Ordblindhed i praksis

Dialog og samarbejde

mellem skole og hjem

Ordblindhed i praksis

Dialog og samarbejde

mellem skole og hjem

Ordblindhed gennem livet

En bogserie fra Ordblindeforeningen Danmark

Ordblindhed i praksis – dialog og samarbejde mellem skole og hjem.

Forfatter og serieudvikling

Anna Ljundal, direktør for Ordblindeforeningen Danmark

Serien er udviklet på baggrund af mange års arbejde med rådgivning, formidling og udvikling af indsatser for mennesker med ordblindhed i Danmark.

Korrektur

Gitte Zinkernagel-Jensen

Udgiver

Ordblindeforeningen Danmark – www.ordblindeforeningen.dk

1. udgave, 1. oplag, 2026

© Ordblindeforeningen Danmark, 2026

Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale med Ordblindeforeningen Danmark.

ISBN: 978-87-977074-2-5

Når ordblindhed bliver en del af samtalen

Kære lærer

Ordblindhed er et område, hvor der i de senere år er sket markante fremskridt. Flere elever identificeres tidligere, undervisningen er styrket, og adgangen til læse- og skriveteknologier (LST) er forbedret.

Samtidig viser erfaringer fra praksis, at der fortsat er behov for at styrke samarbejdet mellem skole og hjem, når en elev har fået diagnosen ordblindhed.

I Ordblindeforeningen har vi gennem mange år vejledt familier med børn i grundskolen. En stor del af de henvendelser, vi modtager, handler om samarbejdet med skolen efter, at ordblindheden er konstateret. Forældre oplever usikkerhed, manglende overblik og vanskeligheder ved at få sat ord på deres barns behov.

Dette peger ikke på, at skoler generelt ikke løfter opgaven. Tværtimod. Men det understreger, at dialogen kræver en særlig opmærksomhed og en tydelig fælles ramme.

Denne bog er udviklet som et praksisnært redskab til lærere og fagpersoner. Formålet er at understøtte en tydelig og tryg dialog med forældre – blandt andet ved at introducere og anvende bogen Ordblind i grundskolen som et aktivt element i samarbejdet.

Samtidig er det afgørende at have blik for elevens videre uddannelsesforløb. Erfaringer viser, at mange unge med ordblindhed møder udfordringer i overgangen til ungdomsuddannelse.

Derfor inddrager bogen også et perspektiv på, hvordan Ordblind på ungdomsuddannelse kan bringes i spil som en del af forberedelsen til næste skridt.

Når skole, hjem og elev arbejder ud fra et fælles udgangspunkt – både i grundskolen og i overgangen videre – styrkes mulighederne for trivsel, læring og gennemførelse.

Med venlig hilsen

Ordblindeforeningen Danmark

Kapitel 1:

Ordblindhed i praksis

Et dialogredskab

Denne bog er udviklet til lærere og fagpersoner, der arbejder med elever med ordblindhed i grundskolen.

Når en elev har fået diagnosen ordblindhed, opstår der et behov for at skabe overblik og etablere en tydelig ramme for samarbejdet mellem skole og hjem. For mange forældre er situationen ny, og det kan være vanskeligt at få overblik over, hvad ordblindheden betyder, og hvad der skal ske videre.

Samtidig står du som lærer med opgaven at skabe retning og struktur i dialogen – ofte med begrænset tid til forberedelse.

Denne bog er udviklet som et redskab, der kan støtte dig i netop den opgave. Med afsæt i Ordblindeforeningens bogserie viser den, hvordan bøgerne Ordblind i grundskolen og Ordblind på ungdomsuddannelse kan bruges aktivt i samtalen med forældre og elever.

Ordblind i grundskolen er udviklet som støtte til forældre og giver et samlet overblik over ordblindhed, støtte og samarbejde. Når bogen bringes i spil i samtalen, bliver det lettere at skabe en fælles forståelse og tage afsæt i noget konkret.

Samtidig er det vigtigt at have blik for elevens videre uddannelsesforløb. Mange unge med ordblindhed møder udfordringer i overgangen til ungdomsuddannelse – blandt andet fordi overblikket over støtte og muligheder mangler.

Derfor kan Ordblind på ungdomsuddannelse introduceres i den afsluttende del af grundskolen. Bogen giver den unge et overblik over, hvad det er vigtigt at være opmærksom på ved opstart og kan fungere som støtte i forberedelsen til overgangen.

Formålet med denne bog er at gøre det lettere for dig at bruge de to bøger aktivt i samtalen – både ved det første møde, efter at en elev er blevet testet ordblind, og i den afsluttende del af grundskolen i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse.

