Tandlægebladet 1 - 2018

NR. 1 // JANUAR 2018

ÅRGANG 122

Fremtiden er i fuld gang 1. del TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

FREMTIDEN ER

I FULD GANG FOR ELLER IMOD Er tiden løbet fra en tvungen erhvervsudygtighedsforsikring?

Billeddiagnostik Salivamarkører Dental biofilm Argininholdig fluortandpasta

Nyt kursusprogram 2018

Høst dine kursuspoint hos Nordenta Med vores nye kursusprogram vil vi gøre vores til, at dit 2018 bliver et år, hvor fagligheden er helt i top og behandlingerne sidder lige i øjet.

Lær fra de skarpeste hjerner Vi har allieret os med de skarpeste kursus­ givere bl.a. tandlæge Jacob Slavensky, der afholder kurset ”Behandling af det syre­ skadede og slidte tandsæt” og tandlæge Sune Demant med kurset ”Moderne endodonti”.

Open your mind!

OPEN YOUR EYES!

Alle timer tæller Alle kurser hos Nordenta og al dente lever op til Tandlægeforeningens regler for efter­ uddannelse, og du registrerer nemt dine kurser på Tandlægeforeningens hjemmeside.

Gør som 1.794 andre fra branchen Sidste år havde vi fornøjelsen af 1.794 kursus­ deltagere. På flere kurser var der rift om pladserne, så har du fundet dine favoritter i programmet, er det en god idé at sikre dig en plads allerede nu.

Onlinerabat Bestiller du dine kurser online på nordenta.dk, giver vi 100 kr. rabat pr. deltager.

Vil du vide mere?

På siderne nordenta.dk og aldente.dk finder du alt, der er værd at vide om vores kurser.

Book din plads allerede nu!

Du kan tilmelde dig og dine medarbejdere på nordenta.dk eller ved at ringe til vores kursusafdeling på 87 68 16 11.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 1/januar 2018

KORT & GODT 4 L eder Obligatorisk forsikring skal til urafstemning 6 D et haster med at uddanne flere tandlæger 7 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 15 Faglig leder 16 Wenzel

A, Møystad A Aktuelle udviklinger inden for billeddiagnostik 28 Selvtest 30 Belstrøm

D, Pedersen AML Hvad kommer spytbaseret diagnostik til at betyde i klinisk odontologi fremover?

34 Valen

H, Bruzell EM, Scheie AA Kontrol og bekæmpelse af dental biofilm

FOReller IMOD Bliv klædt på til afstemningen om Erhvervsudygtighedsforsikringens obligatorium.

Side 44

40 Ekstrand

KR, Twetman S Argininholdig fluoridtandpasta – et oralt præbiotika med cariesforebyggende potentiale

SAMFUND & ARBEJDSLIV 44 F or eller imod?

Bliv klædt på til afstemningen om en obligatorisk EUF 54 T vang på recept Ny lov må ikke blive en glidebane 58 V erdens første osseointegrerede implantat Vi er nået til det femte og sidste gennembrud 61 A fgørelse fra Landstandlægenævnet Patient går glip af 70.250 kr.

INDLÆG & DEBAT 62 Læserbrev:

Et kraftcenter

SERVICESIDER 65 Nyt om navne

TEMA

Fremtiden er i fuld gang

71 Kalender med kurser

Tag på tur med ind i fremtiden og se, hvordan odontologien udvikler sig.

72 Kollegiale henvisninger

Side 15

78 Stillingsannoncer TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

1|

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Udskydelse af pligtmæssig ordination via FMK til 1. januar 2019 Nyheden om, at det lykkes Tandlægeforeningen at få den pligtmæssige ordination via FMK udskudt, trak hele 2.660 læsere til og blev dermed månedens mest læste. Det er ikke første gang, at nyheder om pligtmæssig ordination via FMK havner i denne spalte som månedens mest læste. Siden den nye receptbekendtgørelse blev offentliggjort i efteråret, har det været en ”klik-magnet” på Tdlnet.dk. Men nu burde Tandlægeforeningen have sørget for, at emnet ikke havner i denne spalte det næste års tid.

”

Man kan bruge mange penge her i livet på at forsikre sig, men jeg skal jo også leve, mens jeg er her STINE LOMHOLT HANSEN OM DEN OBLIGATORISKE EUF

Læs mere fra side 45 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Palle Holmstrup Gunhild V. Strand Flemming Isidor Siri Beier Jensen Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

2|

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent) FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Danske Medier.

Hvis Tandlægebladet udebliver Giv os venligst besked med dit medlemsnummer til tblevering@tdl.dk, så retter vi fejlen.

Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Benny Box ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

KORT & GODT

ØJEBLIK OMTALE SKAL SKAFFE FLERE PATIENTER Hos Tandlægeselskabet i Sorø har man lagt strikkepinde og garn frem til patienterne. Initiativet er blot ét af en række tiltag, som klinikken har iværksat for at skabe omtale bl.a. i lokalavisen og dermed tiltrække flere patienter. Ifølge klinikejer Klaus Slavensky er initiativet blevet modtaget meget bedre, end han turde håbe på, og har skabt en god dialog med patienterne. Planen er, at der skal produceres halstørklæder til hjemløse.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

3|

KORT & GODT | Leder

OBLIGATORISK FORSIKRING SKAL TIL URAFSTEMNING Siden Tandlægeforeningens repræsentantskab i 1982 vedtog, at det skulle være obligatorisk at tegne en erhvervsudygtighedsforsikring (EUF), har det været nemmere for tandlæger i privat praksis at have en EUF end at stå uden for en sådan forsikring.

Nu skal en urafstemning blandt tandlæger i privat praksis afgøre, om det stadig skal være sådan, eller om tiden er løbet fra den obligatoriske og solidariske ordning. En række medlemsmøder her i januar har forhåbentlig gjort deltagerne klogere på, hvad den eksisterende ordning rummer, og hvad alternativet kan være.

Mange tandlæger vil ikke opleve det som et problem, at den eksisterende EUF forsvinder. Hvis man er ung, rask og ikke har fejlet noget, kan man måske endda få en billigere EUF. Til gengæld vil mange, der har en skavank eller to, ikke kunne tegne en EUF på individuelle vilkår, eller de vil kun kunne få forsikringen på skærpede vilkår eller til en meget dyrere pris.

Men også for unge kan fremtiden være usikker. I dag kommer de unge ind uden at skulle afgive helbredsoplysninger. Hvis man er i stand til at gå på arbejde, kan man blive optaget i ordningen, også selvom man fx har fået psykologhjælp pga. eksamensstress eller har andre skavanker.

Også tandlæger med kroniske sygdomme vil komme til at stå uden forsikring.

For fire år siden fik vi sikret, at også tandlæger med kroniske sygdomme som fx diabetes kunne optages i ordningen. Fordi vores forsikring er obligatorisk og solidarisk, så kunne 50 medlemmer, som ellers ikke havde mulighed for at få en EUF, opnå den samme økonomiske tryghed som alle os andre.

I en frivillig og individuel ordning vil man højst sandsynligt ikke kunne få såkaldt faginvaliditetsdækning. Der er meget stor forskel på, om man er syg nok til at være generelt erhvervsudygtig, eller om man bare er for syg til at arbejde som tandlæge. Gennem årene har tre ud af fire fået deres dækning fra EUF, fordi de ikke kan arbejde som tandlæge, mens de – måske på nedsat kraft – godt kan passe et mindre psykisk og fysisk krævende job.

Der har været kritik af, at EUF er en dyr forsikring, men pris og kvalitet hænger sammen. EUF koster så meget, fordi mange kolleger desværre har haft brug for forsikringen og derved har haft et sikkerhedsnet, som gjorde, at sygdom ikke også førte til økonomisk nød.

Jeg håber, at Tandlægeforeningen også i fremtiden vil gøre livet nemmere og sikrere for medlemmer ved at fastholde den obligatoriske ordning.

”

Mange kolleger har desværre haft brug for forsikringen

ABRÉ

4|

TTE K : LIZE

|

FOTO

Niels Bruun Formand for Tandlægernes Tryghedsordninger

Vi gør hverdagen lettere …

Den bedste dækning hvis du bliver syg Læs om Erhvervsudygtighedsforsikringen med faginvaliditet på tryghedsordningerne.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

KORT & GODT

DET HASTER MED AT UDDANNE FLERE TANDLÆGER Mangel på tandlæger i yderområderne kan om kort tid blive en realitet, vurderer Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen. Der skal flere nye kandidater til at fylde pladserne efter de store årgange, der er på vej på pension.

Freelancejournalist Anders Klebak

Står det til Tandlægeforeningen, skal tandlægeskolerne udklække godt 25 flere kandidater om året, hvis ikke patienterne skal køre langt for at finde nærmeste klinik.

De ca. 115-120 kandidater, der årligt forlader skolerne i dag, kan nemlig ikke dække hullerne, som de store årgange af snart pensionsmodne tandlæger efterlader.

– Vi kan meget vel om kort tid få problemer, som især vil ramme yderområder, hvor det bliver svært at finde tandlæger til ledige stillinger, siger formand Freddie Sloth-Lisbjerg fra Tandlægeforeningen og tilføjer, at der allerede i dag er klinikejere og kommunale tandklinikker, som beretter om problemer med at rekruttere til ledige tandlægestole.

Freddie Sloth-Lisbjerg afviser, at der er tale om manglende mobilitet fra nyuddannede tandlægers side. Der er nemlig under 2 % ledighed i branchen i dag.

– Det svarer til fuld beskæftigelse. Når så få tandlæger er ledige, tyder det på, at folk gerne vil flytte for at finde arbejde, siger han.

Flere tandplejere løser ikke problemet I et indlæg på Altinget.dk foreslår formand for Danske Tandplejere, Elisabeth Gregersen, at man i stedet for at

|

6|

uddanne flere tandlæger satser på flere tandplejere. Men den køber Freddie Sloth-Lisbjerg ikke. Selv om tandsundheden på flere punkter er blevet bedre, vil fremtidens patienter kræve avanceret diagnostik og behandling, fordi demografien ændrer sig.

– Tandplejerne udfører et rigtig godt stykke profylaktisk arbejde på klinikkerne. Men den type problemer, vi står overfor med flere patienter med komplekst medicinforbrug og en aldrende befolkning, skal løses af tandlæger. Her er det ikke holdbart blot at opkvalificere og uddanne flere tandplejere, siger han.

Sundhedsstyrelsen konstaterede i en prognose i 2013, at der ville være behov for at skrue moderat op for antallet af nye kandidater, hvis efterspørgslen efter tandsundhedsydelser forblev uændret. Men siden da er intet sket.

Sundhedsstyrelsen har for nylig meldt ud i DR Nyheder, at man vil afvente en ny prognose i løbet af i år. Og det ærgrer Freddie Sloth-Lisbjerg, for uret tikker.

– Vores opfordring er, at man handler allerede nu med udgangspunkt i den tidligere prognose. Det tager 5-6 år at uddanne en ny tandlæge, og vi har ikke meget tid, hvis vi vil sikre, at patienterne kan få den behandling, de har brug for, siger han.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

KORT & GODT

29 1

Den 29. januar mødes Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn igen om forhandlingsbordet efter en selvvalgt tænkepause. www

Følg med på Tdlnet.dk for nyt om forhandlingerne.

Fritvalgsordningen:

DET SK AL DU VIDE Hvis en patient ønsker at skifte til privat tandlægepraksis, skal kommunen have besked om skiftet, inden behandlingen i privat tandlægepraksis påbegyndes.

På Tdlnet.dk finder du en ny honorartabel for børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis samt overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og KL om tandpleje for børn og unge under 18 år hos privatpraktiserende tandlæger (”BUT-overenskomsten”).

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

TF VINDER SAG FOR ANSAT TANDLÆGE:

FORKERT AT OPSIGE FORKØBSRET Tandlægeforeningen har vundet en principiel sag for et privatansat medlem. Retten i Lyngby har givet tandlægen medhold i, at han har krav på en godtgørelse svarende til to måneders løn, fordi hans arbejdsgiver uberettiget har opsagt hans forkøbsret til klinikken. Herudover bestemte retten, at den tidligere ansatte tandlæge havde krav på kompensation for en patientklausul. www

Læs mere om afgørelsen på Tdlnet.dk under nyheder.

ALLE PRIVATE KLINIKKER FÅR BESØG AF STYRELSE Sikkerhedsstyrelsen har iværksat en tilsynskampagne indenfor sundhedsområdet, hvor de vil tjekke elinstallationerne i udvalgte brancher, heriblandt tandlægebranchen.

Alle private tandklinikker vil få et tilsynsbesøg, som vil vare 1-2 timer. Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at tilsynsbesøget ikke kommer til at omfatte behandlingsrum, hvor der er patienter.

Hvis du har spørgsmål hertil, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen på tlf. 33 73 20 00 eller via mail sik@sik.dk.

Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for teknisk sikkerhed indenfor bl.a. el og vvs. www

Sikkerhedsstyrelsen har samlet reglerne for elinstallationer på www.sik.dk og www.elsikkerhedsregler.dk Sikkerhedsstyrelsens tilsyn fremgår af elsikkerhedsloven kap. 4.

|

7|

KORT & GODT

Foto: Shutterstock

DANSK FORSKNINGSNYT

ARV ELLER MILJØ: HVAD BETYDER MEST FOR TAB AF TÆNDER?

HVAD ER DTR? DTR hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet i Odense, er et af verdens største og ældste tvillingregistre.

DTR blev grundlagt i 1953 og rummer oplysninger om ca. 86.000 tvillingpar, som er født i Danmark siden 1870. DTR benyttes af forskere fra hele verden, og inden for de seneste to år er der bl.a. publiceret undersøgelser om så forskellige forhold som brystcancer, lungecancer, hjernetumorer, skizofreni, psoriasis, epilepsi, postoperativ kognitiv dysfunktion og religiøsitet. www

https://www.sdu.dk/da/Om_SDU/ Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Centre/DTR.aspx

En af de seneste publikationer fra Det Danske Tvillingregister (DTR) handler om tab af tænder. Undersøgelsen omfattede 2.315 monozygote og 2.967 dizygote tvillingpar i alderen 40-100 år. Der indgik kun dizygote tvillingpar, som var af samme køn. Alle personer blev ved strukturerede interviews udspurgt om, hvor mange egne tænder de havde i munden.

23 % af deltagerne var tandløse, mens 53 % havde mindst 20 egne tænder. Korrelationskoefficienten for antal tænder var 0,56 hos dizygote og 0,38 hos monozygote.

Den efterfølgende statistiske analyse afslørede, at genetiske faktorer kunne forklare 36 % af variationen i antallet af tænder, mens fælles miljøfaktorer for de to tvillinger kunne forklare 20 % og individuelle miljøfaktorer 44 %. Med andre ord stod arv og opvækstmiljø for mere end halvdelen af variationen, og forfatterne konkluderer derfor, at den familiære anamnese er et væsentligt led i udredningen af tandsygdomme.

Kurushima Y, Silventoinen K, Dokkedal U, Skytthe A, Mucci LA, Christensen K, Hjelmborg JvB. Heritability of the number of teeth in middle-aged and older Danish twins. J Dent Res 2017;96:1513-7.

”

Man må kigge på, om der sker en ophobning af tandlæger i visse områder, og om man kan lave forhold, som vil tiltrække tandlæger til andre områder PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, PETER VEDSTED, PÅ DR.DK. HAN MENER, AT AFSTANDEN I YDEROMRÅDERNE ER DEN STØRSTE BARRIERE FOR, OM PATIENTERNE KOMMER TIL TANDLÆGE.

|

8|

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

KORT & GODT

Foto: Shutterstock

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

MINDRE KNOGLEMINERAL – MERE MARGINAL PARODONTITIS? SVARET BLÆSER I VINDEN …

Osteoporose er karakteriseret ved nedsat mineralindhold i knoglerne (BMD), og det er derfor nærliggende at forestille sig, at knogledestruktion ved marginal parodontitis forløber hurtigere hos patienter, der samtidig lider af osteoporose. En ny kroatisk tværsnitsundersøgelse tyder på, at det faktisk kan forholde sig sådan.

I undersøgelsen indgik 112 kvinder i alderen 45-80 år (gennemsnit 58,3 år). 75 % af kvinderne var postmenopausale, de øvrige var perimenopausale. Kvinderne fik målt BMD i hofteregionen og lumbalhvirvlerne og blev desuden underkastet en klinisk og radiologisk odontologisk undersøgelse.

Der blev fundet signifikant negativ korrelation mellem BMD og antallet af mistede tænder, og kvinder, der havde mistet incisiver eller hjørnetænder, havde signifikant lavere BMD end kvinder uden tab af disse tænder. Pochedybden var ligeledes signifikant negativt korreleret med BMD. Korrelationerne var stærkere hos kvinder med kort uddannelse, hvorimod det ikke havde nogen betydning, hvor lang tid der var gået siden menopausens indtræden.

Forfatterne konkluderer, at selv om osteoporose ikke er hovedårsagen til marginal parodontitis, kan sygdommen være en faktor, der bidrager til forøget pochedybde og tab af tænder hos ældre kvinder.

Kommentar ved professor Gunhild V. Strand, Institut for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen: – Da det drejer sig om et tværsnitsstudie, kan man ikke sige noget sikkert om årsagssammenhænge. I undersøgelsen beregnes enkle, ujusterede bivariate sammenhænge – bl.a. korrelationer. Forudsætningen for korrelationsanalyse er imidlertid, at de variable, som sammenlignes, er normalfordelte. Hvis man anser tandtab for at være en kontinuert variabel, kunne en sådan metode være adækvat; men de fleste vil nok mene, at dette ikke er tilfældet. Forfatterne skriver, at osteoporose og marginal parodontitis har en række fælles risikofaktorer. Det er på den baggrund mærkeligt, at de ikke har spurgt ind til rygevaner, ernæring etc. Information om årsagerne til tandtab er heller ikke indhentet.

Enkle multiple regressionsanalyser kunne have justeret for de variable, som er tilgængelige i datasættet. En sådan justeret analyse vil kunne sige noget om, hvilke af de tilgængelige variable (fx BMD og uddannelse) der betyder mest for tandtabet. Som artiklen præsenteres, giver den desværre ikke meget valid information, og konklusionerne kommer til at blæse i vinden.

Savić Pavičin I, Dumančić J, Jukić T, Badel T. The relationship between periodontal disease, tooth loss and decreased skeletal bone mineral density in ageing women.

Gerodontology 2017;34:441-5.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

9|

KORT & GODT

NY VIDEN

Rygning på vandpibe har i mange år været meget udbredt i Mellemøsten og er på det seneste blevet meget populært også i Vesteuropa og USA, især blandt teenagere og unge voksne. De skadelige virkninger af vandpiberygning er endnu ikke fuldt belyst; men det, vi ved, er til gengæld alarmerende.

Det er tobak, der ryges i vandpiberne, selv om der ofte er tilsat smagsstoffer som fx jordbær eller æble, og på en enkelt rygeseance af en halv til en hel times varighed kan man nå at inhalere mere end 10 gange så meget røg, tjære og kulilte som ved rygning af en enkelt cigaret. Kuliltekoncentrationerne er faktisk så høje, at de også er til fare for passive rygere, der opholder sig i samme lokale som rygerne.

Vandpiberygning har i kliniske undersøgelser været associeret med bl.a. fødselskomplikationer, hjerte-kar-sygdomme, lungecancer, oral cancer, marginal parodontitis, alveolitis sicca dolorosa og candida-infektion.

I in vitro-undersøgelser har man bl.a. fundet flere genotoksiske skader på lymfocytter og kindslimhindeceller hos vandpiberygere end hos cigaretrygere.

Der er således al mulig grund til at advare sine patienter – og sine børn – mod at hengive sig til vandpiberygning.

Foto: Shutterstock

VANDPIBERYGNING ER POPULÆRT – OG FARLIGT

Ramôa CP, Eissenberg T, Sahingur SE. Increasing popularity of waterpipe tobacco smoking and electronic cigarette use: Implications for oral healthcare.

J Periodont Res 2017;52:813-23.

|

10 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

KORT & GODT

NY VIDEN

PARODONTALBEHANDLING BETALER SIG – FOR SAMFUNDET Det er efterhånden velkendt, at parodontitis og diabetes indbyrdes påvirker hinanden, og at parodontalbehandling kan forbedre blodsukkerreguleringen hos diabetikere, og nu tyder en ny amerikansk registerundersøgelse på, at der ligefrem er sundhedsøkonomiske gevinster ved at foretage parodontalbehandling på diabetikere.

I undersøgelsen indsamlede man data vedrørende sundhedsudgifterne for 15.002 type 2-diabetikere i de fire første år efter, at diagnosen var stillet. 2.310 af patienterne havde fået parodontalbehandling inden for de første to år, og det viste sig, at de samlede sundhedsudgifter for disse patienter de følgende to år var 1.799 USD mindre end for de øvrige patienter. Parodontalbehandlingen kostede i gennemsnit 471 USD, så nettobesparelsen over to år var 1.328 USD. Det var dog kun hos patienter, der ikke havde behov for receptpligtig diabetesmedicin, at der var penge at hente.

Hos de alvorligere tilfælde havde parodontalbehandlingen ingen indflydelse på de samlede sundhedsudgifter.

Nasseh K, Vujicic M, Glick M. The relationship between periodontal interventions and healthcare costs and utilization.

Evidence from an integrated dental, medical, and pharmacy commercial claims database. Health Econ 2017;26:519-27.

Bliv klogere på brugen af fluorid Hvad er evidensen for den cariesreducerende effekt ved pensling med fluorid?

Og hvilke mundskyllevæsker kan ikke anbefales pga. manglende evidens for effekt?

Få svarene i to kliniske vejledninger, som en arbejdsgruppe fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet har udarbejdet. www

Læs mere om vejledningerne, og find linket til dem på Tandlægebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

TILFØJELSE Forfatterne til den danske forskningsnyhed i Tandlægebladet nr. 11, 2017: ”Skinnebehandling kan gavne patienter med søvnapnø” ønsker konklusionen udbygget til: "Forfatterne konkluderer, at en del patienter med søvnapnø har gavn af skinnebehandling, og at bivirkningerne ved behandlingen er relativt beskedne, såfremt der foretages nøje tilpasning, regelmæssig kontrol samt opfølgning af skinnebehandlingen."

|

11 |

Vores bud på en optimal klasse II fyldning 2017-12

SDR U

1109181

1

2

3

Optimale kontaktpunkter

Pålidelig binding

Palodent V3

Prime&Bond active™ SDR flow+

ceram.x® universal

Sektionsmatricesystem

Universalbonding

Universal nanokeramisk komposit

®

www.dentsply.eu

Perfekt adaption i kaviteten

4

®

Selvudjævnende bulkfyldningsmateriale

Udmærket æstetik

Voxpop | KORT & GODT

HAR I STYR PÅ UDDELEGERING?

ANNE-MARIE DE FØNNS Overtandlæge, Kolding

Har I lavet instrukser for uddelegering?

– Vi er midt i processen med at få delegationsbeskrivelser og instrukser implementeret. Vi er ikke i mål, men det kommer vi. Det er et stort arbejde, og vi tager det alvorligt og prioriterer det højt, men det er også en opgave i kø med alle andre opgaver.

Tager det lang tid?

– Tandplejen blev akkrediteret af IKAS for nogle år siden, så det med instrukser og kvalitetsovervågning er ikke nyt og bestemt ikke meningsløst. Men formaliteterne omkring delegationsbeskrivelserne, implementering og opfølgninger oplever jeg som meget omfattende. Og det er vigtigt, at instrukserne ikke blot bliver et formelt stykke papir, men et udtryk for at den delegerede opgave den enkelte medarbejder har fået, er en opgave og en instruks, man også har ejerskab til.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Der bliver holdt særligt øje med, om der er procedurer for uddelegering, når Styrelsen for Patientsikkerhed i løbet af det kommende år kommer på besøg.

CONNIE NIELSEN Klinikejer, Slangerup

Har I styr på procedurerne for uddelegering?

– Vi har ikke skrevet samtlige procedurer ned, men vi arbejder på det.

Kan du forstå, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt netop det fokusområde?

– Det giver god mening i forhold til at sikre en høj ensartet kvalitet på en klinik. Især hvis man har et stort personaleflow. Hos os er vi en sammentømret flok, der har arbejdet sammen i mange år, så for os virker det lidt som tidsspilde. Alle ved godt, hvordan vi gør tingene.

Er det svært at vurdere, hvad der er uddelegering?

– Det sværeste er at finde et niveau for, hvor meget man skal gå i detaljer. Om man starter fra Adam og Eva, eller det er o.k. at undlade det mest indlysende.

SVEN RIBER Klinikejer, Greve

Har I lavet instrukser for uddelegering til tandplejere og klinikassistenter?

– I og med at vi er ISO-certificerede, har vi procedurer for, hvordan vi gør tingene. Så vi er godt hjulpet.

Er det et relevant punkt, som styrelsen har valgt at måle på?

– Ja, det synes jeg faktisk. Det er vigtigt for patientsikkerheden, at der er fokus på, hvad man uddelegerer til klinikassistenter og tandplejere, og hvordan man gør det.

Påvirker det jer, når STPS melder målepunkter ud?

– Helt klart! Vi vil jo gerne have styr på det, hvis de kommer på tilsynsbesøg.

På den måde er det et politisk styringsværktøj, og det kan være godt nok.

Men det er vigtigt, at styrelsen er sig sit ansvar bevidst og stiller krav, der faktisk er relevante. Det er det i dette tilfælde, men fx kravene til journalerne er for omfattende. Det relevante i en journal risikerer at drukne i negative fund. Det skaber ikke værdi for nogen. |

13 |

GET BACKSTAGE WITH OUR NEW DIGITAL LINE-UP Our crew are on tour to amplify your potential with a synchronised digital workflow from Straumann CARES® Digital Solutions. Be at the 2018 Digital Performance Roadshow!

An epic event packed with great deals on exclusive new products, exciting hands-on demonstrations and seminars.

Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

Fremtiden er i fuld gang 1. del

Faglig leder

Tema: Fremtiden er i fuld gang Der sker hele tiden noget nyt i vores fag. Der udvikles nye materialer, teknologier og metoder, som giver ændrede muligheder for diagnostik, forebyggelse, behandling og risikovurdering til gavn for vore patienter. Tandlægebladets fagredaktion har besluttet at tage temperaturen på de seneste kliniske udviklinger og på udviklinger, som nærmer sig klinisk anvendelse.

I dette og næste nummer af Tandlægebladet bringes derfor en serie videnskabelige artikler, som sætter fokus på aktuelle og nye landvindinger inden for odontologien. Den første artikel handler om billeddiagnostik, hvor CBCT i nogen udstrækning har vundet indpas på tandklinkker. To andre mulige undersøgelsesmetoder, magnetisk resonans- og ultralydsundersøgelser, omtales også, idet disse teknikker, hvor ikke-ioniserende stråling anvendes, kan fremme udviklingen på det odontologiske område.

Næste artikel drejer sig om muligheden for spytbaseret diagnostik med anvendelse af biomarkører til prædiktion/påvisning af oral sygdom.

Aktuelle og nye muligheder for kontrol og forebyggelse af dental biofilm, caries og erosioner præsenteres i tre artikler. I forbindelse med antimikrobiel biofilmbekæmpelse lægges der bl.a. vægt på faren for resistensudvikling. I en artikel om argininholdig fluoridtandpasta omtales det cariesforebyggende potentiale samtidig med, at behovet for yderligere kliniske studier, som kan dokumentere arginins supplerende effekt, understreges. I en artikel om metalfluorider omtales bl.a. sølvdiaminfluorids forebyggende effekt på emalje- og rodcaries og tinfluorids potentiale til at forsinke progression af erosioner.

Inden for endodontien sættes fokus på forstørrelse ved anvendelse af lupbriller eller mikroskop til gavn for tandlægens arbejdsstilling og for forøget succesrate af behandlingerne.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Tandlæger kan medvirke til at forebygge spredning af resistente bakterier, og der er rapporter om spredning af MRSA på tandklinikker. Dette sættes der også fokus på i dette tema.

