Ywl o æ Kle’t 2013

4 5 . Å R GA N G

· 2013

Foto: Kirsten Thomsen

YWL O Æ KLE’T Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2013 45. årgang R E DA K T I O N : Gurli Jensen, Dorthe Frydendahl, Niels Lauridsen, Jesper Clausen Johannes Tarp, Holger Ejby Villadsen

I

N

D

H

O

L

D

S

F

O

R

T

E

G

N

E

L

S

5 KÆRE ALLE Af Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest 7 JULEN ER STJERNEFORMET! Af sognepræst Thomas Kristensen 11 R A G N A TA N G F I K S I N P L A D S I K L O S T E R Af Thor Lykke Jensen 15 FORNEMT JUBILÆUM HAR FYLDT PÅ HOLMSLAND Af Ole Tang, journalist ved Skive Folkeblad 19 H VA D V I L V I H E R ?

Af Mille Søndergaard 31 HUNDREDE – FIRS – OG TRES ÅRS JUBILÆUM F O R N O G L E A F S D R . LY N G V I G S S O M M E R G L Æ D E R Af Viggo Plum 49 H V I D E S A N D E , E N L I L L E D E L A F H I T L E R S AT L A N T V O L D Af Tommy Cassøe 61

KLASSEBILLEDET – – h v a d b l e v d e r e g e n t l i g a f . . .

Af Frederik Wiese, journalist, DR 69 T Y S K E R H AV N – » E N T I D S L O M M E « Af Steen Davidsen 73 REDSKABSHUSE FORTÆLLER OGSÅ HISTORIE Af Holger Ejby Villadsen 77 »HOLMSLAND-OGGINALER V« Af Ole Tang, journalist ved Skive Folkeblad

84

BILLEDER FRA ÅRET

E

Erhvervssamvirke Vest i den gamle Holmsland kommune samt redaktionen af »Ywl o æ Kle’t« ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

v/ Sedad Hanic Nørregade 16 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2020 4

13

Ywl o æ Kle’t

Kære Alle

Af Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest

Det er blevet december igen og den varer lige indtil julen står for døren, men indimellem kommer selvfølgelig Ywl O Æ Klet.

Ywl O Æ Klet er lidt gammeldags – udkommer kun på tryk. Ingen hjemmeside eller facebook. Artiklerne er skrevet i god tid i efteråret, og i skrivende stund op til deadline er der valgkamp.

Man kan have gode ønsker om et beslutsomt byråd, som i enighed tager alle de rigtige beslutninger – beslutninger, vi alle kan være fælles om at bakke op, og som skaber tryghed og fremgang. Men i modsætning til Ywl O Æ Klet er politik ikke tilbageskuende, hyggeligt og trygt – eller trykt. Alt kan ske.

Vi håber det bedste – og på de bedste. Og på at de næste 4 år går godt, og skaber fællesskab, fremgang og tryghed. Det er ikke kun gammeldags – det er også nødvendigt og rigtigt.

Der er mange gode takter i vores samfund. Vi ser i disse år mange lokale produktions- og servicevirksomheder udvikle sig mod nye

markedsmuligheder. Vi ser også turismen arbejde på en udvikling mod mere omsætning og yderligere sæsonforlængelse og opnåelse af, at størstedelen af ansatte i turismeerhvervene kan have et fuldt årsværk. Begge dele giver fremgang og tryghed.

Må fremgang koste tryghed? Og må tryghed koste fremgang? Det er nemme spørgsmål at stille – og besvare med et udsagn om at det må komme an på en konkret afvejning. Det er først når den konkrete afvejning skal foretages, det bliver svært.

Måtte vores samfund få politikere, som har mod til og evner at tage de rigtige beslutninger. Beslutninger, vi kan være fælles om at bakke op, og som skaber tryghed og fremgang.

Der skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Klet. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.

13

Ywl o æ Kle’t

5

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Klittens Auto Østergade 3 • 6960 Hvide Sande • Tlf.: 97316006

Forbrugere og samarbejdspartnere ønskes en dejlig jul og et lykkebringende nytår

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

v. John F. Andersen Holmsland Klitvej 45 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 21 44 Biltlf. 30 97 31 97

Søndervig Vandværk Søndervig Landevej 13 6950 Ringkøbing

kott fritid Byens største udvalg i fyrværkeri ÅBen den 31. decemBer Helt frem til kl. 18.00 Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår!

6

13

Ywl o æ Kle’t

JULEN ER STJERNEFORMET!

Af sognepræst Thomas Kristensen

Det er december! En vidunderlig måned med en vidunderlig højtid. Vi tager ting frem fra vore gemmer og pynter op med, som stemmer sindet til julefest. Både dagens lyse og dagens mørke timer får en særlig glans. Julen har en kraft og sætter dagsordenen i hjem og samfund som ingen anden højtid.

Blomsten, som går igen i julens mangfoldighed af pynt og fest, er julestjernen. Denne grønne plante med den store røde stjerneformede blomst. Ligesom stjernen i toppen af juletræet og i mange vinduer.

Julestjernen peger hen på juleevangeliet med stjernen, som leder de vise mænd til barnet i Betlehem. Stjernen skal vise vej og få det hele til at hænge sammen i en krisetid for Israels folk.

Kriser er der stadig nok af. Jesus blev født ind i verdens synd og smerte. Jesus gjorde ikke en ende på nogen af delene. For så skulle han jo have gjort ende på os mennesker, som både er de skyldige og de lidende. Men når stjernen lyste, og englene bragte bud fra Gud om Frelseren, der nu skulle bo iblandt os, så var det for at tænde lys og give håb til folk.

Verdens og vores uretfærdige handlinger er ikke taget bort, men Gud ønsker at være med os, når vi søger hans hjælp og tilgivelse midt i vore bekymringer og modløshed. – Vi synger til jul, og alle andre dage – og vi beder til jul, og alle andre dage, fordi vi nu ved, at Jesus er kommet til vores syndige og sårede verden og tager imod vores sang og bøn. Han kom sårbar til os. Lige så sårbar som et lille barn. Og allerede fra starten mærkede han ond magt og blev drevet på flugt. Men han blev hos os, helt til han havde fuldbragt sit frelsesværk, sådan at også vi må være Guds elskede mennesker.

Så på trods af alt det, som taler Gud imod i vores hverdag, så er Gud fremdeles til stede i vores verden. Ikke sådan at kristendommen er en hurtig genvej til rigdom og sorgløshed.

Den kristne jul handler ikke om at fjerne alle problemer. Den kristne jul med Bibelens juleevangelium vil derimod fortælle os, at Gud ønsker at være til stede i alt, hvad der møder os! Julen betyder, at vi ikke er alene med det onde og destruktive her i verden. Vi må have lov at gå til Gud med vort liv. Med tak og bøn og suk.

Detteher er julens store glæde til os! Og hver en julestjerne, både blomsten og stjernerne i vinduer og på juletræ, vil være med til at lyse den glæde op for os. For stjernen fra Gud lyser stadigvæk! Ikke som et tegn på himlen, men igennem Guds ord til os i Bibelen, i kirken, i salmebogen!

Dette her er den store glæde til »hele folket«. Og hvor har den forandret verden, så vi

13

Ywl o æ Kle’t

7

Glædelig jul og godt nytår!

Vi er et lokalt udlejningsbureau og har over 17 års erfaring med udlejning af sommerhuse ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Vi er ikke de største - og ønsker heller ikke at blive det – men med ca. 350 sommerhuse til udlejning har vi et godt overblik og styr på udlejningen af det enkelte sommerhus. Som lokalt udlejningsbureau sørger vi for maksimal indtjening og desuden yder vi en rigtig god service over for dig som husejer.

Sønder Klitvej 20, Årgab 6960 Hvide Sande Tel 9732 4695 • Fax 9732 5695 • post@danwest.dk

www.danwest.dk

Alle ønskes glædelig jul samt godt nytår

 Sko  Ravsmykker  Tasker  Punge  Modesmykker – kom ind og kig

Maritta Sko

Metheasvej 8 - 6960 Hvide Sande – Tlf. 9731 1468

Frisk til tiden...

B & J Transport

v/ Trine og Ole Søndergaard Søndergade 32 . 6960 Hvide Sande . Tlf. 97 31 37 65

8

13

Ywl o æ Kle’t

kan se glimt af Guds godhed, selv hvor det er mørkt, og vi er modløse. Jesu fødsel fortæller os: Du er værdifuld for Gud, uanset hvad du har måttet slide med i årets løb!

Julen skal derfor ikke bare tages frem og pakkes væk igen som julepynten. Julen slutter ikke med jul! Nej, for Jesus findes hele året!

Vi har brug for en jul, der tåler livet, som det virkeligt er. En julefred og -glæde, som

ikke fordufter i hverdagens skærmydsler og frustrationer. En jul, som ikke blot er pakket ind i fint julepapir, men lige fuldt tåler hverdagens brune papir. – Det var for øvrigt sådan, det blev jul for hyrderne på marken den første julenat. Og sådan, tror jeg faktisk, at Jesus stadigvæk gerne vil give os julen: Som frelse og tilgivelse og hjælp til at leve sandt – midt i vores hverdag.

Glædelig jul!

Vestfisk a/s www.vestfisk.dk 6960 Hvide Sande, Tungevej 1 Tlf 9675 1200 . Fax 9675 6001 Torben Johnsen Høj . Tlf 2026 1257 Henrik Schack Nielsen . Tlf 2026 1252

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

13

Ywl o æ Kle’t

9

Ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Glæd familien med skønne julegaver!

Vi har landsdækkende bytteservice.

10

13

Ywl o æ Kle’t

Ragna Tang fik sin plads i Kloster Af Thor Lykke Jensen

Foto: Mogens Ballegaard Ragna Tangs Plads

28. september blev en festdag i Kloster Efter 10 års »med- og modspil« i forhold til først Holmsland, dernæst Ringkøbing-Skjern kommune lykkedes det endelig for Holmsland Sogneforening at få et længe næret ønske opfyldt, nemlig at få opkaldt en vej eller en plads efter den folkekære folkedanseleder, der døde helt tilbage i 2003.

Stort set siden har foreningens frivillige arbejdet for at sætte et varigt minde over Ragna Tang – og denne flotte solbeskinnede lørdag lykkedes det midt i Kloster – på den plads, hvor områdets forsamlingshus stod, indtil Kulturcentret i byens nordlige ende tog over, og hvor mange af Ragna Tangs lokale aktiviteter fandt sted i form af dans og gymnastik.

Rigtig mange mennesker, måske 250, deltog i den indledende afsløring af stenen, og hvor der var taler af kulturudvalgsformand Kristian Ahle fra Ringkøbing-Skjern Kommune, fra sogneforeningsformand Iver Poulsen og næstformand Christian H. Nielsen.

Herefter gik ca. 150 af de fremmødte videre til fælles kaffebord i kulturcentret, hvor begivenheden blev fejret med flere taler, hu-

13

Ywl o æ Kle’t

11

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler Tlf. 97 31 16 59 Parallelvej 78 · Hvide Sande www.kmt-hvidesande.dk kmt@postkasse.net

autoforum Ringkøbing A/S

Sjællandsgade 3, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 42 22

www.autoforum.dk

E-mail: hvidesande@advodan.dk www.advodan.dk

Ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

A T E R · Tlf. nr. 97 31 14 57 Kontortid: Efter aftale

K

O

Glædelig jul og godt nytår

V

Vi er yderligere repræsenteret med kontorer i: Give · Herning · Ringkøbing · Thorsminde · Thyborøn

D

A

Kontakt os evt. via EIK: mi@ringkoebing.advodan.dk

Tlf. 9731 1946 · www.apollomedia.dk

Vi har mere end 25 års erfaring i byggebranchen mød os på www.jk-byg.dk Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul - samt et godt nyt år

Blomstervænget 32, 6950 Ringkøbing Bandsbyvej 42, Holmsland Tlf. 97 32 27 55 · Bil 40 16 28 55 Tlf. 97 33 70 90 · Bil 20 22 77 90

12

13

Ywl o æ Kle’t

Foto: Mogens Ballegaard Folkedansere

moristiske indslag, fællessang, folkedanseopvisning, og fælles-dans – alt i Ragna Tangs ånd.

Mindesmærket består af en stor sten, importeret fra Østjylland, og med inskriptionen – Ragna Tangs Plads – og en anden, lokal kæmpesten, der kan tjene som siddeplads/ bænk – skænket af lokale Solvej og Gunnar Aarup, der i ca. 30 år boede som nærmeste naboer til Ragna og Hans Tang i Sønderby.

På dagen deltog knap 25 af Ragna og Hans Tangs efterkommer – inviteret af sogneforeningen – i festlighederne, og på familiens vegne takkede svigersønnen for den ildhu og det engagement, som skiftende bestyrelser over 10 år har udvist for at få realiseret ønsket om et mindesmærke.

Foto: Mogens Ballegaard Afsløring

13

Ywl o æ Kle’t

13

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

G. BECH-HANSEN A/S

Enghavevej 21 · DK-6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 12 00 · www.bech-hansen.dk

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande Idrætsforening

Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

www.esmarch.dk · Bjerregård · Søndervig Tlf. 97 31 50 40

Glædelig jul og godt nytår Vognmand Aksel Jensen Højbjergvej 60 · Kloster · 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 70 12 · Fax: 97 33 70 64 Bil tlf. 21 49 68 04 · Fax 51 39 15 33 e-mail: aksel-vognmand@jensen.mail.dk

14

13

Ywl o æ Kle’t

Fornemt jubilæum har fyldt på Holmsland Af Ole Tang Journalist ved Skive Folkeblad Født på Holmsland 1956

Når en ide holder i 125 år, så kan den ikke have været helt dårlig.

At der har været noget at fejre, har folk i Kloster og Omegn vist flere gange i løbet af 2013 – anledningen har været, at den lokale idrætsforening, Holmsland GU, har kunnet fejre sit 125 år jubilæum.

Den sidste markering blev gjort 14. september, da små 200 fremmødte i Holmsland Fritids- og Kulturcenter fejrede jubilæet – efter et år med mange aktiviteter for at markere begivenheden.

Samtidig med fødselsdagen blev det også bemærket, at det er 50 år siden, at Holmsland Idrætsforening og Holmsland Ungdomsforening slog sig sammen i Holmsland GU. Foreningen baserer sin historie på primært gamle avis-artikler og protokoller, og historien blev omtalt i en festtale, som bestyrelsen i skikkelse af Kaj Pedersen, Bent Erik Iversen og Verner Kristensen hjalp hinanden med at holde ved festen i september.

Her nævnte de bl.a. at det var i 1888, at Holmsland Gymnastik-forening blev dannet.

Det skete på Møllegaarden i Bandsby. Senere kom Holmsland Idrætsforening til. Man lave-

de bl. a. gymnastik i forsamlingshuset. I 1908 blev Holmsland Ungdomsforening dannet. De havde møder to gang om måneden. I Dagbladet 29. jan 1913 stod der, at Holmsland Ungdomsforening inviterer til fælleslæsning lørdag 1. februar. Det var en roman, der skulle læses op af. For ikke-medlemmer kostede entreen 35 øre og medlemmer skulle betale 10 øre. Dernæst var der fastelavnsfest for medlemmer. Madkurv bedes medbragt. 20 cigaretter kostede 25 øre, en ny sommerjakke 2,10 kr. et sæt nye tænder 35 kr.

I september 1963 slog HGI sig sammen med ungdomsforeningen, og man kaldte sig Holmsland GU. Første formand blev Ejnar Johansen, Gammelsogn.

I § 2 står, at foreningen »vil søge gennem fællesskab mellem de unge i mødesal, gymnastiksal og på idrætsplads, ved folkelig og

13

Ywl o æ Kle’t

15

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Iscafeen v/Karen og Henrik

Stormgade 4 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3131

Toften 2 - 6830 Nr. Nebel Tlf. 75 28 82 88 Fax 75 28 80 54 E-mail: annoncer@vesterhavsposten.dk redaktion@vesterhavsposten.dk

Torben Møller · J. P. Nielsensvej 5 · 6950 Ringkøbing Telefon 97 32 10 22 · Fax 97 32 16 08

Se hele avisen hver uge på www.vesterhavsposten.dk

Ejvinds Bageri ønsker alle glædelig jul samt godt Nytår.

Hvide Sande Havnen Søndervig Ringkøbing info@ejvinds.dk

16

13

Ywl o æ Kle’t

Tlf. 9731 1114 Tlf. 9731 6020 Tlf. 9732 1114 Tlf. 9732 0475

kristelig oplysning, at virke for sit formål: en legemlig og åndelig sund dansk ungdom«.

I § 3 oplyses, at »som medlem kan optages enhver der vil underordne sig foreningens vedtægter. Medlemmer, der viser usømmelig adfærd, kan sættes i karantæne eller udelukkes.« Det blev ingen i løbet af jubilæumsåret – og de deltagende kan glæde sig over, at man har en fortsat livskraftig forening, der tilbyder fodbold, gymnastik, badminton, volleyball, kajak-roning og indendørs cykling, fitness, boksning mv.

En af markeringerne i løbet af jubilæumsåret har været et besøg fra Herning, nemlig FC Midtjyllands superligatrup i fodbold, som gav de lokale serie 6-folk en festlig afklapsning – cifrene vistnok 14-3 på en fin fodbolddag.

Jubilæum 2013

13

Ywl o æ Kle’t

17

Klittens Borgerforening ønsker alle borgere på Klitten

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Støt os og bliv medlem. Mere info og medlemstegning på: wwwklittensborgerforening.dk

18

13

Ywl o æ Kle’t

Hvad vil vi her?

– en nytilflytters refleksioner over at bo i Hvide Sande

Af Mille Søndergaard

Folk undrer sig – hvad vil vi egentlig her ?

For mig havde det aldrig været relevant at stille det spørgsmål, jeg havde ikke tænkt at det var specielt at man kunne have lyst til at bo i Hvide Sande, flytte til Vesterhavet. Set i bakspejlet forstår jeg hvorfor, de lokale tænker sådan, men set ved siden af min første fascination af »Klitten«, blegner denne usikre spørgen alligevel.

