Skip to main content

En BID af Italien nr. 16: Pasta

Page 1


Petra Nagel

Fra filterfri og grænsesøgende til mor og madnørd

REJSETIPS OPSKRIFTER PASTAMAGERE

• PASTA GAMBERI E ZUCCHINE

• CASARECCE CON PANCETTA

• SPAGHETTI MARINARA

6 AF VORES VIGTIGSTE PASTAPRODUCENTER

LAD PASTA DEFINERE DESTINATIONEN

Læs alle vores tidligere magasiner online

EN BID AF ITALIEN

Vi har mødt mange spændende mennesker og delt masser af italienske mad- og rejsetips i vores tidligere 15 magasiner. Læs dem alle online.

Scan her og læs dem online

KOLOFONEN

REDAKTØR

Niklas Roar

niklas@ello.dk

LAYOUT

Michelle Munkholm

www.munkholmstudio.dk

FORSIDE

Foto: Thomas Dahl

Portræt: Petra Nagel

FØLG OS

supermarco supermarcodk supermarcodk

FIND OS

Supermarco

Støbegodsvej 1, 2450 København SV

www.supermarco.dk

Om os

TRYK

Dystan & Rosenberg ApS

ANSVARSHAVENDE

Supermarco

NR.16 2026

Niklas Roar

Redaktør og head of communications & content i Supermarco

Jeg er journalist og content creator og har i mange år haft en stærk passion for madlavning og det italienske køkken. Jeg prøver at lære italiensk, laver i særdeleshed mange pastaretter til min familie, og så producerer jeg film til Supermarcos sociale kanaler.

Michelle Munkholm

Grafisk designer

Jeg er en alsidig grafisk designer, der har lavet alt fra magasinlayout, visuelle identiter og synlighedskampagner til webdesign. Jeg er vild med italiensk mad og er en passioneret bolig-indretter og fodboldmor i weekenderne.

SMAG

VORES

HELT EGEN

GELATO

Vores Gelato fremstilles i Supermarco og indeholder kun italienske råvarer af højeste kvalitet samt økologisk græsmælk fra Thise Mejeri.

En Bid af Italien udgives af Supermarco tre gange årligt
Gelato Fatto in casa

Velkommen i CLUB Supermarco

Opspar bonus efter hvert køb i Supermarco

Gør som +60.000 andre, og bliv en del af CLUB Supermarco allerede nu.

SOM MEDLEM FÅR DU

5% bonus optjent på alle køb

Inspiration og opskrifter

Skræddersyede vintilbud

Invitationer til skønne events

Løbende konkurrencer

6

8

16 18 24

TEMA VELKOMMEN

INTERVIEW

PETRA NAGEL

SUPERMARCO ANBEFALER

PERFEKT TIL PASTA

VORES PRODUCENTER

PASTA FRA HELE ITALIEN

FACTS

VIDSTE DU DET OM PASTA

26

32 38 40 44

OPSKRIFTER TRE PASTARETTER

REJSETIPS 10 PASTAOPLEVELSER

VINI PASTA PAIRINGS

MADSPILD IKKE I SUPERMARCO MIN SUPERMARCO-FAVORIT ANSATTE ANBEFALER

Velkommen til En BID af Italien

Kære læser.

Jeg har en tilståelse. Da jeg var barn, var jeg ikke ret vild med pasta. Jeg voksede op i 80’erne, hvor pasta for de fleste danskeres vedkommende oftest kom i form af spaghetti og lige så ofte var et stivelsesholdigt tilbehør til kødsauce.

Min hjemmegående mor var en fantastisk (og meget frankofil) kok, men jeg bad altid om at få byttet pastaen ud med ris, fordi den alt for kogte spaghetti blev serveret for sig selv dampende i en skål, hvor den hastigt klæbede sammen.

Lidet havde hun eller jeg forstået, at pasta ikke er tilbehør, men derimod hovedrolleindehaveren på tallerkenen.

Det var først, da jeg sidst i 90’erne begyndte at rejse til Italien, at pastaens sande væsen åbenbaredes for mig, og hvordan samspillet mellem pasta og sugo kunne gå op i en højere enhed, og hele universet kunne falde i balance.

Velkommen til et magasin, hvor pasta er protagonisten - sammen med tv-værten og journalisten Petra Nagel, som repræsenterer en åbenhed, ærlighed og sårbarhed, som jeg personligt hylder. Som far til to døtre er det befriende, når kvinder tør ikke bare at være uperfekte, men også at stille sig frem og fortælle om ikke at kunne leve

op til tidens kropsidealer eller at have usikkerheder i rollen som kvinde og som mor. At Petra så også viser sig at være en kæmpe madnørd, er et bare et plus.

Jeg håber også, du vil gå på opdagelse på vores opskriftssider og i vores produktanbefalinger, og endelig er det mig som altid en fornøjelse at tage imod rejsetips fra vores lokalskribent og nybagte far Davide Pedrolli, der denne gang inviterer på en tur blandt Italiens mange pastaoplevelser.

Så, kære læser: Jeg håber, du vil købe ind til en af pastaretterne i magasinet, skænke dig et skønt glas rødvin og læse med. Jeg garanterer i hvert fald, at vi har gjort vores bedste for at gøre denne udgave af En BID af Italien helt al dente

Niklas Roar

REDAKTØR EN BID AF ITALIEN

Liguria
Trofie al pesto
Piemonte
Tagliolini al tartufo
Valle d’Aosta
Pasta alla valdostana

Lombardia

Pizzoccheri alla valtelinese

Trentino-Alto Adige

Pasta zucchine e speck

Friuli-Venezia Giulia

Tagliolini al Prosciutto di San Daniele

Veneto Bigoli in salsa

Emilia-Romagna

Tagliatelle al ragù

Toscana

Pappardelle al cinghiale

Umbria

Strozzapreti alla norcina

Lazio Spaghetti alla carbonara

Marche Vincisgrassi

Abruzzo Spaghetti alla chitarra con pallottine

Molise Fusilli alla molisana

Puglia Orecchiette con cime di rapa

Campania Spaghetti alla puttanesca

Sardegna Malloreddus alla campidanese

Regionernes ikoniske pastaretter

De italienske regioner har hver især mange kendte pastaretter på kortet. Vi har udvalgt en af de mest ikoniske af slagsen fra hver region.

Sicilia

Pasta alla Norma

Basilicata Pasta mollicata

Calabria Rigatoni alla silana

Petra ser på sig selv med tilgivende briller

Petra Nagel blev kendt for at være filterfri og grænsesøgende. Men i dag er hun vært på det romantiske realityshow Bachelorette, der er optaget på Sicilien

AF NIKLAS ROAR | FOTO: THOMAS DAHL

Vi har mere til fælles, end jeg først har antaget. Det viser sig nemlig, at vi begge er uddannede på RUC. Vi kan begge skrive cand. comm. i journalistik på visitkortet, og vi har begge læst dansk som andetfag. Dog med en forskydning på næsten et årti.

