Studiestart 2017/18

17 18 VIDEN, VENSKAB OG VIRKELIGHED En verden af oplevelser, muligheder og ansvar venter de mange kommende sygeplejersker.

Kære nye sygeplejestuderende Tillykke med, at I har valgt en uddannelse og et job som sygeplejerske. Sundhedsvæsenet er efter min mening et fantastisk sted at arbejde, fordi det handler om at skabe de bedst mulige liv for vores medmennesker. Både den enkelte borger og den enkelte familie har brug for et velfungerende sundhedsvæsen med dedikerede medarbejdere. Og samfundet har ganske enkelt brug for sundhedsvæsenet for at kunne fungere. Så derfor: Velkommen til sundhedsvæsenet og velkommen til et arbejdsliv med mening.

Uddannelsen og jobbet som sygeplejerske vil komme til at kræve meget af jer. I vil komme til at opleve både meget lykkelige begivenheder men også mange patientskæbner, som kan være barske og triste. I vil opleve travle arbejdsdage med modstridende krav mellem patientens ønsker, økonomiske udfordringer og faglig viden. Og I vil opleve stærke faglige fællesskaber, som vil give jer energi, og som vil inspirere jer til at kæmpe for de gode resultater hver eneste dag.

Uddannelsen til sygeplejerske varer 3½ år, men det er kun startskuddet til en

livslang uddannelse med rigtig mange muligheder. Mit bedste råd er at være nysgerrig, stil spørgsmål, hav modet til at sætte jer store mål, og husk at nyde rejsen ind i denne spændende nye verden, hvor vi sammen gør en forskel.

God fornøjelse med studiet!

DORTE STEENBERG Næstformand

1.200

VELKOMMEN TIL ET ARBEJDSLIV MED MENING

DAGE TIL NÅL

Der er ca. 1.200 dage til, at du som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan få sygeplejerskeemblemet – også kaldet nålen – på brystet. Der er masser af læring, oplevelser, udfordringer og overraskelser i vente på vej til autorisationen. Men hvad betyder det gyldne firkløver på den røde baggrund egentlig?

Da Dansk Sygeplejeråd blev stiftet og emblemet indført i 1899, var det vigtigt at signalere, at medlemmerne kun var fuldt uddannede sygeplejersker og ikke ufaglærte, der var blevet sendt ud af private sygeplejebureauer. Nålen viste sig at være et så værdifuldt symbol, at det rent faktisk hændte, at emblemer blev stjålet eller lånt ud.

Emblemet må dog ikke lånes ud og er strengt personligt, det gælder også i dag. En fortolkning af emblemet fra 1940 lyder på, at det gyldne firkløver betyder lykke i arbejdet for patienten, og den røde baggrund betegner, at kærlighed skal være baggrunden for sygeplejerskers arbejde, hvis det skal lykkes. Kombinationen af det røde og hvide viser, at bærere af emblemet er danske.

Konst. ansvarshavende chefredaktør: ANNE GRANBORG (ang@dsr.dk) • Redaktionschef: JAKOB LUNDSTEEN • Redaktion: BRITT LINDEMANN (red.), SUSANNE BLOCH KJELDSEN, HENRIK BOESEN, CHRISTINA SOMMER, ANNE WITTHØFFT og JETTE BAGH, cand.cur., fagredaktør (redaktionen@dsr.dk) Grafisk design, layout og illustrationer: MATHIAS N JUSTESEN (mnj@dsr.dk) 2

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

VENSKAB

VENNER PÅ JOBBET MINDSKER STRESS

Frederikke Marie Sørensen og Katrine Boas blev venner allerede i studietiden. I dag er de også kollegaer på neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Deres venskab har stor betydning i en af og til presset hverdag. Forskning viser, at støttende venskaber mindsker stress.

Tekst ANNE WITTHØFFT · Foto CLAUS BECH

”Det skal nok gå. Du skal nok klare det.”

Sådan kan en typisk sms mellem Frederikke Marie Sørensen, 27, og Katrine Boas, 25, lyde. De er begge nyuddannede sygeplejersker og ansat på neonatalafdelingen på Rigshospitalet.

Og så er de veninder tilbage fra studietiden.

Katrine Boas begyndte på afdelingen i oktober sidste år, mens Frederikke Sørensen blev ansat i januar i år. Selv om

de sjældent har vagter sammen, så gør det, at de er veninder og arbejder samme sted, alligevel en stor forskel.

Ikke mindst for Frederikke Sørensen, der begyndte på afdelingen tre måneder efter Katrine Boas, har det betydet meget at have en kollega, som hun ikke er bange for at fremstå uvidende eller ubehjælpsom over for. ”Du kunne rådgive mig helt vildt. Især i starten, hvor jeg kunne spørge om hjælp og om, hvad du havde gjort i en lignende situation,” siger Frederikke Sørensen. ”Og selv om man ikke skal spejle sig i andre, så tænker man stadig nogle gange, at det her burde jeg vide, og så kan det godt være svært at spørge om hjælp, især hvis der er travlt. Men så kunne jeg spørge Katrine.”

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

3

VENSKAB

Utallige undersøgelser viser, at gode kollegaer er noget af det vigtigste for trivslen på arbejdspladsen. F.eks. viste en undersøgelse fra HK i maj 2016, at danske lønmodtagere mener, at kollegaer som enkeltstående faktor er vigtigere end både sjove arbejdsopgaver, en god chef og høj løn. 54 pct. af alle arbejdende danskere angav venskaber som den enkeltstående faktor, der er vigtigst for deres trivsel på jobbet.

Kærlighed ved andet blik Det var ellers ikke venindekærlighed ved første øjekast mellem Frederikke Marie Sørensen og Katrine Boas, da de startede på samme hold på sygeplejestudiet på Professionshøjskolen Metropol i København i 2013. ”På et tidspunkt skrev du og spurgte, om jeg ville være din roomie … ” fortæller Frederikke Marie Sørensen om begyndelsen på deres venskab. ”Ja, jeg manglede en og syntes, at Frederikke virkede sød, og så skrev jeg og spurgte, om hun ville flytte ind,” siger Katrine Boas. ”Men det gjorde jeg ikke. For jeg syntes, at hun snakkede meget højt, og jeg var i en periode i mit liv, hvor jeg ikke kunne overskue det,” siger Frederikke Sørensen.

Men så skrev de en opgave sammen på modul 5, og senere tog de sammen på udveksling til Kina. Og det var her, deres venskab for alvor udviklede sig. ”Når man rejser om på den anden side af jorden og bor sammen, så bliver man helt vildt tætte,” siger Frederikke Marie Sørensen og fortsætter: ”Og da vi kom hjem, og jeg havde kærestesorger, så boede vi sammen i din lejlighed.”

Et værn mod stress En amerikansk masterafhandling, ”I Get By with a Little Help from My Friends”, skrevet af Jennifer Ptacek ved School of Communication på Michigan University, har kigget nærmere på venskaber blandt sygeplejersker på et hospital og på, hvordan de kommunikativt støtter hinanden.

Når Jennifer Ptacek har interesseret sig for sygeplejersker, er det, fordi hun har en antagelse om, at sygeplejersker er en gruppe, der er særligt sårbare over for følelsesmæssig udmattelse som følge af stort arbejdspres, et højt stressniveau og de krav, der stilles til dem. Og fordi stress og udbrændthed ikke alene er alvorlige for sygeplejerskerne individuelt, men også koster sundhedssektoren dyrt, da det øger personaleudskiftningen, fraværet og mindsker patientsikkerheden.

Hendes undersøgelse er baseret på et litteraturstudie samt interview med og observation af fem sygeplejerskevennepar. Og konklusionen er, at venskaber på arbejdspladsen er et værn mod stress. Og at støttende kommunikation fra kollegaer reducerer følelsen af usikkerhed samt øger følelsen af kontrol over stressede situationer.

Det oplever de to neonatalsygeplejersker også.

Lyttende og støttende ”Du er meget omsorgsfuld, og du er der altid,” siger Katrine Boas og ser direkte på Frederikke Sørensen, da hun bliver bedt om at beskrive, hvad det er, der gør, at netop Frederikke er god at tale 4

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

med. ”Når jeg har brug for at snakke, så tager du altid telefonen, og det sætter jeg virkelig pris på.” ”Og hun lytter aktivt, spørger ind, og siger tag det stille og roligt. Til Frederikke får jeg fortalt det hele, og jeg får ro på igen,” siger Katrine Boas.

Det er stort set de samme egenskaber, som Frederikke værdsætter hos Katrine. ”Katrine er meget omsorgsfuld, og jeg kan altid regne med, at hun er der, både når det er arbejdsmæssigt, og når det er personligt. Det, der står helt klart for mig, er dengang hvor jeg havde kærestesorg, så flyttede jeg ind hos Katrine, og hun fik mig op igen,” siger Frederikke Sørensen og kigger på Katrine: ”Hvis det ikke havde været for dig, så ville jeg måske være droppet ud af studiet,” siger hun.

