Syddjurs Bibliotek - Program Forår 2025

Page 1


Som om...

Der står de så i videoen. Det 71-årige popikon, Steffen Brandt, der har været toneangivende på den danske musikscene siden starten af 80’erne, og det 21-årige stjerneskud, Mumle, der netop har udgivet sin første kommercielle plade:

Som om vi ikke lever mere Som om det hele skulle være forbi

Som om det bare slutter her Som om vi ikke har mere at sige…

På biblioteket har vi i høj grad noget at sige, når vi inviterer indenfor til arrangementer i foråret 2025.

De to i videoen synger om alder, og det emne ser vi nærmere på i foråret 2025 gemmen arrangementer og udstillinger, hvor vi vil inspirere jer til at tale om alder ud fra forskellige vinkler.

Vi inviterer også til generationsmøder - måske ikke så celebre som mødet mellem de to popstjerner, men lige så inspirerende. Generationerne kan blandt andet mødes gennem samtaler om minder, oplevelser i naturen og fællessang.

Som bibliotek vil vi altid arbejde for at inspirere dig, så du bliver ved med at have noget at sige.

Vi glæder os til at se jer til gamle kendinge som Fyraftensinspiration og Historier til kaffen og til helt nye formater som Højtlæsningsmaraton.

Alt dette kan man læse mere om i dette katalog. God fornøjelse…

Info om billetsalg

Der er altid et begrænset antal pladser til vores arrangementer.

Vi anbefaler derfor, at du køber billet eller tilmelder dig i god tid.

Billetter købes på syddjursbibliotek.dk, hvis ikke andet er angivet.

Billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Lykke Hansen

Med forbehold for fejl og programændringer

Forsidebillede: Sissel-Jo Gazan (Fotograf: Les Kaner)

Ole Wolf - Biblioteksleder
Syddjurs Bibliotek
Tryk: Hornslet Bogtrykkeri
Redaktion: Lisbeth Larsen, Sussi Lund Gadmar, Emilie

Højtlæsningsmaraton

til fordel for Danmarks Indsamling 2025

Fredag 31. januar kl. 10 til lørdag 1. februar kl. 16 på Biblioteket i Hornslet

Vær med, når vi læser højt uafbrudt i 30 timer og samler ind til årets Danmarks Indsamling.

Scenen på biblioteket i Hornslet danner rammen, hvor vi samles om højtlæsningen i 30 timer. Lokale virksomheder sponsorerer 500 kr. for hver time, der læses højt, og sammen kan vi forhåbentlig læse os til en god sum penge, som vi kan sende ind til Danmarks Indsamling d. 1. februar.

Du må læse op af lige det, du har lyst til, hvad end det er klassiske eventyr, hyggelige historier for børn, digte du selv har skrevet eller gyserhistorier sent om natten.

Skriv til slj@syddjurs.dk og fortæl, hvornår og hvor længe, du har lyst til at læse.

Du er naturligvis også velkommen til bare at komme og lytte, mens andre læser højt. Vi sørger for, at der hele døgnet er lidt forfriskninger.

Gå for børn i Uganda

Igen i år er det også muligt at være med i Børnenes Danmarks Indsamling ved at gå i fællesskab i perioden fra 13. januar til 1. februar. Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kr. til Danmarks Indsamling, indtil der er gået 500.000 km. Gåturene kan registreres her: www.dr.dk/vigårsammen.

Læs mere på syddjursbibliotek.dk

Alder er kun et tal

“Du er kun så gammel, som du føler dig” og “Alder er kun et tal” er vendinger, man ofte hører. Alligevel er der (måske) visse forventninger til, hvad man kan og må, og hvordan man opfører sig i forskellige aldre.

Vi har sat os for at være nysgerrige på “alder” og indbyde til snak og refleksion på dit lokale bibliotek i løbet af foråret 2025.