Tilbageblik: 6-7 år tilbage i tiden. Mig og min kæreste, nuværende mand, kører for første gang, i hvert fald i mit voksenliv, til Vesterhavet. Vi når Nymindegab og kører ud mod Klitten, et sug i maven fortæller min krop, at jeg har set og følt noget helt anderledes: landskabet er åbent og al modstand væk. Jeg føler det som om tyngdekraften er ophævet, og at jeg kan bevæge mig på en helt ny måde i dette landskab.

Irgrøn, dueblå, purpur, flaskegrøn, ibenholt. Maleren i mig er allerede forelsket i disse sensommerens farver og har kastet al fornuft overbord. Her vil hun bo, smage farverne på tungen iblandet den svale smag af salt som ligger på læber, på næse, på øjenlåg.

Bedst som jeg glider væk i drømmesyner bli-

ver jeg rusket vågen: vær tilstede, nu, siger vinden.

Senere på året er gården købt, af mine forældre. Vi havde været ovre og se på det, gået rundt i den romantiske ruin, der lugtede gammelt, lavt til loftet, mørke farver, og vi havde følt os som i en anden tid, eller faktisk tidsløse, utopier og fantasier frit lejde – her skulle være køkken, her værksted, her i gården et rosenbed. Åh flytte på landet! Åbne døren og være midt i naturen, og huske sin egen natur, altså være i harmoni med sig selv, igen, væk fra Storbyens stress og pres. Og vel også et godt sted for børn at vokse op.

Så langt så godt, indtil videre intet mærkeligt i dette, hvis du spørger mig.

Det bliver en brat opvågnen. Nu går arbejdet med at totalrenovere gården i gang. Alt bliver revet ned undtagen de gamle ydermure.

Gulvene fjernes og der graves ned i jorden for at lægge jordvarmerør. Og væk var drømmesynerne, nu er der bare hårdt arbejde non-stop.

Tilbageblik: sommeren 2011. Vi bor i campingvogn mens arbejdet med gården står på.

Ifølge arkitekten, eller håndværkerne, eller mine forældre..eller...ifølge en eller anden kan vi flytte ind i huset sidst på sommeren. Vores datter er knap halvandet år. Vi har fundet en stor zinkbalje som vi bader i inde i campingvognen, først den lille så de to store, det plasker dejligt og synger, når vandet rammer baljens sider. Det regner meget den sommer, vi

13

Ywl o æ Kle’t

19

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår A/S P. J. P. Murer- & Entreprenørforretning Aut. Kloakfirma • Numitvej 16 • 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 10 66 • Fax 97 31 17 58 www.pjpbyg.dk E-mail: info@pjpbyg.dk

BAKKEVEJ 1 6960 HVIDE SANDE TLF. 97 31 23 00 FAX 97 31 10 41

Dumpers Gummiged Gravemaskine Minidozer Container Jord-, vej-, kloak- og flisearbejde udføres

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

SyDVESTJySK FISKERIFORENING

Hvide Sande El-teknik

v/Poul Poulsen Apollovej 71 . 6960 Hvide sande Mobil 2330 1781 . Mail: mamrelund@paradis.dk

Havnegade 7 - 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 19 35 - Telefax 97 31 26 21

Norway Seafoods A/S

Rødspættevej 5, DK-6960 Hvide Sande Tel: +45 97 31 13 55 www.norwayseafoods.com

20

13

Ywl o æ Kle’t

Kunstklitgården Juli 2013

13

Ywl o æ Kle’t

21

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Jens Chr. Slot

Røjklitvej 18, Holmsland · 6950 Ringkøbing Tlf. 9733 7333 · Mobil 2177 8958 · Fax 9733 7334

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

ønsker alle glædelig jul og godt nytår Søtangevej 1 · 6950 Ringkøbing · Tlf. 97 333 500

www.adventure-park.dk

– deT peRfekTe STed Til Sjov og hygge

Glædelig jul og godt nytår

Niels Nielsen ApS Aut. VVS-installatør & kloakmester Søndervig Landevej 1 Holmsland 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 57 00 Biltlf. 40 41 17 54

Lodbergsvej 36- Søndervig Tlf. 9733 8900 · Fax 9733 8901 www.beachbowl.dk info@beachbowl.dk

Glædelig jul samt godt nytår Vognmand

Ole Mathiesen Geflevej 219 • 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2113 • Mobil 2016 2113

22

13

Ywl o æ Kle’t

må sidde meget og kukkelure inde i campingvognen, en klaustrofobisk fornemmelse. Men nu har de lagt cement på gulvene inde i huset, så kan vi gå derinde i det mindste. Når den lille sover arbejder vi. Der er ikke lagt loft på endnu, en aften kravler vi rundt oppe på loftbjælkerne, de skal have noget svampemiddel.

Der står spots rundt omkring, men ellers er det helt mørkt, jeg kan se husets struktur, alle rummene, oppefra.

Vi har stadig meget energi til at arbejde.

Men vi er helt sorte da vi er færdige og må stille os nøgne under haveslangen.

Selvom det regner meget den sommer er vi altid ude og bliver helt solbrune. En mini-sigøjnerlejr, kalder min tante det. Vi har ikke snakket med så mange mennesker endnu.

Min veninde som kommer på besøg fra Borup spørger om håndværkerne er fra Polen, og jeg må forklare at de taler vestjysk.

Men de taler egentlig ikke så meget med os, håndværkerne, synes vel vi er lidt underlige sådan at bo i en campingvogn med et lille barn, og manden er vist ikke helt dansk og konen, altså mig, taler vel nok kjøvenhavnsk ... tja ...

Skønt er det at sidde om aftenen på campingvognens tag og kigge på solnedgangen i vest, se himlen der farves på vidunderlig vis.

Om morgenen bliver vi vækket af et rådyr, der pusler rundt udenfor.

Ind i huset kom vi til sidst, men først i julen 2011. Så boede vi rigtigt i det gamle hus, som var blevet helt nyt. Herude i det yderste vest med et fyrtårn til nabo og en bælgsort nat – med flere stjerner end jeg nogensinde har set, når det er klart.

Og så blev det langsomt hverdag. Galleriet skulle gøres klart til at åbne om sommeren, og den lille startede i dagpleje – dejligt, en snert af normalitet. Men helt normalt blev det ikke, arbejde var ikke sådan lige at finde for sådan nogen som os, og kontakten med andre udeblev lidt. Vi havde det som Robinson Crusoe må have haft det da han mødte Fredag efter enhver kontakt med en, venligtsindet, indfødt – en usigelig lettelse over ikke at være alene.

For den følelse blev stadig mere fremherskende – at vi boede på en ø, med vand på begge sider på en landtange midt ude i ingenting. Men dagene gik alligevel hurtigt der den

Cykelbude

13

Ywl o æ Kle’t

23

Glædelig jul!

Kontor og tilmelding: Tlf. 9690 8820 · Fax: 9731 2938

24

13

Ywl o æ Kle’t

første tid, for der er masser af ting at lave på sådan en ny gammel gård.

Jeg fandt hurtigt ud af at her omkring kender de fleste hinanden, eller ved hvem hinanden er, hvem de er i familie med. Og de vidste hvem vi var, de »nye«, selvom vi ikke vidste hvem de er. Væk var storbyens anonymitet, nede i supermarkedet ved de ret sikkert hvem jeg er, så jeg skal ikke gå alt for meget rundt i mine egne tanker, måske der var én jeg burde hilse på.

Som pludselig at blive født ind i en stor familie, som man ikke kender. Man kan se navnene går igen, ansigtstrækkene minder om hinanden. Folk her er bragt sammen af stedets historie, der taler om barske kår, man har været nødt til at holde sammen. Havet som giver, havet som tager. Det må kræve en bestemt mentalitet at leve i det, det eneste sted jeg har boet, hvor man virkelig er oppe mod elementernes rasen: vinden der fyger kan føles rasende som sort ild, til tider kan det føles som om man er en lille kastebold i det, og det er ikke til at finde ro nogen steder.

Tænk at være født ind i det. Folk her må være stærke som klipper, eller måske de bare har lært at være eet med elementerne, ikke kæmpe imod, ikke dominere, bare acceptere det som vilkår. Det beundrer jeg, kan efterfølgende tænke at alt andet er noget blødsødent pjat. Men jeg ville aldrig selv kunne klare at bo i det altid, har brug for fred og ro hvor drømmene kan spire og et sydvendt hjørne.

Ja, gården er jo ikke rigtigt vores. Det er »Marie Fjords Gård«, Marie som vist var ret skrap og solgte slik fra husets østvendte dør, Marie, som solgte gården til staten, som mine forældre købte den af. Da var den i en kummerlig stand, og kun min fars blinde kærlighed kunne redde den fra at styrte i grus. Og før Marie boede her andre mennesker som har delt skæbne med landskabet, havet og blæsten, også Christen Fjord boede på gården, han var et helt særligt menneske fornemmer man, folk på Klitten kender ham også i dag. Og det er noget særligt at vi er flyttet ind i hans hus, folk husker anekdoterne

Postbilen i Nr. Lyngvig – Maleri af Chr. Fjord

13

Ywl o æ Kle’t

25

PLUS-ART

Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår

Vi takker for godt samarbejde i det forgangne år  Salg, service og reservedele til YANMAR dieselmotorer og Mariner, Suzuki og Honda påhængsmotorer  Alt i bådudstyr  Aut. YANMAR forhandler fra 9-1050 hk Hvide Sande Båd- og Motorservice

BMS HVIDE SANDE

Gl. Havn, 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 1877

Gitte og Erik Nielsen

SALON m/k v/LENE THOMSEN KLøvErMarKEN 10 · KLOSTEr 6950 riNgKøbiNg

Tlf. 9733 7300 26

13

Ywl o æ Kle’t

om ham og det mærkelige i at klitbonden ville være maler. Det er et skæbnefællesskab vi har med ham og en anden tidligere beboer. Gården tiltrækker kunstnere – det er en kunstmagnet! Hvor mærkeligt herude midt i ingenting, og det er stadig et faktum, selvom murstenene næsten er blevet pillet fra hinanden og lagt igen og al indmaden er pillet ud og energien helt en anden end den tunge gamle som var. Heldigvis. Nu hedder den Kunstklitgården, det er rimeligt den hedder det, så kan folk kalde den hvad de vil.

Nu er sommeren forbi, den tredje sommer vi har boet på gården – der var den første hvor vi boede i campingvognen, den anden hvor vi startede galleriet op og nu den tredje, hvor galleriet har kørt for andet år, og det er gået godt. Både lokale og turister har besøgt os, de kommer og jeg fornemmer at de synes det er rigtig godt – rigtig godt at gården står der endnu og rigtig godt, at der bliver lavet kunst her, helt i stedets ånd.

Jeg sidder et andet sted i landet og ser bladene falde fra træerne, løvtræer, som der næsten helt mangler i Nr. Lyngvig, og åbnet min horisont har det! Men også to vintre er gået derude på heden, hvor stort set kun ensomhed har banket på vores dør. Vi har opgivet at finde ud af hvad er rigtigt og hvad er forkert, men har valgt at flytte efter hvad der føles godt, og fra nu af er vi kun sommer- og feriegæster på Klitten.

Tilbageblik: slut marts 2013. Jeg er nu gået syv dage over tiden. Det er ulideligt at vente.

Jeg har besluttet mig at føde hjemme, min første fødsel på hospitalet satte mig en skræk i livet, de lange hospitalsgange og mange forskellige jordemødre og læger gjorde mig utryg.

Også tanken om nu at skulle køre over en time i bil med veer til hospitalet har overbevist mig. Jeg har overtalt Daniel, som i starten overhovedet ikke synes det er en god idé, men ikke mindst tanken om at slippe for en lang bilkørsel med en fødende kvinde og i stedet kunne være hjemme i vante omgivelser, overbeviser ham. Vi har købt fødekar som står i den store stue i sydlængen. Min mor har været der mange dage for at hjælpe til og passe den store pige, når det sker. Jeg er frygtelig irritabel og nervøs, men begge er meget overbæren-

Moderen og barnet

de med mig. Mandag aften er jeg til yoga i Søndervig med min store mave, og endelig tirsdag formiddag går vandet! Kort tid efter samme dag skal jeg til den regelmæssige konsultation hos min jordemor i Ringkøbing, som tilskynder mig at tage hjem og slappe af. Vi tager hjem og spiser frokost. Det niver lidt og jeg går ind og lægger mig, eller rettere trisser rundt omkring, for jeg har ingen ro på mig.

Meget hurtigt har jeg rigtige og regelmæssige veer, men min første fødsel var en maraton, så jeg forventer lidt af det samme her. Jeg ringer til fødegangen i Herning og siger at jordemoren gerne må gøre klar til at komme. Det er vagtskifte om en time – om jeg kan vente indtil da? Tjo, det kan jeg vel.

Den store pige er blevet lagt ind og sove til middag, min mor er sammen med hende. Daniel har travlt med at fylde vand i fødekarret.

Jeg skiftevis sidder på en sofa og ånder ind – og ud mellem veerne og er oppe og have fat i bordkanten når de kommer. Nu mener jeg tiden er

13

Ywl o æ Kle’t

27

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

FABRIKSVEJ 14 POSTBOX 44 DK-6960 HVIDE SANDE Phone: +45 97 31 10 45 Fax: +45 97 31 16 77 E-Mail: info@as-scan.com www.as-scan.com

Glædelig jul og godt nytår REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen v/ Jytte Jespersen Stormgade 8, 1. - 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 - Telefax 97 31 13 19

Registrerede Revisorer FRR

28

13

Ywl o æ Kle’t

Fakta:

Daniel Hugo Olivares Født 1971 i Sevilla, Andalucien, Spanien.

Uddannet reklametegner og indretningsarkitekt i Sevilla. Uddannet på billedhuggerlinien Carrara Kunstakademi 2008.

Har arbejdet som grafisk designer og indretningsarkitekt i Sevilla og som stenhugger i København. Deltager løbende i kunstudstillinger med skulpturer og collager/blandformer.

Med-initiativtager til opstart af Kunstklitgården KUK Mille Søndergaard Født 1972 i København, opvokset nær Dronninglund i Nordjylland.

Uddannet på malerlinien Napoli Kunstakademi 1999 og grafisk overbygning Carrara Kunstakademi 2007.

Har arbejdet som museumsmedhjælper på Karen Blixen Museet og tegneunderviser på Thorvaldsens Museum. Deltager løbende i udstillinger med maleri og grafik/blandformer.

Leder af Kunstklitgården KUK. Mille og Daniel mødtes i Carrara, Italien i 2005 og blev gift i 2009. De har sammen Laila, født 2010 og Alma, født 2013.

2011-2013 boede de i Nr. Lyngvig, Hvide Sande på den nyrenoverede »Marie Fjords Gård«, nu »Kunstklitgården KUK«. De har nu fraflyttet gården i vinterhalvåret, men bebor gården og holder åbent i galleriet i sommerhalvåret og ved højtider, snarest julemarked den første uge i december.

Se www.kunstklitgaarden.dk.

kommet til at prøve karret, Daniel får mig bugseret derned. Men bunden er frygtelig blød i det, og jeg kan slet ikke få fodfæste, han må have mig op igen og i en fart! Nu går det hurtigt, der er slet ingen pauser mellem veerne, jeg har fat i bordkanten og kan ikke tage fejl af presseveen. Siger til Daniel at nu skal han finde et håndklæde frem, han kigger tvivlende på mig men kan efterhånden heller ikke tage fejl af lydene. Barnet er på vej ud, jeg står op og føder hende, først hovedet så resten af kroppen.

Daniel tager imod hende i håndklædet.

Min mor hører barnegråd og kommer forvirret løbende ind i stuen. Jeg ringer til fødegangen med barnet liggende i navlestrengen på maven og siger hun er født. Jeg fornemmer et gisp i den anden ende af røret. Halvanden time senere kommer jordemoren og den jordemorstuderende og taxachaufføren, også han med en taske i hånden, løbende udenfor vinduet. Navlestrengen klippes, jeg føder moderkagen og bliver syet. Vi må alligevel på hospitalet, den lille har vejrtrækningsproblemer og må have luft. Heldigvis undgår vi helikopteren men bliver kørt af sted i ambulancen med udrykning. I Ringkøbing står to akutlæger på.

Det går godt, den lille er frisk efter et par dage.

I min nye mødregruppe her i Nordsjælland kigger de vantro på mig: jo, vi fødte derhjemme og jordemoren nåede ikke frem. Kan man det i Danmark? Det er ligesom urfolk og indianere ude på prærien, vi klarede det lige i et smuttag. Og det er rigtigt: vi mødte vores egen kraft, og det er jeg taknemmelig for, og stolt over.

13

Ywl o æ Kle’t

29

Nordhavnskaj 31 – 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2710 – www.lystfiskeren.dk

r en Vi ønske jul glædelig dt og et go nytår www.bomidtvest.dk - 97 15 21 55 - Islandsgade 3, 7430 Ikast

Omhyggelig betjening Bestil venligst tid TLF. 97 31 16 15

Jørgen Jensen

AUTOMOBILER

BYENS FRISØR

Toftvej 4 Gl. Sogn, 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 1158 · Biltlf. 4019 2530 www.jj-auto.dk

HVIDE SANDE

Metheasvej 6 ∙ 6960 Hvide Sande Tlf: 23115566

30

a/s

Vom Fass ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

13

Ywl o æ Kle’t

Hundrede – firs – og tres års jubilæum for nogle af Sdr. Lyngvigs sommerglæder

Af Viggo Plum

imellem. Et klitlandskab som også dengang må have virket helt eksotisk på folk, der kom fra byer og Østdanmarks kyster med løvskove og frodige marker ned mod kyst og søer. Det barske som kontrast til det milde landskab.

