Issuu

LoneTheils

Johanne Mygind nóJ aK ml a n S t efánsson

SigríðurHagalínBjö

rnsdó t t i r

AnneSofie Hamme r

Velkommen til OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er grænseregionens litteraturevent, hvor nordiske forfattere besøger biblioteker og skoler på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Årets gæster

Sigríður Hagalín Björnsdóttir og Jón Kalman Stefánsson fra Island og Johanne Mygind og Lone Theils fra Danmark besøger årets litteraturfest. Endvidere kommer børnebogsforfatteren, Anne Sofie Hammer, og fortæller om Villads fra Valby. Programhæftet giver dig information og baggrundsviden om alle gæster.

Helt sin egen

»OrdFraNord« er helt sin egen. Vi er en lille litteraturfestival, men med store navne. Hos os kommer du tæt på forfatterne, får inspiration til ny læsning og mulighed for at komme i direkte kontakt og snak med kunstnerne – alt sammen i uformelle og afslappede rammer. »OrdFraNord« står for det umiddelbare møde, for åbenhed og respekt, nysgerrighed og interesse for dansk og nordisk litteratur. Under litteraturfesten bor forfatterne i Flensborg, men turnerer rundt i hele regionen for at møde dig og mange andre interesserede i grænselandet. På Flensborg Bibliotek vises samtidig en fotoudstilling.

Til alle deltagere og gæster i OrdFraNord 2026 VELKOMMEN

… og rigtig god fornøjelse!

Lene Lund

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er støttet af Rislum Fonden.

Willkommen bei OrdFraNord. Dem Literaturfestival des Grenzlands

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« ist das Literaturevent der Grenzregion, bei dem nordische AutorInnen zu Gast in Bibliotheken und Schulen beiderseits der deutsch-dänischen Grenze sind.

Die AutorInnen des diesjährigen Festivals

Sigríður Hagalín Björnsdóttir und Jón Kalman Stefánsson aus Island sowie Johanne Mygind und Lone Theils aus Dänemark besuchen das diesjährige Literaturfest. Außerdem kommt die Kinderbuchautorin Anne Sofie Hammer und erzählt von „Villads aus Valby“.

Ein besonderes Festival

OrdFraNord ist ein besonderes Literaturfest - in kleinem Rahmen, aber mit großen Namen. Hier ist man nah an den Literaturschaffenden, erhält neue Lese-Inspirationen und kommt in Kontakt mit den teilnehmenden AutorInnen – dies alles in angenehmer, zwangloser Atmosphäre. OrdFraNord steht für unmittelbare Begegnungen, Offenheit und Respekt, Neugierde und Interesse an dänischer und nordischer Literatur.

Von ihrer Basis in Flensburg besuchen die SchriftstellerInnen die gesamte Grenzregion. In der dänischen Bibliothek in Flensburg findet zeitgleich eine Fotoausstellung statt.

WILLKOMMEN

an alle Teilnehmenden und Gäste … und viel Vergnügen!

Lene Lund

Festivalleitung

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« wird von »Rislum Fonden« gefördert.

Indholdsfortegnelse

Johanne Mygind 4-5

Jón Kalman Stefánsson 6-7

Sigríður Hagalín Björnsdóttir ............................................................ 8-9

Lone Theils ....................................................................................... 10-11

Lone Theils (tysk) ............................................................................. 12-13

Anne Sofie Hammer ...................................................................... 14.-15

Udvalgte udgivelser af årets forfattere ......................................... 16-17

Fotoudstilling: Færøerne og Island i billeder .................................... 18

Programoversigt ................................................................................... 19

Kolofon

Johanne Mygind

Onsdag

16. september

 19:00

Fredag

18. september

 9:35

Fredag

18. september

 16:00

Interview ved Line Kveiborg. Køb billet på biblioteket.sonderborg.dk

 Biblioteket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år)

Tilmelding på billet.dcbib.dk

 A. P. Møller Skolen | Fri entré

Sammen med Lone Theils. Interview ved Nelle Margrethe Hardt. Køb billet på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Johanne Mygind er journalist, forfatter, foredragsholder, underviser og har markeret sig som en stærk feministisk stemme i sin generation. Hendes forældre var bryggeriarbejdere, og hun er født og opvokset i et venstreorienteret kollektiv.

Her var barndommen præget af kønskamp, fri børneopdragelse og politiske idealer. Allerede som barn vidste hun, at hun ville være forfatter – hendes første ord var ifølge hende selv »bog«.

Egen familiehistorie

Den skønlitterære debut kom i 2021 med den anmelderroste slægtsroman »Kærlighedens år«, der skildrer tre generationer af kvinder: den nyskilte podcastjournalist Nanna, mor Elisabeth og mormor Rigmor.

I bogen beslutter Nanna at lave en udsendelse om sin mor, der var en af frontfigurerne i Rødstrømpebevægelsen. Undervejs i sin research opdager Nanna, hvor meget hun ikke har vidst om sin mor og sin mormor. Gennem spring mellem tre tider fortæller romanen kvinders livsvilkår og ligestillingshistorie på tværs af generationer. Vi hører om ungdomsliv, graviditet, undertrykt forelskelse, livet i et kollektiv og meget mere.