Den næstsidste artikel i serien drejer sig om landvindinger i forståelsen af oro-faciale smerter, hvor den stigende erkendelse af kompleksiteten af kroniske smerter viser behovet for en tværfaglig tilgang til håndteringen af området med inddragelse af basal smertefysiologi, endodonti, kirurgi og oral medicin. Den fremtidige forskning er fokuseret på identifikation af risikofaktorers betydning med henblik på at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

Temaet afsluttes med en artikel om mulige behandlinger af vækstafvigelser i maksillen. Tidlig diagnostik af vækstforstyrrelser er afgørende for iværksættelse af effektiv interceptiv behandling med henblik på at eliminere behovet for senere ortodontisk kirurgi.

Temaet kommer således rundt i en del af den kliniske odontologis discipliner, som påvirker den kliniske hverdag nu og fremover. Andre områder indgår ikke i temaet, da de allerede er dækket i flere tidligere artikler i Tandlægebladet.

Uden velvillighed fra 20 forfattere fra syv forskellige forskningsinstitutioner i Danmark, Norge og Sverige havde det ikke været muligt at præsentere dette tema for Tandlægebladets læsere. Alle forfattere takkes for deres bidrag.

God læselyst.

Bjarne Klausen Faglig konsulent

Nils-Erik Fiehn Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

|

15 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Avancerede metoder til billeddiagnostik inden for tandlægens arbejdsfelt Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) er en avanceret 3-d-røntgenundersøglse, der i nogen udstrækning har vundet indpas på danske tandklinikker. Udviklingen sker i øjeblikket på flere punkter: 1) mindre billedfelt og lavere stråledosis til samme billedkvalitet og 2) korrektion for både metalartefakter og patientbevægelse i billedvolumenet. Kan der opnås billedsnit uden bevægelsesartefakter, undgås formentlig nogle omtagninger og en øgning i den diagnostiske rigtighed. SIS (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen) fører tilsyn med tandlæger, der arbejder med CBCT, og ønsker skærpede krav til rapportering af billedfeltets størrelse og dosisafsætning. Evidensen for, hvornår CBCT er indikeret, vokser hvert år, og Styrelsen for Patientsikkerhed overvejer at udgive retningslinjer for brugen af CBCT. Billeddannelse med magnetisk resonans (MR) anvendes inden for flere odontologiske diagnostiske områder, og med øget opløsning i billederne spås metoden yderligere udbredelse. MR er røntgenmetoderne langt overlegen, hvad angår blødtvævsdiagnostik, men også hårdtvæv kan for nogle diagnostiske områder tolkes med en rigtighed svarende til CBCT’s. En ultralydsundersøgelse (US) er en ”real-time”, smertefri, ikke-invasiv diagnostisk metode, som benytter lydbølger frem for ioniserende stråling. US spiller en vigtig rolle i diagnostik af mange sygdomme i hoved- og halsområdet, som fx i lymfeknuder, spytkirtler, tyggemuskler, kæbeled og tunge.

Ny forskning viser, at intraorale ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien med forbedret billedkvalitet og specialtilpasset lydhoved for vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen. Alle tre billeddannende undersøgelsesmetoder, beskrevet i denne artikel, kræver specielle kompetencer for at kunne anvende udstyret korrekt og tolke de resulterende billeder.

Aktuelle udviklinger inden for billeddiagnostik Ann Wenzel, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet Anne Møystad, professor, dr.odont., spesialist i kjeve- og ansiktsradiologi, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo Accepteret til publikation den 22. maj 2017

I

denne korte oversigt gennemgås tre væsentligt forskellige billeddannende undersøgelsesmetoder, der i større eller mindre udstrækning har vundet indpas i odontologisk diagnostik: Cone Beam Computer Tomografi, magnetisk resonans- og ultralydsundersøgelse. Kun den førstnævnte af disse teknikker har i øjeblikket nogen udbredelse i almen tandlægepraksis, men det spås, at den vigtigste fordel ved de to andre teknikker, nemlig anvendelsen af ikke-ioniserende stråling, vil fremme udviklingen af disse undersøgelsesmetoder også på det odontologiske område.

Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) CBCT er en volumetrisk (3-d) røntgenmetode, som i stigende grad anvendes i behandlingsplanlægning og kontrol af forskellige odontologiske diagnostiske problemstillinger. Undersøgel­ sen er forbundet med højere stråledosis (1) til patienten og større ressourceforbrug (2,3) end konventionelle 2-d-røntgenmetoder. CBCT-teknikken opererer med én røntgendetektor, som roterer en gang rundt om patienten under en eksponering.

Disse forhold betyder, at spatialopløsningen i CBCT-billeder generelt er højere og stråledosis lavere end ved en medicinsk CTundersøgelse (4); dog varierer dosis betydeligt mellem apparater og afhænger desuden af størrelsen af billedfeltet (FOV) og opløsningen (5). Når CBCT-undersøgelsen er udført, har man et datavolumen (voxels) til rådighed. Data består af aksiale snit, der kan rekonstrueres i en software til at gengive forskellige planer med udgangspunkt i det aksiale, koronale og sagittale plan. Der kan også fremstilles en virtuel 3-d-model. De tekniske aspekter af CBCT er gennemgået i en nylig rapport (5).

EMNEORD

Henvendelse til førsteforfatter: Ann Wenzel, email: awenzel@dent.au.dk

|

16 |

Cone-beam computed tomography; magnetic resonance imaging; ultrasound imaging

Stråledosis til patienten og ressourcer Inden en CBCT-undersøgelse skal brugeren vælge størrelsen af FOV og spatialopløsning, foreneligt med de diagnostiske krav til billederne. I reglen hænger højere billedopløsning sammen med mindre FOV, men sammenhængen er TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Billeddiagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

Vedvarende symptomer efter endodontisk behandlet 7,6+

A

B

C

D

Fig. 1. A: Periapikal optagelse af 7,6+. B-D: CBCT-undersøgelse af 7,6+ foretaget med Cranex 3D-udstyr med metalartefakt-reduktionsfilter og 0,085 mm voxel-opløsning. B: CBCT-snit af 7+; sagittale snit af de to faciale rødder samt den palatinale rod og koronale snit af disto-faciale og palatinale rod samt mesio-faciale rod. C: CBCT-snit af 6+; sagittale snit af de to faciale rødder samt den palatinale rod og koronale snit af disto-faciale og palatinale rod samt mesio-faciale rod. D: Aksialt snit af 7,6+.

Blå pile: periapikal læsion. Røde pile: apikal resorption. Gul pil: 7+ mesio-faciale rod fyldt bukkalt i roden (indikerer, at der muligvis er en ekstra ikke-fyldt rodkanal). Grøn pil: 5+ har tre rødder (tilfældigt fund).

Fig. 1. A: Periapical image of 17,16,15. B-D: CBCT examination of 17,16,15 with Cranex 3D unit including metal artefactreduction filter in 0.085 mm voxel resolution. B: CBCT section of 17; sagittal sections of the two buccal roots as well as the palatal root and coronal sections of the disto-buccal and palatal root as well as the mesio-buccal root. C: CBCT sections of 16; sagittal sections of the two buccal roots as well as the palatal root and coronal sections of the disto-buccal and palatal root as well as the mesio-buccal root. D: Axial section of 17,16,15.

Blue arrows: periapical lesion. Red arrows: apical resorption. Yellow arrow: 17 mesio-buccal root filled buccally in the root (indicates the possibility of an additional non-filled root canal). Green arrow: 15 has three roots (coincidental finding).

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

17 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Cervikal resorption 5+

A

B

E

C

D

Fig. 2. Resorption i kronen af 5+. Læsionen kunne ikke identificeres i sin helhed klinisk. A: Bitewing viser et mindre radiolucent område (blå pil) i den apikale del af kronen (optaget fem måneder før de andre billeder). B: Periapikalt billede viser intet patologisk. C: CBCT-snit i det sagittale plan viser stor radiolucent læsion (røde pile). D: CBCT-snit i det koronale plan viser stort overfladebrud facialt og dyb læsion med pulpainvolvering (røde pile). E: CBCT-snit i det aksiale plan viser samme udbredelse af læsionen som D (røde pile).

Fig. 2. Resorption in the crown of 15. The lesion could not be identified fully clinically. A: Bitewing image shows small radiolucent area (blue arrow) in the apical part of the crown (exposure 5 months prior to the other images). B: Periapical image shows no pathology. C: CBCT section in the sagittal plane shows large radiolucent lesion (red arrows). D: CBCT section in the coronal plane shows a large surface break and a deep lesion involving the pulp (red arrows). E: Sections in the axial plane show same extent of lesion as D (red arrows).

ikke lineær, og for et givet FOV kan der ofte vælges forskellige voxel-opløsninger. Det er ukendt, om der hos danske tandklinikker, der arbejder med CBCT, findes protokoller (guidelines) for, hvilken CBCT-indstilling der skal vælges til en given diagnostisk opgave. Interessen for stråledosis til populationen fra en CBCT-undersøgelse er relevant, da der gennem de senere år er sket en væsentlig øgning i antallet af CBCT-enheder. Den tilsynsførende myndighed (6) er ikke i besiddelse af oplysninger om stråledosis ved en given CBCT-undersøgelse. I en rapport udgivet af SIS (6) kan læses, at der var anmeldt 81 CBCT-anlæg pr. 1. jan. 2015, mens en liste fra SIS fra primo juni 2016 indeholder 98 enheder fordelt over hele landet. SIS har oplysninger |

18 |

om adressen, hvor CBCT-apparatet er placeret, samt fabrikat og systemnavn og naturligvis den ansvarlige tandlæge, men ingen oplysninger om hyppigheden af CBCT-undersøgelse eller størrelse og opløsning af billedfeltet og dermed heller ikke om den afsatte stråledosis. Udviklingen i CBCT-udstyr går mod en reduktion i stråledosis og mod mindre FOV, således at tandlægen kun undersøger 2-3 tænder i billedfeltet. Nyere CBCT-units arbejder med et dynamisk, brugerskaleret FOV, som derfor kan indstilles nøjagtigt til den diagnostiske opgave.

En væsentlig parameter ud over strålebelastningen er de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med at implementere en ny og dyrere teknologi. Et studie har vist, at TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Billeddiagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

der er fire gange så høje omkostninger forbundet med at foretage en CBCT-undersøgelse med et 6 x 6 cm FOV af en visdomstand i underkæben som med en panoramaoptagelse (3). Studiet forklarer yderligere, at den mest indflydelsesrige faktor er antallet af CBCT-undersøgelser udført pr. år, hvilket er væsentligt i overvejelserne om investering og afskrivning. Det er således helt afgørende, at der beskrives skarpe, evidensbaserede retningslinjer for CBCT-undersøgelse. Beregninger foretaget på Tandlægeskolen, AU viser, at det næppe kan betale sig for fx en dansk kommunal tandpleje at investere i et CBCT-udstyr, hvis indikationerne for en CBCT-undersøgelse er betinget af evidens for, om patienten har gavn af undersøgelsen. I privat tandpleje vil investering muligvis være rentabel på større klinikker, der rutinemæssigt udfører store implantatbehandlinger og anden kompliceret kirurgi.

Diagnostisk indikation Ifølge regelsæt fra SIS skal der på danske klinikker, hvor der foretages CBCT-undersøgelse, foreligge en beskrivelse af indikationerne for undersøgelsen, dosisbelastning ved undersøgelsen, og hvilke personer på klinikken der er certificeret til at foretage patientoptagelse, tolkning og beskrivelse af billederne (7,8).

Der foreligger oftest en 2-d-optagelse (fx intraoralt billede eller panorama), før det afgøres, om CBCT er indiceret i det foreliggende tilfælde. Det påhviler klinikken at verificere indikationen, ligesom det efterfølgende er samme klinik, der har ansvaret for at tolke hele det scannede volumen og beskrive billederne.

På Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS), Aarhus Universitet, arbejdes der kontinuerligt for at tilvejebringe nye forskningsresultater for værdien for patienten af CBCT-undersøgelse. Resultaterne fører løbende til en opdatering af guidelines, som kan ses på http:// www.au.dk/tls/for-tandlaeger/. Indikationer for en CBCT-undersøgelse vil derfor ikke i detaljer blive gennemgået i denne artikel, men der henvises til nyere oversigter for forskellige områder. Der er nyligt publiceret en oversigt i Tandlægebladet om anvendelsen af CBCT hos børnepatienter i Danmark (9), ligesom der eksisterer flere reviews in den engelsksprogede litteratur for andre diagnostiske problemstillinger: retinerede visdomstænder i underkæben (10-12); overtallige tænder (13); retinerede hjørnetænder i overkæben (14), parodontalt knogletab (15), endodontiske problemstillinger (16,17), rodfrakturer (18), kæbeledssygdomme (19), implantatbehandling (20) og ortodontisk behandlingsplanlægning (21). Siden udgi­ velsen af sådanne oversigter har udviklingen i CBCT-undersøgelse bevæget sig mod flere undersøgelser på endodontisk indikation. Dette er begrundet i, at nyere CBCT-units tilbyder et lille FOV med høj opløsning og reduktion af metalartefakter, som kan bidrage med detaljeret information, fx om forholdene i og omkring en rodbehandlet, men symptomgivende tand (Fig. 1), eller ved den tentative diagnose cervikal resorption, hvor lokalisation og dybde af læsionen ikke kan afgøres på 2-doptagelser (Fig. 2).

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

KLINISK RELEVANS Tandlægen skal kende muligheder og begrænsninger for avancerede billeddiagnostiske metoder. CBCT har i nogen grad vundet indpas på tandklinikker, men der mangler undersøgelser for flere diagnostiske områder af, hvornår metoden er til gavn for patienten. MR har nogen udbredelse på større insti-

tutioner fortrinsvis til blødtvævsdiagnostik, men spås en udvikling også til hårdtvævsdiagnostik i odontologien på grund af fraværet af ioniserende strålings skadelige virkninger. Ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien.

Effekt af metalartefakt-reducerende filtre

A

B

C

D

Fig. 3. Effekten af metalartefakt-reducerende filter. A: Scanora 3D, opløsning 0,133 mm uden filter; B: Cranex 3D, opløsning 0,085 mm, endo-mode med filter; C: Cranex 3D, opløsning 0,085 mm, endo-mode uden filter; D: Cranex 3D, opløsning 0,085 mm, endo-mode med filter.

Fig. 3. The effect of metal artefact-reduction filter. A: Scanora 3D, resolution 0,133 mm without filter; B: Cranex 3D, resolution 0,085 mm, endo-mode with filter; C: Cranex 3D, resolution 0,085 mm, endo-mode without filter; D: Cranex 3D, resolution 0,085 mm, endo-mode with filter.

|

19 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Artefakter i billederne Under eksponeringen af et vævsvolumen med CBCT opstår der artefakter, som ikke er kendt fra 2-d-billeder. Eksponeringstiden er forholdsvis lang i en CBCT-undersøgelse, og selv små patientbevægelser vil influere på billedkvaliteten, da rekonstruktionen af de volumetriske data ikke korrigerer for, at patienten undervejs befinder sig forskellige steder i billedfeltet. Problemet forværres med stigende voxel-opløsning i billedfeltet. For klini-

keren er der således to afgørende artefakttyper, som influerer på den endelige billedkvalitet: patientbevægelse under optagelsen og metalrestaureringer eller andet tæt materiale med højt atomnummer (inkl. emalje) i billedfeltet (22). Artefakterne ses som sort-hvide streger og uskarpe områder eller dobbeltkontur af strukturer i billedsnittene (23,24).

Flere CBCT-units indeholder nu metalartefakt-reducerende algoritmer, som subjektivt får billedsnittene til at fremstå skar-

Patientovervågning uden og med videokameraer

A

B

C

Fig. 4. Øverste række viser tre CBCT-udstyr (A: Scanora 3D; B: Cranex 3D; C: NewTom 5G) med henholdsvis siddende, stående og liggende patient. Det er ikke muligt at observere, om patienten bevæger hovedet under optagelsen (B, hvor patienten dækkes af CBCT-armen). Nederste række viser billeder af patienten fra to kameraer på den type monitor, som anvendes ved alle CBCT-enheder på Oral Radiologi, Aarhus Universitet, og som øger muligheden for patientovervågning.

Fig. 4. Upper row shows three CBCT units (A: Scanora 3D; B: Cranex 3D; C: NewTom 5G) including a sitting, standing, and lying patient, respectively. It is not possible to observe whether the patient moves during exposure (B, where the patient is covered by the CBCT arm). Lower row shows images of the patient from two cameras on the monitor that is connected to all CBCT units at Oral Radiology, University of Aarhus, to enhance patient monitoring.

|

20 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Billeddiagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

pere og næsten uden streger (Fig. 3). Der findes endnu ikke undersøgelser af effekten af disse filtre for det diagnostiske udbytte af CBCT-optagelsen. Studier har vist, at der logisk nok er betydeligt flere bevægelsesartefakter i CBCT-optagelser hos børn end hos ældre (24). Det er yderligere vist, at hvis der ses en bevægelse i løbet af de første tre sekunder af CBCT-undersøgelsen (hvor der endnu ikke er stråling til patienten), kan man med fordel afbryde optagelsen, reinstruere patienten og foretage en ny optagelse (25). Det anbefales derfor, at patienten observeres endnu mere koncentreret under en CBCT-undersøgelse end ved den konventionelle panoramaundersøgelse. At stå uden for rummet og se patienten gennem et vindue, som måske er flere meter fra apparatet, giver ikke optimal mulighed for at observere patientens eventuelle hovedbevægelser, og det anbefales (25), at man monterer kameraer ved apparatet, som på en monitor uden for rummet gengiver patientens ansigt close-up (Fig.

4). Nye tiltag til objektivt at følge patientbevægelse inkluderer et accelerometer-gyroskop-system, der er monteret på patientens hoved i et hovedbånd under optagelsen og gengiver patientens bevægelsesmønster i et 3-d-koordinatsystem. Derved kan operatøren undervejs i CBCT-undersøgelsen aflæse, hvornår og hvor meget en patient bevæger sig (26). Bevægelsesmønsteret hos patienten under undersøgelsen er afgørende for, om radiologen senere kan diagnosticere på billederne og udfærdige en beskrivelse ud fra de volumetriske data (27). Der findes forskellige hjælpemidler, som fx kan støtte patientens hoved under eksponeringen, men der findes ingen undersøgelser af effekten af disse, ligesom en eventuel forskel i bevægelsesartefakter mellem forskellige typer CBCT-units (stående, siddende, liggende patient) ikke er dokumenteret. Samarbejde mellem forskere og udviklere har resulteret i yderligere raffinerede metoder til at følge og kortlægge patientbevægelser i et 3-d-modeldiagram

Bevægelsesartefakter og korrektion for bevægelse

A

B

C

1

2

3

4

Fig. 5. Bevægelsesartefakter på CBCT efter anterior-posterior translationsbevægelse (“turtle neck”) og korrektion for bevægelsen efter rekonstruktion af data. Snit i tre planer (A,B,C) med tre CBCT-units; række 1: Cranex 3D, række 2: Orthophos SL, række 3: 3Shape X1 uden korrektion af billeddata, række 4: 3Shape X1 med korrektion af billeddata.

Fig. 5. Section in three planes (columns A,B,C) with three CBCT units after anterior-posterior translation (“turtle neck”) movement; row 1: Cranex 3D, row 2: Orthophos SL, row 3: 3Shape X1 without correction of data, row 4: 3Shape X1 with correction of data.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

21 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

under undersøgelsen (28). Når patientens hovedposition kan identificeres med minutiøs rigtighed under optagelsen, kan der derefter korrigeres for hovedets forskellige positioner (dvs. en bevægelse har fundet sted) under rekonstruktionen af de volumetriske data (29). Fig. 5 viser CBCT-snit fra en human kæbe, der under scanningen er bevæget i en anterior-posterior translation (såkaldt ”turtle-neck” bevægelse, der ofte ses hos børn) ved hjælp af en robotarm. I figuren ses tre CBCT-units; den nyeste af disse (række 4) har indbygget et tre-kamera-system, der detekterer hovedbevægelser under undersøgelsen og efterfølgende matematisk korrigerer for disse under datarekonstruktionen. Denne udvikling kan resultere i betydelig forbedret billedkvalitet og desuden eliminere overvejelser om, hvorvidt en igangværende CBCT-undersøgelse skal afbrydes; eller, efter fuldførelsen af undersøgelsen, om patienten skal geninstrueres og undersøgelsen gentages på grund af bevægelsesartefakter.

Konklusion CBCT er en relativt avanceret diagnostisk røntgenundersøgelsesmetode, der anvendes til at belyse odontologiske problemstillinger, der ikke kan afklares med 2-d-røntgenteknikker.

Udviklingen går mod lavere stråledosis, dynamisk billedfelt, højere billedopløsning og reduktion af metalartefakter. Nyeste tiltag er en indbygget korrektion for bevægelsesartefakter i volumenet. Dette vurderes at kunne øge den diagnostiske værdi af scanningen og spare patienten for omtagning. Gennem forskning udvikles til stadighed evidensbaserede guidelines, der ligger til grund for, hvornår CBCT-undersøgelse er til gavn for patienten.

Magnetisk resonans-scanning (MR) MR eller MRI (Magnetic Resonance Imaging) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme anvendes til at danne billeder af kroppen. De resulterende billeder vises med bedre kontrast mellem forskellige væv, specielt blødtvæv, end røntgenbaserede optagelser, og undersøgelsen anvendes derfor bredt i medicinsk billeddiagnostik. MR er baseret på, at visse atomkerner er magnetiske og dermed opfører sig som små kompasnåle. Når kroppen anbringes i scannerens magnetfelt, magnetiseres den ganske svagt. Når radiobølgesenderen efterfølgende slukkes, vil kroppens magnetisering fortsat svinge i ca. et sekund, før den falder til ro. I denne periode udsendes der svage radiobølger fra kroppen. Disse opsamles ved hjælp af antenner, og ved en efterfølgende analyse af signalerne dannes billeder af kroppens indre (30).

Som konsekvens af det kraftige magnetfelt og de anvendte radiobølger kan ikke alle patienter blive MR-scannet. Har man fx pacemaker eller metalsplinter i kroppen, kan man normalt ikke blive scannet. De fleste dentalmaterialer, inkl. dentale implantater kan scannes, men det er vigtigt på forhånd at kende materialesammensætningen (30).

En nylig oversigtsartikel om udviklinger inden for billeddiagnostik gennemgår områder af odontologisk interesse, hvor |

22 |

MR kan anvendes (31). Det fremhæves, at MR har vundet indpas til odontologiske diagnostiske opgaver, specielt hvor både hårdtvæv og forskellige typer blødtvæv skal visualiseres. Fig. 6 viser MR-billedsnit af kæberne hos to patienter.

MR har i en lang årrække været anvendt til tumordiagnostik i hoved-hals-regionen (32) og til kæbeledsdiagnostik, når det er vigtigt for diagnose og behandlingsplan at visualisere bruskskiven i leddet (33). Med dette formål er det vist, at MR øgede den diagnostiske rigtighed sammenlignet med klinisk undersøgelse alene (34). Det er yderligere vist, at en real-time dynamisk MRundersøgelse i høj opløsning kan beskrive kæbeleddets funktion med filmsekvenser gennem undersøgelsen (35).

I forbindelse med patienter, der led af atypisk odontalgi, sås i flere tilfælde et ændret MR-signal i smerteregionerne og en betydelig sammenhæng med periapikale fund på røntgenoptagelser (36). Til intraoral diagnostik af knogle og tænder er MR-snit af kæberne

A

B

Fig. 6. MR-undersøgelse af kæberne. A: Aksialt snit gennem maksillen. B: Koronalt snit i molarplanet.

Fig. 6. MRI of the jaws. A: Axial section through the maxilla. B: Coronal section in the molar plane.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Billeddiagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

det nyligt vist, at den diagnostiske rigtighed af MR var lige så høj som for CBCT (37). MR er desuden vist at være en lige så korrekt billeddiagnostisk metode til at vurdere knogle omkring tandimplantater, specielt zirkonium-implantater, som radiologiske undersøgelsesmetoder, herunder CBCT-scanning, og med færre metalartefakter i billedsnittene (38).

På områder, hvor unge, raske individer skal undergå en undersøgelse med det formål at bestemme ukendt kronologisk alder, kan det være en etisk overvejelse, om der bør foretages undersøgelse med ioniserende stråling. Til bedømmelse af tandmodning og deraf deriveret kronologisk alder er MR vist at være en sufficient metode til at visualisere visdomstanden og dens rødder, også ikke-rodlukkede tænder (39).

Konklusion Der menes ikke at være nogen skadelig effekt forbundet med MR-scanning. Nye tiltag inden for MR-teknologien har vist, at ikke kun blødtvæv, men også tand- og knoglevæv kan visualiseres med en MR-undersøgelse. Det er for nuværende en endnu mere omkostningstung teknologi end CT/CBCT-scanning, men metoden spås øget udbredelse inden for odontologisk diagnostik.

Ultralydsundersøgelser Ultralydsundersøgelser har været anvendt som metode i medicinsk diagnostik siden begyndelsen af 1950’erne, da Wild og Reid (40) og Howry og Bliss (41) lykkedes med at afbilde indre organer ved hjælp af ultralyd. I odontologisk sammenhæng blev anvendelsen af ultralyd først beskrevet i 1963 af Baum og medarbejdere (42). Deres målsætning var at visualisere tændernes indre struktur; men billedkvaliteten var dengang ikke god nok.

I de senere år er man begyndt at udforske flere nye anvendelsesområder for ultralyd inden for odontologien, og der er indikationer på, at ultralyd har en lovende fremtid som diagnostisk metode inden for alle odontologiske discipliner. Af den grund er det vigtigt, at tandlæger har kendskab til anvendelsesområder for ultralydsdiagnostik inden for hoved- og halsregionen, hvordan ultralydsvejledning kan anvendes i forbindelse med nålebiopsier, injektionsbehandling og kirurgisk behandling, og hvordan intraorale ultralydsundersøgelser kan bruges diagnostisk på tænder og kæbeknogler.

En ultralydsundersøgelse er en ”real-time”, smertefri, ikkeinvasiv procedure, hvor man benytter lydbølger frem for ioniserende stråling. Ultralydsundersøgelser er baseret på lydbølger med en frekvens på 1-20 megahertz (MHz), som er højere, end menneskets øre kan opfatte. Lydhovedet på et ultralydsapparat virker både som sender og modtager. Lydbølger sendes ind i vævet, reagerer med vævet, reflekteres tilbage og producerer elektriske signaler, som omdannes til et billede på en skærm.

Sammenlignet med andre undersøgelsesmetoder er ultralydsundersøgelser i særlig grad baseret på undersøgerens anatomiske og patofysiologiske viden, manøvrering af lydhovedet og tolkning af ultralydssnitbilleder i sand tid. Der kan udføres TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

både ekstraorale og intraorale ultralydsundersøgelser, og der benyttes forskellige lydhoveder og forskellig frekvens på lydbølgerne afhængigt af, hvor dybt strukturerne, man skal undersøge, ligger.

Ekstraorale ultralydsundersøgelser I hoved- og halsområdet har ultralydsundersøgelser hidtil mest været brugt til spytkirteldiagnostik og tumordiagnostik (Fig. 7); men nu benyttes teknikken også i forbindelse med diagnostik af kæbefrakturer i mellemansigtet, hævelser i ansigtsmuskulaturen, evaluering af tyggemusklerne og diagnostik af kæbeleddet (43-45).

Mellemansigtsfrakturer. Computertomografi (CT) og CBCT har været de mest anvendte metoder til diagnostik af kæbefrakturer; men nu er ultralydsundersøgelser taget i brug som førstevalgsmetode i klinikken ved bl.a. mellemansigtsfrakturer, især ved mistanke om næsebensfrakturer. Ved at bruge ”realtime” ultralydsbilleder kan man diagnosticere og reponere små displacerede knoglefragmenter, som er vanskelige at palpere klinisk.

Mistanke om abscess fra rodfyldt 7-

A

B

Fig. 7. Kvinde på 82 år henvist til oral kirurg med hævelse i højre side og mistanke om absces udgående fra rodfyldt 7-. Ny klinisk undersøgelse tydede ikke på, at hævelsen var af odontogen oprindelse, og ultralydsundersøgelse blev udført. A: Intraoralt røntgenbillede af rodfyldt 7-.

