beslutninger kunne være: Skal behandlingen udføres over et eller flere besøg? Hvilken slags og hvilken koncentration af skyllevæske skal anvendes? Hvilken metode og type instrumentering er mest hensigtsmæssig? Hvilken rodfyldningsteknik og hvilket materiale giver de bedste resultater på langt sigt? Trods den omfattende vejledning, som retningslinjerne giver, kan de ikke dække alle kliniske situationer. Tandlægens kliniske ekspertise, dømmekraft og praktiske færdigheder er derfor afgørende for, at hvert enkelt tilfælde håndteres effektivt (11). Denne ekspertise er nødvendig for at kunne garantere de bedst mulige resultater i det specifikke tilfælde (11).
Denne artikel redegør for de kliniske S3-retningslinjer for behandling af pulpa- og periapikale sygdomme for den permanente tand med komplet rodudvikling med fokus på de behand-
FAKTABOKS
Evidensbaseret tandpleje
• En strategi og vilje til at anvende den bedst tilgængelige videnskabelige evidens som grundlag for diagnostik, beslutninger og behandling i det daglige kliniske arbejde
• En systematisk proces til at indsamle, undersøge kvalitet, vurdere og fortolke aktuelle forskningsresultater i forhold til kliniske problemstillinger.
lingsmetoder, som kræves for at helbrede og bevare tænder, der er ramt af apikal parodontitis.
MATERIALER OG METODER
Nye kliniske retningslinjer for behandling af pulpasygdomme og apikal parodontitis
Arbejdet med at udvikle de nye retningslinjer beskrives detaljeret i en tidligere artikel i denne artikelserie (10). Retningslinjerne er blevet udviklet af ESE (4,10), og arbejdet har fulgt de metodologiske retningslinjer fra Standing Guideline Commission af Association of Scientific Medical Societies (AWMF) samt principperne fra Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE).
ESE’s bestyrelse var ansvarlig for arbejdet og etablerede en styregruppe med fire arbejdsgrupper, hvoraf én specifikt fokuserede på retningslinjer for ikkekirurgisk behandling af apikal parodontitis. Udarbejdelsen af retningslinjerne skete i samarbejde med tandplejeorganisationer, patientrepræsentanter og andre interessenter, som deltog i arbejdsgrupperne.
Systematisk oversigt og evidensbaserede anbefalinger 14 systematiske litteraturgennemgange undersøgte diagnostik og behandlingsmetoder indenfor endodonti (10). Samtlige litteraturgennemgange er blevet kontrolleret af eksperter og publiceret i det videnskabeligt højtrangerede fagspecifikke tidsskrift International Endodontic Journal, og resultaterne fra gennemgangene har dannet grundlag for formuleringen af de evidensbaserede anbefalinger.
Apikal parodontitis
Fig. 1. Apikal parodontitis er en inflammatorisk reaktion på mikroorganismer, der er trængt ind i dentin og rodkanalsystem. Behandlingen har til formål at eliminere infektionen og muliggøre heling af de periapikale væv.
Fig. 1. Apical periodontitis is an inflammatory reaction to microorganisms colonizing the dentine and root canal system. The purpose of root canal treatment is to eliminate infection and facilitate periapical healing.
Centrale behandlingsresultaters mål i behandlingen af apikal parodontitis
For at garantere en tydelig og ensartet proces i udviklingen af de nye kliniske retningslinjer skal de vigtigste mål til evaluering af behandlingsmetoder standardiseres. Retningslinjerne baseres på PICOTS-modellen, som omfatter: P-opulation (patientgruppe), I-ntervention (behandling), C-omparison (sammenligning), O-utcome (resultat), T-ime (opfølgningstid) og S-tudy type (studiedesign).
I behandling af apikal parodontitis anses det vigtigste resultatmål for at være tandens overlevelse. Andre vigtige mål er forekomsten af smerte, ømhed, hævelse, behov for smertestillende medicin eller antibiotikum samt radiologiske opdagelser. Dertil kommer tandens funktion og behov for yderligere behandling samt mundsundhedsrelateret livskvalitet (Oral Health-Related Quality of Life, OHRQOL). Opfølgningstiden bør være mindst ét år, undtagen for smerter og OHRQOL, som opfølges efter kortere tid. For at blive inkluderet i retningslinjerne skal studierne omfatte mindst 20 patienter.
Den samlede vurdering i behandling af apikal parodontitis
De kliniske retningslinjer bedømmes og sammenfattes i to dele:
1. Evidenskvalitet (quality of evidence): Her bedømmes det, hvor stærkt forskningsgrundlaget er for hvert behandlingsresultat. Hvert resultat vurderes i henhold til GRADE-modellen som højt, moderat, lavt eller meget lavt.
2. Anbefalingsgraden (grade of the recommendation): Her vurderes det, i hvor høj grad en anbefaling støttes baseret på klare kriterier samt ekspertgruppens vurderinger. En anbefaling vurderes som ”stærk” eller ”svag” eller, i de tilfælde
hvor der mangler et tilstrækkeligt forskningsgrundlag, som ”åben”.
De nye retningslinjer, som er præsenteret her, gælder i fem år til og med år 2028, og ESE kommer til at følge udviklingen og opdatere retningslinjerne, hvis der kommer ny, vigtig information. For detaljeret information henvises der til artiklen af Kirkevang & Villefrance i denne artikelserie og til artiklen af Duncan et al. (10).
RESULTAT
Kliniske anbefalinger i behandlingen af tænder med apikal parodontitis
Kan apikal parodontitis behandles succesfuldt, og kan tanden bevares?
Når det er muligt, anses behandling af en tand med apikal parodontitis for at være gavnlig, da det muliggør bevarelse af den naturlige tand i en overskuelig fremtid. Hvis en tand vurderes at være restaurerbar, så angiver en stærk anbefaling i retningslinjerne at rodbehandle tanden efterfulgt af en koronal restaurering og støttende postoperativ pleje som alternativ til en tandekstraktion. Den anbefalede handling udskyder dermed også behovet for evt. tanderstatning, såvel fast som aftagelig. Beslutningen om at bevare en tand bør dog altid vejes op mod andre behandlingsalternativer og bedømmes individuelt med hensyn til tandens prognose, tekniske udfordringer, patientens egne ønsker samt en cost-benefit-analyse.
Ekspertkonsensusbaseret anbefaling
For tænder med apikal parodontitis, som vurderes at være restaurerbare, anbefales rodbehandling, hensigtsmæssig koronal restaurering samt støttende postoperativ pleje i stedet for eks-
Kan en tand med apikal parodontitis behandles succesfuldt?
Konsensusbaseret ekspert anbefaling 1
I behandlingen af restaurerbare tænder med apikal parodontitis anbefaler vi rodbehandling, passende restaurering og støttende postoperativ pleje fremfor ekstraktion
Baggrundslitteratur: Ekspertudtalelser, ESE’s retningslinjer (2006) og systematiske gennemgange af S3-retningslinjerne (Bürklein & Arias, 2022; Meire et al., 2022; Pirani & Camilleri, 2022; Rossi-Fedele & Rödig, 2022)
Evidensens kvalitet: Ekspertbaseret evidens
Anbefalingens styrke: Stærk
Styrke af konsensus: Stærk konsensus (0 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Expert consensus-based recommendation 2, p. 259.
Tabel 1. Ekspertkonsensusbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: For restaurerbare tænder med apikal parodontitis anbefales tandbevarende behandlinger fremfor ekstraktion.
Table 1. Expert consensus-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic reviews: for restorable teeth with apical periodontitis, tooth preservation is recommended rather than extraction.
Er endodontisk behandling effektiv i akutbehandling af symptomatisk pulpitis eller apikal parodontitis?
Konsensusbaseret ekspert anbefaling 2
I akutbehandlingen af restaurerbare tænder med symptomatisk pulpitis eller apikal parodontitis anbefaler vi enten vital pulpabehandling eller rodbehandling frem for ekstraktion eller systemisk antibiotikumbehandling
Baggrundslitteratur: Ekspertudtalelser og bidragende data fra ESE’s holdningserklæring om antibiotikum (Segura-Egea et al., 2018) samt WHO-dokument om antibiotikaforvaltning (2021)
Evidensens kvalitet: Ekspertbaseret evidens
Anbefalingens styrke: Stærk
Styrke af konsensus: Konsensus (0 % af gruppen afstod fra at stemme pga. interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Expert consensus-based recommendation 3, p. 259.
Tabel 2. Ekspertkonsensusbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle retningslinjer: Tandbevarende behandling anbefales i akutte tilfælde.
Table 2. Expert consensus-based recommendation, based on ESE guidelines and statements: tooth-preserving treatment is recommended for emergency management.
traktion. Anbefalingen har en høj styrkegrad, og konsensus er stærk (1-4,9) (Tabel 1).
Er rodbehandling effektiv i akutbehandling af symptomgivende apikal parodontitis?
I akutbehandling af apikal parodontitis med eller uden apikal absces bør standardbehandlingen have som mål at bevare tanden. For restaurerbare tænder anbefales rodbehandling derfor stærkt fremfor ekstraktion eller systemisk antibiotikabehandling alene. Systemisk antibiotikabehandling bør kun anvendes som supplement til rodbehandling i udvalgte tilfælde, såsom ved systemiske påvirkninger (12).
Ekspertkonsensusbaseret anbefaling
I akutbehandling af tænder med symptomatisk apikal parodontitis, som vurderes at være restaurerbare, anbefales rodbehandling i stedet for ekstraktion eller systemisk antibiotikabehandling. Anbefalingen har en høj styrkegrad og støttes af konsensus (12,13) (Tabel 2).
Hvor vigtig er anvendelsen af aseptisk teknik og et optimalt kirurgisk felt under rodbehandling?
Hovedårsagen til pulpasygdomme og apikal parodontitis er mikroorganismer (14,15). Det er derfor meget vigtigt, at en streng aseptisk fremgangsmåde følges (Fig. 2). Anbefalingen er at anvende aseptisk teknik og skabe et optimalt arbejdsfelt. Behandling bør kun udføres, når tanden er isoleret med kofferdam for at
Aseptisk arbejdsfelt
Fig. 2. Kofferdam muliggør isolering fra mundhulen og dennes bakterieflora. Etablering af et sterilt arbejdsfelt og anvendelse af sterile instrumenter er forudsætninger for effektiv kemo-mekanisk behandling af rodkanalsystemet.
Fig. 2. Rubber dam enables isolation from the oral cavity and its microorganisms. Obtaining a sterile working space and use of sterile instruments are important elements in chemo-mechanical treatment of the root canal system.
klinisk relevans
European Society of Endodontology (ESE) har publiceret nye kliniske retningslinjer (S3-retningslinjer) for behandling af apikal parodontitis. Disse bygger på den bedste tilgængelige evidens og giver tydelige, ekspertbedømte anbefalinger, som skal lette kliniske beslutninger, fremme succesfuld behandling og mindske risikoen for tab af tænder. Retningslinjerne omfatter hele behandlingsprocessen inklusive instrumentering, valg af skyllevæske og rodbehandlingsproceduren. Ved at følge retningslinjerne får tandfagligt personale støtte i valget af materialer og teknikker, hvilket bidrager til en mere ensartet og evidensbaseret tandpleje, der er til gavn for både tandlæger og patienter.
forhindre mikrobiel kontaminering (4). Dette har desuden andre fordele, fx at beskytte mod tabte instrumenter og skyllevæske.