Jeg har dog aldrig haft fornøjelsen af at møde Petra Nagel før nu, og sandt at sige var jeg heller ikke 100 procent skarp på hendes meritter, da jeg nok har ramt aldersmæssigt lige uden for kernemålgruppen for de mange tv-programmer, hun har bag sig.

Men da magasinets grafiske designer Michelle under et redaktionsmøde fortæller, at Petra efter hendes mening er skøn, og at hun vil være den helt rigtige kvinde til magasinet, så går jeg på opdagelse i hendes bagkatalog af broadcasts.

Petra Nagel har gjort det til sit brand at bruge sig selv i sin historiefortælling. Hun har taget seerne med på dates med mænd fra hele verden, hun har delt sine usikkerheder om sin egen krop og sit selvværd med os, og så har hun født på landsdækkende tv. Ikke ligefrem nøglepunkter i studieordningen på Roskildes akademiske alternativ til Journalisthøjskolen.

Nu er den 41-årige kvinde så netop hjemvendt fra Sicilien - og nærmere bestemt Noto på den sydøstlige del af øen - hvor hun i egenskab af vært på tv-programmet Bachelorette har tilbragt nogle uger sammen med håbefulde romantikere, et tv-hold samt både mand, børn og svigerfamilie. Hvert afsnit følges af godt 400.000 danskere, der kan bevidne, hvordan to unge kvinder skal forsøge at finde kærligheden blandt en gruppe håbefulde, mandlige bejlere.

Interview

En kæmpe madelsker

Det er første gang, Petra har besøgt den kontrastfyldte italienske ø-region i Middelhavet.

“Sicilien har hele tiden stået på min ønskeliste. Jeg havde en forestilling om noget næsten ørkenagtigt med hvide bygninger, frisk fisk, varme og ekstremt smuk arkitektur. Så da produktionen sagde, at vi skulle til Sicilien, var det som en drøm, der gik i opfyldelse. Både fordi jeg elsker mit arbejde, og fordi jeg er en kæmpe madelsker. Jeg er ikke specifikt italiensk madnørd, men jeg har altid spist meget italiensk, og jeg kommer fra en familie, hvor vi går ekstremt meget op i god mad. Så det hele gik ligesom op i en højere enhed,” fortæller Petra Nagel.

“Da vi kom derned, var det også alt det, jeg havde

forestillet mig. Men Sicilien har haft rigtig mange turister, og det kan man godt mærke. Der er tryk på gader og hoteller. Det er ikke, fordi det er slidt, men man kan mærke belastningen. Og så er der hele historien med skrald i Italien – der er bare meget af det.”

Hun noterer sig, at rigtig mange turister har set serien White Lotus, der har virket som en magnet på grund af de ekstravagante og smukke locations. Og så er der jo det med gastronomien.

“Jeg havde virkelig høje forventninger til maden, og jeg blev faktisk lidt skuffet. Jeg tror, vores generation har ekstremt høje krav, fordi vi har adgang til god mad mange steder og konstant inspiration via vores telefoner. Det gør, at forventningerne til smag og præsentation er meget høje. Heldigvis havde vi dog også et par helt fantastiske oplevelser. Min mand og jeg gik ud en aften, mens hans forældre passede børnene. Vi fandt et lille sted, hvor en mand kom ind og spillede harmonika. Vi fik rå jomfruhummer, østers og en helt sublim pasta, og alt gik op i en højere enhed.”

Bedste pasta nogensinde

“Det viser jo, at det kan lade sig gøre. Men der er også steder, hvor man fornemmer, at de bare tænker: Det er turister, vi serverer bare noget ligegyldigt. For nogle er et måltid bare et måltid, men det er det ikke for mig. Det er en oplevelse. Jeg kan blive helt irriteret, hvis folk ikke gør sig umage. Ligesom jeg selv gør mig umage i mit arbejde, forventer jeg det samme af andre.”

“Jeg fandt også en restaurant, der lavede den bedste pasta, jeg nogensinde har fået. Den var med friske tomater, basilikum, pistacie og en hvid fisk. Det var så simpelt og så godt. Det er jo det, Italien kan – al fokus på råvarerne.“

Hun tager en bid af den hjemmelavede pistacie-gelato, vi har hentet i Supermarcos café, inden vi går i gang med selve interviewet. Og den skuffer heldigvis ikke. Den er lavet på de fineste Bronte-pistacienødder fra Etnas skråninger samt økologisk græsmælk fra Thise.

Interview

OM PETRA NAGEL

Navn: Petra Nagel

Født: 1984 i Roskilde

Uddannelse: Cand. comm. i journalistik fra RUC

Karriere: Tv-vært og journalist, kendt fra både DR og TV 2

Civilstatus: Gift med Asbjørn Munck

Børn: Har tre børn Pelle, Laurits og Rosa

Bopæl: Bor i Lejre nær Roskilde

Kendt fra programmer som Petra elsker sig selv og Petra dater hele verden . Senere vært på Bachelorette

Bøger: “Ting, jeg har lært, da det var for sent”

“Jeg forstår ikke, hvorfor danske isbrands ikke laver pistacieis med ordentlige swirls af pistaciecreme. Det burde de,” proklamerer Petra.

Hun fortæller, at hun egentlig ikke rejser ret meget privat, fordi der er så mange rejser i forbindelse med arbejdet som tv-vært. Hun har dog dette forår været i Limone, Piemonte for nylig med sin far og lillebror.

“Der fik jeg hver dag en Bombardino, som er en varm æggelikør med flødeskum og alkohol. Det smager lidt som en dessertdrink, og jeg elsker den slags. Men generelt har jeg faktisk været for lidt i Italien som voksen.”

Fik anafylaktisk chok under optagelserne

Petras vej ind i journalistikkens hall of fame startede med programmet Menneskeforsøg på den daværende ungdomskanal DR3. Her skulle hun på egen krop teste en række ting, som de fleste af os nok helst ville undvære. Blandt andet skulle hun lade sig stikke af gedehamse (efterfulgt af et anafylaktisk chok), undersøge sundhedsværdien af at stoppe hvidløg op bagi eller smøre sin ansigtshud ind i sæd for under overvågning

af en hudlæge at teste, om det virkede foryngende.

“Det var sjov og ballade. Men også fordi de to andre var mænd, ville jeg bare vise, hvad jeg duede til. Så alle mine grænser lagde jeg bare på hylden. Jeg skulle vise, at jeg var villig til at bruge mig selv 100 procent.”

