Tandlægebladet 10 2026 by Tandlaegebladet

Tema Epidemiologi DEL 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°10

∕ OKTOBER 2026 ∕ #130

Fra tænder til tandpleje og folkesundhed

Deskriptiv epidemiologi

Analytisk epidemiologi Klinisk epidemiologi Registerforskning Kost, caries, fedme Maternel kost, tanddannelsesforstyrrelser Fluorid, hjerneudvikling

TRYKLUFT

SUG

BILLEDDANNELSE

60 Years X-ray. Follow us into the future.

TANDPLEJE

HYGIEJNE

Se din tilbud e nu!

Følg os!

Fejr med os, og lad din klinik skinne. I 60 år har vi sat standarden inden for tandpleje – med en komplet portefølje af innovativ røntgenteknologi, der blandt andet understøtter dig med AI-funktioner og gør din klinik klar til fremtiden. Få mere at vide på duerrdental.com/60years

DET RETTE UDSTYR

STARTER MED

DEN RETTE RÅDGIVNING

VORES UDSTYRSEKSPERTER STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE JER Ny unit, røntgen, udstyr til sterilen, digital scanner eller noget helt andet? Vi hjælper jer med at finde den løsning, der passer til jeres klinik, arbejdsgange og behov. Altid til en konkurrencedygtig pris.

BOOK EN UDSTYRSEKSPERT

Scan QR-koden eller gå til nordenta.dk/udstyr

MØD VORES 5 UDSTYRSEKSPERTER De er klar til at hjælpe med den helt rigtige løsning til din klinik.

Jens Petersen

Steffen Ulfkjær

Mark Sørensen

Martin Overgaard

Claus Vesterager

Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

T ∕ indhold

REDAKTION Anders Troels Damgaard Ansvarshavende og adm. redaktør, atd@tdl.dk Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk Lorena Cruzado Art director, ldc@tdl.dk

Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Rubens Spin-Neto, Svante Twetman, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

TEMA

Epidemiologi – del 1

/687

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Alessandro Gottardo

INTERVIEW

Fem generationers tandlægearv ender hos Søren Tandlægefaget har løbet gennem familien Kiær i næsten 160 år, men nu er der udsigt til, at en af Danmarks ældste tandlægeslægter stopper. Vi har mødt to tandlægedynastier, hvor faget er gået i arv i generationer.

670

/730

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 687 HEATON B, NASCIMENTO GG, LEITE FRM

Epidemiologi, folkesundhed og den løfterige præcisionstandpleje / 688 SCHMIDT JA, HJORTH CF

Introduktion til klinisk epidemiologi: centrale metodologiske begreber / 690

GUIDE

Placeboeffekt når du behandler smertefuld temporomandibulær dysfunktion Hvordan kan placeboeffekten være med til at lindre smerter for patienter med temporomandibulær dysfunktion (TMD)? Det bliver du klogere på i denne faglige guide.

/722

ERSBØLL AK, KJÆRULFF TM

Registerforskning i odontologi: muligheder og begrænsninger ved brug af nationale registre til forskning i tandsundhed / 698 HERMANN NV

Maternel kost og tanddannelses forstyrrelser / 706 LEMPERT SM, DANIELSEN B, CHRISTENSEN LB

Caries, fedme og kost hos børn og unge / 712 GRANDJEAN P

Prospektiv epidemiologi: Eksponering for fluorid kan skade hjernens udvikling / 718

FAST STOF Leder / 672 Update / 674 Guide / 722 Medlemsservice / 746 Et døgn med / 760

BAGGRUND

I stolens skarpe lys Tandlæger er sat i verden for at behandle patienternes tænder, men har også en vigtig opgave i at spotte, når børn og unge ikke har det godt. Men der kan være mange barrierer forbundet med det.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

/724 671

T ∕ leder

Uden tandlæger er løfter om gratis tandpleje ikke noget værd

672

Jeg tror, de fleste tandlæger, ligesom jeg, oplever, at vi løber rigeligt stærkt i dag

med alt, hvad det indebærer af mindre tid til den enkelte patient, lavere kvalitet og risiko for flere fejl. Det kan sætte gang i en negativ spiral, der vil skade kapaciteten. For hvem gider at være tandlæge under sådan nogle forhold? Jeg tror, de fleste tandlæger, ligesom jeg, oplever, at vi løber rigeligt stærkt i dag. De færreste kan holde til længere arbejdsdage og flere stoletimer. Det vil føre til udbrændthed og fysisk nedslidning. Vi er enige i, at der skal gøres noget for at mindske uligheden i tandsundhed. Derfor giver det rigtig god mening at fjerne egenbetalingen helt for kontanthjælpsmodtagere og udsatte grupper. Det har vi selv foreslået. Og der er sikkert også mange førtidspensionister, som har et stort uopfyldt behov for tandpleje. Men før regeringen udbreder vederlagsfri tandpleje til større dele af den voksne befolkning, gør den klogt i at lytte og tage os med på råd. Det handler ikke kun om at uddanne flere tandlæger. Det handler i lige så høj grad om at sikre, at det fortsat er attraktivt at arbejde som tandlæge og drive klinik. Det ansvar må regeringen også tage på sig. For én ting er sikkert: Uden tandlæger er løfter om gratis tandpleje ikke noget værd. ♦

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

andlægeforeningen gennemhuller politikernes løfte: Der kommer til at mangle 800 tandlæger – mindst. Sådan lød overskriften i Politiken for nylig. Baggrunden var en fremskrivning af behovet for tandlæger, hvis alle danskere får gratis adgang til tandlægen i 2035, som Tandlægeforeningen havde lavet. I artiklen er jeg citeret for, at retten til gratis tandpleje er værdiløs, hvis der ikke er tandlæger nok til at behandle patienterne. Min intention var sådan set ikke at ”gennemhulle” regeringens ambition, men at påpege, at man ikke bare kan indføre vederlagsfri tandpleje til store dele af den voksne befolkning, uden at kapaciteten følger med. Kald det så bare et virkelighedstjek. Men det er jo egentlig bare sund logik, der ikke burde komme bag på nogen. Vi mangler allerede tandlæger og klinikpersonale flere steder i landet. Og ingen kan være tjent med, at hundredtusinder af patienter løber stormløb mod vores klinikker med en forventning om gratis tandpleje, blot for at havne på en venteliste. Det giver ikke mere tandsundhed, og det vil blot føre til skuffelse, frustration og vrede. Og vi ved også godt, hvor aben så risikerer at ende. Nemlig hos os. Vi vil blive mødt af krav om flere stoletimer, højere tempo og samlebåndsbehandling

SYMPOSIUM 2026

Den digitale fremtid 6. - 7. november

Scan QR-koden for at læse mere

T ∕ nyhed

NY ANALYSE:

Vederlagsfri tandpleje kræver 800 flere tandlæger SKAL REGERINGENS PLANER om vederlagsfri tandpleje

til alle danskere lykkes, vil det ifølge nye beregninger fra Tandlægeforeningen kræve, at der uddannes omkring 800 flere tandlæger end i dag. TEKST KIM ANDREASEN

er kommer til at mangle 800 tandlæger i 2035, hvis regeringens vision om vederlagsfri tandpleje til alle danskere skal blive til virkelighed. Det viser en ny fremskrivning udarbejdet af Tandlægeforeningen forud for et efterår, hvor arbejdet med en ny model for voksentandplejen forventes at gå i gang. Ingen tid at spilde Beregningerne viser, at antallet af patienter vil komme op på næsten 3,3 mio., hvis andelen af voksne, der går til tandlæge, kommer op på samme niveau, som vi i dag ser for de højtlønnede. Det vil betyde, at der bliver brug for ca. 800 tandlæger ekstra for at følge med efterspørgslen. - Vi må forvente, at efterspørgslen efter behandling vil vokse i takt med, at det bliver gratis for flere befolkningsgrupper. Og det er vel også hele formålet med investeringen, at flere danskere kommer til tandlægen. Det kræver så også bare, at kapaciteten følger med, siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt. Ifølge ham illustrerer fremskrivningen tydeligt behovet for at øge optaget på tandlægeskolerne i København og Aarhus. – Vi mangler allerede tandlæger både i privat og offentlig praksis i dag. Og det tager altså lang tid at uddanne en tandlæge, så der er ingen tid at spilde,

674

hvis kapaciteten ude på klinikkerne ikke skal sakke bagud, fastslår tandlægeformanden.

Gratis tandpleje vil netop kræve en eller anden form for regulering. Ellers løber det løbsk TRINE KJÆR

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Behov for behandling ikke ens For Trine Kjær, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU), er det naturligt, at efterspørgslen stiger, når prisen falder. Men hun peger på, at man ikke kan regne med, at behovet for behandling er lige stort for alle i befolkningen. - Selv hvis tandplejen bliver gratis, ved man ikke, hvor mange af dem, der i dag sjældent går til tandlæge, der fak-

tisk vil begynde at komme. Prisen er én barriere, men andre barrierer, fx tandlægeskræk, tandskam eller sociale problemer, forsvinder ikke nødvendigvis sammen med egenbetalingen, og så kan der også være en forskel på selvoplevet behov for behandling blandt indkomstgrupper, siger Trine Kjær. Omlæg ydelser Hun er dog helt med på, at efterspørgslen efter tandbehandling kommer til at stige. Og her har hun et forslag: - Kan man forestille sig, at noget af efterspørgslen kan løses ved, at man omlægger nogle ydelser og fokuserer på de patienter, som har mest brug for behandling. Altså fx at en patient i den grønne kategori ikke vil få ret til gratis tandeftersyn så ofte, som det sker i dag, siger Trine Kjær og fortsætter: - Gratis tandpleje vil netop kræve en eller anden form for regulering. Ellers løber det løbsk. Jeg tænker, at man skal skele til den model, som de praktiserende læger har med regionerne. Ender det i en situation med tandlægemangel, frygter Trine Kjær, at den offentlige sektor vil blive drænet for tandlæger, fordi det er mere økonomisk lukrativt at arbejde i det private. - Det vil være virkelig skidt for tandsundheden, for nogle af de patienter, som har allermest brug for behandling, er netop i den offentlige sektor, siger professoren fra SDU. ♦

update ∕ T

Mere papirarbejde, mindre tid med patienterne Journaler, myndighedskrav og tilskud. Især klinikejere oplever at bruge mere tid på administrative opgaver frem for patienterne i dag i forhold til for to år siden. Det svarer hele 79 % klinikejere i en ny undersøgelse, Tandlægeforeningen har foretaget blandt

sine medlemmer i september 2026. De administrative opgaver dækker bl.a. over myndighedskrav, dokumentation, journalføring og ansøgning om tilskud til patienter. De privatansatte og offentligt ansatte tandlæger oplever i mindre grad at

sidde mere bag skrivebordet. Her svarer ca. halvdelen, at de bruger mere tid på administrative opgaver frem for patienterne sammenlignet med for to år siden.

Bruger du mere tid på administrative opgaver frem for patienterne sammenlignet med for to år siden? KLINIKEJERE PRIVATANSATTE OFFENTLIGT ANSATTE

263 123 90 Ja

Samme tid

27 Nej

Ved ikke

Kilde: Tandlægebarometeret 2026 – Tandlægeforeningens medlemsundersøgelse, september 2026

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

675

T ∕ update

Pris til Ortodonti på Aarhus Universitet DANMARKS BEDSTE UDDANNELSESAFDELING er Sektion for Ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, der har modtaget Sundhedsstyrelsens Uddannelsespris 2026. Sundhedsstyrelsen uddeler prisen hvert år og giver sektionen topkarakterer på alle bedømte parametre. Sektionen varetager den ene af landets to specialtandlægeuddannelser i ortodonti.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der rigtig kan forklare sundhedspolitisk, hvorfor man kan gå ned til sin praktiserende læge uden at skulle betale, men betale rigtig meget, når man går til tandlæge METTE FREDERIKSEN På et pressemøde den 2. juni kommenterede statsministeren på et spørgsmål om det realistiske i at indføre vederlagsfri tandlæge til alle om 10 år.

Kilde: Aarhus Universitet Kilde: Statsministeriets hjemmeside

Gratis tandlæge

Nyt KlinikLiv ude nu MAGASINET KLINIKLIV er netop udkommet. Her varmer vi op til Symposium 2026 med flere af de oplægsholdere, der gæster årets symposium om den digitale fremtid den 6.-7. november i Aalborg. Magasinet er vedlagt dette blad.

676

FØLGENDE GRUPPER får ifølge Enhedslisten vederlagsfri tandpleje fra næste år: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, personer i ressourceforløb og modtagere af ledighedsydelse, kronikere og patienter i omsorgs- og specialtandplejen. Der er tale om ca. 500.000 mennesker. Lovforslaget forventes at komme med på finansloven for 2027. I første omgang har regeringen og støttepartierne afsat 4. mia. kr. til ordningen frem mod 2030. I november bliver der nedsat en ekspertkommission, der skal anvise en præcis model for, hvordan man indfaser gratis tandpleje til hele befolkningen i 2035. Kilde: Politiken

Flere tegner private sundheds forsikringer 3,2 MIO. DANSKERE er i dag dækket af en privat sundhedsforsikring. Det er en stigning på 5 % på et år og omkring 30 % på bare fem år, viser tal fra Forsikring & Pension.

LÆR AF FEJLEN Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

FOTO SHUTTERSTOCK

Kilde: Jyllands-Posten

45 Hver eneste dag begynder 45 børn og unge at bruge et nikotinprodukt, som cigaretter, e-cigaretter, nikotinposer og snus. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Tallene viser også, at afhængigheden har godt fat i de unge, men at 250.000 unge ønsker at stoppe med at bruge nikotin. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Ætsningsskade efter brug af GLUMA PATIENTTILFÆLDE En patient henvender sig til tandlægen med isninger fra tand 6+. Der pensles med GLUMA på den følsomme tandhals. Patienten oplyser undervejs, at det virker lidt stærkt. Efter behandlingen skyller han munden og forlader klinikken. To dage senere henvender patienten sig igen med en mindre ætsningsskade regio 6+. Han bliver derfor instrueret i at bruge Klorhexidin. Tandlægen har efterfølgende telefonisk kontakt med ham, hvor han oplyser, at det går fint. LÆRING Hvis GLUMA utilsigtet kommer på slimhinden, bør området skylles

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

straks og grundigt med vand for at begrænse den kemiske påvirkning. Hvis hændelsen har medført en slimhindeskade, kan det være relevant at overveje, om årsagen var en for stor mængde materiale, mangelfuld isolation, at produktet løb ned på gingiva, bevægelse fra patienten under appliceringen, eller at overskud ikke blev fjernet før lufttørring. Risikoen for en kemisk irritation af gingiva eller mundslimhinden, når man anvender GLUMA, kan reduceres ved omhyggeligt at isolere behandlingsområdet, applicere præcist med en mikrobrush i små mængder, fjerne overskydende materiale samt anvende effektivt sug og skylle straks ved utilsigtet kontakt med blødt væv.

677

T ∕ update

Det spørger I om Jeg er blevet syg under min ferie. Har jeg ret til erstatningsferie for de dage, jeg er syg?

SVAR: Hvis du bliver syg under din ferie, har du efter ferieloven ret til erstatningsferie for de sygedage, der ligger ud over en karensperiode på fem dage pr. ferieår. Du skal melde dig syg hos din arbejdsgiver med det samme på din første sygedag og kunne fremvise lægelig dokumentation (lægeerklæring) fra første sygedag. Lægeerklæringen skal du selv betale for. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER NOVEMBER

6-7 Aalborg Symposium 2026 Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

Nyt fra Tdlnet KLINIKEJER:

Fritvalg under ferie Der skal ikke betales fritvalg under ferie. Sådan kan det siges helt kort. Tandlægeforeningens klinikejerafdeling får i øjeblikket spørgsmål om fritvalg under ferie. Du kan blive klogere på reglerne på Tdlnet.

ANSAT TANDLÆGE:

Husk ferie inden årsskiftet Honorartabellerne for voksentandplejen reguleres 1. september

429 klik

Den 31. december udløber den igangværende ferieafholdelsesperiode. Derfor skal du sørge for, at du har holdt fire af dine fem ugers ferie, ellers går de tabt. Den femte ferieuge kan du aftale med din arbejdsgiver, at du overfører til næste år. Ellers vil den blive udbetalt til dig.

NOVEMBER

6 Aalborg Konference for klinikassistenter 2026 Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

JANUAR

15 Aarhus Ortodonti med aligners i privat praksis Tilmeldingsfrist: 11. december 2026

678

Vidste du, at… Tandlægeforeningen har lanceret et nyt videnscenter om tandsundhed. Nationalt Videnscenter for Tandsundhed skal samle og formidle viden. Visionen er at sikre, at beslutninger på tandplejeområdet træffes på et evidensog videnbaseret grundlag. Og håbet er, at videnscentret bliver en national samlende enhed for viden, dokumentation og formidling.

Skal du på barsel? Få hjælp til din barselsplan Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger modtager løbende spørgsmål om barsel, og det er ikke uden grund. Hvordan ser økonomien ud under orloven? Kan man dele barslen mellem sig som forældre? Hvorfor har den anden forælders ansættelsesforhold betydning for partnerens muligheder? Læs mere på Tdlnet.

Når Nårendodontien endodontien bliver bliverkompleks kompleks

HENVISNINGS-ENDODONTI HENVISNINGS-ENDODONTI HENVISNINGS-ENDODONTI HOS HOS HOSTANDLIV TANDLIV TANDLIVVED VED VEDKENNETH KENNETH KENNETHJORDY JORDY JORDY Kenneth Kenneth Kenneth Jordy Jordy Jordy fortsætter fortsætter fortsætter sitsit sit arbejde arbejde arbejde med med med henvisnings-endodonti henvisnings-endodonti henvisnings-endodonti hos hos hos Tandliv Tandliv Tandliv påpå på Vesterbro Vesterbro Vesterbro i København, iiKøbenhavn, København, efter efter efter mange mange mange årår år påpå på Colosseum-klinikken, Colosseum-klinikken, Colosseum-klinikken, Kongens Kongens Kongens Nytorv. Nytorv. Nytorv. Henvis Henvis Henvis patienter, patienter, patienter, når når når enen en endodontisk endodontisk endodontisk problemstilling problemstilling problemstilling kræver kræver kræver ekstra ekstra ekstra erfaring, erfaring, erfaring, avanceret avanceret avanceret diagnostik diagnostik diagnostik eller eller eller enen en særlig særlig særlig teknisk teknisk teknisk tilgang: tilgang: tilgang: Kompliceret endodonti Kompliceret Kompliceret endodonti endodonti Ortograd revision Ortograd Ortograd revision revision CBCT-baseret diagnostik CBCT-baseret CBCT-baseret diagnostik diagnostik Fjernelse stifter Fjernelse Fjernelse afaf af stifter stifter Frakturerede file Frakturerede Frakturerede file file Alle typer resorptioner Alle Alle typer typer resorptioner resorptioner KENNETH KENNETH KENNETH MODTAGER MODTAGER MODTAGER HENVISNINGER HENVISNINGER HENVISNINGER FRA FRA FRA 1.1. 1. OKTOBER OKTOBER OKTOBER HOS HOS HOS TANDLIV TANDLIV TANDLIV PÅ PÅ PÅ VESTERBRO VESTERBRO VESTERBRO

ViVi Vierer erstolte stolte stolteover over over atat athave have havefået fået fåetKenneth Kenneth Kennethmed med med på på påholdet. holdet. holdet.Han Han Hanerer erfagligt fagligt fagligt stærk, stærk, stærk,en en endygtig dygtig dygtig håndværker håndværker håndværkerog og ogetet etempatisk empatisk empatisk menneske. menneske. menneske.En En Enkombination, kombination, kombination, der der derskaber skaber skaberværdi værdi værdifor for for vores vores vorespatienter patienter patientersamt samt samt de de detandlæger, tandlæger, tandlæger, der der derhenviser henviser henvisertiltil tilos. os. os. – –Tandlæge –Tandlæge Tandlæge Zohair Zohair Zohair Azzouzi, Azzouzi, Azzouzi, ejer ejer ejer afaf af Tandliv Tandliv Tandliv

HENVISNINGER HENVISNINGER HENVISNINGER VIA VIA VIA HJEMMESIDE HJEMMESIDE HJEMMESIDE TANDLIV.DK TANDLIV.DK TANDLIV.DK FANEN FANEN FANEN HEDDER: HEDDER: HEDDER: HENVIS HENVIS HENVIS PATIENTER PATIENTER PATIENTER ELLER ELLER ELLER VIA VIA VIA EDI EDI EDI SØG: SØG: SØG: KENNETH KENNETH KENNETH JORDY JORDY JORDY ELLER ELLER ELLER 3333 33 2222 22 3333 33 3030 30

ENGHAVE ENGHAVE ENGHAVE PLADS PLADS PLADS 6, 6, 1. 6,1. 1. 1670 1670 1670 KØBENHAVN KØBENHAVN KØBENHAVN V VV T. T. 33 T.33 33 2222 22 3333 33 3030 30

T ∕ detaljen

TEKST SOFIE SPARRE FOTO SHUTTERSTOCK

er er tæt trafik mellem børstehårene på en brugt tandbørste. Et tysk studie fandt mellem 1,42 millioner og 11,9 millioner dyrkbare bakterier pr. tandbørste. Hvilke mikroorganismer, der flytter ind, kan bl.a. hænge sammen med brugerens alder, og hvor længe tandbørsten har været i brug. På tandbørster, der havde været brugt i mere end fire uger, dominerede bakterieordenen, Micrococcales. Studiet viste også, at materialet i børstehårene ikke har signifikant betydning for bakteriernes vækst eller overlevelse. Mange frygter, at toiletskyl sender en sky af bakterier hen på tandbørsten, men toilettet behøver ikke at komme i skammekrogen. I et amerikansk studie lignede mikroorganismerne på tandbørsterne nemlig især dem, der normalt findes i munden og på huden – og kun i mindre grad dem fra tarmen. Det gjaldt, uanset om tandbørsten stod frit fremme ved håndvasken eller var gemt bag en lukket skabslåge. Forskerne fandt desuden en tendens til, at personer, der regelmæssigt brugte tandtråd og mundskyl, havde en lidt mindre varieret sammensætning af mikroorganismer på tandbørsten. Den bliver altså ikke bakteriefri af den grund – der bliver bare en smule mindre mangfoldighed på børsten. ♦ Kilder: Zinn MK, Schages L, Bockmühl D. The toothbrush microbiome: impact of user age, period of use and bristle material on the microbial communities of toothbrushes. Microorganisms 2020;8:1379. Blaustein RA, Michelitsch LM, Glawe AJ et al. Toothbrush microbiomes feature a meeting ground for human oral and environmental microbiota. Microbiome 2021;9:32.

680

Mangfoldighed på børsten

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

681

Bliv partnertandlæge hos Colosseum Tandlægerne Få fagligt ansvar, medejerskab og frihed til Bliv Bliv Bliv partnertandlæge partnertandlæge partnertandlæge hos hos hos at fokusere på det kliniske arbejde. Colosseum Colosseum Colosseum Tandlægerne Tandlægerne Tandlægerne Vil du kombinere det faglige ansvar med ejerskab – og samtidig være en del af en stærk kæde med solid support inden for marketing, HR ogmedejerskab økonomi? Få Få Få fagligt fagligt fagligt ansvar, ansvar, ansvar, medejerskab medejerskab og og og frihed frihed frihed tiltiltil

at at at fokusere fokusere fokusere på på på det det det kliniske kliniske kliniske arbejde. arbejde. arbejde. Som partnertandlæge i Colosseum bliver du direktør og fagligt

Du er en erfaren tandlæge med JUS, hø faglig stolthed og flere års erfaring fra privat praksis.

Du trives i et fællesskab, hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd, og hvor du Du Du Du ereren er en en erfaren erfaren erfaren tandlæge tandlæge tandlæge med med JUS, JUS, JUS, høj høj di kan få lov til at tage med ansvar oghøj sætte faglig faglig faglig stolthed stolthed stolthed og og og flere flere flere års års års erfaring erfaring erfaring fra fra fra præg på klinikkens retning. privat privat privat praksis. praksis. praksis.

ansvarlig på din klinik. Du sætter retningen for den faglige Du har et positivt mindset, møder både udvikling ogdet erdet med til ansvar atansvar forme klinikkens strategiske ledelse i tæt Vil Vil Vil du du du kombinere kombinere kombinere det faglige faglige faglige ansvar med med med ejerskab ejerskab ejerskab – –og –og og samtidig samtidig samtidig Du Du Du trives trives trives i et i et i et fællesskab, fællesskab, fællesskab, hvor hvor hvor kvalitet kvalitet kvalitet patienter og kolleger med et smil – og samarbejde med regionsdirektøren. være være være en en en del del del afafaf enen en stærk stærk stærk kæde kæde kæde med med med solid solid solid support support support inden inden inden for for for ogog og faglighed faglighed faglighed går går går hånd hånd hånd i hånd, i hånd, i hånd, ogog og hvor hvor hvor du du du brænder for at skabe trygge, oplyste marketing, marketing, marketing, HR HR HR ogog og økonomi? økonomi? økonomi? kan kan kan fåfå få lov lov lov til til at til at at tage tage tage ansvar ansvar ansvar og og og sætte sætte sætte dit dit dit patientforløb. Det daglige ansvar for drift og administration ligger hos præg præg præg på på på klinikkens klinikkens klinikkens retning. retning. retning. kliniklederen, så du fokusere pådu patienter, faglighed og ledelse. Som Som Som partnertandlæge partnertandlæge partnertandlæge i Colosseum i Colosseum ikan Colosseum bliver bliver bliver du du direktør direktør direktør ogog og fagligt fagligt fagligt ansvarlig ansvarlig ansvarlig på på på din din din klinik. klinik. klinik. Du Du Du sætter sætter sætter retningen retningen retningen for for for den den den faglige faglige faglige Du motiveres af - og vil gerne være Du Du har har har etetet positivt positivt positivt mindset, møder møder både både både udvikling udvikling udvikling ogog og erermed ermed med tiltilat tilatat forme forme forme klinikkens klinikkens klinikkens strategiske strategiske strategiske ledelse ledelse ledelse i tæt i tæt i tæt Du ansvarlig formindset, -mindset, at løftemøder den faglige patienter patienter patienter og og og kolleger kolleger kolleger med med med et et et smil smil smil – – og – og og øvrig samarbejde samarbejde samarbejde med med med regionsdirektøren. regionsdirektøren. regionsdirektøren. udvikling for dig selv og klinikkens brænder brænder brænder for for for atatat skabe skabe skabe trygge, trygge, trygge, oplyste oplyste oplyste team. patientforløb. patientforløb. patientforløb. Det Det Det daglige daglige daglige ansvar ansvar ansvar for for for drift drift drift ogog og administration administration administration ligger ligger ligger hos hos hos kliniklederen, kliniklederen, kliniklederen, såsåså du du du kan kan kan fokusere fokusere fokusere på på på patienter, patienter, patienter, faglighed faglighed faglighed ogog og ledelse. ledelse. ledelse. Du Du Du motiveres motiveres motiveres afafaf - -og -og og vilvilvil gerne gerne gerne være være være ansvarlig ansvarlig ansvarlig for for for - -at-atat løfte løfte løfte den den den faglige faglige faglige udvikling udvikling udvikling for for for dig dig dig selv selv selv ogog og klinikkens klinikkens klinikkens øvrige øvrige øvrige team. team. team.

Lyder det som noget for dig? Kontakt os for en uforpligtende og fortrolig dialog hvis du har lyst til at høre mere om muligheden for at blive partner på en af vores klinikker.

Søs Hoffmeyer, HR Business Partner | Colosseum Tandlægerne

Vi søger partnertandlæge i Varde Scan QR for mere info

ViVisøger Visøger søger partnertandlæge partnertandlæge partnertandlæge i Varde. i Varde. i Varde. Lyder Lyder Lyder det det det som som som noget noget noget for for for dig? dig? dig? Mail: Soes.Hoffmeyer@colosseumklinikken.dk Scan Scan QR QR QR for for for mere mere mere info info info Kontakt Kontakt Kontakt ososos for for for enen en uforpligtende uforpligtende uforpligtende ogog og fortrolig fortrolig fortrolig dialog dialog dialog hvis hvis hvis du du du har har har lyst lyst lyst tiltiltil atatat Scan høre høre høre mere mere mere om om om muligheden muligheden muligheden for for for atatat blive blive blive partner partner partner på på på enen en afafaf vores vores vores klinikker. klinikker. klinikker.

Søs Søs Søs Hoffmeyer, Hoffmeyer, Hoffmeyer, HR HR HR Business Business Business Partner Partner Partner | Colosseum | Colosseum | Colosseum Tandlægerne Tandlægerne Tandlægerne Mail: Mail: Mail: Soes.Hoffmeyer@colosseumklinikken.dk Soes.Hoffmeyer@colosseumklinikken.dk Soes.Hoffmeyer@colosseumklinikken.dk

ny viden ∕ T

PATIENTER MED PSORIASISGIGT har øget risiko for caries, endodontisk samt parodontal sygdom. Det viser et landsdækkende koreansk kohortestudie. Forskerne fremhæver på den baggrund behovet for regelmæssig kontrol af patienternes orale sundhed. Forskerne anvendte data fra den koreanske sygesikring og identificerede 40.920 voksne med nydiagnosticeret psoriasisgigt. De blev sammenlignet med 204.468 kontrolpersoner matchet på alder og køn. Personer, der havde fået registreret en tandsygdom i året inden diagnosen, blev ekskluderet. Forekomsten af nye tilfælde blev beskrevet som antal nye tilfælde per år under opfølgning. Alle odontologiske sygdomme var registreret relativt sjældent. Hvad angår caries, fandt man eksempelvis 0,71 tilfælde per 1000 år i psoriasisgruppen og 0,43 tilfælde per 1000 år i kontrolgruppen. Efter korrektion for bl.a. rygning, diabetes, indkomst, overvægt, alkoholforbrug, hypertension og brug af sundhedsvæsenet svarede det til en øget risiko på 34 %. Tilsvarende for endodontisk og parodontal sygdom fandt man en forøgelse på hhv. 63 % og 27 %. Risikoen var bl.a. forhøjet for akut og kronisk gingivitis samt aggressiv og kronisk parodontitis. Der blev ikke fundet en statistisk sikker øget risiko for gingivale forandringer eller tandtab. Studiet bygger på administrative data og kan derfor være påvirket af fejlklassifikation. Forskerne havde desuden ikke oplysninger om bl.a. mundhygiejne, kost, sygdommens sværhedsgrad eller efterlevelse af behandlingen. De påpeger også, at patienter med psoriasisgigt kan få registreret flere odontologiske sygdomme, fordi de oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Risikoen var bl.a. forhøjet for akut og kronisk gingivitis samt aggressiv og kronisk parodontitis

Kong S, Kim KE, Kwak EJ et al. Patients with psoriatic arthritis have increased dental comorbidities: a nationwide population-based cohort study in Korea. Acta Derm Venereol 2026;106:0270.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

FOTO SHUTTERSTOCK

Psoriasisgigt og odontologisk sygdom

Kan kostråd mindske gingivitis? RÅDGIVNING OM AT SPISE mindre ultraforarbejdet mad ser ud til at kunne forbedre gingivale inflammationsparametre og kostkvaliteten hos unge voksne i behandling for gingivitis. Det konkluderer forskerne bag et randomiseret, kontrolleret studie. Studiet omfattede 66 universitetsstuderende med gingivitis, som blev fordelt ligeligt i en test- og kontrolgruppe. Begge grupper fik instruktion i mundhygiejne ved studiets begyndelse og professionel mekanisk plakfjernelse efter otte uger. Testgruppen fik desuden rådgivning om ultraforarbejdede fødevarer og om at erstatte dem med uforarbejdede eller minimalt forarbejdede alternativer. Rådgivningen blev gentaget efter otte uger. Efter otte uger var full-mouth bleeding score faldet fra 18,9 % til 14,6 % i testgruppen, mens der ikke var sket en signifikant ændring i kontrolgruppen. Der var samtidig ingen statistisk sikker ændring i plakscoren i nogen af grupperne. Testgruppens daglige energiindtag fra ultraforarbejdede fødevarer faldt fra 913 til 447 kcal. Efter 16 uger og professionel plakfjernelse var blødningsscoren faldet i begge grupper, men var fortsat signifikant lavere i testgruppen. Gingivitis var stadig til stede hos 24 % i testgruppen mod 48 % i kontrolgruppen. Forskerne påpeger, at deltagerne var unge sundhedsfaglige studerende med et højt indtag af ultraforarbejdet mad, og at resultaterne derfor ikke nødvendigvis kan overføres til ældre eller andre socioøkonomiske grupper. Kostdata var desuden selvrapporterede.