Ekspertkonsensusbaseret anbefaling
I behandling af tænder med apikal parodontitis anbefales det at anvende aseptisk teknik samt at skabe et optimalt arbejdsfelt, herunder anvendelse af kofferdam, god belysning og forstørrelse. Anbefalingen har en høj styrkegrad og støttes af konsensus (1-4,16) (Tabel 3).
Hvor vigtig er aseptisk teknik og et optimalt operationsfelt i vitalbehandling, rodbehandling og regenerativ behandling?
Konsensusbaseret ekspert anbefaling 3
I ikkekirurgisk behandling af eksponeret pulpa, pulpitis eller apikal parodontitis anbefaler vi en omhyggelig aseptisk teknik og et optimalt kirurgisk felt, herunder brug af kofferdam, god belysning og forstørrelseshjælpemidler
Baggrundslitteratur: Ekspertudtalelser, ESE’s retningslinjer, holdningserklæringer (ESE, 2006, 2019) samt bidragende data, hvor både test- og kontrolgrupper brugte kofferdam og forstørrelse (Bürklein & Arias, 2022; Pirani & Camilleri, 2022; Rossi-Fedele & Rödig, 2022)
Evidensens kvalitet: Ekspertbaseret evidens
Anbefalingens styrke: Stærk
Styrke af konsensus: Konsensus (0 % af gruppen afstod fra at stemme pga. interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Expert consensus-based recommendation 4, p. 260.
Tabel 3. Ekspertkonsensusbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: I behandlingen anbefales streng aseptisk teknik og et optimalt operationsfelt.
Table 3. Expert consensus-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic reviews: strict aseptic technique and an optimal surgical field are recommended.
Hvor lang bør opfølgningsperioden være efter behandling?
Efter ikkekirurgisk behandling af apikal parodontitis anbefales det stærkt, at behandlingen opfølges over en længere periode, som kan forlænges, hvis der forekommer usikkerhed om helingen. Tidligere retningslinjer (4) har foreslået opfølgning mindst ét år efter og op til fire år efter ved behov.
Hvornår bør opfølgningen ske efter vitalbehandling, rodbehandling eller apikalkirurgi?
Konsensusbaseret ekspert anbefaling 4
Efter behandling af vital pulpa i pulpitisbehandlingen eller efter ikkekirurgisk eller kirurgisk behandling af apikal parodontitis anbefaler vi, at der føres kontrol med et tilfælde over en længere periode. Hvis der er usikkerhed om helingen, forlænges kontrolperioden
Baggrundslitteratur: Ekspertudtalelser, ESE’s retningslinjer (ESE, 2006) og holdningserklæringer (ESE, 2019)
Evidensens kvalitet: Ekspertbaseret evidens Anbefalingens styrke: Stærk Styrke af konsensus: Stærk konsensus (0 % af gruppen afstod fra at stemme pga. interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Expert consensus-based recommendation 7, p. 261.
Tabel 4. Ekspertkonsensusbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer: Efter behandling anbefales løbende opfølgning.
Table 4. Expert consensus-based recommendation, based on ESE guidelines and statements: continued monitoring is recommended after treatment.
Fravær af følgende fund tyder på behandlingssucces: smerte, hævelser og andre symptomer, fistler eller funktionstab samt radiologiske tegn på normale parodontalspalter. Reduktion i størrelsen af en periapikal radiolucens kan indikere igangværende heling, og i tilfælde af usikkerhed kan fortsat opfølgning overvejes.
Ekspertkonsensusbaseret anbefaling
Efter behandling af tænder med apikal parodontitis anbefales opfølgning over en længere periode med forlænget opfølgningstid, hvis der er usikkerhed om helingen. Anbefalingen har en høj styrkegrad og støttes af stærk konsensus (4,16) (Tabel 4).
Kliniske anbefalinger for behandling af tænder med apikal parodontitis: evidensbaserede retningslinjer
Apikal parodontitis behandles kemomekanisk, hvilket indebærer mekanisk instrumentering i kombination med kemisk skylning. Dette kan udføres ved hjælp af flere typer instrumenter og anvendelse af forskellige medikamenter. Dette afsnit beskriver behandlingen af permanente tænder med apikal parodontitis og med afsluttet roddannelse (10). Alternative behandlingsmetoder kan kræves for tænder med ufuldstændig roddannelse, hvilket beskrives i denne artikelserie i artiklen af Wikström et al. omhandlende regenerativ pulpabehandling.
Sammenligning af instrumentering ved behandling af tænder med apikal parodontitis (R3.3)
En række forskellige instrumenter kan anvendes for at udføre den kemomekaniske behandling af tænder med apikal parodontitis. Flere publicerede undersøgelser har sammenlignet behandlingsresultater (målt i tandoverlevelse), radiologisk
Rodbehandlingens effektivitet i permanente færdigdannede tænder med apikal parodontitis
Evidensbaseret anbefaling 1
Anbefalingens styrke
Svag ( ) Hos patienter med apikal parodontitis i færdigdannede permanente tænder anbefaler vi, at rodkanalinstrumenteringen udføres med anvendelse af moderne maskinelle nikkel-titanium (NiTi)-filsystemer
Livskvalitet: 1 randomiseret, kontrolleret studie (n = 87 patienter)
Radiologisk heling 1 år efter behandling: I 1 randomiseret, kontrolleret studie (n = 87 patienter) og 2 kohortestudier (n = 245 patienter)
Styrke af konsensus Konsensus (18 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Evidence-based recommendation R3.3.1, p. 274-5.
Tabel 5. Evidensbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: Der foreslås rodkanalsinstrumentering med et maskinelt NiTi-filsystem.
Table 5. Evidence-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic review: root canal preparation is suggested using engine-driven NiTi file system.
knoglefyldning af periapikale radiolucenser og patientcentrerede behandlingsresultater, såsom postoperativ smerte, mellem anvendelse af maskinelle nikkel-titan-filsystemer (NiTi) og traditionelle håndinstrumenter i rustfrit stål samt mellem forskellige maskinelle NiTi-filsystemer.
Spørgsmål 1
For tænder med apikal parodontitis, hvor effektiv er maskinel instrumentering sammenlignet med håndinstrumentering med konventionelle håndfile i stål, hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater? (R3.3)
Anbefalingen er, at instrumenteringen bør udføres med maskinelle NiTi-filsystemer. Dette baseres på resultatmålene tandoverlevelse, postoperativ smerte, livskvalitet samt heling på røntgenbilleder et år efter behandling. Anbefalingen er svag, og konsensus blev opnået i gruppen (Tabel 5).
Spørgsmål 2
For tænder med apikal parodontitis, hvor effektiv er maskinel instrumentering med NiTi-filsystemer sammenlignet med andre typer maskinel instrumentering med NiTi-filsystemer (forskellige design og/eller teknologi), hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater? (R3.3)
Der er flere forskellige maskinelle NiTi-filsystemer tilgængelige til at udføre den maskinelle instrumentering. Instrumenteringen bør udføres med maskinel instrumentering med maskinelle NiTi-filsystemer, men anbefalingen specificerer ikke noget særskilt design eller teknologi (Fig. 3). Postoperativ smerte samt heling på røntgenoptagelser et år efter behandlingen er grundlag for anbefalingen. Anbefalingen er åben, og der blev opnået stærk konsensus i gruppen (Tabel 6).
Instrumentering med maskinelle NiTi-filsystemer
Fig. 3. Der findes et stort udvalg af forskellige maskinelle NiTi-filsystemer, man kan anvende til rodkanalinstrumentering. Anbefalingen er, at man anvender maskinelle NiTi-filsystemer til rodkanalinstrumentering. Hvilket system man vælger at anvende, er ikke afgørende.
Fig. 3. Multiple mechanized NiTi-instruments are available for root canal instrumentation. It is recommended to use mechanized NiTi-instruments, with no specification of design and/or technology.
Rodkanalinstrumenteringens effektivitet i behandling af permanente færdigdannede tænder med apikal parodontitis
Evidensbaseret anbefaling 2
Anbefalingens styrke Åben ( ) I behandlingen af patienter med apikal parodontitis i permanente færdigdannede tænder kan enhver testet type maskinelt NiTi-filsystem overvejes til instrumentering
1 randomiseret, kontrolleret studie (n = 47 patienter)
Overlevelse og andre behandlingsresultater ikke rapporteret
Styrke af konsensus Stærk konsensus (21 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Evidence-based recommendation R3.3.2, p. 275.
Tabel 6. Evidensbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: Rodkanalinstrumentering kan udføres med forskellige maskinelle NiTi-filsystemer.
Table 6. Evidence-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic review: root canal preparation may be carried out using different engine-driven NiTi file systems.
Sammenligning af skyllevæsker og rodkanalindlæg ved behandling af tænder med apikal parodontitis (R3.4) I forbindelse med den kemomekaniske behandling er forskellige medikamenter og/eller koncentrationer blevet foreslået for at forbedre resultaterne ved rodbehandling af tænder med apikal parodontitis. Nogle gange anvendes der også rodkanalindlæg mellem behandlingerne, igen med det formål at forbedre infektionsbehandling og desinfektion af rodkanalsystemet. Studier har sammenlignet resultaterne med hensyn til radiologisk heling samt patientcentrerede behandlingsresultater, såsom postoperativ smerte, mellem forskellige medikamenter eller forskellige koncentrationer af samme medikament. Des -
uden er forskellige rodkanalindlæg også blevet sammenlignet mht. radiologisk heling efter behandling.
Spørgsmål 1
For tænder med asymptomatisk apikal parodontitis, hvor effektiv er instrumentering og skylning med valgfrie medikamenter sammenlignet med instrumentering og skylning med natriumhypoklorit (NaOCl) og EDTA (ethylendiamintetraeddikesyre), hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater?
Det anbefales, at den kemiske behandling udføres med NaOCl (1-5,25 %) efterfulgt af skylning med EDTA og derefter en afsluttende skylning med NaOCl (1-5,25 %). Dette baseres på
Effektiviteten af skyllevæske og medikamenter i behandling af permanente færdigdannede tænder med apikal parodontitis
Evidensbaseret anbefaling 3
Anbefalingens styrke Åben ( ) I behandlingen af patienter med apikal parodontitis i færdigdannede permanente tænder kan det overvejes at skylle med NaOCl (1 %-5,25 %) efterfulgt af EDTA og NaOCl (1 %-5,25 %)
Evidensens kvalitet Postoperativ smerte:
Meget lav
Radiologisk heling: 1 år efter behandling: Meget lav
Radiologisk heling 1 år efter behandling: 1 randomiseret, kontrolleret studie (n = 86 patienter) Overlevelse og andre behandlingsresultater ikke rapporteret
Styrke af konsensus Konsensus (15 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Evidence-based recommendation R3.4.1, p. 276-7.
Tabel 7. Evidensbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: Skylning kan udføres med NaOCl (1 %-5,25 %) og EDTA.
Table 7. Evidence-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic review: irrigation may be performed using NaOCl (1 %-5,25 %) and EDTA.