Bogen har ikke til formål at udvide den teoretiske viden om ordblindhed, men at styrke din handlekompetence i mødet med forældre og elever. Du får konkrete anvisninger, eksempler fra praksis og enkle redskaber, som kan anvendes direkte i din hverdag.

Denne bog handler ikke om regler og lovgivning, men om at støtte dig i at skabe en tydelig og tryg dialog med forældre og elev.

Bogen henvender sig til den brede gruppe af lærere, der i praksis skal løfte opgaven. Den er særligt relevant for dig, der står over for dine første samtaler, men kan anvendes af alle, der ønsker at skabe en tydelig og tryg dialog.

Bogen tager udgangspunkt i samtaler, hvor ordblindhed er den primære udfordring. I praksis vil du også møde elever med mere komplekse behov, som kræver en bredere indsats og et tættere tværfagligt samarbejde. I disse situationer kan bøgerne fortsat anvendes, men det er vigtigt at være opmærksom på, at bogen ikke favner hele kompleksiteten.

Sådan bruger du bogen i praksis

Denne bog er udviklet som et praktisk redskab, der anvendes i og omkring samtalen med forældre og elever.

Med afsæt i Ordblind i grundskolen og Ordblind på ungdomsuddannelse hjælper den dig med at strukturere dialogen og omsætte viden til konkrete handlinger i samarbejdet.

Bogen kan bruges før, under og efter samtalen og støtter dig i at skabe overblik og retning.

Formålet er at støtte dig i at:

• komme hurtigt i gang med en god dialog

• anvende bøgerne aktivt i samtalen

• gøre det vigtigste tydeligt for forældre og elev

Brug bogen som et aktivt redskab i samtalen – ikke som noget, der blot udleveres. Vælg de relevante dele, og brug dem til at skabe overblik, struktur og tydelige næste skridt sammen med forældre og elev.

Når du og forældrene tager afsæt i de samme bøger, bliver det lettere at skabe en fælles forståelse og en tryg ramme for dialogen.

Vigtigt før samtalen

Orientér dig i Ordblind i grundskolen og Ordblind på ungdomsuddannelse inden samtalen.

Det giver dig et bedre grundlag for at vælge relevante nedslag og skabe en tydelig og målrettet dialog med forældre og elev.

Bogen i tre faser

Før samtalen

Her forbereder du, hvordan bøgerne skal introduceres og hvilke pointer, der er centrale. Tilpas introduktionen til elevens situation og klassetrin.

Hvis flere lærere er involveret, er det en fordel at koordinere brugen af bøgerne, så der skabes sammenhæng i indsatsen.

I udskolingen kan du samtidig overveje, hvornår det er relevant at introducere bogen om ungdomsuddannelse som forberedelse til overgangen.

Under samtalen

Bøgerne kan inddrages aktivt i dialogen og fungere som et fælles referencepunkt.

De kan støtte dine forklaringer, skabe struktur i samtalen og gøre indholdet mere konkret og tilgængeligt for forældrene. Samtidig giver de forældrene mulighed for at følge med og stille spørgsmål med afsæt i noget fælles.

Det er ikke nødvendigt at gennemgå hele bogen. Vælg de dele, der er mest relevante i situationen.

Efter samtalen

Efter samtalen får forældrene Ordblind i grundskolen med hjem som støtte i det videre samarbejde.

I den sidste del af grundskolen kan Ordblind på ungdomsuddannelse introduceres som forberedelse til overgangen. Bogen kan gennemgås sammen med den unge eller udleveres som et selvstændigt redskab.

Formålet er at give den unge overblik over støtte, krav og muligheder og styrke forberedelsen til opstarten på en ungdomsuddannelse.

Bøgerne gør størst forskel, når de anvendes aktivt og i sammenhæng – både i dialogen med forældre og i arbejdet med elevens videre uddannelsesforløb.

I de følgende kapitler uddybes, hvordan bøgerne kan anvendes i praksis.

Kapitel 2:

Hvad er ordblindhed?

Det skal du kunne forklare

Når du som lærer taler med forældre om ordblindhed, er det ikke nok at have den faglige viden. Det er lige så vigtigt, hvordan du formidler den.

For mange forældre er ordblindhed et begreb, de ikke tidligere har haft tæt inde på livet. Nogle har hørt myter eller har egne erfaringer, som præger deres forståelse. Derfor er det afgørende, at du kan forklare ordblindhed enkelt, præcist og uden at skabe unødig bekymring.

Dette kapitel er bygget op i to dele. Først får du en formulering, som du kan bruge direkte i samtalen med forældre. Den er skrevet i et sprog, der er let at forstå og tager højde for de spørgsmål og misforståelser, der ofte opstår.

Herefter følger en mere faglig forklaring af ordblindhed. Den giver dig et solidt grundlag for din viden og kan støtte dig i at uddybe, hvis forældrene har behov for det.

Målet er, at du både føler dig sikker i din egen forståelse og samtidig har et sprog, der skaber tryghed og klarhed hos forældrene.

Sådan kan du forklare ordblindhed til forældre

Ordblindhed er medfødt og handler om, hvordan hjernen bearbejder sproglyde. Det har altså ikke noget med bogstaver, der hopper rundt på siden eller dårligt syn at gøre. Det handler om, at hjernen har sværere ved at omsætte og koble bogstaver til lyd.

Hvor andre børn hurtigt kan koble bogstaver og lyde, er det anderledes for et barn med ordblindhed. For den ordblinde er forbindelsen mellem bogstaver og sproglyde vanskeligere at automatisere. Derfor kræver læsning og stavning ofte mere tid, energi og koncentration.

Kort forklaring til forældre

• Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre.

• Ordblindhed kan ikke trænes væk, men barnet kan lære strategier og bruge hjælpemidler, der gør læsning og skrivning lettere.

• Ordblindhed skyldes ikke manglende øvelse, dårlig undervisning eller dårligt syn.

At være ordblind betyder, at læsning og skrivning bliver ved med at være en udfordring – også selvom barnet øver sig.

Ordblindhed viser sig forskelligt fra barn til barn. Nogle læser rimeligt, men har store vanskeligheder med stavning. Andre kan stave nogenlunde, men læser langsomt og upræcist. Nogle har udfordringer med begge dele.

I Danmark regner man med, at cirka 8 % af befolkningen er ordblinde. Det svarer til omkring to elever i hver skoleklasse.

Ordblindhed forsvinder ikke, men med den rette støtte fra både skole og hjem – og med adgang til hjælpemidler – kan eleven deltage i undervisningen og få adgang til læring på lige fod med andre.

Faglig forståelse af ordblindhed

Ordblindhed er en medfødt, neurobiologisk betinget vanskelighed, som vedrører hjernens bearbejdning af sproglyde. Den centrale udfordring ligger i at koble bogstaver og lyd – det, man fagligt betegner som fonologisk bearbejdning.

Det betyder, at ordblindhed ikke handler om syn, intelligens eller manglende undervisning, men om en specifik sproglig bearbejdningsvanskelighed.

Forskning viser, at personer med ordblindhed har vanskeligheder med at identificere, fastholde og manipulere sproglyde. Det gør det vanskeligere at automatisere læsning og stavning, selv ved gentagen træning.

Ordblindhed er ofte arveligt og kan identificeres tidligt. Den forsvinder ikke, men kan i høj grad kompenseres gennem målrettet undervisning, strategier og brug af LST.

Den faglige konsensus er tydelig: Effektiv støtte til ordblinde elever tager udgangspunkt i sproglige indsatser – ikke i synstræning eller generel træning.

Denne forståelse er i overensstemmelse med både dansk og international forskning.

Kort fagligt fokus

• Ordblindhed er en sproglig – ikke visuel – vanskelighed.

• Den handler om koblingen mellem bogstav og lyd.

• Den har et neurobiologisk grundlag.

• Den påvirker læsning og stavning – ikke intelligens.

• Den kan ikke fjernes, men kan kompenseres.

Kilder

• Carsten Elbro (2023). Dysleksi

• International Dyslexia Association (2025). Definition of Dyslexia.

• Styrelsen for Undervisning og Kvalitet / EMU (2025). Definition af ordblindhed.

• Hugh W. Catts et al. (2024). Research on phonological deficits in dyslexia.

• Reid Lyon (1995). Neurobiological basis of dyslexia.

Kapitel 3:

Samtalen med forældre

Skabe ro, overblik og retning

Når et barn har fået diagnosen ordblindhed, træder mange forældre ind i en ny og ofte usikker situation. De møder op til samtalen med spørgsmål og følelser, der kan spænde fra lettelse til bekymring.

Som lærer er din vigtigste opgave ikke først og fremmest at give svar, men at skabe ro, overblik og retning. Forældrene har brug for at opleve, at deres viden om barnet og deres bekymringer bliver mødt med forståelse og tages alvorligt.

Samtidig kan nogle forældre have oplevet, at skolen ikke tidligere har forstået deres barns udfordringer. Andre kan have forventninger til støtte, som ikke fuldt ud kan imødekommes. Det kan skabe en anspændt indgang til samtalen.