Vi stiller spørgsmål som: Hvornår må man få huller i ørerne? Hvilken aldersgruppe spiser Gamle Ole? Hvornår hedder man Arne? Og hvornår hedder man Anemone? Det giver forhåbentlig anledning til gode snakke - også på tværs af generationer.

Samtidig inviterer vi til forskellige aktiviteter, der kredser om alder, erindring eller generationsmøder:

4. februar: Fyraftensinspiration: Fra vugge til grav (se s. 14)

8. – 16. februar: Rør ved historien – en tidsrejse for alle aldre (se s. 8)

22. marts: Familiemorgensang (se s. 10)

26. april: Natur og sjov for hele familien (se s. 11)

5. maj: Erindringsbio (se s. 18)

16. maj: Smag på alder (se s. 20)

Vi glæder os til at dykke ned i temaet sammen med jer og måske få et helt nyt syn på alder.

ARRANGEMENTER FOR BØRN

Rør ved historien

– en tidsrejse for alle aldre

Lørdag 8. februar - søndag 16. februar kl. 8-22

Biblioteket i Hornslet

Tag dine forældre eller bedsteforældre med på en tidsrejse på biblioteket. Vi har fyldt Retssalen med ting og sager, som I kan gå på opdagelse i, lege med, røre ved og tale om. Der er tøj, legetøj og køkkentøj fra forskellige tider, så der kan vækkes minder hos både store og små.

Dukkemager for en dag

Tirsdag 11. februar kl. 13-15:30

Entré: 100 kr. Køb billet på syddjursegnsteater.dk

Kom og lav jeres egen udtryksfulde dukke ved hjælp af simple, men virkningsfulde teknikker. Vi arbejder med lettilgængelige og organiske materialer som papir, pap, træ og snor. Snart kan I invitere familien i teatret!

Fra 8 år.

Arrangeret i samarbejde med Syddjurs Egnsteater

Boller og bøger

Torsdag 13. februar kl. 10 - Maltfabrikken i Ebeltoft Fri entré. Tilmeld jer på syddjursbibliotek.dk

Efterårsferie er lig med læse- og hyggetid, men hvad er det nu lige, man skal læse?

Jeres børnebibliotekar serverer boller, saft og kaffe og fortæller om sine yndlingsbøger for de 0-6 årige. Hun giver også gode fif til at få læselysten i gang.

Teater Refleksion
Pexels

Lav vildt seje opfindelser med Jørgen Pingvin

Lørdag 1. marts kl. 10:30 på biblioteket i Rønde

Fri entré. Husk tilmelding på syddjursbibliotek.dk

Jørgen Pingvin er en vild og kreativ pingvin, der ikke er særlig god til at sidde stille, men til gengæld kan bygge alt muligt.

Denne formiddag kan I møde pingvinen, når seriens forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi, der læser og live-tegner fra bøgerne og snakker om, hvordan man får kreative idéer.

Til slut er det deltagernes tur til at tegne deres egne vilde opfindelser. Og her vil Sabine og Rasmus naturligvis også dele ud af deres gode råd og fif.

Fra 6 år.

Lær at tegne manga med japansk illustrator

Lørdag 15. marts kl. 10-12 (9-12 år) og 12:30-14:30 (13+)

Biblioteket i Rønde Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

Kom og få Manga-tips og lær at tegne enkle Mangafigurer sammen med japanske Koko Kimura. Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med enkle skrifttegn, se på Manga- og animéprodukter fra Japan og smage på japansk sodavand. Undervisningen foregår på en blanding af dansk og engelsk.

Familiemorgensang

Lørdag 22. marts kl. 10 - Maltfabrikken i Ebeltoft Fri entré. Tilmelding ikke nødvendig

Syng jer i godt humør denne lørdag formiddag, når vi inviterer til Familiemorgensang med Byron Allman.

Både de yngste og de ældste kan være med, og der vil være sange, som I helt sikkert kender, og nogle nye, som I hurtigt får lært. Alle kan få luftet deres - måske morgenrustne - stemmer, og dem der har lyst, kan lave fagter og danse.