Effektiviteten af skyllevæsker og medikamenter i behandlingen af permanente færdigdannede tænder med apikal parodontitis
Evidensbaseret anbefaling 4
Anbefalingens styrke
Stærk (⇑⇑)
Evidensens kvalitet
Radiologisk heling:
Moderat
I behandlingen af patienter med apikal parodontitis i de permanente færdigdannede tænder, hvor alle behandlingstrin er blevet udført sufficient, anbefaler vi behandling i én seance uden brug af calciumhydroxid mellem besøg
Radiologisk heling 1-5 år efter behandling Overlevelse og andre behandlingsresultater ikke rapporteret
Styrke af konsensus Konsensus (8,8 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Evidence-based recommendation R3.4.2, p. 277-8.
Tabel 8. Evidensbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: Når alle behandlingstrin er udført sufficient, anbefales rodbehandling i én seance.
Table 8. Evidence-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic review: when adequate treatment has been provided, a single-visit approach is recommended.
evalueringen af postoperativ smerte samt radiologiske tegn på heling et år efter behandling. Anbefalingen er åben, og konsensus blev opnået i gruppen (Tabel 7).
Spørgsmål 2
For tænder med asymptomatisk apikal parodontitis, hvor effektiv er rodkanalindlæg med et valgfrit medikament eller calciumhydroxid blandet med andre medikamenter sammenlignet med calciumhydroxid (blandet med glykol, glycerin, saltopløsning, destilleret vand eller uden nogen tilsætning), hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater?
For tænder med asymptomatisk apikal parodontitis anbefales det, at en sufficient rodbehandling afsluttes med en rodfyldning under samme besøg (et såkaldt ”one visit”), hvorved rodkanalindlæg ikke er nødvendige. Anbefalingen baseres på sammenligninger af radiologiske tegn på heling et til fem år efter rodfyldningen mellem ”one visits” og flertrinsbehandlinger. Fra et patientperspektiv er der fordele ved ”one visits”, fx hvad angår tidsforbrug og økonomi. Anbefalingen er stærk, og konsensus blev opnået i gruppen (Tabel 8).
Sammenligning af rodfyldningsmateriale og -teknikker ved behandling af tænder med apikal parodontitis (R3.5). En forsegling af rodkanalsystemet efter kemomekanisk behandling kan udføres med forskellige materialer og teknikker. Litteraturen har i dette spørgsmål gjort rede for sammenligninger mellem lateral kondenseringsteknik med guttaperka i kombination med sealers med epoxy-resin og andre teknikker samt sammenligninger mellem forskellige sealers. Tænders overlevelse, radiologisk knogleudfyldning af periapikale radiolucenser og patientcentrerede behandlingsresultater, såsom postoperativ smerte og livskvalitet, er blevet brugt som resultatmål.
Spørgsmål 1
For tænder med apikal parodontitis, hvor effektiv er kemomekanisk rodbehandling og rodfyldning med en valgfri teknik sammenlignet med rodfyldning med lateral kondenseringsteknik med guttaperka, hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater?
Det anbefales at forsegle rodkanalsystemet med en rodfyldning med guttaperka i kombination med en sealer. Forseglingen kan udføres ved hjælp af hvilken som helst af de herpå følgende teknikker: kold lateral kondensering, varm vertikal kondensering, carrier-baseret teknik eller enkeltpointteknik (Fig. 4). Anbefalingen baseres på evalueringer af tandoverlevelse, postoperativ smerte, livskvalitet samt heling baseret på røntgenbilleder et år efter behandling. Anbefalingen er åben, og stærk konsensus blev opnået i gruppen (Tabel 9).
Spørgsmål 2
For tænder med apikal parodontitis, hvor effektiv er kemomekanisk rodbehandling og rodfyldning med en valgfri sealer sammenlignet med epoxy-resin-sealers (AH Plus/AH 26) med guttaperka, hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater?
Rodfyldning: guttaperka og sealer
Fig. 4. Guttaperka i kombination med de i studiet undersøgte sealertyper anbefales til rodfyldning. Rodfyldningsteknikken kan være: kold lateralkondensering, varm vertikal kondensering, ”carrier-based”-teknik eller single-cone-teknik.
Fig. 4. Guttapercha in combination with the included sealertypes are recommended for root canal obturation. Recommended rootfilling techniques include: cold lateral condensation, warm vertical condensation, ”carrier-based” technique or single-cone technique.
Ved rodfyldning anbefales det at kombinere guttaperka med nogle af de herpå følgende sealers: epoxy-resin-baseret sealer, zinkoxid-eugenol-(ZOE)-baseret sealer eller calcium-silikat-baseret sealer. Anbefalingen baseres på resultatmålet postoperativ smerte. Anbefalingen er åben, og stærk konsensus blev opnået i gruppen (Tabel 9).
Sammenligning af supplerende terapi ved behandling af tænder med apikal parodontitis (R3.6)
Efter kemomekanisk behandling med traditionel skylningsteknik udføres der nogle gange yderligere behandlinger med det formål at forbedre infektionsbehandlingen og desinfektion af rodkanalsystemet. Supplerende behandlinger omfatter aktivering af irrigationsvæske, lysmedieret teknik, som fx laser og ozonterapi. Direkte behandlingsresultater omfatter patientcentrerede behandlingsresultater, såsom postoperativ smerte samt radiologisk knogleudfyldning af periapikale radiolucenser.
Spørgsmål
For tænder med apikal parodontitis, hvor effektiv er supplerende behandling udover kemomekanisk behandling med instrumentering og traditionelt administrerede medikamenter (sprøjte-nål-baseret), hvad angår kliniske og patientrelaterede behandlingsresultater?
For tænder med apikal parodontitis anbefales der ingen supplerende terapi i tillæg til den traditionelle skylningsteknik med skyllesprøjte. De evaluerede resultater omfatter postoperativ smerte samt radiologiske tegn på heling et år efter behandling. Anbefalingen er svag, og konsensus blev opnået i gruppen (Tabel 10).
Effektiviteten af rodbehandlingsmaterialer og teknikker i behandlingen af permanente færdigdannede tænder med apikal parodontitis
Evidensbaseret anbefaling 5
Anbefalingens styrke
Åben ( )
Åben ( )
Evidensens kvalitet
Overlevelse, postoperativ smerte og livskvalitet:
Lav
Radiologisk heling 1 år efter behandling:
Lav
Postoperativ smerte:
Lav
Radiologisk heling
1 år efter behandling: Meget lav
I behandlingen af patienter med apikal parodontitis i permanente færdigdannede tænder kan det overvejes *at rodbehandle med guttaperka og en sealer under brug af en hvilken som helst af de nævnte teknikker (kold lateral kondensering, varm vertikal kondensering, carrier-baseret teknik eller enkeltpointteknik)
Kan det overvejes **at rodbehandle med guttaperka i kombination med en hvilken som helst af de nævnte (epoxy-resin, ZOE eller calcium-silikat)
1 randomiseret, kontrolleret studie (n = 57 patienter)
Radiologisk heling 1 år efter behandling
1 retrospektiv undersøgelse (n = 177 tænder)
Overlevelse og andre behandlingsresultater er ikke rapporteret for sealers
Styrke af konsensus *Stærk konsensus (12,5 % af gruppen undlod at stemme pga. potentiel interessekonflikt) **Stærk konsensus (12,1 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Evidence-based recommendation R3.5, p. 278-9.
Tabel 9. Evidensbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: rodbehandling kan udføres med guttaperka i kombination med sealers. Der kan anvendes forskellige teknikker og forskellige typer sealers.
Table 9. Evidence-based recommendation, based on ESE guidelines and systematic S3 review: root canal filling may be carried out with gutta-percha in combination with sealer, using different techniques and different types of sealers.
For detaljeret information henvises der til artiklen af Kirkevang & Villefrance i denne artikelserie og til artiklen af Duncan et al. (10).
DISKUSSION
Kliniske retningslinjer – en støtte i beslutningstagningen S3-retningslinjerne er et eksempel på, hvordan videnskabelig evidens, klinisk ekspertise og patientens præferencer kan integreres i udarbejdelsen af anbefalinger i tandplejen (4,10,11). Formålet er ikke at standardisere enhver behandling, men at tjene som støtte i valget mellem forskellige behandlingsmetoder, materialer og teknikker. Tandlægens kliniske ekspertise, tekniske færdigheder og professionelle vurderinger er også afgørende. Ligeså er patientens egne behov og ønsker i behandlingssituationen (11).
Aseptik – en forudsætning for en god prognose ved endodontisk behandling
Apikal parodontitis er en inflammatorisk reaktion på de mikroorganismer, som er trængt ind i tandens hårde væv og rodkanalsystem (1-4,14,15). Formålet med behandlingen af apikal parodontitis er at eliminere infektionen og forhindre ny kontaminering fra mundhulen (1-4,14,15). For at opnå dette kræves det, at behandlingen udføres under strenge aseptiske forhold (4,10).
Retningslinjerne understreger vigtigheden af at anvende kofferdam under strenge aseptiske forhold samt desinfektion af arbejdsfeltet (4,10). Valg af desinfektionsmiddel kan variere, fx kan hydrogenperoxid 30 % og jodsprit 10 % anvendes. Kofferdam beskytter også det omgivende væv mod stærke antiseptiske midler og øger patientsikkerheden ved at forhindre utilsigtet indtagelse eller aspiration af instrumenter.
Effektiviteten af supplerende behandling i behandlingen af permanente færdigdannede tænder med apikal parodontitis
Evidensbaseret anbefaling 6
Anbefalingens styrke
Svag (⇓) I behandlingen af patienter med apikal parodontitis i permanente færdigdannede tænder foreslår vi ikke supplerende terapi, udover traditionel skylningsteknik (med skyllesprøjte)
Radiologisk heling 1 år efter behandling: 6 randomiserede, kontrollerede studier (n = 726 patienter), 1 kohortestudie (n = 46 patienter)
Overlevelse og andre behandlingsresultater ikke rapporteret
Styrke af konsensus Konsensus (12,2 % af gruppen afstod fra at stemme pga. potentiel interessekonflikt)
Tabel udarbejdet ud fra (10): Evidence-based recommendation R3.6, p. 280.
Tabel 10. Evidensbaseret anbefaling på baggrund af ESE’s retningslinjer og aktuelle litteraturgennemgange: Supplerende behandling, udover traditionel skylleteknik, foreslås ikke.
Table 10. Evidence-based recommendation, based on ESE guidelines and S3 systematic review: adjunctive treatment is not suggested in addition to conventional irrigation.
Anvendelse af forstørrelseshjælpemidler
Endodonti er en teknisk krævende disciplin, hvor god belysning og forstørrelseshjælpemidler, såsom lupbriller eller dentalt mikroskop, anses for at være afgørende for at kunne udføre behandlingen med høj præcision (1-4,10,16,17). Ifølge S3-retningslinjerne er værktøjerne grundlæggende i diagnostik samt til at kunne identificere og behandle den komplekse anatomi i rodkanalerne (1-4,10,16,17). Derfor understreges vigtigheden af, at disse hjælpemidler introduceres allerede i grunduddannelsen og integreres i den kliniske rutine for senere hen at blive videreudviklet gennem løbende efteruddannelse (10).