»Bamses Hus« runder de 80 år. Grundkøbet skete for hundrede år siden I starten af 1900- tallet begyndte der at komme sommergæster til den jyske vestkyst. Indkvarteret på de store strandfogedgårde, hos nogle bønder og lidt senere på hoteller og efterhånden også sommerhus. Det var startet med, at nogle fra borgerskabet i København og Århus var begyndt at byggede villaer – sommervillaer – op langs kysterne tæt ved byerne, og andre tog på gæsteophold lidt længere væk på kroer og badehoteller, som dukkede op, langsomt efterfulgt af sommerhuse. Men den jyske vestkyst blev også anset for eksotisk for en mindre del af dette borgerskab.

I Søndervig, som lå lettest tilgængeligt af den midtjyske kyst, får vi det første sommerhus boom i 1920´erne, men selve tangen ved Holmsland Klit var endnu stort set forbeholdt fattige jorddyrkere. Her var for langt ud og for øde.

I 1913 er min mormor og morfar på vandretur langs den jyske vestkyst. Undervejs kommer de til Sdr. Lyngvig, hvor de totalt falder for de smukke klitformationer og det relativt sjældne med to rækker klitter, hvor der er en »brede«

Hanne og Niels Munk Plum (o. 1910). De faldt for Sdr. Lyngvigs storslåede natur.

De bliver så begejstret, at de aftaler med stedets ejer – gårdejer Jeppe Enevoldsen – at de vil købe et stykke jord helt ude ved havet.

13

Ywl o æ Kle’t

31

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

ReviSioNSfiRmaet

Nørregade 7 Nørregade 78 · DK-6960 Hvide Sande Tlf. 9731 1511 jc@jc-revision.dk

32

13

Ywl o æ Kle’t

3 tdr. land for 200 kr. Jeppe mente det var lidt tovligt, for det var jo klitlandskab, der ikke var til nytte, kun til besvær for at bekæmpe sandflugt. Senere samme efterår kom min morfar forbi igen – denne gang i bil – fordi familien havde besluttet, de skulle købe 7 tdr. land mere i samme omgang. Det blev så yderligere 500 kr. Altså i alt 700 kr. Et skøde blev udarbejdet af Overretssagfører P. Grove i Ringkøbing, som vist gav sig god tid til denne pudsige handel og også afventede et nyt cirkulære fra landbrugsministeriet i maj 1915, som blev anvendt som regelsæt for denne slags handler. Således var selve handelsaftalen og betalingen tilbage i 1913, men først i 1915 tilskødes: »Ingeniør N.M. Plum, Matr.

Nr. 2 ae Strandgaarde, Gammelsogn, uden Hartkorn«. Det konstateres også i skødet, at betalingen er berigtiget ved kontant handel.

Kort fra 1912 over den sydlige del af Sdr. Lyngvig.

Navnene på de 9 gårdes ejere i 1915 er indsat.

Vestligste firkant er det første grundkøb fra 1913, hvor det blå hus ligger i dag.

Af kortet fra 1912 kan det ses, hvorledes Holmsland Klit netop har skiftet karakter efter bygningen af Hvide Sande kanalen, der jo lidt senere måtte lukkes i hast. Her mellem Dæmonsbjerg og kanalen er der blot 9 mindre gårde, hvor nu Hvide Sande Nord breder sig helt op nord for Dæmonsbjerget. Gårdene er placeret netop øst for klitterne, på kanten til de mulige markfelter og væk fra fjordens store – til tider våde – engstrækninger.

Sommerhusgrunden blev nok valgt dels pga. den dobbelte klitrække og dels pga., at der sydvest for Dæmonsbjerget var nogle af de højeste vestlige klitter. 60 fod mod Dæmonsbjergets 77 fod. I dag er forskellen langt mindre.

Min morfar fik en arkitekt (Aage Lønborg Jensen) til at tegne et lille hus, men desværre blev projektet aldrig til noget, men tegningerne eksisterer. Nok dels pga. Første Verdenskrig og dels pga., at familien fik travlt med andre gøremål, bl.a. at bygge nyt hus udenfor København ved Bagsværd Sø. Min morfar besøgte Sdr. Lyngvig for at tilse arealerne flere gange i tyvene, når han alligevel forretningsmæssigt var på kørsel i Jylland.

Havnen bliver bygget og det lille blå hus – senere kaldet »Bamses Hus« bliver født Det blev min mor Karen Johanne Plum – og hendes daværende mand – der var de første i næste generation, som kom til Sdr. Lyngvig på ferie. Det var i 1931 og 1932 med telt og cykel. Således at familiens mere »bofaste sommerferier« her startede samme år som Hvide Sande Havn åbner.

Glæden over stedet betød, at hun fik de 10 tdr. land, og i 1933 kunne de bygge et lille hus. Tegnet af hendes daværende mand (billedhugger Johan Galster) , bygget af en tømrersvend i Ringkøbing. Det blev præ-bygget som 6 flader. Tag, bund og 4 sider. Herefter transporteret ud til klitten og med hestevogn trukket op til dets placering, hvor det stadig står som blåt malet hus – af de lokale børn en lang årrække kaldet »Bamses Hus« mens den tv-serie var alle børns godbid og det fine øgenavn kendes stadig som en klar betegnelse, når nu husnummer udenfor vejsystemet er noget pjat. Prisen for huset i 1933 var 400 kr.

13

Ywl o æ Kle’t

33

EDGAR MADSEN

FISKEEKSPORT - FILETFABRIK · FISKEFORRETNING

HVIDE SANDE

TLF. 97 31 14 33

Glædelig jul og godt nytår ønsker

Glædelig jul & godt nytår Tryk med omtanke – og det virker Kontakt os på tlf. 96 800 700

Skorstensfejermester

Ole Kristensen Glentevej 7, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 20 39

søndervig Badeland

Skorstensfejeren – din energi- og miljøven

Lodbergsvej – Søndervig

97 33 91 12

www.danland.dk

Vi ønsker alle en hyggelig jul samt et lykkebringende nytår Du går aldrig forgæves hos boghandleren...

Hvide Sande Boghandel 6960 HVIDE SANDE - TLF. 97 31 13 40

34

13

Ywl o æ Kle’t

Det første og ældste hus fra 1933 tegnet kort efter opførelsen.

Husets placering var god i 1933, dengang kunne man se til havet af nordvest vinduet og foran huset var en stor lyng- og revlingbeklædt flade, der var beskyttet mod vestenvinden og hurtigt blev brugt til fast teltplads til gæster og sidenhen til sovetelt til børn.

Huset var kun på 14 m² og meget simpelt med 2 køjer, en briks med et tremmebord, samt en lille fastmonteret plade til en primus. Vandet blev de første år hentet ved fårehullerne (gravet til vanding af fårene) nede i »breden« samt fra havet, men der kom i 1934 en pumpe op nedenfor de yderste klitter på østsiden, så vandet blot skulle bæres op af klitten. Pumpen blev dog fjernet – ligesom meget andet – under krigen.

Pumpen stod efter krigen i Mamrelund til glæde for andre. En ny kom til i 1946.

Mens husets placering var god før krigen, så har det i de første 20 år efter krigen været lidt problematisk. Tyskernes gravearbejde i klitterne og deres færdsel betød, at der nemt kom sandflugt. Sandflugt betød, at der blev totalt omformet i klitformationerne, mest i årene lige efter krigen. Den store beskyttede flade til teltplads forsvandt, udsigten til havet forsvandt, pumpen blev begravet totalt af sand, der kom ind som en kæmpeklit nordøst for huset (hvor en sti i dag blandt hybenkrat fører op til havet). De store børn og min mor gravede næsten i døgndrift i 3 dage uden resultat. Jeg var kun 7 år her i 1951. Men det står meget lysende for mig: min mor som var ked af det, mens jeg syntes det var hyggeligt med den løsning, der blev opfundet.

Fra Jeppe Enevoldsens gård, som var købt af

Jens Grus, kom den næstældste søn Leo hver anden dag med en stor 40 liter mælkejunge på en stor træslæde, trukket af Lise – en meget sød lysebrun hest. Det var da en hyggelig løsning for den sommer, men der måtte suppleres med, at vi hentede gryder med saltvand fra havet med op efter hvert morgenbad. Samme system brugtes i 1952, så hesten Lise kendte vejen godt. Om vinteren husker jeg, at der blev sparet op til at Kålund – VVS – kunne sætte en ny pumpe op lidt længere væk, øst for huset. Flere somre gravede vi sand væk, der lagde sig under huset og var ved at lukke for den gennemtræk, der var nødvendig for at holde træet godt. Ja, der var 2 år døren ikke kunne åbnes for sand, før der blevet skubbet og gravet. Det var tungt og med spande, 2 master, et solidt tov og et taljeværk, som min bror lavede, blev meget sand transporteret væk til nedenfor klitten mod øst.

Men alligevel var det 3 gange nødvendigt at hæve huset, hver gang ca. en meter. I 1955, 1963 og 1968. Men derefter har det været så stabilt, at vi sidenhen har sænket det 25 cm, så det passede bedre ind i landskabet.

Den faste beboergruppe om sommeren med 5 ugers sommerferie var i mange år min mor med hendes 3 børn. Hun var skolelærer, så ferien var set fra børnevinkel dejlig lang derovre. Umiddelbart efter krigen var hun blevet skilt. Der var imidlertid næsten altid andre børn med på ferie, og desuden kom der også nogle gange voksne gæster på kortere besøg. Desuden boede min mormor der tit, idet hun dog flere somre lejede sig ind på et værelse over daværende Købmand Jørgen Jensens butik (nu Frydendahl sport). Eller hos Jens Grus, hvor nogle af børnene så mistede deres værelse over sommeren. I sommerhuset var der kun 3 sovepladser. Det næste hus blev først bygget i 1953. Der var således i flere år behov for teltet til en del af børnene, jeg var for det meste for lille til at sove der. Men teltet måtte efter krigen slås op længere væk og på en dårligere teltplads, hvor det ofte blæste ned. Det kunne være vådt og besværligt, når det skete midt om natten, men jeg husker det som meget hyggeligt, når hele gulvet blev redt op med soveposer og min mor altid (i min hukommelse) kunne fixe dejlig budding frem fra en hylde under loftet

13

Ywl o æ Kle’t

35

36

13

Ywl o æ Kle’t

til natmad og trøst. Af samme grund er jeg fortsat glad for budding.

Endnu et hus, vestenvinden havde ødelagt vores telt I vinteren 1952-53 skulle der spares op til et supplerende hus. Vi børn måtte hver uge lægge lidt af vores lommepenge i kassen for opsparing til huset – nok mest symbolsk betydning. Men det var måske med til at give ejerskab. Sommeren 1953 stod så et ekstra hus færdigt. Problemet var, at der pga. kystfredningsgrænsen ikke kunne bygges til det gamle blå hus, der jo yderligere i disse år var truet af sandflugten. Derfor måtte der bygges længere inde. Heldigvis havde min mors bror købt 10 tdr. land inden for min mors jordstykke. Så med mageskifte kunne det opføres korrekt og lovligt. Desværre kom tømreren til at sætte det 4 m forkert, så det lå inde på en anden nabogrund tilhørende en tekstilgrosserer, der under krigen skulle gemme nogle penge i jord. Han kom der aldrig og havde i flere år ikke villet sælge, så det var nødvendigt at flytte huset lidt mod nord. Byggetilladelse var som »sommerhus« fra 1953, men reelt blot opført som sovehus til børnene. Det var næsten magen til det gamle hus, lidt større, blot med 3 køjer og en briks og et skab, samt madrasser til at trække ud på gulvet, så der kunne ligge 7 børn ved

spidsbelastningerne. Hvordan min mor klarede at holde styr på de mange børn, som kom der og fodre dem af, kan nok som voksen undre mig. Hun var som regel alene om den opgave, men åbenbart meget gæstfri overfor mine fætre, mine søskendes venner eller bekendtes børn, der trængte til et ophold i det vilde vest med et primitivt liv. Nogle få gange var vi 12 personer i alt, så vi måtte spise i hold.

Begge huse var fra begyndelsen lyseblå – nemlig den farve det var lettest at få fat på og som var solid: skibsmalingen som fiskerskibene brugte. Det synes vi også dengang passede pænt til klithuse ved en fiskerby. Sidenhen har de dels fået forskellig farver, nu henholdsvis mørkere blå og marehalm grøn for at det skal passe mere neutralt ind i landskabet, og så vi ikke vedvarende skal kalde dem for det gamle og det nye hus. Det er for næste generation mærkeligt at kalde et lille træhus fra 1953 – altså 60 år gammelt – for det nye hus.

De fleste sommerbutikker lå ikke i Hvide sande I min barndom var livet meget simpelt her. Uafhængig af formelt ejerskab brugte vi hele området ca. en km til hver side som vores territorium for forskellige typer leg. Her var dengang i halvtredserne og tresserne masser af åbne hvide sandarealer oppe i klitterne, som var egnet til alt

Det »nye hus« fra 1953 som rodeområde, når der var mange gæster. Her fotograferet i 2001.

13

Ywl o æ Kle’t

37

Småkager hører julen til...

Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide sande Bageri v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande e-mail: info@hvidesandebageri.dk

Tlf. 97 31 10 32 Husk! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande Blikkenslagerforretning Aut. VVS-Installatør Kenneth Lauridsen

Ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Ternevej 2 | 6960 Hvide Sande | Telefon 97 31 10 92 | Bil tlf. 20 86 29 87 www.hvidesandevvs.dk

38

13

Ywl o æ Kle’t

Ternev 6960 H Tlf.: +4 Mail: b

fra boldbaner til heste-lege og grave-lege. Her kom aldrig nogen mennesker, og jeg husker vi sjældent havde meget tøj på, om overhovedet noget. Ligesom vi også brugte stranden som vores område til vandlege og indsamling af spændende sager. Men lige efter krigen fik vi mange foredrag om ikke at samle noget stykke op som lignede metal, pga. frygten for minestykker eller andet krigsefterladenskab. Der var jo også mange rester af modbydelig pigtråd. Men det bedste var at gå på jagt efter gode sildekasser – dengang af træ, og dem fra Grimsby var bedst – som kunne bruges til at bygge små »butikker« af, og hvor det så gjaldt om at finde en god tom whiskykasse, som kunne være disk. Heldigvis var supermarkeder ukendt dengang i halvtredserne, så vores forestillinger gik blot på en lille bod vi kunne kravle ind i med tag og vægge, så vi kunne sidde på hug derinde.

Gennem hele sommeren kunne det være herligt at planlægge, hvorledes ens butik kunne blive bedre i konstruktionen og mere tæt mod sandflugt og regn. Det var så spændende, om man kunne finde de byggematerialer på stranden, der skulle til. Lå de langt væk mod nord – halvvejs til fyret – måtte de slæbes af sted i vandet fordi de ofte jo var tunge, så et reb fundet på stranden var en del af påklædningen – tja ofte den eneste når solen skinnede og vi var blevet hærdet.

Hvert år, når sommerferien sluttede, skulle vi desværre slæbe alle vores gode byggematerialer ned på stranden igen, men netop derfor holdt legen nok så mange år og gik siden i arv til mine børn.

I den anden verden brugte vi ikke butikker så meget At fodre mange børn og at skulle hente maden langt væk til fods har været et problem, ligesom det jo kostede. Vi hentede mælk hver dag fra køerne hos Jens Grus. Her var også kartofler, gulerødder og æg. Den som hentede mælk i den lille 5 liter junge plukkede på vej hjem blåbær (når det var sæson) som med havregryn og mælk var en god morgenmad. En del aftensmad blev klaret med kartofler eller brasekartofler og spejlæg. Og så kunne mælken også skabe tykmælk og budding ikke at forglemme. Børnene blev forsynet med rygsække og så hente-

de vi købmandsvarer hos Anton på nordsiden af havnen. Han havde i min barndom lige efter krigen først forretning i en lille lav træbygning, ja, der hvor ejendomsmægleren nu har butik.

Her lugtede dejligt af mange sager og mange mennesker i butikken, der var hyggeligt og lidt trangt som modsætning til de store åbne klitter.

Senere flyttede han over gaden i en ny stor bygning. Her var aldrig rigtig fyldt op af varer og her lugtede slet ikke af købmand, mere af bygningsmateriel. Fin var den, men han fik vist bygget for dyrt i forhold til omsætningen, og han holdt i hvert fald kun nogle år. Der var langt hjem at slæbe havregryn, rugbrød, grøntsager, som Jens Grus ikke havde og andre kolonialvarer. Nogle gange fik vi lov til også at hente et groft franskbrød henne i det lille udsalg som bager Jørgensens datter Lissi havde nord for slusen lidt nord for Anton på den anden side af vejen. Når solen skinnede og rygsækkene var tunge – for vi ville jo ikke hente mad for tit – var der langt hjem, forbi ravsliberens lille tætte pæne rødstensgård, hvor konen dyrkede jordbær, som vi nogle gange vi lov at smage. Og hun strikkede de fineste vanter, som min mor købte til hele vinterens forbrug – selv om man som dreng syntes de var lidt for tøsede de hjemmestrikkede, sukkede efter de andre drenges fabriksfremstillede grå vanter. I et meget lille gult hus boede tjæremanden, der hvert år kom og tjærede vores tag. Hvis han var hjemme, hilste han venligt, selv om ansigtet virkede lidt hårdt trukket. Der var en stor hulvej gennem anden klitrække til den store »brede« (nu syd for Apollovej). Sandet i hulvejen var for tungt at gå i, så vi tog altid vejen op over klitten. Til gengæld med pæn udsigt over fjorden og ned mod de flotte sorte heste ved Tarbensens pæne hvidkalkede gård, der virkede fremmed sjællandsk her på klitten. Jeg husker disse ture, som tog de halve dage, som et nødvendigt afbrud i klitlivet til den anden verden. Overraskende fik vi næsten aldrig fisk. Dengang kunne man kun få fisk ved kutterne, og så skulle man selv flå dem. Det kunne min mor ikke lide, og vand skulle jo hentes, og der var også langt til havnen (senere sydhavnen), hvor jeg husker man dengang kunne købe fra bådene. Først i tresserne var der nord for havnen en, der røgede fisk i sit baghus og solgte lidt – det var herligt.