Ordblindhed er ofte arveligt. Du vil derfor også møde forældre, som selv har erfaringer med ordblindhed – erfaringer, der ikke altid har været positive. Disse erfaringer kan præge deres møde med skolen, også selvom det ikke bliver sagt direkte.

Nogle forældre kan derfor fremstå kritiske, afvisende eller usikre. Det er vigtigt at forstå, at dette sjældent handler om manglende samarbejdsvilje, men om bekymring og tidligere oplevelser.

For disse forældre er samtalen ikke kun en orientering om deres barn – det er også et møde med deres egne erfaringer. Derfor er din evne til at lytte, anerkende og skabe tryghed afgørende for det videre samarbejde.

Når forældre har brug for ekstra støtte

Nogle forældre vælger at tage en bisidder med til samtalen. Det kan være en ven, et familiemedlem eller en rådgiver.

Når forældre har behov for en bisidder, er det ofte et tegn på, at de oplever situationen som vanskelig eller ikke helt ligeværdig. De kan have brug for støtte til at få deres spørgsmål frem eller til at føle sig trygge i dialogen.

Det er vigtigt at møde dette med forståelse. Samtidig peger det på, hvor afgørende det er at skabe en samtale, hvor forældrene oplever sig lyttet til og inddraget.

Når forældre oplever, at skolen og hjemmet arbejder i samme retning, mindskes behovet for at have andre med som støtte. Her kan bogen Ordblind i grundskolen være med til at skabe noget konkret at tage afsæt i og styrke oplevelsen af et ligeværdigt samarbejde.

Skab en tydelig og tryg dialog

Start med at give plads til forældrene.

Spørg fx:

»Hvad fylder mest for jer lige nu?«

Lyt først – og byg derefter din forklaring op.

Hold dine forklaringer enkle og konkrete. Det vigtigste er ikke, hvor meget du siger, men at det bliver forstået.

Typiske spørgsmål fra forældre

Er mit barn mindre intelligent?

Nej. Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre. Det handler om, hvordan hjernen bearbejder sproglyde.

Kan det trænes væk?

Ordblindhed forsvinder ikke, men barnet kan lære strategier og bruge hjælpemidler, der gør det lettere at læse og skrive.

Har vi gjort noget forkert?

Nej. Ordblindhed er medfødt og skyldes ikke noget, I som forældre har gjort eller ikke har gjort.

Hvad betyder det for mit barns fremtid?

Ordblindhed begrænser ikke mulighederne. Med den rette støtte kan barnet gennemføre en uddannelse og klare sig godt.

Hvad kan vi gøre som forældre?

Det vigtigste er at støtte og skabe ro. I behøver ikke kunne det hele – jeres opbakning er afgørende.

Når samtalen bliver svær

I nogle samtaler kan forældre reagere med frustration, vrede eller afvisning. Det kan opleves som modstand, men handler ofte om usikkerhed og bekymring.

Forældrenes reaktion kan være præget af:

• bekymring for barnets muligheder

• tidligere negative erfaringer med skole

• en oplevelse af ikke at være blevet hørt

• en følelse af at miste kontrol

Det er sjældent rettet mod dig som lærer – men mod situationen.

Ordblindhed påvirker ikke kun barnet – det påvirker hele familien

Forældre kan have forskellige måder at forstå og håndtere situationen på. Det kan føre til uenighed om, hvad der er den rigtige tilgang – både i forhold til samarbejdet med skolen og i forhold til, hvordan barnet bedst støttes derhjemme.

I nogle familier kan et barns ordblindhed komme til at fylde meget i hverdagen. Det kan skabe frustrationer og konflikter og i nogle tilfælde påvirke barnets trivsel.

Hvis en af forældrene selv er ordblind, kan situationen være yderligere kompleks. Selvom det umiddelbart kan virke som en styrke, kan det også være forbundet med egne erfaringer, som ikke er bearbejdet. Det kan gøre det vanskeligt at forholde sig til barnets situation.

Vi ved også, at nogle forældre ikke har fortalt om deres egen ordblindhed – hverken til deres børn eller til deres partner. For nogle er ordblindhed fortsat forbundet med skam.

Som lærer er det ikke din opgave at løse familiens udfordringer. Men en forståelse for, at der kan være forskellige perspektiver og følelser i spil, kan være med til at skabe en mere nuanceret og tryg dialog.

For dig som lærer handler det om at forstå de reaktioner, du møder – også når de umiddelbart kan fremstå ulogiske.

Det vigtigste, du kan gøre:

• Anerkend følelsen.

• Skab ro.

• Hold fast i din faglighed uden at gå i forsvar.

• Flyt fokus til samarbejde.

• Vær tydelig om rammerne.