Teater: Djævelens lærling

Onsdag 9. april kl. 16:30 - Kom-Bi i Hornslet

Entré: 40 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Det lille Turnéteaters forestilling bygger på Kenneth Bøgh Andersens fantasyroman om den gode dreng Filip, der ved en fejltagelse bliver hentet til Helvede, for at stå i lære som djævelens efterfølger. Fra 9 år.

Efter forestillingen er det muligt at blive hængende og spise pizza (40 kr. husk at bestille på forhånd).

Arrangeret i samarbejde med Kulturgrunden og Kom-Bi

Pressefoto
Pexels

Teater: Bølgebryder

Lørdag 12. april kl. 14 - Molsværket i Knebel

Søndag 13. april kl. 14 - Byens Hus i Mørke

Mandag 14. april kl. 11 - Kom-Bi i Hornslet

Tirsdag 15. april kl. 14 - Nimtofte Kulturhus

Entré: 40/80 kr. Køb billet på syddjursegnsteater.dk

Oplev den utrolige historie om Jenny Kammersgaard, der i 1937 trodsede alle odds og svømmede over Kattegat. Skuespilleren, Ulla Vejby, bringer Jennys mod, stædighed og vilje til live i en medrivende forestilling for hele familien. Fra 7 år.

Arrangeret i samarbejde med Syddjurs Egnsteater

Natur og sjov for hele familien

Lørdag 26. april kl. 10-12 - Kolind+ Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

Kom med ud i naturen med Jonas Gylling Greve, der har skrevet bogen “Ud med ungerne”. Vi ser, hvad vi finder i naturen omkring biblioteket, og Jonas guider til, hvordan I kan lave finurlige kreationer af det, I har fundet.

Arrangementet er for hele familien, så tag bare din bedstemor, din far eller din lillesøster med.

Pizza og bøger for tweens

Torsdag 15. maj kl. 17 - Maltfabrikken i Ebeltoft Fri entré. Husk tilmelding senest 13/5 kl. 15

Er det svært at finde en bog, du har lyst til at læse? Så kom og få pizza, mens jeres børnebibliotekar fortæller om gode bøger for dig i alderen 9-12 år.

Der vil både være nogle af bibliotekarens favoritter og de bedste af de nye bøger.

Jonas Gylling Greve
Fotograf: Maria Lomholdt
Colourbox

Sker der noget på biblioteket i Hornslet?

Biblioteket i Hornslet vil som noget nyt eksperimentere med at skabe mere liv på en ny scene i den gamle retssal på biblioteket. Det er en lille hyggelig scene, der kan bruges til små intime arrangementer. Biblioteket arrangerer selv aktiviteter på scenen, men inviterer også dig til at være med til at bidrage.

Fremover vil der derfor poppe forskellige nye events op: Musikelever kan vise, hvad de kan og for eksempel øve på scenen. Hvis man vil have flere deltagere i sin strikkeklub eller læsekreds, kan man holde åben klubaften, hvor man sidder på scenen og strikker eller diskuterer bøger. En bibliotekar kan læse højt fra sin yndlingsbog, eller borgere fra byen kan vise deres hobby eller forening frem.

Biblioteket i Hornslet vil gerne synliggøre det, der sker i byen og samtidig skabe en ny, levende stemning på biblioteket. Om få år flytter biblioteket ind i det nye kulturhus i Hornslet, og der skal gerne være liv hele tiden. Det varmer vi op til allerede nu.

Har man noget, man gerne vil have på scenen i Hornslet, kan man skrive til på slj@syddjurs.dk.

ARRANGEMENTER FOR VOKSNE

Madspildspensionatet i Kolind+

Onsdag 22/1; 26/2; 26/3; 23/4; 21/5

Tilmeld dig på SMS til Jette på 24916911

Bekæmp madspild og få en hyggelig aften sammen med andre over madlavningen (kl. 16) og et godt måltid mad (kl. 18). NB! Der er også

Madspildspensionat i Rønde, Thorsager, Mørke, Ebeltoft og Hornslet.

