3 minute read

Et par Musik genre & deres

Next Article
Kommende

Kommende

Kulturer

Skribenter: Marcus 2.F og Albert 2.F

Advertisement

Mange bruger musik som en metode til at udtrykke sig selv. Både individer og befolkningsgrupper har igennem historien brugt deres musik som et medie, til at forklare dem selv og deres realitet til verdenen omkring dem. Så lad os kaste et blik på historien og grupperne bag nogle kendte genrer i musik.

Blues

Hjemsøgende guitarnoder, sangtekster om smerte og møder med djævelen, hvad har de til fælles? Svaret er, at de alle hører til musikgenren “Blues”. Blues musik, oftere kaldt “The Blues”, startede som en undergenre af folkemusik omkring starten af det 20. århundrede blandt afroamerikanske kredse. Dette var en generation af folk, der nærmest lige var blevet frigjort fra slaveri, men stadig blev set ned på og diskrimineret imod. Fra den smerte, skabte de en af de smukkeste og mest indflydende musikgenrer på jorden.

Musikkens identitet var anderledes, afhængig af hvilken region man befandt sig i. Blues fra Georgia og Carolina var ofte karakteriseret for dens klare udtalelse og mere konsistent rytme. Texas stilen var genkendelig for dens høje og klare sang, fulgt af mere roligt guitarspilning, der gik ud på at spille de individuelle strenge i stedet for akkorder. Den mest intense form for Blues var “Mississippi Delta Blues”, som vokalisk var tættere på tale og crooning, end direkte sang. Guitaren blev i denne stil brugt med et slide og ofte også som et slagtøj.

En af de mest kendte indenfor den sidstnævnte genre af blues var musikeren “Robert Johnson”, også kendt som “The King of the Delta Blues”. En mand der mødtes med djævlen og blev den bedste blues spiller på jorden. Det siges, at Robert Johnson stødte ind i mestre af Mississippi Delta Blues-genren, som ikke var særlig imponerede af hans guitarspil. Men efter at have vendt tilbage et år senere, blev de blæst væk af hans nyfundne musikalske talenter. Myterne siger, at han på et tidspunkt i sin et års lange rejse mødtes med djævlen ved et vejkryds og fik skænket hans fænomenale talent som guitarist, sanger og sangskriver, men i bytte for hans sjæl og otte år tilbage at leve i. Denne aftale tog han imod og døde i 1938, da han var 27-år gammel. Efterfølgende blev han det første medlem indenfor den kendte klub 27. Hans død kom før hans musik mødte høj succes, da genudgivelser af hans indspilninger i 1961 bragte ny opmærksomhed til hans musik.

Så vigtig som legenden er for Robert Johnsons arv, viser det os også, hvordan Blues-musik helt tilbage fra start af har været involveret med djævlen og tanken om, at denne form for musik var djævelsk. Dette stigma følger med i nogle af de genrer Blues som en helhed har inspireret, bl.a. Rock, Metal og punk.

Mærkværdige musikere inden for Blues genren er: Robert Johnson, Blind Lemon Jefferson, Sister Rosetta Tharpe, Janis Joplin, B.B. King, Eric Clapton, Nina Simone.

PUNK-ROCK!

Meget ligesom bevægelsen, der gav navn til genren, er Punk-rocks mål hovedsageligt om at være højlydt, aggressivt, og at lægge fokus på den underliggende besked som musikken omhandler. Oprindeligt stammer stilen fra 1960’erne i New York og Detroit, hvor det såkaldte ‘garage rock’ startede. Siden den er bygget på musikere med minimal, hvis overhovedet noget, formel musikalsk undervisning, var et af genrens karakteristiske træk tilsidesættelsen af konventionel musikteori. Dette skabte rig mulighed for at eksperimentere med forskellige dele af musikken, og skabte efterhånden fundamentet for Punk-rock. I 1970’erne klarede Storbritanniens økonomi sig dårligt, hvilket skabte en oprørsk og politisk aktiv ungdom, der brugte musik til at udtrykke deres ideologi og utilfredshed. Det var i dette miljø, at sidenhen legendariske punk bands som “Sex Pistols” og “The Clash” opstod. Det var også i denne periode, at Punk-rock fik dette navn for første gang, som nu blev brugt af rockmagasiner til at beskrive den nye uregerlige musikkultur.

En vigtig del af Punkrock kulturen var også at undgå kontrakter med større pladeselskaber, da de blev set grådige, og for at bevare indie-uafhængigheden. Denne tanke om uafhængighed og DIY har siden udvidet sig til den større indierock genre, der, på trods af aftaler med store pladeselskaber, stadig vedligeholder friheden til at eksperimentere med musikken.

Mærkværdige bands indenfor punk genren er: Sex pistols, The Clash, The Ramones, The Runaways, Joan Jett & the Blackhearts, Dead kennedys, Misfits, Siouxsie and the Banshees, Bikini kill.

This article is from: