Rød Sommer

F O T O S O G F O R TÆ L L I N G E R F R A SYGEPLEJERSKERNES KONFLIKT 2021

Udgiver: Dansk Sygeplejeråd Ansvarshavende redaktør: Morten Jakobsen Redaktør: Susanne Bloch Kjeldsen Layout og omslagsdesign: Maria Frimann Storm, Mathias Nygaard Justesen, Sasja Hermansen og Hanne Grønlund Omslagsillustration: Mathias Nygaard Justesen Tekst: Marianne Bom, Susanne Bloch Kjeldsen, Anne Witthøfft, Christina Sommer, Kristine Juul Andersen, Maya Bille, Mai Brandi Ludvigsen, Thea Bidstrup Bjørnholt, Camilla Bielski, Trine Gjesing Antvor, Helle Lindberg og Nana Toft.

Tryk: Vibla Oplag: 10.000 Redigering afsluttet: uge 8, 2022 Udgivelsesdato: Marts 2022 ISB N

9 7 8 - 8 7 - 7 2 6 6 - 7 1 2 - 6

Bogen kan læses på dsr.dk/rødsommer

1

9

6

9

Sygeplejerskerne er stærkt utilfredse.

Det er helt forkasteligt, at man ikke engang har villet høre på, hvad vi sagde om vor mening om sygeplejerskernes indplacering. At der kan sidde en tjenestemandskommission, som ikke har noget særligt kendskab til sygeplejerskerne og deres ansvars- og arbejdsområder – og at man end ikke, når vi fremsender forslag, har kaldt os ind til en drøftelse om dette – vi fik lov sammen med de 73 andre deputationer at møde op – det var jo ret latterligt, og det havde jo ingen betydning.

Kirsten Stallknecht Formand for Dansk Sygeplejeråd, i et interview med DR i 1969.

19 6 8

–

19 9 6

2

0

2

1

Det slutter ikke her.

Vi stopper ikke kampen for ligeløn og en fremtid uden forskel.Politikere og arbejdsgivere bliver nødt til at indse, at der skal gøres op med 52 års urimelig lønindplacering. Og de skal forstå, at kampen for en bedre løn i høj grad også er en kamp for at rekruttere og fastholde sygeplejersker i et mere lige samfund.

Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd, i Sygeplejersken i august 2021.

2 0 0 9

–

Indhold

5 INTERVIEW OM PERSPEKTIVER FOR DEN FORTSATTE LØNKAMP 56 Strategi – professor i statskundskab, Eva Sørensen 58 Fællesskab – sociolog, Bjørn Hansen 60 Aktivisme – forsker i sociale bevægelser, Silas Harrebye 62 Engagement – aktivist, Ditte Krøyer 64 Politisk ansvar – arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen

HISTORIER OM LØNKAMPEN 22 Sommeren blev farvet rød 46 ”Honninghjerter - det havde man aldrig budt en djøffer!”

48 103 års kvindekamp for højere løn 68 Vejen til din løn 91 Hvad tjener en sygeplejerske egentlig?

8

I KONFLIKT I 2021 12 Sommeren i billeder 80 Nødberedskab blev presset fra alle sider 84 ”Vi bliver presset for at tage borgerne hjem” 94 En hjemmesygeplejerskes dagbog om kampgejst, uforudsigelighed og stilstand 110 Et rødt hav af fællesskab 114 Da Mette Frederiksen mødte en giraf i Silkeborg 148 Løsning på lønkampen sendt tværs over landet

KAMPEN FORTSÆTTER 124 ”En virkelig skuffende dag!”

142 ”Vi er for få” 158 Strejken skælver stadig 164 Ligestillingspris til sygeplejerskerne

9

Forord VI ER MERE VÆRD! Det blev strejkens kampråb i den længste sygeplejerskestrejke nogensinde. En strejke, der malede den danske sommer rød.

Den røde farve symboliserer kerneværdier i sygeplejen: varme, medmenneskelighed og kærlighed til faget. Rød har været vores farve gennem Dansk Sygeplejeråds mere end 120 år lange historie. Men rød er samtidig et symbol på kamp og vrede.

For mig blev vores strejke – sygeplejerskernes røde sommer – symbolet på, at vilkårene for vores fag er blevet så ringe, at vi ikke længere kan udøve sygeplejen med den nødvendige omsorg og kompetence. Fagets rammer, løn og arbejdsmiljø er ganske enkelt urimelige. Det har skabt stor vrede blandt sygeplejerskerne. Vrede, der ikke længere kunne undertrykkes.

Fortællingen om sygeplejerskernes uretfærdige løn går dog meget længere tilbage end OK21, faktisk strækker den sig over mere end 100 år.

Sygeplejerskerne har strejket fem gange gennem historien. Sygeplejerskernes protester handler om den grundlæggende uretfærdighed, at lønindplaceringen er for lav. Lav, fordi faget er et kvindedomineret omsorgsfag, som ikke aflønnes efter vores faglige kompetencer.

Sygeplejerskerne blev ved tjenestemandsreformen i 1969 sammen med andre traditionelt kvinde­dominerede fag indplaceret lavt i det offentlige lønhierarki. Siden har vi været holdt i en skruetvinge, hvor lønnen ikke er fulgt med på trods af fagets store udvikling mod højere kompetence­ niveau og ansvar.

Den historiske uretfærdighed fik bægeret til at flyde over i foråret 2021, hvor sygeplejerskerne

stemte nej til overenskomsten. Op mod nej’et havde en række faktorer forstærket stemningen. For det første havde Danmark været hårdt ramt af coronapandemien, hvor sygeplejersker stod i allerforreste række med et massivt arbejdspres såvel i kommuner som regioner – og i starten uden de nødvendige beskyttelsesmidler. For det andet har vores samfund gennemgået en stor forandring de senere år. Til det bedre. Med #MeToo er det blevet legitimt for kvinder at sige fra over for strukturel sexisme. Den politiske vækkelse har gjort, at kvinder ikke længere finder sig i uretfærdigheden. Det gælder også uligeløn.

Fra den politiske ledelse i Dansk Sygeplejeråd anbefalede vi et ja ved OK21. Efter flere tilløb var vi i Forhandlingsfællesskabet enige om, at vi efter OK21 skulle gå den politiske vej for at få gjort noget ved uligelønnen. Vi vidste derfor erfaringsmæssigt, at med en strejke, hvor vi stod alene, ville vi have svært ved at skabe det ønskede resultat. Vi så en anden vej, hvor man arbejdede for bedre løn i et politisk spor uden om de kollektive forhandlinger. Men et flertal af medlemmerne ville det anderledes. Derfor endte vi med en 10 uger lang strejke, der blev stoppet med et regeringsindgreb i august 2021.

Målet med strejken var naturligvis at sikre en højere løn til sygeplejersker. Det så svært ud. Og det lykkedes ikke. Når vi nu kigger tilbage, kan vi se, at strejken – og sygeplejerskernes højlydte protester helt fra starten af forløbet – langt fra var forgæves. Sygeplejerskerne har sat spørgsmålet om ligeløn øverst på den politiske dagsorden. Man kan ikke tale om ligestilling i Danmark eller om

10

og hvor vi hver især udnytter vores styrker, – skal vi holde fast i. For sammen er vi stærkest.

Tak til alle sygeplejersker for kampen indtil nu.

Jeg er fuld af tro på, at vi sammen finder vejen til at indhente lønefterslæbet.

sundhedsvæsnets fremtid uden samtidig at tale om sygeplejerskernes løn. Og umiddelbart efter regeringsindgrebet tog regeringen også initiativ til at få nedsat lønstrukturkomitéen, som frem mod slutningen af 2022 skal analysere og diskutere den offentlige lønstruktur med henblik på at skabe rammerne for forbedringer.

Det massive pres fra overenskomstforhandlingerne har samtidig gjort, at ikke en eneste arbejdsgiver er i tvivl om lønkravene fra de ansatte sygeplejersker. Og vi så med Vinterpakken til én milliard kr., hvordan et politisk flertal på Christiansborg har indset, at de er nødt til at fastholde sygeplejersker for at sikre sundhedsvæsnets overlevelse. De bedrifter – både den politiske bevågenhed på alle niveauer og de midlertidige økonomiske løsninger – synes jeg, vi har grund til at være stolte af.

Når jeg åbner bogen, mindes jeg den enorme kreativitet og energi, som sygeplejerskerne udviste under den røde sommer. Den energi vil jeg gerne holde fast i. Bogen samler alle de store øjeblikke fra året og er et lille, men vigtigt skridt i arbejdet for ligeløn.

Det er afgørende, at vi bevarer kampgejsten i det store arbejde, der ligger foran os. Vi arbejder nu i den nedsatte lønstrukturkomité for at kortlægge det offentlige arbejdsmarkeds lønstrukturer. Formålet er at give os viden til at få skabt et retfærdigt lønhierarki for alle faggrupper. For at komme i mål kræver det, at politikerne handler på et politisk skabt problem fra 1969.

Under konflikten oplevede vi alle, hvor stærkt fællesskabet var. Vi stod sammen om et fælles mål om ligeløn. Den enhed – men med plads forskellighed,

Vi kæmper for en fremtid uden forskel.

Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd

11

Som et gigantisk netværk af røde nervetråde har syge­plejersker gennem juli og august været i bevægelse, synlige og sitrende af kampgejst i gaderne over hele landet. Tusindvis iklædt ”strejke­ uniformen”, den røde t-shirt med sloganet ’Lønløftet – Vi er mere værd’, har vist faglige muskler og stor vedholdenhed.

Og danskerne som flest har mødt de strejkende med stor opbakning og sympati.

Tekst NANA TOFT

DEMONST R AT I O N I RØ DT OG HVIDT Onsdag den 7. juli demonstrerede sygeplejerskerne i Aabenraa. Genforeningsparken og gågaden var fyldt med rød/hvide farver.

12

MENNESKEKÆDE OVER LIMFJORDEN Med slikkepinde og kampråbet ”Vi er mere værd, se nu lige her” dannede mindst 150 nordjyske sygeplejersker og radiografer en menneskekæde hen over Limfjordsbroen i Aalborg den 7. maj. De forbipasserende cyklister og bilister kvitterede med vink og dyt og Hjem-Ismanden med en god håndfuld is.

Foto CARSTEN LORENZEN

HILSEN TIL MORGENTRAFIKANTERNE På strejkens 17. dag blev der skabt opmærksomhed omkring konflikten flere steder i landet. Bl.a. på Dronning Louises Bro i København, hvor der blev sunget, lavet larm og delt flyers ud.

Foto LAU BILLE

13

STORMØDE I KOLDING På plænen bag Sygeplejehistorisk Museum i Kolding troppede mere end 500 sygeplejersker op til stormøde torsdag den 15. juli. Kredsformand John Christiansen, næstformænd og formand Grete Christensen holdt taler, ligesom dagen også bød på sange og badeture.

VI SKAL IKKE HJEM ... ”Vi skal ikke hjem”. Kampråbet fra EM-turneringen i fodbold blev samlet op og drejet en smule, da flere hundrede sygeplejersker gik på gaden i demonstration i Aarhus. Tilføjelsen på banneret lød her: ”Vi kæmper videre”.

14

HAVFRUE DEMOWALK Hundredvis af sygeplejersker råbte kampråb, sang sange og bar faner rundt på Havfrue Demowalk den 27. juni 2021 – en rute fra Kvæsthuset i København til Den Lille Havfrue på Langelinie.

Foto NIKOLAI LINARES

TOUR DE SJÆ LLAND En vognfuld strejkende sygeplejersker kørte rundt i kredsen den 8. juli 2021 for at bringe kampgejst og budskabet om en #FremtidUdenForskel. Vognen havde flere stop undervejs, bl.a. her på Holbæk Havn.

15

Christiansborg Slotsplads den 19.6.2021

K A M P TA LE I ODENSE På første strejkedag, lørdag den 19. juni, holdt John Christiansen, formand i Kreds Syddanmark, kamptale for de sygeplejersker, der var mødt op i Odense centrum for at vise deres utilfredshed med lønnen.

Foto CAMILLA ROSAGER WEBER

DY T BÅT OPBAKNING På Toldbod Plads i Aalborg stod rødklædte sygeplejersker i vejsiden og høstede opbakning i form af dyt og tilråb fra de forbipasserende biler. Og lidt derfra på Gammeltorv strålede kampgejsten og humøret om kap med solen hos de 200 sygeplejersker, der var mødt op – alle i anledning af startskuddet for strejken.

Foto CHRISTINA WINDAU HAY LUND

16

8 5 P C T. K A G E ”Vi er mere værd”, stod der med hvid glasur på den kage, som 150 sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark overrakte til regionsrådspolitikerne forud for regionsrådsmødet i Vejle den 21. juni. Politikerne måtte dog undvære 15 pct. af kagen som symbol på sygeplejerskernes lønefterslæb. Der var god stemning og mange smil, men budskabet var ikke til at tage fejl af: Sygeplejersker skal have en højere løn.

Foto MARIA MØLGAARD BERG

DEMO I GÅGADER

Foto NIKOLAI LINARES

”Jeg bliver helt rørt og får gåsehud på armene.” Sådan lød det fra en af de mange sygeplejersker, der lørdag den 19. juni markerede første strejkedag ved at demonstrere i gågaderne i Holstebro, Viborg og Aarhus. Alle steder blev de mødt af klapsalver og massiv opbakning fra borgerne som her i Viborg.

Foto TABITA NYMAND PEDERSEN

17

Det er fjerde sygeplejerskestrejke, som nu forhenværende formand for Kreds Nordjylland, Jytte Wester, er med til. Her ved en aktion ved et regionsrådsmøde den 23. august.

Foto CARSTEN LORENZEN

”Kom og vær med til at samle skridt på vejen til ligeløn”, lød opfordringen fra tillidsrepræsentanterne i Mariagerfjord Kommune, som havde arrangeret en aktion i Hadsund, der gik over Hadsundbroen.

Foto CARSTEN LORENZEN

København den 27.8.2021

18

Formand for Kreds Hovedstaden, Kristina Robins, udtrykker vrede over, at regeringen stoppede strejken den 27. august uden løfte om at afsætte midler til at rette op på sygeplejerskernes lønefterslæb.

Op ad bakke, men vi går hele vejen. Aktion på havnen i Hobro den 30. juni.

Foto CARSTEN LORENZEN

19

Navn:

Arbejdssted:

I N D S Æ T F O T O

Sommeren 2021 vil jeg huske for …

20

Jeg er optaget af …

Jeg håber, at …

Jeg er sygeplejerske, fordi …

21

S O M M E RE N B LEV FA RV ET

RØ D

Historien om den 10 uger lange strejke begynder over et år før, de første sygeplejersker trækker i røde t-shirt og fylder gaderne. En række begivenheder fører til den længste strejke nogensinde.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN

Over et år inden konflikten bryder ud - er der et vigtigt punkt til beslutning på Dansk Sygeplejeråds ekstraordinære kongres.

Og den beslutning får afgørende betydning for begivenhederne et år senere.

De kongresdelegerede skal tage stilling til, om overenskomstforhandlingerne, OK21, skal udskydes til 2022. Det har mange af andre organisationer for offentligt ansatte et ønske om. Men Dansk Sygeplejeråds kongres vælger, at de ikke skal udskydes. For sygeplejerskerne har en forventning om at få mere i løn hurtigst muligt.

18. MAJ 2020

Der udveksles krav mellem parterne på det statslige område, (CFU og Skatteministeren) og overenskomstforhandlingerne går i gang.

Beslutningen i Dansk Sygeplejeråds kongres betyder, at Forhandlingsfællesskabet for alle ansatte i regioner og kommuner, skal forhandle OK21 som planlagt. Samtidig erklærer arbejdsgiversiden, at også de statslige overenskomster skal fornyes som sædvanligt.

Dansk Sygeplejeråds medlemmer bliver opfordret til at indsende krav til OK21.

MAJ OG JUNI 2020

AUGUST 2020

22

De indsamlede krav fra medlemmerne behandles i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse og drøftes med Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet.

I december bliver kravene sendt til arbejdsgiverne, som også sender deres krav.

EFTERÅR 2020

15. DECEMBER 2020

Fo to C A R

ST

EN

LO

RE NZ

Foto MARTIN SYLVEST/SCANPIX RITZAU

EN

På det kommunale- og det regionale område munder forhandlingerne ud i et forlig, der bl.a. indeholder en lønramme på 5,02 pct over de næste tre år og et nyt løntrin allerede efter fire år.

På det kommunale- og regionale område mødes Forhandlingsfællesskabet med arbejdsgiverne, og begge parter præsenterer deres krav. Herefter går forhandlingerne i gang.

Dansk Sygeplejeråds kongres mødes og stemmer om, hvorvidt kongressen kan anbefale, at medlemmerne stemmer ja eller nej til forligene med arbejdsgiverne. Kongressen anbefaler et ja med et lille flertal. 75 har stemt ja og 61 har stemt nej.

CFU og Skatteministeren indgår forlig om de generelle krav for staten. Forliget indeholder en række mindre forbedringer samt generelle lønstigninger på 4,42 pct. over en tre-årig periode.

JANUAR 2021

6. FEBRUAR

FEBRUAR

23

5. MARTS

På Kvindernes Internationale Kampdag lancerer Dansk Sygeplejeråd kampagnen ”Lønløftet”, som skal få politikerne til at forpligte sig til at gøre op med uligeløn. Samtidig lancerer en tværfaglig gruppe på sociale medier et borgerforslag med titlen ”Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969”.

8. MARTS

CA

TE

N

BEC

H

Fo t

o

US

NZE N

Fo t

o

RS

E LO R

A CL

Foto C A RSTE

NL

OR

EN ZE

N

Folketingets ligestillingsudvalg har indkaldt ligestillingsminister Peter Hummelgaard i et åbent samråd om ligeløn og tjenestemandsreformen.

Ministeren afviser at debattere ligeløn, mens overenskomstforhandlingerne er i gang. DSR møder inden samrådet op med underskrifter på Lønløftet, som overgives til Pernille Skipper (Enhedslisten).

10. MARTS

Medlemmerne skal stemme om overenskomstforligene, og da stemmerne gøres op, er resultatet 47,3 pct. nej-stemmer og 46,5 pct. ja-stemmer.

Radiograferne stemmer også nej, mens de øvrige organisationer i Sundhedskartellet stemmer ja.

De statslige medlemmer deltager i afstemningen på det kommunale- og regionale område, men stemmer samtidig selvstændigt ved en vejledende urafstemning alene for det statslige område. Ved den vejledende urafstemning stemmer flertallet af de statslige medlemmer, 66,5 pct, ”ja” til det samlede CFU-forlig på statens område. HB beslutter på den baggrund at godkende det statslige forlig.

11.-25.

MARTS

I mange uger afventer Dansk Sygeplejeråd, om de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet (dem som ikke er med i Sundhedskartellet) stemmer ja eller nej til OK21-forliget, f.eks. pædagoger og akademikere.

Imens bliver der holdt mange møder, og forskellige scenarier planlægges.

Den 21. april er de sidste resultater kommet fra de andre organisationer, og de har alle stemt ja.

Mens der stadig er mulighed for at indgå et forlig, beslutter Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse at afsende et konfliktvarsel til arbejdsgiverne for 10 pct. af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.

Det betyder, at Dansk Sygeplejeråd fra midnat mellem torsdag den 20. maj og fredag den 21. maj vil kunne påbegynde en lovligt varslet konflikt.

CFU´s medlemsorganisationer vedtager endeligt det samlede statslige forlig.

APRIL

24

20. APRIL

22. APRIL

US

BEC

H

Fo t

o

A CL

Dansk Sygeplejeråds kongres bliver afholdt virtuelt.

Kongressen anbefaler et ja til mæglingsforslaget med stemmerne 88 for, 28 imod og 6 blanke stemmer.

Forslaget bliver herefter sendt til urafstemning udelukkende blandt de kommunale og regionale medlemmer, da de statslige medlemmer ifølge forligsmandslovens procedureregler ikke har adgang til afstemningen om mæglingsskitsen .

Forligsinstitutionen fremlægger et mæglingsforslag for sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner. Det skal afværge den konflikt, som Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådet har varslet til at starte tre dage senere.

Udover de oprindelige elementer i OK21-rammen er der et forslag om en lønstrukturkomité.

Ø

N RE

SV

E ND

SE N

I

L KO

AI

LI N

A RE S

Fo t

o

N

Fo t

o

S

Forhandlingerne om nødberedskab går i gang, så det kan træde kraft i tilfælde af strejke.

Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne er kaldt til det første møde i forligsinstitutionen.

26. APRIL

28. APRIL

Der var ikke flertal i Folketinget for borgerforslaget om at ophæve Tjenestemandsreformen.

18. MAJ

25

21. MAJ

25. MAJ

S

SV

E ND

SE N

En meningsmåling fra Voxmeter foretaget af Ritzau viser, at knap 60 pct. af danskerne mener, at en sygeplejerske skal have lige så meget i løn som en politibetjent.

R

E ST

NL

O RE

NZE N

Fo t

o

CA

Fo t

o

ØR

EN

Sygeplejestrejken bryder ud, og gaderne fyldes af sygeplejersker i røde trøjer, bøllehatte, skilte og flyers.

Hospitalerne melder allerede efter få dage om overbelægning. Nogle steder må strejken afblæses, fordi nødberedskabet ikke kan dækkes af de fastansatte sygeplejersker.

Konflikten optrappes, og godt 700 flere bliver udtaget til strejke.

Resultatet af afstemningen viser, at 66,7 pct. af medlemmerne har stemt nej til mæglingsforslaget.

Det betyder, at 10 pct. af de erhvervsaktive regionalt og kommunalt ansatte DSR-medlemmer skal gå i strejke fra døgnets begyndelse lørdag den 19. juni - ca. 5.400 sygeplejersker.

Radiograferne stemmer ja ved denne afstemning, og sygeplejerskerne skal derfor strejke alene. Alle andre organisationer har nu stemt ja til OK21.

14. JUNI

Konflikten optrappes igen med yderligere 225 i strejke. Især planlagte operationer rammes.

19. JUNI

10. JULI

26

13. JULI

17. JULI

S

VE N

DS E N

o

NS

Fo t

Flere end 45.500 planlagte operationer og aktiviteter er nu blevet udskudt, og selvom nogle medier kalder sygeplejerskernes strejke usynlig i sommerferien, kan den mærkes i sundhedsvæsenet.

E ØR

Konflikten optrappes for femte gang med varsling af yderligere 281 i strejke fra den 7. september.

Dansk Sygeplejeråd er inviteret til orienteringsmøder hos arbejds­giverne, både KL og Danske Regioner, men der kommer ikke noget konkret på forhandlingsbordet.

For tredje gang udvides konflikten med yderligere med 215 i strejke, og særligt fertilitetsbehandling og planlagte operationer i Hospitalsenheden Vest, Region Midt­jylland rammes.

25. JULI

Konflikten optrappes for fjerde gang med varsling af yderligere 315 sygeplejersker i strejke fra den 31. august. Det er sygeplejersker i kommunerne, der nedlægger arbejdet, og det rammer især borgere i overgangen fra sygehus til kommune.

28. JULI

2. AUGUST

27

9. AUGUST

11. OG 12.

AUGUST

N

I LI

N A RE S

o

IK

A OL

Fo t

Det længe ventede politiske indgreb kommer uden en krone mere til sygeplejerskerne. Regeringen lægger op til at ophøje Forligsinstitutionens mæglingsforslag til lov med forventet støtte fra et flertal af Folketingets partier. Vrede sygeplejersker møder op foran Beskæftigelsesministeriet onsdag aften den 25. august for at protestere.