13

Ywl o æ Kle’t

39

Vi ønsker alle vores husejere, gæster og samarbejdspartnere god jul og godt nytår

...fantastiske ferieoplevelser siden 1968

www.novasol.dk

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår

hViDe sanDe iDRÆts- OG sVØMMehal Parallelvej 2 6960 Hvide Sande Tlf.: 97 31 15 05 Fax nr.: 97 31 19 06

Alle på

KLOSTER AUTO

Klostervej 3, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 73 55

FISKERIETS HUS

Nørregade 2B 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 10

40

13

Ywl o æ Kle’t

DANHOSTEL

HVIDE SANDE VANDRERHJEM

Numitvej 5 6960 Hvide Sande Tlf: 97312105

I de første år efter krigen var vi dog alle sammen med min mor i spidsen på besøg syd for slusen. Dels i tøjforretningen hos Augustinus, hvor hun købte sømandstrøjer til os alle sammen til vinteren som supplement til dem, hun selv strikkede. Engang fik vi udleveret papirveste, som var et restlager fra krigen, til at beskytte os mod en pludselig ankommet regnbyge.

Frydendahl blev også besøgt med snak om byens udvikling og butikkens gradvise vokseværk – også mens sønnerne var i lære udenbys. Nogle år fik jeg lov at gå med min mor på det årlige kaffedrik-besøg hos fru Frydendahl, hos Augustinus og andre gange til andre i byen hun kendte. Ved havnen drømte vi om fiskerlivet og omsatte drømmene i leg bagefter oppe i klitterne eller ved stranden. Et år byggede vi en tømmerflåde af 3 store tomme olietønder, brædder, reb og søm. Men langt til søs kom vi heldigvis ikke, før nogle bølger ødelagde hele det flotte fartøj.

den blev det hele koblet på vandværksvand, og i 1979 fik min nu pensionerede mor lagt vand ind i begge huse og en lille stålvask, ligesom fiskerkutterne en gang havde. WC med septiktank kunne der dog ikke laves helt herude, så vi fortsatte med at grave en rende i jorden og havde således det største toilet med den bedste udsigt og den mest friske luft. Samme sommer havde hun og jeg aftalt hun skulle have telefon, dels for vi bedre kunne være i kontakt, når hun opholdt sig derovre meget og alene, dels fordi det var rart for os andre. Dengang var der fast pris på at få telefon – 1200 kr. Så da telefonkablet skulle gaves ned hele vejen fra Minervavej (483 m), fulgte min mor med og lagde samtidig et elkabel ned. Det betød vi nu fik elektricitet i husene og de romantiske, men besværlige petroleumslamper blev kasseret. Sikken en masse lys om aften og hvor herligt nu at kunne læse nemt, også når det var mørkt udenfor.

Moderne faciliteter kommer til de små huse Min søster, der læste til arkitekt, besluttede at det nye hus (det grønne) skulle forsynes med køkkenafdeling, så indvendigt blev der bygget om og der kom Kosangas til begge huse.

Nu kunne der laves mad på to blus og det tog ikke tid, som når en primus skulle varmes op med sprit og pumpes med petroleum. Men de gasflasker var tunge at slæbe op til husene, så min mor fik bygget en trækvogn med seletøj, så man selv kunne være »hest«. At gå fra primus til Kosangas og hjulet var et stort udviklingsmæssigt skridt. Først i 1970 kommer der også køleskab på Kosangas, så mælken kunne holdes kold og holde sig i flere dage, da den nu skulle hentes nede i byen ved butikker.

Min mor var i 1960´erne gradvist blevet inddraget som børnepasser for de nye børnebørn, som mine søskende producerede, således at forældrene kunne rejse rundt og bese verden. Det var hårdt for en ældre kvinde at slæbe vand op til husene for at vaske stofbleer – det med papir var vist ikke kendt og skrald var i hvert fald et andet problem. Det medførte, at hun i 1969 sammen med det ene sæt forældre og venner gravede en vandledning ned hele vejen fra den lille gård ved Minervavej og op til en vandpost udenfor husene, mellem de to huse. Tænk rindende vand fra brønden ved den lille gård. Si-

Flere huse og flere fra familien Plum Min onkel havde som omtalt før krigen købt 10 tdr. land og et lille hus af min mors daværende mands familie. De var blevet tiltrukket af stedet og havde købt lidt jord og bygget et hus inde på anden klitrække. Huset var ikke så solidt som vores, så det overlevede ikke krigen, men blev til brændsel i de tyske bunkers. Min onkel Niels Munk Plum var interesseret i stedet og havde flere gange lånt min mors hus. I 1943 købte han 9 tdr. land mere. Min mor havde i starten af halvtredserne forsøgt at købe lidt mere jord syd for hendes nye hus for at sikre plads, men Cornelius ville som omtalt ikke sælge.

Jeg legede ofte med de meget søde børn hos Jens Grus – eller rettede fulgte dem i arbejdet, for de arbejdede meget. Og det var sjovt at luge roerne eller hente grus på stranden sammen med omtalte Leo og de lidt yngre Kristian og Villy, som var på min alder. En dag i 1957, hvor jeg legede dernede på gården, fortalte Jens Grus mig, at Cornelius var gået konkurs, og at jeg skulle fortælle det til min mor. Hun ringede straks til sin bror, der satte en del i gang, og det endte med, at han i samspil med hans kones søster købte al den jord, Cornelius havde skaffet sig under krigen. Dels nede omkring os og dels længere nordpå i Sdr. Lyngvig. Ved at købe alle arealerne i et hug, fik vi dem samlet til en

13

Ywl o æ Kle’t

41

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

v/ Johan V. Hovedskou 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 29 00

Vi ønsker alle sammen glædelig jul & godt nytår

PLUS-ART

Havnens Pølsevogn

Hvide Sande EL v/Flemming Kirkeby Nørregade 24 Hvide Sande

Rødspættevej 2 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 21 00

Nord Havnen Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande Tlf. 96 75 71 00

42

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande Tlf. 96 75 71 11

13

Ywl o æ Kle’t

meget overkommelig pris. Og de blev så bagefter fordelt ud mellem min onkel og min mor, mens området længere nordpå gik til Lise Plums søster. (Hun solgte, da de ombyggede Fiskergården i Bjerregård). Det betød at min mor nu havde 18 ha. Og min onkel over det dobbelte. Min onkel og tante byggede et lille dejligt A-hus langt ude i yderste klitrække, hvor kystfredningsgrænsen overraskende gav tilladelse til det, fordi det var et stort sandbjerg, der først var kommet ind i halvtredsernes start, og kystfredningslinjen derfor ikke var nået at blive ændret. Det var risikabelt i 1958 men er gået godt nok, således at min kusine i dag har det hus. I 1961 bygger de længere inde et gæstehus, også som A-hus hvor grå eternitplader som tag går helt ned til jorden, for at det skal falde bedst muligt ind i klitlandskabet. En anden kusine fik det, men det er overtaget af hendes yngste datter. Det sidste A-hus blev bygget i 1981 til min fætter Niels, der sammen med Ingrid har brugt det meget siden, og samtidig har de været meget aktive omkring at sikre, at den lille gård kunne fungere som feriekollektiv efter min onkels død. Den lille gård var blevet købt af min onkel i 1960, meget forfalden husker jeg og uden jord. De startede med at tilkøbe lidt jord øst for denne lille gård fra Jens Grus. Der hvor min barndoms køer græssede helt op til husets

vinduer. Hedeselskabet blev sat på opgaven med at plante skov, som langsomt kom op og dannede et bælte mod de marker, der forventedes at blive modnet til by. Som de blev det med hele udstykningerne omkring Minervavej og center Nord. Den lille skov blev også den største skov på Holmsland klit. Skoven har rummet mange flotte huler og måske også været et sted for mange lege som røver og soldater og givet diskret plads til enkelte kys blandt en ungdoms tidlige forelskelser. Den lille gård, der var gul i min barndom, blev ombygget i 1967, ja den blev næsten nybygget, da det under ombygningen viste sig, at næsten alle vægge var for svage. Men den fulgte linjerne og højden fra den oprindelige gård, hvorfor den trykker sig ned i landskabet. I dag Minervavej 32. Her boede min onkel og tante ofte om sommeren, der var jo mere plads og indrømmet moderne faciliteter. Desværre blev den af kommunen inddraget i en ny byzone sammen med jorden omkring.

Så blev det meget dyrt i ejendomsskatter, så ingen fra næste generation kunne betale så store ejendomsskatter. Derfor var Lise Plums testamente indrettet, så den lille gård overgik til brug for et selvsupplerende feriekollektiv, og jorden omkring gik til en fond. Da en advokat fik den fond til at gå konkurs, måtte konkursbestyreren lade jorden inklusiv skoven sælge til

»Den lille gård«, købt 1960 og ombygget i 1967. Bagved ses Jens Jensens (Grus’) gård.

13

Ywl o æ Kle’t

43

Havnens Røgeri Hvide Sande

Havnens Røgeri - Strandgade 9 - Tlf. 96592500

HV

ÅB

ER

EN

DA

· Røgeri og Fiskebutik · Fersk Fisk · Fiskeburgere · Fiskefilet og Pommes · Stjerneskud

Altid friske fisk direkte fra auktionen Fiskeanretninger ud af huset

44

13

Ywl o æ Kle’t

G!

udstykning af 27 parceller. I feriekollektivet, som består af familie og venner, i alt 20 familier, måtte vi erkende, at byzonen kom tæt på. Ærgerligt nok, men velkommen til de nye naboer, som har fået en herlig beliggenhed for deres huse, og som jo nødvendigvis må fælde en del af skoven for at få plads til husene.

Tidligere fisker Morten Christensen og hans kone Herdis (postbud) har hjulpet os herligt med at tilse husene og passe på, at gårdens familier efterlod det pænt hver gang.

Fredning og planer der gik stik imod Min mor og onkel så gerne en fredning af hele området for at sikre dets herlighedsværdier for kommende generationer både i familien og for Hvide Sande folk, som efterhånden begyndte at bruge naturen meget mere, efter at færre arbejdede ude i naturen.

I 1960´erne kom der en aftale om fredning af dele af områderne, senere arbejdede min onkel videre for en frivillig samlet større fredning, men kommunens interesse var begrænset. De ville nødigt have indskrænket rådigheds muligheder. Da der så pludselig dukkede planer fra kommunen op om, at en ny omfartsvej

skulle føres over kanalen ved Nordhavnen og op gennem den store brede og de næste små, omtrent hvor cykelstien ligger, så mente vi ikke kommunen var interesseret i en videre beskyttelse af byens nærliggende naturområder.

Heldigvis blev projektet ikke til noget. Så var ideen med Vestkyststien langt bedre. Vi var i 1991 imod dele af dens linjeføring, men må erkende, at den er til glæde for mange turister og lokale. I takt med at motionsløb og gåture sammen med hundeluftning er kommet på dagsprogrammet for mange lokale, er anvendelse af de nære naturområder steget. Så må man håbe på, at kommunen ikke forsøger sig med lokalplaner, der åbner for udstykninger i stil med Geflevej, thi så kan ejendomsskatterne blive for tunge til, at almindelig familieøkonomi kan bære det for de flotte naturområder.

Femte generation overtager gennem leg Min mor solgte sin ejendom til sine 3 børn i 1976, men fortsatte med at bruge stedet meget frem til sin død i 1985. Jeg købte undervejs mine søskende ud, da de ikke var interesseret i at eje, samtidig med at min mor reelt disponerede. Det var nok mit held. I starten af år 2000 syntes vi

3., 4. og 5. generation på sommerferie ved Sdr. Lyngvig – eller Hvide Sande i nutiden.

Forfatteren samt ældste datter og børnebørn.

13

Ywl o æ Kle’t

45

KUNST & KERAMIK Fyrvej 1 6960 Hvide Sande Tlf. 25 21 21 27 www.kunst-keramik.eu

Glædelig jul og godt nytår

Dyrlæge Center Vest

Glædelig jul og godt nytår

Herningvej 74, 6950 Ringkøbing Konsultation efter aftale Tidsbestilling: Man – tors 8-17, Fre 8-16

70 22 44 42 Døgnvagt

Hvide SANde

FOdKLiNiK

v/Betty K. Husted Apollovvej 62, 6960 Hvide Sande Tlf. 21 40 24 88 Mail: bettykhusted@hotmail.dk www.facebook.dk/hsfodklinik

G Belægningsarbejder

Vi ønsker a Glædelig ju lle en et godt Nyl samt tår

G Stakitanlæg

G Udgravning/minilæsser/

IHI gravemaskine G Sand og grus G Udlejning af container G Bortkørsel af affald

Vestkystens murer-, entreprenør & vognmandsforretning I/S v/Jens & Hans Jørgen Skaaning Pallasvej 32 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 97 31 19 54 · Tlf. 97 31 36 12 Mob. 30 97 78 92 · Mob. 40 17 37 35

46

13

Ywl o æ Kle’t

trafikken efterhånden var blevet mere tæt omkring husene, således at dele af privatlivet blev mere udstillet end ønsket. Min datter og jeg byggede en udendørs afskærmning til brusebad, og i 2001 fik vi byggetilladelse til at udvide det blå hus en lille smule mod vest, så det fortsat faldt pænt ind i landskabet. Om end de ydre proportioner blev dårligere set forfra blev udbygning meget diskret klemt ned mellem klit og hus. Indendørs blev det gamle hus bevaret fuldstændigt, med køjesenge der havde overlevet krigen.

Desuden briks og bord. Udenfor kom der terrasse og et lille læhegn, som beskytter en dejlig bænk, hvorfra udsigten til fjorden er mageløs.

Og så opfandt vi udekøkkenet langt før det blev moderne. Pladshensyn gjorde, at opvasken i 40 år er foregået på et udendørs bord op ad huset, ligesom en del vask også foregår her.

Nu er mine børnebørn (pt. kun 7 og 4 år) som 5. generation i fuld gang med at overtage de store territorier for leg. Den ældste mener det er jordens bedste sted, fordi det hele kan overskues, og han vader gerne rundt i klitterne op og ned, så en morfar kan blive helt forpustet og må opgive at følge med. Og lillesøsteren følger efterhånden med på eventyr rundt i klitterne, der af endnu en generation får nye hjemmelavede navne for de forskellige steder, der af den generation opfattes som væsentlige. Desværre er der siden nordmolens udvidelse i 1962 gradvist blevet mere bevokset i klitterne, så der ikke er meget åbent sand til mange af de lege jeg husker. Der er også lagt meget sand til på stranden, nu formet som forklitter til de store klitter, så vejen til vandet er vel nu 100 meter længere end i min barndom. Det er stadig et smukt og spændende landskab. Den nye havneudvidelse vil nok læg-

ge endnu mere sand til på nordsiden af molen og forme en udvidelse af alle forklitterne. Med den ændring af karakteren af de yderste klitter er det morsomt at læse den gamle husorden, som min mor skrev, om hvorledes man ikke måtte hoppe på kanten af de yderste klitter, og hvorledes vi skulle huske på alle de skolebørn, der om efteråret satte ny marehalm og hjælme på de åbne sandområder ved og mellem de store gamle klitter. Ja, vi skulle helst gå barfodet for at beskytte bevoksningen. Nu er det i stedet en kamp mod hybenroser, som breder sig i et ukontrolleret tempo og nedlukker store områder for færdsel. Men til gengæld er der kommet flere rådyr, mens harerne er helt forsvundet.

I hundrede år og intenst i 80 år har dette herlige sted mellem fjord og hav og langt ude i klitterne været et formidabelt afslapningssted om sommeren for 5 generationer af bymennesker. Primitivt og enkelt liv, samt en tæthed og familiefølelse i de små huse, hvor den begrænsede plads indendørs rigeligt opvejes af lys, luft og store afstande udendørs.

Min morfar og mormor fandt stedet, men min mor Karen Johanne Plum har været krumtappen i at skabe dette sted for de næste generationer. Jeg har da også selv været der om sommeren i 67 år og nydt stedet og glædeligt fulgt med i Hvide Sandes udvikling – Danmarks yngste by. Måske ikke al byudvikling har været en glæde, men spændende har det været at se de ændrede rammer for livet i Hvide Sande. En tak til jer, der holder samfundet i gang derovre mod vest og en tak for vi andre fra øst kan have glæde af fjord, hav og klit samt dejlige fisk og rare mennesker.

Vi ønsker alle en glædelig jul – samt et godt nytår

Hvide Sande Guld & Sølv

13

Ywl o æ Kle’t

47

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår Jeppes maskinværksted A/S Otto Pedersvej 5 . DK-6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 42 . Telefax 97 31 11 77

Gaveidé

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Fæstningsværker se den og flere andre lokale bøger på

www.forlagetaras.dk

Vi ønsker alle på Klitten glædelig jul og godt nytår.

Vi producerer telefonbogen for Hvide Sande/Holmsland

Søndervig

A. Rasmussens Bogtrykkeri

Tøj til piger i alle aldre

Nørregade 9 • 6950 Ringkøbing • Tlf. 9732 1100 www.arastryk.dk • E-mail: grafisk@ arastryk.dk

Tlf. 97 31 12 57 Fax 97 31 23 33 . . . ønsker en glædelig jul samt et godt nyt år

48

13

Ywl o æ Kle’t

Hvide Sande, en lille del af Hitlers Atlantvold Af Tommy Cassøe

Under anden Verdenskrig opførte tyskerne et gigantisk forsvarsværk, der strakte sig fra den spanske grænse i syd til Nordkap i nord. Forsvarsværket fik navnet »Atlantvolden« og bestod af tusindvis af betonbunkere, kanoner, kilometervis af pigtråds- og panserspærringer og mange millioner af miner. Alle disse forhindringer skulle holde de allierede fra en invasion på det tyske rige.