Madspildspensionatet køres af foreningen Madaktivisme for alle sammen med Rema 1000 i Hornslet og Rønde, Netto i Ryomgaard, Hornslet og Rønde, Dagli’Brugsen i Pindstrup og Ebeltoft gårdbryggeri.

Boginspiration på Molsværket

Tirsdag 28. januar kl. 18:30 - Molsværket i Knebel Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

To formidlere fra Syddjurs Bibliotek besøger for første gang Molsværket. Med sig har de en stak særligt udvalgte bøger, og de vil dele sjove, spændende og tankevækkende læseoplevelserne med dig. Der vil også være inspiration til gode bøger til læsekredsen.

Arrangeret i samarbejde med Molsværket

Fyraftensinspiration

Tirsdag 4/2; 4/3; 1/4; 6/5; 3/6 kl. 17 - Biblioteket i Hornslet Fri entré. Tilmelding ikke nødvendig

Er du også vild med bøger? Så kig forbi til Fyraftensinspiration. Vi deler vores læseoplevelser med jer og håber, at I også vil dele jeres læseoplevelse med andre, så vi kan inspirere hinanden. Så tag endelig plads i sofaen og nyd en kop kaffe eller te.

Historier til kaffen

Tirsdag 6/2; 6/3; 3/4; 8/5; 12/6 kl. 10 - Maltfabrikken i Ebeltoft

Fri entré. Tilmelding ikke nødvendig

Kom til højtlæsning for voksne den første torsdag i måneden i Havestuen på Maltfabrikken. Her giver formidlere fra BMA (Bibliotek, museum og arkiv) dig en anderledes oplevelse, hvor fiktion og fakta mødes over en kop kaffe.

OBS: i maj og juni er det den anden torsdag i måneden.

Livestreaming af forfatterforedrag: Édouard Louis

Onsdag 12. februar kl. 20 - Biblioteket i Rønde

Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

Vær med, når vi livestreamer den totalt udsolgte samtale med Édouard Louis fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København. Édouard Louis har på rekordtid skrevet sig til tops med politisk indignation og klasseskildring.

Kriseparat - Klar dig selv i tre døgn

Tirsdag 18. februar kl. 19 - Biblioteket i Rønde

Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

En frivillig underviser fra Beredskabsstyrelsen lærer denne aften deltagerne at håndtere samfundsmæssige kriser og at forberede sig på situationer, hvor essentielle tjenester som strøm kan være ude af drift i flere dage. Du lærer også om, hvordan man kan hjælpe naboer og sikre din bolig under sådanne hændelser.

Skyggestrik

Mandag 24. februar kl. 18:30 - Kolind+

Tirsdag 18. marts kl. 18:30 - Biblioteket i Hornslet Entré: 30 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Trænger du til nye strikkeudfordringer, så er det sjove og udfordrende skyggestrik måske noget for dig. Resultatet er et lille optisk vidunder, hvor motivet skifter alt efter synsvinklen. Nu kan du komme i gang under kyndig vejledning af Ilse Strandgaard Rasmussen, og der er plads til både begyndere og øvede.

Få ny inspiration til forårets læsning

Onsdag 5. marts kl. 19 - Byens Hus i Mørke Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

Få inspiration til nye læseoplevelser, når bibliotekarerne Sussi Lund Gadmar og Pia Zaar Lassen besøger Byens Hus og deler et udvalg af nye bøger og personlige favoritter med jer. Der vil både være sjove, sære, kloge og spændende bøger i mellem.

Arrangeret i samarbejde med Byens Hus i Mørke

Pexels
Fotograf: Jean-Francois Robert

Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag på Kulturloft

BMA - Bibliotek, Museum, Arkiv og Kulturloft livestreamer de offentlige naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet. Dørene åbnes kl. 18.30 og livestreaming starter kl. 19. Fri entré. Tilmeld dig på kulturloft.dk.