B: Ultralydsundersøgelse udført umiddelbart viser rund, veldefineret, hypoekkogen læsion i glandula parotis i højre side, som giver mistanke om tumor. Histologisk diagnose: pleomorft adenom.

Fig. 7. Woman 82 yrs, referred to oral surgeon with a right side swelling and suspicion of abscess from rootfilled 47. A new clinical examination of the swelling did not indicate an odontogenic origin, and ultrasound was performed. A: Intraoral radiograph of root-filled 47. B: Ultrasound immediately after shows round, well-defined, hypoeccogenic lesion in the right side parotide gland giving rise to suspicion of tumour. Histologic diagnosis: pleomorphic adenoma.

|

23 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Hævelser i ansigtsmuskulatur. Thiruchelvam og medarbejdere (46) har beskrevet en patient med en stor hævelse i højre side af ansigtet, hvor sædvanlig blind ekstraoral incision og drænage ikke førte til reduktion af hævelsen. Ved hjælp af intraoperativ ultralydsundersøgelse kunne kirurgen lokalisere resterende væske og pusansamlinger, lægge nyt dræn og kontrollere, at væskevolumenet blev mindre.

Tyggemuskler. Ultralyd er en god metode til at evaluere tyggemusklernes funktion og interaktioner i det kranio-mandibulære system. Masseter- og temporalismusklerne er bedst undersøgt, og metoden har vist sig at være bedre til at evaluere massetertykkelse end konventionelle metoder. Ariji og medarbejdere har med ultralyd studeret muskeltykkelsen i musculus masseter hos TMD-patienter og fundet en forøget muskeltykkelse på TMDpatienter (47) og en signifikant reduktion i muskeltykkelse på den symptomatiske side efter behandling med massage (48).

Kæbeled. MR er i dag standardmetoden til påvisning af inflammation og diskusforskydning i kæbeleddet. Ultralydsundersøgelse kan være en relevant diagnostisk metode, før man går videre med mere avancerede radiologiske undersøgelser. I en litteraturoversigt viser Manfredini og Guarda-Nardini (44) stor variation i forbindelse med ultralydsundersøgelser og kæbeledsdiagnostik. Forfatterne understreger, at metoden er meget operatørafhængig, og at der er behov for standardisering af teknikken. I kæbeleddene bruges injektioner med cortison og natriumhyaluronsyre som behandling af patienter med stærke smerter og påviselig osteoartritis i kæbeleddene (49,50). Det er påvist, at behandlingen har god klinisk effekt på gabeevne og smertereduktion. På grund af anatomiske forhold er injektionerne forholdsvis enkle at foretage uden nogen form for ultralydsvejledning.

Interventioner. I dag bruges ultralydsundersøgelser i stigende grad som metode til at vejlede eller ”guide” under biopsitagning, medikamentel behandling og før, under og efter kirurgiske indgreb. I en oversigtsartikel fra 2010 understreger Wakasugi-Sato og medarbejdere (51) den kliniske betydning af ultralydsvejledte nålebiopsier (”ultrasound-guided fineneedle aspiration biopsy”, FNAB) i forbindelse med diagnostik af lymfeknudemetastaser. I spytkirtlerne kan ultralydsvejledte injektioner af botulinumtoksin A benyttes på patienter, som har store sociale problemer med forøget spytsekretion (52,53).

Intraorale ultralydsundersøgelser Inden for tumordiagnostik i mundhulen bliver intraorale ultralydsundersøgelser anvendt til at vurdere udbredelse af tungecancer og mulighed for lymfeknudemetastaser samt til at definere tilstrækkelige resektionsrande i forbindelse med et kirurgisk indgreb (51). Inden for odontologien er anvendelsen af intraorale ultralydsundersøgelser stadig på forsøgsstadiet.

Forskellige ultralydssystemer med små lydhoveder er under udvikling med henblik på diagnostik af tænder og alveoler, og bærbare ultralydsapparater bliver mere og mere udbredte (54,55). Ny litteratur (45,56) har vist spændende resultater, |

24 |

hvor intraorale ultralydsundersøgelser er forsøgt som metode til at diagnosticere caries og vurdere emaljetykkelse i forbindelse med erosioner, emaljetab i forbindelse med abrasioner og emaljesprækker i tænder samt til at vurdere marginal knogle og periapikale læsioner. Flere nye studier viser, at diagnostik af periapikale læsioner ved hjælp af ultralydsundersøgelser stemmer overens med histopatologisk diagnostik af både endodontiske og ikke-endodontiske læsioner, granulomer og cyster (45).

Gundappa og medarbejdere har udført en in vivo-undersøgelse, hvor formålet var at undersøge, hvor egnede ultralydsundersøgelser samt konventionelle og digitale røntgenundersøgelser var til at identificere periapikal sygdom (57). De fandt, at ultralydsundersøgelse var den eneste af de tre metoder, der kunne differentiere mellem granulom og cyste.

Ultralydsundersøgelser er i dag non-invasive, billige, let tilgængelige og reproducerbare undersøgelser, som ikke indebærer ioniserende stråling for patienten. Derfor bruges metoden i stigende grad før, under og efter forskellige typer kirurgisk behandling. Før implantatbehandling er det en fordel at vide, hvor tykt blødtvævet er (45). Med ultralyd kan man måle blødtvævstykkelse både før og efter indsættelse af implantater. Ydermere kan en ultralydsundersøgelse angive den eksakte placering af implantater før distanceoperation. Ultralyd kan også være et alternativ til computertomografi, når man skal vurdere bukkal og lingval knogle efter implantatbehandling (58).

Machtei og medarbejdere har beskrevet en ultralydsteknik til måling af afstanden til sinusgulvet og nervus mandibularis inferior ved implantatbehandling (59). Præ- og peroperativt kan en ultralydsundersøgelse være nyttig til lokalisering af blodkar og nerver ved fx mandibularanæstesi (60). Enkelte undersøgelser har vist, at nervus lingvalis kan lokaliseres ved hjælp af ultralyd (61,62). Der er også gjort forsøg på at vurdere prognosen for nerveskader efter visdomstandsfjernelse ved hjælp af ultralydsundersøgelser af foramen mentale (63).

Konklusion Ultralydsundersøgelser spiller en vigtig rolle i diagnostik af mange sygdomme i hoved- og halsområdet, som fx i lymfeknuder, spytkirtler, tyggemuskler, kæbeled og tunge. Ny forskning viser, at intraorale ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien. Ultralydsundersøgelse er meget operatørafhængig og vil kræve særlig kompetence, oplæring og udstyr med forbedret billedkvalitet og særligt tilpasset lydhoved til vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen.

Tak Nedenstående kolleger takkes for lån af billeder: Fig. 1. (Case: Casper Kruse, Sektion for Oral Radiologi, IOOS, AU).

Fig. 2. (Case: Julie Suhr Villefrance, Sektion for Oral Radiologi, IOOS, AU).

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Billeddiagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

Fig. 3. (Case: Casper Kruse, Sektion for Oral Radiologi, IOOS, AU).

Fig. 6. (Case: Sven Erik Nørholt, Tand-, mund- og kæbekirurgisk Afdeling O, Aarhus Universitetshospital, og IOOS, AU).

Fig. 4. (Rubens Spin-Neto, Sektion for Oral Radiologi, IOOS, AU).

Fig. 7. (Case: Anne Møystad, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo).

Fig. 5. (Case: Rubens Spin-Neto, Oral Radiologi, IOOS, AU).

ABSTRACT (ENGLISH) Recent developments in diagnostic imaging Cone-beam computed tomography (CBCT) is an advanced 3D radiographic examination, which to some extent has gained ground in general dental practice. Recent developments are: 1) smaller, dynamic image fields (FOVs) and lower radiation dose for achieving the same image quality and, 2) correction for metal artefacts and patient motion in the volume. If image sections without motion artefacts can be obtained, re-takes can be avoided and a general increase in diagnostic accuracy may be the result.

SIS (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen) supervises dentists, who work with CBCT, and the authorities need more information on the frequency of CBCT imaging and the size of the FOV and patient dose. The evidence on indications for a CBCT examination is growing annually and Styrelsen for Patientsikkerhed may provide guidelines for the use of CBCT. Magnetic resonance imaging (MRI) may be used for several dental diagnostic tasks,

and with an increase in the spatial resolution in the images, it is predicted that the method will gain further attention in dentistry.

MRI is highly superior to radiographic methods in the diagnosis of soft tissues, but also some hard tissues may be visualized with an accuracy on a par with CBCT. Ultrasound imaging (US) is a ”real-time”, pain-free, non-invasive diagnostic method, which uses sound waves instead of ionizing radiation. US plays an important role in the diagnosis of many diseases in the head and neck region, e.g. lymph nodes, salivary glands, muscles, the temporomandibular joint and the tongue. Recent research shows that intraoral ultrasound examination may have further potential as an adjunct diagnostic method in dentistry with enhanced image quality and dedicated soundheads for areas in the mouth with low accessibility. All three diagnostic methods described in this article demand special qualifications in order to operate the equipment correctly and interpret the imaging results.

Litteratur 1. Ludlow JB, Timothy R, Walker C et al. Effective dose of dental CBCT – a meta analysis of published data and additional data for nine CBCT units. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140197.

2. Christell H, Birch S, Horner K et al. A framework for costing diagnostic methods in oral health care: An application comparing a new imaging technology with the conventional approach for maxillary canines with eruption disturbances. Community Dent Oral Epidemiol 2012;40:351-61.

3. Petersen LB, Christensen J, Olsen KR et al. Image and surgery-related costs comparing cone beam computed tomography and panoramic imaging before removal of impacted mandibular third molars. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:201400001.

4. Brüllmann D, Schulze RK. Spa­ tial resolution in CBCT machines for dental/maxillofacial applications – what do we know today? Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140204.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

5. Pauwels R, Araki K, Siewerdsen JH et al. Technical aspects of dental CBCT: state of the art. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140224.

6. SUNDHEDSSTYRELSEN, Statens Institut for Strålebeskyttelse. Udvikling i brug af røntgenundersøgelser i Danmark – med fokus på CT 2013-2014.

Sundhedsstyrelsen, 2015.

7. SUNDHEDSSTYRELSEN, Statens Institut for Strålebeskyttelse. Krav til 3D dental. Vejledning 11. fe­ bruar 2009.

8. SUNDHEDSSTYRELSEN, Statens Institut for Strålebeskyttelse. Brug af CBCT-skannere. Vejledning 29. januar 2014.

9. Matzen LH, Wenzel A. Coneb e a m C T- u n d e r s ø g e l s e a f børnepatienter. Tandlægebladet 2015;12:1048-57.

10. Matzen LH, Schou S, Christensen J et al. Audit of a 5-year radiographic protocol for assessment of mandibular third molars before surgical intervention. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:2014172.

11. Matzen LH, Wenzel A. Efficacy of

CBCT for assessment of impacted mandibular third molars: a review – based on a hierarchical model of evidence. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140189.

12. Petersen LB, Vaeth M, Wenzel A. Neurosensoric disturbances after surgical removal of the mandibular third molar based on either panoramic imaging or cone beam CT scanning: A randomized controlled trial (RCT). Dentomaxillofac Radiol 2016;45:20150224.

13. Mossaz J, Kloukos D, Pandis N et al. Morphologic characteristics, location, and associated complications of maxillary and mandibular supernumerary teeth as evaluated using cone beam computed tomography. Eur J Orthod 2014;36:708-18.

14. Eslami E, Barkhordar H, Abramovitch K et al. Cone-beam computed tomography vs conventional radiography in visualization of maxillary impacted-canine location: A systematic review of comparative studies. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2017;151:248-58.

15. Nikolic-Jakoba N, Spin-Neto R, Wenzel A. Cone-beam computed tomography for detection of intrabony and furcation defects: A systematic review based on a hierarchical model for diagnostic efficacy. J Periodontol 2016;87:63044.

16. Kruse C, Spin-Neto R, Wenzel A et al. Cone beam computed tomography and periapical lesions: a systematic review analysing studies on diagnostic efficacy by a hierarchical model. Int Endod J 2015;48:815-28.

17. Rosen E, Taschieri S, Del Fabbro M et al. The diagnostic efficacy of cone-beam computed tomography in endodontics: a systematic review and analysis by a hierarchical model of efficacy. J Endod 2015;41:1008-14.

18. Ma RH, Ge ZP, Li G. Detection accuracy of root fractures in cone-beam computed tomography images: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2016;49:646-54.

19. Larheim TA, Abrahamsson AK,

|

25 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Kristensen M et al. Temporomandibular joint diagnostics using CBCT. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140235.

20. B or nstein MM, Scar fe WC, Vaughn VM et al. Cone beam computed tomography in implant dentistry: a systematic review focusing on guidelines, indications, and radiation dose risks. Int J Oral Maxillofac Implants 2014;29 (supp):55-77.

21. Kapila SD, Nervina JM. CBCT in orthodontics: assessment of treatment outcomes and indications for its use. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140282.

22. Schulze R, Heil U, Bruellmann DD et al. Artefacts in CBCT: a review. Dentomaxillofac Radiol 2011;40:265-73.

23. S pin-Neto R, Mudrak J, Christensen J et al. Cone Beam CT image artifacts related to head motion simulated by a robot skull: visual characteristics and impact on image quality. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:32310645.

24. S p i n - Ne t o R , M a t z e n L H , Schropp L et al. Movement characteristics in young patients and the impact on CBCT image quality. Dentomaxillofac Radiol 2016;45:20150426.

25. S pin-Neto R, Gotfredsen E, Matzen LH et al. Radiographic observers’ ability to recognize patient motion during cone beam CT. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130449.

26. Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Detection of patient movement during CBCT examination using video observation compared with an accelerometer-gyroscope tracking system. Dentomaxillofac Radiol 2017;47:20160289.

27. Spin-Neto R, Costa C, Salgado DMRA et al. Patient movement characteristics and the impact on CBCT image quality and observers’ ability to report. Dentomaxillofac Radiol 2017; submitted.

28. Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Accuracy of video observation and a three-dimensional head tracking system for detecting and quantifying robot-simulated head movements in cone beam computed tomography. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2017; 123:721-28.

29. Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Correcting motion artefact

|

26 |

in CBCT and impact on image quality. Abstract at NOF/CED IADR Congress, Vienna, Austria, 2017.

30. DANSK SELSKAB FOR MEDI­ CINSK MAGNETISK RESONANS. MR-skanning kort fortalt. (Set 2017 auni). Tilgængelig fra: URL: http://www.dsmmr.dk/.

31. Shah N, Bansal N, Logani A. Recent advances in imaging technologies in dentistry. World J Radiol 2014;6:794-807.

32. Edwards MK. Magnetic resonance imaging of the head and neck.

Dent Clin North Am 1993;37:591611.

33. Aiken A, Bouloux G, Hudgins P. MR imaging of the temporomandibular joint. Magn Reson Ima­ ging Clin N Am 2012;20:397-412.

34. Pupo YM, Pantoja LL, Veiga FF et al. Diagnostic validity of clinical protocols to assess temporomandibular disk displacement disorders: a meta-analysis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2016;122:572-86.

35. Krohn S, Gersdorff N, Wassmann T et al. Real-time MRI of the temporomandibular joint at 15 frames per second – a feasibility study.

Eur J Radiol 2016;85:2225-30.

36. Pigg M, List T, Abul-Kasim K et al. A comparative analysis of magnetic resonance imaging and radiographic examination of patients with atypical odontalgia. J Oral Facial Headache 2014;28:233-42.

37. Flügge T, Hövener JB, Ludwig U et al. Magnetic resonance imaging of intraoral hard and soft tissues using an intraoral coil and FLASH sequences. Eur Radiol 2016;26:4616-23.

38. Duttenhoefer F, Mertens ME, Vizkelety J et al. Magnetic resonance imaging in zioconia-based dental implantology. Clin Oral Implants Res 2015;26:1195-202.

39. De Tobel J, Hillewig E, Bogaert S et al. Magnetic resonance ima­ ging of third molars: developing a protocol suitable for forensic age estimation. Ann Hum Biol 2017;44:130-9.

40. Wild JJ, Reid JM. Application of Echo-Ranging Techniques to the determination of structure of biological tissues. Science 1952;115:226-30.

41. Howry DH, Bliss WR. Ultrasonic visualization of soft tissue struc-

tures of the body. J Lab Clin Med 1952; 40:579-92.

42. Baum G, Greenwood I, Slawski S et al. Observation of internal structures of teeth by ultrasonography. Science 1963;139:495-6.

43. Møystad A, Apajalahti S, Flygare L. Ultralydundersøkelser i hode og halsregionen. Nor Tannlegeforen Tid 2009;119:106-13.

44. Manfredini D, Guarda-Nardini L. Ultrasonography of the temporomandibular joint: a literature review. Int J Oral Maxillofac Surg 2009;38:1229-36.

45. Marotti J, Heger S, Tinschert J et al. Recent advances of ultrasound imaging in dentistry-a review of the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2013;115:819-32.

46. Thiruchelvam JK, Songra AK, Ng SY. Intraoperative ultrasound imaging to aid abscess drainage – a technical note. Int J Oral Maxillofac Surg 2002;31:442-3.

47. Ariji Y, Sakuma S, Izumi M et al.

Ultrasonographic features of the masseter muscle in female patients with temporomandibular disorder associated with myofacial pain. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004;98:337-41.

48. Ariji Y, Katsumata A, Hiraiwa Y et al. Masseter muscle sonographic features as indices for evaluating efficacy of massage treatment.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010;110:51726.

49. B jør nland T, Gjaer um AA , Møystad A. Osteoarthritis of the temporomandibular joint: an evaluation of the effects and complications of corticosteroid injection compared with injection with sodium hyaluronate. J Oral Rehabil 2007;34:583-9.

50. M øystad A, Mork-Knutsen BB, Bjørnland T. Injection of sodium hyaluronate compared to a corticosteroid in the treatment of patients with temporomandibular joint osteoarthritis: a CT evaluation. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008;105:e53-60.

51. Wakasugi-Sato N, Kodama M, Matsuo K et al. Advanced clinical usefulness of ultrasonography for diseases in oral and maxillofacial regions. Int J Dent 2010;2010:639382.

52. Hassin-Baer S, Scheuer E, Buchman AS et al. Botulinum toxin injections for children with excessive drooling. J Child Neurol 2005;20:120-3.

53. N ordgarden H, Østerhus I, Møystad A et al. Drooling: are botulinum toxin injections into the major salivary glands a good treatment option? J Child Neurol 2012;27:458-64.

54. Salmon B, Le Denmat D. Intraoral sonography: development of a specific high-frequency probe and clinical pilot study. Clin Oral Investig 2012;16:643-9.

55. Tina L, Johan KM. An inventory of current available ultrasound devices for dental use. Open Dent J 2015;9:319-29.

56. Evirgen S, Kamburoğlu K. Review on the applications of ultrasono­ graphy in dentomaxillofacial region. World J Radiol 2016;8:50-8.

57. Gundappa M, Ng SY, Whaites EJ. Comparison of ultrasound, digital and conventional radiography in differentiating periapical lesions. Dentomaxillofac Radiol 2006;35:326-33.

58. Bertram S, Emshoff R. Sonography of periimplant buccal bone defects in periodontitis patients: A pilot study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008;105:99-103.

59. Machtei EE, Zigdon H, Levin L et al. Novel ultrasonic device to measure the distance from the bottom of the osteotome to various anatomic landmarks. J Perio­ dontol 2010;81:1051-5.

60. Chanpong B, Tang R, Sawka A et al. Real-time ultrasonographic visualization for guided inferior alveolar nerve injection. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2013;115:272-6.

61. Olsen J, Papadaki M, Troulis M et al. Using ultrasound to visualize the lingual nerve. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:2295-300.

62. Benninger B, Kloenne J, Horn JL. Clinical anatomy of the lingual nerve and identification with ultrasonography. Br J Oral Maxillofac Surg 2013;51:541-4.

63. Møystad A, Bjørnland T, Friedland B et al. Ultrasound pilot study of mental foramen size, with and without neurosensory dysfunction. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2015;120:27580.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Trækker

PERSONDATAFORORDNINGEN

også tænder ud hos dig?

us! rs ku til m ko – g di er iv bl r he t de at gå Und d el lm ti / k .d ia ed lm ta en .d w w Tilmeld dig nu: w

Dental Media ved Advokat Marianne Dyrhoff Nyegaard • Introduktion til persondataforordningens regler og indflydelse på din klinik.

• Køreklare værktøjer der bringer din klinik i mål.

Derudover vil der komme et inspirerende og lærerigt oplæg fra Aros Rådgivning.

Aros Rådgivning ved statsautoriseret Revisor og partner Morten Ballum Lind Birkebæk • Præsentation af et nyt styringsværktøj til at nå dine økonomiske målsætninger.

• Sådan opnår du den mest optimale drift på klinikken uden at miste tid ved stolen.

Lidt praktisk

Kursuspoint

Onsdag den 7. marts 2018 kl 18:00 - 21:00

Der optjenes 2 timer til efteruddannelse.

Dental Media, Refshalevej 213A, 1432 København K.

Kursusdeltagelse er gratis.

Information på tlf. 7734 7735

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave.

Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Aktuelle udviklinger inden for billeddiagnostik.

Tandlægebladet 2018;122:16-26.

Spørgsmål 1.

Når SIS kommer på besøg hos en klinik, der arbejder med CBCT, vil de efterspørge: Svar A. Beviser på gennemførte kurser i CBCT. Svar B. Protokol for indikation og stråledosis for hvert FOV og undersøgelse.

Svar C. Optegnelse for antal undersøgelser med metal- og bevægelsesartefakter.

Spørgsmål 2.

Fordele ved i fremtiden at anvende MR-scanning i stedet for CBCT vil være: Svar A. Færre metalartefakter.

Svar B.

Mindre bevægelsesuskarphed.

Svar C. Ingen ioniserende stråling.

Spørgsmål 3.

I modsætning til en CBCT-scanning kan en ultralydsundersøgelse: Svar A. Skelne mellem et apikalt granulom og en cyste.

Svar B. Vise den bukko-lingvale knogletykkelse inden implantatindsættelse.

Svar C. Lokalisere en tumor i mundhulens blødtvæv.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

28 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang!

Zandra Morris Mobil nr.

22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr.

40 35 93 91

© 2017 Kulzer GmbH. All Rights Reserved.

Få de bedste billeder med Carestreams 3D-billedesystemer ”Som rådgiver og leverandør er det en fornøjelse, at se kundernes glæde ved brugen af apparatet. Det intuitive set-up der kun kræver en kort introduktion, den høje performance og vigtigst af alt de fantastiske billeder, gør Carestreams 2 D eller 3D-system til en favoritløsning. Prissætningen på både 2D og 3D, gør det yderst attraktivt for de fleste” Claus Møller, Den-Tec

Kontakt os i dag for en snak om hvordan Carestream og Den-tec kan hjælpe din klinik 45 83 27 92 eller info@den-tec.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

29 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Spytbaseret diagnostik af sygdomme i mundhulen Det er velkendt, at spyttet spiller en afgørende rolle for opretholdelse af mundhulens homeostase, og derfor har spyttet også haft en central position i forskellige aspekter af odontologisk forskning gennem tiderne. Indenfor de seneste årtier har der været særlig fokus på anvendelse af spyttet som biomateriale til screening for potentielle biomarkører, der kan anvendes til diagnostik og sygdomsmonitorering. Spyt er velegnet til dette formål, idet det i modsætning til andre biologiske prøvematerialer som blod og dentale plakprøver kan indsamles let og non-invasivt. Spyttet udmærker sig desuden ved, at det indeholder et væld af biologisk materiale i form af afstødte humane celler, bakterier, DNA, RNA og proteiner, som potentielt kan sladre om tilstedeværelse af sygdomme i mundhulen og i resten af kroppen.

Endvidere har den teknologiske udvikling betydet, at spyttet især indenfor det seneste årti har været genstand for omfattende biomarkørforskning til diagnostik af en række orale sygdomme, herunder caries, marginal parodontitis og oral cancer, men også systemiske sygdomme som Sjögrens syndrom.

Henvendelse til førsteforfatter: Daniel Belstrøm, email: dbel@sund.ku.dk

|

30 |

Hvad kommer spytbaseret diagnostik til at betyde i klinisk odontologi fremover?

Daniel Belstrøm, adjunkt, ph.d., Sektion for Parodontologi og Oral Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, ph.d., Sektion for Oral Patologi og Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 3. marts 2017

G

ennem årtier har forebyggelse fremfor behandling haft høj prioritet inden for odontologisk klinik og forskning. Interessen for at identificere biomarkører er således øget markant de seneste årtier indenfor såvel oral som almen sundheds- og sygdomsforskning. I 1970 blev der publiceret 50 internationale artikler omhandlende biomarkøranalyser, mens dette tal var steget til 19.367 artikler i 2015 (Fig. 1). Det er formålet med denne fokusartikel at give et indblik i den seneste udvikling indenfor brug af spyt som fremtidigt biologisk materiale til screening og identifikation af orale sygdomme. Det er udenfor rammerne af denne fokusartikel at give en udtømmende fremstilling af dette forskningsfelt, men den præsenterer centrale eksempler på den nyeste udvikling indenfor spytbaseret screening af orale sygdomme og systemiske sygdomme med indflydelse på spytkirtelfunktionen.

Hvorfor bruge spyt til biomarkøranalyser?

Blodprøver har traditionelt været benyttet til biomarkørstudier af mundslimhindelidelser som fx oral lichen planus, mens plakprøver (såvel supragingivale som subgingivale) har været de foretrukne prøvematerialer til studier af ætiopatogenetiske forhold ved caries og marginal parodontitis. Disse EMNEORD prøvematerialer har det til fælles, at de kan Saliva; biomarker; være teknisk vanskelige at indsamle, og mange microRNA; patienter kan grundet nålefobi have vanskeligt bacteria; ved at få taget en blodprøve. Den åbenlyse formicrobiome TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Spytbaseret screening i tandlægepraksis | VIDENSKAB & KLINIK

KLINISK RELEVANS

Biomarkørstudier 25000

20000

15000

10000

5000

0 1970

1980

1990

2000

2010

2015

Fig. 1. Antal internationale videnskabelige artikler vedrørende biomarkører publiceret i årene 1970, 1980, 1990, 2000, 2010 og 2015 (Kilde: www.pubmed.com).

Fig. 1. Number of international biomarker-associated scientific papers published in years 1970, 1980, 1990, 2000, 2010 and 2015 (www.pubmed.com).

del ved at anvende spyt fremfor blod eller plakprøver til diagnostik er, at helspyt kan indsamles på en let og non-invasiv måde, hvilket betyder, at de fleste personalegrupper på klinikken kan indgå aktivt i indsamling af spytprøver. Spytopsamling er ikke forbundet med ubehag, hvilket gør, at de fleste patientkategorier, herunder børn, kan acceptere at få taget en spytprøve (1).

Studier har vist, at spyt indeholder en række biologiske substanser, som potentielt kan benyttes som biomarkører. Spyt indeholder mere end 2.200 forskellige proteiner, hvoraf over 1.100 er unikke for spyttet, og der kan således ikke screenes for disse i en blodprøve (2). Derudover er mikrobiomet (bakterier, gærsvampe og virus) i spyt særdeles mangfoldigt. En milliliter spyt indeholder mere end 100 millioner bakterier, og der er som oftest mere end 200 forskellige typer bakterier til stede i en spytprøve (3). Endelig indeholder spyt humant biologisk materiale i form af DNA og RNA, bl.a. fra afstødte mundslimhindeepitelceller, leukocytter og erytrocytter. Den lette prøveindsamling og det rige indhold af biologisk materiale gør således spyttet særdeles velegnet som medium for biomarkøranalyser.

Hvad er den nyeste udvikling indenfor spytbaseret biomarkørforskning?

Marginal parodontitis og caries Der er som udgangspunkt en tæt sammenhæng mellem de patogenetiske mekanismer ved en given sygdom, og hvilke biologiske komponenter der anses som relevante biomarkører for den selvsamme sygdom. På denne baggrund er det således ikke overraskende, at den bakterielle sammensætning i spyt har væTANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Hyppige orale sygdomstilstande som caries og marginal parodontitis, men også mere alvorlige sygdomme som oral cancer og Sjögrens syndrom diagnosticeres ofte på et relativt sent tidspunkt, og ofte når der er opstået komplikationer. Dette medfører også en dårligere prognose for behandling. Der er således behov for udvikling af nye diagnostiske metoder til tidlig identifikation af orale sygdomme og sygdomme med påvirkning af mundhu-

len for at kunne iværksætte en tidlig og individualiseret forebyggende behandling.