Antibiotikum – en stillingtagen i de specifikke situationer
Bevarelse af patientens egne tænder er en prioritet, selv i akutte tilfælde (10). Systemisk antibiotikabehandling skal udelukkende anvendes som et supplement og selv da kun i specifikke situationer, hvor andre tiltag som fx incision eller ekstraktion ikke er aktuelle (10,12,13).
Antibiotikum bør ordineres med tydelig indikation, korrekt præparat, dosis og behandlingsvarighed. Recepten bør altid forudgås af en individuel vurdering af patientens generelle helbredstilstand og i overensstemmelse med de gældende nationale retningslinjer (10,12,13). Generelt ordineres antibiotikum kun ved systempåvirkninger, såsom feber eller generel utilpashed eller ved tegn på – eller risiko for – spredning af infektion.
Valg af filsystem ved instrumentering
Siden maskinelle NiTi-instrumenter blev introduceret i begyndelsen af 1990’erne, er rustfri stålfile gradvist blevet erstattet (1,10). Moderne instrumenter er mere fleksible og har højere modstandskraft mod frakturer (1,10). Forskellige maskinelle NiTi-filsystemer adskiller sig fra hinanden, hvad angår legering,
spidsdesign, tværsnitsform, sporudformning, konicitet og bevægelsesmønster (1,10). Den tekniske udvikling har endda muliggjort behandling af mere komplekse tænder, fx molarer, og øger muligheden for at behandle og bevare flere tænder. Trods dette findes der ingen entydige beviser for forskelle i behandlingsresultat mellem stålfile og maskinelle filsystemer, men studier peger på, at moderne instrumenteringsteknik kan være mere effektiv end traditionel teknik (1,10). Retningslinjerne giver derfor tandlægen frihed til at vælge det filsystem, som passer bedst til patientklientellet og virksomheden. Maskinel instrumentering anbefales fremfor rustfri håndfile, uanset system eller design (1,10).
Valg af skyllevæske og koncentration ved instrumentering
Mekanisk instrumentering er ikke tilstrækkelig til at opnå effektiv desinfektion, da en stor del af kanalvæggene forbliver ubehandlede (3,10,18). Derfor er man nødt til at supplere med kemiske skyllevæsker, som opløser vital eller nekrotisk pulpa, dentinspåner og smear layer (3,10,18).
NaOCl er et førstevalg takket være dets vævsopløsende evner og brede antimikrobielle effekt (3,10,18,19). Det smear layer, der dannes under instrumenteringen, udgør en barriere og begrænser skyllevæskens evne til at trænge ind i dentinkanalerne. For at øge dens effektivitet suppleres NaOCl-skylningen med skylning med EDTA, som opløser de uorganiske komponenter i smear layeret. Denne kombination er veletableret både på klinik og i forskning (3,4,10).
S3-retningslinjerne giver tandlægen frihed til selv at beslutte koncentration af NaOCl mellem 1 og 5,25 % (3,4,10). Det kan være, at højere koncentrationer ikke nødvendigvis forbedrer resultaterne med hensyn til tandoverlevelse eller heling af
apikal parodontitis (19, 20). Samtidig risikerer højere koncentrationer at forårsage mere alvorlige vævsskader under ekstrusion, hvorfor valget af koncentration skal vejes op mod risici i den kliniske beslutningsproces.
S3-retningslinjer viste, at der med ingen af de undersøgte supplerende behandlinger, såsom aktivering af skyllevæsker, lysbaseret desinfektion af rodkanalen eller ozonterapi, har kunnet påvises nogen yderligere effekt sammenlignet med konventionel behandling alene (9,10). Manglen på evidens betyder ikke nødvendigvis, at yderligere behandlinger er ineffektive, men understreger snarere behovet for fremtidige undersøgelser (9,10).
Valg af materiale og teknik ved rodfyldninger Formålet med rodfyldning er at forsegle rodkanalsystemet for at forhindre reinfektion. Dette kan opnås med forskellige materialer og teknikker (2,4,10). Traditionelt består rodfyldningen af en fast kerne, guttaperka, i kombination med et forseglingsmateriale – en sealer. De mest almindelige teknikker i dag er kold lateral og varm vertikal kondenseringsteknik (2,4,10). Ifølge S3-retningslinjerne er følgende teknikker med guttaperka og sealer lige gode: kold lateral kondenseringsteknik, varm vertikal kondenseringsteknik, carrier-baseret-teknik eller enkeltpointteknik (4,10). Valget af en sealer er også åbent, og der kan anvendes en epoxy-resin-baseret sealer, en zinkoxid-eugenol(ZOE)-baseret sealer eller en calcium-silikat-baseret sealer.
Retningslinjerne anbefaler, at rodbehandling af tænder med apikal parodontitis først og fremmest udføres i én seance (3,10). I visse situationer er dette dog ikke muligt – fx ved symptomgivende tilstande, eller hvis der er tale om tidsnød. I sådanne tilfælde kan et rodkanalindlæg være det bedste alternativ. Calciumhydroxid er det hyppigst anvendte indlæg og påføres mellem behandlingssessionerne. Det virker ved at danne et stærkt alkalisk miljø (pH ≈ 12,5), hvilket bidrager til at eliminere tilbageværende mikroorganismer i rodkanalsystemet.
At bevare en tand med apikal parodontitis ved rodbehandling
S3-retningslinjerne understreger vigtigheden af at bevare den naturlige tand, og rodbehandling bør således være den første løsning, når det er muligt at restaurere tanden koronalt, og efter behov kan der tilbydes pleje med det formål at bevare tanden over tid (10). Tandens overlevelse betragtes som det vigtigste resultatmål. En vellykket behandling kan endda udskyde eller helt fjerne behovet for protetiske erstatninger – såvel faste som aftagelige – og dermed reducere kravene til konstruktionernes holdbarhed fremover. Bevarelse af tanden indebærer desuden, at muligheden for andre behandlingsalternativer, såsom implantater, stadig er til stede, hvis tanden senere mistes. Den endelige beslutning skal naturligvis træffes individuelt i dialog med patienten.
ABSTRACT (ENGLISH)
TREATMENT OF APICAL PERIODONTITIS IN PERMANENT TEETH
INTRODUCTION – The European Society of Endodontology (ESE) has updated it’s clinical guidelines for the diagnosis and management of apical periodontitis. These updates reflect advances made in clinical endodontics and in the methodology used for development of guidelines. The aim of this article is to present the new recommendations for the management of apical periodontitis, with the ultimate goal of reducing the risk of tooth loss.
MATERIALS AND METHODS – The S3-level guidelines were developed through a comprehensive, systematic and evidencebased process involving experts and external stakeholders, and are based on 14 systematic reviews. Evidence- and expert-based recommendations were formulated through a structured consensus process. These guidelines include clinical recommendations focusing on instrumentation, ir-
rigation, inter-appointment dressings, root filling materials and adjunctive therapies.
RESULTS – For restorable teeth, root canal treatment using aseptic technique and rubber dam isolation is recommended. Instrumentation should be performed with rotary NiTi file systems, and irrigation with sodium hypochlorite (NaOCl; 1–5.25 %) followed by EDTA (ethylenediaminetetraacetic acid) and a final rinse with NaOCl. The root canal system should then be sealed with gutta-percha in combination with one of the sealers using a technique of choice. Long-term follow-up is advised to ensure healing. A thorough history and casespecific assessment is essential prior to treatment planning.
CONCLUSION – The S3-level guidelines in endodontics provide clear, evidence-based recommendations for dental practitioners, healthcare providers and stakeholders, supporting effective management of apical periodontitis and the longterm preservation of teeth.
LITTERATUR
1. Bürklein S, Arias A. Effectiveness of root canal instrumentation for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):395-421.
2. Pirani C, Camilleri J. Effectiveness of root canal filling materials and techniques for treatment of apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):436-54.
3. Rossi-Fedele G, Rödig T. Effectiveness of root canal irrigation and dressing for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis of clinical trials. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):422-35.
4. EUROPEAN SOCIETY OF ENDODONTOLOGY. Quality guidelines for endodontic treatment: consensus report of the European Society of Endodontology. Int Endod J 2006;39:921-30.
5. Hilmi A, Patel S, Mirza K et al. Efficacy of imaging techniques for the diagnosis of apical periodontitis:
a systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):326-39.
6. Bucchi C, Rosen E, Taschieri S. Non-surgical root canal treatment and retreatment versus apical surgery in treating apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):475-86.
7. Sebring D, Buhlin K, Norhammar A et al. Endodontic inflammatory disease: a risk indicator for a first myocardial infarction. Int Endod J 2022;55:6-17.
8. Wigsten E, Kvist T, Jonasson P et al. Comparing quality of life of patients undergoing root canal treatment or tooth extraction. J Endod 2020;46:19-28.
9. Meire MA, Bronzato JD, Bomfim RA et al. Effectiveness of adjunct therapy for the treatment of apical periodontitis: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):455-74.
10. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. Treatment of pulpal and apical disease: The European So-
ciety of Endodontology (ESE) S3level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):238-95.
11. Bergenholtz G, Kvist T. Evidencebased endodontics. Endod Top 2014;31:3-18.
12. Segura-Egea JJ, Gould K, Sen BH et al. European Society of Endodontology position statement: the use of antibiotics in endodontics. Int Endod J 2018;51:20-5.
13. WHO. WHO policy guidance on integrated antimicrobial stewardship activities 2021. (Set 2025 december). Tilgængelig fra: URL: https:// www.who.int/publications/i/ item/9789240025530
14. Kakehashi S, Stanley HR, Fitzgerald RJ. The Effects of Surgical Exposures of Dental Pulps in GermFree and Conventional Laboratory Rats. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1965;20:340-9.
15. Nair PNR. Pathogenesis of apical periodontitis and the causes of endodontic failures. Crit Rev Oral Biol Med 2004;15:348-81.
16. Duncan HF, Galler KM, Tomson PL et al. European Society of Endodontology position statement: management of deep caries and the exposed pulp. Int Endod J 2019;52:923-34.
17. Rethnam Haug S, Brundin M, Furuhom J et al. Vurdering af opgavens sværhedsgrad og behandlerens evner, samt hvordan og hvornår man henviser. Tandlægebladet, 2023;127:110-21.
18. Byström A, Sundqvist G. Bacteriologic evaluation of the efficacy of mechanical root canal instrumentation in endodontic therapy. Scand J Dent Res 1981;89:321-8.
19. Zehnder M. Root canal irrigants. J Endod 2006;32:389-98.
20. Dahlstrand Rudin A, Dahlstrand Rudin A, Ulin C et al. The use of 0.5% or 3% NaOCl for irrigation during root canal treatment results in similar clinical outcome: A 6-year follow-up of a quasi-randomized clinical trial. Int Endod J 2024;57:1745-57.
Det skal du vide om § 166-tilskudsordningen
HVILKEN TYPE PATIENTER kan komme i betragtning til at få tilskud fra § 166, og hvad er kravene til dokumentation? Det kan du læse mere om i denne udgave af Tandlægebladets guide.