Bogen udsprang blandt andet af en nysgerrighed på sin egen familiehistorie og den tavshed, som forfatteren oplevede omkring 68-generationens erfaringer og idealer.

»Det var også meningen, at »Kærlighedens år« skulle være en dokumentarisk fortælling om rødstrømpebevægelsen, men pludselig begyndte jeg at skrive hi-

storien om Nanna, Elisabeth og Rigmor i stedet. Og da jeg først var begyndt at finde på i stedet for at grave fakta frem, var jeg helt hooked på fiktionen«, har forfatteren sagt i en Q&A med Gads Forlag.

Romanens titel er lånt fra den danske sanger og musiker Trilles sang »Hej søster« fra 1975.

Fortællingen om Cheminova

Den selvstændige fortsættelse »Giftig« udkom i 2025. Også her tager Mygind afsæt i sin egen familiehistorie, men udfolder også en bredere kulturhistorisk fortælling om kemifabrikken Cheminova i Lemvig, det giftige spildevand og dets enorme konsekvenser for mennesker og miljø. Vi følger igen dokumentaristen Nanna, der vil skrive om sin mormor og morfars tid i Lemvig, mens hun er huskunstner på Lemvig Museum i otte måneder. Samtidig følger vi også Nannas bedsteforældre Rigmor og Henning, da de i 1950erne flytter til Lemvig og ingeniøren Henning bliver driftsdirektør på Cheminova. Med Nanna som fortæller hører vi om, hvordan Henning bliver ansvarlig for Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Giften er dog ikke kun til stede i romanen i forbindelse med Cheminova. Den spreder sig også i Rigmor og Hennings ægteskab og i nutidssporet også i Nannas forhold til en forfatter.

En dag opdager Nanna nemlig, at en forfatterkollega, som hun har haft en affære med, har udgivet en Cheminova-bog om et ingeniørpar, der ligner hendes bedsteforældre. Hun begynder at tvivle på sit

eget romanprojekt. Bogen handler derfor også om, hvem der har ret til at fortælle ens historie og hvorvidt man kan have patent på en historie.

Trods mange lighedspunkter med Johanne Myginds eget liv og egne familiehistorie har forfatteren flere gange udtalt, at de to romaner ikke er autobiografier, men fiktion.

Andre udgivelser

Forfatterens egentlige debut var fagbogen »Opdrift. 11 mønsterbrydere fortæller«, der udkom i 2009. Som huskunstner på Lemvig Museum udgav Johanne Mygind sammen med Laura Winge og Liv Nimand Duvå desuden bogen »Stemmer fra Høfde 42« i 2024. Den er en samling af lokale skoleelevers interviews med deres forældre og bedsteforældre om deres forhold til Cheminova.

Garvet journalist

Mygind blev født i 1976 og er uddannet antropolog med en mastergrad fra University of Sussex (2002) og har desuden læst statskundskab. Hun har lavet radio i DRs ungdomsafdeling og sidenhen arbejdet som journalist på Weekendavisen, Information og P1. I 2004 stod hun bag radiomontagen »Min morfar og Cheminova«. I 2022 vandt hun Edvard P. prisen for »Kærlighedens år«. Johanne Mygind bor i Sydhavnen i København med sine tre drenge. Ved siden af sit forfatterskab laver hun podcast, holder foredrag og underviser i kærlighed på Krogerup Højskole.

Jón Kalman Stefánsson er en af Islands mest anerkendte forfattere. Han er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2026 for romanen »Himmellegemer over verdens yderste rand«

I efteråret 1615 blev de såkaldte »drab på spanierne« begået i Island. Det var en brutal massakre, hvor islandske bønder og fiskere på foranledning af sysselmanden i Isafjords syssel overfaldt og dræbte en gruppe skibbrudne baskiske hvalfangere. Meget af det, der skete, er stadig uklart. Den primære kilde til begivenhederne var længe et skrift af den folkelige forfatter, Jón Guðmundsson den lærde (1574–1658), med titlen »En sann berättelse om några spanjorers skeppsbrott och slakt«. Jón var tydeligt på baskernes side, og det, som han skrev, fik alvorlige konsekvenser for ham.

Det skrevne ords magt

Denne historiske begivenhed bliver i Jón Kalman Stefánssons »Himmellegemer over verdens yderste rand« udgangspunktet for jeg-fortælleren pastor Péturs overvejelser om det menneskelige, kærligheden, vigtigheden af at tage ansvar, men frem for alt om det skrevne ords magt. Tankerne presser sig på i Péturs sind, og hans fortælling er fuld af sidespor, men hovedtemaet er denne frygtelige historie.

»Ud over at udgive romaner og digte har Jón Kalman været en aktiv deltager i samfundsdebatten, hvor han altid tager menneskelighedens og litteraturens parti. Hans værk har stærke personlige træk og kendetegnes ved en lyrisk inspireret fantasi, som han aldrig er nærig med«, skriver Nordisk Råds litteraturpris i forbindelse med nomineringen. (www.norden.org.da)

Intet er mig skønt uden dig

Jón Kalman Stefánsson debuterede på dansk i 2009 med »Sommerlys, og så kommer natten«, som er skæbnefortællinger om beboere i en lille by på Islands vestkyst, om deres drømme, længsler, lidenskaber og laster.