Senere pitchede Petra et madprogram, hvor hun skulle rejse rundt i verden for at prøve forskellige køkkener, men i Statsradiofoniens ører lød det ikke som noget for de unge. Man ville have noget med dating. Petra, der på dette tidspunkt var single, gik så i stedet på opdagelse i forskellige landes datingkultur ved at sætte sig selv i scene som en ung kvinde, der datede mænd fra både Brasilien, Serbien, USA, Island og Libanon. Hun blev sendt på et slags terapeutisk kursus, hvor hun skulle lære at se kameraet som sin ven. Aftalen var, at hun skulle være så filterløs som muligt.

Var for selvdestruktiv

I stedet for hele tiden at prøve at være sjov skulle hun være sig selv og samtidig repræsentere alle dem, der synes det er svært ikke at have en kæreste, men som gerne vil have sådan en. Petra dater hele verden var ligesom Menneskeforsøg en seermæssig succes, men det har også haft konsekvenser for Petra personligt, når hun ser tilbage på den person, hun var dengang.

"Men

jeg fortryder det ikke. Det var et ærligt billede af at være et ungt og søgende menneske, der egentlig bare prøver at blive elsket og holdt af..."

“Jeg tror slet ikke, jeg ville have lavet Menneskeforsøg Jeg prøver alt for hårdt. Altså bare at gøre vanvittige ting, som vi kan sidde og grine af… Bare at smøre sæd ud i ansigtet, det havde jeg fandme aldrig gjort i dag, det er jo nærmest ydmygende, men det var også bare en anden tid,” lyder det eftertænksomt.

“I Petra dater hele verden tager jeg en serbisk mand med hjem på mit hotelværelse. Jeg filmer mig selv om morgenen, og jeg kan ikke engang huske, hvad der er sket. Jeg har været virkelig fuld og haft blackout og har haft sex med ham. Det har været en rigtig selvdestruktiv adfærd og alt andet end omsorgsfuldt over for mig selv.”

Petra stopper op og tænker sig om. “Men jeg fortryder det ikke. Det var et ærligt billede af at være et ungt og søgende menneske, der egentlig bare prøver at blive elsket og holdt af, og som drikker sig fuld, for at kunne være i sådan nogle sociale relationer.”

Petra Nagel er i dag mor til tre børn. Og det har været

Interview

med til at ændre ikke blot hendes prioriteringer, men også hendes måde at være i verden. For i en periode oplevede hun at føle sig for selvcentreret.

Børnene ændrede alt

“Jeg gik i terapi i programmet Petra får en baby, og man

Interview

Petra er her sammen med Mie og Sofie, der er de to kvindelige hovedpersoner i den populære realityserie Bachelorette på TV 2. (Foto: TV 2)

kan godt blive en smule skør af hele tiden at fokusere på sig selv: Er det her godt for mig? Hvad vil jeg? Altså, at egoet simpelthen kommer til at fylde for meget, fordi det ego, der ikke har fået plads nok i barndommen, virkelig skal få lov at fylde. Pludselig bliver man sådan en, der hele tiden skal tage stilling til, hvad man føler lige nu. Det tror jeg i udgangspunktet ikke er specielt klogt.”

“Og på det tidspunkt havde jeg jo ikke børn. Så der var også tid til hele tiden at fokusere og kigge ind og spørge: Hvem er jeg? Hvem ved egentlig det? Altså 100 procent? Jeg kan godt sige, hvordan jeg er i sociale sammenhænge, og folks blik på en, fortæller dig noget. Men jeg har i hvert fald altid haft svært ved at finde ud af, hvem jeg er.”

Så er det, at børnene kommer ind i billedet og ændrer dynamikken.

“Når man har børn, er der ikke tid til det på samme måde, og det er også sundt. Oveni betyder det at blive elsket betingelsesløst også enormt meget for ens selvværd.”

Erfaringerne fra livet indtil videre vil dog altid være en del af Petra Nagel. Og selv om hun ønsker, at hun havde gjort en række ting anderledes, så har hun også delt ud af dem i bogen Ting, jeg har lært, da det var for sent, hvor hun giver gode råd til unge på baggrund af de gange, hun selv har gjort noget dumt.

“Men en journalist spurgte, om det overhovedet giver mening at fortælle unge, hvad de ikke skal gøre, når de selv skal erfare tingene. Og hun havde jo fuldstændig ret,” ler Petra Nagel.

“Men min pointe er, at folk kan spejle sig i det, jeg gør. Det er hele min karriere – at vise noget, andre kan genkende.”

BID: Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

“At se på sig selv med tilgivende briller. Jeg drak alt for meget, når jeg gik ud, i mange år og har fortrudt det. Men jeg kan ikke bruge resten af livet på at fortryde. En præst sagde engang til mig, at jeg skulle være mere tilgivende overfor mig selv – ligesom Gud er.”

“Det er et virkelig godt råd.”B

Petras italienske tips

Restaurant La Giara

Limone, Piemonte

Under en skitur med min far og lillebror fandt vi et sted, hvor alle de lokale spiste sen middag. Jeg spiser ikke meget kød i min dagligdag, men her bestilte jeg et helt ekstremt lækkert stykke grillet oksekød med smørdampet spinat og et glas kølig rødvin. Simpelt, velsmagende og helt kanon efter en lang dag på pisterne.

Apollonion Osteria Da Carlo

Siracusa, Sicilien

Under optagelserne af Bachelorette havde jeg både mand børn og svigerforældre med på Sicilien i efteråret, tog mig og min mand Asbjørn alene på date. Jeg trawlede nettet for en god lokal restaurant i Siracusa, og jeg fandt det her lillebitte sted med vanvittig lækker mad. Vi fik råmarinerede jomfruhummer, muslinger, østers og sardiner, og en lokal, perlende hvidvin. Pludselig kom en ældre herre ind med hat på hovedet og spillede italienske viser på sin harmonika. En drømmedate.

VORES PRODUKTER

Perfekt til pasta

Pesto er da til pasta

For den almindelige dansker er pesto genovese noget, man primært bruger som dip til brød, grissini eller måske i en panino. Men for den typiske liguriske italiener er pesto primært beregnet til pasta. Vi synes, du skal gøre, lige som du har lyst til, men hvis du endnu ikke har rørt en velkogt kvalitetspasta sammen med den utrolige pesto fra Il Pesto di Pra’, så har du ikke blot en skøn, skøn smagsoplevelse til gode, men også det letteste tip til aftensmaden, du kommer til at få i dag.

Bjergtagende velsmag

På samme tid, som det tager at koge pasta, kan du servere Pasta al Ragù di Cinghiale - altså med vildsvineragout. Eller var det noget med en ragù på hjort eller en klassisk bolognese? Vi har nemlig nogle utroligt lækre færdigsaucer fra Alpemagna i det nordligste Italien, hvor det hele er lavet fra bunden med fremragende råvarer. Det her er færdigsaucer fra øverste hylde, som du kan servere med en god smag i munden.

IL PESTO DI PRÁ SUGO ALPEMAGNA

Træfsikker trøffelsauce

TRØFFELSAUCE FRA TRUFFLE HEAD

Du er garanteret en god trøffeloplevelse med disse trøffelsaucer fra Truffle Head, der bestyres af trøffeldronningen Ursula Waltemath, som leverer sæsontrøfler til danske toprestauranter over hele landet. Fik vi nævnt ordet trøffel et par gange? Beklager, men det er altså nogle virkeligt gode trøffelsaucer, som giver dig et gourmetmåltid på få minutter.

Smagssat af den sicilianske sol

Tag med til Sicilien og smag de solmodne tomater fra en gård, der transformerer egne økologiske grøntsager og oliven til lækre sugoer, pestoer og ekstra jomfru olivenolie. Mormoren, Pina Salemi, skabte gården i Sortino-landskabet i hjertet af Iblei-bjergene, og du kan være helt sikker på, at hver eneste tomat i denne skønne sugo di pomodoro er kærtegnet af solen, den mineralrige, vulkanske undergrund og de kyndige hænder, der har behandlet tomaterne.

Supermarco anbefaler

Vinder af World Cheese Awards

CAVOLA 993, PARMIGIANO REGGIANO

Navnet dækker over serienummeret på det konsortium, der siden 1929 har lavet helt utrolige parmesanoste i Cavola, der er en lille bjergby i 900 meters højde ved Reggio-Emilia i Norditalien. Dyrene græsser kun på marker, hvor der ikke er brugt kunstgødning eller pesticider. Spis den som den er eller riv den over din pastaret. Den har i øvrigt vundet prisen som verdens bedste 24-måneders Parmigiano-Reggiano ved World Cheese Awards.

Fra fritgående sorte grise

FRA MADEO

Den krydrede calabriske og smørbare pølse kaldet ‘nduja har fundet vej til stadig flere supermarkeder herhjemme. Men det skal du ikke lade dig narre af. Kvalitetsforskellene er lige så store som var det et hvilken som helst andet stykke salumi. Denne fra Madeo er fremstillet af kød fra den fritgående oprindelige calabriske sorte griserace, som her er blandet med chili og krydderier. Brug den i din pastasauce, og væk dine smagsløg.

TOMATSUGO FRA SALEMIPINA

Pasta fra hele Italien

Vi har ca. 150 typer tørret pasta og 65 typer frisk pasta i Supermarco. De er fordelt på en hel række pastaproducenterlige fra Piemonte til Puglia. Her kan du læse mere om seks af dem.

Udvalgt pasta fra Rustichella

Rustichella d’Abruzzo

Ligger i: Pianella, Abruzzo

Har eksisteret siden: 1924

Rustichella d’Abruzzo har siden 1924 produceret pasta i Pianella, hvor håndværket i dag videreføres af tredje generation. Produktionen tager udgangspunkt i nøje udvalgt durumhvede og vand fra bjergene i Abruzzo. Dejen æltes langsomt og presses gennem særlige formekendt som trafilato al bronzo (bronzestøbt), som giver pastaen en ru overflade, der holder på saucen. Tørringen foregår ved lav temperatur over flere dage, hvilket bevarer både struktur og smag. Resultatet er pasta med både bid og substans.

TORTIGLIONI
FUSILLI CON PISELLI VERDI SENZA GLUTINE BIO
CHITARRONE 500G

Mancini Pastificio Agricolo

Ligger i: Monte San Pietrangeli, Marche

Har eksisteret siden: 1938

Mancini Pastificio Agricolo producerer pasta udelukkende fra deres egendyrkede durumhvede, som bliver høstet på markerne i Marche-regionen i Italien. Virksomheden blev grundlagt i 1938 af landmanden Mariano Mancini, og som årene er gået, har familien Mancini etableret sig som en af italiens mest respekterede pastaproducenter. Den nuværende ejer Massimo Mancini kombinerer i dag familiens landbrugstraditioner med sin uddannelse i agronomi. Resultatet er en sæsonbestemt pasta, der afspejler årets landbrugsmæssige forhold og regionens frugtbare jorde. Det her er pasta fra absolut øverste hylde!

Udvalgt pasta fra Mancini Pastificio Agricolo

CALAMARATA
CAPELLINI MEZZE MANICHE

Fontaneto

Ligger i: Novara, Piemonte

Har eksisteret siden: 1988

Bare fordi man ikke er den første, så betyder det ikke, at man ikke er blandt de bedste. Vi er i hvert fald med Fontaneto i den friske pastas serie A, selv om virksomheden først blev dannet i 1988 nær Novara i Piemonte. Virksomheden, der i dag dækker et område på 25.000 kvadratmeter, producerer pasta fresca i en fremragende kvalitet, og Fontaneto-familien er konstant inde over processen lige fra udvælgelsen af det rette mel til kvalitetstjek af det færdige produkt. Teknologien er spritny, men passionen for pastaen er gammel. Og det kan smages.

Udvalgt pasta fra Fontaneto

Pastificio Pirro

Ligger i: Corigliano, Calabria

Har eksisteret siden: 1986

Vi i Supermarco er stolte af at kunne tilbyde dig pasta fra Pirro. Her har vi at gøre med en særligt lækker pasta, som siden 1986 er fremstillet med en passion, som man næsten kun kender fra Italien. Hos Pirro selv handler det alt sammen om hvede. Den allerbedste hvede, der er modnet under den calabriske sol og malet til det fineste pastamel, før den omdannes til pastadej og anbringes i bronzekar og ender som det kvalitetsprodukt, du bare er nødt til at smage.Vi har naturligvis besøgt vores leverandør i Calabrien, og vi glædes ikke blot over det høje gastronomiske niveau, men også over den lidenskab, der lægges i produktionen, hvor man altid bruger æg fra høns, der har gået frit udendørs, og hvor man tørrer pastaen langsomt og nænsomt op til 30 timer for at opretholde en uændret glutenstruktur.

Udvalgt pasta fra Pastificio Pirro

Pastificio Alfieri

Ligger i: Alba, Piemonte

Har eksisteret siden: 1970'erne

Alfieri har sit navn efter Magliano Alfieri, byen i Roero, hvor deres pastafabrik befinder sig. Grundlagt af Domenico Massucco i begyndelsen af 70’erne blev Alfieri en af de første italienske pastafabrikker dedikeret til at bevare Langhe-regionens pastatraditioner. Pastaproducenten bruger en speciel koldvalsningsteknologi, som bevarer pastaens smag og næringsstoffer og tørrer pastaen langsomt i en dampovn for at opnå høj kvalitet. I Supermarco ønsker vi at dele vores kærlighed til dette område gennem vores mad, så du kan smage den autentiske italienske smag.