TEKST POUL MØLLER, TANDLÆGEKONSULENT,
REGION SJÆLLAND OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST
Baggrund
Sundhedslovens § 166 gør det muligt at give udvalgte patientgrupper med særlig risiko for at få betydelige tandproblemer eller oral funktionsnedsættelse adgang til et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje og særligt kostbare behandlinger i privat tandpraksis. Parodontitis dækkes ikke, undtagen ved stråleramte med hoved-halskræft og ved visse sjældne medfødte sygdomme. Det særlige økonomiske tilskud ydes af patientens bopælsregion.
Tandlægepraksis har en central rolle i relation til tilskudsordningen. Her opspores patienter til ordningen ved den diagnostiske undersøgelse, og patienter biståes med rådgivning og bilag ved patientens ansøgning til ordningen. Tandlægepraksis udfører ligeledes
den individuelle forebyggelsesindsats og behandling efter, at regionen har godkendt patientens ansøgning om tilskud.
Hvilke patientgrupper?
To hovedgrupper. Den første hovedgruppe er patienter i kategori 1-9 nedenfor. De har alle en stor risiko for øget cariestilvækst pga. mundtørhed forårsaget af sygdommen eller behandlingen og syreskader fremkaldt af refluks. Den anden hovedgruppe er patienter med medfødte sjældne sygdomme (10), som har dokumenterede betydelige tandproblemer som følge af deres grundsygdom.
1. Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen.
2. Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstransplantation.
3. Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet kronisk graft versus host-sygdom (GvHD).
4. Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom
5. Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
6. Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behandling med radioaktivt jod.
7. Patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere.
8. Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere.
9. Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.
10. Patienter med medfødte sjældne sygdomme.
Alle patientgrupper kan ansøge om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen. Patienter, der har ansøgt om tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje, kan derfor også søge om tilskud til særligt kostbare behandlinger.
Tidsbegrænset eller livslang bevilling
3.1. Betydelige tandproblemer
Som tandlæge skal du i ansøgningen om tilskud vedlægge kopi af journal og røntgen, behandlingsplan, prognosevurdering og en individuel forebyggelsesplan.
I journalen skal betydelige tandproblemer dokumenteres. Kriteriet er, at patienten skal have haft aktiv caries på mindst tre forskellige tænder inden for det seneste år. Der skelnes ikke mellem, om caries er med eller uden kavitet, eller om den er primær eller sekundær.
3.2. Særligt kostbare behandlinger
Er der tale om, at patienten søger tilskud til særligt kostbare behandlinger, kræver det en ny ansøgning. Kriteriet er betydelig oral funktionsnedsættelse som følge af sygdom eller sygdomsbehandling. Den betydelige orale funktionsnedsættelse kan opstå efter tandtab, destruktion af tænder, alvorligt tandslid eller en kombination af disse komplikationer.
Ansøgninger om behandling med særligt kostbare løsninger skal indeholde en individuel forebyggelsesplan og en prognose for behandlingen og for det resterende tandsæt. Både plan og prognose skal journalføres, og patienten skal forstå, at det er vigtigt at følge den individuelle mundhygiejneplan.
Alle patienter under punkt 1 – kræftpatienter, der har fået stråling i hovedog halsregionen, opfylder som eneste gruppe alle kriterier ”uden videre”. Der er intet krav om nedsat spytsekretion eller betydelige tandproblemer og intet krav om sammenhæng mellem deres tandproblemer og strålebehandlingen. Ansøgere får en livslang bevilling til forebyggende og almindelig tandpleje.
Alle øvrige grupper, undtagen refluks og medfødte sjældne sygdomme, skal lide af udtalt mundtørhed (hyposalivation). De skal derfor have foretaget en sialometritest, før der vil kunne gives bevilling.
Patienter under punkt 2 og 3 samt patienter med sjældne medfødte sygdomme modtager livslang bevilling.
Patienter under punkt 4-8 modtager tidsbegrænset bevilling på mindst 12 måneder. Når denne bevillingsperiode udløber (og gerne et par måneder inden), kan der søges om forlængelse. Kravene er fortsat mundtørhed (ny sialometri) og betydelige tandproblemer.
Betydelige tandproblemer skal forekomme hos patienterne under punkt 4-9. Patienter behandlet for blodkræft og med GvHD er undtaget dette krav.
I forhold til punkt 9 – operation af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk skal der være dokumentation for kirurgisk behandling. Refluks i andre sammenhænge udløser ikke bevilling. ♦
Kilde: SUNDHEDSSTYRELSEN. Den Regionale Tandpleje –Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje: København: Sundhedsstyrelsen, 2025.
Statusundersøgelser: Kommuner ignorerer nationale retningslinjer
FLERE STEDER I LANDET oplever de privatpraktiserende tandlæger, at kommunerne forsøger at begrænse tandlægers faglige vurdering af, hvor lang tid der må gå, når børn og unge skal indkaldes til tandeftersyn. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det være i strid med de fagligt begrundede retningslinjer.
TEKST KIM ANDREASEN
ILLUSTRATION RASMUS MEISLER
IKorsør har privatpraktiserende tandlæge Aysun Hayta Bokhari et samarbejde med Slagelse Kommunale Tandpleje om at behandle unge op til 22 år. Som en selvfølge har hun indkaldt de unge til statusundersøgelser efter en individuel faglig vurdering - typisk med 12 måneder imellem hver undersøgelse, for som Aysun Hayta Bokhari beskriver det: Der kan ske meget med børn og unges tænder og tandkød på kort tid.
Men hun modtager bare ikke penge for de fakturaer, hun sender til kommunen for statusundersøgelserne.
- I stedet bliver jeg ringet op af den kommunale tandpleje. De gør opmærksomme på, at der skal være 18 måneder mellem
indkaldeintervallerne til statusundersøgelser, fortæller Aysun Hayta Bakhari.
Et indgreb i min faglighed
Det ufravigelige krav fremgår også af et brev, kommunen har sendt rundt til de klinikejere, som kommunen arbejder sammen med. Her står: ”Statusundersøgelser foretaget hyppigere end 18 måneder vil ikke blive honoreret.”
Aysun Hayta Bakhari finder det absurd, at kommunen skal diktere, hvornår hun skal indkalde til statusundersøgelser.
- Det er et indgreb i min faglighed, når det er min opgave at vurdere, hvad hvert enkelt barn eller ung har brug for. Der er fx visdomstænder, der skal holdes øje med, og med det store indtag af energidrikke, som
mange unge har, kan der hurtigt opstå syreskader. Hvis vi skal følge kommunens krav, risikerer vi at få en generation af unge, som har tandskader, vi ikke opdager i tide, siger klinikejeren fra Korsør.
Tilsvarende hedder det i Roskilde Kommunes ”Aftale om tandpleje for børn og unge”, at: ”Indkaldeintervallet for statusundersøgelse er af Roskilde Kommune fastsat til 18 måneder. Dette kan ikke fraviges.”
Slagelse og Roskilde Kommune er to ud af flere eksempler på kommuner, som angiver faste og ufravigelige indkaldeintervaller på 12-18 måneder for statusundersøgelser i deres sundhedsplaner eller i de konkrete aftaler med klinikejere om behandling af børn og unge – uanset om patientens status er grøn, gul eller rød.
Uoverensstemmelse med retningslinjer
Kommunernes ageren stemmer imidlertid ikke overens med de nationale kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller i tandplejen, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Her hedder det, at ”det anbefalede interval mellem statusundersøgelser altid bør fastsættes individuelt for hver patient.”
Sundhedsstyrelsen skriver til Tandlægebladet, at den grundlæggende præmis i retningslinjen er, at indkaldeintervallet for statusundersøgelser bør fastsættes individuelt ud fra en risikovurdering af patientens risiko for sygdomsudvikling, baseret på den evidens der er inkluderet i retningslinjen, den kliniske vurdering og i dialog med patienten.
- På den baggrund fastsættes et indkaldelsesinterval, som er minimum 12 måneder ved høj risiko for sygdomsudvikling og maksimum 24 måneder ved lav risiko for sygdomsudvikling. Da udgangspunktet således altid er en vurdering af den individuelle patients risiko, er det ikke i overensstemmelse med retningslinjerne at fastsætte et fast indkaldeinterval på 18 måneder for alle patienter, fastslår styrelsen.
Alvorlige konsekvenser for tandsundheden
Hos Dansk Pædodontisk Selskab deler formand Nuno Vibe Hermann Sundhedsstyrel-
sens vurdering af, hvornår retningslinjerne bliver brudt.
- Hvis man konsekvent vælger at lave en regel om et fast langt indkaldeinterval for alle patienter i en kommune uanset individuelle behov, betyder det jo, at det ikke er muligt at udføre en statusundersøgelse oftere end det, den valgte tidsramme tilsiger, selvom tandlægen ellers fagligt vurderer, at patienten burde undersøges oftere. Det er stærkt bekymrende rent fagligt, når man tænker på, hvad der kan nå at udvikle sig af fx caries, tandfrembrudsproblematikker og ændringer i sociale forhold, som påvirker tandsundheden hos børn og unge, hvis man er ude i de lange indkaldeintervaller, siger Nuno Vibe Hermann.
En politisk beslutning Slagelse Kommune deler Sundhedsstyrelsens grundlæggende tilgang om, at børn og unges behov skal vurderes individuelt.
- Derfor arbejder vi også med individuelle indkald til fokuserede undersøgelser, kontroller og forebyggende indsatser mellem statusundersøgelserne. På samme måde kan de privatpraktiserende tandlæger frit indkalde børn og unge til det antal fokuserede undersøgelser og kontroller, som
de vurderer er nødvendige imellem statusundersøgelserne, skriver Slagelse Kommune til Tandlægebladet.
Når Slagelse Kommune arbejder med et fast 18-måneders interval for statusundersøgelser, bunder det i en politisk beslutning, som blev truffet for flere år siden. Kommunen oplyser, at formålet var at skabe en ensartet ramme for statusundersøgelserne og samtidig sikre, at ressourcerne i tandplejen kan bruges dér, hvor de gør størst forskel.
I Roskilde Kommune er de faste indkaldeintervaller på 18 måneder også politisk besluttet i Skole- og Børneudvalget. Desuden kan der besluttes en fokuseret undersøgelse, hvis der er et diagnostisk grundlag for et yderligere besøg, oplyser kommunen i et skriftligt svar.
Ifølge Nuno Vibe Hermann er en fokusundersøgelse ikke det samme som en statusundersøgelse.
- En fokusundersøgelse er en undersøgelse, hvor man følger op på specifikke tandproblemer hos en patient, mens en statusundersøgelse er en undersøgelse, hvor hele patientens tand- og mundstatus bliver tjekket. Det er derfor vigtigt, man bruger de to typer undersøgelser, som de er tænkt, hvis man vil følge bedst muligt op på sine patienter.
Tilbage i Korsør føler Aysun Hayta Bakhari sig nødsaget til at rette ind efter kommunens diktat om indkaldeintervaller.
- Alternativet er jo at afbryde samarbejdet med kommunen, og så er de unge jo endnu værre stillet, siger hun. ♦
SÅ OFTE BØR TANDLÆGEN INDKALDE PATIENTER TIL UNDERSØGELSER
DET KORTESTE INTERVAL mellem statusundersøgelser bør være 12 måneder
DET LÆNGSTE INTERVAL mellem statusundersøgelser bør være 24 måneder
DET ANBEFALEDE INTERVAL mellem statusundersøgelser bør fastsættes individuelt for hver patient med henblik på at imødekomme dennes behov ud fra en vurdering af aktuelt oralt sygdomsniveau samt risiko for oral sygdom.
STATUSUNDERSØGELSE (SU) er en diagnostisk undersøgelse, der opdaterer anamnese, klinisk undersøgelse af tænder, mund og kæber samt risikovurdering af patienten.
FOKUSERET UNDERSØGELSE (FU) er en kontrolundersøgelse, der fokuserer på et aktuelt sygdomsproblem, som er diagnosticeret ved DU eller SU, og som indgår i den for tilstanden nødvendige forebyggelse og behandling.
Kilde: Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Sundhedsstyrelsen 2016.
Vælg mellem et bredt udvalg af tandpastaer og find den, der passer til dine patienters behov.
Alle varianter er uden farvestoffet titaniumdioxid og tandpastaen er derfor transparent. Derudover er Zendium, som du kender den. Mild i smag, uden SLS, med natriumfluorid, enzymer og proteiner – og effektiv!
Så uanset hvilke behov dine patienter har – så kan Zendium tilbyde en variant, der bidrager til at forbedre mundsundheden.
Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:
GENANVENDT PAP
80% genanvendt pap til tandpastaæsker
BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER
99% af tandpastaen er bionedbrydelig
TUBE AF BIOPLASTIC
Mindst 60% bioplast i tandpastatuber
Se mere på zendium.dk
Spørgsmål? Kontakt os: zendiumprofessional@unilever.com
Fra skoleklinik til storklinik
FLERE KOMMUNER SAMLER
TANDPLEJEN i større enheder for at styrke faglighed og rekruttering – men det rejser spørgsmål om nærhed og ulighed.
En solrig forårsformiddag i Frederikshavn møder børn og unge ind til tandlæge på én samlet klinik. Her ligger flere behandlingsrum side om side, og tandlæger, tandplejere og klinikassistenter arbejder tæt sammen i et større fagligt miljø.
Udviklingen sker i en tid, hvor mange kommuner kæmper med at rekruttere tandlæger og samtidig skal håndtere flere patienter og mere komplekse behandlingsbehov.
Modellen er ikke enestående. Flere kommuner bevæger sig i disse år i samme retning og samler tandplejen i færre og større enheder – drevet af ud- ¾¾
fordringer med rekruttering, stigende krav til kvalitet og ønsket om mere robuste faglige miljøer.
Men udviklingen er ikke uden modstand. I Aalborg har ønsket om at samle tandplejen yderligere mødt politisk modstand, hvor hensynet til nærhed og tilgængelighed vejer tungt.
Ét samlet sted
I Frederikshavn er centraliseringen ikke kun et ønske. Her er tandplejen samlet
på én stor klinik, som dækker omkring 10.500 børn og unge samt cirka 450 borgere i special- og omsorgstandplejen. Kun i Skagen findes en mindre satellitfunktion, hvor der én dag om ugen tilbydes undersøgelser og profylakse.
Ifølge overtandlæge og regionsformand for Tandlægeforeningen i Nordjylland, Christian Roliggaard Madsen, centraliserede man den kommunale tandpleje i 2010, hvor man gik fra otte decentrale klinikker.
Den væsentligste drivkraft var rekruttering. Kommunen dækker et stort geografisk område med relativt få unge, og det gjorde det vanskeligt at opretholde et stabilt patientflow og bemanding på de mindre klinikker.
I dag oplever han klare faglige fordele ved at have samlet tandplejen.
- Vi er omkring 40 ansatte, når man tæller eksterne konsulenter med. Det giver et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og videndeling.
For mange fagpersoner er det attraktivt at blive en del af et større miljø, hvor man ikke står alene
CHRISTIAN ROLIGGAARD MADSEN
Overtandlæge Frederikshavn
FAGLIGT MILJØ. Christian Roliggaard Madsen oplever, at centraliseringen giver et stærkt fagligt miljø.
Samtidig gør det os mere omstillingsparate, når der opstår spidsbelastninger eller mange akutte patienter, fordi vi hurtigt kan flytte rundt på ressourcerne, siger han.
Han peger også på, at det samlede faglige miljø er en klar fordel i forhold til rekruttering.
- For mange fagpersoner er det attraktivt at blive en del af et større miljø, hvor man ikke står alene, men omgiver sig med kolleger med forskellige kompetencer. Det giver bedre muligheder for faglig udvikling og gør det lettere at tiltrække både erfarne medarbejdere og nyuddannede, siger han.
Han oplever også, at centraliseringen har haft betydning for kvaliteten.
- Det er en klar fordel, at vi kan tilbyde mange af de samme behandlinger med den større patientgruppe. Hvis man fjerner flere visdomstænder dagligt i stedet for én ind imellem, styrker det både rutinen og de faglige kompetencer.
Samtidig giver den samlede struktur mulighed for at investere i teknologi og tilbyde flere behandlinger ét sted.
- Vi har fx CBCT, som vi ikke ville kunne tilbyde på de mindre klinikker. Når vi har funktioner og udstyr samlet, kan vi håndtere langt de fleste behandlinger selv i stedet for at henvise videre eller alligevel skulle sende patienterne til en anden klinik, siger han.
Afstand som den største udfordring
Den oplagte ulempe er tilgængeligheden. I en kommune som Frederikshavn kan der være op til 40 km fra yderområderne til klinikken.
- Det er selvfølgelig en udfordring for nogle, at der kan være længere afstand. Vi hører også indimellem utilfredshed, men den handler primært om transport og tidsforbrug – ikke om manglende tilknytning til klinikken eller personalet, siger Christian Roliggaard Madsen. Han peger samtidig på, at centraliseringen ikke har påvirket fremmødet.
- Vi har faktisk ikke kunnet se noget på udeblivelser eller deltagelse i undersøgelser. Tværtimod, siger han.
FLERE KOLLEGER. Den væsentligste drivkraft for at centralisere i Frederikshavn var rekruttering.
Tilliden til behandleren forsøger man at bevare ved så vidt muligt at lade patienterne møde den samme tandlæge.
- Relation og tillid er afgørende i tandplejen. Hvis patienterne hele tiden mødte nye behandlere, ville noget gå tabt. Derfor gør vi meget ud af, at patienterne så vidt muligt møder den samme behandler, siger han.
Ønsket om mere
Kun godt 60 km syd for Frederikshavn finder vi Aalborg Kommune, hvor man allerede for 15 år siden tog de første skridt mod en centralisering, da man
gik fra 28 til otte klinikker. Men ifølge klinikleder på Gl. Hasseris Tandklinik og næstformand i hovedbestyrelsen i Tandlægeforeningen, Susanne Egtoft Nielsen, er flere af de nuværende klinikker i dag blevet for små, og derfor ønsker man at tage de sidste skridt mod en fuld centralisering. Men den politiske opbakning mangler.
En af de altoverskyggende grunde til, at man her ønsker sig en fuld centralisering, er på grund af rekruttering.
- Vi har store problemer med at rekruttere tandlæger i kommunen. Halvdelen af dem, vi har, er nyuddannede
uden ret til selvstændigt virke, og dem kan vi kun placere, hvor der også er erfarne tandlæger. Og dem kan vi simpelthen ikke få ansat nok af, siger hun.
Konsekvensen er, at det er svært at holde alle klinikker åbne.
- Hvis vi ikke får løst det her, så kan vi ikke holde alle klinikkerne åbne på fuld tid. Vi har allerede udfordringer med at bemande nogle af dem, siger hun. Derfor vil man gerne samle tandplejen yderligere. I dag har man samlet al kommunal tandpleje nord for Limfjorden i én stor enhed – noget, der også er et ønske om at gøre i øst og vest, så man har tre store, samlende klinikker.
- Det ville gøre rekrutteringen nemmere og give os mulighed for at tilbyde alle behandlinger alle steder. I dag er der behandlinger, vi ikke kan lave på alle klinikker, siger hun.
Jeg kan faktisk ikke se nogen fordele ved ikke at centralisere –i hvert fald ikke for tandlægerne
SUSANNE EGTOFT NIELSEN Klinikleder på Gl. Hasseris Tandklinik
FORDELE. I Aalborg ser man kun faglige fordele ved at være samlet i større enheder.
Faglighed kontra nærhed
Ifølge Susanne Egtoft Nielsen er der set ud fra et fagligt perspektiv få argumenter imod centralisering.
- Hvis vi sætter plus og minus op, så er listen meget lang på plussiden. Jeg kan faktisk ikke se nogen fordele ved ikke at centralisere – i hvert fald ikke for tandlægerne, siger hun.
Hun peger især på det faglige miljø som afgørende.
- Det faglige miljø opstår kun, hvis der er andre, man kan sparre med. Hvis man står alene, bliver det svært – både fagligt og i forhold til de situationer, der kan opstå med patienter og forældre, siger hun.
Men politisk vejer andre hensyn tungere. Bl.a., at patienterne og forældrene risikerer at miste nærheden til de lokale klinikker, og at det kan skabe ulighed i tandsundhed.
Susanne Egtoft Nielsen oplever, at de politiske betænkninger står i vejen for en løsning på de udfordringer, tandplejen står med.
- Vi er underlagt et kæmpe pres, når vi ikke kan rekruttere til alle de klinikker, som vi forventes at holde åbne. Politikerne vil gerne bevare tilbud i landdistrikterne, men de mangler at fortælle os, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke kan bemande dem, siger hun.
Stærkere faglighed – på afstand
Nuno Vibe Hermann, lektor, ph.d., dr.odont ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og formand for Dansk Pædodontisk Selskab ser centralisering som en del af en bredere samfundsudvikling.
- Der er en generel tendens til, at små enheder samles – det gælder både skoler og andre tilbud. Det er en bevægelse, vi ser mange steder, siger hun.
Hun er enig med både Christian Roliggaard Madsen i Frederikshavn og Susanne Egtoft Nielsen i Aalborg om, at centralisering rummer klare faglige fordele.
- For det første er der meget at spare på driftsomkostninger. For det andet
er jeg sikker på, at det højner fagligheden, fordi man på den måde får kolleger at sparre med. Og med større enheder følger også mulighed for at samle kompetencer og arbejde mere specialiseret, siger hun og tilføjer:
- Samtidig får man en større fleksibilitet i medarbejderudnyttelsen og mulighed for at samle flere fagligheder ét sted, siger hun.
Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan man
bevarer lokalkendskabet
og den tætte relation
NUNO VIBE HERMANN
Lektor, ph.d., dr.odont ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet
Det faglige fællesskab spiller også en rolle.
- I dag ser vi en tendens til, at mange trives bedre med kolleger omkring sig frem for at være alene på en lille klinik, siger hun.
Risiko for at miste det lokale blik
Men centralisering har også en bagside, understreger hun.
- Man skal passe på, at man ikke mister lokalkendskabet. Tidligere kendte tandlægen børnene fra skolegården og havde et andet forhold til dem, siger hun.
Hun peger på, at man skal passe på, at relationen til det enkelte barn ikke bliver svækket.
- Det er næsten uvurderligt, hvis det er den samme person, der følger barnet. Hvis man kun ser barnet sjældent eller én gang, bliver det sværere at opdage ting som fx omsorgssvigt, siger hun.