Discepoli N, De Rubertis I, Tavella G et al. Ultra-processed foods reduction enhances clinical outcomes and dietary profiles in patients with gingivitis: Results from a randomised controlled trial. J Clin Periodontol 2026;53:12-25.

683

T ∕ internationalt forskningsnyt

Aminosyrer kan dæmpe oral mucositis TILSKUD MED L-ARGININ ELLER L-GLUTAMIN var forbundet med mindre alvorlig oral mucositis og bedre heling hos patienter, der fik strålebehandling for hoved-halskræft. Det viser et randomiseret klinisk studie med 84 patienter. Stråleinduceret oral mucositis er en hyppig og belastende komplikation til strålebehandling af hoved-halskræft. Tilstanden kan bl.a. medføre stærke smerter, gøre det svært at spise og føre til afbrydelser af behandlingen. I det triple-blindede studie blev patienterne tilfældigt fordelt til at få enten L-arginin, L-glutamin eller maltodextrin som kontrol tre gange dagligt

fra anden uge af strålebehandlingen og frem til behandlingens afslutning. Graden af oral mucositis blev vurderet efter WHO’s skala i uge 2, 5 og 7. Forskerne målte desuden niveauet af interleukin-6 (IL-6), nitrogenmonoxid (NO) og epidermal vækstfaktor (EGF) i spyt. I uge 5 havde 92,9 % af patienterne i kontrolgruppen alvorlig mucositis. Det samme gjaldt 17,9 % i arginingruppen og 3,6 % i glutamingruppen. Forskellene var statistisk signifikante. Interventionsgrupperne havde samtidig lavere niveauer af IL-6 og NO og højere niveauer af EGF end kontrolgruppen. Der var en signifikant sammenhæng mel-

lem biomarkørerne og graden af mucositis. IL-6 kunne desuden med høj præcision skelne mellem alvorlig og mindre alvorlig mucositis. Ifølge forskerne kan tilskud med aminosyrerne være et nyttigt supplement til den understøttende orale behandling og rehabilitering af patienter, der gennemgår strålebehandling.

Hassanein FEA, Ahmed DE, Elkot S et al. Nutritional amino acid supplementation reduces severity and enhances recovery of radiationinduced oral mucositis: a triple-blind randomized clinical trial. J Oral Rehabil 2026 Jun 25. Online ahead of print.

Kommentar ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN

Professor, tandlæge, ph.d., Københavns Universitet

Stråleinduceret oral mucositis er en smertefuld inflammation i mundslimhinden, som især rammer patienter i strålebehandling for hoved-halskræft. Tilstanden udvikler sig oftest 10-12 dage efter behandlingsstart og heler nogle uger efter afsluttet behandling. Der findes ingen enkelt behandling, som effektivt kan forebygge eller kurere oral mucositis. Studiet viser lovende resultater med aminosyrerne L-arginin og L-glutamin som supplement til behandlingen. Tidligere studier har vist varierende resultater, men tyder overordnet på en gavnlig effekt af lokal eller peroral L-glutamin. Ifølge de kliniske retningslinjer fra Mucositis Study Section, Multinational Association of Supportive Care in Cancer/International Society for Oral Oncology er evidensen dog endnu utilstrækkelig til at anbefale L-glutamintilskud. L-arginin er kun undersøgt i begrænset omfang.

684

I studiet måles interleukin-6, NO og epidermal growth factor i spyt som markører for inflammation, oxidativt stress og sårheling. Værdien af disse få markører er dog begrænset, og niveauerne kan påvirkes af bl.a. den orale mikrobiota, andre inflammationstilstande som parodontitis og spytkirtelfunktionen. Studiet indeholder ikke oplysninger om patienternes tandstatus, orale sygdomme, mundhygiejne, komorbiditeter eller brug af antibiotika. Det er derfor uklart, om forskelle i disse forhold har påvirket resultaterne. Risikoen for svær oral mucositis afhænger ikke kun af tumorlokalisation, strålefelt og stråledosis, men øges også af tobaksrygning, ringe tandstatus, hyposalivation og mangelfuld mundhygiejne. Selvom resultaterne er lovende, er der behov for mere viden om den rette dosering samt mulige kontraindikationer, forholdsregler ved komorbiditet og interaktioner med lægemidler.

dansk forskningsnyt ∕ T

FOTO SHUTTERSTOCK

Burning mouth syndrome påvirker ikke systematisk smagsfunktionen ER SMAGSFUNKTIONEN målt ved psykofysiske tests forskellig hos voksne med burning mouth syndrome (BMS) sammenlignet med alders- og kønsmatchede raske kontrolpersoner? Det er et spørgsmål, som forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet har forsøgt at besvare gennem en systematisk litteraturgennemgang. Forskerne fandt syv studier af acceptabel metodologisk kvalitet, der undersøgte smagsfunktionen hos patienter med BMS og raske kontrolpersoner. Studiernes metodologiske kvalitet blev vurderet ved hjælp af Newcastle-Ottawa Scale. Smagsfunktionen blev undersøgt ved hjælp af elektro-gustometri og kemo-gustometri. Elektro-gustometri indikerede, at personer med BMS havde højere smagstærskler og et højere forhold mellem tærsklen for smag og en prikkende/stikkende fornemmelse. Det tyder på nedsat følsomhed over for smag. Resultaterne fra kemo-gustometri var derimod meget forskellige. Nogle studier fandt lavere scorer eller ændrede tærskler for bestemte smagskvaliteter, mens andre ikke fandt nogen signifikant forskel mellem personer med BMS og raske kontrolpersoner. Den nuværende evidens understøtter ikke, at der foreligger en ensartet smagsdysfunktion ved BMS. Resultaterne er heterogene og synes at afhænge af diagnostiske kriterier og vurderingsmetoder. Der er behov for standardiserede tilgange for at afklare den kliniske relevans af disse fund.

Jafari A, Gøkhan MA, Baard-Hansen L. Psychophysical Assessment of Gustatory Function in Burning Mouth Syndrome: A Systematic Review. Oral Diseases. 2026;1-10.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

Ryg- og nakkesmerter hos unge kan varsle kæbesmerter senere i livet SMERTER FRA RYGSØJLEN FØR TEENAGEALDEREN kan være et tidligt tegn på smertefuld temporomandibulær dysfunktion (pTMD) og hovedpine i voksenalderen. Det viser et nyt studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Her har en gruppe forskere hentet data fra Bedre Sundhed i Generationer kohorten (BSIG). I alt 11.982 deltagere på 18 år eller derover udfyldte et valideret screeningsskema for TMDsmerter og et spørgeskema om hovedpine. Blandt dem havde 9.639 angivet oplysninger om nakke- og rygsmerter som barn. Ved hjælp af logistiske regressionsmodeller blev odds ratioer (OR) beregnet. Smerter fra rygsøjlen i 11-årsalderen – nakke, midtryg og lænd – blev vurderet ved hjælp af en modificeret udgave af Young Spine Questionnaire, der er et valideret spørgeskema til børn og unge, som bruges til at undersøge smerter og gener fra rygsøjlen. Smerterne blev inddelt i tre grupper efter intensitet og hyppighed. Der blev justeret for køn, søvnkvalitet, mental sundhed og moderens socioøkonomiske/erhvervsmæssige status. For at kompensere for selektionsbias blev der anvendt såkaldt inverse probability weighting. Resultaterne viste, at sammenlignet med deltagere med ingen eller milde smerter i nakke, ryg eller lænd, havde deltagere med moderate til svære og/eller hyppige smerter som 11-årige signifikant højere odds for smertefuld TMD i ung voksenalder. Oddsene var 1,7–2,2 gange højere. De havde også 1,6–1,8 gange højere odds for hovedpine. Forskerne konkluderer, at smerter tidligt i livet kan være relevante at inddrage, når man vurderer risikoen for senere smertetilstande gennem forskellige udviklingsstadier.

Oddsene var 1,7–2,2 gange højere

Mansoori M, Exposto CR, Bech BH, Baad-Hansen L. Association between preadolescent spinal pain and painful temporomandibular disorders and headache in young adulthood. J Pain. 2026;47:106372.

685

Anna, 61

Eva, 45

Kræftbehandling

Axel, 73

Kronisk sygdom

Mette, 54

Ældre

Polyfarmaci

Jane, 49 Overgangsalder

Mundtørhed er en accelerator for caries 1 ud af 5 voksne patienter lider af mundtørhed1 Blandt ældre og dem, der tager særlige lægemidler, stiger tallet til 2 av 5

Mundtørhed er en accelerator for caries Når spytproduktionen er lav, kan caries udvikles hurtigt. Mundtørhed kan føre til: Reduceret bufferkapacitet

Øget bakterievækst

Mindre effektiv rengøring

Nedsat remineralisation

Overvej at udskrive Duraphat® 5mg/g for at forebygge caries hos patienter med mundtørhed

Øget progression af caries

Fås også i 3-pakke

November 2025

Referencer: 1. Danish Dental Association 2018. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta - Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/ eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51 g. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Dentalsuspension. Indehaver af markeds føringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med* er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 15. april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Tema:

Epidemiologi

elvom Tandlægebladet gennem årene har bragt mange ”epidemiologiske artikler”, har vi ikke præsenteret epidemiologi tematisk som et forskningsområde. Epidemiologien er læren om, hvordan sygdomme og sundhed fordeler sig i en befolkning. Denne overordnede definition omfatter et yderst bredt spektrum af faglige elementer. Hvad er årsager til sygdomme, hvorfor udvikles de, hvordan spredes de, hvordan forebygges de, hvad er risikofaktorer for sygdomsudvikling, der eventuelt kan anvendes som diagnostiske markører, og hvilke behandlingsindsatser giver den bedste prognose m.m? Alt dette kan vi ikke dække inden for et tema i over to numre – dette og næste nummer – men vi kan give et indtryk af moderne epidemiologiske forskningsmetoder og deres anvendelse ved udforskningen af livsstils- og sygdomsforhold i mundhulen. Temaet er bygget op i en generel del og en odontologisk del og omfatter 13 artikler. Den generelle del omfatter fire artikler om de vigtigste epidemiologiske metoder, skrevet af førende epidemiologiske forskere bl.a. fra Danmark, USA og England. Det drejer sig om principper og metoder for deskriptiv, analytisk og klinisk epidemiologi, om anvendelsen af registerforskning samt om triangulering og særlige epidemiologiske metoder til belysning af årsagssammenhænge. Desværre er den sidstnævnte blevet forsinket, men den vil blive publiceret i et efterfølgende nummer af Tandlægebladet. Den odontologiske del omfatter de resterende ni artikler, som bringes i dette og næste nummer af Tandlægebladet. Artiklerne fokuserer på specifikke odontologiske sygdomme og på sammenhængen mellem oral sygdom og generel sygdom samt livsstilsforhold. Herudover bringes artikler om odontologisk folkesundhed. De store tandsygdomme som caries og parodontitis samt mineralise-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

ring er naturligvis centrale emner, men betydning af kost og tandtab indgår også i artiklerne. Der bringes en artikel om betydningen af overvægt og fedme hos børn og unge for udvikling af caries, ligesom der bringes en artikel om betydningen af maternel ernæring for tanddannelse og mineralisering. Når talen er om caries, er der naturligvis også en artikel om fluor, som i et prospektivt studie viser, at forøget indtagelse af fluorid kan medføre hjernepåvirkning med lavere intelligenskvotient som resultat. Forfatteren vurderer, at fluoridindholdet i drikkevand bør være ≤ 0,5 ppm, som er lavere end de gængse grænseværdier. Herudover bringes en stor amerikansk undersøgelse, som tyder på, at tandløshed er forbundet med kortere livslængde. Bevarelse af tænder er således vigtigt. Herefter følger tre artikler, som beskæftiger sig med sammenhænge mellem tandsygdomme og generel sygdom. Den første af disse artikler viser, at tidlig forekomst af caries og gingivitis prædisponerer for udvikling af både type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdom i voksenlivet. Den næste artikel fokuserer på vigtigheden af blodsukkerkontrol hos patienter med parodontitis, da parodontitis kan bidrage til at forøge blodsukkerkoncentrationen og dermed medvirke til udvikling af type-2-diabetes og graviditetsdiabetes. Hvad sidstnævnte angår, pointeres vigtigheden af gode tandplejevaner for gravide i den efterfølgende artikel. Ubehandlet parodontitis under graviditeten kan være associeret til graviditets- og fødselskomplikationer, fx graviditetsdiabetes. Noget tyder på, at behandling af parodontitis under graviditeten også kan have en gavnlig effekt på fødselsudfald, som fx for tidlig fødsel. De sidste to artikler omhandler dansk tandpleje. Den ene artikel er en originalartikel, som undersøger betydningen af opsøgende indsats over for mennesker

i svære livssituationer for brug af tandplejen. Undersøgelsen viser, at kommuner og tandlæger i fællesskab kan gøre en stor forskel, dels ved administrativ støtte, dels ved hjælp til økonomisk støtte. Den sidste artikel drejer sig om måling af kvaliteten af dansk tandpleje. Den plæderer for styrket anvendelse af danske registre til monitorering og dokumentation af tandplejeydelsernes reelle sundhedsværdi. De to temanumre viser således eksempler på brugen af epidemiologien i odontologisk forskning. Der kunne have været præsenteret andre eksempler på tilsvarende forskning inden for de odontologiske fag, men vores håb er med denne buket af eksempler at vise, at epidemiologi også er et centralt fag inden for odontologi. Alle forfattere takkes for bidragene, hvilket har gjort dette tema muligt. ♦

THORKILD I.A. SØRENSEN Professor emeritus, KU

BERIT L. HEITMANN Professor, KU og Region Hovedstaden NILS-ERIK FIEHN Faglig-videnskabelig redaktør

687

T ∕ videnskab & klinik ∕ introducerende artikel

Epidemiologi, folkesundhed og den løfterige præcisionstandpleje BRENDA HEATON, professor, prodekan for forskning, ph.d., MPH, School of Dentistry, University of Utah, Salt Lake City, UT, USA GUS G. NASCIMENTO, professor, ph.d., tandlæge, School of Dentistry, University of Utah, Salt Lake City, UT, USA FÁBIO R.M. LEITE, professor, ph.d., tandlæge, School of Dentistry, University of Utah, Salt Lake City, UT, USA Accepteret til publikation den 7. april 2026 Tandlægebladet 2026;130:688-9

PIDEMIOLOGIEN har igennem lang tid leveret grundlaget for vores forståelse af mønstre for sundhed og sygdom på befolkningsniveau (1). Inden for odontologien har epidemiologien spillet en afgørende rolle for identifikation af væsentlige årsager til oral sygdom, erkendelse af sygdomsforløb og oplysning om forebyggelsesstrategier (2). Eftersom tandplejen i stigende grad inddrager præcisionsmedicinske tiltag, er det betimeligt at repetere visse epidemiologiske principper og overveje, i hvilket omfang sådanne tiltag er i overensstemmelse med og begrænset af populationsbaseret evidens. Epidemiologiens formål kan groft inddeles i tre former for databaseret videnskab (3), som kan være relevante for nutidens tandpleje: 1) beskrivelse og overvågning af sygdomsbelastningen og dens determinanter, 2) forudsigelse af sygdomsforekomst samt 3) udredning af årsagssammenhænge ved hjælp af eksperimenter og observationsstudier. Den deskriptive epidemiologi har haft en nøglerolle i påvisningen af den omvendte sociale gradient

EMNEORD

Epidemiology | dental diseases | oral health

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: BRENDA HEATON brenda.heaton@hsc.utah.edu 688

i forekomst og sværhedsgrad af orale sygdomme, bl.a. beroende på forskelle i indkomst, uddannelse og adgang til sundhedsydelser. Denne gradient består også i rige velfærdssamfund, hvilket understreger, at orale sygdomme ikke blot er afhængige af individuel adfærd, men også af mere generelle strukturelle forhold som socioøkonomisk position, tilgængelighed og sundhedspolitikker (4). Analytisk epidemiologi med prædiktivt fokus har muliggjort identifikation af befolkningsgrupper og enkeltpersoner med forhøjet sygdomsrisiko og indsættelse af mere målrettet forebyggelse og behandling, mens kausal epidemiologi har vist, at en lille gruppe faktorer er ansvarlige for en stor del af sygdomsbelastningen. Sukkerindtag, tobaksforbrug, fluorideksponering og adgang til forebyggende tandpleje slår igennem som både kausale og hyppigt forekommende faktorer, hvilket gør dem til oplagte mål for intervention (5-7). Dette er baggrunden for den succes, strategier som fluoridanvendelse, tobakskontrol og forebyggende tandpleje har haft, og afspejler en væsentlig erkendelse: ændring af almindeligt forekommende risikofaktorer har større virkning end en målrettet indsats mod svage eller sjældent forekommende prædiktorer (8). I et banebrydende arbejde skelner Geoffrey Rose mellem sygdomsårsager på individniveau og på befolkningsniveau (9), og dermed danner han bro mellem indsigt på befolkningsniveau og præcisionstandpleje. Hvor den deskriptive epidemiologi blotlægger, hvilke grupper der er mest sygdomsbelastede, går præcisionstandplejen dybere ned i at forklare, hvorfor det enkelte individ har en anden sygdomsrisiko end naboen, typisk med afsæt i

den prædiktive epidemiologi. Fremskridt inden for genomforskning, mikrobiomforskning og salivadiagnostik har været afgørende for en udvikling i retning af præcisionstandpleje (10,11), fx ved at identificere personer med høj risiko for sygdomsudvikling og personer, som især vil få gavn af behandling. Prædiktion siger imidlertid ikke noget om, hvor interventioner skal sættes ind, da en stærk prædiktor ikke nødvendigvis er kausalt forbundet med en bestemt sygdom eller måske kun har en svag sammenhæng sammenlignet med velkendte risikofaktorer som rygning, sukkerindtag og udnyttelse af forebyggende ydelser. Kausal epidemiologi er derfor essentiel side om side med prædiktion, hvis man skal afgøre, om indsats over for en risikofaktor faktisk vil ændre udfaldet. Begge tilgange er ofte begrænsede af beskeden adgang til større mængder data af høj kvalitet, som kombinerer klinisk, adfærdsmæssig og biologisk information. Dette gælder også, hvor der er omfattende sundhedsregistre at trække på. Det er også bekymrende, at et ukritisk skift i retning af præcisionstandpleje kan forværre eksisterende ulighed i sundhed (12). Den slags indsatser forudsætter ofte avancerede diagnostiske metoder og stort engagement, med andre ord resurser, som typisk findes blandt personer, som allerede er sunde og sundhedsbevidste. De mest sygdomsbelastede har dermed mindst chance for at få gavn af indsatsen, et forhold, som tidligere er beskrevet som ”inverse care law” (13). Dette er i modstrid med principperne i de nordiske velfærdssamfund, hvor sundhedsydelser skal være tilgængelige for alle og fordeles efter behov. Præcisionstandpleje, som ikke er understøttet af epidemiologiske data, risikerer at skubbe tandplejen i den modsatte retning, nemlig mod en individualiseret tandpleje, som ikke flugter med befolkningens behov, men især gavner patienter med lav risiko og regelmæssigt fremmøde, og som slører en eksisterende og stadigt voksende ulighed til skade for dem, der har størst behandlingsbehov (14). Præcisionstandpleje bør derfor kun være et supplement til de befolkningsbaserede strategier. Selvom data på individniveau kan forfine risikovurderingen og de kliniske beslutninger, er de dybt afhængige af solid epidemiologisk evidens, når validitet og relevans skal sikres. Hvis man kan forene disse to perspektiver, viser der sig en udvej, hvor tandplejen både kan forbedre befolkningens orale sundhed og levere mere individuelt tilpasset behandling. Det er afgørende at opretholde denne balance, for uden den kan det føre til, at nyskabelsen forøger uligheden i stedet for at mindske den.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

LITTERATUR 1. Rothman KJ, Greenland S, Lash T. Modern epidemiology. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, 2008. 2. B a k e r S R , G i b s o n B G . S o c i a l o r a l epidemi(olog)(2) y where next: one small step or one giant leap? Community Dent Oral Epidemiol 2014;42:481-94. 3. Hernán MA, Hsu J, Healy B. A second chance to get causal inference right: a classification of data science tasks. CHANCE 2019;32:42-9. 4. Sengupta K, Christensen LB, Mortensen LH et al. Trends in socioeconomic inequalities in oral health among 15-year-old Danish adolescents during 1995-2013: A nationwide, register-based, repeated cross-sectional study. Community Dent Oral Epidemiol 2017;45:458-68. 5. Baumeister SE, Listl S, Holtfreter B et al. Causal effect of smoking and cessation on tooth loss. J Clin Periodontol 2025;52:539-46. 6. Yeung CA. A systematic review of the efficacy and safety of fluoridation. Evid Based Dent 2008;9:39-43. 7. Moores CJ, Kelly SAM, Moynihan PJ. Systematic review of the effect on caries of sugars intake: ten-year update. J Dent Res 2022;101:1034-45. 8. Sheiham A, Watt RG. The common risk factor approach: a rational basis for promoting oral health. Community Dent Oral Epidemiol 2000;28:399-406. 9. Rose G. Sick individuals and sick populations. Int J Epidemiol 1985;14:32-38. 10. Divaris K. Predicting dental caries outcomes in children: a "risky" concept. J Dent Res 2016;95:248-54. 11. Kornman KS, Duff GW. Personalized medicine: will dentistry ride the wave or watch from the beach? J Dent Res 2012;91:8S-11. 12. Knight ET, Murray Thomson W. A public health perspective on personalized periodontics. Periodontol 2000 2018;78:195-200. 13. Hart JT. The inverse care law. Lancet 1971;1:405-12. 14. Francisco KKY, Apuhin AEC, Maravilla N et al. Personalized medicine and health equity: overcoming cost barriers and ethical challenges. Int J Equity Health 2025;25:4.

689

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Tandlægens kliniske beslutninger hviler i stigende omfang på videnskabelig evidens. Det er imidlertid ikke alle forskningsresultater, der er lige pålidelige og anvendelige. En forståelse af epidemiologiens grundbegreber er afgørende for, om man kan vurdere odontologiske forskningsresultaters validitet og relevans. Denne artikel omhandler centrale epidemiologiske metoder og begreber som studiedesigns, hvordan sygdommes hyppighed og sammenhæng med mulige risikofaktorer måles, samt årsager til systematiske og tilfældige fejl. Artiklen belyser, hvordan forskellige typer af studier og potentielle metodologiske faldgruber kan påvirke fortolkningen af forskningsresultater og dermed også evidensen.

EMNEORD

Introduktion til klinisk epidemiologi: centrale metodologiske begreber JULIE ANDERSEN SCHMIDT, forsker, cand.scient.san., ph.d.*, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital, og Aarhus Universitet CATHRINE FONNESBECH HJORTH, seniorforsker, cand.scient.san.publ., ph.d.*, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital, og Aarhus Universitet *Delt forfatterskab mellem Julie A. Schmidt og Cathrine F. Hjorth

Accepteret til publikation den 16. januar 2026 Tandlægebladet 2026;130:690-7

Clinical epidemiology | cohort studies | case-control studies | bias | random error

E Korrespondanceansvarlig forfatter: JULIE A. SCHMIDT js@clin.au.dk

690

PIDEMIOLOGI er læren om sygdommes og andre sundhedsrelaterede tilstandes forekomst i befolkningen og udgør en hjørnesten i folkesundhedsvidenskaben. Epidemiologi er en kvantitativ disciplin, som anvender statistiske metoder til at analysere mønstre i befolkningen og til at analysere faktorer, som påvirker sundhed og sygdom lige fra genetiske prædisponeringer til miljøbestemte påvirkninger. Den deskriptive epidemiologi fokuserer på at beskrive forekomsten af sygdomme og sundhedsforhold på tværs af individer, populationer, geografiske områder eller tidsperioder. Gennem dokumentation af, hvem der rammes, og hvor sygdomsudbrud opstår, kan forskerne påvise tendenser inden for folkesundheden, monitorere sygdomsudbredelsen og danne hypoteser om mulige årsager. På baggrund af sådanne observationer fokuserer den prædiktive epidemiologi på at forudsige udfald, såsom vurdering af risikoen for implantatsvigt over tid, mens den ætiologiske epidemiologi sigter på at afdække årsagerne til udfaldene, eksempelvis hvorvidt rygning eller forebyggende tiltag har betydning for udfald, der vedrører oral sundhed (1). Mange odontologiske fagområder beskæftiger sig med sådanne spørgsmål vedrørende sygdommes prognose eller årsager, ligesom de kan omhandle spørgsmål i relation til diagnose og behandling. Klinisk epidemiologi er et forskningsområde, der anvender epidemiologiske metoder på patientgrupper for at besvare spørgsmål, der tager udgangspunkt i klinikken (2).

Ikke alle forskningsresultater er lige anvendelige som grundlag for kliniske beslutninger. Evidensbaseret praksis handler om at kombinere den bedste, tilgængelige forskning med klinisk ekspertise og patientens ønsker og behov. En forståelse af, hvordan forskningen er udført og dens mulige begrænsninger, er afgørende for en kritisk vurdering af dens kliniske relevans. Denne artikel giver en indføring i epidemiologiens metodologiske grundprincipper, herunder studiedesigns, hyppighedsog associationsmål, samt hyppige kilder til systematiske og tilfældige fejl. STUDIEDESIGNS Epidemiologiske studiedesigns kan inddeles i to hovedkategorier: eksperimentelle studier, hvor en del af studiepopulationen tildeles en intervention (fx en ny behandling), og observationsstudier, hvor forskeren analyserer de karakteristika og adfærdsmønstre, deltagere allerede har (fx modtaget behandling), uden at intervenere.

Blandt de eksperimentelle designs er det randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) mest udbredt. I et RCT fordeles deltagerne tilfældigt til enten en interventionsgruppe eller til en kontrolgruppe, der modtager enten en standardbehandling eller placebo (Fig. 1, Tabel 1). Efter randomiseringen følges alle deltagerne over tid med henblik på forekomsten af det udfald, der undersøges. En væsentlig styrke ved randomiseringen er, at deltagernes individuelle karakteristika forventes at blive ligeligt fordelt mellem grupperne, hvilket sikrer, at interventionsog kontrolgrupperne har samme risiko for at udvikle udfaldet, før interventionen påbegyndes. RCT’er er typisk kendetegnet ved standardiseret opfølgning og systematisk registrering af udfald med høj datakvalitet. Dette øger den interne validitet og gør designet særligt velegnet til vurdering af en interventions-/behandlingseffekt. Der er dog også udfordringer forbundet med RCT’er, bl.a. logistiske, etiske og økonomiske hensyn, som kan begrænse både gennemførlighed og generaliserbarhed. Mange RCT’er har korte opfølgningsperioder, da længe-

Epidemiologiske studiedesigns Studiedesign Stikprøve/ Rekruttering

Vurdering af eksponering

Vurdering af udfald

Anvendte mål

Typiske karakteristika

Randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT)

Deltagerne bliver vilkårligt fordelt i interventions- eller kontrolgrupper.

Kontrolleres af forskerne (fastlagt intervention).

Følges over tid for forekomst af udfald.

Absolutte: risikodifference, Randomisering afbalancerer incidensratedifferencen, NNT kendte, uregistrerede og ukendte (number needed to treat). confoundere; høj intern validitet; bekostelig; kan have etiske Relative: risikoratio, begrænsninger; typisk kort incidensrateratio, hazard opfølgningsperiode. ratio, odds ratio.

Kohortestudie

Studiepopulationen grupperes efter eksponeringsstatus (eksponeret vs. ikkeeksponeret).

Bestemmes ved studiets start.

Følges over tid for forekomst af udfald.

Absolutte: risikodifference, Kan estimere incidensen incidensratedifferencen, NNT af udfald og identificere (number needed to treat). risikofaktorer; god til sjældne eksponeringer; confounding kan Relative: risikoratio, forekomme. incidensrateratio, hazard ratio, odds ratio.

Case-kontrolstudie

Alle cases (deltagere Anvender med udfaldet) data fra før udvælges fra en udfaldet. kildepopulation. Kontrollerne udvælges fra samme kildepopulation.

Identificering af udfald er første trin. Dette sker i kildepopulationen. Cases er alle med udfaldet, og kontrollerne er en stikprøve fra samme kilde population.

Absolutte: Ikke muligt, da kontrollerne er udvalgt som en stikprøve.

Bestemmes samtidig med eksponeringen.

Absolutte: Prævalens, Prævalensdifferentiering.

Tværsnitsstudie En gruppe deltagere Bestemmes repræsenterer en samtidig med population på et udfaldet. givet tidspunkt.

Relative: Odds ratio

Velegnet ved sjældne udfald; mindre bekostelig end en fuld kohorteanalyse; confounding kan forekomme; hukommelsesbias kan forekomme; selektionsbias kan forekomme, hvis udvælgelsen af kontroller ikke foretages korrekt. Udvælgelsesproceduren afgør, hvilken type case-kontrolstudie, der er tale om. Hypomineralisering af emalje og evt. emaljedefekter

Relative: Odds ratio, Prævalensratio.

Tabel 1. Tabellen giver et overblik over centrale epidemiologiske studiedesigns og deres vigtigste karakteristika, herunder rekruttering eller udvælgelse af deltagere, vurdering af eksponeringer og udfald samt de hyppigst anvendte absolutte og relative mål. Listen er ikke udtømmende. Table 1. The table provides an overview of key epidemiological study designs and their essential characteristics, including recruitment or sampling of participants, assessment of exposures and outcomes, and the most used absolute and relative measures. The list is not exhaustive.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

691

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Centrale epidemiologiske studiedesigns Randomiserede kontrollede forsøg

Fig. 1. Figuren giver en skematisk oversigt over centrale epidemiologiske studiedesigns, herunder randomiserede kontrollerede forsøg, kohortestudier, case-kontrolstudier og tværsnitsstudier. Fig. 1. This figure provides a schematic overview of key epidemiological study designs, including randomised controlled trials, cohort studies, case-control studies, and cross-sectional studies.

692

re opfølgninger kan være omkostningstunge og tidskrævende. Dette begrænser studiets evne til at vurdere udfald, der udvikler sig over længere tid. Det kan desuden svække studiets interne validitet, hvis deltagerne ikke følger den tildelte intervention. Endvidere udføres RCT’er ofte blandt selekterede populationer og under kontrollerede forhold, hvilket kan begrænse generaliserbarheden, især til komplekse eller heterogene patientgrupper. Endelig kan etiske udfordringer begrænse anvendelsen, da det sjældent kan retfærdiggøres at udsætte deltagerne for potentielt skadelige eksponeringer eller interventioner. I situationer, hvor disse begrænsninger er afgørende, er observationsstudier, såsom kohorte-, case-kontrol- og tværsnitsstudier, ofte mere hensigtsmæssige. Disse designs giver forskerne mulighed for at undersøge allerede eksisterende eksponeringer. Der benyttes ofte data fra landsdækkende danske befolkningsregistre eller -undersøgelser, herunder historiske data, hvilket muliggør populationsbaserede undersøgelser, hvorimod RCT’er er begrænsede til mindre, udvalgte populationer. I kohortestudier undersøges eksponerede og ikkeeksponerede personer, som ved studiets start ikke har det udfald, der undersøges. Dernæst følges de over tid for at undersøge eksponeringens betydning for at udvikle udfaldet (Fig. 1, Tabel 1). Et sådant design gør det muligt for forskerne at undersøge et stort antal eksponeringer og udfald. I case-kontrol-studier sammenlignes hyppigheden af en eksponering mellem personer, der har udfaldet (cases), og personer, der ikke har det (kontroller). Designet kan ses som et kohortestudie med udvalgte kontroller. Fra en kildepopulation bliver alle med udfaldet inkluderet som cases, mens kun en stikprøve blandt dem uden udfaldet inkluderes som kontroller (Fig. 1, Tabel 1) (3). Det vil sige, at information om eksponering og confoundere (se forklaring i Tabel 2) kun indsamles for alle cases og de udvalgte kontroller. Dette gør designet velegnet til situationer, hvor registrering af eksponering eller confoundere er ressourcekrævende, eller når der undersøges sjældne udfald. Der er to afgørende kriterier for udvælgelse af kontroller. For det første skal cases og kontroller findes i den samme veldefinerede kildepopulation. Dette opfyldes ved at bruge en veldefineret kildepopulation, eksempelvis alle voksne bosat i Danmark i perioden 2015-2025. Når kildepopulationen er klart defineret, bruges begrebet nested case-kontrol-studie. For det andet skal fordelingen af eksponeringen i kontrolgruppen afspejle fordelingen i kildepopulationen. Når disse kriterier er opfyldt, giver case-kontrolstudiet samme relative estimater og samme evidensniveau som et kohortestudie i hele kildepopulationen (3,4). Der findes flere udvælgelsesstrategier, som afgør typen af case-kontrol-studie. I case-kohortestudier udvælges kontrollerne blandt personer, der er i risiko for udfaldet ved studiets start. I det ofte anvendte case-kontrol-design med risk-set sampling udvælges kontrollerne blandt personer, der er i risiko på det tidspunkt, hvor udfaldet konstateres hos casen. I case-non-case-studier udvælges kontrollerne blandt personer, der stadig er i risiko ved studiets afslutning. Grundet udvælgelsesstrategien kan odds ratioen i et casekontrol-studie med risk-set sampling fortolkes som incidensrateratioen i et kohortestudie (5). Tilsvarende kan odds ratioen i et case-kohortestudie betragtes som en risiko ratio.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

klinisk relevans Som kliniker står man bedre rustet til at foretage en kritisk vurdering af den odontologiske forskningslitteratur, hvis man har et basalt kendskab til epidemiologi, herunder studiedesigns, hyppighedsog associationsmål og mulige fejlkilder. Man bliver dermed i stand til på oplyst grundlag at tage evidensbaserede kliniske beslutninger, der passer til den enkelte patient, ikke mindst når det drejer sig om at vurdere en behandlings effektivitet og at overføre forskningsresultater til den kliniske hverdag.

I tværsnitsstudier indsamles data på ét givet tidspunkt med henblik på at undersøge prævalenser eller påvise mønstre (Fig. 1, Tabel 1). Eftersom alle data indsamles samtidigt, er det udfordrende at afgøre den tidsmæssige sammenhæng mellem eksponering og udfald. Alligevel kan tværsnitsstudier give værdifuld indsigt i både mønstre og mulige associationer. Systematiske oversigtsartikler sammenfatter eksisterende evidens, og metaanalyser gør det muligt statistisk at kombinere resultater fra flere tidligere publicerede eksperimentelle og observationsstudier. Dette kan både tydeliggøre konsistens eller uoverensstemmelser i forskningslitteraturen og øge præcisionen af de estimerede effekter. Evidensen fra sådanne synteser afhænger dog i høj grad af kvaliteten af de inkluderede studier. Traditionelt har man rangeret forskellige studiedesigns i et evidenshierarki, hvor den højeste rang blev tildelt de designs, som blev anset for at have bedst kontrol over fejlkilder. Systematiske oversigter og metaanalyser af randomiserede studier blev rangeret højest efterfulgt af eksperimentelle studier og dernæst observationsstudier. I dag kritiseres dette hierarki, da et studies validitet ikke kan bestemmes udelukkende på baggrund af studiedesign og dataindsamling (6). I stedet bør den kritiske læser være opmærksom på potentielle fejlkilder og overveje, hvor godt studiets design egner sig til det konkrete forskningsspørgsmål. Se venligst følgende referencer til artikler, der kan anbefales til indføring i kritisk læsning af epidemiologiske studier (7-10). Epidemiologiske mål Ved registrering af sygdomsforekomst er det vigtigt at skelne mellem nye tilfælde (incidens) og allerede eksisterende tilfælde (prævalens) (Tabel 1). Incidensen beskriver antallet af nye sygdomstilfælde i en population over en bestemt tidsperiode. Incidens kan opgøres som en kumulativ incidens (risiko) eller en incidensrate. Den kumulative incidens angiver andelen af personer, der får udfaldet i løbet af en given opfølgningsperiode. Dette udregnes som det antal personer, der har fået udfaldet i løbet af en given opfølgningsperiode divideret med antallet i hele populationen, der er i risiko ved periodens start. Incidensraten derimod beregnes som antallet af nye tilfælde divideret med persontiden, som er den samlede tid, som alle deltagere i studiepopulationen har været i risiko. Eksempelvis er incidensraten for fremskreden parodontitis beregnet til 0,015 tilfælde

693

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel pr. personår (11), svarende til 15 nye tilfælde pr. 1.000 personer pr. år (3). Prævalens beskriver andelen af personer, der er ramt af sygdommen på et givet tidspunkt eller i en given tidsperiode, og afspejler dermed den samlede sygdomsbyrde i populationen. Prævalensen afhænger således både af sygdommens incidens og af dens varighed, som afhænger af helbredelse og mortalitet. Således blev eksempelvis prævalensen af fremskreden parodontitis i 2021 angivet til 21 % i den danske befolkning (11). Når sygdomsforekomsten er beregnet, kan man undersøge sammenhængen – også kaldet associationen – mellem eksponering og udfald ved at sammenligne forekomsten af udfald blandt eksponerede og ikkeeksponerede. Eksempelvis kan man undersøge, om tandrensning (eksponering) hænger sammen med forekomst af parodontitis (udfald). Absolutte mål beskriver den faktiske forskel i risiko, incidens eller prævalens (fx af parodontitis) mellem eksponerede og ikkeeksponerede (tandrensning vs. ingen tandrensning) og giver information om den folkesundhedsmæssige betydning i form af ekstra tilfælde af parodontitis grundet manglende tandrensning. Resultaterne kan eksempelvis udtrykkes ved risikodifference, som er forskellen mellem den kumulative incidens i de to grupper, eller ved incidensratedifferencen, som udtrykker forskellen i antal nye tilfælde pr. enhed persontid. Et andet absolut mål er number needed to treat, som angiver, hvor mange personer der i gennemsnit skal have udført tandrensning, før man kan forebygge ét nyt tilfælde af parodontitis (Tabel 1). Relative mål anvendes til at identificere risikofaktorer og beskriver styrken af sammenhængen. Eksempler er risiko ratio, der sammenligner de kumulative incidenser af udfaldet mellem eksponerede og ikkeeksponerede, og incidensrateratio, der sammenligner incidensrater mellem grupperne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at relative mål kan overfortolkes i populationer med lav risiko for udfaldet. Eksempelvis kan det lyde overbevisende, hvis en behandling reducerer den relative forekomst af et udfald med 50 % (risikoratio = 0,5), men hvis den i absolutte tal kun viser

at reducere forekomsten fra 2 til 1 ud af 1.000 personer, kan den kliniske betydning heraf synes at være minimal. Absolutte mål er således afgørende for anvendelsen af forskningsresultater i klinisk praksis. Et væsentligt opmærksomhedspunkt er desuden, at det ikke er alle observerede sammenhænge, der er årsagssammenhænge; de kan også være udtryk for tilfældige sammenfald, systematiske fejl eller tilfældige fejl. USIKKERHED OG BIAS Fejlkilder er et vigtigt opmærksomhedspunkt i epidemiologisk forskning, da de kan medføre både systematiske fejl og tilfældige fejl. Systematiske fejl – også kaldet bias – medfører, at de observerede resultater afviger fra sandheden, og omfatter selektionsbias, informationsbias og confounding. Tilfældige fejl reducerer præcisionen af estimaterne og skyldes tilfældig variation i data (Tabel 2). Mens tilfældige fejl kan reduceres ved at øge stikprøvestørrelsen, er dette ikke tilfældet ved systematiske fejl. Derfor må man tage højde for systematiske fejl allerede under planlægningen af studiet og i analysefasen for at sikre valide konklusioner. Selektionsbias Selektionsbias opstår, når personer, der indgår i et studie, ikke repræsenterer kildepopulationen, fordi udvælgelsen eller deltagelsen påvirkes af eksponering, udfald eller begge dele. Dette kan skabe en kunstig sammenhæng mellem eksponering og udfald i studiepopulationen, som ikke findes i kildepopulationen (12). Dette kan ske, hvis det er en særlig gruppe personer, der vælger at indgå i et studie. Disse deltageres karakteristika kan systematisk afvige fra dem, der ikke deltager, eksempelvis ved at have bedre sundhedsadfærd og møde mere konsekvent op til tandeftersyn. Som følge heraf kan den observerede prævalens af tandrensning og/eller parodontitis i et tværsnitsstudie afvige fra den faktiske prævalens i hele populationen. Selektionsbias kan også påvirke relative mål. Dette gælder i case-kontrol-studier, hvis udvælgel-

Typer af fejl i epidemiologiske studier Term

Beskrivelse

Karakteristika

Bias Systematiske fejl forvrænger resultaterne, så det (systematiske fejl) observerede estimat ikke afspejler sandheden. Bias opstår, hvis resultaterne er forvrænget pga. forskel i karakteristika mellem studiepopulationen og kildepopulationen. Forvrænger resultaterne; reducerer validiteten; kan føre til over- eller underestimering; kan ikke reduceres ved en Informationsbias Bias opstår, hvis resultaterne er forvrænget på grund af forøgelse af studiepopulationens størrelse. målefejl eller misklassifikation.

Selektionsbias

Confounding

Type af bias, hvor effekten af én variabel (fx den eksponering man ønsker at undersøge) forstyrres af effekten af andre variable (confoundere).

Tilfældige fejl

Fejl, der skyldes tilfældigheder og variationer i dataindsamling eller registreringer, hvorved nøjagtigheden påvirkes.

Reducerer nøjagtigheden og forøger usikkerheden på estimaterne; har ingen retning (ingen over- eller underestimering); kan reduceres ved at forøge studiepopulationens størrelse.

Tabel 2. Tabellen giver et overblik over almindelige typer af fejl i epidemiologiske undersøgelser, herunder selektionsbias, informationsbias og confounding. Table 2. This table provides an overview of common types of errors in epidemiological studies. Selection bias, information bias, and confounding, are three sub-types of bias.

694

sen af kontroller ikke følger de ovennævnte kriterier. I RCT’er og kohortestudier kan det forekomme, at deltagere vælger at trække sig ud af studiet, og så kan incidensen af parodontitis potentielt ikke længere bedømmes blandt dem, der ikke deltager i opfølgningen. Hvis dette fravalg har relation til både eksponering og udfald, er der risiko for selektionsbias i de relative mål. Danske registerdata kan i mange tilfælde reducere selektionsbias, fordi de dækker hele (eller store dele af) befolkningen og kan anvendes uden krav om samtykke fra deltagerne, hvis forskerne har indhentet de nødvendige godkendelser. Et relevant register kan være Sygesikringsregistret, som indeholder information om ydelser på tandklinikker (13). Ved brug af data fra landsdækkende, befolkningsbaserede registre kan man begrænse risikoen for selektionsbias ved at inkludere alle potentielle deltagere og sikre kontinuerlig opfølgning for dem alle (14). Det er imidlertid vigtigt at sikre sig, at sådanne registre rent faktisk omfatter hele befolkningen, og overveje, om der alligevel kan forekomme selektion. Eksempelvis vil personer, der aldrig går til tandlæge, ikke være med i kohorten, hvilket kan føre til selektionsbias. Informationsbias Informationsbias opstår, når de indsamlede oplysninger er fejlagtige. En form for informationsbias, der kan forekomme i case-kontrol-studier, er hukommelsesbias. Dette kan opstå, hvis cases og kontroller husker tidligere eksponeringer forskelligt. Et eksempel kan være indsamling af information om tidligere tandrensninger ved hjælp af et spørgeskema. Cases kan her give svar, der afviger fra kontrollernes, fordi de forsøger at forstå årsagen til deres parodontitis. Dette problem kan mindskes ved at anvende registerdata eller journaloplysninger, hvor eksponeringen er registreret inden udfaldet, eksempelvis i et nested case-kontrol-studie. En anden mulighed er at anvende kohortedesignet, da eksponeringsstatus også her er registreret uden kendskab til fremtidige udfald.

Det er vigtigt at overveje, om misklassifikation varierer mellem eksponeringsgrupperne og/eller mellem personer med eller uden udfaldet. Hvis graden af misklassifikation af eksponeringer er den samme på tværs af alle udfald (fx i kohortestudier eller case-kontrol-studier, hvor man anvender allerede indsamlede registerdata), kaldes misklassifikationen ikkedifferentiel. Dette medfører typisk – men ikke altid – at den sande sammenhæng underestimeres (15). Hvis misklassifikation af eksponeringen derimod varierer med udfaldet (fx i case-kontrol-studier med registrering af eksponering, efter at udfaldet er kendt), er misklassifikationen differentiel. Dette kan potentielt føre til enten over- eller underestimering af den sande sammenhæng. Confounding Confounding opstår, når sammenhængen mellem eksponering (tandrensning) og udfald (parodontitis) påvirkes af én eller flere faktorer, som er relateret til både eksponering og udfald – sådanne faktorer kaldes confoundere. Observationsstudier er særligt udsatte for confounding, fordi sådanne relaterede faktorer sjældent er ligeligt fordelt i eksponeringsgrupperne (15). Et konkret eksempel er rygning. Rygere kan være mindre tilbøjelige til at få en tandrensning end ikkerygere. Da rygning også påvirker risikoen for parodontitis, kan dette forvrænge de observerede sammenhænge, hvis man ikke i tilstrækkelig grad sørger for at kontrollere for rygning (Fig. 2). En variabel er en confounder, hvis den: 1. Er associeret med eksponeringen: confounderen er ikke ligeligt fordelt i eksponeringsgrupperne. 2. Er en uafhængig risikofaktor for udfaldet: confounderen påvirker udfaldet uafhængigt af eksponeringen. 3. Ikke er en intermediær variabel: confounderen indgår ikke i årsagskæden mellem eksponering og udfald (15). For at forbedre studiets validitet kan man reducere confounding på forskellig vis. I designfasen kan man anvende

Confounding

Fig. 2. Figuren illustrerer, hvordan confounding kan opstå – her med rygning som en confounder af sammenhængen mellem tandrensning og parodontitis. Fig. 2. The figure illustrates the concept of confounding, using smoking as a confounder of the association between scaling and periodontitis.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

695

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel randomisering, matching eller restriktion. Som tidligere nævnt er det en styrke ved RCT’er, at randomiseringen sikrer, at såvel kendte som ukendte og uregistrerede confoundere fordeles ligeligt mellem grupperne. Der kan dog af tilfældige årsager opstå ubalancer, især i mindre RCT’er. I observationsstudier, herunder kohortestudier, kan man matche eksponerede og ikkeeksponerede på rygestatus for at begrænse confounding. Man kan også anvende restriktion ved kun at inkludere personer med samme niveau af confounderen, eksempelvis ved kun at inkludere ikkerygere. I analysefasen kan man kontrollere for confounding ved hjælp af statistiske metoder som stratificering, hvor rygere og ikkerygere analyseres hver for sig, standardisering eller regressionsmodeller med justering for confoundere (ofte flere samtidigt). Det er en væsentlig udfordring at kontrollere for alle potentielle confoundere, særligt i observationsstudier. Målefejl, lav datakvalitet, manglende data og for grove kategoriseringer (fx registrering af rygning uden at tage højde for intensitet eller varighed) kan være kilder til tilbageværende (residual) confounding, som fortsat kan påvirke resultaterne. Tilfældige fejl Tilfældige fejl opstår vilkårligt som følge af uforudsigelige variationer og unøjagtigheder i dataregistreringerne. De er uundgåelige, men forskere kan designe studiet, så tilfældige fejl har mindst mulig indflydelse. Jo flere deltagere der udvikler udfaldet, jo mindre betydning har tilfældige fejl, og præcisionen øges. Med øget præcision følger også større statistisk styrke, dvs. sandsynligheden for at opdage en sand sammenhæng, hvis en sådan findes (16). To tilgange til at kvantificere tilfældige fejl er hypotesetestning og statistisk estimering (2). Hypotesetestning baseres ofte på P-værdier, som bruges til at acceptere eller forkaste en hypotese. Det er imidlertid en udbredt misforståelse, at P-værdien viser, om resultatet er sandt eller tilfældigt opstået på baggrund af en arbitrær afgrænsning på P < 0,05. I stedet kvantificerer P-værdien sandsynligheden for at observere et estimatet eller et mere ekstremt estimat, hvis der i virkeligheden ikke var nogen effekt. Det bør understreges, at P-værdien hverken giver information om størrelsen på sammenhængen (fx størrelsen af risikoratioen) eller om den kliniske betydning. Konfidensintervaller er et redskab til statistisk estimering, der angiver usikkerheden for et estimat. I modsætning til P-

værdien understøtter de en mere detaljeret fortolkning. Oftest anvendes et 95 % konfidensinterval, som angiver et interval omkring den estimerede værdi. Dette betyder, at hvis undersøgelsen blev gentaget 100 gange, ville 95 af de estimerede konfidensintervaller indeholde den sande værdi (17). Ligesom med P-værdierne bliver konfidensintervaller ofte fejltolket. Intervallet betyder ikke, at der er 95 % sandsynlighed for, at den sande værdi ligger i det enkelte interval – den sande værdi er enten indeholdt eller ej. Hvis intervallet overlapper den værdi, der tyder på manglende sammenhæng (fx en risikoratio på 1), skal man ej heller automatisk tage dette som bevis på, at der ikke er nogen effekt. I fortolkningen af resultater bør man samlet set vurdere både konfidensintervallers bredde og placering samt de konkrete estimater frem for udelukkende at anlægge en binær fortolkning baseret på eventuelle overlap. KONKLUSION En forståelse af de metodologiske udfordringer, der knytter sig til epidemiologiske studier, samt en kritisk stillingtagen, er forudsætninger for, at man kan overføre forskningsresultater til evidensbaseret medicinsk og odontologisk praksis. I denne artikel har vi skitseret en række centrale metodologiske begreber, såsom studiedesigns og almindeligt forekommende fejlkilder, med henblik på at ruste læserne i kritisk at vurdere forskningsresultater i en bredere videnskabelig og klinisk kontekst. TAK Forfatterne takker tandplejer Pernille Hjorth Mose og tandlæge Luise Kyhnau Moltsen for værdifulde kommentarer til manuskriptet. Forfatterne har anvendt AI-baserede værktøjer (Copilot og ChatGPT) til sproglig bistand, herunder kontrol af grammatik, omformuleringer i teksten samt oversættelse af udvalgte afsnit til dansk. Der blev ikke anvendt AI-værktøj til fremskaffelse af referencer eller udarbejdelse af det videnskabelige indhold. Forfatterne påtager sig det fulde ansvar for artiklens endelige ordlyd og nøjagtighed. FINANSIERING Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, modtager støtte til andre forskningsprojekter fra European Medicines Agency samt fra diverse virksomheder. Midlerne gives til og administreres af Aarhus Universitet.

ABSTRACT (ENGLISH) INTRODUCTION TO CLINICAL EPIDEMIOLOGY: KEY METHODOLOGICAL CONCEPTS Clinical decisions in dentistry increasingly rely on research evidence. However, not all research findings are equally reliable or applicable. Understanding the principles of epidemiology is essential for evaluating the validity and relevance

696

of dental research findings. This article introduces key concepts of epidemiology, including study designs, measures of incidence, prevalence and association, sources of bias and random error. It highlights how different types of studies and potential methodological pitfalls can impact the interpretation of research findings and thereby the evidence.

LITTERATUR 1. L a s h T L , Va n d e r We e l e TJ , Haneause S et al. The Scope of Epidemiology. In: Lash TL, VanderWeele TJ, Haneause S et al., eds. Modern Epidemiology. 4th ed. Philadelphia: Wolters Kluwer Health, 2021.

7. Kritisk læsning af artikler om randomiserede kliniske forsøg. Ugeskr laeger (Set 2025 september). Tilgængelig fra: URL: https://ugeskriftet.dk/videnskab/ kritisk-laesning-af-artikler-om- randomiserede-kliniske-forsoeg

2. Fletcher RH, Fletcher SW, Fletcher GS. Clinical epidemiology: the essentials. 5th ed. Philadelphia : Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins, 2014.

8. Lund CL, Pottegård A, Sørensen HT et al. Kritisk læsning af artikler om kohortestudier. Ugeskr laeger (Set 2026 januar), Tilgængelig fra: URL: https://ugeskriftet.dk/ videnskab/kritisk-laesning-afartikler-om-kohortestudier

3. Rothman KJ, Lash T, Greenland S. Modern Epidemiology. 3 ed. Philadelphia: Wolters Kluwer Health/ Lippincott Williams & Wilkins, 2012. 4. Sørensen HT. Case-control studies & the hierarchy of study design. Curr Epidemiol Rep 2016;3:262-4. 5. Pearce N. What does the odds ratio estimate in a case-control study? Int J Epidemiol 1993;22:1189-92. 6. Rothman KJ. Six Persistent research misconceptions. J Gen Intern Med 2014;29:1060-4.

9. Lund CL, Pottegård A, Sørensen HT et al. Kritisk læsning af artikler om case-kontrol-studier. Ugeskr laeger (Set 2026 januar). Tilgængelig fra: URL: https:// ugeskriftet.dk/videnskab/kritisklaesning-af-artikler-om-case- kontrol-studier 10. Laursen DRT, Brorson S, Lundh A et al. Kritisk læsning af systematiske oversigtsartikler. Ugeskr laeger (Set 2026 januar). Tilgængelig fra: URL: https://ugeskriftet.dk/

videnskab/kritisk-laesning-afsystematiske-oversigtsartikler 11. Nascimento GG, Alves-Costa S, Romandini M. Burden of severe periodontitis and edentulism in 2021, with projections up to 2050: The Global Burden of Disease 2021 study. J Periodontal Res 2024;59:823-67. 12. L a s h T L , Va n d e r We e l e TJ , Haneause S et al. Selection bias and generalizability. In: Lash TL, VanderWeele TJ, Haneause S et al., eds. Modern Epidemiology. 4th ed. Philadelphia; Wolters Kluwer Health, 2021. 13. Andersen JS, Olivarius NDF, Krasnik A. The Danish National Health Service Register. Scand J Public Health 2011;39:34-7.

15. Rothman KJ. Dealing with biases. In: Rothman KJ, Huybrechts KF, Murray FJ, eds. Epidemiology: an introduction. 2nd ed. Oxford: Oxford University Press, Incorporated, 2012. 16. L a s h T L , Va n d e r We e l e TJ , Haneause S et al. Precision and Study Size. In: Lash TL, VanderWeele TJ, Haneause S et al., eds. Modern Epidemiology. 4th ed. Philadelphia: Wolters Kluwer Health; 2021. (Set 2026 januar). Tilgængelig fra: URL: http:// ebookcentral.proquest.com/lib/ asb/detail.action?docID=6947080 17. Greenland S, Senn SJ, Rothman KJ et al. Statistical tests, P values, confidence intervals, and power: a guide to misinterpretations. Eur J Epidemiol 2016;31:337-50.

14. Schmidt M, Schmidt SAJ, Adelborg K et al. The Danish health care system and epidemiological research: from health care contacts to database records. Clin Epidemiol 2019;11:563-91.

Nogle ting skal bare være enkle. Din fyldningsterapi er en af dem. BESTIL PRØVE

Direkte restaureringer Et sammenhængende workflow fra isolation til polering

– Intuitiv håndtering – Tydlige trin – Ensartede resultater

Product Consultant: Christina Brask, 26 25 05 26, christina.brask@ivoclar.com

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

697

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Danske nationale registre udgør et unikt grundlag for odontologisk forskning blandt børn, unge og voksne. Registerbaserede studier giver adgang til store populationer, lang opfølgningstid og omfattende muligheder for kobling af data på individniveau. Det Centrale Personregister indeholder demografiske oplysninger om hele den danske befolkning. Dette kan kombineres med data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register og Sygesikringsregisteret til brug for forskning i tandsundhed. Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register indeholder oplysninger om børn og unges tandsundhed ved 5-, 7-, 12- og 15-årsalderen med obligatorisk registrering af caries og skader på alle tandoverflader. Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om brug af tandlæger og tandplejere med angivelse af ydelser. Da hele befolkningen kan inkluderes i registerbaserede undersøgelser, reduceres risikoen for selektionsbias, samtidig med at studierne opnår stor statistisk styrke. Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsninger relateret til datakvalitet, manglende oplysninger og risiko for bias ved fortolkning af resultater.

EMNEORD

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANNETTE KJÆR ERSBØLL ake@sdu.dk

698

Registerforskning i odontologi: muligheder og begrænsninger ved brug af nationale registre til forskning i tandsundhed ANNETTE KJÆR ERSBØLL, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet THORA MAJLUND KJÆRULFF, adjunkt, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Accepteret til publikation den 31. august 2026 Tandlægebladet 2026;130:698-704

EGISTERFORSKNING er forskning med brug af data fra nationale registre, der indeholder oplysninger om den danske befolkning på individniveau. Det kan være oplysninger om demografiske forhold såsom køn, fødselsdag og adresse samt oplysninger om sundhed, herunder tandlægebesøg, indløste recepter på lægemidler og hospitalskontakter. Oplysningerne kan kobles på tværs af registrene på individniveau. Det kan fx være en kombination af information om den enkelte persons køn, alder og bopæl med information om tandbehandlinger hos praktiserende tandlæger og tandplejere. Danmark og de øvrige nordiske lande råder over et usædvanligt stort antal registre sammenlignet med de fleste andre lande. Registerforskning spiller en væsentlig rolle i Danmark inden for forskning i folkesundhed generelt, og registre anvendes i stigende grad også inden for odontologisk forskning. Registerdata kan desuden kombineres med data fra kliniske undersøgelser, spørgeskemaundersøgelser og biobanker, hvilket giver mulighed for at belyse forskningsspørgsmål, som ikke kan besvares ved hjælp af registre alene. For at registerbaseret forskning kan danne et solidt grundlag for klinisk praksis og retningslinjer, er det vigtigt, at registrene har høj komplethed og validitet (1). Kompletheden kan beskrives som andelen af individer i målpopulationen, der er registreret i registeret. Validiteten af variablene i et register er

et mål for, om informationen er korrekt. Validiteten vurderes ofte ved hjælp af den positive prædiktive værdi. OVERBLIK OVER CENTRALE DANSKE NATIONALE REGISTRE AF RELEVANS FOR ODONTOLOGISK FORSKNING Det Centrale Personregister (CPR-registeret) blev etableret i 1968 og omfatter hele den danske befolkning (Tabel 1) (2). Ved etable-

ringen blev alle personer tildelt et unikt CPR-nummer, som muliggør entydig kobling af oplysninger mellem nationale registre på individniveau. CPR-registeret er et såkaldt basisregister og udgør fundamentet for danske registerbaserede studier og gør det muligt at følge befolkningsgrupper over tid. Registeret indeholder oplysninger om bl.a. køn, fødselsdato, familieforhold, bopæl, nationale og internationale migrationer samt civil- og vitalstatus.

Relevante registre Register [reference]

Beskrivelse

Det Centrale Personregister (CPR) (2)

CPR-registeret er et basisregister med aktuel og historisk demografisk information om hver enkelt borger i den danske befolkning.

Sundhedsstyrelsens Centrale Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register er et Odontologiske Register (3) nationalt register med systematiske indberetninger om børn og unges tandsundhed. Der er indberetningspligt for alle 5-, 7-, 12- og 15-årige børn. Der registreres fyldninger og caries.

Sygesikringsregisteret (4)

Landspatientregisteret (9, 11)

Sygesikringsregisteret er et nationalt register, der indeholder oplysninger om alle sygesikringsydelser inden for en række specialer, herunder alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og tandplejere. Landspatientregisteret er et nationalt register med information om alle hospitalskontakter, både ambulante og indlæggelser.

Lægemiddelstatistik registeret (10)

Uddannelsesregistre (5, 6)

Registre med oplysning om populationens igangværende og længst fuldførte uddannelse samt kobling til uddannelsesinstitution.

Indkomstregistre (6, 8)

Registre med oplysninger om en lang række indkomst relaterede forhold, fx individuelle og husstandsindkomster (både brutto og netto) og formue.

Beskæftigelsesregistre (6, 7) Registre med oplysning om arbejdsmarkedstilknytning samlet for året og opgjort på ugebasis samt oplysninger om ansættelsessted, branche og jobfunktion.

Årstal for etablering 1968

Centrale variable

CPR-nummer Fødselsdato Køn Forældres CPR-nummer Bopælsadresse Civilstatus Vitalstatus 1972 CPR-nummer Dato for kontakt Tandkategori Cariesstatus Gingivitis Parodontitis Fyldninger Skader Tandstillingsfejl DMF-S 1990 CPR-nummer Dato for kontakt Diagnoser (ICD-8/10), procedurer og operationer 1977 CPR-nummer Dato for kontakt Diagnoser (ICD-8/10), procedurer og operationer 1995 CPR-nummer ATC-kode Pakkestørrelse Dosis Antal doser Indikationskode 1974/80 CPR-nummer Institutionsnummer Uddannelseskode for igangværende og længst fuldførte uddannelse 1980/1987/ CPR-nummer 2014 Familie-identifikationsnummer Disponibel indkomst Ækvivaleret indkomst Formue 1976/1980/ CPR-nummer 1991 CVR-nummer Socioøkonomisk klassifikation Branchekode

ATC, anatomisk terapeutisk kemisk klassifikationssystem; CPR, personligt identifikationsnummer; CVR, unikt identifikationsnummer for virksomheder; ICD-8/10, International klassifikation af sygdomme, version 8/10. Tabel 1. Overblik over centrale relevante registre til brug for forskning i tandsundhed, behandling og brug af praktiserende tandlæger og tandplejere. Table 1. Overview of key relevant registers for research on dental health, treatment, and the use of general dentists and dental hygienists.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

699

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Til forskning i tandsundhed er der to centrale registre med information vedrørende henholdsvis børn og unge, og voksne. Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register indeholder information om børn og unges tandsundhed blandt andet oplysninger registreret ved de obligatoriske undersøgelser ved 5-, 7-, 12- og 15-årsalderen (3). Registeret blev etableret i 1972. Her registreres caries og skader på alle tandflader, gingivitis og parodontitis samt dfm-s/DFM-S som et samlet mål for tandsundheden for både mælketænder og permanente tænder. For voksne har man ikke et tilsvarende data for tandsundheden. For voksne registreres besøg hos tandlæge og tandplejer i Sygesikringsregisteret (4). Sygesikringsregisteret blev etableret i 1990 med information om sundhedsydelser fra en række aktører i det primære sundhedsvæsen, herunder tandlæger og tandplejere. Registeret anvendes til refusion til aktørerne for deres ydelser. For hvert besøg hos tandlæge eller tandplejer indeholder Sygesikringsregisteret information om CPR-nummer, dato for ydelse og udførte ydelser. I modsætning til registre for børn og unge indeholder Sygesikringsregisteret primært oplysninger om ydelser og kontakter og indeholder ikke kliniske oplysninger om voksnes orale sundhedstilstand. CPR-registeret kan i kombination med enten Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register eller Sygesikringsregisteret benyttes til forskning i tandsundheden og brug af tandlæger og tandplejere. Afhængigt af det enkelte forskningsspørgsmål og formål med et studie kan en række andre registre kombineres med CPR-registeret og henholdsvis Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register eller Sygesikringsregisteret. For at undersøge socioøkonomiske forskelle i tandsundheden kan man supplere med information om uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Uddannelsesregistrene indeholder oplysning om både igangværende og længst fuldførte uddannelse (5). Til brug for forskning kategoriseres uddannelserne ofte i

FAKTABOKS Fem ting, tandlæger og tandplejere skal vide om registerforskning:

700

•

Hele befolkningen kan ofte inkluderes.

•

CPR-nummeret muliggør kobling mellem registre på individniveau.

•

Sundhedsoplysninger kan kobles med sociale og geografiske oplysninger.

•

Datakvalitet varierer mellem registre.

•

Statistisk signifikans er ikke det samme som klinisk relevans.

tre eller fire kategorier såsom grundskole (≤ 9 års uddannelse), ungdomsuddannelse (10-12 års uddannelse), kort/mellemlang videregående (13-16 års uddannelse) og lang videregående (≥ 17 års uddannelse). Hvis tre kategorier ønskes, så kombineres kort/mellemlang og lang videregående uddannelse oftest (6). De nationale beskæftigelsesregistre indeholder oplysning om arbejdsmarkedstilknytning samlet for året og opgjort på ugebasis samt oplysninger om ansættelsessted, branche og jobfunktion (7). Indkomstregistrene indeholder oplysninger om en lang række indkomstrelaterede forhold, fx individuelle og husstandsindkomster (både brutto og netto) og formue (8). Afhængigt af formålet kategoriseres disse ofte i fire eller fem kategorier (dvs. kvartiler og kvintiler) baseret på data for de enkelte årstal, køn eller aldersgrupper for bl.a. at tage hensyn til inflation, men også forskel i indkomster mellem køn og aldersgrupper (6). Andre centrale registre, der kan være relevante, er Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret (9-11). Disse kan anvendes til information om sygdomme og indløste receptpligtige lægemidler. Landspatientregisteret indeholder information om den enkelte kontakt med et hospital med dato og koder for diagnoser samt behandlinger blandt ambulante og indlagte patienter (9,11). Lægemiddelstatistikregisteret indeholder information om indløst receptpligtig medicin med information om det enkelte lægemiddel såsom dato for indløsning, kode for lægemidlet, styrke og pakkestørrelse (10). STYRKER Brug af nationale registre i forskning har en række styrker sammenlignet med data indsamlet på anden vis, fx spørgeskemaundersøgelser (Tabel 2) (1). Den første styrke er, at data allerede er indsamlet. Det reducerer tiden til brug for indsamling af data, og udgifterne til dataindsamling er begrænsede i forhold til at skulle lave en dataindsamling ved fx spørgeskemaer. En anden styrke er, at hele den danske population danner basis for registrene, hvilket er væsentligt, hvis man vil undersøge sjældne eksponeringer og sjældne sygdomme. En tredje styrke er, at der er en høj grad af komplethed, hvad angår information om den danske befolkning. Dette har stor betydning for, hvor repræsentativ studiepopulationen er. En høj grad af komplethed minimerer betydningen af selektionsbias, som kan forekomme i spørgeskemaundersøgelser, idet en vis andel af de inviterede typisk ikke besvarer spørgeskemaet. En fjerde styrke er, at data er indsamlet uafhængigt af forskningsspørgsmålet og af formålet med undersøgelsen. Det bevirker desuden, at data er indsamlet inden definition af forskningsspørgsmålet, hvilket sikrer, at data er indsamlet prospektivt og udelukker recall bias (dvs. informationsbias, som en systematisk fejl, der opstår, når personer i en undersøgelse husker eller rapporterer tidligere hændelser eller eksponeringer forskelligt). En femte styrke ved registerforskning er, at værdifuld tid allerede er gået, dvs. oplysninger er registeret for en lang tidsperiode. Det giver mulighed for at undersøge udvikling over tid af fx tandsundheden samt at lave studier baseret på data fra flere generationer. En sjette styrke er muligheden for at justere for en række

potentielle konfoundere for alle i populationen. Dette gælder fx standardiseret information om uddannelse, beskæftigelse og indkomst, som er information i administrative registre af høj komplethed og validitet. SVAGHEDER Brug af nationale registre i forskning har også nogle svagheder (Tabel 2). Disse svagheder er væsentlige at være opmærksom på i forbindelse med fortolkning af resultater baseret på registerforskning. Enkelte af de ovenfor nævnte styrker kan desuden også være svagheder.

Styrker og svagheder 1

Styrker

Betydning

Data er allerede indsamlet

Hurtig dataindsamling Færre udgifter til dataindsamling

En stor stikprøve

En stor statistisk styrke Kan undersøge sjældent forekommende eksponeringer og/eller udfald

Data er komplet hvad angår identifikation af alle individer i Danmark

Repræsentativ population

Data er indsamlet uafhængigt af forsknings spørgsmålet

Reducerer forskellige typer bias

Værdifuld tid er gået

Kan undersøge langtids effekter, udvikling over tid og generationsstudier

Justering for konfoundere for hele studiepopulationen

Administrativ information generelt af høj kvalitet for hele populationen

Svagheder

Betydning

Data er indsamlet af andre end forskerne

Vigtig information kan mangle

Manglende information om konfoundere

Utilstrækkelig justering af konfounding

Manglende data

Årsag kan være uklar

Lav eller ukendt kvalitet af variable

Kan medføre misklassifikation og lav intern validitet

Venstretrunkering

Information før registerets etablering ukendt

Misvisende analyser

Analyser uden præspecificerede forskningsspørgsmål (”fisketur”)

Uvæsentlige forskelle bliver signifikante

Klinisk irrelevante forskelle bliver signifikante

Reducerer selektionsbias

Prospektiv dataindsamling

Variation i kodning

Tabel 2. Styrker og svagheder ved registerforskning (1). Table 2. Strengths and weaknesses in register-based research (1).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

klinisk perspektiv Danske nationale registre giver unikke muligheder for forskning i tandsundheden, tandbehandlinger og brug af tandplejetilbud samt ydelser hos praktiserende tandlæger og tandplejere blandt børn, unge og voksne. Mange af de nationale registre indeholder data indsamlet over flere årtier, hvilket muliggør studier med mange års opfølgning. Da hele befolkningen kan inkluderes, reduceres risikoen for selektionsbias, samtidig med at studierne opnår stor statistisk styrke.

Registerdata er indsamlet af andre end forskerne. Dette er en styrke, men kan også være en svaghed, fordi forskerne ikke har indflydelse på, hvilke oplysninger der indsamles, og hvordan data registreres. Som følge heraf kan nødvendig information mangle eller være fejlregistreret. Det er desuden ofte uklart, hvordan data præcist er indsamlet og registreret. Hertil kommer, at forskellige personer registrerer data, fx forskellige tandlæger og tandplejere, der kan have forskellig praksis for, hvad der registreres. En anden svaghed er, at der kan være vigtige konfoundere, som ikke findes i registre, fx oplysninger om rygning. En tredje svaghed er manglende data. Et register kan indeholde manglende værdier for nogle af de registrerede forhold. Det er ofte vanskeligt at afklare, hvad en manglende værdi eventuelt skal erstattes med. Uddannelsesregisteret er et eksempel på et register, hvor der ofte er manglende information om uddannelser taget i udlandet, hvilket særligt gælder indvandrere. Manglende information om datakvalitet er en fjerde svaghed. For nogle registre som fx Landspatientregisteret er der studier, der har foretaget en validering af en lang række diagnoser ved at sammenholde informationen i Landspatientregisteret med information i patientjournaler (11). For en række andre registre er validiteten vurderet uden at kunne sætte specifikke tal på validiteten. En femte svaghed er, at registre er venstretrunkerede. Det vil sige, at information om fx brug af en tandlæge eller tandplejer før etableringen af Sygesikringsregisteret i 1990 er ukendt. En sjette svaghed er mulighed for at lave mange forskellige analyser uden et præciseret forskningsspørgsmål. Dette er ikke god videnskab og kan lede til fejlagtige konklusioner. Dette er populært kaldt en ”fisketur”. Det er god forskningspraksis at have specificeret forskningsspørgsmål, studiepopulation og analyser før data udtrækkes fra registrene. En syvende svaghed er risikoen for at tillægge stor betydning til statistisk signifikante sammenhænge, selv om forskellene er ubetydelig små. Dette problem opstår, fordi data for hele den danske befolkning over en årrække er tilgængelige, hvilket medfører stor statistisk styrke til analyser, hvor selv meget små og ubetydelige forskelle resulterer i statistisk signifikante fund. Ved brug af store datamængder er det derfor væsentligt at forholde sig til, om eventuelle signifikante fund også er klinisk relevante. Slutteligt skal man være opmærksom på, at registerbaserede studier er typisk observationelle studier. Selvom registre

701

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel giver mulighed for at undersøge sammenhænge mellem eksponeringer og udfald i store populationer, kan det ofte være vanskeligt at drage sikre konklusioner om årsagssammenhænge pga. residual konfounding og risiko for bias. EKSEMPLER PÅ BRUG AF NATIONALE REGISTRE I FORSKNING AF TANDSUNDHEDEN De følgende to eksempler på registerbaserede studier indenfor tandsundhed illustrerer, hvordan data fra forskellige registre kan kobles med det formål at besvare forskningsspørgsmål om henholdsvis brug af tandlægeydelser blandt kontanthjælpsmodtagere og social og geografisk ulighed i tandsundhed blandt børn.

Tilskud til tandpleje til personer på kontanthjælp Ifølge lov om aktiv socialpolitik kan personer på sociale ydelser svarende til kontanthjælp søge om tilskud til tandpleje, både forebyggelse og behandling. Et studie har undersøgt, hvor mange der gør brug af denne ordning (12). Studiet blev gennemført som en registerbaseret undersøgelse på basis af alle voksne i Københavns Kommune, der var på kontanthjælp i perioden 2013-2018. Brug af ordningen blev evalueret ved 1) andelen af individer på kontanthjælp, der søgte tilskud, 2) andel af individer, der fik bevilget et tilskud blandt dem, der søgte, og 3) andel af individer, der benyttede tilskuddet blandt dem, der fik bevilget et tilskud. En række faktorers betydning for brug af ordningen blev undersøgt, herunder demografiske forhold

Tilskud til tandpleje – kontanthjælpsmodtagere

Database Københavns Kommune Brug af tilskudsordning om tandpleje

CPR-registeret Fødselsdato, køn, migrationsstatus, antal år med bopæl i Danmark, familiestruktur

Indkomstregisteret Ækvivaleret disponibel husstandsindkomst

DREAM Antal år på kontanthjælp

Kriminalregister Fængsling

Uddannelsesregisteret Længst fuldførte uddannelse

Landspatientregisteret Kroniske sygdomme relateret til stofmisbrug

Studiepopulation Baseret på data fra CPRregisteret og DREAM Alle voksne på kontanthjælp i Københavns Kommune

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister Alkoholmisbrug

Lægemiddelstatistik registeret Brug af lægemidler

Sygesikringsregisteret Brug af tandpleje

Misbrugsregister Stofmisbrug

Herberg og forsorgshjem Hjemløs

Det Psykiatriske Centralregister Mentale helbred

Fodnote: DREAM, Dansk Register for Evaluering af Marginalisering; CPR, Det Centrale Personregister. Fig. 1. Illustration af registre, der er anvendt i et studie om tilskud til tandpleje til personer på kontanthjælp. De brugte registre er skrevet i kursiv. Fig. 1. Illustration of registers used in a study on dental care subsidies for people on social assistance. The registers used are written in italics.

702

(køn, alder, migrationsstatus og familieforhold), og socioøkonomiske forhold (længst fuldførte uddannelse og ækvivaleret disponibel familieindkomst). Fig. 1 illustrerer, hvilke registre der blev anvendt til studiet. Social og geografisk ulighed i tandsundheden blandt 15-årige En række studier har vist social ulighed i sundhed (13,14). Der er dog få studier, der har belyst ulighed i tandsundheden. Et studie har undersøgt tandsundheden blandt 15-årige børn i Danmark i perioden 1995-2013 (15). Studiepopulationen bestod af alle individer, der var født i Danmark i 1980, 1988 og 1998, som derved var 15 år i år 1995, 2003 og 2013. Både den geografiske og socioøkonomiske ulighed blev undersøgt. Tandsundheden blev vurderet ved brug af DFM-S-scoren, som er registreret i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register. Alle børn, som var 15 år i 1995, 2003 og 2013, blev identificeret i CPR-registeret (køn, alder, bopælskommune, migrationsstatus, oprindelsesland, forældres CPR-nummer). Dette blev kombineret med DFM-S fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register. Socioøkonomiske faktorer inkluderede

forældres uddannelse, forældres beskæftigelse og ækvivaleret disponibel husstandsindkomst. Fig. 2 illustrerer, hvilke registre der er anvendt i studiet. ETISKE ASPEKTER Registerbaserede forskningsprojekter kræver som udgangspunkt ikke etiske godkendelser hos Videnskabsetisk Komité. Projekterne skal imidlertid godkendes af Datatilsynet i henhold til gældende regler for databeskyttelse (16). Adgang til data sker typisk via sikre servere hos Danmarks Statistik eller Sundhedsdatastyrelsen. KONKLUSIONER Danske nationale registre udgør en unik ressource for forskning i folkesundhed og anvendes i stigende omfang, også inden for odontologisk forskning. Registerbaserede studier giver adgang til store populationer, lang opfølgningstid og omfattende muligheder for kobling af data på individniveau. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på begrænsninger relateret til datakvalitet, manglende information og risiko for bias ved fortolkning af resultater.

Social og geografisk ulighed i tandsundhed blandt 15-årige

CPR-registeret Fødselsdato, køn, migrationsstatus, antal børn og personer i husstand, familietype, bopælskommune, forældres CPR-nummer Indkomstregisteret: Ækvivaleret disponibel husstandsindkomst

Uddannelsesregisteret Forældres længst fuldførte uddannelse

SCOR-registeret DMF-S score (antal caries og skader på alle tandoverflader) ved 15-års undersøgelse Studiepopulation Baseret på data fra CPRregisteret og SCOR-registeret Alle børn født i 1980, 1988 og 1998

Beskæftigelsesregisteret Forældres beskæftigelse

Statistikbanken Socioøkonomiske variable på kommuneniveau, fx procent arbejdsløse i barnets bopælskommune, hvor barnet er 15 år

Fodnote: CPR, Det Centrale Personregister; SCOR, Sundhedsdatastyrelsens Centrale Odontologiske Register. Fig. 2. Illustration af registre, der er anvendt i et studie om social og geografisk ulighed i tandsundheden blandt 15-årige. De brugte registre er skrevet i kursiv. Fig. 2. Illustration of registers used in a study on social and geographical inequality in dental health among 15-year-olds. The registers used are written in italics.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

703

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) REGISTER-BASED RESEARCH IN ODONTOLOGY: OPPORTUNITIES AND LIMITATIONS OF USING NATIONAL REGISTERS FOR DENTAL HEALTH RESEARCH Danish national registers offer unique opportunities for dental research among children, adolescents, and adults. Register-based studies provide access to large populations, long follow-up periods, and extensive possibilities for linking data at the individual level. The Central Personal Register gives demographic information about the entire Danish population. This can be combined with data from the National Child Odontology Registry (SCOR) and the Danish National Health

Service Register for research on dental health. The National Child Odontology Registry contains information about oral health among children and adolescents by recorded caries and damages on all tooth surfaces. The Danish National Health Service Register contains information about the use of dentists and dental hygienists, including details of services. Because the entire population can be included, the risk of selection bias is reduced while the studies achieve strong statistical power. It is important to be aware of limitations related to data quality, missing information and risk of bias when interpreting findings.

LITTERATUR 1. Thygesen LC, Ersbøll AK. When the entire population is the sample: strengths and limitations in register-based epidemiology. Eur J Epidemiol 2014;29:551-8. 2. Pedersen CB. The Danish Civil Registration System. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):22-5. 3. Nygaard N, Angquist L, Belstrom D et al. The national child odontology registry (SCOR): a valuable resource for odontological and public health research. BMC Oral Health 2023;23:608. 4. Andersen JS, Olivarius Nde F et al. The Danish National Health Service Register. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):34-7. 5. Jensen VM, Rasmussen AW. Danish Education Registers. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):91-4.

704

6. Hjorth CF, Kjærulff TM, Thomsen MK et al. SEPLINE: Socioeconomic position in epidemiological research – a national guideline on Danish Registry Data. Clin Epidemiol 2025;17:593-624. 7. Petersson F, Baadsgaard M, Thygesen LC. Danish registers on personal labour market affiliation. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):95-8. 8. Baadsgaard M, Quitzau J. Danish registers on personal income and transfer payments. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):103-5. 9. Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):30-3. 10. Pottegård A , Sc hmidt SA J, Wallach-Kildemoes H et al. Data

resource profile: The Danish National Prescription Registry. Int J Epidemiol 2017;46:798-f. 11. Schmidt M, Schmidt SA, Sandegaard JL et al. The Danish National Patient Registry: a review of content, data quality, and research potential. Clin Epidemiol 2015;7:449-90. 12. Skov Kristensen M, Ersbøll AK, Andersen I et al. Utilization of a public subsidy scheme for dental care services among socially vulnerable citizens out of labor in Copenhagen, Denmark. Acta Odontol Scand 2024;83:112-9. 13. Pallesen AVJ, Mierau JO, Christensen FK et al. Educational and income inequalities across diseases in Denmark: a register-based cohort study. Lancet Public Health 2024;9:e916-24.

14. Kjærulff TM, Nielsen MB, Davidsen M et al. Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen fra 20132021. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen; 2025. 15. Sengupta K, Bihrmann K, Christensen LB et al. Development of geographic inequality in dental caries and its association with socioeconomic factors over an 18year period in Denmark. BMC Oral Health 2023;23:662. 16. Thygesen LC, Daasnes C, Thaulow I et al. Introduction to Danish (nationwide) registers on health and social issues: structure, access, legislation, and archiving. Scand J Public Health 2011;39(7 Supp):12-6.

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Maternel ernæring har en central betydning for foster- og postnatal udvikling, herunder dannelse og mineralisering af dentale væv. Ubalance i kostindtaget, såsom mangel på calcium, vitamin D og protein eller overeksponering for kolesterol og koffein, kan potentielt hæmme mineraliseringen af dentale væv. I denne gennemgang beskrives resultater fra både eksperimentelle dyrestudier og epidemiologiske studier omkring indflydelsen af maternelt næringsindtag på tanddannelsen.

EMNEORD

Maternal nutrition | mineralization disturbances | disruption, dental tissues | enamel hypoplasia

Korrespondanceansvarlig forfatter NUNO VIBE HERMANN nuno@sund.ku.dk

706

Maternel kost og tanddannelsesforstyrrelser NUNO VIBE HERMANN, lektor, tandlæge, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 7. januar 2026 Tandlægebladet 2026;130:706-10

ANDUDVIKLING OG INTERNALISERINGEN af dentale væv er genetisk bestemt og styret, men er også afhængig af moderens ernæring under graviditet og amning. Ændringer i moderens indtag af vigtige næringsstoffer såsom calcium, fosfor, protein, D-vitamin, zink og kolesterol kan derfor påvirke mineraliseringen af dentale væv. Dyreforsøg viser, at mangel på calcium og protein kan resultere i hypomineraliseret emalje, reduceret dentinhårdhed og forringet odontoblastmodning, mens normalisering af kosten genopretter emaljemineraliseringen (1,2). Mens højt kolesterolindtag hos moderen kan føre til nedsat mineralisering af emaljen hos afkommet (3). Dyreforsøg har vist, at koffeineksponering af moderdyret under drægtighed eller amning kan føre til hypomineralisering af emaljen (4). I kliniske epidemiologiske studier er det vist, at indtaget af mikronæringsstoffer hos moderen – især af D-vitamin, calcium og mejeriprodukter – kan påvirke emaljemineralisering hos barnet (5-8). Samlet set fremhæver disse fund, at en afbalanceret ernæring hos moderen hjælper med at understøtte optimal tanddannelse og mineralisering af dentale væv. Samtidig bør det dog nævnes, at det kliniske billede ofte er uspecifikt, og at den præcise ætiologi bag de kostrelaterede tanddannelsesforstyrrelser typisk ikke kan aflæses af det kliniske billede i klinikken, hvilket også vanskeliggør forskningen indenfor området. Det, som kan aflæses af det kliniske billede, er, hvornår forstyrrelsen er indtrådt. Altså, hvornår/hvilken periode tanddannelsen har været forstyrret. Ved genetisk betingede tanddannelsesforstyrrelser som amelogenesis imperfecta er det karakteristisk, at hele/begge tandsæt afficeres – til forskel fra epigenetisk betingede forstyrrelser. Se eksempel på D-vitaminmangel i tidlig barndom (Fig. 1). Formålet med denne artikel er således med udgangspunkt i den almindelige tanddannelse at gennemgå betydningen af

D-vitaminmangel

Fig. 1. Eksempel på tanddannelsesforstyrrelse efter D-vitaminmangel i tidlig barndom. Fig. 1. Example of dental development disorder due to vitamin D deficiency in early childhood.

de nævnte mikronæringsstoffer og de understøttende studier. Herudover at give overblik over, hvilke typer tanddannelsesforstyrrelser som sandsynligvis kan forebygges gennem ændrede eller modificerede kostvaner hos den gravide kvinde eller i barndommen. TANDDANNELSEN Første tegn på tanddannelse ses i 7. fosteruge, når de kronedannende celler (odontoblaster og ameloblaster) uddifferentieres fra slimhinden (ektodermen), grundsubstansen (ektomesenkymet) og neuroektodermen. Tanddannelsen er styret af signalmolekyler BMP, FGF, SHH og WNT og en lang række

transskriptionsfaktorer, herunder Pax-9, Runx2 og Msx-1, som de mest undersøgte (Fig. 2) (9). Dentindannelsen påbegyndes først, herefter påbegyndes emaljedannelsen, og når kronedannelsen er afsluttet, dannes cement og parodontalmembran. Overordnet dannes tanden fra cuspides og mod rodspids. Mineraliseringen af de primære tænder starter i 2. trimester (ca. 14.-16. fosteruge), og krone-/roddannelsen afsluttes omkring treårsalderen. Kort tid efter fødslen begynder mineraliseringen af permanente incisiver, hjørnetænder og 1.-molarer, og alle tænder er færdigdannede i 12-14-årsalderen bortset fra 3.-molarer, der afslutter roddannelsen i 18-25-årsalderen (10). Det er således en uhyre lang årrække, hvor tændernes dannelse kan påvirkes af diverse interne og eksterne stimuli. Selve emaljedannelsen (amelogenesen) sker overordnet i fire faser/etaper: 1) Sekretionsfasen; organisk emaljematrix (indeholdende amelogenin 90 % og 10 % ameloblastin, enamelin og tuftelin samt enzymer og 30 % mineral) secerneres af emaljedannende ameloblaster. Den secernede emaljematrix aflejres i lag, der svarer til den endelige emaljes tykkelse. 2) Mineraliseringsfasen; ameloblasterne udskiller hydroxylapatit, der erstatter det organiske materiale. 3) Modningsfasen; emaljeproteinerne fjernes ved hjælp af enzymer, og emaljens hårdhed øges. 4) Hypermineralisering; emaljens overflade hærdes, tandens form er fastlagt, og emaljen opnår fuld hårdhed som kroppens hårdeste væv. Emaljen kan ikke gendannes senere i livet (11).

Tanddannelsesstadier

Fig. 2. Tanddannelsens forskellige stadier, og hvordan disse reguleres af forskellige signalveje (modificeret fra (16)). Fig. 2. Tooth development is regulated by conserved signal pathways (modified from (16)).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

707

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Afhængigt af hvilken fase i amelogenesen der bliver forstyrret, vil dette medføre karakteristisk forandring af emaljen i form af mindre tykkelse (kvantitativ afvigelse) eller alternativt mindre hårdhed (kvalitativ afvigelse). VIDEN OM EFFEKTEN AF MATERNEL ERNÆRING OG EMALJEUDVIKLING FRA DYREMODELLER Dyremodeller kan give detaljeret og præcis indsigt i de mekanismer, hvorigennem moderens kost påvirker emaljemineralisering og tandudvikling på både cellulært og molekylært niveau. Kontrollerede forsøg med gnavere og andre pattedyr muliggør isolering af specifikke ernæringsmæssige variabler og giver således værdifuld kontekst for fortolkningen af humane data (se eksempler på dyremodeller i Tabel 1). I det følgende beskrives nogle af de vigtigste fund i detaljer.

Lavt calciumindtag og emaljens mikrohårdhed Lozupone og Favia (1) analyserede, hvordan maternel og postnatal calciumdeficiens påvirkede emaljens mikrohårdhed hos rotter. Kortvarig maternel mangel havde begrænset effekt, mens langvarig calciumdeprivation efter fravænning resulterede i et fald på 73-74 % i emaljens mikrohårdhed samt reduceret dentintykkelse. Disse observationer bekræfter, at vedvarende calciuminsufficiens kritisk hæmmer emaljens modning og hårdhed under den postnatale vækstfase. Proteinrestriktion under graviditet og laktation Calsa et al. (2) undersøgte virkningerne af maternel proteinrestriktion på odontogenese hos rotter. Afkom eksponeret for lavproteindiæter under både drægtighed og laktation udviste forsinket odontoblastdifferentiering, reduceret pulpakarvaskularisering og nedsat mineralisering af det alveolære knoglevæv. Molekylære analyser viste desuden reduceret ekspression af osteoprotegerin (OPG) og øget RANKL-ekspression, hvilket indikerer forstærket knogleresorption og dysregulering af odon-

FAKTABOKS • Forstyrrelser i dannelsen af de dentale væv er uhyre almindelige (eks. MIH har en mulig prævalens op mod 40 % (16)) • Genetiske og epigenetiske faktorer er afgørende for udviklingen af tanddannelsesforstyrrelser • Maternel ernæring under graviditeten og amning formodes at have indflydelse på udvikling af visse typer hypomineralisering • Kontroverser i resultaterne fra kliniske studier betyder, at en specifik profylakse-indsats i forhold til mineralisering af dentale væv afledt af maternelt kosthold indtil videre ikke er mulig

togene signalveje. Disse resultater fremhæver proteinafhængige molekylære mekanismers betydning for udviklingen af dentale væv. Maternel hyperkolesterolæmisk diæt og emaljesammensætning Yakubova et al. (3) undersøgte effekten af en kolesterolberiget maternel diæt på emaljemineralisering hos mus. Afkom fra hyperkolesterolæmiske mødre udviste signifikant reduceret calciumindhold og lavere Ca/P-forhold i emaljen (ringere mineralisering). Maternel koffeineksponering og emaljens opløselighed Schneider et al. (4) påviste, at maternelt koffeinindtag øgede emaljens syreopløselighed hos rotteafkom. Unger fra koffein-

Dyreeksperimentelle studier Studie/Reference

Dyremodel

Maternel diæt/eksponering

Resultater

Konklusion

Lozupone & Favia (1)

Rotter

Lavcalciumdiæt før og efter fødslen

↓ Emaljehårdhed (reduktion på 73-74 %), ↓ dentintykkelse

Alvorlig hypomineralisering af emalje og dentin

Hassan et al. (12)

Mus

Maternel calcium ændring

Signifikant

Mineralisering af emalje

Papagerakis et al. (13)

Mus

D-Vitamin-mangel

Minimal

Hypomineralisering af emalje

Yakubova et al. (3)

Mus

Kolesterol-beriget foder før og efter fødslen

Mindre end SCTG

Hypomineralisering af emalje og evt. emaljedefekter

Calsa et al. (2)

Rotter

Lavproteindiæt før og efter fødslen

Sammenlignelig med CAF+SCTG

Hæmmet odontogenese og osteogenese

Schneider et al. (4)

Rotter

Koffein før og efter fødslen

Mindre end SCTG

Øger emaljens syrefølsomhed

Cerklewski (14)

Rotter

Zinkmangel

Mindre end SCTG

Nedsat mineral densitet

Tabel 1. Maternel kost og tandudvikling. Resultater fra dyreeksperimentelle undersøgelser af maternel kosts indflydelse på tandudvikling og mineralisering. Table 1. Maternal diet and tooth development. Experimental results from animal studies showing of the influence of maternal diet on tooth development and mineralization.

708

eksponerede mødre udviste større calcium- og magnesiumtab efter syrepåvirkning samt overfladeuregelmæssigheder observeret ved elektronmikroskopi. Disse fund indikerer, at koffein interfererer med modningen af emaljens krystalstruktur, hvilket reducerer modstandskraften mod syredissolution og potentielt øger caries- og erosionsrisikoen. VIDEN OM EFFEKTEN AF MATERNEL ERNÆRING FRA KLINISKE STUDIER Epidemiologiske og longitudinelle kliniske kohortestudier har påvist sammenhænge mellem moderens indtag af mikronæringsstoffer under graviditeten og emaljens strukturelle kvalitet hos afkommet (5,6). Særligt D-vitamin er en velkendt og central regulator af calcium- og fosfatmetabolismen i relation til udviklingen af emaljehypomineralisering. På trods af dette viser et nyligt stort review, at selvom et tilstrækkeligt D-vitaminniveau er vigtigt i forbindelse med tanddannelsen, er resultaterne af diverse undersøgelser modstridende. Nogle studier finder således sammenhæng med højere incidens af mineraliseringsforstyrrelser, og andre gør ikke (5). En anden nylig systematisk international oversigtsartikel af Alrashdi (6) har fokuseret på alle store nyere kliniske studier, som beskæftiger sig med moderens indtag af vitamin D og tobaksrygning. Konklusionen i denne oversigt er, at begge har en direkte indvirkning på børns tandstatus. Analysen fandt således en betydelig samlet sammenhæng mellem højt maternelt indtag af vitamin D og en reduceret risiko for emaljedefekter, såsom emalje-hypoplasi, hypomineraliserede andenmælkemolarer (HSPM) og molar-incisiv-hypomineralisering (MIH) hos børn. Analysen viste dog også ligesom den tidligere oversigtsartikel (5) betydelig heterogenitet i resultaterne blandt studierne, som var inkluderet i den systematiske oversigt, sandsynligvis på grund af forskelle i studiedesign, populationer og vurderingsmetoder. Studiet viste også en stærk sammenhæng mellem moderens rygning under graviditeten og en øget risiko for tidlig caries hos børn (ECC). De mulige foreslåede mekanismer inkluderede nikotininduceret forstyrrelse af det orale mikrobiom, fremme af cariogene bakterier og interferens med vitamin D-metabolismen. Calciumindtag er også en nøglefaktor i mineraliseringsprocessen. Reed et al. (7) og Estivals et al. (8) dokumenterede, at utilstrækkeligt calciumindtag hos moderen var associeret med

klinisk perspektiv Forstyrrelser i udviklingen af dentale væv er uhyre hyppigt forekommende. En del af disse tilstande er alene genetisk bestemt, mens andre (måske størstedelen) er såkaldt epigenetisk forårsagede. Epigentisk forårsaget betyder, at gener bliver tændt eller slukket som reaktion på miljøfaktorer som kost, livsstil og stress, og nogle individer vil pga. genetisk prædisposition have lettere ved at blive påvirket af epigenetiske omstændigheder. Der er i disse år generelt fokus på kost og ernæring, og en del mennesker lever efter særlige kostplaner, hvor fødevaregrupper systematisk udelukkes fra den almindelige kostplan. Som behandler er det vigtigt at have viden om, at visse typer tanddannelsesforstyrrelser sandsynligvis kan forebygges gennem ændrede eller modificerede kostvaner hos såvel den gravide som i barndommen, når patienterne spørger en til råds i klinikken.

øget forekomst af emaljehypoplasi samt reduceret emaljetæthed hos børnene. Fundene i de kliniske studier understøttes af resultaterne fra dyreeksperimentelle studier, der viser, at emaljens hårdhed og mineralindhold har høj følsomhed over for variationer i moderens calciumniveau. Samlet set peger de humane data på, at maternel ernæring påvirker odontogenesen både direkte gennem tilgængeligheden af essentielle næringsstoffer og indirekte ved at modulere systemiske faktorer såsom fosterets vækst, immunologisk udvikling og det orale mikrobiom. Især er D-vitamin og moderens rygning under graviditeten vigtige faktorer. KONKLUSION Baseret på den tilgængelige litteratur indenfor såvel dyreeksperimentelle som kliniske undersøgelser er den maternelle ernæring under graviditet og laktation i samspil med genetiske og epigenetiske forhold afgørende for afkommets tanddannelse og mineralisering af dentale væv. På den anden side viser kontroverser i resultaterne fra de kliniske studier, at en specifik profylakseindsats i forhold til mineralisering af dentale væv afledt af maternelt kosthold indtil videre ikke er mulig.

