Implantmed er i dag en uundværlig assistent på klinikken. Opdag fordelene ved den nye
Implantmed Plus II og Piezomed modul Plus II med dokumenteret W&H-kvalitet og se selv, hvorfor den nye OSI-platform er et sandt must-have.
REDAKTION
Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk
Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk
FAGREDAKTION
Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk
Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk
Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk
Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk
Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.
DET VIDENSKABELIGE PANEL
Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat
MANUSKRIPTVEJLEDNING
Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”
ANNONCER
Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk
UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?
Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk
UDGIVER
Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153
LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION
Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)
FORSIDE
Thomas Nielsen
BAGGRUND
”En tid, man ikke får igen” /206
En aktuel forsøgsordning forsøger at gøre det mere attraktivt for mandlige privatansatte tandlæger at holde barselsorlov. Ordningen skal snart evalueres.
Hvad kendetegner ekstrusiv luksation, og hvordan kan du behandle den type af tandskade? Det kan du blive klogere på i denne faglige guide.
Adgangen til tandpleje blandt mennesker i udsatte positioner undersøges i et nyt studie. En ny plakat skal hjælpe med at tale om tandsundhed på tværs af sprog og erfaringer.
FAGSTAFETTEN
I denne måneds fagstafet svarer specialtandlæge Inge Aarslev på, hvordan man får en hverdag til at fungere, når man har svært ved at rekruttere specialtandlæger.
VIDENSKAB & KLINIK
Faglig leder / 175
VÍÐISDÓTTIR SR, KOPPERUD SE, GAHN R, HURNANEN J, BINDSLEV DA
Præ- og postgraduat undervisning i retsodontologi i de nordiske lande / 176
SUNDWALL AJ, BINDSLEV DA, RØNNEBERG A, SVEINSDÓTTIR EG, KVIST T, PYYSALO M
Tandplejens rolle i forbindelse med overgreb i hjemmet / 182
THOSTRUP AH, AZUZ S
Formodet penicillinallergi – teori og en praktisk tilgang / 190
BASTIAN HL
George Washington, USA’s første præsident. Et liv med tandpine og proteseproblemer / 196
FAST STOF
Leder / 160
Update / 162
Guide / 204
Medlemsservice / 218
Et døgn med / 232
Tændernes Dag fortæller en rigtig kedelig historie
En gang om året svømmer aviser, tv-nyheder og sociale medier over af historier om borgere, der efter årelange smerter på grund af ubehandlet tandsygdom møder op på den såkaldte Tændernes Dag for at blive behandlet kvit og frit af frivillige tandlæger.
På den ene side er det jo et fantastisk initiativ. Det er selvsagt en god ting, at mennesker med et uopfyldt tandlægebehov får muligheden for at få fjernet ødelagte visdomstænder, få lavet plastfyldninger og taget i hvert fald toppen af udbredte cariesangreb. Og det vidner også om tandlægers sundhedsfaglige og sociale engagement, at de stiller op.
Men det er samtidig uendelig trist. For de mange beretninger fra Tændernes Dag vidner om, at mange danskere ikke får den behandling, de har behov for, enten fordi de ikke har råd, eller fordi de ikke kan navigere i systemet og mangler overskud og støtte til at komme til tandlæge. Eller begge dele. Som en af de frivillige tandlæger, Jens Mølgaard Falkner, så glimrende beskriver i forrige nummer af Tandlægebladet, er behandlingsbehovet hos nogle af patienterne så massivt, at hele dagen kunne være brugt på én af dem alene.
Det er ikke værdigt, synes jeg. Hverken at danskere med tandsygdomme skal sætte deres lid til, at de er heldige at få en plads i stolen én bestemt dag om året. Eller at tandlæger skal arbejde gratis for, at det kan lade sig gøre.
De mange beretninger fra Tændernes Dag vidner om, at mange danskere ikke får den behandling, de har behov for
Kunne man forestille sig det samme, når det gælder sygdom i kroppen? En Kroppens Dag, hvor alle danskere, der ikke havde råd til at komme til lægen, var overladt til at møde op for at blive behandlet for forskellige fysiske lidelser af frivillige praktiserende læger?
Nej, vel. Det ville blive betragtet som en sundhedsmæssig falliterklæring i et rigt velfærdssamfund.
På den måde er Tændernes Dag udtryk for en systemfejl, der udstiller paradokset i, at politikerne i Danmark har besluttet, at munden ikke er en del af kroppen, når det gælder sundhed. Det kommer også tydeligt til udtryk i den nye aftale om voksentandplejen, hvor der ikke har været politisk vilje til at øge patienternes tilskud, og hvor mange tusinde danskere med alvorlig tandsygdom efterlades på perronen med en endnu større regning.
Og det viser sig desværre også i kommunernes manglende prioritering af børne- og ungdomstandplejen, hvor kapaciteten er presset og ventelisterne vokser, samt i social- og omsorgsplejen, hvor alt for mange ældre borgere aldrig bliver visiteret til den behandling, de har behov for.
Jeg forstår patienternes taknemmelighed, når de får hjælp. Men Tændernes Dag er ikke en festdag. Den burde slet ikke være nødvendig. At den overhovedet findes, bør være et wakeupcall til alle partier, der hævder, de går op i danskerens sundhed og trivsel. ♦
TORBEN SCHØNWALDT
Formand for Tandlægeforeningen
Postnummeret afgør prioriteringen af tandpleje til børn og unge
FORSKELLE I KOMMUNERNES UDGIFTER til børn og unges tandpleje skyldes i høj grad politiske prioriteringer, viser ny VIVE-rapport.
Udgifterne til tandbehandling og forebyggelse af tandsygdomme for børn og unge kan variere afhængigt af, hvilken kommune man bor i. Tal fra Danmarks Statistik, trukket af Tandlægebladet, dokumenterer, at kommunernes udgifter til tandpleje svinger betydeligt.
Læsø og Ishøj Kommuner brugte således begge godt 3.000 kr. på tandpleje pr. barn eller ung mellem to og 20 år i 2024, mens Rudersdal Kommune kun havde udgifter på 1.719 kr. pr. barn eller ung.
Grundvilkår har betydning
Noget af forklaringen på forskellene finder man i en ny rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som sætter spot på, hvor meget grundvilkår – fx demografi, socioøkonomisk sammensætning, kommunens størrelse og befolkningstæt heden – betyder for kommunens udgifter til de forskellige serviceområder.
Kurt Houlberg, professor hos VIVE og ekspert i kommunal økonomi, er en af forskerne bag rapporten. Han fortæller: - Det varierer naturligvis fra område til område, hvilke konkrete faktorer der har betydning, og hvor stor en del af forskellen i udgifter de kan forklare. På
langt de fleste kommunale serviceområder, fx skoler, daginstitutioner, udsatte børn og unge og administration, viser vores undersøgelse, at forskelle i kommunernes grundvilkår betyder ganske meget for, hvor store udgifter den enkelte kommune har.
Tandpleje- og sundhedsplejeområdet står altså i kontrast til de øvrige områder. Det forklarer Kurt Houlberg med, at kommunernes udgifter på sundheds- og tandplejeområdet i højere grad hænger sammen med lokale forhold og lokale prioriteringer.
Tandpleje- og sundhedsplejeområdet står altså i kontrast til de øvrige områder
KURT HOULBERG
Professor hos VIVE
Tandpleje skiller sig ud
Men når det gælder tand- og sundhedspleje kan kun 25 % af udgifterne forklares ved forskelle i kommunernes struktur og demografi, viser rapporten.
- Sagt med andre ord: De lokale politikere har et større rum og nogle andre frihedsgrader på sundheds- og tandplejeområdet sammenlignet med de andre serviceområder til at fastlægge og prioritere det lokale serviceniveau på sundheds- og tandplejeområdet, fx i hvilken udstrækning og til hvilke borgere, man tilbyder sundheds- og tandpleje, siger Kurt Houlberg.
Ser man på de største kommuner i Danmark, er der også en forskel i udgifterne til børn og unges tandpleje –om end den ikke er stor. Odense Kommune brugte 2.093 kr. pr. barn og ung i 2024, mens man i Aarhus Kommune brugte 391 kr. mindre pr. barn og ung –helt præcist 1.701 kr. For Københavns og Aalborg Kommune var tallene hhv. 1.972 kr. og 1.891 kr. ♦
Flest penge pr. ung
LÆSØ 3.073 kr.
AALBORG 1.891 kr.
2.092 kr.
AARHUS 1.701 kr.
Færrest penge pr. ung
RUDERSDAL 1.719 kr. KØBENHAVN 1.972 kr.
ISHØJ 3.034 kr.
Væsentlig variation i kommunernes udgifter til børne- og ungetandpleje
Udgifterne til tandbehandling og forebyggelse af tandsygdomme for børn og unge kan variere afhængigt af, hvilken kommune man bor i. Det dokumenterer tal fra Danmarks Statistik.
Variationerne kan ifølge VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) forklares med, at lokale politikere prioriterer tandplejen forskelligt fra kommune til kommune.
Kilde: Statistikbanken, tabel REGKC og FOLK1A: Nettoudgifter til kommunal tandpleje pr. individ mellem 2 og 20 år. OBS: Ni kommuner er udeladt pga. uklarheder i konteringen af udgifter til tandpleje.
Vi har allerede optimeret vores sundhed og bygget rutiner op om træning, diæter og hudpleje. Nu er munden det næste oplagte skridt
SOFIE MARIE VANGSBJERG MOGENSEN
Selvstændig konsulent i marketingbureauet Nowadays
Sådan lyder det i en artikel i Berlingske om, at tandpleje er på vej til at blive den næste helt store trend
Sygehuse skal kunne modstå forsyningssvigt
FREMOVER SKAL SYGEHUSE planlægge, så de kan opretholde driften i mindst 24 timer, hvis de fx bliver udsat for et omfattende strømsvigt. Sundhedsstyrelsen er kommet med en ny vejledning til regionerne om, hvordan sygehuse kan rustes til at modstå større sikkerhedsmæssige hændelser.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
World Oral Health Day
DEN 20. MARTS markeres den årlige ”World Oral Health Day” verden over. Mærkedagen sætter fokus på mundhygiejne og tandsundhed med temaet ”a happy mouth is a happy life”.
Neutroner kan forbedre tandfyldninger
NY FORSKNING viser, at neutroner kan bruges til at forbedre tandmaterialer. Ved at forstå de præcise nanoskaladynamikker i hærdningsprocessen kan man udvikle smartere og mere holdbare tandfyldninger - fx ved at ændre materialets kemi eller udvikle bedre processer til at hærde det. På den måde kan neutronspredning bidrage til at finde den optimale opskrift på hærdningen af lysaktiverede fyldningsmaterialer.
Kilde: Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
… eller flere. Så mange forskellige lægemidler har over én million danskere fået samtidig på recept inden for seks måneder i 2025. Udviklingen skyldes grundlæggende, at vi bliver ældre og kan behandle flere tilstande.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
LÆR AF FEJLEN
Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af
utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk
Ordination af afhængighedsskabende medicin
PATIENTTILFÆLDE
En patient henvender sig med kraftige smerter efter en fyldning, som ikke vurderes at være tæt på nerven. Tandlægen anbefaler Panodil og Ipren, men patienten angiver, at det ikke virker og ønsker morfin som suppositorier.
Tandlægen udsteder en recept på morfin 10 mg to tabletter seks gange dagligt mod smerterne og mener ikke, at tandlæger kan ordinere suppositorier.
Dagen efter henvender patienten sig igen, da apoteket har fortalt, at tandlæger godt kan ordinere suppositorier. Tandlægen tilbyder patienten at blive tilset i klinikken, men patienten kan ikke. Tandlægen udsteder herefter en recept på morfinsuppositorier.
Patienten bliver efterfølgende indlagt bevidsthedssvækket og med akut nyreinsufficiens efter at have fået en recept på i alt 360 mg morfin. Det viser sig, at patienten tidligere har haft et større forbrug af smertestillende medicin.
LÆRING
Vær særlig opmærksom ved afhængighedsskabende medicin. I vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår følgende:
”Ordination af afhængighedsskabende lægemidler i privat og kommunal tandlægepraksis bør være en undtagelse, og der skal i givet fald altid udskrives mindstepakninger og vælges præparater med kort halveringstid. Ved behov for behandling herudover, eller hvor der kan være tvivl om evt. kontraindikationer, skal ordinationen ske i samarbejde med patientens praktiserende læge eller overtages af denne.” *
Forslag til forebyggelse:
¾ Ved receptudstedelse af afhængighedsskabende lægemidler er fysisk fremmøde som udgangspunkt påkrævet. I særlige tilfælde, hvor patienten er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, kan receptfornyelse uddelegeres.
¾ Vær kritisk, hvis patientens oplevede smerter ikke stemmer overens med indgrebets karakter.
¾ Tandlægen bør forud for behandling foretage en grundig medicinsk anamnese og orientere sig i FMK. Hvis anamnesen er foretaget inden operationsdagen, skal det gentages på selve operationsdagen.
¾ Ved gentagen ordination skal tandlægen sikre sig, at tidligere ordinationer seponeres for at undgå dobbeltordination.
* Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler/ VEJ nr. 9523 af 19/06/2019 /2.2.5 ordination i tandlægepraksis.
Det spørger I om
Hvordan foregår lønforhandling for mig som offentligt ansat tandlæge?
SVAR: Du har ret til en årlig lønforhandling, som din tillidsrepræsentant står for. Hvis der ikke er en TR på din arbejdsplads, kan Tandlægeforeningen forhandle på dine vegne.
Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11
Nyt fra Tdlnet
Få op til 38 % rabat på hotelophold
TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER
SEPTEMBER 3
Middelfart Intro til nyuddannede Tilmeldingsfrist: 21. august 2026
SEPTEMBER
Dom på vej i sag om tandskadeordning
410 klik
Trænger du til at komme lidt hjemmefra? Eller har du brug for overnatning i forbindelse med dit arbejde? Så kan du som medlem af Tandlægeforeningen få rabat hos flere af de største hotelkæder i Danmark. Det gælder fx Comwell, Hotel Koldingfjord og en række andre hotelkæder.
DOM: Deltidsansatte har krav på overtidsbetaling
Børkop Revolution og evolution i parodontologien – modulforløb Tilmeldingsfrist: 26. juni 2026
4 NOVEMBER 6-7
Aalborg Symposium 2026 – Den digitale fremtid Tilmelding åbner i april
Vidste du, at…
Du kan få 30 % rabat på dine første måltidskasser fra Skagenfood. Tandlægeforeningen har indgået en ny rabataftale, som giver medlemmer rabat på de tre første måltidskasser fra Skagenfood. Rabatten gælder for nye kunder, kan kun benyttes på én adresse og omfatter alle Skagenfoods måltidskasser.
Medarbejdere på deltid har krav på overtidsbetaling fra den første time, de arbejder ud over deres normale arbejdstid. Det fastslår tre højesteretsdommere i en meget principiel sag. Dommen får voldsom betydning for hele det danske arbejdsmarked.
KLINIKEJER: Få styr på løn, varsling og helligdage
Forårets helligdage nærmer sig. Derfor er det tid til at få et overblik over, hvordan du som klinikejer skal forholde dig, når det gælder løn og varsling af dine medarbejdere. Få overblikket på Tdlnet.
Hos Revisionshuset
Hos Revisionshuset
Hos Revisionshuset
Hos Revisionshuset
Hos Revisionshuset
Tal
Tal & Tanker ved vi, at tandlæger er noget særligt…
Tal & Tanker ved vi, at tandlæger er noget særligt…
Tal & Tanker ved vi, at tandlæger er noget særligt…
Hos Revisionshuset Tal & Tanker ved vi, at tandlæger er noget særligt…
Tal & Tanker ved vi, at tandlæger er noget særligt…
Derfor nøjes vi ikke med at levere en årsrapport og en underskrift. Vi giver dig branchespecifik rådgivning, som du kan bruge til at optimere driften og økonomien i din klinik.
& Tanker ved vi, at tandlæger er noget særligt…
Derfor nøjes vi ikke med at levere en årsrapport og en underskrift. Vi giver dig branchespecifik rådgivning, som du kan bruge til at optimere driften og økonomien i din klinik.
Derfor nøjes vi ikke med at levere en årsrapport og en underskrift. Vi giver dig branchespecifik rådgivning, som du kan bruge til at optimere driften og økonomien i din klinik.
Derfor nøjes vi ikke med at levere en årsrapport og en underskrift. Vi giver dig branchespecifik rådgivning, som du kan bruge til at optimere driften og økonomien i din klinik.
Derfor nøjes vi ikke med at levere en årsrapport og en underskrift. Vi giver dig branchespecifik rådgivning, som du kan bruge til at optimere driften og økonomien i din klinik.
Derfor nøjes vi ikke med at levere en årsrapport og en underskrift. Vi giver dig branchespecifik rådgivning, som du kan bruge til at optimere driften og økonomien i din klinik.
Vi supplerer din årsrapport med:
Vi supplerer din årsrapport med:
Vi supplerer din årsrapport med:
Vi supplerer din årsrapport med:
Vi supplerer din årsrapport med:
Vi supplerer din årsrapport med:
Indtjenings- og omkostningsanalyser med konkrete fokuspunkter
Indtjenings- og omkostningsanalyser med konkrete fokuspunkter
Indtjenings- og omkostningsanalyser med konkrete fokuspunkter
Indtjenings- og omkostningsanalyser med konkrete fokuspunkter
Indtjenings- og omkostningsanalyser med konkrete fokuspunkter
Indtjenings- og omkostningsanalyser med konkrete fokuspunkter
Sparring om personale, overskudsdeling og skat (både privat og for klinikken)
Sparring om personale, overskudsdeling og skat (både privat og for klinikken)
Sparring om personale, overskudsdeling og skat (både privat og for klinikken)
Sparring om personale, overskudsdeling og skat (både privat og for klinikken)
Sparring om personale, overskudsdeling og skat (både privat og for klinikken)
Sparring om personale, overskudsdeling og skat (både privat og for klinikken)
Rådgivning om struktur, investeringer og fremtidige valg
Rådgivning om struktur, investeringer og fremtidige valg
Rådgivning om struktur, investeringer og fremtidige valg
Rådgivning om struktur, investeringer og fremtidige valg
Rådgivning om struktur, investeringer og fremtidige valg
Rådgivning om køb, salg og renovering af klinik
Rådgivning om struktur, investeringer og fremtidige valg
Rådgivning om køb, salg og renovering af klinik
Rådgivning om køb, salg og renovering af klinik
Rådgivning om køb, salg og renovering af klinik
Rådgivning om køb, salg og renovering af klinik
Rådgivning om køb, salg og renovering af klinik
Som noget helt særligt får du en 360° løsning. Det betyder, at vi også kan hjælpe din klinik med bogholderiet og lønadministrationen.
Som noget helt særligt får du en 360° løsning. Det betyder, at vi også kan hjælpe din klinik med bogholderiet og lønadministrationen.
Som noget helt særligt får du en 360° løsning.
Som noget helt særligt får du en 360° løsning. Det betyder, at vi også kan hjælpe din klinik med bogholderiet og lønadministrationen.
Det betyder, at vi også kan hjælpe din klinik med bogholderiet og lønadministrationen.
Som noget helt særligt får du en 360° løsning. Det betyder, at vi også kan hjælpe din klinik med bogholderiet og lønadministrationen.
Som noget helt særligt får du en 360° løsning.
Det betyder, at vi også kan hjælpe din klinik med bogholderiet og lønadministrationen.
Har du lyst til en uformel snak om din klinik og dine muligheder, kigger vi gerne forbi med en kage til kaffen.
Har du lyst til en uformel snak om din klinik og dine muligheder, kigger vi gerne forbi med en kage til kaffen.
Har du lyst til en uformel snak om din klinik og dine muligheder, kigger vi gerne forbi med en
Har du lyst til en uformel snak om din klinik og dine muligheder, kigger vi gerne forbi med en kage til kaffen.
Har du lyst til en uformel snak om din klinik og dine muligheder, kigger vi gerne forbi med en kage til kaffen.
Har du lyst til en uformel snak om din klinik og dine muligheder, kigger vi gerne forbi med en
mje@talogtanker.dk 93 97 27 41
mje@talogtanker.dk 93 97 27 41
mje@talogtanker.dk 93 97 27 41
mje@talogtanker.dk 93 97 27 41
mje@talogtanker.dk 93 97 27 41
mje@talogtanker.dk 93 97 27 41
Thomas Sloth Andersen
Thomas Sloth Andersen
Thomas Sloth Andersen
Thomas Sloth Andersen
Thomas Sloth Andersen Skattejurist, cand.merc.jur. Leder af skatteafdelingen
Skattejurist, cand.merc.jur. Leder af skatteafdelingen
Skattejurist, cand.merc.jur. Leder af skatteafdelingen
Skattejurist, cand.merc.jur. Leder af skatteafdelingen
Thomas Sloth Andersen Skattejurist, cand.merc.jur. Leder af skatteafdelingen
Skattejurist, cand.merc.jur. Leder af skatteafdelingen
tsa@talogtanker.dk 25 30 32 51
tsa@talogtanker.dk 25 30 32 51
tsa@talogtanker.dk 25 30 32 51
tsa@talogtanker.dk 25 30 32 51
tsa@talogtanker.dk 25 30 32 51
tsa@talogtanker.dk 25 30 32 51
Det er velkendt, at visse drikkevarer kan forårsage misfarvning af tænderne, herunder kaffe. I et japansk studie har forskere undersøgt, hvordan forskellige ristninger af kaffe påvirker graden af misfarvning af tænderne. I forsøget blev tandemalje fra køer eksponeret i 72 timer for kaffe brygget på Arabica- og Robusta-bønner, som var lysristede, mellemristede og mørkristede. Efterfølgende analyserede forskerne indholdet af chlorogensyre (CGA), pigmentindholdet samt graden af misfarvning af tandemaljen.
Resultaterne viste betydelige forskelle i tandmisfarvning mellem de forskellige ristningsgrader. Mellemristet kaffe medførte den største farveændring, mens lysristet kaffe gav den mindste misfarvning, på trods af et højere indhold af chlorogensyre. Mørkristet kaffe havde derimod et lavere CGA-indhold, men højere absorptionsgrad. Studiet viste også, at kaffetypen havde betydning for misfarvningen, fx gav Ethiopia Arabica en stor farveændring.
Studiet viser altså, at både ristningsgrad, kaffetype og kaffens kemiske sammensætning har betydning for graden af tandmisfarvning.♦
Kilde: Kim S, Larnani S, Taymour N et al. Effect of coffee roasting level on tooth discoloration. J Oral Sci 2025;67:14–8
Lys, mellem eller mørk?
