
2 minute read
Fælles om læsning
Fællesskaber kan være mange ting. Holdsport, byture, vandreture eller læseklubber. Læseklubber er et helt særligt fællesskab, hvor du som deltager kommer til at tale om væsentlige emner. Ønsker du at oprette en læseklub, kan du få hjælp på Dansk Centralbibliotek. Vi tilbyder over 80 sæt, som egner sig til læsekredse.
En roman er ikke bare én roman
Man får ofte et andet syn på en roman, efter den har været under behandling i læseklubben. Netop dét er styrken ved at læse sammen med andre. Man opdager nye vinkler og facetter under samtalen, og man kommer til at læse noget, som man ikke selv ville have valgt på hylden. Ofte bliver litteratur en større oplevelse, når den deles med andre.
Start en læseklub eller læsekreds
Om du bruger ordet læseklub eller læsekreds er underordnet. Det er kun et spørgsmål om, hvad man synes passer bedst til ens læsegruppe. Er I en gruppe, der ønsker at starte en læseklub, så kan I få starthjælp på biblioteket. Vi laver også gerne en sæsonplan for læseklubben.
Kom med i en læseklub
Vil du gerne dele dine læseoplevelser med andre eller læse noget, du ikke plejer at læse? Så er en læseklub måske noget for dig. Kontakt bibliotekar Lene Lund på Flensborg Bibliotek for tilmelding eller mere information.
Bøger til læseklubber
Det kan være svært at få fat i de nyeste udgivelser i flere eksemplarer, men der er meget at vælge imellem i bibliotekets store samling af sæt, som egner sig til læseklubber. Her er et lille udvalg:










Se flere på bibliotekets hjemmeside under temaet »Læsekredse«.