TAJARIN
TORTELLINI AL PROSCIUTTO CRUDO
RICCIOLI
Udvalgt pasta fra Alfieri

Massimo Zero

Ligger i: Merano, Alto Adige

Har eksisteret siden: 2011

Vi har naturligvis ikke glemt dig, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at indtage gluten, men som samtidig ikke vil gå glip af gode pastaoplevelser. Vi har i hjertet af Alto Adige-regionen fundet Massimo Zero, som laver glutenfri pasta af højeste kvalitet og gør det legende let at sige farvel til traditionelt fremstillet pasta. Man bruger primært majsog rismel, som bliver tørret ved lave temperaturer, og der er absolut ingen tilsætningsstoffer. Brandet ejes af Morato Group, der har rødder i Vicenza og ellers er kendt for alle typer af bagværk.

LASAGNE, GLUTEN FREE
Udvalgt pasta fra Massimo Zero

Pastafacts

Vidste du det om pasta?

23 kilo om året

Ja, italienerne er skam meget glade for pasta. Gennemsnitligt indtager hver italiener ca. 23 kilo pasta hvert år svarende til 440 gram per uge. I Danmark spiser hver person kun 5,9 kg årligt i snit. Syditalienerne spiser klart mere pasta end norditalienerne, der ofte spiser risotto og polenta.

Mussolini tabte kampen mod pasta

Italiens fascistiske diktator Benito Mussolini erklærede krig mod pastaen, som han mente gjorde befolkningen doven og vattet. I stedet skulle pastaen erstattes med italiensk dyrket ris. Men despotens forsøg gik slet ikke efter planen, for italienernes kærlighed til pasta var markant større end ideologiske tilhørsforhold.

Populære orme

Det er svært at få præcise tal fra den samlede italienske pastaindustri, men alt tyder på, at den uden sammenligning mest producerede form er spaghetti efterfulgt af penne, fussili, rigatoni og farfalle. Spaghettiens ensartede strenge giver let tørring og pakning, og så er den ekstremt alsidig. En spaghetto er i øvrigt en orm.

Al dente godt – på flere måder

al dente

Det er ikke kun godt at spise pasta al dente ud fra et gastronomisk synspunkt. Også sundhedsværdien er højere, når pastaen ikke er kogt blød, da det glykæmiske indeks ændrer sig og således afgør, om du får stabilt tilført blodsukker eller en hurtigere og mindre sund stigning af blodsukkerniveauet.

Pastafacts

Italien har mindst 300 officielt anerkendte pastaformer

Nogle kilder siger 350, mens andre inkluderer særlige regionale forskelle og hævder, at der findes over 600 forskellige italienske pastaformer. Hver region har særlige pastatyper, som passer til egnskøkkenet.

Det falske citat

“Everything you see I owe to spaghetti,” citeres den ikoniske og veldrejede skuespillerinde

Sophia Loren ofte for at have sagt. Det gjorde hun dog aldrig, selv om hun elskede pasta, men i et senere interview fortalte, at hun kun spiste det i mådeholdne mængder for at holde sig i form.

Startede på Sicilien

Det var sandsynligvis arabiske handelsmænd, der introducerede sicilianerne for metoder til at tørre dej i middelalderen. I 1500-1600-tallet introduceredes durumhvede i hele Syditalien, og efterhånden blev pasta hverdagskost og ikke bare en luksusspise.

Den mest populære?

Den ultimativt mest spiste pastaret i Italien er pasta al pomodoro – altså pasta med tomatsauce. Det er en klassiker på tværs af regionale grænser og ligeledes er enkel ret, der i den grad nødvendiggør, at alle ingredienser er af ypperste kvalitet.

3 Pastaretter

Pasta gamberi e zucchine

4 PERSONER

Ingredienser:

• 500 g pasta rigatoni

• 300 g gamberi

• 1 fed hvidløg

• 2 stk zucchine

• 20 san marzano tomat

• 250 g ricotta

• Mynte

• Skal af 1 citron

• Revet Parmigiano Reggiano

"Her

er en rigtig sommerret med rejer og zucchine, som får en cremet friskhed, når den bliver vendt i ricotta med citronskal og mynte."

KØKKENCHEF, SUPERMARCO

TID I ALT: 30 MIN. + 1-2 TIMERS FORBEREDELSE

Sådan gør du:

Halver tomaterne og krydr med salt, peber og olivenolie. Bag dem i ovnen ved 80 grader i mindst en time og gerne 2-3 timer.

Skær tynde skiver af din zucchine og steg dem i olivenolie ved høj varme, til de tager farve.

Steg dine gamberi ved ligeledes høj varme.

Kog pastaen efter anvisningerne på pakken og bland noget af pastavandet sammen med ricotta, citron, salt og peber.

Vend til sidst det hele sammen med friskskåret mynte samt Parmigiano-Reggiano (ja, du må godt, når det er rejer).

Spaghetti marinara

4 PERSONER

Ingredienser:

• 500 g tørret spaghetti

• 500 g blåmuslinger

• 200 g pulpo/blæksprutte

• 2 dåser San Marzano tomater

• Oregano

• 1 fed hvidløg

• 1 løg

• Chiliflager

• 1 glas hvidvin

• Sort peber

• Salt

• Persille

"I denne klassiske marinara kan du udelukke blæksprutten, hvis den er svær at få fat på. Men ellers er det bare smagen af Syditalien på en tallerken."

KOK, SUPERMARCO

Maria Clara da Silva Lundrup

Sådan gør du:

TID: 30 MIN.

Rens muslingerne og damp dem i hvidvinen, indtil de åbner sig, og gem væsken.

Sauter hvidløg i olivenolie, indtil det bobler. Hvidløget må ikke tage farve.

Tilsæt løg og chiliflager og sauter, indtil løgene er gennemsigtige. Tilsæt herefter de flåede tomater, som du har knust i hånden. Der må gerne være store chunks.

Kog det herefter igennem. Smag til med noget af dampevandet samt sort peber.

Steg så blæksprutten ved høj varme i kort tid.

Kog pastaen som anvist. Bland det hele sammen med hakket persille og evt oregano og server.

Primavera in Puglia

4 PERSONER

Ingredienser:

 200 g pancetta

 500 g casarecce pasta

 500 g ærter

 1 fed hvidløg

 1 løg

 Chiliflager

 300 g burrata

 Basilikum

 1 gl. hvidvin

 Asparges

 Parmigiano Reggiano

"En dejlig grøn pastaret med friske grøntsager og hvidvin samt pancetta til at bidrage med den der dybe, salte umami-smag".
KOK, SUPERMARCO

Pietro D'Aprano

Sådan gør du:

TID I ALT: 30 MIN

Skær pancettaen i stykker på ca. 1x1 cm, og rist dem på panden. Læg dem så til side.