ABSTRACT (ENGLISH) Maternal nutrition plays a central role in fetal and postnatal development, including the formation and mineralization of dental tissues. Imbalance in dietary intake – such as deficiencies in calcium, vitamin D, and protein, or overexposure to cholesterol and caffeine – can potentially disrupt enamel

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

formation, inhibit mineralization, and increase the risk of mineralization disorders. This review presents findings from both experimental animal studies and epidemiological studies on the influence of maternal nutrient intake on tooth development.

709

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel LITTERATUR 1. Lozupone E, Favia A. Effects of a low calcium maternal and weaning diet on the thickness and microhardness of rat incisor enamel and dentine. Arch Oral Biol 1989;34:491-8. 2. Calsa B, Bortolança TJ, Masiero BC et al. Maxillary and dental development in the offspring of proteinrestricted female rats. Eur J Oral Sci 2022;130:e12895.

5. Tapalaga G, Bumbu BA, Reddy SR. The impact of prenatal vitamin D on enamel defects and tooth erosion: a systematic review. Nutrients 2023;15:3863. 6. Alrashdi, M. Influences of maternal nutrition and lifestyle factors on early childhood oral health: a systematic review of mechanisms and intervention strategies. Children 2024;11:1107.

3. Yakubova II, Dosenko V, Ostrianko V et al. Influence of maternal cholesterol-enriched diet on chemical composition of teeth enamel in offspring of mice. Wiad Lek 2024;77:299-304.

4. Schneider PE, Alonzo G, Nakamoto T et al. Effects of caffeine intake during gestation and lactation on the acid solubility of enamel in weanling rats. Caries Res 1995;29:285-90.

8. Estivals J, Garot E, Lamare M et al. Insight into perinatal health by investigating the neonatal line: A systematic review. Arch Oral Biol 2025;177:106335.

710

Reed SG, Miller CS, Wagner CL et al. Toward preventing enamel hypoplasia: modeling maternal and neonatal biomarkers of human calcium homeostasis. Caries Res 2020;54:55-67.

Thesleff I. The genetic of tooth development and dental defects. Am J Med Genet Part A 2006;140:2530-5.

13. Papagerakis P, MacDougall M, Hotton D et al. Expression of amelogenin in odontoblasts. Bone 2003;32:228-40.

10. Kock G, Kreiborg S, Andreasen JO. Eruption and Shedding of Teeth. In: Kock G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry. A clinical approach. 3rd ed. United Kingdom: WileyBlackwell, 2017;40-53.

14. Cerklewski FL. Effect of suboptimal zinc nutrition during gestation and lactation on rat molar tooth composition and dental caries. J Nutr 1981;111:1780-3.

11. Nancy A. Enamel: composition, formation and structure. In: Ten Cate’s Oral histology: development, structure and function. 9th ed. A. St. Louis, Missouri, USA: Elsevier, 2018;339-49. 12. Hassan MG, Hassan R, Hassan DG et al. Altering maternal calcium and phosphorus dietary intake induces persistent sex-specific changes in the dentition of the offspring. Orthod Craniofac Res 2024;27:403-12.

15. Watted A, Watted N, Abu-Hussein M. Multidisciplinay treatment in cleft lip and palate patients. Int J Dent Res Oral Health 2020;2:111. 16. Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-year-old Danish children. Acta Odontol Scand 2008;66:58-64.

En af de bedste lederuddannelser, jeg har været på Jeg vil klart anbefale Dental mini MBA – det er en af de bedste lederuddannelser, jeg har været på. Man får en bredere forretningsforståelse, og teorien bliver gjort praktisk og håndgribelig, så den kan bruges direkte i hverdagen. Hvis man vil være en moderne og fremtidsorienteret leder, forpligter det, at man udvikler sig – både personligt og professionelt. Dorthe Borum, klinikejer hos dinTANDLÆGE Vallensbæk og deltager på Dental mini MBA

Tilmeld dig efterårets hold nu

Hold 2 af Dental mini MBA starter til oktober, og pladserne er begrænsede. Vil du stå stærkere som klinikejer og leder, så reservér din plads i dag på:

plandent.dk/dental-mini-mba

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Cariesforekomst hos børn og unge i Danmark er faldet i de seneste mange årtier. Fedme i Europa og i Danmark er steget markant i de seneste år, nyere undersøgelser af danske børn og unge indikerer dog en stagnation i denne udvikling. Mælk, mejeriprodukter og calciumindtag har været sat i forbindelse med gavnlige ændringer af overvægt hos børn og unge, samt med en gavnlig virkning på caries. Desuden er relationen mellem caries og overvægt/fedme et voksende forskningsområde. Caries og fedme sameksisterer i mange befolkningsgrupper. Udviklingen af caries er forbundet med mange faktorer, fx: kost, spytsekretion, fluorid, mundhygiejne, socio-økonomisk status. Fedme blandt børn og unge er ligeledes forbundet med mange faktorer, fx kost, genetiske, sociale, kulturelle, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer, hvoraf flere er de samme som for udvikling af caries, og som derfor kan være fælles risikofaktorer for både caries, overvægt og fedme. FORMÅL – At gennemgå litteraturen, der undersøger sammenhængen mellem caries og overvægt/fedme blandt børn og unge. METODE – Litteraturgennemgang af studier publiceret fra 2000 til 2016, der undersøger sammenhængen mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge. RESULTATER – Litteraturen viser ikke en entydig sammenhæng mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge. KONKLUSION – Der ses ikke en entydig simpel sammenhæng mellem kostindtag og overvægt/fedme hos børn og unge. Mejeriprodukter kan have en positiv effekt på både forekomsten af caries og forekomsten af overvægt/fedme hos børn og unge. Ætiologien bag begge tilstande er multifaktorielt betinget og er derfor kompleks at undersøge. Der er ikke en entydig relation mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge.

EMNEORD

Dental caries | body mass index | obesity | diet

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SUSANNE M. LEMPERT susanne.lempert@sund.ku.dk

712

Caries, fedme og kost hos børn og unge SUSANNE MERETHE LEMPERT, uddannelsesleder, ph.d., cand.scient. i Human Ernæring, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet BO DANIELSEN, skolechef, MBA, MIL, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet LISA BØGE CHRISTENSEN, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Genoptryk Tandlægebladet 2026;130:712-7

UNDHULEN er indgangsportal til mavetarm-kanalen, og faktorer, som påvirker mundhulen, kan derfor påvirke ernæringstilstanden og derigennem den generelle sundhedstilstand (1). Kosten har en direkte, lokal virkning på den orale sundhed, herunder tænderne, som er det, vi ser ved erosioner og caries. I modsætning til denne direkte lokale virkning har ernæringen også en indirekte virkning, som bliver medieret gennem forskellige systemer i kroppen, hvorved den generelle sundhedstilstand kan påvirkes (2). Epidemiologiske data indikerer denne livslange synergi mellem ernæring og mundhulen i forhold til sundhed og sygdom i befolkningen (1). Det er lykkedes at reducere forekomsten af caries i størstedelen af den danske befolkning. Tidligere har indflydelse af ernæring og kost på oral sundhed hovedsagelig haft fokus på udviklingen af caries i forhold til kostens indhold af kulhydrater (3,4). I de seneste år har forskningen antydet, at kosten også kan have en potentielt forebyggende virkning i relation til caries. I den forbindelse har forskningen primært koncentreret sig om at undersøge mejeriprodukter og probiotikas indvirkning på den orale sundhed (5,6). En del af disse undersøgelser fokuserer på, at indholdet af fx valle, kasein, og calcium i kosten kan have indflydelse på cariesudviklingen, hvorved mejeriprodukter kunne få en potentiel anticariogen effekt (7,8). Forekomsten af overvægt og fedme hos børn og unge er stigende i Europa, og i mange andre lande rundt om i verden (9). Dog viser de nyeste danske undersøgelser, at overvægt/fedme har nået et plateau, dvs. et stagneret niveau eller endog lige-

frem en faldende tendens i forekomsten af overvægt/fedme blandt børn og unge i Danmark (10). Generelle konklusioner om kost og overvægt hos børn og unge er ikke mulige, da der ikke er nogen entydig og simpel sammenhæng mellem kostindtag og udvikling af fedme hos børn og unge. Det er således ud fra forskningsresultater på området på nuværende tidspunkt ikke muligt at drage en simpel konklusion om kostindtag og vægt (11). En del undersøgelser tyder på, at kostens indhold af mælkeprodukter og calcium kan have sammenhæng med en gavnlig ændring af mængden af kropsfedt/kropsvægt hos børn og unge (8,12). Interessen for at kunne opspore børn og unge i risiko for overvægt og fedme er stor, da en del undersøgelser har vist, at det er mere effektivt at forebygge end at behandle overvægt (9). Man ved i dag kun lidt om konsekvenserne af fedme i barnealderen. Imidlertid er det sikkert, at risikoen for, at overvægt/fedme følger med ind i voksenlivet og samtidig en øget risiko for at udvikle de deraf følgende livsstilssygdomme (9). Gennem de seneste årtier, har der været en stigende interesse for relationen mellem børn og unges overvægt/fedme og deres cariesforekomst, som sameksisterer i de fleste befolkningsgrupper (13). Hos børn og unge har såvel cariesforekomsten som risikoen for overvægt/fedme været forbundet med lavere social status (SES) (14,15). En forklaring på dette kunne være, at lave SES er forbundet med en højere risikoadfærd, fx er der fundet mindre hyppig tandbørstning og mindre fysisk aktivitet blandt børn og unge i de lavere socialklasser, ligesom disse grupper havde mindre sunde kostvaner (16). Både caries og overvægt/fedme anses i dag for at indgå i gruppen af kostrelaterede livsstilssygdomme. For at kunne give befolkningen kostanbefalinger, der kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, er der udarbejdet nordiske ernæringsanbefalinger (17). Kostindtaget blandt børn i Danmark er generelt ikke i overensstemmelse med de officielle kostanbefalinger. Danske børn har en lavere indtagelse af kostfibre og et højere indtag af fedt og sukker end anbefalingerne (17). En kost med højt sukkerindhold samt højt fedtindhold, kan have indflydelse på både cariesforekomsten og være en medvirkende faktor til forekomsten af overvægt/fedme hos børn og unge. Det er vanskeligt at påvise, hvilken sammenhæng der eksisterer mellem caries og fedme. Begge tilstande har komplekse ætiologiske forhold, herunder biologiske, genetiske, SES, kulturelle, kosten, miljømæssige og livsstilsfaktorer (18-21). En plausibel forklaring på et muligt sammenfald mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme kan være, at den orale mikroflora er mere cariogen i den overvægtige del af befolkningen sammenlignet med de normalvægtige. Det kommer fx til udtryk gennem flere mutans streptokokker hos den overvægtige befolkning end i den normalvægtige del af befolkningen (22). En anden mulig forklaring kunne være, at måltidsmønstre i dag er mere komplekse med en stigende tilgængelighed af føde- og drikkevarer. Vi indtager stadigt flere sukkerholdige drikke og fødevarer uden for hjemmet, og indtaget er ofte spredt ud over hele døgnet, således at måltidsfrekvensen stiger. For de fleste af os betyder det, at vi stort set kan indtage, hvad vi vil, når vi vil, og ligegyldigt hvor vi er.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

METODE For at afdække, hvad forskningen har vist om relationen mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge, er der foretaget en litteratursøgning. Artikler publiceret i perioden fra 2000 til januar 2016 er medtaget. Søgningen omfattede følgende søgetermer: fedme, overvægt, BMI (Body Mass Index), caries, oral sundhed, børn, unge og teenagere. De studier, der indgår i Tabel 1, mødte følgende inklusionskriterier: publicerede artikler på nordiske sprog eller engelsk; studiepopulationsalder mellem seks og 18 år; primære resultater vedr. overvægt/fedme og/eller caries; klar definition af overvægt/ fedme og normalvægt og samlet carieserfaring defineret som dmft/dmfs, DMFT/DMFS (summen af decayed, missing and filled teeth/surfaces) eller variable afledt af disse. Både tværsnits- eller longitudinelle undersøgelser blev inkluderet. Der er ikke foretaget en kvalitetsvurdering af de inkluderede artikler, da formålet var at afdække området svarende til de nævnte inklusionskriterier. RESULTATER Resultaterne af de studier, der blev fundet om relationen mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge, afslørede en række modstridende resultater (Tabel 1). De fleste af de publicerede studier havde et tværsnitsdesign. Nogle undersøgelser identificerede en direkte sammenhæng mellem caries og overvægt/fedme (13,18,23-36). Dette kunne tale for en hypotese om, at overvægtige/fede børn har større risiko for caries. Andre tværsnitsundersøgelser rapporterede en invers, dvs. omvendt, sammenhæng mellem caries og vægt hos børn og unge. Dette kunne på den anden side tale for, at en modsat hypotese om, at overvægtige/fede børn har en nedsat risiko for caries (20,31,36-42). Og igen andre studier rapporterede, at de ikke kunne finde en sammenhæng mellem overvægt/fedme og cariesforekomsten hos børn og unge (40,43-54). Tre af de identificerede studier havde et longitudinelt studiedesign, og ligesom i tværsnitsundersøgelserne er det samlede overordnede resultat fra disse undersøgelser ikke entydige (18,55,56). På den baggrund er det ikke underligt, at tidligere litteraturreviews er kommet til modsatrettede konklusioner (19,57-59). DISKUSSION Ud fra den i Tabel 1 beskrevne litteratur kan der ikke drages en entydig konklusion om sammenhængen mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge. De undersøgelser, der er gennemført på området, er meget forskellige, både med hensyn til studiedesign, omfang, effektmål og resultater. Det gør det derfor vanskeligt at foretage en umiddelbar sammenligning af studierne. En faktor, der kan have påvirket relationen mellem caries og BMI, er variationen i tændernes frembrudstidspunkt og dermed antallet af frembrudte tænder på et givent tidspunkt. Undersøgelser har vist, at barnets ernæringsmæssige tilstand kan have indflydelse på antallet af frembrudte tænder i en given alder (56,60). Der bør derfor i undersøgelser af sammenhængen mellem caries og BMI kontrolleres for antal frembrudte tænder samt for frembruds-

713

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Oversigt over artikler Første forfatter

Ref

År

Antal (N)

Alder (år)

Fedmemål

Cariesmål

Sammenhæng

Tværsnitsstudier Alm Bailleul-Forestier Dahllöf Gerdin Hilgers Honne Marshall Modeer Peng Qadri Sakeenabi Sharma Willershausen Willershausen Willershausen Cameron Googson Ngoenwiwatkul Markovic Kopycka-Kedzierawski Köksal Sakeenabi Yang Alves Cinar De Jong-Lenters D’Mello Elangovan Justo Kopycka-Kedzierawski Macek Moreira

(13) (27) (28) (26) (25) (29) (24) (30) (23) (18) (31) (32) (33) (34) (35) (37) (38) (42) (39) (40) (41) (31) (20) (45) (46) (47) (48) (49) (43) (40) (50) (51)

2008 2007 2001 2008 2006 2011 2007 2010 2014 2015 2012 2009 2004 2007 2007 2006 2013 2009 2015 2008 2011 2012 2015 2013 2011 2015 2011 2012 2015 2008 2006 2006

N = 402 N = 81 N = 78 N = 2.303 N = 178 N = 463 N = 427 N = 130 N = 514 N = 694 N = 1.550 N = 500 N = 842 N = 2.071 N = 1.298 N = 165 N = 8.275 N = 212 N = 422 N = 10.180 N = 245 N = 1.550 N = 744 N = 1.837 N = 332 N = 230 N = 200 N = 510 N = 986 N = 10.180 N = various N = 3.330

15 12-18 7-20 4-12 8-11 13-15 4-11 14 12 9-12 13 8-12 6-11 6-11 6-11 3-11 11 6-7 6-18 1-5/6-18 5-9 63 8 12 15 5-8 8 6-12 18 1-5/ 6-18 2-17 12-15

radiologisk DMFT DMFT radiologisk; DMFT radiologisk DMFT caries fri/caries. caries DMFT DMFT DMFT DMFT dft/DFT dft/DFT dft/DFT dmft dft/DFT dmfs DMFT dmft/DMFT dmft/dmfs DMFT/DMFS dmft dmft/DMFT DMFT DMFT dmfs/dmft dmft DMFT DMFT dmft/DMFT dft/DFT DMFT

Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Direkte Invers Invers Invers Invers Invers Invers Invers Invers Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen

(44) (52) (53) (54) (36)

2007 2011 2009 2010 2016

N = 135 N = 747 N = 835 N = 2.688 N = 819

8-9 12-15 12 6-16 12-15

BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI/hudfold BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI BMI Vækstkurver for alder og køn BMI BMI BMI BMI BMI

ds/DS DMFT DMFT DMFT DMFT

Ingen Ingen Ingen Ingen U-form

(55) (18) (56)

2011 2015 2010

BMI BMI BMI

radiologisk; dmfs/DMFS Direkte DMFT Ingen dmfs/DMFS Inverse

(57) (58) (19) (59)

2013 2012 2015 2013

N = 671 15-20 N = 694 9-12 N = 110 7-11 Antal/Artikler 14 47 17 28

Pinto Sadeghi Tramini Tripanthi Chopra Longitudinelle studier Alm Qadri Sánchez-Pérez Reviews Hayden Hooley Li Silva

Tabel 1. Artikler der undersøger sammenhængen mellem caries og BMI. Table 1. Papers examining the relationship between caries and BMI.

714

Direkte U form Ikke entydig Ikke entydig

tidspunktet. Disse oplysninger er imidlertid sjældent tilgængelige. I en dansk sammenhæng kan det desuden diskuteres, om det forebyggende kommunale tandplejesystem for børn og unge (61), sammenholdt med den regelmæssige anvendelse af fluor fra tandpasta, kan være med til at svække sammenhængen mellem caries og BMI. Dette betyder, at man i fremtidige undersøgelser i populationer med lav cariesincidens bør anvende en forholdsvis lang observationstid, når man ønsker at anvende klinisk caries som effektmål. Alternativt kan røntgendiagnostik af caries inddrages som supplement. Det er bemærkelsesværdigt, at de studier, der har inddraget røntgendiagnostik (Tabel 1), alle finder en direkte sammenhæng mellem caries og BMI (13,25,26,55). Desuden bør det nævnes, at man med fordel kunne inddrage flere forskellige fedmemål i undersøgelserne af relationen mellem caries og overvægt/fedme, såsom hudfoldsmålinger eller hofte- og taljemål. I en del af undersøgelserne skelner man desuden kun mellem to grupper i forhold til BMI, nemlig de normalvægtige og de overvægtige/fedme, hvilket kan være med til at gøre forskelle mellem grupperne mindre udtalte. Desuden peger et tværsnitsstudie (36) og et reviewstudie (58) på, at sammenhængen mellem caries og BMI kan være Uformet, dvs. en ikke-lineær sammenhæng. Hvis sammenhængen ikke er lineær, kan det være med til at forklare en del af de forskelle i resultaterne fundet ved litteraturgennemgangen (Tabel 1). Caries og overvægt/fedme sameksisterer i mange befolkningsgrupper, og en forklaring på denne sameksistens kan være et højt forbrug af raffinerede kulhydrater (50). Det betyder, at et højt indtag af raffinerede kulhydrater ikke kun øger det samlede kalorieindtag, hvilket kan medføre overvægt eller fedme, men også øger risikoen for at udvikle caries (50,62). Når børn ser tv, har de en tendens til at spise (snacke) oftere, og det, som de især indtager, er fødevarer med et højt indhold af fedt og/ eller sukker (21). Derfor bør man inddrage både børnenes måltidsfrekvenser samt deres fritidsaktiviteter, når man analyserer relationen mellem caries og overvægt/fedme. KONKLUSION • Der er ikke en entydig og simpel sammenhæng mellem kostindtag og overvægt/fedme hos børn og unge. • Ætiologien bag både caries og overvægt/fedme er multifaktoriel. • Caries og overvægt/fedme sameksisterer i mange befolkningsgrupper. • Mejeriprodukter kan have en beskyttende effekt i relation til forekomsten af caries og overvægt/fedme. • Der er ikke evidens for, at der findes en entydig sammenhæng mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge.

klinisk relevans Sundhedspersonale på tandklinikkerne i den kommunale tandpleje i Danmark har hyppig og regelmæssig kontakt til børn og deres familier, og de bør derfor være aktivt deltagende i den fedmeforebyggende indsats i kommunen, i samarbejde med de andre faggrupper på området. Ved at indgå i et team, der vejleder børn, unge og deres netværk om sunde kostvaner, kan sundhedspersonale på tandklinikkerne være med til ikke kun at forebygge caries, men også forebygge overvægt og fedme hos danske børn og unge.

erved er der mulighed for at identificere faktorer/mønstre med D indflydelse på børns orale sundhed og børns generelle sundhed, herunder overvægt og fedme. Desuden bør man inddrage røntgenbilleder og kliniske registreringsmetoder, som registrerer tidlige carieslæsioner, samt data om mundhygiejnevaner, måltidsvaner og måltidshyppighed. Forskning i kost fokuserer ofte på specifikke kostkomponenters effekt, fx mejeriproduktindtag, i forhold til caries/overvægt/fedme. Set i lyset af den multifaktorielle ætiologi ved både caries og overvægt/fedme kunne man stille det spørgsmål, om det er realistisk at fastslå indflydelsen af en enkelt kostfaktor. Selv hvis man var i stand til at vise en direkte sammenhæng mellem fx mejeriprodukter og overvægt/fedme, bør det overvejes, om det blot er et udtryk for en sundere livsstil. Desuden bør fremtidig forskning forsøge at kvantificere indflydelsen af fx en portion af et mejeriprodukt eller et glas mælk på caries og/eller fedme. Denne form for information ville være mere håndgribelig for befolkningen og kunne derfor bidrage til en forbedring af folkesundheden. Vi mener, at forebyggelse af livsstilssygdomme som caries og fedme bør være omfattet af anbefalinger af en sund kost. Sunde kostvaner er en væsentlig del af en sund livsstil. Selvom effekten af enkelte kostkomponenter på oral sundhed og/eller den generelle sundhed kan være begrænset på individniveau, kan det have en mere udtalt effekt på populationsniveau, idet mange små forbedringer summerer op til en større generel forbedring, og dermed kan det bidrage til en forbedring af folkesundhed. TAK Arbejdet, der ligger til grund for dette manuskript, er foretaget i samarbejde med professor Berit L. Heitmann, Parker Instituttet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, i relation til Susanne Merethe Lemperts ph.d.-forløb.

PERSPEKTIVERING Fremtidig forskning indenfor feltet bør omfatte livsstils- og adfærdsmønstre snarere end enkelte faktorer, når man under søger sammenhængen mellem caries og overvægt/fedme.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

715

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) CARIES, OBESITY AND DIET IN CHILDREN AND ADOLESCENTS INTRODUCTION – Caries in children and adolescents in Denmark has declined over the past several decades. Obesity in Europe and in Denmark has increased significantly in recent years, however, recent studies of Danish children and adolescents indicate a decline in this development. Milk, dairy products and calcium intake has been associated with reduction in overweight among children and adolescents, as well as having a beneficial effect on caries. Moreover, the relationship between caries and overweight/obesity is a growing area of research. Caries and obesity coexists in many communities. The development of caries is associated with many factors, such as: diet, salivation, fluoride, oral hygiene, socioeconomic status. Obesity among children and adolescents is also associated with many of the same factors.There may therefore may be common risk factors for both caries and overweight and obesity.

PURPOSE – A brief review of the literature that examines the relationship between caries and overweight/obesity among children and adolescents. METHOD – Literature review of studies published from 2000 to 2016, which examine the relationship between caries and overweight/obesity in children and adolescents. RESULTS – The literature does not show a clear relationship between caries and overweight/obesity in children and adolescents. CONCLUSION – There is no clear relation between caries prevalence and overweight/obesity in children and adolescents. There is also no clear or simple relationship between dietary intake and overweight/obesity in children and adolescents. Dairy products can have a positive effect on both the incidence of caries and the prevalence of overweight/obesity in children and adolescents. The aetiologies of both conditions are multifactorial condition and therefore complex to investigate.

LITTERATUR 1. Söderling E. Nutrition, Diet and Oral Health in the 21st Century. Int Dent J 2001;51:389-91. 2. Ashcroft A, Hariss R, Dailey Y. One-to-one dietary interventions undertaken in a dental setting for a change in dietary behaviour and the prevention of dental caries and erosion (protocol). Cochrane Database of Syst Rev 2007;2:1-8. 3. Sheiham A, James WP. A reappraisal of the quantitative relationship between sugar intake and dental caries: the need for new criteria for developing goals for sugar intake. BMC Public Health 2014;14:863. 4. Krasse B. The Vipeholm Dental Caries Study: recollections and reflections 50 years later. J Dent Res 2001;80:1785-8. 5. Twetman S, Stecksén-Blicks C. Probiotics and oral health effects in children. Int J Paediatr 2008;18:3-10. 6. Cagetti MG, Mastroberardino S, Milia E et al. The use of probiotic strains in caries prevention: a systematic review. Nutrients 2013;5:2530-50. 7. Twetman S, Keller MK. Probiotics for caries prevention and control. Adv Dent Res 2012;24:98-102.

716

8. Dror DK, Allen LH. Dairy product intake in children and adolescents in developed countries: trends, nutritional contribution, and a review of association with health outcomes. Nutr Rev 2014;72:6881. 9. WHO. Obesity: Preventing and Managing the global epidemic, Report of a WHO consultation. World Health Organ Tech Rep Ser 2000;894:i-xii, 1-253. 10. Schmidt Morgen C, Rokholm B, Sjoberg Brixval C et al. Trends in prevalence of over weight and obesity in Danish infants, children and adolescents – are we still on a plateau? PLoS One 2013;8:e69860. doi: 10.1371/ journal.pone.0069860. 11. Rodriguez GM, Moreno LA. Is dietary intake able to explain differences in body fatness in children and adolescents? Nutr Metab Cardiovask Dis 2006;16:294301. 12. Weaver CM, Campbell WW, Teegarden D et al. Calcium, dairy products, and energy balance in overweight adolescents: a controlled trial. Am J Clin Nutr 2011;94:1163-70. 13. Alm A. On dental caries and caries-related factors in children

and teenagers. Swed Dent J Suppl. 2008(195):7-63. 14. Peres MA, Peres KG, de Barros AJ et al. The relation between family socioeconomic trajectories from childhood to adolescence and dental caries and associated oral behaviours. J Epidemiol Community Health 2007;61:141-5. 15. Lasserre AM, Chiolero A, Paccaud F et al. Worldwide trends in childhood obesity. Swiss Med Wkly 2007;137:157-8. 16. Bast LS, Nordahl H, Christensen LB et al. Tooth brushing among 11- to 15-year-olds in Denmark: combined effect of social class and migration status. Community Dent Health 2015;32:51-5. 17. NORDISK MINISTERRÅD. Nordic Nutrition Recommendations 2012 5th ed., Copenhagen: Nordisk Ministerråd, 2014.

20. Yang F, Zhang Y, Yuan X et al. Caries experience and its association with weight status among 8-yearold children in Qingdao, China. J Int Soc Prev Community Dent 2015;5:52-8. 21. Palmer CA. Dental caries and Obesity in children: different problems, related causes. Quintessence Int 2005;36:457-61. 22. Barkeling B, Linné Y, Lindroos AK et al. Intake of sweet foods and counts of cariogenic microorganisms in relation to body mass index and psychometric variables in women. Int J Obes Relat Metab Disord 2002;26:1239-44. 23. Peng SM, Wong HM, King NM et al. Association between dental caries and adiposity status (general, central, and peripheral adiposity) in 12-year-old children. Caries Res 2014;48:32-8.

18. Qadri G, Alkilzy M, Feng YS et al. Overweight and dental caries: the association among German children. Int J Paediatr Dent 2015;25:174-82.

24. Marshall TA, Eichenberger-Gilmore JM, Broffitt BA et al. Dental caries and childhood obesity: roles of diet and socioeconomic status. Community Dent Oral Epidemiol 2007;35:449-58.

19. Li LW, Wong HM, Peng SM et al. Anthropometric measurements and dental caries in children: a systematic review of longitudinal studies. Adv Nutr. 2015;6:52-63.

25. Hilgers KK, Kinane DE, Scheetz JP. Association between childhood obesity and smooth-surface caries in posterior teeth: a preliminary study. Pediatr Dent 2006;28:23-8.

26. Gerdin EW, Angbratt M, Aronsson K et al. Dental caries and body mass index by socio-economic status in Swedish children. Community Dent Oral Epidemiol 2008;36:459-65. 27. Bailleul-Forestier I, Lopes K, Souames M et al. Caries experience in a severely obese adolescent population. Int J Paediatr Dent 2007;17:358-63. 28. Dahllöf G, Al-Khalili B, Jönsson A et al. Increased prevalence of dental caries with increasing severity of obesity in adolescents. J Dent Res 2001;80 (Spec Issue):647. 29. Honne T, Pentapati K, Kumar N et al. Relationship between obesity/ overweight status, sugar consumption and dental caries among adolescents in South India. Int J Dent Hyg 2012;10:240-4. 30. Modeer T, Blomberg CC, Wondimu B et al. Association between obesity, flow ate of whole saliva, and dental caries in adolescents. Obesity (Silver Spring) 2010;18:236773. 31. Sakeenabi B, Swamy HS, Mohammed RN. Association between obesity, dental caries and socioeconomic status in 6- and 13-year-old school children. Oral Health Prev Dent 2012;10:231-41. 32. Sharma A, Hegde AM. Relationship between body mass index, caries experience and dietary preferences in children. J Clin Pediatr Dent 2009;34:49-52. 33. Willershausen B, Haas G, Krummenauer F et al. Relationship between high weight and caries frequency in German elementary school children. Eur J Med Res 2004;9:400-4. 34. Willershausen B, Moschos D, Azrak B et al. Correlation between oral health and body mass index (BMI) in 2071 primary school pupils. Eur J Med Res 2007;12:295-9. 35. Willerhausen B, Blettner M, Kasaj A et al. Association between body

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

mass index and dental health in 1,290 children of elementary schools in a German city. Clin Oral Investig 2007;11:195-200.

tal school? A correlation study. J Dent Educ 2007;71:1435-40.

12-year-old French children. Caries Res 2009;43:468-73.

36. Chopra A, Rao NC, Gupta N et al. The Predisposing Factors between Dental Caries and Deviations from Normal Weight. N Am J Med Sci 2015;7:151-9.

45. Alves LS, Susin C, Dame-Teixeira N et al. Overweight and obesity are not associated with dental caries among 12-year-old South Brazilian schoolchildren. Community Dent Oral Epidemiol 2013;41:224-31.

54. Tripathi S, Kiran K, Kamala B. Relationship between obesity and dental caries in children – A preliminary study. J Int Oral Health 2010;2:65-72.

37. Cameron FL, Weaver LT, Wright CM et al. Dietary and social characteristics of children with severe tooth decay. Scott Med J 2006;51:26-9.

46. Cinar AB, Christensen LB, Hede B. Clustering of obesity and dental caries with lifestyle factors among Danish adolescents. Oral Health Prev Dent 2011;9:123-30.

38. Goodson JM, Tavares M, Wang X et al. Obesity and dental decay: inference on the role of dietary sugar. PLoS One 2013;8:e74461.

47. de Jong-Lenters M, van Dommelen P, Schuller AA et al. Body mass index and dental caries in children aged 5 to 8 years attending a dental paediatric referral practice in the Netherlands. BMC Res Notes 2015;8:738.