Helspyt, dvs. det blandede sekret, som findes i mundhulen, og som udgør det samlede bidrag af spyt fra alle spytkirtler, kan relativt nemt og billigt indsamles af tandlægen, hvorfor det er oplagt, at tandlægen i fremtiden som supplement til den kliniske og radiologiske undersøgelse rutinemæssigt vil benytte analyse af spyt til diagnostik af orale sygdomme.

ret rigt undersøgt hos patienter med marginal parodontitis og caries, da orale bakterier menes at have en central betydning for udvikling af disse sygdomme. Et nyere finsk studie har vist, at den samtidige tilstedeværelse af Porphyromonas gingivalis og Tannerella forsythia i spyt var associeret med en odds-ratio på 2,61 for marginal parodontitis (4). Et andet nyere kinesisk studie af 40 børn med og uden caries viste, at Streptococcus mutans var signifikant hyppigere til stede i spyt fra børn med caries (5). Ligeledes fandt et nyligt publiceret studie fra 2016 baseret på analyse af tyggestimulerede helspytprøver fra KRAM-undersøgelsen en forskellig bakteriel sammensætning i spyt hos voksne personer med og uden caries (6). Den inflammatoriske reaktion, der kendetegner gingivitis og marginal parodontitis, har ligeledes været genstand for biomarkøranalyser, og resultaterne af to nyligt publicerede studier antyder, at der i spyt fra personer med marginal parodontitis kan påvises forhøjede niveauer af interleukin-1β (IL-1β) (7) samt forøget aktivitet af komplementsystemet (8) sammenlignet med raske kontrolpersoner. På baggrund af disse lovende resultater synes det plausibelt, at tandlægen i fremtiden kommer til at bruge screening af spyt for indholdet af en kombination af specifikke bakterier og inflammatoriske markører i forbindelse med risikovurdering for udvikling af caries og marginal parodontitis.

Oral cancer Præmaligne mundslimhindelidelser og maligne tilstande som det orale planocellulære karcinom har været genstand for intens biomarkørrelateret forskningsaktivitet. Spyttets indhold af |

31 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

humant DNA, RNA, microRNA (miRNA) og protein har været undersøgt som potentielle biomarkører for oralt planocellulært karcinom. Det er i den forbindelse værd at fremhæve et nyligt publiceret studie, som på baggrund af kortlægning af indholdet af immunrelaterede spytproteiner kunne identificere oralt planocellulært karcinom med en sensitivitet på 90 % (9). Endvidere viste en undersøgelse af 180 personer fra Taiwan, at screening af spyttet for syv forskellige messenger RNA (mRNA) og to spytproteiner kunne anvendes til at diskriminere patienter med oralt planocellulært karcinom fra raske kontrolpersoner med et AUC (area under curve) på 0,87 (10). Der er således meget, der tyder på, at det på sigt vil være muligt at anvende analyse af spyt for udvalgte biomarkører ved screening for oral cancer.

Sjögrens syndrom Sjögrens syndrom er en relativt almindelig forekommende systemisk autoimmun bindevævssygdom, der angriber de eksokrine kirtler, herunder især spytkirtlerne (11). Diagnosen stilles ofte med års forsinkelse, hvilket primært skyldes, at sygdommen er forbundet med en række uspecifikke symptomer og varierende grad af organinvolvering. Udredningen for Sjögrens syndrom er ressourcekrævende og besværlig og indebærer invasive indgreb som læbespytkirtelbiopsi og blodprøver. Eftersom der ikke er påvist sygdomsspecifikke kliniske eller laboratoriemæssige markører for Sjögrens syndrom, er det væsentligt at få identificeret biomarkører, der dels muliggør differentiering mellem patienter med Sjögrens syndrom og patienter, der ikke har Sjögrens syndrom, men Sjögren-lignende symptomer, dels bidrager til tidligere diagnostik af sygdommen for derved at kunne forebygge konsekvenserne af bl.a. nedsat tåre- og spytsekretion.

Et stigende antal studier tyder på, at patienter med primært Sjögrens syndrom har en række kvantitative og kvalitative ændringer i serum, spyttet og spytkirtelvæv, men det er endnu ikke lykkedes at finde markører, der er tilstrækkelig sensitive og sygdomsspecifikke (12). Et nyere studie har vist, at spyttets indhold af profilin var tre gange forøget og kulsyreanhydrase I (CA-I) halvanden gang mindsket hos patienter med primært Sjögrens syndrom sammenlignet med raske kontrolpersoner (13). Studiet omfattede dog et begrænset antal patienter, og den diagnostiske sensitivitet og specificitet blev ikke angivet. I et andet studie med anvendelse af proteom-analysemetoder påvistes signifikant forøgede niveauer af interleukin 4 (IL-4), IL-5 og clusterin i spyt fra patienter med primært Sjögrens syndrom sammenlignet med patienter med reumatoid artritis og raske kontrolpersoner (14). Kombinationen af forøget IL-4, IL-5 og clusterin kunne prædiktere 93,8 % af sygdomstilfældene. Der indgik imidlertid en mindre gruppe patienter i studiet, og yderligere testning og validering af disse biomarkører er nødvendig.

I et andet nyligt studie påvistes antistoffer rettet mod en specifik receptor, den muskarine, kolinerge type 3-receptor, hos 119 yngre patienter med primært Sjögrens syndrom. Den diagnostiske sensitivitet var 88 % (15). Studiet er interessant, idet |

32 |

tilstedeværelsen af intakte muskarine receptorer af typen M3 er centrale for igangsættelse af spytsekretionen med et højt vandog proteinindhold. Hæmning af denne receptor kan således bidrage til den betydeligt reducerede spytsekretion, der er hos patienter med Sjögrens syndrom (16). Yderligere validering af dette fund er nødvendig, men rummer spændende perspektiver ikke blot i relation til tidlig og korrekt diagnostik, men også i relation til behandlingsmuligheder.

MikroRNA (miRNA) MiRNA (ikke-kodende DNA) spiller en afgørende rolle for genekspressionen i celler af hæmatopoetisk oprindelse, idet miRNA kan påvirke celledifferentieringen samt cellernes immunologiske respons, bl.a. i forbindelse med autoimmunitet og en række cancertyper (17). Analyser af miRNA-ekspressionen i spyttet er derfor naturligt nok genstand for omfattende forskning indenfor bl.a. autoimmune sygdomme og cancer. I serum og spyt er hovedparten af detekterbare miRNA indkapslet og koncentreret i exosomer (18).

Nogle af disse studier tyder på, at der finder en dysregulering sted af miRNA-ekspressionen ved Sjögrens syndrom. Dette er hovedsageligt påvist i perifere blodceller, hvor miRNA-146a er fundet opreguleret og miRNA-155 nedreguleret hos patienter med primært Sjögrens syndrom i forhold til raske kontrolpersoner (19) og i spytkirtelvæv, hvor miRNA-profilen også er fundet ændret hos patienter med Sjögrens syndrom (20).

Tilsvarende har et nyt studie vist opregulering af miRNA-203 i mundslimhindebiopsier fra patienter med oral lichen planus, men dette har ikke været muligt at påvise i helspyt ved brug af PCR-analyser (21). Der er ingen tvivl om, at udviklingen af mere sensitive metoder vil gøre det muligt i fremtiden at anvende miRNA-profilen i spyt som biomarkør for en lang række sygdomme (22).

Hvilke udfordringer er der i forhold til anvendelse af spyt til screening af sygdomme i fremtiden?

På trods af de indlysende fordele ved at kunne anvende spyt frem for blod som biologisk materiale til påvisning af biomarkører og det stigende antal studier, som har påvist relevante biomarkører i spyt til identifikation af orale sygdomme, er der dog fortsat forhold, som begrænser anvendelsen af spyt til rutinemæssig screening og diagnostik i den odontologiske klinik. Det er således nødvendigt at teste sensitiviteten og specificiteten af potentielle biomarkører i større populationer og i nogle tilfælde også i relation til blod og væv. Herudover er der fortsat en række teknologiske begrænsninger, idet mange af de benyttede analysemetoder er særdeles omstændelige og omkostningstunge. Det vil i praksis betyde, at hvis tandlægen skulle implementere de nuværende metoder til daglig brug i praksis, ville det kræve omfattende investeringer i større molekylærbiologiske laboratorier og omfattende videreuddannelse i betjeningen af disse. På nuværende tidspunkt er det således ikke rentabelt at introducere spytbaseret diagnostik og screening i tandklinikTANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Spytbaseret screening i tandlægepraksis | VIDENSKAB & KLINIK

ken. De fremtidige udfordringer ligger i udviklingen af point of care-teknologi, som let og billigt sikrer relevant diagnostik af en given biomarkør i tandlægestolen. Screening for diabetes er et godt eksempel på, hvorledes dette kan fungere i praksis. I stedet for brug af fasteblodsukker anvendes i dag en priktest, hvor glykosyleret hæmoglobin (HbA1c) aflæses direkte på klinikken indenfor få minutter. Denne udvikling betyder, at det nu i teorien er muligt for tandlægen at screene risikopatienter for diabetes, hvilket for nylig blev afprøvet i et studie på Tandlægeskolen i København (23). Som anført pågår der en intens forskning in-

denfor identifikation af potentielle biomarkører i spyt, og som følge heraf er der også mange kommercielle interesser på spil.

Der sælges allerede i dag en lang række spytbaserede tests bl.a. på internettet, hvoraf flere er uden videnskabelig evidens og deres praktiske anvendelighed særdeles tvivlsom.

Et af de hurtigst voksende områder inden for spytforskning er kortlægning af spyttets proteom og mikrobiom, og der er ingen tvivl om, at disse kortlægninger vil bidrage til identifikation af en lang række biomarkører, som i fremtiden vil kunne give information om det enkelte individs orale og almene sundhedstilstand.

ABSTRACT (ENGLISH) What will saliva based diagnostics mean in clinical odontology in the future Saliva is critical for maintenance of oral homeostasis, which is why saliva has been widely focused upon within various aspects of research. During past decades, much attention has been paid to screening of saliva for the content of potential biomarkers to identify and monitor the presence of various diseases.

As compared to blood and dental plaque sampling, saliva is highly suitable for biomarker analysis, because saliva can be

easily and non-invasively collected. Moreover, the tremendous technological development in molecular biological methods that can be applied to saliva samples containing human cells, bacteria, DNA, RNA and proteins, may lead to new ways to reveal presence of oral and medical diseases. This development has fuelled a comprehensive research activity on biomarkers for identification of oral diseases such as periodontitis, dental caries and oral cancer, but also medical diseases including Sjogren’s syndrome.

Litteratur 1. Yoshizawa JM, Schafer CA, Schafer JJ et al. Salivary biomarkers: toward future clinical and diag­ nostic utilities. Clin Microbiol Rev 2013;26:781-91.

2. Loo JA, Yan W, Ramachandran P et al. Comparative human salivary and plasma proteomes. J Dent Res 2010;89:1016-23.

3. Belstrom D, Paster BJ, Fiehn N-E et al. Salivary bacterial fingerprints of established oral disease revealed by the Human Oral Microbe Identification using Next Generation Sequencing (HOMINGS) technique. J Oral Microbiol 2016;8:30170.

4. Salminen A, Kopra KA, Hyvarinen K et al. Quantitative PCR analysis of salivary pathogen burden in periodontitis. Front Cell Infect Microbiol 2015;5:69.

5. Ma C, Chen F, Zhang Y et al. Comparison of oral microbial profiles between children with severe early childhood caries and caries-free children using the human oral microbe identification microarray.

PLoS One 2015;10:e0122075.

6. Belstrøm D, Holmstrup P, Fiehn N-E et al. Salivary microbiota in individuals with different levels of caries experience. J Oral Micro-

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

biol 2017;9:1270614.

7. Liukkonen J, Gursoy UK, Pussinen PJ et al. Salivary concentrations of Interleukin (IL)-1beta, IL-17A, and IL-23 vary in relation to periodontal status. J Periodontol 2016;87:1484-91.

8. Belstrøm D, Jersie-Christensen RR, Lyon D et al. Metaproteomics of saliva identifies human protein markers specific for individuals with periodontitis and dental caries compared to orally healthy controls. PeerJ 2016;4:e2433.

9. Winck FV, Prado Ribeiro AC, Ramos DR et al. Insights into immune responses in oral cancer through proteomic analysis of saliva and salivary extracellular vesicles. Sci Rep 2015;5:16305.

10. Wang X, Kaczor-Urbanowicz KE, Wong DT. Salivary biomarkers in cancer detection. Med Oncol 2017;34:7.

11. Pedersen AML. Diseases causing oral dryness. In: Carpenter G, ed.

Dry Mouth: A Clinical Guide on Causes, Effects and Treatments.

Berlin Heidelberg: Springer Verlag, 2014;7-31.

12. Fleissig Y, Deutsch O, Reichenberg E et al. Different proteomic protein patterns in saliva of

Sjögren’s syndrome patients. Oral Dis.2009;15:61-8.

13. Deutsch O, Krief G, Konttinen YT et al. Identification of Sjögren’s syndrome oral fluid biomarker candidates following high-abundance protein depletion Rheumatology (Oxford) 2015;54:884-90.

14. Delaleu N, Mydel P, Kwee I et al.

High fidelity between saliva proteomics and the biologic state of salivary glands defines biomarker signatures for primary Sjögren’s syndrome. Arthritis Rheumatol 2015;67:1084-95.

15. Jayakanthan K, Ramya J, Mandal SK et al. Younger patients with primary Sjögren’s syndrome are more likely to have salivary IgG anti-muscarinic acetylcholine receptor type 3 antibodies. Clin Rheumatol 2016;35:657-62.

16. Pedersen AM, Dissing S, Fahrenkrug J et al. Innervation pattern and Ca2+ signalling in labial salivary glands of healthy individuals and patients with primary Sjögren’s syndrome. J Oral Pathol Med 2000;29:97-109.

17. Wang J, Chen J, Sen S. MicroRNA as Biomarkers and Diagnostics. J Cell Physiol 2016;231:25-30.

18. Gallo A, Tandon M, Alevizos I et

al. The majority of microRNAs detectable in serum and saliva is concentrated in exosomes. PLoS One 2012;7:e30679.

19. Shi H, Zheng LY, Zhang P et al. miR-146a and miR-155 expression in PBMCs from patients with Sjögren’s syndrome. J Oral Pathol Med 2014;43:792-7.

20. Alevizos I, Alexander S, Turner JR et al. MicroRNA expression profiles as biomarkers of minor salivary gland inf lammation and dysfunction in Sjögren’s Syndrome. Arthritis Rheum 2011;63:535-44.

21. Lundegard M, Nylander K, Danielsson K. Difficulties detecting miRNA-203 in human whole saliva by the use of PCR. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2015;20:e130-4.

22. Fehlmann T, Ludwig N, Backes C et al. Distribution of microRNA biomarker candidates in solid tissues and body fluids. RNA Biol 2016;13:1084-1088.

23. Holm NC, Belstrøm D, Ostergaard JA et al. Identification of indivi­ duals with undiagnosed diabetes and pre-diabetes in a Danish cohort attending dental treatment.

J Periodontol 2016;87:395-402.

|

33 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Dental biofilm, antimikro­bielle midler til kontrol og nye behandlingsmuligheder Der bliver udfoldet stor aktivitet i at opdage og udvikle nye stoffer, teknologier og metoder, som kan eliminere, hindre eller kontrollere dannelse af dental biofilm. Inden for odontologien benyttes antimikrobielle stoffer og diverse behandlinger til at eliminere og/eller kontrollere bakterier og bakteriel biofilm. Dentale materialer kan indeholde stoffer med antimikrobielle egenskaber, som har til hensigt at hindre biofilmdannelse. Desuden kan patienter dagligt benytte sig af antimikrobielle midler til forebyggelse af sygdomme, som er associeret med dental biofilm. Rationalet for denne anvendelse af antimikrobielle stoffer er, at mekanisk biofilmkontrol ikke er tilstrækkelig til at hindre udvikling eller progression af sygdom.

Daglig brug af antimikrobielle midler kan imidlertid øge selektionspresset for resistens mod de aktive stoffer og eventuelt kryds- og koresistens mod andre antimikrobielle og antibiotiske stoffer.

Daglig brug af antimikrobielle midler til forebyggelse af sygdom, som er associeret med dental biofilm, bør derfor begrænses. Midlerne bør kun benyttes, når mekanisk rengøring og adfærdsændringer ikke er tilstrækkelige til at forebygge og kontrollere oral sygdom hos den enkelte patient. Denne artikel giver en kort oversigt over midler til kontrol samt nyere teknologier og strategier til kontrol og/eller bekæmpelse af dental biofilm.

Henvendelse til førsteforfatter: Håkon Valen, email: h.v.rukke@niom.no

|

34 |

Kontrol og bekæmpelse af dental biofilm Håkon Valen, seniorforsker, tandlæge, ph.d., Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer, Oslo Ellen M. Bruzell, seniorforsker, civ.ing., dr.scient., Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer, Oslo Anne Aamdal Scheie, professor emeritus, Institutt for oral biologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Oslo

Artiklen er accepteret til publikation den 4. juli 2017

D

et er beskrevet, at over 700 bakteriearter kan kolonisere mundhulen; men ikke alle vil være til stede hos alle individer til enhver tid. Det unikke ved mundhulen er, at både slimhinde og hårdtvæv er tilgængelige for kolonisering af bakterier. Derudover vil dentale materialer udgøre særlige habitater for bakterierne. Slimhinden afskalles kontinuerligt og bliver stadig rekoloniseret.

På tænderne og på oralt eksponerede dentale materialer kan bakterier derimod kolonisere, proliferere og danne biofilm.

Allerede i slutningen af 1600-tallet opdagede Antonie van Leeuwenhoek centrale egenskaber ved biofilm, især deres iboende modstandsdygtighed mod antimikrobielle midler. Der skulle gå flere hundrede år, før biofilm blev et accepteret begreb. I dag er biofilm et helt centralt område inden for mikrobiologien og sygdomslæren, da kroniske infektioner ofte skyldes bakterier, som vokser i en biofilm. Inden for klinisk odontologi går det meste af tiden med at forebygge eller reparere følger af ændret økologi i dental biofilm. De bakterier, som danner biofilm, er en del af vor normalflora. Caries og marginal parodontitis er sygdomme med multifaktoriel ætiologi. Mængden af biofilm er ikke det eneste, som har betydning for sygdomsudviklingen; men mængden af biofilm i kombination med andre faktorer som bl.a. kosten og mængden og sammensætningen af spyttet er af betydning. Både caries og parodontal sygdom er associeret med dental biofilm, som EMNEORD har ændret økologi. Denne ændring favoriserer Biofilm; fremvækst og dominans af bakteriearter med antimicrobials; probiotics; specifikke egenskaber. Formålet med biofilmphotodynamic kontrol bliver derfor at hindre udvikling af en therapy; biofilm, som kan medføre sygdom. laser therapy TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Biofilmkontrol og -bekæmpelse | VIDENSKAB & KLINIK

Denne artikel giver en kort oversigt over midler til brug ved kontrol samt nyere teknologier og strategier til kontrol og/eller bekæmpelse af dental biofilm (Fig. 1).

Kontrol af dental biofilm Grundlaget for kontrol af dental biofilm er stadig mekanisk fjernelse, altså forstyrrelse af biofilmen. Det er ikke muligt at fjerne alle bakterierne på tænderne; men en forstyrrelse af biofilmen vil kunne hindre ændringer i biofilmens økologi og dominans af arter, der er associeret med caries og parodontal sygdom.

Der er rapporteret et højt forbrug af mundskyllemidler (1), og på markedet findes mange forskellige produkter, som hævdes at have en antimikrobiel effekt på dental biofilm. Rationalet bag brugen af sådanne produkter er, at den mekaniske biofilmkontrol ikke er tilstrækkelig til at hindre udvikling eller progression af sygdomme, som er associeret med dental biofilm.

For at antimikrobielle stoffer skal have den tilsigtede effekt, må stofferne nå bakterierne i en aktiv form i tilstrækkelig koncentration og virkningstid. En af egenskaberne ved bakterier, som lever i biofilm, er deres nedsatte følsomhed for antimikrobielle substanser. Bakterier i biofilm kan behøve betydeligt højere koncentration af et antimikrobielt stof end den, der er tilstrækkelig til at dræbe samme mængde fritsvømmende bakterier (2). Dette bidrager til at forklare, hvorfor så få midler faktisk har effekt på den dentale biofilm.

Antimikrobielle mundskyllemidler Klorhexidin Klorhexidin har længe været benyttet inden for odontologien for at hindre biofilm og har været den standard, som andre antimikrobielle stoffer sammenlignes med. Klorhexidin har en bred antibakteriel virkning og har desuden antifungal effekt.

Høje koncentrationer af klorhexidin er baktericide, mens lavere koncentrationer er bakteriostatiske, afhængigt af bakterie- og svampearten. Det har været rapporteret, at to daglige skylninger med 0,2 % klorhexidin vil hindre kolonisering af tandoverflader og reducere antallet af bakterier i saliva med 80 % (3).

En nyere systematisk oversigt fandt ingen cariesforebyggende effekt af klorhexidinlak eller -gel hverken hos børn eller unge voksne. Graden af evidens vedrørende effekten blev betegnet som lav (4). En anden systematisk oversigt rapporterede, at brug af klorhexidin som supplement til mekanisk rengøring reducerede biofilmmængde og gingivitis, sidstnævnte hos individer med let grad af gingival inflammation. Graden af evidens blev betegnet som høj (5).

Essentielle olier Essentielle olier indgår i kosmetik, madvarer og farmaceutiske produkter og har i århundreder været benyttet inden for sundhedsplejen på grund af deres antimikrobielle aktivitet. Essentielle olier har en bred antimikrobiel effekt mod både Grampositive og Gram-negative bakterier. Den eksakte virkningsTANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Muligheder for at kontrollere, eliminere eller hindre dental biofilm

Fig. 1. 1) Antibakteriel effekt af optisk stråling fra laser.

Antibakterielle virkningsmekanismer er ikke helt klarlagt, men de kan være fotokemiske, fototermale eller fotoablative afhængigt af irradiansen. 2) Antibakteriel fotodynamisk terapi udøver en antibakteriel effekt ved, at synligt lys bliver absorberet af et fotosensibiliserende stof, som kan generere reaktive forbindelser, bl.a. singlet oxygen som vist i figuren (fotokemisk effekt). Desuden kan der være tale om fototermiske effekter. 3) Antimikrobielle forbindelser benyttes bl.a. i mundskyllevæsker for kontrol af dental biofilm.

Spekteret af virkningsmekanismer er bredt. 4) Bakterier kommunikerer med hinanden ved hjælp af forskellige signaler, bl.a. for at danne biofilm. Denne kommunikation kan hæmmes, så bakterierne danner mindre biofilm. Denne form for terapi adskiller sig fra traditionelle antimikrobielle virkningsmekanismer ved, at den ikke dræber bakterierne.

5) Probiotiske bakterier kan konkurrere om adhæsion og næring, producere antibakterielle substanser, modulere immunsystemet og ko-aggregere med andre bakterier. 6) Antibakterielle stoffer kan inkorporeres i dentale restaureringsmaterialer, eller overfladen kan modificeres for at hæmme adhæsion af bakterier.

Fig. 1. 1) Antibacterial effect of optical radiation from laser.

Antibacterial mechanisms of action are not fully understood, but they may be photochemical, phototoxic or photoablative depending on the irradiance. 2) Antibacterial photodynamic therapy exerts an antibacterial effect by production of reactive compounds, such as singlet oxygen, generated by absorption of visible light by a photosensitizer (photochemical effect). Photothermal effects may occur as well. 3) Antimicrobial compounds are added to products such as oral rinses for control of dental biofilm. The mechanisms of action are several. 4) Bacteria communicate with each other using different signals; which some may be involved in biofilm formation. This communication can be inhibited, so that the bacteria form less biofilm. This form of therapy differs from traditional antimicrobial mechanism of action by not killing the bacteria. 5) Probiotic bacteria can compete for adhesion and nutrition, produce antibacterial substances, modulate the immune system and co-aggregate with other bacteria. 6) Antibacterial substances can be incorporated into dental restorative materials, or the surface can be modified to inhibit /reduce bacterial adhesion.

|

35 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

mekanisme for de fleste substanser i essentielle olier er ikke klarlagt; men de virker sandsynligvis på membraner og forårsager denaturering af proteiner. En systematisk oversigtsartikel rapporterede, at brug af essentielle olier som supplement til mekanisk rengøring reducerede biofilmmængde og gingivitis (6). En klinisk undersøgelse viste reduceret biofilmmængde og gingivitis ved brug af klorhexidin sammenlignet med essentielle olier i fravær af mekanisk rengøring, undersøgt ved hjælp af en eksperimentel gingivitismodel. Forfatterne rapporterede ingen signifikant effekt af essentielle olier sammenlignet med en negativ kontrol med samme alkoholindhold som de anvendte essentielle olier (7). For yderligere information om mundskyllemidler og antimikrobielle stoffer i tandlægepraksis, se tidligere publiceret oversigtsartikel (8).

Nye muligheder for biofilmkontrol og -bekæmpelse Interferens med bakteriel kommunikation Bakterier benytter sig af signaler for at kunne koordinere deres aktivitet. Der har været påvist flere signalsystemer, som bl.a. regulerer biofilmdannelse og virulensudtryk. Dette har medført forøget fokus på og forskning i brug af signalhæmmere for at reducere biofilmdannelse og ekspression af gener, som er associeret med sygdom (9). Denne form for behandling adskiller sig markant fra traditionel antibiotikabehandling, som har til formål at dræbe bakterierne. Ved kontrol af gener, som er involveret i signalering, er formålet at hindre ekspression af gener, der er associeret med biofilm og sygdom. Dette fokus repræsenterer et paradigmeskifte inden for biofilmkontrol. En sådan strategi udøver formentlig et mindre selektionstryk for udvikling af antimikrobiel resistens end traditionelle antibiotika eller antimikrobiel behandling. Foreløbig findes der ikke kommercielle signalforstyrrende produkter på markedet.

Probiotika Probiotika beskriver anvendelse af levende mikroorganismer, som, når de administreres, medfører en sundhedsgevinst for værten. Bakterier, som tilføres oralt, kan påvirke den orale flora ved konkurrence om adhæsion til overflader og konkurrence om næringsstoffer. Andre observationer er koaggregering med andre arter, dannelse af antibakterielle produkter og modulering af immunsystemet. Mange forskellige bakteriestammer har været undersøgt, især laktobaciller, streptokokker og bifidobakterier. En systematisk oversigtsartikel og meta-analyse (10) har vurderet probiotika til behandling af caries, og forfatterne fandt manglede evidens for at anbefale probiotika til forebyggelse af caries. To oversigtsartikler med meta-analyse (10,11) har vurderet probiotika som supplement til ikke-kirurgisk parodontalbehandling. Begge artikler rapporterer, at brug af probiotika som supplement kan have en tillægseffekt, men at evidensen er mangelfuld, og at der er behov for kliniske langtidsstudier af høj metodologisk kvalitet, før man kan anbefale probiotika til forebyggelse eller behandling af parodontal sygdom (10,11). En anden undersøgelse fandt ingen tillægseffekt |

36 |

ved brug af probiotika sammenlignet med placebo til behandling af peri-implantær mucositis (12).

Antimikrobiel fotodynamisk terapi (aPDT) Fotodynamisk terapi har længe været kendt inden for medicinsk behandling af bl.a. ikke-melanom hudkræft og forstadier hertil. Der er flere produkter på markedet til odontologisk brug med henblik på at eliminere bakterier. Behandlingen baserer sig på lysaktivering af et fotosensibiliserende stof, altså et molekyle, som kan absorbere optisk stråling af en vis bølgelængde.