Sauter hvidløg, løg og chiliflager i olivenolie, indtil det bobler. Tilsæt hvidvinen, og kog alkoholen væk. Tilsæt 2/3 af ærterne sammen med løg og hvidløg.

Blend det herefter sammen med burrata og basilikum, og smag til med salt og peber.

Blancher resten af ærterne sammen med dine asparges i

en anden gryde, og skær disse i små stykker, så de har samme størrelse som ærterne.

Kog pastaen, og tag den op af kogevandet.

Vend pasta og burratacreme sammen, og tilsæt pastavand efter behov.

Server med revet Parmigiano Reggiano.

10 uforglemmelige pastaoplevelser

Italien er ikke bare pastaens

hjemland – det er en hel

stjernehimmel af territorier, hvor

hvede, tradition og håndværk smelter sammen og skaber noget langt større end mad.

Durumhvede dyrkes primært i

Syditalien, men pastakulturen er dybt forankret i hele landet.

Af Davide Pedrolli

1 | Bjergenes styrke

VALTELLINA

I Lombardiets alpine dale afspejler pastaen både tilpasning og modstandskraft. Pizzoccheri della Valtellina PGI fortæller historien om et landskab formet af højderne. Den karakteristiske pasta produceres af boghvedemel og bærer tydeligt præg af områdets barske natur og stærke traditioner. Regionen har samtidig fået øget international opmærksomhed i forbindelse med vinter-OL Milano Cortina 2026, som fremhæver dens alpine identitet. Området er mest kendt for sine vintre, men kom om sommeren og oplev et helt utroligt smukt og frodigt landskab.

2 | Tajarin med hvide trøfler fra Alba

PIEMONTE

Tajarin med hvid trøffel fra Alba er en af de mest ikoniske retter i det piemontesiske køkken. Den æggerige tajarin komplementerer den intense aroma fra den eftertragtede Tartufo Bianco d’Alba og er således et ægte symbol på bakkerne i Langhe. Retten afspejler den dybe forbindelse mellem jord og tradition, hvor de lokale råvarer definerer køkkenets identitet.

3 | Traditionens disciplin

BOLOGNA

Bologna er en stor pastaskole. Her bevarer de såkaldte sfogline kunsten at fremstille håndlavet pasta og videregiver teknikkerne fra generation til generation. Tortellini, tagliatelle og lasagne repræsenterer essensen af Bolognas pastakultur med rødder i den håndrullede dej. Kernen i denne tradition er sfoglia tirata a mano – det tynde lag ægpasta, omhyggeligt rullet ud med kagerulle af træ, hvor præcision, styrke og erfaring er afgørende.

4 | Drømmen om pici

TOSCANA

Pici er en traditionel, håndrullet pasta fra Toscana, som især er forbundet med området omkring Siena. Den laves af enkle ingredienser som mel og vand, men har en rustik struktur, der passer perfekt til kraftige saucer. Klassiske opskrifter er blandt andet pici all’aglione med hvidløg og tomat samt pici cacio e pepe. De fungerer også fremragende med ragù af vildsvin –en sand klassiker i det toscanske køkken.

5 | Pastaens intelligens

ROM

Rom tilbyder et helt system, hvor pasta defineres af forholdet mellem form og sauce. Fra spaghetti til bucatini, fra rigatoni til tonnarelli – hver pastatype vælges for at fremhæve de store romerske klassikere: Cacio e pepe, carbonara, amatriciana og gricia. Carbonara siges ofte at have rødder i 2. Verdenskrig, hvor amerikanske soldater bragte ingredienser som æg og bacon med sig, som siden blev en del af den lokale pastatradition. Amatriciana har sit navn fra byen Amatrice, hvor opskriften opstod, mens Gricia ofte betragtes som amatricianas forfader.

6 | Det åndelige hjem for italiensk pasta

GRAGNANO

Ved Napolis porte ligger Gragnano, som er en by formet af vind, sol og århundreders håndværk. Her er produktionen af Pasta di Gragnano PGI ikke blot industri, men kulturarv. Når man går gennem byens gader – som tidligere var fyldt med pasta, der tørrede i den frie luft – mærker man stadig forbindelsen mellem miljø og produkt. De lokale pastafabrikker åbner dørene og afslører hemmelighederne bag bronzetrækning og langsom tørring.

7 | Hverdagens autenticitet

Orecchiette er en traditionel pastaform fra Puglia, der som det italienske navn antyder, er formen af et lille øre, som saucen kan lægge sig i. Ud over den klassiske version med den lokale kål cime di rapa serveres den ofte også med tomatbaserede saucer eller lokale oste. Der findes næsten ikke noget mere stemningsfuldt end at spise orecchiette i Alberobello omgivet af den eventyrlige atmosfære blandt de karakteristiske huse - Trulli di Alberobello.

8 | Fileja og den krydrede verden

I Calabria afspejler pastaen en stærk og dybt forankret kulinarisk identitet formet af enkle ingredienser og intense smage. Traditionelle former som fileja og lagane serveres ofte med fyldige tomatsaucer, stærk ’nduja eller lokale oste som pecorino. Køkkenet balancerer mellem landlige traditioner og Middelhavets påvirkninger, hvor pasta bliver et kraftfuldt udtryk for territorium og kultur.

CALABRIA
BARI

9 | Mødet mellem arabiske og afrikanske handelsfolk

SICILIEN

På Sicilien afspejler busiate gamle teknikker med tydelig indflydelse fra den arabiske kultur. Den serveres mest klassisk med pesto alla trapanese, som er en frisk og levende sauce med tomater, mandler, hvidløg, basilikum og olivenolie. Denne kombination indfanger essensen af det sicilianske køkken: enkle ingredienser, intense smage og stærke forbindelser mellem land og hav. Cous cous er også en del af denne identitet og fejres hvert år ved Cous Cous Fest i San Vito Lo Capo i nordvest. Et sted, hvor traditioner danner bro mellem civilisationer.

10 | Culurgionis og fregola - ritual og alsidighed

SARDINIEN

På Sardinien bliver pasta til et ritual. Culurgionis d’Ogliastra PGI er symboler på fællesskab og erindring. Ved siden af dem står fregola som et andet ikonisk produkt på øen - værdsat for sin bemærkelsesværdige alsidighed. De små ristede semuljekugler bevæger sig ubesværet mellem hav og land og passer lige godt til skaldyr, fiskesupper og mere rustikke retter fra det sardiske indland. Her bliver pasta en levende del af både hverdag og ceremoni.

Pasta pairings

I tidligere magasiner har vi oftest haft et regionalt tema, hvilket på mange måder har gjort det nogenlunde overskueligt at udvælge fire vine fra hylderne. Men når der er frit valg blandt Supermarcos godt 600 forskellige vine, så er det noget af en opgave, som nok bedst kan sammenlignes med en fristil.