I den danske del af Atlantvolden var der over 7.000 betonanlæg, og 13 af dem blev bygget i Hvide Sande i form af 3 store og 4 mindre bunkere, 3 ringstillinger og 3 infanteristillinger med maskingeværer.

Allerede i maj 1940 kom de første tyske soldater til Hvide Sande for at overvåge havnen.

Det drejede sig kun om en håndfuld soldater, hvis vigtigste våben var et maskingevær. Forholdene ændrede sig meget i løbet af krigen, og den 15. januar 1945 var der 4 officerer, 29 underofficerer og 207 menige tyske soldater i Hvide Sande.

Der blev i løbet af efteråret 1944 og vinteren 1944/45 bygget tre større bunkere. Det drejede sig om to mindre mandskabsbunkere (R 668) til 6 mand, og en observationsbunker

Observationsbunkeren (R 666) under opførelse i efteråret 1944. Til denne bunker medgik der 505 m³ beton, og panserkuppelen vejer knap 40 tons.

Tyskerne anlagde en betonvej fra »Tyskerhavnen« hele vejen op til klittoppen.

Foto udlånt af: Bent B. Anthonisen.

19,4 cm fransk kanon i en bunker af typen R 686 i Stauning batteriet. Disse kanoner havde en rækkevidde på ca. 20 km. Granaterne vejede 35 kg og skulle bruge ca. 30 sek. på den lange flyvetur. Bunkeren er den eneste af sin art i Atlantvolden.

Foto udlånt af: Bent B. Anthonisen.

(R 666) med panserkuppel men kikkerter, der ligger sammen med den ene mandskabsbunker ved signalmasten på Troldbjerg. Observationsbunkeren fungerede som observationspost for kanonbatteriet i Stauning, der var udstyret med 4 stk. 19,4 cm ældgamle franske

13

Ywl o æ Kle’t

49

Glædelig jul

Hvide Sande Isværk

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3322 www.vestvaerftet.dk

Tlf. 97 31 10 67

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Nybyggeri Tilbygninger Reparationer

Vi tilbyder Sommerhuse Parcelhuse Forretninger Industrier

HS M

Tilbud og overslag uden forbindende

Hvide Sande Murerforretning ApS Parallelvej 326 - 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 13 83

50

13

Ywl o æ Kle’t

Den originale tyske byggetegning til de danske håndværkere, som skulle lave installationerne til el og telefon i bunkeren. Denne bunker var en mandskabsbunker til 6 mand. Den lå på det sted, hvor Søren Søndergaards filetfabrik ligger i dag. Tegning udlånt af Bent B. Anthonisen.

kanoner. Der var fra batteriet i Stauning udstationeret 3 soldater i Hvide Sande.

Ved stranden både nord og syd for indsejlingen blev der bygget enkelte bunkere med maskingeværer til bevogtning af indsejlingen og stranden. Der blev også bygget tre små infanteristillinger, som lå på tværs af tangen; en ved naturstien mod nord til Lyngvig Fyr, en bag fjernvarmeværket og en, hvor hallen i dag har parkeringsplads.

I 2002 blev Troldbjerg med sin storslåede udsigt over Hvide Sande, havet og fjorden omdannet til en handicapvenlig turistattraktion med en 300 meter lang sti til kørestolsbrugere og de to bunkere på Troldbjerg blev udstyret med lys og en plancheudstilling om Atlantvolden.

Omringet af miner I slutningen af januar 1944 begyndte tyskerne at anlægge store minefelter i klitterne nord og

syd for indsejlingen. I februar påbegyndte de et kæmpe minefelt, som strakte sig tværs over tangen i en let buet linje ud fra Tyskerhavnen.

Ligeledes blev der anlagt store minefelter på langs ad tangen på sydsiden ca. på linje med svinget på Stormgade. I alt blev der i perioden fra den 21/1 1944 til den 29/5 1944 anlagt 36 minefelter i Hvide Sande med 4.072 personelminer og 4.581 panserminer. Minefelterne blev omkranset af 2.500 meter pigtrådsspærring.

Oprydning efter tyskerne Da tyskerne efter fem lange år endelig forlod Hvide Sande, efterlod de sig en masse krigsmateriel, jern, beton, miner og pigtråd m.m.

Vandbygningsvæsnet (V.B.V.) – i dag Kystdirektoratet – som ejer store dele af havneområderne og tangen, udarbejdede den 31. maj 1945 en rapport, hvori de redegjorde for de tyske installationer, der var udført i Hvide

13

Ywl o æ Kle’t

51

ALT TIL SØGÅENDE FISKERI

Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, Lager i trawlwire, taifun, tovværk. trawl og net

Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler.

Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet.

Specialværksted for alle typer vod, trawl og net.

Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.

…net op til leg Afspærringsnet - Containernet - Legepladsnet Sportsnet - Landbrugsnet - Industrinet

Hvide Sande Vodbinderi ApS Nordhavnskaj 21 · DK-6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 42 · Telefax 97 31 27 60

Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest

ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

52

13

Ywl o æ Kle’t

Tysk minekort over minefelterne i nordenden af Hvide Sande. Firkanterne mærket med A, B, C, osv. repræsenterer alle et minefelt.

Kort udlånt af: Silkeborg bunkermuseum.

Sande og hvilke af disse, der skulle fjernes.

Ifølge rapporten var der ved befrielsen bygget i alt 8 betonbunkere. To ligger på Troldbjerg og tre i de yderste klitter på hver sin side af indsejlingen. Der var tre maskingeværstillinger; to nord for kanalen og en syd for kanalen samt en betonvej, der gik fra Tyskerhavnen hele vejen op til toppen af Troldbjerg. Der var bygget 40 træbunkere, hvoraf de 23 var gravet ind i klitterne nord for kanalen, 10 var gravet ind i klitterne syd for kanalen, og 7 var gravet ind i vandtårnshøjen. Der var 3.000 meter pigtrådsspærring, heraf 500 meter i selve byen. Der var 20 ammunitionskasser, hvoraf de tre var fritstående på havnepladsen, og resten var nedgravet forskellige steder i byen.

Langs bolværker var der 50 sprængkasser, og i slæbesteder var der anlagt sprængkasser, som efter eksplosion skulle ødelægge kajanlæg og hindre allierede skibe i at lægge til i havnen. Ligeledes havde tyskerne efterladt to store barakker og to mindre barakker samt fundament og murrester af en større barak.

Alle disse anlæg ønskede V.B.V. fjernet, og beløbet til fjernelse af anlæggene (med undtagelse af betonbunkerne, betonvejen og to sto-

De tre bunkere, som dukkede frem af klitterne i 2011 i forbindelse med anlæggelsen af det nye kajanlæg nord for indsejlingen. Bunkeren i baggrunden og i midten er begge to maskingeværbunkere af typen F-Stand, og den lille bunker, som ligger på hovedet til højre, er en 58c maskingeværstilling med et skudfelt på 360 grader.

Foto: Tommy Cassøe 2011.

13

Ywl o æ Kle’t

53

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Fossanæsvej 22 · 6960 Hvide Sande v/Havnechef Steen Davidsen Tlf. 97 31 16 33

v/Anders & Henrik . 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 18 99 . Fax 97 31 21 27 www.hvidesanderogeri.dk

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår Hilsen fra Trine, Bente, Winnie og Alex Metheasvej 1, 1. sal 6960 Hvide Sande Tlf. 98 32 23 30 Fax 98 32 23 31 Info.awregnskab@gmail.com

54

13

Ywl o æ Kle’t

De to andre bunkere var mindre maskingeværbunkere, hvoraf den ene havde et kampvognstårn. For ganske nylig er der fjernet endnu 3 bunkere på nordsiden af indsejlingen i forbindelse med det nye kajanlæg. De tre bunkere var maskingeværbunkere og blev som sådan ikke fjernet, men gravet ned under terrænet.

Infanteristillingen bag fjernvarmeværket, som den ser ud i dag. Stillingen var en del af tyskernes såkaldte 2. forsvarslinje, og disse små bunkere ligger derfor lidt tilbagetrukket fra stranden. Foto: Tommy Cassøe 2007.

re barakker) samt klitregulering og marehalmplantning blev anslået til 40.200 kr. i datidens penge. Efter nedbrydningen af anlæggene solgte V.B.V. alt træet og pigtrådspælene, hvilket indbragte staten 2.750 kr. i datidens mønt.

I 1972 blev Hvide Sande Hallen bygget, og i den forbindelse blev betonvejen, som førte op til toppen af Troldbjerg, og en lille maskingeværbunker fjernet. Da havneområdet blev udvidet i 1982 blev der fjernet 3 bunkere syd for indsejlingen. Den ene af disse bestod af 210m³ beton og var en mandskabsbunker til 6 mand – type R668 – I dag ligger Søren Søndergaards filetfabrik på stedet.

Englændere i Hvide Sande Den 21. maj 1945 kom en ganske særlig engelsk enhed til Hvide Sande. Det var No. 132 Air Ministry Experimental Station, og senere blev der også tilknyttet en Mobile Signals Unit. Enhederne oprettede en radiostation nord for slusen omtrent på det sted, hvor Hotel Holmsland Klit senere blev bygget. Stationen var en af i alt fire mobile jordstationer, som RAF opstillede i Danmark efter befrielsen. Stationernes opgave var at være navigationsstøtte for RAF’s mange flyvninger til og fra Danmark lige efter krigen i perioden fra den 21/5 1945 til den 10/6 1946, hvor stationen blev nedlagt og englænderne vendte hjem til England igen.

Den 18. august 1945 gik en af flyvningerne galt, og en højtstående britisk officer måtte nødlande tæt ved radiostationen, efter at han havde besøgt Hvide Sande. Flyet, som var et tysk monoplan, blev allerede den næste dag skilt ad og fragtet til Karup af tyske flymeka-

Englændere i færd med at rejse en radiomast på arealet lidt syd for, hvor Radio Klitholm ligger i dag. Masten var en del af RAF’s navigeringssystem frem til 1946. Foto udlånt af: Bent B. Anthonisen.

13

Ywl o æ Kle’t

55

SuperBest Søndervig

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

ønsker alle kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår

vi holder åbent 364 dage om året

www.sondervig.dk

ANNE-METTE Metheasvej 2 · 6960 Hvide Sande · 9731 3631

Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter Deres ønske...

Alt i vinduer og døre udenfor standard og reparationer af enhver art udføres...

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Holmsland Tømrer og Maskinsnedkeri Ingvardt Pedersens eftf.

Holmsland - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 33 70 24

56

13

Ywl o æ Kle’t

Langs den jyske vestkyst ligger der i hundredvis af gamle tyske bunkere fra Anden Verdenskrig. Disse bunkere er langsomt begyndt at blive nedbrudt af havet, så de store mængder af bunkernes armeringsjern stikker ud af betonen som spidse syle til fare for strandenes badegæster. Foto: Kystdirektoratet.

nikere. Sammen med radiostationen i Hvide Sande opførte englænderne en stor tysk barak som de havde pillet ned et andet sted. Barakken blev senere brugt til forsamlingshus frem til 1964, hvor den blev solgt og gik i forfald, og den blev revet ned i 1969.

De farlige bunkere Langs stranden og ude i vandkanten ligger der en række bunkere, som på grund af havets kræfter er under kraftig nedbrydning, så armeringsjernene bliver blottet og derved udgør en potentiel fare for badegæster, som kan komme til skade på de skarpe armeringsjern.

Diskussionen om, hvor vidt de farlige bunkere på vestkysten skulle fjernes eller ej, startede allerede midt i 80’erne og er blusset op i mediernes agurketid hver eneste sommer lige siden, selv om der aldrig er nogen badegæster eller andre turister, der er kommet alvorligt til skade på grund af bunkerne. Kystdirektoratet startede allerede i 2003 med et nedbrydningsforsøg af en lille bunker af typen F-Stand ved Harboøre ved hjælp af en stor gravemaskine med en tryklufthammer, som skulle knuse betonen. Forsøget gik ud på at lave en oversigt over, hvor lang tid det ville tage at nedbryde en bunker med denne metode, som er den billigste måde at gøre det på. Arbejdet tager 3-4 dage og koster ca. 100.000 kr. pr. bunker.

I 2013 kom så det politiske startskud, og projektet med at fjerne de ca. 120 bunkere begyndte den 29. juli 2013 under stor mediebevågenhed, og miljøminister Pia Olsen Dyhr satte hele projektet i gang for øjnene af ca.

400 tilskuere.

I Ringkøbing-Skjern kommune skal der fjernes 26 bunkere, og arbejdet startede ved Vedersø Klit, hvor den største koncentration af bunkere, der skal fjernes, findes, nemlig 20 stk. Herefter er det Houvig med 2 stk. og til sidst Søndervig, hvor der skal fjernes 4 bunkere. Da denne artikel blev skrevet sidst i oktober 2013, var de første 8 bunkere allerede fjernet ved Vedersø Klit, hvor arbejdet begyndte først i september.

Som fortidsøgler er to store gravemaskiner i fuld gang med at fortære en af de 20 bunkere ved Vedersø Klit.

Foto: Tommy Cassøe.

13

Ywl o æ Kle’t

57

TIND Textil & Kunst ønsker alle en rigtig Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår!

Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Indkøbsforeningen

AVANCE

Røjklitvej 10 . 6950 Ringkøbing Tlf.: 97 33 77 78 www.tind-textilkunst.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Vi har altid et godt tilbud på: • Alt indenfor VVS-arbejde • Alt i reparationer • Udskiftning af vandvarmere • Levering og montering af baderumsmøbler i alle prislag

KLITTENS VVS

v/Allan Olsen

Aut. Gas- og Vandmester

Parallelvej 344 - 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 20 91 - Biltlf. 20 44 20 91

58

13

Ywl o æ Kle’t

På den store strandparkeringsplads ved Vedersø Klit bliver alt det nedbrudte materiale samlet og sorteret. I denne store bunke er der materiale fra mindst fire bunkere. Foto: Tommy Cassøe.

Hvem skal betale?

Det har altid været et af omdrejningspunkterne i den årlige diskussion om bunkerne: hvem skal betale? Kommunerne mener, at det er staten (Kystdirektoratet), der skal betale, og staten mener, at ansvaret ligger hos de enkelte kommuner. Fjernelsen af de ca.

120 bunkere anslås til at løbe op i ca. 12 mio. kr. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen betaler de 10 mio. kr., mens de berørte kommuner skal betale 20.000 kr. pr. bunker, som skal fjernes i deres område, og dette beløb dækker fjernelsen af det nedbrudte materiale.

Fakta: Juni 2008 trængte jeg i Houvig ind i en bunker, der havde været tildækket af sand lige siden krigens slutning. Det viste sig, at bunkeren var fuld af inventar og personlige efterladenskaber fra de tyskere, der havde boet i bunkeren. Fundet af bunkeren blev en sensation, ikke bare her i Danmark, men i hele verden. Det skyldtes mest, at vi samtidig havde kontakt med den tidligere tyske soldat Gerhard Saalfeld, der boede de sidste 5 måneder af krigen i den selv samme bunker. Tv-hold og journalister fra Danmark, Tyskland og Frankrig kom hele vejen til Houvig for at få historien om den almindelige tyske soldat og hans bunker.

Bunkeren blev udgravet, og alle genstandene blev konserveret, og senere kom der en utrolig flot udstilling på Ringkøbing Museum om fundet og Saalfeld. Udstillingen blev en kæmpe succes med mange besøgende hver dag, og den løber helt frem til og med 2014.

Den tidligere tyske soldat Gerhard Saalfeld skrev 10 fantastiske kapitler om sine oplevelser i Danmark under krigen og tiden lige efter. Disse kapitler anses for at være den bedste beskrivelse af, hvordan det var at være ung tysk soldat i Danmark og om livet i en bunker på vestkysten. Derfor er man netop nu i gang med at samle kapitlerne til en bogudgivelse.

Mandskabsrummet efter udgravningen. Ovn, køjer og skabe blev siddende på deres pladser, da disse ting var for medtaget til at flytte.

Gerhard Saalfeld viser sine ting frem på Ringkøbing Museum i april 2012 ved indvielsen af udstillingen.

Gerhard Saalfeld døde den 27. januar 2013, 85 år gammel.

13

Ywl o æ Kle’t

59

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Glædelig jul

1. klasses kød og pålæg

v/ Helga & Morten Aggerholm

60

13

Ywl o æ Kle’t

KLASSEBILLEDET – – hvad blev der egentlig af ...

Af Frederik Wiese, journalist, DR

Jeg sidder i en jolle ude på fjorden.

Påhængsmotoren larmer, og mågerne basker dovent forbi mig. Jollen glider langsomt gennem vandet. Hvide Sande, Lyngvig Fyr og klitterne putter sig til min ene side. Ringkøbings røde tage, Gammelsogn Kirke og Holmsland

Klit dukker op på min anden side. Hurtigt går det ikke her i jollen. Det er begrænset hvor meget skub, der er i den lille 4-hestes motor. Jeg kniber øjnene sammen og skimter efter Søndervig, hvor jeg er opvokset. Den gemmer sig i horisonten – der hvor klitvej møder landevej.

Til daglig bor jeg i København. Her jager mågerne pizza på fortovet, og vestenvindens susen er fortrængt af storbyens konstante summen.

Når jeg er i Vestjylland, prøver jeg at komme ud i jollen på fjorden. Ud til vandet, udsigten og roen. Så ligger jeg derude på vug-

13

Ywl o æ Kle’t

61

Det handler om viljen til at gøre en forskel

Vi takker for året, der går på hæld, og glæder os til vi ses i det nye år.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

vestjyskbank.dk/hvidesande

62

13

Ywl o æ Kle’t

gende vand, under åben himmel og spørger mig selv: Gad vide om jeg nogensinde slår mig ned på min gamle hjemegn igen?

