Dhe jubilæumsskrift

Fra husflid til design og håndværk – efterskole i Skjern gennem 25 år Den danske Design- og Håndværksefterskole 1990-2015

Fra husflid til design og håndværk – efterskole i Skjern gennem 25 år

Den danske Design- og Håndværksefterskole 1990-2015

Indhold Forord | Lærer og souschef Otto Pilgaard | 05 Ideen om en efterskole | Lisbeth Tolstrup | 07-11 August 1990 – så lykkedes det | Lisbeth Tolstrup | 12-18 Portræt | Tove Kjær Petersen, set fra køkkenet 1990-2015 | 19 Portræt | Pernille Makholm, elev 1991-1992 | 20-21 Portræt | Hanne Andersen, lærer fra 1990 | 22 Portræt | Rebekka Kristiansen, elev 2012-2013 | 23 Portræt | Thomas Boelstoft Lodberg, elev 2015-2016 | 24 Elevtal gennem årene | 25 Fra husflid til design | Lisbeth Tolstrup | 27-31 Tidstavle 1990-2015 | 34-35 Fra drøm til virkelighed | Flemming Kristensen | 37 Den danske Design- og Håndværksefterskole – en unik skole med et unikt tilbud til fremtidens unge | Forstander, Leif Milter Hansen | 38-39 Fremtiden på Den danske Design- og Håndværksefterskole | Lærer og souschef Otto Pilgaard | 40-41 Til lykke med jubilæet! | Mattias Tesfaye | 43 Litteratur og forfatternoter | 44-45 DHE siger tak | 46

Tak til …

Dansk Husflidsselskabs Mindefond

© Den danske Design- og Håndværksefterskole samt de enkelte forfattere og bidragydere Redaktion: Lisbeth Tolstrup og Otto Pilgaard Foto: Otto Pilgaard og Peder Callesen, hvis ikke andet angives Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Forord Den 4. august 2015 var det 25 år siden, at Den danske Husflidsefterskole – i dag Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern – kunne byde de første 78 elever velkommen til et års ophold på en efterskole funderet på en helt særlig kombination af folkeoplysning, husflid og formgivning. I den anledning har det været et ønske fra skolens side og fra dens ideologiske bagland at trække nogle linjer mellem vores traditionsrige årsskrift og et jubilæumsskrift med glimt af den historie, DHE har været med til at skabe.

her i Skjern, at Den danske Husflidsefterskole fandt sit blivende tilhør.

Med jubilæumsdelen ønsker vi at sige tillykke med de første 25 år i skolens historie og samtidig fastholde nogle af de højdepunkter og begivenheder, der har været med til at gøre skolen til det, den er i dag. Den begrænsede plads taget i betragtning er der foretaget mange fravalg, men også mange tilvalg, der kan bidrage til at nuancere historien om skolen, dens virke og de ideologier, der har været bærende for den fortsatte udvikling.

Helt i skolens ånd vil vi gerne tegne et billede af hverdagen, som den ser ud i dag, men også gerne løfte sløret for nogle af de visioner, der arbejdes med forud for den udvikling, der ligger lige om hjørnet og som vil sikre skolens fortsatte udvikling.

På DHE har vi gennem de 25 år taget mange »skridt« ind i fremtiden i overbevisning om, at de tanker og den viden, der forbinder håndens og åndens arbejde, i samspil med det at være fysisk aktiv gennem blandt andet gymnastik, skulle udgøre tre ligeværdige, bærende værdier. DHE fandt hurtigt sine ben at stå på i de første år, og en ganske særlig DHE-ånd har indfundet sig i det efterskoleunivers, man som elev oplever at blive en del af gennem et skoleår.

Som baggrundsmateriale indgår blandt andet optegnelser fra Flemming Kristensen, tidligere formand for Dansk Husflidsselskab, som hermed takkes på det varmeste for velvilligt at have stillet originalmateriale til rådighed. Flemming Kristensen blev allerede i 1987, sammen med Vibeke Søby fra Ringkøbing Amts Husflidskreds, opfordret til at gå ind i en lille, effektiv arbejdsgruppe sammen med Folmer Bukh, tidligere forstander for Husflidshøjskolen i Kerteminde. Deres ihærdige arbejdsindsats var med til at skabe grundlaget for, at det netop blev

I forarbejdet har vi desuden trukket på skolens billedarkiv, talrige presseklip fra nær og fjern samt de 24 årsskrifter, der siden 1991 er udgivet i skolens navn. Endelig skal rettes en stor tak til de ansatte og elever, der beredvilligt har stillet deres tid og erindring til rådighed for uddybende interview. Uden dem ville mange gode nuancer være gået tabt.

Den klassiske tilgang til efterskolen som skoleform, baseret på værdierne fra N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Kresten Kold (1816-1870), har her fundet en særlig samklang med de idealer, som grundlæggeren af Dansk Husflidsselskab, N.C. Rom (1839-1919), arbejdede for ved stiftelsen af DHS i 1873. I dag, så mange år efter, er det væsentligt at fastholde og fortsat udvikle balancen mellem hånd og ånd, mellem kunnen og viden i en stærk dialog mellem design og håndværk, mellem levende mennesker og levende kultur.

Otto Pilgaard Lærer og souschef ved Den danske Design- og Håndværksefterskole 05

 Til venstre | Uden elever, ingen efterskole. Folmer Bukh, DHE’s første bestyrelsesformand, kendte værdien af effektiv information. Han fik produceret denne flyer inden åbningen af skolen.  Til højre | Nu har skolen fået et logo – dhe SKJERN – og en symbolsk illustration af et spirende træ på forsiden af en flyer, der fortæller om skolen, ideologien, fagene og hverdagen.

06

Ideen om en efterskole Begrebet husflid opfattes af nogle som et støvet levn fra en fjern og svunden tid. Andre sætter lighedstegn mellem husflid og husholdning, mens atter andre forbinder ordet med den nordiske »hemsløjd« og dens særlige tradition for at »sløjde« inden for forskellige fag og fagområder. I Danmark går historien om husflid langt tilbage. I bogen om Husflidens Ansigter, som Peter Delcomyn og jeg arbejdede sammen om sidst i 1990’erne, faldt vi over en optegnelse, hvori det blev nævnt, at der allerede i 1782 blev oprettet »Spindeskoler til fremme af husfliden på landet«. Der gik nu 85 år, før den første husflidsforening blev stiftet. Det skete i 1867 i Horne på Sydfyn, hvor der fortsat er aktiviteter i foreningen. Nogle få år senere, fra 1871, udkommer Nordisk Husflidstidende på initiativ af den tidligere ritmester, husflidslærer Jens A.F. Clauson-Kaas (18261906) og den husflidsinteresserede lærer N.C. Rom (18391919). I 1873 var det også de to, der stod bag oprettelsen af Dansk Husflidsselskab. (Tolstrup, 1998:91-92).

Det kan forekomme som uendeligt længe siden, når der remses tal op på denne måde. Og alligevel bliver det nærværende, når det fx nævnes et sted, at det ældste julehjerte i Nationalmuseets samling er fra netop 1873, at H.C. Andersen faktisk stadig var i live, og at omfanget af børnearbejde blev reguleret ved lov det samme år. Det var også i 1873, at den franske forfatter Jules Vernes bog: Jorden rundt i 80 dage udkom første gang på dansk, en bog der med sin blanding af videnskab og eventyrlyst gav mange lyst til at læse og som i sin vision og opbygning kan betragtes som en forløber for vor tids fantasy-fortællinger.