Redaktøren har dog givet mig et enkelt dogme, og det er, at vinene skal spille optimalt sammen med pastaretter.

Det var nu ikke fordi, der var mange af vores vine, som kunne hægtes af på den bekostning, men jeg har i hvert fald gjort mit bedste for at give dig fire vine med pairings, som jeg i den grad kan stå inde for.

God fornøjelse, kære vinelsker.

VINI

Lafoa Chardonnay 2023, Colterenzio

Her får du en laber, fadlagret Chardonnay med noter af smør, modne æbler, citrus og let ristede nødder. Vinen fra Südtirol i det absolut øverste Italien har en cremet struktur og god friskhed, der gør den til et fremragende match til eksempelvis en pastaret med laks i cremet flødesauce (evt. med spinat og citron). Det er en vin, jeg fik øjnene op for i foråret og netop har hentet hjem til butikken, og jeg kan simpelthen ikke anbefale den nok.

Normalpris pr. fl. kr. 375

Tilbud pr. fl. kr. 295

Valpolicella Classico Superiore Sant'Urbano, Speri

Vi tager her et smut til Veneto, hvor Speri-familien siden 1874 har produceret nogle af områdets mest karakterfulde vine - herunder denne klassiske Valpolicella. I glasset får du en middelfyldig, saftig og elegant vin med noter af kirsebær, tørrede urter og et strejf af krydderier. Det her er vinen, du rigtig gerne vil servere til pasta med en klassisk langtidssimret ragù på okse. Den friske syre og røde frugt i vinen balancerer tomatsaucen, mens dens let krydrede karakter komplementerer kødet uden at overdøve.

Pris pr. fl. kr. 249,50

"Livet er som vin. Vil man nyde det fuldt ud, skal man ikke drikke de sidste dråber."

- LORD BYRON (1788-1824) , DIGTER & POLITIKER

Langhe Nebbiolo, Scarpa

Det historiske vinhus Scarpa har lavet vin siden midten af 1800-tallet. Deres Langhe Nebbiolo er en vin, der viser druen fra sin særligt charmerende side med noter af kirsebær, rosenblade, tørrede krydderurter og et diskret strejf af lakrids. I glasset er den elegant og saftig med en frisk syre og de fine tanniner, som Nebbiolo er kendt for. Det er en vin, jeg gerne ville sætte på bordet til en tallerken tajarin eller tagliatelle med svampe og parmesan, hvor vinens frugt og struktur får lov til at spille op mod de jordede og umamirige smage.

Pris pr. fl. kr. 275

Rosso di Montalcino, Ridolfi

Ridolfis Rosso di Montalcino er et virkeligt godt glas i denne prisklasse. Det er en kraftfuld og kompleks vin med smag af mørke kirsebær, læder, tobak og krydderier samt høj syre og markante tanniner. Og hvis vi nu bliver i Toscana, vil jeg anbefale den til en omgang pappardelle al Ragù di Cinghiale - altså en vildsvineragout. Den intense vin kræver nemlig en dyb og kraftig ret, som blødgør tanninerne og fremhæver vinens kompleksitet.

Pris pr. fl. kr. 239,50 2 flasker for kr. 400

Speri
Scarpa
Colterenzio
Ridolfi

Madspild? Ikke i Supermarco

Det handler egentlig bare om sund fornuftfor kloden og for bundlinjen
Af

Niklas Roar | Illustrationer: Minkyung Kim

"Vi har næsten et rent nul i madspild,” fortæller Jens Henriksen, der er ejer af Supermarco.

"Det er ikke noget, vi har gjort meget ud af at fortælle, da vi ikke vil forsøge at promovere os som en virksomhed med et primært grønt fokus. Men da vi i forbindelse med et besøg fra en studiegruppe fra Erhvervsakademi København blev spurgt ind til, hvordan vi agerede i forhold til madspild, så blev de ret overraskede. Både over at vi stort set ikke havde noget madspild og sekundært, at vi ikke gjorde mere ud af at fortælle om det.”

“Men for mig som gammel købmand er det jo egentlig bare sund fornuft,” siger Jens Henriksen om processen.

Butik og køkken taler sammen

Supermarco består jo foruden butiksdelen også af et køkken, hvor man foruden catering leverer retter til både convenience som lasagne, pizzabunde, ragù og tiramisu samt naturligvis caféen, hvor der hver dag serveres en række forskellige varme retter plus pizza, panini og søde sager.

Når ’bedst før’-datoen på et produkt nærmer sig, får køkkenpersonalet en seddel fra indkøberne, og så

kan de indtænke brugen af alt fra salsiccia til burrata, guanciale, fyldt pasta og pesto genovese.

Det betyder, at kokkene somme tider skal tænke hurtigt, for det er ikke til at vide, om et parti mozzarella sælges onsdag aften, eller om der er nogle pakker tilbage, før den friske sending ankommer torsdag morgen. Men det er samtidig med til at skabe et levende køkken, der minder ikke så lidt om husholdningen i et italiensk hjem, hvor man gennem århundreder har lært at kreere delikate retter af det, man har til rådighed.

“Det er klart, at vi prøver så præcist som muligt at ramme det forventede antal solgte pølser, polpette eller tortelloni, men det er jo umuligt at forudsige kundernes adfærd fuldstændig, så når vi står med nogle ekstra pakker salsiccia, så er det jo genialt at kunne fortælle det til køkkenchef Niels, så han kan sætte gang i en pastaret med eksempelvis salsiccia, tomat og svampe,” fortæller friskvareindkøber Filippo Mattei.

Som i en italiensk husholdning

Som regel kan cafeen melde udsolgt af pastaretter, når dagen er omme. Og er der noget tilbage i montrerne, tager personalet det med hjem, mens

Smart lagerføring

Optimal udnyttelse af produkterne

Panini doneres til herberg

overskydende panini afleveres i en kasse til Himmelekspressen på den anden side af Vasbygade. Det er et herberg for hjemløse mænd.

Usolgt brød, der ligger i delikatessen eller cafeen, bliver sendt tilbage til køkkenet, hvor det morgenen efter bliver til enten bruschette eller ristet og serveret sammen med næste dags frokostretter. Ligesom man ville gøre det i Italien.

“Det er klart, at vi som en butik, hvis fundament er import af 100 procent italienske specialiteter, ikke kan påberåbe os et fokus på lokalproducerede danske råvarer, men vores udvalg af økologiske produkter er i fortsat vækst, ligesom vi tilstræber at handle med producenter, vi selv har besøgt, og derfor kan stå inde for deres tårnhøje kvalitetskrav og omgang med naturens ressourcer,” slutter købmand Jens Henriksen.