Tirsdag 25/2 DNA’en omkring os ved Philip Francis Thomsen, lektor i biologi

Tirsdag 11/3 Udforskningen af Grønland – før og nu ved Vivi K. Pedersen, lektor i geoscience og Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabshistorie

Tirsdag 25/3 Den meningsfulde hjerne ved Morten Kringelbach, professor i neuroscience

Tirsdag 8/4 På tur i Mælkevejen igennem rum og tid ved Mia Sloth Lundkvist, adjunkt i astrofysik og Hans Kjeldsen, professor i astrofysik

Tirsdag 29/4 Dybhavet – nyt fra en ukendt verden ved Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi og Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi

Tirsdag 6/5 Vil resistente bakterier slå os ihjel?

Ved Ditlev Brodersen, professor i molekylærbiologi og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

- og andre steder i Syddjurs Vidste du, at de offentlige naturvidenskabelige foredrag også livestreames i blandt andet Ryomgård Bogcafé, Byens Hus i Mørke og Molsværket? Se alle stederne på www.ofn.au.dk/sted.

Drinks på datoen:

Kvindernes Kampdag

Lørdag 8. marts kl. 15

Spiren / Mailfabrikken i Ebeltoft

Entré: 30 kr. Køb billet på maltfabrikken.dk

Vær med, når vi i år fejrer Kvindernes Kampdag med en anderledes workshop, hvor vi sammen mixer en drink til lejligheden. Derudover serverer vi nedslag i stærke kvindehistorier fra litteraturens verden og fra lokalhistorien.

Meningsfulde Middage:

Venskabets Bord

Fredag 4. april kl. 17:30 - Maltfabrikken i Ebeltoft

Entré: 350 kr. Køb billet på maltfabrikken.dk (fra uge 6)

Velkommen til endnu en Meningsfuld Middag: Venskabets bord. Et cyklisk iscenesat måltid om venskab med scenografi, oplæsninger, musik og talks. Vi nyder et måltid i fællesskab, mens en sanselig strøm af indslag, som både vil inspirere og gøre os klogere, flyder ind over os.

Drinks på datoen:

Menstruationens Dag

28. maj kl. 16:30 - Spiren / Maltfabrikken i Ebeltoft

Entré: 30 kr. Køb billet på maltfabrikken.dk

Vær med, når vi i år fejrer Menstruationens dag med Bloody Mary-workshop. Her forbereder og mixer vi hver vores drink - med eller uden alkohol - samtidig med, at vi bliver klogere på menstruation gennem et litterært og et historisk perspektiv.

Arrangementerne er blevet til i et samarbejde mellem BMA (Bibliotek, Museum, Arkiv), Maltfabrikken og Spiren med støtte fra Nordeafonden.

Forbrydelser og straf i Ebeltoft

- og i litteraturen

Tirsdag 18 marts kl. 19 - Maltfabrikken i Ebeltoft

Entré: 50 kr. Køb billet på museumoj.dk

Så længe, der har været mennesker til, har der også været både forbrydelser og straf. Museumsinspektørerne, Tina Bjerregaard og Lea G. Møller, kigger nærmere på emnet i et lokalhistorisk lys, mens litteraturformidler

Marianne Trier Josefsen ser på emnet gennem skønlitterære nedslag.

Højskoledag i Kolind+

Onsdag 26. marts kl. 9 til 16 - Kolind+

Entré: 195 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk senest 21. marts

Vær med til en dag med spændende foredrag, fællessang og hyggeligt samvær. Foredragsholderne i år er Trille Kjeldsen, der fortæller om sit liv som musiklærer og københavner i Jylland, og lektor Jørgen

Buch, der fortæller om Winston Churchill.