Så hvad var det, de to herrer Clauson-Kaas og N.C. Rom ville med deres husflidsselskab? De ville blandt andet styrke ung-

dommen moralsk og socialt. Det er vel ikke hverken kedeligt eller dårligt? I dag ville vi måske vælge at sætte det sociale i højsædet og kæde moral sammen med etik. Men der var andre mål – et af de væsentligste gik ud på at blive selvhjulpen, så de daglige fornødenheder kunne klares inden for et fornuftigt budget. I dag ville det måske blive udvidet til at være økonomisk afbalanceret på et bæredygtigt grundlag. Og endelig var der et ønske om, at ungdommen skulle lære selv at fremstille tøj, redskaber og møbler midt i en tid, hvor industrialiseringen var godt på vej til at ændre livsvilkårene for rigtig mange.

Måske en lidt gammeldags måde at fremhæve håndværket på, men samtidig et forsøg på at fastholde respekten for netop håndværket i en tid, hvor de første store folkebevægelser fra land til by var i fuld gang.

Det kan være svært at forestille sig, at der i disse første hus­ flids­år sidst i 1800-tallet ikke fandtes telefoner og at der endnu skulle gå 23 år, før de første biler blev importeret til Danmark.

Det skete faktisk først i 1896 og var med nogle få måneders interval en Benz og en Daimler. Set i det lys giver det mening, at husflidsfolkene blev optaget af at opfylde de daglige behov og fornødenheder på en fornuftig måde og at de ting, der blev formgivet og skabt rundt om i landets stadig flere husflidsforeninger hvilede på respekten for, med egne hænder, at kunne skabe noget nyttigt.

En efterskole for husflid Folmer Bukh, forstander for Husflidshøjskolen i Kerteminde fra 1962-1987 og primus motor i arbejdet med at starte en efterskole for husflid, skriver om den tidlige historie: »Fra 07

 Øverst | I perioden fra at EUC blev til DHE i 1990 fremstod bygningerne i Skolebyen næsten ferske i al deres nøgenhed. Industribyggeri med muligheder. (Foto: Peder Callesen).  Nederst til venstre | 4. august 1990 flankerer to glade formænd skolens første forstanderpar. Fra venstre Flemming Kristensen, Soffia Danielsdottir, Uffe Østergaard og Folmer Bukh.  Nederst til højre | Det er en stolt borgmester, Egon Søgaard, der efter et langt og vellykket samarbejdsforløb ønsker held og lykke i fremtiden for DHE.

08

begyndelsen af 1970’erne fremkom der, ikke mindst fra Husflidsselskabets side, ønsker om at få oprettet en efterskole på samme grundlag som højskolen i Kerteminde – en efterskole med vægt på husflidsfag. Tanken var så indlysende rigtig, men måtte igennem en lang modningsproces. (…) Jyske husflidskredse pressede på for at få efterskolen placeret i Jylland, så de kunne få et samlingssted i lighed med Kerteminde.« (Tolstrup, 1998:55).

bestyrelsen for EUC – Erhvervenes Uddannelses Center, Egon Søgaard, der løber af med den endelige aftale. I første omgang var der overvejelser om Skjerns tidligere »Byskole« ville kunne bruges, men da aktivitetsniveauet på EUC – Erhvervenes Uddannelses Center var dalende og bygningerne havde en fornuftig indretning og placering, blev det der. I første omgang i form af en lejeaftale. (Flemming Kristensens optegnelser).

Der skulle gå en rum tid, inden der den 22. februar 1987 blev sendt et brev til hovedbestyrelsen fra deltagerne i et Jyllandsmøde, afholdt i Oksbøl. I mødet deltog 18 repræsentanter for landets amtshusflidskredse og 17 skrev under på henvendelsen. Kort tid efter besluttede hovedbestyrelsen for Dansk Husflidsselskab, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for at etablere en husflidsefterskole i Jylland. Arbejdsgruppen kom til at bestå af tidligere forstander Folmer Bukh, landsformand Flemming Kristensen og Vibeke Søby, repræsentant for Ringkøbing Amts Husflidskreds (Flemming Kristensens optegnelser). I referatet af årsmødet i selskabet, afholdt i Kerteminde 7.-9. august 1987, kan læses, at »Der er truffet principbeslutning om oprettelse af en Husflidsefterskole, hvis det økonomisk kan lade sig gøre – f.eks. ved at overtage eksisterende bygninger på rimelige vilkår.« (Husflid nr. 5, 1987, side 115).

Under overskriften »Nyt fra efterskolen« kunne man i denne følgende tid blandt andet læse: »I denne spændende og for Den danske Husflidsefterskole så afgørende periode, inden den åbner i august, vil jeg gerne her i »Husflid« i hvert nummer bringe de sidste nyheder, så alle, der udgør efterskolens skolekreds, kan være velorienterede.« Sådan skrev Folmer Bukh i Husflid nr. 2, 1990. Senere berettes om ansættelsen af personale. Ikke færre end 200 havde søgt de opslåede stillinger ved den kommende efterskole, hvilket udløste ansættelse af 10 lærere, en pedel og en kontorleder. Og med slet skjult stolthed omtales, at tre af de ansatte lærere var uddannet på seminariet ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. På elevsiden kunne det i marts 1990 oplyses, at 45 elever havde søgt ind på skolen. Allerede i det næste nummer af Husflid (juni 1990), er ansøgertallet oppe på 75 – fem elever fra målet på de 80 elever, der tidligere var blevet sat for den første årgang 1990-1991.

Så gik jagten ellers ind på egnede bygninger. Fra november 1987 og de følgende år er der en livlig korrespondance mellem arbejdsgruppens medlemmer og forskellige potentielle bygningsejere. Hals, Videbæk, Holsted, Borris og Hobro er i spil med indtil flere bud på egnede bygninger og gamle skoler, men det bliver Skjerns daværende borgmester og formand for

Begrebet husflid Samtidig med at stærke kræfter arbejdede for at få etableret en efterskole til bevarelse og udvikling af husflidsfagene, var der diskussioner i gang på Den danske Husflidshøjskole med tilhørende seminarium i Kerteminde om en fornyelse af 09

 Øverst til venstre | Der var fest over hele linjen, da DHE blev indviet. Skjerngarden trak op foran skolen.  Nederst til venstre | Organist Jens Peter Krabbe havde samlet et lille orkester, der bidrog til underholdningen.  Øverst til højre | 4. august 1990 fejres indvielsen af DHE – Den danske Husflidsefterskole i Skjern. 180 underskrifter fandt vej til gæstebogen, mens det samlede antal gæster lå på omkring 300.  Nederst til højre | Traditionen tro blev der plantet indtil flere træer foran DHE ved indvielsen. Her er det Henning Christensen, Lotte Helle og Anker Christiansen fra Fyn, der yder deres bidrag.

10

begrebet husflid. I baglandet havde det længe været drøftet, hvor vidt begrebet husflid var støvet for meget til, om det sendte nogle forkerte signaler og helt enkelt – hvordan det skulle forstås og praktiseres under en mere fremadrettet optik blandt børn og unge. Da Folmer Bukh i 1987 valgte at trække sig som forstander for skolerne i Kerteminde efter 35 års ansættelse, blev han året efter fulgt af Frederik Christensen, der tiltrådte med en bred erfaring fra flere steder i det nordiske højskolemiljø. Ifølge Kurt Kristensen, tidligere lærer ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, var det Frederik Christensen, der med begrebet »hverdagskunst« mente at have fundet et brugbart alternativ til begrebet husflid. Begrebet er hentet hos kulturformidleren Rudolf BrobyJohansen, der allerede i 1942 udgav sin første version af bogen Hverdagskunst-Verdenskunst, En oversigt over Europas Kunsthistorie.

Broby-Johansen indleder bogen med et kort essay »Om at se«. Her skriver han blandt andet: »Vi er omgivet af former fra de forskelligste tider og steder. Nogle af vore brugsting er meget gamle. Ting lever længere end mennesker, og formen igen meget længere end tingen selv. Tusind år er ingen alder for en form.« Senere trækker han nogle paralleller mellem at arbejde med form i den bildende kunst og »dusingenstandes udseende«. Dermed er der lagt op til en åben dialog mellem et klassisk kunstbegreb og et funktionsbetinget formbegreb – eller under en mere aktuel vinkel – en forholden sig til, om et idéudviklende arbejde skal målrettes udtryk eller anvendelse. Med fare for en vis teoretisering, giver det mening at trække nogle linjer til de navne- og begrebsdiskussioner, der gennem årene har skyllet ind over fx Kunsthåndværkerskolen i København.

Ved etableringen i 1930 blev navnet båret af det dobbelte begreb kunsthåndværk med en stadig balanceren mellem kunst og håndværk og en forhistorie, der rakte bagud til såvel højskolebevægelsen, som blandt andet håndværkerskolerne ved henholdsvis Det Kongelige Kunstakademi (fra omkring 1920) og ikke mindst Tegne- og Industriskolen for Kvinder med dens særlige klang af erhvervsrettethed. I 1973 skiftede skolen navn til Skolen for Brugskunst, hvor primære begreb »brugskunst« med en vis ret kan siges at være i slægt med begrebet »hverdagskunst«, for i 1990 at ændre struktur og navn – nu til Danmarks Designskole. Den seneste ændring har medført en fusionering mellem flere skoler inden for området som helhed – i daglig tale forkortet til KADK – eller: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Dermed kan ringen siges at være sluttet fra Kunstakademiets skoler for håndværk, skolerne ved Kunstindustrimuseet forud for 1930 og frem til et mere afbalanceret designbegreb.

Når denne opremsning trækkes ind her, sker det i den hensigt at perspektivere fra efterskolens oprindelige tilknytning til »husflid«, forstået som en forbindelseslinje mellem en historisk funderet håndværkskultur, og det aktuelle navn, forbundet af begreberne »design« og »håndværk«. Med husflidens traditionelt nære tilknytning til almuesamfundet ses et stærkt fundament for at diskutere og forholde sig til såvel håndværk som design – i undervisning og som fag – nu og i fremtiden.

Lisbeth Tolstrup

11

 Øverst til venstre | I forlængelse af DHE’s indvielse 4. august 1990 tildeles Folmer Bukh, formand for skolens bestyrelse, N.C. Rom-medaljen af formand for DHS, Flemming Kristensen.  Øverst til højre | Skolens første personalefoto. Fra venstre ses Otto Pilgaard, Pedelmedhjælper, Inge Christensen, Henriette Pedersen, Anne Dorte Jakobsen, Jens Simonsen, Annette Holck, Søren Aamand, Anni Møller Christensen, Trille Mogensen, Soffia Danielsdottir og Uffe Østergaard.  Nederst til venstre | 1992 – Den første nordiske husflidslejr afholdes på DHE i Skjern. Begivenheden markeres med en halvcirkel formet af flagstænger med de forskellige nordiske flag.  Nederst til højre | Jørn Gleesborg fra Hasselager Husflidsforening var blandt de aktive husflidsfolk, der i skolens tidlige år hjalp med allehånde opgaver.

Her fanget i festligt lag en fugtig Skt. Hansaften.

12

August 1990 – så lykkedes det Den 30. marts 1989 kunne der i Ringkøbing Amts Dagblad læses, at »Skjerns tredje efterskole får plads til 100 elever fra hele landet.« Og senere, noget mere jordnært, at skolen samtidig ville blive »arbejdsplads for 15-20 ansatte, heraf 10-12 lærere og en omsætning på omkring 10 millioner kr.« Dermed nærmede visionen om en husflidsefterskole sig en realisering med følgende formål: »Skolen bliver en Grundtvig-Koldsk efterskole, som i respekt for den enkelte og for de folkelige fællesskaber søger at vække undren og opmærksomhed over for tilværelsen. Gennem fortælling, ved engageret kundskabsformidling og ved arbejdet med husflid og hverdagskunst fremmes de unges personlige udviklingsmuligheder (…).« Den første bestyrelse talte borgmester Egon Søgaard og Tove Lundøe Poulsen fra Skjern Byråd, Vibeke Søby, byrådsmedlem og medlem af Ringkøbing Amts Husflidskreds, samt Hans Fuglsbjerg, formand for amtskredsen. Fra Dansk Husflidsselskab deltog landsformand Flemming Kristensen, Marianne Nielsen, Rønde Efterskole, samt tidligere forstander for Husflidshøjskolen i Kerteminde, Folmer Bukh.

Til at begynde med var der ikke noget kontor eller sekretariat, og i den første præsentationsfolder for skolen henvises til Dansk Husflidssekretariat i Kerteminde. Selskabets repræsentantskab udgjorde samtidig skolekreds for henholdsvis Husflidshøjskolen i Kerteminde og for Husflidsefterskolen i Skjern. (Husflid nr. 5, 1990, side 131). Den 6. juni 1989 kunne Fyens Stiftstidende så afsløre, at skolens forstanderpar ville blive Uffe Østergaard og hans islandske kone Soffia Danielsdottir, og at de ville tiltræde den 1. juli 1990 umiddelbart forud skolens officielle indvielse.

Uffe og Soffia kom til at tegne og udvikle Den danske Husflidsefterskoles profil gennem 23 år, hvor de lagde et særdeles stort,

flot og mindeværdigt stykke arbejde, som har haft stor betydning for skolens udvikling frem til i dag. Indholdsmæssigt blev der lagt vægt på, at skolen skulle udbyde en række obligatoriske boglige fag, så eleverne kunne afslutte deres ordinære skolegang med en afgangsprøve, suppleret med en lang række husflidsfag.

Den store dag – 4. august 1990 Selve projektet med at få etableret en husflidsefterskole i Jylland, nu nærmere bestemt i Skjern, havde været længe undervejs. Mange gode kræfter rundt om i landet havde været involveret i forarbejdet og ikke mindst i det at udbrede budskabet om en egen efterskole blandt husflidsselskabets medlemmer, der med sine 140 husflidsforeninger rundt om i landet blev betragtet som et første vigtigt led i fødekæden, når det gjaldt om at skaffe elever til skolen. Op til den store dag blev der bragt annoncer i de lokale aviser, der kundgjorde, at lørdag den 4. august ville der blive afholdt en reception for at markere indvielsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern. Og i bedste lokale tradition blev der efterfølgende trykt en noget mindre annonce med »Tak for opmærksomheden i forbindelse med indvielse af Den danske Husflidsefterskole den 4. august« underskrevet Folmer Bukh, formand for bestyrelsen.

Så langt den formelle side af sagen. I den lokale husflidskreds, der på det tidspunkt havde udnævnt sig selv til »Midtwest Husflidskreds« blev der over sommeren 1990 sendt en opfordring ud til kredsens medlemmer om at deltage i en arbejdsuge (uge 30), hvor skolen skulle færdiggøres – tilmelding til forstanderen. Og så blev der trykt et program for selve dagen, lørdag den 4. august 1990: 13

 Til venstre | Over sommer 1993 lykkedes det at få opført en udendørs smedje på DHE. Projektet blev gennemført gennem en enestående indsats af husflidsfolk fra primært de jyske kredse.  Øverst til højre | Charlotte Kramer deltager i modeopvisningen, foråret 1993. En årlig begivenhed, der altid vækker stor interesse.  Nederst til højre | 1995 – to folkedragter i eget design fremføres ved årets modeopvisning med sus i skørterne og flot tempo.