SM

US

SE

N/R

ITZ AU S C A N

PI X

Fo to M A DS C

LA US

RA

Stor demonstration på Christiansborg Slotsplads med 3-4.000 sygeplejersker fra hele landet, og samtidig er der også demonstration i Silkeborg

Nye tal viser, at over 90.000 operationer og aktiviteter er blevet udskudt under konflikten.

Konflikten udvides for sjette gang med varsling af yderligere 173 i strejke fra den 21. september, og det rammer primært psykiatrien samt en fertilitetsklinik.

Med 71 stemmer for og 30 stemmer imod har Folketingets hastebehandlet lovforslaget om at ophøje Forligsinstitutionens mæglingsforslag til lov.

14. AUGUST

23. AUGUST

25. AUGUST

28

27. AUGUST

2. SEPTEMBER

JA

NS

CHU

MACHE R

Sygeplejersker fortsætter med at nedlægge arbejdet og aktionerne har bredt sig mange flere steder i landet og er stadig i gang i november. Lønstrukturkomiteen bliver dannet, og Grete Christensen har en plads i komiteen, hvor hun er en af de fem repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Første møde bliver afholdt den 8. november.

Foto L

OT

TE

CO

E BS

Sygeplejersker nedlægger arbejdet i overenskomststridige aktioner. Aktionerne starter på Århus Universitetshospital og har bredt sig til Horsens, Randers, Roskilde, Rigshospitalet, Aalborg, Bispebjerg samt Aarhus Kommune.

Hvad med ko mmunerne der skal væ re klar til at hjemtage fle re og dårlige re borger? Ej D SR det dur ik ke

Foto PH I LI P D AV

AL

I

jørg Dorthe Boe Danb iver at skr re Fle e. all re Kæ alen. aft til ja t sag r DSR ha t er en Det har vi ikke. De . Aftalen del af finansloven jælpe de afh at til er mm ko men ikke akutte problemer e prond gge det grundlæ senet. blem i sundhedvæ

Dansk Sygeplejeråd vinder sag om skærpet bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Danske Regioner ville have hævet boden til 152 kr. per påbegyndte time, men FH og DSR vinder sagen om at bibeholde beløbet på 86 kr. for hver påbegyndte time med arbejdsnedlæggelser.

Regeringen og støttepartierne præsenterer den 5. december kl. 21 en såkaldt coronavinterpakke på én milliard kroner. Dansk Sygeplejeråd hilser initiativet velkommen, men formand Grete Christensen understreger, at det hverken løser de strukturelle problemer i sundheds­væsnet eller sygeplejerskernes store lønefterslæb.

Arbejdsretten indkalder Dansk Sygeplejeråd til møde på foranledning af Danske Regioner.

Beskeden lyder, at arbejdet skal normaliseres og de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser stoppe, ellers kan der falde en bod.

6. SEPTEMBER

9. SEPTEMBER

Jeg er målløs og dybt skuffet, alle er påvirket af corona og knokler, føler vi bliver delt op i A og B hold. Er DSR vitterlig tilfreds med dette

EFTERÅR

29

5. DECEMBER

12. DECEMBER

Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, har fuldstændig ret.

Uligeløn mellem såkaldte kvindefag og mandefag er historisk politisk besluttet. Det var politikere, der oprindeligt besluttede, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres i en lavere lønramme end f.eks. politi og lærerfaget. Af den eneste grund, at det var kvinder “uden forsørgelsespligt”. Ergo er det da også et politisk ansvar at rette op på det.

30

Foto STEEN BROGAARD

Pernille Skipper (Enhedslisten) på Facebook, da hun bragte de kvinde­dominerede fags lønefterslæb op i Folketingets Ligestillingsuvalg, og indkaldte ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) i åbent samråd den 10. marts.

31

D A N S K E R E :

Jeg forstår dem godt VEST-SIDEN Tekst HELLE LINDBERG • Foto MIKKEL BERG

Lene Thirup

digital konsulent Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes. Som udgangspunkt mener jeg egentlig, at sygeplejersker får en fin løn sammenlignet med andre faggrupper. Omvendt har jeg også forståelse for, at det langt hen ad vejen er nogle ulidelige vilkår, de arbejder under. Jeg er bare ikke sikker på, at løsningen er at give dem mere i løn – det virker som et plaster på såret. Jeg synes, man i stedet skulle tage fat om nældens rod og prøve at reformere deres arbejdsforhold.

Maria Johansen Annette Gils håndværker

Jeg synes, det er godt. Det er på høje tid, at kvindefagene kommer med lønmæssigt. Der kommer heller ingen nye sygeplejersker, hvis de ikke får en ordentlig løn. Jeg arbejder selv i et typisk mandefag og synes ofte, at kvinders arbejde og kvindefag bliver devalueret.

Måske er det fordi, vi er relativt nye på arbejdsmarkedet og ikke er vant til at kræve en ordentlig løn?

René Toustrup

Det er rigtig fint, at de strejker. Jeg kan godt forstå det – jeg synes heller ikke, de bliver aflønnet godt nok i forhold til deres arbejde, og hvad de faktisk præsterer. Nogle gange bliver man også bare nødt til at råbe højt for at få det, som man vil have det. Jeg bakker dem helt sikkert op og håber, at de får mere i lønningsposen.

Jean-Pierre

kraftvarmeværksarbejder Jeg synes ikke, det er godt, at de strejker. Jeg mener, at deres grundløn er okay i forhold til deres arbejdstider, og de får jo også genetillæg og diverse goder. Der findes mange andre jobs med de samme ulemper i hverdagen, hvor de får mindre i løn end sygeplejerskerne. Så kan det godt være, at der er stor forskel på lønnen for en nyuddannet og en sygeplejerske med anciennitet, men det er der også i andre faggrupper.

studerende

Henrik

pensioneret læge Det er okay. Jeg tror helt sikkert på, at sygeplejerskerne har et lønefterslæb, som skal indhentes. Selvfølgelig er der så forskel på, hvad en sygeplejerske i en lægepraksis og en sygeplejerske på en akutmodtagelse tjener, men grundlæggende mener jeg, at det er fair, hvis de får noget mere i løn.

32

socialpædagog De har min fulde opbakning. Deres indsats under corona har været fremragende, og jeg synes, de fortjener at blive anerkendt for deres arbejde.

Derfor er det også fint, at de strejker netop nu, imens pandemien står klart i folks hukommelse. Den vil blive bagatelliseret, som tiden går – og pludselig husker folk ikke længere, hvor vigtigt det er at have sygeplejersker.

Mange udtrykte opbakning og anerkendelse til sygeplejerskerne, mens enkelte var imod, da Sygeplejersken den 16.-17. juni spurgte tilfældige danskere i Kongens Have i København og på gågaden i Aarhus: ”Hvad tænker du om, at sygeplejerskerne skal strejke?” ØST-SIDEN Tekst MARIA KLIT • Fotograf RIE NEUCHS

Inessa Ulyanova

43 år, oversætter, Hellerup

Rie Sorgenfrei

34 år, jurist, København Jeg kan sagtens forstå, at de vælger at strejke, og jeg synes, det er i orden. Især under pandemien har de skullet tage fra på et helt uhørt niveau, og det er helt på sin plads, at de får noget mere i løn.

Det er selvfølgelig problematisk, når en faggruppe, vi har så meget behov for, strejker. Men hvis ikke sygeplejerskerne skaber noget opmærksomhed omkring sig, så får de ikke noget ud af det.

Hvorfor skal de, der arbejder hårdest, have mindst? Lønnen er alt for lav, og de ville ikke strejke, hvis det ikke var absolut nødvendigt. Konflikten varer jo ikke evigt, men forhåbentlig ender den til sygeplejerskernes fordel.

Steen Jensen

68 år, pensioneret elektriker, Fredensborg Sygeplejerskerne er blevet forbigået flere gange, så jeg forstår dem godt.

Man har længe talt om, at lønnen skulle reguleres ud i fremtiden, men det er endnu ikke sket. Nogle vil måske sige, at det er et dårligt tidspunkt at strejke på, men sådan er det bare. Jeg bakker fuldstændig op.

Danskerne bakker sygeplejerskerne op

Amanda Andersen

Frederik Borum

25 år, studerende, KU, Ringsted

23 år, lærerstuderende, Søborg

Jeg forstår dem godt, og jeg synes helt klart, at de fortjener mere i løn. Det er et hårdt arbejde, og de slider sig op.

Min mormor kender en sygeplejerske, der kun får lidt mere end mig i timen, og jeg er studentermedhjælper. Det er jo sindssygt.

Sygeplejerskerne er med til at få hele sundhedsvæsenet til at køre rundt, og hvis de vil kæmpe, så skal de gøre det.

Det er kun retfærdigt, at de gerne vil have noget mere i løn. Jeg har selv familie, der arbejder i sundhedsvæsenet, så jeg forstår dem og bakker op!

33

44 pct. af danskerne støtter sygeplejerskernes strejke, og 17 pct. er imod. 35 pct. er hverken for eller imod. Det var status på strejkens første dag, ifølge en undersøgelse Epinion har lavet for DR. Desuden er 58 pct. af befolkningen enige i, at sygeplejerskerne og andre faggrupper skal have mere i løn. 20 pct. er uenige.

Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 8/2021

18. juni 2021 Rettidig omhu.

ROALD ALS i Politiken

34

35

M

E

R

C

H

E

N

D

A

I

S

E

Dansk Sygeplejeråd ville have politikerne til at love at rette op på uligelønnen og gøre noget ved sygeplejerskers lønefterslæb.

De første slikkepinde-skilte kom i brug, da aktivister arrangerede Tjenestemands­ tirsdage i de store byer i foråret.

36

Lav-selv-merchandise blev forsøgt, her med postkortene GoCards, som kunne fås i cafeer over hele landet i maj.

Sandsynligvis er det første gang og forhåbentlig også sidste gang, at mundbind har været i brug som merchandise under en sygeplejerskekonflikt.

Omkring 50.000 røde t-shirt er blevet båret af sygeplejersker over hele landet.

I begyndelsen af konflikten var det svært at se forskel på demonstranter og fodboldfans, og på grund af efterspurgslen på røde t-shirt var de svære at skaffe i store mængder hos Dansk Sygeplejeråds t-shirt leverandør.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN

”Vi er mere værd” blev et af strejkens mest brugte slogans.

Der blev trykt 50.000 ark med tatoveringer, og det viste sig at være en af sommerens mest efterspurgte strejke-merchandise for både sygeplejersker og andre, der ville vise deres opbakning.

37

Hvad vil I have? LIGELØN! Strejken bryder ud lørdag den 19. juni, og sygeplejersker over hele landet er klar til kamp.

Her på Christiansborg Slotsplads.

Foto NIKOLAI LINARES

38

39

Vi gør en forskel for andre mennesker. For den syge, den fødende, den døende, det lille barn, og jeg kunne blive ved. Det velfærdssamfund, som vi kender, kan ikke eksistere, uden at vi gør den forskel hver eneste dag.

For hvem skal ellers gøre det.

Vi vil gerne gøre en forskel, men vi vil ikke længere finde os i den forskel, der er på vores lønninger og lønningerne i de mandsdominerede fag.

Vi ser ingen anden mulighed end at strejke. Vi er nødt til at få vores arbejdsgivere og Christiansborg til at tage ansvar og løse det grund­ læggende problem, der er vores løn.

40

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i tale ved demonstration på Christiansborg Slotsplads, da strejken blev skudt i gang den 19. juni.

Tjenestemandstirsdag Lønefterslæb En fremt Pålagt overarbejde Ko Konfliktvarsel Vi er m Tjenestemandsreform Strejkecafé Lønstruktu Strejke Nødberedskab Garantifond Honningk Milepæl Konflikt Sylte Overenskomststridige #levmeddet Mette Mæ OK21 Tak er ikke nok 42

ge Ligeløn Bod tid uden forskel 1969 ollektive opsigelser mere værd Støttewalk m Crop top FEA urkomité Fredspligt b Forligsinstitutionen kager Strejkekasse ekrukke Lønløfte e arbejdsnedlæggelser æglingsforslag Cykelevent Ord og udtryk vi brugte i flæng i 2021

43

FORMAND KÆMPEDE MOD TJE NESTE MANDSRE FORME N Kirsten Stallknecht baner sig her vej til talerstolen på Dansk Sygeplejeråds medlemsmøde efter overenskomstforhandlingerne i 1964.

I 1966 blev Kirsten Stallknecht valgt ind i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, og i 1968 blev hun formand for Dansk Sygeplejeråd.

Den nyvalgte formand var utilfreds med den lønindplacering, sygeplejerskerne fik i Tjenestemandsreformen i 1969, som var gældende for alle offentligt ansatte. Trods en ihærdig indsats lykkedes det hende ikke at få indflydelse på indplaceringen. Lønhierarkiet var ikke skabt for at skulle vare evigt. Meningen var, at revurderinger af de oprindelige indplaceringer skulle kunne finde sted.

Men bl.a. udviklingen i samfundsøkonomien i 1970’erne betød, at en justering ikke skete.

Tekst TRINE GJESING ANTVOR Foto DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM

45

H O N N I N G H J E RT E R D ET H AV D E M A N A LD R I G B U DT E N D J Ø FFE R !

Trods sin svækkede fysiske tilstand, fulgte Dansk Sygeplejeråds tidligere formand, Kirsten Stallknecht, stadig med i nyhederne og vidste, at der var sendt konfliktvarsel. Hun var forarget over at høre om de honninghjerter, syge­ plejerskerne modtog som tak for indsatsen under corona.

Den 4. maj 2021 døde hun i en alder af 83 år.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN

D

ansk Sygeplejeråd sov i timen, da tjenestemandsreformen blev vedtaget i 1969” - den beskyldning er jævnligt blevet fremsat i debatten blandt sygeplejersker, og ofte er den daværende formand Kirsten Stallknecht blevet gjort til syndebuk. Men Kirsten Stallknecht, der i 1969 var knap 32 år og nyvalgt formand, har aldrig følt sig ramt af kritikken. Det fortæller historiker Susanne Malchau Dietz, som er mangeårig ven med Kirsten Stallknecht, og som interviewede hende i den sidste tid. ”Hun plejede at sige, at dengang i 1969 var alle klar over, at tjenestemandsreformen var en ren paradeforestilling, hvor formændene for de forskellige faggrupper blev bedt om at møde op med en delegation, men der blev ikke lyttet til deres argumenter. For da loven først var vedtaget, skulle der en lovændring til for at ændre på lønstrukturen blandt tjenestemændene, og det var der ingen, der ville, for i så fald skulle pengene tages fra nogen og gives til nogle andre. Det

var i hvert fald sådan, jeg forstod det,” fortæller Susanne Malchau Dietz.

Latterligt og forkasteligt Kirsten Stallknecht døde efter længere tids sygdom den 4. maj 2021. Kort tid inden viste DR2 programmet Deadline et sort/hvid interviewklip med den dengang unge formand, der fortalte, at det var ”latterligt” og ”forkasteligt”, at politikerne slet ikke havde villet høre sygeplejerskernes mening. ”Hun syntes selvfølgelig, at det var sjovt, at hun kom i vælten, for hun var selv stærkt optaget af tjenestemandsreformen. Trods sin svækkede fysiske tilstand, fulgte hun stadig med i nyhederne og vidste, at der var sendt konfliktvarsel. Hun var i øvrigt dybt forarget over de honninghjerter, sygeplejerskerne modtog som tak for deres indsats under corona, for som hun sagde: ”Det havde man aldrig budt en djøffer, men de blev da heldigvis returneret med fuld honnør”,” fortæller Susanne Malchau Dietz.

46

Kirsten Stallknecht er Dansk Sygeplejeråd

s længst siddende formand fra 1968-1996.

i 1969, hvordan sygeplejerskerne ikke blev Kirsten Stallknecht fortæller i et DR-interview den 28. marts 2021. vedtaget. Klippet blev vist i Deadline på DR2

47

hørt, inden tjenestemandsreformen blev

103 ÅRS

KVINDEKAMP FOR HØJERE LØN Tekst MARIANNE BOM og SUSANNE BLOCH KJELDSEN Foto DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM

12-14 timers arbejdsdag. Kost- og boligtvang på hospitalet. Ægteskabsforbud. Det var hverdag for sygeplejersker for godt 100 år siden. Lige siden har sygeplejersker kæmpet for bedre balance mellem uddannelse, ansvar og løn. Fem gange har de valgt at strejke ved fornyelser af overenskomster.

Her er en række nedslag i vigtige punkter i sygeplejerskernes historie om løn.

Formændene for fire nordiske sygeplejerskeorganisationer grundlagde i 1920 et samarbejde for bedre løn og arbejds­ vilkår for sygeplejersker. Forrest til venstre sidder den danske formand, Henny Tscherning.

Formand Maria Madsen til højre med statsminister Knud Kristensen (V) og formand for Rigshospitalet syge­ plejerskeforening, Gunhild Kirchheiner til venstre.

1919 Den første tjenestemandslov Staten og kommunerne havde behov for loven for at knytte medarbejderne tæt til arbejdspladserne, regulere deres ansættelse og sikre en velfungerende offentlig sektor.

Sygeplejerskerne var fra begyndelsen utilfredse med deres lave indplacering i det offentlige lønhierarki. I 1920 var Dansk Sygeplejeråd med til at stifte Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, der som et af sine formål havde bedre løn.

1941-1947

1946 Den første ”strejke” blandt tjenestemænd Under 2. verdenskrig lavede en lønkommission et nyt forslag til, hvordan tjenestemænd skulle lønnes i forhold til hinanden.

Sygeplejersker blev sat på niveau med ufaglærte, og det var de ikke tilfredse med, da sagen skulle afgøres i 1946. Som tjenestemænd kunne de ikke strejke, men de kunne deponere deres opsigelser for at lægge pres på arbejdsgiverne. Målet var at rykke to trin op på lønstigen, men sådan gik det ikke. I sidste øjeblik, før sygeplejerskerne skulle fratræde, fik de lønforhøjelser i form af forskellige tillæg.

Blokade af hjemmesygeplejen Med socialreformen i 1933 kom der lovgivning om det arbejde, som sygeplejersker udførte ude i kommunerne. Det brugte Dansk Sygeplejeråd som afsæt for forhandlinger om bedre løn, og et kompromis blev indgået i 1941. Men parterne var uenige om fortolkningen, så i 1941 blokerede Dansk Sygeplejeråd de sygeplejeforeninger, der underbetalte sygeplejersker. Altså måtte Dansk Sygeplejeråds medlemmer ikke arbejde for disse arbejdsgivere. Først i 1947 blev der indgået en aftale, der banede vej for ligestilling af hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på hospitaler.

49

1959 Opgør med betaling i kost og logi Sygehusene var stadig op i 50´erne en verden præget af patriarkalske relationer mellem overlæger og læger og et matriarkalsk hierarki mellem sygeplejersker. Personalet havde traditionelt boet på hospitalet og fik til dels løn i form af kost og logi. I 50’erne var det system forældet, men først i 1959 slap sygeplejerskerne - længe efter lægerne – af med løn i form af kost og logi. De fik en markant lønstigning i en overenskomst, som betød, at de nu også sparede op til pension. De behøvede ikke længere være tjenestemænd og kunne nemmere skifte job.

1969 Reform af tjenestemandsloven Løn, pension og ansættelsesforhold skulle tilpasses velfærdsstaten. Samtlige faggrupper blev indplaceret i lønklasser. De kvindedominerede faggrupper blev placeret lavt i forhold til andre grupper med lignende uddannelse og ansvar. Sygeplejerskerne med formand Kirsten Stallknecht i spidsen var massivt utilfredse, og ny forskning viser, at sygeplejerskerne stadig hænger fast i den 50 år gamle indplacering.

1973

1985

Vinterkrigen Dansk Sygeplejeråd var blevet en egentlig fagforening med ret til forhandling og konflikt. Hen over nytår til 1974 strejkede sygeplejerskerne for første gang for bedre løn i det, der blev kaldt ”Vinterkrigen”. Efter seks uger kom et resultat, der ikke opfyldte ønskerne, men var bedre end udgangspunktet før konflikten.

Påskestrejker Sygeplejerskerne var med på sidelinjen, da deres hovedorganisation FTF varslede konflikt for grupper af offentligt ansatte.

De ville tilslutte sig hundredtusindvis af utilfredse privatansatte i ”påskestrejkerne” fra 1. april.

Regeringen henviste til den aktuelle økonomiske krise og stoppede konflikten ved lov med et dårligere resultat end det, lønmodtagerne sagde nej til i forligsinstitutionen. Det førte til store demonstrationer og overenskomststridige strejker.

50

1987 Reguleringsordningen I næsten 100 år har der været en regulering af lønnen i forhold til priserne. I 1987 blev reguleringsordningen i sin nuværende form aftalt. Den betyder, at offentlig ansatte ikke er lønførende. Til gengæld er de sikre på at følge med udviklingen på det private arbejdsmarked.

Connie Kruckow (i midten) var formand under konflikten i 2008.

Formand Kirsten Stallknecht under forhandlinger i 1995.

1995 Strejke og lockout i 29 dage Der var strejke og lockout i 29 dage. Sygeplejersker ville gerne honoreres for, at faget fra 1990 var blevet en professions­ bacheloruddannelse. Så kom lovindgrebet, der gav syge­ plejerskerne det samme som kollegerne i Forhandlings­ fælleskabet, der ikke valgte konflikt. I et efterfølgende udvalgsarbejde fik sygeplejersker dog en lille stigning mod at udvise større fleksibilitet.

1997

1999

Ny løn Parterne i det offentlige blev enige om et nyt lønsystem, der i mindre grad honorerer anciennitet og i højere grad giver mulighed for lokal forhandling af løn. Sygeplejersker havde især i de første år med Ny løn succes med at skaffe lokale lønkroner.

Ny løn er det, vi i dag kender som Lokal løn.

Regering greb ind efter en uge Sygeplejerskerne forhandlede nu i det nye sundhedskartel. De gik efter markante lønforbedringer.

De gik i konflikt, og efter en uge greb regeringen ind. Sygeplejerskerne fik det samme resultat som kollegerne i forhandlingsfællesskabet, der ikke valgte konflikt.

51

2008 Otte ugers strejke De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL, strejkede i otte uger for højere løn. Det endte med en stigning på 13,3 pct. i stedet for 12,8 pct., en forskel på 0,5 pct. Lønkommissionen blev nedsat og rapporterede i 2010, at de kvindedominerede fag med mellemlang videregående uddannelse stadig har et dårligt afkast af deres ”investering” i uddannelse.

Grete Christensen, som for­ mand for Sundhedskartellet, i panelet ved pressemøde i anledning af Lønkommissio­ nens redegørelse.

Foto SØREN SVE NDS

2010 Lønkommissionens rapport Lønkommissionen, som blev nedsat af regeringen i 2008, rapporterer i 2010, at de kvinde­ dominerede fag med mellemlang videregående uddannelse har et dårligt afkast af deres investering i uddannelse. Lønkommissionens arbejde skaber grundlag for senere forskning i offentligt ansattes løn.

EN

2012

2016

Strejker inspirerer forsker Historiker Astrid Elkjær Sørensen begynder på et ph.d.-studie af lønudviklingen i de kvindedominerede fag inspireret af strejkerne i 2008. Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret i 2016 og danner grundlag for det senere forskningsprojekt om Tjenestemandsreformen i 2020.