Og dermed understreger hun en af Jennifer Ptaceks pointer i masterafhandlingen, nemlig at gode venner på jobbet gør, at man er mindre tilbøjelig til at sige sit job op – eller i dette tilfælde studie – også selv om arbejdspladsen i øvrigt er turbulent. I førnævnte HK-undersøgelse

angav 35 pct. af de adspurgte også, at de ligefrem kan finde på at blive i et job, de ikke kan lide, hvis bare de er glade for kollegaerne. Samme billede gav en amerikansk Gallup-undersøgelse i 2012, at 50 pct. af de ansatte, der har en bedste ven på jobbet, også føler en stærk tilknytning til arbejdspladsen. Det gælder kun for 10 pct. af de ansatte, der ikke har en bedste ven på jobbet.

Tudeture og godt fællesskab Både Frederikke Marie Sørensen og Katrine Boas har oplevet at være så pressede på arbejdet, at de har grædt på grund af jobbet. ”Vi har begge haft tudeture, for man oplever hårde vagter, hvor man græder og har brug for at tale med nogen,” siger Katrine Boas og fortæller, at det ikke kun er de hårde patientforløb, som kan være svære at tackle, men også bemærkninger fra kollegaer, der nogle gange kan få læsset til at vælte. For arbejdslivet på neonatalafdelingen er til tider meget presset. ”Det har skyldtes travlhed, at nogen har snakket lidt grimt til hinanden, hvis det er gået lidt for stærkt,” siger Katrine Boas.

Frederikke Sørensen supplerer: ”Vi har lige haft en travl periode, som kollegaer refererer til som den værste i 20 år. Men lige nu er det o.k.”

Hun fortæller, at hun i de sværeste situationer har tænkt: ”Jeg har jo Katrine. Det skal nok gå. Vi har jo hinanden”. ”Katrine forstår præcis, hvad jeg taler om, i modsætning til min mor eller andre veninder, hvor jeg først skal sætte dem ind i, hvad det handler om. Katrine kan også komme med råd, fordi hun har været der et par måneder mere end mig. Eller hun kan sige ”det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan”. Det er virkelig værdifuldt,” siger Frederikke Sørensen.

Og selv om Frederikke Sørensen og Katrine Boas i høj grad har brugt hinanden, så oplever de også, at der er støtte at hente fra de øvrige kollegaer. ”Forleden var der en kollega, der sagde noget til mig, som gjorde mig ked af det, men så stod der en anden klar og krammede mig,” siger Frederikke Sørensen.

De oplever begge, at der er et stort sammenhold blandt kollegaerne, og at ledelsen med sociale arrangementer forsøger at understøtte fællesskabet på afdelingen. ”Jeg var faktisk nervøs for, hvis jeg ikke fik nogen tætte relationer, da jeg startede, for det betyder vildt meget for mig,” siger Katrine Boas. ”Men en af de gode ting ved vores afdeling er, at vi er mange nye,” siger Katrine Boas. ”Og vi har det hyggeligt og laver ting sammen. I lørdags var jeg til en fødselsdag, og jeg følges med kollegaer hjem fra arbejde. Det bliver bare bedre og bedre.”

"Når jeg har brug for at snakke, så tager du altid telefonen, og det sætter jeg virkelig pris på," fortæller Katrine Boas (tv.) om veninden Frederikke Sørensen, som replicerer: "Katrine er meget omsorgsfuld. Jeg kan altid regne med, hun er der." De er begge sygeplejersker og har været nære veninder siden studietiden.

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

5

Å L B G O BØRN T S R E V Ø LB I N K E R E N T S I L E K S PÅ Ø N De næste 3,5 år byder på både teoretisk undervisning på dit uddannelsessted og obligatoriske praktikophold i bl.a. psykiatrien og hjemmesygeplejen.

Tekst CHRISTINA SOMMER

Holdundervisning i forskningsmetodologi, anatomi og etik den ene dag.

Behandling af en ældre borgers sår den anden. Sygepleje er en praktisk og akademisk disciplin, og derfor veksler indholdet på uddannelsens syv semestre mellem teoretisk undervisning på skolebænken og praktik på forskellige arbejdspladser. Det fortæller Tina Hartvigsen, klinisk koordinator på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, VIA University College: ”Man skal både uddannes til og dannes som sygeplejerske, og en del af den proces foregår altså i den virkelige verden i tæt samspil med patienter og kolleger.”

Omkring 60 pct. af den 3,5 år lange uddannelse foregår derfor på uddannelsesstederne, mens de resterende 40 pct. er praktikperioder på f.eks. en hospitalsafdeling, i en kommune eller på et plejecenter. Første praktik ligger på 1. semester og varer en uge, mens prak6

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

tikperioderne på f.eks. 2. og 6. semester løber over hhv. 10 og 20 uger.

Blå blink og børn Som alle andre uddannelsessteder i landet er sygeplejerskeuddannelsen i Randers omfattet af et EU-direktiv, der bl.a. skal sikre, at de studerende gennem praktikken får et godt indblik i sygeplejens mange forskellige specialer, f.eks. almen medicin, kirurgi, pædiatri, psykiatri og hjemmeplejen.

Trods direktivet er det dog især praktiksteder med børn, blå blink eller alvorligt syge, der kommer først på de studerendes ønskesedler, når praktikken står for døren, fortæller Tina Hartvigsen. ”Hos os kan de studerende ønske 10 praktiksteder forud for hver praktik.

Hjemmesygeplejen eller et plejecenter optræder tit længere nede på listerne, og en del studerende er også bekymrede for at skulle i psykiatrien. De ønsker ofte steder med akut eller kritisk syge eller børn

– måske fordi de ikke ved, hvor mange forskellige og komplekse sygeplejeopgaver der f.eks. er i hjemmesygeplejen i dag,” fortæller hun.

Det er den 25-årige Pernille Sejer Jakobsen et godt eksempel på. Også hun ville helst i praktik på et sygehus, da hun for første gang for alvor skulle prøve kræfter med sygeplejen i den 10 uger lange praktik på 2. semester. Til at begynde med var skuffelsen derfor stor, da hun ”kun” fik sin 8. prioritet: Plejecentret Kollektivhuset i Randers, hvor hun både er tilknyttet en plejeafdeling og et demensafsnit. ”Jeg havde glædet mig ekstremt meget til at komme i gang. Jeg ville så gerne ud og opleve noget og passe akut syge mennesker,” fortæller hun.

Allerede tre uger inde i forløbet er Pernille Sejer Jakobsen dog taknemmelig over at være endt i Kollektivhuset. ”Det er spændende at komme ud og koble teori med praksis og være sammen med mennesker i stedet for

PRAKTIK

SKAL SELV BETALE TRANSPORT Du kan risikere, at dit praktiksted ligger langt væk fra din bopæl. Det er dog dit eget ansvar at sørge for og betale for transporten til og fra praktikstedet. Det er muligt at søge tilskud, hvis afstanden er længere end xx km. Og på nogle hold hjælper de studerende hinanden ved f.eks. hver at putte en 50’er i en holdkasse, som går til studerende med store transportomkostninger.

de simulationsdukker, vi har arbejdet med på studiet. Det handler meget om grundlæggende sygepleje, og vi har tid til at lære den enkelte borger at kende,” siger hun.

Og selvom Pernille Sejer Jakobsen går ydmygt til opgaverne, er hun imponeret over, hvor meget en sygeplejestuderende på 2. semester kan bidrage med alligevel. ”Jeg har en baggrund som social- og sundhedshjælper, men oplever allerede nu, at jeg fagligt ser borgerne på en anden måde. Et hævet ben er f.eks. et ødem, som jeg så kan diskutere behandlingen af fysiologisk og anatomisk med mine kolleger,” siger hun.

Fra gamle til hjerter 26-årige Maja Boye bliver færdig som sygeplejerske januar 2018. I skrivende stund (maj 2017) er hun i gang med sit sidste praktikforløb af i alt syv, denne gang på akutmodtagelsen i det kardiologiske team på Regionshospitalet i Randers.

”Det var lige det, jeg drømte om. Og sådan er det med praktiksteder – nogle gange får man det, man ønsker, andre gange ikke,” siger hun og husker tilbage på et af de ”uønskede” steder: En retspsykiatrisk afdeling. ”Det havde jeg på ingen måde ønsket, og jeg vidste intet om området. Men jeg blev ret hurtigt imponeret over det arbejde, sygeplejerskerne lavede. Det var super spændende og ret kompliceret, og jeg lærte en masse, selvom jeg også vidste, at det ikke var denne vej, jeg ville gå karrieremæssigt,” siger Maja Boye.

Inden studierne havde Maja Boye arbejdet tre år som ufaglært i hjemmeplejen, og modsat en del andre satte hun sig for at læse til sygeplejerske for at blive endnu bedre til arbejdet med de ældre. Det mål har dog ændret sig i takt med, at Maja Boye er blevet klogere både teoretisk og håndværksmæssigt. ”Jeg er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil arbejde inden for det kardiologiske om-

råde. Jeg synes, specialet er enormt spændende og er glad for, at jeg lige nu får lov til at fordybe mig i det. Specialet rummer mange forskellige problemstillinger, og der er patienter i alle aldre,” siger hun.

Læring alle steder Uanset om Maja Boyes praktiksted har været højt ønsket eller ej, har hun lært noget alle steder, pointerer hun. ”Overordnet skal man gå til opgaven med et åbent sind. Afhængigt af, hvem man er, og hvad man kommer med, lærer vi alle noget forskelligt de forskellige praktiksteder. Nogle steder har givet mig mere end andre, men jeg har lært noget nyt hver gang.”