Prisen inkluderer formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Arrangeret af frivillige i Kolind+

Ureglementeret højtlæsning

Tirsdag 29. april kl. 19:30 - Et hemmeligt sted

Entré: 30 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Vi bryder undtagelsesvist reglerne og ”besætter” en forladt bygning et hemmeligt sted... Her vil vi læse højt over en stille øl, indtil solen går ned - men sig det ikke til nogen!

Du modtager den præcise adresse dagen før arrangementet. Vi kan endnu kun afsløre, at stedet befinder sig i postnummeret 8400…

Erindringsbio - Danmark på film

Mandag 5. maj kl. 10:30 - Kom-Bi i Hornslet

Fri entré. Tilmeld dig på syddjursbibliotek.dk

Sæt gang i minderne med en filmoplevelse i biografen. Syddjurs Bibliotek, KomBI og Det Danske Filminstitut inviterer til demensvenlig filmforevisning. Vi viser kortfilmen ”Danmark 1974” med optagelser fra hele landet og musik af Finn Ziegler.

Varighed ca. 25 min.

Arrangeret i samarbejde med Kom-Bi

Pexels
Illustration: Lis Juul

Forfatterforedrag: Sissel-Jo Gazan: I en dråbe

Tirsdag 1. april kl. 19

Kulturloft / Maltfabrikken i Ebeltoft

Entré: 145 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Denne aften skruer Sissel-Jo Gazan tiden tilbage til 1989 i samtale med Puk Qvortrup. Vi skal dykke ned i hendes nyeste krimiroman, som er en fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og traumer, der går i arv, og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden.

Hør om, hvor Sissel-Jo Gazan får sin inspiration til bøgerne fra og om skriveprocessen. Glæd dig også til, at forfatteren læser op af sin bog.

”I en dråbe” er den første krimiroman i Sissel-Jo Gazan’s nye romantriologi, som starter i Næstved. Her går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia. Merethe kommer ikke hjem igen. Tilbage står hendes to døtre, Mia og Lea, og hendes mand Finn.

Som politiefterforskningen går i gang, peger pilen på Finn. Mia er overbevist om sin fars uskyld, men da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed.

En krimiroman om at være på kant med samfundet, gå sine egne veje, bryde med omverdenens forventninger og om at finde hjem.

Fotograf: Les Kaner

Smag på alder

Fredag 16. maj kl. 16 - Biblioteket i Rønde

Entré: 30 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Hvilken forskel gør alder? Vi undersøger sagen og skal blandt andet smage på, hvad alderen gør ved det, vi spiser - fra kombucha til grubeost. Mens vi smager, lægger bibliotekaren op til samtale med højtlæsning, der gør os klogere på, hvordan vi oplever alderen fra barn til voksen.

Grillpølser og gode bøger

Fredag 23. maj kl. 16 - Bibliotekshaven i Hornslet

Entré: 35 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Sommeren er så småt på vej, og både grill og parasol finder vej til haverne. Vi inspirerer til gode bøger, der kan nydes både i sol og skygge (og indendørs på en regnvejrsdag) - og for at komme i den helt rette stemning serverer vi naturligvis grillpølser til.

Det kan du også være med til i foråret 2025:

Foldefællesskabet i BMA på Maltfabrikken hver onsdag kl. 10-12

Strikkerne i BMA på Maltfabrikken hver tirsdag kl. 10-11:30

Strikkerne på biblioteket i Hornslet sidste tirsdag i måneden kl. 13-15

Brætspillerne på biblioteket i Hornslet Lørdag d. 18. januar, 22. februar og 22. marts kl. 12-17

Garn og kaffe med Kulturpiloterne på biblioteket i Rønde hver tirsdag kl. 15:30-17

Fællessang i Kolind+ hver onsdag kl. 10-11

Strik i Kolind+ hver torsdag i lige uger kl. 9.30

Har du også lyst til at starte en aktivitet op, som du selv står for? Så tag endelig fat i din bibliotekar.