39. Markovic D, Ristic-Medic D, Vucic V et al. Association between being overweight and oral health in Serbian schoolchildren. Int J Paediatr Dent 2015;25:409-17. 40. K o pyc k a - K e d z i e r aw s k i D T, Auinger P, Billings RJ et al. Caries status and overweight in 2- to 18-year-old US children: findings from national surveys. Community Dent Oral Epidemiol 2008;36:157-67. 41. Köksal E, Yalçin S, Tuğrul B et al. Association between anthropometric measurements and dental caries in Turkish school children. Cent Eur J Public Health 2011;19:147-51. 42. Ngoenwiwatkul Y, Leela-adisorn N. Effects of dental caries on nutritional status among first-grade primary school children. Asia Pac J Public Health 2009;21:177-83. 43. Justo Fde C, Fontanella V, Feldens CA et al. Association between dental caries and obesity evaluated by air displacment plethysmography in 18-year-old adolescents in Pelotas, Brazil. Community Dent Oral Epidemiol 2015;43:17-23. 44. Pinto A, Kim S, Wadenya R et al. Is there an association between weight and dental caries among pediatric patients in an urban den-

48. D'Mello G, Chia L, Hamilton SD et al. Childhood obesity and dental caries among paediatric dental clinic attenders. Int J Paediatr Dent 2011;21:217-22. 49. Elangovan A, Mungara J, Joseph E. Exploring the relation betweem body mass index, diet, and dental caries among 6-12-year-old children. J Indian Soc Ped Prev Dent 2012;30:293-300. 50. Macek MD, Mitola DJ. Exploring the association between overweight and dental caries among US children. Pediatr Dent 2006;28:375-80. 51. Moreira PV, Rosenblatt A, Severo AM. Prevalence of dental caries in obese and normal-weight Brazilian adolescents attending state and private schools. Community Dent Health 2006;23:251-3. 52. Sadeghi M, Lynch CD, Arsalan A. Is there a correlation between dental caries and body mass index-for-age among adolescents in Iran? Community Dent Health 2011;28:174-7. 53. Tramini P, Molinari N, Tentscher M et al. Association between caries experience and body mass index in

55. Alm A, Isaksson H, Fahraeus C et al. BMI status in Swedish children and young adults in relation to caries prevalence. Swed Dent J 2011;35:1-8. 56. Sanchez-Perez L, Irigoyen ME, Zepeda M. Dental caries, tooth eruption timing and obesity: a longitudinal study in a group of Mexican schoolchildren. Acta Odontol Scand 2010;68:57-64. 57. Hayden C, Bowler JO, Chambers S et al. Obesity and dental caries in children: a systematic review and meta-analysis. Community Dent Oral Epidemiol. 2013;41:289308. 58. Hooley M, Skouteris H, Boganin C et al. Body mass index and dental caries in children and adolescents: a systematic review of literature published 2004 to 2011. Syst Rev 2012;1:57. 59. Silva AE, Menezes AM, Demarco FF et al. Obesity and dental caries: systematic review. Rev Saude Publica 2013;47:799-812. 60. Must A, Phillips SM, Tybor DJ et al. The Association Between Childhood Obesity and Tooth Eruption. Obesity (Silver Spring) 2012;20:2070-4. 61. Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes. Community Dent Health 2010;27:94-101. 62. Zheng M, Rangan A, Olsen NJ et al. Sugar-sweetened beverages consumption in relation to changes in body fatness over 6 and 12 years among 9-year-old children: the European Youth Heart Study. Eur J Clin Nutr 2014;68:77-83.

717

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

For knap 100 år siden blev det påvist i Danmark, at erhvervsbetinget eksponering for fluorholdigt støv kunne medføre sklerose af knoglerne. Siden fandtes tegn på muligt forøget risiko for blærekræft. Ud fra en mistanke om skadevirkning på hjernens udvikling gennemførtes fra 1980’erne retrospektive undersøgelser, hvor skolebørns nedsatte kognitive testresultater blev sat i forbindelse med tidlig eksponering for fluorid i drikkevandet. Dette gav dog ikke anledning til særlig bekymring i første omgang. Det skete først, da prospektive undersøgelser blev gennemført, hvor relevante data løbende var registreret, herunder moderens udskillelse af fluorid i urinen under graviditeten som mulig årsag til senere nedsat intelligens hos barnet. Data fra tre prospektive undersøgelser af godt 1.500 børn er nu blevet lagt sammen til beregning af den eksponering, som vil kunne føre til et fald i intelligenskvotienten på højst 1 point. Resultaterne betyder, at indholdet i drikkevand bør være under 0,5 mg/l, hvilket er lavere end gængse grænseværdier. Det medfører også råd om forsigtighed med anvendelse af grundvand visse steder i landet, bestemte typer flaskevand og te, fluorholdig tandpasta og lignende kilder. Mens fluorid har veldokumenteret gavnlig virkning på tandemaljen, kan forhøjet systemisk eksponering således føre til skadelige effekter.

EMNEORD

Fluoride | exposure | brain damage, development

Korrespondanceansvarlig forfatter: PHILIPPE GRANDJEAN pgrand@sdu.dk

718

Prospektiv epidemiologi: Eksponering for fluorid kan skade hjernens udvikling PHILIPPE GRANDJEAN, professor i miljømedicin, læge, dr.med., dr.h.c., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Accepteret til publikation den 4. december 2025 Tandlægebladet 2026;130:718-21

an har længe vidst, at fluorid kunne virke giftigt, men indtil for knap 100 år siden byggede denne viden på kasuistikker, de fleste om ulykkestilfælde. Det gjaldt således den omfattende forgiftning i Meusedalen i 1930, som den danske læge, Kaj Roholm, mente måtte skyldes akut udslip af fluorholdig forurening (1). Men der fremkom også rapporter om erhvervsbetinget eksponering, herunder en rapport fra 1932, som beskrev osteosklerose hos de ansatte på en virksomhed i København, hvor kryolit importeret fra Grønland blev oprenset (2). Det inspirerede Roholm til nærmere at undersøge fluorids giftighed, hvilket skete med støtte fra det daværende arbejdstilsyn. Roholms disputats indeholdt en grundig vurdering af litteraturen på området med i alt 637 referencer (3). Hans afhandling fra 1937 blev hurtigt anset for et hovedværk på feltet (4). I Roholms omfattende monografi indgik tværsnitsundersøgelser af nuværende ansatte fra virksomheden, men også tidligere ansatte. Importen af kryolit fra Grønland gik i stå under anden verdenskrig. Roholm blev kort efter udnævnt til professor i hygiejne på Københavns Universitet, men døde i 1948, og yderligere opfølgning blev ikke gennemført. Forskningen i fluorids toksikologi blev først videreført i Danmark mange år senere. Man måtte jo stille sig spørgsmålet, om forandringerne var irreversible? Måske kunne den langsomme remodellering af knoglerne normalisere de osteosklerotiske forandringer. Der var i tidens løb foretaget løbende kontrol af kryolitarbejderne, så Rigshospitalet havde røntgenbilleder af skelettet fra 1957 og 1966. Her fandtes 17 tilfælde af skeletal fluorose blandt de langtidsansatte. Fire af disse patienter

kunne kontaktes i 1982, mindst otte år efter ophør af ansættelsen på fabrikken (5). På de nye røntgenbilleder sås sløring af fortætningen af den trabekulære substans, mens kalcifikationen af muskelinsertioner og ligamenter var stort set uændret, ligesom den kortikale substans. Parallelt hermed sås en fortsat forhøjet udskillelse af fluorid i urinen. Med andre ord skete der med tiden en delvis normalisering af knoglevævet (5). Da osteosklerosen formentlig skyldtes binding af fluorid til knoglernes calciumfosfat, må man formode, at der også efter ophør af den erhvervsbetingede eksponering måtte ske en frigivelse af fluorid fra knoglerne, således at den systemiske eksponering fortsatte (6). Spørgsmålet opstod derfor, om der kunne opstå patologiske påvirkninger i det længere forløb i kraft af det forhøjede indhold af fluorid i blodet. En mistanke drejede sig om kræftsygdomme. Ud fra fabrikkens lister over ansatte kunne der ske en kobling til Cancerregistret, som blev startet i 1943. Her blev der fundet tydeligt forøget forekomst især af blærekræft blandt fabrikkens ansatte, mens hyppigheden af kræft i luftvejene og andetsteds var mindre (7,8). Der var således tale om en erhvervsbetinget kræftrisiko, hvor den kausale eksponering måtte være fluorid, som netop udskilles i urinen. I mellemtiden var oral indtagelse af fluorid blevet introduceret til forventet forebyggelse af caries, og en mulig klassifikation som kræftfremkaldende var derfor uønsket (9). RETROSPEKTIVE UNDERSØGELSER AF NEUROTOKSICITET Inspireret af ny viden om bly og andre neurotoksiske stoffer blev undersøgelser sat i gang for at belyse, om forhøjet eksponering for fluorid fra drikkevandet kunne påvirke børns kognitive udvikling. Det drejede sig igen om retrospektive undersøgelser, hvor man undersøgte børn, der var født og opvokset i bestemte områder med kendt indhold af fluorid, hvor man kunne sammenligne højt og lavt indhold. De første undersøgelser blev gennemført i Kina fra 1980’erne (10), og specielt to undersøgelser blev vidt citeret (11,12). I Kina var fordelen, at man kunne gå ud fra, at familierne havde haft samme bopæl i lang tid, og at indholdet af fluorid i drikkevandet var uændret. Ved en senere undersøgelse viste det sig, at disse forudsætninger var holdbare (13). Men der manglede dog en sikker dokumentation for, at eksponeringen for fluorid prænatalt eller i de første leveår svarede til, hvad man på det senere tidspunkt kunne måle i drikkevandet. Og man kunne vanskeligt tage i betragtning, om jodmangel eller eksponering for andre giftstoffer kunne have spillet en rolle. Alligevel pegede 27 undersøgelser, der var publiceret inden 2015, i samme retning, og en forhøjet eksponering for fluorid var i gennemsnit forbundet med et 7 point lavere IQ (14). Interessant nok fandt en senere vurdering af rapporter tilgængelige i 2022 omtrent samme tab i IQ, hvilket dog blev halveret, når angiveligt mindre solide undersøgelser blev sorteret fra (15). Projekterne blev kritiseret, især fordi man ikke kendte til det enkelte barns nøjagtige eksponering før og efter fødslen. Men når en række af disse såkaldte økologiske undersøgelser

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

klinisk relevans Fluorid har en gavnlig effekt på tandemaljen. Men især prospektive undersøgelser har tydeligt vist, at forøget udsættelse for fluorid kan skade hjernen under den tidlige udvikling. Dette kan medføre lavere intelligenskvotient hos barnet. Optagelse af fluorid i kroppen må derfor begrænses, hvad enten det sker fra drikkevandet eller ved at sluge tandpasta.

viste stort set ensartede resultater, måtte det jo påkalde sig en vis opmærksomhed. Forskningen på dette område var dog ikke neutral og kunne føre til kontroverser (16). Tilsætning af fluorid til drikkevandet var allerede forsøgt i 1945, og denne praksis blev efterhånden vidt udbredt som en fast del af forebyggelsen i samfundet. Nogen særlig ændring skete dog ikke, da det viste sig, at den forebyggende effekt af fluorid overvejende skyldtes lokal virkning på emaljen (17), hvilket selvsagt kunne opnås gennem anvendelse af tandpasta med fluorid (som ikke skulle sluges). PROSPEKTIVE UNDERSØGELSER Den mulige neurotoksicitet måtte undersøges prospektivt, hvor betydende faktorer registreres fortløbende og derfor bedre kan sikres end ved retrospektive undersøgelser. Projektet begynder med at udvælge en population, hvor de vigtigste betydende faktorer udvælges og registreres. Til måling af eksponeringen for fluorid kan man indsamle urin eller serum, i dette tilfælde bør det være fra de gravide kvinder. Ved at registrere bopæl og vandforsyning kan eksponeringen også beregnes, specielt hvis der lokalt sker forurening eller tilsætning af fluorid til drikkevandet. Visse madvarer kan indeholde fluorid, og tedrikning kan være af betydning og derfor nødvendig til beregning af fluoridindtagelsen. Hvad angår barnets egen udsættelse for fluorid efter fødslen, er det vigtigt at registrere, hvor længe barnet er blevet ammet, og om der er anvendt vand med forhøjet indhold af fluorid til mælkeblandingen, hvis barnet har fået flaskemælk (18). Samtidig kan der registreres vigtige faktorer, såsom moderens tobaksrygning, som måske kan influere på barnets udvikling. Desuden kan faktorer såsom moderens alder, uddannelse, arbejde, etniske tilhørsforhold og andre sociale faktorer overvejes. Disse faktorer kan ofte også indhentes retrospektivt, og ved den statistiske analyse kan man vurdere, om de så skal indgå i den endelige beregning. Senere i forløbet kan det være vigtigt at registrere bestemte udfald såsom hjernerystelse, ændring af bopæl og den slags. Desuden kan forhøjet udsættelse for bly, utilstrækkeligt indtag af jodid eller andre risici være af relevans. Vigtigt er det, at det endelige udfald ikke er kendt i forvejen, hvad enten det er registreret ved kliniske undersøgelser eller i form af skolekarakterer. Dette betyder, at der er mindre risiko for såkaldt bias, der kan skyldes forskelle i hyppigheden af deltagelse

719

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel eller i nøjagtigheden af de indsamlede data. Fx har et spansk projekt haft problemer med lav deltagelse, og de overraskende resultater viste dels, at fluorid var gavnligt for barnets kognitive udvikling, men kun i området uden fluorideret drikkevand, dels at udsættelse for kviksølv også var gavnligt (19). For at kunne drage en samlet konklusion må de mest pålidelige af de prospektive undersøgelser udvælges. Ud over at sikre en pålidelig håndtering af andre betydende faktorer kan det være af betydning, at projekterne er udført i forskellige dele af verden. Vi valgte at basere en samlet vurdering på tre rimelig store prospektive projekter udført i Canada (18), Danmark (20) og Mexico (21). Her skete udsættelse for fluorid til dels gennem fluoridering af drikkevandet, tilsætning af fluorid til bordsalt og ellers kun via det almindelige indhold i kost og drikkevarer. De tre undersøgelser var påbegyndt med detaljeret registrering af oplysninger fra graviditeten og fremover, oprindelig med andre formål. I alle tre kohorter kunne bevarede maternelle urinprøver fra graviditeten analyseres for fluorid, der som udtryk for prænatal eksponering kunne indgå i den statistiske analyse. Der fandtes ingen sikker sammenhæng mellem eksponeringen for fluorid i det danske materiale, men dog nogle tydelige tendenser, trods den lave eksponering (20). Det samme gjaldt for de canadiske data fra kommuner uden fluoridering af drikkevandet (22). De højeste eksponeringer forekom i det mexicanske materiale (23), men eksponeringen for fluorid var dog ikke ekstrem. I en statistisk analyse kan man lægge data sammen i en regression, hvor sammenhængen mellem fluorid i urinen fra graviditeten bliver sat i relation til barnets resultat på en standardiseret IQ-test. Da de tre projekter omfattede mere end 1.500 børn, og da eksponeringen samlet set viste en betydelig variation, var der gode muligheder for at opnå statistisk signifikans.

DISKUSSION Myndighederne anser et fald i forventet IQ på 1 point som værende en uønsket (”kritisk”) effekt. Ud fra denne forudsætning har man beregnet grænseværdier for stoffer som bly, som kan skade hjernens udvikling. Vi anvendte derfor den gængse metode til beregning af det indhold af fluorid i moderens urin, som svarede til et gennemsnitligt fald på 1 IQ point ud fra den statistiske sammenhæng mellem dosis og respons. Resultatet var 0,47 mg/l, med en nedre sikkerhedsgrænse på 0,28 mg/l. Sidstnævnte vil man normalt anvende til beregning af en grænseværdi, ofte med en yderligere sikkerhedsmargin på en faktor 10, hvorved man når ned på meget lave koncentrationer, som vil kunne anses for helt sikre. Medmindre særlige kilder gør sig gældende, regner man med, at indholdet af fluorid i urinen omtrent svarer til indholdet i drikkevandet (10). Ovenstående beregninger kan således sammenlignes med en hyppigt anvendt grænseværdi for fluorid i drikkevandet på 1,5 mg/l. De prospektive data for fluorids neurotoksicitet rejser derfor alvorlig tvivl om validiteten af denne grænse (24). Det bemærkes i denne sammenhæng, at grundvandet i Danmark overvejende har et indhold af fluorid på 0,7 mg/l eller derunder. Men der findes lommer med højere indhold, der aktuelt ikke søges fjernet. Desuden kan en stribe tandpasta sagtens indeholde mere end 1 mg fluorid, som således sagtens kan bidrage til den daglige indtagelse, hvis tandpastaen sluges. Tilsvarende gælder det, at indholdet af fluorid i en kop te kan nå op på et tilsvarende niveau (25), men dette er dog ikke til genstand for overvågning i Danmark. Fødevarestyrelsen har dog indrykket annoncer i Tidsskrift for Jordemødre, hvor det anbefales, at gravide højst drikker to kopper te om dagen, hvilket næppe er tilstrækkeligt for alle typer te. De nye prospektive data for fluorids skadelige virkninger må derfor give anledning til en forbedret forebyggelse af systemisk eksponering.

ABSTRACT (ENGLISH) PROSPECTIVE EPIDEMIOLOGY: EXPOSURE TO FLUORIDE CAN HARM BRAIN DEVELOPMENT Almost 100 years ago, Danish research showed that occupational exposure to fluoride-containing dust could cause osteosclerosis. Later studies of the workers found signs of elevated risk of bladder cancer. Due to a suspicion of damage to brain development, retrospective studies were initiated from the 1980s, where school children’s lowered cognitive test results were linked to early exposure to fluoride from drinking water. These findings did not result in particular concern at the time. That happened when prospective studies recorded relevant data, including the maternal excretion of fluoride in the urine

720

during pregnancy as a possible cause of decreased intelligence of the child. Data from three prospective studies of more than 1,500 children have now been merged to allow calculation of the exposure level that can cause a “critical” decrease in intelligence quotient of no more than 1 point. The results show that the drinking water concentration should be less than 0.5 mg/L, which is lower than current exposure limits. This means stricter advice on cautious use of ground water at certain locations in the country, particular types of bottled water and tea, fluoridated toothpaste and similar sources. While fluoride has a well-documented protective effect on dental enamel, elevated systemic exposure can lead to adverse effects.

LITTERATUR 1. Roholm K. The fog diaster in the Meuse valley, 1930: A fluorine intoxication. J Industr Hyg Toxicol 1937;19:126-37.

8. Grandjean P, Olsen JH. Extended follow-up of cancer incidence in fluoride-exposed workers. J Natl Cancer Inst 2004;96:802-3.

2. Møller PF, Gudjonsson S. Massive fluorosis of bones and ligaments. Acta Radiol 1932;13:269-94.

9. Bryson C. The fluoride deception. New York: Seven Stories Press, 2004.

3. Roholm K. Fluorine intoxication. A clinical-hygienic study, with a review of the literature and some experimental investigations. Fluorine intoxication. London: H.K. Lewis, 1937.

10. NATIONAL RESEARCH COUNCIL (NRC). Fluoride in drinking water: a scientific review of epa’s standards. Washington, DC: The National Academies Press, 2006.

4. Tre n d l e y D H . F l u o r i n e i ntoxication. Am J Publ Health 1938;28:1008-9. 5. Grandjean P, Thomsen G. Reversibility of skeletal fluorosis. Br J Ind Med 1983;40:456-61. 6. AGENCY FOR TOXIC SUBSTANCES AND DISEASE REGISTRY (ATSDR). Toxicological profile for fluorides, hydrogen fluoride, and fluorine (update). Atlanta, GA: U.S. Department of Health and Human Services, Public Health Services, Agency for Toxic Substances & Disease Registry, 2003. 7. Grandjean P, Juel K, Jensen OM. Mortality and cancer morbidity after heavy occupational fluoride exposure. Am J Epidemiol 1985;121:57-64.

11. Zhao LB, Liang GH, Zhang DN et al. Effect of a high fluoride water supply on children’s intelligence. Fluoride 1996;29:190-2. 12. Li XS, Zhi JL, Gao R. Effect of fluoride exposure on intelligence in children. Fluoride 1995;28:18992. 13. Choi AL, Zhang Y, Sun G et al. Association of lifetime exposure to fluoride and cognitive functions in chinese children: a pilot study. Neurotoxicol Teratol 2015;47:96101. 14. Choi AL, Sun G, Zhang Y et al. Developmental fluoride neurotoxicity: a systematic review and metaanalysis. Environ Health Perspect 2012;120:1362-8.

15. Taylor KW, Eftim SE, Sibrizzi CA et al. Fluoride exposure and children’s IQ scores: a systematic review and meta-analysis. JAMA Pediatr 2025;179:282-92. 16. INTERNATIONAL PROGRAMME ON CHEMICAL SAFETY (IPCS). Environmental health criteria 36: Fluorine and fluorides. Geneva, Switzerland: World Health Organization, 1984. 17. Fejerskov O, Thylstrup A, Larsen MJ. Rational use of f luorides in caries prevention. A concept based on possible cariostatic mechanisms. Acta Odontol Scand 1981;39:241-9. 18. Till C, Green R, Flora D et al. Fluoride exposure from infant formula and child iq in a canadian birth cohort. Environ Int 2020;134:105315. 19. Ibarluzea J, Gallastegi M, SantaMarina L et al. Prenatal exposure to fluoride and neuropsychological development in early childhood: 1-to 4 years old children. Environ Res 2022;207:112181.

21. Bashash M, Thomas D, Hu H et al. Prenatal fluoride exposure and cognitive outcomes in children at 4 and 6-12 years of age in Mexico. Environ Health Perspect. 2017;125:097017. 22. Green R, Lanphear B, Hornung R et al. Association between maternal fluoride exposure during pregnancy and IQ scores in offspring in Canada. JAMA Pediatr 2019;173:940-8. 23. Goodman CV, Bashash M, Green R et al. Domain-specific effects of prenatal fluoride exposure on child IQ at 4, 5, and 6-12 years in the ELEMENT cohort. Environ Res 2022;211:112993. 24. Till C, Grandjean P, Martinez-Mier EA et al. Health risks and benefits of fluoride exposure during pregnancy and infancy. Annu Rev Public Health 2025;46:253-74. 25. Krishnankutty N, Storgaard Jensen T, Kjaer J et al. Public-health risks from tea drinking: Fluoride exposure. Scand J Public Health 2022;50:355-61.

20. Grandjean P, Meddis A, Nielsen F et al. Dose dependence of prenatal fluoride exposure associations with cognitive performance at school age in three prospective studies. Eur J Public Health 2024;34:143-9.

Rettelse → I den faglige leder i Tandlægebladet nummer 9/2026 omtaltes bl.a. vedrørende den første videnskabelige artikel følgende: ”Artiklen konkluderer, at inflammationsbetingede periapikale lidelser og udviklingsbetingede odontogene kæbecyster som udgangspunkt ikke kræver histopatologisk undersøgelse …” Dette bør rettes til: ”Ved mistanke om udviklingsbetingede odontogene kæbecyster er den histopatologiske undersøgelse afgørende for den endelige diagnose”. Nils-Erik Fiehn Faglig-videnskabelig redaktør

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

721

T ∕ guide

Placeboeffekt når du behandler smertefuld temporomandibulær dysfunktion DENNE UDGAVE AF GUIDEN giver dig viden om

placeboeffekten, og hvordan den kan bidrage til lindring af smerter for patienter med temporomandibulær dysfunktion (TMD). TEKST LENE BAAD-HANSEN, PROFESSOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, LENE VASE, PROFESSOR, PSYKOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

Placebo

Placebo og smertebehandling

Placeboeffekter og TMD-behandling

En behandling uden aktiv medicinsk eller odontologisk virkning kan føre til reel smertelindring. Man har siden 1970’erne kunnet måle, hvordan placeboeffekter bl.a. kan frigive endogene opioider. Når en patient forventer, at en behandling vil lindre smerte, frigives de endogene opioider. De dæmper smertesignalerne, så patienten oplever mindre smerte – også selv om behandlingen ikke indeholder et aktivt smertelindrende element ud over placebo. At de endogene opioider spiller en vigtig rolle i placeboeffekten understøttes af studier, hvor lægemidlet naloxon, som blokerer opioidreceptorerne, helt eller delvist ophæver placebo-induceret smertelindring. Placeboeffekter i forbindelse med smertelindrende behandling er altså biologisk målbare.

Håndtering af TMD-smerter handler i høj grad om at håndtere symptomerne. Her har mange studier vist, at noninvasiv behandling, som fx kæbeøvelser og brug af bidskinne, ofte giver god lindring af smerterne. Men de specifikke mekanismer bag effekten af behandlinger er stadig ikke fuldstændigt afklarede. Her kommer konteksten og patientens oplevelse af behandlingen, der er med til at skabe placeboeffekter, ind i billedet. Placebos virkning kan beskrives som den effekt, som opnås ved behandlingen, der ikke kun kan kædes sammen med de tekniske og biologiske aspekter, men også med sociale, miljømæssige og psykosociale faktorer. Allerede for mere end 50 år siden blev det påvist, at placebo kan have en effekt på TMD. Et studie viste således, at mere end halvdelen af TMD-patienter med

Placebo kommer fra latin og betyder ”jeg vil behage”. Normalt har man defineret placebo som et inaktivt middel, som fx en kalktablet eller en saltvandsindsprøjtning. Det betyder, at placeboeffekten er resultatet af behandlingen med placebomidlet. Placebobegrebet har dog udviklet sig fra at handle om inaktive piller til en detaljeret forståelse af, hvad der skaber placeboeffekten, og hvordan den bidrager til den samlede behandlingseffekt. I dag ved man, at patientens samlede oplevelse af at modtage en behandling og selve behandlingskonteksten både påvirker placeboeffekten og effekten af langt de fleste behandlinger. Det betyder, at fx mødet mellem patient og behandler, udstyret der bruges, og i hvilke omgivelser behandlingen udføres, har stor betydning for den samlede behandlingseffekt.

722

FOTO SHUTTERSTOCK

PLACEBO. Normalt har man defineret placebo som et inaktivt middel, som fx en kalktablet eller en saltvandsindsprøjtning.

smerter fik det bedre, selv om de blot fik en inaktiv placebo-pille. I 1976 viste et andet studie, at to tredjedele af patienter med TMD-smerter blev symptomfrie – og det på trods af, at de kun fik en placebobidslibning – dvs. en behandling, hvor tandlægen udfører en ”fiktiv” slibning af tænderne, så patienten tror, at der er udført en rigtig slibning.

eller tandplejere og oplever at blive hørt, når de fortæller om deres smerter og symptomer, gør, at mange får det bedre. Ligeledes har en klar diagnose og en god og forståelig behandlingsplan en positiv effekt. Det hjælper også, hvis tandlægen viser, at han/hun tror på, at smerterne kan lindres. Endelig øges den samlede behandlingseffekt, hvis man introducerer en ny behandling.

bedst mulige behandlingseffekt. Det anses tværtimod som god behandling. Den tandlæge, der behandler TMD bør rutinemæssigt – uden bevidst at vildlede eller lyve – forsøge at optimere de forskellige faktorer som nævnt ovenfor i afsnit fire – så den samlede behandlingseffekt bliver så god som overhovedet muligt. ♦

Optimér behandlingen med viden Når en patient og en behandler mødes, er der hver eneste gang et potentiale for at skabe nogle forventninger om positiv effekt af behandlingen hos patienten. Potentialet ligger i faktorer, som kan relateres til behandleren, behandlingen eller patienten selv. Tandlægens måde at kommunikere og patientens attitude påvirker fx behandlingen – en varm og imødekommende tandlæge får bedre behandlingsresultater end en tandlæge, der virker formel og upersonlig. Alene det, at patienter møder tandlæger

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

Placebo og etik

Kilder: Feltholt L. Placeboens dilemmaer: Skal vi gen-

Når patienter møder op hos tandlægen og forventer hjælp, hvor vigtigt er det så, om behandlingens effekt kommer fra selve behandlingsmidlet eller fra patientens oplevelse af behandlingen, så længe den virker? Det er det klassiske spørgsmål, som har været diskuteret siden 1950’erne, hvor der for første gang blev forsket i placeboeffekten. Det er uetisk at give behandling med inaktive midler, men det er ikke uetisk at være opmærksom på en god patientbehandler relation og konteksten og af den vej hjælpe patienten til at få den

indføre lægens røde pille? Ugeskrift for Læger 2019;8;740-45. Vase L, Baad-Hansen L, Pigg M. How May Placebo Mechanisms Influence Orofacial Neuropathic Pain? J Dent Res 2019;98: 861-69 Hansson E. Placebo vid behandling av smärtsam käkfunktionsstörning (set 2026 juli). Tilgængelig fra: https://www.internetodontologi.se/bettfysiologi/placebo-behandlingsmartsam-kakfunktionsstorning/

723

T ∕ baggrund

724

I stolens skarpe lys TANDLÆGER KIGGER PÅ MERE END BARE TÆNDER. De har en unik adgang til at

opdage, når børn og unge ikke har det godt. Med det følger et kæmpe ansvar. TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN ILLUSTRATION RASMUS JUUL

or to år siden var en otteårig dreng ved at vælge legetøj i skuffen hos tandlægen, da klinikassistenten så de blå mærker på hans overarme. Mange aftryk på begge arme. Tandplejen kontaktede straks klasselæreren, der fortalte om vold i drengens hjem, og tandlægen sendte en underretning. Flere gange i sin karriere har afdelingstandlæge og distriktsleder hos Tandplejen Aarhus, Christine Alstrøm, set tegn på, at børn ikke har det godt. Den otteårige dreng er en af dem. - Jeg husker også en pige, jeg havde i stolen, som var meget bange for at blive lagt ned. Så bange, at jeg måtte holde om hende, mens stolen kørte bagover. Der blev jeg også bekymret, siger Christine Alstrøm. Tandlæger er egentlig sat i verden for at behandle patienternes tænder. Men tandlæger har også en vigtig opgave i at spotte, når

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

børn og unge ikke har det godt. Og kan ende med at spille en central rolle i tilfælde, hvor børn og unge bliver udsat for vold, overgreb eller mistrives. Med det følger et kæmpe ansvar. Og det forpligter, mener ekspert. - Børn, der har været udsat for vold, har ofte skader, der er direkte synlige i en tandlægestol. Det betyder, at tandlæger har ¾¾

SKADER FØLGENDE STEDER BØR TANDPLEJEPERSONALE ISÆR VÆRE OBS PÅ ¾ Ører, hals, nakke, det øverste af skuldrene (”den sikre trekant”) ¾ Indersiden af arme og ben ¾ Intraorale skader ¾ Øjne og øjenomgivelser ¾ Ansigt Kilde: Dorthe Bindslev

725

T ∕ baggrund en helt unik adgang til at opdage, når noget er galt, siger professor emerita, specialtandlæge og retsodontolog på Aarhus Universitet, Dorthe Bindslev. Hun henviser bl.a. til danske tal i en artikel fra Danish Medical Journal fra 2023, der viser, at over 70 % af de børn, der var henvist til retsmedicinsk undersøgelse for mistanke om fysisk mishandling, havde direkte synlige skader i hoved-/halsregionen. Skader, der altså er synlige i en tandlægestol. - Så muligheden for at undre sig er der, hvis man er opmærksom, siger Dorthe Bindslev.

Man skal huske, at en underretning også kan være en adgang til hjælp IRENE LUND

Overtandlæge i Odense Kommune

Skærpet pligt Ligesom andre faggrupper inden for socialog sundhedsvæsenet har tandlæger ifølge Barnets Lov § 133 skærpet underretningspligt til kommunen, hvis de har mistanke om, at et barn eller en ung mistrives eller har brug for særlig støtte. Hvis mistanken går på, at barnet bliver udsat for vold eller overgreb, skal man underrette med det samme – uden først at kontakte forældrene. Dorthe Bindslev har holdt kurser om emnet i mange forskellige kommuner og er flere gange stødt på tandlæger, der er usikre på, hvor velbegrundet deres mistanke skal være. Men i henhold til den skærpede underretningspligt skal man alene agere på sin mavefornemmelse, understreger hun. - Hellere sende en underretning for meget afsted end at overse nogen, siger Dorthe Bindslev. Ifølge retsodontologen har tandlæger mulighed for at opdage fysisk vold, fordi de som

726

led i et almindeligt tandplejeforløb ser barnet regelmæssigt, over en lang periode, barnet ligger ned, og der er stærkt lys. Synligt i stolen I Københavns Kommune kigger souschefen for børne- og ungdomstandplejen, Hanne Gaard, især efter sikkerhedstrekanten. Fra øre til skulder til kraveben og op igen. Her vil det ofte være tydeligt, hvis børn fx er blevet nevet, brændt eller slået. - Hvis man falder på cyklen, er det sjældent, at man slår sig der. Vi går ikke og scanner alle børn, men lægger mærke til, hvis et barn skiller sig ud, siger Hanne Gaard. Det kan fx være, at barnet er meget stille, svarer undvigende eller i det hele taget har et anderledes reaktionsmønster end forventet. I den anden ende af landet i Aalborg holder Line Hartmann ud over mærker og sår også øje med barnets generelle trivsel. I dag er hun tandlæge i Aalborg Kommunes omsorgstandpleje, men indtil for nylig var hun klinikleder for en børne- og ungeklinik i Aalborg Kommunes Tandpleje og nåede at være det i 20 år. Hvis man ser noget, råder hun til, at man spørger ind til, hvor det kommer fra og er opmærksom på, om barnets forklaring stemmer overens med det, man ser.