Effektiv plakfjernelse kræver mere end et godt produkt
For mange patienter er interdentalrutinen svær at fastholde i praksis. Udfordringen handler sjældent om manglende viden, men om vaner, brugervenlighed og tydelige anbefalinger.
Jordan arbejder med interdentalprodukter som en del af et samlet behovsfokus, der gør det lettere for dig som tandlæge at matche løsning til patient.
Sortimentet er udviklet med fokus på funktion, ergonomi og variation, så rådgivningen kan tilpasses forskellige behov – uden at blive mere kompleks.
3-i-1 Flosser
Kombinerer tandtråd, tandstik og tungeskraber i ét redskab og kan være relevant for patienter, der har behov for en enkel interdentalrutine.
Expert Clean Between
Med bløde børster til skånsom rengøring og tandkødsmassage. Håndtaget er vinklet for optimal rækkevidde og kontrol.
3-i-1 Flosser
Scan QR-koden og bestil vareprøver til klinikken.
Expert Clean Between
Resin-infiltration kan forbedre æstetikken ved
MIH-opaciteter
RESIN-INFILTRATION kan forbedre det æstetiske udseende af MIH-opaciteter på permanente incisiver hos børn og unge. Det viser et prospektivt observationsstudie, hvor det æstetiske resultat efter resin-infiltration blev analyseret på 101 permanente tænder hos patienter i alderen 9–16 år. Studiet fandt den største reduktion i farvekontrast og synlighed for hvide og relativt store opaciteter, ved incisalt placerede læsioner, i hjørnetænder og laterale incisiver samt hos yngre patienter. Der blev dog ikke identificeret én enkelt faktor, som alene kunne forudsige et vellykket behandlingsresultat.
MIH viser sig ofte som velafgrænsede opaciteter i emaljen og kan give udtalte æstetiske udfordringer, særligt i fronttandsættet. Den lavviskøse resin infiltrerer den porøse, hypomineraliserede emalje, hvorved forskellen i lysspredning mellem sund emalje og opaciteten reduceres, hvilket kan mindske læsionens synlighed.
Hvide opaciteter
havde større reduktion i luminans end gule og brune
Formålet med studiet var at undersøge, hvilke karakteristika ved MIH-opaciteter der har betydning for det æstetiske resultat efter resin-infiltration. Farveændringer blev vurderet objektivt før behandling og seks måneder efter ved hjælp af CIELAB-farvemålinger. Et behandlingsresultat blev betragtet som en klinisk succes, når der samtidig sås reduktion i farveforskel (ΔE), luminans (L*) og opacitetens relative overfladeareal. Resultaterne viste, at hvide opaciteter havde større reduktion i luminans end gule og brune. Større opaciteter udviste mere udtalte forbedringer end mindre. Der sås bedre maskering i hjørnetænder og laterale incisiver sammenlignet med centrale incisiver, og incisalt placerede opaciteter gav bedre æstetiske resultater end cervikalt placerede. Desuden havde yngre patienter større reduktion i opaciteternes farve. Ingen af de undersøgte faktorer kunne dog alene forklare det samlede behandlingsresultat.
Casaña-Ruiz MD, Velló-Ribes MA, Catalá-Pizarro M. Predictors of clinical success in resin infiltration for MIH opacities. J Clin Med 2026;15:124.
Dexmedetomidin versus midazolam: Sedering og angst hos børn før tandbehandling
BRUGEN AF INTRANASAL DEXMEDETOMIDIN gav bedre accept, mere effektiv sedering og større reduktion af angst end intranasal midazolam hos børn i alderen 5–8 år med behandlingsvanskelig adfærd. Det viser et indisk studie.
Studiet er et randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg med 48 børn, der alle havde Frankl II-adfærd og behov for medicinering inden tandbehandlingen. Børnene blev tilfældigt fordelt til at modtage enten intranasal midazolam i en dosis på 0,25 mg/kg eller intranasal dexmedetomidin i en dosis på 1,5 µg/kg. Begge præparater blev administreret med en mucosal atomizer device for at sikre ensartet fordeling i næsen. Accept af medicinen, sedationens effekt og indsættelsestid samt angstniveau før og efter behandling blev registreret.
Dexmedetomidin blev accepteret signifikant bedre end midazolam. Midazolam havde hurtigere indsættende effekt, men dexmedetomidin gav en mere effektiv sedation. Angstniveauet blev reduceret i begge grupper, men reduktionen var større blandt dem, der fik dexmedetomidin.
Vitale parametre blev registreret før og efter behandlingen som sekundære måleparametre.
Resultaterne viser forskelle mellem de to præparater med hensyn til accept, sedation og angst hos børn, der modtog intranasal præmedicinering før tandbehandling.
Lalwani Y, Dave B, Shah L. Comparative evaluation of the effectiveness and acceptance of intranasal dexmedetomidine and intranasal midazolam for sedation in children aged 5–8 years using a mucosal atomizer device: a randomized controlled clinical study. J Dent Anesth Pain Med 2025;25:109-22.
Implantater i rutinepraksis viser høj overlevelse og stabilt knogleniveau
IMPLANTATBEHANDLING i rutinemæssig klinisk praksis kan opnå meget høje overlevelsesrater og stabile knogleniveauer, når behandlingen planlægges og udføres i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer og producentens anbefalinger. Det viser et nyt retrospektivt studie.
Formålet med studiet var at evaluere kliniske og radiografiske behandlingsresultater for implantater indsat i daglig klinisk praksis. Studiet omfattede 339 patienter med en gennemsnitsalder på 54 år, som blev behandlet på fem private tandklinikker i perioden 2019–2023. I alt blev 651 implantater analyseret retrospektivt med fokus på implantatover
levelse og marginalt knogletab (MBL). Derudover undersøgte man betydningen af implantatposition, indsættelsestiming, knogleopbygning og protetisk retention. Den samlede implantatoverlevelse var 99,9 %, idet kun ét implantat gik tabt under opfølgningen. Marginalt knogletab var signifikant større omkring implantater, der blev indsat umiddelbart i ekstraktionsalveoler sammenlignet med forsinket indsatte implantater.
Subcrestalt placerede implantater udviste signifikant mindre knogletab end crestalt placerede. Der blev ikke fundet signifikant forskel i marginalt knogletab mellem graftede og ikkegraftede lokaliteter.
Kommentar
KLAUS GOTFREDSEN
Implantater med cementerede suprastrukturer havde signifikant mindre marginalt knogletab end implantater med skrueretinerede restaureringer. Prævalensen af periimplantær mucositis var 3,6 % pr. implantat, og der blev ikke rapporteret intraoperative komplikationer eller andre bivirkninger i opfølgningsperioden.
Goker F, Rai PM, De Santis D et al. Outcomes of dental implants in routine clinical practice: a retrospective multicenter study. Int J Dentistry 2025;2025:9930477.
Professor, dr.odont., ph.d. Odontologisk Institut Københavns Universitet
Det er interessant med studier, der foregår i privat praksis, da de ofte har stor klinisk relevans. Det er flot at indsamle data på 651 implantater fra samme producent, fremstillet i en titanlegering (Ti6Al4V) og indsat af fem erfarne tandlæger på 339 patienter i alderen 2881 år. Selvom observationsperioden er kort, er resultaterne vedrørende implantatoverlevelse imponerende gode. Hvad angår marginalt knogletab (MBL) og mucositis rapporteres meget lave værdier. Disse resultater bør sammenholdes med målemetoder og ulemperne ved et retrospektivt multicenterstudie: selektions og registreringsbias, manglende
standardisering samt confounding og statistiske udfordringer. I studiet angives, at registreringen var uensartet. Der er mange forklarende variable og få komplikationer, hvilket øger risikoen for statistiske sammenhænge, som ikke er biologisk eller klinisk reelle.
De radiologiske optagelser og metoder til måling af MBL er ikke specificeret eller diskuteret. MBL angives i middelværdier, hvorved høje MBLværdier kan skjules af målinger med negativ MBL. Studiets resultater bør tolkes med forsigtighed, og alene konklusioner, der understøttes af veldesignede, særligt randomiserede studier, bør anses som valide.
Klar sammenhæng mellem hovedpine og TMD
FOR TANDLÆGER og andre sundhedsprofessionelle er det afgørende at erkende sammenhængen mellem hovedpine og orofacial smerte, herunder temporomandibulær dysfunktion (TMD). Denne forståelse fremmer bedre diagnostik, tilskynder til tværfagligt samarbejde og bidrager til forbedret patientbehandling og bedre behandlingsresultater.
Det er konklusionen i et nyt studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. På baggrund af en gennemgang af den relevante videnskabelige litteratur giver forskerne et fokuseret overblik over de mest almindelige primære og sekundære hovedpiner hos patienter med orofacial smerte samt over orofaciale tilstande, der kan efterligne primære hovedpinesygdomme. Derudover fremhæver forskerne det klinisk betydningsfulde overlap mellem hovedpine og TMD.
På baggrund af litteraturgennemgangen præsenterer studiet en kortfattet, praktisk klinisk vejledning til at identificere og håndtere primære og sekundære hovedpiner, som ofte forekommer i tandlægepraksis.
Oplysninger om hovedpinediagnoser stammer fra International Classification of Headache Disorders, Third Edition, og oplysninger om orofaciale smertediagnoser fra International Classification of Orofacial Pain. Retningslinjer for behandling er baseret på anbefalinger fra European Academy of Neurology. Data om overlap mellem hovedpinesygdomme og TMD blev hentet fra et systematisk review samt observationsstudier.
Renner N, Yang S, Costa YM, Svensson P, Exposto F. Headaches in dental practice: A narrative review of primary, secondary, and facial presentations. J Am Dent Assoc 2025;156:750-61.
Tandstatus og rodfyldningens kvalitet er afgørende for en succesfuld rodbehandling
BÅDE TÆNDERNES UDGANGSPUNKT og den tekniske kvalitet af selve rodbehandlingen spiller en afgørende rolle for, om en rodbehandling bliver en succes. Det viser et nyt klinisk kohortestudie, som er udarbejdet i et samarbejde mellem privat praksis og Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.
I studiet undersøgte man behandlingsresultater efter rodbehandlinger, der blev udført og fulgt op i privat tandlægepraksis, som led i et dansk praksisbaseret endodontisk forskningsnetværk.
I alt indgik baselinedata fra 536 tænder behandlet af 12 praktiserende tandlæger, hvoraf 269 tænder (50 %) havde tilgængelige opfølgningsdata efter 3,5 måned til 3 år. Alle behandlinger blev udført under almindelige kliniske forhold og repræsenterer dermed den daglige kliniske virkelighed. Behandlingsresultatet blev vurderet klinisk og radiologisk ved hjælp af Periapical Index (PAI). Tænder, der ved behandlingsstart havde en PAI-score på 3, 4 eller 5, viste sig at have en betydeligt dårligere prognose end tænder med sundt væv.
I studiet undersøgte man behandlingsresultater efter rodbehandlinger
Kvaliteten af rodfyldningen viste sig også at have stor betydning for behandlingssucces. Rodfyldningens længde var i undersøgelsen tilfredsstillende i 75 % af tilfældene, og i 63 % af tilfældene hvad angår tæthed. God rodfyldningskvalitet var signifikant associeret med et gunstigt udfald.
Anbefaler du tandpasta uden SLS* skummemiddel til patienter med særlige behov, såsom dem der anvender Klorhexidin mundskyl post-operativt, lider af tilbagevendende blister (RAU) eller har tør mund? Colgate har nogle skånsomme alternativer, der giver samme gode effekt på tandsundheden som vores andre tandpastaer.
Fællesnordisk tema 2026: Retsodontologi
Idette nummer af Tandlægebladet afsluttes årets fællesnordiske tema i retsodontologi. Der bringes en artikel om mulighederne for uddannelse i faget i de nordiske lande. I tandlægeuddannelserne er det et ret lille fag, men vigtigt idet der skal være et beredskab til at håndtere human identifikation, identifikation af katastrofeofre, aldersvurdering og opklaring af kriminalsager. En træning og erfaring i dette kan ikke opnås prægraduat. Derfor udbydes der en række postgraduate undervisningsprogrammer, som efterfølger det begrænsede prægraduate forløb. Artiklen gør detaljeret rede for de forskellige uddannelses- og jobmuligheder. Den sidste retsodontologiske artikel drejer sig om vold i hjemmet, som overvejende rammer børn og kvinder. Her spiller tandplejepersonalet en stor rolle med henblik på at identificere tegn på vold i hoved, hals og ansigt. I de nordiske lande er det en lovmæssig og etisk pligt for sundhedspersonale at rapportere om mistanke
om overgreb. Et samarbejde med retsodontologer kan fremme kvaliteten af skadesdokumentation og støtte den juriske proces.
Penicillin er det antibiotikum, vi som tandlæger overvejende ordinerer. Mange patienter oplyser, at de er allergiske overfor penicillin, hvorfor det kan blive nødvendigt at ordinere at andet og måske mere bredspektret antibiotikum. Imidlertid skyldes formodningen om allergi ofte bivirkninger og ikke regelret allergi. Det er vigtigt hurtigt at få afklaret, så brugen af mere bredspektrede antibiotika kan begrænses. I artiklen præsenteres bl.a. en guideline fra Dansk Selskab for Allergologi, som kan være medvirkende til at vurdere patienter med formodet penicillinallergi.
Tandlægebladet har tidligere bragt artikler om afdøde, berømte personers orale forhold. I 2023 bragtes omtale af Sigmund Freuds langvarige sygdomsforløb med oral cancer, og i 2025 blev den retsodontologiske identifikation af Adolf Hitler beskrevet. Nu er turen kommet til George Washington, USA’s første præsident. Han levede et liv med konstante smerter i tænderne. Det resulterede i, at han endte med helproteser, og hans protesemareridt omtales i den sidste artikel i dette nummer. ♦
NILS-ERIK FIEHN
Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør
ABSTRACT
Denne artikel giver et overblik over jobmuligheder, uddannelse og træning for retsodontologer i de nordiske lande og Europa. Retsodontologi er et specialiseret odontologisk fagområde, der bl.a. bidrager til human identifikation, identifikation af katastrofeofre (DVI), aldersvurdering og opklaring af kriminalsager. Mens den prægraduate undervisning i retsodontologi kan være af varierende omfang, er der et bredt udvalg af postgraduate forløb, certificeringsprogrammer og hands-on træningstilbud. Europæiske institutioner tilbyder i stigende omfang diplomuddannelser, masterforløb og workshops inden for DVI og aldersvurdering samt digitale retsvidenskabelige kurser. Mulighederne for fast ansættelse inden for retsodontologi er begrænsede, men fokus på retsodontologisk videreuddannelse er essentielt for opretholdelse af en kompetent og ansvarlig retsodontologisk arbejdsstyrke, der mestrer katastrofeberedskab, juridisk driftssikkerhed og internationalt samarbejde.
Præ- og postgraduat undervisning i retsodontologi i de nordiske lande
SIGRÍÐUR RÓSA VÍÐISDÓTTIR, tandlæge, retsodontolog, adjunkt, Faculty of Odontology, University of Iceland, Island
SIMEN E. KOPPERUD, lektor, ph.d., Department of Paediatric Dentistry, Behavioural Science and Forensic Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norge
REBECCA GAHN, tandlæge, retsodontolog. Department of Forensic Medicine, the National Board of Forensic Medicine, Sverige
JAANA HURNANEN, tandlæge, retsodontolog, ph.d., Forensic Medicine Unit, Finnish Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland
DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, professor emerita, retsodontolog, specialtandlæge i ortodonti, ph.d., Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Accepteret til publikation 9. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:176-80
ETSODONTOLOGI er et lille, men vidtfavnende fagområde inden for odontologien. Retsodontologi spiller en vigtig rolle i juridiske og efterforskningsrelaterede sammenhænge som human identifikation, aldersvurdering, identifikation af katastrofeofre og bidmærkeanalyse (1). Hvis man har interesse for at engagere sig inden for retsodontologi, er det en forudsætning at dygtiggøre sig både gennem uddannelse og opnåelse af erfaring. Aktuelt undervises der i retsodontologi på forskellige niveauer fra basal introduktion i curriculum for tandlægeuddannelsen til specialiseret træning i postgraduate og professionelle sammenhænge. Uddannelsens opbygning, omfang og kvalitet kan variere betydeligt afhængigt af landet, læreanstalten og de til rådighed stående resurser. Selvom retsodontologien har en lang historie, er der endnu ikke udarbejdet en standardiseret videreuddannelse i fagområdet. Den manglende ensartethed rummer både muligheder og udfordringer i relation til standardisering, professionel udvikling og globalt samarbejde (2). Selvom mulighederne for at arbejde på fuld tid udelukkende med retsodontologi er begrænsede,
er det essentielt, at alle tandlæger har en grundlæggende forståelse for faget. I denne artikel kortlægges det mangeartede landskab, som udgøres af retsodontologisk uddannelse, postgraduate tilbud, internationale forskelligheder og organisationers rolle i udformning af træningstilbud verden over.
UDDANNELSE
Der eksisterer forskellige uddannelsesmuligheder indenfor retsodontologi. Faget indgår i de prægraduate odontologiske uddannelser; der udbydes postgraduate kurser; ph.d.-uddannelse i et retsodontologisk emne er ligeledes en mulighed, og internationalt findes et- til toårige masterudannelser (Fig. 1).
Retsodontologi i prægraduate curricula
I de nordiske lande indgår en introduktion til retsodontologien i curriculum for tandlægeuddannelsen; men der er variation i undervisningens varighed og omfang i de forskellige lande. De studerende får en oversigt over retsodontologiens vigtigste formål og virkefelter, og undervisningen omfatter bl.a. tandanatomi i relation til identifikation, fortolkning af røntgenoptagelser og en introduktion til aldersvurdering. Kursusforløbene dækker også juridiske og etiske aspekter af retslige undersøgelser, og der lægges vægt på, at man udviser ansvarlighed og omhu, når man involveres i civil- eller kriminalsager. Danmark, Finland, Island og Norge har retsodontologi som et selvstændigt fag i tandlægeuddannelsernes curricula. På tandlægeskolerne i Sverige indgår retsodontologi i stedet i flere andre fagområder igennem hele studiet. Mens man i nogle lande tilbyder en struktureret uddannelse i retsodontologi, er undervisningen mere begrænset i andre lande, og der er således betydelig variation inden for det nordiske område.
Postgraduat undervisning i retsodontologi
På verdensplan er der aktuelt begrænsede muligheder for videreuddannelse inden for retsodontologi. I en omfattende oversigt fra 2024 fandt Al Ghazi et al. (2) frem til 56 programmer i 18 lande, heraf 14 masteruddannelser og 42 diplomuddannelser, men kun 7 % angav sufficient information om adgangskrav, indhold og kvalitet. Europa havde det højeste antal uddannelsestilbud. Praktisk træning indgik i 10 master- og 12 diplomuddannelser, mens inddragelse af forskning indgik i 11 master- og syv diplomuddannelser (2). Videreuddannelsesforløb spiller en nøglerolle i uddybning af tandlægernes viden om emnet.
Videregående uddannelse i de nordiske lande
Finland tilbyder et postgraduat forløb i retsodontologi med henblik på at forberede deltagerne til at arbejde selvstændigt som retsodontologer. Forløbet koordineres af den finske sammenslutning af retsodontologer, den retsmedicinske enhed ved det finske institut for sundhed og velfærd samt den retsmedicinske afdeling ved universitetet i Helsinki. Uddannelsen strækker sig over mindst tre år. Udover praktiske øvelser, en skriftlig opgave og en afsluttende eksamen er der et fastlagt treårigt kursusforløb med et nyt læringstema hvert semester. Den finske tandlægeforening udsteder afslutningsvis et certifikat for særlig kompetence inden for retsodontologi (3). I Island, Norge,
Sverige og Danmark er retsodontologi hverken et speciale eller en beskyttet titel. Man bliver retsodontolog ved at dygtiggøre sig gennem praktisk erfaring og deltagelse i særlige efteruddannelseskurser.
Masteruddannelser
Der findes flere et- til toårige retsodontologiske masteruddannelser, som tilbyder dybdegående undervisning i emner som kraniofacial identifikation, bidmærkeanalyse og massekatastrofeindsats. Disse forløb omfatter praktisk erfaring gennem simulerede kriminal- eller retssager og deltagelse i virkelige retsmedicinske sager under supervision – oftest i samarbejde med politi og andre professionelle retsvidenskabelige sagkyndige. Aktuelt er den toårige Master of Science (MSc) in Forensic Dentistry ved University of Dundee (Skotland) den eneste masteruddannelse, som dækker alle emner inden for retsodontologien. Uddannelsen rummer praktiske øvelser på balsamerede lig og anvendelse af KMD PlassData DVI software til retsodontologiske analyser (4). På mange andre universiteter er der mulighed for at studere retsodontologiske emner i forbindelse med MSc-programmer (5,6).
Ph.d.-uddannelse
For kandidater, der søger en akademisk løbebane, kan en ph.d. i et retsodontologisk emne være en vej ind i fagområdet. Det vil dog afhænge af udbuddet af kvalificerede vejledere og forskningsmidler. Som eksempler på igangværende eller kommende emner for nordiske ph.d.-projekter kan nævnes anvendelse af 3D-scanning i retsodontologisk identifikation (7), oral sundhed blandt asylansøgere og pålideligheden af rugae palatinae ved retsodontologisk identifikation. I 2025 fokuserede en norsk ph.d.-afhandling på aldersvurdering med anvendelse af MR
Fig. 1. Forskellige uddannelsesmuligheder inden for retsodontologi.
Fig. 1. Different pathways on how to become a forensic odontologist.
Uddannelse
billedsegmentering til volumenmåling af forskellige tandvæv i molarer (8).
Specialiserede træningsforløb inden for retsodontologi Inden for Europa tilbydes flere specialiserede træningsforløb med hands-on og praktisk ekspertise til tandlæger med særlig interesse i retsmedicin. Disse forløb udbydes typisk af universiteter, retsmedicinske sammenslutninger og professionelle foreninger (4-6, 9-11). De kan inddeles efter, hvilke emner de dækker.
1. Træning i identifikation af katastrofeofre (DVI) Igennem årtier har retsodontologer fra de nordiske lande samarbejdet om at tilbyde et meget anerkendt internationalt intensivt kursus i DVI. Kurset er under protektion af IOFOS (International Organization for Forensic Odonto-Stomatology) og varer en uge (Fig. 2, 3 og 4).
Træningen følger principperne fra INTERPOL’s DVI-guide (11,12). Deltagerne følger forelæsninger og får hands-on træning i håndtering af AM- og PM-data ved hjælp af den seneste version af det internationalt anerkendte DVI-software (KMD
PlassData DVI, Danmark) samt praktiske øvelser på obduktionsstuen. Færdighederne evalueres i forbindelse med en konstrueret katastrofe, og der udstedes et certifikat for opfyldelse af kursets læringsmål. Oprindeligt gik kurserne på omgang mellem de nordiske lande; men siden 2015 er de blevet afholdt på Aarhus Universitet (11).
I Europa er der flere kursustilbud, fx ved universitetet i Torino (Italien), som tilbyder et postgraduat kursus i retsodontologi med særligt henblik på human identifikation ved hjælp af odontologiske fund, og træner ekspertise til at indgå som odontologisk sagkyndig ved retssager (13). Tilsvarende tilbyder universitetet i Barcelona (Spanien) et retsodontologisk diplomkursus, hvor deltagerne trænes i retsodontologiske analyser og retslige aspekter i odontologiske sagsbehandlinger. Dette kursus varer seks måneder (14). Universitetet i Lissabon tilbyder et engelsksproget specialkursus i retsodontologi over to semestre, som giver forskellige faggrupper færdigheder og erfaringer inden for området (15).
2. Workshops i aldersvurdering
I flere europæiske lande afholdes workshops i aldersvurdering med fokus på metoder som røntgenologiske og morfolo-
Fig. 4. Øvelse i matching. Fig. 4. Matching practice.
Fig. 2 og 3. Fotograferingsøvelser på obduktionsstuen. Fig. 2 and 3. Photography practice in the morgue.
giske analyser. IOFOS organiserer hvert år en workshop af en uges varighed om aldersvurdering (10). Universitetet i Dundee (Skotland) tilbyder også øvelser i aldersvurdering i forbindelse med det retsodontologiske MSc-program (4). I Berlin (Tyskland) afholder Arbeitsgemeinschaft für Forensische Altersdiagnostik (AGFAD, en studiegruppe om odontologisk aldersvurdering) hvert år møder, hvor de seneste forskningsrapporter om aldersvurdering fremlægges og diskuteres (16).
3. Retsmedicinsk fotografering og digital billeddiagnostik Øvelseskurser i retsmedicinsk fotografering, avanceret digital billeddiagnostik og computer-assisterede analyser kan styrke deltagernes færdigheder i indsamling af bevismateriale og dokumentation. Sådanne kurser varer typisk tre til fem dage (17,18).
4. Avanceret teknologi og 3D-billeddannelse inden for retsodontologi
Universiteterne i Leuven (Belgien) og Zürich (Schweiz) afholder workshops, hvor deltagerne afprøver, hvordan 3D-rekonstruktioner og virtuelle autopsier kan forbedre opklaringsarbejdet (19). Kurserne afholdes regelmæssigt og kan findes på universiteternes hjemmesider.
Webinarer
Under COVID-19-pandemien begyndte den ungarske odontologiske DVI-enhed at arrangere regelmæssige webinarer med faglige oplæg fra estimerede retsodontologer fra hele verden. Det viste sig, at sådanne webinarer var en praktisk og let gennemførlig undervisningsmetode, der kunne nå ud til et stort verdensomspændende kollegialt forum. I dag er der adskillige retsodontologiske sammenslutninger, der tilbyder webinarer og dermed en lettilgængelig mulighed for tandlæger, der ønsker videregående efteruddannelse i retsodontologi. De nationale retsodontologiske selskaber i de nordiske lande holder deres medlemmer orienteret om relevante webinarer og understøtter medlemmernes deltagelse.
PROFESSIONELLE ORGANISATIONER OG TRÆNINGSINITIATIVER
Alle de nationale retsodontologiske sammenslutninger i de nordiske lande afholder regelmæssigt medlemsmøder med forelæsninger af eksperter fra fagområder med relation til retsodontologi. Disse sammenslutninger sender rutinemæssigt medlemmerne links til webinarer, hvor førende internationale eksperter i retsodontologi optræder. Nordiske tandlæger, der interesserer sig for retsodontologi, kan således anbefales at melde sig ind i deres nationale retsodontologiske fagselskab og deltage i selskabets møder og webinarer for på den måde at opnå større indsigt i fagområdet.
JOBMULIGHEDER INDEN FOR RETSODONTOLOGI I DE NORDISKE LANDE
I de nordiske lande er der forskelle på retsodontologiens organisation, træning og specialistanerkendelse. Finland har tre permanente retsodontologiske stillinger i Helsinki (100 %, 60 %, 10 %), der samarbejder om konkrete opgaver med ret-
klinisk relevans
Retsodontologi er og bliver en nøglekomponent inden for katastrofehåndtering og human identifikation, især ved massekatastrofer. Selvom der kun er få stillinger inden for retsodontologi i de nordiske lande, er der mange tandlæger, der har modtaget specialiseret træning, så de kan indgå i nationale DVIteams. Uddannelsen i retsodontologi, fra prægraduat introduktion til postgraduat handson træning, er afgørende for at opretholde et beredskab. Den fortløbende træning sikrer, at der når som helst står kompetente tandlæger klar til at deltage i retsmedicinske undersøgelser og indgå i DVIstyrken ved massekatastrofer. Dette understreger også nødvendigheden af at opretholde internationale standarder for identifikation.
sodontologer uden for Helsinki. Sverige har tre permanente stillinger i Stockholm (100 %, 50 %, 50 %) og 10 tandlæger fordelt over hele landet, der indgår i DVI-gruppen. Ansættelse ved den nationale styrelse for retsmedicin (Rättsmedicinalverket) er en forudsætning for at indgå i det svenske DVI-team. I Norge er der seks tandlæger fordelt på fem lokaliteter i landet, som er medlemmer af DVI-gruppen. Disse tandlæger indkaldes ved enkelttilfælde såvel som massekatastrofer, hvis der inden for deres distrikt er behov for odontologisk identifikation. Andre tandlæger med retsodontologisk erfaring kan bidrage ved behov. I Danmark er der nogle få deltidsstillinger ved de retsmedicinske institutter. Dertil kommer en række retsodontologer, der kan rekvireres på konsulentbasis af institutterne. I Island er der ikke nogen fast retsodontologisk stilling, men tre uddannede retsodontologer indgår i DVI-arbejdet. Generelt er der variation i retsodontologernes uddannelse og arbejde, idet nogle lande tilbyder strukturerede forløb, mens andre forlader sig på individuelle uddannelsesforløb og rekrutteringer.
KONKLUSION
Selvom jobmulighederne for retsodontologer i de nordiske lande generelt er begrænsede, kan vigtigheden af at opretholde en trænet og beredt gruppe af tandlæger ikke overdrives. Retsodontologer spiller fortsat en væsentlig rolle ved identifikation af katastrofeofre (DVI), især ved massekatastrofer, hvor pålidelig identifikation af ofrene er altafgørende. I sådanne scenarier er det essentielt, at der er et beredskab af trænede tandlæger, der kan indgå i DVI-operationer.
I de nordiske lande har mange alment praktiserende tandlæger og specialister udvist en proaktiv interesse i fagområdet og typisk deltaget i specialiserede træningsprogrammer som det nordiske DVI-kursus, der er internationalt anerkendt og understøttet af IOFOS (10). Disse tandlæger yder, selvom de ikke har nogen fuldtidsansættelse inden for faget, et værdifuldt bidrag til det nationale DVI-beredskab og kan på frivillig basis bidrage med deres ekspertise, når behov opstår. Deres engagement understreger vigtigheden af at opretholde en decen-
tral, men veluddannet reserve af tandlæger, der er i stand til at deltage i retsodontologiske opgaver, når de bliver tilkaldt. Som understreget i litteraturen om katastrofehåndtering fremmer det hastigheden og kvaliteten på identifikationen af ofrene, hvis der er tilstrækkeligt mange trænede tandlæger, der hurtigt kan rykke ud (4). Ydermere angiver organisationer som INTERPOL fortsat odontologisk identifikation som en af de tre primære identifikationsmetoder på linje med fingeraftryk og DNA og understreger, at metoden har blivende værdi uanset de genteknologiske fremskridt (12). Uddannelse er derfor fortsat en hjørnesten i vedligeholdelse af den retsmedicinske kapacitet. Uddannelse af tandlæger i retsodontologi styrker ikke bare ka-
tastrofeberedskabet, men sikrer også en fortsat overholdelse af internationale standarder for human identifikation. Der er derfor god grund til vedblivende at fremme undervisningen i retsodontologi, selvom antallet af faste stillinger er begrænset. Derved sikres, at der fortsat står veluddannede tandlæger parat til at rykke ud, når det kræves. Uddannelse af tandlæger i retsodontologi gør dem ikke blot i stand til at deltage i identifikationsarbejde, men tilskynder også til at føre omhyggelige journaler, hvilket er essentielt ved sammenlignende post mortem-analyse. Som Al Ghazi et al. (2) anfører, er uddannelse alfa og omega i opbygning af kompetence og styrke i dette lille og nicheprægede, men essentielle fagområde (2).
ABSTRACT (ENGLISH)
FORENSIC ODONTOLOGY EDUCATION AND TRAINING IN THE NORDIC COUNTRIES: PATHWAYS, PROGRAMS AND PROSPECTS
This article provides a comprehensive overview of forensic odontology (FO) job opportunities, education, and training across the Nordic countries and Europe. FO is a specialised field within dentistry, contributing to human identification, disaster victim identification (DVI), age estimation, and legal investigations. While undergraduate exposure to FO varies,
LITTERATUR
1. Mânica S, Mânica G. A career in forensic odontology: it is not only about teeth. RBOL 2023;10:2-8.
2. Al Ghazi R, Gardner A, Mossey P et al. A scoping review of websites for forensic odontology training programs. JFOS 2024;42:87-102.
4. UNIVERSIT Y OF DUNDEE. Forensic odontology MSc. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.dundee.ac.uk/postgraduate/forensic-dentistry
5. Hermsen K, Johnson JD. A model for forensic dental education in the predoctoral dental school curriculum. J Dent Educ 2012;76:553-61.
6. Petersen AK. Automated use of 3D data in forensic odontology identification. Aarhus University: Aarhus university 2025 (Phd thesis).
7. Nilendu D. Enhancing forensic education: exploring the importance and implementation of evidencebased education system. Egypt J Forensic Sci 2024;14:6.
8. Bjørk MB. Age prediction in subadults by MRI segmentation of tooth tissue volumes. Graphic center, University of Oslo: University of Oslo. 2024.
9. Pereira JGD, Recalde TSF, Costa PB et al. Forensic odontology education: from undergraduate to PhD – a Brazilian experience. JFOS 2017;35:149-56.
10. INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR FORENSIC ODONTOSTOMATOLOGY. Guidelines for forensic odontology training and education, 2025.
the postgraduate pathways, certification programs, and hands-on training opportunities are numerous. European institutions increasingly offer specialised diplomas, master’s programs, and workshops in areas such as DVI, age estimation, and digital forensics. Although full-time job prospects in FO remain limited, continued education is essential to support disaster preparedness, legal reliability, cross-border collaboration, and the development of a competent and responsive forensic dental workforce.
13. UNIT O.IT. Human identification and forensic odontology i nvestigations, 2025. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://en.unito.it/ugov/degreecourse/1206239
14. B arcelona UIC. Legal and forensic dentistry certificate. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.uic.es/en/estudisuic/dentistry/diploma-legal-andforensic-dentistry
16. Schmeling A, Dettmeyer R, Rudolf E et al. Forensic age estimation. Dtsch Arztebl Int 2016;113:44-50.
17. NETHERL ANDS FORENSIC INSTITUTE (MINISTRY OF JUSTICE AND SECURITY). Training and cour ses. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.forensicinstitute.nl/training-and-expertise/training-andcourses?utm
18. EUROPEAN FORENSIC INSTITUTE. Professional training courses. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.eufor.eu/ professionals/training/
19. Pinc hi V, Pradella F, Buti J et al. A new age estimation procedure based on the 3D CBCT study of the pulp cavity and hard tissues of the teeth for forensic purposes: a pilot study. J Forensic Leg Med 2015;36:150-7.
20. Hult HV, Abovarda A, Östlund CM et al. Digital learning strategies in residency education. Ann Med 2025;57:2440630.
KAN VÆRE DER
NÅR DU IKKE KAN
parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering, der hjælper med at stoppe og forebygge blødende tandkød*
ABSTRACT
Vold i hjemmet (VH) er et relativt udbredt folkesundhedsproblem, der hovedsageligt rammer kvinder og børn. Påvirkning af orodentale forhold omfatter hoved-, hals- og ansigtsskader, uregelmæssige tandlægebesøg og tandlægeskræk, hvilket sætter odontologisk personale i en position, hvor de i kliniske omgivelser vil kunne identificere tegn på vold. Dog betyder usikkerhed, ofte manglende erfaring og bekymringer i relation til tavshedspligt, at tegn på overgreb ikke opdages, eller intervention undlades. I de nordiske lande er det en lovmæssig og etisk pligt for sundhedspersonale, herunder tandplejeteamet, at rapportere mistanke om VH, og i Sverige er det et krav, at offentligt ansatte tandlæger udfærdiger retsodontologiske skadesrapporter på anmodning fra politiet.
I denne oversigtsartikel belyses det, hvordan tandplejeteamet kan opdage personer, der er udsat for forskellige former for VH. Der sættes fokus på at erkende traumatiske skadesmønstre samt tandsygdomme og adfærdsmæssige indikatorer, således at VH kan opdages tidligt. Artiklen fremhæver også vigtigheden af grundig journalføring og dokumentation, når mistanke om VH opstår. Retsodontologer spiller en vigtig rolle i at støtte det odontologiske team gennem ekspertkonsultationer, uddannelse og oplæring. Ved at integrere retsodontologisk opmærksomhed i deres daglige praksis vil tandlæger udvikle deres evner til at opdage, dokumentere og rapportere mistanker om overgreb – og dermed fremme tidlig indgriben og bidrage til at opnå rehabilitering af udsatte individer.
Tandplejens rolle i forbindelse med overgreb i hjemmet
ANNA JINGHEDE SUNDWALL, police officer/crime scene investigator, retsodontolog, tandlæge, Swedish Police Authority, Section of Forensics, Police Region Bergslagen Örebro, Sweden, og doktorandstuderende, Department of Oncology and Pathology, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden
DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, professor emerita, ph.d., specialtandlæge i ortodonti. Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
ANNE RØNNEBERG, lektor, specialist i børnetandpleje, head of Department of Paediatric Dentistry, Behavioural Science and Forensic Dentistry, ph.d., Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway
EVA GUÐRÚN SVEINSDÓTTIR, adjunkt og sektionsleder, specialist i børnetandpleje, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavik, Iceland
THERESE KVIST, seniorlektor i pædodonti, specialist i børnetandpleje, ph.d., Dental School, University of Western Australia, Nedlands, Western Australia, Australia, og Department of Dental Medicine, Division of pediatric dentistry, Karolinska Institutet, Huddinge, Sweden
MIKKO PYYSALO, specialist i oral og maxillofacial kirurgi, retsodontolog, ph.d., Wellbeing services county of Pirkanmaa, Primary Special Oral Health Care, Tampere, Finland
Accepteret til publikation 24. april 2025
Tandlægebladet 2026;130:182-8
VKorrespondanceansvarlig førsteforfatter:
ANNA JINGHEDE
SUNDWALL anna.jinghede@polisen.se
OLD I HJEMMET (VH), herunder vold i nære relationer (VNR), refererer til et vedvarende mønster af fysisk, seksuel eller psykologisk skadeforvoldelse begået af et familiemedlem eller en partner. Helt centralt er tvangskontrol (TV) – en systematisk brug af manipulation, intimidering og dominans med henblik på at indgyde frygt og fastholde magten over ofret (1). Denne kontrol udøves oftest ved fysisk aggression, seksuel tvang, psykisk vold og andre former for kontrollerende adfærd (2).
VH omfatter også andre former for overgreb indenfor hjemmets fire vægge, fx børnemishandling og omsorgssvigt (BMOS), ældremishandling eller søskendevold. Selvom der udføres megen forskning på området, og det også er blevet en politisk prioritet, så er VH fortsat et udbredt samfunds- og folkesundheds-
FAKTABOKS
Forkortelser
• VH Vold i hjemmet
• VNR Vold i nære relationer
• CC Tvangskontrol (Coercive Control)
• CAN Børnemishandling og omsorgssvigt (Child Abuse and Neglect)
• ACE Belastende eller traumatiserende oplevelser i barndommen (Adverse Childhood Experiences)
• HHA Hoved, hals og ansigt
• OHQoL Oral Health-Related Quality of Life (Oral livskvalitet)
• VHF Vold i hjemmet og familien
mæssigt problem (3). Til trods for at både mænd og kvinder kan være ofre, så er VNR almindeligt anerkendt som en kønnet form for vold, der hovedsageligt rammer kvinder, både hvad gælder hyppigheden og omfanget af pådragne skader (4). Epidemiologiske data antyder, at omkring en ud af tre kvinder har oplevet VNR på et tidspunkt i sit liv (5).
De veldokumenterede negative helbredskonsekvenser af VH påvirker overgrebsofre på både kort og lang sigt. De kæmper med psykologiske udfordringer som angst og depression samt fysiske skader, og i nogle tilfælde kan det føre til fatale konsekvenser (6). Børnemishandling og omsorgssvigt (BMOS) kan antage mange former og have langvarige konsekvenser for et barns følelsesmæssige og fysiske helbred, herunder også på deres tandforhold. Traumatiske oplevelser, heriblandt belastende oplevelser i barndommen (ACE efter det engelske ”adverse childhood experiences”) såsom fysiske, seksuelle eller psykologiske overgreb, omsorgssvigt, mobning (inklusive onlinemobning) og andre former for udnyttelse, kan have varige negative konsekvenser for individets funktion og fysiske, sociale, følelsesmæssige eller mentale helbred (7,8).
Forskning har desuden vist, at det kan have alvorlige følger for en persons helbred fremover, herunder tandsundhed, hvis vedkommende som barn er blevet udsat for fysiske overgreb. Fx viser et norsk studie, at børn, hvor man havde mistanke om, at de blev udsat for seksuelle overgreb, havde fire gange så megen caries og restaureringer i de blivende tænder, som børn, hvor man havde mistanke om, at de blev udsat for fysiske overgreb (9). Yderligere data fra Young-HUNT-undersøgelsen i Norge (10) (n = 6.526; aldersgruppe 13-19) viste, at 42,4 % af unge har haft mindst én belastende barndomsoplevelse (ACE), herunder at bevidne vold eller selv være blevet udsat for fysiske eller seksuelle overgreb (11). Disse fund understreger de varige og multisystemiske konsekvenser ved vold i hjemmet, især blandt sårbare grupper som børn og unge.
Målet med denne litteraturgennemgang er at beskrive forskellige former for VH, og hvordan de kan komme til udtryk, samt belyse tandplejeteamets rolle i at identificere, beskrive og indberette overgreb. Særligt fremhæves vigtigheden af ved regelmæssige tandundersøgelser at integrere en øget opmærksomhed om sådanne forhold, da dette kan medvirke til tidlig afsløring og intervention i sager om VH.
ODONTOLOGISK SYNSVINKEL PÅ MULIGE TEGN PÅ
OVERGREB I HJEMMET
At opdage VH i odontologisk sammenhæng kræver, at man er opmærksom på både patientadfærd og på kliniske tegn. Selvom fysiske skader ikke altid er til stede, så kan andre indikatorer være tegn på overgreb. Fx kan økonomisk udnyttelse/kontrol forhindre patienter – især kvinder – i at have råd eller adgang til tandpleje. Kontrollerende adfærd, såsom tilbageholdelse af børnebidrag eller indgriben i sundhedsbeslutninger, kan føre til, at patienter udskyder aftaler eller udebliver (12). Derudover kan fx tandlægeskræk eller angst være tegn på traumer. Kvinder, der tidligere er blevet seksuelt misbrugt, beskriver tit tandpleje som en trigger, der kan medføre, at de udvikler undvigende adfærd og undgår daglige rutiner for renhold af tænderne, således at der ses en nedgang i deres mundhygiejne og opstår vægring mod tandlægebesøg (13,14).
Risikofaktorer ved vold i hjemmet
At identificere individer i risiko for VH er udfordrende for tandplejeteamet. Advarselstegn kan omfatte mistænkelige skader, undvigende adfærd eller tilstedeværelsen af en kontrollerende partner under konsultationer. Patientens bredere sociale kontekst er også af betydning. Fx er der større risiko for, at børn, der bor i voldelige hjem, udsættes for fysiske overgreb, og i Sverige er det strafbart at lade dem bo i et sådant miljø (15). Risikofaktorer spænder over flere niveauer på den socioøkologiske model (16). Faktorer på individniveauet omfatter bl.a. tidligere overgreb, økonomisk afhængighed og konservative kønsrollemønstre. På niveauet for nære relationer er det vist, at ulige magtforhold, kontrollerende adfærd og økonomisk ulighed er faktorer, der forøger sårbarhed (17). Tandplejeteamet bør kende til sårbarhedsfaktorer, der øger risikoen for forekomst af vold i hjemmet, fx lav socioøkonomisk status, psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug, traumehistorik eller kronisk sygdom, der alle kan hæmme et individs evne til at søge hjælp eller beskytte sig selv (18,19).
Skadekarakteristika ved vold i hjemmet
For at kunne identificere og adressere vold blandt forskellige befolkningsgrupper er det afgørende at forstå skadesmønstre og at kunne vurdere patientens forklaring på skadens opståen. Tandskader hos børn og voksne, der udsættes for overgreb, stammer oftest fra direkte fysisk vold mod ansigtet, fx knytnæveslag eller slag med flad hånd, der kan forårsage tandtraumer, slimhindeskader og kæbefrakturer. Yderligere overgreb omfatter tvangsfodring, knebling, ruskning, bid og kvælning, der kan medføre skader på blødtvæv i læber, gingiva, slimhinder og svælg (20,21) (Tabel 1). Spektret af fysiske skader spænder
Kliniske indikatorer på overgreb
Indikator
Iturevet læbebånd
Blå mærker eller flænger på læber/mundslimhinder
Beskrivelse
Rift i vævet, der forbinder overlæben til gingiva; mistænkeligt hos ikkeambulante spædbørn.
Skader i det bløde væv, ses ofte på indersiden af kinderne, læberne eller gingiva.
Mulig årsag
Tvangsfodring, direkte traumer; sjældent ved utilsigtede fald.
Traumereaktion på tidligere overgreb eller omsorgssvigt.
Indikerer muligt seksuelt misbrug; kræver yderligere evaluering/undersøgelse.
fra diskrete, knap erkendbare læsioner til traumer med dødelig udgang (22,23).
Blandt ofre for fysiske overgreb er blå mærker den hyppigste form for skader (1). De forekommer med en prævalens på ca. 70 % blandt børn (22) og 26-57 % blandt voksne og ældre (17,24). Andre former for overgrebsrelaterede skader inkluderer lacerationer af bløddele, frakturer og indre skader (4). Danske data fra en retsmedicinsk kohorteundersøgelse af 0-18-årige børn, der var blevet henvist pga. mistanke om fysiske overgreb, viste hudlæsioner hos 72 % (hoved), 70 % (arme/ hænder), 60 % (torso), 37 % (ben/fødder) 31 % (hals) og 17 % (genitalier/baller). Heraf udgjorde blå mærker næsten 50 % af læsionerne. Over 40 % af børn under to år havde okkulte frakturer, hvilket understreger nødvendigheden af, at der tages røntgenoptagelser af hele kroppen i sager, hvor småbørn undersøges pga. mistanke om VH (22).
Blandt kvinder udsat for vold i hjemmet er skader mod hoved, hals og ansigt (HHA), herunder mundhulen, meget udbredte. Studier viser, at 13-75 % af voldsofre har skader i dette område (4,25). Hyppigheden og kliniske fund af skader associeret med HHA/tænder varierer betydeligt afhængigt af studiepopulationen og dataindsamlingsmetoderne. Et portugisisk studie, hvor man analyserede 332 retsmedicinske rapporter,
viste, at 13,4 % af sager med VNR involverede mundskader (26). Disse skader påvirkede hovedsageligt blødt væv, herunder læber, mundslimhinder og tunge. En nyere artikel af Souza Cantão et al. (27) viste, at 29 % af kvinder, der var udsat for VHF, havde tand- og ansigtsskader, mens 4 % havde tandtraumer.
Skelnen mellem accidentielle og ikkeaccidentielle skader
Da traumatiske skader i sig selv sjældent får odontologisk personale til at mistænke vold, er det vigtigt at kunne skelne mellem accidentielle og påførte skader. Hos plejekrævende individer som børn eller handicappede kan ulykker være tegn på forsømmelse som resultat af utilstrækkeligt opsyn. Forskning har været tilstræbt at identificere skadesmønstre, der understøtter tidlig mistanke og retsmedicinsk vurdering. Accidentielle skader hos børn forekommer typisk på knoglefremspring – fx panden, knæene eller albuerne – og disse er i overensstemmelse med barnets udviklingsstadie. Påførte skader optræder derimod ofte i beskyttede områder – fx ørerne, halsen og indersiden af armene – og disse traumer kan have genkendelige mønstre (fx håndaftryk, bidmærker) eller ses i forskellige stadier af helingsprocessen. Sen opsøgning af behandling, usammenhængende forklaringer fra omsorgspersonen og adfærdsmæssige ændringer er yderligere grunde til mistanke (28).
Typiske skader
klinisk relevans
• Voldsskader ses ofte i hoved-, hals- og mundregionen – områder, der regelmæssigt undersøges af odontologisk personale.
• En retsodontologisk tilgang i tandlægepraksis vil fremme sandsynligheden for, at ikke-accidentielle skader opdages og dokumenteres tidligt.
• Det odontologiske team bør være opmærksomt på skadesmønstre, adfærd og sårbarhedsfaktorer, der associeres med vold og omsorgssvigt.
• Klare retningslinjer og uddannelse er essentielle for, at odontologisk personale kan udføre deres juridiske og etiske pligt til at indberette mistanke om overgreb.
• Samarbejde med retsodontologer kan fremme kvaliteten af skadesdokumentationen og understøtte den juridiske proces.
oplært i det (31,32). Hos voksne kan ansigtstraumer som resultat af vold ofte kædes sammen med en hyppigere forekomst af brud på ansigtsknogler samt hudlæsioner. I modsætning hertil vil accidentielle skader typisk forekomme på ansigtets og neurokraniets fremspring (33).
Insufficient mundhygiejne
Værktøjer som TEN-4-reglen (blå mærker på torso, ører eller hals eller ethvert blåt mærke på spædbørn under fire måneder) har vist sig at være nyttig til at skelne mellem påførte og accidentielle skader (29). Cairns et al. (30) fremhæver, at de fleste børn, som har været udsat for fysisk vold, har skader, der vil være erkendbare i forbindelse med tandeftersyn, især på ørerne, siden af ansigtet, halsen og skuldrene, hvor accidentielle skader sjældent forekommer (”den sikre trekant”) (28) (Fig. 1).
Odontologisk personale, der regelmæssigt undersøger ansigtsregionen under kraftig belysning, er i en position, hvor de har god mulighed for at erkende sådanne skader, hvis de er
Insufficient hjemmetandpleje kan forekomme, når en omsorgsperson ikke formår at udføre eller overholde en tilstrækkelig pleje af tænderne, hvilket kan føre til tandsmerter, infektioner eller en betydelig forværring af et barns eller et afhængigt individs tandsundhed (12). Dette gælder også for voksne og ældre, der har brug for støtte. Det er anerkendt som en alvorlig, men ofte overset underkategori af medicinsk forsømmelse, som kan have betydelige konsekvenser for et barns/individs overordnede helbred og velvære (21). Derudover forbindes forsømmelig hjemmetandpleje ofte med forekomst af generel social sårbarhed samt andre former for overgreb/misbrug (34,35). Ifølge en gennemgang af 147 anmeldelser fra tandplejepersonale til de sociale myndigheder var hovedårsagen til anmeldelser mangelfuld omsorg fra forældre, efterfulgt af bekymring om dental neglect (35,36). Manglende forældreengagement kan komme til udtryk ved gentagne udeblivelser eller aflyste aftaler på trods af akut tandlægebehov, og/eller selvom de selv har opsøgt behandling (21). Nøgleindikatorerne omfatter ubehandlet caries, smertefulde infektioner, abscesser, besvær med at spise (37), dårlig mundhygiejne med klinisk observerbar omfattende plak og tandsten, gingivitis eller alvorlig parodontitis, hvor omsorgspersonen konsekvent undlader at følge tandlægens anbefalinger. Dårlig tandsundhed, herunder insufficient mundhygiejne, udbredt caries og udeblivelse fra tandeftersyn er også blevet kædet sammen med traumatiske oplevelser i barndommen (11). Omsorgssvigtede børn kan opleve angst, skam og frygt for at miste kontrol, hvilket kan bidrage til tandlægeskræk og forringelse af OHOoL (oral livskvalitet) (38).
Fig. 1. Typiske lokalisationer af accidentielle versus ikkeaccidentielle traumer.
Fig. 1. Typical injury sites for accidental trauma.
TANDPLEJENS ROLLE I FORBINDELSE MED ERKENDELSE
OG INDBERETNING AF VH
Tandplejeteamet bør være opmærksomme på tegn på overgreb hos både børn og voksne og har en unik mulighed for at kunne opdage, intervenere og dermed beskytte individer i risikozonen, fx ved (19,21,39,40):
• Regelmæssigt at se patienter, hvilket giver mulighed for løbende at overvåge og opbygge tillid, som kan afdække overgreb/mistrivsel.
• At arbejde i godt belyste arbejdsfelter, som giver godt overblik over hoved-hals-området.
• At blive oplært i at erkende tegn på overgreb, der kan optræde som ansigtsskader, mundtraumer, insufficient hjemmetandpleje eller vægring ved overholdelse af tandlægeaftaler.
• At lægge mærke til adfærdsændringer, fx udeblivelse fra tandlægeaftaler, hvilket kan være led i misbrug eller omsorgssvigt.
I de nordiske lande er det tandplejeteamet og det øvrige sundhedspersonales lovmæssige og etiske pligt uden undtagelse at anmelde mistanke om omsorgssvigt eller overgreb til børneforsorgsmyndighederne (19). Indberetning er obligatorisk, og hvis der er mistanke om en strafbar handling eller manipulation af beviser, bør politiet også involveres. Samme pligt gør sig gældende i sager om vold i hjemmet (39,41,42). Denne pligt til trods er underrapportering stadig et udbredt problem blandt odontologisk personale i både Norden og i andre lande (42-46). Dog viser en nyere norsk undersøgelse et stigende antal indberetninger fra praktiserende tandlæger (43). Forskning indikerer, at sundhedsfagligt personale, der ofte behandler patienter udsat for VH, sjældent rutinemæssigt udfører screening, selv ikke når de behandler voldsrelaterede skader (47-49). Der er flere årsager til deres vægring overfor at anmelde VH, herunder usikkerhed, manglende retningslinjer og begrænset viden om henvisningsprocedurer (43,44,50,51) (Tabel 2). Følelsesmæssige udfordringer kan opstå, når det odontologiske team kender den mistænkte gerningsperson, og dette kan påvirke tilliden. Dog går pligten til at anmelde mistanke om overgreb forud for tavshedspligten (43,44). At indberette en mistanke om omsorgssvigt, overgreb eller vold sker altid på grundlag af omsorg for offeret.
Dokumentation
Tandlægejournaler kan være en væsentlig informationskilde i sager med mistanke om overgreb i hjemmet (VH). Patientrapporteret traumehistorik, årsager til tandlægeskræk og økonomiske vanskeligheder kan alle være tegn på mistrivsel og bør dokumenteres omhyggeligt. Social-, syge- og tandhistorik samt enhver mistanke om mistrivsel/overgreb skal registreres omhyggeligt. I sager med børn bør dokumentationen inkludere dialog med omsorgspersoner angående caries, behandlingsplaner og omsorgspersonernes overholdelse af tandlægens anbefalinger. Fremmøderegistrering, aflysninger og årsager til udeblivelse fra aftaler kan også understøtte de sociale myndigheders undersøgelser. I traumesager skal både ekstra- og intraorale fund beskrives detaljeret sammen med eventuelle adfærdsmæssige observationer. Præcise skriftlige beskrivel-
Mulige årsager til manglende rapportering
Usikkerhed
– Hvor velbegrundet skal mistanken være?
– Tvivl om det odontologiske teams intuition.
– Hvornår er det passende at indberette, at et barn ikke møder op til regelmæssige eftersyn?
– Hvornår er det passende at indberette, hvis man ved, at et barn har behov for behandling, men udebliver fra aftaler?
Manglende viden
– Hvordan indberetter man?
– Hvor detaljeret skal en indberetning være?
Manglende retningslinjer
Tavshedspligt
– Usikkerhed om tavshedspligtens omfang.
Forbindelse til familien
– Det odontologiske team kender patienten/familien, som har opbygget tillid til teamet.
– En ansat kender patienten/familien privat.
Usikkerhed om næste skridt
– Frygt for konsekvenserne for patienten/forældrene/værgerne efter indberetning.
– Bekymring om andres meninger om sagen.
Øget arbejdsbyrde
– At skrive og indgive indberetningen.
– Sandsynligheden for at skulle vidne i retten.
Ubehag ved egne følelser om sagen
Tabel 2. Mulige årsager til, at mistænkt omsorgssvigt, overgreb eller vold ikke indberettes.
Table 2. Possible reasons why suspected neglect or violence is not reported.
ser af skader, kliniske fotos og røntgenbilleder er afgørende (19,21,28). Alle indberetninger af mistanke om overgreb skal være tydeligt formulerede, indeholde så god dokumentation som muligt samt indeholde begrundelse for indberetningen. Patienter – og værger – har ret til at tilgå deres journaler (19).
RETSVIDENSKABELIG ODONTOLOGISK TILGANG TIL OVERGREBSSAGER
En retsvidenskabelig tilgang i den almene tandpleje er afgørende for, at traumer beskrives så omhyggeligt, at dokumentationen kan bruges som juridisk bevismateriale. Imidlertid får odontologisk personale typisk kun begrænset uddannelse i at erkende voldsrelaterede orale og maksillofaciale skader, skelne dem fra accidentielle traumer og i at efterleve retsmedicinske dokumentationsstandarder. Til forskel fra almindelige journaler kræver retsmedicinsk dokumentation detaljerede skadesbeskrivelser, kliniske fotos af høj kvalitet med målestok samt røntgenbilleder, der viser skjulte traumer.
Retsodontologer fungerer som bindeled mellem tandplejen og retslige instanser og kan give fagkyndig vejledning i skades-
vurderinger, indberetninger og retssager. I Sverige er det et lovkrav, at offentligt ansatte tandlæger udarbejder retsodontologisk dokumentation efter anmodning fra retssystemet, men det er uklart for mange, hvordan de udfører denne pligt. At involvere retsodontologer i uddannelsen af odontologisk personale gennem specialiserede uddannelsesforløb kan styrke det odontologiske teams kompetencer, beredskab og fortrolighed med at håndtere sager med mistanke om overgreb.
KONKLUSIONER
• Odontologisk personale kan spille en vigtig rolle i at erkende vold i hjemmet, idet mange voldsrelaterede skader involverer hovedet, halsen og mundregionen – områder, der regelmæssigt undersøges i tandplejen.
• Underrapportering er til stadighed et stort problem, typisk som følge af usikkerhed, manglende retsmedicinsk uddannelse og frygt for at komme i konflikt med tavshedspligten. Styrkelse af odontologisk personales viden og klare retningslinjer for indberetninger er nødvendigt for at fremme indsatsen.
• Omhyggelig og objektiv dokumentation er afgørende for patientsikkerheden, retslige forhold og beskyttelse af sårbare personer. En retsmedicinsk tilgang kan med fordel integreres i de daglige rutiner i den almene tandlægepraksis.
• Retsodontologer har en væsentlig rolle i det odontologiske fagområde med henblik på uddannelse, fagkyndig vejledning og samarbejde med retssystemet. Deres medvirken i relevante sager fremmer både kvaliteten af dokumentationen og sandsynligheden for adækvat intervention.
ABSTRACT (ENGLISH)
Domestic violence (DV) is a prevalent public health issue that primarily affects women and children. Its impact on oral health includes head, neck, and facial injuries, irregular dental visits, and dental fear, making dental professionals well-positioned to identify signs of abuse in clinical settings. However, uncertainty, lack of training, and concerns about patient confidentiality often lead to missed recognition and inaction. In the Nordic countries, dental professionals have both a legal and ethical duty to report suspected DV, and in Sweden, public-sector dentists are required to provide
LITTERATUR
1. Stark E. Coercive control: the entrapment of women in personal life. New York: Oxford University Press, 2007.
2. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Violence against women. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.who.int/newsroom/fact-sheets/detail/violenceagainst-women
3. Coult hard P, Yong SL, Adamson L et al. Domestic violence screening and intervention programmes for adults with dental or facial injury. Cochrane Database Syst Rev 2010;8:CD004486.
4. Amin D, Manhan A J, Zeidan AJ et al. Do gender differences exist among victims of head and neck injuries due to intimate partner
violence? J Oral Maxillofac Surg 2023;81:49-55.
5. WHO . Violence against women prevalence estimates, 2018 (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www. who.int/publications/i/ item/9789240022256
6. Campbell JC. Health consequences of intimate partner violence. Lancet 2002;359:1331-6.
7. Bali D, Pastore M, Indrio F et al. Bullying and cyberbullying increasing in preadolescent children. J Pediatr 2023;261:113565.
8. S AMHSA. SAMHSA’s concept of trauma and guidance for a trauma-informed approach. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL:
forensic injury reports upon request from law enforcement. This overview highlights how individuals affected by various forms of DV can be identified in dental settings, with a focus on recognizing traumatic injury patterns, dental disease, and behavioural indicators for early detection. It also emphasizes the importance of accurate documentation when suspicion arises. Forensic odontologists play a crucial role in supporting dental teams through expert consultation, education, and training. Integrating forensic awareness into routine dental practice strengthens the ability to detect, document, and report suspected abuse – facilitating early intervention and contributing to justice for vulnerable individuals.
9. Toft J, Myhre AK, Sun YQ et al. Oral health history in children referred to a child advocacy center in Norway. Child Abuse Negl 2022;132:105789.
10. Åsvold BO, Langhammer A, Rehn TA et al. Cohort profile update: the HUNT study, Norway. Int J Epidemiol 2023;52:e80-91.
11. Myran L, Sen A, Willumsen T et al. Associations of adverse childhood experiences with caries and toothbrushing in adolescents: the Young-HUNT4 survey. BMC Oral Health 2023;23:760.
12. Ridsdale L, Gilchrist F, Balmer RC et al. British society of paediatric dentistry: a policy document on dental neglect in children. Int J Paediatr Dent 2024;34:160-8.
13. Fredriksen TV, Søftestad S, Kranstad V et al. Preparing for attack and recovering from battle: understanding child sexual abuse sur vivors’ experiences of dental treatment. Community Dent Oral Epidemiol 2020;48:317-27.
14. Wolf E, Priebe G. The self-perceived impact of sexual abuse on daily life and general health – an issue to consider in dental care. Dent Traumatol 2024;40 Suppl 2:43-52.
THE ROLE OF THE DENTAL TEAM IN DOMESTIC ABUSE CASES
16. Heise LL. Violence against women: an integrated, ecological framework. Violence Against Women 1998;4:262-90.
17. Antai D. Traumatic physical health consequences of intimate partner violence against women: what is the role of community-level factors? BMC Womens Health 2011;11:56.
18. K ildahl AN, Berggren T, Rønneberg A et al. A call for trauma-informed dental care for individuals with intellectual disabilities. Spec Care Dentist 2024;44:1126-34.
19. Koch GR, Poulsen S, Espelid I et al. Pediatric dentistry: a clinical approach. 3rd ed. Chichester: WileyBlackwell, 2017.
20. Håk stad K, Fegran L, Hovden E et al. Orofacial signs of child or adolescent maltreatment identified by dentists and dental hygienists: a scoping review. Int J Paediatr Dent 2024;34:285-301.
21. Spiller LR. Orofacial manifestations of child maltreatment: a review. Dent Traumatol 2024;40 Suppl 2:10-17.
22. Eg MB, Graesholt-Knudsen T, Madsen KB et al. Distinct age-related differences among victims in cases of suspected child abuse. J Forensic Sci 2024;69:252-63.
23. Frost L, Borreschmidt LQ, Bindslev DA. Skin lesions in 397 children referred for forensic medical examination on suspicion of ph ysical abuse. Dan Med J 2023;70:A10220657.
24. Wiglesworth A, Austin R, Corona M et al. Bruising as a marker of physical elder abuse. J Am Geriatr Soc 2009;57:1191-6.
25. da Fonseca MA, Feigal RJ, ten Bensel RW. Dental aspects of 1248 cases of child maltreatment on file at a major county hospital. Pediatr Dent 1992;14:152-7.
26. Caldas IM, Grams AC, Afonso A et al. Oral injuries in victims involving intimate partner violence. Forensic Sci Int 2012;221:102-5.
27. de Souza Cant ão ABC, da Silva Lima TC, Fernandes MIAP et al. Prevalence of dental, oral, and maxillofacial traumatic injuries among domestic violence victims: a systematic review and metaanalysis. Dent Traumatol 2024;40 Suppl 2:33-42.
28. Harris J, Sidebotham P, Welbury R. Child protection and the dental team: an introduction to safeguarding children in dental practice. Committee of Postgraduate Dental Deans and Directors UK, 2006.
29. Pierce MC, Kaczor K, Lorenz DJ et al. Validation of a clinical decision rule to predict abuse in young children based on bruising characteristics. JAMA Netw Open 2021;4:e215832.
30. Cairns AM, Mok JYQ, Welbury RR. Injuries to the head, face, mouth and neck in physically abused children in a community setting. Int J Paediatr Dent 2005;15:310-8.
31. Alapulli H, Blomqvist M, Koskinen S et al. Child physical abuse: changes over ten years in the perceptions of Finnish dental professionals. Acta Odontol Scand 2024;83:433-40.
32. Mele F, Introna F, Santoro V. Child abuse and neglect: oral and dental signs and the role of the dentist. J Forensic Odontostomatol 2023;41:21-9.
33. Goulart DR, Colombo LDA, de Moraes M et al. What is expected from a facial trauma caused by violence? J Oral Maxillofac Res 2014;5:e4.
34. Kvist T, Annerbäck EM, Dahllöf G. Oral health in children investigated by social services on suspicion of child abuse and neglect. Child Abuse Negl 2018;76:515-23.
35. Kvist T, Cocozza M, Annerbäck EM et al. Child maltreatment –prevalence and characteristics of mandatory reports from dental professionals to the social services. Int J Paediatr Dent 2017;27:3-10.
36. Kvist T. A dental perspective on child maltreatment. Stockholm: Dept of Dental Medicine, Karolinska Institutet, 2016.
37. Scorca A, Santoro V, Donno AD et al. Early childhood caries (ECC) and neglect in child care: analysis of an Italian sample. Clin Ter 2013;164:e365-71.
38. A ardal V, Willumsen T, Evensen KB. Differences in anxiety, depression, and oral health-related quality of life among dental anxiety patients with and without reported abuse experience. Eur J Oral Sci 2024;132:e12976.
39. Levin L, Bhatti C. The role of dental professionals in identifying, reporting, and supporting domestic violence victims. Dent Traumatol 2024;40 Suppl 2:3-9.
40. Parish CL, Pereyra MR, Abel SN et al. Intimate partner violence screening in the dental setting: results of a nationally representative survey. J Am Dent Assoc 2018;149:112-21.
41. Maimon-Blau I. Medicolegal aspects of domestic violence against children. Dent Traumatol 2024;40 Suppl 2:18-22.
42. Lincoln HS, Lincoln MJ. Role of the odontologist in the investigation of domestic violence, neglect of the vulnerable, and institutional violence and torture. Forensic Sci Int 2010;201:68-73.
43. Rønneber g A, Nordgarden H, Skaare AB et al. Barriers and factors influencing communication between dental professionals and Child Welfare Services in their everyday work. Int J Paediatr Dent 2019;29:684-91.
44. Uldum B, Christensen HN, Welbury R et al. How Danish dentists and dental hygienists handle their role in child abuse and neglect matters. Acta Odontol Scand 2017;75:332-7.
45. Corbei A , Erdal S, Hill N. Samverkan mellan socialtjänsten och tandvården i arbetet med våldsutsatta barn. Soc Med Tidskr 2024;101:188-97.
46. Sveinsdottir E. Child protection and dental services – children in need are of dentists' concern. Icel Dent J 2021;1:33-9.
47. Rosen T, LoFaso VM, Bloemen EM et al. Identifying injury patterns associated with physical elder abuse: analysis of legally adjudicated cases. Ann Emerg Med 2020;76:266-76.
48. D’Avolio DA. System issues: challenges to intimate partner violence screening and intervention. Clin Nurs Res 2011;20:64-80.
49. Sprague S, Madden K, Simunovic N et al. Barriers to screening for intimate partner violence. Women Health 2012;52:587-605.
50. Åstrøm AN, Berge KG, Brattabø IV. Reporting suspicion of child maltreatment – a 5 year follow-up of public dental health care workers in Norway. Acta Odontol Scand 2022;80:169-76.