Kræver nye løsninger
Ifølge Nuno Vibe Hermann betyder udviklingen, at man må tænke sig godt om, hvis man vil undgå, at nogle børn bliver tabt.
- Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan man bevarer lokalkendskabet og den tætte relation. Det kan fx være gennem samarbejde med sundhedsplejersker eller ved at have indsatser ude på skolerne, siger hun.
Samtidig peger hun på, at centraliseringen kan få betydning for den forebyggende indsats.
- Hvis nogle børn har svært ved at børste tænder, kan man ikke længere bare invitere dem ind, som man kunne, da vi havde de traditionelle skoletandlæger, siger hun.
Dermed opstår der også en risiko for øget ulighed, hvis ikke man er opmærksom.
- Nogle familier har lettere ved at møde op end andre. Det kræver, at man har adgang til transport og evne og mulighed for at flytte sig. Derfor skal man have øje for, hvem det er, der ikke kommer, siger hun.
Udviklingen mod større enheder ser ud til at fortsætte, drevet af rekrutteringsudfordringer og stigende krav til behandling.
Men som Nuno Vibe Hermann peger på, er udfordringen ikke kun at samle fagligheden – men også at sikre, at man fortsat når ud til alle børn og unge.♦
FAKTA OM DEN KOMMUNALE TANDPLEJE
Den kommunale tandpleje skal sikre:
• Let og lige adgang til behandling
• Høj faglig kvalitet
• Sammenhængende forløb
• Kort ventetid
Kommunerne står selv for at udarbejde en plan for, hvordan den kommunale tandpleje er struktureret.
Hovedparten af patienterne behandles på kommunale klinikker.
Lektor, dr.odont. og ph.d. ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Uddannet fra Københavns Universitet i 1994
NUNO VIBE HERMANN
Nedprioritering af børnene kan mærkes hele livet
Marie-Louise Berntsen spørger:
Hvordan vurderer du udviklingen og de fremtidige perspektiver for den kommunale tandpleje ud over udvidelsen til de 1821årige?
Når man taler om udviklingen i den kommunale tandpleje, er én ting afgørende: Hvis ikke økonomien følger med opgaverne, kommer området ikke til fortsat at udvikle sig til fordel for patienterne.
Den kommunale tandpleje består af to meget forskellige områder: børneog ungdomstandplejen og omsorgstandplejen. Begge arbejder med sårbare grupper, men fagligt er der tale om to forskellige opgaver, som i praksis kræver meget forskellige kompetencer, organisering og prioriteringer. En tydeligere opdeling og fagspecifikke specialer kunne styrke begge områder og gøre det lettere at træffe de rigtige beslutninger.
Oprindeligt omfattede ordningen kun børn og unge. Omsorgstandplejen er siden kommet til – uden at finansieringen i tilstrækkelig grad er fulgt med. Samtidig viser befolkningsudviklingen, at behovet vil vokse markant i takt med flere ældre og flere borgere med komplekse sygdomsforløb og funktionsnedsættelser. Det stiller nye krav til både kapacitet og faglighed.
I dag oplever jeg, at denne udvikling i nogle tilfælde sker på bekostning af børne- og ungdomstandplejen. Det hænger bl.a. sammen med, at området historisk har haft stor succes. Siden 1970’erne er tandsundheden hos børn og unge for-
bedret markant, hvilket kan skabe en forestilling om, at indsatsen ikke længere er lige så vigtig.
Men det kan hurtigt tippe. Vi ser allerede ændringer i indkaldelsesintervaller og en stigning i behandlinger med generel anæstesi. Det kan være et tegn på, at den forebyggende indsats ikke altid sættes ind tidligt eller målrettes tilstrækkeligt.
Børne- og ungdomstandplejen er fundamentet for livslang tandsundhed. Når vi lever længere og skal beholde vores tænder, er det afgørende, at vi starter rigtigt. En nedprioritering i barndommen kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet.
Samtidig møder tandplejen i dag flere børn med angst, diagnoser eller sociale udfordringer samt børn med et stort behandlingsbehov. Det kræver tid og ressourcer, som ikke altid er til stede.
En yderligere udfordring er, at økonomien i høj grad forhandles lokalt. Det betyder, at tilbud og prioriteringer kan variere mellem kommuner og i sidste ende føre til ulighed i tandsundheden. I et land som Danmark burde der være bedre mulighed for nationale rammer og retningslinjer, så kvalitet og adgang ikke afhænger af postnummer.
Hvad fungerer særligt godt i den kommunale tandpleje, set fra dit perspektiv?
Der er mange ildsjæle i den kommunale tandpleje – fagligt dygtige mennesker, som brænder for arbejdet.
For mig er arbejdet med børn og unge noget af det mest meningsfulde i tandlægefaget. Netop derfor er det afgørende, at området også fremover får den nødvendige opmærksomhed. Ellers risikerer vi at svække det fundament, hele den danske tandsundhed bygger på.
Når tandlægestuderende møder deres første barn i stolen, kan det virke som et simpelt besøg. Men som jeg altid siger til dem, er det ofte et af de vigtigste besøg. Det er her, vi skaber vaner og forebygger problemer.
Vi har lige været til valg – hvad står øverst på din ønskeliste til den nye regering?
At man laver en ny samlet vurdering af området, når ordningen for de 18-21-årige er fuldt indfaset. Konsekvenserne begynder at vise sig, og det er tid til at tage stilling til, om der skal tilføres flere midler, så den kommunale tandpleje kan favne ordningen.
Derudover er der behov for en mere principiel afklaring af omsorgstandplejen: Hvad skal den omfatte, hvem skal den dække, og hvilket serviceniveau skal gælde? Det er et område i vækst, og derfor er det vigtigt med klare politiske prioriteringer.
Samtidig bør politikerne anerkende, at der er opstået og vil opstå nye behov i takt med, at flere patienter med diagnoser og komplekse problemstillinger fylder mere. Det stiller krav til både tid, kompetencer og samarbejde på tværs af sektorer – og det har betydning for hele sundhedsvæsenet.
Hvis vi skal se udvikling frem for afvikling, kræver det, at opgaver og økonomi følges ad, og at området prioriteres politisk.
Hvem vil du sende stafetten videre til – og hvorfor?
Jeg vil sende stafetten videre til min kollega ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, lektor og ph.d. Sally Dabelsteen, som forsker i epitel – et spændende og vigtigt område, som ikke mange forsker i.
Nuno Vibe Hermann spørger:
Hvorfor har du valgt epitel som forskningsfelt? Hvad er din vision, og hvad motiverer dig som forsker? ♦
I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.
navne
FYLDER DU RUNDT?
Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.
Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk
Fødselsdage 6/5-16/6 2026
30
Nam Khoa Hoang, Valby, 12. maj
Anna Madsen Bach Svendsen, Silkeborg, 20. maj
Nanna Emilie Permin Theill, Nørre Alslev, 27. maj
Lobna Hussein Al-Temimi, Ishøj, 10. juni
Freja Fribert Jørgensen, Kongens Lyngby, 11. juni
Aisha Aldelemi, Fredericia, 11. juni
Katrine Mølgaard Johannsen, Silkeborg, 15. juni
40
Lasse Adam Loebenstein, Kerteminde, 16. maj
Julie Suhr Villefrance, Viby J, 18. maj
Anousheh Janani, Sakskøbing, 19. maj
Mahsa Arianfard, Rødovre, 26. maj
Nille Hastrup, Hjørring, 27. maj
Ditte Raun Andersen, Bredsten, 4. juni
Alexandra Rusko, Storvorde, 15. juni
50
Sanne Eckardt, Roskilde, 9. maj
Tanya Kloppenborg Jeppesen, Middelfart, 10. maj
Jyoti Anand Loya, Herlev, 12. maj
Marie Louise Bendix Gjedde, Vig, 17. maj
Mikael Batting Bonde, Give, 20. maj
Tanja Skuldbøl Borch, Farum, 24. maj
Lotte Trærup Kjærsgaard, Kolding, 28. maj
Mette Keller, Hellerup, 4. juni
60
Marianne Egestad Johansen, Odense SV, 6. maj
Morten Stylsvig Nielsen, Silkeborg, 12. maj
Elena Mikkelstrup, Slagelse, 13. maj
Lone Simone Bastholm, Ry, 27. maj
Peter Gravgaard, Kolding, 30. maj
Anette Lund Wittorff, Kolding, 31. maj
70
Ole Sloth Andersen, Nørresundby, 8. maj
John Juhl Jensen, Hjørring, 9. maj
Vibeke Qvist, Kirke Hyllinge, 25. maj
Jette Fries, Bækmarksbro, 27. maj
Susanne Carly Winding, Egå, 31. maj
Anne Marie Munk Grünfeld, Odense NV, 3. juni
Helle Overby Falkenberg, Kolding, 5. juni
Per Hugo Beck-Kristensen, Hørsholm, 9. juni
Helle Parbæk, Nykøbing F, 15. juni
75
Ole Clemmensen, Spøttrup, 11. maj
Keld Nørgaard Mikkelsen, Odense SV, 12. maj
Aage Kim Christensen, Allerød, 16. maj
85
Per Pors Lindberg, Skørping, 16. juni
90
Nils Urhammer, Vedbæk, 9. maj
Drømmelokaler til tandlægeklinik
Drømmelokaler til tandlægeklinik
Fakta
Lejemålet er på 412 m2 og lejen er
Lejemålet er på 412 m2 og lejen er
43.280 kr. pr. måned inkl. drift, varme, vand og el
43.280 kr. pr. måned inkl. drift, varme, vand og el
– plads, lys og nem adgang for patienter
– plads, lys og nem adgang for patienter
Med sine 7.500 m² rummer Sundheds- og Kvartershuset et stærkt og mangfoldigt sundhedsfagligt miljø i hjertet af 9220, en bydel med over 20.000 borgere og et solidt lokalt patientgrundlag.
Med sine 7.500 m² rummer Sundheds- og Kvartershuset et stærkt og mangfoldigt sundhedsfagligt miljø i hjertet af 9220, en bydel med over 20.000 borgere og et solidt lokalt patientgrundlag.
Som tandlæge bliver du en del af et hus, der opleves som et fagligt hjem: et sted hvor høj faglighed, tryghed og moderne rammer går hånd i hånd.
Som tandlæge bliver du en del af et hus, der opleves som et fagligt hjem: et sted hvor høj faglighed, tryghed og moderne rammer går hånd i hånd.
Fakta
> 412,20 m² – lyst og funktionelt erhvervslejemål
> 412,20 m² – lyst og funktionelt erhvervslejemål
> Elevator
> Elevator
> Separat venteområde og adgang til køkken
> Separat venteområde og adgang til køkken
> Gratis parkering og el-ladestandere
> Gratis parkering og el-ladestandere
> Gode parkerings- og transportmuligheder
> Gode parkerings- og transportmuligheder
> Højhastigheds Wi-Fi
> Højhastigheds Wi-Fi
> Service fra Himmerland
> Service fra Himmerland
Boligforening
Boligforening
Lokalet
Lokalet
Et stort, lyst og moderne lejemål på 1. sal med elevatoradgang er nu ledigt på Fyrkildevej 7 i det østlige Aalborg. Med flere rum, separat venteområde og adgang til køkken får du rammer, der passer til en tandlægeklinik.