Aktivering genererer reaktive oksygenradikaler og eventuelt andre reaktive molekyler og fotoprodukter, som kan dræbe bakterierne. Antibakteriel fotodynamisk terapi har været anvendt og undersøgt ved behandling af parodontitis og peri-implantitis samt til desinfektion af rodkanalen ved endodontisk behandling. I en meta-analyse (13) af 10 studier, som sammenligner virkningen af PDT som supplement til depuration («scaling» og rodafglatning) ved behandling af marginal parodontitis, blev tillægseffekten af PDT vurderet til at give større klinisk fæstegevinst end depuration alene. Denne effekt blev målt efter mindst seks måneder. Imidlertid blev vurderingen af datausikkerhedsgraden omtalt som moderat. En anden nylig publiceret metaanalyse (14) af 11 undersøgelser sammenlignede også PDT som supplement til depuration ved marginal parodontitis. Forfatterne konkluderede, at der var en forbedring i pochedybde og klinisk fæsteniveau i gruppen, som fik PDT plus depuration sammenlignet med kontrolgruppen efter tre måneder. Efter seks måneder var der ingen forskel mellem grupperne.

Antimikrobiel laserbehandling Der foreligger en systematisk gennemgang og meta-analyse af seks studier vedrørende brug af laser (ikke-kirurgisk) ved peri-implantitis enten som monoterapi eller som supplerende behandling (15). I fem af studierne blev der brugt lasere med to forskellige bølgelængder, lysintensiteter og virkningsmekanismer (16). I én af undersøgelserne blev der brugt PDT med en tredje laser og lysstyrke, som repræsenterede en tredje virkningsmekanisme (15,16). Virkningen af laser alene eller i PDTsammenhæng var ikke bedre end konventionel behandling. En anden systematisk gennemgang og meta-analyse af behandling af kronisk marginal parodontitis fandt foreløbig ikke tilstrækkelig evidens for at hævde, at brug af laser som supplement til depuration giver et forbedret klinisk resultat (13).

Man har også undersøgt laseranvendelse alene og sammen med PDT til elimination af mikroorganismer i forbindelse med endodontisk behandling. Foreløbig er det småt med gode undersøgelser og evidens for, om disse behandlingsformer vil give et forbedret klinisk resultat ud over virkningen af kemomekanisk behandling (17).

Flere af de undersøgelser, hvor brug af laser indgår, omtaler brug af såkaldte «low level lasers» eller «soft lasers». «Low level» er et begreb uden definition. Disse lasere, som oftest diodelasere med bølgelængder i det synlige og infrarøde område, TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Biofilmkontrol og -bekæmpelse | VIDENSKAB & KLINIK

kan have mindst lige så høj irradians (effekt pr. overfladeareal af vævet) som lasere, der ikke bliver omtalt med denne betegnelse. Man må ikke lade sig forlede til at tro, at lasere med den misvisende og intetsigende betegnelse «low level» aldrig kan udvise termiske effekter.

Det er et gennemgående træk ved odontologiske undersøgelser, som beskriver brug af laser(e) alene og som lyskilde i PDT, at de er præget af meget forskellige protokoller anvendt på et utal af diagnoser. Det er et internationalt stråleværnprincip, at medicinsk anvendelse af lys skal optimaliseres. Dette gælder for stærke ikke-ioniserende lyskilder, dvs. kilder som under visse forudsætninger kan overskride grænseværdier. Det gælder derfor også for alle de lyskilder, som er beskrevet i de ovennævnte undersøgelser. Vi tilslutter os Xue et al. (14), som efterlyser flere kliniske studier af høj metodologisk kvalitet.

KLINISK RELEVANS

Fyldningsmaterialer med antimikrobielle egenskaber Sekundær caries er en hovedårsag til, at fyldninger med tiden må udskiftes. Et aktivt forskningsfelt er at inkorporere antimikrobielle stoffer i fyldninger for at hindre bakterieadhæsion og biofilmdannelse. Traditionelle kompositter har beskeden eller ingen antibakteriel effekt. Man har derfor forsøgt at inkorporere antibakterielle stoffer til filler- og partikeldelen af materialet samt til adhæsiv. Den kvartære ammoniumforbindelse, 12-metakryloyl-oksydodekyl-pyridinibromid (MDPB), er blevet inkorporeret i kommercielt tilgængelig adhæsiv/primer (18). Der er rapporteret antibakteriel effekt in vitro (19).

Mange forskellige substaner har været tilsat polymerbaserede fyldningsmaterialer for at tilføre antibakteriel effekt (20); men der efterlyses kliniske studier af høj metodologisk kvalitet for at vurdere effekten over tid (21).

stoffet. Både kryds- og koresistens mod klinisk vigtige antibiotika kan udvikles. Der foreligger bedst dokumentation for udvikling af samtidig resistens mod antibiotika fra studier med kvartære ammoniumforbindelser og triclosan (22). Dette medfører, at brug af antimikrobielle stoffer bør begrænses og kun benyttes, når mekanisk rengøring og ændringer i patientadfærd ikke er tilstrækkelige til at kontrollere oral sygdom.

Bakteriel resistens og brug af antimikrobielle substanser Brugen af antimikrobielle stoffer i dentale, kosmetiske og andre produkter kan medføre, at bakterierne udvikler resistens mod

Nye teknologier, stoffer og metoder, som skal hindre dannelse af biofilm og dræbe bakterier i biofilm, bliver løbende markedsført. Der er et højt forbrug af antimikrobielle stoffer til forebyggelse af syg-

domme, som er associeret med dental biofilm. Brugen af antimikrobielle stoffer kan over tid medføre krydsresistens og/eller koresistens mod klinisk vigtige antibiotika.

Konklusion Der forskes intensivt i at finde nye produkter og strategier til kontrol og/eller elimination af biofilm. Brug af antimikrobielle stoffer for at forebygge dental biofilmdannelse er en strategi, som ikke har fokus på den egentlige udfordring vedrørende sygdomme, som er associeret med dental biofilm. Der bør efter forfatternes opfattelse lægges mere vægt på forebyggelse og ernæring i relation til oral og generel sundhed: Behovet for antimikrobielle midler bør elimineres eller minimeres i de tilfælde, hvor det er muligt at opnå tilsvarende resultater ved ændringer i spisevaner, patientadfærd og mekanisk rengøring.

ABSTRACT (ENGLISH) Control and eradication of dental biofilm There is considerable research activity to discover new compounds and to explore new technologies and methods to kill and/ or prevent the formation of dental biofilms. Antimicrobials and other treatments are used in dentistry to eliminate bacteria and bacterial biofilms. Antimicrobial compounds are incorporated into dental materials to inhibit biofilm formation. Antimicrobials are also used by patients for daily prevention of dental biofilm-associated diseases. The rationale for such use of antimicrobials is that the mechanical biofilm control is inadequate to prevent the develop-

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

ment or progression of dental diseases. It is important to be aware that the daily use of antimicrobial substances may increase the selective pressure for resistance against the active substances and may lead to cross and co-resistance to other antimicrobial and antibiotic substances. Antimicrobials for daily prevention of dental biofilm-associated diseases should be limited and used only when mechanical cleaning and change in patient behaviour is insufficient for disease control. This article gives a brief overview of antimicrobial compounds used for biofilm control and new technologies and strategies to combat dental biofilms. |

37 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Litteratur 1. Särner B, Sundin E, Abdulrahman S et al. Use of different mouthrinses in an adult Swedish population.

Swed Dent J 2012;36:53-60.

2. Moskowitz SM, Foster JM, Emerson J et al. Clinically feasible biofilm susceptibility assay for isolates of Pseudomonas aeruginosa from patients with cystic fibrosis.

J Clin Microbiol 2004; 42:191522.

3. Schiott CR. Effect of chlorhexidine on the microflora of the oral cavity. J Periodontal Res 1973; 12 (Supp):7-10.

4. Walsh T, Oliveira-Neto JM, Moore D. Chlorhexidine treatment for the prevention of dental caries in children and adolescents.

Cochrane Database Syst Rev 2015:CD008457.

5. James PHV, Worthington C, Parnell M et al. Chlorhexidine mouthrinse as an adjunctive treatment for gingival health.

Cochrane Database Syst Rev 2017;3:CD008676.

6. Stoeken JE, Paraskevas S, van der Weijden GA. The long-term effect of a mouthrinse containing essential oils on dental plaque and gingivitis: a systematic review. J

|

38 |

Periodontol 2007;78:1218-28.

7. Preus HR, Koldsland OC, Aass AM et al. The plaque- and gingivitisinhibiting capacity of a commercially available essential oil product. A parallel, split-mouth, single blind, randomized, placebo-controlled clinical study. Acta Odontol Scand 2013;71:1613-9.

8. Kongstad J, Fiehn NE, Bindslev PH et al. Biocider i tandlægepraksis.

Tandlægebladet 2013;750-8.

9. LaSarre B, Federle MJ. Exploiting quorum sensing to confuse bacterial pathogens. Microbiol Mol Biol Rev 2013;77:73-111.

10. Gruner D, Paris S, Schwendicke F. Probiotics for managing caries and periodontitis: Systematic review and meta-analysis. J Dent 2016; 48:16-25.

11. Martin-Cabezas R, Davideau JL, Tenenbaum H et al. Clinical efficacy of probiotics as an adjunctive therapy to non-surgical periodontal treatment of chronic periodontitis: a systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2016;43:520-30.

12. Hallström H, Lindgren S, Widén C et al. Probiotic supplements and debridement of peri-implant

mucositis: a randomized controlled trial. Acta Odontol Scand 2016;74:60-6.

13. Smiley CJ, Tracy SL, Abt E et al.

Systematic review and meta-analysis on the nonsurgical treatment of chronic periodontitis by means of scaling and root planing with or without adjuncts. J Am Dent Assoc 2015;146:508-24.

14. Xue D, Tang L, Bai Y et al. Clinical efficacy of photodynamic therapy adjunctive to scaling and root planing in the treatment of chronic periodontitis: a syste­ matic review and meta-analysis.

Photodiagnosis Photodyn Ther 2017;18:119-27.

15. Kotsakis GA, Konstantinidis I, Karoussis IK et al. Systematic review and meta-analysis of the effect of various laser wavelengths in the treatment of peri-implantitis. J Periodontol 2014; 85:1203-13.

16. Bruzell EM, Lill LTN. Trygg bruk av laser i tannpleien. In: Holmstrup P, ed. Aktuel nordisk odontologi. København: Munksgaard, 2014;167-82.

17. Kishen A, Peters OA, Zehnder M et al. Advances in endodontics: Potential applications in

clinical practice. J Conserv Dent 2016;19:199-206.

18. Imazato S, Kuramoto A, Takahashi Y et al. In vitro antibacterial effects of the dentin primer of clearfil protect bond. Dent Mater 2006;22:527-32.

19. Cocco AR, Rosa WL, Silva AF et al. A systematic review about antibacterial monomers used in dental adhesive systems: Current status and further prospects. Dent Mater;31:1345-62.

20. Farrugia C, Camilleri J. Antimicrobial properties of conventional restorative filling materials and advances in antimicrobial properties of composite resins and glass ionomer cements-A literature review. Dent Mater 2015;31:e89-99.

21. Pereira-Cenci T, Cenci MS, Fedorowicz Z et al. Antibacterial agents in composite restorations for the prevention of dental caries. Cochrane Database Syst Rev 2013;12:CD007819.

22. SCENIHR. Assessment of the antibiotic resistance effects of biocides. (Set 2017 juli). Tilgængelig fra: URL: http://ec.europa.eu/ health/ph_risk/committees/04_ scenihr/docs/scenihr_o_021.pdf

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

5 GRUNDE TIL AT ANBEFALE ZENDIUM TIL DINE PATIENTER: STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR Munden er fantastisk, da den har et naturligt forsvar af enzymer og proteiner for at beskytte sig mod caries og tandkødsproblemer. Zendium understøtter bestanddele i spyttet og styrker mundens naturlige forsvar.

MED ENZYMER OG PROTEINER Zendium indeholder de samme enzymer og proteiner, som munden bruger til at bekæmpe bakterier og bidrager til et balanceret mikrobiom.

3

UDEN SLS (SODIUM LAURYL SULFATE) Zendium indeholder ikke SLS, et skummemiddel, der er kendt for at kunne virke lokalirriterende og desuden kan ændre smagsopfattelsen. Den lave skummende konsistens gør den velegnet for selv de mest

fintfølende munde.

MILD OG EFFEKTIV Ved hver tandbørstning giver Zendium dig ekstra styrke* til at bekæmpe årsagerne til huller, tandkødsproblemer og sensitivitet.

ET PÅLIDELIGT VAREMÆRKE Nr. 1 varemærke, som skandinaviske tandlæger stoler på **. * Øger spyttets beskyttende effekt mod bakterier vs en standard fluortandpasta. ** Undersøgelse udført blandt 604 tandlæger i Skandinavien 2017, Ipsos.

** Based on a survey completed in 2017

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Caries og argininholdig fluoridtandpasta Denne fokusartikel sammenfatter den aktuelle forskning omkring fluoridtandpasta med arginin og dets potentielle effekt på krone- og rodcaries. Arginin nedbrydes af visse bakterier i plakken til ammoniak via arginindeiminas-systemet (ADS). Teoretisk skulle dette modgå dybe pH-fald i en cariogen plak. Data viser, at arginin modvirker pH-fald i plak og dermed kan betragtes som et præbiotika.

Kliniske undersøgelser peger kollektivt mod, at fluoridtandpasta med arginin er mere effektiv end en almindelig fluortandpasta til forebyggelse og remineralisation af carieslæsioner. En systematisk litteraturoversigt vurderer dog evidensniveauet som ”meget lavt”, idet de udførte studier efter forfatternes mening havde en høj/moderat risiko for bias, primært fordi studierne var sponsorerede af Colgate-Palmolive. Yderligere kliniske studier ønskes derfor og gerne fra uafhængige forskergrupper. Dette ville sikre et bedre videnskabeligt grundlag for at vurdere, om fluoridtandpasta med arginin er bedre til at forebygge caries end en almindelig fluoridtandpasta.

Henvendelse til førsteforfatter: Kim Ekstrand, email: kek@sund.ku.dk

|

40 |

Argininholdig fluoridtandpasta – et oralt præbiotika med cariesforebyggende potentiale Kim R. Ekstrand, lektor, ph.d., Fagområderne for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Svante Twetman, professor, odont.dr., Fagområderne for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 9. august 2017

E

t oralt økosystem i ubalance (dysbiose) kan føre til en række forskellige sygdomme i mundhulen. Ved caries handler det om gentagne perioder med lavt pH som følge af sukkerinduceret syreproduktion i den orale biofilm. Dette fører til, at syretolerante og syreproducerende bakterier favoriseres og hermed skifter til et cariogent miljø.

Ved at mindske det daglige sukkerindtag kan man modvirke dette syrestress og bakteriernes metabolisme i biofilmen, men den allervigtigste metode er stadig en grundig og regelmæssig mundhygiejne med brug af fluoridtandpasta. I de senere år er der blevet lanceret en ny teknologi med arginin (1,5 %) som en syreneutraliserende komponent tilsat eksempelvis fluoridtandpasta. Arginin (Fig. 1) er en semi-essentiel aminosyre, som produceres i kroppen, og den forekommer normalt i lave koncentrationer i saliva. Der findes også store mængder arginin i forskellige fødeemner, som frugt, fisk og nødder.

Formålet med denne fokusartikel er at sammenfatte den aktuelle forskning omkring fluoridtandpasta med arginin og dets potentielle effekt på krone- og rodcaries. Arginin er også blevet tilsat slik for at undersøge effekten på caries (1) og også blevet studeret i forbindelse EMNEORD med dentale erosioner og dentin-hypersenCaries; sibilitet (koncentration 8 %) (2), men disse prebiotics; undersøgelser vil ikke blive berørt i denne artoothpaste; tikel. arginine TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Argininholdig tandpasta | VIDENSKAB & KLINIK

KLINISK RELEVANS

Kemisk formel

Arginin er kendt for, at når det er til stede i plakken, danner det ammoniak og gør plakken modstandsdygtig mod pHfald. Fluoridtandpasta med

arginin kan derfor med fordel indgå i paletten af caries­ kontrollerende initiativer til de patienter, som kategoriseres som gule.

Fig. 1. Strukturformel af arginin.

Fig. 1. Structural formula of arginine.

Hvordan virker arginin?

Det grundliggende princip er, at arginin nedbrydes til ammoniak, hvilket kan modvirke et pH-fald i plak og bidrage til at opretholde det neutrale miljø i mundhulen. Visse ”gode” og harmløse Gram-positive bakterier i mundhulen, fx Streptococcus sanguinis, Streptococcus gordonii og Streptococcus parasanguinis, er nemlig ”arginolytiske” og kan via arginin-deiminas-systemet (ADS) omdanne arginin til alkaliske slutprodukter (L-arginin + H2O L-citrullin + NH3). Et klinisk studie har tydeligt vist, at arginin i tandpasta kan påvirke den orale biofilms metabolisme ved at øge produktionen af ammoniak og mindske produktionen af mælkesyre (3). Det betyder, at arginin modvirker stresset i biofilmen ved indirekte at hæmme væksten af syreproducerende bakterier (4). En sådan positiv effekt på mikrobiomet i plak og saliva er også blevet påvist med molekylærbiologiske metoder (5). Derfor kan arginin betragtes som et oralt præbiotika, hvilket hjælper væksten af probiotiske bakterier og stimulerer en balanceret ikke-cariogen økologi (homeostase) i det orale miljø (6). Det er også interessant at konstatere, at arginin og fluorid faktisk agerer synergistisk i biofilmsmodeller ved at reducere Streptococcus mutans og stimulere S. sanguinis (4). Ved at mindske det sure miljø i mundhulen kan også opportunisti-

ske candida-infektioner hos den ældre befolkning undgås eller mindskes (7). Nyeste forskning viser, at arginin også hæmmer bakteriel aggregation ved at være involveret i celle-celle-signalering mellem bakterierne (8).

Kliniske studier Studier på børn Der findes tre omfattende kliniske toårsstudier (9-11), som har undersøgt argininholdig fluoridtandpastas evne til at forebygge kaviteter sammenlignet med en almindelig fluoridtandpasta (Tabel 1).

Alle tre blev gennemført på skolebørn; to af dem i Thailand og et i Kina. I to af studierne børstede børnene tænder to gange dagligt i hjemmet (9,11), og i den tredje blev tandbørstningen efter frokost i tillæg overvåget af lærerne (10). I dette studie fik børnene i testgruppen og deres forældre (10) desuden en udvidet undervisning i tandsundhed. Resultatet af alle tre studier viste statistisk, at de børn, der havde anvendt argininholdig fluoridtandpasta, fik signifikant (16-34 %) færre nye kaviteter efter to års brug sammenlignet med børnene i kontrolgruppen.

Disse resultater understøttes i mindre og kortere studier (seks måneder) på skolebørn i Kina og Thailand (12-14). I disse studier er kvantitativ lysindiceret fluorescens (QLF) blevet anvendt som effektmål på eksisterende initiale carieslæsioner, og resultaterne tydede på, at disse læsioner var remineraliseret i højere

Kliniske studier Forfattere/år

n

Alder/varighed

Intervention

Kontrol

Resultat

PFa

Kraivaphan, 2013

6.000

6-12 år/2 år

1,5 % arg+1,450 ppm MFPb

1.450 ppm NaF

DMFS

16 %

Petersen, 2015

3.706

4-6 år/2 år

1,5% arg+1,450 ppm MFP

1.000 ppm NaF

DMFS

34 %

Xue li, 2015

5.500

6-7 år/2 år

1,5% arg+1,450 ppm MFP

1.450 ppm MFP

DMFS

20 %

PF = preventive fraction: DMFS test- DMFS kontol/ DMFS kontrol MFP = monofluoridephosphate

a

b

Tabel 1. Studier, der beskriver aldersgrupper, som indgik i undersøgelserne, varigheden af studiet, type af kontrol tandpastaen med angivelse af ppm fluorid, type af fluorid, caries er udregnet på DMFS-niveau og endelig præventiv fraktion.

Table 1. Studies describing age groups included in the studies, duration of study, control toothpaste with indication of ppm fluoride and fluoride formular, caries calculated on DMFS level and finally the preventive fraction.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

41 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

grad i arginingrupperne sammenlignet med kontrolgrupperne.

Remineraliseringen accelererede desuden ved tilstedeværelse af calcium.

Studier af rodcaries Der er publiceret to studier med fokus på ”læderagtige” rodcariesangreb. I det ene studie fra Brasilien sammenlignedes en fluoridtandpasta (1.450 ppm monofluorfosfat) med arginin med en almindelig fluoridtandpasta (1.450 ppm natriumfluorid) (15).

Efter seks måneder viste 70 % af rodcariesangrebene i testgruppen en klinisk forbedring (hårdere overflade, standsning), og de tilsvarende tal i kontrolgruppen var 58 %. Lignende resultater blev opnået i et studie fra Kina, hvor effekten på rodcariesangrebene blev kvantificeret med elektriske resistensmålinger (16).

Diskussion I studiet foretaget af Petersen et al. (10) observeredes en præventiv fraktion (PF) på 34 %, meget højere end i de to andre kliniske studier (9,11, Tabel 1). Dette kan forklares med, at børn og forældre i testgruppen fik undervisning i mundsundhed, hvilket deltagerne i kontrolgruppen ikke fik. Desuden fik kontrolgruppen 1.000 ppm fluoridtandpasta, mod testgruppen, som anvendte 1.450 ppm fluoridtandpasta. Kollektivt peger de tilgængelige studier på, at fluoridtandpasta med arginin er mere effektiv til at forebygge og remineralisere caries end en almindelig fluoridtandpasta. Teoretisk harmonerer det med, at arginin beviseligt modvirker pH-fald i plakken, ikke forstået, som at pH ikke kan falde, men det falder bare ikke så meget, som pH ville have faldet, hvis der ikke er arginin i plakken (3).

Trods dette har en systematisk litteraturoversigt vurderet evidensniveauet som værende ”meget lavt” (17). Dette begrundes med, at mange af undersøgelserne havde en høj til moderat risiko for bias, og at samtlige kliniske studier var sponsorerede af tandpastaproducenten (Colgate-Palmolive). Desuden var Colgate-Palmolives forskere medforfattere til de videnskabelige rapporter. Enkelte korttidsstudier er tillige blevet anklaget for at være uetiske (18); studierne i Kina (13-14) inkluderede negative kontrolgrupper, hvor skolebørn fik tandpasta uden fluorid og dermed ikke fulgte ”gold standard”. Studierne var dog alle godkendt af den kinesiske etikkomité, da brug af flu-

|

42 |

ortandpasta ikke er almindeligt i den region i Kina, hvor studierne blev foretaget. Forskerne ønskede helt enkelt at påvise de positive effekter af en argininholdig fluoridtandpasta og samtidig få en generelt bedre accept af fluortandpasta hos kinesiske skolebørn og deres forældre. Alle børnene blev regelmæssigt tilset for at sikre, at ingen udviklede kaviteter undervejs. At et kommercielt foretagende står bag kliniske studier i forbindelse med lancering af en ny teknologi og et nyt produkt, er ikke usædvanligt; man skal dog være opmærksom på, at der dermed kan forekomme en vis risiko for publikationsbias, det vil sige, at resultaterne filtreres, og at studier med positive resultater kommer til at dominere. Colgate-Palmolive har responderet på kritikken (19) og påpeger, at de har fulgt god forskningsskik med et stort antal deltagere i undersøgelserne, en acceptabel randomisering af deltagerne og anvendt up to date relevante metoder til at bedømme cariesprogression. Desuden påpeger de dilemmaet, at ingen tandlægeskoler har råd til at gennemføre store kliniske langtidsundersøgelser omkring cariesforebyggende metoder, og foreslår et meget stærkere samarbejde mellem ”key stakeholder” underforstået industrien og tandlægeskolernes forskere. Summa summarum kan det konstateres, at det er nødvendigt med flere uafhængige kliniske undersøgelser for at få et stærkere videnskabeligt grundlag til at vurdere argininholdig fluoridtandpastas evne til at kontrollere caries og forebygge kavitetsdannelse.

Konklusion Arginin i tandpasta kan påvirke den orale biofilms økologi og sammensætning og dermed forebygge og remineralisere carieslæsioner hos både børn og voksne. Arginin kan derfor med rette betragtes som et præbiotika (20). Yderligere kliniske studier fra uafhængige forskergrupper ville være ønskværdige for et bedre videnskabeligt grundlag til at vurdere, om argininholdig fluortandpasta er bedre til at forebygge nye carieskaviteter end en almindelig fluortandpasta.

Interessekonflikt Forfatterne har igennem årene haft samarbejde med ColgatePalmolive såvel som andre tandpastaproducenter. Forfatterne har for nuværende ikke samarbejde med Colgate-Palmolive omkring argininholdig fluoridtandpasta.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Argininholdig tandpasta | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH) Arginine-containing fluoridated toothpaste – an oral prebio­ tics with caries-preventive potential This focus article summarizes the current research on fluoride containing toothpaste paste with arginine and its potential effect on crown and root caries. Arginine is degraded by certain bacteria in the plaque to ammonia via the arginine deiminase system (ADS). Theoretically this would counteract a deep pH drop in a cariogenic plaque. Data show that arginine counteracts pH decline in plaque and can thus be considered a prebiotics.

Clinical studies indicate collectively that fluoride containing tooth-

paste paste with arginine is more effective than a traditional fluoride containing toothpaste for the prevention and remineralization of caries lesions. However, a systematic literature review estimates the evidence level as “very low”, as they considered studies, according to the authors, are of high/ moderate risk of bias, primarily because of the studies are sponsored by Colgate-Palmolive. Further clinical studies are therefore welcome from independent research groups.

This would ensure a better scientific basis for assessing whether a fluoride toothpaste with arginine is better for preventing caries than a traditional fluoride toothpaste without.

Litteratur 1. Acevedo AM, Montero M, RojasSanchez F et al. Clinical evaluation of the ability of CaviStat in a mint confection to inhibit the development of dental caries in children. J Clin Dent 2008;19:1-8.

2. Schiff T, Mateo LR, Delgado E et al. Clinical efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a dentifrice containing 8.0 % arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride compared to a dentifrice containing 8 % strontium acetate and 1040 ppm fluoride under consumer usage conditions before and after switch-over. J Clin Dent 2011;22:128-38.

3. Wolff M, Corby P, Klaczany G et al. In vivo effects of a new dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride on plaque metabolism. J Clin Dent 2013;24 (Spec no A):A45-54.

4. Zheng X, Cheng X, Wang L et al.

Combinatorial effects of arginine and fluoride on oral bacteria. J Dent Res 2015;94:344-53.

5. Nascimento MM, Browngardt C, Xiaohui X et al. The effect of arginine on oral biofilm communities.

Mol Oral Microbiol 2014;29:45-54.

6. Koopman JE, Hoogenkamp MA, Buijs MJ et al. Changes in the oral

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

ecosystem induced by the use of 8 % arginine toothpaste. Arch Oral Biol 2017;73:79-87.

7. Koopman JE, Röling WF, Buijs MJ et al. Stability and resilience of oral microcosms toward acidification and Candida outgrowth by arginine supplementation. Microb Ecol 2015;69:422-33.

8. Kolderman E, Bettampadi D, Samarian D et al. L-arginine destabilizes oral multi-species biofilm communities developed in human saliva. PLoS One 2015;10:e0121835.

9. Kraivaphan P, Amornchat C, Triratana T et al. Two-year caries clinical study of the efficacy of novel dentifrices containing 1.5 % arginine, an insoluble calcium compound and 1,450 ppm fluoride. Caries Res 2013;47:582-90.

10. Petersen PE, Hunsrisakhun J, Thearmontree A et al. Schoolbased intervention for improving the oral health of children in southern Thailand. Community Dent Health 2015;32:44-50.

11. Li X, Zhong Y, Jiang X et al. Randomized clinical trial of the efficacy of dentifrices containing 1.5 % arginine, an insoluble calcium compound and 1450 ppm fluo-

ride over two years. J Clin Dent 2015;26:7-12.

12. Srisilapanan P, Korwanich N, Yin W et al. Comparison of the efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride to a dentifrice containing 1450 ppm fluoride alone in the management of early coronal caries as assessed using quantitative light-induced fluorescence. J Dent 2013;41 (Supp 2):S29-34.