Mobilen brummer igen. Der er kommet en besked fra Niels-Købmand i Klegod: »Frederik, det er Niels Lauridsen fra Klegod. Vi talte jo om »Ywl o æ Klet« til din fars fødselsdag.

Kan du ikke skrive lidt om, hvad du går og laver. Hvad der er sket, siden du forlod Vestjylland? Nå, men jeg prøver at fange dig senere.

Og det var Niels Lauridsen. Vi snakkes ved.« Jeg griner. Kalenderen siger august, solen står højt over fjorden, og nu har Niels-Købmand allerede Ywl i tankerne. Han er tidlig ude.

Et par måneder senere sidder jeg hjemme i lejligheden her på Vesterbro i København.

Det er mit hjem og har været det de sidste 10 år. Her bor jeg sammen med min kæreste Line og vores to børn. Line er jordemoder på Hvidovre Hospital, og jeg er journalist ved DR.

Det er aften i hovedstaden. Fra køkkenet på 3. sal kan jeg se ud i vores baggård, hvor de mange nabolejligheder lyser op. Det ligner små oplyste låger i en stor julekalender.

Foran mig ligger et gammelt klassefoto med en flok unge ansigter fra 5. klasse på Holmsland Centralskole årgang 1990. Langt de fleste af ansigterne har jeg ikke set længe. På bagerste række står jeg selv i en spraglet træningsdragt. Og nu vil Niels-Købmand så have mig til at fortælle, hvad der er sket siden da.

Det er en opgave, de fleste journalister ville give stemplet »lidt ulden i vinklingen«. Men jeg prøver gerne.

Jeg er en årgang 1979, født på Ringkøbing Sygehus og opvokset i Søndervig mellem klitter, tyskere og sommerhusejere fra Herning.

Jeg har aldrig haft som mål at ende i København. Rejsen væk fra Vestjylland begyndte efter gymnasiet. Jeg ville ud og opleve verden. Italien var egentlig målet, men opsparingen var ikke stor, så jeg tænkte, at vejen til

5. klasse på Holmsland Centralskole skoleåret 90/91. Lærer Kim Spanggaard.

13

Ywl o æ Kle’t

63

KNUD SØNDERGAARD Fiskeeksport A/S 6960 Hvide Sande Telf. 96 59 14 00 Fax 97 31 27 71

Peter Søndergaard, tlf. 96 59 14 01

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår

Nørregade 2b 6960 Hvide Sande Tlf.: 96 593 593 www.feriepartner-hvidesande.dk Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Hvide Sande Fjernvarme Numitvej 25 6960 Hvide Sande

Rengøringsspecialisten SUSET Apollovej 94 . 6960 Hvide Sande info@suset.dk . Tlf. 40 26 87 80 ✔ Alle former for rengøring ✔ Sommerhusservice

Rengøringsspecialisten

64

✔ Bekæmpelse af skadedyr

13

Ywl o æ Kle’t

Sydeuropa kunne finansieres ved at arbejde som æbleplukker i Norditalien.

Forventningsfulde ansøgninger blev sendt fra Søndervig mod støvlelandet. Og kom retur med kort ordlyd: »Tak for din ansøgning. Vi foretrækker østeuropæisk arbejdskraft. Venlig hilsen, de italienske æbleproducenter«.

Jeg kom aldrig til Italien. I stedet kom jeg til Hvide Sande. Nu skulle der tjenes penge. I et år arbejdede jeg som medhjælper i Børnehave Nord på Parallelvej. Et dejligt sted med en flok skønne unger og med Merete Krøj­ gaard fra Husby som leder. Om aftenen blev børnene skiftet ud med bøffer i Jens Bøndergaards bøfhus på Beach Bowl. Her hev jeg en ekstra løn hjem, når bowlerne byttede en strike ud med bøf bearnaise. Det var i 1998. Året efter var der nok på kontoen til at rejse ud i verden.

I et år rejste jeg rundt med en amerikansk musicalgruppe, Up With People, som jeg tidligere havde set optræde i Herning. Gruppen består af 150 unge fra det meste af verden, og sammen rejste vi rundt i USA og Europa med musik, sang og socialt arbejde i et slæng, der duftede af lige dele cirkus og omrejsende højskole. Rejsen blev et foreløbigt farvel til Vestjylland.

Hjemme igen startede jeg med at læse. Første stop Aarhus og medievidenskab. Næste stop København og journalistik. Forinden havde jeg arbejdet i London som praktisk gris på musikkanalen MTV. Det var festligt. Den ene dag på optagelse med hitmaskinen Jennifer Lopez. Den næste dag i studiet med heavybosserne fra Metallica. For en 25-årig gut fra Vestjylland var det ikke så tosset – i hvert fald ikke på den korte bane. På den lange bane stod der en lille djævel på skulderen og hviskede, at pop, pangfarver og hitlister måske ikke var helt rig nok på vitaminer i længden.

I København starter min morgen med et bump. Eller rettere flere bump. Første bump kommer fra morgenavisen, der flyver ind gennem brevsprækken. Næste bump kommer fra ungerne, der hopper ud af sengen. Overskrifterne i avisen bliver hurtigt fordøjet sammen med kaffen. Så har jeg en fornemmelse af nyhedsbilledet fra morgenstunden. Sådan starter dagen for mange journalister. Vi tjekker nyheder, som fiskere tjekker vejrudsigter.

Hvis Line har vagt på fødegangen, afleverer jeg børnene. Mille skal i vuggestue lige om hjørnet. Ind i elevatoren og op på 3. sal til de andre rødder. De har en stor legeplads oppe på taget med udsigt over stenbroen. Det er et pudsigt syn, når 50 små hobitter i flyverdragt myldrer rundt på toppen af en stor bygning.

Efter afleveringen i vuggestuen går turen videre ned til svømmehallen, hvor Vilfred skal afleveres ved bussen. Han går i skovbørnehave og kører hver morgen ud af byen for at tumle rundt i skoven med sine kammerater.

Når han er afleveret, cykler jeg ind på Christiansborg, politikernes tumleplads.

Her starter arbejdsdagen foran hovedtrappen i Rigsdagsgården ved indgangen til Folketinget. Lykketoft kommer cyklende med hjelm på hovedet. Pia Kjærsgaard hopper ud af PET’s skudsikre bil. Lars Løkke får sig en smøg på trappen. De første gange jeg mødte på arbejde og gik gennem vandrehallen, gav det et sug i maven. Det er som om magten og kampen om den, sitrer i undergrunden omkring Christiansborg og forplanter sig op i benene på de besøgende.

DR’s politiske redaktion er samlet i kælderen under Borgen. Her sidder jeg sammen

Hjemme igen fortsatte jeg mine studier i København, og en vinterdag i 2006 startede jeg som journalistpraktikant hos DR. Efter et års praktik fik jeg fast arbejde på TV Avisen, hvor jeg i de følgende år arbejdede som reporter.

Senest har jeg de sidste par år været tilrettelægger på DR’s politiske magasin, Bag Borgen, med fast base på Christiansborg.

13

Ywl o æ Kle’t

65

www.iversenadvokat.dk Telefon 87 53 81 81 Email ji@iversenadvokat.dk

lle l a er g ju r k ns eli ytå ø Vi glæd odt n en et g og

HVIDE SANDE GENSIDIGE SKIBSFORSIKRING Telefon 97 31 10 12

66

Telefax 97 31 28 28

13

Ywl o æ Kle’t

med en flok kollegaer, der producerer nyheder om politik til nettet, radio og tv. Redaktionen samles kl. 9:15 til et fast morgenmøde for at diskutere dagens nyheder: Hvad sker der på Borgen i dag, hvilke interviewaftaler satser vi på, og hvad skal der bores videre i?

På Bag Borgen veksler arbejdsdagene mellem optagelser ude i marken med politikere og redigering hjemme i studiet. Programmets tvformat på 25 minutter gør, at vi ofte bruger længere tid med politikerne og følger dem mere intenst, når vi er ude på optagelse. Jeg har været med Søvndal til topmøde i Istanbul for at blive klogere på konflikten i Syrien. På cykeltur med Lars Løkke midt i forhandlingerne om en ny skattereform. På jobcentret med Joachim B. Olsen for at diskutere beskæftigelsespolitik. Målet er at gøre seerne klogere på baggrunden for de politiske beslutninger og give et indblik i det ofte kringlede politiske spil. Vi forsøger at gøre det abstrakte lidt mere jordnært.

Tilbage til Ringkøbing Fjord og jollen. Påhængsmotoren skærer sig sløvt gennem vand og tavshed. Herude på fjorden kan hovedet rotere frit 360 grader med udsigt til alle verdenshjørnerne. Der er god plads til at lade tankerne drive afsted. Jeg bliver jævnligt spurgt, om vi en dag vender hjem til Vestjylland for at slå os ned. Mit svar er som regel, at det tror jeg ikke. Men man skal jo aldrig sige aldrig. Hverdagen i en mangfoldig hovedstad, vennerne og et arbejde, jeg er glad for, holder fast i min ene arm. Familien og den vestjyske natur trækker i min anden arm.

Men særligt en ting får mig nogle gange til at væve i mit svar. Sygdom i familien gør ondt og kan forstærke tankerne om at vende hjem til klitterne en skønne dag. For seks år siden blev min bror, Jørgen, alvorlig syg. En ondartet hjernetumor slog benene væk under ham og familien. Afstanden fra København til Vestjylland blev pludselig meget stor. Jeg havde brug for mange ture hjem til ham og resten af familien under et sejlivet sygdomsforløb.

Den ene dag var der håb. Den næste dag var der frygt. Efter halvandet års kamp mod kræf-

ten sov min bror stille ind på Anker Fjord Hospice. Familien og fjorden blev det sidste, der fangede hans blik. Så døde han. Da Jørgen lukkede øjnene, stod jeg med udsigt til ham, familien og vandet. Midt i døden var det en beroligende udsigt. Det var her, han kom fra.

Det var her, han fik fred. Det gav trods alt mening i en ellers meningsløs død.

Her flere år efter sidder jeg selv i Jørgens gamle jolle, ude på fjorden og sender ham en kærlig tanke. For mig er turene ud på vandet en god måde at mindes ham på. Og mindes den begejstring han havde for vores hjemegn og den natur, der omkranser de forblæste klitter.

Sidste sommer var min mor og far med på jomfrusejlads, da jollen lige var blevet sat i stand. Den tur glemmer de ikke foreløbig.

Mest af alt på grund af et teknisk uheld forårsaget af tv-journalisten. Efter en times sejlads bliver motorlarmen pludselig afløst af et »plop«. Og så er både motor og besætning ellers helt stille. Den sidste dråbe benzin er slugt, og vi ligger et godt stykke fra land.

Lettere febrilsk hiver jeg fat i motorens træksnor i håb om at få gang i skruen igen.

Ivrigheden er så stor, at min hånd rammer hårdt bagud og knockouter min far. Brillerne flyver af. Han grynter højlydt, min mor klukker, men motoren siger ingenting. Så sidder vi der. Alene ude på fjorden med en pakke kiks og en kande kaffe. Heldigvis med signal på mobilen. Svigermor i Velling tager telefonen, starter bilen og kører på tanken for at fylde reservedunken op til de nødstedte. Vi bliver enige om at søge mod land, hvor benzinen venter. Stagen kommer på hårdt arbejde i jollen, og vi glider langsomt ind mod Ringkøbing. Både kiks, kaffe og forældre kommer tørskoet i land. Og tanken bliver fyldt op igen, inden sejladsen kan fortsætte.

Et par lokale ringkøbingensere har sikkert fulgt optrinnet med korslagte arme, gnægget godt i skægget og tænkt for sig selv: Sårn’ en skide kjøbenhavner …

God jul fra Vesterbro!

13

Ywl o æ Kle’t

67

Landbobanken

ønsker alle en glædelig jul PÅ GENSYN I 2014

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2013.

Vi ønsker alle en rigtig god jul samt et godt nytår.

Jens Ole E. Pedersen Tlf. 7624 9555

Henrik Pagaard Tlf. 7624 9566

Jeanette Houborg Tlf. 7624 9563

Kasper Fjord Lauritsen Tlf. 7624 9568

Katrine Madsen Tlf. 7624 9564

Kirsten Backs Tlf. 7624 9574

Kirstine Christensen Tlf. 7624 9572

Lykke Møller Iversen Tlf. 7624 9562

Stormgade 10 / 6960 Hvide Sande / Tlf. 9731 1500 hvidesande@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

68

13

Ywl o æ Kle’t

Tyskerhavn – »en tidslomme«

Af Steen Davidsen

Straks efter, at daværende Holmsland Kommune pr. 1. januar 2001 fik overdraget Hvide Sande Havn fra staten, blev Havnens område medtaget i den overordnede planlægning. I 2002 blev der vedtaget en ny erhvervsudviklingsplan og som opfølgning på denne blev det besluttet at udarbejde Lokalplan nr. 79 for Hvide Sande havn. Efter en længere proces blev lokalplanen vedtaget endeligt den 3. marts 2003. Dermed var det første samlede grundlag for havnens udvikling fastlagt. Lokalplanen omfattede hele havneområdet.

Tyskerhavn Allerede dengang var der stor fokus på kvaliteterne ved Tyskerhavnsområdet. Der blev skabt grundlag for en ny bebyggelse på Nørresande nord for Tyskerhavn, hvor de første helårsboliger er opført. Langs sydsiden af havnebassinet blev der skabt mulighed for at etablere broanlæg og placere husbåde. Også dette var i løbet af ganske kort tid en realitet.

Specielt de små gamle redskabshuse på sydsiden af Tyskerhavnen fik særlig opmærksomhed. Det blev fastlagt, at karakteren af området skulle sikres og bevares. I lokalpla-

nen blev indarbejdet bestemmelser, der skulle sikre, at husene kunne fastholdes med de originale proportioner i mindre klynger og med deres daværende placering. Lokalplanen skabte dog ikke kun mulighed for at bevare de bedst proportionerede og mest originale huse, men også for at erstatte nogle af de dårligste redskabshuse med nye. Det fremgår således af lokalplanen, at: »Områdets redskabshuse kan opretholdes, renoveres og i begrænset omfang fornyes og suppleres«.

Da der i området generelt er skabt mulighed for, at der kan etableres boliger til ferieog fritidsformål, var der således lagt op til, at også redskabshusene i et vist omfang kunne indrettes med mulighed for overnatning.

Det blev imidlertid fastlagt, at der ikke måtte foretages ændringer i området, før der var sket en registrering af de eksisterende redskabshuses tilstand og bevaringsværdi. Hensigten hermed var at sikre, at områdets karakter, som ovenfor nævnt, kan bevares. Der var således ikke lagt op til et nyt »sommerhusområde« men i stedet, at der i et vist omfang, spredt i området, kunne indrettes et antal redskabshuse med overnatningsmulighed.

13

Ywl o æ Kle’t

69

Luftfoto Tyskerhavn

På baggrund af aktuelle henvendelser til Hvide Sande Havn om at udnytte de nye muligheder gik Havnen i 2011 sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om at foretage denne registrering af Tyskerhavnens bevaringsværdige bebyggelse. Det er kommunen som bygningsmyndighed og planlægningsmyndighed, der har det overordnede ansvar for, at disse forhold er i orden. For Hvide Sande Havn var det nødvendigt at have denne del på plads, før der kunne udlejes yderligere arealer i området. Sammen med registreringen blev der fastlagt et fremtidigt administrationsgrundlag med tilhørende anbefalinger for nyog ombygninger i området.

Til grund for dette arbejde har ligget en analyse og vurdering af Tyskerhavns bevaringsværdi og kulturmiljømæssige betydning.

Tyskerhavns fjordfiskermiljø vurderes som det mest aktive og velbevarede havnemiljø ved Ringkøbing Fjord. Der er ingen tvivl om, at den allerbedste måde at bevare dette miljø på, er ved at sikre, at der til stadighed er noget at fiske efter på fjorden. De planlægningsmæssige bestemmelser vil have karakter af et 70

yderligere redskab, som supplerer den grundlæggende forudsætning.

Tyskerhavn fremstår som en slags »tidslomme«. På trods af den store udvikling, der gennem de senere år har præget fiskeriet, er Tyskerhavn og de omkringliggende arealer i det store og hele ikke undergået væsentlige forandringer. Selve havnen har det oprindelige præg med midterpieren som det eneste egent­ lige kajanlæg. Det er givetvis disse forhold, der har givet stedet sin »sjæl« og som der derfor bør være fokus på, når der sker ændringer i området. Det er også disse forhold, der har ligget til grund for de nye administrative bestemmelser. Det vigtigste element har i den forbindelse været at sikre og bevare karakteren i området med de gamle redskabshuse.

Der blev fastlagt en række krav og anbefalinger om udformning og placering af nye bebyggelser – herunder proportioner, materialeog farvevalg samt indretning af omgivelser og opholdsarealer. Et af midlerne til at fastholde områdets karakter var også, at der blev fastlagt en »kritisk masse« for bebyggelse til anden anvendelse. Det aktuelle område kan

13

Ywl o æ Kle’t

rumme ca. 75 bygninger. Udgangspunktet var, at ca. 1/3 heraf kunne tages i brug til andre formål. Heraf blev det fastlagt, at 20 bygninger kunne tillades anvendt til overnatningshytter og 5 bygninger til anden anvendelse – f.eks. kunstnere eller lignende.

Med en fastholdelse af 2/3 af bygningerne som redskabshuse og med en forudsætning om, at overnatningshytterne skulle søges fordelt spredt i den samlede bebyggelse, var det vurderingen, at det ville være muligt at fastholde områdets karakter.

(Foto: Ole Reinholdt Ravn)

(Foto: Ole Reinholdt Ravn)

Arbejdende værksteder De 5 bygninger til anden anvendelse vil eventuelt kunne anvendes til arbejdende værksteder – herunder med opholds- og overnatningsmulighed for de arbejdende kunstnere.

Der er udlagt et enkelt byggefelt til en sådan anvendelse, men ellers vil der typisk være tale om, at én eller flere af de nuværende lidt større redskabshuse vil kunne ombygges/indrettes til formålet.