14

Kl. 13.00 – ville Skjern Pigegarde trække op og spille gennem Skjern by.

Kl. 14.00 – indvielse af Den danske Husflidsefterskole, Skolebyen 11 (nuværende EUC) med festligheder ude og inde.

Kl. 18.00 – Festmiddag – tilmelding påkrævet, formedelst 150,- kr. per person.

Blandt de kilder, der fortæller om »Den store dag« er skolens gæstebog, der på første side indledes med følgende lykønskning: »– Som formand for efterskolens bestyrelse tillader jeg mig (Folmer Bukh) som den første at begynde denne gæstebog, der er skænket af Hans Peter Jensen, Bjert Husflidsforening i forbindelse med indvielsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern.

Mine bedste ønsker for skolens fremtid.« Og så følger ikke mindre end syv sider med underskrifter – 180 i alt – og med hilsner fra nær og fjern. Fra efterskoler rundt i landet, fra husflidens bagland i form af kredse, foreninger og skoler samt fra mange lokale, private som mere officielle, der alle ønsker det bedste for den nye skole. Det samlede besøgstal i løbet af dagen er blevet anslået til et sted mellem 200 og 300, så ganske mange nåede at vise deres interesse for den nye efterskole.

Det at løfte i flok, og det at engagere sig i at få bygninger og lokaler gjort klar til indvielsen og dermed modtagelse af skolens første elever, udgjorde et markant kendetegn for husflidsbevægelsen. Så når Folmer Bukh efterfølgende kunne skrive i foreningsbladet Husflid om forløbet, skete det med en særlig stolthed. Eller med hans egne ord »Mange var i arbejde og alle med godt humør, fordi de arbejdede for deres egen skole.« (Husflid nr. 5, 1990, side 130). Eksemplet udgør også et tidsbillede, der kan være svært at forestille sig 25 år senere, men som

ikke desto mindre har været med til skabe et afsæt for en særlig skolekultur, båret af fortsat udbygning og forandring. Et lille årstid efter indvielsen etableres en egentlig støttekreds med deltagelse af flere end 30 personer, der gerne ville bidrage ved løsningen af praktiske opgaver. (Husflid nr. 4, 1991, side 87).

Traditioner etableres Sidst i august 1990 skrives der i Dagbladet Ringkøbing-Skjern om et bredt udvalg af kurser i traditionelle såvel som nyere husflidsfag – alle afholdt som kurser under den lokale husflidskreds og med 14 af kurserne placeret på Husflidsefterskolen.

Der er tale om en skønsom blanding af emner, nogle målrettet amatører, andre målrettet lærere i fagene. Allerede i september 1990 deltager DHE i den traditionsrige »Efterskolernes Dag« og i løbet af de første år afslører gæstebogen, at der kommer besøg fra vidt forskellige organisationer og institutioner rundt om i landet. Senere gælder det andre aktiviteter. Fx bliver der den 16. januar 1991 for første gang holdt nytårskoncert på DHE. Med et omfattende program blev det markeret, at efterskolen havde et ønske om blive en del af det lokale kulturliv og gerne understøttede en særlig gensidighed mellem skolen og nogle af de øvrige kreative grupperinger, fx Skjern Musikskole.

Et andet tidligt tiltag udgøres af de såkaldte »husflidsweekender«, hvor nogle af husflidens egne folk kommer og underviser eleverne på skolen. Indholdet baseres på de gamle husflidsfag som fx trædrejning, ben, horn, halmfletning m.v. (Husflid nr. 4, 1991, side 87). Ved en anden lejlighed er det fag som børstenbinding, papirklip og træskæring, der introduceres. (Gæstebogen, side 13). Det sidste notat i gæstebogen er fra den fjerde oktober 1997, hvor DHE danner ramme om et præsidiemøde 15

 Øverst | 1996 – det er lidt af en opgave, keramikholdet er kastet ud i med det 36-delte relief, der skal signalere logotypen for DHE. Dyb koncentration i værkstedet belønnes udendørs.  Nederst | Der er fart over feltet ved opvisningen i maj 1997. Den traditionsrige opvisning stiller stadig større krav – også til publikum. Gul og fake fur dukkede op i flere varianter.

16

 Ved udstillingerne er det ikke kun de færdige ting, der lægges mange kræfter i. Også opbygningen giver nogle udfordringer. Her i 1997 er vi en tur i »hønsehuset«.

for Nordens Husflidsforbund. Med tak for dejlig mad og gode hilsner på dansk, islandsk og norsk afrundes et særligt afsnit af skolens historie.

Det at der ikke siden er skrevet noget i gæstebogen efter den fjerde oktober 1997 kan tolkes som signal om, at efterskolen nu har trådt barneskoene og i stigende grad har et behov for at finde sit eget ståsted. Men også, at der efter syv års sammenhængende indsats er skabt en særlig identitet, en skolekultur, der med et godt afsæt i husflidsbevægelsen er stærk nok til at indgå i en videre udvikling på egne betingelser.

Vokseværk I begyndelsen af 1992 meldes det ud fra efterskolens side, at der skal opføres en idrætshal til omkring to millioner kroner.

Projektet lykkes og i november det samme år kan hallen tages i brug. Senere følger opførelsen af en smedje ved hjælp af engagerede, udefra kommende husflidsfolk (juni 1993), der ved samme lejlighed stifter Dansk Knivforening. Sidst på året (september 1993) kan forstander Uffe Østergaard bekendtgøre, at der nu skal bygges igen – denne gang gælder det 14 nye elevpladser, idet elevtallet er nået op på 98 – 46 drenge og 52 piger. Mindre end fire år senere (juli 1997) er der planer om at udbygge skolens areal med 500 kvm, så der kan opføres en ny værkstedsbygning og indrettes nye opholdsfaciliteter.

Udbygningen kulminerer den 30. januar 1999 i sammenhæng med markeringen af, at den selvejende institution Den danske Husflidsefterskole nu har erhvervet skolens bygninger og fremover kan drive skole under eget tag.

Lisbeth Tolstrup 17

 Øverst til venstre | Livet som efterskoleelev er ikke kun konstant tempo og nye opgaver. Ind imellem er der tid til en rolig stund med god snak og et enkelt hyggehåndarbejde.  Nederst til venstre | En skøn »Havheks med sort hat« dukkede op ved fastelavnsfesten i februar 1998.  Til højre | Hvem kan besøge Vestjylland uden at stifte bekendtskab med milebrændte jydepotter? De tre elever her ser i hvert fald ud til at sætte pris på oplevelsen i maj 1999.

18

Tove Kjær Petersen – et historisk tilbageblik »Jeg kan heller ikke takke skolen og især køkkenet nok for den velvilje, vi har mødt overalt, og så den gode mad. Uhm!« Denne varme hilsen stod at læse i det allerførste årsskrift, som blev udgivet på DHE i efteråret 1991. Den var forfattet af Vibeke Søby, daværende formand for den lokale husflidskreds og medlem af den arbejdsgruppe, der i årene op til indvielsen i august 1990 utrætteligt havde arbejdet for at få etableret en efterskole i det vestjyske område. Tove Kjær Petersen smiler ved erindringen og afslører kort tid efter, at hun da har arbejdet i det selvsamme køkken i mere end fyrre år. En god historie om et ganske særligt sted.

Så når Tove Kjær Petersen ser tilbage på udviklingen kan hun om nogen gøre det med et ganske særligt perspektiv. Som helt ung blev hun uddannet smørrebrødsjomfru på Bechs Hotel i Tarm og fik snart derefter arbejde to dage om ugen på EUC, hvor køkkenet blev forpagtet af Kaj Orloff Lauridsen. Og der var nok at lave, trods væsentligt færre kvadratmeter end i dag, blev der kokkereret og ekspederet mad til såvel Teknisk Skole som de utallige kursusister og konferencedeltagere, der gennem årene har gæstet huset. EUC var en selvejende institution og i rigtig mange år fungerede det som et aktivt omdrejningspunkt for erhvervsvirksomheder og organisationer, der havde behov for et mødested. Blandt andet derfor er der så gode indkvarterings- og badefaciliteter – et væsentligt element, den gang man i husflidsselskabet var på udkig efter et egnet sted at etablere en efterskole. Rent fysisk udgjorde den gamle langbygning og elevfløjene nerven i huset. Der var spisesal og foredragssal i det, der i dag er tekstil- og beklædningsværkste-

der, hvilket også fremgår af ældre fotografier fra særlige begivenheder.

I takt med at mange større erhvervsvirksomheder selv indrettede konferencefaciliteter og stadig flere hoteller fik øjnene op for denne særlige niche blev der færre bestillinger til køkkenet på EUC og på et tidspunkt måtte man se i øjnene, at der skulle noget nyt til. Tove Kjær Petersen husker drøftelserne i køkkenregionerne – både om faciliteterne, men også om behovet for at få renoveret og udskiftet i takt med at der hele tiden var nye forventninger til det, der skulle kunne produceres og et stigende antal mennesker i huset, der skulle have mad på bordet.

Tove Kjær Petersen kender alle funktioner og maskiner i køkkenet, ligesom hun kender hver en krog på skolen. I mange år var hun køkkenleder og ansvarlig for den daglige rytme. I dag nyder hun at være ernæringsassistent med seniorstatus og et lavere ugentligt timetal. Når hun kigger tilbage på de mange udvidelser og den fortsatte stigning i antallet af elever sker det med et glimt i øjet og en varm erindring om de mange unge mennesker, der gennem årene har skullet prøve grænser af på vejen til at finde ind til sig selv. »Jeg husker nogle af vores første elever som ret vilde« – erindrer hun – »eller også skulle vi andre lige lære at holde skole for den fantastiske aldersgruppe, der den dag i dag kommer her for at opleve nye sider af tilværelsen«. Alt i alt er DHE en fantastisk arbejdsplads.

LiTo

19

DHE – »Du er sgu’ alligevel okay!«

20

En tidligere klassekammerat gik på DHE og fagprofilen med alt det kreative var som skabt til mig. Selvfølgelig skulle jeg også af sted! Og åh, alle de fede ting, jeg lærte. Både de daglige fag, valgfagsuger og husflidsweekender. Mange sære og sjove ting blev det til. Og jeg har faktisk brugt det hele siden hen – alt fra knipling og vævning til halmbinding, læderarbejde og æskesløjd. På mit bord lige nu ligger: En ternet blok med en væveopskrift, vævegarn, tomme papruller på vej til at blive æsker, bogbinderværktøj, lynlåse, syvejledninger, 19 halve katte-bamser, et færdigt strikkepindeetui til en god ven, to halvfærdige notesbøger, en malebog for voksne, symaskine, overlocker, en stak »pattern paper« og en bunke skønne stoffer. Når jeg så, igen, tropper op med en hjemmelavet gave, siger folk: »Æjj, du kan også så meget!«. Og ja, det kan jeg.

På DHE fandt jeg ud af, at det at bruge mine hænder er en livsnødvendighed. Går der for lang tid uden husflid, så bliver jeg sur, ligefrem indebrændt og det går først over efter to, eller gerne ti timer i Krealand. Intet andet hjælper. Det tog mig et halvt til et helt år at komme over de fysiske DHE-abstinenser – mine hænder kunne ikke finde ro – heller ikke de mentale abstinenser er helt forsvundet. Første år på HF var en pestilens, og jeg var en pestilens. At gå i skole på den måde var en pine, og det var så kedeligt.

I 11. klasse på DHE havde jeg kun dansk, matematik og engelsk som boglige fag – resten var håndværk. Håndens værk – også i fritiden. Vi tilbragte uendelige eftermiddage og aftener i vævestuen med at snakke og hygge og arbejde, for der blev også altid lavet noget. På DHE mødte jeg mange materialer – halm, træ, tråd, papir, ler, læder m.fl., og jeg lærte at have respekt for hver deres egenart. Man skal vide, hvad materialet kan og ikke kan, og så have et godt repertoire af teknikker – tilsammen giver det en frihed til at være kreativ. Det hjælper ikke at være idérig, hvis man ikke ved, hvad der er praktisk muligt, og hvis man ikke har noget håndelag eller en faglig viden til at udføre sine idéer med. Dét er essensen af håndværk for mig.

Jeg fik først sat mere præcise ord på det dér med »husflid« senere.

Finn Glibstrup fra DHS sagde: »Husflid er jo, når man laver det, man skal bruge, af det man har«. Det er på en måde mere indadvendt end fx kunsthåndværk. Det har hverken produktion, salg eller afsætning for øje. Udgangspunktet for husflid er, at tingen skal være nyttig og brugbar. Den må også gerne være smuk, og den må også gerne, meget gerne, være godt håndværk af lækre materialer, og der er ikke noget som helst i vejen for, at man bruger lang tid på at kæle for detaljer og finish. Men det kan også være godt husflid, når man bikser det, man lige står og mangler, samme af det man har for hånden. Det kræver på samme måde et godt kendskab til materialer og teknikker at lave en brugbar her-og-nu-løsning. Og så kræver det naturligvis opfindsomhed. Kreativitet.

Den gang skolen var ny havde design ikke en så tydelig plads og profil, det fylder mere og står skarpere nu, tror jeg. Men det havde, og har, stor betydning at kunne lave et stykke arbejde ordentligt færdigt. Den gang fik jeg opdyrket en bevidsthed om valg af materialer og teknikker i forhold til, hvad »værket« skulle blive til og kunne bruges til.

Mit forhold til håndværk, design og husflid har sådan set ikke ændret sig fra det fundament, jeg fik på DHE. Det er bare styrket. Jeg arbejder stadig i mange forskellige materialer og med lige stor respekt for dem alle sammen. Jeg er ikke bange for at prøve nye teknikker af, fordi mit repertoire i forvejen er stort. Af de tre elementer er design stadig det svageste for mig – det ville jeg gerne have lært noget mere om. Dengang eller siden. Måske det kommer, det håber jeg.

Tiden på DHE var uden tvivl det mest lærerige år, jeg har haft – på mange planer. Jeg plejer at sige, uden at tøve eller blinke, at mit efterskoleår var det bedste af dem alle sammen, og jeg har været i alt 21,5 år i uddannelsessystemet, så jeg har da lidt at sammenligne med. Det var en hård lærestreg for en klog københavner at blive plantet om til Vestjylland. Men det gik – trods alt. Jeg faldt til og fik så gode venner, at jeg stadig tænker på dem næsten hver dag, selvom vi kun ses på Facebook. Mine efterskolevenner lærte mig noget af det vigtigste her i livet, nemlig hvordan man lader være med at være en dum idiot!

Når man skal være sammen døgnet rundt hele ugen, så går dét bare ikke. Sådan er det. Det er en hård lektion, og man skal lære den, mens man er ung, hvis det skal sive ind. Når jeg møder voksne, der ikke har lært det, så tænker jeg på mine DHE-venner og holder endnu mere af dem. Og helt ærligt, det bliver jo ikke større, end når en vestjyde siger højt: »Du er sgu’ alligevel okay!« Det ved jeg nu. Og det er sørme en mere vigtig og brugbar kulturel viden, end man lige skulle tro. Dét ved jeg også nu.

Pernille Makholm Gik i 11. klasse på DHE i skoleåret 1991-1992 21

Fællesskabet og den gode stemning »Det jeg husker bedst fra starten i 1990 var den samtale – en utraditionel og sjov form for ansættelsessamtale – som jeg havde med Uffe Østergaard ude på en af gangene.« Hanne Andersen er en af de få lærere, der faktisk har været med i skolens samfulde 25 år, og hun kan derfor, i lighed med skolen, fejre sit eget personlige jubilæum i 2015. Som ganske ung lærerstuderende, reelt var hun knap færdiguddannet fra Herning Seminarium, før end de to linjefag idræt og matematik tiltrak sig opmærksomhed i bunken af ansøgere. Det var dog først i anden runde, hun blev indkaldt til den lidt usædvanlige gangsnak, der viste sig at være en jobsamtale, hvori hun blev spurgt, om fysik kunne tænkes at være en tredje faglig gren i hendes skema. Svaret blev et ja og trods en noget sej start, der var endnu ikke indrettet faglokale til fysik, blev den naturvidenskabelige faggruppe det blivende afsæt.

Hanne Andersen, der oprindeligt kommer fra Tarm, boede det første år inde i Skjern i en lejlighed, hvorfra hun dagligt skulle ud på skolen og samtidig sætte sig ind i to helt nye områder – nemlig efterskolelivet og så det der med husfliden og dens traditioner. På den baggrund står mange af de fælles arrangementer fra de første ti år på skolen stærkt i erindringen. Blandt dem de weekender, hvor garvede husflidsfolk rykkede ind for at undervise eleverne i alskens gamle håndværk, og de dage, hvor der skulle ryddes, bygges, males eller på anden måde klares noget praktisk i dialog med mange af de selvsamme folk. Som ung lærer på skolen blev det også en oplevelse at være med til husflidsfestivaler og til daglig opleve det fællesskab, der gennem de ti første år udviklede sig – nærmest som i en stor familie. Som en morsom ting nævnes, at det var almindeligt, at der måtte ryges 22

på skolen. Først indendørs, siden udendørs og til sidst i en særlig hytte. For omkring ti år siden blev DHE dog erklæret for røgfri.

På spørgsmålet om hvilke ting, der har sat sig stærkest spor dukker respekten for elevernes stadige søgen efter faglighed op. »De vil så gerne og de lærer utroligt meget på det ene eller de to år, de går her.« Reelt viser tallene, at DHE hører til blandt de efterskoler, hvor en betragtelig del af eleverne vælger at gå i to år. Aktuelt har omkring 20 elever fra årgangen 2015-2016 overvejelser om at ville blive et år mere, nogle er her allerede i »anden omgang«, andre ser frem til den frihed, der følger med at være »gammel elev« i huset og kunne vælge lidt friere blandt de kreative og håndværksbaserede fag.

25 års skoleudvikling sker næppe uden diskussioner og overvejelser over hvad der kan og bør ske i den fortsatte proces, det er at drive skole med så stærkt et ideologisk afsæt som henholdsvis husflid, design og håndværk lægger op til. Lovgivningen er en ting, noget andet de storme på ledelsesplan, der de sidste par år har præget hverdagen. Men lærerne som gruppe står sammen, der er en høj bevidsthed om, at det primært er dem, der tegner hverdagen og at det er dem, der i dialogen med eleverne skal være der, når der er behov for det – også uden for undervisningslokalerne og uden for skoletiden.

Hanne Andersen er lærer på DHE siden 1990 LiTo

Fra gammel elev til ny formand Det hele startede for lidt over to år siden, hvor jeg efter gensynsfesten for afgåede elever sad med en fornemmelse af, at jeg godt ville være en af dem, som arrangerer noget for de gamle elever. Pludselig viste kalenderen februar, og jeg sad som deltager ved Gammel Elevdag. Selvom der var gået flere måneder siden gensynsfesten, så havde tankerne gennem den seneste tid sporadisk svirret med en idé om, at jeg skulle melde ind i bestyrelsessamarbejdet omkring elevforeningen.

Da jeg sad under gymnastikopvisningen for de daværende elever, og tænkte tilbage på alle mine egne gymnastikopvisninger fra sidste år, fløj tankerne igennem mit hoved igen »Er det nu også det rigtige, vil jeg dette her?«, »Har jeg overskuddet til at gå ind i det?« og »Er det overhovedet noget for mig?« Samtidig sad jeg med en dirrende lyst til at tage udfordringen op, melde mig til at gå ind i bestyrelsen og bygge videre på arbejdet i elevforeningen for gamle elever fra min efterskole.

Da gymnastikholdet for gamle elever så gik på gulvet, var jeg ikke i tvivl længere, det her ville jeg være en del af. Ved valget var der ikke mange om buddet, og jeg blev valgt ind sammen med Mikkel, Josefine og Mads, som alle blev genvalgt efter to års arbejde, så jeg følte mig i trygge hænder allerede fra begyndelsen. Jeg kom ind i bestyrelsen som menigt medlem, men blev hurtigt en integreret del af samarbejdet.

serne. Vi arbejder godt sammen og hygger os med det, så selvom det ikke er tit vi ses, så er det stadig det samme. Det føltes som om jeg lige var kommet ind i bestyrelsen, og så var der allerede gået et år. Vi stod nu fredagen før Gammel Elevdag, hvor vi mødtes hele bestyrelsen, og skulle forberede os til lørdagens arrangement med opstilling, gennemgang af planlægning og jubilarmiddag.

Efter dagen og efter valget til bestyrelsen, stod vi og skulle konstituere en ny bestyrelse. Her fik jeg så buddet om at blive ny formand. Jeg tænkte ved mig selv »Puha.. Kan jeg virkelig det?

Nej, det tror jeg ikke, men så alligevel, så ville jeg jo gerne.« I dag sidder jeg som formand for elevforeningens bestyrelse, og er stolt over at sidde i spidsen for noget, som jeg brænder for.

For alt andet lige så vil DHE altid fylde noget i mig. Her er et budskab til at slutte af på »Hold ryggen ret, og tag nogle af de udfordringer op, man VIL sætte sig i spidsen for!« Rebekka Kristiansen Formand for elevforeningen ved DHE Elev på DHE i 2012-2013

Det første år i bestyrelsen gik hurtigt, og vi har opbygget et sjovt og tæt forhold, nok fordi vi alle har minder, som ligner hinanden fra vores tid i foredragssalen, til køkkenvagterne, til alle FUT-timerne og de gode aftner i sofaerne og på madras23

Mødet med en efterskoleelev anno 2015 Det er en stor oplevelse at deltage i måltiderne på DHE. Tempo, humør og kvikke bemærkninger akkompagneres af klirrende bestik, glas, der kurer fra bordkant til bordkant, og slet skjulte bemærkninger til den fremmede fugl, der så åbenlyst har sneget sig ind på skolens domæne. »Er du lærer?«, »Er du bedstemor til en her på skolen?« eller lidt mere fordomsfuldt: »Er du københavner – så spiser du vel kun økologisk? Ved du hvad det gør ved landbruget?« I det forholdsvis unge skoleår, vi er seks uger fra startskuddet i august, er der allerede ved at tegne sig nogle spor og enkle mønstre, der nok kommer til at gælde resten af året.

Vestjylland er et markant område med egne spilleregler, og lige pludselig får det lokale en særlig betydning som klangbund for oplevelsen. Midt i det hele bliver jeg gjort opmærksom på en elev, der viser sig at have sin helt egen historie – hans far og mor mødte nemlig hinanden på skolen en gang først i 1990’erne – så alene af den grund vækkes min nysgerrighed.