Året efter udkom »Himmerige og helvede«, som er første del af trilogien om Drengen. Drengen og Bardur er en del et lille fiskerkollektiv. De skal på havet, der en varslet storm. Bardur er så optaget af at læse i Miltons »Det tabte paradis«, at han glemmer sin skindanorak. Efter timer på ishavet bliver Bardur så afkølet, at han til sidst dør i Drengens arme med Miltons ord på sine blåfrosne læber: »Intet er mig skønt uden dig.«

De følgende år udkom »Englenes sorg« og »Menneskets hjerte«. I serien følges Drengen, der er optaget af digtning og lærdom, noget atypisk for en mand på den tid.

Forfatteren har endvidere skrevet »Den gule ubåd«, »Stjernernes knitren«, »Dit fravær er mørke« og »Historien om Asta: hvor går man hen hvis der ingen vej er ud af verden«.

Lyset i og mørket

Alle Jón Kalmans fortællinger er fulde af voldsomme følelser og skæbnesvangre valg, men også af dagligdags beskrivelser der ofte kan findes side om side med indslag af overnaturlige hændelser. Det er medrivende, poetisk og ofte humoristisk fortalt, og i de store fortællinger er indflettet filosofiske betragtninger om livet, døden og – frem for alt – kærligheden. I det hele taget er spændet mellem lys og mørke altid til stede i Jón Kalmans bøger, og han fortæller, at det for ham ikke giver mening kun at beskæftige sig med den ene

pol. Som han udtaler i et interview: »Jeg har det som en bluesmusiker der henter sine sange nede i mørket, men godt kan være glad, når han spiller dem. For dem der ikke kender mørket, kender heller ikke lyset.« (Kilde Batzer)

Fortællingen i centrum

Jón Kalman Stefánsson har modtaget: Den islandske litteraturpris, Islandske boghandleres pris, Per Olov Enquists Pris og den franske Prix du Livre étranger. Fem gange har han været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, blandt andet for »Fisk har ingen fødder«, der fortæller den islandske historie gennem tre generationer i det 20. århundrede - med et samfundskritisk syn på den nyeste tid. »Nogenlunde på størrelse med universet« er en selvstændig fortsættelse.

For Jón Kalman er teksten og fortællingen dog vigtigere end priser: »Det er fint, hvis man er heldig at vinde priser, men det ændrer ikke noget. Jeg glemmer alt om priser, kritik og læsere, når jeg sidder og skriver. Da forsvinder alt. Det eneste som gælder, er at sætte alt du har i det, du skriver. At skrive er en lang, konstant og svær kamp, hvor tvivlen er din bedste ven og største fjende.» Fortalt i forbindelse med et besøg på Roskilde Bibliotek.

Om forfatteren

Jón Kalman Stefánsson er født i Reykjavik i 1963. Han har studeret litteratur på Islands Universitet og fik samtidigt i 1988 sin debut med digtsamlingen »Með byssuleyfi á eilífðina. Höfundur«. I perioden 1992-95 boede han i København, og siden 2000 har han været fuldtidsforfatter. Han er gift med forfatteren Sigríður Hagalín Björnsdóttir, der også deltager i OrdFraNord 2026.

Onsdag

16. september

 19:00

Torsdag

17. september

 16:30

Jón Kalman Stefánsson

Sammen med Sigríður Hagalín Björnsdóttir. Interview ved Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir. Køb billet på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Sammen med Sigríður Hagalín Björnsdóttir. Interview ved Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir. Køb billet på biblioteket.sonderborg.dk

 Biblioteket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år)

Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Onsdag

16. september

 19:00

Torsdag

17. september

 16:30

Sammen med Jón Kalman Stefánsson. Interview ved Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir. Køb billet på billet.dcbib.dk.dk

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Sammen med Jón Kalman Stefánsson Interview ved Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir. Køb billet på biblioteket.sonderborg.dk

 Biblioteket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år)

Sigríður Hagalín Björnsdóttir er en islandsk forfatter og tv-journalist. Debutromanen »Eyland« (»Ø«) fra 2016 blev hendes litterære gennembrud og oversat til tysk, fransk, polsk, tjekkisk og ungarsk. Den blev årets bedst sælgende bog i Island og var nomineret til den islandske kvindelitteraturpris og avisen DVs litteraturpris. I 2018 udkom bogen »Hið heilaga orð« (Det hellige ord) og i 2020 romanen »Eldarnir«. Sidstnævnte blev som den første af hendes romaner også oversat til dansk og udkom i 2024 med titlen »Ilden«

Ilden: når jorden brister, kommer sandheden frem

I bogen følger læseren geologen Anna Arnardóttir. Hun skal overbevise politikerne om, at de står over for en katastrofe, da vulkanen på halvøen Reykjanes begynder at skælve. Samtidig er Annas ægteskab også på usikker grund.

Romanen er en fortælling om vulkaner og kærlighed, der er fyldt med facts, videnskabelige indsigter og referencer til virkelige vulkanudbrud og geologi. Den er en blanding af et fiktivt nutidsspor og historiske uddrag.

»Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resultatet bliver eksplosivt begge steder«, skrev Islands største avis, Morgunblaðið, om bogen.

Forfatteren har altid været fascineret af vulkaner, og de har været et af hendes vigtige arbejdsområder som tv-journalist.

»Vulkanudbrud er en af de smukkeste og frygteligste begivenheder, der findes på jorden. (…) Og de bedste, vildeste, mest frygtindgydende nyhedshistorier, der findes, handler om vulkanudbrud. De er

smukke, dramatiske, farlige og uforudsigelige; de fortæller en historie, som er ældre og større end menneskene og livet på jorden, om naturens vilde skaberkraft og verdens undergang. Jeg har som journalist oplevet de fleste af de udbrud, som har været i dette århundrede. Det er noget, man aldrig vænner sig til, og jeg har set nogle af vores mest garvede videnskabsmænd fælde en tåre over den blændende skønhed, som et udbrud kan være«, sagde Sigríður Hagalín Björnsdóttir i et interview med Bog.dk fra den 15. april 2024.

I bogen skildrer hun en række fiktive udbrud på Reykjanes, hvor der ikke havde været udbrud i 800 år. Men fire måneder efter bogens udgivelse i Island vågnede vulkanen op i virkeligheden. Det første vulkanudbrud begyndte kun få kilometer fra stedet, hvor det sker i »Ilden«. Fiskerbyen Grindavik blev evakueret, og halvøen er siden blevet ramt af flere vulkanudbrud.

»Denne nye virkelighed havde jeg ikke forudset, da jeg gik i gang med at skrive Ilden. Men nu ved jeg, at bøger ved meget mere end menneskene, som skriver dem«, sagde Sigríður Hagalín Björnsdóttir til Bog. dk.

En lykke i denne verden: en riddersaga

I 2022 kom romanen »Hamingja þessa heims«, der blev nomineret til den Den islandske litteraturpris samme år. På dansk udkom den i 2025 med titlen »En lykke i denne verden: en riddersaga«.

I bogen tager den midaldrende historieprofessor Eyjólfur Úlfsson i eksil, efter at en stor gruppe kvinder på Islands Universitet har anklaget ham for seksuel krænkelse. I den lille by Búðardalur finder han et hidtil ukendt manuskript fra 1400-tallet

om Islands historie. En gammel mand har i 1479 skrevet om de begivenheder, han har været vidne til, mens han har været skriver, hofdigter og soldat i tjeneste hos landets mægtigste kvinde, Ólöf den Rige Loftsdóttir, og hendes slægt.

»Der findes så meget i denne tid, som er blevet overset, og som vi ikke længere husker. For eksempel at vi alle sammen var katolske, den vidunderlige litteratur og den høflige, dybt romantiske og lidt latterlige hofkultur. Det er som at læse og skrive om en helt anden verden, et eventyr«, sagde forfatteren i et interview med Bog. dk fra den 9. maj 2025 om den historiske tid i romanen.

Romanen skifter mellem 1400-tallet og nutiden, hvor professoren prøver at få overblik over den glemte fortid, mens han også kæmper med nutiden, dens nye kønsroller og identitetspolitik.

Sigríður Hagalín Björnsdóttirs to efterfølgende romaner, »Deus« fra 2023, som vandt de islandske boghandleres anden pris, og »Vegur allrar veraldar« (Hele verdens vej) fra 2025, er ligesom hendes to første indtil videre ikke oversat til dansk.

Om forfatteren

Sigríður Hagalín Björnsdóttir blev født i 1974 og har læst historie i Reykjavik, spansk litteratur ved universitetet i Salamanca i Spanien og journalistik ved Columbia University i New York. Hun har siden 1999 arbejdet som journalist og nyhedsvært på Islands største nyhedskanal RUV og har tidligere været korrespondent i København. Hendes bøger er blevet oversat til ti sprog. Hun er gift med forfatteren Jón Kalman Stefánsson, der også deltager i OrdFraNord 2026, og de bor i Reykjavík.

Imarts modtog Lone Theils Krimimessens Publikumspris 2026. Den blev uddelt for tiende gang, og det var anden gang Theils fik den. Lone Theils er både en populær forfatter og afholdt kommentator, når der kommenteres på britiske forhold på TV. Hun har senest udgivet »En djævelsk plan«, som er en del af serien om Nora Sand, samt »Hemmeligheden«, hvor Nora Sand møder Signe Brask Lone Theils debuterede i 2015 med »Pigerne fra Englandsbåden«. Som alle hendes krimier er den inspireret af en virkelig historie: Politiet i Seattle fandt i 1979 billedet af to piger i seriemorderen Rodney Alcalas lagerrum. Billedet er taget på Københavns Hovedbanegård, og derfor bad amerikansk politi deres danske kolleger om at offentliggøre billedet for at finde ud af, hvad der var sket med de to piger. Fotografiet gav Theils idéen til den ellers fiktive handling.

Nora Sand

»Pigerne fra Englandsbåden« er første del i en serie på syv, hvor læseren følger journalisten Nora Sand, som altid ender med at hjælpe politiet med at opklare forbrydelser. Nora er en nysgerrig, fandenivoldsk og dyrker kickboksning, hvilket hun ofte får brug for i den kriminelle verden.