HÅNDBOG TIL FAGPERSONER ¾ En håndbog for fagpersoner ”Mistanke om overgreb mod børn – en håndbog til fagprofessionelle” udgivet i marts 2026 giver konkrete redskaber til at opdage tegn på vold, omsorgssvigt og overgreb mod børn. ¾ Den er udgivet af speciallæge i retsmedicin Lise Frost og sundhedsplejerske Anette Dahl Elgaard fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og anviser, hvordan fagpersoner kan handle på en bekymring. Kilde: Aarhus Universitet

- Jeg har få gange haft børn i stolen, der reagerer atypisk voldsomt, når de får noget i munden. Det har vakt min bekymring, siger Line Hartmann. Tegnene på, at noget er galt, kan vise sig på forskellige måder. Patienter, der har været udsat for seksuelle overgreb, har ikke sjældent tandlægeangst og kan fx vægre sig ved at lukke munden op. De kan have problemer med mundhygiejne eller i det hele taget have svært ved at møde op hos tandlægen, fordi det trigger svære oplevelser. - Overlevere af overgreb har beskrevet, at det at blive lagt ned, få en serviet på, et in-

Vi går ikke og scanner alle børn, men lægger mærke til, hvis et barn skiller sig ud

I Tandplejen Aarhus lavede man 26 underretninger i 2025. Det er lidt færre end normalt, men ellers har niveauet været stabilt de seneste ti år. I Københavns Kommune lavede tandplejen 73 underretninger sidste år – med nogle udsving et nogenlunde stabilt antal siden 2020. - Men vores fornemmelse er, at det er underrepræsenteret. At vi burde lave endnu flere underretninger, siger Hanne Gaard. Handleplaner kan være en hjælp I landets fire største kommuner oplever man, at der i tandlægernes underretninger er en klar overvægt af sager om udeblivelser, hvor barnet ikke møder op, og man ikke kan få kontakt til familien. Og i Odense Kommune er det overtandlæge Irene Lunds erfaring, at blå mærker på halsen eller i ganen hører til sjældenhederne. - Det er den samlede sum af spændingsfyldt eller dårlig kommunikation omkring barnet fra de pårørende. Når man sidder tilbage med en rigtig ærgerlig fornemmelse i maven, skal vi sende en underretning afsted, siger Irene Lund. ¾¾

HANNE GAARD

Souschef for børne- og ungdomstandplejen i Københavns Kommune

strumentbord kørt indover og to mennesker, der sidder over dig, kan føles meget ubehageligt og ude af kontrol, fortæller Dorthe Bindslev. Kommuner får flere underretninger Sidste år modtog kommunerne samlet 193.500 underretninger, der indeholdt bekymringer for børn og unges trivsel og udvikling. Det er 6 % flere end i 2024, hvor antallet var 182.900. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Siden statistikken blev udgivet for første gang i 2015, er antallet af underretninger steget hvert år. Især fra 2020 til 2025 steg antallet med 42 %. Tallene viser også, at de fleste underretninger kom fra sundhedsvæsenet og skoler. Og at 3.538 kom fra sundhedsplejersken eller tandlægen.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

727

T ∕ baggrund Kommunerne har individuelle handleplaner på området. De fortæller alle, at de gør meget ud af at dele deres bekymringer med hinanden og drøfte det i fællesskab. Og inddrage en leder. Christine Alstrøm underviser i underretninger på Tandlægeskolen i Aarhus og har været med til at lave Tandplejen Aarhus’ handleplan. Intentionen er, at den er præcis og nem at gå til. - Også kl. fem min. i lukketid torsdag eftermiddag skal man vide præcis, hvad man skal gøre, siger Christine Alstrøm. Når tandlæger tøver Men selv med en handleplan, kan det være svært. Der kan være mange barrierer forbundet med at underrette. - Det kan være grænseoverskridende – både at spotte og reagere på. Det handler jo om at gå tæt på og stikke næsen i andres sager. For er det nu også rigtigt, det vi har set, siger Hanne Gaard. Man kan som fagperson være bange for at sætte noget i gang, der ikke er rigtigt. Her er det vigtigt at huske på, at tandlægen, der sender en underretning, ikke har bevisbyrden – den ligger hos myndighederne, påpeger Hanne Gaard. - Vi skal bare bekymre os, så de kan få den rette hjælp, siger Hanne Gaard. Det handler også meget om kommunikation og måden, man leverer underretningen på. Og at informere forældrene om, hvorfor man er bekymret for barnet, vurderer Line Hartmann. Nogle forældre bliver meget vrede og bekymrede. - Men det oplever jeg sjældent. Familier kan også føle sig set og blive taknemmelige for, at nogen lægger mærke til dem, siger Line Hartmann. Det er også Irene Lunds oplevelse. - Man skal huske, at en underretning også kan være en adgang til hjælp. Og der skal gerne være et godt samarbejde med barn og forældre efterfølgende, siger Irene Lund.

728

Hanne Gaard efterlyser muligheden for, at man som tandlæge kan drøfte konkrete bekymringer med andre fagpersoner, fx en sundhedsplejerske eller lærer, før man vurderer, om der skal laves en underretning. Men hun forstår samtidig godt, at det clasher med patientens ret til at vide, hvad der foregår i ens egen sag. - Der er mange svære hensyn. Men vi er altid på barnets side, siger Hanne Gaard. ♦

MULIGE ÅRSAGER TIL FORBEHOLD OVER FOR RAPPORTERING ¾ Usikkerhed om, hvor velbegrundet mistanken skal være ¾ Forbindelse til patientens familie ¾ Ubehag ved situationen ¾ Usikkerhed om omfanget af tavshedspligt ¾ Usikkerhed om, hvordan man underretter ¾ Usikkerhed om retningslinjer på området ¾ Bekymring for eventuelle repressalier Kilde: Dorthe Bindslev

ESTE L ITE

ASTERIA C RE ATE N ATU R A L A E STH E TI C S Camera access required

T ∕ interview

730

Tandlæ ge dynastie r

Når tandlæ gefa går i arv get

Fem generationers tandlægearv ender hos Søren I NÆSTEN 160 ÅR har tandlægefaget løbet gennem familien

Kiær. Søren Thorvald Kiær blev femte led og overtog som 26årig sin onkels klinik. Knap 40 år senere solgte han den til en kæde – til stor vrede for onklen og med udsigten til, at en af Danmarks ældste tandlægeslægter stopper med ham. TEKST SOFIE SPARRE

FOTO THOMAS NIELSEN

å stamtræet foran Søren Thorvald Kiær gentager den samme titel sig igen og igen: tandlæge, tandlæge, tandlæge. Historien begynder næsten 160 år tilbage med hans tipoldefar. Han var oprindeligt overbøssemager og deltog i krigene i 1848 og 1864. Da han efter nederlaget vendte hjem til Vejle, var der ifølge familiens overlevering ikke længere arbejde til ham. Derfor rejste han til England, hvor han uddannede sig til tandlæge og var i mesterlære.

Tandlæger i familien Kiær Her er de familiemedlemmer, der blev tandlæger.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

Tilbage i Danmark arbejdede han som rejsende tandlæge. I de lokale aviser annoncerede han, hvornår han kom til bl.a. Vejle og Horsens. Her opsøgte patienterne ham på byernes hotelværelser. - Han havde ikke en klinikadresse, som vi har i dag. Han rejste fra by til by, og så trak man typisk tænder ud og lavede proteser. Konserverende behandling har der nok ikke været meget af, fortæller Søren Kiær. Tipoldefaren fik otte børn, og tandlægefaget bredte sig videre gennem familien. Flere af børnene blev tandlæger, mens en datter blev tandtekniker. Søren Kiær anslår, at fem medlemmer af ¾¾

Jens Peter Petersen Kiær

Marinus Peter Jensen Kiær

(1828-1890)

(1850-1929)

731

T ∕ interview FAMILIEARV. Søren Kiærs tipoldefars afhandling om tænder.

familien på et tidspunkt arbejdede som tandlæger i en tid, hvor der kun var omkring 40 tandlæger i hele Danmark. - Så kom vi lige med fem. Det er jo mere end ti procent. Det var et dynasti. Et mørkt kapitel Familiens stamtræ rummer også en historie, som i mange år blev fortiet. Tipoldefaren blev dømt for at have bedøvet og voldtaget kvindelige patienter. Han blev siden benådet på betingelse af, at han forlod Danmark. Herefter fortsatte han sit arbejde som tandlæge i Hamborg frem til sin død i 1890. - Han blev fuldstændig revet ud af familien. Det var en forfærdelig skandale. Søren Kiær hørte ikke historien som barn. Først som voksen fandt han frem til den gennem en fjern slægtning, der havde samlet familiens historie i en bog. Ikke alle i familien brød sig om, at han gravede det mørke kapitel frem igen. - Jeg fik at vide: ”Når familien har valgt at lægge låg på det, skal du ikke komme 125 år efter og grave det op.” Men det kan man som bekendt ikke blive ved med. Trods skandalen fortsatte tandlægefaget i de næste generationer. Familien fik gennem årene tilknytning til klinikker på bl.a. Vimmelskaftet, i Palægade og i Nørre Farimagsgade i København. Flere rejste også til udlandet for at videreuddanne sig. Sørens bedstefar studerede i Pennsylvania, og Søren har stadig hans eksamensbevis fra 1912. Selv tog han mange år senere til USA for at lære at lave implantater.

Men familiens historie blev ikke serveret for ham som en samlet fortælling, da han voksede op. Han kendte sin bedstefar, og han kom som barn på sin onkel Jørgens klinik, men først som voksen opdagede han, hvor mange tandlæger der gemte sig i stamtræet. - Det var som at åbne en bog.

Mange årtiers arbejde i familien blev skrællet af SØREN KIÆR Tandlæge

En anden tid på klinikken Som barn oplevede Søren Kiær en klinikverden, der lå langt fra nutidens krav om hygiejne, dokumentation og indretning.

Hans onkels klinik i Nørre Farimagsgade var omkring 80 kvadratmeter stor. Alligevel rummede den på et tidspunkt tre tandlæger, en tandtekniker, en elev og flere klinikassistenter. Tandteknikeren fremstillede guldkroner og proteser i baglokalet, og røntgenbillederne blev fremkaldt på toilettet under en rød lampe. Når personalet skulle spise frokost, blev instrumenterne skubbet til side i det lille sterilisationsrum, og en klap blev slået ned som bord. En af klinikkens medarbejdere røg cerutter under behandlingerne. - Han sugede på cerutten, lagde den fra sig, havde fingrene inde i munden på patienten og røg så videre bagefter. Det måtte man godt dengang. Det kan man ikke forestille sig ske i dag. Også afslutningen på et arbejdsliv kunne foregå mere uformelt. Søren Kiærs bedstefar fortsatte med at se enkelte gamle patienter på klinikken, efter at sønnen Jørgen havde overtaget. Men en dag opdagede Jørgen ham i færd med at bore i en protese, fordi han mente, at der var et hul i den.

Laurits Peter Jensen Vorslund-Kiær

Christian Smidt Pedersen Kjær

Jens Augustinus Martinus Kiær

Amalie Cecilie Jensen Kiær

(1852-1932)

(1854-1929)

(1857-1927)

(1859-1935), Tandtekniker

732

FRA GEMMERNE. Søren Kiærs bedstefar, en regning udstedt af hans bedstemor og nekrologen over hans oldefar.

- Så sagde min onkel: ”Far, nu skal du høre her. Nu skal du ikke lave tænder mere. Nu får du en kop kaffe og en cigaret.” Patienter gennem generationer Den lange familiehistorie levede ikke kun i stamtræet, men også blandt patienterne. En patient begyndte hos Sørens oldefar i 1914 og fortsatte hos familien frem

til sin død i 1999. Dermed havde hun været patient hos familien Kiær i 85 år. En medarbejder nåede tilsvarende at arbejde først for Jørgen Kiær og siden for Søren i sammenlagt 50 år. Søren Kiær overtog også flere ældre patienter, som kunne huske hans oldefar og bedstefar. Når de ikke længere kunne komme på klinikken, tog han hjem til dem eller besøgte dem på plejehjem og hospitaler for at reparere deres proteser.

På den måde kom hans arbejde på en måde til at minde om tipoldefarens tid som rejsende tandlæge. Søren Kiær blev en del af den historie, han først sent havde opdaget. Men det var ikke familiens forventninger, der havde ført ham ind i faget. - Ingen sagde til mig: ”Nu har der været fire led, så skal du være nummer fem.” Jeg er ikke blevet presset til at blive tandlæge. ¾¾

Morten Frederik Thorvald Kjær

Ernst Kenelm Vorslund-Kjær

Axel Camillo Wiggers Kiær

Aage William Thorvald Kiær

(1861-1928)

(1880-1928)

(1888-1967)

(1889-1969)

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

733

T ∕ interview

SØREN THORVALD KIÆR Tidligere klinikejer – i dag ansat hos Colosseum Tandlægerne Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet, 1982

Han havde også søgt ind på ingeniørstudiet ligesom sin far, men frygtede, at matematikken og fysikken ville blive for vanskelig. Tandlægefaget passede bedre til hans lyst til at arbejde med hænderne. - Det var lidt tilfældigt, at jeg valgte tandlægestudiet. Tilfældet skulle imidlertid føre ham direkte ind i familiens gamle klinik. Direkte fra eksamenslokalet Da Søren Kiær blev færdiguddannet i 1982, havde han egentlig ikke tænkt sig at arbejde hos sin onkel Jørgen. Men der var få ledige stillinger, og onklen ville hellere være landmand. Derfor gik Søren Kiær næsten direkte fra Tandlægeskolen til familieklinikken i Nørre Farimagsgade. - Han sagde: ”Nu får du lov at være her et par måneder. Hvis ikke du vil købe dig ind i klinikken, når du kan, så er du fyret.” Så snart Søren Kiær havde fået sin autorisation, overtog han klinikken. Han var 26 år og havde hverken kapital eller erfaring med at drive virksomhed. - Jeg havde svært nok ved at lave tænder. At jeg også skulle drive regnskab og forretning, havde jeg ingen forudsætninger for.

Onklen havde dog forberedt generationsskiftet grundigt og sørget for, at en erfaren tandlæge kunne hjælpe ham i gang. Samtidig fik Søren Kiær lov til at betale for klinikken ved at aflevere 15 % af sin omsætning til onklen i syv år. Omsætningen steg, og Jørgen Kiær endte med at få mere, end klinikken egentlig var værd, fortæller Søren Kiær. Men for onklen handlede overdragelsen ikke kun om økonomi. - Han var stolt. Den familiemæssige baggrund lå nok mere ham på sinde,

end den lå mig på sinde. Jeg var for ung til at se det interessante i det. Mør som klinikejer I næsten 35 år var Søren Kiær glad for at drive klinikken. Men kravene til klinikejerne voksede, og det administrative arbejde fyldte stadig mere. - Da jeg begyndte på Tandlægeskolen i 1977, skrev vi journaler for vores egen skyld, så vi kunne huske, hvad vi skulle gøre næste gang. Sådan er det jo slet ikke i dag.

Hjalmar Augustinus Julius Kiær

Erik Wiggers Kjær

Xenia Paula Kiær

Mogens Augustinus Kiær

(1890-1966)

(1892-1976)

(1894-1951)

(1916-1968) Tandtekniker

734

Han måtte erkende, at administrationen ikke var hans stærke side. - Jeg var håndværkeren. Til sidst var jeg brændt ud som administrator. Jeg var mør. Da var jeg omkring 60. Jeg kunne ikke hive mere ud af den karklud. Den var tør. Klinikken var dog vanskelig at sælge. Den lå på første sal, var på omkring 8090 kvadratmeter og havde kun to behandlingsrum. Selv om økonomien var god, var der ingen købere til en så lille praksis. Løsningen blev Colosseum Tandlægerne. Kæden kunne overtage patienterne og forpligtelserne over for medarbejderne, mens Søren Kiær kunne fortsætte som tandlæge på en større klinik 800 meter fra den gamle. - Det var sådan set win-win. Der var arbejde til alle, og patienterne kunne flytte med, hvis de ville. Det havde været vældig dyrt bare at dreje nøglen om. En rasende onkel Selvom Søren Kiær selv var afklaret, var Jørgen Kiær alt andet end begejstret for salget. - Han var rasende. Han syntes, jeg skulle have talt med ham, så vi kunne have fundet en løsning. Selv om der var gået næsten 40 år, siden Jørgen Kiær havde overdraget praksissen, følte han stadig en stærk tilknytning til den. Han foreslog, at de kunne skyde penge ind og starte noget nyt sammen. På det tidspunkt var han 91 år. - Det var jo også hans forretning, selv om det var 40 år siden, jeg havde købt den. Han havde en relation til stedet og mente ikke, at jeg bare kunne lukke uden at tale med ham. Søren Kiær forstod reaktionen, men ændrede ikke beslutningen.

Onklen blev siden god igen. Men han ønskede ikke at se klinikken, inden den blev tømt og afleveret.

- Det var en særpræget oplevelse. Mange årtiers arbejde i familien blev skrællet af. Men jeg havde truffet beslutningen.

Familiens arbejde blev skrællet af Udlejeren krævede, at lokalerne blev afleveret i samme stand, som da klinikken oprindeligt blev etableret. Derfor skulle næsten alt fjernes. Gulvbrædderne blev brudt op, installationerne pillet ned og blyet fra røntgenafskærmningen taget ud. Klokken

Verden blev lettere Oprindeligt fik Søren Kiær en etårig kontrakt hos Colosseum Tandlægerne, så han kunne følge patienterne over i den nye klinik. Men han blev hængende. - Blodtrykket faldt. Verden blev lettere. Som ansat har han stadig ansvaret for sine patienter, behandlinger og journaler. Men han skal ikke længere tage sig af klinikkens drift, personale og myndighedskrav. - Hvis myndighederne kommer og mener, at der står en vaskemaskine et forkert sted, er det ikke mit problem. Alt det er jeg fuldstændig ude af. Når Søren Kiær efter planen stopper som tandlæge, bliver han sandsynligvis samtidig det sidste led i familiens næsten 160 år lange tandlægerække. Hans børn har valgt andre fag, og der er foreløbig ingen i de yngre generationer, der ser ud til at ville føre traditionen videre. Han ville gerne have set dynastiet fortsætte, men føler ikke, at det er hans ansvar at holde det kunstigt i live. - Det kunne da være sjovt, hvis nogen fortsatte. Men kan du nævne mange virksomheder, der har kørt i 150 år? Ting stopper. For ham handler det nu om selv at vælge tidspunktet. - Jeg skal stoppe, inden jeg mister grebet. Det bliver nødt til at være sådan. ♦

Kan du nævne mange virksomheder, der har kørt i 150 år? Ting stopper SØREN KIÆR Tandlæge

fire om morgenen kom et firma med en container, så de tunge dele kunne blive båret ud, inden trafikken begyndte. - Der var én pære og én stikkontakt i hvert lokale. Sådan var det for 100 år siden, hvor man kun brugte strøm til lys. Det hele blev fuldstændig strippet ned. Der havde været tandlægepraksis i lokalerne siden 1920’erne. Jørgen Kiær havde arbejdet der, siden Søren blev født, og Søren havde selv tilbragt næsten hele sit arbejdsliv på stedet.

Jorgen Thorvald Kiær

Povl Christian Kiær

Mogens Phister

Soren Thorvald Kiær

(1928-2025)

(1920-)

(1922-2007)

(1956-)

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

735

T ∕ interview

736

Tandlæ ge dynastie r

Når tandlæ gefa går i arv get

Tandlægefaget gik i arv ved et tilfælde INGEN HAVDE PLANLAGT DET. Alligevel blev de

ved med at følge i hinandens fodspor. Gennem generationer er familien Dabelsteen og tandlægefaget blevet flettet tæt sammen.

TEKST SOFIE SPARRE

FOTO THOMAS NIELSEN

ænder var fast samtalestof, når familien Dabelsteen samledes om morgenbordet om søndagen. Erik Dabelsteens forældre, der begge var tandlæger, kom på besøg, og samtalen handlede stort set om to ting: tænder og golf. Der var også wienerbrød, og imens cyklede børnene, Sally og Anne Marie, rundt om spisebordet. - Der blev altid talt om tænder. Om søndagen og alle andre dage, fortæller søstrene. Det generede dem ikke, og de tænkte heller ikke nærmere over, at familien var fuld af tandlæger. I deres omgangskreds var der familier, hvor alle var læger, og andre, hvor alle var advokater. Sådan var det bare. Det er tydeligt, at de fire har mere end familierelationen til fælles. Historierne glider frem og tilbage over bordet, og de hjælper hinanden med at huske årstal og detaljer. Undervejs driller Erik og døtrene godmodigt Susanne, som afviser deres version af begivenhederne med en

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

hovedrysten. Replikkerne falder hurtigt, og ofte taler flere på én gang. Tandlægefaget har da også været en del af familiens fælles historie, så længe de kan huske. Hverken Anne Marie eller Sally gik dog som børn og drømte om selv at blive tandlæge. Sally ville bl.a. være kirurg og designer. Anne Marie overvejede at blive balletdanser eller guldsmed. Alligevel endte de begge på Tandlægeskolen. Ligesom deres far og hans søster havde gjort før dem – og ligesom deres farmor og farfar, der mødte hinanden på tandlægeuddannelsen og blev færdige i 1936. Og tandlægerne begrænser sig ikke til dem, der sidder omkring bordet. Også i andre grene af familien er flere blevet tandlæger. - Der må være noget i vandet, konstaterer Sally. Men når familien i dag ser tilbage, er det slående, hvor lidt planlagt tandlægedynastiet egentlig har været. Golf afgjorde valget Erik Dabelsteens mor var blevet inspireret til at læse til tandlæge af sin ¾¾

737

T ∕ interview

tante, der var tandlæge i Sønderjylland. Erik selv var ikke først og fremmest tiltrukket af det faglige. Han så derimod, at forældrene selv kunne tilrettelægge deres arbejdsliv. - De arbejdede meget, men kunne gøre det, når de ville. Det var den livsform, der tiltalte mig. At man ikke behøvede at møde klokken otte om morgenen og gå hjem klokken 16, fortæller han. Egentlig kunne han godt have tænkt sig at blive aktuar, og han søgte ind på begge uddannelser. Men samtidig blev han inviteret til at deltage i de franske juniormesterskaber i golf. Turneringen lå i begyndelsen af september, og hans mor gjorde det klart, at han ikke skulle tage afsted, hvis studiet var begyndt. Men så ville heldet, at studiestarten på Tandlægeskolen blev udskudt til oktober pga. en ombygning. - Derfor blev jeg tandlæge, konstaterer Erik Dabelsteen. Han vandt dog ikke det franske mesterskab. Også for hans kone Susanne var kalenderen med til at afgøre valget. Der var ingen tandlæger i hendes familie, og hun vidste ikke, hvad hun ville. Hendes far mente, at hun enten skulle være tandlæge eller arkitekt, fordi hun var kreativ. Hun søgte begge uddannelser og blev optaget begge steder.

Jeg vil gerne lave noget, der virker og hjælper mennesker SALLY DABELSTEEN Lektor, ph.d.

- Men det viste sig, at arkitektuddannelsen startede i august, og tandlægeuddannelsen først begyndte i september. Og så var der ingen tvivl – så skulle jeg selvfølgelig være tandlæge, for så havde jeg jo længere sommerferie, fortæller hun.

Susanne og Erik mødte hinanden i kantinen på Tandlægeskolen og blev gift i 1967. Da Susanne var færdiguddannet, tilbød svigerforældrene hende straks en plads på deres klinik. Men hun tøvede. - Jeg kunne lige forestille mig, at jeg skulle trynes af dem. De var der jo begge to nærmest i døgndrift, fortæller hun. I stedet begyndte hun i skoletandplejen på Stevnsgade i København, hvor hun arbejdede i to år. Her var masser af børn og masser af caries, og Susanne husker det som både sjovt og lærerigt. Samtidig havde hun nogle få timer om ugen hos svigerforældrene, så hun langsomt kunne finde sin plads på klinikken. Det endte med, at hun arbejdede sammen med dem i omkring 40 år. Erik valgte en anden vej og blev i 1968 ansat på Tandlægeskolen, hvor han var professor, underviser og forsker frem til 2010. Forskningen blev den del af faget, der for alvor greb ham.

VED STOLEN. Erik Dabelsteens far, Børge, på familiens klinik.

Tandlæger i familien Dabelsteen Her er de familiemedlemmer, der blev tandlæger.

738

Karen Andresen Tandlæge

PÅ JOB. På det ene billede ses Erik Dabelsteens mor, Inger Dabelsteen. På det andet ses hun på klinikken sammen med sin klinikassistent.

- Jeg syntes, at forskning var dødspændende. Det at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen – hvorfor får nogen kræft i mundhulen, når andre ikke gør? Sideløbende arbejdede han på familieklinikken om lørdagen, mens Susanne stod for den daglige drift. I 2000 overtog de klinikken efter Eriks forældre, men generationsskiftet betød ikke, at den ældre generation forsvandt. Eriks far fortsatte med at behandle sine gamle patienter, indtil han var 87 år. Susanne og svigerfaren var ikke altid enige om, hvordan tingene skulle gøres. - Vi stod ofte ude på gangen og diskuterede, fortæller hun. Uenighederne var ifølge familien aldrig alvorlige, og patienterne holdt fast i den tandlæge, de havde kendt gennem årtier. På den måde gled klinikken langsomt fra den ene generation til den næ-

ste – længe før Sally og Anne Marie selv begyndte at overveje tandlægefaget. Barndom på klinikken For Sally og Anne Marie var klinikken lige så meget en del af barndommen som samtalerne om tænder ved morgenbordet.

Jeg syntes, at forskning var dødspændende ERIK DABELSTEEN Professor emeritus, dr.odont

Da Sally var spæd, havde Susanne hende med på arbejde i en moseskurv, fordi der stort set ikke var noget, der hed barsel. Patienterne havde derfor kendt hende, fra hun var få måneder gammel. Senere kom begge søstre på klinikken. Her fik de lov til at sortere mønterne i pengekassen og lege kasseapparat. I venteværelset stod en spand med små gummidyr, som børnene måtte vælge fra efter behandlingen. Farmoren holdt nøje øje med, at de kun tog ét dyr. Bagefter kunne børnebørnene gå ind til hende og få franskbrød med banan, kage, chokolade eller likørkugler. - Det var superhyggeligt, siger Sally. Klinikken var med andre ord både en arbejdsplads, en familievirksomhed og et sted, hvor Sally og Anne Marie følte sig hjemme. De kom også på deres fars kontor på Tandlægeskolen, hvor de ¾¾

Børge Dabelsteen

Inger Dabelsteen

Buster Andresen

Tandlæge

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

Inger-Birgit Dabelsteen Tandlæge

739

T ∕ interview

SALLY DABELSTEEN

SUSANNE DABELSTEEN

ERIK DABELSTEEN

ANNE MARIE DABELSTEEN

Lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Tandlæge og tidligere klinikejer, Tandlægerne Dabelsteen

Professor emeritus, dr.odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Tandlæge og klinikejer, Tandlægerne Dabelsteen

Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet, 1996

Uddannet fra Københavns Universitet, 1967

740

Uddannet fra Københavns Universitet, 1965

Uddannet fra Københavns Universitet, 2005

kiggede i hans mikroskop og tegnede bakterier og lymfocytter på whiteboardet. Lymfocytterne fik kongekroner på og slog bakterierne i hovedet. På den måde kendte de faget indefra, længe før de selv skulle vælge uddannelse. De havde set, hvordan forældrene arbejdede, og oplevet, at begge var glade for deres arbejde. Men tandlægefaget blev aldrig præsenteret som noget, døtrene skulle føre videre. - Der var ikke noget ved faget, som skræmte mig, men der var heller ikke rigtigt noget, der skubbede mig i den retning, siger Anne Marie. Tandlægestudiet som parkeringsplads Da Sally skulle vælge uddannelse, var tandlægefaget ikke førsteprioritet. Hun ville helst være designer, men havde ikke fået lavet den portfolio, som hun skulle bruge for at søge ind. I stedet søgte hun både ind på økonomi og på tandlægeuddannelsen. - Jeg tænkte, at jeg bare skulle læse der et år, mens jeg lavede den portfolio, så jeg kunne blive designer, fortæller hun. Tandlægestudiet skulle med andre ord være en midlertidig parkeringsplads. Men Sally blev fanget af de basalbiologiske fag. Omkring ottende semester blev hun dog så træt af studiet, at hun alvorligt overvejede at skifte til medicin. Hun savnede tempo og syntes, at arbejdet med patienter og journaler gik for langsomt. Et tilfældigt møde ændrede igen kursen. Da hun en dag befandt sig på sin fars kontor, talte han med en mand fra Coloplast, der søgte en studerende til et etårigt forskningsprojekt.

- Da jeg hørte ham spørge min far, om han kendte en kandidat, sagde jeg: ”Ja, det gør han. Det er mig.” Hun tog et års orlov og blev bidt af forskningen. Efter endt uddannelse arbejdede hun i privat praksis i to et halvt år, men søgte derefter et ph.d.-stipendium. Senere tilbragte hun to år på Harvard og opgav helt arbejdet som praktiserende tandlæge.

Der blev altid talt om tænder. Om søndagen og alle andre dage SALLY OG ANNE MARIE DABELSTEEN I dag forsker hun i kræft og arbejder bl.a. med cancerspecifikke antistoffer, som målet er at få ud at virke i behandlingen af patienter. - Jeg vil gerne lave noget, der virker og hjælper mennesker. I det daglige lærer eller opdager man noget nyt hver dag, siger hun. Her deler hun sin fars begejstring for at undersøge, hvordan tingene hænger sammen. De to har også forsket inden for beslægtede områder og bevæget sig i nogle af de samme internationale forskningsmiljøer. - Vi har den samme glæde ved forskningen, siger Sally.