Du kan fx sige:

• »Jeg kan godt høre, at det her fylder meget for jer.«

• »Lad os tage det skridt for skridt.«

• »Vi vil det samme – at jeres barn får den bedst mulige støtte.«

Hvis samtalen bliver svær:

• foreslå en opfølgning

• opsummér det vigtigste

• aftal næste skridt

Afslut samtalen med retning

En god samtale afsluttes med klare og overskuelige aftaler.

Forældrene skal gå derfra med en forståelse af:

• hvad der skal ske nu

• hvem der gør hvad

• hvornår der følges op

For mange forældre er det uklart, hvad deres rolle er.

Hjælp dem ved at gøre det tydeligt:

• hvad de kan spørge skolen om

• hvordan de kan støtte derhjemme

• hvornår de skal følge op

Tal også med forældrene om:

• hvordan undervisningen tilpasses

• hvilke støtteformer der er i spil

• hvordan skolen følger elevens udvikling

• hvem de kan kontakte ved spørgsmål

Små, konkrete handlinger gør samarbejdet overskueligt.

Skab tryghed og balance

Forældre ønsker det bedste for deres barn, men kan være usikre på, om de gør det rigtige.

Gør det tydeligt:

• at støtte tilpasses barnet

• at det er normalt, at der justeres undervejs

• at de ikke står alene

Din opgave er ikke at give alle svar – men at gøre næste skridt tydeligt.

Kort sagt

En god samtale handler ikke om at forklare alt, men om at skabe tryghed, overblik og et klart næste skridt.

En god dialog begynder med, at I har et fælles udgangspunkt.

Kapitel 4:

Overgang til ungdomsuddannelse

Skab retning og ansvar

Vi ved, at en betydelig andel af unge med ordblindhed ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelser fra blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at elever med læsevanskeligheder har lavere gennemførelsesgrad end deres jævnaldrende.

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er derfor et kritisk tidspunkt, hvor den rette forberedelse kan få afgørende betydning for den unges videre uddannelsesforløb.

Som skole har I en vigtig opgave i at understøtte denne overgang. En central del af indsatsen er at skabe overblik og gøre det tydeligt for den unge, hvad der konkret skal ske i forhold til støtte, hjælpemidler og ansvar.

En velforberedt overgang giver den unge bedre forudsætninger for at lykkes – og øger sandsynligheden for, at uddannelsen gennemføres.

Fra støtte til ansvar

Overgangen til ungdomsuddannelse indebærer et skifte.

I grundskolen er det i høj grad skolen, der har ansvaret for at iværksætte støtte. På ungdomsuddannelsen forventes det i højere grad, at den unge selv gør opmærksom på sine behov og tager initiativ.

Det er derfor afgørende, at den unge:

• forstår sin ordblindhed

• kender sine behov

• ved, hvordan der kan søges støtte

• er i stand til at formidle sine behov

Denne overgang kræver forberedelse – ikke kun information.

Involver forældre – også i overgangen

Selvom overgangen til ungdomsuddannelse indebærer et øget ansvar for den unge, er det fortsat vigtigt – så vidt det er muligt – at inddrage forældrene i processen.

Mange unge med ordblindhed ønsker ikke at skille sig ud. De kan have en tendens til at nedtone eller helt undlade at fortælle om deres vanskeligheder i mødet med en ny uddannelse. Når den unge selv skal være den, der tager initiativ og formidler sine behov, vil nogle derfor nedprioritere opgaven.

Her spiller forældrene en vigtig rolle som støtte – ikke ved at overtage ansvaret, men ved at hjælpe den unge med at holde fokus på det, der er vigtigt.

Det er derfor en fordel at:

• inddrage forældrene i overgangssamtalen

• tydeliggøre deres rolle i den nye fase

• give dem konkrete anvisninger på, hvordan de kan støtte

Samtidig er det vigtigt at gøre det tydeligt for både den unge og forældrene, at bogen Ordblind på ungdomsuddannelse skal gemmes og bruges ved opstart.

Bogen kan fungere som et konkret redskab, den unge kan tage med til samtaler med vejleder eller undervisere og bruge som støtte i dialogen om egne behov.

Forældrene kan samtidig støtte den unge ved at:

• hjælpe med at fastholde overblik

• minde om vigtige skridt i opstarten

• støtte den unge i at få taget kontakt til den nye uddannelse

For nogle unge vil der dog være begrænset eller ingen støtte hjemmefra. I disse tilfælde bliver det endnu vigtigere, at skolen er opmærksom på at klæde den unge bedst muligt på til selv at kunne tage ansvar.

Uanset situationen er målet det samme: At den unge møder sin ungdomsuddannelse med viden, redskaber og mod til at handle.

Skab overblik før opstart

Forberedelsen handler om at sikre, at den unge får en god og tryg start.

Afklar:

• hvilken uddannelse den unge skal starte på

• hvilken dokumentation der foreligger

• hvordan relevante oplysninger kan videregives

Det er særligt vigtigt, at dokumentation for ordblindhed er på plads. Manglende dokumentation kan forsinke adgangen til specialpædagogisk støtte (SPS), som sikrer elever og studerende med fx ordblindhed lige vilkår gennem relevante hjælpemidler og dermed gøre opstarten unødigt vanskelig.

Samtalen med den unge – fokus på handling

Samtalen med den unge har et andet sigte end samtalen med forældre i grundskolen. Her er fokus ikke på at forstå en ny situation, men på at forberede næste skridt.

Fokusér på at gøre det konkret og handlingsrettet.

Tal om:

• at der stilles større krav til selvstændighed

• at den unge selv skal gøre opmærksom på sine behov

• at brug af hjælpemidler (LST) fortsætter og skal anvendes aktivt

• hvordan støtte (SPS) søges og etableres

Gør det tydeligt, at støtte ikke automatisk følger med, men kræver, at:

• relevante oplysninger er videregivet

• den unge – evt. med støtte – tager initiativ

Når forventningerne er tydelige, bliver den unge bedre rustet til at handle i tide.

Brug bogen aktivt – også efter overgangen

Bogen Ordblind på ungdomsuddannelse skal ikke kun forstås som information i samtalen, men som et redskab, den unge kan bruge fremadrettet.

Det er derfor vigtigt at gøre det tydeligt for den unge, at bogen skal gemmes og bruges ved opstart på ungdomsuddannelsen.

Den kan bruges til:

• at skabe overblik over egne behov

• at forberede sig på nye krav

• at støtte dialogen med undervisere og studievejledere

Du kan fx sige:

»Gem den her bog og brug den, når du starter – den kan hjælpe dig med at forklare dine behov.«

På den måde bliver bogen et aktivt redskab, der understøtter den unges handlekompetence i den nye uddannelseskontekst.

Hvis samtalen ikke er mulig

I nogle tilfælde – eksempelvis hvis ordblindhed opdages sent i skoleforløbet – er der ikke mulighed for en længere overgangssamtale. Her kan bogen stadig udleveres direkte til den unge som et selvstændigt støtteværktøj. Det er dog vigtigt, at den unge får en kort introduktion til, hvordan den kan bruges.

Afslut med tydelige næste skridt

En god overgang kræver klare og overskuelige aftaler.

Den unge skal gå fra samtalen med et klart overblik over:

• hvad der skal ske før opstart

• hvem der gør hvad

• hvordan støtten (SPS) etableres

Forældrene skal samtidig kende deres rolle i en fase, hvor den unge gradvist skal tage mere ansvar.

Fra overblik til handling

I de foregående kapitler har fokus været på at skabe forståelse, retning og at tage afsæt i det samme – både i dialogen med forældre og i arbejdet med den unges overgang til ungdomsuddannelse.

I praksis kræver det imidlertid også, at de vigtigste pointer omsættes til konkrete handlinger.

Som lærer står du ofte i en hverdag med mange opgaver og begrænset tid til forberedelse. Det kan derfor være en støtte at have et enkelt og overskueligt redskab, der hjælper med at fastholde det væsentlige – både før, under og efter samtalen.

I det følgende kapitel finder du en række tjeklister, der kan bruges som støtte i arbejdet. De samler de vigtigste opmærksomhedspunkter og gør det lettere at skabe struktur, overblik og tydelige næste skridt i samarbejdet med forældre og elever.

Hvis du har behov for at fordybe dig yderligere, finder du i de efterfølgende kapitler uddybende viden samt et samlet overblik, der kan anvendes som et hurtigt opslagsredskab.

Kort sagt

En god overgang handler ikke om at give al information, men om at skabe overblik, ansvar og tydelige næste skridt.

Kapitel 5:

Tjeklister

Støtte til din praksis

I de foregående kapitler har fokus været på at skabe overblik, retning og et fælles udgangspunkt i arbejdet med elever med ordblindhed.

I praksis opstår der forskellige typer samtaler og situationer, som kræver forskellig opmærksomhed. Tjeklisterne i dette kapitel er derfor opdelt, så de matcher de mest centrale situationer i arbejdet.

De er udviklet som et konkret arbejdsredskab, der kan hjælpe dig med at fastholde overblik, skabe struktur og sikre fremdrift i indsatsen.

Tjeklisterne er ikke tænkt som en ekstra opgave, men som en støtte til at sikre, at det vigtigste bliver gjort. Du behøver ikke bruge alle tjeklister – vælg det, der giver mening i din praksis.

1. Første samtale – når ordblindhed er konstateret

Der er etableret kontakt til forældre

Der er skabt en fælles forståelse af, hvad ordblindhed betyder

Forældrene har fået Ordblind i grundskolen

Bogen er introduceret og brugt aktivt i samtalen

Der er skabt ro og overblik over situationen

Der er talt om næste skridt

Der er aftalt opfølgning

2. Opfølgende samtaler – samarbejde og progression

Der er fulgt op på tidligere aftaler

Forældrene har haft mulighed for at stille spørgsmål

Der er sammenhæng mellem skole og hjem

Eleven har overblik over krav og opgaver

Støtten fungerer i praksis

Der justeres ved behov

Der er fortsat en tydelig plan fremad

Hvis eleven nærmer sig udskoling

Ordblind på ungdomsuddannelse er introduceret

Der er talt om overgangen til ungdomsuddannelse

Forældrene er klædt på til at støtte i den nye fase

3. Samtale med den unge – overgang til ungdomsuddannelse

Den unge har fået Ordblind på ungdomsuddannelse

Bogen er gennemgået i relevante dele

Den unge ved, hvad ordblindhed betyder for egen læring

Den unge ved, hvad der forventes på en ungdomsuddannelse

Den unge ved, hvordan der søges støtte (SPS)

Den unge ved, hvem der kan kontaktes

Det er tydeliggjort, at bogen skal gemmes og bruges ved opstart

Den unge ved, hvordan bogen kan bruges i dialog med ny uddannelse

Der er talt om ansvar og selvstændighed

Der er lavet en konkret plan for opstart

Når noget bliver svært – på tværs af situationer

Der er taget kontakt hurtigt

Situationen er afklaret i dialog

Der er valgt ét konkret fokus

Der er lavet en realistisk plan

Der er aftalt opfølgning

Støtten er justeret ved behov

Brug tjeklisterne aktivt

Tjeklisterne er ikke tænkt som noget, der skal udfyldes og gemmes væk, men som et aktivt redskab i din praksis.

Du kan bruge dem:

• som forberedelse til samtaler

• som fælles overblik i dialog med elev og forældre

• som støtte til opfølgning

Vælg de punkter, der er relevante i den konkrete situation.

Kort sagt

Det vigtigste er ikke at nå det hele – men at sikre, at det vigtigste bliver gjort og fulgt op.

Kapitel 6:

Brug for mere viden?

Her kan du få hjælp

Som lærer kan du opleve at stå i situationer, hvor du mangler konkret viden eller hurtig afklaring. Det kan være spørgsmål om regler, procedurer eller muligheder for støtte – og det er ikke altid muligt at få svar med det samme fra ledelse, kolleger eller myndigheder.

Samtidig er området præget af regler og bekendtgørelser, som kan være vanskelige at navigere i. Det gælder særligt i forhold til den nationale ordblindetest, brug af LST og rammerne for prøver på særlige vilkår.

Du står ikke alene med disse spørgsmål.

Ordblindeforeningen vejleder dagligt fagpersoner, myndigheder og borgere om ordblindhed. Du kan få sparring på alt fra regler om test og dokumentation til pædagogisk anvendelse af LST og dialogen med forældre og elever.

Du kan gratis og anonymt kontakte Ordblindeforeningens vejledning og tale med en fagkonsulent med både opdateret viden og praktisk erfaring fra området.

Ordblindeforeningen har løbende indsigt i gældende regler og praksis – blandt andet gennem et tæt samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Det giver dig adgang til kvalificeret og opdateret vejledning, når du har brug for det.

Du kan få hjælp til:

• regler og rammer for ordblindetest

• brug af LST i undervisningen

• støtte og muligheder i skole og uddannelse

• dialog med forældre og elever

Kontakt

• Ring til Vejledningscenteret: 69 13 80 07

• Besøg: ordblindeforeningen.dk

Du kan også scanne QR-koden og gå direkte til Vejledningscentret:

Kapitel 7:

Et hurtigt overblik

Når du står foran en samtale og har begrænset tid til forberedelse, kan du tage udgangspunkt i denne enkle struktur. Formålet er ikke at nå det hele – men at skabe ro, overblik og en tydelig retning med afsæt i bøgerne.

Samtale med forældre (grundskole – første møde)

1. Start med at lytte

• Spørg: »Hvad fylder mest for jer lige nu?«

• Giv plads til reaktioner og spørgsmål.