51. Kvist T, Malmberg F, Boovist AK et al. Clinical routines and management of suspected child abuse or neglect in public dental service in Sweden. Swed Dent J 2012;36:1524.
3M Health Care er nu Solventum
Ét system, tre farver: Et enkelt flowmateriale til alle kavitetsklasser
Mød os på Årskursus 2026
stand 84–85
Nyhed
Solventum™ Filtek™ Easy Match Flowmateriale
Det er tid til at udvide din værktøjskasse med et forenklet flowmateriale. Vores nyeste flowkomposit giver praktisk talt ingen porøsiteter og supplerer 3M™ Filtek™ Easy Match Universal Fyldningsmateriale
Begge kompositmaterialer muliggør et intuitivt valg af farve og en naturlig tilpasning af opacitet kombineret med den fremragende holdbarhed af polering og slidstyrke, du forventer af Filtek fyldningsmaterialer. Desuden er de velegnede til kompositopvarmning med den hurtige, nemme og bærbare Solventum™ Filtek™ kompositvarmer!
Bright, Natural og Warm:
Med kun tre farver får du et fremragende match til de fleste tænder – uden brug af blocker.
Formodet penicillinallergi er hyppigt forekommende blandt befolkningen. I størstedelen af tilfældene skyldes formodningen dog bivirkninger og ikke en allergisk reaktion. Hos en patient med formodet penicillinallergi anvendes i stedet mere bredspektrede antibiotika, hvilket øger risikoen for bivirkninger, resistensudvikling og er dyrere – både for den enkelte patient og for samfundet. Det er derfor vigtigt at tage stilling til patientens formodede allergi og ved hjælp af kliniske guidelines forsøge at kategorisere patienterne efter, om mistanken om allergi kan frafaldes eller ej. Hvis mistanken ikke kan frafaldes, men der samtidig ikke har været anafylaksi eller svær hudreaktion, bør patienten opfordres til at blive henvist til allergologisk udredning. Dette gøres for at sikre en mere rationel og smalspektret brug af antibiotika.
EMNEORD Drug allergy | penicillins | dentistry
Formodet penicillinallergi – teori og en praktisk tilgang
ANNE H. THOSTRUP, læge, Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital
SAMUEL AZUZ, speciallæge i klinisk farmakologi, Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Accepteret til publikation den 27. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:190-4
TANDLÆGER stod i 2024 for knap 7 % af antibiotikaforbruget i primærsektoren i Danmark (baseret på medicintilskudsdata). Forbruget faldt fra en top i 2014 til 2020, men har de seneste år frem til 2023 igen været stigende. I 2023 var antal ordinationer pr. 1.000 indbyggere 33, hvilket er på niveau med forbruget i 2014 (1,2). Ved tandinfektioner består vanlig praksis af kausal behandling (fx med sanering af abscesser, fjernelse af fremmedlegeme, rodbehandling, tandrodsrensning eller tandudtrækning), og kun patienter med almen påvirkning eller risiko for infektionsspredning skal have tillæg af antibiotisk behandling (3). En del af stigningen fra 2020 og frem kan skyldes COVID-pandemien, hvor der grundet nedlukning blev udskrevet antibiotika til patienter med tandinfektion i stedet for kausal behandling. Dog sås den største stigning i 2022, og COVID-pandemien er derfor ikke eneste forklaring på denne stigning.
Penicilliner med smalt spektrum udgør ca. 60 % af ordinationerne fra tandlæger (1). Medicintilskudsdata viser, at der de seneste par år har været et stigende forbrug af amoxicillin med clavulansyre (Bioclavid) og clindamycin blandt tandlæger. Clindamycin anbefales ved flere odontologiske problemstillinger hos patienter med penicillinallergi. Foruden øget risiko for resistensudvikling ved brug af antibiotika med bredere spektrum er særligt clindamycin associeret med en af de højeste bivirkningsrater. Selv én dosis af clindamycin øger risikoen for Clostridium difficele-infektion (3,4).
Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANNE HAUGE THOSTRUP a.thostrup@rn.dk
Omkring 10 % af befolkningen angiver at have penicillinallergi, men ved allergologisk udredning afkræftes allergi i 80-90 % af tilfældene. Langt de fleste tilfælde, hvor patienten angiver ikke at kunne tåle antibiotika, skyldes altså fejltolkning af ikkeallergiske symptomer som fx gastrointestinale bivirkninger (5).
At kunne skelne mellem patienter med reel lægemiddelallergi og dem uden allergiske symptomer er afgørende for at sikre korrekt antibiotikavalg, minimere risikoen for bivirkninger og reducere unødvendig brug af bredspektrede antibiotika, som kan fremme resistensudvikling og i mange tilfælde også er dyrere for patienten. Det gavner både i et samfundsmæssigt perspektiv, men også den enkelte patient, da det er vist, at mistænkt penicillinallergi hos hospitalspatienter er associeret med længere indlæggelse og øget forekomst af kolonisering med multiresistente bakterier (6,7).
HVAD ER LÆGEMIDDELALLERGI
Allergi – herunder lægemiddelallergi – inddeles i fire typer af hypersensitivitetsreaktioner afhængigt af patofysiologien. Type I (IgE-medierede) og type IV (T-celle-medierede) er langt de hyppigste, mens type II og III er sjældnere forekommende. Ved bekræftet lægemiddelallergi har 20 % type I-reaktioner, som oftest er straksreaktioner, mens 80 % har type IV-reaktioner, der typisk debuterer længere tid efter eksponering (8,9). Patofysiologien og de klassiske symptomer for de forskellige typer vil kort blive gennemgået i det følgende afsnit.
Type I-reaktioner
Type I-reaktioner er antistofmedierede. Ved eksponering for lægemidlet kan der ske en sensibilisering, hvor immunsystemet danner IgE-antistoffer mod det givne lægemiddel. Ved en efterfølgende eksponering for lægemidlet fungerer det som et antigen, og IgE-antistofferne genkender det. Via IgE-receptorer på bl.a. mastcellerne medfører dette histaminfrigivelse. Symptomerne på en type I-reaktion vil debutere inden for minutter til timer efter eksponering og spænder fra milde kutane symptomer til regelret anafylaktisk shock. Symptomerne på både de milde og alvorlige reaktioner involverer ofte flere forskellige organsystemer og inkluderer bl.a.:
• Hud: Nældefeber, kløe eller angioødem.
• Kredsløb: Hjertebanken, hypotension og (nær)besvimelse
• Luftveje: Dyspnø, pibende/hvæsende vejrtrækning, hæshed, nysen eller hosten
• Mave-tarm-kanalen (ved oral indtagelse): Kvalme/opkastning, diarré eller koliksmerter (8,9)
Type IV-reaktioner
Type IV er T-cellemedierede. Type IV-reaktioner skyldes en kompleks immunologisk aktivering, men overordnet er reaktionen betinget af aktivering og ekspansion af T-celler, hvilket tager tid. Derfor er type IV-reaktioner oftest forsinkede med symptomdebut timer til dage efter eksponering. Der er et stort reservoir af T-celler i huden, hvilket betyder, at type IV-reaktioner oftest giver kutane manifestationer, men de kan også give alvorlige symptomer i andre organsystemer fx knoglemarvs-, lever- eller nyrepåvirkning. Symptomerne spænder fra et ufarligt makulopapuløst udslæt til de alvorlige Stevens-Johnson- og DRESS-syndromer (8,9).
Type II- og III-reaktioner er også begge to antistofmedierede, men forekommer – som skrevet ovenfor – sjældent ved eksponering for antibiotika.
klinisk relevans
Som tandlæge vil man ofte møde patienter, der angiver, de ikke tåler fx penicillin. Oftest vil det skyldes bivirkninger og ikke regelret allergi. Det kan være svært at vurdere, om allergimistanken er velbegrundet, eller om den måske kan frafaldes, så patienten i sidste tilfælde kan behandles med penicillin og ikke et bredspektret alternativ. Denne artikel belyser antibiotikaforbruget blandt tandlæger i Danmark, immunologiske reaktioner ved allergi, og hvorfor det er vigtigt at begrænse brugen af bredspektrede antibiotika. Derudover præsenteres en guideline fra Dansk Selskab for Allergologi, der kan være en hjælp i hverdagen til at vurdere patienter med formodet antibiotikaallergi.
Type II-reaktioner
Type II-reaktioner er cytotoksiske og oftest IgG-medierede. Reaktionen opstår ved, at fx penicillinmolekylet binder til overfladen på de røde blodlegemer eller mindre hyppigt blodplader. Her fungerer lægemidlet som et antigen, der genkendes af IgG-antistoffer. Dette medfører typisk, at de røde blodlegemer genkendes af makrofager med fagocytose og destruktion til følge. Dette giver sig klinisk til udtryk som hæmolytisk anæmi. Sjældnere ses trombocytopeni (10-12).
Type III-reaktioner
Type III-reaktioner er også IgG-medierede og opstår ved, at lægemidlet fungerer som et cirkulerende antigen i blodbanen, hvor IgG bindes, så der dannes cirkulerende immunkomplekser, som kan aktivere komplementsystemet. Ultimativt leder dette til vævsskade, som kan give kliniske manifestationer i form af serumsyge, småkarsvaskulit eller drug fever (10,12). For både type II- og III-reaktionerne gælder det, at der skal være højere titre af antistoffer til stede, for at et immunrespons kan igangsættes. Derfor ses disse to typer af hypersensitivitet oftest efter langvarig, højdosis antibiotisk behandling (10).
Krydsreaktivitet
Krydsreaktivitet mellem lægemidler opstår, når et lægemiddel udløser en allergisk reaktion pga. et allerede eksisterende immunrespons fra en tidligere eksponering for et lignende lægemiddel. For beta-laktamantibiotika beror krydsreaktiviteten primært på den molekylære lighed mellem sidekæderne. Der antages fuld krydsreaktivitet mellem penicilliner: Hvis en patient er allergisk over for ét penicillin, er han/hun allergisk over for alle penicilliner, indtil andet er påvist. 1.-generations cefalosporinet cefalexin (Keflex) udviser sidekædelighed med penicillinerne, hvorfor det antages, at der er relativt stor risiko for krydsallergi. De senere generationer af cefalosporiner, fx cefuroxim (Zinnat), kan grundet forskellighed i sidekæder sikkert benyttes ved påvist penicillinallergi – Sundhedsstyrelsen anbefaler dog restriktiv brug af cefalosporiner for at sikre, at de kritisk vigtige antibiotika
forbeholdes alvorligt syge eller kun bruges, hvor der ikke er alternativer (13).
HÅNDTERING AF PATIENTER MED MISTÆNKT
ANTIBIOTIKAALLERGI
Dansk Selskab for Allergologi har udgivet en retningslinje for udredning af antibiotikaallergi (5). De har lavet et skema (Fig. 1), der inddeler patienter med formodet antibiotika i tre grupper: Grøn (mistanken om allergi kan frafaldes), gul (allergi kan ikke udelukkes) og rød (stor mistanke om allergi). Patienterne inddeles i de tre grupper primært ud fra symptom- og medicinanamnesen:
• Hvis potentielt livstruende symptomer er udelukket, og patienten ikke har haft symptomer fra hud eller slimhinder, kan allergi i mange tilfælde udelukkes.
Mistanke om antibiotikaallergi
Allergimistanke stor
Cave opretholdes/oprettes
Høj risiko
Henvisning til vurdering på allergiafdeling/børneafdeling: Symptomdebut efter minutter/ < 2 timer
• Påvist specifikt igE (pencilliner) eller stor anamnestisk sikkerhed
• Patienter, som ikke ønsker udredning
• Hvis patienten efterfølgende har tålt samme antibiotikum, kan allergi udelukkes.
• Hvis allergi ikke kan udelukkes, bør patienten opfordres til at søge egen læge med henblik på henvisning til allergologisk udredning.
Eksempler på patienttilfælde
Patienttilfælde 1
Rød – CAVE opretholdes: Høj risiko: En 45-årig kvinde blev behandlet med penicillin for en halsbetændelse for tre år siden. Hun udviklede efter den første dosis udbredt nældefeber, hævelse af læber og tunge samt åndedrætsbesvær inden for 30 minutter. Symptomerne krævede akut behandling med adrenalin. Hun har undgået penicillin siden.
Allergi kan ikke udelukkes
Cave opretholdes/oprettes
Lav risiko for straksreaktion
Henvisning til udredning på allergiafdeling/børneafdeling: Symptomdebut efter > 2 timer/dage
Potentielt livstruende symptomer udelukket
• Anamnese usikker/ufuldstændig
• Lokaliserede symptomer
• Har tålt andre penicilliner
• Milde makulopapuløse
Debut af udslæt > 2 timer efter dosis
Varighed af udslæt < 1 uge
Ikke steroidkrævende
Ikke adrenalinkrævende
• Ikkeallergisk bivirkning, men patient utryg ved seponering af CAVE
Ved svær komorbiditet, fx kardiopulmonalt, kan patienter med lav risiko for straksreaktion af sikkerhedsgrunde udredes, som om de havde høj risiko
Patient kan behandles med det aktuelle antibiotikum ved behov og efter grundig information af patienten
DSA arbejdsgruppe 280519
Fig. 1. Håndtering af mistænkt antibiotikaallergi: Værktøj fra Dansk Selskab for Allergologi kan bruges som hjælp til håndtering af patienter ved mistænkt antibiotikaallergi. Kilde: DSA-Retningslinjer-for-udredning-antibiotika-allergi-final-23.06.2019.pdf, Appendix 1 (5).
Fig. 1. The Danish Society for Allergology has made a tool that can support the clinical approach with patients, who has suspected allergy to antibiotics.
Gul – CAVE opretholdes, og patienten opfordres til at søge egen læge med henblik på henvisning til allergologisk udredning: En 60-årig mand blev for to år siden behandlet med penicillin og metronidazol for en tandbyld med systemisk påvirkning. Efter fire dages behandling udviklede han et makulopapuløst udslæt på kroppen, men havde ingen kløe, feber eller andre systemiske symptomer. Udslættet forsvandt spontant få dage efter afslutning af kuren. Han har ikke fået penicillin siden.
Patienttilfælde 3
Grøn – CAVE kan frafaldes: En 35-årig kvinde blev behandlet med penicillin for en bihulebetændelse for fem år siden. Efter tre dage begyndte hun at få mavesmerter og kvalme, hvilket førte til, at behandlingen blev stoppet. Symptomerne forsvandt inden for en dag. Hun har siden undgået antibiotika af frygt for en allergisk reaktion.
Patienttilfælde 4
Grøn – CAVE kan frafaldes: 27-årig mand blev behandlet med et ukendt penicillin som barn i forbindelse med mellemørebetændelse. Han udviklede et rødt udslæt og har derfor fået at vide, at han ikke kunne tåle penicillin. Af FMK fremgår det, at han har fået amoxicillin sidste år. Han oplevede ingen reaktioner på denne behandling.
Særlige tilfælde
Udover de klassiske allergiske tilfælde af lægemiddeloverfølsomhed som type I- og IV-hypersensitivitetsreaktionerne er der visse antibiotika, der er associeret med sjældnere immunologiske bivirkninger.
Amoxicillin med clavulansyre (Bioclavid)
Bioclavid er associeret med lægemiddelinduceret leverpåvirkning. Reaktionen er idiosynkratisk og menes at forekomme i én ud af 2.500 eksponerede (14). I de fleste tilfælde er leverskaden reversibel, men der er rapporteret tilfælde med dødsfald eller behov for levertransplantation. Patofysiologien er formentlig et immunologisk respons medieret af T-celler. Leverpåvirkningen debuterer typisk under behandlingen eller kort tid efter ophør. Risikoen er størst hos ældre mænd, og øvrige risikofaktorer inkluderer alvorlig underliggende sygdom, polyfarmaci og gentagne behandlingsforløb med amoxicillin med clavulansyre (15,16). Ved tidligere påvist leverpåvirkning ved amoxicillin med clavulansyre bør geneksponering undgås, da der er stor risiko for recidiv af leverpåvirkningen. Amoxicillin alene er ikke associeret med leverpåvirkning (14).
KONKLUSION OG PRAKTISK TILGANG
Både ud fra et patient- og samfundsperspektiv er det vigtigt at reservere de bredspektrede antibiotika til de patienter, der er reelt allergiske over for penicilliner. Mange flere patienter end de reelt allergiske angiver, at de ikke tåler penicilliner. Derfor bør disse patienter spørges ind til, hvilke reaktioner de havde i forbindelse med penicillinbehandling, og hvis muligt bør det undersøges (via FMK eller anamnese), om de har fået og tålt et lignende antibiotikum, efter CAVE blev registreret – jævnfør guidelines fra Dansk Selskab for Allergologi. Hvis CAVE for penicillin ikke kan frafaldes, kan patienterne opfordres til at søge egen læge med henblik på eventuel yderligere udredning.
SUSPECTED PENICILLIN ALLERGY – THEORY AND PRACTICAL APPROACH
Suspected penicillin allergy is commonly occurring in the population. However, in most cases, the suspicion arises from side effects rather than a true allergic reaction. When a penicillin allergy is suspected, broad-spectrum antibiotics are often prescribed as an alternative. This leads to an increased risk of side effects, the development of resistance, and higher costs –for the individual patient, but also for the society as a whole.
Therefore, it is essential to carefully and critically evaluate the suspected allergy, and following clinical guidelines, categorize patients based on whether the suspicion can be dismissed or not. If the allergy suspicion cannot be ruled out, but there is no history of anaphylaxis or severe skin reactions, patients should be encouraged to seek referral for an allergological assessment. This approach helps promote a more rational and targeted use of antibiotics.
3. SUNDHEDSSTYRELSEN. Nationale kliniske retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling. (Set 2025 januar). Tilgængelig fra: URL: Guideline Nationale kliniske retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling.
4. Grayson ML, Cosgrove S, Crowe S et al. Kucer’s The use of antibiotics 2017;1:1487-88.
5. DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI. Retningslinjer for
udredning af antibiotika-allergi med særligt fokus på penicilliner. (Set 2025 januar). Tilgængelig fra: URL: DSA-Retningslinjer-forudredning-antibiotika- allergifinal-23.06.2019.pdf
6. Macy E, Contreras R. Health care use and serious infection prevalence associated with penicillin “allergy” in hospitalized patients: a cohort study. J Allergy Clin Immunol 2014;133:790-6.
7. Castells M, Khan DA, Phillips EJ. Penicillin allergy. N Engl J Med 2019;381:2338-51.
12. Sc hnyder B, Brockow K. Pathogenesis of drug allergy – current concepts and recent insights. Clin Exp Allergy 2015;45:1376-83.
13. RETSINFORMATION. Vejledning om ordination af antibiotika (Set 2025 januar). Tilgængelig fra: URL: Vejledning om ordination af antibiotika\nTil landets læger mv.
14. LIVERTOX. Amoxicillin and clavulanate. (Se t 2025 januar). Tilgængelig fra: URL: https:// livertox.nlm.nih.gov/
Tandlægen.dk er et virkelig godt sted at arbejde. Der er et stort fokus på faglighed i form af sparring både på klinikken og på tværs af kæden, fagdage samt interne og eksterne kurser. Det er noget, jeg prioriterer højt.
Tandlæge Nabil Miyanji
Lyder det som en arbejdsdag for dig?
Hos tandlægen.dk har vi landets gladeste medarbejdere og vi har plads til flere.
Se vores ledige stillinger eller søg uopfordret her!
Eller kontakt vores HR afdeling på:
En dag i tandlæge Nabil Miyanjis sko
Kl. 8-11: Behandle Danmarks gladeste patienter bl.a. cementere en krone i den æstetiske zone på patient med traume
Kl. 11-12.30: Vise det færdige resultat til en kollega, inden endnu en tilfreds patient sendes ud ad døren og den næste kaldes ind
Kl. 12.30-13: Sparre og konsultere med erfarne, dygtige kolleger omkring en større, kompleks behandlingsplan
Kl. 13-13.30: Frokost mens vi vender dagen
Kl. 13.30-13.45: Sparring med hovedkontoret omkring mulighed for uddannelse
Kl. 13.45-14: Tilmelde kursus i journalisering & brug af særloven hos eget akademi
Kl. 14-16: Behandlermøde med fokus på kalibrering
Kl. 16-18: Sauna-gus arrangement med klinikken
ABSTRACT
Artiklen omtaler George Washingtons liv og levned. Herefter sættes fokus på tidens tandplejeniveau og Washingtons livslange tandkvaler. Konstante smerter i tænder og mund prægede ham hele livet. På portrætterne af ham ses han aldrig smilende. Endelig præsenteres og beskrives nogle af hans protesesæt.
EMNEORD George Washington | dental problems | prosthetic problems
George Washington, USA’s første præsident. Et liv med tandpine og proteseproblemer
HENNING LEHMANN BASTIAN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kongens Lyngby
Accepteret til publikation den 5. juni 2025
Tandlægebladet 2026;130:196-202
GEORGE WASHINGTON blev født i Virginia den 22. februar1732. Han blev senere kendt som “de forenede amerikanske staters far”. Hans egen far var en velhavende plantageejer i kolonitiden. George var fysisk stærk og psykisk robust. Allerede som ung udviste han imponerende lederegenskaber. Efter faderens og en ældre brors død overtog han familieejendommen Mount Vernon i 1754 (1).
George havde ikke nogen omfattende skolegang eller uddannelse, men var god til at lære af livet og nysgerrig på alle forhold vedrørende landbrug og dyrkning. Han hentede viden fra både britiske og franske agronomer. Han blev tidligt udnævnt til landmåler og opkøbte selv store arealer for de indtjente midler. Det var en tid, hvor alle var ”sultne” efter nye landområder. Så snart områderne var ryddet, blev der plantet tobak eller majs. Farmen havde brug for megen manuel arbejdskraft og havde flere hundrede slaver samt hvide landarbejdere og var selvforsynende med alle former for håndværkere.
Ved siden af livet som farmer skulle man gøre frivillig militærtjeneste. Washington modtog ikke løn for den militære tjeneste, men fik dækket sine udgifter. Hans store lederevner i kampene mod indianere, briter og franskmænd gjorde, at han hurtigt blev udnævnt til oberst. I 1775 blev han udnævnt til øverstkommanderende for frihedskampen. Han fik en berømt strategisk sejr over briterne i 1781 ved Yorktown i samarbejde med franskmændene. Sejren markerede slutningen på Uafhængighedskrigen med Parisfreden i 1783.