Det er Pernille Sejer Jakobsen enig i: ”Grundlæggende skal man være glad for det praktiksted, man får. Man vil lære noget uanset, hvor man havner henne, og jeg kan kun anbefale plejecentre. Man bliver overrasket over, hvor stor en forskel sygeplejersker gør også her.”

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

7

NÆSTEN FÆRDIG MED UDDANNELSEN Foto NILS LUND PEDERSEN

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST?

”Hvor meget man lærer om sig selv.

Man kommer til at kigge indad og udvikle sig.”

HVORDAN VAR DIT FØRSTE MØDE MED EN PATIENT?

Foto SØREN SVENDSEN

Foto MICHAEL DROST-HANSEN

PERNILLE ØSTERGAARD SØRENSEN, 23 ÅR, VIA UNIVERSITY COLLEGE, HORSENS, MODUL 11.

ASSER HØJLAND OLSEN, 23 ÅR, PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL, KØBENHAVN, MODUL 14.

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST?

”At der ikke er så stor forskel på mænd og kvinder.”

HVORDAN VAR DIT FØRSTE MØDE MED EN PATIENT?

HVAD TROEDE DU IKKE, DU VILLE PRØVE?

”Jeg havde ikke tænkt, at jeg ville blive en del af grænseoverskridende episoder som f.eks. et hjertestop.”

”Folk forventer, at man ved, hvad der skal gøres, når man har kittel på, hvilket kan være lidt skræmmende.”

HVAD HAR GJORT STØRST INDTRYK PÅ DIG?

”Jeg havde ikke tænkt over, at jeg ville opleve folk dø. Det er hårdt, men det er også givende, fordi man lærer at sætte pris på ting omkring sig.”

HVOR VIL DU GERNE ARBEJDE?

”Jeg ved det ikke endnu, men jeg vil måske gerne arbejde på en geriatrisk eller neonatal afdeling.”

DET BEDSTE?

”At man får et arbejde, hvor man hjælper andre.”

DET SVÆRESTE?

”At få tid til at gøre sit bedste.”

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST?

”Hvor tæt man kommer på mennesker og alle de udfordringer, der er i sygeplejen.”

”Det var skræmmende at have ansvar for et andet menneske på den måde, men jeg var samtidig helt høj over at få lov til det.”

”Fællesskabet. Hvis man engagerer sig, i SLS f.eks., får man et kæmpe netværk. Og hvor stor forskel et godt humør og god kommunikation kan gøre.”

JACOB ELDAL NIELSEN, 23 ÅR, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, ODENSE, MODUL 11.

HVOR VIL DU GERNE ARBEJDE?

”Jeg vil gerne arbejde på en skadestue.”

DET BEDSTE?

”At være en del af et team, der redder liv, og være med til at genoplive en person.”

DET SVÆRESTE?

”At være i klinik 30 timer om ugen og samtidig arbejde ved siden af for at tjene lidt mere.”

HVAD TROEDE DU IKKE, DU VILLE PRØVE?

HVAD HAR GJORT STØRST INDTRYK PÅ DIG?

”Hvordan man finder sig selv i faget, jeg har virkelig lært mig selv at kende.”

HVOR VIL DU GERNE ARBEJDE?

”Jeg vil gerne have et par år på bagen på en sengeafdeling og få den basale sygepleje på plads, inden jeg bevæger mig videre til noget andet.”

DET BEDSTE OG DET SVÆRESTE?

”Det bedste er, at man finder ud af, hvor stort et pres man kan holde til, og finder sig selv. Det pres er dog samtidig det sværeste og hårdeste.”

FRIKVARTER

QUIZ

Test dig selv, hvad ved du egentlig om sygepleje? Om det fag, du begynder at læse og praktisere inden for den nærmeste fremtid? Sæt en ring om de rigtige svar. Tæl dem. Hvis der er mere en seks, så giv dig selv et ordentligt klap på skulderen. Du er på vej.

SVAR 1

SVAR 2

BLIVE KLOGERE

En Café på Farum Bytorv?

Fornavnet på en berømt sygeplejerske?

Et antikt skab, placeret på første sal i Dansk Sygeplejeråd i ”Kvæsthuset”?

Grete Christensen, Anni Pilgaard og Dorte Steenberg udgør formandskabet i Dansk Sygeplejeråd.

Ja, sygeplejen bringer af samme grund mange uudslettelige oplevelser med sig.

Det er jo bare et arbejde som så meget andet.

Sygeplejen har mange nicher fra sundhedspleje til lægekonsultation, forskning, ledelse og talrige specialer.

Sygepleje er og bliver et kald.

Nej. Relationer er vigtigst, og retningslinjer fjerner sygeplejen fra den nære relation til patienten.

Ja, naturligvis. Evidens kan sikre patienten den bedst mulige pleje, men sygeplejerskens skøn og patientens ønsker og meninger skal inddrages i pleje og behandling.

Ja. Jeg synes andre personer er spændende og vil gerne udvide mit netværk.

Jeg vil gerne hjælpe syge og lidende med det, de ikke selv kan gøre, og jeg glæder mig til at komme i gang med studiet.

Du spørger nysgerrigt, om det er rigtigt, at hun får lov at have besøg af sin gravhund og læser russisk litteratur på originalsproget.

Du ser syrligt på de to hvidklædte personalemedlemmer og siger: ”Nå, I har ikke tavshedspligt i dag”?

De beskriver den aktuelt bedste sygepleje til patienterne indenfor 11 kategorier. F.eks. ernæring, smerter og søvn og hvile.

Retningslinjerne har et patientperspektiv og gør rede for, hvordan man bliver en god patient, dvs. en som er populær blandt sygeplejerskerne.

Du forsøger at undgå dem og satser benhårdt på at blive sundhedsplejerske.

At møde dem med samtale, hensyn og høflighed og snart også faglighed vil betyde en forskel i synet på de gamle.

Du forsøge at undgå dem og satser benhårdt på at blive børnesygeplejerske.

Møder dem med samtale, hensyn og høflighed og snart også faglighed vil betyde en forskel i synet på de gamle.

Hvem er Florence?

Læs side 16: ("Ledestjerner i sygeplejen", Florence Nightingale).

SPØRGSMÅL

Hvad er formandskabet?

Livshistorier er en måde at lære gamle bedre at kende. Læs f.eks. Marianne Horsdal: "Tilværelsens fortællinger.

Tilegnelse og anvendelse."

Livshistorier er en måde at lære gamle bedre at kende. Læs f.eks. Marianne Horsdal: Tilværelsens fortællinger. Tilegnelse og anvendelse.

Hvordan skal du håndtere ældre mennesker, du møder på hospitalet eller i deres eget hjem?

Se nærmere på www.cfkr.dk Her kan du danne dig et indtryk over de mange emner og områder, der er blevet udforsket.

Du er utryg ved de gamle mennesker i sundhedsvæsenet. Hvordan skal du som studerende håndtere dem, du møder?

Læs sundhedsloven, kapitel 9. Her står et særligt afsnit om ansattes tavshedspligt.

Center for Kliniske Retningslinjer har udarbejdet 63 retningslinjer om sygepleje. Hvad handler de om?

Læs side 17: ("Ledestjerner i sygeplejen", Virginia Henderson).

Du står i elevatoren på et stort sygehus og hører to ansatte tale om en kendt skuespiller, der er patient på afdelingen. Hvordan reagerer du?

Evidens er ikke et skældsord, men en tilgang, der skal fremme brug af forskningsresultater og dermed hindre, at sygeplejen er baseret på tilfældigheder.

Hensigten er at finde den aktuelt bedste viden om et emne eller område.

Vil du være sygeplejerske for at have med mennesker at gøre?

Læs tidsskriftet Fag&Forskning og bliv klog på det, der optager uddannede og videreuddannede sygeplejersker.

Skal sygeplejen i videst muligt omfang baseres på evidens?

Læs fagbladet Sygeplejersken, nærmere bestemt ”Studerende i praksis”. Her beskriver sygeplejestuderende deres oplevelser på godt og ondt.

Kan sygepleje blive en fin karrieremulighed?

Dansk Sygeplejeråd har en formand, Grete Christensen, og to næstformænd.

Er sygeplejestuderende tæt på livets store temaer i praktikken; liv, død, sorg, skyld, skam, glæde, fællesskab og ensomhed?

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

9

KROPSSPROG

KROPPEN KOMMUNIKERER ALTID

Mødet med patienter kræver, at man er nærværende, bruger sine sanser og kommunikerer både verbalt og kropsligt. Den tætte kontakt kan virke skræmmende, men det er muligt at blive mere tryg ved den gennem øvelser og praktik.

Tekst JETTE BAGH, cand. cur., fagredaktør

Læs mere her Winther H. (Red.) Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. Billesø & Baltzer 2017.

Kløvedal A. Ingenmandsland – en fortælling om afmagt og kærlighed.

Tiderne Skifter 2009. ”Studerende i praksis” i hvert nummer af Sygeplejersken.