Retfærdighedssans og jagten på gode historier til avisen »Globalt« driver hende frem. Samtidig har hun svært ved at få privatlivet til at fungere.

Serien fortsætter med »Den blå digters kone«, »Heksedrengen«, »Stilleleg«, »De usynlige«, »Troskyldigheden selv« og »En djævelsk plan«. I alle krimier er der gode og gennemtænkte plot, hvor fortidens handlinger får konsekvenser for nutidige forbrydelser.

»Pigerne fra Englandsbåden« er blevet til en TV-serie, som blev vist på DR i 2023.

Signe Brask

I 2019 udsendte forfatteren »Savnet«, som er første del i en trilogi med den lidt antiautoritære og egenrådige politiefterforsker, Signe Brask. Efterforskeren kan også følges i »Undergravet« og »Uforløst«.

Som den første dansker fik Lone Theils i 2022 udgivet »Savnet« som lydbog på Storytel Original i Saudi-Arabien. Der skulle ændres i den saudiske version, men ånden i bogen er bevaret, hvilket var afgørende for forfatteren.

Kort og godt

I kortromanen »Hemmeligheden« er Nora Sand på ferie i Vestjylland, hvor politiefterforskeren Signe Brask er på en sag. Deres veje krydses under opklaringen. »Hemmeligheden« er en udvidet udgave af en føljeton bragt i »Familie Journalen«. Theils har skrevet novellen »Charlottes held« og bidraget med korte fortællinger i »Mord på din ferie: krimifortællinger fra forfatternes feriesteder« og »Mord på bestilling: otte drab planlagt af læserne«.

Research for åben mikrofon

Radiokrimiromanen »87 Sekunder« er skrevet sideløbende med otte programmer på P1. Theils rapporterede, mens hun lavede research, og romanen blev på den måde til i radioen først.

Forfatteren har skrevet flere faglitterære bøger som »Britiske seriemordere: et studie i ondskab«, »Diana: eventyret, tragedien, myten og« biografen »Globetrotter« sammen med Jens Bjerre. Lone Theils er madentusiast og har skrevet om mad med mere i rejsebøgerne om London og Dublin i serien »Vide Verden«. Endvidere har hun skrevet »Det Hemmelige Detektivbureau«, som er en serie for børn.

Om forfatteren

Lone Theils er født i 1971 og opvokset i Holstebro. Hun er uddannet journalist og var i 16 år London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Hun har desuden arbejdet for Danmarks Radio og TV2, hvor hun har rapporteret fra den britiske hovedstad.

Udover at have modtaget »Krimimessens Publikumspris« flere gange har hun modtaget Otto B. Lindhardt-prisen 2022 samt været nomineret til Martha-prisen.

Onsdag

16.

september

 19:00

Torsdag

17.

september

 19:00

Fredag

18.

september

 16:00

Lone Theils

Køb billet på bispen.dk/maanen

 Kulturhuset Bispen, Månen (Haderslev Bibliotek) | Entré: DKK 125,-

Køb billet på tbib.dk

 Tønder Kommunes Biblioteker | Entré: DKK 85,-

Sammen med Lone Theils. Interview ved Lene Lund.

Køb billet på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Foto: Thomas A

Im März erhielt Lone Theils den Publikumspreis der Krimimesse 2026. Er wurde zum zehnten Mal verliehen, und es war das zweite Mal, dass Theils ihn bekam. Lone Theils ist sowohl eine populäre Autorin als auch eine geschätzte Journalistin und Kommentatorin, wenn es im Fernsehen um britische Verhältnisse geht. Zuletzt erschienen auf Dänisch die Bücher »En djævelsk plan«, Teil 7 der Krimireihe um die neugierige Journalisten Nora Sand, sowie »Hemmeligheden«, in dem Nora Sand auf Signe Brask, die Protagistin aus Theils‘ anderer Krimireihe, trifft

Nora Sand

Ihr Debüt als Schriftstellerin feierte sie 2015 mit dem Roman »Die Mädchen von der Englandfähre« (»Pigerne fra Englandsbåden«), der Auftakt der Krimireihe um Nora Sand, die immer wieder der Polizei dabei hilft, Verbrechen aufzuklären. Neben ihrer journalistischen Tätigkeit teilen Protagonistin und Autorin auch die Leidenschaft fürs Kickboxen. Der Roman erschien in 16 Ländern und wurde zu einer TV-Serie, die 2023 auf dem dänischen Fernsehkanal DR ausgestrahlt wurde. Auf Deutsch erschien der Roman 2017. In den darauffolgenden Jahren wurden auch Band 2-4 der Serie, »Das Meer löscht alle Spuren«, »Hexenjunge« und »Falsche Gesichter«, ins Deutsche übersetzt.

Radiokrimi

In deutscher Buchform erschien außerdem der Kriminalroman »87 Sekunden«. Dieser wurde parallel zu acht Sendungen auf dem dänischen Radiokanal P1 geschrieben. Theils berichtete während ihrer Recherche, und so entstand der Roman, der 2017 auf Dänisch herauskam, zunächst im Radio.