Finanskrise i 10’erne Finanskrisen satte diskussionen om løn i stå i 10´erne. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtalte i Sygeplejersken i 2016: ”Det er, som om hele verdensøkonomien brister, hvis sygeplejerskerne beder om 500 kroner mere om måneden. Den krisebevidsthed skal man om på den anden side af, før man igen tør stille krav.« I 2016 skabte en tv-udsendelse i DR med titlen ”Det er du værd” debat om sygeplejerskers løn, fordi den satte spørgsmålstegn ved rimeligheden i den lave lønindplacering.

Kilder DSR.dk, Astrid Elkjær Sørensen, denstoredanske.lex.dk, leksikon.org, ”Historien om nye lønformer i den offentlige sektor” og ”Konflikter og indgreb i det offentlige” v. Jørgen Steen Madsen. Jesper Due, Søren Kaj Andersen, www.faos.dk, ”Det offentlige aftalesystems historie” fra Syddansk Universitetsforlag af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.

52

2018 Anerkendelse af efterslæb For første gang anerkendte den øvrige fagbevægelse, at de kvindedominerede fag har et lønmæssigt efterslæb og gik med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne.

Sygeplejersker fik del i en rekrutteringspulje, der blandt andet blev fordelt med 800 kroner mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser.

Formand Grete Christensen og næstfor­ mænd Anni Pilgaard (tv) og Dorthe Boe Danbjørg (th) foran Kvæsthusets banner.

Foto CLAUS BEC H

2020 Forskning bekræfter lønefterslæb Forskning i lønhierarkiet i det offentlige af postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder viser, at Tjenestemandsreformen af 1969 er med til at fastholde lønefterslæbet hos sygeplejerskerne. DSR har været med til at sætte fokus på lønefterslæbet ved at medfinansiere Astrid Elkjær Sørensens forskning.

Institut for Menneskerettigheder udgiver i december rapporten ”Kvindefag i historisk skruetvinge”. Den slår fast, at politikere, arbejdsgivere og fagforeninger er forpligtet på at sikre, at der ikke sker kønsdiskrimination på det danske arbejdsmarked.

2021

2021

Aktivister skubber på i lønkampen En Facebook-gruppe ”Sygeplejersker er mere værd” arbejder for et opgør med Tjenestemandsreformen, og er i løbet af efteråret 2020 vokset til omkring 18.000 følgere. Nogle af initiativtagerne danner ”Foreningen af Danske Sygeplejersker” og er med i den tværfaglige ”Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969”, der arrangerer Tjenestemandstirsdage på Christiansborg Slotsplads.

En tværfaglig aktivistgruppe arrangerer Tjenestemandstirsdage på Christiansborg Slotsplads. Den første finder sted den 13. april, og de fortsætter i 2022.

Kampagner for politisk handling DSR søsætter kampagnen Lønløftet op til, at medlemmerne skal stemme om OK21-aftalen.

Det er tydeligt, at sygeplejerskers løngab ikke kan indhentes ved overenskomstforhandlinger, og der er brug for politisk handling for at løfte lønnen. Men hverken kampagner eller strejke hjælper på politikernes vilje til at løse problemet med uligeløn.

53

2022 Lønstrukturkomitéen arbejder Et af resultaterne af konflikten bliver en lønstrukturkomité, der skal analysere lønudviklingen og belyse konsekvenserne af at ændre lønstrukturen. Komitéen skal afslutte sit arbejde i 2022. Grete Christensen har en af pladserne i komiteen. DSR kæmper for en fremtid uden forskel.

U B ILLE Foto L A

STREJKEN ER SLUT – KAMPEN FORTSÆTTER Sådan lød det fra Dansk Sygeplejeråds formand og mange aktive syge­plejersker, da regeringen satte en stopper for konflikten – uden ekstra penge, men med en lønstrukturkomité, der skal analysere lønudviklingen og belyse konsekvenserne af at ændre lønstrukturen.

2022 står stadig i lønkampens tegn. Vi har spurgt fem skarpe iagttagere af sygeplejerskernes lønkamp, hvilke veje videre de kan se.

For at få højere løn må sygeplejerskerne: Stå sammen og ro samme vej, søge bred opbakning, vise værdien af sygeplejen og overbevise politikerne om, at der skal lægges en ligelønsplan – akkurat som Danmark har en plan for klimaet.

Tekst MARIANNE BOM

54

Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 1/2022

LØN KAMP 2022 5 PE RSPE KTIVE R

55

1/5

STRATEGI

ygeplejerskerne S skal fortælle: Vi er en uundværlig brik og har bud på et langtidsholdbart sundhedsvæsen

EVA SØRE NSE N PROFES S OR I STATS KUNDS K AB FR A ROS KI LDE UNIVE RS ITET

Foto CA EN

E AREN SB

LO RE N Z

Foto HE LL

R ST E N

№�― 23. marts ∙ 120. 2020 årgang

AK

Pr i v

atfo

to

DE UUNDVÆRLIGE

56 Covid-19.

Sygeplejersker på hospitaler sygeplejersker og i kommuner bliver hasteoplær forbereder sig. t til at kunne Læs om nogle Planlagte opera tage sig af den af de mange tioner er lukke forventede bølge sygeplejersker, t ned, og nes formand der skal stå i af patienter, Grete Christense som behøver forreste linje, indlæggelse. n siger: ”Vore mens Danmark sm e

Den hidtidige strategi for at opnå ligeløn virker ikke, siger professor i statskundskab Eva Sørensen fra Roskilde Universitet. For man vinder ikke længere faglige kampe med henvisning til rettigheder og uretfærdighed, men ved at fortælle, hvordan man er en uundværlig brik i løsningen af store samfundsudfordringer.

Tekst MARIANNE BOM

M

Foto CA R STEN LO

an vinder ikke længere faglige kampe ved at henvise til rettigheder og uretfærdighed, men ved at fortælle, hvordan man er uundværlig i løsningen af store samfundsudfordringer. Det siger professor i statskundskab, Eva Sørensen, Roskilde Universitet.

Vi går i strejke. Vi kræver, at vores ret til ligeløn bliver opfyldt. Vi synes, det er uretfærdigt, at vi skal have så lidt, når andre får mere.

Den slags argumenter for bedre vilkår til sygeplejersker er velkendte, og de er også forståelige. Men de virker altså bare ikke rigtigt her i 2020’erne.

Eva Sørensen beskæftiger sig med, hvordan politikere – også fagpolitikere i organisationer – lykkes med at opfylde langsigtede målsætninger, samtidig med at de her og nu har travlt med at håndtere kriser og turbulente begivenheder. ”Dansk Sygeplejeråd og fagbevægelsen som sådan står i en krise, fordi de har været vant til, at det virkede bare at tale om egne rettigheder. Men det er, som om verden er langt videre. Det at tale om rettigheder giver ikke medvind på cykelstierne. I stedet skal de fortælle, at ”vi er et middel til at skabe det gode samfund”. En agil fagbevægelse stikker fingeren i jorden og siger: ”Hvilke scenarier vil virke nu? Hvad skal vi gøre nu for at få vind i sejlene?”,” siger Eva Sørensen.

Hun forklarer, at hele diskursen og kamplinjen har forandret sig. Det handler ikke længere om arbejdstagere mod arbejdsgivere, og politisk er højrevenstre-skalaen ved at smuldre. ”I stedet vinder nye, store politiske dagsordener frem, der handler mindre om traditionel fordelingspolitik og mere om klima, flygtninge, pandemier, #MeToo – og så selvfølgelig, hvordan vi sikrer borgerne en offentlig service, der er på niveau med den kvalitet, som

befolkningen forventer. Det er klart, at i den situation kan fagbevægelsen ikke hænge fast i den gamle hovedkamp om, at det er os mod arbejdsgiverne. Vi er et andet sted i dag,” siger hun.

Giv politikerne løsninger Set i den optik er sygeplejerskerne nødt til at slå koldt vand i blodet og gå i gang med at udvikle løsninger for andre end sig selv – og dermed for sig selv. ”Sygeplejerskerne er nødt til at koble løsningen af deres lønkrise sammen med løsninger på sundhedsvæsenets krise.

De skal frem med en positiv historie og fortælle: ”Vi er en uundværlig brik, og vi har bud på, hvordan vi laver et langtidsholdbart sundhedsvæsen”,” siger Eva Sørensen.

Sygeplejerskerne har strejket mange gange uden for alvor at rykke på ligelønnen, og Eva Sørensen mener, at det er på tide at erkende, at den strategi ikke virker.

Det hjælper heller ikke at true med at sige op. ”Det er en halvhjertet strategi, for hvad får man ud af det? Ingenting, hvis ikke man fortæller, hvad det er for et sundhedsvæsen, man kæmper for. Så nej, I skal ikke strejke igen. I skal komme med bud på, hvad det er, vi skal med sundhedssystemet og så få andre med jer – de andre kvindedominerede fag, befolkningen og også politikerne. For politikerne står med tomme hænder ift. udfordringerne i sundhedsvæsenet,” siger Eva Sørensen og tilføjer: ”Hvis man kan finde løsninger og fordre dem til folketingspolitikere, regionalpolitikere og kommunalpolitikere, så kan

man komme ind i politikskabelsen og få sin dagsorden om løn ind den vej.”

Giv medlemmerne en stærk aktie Hvis nogen kan gøre det, så er det Dansk Sygeplejeråd, mener hun: ”DSR har altid været en fagforening, som har gjort noget, og som har fagligheden i højsædet. Medlemmernes energi er i høj grad mobiliseret, og det er godt, for de skal have en stærk aktie i at formulere en strategi for sundhedsvæsenet, for så mister de ikke sig selv i processen.”

I 2021 var det ikke ligefrem tålmodighed, der prægede Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Snarere utålmodighed, vrede og protest over uretfærdig løn.

Der skal ikke være fripas til at stå udenfor og være utilfreds

REN ZEN

57

Hvordan kommer Dansk Sygeplejeråd og sygeplejerskerne i fælles­ skab videre? ”Ved at invitere medlemmerne ind og tage nogle kæmpe diskussioner – og så bede om svar: ”Vi er med på, at det gik galt. Hvad skal vi gøre nu?” Der skal ikke være fripas til at stå udenfor og være utilfreds. Medlemmerne skal have medejerskab på, hvordan DSR og sundhedssektoren kommer videre, og organisationen skal være villig til at lukke nye typer ind og lave aktiviteter, workshops og events, så de er med til at skabe strategien. Nøgleordene er engagement og indflydelse, og de formelle ledere kommer ingen vegne med at holde fast i formel magt. Det er en Pyrrhusmagt (dyrt købt sejr, red.), hvor man reelt vil miste indflydelse ved at fastholde den.”

2/5

FÆ LLESSKAB

vis nogle går nord, no H går vest, så opnår man Hvis sygeplejersker skal opnå mere end at blive kendt for højlydte protester, skal de stå sammen om en strategi og plan. Splitter sygeplejerskerne kræfterne, når de ikke frem, siger en mangeårig iagttager af arbejdsmarkedet, direktør i Deltager Danmark, Bjørn Hansen.

Tekst MARIANNE BOM

V

rede over for højt arbejdspres og for lav løn. Håb om at samfundet måtte være parat til at honorere sygeplejersker med andet end honninghjerter efter deres indsats under corona.

Denne kombination af vrede og håb var afsættet for den store mobilisering af sygeplejersker i 2021, og med vrede og håb kan man nå langt, når man forbinder følelserne med en fælles strategi og en plan for forandring.

Det siger Bjørn Hansen, der er direktør i Deltager Danmark, som rådgiver fagforeninger – herunder Dansk Sygeplejeråd – om, hvordan de kan engagere og involvere medlemmerne i det, der jo er deres egne foreninger. ”Medlemmernes energi er et enormt potentiale, altså hvis man går i samme retning. Det begrædelige ved sygeplejerskernes situation i 2021 er, at man har brugt energien til i en vis grad at bekæmpe hinanden. Men energien har et kæmpe potentiale, hvis den bliver brugt på i fællesskab at skabe et befolkningsmæssigt mandat og til at gå til politikerne og fortælle dem, at de også kan vinde på at finde de midler, der skal til, for at vi kan få ligeløn,” siger Bjørn Hansen.

Opbrud inden de to nej’er Bjørn Hansen er en mangeårig iagttager af udviklingen i fagbevægelsen, og i 2021 så han, at sygeplejerskerne

spredte deres engagement i mange retninger. Det stod i modsætning til OK18, hvor det generelt lykkedes for fagbevægelsen at holde medlemmerne samlet under slagordet ’En løsning for alle’.

Opbruddet blandt sygeplejerskerne i 2021 skete noget tid før de to nej-afstemninger om OK21. Det skete med etableringen af den parallelle forening Foreningen af Danske Sygeplejersker og af andre fællesskaber uden for Dansk Sygeplejeråd, hvor dialogen ikke blev kanaliseret ind i de demokratiske beslutninger i fagforeningen, påpeger Bjørn Hansen.

Det lykkedes ikke Dansk Sygeplejeråd at involvere de kritiske røster og få medlemmerne med på et ja til overenskomsten og planen om at rykke ligelønskampen ind på Christiansborg via en lønstrukturkomité. ”Medlemmerne var ikke med på den kontrakt. De sagde: ”Vi kan ikke vente længere, og vi tror ikke på den komité.”

Medlemmernes vrede var enormt tydelig, og de havde et håb om forandring.

Men jeg tænkte: “Hvad er jeres strategi? Hvordan vil I komme hen til et bedre resultat?” Der stod så at sige ikke to klare veje, man kunne vælge. Der var en vej, der hed: “Der skal være en lønkomité og en diskussion på den politiske arena”. Og så var der den anden vej, der hed: ”Det er ikke godt nok”. Den anden 58

vej var ikke særlig strategisk, men den var til gængæld meget dybfølt.”

Men dybfølt vrede og håb er vel sådan noget, revolutioner bliver skabt af? ”Lige præcis. Men der er også en grund til, at revolutioner tit går galt. Med vores faglige forståelse ser vi både vrede og håb som vigtige for, at man engagerer sig. Det gør man, fordi man synes, at verden burde være bedre, end den er.

Og man har et håb om, at den kan blive det. Det er godt. Men det afgørende er, at man forbinder den vrede og det håb til en meningsfuld strategi. Med et fint ord: en forandringsteori,” siger Bjørn Hansen. ”Sådan laver man en succesfuld forandring og ikke bare en protest. Men det var ikke særlig tydeligt, hvad planen var fra – om man så må sige – oprørernes eller kritikernes side. Fordi de netop ikke var en samlet blok eller opposition.”

Ikke smart med fire talerør Set i den optik var det ifølge Bjørn Hansen ”en forfærdelig

gle går øst, og nogle ikke noget som helst BJØ RN HAN S E N SO C I O LOG, PR .1/2 VI C E D I RE KTØ R I BU PL O G TI D L . D I RE KTØ R , D E LTAGE R DA N MARK

idé” at oprette Foreningen af Danske Sygeplejersker. ”Grundlæggende er det udemokratisk at lave en anden forening, fordi man ikke er tilfreds med det flertal, der er. Vi får jo heller ikke to Folketing, når der er uenighed derinde. At lave parallelstrukturer uden for Dansk Sygeplejeråd er kun skadeligt for sygeplejerskerne. I stedet synes jeg, man skal engagere sig i fællesskabet. Dansk Sygeplejeråd er jo medlemmernes, og det er medlemmerne, der har valgt dem, der sidder der. Som medlem har man ret til at være uenig i en strategi, men så skal man sætte en anden plan og strategi i stedet,” siger Bjørn Hansen.

Hvorfor er parallelle foreninger skadelige? ”Det er helt simpelt: Man splitter jo kræfterne. Hvis nogle går nord, nogle går øst og nogle går vest, så opnår man ikke noget som helst. Gradvist vil man miste legitimiteten. Det er jo derfor, man har en enhedsfagbevægelse i

Danmark. Man siger: ”Hør her, vi har ét sted, hvor man taler for alle sygeplejersker.” Det er den måde, man får styrke på. Hvis man pludselig har fire talerør, er det ikke særligt smart.”

Giv rum til aktivisme “Selvfølgelig skal fagforeningerne også finde ud af at udvikle sig, så de passer til medlemmernes måder at engagere sig på,” siger Bjørn Hansen. ”Man skal give rum til meget mere netværksprægede former for aktivisme, der har forskellige logikker, men går i samme retning. Det er jo lidt fjollet, hvis den eneste måde, man kan engagere sig på, er ved at blive TR eller komme ind i kredsbestyrelsen i fire år. Hvad nu, hvis man kun vil være engageret i et halvt år? Eller hvis man synes, der er en dygtig kredsbestyrelse, men man vil gerne noget andet. Dér har fagforeningerne generelt for få handlemuligheder for engagerede medlemmer, og det er måske en af grundene til, at deltagelsen sker uden om de etablerede fællesskaber.”

Foto N IK OLAI L IN A RE S

59

3/5

AKTIVISME

Det er numbers, der tæller...

Gør det til en folkelig kamp

2021

blev et år, hvor sygeplejerskerne gjorde oprør mod Tjenestemandsreformen fra 1969 og to gange stemte nej ved afstemninger om overenskomstaftaler. De gik på gaden, strejkede, pustede balloner op og mobiliserede sig på de sociale medier.

Hvor langt kan sygeplejerskerne komme med deres aktivisme fremover? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Historisk er der masser af eksempler på, at aktivisme gør en forskel på den helt store klinge.

Revolutioner, store reformer osv. Men også på den mindre klinge, hvor man på mere indirekte måder påvirker de store reformer og love og måden, hvorpå politiske partier finder sammen i nye koalitioner. Det sker ved, at aktivismen forandrer de måder, vi taler om tingene på og tænker om tingene på, for det forandrer vores adfærd,” siger Silas Harrebye, der forsker i aktivisme på Roskilde Universitet. ”Sammenhængen mellem aktivisme og forandringer kan være svær at måle. Men for enhver, der har studeret historien, er der ingen tvivl om, at hele vores velfærdssamfund er bygget op omkring sociale bevægelser som bondebevægelsen, arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og nationalliberalistiske bevægelser. De har på forskellige måder præget udviklingen af det velfærdsamfund, som vi sætter så stor pris på,” siger Silas Harrebye og stiller spørgsmålet: ”Hvordan gør man så det bedst? Der

Gang i gaden, balloner og tusindvis af opslag på sociale medier.

Man kan komme langt med aktivisme som supplement til de demokratiske forhandlingsrum, siger Silas Harrebye, der forsker i sociale bevægelser på Roskilde Universitet. Men hvis sygeplejerskernes aktivisme skal batte, skal den også handle om en større sag end deres egen.

Tekst MARIANNE BOM

Foto CARSTE N LORENZ

S IL A S HARRE BYE FORSKE R I SO CIALE B EVÆ G E LSE R , ROS KI LD E U N IVE RSITET

60

EN

er stor forskel på, hvordan #MeToobevægelsen lavede aktivisme, spredte en bevidsthed og satte en dagsorden gennem historier fra enkelte kvinder, og på den mere traditionelle strejke, som sygeplejerskerne har taget i brug.

Jeg siger ikke, at det ene er bedre end det andet hverken strategisk eller normativt. Men vi må konstatere, at – i hvert fald på kort sigt – så var strejken ikke i denne omgang en succes. Men måske er der lagt en grund for forandring på længere sigt.”

Inkludér patienter og befolkning ”Det, som sygeplejerskerne for mig at se burde have gjort og nu kan gøre, er at tænke deres aktivisme meget mere inkluderende. Frem for at det kun er sygeplejerskerne, der taler med sig selv og hinanden, og det er dem, der går på gaden, så kan de gøre det til en folkelig kamp,” siger Silas Harrebye og udtrykker undren: ”Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke gik ind og arbejdede sammen med de patienter, som var indlagt under strejken og fik dem som aktive støtter over på deres side. Eller endnu bredere: fik befolkningen over på deres side. Det blev ligesom bare dem selv, der mobiliserede med sig selv, og derfor var der mange, der sagde: ”Arh, det går jo også bare ud over patienterne”. Men sygeplejerskerne, tror jeg, havde mange patienters sympati og kunne have gjort det til en #AlleOs-kamp frem for, at det blev en #Sygeplejersker-ImodStort-Set-Alle-Andre-kamp.”

Hvad skal sygeplejerskerne gøre, hvis deres aktivisme skal have politisk effekt? ”Sygeplejerskerne skal tænke i samskabelse med andre. De skal invitere folk indenfor – både dem, der er enige, og dem, der ikke forstår, hvad sygeplejerskerne vil.

De skal i højere grad gå i dialog med dem, og få andre engageret og mobiliseret i deres kamp, så de ikke lukker sig om sig selv,” siger Silas Harrebye og fortsætter: For det, man ved om aktivisme historisk set er, at det er numbers, der tæller, og ikke kun, hvor mange man er, men hvor bredt forankret man er i befolkningen. Det er ikke kun én faggruppe, der skal med. Det skal sprede sig bredt ud i befolkningen.

Det kan lægge et helt andet tryk på politikerne og skabe en større forståelse for ens kamp.”

politiske fantasi. Nogle gange rykker dét lidt mere end hård aktivisme såsom strejker ift. at åbne en dialog op og provokere til refleksion, siger han. ”Sygeplejerskerne kan også tale sig ind i en større dagsorden end deres egen. De skal åbne deres engagement op og koble sig på en større dagsorden. Det kunne være ved at tale sig tydeligere ind i kvindesagskampen eller velfærdsdagsordenen. Det gør det også nemmere for andre faggrupper med samme udfordringer, som f.eks. pædagogerne, at følge trop.”

Sygeplejerskerne skal tænke i samskabelse med andre

Forbind til større dagsorden Silas Harrebye fortæller, hvordan man desuden kan få en langt større påvirkning af det etablerede system, hvis man engagerer almindelige mennesker, borgere, andre faggrupper og patienter i en kreativ form for aktivisme, hvor man bryder skel mellem traditionelle sektorer, faggrupper og borgere og gør det på måder, der taler til folks følelser og stimulerer den

Er der aktivisme, der ikke virker? ”Ja, aktivisme er ikke altid det demokratiske gode, vi måske går og tror. Aktivisme kan i værste fald være uetisk, når den f.eks. går ud over andre. Det kan den risikere at gøre, når den udvikler sig voldeligt. Faktisk viser forskningen, at voldelig aktivisme ikke kun er etisk problematisk, den er også mindre effektiv end fredelige og mere kreative midler. Men også ganske fredelig aktivisme kan blive kontraproduktiv, hvis man får flere mod sig end med sig. Derfor er det en fin balance, sygeplejerskerne træder.

De skal turde stå fast og betale den pris, konfrontationen koster. Samtidig må de ikke miste befolkningens sympati.”

Foto C H FFE R RE G IL D

Foto BA X LIN DH AR

RISTO

DT

61

4/5

E NGAGE ME NT

Når noget ikke er i orden, kan man smutte, man kan blive ligeglad, eller man kan kæmpe for at forandre det D ITTE KRØYE R SYG E PLEJ E RS KE PÅ STE N O DIAB ETES CE NTE R , TI D LI GE RE TILLIDSRE PRÆ SE NTANT PÅ ME DICI NS K A FD E LI N G, AKTIVIST U N DE R KO N FLIKTE N O G NYVA LGT M E D LE M AF KRE DSB ESTYRE LSE N I KRE DS H OVE DSTA D E N

62

Efter to år i faget skrev Ditte Krøyer til Dansk Sygeplejeråd: ”Ved I godt, hvor sindssygt det er herude – og hvorfor har I ikke gjort noget ved det?” I 2021 blev hun så valgt ind i en kredsbestyrelse, hvor hun vil bruge sit kritiske engagement på at udvikle Dansk Sygeplejeråd og – forhåbentlig – vinde lønkampen.

Tekst MARIANNE BOM · Foto RIE NEUCHS

D

itte Krøyer er på orlov med sit andet barn, men det har ikke afholdt hende fra at været aktivist i 2021. Senest var hun med til at puste 1.790 balloner op og sætte dem i et mønster på Fælledparkens græs. ”Tag ansvar” stod der med store hvide bogstaver.

Fotografiet – taget med drone – blev selvfølgelig delt på Facebook og Instagram.

For Ditte Krøyer kan ikke sidde stille, når der er noget, der kan gøres. Men hvorfor gider hun egentlig engagere sig? Først som tillidsrepræsentant på to forskellige medicinske afdelinger, så som aktivist i 2021 og nu som nyvalgt medlem af kredsbestyrelsen i DSR Kreds Hovedstaden. ”Når noget ikke er i orden, kan man være i det på tre måder. Man kan smutte, man kan blive ligeglad, eller man kan blive og kæmpe for at forandre det,” siger hun. ”At engagere sig er en måde at være i det på. At sige: ”Det her er ikke i orden.

Det er et politisk ansvar at få det forandret, og det vil jeg prøve at presse på for”.”

Så hun stemte nej til forliget om OK21, men ja til forligsmandens mæglingsforslag: ”Anden gang ville jeg ikke stemme nej. For jeg tænkte, at man ikke får noget ud af den strejke. Jeg var på barsel, og jeg kunne ikke sige til de andre: I skal bruge jeres ferie, og vi skal bruge en masse penge på noget, der ikke kommer noget ud af.” ”Så jeg stemte modvilligt ja. Men det blev jo et meget overvældende nej.

Overvældende mange sagde: ”Måske virker det ikke at strejke, men nok er nok”. Derfor bakkede jeg også fuldt op, da strejken kom."

Men dét at bakke op er i Ditte Krøyers optik ikke det samme som at tie stille og gå i takt.

Fællesskabet i Dansk Sygeplejeråd skal kunne holde til – og formå at udnytte det som en styrke – at der er en mangfoldighed af stemmer og måder at udtrykke sine krav om forandringer på. ”Jeg synes, det var rigtig fedt, at de lavede Foreningen af Danske Sygeplejersker – også selv om det har givet en splittelse. Jeg tænkte, at det egentlig ville være bedst, at tingene skete inde i organisationen, altså i DSR, men vores organisation har overhovedet ikke kunnet rumme folk, der gerne ville være aktivistiske, og rumme den vrede og frustration, der er. Og når der så er nogle, der kommer med et kæmpe engagement og virkelig bruger meget tid, så har man ikke fra DSR formået at tage nok imod det. Måske kunne man have samarbejdet bedre og have set, at aktivisterne kunne noget, som fagforeningen ikke kunne. Også fordi Foreningen af Danske Sygeplejersker jo sagde, at

Vi er nødt til at tænke det hele forfra

Vi skal kunne rumme mangfoldighed ”Det er rigtig fedt,” tænkte hun, da hun i 2021 så, hvor stor opbakningen blev til opgøret med Tjenestemandsreformen, til Foreningen af Danske Sygeplejersker og til andre grupper af sygeplejersker, som tog ordet og gjorde sygeplejerskernes kamp for ligeløn og ordentlige arbejdsvilkår synlig på alle kanaler.

Selv blev hun provokeret af landspolitikere, der sagde, at ligelønnen skulle ordnes ved overenskomstbordet, selv om ”alle godt vidste, at det kunne den ikke”.

63

de ikke ville være en konkurrerende fagforening,” siger Ditte Krøyer.

Fælles strategi og frirum Selv har Ditte Krøyer været frustreret over, at de politisk valgte i DSR i forbindelse med OK21 efter hendes mening ikke sagde tingene ligeud: ”Nu har strategien for at få ligeløn ved forhandlingsbordet ikke virket i 50 år.

Hvorfor kom de så ud og sagde, at vi havde fået en god aftale? Hvorfor sagde Grete Christensen ikke, at ”det her er noget rigtig lort, men vi kan ikke få andet. Til gengæld er vores plan sådan og sådan”? Det er meget svært at gennemskue formandskabet i DSR’s plan og strategi, og jeg tvivler faktisk på, om der overhovedet er en.”

Nu har hun valgt at tage et medansvar for fællesskabet i fagforeningen.

Det handler om sammen at skabe en strategi for vejen til ligeløn, og om at give medlemmerne frirum og bedre muligheder for at være med i udviklingen af DSR – med det engagement og tidsforbrug, hver enkelt nu kan lægge i det. ”Vi er nødt til at tænke det hele lidt forfra, for vi har brug for en gennemgribende forandring af måden, DSR fungerer på,” siger Ditte Krøyer, der går ydmygt til opgaven og ikke foregiver at have svar på forhånd.

F.eks. ved hun godt, at det kan blive svært at supplere de formelle beslutningsgange gennem tillidsfolk og fagpolitikere med input fra netværk, debatter og aktiviteter med andre medlemmer. Initiativer kan falde fra hinanden. Som tillidsrepræsentant forsøgte hun selv at etablere et netværk af sygeplejersker, men det smuldrede. ”Men vi er jo ikke de første, der skal igennem sådan en forandringsproces.

Vi må opsøge viden og erfaringer fra andre og sammen finde ud af, hvordan vi kommer derhen, hvor vi vil være.”

5/5

POLITISK ANSVAR

Parterne har været galvaniseret omkring uligeløn siden ’69 ...

Det er også derfor, politikerne skal på banen ”De seneste 50 år har vist, at arbejdsmarkedets parter ikke kan bane vej for lige løn for lige arbejde. Derfor skal politikerne træde til,” siger professor emeritus Henning Jørgensen, der har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet et helt arbejdsliv.

Tekst MARIANNE BOM

S

iden 1969 har sygeplejerskerne strejket mange gange for ligeløn.

Første gang var i 1972 i protest mod lønindplaceringen i Tjenestemandsreformen i 1969. I 2021 var det femte gang. Hvad kom der ud af det? ”Der kom det ud af strejken i 2021, at sygeplejerskerne igen fik ligeløn på dagsordenen, og ifølge opinionsmålingerne havde de opbakning i befolkningen. Men den politiske dagsorden var fyldt op med andre ting. Så her i slutningen af året er det for tidligt at sige, hvad det egentlige resultat af konflik-

ten er,” siger Henning Jørgensen, professor emeritus fra Aalborg Universitet. ”Men det kan godt være, at konflikten i 2021 får mere langtrækkende konsekvenser end de tidligere. Det er i hvert fald forkert at sige, at den kun var et nederlag. Sygeplejerskerne har taget en for holdet, for ligelønssagen angår også de andre kvindedominerede fag.”

Samtidig må sygeplejerskerne erkende, at de historisk har fået forholdsvist lidt ud af at strejke. ”Noget har man da fået, men ikke ligeløn,” siger Henning Jørgensen.

64

I 1995 førte en konflikt f.eks. til, at sygeplejerskerne fik 1,2 pct. mere end alle andre, efter de fik nedsat et udvalg, der granskede ansvar, kvalifikationer og løn. ”Det viser, at noget kan lade sig gøre, når man får dokumenteret sine kompetencer,” påpeger Henning Jørgensen.

Men siden har det holdt hårdt for sygeplejerskerne at få politikerne og de mere vellønnede kolleger i fagbevægelsen med på at granske tal og kompetencer. I 2010 endte en lønkommission ifølge Henning Jørgensen med at ”bort-

forklare” ligelønsproblemet, og den kommende lønstrukturkomité har han små forventninger til. For her sidder arbejdsmarkedets parter, der i forvejen ikke har løst ligelønsproblemet, og nogle økonomer, som ikke er kendere af arbejdsmarkedet.

Parterne er dyppet i zink Efter fem faglige kampe er det nu til fulde dokumenteret, at ligeløn ikke bliver indført ved forhandlingerne om overenskomster i det offentlige, mener Henning Jørgensen.

Reelt har ”parterne været galvaniserede omkring uligeløn siden ’69”. Billedligt talt er de blevet dyppet i flydende zink og har dannet en overflade, hvor al påvirkning udefra preller af.

”I det nuværende forhandlingssystem betragter de faglige organisationer lønforhandlingerne som et nulsumsspil, hvor hver spiller kun kan vindes på bekostning af andre. Derfor sker der ikke noget her, som ændrer på løndiskriminationen.

Parterne er galvaniserede. Både derfor, og fordi politikerne selv har lavet lønindplaceringerne, skal politikerne på banen,” siger Henning Jørgensen.

Det hele bliver kun værre af, at det reelt ikke er arbejdsgivere, men politikere, som sygeplejerskerne og de andre offentligt ansatte forhandler med.

Den danske model bygger ellers på, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv regulerer forholdene på arbejdspladserne.

Politikerne holder sig ude.

Det er politikerne, der både er arbejdsgivere, lovgivere og lægger budget

”På det offentlige arbejdsmarked lader politikerne som om, de kan lege arbejdsgivere uden at være politikere, men det kan de jo ikke. Det er politikerne, der både er arbejdsgivere, lovgivere og lægger budget,” siger Henning Jørgensen.

I strid med menneskerettighederne Så den varme kartoffel ligger hos politikerne, der ifølge Henning Jørgensen er nødt til at finde måder at leve op til de aftaler, de har tilsluttet sig: om menneskerettigheder, ligelønsbestemmelsen i FN’s internationale organisation ILO fra 1951 samt EU’s ligelønspolitik og direktiver.

Lige siden 1969 har politikerne vidst, at de kvindedominerede fag var for lavt indplaceret, viser forskning fra Institut for Menneskerettigheder og historiker Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet.

Lønhierarkiet i det offentlige var en politisk beslutning, og politikere erkendte for 50 år siden, at fejlene skulle rettes. Men siden har hierarkiet været stort set fastlåst, og i 2020 meldte Institut for

HE NNING JØRG E NSE N ARBEJDS MARKE DS FORS KE R , PROFES S OR E ME RITUS, A ALBORG UNIVE RS ITET.

Foto D A NSK SYG E P LEJE H ISTO RIS K M USEUM

65

Menneskerettigheder ud, at det er i strid med menneskerettighederne, at der ikke er lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi på det offentlige arbejdsmarked. Der er behov for en ligelønsreform, lød konklusionen.

Vore dages politikere er under pres, mener Henning Jørgensen. I hans fortolkning medvirkede sygeplejekonflikten og det efterfølgende regeringsindgreb til, at Socialdemokraterne gik tilbage ved regions- og kommunalvalget i november 2021. Og de ekstra penge, som i slutningen af 2021 er på vej til sygehusvæsenet, er også delvist et resultat af sygeplejestrejken.

Opløs de brede forhandlingsfællesskaber Ligesom Danmark har en klimaplan, skal politikerne lave en plan for ligeløn, og de er nødt til at udmønte den med særbevillinger til de kvindedominerede

fag. Bevillinger, der bliver holdt uden for den såkaldte reguleringsordning, som ellers ville skrue de offentlige lønninger tilbage igen.

Men også fagforeningerne og deres medlemmer må bane vej for mere fair lønninger. De skal opløse de brede forhandlingsfællesskaber, der findes i dag, hvor mange forskellige fag forhandler sammen. Meget taler for, at der kommer en mere fair løn til de enkelte fag, hvis forhandlingerne i stedet organiseres som i Norge, hvor beslægtede arbejdsområder forhandler løn og vilkår sammen. Det kan f.eks. være fællesskaber inden for uddannelse, det pædagogiske område og sundhed, foreslår Henning Jørgensen.

Samtidig vil det fremme fair lønninger at give slip på den gængse opfattelse af, at det alene er uddannelsesniveau, der skal bestemme lønniveau og lønrelationer.

Ligesom Danmark har en klima­ plan, skal politikerne lave en plan for ligeløn

Foto MA RIA MØ LGA ARD BERG

66

TO DO-LISTE FOR

LIGELØN

Henning Jørgensens forslag til politisk og fagpolitisk handling for at opnå ligeløn 1.

Læg en langsigtet ligelønsplan med fastsatte mål – akkurat som Danmark har en klimaplan ud i fremtiden med mål for CO2-udledninger.

2.

Udvid ligelønsloven med nye krav. F.eks. skal hver enkelt offentlige arbejdsplads certificeres, rapportere tiltag for ligeløn og have planer for, hvor meget ligelønsgabet skal reduceres hvert år.

3.

Lav særbevillinger til de kvindedominerede fag, der ikke har ligeløn. Og giv pengene uden om den såkaldte reguleringsordning, der ellers ville skrue forbedringerne tilbage igen eller reducere lønnen i andre fag.

4.

Etablér et analyse- og forskningsinstitut for arbejdsmarkedet, der bl.a. kommer med input forud for overenskomstforhandlingerne til, hvor langt vi er med ligeløn.

5.

Opløs de kendte forhandlingsfællesskaber i det offentlige, der går på tværs af arbejdsområder. I stedet skal man forhandle i grupper inden for samme arbejdsområde, f.eks. uddannelse, det pædagogiske område og sundhed. Og løn skal gives som fortjent ift. kvalifikationer, kompetencer og ansvar – og ikke ift. uddannelse og uddannelseslængde.

67

VEJE N TIL

DIN LØN

Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 9/2020

Inden din løn tikker ind på kontoen, har den været længe undervejs. For sygeplejersker og andre offentligt ansatte er lønnen finansieret af skattekroner. Derfor bliver overenskomstforhandlingerne påvirket af samfundsøkonomien og politiske aftaler.

Her kan du se de forskellige skridt, der går forud for forhandlingerne, og som påvirker hvor meget, der er at forhandle om.

PRIVATE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER Normalt er der overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked et år før de offentlige overenskomstforhandlinger.

Resultaterne på det private arbejdsmarked påvirker samfundsøkonomien og lægger linjen for de offentlige forhandlinger året efter.

FINANSLOV OG CHRISTIANSBORG De fleste sygeplejersker er offentligt ansat. For dem starter vejen til løn på Christiansborg, hvor politikerne drøfter den økonomiske situation, politiske prioriteringer og vedtager en Finanslov. Ønsker et flertal af politikere f.eks. at der skal gives skattelettelser, kan det give færre penge til velfærd – f.eks. løn til offentligt ansatte.

68

ØKONOMIAFTALER MED REGIONER OG KOMMUNER Næste stop på vejen er hos regionerne og kommunerne, som hvert år forhandler økonomiaftaler med regeringen om, hvor mange penge de får, og hvordan pengene skal bruges.

Jo flere penge de får, jo mere er der i princippet til lønstigninger, men pengene kan være målrettet bestemte ting, f.eks. stigende medicinpriser.

Danske regioner

KL

OFFENTLIGE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER Nu er vi kommet til de offentlige overenskomstforhandlinger. Fordi vejen til løn både er gået forbi Finansloven og økonomiaftalerne med regioner og kommuner, har arbejdsgiverne nogle snævre rammer at forhandle inden for. Omvendt kæmper Dansk Sygeplejeråd og de andre fagforeninger for en så stor ramme som muligt.

LOKALE LØNFORHANDLINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN Inden resultatet fra overenskomstforhandlingerne rammer din lønseddel, kan der have været lokale lønforhandlinger på din arbejdsplads. Det er din tillidsrepræsentant, som forhandler på dine vegne, og der er typisk årlige lønforhandlinger.

Grafik MIKKEL HENSSEL

69

Vi har brug for lønmæssig anerkendelse Sygeplejerskerne stemte nej til det overenskomstforlig, som Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse og kongres anbefalede at stemme ja til. Grete Christensen på vej ind i Forligsinstitutionen til det første orienterende møde den 28. april 2021.

Foto SØREN SVENDSEN

70

71

B

E

G

R

A

V

E

L

S

E

EN GOD IDÉ KAN GENBRUGES

Tjenestemandsreformen lagt i graven i Esbjerg Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN • Foto CAMILLA ROSAGER WEBER

Sygeplejersker fra Hospice Sydvestjylland i Esbjerg arrangerede den 30. juni en begravelse af Tjenestemandsreformen fra 1969. Camilla Rosager Weber, tidligere kredsnæstformand i Kreds Syddanmark, sagde bl.a. i sin tale, inden kisten blev kørt væk i en rustvogn: ”Når jeg nu siger farvel til dig – tjenestemandsreformen – så håber jeg, at det bliver for evigt. Jeg ønsker, du skal indtage din usle plads i historiebøgerne, hvor du passende kan fremstå som en mørk plet – en skamfuld periode – et fortidslevn, vi ikke ønsker tilbage.

Jeg byder dig hermed farvel i fællesskabets, sammenholdets og kvindernes navn. Vi er mere værd. Vi er – MEGET – mere værd”.

72

Færdig med Florence i Slagelse Tekst TRINE GJESING ANTVOR • Foto MARK ANDERSEN, Ragnarok

Begravelsesideen er brugt ved en tidligere aktion. I maj 1995 gjorde sygeplejersker fra Slagelse op med kaldstanken, fordi de ønskede kaldet omsat til reelle lønkroner. Derfor lagde mange en sidste blomsterhilsen til Florence Nightingale, hvor flere silkebånd var pyntet med teksten ”Færdig med Florence”.

73

VI SER RØDT Tak til Lærke Jansen og sygeplejerskerne i K1 og K5 i Abdominalcentret på Bispebjerg Hospital for god inspiration til at se rødt for sygeplejerskerne under strejken.

Også tak til Pia Tribler og kollegerne fra Odense Universitetshospital, som pyntede Svendborg op med røde hjerter og firkløvere.

74

75

Det må enhver po-li-ti-ker da ku forstå…

Fem sygeplejersker gik i starten af juli i studiet med den professionelle sanger Zindy Laursen for at indspille sangen ”Vi er mere værd” på melodien ”Milord” med Edith Piaf. Kampsangen blev en ørehænger til sommerens sygeplejerskedemonstrationer. Teksten til sangen er skrevet af Anja Sorgenfri, som er sygeplejerske på Sygehus Sønderjylland.

På billedet fra venstre: Ida Rindorf, Maja Mann, Nicoline Shokofeh Tamjidi, Lisbeth Johanning og Suzanne Agerholm.

Foto CLAUS BECH

76

Ida Rindorf, Maja Mann, Nicoline Shokofeh Tamjidi, Lisbeth Johanning, Suzanne Agerholm lagde sjæl og stemme i, da de indspillede ”Vi er mere værd”, skrevet af sygeplejerske Anja Sorgenfri.

e vi fik sunget mang Mega god sang som nraa Gågade be Aa em nn ige gange da vi gik i går

Har sunget den he le dagen på tour de kreds Sjælland Hvor fedt Forstå branche

kerne I alt for seje. Politi gge endnu en De er ved at ødelæ

rrelevant sang!!

Super fed og supe Sådan Venter med spæn ding på at den kommer på hitlisterne

Må være somme

rens sang

77

K

A

M

P

S

V I M E RE

A

N

G

E

E R VÆ R D

Melodi “MILORD” • Af EDIT PIAF / MARGUERITE MONNOT Tekst ANJA SORGENFRI

1.

Vi vil ha’ mer’ i løn og fair for begge køn det ville nemlig være meget mere synd 2. at gå og håbe på at alting nok skal gå det må enhver po-li-ti-ker da ku’ forstå 3.

Vi ska’ ku’ rekrutter’ for der bli’r fler’ og fler’ som har behov for det vi kan og det vi ser 4.

Vi stemmer i i flok for nu’ det nemlig nok ja, den reform fra ‘69 er gået i stok.

5.

Vi håber at I vil gi’ jeres støtte til at ingens liv og lemmer bli-ver sat på spil.

6.

Vi har det fag så kær vi kæmper sammen hér og I skal vide dette: “Vi er mere værd!”

Se videoen fra indspilningen og find flere kampsange på dsr.dk/kampsange.

Ida Rindorf i studiet under indspilningen af “Vi er mere værd”.

78

79

NØDBEREDSKAB BLIVER PRESSET FRA ALLE SIDER Det var hårdt at være sygeplejerske på nogle af de afdelinger, der var udtaget til strejke, og som derfor arbejdede i nødberedskab. Det stod klart, da Fagbladet Sygeplejersken besøgte Endoskopiafdelingen på Hvidovre Hospital i starten af juli måned.

Tekst KRISTINE JUL ANDERSEN • Foto BAX LINDHART

D

e småsludrer, joker og griner med hinanden, mens de venter på, at alle er samlet til morgenbriefing ved tavlen på den strejkeramte endoskopiafdeling på Hvidovre Hospital. Det er rygtedes, at en af kollegerne har meldt sig syg pga. bivirkninger fra sin covid-19-vaccine. ”Jeg skal lige finde ud af, om jeg skal have hevet en erstatning ind. Alle de andre er ude til et strejkearrangement,” siger Marianne Priskorn, der er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på afdelingen – samt to andre afdelinger, der også er strejkeramt. ”Er det ok, at vi springer? Vi kan godt klare det selv, hvis vi må?” lyder det fra en af sygeple-

jerskerne og en anden istemmer: ”Ja, det er ikke noget problem.”

Må skrive uenighedssedler Det bliver besluttet ikke at kalde en ekstra ind, og lynhurtigt får de koordineret, hvem der gør hvad, da en sygeplejerske bryder ind. ”Der er kommet to patienter, som ikke er akutte.

De er visiteret i april måned til udskiftning af stent.

De kan sagtens vente,” påpeger sygeplejersken.

Hun er frustreret, for de tager kun akutte patienter ind til undersøgelser og behandling under nødberedskabet – herunder kræftpakkerne. Men de to patienter får lov at blive.

80

En kollega er syg, og to patienter bør ikke være på den strejkeramte Endoskopiafdeling på Hvidovre Hospital. Men sygeplejerskerne har lynhurtigt løst situationen på dagens morgenmøde. Yderst til højre ses Wendy Waagenes og TR Marianne Priskorn.

Sygeplejersken Anja Malmberg gør klar til, at de første patienter kommer. ”Her er mere stille end normalt. Og vi savner kollegerne, der ikke er her,” siger hun. Øjnene glider hen over computerskærmen med oversigten over patienter, og så kommer frustrationerne. ”Vi har haft rigtig meget ekstraarbejde i maj og juni. Det kunne også ses på vores lønseddel, som vi fik i slutningen af juni. Men natten til den 1. juli trak regionen store beløb af vores løn. Uden varsel,” siger hun.

Sagen er, at regionen har trukket penge for de sidste 12 dage af juni, men i stedet for at gøre det af grundlønnen har man trukket af nettolønnen, der også indeholdt betaling for de mange ekstravagter. For nogle har det gjort det svært at betale regningerne. ”Det er så groft. Og det rammer arbejdsglæden, når man bliver behandlet på den måde,” siger Anja Malmberg.

Kollegaen Conny Rasmussen er kommet forbi og tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi ikke diskuterer hen over hovedet på patienterne. De skal behandles ordentligt, for det er ikke deres skyld. Og så tager vi diskussionen på afdelingen bagefter,” siger Marianne Priskorn og spørger sygeplejersken: ”Vil du skrive en uenighedsseddel på den?”