10

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

Hvem skulle tro, at en temadag om ”Kroppens sprog i sundhedsprofessionel praksis” betyder, at man smider sine sko, danser i mindre afsluttede forløb og fører flere af de andre deltagere rundt i et træningslokale, mens de agerer blinde? Ikke mig i hvert fald, men sådan går det. I en ny øvelse skal jeg lukke øjnene, og de andre deltagere skal teste, om de tør massere min nakke, holde mig i hånden eller f.eks. klappe mig på hovedet. Indtrykkene er forskellige. Nogle er meget forsigtige, næsten umærkelige, andre tager fat på en behagelig og blød facon, hvor deres lederskab er ganske tydeligt. Nogle er mærkbart bange og overforsigtige. Håndtrykket føles som et

slag fra en sommerfuglevinge, ikke andet og mere.

For mig og for kommende patienter er det væsentligt, at berøringen er passende og hverken for hårdhændet eller for nænsom. Hvis tvivlen nager, er det i orden at spørge patienten. ”Tager jeg for hårdt?” eller ”Er det her behageligt?”

Jeg deltager i en inspirationsdag, som skal formidle teori om kroppen og erfaringer med at deltage i ”Krop og bevægelse som læringsstrategi i klinisk praksis”, et projekt på Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse i København. De, der holder oplæg, udgør en blandet skare af undervisere, teoretikere, sygeplejestuderende og en enkelt hospitalspræst.

G I S E T T Æ S L A K S N MA D E T S S N E T N E I T A IP

GØR OPRØR MOD RUMMET

ØVELSE GØR MESTER

I sygeplejen kommer man tæt på andre mennesker og ser dem i situationer, som man normalt ikke ser andre mennesker i, f.eks. når man vasker gamle kroppe, som er afhængige af, at nogen vil gøre de. Det er ikke bare lige. Man skal som professionel være kropsbevidst for at træde ind på en sygestue for at hilse på de måske to-tre pårørende, som er på besøg, for at gøre det, man kom for.

Kroppen kommunikerer altid, og sygeplejestuderendes kroppe er ingen undtagelse. Derfor er det væsentligt at være tryg, have kontakt med sig selv og kunne tage lederskab i situationer, hvor fight-flight-freeze umiddelbart vil være en naturlig respons, dvs. en form for alarmberedskab, hvis egenkontakten føles truet. Alarmberedskabet kan hæmme evnen til at være til stede her og nu. Det kan opleves som eksamensnervøsitet, man fryser fast, bliver tør i munden, mærker adrenalinen suse rundt i kroppen og får svedige håndflader eller kolde hænder.

Det er skræmmende for en selv, men også for patienten eller borgeren, når den, der skal hjælpe, ikke magter opgaven.

Egenkontakt er foranderlig og situationsbetinget og kan føles som at være nærværende, være på og være tændt.

Man kan arbejde med egenkontakt ved at tænke over krop, grænser og blufærdighed og diskutere situationer fra praksis med andre studerende og undervisere.

På en sygestue eller hjemme hos en person er man på en scene, hvor man skal gøre sit bedste for at lade patienten mærke, at man sætter sig i hans sted, at man virkelig overvejer, hvordan det er at være i patientens situation. Hvordan er det mon at ligge på gangen tæt ved en elevator uden klokkesnor? Hvad ville patienten ønske, at man gjorde? Vil det være god stil som sygeplejerske eller studerende at standse og tale med patienten, eller skal han ligge helt og aldeles upåagtet i sin seng, indtil hans kaffekop falder på gulvet? Skal patienten udsættes for den forråelse, der ligger i at være usynlig for omverdenen, hvilket vil sige de professionelle?

I den situation ligger det ligefor at benytte både verbal og nonverbal kommunikation.

F.eks. kan man overveje at fortælle patienten, at man ved, det er et dårligt sted at ligge pga. støjen fra elevatordørene, der går op og i, love ham en stue, så snart der bliver en ledig, servere en kop te.

Hvis patienten ligger i en seng på en sygestue, lyder opfordringen: Gør oprør mod rummet, hvis det er nødvendigt.

Flyt rundt på tingene, hvis der skal være plads til en god stol til patientens ægtefælle, vend sengen, så dagslyset kan komme ind. Flyt yndlingsbilledet, så patienten ikke skal dreje hovedet for at se det. Det praktiske har betydning.

Et kursus for sygeplejestuderende på UC Diakonissestiftelsen havde krop og bevægelse i fokus og koblede dans, bevægelse og rollespil, f.eks. hvor fokus er at holde øjenkontakt med en medstuderende. Ud over de elementer indgik praksisfortællinger, dvs. små beskrivelser af oplevelser, som zoomer ind på det betydningsfulde i situationen.

Beskrivelserne skrives i jeg-form og i nutid og fokuserer på intense øjeblikke i plejen.

"Jeg er bange for at røre ved en patient, jeg kender ham ikke, og jeg er ikke sikker på, at det er passende at røre uden egentlig grund. Måske er det direkte ubehageligt for patienten, hvis jeg lægger min hånd på hans skulder?"

Sådan skriver en studerende i en praksisbeskrivelse, og den slags overvejelser er ikke unaturlige. Men det afhjælper usikkerheden at øve og selv indgå i rollespil, hvor dans og berøring er almindelige elementer.

Læren er, at sansning og forståelse i vekselvirkning er essentielle sider hos en dygtig sygeplejestuderende og sygeplejerske. Sider, det ikke går an at give køb på.

Sider, der kan styrkes og forfines.

Teksten er baseret på Dialog – Debat- & inspirationsdag ”Kroppens sprog i sundhedsprofessionel praksis” 17. marts 2017.

Helle Winther, Kari Martinsen, Tom Andersen Kjær, Susanne Næsgaard Gröntved, oplægsholdere, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

11

TIL FRITIDEN Selvom der kan være brug for en pause fra anatomi, fysiologi og teori om sygepleje, behøver man ikke bevæge sig helt væk fra faget. Fagredaktør på Sygeplejersken, Jette Bagh, anbefaler fire skønlitterære bøger, der kredser om det, der kan være sundt også at have i værktøjskassen. Bøgerne behandler nogle af de store temaer; liv, død, sorg, ensomhed, kærlighed og lidelse.

Tekst JETTE BAGH, cand. cur., fagredaktør

NAJA MARIE AIDT HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG, SÅ GIV DET TILBAGE CARLS BOG GYLDENDAL 168 SIDER – 250 KR.

Carl har været her, men han er her ikke mere. For to år siden døde han som 25-årig ved en ulykke, og om det og om sin sorg skriver hans mor så hjerteskærende. Hun citerer afdøde digtere, romere, der levede før vores tidsregning, og hun blander citaterne med leksikale opslag og dagbogsnotater. Som teksterne er også skrifttyperne forskellige. Kursiv, fed småt, stort.

Måske har forfatteren, allerede da Carl var seksten år gammel, forudset hans død, det tænker hun selv, og bogens titel stammer fra et af de to digte, der indrammer denne forudsigelse. Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Hvad er det, der skal gives tilbage? ”At de dødes væsen så at sige stadig skal have en

12

plads i livet, at den kærlighed, de gav os, skal gives videre. Heri ligger der et håb.”

Teksterne strækker sig fra den pludselige meddelelse om ulykken over de første døgn med stillingtagen til transplantation og til efterforløbet med den vedvarende og sønderrivende sorg, Carls mor oplever. Hun er bange for at glemme ham, snuser til hans tøj og hans dyne. Angst og handlinger jeg kender fra en nær ven. Det går ikke over, ved jeg, men smerten fortyndes over tid. For Naja Marie Aidt er det fællesskabet, der støtter og mildner; det fællesskab Carl satte så højt. ”Sorggruppen”, kalder familien det. ”Familien og vennerne er sammensmeltet til én samlet organisme.”

For sygeplejersker er der noget at stræbe efter, når Aidt beskriver de første døgn og den sygeplejerske, som er til stede en del af tiden: ”Og sygeplejerskens ømhed for os, den varme, hun giver os, værdig omsorg hele tiden, hun fører os gennem timerne som en gudinde … ”

LITTERATUR

ANNE-MARIE MAI, PETER SIMONSEN, CAMILLA SCHWARTZ, IBEN ENGELHARDT ANDERSEN (RED.) SYG LITTERATUR LITTERÆRE TEKSTER OM SYGDOM OG SUNDHEDSVÆSEN MUNKSGAARD 2016 192 SIDER – 275 KR.

Kontinuitet, involvering, empati, nærvær. Der er mange positive ord i sygeplejen, men de uddrag af skønlitteratur og lyrik, som denne bog indeholder, peger på, at skrøbelighed, sygdom, lidelse og død ikke nødvendigvis lader sig svøbe i enkle, varme ord og begreber.

Bogen falder i fem dele med separate overskrifter, f.eks. ”Pårørende” og ”Hospitalets verden”. Anders Bodelsens bidrag til denne verden er novellen ”Jeg forstår godt, at du er vred”, som jeg læste for mange år siden. Den gjorde et uudsletteligt indtryk. Teori og praksis harmonerer ikke, der er ingen forbindelse, og konsekvensen for patienten og hans søn udebliver naturligvis ikke.