Signe Brask, True Crime und Kinderkrimis

In Hörbuchform sind auf Deutsch außerdem die ersten beiden Teile der Krimiserie »Die Rückkehr« (»Hjemvendt«) auf Storytel erschienen. Darin geht es um die etwas antiautoritäre und eigenwillige Polizeiermittlerin Signe Brask. In dänischer Buchform gibt es drei Bände. Den True-Crime-Podcast bzw. die Hörbuchreihe »Britische Serienkiller«, die auf Dänisch mittlerweile in drei Büchern herausgegeben wurde, gibt es auch auf Deutsch zu hören.

Lone Theils hat die Serie »Det Hemmelige Detektivbureau« verfasst, eine Krimireihe für Kinder, die jedoch nicht ins Deutsche übersetzt ist.

Über die Autorin

Lone Theils wurde 1971 geboren und wuchs in Holstebro auf. Sie ist ausgebildete Journalistin und war 16 Jahre lang London-Korrespondentin für Berlingske Tidende und später für Politiken. Außerdem hat sie für Danmarks Radio und TV2 gearbeitet, wo sie aus der britischen Hauptstadt berichtete.

Neben dem mehrfachen Erhalt des »Krimimessens Publikumspris« hat sie 2022 den Otto B. Lindhardt-Preis erhalten und war für den Martha-Preis nominiert. Ihre Krimis sind fiktiv, aber immer von wahren Geschichten inspiriert.

Donnerstag

Lone Theils

Arrangeret af Deutsche Bücherei Tondern og Tønder Kommunes Biblioteker. Foredraget er på dansk. Køb billet på tbib.dk

 Tønder Kommunes Biblioteker | Eintritt: DKK 85,17. September

 19:00

Photo:

Anne Sofie Hammer

Lørdag

19. september

 11:00

Familiearrangement

Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Fri entré

Foto: Lea Meilandt

Børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer læser højt fra serien om Villads fra Valby og fortæller om den skønne, livlige dreng, som har det med at rode sig ud i problemer - og om mange af de andre børnebøger, hun har skrevet.

Anne Sofie Hammer debuterede i 2009 med »Villads fra Valby«. Siden er der udkommet en lang række bøger om Villads. Nogle af dem er billedbøger til højtlæsning for børn fra 4 år, mens andre er letlæsningsbøger for børn på 8-9 år. I 2026 var forfatteren aktuel med »Villads fra Valby flytter ind«.

Forfatteren har også haft stor succes med den sjove serie om »Mig & Mille« for børn fra cirka 9 år. Hun er forfatter til

højtlæsningsbøgerne om delebarnet Magda, børnebøgerne »Paris Belinda Hansen«, »Vi ses, Pellerøv«, »Jeg tæller mine skridt«, »Biira og leoparden« og »Bare jeg kunne gøre det hele om« samt ungdomsromanerne »Jagten på nazisternes guld« 1 og 2, »Mig og Dylan Walker« og »London kalder«.

Anne Sofie Hammer er født i 1972 og begyndte at skrive allerede som lille barn. Da hun blev ældre, fik hun en fornemmelse af, at man ikke skulle tale for meget om, at man gerne ville være forfatter. Som færdiguddannet cand.mag. begyndte hun derfor at arbejde som tekstforfatter på et kontor og ventede længe med at forfølge sin forfatterdrøm. Hun blev inspireret til at skrive sin første bog om Villads, fordi

hun manglede en højtlæsningsbog, som kunne underholde hendes tre børn i forskellige aldre.

»Til sidst slog det mig, at jeg jo vidste ret præcist, hvad det var jeg gerne ville have - jeg kunne sådan set bare skrive det selv. Jeg havde altid interesseret mig for børnelitteratur og haft en masse meninger om det, og jeg havde også skrevet opgave om det på universitetet. Men af en eller anden grund var det aldrig før faldet mig ind at skrive for børn. Nogen gange er det helt utroligt svært at få øje på det, som er lige foran næsen på én«, skriver Anne Sofie Hammer om sig selv på sin hjemmeside.

Udvalgte udgivelser

Jón Kalman Stefánsson

Sommerlys og så kommer natten

Batzer & Co, 2009

Skæbnefortællinger fra en lille islandsk by, hvor drømme, længsler og hemmeligheder binder menneskene sammen i poetiske og underfundige historier.

Himmerige og helvede

Batzer & Co, 2010

Poetisk fortælling fra Islands barske vestkyst for 100 år siden. Drengen og Bardur drager ud på fjorden i en åben fiskebåd en iskold martsnat for at fiske torsk. Bind 1 i serien "Himmerige og helvede".

Englenes sorg

Batzer & Co, 2011

Den tavse Jens Post og Drengen kæmper sig gennem storm, frost og endeløse snemasser på en øde vinterrejse. Midt i kulden udfolder sig en stærk fortælling om håb og overlevelse. Bind 2 i serien "Himmerige og helvede".

Menneskets hjerte

Batzer & Co, 2013

Drengen er blevet voksen og kæmper med kærlighed, tab og naturens barske kræfter i afslutningen på den poetiske islandske trilogi. Bind 3 i serien "Himmerige og helvede".