En anden forslår, at de er to, der skriver under.

Uenighedssedlerne er Marianne Priskorns dokumentation på, at der holdes øje med, hvad der er akut, livstruende eller cancer. Der ligger allerede en del uenighedssedler på afdelingen.

Hun kan bruge sedlerne, når der igen skal forhandles nødberedskab. F.eks. hvis hun skal argumentere for, at det skal være mindre.

Gal over løntræk Lynhurtigt er de 10-12 sygeplejersker smuttet igen.

De henter patienter i venteværelset og forsvinder med dem ind på stuerne, hvor der bl.a. bliver lavet gastroskopier og koloskopier.

De patienter, der bliver bedøvet, kommer efterfølgende ind på en opvågningsstue, hvor der er 12 sengepladser på rad og række og seks lænestole.

81

En læge fra operationsgangen har netop forladt Endoskopien efter at have fået nej til hjælp fra de strejkeramte sygeplejersker.

Her er det fra venstre Wendy Waagenes, Conny Rasmussen, Anja Malmberg og TR Marianne Priskorn, der taler om situationen.

”Det er altså svært at navigere i,” siger Anja Malmberg, mens Wendy Waagenes frygter, at lægen nu er sur på hende over afvisningen.

”Det berører mig virkelig meget, at arbejdsgiverne kan være på den måde. Der er nogle, som ikke kan betale deres faste udgifter. En ting er, at de hæver det, der er berettiget. Men at tage det, vi har knoklet ekstra for, og de så derefter ikke kan finde ud af at betale det tilbage, som er uberettiget. Det gør det endnu værre,” siger Conny Rasmussen, der nu kæmper med lønkontoret for at få penge tilbage. Det er endnu ikke lykkedes. De er ferieramte.

Grædende sygeplejerske i røret I det samme ringer Marianne Priskorns telefon.

Hun rynker brynene. Lytter. ”Prøv at trække vejret helt ned i maven. Du skal ikke være ked af det. Vi finder en løsning,” siger hun beroligende.

Hun taler med en kollega, der er ramt af, at regionen har trukket hende i løn. Og hun har ikke fået strejkepenge fra Dansk Sygeplejeråd endnu.

Samtidig får hun normalt kørselsfradrag, når hun kører på arbejde. Det gør hun ikke, når hun kører til strejkeaktiviteter. Så det er en stor udskrivning for hende at deltage.

Samtidig vil hun ikke være usolidarisk med kollegerne.

Marianne Priskorn lægger på og trækker selv vejret dybt. ”Det gør ondt helt ind i hjertet,” siger hun og kigger frem for sig. Kort efter forsvinder hun ned ad gangen. Hun skal videre ud til de strejkende, der er blevet inviteret til et støttearrangement af skraldemændene på en genbrugsplads på Amager.

Lægen får nej Sygeplejersken Wendy Waagenes kommer ind på opvågningsstuen med en patient. I det samme kommer en læge fra en anden afdeling – operationsgangen – som ikke er udtaget til strejke. Hun spørger, om en af dem vil blande noget botox til hende.

Anja Malmberg fortsætter sit arbejde og siger, at det kan hun ikke, og de andre virker lidt usikre på, hvad de skal svare, indtil Wendy Waagenes siger: ”Det synes jeg ikke, vi skal. Vi er strejkeramt, og det vil være strejkeramt arbejde.”

Lægen drejer rundt på hælen og går hurtigt ud af opvågningsstuen, mens hun mumler, at så må hun finde på noget andet. Sygeplejerskerne står lidt undrende tilbage med spørgsmålet om, hvorfor de ikke selv kunne klare det på operationsgangen.

Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 9/2021

82

EN KAMP MED MANGE OFRE Halvandet år med corona, afvikling af patientpukler og strejke har tæret på sygeplejerskerne på Endoskopiafdelingen på Hvidovre Hospital. Det fortalte et par dem i juli måned – et par uger inde i strejken - hvor de oplevede, at arbejdsgiverne havde vendt sig imod dem.

Tekst KRISTINE JUL ANDERSEN • Foto BAX LINDHART

J

eg synes, at vi kæmper en hård kamp. Vi kan virkelig mærke, at vi har arbejdsgiverne imod os. Os, som de stod og klappede ad sidste år.”

Wendy Waagenes kigger tomt frem for sig. Hun er sygeplejerske på Endoskopiafdelingen på Hvidovre Hospital.

Ved siden af hende sidder tillidsrepræsentant Marianne Priskorn. ”Man kan godt mærke, at arbejdsgiverne prøver at gøre tingene sure for os.

Vi prøver at være gode kolleger og gode ansatte. Men det er svært, når man bliver behandlet på den måde,” supplerer hun.

Frustrationerne er bygget op over lang tid – og især det sidste halvandet år. Med første coronabølge, hvor alle skulle tage vagter hos covid-patienterne uden kompensation.

Dernæst pukkelafvikling med masser af overarbejde. En ny coronabølge, hvor de blev pålagt coronavagter, fordi ingen meldte sig frivilligt. Og nogle fik sløjfet juleferien.

Derefter endnu en pukkelafvikling.

Da strejken blev en realitet, toppede regionen det hele med at trække sygeplejerskerne for 12 dages løn natten til den 1. juli. Uden varsel. Og ikke bare i grundlønnen, som de ifølge reglerne har ret til, men i nettolønnen, hvor også ekstravagter fra maj og juni indgik. ”Det er en svinestreg. Jeg fik trukket 13.000 kr.,” siger Wendy Waagenes.

Ifølge Marianne Priskorn er alle blevet trukket mellem 6.000 og 16.000 kroner.

Løn kan stoppe flugten Wendy Waagenes fortæller, at hun stemte nej til mæglingsforslaget fra Forligsmanden for at få opmærksomhed på sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår.

”Vi har brug for, at flere bliver i faget.

Vi gør det her for fremtidens sygeplejersker. Hvis arbejdsgiverne vil have et vist fagligt niveau, bliver de nødt til at give noget mere i løn og sikre nogle bedre arbejdsvilkår. De unge har høje forventninger. Og de flygter herfra,” siger hun, og Marianne Priskorn supplerer: ”Det er et stort problem for os at rekruttere. Selv i et ambulatorie som det her, hvor der ikke er skæve vagter, har vi ubesatte stillinger. Det er ikke set før. Normalt er det et drømmejob, hvis man har små børn. Men vi har et stort ansvar, og man skal hurtigt stå på egne ben. Og fordi vi er i et ambulatorium, får vi mindre i løn, fordi vi ikke har vagtbyrdepengene.”

Wendy Waagenes påpeger, at man kan oparbejde nogle kompetencetillæg, men man er ikke sikker på at få dem med sig, hvis man skifter job. Så man risikerer at skulle gå ned i løn.

Personlige ofre Selvom er store og ødeWendyfrustrationerne Waagenes er højt specialiseret læggende for arbejdsglæden, er sygesygeplejerske inden for plejerskerne professionelle over for endoskopien. Hun har patienterne. Men det har personlige konknoklet under corona sekvenser, fortæller – og efterfølgende forMarianne Priskorn: ”Vi bukker også under. Vi har flere, at afvikle pukler.

Ad to Hun ved ikke, deromgange. er sygemeldte med stress på alle tre hvornår hunjeg skaler holde afsnit, hvor TR. For der kommer al sin ferie. Hun har kun en reaktion, når presset bliver for stort, afholdt to dage i år. og arbejdsglæden bliver dræbt,” siger hun og forudsiger: ”Vi kommer til at se flere sygemeldinger og flere, der forlader faget, hvis der ikke kommer et godt resultat ud af det her. Jeg tror, at sygeplejerskerne vil være så skuffede, at det vil få alvorlige konsekvenser.”

På afdelingen snakker de om bare at

83

sige op. Flere kolleger er stoppet. De har søgt stillinger i det private. En er blevet koordinater i et EL-firma.

De to sygeplejersker har også lidt deres egne afsavn til fordel for strejken.

Marianne Priskorn skulle have holdt en uges ferie i slutningen af juni i forbindelse med, at hun skulle være mormor. Det blev erstattet af en 70 timers arbejdsuge.

Og Wendy Waagenes har måttet melde afbud til familiesammenkomsten i USA. ”Jeg synes, vi har betalt en høj pris.

Det gør ondt at stå i den her situation.

Det er svært at forstå, at arbejdsgiverne ikke kan forstå det. Jeg synes, at det her viser, at vi er villige til at ofre rigtig meget for at få gjort op med den måde, vi bliver behandlet på,” understreger Marianne Priskorn.

Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 9/2021

VI BLIVER PRE S S ET F O R AT TA G E B O RG E R N E HJEM Dagen lang ringende kolleger med spørgsmål om konflikt­ understøttelse eller om, hvilke borgere der var omfattet af nødberedskabet.

Tekst CHRISTINA SOMMER • Foto PRIVAT

C

”Samarbejdet med de praktiserende læger og sygehusene har ikke kørt helt som forventet. De har løbende bedt os om at tage borgere hjem, som vi ikke vurderer, indgår i rammeaftalen med KL om nødberedskab. Og efterhånden som sygehusafdelingerne begynder at sande til, stiger presset for at tage flere og flere borgere hjem.

Hver eneste dag bliver vi ringet op med konkrete sager om borgere, som vi sammen med den enkelte leder skal vurdere i forhold til rammeaftalen. Det er sindssygt svært, når vi ikke kender borgerne. Vi må vurdere ud fra nogle objektive kriterier. Det, tror jeg, er fint nok, men det er også et stort ansvar at stå med samtidig med, at vi har ansvar for vagtplaner og hele tiden skal vurdere, om det er nu, vi skal

hristina Rosenberg er en af Dansk Sygeplejeråds mest erfarne tillidsrepræsentanter. Hun har været TR siden 2007, og har haft en central rolle under to lange strejker, nemlig i 2008 og i 2021. Hun har været en af dem, som de omkring 80 strejkeramte sygeplejersker i Fredericia Kommune kunne henvende sig til, hvis de f.eks. blev syge, var i tvivl om, hvordan de kunne få konfliktunderstøttelse eller hvis de havde spørgsmål til, om en borger var omfattet af nødberedskabet eller ej.

Fagbladet Sygeplejersken talte med Christina Rosenberg i begyndelsen af strejken i juli. Her fortalte hun, at strejken i kommunen havde sat sine spor på Sygehus Lillebælt, hvilket hun også kunne mærke som tillidsrepræsentant.

84

Tillidsrepræsentant i Fred

ericia Kommune Christin a Rosenberg.

er udtaget til strejke, der trækker hele læsset. Nogle kolleger er solidariske og bliver hjemme, men solidariteten holder kun til en vis grænse. Og den er under pres,” fortalte Christina Rosenberg.

I begyndelsen af juli holdt sygeplejerskerne i Fredericia Kommune dog stadig humøret oppe. ”Mine kolleger er gode til at komme med positive tilbagemeldinger og anerkendende ord, selvom det hele kan være lidt bøf. De ved godt, at det også kan være svært at være mig en gang imellem,” siger Christina Rosenberg.

øge nødberedskabet eller ej,” fortalte Christina Rosenberg, som også er medlem af kredsbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark.

Sommerferien måtte ofres Som tillidsrepræsentant under en konflikt skal man kunne holde til, at kollegerne er frustrerede over udsigten til ikke at kunne holde sommerferie. ”De er næsten endnu mere trætte af, at de kolleger, der ikke er udtaget til strejke, kan holde deres ferie. Og det kan jeg egentlig godt forstå. For hvem er det så, der tager ud og demonstrer og viser flaget? Der er måske en følelse af, at det er dem, der

Artiklen har været bragt på dsr.dk den 8. juli/2021

85

86

KONFLIKT 2008 Sygeplejersker på begge sider af Øresund mødtes til fælles lønkamp, da de svenske sygeplejersker også var i strejke i 2008. Dengang var der økonomisk opsving, og det var før finanskrisen, så forventningerne til lønstigninger var store. Stort set alle Dansk Sygeplejeråds medlemmer var udtaget til konflikten, der omfattede hele Sundhedskartellet, BUPL og FOA. Det lykkedes FOA at indgå et forlig med 12,8 pct. i lønstigning, men for Sundhedskartellets vedkommende varede konflikten to måneder, og den sluttede med et forlig, der gav 13,3 pct. i lønstigning.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN • Foto TORBEN SØRENSEN

87

FO R H Ø J LØ N B E RE G N I N G U D LØ ST E S H I TSTO RM PÅ FA C E B O O K Det rejste noget nær en shitstorm på Facebook, da den borgerlig-liberale tænketank CEPOS i sommeren 2021 lagde tal frem om sygeplejerskers løn. CEPOS’ direktør Martin Ågerup undrer sig stadig over debatten, som han tog, for at ”den demokratiske samtale kan foregå på et oplyst grundlag”.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN og MARIANNE BOM

D

et provokerede mange, da den borgerlig-liberale tænketank CEPOS i juni skrev på Facebook, at sygeplejersker i gennemsnit tjener 42.800 kr. om måneden. Opslaget fik ca. 6.000 kommentarer. Mange sygeplejersker havde svært ved at genkende tallet, og flere af dem viste deres lønsedler frem.

Tallene, CEPOS havde fundet, var fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og viste lønnen i januar 2021, som var højere end normalt, fordi tillæg for arbejde på helligdage i julen var regnet med. Fire dage senere lavede CEPOS et nyt opslag. Nu var gennemsnitslønnen 41.900 kr. om måneden – baseret på tal fra Dansk Sygeplejeråds lønberegner.

Når mange sygeplejersker ikke genkender hverken 42.800 kr. eller 41.900 kr., kan det skyldes, at det er gennemsnitstal, som indeholder grundløn, alle tillæg, særydelser og pension. Og beløbene er før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Direktør Martin Ågerup fra CEPOS svarer på spørgsmål om sommerens debat: Hvorfor blev CEPOS ramt af 6.000 kommentarer – heraf mange vrede – efter jeres første opslag? ”Jeg undrer mig fortsat over, at det kan skabe så stor debat, at vi blot fremlægger, hvad sygeplejersker egentligt tjener.

Det er jo tal, som DSR selv har liggende på deres hjemmeside. Men det viser for

mig, at det var yderst relevant at gøre opmærksom på, når det kunne være så stor en overraskelse for så mange. Og mon ikke DSR skulle tage en snak med arbejdsgiverne om at få udarbejdet lønsedlerne, så det helt klart fremgår, hvor meget af lønnen man indbetaler til pension. For det fremgår ikke særligt klart i dag, så jeg tror, en del af vreden simpelthen skyldes, at lønsedlerne er for svære at afkode,” siger Martin Ågerup.

Hvorfor lavede CEPOS opslag nr. to med en fire minutters video om sygeplejerskers løn, der nu var lavere end i første opslag? ”Det første opslag var baseret på løndata for den seneste måned, der lå data for, da vi lavede opslaget. Det viste sig, at lønnen i den måned lå lidt over gennemsnittet for de forudgående måneder. Det var vi ikke opmærksomme på, da vi lavede opslaget. Da vi blev opmærksomme på det, lavede vi en ny beregning og offentliggjorde den.

Videoen besluttede jeg at lave, fordi jeg tænkte, at der var brug for en gennemgang af, hvordan bruttoløn beregnes – samt begrunde, hvad der burde regnes med. Egentlig synes jeg, vi gjorde det arbejde, DSR burde have gjort for længst. Måske er en del af årsagen til, at DSR to gange har anbefalet et ja og to gange alligevel fået et nej fra egne medlemmer, at syge-

88

Jeg undrer mig fortsat over, at det kan skabe så stor debat, at vi blot fremlægger, hvad sygeplejersker egentligt tjener plejerskerne ikke helt forstår, hvordan deres lønsystem fungerer.”

Hvad var CEPOS’ pointe med at lave opslag om sygeplejerskers løn? ”Sygeplejerskestrejken handlede om, at sygeplejerskerne ville have mere i løn, ikke via forhandling med arbejdsgiverne, men via ekstra skatteyderpenge fra Christiansborg. Derfor var det en sag, som havde generel interesse, og et meget relevant spørgsmål i den forbindelse var, hvad sygeplejersker rent faktisk tjener.”

89

Grafikken blev lagt på Dansk Sygeplejeråds Facebook den 16. juni. Mange var glade for den konkrete sammenligning med lærernes løn, men det satte gang i en livlig debat mellem mange faggrupper.

Sygeplejerske Grundløn: 25.114 kr. + 13,55% i pension

VS

Folkeskolelærer Grundløn: 28.811 kr. + 17,33% i pension

gt endeligt at Det er da dejli :-) de en nk ge n ka

se nogle tal vi Både sygeplejersker og folk eskolelærer skal have meget mere i løn!

Så prøv med en grundløn på 23300 for en fængselsbetjent

der er så stor undret mig at Det har altid r sætter man fo or Hv n. ione e forskel i pens n til det samm te en oc ionspr elk Fo ikke bare pens . kl in er tlige stilling for ALLE offen mer? tingsmedlem

ed en 5 år lang sat i staten, m Som jurist an for en nyuden er basislønn 8 uddannelse, åneden. Efter 4.92 kr. om m 8 dannet 24.16 get til 32.180,0 ste en nn lø t er års ancinnite -30 timers 20 te rs fø de en - og ke kr. om måned let får man ik bejde i kvarta r fo + g) pålagt overar rin se ler ikke afspad noget for (hel aften og week er man også jd be ar n lø n de læg! ender uden til

90

denne pegen pelthen ikke Jeg forstår sim avestil. »Mor, eh rn bø n e i re fingre ad andr jeg også«. vil t e får, så de mor - de andr gumenter for ar e og saglige Fremfør faglig r i min 100% udfører - så ha det arbejde I opbakning.

Som folkesko lelærer bliver jeg meget provokeret over, at I bruger ov erskriften “sy plejerske vs fo gelkeskolelære r”. At nedgøre anden faggru en ppe (sådan op fa tte r er ret usmagel jeg det), igt. Modsat læ re rne, kan I jo hente løn ind med aften og weekend tillæ g.

Hvad tjener en sygeplejerske egentlig?

Sygeplejerskernes tillæg

Der florerer mange tal for, hvad sygeplejersker tjener – ikke mindst på sociale medier under konflikten. Her er en forklaring på, hvordan Dansk Sygeplejeråd synes lønnen skal udregnes.

Tekst MAI BRANDI LUDVIGSEN

Hvad en sygeplejerske tjener afhænger af mange forhold, ikke mindst ansættelsessted, anciennitet og diverse tillæg. Derudover er det selvfølgelig afgørende, om man arbejder på fuldtid eller deltid, og om man regner pension med.

Skal man forstå sygeplejerskers løn – og også deres frustration – skal man kigge på sygeplejerskernes grundløn.

Det er også den, der bør være udgangspunktet for en sammenligning med andre fag, da tillæggene ofte er ulempetillæg, og derfor noget sygeplejersker får for at arbejde på tidspunkter, hvor andre holder fri.

Når alt tælles med I flere medier er der blevet brugt tal fra Danmarks Statistik til at beskrive sygeplejerskernes løn. De indeholder alle dele af lønnen fratrukket betaling for overtid og fravær. Altså både særlig feriegodtgørelse, ferie og søn- og helligdagsbetalinger, pension, personalegoder og ulempetillæg.

• Centralt aftalte tillæg er fastsat i overenskomsten. Der gives tillæg til ansatte på akutmodtagelser og medicinske sengeafsnit på 732,18 kr. om måneden. Derudover skal der lokalt aftales et pensionsgivende tillæg til sygeplejersker på lukkede, sikrede afdelinger.

• Ulempetillæg gives ved arbejde om aftenen, natten eller i weekenden.

• Funktionstillæg eller kvalifikationstillæg, som gives til den enkelte sygeplejersker ved lokal forhandling.

Cirka otte pct. af sygeplejerskernes løn aftales lokalt.

I de beregninger når en sygeplejerske op på en løn på ca. 40.000 kr. om måneden. Tallet beskriver den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske uanset erfaring og dækker bl.a. over, at en del sygeplejersker er i en specialstilling med et højt kvalifikationstillæg.

Det betyder også, at mange vil tjene mindre end dette, og især mange basissygeplejersker vil ikke kunne se sig selv i denne lønstatistik. Reelt vil det da også være langt fra den lønseddel, som mange sygeplejersker får hver måned, da ca. halvdelen af sygeplejerskerne arbejder på deltid.

Problemet med at opgøre det på denne måde er, at det bliver mindre sammenligneligt, når sygeplejerskers løn opgøres inklusive ulempetillæg.

Det er tillæg, sygeplejersker får for at arbejde aften, nat og weekend, og de bør derfor ikke indgå, når der skal sammenlignes løn.

Artiklen har været bragt i Sygeplejer­ sken nr. 6/2021 side 31

91

Sygeplejerskernes grundløn ser sådan ud (gælder for sygeplejersker i regionerne, område 0): • En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.382,67 kr. om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).

• Efter otte år stiger lønnen til 29.333 kr. om måneden (løntrin 6 uden tillæg) • Og efter 10 år stiger lønnen til 30.738,99 kr. om måneden (løntrin 6 + et tillæg) Dertil kommer så pension, ulempetillæg, særlig feriegodtgørelse og lokalt aftalte funktionstillæg eller kvalifikationstillæg.

Se gældende løn på dsr.dk, søg på ”løn­ vejledning”. Lønnen reguleres igen den 1. april, og her træder et nyt løntrin efter fire års anciennitet aftalt ved OK21 i kraft.

S

T

Ø

T

92

T

E

S O F I E L I N D E S S T Ø T T E PÅ I N STA G R A M ”Jeg støtter de danske sygeplejersker. Deres fælles ’nej’ er et tegn på, at de er villige til at gå langt for deres historisk betingede uligeløn.”

ront f e j se n du e t t ø t for s Tak r løbe

tak Sofie

93

EN HJEMMESYGEPLEJERSKES DAGBOG OM

Kampgejst, uforudsigelighed stilstand OG

Tekst KRISTINE JUL ANDERSEN Foto RASMUS FLINDT PEDERSEN

I starten var kampgejsten i top, men hen over sommeren døde aktiviteterne ud, presset på nødberedskabet steg og uforudsigeligheden var svær. Det fortæller strejkeramte hjemmesyge­ plejerske Ann-Mette Lyng Larsen, som Fagbladet Sygeplejersken har talt med løbende siden strejken blev en realitet.

NU STÅR VI SAMMEN ONSDAG DEN 16. JUNI

Tre dage før strejken går i gang ”Jeg var spændt på at få resultatet af afstemningen, men ikke overrasket over, at det blev et nej. Jeg stemte selv nej begge gange. Jeg oplever, at der blandt kollegerne er anerkendelse af hinandens meninger, men også at vi nu står sammen. Der var da nogle, der sagde ”åh nej, hvad nu med min ferie”. Men

94

TORSDAG DEN 15. JULI

27 dage inde i strejken

Hjemmesygeplejerske i Hillerød Kommune Ann-Mette Lyng Larsen er på aftenvagt i nødberedskabet, hvor hun bl.a. besøger Vitomir Pujic og hans kone Ljubica Pujic. Vitomir Pujic får skiftet forbindingen på foden og hjælp til at dispensere medicinen.

Her er det borgeren Michael Dahl, hjemmesygeplejerske Ann-Mette Lyng Larsen hjælper med medicindispensering.