Det er indlysende at anvende litteraturen, når man diskuterer sygepleje, så med det udgangspunkt er bogen oplagt at plukke i, når studerende sætter sig til rette i klasseværelser og auditorier ved studiets begyndelse. Der er meget at tale om, mange vinkler at lægge ind over materialet. Titlen, synes jeg, er ikke velvalgt, den skyldes angiveligt, at ”den er let provokerende, falder i øjnene og kan give anledning til eftertanke”. Jeg er ikke enig. For mig er den misvisende grænsende til irriterende. Det samme gælder de omfangsrige forord, hvor gentagelserne står i kø. Jeg er bange for, at den meget højlitterære tilgang kan tage læselysten fra målgruppen, som er både studerende og sygeplejersker på efter- og videreuddannelse.

En introduktion er god at få med, men målet er vel først og fremmest at læse og diskutere nogle af de mange meget varierede og forskelligartede tekster fra et bredt udsnit af sundhedssektoren.

LISE ANDERSEN UUMMAT – FORTÆLLINGER FRA HJERTET MILIK 2016 148 SIDER – 225 KR.

Børnehjem – en sørgelig skæbne?

Ikke for de nu voksne grønlændere, som har tilbragt en stor del af deres liv på børnehjemmet i Uummannaq i det lyseblå hus under Hjertefjeldet.

10 mennesker får stemme i sundhedsplejersken Lise Andersens fine og tankevækkende interview, og det er barske beretninger, de deler med læseren. Alkoholmisbrug er den største svøbe, hovedparten af børnene måtte forlade deres hjem og familie pga. forældrenes druk og den deraf afledte vold, hashrygning og måske i tilgift seksuelt misbrug.

De beskriver alle, hvordan børnehjemmet efter en tid betød ro, mæthed, klare regler, konsekvens og masser af knus og kærlighed.

Børnehjemmet arbejder med musik og med naturen som helende kraft.

Lange slædeture har haft stor betydning for de fleste, større end rejser til udlandet med koncerter og optræden, selv om de også tæller. Alle de nu voksne mennesker fortæller, at de forsøger at overføre børnehjemmets tryghed, regler og kærlighed til deres egne børn. De kæmper, og de er for altid sårbare, men de demonstrerer samtidig en forbløffende indsigt og styrke.

Efterværn hjælper med at holde kontakt til beboerne, når de flytter fra børnehjemmet. Derfor ringer man til forstanderen eller til en pædagog, hvis livet er besværligt.

En berigende bog.

EMMA HEALEY ELISABETH ER FORSVUNDET PEOPLE’S PRESS 347 SIDER – 249,95 KR.

Maud er hovedpersonen i denne demenskrimi. Hun er gammel og bliver mere og mere glemsom, hendes datter bliver tiltagende irriteret på hende, sønnen har taget ophold i udlandet og bidrager ikke med noget. Men Maud kan gennem glemslens tåger huske, at veninden Elisabeth er forsvundet, og hun leder efter hende, så godt hun kan. Det indbefatter mange sedler i tasken og små ture rundt i bus og til fods med den tiltagende elendige hukommelse som ledsager. Indimellem er der fine tilbageblik til Mauds barndom og livet i familien. Forfatteren til bogen ser meget ung ud på fotoet på bagsideflappen, hendes indlevelsesevne må være forbløffende, når hun med så stor autenticitet kan skrive sig ind i livet med demens. Bogen er både underholdende, velskrevet og til at få forstand af.

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

13

INFORMATIONSSØGNING

L A K S E J E L P SYGE N E D I V Å P E G BYG

Når de skriftlige opgaver melder sig i sygeplejerskeuddannelsen, skal der søges litteratur. For sygepleje kræver belæg. Det er ikke nok at læse på Wikipedia eller spørge sin moster om hendes seneste indlæggelse.

Men hvor og hvordan søger man?

Tekst JETTE BAGH, cand. cur., fagredaktør

Hvis underviseren beder om en besvarelse på en typisk opgave, der kan lyde: ”Hvordan kan du forebygge, at Johanne Nielsen på 82 år får immobilitetskomplikationer efter at have fået en ny hofte” eller udstikker emnet ”Underernæring”, hvad skal opgaven så indeholde? Hvilke spørgsmål skal man stille for at finde de data, der kan belyse problemstillingen eller emnet?

BOKS 1. LÆS FORSKNING OG FAGBLADE Der findes mange bøger og mange artikler, herunder forskningsartikler, om sygepleje. Og så findes der fagblade på mange sprog bl.a. i Skandinavien, Storbritannien og USA. I Danmark udgiver Dansk Sygeplejeråd fagbladet Sygeplejersken med tillægget Fag&Forskning. Sygeplejersken har eksisteret i 117 år, og bladet har undergået massive forandringer gennem årene fra i 1901 at vægte det opdragende og belærende til at omhandle fagpolitisk kamp og senere være et middel til professionel formidling i takt med den stigende akademisering af faget. Akademiseringen, dvs. det faktum at uddannelsen blev en professionsbachelor, at sygeplejerskerne fik mulighed for at tage en kandidatgrad i sygepleje og eventuelt en ph.d.-grad, medførte, at sygeplejersker og sygeplejestuderende fik øget behov for at beskrive deres arbejde med udvikling og forskning. Sygeplejersken er i dag præget af aktuelle temaer, som ofte lægger sig op ad politiske udspil, mens faglige artikler og forskningsartikler skrevet af sygeplejersker udkommer i Fag&Forskning fire gange årligt.

14

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

På pensumlisten vil der være anbefalet litteratur inden for sygepleje, anatomi Boks 1 og fysiologi til de første opgaver, og der vil være kriterier for opgaveskrivning.

Begge dele vil det være fornuftigt at læse grundigt igennem. Det er surt at skrive 18½ side, hvis grænsen er 12, og det er ærgerligt at anlægge en psykologisk vinkel, hvis der efterspørges en helhedsorienteret tilgang til immobilitet, og utjekket at angive litteratur i et forkert referencesystem (se boks 1 og 2).

ledning. Når den systematiske søgning har ført til anvendelig litteratur, er det vigtigt at forholde sig til fundene. Er kvaliteten god nok? Er der dato og afsender på artikler fra nettet eller fra hjemmesider? Er afsenderen troværdig og tillidsvækkende?

Hvis søgningen fører til andre gode artikler, anbefales det at gemme dem i et personligt arkiv og at granske artiklernes litteraturlister. Måske er der mere at finde her.

Brug artikel- og bladarkiv Sygeplejersken har et artikelarkiv, der går tilbage til 1997. Her kan man søge bredt eller smalt, og hvis det er gode råd til litteratursøgning, man mangler, kan man starte her (1,2).

Den første artikel beskriver i detaljer, hvordan man søger litteratur og udarbejder søgestrategier og modeller, og artiklen nævner også sygeplejerelevante databaser. Den anden fortæller, hvordan og hvorfor det er nødvendigt at søge i internationale databaser.

Adgang til disse databaser kan fås via det fagbibliotek, som er knyttet til uddannelsesstedet.

Sygeplejestudiet har ikke en ensartet tilgang til undervisning i litteratursøgning.

Der findes bl.a. onlineintroduktion, workshop i informationssøgning og videovej-

Buus N, sygeplejerske, ph.d. Tingleff EB, cand.cur. Rossen

Referencer: 1. Litteratursøgning i praksis. Sygeplejersken 2008; (10).

CB, cand.cur. Kristiansen HM, cand.scient.bibl. https:// dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2008-10/litteratursogning-i-praksis-begreber-strategier-og-modeller

2. Litteratursøgning kræver systematik. Sygeplejersken 2005; (18): 44-6. Korsbek L, mag.art., ph.d.

Barkler A, udviklingsoversygeplejerske. https://dsr. dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2005-18/litteratursoegning-kraever-systematik

BOKS 2. BIBLIOTEKARERNES RÅD OM LITTERATURSØGNING - Brug bibliotekets undervisningstilbud - Gå i gang med at søge litteratur i god tid - Afgræns emnet og udvælg søgeord - Vælg relevante databaser - Vær kritisk over for søgeresultaterne - Gem søgehistorien som dokumentation. -

”Studerende i praksis” er en klumme, der bringes i hvert nummer af Sygeplejersken. Her fortæller et fast klummepanel af studerende om deres oplevelser under studiet.

HAN MINDEDE MIG PÅ MANGE MÅDER OM MIN FAR …

STUDERENDE I PRAKSIS

RENÉE RAIJMAEKERS KRISTENSEN modul 8 PH Metropol

Privatliv og arbejdsliv er to forskellige ting, men de kan ikke altid skilles ad. Den erkendelse kan tage lang tid, erfarer en sygeplejestuderende, men hendes vejleder hjælper hende på vej.

I min første lange praktik var jeg på en afdeling, hvor det var muligt at følge mange af de samme patienter. Især én kom til at betyde noget for mig. Han mindede mig på mange måder om min far. Samme alder, beslægtet navn og udseende. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over, før jeg mødte hans kone første gang. For hendes urokkelige kærlighed og hendes tro på sygeplejersker og på, at vi kunne hjælpe hendes mand, gjorde indtryk på mig. Hendes mand havde været syg længe, men hun var stadig varm og kærlig, imødekommende og fyldt med håb. Det var i et møde med hustruen, jeg for første gang virkelig mærkede, hvordan det at kunne skille de følelser, man måtte have i sit privatliv og i sit arbejdsliv, fra hinanden er noget, det kan tage lang tid at lære, men er en vigtig egenskab, når først man behersker den.