Herefter trak han sig tilbage til Mount Vernon, men i 1789 blev han enstemmigt valgt som den første præsident i USA. Det amerikanske flag ”stars and stripes” blev udformet med 13 striber, som symbol på de første 13 stater (tidligere britiske
kolonier) og stjernerne repræsenterede hver en stat, og udgør i dag 50 stater. Han forblev præsident i to perioder til 1797. Washington mente, det var vigtigt, at en præsident kun sad to perioder. Efter sin præsidentperiode trak han sig tilbage til Mount Vernon. Han var optaget af at forbedre farmen og nysgerrig efter nye avlssorter, bl.a. diskuterede han lucernedyrkning med Niels Ebbesen Hansen fra North Dakota, en agronom af dansk afstamning (2).
Washington var ked af slaveriet. Han sagde det aldrig offentligt, men han havde lavet en plan for, hvordan hans egne slaver kunne blive frie. De skulle leje og dyrke egne jordlodder, arbejde på farmen og efterhånden overtage egen jordlod.
Slaveriets afskaffelse kom dog først i USA i1865. Han døde 14 december 1799 af en akut epiglottitis. Ved sin død var han den mest velhavende mand i USA.
Første tandlægeskole i USA, 1840 I Baltimore
Hygiejneartikler til tand- og mundpleje
2. Et sæt toiletartikler til rengøring af tænder og tunge.
2. A set of toiletries for cleaning teeth and tongue.
TIDENS TANDPLEJE
Tidens tandpleje var uden videnskabelig baggrund. Den første tandlægeskole i USA blev oprettet i Baltimore i 1840 (Fig.1). Af en eller anden grund har mennesket langt tilbage i tiden haft lyst til at rengøre tænderne og munden, måske af forfængelighed? På denne tid havde man tandbørster. Børsterne var som regel svinebørster isat et skaft af ben eller træ. De rige og adelige brugte skafter af sølv. I de fattigste kredse brugte man en finger eller et stykke stof dyppet i salt til rengøring af tænderne. Man brugte også tandpulver i form af pulveriseret hjortetak, harpiks (Myrra), salt, stenstøv eller pimpsten. Washington havde et fornemt rejsesæt, som han altid havde hos sig i sin præsidentperiode (Fig.2). Tandpulveret var mest meget abrasive ting og kunne i princippet godt rense tænderne ved korrekt brug. Specielt salt og pimpsten bruges stadig. Desuden kendte man til tungeskrabere (3,4).
Uddannede tandlæger kendte man fra Europa, især fra England og Frankrig. En af de mest kendte og fremsynede var franskmanden Pierre Fauchard, som skrev ”Le Chirurgien dentiste”, der udkom i 1723 og viser en enestående forståelse for de fleste tandsygdomme. Behandling af huller i tænderne ved oprensning og indlægning af bly eller tin. Et andet råd var at skylle munden i frisk morgenurin blandet med kridtpulver. Rådet er ikke helt ringe, da ammoniak har antibakterielle egenskaber, bleger og giver flotte hvide tænder. Dette beskrives allerede år 56 f.Kr. af Catullus i Rom i hans smædedigt om ”Ignatius med de flotte hvide tænder”, hvilket skyldes at ”han børster dem i urin”. I USA var det læger, barberkirurger og grovsmede, der tog sig af tandudtrækningerne. Bedøvelse fandtes ikke. Patienten blev fastspændt og fik tanden fjernet med vold. De mest velhavende brugte rigelige mængder alkohol som bedøvelsesmiddel. Egentlig konserverende tandbehandling fandtes ikke. Mulighederne for at dulme smerter i munden var få. Mange kendte
Fig. 1. Den første tandlægeskole i USA, Baltimore College, blev oprettet i Maryland i 1840 af Hayden og Harris.
Fig. 1. The first dental school in USA, Baltimore College, was established in Maryland in 1840 by Hayden and Harris.
Fig.
Fig.
til planter med specifikke virkninger. Afkog af kamilleblomst blev brugt til at skylle munden til lindring af smerter. Nellikeolie, kendt som eugenol blev også anbefalet til smertelindring. Der var utallige råd om planter til behandling af mundgener. De fleste af dem var ren trolddom (5). I Europa praktiserede man også tandtransplantationer, autotransplantation og fra et menneske til et andet. Efterhånden kom der enkelte tandlæger fra Europa på visit i USA. Washington konsulterede en af dem
Sølvsmeden Paul Revers (1735-1818)
Delprotese til underkæben i elfenben
Dr. Greenwood
Det mest berømte og udbredte billede af George Washington
Fig. 3. Sølvsmeden Paul Revers, der fungerede som tandlæge, når forretningen gik dårligt.
Fig. 3. The silversmith Paul Revers, who acted as a dentist when business went bad.
Fig. 5. Washingtons mest benyttede tandlæge Dr. Greenwood.
Fig. 5. Washingtons most used dentist Dr. Greenwood.
Fig. 6. På dollarsedlen ses det tydeligt, at han må holde læberne stramt lukkede for at holde proteserne på plads.
Fig. 6. On the dollar bill, it is clearly seen that he must keep his lips tightly closed to keep the dentures in place.
Fig. 4. Washingtons sidste delprotese I elfenben, hvor man ser hullet til den sidste tand 35.
Fig. 4. Washington's last partial denture in ivory, where the hole for the last tooth is seen 35.
- Jean Pierre Le Mayeur, som også forsøgte sig med tandtransplantationer. Behandlingen uddøde dog ret hurtigt på grund af mange mislykkede tilfælde og smitteoverførsel, især syfilis overført fra person til person. Kosmetisk og rekonstruktiv tandpleje i form af tanderstatninger efter ekstraktion blev foretaget af sølv-og guldsmede, som en bibeskæftigelse. En af de kendte fra den tid er sølvsmeden Paul Revere (Fig.3), som bl.a. identificerede general Joseph Warren efter slaget ved Bunker Hill 1775. Warren blev efter slaget begravet i en massegrav, men efter briternes tilbagetrækning året efter, blev han gravet op og identificeret på to elfenbenspræmolarer i højre overkæbe, som Revere havde bundet til nabotænderne med en tynd ligatur i snoet guldtråd. Herefter kunne han få en heltebegravelse og et mindesmærke. Det smukke håndværk med filigranarbejde var udviklet i Italien af etruskerne omkring Kristi fødsel. Etruskerne praktiserede også den for tandlæger så velkendte ”cire perdu” støbeteknik. Teknikken er formentlig opstået i Ægypten flere tusind år før Kristi fødsel og anvendes stadig.
KONSTANTE TAND- OG MUNDSMERTER
George Washington fik trukket sin første tand ud som 24-årig. Herefter fik han successivt trukket pinefulde tænder ud og led konstant af tandpine og mundsmerter. Han beskriver selv ”ømme tænder og hævet og betændt tandkød”. Det var pinefuldt for ham at tygge måltiderne. Han var kendt for at ”have kort lunte og være ilter og opfarende”, hvilket mange mener skyldtes hans smertende tænder og tryksår. Der er nogen uenighed omkring årsagen til hans dårlige tænder (6,7). Nogle mener det skyldtes caries, andre at årsagen var parodontitis. Det anføres, at han var meget omhyggelig med mundpleje og havde et fint toiletsæt til tandpleje med børste, pulver og tungeskraber. Desuden flere skyllemidler. Han gemte mange af de fjernede tænder for senere at bruge dem i sine proteser. Dette taler for, at tænderne var intakte, og at det var parodontitis, som var årsagen til fjernelsen. Man må dog antage at den voldsomt stigende sukkerproduktion fra sukkerrør også har sat sine spor i tænderne, så caries har haft gode vilkår. Begge de store tandsygdomme har formentlig været i spil især i betragtning af at smerterne ved caries er mere insisterende end ved paradentose. Ved sin indsættelse som præsident i 1789 havde han kun én tand tilbage. Det var en præmolar i venstre underkæbe (Fig.4). Den mistede han samme år og begyndte at bære helproteser. Den sidste tand gav han som erindringsgave til sin tandlæge John Greenwood (Fig.5).
WASHINGTONS PROTESEMARERIDT
Washington begyndte at bruge delproteser i 1781 (8). Protesefremstilling på det tidspunkt var temmelig primitiv. Modeller af protesebasis kunne laves ved, at patienten tyggede i en klump voks eller gipsblanding. Protesebasis blev skåret i elfenben, hvalros- eller flodhestetand. Nogle år senere kunne basis også laves i hamret guld eller messingplade. Protesetænderne var egne tænder, købte slavetænder, elfenbenstænder eller tænder fra dyr, især kalvetænder var velegnede og blev filet til i størrelse. De enkelte tænder blev fikseret til basis med små ”søm” og holdt sammen af en gennemgående wire. Hvordan man fik lavet
en rimelig bidhøjde, okklusion og artikulation, meldes der intet om. Bagtil var over-og underprotese forbundet med en fjeder, der skulle holde proteserne på plads. Fjedrene bevirkede dog, at proteserne havde en naturlig kraft rettet ud af munden. For at holde dem på plads måtte han derfor holde læberne stramt lukket! Dette ses tydeligt på ”one-dollar” sedlen og var årsag til, at han aldrig smilede (Fig.6). Washington fik lavet og repareret sine proteser pr. postordre. De anvendte dyretænder var meget porøse og blev voldsomt misfarvede, hvorefter proteserne blev sendt til Dr. Greenwood i New York City pr. post til rengøring og evt. reparation efter Washingtons anvisninger. Dr. Greenwood mente, at det var Washingtons store forbrug af portvin, der var årsag til misfarvningerne. De kraftige misfarvninger var årsag til, at der opstod en myte om at Washingtons tænder var lavet af træ. Han har dog aldrig haft en protese lavet af træ. Washington filede selv sine proteser til og tilbød at agere ”amatørtandlæge” for sine slaver, når de havde tandproblemer. Han havde indkøbt indtil flere tandinstrumenter.
Gilbert Stuarts ufærdige maleri
Maleriet danner basis for den radering som pryder one-dollar sedlen, som er det mest berømte billede af George Washington (Figs.7,9). På billedet ses tydeligt de sammenpressede læber og hvordan proteserne protruderer sulcus alveololabialis
Foto: National Portrait Gallery, Smithsonian Institution; owned jointly with Museum of Fine Arts, Boston
Udsnittet viser tydeligt de problemer han havde med proteserne
Washingtons proteser
George Washingtons protesemareridt startede med en helprotese i overkæben og en delprotese i underkæben. Proteserne var udskåret i elfenben. I overkæben var ganen kun delvist dækket og i underkæben var der lavet hul til den sidste egne tand, en præmolar i venstre side (Fig.4). Den gav protesen lidt stabilitet. Ved samme lejlighed blev der fjernet en 6-, som blev brugt i modsatte side som molar. Det er uafklaret om han havde fire eller fem sæt proteser. Det mest kontroversielle protesesæt, som Washington brugte fra 1790-1799 var metalbaseret med en basis af bly (Fig.11). Sættet havde en betydelig vægt ca. 220 gram. Det har været antydet, at det måske kunne give blyforgiftning i kombination med rigelige mængder portvin. Tænderne var mennesketænder, heste- og kalvetænder samt udskårne elfenbenstænder (Fig.12). Over-og underprotese var forbundet bagtil med en fjeder i sølv (Fig.13). De enkelte tænder var sat sammen på en metalstav. Et andet velkendt sæt proteser lavet af Dr. Greenwood i 1796 (Fig.14) var lavet i guld, flodhestetand og elfenben fra elefantstødtand. Basis i underkæben var skåret i et stykke og kunne tilpasses kæbens form ved at lave et skævt snit i stødtanden. Ganen var en hamret guldplade. Tænderne var fæstnet til basis med små ”søm” af guld eller træ.
DISKUSSION
Artiklen viser hvordan tand-og mundsmerter kan dominere et menneskes liv og opmærksomhed. Smerter i ansigtsregionen
Charles Peales maleri fra 1772
Det ufærdige maleri dannede grundlag for en radering til tryk
både i over-og underkæben (Fig.8). Han var selv klar over, at hans udseende var præget af de dårligt passende proteser og skrev til Dr. Greenwood ”alt for brede og alt for fremstående, hvilket bevirker at såvel over-som underlæbe buler ud, som om de er hævede”. Et tidligt portræt af Washington fra 1772 viser læberne i en meget mere afslappet position. Han må på det tidspunkt endnu have haft nogle resterende egne tænder (Fig.10).
Fig. 9. Gilbert Stuarts ufærdige maleri dannede grundlag for den radering, som blev anvendt til tryk på ”one-dollar” sedlen.
Fig. 9. Gilbert Stuart's unfinished painting formed the basis for the etching used for printing on the "one-dollar" note.
Fig. 8. Udsnit af det mest udbredte billede af George Washington. Billedet udtrykker fint de kvaler han havde med proteserne.
Fig. 8. A section of the most widely used picture of George Washington. The picture nicely expresses the anguish he had with the prostheses.
Fig. 10. Portræt fra 1772. Læbelukket ses betydeligt mere afslappet. Fig. 10. Painting from 1772. The lip closure looks much more relaxed.
Helprotese med basis af bly
Mennesketænder, desuden fra kalv, hest og elfenben
Fjeder lavet i sølv holdt proteserne på plads
dominerer ens bevidsthed og fjerner fokus fra alt andet. Konstante smerter påvirker ens personlighed, og Washington blev ”ilter og opfarende med kort lunte”. Vigtigheden af veltilpassede og æstetisk udformede proteser i harmoni med ansigtet demonstreres tydeligt af de malere, der afbildede Washington. Desuden er det åbenbart, at uden den nødvendige videnskabelige baggrund var tandtransplantation uden chance for succes.
Tandlægekunsten i Danmark på samme tid hvilede heller ikke på en videnskabelig baggrund. Området blev varetaget af læger, tandlæger og barberkirurger, desuden lokale smede og dyrlæger samt omrejsende tandoperatører. Egen behandling og overtro var også en mulighed. For at måtte praktisere som tandlæge skulle man indhente en kongelig bevilling. Den første kendte bevilling er fra 1681 og i tiden op til 1798 kendes kun 12 bevillinger. I 1798 skete der en ændring, så man kunne slippe for at blive anklaget for kvaksalveri, hvis man havde aflagt en prøve. Undtagelsen gjaldt kun i et bestemt distrikt og til en bestemt sygdom (fx tandudtrækning). Dette gjaldt indtil
Washingtons sidste protese viser udviklingen. Flodhestetænder og hamret guld
Fig. 11. Fra 1790-1799 anvendte Washington dette sæt helproteser med basis lavet i bly.
Fig. 11. From 1790-1799, Washington used this set of full prostheses with a base made of lead.
Fig. 13. Over-og underprotese var bagtil forbundet med en fjeder i sølv.
Fig. 13. The upper and lower dentures were connected at the back by a silver.
Fig. 12. Tænderne var mennesketænder, heste- og kalvetænder samt enkelte snittet i elfenben.
Fig. 12. The teeth were human teeth, horse and calf teeth and a few cut in ivory.
Fig. 14. Washingtons sidste protese viser den tekniske udvikling. Tænderne var skåret ud af flodhestetand og basis var hamret guldplade.
Fig. 14. Washington's last prosthesis shows the technical development. The teeth were cut out of hippopotamus tooth and the base was hammered gold plate.
1873. I 1736 blev der oprettet en læreanstalt i kirurgi, og det blev starten på en stand i faget. Oprettelsen af ”Kirurgisk Akademi” i 1785 blev starten på nedlæggelsen af barberkirurgernes virksomhed. I 1787 indviede man ”Det Kirurgiske Akademi” i Bredgade i København og prøverne blev henlagt dertil. Langt de fleste tandudtrækninger blev dog fortsat udført af barberkirurger og bartskærere, som dannede laug. Kravene til barberkirurgernes uddannelse blev skærpet. I 1708 skulle en læredreng i barberkirurgi kunne læse og skrive dansk, tysk og latin. Først i 1861 blev det klargjort at tandudtrækninger ikke kunne henregnes til barbergerningen. Den første danske tandlægeskole er fra i 1888. H.C. Andersens tandkvaler er velbeskrevet (9) og gav anledning til hans lille eventyr om ”Tante Tandpine”. De første protesetænder i porcelæn blev opfundet af en franskmand, Dubois de Chémant og præsenteret første gang
i 1789. Han fik derefter tildelt et kongeligt patent. Han måtte flygte til England i 1792 på grund af revolutionen og skrev en artikel om opfindelsen i 1797. Flere af de gamle husråd bruges stadig. Afkog af kamilleblomst anbefales til mundskylning ved mundtørhed især hos patienter med tørre og sarte slimhinder, der er bestrålet på hoved-og hals eller har modtaget kemoterapi. Nellikeolie eller eugenol bruges til effektiv smertelindring, hos patienter der har udviklet en alveolitis sicca dolorosa efter fjernelse af en tand. Odontologiens udvikling på proteseområdet og det videnskabelige grundlag for transplantation og især titaniumimplantater har været revolutionerende. Sammenholdt med anvendelse af fluortandpasta, moderne plastmaterialer samt nye præparationsteknikker er der nu gode chancer for at bevare tænderne livet ud, uanset den forlængede levealder.
ABSTRACT (ENGLISH)
GEORGE WASHINGTON, THE FIRST PRESIDENT IN THE UNITED STATES: A LIFE OF TOOTHACHE AND DENTURE PROBLEMS
The article discusses the life and legacy of George Washington. The focus is then on the level of dental care of the time
LITTERATUR
1. Langs ton TS, Sherman MG. George Washington. 1st ed. Washington: SAGE Publications, 2003.
2. Ba y JC. George Washington: citizen and farmer. 1st ed. Illinois: Elmhurst and Skjern, 1956.
3. Hillam C. The roots of dentistry. 1st ed. London: Palgrave Macmillan UK, 1990.
4. Ring ME. Dentistry:an illustrated history. New York: Abradale press, 1985.
5. Olsen A . Tandværksurter. Tandlægebladet 1997;101:694-7.
6. Sognnaes RF. President Washington’s most famous dentures stolen from the Smithsonian. J Am Dent Assoc 1983;106:216-8.
and Washington's lifelong dental anguish. Constant pain in his teeth and mouth characterized him throughout his life. In portraits, he is never seen smiling. Finally, some of his prosthetic sets are presented and described.
7. Giangrego E. George Washington’s long, painful dental odyssey. CDS Rev 2006;99:24.
8. Vath WR. Why George Washington never smiled. Today’s health 961;39:40-1.
9. Mar vitz L. H.C. Andersens Tandkvaler. København: Rhodos, 1992.
Gratis kursus om PA-behandling og kirurgi
Kirurgisk parodontalbehandling giver stadig nye muligheder for at bevare tænder, der tidligere blev vurderet håbløse. Det rejser spørgsmål om indikation, prognose og patientkommunikation.
Det sætter vi fokus på til et gratis kursus den 15. april 2026.
Det starter med patientdialog
Mange klinikker oplever patienter, der i højere grad end tidligere efterspørger ekspertise efter AI-genererede råd. Det skærper behovet for den nyeste viden inden for f.eks.
Emdogain, antibiotika og knogleopbygning. Behandlingsplaner inden for parodontologien er for nogle af os stadig lidt utrygt. Hvad kan lade sig gøre, når vi tager skridtet ud over det non-kirurgiske?
Cases, overvejelser og kollegial sparring
Med udgangspunkt i konkrete cases deler tandlæge Maria Justesen perspektiver på overvejelser før, under og efter kirurgi. Der er lagt op til spørgsmål, sparring og vidensdeling.
Praktisk
Kurset er målrettet tandlæger og tandplejere.
Onsdag 15. april 2026 kl. 17-19
Field’s Shoppingcenter
Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal, 2300 København S
Du tilmelder dig på
Del det også meget gerne med dine kolleger på klinikken.
Kurset er gratis. Vi serverer en sandwich og drikkevarer undervejs.
Ekstrusionluksation
Ekstrusionluksation
Ekstrusionluksation
det skal du vide
det skal du vide
det skal du vide
DENNE UDGAVE af Tandlægebladets faglige guide stiller skarpt på ekstrusiv luksation. Hvad kendetegner den type af tandskade, og hvordan kan du behandle den?
DENNE UDGAVE af Tandlægebladets faglige guide stiller skarpt på ekstrusiv luksation. Hvad kendetegner den type af tandskade, og hvordan kan du behandle den?
TEKST
EVA
DENNE UDGAVE af Tandlægebladets faglige guide stiller skarpt på ekstrusiv luksation. Hvad kendetegner den type af tandskade, og hvordan kan du behandle den?
TEKST EVA LAURIDSEN, OVERTANDLÆGE, PH.D., DENTAL TRAUMA GUIDE, AFDELINGEN FOR KÆBEKIRURGI, RIGSHOSPITALET OG KIM ANDREASEN,
LAURIDSEN, OVERTANDLÆGE, PH.D., DENTAL TRAUMA GUIDE, AFDELINGEN FOR KÆBEKIRURGI, RIGSHOSPITALET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST
TEKST EVA LAURIDSEN, OVERTANDLÆGE, PH.D., DENTAL TRAUMA GUIDE, AFDELINGEN
Baggrund
Baggrund
Ekstrusion er en traumatisk luksationsskade, hvor tanden er delvist forskudt ud af alveolen i aksial retning. Skaden indebærer en hel eller delvis overrivning af kar- og nerveforsyning samt beskadigelse af parodontalmembranen. Klinisk fremstår tanden forlænget med tydelig forøget mobilitet og evt. blødning fra parodontalspalten. Ud over den aksiale forskydning vil tanden som regel også have et element af protrusion eller retrusion. Ved svære ekstrusionsskader kan denne frem-/tilbageforskydning være meget udtalt og i nogle tilfælde mere udtalt end selve den aksiale ekstrusion.
JOURNALIST
FOR KÆBEKIRURGI, RIGSHOSPITALET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST
Radiologisk ses udvidet parodontalspalte apikalt.
Radiologisk ses udvidet parodontalspalte apikalt.
Radiologisk ses udvidet parodontalspalte apikalt.
Baggrund
Ekstrusion er en traumatisk luksationsskade, hvor tanden er delvist forskudt ud af alveolen i aksial retning. Skaden indebærer en hel eller delvis overrivning af kar- og nerveforsyning samt beskadigelse af parodontalmembranen. Klinisk fremstår tanden forlænget med tydelig forøget mobilitet og evt. blødning fra parodontalspalten. Ud over den aksiale forskydning vil tanden som regel også have et element af protrusion eller retrusion. Ved svære ekstrusionsskader kan denne frem-/tilbageforskydning være meget udtalt og i nogle tilfælde mere udtalt end selve den aksiale ekstrusion.
1 2
I modsætning til en lateral luksation er en ekstrusionsskade kendetegnet ved, at knoglen i tandens alveole er intakt. Ved lateral luksation er der fraktur af den faciale knoglelamel, apex sidder låst i knoglen og den lateralt lukserede tand er derfor ikke mobil.