Pexels

Forfatterforedrag:

Jens Blendstrup

Mandag 7. april kl. 19 i Kom-Bi i Hornslet. Entré: 95 kr. Køb billet på syddjursbibliotek.dk

Med sin utrolige energi, humor og charme tager Jens Blendstrup denne aften publikum med ind i sit litterære univers. Hør om inspirationen, processen, luskefiserne, Gud, Berlin, pludselig flæben, slagtekoner og bagerenker, faktaen og fiktionen. Vi skal også høre om hans allernyeste roman, ”Gud bliver til”, som fortæller forhistorien til romanen ”Gud taler ud”.

I ”Gud taler ud” tegnede Jens Blendstrup et portræt af sin far, også kaldet Gud, der regerede universet fra sit parcelhus på Blåmunkevej i Risskov. Romanen ”Gud bliver til” er forhistorien og fortæller, hvordan en fantasifuld dreng ved navn Uffe Blendstrup i løbet af sine ti år på kostskolen Herlufsholm langsomt kommer til den erkendelse, at han simpelthen er selveste Gud. Den dygtige elev er meget optaget af de andre guders historier og af dyrene i sprit i det gådefulde biologilokale - og ikke mindst af at finde måder at overleve skolens voldelige og vanvittige traditioner på. I fantasien og sproget finder han sit helt eget helle.

Arrangeret i samarbejde med Foreningen Kulturgrunden og Kom-Bi med støtte fra Statens Kunstfond

Pressefoto

JANUAR

13/1-1/2 Børnenes Danmarks Indsamling Lige hvor du er 3

Mandag 13/1 og 20/1 Brug din bogstation Kongsgårde, Tved, Feldballe, Tirtrup, Hyllested, Thorsager 6

Onsdag 22/1 Madspildspensionatet Kolind+ 14

Tirsdag 28/1 Boginspiration på Molsværket

14

31/1-1/2 Højtlæsningsmaton til fordel for Danmarks Indsamling Biblioteket i Hornslet 3

FEBRUAR

Tirsdag 4/2 Fyraftensinspiration Biblioteket i Hornslet 14

Torsdag 6/2 Historier til kaffen

8/2-16/2 Rør ved historien

14

8

Tirsdag 11/2 Dukkemager for en dag KulturHotellet i Rønde 8

Torsdag 13/2 Boller og bøger

Onsdag 12/2 Livestreaming af forfatterforedrag: Éduard Louis

8

i Rønde 15

Tirsdag 18/2 Kriseparat - Klar dig selv i tre døgn Biblioteket i Rønde 15

Mandag 24/2 Skyggestrik Kolind+ 15

Tirsdag 25/2 Livestreaming: DNA’en omkring os Maltfabrikken i Ebeltoft 16

Onsdag 26/2 Madspildspensionatet Kolind+ 14

MARTS

Lørdag 1/3 Lav vildt seje opfindelser med Jørgen Pingvin Biblioteket i Rønde 9

Tirsdag 4/3 Fyraftensinspiration Biblioteket i Hornslet 14

Onsdag 5/3 Få ny inspiration til forårets læsning Byens Hus i Mørke 15

Torsdag 6/3 Historier til kaffen

Lørdag 8/3 Drinks på datoen: Kvindernes Kampdag

Maltfabrikken i Ebeltoft 14

Maltfabrikken i Ebeltoft 17

Tirsdag 11/3 Livestreaming: Udforskningen af Grønland før og nu Maltfabrikken i Ebeltoft 16

Lørdag 15/3 Lær at tegne manga med japansk illustrator Biblioteket i Rønde 10

Tirsdag 18/3 Skyggestrik Biblioteket i Hornslet 15

Tirsdag 18/3 Forbrydelser og straf i Ebeltoft - og i litteraturen

Lørdag 22/2 Familiemorgensang

Tirsdag 25/3 Livestreaming: Den meningsfulde hjerne

Maltfabrikken i Ebeltoft 18

Maltfabrikken i Ebeltoft 10

Maltfabrikken i Ebeltoft 16

Onsdag 26/3 Højskoledag i Kolind+ Kolind+ 18

Onsdag 26/3 Madspildspensionatet Kolind+ 14

APRIL

Tirsdag 1/4 Fyraftensinspiration

Tirsdag 1/4 Forfatterforedrag med Sissel-Jo Gazan

Torsdag 3/4 Historier til kaffen

Fredag 4/4 Meningsfulde middage: Venskabets bord

Mandag 7/4 Forfatterforedrag med Jens Blendstrup

Tirsdag 8/4 Livestreaming: På tur i Mælkevejen igennem tid og rum

Onsdag 9/4 Teater: Djævelens lærling

Lørdag 12/4 Teater: Bølgebryder

i Hornslet 14

i Hornslet 21

i Ebeltoft 16

i Knebel 11

Søndag 13/4 Teater: Bølgebryder Byens Hus i Mørke

Mandag 14/4 Teater: Bølgebryder

Tirsdag 15/4 Teater: Bølgebryder

23/4 Madspildspensionatet

Lørdag 26/4 Natur og sjov for hele familien

Tirsdag 29/4 Livestreaming: Dybhavet - nyt fra en ukendt verden

Tirsdag 29/4 Ureglementeret højtlæsning

MAJ

Mandag 5/5 Erindringsbio: Danmark på film

Tirsdag 6/5 Fyraftensinspiration

Tirsdag 6/5 Livestreaming: Vil resistente bakterier slå os ihjel?

Torsdag 8/5 Historier til kaffen

Torsdag 15/5 Bøger og pizza for tweens

14

11

16

i Hornslet 18

i Ebeltoft 14

i Ebeltoft 11

Fredag 16/5 Smag på alder Biblioteket i Rønde 20

Onsdag 21/5 Madspildspensionatet Kolind+ 14

Fredag 23/5 Grillpølser og gode bøger Bibliotekshaven i Hornslet 20

Onsdag 28/5 Drinks på datoen: Menstruationens Dag Maltfabrikken i Ebeltoft 17

JUNI

Tirsdag 3/6 Fyraftensinspiration Biblioteket i Hornslet 14

Torsdag 12/6 Historier til kaffen

Biblioteker

BMA / MALTFABRIKKEN I EBELTOFT MALTVEJ 8

Betjening:

Mandag-torsdag kl. 11-17

Lørdag kl. 10-14

BIBLIOTEKET I RØNDE

SKOLEVEJ 12

Betjening:

Mandag-torsdag kl. 11-17

Bogstationer

BIBLIOTEKET I HORNSLET TINGVEJ 35

Betjening:

Mandag-torsdag kl. 11-17

Lørdag kl. 10-14

KOLIND+ BUGTRUPVEJ 33

Betjening:

Mandag, onsdag og torsdag kl. 12-17

Med bogstationer giver vi endnu flere borgere mulighed for at benytte Syddjurs Bibliotek i deres lokalområder. Her kan man afhente og aflevere bøger og andre materialer, som man bestiller via app’en ”Biblioteket” eller på syddjursbibliotek.dk.

Lime Min Købmand Ådalen

Skørring Ådalshallen

Mørke Byens Hus

Thorsager Brugsen Thorsager

Nimtofte Min Købmand Nimtofte

Pindstrup Brugsen Pindstrup

Ryomgård Marienhoffskolen

Mail: syddjursbibliotek@syddjurs.dk

Tlf. : 8753 5710 (i betjent åbningstid)

www.syddjursbibliotek.dk

Tirstrup Brugsen Tirstrup

Feldballe Kooperativet

Hyllested Kirken

Rosmus Rosmus Skole

Knebel Molsværket

Tved Brugsen Tved

Kongsgårde Brugsen Helgenæs

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Syddjurs Bibliotek - Program Forår 2025 by Syddjurs Bibliotek - Issuu