Redaktionen anbefaler

Redaktionen anbefaler

Støt kaffeindustriens kvinder

Du får med denne Caffè Vergnano Moka Pot ikke kun en særdeles charmerende og dekorativ espressokande til køkkenet derhjemme, for du er også med til at støtte de kvinder, der ofte arbejder under benhårde forhold på kaffeplantagerne. Du kan brygge tre kopper espresso af gangen, og du kan naturligvis også fylde den med den hæderkronede kaffe fra Torino-egnen. Målet er at styrke kvindernes position i kaffeindustrien og skabe bedre rettigheder samt uddannelse og kulturelle netværk.

Caffè Vergnano Moka Pot. Find den i Supermarco

Fuld kontrol

Witt Etna Rotante Control 16 er ikke bare endnu en pizzaovn til terrassen. Den roterende sten gør det muligt at bage en pizza jævnt hele vejen rundt uden konstant at skulle dreje den selv, og det ændrer faktisk oplevelsen markant. Temperaturen ryger hurtigt op over 400 grader, og du får den der let forkullede bund og luftige krumme, som ellers kræver en tur til Napoli. Den er kompakt, veldesignet og nem at arbejde med, og så har den et fedt display, som gør det ekstra nemt at se, hvornår du rammer den helt rette temperatur.

WItt Etna Rotante Control ‘16. Find den i Supermarco

Skærebræt

Hvis du ikke allerede har opdaget de lækre serveringsbrætter i syditaliensk oliventræ fra Arte Legna, så tillad os at henlede din opmærksomhed herpå. Det tunge træ med gyldne åretegninger danner et varm underlag til dine antipasti som oste, salumi, oliven og grillede grøntsager. De har alle hvert et eget særpræg, så ikke to er ens.

Skærebræt i oliventræ fra Arte Legna. Find det i Supermarco.

Foto: Ferrari

HAR DU PRØVET VORES KITS?

Psst! Scan QR-koden og se, hvordan du laver alle retterne på vores Youtube-kanal.

Min Supermarco-favorit

Daniele Ianella

Corbarino er virkelig en luksustomat.

Den får sin helt særlige smag fra den vulkanske jord ved Amalfikysten, og den har den helt rette balance mellem sødme, syre og salt fra havet. Prøv at lave en tomatsauce med den, og du vil få en helt anden smagsoplevelse, end du plejer.

Anbefaling: Corbarino, La Carmela

Giulia Agrillo

FRA ROMA

Bucatini er en typisk pasta fra Rom, og jeg køber altid denne fra Armando, som er perfekt til klassiske romerske retter som amatriciana, gricia og carbonara. Den har et godt bid og er virkelig en god value for money-pasta. Klar anbefaling herfra.

Anbefaling: Armando, Il Bucatino

Denne vin er helt særlig for mig, da den er opkaldt efter mig og min tvillingesøster Irene. Min far Alessandro Rivetto driver vinhuset af samme navn, og han har altså valgt at opkalde hvidvinen efter os. Heldigvis er det faktisk min yndlingsvin, så den kan jeg virkelig stå inde for.

Anbefaling: Matiré, Langhe Arneis, Alessandro Rivetto

FRA BRESCIA

Jeg køber disse majskiks med mørk chokolade alt for ofte. Ud over at de smager virkelig lækkert, så er det vigtigt for mig, at der er meget få forskellige ingredienser i. De er desuden veganske, så min kæreste kan spise dem. Det er faktisk tit hende, der beder mig købe dem med hjem.

Anbefaling: Fiorentini, Choco Mais

Matilde Rivetto
Francesco Mangiarini

Pasta er en glæde, som ikke har nogen alder

La pasta è un piacere che non ha età

Ingen kærlighed er så oprigtig som den til spaghetti

Non c’è amore più sincero di quello per gli spaghetti.

Livet er en kombination af magi og pasta

La vita è una combinazione di magia e pasta

I paradiset vil den første servering efter antipasto være pasta

In paradiso, dopo l'antipasto, il primo piatto sarà la pasta

Enhver pastatype har sin egen sauce

Ogni tipo di pasta ha il suo sugo

Vores opslagstavle

Vinmænd på hårdt arbejde

Nogle ville betegne det som en fornøjelse. Per og Julius kalder det arbejde. De var i foråret på en vinøs rundtur i Piemonte for at besøge vores højt skattede vinhuse Contratto, Oreste Stefano og Lodali.

Udendørs spritz

Sommeren i Supermarco er noget ganske særligt, og henover de lune måneder har vi hver weekend udendørs spritz-bar med Hugo, Sarti. Limoncello og Aperol - allesammen som spritz og til kun kr. 89,-

Åbningstider:

Fredage kl. 14-19

Lørdage kl. 14-17

Georgio Rivetti ejer af La Spinetta og Contratto sammen med vores to vinmænd
Julius og Per sender selfies hjem efter at have smagt på dråberne.
Udendørs spritz-bar henover sommeren. Ses vi?

Husk badetøjet til sommerfesten!

Flere fordele på vej

I er nu over 60.000 medlemmer af CLUB Supermarco, og vi arbejder på at give jer stadig flere fordele. Der foregår rigtig mange spændende ting i kulissen, og vi vil løbende melde ud til jer, når vi bid for bid er klar til at implementere de spændende tiltag. Tænk ekstra bonus på udvalgte ugedage, særlige tilbudspakker og fødselsdagsgiveaways.

Nye varer til overflod

Vi får konstant nye varer hjem, og vores indkøbere Filippo (kølevarer) og Gloria (tørvarer) er på overarbejde for at smage sig igennem et utal af lækkerier fra både gamle og nye producenter. Blandt de nyeste varer på hylderne er chips, olivenolie, vin, ost og pasta.

Lagerplads udfordret

Mens de store supermarkedskæder allesammen benytter store centra- le lagre på strategiske beliggenhe- der rundt omkring i landet, så er vi i Supermarco stolte af at have både lager, butik og køkken i sam- me bygning. Det betyder dog, at det kan knibe med pladsen ‘back- stage’ for blandt andre vinmand Per, der må tage mellemgangene i brug for at efterkomme kundernes krav om stadig mere kvalitetsvin fra nogle af Italiens fineste vin- huse. Et fun fact er i øvrigt, at vi har 1000m2 butik, men hele 1300 m2 lager.

Der er plads til ca. 600 hel-paller på vores lager. En lastbil med sættevogn kan have ca. 30 paller ombord!
Gloria viser nogle af vores seneste varer frem.

KØB ONLINE 1

2

MODTAG PÅ MAIL

BRUG I BUTIKKEN

NYHED! KØB OGSÅ DIT GAVEKORT ONLINE

Giv en heldig modtager muligheden for at gå på opdagelse i Supermarco. Gavekortet kan bruges til alt i butikken og i caféen, men kan dog ikke bruges til catering.

Gavekortet kan købes fysisk i butikken og på vores hjemmeside: supermarco.dk/gavekort

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
En BID af Italien nr. 16: Pasta by Supermarco.dk - Issuu