En morgen, hvor jeg og min kliniske vejleder udfører personlig pleje på patienten, kommer hustruen ind og sætter sig. Hun fortæller glædeligt om fremskridt og om, hvad der er sket

i weekenden. Jeg var hos patienten dagene før weekenden og syntes ikke at bemærke nogen fremskridt, måske desværre tværtimod. Da vi er færdige med den personlige pleje, går min vejleder ud af lokalet. Hustruen kigger på mig og kigger derefter på en farverig perleplade, der hænger ved sengegærdet. Hun spørger, om jeg har hørt historien om pladen, og fortæller, at det er patientens lille barnebarn, der har lavet den. Den er lavet i neonperler og formet som en bro. Barnebarnet har fortalt, at den skal guide bedstefar, når han bliver rask.

Hvis han nu vågner op en nat og ikke ved, hvor han befinder sig, så skal han bare gå over broen, som lyser op, og så er han hjemme igen.

Jeg mærker, at tårerne presser sig på, undskylder og forlader rummet brat.

Da jeg kommer ud, styrer jeg direkte mod skyllerummet for at finde ro igen.

Der står min vejleder tilfældigvis. Jeg formår at holde tårerne tilbage, men han bemærker dem alligevel og spørger ind til, hvad der skete. Jeg fortæller historien. Jeg føler mig akavet og dybt

uprofessionel. Han ser på mig og siger, at det er en oplevelse, jeg ikke må glemme eller skjule for mig selv. Jeg skal skrive den ned. Bruge den. Lære af den. Blive stærkere. Finde ud af, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, hvad jeg kunne have gjort anderledes, og hvordan min reaktion ikke kun påvirkede mig selv, men også hustruen. Reflektere.

Benytte mig af vores teori og prøve at forstå.

Episoden lærte mig om det at opbygge et menneske til menneske-forhold. Professionelt. Et forhold, som er bygget på bl.a. empati, sympati og gensidig forståelse. Men havde jeg ikke delt oplevelsen med min vejleder og senere med min refleksionsgruppe, havde jeg mistet dette læringsudbytte, fordi jeg følte mig pinlig berørt over min reaktion og egentlig hellere bare ville have glemt den.

Brug din vejleder. Brug dine medstuderende. Du er i en læringsproces, hvor det er okay at føle sig pinlig, akavet og måske uprofessionel til tider. Gem dine oplevelser og brug dem til at blive en bedre sygeplejerske i den anden ende.

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

15

R E N R E J T S E LED N E J E L P SI Y G E Der er mindst en håndfuld sygeplejersker, som har fået betydning ud over deres egen tid og deres egne landegrænser. Dem vil du høre om i studiet, men her er en appetitvækker.

Tekst JETTE BAGH, cand. cur., fagredaktør

FLORENCE E L A G N I T H NIG Fik i 1859 udgivet bogen ”Notes on Nursing”, der indeholder fornuftige og jordbundne beskrivelser om f.eks. sengen og sengetøjet, observation, ernæring og hygiejne. Nightingale taler desuden om, hvad sygepleje er og ikke er. Hun 16

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

rummede verden udenfor hospitalet og siger meget direkte, at dårlige sanitære, bygningsmæssige og administrative foranstaltninger hyppigt gør det umuligt at udøve ordentlig sygepleje. Set i det lys var hun social- og samfundsmedicinsk orienteret, længe før begreberne blev opfundet.

Det var i 1970’erne og 80’erne populært at gøre grin med Florence Nightingale. ”Florence er død”, lød det dengang til demonstrationer for et bedre sundhedsvæsen. Meningen var, at de pæne og efterrettelige sygeplejersker nu var erstattet af selvstændige kvinder med deres meningers mod.

Florence Nightingale betragtes som grundlæggeren af den moderne sygepleje, et synspunkt, som senere er blevet diskuteret, men det er en anden sag.

Der er langt mere at sige om Florence Nightingale, som var en ualmindelig kvinde for sin tid.

Læs mere om nutidens øjne på fortidens sygepleje her: Bagh J. Florence Nightingales fingeraftryk www.dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ sy-nr-1999-43/florence-nightingalesfingeraftryk Her findes link til nutidige kommentarer til kapitlerne i ”Notes on Nursing”.

Suppler evt. med: Vesterdal A. Er Florence helt død? www.dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/synr-1998-42/faglig-kommentar-er-florence-helt-doed

EN UGLEHISTORIE Florence Nightingale havde en kæleugle ved navn Athena, som hun ofte gik rundt med i lommen. Hun reddede uglen fra nogle drenge, som legede med den, da den som unge faldt ud af reden. Athena er udstoppet og kan ses på Florence Nightingale museet i London. http://www.atlasobscura.com/places/athena-florence-nightingales-owl

IKONER

VIRGINIA HENDERSON Hun havde udstråling, den lille kvinde på blot 160 cm. Virginia Henderson døde 98 år gammel i 1996, men var indtil sin død optaget af sygepleje, og i Danmark er sygeplejersker og undervisere fortsat optaget af hende og hendes systematiske tilgang til faget.

Henderson både definerer sygepleje og identificerer 14 behovsområder. Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at

KARI MARTINSEN

udføre disse aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til at opnå en fredelig død). Aktiviteter, den syge ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden. Dette skal gøres på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen.

For at gøre dette skal sygeplejersken tage patientens styrke, vilje og viden i betragtning, dvs. at patienten skal være udgangspunktet for sygeplejen.

De 14 almenmenneskelige behovsområder tager udgangspunkt i, hvad det er, sygeplejersken skal hjælpe patienten med. De dækker f.eks. over respiration, ernæring og livsværdier.

Læs mere her: www.dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ sy-nr-2000-44/sygepleje-ud-fragrundlaeggende-behov

Den norske teoretiker har en position som en af de mest læste teoretikere i Danmark at dømme efter antallet af citater i opgaver og projekter. Hun har været lektor i Aarhus og holder med jævne mellemrum oplæg i Danmark. Hendes teori er ikke en model i tabeller eller kasser, men en filosofisk teologisk inspireret tankegang, der indeholder omsorgen for patienten, evnen til at sætte sig i hans sted, som et væsentligt element i sygeplejen koblet med solid faglig viden. Kari Martinsen har fundet inspiration i den danske teolog Knud Eiler Løgstrups forfatterskab, hvilket afspejler sig i de citater, der hyppigt

P AT R I C I A BENNER Amerikaneren Patricia Benner er blevet kendt og benyttet i Danmark for sin teori om klinisk kompetenceudvikling. Den er beskrevet i bogen ”Fra novice til ekspert”. Her gør hun rede for den udvikling, sygeplejersken kan gennemgå fra at være nyuddannet og afhængig af procedurer og regler, altså novice, til at være ekspert med evner og overblik i komplicerede situationer. Refleksion og praksis skal supplere hinanden, og sygeplejestuderende kan blive klogere på deres evner til at håndtere praksis og patienter ved at skrive fortællinger fra praksis og drøfte dem med undervisere og medstuderende. Patricia Benners teorier benyttes fortsat i kompetenceudvikling af sygeplejersker, ofte i samspil med andre teoretikere.

Referencer Benner P. Fra Novice til ekspert, Munksgaard 2013.

indleder bachelorprojekter og masteropgaver i Danmark. Kari Martinsen har et omfattende forfatterskab bag sig, og du vil komme til at læse hende før eller siden.

Referencer Martinsen K. Sanselig Sygepleje. Sygeplejersken 1997;(7):18-22. www.dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1997-7/ kari-martinsen-sanselig-sygepleje Her er desuden link til en serie om otte sygeplejeteoretikere og deres arbejde skrevet af danske sygeplejersker med et solidt kendskab til teoretikere og teorier.

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

17

DE S E D N E R E D U ST E K S I T I POL E M M E ST Emilie Haug Rasch havde allerede siddet et år som næstformand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), en studenterpolitisk organisation, som er en del af Dansk Sygeplejeråd, da hun den 1. juli 2017 blev formand.

Det var ikke nogen svær beslutning at stille op, selvom det betyder, at hun i alt kommer til at udskyde sin uddannelse to år, mens hun arbejder på fuld tid for de politiske dagsordner. ”Det ligger i min opdragelse at tage ansvar og engagere mig i det fagpolitiske arbejde, men jeg gør det også, fordi det motiverer mig i min uddannelse. Og så synes jeg bare, at det er spændende at være med til at sikre, at uddannelsen er bedst muligt tilrettelagt i forhold til det arbejde, vi skal ud at udføre,” fortæller Emilie Haug Rasch.

Udover lyst til at påvirke sin egen uddannelse så peger hun også på, at medlemskab i SLS giver adgang til et større fællesskab end de klassekammerater, man er sat tilfældigt sammen med. Det giver mulighed for at deltage i foredrag, 18

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

Emilie Haug Rasch engagerede sig fra starten af sin uddannelse i studenterpolitik og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Fra juli 2017 skal hun sidde som formand og vil bl.a. arbejde med kvalitet i uddannelsen og fremtidens praktik.