13. Y in W, Hu DY, Fan X et al. A clinical investigation using quantitative light-induced fluorescence (QLF) of the anticaries efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride as sodium monofluorophosphate.

J Clin Dent 2013;24 (Spec no A):A15-22.

14. Yin W, Hu DY, Li X et al. The anti-caries efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride as sodium monofluorophosphate assessed using quantitative light-induced fluorescence (QLF). J Dent 2013 ;41 (Supp 2):S22-8.

15. Souza ML, Cury JA, Tenuta LM et al. Comparing the efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride to

a dentifrice containing 1450 ppm fluoride alone in the management of primary root caries. J Dent 2013; 41 (Supp 2):S35-41.

16. Hu DY, Yin W, Li X et al. A clinical investigation of the efficacy of a dentifrice containing 1.5 % arginine and 1450 ppm fluoride, as sodium monofluorophosphate in a calcium base, on primary root caries. J Clin Dent 2013;24 (Spec no A):A23-31.

17. Ástvaldsdóttir Á, Naimi-Akbar A, Davidson T et al. Arginine and caries prevention: a systematic review. Caries Res 2016;50:38393.

18. Shaw D, Naimi-Akbar A, Astvaldsdottir A. The tribulations of toothpaste trials: Unethical arginine dentifrice research. Br Dent J 2015;219:567-9.

19. Ellwood R, DeVizio W. Comment on the paper entitled “Arginine and caries prevention: a systematic review”. Caries Res 2017;51:167-9.

20. ten Cate JM, Cummins D. Fluoride toothpaste containing 1.5 % arginine and insoluble calcium as a new standard of care in caries prevention. J Clin Dent 2013;24:7987.

|

43 |

FOReller IMOD AT FASTHOLDE EN OBLIGATORISK ERHVERVSUDYGTIGHEDSFORSIKRING? Skal Erhvervsudygtighedsforsikringens (EUF) grundmodul fortsat være obligatorisk for de medlemmer af Tandlægeforeningen, der arbejder mere end 15 timer om ugen i privat praksis? Eller er tiden løbet fra idéen om, at en fagforening kan tvinge medlemmer til at tegne en solidarisk forsikring?

Det skal de berørte medlemmer tage stilling til i en urafstemning, der bliver afholdt primo marts. Den endelige dato bliver besluttet i starten af februar, så hold øje med Tdlnet.dk for mere information. Over de følgende sider vil vi klæde dig på til at træffe det valg, som er det rette for dig.

Tekst Gitte Almer Nielsen

| 44 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

DET BØR DU VIDE OM EUF Hvad er en erhvervsudygtighedsforsikring?

Hvad er fordelen ved, at EUF er obligatorisk?

EUF sikrer dig økonomisk, hvis du bliver erhvervsudygtig som følge af længerevarende sygdom. Forsikringen er obligatorisk for medlemmer af Tandlægeforeningen, der er under 60 år og arbejder mindst 15 timer om ugen i privat praksis i Danmark.

Det obligatoriske grundmodul er på 300.000 kr. om året. Derudover kan man frivilligt tegne op til syv tillægsmoduler a 100.000 kr. pr. modul. Man kan maksimalt tegne en samlet dækning på 1.000.000. kr. årligt.

EUF er en solidarisk forsikringsordning, hvor tandlægerne er med til at sikre hinanden økonomisk, hvis én bliver erhvervsudygtig. Fordi den er obligatorisk, er den både billigere og lettere at blive omfattet af end en frivillig ordning. Helt konkret betyder det fx, at kravene til en helbredserklæring er mindre, end hvis ordningen var frivillig.

Hvorfor indførte man EUF? EUF blev en realitet i 1983, fordi man ønskede at passe på medlemmerne og sikre, at tandlæger ikke gik syge på arbejde – både for tandlægernes og patienternes skyld. Det var bl.a. frygten for, at HIV-smittede tandlæger skulle være tvunget til at gå på arbejde, der var en motivation til at indføre en erhvervsudygtighedsforsikring.

I 1996 blev pligten til at være omfattet forsikringens grundmodul skrevet ind i Tandlægeforeningens vedtægter.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Hvad er ulempen ved, at EUF er obligatorisk?

Du kan ikke selv vælge, om eller hvornår du vil tegne forsikringen. Du kan heller ikke vælge den fra som medlem af Tandlægeforeningen, hvis du ikke længere ønsker at være en del af ordningen. I de senere år er der sket en stigning i antallet af medlemmer, der har meldt sig ud af foreningen, fordi de ikke ønsker at være omfattet af EUF.

Hvad vil det sige, at EUF er fagspecifik?

EUF dækker, hvis du bliver erhvervsudygtig som tandlæge som følge af sygdom eller ulykke.

Standardforsikringer mod tabt erhvervsevne dækker kun, hvis du mister evnen til at arbejde i det hele taget. Du kan fx få en tennisalbue,

som gør dig erhvervsudygtig som tandlæge, men som i princippet ikke forhindrer dig i at passe et funktionærjob. Ifølge Tandlægernes Tryghedsordninger får tre ud af fire tandlæger udbetaling pga. faginvaliditet.

Hvorfor er EUF så dyr?

Der er to grunde til, at EUF er dyr. Den ene er, at forsikringen er fagspecifik, og den anden er, at der inden for de senere år er flere tandlæger, der er blevet syge og har fået udbetalinger fra ordningen.

Hvorfor er EUF blevet dyrere?

Ifølge Tandlægernes Tryghedsordninger skyldes den stigende pris, at der har været flere skader de seneste år. Tidligere lå niveauet omkring 30 skader om året, men de seneste fire år har der været 38, 43, 47 og 56 skader. Det giver selvfølgelig flere udbetalinger, og det påvirker prisen på forsikringen.

Hvem gør brug af EUF? Der er langt flere kvinder end mænd, der får udbetaling – også flere end fordelingen i ordningen tilsiger.

I perioden 2014-2016 har der i alt været udbetalt erstatning i 124 sager. 12 af disse vedrører tandlæger under 35 år svarende til ca. 10 % af sagerne. Samtidig udgør tandlægerne under 35 år ca. 20 % af standen. Hvis man kigger på tandlæger under 40 år, så har 21 fået udbetaling svarende til ca. 1/6, mens de udgør ca. 1/3 af tandlægegruppen.

Det er helt klart de 50-59-årige, der har det højeste antal skader. Denne gruppe står for ca. halvdelen af skaderne, mens de kun udgør knap 1/3 af hele gruppen.

| 45 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

HVAD KOMMER DER TIL AT SKE? Hvilke konsekvenser vil det få, hvis obligatoriet ikke bliver bevaret?

Og hvad sker der, hvis medlemmerne stemmer for at bevare en tvungen erhvervsudygtighedsforsikring?

Tandlægebladet har samlet en række bud på mulige konsekvenser.

VI HAR TALT MED: Niels Bruun Formand for Tandlægernes Tryghedsordninger Jacob Frankel Aktuar i Deloitte, som har lavet en undersøgelse af de fremtidige muligheder i forhold til den obligatoriske erhvervsudygtighedsforsikring

KONSEKVENSER HVIS OBLIGATORIET BLIVER OPHÆVET Bliver EUF dyrere?

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Niels Bruun / Tandlægernes Tryghedsordninger: - Forsikringen vil helt sikkert blive dyrere, men vi ved ikke hvor meget. Vi har været ude og spørge forskellige selskaber i en såkaldt indledende markedsdialog, og de kan ikke komme med konkrete udmeldinger, når de ikke kender betingelserne, fx hvor mange der vil være med i ordningen. Men der er en frygt for, at de tandlæger, der vælger at være med i en frivillig ordning, også er dem, der har brug for det, og dem, der undlader, er de raske. Det vil selskaberne tage sig betalt for.

Mogens Steffensen Professor og sektionsleder for Forsikring og Økonomi, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Jacob Frankel / Deloitte: - Prisen vil blive højere for det samme produkt. Det er klart, når selskaberne ikke længere kan være sikre på antallet af kunder, vil prisen stige. Jeg kan ikke give et konkret bud på prisforøgelsen andet end, at den vil være ikke uvæsentligt højere.

Mogens Steffensen / Københavns Universitet - Der er ingen tvivl om, at forsikringen bliver dyrere for langt de fleste, fordi selskaberne mister volumen i porteføljen, og ordningen bliver dyrere at administrere, fx fordi man skal bruge ressourcer på risikovurdering. For nogle enkelte kan det blive billigere, hvis man kan vurdere dem til at have et langt over gennemsnitligt godt helbred. Men om det vil være 20 eller 200, det ved jeg ikke.

| 46 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

IMOD Kan man stadig få en erhvervsudygtighedsforsikring med fagspecifik dækning?

Jacob Frankel / Deloitte - I teorien ville man som enkeltperson godt kunne gå ud og få en forsikring med fagspecifik dækning, men i praksis er det ikke et produkt, der er tilgængeligt på det danske marked. Det ville blive arbitrært dyrt. Det er vores overordnede vurdering, at det netop er faginvaliditetsdækningen, som berettiger, at EUF er obligatorisk, fordi det enkelte medlem som privatperson ikke ville kunne tegne en dækning mod faginvaliditet.

Mogens Steffensen / Københavns Universitet - Grundlæggende er der ikke noget i vejen for at have en frivillig ordning med en fagspecifik dækning. Hvis kun få vælger forsikringen, kan volumen i ordningen selvfølgelig blive så lille, at selskaberne ikke vil regne på en præmie for en fagspecifik dækning. Men da langt de fleste må formodes at vælge en frivillig dækning til, bør den fagspecifikke dækning ikke være et væsentligt argument for at bevare obligatoriet. Det er heller ikke et nødvendigt argument – det væsentlige argument er, at obligatoriet gør ordningen billigere.

Niels Bruun / Tandlægernes Tryghedsordninger - Det kan jeg ikke svare helt firkantet på. Men de tilbagemeldinger, vi har fået, er, at de nok ikke vil tilbyde fagspecifik dækning på frivillig basis. Det er mere risikabelt, fordi man regner med, at der vil blive spekuleret i det, dvs. at de stærkeste ikke vil tegne forsikringen, og der vil derfor være for få raske til at få det til at løbe rundt. Der var dog et enkelt selskab, som ikke på forhånd ville udelukke, at det muligvis kunne lade sig gøre, men de var skeptiske. Så hvis tandlægerne synes, det er dyrt nu, så vil de vågne op til en anden virkelighed, hvis obligatoriet bliver ophævet. En mulighed kunne være at koble pensionsopsparingen på, det kunne evt. få prisen ned.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

FOR Erik Frauvne Pedersen, 54 år, klinikejer, Skagen

Birgitte Mørch, 53 år, privatansat tandlæge, Næstved Birgitte Mørch har betalt til forsikringen, siden hun blev færdig fra Tandlægeskolen i 1987.

– Jeg synes, forsikringen skal være frivillig. Det er mest fair, at man selv kan bestemme, om man vil betale til ordningen. Og nu er den netop steget igen her til januar. Det er man ligesom bare tvunget til at acceptere, så længe den er obligatorisk.

– Jeg er med på, at det nok kommer til at betyde, at vi får en dårligere og dyrere ordning, og det er jeg umiddelbart villig til at acceptere, hvis det til gengæld bliver frivilligt.

– Før jeg evt. melder mig ud af ordningen, vil jeg undersøge, hvilke andre muligheder der er.

Det, der er vigtigt for mig, er, at jeg får mulighed for at fravælge den de sidste fem år, jeg er på arbejdsmarkedet. Til den tid tror jeg hellere, at jeg vil bruge de penge på noget andet.

– Jeg stemmer for en bevarelse af obligatoriet, fordi jeg mener, at vi bør stå sammen som stand og holde et sikkerhedsnet ud under de medlemmer, der har brug for det. Jeg ved godt, at forsikringen er dyr, og jeg kan godt forstå dem, der gerne vil have lov at bestemme selv. Men de fleste af dem, der har den holdning, er givetvis sunde og raske.

Hvis ordningen bliver frivillig, bliver det sværere for nye medlemmer at komme ind, hvis de har haft selv mindre helbredsproblemer. Dem skal vi være solidariske med. Men uanset udfaldet af afstemningen bør vi alle have en erhvervsudygtighedsforsikring, der sikrer os, hvis uheld eller sygdom rammer. | 47 |

FOR Majbritt Jensen, 54 år, tidligere klinikejer, nu regionschef i en tandlægekæde Majbritt Jensen fik i 2015 uden varsel en nethindeløsning på sit højre øje. Hendes syn er permanent beskadiget, og fra den ene dag til den anden måtte hun opgive sit arbejde som tandlæge for altid. I den forbindelse har hun gjort brug af Erhvervsudygtighedsforsikringen via Tandlægernes Tryghedsordninger.

– Erhvervsudygtighedsforsikringen har reddet mit liv. Det kan jeg ikke pointere nok. Forsikringen gav mig økonomisk sikkerhed, mental tryghed og sikrede, at jeg kunne køre min praksis videre, og den sikrede, at jeg kun fik en meget lille økonomisk nedgang.

– Jeg kan godt forstå, at unge tandlæger synes, det er mange penge.

Men ingen aner, hvad der sker – jeg havde ingen plan B og troede, jeg skulle blive ved, til jeg blev 100 år.

– For mig er obligatoriet vigtigt. Det betyder, at vi sikrer hinanden som gruppe, og jeg har en tryghed i, at alle mine kollegaer er forsikret, så ingen er tvunget til at gå syge på arbejde, og patienter kan trygt og roligt gå til tandlæge. Alle bør forsikre sig, og det er uansvarligt, hvis man ikke gør. Vi har ikke råd til dårlige overskrifter.

| 48 |

Bliver det sværere at få en erhvervsudygtighedsforsikring?

Jacob Frankel / Deloitte - Det vil blive sværere at blive omfattet af en erhvervsudygtighedsforsikring, og der vil være personer, der har forsikringen i dag, som formentlig ikke kunne få en erhvervsudygtighedsforsikring, hvis de skulle ud og tegne en på ny. Med en frivillig forsikring vil der komme selektion i form af krav om mere omfattende helbredsoplysninger, og det kan være et problem for nogle, fx hvis man løbende har gået til kiropraktor eller lignende. Det her gælder for nye tandlæger, der skal ud og tegne en forsikring, da dem, der allerede har EUF, forventeligt vil blive ført med over i en ny ordning uden at skulle aflevere helbredsoplysninger.

Niels Bruun / Tandlægernes Tryghedsordninger - Det bliver sværere at tegne en erhvervsudygtighedsforsikring. I dag skal nyuddannede tandlæger blot kunne svare på, om de kan arbejde fuldt ud som tandlæge, og om de har søgt fleksjob. Jeg er ikke bekendt med, at nogle er blevet siet fra på den konto. Hvis den bliver frivillig, vil man helt sikkert bede om flere helbredsoplysninger, fx om man har været til psykolog eller har gået til kiropraktor. Vi har luftet, om man kan lave en aftale for dem, der allerede er i ordningen, Julie Olsen, 29 år, så de ikke skal give helbredskommunalt ansat tandlæge, oplysninger i tilfælde af en ny Rødovre ordning uden obligatorium – selskaberne var ikke begejstrede.

– Jeg synes, det er positivt, at

IMOD

Tandlægeforeningen anbefaler, at privatansatte tandlæger tegner en erhvervsudygtighedsforsikring.

Jeg synes dog ikke, den skal være obligatorisk, men derimod valgfri.

Vores kontingent er højt, og ved at pålægge os en dyr forsikring, som lige er blevet revideret ringere, giver det mig en stor månedlig udgift – også selv om jeg kan trække den fra i skat. Jeg er på nuværende tidspunkt ansat på fuldtid i kommunal tandpleje og har en obligatorisk forsikring gennem dem. Jeg har derfor opsagt min erhvervsudygtighedsforsikring.

Mogens Steffensen / Københavns Universitet - Som udgangspunkt bliver det sværere at komme ind i ordningen. Men der er for mange ting, som er for usikre til, at jeg kan sige noget definitivt om det. Jeg kan ikke forestille mig, at man ikke får lov til at tegne en forsikring, men så kommer man måske til at tegne den til en højere pris.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

IMOD KONSEKVENSER HVIS OBLIGATORIET BLIVER FASTHOLDT Jacob Frankel / Deloittes - Det er tvivlsomt, om der kan opnås væsentlig bedre priser end de nuværende ved et udbud. Men det vil øge mulighederne for at opnå attraktive priser ved udbuddet, hvis det bliver udvidet til også at omfatte de frivillige livsforsikrings- og opsparingsprodukter. Disse bliver i dag tilbudt hos forskellige selskaber. Det er vores vurdering, at det vil gøre ordningen mere attraktiv, så der vil være flere selskaber, som vil spare på udbuddet og vil være villige til at tilbyde en faginvaliditetsdækning på lignende vilkår eller måske bedre.

Freddie Sloth-Lisbjerg / formand for Tandlægeforeningen - EUF vil stadig være en udfordring, selv om medlemmerne stemmer for at bevare obligatoriet. Jeg ser ikke situationen som status quo, da udfordringerne stadig vil være der – nemlig at flere bliver syge, og prisen stiger. Jeg forventer, at Tryghedsordningerne vil tage tilbagemeldingerne fx fra medlemsmøderne til efterretning og se på, om vi i dag har det rigtige produkt.

Det kan være, at forsikringen skal bygges op på en anden måde og være mere fleksibel, fx at man skal kunne vælge en fagspecifik dækning til eller fra. Så Tryghedsordningerne står også overfor en opgave, hvis obligatoriet bliver bevaret.

Niels Bruun / Tandlægernes Tryghedsordninger - Uanset udfaldet skal vi have forsikringen i udbud i 2018 og ud og lave en ny aftale. Hvis det lander sådan, at obligatoriet bliver bevaret, så er udgangspunktet, at det er de samme vilkår, vi vil bede om tilbud på. Det giver ikke mening at gøre faginvaliditeten frivillig, da det er den, der bærer obligatoriet. Vi håber selvfølgelig på en bedre pris, men vi har også skadehistorikken i baghovedet. Min vurdering er dog, at indbetalingsniveauet og udbetalingsniveauet er i samme niveau, efter stramningen blev indført i år.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

FOR

Mette Bisgaard, 28 år, ansat tandlæge i privat praksis i Hadsten – Jeg er meget for, at vi har en solidarisk erhvervsudygtighedsforsikring, hvor vi hjælper hinanden og sikrer hinanden, hvis man bliver erhvervsudygtig. Vi er en stand, der hjælper hinanden, og derfor er det også naturligt med en solidarisk erhvervsudygtighedsforsikring. Og så er det en fordel, at den er billigere, når den er obligatorisk. For mig er patientsikkerheden også et aspekt, og at vi sikrer, at tandlæger ikke går syge på arbejde. Den er selvfølgelig dyr, det synes jeg også. Men man kan aldrig vide, om man får brug for den, og hvis man ikke har den, så er man dårligt stillet. Jeg synes ikke, det er et svært spørgsmål – obligatoriet giver god mening.

Stine Lomholt Hansen, 55 år, ansat tandlæge i privat praksis, Lemvig Stine Lomholt Hansen har arbejdet i den kommunale tandpleje, indtil hun for et år siden skiftede til ansættelse i privat praksis. I den forbindelse er hun blevet mødt af kravet om at tegne en erhvervsudygtighedsforsikring. Det har hun afvist.

– Jeg synes, at det er for mange penge at bruge på den forsikring.

Jeg er eneforsørger, og jeg har et hus, som jeg skal afdrage på. For mig er det et spørgsmål om enten at betale af på huset eller betale til en forsikring, som jeg formentlig aldrig får brug for. Det er ikke nogen svær beslutning. Slet ikke efter den seneste melding om, at præmien nu ovenikøbet stiger, og at dækningen ved psykisk sygdom forringes. Jeg har selv været ramt af depression, og jeg synes, det er et helt forkert sted at skære.

– Jeg har da tænkt over, hvad jeg skal gøre, hvis jeg bliver syg og ikke kan arbejde som tandlæge, og jeg skal såmænd nok overleve. Man kan bruge mange penge her i livet på at forsikre sig, men jeg skal jo også leve, mens jeg er her. Der er også noget principielt i det for mig.

Jeg er et voksent menneske. Jeg hader at blive tvunget.

– Det er med sorg i hjertet, at jeg ikke længere kan være medlem af Tandlægeforeningen, fordi jeg ikke vil tegne forsikringen. Jeg har været medlem i mange år, og det betyder meget for min faglige identitet som tandlæge. Jeg melder mig ind med det samme, hvis det bliver frivilligt at have en erhvervsudygtighedsforsikring.

| 49 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

HVAD SIGER EN EKSPERT? Mogens Steffensen er professor i forsikringsmatematik ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. underviser kommende aktuarer i at beregne prisen på en forsikring. Han er ikke i tvivl om, hvordan han stiller sig i spørgsmålet om obligatoriet.

I din optik, hvad er det egentlig for et valg, tandlægerne står overfor?

- Afstemningen indeholder en principiel overvejelse om solidaritet. Der sker generelt set en individualisering i samfundet, hvor man ikke ser sig selv som en del af en gruppe, men som enkeltperson. Og tandlægerne skal overveje, hvordan de forholder sig til det. Mener man, at man er en samlet stand, der står sammen og dermed får den bedste pris? Eller mener man, at andre tandlæger i gruppen belaster en, og man har en langt bedre gruppe bare med sig selv? Og den anden del er det økonomiske perspektiv. Hvordan får man den bedste og billigste forsikring?

Mange medlemmer oplever EUF som meget dyr og er derfor utilfredse med, at de bliver tvunget til at tegne den. Det står i kontrast til, at de måske ender med en dyrere forsikring, hvis de stemmer imod at bevare obligatoriet?

- Man skal ikke opgive solidariteten, bare fordi man er kritisk overfor den eksisterende forsikring. Så må man rette kritik mod dem, der har forhandlet den aktuelle pris, og så må de forholde sig til det og gå ud i markedet og undersøge, om det kan gøres billigere. Man kan i hvert fald ikke generelt gå ud enkeltvis og forhandle en bedre pris.

Der er ca. 2.500 tandlæger, der har EUF i dag, men tallet er nedadgående, fordi standen bliver mindre. Har en obligatorisk erhvervsudygtighedsforsikring en udløbsdato?

- Det er en stor ordning – også med 2.000 eller 1.500 tandlæger.

Man skal tænke på det som en virksomhed, som skal ud og placere forsikringsordninger for sine medarbejdere, og virksomheder med så mange ansatte er store og magtfulde og har noget at forhandle med.

Betyder det også, at selskaberne vil finde tandlægerne interessante og byde på en erhvervsudygtighedsforsikring uden obligatorium?

- Jeg vil mene, at det er interessant for de store spillere på markedet at tilbyde en forsikring, hvis man kan blive enige om at gå sammen og forhandle en erhvervsudygtighedsforsikring, også i den situation. Og det ville især være interessant for dem, hvis man er villig til at sampakke forsikringen med fx pensionsopsparingen.

Hvad gør andre fagforbund?

- Langt de fleste har sampakket deres erhvervsudygtighedsforsikringer med bl.a. arbejdsmarkedspensioner, da det giver en skarpere pris på kombinationen af produkter. Min vurdering er, at Tandlægeforeningens indretning er usædvanlig og relativt dyr. Men det er altså ikke obligatoriets skyld, at den er dyr. Tværtimod.

Nogle mener, at tiden er løbet fra at stille et absolut krav om at tegne en forsikring?

- Men det er jo en forsikring, tandlægerne har behov for, så hvorfor ikke spare nogle penge ved at gøre det sammen? Hvad er problemet? De kan jo ikke lade være med at have en – det ville være total gambling.

| 50 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

DERFOR HAR DINE KOLLEGER HAFT BRUG FOR EUF

I perioden 2014-2016 har der været udbetalt erstatning i 124 sager

BEVÆGEAPPARAT

KRÆFT

PSYKISKE LIDELSER

FORDØJELSE

46 tandlæger

16 tandlæger

26 tandlæger

1 tandlæge

Svarende til 37 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 26 %.

Svarende til 13 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 14 %.

Svarende til 21 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 29 %.

Svarende til 1 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 1 %.

KREDSLØB

NERVESYSTEM

GRAVIDITET

ÅNDEDRÆT

8 tandlæger

6 tandlæger

3 tandlæger

2 tandlæger

Svarende til 6 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 10 %.

Svarende til 5 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 6 %.

Svarende til 2 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 0 %.

Svarende til 2 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 1 %.

VARIGE TILKENDELSER 39 tandlæger har i perioden 2014-2016 fået en varig tilkendelse.

ULYKKESTILFÆLDE

1 tandlæge Svarende til 1 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 4 %.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

ANDET (FX ALLERGI, INFEKTIONSTILFÆLDE, ØRE-, NÆSE- OG HALSLIDELSER)

29 tandlæger

15 tandlæger

10 tandlæger

Svarende til 12 %, mens gennemsnittet for alle Danicas kunder er 9 %.

pga. faginvaliditet pga. generel invaliditet Kilde: Tandlægernes Tryghedsordninger

| 51 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

– OG HVAD SIGER FORMANDEN? Hvad er hovedbestyrelsens holdning til afstemningsspørgsmålet?

- Vi har naturligvis diskuteret det intenst i hovedbestyrelsen, og vi er landet på, at det skal være medlemmernes frie valg, hvilken forsikring de tegner.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, at tandlægerne kan se fornuften i at sikre sig i tilfælde af sygdom. Det er derfor ikke et nej til en erhvervsudygtighedsforsikring, men et nej til at bevare obligatoriet.

Hvorfor er det ikke længere relevant med en solidarisk ordning, der beskytter patienterne?

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

skal en faglig on bestemme, rsikringer merne har?

å medlemmern e æger ikke går syge for tandlægerne s rnes skyld.

ng | 52 |

10 Spørgsmål & svar om tandlæge rnes erhvervsud ygtighedsforsikring (E UF)

Mere om EUF Tandlægeforeningen har udarbejdet information om EUF, som er vedlagt dette nummer af Tandlægebladet. Her kan du få svar på en række centrale spørgsmål om forsikringen.

- Selvfølgelig er der ingen, der ønsker, at tandlæger går syge på arbejde.

Men arbejdsmarkedet ser anderledes ud i dag, end da obligatoriet blev indført. I dag har vi en række myndigheder, der kontrollerer os, så jeg tror ikke, det er muligt, at en syg tandlæge kan fortsætte sit arbejde. Tiden er løbet fra, at vi kollektivt skal sikre, at tandlæger ikke går syge på arbejde.

Flere hævder, at den fagspecifikke dækning hænger sammen med obligatoriet. Sætter I dermed ikke faginvaliditeten på spil ved at anbefale et opgør med obligatoriet?

- Ja og nej. Vi kan i sagens natur ikke vide, hvordan det lander, hvis obligatoriet ikke bliver bevaret. Men jeg tror ikke på, at den fagspecifikke dækning afhænger af obligatoriet. Jeg er sikker på, at selskaberne har interesse i at skrue et produkt sammen, som kan sælge sig selv. Vi er trods alt en stor gruppe, der er interesseret i produktet. Jeg tror på markedskræfterne og det frie valg.

Du siger, du bakker op om en solidarisk forsikring, men består solidariteten netop ikke i, at den er obligatorisk?

- Det kan du godt have ret i. Men jeg mener, at solidaritet er noget, vi skal give til hinanden af egen fri vilje – det er ikke noget, vi skal tvinge ned over hinanden. Der er rigelige absolutte krav fra forskellige myndigheder til vores medlemmer, som det er i dag. Og vi synes ikke, at det er et fagligt fællesskabs rolle at tvinge en bestemt forsikring ned over medlemmerne. Vores kerneopgave er fagets udøvelse, og jeg mener, at det eneste absolutte krav, vi kan sætte som forening, er livslang læring.

Svigter I ikke nogle medlemmer ved at anbefale, at obligatoriet bliver ophævet – der er nogle, der ikke vil kunne få en erhvervsudygtighedsforsikring?