Thomas Boelstoft Lodberg er født i 2000, han har nu rundet de 15 år, og han har gået i 9. klasse på DHE i seks uger. Han er vokset op i Hvide Sande og fortæller, at han allerede tidligt er begyndt at arbejde sammen med sin far, der er udlært smed og arbejder som vicevært i et boligkompleks i Videbæk i nærheden af Herning. Bortset fra det faktum, at hans forældre mødte hinanden her på DHE for snart længe siden, er hans egen opdagelse af skolen udsprunget af et besøg for et par år siden, hvor han sammen med en god ven valgte at blive skrevet på skolens venteliste. Jeg fornemmer, at Thomas har forberedt sig grundigt på sit ophold, ligesom han har forberedt sig på at tale med mig. Han har med omhu sat sig ind i skolens 24

daglige rytme, den aktuelle fagrække og ikke mindst hvilke fag han vil engagere sig særligt i med henblik på fremtiden. Han fortæller, at han er glad for DHE og for det at kunne være sig selv i den store flok, der i dette skoleår tæller omkring 180 elever med en klar overvægt af piger.

Der er et andet element i det at være elev på DHE, som Thomas vender tilbage til flere gange, nemlig at der lægges så stor vægt på det at være ude i fri luft i kombination med de mange sportsaktiviteter. »Jeg har det godt – når jeg arbejder udendørs,« forklarer han. »Jeg har prøvet det så tit sammen med min far, og vi har planer om at arbejde med anlægsarbejder, når jeg er færdig som anlægsstruktør«. Dernæst følger en klar beskrivelse af vejen fra 9. klasse og frem mod den erhvervsrettede linje EUX, der kun udbydes nogle få steder i landet, og den eftertragtede uddannelse. Heldigvis er et af dem i Esbjerg, hvilket vil gøre det muligt at kombinere studier med praktisk erhvervsarbejde.

Et enkelt stikord dukker op flere gange i løbet af vores samtale. Thomas er optaget af begrebet arbejdsdisciplin – med eksempler fra det han tidligere har oplevet og med henvisning til det han gerne vil, når 9. klasse er klaret – understreger han den gode fornemmelse, det giver at kunne fastholde et mål, og det uanset hvilken type af mål det handler om.

Thomas Boelstoft Lodberg, elev i 9. klasse på DHE i skoleåret 2015-2016 LiTo

Elevtal gennem årene Da Folmer Bukh og den første arbejdsgruppe bag DHE i sin tid gik i gang med at lede efter passende lokaler til en efterskole baseret på husflidens ideologier, skete det ud fra et ønske om at kunne indskrive ca. 80 elever per skoleår. Når souschef for DHE, Otto Pilgaard i dag skriver om antallet af elever, og ønsket om en ligelig balance mellem drenge og piger, sker det på baggrund af et elevtal på omkring 180. Inden for de to yderpunkter er der på 25 år sket en udvikling i elevtallet, hvilket fremgår af herstående optælling.

Da optællingen er sket med udgangspunkt i årsskrifterne 1991-2014 kan der være sket enkelte fejltællinger, ligesom beregningen af kønsfordelingen kan afvige fra de mere formelle tal. Endelig fremgår det ikke af årsskrifterne, hvor mange elever der er optaget efter skoleårets start. Der tages herved højde for evt. fejl af de nævnte typer.

Skoleår 1990-1991 [1. år] 1991-1992 [2. år] 1992-1993 [3. år] 1993-1994 [4. år] 1994-1995 [5. år]

Indskrevne elever 80 elever indskrevet 100 elever indskrevet Ikke opgivet 96 elever indskrevet 104 elever indskrevet

Afsluttende elever 76 elever afslutter 92 elever afslutter 82 elever afslutter 96 elever afslutter 103 elever afslutter

Piger / drenge i % 57 / 43 59 / 41 60 / 40 54 / 46 56 / 44

1995-1996 [6. år] 1996-1997 [7. år] 1997-1998 [8. år] 1998-1999 [9. år] 1999-2000 [10. år]

103 elever indskrevet 108 elever indskrevet 107 elever indskrevet 110 elever indskrevet 110 elever indskrevet

103 elever afslutter 106 elever afslutter 103 elever afslutter 108 elever afslutter 109 elever afslutter

57 / 43 57 / 43 58 / 42 56 / 44 52 / 48

2000-2001 [11. år] 2001-2002 [12. år] 2002-2003 [13. år] 2003-2004 [14. år] 2004-2005 [15. år]

115 elever indskrevet 119 elever indskrevet 121 elever indskrevet 124 elever indskrevet 123 elever indskrevet

114 elever afslutter 112 elever afslutter 117 elever afslutter 124 elever afslutter 123 elever afslutter

56 / 44 58 / 42 56 / 44 59 / 41 62 / 38

2005-2006 [16. år] 2006-2007 [17. år] 2007-2008 [18. år] 2008-2009 [19. år] 2009-2010 [20. år]

141 elever indskrevet 149 elever indskrevet 141 elever indskrevet 147 elever indskrevet 149 elever indskrevet

139 elever afslutter 139 elever afslutter 139 elever afslutter 147 elever afslutter 149 elever afslutter

54 / 46 49 / 51 50 / 50 53 / 47 53 / 47

2010-2011 [21. år] 2011-2012 [22. år] 2012-2013 [23. år] 2013-2014 [24. år] 2014-2015 [25. år]

153 elever indskrevet 168 elever indskrevet 187 elever indskrevet 177 elever indskrevet 188 elever indskrevet

149 elever afslutter 162 elever afslutter 184 elever afslutter 171 elever afslutter 184 elever afslutter

50 / 50 58 / 42 62 / 38 67 / 33 66 / 34 25

 Øverst til venstre | I maj 1999 er der arbejdet dramaturgisk med opbygningen af årets gymnastikopvisning. Præcision og masser af træning ligger forude.  Øverst til højre | Traditionerne bliver stadig stærkere på DHE. I december 1999 afholdes et stemningsfuldt Luciaoptog  Nederst | I november 1999 blev der for første gang opført en musical på DHE. Det var Robert Louis Stevensons Skatteøen omformet til vestjysk. Skøn oplevelse for alle.

26

Fra husflid til design »Er der nogen af jer, der kender begrebet husflid?« kan lyde som et forholdsvis enkelt spørgsmål at stille på en skole, der fra 1990 til 2013 var kendt under navnet »Den danske Husflidsefterskole i Skjern«. Fem glade ansigter blev på en gang vendt imod mig, da jeg stillede spørgsmålet ved et besøg på skolen i september 2015. En tålmodig blondine, godt i gang med sit andet år på skolen, gav sig ved det hyggelige middagsbord til at forklare, at det ord bruger man altså bare ikke mere – »vi går til undervisning i fx smykkedesign, tekstildesign eller designhåndværk«, uddybede hun. Nå, så måtte jeg en anden vej. I årsskriftet for 2014 står at læse i et referat fra bestyrelsen, at der er stor tilfredshed med det nye navn »Den danske Design- og Håndværksefterskole«. Bestyrelsen håber på »at Designefterskole klinger lidt bedre hos de unge, end husflidsefterskole, som i vore dage nok mest associeres med det at stryge viskestykker og stoppe strømper«. (Årsskrift 2014, side 52).