Status Alle 20 enheder til overnatningshytter er fordelt. En del er allerede opført og taget i brug, mens de resterende forventes opført i den nærmeste fremtid. Som ovenfor nævnt er et enkelt byggefelt til et arbejdende værksted udlagt og reserveret, mens de resterende 4 vil kræve udnyttelse af eksisterende redskabshuse i området. Der er således ikke flere ledige ubebyggede »grunde«, der kan udnyttes til andre formål.

Langsand Hvide Sande Havn planlægger at opføre en ny redskabsterminal på et areal vest for AS:SCAN på Nordhavnen. Hensigten hermed er at skabe bedre og mere rationelle forhold for de fiskefartøjer, der har behov for opmagasinering og håndtering af fiskeredskaber mv. En sådan placering vil give klart forbedrede forhold, da transport af redskaber mv. igennem byen undgås, såvel som nye moderne faciliteter vil kunne tilpasses nutidens krav og behov.

Dermed ventes området på Langsand, hvor redskabshusene nu ligger, at kunne omdannes til ændret anvendelse. På skitseniveau er der opstillet to alternativer for nye bebyggelser. Fælles for forslagene er, at der på det resterende areal ved Langsand i givet fald vil kunne opføres ny feriehusbebyggelse. I det ene alternativ indgår en udvidelse af lystbådehavnen og i det andet alternativ indgår en udvidelse til husbåde. Der er alene tale om skitser, som der endnu ikke er taget stilling til.

Omkring de nuværende lejeaftaler for de store redskabshuse forholder det sig sådan, at de længst løbende lejeaftaler udløber til oktober 2015. En eventuel ændring af området vil i givet fald skulle respektere dette, såvel som det ligger klart, at de fiskere, der har behov for plads til opmagasinering og indendørs håndtering af fiskeredskaber, i god tid skal kunne tilbydes et brugbart alternativ.

Glædelig jul – og godt nytår!

11. november 2013 Steen Davidsen Hvide Sande Havn

13

Ywl o æ Kle’t

71

Beddingsvej 2

www.hssb.dk

Tlf. 9731 2511

www.seasight-steel.com

skibe@hssb.dk

www.seasight.dk

Glædelig jul samt godt nytår

www.seasight-handling.com

Glædelig jul og godt nytår SLAMSUGNING Peder P. Slot 97 33 71 76 Mogens P. Slot 97 32 32 09 20 33 50 46

A.V. Vejgaard as

Ringkøbing · 9674 2600

Holmsland Enghavevej Klit 1-9 · www.avvejgaard.dk Tækkeservice ApS

A.V. Vejgaard as

Baggersvej 1, Holmsland 6950 Ringkøbing

Ringkøbing · 9674 2600

Tlf. 9733 7987

72

Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk

13

Ywl o æ Kle’t

Redskabshuse fortæller også historie Af Holger Ejby Villadsen

Da Hvide Sande bliver åbnet i 1931, kommer fiskerne igen. Siden »Det første Hvide Sandes« lukning i 1915 har de måttet fiske fra Ringkøbing fjords midlertidige udløb, Gødelen, ved Nymindegab, men nu tilbyder en ny mulighed sig. Der er kajplads ved Hvide Sandes kammersluse, og man indretter sig – også med redskabshuse, og det er dem, denne artikel handler om.

Udløbet åbnes den 30. august og allerede den 1. oktober indgår Vandbygningsvæsenet (VBV) de første kontrakter om leje af grund til »Huse til Opbevaring af Fiskeredskaber« med tre fiskere fra Bjerregaard. Det er Klaus Hansen (V.2 »Martha«), Kristian N. Sørensen, kaldet Muff (V.6 »Rita«) og Frederik Hansen.

En lejet grund er på 60 m2, og kvadratmeterprisen sættes til 25 øre.

Ud over, at disse tre fiskere er de første lejere af plads til redskabshuse, er der en anden grund til at nævne dem: der findes et sjældent fotografi fra før, der blev trængsel i City, og hvor deres redskabshuse ses på billedet.

I løbet af 30'erne fortsætter udlejning af små arealer til redskabshuse på sydsiden. Disse arealer flyttes flere gange længere mod syd,

efterhånden som den egentlige bebyggelse breder sig og i takt med arealernes inddragelse til havneanlæg. Allerede i 1933 har redskabshusene måttet vige pladsen og ses nu i Strandgadekvarteret.

Udviklingen i den ny by fortsætter, og pladsen mod syd begynder at blive trang. Det er her, folk vil bo. Grundmurede huse skyder op, efter at VBV er begyndt at acceptere så langfristede grundlejemål, at kreditforeningerne kan tilfredsstilles, når der skal sættes penge i mursten. Og redskabshusene, fiskeriets anonyme, men nødvendige base på land, må flyttes.

En oplagt mulighed er terrænet vest for landevejen – mellem sluserne. I vore dage Otto Peders vej.

Her kan der ved krigens slutning i 1945 tælles o. 25 redskabshuse, og flere kommer til.

En optælling i 1957 viser 50 redskabshuse på Otto Peders Vej, og samtidig har man fået øje på et nyt areal lige øst for landevejen, hvor »Den ny Bedding« er etableret. Her bliver der plads til ca 25 huse i den nordlige ende. De fleste af dem findes stadig.

13

Ywl o æ Kle’t

73

Hvordan skal vi så vende og dreje det gamle foto i forhold til nutidens gadebillede?

Købmandens dør i hjørnet vender ud mod nuværende Stormgade og Havnegade, og redskabshusene har ligget lidt sydvest for Havnegade.

I 1931 var der åben strand, hvor auktionshallen ligger i dag.

Glædelig 74

jul 13

Ywl o æ Kle’t

Men havnen skal selv bruge kajpladsen og på Otto Peders Vej opføres bygninger til erhvervsvirksomheder. Efterhånden gør det dog ikke så meget at redskabshusene ligger lidt længere væk. Fiskerne er blevet motoriserede.

En veltjent Ferguson med ladkasse overvinder afstanden.

I 1965 gennmgraves Troldbjergklitten for at give plads for Parallelvej, og store sandmasser flyttes. Sandet tippes i den lagune på Lang­ sand, hvor den oprindelige »Gammelhavn« var, og på den måde bliver der fyldt op mellem de to dæmninger, som sandpumperne tid-

ligere havde dannet. Et nyt terræn opstår, hvor der før var fjord, og i begyndelsen af 70'erne skyder redskabshusene op i et planlagt og velordnet gadesystem på Langsand – eller Nørby Hage, som er navnet fra gammel tid.

Mod nord bygges traditionelle redskabshuse af træ og mod syd opføres rækker af grundmurede bygninger med et betydeligt større volumen. Der er nu store skibe i havnen, og det er naturligvis sådan, at redskabshusets »tonnage« så nogenlunde må svare til kutterens, da der periodevis er mange fiskeredskaber at opbevare.

Udsnit af flyfoto 1. juni 1965: Langsand – eller Nørby Hage.

Alt øst for den røde linie er »nyt« land, der er kunstigt skabt inden for de sidste 100 år. Her var tidligere lavvandet fjord. Ved Nørby Hage, et fremspringende punkt på fjordkysten, havde fjordfiskerne fra gammel tid et landingssted. Da Vandbygningsvæsenets nye materielhavn lidt nordligere stod færdig til brug i 1912, tog fjordfiskerne, kaldet »Tyskerne«, den straks i brug, og den tidligere brugte plads fik naturligt navnet »Æ Gammelhavn«. I takt med opfyldningen af arealerne er navnet flyttet med ud til den sidste rest af det tidligere åbne fjordvand, nu lystbådehavnen.

De gule pile illustrerer opfyldningen. Den nordlige dæmning dannes i 1912 af sandpumperen, der danner Tyskerhavnsrenden og selve havnebassinet.

Den sydlige afgrænsning kommer til i 1930 – 31 ved sandpumpning af afvandingsslusens tilløbskanal.

Mellem disse arme af sand ligger frem til 1965 en lavvandet lagune, der fyldes op, da Parallelvej anlægges.

Parallelvej gennemskærer den høje Troldbjergklit, der leverer sit store bidrag til opfyldningen.

13

Ywl o æ Kle’t

75

KLINIK FOR FYSIOTERAPI v/ Lone Johnsen Bøndergaard Parallelvej 55 · 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 39

Glædelig jul samt godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

PARALLELVEJ 63 . HVIDE SANDE TLF. 97 31 22 61

BYENS

AUTOCENTER

v/Carsten Davidsen Metheasvej 3 . 6960 Hvide Sande 9731 1165 . cafegaflen@gmail.com

v/ Palle Thøgersen

Ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår

Danavej 5 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1070 ❄

❄ ❄ ❄

❄

❄

❄

Vi ønsker alle ❄ ❄ ❄ ❄ nytår❄❄ ❄ en rigtig glædelig jul og et godt ❄ ❄ ❄ ❄ ❄ ❄ ❄ ❄

❄

❄

Nordhavnskaj 11 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 9731 1822 www.hvss.dk

76

13

Ywl o æ Kle’t

❄

»HolmslandOgginaler V« V«

Af Ole Tang Journalist ved Skive Folkeblad Født på Holmsland 1956

Af redaktionsudvalget er jeg blevet bevilget plads til endnu et afsnit i serien af Holmsland-anekdoter – første kapitel bragt i 2003, dernæst 2004, 2008, 2012 – og nu altså i »femte udgave«.

Situationen er den, at jeg fra mange kilder er blevet begunstiget af en sand strøm af bidrag, så årets »skriv« har næsten givet sig selv.

Jeg har dog i oktober haft samlet en bordfuld mennesker omkring et hyggeligt bord i et sommerhus i Søndervig, og her kom der også et godt lille afkast – men virkelighedens verden er, at alle de historier, der kunne fortjene at få plads – de kommer ikke med i årets udgave, da der jo også skal være plads til andet i bladet.

En skøn lille historie at indlede festen med i Søndervig, fik jeg af min gamle ven, tækkemand Christian Iversen fra Sønderby.

Christian og fru Svala er i en voksen alder blevet forældre til Anders, og han følger jo de tilbud, der er for hans aldersgruppe i lokalområdet – og faderen fortæller, at når man er 5 år, så er der mere prestige i at gå til tre ting – end til en.

En dag fortalte Anders sin far, at han nu kunne tælle til 20, og lidt senere kunne han også tælle til 50.

Faderens roste jo barnet – og fik så spørgsmålet: – Hvor langt kan du tælle til, far?

– Jamen, Anders – endeløst. Når man først kan tallene, så kan man faktisk tælle i det uendelige.

Og her var det så, at Anders slog til med følgende melding: – Nå, du har måske gået til tælling?

På Søndervig Landevej drev købmand Hans Kamp gennem mange år sin butik – indtil han kom ulykkeligt af dage, i øvrigt ved et trafikuheld lige foran forretningen, da han ville hjælpe andre, der kort forinden var kørt galt.

Kamp havde en landrute hver onsdag, hvor han kørte varer ud til sine kunder – blandt dem Grethe og Svend Lauridsen, hvorfra han plejede at få nogle æg med hjem til salg i butikken, som en del af betalingen for de varer, han leverede den anden vej.

En onsdag var der ingen æg at få med.

Kamp spurgte, og Grethe beklagede sig og sagde, at de, sandsynligvis Svend, havde glemt at lukke for hønsene for et par aftener siden, og ræven havde så taget dem alle.

13

Ywl o æ Kle’t

77

Et par dage senere havde Grethe glemt at tage mælk fra til sig selv, inden den blev hentet af tankbilen, og hun måtte op til Kamp for at købe en liter.

Da købmanden så, at hun havde sat mælk på disken, udbrød han: – Du vil da ett’ sæj’, at æ ræv osse har tåen jer’ kreaturer?

Hans Kamp var i det hele taget en lun fyr, og en sommer, da Christian og Peter Nielsen som drenge gik og hakkede endeløse roe-rækker på en mark tæt på købmanden, skete der det, at de dagligt over fire-fem dage hver havde en krone med i lommen til at købe slik for – til at forsøde det halvsure roe-arbejde.

På femtedagen ville købmanden godt lige vide, hvor de »mange« penge kom fra.

– For fanden da, drenge – sæj mæ lig’ – hår I vunden i æ Klasselotteri?

Lød spørgsmålet.

Næste historie har udgangspunkt fra Kloster.

Her har børnehaveleder Anny Pedersen haft den ene generation af unge holmboer efter den anden igennem sin institution – og for år tilbage havde hun en meget kvægbrugs-interesseret lille knægt, Kim Nohns som elev.

Dagligt passede han sine »dyr« (sten med hul i) i cykelskuret, og i en hel ung alder fik han plads hos landmand Jens Galsgaard.

Da Kim skulle begynde i skolen, slog han lige et slag forbi børnehaven – og kaldte Anny ud.

– Jeg synes lige, jeg vil fortælle dig, at jeg har fået ny plads her til sommer, kunne han oplyse.

– Nå, hvor skal du nu hen at arbejde, ville børnehavelederen jo godt vide.

– Jeg skal om til Ove Kristensen, sagde knægten.

– Nå, hvorfor svigter du Jens Galsgaard? spurgte hun.

78

– Ahh, der er mere styr på tingene omme ved Ove. Var knægtens forklaring – og det var jo helt godt set i den alder.

Jens Galsgaard, der netop har fejret guldbryllup med fru Rigmor, er en af mange Holmsland-bønder over de seneste årtier, der har været begunstiget af lyse stemmer.

Andre har været Thomas Iversen, Anker Midtiby, Hans Krogsgaard med flere – og engang i efteråret 1972 deltog jeg selv i et arrangement i forsamlingshuset, hvor den daværende EF-kommissær, Finn Gundelach, med sommerhus i Houvig, skulle svare på spørgsmål om, hvad landbrugets fremtid var, når og hvis vi stemte os ind i oktober.

Jeg sad ved siden af en EF-interesseret lærer fra Hvide Sande, som jeg på grund af skolegang dernede kendte, og da han havde hørt fire-fem landmænd i træk med meget lyse stemmer stille spørgsmål – så blev det min tur til at blive udspurgt.

– Sig mig lige engang, hvad pokker giver I egentligt landmændene heroppe at spise?

Ville læreren vide – til forsamlingens udelte latter – og der sad jeg så som den udspurgte med røde ører.

En anden historie med landmands-relation fortæller om dengang en busfuld med unge aspiranter i landbo-ungdom-sammenhæng var taget en tur til Tyskland – dels for at se på relevante faglige ting, dels for det sociale samvær – kammerater imellem.

Med i flokken var også Poul Erik Jørgensen fra Bandsby, og knægtene sparede jo ikke på øllet på den lange hjemtur.

Da de nåede grænsen var selskabet inde og tanke op – og en eller anden bemærkede, at Jørgensen ikke købte guldøl som de andre, men »kun« almindelige øl.

13

Ywl o æ Kle’t

Og forklaringen: – Jamen, A ska’ sjæl kør’ hjem fra Skjern.

gelige resultat, at fugerne blev alt andet end lige.

Samme Jørgensen sad på et tidspunkt i en såkaldt erfa-gruppen, hvor en del af snakken jo handlede om, hvorvidt det kunne lykkes at få søerne op på 30 års-grise i gennemsnit.

– Hvor langt er du kommet, ville kollegerne jo godt vide fra Poul Erik.

– Jamen, hvis A skyder tre af hver kuld, så er A o 27, kunne han fortælle.

At flytte landmåler-pinde har den geskæftige smed Nielsen brugt flere gange – således også, da omfartsvejen nordvest ud af Holmsland og til nord for Ringkøbing skulle laves – i øvrigt lige forbi Kim Kehlets fine ejendomme.

Kehlet var af forståelige grunde ikke glad for projektet, der skaffede vejen tæt på – og bedre blev det jo ikke, da smeden flyttede rundt med markeringerne, så den ny vej angiveligt kom til at gå gennem Kehlets have.

Niels Smed havde dog »kun« sat stokke i på sin egen jord, men dog lige foran husejerens have – alt sammen kun for at drille, og det lykkedes fint.

Igennem mange år er der på et eller andet niveau blevet spillet fodbold i jubilerende Holmsland GUs – regi – og med i flokken af oldboys-spillere har også været Bjarne Hansen, som for snart mange år siden var så uheldig at miste en arm ved en arbejdsulykke på tørrecentralen ved Ølstrup.

En aften slog han så et ben i kamp – og blev hjulpet ud på sidelinjen, hvor han lå og pustede.

En knægt kom hen til ham for at se, hvor galt det stod til – og Bjarne stønnede: – Ja, det er nøj hår’ fo-bold, det her. Sidst’ gång tog’et en årrm ...

Og så havde knægten ellers set nok.

At drille hinanden er en gammelkendt sport på Holmsland, og nok også ældre end fodboldspillet på egnen. Da Hans P. Provstgård drev sit landbrug havde han i efteråret med markeringspæle sat af til en god gang pløjning, så plovfugerne kunne blive lige.

Hans »venner«, Anker Aarup og Niels Smed Nielsen, så jo landmålerstokkene, og ville gerne »hjælpe« Hans Peter, så de flyt­ tede en del af stokkene – med det forudsi­

Samme smeds mor, Olga, var som mange andre landhusmødre, dygtig til at sy til familiens tøjforbrug. Og hun havde blandt andet syet fine sæt til sine tvillinger, Aase og Inge.

Naboen Henry Fyn Jensen, der var enkemand, havde en datter Karen, som gerne ville have et tilsvarende sæt – og Henry prøvede så at overtale Olga til at lave en tredje udgave.

– Til gengæld så kan A lov’, at A vel tømm’ di’ septik-tank, kunne Henry friste med.

En endnu ældre historie refererer til Christian Enggrob Christensen også kaldet Chr. Pugflod, fordi han havde gården Pugflod vest for Kloster. Han var en reel, vidende og interesseret mand, som havde været sognerådsformand og sognefoged på Holmsland, og gennem mange år formand for Landbobanken.