- Uanset hvad urafstemningen ender med, kan der ikke træffes et valg, der gør alle tilfredse. Men det er bedre, end at folk stemmer med fødderne og melder sig ud af foreningen. Jeg mener, den vigtigste form for solidaritet er at være medlem af foreningen – ikke en forsikring.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

• Den nye S1® Plus fil – effektiv, fleksibel og sikker • 1-fils system – enkel tilslutning til din unit • Smart vinkelstykke – integreret gear som skaber reciprokerende bevægelse • Praktisk emballage – sterile og klar til brug

MOVEMENT BY SWEDEN The S1® System - reciprocating, smooth and flexible. Like a dance.

Prøv S1® systemet med den nye Plus fil i 14 dage - helt uden omkostninger. Vi tilbyder dig en GRATIS demonstration af S1® systemet på din klinik.

Udfyld venligst nedenstående formular, og vi kontakter dig.

Navn: Klinikinfo: Telefon: Email:

S1® - with a Plus Tag et billede med din mobil og send denne formular til info@whnordic.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1 www.sendoline.com

| 53 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 54 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

TVANG PÅ RECEPT En ny lov betyder, at tandlæger kan ”ordinere” behandling med tvang, hvis det i længden vurderes at være det bedste for en varigt inhabil patient.

To erfarne tandlæger fra special- og omsorgstandplejen advarer om, at den nye lov ikke må blive en glidebane hen imod tvang for nemheds skyld.

Tekst Marianne Bom, freelancejournalist Illustration Morten Voigt

F

ra magtesløs til magtfuld. Sådan skiftede tandlægernes position i løbet af nytårsnat, da det blev lovligt at tvangsbehandle udviklingshæmmede og mennesker med hjerneskade eller demens. Hensigten er at sikre, at patienterne bliver behandlet for somatisk sygdom, når det er nødvendigt. Kriterierne er, at patienten er ”varigt inhabil”, og at tandlægen vurderer, at personen er ude af stand til at overskue konsekvenserne af et nej til en konkret behandling. Samtidig skal alle andre muligheder for at behandle med samtykke være afprøvet.

Før nytår måtte sundhedspersonale i Danmark ikke behandle, hvis patienten i ord eller handling modsatte sig – fx ved at afvise at gå ind på klinikken eller ved at lukke munden. Så måtte tandlægerne opgive og acceptere, at en patient levede med smerter, potentielt sundhedsskadelige infektioner eller store huller i tænderne.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Ifølge den nye ”Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile” må behandling nu ske med tvang, hvis nærmeste pårørende, værge eller – hvis sådanne ikke findes – en anden uvildig tandlæge med indsigt i området siger ja hertil. Forinden skal tandlægen have vurderet, at tvangsbehandling ”efter en helhedsvurdering” er den bedste løsning.

Pas på glidebane Det er godt, at der nu bliver mulighed for at hjælpe.

Men det bliver ikke nemt, og pas nu på, at det ikke bliver en glidebane, advarer to erfarne ledere af specialog omsorgstandplejen i hhv. Aalborg og København, Maiken Bagger og Børge Hede.

– Man må ikke ty til magtanvendelse, bare fordi det er det nemmeste og billigste for alle. Der kan meget nemt komme til at ske det, at man rutinemæssigt sender en samtykkeerklæring ud til de pårørende og så lægger patienterne i fuld narkose uden for alvor at have forsøgt med andre tiltag, siger Børge Hede.

| 55 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Om tvang Det er tvang at behandle, når en patient i ord eller handling modsætter sig. En læge eller en tandlæge kan beslutte, at der skal anvendes tvang, og de kan delegere udførelsen til andre, fx til personale på plejehjem, der skal børste tænder på en beboer.

De to tandlæger tør ikke spå om, hvor omfattende brugen af tvang bliver. Men de forventer, at det primært kommer til at ske i special- og omsorgstandplejen, der i forvejen tager sig af mange af disse patienter.

Et stort etisk ansvar Børge Hede har været tandlæge i 40 år. Han har været fortaler for at afskaffe forbuddet mod tvang.

– Der var engang en tid, hvor hele befolkningsgrupper blev udsat for voldsomme overgreb. Da jeg var ung tandlæge, har jeg oplevet klinikassistenter, der var trænet i at sidde ovenpå patienterne, når man skulle behandle. Derfor kom bestemmelsen i Sundhedsloven om, at man altid skulle respektere patientens autonomi. Nu har lovgiverne erkendt, at det kan føre til omsorgssvigt. Derfor siger man nu, at der kan være andre forhold end respekten for selvbestemmelsen, der betyder noget. Det er også vigtigt at have et godt helbred, siger Børge Hede.

| 56 |

Loven gælder for personer over 15 år, som er varigt inhabile, men ikke for personer, der er omfattet af lov om tvang i psykiatrien. En varigt inhabil mangler ”varigt ... evnen til at give informeret samtykke til en konkret behandling”.

Den samme person kan i én situation vurderes som inhabil, fordi beslutningen om behandling er kompleks, men i en anden og mere enkel ituation er den samme person habil.

Patienten skal inddrages i beslutningen om tvang og underrettes om indhold, baggrund og formål. Forinden skal tillidsskabende og motiverende tiltag være forsøgt.

Tvang skal ophøre straks, når betingelserne for at indføre den ikke er opfyldt. Klager behandles af et nyt tvangsbehandlingsnævn.

Kilde: Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Men det er et stort etisk ansvar at skulle være den, der beslutter at tilsidesætte en anden persons menneskerettigheder, siger Maiken Bagger.

– Der ligger et etisk dilemma i, at vi skal afgøre, hvad der skal til for at ty til tvang. For mig betyder begrebet ”nødvendig behandling”, at man fx skal gøre noget ved tænder, der har store huller. Det er ikke at lave en bro eller et implantat. Men den vurdering vil variere fra behandler til behandler, og vi er nødt til at få en faglig dialog om de her ting på tværs af landet, siger hun og understreger – i lighed med Børge Hede – at der kun bør udføres evidensbaseret behandling.

Desuden bør der udarbejdes dokumentation for, om tvangsbehandlingerne har den ønskede effekt, siger Maiken Bagger.

Hvad er tvang?

Det bliver en udfordring i hverdagen at afgøre, hvad der er tvang, og hvad der derfor skal rapporteres til Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Børge Hede.

– Er det tvang at spørge en gang til, eller at man lægger patientens hoved i sin armhule, mens man behandler? Det handler om gefühl og er ikke altid sort eller hvidt, siger han.

De mest udbredte metoder vil blive, at man giver patienten beroligende medicin og derefter lægger patienten i fuld narkose, vurderer de to tandlæger. Den metode, som Styrelsen for Patientsikkerhed fremhæver i en ny brochure, duer efter deres mening slet ikke.

Her er et eksempel med en ung mand, der fastholdes og derefter falder til ro og kan behandles. Det kommer ikke til at ske, mener de. For patienten vil opleve et voldsomt overgreb, og det er heller ikke muligt at styre et bor med 100.000 omdrejninger i minuttet, mens patienten ligger og spræller.

Norske erfaringer I Norge har sundhedspersonale i snart 10 år kunnet behandle somatisk sygdom med tvang, og det har ført til øget bevågenhed om at undgå tvang. Loven blev fulgt op af en landsdækkende indsats i kommunerne for at øge kompetencerne og skabe rum til etisk refleksion, fortæller forsker på Center for Medicinsk Etik ved Universitetet i Oslo, Heidi Karlsen.

– Når man får mulighed for at behandle med tvang, er det vigtigt, at sundhedspersonalet bliver dygtige til at gøre sig de rette overvejelser i mødet med den enkelte person. De skal kunne foretage en vurdering mellem patientens ve og vel og patientens autonome ret til at sige ja eller nej til behandling. I det møde er

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Anbefalinger vedrørende tvang ifølge Børge Hede og Maiken Bagger Til tandlægerne • Sørg for at have et godt tværfagligt samarbejde for at undgå tvang og for at sikre bedre forebyggende tandpleje i patienternes hjem • Registrér tvangen, men lav ikke unødvendigt bureaukrati, og brug data fra rapporteringen til at forbedre praksis.

Til sundhedsmyndighederne • Sundhedsmyndighederne bør følge op på loven med kompetenceudvikling til de involverede fagpersoner. Der kan med fordel etableres netværksgrupper på tværs af sektorer og faggrupper, hvor man evaluerer, deler viden og drøfter etiske aspekter

personalet i de norske kommuner blevet dygtigere. De er mere opmærksomme på lovens krav om tillidsskabende tiltag, siger Heidi Karlsen.

I den danske lov hedder det, at man skal bruge den mindst indgribende form for tvang, og at alle andre tiltag skal være prøvet forinden. I den proces er samarbejdet med det personale, som omgås patienten til daglig, afgørende, påpeger Maiken Bagger.

– Pædagogerne på bostederne har nogle tilgange, som vi kan lære af. Fx har vi en patient, som på pædagogens opfordring får en vingummibamse i den ene side af munden, og så kan vi undersøge den anden.

Det var jeg aldrig selv kommet på. Vi undersøger også patienter ude i bussen eller i venteværelset, hvis de ikke vil komme ind i klinikken, fortæller Maiken Bagger. www

Læs mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

| 57 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

5 ODONTOLOGISKE GENNEMBRUD En svensk mand fik i 1965 som den første i verden indsat fire osseointegrerede titaniumimplantater i kæben. Da han døde 41 år senere, sad alle fire implantater stadig fast i munden, og i mellemtiden var flere millioner patienter verden over blevet behandlet efter samme principper.

Det store gennembrud kan tilskrives en svensk læge og en kombination af grundforskning, målforskning, akademisk tæft og en lille smule held.

Tekst Tandlæge, dr.odont. Bjarne Klausen

Nr. 5

VERDENS FØRSTE OSSEOINTEGREREDE IMPLANTAT Hvad

del af det knoglevæv, implantaterne havde siddet i. Man Siden oldtiden har mennesker drømt om – og eks- måtte drage den konklusion, at fremmede materialer perimenteret med – at erstatte mistede tænder med uundgåeligt ville blive udstødt af organismen, og at der proteser, der kunne gro fast i kæberne. I midten af det ikke var videnskabeligt belæg for at fortsætte med be20. århundrede eksperimenterede man flittigt med at handlingerne. indsætte forskellige mere eller Hvem mindre fantasifuldt udformede metalkonstruktioner i kæberne på Per-Ingvar Brånemark (1929I 2017 fejrede Nordisk Odonto­­håbefulde patienter. Resultaterne 2014) var læge og intereslogisk Forening (NOF) 100-års var ikke opmuntrende. Implantaserede sig for grundforskning. jubilæum. I den anledning har terne faldt som regel hurtigt ud, Han opnåede doktorgraden Tandlægebladet sat fokus på de fem og efter den ofte meget smertefuli 1959 på en afhandling om største odontologiske gennembrud, de afstødningsproces var patienmikrocirkulationen i knoglesom nordiske forskere står bag. terne ofte endnu værre stillet end væv og fik derefter ansættelse Dette er den sidste artikel i serien. før behandlingen, fordi de havde ved universitetet i Göteborg, mistet både implantaterne og en hvor han underviste læge- og

| 58 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

VIPEHOLMUNDERSØGELSERNE

FLUORTANDPASTAEN:

ORAL MEDICIN OG PATOLOGI

PARADIGMESKIFTET KOMMER

VERDENS FØRSTE

Udviklingshæmmede udsat for uetiske cariesforsøg

Endelig en effektiv cariesprofylakse

Slimhinderne bliver et fokusområde

Gåden om marginal parodontitis bliver løst

Patient får osseointegrerede implantat

tandlægestuderende i anatomi og fortsatte sin forskning med stadigt mere raffinerede metoder. I 1962 indsatte han små titaniumkamre med mikrofotografisk udstyr i lægbenet på kaniner og fik nogle uhørt flotte optagelser af mikrocirkulationens udvikling. Men derudover kunne han konstatere, at titaniumkamrene sad urokkeligt fast i knoglevævet. Brånemark var straks klar over de medicinske og kommercielle muligheder, der lå i opdagelsen. Næste trin var et humant forsøg, og han overtalte 20 unge mænd på instituttet til at få indopereret titaniumimplantater i overarmen.

Kun én havde talegaver til at undgå sin skæbne. Han argumenterede for, at det var nødvendigt med en nærtbeslægtet ubehandlet kontrolperson, og da hans bror allerede havde fået indsat et implantat, så ville det være oplagt at lade ham være den kontrolperson.

Den kvikke unge mand hed Tomas Albrektsson og blev senere Brånemarks nærmeste medarbejder. Brånemark samlede en stor gruppe af læger, tandlæger, biologer, ingeniører, metallurger og en enkelt urmager omkring sig. Urmageren hed Viktor Kuikka, og han stod for den maskinelle fremstilling af de første implantater. Efter en række målrettede dyreforsøg og laboratorieundersøgelser var gruppen i 1965 klar til at indsætte de første tandimplantater på en patient.

Det store gennembrud Patienten hed Gösta Larsson. Han havde flere medfødte kæbeanomalier og var totalt tandløs i underkæben.

Han fik indopereret fire titaniumimplantater som støtter for en protetisk rekonstruktion, og operationen gik godt. Siden kom flere patienter til, men Brånemarks resultater blev stadig mødt med stor skepsis. Det gjorde

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Kommentar ved specialtandlæge, dr.odont.

SØREN SCHOU – Professor Brånemarks opdagelse er på mange måder unik og har haft meget stor betydning for rigtig mange mennesker med tandtab. Det var bl.a. enestående, at Brånemark meget hurtigt erkendte betydningen af opdagelsen, nemlig at det inden for vores område var muligt at behandle patienter med tandtab med implantater af titanium.

Det er også tankevækkende, at professor André Schroeder fra Schweiz på samme tidspunkt, men uafhængigt af Brånemark, også erkendte, at det var muligt at behandle tandtab med implantater af titanium.

Siden Brånemarks initiale undersøgelser har der været en betydelig udvikling inden for området knogleregeneration. I dag et det muligt forudsigeligt at opbygge de fleste typer af defekter svarende til processus alveolaris enten før eller i forbindelse med implantatindsættelsen. Denne udvikling har medvirket til, at Brånemarks initiale opdagelse har haft så stor betydning.

Alt har en bagside. Dette er selvfølgelig også tilfældet med implantater. Der er de seneste år fokuseret meget på komplikationer og risikofaktorer, herunder behandling af komplikationer.

Vores viden på området er fortsat begrænset, men vi har i dag øget forståelse for, at behandling af tandtab med implantater ikke altid er den mest optimale behandling, og at andre protetiske behandlingsmuligheder må foretrækkes.

Flere forskningsgrupper arbejder intensivt på at fremstille ”nye” tandanlæg og tænder i laboratoriet. Det er en kompliceret proces. Derfor er jeg helt sikker på, at vi i rigtig mange år vil anvende implantater, men jeg er også helt sikker på, at der vil ske en betydelig udvikling i fremtiden, så mange af de udfordringer vi har i dag, vil blive ændret markant.

| 59 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

ikke sagen bedre, at Brånemark ikke var tandlæge, og at han på et tidspunkt havde været omtalt i det underlødige magasin Reader’s Digest (”Det Bedste”). I 1982 kunne Brånemark imidlertid fremlægge et meget stort patientmateriale på en kongres i Toronto, og herefter var det bredt anerkendt, at titaniumimplantater med stor forudsigelighed kunne integreres i kæbeknoglerne.

Betydning Man regner med, at der siden 1965 er indsat omkring 20 millioner tandimplantater. Dertil kommer, at et meget stort antal mennesker med alvorlige handicaps

er blevet hjulpet med osseointegrerede høreapparater, benproteser og ansigtsepiteser. Alle behandlingerne er direkte afledt af Brånemarks banebrydende forskning.

Samtidig har han beriget det videnskabelige sprog med to nye ord: osseointegration, som han dannede i samråd med en lingvist på Göteborgs Universitet, og fikstur, som han selv foreslog, fordi han fandt, at ordet implantat var belastet på grund af de mange dårlige implantater, der blev anvendt, inden Brånemark revolutionerede implantologien. Retfærdigvis bør det dog til slut nævnes, at Brånemark også er blevet indirekte årsag til en helt ny diagnose: periimplantitis.

FEM NORDISKE FORSKERE ER DE MEST CITEREDE – OVERHOVEDET

E

n top-100-liste over de mest citerede odontologiske artikler frem til 2013 bekræfter, at nordiske forskere har sat et betydeligt præg på odontologiens udvikling i det 20. århundrede. De fem øverste artikler på listen er alle skrevet af nordiske forskere.

Førstepladsen indtages af Henning Birkedal-Hansen, som startede sin karriere på Københavns Tandlægehøjskole og siden flyttede til USA. Derefter kommer to artikler fra Brånemark-gruppen (Göteborg) og to fra Løe og medarbejdere (Oslo og Aarhus). Længere nede på listen støder man på navne som Jørgen Slots, Gunilla Brathall, Jukka Ainamo, Inger Bay, Sture Nyman, Jan Lindhe, Thorkild Karring, Harald Rytlander, Göran Koch, Jan Gottlow, Jan Wennström, Else Theilade, Steen Børglum Jensen, Carsten Rindom Schiøtt, Antje Tallgren, Ulf Sjögren, Lennart Bragd, Gunnar Dahlén, Ulf Lekholm, Göran Sundqvist, Arne Björk, Per Axelsson, Lars Hammarström, Anita Badersten, Hans Boysen, Åge Ånerud og Lars Christersson.

Mange af disse forskere har gennem årene præsenteret deres resultater på NOF’s årsmøder, og møderne var der-

| 60 |

for i anden halvdel af 1900-tallet meget populære blandt yngre forskere, som i en intim atmosfære kunne diskutere deres egne projekter med nogle af verdens førende videnskabsmænd og -kvinder.

I dag ser billedet anderledes ud. NOF afholder ikke længere selvstændige møder, men indgår i den europæiske gren af IADR (International Association of Dental Research). Scandinavian Journal of Dental Research er blevet erstattet af European Journal of Oral Sciences, og nordiske forskere er ikke så dominerende som tidligere.

Det er ikke et udtryk for en deroute, men nærmere et udtryk for, at mange af forskningsmiljøerne i den øvrige verden er kommet op på nordisk niveau, og derfor fylder nordiske forskere mindre i det samlede billede.

Men vi kan stadig være stolte af, at et lille område med knap 25 millioner mennesker i en periode satte dagsordenen for den odontologiske forskning.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

SAGEN KORT

Landstandlægenævnet

Patient går glip af 70.250 kr. pga. fjernet arbejde Sagen En patient får foretaget en omfattende implantatbehandling, som hun efterfølgende er utilfreds med. Tandlægen gør talrige forsøg på at imødekomme patientens ønske om at blive afhjulpet uspecifikke smerter, og patienten tilbydes også henvisning til hospital for udredning. Det ønsker hun ikke. Hun vil have fjernet implantaterne, og efter flere mislykkede forsøg finder patienten en tandlæge, som vil fjerne dem. Da implantaterne er fjernet, klager patienten over den oprindelige behandling til regionstandlægenævnet.

Regionstandlægenævnets afgørelse Regionstandlægenævnet giver patienten delvist medhold, idet nævnet vurderer, at diagnostisk grundlag og behandlingsplan er utilstrækkeligt for både den kirurgiske og den protetiske del af behandlingen. Den indklagede tandlæge bærer derfor ifølge nævnet en del af ansvaret for mislykket behandling og dømmes til at tilbagebetale halvdelen af beløbet (70.250 kr.) tilbage til patienten.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Tandlægen anker afgørelsen til Landstandlægenævnet.

Landstandlægenævnets afgørelse Landstandlægenævnet ændrer regionstandlægenævnets afgørelse. Patienten får ikke medhold, og der udtales ikke kritik af indklagede tandlæge. Begrundelsen er, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, da implantaterne er fjernet, og det er derfor, ifølge nævnet, umuligt at vurdere, om tandlægen er ansvarlig.

Hvad kan man lære?

Du bør aldrig fjerne eller udbedre arbejde, før en patient i givet fald har klaget og i den forbindelse er blevet besigtiget. Det kan ødelægge klagesystemets mulighed for at vurdere arbejdet.

| 61 |

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Læserbrev TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Fagområdet oral patologi og medicin i Norden

Et kraftcenter Erik Dabelsteen, professor emeritus, Gentofte

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 62 |

Som tidligere medarbejder på Afdelingen for Odontologisk Histopatologi (nuværende Oral Patologi og Medicin), Tandlægeskolen i København, har jeg med interesse læst Tandlægebladets beskrivelse af fagområdet ”Oral Medicin og Patologi” under ”et af de fem største gennembrud, som nordiske forskere står for”.

Tandlægebladets artikel er koncentreret om folkeundersøgelserne af oral cancer i Indien; undersøgelserne er selvfølgelig vigtige, især da kræft i mundhulen er en af de hyppigste maligne tilstande i dette geografiske område. På den anden side er der de sidste 60 år sket meget andet inden for fagområdet oral medicin og patologi, og jeg vil derfor ikke undlade at supplere Tandlægebladets artikel med andre eksempler.

Undersøgelsen af forekomsten af mundslimhindesygdomme i den svenske befolkning er en klassiker inden for oral patologi og medicin. Den blev udført af den svenske tandlæge Toni Axel, der senere fik professorater i Sverige og Norge. Undersøgelsen er på mange måder en forudsætning for den nuværende undervisning og klinik.

Axels arbejde sammenholdt med resulta-

ter fra Rigshospitalet og Tandlægeskolen i København afklarede fx, hvor mange af de præmaligne slimhindeforandringer der faktisk udviklede sig malignt, og hvor mange patienter det drejede sig om i den skandinaviske befolkning.

Den store interesse for mundslimhindens præmaligne sygdomme førte til en forskning inden for andre områder af slimhindens sygdomme og til den absolut første beskrivelse af human papillomavirus (HPV) i en gruppe mundhulehyperplasier (fokal epitelial hyperplasi). At fundet ikke var ligegyldigt, fremgår af, at nobelpristageren i ”Fysiologi eller Medicin” 2008, professor Harald Zur Hausen – der har beskrevet sammenhængen mellem HPV livmoderhalscancer og er ophavsmand til HPV-vaccinen – ved sit besøg i København spurgte til tandlæge Finn Prætorius, der havde gjort fundet. I Finland har tandlæge Stina Syrjänen været ansvarlig for en meget omfattende internationalt anerkendt forskningsaktivitet relateret til HPV. Hun har ikke kun interesseret sig for mundhulecancer, men også for andre cancerformer, om HPV’s smitteveje, og om HPV-vaccine

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

INDLÆG & DEBAT

programmet vil lede til reduceret forekomst af cancer i mundhulen. Vaccineprogrammet er ikke så gammelt, hvorfor resultater endnu ikke foreligger.

Studierne af mundslimhinde havde på det eksperimentelle plan et gennembrud i Aarhus, hvor Arne Jepsen på Tandlægeskolen var en af de første i verden, der kunne dyrke epitelceller fra mundslimhinden – en ekspertise, der er blevet vedligeholdt og forfinet af forskere på tandlægeskolerne både i Aarhus og København.

Sjögrens syndrom er en autoimmun sygdom, der medfører store gener for tandlægens patienter. Den danske protetiker Ulrik Bertram var for 50 år siden med til at vise, at sygdommen havde en autoimmun baggrund. Senere har den svenske tandlæge Roland Jonsson stået for en omfattende internationalt kendt forskning i relation til Sjögrens syndrom og har bidraget til forståelse af sygdommens udvikling og diagnostik; denne forskning er fint suppleret på den kliniske side både på Tandlægeskolen i København og på Rigshospitalet; Roland Jonsson har i snart 30 år været leder af et immunologisk forskningscenter ved universitetet i Bergen og er et godt eksempel på, hvordan forskningen inden for oral medicin og pa-

tologi bidrager med resultater af almen medicinsk interesse.

I forbindelse med arbejdet med at finde markører for begyndende malign udvikling i en mundslimhindeforandring blev ændringer af forskellige sukkerstrukturer på celleoverfladen undersøgt. I forbindelse med disse studier var der et nært samarbejde mellem forskere på Tandlægeskolen i København og et forskningscenter i Seattle, USA. Undersøgelserne resulterede desværre ikke i isolering af en brugbar mar-

men også et for ”Odontogene tumorer”; dette skyldtes bl.a., at der i Danmark var kommet væsentlige forskningsbidrag inden for dette område. H.P. Philipsen, der var ung studentermedarbejder hos J.J. Pindborg og senere blev professor i oral patologi i Aarhus, beskrev 1956 som den første keratocysten, et fund af stor klinisk relevans; året tidligere havde Pindborg beskrevet ”Den forkalkede epiteliale odontogene tumor”, også betegnet ”Pindborgtumoren”. Endelig præsenterede Pindborg og Prætorius i 1958 en klassifikation af de odontogene tumorer, der var baseret på stadierne i tandudviklingen; dette var et nyt princip, der ikke er forladt siden.

Forskningsindsatsen og de to WHO-centre resulterede i, at Danmark blev et internationalt kraftcenter inden for studier af oral medicin og patologi. Udenlandske topforskere søgte sabbatical i Danmark, og et utal af forskere fra især Indien og senere Kina søgte efteruddannelse på tandlægeskolerne i Aarhus og ­København. Et pædagogisk gennembrud var det, da Pindborg udgav ”Diseases of the Oral Mucosa”, det første højkvalitetsbilledatlas med mundslimhindens mang­foldige sygdomme.

» Et pædagogisk gennembrud var det, da Pindborg udgav ”Diseases of the Oral Mucosa”

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

kør, men det lykkedes til gengæld tandlæge Henrik Clausen sammen med samarbejdsparterne i USA at bestemme det gen, der er afgørende for, hvilken blodtype i A, B, 0-systemet vi får. Dette fund er måske ikke af væsentlig odontologisk betydning, men er absolut en væsentlig medicinsk opdagelse foretaget af en forsker, hvis udgangspunkt var oral patologi.

WHO oprettede i København ikke kun et referencecenter for ”Oral præcancer”,

|

63 |

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Navne | SERVICE

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 13. JANUAR 2018 14. FEBRUAR 2018 30 år Maria Lysholdt, Valby, 14. januar Steffen Nordestgaard, Aarhus C, 24. januar Anusha Balachandran, Risskov, 11. februar 40 år Daniel Taro Okuno, Gentofte, 22. januar Louise Langelund Batting, Højbjerg, 7. februar Nina Boe-Hauggaard, Virum, 10. februar Jens Kristiansen, Frederiksberg, 12. februar

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

50 år Bernt Ivar Bille, Næstved, 8. februar Thomas Hedegaard, Hinnerup, 9. februar Lennart Munk-Hansen, Føllenslev, 13. februar 60 år Søren Ejnar Skov, Haderslev, 13. januar Jette Bøgeskov Johnsen, Højbjerg, 16. januar Birgit Graugaard Schmidt, Vejle, 17. januar Lene Djernæs, Højbjerg, 18. januar Vibeke B. Andersen, Holbæk, 21. januar Allan Chor, Hjørring, 24. januar Gert Lerche, Horsens, 30. januar Nina Schelbeck Drivsholm, Odense SV, 4. februar Carsten Pallisgaard, Aalborg, 4. februar Inge Berg, Karlslunde, 5. februar Jesper Ege Nielsen, Fredericia, 5. februar Ole Tønners Nørgaard, Silkeborg, 7. februar Pia Andersen, Birkerød, 10. februar Gerd Schierup, Århus C, 11. februar Steen Boss, Hellerup, 12. februar Marianne Nissen, Højbjerg, 13. februar John Rud Christensen, Hillerød, 14. februar

70 år Bent Ove Jørgensen, Augustenborg, 14. januar Lars Bæk-Sørensen, Aarhus N, 23. januar Frank Hougaard Jensen, Birkerød, 30. januar Solveig Kjær, Brenderup, 6. februar 75 år Ole Larsen, Odense C, 6. februar 80 år Else Juhl Eriksen, Roskilde, 11. august Niels Thue Bloch, Dyssegård, 15. januar Claus Poulsen, Sorø, 26. januar

DØDSFALD Aksel Skovbølling Nielsen, født 1947, kandidat år 1980 Christian Moos Sørensen, født 1946, kandidat år 1975 Lis Sinding, født 1950, kandidat år 1978

|

65 |

SERVICE | Navne

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto, forår 2018 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/udvalg/udvalgsreferater mv./andre udvalg/FORSKU/KOF/

Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2018.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. FORSKU Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF, forår 2018 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af midler og 2) forslag til anvendelse af midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen

|

66 |

fremsætte forslag til anvendelse af midlerne.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ udvalg/udvalgsreferater mv./andre udvalg/FORSKU/KOF/Tandlæge-

foreningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2018.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. KOF Ansøgninger modtages kun elektronisk.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Navne | SERVICE

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond, forår 2018 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i april 2016.