Fisk har ingen fødder

Batzer & Co, 2015

Keflavik er byen mellem havet, vinden og evigheden – et barskt sted, hvor livet er tæt på døden. Her formes Aris ungdom, og hertil vender han tilbage, da livet kræver en ny begyndelse.

Nogenlunde på størrelse med universet

Batzer & Co, 2017

Ari vender tilbage til Keflavik for at besøge sin døende far. Byen har forandret sig, men fortiden lever videre. Han søger stadig svar, mening, poesien – og ekskonen, han aldrig helt har sluppet.

Historien om Asta

Batzer & Co, 2018

Fortællingen om Asta udfolder sig gennem faren Sigvaldis’ erindringer og Astas egne breve. Et stærkt familiedrama om kærlighed, svigt og længslen efter mening.

Stjernernes knitren

Batzer & Co, 2021

En syvårig dreng mister sin mor og flygter ind i en magisk parallelverden, da en ny kvinde træder ind i farens liv. Poetisk roman om sorg, tab og familiebånd.

Dit fravær er mørke

Batzer & Co, 2022

En fortæller med hukommelsestab samler brudstykker af en islandsk families historie, hvor fortid og nutid væves sammen i en storslået saga.

Den gule ubåd

Batzer & Co, 2024

En forfatter ser tilbage på livet efter moderens død, mens han i London planlægger at tale med Paul McCartney. Fantasifuld og rørende islandsk roman.

Himmellegemer over verdens yderste rand

Batzer & Co, 2025

I året 1615 skriver præsten Petur et brev, der skal rumme sandheden. En poetisk islandsk roman om tro, erkendelse og menneskets søgen efter mening.

Sigríður Hagalín

Björnsdóttir

Ilden

Lindhardt og Ringhof, 2024

En truende vulkan på Reykjanes sætter både Islands sikkerhed og geologen Annas privatliv under pres i en medrivende roman om kærlighed og katastrofer.

En lykke i denne verden

Lindhardt og Ringhof, 2025

En professor anklages for krænkende adfærd og søger tilflugt i islandske håndskrifter fra 1400-tallet. Intellektuel roman om historie, magt og moral.

Johanne Mygind

Opdrift

Gyldendal, 2009

11 danskere fortæller om at bryde den sociale arv. Interviews med blandt andre Connie Hedegaard, Lisbeth Zornig Andersen og Nagieb Khaja.

Kærlighedens

Gads Forlag, 2021

år

Dokumentaristen Nanna udforsker familiens historie gennem en podcast om mødre, døtre og kvinders kamp for frihed og selvstændighed.

Giftig

Gads Forlag, 2025

Nanna undersøger sin morfars ansvar for miljøkatastrofen ved Høfde 42 og afdækker familiens mørke historie i en stærk roman om skyld og arv.

Lone Theils

Pigerne fra Englandsbåden

Lindhardt og Ringhof, 2015

To piger forsvinder fra Englandsbåden i 1985. Da journalist Nora Sand finder et gammelt foto af dem, leder sporene til en seriemorder. Bind 1 i serien "Nora Sand".

Globetrotter: Jens

Bjerres eventyrlige liv

Politiken, 2015

Biografi. Eventyreren Jens Bjerre fortæller om modstandskampen under besættelsen og sine rejser blandt naturfolk og bag jerntæppet verden over.

Den blå digters kone

Lindhardt og Ringhof, 2016

Nora Sand bliver bedt om at finde en forsvundet kvinde, men sagen udvikler sig hurtigt til et livsfarligt opgør. Bind 2 i serien "Nora Sand".

87 sekunder

DR, Lindhardt og Ringhof, 2017

To unge kvinder findes druknet i Christianshavns Kanal, og mistanken om en seriemorder breder sig i København.

Heksedrengen

Lindhardt og Ringhof, 2018

Nora Sand efterforsker forbindelsen mellem et brutalt mord og bortførelsen af en lille dreng i en mørk og uhyggelig sag. Bind 3 i serien "Nora Sand".

Savnet

People'sPress, 2019

En pige forsvinder sporløst, og ti år senere dukker en ung kvinde op og hævder at være hende.

Efterforsker Signe Brask trækkes tilbage i sagen. Bind 1 i serien "Hjemvendt".

Stilleleg

Lindhardt og Ringhof, 2019

Nora Sand dækker sagen om en halshugget politibetjent, men mistanken om terror afløses hurtigt af mørke hemmeligheder i lokalsamfundet. Bind 4 i serien "Nora Sand".

Undergravet

People'sPress, 2021

Signe Brask udstationeres i Thisted og møder et lokalsamfund præget af skjulte konflikter og dystre hemmeligheder. Bind 2 i serien "Hjemvendt".

De usynlige

Lindhardt og Ringhof, 2021

Nora Sand bliver involveret i mordet på en topjurist i en intens krimi om magt, hemmeligheder og løgne. Bind 5 i serien.

Diana

Lindhardt og Ringhof, 2022

Biografi om prinsesse Dianas dramatiske liv, tragiske død og sønnernes liv i skyggen af det britiske kongehus.