2. Sig det vigtigste tydeligt

• Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre.

• Der findes gode løsninger og støtte.

• I står ikke alene – vi finder vejen sammen.

3. Hold fokus på det centrale

Begræns samtalen til tre ting:

• Hvad det betyder for barnet.

• Hvilken støtte der findes.

• Hvad næste skridt er.

4. Brug bogen aktivt i samtalen

Tag udgangspunkt i Ordblind i grundskolen – undervisning, støtte og samarbejde.

• Peg på 1–2 relevante afsnit.

• Undgå at gennemgå det hele.

• Giv forældrene et konkret sted at starte.

Sig fx: »Lad os tage udgangspunkt i dette afsnit«

Aftal:

• hvad de læser hjemme

• hvad I følger op på næste gang

5. Afslut med klare aftaler

• Hvad skal der ske nu?

• Hvem gør hvad?

• Hvornår følger I op?

Samtale om overgang til ungdomsuddannelse (med forældre og/eller elev)

1. Husk dette

• Den unge skal i højere grad være selvstændig.

• Støtte kræver, at viden og dokumentation bliver videregivet.

• Overgangen kræver forberedelse.

2. Fokus i samtalen

• Hvad skal den unge selv gøre ved opstart?

• Hvordan bruges LST videre?

• Hvordan søges støtte (SPS)?

3. Brug bogen aktivt

Tag udgangspunkt i Ordblind på ungdomsuddannelse – undervisning, støtte og gennemførelse.

• Udlever bogen til den unge.

• Peg på de vigtigste afsnit.

• Skab overblik – ikke detaljer.

Samtale med den unge alene (fx ved skoleskift)

1. Fokusér på

• hvad der bliver anderledes

• hvad den unge selv skal gøre

• hvilken støtte der er tilgængelig

2. Brug bogen som støtte

• Tag udgangspunkt i relevante afsnit i bogen.

• Hjælp den unge med at finde det vigtigste.

• Aftal konkrete næste skridt.

Kort sagt

En god samtale er ikke den, hvor du siger mest – men den, hvor de går derfra og ved, hvad der skal ske.

Om forfatteren

Anna Ljundal er direktør for Ordblindeforeningen Danmark og har gennem en årrække arbejdet med udvikling af indsatser og undervisning målrettet mennesker med ordblindhed.

Hun har omfattende erfaring med rådgivning og vejledning af forældre til børn med ordblindhed samt af unge og voksne. Herudover samarbejder hun bredt med fagprofessionelle, virksomheder og beslutningstagere.

Gennem sit arbejde med formidling og oplæg bidrager hun til at bringe praksisnære perspektiver fra mennesker med ordblindhed ind i faglige og organisatoriske sammenhænge.

Derudover bygger hendes arbejde på et personligt kendskab til ordblindhed.

Hun er uddannet jurist og konfliktmægler.

Ordblindhed i praksis

Dialog og samarbejde mellem skole og hjem

Som fagperson spiller du en central rolle i at skabe retning, tryghed og fremdrift for elever med ordblindhed og deres familier.

Ordblindhed i praksis er en kort og praksisnær håndbog, der viser, hvordan du kan styrke dialogen og samarbejdet med forældre og elever – med afsæt i bøgerne Ordblind i grundskolen og Ordblind på ungdomsuddannelse.

Bogen giver dig en enkel struktur til samtalen – særligt ved det første møde – og hjælper dig med at skabe et fælles udgangspunkt, der gør det lettere at forklare, afstemme og sætte retning.

Du får konkrete redskaber til at:

• gennemføre trygge og målrettede samtaler med forældre

• inddrage bøgerne som aktive dialogredskaber

• skabe motivation og ejerskab hos den unge

• håndtere typiske situationer i praksis

• sikre klare aftaler og fremdrift

Bogen er udviklet til dig, der har brug for et hurtigt overblik og konkrete greb, du kan anvende med det samme – også når tiden er knap.

Når skole og hjem har et fælles udgangspunkt, bliver samarbejdet stærkere – og næste skridt tydeligere.

En del af serien Ordblindhed gennem hele livet

En samlet bogserie, der giver et praksisnært overblik over støtte og muligheder i forskellige faser af uddannelsessystemet.

Serien omfatter:

• Ordblind i grundskolen – undervisning, støtte og samarbejde

• Ordblind på ungdomsuddannelse – undervisning, støtte og gennemførelse

• Ordblind på videregående uddannelse – undervisning, støtte og muligheder

• Ordblindhed i praksis – dialog og samarbejde mellem skole og hjem

Ordblindeforeningens bogserie kan bestilles via foreningens hjemmeside www.ordblindeforeningen.dk