1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning.

Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer.

Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de

påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi.

Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ udvalg/udvalgsreferater mv./andre udvalg/FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2018.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Tandlægeforeningens skolarstipendium for studieåret 2018-2019 Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipendium for undervisningsåret 2017-2018. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2017.

Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2017.

Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde. Færdige kandidater kan derfor ikke søge!

Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet.

Det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden.

Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU.

Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/udvalg/udvalgsreferater mv./andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Spørgsmål kan rettes til Christina Wessel Jensen på tlf. 33 48 77 23.

Ansøgningsfrist den 1. april 2018.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Skolar Ansøgninger modtages kun elektronisk.

|

67 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 5

KREDS 9

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe

Lars Rasch

Erhvervspsykologisk

Klostergade 56

Nørgaards Allé 11

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

7400 Herning

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 97 22 07 00

Majken Blom Søefeldt

hjælp til medlemmer i krise.

Tlf. 60 40 72 10

Turpinsvej 2

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

KREDS 10

8200 Århus N

Karen Haarbo-Nygaard

Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tuapannguit 40

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

3900 Nuuk

1879 Frederiksberg C

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. 33 25 50 20

Tlf. (+299) 547373

KREDS 6 Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Platanvej 1

E-mail:

Susanne Raben

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Britt Betina Jørgensen

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

Helle Gamst Skov

Tlf. 39 46 00 80

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

TANDLÆGEFORENINGEN

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Vivian Riel

Tlf. 54 78 03 70

Amaliegade 17 Peter Boch

1256 København K

Stadionvej 32

Tlf. 70 25 77 11

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ

KREDS 7

Psykolog

Majbritt Jensen

Lasse Rossen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Tlf. 28 12 50 56

Torvet 2

9000 Aalborg

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

|

68 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Tilmeld dig allerede i dag på amh@sparnord.dk

Køb af praksis – i praksis Overvejer du at købe egen tandlægeklinik?

Vi har sammensat en spændende aften med fokus på alt det, du skal være opmærksom på. Kurset er arrangeret af tandlægerådgiverne i Spar Nord, Frederikshavn, Odense, Aarhus og København i samarbejde med statsaut. revisor Allan Kamp Jensen, PWC og advokat Christian Richard Ibsen, Kromann Reumert.

På kurset gennemgår vi nogle af de væsentligste forskelle ved at eje fremfor at være ansat, og du vil få et godt overblik over dine finansieringsmuligheder, økonomi og forhandlingsforløb i forbindelse hermed.

Vi afholder kurset i følgende byer: • 7. februar og 27. februar 2018 i Århus, kl. 17.30-21.30 • 28. februar 2018 i Aalborg, kl. 17.30-21.30 • 5. marts 2018 i København, kl. 16.30-20.00 • 21. marts 2018 i Odense, kl. 17.30-21.30 Tilmelding sker ved Anne-Mette på amh@sparnord.dk senest 10 dage før kursusdagen. Husk af angive navn, mobil nr., privatadresse og ønsket kursussted.

Kursusgebyr: Kurserne er sponsoreret af Spar Nord, Frederikshavn, Odense, Aarhus og København.

Alle kurser afholdes med lidt spisning undervejs. Du modtager en bekræftelse fra os ca. en uge før kursusstart. Medbring bekræftelsen til kurset.

På gensyn Tandlægerådgiverne i Spar Nord, Frederikshavn, Odense, Aarhus og København.

SERVICE

Skal du sælge din klinik?

Som medlem af Tandlægeforeningen kan du gratis vise din klinik frem på Praksisbasen.dk.

|

70 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2018: Deadline: 7. februar 2018 Udkommer: 24. februar 2018 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2018: Deadline: 7. marts 2018 Udkommer: 24. marts 2018 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2018 FEBRUAR Kursus Elevansvarlig på klinikken

MARTS Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 2.-3.3.2018 Sted: Hotel Hesselet ved Nyborg Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag, da mødet allerede starter fredag kl. 11.00.

Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk Fordomme i Tandplejen?

Sætter vi og patienterne hinanden i bås?

Dato: Fredag den 2.3.2018 kl. 9.00 – 15.00 Sted: Hotel Park Middelfart Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk Efterfølgende Generalforsamling 15.30 -16.00

360° around implants & peri-implantitis Dato: 10.3.2018 klokken 9.30-15.00 Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Målgruppe: Tandlæger og tandplejere Info: www.periodont.dk Tilmelding og betaling via hjemmesiden

Er du elevansvarlig på klinikken, eller har du lyst til at være det?

På kurset får du værktøjer til at varetage opgaven. Du får inspiration fra praksis samt fra skolens praktikpladskoordinator.

Heldagskursus kl. 9-16.

Yderligere info om næste kursus: grete.pedersen@au.dk Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

71 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen

|

72 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi ConeBeam (CBCT) Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Helle B Nielsen Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat ­Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Torben Lillie Immediat implantologi Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont.

Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

|

73 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, ph.d.

Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

|

74 |

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mund- og kæbekirurgi.

Oral kirurgi og Implantat­ behandling.

Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: infokongenstand.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe­kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont.

København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lena Hosseinzadeh Møller Specialtandlæge i ortodonti Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaege.dk/bagsværd Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

|

75 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont.

Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

|

76 |

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Jylland

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

RODBEHANDLING Christian Bruun Møller Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jens Tang Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

Mette Karlsbjerg Shiran Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Younes Alipanah, Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

Sune Demant Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Ny friske farvenuanser.

Samme børste.

TePe Interdentalbørste.

Opdaterede farvenuanser.

Vi præsenterer TePe Interdentalbørster i nye opfriskede farvenuanser. De findes i 9 størrelser, hvoraf de 4 mindste har en patenteret flexibel tip, som giver længere holdbarhed og bedst mulig tilgængelighed i alle approximalrum.

AD170017DK

Udviklet i samarbejde med dentalexpertise for en sundere hverdag.

www.tepe.com

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

77 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

TB 2 2018: 7/2

til den relevante overenskomst,

vision ydes ikke for annoncer indrykket

Udkommer: 24/2

mens lønnen som regel vil fremgå

gennem bureau.

TB 3 2018: 7/3

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

Udkommer: 24/3

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Overtandlæge/specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, ved Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital En stilling som Overtandlæge/Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi er til besættelse pr. 1. maj 2018 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder dig en spændende stilling i vores moderne kæbekirurgiske afdeling. Dit nye job giver dig den daglige gang på et af Danmarks største Universitetshospitaler, Odense Universitetshospital, under et mantra om patienten som vores første prioritet. Kæbekirurgisk afdeling K er en travl arbejdsplads med fokus på kvalitet i behandlingen, nytænkning, faglig udvikling og konsolidering af resultater. Vi prioriterer klinisk forskning højt og har PhD studerende og flere på vej. Vi er en højteknologisk afdeling som er i front på en lang række områder, herunder Virtuel planlægning og navigation i vores kirurgiske behandlinger og vi udfører højt specialiseret funktion i bla.

Tværfaglig behandling af multitraumer, rekonstruktiv kirurgi efter cancer og åben kæbeledskirurgi. Vi har en positiv omgangstone med plads til både alvor og godt humør.

Dine opgaver vil tage udgangspunkt i en varierende hverdag med en naturlig blanding af opgaver indenfor Kæbekirurgisk behandling, herunder ortognatkirurgi, behandling af ansigtstraumer som en del af traumemodtagelse på level 1, ambulatoriearbejde, administrative opgaver m.m.

Personlige ønsker om systematisk forskningsaktivitet kan evt. prioriteres.

|

78 |

Vi leder efter en kandidat med en baggrund som specialist i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, enkelt eller dobbeltuddannet. Du er god til at arbejde i teamfunktion, du fungerer godt i en omskiftelig hverdag hvor dine kompetencer kan være efterspurgt på forskellige pladser. Du er dygtig med hænderne, grundig og god til at tage en beslutning når det er nødvendigt. Desuden ser vi gerne at du har lidt eller nogen forskningserfaring. Du er interesseret i videnskabelig udvikling og faglig evidens som baggrund for de behandlinger du foretager. En god portion humor og en respektfyldt omgangstone er naturligt for dig.

Stillingen er på 37 timer (5 dage pr. uge) og med tilkaldevagt fra hjemmet med mulighed for afspadsering af optjente timer.

Hvis du kan identificere dig med ovenstående og har interesse i at blive en del af et progressivt team og ønsker at vide mere, kontakt da venligst Ledende Overtandlæge Torben Thygesen på +45 65 41 3477/3475 eller på mail: torben.thygesen@rsyd.dk Ansøgningsfrist: Søndag den 11/3 2018. https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid =198&ProjectId=202673&DepartmentId=6872&MediaId=5 Samtaler afholdes den 20/3 2018, fra kl. 12.00.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Specialtandlæge i ortodonti – privat henvisningspraksis Hos Specialtandlægerne i Bredgade har vi en ledig deltidsstilling som specialtandlæge i ortodonti til besættelse fra 1. april eller snarest.

Vi er en travl privat praksis med hovedaktiviteten indenfor oral kirurgi. Derudover har vi et veletableret klientel indenfor ortodonti. Vi lægger vægt på interdisciplinært samarbejde, hvorfor vi her i 2017 har udvidet med såvel specialister i parodontologi som endodonti. Alle fagområder varetages af specialtandlæger eller tandlæger med en ph.d.-grad og er i vækst.

Klinikken er beliggende i smukke lokaler som tidligere har huset et privathospital. Vi modtager henvisninger fra en bred vifte af samarbejdspartnere, bl.a. tandlæger, læger, forsikringsselskaber mfl. Vores nyrenoverede klinik rummer ortopan (inkl. hånd- og profilrtg.), cephalostat, 3D-scanner samt to helt nye klinikrum med XO units, som danner rammen om de ortodontiske aktiviteter.

Udover konsultationer og patientbehandlinger har vi i klinikken en væsentlig kursus-aktivitet samt flere igangværende kliniske forskningsprojekter. Alle vore behandlinger udføres ambulant, hvilket betyder at vi har et højt patientflow og stor kontakt til henvisere.

Vi søger en positiv, engageret, initiativrig og serviceminded ortodontist, der har lyst til at være med til at deltage i yderligere udvidelse af behandlingstilbuddene, kvalitetssikre vores arbejdsgange og bidrage til den fortsatte udvikling og vækst af vores dynamiske klinik.

På den baggrund kan vi tilbyde dig: • Et spændende job i et team med højeste faglighed • Dygtige engagerede og hjælpsomme kolleger • En arbejdsplads med spændende opgaver • En topmoderne klinik • Et højt tempo med afslappet omgangstone Vi forventer af dig: • At du er specialtandlæge i ortodonti (eller under uddannelse hertil) • At du er positiv og fleksibel • At du er struktureret, fokuseret og kan bevare overblikket i en travl hverdag • At du er engageret i dit fag • At du kan løfte selvstændige ansvarsområde efter nærmere aftale Det er vigtigt for os, at du er åben og har mod på at bidrage i den fortsatte udvikling af det interdisciplinære samarbejde og også tilegne dig nye kompetencer. Vi har brug for dig 1 – 2 dage pr. uge. Klinikken har åbent til kl. 20 mandag – torsdag, så aftenkonsultation er også en mulighed (men ikke et krav). Der er tilknyttet en tandplejer samt en fast klinikassistent til ortodonti-funktionen. Ønsker du flere oplysninger omkring klinikken eller den ledige stilling kan du kontakte vores ansvarlige klinik- og kursuskoordinator Sanne Brandstrup på sanne@bredgade.dk eller på 7879 2929. Du er meget velkommen til at komme forbi og se klinikken samt hilse på os alle efter aftale.

Specialtandlægerne i Bredgade har plads til alle gode idéer, der kan bidrage til at vi fortsat har en fantastisk arbejdsplads, at alle besøgende får den bedst tænkelige oplevelse hos os samtidig med, at vi holder det højeste faglige niveau. Der er således rig mulighed for indflydelse.

Ansøgningsfrist er mandag 12. februar 2018 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter på klinikadressen Bredgade 29, 4. sal, 1260 København K.

Stillingen vil indeholde løbende sparring med resten af vores team. Du vil således komme til at arbejde tæt sammen med klinikkens øvrige behandlere, samt resten af vores personale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Malene Hallund, Lars Pallesen og resten af teamet Specialtandlægerne i Bredgade

|

79 |

SERVICE | Stillinger

STOR, NYINDRETTET DIGITAL KLINIK I BRØNDERSLEV SØGER TANDLÆGE Vil du med os ind i den digitale tidsalder, og vil du være med til at tilbyde dine patienter de nyeste former for tandbehandling, så er det dig vi mangler.

Da vi har stor patienttilgang, søger vi en ny tandlæge til vores nyindrettede klinik, hvor vi blandt andet tilbyder digital scanning og andre nye undersøgelses- og behandlingstilbud.

Dine patienter vil afspejle vores lokalområde, det vil sige en diversitet, der giver dig mulighed for både faglig udfordring og mange typer af behandling. Men du er ikke alene om det, – vi er i alt fire tandlæger og to tandplejere, så du altid har mulighed for faglig sparring og opgavedeling.

Selvom vi har en travl hverdag, er humøret altid i top på klinikken, og vi vægter det gode samarbejde og godt kollegaskab højt.

Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige og personlige udvikling meget højt. Sammen med dig vil vi planlægge kurser og efteruddannelser, som gør dig i stand til at specialisere dig og sikrer, at dine kompetencer er tidssvarende og møder fremtidens krav til god tandbehandling.

Vi deltager alle i fælles fagdage og i faglige fællesskaber på tværs af klinikker i kæden. Har du et særligt område, der har din interesse, finder vi den faggruppe, der passer til netop dig.

Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige arrangementer, – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Om jobbet Klinikken lever op til de højeste standarder indenfor tandpleje. Det understreger, at vi prioriterer at levere den bedste kvalitet i alle facetter af klinikkens opgaver.

I jobbet får du mulighed for at arbejde med alle typer af behandlinger fra generelle behandlinger til de mere komplicerede – kun dine kompetencer og interesser sætter grænserne. Fra 1. januar har vi scanner på klinikken.

Er du et sted i livet, hvor din arbejdstid skal tilpasses dine private forhold, finder vi en løsning på det. Vi lægger vægt at få den rette tandlægekandidat.

Kontakt Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, og ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikejer Mette Østergaard på telefonnr. 98 82 45 45. Ønsker du at søge jobbet, så send dit CV/ansøgning på mail: mette.bronderslev@tandlaegen.dk hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Opstart aftaler vi nærmere.

Læs mere om os på tandlaegen.dk/broenderslev

Dannebrogsgade 17, 9700 Brønderslev • Tlf: +45 98 82 45 45 • bronderslev@tandlaegen.dk • tandlaegen.dk/broenderslev |

80 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Stillinger | SERVICE

Denti.dk søger servicemindet medarbejder • Kunne du tænke dig en arbejdsdag, hvor du hjælper mennesker til at opnå en bedre tandsundhed?

• Er du klar til at indtage en nøglerolle som bindeled mellem patienter og tandlæger og sørge for at alle får den bedste oplevelse?

• Har du mod på at udvikle dine kompetencer indenfor sociale medier, online kampagner og digital forståelse?

Så er du måske vores nye medarbejder!

Se mere på www.denti.dk/NyMedarbejder

Tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik Klinikken ligger naturskønt kun ca. 19 min. kørsel fra Aalborg. Vi arbejder med de nyeste teknologier og behandlingsmetoder, herunder bl.a. scannere og har egen CT-scanner.

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med patienterne og behandler i dag patienter fra hele Nordjylland.

Klinikken har oplevet en kraftig vækst og består i dag af 3 tandlæger, 3 tandplejere, 1 klinisk tandtekniker, og 5 klinikassistenter.

Du har allerede din jus practicandi bag dig, og vi tilbyder en meget attraktiv stilling med kun dine egne grænser for din faglige udvikling.

Kontakt uforpligtende klinikken eller i fuld fortrolighed klinikkens indehaver på hans private mail: asgerbluhme@gmail.com. Du kan læse mere om klinikken på www.tandland.nu

Denti.dk er en ny teknologisk virksomhed i vækst. Vi finansierer tandbehandlinger på meget favorable vilkår – udbetalt direkte til tandlægen – ud fra holdningen om, at økonomi ikke må være en barriere for sundhed. Stort set alle kan få en individuel og helt objektiv kreditvurdering og en finansiering af tandbehandlinger på markedets mest gunstige vilkår.

Optimering og automatisering af alle processer gør det muligt for Denti.dk at yde markedets mest attraktive finansiering til tandbehandling.

På den måde skaber vi tryghed for patienterne, samtidig med at vi tilfører tandlægerne nye købestærke patienter og øget eksponering.

Dygtig tandlæge søges til klinik i Aarhus C. Vi søger snarest en dygtig og kompetent tandlæge til længerevarende samarbejde, da vores nuværende tandlæge gennem mange år har fået andet arbejde.

For nuværende er timerne fordelt på 4 dage, ca. 2535 timer ugentligt. Timerne kan tilpasses og vi er ret fleksible for at få den rette kollega.

Du skal kunne bevare overblikket i travle situationer, arbejde selvstændigt, være ansvarlig og fleksibel samtidig med, at du besidder engagement og et godt humør.

Vi er en veletableret, moderne, travl klinik med et stort patientgrundlag. Vi har 4 helt nye klinikker i en gammel, charmerende lejlighed i Århus C. Vores team består af 3 tandlæger, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter.

Vi modtager skriftlige ansøgninger, gerne med anbefalinger snarest.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Tandklinik - Tandkirurgi - Implantatcenter Nordstjernevej 6, 9440 Aabybro, Tlf.: 98243444 info@tandland.nu - www.tandland.nu

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Tandlægerne V. Tina S. Nielsen Aps. Banegårdspladsen 10, Aarhus C tdl@smildubare.dk · www.smildubare.dk

|

81 |

SERVICE | Stillinger

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandlægestuderende, tandplejere, tandplejerstuderende og klinikassistenter til frivilligt humanitært arbejde i Palæstina og Rwanda i sommeren 2018

Rwanda: Ugerne 27+28 (2 uger) Uge 29 (1 uge) Vestbredden: Ugerne 29+30 (2 uger)

Som udsendt dækker du selv udgifter til rejse og ophold - Vi sørger til gengæld for udstyr, lokaltransport og programlægning.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2018

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 3348 7703 eller e-mail: tug@tug-dk.org

For ansøgningsskema og flere informationer besøg: WWW.TUG-DK.ORG |

82 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Stillinger | SERVICE

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinikassistent med erfaring søges

Tandplejer søges til barselsvikariat i Fredericia

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9343

Quick nr. 9731

Tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik

Dygtig klinikassistent til moderne tandklinik

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9605

Dygtig tandlæge søges til klinik i Aarhus C. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9651

Nyoprettet alsidig tandplejerstilling Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9657

Godt Smil søger tandplejer til Brørup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9672

Tandlæge søges til klinik i Nykøbing F Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9687

Tandlæge til Tandplejen i Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9704

Vi søger top motiverede klinikassistent elever i 2018 Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9728

Stor, nyindrettet digital klinik i Brønderslev søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9738

Godt Smil søger tandplejer til Esbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9739

Tandplejer til nyindrettet digital klinik i Brønderslev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9740

Godt Smil søger tandlæge til Højbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9741

Specialtandlæge i ortodonti – privat henvisningspraksis Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Ærø søger tandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Quick nr. 9737

Godt Smil søger tandlæge til Aarhus C

Tandlæge med ydernummer søges til klinisk tandtekniker i Herlev

Quick nr. 9730

Quick nr. 9735

Quick nr. 9742

Quick nr. 9743

|

83 |

SERVICE | Stillinger

Erfaren tandlæge med lederevner søges til klinik i Taastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9744

Tandlæge søges til privat praksis på fuldtid i Kolding Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9760

Hyggelig klinik søger dygtig tandlæge

Godt Smil Tandlægerne Odense søger dygtig tandplejer til barselsvikariat

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9745

Quick nr. 9765

Klinikassistent søges til Strandvejens Tandklinik i Ringsted

Tandlæge søges til praksis i Sundhedshuset i Nordborg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9746

Quick nr. 9766

Er du tandplejer med ambitioner?

Erfaren receptionist til stor klinik i udvikling

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9748

tandlægen.dk Varde søger en tandplejer til et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9749

Godt Smil søger tandlæge til Slagelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9750

Quick nr. 9752

Elev søges til klinik tæt på Rådhuspladsen!

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9756

Tandlæge. Randers C Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Servicemindet medarbejder med digital forståelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9769

Assens søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9770

Overtandlæge/specialtandlæge i Tand-, Mundog Kæbekirurgi, ved Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital

Assistent søges 1.-5. 2018 Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9767

Quick nr. 9757

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9771

Tandplejer til Middelfart Kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9772

Århus. Erfaren tandlæge med eget patientkartotek søger samarbejde Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9791

Klinikassistent med kirurgisk erfaring Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

84 |

Quick nr. 9758 TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS KLINIK SØGES Leje, samarbejde eller køb.

Området mellem Kolding og Randers.

Gerne uden patienter.

Ring 51 60 04 69 eller asger@moenster.dk

Bagsværd: Halvpart af klinikfællesskab, hvor der på sælgers halvpart årligt er 1.250 patienter i behandling.

Den årlige omsætning er på ca. 3,2 mio. kr., og der er betydelige muligheder for at øge omsætningen.

I klinikfællesskabet er der 3 behandlingsrum.

Henv. Kurt Birk, 20 22 87 22.

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Ved Ballerup: Klinik med en central placering ved aktivt butikscenter. Klinikken har en betydelig stigning i både patientantal og omsætning. I 2017 var 2.120 voksne patienter i behandling, og omsætningen var på 7,4 mio. kr. Lokalerne er på godt 160 m2 med 4 behandlingsrum. Henv. Kurt Birk, 20 22 87 22.

TANDLÆGEKLINIK Vil du overtage min klinik, uden at lægge penge på bordet???

Min klinik ligger i Stubbekøbing er velfungerende med 2 klinikrum.

God omsætning og et pænt overskud.

Godt potentiale i lokalomådet.

Velbeliggende i byen.

Overtagelse efter aftale.

Seriøse henvendelser på Tlf nr. 2334 7821

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

|

85 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Nordjylland DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

www.supradent.dk

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500

HYGIEJNE

cj@louadvokatfirma.dk

Ta’ en test Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces.

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning.

Ring og få en aftale, som passer til dig.

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • info@safeint.com

Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler.

Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

TANDLÆGERNES ADVOKAT

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

WWW.TANDLÆGERNESADVOKAT.DK V. PETER BJERRE BØYSTRUP DALGAS AVENUE 42 8000 AARHUS C

T: 50702707 E: pbb@rodstenen.dk CVR-nr. 10648432

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

|

86 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

Leverandørhenvisninger | SERVICE

REVISION – ADMINISTRATION Revision.

Skat.

Rådgivning.

Revision.

Skat.

Rådgivning.

VIKARSERVICE +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

www.pwc.dk/tandlaege

www.pwc.dk/tandlaege Et stærkt alternativ!

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

SERVICE & REPARATION

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

Eurocard Tandlæge ann.

07/0 Vikarbureauet for klinikassistenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

TANDPLEJEMIDLER Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 1

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

|

87 |

NY START

” Jeg vil have frisk blod ind CHRISTIAN EGGERS-LURA / 49 ÅR Klinikejer i Holbæk og nu også regionsformand i Tandlægeforeningens Region Sjælland

Hvordan ser du din rolle som regionsformand?

– Vi har både spaltet og fusioneret på samme tid, og jeg vil gerne være med til at viske tavlen ren og få sat et nyt hold med nye kræfter, som ikke bare siger ”det har vi prøvet” eller ”vi plejer”. Så det handler om at samle og om at rekruttere nye medlemmer og få frisk blod ind i fagpolitik. Vi andre er blevet lidt gråhårede og skaldede.

Hvorfor er det så svært at få folk til at engagere sig?

– Tandlægerne har travlt, og det er nok heller ikke blevet nemmere, efter at kredsene er blevet nedlagt og erstattet af regioner, fordi afstandene er blevet større. Her hos os har vi siddet med en passer for at se, hvor møderne skulle holdes. Det blev Køge. Noget af det, vi har gode erfaringer med, er, at vi afholder kurser for hele teamet – det kan trække folk til.

Hvad går de glip af?

– De går glip af en mulighed for medindflydelse og mulighed for at præge en række områder, fx hvilke kurser vi skal holde. Men de går også glip af en god mulighed for sparring med kollegaer på tværs af regionen. Vi mødes seks gange om året, og det er altid interessant at diskutere politik og fx kædedannelse.

Det er som en erfagruppe, hvor vi fx også kan diskutere kliniske spørgsmål.

Du er selv et eksempel på, at fagpolitik prioriteres.

Hvordan jonglerer du tiden?

– Der er mange mails, og det er også øretævernes holdeplads. Men jeg vælger at prioritere min tid, og ja, det tager tid fra familien. Det er et valg, men det fungerer. Jeg brænder for fagpolitik.

Har du en opfordring til jeres medlemmer?

– Klik ind på vores hjemmeside (RSTFNET.dk, red.), der er rigtig mange gode og brugbare informationer. Og kom til vores møder, ring til os, vi er søde og rare mennesker. Og så mangler vi for øvrigt et PATU-medlem i bestyrelsen, hvis nogen kunne være interesseret?

| 88 |

TANDLÆGEBLADET 2018 2018 | 122 | 122 NR. |1NR. 1 TANDLÆGEBLADET

FOTO: LIZETTE KABRÉ

CV: 1996: Uddannet fra Tandlægeskolen i København 1996-98: Ansat tandlæge i Bremen 1998-00: Ansat tandlæge i Vordingborg 2000-05: Ansat tandlæge i Holbæk og i København 2002: Klinikejer Eggers og Vester i Holbæk og fortsat privat­ansat i København 2005: Klinikejer Eggers og Vester i Holbæk 2017: Formand for Tandlægeforeningens Region Sjælland

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

» Vi andre er blevet lidt gråhårede og skaldede

Hvilke udfordringer har I i jeres region?

– Det, der fylder mest hos os, og som nok også fylder mest på landsplan, er overenskomstforhandlingerne – både de private og de offentlige. Vi har også en udfordring omkring rekruttering af tandlæger. Selv om Tandlægeforeningens undersøgelser viser, at de unge søger væk fra byerne for at arbejde, så oplever vi, at de flytter tilbage igen. Vi har samtidig en del tandlæger, der går på pension, og de har svært ved at komme af med deres klinikker.

Like us!

Følg Tandlægebladet på Facebook

OPLEV NÆSTE GENERATION

AF 3D RØNTGEN! 120kV

Knivskarpe billeder

– hver gang!

Dækker alle dine behov Planmeca Viso dækker alle dine behov for røntgenoptagelser. Du får 3D optagelser lige fra Ø3 x 3 cm til Ø30 x 30 cm.

Planmeca Viso dækker hele det maxillofaciale område i én optagelse uden sammensætning af billeder. 2D optagelser er også muligt.

TM

TM

Bedre 3D behandlingsplaner Tag skarpe og detaljerede fotos fra fire kameraer indbygget i sensoren. Kombinér dine foto med modelscans af patienten og opnå en langt bedre 3D behandlingsplan.

Billeder med høj kontrast Når du har udfordrende cases, sikrer Planmeca Visos 120kV røntgenhoved dig en optimeret billedkvalitet med reduktion af artefakter og høj kontrast.

TM

Skarpe billeder med CALM – selv ved bevægelse Med Planmecas software CALM, får du skarpe billeder hver gang – også selv på patienter, der bare ikke kan stå stille!

Ring til os på 43 66 44 24, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til noget af dit udstyr.

Skarpe billeder med

selv ved bevægelse!