I modsætning til en lateral luksation er en ekstrusionsskade kendetegnet ved, at knoglen i tandens alveole er intakt. Ved lateral luksation er der fraktur af den faciale knoglelamel, apex sidder låst i knoglen og den lateralt lukserede tand er derfor ikke mobil.
Ekstrusion er en traumatisk luksationsskade, hvor tanden er delvist forskudt ud af alveolen i aksial retning. Skaden indebærer en hel eller delvis overrivning af kar- og nerveforsyning samt beskadigelse af parodontalmembranen. Klinisk fremstår tanden forlænget med tydelig forøget mobilitet og evt. blødning fra parodontalspalten. Ud over den aksiale forskydning vil tanden som regel også have et element af protrusion eller retrusion. Ved svære ekstrusionsskader kan denne frem-/tilbageforskydning være meget udtalt og i nogle tilfælde mere udtalt end selve den aksiale ekstrusion.
I modsætning til en lateral luksation er en ekstrusionsskade kendetegnet ved, at knoglen i tandens alveole er intakt. Ved lateral luksation er der fraktur af den faciale knoglelamel, apex sidder låst i knoglen og den lateralt lukserede tand er derfor ikke mobil.
Behandling
Behandling
¾ Lokalbedøvelse kan være indiceret.
Behandling
¾ Lokalbedøvelse kan være indiceret.
¾ Lokalbedøvelse kan være indiceret.
¾ Skyl området og den blotlagte rodoverflade grundigt med fysiologisk saltvand.
¾ Skyl området og den blotlagte rodoverflade grundigt med fysiologisk saltvand.
¾ Skyl området og den blotlagte rodoverflade grundigt med fysiologisk saltvand.
RØNTGEN. Denne enorale røntgenoptagelse viser tydeligt, at 1+ er ekstruderet.
RØNTGEN. Denne enorale røntgenoptagelse viser tydeligt, at 1+ er ekstruderet.
RØNTGEN. Denne røntgenoptagelse viser at 1+ er ekstruderet.
DEN KLINISKE SITUATION. Ekstrusionen er umiddelbart sket med svag blødning. Tanden bør reponeres og stabiliseres straks.
¾ Reponér tanden ved forsigtigt at føre den tilbage i tandalveolen med let aksialt fingertryk.
¾ Stabilisér tanden i to uger med en fleksibel skinne.
3
Anbefalinger
¾ Blød kost i 1-2 uger.
¾ Undgå belastning af den traumatiserede tand.
¾ Omhyggelig mundhygiejne med børstning med blød børste og skylning med 0,1 % klorhexidin to gange dagligt i en uge.
¾ Antibiotikumbehandling er ikke indiceret, men tetanusstatus bør undersøges.
4
Opfølgning
Prognosen for en permanent tand med ekstrusion er god, især når reponering og stabilisering sker hurtigt efter traumet. Den hyppigste komplikation er pulpanekrose, som ofte ses i tænder med lukket rodudvikling. Rodåbne tænder har derimod en god chance for revaskularisering. Risikoen for patologisk rodresorption er lav.
¾ Klinisk og radiologisk kontrol samt fjernelse af skinne efter to uger.
¾ Klinisk og radiologisk kontrol efter fire uger, otte uger, 12 uger, seks måneder, et år og derefter årligt i mindst fem år. ♦
NIKOLAJ BEK VIETH er privatansat tandlæge og på barselsorlov med sin lille datter. En forsøgsordning forsøger at følge med tiden og skubbe flere mandlige privatansatte tandlæger i den retning.
TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN
FOTO THOMAS NIELSEN
Snart etårige Pernille slipper pludselig sofabordet og står selv oprejst i ti sekunder. For første gang uden nogen støtte. Pernilles far Nikolaj Bek Vieth oplever det på første række hjemme i stuen i lejligheden på Vesterbro i København.
- Da hun rullede første gang, så jeg det på video. Nu er det mig, der er hjemme. Det er virkelig fedt, siger 32-årige Nikolaj Bek Vieth.
Han er privatansat tandlæge hos Tandlægerne på Torvet i Frederikssund og har taget ni ugers øremærket barsel og overført al den ferie, han kan. Han har forhandlet sig frem til fem ugers barselsorlov med halv løn.
- Jeg er meget taknemmelig for den ordning, jeg har fået, selvom det ikke er supergode vilkår, når man sammenligner med andre brancher. Jeg ved ikke, om jeg havde gjort det, hvis det ikke var vedtaget ved lov. Så havde min hustru måske taget det hele, siger Nikolaj Bek Vieth.
Projekt flere mænd på barsel
En aktuel forsøgsordning iværksat af Tandlægeforeningen skal gøre det mere attraktivt for mandlige privatansatte tandlæger at gøre ligesom Nikolaj Bek Vieth. Her kan klinikejere indbetale et årligt beløb til TandlægeTryghed og få refusion fra dagpengeordningen, når de udbetaler løn til deres ansatte under barsel. Ordningen finansieres af eksisterende midler i dagpengeordningen.
Det er dog stadig op til en individuel aftale mellem klinikejeren og den ansatte tandlæge, om der udover reglerne i funktionærloven skal udbetales hel eller delvis løn under barslen. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2025 og skal nu evalueres, inden det besluttes om den skal fortsætte.
Tandlægeforeningens formand for privatansatte tandlæger, Rune Hyldgaard,
har været med til at foreslå forsøgsordningen.
- Vi synes, det var utidssvarende, at mandlige tandlæger ikke havde bedre mulighed for økonomisk understøttelse på barsel. Det er en god mulighed for at forhandle sig til bedre økonomisk hjælp, siger Rune Hyldgaard.
For i dag er der en norm i samfundet om, at mænd er mere involveret end tidligere. Når tandlægebranchen ikke er længere fremme på området, skyldes det tradition, og at privatansatte tandlæger ikke er på overenskomst, mener han.
Rune Hyldgaard vil derfor arbejde for, at den nuværende forsøgsordning bliver permanent.
- Vi er i 2026, og det er i tidens ånd at have sådan en ordning. Mit håb er, at muligheden for barsel med løn gør, at mændene holder al den barsel, de måtte ønske, siger Rune Hyldgaard.
Han mener også, at løn under barsel kan være med til at rekruttere flere mænd til faget og blive et rekrutteringsredskab for klinikkerne.
Økonomi som springende punkt Tandlægeforeningens formand for klinikejere, Signe Johanne Rasmussen, står også bag forsøgsordningen og vil ikke afvise, at løn under barsel kan blive et konkurrenceparameter. Men hun opfordrer samtidig til, at man som ansat tandlæge kigger på hele pakken.
- Det er grundlæggende en god idé, at både mænd og kvinder tager barselsorlov. Men man kan ikke både have en enormt høj løn og få mere oveni. Nogen skal betale, siger Signe Johanne Rasmussen og indikerer dermed, at hun ikke synes, at klinikejerne skal bære udgifterne for løn under barsel alene.
Derfor bliver økonomien og finansieringen det afgørende punkt, når ordningen skal evalueres senere i år, understreger hun.
Allerede nu kan TandlægeTryghed løfte sløret for, hvor mange der har benyttet sig af ordningen i 2025. Det gjorde
Det er win-win og godt for barn, forældre og ligestillingen
ANETTE BORCHORST
Professor emerita i kønsforskning på Aalborg Universitet
ØREMÆRKET BARSEL
¾ Den 2. august 2022 besluttede et bredt flertal i Folketinget at øremærke 11 ugers barsel til faren.
¾ Dermed har både mor og far ret til 11 ugers barsel, der ikke kan afholdes af den anden forælder.
¾ Før ændringen havde fædre to ugers barsel, og mødre havde 14 uger.
¾ I alt har forældre fortsat ret til 48 ugers barselsorlov tilsammen.
14 mænd. Udgiften hertil svarer til cirka 10 % af TandlægeTrygheds samlede udbetaling til barslende, mens kvinderne stadig tegner sig for lidt over 90 %.
Der er sket noget
I mange andre brancher er barsel til mænd slået tydeligt igennem, siden et bredt flertal i Folketinget i 2022 besluttede at øremærke 11 ugers barsel til faren, så både mor og far nu har ret til 11 ugers barsel, der ikke kan afholdes af den anden forælder. Før ændringen havde fædre to ugers barsel, mens mødre havde 14 uger. I alt har forældre fortsat ret til 48 ugers barselsorlov tilsammen.
Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik holdt fædre generelt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg
Det er jo aldrig en fordel, når en ansat går på barsel. Men
ligestilling koster
BIRGITTE ZEHNGRAFF
POULSEN
Klinikejer
fra cirka 5,9 uger i 2021 til 10,4 uger i 2023. Altså tæt på en fordobling.
Analysen viser også, at andelen af fædre med ingen eller højst to ugers barselsorlov er faldet med godt to tredjedele. At forskellen mellem brancher er blevet mindre. Og at fædre holder mere barsel på arbejdspladser, hvor der er mange kvindelige kolleger.
- Det er virkelig en markant udvikling. Vi ser forandringerne sive ned gennem samfundet overalt. Det er de kolde facts, siger Kenneth Reinicke, der er lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet. Han forklarer, at mænds barsel ikke kun handler om pasning, men om at faren bliver primær omsorgsperson i lighed med moren. Det kan både styrke oplevelsen af fælles ansvar og fairness. Og forskning viser faktisk, at der er
en sammenhæng mellem farens barsel og en stærkere far-barn-relation, fortæller han.
- Barsel giver fædre erfaring, som har betydning langt ud over barselsperioden. Og en mere ligelig fordeling af omsorg senere i livet. Barsel til mænd er en af de mest effektive måder at skabe reel ligestilling, siger Kenneth Reinicke.
Og generelt har samfundet købt ind på barsel til mænd. Det bliver en mere og mere selvfølgelig kvalitet i faderskabet at have en tæt relation med barnet, fortæller han.
- Vi ser nye måder, som faderskab og maskulinitet er forbundet på. I dag handler det især om at være nærværende og engageret, siger Kenneth Reinicke.
Samtidig berører det de sejlivede kulturelle normer om kvinden som omsorgsgiver og manden som forsørger, forklarer han. Og det kan skabe dilemmaer i forhold til arbejde og karriere.
Det har fx stor betydning, hvordan holdningen til barsel er på arbejdspladsen. Jo mere accepteret, jo nemmere.
Kulturændringer tager tid
I store træk er der en tendens til, at jo længere uddannelse mænd har, jo længere barselsorlov tager de. Og at mødre med lange videregående uddannelser er mere positive over for mænds barsel, forklarer Anette Borchorst, der er professor emerita i kønsforskning på Aalborg Universitet.
- Der sker noget helt unikt, når far og barn er alene sammen. Så behøver han ikke spørge moren om, hvad barnet har brug for. Det er win-win og godt for barn, forældre og ligestillingen, siger Anette Borchorst.
Hun råder til, at man ikke evaluerer forsøgsordninger for tidligt, fordi kulturændringer ikke er opnået på ét år. Det tager tid.
- Det udvikler sig langsomt, fordi der skal ske ændringer på mange hylder. Det handler om at flytte normer, og i dette tilfælde skal både klinikejere og kolleger vænne sig til det, siger Anette Borchorst. Hun kan godt forstå, at det kan være svært for små klinikker med få ansatte at undvære medarbejdere på barselsorlov.
FLERE MÆND PÅ BARSEL
¾ Fædre holdt generelt længere barselsorlov i 2023 end i 2021.
¾ Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5,9 uger i 2021 til 10,4 uger i 2023.
¾ Andelen af fædre med ingen eller højst to ugers barselsorlov faldt med godt to tredjedele fra 2021 til 2023.
Kilde: Danmarks Statistik
Barsel giver fædre erfaring, som har betydning langt ud over barselsperioden
KENNETH REINICKE
Lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet
Omvendt understreger hun, at frisørsaloner altid har fået det til at fungere.
På klinikken i Frederikssund fik medarbejderne det også til at fungere, da Nikolaj Bek Vieth tog barselsorlov. Da snakken faldt på barsel, mente hans chef og klinikejer Birgitte Zehngraff Poulsen, at det var fair.
- Det er jo aldrig en fordel, når en ansat går på barsel. Men ligestilling koster. Det er vi nødt til at give, siger klinikejer Birgitte Zehngraff Poulsen.
Hun lægger ikke skjul på, at det godt kan mærkes på klinikken, at de er en tandlæge nede. På en lille klinik med fem tandlæger udfordrer det indtægten, når man i en periode må undvære en medarbejder med et stort patientgrundlag.
- Men hvis vi skal gøre en forskel, skal mænd også have gode vilkår. Derfor bliver vi nødt til at omfavne barsel til mænd, siger Birgitte Zehngraff Poulsen og tilføjer med et grin:
- Vi glæder os dog meget til at få ham tilbage.
Et andet perspektiv
Nikolaj Bek Vieth glæder sig også til at komme tilbage på klinikken til gode kolleger og patienter, men det er med blandede følelser.
- Hvis jeg skulle have gjort det om, ville jeg gerne have taget endnu mere barsel. Og have været endnu mere sammen med min datter og skabt en masse minder. Det er en tid, man ikke får igen, siger Nikolaj Bek Vieth.
Han triller mange ture med barnevognen og har drejet om hvert et hjørne af Vesterbro. Han går både til tumlastik og babysvømning med datteren Pernille og jagter i det hele taget aftaler for ikke at blive rastløs. Han oplever nemlig, at det er et stort spring fra hverdagen på en arbejdsplads. Og er også lidt overrasket over, hvor hårdt det kan være.
- Nogle gange er jeg mere udmattet klokken 15 om eftermiddagen, end hvis jeg havde været på arbejde. Fordi man hele tiden er på. Men jeg elsker at være på barsel, siger han.
At blive far har givet ham et andet perspektiv på tilværelsen. Han tror, at det fremover bliver nemmere at lægge arbejdet fra sig, når han kommer hjem, fordi noget andet nu er vigtigere. ♦
FORSØGSORDNING
¾ I en forsøgsordning igangsat af Tandlægeforeningen kan klinikejere indbetale et årligt beløb til TandlægeTryghed og få refusion fra dagpengeordningen, når de udbetaler løn til ansatte under barsel.
¾ Det er op til en individuel aftale mellem klinikejeren og den ansatte tandlæge, om der udover reglerne i funktionærloven skal udbetales hel eller delvis løn under barslen.
¾ Ordningen trådte i kraft 1. januar 2025 og skal evalueres, inden det besluttes om den skal fortsætte.
Et fælles sprog om tandsundhed
EN NY PLAKAT skal hjælpe sundhedspersonale og asylansøgere med at tale om tandsundhed på tværs af sprog og erfaringer. Plakaten er udviklet på baggrund af forskning fra Odontologisk Institut i København.
TEKST SOFIE SPARRE
For de fleste danskere er det en selvfølge, at tænderne skal børstes to gange dagligt, og at sukker og nikotin slider på tandsundheden. Men den viden er ikke for alle. For mange asylansøgere på de danske asylcentre er grundlæggende viden om tandsundhed og forebyggelse noget, de først møder, når skaden allerede er sket.
– Det er ikke, fordi de er ligeglade med deres tænder. Mange har bare aldrig fået viden med sig hjemmefra om, at tænder skal passes hele livet, siger Linnea Eisemann de Almeida, etnolog og ph.d.-studerende ved Afdelingen for Samfundsodontologi på Odontologisk Institut i København.
I sit ph.d.-studie, som er en del af det europæiske forskningsprojekt DELIVER, undersøger hun adgang til tandpleje blandt mennesker i udsatte positioner, herunder asylansøgere på danske asylcentre.
På baggrund af denne forskning er der udviklet en billedbaseret plakat, som skal fungere som et konkret redskab til forebyggelse på asylcentrene.
Meget forskellige forudsætninger
Den store variation i viden og erfaring med tandpleje genkender man tydeligt ude på asylcentrene. Det fortæller Mette Thomsen Petersen, der er sundhedsleder for de sundhedsklinikker, der dækker AsylSyd, hvor der i øjeblikket er tre klinikker.
– Asylansøgerne henvender sig ligesom alle andre, hvis de har tandproblemer. Så finder vi ud af, om det er noget, der kræver behandling, og hvordan vi bedst hjælper dem videre med de muligheder, vi har, siger hun.
Ifølge hende kommer beboerne med vidt forskellige forudsætninger. Nogle har været vant til at børste tænder regelmæssigt, som man gør i Danmark, mens andre aldrig har lært, at børn skal børste tænder – eller hvad det har af negative konsekvenser at give juice i sutteflasken til natten, eller hvordan rygning påvirker tænderne.
Mange har aldrig fået viden med sig
hjemmefra om, at tænder skal passes hele livet
LINNEA EISEMANN DE ALMEIDA
Etnolog og ph.d.-studerende, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Det handler både om helt basal viden om, hvordan man børster tænder, hvilken tandpasta man skal bruge, og hvad der er skadeligt for tænderne, siger hun.
Flugt, smerter og dårlig tandstatus
På klinikkerne møder man ofte asylansøgere med alvorlige tandproblemer. Det hænger ifølge Mette Thomsen Petersen ofte sammen med både levevilkår og flugt.
– Vi ser generelt en dårlig tandstatus. Mange har levet under meget vanskelige forhold eller været på flugt i lang tid. Nogle har mistet en tand undervejs og midlertidigt sat den fast med fx harpiks, indtil de nåede frem og kunne få noget hjælp, fortæller hun.
De mest almindelige problemer er caries og flækkede tænder – ofte flere ad gangen. Og i mange tilfælde er det svært at redde tænderne.
– Derfor har vi et stort oplysningsarbejde på klinikken, allerede inden vi sender dem videre til tandlægen.
Vi taler med dem om smerterne her og nu, men også om, hvordan de kan passe bedre på deres tænder på længere sigt, siger hun.
Mere viden – ikke manglende vilje
Både praksis og forskningen peger på, at problemerne sjældent skyldes manglende motivation.
– De vil gerne passe på deres tænder. Når de først er blevet oplyst om, hvad de skal gøre, er viljen der helt klart, siger Mette Thomsen Petersen.
Det bekræfter Linnea Eisemann de Almeida, som understreger, at manglende tandsundhed ofte handler mere om den viden, man har fået med sig hjemmefra, end om kultur.
– Det er ikke nødvendigvis en kulturel forskel. Det handler om, hvilken viden man har fået med sig, og hvad der er blevet givet videre fra generation til generation, siger hun.
Det kan fx handle om betydningen af mælketændernes sundhed – og om hvor længe børn reelt har brug for hjælp til tandbørstningen.
Samtidig peger Linnea Eisemann de Almeida på, at forebyggelse kan være svær at formidle i en asylkontekst.
– Når man kommer fra et sundhedssystem, hvor tandpleje først og fremmest handler om behandling og ikke forebyggelse, kan den danske tilgang være svær at afkode. Derfor er der behov for meget konkrete og visuelle forklaringer, siger hun.
Et fælles sprog gennem billeder
Linnea Eisemann de Almeidas forskning er nu mundet ud i en plakat, der skal styrke den forebyggende indsats og kommunikationen om tandsundhed på asylcentrene. Plakaten er udarbejdet i samarbejde mellem asylansøgerne, asylcentersygeplejersker, en lokalpolitiker fra Tønder Kommune, organisationerne Tandsundhed Uden Grænser, Normkritiske Læger, SULH og forskerteamet fra DELIVER.
Plakaten indeholder ingen tekst, men er udelukkende opbygget af illustrationer. Motiverne er udviklet på baggrund af en tegneworkshop med asylansøgere, hvor
fokus var på at tegne tandsmerter og tandproblemer på en måde, der kan genkendes på tværs af sprog. – Hvordan tegner man, at noget gør ondt? Og hvordan viser man tandsmerter uden ord? Vi oplever, at billederne vækker genkendelse, siger Mette Thomsen Petersen.
For hende og kollegerne er plakaten blevet et vigtigt redskab i hverdagen – bl.a. fordi sproglige barrierer ofte kan spænde ben for kommunikationen og forståelsen.
– Tidligere udleverede vi mest skriftligt materiale, men ikke alle har gode læsefærdigheder. Jo mere vi kan bruge billeder, jo bedre. Plakaten giver os et fælles sprog, når vi kan kigge på den sammen, siger hun.
– Vi er virkelig på udebane, når det gælder tandjournaler og tandfaglige begreber. Derfor betyder det meget at have noget visuelt, vi kan tale ud fra, siger hun.
Skal ud på flere asylcentre
For Mette Thomsen Petersen på asylcentrene er plakaten ikke tænkt som en løsning, der skal afhjælpe alle problemer med tandsundheden. Men den hjælper med noget helt konkret i hverdagen.
– Vi har brug for et redskab, der gør det nemmere at tale om tænder med mennesker, der har meget forskellige erfaringer og sproglige forudsætninger. Og det gør plakaten, siger hun.
Ifølge hende viser erfaringerne fra klinikkerne, at når sammenhængen først bliver forklaret på en måde, der kan forstås, er motivationen allerede til stede hos de fleste asylansøgere.
Lige nu hænger plakaten kun på ét asylcenter i Region Syd, men planen er, at den skal op at hænge mange flere steder. ♦
INGE AARSLEV
Leder af Tandreguleringsklinikken i Aalborg Kommune og formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti
Uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 1987
Specialtandlæge fra Aarhus Universitet i 2002
Sammenhold er en løsning – og en nødvendighed
Annette Lilleøre Kjeldsen spørger:
Hvordan får man en hverdag til at fungere, når man har svært ved at rekruttere specialtandlæger til kommunen?
Det gør vi, fordi vi er et megagodt team med et helt særligt sammenhold. Man kan også sige det mere kontant: Vi får det til at fungere, fordi vi ikke har noget valg. Men uden sammenholdet ville det ganske enkelt ikke være muligt.
I Aalborg har vi inden for det seneste år mistet fire specialtandlæger. Ikke fordi de var utilfredse med deres arbejde, men af personlige årsager. Det ændrer dog ikke på realiteten: Patienterne forsvinder ikke, og behandlingsforløbene skal fortsætte. Når man pludselig er nede på omkring halvdelen af det antal specialtandlæger, man er normeret til, bliver hverdagen hurtigt præget af brandslukning og løbende prioriteringer.
I øjeblikket tager vi nye patienter ind, når det er afgørende for, at der ikke opstår skader, eller hvis de ellers risikerer at blive for gamle til at kunne starte behandling hos os. Samtidig arbejder vi konstant på at nedbringe ventelisten, så ventetiden kan forkortes, og vi på sigt kan tage flere ind. Men når børnene vokser, og behandlingsbehovet ændrer sig over tid, er det ikke altid muligt at arbejde, som vi fagligt set gerne ville.