Han var gift med Maren, parret havde ingen børn, men på gården var der altid tjene-

13

Ywl o æ Kle’t

79

stefolk og såvel ude som inde bar alt præg af orden og sirlighed.

Maren og Chr. Pugflod flyttede på deres ældre dage til det, man kaldte »Kapitalstræde « i Kloster.

På denne gade boede flere af de tidligere gårdmænd fra Holmsland: Niels Christiansen, Kr. Høj, Thorvald Christiansen, Jørgen Jørgensen og kæmner Niels Davidsen med deres respektive ægtefæller.

Alle gæstfrie og humoristiske mennesker.

Margit og Jens Foged var fra 1967 leder af alderdomshjemmet. Margit var en niece til Maren Pugflod og parret besøgte derfor ofte Maren og Chr. Som beskrevet var der orden i sagerne, og en dag, da Margit kom cyklende på besøg, gik Chr. Pugflod og fejede fliserne ved indgangen.

Det var netop, da Huset på Christianshavn havde sit gennembrud, og den cyklende gæst syntes, at Chr. til forveksling lignede Mejer, hvilke hun udtrykte, og Chr. med sin særlige evne til at more sig, kluklo herover.

– Nå, vi skal ind til Maren, sagde Chr., og straks kom Marens gæstfrihed til udtryk, og der blev serveret et glas vin.

Madeira stod der på flasken, og på etiketten var en uddybende beskrivelse og billede af øen Madeira.

Verdenskortet kom frem, og dette blev udforsket meget intensivt og med mange kommentarer. Vidende om vinens oprindelse blev der hældt op og sagt SKÅL – og så viste indholdet sig at være saft fra Marens ribsbuske…

Ingen bør tvivle på, at Chr. Pugflod lo, så det klukkede.

Kristian Høj, der var tidligere gårdmand fra Bandsby, boede sammen med sin kone Sigrid ligeledes på Kapitalstræde. Han var en snakkesaglig mand, der godt kunne glemme tid og sted, når han kom på besøg, hvorimod Sigrid holdt meget på faste tidspunkter, bl.a. når måltiderne skulle indtages. Henne i byen boede Emanuel og Klara, byens cykelhandler.

80

I forretningen dumpede mange af byens mænd ind til en hyggelig snak. Nu vidste Emanuel jo, at Kr. Høj skulle være hjemme til tiden, så en gang han så, at Kr. Høj kom, satte han klokken en time tilbage, hvilket resulterede i, at Kr. Høj kom en time for sent hjem til middagsmaden og hermed til en gevaldig skideballe.

I Kloster var ligeledes en mand, der hed Kr. Krog, han boede i et lille hus oppe ved brugsen. Kr. Krog boede alene, men han gik meget på besøg og ville gerne fragte byens nyheder videre. Efter episoden med Kr. Højs for sene hjemkomst, gik der ikke lang tid inden folk i Kloster talte om, at Klara og Emanuel nu skulle flytte på alderdomshjemmet.

En tak for sidst, som Kr. Høj havde sendt Kr. Krog af sted med.

Kr. Krog boede som beskrevet i et lille hus oppe på Æ pold ved Brugsen. Han cyklede hvert år ud for at hakke roer, og kom med roehakken på cyklen, og standsede tilbagevendende op, når han så Jens Foged i haven.

Hans spørgsmål gik altid på, om der var et ledigt værelse på alderdomshjemmet. Dersom svaret var bekræftende, at der var et værelse, sagde han altid: – Jamen no ska A lig’ føst ud og ha’ hakket roer.

Spørgsmålet gentog sig år efter år, indtil han fik det reelle behov for at flytte ind på hjemmet.

Barberen i Kloster Sandor Szinay, med ungarsk baggrund, og kendt som Alex, gift med Emanuel og Klaras datter Ragnhild, havde fået et nyt og frodigt drivhus. Alex viste gerne frem på de myldrende afgrøder i drivhuset, her i blandt agurkeplanter, som skød frem i vækst og fylde og var ved at sætte små udgaver af agurker. Ragnhild og Alex havde invite-

13

Ywl o æ Kle’t

ret gæster, heriblandt Ernst og Dora, som var familie og desuden nære venner.

Ernst er en lun fyr og en handy mand. Han havde også et drivhus og med agurker, der var større end barberens og færdigudviklede.

Nu vidste Ernst, at barberen ville fremvise lyksalighederne i drivhuset for sine gæster, og i smug gik han til barberens matrikelnummer, satte en ståltråd i et par af de store hjemmefra medbragte agurker, og hængte dem på barberens planter.

Drivhuset blev fremvist for de indbudte: – Se de to agurker her, de har vokset sig så store på to dage, sagde en stolt barber og tog en kniv og ville skære dem af ved stilken.

Stor var moroen… for hvorfor kunne de ikke skæres af?

Barberen gik i vandet, men vidste straks, hvem der havde været på spil.

At der bliver drillet i Kloster og omegn sker også i vore dage. En dag skulle Asger Olesen til containerpladsen med en trailer fyldt med skrammel – og her traf han jo pladsmand Tage Nielsen, der gik rundt for at holde orden.

Asger forhørte, om han kunne få lidt hjælp til de tunge ting – men det afviste Tage med den kontante melding, at »A hjælper kun folk, der har kjol’ å«.

Det hører Asger jo, så den store skæggede mand kørte hjem til sin mor, lånte en passende model, og vendte tilbage til containerpladsen – nu ikke i kedeldragt, men i moderens fine dress.

Og så var der jo ikke andet for kommunens mand end at tage fat og hjælpe »kvinden«. Og til overmål fortælles det, at nu Asger var på farten, så kunne han lige så godt handle i Brugsen på vejen hjem – naturligvis stadig i Anne Birthes pæne kjole...

Anker Aarup, der allerede har været nævnt tidligere, har gennem årene haft mange hunde på gården Bredmose.

Men en skiller sig ud, nemlig Bisse.

Bisse var en mindre ruhåret jagthund. Dejlig hund, vellidt af store og små og med en charme, så den følte sig berettiget til at bedække samtlige hunhunde i Bandsby og omegn.

Det siges, at den lå en fast rutefart og efterhånden fik Anker adskillige faderskabssager på halsen.

Det kunne ikke blive ved at gå, og Bisse måtte følge sin herre på den tunge gang op til dyrlæge Karsten Krægpøth, og her mistede den sin evne til at formere sig, men fik fortsat et godt liv hos Anker og Jette.

Da Bisse var en kendt hund, blev der selvfølgelig spurgt til dens tilstand.

Dertil kunne Anker svare: – Bisse har det fint. Den strailer (strejfer) stadig, men nu kun som konsulent!

Karsten Krægpøth har gennem mange år været lokalområdets dyrlæge, og har sin bopæl i det nordlige Kloster, hvor dyrlæge Piil i sin tid etablerede praksis.

Krægpøth har i tidens løb blandet sig i mangt og meget, ikke mindst ting, der refererede til jagtens glæder. Han fik sig en ven i lærer Kim Spanggaard, der var lige så jagt-glad – og om de to handler næste historie: Gennem 30 år har der på Holmsland skole været lærere, som brændte for at give eleverne en oplevelse i sneen. Men ikke alene lærerne brændte for at være med. Efterhånden udviklede turen sig til også at omfatte forældregruppen. Hvert år meldte en god flok forældre sig til at være med – et stort plus for alle.

Nogle forældre var »Bambi på glatis«, andre var stabile og rutinerede skiløbere, men for alle forældres vedkommende tog de med for at støtte, more og give børnene de allerbedste oplevelser.

En af de forældre, som satte sit præg på en af turene, var Klosters svar på BS Christian-

13

Ywl o æ Kle’t

81

sen, nemlig Karsten Krægpøth. Sammen med Spang­gaard, som gennem mange år trak i skitøjet, havde han planlagt en speciel oplevelse: Der skulle laves mad i fjeldet, endda på den – troede de – bundfrosne sø i fjeldet.

Børnene blev bevæbnet med save og økser.

Her blev ikke tænkt på sikkerheden. Kviste, ja hele træer blev skovet. Alle var i sving. Bålet blev bygget, nu var det tid til at nyde godt af det store indledende arbejde.

Træet brændte upåklageligt, varmen bredte sig til kinderne, men hvad Karsten ikke havde tænkt på, var, at bålet var bygget over sne med en dybde på over 1 meter, og nedenunder var isen. Og hvad skete?

Bålet forsvandt stille og roligt ned i dybet og dermed også muligheden for at stege pølser.

I Houvig bor mine gamle skolekammerat »Hvid« Poul Poulsen – på sin ejendom, og før hans tid var det forældrene, Anders og Stinne, der drev ejendommen.

Det var jo før køleskabenes tid, der var en åben mødding, lavt til loftet og derfor kunne flue-plagen jo være massiv på en varm sommerdag på Klitten.

For at afhjælpe problemet anskaffede familien en ventilator, der blev sat ved enden af bordet, og når maden så blev sat frem, så kom Houvig-udgaven af det, der nu om stunder lokkes med for turister, og som hedder »sort sol«.

Det udløste uvægerligt, at Anders kommanderede med fruen – med ordene: – Stinne, start’ æ møll’.

Det gjorde hun så og de store propeller gik i omdrejninger, hvorefter den massive skare af fluer blev blæst hen på modstående væg.

Og som nabo Hans Tarbensen har brugt at fortælle, så blev de fluer, der var fedtet ind i sirup og honning jo hængende på væggen, mens de øvrige begyndte arbejdet – op mod vinden, for at komme tilbage til alle herlighederne på bordet.

82

De roehakkende brødre, Peter og Christian, jeg tidligere har omtalt, blev jo til voksne mænd, bor i dag stadig på Holmsland, og har været mine venner siden drengedagene.

Begge blev efter endt skolegang fiskere i Hvide Sande, og tjente gode penge – storebror Christian så mange, at han købte en fin RS 2000 Ford med en masse hestekræfter.

Han fandt så ud af, at han skulle en tur til OL i Moskva i 1980 – og ville derfor sælge bilen, da han ville være væk et godt stykke tid.

En dyr annonce med overskriften »Liebhaver-bil« blev indrykket i Jyllands-Posten, og så satte Christian sig til at vente ved fastnettelefonen.

Broderen kunne jo nok fornemme, at der ikke var for mange opkald, og sidst på søndagens fandt han så en telefon, ringede til bilsælgeren (broderen), udgav sig for at hedde Svend Aage Jørgensen fra Herborg – og udtrykte interesse for bilen.

Christian var jo godt sulten efter et salg, og svarede beredvilligt på alle broderens med let forvrænget stemme – konstruerede spørgsmål.

- I starten lavede jeg jo min stemme om, men han var så forhippet på at sælge, at han intet opdagede, selv da jeg til sidste snakkede helt normalt, fortæller Peter.

- Først da jeg spurgte ham, om han gav en kop kaffe, hvis Bente og jeg kom forbi for at se bilen, fattede han mistanke, slutter den historie.

En ældre historie har relation til Henning Pedersen – nuværende tømrermester i Kloster.

Hans bedstefar, Bernhard, far til Ingvard P. var på sine gamle dage flyttet ind på alderdomshjemmet, ca. år 1968. Bentøjet var ikke for godt. Men Bernhard havde sin bil med

13

Ywl o æ Kle’t

ved indflytningen. På hjemmet var ansat fire unge piger, og som det var dengang, boede pigerne på alderdomshjemmet, hvor de hver havde et værelse. De ville jo gerne ud at more sig, og havde planlagt at tage til julebal på hotellet i Søndervig. Pigerne snakkede godt med Bernhard, om at han ville køre dem derud i sin bil. Med højt humør og med den aldrende mand ved rattet gik turen til Søndervig. Pigerne sprang af bilen ude ved Hotel Strandkroen. Tak for turen og farvel, råbte pigerne. Der gik ikke lang tid inden Bernhard med usikre skridt og træskoklap indtog dansesalen og stævnede lige over efter pigerne.

Trods alderen og fodtøjet var han skam klar til fest.

Her i efteråret fik min mor til familiens glæde og stolthed den gamle forsamlingshusplads i Kloster opkaldt efter sig ved en festlighed og efter en stor og mangeårig indsats af den lokale sogneforening.

Det giver anledning til at mindes en lille historie om mine forældre – og som jeg tror, går tilbage til første halvdel af 60’erne.

Mor drog jo vidt omkring med sine dansere – heraf mange fra Holmsland, og ofte skete det i lejede biler, når det var udenbys, da private vogne ikke var så almindelige dengang.

Selv husker jeg, at far og jeg tit cyklede ned til Nørby til en mand, der hed Mortensen og lejede dennes Opel. Far var så af sted med en flok i bilen.

Lidt uvant, men efter en vellykket opvisning i Holstebro, var alle på vej hjem til Holmsland. Pludselig bliver Hans bekymret og siger: A tøwes æ vej er møj smallere, end da vi kom hertil! Hvorefter det lød fra bagsædet: – Jamen, Hans, du kører jo også å æ cykelstij.

En herlig historie, som også har været bragt i Dagbladet, går således, og går måske også tilbage til ca. 1980 – i alt fald før internettet var noget, der vedkom Gud og hvermand.

En ungkarl, og jeg ynder at sige, at han var fra Holmsland, dukkede op på bladets adresse på St. Blichersvej – og ville indrykke en kontakt-annonce, og ønskede sig i det hele taget blot en smule diskretion.

Han havde jo en lap papir med – »glad for børn og natur«, og hvad der ellers står i den slags annoncer, og så skulle han, så vidt jeg husker, have kvalificeret hjælp af rutinerede kontorleder Vera Reffs, bosat i Hvide Sande, til den opgave.

Uheldigvis kom den allesteds-nærværende fotograf, Keld A. Hansen (HAK) forbi i det samme, og ikke just kendt for sin pli og dis­ kretion.

HAK hilste jo hjerteligt på manden, ville vide, hvad dennes ærinde var, men kunden ønskede kun at være i fred og få ekspederet sin ordre.

Da Keld, måske med Veras hjælp, var blevet vist af – blev han jo ved at lytte med – og hører så følgende ordveksling mellem Vera og kunden: – Er det så meningen, at den skal i på lørdag?

Og ungkarlens svar: – Det vil da godt nok vær’ dejlig, men det skal i alt fald ett’ stå i æ annonce…

Det blev så femte kapital – materialet, der forekommer endeløst, rækker til mere – og så må spørgsmålet være, hvornår der igen er plads i bladet. Tak for læselyst til de, der nåede hele vejen – og med ønsket om en god jul til alle i den gamle Holmsland Kommune.

13

Ywl o æ Kle’t

83

Billeder Foto: Johannes Tarp Flotille er med til at indvie det nye havneanlæg Foto: Johannes Tarp Indvielse af nyt havneanlæg

84

13

Ywl o æ Kle’t

fra året

Foto: Johannes Tarp Opera og anden musik i manøvregangen

13

Ywl o æ Kle’t

85

Foto: Kirsten Thomsen Den nye sydmole Foto: Kirsten Thomsen Vinter på fjorden i morgenlys

86

13

Ywl o æ Kle’t

Foto: Johannes Tarp Vinter i Mamrelund Foto: Kirsten Thomsen Nu er det snart koldt nok til vinterbadning

13

Ywl o æ Kle’t

87

Foto: Johannes Tarp

Konfirmander 7.a – 2013 Øverste række fra venstre: Mads Svarrer Lodberg, Sean Baden Nielsen, Oliver Gade Nielsen, Jeppe Heide Bank Olesen, Hans Peder Frost Tarbensen, Magnus Mark Nielsen Midterste række fra venstre: Christina Simonsen, Clara Lauridsen Pirchert, Emma Caoimhe Mc Elwee Jakobsen, Stine Muff Backs, Michelle Sleiman Bækby, Lene Åkerstrøm Jensen Nederste række fra venstre: Emma Muff Pedersen, Kathrine Stouby Wenneberg, Laura Thomsen, Andrea Rosendahl, Kathrine Johnsen Høj, Mathilde Stouby Wenneberg

88

13

Ywl o æ Kle’t

Foto: Johannes Tarp

Konfirmander 7.b – 2013 Øverste række fra venstre: Marcus Houborg Pedersen, Mathias Ploug, Viktor Vejrup, Nikolaj Nyborg Madsen, Rasmus Mark Nielsen Midterste række fra venstre: Melissa Paabøl Christensen, Lea Elise Ruby Olesen, Baltasar Óli Kárason, Malte Backs, Oliver Tino Stensberg Christensen, Mads Lauridsen, Rikke Søegaard, Caroline Troelsen Ottosen Nederste række fra venstre: Lykke Søegaard, Maria Christensen, Anna Rauhe, Pernille Ploug Juul Nielsen, Sofie Thuesen Lauridsen

13

Ywl o æ Kle’t

89

Foto: Johannes Tarp Havnens butikker er rykket udendørs Foto: Johannes Tarp Turistauktion

90

13

Ywl o æ Kle’t

Foto: Johannes Tarp »Bølgen« foran Fiskeriets Hus Foto: Johannes Tarp Den »nye« vandpolo-bane indvies

13

Ywl o æ Kle’t

91

Foto: Johannes Tarp Starten på Shock Wave Foto: Johannes Tarp Shock Wave afsluttes med et brag!

92

13

Ywl o æ Kle’t

Foto: Johannes Tarp Dette kunne være starten på Shock Wave Foto: Marianne Neumann Kristensen Gl. Sogn Kirke set fra nordøst

13

Ywl o æ Kle’t

93

Foto: Johannes Tarp Kulinarisk dag i auktionshallen Foto: Johannes Tarp Rockkoncert på kajpladsen ved Otto Pedersvej, Shock Wave

94

13

Ywl o æ Kle’t

Foto: Johannes Tarp Kunstudstilling i manøvregangen Foto: Johannes Tarp »Intim koncert« i auktionshallen

13

Ywl o æ Kle’t

95

Foto: Johannes Tarp