Uforløst

People'sPress, 2023

En vestjysk familie forsvinder i de nordnorske skove, og sagen fører Signe Brask tilbage til sin egen smertefulde fortid. Bind 3 i serien "Hjemvendt".

Troskyldigheden selv

Lindhardt og Ringhof, 2023

Nora Sand undersøger en druknesag, hvor spørgsmålet er, om ægtemanden forsøgte at redde sin kone – eller skjuler sandheden. Bind 6 i serien "Nora Sand".

Britiske seriemordere 1-3

Lindhardt og Ringhof, 2023-25

Beretninger om britiske mordsager fyldt med familietragedier, bedrag og iskold sadisme for læsere af true crime.

Charlottes held

Novellix, 2025

Kriminovelle. En grupperejse til Toscana udvikler sig til et psykologisk magtspil, hvor feriens idylliske facade langsomt krakelerer.

En djævelsk plan

Lindhardt og Ringhof, 2025

Nora Sand opdager to næsten identiske videoer af forsvundne au pair-piger og hvirvles ind i en farlig sag. Bind 7 i serien Nora Sand.

Hemmeligheden

Lindhardt og Ringhof, 2025

Nora Sand og Signe Brask undersøger mystiske dødsfald i en vestjysk fiskerby, hvor intet er så uskyldigt, som det ser ud til. Hyggekrimi.

Fotoudstilling

Færøerne og Island i

billeder

Fotoudstilling af fotograf

Torben Kelde

Norden i sort/hvid

De nordiske lande præsenterer med deres barske og smukke landskaber perfekte motiver. Lyset er unikt og forandrer karakter i løbet af dagen, hvilket gør, at det er ideelt til at se de samme motiver i stadigt skiftende lys.

Torben Kelde begyndte at fotografere og fremkalde sine film og billeder allerede som barn. Det var for ham kun muligt i sort/hvid. Han fortæller:

»Fra datidens begrænsninger udviklede sig nutidens rigdom: nemlig fokus på det væsentlige; lys, kontrast, former og geometri. At indfange essensen af motiverne og udløse i det helt rigtige øjeblik, det er dét, der fascinerer mig så meget ved sort/hvid fotografering.«

Praktisk info

De barske landskaber afspejles perfekt i de sort/hvide fotos med høj kontrast.

Tidligere brugte han det simple Agfa Klick kamera, i dag er det Leica Q3 og Sony 7RV.

Udstillingens billeder er fotograferet på Færøerne i november 2025 og i Island i februar 2026.

Fri entré. Udstillingen kan ses i udlånet på Flensborg Bibliotek fra 1. september til 11. oktober.

Udstillingsåbningen finder sted den 1. september kl. 16-17 på Flensborg Bibliotek.

PROGRAMOVERSIGT

 TIRSDAG • 1. SEPTEMBER 2026

Udstillingsåbning: Færøerne og Island i billeder

 Flensborg Bibliotek  16:00

 ONSDAG • 16. SEPTEMBER 2026

Jón Kalman Stefánsson & Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Johanne Mygind

Lone Theils

 Flensborg Bibliotek  19:00

 Biblioteket Sønderborg, Salen  19:00

 Kulturhuset Bispen, Månen (Haderslev Bibliotek)

 TORSDAG • 17. SEPTEMBER 2026

Jón Kalman Stefánsson & Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Lone Theils

 19:00

 Biblioteket Sønderborg, Salen  16:30

 Tønder Kommunes Biblioteker  19:00

 FREDAG • 18. SEPTEMBER 2026

Johanne Mygind

Johanne Mygind & Lone Theils

 A. P. Møller Skolen  9:35

 Flensborg Bibliotek  16:00

 LØRDAG • 19. SEPTEMBER 2026

Familiearrangement:

Anne Sofie Hammer

 Flensborg Bibliotek  11:00

Fri entré. Ingen tilmelding.

Entré: € 10,Køb billet på billet.dcbib.dk

Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år) Køb billet på biblioteket.sonderborg.dk

Entré: DKK 125,Køb billet på bispen.dk/maanen

Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år) Køb billet på biblioteket.sonderborg.dk

Entré: DKK 85,Køb billet på tbib.dk

Fri entré. Tilmelding på billet.dcbib.dk

Entré € 10,Køb billet på billet.dcbib.dk

Fri entré. Tilmelding på billet.dcbib.dk

Adresser

A. P. Møller Skolen

Fjordallee 1

D-24837 Schleswig

 +49 (0)4621 48 20 0

 www.apmoellerskolen.org

Flensborg Bibliotek

Norderstr. 59

D-24939 Flensburg

 +49 (0)461 86 97 0

 www.dcbib.dk

Biblioteket Sønderborg

Nørre Havnegade 15

DK-6400 Sønderborg

 +45 88 72 42 00

 biblioteket.sonderborg.dk

Kulturhuset Bispen, Månen

Bispebroen 2

DK-6100 Haderslev

 +45 74 34 77 77

 bispen.dk/maanen

Tønder Kommunes Biblioteker

Richtsensgade 10

DK-6270 Tønder

 +45 74 92 98 40

 tbib.dk

Flensborg

Slesvig

Haderslev

Tønder