Ann-Mette Lyng Larsen • 55 år og hjemmesygeplejerske i Hillerød • Uddannet januar 2021 • Gift og bor med sin mand og to hjemmeboende børn på 19 og 17 år i Hillerød • Dertil mor til tre voksne døtre og fem børnebørn

de sagde også, at de bakker op om det, vi skal nu.

Vi ender i strejke, fordi mæglingsforslaget var for uklart. Der manglede noget mere konkret om lønkomitéen. Den gav ikke de store forhåbninger om, at der vil ske noget. Hvis ikke vi skal have mere i løn nu, hvornår så? Jeg kan godt være bekymret for den yngre generation. Hvis man ikke kan holde på de unge, så får borgerne ikke den hjælp, de har brug for.

Jeg skulle være gået på ferie den 3. juli. Men den er suspenderet nu. Jeg har talt med dem derhjemme om, at det måske ikke bliver den ferie, vi havde planlagt. Vi skulle have været i sommerhus i Aalborg med hele familien. De har sagt, at det er ok. Det er bare denne sommerferie. Derfor håber jeg også, at det giver noget på længere sigt.

Jeg synes ikke, at det er okay, at strejken går ud over borgerne. Det har

faktisk også været med i mine overvejelser, da jeg skulle stemme. Og så ferie og økonomi. Jeg har da mødt nogle borgere, der var bekymrede og har spurgt ”hvad så med mig”. Det går lige i hjertekulen. Men jeg møder samtidig anerkendelse og forståelse for det, vi gør.”

GRÆNSEOVERSKRIDENDE AT STILLE SIG FREM ONSDAG DEN 23. JUNI

Fem dage inde i strejken ”Jeg endte med at have vagt i nødberedskabet allerede den første dag, fordi en kollega blev syg. Mandag mødtes vi 8-10 stykker privat og var på Teams med tillidsrepræsentanten. Her fik vi talt om de spørgsmål, vi har. Økonomi og praktiske ting. Og hvad vi gør nu. Det er jo ikke sådan, at der ligger en drejebog, vi lige kan slå op i.

Vi vendte også, hvad vi skulle gøre ift. pressen og på gaden. I går mødtes vi ved Sundhedscenteret, og der var en, der havde fået kontakt til Hillerødposten, der kom og fik interviews og billeder. Vi har også kontakt til Frederiksborg Amts Avis. I dag har vi mødtes og

95

lavet bannere, som vi har sat op her ved sundhedscenteret.

Vi står helt ude ved vejen, hvor mange giver thumbs up eller dytter og kommer med positive tilkendegivelser.

Personligt synes jeg, at det er lidt grænseoverskridende at stå der. Jeg ville hellere på arbejde. Men det nytter ikke at være blufærdig. Nu gør vi det her. Der er en god stemning, og vi mødes hver dag. Det er vigtigt – så det er lige som at gå på arbejde. Vi holder hinanden i hånden.

I morgen er der samling på torvet, hvor vi mødes med de sygeplejersker, der er udtaget til strejke på hospitalet.

De var også med i går ved sundhedscenteret. Når vi mødes, får vi talt om tingene på kryds og tværs. Om vores frustrationer. Det er rigtig fint.

Der er en god kampgejst. Og jeg har kun fået positive reaktioner: God strejke, I fortjener det, og det er for galt, at der ikke er sket noget endnu. Men jeg tænker, at der er nogle patienter, pårørende og lægehuse, der godt kan blive frustrerede. Det er jo dem, det går ud over, når vi ikke er der.

TORSDAG DEN 15. JULI

27 dage inde i strejken Det er hårdt at være på arbejde i nødberedskabet, da det udelukkende er de mest komplicerede opgaver, man har. Men hjemmesygeplejerske Ann-Mette Lyng Larsen er alligevel glad for at komme lidt på arbejde.

pga. strejken, som udbrød: ”Hvor er det dejligt at se dig igen”. Og jeg kunne oprigtigt sige: ”Sådan er det også for mig”.

I starten af strejken mødtes vi sygeplejersker og stod ude ved det store kryds, hvor der altid er mange biler. Men da skoleferien startede, døde trafikken, og det gav ikke mening at stå der. Så spurgte vi Enhedslisten, der har et hus lige ud til krydset, om vi måtte hænge et stort banner op der. Det fik vi lov til.

Vi mødes stadig privat hos hinanden løbende og holder møder. Det er rart, at man kan se, hvordan de andre har det.

Frustrationerne er begyndt at melde sig hos nogle. De er kede af ikke at kunne holde ferie med deres familie. Det truer sammenholdet.

Der bliver givet nogle store ofre for denne strejke. Hvis der ikke kommer noget ud af den, er jeg bekymret for, hvad der sker. Det bliver svært at rekruttere, og det går ud over borgerne.”

INTET LYS I SIGTE MANDAG DEN 9. AUGUST

Det er vores tillidsrepræsentant, der planlægger vagterne. Vores akuttelefon er lukket. Hun sagde, at vi vil komme til at stå i situationer, hvor vi ikke ved, om det, vi gør, er strejkeramt arbejde. Der er en gråzone, hvor det bliver en faglig vurdering, der afgør det. Men det bliver vi alle løbende klogere på.

Vi kender vores vagter de næste 1-2 uger. Jeg kan høre, når jeg taler med andre, at det er meget forskelligt, hvordan man dækker nødberedskabet. Vi er ikke så presset på fremmøde.

Til gengæld tror jeg, det kan blive svært at finde på nye strejkeaktiviteter efterhånden, som dagene går. Vi er meget bevidste om, at vi skal have folk med os. Det er de lige nu, men det kan lynhurtigt vende.”

”DET VÆRSTE ER UFORUDSIGELIGHEDEN” ONSDAG DEN 14. JULI

26 dage inde i strejken ”Jeg er ved at vænne mig til, at alting er ustabilt og uforudsigeligt, og man kun

kan planlægge en uge frem ad gangen.

For planerne og vagterne bliver hele tiden lavet om. Det har faktisk været det sværeste.

Efterhånden som tiden er gået, presser de praktiserende læger og sygehuset på for, at vi tager flere opgaver til nødberedskabet. I starten var vi kun to i vagt om dagen og aftenen og en om natten. Og to stod til rådighed. Nu har de øget beredskabet, så vi tre gange om ugen er tre på vagt om dagen, og fire står til rådighed og kan blive kaldt ekstra ind ved behov. Og for tiden kan vi godt regne med at blive kaldt på vagt, hvis vi står til rådighed.

Når jeg har været på vagt i nødberedskabet, er jeg både træt og brugt.

Det er udelukkende meget komplicerede opgaver, vi er ude til, og man får ikke hvilet hovedet med de mere rutineprægede ting. Så det er lidt presset.

Men jeg synes også, at det er rart at komme på arbejde. Møde kollegerne og patienterne. Forleden kom jeg ud til en patient, som jeg ikke har været hos længe

96

52 dage inde i strejken ”Det er meget stille og det handler mest om drift. Jeg arbejder en del. Det er dejligt at komme på arbejde. Vores planlæggere er gode til at lægge ruterne, så det bare spiller.

Det er de samme typer opgaver, vi kommer ud til. Stadig det mest komplicerede. Jeg er blevet mere rutineret og tryg ved opgaverne. Men det er stadig hårdt.

I begyndelsen af strejken var opgaverne i nødberedskabet skåret helt ind til benet. Så kom der langsomt flere, og vi måtte lave en del uenighedserklæringer på opgaver, som vi ikke mente hørte inden for aftalen af strejkeramt arbejde. Men nu er der blevet skåret ind til benet igen, og det har fundet et fint leje. Vi er nu to på dag- og aftenvagt og en på nattevagt.

Fire står standby, men nu er det måske kun en enkelt, der bliver kaldt ind.

Der har ikke været så mange strejkeaktiviteter den sidste tid. Jeg har haft et banner stående i carporten i tre uger.

Men i morgen skal vi til demonstration i

Helsingør. Og på torsdag mødes alle, der kan, og spiser frokost sammen på en café i byen, hvor vi også spiste sammen i begyndelsen af strejken, hvor vi var fyldt med kampgejst. Det glæder jeg mig til.

Jeg synes ikke, der er noget lys for enden af tunnelen lige nu ift. at strejken slutter. Jeg må sige, at jeg har fået en ny forståelse af, hvad det vil sige at være strejkeramt. Man bliver ramt på arbejdet, på familien og på økonomien. Det er virkelig hårdt. Og det er især hårdt for dem, der er alene og dem med mindre børn.”

”JEG FØLER MIG KØRT OVER” TORSDAG DEN 26. AUGUST

Folketinget behandler lovforslaget om indgreb i sygeplejerskestrejken ”Det er et kæmpe nederlag. Jeg er så skuffet.

Jeg havde ikke troet, at regeringen ville lave en hel masse om, men jeg er overrasket over, at vi slet ingenting har fået ud over mæglingsforslaget. Det er jo et kæmpe nul. En ydmygelse. Jeg følte mig kørt over, da jeg hørte det i går, og jeg har sovet dårligt i nat. Det plejer jeg aldrig at gøre.

Jeg er ked af, at det her har været spildt. Sådan føles det i hvert fald, selvom jeg godt ved, at vi har sat nogle aftryk.

Jeg havde håbet, at nu hvor sommerferien var slut, og alle kom tilbage, ville der komme lidt mere fokus på strejken. Men i stedet slutter det på den her måde. Det er jeg ked af på mit fags vegne.

Jeg så lige på Facebook, at én i min familie, der læser til sygeplejerske på 5. semester, stopper uddannelsen nu. Jeg er bekymret for, hvad det her kommer til at betyde af opsigelser og andre reaktioner.

Hvad nu? Det er næsten det værste. Jeg tror ikke, vi har set det sidste.

spændt på at se, hvordan det er gået dem. Jeg tror, at vi vil se borgere, hvor det hele har sejlet, og hvor der er brug for en ekstra indsats. F.eks. at få rettet op på medicin og behandlet sår. Men der kan også være nogle, som har fundet ud af, at de kan klare mere selv.

Prøver at holde os til overenskomsten Blandt os 10, der mødtes i dag, er vi meget enige om, at nu holder vi os til overenskomsten. Det er den måde, vi nu kan sende arbejdsgiverne og regeringen et signal om, at deres beslutning ikke er holdbar.

Vi skal holde vores arbejdstider, gå hjem når vores vagt er slut, ikke have overtid. Og minde os selv om, at det

Glæder sig til hverdagen Vi har lige haft vores torsdagsmøde, hvor vi har været 10 samlet hos mig og haft møde med vores TR. Alle var vrede og skuffede. Men hold op hvor vi også glæder os til at komme tilbage til hverdagen igen.

Vi talte bl.a. om, hvordan det bliver at komme tilbage til borgerne. Jeg er

ikke er fordi, man ikke er dygtig nok, at man ikke kan nå det hele. Men fordi der reelt ikke er tid nok.

Men det er spændende, om det kan effektueres. For det er svært. Det ligger i vores natur, at vi gerne vil hjælpe. Og man skal jo heller ikke lave om på, hvem man er.

Det har været en hård og lang strejke, der har haft både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Og den har også tæret på kollegaskabet. Så vi har opfordret ledelsen til at tage initiativ til at arrangere noget, der kan være med til at samle os igen.”

Dagbogen har været bragt i Sygeplejersken nr. 9 og 10/2021

Mens ydmygelsen stadig sidder i kroppen over regeringens indgreb, tænker hjemmesygeplejerske Ann-Mette Lyng Larsen på, hvad det er for nogle opgaver, der venter ude hos borgerne, når hverdagen nu melder sig igen.

97

H

I

L

S

N

E

R

KÆRE METTE Statsministeren var på ferie hele sommeren, men hun fik mange postkort med hilsner fra sygeplejerskerne på sociale medier.

iksen Kære Mette Freder sygeplete måned har hver 20.

Inden for bare den sids er en virkelig Det t. fage for n ude jersker søgt job helt eplejersker ngler tusindvis af syg skidt udvikling. Vi ma i de kommende år. ere fl nu end og – allerede i dag sig selv i har svært ved at se Mange sygeplejersker arbejdsvilkår. nuværende løn- og de af nd gru på t fage t. kolleger tage alvorlig Det skal du og dine sygeplejersker s det lan så , var I bør tage politisk ans løn. kan få en ordentlig d ber vi sender jer me ska bud Det er ét af de er nge demonstration ma de d me og strejken . det lan e i hel tid uden forskel.

Vi strejker for en frem Med venlig hilsen plejersker

syge formand for 80.000

Hvilke t 4.112 arbejdsmar k komm ende s ed venter y geplej Kære M ersker ette Fre derikse ? n 4.1

12 har sygeple i dag fået at vi jerske e d fter som e, at de skal st arte på merferi I Dansk uddan en.

Sygeple nelsen jeråd o glæder til g Sygep vi lejestu ser frem os over, at så derend mange til at ta es Lan vil være ge imo d ssamm d dem en del Vi sætt enslutn – der e af vore er pris in r brug på, ser. For for dem s fantastiske fa g det kræ at du og dit p i g. Vi su n a dhedsv ve rt i fremti æsnet. den. De r politisk han i arbejder for flere ud d t starte være g r på ud ling nu at sik dannels ode job re syge dannels sp esplad for ord plejers en. Me entlig lø å den anden ker nok n der ska side. La n og arb fremtid l d også ejdsvilk os sam ens syg m å eplejers r, som k en sørg ker i fa a e n fasth get. olde Med

venlig hilsen Grete C hristen sen, fo Sygeple rmand jeråd o for g Julie Sygeple Bjerg Ja Dansk jestud kobse erendes n, fo Landss ammen rmand for slutnin g

98

Kære Mette … ”Imens du nyder din ferie med din familie, strejker jeg sammen med 5.000 andre sygeplejersker for #enfremtidudenforskel. Det betyder, at jeg ikke har ret til at afholde ferie med min familie og mine to drenge, men i stedet skal stå til rådighed for et nødberedskab i alle vagtlag og deltage i diverse demonstrationer.”

Sådan skriver sygeplejerske Marie Ingemann Kaas Rasmussen. Hun er en af de mange sygeplejersker, der i løbet af sommeren har skrevet en personlig feriehilsen til statsminister Mette Frederiksen (S) på Dansk Sygeplejeråds Facebookside. Her har sygeplejerskerne fortalt, hvorfor de er #mereværd, og hvorfor der er brug for #enfremtidudenforskel.

Marie Ingemann Kaas Rasmussen fortsætter:

”Jeg har snart været uddannet sygeplejerske i 10 år, og det er en skræmmende tid, vi går i møde. Kom­ pleksiteten er voldsomt stigende, opgaveglidningen er stor, og der mangler hænder! Imens du nyder din ferie, kan du måske spekulere lidt over fremtidens sundhedsvæsen! Du har nøglen til at løse den her konflikt, og hvor ville det klæde en kvindelige stats­ minister fra et gammelt arbejderparti at stå forrest i køen for kampen mod #ligeløn #ligestilling og #enfremtidudenforskel.” (…) ”Som sagt har jeg snart været sygeplejerske i 10 år – men jeg er IKKE syge­ plejerske om 10 år, hvis vilkårene og vores løn ikke ændrer sig. Hvor ville jeg ønske, du ville respektere og anerkende vores arbejde med andet end ord og tomme løfter.

Foto RITZAU/SCANPIX

Afskaf Tjenestemandreformen og kæmp sammen med alle os andre for et Danmark uden forskel, for et Danmark med ligestilling og for et Danmark med ligeløn! God ferie!”

99

H

I

L

S

N

E

R

VELKOMMEN TILBAGE Den 6. august var første arbejdsdag for statsministeren efter ferien, hvor sygeplejersker hele sommeren havde forsøgt at råbe politikerne op.

100

101

Vi strækker Sygeplejersker fra strejkeudtaget på Regionshospitalet Silkeborg deltog i yoga-eventet ”Vi strækker os langt for dig”, som fandt sted mange steder i landet. Her den 28. juli i parkområdet, der hedder ”Indelukket”, i Silkeborg.

Foto ANETTE ROIEN

102

103

T

E

S

T

D

I

N

V

I

D

E

N

STRIDBARE SYGEPLEJERSKER Af JAKOB LUNDSTEEN

Ser man tilbage i tiden, har Dansk Sygeplejeråd mange gange kæmpet for en bedre og retfærdig løn.

Test dig selv, om du kan din konflikthistorie.

1 Med socialreformen i 1933 kom der bl.a. fokus på det arbejde, som DSR’s dårligst betalte medlemmer udførte. Det førte i 1941 til en seks år lang blokade af de sygeplejeforeninger, der underbetalte deres sygeplejersker. Men hvor var de underbetalte ansat?

A. Almen praksis

2

4

I 1946 rangerede en lønkommission sygeplejersker på niveau med ufaglærte. Det skabte stor utilfredshed, og derfor deponerede sygeplejersker i protest deres opsigelser. Den pression resulterede i:

I 1973-1974 strejkede sygeplejerskerne i protest mod indplaceringen i lønhierarkiet.

Kravet var en ligeværdig indplacering med fag med tilsvarende uddannelse. Hvad kom der ud af konflikten?

A. Lønforhøjelser i form af forskellige tillæg B. At over 1.500 sygeplejersker forlod jobbet

Sygehusene var meget længe en verden præget af, at sygeplejerskerne traditionelt boede på hospitalet og fik løn til dels i form af kost og logi. Hvornår ophørte betalingen i naturalier?

A. 1949

A. Ønsket blev opfyldt, og der kom forbedringer af lønnen.

B. Ønsket blev ikke opfyldt, og der kom ingen forbedringer af lønnen.

B. 1959

B. Sygehusene C. Kommunerne

3

C. Sygeplejersker rykkede to trin op ad lønstigen

104

C. 1969

C. Ønsket blev ikke opfyldt, men der kom forbedringer af lønnen.

SE SVARENE PÅ SIDE

173

6

5 I 1995 gik sygeplejerskerne og hospitalslaboranter i solostrejke uden de øvrige fagforeninger for at få forbedret lønnen. Hvor lang tid varede strejken:

7

I 1999 gik sygeplejerskerne igen i strejke. Medlemmerne stemte ved urafstemningen nej til det forlig, DSR havde tilsluttet sig for, og som alle andre i forhandlingsfællesskabet – på nær jordemødrene – accepterede.

Efter en uges konflikt endte sygeplejerskerne med:

De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL gik i 2008 i strejke for ligeløn i otte uger. Udover en lille forbedring af resultatet fra forhandlingsbordet, hvad kastede strejken også af sig?

A. Et honninghjerte til jul hvert år

A. Forbedring af resultatet på 2 pct.

8 Sygeplejerskerne fik i 2018 en rekrutteringspulje, der bl.a. gav mere i løn om til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser. Men hvor meget steg deres månedsløn?

B. Ret til to dages ekstra ferie.

A. 17 dage

B. Samme resultat som de faggrupper, der ikke gik i konflikt.

B. 29 dage C. 45 dage

C. Ret til betalte uniformer i kommunerne.

105

A. 800 kr.

C. En lønkommission, der konstaterede, at sygeplejersker ikke fik fuld lønvaluta for deres ”investering” i uddannelse.

B. 1.000 kr.

C. 1.200 kr.

Strejkedag #48 gik turen til Kvæsthuset Den 5. august er et optog af sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden gået fra Rådhuspladsen i København og gennem gaderne i indre by med politieskorte. Undervejs har de modtaget klapsalver og thumbs up-tegn fra fodgængere, bilister, cyklister og buschauffører. Her er de endt foran Dansk Sygeplejeråds bygning Kvæsthuset på Sankt Annæ Plads, hvor der blev råbt ”Ligeløn”, og opråbene blev bakket op af dyttende biler og busser.

Foto SØREN SVENDSEN

106

107

T

EN

ZE

N

Fo to

CA

RS

EN

R LO

Den 6. juli dannede strejkende hjemmesygeplejersker fra Aalborg Kommune et hjerte på taget af p-huset på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Syd. Hjertet var et ”Tak for jer” til de ansatte i Udskrivningsenheden og på sygehuset, som kunne se aktionen oppe fra deres vinduer. Udskrivningsenheden havde nemlig et hårdt job med at forhindre, at patienter blev udskrevet til kommunen, hvilket ville betyde, at de skulle omfattes af nødberedskabet – hvilket igen ville betyde en undergravning af strejken.

Ligeløn formet med kroppe Strejkende sygeplejersker fra Aalborg Universitetshospital i Hobro har lagt sig ved havnekajen i Hobro den 29. juni.

Foto CARSTEN LORENZEN

108

TE ET

AN Fo to

Sygeplejersker i parken Indelukket i Silkeborg den 28. juli.

109

RO

IE

N

ET RØDT FÆLLES

Omkring 3000 sygeplejersker i farvede Christiansborg Slotsplads rød ved Dansk Sygeplejeråds store demonstration i København lørdag den 14. august.

Foto NIKOLAJ LINARES

”Har I hørt, at regeringen ville tage ansvar for sygeplejerskernes - offentligt ansattes urimelige lønvilkår? Nej, vel. Så lad os råbe dem op!”, sagde Grete Christensen. Herefter genlød slotspladsen endnu engang af kampråbet: ”Ligeløn, ligeløn!”

110

HAV AF SK AB Flere politikere viste deres opbakning til sygeplejerskerne, blandt andre Pernille Skipper fra Enhedslisten og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

111

Rapperen, Jokeren, gav en buket af sine numre, som de fleste kunne synge med på og fik hele slotspladsen til at råbe ”Ligeløn”.

På scenen optrådte Louise Kjølsen bedre kendt som feminist og Twerk Queen. Hun fik demonstranterne til at twerke midt i regnen.

112

”Selv ikke et skybrud, kan jage os væk. Vi går aldrig hjem!” konstaterede Grete Christensen, efter at en regnbyge havde hældt sin last ud over demonstranterne.

Fire forstørrede postkort blev skrevet til Mette Frederiksen.

113

114

Giraffen i Silkeborg To sygeplejersker havde pustet en giraf op og stod sammen med ca. 100 sygeplejersker klar til at modtage Mette Frederiksen på Torvet i Silkeborg den 14. august. Her ankom hun kl. 10.30 flankeret af sin udvalgte stab og PET for at tale med borgerne som en optakt til kommunalvalget i november.

Sygeplejerskerne havde fundet ud af, at der i Mette Frederiksens blå bog fra gymnasiet står, at en giraf er hendes yndlingsdyr. Nu skulle hun have lov at se giraffen, efter hun hele sommeren havde undgået at tale med sygeplejerskerne.

Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

115

BREVET TIL METTE. Sygeplejerske Kristine Justesen havde som den eneste under hele konflikten held med at få statsministeren i tale. Det skete, da Mette Frederiksen var på besøg i Silkeborg den 14. august for at tale med Socialdemokratiets borgmesterkandidat. Kristine Justesen og Mette Frederiksen har nemlig gået i gymnasiet sammen, og Kristine Justesen nøjedes ikke med at tale med Mette Frederiksen. Hun havde også et brev i tasken, som hun overrakte, og Mette Frederiksen lovede Kristine at læse det.