Det gør noget ved én ikke at kunne gøre alt det, man ved, der ville være det rigtige – simpelthen fordi der ikke
er hænder til det. Det er frustrerende at visitere en patient, der er klar til behandling, men ikke akut, og så måtte skrive vedkommende på en venteliste med trefire års ventetid. De fleste patienter og forældre er forstående og siger, at det “jo bare er tænder”, men for os som fagpersoner er det svært at acceptere.
Noget af det, der driver mig, er glæden ved mit fag. Jeg elsker håndværket, at nørde med apparaturer og de faglige overvejelser, der følger med. Jeg elsker arbejdet med børn og unge, og netop ortodontiske behandlinger giver mulighed for at lære både børn og forældre godt at kende, fordi de kommer jævnt over et længere behandlingsforløb.
Hvorfor mangler der specialtandlæger i netop Aalborg?
Manglen på specialtandlæger er et landsdækkende problem, men Aalborg har den ekstra udfordring, at den ligger, hvor den gør. Vi er langt fra uddannelsesinstitutionerne, hvor mange naturligt vælger at slå sig ned efter endt uddannelse. Mange pendler i en periode, men på et tidspunkt opstår ønsket om at arbejde tættere på hjemmet. Det er helt forståeligt. Jeg pendler selv fra Aarhus til Aalborg tre gange om ugen og ved, hvad det kræver.
Vi gør, hvad vi kan for at rekruttere – både specialtandlæger og tandlæger generelt. Vi forsøger at gøre os synlige over for studerende, kigger mod udlandet og anvender konsulenthjælp som en nødvendig nødløsning, bl.a. til visitering og viderebehandling. Det er en dyr løsning, men i den nuværende situation desværre uundværlig.
Midt i travlheden har vi faktisk en rigtig god hverdag på klinikken. Vi har dygtige og dedikerede klinikassistenter og tandplejere, et stærkt tværfagligt samarbejde og stor arbejdsglæde. Alle er vigtige tandhjul i maskineriet og løfter sammen i flok. Som leder er det mit ansvar at holde fast i det. Vi kan ikke gøre mere, end det vi gør – men det, vi gør, skal vi gøre ordentligt.
Jeg drømmer om en fremtid, hvor vi uddanner tilstrækkeligt mange specialtandlæger. Optaget er øget de kommende år, men jeg frygter, at det blot bliver ædt op af naturlig afgang. Jeg er 64 år og planlægger at gå på pension som 67-årig, og jeg er ærlig talt i tvivl om, hvorvidt jeg når at opleve, at balancen bliver genoprettet.
Det kræver politisk handling. Behovet beregnes i dag primært ud fra antallet af børn og unge mellem 0 og 18 år, uden at der tages tilstrækkeligt højde for det udvidede vederlagsfri tandplejetilbud, deltidsansættelser, barsel og den stigende efterspørgsel fra voksne, som også ønsker tandregulering. De skal naturligvis behandles ordentligt – og det kræver specialtandlæger.
Hvem vil du give stafetten videre til – og hvorfor?
Marie-Louise Berntsen, overtandlæge i Svendborg Kommunale Tandpleje. Med det udvidede vederlagsfri tandplejetilbud får kommunerne flere årgange uden reel økonomisk dækning, samtidig med at der er mangel på specialtandlæger og øvrige faggrupper. Smørret kan ganske enkelt ikke smøres tyndere ud – og jeg håber, Marie-Louise vil sætte ord på konsekvenserne.
Inge Aarslev spørger:
Hvordan ser du de udfordringer, den kommunale tandpleje står med i dag efter indførelsen af det udvidede vederlagsfri tandplejetilbud?
I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.
Når nærvær er et fagligt
redskab
Når nærvær er et fagligt redskab
Som tandlægekæde lægger vi stor vægt på at fremhæve mundens betydning for den generelle sundhed. For partnertandlæge, kirurg og faglig leder på Colosseumklinikken i Herlev Tina Noer, kan dette helhedsorienterede fokus udvides i den kliniske praksis. Hun bruger nærvær, empati og omsorg som centrale redskaber til at nå igennem med et tandfagligt budskab. På den måde lykkes det at komme igennem med en behandlingsplan og en behandling af højeste kvalitet og den faglige ambition styrkes samtidig med at patientens individuelle behov tilgodeses.
partnertandlæge, kirurg og faglig leder på Colosseumklinikken i Herlev Tina Noer, kan dette helhedsorienterede fokus udvides i den kliniske praksis. Hun bruger nærvær, empati og omsorg som centrale redskaber til at nå igennem med et tandfagligt budskab. På den måde lykkes det at komme igennem med en behandlingsplan og en behandling af højeste kvalitet og den faglige ambition styrkes samtidig med at patientens individuelle behov tilgodeses.
Det kræver stor menneskelig forståelse at trænge igennem patienters sårbarhed, ængstelighed og økonomiske udfordringer i en travl hverdag.
Det kræver stor menneskelig forståelse at trænge igennem patienters sårbarhed, ængstelighed og økonomiske udfordringer i en travl hverdag.
Men fastholdelse af egne grundværdier, herunder opretholdelse af et højt fagligt niveau, som er skabt gennem stædig faglig udvikling og
Men fastholdelse af egne grundværdier, herunder opretholdelse af et højt fagligt niveau, som er skabt gennem stædig faglig udvikling og
interdisciplinært samarbejde gør, at man forbliver en glad helstøbt tandlæge og det mærker patienten, forklarer Tina Noer.
interdisciplinært samarbejde gør, at man forbliver en glad helstøbt tandlæge og det mærker patienten, forklarer Tina Noer.
Som faglig leder har Tina Noer erfaret, at defineret faglig ambition og håndværksmæssige målsætninger i arbejdet skaber tydelighed, tillid og motivation i
Som faglig leder har Tina Noer erfaret, at defineret faglig ambition og håndværksmæssige målsætninger i arbejdet skaber tydelighed, tillid og motivation i teamet. Hun erkender,
teamet. Hun erkender, at det kan føles sårbart at give eller modtage kritik. Samtidig understreger hun, at det er en nødvendig del af professionel udvikling og ledelse.
at det kan føles sårbart at give eller modtage kritik. Samtidig understreger hun, at det er en nødvendig del af professionel udvikling og ledelse.
”For at gøre det godt, må man erkende sine egne begrænsninger fagligt, se indad og udad – man kan ikke være perfekt hele tiden,
TINA NOER
Partnertandlæge, kirurg & faglig leder
En erkendelse af egne menneskelige egenskaber og begrænsninger skaber ifølge Tina også et større rum for faglig inspiration og samarbejde:
”Vi skal være ydmyge og nysgerrige overfor os selv og hinanden. Lad os være åbne overfor at alle har hver sine menneskelige egenskaber og deraf faglige udviklingsmuligheder” fortsætter Tina Noer
Det er ud fra denne overbevisning, at Tina har prioriteret at præge klinikken i Herlev med behandlere med forskellige kompetencer. ”På den måde kan patienten behandles i alle tandfaglige discipliner under samme tag, og vi kan lægge en helhedsorienteret plan, hvor alle vinkler belyses af teamet,” fortæller hun.
”“Jeg har altid ønsket at være ansat på en større klinik med mange faglige kompetencer, og mine mange år som underviser på begge tandlægeskoler har næret mit ønske om at være i et stort fagligt forum”
TINA NOER
Partnertandlæge, kirurg & faglig leder
Internationale erfaringer og det hele menneske
Tidligt i sin karriere arbejdede Tina Noer på en tandklinik i Indien og et ambulatorium i Spanien, hvor hun lærte, hvor afgørende kropssprog
og nærvær er i mødet med ængstelige patienter:
”Det var meget lærerigt for mig, hvordan jeg kunne imødekomme sprogbarrierer med mit kropssprog og få patienter til at falde til ro før en undersøgelse eller behandling,” fortæller Tina Noer.
Tina Noer har desuden gennemført uddannelsen Master of Science in Oral Implantology på Göethe Universität i Frankfurt. Implantatbehandling og oral kirurgi er i dag hendes faglige omdrejningspunkt, hvor hun modtager henvisninger fra andre tandlæger. Hendes disciplin og fokus stammer ifølge hende selv fra opvæksten med elitesportsdans.
”Dansen har lært mig, at det forpligter at være en af de dygtigste, da man er et forbillede for andre, og at vi alle er nødt til at lære på hver vores måde, med de forskelligheder, vi har.”
Selvom Tina Noer for længst har lagt dansen på hylden, er det stadig vigtigt for hendes arbejde, at holde sig fokuseret og i bevægelse. Skiløb og alpinisme er Tinas helt store interesser og hun tilbringer mange timer med familien i lejligheden ved foden af Mont Blanc.
”klatring har lært mig at være mindful og har fastholdt mit fokus. Skiløbet træner min koordinationsevne og rytme.”
Du kan henvise dine patienter til Colosseum Tandlægerne i Herlev.
Colosseum Tandlægerne Herlev er et behandlingscenter, hvor vi har samlet et team af højt kvalificerede tandlæger. Som henvisningsklinik kan vi tilbyde dig en bred vifte af behandlinger indenfor tandlægefaget.
”Bjerge og skitouring holder mig i bevægelse og jeg nyder den friske bjergluft, hvor der er højt til himlen. Samtidig er jeg sikker på, at det at skabe et meningsfyldt liv og dyrke fælles interesser med familien afspejler sig i den person jeg er på jobbet og styrker mig, som det hele menneske jeg er.
TINA NOER
Partnertandlæge, kirurg & faglig leder
For Tina Noer handler hendes arbejde ikke kun om at udføre et fagligt håndværk. Det handler om at skabe et rum, hvor både patient og behandler kan mødes med respekt, tillid og engagement – og hvor ambitionen om faglig kvalitet går hånd i hånd med menneskelig forståelse.
navne
FYLDER DU RUNDT?
Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.
Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk
Fødselsdage 11/3-14/4 2026
30
Mette Juhl Wulff, København S, 15. marts
Linea Thygesen Nors, Engesvang, 22. marts
Signe Risom Georgi, Silkeborg, 26. marts
Huda El-Jamal, Albertslund, 31. marts
Mikkel Zeh Nielsen, Odense C, 10. april
40
Frank Kornum, Frederikshavn, 21. marts
Sanne Werner Møller Andersen, Hellerup, 26. marts
Maiken Møller Manley, Bagsværd, 27. marts
Trine Falkenby Bødker, Odense M, 4. april
Tinna Hauge Dollerup, Sunds, 7. april
Mostafa Soufiani Ghadim, Glostrup, 7. april
50
Trine Horsleben Madsen, Esbjerg V, 11. marts
Claus Petersen, Næstved, 13. marts
Nikolaj Lund Thomsen, Silkeborg, 14. marts
Sidsel Fogh Pedersen, Vanløse, 20. marts
Trine Eskildsen Jepsen, Ribe, 10. april
60
Paola Dazzi Hinrichsen, Roskilde, 13. marts
Dorte Lerskov Aaen, Solrød Strand, 25. marts
Charlotte Heide, Hvidovre, 27. marts
Poul Overgaard Madsen, Hillerød, 27. marts
70
Jesper Holck Andersen, Frederiksberg, 11. marts
Morteza Safar-Koupayeh, Snekkersten, 21. marts
Arne William Gerner, Vordingborg, 5. april
Peter Kohberg, Aabenraa, 13. april
75
Henrik Pedersen, Aalborg, 15. marts
Per Knudsen, Odense C, 20. marts
Sonja Westergaard, Allerød, 6. april
Søren Foldager, Hurup Thy, 12. april
Kirsten Læssø, Virum, 13. april
80
Mogens Øster Jørgensen, Kibæk, 14. marts
Peter Morning, Charlottenlund, 20. marts
Finn Jensen, Virum, 5. april
85
Alice Hüttel Ladsten, Lyngby, 6. april
kollegahjælp
TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.
• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk
Tandlægeskolen
Afd. for Radiologi
• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)
Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73
- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti
Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk
Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose
Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby
Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.
Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja
• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi
• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.
tandlægen.dk
Lyngby & Implantatcenter
Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby
Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:
- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti
Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk
Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
Klinik for Kirurgi og Endodonti
Vibe Rud
Thomas Foldberg
Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86
Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Odontofobi
Maj-Britt Liliendahl
Højbro Plads 5, 2. sal
1200 København K
Tlf. 33 12 14 38
Oral Medicin og Patologi
NORD Specialtandlæger
Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde.
Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser.
Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
tandlægen.dk Roskilde
Nasim Shirkhanloo
Algade 52, 1. 4000 Roskilde
Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde
Holte Klinikken
Christian B. Møller
Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte
Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk
Tandklinik for Kirurgi og Endodonti
Michael Lindtoft, specialtandlægeuddannet i endodonti.
Lars Bjørndal, Prof., Ph.D., Dr. Odont. Hojka Kuralt, specialtandlægeuddannet i endodonti.
Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tel.: 33 14 83 86
Online henvisning via www.endokir.dk eller EDI.
Mere universel end nogensinde.
Den første VivaPen® med
Adhese® 2
– Universelt adhæsiv med dobbelthærdende egenskaber – pålidelig selv i situationer med begrænset lyseksponering. – Konsekvent høj bindingsstyrke (>25 MPa) til emalje og dentin[1]
– Effektiv materialeanvendelse og dispensering med VivaPen
Product Consultant Danmark, Christina Brask, +45
Mangler du en medarbejder?
Hvis jobannoncen bliver indrykket på både
Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet
stillinger
Henvendelse angående rubrikannoncer
Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk
Pris
Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.
Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.
Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.
Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.
Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer
Tandlægebladet nr. 04 2026: 17/3. Udkommer: 14/4.
Tandlægebladet nr. 05 2026: 10/4. Udkommer: 5/5.
Tandlæge
Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger
Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.
Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.
Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk
søges på vegne af klinik i Syd- og Sønderjylland
Unik mulighed for at blive del af den videre udvikling af en veldrevet klinik i smukke omgivelser.
Klinikken har en lang historie og en rigtig god placering i bybilledet, centralt og bekvemt. Efter gennemgribende modernisering bærer klinikken i dag præg af kvalitet og æstetik i et venligt miljø.
Der er travlt, og klinikken har mange loyale patienter; derfor søges en tandlæge mere – der er stor fleksibilitet i ansættelsen; både timeantal og ’tidlige’ eller ’sene’ vagter kan i rimelig grad imødekommes idet der køres med udvidede åbningstider.
Klinikken tæller, ud over klinikejer, en ansat tandlæge, to klinikassistenter, to erfarne elever samt en receptionist - så der er godt styr på administrationen.
Det er afgørende for klinikejer, at du prioriterer dine patienters tandsundhed og gerne at du har interesse for driften. For den rette kandidat med god forretningsforståelse kan der blive tale om medejerskab over tid.
Stillingen tilbyder en god kombination af faglig ambition og balance i hverdagen.
Der er tale om en stilling der er værd at flytte efter. Stillingen er attraktiv for både den yngre tandlæge med eller uden børn, alternativt for en erfaren tandlæge der søger rolige og smukke omgivelser. I samarbejde med kommunen kan vi være behjælpelige med at afdække boligmuligheder samt skole/institution til dig og din familie.
Udtalelse fra Klinikassistent elev: “ Der er virkelig godt arbejdsklima på klinikken – jeg glæder mig og kommer altid på arbejde uden at tænke ’øv’ ”
Starttidspunkt: efter aftale.
Yderligere information kan fås ved at kontakte MickDH som varetager ansættelsen i samarbejde med klinikejer.
Børne- og Ungetandplejen i Odense Kommune søger tandplejer
QUICK NR. 18534
Harald Tandlægerne i Holbæk søger Klinikassistent med ambitioner
QUICK NR. 18535
Palæklinikken centralt beliggende ved Nyhavn søger klinikassistent
QUICK NR. 18536
Klinik midt i Roskilde by, lige ved gågade og togstation søger tandplejer til fuldtidsstilling
QUICK NR. 18538
Frederiksberg Tandlægerne søger klinikassistent
QUICK NR. 18540
GladTand på Frederiksberg søger tandplejer
QUICK NR. 18541
Nord Smil Odense søger tandplejer med smittende energi
QUICK NR. 18542
Tandlægerne Implantatklinik København søger topmotiveret tandplejer
QUICK NR. 18543
Værsgo! Vi giver over
160 mio. kr.
tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar
Lån & Spar er ejet af over 50 fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar
Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Den høje rente betyder, at vi i år betaler over 160 mio. kr. tilbage til vores MedlemsKunder.
Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af Tandlægeforeningen – bliv MedlemsKunde i dag. Ring 3378 1958 eller læs mere på lsb.dk/tandlaegeforeningen
Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.
Niels Gade Advokat (H)
ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk
Nemt abonnements system
Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313
• Automatisk fremsendelse
• Autoudfyldte oplysninger
revision – administration
At vælge revisor er en tillidssag
Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger
Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:
• Driftsoptimering af klinik
• Køb/salg klinik
• Formueoptimering
■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06
■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763
■ www.powered-by.dk
vikarservice
Vikarbureauet for klinikassistenter
• Landsdækkende Vikarservice
• Nu også for Tandplejere
• Lidt billigere
• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk
LILLE TANDFE
• Erfarne klinikassistenter og tandplejere
• TryB4Hire
• Rekruttering
• Dækker hele Danmark
Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk
Læs mere på: denlilletandfe.dk
Har du hørt Tandlægeforeningens podcast?
I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.
Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.
Samvær og samarbejde i en travl hverdag
SOM SPECIALTANDLÆGE i tand-, mund- og kæbekirurgi
har Kristian Thesbjerg en travl arbejdsdag med kirurgi, implantater og forundersøgelser, hvor kommunikation er en central del af behandlingen.
FORTALT TIL SOFIE SPARRE
06.00 / Jeg står op, spiser morgenmad og drikker en kop kaffe. Dagen er egentlig startet aftenen før, hvor jeg plejer at forberede mig på næste dags operationer. Jeg kan godt lide at have et overblik over, hvem jeg skal have i stolen, og hvilke instrumenter jeg skal bruge. Klokken 07.20 går jeg mod klinikken. Jeg bor kun 500 meter fra klinikken, så det er en kort gåtur. De fleste af de ansatte møder ind tidligt, så vi har tid til at drikke en kop kaffe sammen. Jeg nyder, at vi lige kan mødes om morgenen og se hinanden i øjnene, inden dagens travlhed går i gang. Jeg har 11 patienter i bogen, men dagen ender med at blive noget anderledes, end jeg havde forventet. Ligesom i resten af landet er vores patienter også ramt af sygdom, og vi får hele syv afbud. Det betyder dog ikke, at dagen bliver mindre travl.
08.00 / Jeg begynder med to kontroller. Den ene patient har fået fjernet en tand, og den anden skal have bygget nyt tandkød op forud for, at der skal sættes nye fortænder på. Efterfølgende laver jeg et implantat i underkæben på en patient. Den gamle tand er knækket ved roden, så det kræver lidt arbejde at få den ud, men det lykkes, og vi kan sætte im-
plantatet i. Senere laver jeg en forundersøgelse på en 55-årig kvinde, som skal have tre implantater. Derefter har jeg en patient i stolen, som en kollega tidligere har fjernet en tand på. Nu er der kommet lidt betændelse, så det er akut at få kigget på. Den sidste patient inden frokost er en ældre kvinde med en åbning op til kæbehulen, som skal lukkes. Det er en lidt udfordrende behandling, da patienten ikke er så samarbejdsvillig.
12.20 / Det er blevet tid til frokost. På klinikken har vi en tradition for, at vi alle spiser frokost sammen. Når alle er på arbejde, er vi omkring 40 mennesker, så vi er mange samlet omkring frokostbordet, men det er noget, vi prioriterer højt for sammenholdets skyld. Samtalerne spænder både over faglige og private emner, og det gør, at vi kender hinanden godt.
13.00 / Efter frokost skal vi have en ung pige i stolen, men hun er så nervøs, at hun går hjem igen. Jeg bruger tiden på en ekstra kop kaffe. Når vi laver operationer, er det ikke unormalt, at patienterne er nervøse. Selve operationerne tager ofte ikke mere end et kvarter, men vi bruger meget tid på at tale med pa-
tienterne om det, vi skal lave, så de føler sig trygge. Om tirsdagen er vi altid to specialtandlæger på klinikken, og vi vælger ofte at arbejde sammen. I dag er vi derfor to om den næste patient, som skal have fjernet tre tænder og sat tre nye ind. Det er meget givende at arbejde sammen, både fordi man lærer af hinanden, og fordi det ganske enkelt er hyggeligt. Patienten har svær afasi efter en hjerneblødning for nogle år siden, hvilket gør kommunikationen udfordrende, men vi gør os umage for, at han også får en god oplevelse.
Til sidst hjælper jeg en yngre tandlæge på klinikken, som har svært ved at få en tand ud. Den får vi hurtigt ordnet sammen.
16.00 / Normalt ville arbejdsdagen være ved at være slut nu, men i dag har alle på klinikken et fælles førstehjælpskursus. Her genopfrisker vi bl.a. hjertelunge-redning, får viden om, hvad man skal gøre, hvis diabetespatienter bliver dårlige, og hvilke tegn man skal være opmærksom på ved en hjerneblødning. Vi spiser en sandwich sammen, og sammen med tre af de andre slutter jeg arbejdsdagen af med en øl. Klokken 20 er jeg hjemme igen og runder aftenen af foran fjernsynet, inden jeg går i seng omkring klokken 22.♦
KRISTIAN THESBJERG
Specialtandlæge, Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg
Æstetik med system –Kompositter fra TOKUYAMA
Specialister & allroundere: ESTELITE-familien – et enestående system til moderne fyldningsterapi baseret på sfæriske fyldningselementer.
Individuelle anvendelsesmuligheder takket være forskellige viskositeter
Høj belastbarhed
takket være optimalt tilpassede sfæriske fyldningselementer
Hurtig dybdehærdning
Fremragende polerbarhed & håndtering præmieret flere gange af Dental Advisor
takket være kontrollerede brydningsindekser & RAP-Technology
Skab en sund og rentabel klinik
Dental mini MBA klæder dig på til at tage styring som klinikejer og udvikle en sund og rentabel klinik. Du får værktøjerne til at:
• løfte dit lederskab og få større gennemslagskraft som leder.
• forstå klinikkens økonomi og se, hvor du kan øge rentabiliteten.
• optimere driften uden at gå på kompromis med kvalitet og trivsel.
• lave en forretningsplan for de næste 2-3 år baseret på dine mål.
• tiltrække og fastholde både medarbejdere og patienter.
Du skaber resultater i din klinik undervejs med sparring fra erfarne undervisere, casepersoner og klinikejere, som forstår din virkelighed.
Se mere og tilmeld dig på: plandent.dk/dental-mini-mba