- Ja, den deler vi fuldstændigt og forstår hos hinanden, supplerer Erik. Tandlæge eller guldsmed Anne Maries vej ind i faget fulgte et andet spor. Hun overvejede at blive guldsmed, men frygtede, at hun ville ende alene på et værksted uden at få solgt noget. Samtidig interesserede hun sig for mennesker og overvejede derfor også medicinstudiet. Men hun ville gerne have familie og børn og så på sin mors arbejdsliv. Susanne havde stort set altid kunnet hente døtrene fra skole. - Tandlægefaget mindede lidt om guldsmedefaget. Man kan lave smykker i sin fritid, men man kan ikke beskæftige sig med humanmedicin på rigtige mennesker i sin fritid. Det blev faktisk afgørende, fortæller Anne Marie. Hun kendte desuden allerede hverdagen på en klinik, fordi hun havde arbejdet som ufaglært klinikassistent på familiens klinik. Alligevel blev forældrene overraskede, da hun fortalte, at hun ville være tandlæge. - De var i chok. Jeg tror aldrig, at de havde regnet med det. Susanne og Erik havde bevidst undladt at skubbe døtrene i en bestemt retning. Det vigtigste var, at de fik en uddannelse og kunne klare sig selv. Hvad de konkret valgte, var mindre afgørende. - Man kan jo høre, at de har valgt fuldstændig med hovedet under armen, siger Erik med et grin. - Eller også skyldes det, at man ikke er blevet skræmt væk, indskyder Anne Marie. Familien fulgte med ind på studiet Da Sally og Anne Marie selv begyndte på Tandlægeskolen, kunne de ikke ¾¾

Erik Dabelsteen

Susanne Dabelsteen

Keld Blume

Lena Bay

Tandlæge

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

741

T ∕ interview

lægge familien fra sig ved indgangen. Deres far underviste på skolen, og begge var på forhånd nervøse for, hvordan de andre studerende opfattede ham. - Man tænkte: ”Shit, kan de andre nu lide ham? Er han en megadårlig underviser?”, fortæller Sally. Det viste sig, at bekymringen var ubegrundet. Sally var tværtimod imponeret over, hvor grundigt hendes far forberedte sig og løbende fornyede sine forelæsninger. Men det var ikke altid let at være hans datter på studiet. - Jeg drømte lidt om bare at være mig selv og ikke skulle måles og vejes, fordi min far var den, han var, fortæller Anne Marie. Da hun blev gift, fik hun ændret navnet på sit navneskilt i håbet om at gå under radaren og være en studerende som alle andre. Men det lykkedes ikke. Til gengæld gav familien også en særlig tryghed. Anne Marie tilbragte pauserne på sin fars kontor, og da hun senere begyndte at arbejde i forældrenes praksis, kunne hun spørge dem om alt uden at være bange for at fremstå uerfaren. - Jeg behøvede ikke at tænke på, om en arbejdsgiver ville synes, at jeg var idiot. De syntes alligevel, at jeg var idiot, så det var ligegyldigt, griner Anne Marie og tilføjer: - Og så er det selvfølgelig altid godt at have mere end 50 års erfaring at sparre med. Overtog familiens klinik Efter uddannelsen underviste Anne Marie på Tandlægeskolens børneafdeling og arbejdede samtidig på forældrenes klinik. I en årrække boede hun i Tysk-

742

land og fløj til København hver uge for at arbejde. Da forældrene begyndte at overveje, hvem der skulle føre klinikken videre, lå Anne Marie nærmest for. Sally havde valgt forskningen, mens Anne Marie allerede arbejdede i praksissen. Alligevel var beslutningen ikke selvfølgelig.

Jeg havde overtaget noget, der i mine øjne havde stor værdi ANNE MARIE DABELSTEEN Tandlæge

- Jeg overvejede da også, om min søde mor nu kunne slippe tøjlerne og lade mig overtage. Hun holder jo ikke op med at være mor, siger Anne Marie. I 2014 overtog hun klinikken. Bekymringen viste sig stort set at være ubegrundet, og overdragelsen gik ifølge Anne Marie over al forventning. Hun overtog både medarbejdere og patienter, og flere af dem havde været på klinikken i årtier. En nuværende patient kom første gang på klinikken i 1947. Hun er i dag 97 år, har 25 tænder og har været patient hos familien i 79 år. Klinikken behandler desuden fire generationer af hendes familie.

For patienterne har forbindelsen til Dabelsteen-navnet haft betydning. Nye tandlæger på klinikken bliver ligefrem spurgt, om de også er en Dabelsteen. - Vi har joket med, at der fremover skal stå i ansættelseskontrakten, at nye medarbejdere skal have Dabelsteen som mellemnavn. Så kan de svare ja, siger Anne Marie. På klinikken møder hun stadig patienter med guldindlæg, som hendes farfar selv fremstillede og satte i for mange årtier siden. Andre patienter husker hendes farmor, og nogle har kendt Anne Marie og Sally, siden de var børn. Sally oplevede også forbindelsen, da hun arbejdede i praksis. Hun overtog patienter fra sin mor og farmor, og de følte på forhånd, at de havde et forhold til hende, selv om hun ikke selv kendte dem. En af hendes patienter havde ligefrem kendt hendes oldeforældre. - Jeg var ligesom bare familiens efterfølger. Det var virkelig specielt, siger hun. Arven forpligter Anne Marie har forsøgt at føre klinikken videre på sin egen måde uden at slette dens historie. Forandringerne er blevet indført langsomt og bevidst, så både familien og patienterne kunne følge med. Da hun ryddede op i venteværelsets sammensurium af møbler, vakte det bl.a. modstand. Særligt en lille børnesofa havde stor betydning for nogle patienter. - De sagde: ”Den kommer tilbage, ikke?” Og når jeg svarede nej, sagde de: ”Jamen, det skal den. Jeg har siddet i den hele mit liv.” Hun har samtidig bevaret det personlige præg. Klinikken ligger fortsat i en lejlighed på tredje sal, dørene til behand-

Tine Dabelsteen

Michelle Dabelsteen

Sally Dabelsteen

Tandlæge

Anne Marie Dabelsteen Tandlæge

lingsrummene står åbne, og patienterne bliver modtaget af en medarbejder frem for at skulle scanne sig selv ind. Susanne kommer også stadig på klinikken om morgenen, selv om hun ikke længere behandler patienter. Hun tager telefonen, ordner vasketøj og taler med de patienter, hun tidligere har haft i stolen. - Det er hygge i den helt store stil, siger hun. Men arven har også en bagside. Da coronanedlukningen ramte, og Anne Marie måtte sende medarbejderne hjem, var hun ikke kun bekymret for sin egen virksomhed. Hun frygtede også at blive den generation, der lukkede en klinik, som familien havde bygget op gennem årtier. - Hvis det bare havde været min egen butik, kunne jeg have sagt: ”Nå ja.” Men

jeg havde overtaget noget, der i mine øjne havde stor værdi. Derfor ville jeg være ked af at måtte lukke det. Ingen næste Dabelsteen Selv om Anne Marie føler et ansvar for klinikkens historie, har hun ingen børn, og ingen af Sallys børn ønsker at blive tandlæge. - Så slægtslinjen stopper med mig. Jeg har forsøgt at kaste snøren ud i retning af min søsters børn, men ingen af dem vil være tandlæger. Der er ikke nogen, der har bidt på, siger hun. Patienterne spørger ellers jævnligt, hvem den næste Dabelsteen bliver. Anne Marie svarer, at det måske bliver en af de andre medarbejdere, selv om de ikke hedder Dabelsteen. For selv om navnet mu-

ligvis forsvinder fra klinikken, kan andre godt føre stedet og dets værdier videre. Anne Marie har lovet i hvert fald at blive frem til klinikkens 100-årsjubilæum. Til den tid vil hun være 65 år. - Og så ser vi på det, konstaterer hun. For Susanne og Erik er det ikke forbundet med stor sorg, at Dabelsteen-navnet måske forsvinder fra døren. Familietraditionen kunne lige så godt være stoppet tidligere. Ingen af dem havde fra begyndelsen planlagt at blive tandlæger, og døtrene blev heller ikke opdraget til at føre faget videre. - Alting har sin tid, siger Anne Marie.♦

FØR OG NU. Erik og Børge Dabelsteen på klinikken, som ligger i en lejlighed i København.

Ann-Kristine Hostrup

Morten Grauballe

Tandlæge

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

743

T ∕ fagstafetten

KARIN KORNØ RASMUSSEN Uddannet fra Københavns Universitet i 1980 Er i dag aktiv pensionist med flere små-jobs

744

Uligheden har været min drivkraft TEKST SOFIE SPARRE FOTO BRAGE BORUP

Mia Herning spørger:

Hvad er din opskrift på at have så god energi og stort engagement i dit arbejde med dentalmissionerne? – Energien kommer helt af sig selv, når jeg er der. Man møder et helt hold af engagerede kolleger, hvoraf mange aldrig har været afsted før. Allerede når vi mødes, tænker jeg: ”Hallo, det her bliver godt”. Som teamleder vil jeg også gerne give dem en god oplevelse. Og så er der selvfølgelig mødet med børnene og deres forældre. Man drømmer ikke om, hvor mange knus og kram man får for det, man gør. Jeg har flere gange hørt, at en dentalmission kan ændre ens liv. Man bliver endnu mere empatisk og møder sine patienter på en anden måde. Arbejdet kan også være hårdt, og man kan blive både fysisk og følelsesmæssigt udmattet af at opleve de vanskelige vilkår, mennesker lever under. Især på Vestbredden gjorde det stort indtryk på mig at se palæstinensernes livsvilkår og den behandling, de blev udsat for. Til gengæld får man utrolig meget tilbage. Jeg kommer hjem med en større taknemmelighed for det liv, vi lever i Danmark. Det sætter vores egne problemer i perspektiv. Hvad har været særlig godt, når du ser tilbage på din tandlægekarriere? At den har været så bred, spændende og givende. Min karriere har spændt over undervisning, børnetandpleje og privat prak-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

sis, og næsten fra begyndelsen har jeg arbejdet for mennesker med begrænset adgang til tandpleje. Jeg blev uddannet i 1980 og begyndte at arbejde på en klinik på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Her fik jeg hurtigt den sociale ulighed at se. Patientgruppen spændte fra høj til lav, og mange af de socialt udsatte havde også tandlægeangst. Derfor begyndte jeg at holde foredrag om tandlægeskræk og pædagogisk patientbehandling rundt omkring i kommunerne. Senest deltog jeg i et panel om emnet på Folkemødet. Jeg var også aktiv i ”Bisserne”, der begyndte i en tandlægeskurvogn for hjemløse og andre socialt udsatte i Nordvest og siden udviklede sig til det, vi i dag kender som socialtandplejen. Vi etablerede desuden klinikker på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole. Da jeg blev uddannet i 1980, fandtes hverken special- eller omsorgstandplejen. Derfor har det været vidunderligt at følge den positive udvikling på socialområdet inden for vores fag. Nu er jeg spændt på, hvad den nye gratis tandpleje kommer til at betyde – særligt for de mest udsatte grupper. Tænderne har enorm betydning, også for samfundets svageste. Hvis de ikke er i orden, kan det blive endnu sværere at få fodfæste i samfundet. Mit internationale engagement begyndte, da jeg så en annonce i Tandlægebladet, hvor man søgte frivillige tandlæger til Jerusalem til at behandle både jødiske og palæstinensiske børn. Efterhånden har jeg været der omkring 25 gange. Siden 1995 har jeg også arbejdet flere gange i Grønland. Det er et fantastisk sted med utrolig meget kærlighed, men ikke altid tilstrækkelig omsorg. Selvom skoletandplejen fungerer

godt, er der stadig mange med store tandproblemer. I dag er jeg pensioneret, men tager fortsat små jobs, bl.a. i Grønland. Jeg arbejder også som teamleder på dentalmissioner og som faglig koordinator for Tandsundhed Uden Grænsers projekt i Guatemala. Desuden underviser jeg i social bæredygtighed på odontologistudierne i København og Aarhus. Og så har jeg vagter på Røde Kors klinikken. Har det tandfaglige eller menneskelige aspekt været vigtigst for dig? – De to ting kan ikke rigtigt adskilles. En patient kan med det samme mærke, hvis tandlægen ikke har styr på det faglige. Så jeg har været på utallige kurser. Når patienten oplever, at man kan sit kram, kommer der også mere ro i stolen. Samtidig skal man kende sine begrænsninger. Man skal ikke tro, at man kan det hele selv, hvis man ved, at en anden kan udføre behandlingen bedre. Så skal man henvise patienten. Men man kan nok sige, at det er det menneskelige aspekt og den sociale ulighed, der har drevet mig gennem hele karrieren. Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor? – Jeg vil gerne sende stafetten videre til nyuddannede Laura Horne. Allerede som studerende engagerede hun sig i Tandsundhed Uden Grænser, og siden har hun været med på dentalmissioner. Hun er en af dem, der virkelig brænder for faget og for at hjælpe udsatte mennesker.

Karin Kornø spørger:

Hvad fik dig til allerede som studerende at engagere dig så stærkt i frivilligt arbejde – og hvor ser du dig selv om 20 år? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med et helt særligt drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

745

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 21/10-10/11 2026 30

Casper Liedarzick Bohl, Vejle, 23. oktober Joachim Stenholm Paulsen, Dyssegård, 25. oktober Juliane Marie Petri, København V, 26. oktober Abyshanth Thavarajah, Aarhus C, 26. oktober Signe Louise Møller Larsson, København S, 31. oktober Sofie Matilde Gaul, Frederiksberg, 2. november Birgitta Gudnadóttir, Ringkøbing, 5. november

Kiran Shafi, Vallensbæk, 23. oktober Cæcilie Basse Reinholdt, Brabrand, 8. november Mia Gram, Herlev, 8. november

Tanja Alexandra Wulffeld Lauest, Helsinge, 21. oktober Lilian Steen Nicolaisen, Sønderborg, 25. oktober Janne Nørskov Vestergaard Dresler, Herfølge, 26. oktober Anna Dorte Frederiksen, Rungsted Kyst, 28. oktober Trondur G. Joensen, Hoyvík, 1. november

746

Kirsten Skovsgaard Diers, Solrød Strand, 25. oktober Charlotte Bech Petersen, Køge, 28. oktober Jannet Høier Daarbak, Birkerød, 30. oktober Lisbeth Dorthea Lynderup, Aalborg, 2. november Frederik Lemche, Vejle, 6. november Jürgen Wilde, Odense M, 10. november

Claus Vestergaard Mogensen, Aalborg, 25. oktober Lene Bovbjerg Mortensen, Nykøbing M, 1. november Hanne Byg Hansen, Viby J, 4. november Ole Hulegaard Jensen, Lemvig, 9. november

Jesper Reibel, Nærum, 30. oktober Karen Margrete Hjertholm, Løkken, 1. november Jan Christian Tauber Bindslev, Humlebæk, 10. november

Mindeord Anders Nattestad, professor, ph.d. og specialtandlæge, in memoriam Født den 19. december 1962. Død den 23. august 2026, 63 år gammel.

DET ER MED STOR SORG, at vi har modtaget beskeden om Anders Nattestads bortgang den 23. august 2026. Med Anders’ bortgang har dansk og international odontologi samt ikke mindst hans familie og venner mistet en helt speciel person. Anders blev født i 1962 og uddannet tandlæge fra Tandlægehøjskolen i København i 1986. I 1993 afsluttede han videreuddannelsen til specialtandlæge. Siden fulgte en imponerende karriere præget af faglig nysgerrighed, internationalt udsyn og en utrættelig lyst til at udvikle faget, undervisningen og dem, han var omgivet af, ikke mindst de studerende. Anders opnåede en ph.d.-grad i 1991 med fokus på præcisionen af korrektion af kæbedeformiteter. Han har endvidere publiceret et stort antal artikler i internationale og nationale fagtidsskrifter. Anders var en usædvanlig dygtig og respekteret underviser. Mange tandlægestuderende er blevet undervist af

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

Anders. I en lang årrække var Anders en helt central person ved Tandlægeforeningens årskurser og symposier. Han var bl.a. faglig ansvarlig for symposiet i 2013 med titlen ”Nye teknikker og behandlinger i tandplejen”. Endvidere var han inviteret foredragsholder ved mere end 100 internationale kongresser. Anders var dybt engageret og interesseret i undervisning. Han var således i mange år en helt central del af Association for Dental Education in Europe (ADEE). Han havde et helt specielt og intenst samarbejde med professor Rolf Attström, Malmø Universitet. Anders var således en pioner inden for e-læring inden for tandlægeuddannelsen. Anders var ansat på Københavns Tandlægeskole indtil 2004. Han var en længere periode afdelingsleder, hvor han huskes som en fantastisk chef. Fra København førte karrieren ham til USA, hvor han var professor og afdelingsleder, først i Las Vegas og fra 2007 i San Francisco. Vores tanker går særligt til hans børn, Maria og Thomas, som har mistet deres far alt for tidligt samt til Anders’s ekskone, Rita. Æret være Anders Nattestads minde.

Søren Schou, Ole Marker og John Orloff

747

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

748

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80 Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 11 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Bidfunktion

Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk Tlf. 38 60 20 20 • Invisalign • Kosmetisk makeover • Implantologi • Bidrehabilitering

Jylland

Brædstrup Implantat Center Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk

Sjælland Holte Klinikken Specialtandlæge Lena H. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Stylvig H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Holte Klinikken CBCT op til 30x30cm, Panorma og Ceph Beskrivelse af Hanne Hintze Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Panoramarøntgen • CBCT (3D)

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg Martin Persson • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik

≥

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

749

T ∕ medlemsservice

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl. Immediat implantologi. Blødvævs kirurgi • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 • www.tandlaegen.dk/Roskilde Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

750

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Implantat, kæbekirurgi, narkose Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik Henvisningsklinik for: • alle former for kirurgi • endodonti • CBCT/OTP Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose www.sptand.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Martin Persson Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Fyn

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes. NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi NORD Specialtandlæger Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde. Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægerne Store Torv Mette Borgbjerg Ilsøe Mette Kjeldsen, ph.d. Store Torv 6, Aarhus C Tlf. 86 12 73 50 EDI. Søg på ydernummer 481106 post@tdl-storetorv.dk

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantat Center Carsten Lemor Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

≥

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

751

T ∕ medlemsservice

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland Holte Klinikken Specialtandlæge Lena H. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

752

Jylland Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Björn Neumann Malene Gjelstrup Mette Borgbjerg Ilsøe Tlf. 86 12 73 50 post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk Tandlægerne Fyrvej Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Henvisning af Parodontalkirurgi Tandlægerne Løgstør Rikke Wedell Nielsen, Tandlæge og Parodontolog Henvisning via EDI eller info@1tdl.dk Tlf. 98 67 18 55

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi) -Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose Nord Specialtandlæger Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlæge Maria Mejsig Justesen Parodontalkirurgi og regenerativ behandling Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Fast protetik, inkl. implantat forankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantat Center Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Omid Shirazi Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Vesterbro TandlægeCenter Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V mail@rodbehandlingscenter.dk www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf. 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Younes Alipanah, Msc i endodonti Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk tandlægen.dk Roskilde Nasim Shirkhanloo Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Holte Klinikken Christian B. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Tandklinik for Kirurgi og Endodonti Michael Lindtoft, specialtandlægeuddannet i endodonti. Lars Bjørndal, Prof., Ph.D., Dr. Odont. Hojka Kuralt, specialtandlæge uddannet i endodonti. Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tel.: 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk eller EDI.

NY!

VE LKOM M E N I

FAM ILIE N

Familien af VALO X-hærdelamper er netop blevet udvidet. De nye VALO XG- og VALO XS-hærdelamperr bygger på det samme fundament af høj ydeevne, brugervenlighed og holdbarhed. Sammen med VALO X-lampen giver de dig flere modeller at vælge imellem, så du kan finde lige den hærdelampe, der passer bedst til din klinik. 12,5 mm

11,7 mm 9,7 mm

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

LÆS MERE PÅ ULTRADENT.EU

753

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Brønshøj søger Sød, Stabil og ansvarsbevidst klinikassistent

Valby Tandklinik søger en sød og erfaren receptionist QUICK NR. 19134

QUICK NR. 18836 Dentist.dk Odder søger en uddannet klinikassistent SDU Syddansk Universitet søger ajunkter og/eller lektorer i klinisk og præventiv odontologi QUICK NR. 19075

Klinik i Nykøbing Sjælland søget tandplejer QUICK NR. 19107

TandlægeCentret Silkeborg søger Tandlæge QUICK NR. 19116

Voksentandplejen i Roskilde kommunale Tandpleje søger filialleder QUICK NR. 19118

Roskilde Tandlægerne søger klinikassistent med receptionist-gen QUICK NR. 19125

QUICK NR. 19135

Lystrup Tandlægecenter søger tandplejer QUICK NR. 19136

Klinik i Helenestræde i Randers søger klinikassistent QUICK NR. 19137

Herning kommunale Tandpleje søger en tandlæge, der vil være med til at gøre en forskel for børn og unge QUICK NR. 19138

Farum Tandplejecenter søger klinikassistent QUICK NR. 19139

Frederiksberg Tandlægerne søger klinikassistent QUICK NR. 19140

Godt Smil Herlev søger tandlæge til barselsvikariat (deltid) QUICK NR. 19126

Klinik i Give søger tandlæge 1 dag om ugen (kunne være 2 dage for den uerfarne) QUICK NR. 19129

QUICK NR. 19141

Tandlægeklinik i Svinninge søger klinikassistent 30 timer om ugen med 1 ugentlig fridag QUICK NR. 19142

Nord-Smil Aarhus søger ambitiøs tandlæge

Tandlægehuset Køge søger tandplejer QUICK NR. 19130

Hyggelig klinik i Helsinge søger dygtig og selvstændig tandplejer (1-2 dage med mulighed for udvidelse) QUICK NR. 19131

Tandlægerne i Parken, København Ø søger tandplejer til topmoderne praksis QUICK NR. 19132

754

Klinik i Ry søger tandplejer 2-3 dage om ugen

QUICK NR. 19143

Nord-Smil Amager søger erfaren tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 19144

Nystartet tandlægeklinik på Nørrebro søger klinikleder/Koordinator QUICK NR. 19145

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2026.09 · 15631

Får du 5% i rente på din lønkonto? En lønkonto er ikke bare en lønkonto. Heldigvis for dig er Tandlægeforeningen medejer af Lån & Spar. Derfor får du en lønkonto udover det sædvanlige og særlige fordele, du ikke finder andre steder: • Danmarks højeste rente på lønkontoen • Gratis kort og konti • Personlig rådgiver, der kender dine vilkår • Fagforeningsejet bank, der arbejder for fællesskabet Få mere ud af dit medlemskab af Tandlæge foreningen – Ring 3378 1958 eller læs mere på lsb.dk/tandlaegeforeningen

Vilkår Du skal være medlem af Tandlægeforeningen og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Bliv medlem Bliv medlem

Har du støttet Tandsundhed UdenUden Grænser før —før eller eller kender du tildu voresvores arbejde, Har Har du du støttet støttet Tandsundhed Tandsundhed Uden Grænser Grænser før — — eller kender kender du til til vores arbejde, arbejde, men men har endnu ikke meldt dig ind? Så vilSå vi vil gerne invitere dig med i fællesskabet. har endnu ikke meldt dig ind? vi gerne invitere dig med i fællesskabet. men har endnu ikke meldt dig ind? Så vil vi gerne invitere dig med i fællesskabet. Som Som medlem er duermed til at gøre en konkret forskel for børns tandsundhed i Som medlem medlem er du du med med til til at at gøre gøre en en konkret konkret forskel forskel for for børns børns tandsundhed tandsundhed ii Guatemala, Palæstina, Bolivia, Rwanda og Ghana, hvor vi sammen med lokalelokale Guatemala, Guatemala, Palæstina, Palæstina, Bolivia, Bolivia, Rwanda Rwanda og og Ghana, Ghana, hvor hvor vi vi sammen sammen med med lokale partnere arbejder for forebyggelse og bedre adgang til tandpleje for børn, der partnere arbejder for forebyggelse og bedre adgang til tandpleje for børn, partnere arbejder for forebyggelse og bedre adgang til tandpleje for børn, der der ellersellers ikke ville få den. ikke ville få den. ellers ikke ville få den. I tandplejens verden ved man bedre end de fleste, hvor stor betydning II tandplejens tandplejens verden verden ved ved man man bedre bedre end end de de fleste, fleste, hvor hvor stor stor betydning betydning forebyggende tandpleje har for et helt liv med sunde tænder. Det er præcis den forebyggende tandpleje har for et helt liv med sunde tænder. forebyggende tandpleje har for et helt liv med sunde tænder. Det Det er er præcis præcis den den viden, vi arbejder for atfor give videre til børn, som som ikke selv har adgang til den. viden, vi arbejder at give videre til børn, ikke selv har adgang til den. viden, vi arbejder for at give videre til børn, som ikke selv har adgang til den. Vi håber, du vil være med til at gøre en forskel. Scan QR-koden eller gå ind på på Vi Vi håber, håber, du du vil vil være være med med til til at at gøre gøre en en forskel. forskel. Scan Scan QR-koden QR-koden eller eller gå gå ind ind på dhwb.dk/stoet-os/medlem dhwb.dk/stoet-os/medlem dhwb.dk/stoet-os/medlem

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt for klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dine medarbejdere, så så tag gerne fat i tag os. gerne fat i os. Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs Seriøst kliniksalg i hele Danmark. behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk forvores klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dineklinikker, medarbejdere, så Se hjemmeside for aktuelle eller så Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk tag gerne fat i tag os.20 gerne fat96 i os. kontakt os på tlf. 12 47 for at høre nærmere. Tlf. 20124796 Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 Tlf. 20124796

Tandklinik til salg i Kongens Lyngby.

Flot, veletableret klinik på bedste beliggenhed sælges. Fine store og lyse lokaler – centralt placeret med bred vifte af tandbehandlinger og særdeles gode muligheder for at øge både tilgang af patienter og omsætning.

For nærmere information: Kontakt Ken Kürstein på tlf.: 20 20 12 92 og mail: kk@dentalconsult.dk eller via www.dentalconsult.dk

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

SCAN KODEN

r.zirkonzahn.com/dhi

FLEXMON® PARTIALS DEN NYE GENERATION AF METALFRIE DELPROTESER

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

757

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

kurser - uddannelse Invisalign undervisning/sparring

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

Få kursus, workshop, coaching og/eller sparring om Invisalign i din egen praksis. 15 års erfaring 1.500+ behandlinger Foredragsholder for Align

Luca Bastholm

advokater

lb@tbt.dk

3860 2020

SKILLS og 4H FLOW JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Tandlægens og klinikassistentens MANUELLE SKILLS er forudsætningen for teamarbejdets 4H flow og for gode arbejdsstillinger. Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Kursus på din tandlægeklinik eller for Jeres tandlæge gruppe. Læs mere skovsgaardkurser.dk

Kursusgiver tandlæge Herluf Skovsgaard

hs@h-skovsgaard.dk

Tlf. 53 63 50 11

revision – administration

hygiejne Nemt abonnements system

At vælge revisor er en tillidssag

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

• Automatisk fremsendelse • Autoudfyldte oplysninger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen. Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.: • Driftsoptimering af klinik • Køb/salg klinik • Formueoptimering Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06 Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763 ■ www.powered-by.dk ■ ■

758

vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

KONFERENCE FOR KLINIKASSISTENTER 2026

Den digitale fremtid 6. november

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Scan QR-koden for at læse mere

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 10

759

T ∕ et døgn med

Det er en drøm, der går i opfyldelse NASIM SHIRIPOUR har rykket familien fra Sjælland

til Jylland for at forfølge drømmen om sin egen klinik. Vi følger hende på den første dag som klinikejer. FORTALT TIL SOFIE SPARRE

05.00 / Jeg står op. Det er ikke helt frivilligt, at jeg vågner så tidligt, men jeg har sommerfugle i maven og en masse praktiske ting, der skal ordnes inden min første dag som klinikejer. Jeg faldt først i søvn klokken 01.30, fordi dagens personalemøde blev ved med at køre rundt i hovedet på mig. Til sidst opgiver jeg at sove mere, tager et bad og laver en kop kaffe. Min mand er blevet opereret i benet, så jeg hjælper ham med lidt praktisk og kører ham på arbejde. 10.30 / Jeg ankommer til klinikken i Haderslev. Jeg har mødt personalet kort før, men vi begynder dagen med et møde, hvor vi afstemmer forventninger og får styr på de praktiske forhold. Jeg skal lære dem at kende, og de skal vide, hvad jeg forventer. Samtidig præsenterer jeg to nye tandlæger. Nu er vi syv tandlæger, to tandplejere og en flok dygtige klinikassistenter og receptionister. Klinikken er lukket på grund af datakonvertering, så vi kan ikke behandle patienter i dag og har god tid til mødet. 13.00 / Vi spiser frokost sammen. I dagens anledning skal vi forkæles lidt, så vi har bestilt mad udefra. Jeg spiser hurtigt, så jeg også kan nå at tjekke mine mails. Et klinikkøb indebærer en masse juridisk og praktisk arbejde. Jeg sender

760

også en buket blomster til min revisor, som har været guld værd gennem hele processen. Jeg så klinikken første gang i november. Jeg havde længe drømt om at blive klinikejer, fordi jeg gerne vil gøre tingene på min måde. Det skal ikke kun handle om profit, men også om mennesker. Men man flytter ikke bare lige sin familie. Derfor ledte jeg først efter en klinik omkring Allerød, hvor vi boede. Der var bare ikke noget, der føltes rigtigt. Da min mands kontrakt udløb, og vores datter skulle på efterskole, begyndte jeg at lede bredere. Jeg faldt pladask for klinikken i Haderslev, og min mand fik heldigvis hurtigt et nyt job. Det hele faldt i hak. Vi var enige om, at hvis man har en drøm, må man også turde rykke på den. Vi var ikke flyttet for hvad som helst, men det her var for godt til at sige nej til. 14.00 / Vi gør klar til åbningsreceptionen, hvor patienterne er inviteret. Omkring 40 har tilmeldt sig, men der kommer endnu flere. De har vin, blomster og chokolade med, og det varmer at læse kortene med deres søde velkomsthilsner. Bagefter holder jeg reception for samarbejdspartnere, venner, familie og kolleger fra byen. Det er dejligt at kunne fejre dagen sammen med dem og tale om,

hvordan vi kan bruge hinanden fagligt. Overtandlægen og en repræsentant fra den kommunale tandpleje kommer også forbi. Der bliver skålet i champagne, og jeg får et par råd med på vejen: Hold ud – det bliver hårdt i begyndelsen. 19.00 / Kun den tidligere ejer og jeg er tilbage. Vi rydder op og læsser gaver og blomster ind i bilen. Det har været en meget lang, men fantastisk dag. Jeg har følt mig svøbt i kærlighed og har været overvældet af glæde. Købsprocessen har været lang og opslidende, og da jeg i dag fik nøglerne til klinikken, blev det hele pludselig virkeligt. Jeg måtte tage mig gevaldigt sammen for ikke at begynde at græde. Det var både overvældende og en enorm lettelse. Nu er drømmen blevet til virkelighed. 21.30 / Jeg kommer hjem til Egtved, pakker bilen ud og sætter alle blomsterne i vaser. Inden jeg går i seng, tjekker jeg mine mails. Der er kommet mange henvendelser fra nye samarbejdspartnere, som gerne vil mødes og ønske tillykke. Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang og sætte mit præg på klinikken. Klokken bliver over midnat, før jeg går i seng. Denne gang falder jeg i søvn med det samme og sover som en baby hele natten. ♦

NASIM SHIRIPOUR Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet Ejer af Tandteamet Teaterstien i Haderslev

Besøg os på Tandlægeforeningens symposium

REPAIR & PROTECT DEEP REPAIR

Indeholder Novamin®

Det er klinisk dokumenteret at tandpasta med Novamin® beskytter mod isninger ved at danne et beskyttende lag hen over den eksponerede dentin*1-3 Langvarig beskyttelse* af hypersensivitet Danner et hydroxyapatitlignende lag op til 50 % hårdere end dentin*1-3 Hjælper med at holde tandkødet sundt*

PM-DK-SENO-26-00020 28/05/2026

Læs mere om Sensodyne og bestil gratis vareprøver på HaleonPro.dk ved at scanne QR-koden.

Nr.1

TANDPASTA ANBEFALET MOD ISNINGER**

*ved anvendelse 2x dagligt **Spørgeundersøgelse udarbejdet af Ipsos på 200 tandlæger og 50 tandplejere i DK i 20254 1. Greenspan DC et al. J Clin Dent 2010; 21: 61-65. 11. La Torre G and Greenspan DC. J Clin Dent 9. 2010; 21(Spec Iss): 72-76. 2. Earl JS et al. J Clin Dent 2011; 22(3): 62-67(A). 3. Parkinson et al. J Clin Dent 2011; 22(3): 74-81. 4. Claim study, Ipsos, Dec 2025. Haleon Denmark ApS, tlf: 80 25 16 27. Trade marks owned or licensed by Haleon. ©2026 Haleon or licensor.

Spot et no-show, før det koster dig

Oplev Nexta i praksis Scan QR-koden eller se plandent.dk/nexta

AI-geneneret billede

Vores journalsystem Nexta bruger AI til at identificere patienter med forhøjet risiko for at udeblive – så du kan sætte ind, før stolen står tom.