Et stort, lyst og moderne lejemål på 1. sal med elevatoradgang er nu ledigt på Fyrkildevej 7 i det østlige Aalborg. Med flere rum, separat venteområde og adgang til køkken får du rammer, der passer til en tandlægeklinik.
Planløsningen er ligetil: Langs en central gang ligger lejemålets mange lokaler i forskellige størrelser. Det giver gode muligheder for at indrette behandlingsrum, steril-/klargøringsrum, depot, kontor og personalefunktioner. Det separate rum kan fungere som venteværelse.
Planløsningen er ligetil: Langs en central gang ligger lejemålets mange lokaler i forskellige størrelser. Det giver gode muligheder for at indrette behandlingsrum, steril-/klargøringsrum, depot, kontor og personalefunktioner. Det separate rum kan fungere som venteværelse.
Adgangen er nem for dine patienter med elevator til 1. sal. Der er gratis parkering lige ved huset, el-ladestandere og gode transportmuligheder – og flere buslinjer stopper tæt på.
Adgangen er nem for dine patienter med elevator til 1. sal. Der er gratis parkering lige ved huset, el-ladestandere og gode transportmuligheder – og flere buslinjer stopper tæt på.
Book en fremvisning / få plantegning og vilkår her: https://sundhedsogkvartershuset.dk/ erhvervslokaler-til-leje/
Book en fremvisning / få plantegning og vilkår her: https://sundhedsogkvartershuset.dk/ erhvervslokaler-til-leje/
Dagligdagens dilemmaer på klinikken – i offentligt og privat regi
Kom og bliv klogere, få inspiration og nyd et dejligt måltid mad sammen med dine tandlægekolleger.
Både ansatte og klinikejere kender til små og store ledelsesdilemmaer, der kan opstå ved ansættelse af KA'er og TPL'ere og i hverdagen i forhold til forskellige faggrupper på en klinik.
På to medlemsmøder den 9. juni og den 11. juni sætter din regionsforening (RHTF) fokus på temaet: Ledelsesdilemmaer og personalejura – hvordan tackles dilemmaer bedst muligt.
Hvad enten du er klinikejer eller ansat tandlæge – offentligt såvel som privat – får du noget med dig hjem fra medlemsmødet, hvor vi også inddrager cases fra det virkelige liv på klinikken. På mødet får du lejlighed til en direkte dialog med dine kolleger om konkrete dilemma-cases, løsningsmuligheder og gode råd fra Tandlægeforeningens juridiske konsulent Benedikte Schaltz, der guider os igennem møderne.
MEDLEMSMØDE DEN 9. JUNI I KØBENHAVN
Program i Tandlægeforeningens Hus, Amaliegade 17, 2. sal, Salen
Kl. 17.30 Velkomstbobler med kollegahygge og snak med dine lokale fagpolitikere
Kl. 18.00 Lækker buffet og dessert med tilhørende vin, vand, øl, te og kaffe
Kl. 19.00 Velkomst v/arrangementsudvalget i RHTF, Rasmus Frich
Kl. 19.15 Oplæg v/ juridisk konsulent Benedikte Schaltz, dialog og konkrete cases med dilemmaer og løsninger.
Kl. 20.30 Mødeslut
Tilmelding til medlemsmødet den 9. juni i Amaliegade 17, Salen sker ved indbetaling af kr. 475,- senest torsdag den 21. maj kl. 12:00.
MEDLEMSMØDE DEN 11. JUNI I FREDENSBORG
Program på Fredensborg Store Kro, Slotsgade 6, Fredensborg
Kl. 17.30 Velkomstbobler med kollegahygge og snak med dine lokale fagpolitikere
Kl. 18.00 2-retters gourmetmiddag med tilhørende vin, vand, øl, te og kaffe
Kl. 19.00 Velkomst v/arrangementsudvalget i RHTF, Maj-Britt Liliendal
Kl. 19.15 Oplæg v/ juridisk konsulent Benedikte Schaltz, dialog og konkrete cases med dilemmaer og løsninger
Kl. 20.30 Mødeslut
Til andre regionsforeningers medlemmer
Tilmelding til medlemsmødet den 11. juni på Fredensborg Store Kro sker ved indbetaling af kr. 475,- senest torsdag den 21. maj kl. 12:00.
Obs: Hvis der er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb, inviteres medlemmer fra andre regionsforeninger under Tandlægeforeningen til at deltage i medlemsmødet – deltagerprisen er på kr. 725,-. Meld venligst din interesse på forhånd. Skriv hvilken regionsforening, du er fra og dato for hvilket af de to medlemsmøder, du gerne vil deltage i. Skriv til RHTFs sekretariat: linda@rhtf.dk – så vender vi tilbage til dig umiddelbart efter den 21. maj.
kollegahjælp
TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.
• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk
Tandlægeskolen
Afd. for Radiologi
• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)
Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73
- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti
Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk
Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose
Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby
Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.
Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja
• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi
• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.
tandlægen.dk
Lyngby & Implantatcenter
Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby
Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:
- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti
Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk
Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
Klinik for Kirurgi og Endodonti
Vibe Rud
Thomas Foldberg
Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86
Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Odontofobi
Maj-Britt Liliendahl
Højbro Plads 5, 2. sal
1200 København K
Tlf. 33 12 14 38
Oral Medicin og Patologi
NORD Specialtandlæger
Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde.
Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser.
Klampenborgvej 221, 2. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk
Ortodonti
Jylland
Tandregulering
Ane Falstie Juul
Nørgårds Allé 11, 1.
7400 Herning
Tlf. 97 12 59 00
• Specialtandlæge i ortodonti
Brædstrup Implantat Center
Carsten Lemor
Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk
Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26
6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk
Henvisning af Parodontalkirurgi Tandlægerne Løgstør Rikke Wedell Nielsen, Tandlæge og Parodontolog Henvisning via EDI eller info@1tdl.dk Tlf. 98 67 18 55
Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.
Niels Gade Advokat (H) ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk
Nemt abonnements system hygiejne
Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer
Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:
• Driftsoptimering af klinik
• Køb/salg klinik
• Formueoptimering
■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06
■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763
■ www.powered-by.dk
vikarservice
+DEN LILLE TANDFE
• Erfarne klinikassistenter og tandplejere
• TryB4Hire
• Rekruttering
• Dækker hele Danmark
Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk
Læs mere på: denlilletandfe.dk VIKARBUREAUET
Vikarbureauet for klinikassistenter
• Landsdækkende Vikarservice
• Nu også for Tandplejere
• Lidt billigere
• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk
Der findes ikke noget quickfix hos os
SOM LEDER AF ODONTOLOGISK VIDENCENTER
på Rigshospitalet arbejder Xenia Hermann med patienter, der kræver langvarige og højt specialiserede forløb.
FORTALT
05.00 / Jeg starter dagen med en løbetur med vores hund, Roger, en labradoodle. Bagefter smører jeg madpakker til børnene på 6, 9 og 13 år. Jeg bor nord for Hillerød og har langt til arbejde, så jeg kører ofte hjemmefra, før resten af huset er vågnet. Det betyder mindre trafik, og gør det lettere at finde en parkeringsplads i parkeringshuset. Vi begynder hver dag med en morgenkonference på kæbekirurgisk afdeling. Først er der vagtoverlevering, og derefter har vi ”fem faglige minutter”, hvor vi skiftes til at tage et emne op. I dag er det operationsgangen, der præsenterer nye tiltag. Det tager sjældent kun fem minutter, men fungerer godt som fælles opdatering, og så er det med til at hæve det faglige niveau.
08.30 / Jeg begynder i ambulatoriet med min faste makker, klinikassistent Annika, som står for det praktiske, og som er fantastisk til at skabe en tryg stemning for patienterne og deres familier. Første patient er en 10-årig dreng med cleidocranial dysplasi, en sjælden sygdom, der bl.a. giver ekstra tænder og forsinket frembrud. Han skal opereres om et par uger, og i dag gennemgår vi forløbet. Derefter ser vi patienter, som vi
allerede kender, til opfølgning og planlægning af behandling hos deres egen tandlæge. Mellem patienterne deltager jeg i et møde med Region Sjælland sammen med bl.a. en protetiker og en kirurg. Vi koordinerer behandling og tilskud, så patientforløbene bliver relevante og for at mindske bureaukrati. Vi samarbejder også meget med Odontologisk Landsdels- og Videnscenter på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg nærmest ugentligt er i kontakt med min dygtige kollega, Casper Kruse, der er leder af videncenteret.
12.00 / Jeg spiser frokost med mine kolleger – et tiltrængt pusterum. Efterfølgende har jeg fem patienter, heraf to nye. Vi kommer tæt på patienterne, da vi ofte følger familierne gennem mange år. Vi prioriterer virkelig tiden med patienterne og investerer meget i, at de, der kommer på klinikken, bliver ”vaccineret” med gode oplevelser, fordi de kommer til at skulle bruge rigtig mange timer i tandlægestolen gennem livet. Den første nye patient er en ung mand med Gorlins syndrom, som giver øget cancerrisiko og bl.a. betyder, at vi skal undgå unødig røntgen. Den anden er en lille dreng med mistanke om dentinoge-
nesis imperfecta. Diagnosen bekræftes hurtigt, og vi henviser til videre udredning, da sygdommen kan hænge sammen med medfødte glasknogler. Under konsultationen viser det sig, at faren har samme tilstand uden tidligere at være blevet diagnosticeret. I løbet af dagen besvarer jeg også opkald og mails fra tandlæger, som søger sparring omkring de sjældne sygdomme. Jeg sætter virkelig pris på det tværfaglige samarbejde, og netop rådgivning af patienter, pårørende og deres egen tandlæge er en af videncentrenes kerneopgaver.
16.30 / Jeg kører hjem til min familie. I dag står det højt på min prioriteringsliste at være sammen med dem. I morgen skal jeg nemlig til Aarhus, hvor jeg skal til et arbejdsgruppemøde om odontologisk behandling af børn i generel anæstesi. Det er et møde, som jeg i løbet af dagen har brugt tid på at forberede mig til. Vi spiser noget god mad sammen, går en tur med hunden og spiller en omgang Uno. De to små bliver puttet tidligt, og så har jeg lige en times tid til at snakke med min teenagesøn om, hvad han går og laver. Klokken 21.30 ligger jeg selv i min seng, så jeg kan være klar til turen til Aarhus. ♦
XENIA HERMANN
Leder af Odontologisk Videncenter på Rigshospitalet
Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker
Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis.
Er du selvstændig, får du en specialiseret rådgiver med mange års erfaring i at hjælpe klinikejere. En rådgiver, der kender alt til din branche og dit fag. Det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For det, der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.
Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv
Lær alt det, du ikke lærte på tandlægeskolen
Strategi, forretningsudvikling og økonomi lærte vi ikke på tandlægeskolen. Derfor tror jeg på, at Dental mini MBA gør en forskel for dig som klinikejer. Jeg deltager selv i foråret 2026 – der er altid plads til at udvikle sig, uanset hvor du er på din virksomhedsrejse.
Malene Hallund, klinikejer og tandlæge Nord Specialtandlæger.
UDSOLGT – kom på venteliste!
Vær sikker på at få plads på det næste hold – tilmeld dig ventelisten på: plandent.dk/dental-mini-mba