Tekst BRITT LINDEMANN · Foto NILS LUND PEDERSEN

aftensmadsmøder og for at skabe et netværk på tværs af moduler og semestre. ””Sammen står vi stærkest” er jo enormt klichéagtigt, men det er også enormt rigtigt! Og når 84 pct. af sygeplejestuderende er medlem af SLS, så tror

jeg, vi kan konstatere, at de vil fællesskabet og solidariteten,” fastslår Emilie Haug Rasch.

Indflydelse på uddannelsen Som formand i SLS har Emilie Haug Rasch en helt klar plan: De studerendes stemmer skal vægtes i endnu højere grad, når det kommer til forandringer som f.eks. den nyeste bekendtgørelse, der har ændret på strukturen af uddannelsen. ”Et af vores fokuspunkter for det kommende år er at se på kvaliteten i uddannelsen på tværs af landet, og det kan vi kun få et komplet billede af, hvis studerende over hele landet fortæller os, hvad der er kvalitet for dem, og hvad der kan gøres anderledes eller bedre,” siger hun og fortsætter: ”På den måde kan vi komme med helt skarpe definitioner af, hvad vi ikke vil gå på kompromis med, når vi står overfor f.eks. besparelser. Så har vi noget at komme til bordet med, når vi sidder overfor uddannelsesministeren og diskuterer uddannelsen i fremtiden,” fastslår Emilie Haug Rasch.

SLS

Formand for SLS Emilie Haug Rasch har fokus på, at alle sygeplejestuderende kommer ud fra uddannelse med de samme kompetencer, uanset hvor i landet de har studeret.

Du kan genkende andre SLS-medlemmer på den særlige nål.

De enkelte uddannelsesinstitutioner har også lokalbestyrelser, der indbyder til, at studerende kan komme med konstruktive forslag, som kan tages direkte op med den lokale ledelse.

En uddannelse under forandring På sygeplejerskeuddannelsen har det altid heddet, at man var ”i klinik”, når man var ude i virkeligheden for at samle praksiserfaring og refleksioner over egen praksis, men med den nye struktur, hvor man er gået fra moduler til semestre, hedder det pludselig ”praktik”. I år vil SLS fokusere særligt på, hvordan fremtidens praktik kommer til at forme sig. ”I takt med at sundhedssystemet er presset, og en ny struktur på uddannelsen presser praktikstederne yderligere, så er det ekstra vigtigt, at vi sikrer os, at praktikstederne kan give os den uddannelseskvalitet, vi har brug for,” forklarer Emilie Haug Rasch.

I forvejen samler SLS gode erfaringer ind fra studerende, når de hvert år kårer årets kliniksted, men det betyder ikke, at

diskussionen om, hvad et godt praktiksted er, er slut. Det betyder bl.a. at se på sammensætningen af vagttyper i forhold til, at man som sygeplejestuderende gør sig de mest lærerige erfaringer. ”Vi skal lære mest muligt og have de vagttyper, der giver mening for vores læring. Og så skal vi holde fast i, at vi er studerende og ikke bare skal indgå i "et rul" og blive en del af normeringen. Der skal være plads til refleksion og til at få den nødvendige vejledning,” siger Emilie Haug Rasch.

Hun har ikke det endelige svar, men håber på en åben debat blandt medlemmerne, så flest mulige synspunkter bliver repræsenteret, når SLS skal gå forrest i kampen for bedre praktik.

For 48 kr. engagement om måneden For 48 kr. om måneden kan man blive medlem af SLS og engagere sig i den grad, der passer én: Hvad enten det er som politisk aktiv eller som passivt medlem, så følger de samme fordele med. Det betyder bl.a., at man altid kan komme med gode forslag til arrangementer, få rabat på bøger og

forsikring, og at man modtager fagbladet Sygeplejersken. Ikke mindst betyder det også, at man kan få hjælp, hvis noget f.eks. ikke er, som det skal være i praktikken. ”Vi har gode folk i kredsene, der kan hjælpe os, hvis vi har spørgsmål f.eks. i forhold til klinikken. SLS bakker dig altid op under hele din uddannelsestid,” fastslår Emilie Haug Rasch.

Hun håber dog, at studerende vil tage kontakt til SLS under helt uformelle former og kigge forbi, når lokalbestyrelsen holder bestyrelsesmøder, om ikke andet så for at skabe nye kontakter, der giver et udbytte både fagligt og socialt. ”Man kan engagere sig på det niveau, der passer en, men det er altid rart at have nogle at hilse på på gangene, at vende etiske dilemmaer med eller tale med i praktikken, når man genkender SLS-nålen på kitlen,” siger hun om det store fællesskab, der altid har plads til en til.

Læs mere om Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og fordelene ved medlemskab på: www.dsr.dk/sls SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

19

HALVVEJS MED UDDANNELSEN

”Hvor meget der bliver lagt vægt på at være reflekterende og forholde sig kritisk.”

HVORDAN VAR DIT FØRSTE MØDE MED EN PATIENT?

”Det var grænseoverskridende at få kitlen på, for folk forbinder den med troværdighed og tillid.”

HVOR VIL DU GERNE ARBEJDE?

”Jeg overvejer at læse videre og blive underviser.”

HVAD ER DET BEDSTE VED STUDIET?

”Den store alsidighed, sygeplejefaget rummer. Jeg kan gå ud ad enormt mange forskellige karriereveje, og det er et fag, der rummer en stor udviklingsfaktor.”

HVAD ER DET SVÆRESTE?

”Det har været svært at forene sig med ikke at kunne det hele på én gang. Nu ser jeg det som et puslespil, hvor man får brikkerne lidt efter lidt, og til sidst viser det en alsidig og sej sygeplejerske.”

Foto SØREN SVENDSEN

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST?

Foto MICHAEL DROST-HANSEN

Foto SØREN SVENDSEN

ANNE VAGNER CHRISTENSEN, 24 ÅR, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, SLAGELSE, MODUL 9.

KATHRINE TJØRNTVED PETERSEN, 25 ÅR, UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK, ESBJERG, MODUL 9.

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST?

”Hvor meget man får lov at komme ud i praktik og bruge de ting, man lærer.”

HVORDAN VAR DIT FØRSTE MØDE MED EN PATIENT?

”Jeg blev bare kastet ud i det, for patienten kan jo ikke kende forskel på, hvem der er studerende, og hvem der er færdiguddannet. Men det var en god oplevelse at stå på egne ben.”

ELISA LANDGREEN, 22 ÅR, PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC, HILLERØD, MODUL 11.

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST?

”Hvor forskellig teori og praksis er.”

HVORDAN VAR DE FØRSTE DAGE PÅ STUDIET?

”Jeg tror, at trættende er det mest dækkende ord. Der er så mange nye mennesker og nye ting, som man forsøger at danne sig et overblik over.”

HVAD TROEDE DU IKKE, DU VILLE PRØVE?

HVAD HAR GJORT STØRST INDTRYK PÅ DIG?

”At en patient på psykiatrisk løb ud efter en kniv, og min overfaldsalarm ikke virkede. Man skal derfor være opmærksom på sin egen sikkerhed.”

HVOR VIL DU GERNE ARBEJDE?

”Hvor dejligt det er at arbejde med mennesker.”

”At man virkelig bliver udfordret – også personligt.”

”Jeg vil ikke låse mig fast, for det er så bredt et fag, men jeg synes, psykiatrien er spændende.”

HVAD ER DET BEDSTE VED STUDIET?

”At få lov at komme ud og bruge de ting, man har lært på skolen.”

HVAD ER DET SVÆRESTE?

”Der er meget at læse, fordi man skal lære meget stof på blot 10 uger og så videre til næste emne.”

HVAD HAR GJORT STØRST INDTRYK PÅ DIG?

HVOR VIL DU GERNE ARBEJDE?

”Jeg vil gerne arbejde med geriatriske patienter.”

DET BEDSTE?

”Fagligheden og fællesskabet på studiet.”

DET SVÆRESTE?

”Det tværfaglige arbejde.”

INNOVATION

SÆLG DIG SELV OG DIN IDÉ PÅ

10 MINUTTER

Sygeplejerskers evne til at løse udfordringer og udvikle sundhedsteknologier bliver efterspurgt i fremtiden, og flere fag har derfor innovation som tema. På University College Lillebælt får de studerende tre uger til at tage imod en udfordring i sundhedsvæsenet.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN · Foto HEIDI LUNDSGAARD

Mens stopuret tikker, har de studerende 10 minutter til at ”pitche” deres idé til, hvordan Middelfart Kommune kan lokke nydanske familier til at deltage i aktiviteter om sundhed og bevægelse.

”Der er krig. Du må flygte, og du kommer til et fremmed sted, hvor du ikke forstår sproget, og alt er anderledes.”

Seks studerende fra University College Lillebælt, UCL, heriblandt sygeplejestuderende Christina Greve Andersen, forsøger med nerverne uden på tøjet at illustrere den situation, nogle nydanskere er i, når de kommer til landet.

Mens stopuret tikker, skal de foran et dommerpanel og en fyldt sal med andre studerende præsentere en innovativ idé til, hvordan Middelfart Kommune kan få etniske minoriteter til at deltage i kommunens aktiviteter inden for sundhed og bevægelse. De har 10 minutter.

