
5 minute read
VISION
Et Street Food-marked skal være et laboratorium, hvor nye iværksættere og ildsjæle kan dyrke deres passion for mad og kreative håndværk og lære at stå på egne ben. Det er et rum i byen, hvor vi alle kan dyrke fællesskabet og mærke nærværet, men hvor vi også møder spændende fremmede kulturer. Og det skal eksistere på en måde, som tager hensyn til både klimaet, miljøet og mennesket.
Bar Og Restaurant
Advertisement
På Seaside er vi et stort hold, fordelt ud på bartendere, tjenere og runners. Det vil sige at vi hjælpes ad, hvor der er brug for det. Vi har altid gæsterne i fokus, og det er derfor vigtigt, at man altid har et smil på læben, er opmærksom, holder hovedet koldt, er en god vært for sine gæster og en god kollega der hjælper de andre.
Seaside Best R Af 3 Barer
Mainbar: Main Baren har 4 stationer og er vores primære bar, det er også her du møder ind når du kommer på arbejde. Det er den eneste indendørs bar og er derfor den eneste der har åbent hele året rundt, om sommeren på de varme dage fungerer den som buffer når trykket bliver for stort udenfor.
Deckbar: Dette er baren på terrassen, hvor du er en del af oplevelsen for gæsten, når du shaker cocktails i solens stråler. Om sommeren er det centrum for drikkevarer til terrassen og kører fuldt cocktailkort. Om dagen er det primært øl, vin og vand, men om aftenen er det klart den bar med størst cocktail-rush. Her er du også i tæt samarbejde med tjenerne.
Seasidebar: Her har du fuld havudsigt og vind i håret. I denne bar står du for at servicere alle vores gæster på kajen. For at få ekstra fart på, bliver alle drikkevarer, pånær vin, lavet i plastik glas. Derudover laver vi kun byggede cocktails, så du slipper for at shake. Dette er ‘grab and go’ baren.
Jobbet er som udgangspunkt et sæsonarbejde til og med august. Nogle får lov at blive henover vinteren også.
Din Nye Arbejdsplads
Planday
Planday er vores online vagtsystem. Det er herinde du søger, bytter eller sætter en vagt til salg, samt stempler ind- og ud. På planday modtager du alle personlige beskeder fra ledelsen. Gruppebeskeder får du primært i vores facebook gruppe. Du modtager samt underskriver din kontrakt på Planday.
L Nseddel
Du modtager din lønseddel på Intect. Du får en mail når den nyeste lønseddel er klar.
Vagt
Du stempler ind når du er i din uniform og klar til at arbejde. Dit vagtplanerede sluttidspunkt er en guideline. I restaurationsbranchen kommer gæsterne først, og nogle dage kan samme mængde gæster kræve mere / mindre. Nogle dage vil din vagt derfor slutte før, fordi restauranten lukker tidligere end planlagt, eller der er overbemanding fx pga vejrændringer. Andre dage vil du opleve at din vagt slutter senere, fordi opfyldning og oprydning af restauranten tager længere tid end antaget.
Du skal altid spørge en daglig leder om lov til at klokke ud og gå.
Der vil altid fra ledelsens side være beregnet 10 timers hvile mellem dine vagter.
Aflysninger
Da antallet af gæster i bogen (aflysninger fra selskaber osv.) & vejret har en afgørende rolle for, hvor travlt vi har/ikke har, kan der forekomme aflysninger af dine vagter med forholdsvis kort varsel. Vi bestræber os efter at fordele aflysninger blandt alle. Ved aflysning af vagt vil Amalie eller den daglige leder kontakte dig. Vagtplanen lægges oftest for 3 måneder af gangen, 1 måned forinden - på dette tidspunkt kendes vejret / antallet af gæster der har booket ikke. Vi har selvfølgelig en masse erfaring vi trækker på, men man skal vide at aflysninger med kort varsel kan forekomme.
Pauser
Pauserne på Seaside er ikke betalt, de vil blive fratrukket automatisk igennem planday. Hvis du ikke har holdt pause skal du derfor skrive det som note når du klokker ud.
Reglen er: Hvis du har en vagt på over 6 timer, har du mulighed for 15 min pause. Har du en vagt på over 8 timer, har du mulighed for 30 min pause. Der er ikke mulighed for pause, i de travle tidsrum hvor gæsterne typisk er her, altså mellem 12-15 og 17-22.
Den daglige leder vil sørge for at alle får en pause.
Personalerum
Der er et personalerum, hvor der er skabe til rådighed. Det er på eget ansvar og hvis du ønsker en lås til skabet, skal du selv medbringe det.
Sygdom
Hvis du bliver syg, skal du ringe til den daglige leder hurtigst muligt men senest kl.8 på den pågældende dag. Du kan se på planday, hvem der er ansvarlig på dagen.
Koder
Du får et ekspedientnummer ved opstart, som du bruger når du benytter kasserne. Har du spørgsmål til det, henvender du dig til Amalie.
Drikkevarer
Du må drikke sodavand, kaffe og te uden beregning på dagen. Du betaler 15 kr pr. vagt for dette, som fratrækkes automatisk via lønnen. Efter endt vagt må du altid få en genstand af vin / øl uden betaling. Nogle dage giver den daglige leder lov til mere og andre dage holder vi os til max en genstand efter endte vagter. Det er fyringsgrundlag at tage mere end ovenstående uden at få lov fra en daglig leder.
RABATORDNING/PERSONALEMAD
Det er op til det enkelte køkken, om du får 25% eller 50% når du køber mad. Du får et Street Food District personalekort via vores app, hvor du kan få 50% i barerne på alle markederne til dig +1, og få 25% for dig +3.
Bytte Og Give Gratis
Det er under ingen omstændigheder tilladt at bytte mad for drikkevarer, dette anses som tyveri, og medfører en fyring. Det samme gør det, hvis du giver gratis ud til venner, familie, gamle kollegaer mm. Alle betaler fuld pris, på nær folk der kan fremvise et Street Food District personalekort.
Alkohol Og Stoffer
Der er nultolerance for alkohol og stoffer både inden og under en vagt. Drikker du alkohol dagen inden du skal på arbejde, forventes det, at du ikke er påvirket af det, når du møder ind.
Sexuelle Overtr Delser
NULTOLERANCE, anses som brud i kontrakten.
Er der gæster der er seksuelt upassende skal du henvende dig til din leder.
VOLD NULTOLERANCE, anses som brud i kontrakten.
Mobning
Vi accepterer ingen diskrimination pga. køn, hudfarve, seksualitet, religion eller andet. Dette anses også som brud i kontrakten.
G St P Arbejdspladsen
Vi elsker at du vil komme som gæst i din fritid, hvis du overholder de her regler.
• Du skal holde dig ude af barerne og personale områderne, når du ikke er på arbejde.
• Det er dit ansvar, ligeså vel som bartenderens at du betaler 50% for det du får.
• Tænk over hvordan du opfører dig, du skal se dine kollegaer i øjnene igen.
• Hvis der er underbemandet på arbejdet og du er blevet spurgt om du vil møde ind, men siger nej, skal du finde et andet sted at være i din fritid
Arbejdsmilj Repr Sentant
Hvis der er noget du har brug for at snakke om, er der en person tilknyttet Seaside; Amalie Rossen. Du har også mulighed for at snakke med Mie, som sidder på hovedkontoret. Samtalerne er fortrolige og du har også muligheden for at det forbliver anonymt.
Mie Hocke: mie@restaurantjulian.com
Seaside Toldboden
Nordre Toldbod 18-24 1259 København
Feedback
Vi vil meget gerne høre forslag og idéer fra dig, samt ris og ros. Så tøv ikke med at tage fat i din daglige leder - vi ELSKER feedback.
Der vil også årlige være anonyme trivselsundersøgelser hvor du kan afgive din feedback.