Kære Mette

navirus nasium. En coro Aalborghus Gym fra er nt ngig æ de stu afh r ev bl nmark va siden, du og jeg ronavirus, hvor Da co En . tensiv, I juni er det 25 år in um læ på t bi ju nd selv blev se stopper for vores patienterne. Jeg r fo r pe va satte desværre en r m de , kæ us at til det for en vir ker, og vi var klar gen for, hvad var la ss el af os sygeplejers ds ræ r va g iratorerfaring. Je fordi jeg har resp eget ansvarsjeg har fået et m og ! , et er ist nd la in til tsm et komm føler sig post som sta sikrer mig , at de eget ansvarsfuld ver patienter, og dø be Du har fået en m at plang Je til . n ke de rs vi je min faglige stesisygeple al æ an er ug m br so g e Je jd n. be io fuldt ar lation, er kommunikat , stabil blodcirku in professionelle r en sikker luftvej ha , dt trygge gennem m ad for dit go r gl ve er g so min patient du ligesom je så at n, r, lse tro g ve Je dø n. be lægge t er også et bedøvelse får nok ilt under ennesker. Men de m og e et tig kk rig r dæ fo te l er ke godt sm kan gøre en fors t er en måde, vi arbejde, fordi de e, men jeg ive anerkendt. de og udfordrend m fortjener at bl so en e, nd jd æ be sp ar er e t nd de kræve jeg synes, . Færre søger gaer i fremtiden r mit arbejde, og fo lle ko ad k gl t no ld ve vi ha er Jeg mange går på r ved med at for, om jeg blive for stressende, og t re er t m de ky i be rd t fo rk t, er stæ der fage jeg kan holde flere og flere forla r stresset, og om n, ive se bl el r nn de , da m ud de ind på g bliver en af kymret for, om je pension. Jeg er be at få ansøgrre og færre. fæ ft problemer med vi bare bliver ha is r hv ha e, e jd er be lig ar tid it til m kollegaer, kan som aldrig er rundt på mine logiske afdeling, gg sio ki ste jeg æ r an Nå . in er m På tage over. tige stilling r er ikke nok til at alt for få til de vig de nu og vi r n, io få k, ns pe no er ning jeg sygeplege gået på e venflon, oplever næste 5 år er man gg de læ af t og r be lø ge i lin at , de jeg se icinske af dsagede til at kirurgiske og med at vi har været nø , de er på let e ita ud sp er ho r jeg Når . Resultatet fo rskemangel. aksimalt pressede grund af sygepleje på rg jersker, som er m bo laves en tyVi og g get. NU! Der skal både i Silkebor no e er sk ds la al ep sk r ng de se e lukk ar erfaring og riger på, at rer på arbejdet sk st mange års kostb hø riø se og r ed se m g je er t sk De ende kollegaer. r sygeplejer traktivt for komm dan vi fastholde at or e hv er r, m fo t ge an fa pl r delig dan vi gø eafdelinger og petencer, og hvor specielt på seng m ne ko er e sk ig er gt ej vi pl ed ge derm kan vi rekrutiljø for sy er sker? Hvordan et bedre arbejdsm sk vi er ej er pl ab ge sk sy n af da Hvor der faget? udskiftning flere og flere forla hvor den største og n n, lse lse ge ne ta an od dd m akut sygeplejerskeu rre søger ind på tere flere, når fæ væsentlig mme fra?! et attraktivt er en sygeplejersker ko ag ef 00 sk 10 er ej de pl al ge sk sy Hvor at gøre t, som giver fastholdelse og til arbejdsmarkede til på e je rn ve le e id dr m an af Et erne finde s anciennitet kan sygeplejersk timer efter 19 år nu 34 ge Li på . ng øn ni dl tig un løns dannelse er en bruttogr e i alt 5 ½ års ud ke mere. Min eg sig ik l vi is t hv de n, e lø ej e pl m ge sam siologisk sy annelse i anæste går på fuld tid!! og en specialudd det var også der med mindre jeg e, er m KE IK r ge um blev aflyst sti læ g bi Je ju . kr sie 9 na 8,1 m 27.72 vores gy ejket i 57 dage den måned, hvor n. I dag har vi str ste om sk en er ov Juni var ikke bare e NEJ til i regionerne INmte overbevisend rhandlinger, ford ste fo ne af er n sk ge er yg ej sk pl t syge r ikke være tning. Den peger r direkte i din re erferie, og der ha ge m m pe n so le en pi iv at , us vi inkl denne situation, er oplever model dur ikke i Så på mange måd ke r. ns ha da e n ng De pe .

N rg GE problem, og jeg ristiansbo svar at løse dette den peger på Ch an og isk n, lit ge po rin et ge er re på efter! Det mange sygeplekrone at komme , for så har I tabt m en to er er ke en ik r ss de ka r nå , at strejke ien er at vente på håber ikke strateg mtid. fre teret, at flere syge e dr t er veldokumen håb, om en be De og t. ist tig , gn vig på k rs r tis ke be rs as je . Vi hå t er fant og færre dødsfald fantastisk, og de patientsikkerhed Sygeplejefaget er rre stø sen og blive , el er nn nt tie da pa ud ere tilfredse gennemføre m n, er se el giv r nn ke da rs ud eje pl ge ind på ordentlig løn. ed til det ved at sø kendt gennem en er at flere vil være m an r ive bl et jd r også, at arbe i faget. Det kræve 116

117

Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

e pleks e kom rløb. r e fl o og tientf enter se pa e pati k r e bejde l e r p fl a kom ller adig e t e s v e i t r t e e k ffe r få rtig ygehu ne ha e de e re løbe hu dets s e g r n a t å a e l t e r e it n em ba va r på i aktiv i skal i genn sker til at erske v j V n i . e e l t e d p s r n r e je er æk , fo yg geple geplejersk har v v NEJ ede s rre sy te sel æftig y riode s k e æ m å, s f l p i e e t t g e b i s m ed af tid kus p Jeg i sam g sam re penge m s. Antallet t få fo n o a hand e r e r m e o b t f , r e e n 8 g e d e 1 fl l i u 0 t t n r a 2 a g k p ku rb 1seful pænt der e ! n 200 r ikke dsvæ r ikke det så . i periode 81 %! rne synes, or de ndhe v Der e g u i m h s l , o s u n m d ct ke se ne tere, nsker dsvæ lejers d 20 p tørre smar dan ø nge s sygep de sundhe et me r a g r o g e o v t geple f e h s r r d fi ller , hvo t vi sy rm og eren E n se er v g d . l e i n l e n e s e u r r t f o el sig en me efo og hv re et v nti til pati st for den r været 1969, ler vi dssik med a i a a r t r t p f a kolelæ . t o m g s n e e s t D rme gjor folke sorg d an fr o e l r f k m e e h e i o t r p l v e s an and også e sto ksem u ikk g e m n i n l e e r d t g o hvord n s ? a m f i er d gf le os jene der e arant emov et me æde o t vi kan fø n l lt til T i 2021, at g g i a s l r lingsg fungere fr d n j e r, a ing , me nd rbe er al t men du ke r, sam rskernes a det gø ligt h e t a o g g r a h t o e , net sk , r e u t m al je å nke t er kern geple nde g ikke s Jeg tæ er den. De ygeplejers for sy ruske pludselig t v k er. . Vil s d s a , n l o r b e e g t j r senet t hel fort iver æ r oget erslæ g e v t e n f s n e jerske t e r e d e d j e n k e nt be dh n de nog r ik ore lø lde ar , som patie ing af sun e, me ne, at kel gø s u e s f ø d, r det st l s n j o g t f ø r rg te ea nin mfun et i . Den omso priori et me opgav s for et sa ker d g D k o am m i . rerne l t p o e g i s l e n n p r små elle ndli ke s sætt mod r en g i s t a t i e t r e t h r a ø i e d e l l p æ k i o b r s e ik Tv tp en r et e tid t inden Hvad d, det te i de vere d Det e en ikk et, og eg ve ærdi.

J m g v fortab kke kan le d, du kan. ? a r r f e e a r v n h de ter rg pga vi i eg ve atien r forla omso ejdso fordi ette, j erske ti til p n viser, at e arb j M g n e i l a t e r p r g i a e v g g e Kæ . sorgs ering st livs ere sy ilsner dling ve om og reg d til de me n endnu fl dste h ehan e b b g e o i du ha tigt, at du D tesen rg ar t inde vig omso rff Jus o kun h noget nu, å t i s p v n s r r er så ve vo r e Be orgæ Så gø er i, h Kristin ente f rum. vi lev v t n å e c m ni ter tiente ere patien fl u n end

118

Over 100 sygeplejersker var på plads foran rådhuset i Aarhus med rammende skilte, da byrådet mødte ind til sit første møde efter ferien på strejkedag #61 den 18. august. ”Politikerne skal have dårlig samvittighed, hvis de overser os, og vi kæmper til det sidste,” lød det i interviewet med DR. Foto CARSTEN LORENZEN

119

120

Mere i løn til min mor Hvis børn skal vælge at følge i deres forældres fodspor og blive sygeplejersker, når de bliver store, så kræver det mere i lønningsposen. Det var et af budskaberne, da sygeplejersker i Aalborg den 19. august arrangerede sit down-strejke med hjemmelavede skilte midt på Nytorv i Aalborg centrum.

Foto CARSTEN LORENZEN

121

122

DA UDDANNE LSE N VAR 1 0 0 P C T. P R A K T I K

Tekst TRINE GJESING ANTVOR • Foto DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM

Da uddannelsen af sygeplejersker i sin tid startede, var der ingen praktikpladser, for hele uddannelsen var praktisk og foregik på afdelingerne. Rengøring og sengeredning fyldte meget i uddannelsen. På billedet fra 1932 er sygeplejeelever i gang med den daglige rengøring på Herning sygehus. Efterhånden kom der lidt teoriundervisning, som langsomt voksede i omfang. Det var meget forskelligt fra sted til sted, hvor meget teoriundervisning eleverne modtog. Først med uddannelsesreformen i 1957 kom det i faste rammer. Uddannelsen var fortsat en mesterlære, og eleverne indgik i det praktiske arbejde som lønnet arbejdskraft. Sygehusene var fortsat helt afhængige af eleverne i plejen.

123

S

T

Ø

T

T

E

OPBAKNING, SOLIDARITET OG STØTTE F R A

A N DR E

L A N DE

Støtteerklæringer fra sygeplejerskeorganisationer og andre faglige organisationer strømmede hurtigt ind til danske sygeplejersker.

Her er citater fra nogle af dem.

Stockholm, den 19. juni 2021 ”Fackliga Världsfederationen som organiserar över 100 miljoner medlemmar på världens alla kontinenter vill härmed visa den Danska vårdpersonalen sin absoluta och kompromisslösa solidaritet.

Den danska vårdpersonalen liksom all vårdpersonal världen över är värd all beundran och respekt för deras arbete.

Fackliga Världsfederationens Sverige kontor vill med detta meddela sin oförbehållna och faktiska solidaritet med den danska vårdpersonalen i deras självklara rätt att teckna kollektivavtal med förhöjda lönetariffer.”

”Norsk Sykepleierforbund ønsker å uttrykke vår fulle støtte og solidaritet til Dansk Sykeplejeråd og de streikende sykepleierne i kommunene og regionene, i deres krav om lønnsutvikling og klar reallønnsvekst. Vi ønsker å gi oppbakking til våre kolleger i Danmark i deres kamp for rettferdig lønn og gode arbeidsforhold. Gode lønns- og arbeidsforhold er essensielt for å rekruttere og beholde sykepleiere.”

Koordinator i det svenske kontor i Det Faglige Verdensforbund, Lars Lundberg.

Forbundsleder for Norsk Sykepleierforbund, Lill Sverresdatter Larsen.

124

Oslo, den 21. juni 2021

Bruxelles, den 23. juni 2021

Tórshavn, den 22. juni 2021 ”På vegne af de færøske sygeplejersker erklærer vi vores støtte og opbakning til vores kollegaer i Danmark i deres kamp for en retfærdig løn og opgør mod historisk lønulighed.”

”We need highly educated and motivated nurses who safeguard citizens through the healthcare system, and who are present at the patients’ bedside and close to the citizens 24 hours/day, 7 days/week!

And that means also finding solutions to fulfil the pay gap that was originally created politically.

Therefore, both the public employers and the Danish Parliament must now take their responsibility and find a decent solution for the nurses in the Danish healthcare system - and thus make it possible to recruit and retain nurses in the Danish Healthcare Sytems.”

Formand for den europæiske sygeplejerske­ organisation EFN, Dr Elizabeth Adams, og general­ sekretær i EFN, Dr Paul De Raeve.

Formand for Felagið Føroyskir Sjúkrarøktar­ frøðingar Óluva í Gong.

125

Opbakning fra cykelstien Hver mandag morgen kl. 8 mødte strejkende sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden morgentrafikanterne med slagord, kampsange og flyers, og cyklisterne bakkede op med tilråb og high fives.

Foto LAU BILLE

126

127

F

L

E

K

S

I

B

I

L

I

T

E

T

BEGRÆNS DIN FLEKSIBILITET Efter strejken var der behov for at vise, hvor meget sygeplejerskers fleksibilitet til hverdag er med til at holde hånden under sundhedsvæsnet. Derfor bragte Dansk Sygeplejeråd på Facebook en liste med ideer til at begrænse sin fleksibilitet.

128

129

130

27. oktober 2021 Operation aflyst.

ANNE-MARIE STEEN PETERSEN i Politiken

131

E N V I RK E LI G S KU F F E N D E DAG !

På et pressemøde onsdag aften den 25. august meddelte regeringen, at den ville stoppe strejken med et indgreb. Sygeplejersker stimlede sammen foran Beskæftigelses­ministeriet, og senere fik frustrationen frit løb på sociale medier.

e proces. over hele denn e, som Jeg er så rystet være vores stemm e rd bu m so g ngere læ e En Regerin ikk n me mange af os… d er bakket op af været stolt og gla r ha Jeg e. nd me for mit vedkom dag. i e ikk n me e, plejersk for at være syge

Tak G rete, d u har Håber gjort at politik folk nu rett det super godt. erne i er der es vre forho grebe ld til, de mo t ind fo a d t d r ikke e længs e kun r til vo ne ha t ve res fo , når nu ud rdel p faldet å nog en må de.

Vi sygeplejersker skal stå sammen om ikke at tage ekstrav agter når de om lidt spørg om vi vil hjælpe med pukkelafviklingen!!!

Der kan kun kom me ét re handling sultat m : det esk ed denn alerer de faget! Og e n store fl jeg skal ugt fra da ærge overveje rligt indrø r kraftigt mme, at selv at væ der siger jeg re en af farvel. de mang Jeg er så e træt af a t gå med et neon følelsen skilt me af at hav d ordet ’I e DIOT’ i p anden.

E T FREMRAGEND DU HAR GJORT DE NU INDTIL for, at vores kamp Jeg krydser fingre ves gæ ikke har været for

Jeg er s pændt på næs der ikk te skrid eh t, fordi lønkom øres et serøst løfte ti ite. Jeg l den hører s Peter H tadig ik umme ke, at lgaard reelt lø re gner m nløft e fter de n komit ed et e.

rne emokrate ke Sociald stemmer ke Tænker ik rs je le sygep får mange e valg ! ved næst

d

Vi bliver ve

132

133

V RE Onsdag aften den 25. august og strejkedag #68 Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkalder til møde mellem parterne i konflikten. Her fortæller han, at et flertal af Folketingets partier er parate til at støtte et hasteindgreb i sygeplejerskekonflikten, der vil ophøje forligsinstitutionens mæglingsforslag til lov. Begrundelsen lyder bl.a., at regeringen er bekymret over de udskudte aktiviteter på hospitalerne.

Sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden og pressen har taget opstilling foran Beskæftigelsesministeriet. ”Man kan kun blive vred over regeringens beslutning. De har hverken givet os et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet. Vi kan se, hvordan befolkningen anerkender sygeplejerskerne for deres arbejde, men det afspejler sig overhovedet ikke i politikernes handlinger. Jeg frygter alvorligt for vores sundhedsvæsen i fremtiden med denne beslutning.« Citat fra Grete Christensens udtalelse til pressen.

134

LA

MA

to Fo

to Fo

EDE S RASMUSSE N

Torsdag den 26. august og strejkeddag #69 ”69. Det er jo et tal, vi efterhånden kender alt for godt. Fra årstallet 1969, hvor tjenestemands­ reformen blev til, og vores lønefterslæb blev startet. Og nu fra strejkedag #69, der tegner til at blive en bitter dag i vores strejke.

”Har strejken så ikke været forgæves? Sådan blev jeg spurgt i går af medierne. Mit svar er et stort nej! (…) Ligeløn og ligestilling er kommet på dagsordenen på et niveau som aldrig før.

Citat fra Grete Christensens Facebook-profil.

Citat fra Grete Christensens Facebook-profil.

135

I LL E

C L AU

Folketinget har over to dage hastebehandlet og vedtaget lovforslaget, der fornyer overenskomsterne for sygeplejerskerne på det kommunale og regionale område gældende fra den 28. august til 31. marts 2024.

Sygeplejersker fra mange dele af landet var samlet for at dele deres følelser af frustration og vrede over regeringsindgrebet, som ikke gav en krone mere i lønningsposen.

UB

DS

Fredag den 27. august og strejkedag #70

Næstformand i Kreds Hovedstaden, Harun Dermirtas.

136

Foto LAU BILLE

Aktivist under strejken og sygeplejerske på Rigshospitalet, Helle Yndgaard Storm.

Et optog fra Kreds Hovedstaden på vej ind til Christiansborg Slotsplads den 27. august, mens Folketinget behandler lovforslaget om at afslutte strejken.

137

”Det er utroligt trist, at regeringen sætter sig i spidsen for en løsning, som intet giver os,” sagde Grete Christensen.

138

Foto LAU BILLE

Den 27. august kl. 13 står det klart, at Folketinget endeligt har vedtaget et lovindgreb, der ophøjer mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen til lov. Og dermed slutter sygeplejerskestrejken. Arbejdet skal genoptages fra den 28. august.

Skuffelsen er stor, men mange af de fremmødte sygeplejerske udtrykker enighed med formanden i, at ”nu kæmper vi videre”.

139

140

DE TRE DANSE RINDE R Foto SOLVEJ ROLIN

Fællestillidsrepræsentant i Helsingør Kommune, Solvej Rolin, kom forbi Danserindebrønden, som står på vej til Kronborg i Helsingør, og tog dette billede af danserinderne iført t-shirt med Lønløftet. Ideen med at klæde statuer på gik igen mange steder i landet, men i dette tilfælde har aktivisterne gjort sig særlig umage med at klippe og hæfte trøjerne. De tre kvinder ser ikke ud til at have noget imod at træde en dans for ligeløn.

Den berømte statue er udført af billedhuggeren Rudolph Tegner i 1913 som en hyldest til Den Kongelige Ballet på bestilling af brygger Carl Jacobsen.

141

V I E R FO R FÅ Der mangler 4.700 sygeplejersker på landsplan. Det afdækker en undersøgelse blandt lederne i Dansk Sygeplejeråd fra juni. I Sygeplejersken fortæller sygeplejersker fra hele landet om konsekvenserne.

Tekst KRISTINE JUL ANDERSEN, ANNE WITTHØFFT OG HELLE LINDBERG

RIGSHOSPITALET. Sygeplejersker og tillidsrepræsentanter, Emilie Bavngaard Brasch (tv) og Stine Andersen, mangler kolleger på afsnit 4141, og det skaber huller i vagtplanen. Det højt specialiserede afsnit varetager intensiv pleje og behandling af hjerte- og lungekirurgiske patienter.

Tidligere krævede det to års klinisk erfaring at blive ansat, og derefter skal man gennemføre en lang oplæring i specialerne og maskiner. Men det er blevet så svært at opstøve sygeplejersker, at afdelingen i dag ansætter nyuddannede sygeplejersker. Uden erfaring.

”Derfor tager det endnu længere tid at oplære de nye kolleger, og der er mange opgaver, de ikke kan varetage alene. Vi har færre erfarne sygeplejersker med kompetencer til at passe alle patienter og maskiner, og de har samtidig ansvaret for at oplære de nye og være ansvarshavende,« fortæller Emilie Bavngaard Brasch.

Afdelingen mangler i oktober 19 ud af 115 sygeplejerskestillinger. Mange andre afdelinger på Rigshospitalet mangler også sygeplejersker.

Mislykkede rekrutteringer 100 pct.

47 pct.

23 pct.

33 pct.

50 pct.

0 pct.

2019

2020

2021

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Travlhed rammer patienterne Knap hver tredje regionalt ansatte sygeplejerske og hver femte kommunale sygeplejerske har oplevet situationer den seneste måned, hvor de vurderer, at travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand blev forværret.

Kilde: Medlemsundersøgelse fortaget af DSR Analyse og Megafon i efteråret 2021.

Foto NIKOL AI LINARES

142

Opråb fra sygehuset

Foto NIK OLA I LINA RES

HVIDOVRE HOSPITAL. ”Forrige sommer var vi fuldt bemandet med 40 sygeplejersker, nu er vi ca.

20,” siger Nanna Bergqvist, som er sygeplejerske på Infektionsmedicinsk afdeling.

Flugten fra afdelingen begyndte, da sygeplejerskerne blev presset og sagde op under covid-19.

Der blev lavet FEA-aftale for at få dem til at tage ekstravagter og dække huller, men det kostede. ”Det har været en ond cirkel. Jo flere, der er gået, jo mere presset er vi blevet, og så er endnu flere smuttet. Mange er gået ned med stress. Vi mangler folk hver dag,” fortæller Nanna Renée Bergqvist.

Samtidig med Sygeplejerskens historier om sygeplejerskemangel sendte TV2 i oktober en dokumentar i to afsnit ”Opråb fra sygehuset”, der kan ses på TV2 Play. Her fortæller 45 læger og syge­plejersker, at travlhed og personalemangel betyder, at patienter ikke får den grundlæggende sygepleje med observationer, måling af vitale værdier og medicin til tiden. Der sker fejl som blandt andet forkert medicin, livsfarlig ventetid og glemt behandling.

Godt det kommer frem i lyse

t

vores skønne virke. mit hjerte brister for ejerske i 21 år & alepl syg rne Bø ret Har væ et n det her har passer tid elsket mit fag; me e. etr am par alle bristepunktet på

Den dokumentar og undersø gelse ville have været oplagt at vise, mens vi strejkede

Foto CLAU S BECH

SLAGELSE SYGEHUS. ”Vagtplanen hænger kun sammen ved hjælp af FEA, pålæggelse af vagter og inddragelse af fridage”, siger fællestillidsrepræsentant og sygeplejerske på mavetarmkirurgisk sengeafdeling, Birgit Lind. Manglen på sygeplejersker er især slem på kardiologisk sengeafsnit. ”Det betyder, at det ikke er muligt at sikre, at der er de rigtige og tilstrækkelige kompetencer til stede i hver vagt. Arbejdspresset gør, at frygten for at begå fejl stiger, fordi man risikerer at miste overblikket, og det er medvirkende årsag til sygemeldinger,” siger Birgit Lund.

143

Foto MIKKE L BERG PEDERSEN

AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL. ”Vi er stort set aldrig nok personale, og der er altid for mange patienter. Det er utrygt og ubehageligt, for jeg ved, at jeg kommer til at skulle prioritere hvem af mine patienter, der skal have deres basale behov opfyldt i dag, og hvem af dem, jeg må svigte,” siger sygeplejerske Maria Juhl fra Medicinsk afdeling.

Læs flere beretninger i Sygeplejerskens tema i nr. 12/2021 om sygeplejerskemanglen.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, forhandlings leder for Danske Regioner (S), i Sygeplejersken i oktober.

Jeg mener, at der skal afsættes mere i løn til sygeplejerskerne.

Det vil vi gerne prioritere i regionerne, og det ville vi også gerne ved de overståede overenskomstforhandlinger.

Det er bestemt mit ønske, at der vil blive afsat flere midler til dem ved OK24.

145

146

I 1946 fremsatte statens lønningskommission et lønforslag, der indplacerede sygeplejerskerne i en særlig lønklasse for kvinder og på et lavere niveau end faglige arbejdere.

Da forhandlingerne mellem staten og sygeplejerskerne ikke førte til noget, fik mange sygeplejersker nok og deponerede deres opsigelser. Kollektiv opsigelse var det skrappeste kampmiddel, der dengang kunne accepteres i lønkampen. Statsminister Knud Kristensen (Venstre) blev meget oprørt over situationen, for noget sådant var ikke tidligere set. Staten ville ikke forhandle, så længe konflikten var i gang, og sygeplejerskerne begyndte derfor at trække deres opsigelser tilbage. På billedet er Københavns kommunale Sygeplejerskeforening til generalforsamling på Københavns Rådhus den 12. oktober 1946, hvor de netop besluttede det. Resultatet af forhandlingerne blev ikke det, sygeplejerskerne ønskede, men de fik nogle ekstra tillæg.

147

Tekst TRINE GJESING ANTVOR • Foto DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM

KOLLEKTIVE OPSIGELSER I LØNKAMP

LØ S N I N G PÅ LØ N K A M PE N S E N DT T VÆ RS OV E R L A N D ET Sygeplejersker i Skagen tog i slutningen af juni initiativ til en indsamling af redskaber, der skulle bruges til at løsne op for sygeplejerskers fastlåste lønkamp.

Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN

S

ygeplejerske Marianne Ruth fra Billeddiagnostisk Center på Regionshospitalet i Frederikshavn fik i slutningen af juni en idé, der samlede sygeplejersker på tværs af landet og skabte god opmærksomhed om lønkampen. En værktøjskasse-stafet, hvor sygeplejersker lagde redskaber i kassen til at løse konflikten. ”Jeg var også med under strejken i 1995, hvor vi sendte en ”syltekrukke” fra Skagens top til Christiansborg, så ideen om at sende noget på tværs af landet tænkte jeg, at vi skulle igen. Ved nærmere eftertanke skulle jeg nok have lavet en rute, men pyt, Grete fik kassen, og der er stadig meget brug for alt indholdet i den,” siger Marianne Ruth, som selv bidrog med nøglen til den store pengekasse.

148

Så vidt det er muligt at spore papkassens rejse gennem landet ud fra de hilsner, der er lagt i, så bevægede den sig fra Skagen igennem Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Hobro, Aarhus, Silkeborg, Aarhus, Horsens, Vejle, Sønderborg og Tønder.

De strejkende og aktivistiske sygeplejersker fragtede den til fods, på cykel, i tog og i kano.

Da Grete Christensen fik overrakt værktøjskassen, var konflikten allerede overstået. Men kassen rummer et sandt overflødighedshorn af redskaber, der stadig kan være brugbare til at vinde lønkampen på den lange bane. I dag befinder den sig på Dansk Sygeplejehistorisk Museum, men på de næste sider kan indholdet ses.

Værktøjskassens vej gennem landet startede i Skagen. Fra venstre Marianne Ruth og Emilie Jennet Aarre, som begge arbejder på Billeddiagnostisk Center, og Marianne Axelsen fra Hjemmesygeplejen i Skagen.

Sygeplejerske og tillids­ repræsentant, Gitte Bæk, og fællestillidsrepræsentant, Karen Margrethe Bak, fra Hjørring Kommune, har lagt en lottokupon i kassen og er cyklet til Vrå for at aflevere den til en sygeplejerske fra Brønderslev Kommune, Louise Malinowski.

Den 12. juli blev værktøjskassen overdraget i Aarhus på toppen af byens vartegn, Kunstmuseet Aros. Fra venstre Birthe Wolff fra Hobro Sygehus og stomisygeplejerske Lotte jacobsen fra Aarhus Kommune.

Den 5. august giver sygeplejerske på Vejle Øjen­ afdeling, Christine Max Hansen (th), stafetten videre til sygeplejersker fra Veneklinikken i Brørup, og det fejres med et lille glas.

149

Sygeplejersker fra Aarhus på vej i kano på Gudenåen for at overdrage værktøjskassen til sygeplejersker i Silkeborg. Selve overdragelsen fandt sted på Silkeborg Torv efter en tur gennem byen med kampsange.

”Piben skal have en anden lyd. Vi skal have løn for vores uddannelse, ansvar og kompetencer.

Stå fast!”, skrev sundhedsplejerskerne i Aarhus.

”Alle kan begå fejl”, men nu kan du give vores arbejdsgiver dette viskelæder og dermed muligheden for at rette op på den fejl, der blev begået i 1969. Kampgejst, god karma & nursepower fra Svendborg.”

Sygeplejersker i Horsens havde lagt en gummihammer i kassen og skrevet ”Så du kan slå i bordet!”.

Et par vittige sygeplejersker og tillidsrepræsentanter fra konfliktcafeen i Sønderborg havde lagt en konvolut med kageopskrifter fra det store sønderjyske kagebord, der lokalt er kendt under navnene ”Ingenting” og ”Goed raj”. ”Møderne med Künau og Ziegler gav jo netop ingenting og gode råd er dyre,” som de skrev på kortet med opfordring til at Grete Christensen kunne invitere Danske Regioner og KL på sønderjysk kagebord.

”Kære Grete, en hilsen til dig i form af et kompas, som vi tænker kan være et nyttigt redskab til at holde den rette kurs mod ligeløn. De bedste hilsner fra sygeplejerskerne, Silkeborg Sygehus.

Nøglen til den store kasse er bundet i en sten fra Skagen, for det var her, nogle sygeplejersker under strejken fik ideen til at sende en værktøjskasse tværs over landet til København.

150

”Vi håber, du vil overrække dette måske lidt specielle stykke værktøj til vores statsminister, når du får lejlighed til det. Hun får brug for det i forhandlingerne om en ordentlig løn til sygeplejerskerne,” skrev sygeplejersker fra Trekantsområdet.

Hjemmesygeplejen og visitationen i Tønder Kommune lagde et kort med fyndige sønder­ jyske vendinger i kassen. Vendinger som ”Så fee du en dab å dækkel” (Nu får du tæsk!) mener de sønderjyske sygeplejersker, at Grete Christensen kan bruges under forhandlinger. Men de lagde også et anti-stresshjerte, som formanden kunne få brug for.

Sygeplejersker i Aalborg lagde en Red Bull og en flaske Vodka i kassen ”Tak fordi du kæmper for os og med os. Skål for en fremtid uden forskel”.

Kassen indeholdt også et par opfindsomme badges.

En argumentkasse med gode grunde til, at sygeplejersker skal have mere i løn fra sygeplejerskerne i Aarhus.

Croptop var et af de ord, der kom i medierne i 2021. Sygeplejersker i Svendborg så potentiale i at bruge en croptop som et middel i lønkampen.

Sygeplejersker fra Hobro sendte en hjemmelavet lygte og et digt: ”Vi sender dig en lygte, for vi vil ikke flygte, men hellere lyse op på din vej til rampens top”.

En lykkesten fra sygeplejersker i Hjørring.

151

Opråb med balloner: Vi mangler 1.790 kolleger Lørdag den 6. november pustede en gruppe sygeplejersker 1.790 balloner op i Fælledparken i København, og skrev TAG ANSVAR med dem – henvendt til de ansvarlige politikere.

Ballonerne symboliserer antallet af sygeplejerskestillinger, der ikke blev besat i de seneste fem måneder i Region Hovedstaden. Det svarer til, at næsten to ud af tre rekrutteringer slog fejl, og det gælder også for mange andre faggrupper.

Foto JONAS SCHNACK KROG

152

2 Dengang Fra nr. 2/2021 ”Da uddannelsen var 100 pct. praktik” Spl skrubber gulv.

Tag version fra bladet - den korrekturlæste version er her Z:\Delmateriale\sy022021\1502 Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

153

Ja

R E G N I N G E N L Ø D PÅ 125 KRONER

154

Det er et godt beløb, vi er blevet enige om.

Vi skal ikke opkræve mere end højst nødvendigt hos medlemmerne. Men vi skal også have en stærk Garantifond.

Strejke er vores mulighed for at presse arbejdsgiverne, og samtidig er der jo også muligheden for, at arbejdsgiverne vælger en lockout ved OK24. I begge tilfælde skal vi kunne støtte vores medlemmer, så de ikke lider økonomisk under en eventuel konflikt.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, i Sygeplejersken.

155

156

HVORDAN VAR DET A T VÆ R E I K O N F L I K T ?

Foto KLAUS-HENRIK ANDREASEN

Vil du fortælle din oplevelse af, hvordan det var at være i konflikt? Arbejdermuseet og Dansk Sygeplejehistorisk Museum samler oplevelser ind.

Uanset hvad du synes om OK21, om du var udtaget til strejke, var med i nødberedskabet eller havde en særlig rolle under konflikten, så er din oplevelse af konflikten et vigtigt bidrag, når eftertiden skal forstå, hvad der skete og hvorfor.

157

Du må skrive langt eller kort, det er helt op til dig. Din beretning vil blive gemt i museernes samling.

Send dine oplevelser og foto til museum@ dshm.dk. Skriv gerne, hvor og hvornår billedet er taget – og gerne en kort beskrivelse af, hvad der er på billedet.

STREJKEN

158

SKÆLVER STADIG Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, opsigelser og nej til ekstra vagter. Sådan fortsætter sygeplejersker i hele landet med at protestere mod dårlig løn og pressede arbejdsvilkår efter lovindgrebet. Det har gjort manglen på sygeplejersker endnu mere tydelig, hvilket har konsekvenser i form af udskudte operationer, sengelukninger og flere pålagte vagter.

159

V I STÅ R H E R I A FM AGT M I kølvandet på lovindgrebet har sygeplejersker landet over nedlagt arbejdet for at vise deres utilfredshed. De ved, at arbejdsnedlæggelserne er overenskomststridige og kan resultere i løntræk og en bod. Men nok er nok, lyder budskabet til Christiansborg-politikerne fra bl.a. sygeplejersker på Rigshospitalet.

Tekst CHRISTINA SOMMER • Foto CHRISTOFFER REGILD

Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 11/2021

160

ens patienter og pårørende begiver sig ind på Rigshospitalet, begynder sygeplejersker i primært hvide, men også grønne og blå uniformer at sive den anden vej. Klokken er 7.45 onsdag den 8. september.

I små grupper tager de opstilling på pladsen foran hovedindgangen.

I begyndelsen foregår det i stilhed, men efterhånden som gruppen af sygeplejersker vokser, bliver der klappet hver gang, der kommer sygeplejersker ud. Snakken begynder at summe hen over kaffekopper og friskbagte boller, som unge repræsentanter fra Revolutionære Socialister corona-venligt deler ud blandt de fremmødte.

Nogle af sygeplejerskerne har lige fået fri fra nattevagt, mens andre er

at gå forrest i kampen for ligeløn og bedre arbejdsvilkår.

De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har fået støtte fra mange andre faggrupper, til venstre i billedet med ryggen til ses stilladsarbejder Thomas, som talte til sygeplejerskerne foran Rigshospitalet.

mødt ind kort tid før. Fælles for dem er, at de er i gang med en timelang overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, den tredje på tre dage. De slutter sig til sygeplejersker landet over, der siden den 30. august har nedlagt arbejdet en time én eller flere dage i træk for at markere deres utilfredshed med det lovindgreb, der den 27. august afsluttede konflikten uden ekstra penge til sygeplejerskerne.

Tak for at gå forrest På Rigshospitalet har intensivsygeplejerske Rasmus Willads Haack lige fået fri.

Sammen med nogle kolleger deltager han nu i arbejdsnedlæggelsen. Alle ved, at den er overenskomststridig og kan resultere i løntræk og bod.

”Vi er her først og fremmest for at vise vores vrede og frustration over lovindgrebet. Vi er vrede over resultatet, men også generelt over de pressede arbejdsvilkår, der hersker i sundhedsvæsenet. Det her handler om meget mere end løn,” siger han.

Denne onsdag får sygeplejerskerne opbakning fra bl.a. Jernbanearbejdernes Landsklub, Murer & Murerarbejdsmændenes Faglige Klub København og Jord og Betonarbejderne i København.

Antallet af sygeplejersker foran hovedindgangen vokser og er tæt på 200 på det højeste. Enkelte står med røde faner, men de fleste har hænderne fri til at klappe ad støttetaler fra bl.a. en uddannelsesvejleder i Københavns Kommune, der takker sygeplejerskerne for

161

Vrede rettet opad Efter ca. 15 minutter stiller sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant på Rigshospitalet, Diana Jensen Saksulv sig op foran sygeplejerskerne. Hun fortæller det, sygeplejerskerne allerede ved: at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og at hun på det kraftigste opfordrer sygeplejerskerne til at gå tilbage på afdelingerne og genoptage deres arbejde: ”Der findes andre måder at gøre det her på,” siger hun og henviser til de medlemsmøder, Dansk Sygeplejeråd løbende arrangerer, også i Kreds Hovedstaden.

Også fællestillidsrepræsentantens ord modtages med klapsalver. Men sygeplejerskerne bliver stående. Rasmus Willads Haack siger: ”Vi får ikke en løn, der svarer til de opgaver og det ansvar, vi har. Vi står her i en form for afmagt. Vores arbejdsdag er presset, og vi har også svært ved at rekruttere.

Vi er ikke sure på Dansk Sygeplejeråd, omend jeg mener, der er nogle politiske opgør, der skal tages internt i organisationen. Vi er heller ikke sure på vores afdelings- eller centerledelse. Det er også deres kamp, vi kæmper. Vi er alle interesserede i, at hospitalet kører godt,” siger han og understreger, at vreden er rettet opad – mod politikerne på Christiansborg: ”Nok er nok,” fastslår han.

Efter en lille time fordeler sygeplejerskerne sig i to lange menneskekæder, som tager opstilling på hver side af den vej, der fører fra Blegdamsvej op til hovedindgangen. Klokken nærmer sig 8.45, og pludselig kommer en lastbil læsset med stilladser og romerlys kørende forbi sygeplejerskerne. Der dyttes, før den til lyden af klapsalver gør holdt foran hovedindgangen.

En stilladsarbejder ved navn Thomas griber megafonen. Også han giver sin uforbeholdne støtte til sygeplejerskerne og deres frustration. Herefter annoncerer sygeplejerske Luca Pristed arbejdsnedlæggelsen for ovre. Enkelte sygeplejersker bliver stående i små grupper, mens langt de fleste vender tilbage til deres afdelinger, kolleger og dagens patienter.

Vi hverken kan eller skal redde et presset sundhedsvæsen, hvor vi ikke kan rekruttere syge­ plejersker, er for få på arbejde og ikke kan få vagtplanen til at hænge sammen. Vi skal én gang for alle få gjort ledelser, direktioner og politikere opmærksomme på, at sundhedsvæsenet på ingen måde hænger sammen.

Det kan vi kun ved at være hårde i vores udmeldinger og være mindre fleksible.

162

Fællestillidsrepræsentant på Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, Kirsten Nikolajsen i Sygeplejersken i september.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, modtog Matildeprisen til sygeplejerskernes og Dansk Sygeplejeråds ligelønskamp den 12. november 2021.

164

LI G E ST I LLI N G S PRI S T I L SYG E PLE J E RS K E RN E Sygeplejerskernes ligelønskamp og Dansk Sygeplejeråd fik den 12. november Dansk Kvindesamfunds ligestillingspris, Matildeprisen for at have genoplivet ligelønsdebatten.

Tekst MAI BRANDI LUDVIGSEN • Foto SIGNE ELISABETH ANORUO SLOTH

K

ampen for ligeløn er næsten lige så gammel som Dansk Kvindesamfund, og alligevel er ligeløn et af de ligestillingsproblemer, vi stadig ikke har fået løst. Takket være Sygeplejerskernes vedholdenhed, strejke og fortsatte fokus er ligeløn nu noget, folketingspolitikerne taler om og har sat på dagsordenen.”

Sådan lød det blandt andet i begrundelsen for tildelingen af Matildeprisen til sygeplejerskernes ligelønskamp og Dansk Sygeplejeråd. Prisen blev uddelt fredag den 12. november 2021 i forbindelse med fejringen af Dansk Kvindesamfunds 150-års jubilæum. Kampen for ligestilling er langt fra slut, og sygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd får prisen for at have genoplivet ligelønsdebatten: ”Ikke mange kunne før coronakrisen navnet på den reform, som har været med til at fastholde sygeplejersker og andre kvindedominerede fag på en lavere lønplacering. Men Tjenestemandsreformen fra 1969 kender mange til nu, og de ved, at den – og en manglende vilje fra regeringen og mange af politikerne på Christiansborg - er skyld i sygeplejerskernes urimeligt lave løn,” lød det videre i begrundelsen.

165

Vi deler prisen med andre faggrupper Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, modtog prisen på vegne af sygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd: ”Tak til Dansk Kvindesamfund for prisen og for at blive ved med at kæmpe for ligestilling.

Det er nødvendigt. Selvom vi skriver 2021, underbetaler vi fortsat de kvindedominerede fag, som er med til at holde velfærdssamfundet kørende - bare fordi man engang har fastlagt, at værdien af vores arbejde, var lavere end værdien af mændenes arbejde. Heldigvis står vi sygeplejersker ikke alene. Derfor vil vi også gerne dele anerkendelsen med alle de andre faggrupper, som kæmper for et opgør med uligeløn,” sagde Anni Pilgaard.

Matildeprisen går til kvinder, mænd, organisationer eller andre, der er med til at fremme ligestilling mellem kønnene. Prisen blev uddelt første gang i 1970 og er opkaldt efter Mathilde Fibiger (1830-1872), der med sin roman ’Clara Raphael – 12 breve’ luftede banebrydende tanker om kvinders frigørelse.

KAN I YDE EN EKSTRA I N D S A T S ­– I G E N ?

Jeg ved godt, at en del af jer er frustrerede – ikke bare over løn- og arbejdsvilkår, men også over den udvikling I mange steder oplever, at der er blevet mindre tid til dét, der er det vigtigste – tid med patienter, omsorg og kvalitet i behandlingen.

Jeg kender godt jeres bekymringer, og jeg deler dem.

Hvordan rekrutterer vi flere dygtige unge til omsorgsopgaverne i vores samfund, så der også i fremtiden er folk til at tage sig af os, når vi bliver gamle? Hverken det spørgsmål eller udfordringer i forhold til ligeløn kan løses så hurtigt, som det nogle gange bliver efterspurgt. Men vi er i gang. Og derfor beder vi også om jeres tålmodighed. Og jeg og vi beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats igen – for Danmark har igen brug for jer.

Uddrag fra statsminister Mette Frederiksens tale på pressemøde den 8. november i Statsministeriet

166

Lev med de tM

ette.

Det er NU at

le vi skal hand

Jeg er ikke syge plejerske men blev faktisk forarg et over den ne dladenhed hun udvis te. Ganske uh ørt

Hørt

Nu holder i ba re fast kære sy geplejersker!

Lad jer ikke m anipuleres med - jeg hepper på jeres sa g

nuftige n læst mange for Har her til morge r, men læser ke ers lej ep syg reaktioner fra på De er vel ikke sat Mette F dem???? ? e?? sid fb es hend

167

10. november 2021 Max ydmyghed – Statsministeren beder igen sygeplejerskerne om at yde ekstra under coronapandemien.

PHILLIP YTOURNAL i Politiken

168

169

170

GRUNDLØNNEN SKAL LØFTES MED 5.000 KRONER OM MÅNEDEN Dansk Sygeplejeråd skriver den 16. november et brev til alle Folketingets politikere og beder om et markant tilsagn om et opgør med sygeplejerskers uretfærdige lønindplacering fra 1969. Et lønløft i grundlønnen på mindst 5.000 kr. om måneden vil være en måde at redde sundhedsvæsenet her og nu, fordi andelen af sygeplejersker, som siger op, er fordoblet på kort tid. dsr.dk/brevtilfolketinget

171

H A R D U LY S T T I L A T D E LT A G E I Li g e l ø n s TA LK S I 2022?

LigelønsTALKS er digitale debatter - en af Dansk Sygeplejeråds medlemsaktiviteter i kampen for ligeløn og opgøret med det uretfærdige lønefterslæb. Debatterne følger arbejdet i lønstrukturkomitéen. Alle medlemmer er velkomne til at deltage.

På de to første LigelønsTalks har talerne været ph.d. i sundhedsetik og tidligere formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, og cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling og aktivist, Emma Holten.

Læs mere på dsr.dk/ligelønstalks

Der er ikke altid rammer og vilkår til at udøve god sygepleje, og det skaber følelse af frustration og moralsk stress hos sygeplejersker. Jeg kalder lønnen for en frustrationsmagnet, fordi det er lønnen, alle taler om. Når der heller ikke bliver gjort noget ved den, så ser danskerne ikke, hvad sygeplejerskers frustration også handler om. At syge­ plejersker gerne vil have mulighed for at gøre det, de er bedst til, for patienten.

172

Ph.d. i sundhedsetik og tidligere formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler på LigelønsTalks for Dansk Sygeplejeråd medlemmer den 11. januar 2022.

S VA R PÅ T E ST SIDE 105

1C, 2A, 3B, 4C, 5B, 6B, 7C, 8A

173

SCRAPBOG Brug siderne til at indsætte dine egne minder om strejken

174

175

176

177

Tak

Tak til alle sygeplejersker og andre, som har bidraget til denne bog med deres billeder, historier og viden.

I 2021 gik sygeplejersker i røde t-shirt og med bannere med sloganet ”Vi er mere værd” på gaden i den længste sygeplejerskestrejke nogensinde.

69 dage varede den røde sommer, før regeringen måtte gribe ind og stoppe strejken. Uden ekstra penge til sygeplejerskerne.

Sygeplejerskernes frustration over årtiers uligeløn og tjenestemandsreformen fra 1969 var større, end hvad OK21 og forligsinstitutionen kunne løse op for. Faktisk går sygeplejerskers lønkamp 103 år tilbage med den første tjenestemandslov i 1919, der indplacerede fagene i den offentlige sektor i et lønhierarki.

Siden strejkeretten blev indført i 1972, har sygeplejersker strejket fem gange, og ved de sidste fire strejker har regeringen grebet ind ved lov.

Rød Sommer handler om den historiske lønkamp. Den samler minderne om et begivenhedsrigt år og en kamp, som aldrig må glemmes, før den er vundet. Derfor er det vigtigt at stille skarpt både på historien og på perspektiverne for, hvordan kampen skal fortsætte i 2022 og frem til OK24 og formentlig også i årene derefter.

Bogen er illustreret med billeder, der afspejler sygeplejerskernes rige kreativitet og kampvilje.

Strejken i 2021 var ikke forgæves. Ligeløn blev sat på dagsordenen, og mange sygeplejersker har oplevet værdien af fællesskabet og har fået skærpet kampgejsten.

Tak til alle sygeplejersker for kampen indtil nu. Vi fortsætter sammen, indtil sygeplejerskernes lønefterslæb er indhentet.

ISB N

9 7 8 - 8 7 - 7 2 6 6 - 7 1 2 - 6

9 788772 667126