Dette er en del af 5.-modul-opgaven i ”Innovation På Tværs”, hvor studerende på tværs af uddannelser skal finde innovative bud på sundhedsvæsenets virkelige problemer. Og selve fremlæggelsen er udfordrende i sig selv. Christina Greve SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

21

KENDSKAB TIL ANDRE PROFESSIONER Sygeplejestuderende Christina Greve Andersen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Odense kan se en fordel i at få et bedre kendskab til de andre sundhedsprofessioner: ”F.eks. bliver vi kun undervist i bevægeapparatet i meget kort tid, men så er det godt at vide, at der er en anden faggruppe, fysioterapeuterne, hvor den undervisning fylder meget på deres studie.”

Emner i den tværprofessionelle undervisning er f.eks.: patient/borger og pårørendeinddragelse, livet med demens, psykiatri, rehabilitering, palliation, sundhedshuse, børn som patienter, patientforløb og global sundhed.

Argumenterne for at tilrettelægge mere af undervisningen på tværs af professioner i den nye studieordning fra 2016 er bl.a. danskernes ændrede helbredsproblemer og sygdomsmønstre samt nye behandlingsmetoder og teknologier. Det kræver, at faggrupper kan arbejde sammen på tværs af regioner, kommuner og privat praksis.

Andersen, er eneste sygeplejestuderende i denne gruppe, som ellers består af tre ergo- og to fysioterapistuderende. ”Vi har kigget på de flyers, pjecer og facebookopslag, kommunen laver om deres tilbud, og vi kan bl.a. se, at der er danske børn på billederne, og pjecen til etniske minoriteter ikke er lige så pænt sat op som den danske udgave. Vi har også spurgt de etniske minoriteter om deres syn på materialet, men mange siger, at de ikke har set det,” fortæller Christina Greve Andersen som optakt til en af gruppens pointer: ”De ønsker at få information ved personlig kontakt, og at der er nogen, som tager dem i hånden og viser dem vej.”

Gruppen konkluderer, at der er brug for mundtlige og personlige relationer, og at kommunen skal bruge frivillige nydanskere til at tage de nyankomne etniske minoriteter i hånden.

Gruppen har lavet en hel drejebog, som bl.a. rummer en hjemmeside, men netop som de skal til at præsentere den, ringer stopuret. Det kommer synligt bag på gruppen.

22

SYGE P LEJ E R S K E N — STUDIESTART 17/ 18

”Jeg bliver desværre nødt til at afbryde jer,” siger underviser på sygeplejeuddannelsen, Dorthe Winther Lund, men giver alligevel gruppen en chance for hurtigt at runde af.

Feedback fra dommerne Gruppen får med det samme feedback fra dommerne, og de får stor ros for deres ambitiøse projekt, deres grundige research og for selve præsentationen. ”Man vågner op, når man bliver ført ind i en problemstilling med en fortælling. Det var en fin start. Men I mangler at give et overblik over, hvad I vil præsentere, så man kan forstå, at innovationskraften er høj. Men man fornemmer det,” siger underviser på fysioterapeutuddannelsen, Frederik Lassen.

Innovationskraften handler om, hvorvidt løsningen er ny, om den skaber merværdi for borgerne, eller måske for medarbejderne eller ledelsen. Der er i alt fem parametre, som opgaven bedømmes ud fra, og de fire andre er: selve præsentationen, det tværprofessionelle arbejde, realiserbarheden og idéens potentiale.

Dorthe Winther Lund roser gruppens medlemmer for høj realiserbarhed: ”Det øger projektets realiserbarhed, at jeres research er så grundig, at idéen er lige til at plukke eller justere.”

Projektlederen kan se idéens potentiale: ”Jeg glæder mig til at læse den. Jeres grundige research overbeviser mig om, at den er spændende og god,” siger han.

Der bliver klappet, og næste gruppe står klar til at præsentere deres innovative løsning på samme problem.

Forberedt til fremtiden Bagefter ærgrer de seks gruppemedlemmer sig over, at de ikke nåede at præsentere deres konkrete løsninger ordentligt. ”Vi havde ellers øvet efter tid,” siger ergoterapistuderende Sidsel Kej Johansen. ”Researchen har været det, der har fyldt i vores projekt, så derfor kom vi til at snakke så længe om den. Vi har nok haft for lidt fokus på, at vi skulle sælge os selv og vores idé til nogen,” siger Christina Greve Andersen.

Faget ”Innovation På Tværs” er et af de steder på uddannelsen, hvor de studerende bliver introduceret til en fremtid,

hvor det forventes, at de skal være med til at udvikle nye løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. ”Vi lever i en forandringskultur, hvor tingene går stærkt, og vi prøver at forberede de studerende på den verden, de kommer ud til,” siger underviser på UCL, Christina Klausen.

I fremtiden skal de studerende i endnu højere grad kunne samarbejde med andre faggrupper, men også andre brancher, mener innovationskonsulent på UCL, Sara Emilie Troelsdatter: ”De skal f.eks. kunne samarbejde med ingeniører om at udvikle demensteknologier, og derfor skal de være bevidste om det, de selv kan bringe ind i samarbejdet. F.eks. deres viden om patienter og patientforløb.

DU UDDANNER DIG TIL SYGEPLEJERSKE På sygeplejerskeuddannelsen får du mulighed for at samarbejde med studerende på ergo- og fysioterapiuddannelsen, bioanalytiker- og radiografuddannelsen både på skolen og i klinikken.

At have patienten i centrum er et mål, som gælder for studerende på sygeplejerskeuddannelsen såvel som for studerende på ergo- og fysioterapiuddannelsen, bioanalytiker- og radiografuddannelsen. Derfor foregår en stor del af undervisningen på professionshøjskolerne som tværprofessionel undervisning og fælles valgfag.

Den tværprofessionelle undervisning fylder i alt 20 ECTS-point fordelt på skole og klinik ud af uddannelsens i alt 210 point. Det er forskelligt, hvordan skolerne tilrettelægger undervisningen.

På UCL Lillebælt bliver de nye studerende introduceret for fælles undervisning lige fra starten og derefter igen fordelt ud over hele uddannelsen. De studerende kan også vælge at skrive en tværprofessionel bacheloropgave. ”Vi planlægger forskellige forløb og events, så de studerende har mulighed for at lære hinanden at kende, så det er nemmere at skrive en opgave sammen på tværs af uddannelser,” fortæller uddannelsesleder på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Birgit Hedegaard Møller.

INNOVATION

Nydanskerne har brug for at blive taget ved hånden og få personlige relationer, som kan forklare dem om indholdet af kommunens aktivitetstilbud, konkluderer den tværfaglige gruppe af studerende på University College Lillebælt i deres drejebog.

SYGEPLEJERSKEN — STUD IESTART 17/ 18

23

…

U D E IV D S T

At det først er i midten af

1950’erne,

at ordet ”sygeplejerske” også bliver brugt om mænd.

Kilde: Dansk Sprognævn

At

9 ud af 10

sygeplejersker får job lige efter at have færdiggjort uddannelsen.

At den første sygeplejeskole menes at have været etableret i Indien i år 250 før vor tidsregning.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet

Kilde: www.nursebuff.com/ facts-about-nursing

At 71,2 pct. af alle sygeplejersker er gift eller samlevende. For resten af befolkningen er tallet 59,8 pct.

At udgifterne til sundhedsvæsenet udgør ca.

30%

Kilde: Sygeplejersken 09/2016

af hele det offentlige forbrug.

Kilde: Sundhedsministeriet

At Danmark er et af de lande med flest sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere.

Faktisk ligger vi nummer tre, med 16,8 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere, kun overhalet af Norge og Monaco. I bunden af listen ligger Togo, Liberia og en række andre afrikanske lande på mellem 0,2 og 0,4. Som et af de eneste vestlige lande ligger Frankrig nær bunden med kun 0,3.

Kilde: Global Health Observatory Data/WHO

At den ikoniske sygeplejerske Florence Nightingales navn er et anagram for ”Reflecting on healing”.

Kilde: www.express.co.uk

At de sidste 15 år er sygeplejersker, ifølge Gallup-målinger, kåret som den faggruppe, borgere stoler mest på. Nederst på listen ligger oftest politikere og sælgere.

At den første rigtige sygeplejerskeuddannelse blev oprettet på Københavns Kommunehospital i

Kilde: www.nurse.com/blog/2016/12/21

1876.

Kilde: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

At Holland hvert år sender tulipaner til Canada som tak for, at de en enkelt dag i 1940 gjorde et hospital til internationalt territorie, da en hollandsk prinsesse skulle fødes. At prinsessen var født i Holland eller på internationalt territorie var nemlig et krav, for at hun kunne være kongelig i Holland.

At på mange hospitaler i Kina er der ikke noget, der hedder 4. sal, da ordene for ”fire” og ”død” er meget tæt på hinanden.

Kilde: www.kickassfacts.com

Kilde: www.aflac.com/insights

At der er næsten lige så mange uddannede sygeplejersker i USA, som der er indbyggere i Danmark (henholdsvis 5,151 mio. og 5,614 mio.).

Kilde: www.nursebuff.com/factsabout-nursing