Således sat grundigt på plads, hvad kærligheden til det gamle husflidsbegreb angår, begav jeg mig ud på en skattejagt rundt om i bygningerne på adressen Skolebyen 11 i Skjern. Egentlig ikke for at synge med på en svanesang for netop husflidsbegrebet eller husflidssagen, der i sin tid har haft stor betydning for mange unge og måske endnu flere voksne, der i deres arbejde inden for folkeoplysningen gennem mere end 100 år har fastholdt begrebet og i al stilfærdighed forsøgt at bevare og udvikle forståelsen og værdien af håndens arbejde – men snarere i en form for privat afsøgning af, hvor dybt forståelsen af fx håndværksbegrebet stikker – eller mere abstrakt, hvad der forstås ved design – generelt, eller som det optræder i en sproglig konstruktion af typen »håndværksdesign«.

Rigtige mange ting, såsom møbler, billeder eller bøger, der findes rundt om på Den danske Design- og Håndværksefterskole, kan fortælle deres helt egen historie. Det gælder for eksempel en serie illustrationer udført efter 12 pennetegninger omkring 1898 af den fynske kunstner Frits Syberg (18621939) til H.C. Andersens fortælling om »En Moder«. De blev foræret skolen ved indvielsen af den nye squashhal i juni 2001 af Henry Olesen (født 1930) fra Skjern, der fra omkring 1995 har optrådt som H.C. Andersen og gerne læst hans eventyr op ved festlige lejligheder. Således også ved åbningen af den nye squashhal og biograf, hvor eventyret »Hvad Fatter gør, er altid det rigtige« blev reciteret. Kigges der nærmere på de 18 tryk, der gengiver »Historien om en moder«, kunne stikordene for nogle mulige tilgange være pennetegning, kalligrafi og iagttagelsestegning efter levende model. Men også masseproduktion af illustrationerne til et elsket eventyr. Klassiske begreber, når det gælder billedkunst og grafisk design, og fortsat gyldige, hvis man som kunstinteresseret elev skulle få lyst til, eller få til opgave, at illustrere eller designe et givent formidlingsprojekt, uanset om værktøjet er fjerpen eller computer.

Set i et historisk lys giver lige netop denne serie desuden en mulighed for at dykke ned i såvel håndværk som design og litteratur. »Historien om en moder« skrev H.C. Andersen omkring 1948, nogle få år efter, at den første højskole slog dørene op i Rødding, mens historien om »Hvad fatter gør…« er skrevet omkring 1861. Med disse to årstal som pejlemærker kunne det være interessant at se på, hvordan industriens tidlige designbegreb blev opfattet i forhold til den forandring, der opstod i forlængelse af loven om næringsfrihed fra 1857. Dette årstal betegnes ofte som markør for skiftet fra landbrugssam27

 Øverst | Det er med stolthed, at daværende forstander Uffe Østergaard præsenterer det 10. elevhold, 1999-2000. 110 indskrevne elever og en skole, der fungerer i egne bygninger.  Nederst til venstre | 23.-25. juni 2000 holdes DHS-årsmøde i Skjern som en markering af skolens 10 års jubilæum.

Her ses skolens nye bestyrelse med formand Marianne Nielsen (nr. 2 fra venstre).  Nederst til højre | Man har i alle årene på DHE været opmærksom på værdien af en åben PR-virksomhed. Her deltager DHE fx på Husflidsmessen Kreativ Fritid i Tinghallen i Viborg.

28

fund til industrisamfund, og som et signal om den forandring, det medførte for moderniseringen af de gamle håndværkslaug, der med loven gav håndværkerne rundt om i landet ændrede eksistensbetingelser. Set under en aktuel optik en ændring, der har været afgørende for vores håndværksforståelse den dag i dag og ikke mindst for opbygningen af de erhvervsuddannelser, en del af undervisningen på DHE naturligt lægger op til.

Videre rundt i huset falder min vej forbi biblioteket, hvor en del gule mærkater på bøgerne angiver, at deres oprindelige tilhør var Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Rummet er smukt, indrettet med formskårne træmøbler sidst på året 2013 og med et godt lysindfald. Efter et par timer i selskab med de mange titler går det op for mig – at jeg er landet i en udstilling.

Jeg må tilbage til mine bordfæller for at høre, hvordan de bruger bøgerne og biblioteket. Med stor nærhed og uendelig tålmodighed får de forklaret den tungnemme københavner, at de så sandelig ikke bruger biblioteket – til gengæld er de glade for søgemaskinen Google – her er der altid bid, og så er den hurtig.

Så meget for min rundtur. Tilbage sidder jeg med en lille irriterende gnaver bag det ene øre, der bliver ved at hviske nogle af de øvrige stikord fra mine dage i Skjern. »Vi vil gerne have flere drenge til at søge ind på skolen.« »Er vi blevet for mange, der slår på tromme for design i undervisningen, når det gælder efterskoler?« eller nok så væsentligt: »Hvordan skal vi nå videre ud i hele landet til unge med kreative interesser?«

Flere designforståelser Selve det at ville formgive med funktionelle formål kendes langt tilbage. Tilsynekomsten af at ville betegne den bevidste

formgivningsproces som design står noget mere til diskussion.

I nogle sammenhæng tales om indtil flere bølger af designforståelser. En er tæt forbundet med forenkling af fremstillingsmetoder – i praksis en omsætning af håndværkerens nære og sammenhængende proces til den mere opdelte og effektiviserede industriproduktion. En anden forbindes med rent æstetiske oplevelser baseret på en form for smagsdiskussion. En tredje er målrettet formgivning af tøj – i nogle sammenhænge ligefrem mode. Mens en helt fjerde designforståelse retter sig mod selve det at designe for et bedre liv eller løsning af livstruende situationer for mennesker ramt af naturkatastrofer eller følgevirkninger af krig.

Med disse fire tilgange til design: industridesign, æstetisk funderet produktdesign, beklædningsdesign (herunder design af tilbehør) og overlevelsesdesign kunne designprofilen skærpes, så det bliver tydeligere, hvornår der egentlig arbejdes med hvad. Design som rummeligt paraplybegreb har vel for længst udspillet sin rolle som appetitvækker i takt med, at det inddrages i så mange forskellige åbne sammenhænge inden for undervisning.

Hvorfor nu nævne så forskellige tilgange? En grund er, at der i arbejdet med husflids- og håndværksfagene altid har været en række overvejelser, der kan genkendes og ikke mindst genkaldes i arbejdet med designfagene. Og når der ved navneskiftet i 2014, foranlediget af det gamle selskabs endelige konkurs, blev ændret fra Den danske Husflidsefterskole til Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern giver det god mening, hvis de forskellige tilgange til at arbejde med og forstå design udfoldes og gøres nærværende, fx i sammenhæng med at præsentere skolens kerneværdier. Lad så være, at der også blandt 29

 Adelsmærket for DHE har gennem alle årene været sammenhængen mellem de boglige og de manuelle fag.

En kombination, der har været kendt under forskellige begreber og som er i fortsat udvikling.

30

husflidsfolk til tider har været nogle ganske voldsomme diskussioner af værdien af begreber som husflid, håndværk og design.

For nogle tre sider af samme sag, for andre en adskillelse mellem det nære og det sofistikerede, det brugbare og det krukkede.

Selve det at ville medvirke til en udbredelse af gode traditioner og kulturbevarende arbejdsformer har altid ligget som en varm understrøm under husflidsbevægelsen. Og det uanset om der refereres til Modeltegnestuens arbejde (1930-1954), til lærerkurserne i Kalundborg (1930-1951) eller etableringen af Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, hvor der blev undervist i husflidsfag fra 1952-2004. Her var der fokus på folkeoplysning og dannelse – begreber, der begge har rod i højskoletanken – og her var der respekt for håndværk på højt niveau. Hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at mange af tidens førende håndværkere, arkitekter og tekstilformgivere blev inviteret ind som gæsteundervisere. Gennem årene har utallige husflidsfolk, lærere og andre undervisere oplevet at møde såvel design som håndværk i en nær og vedkommende relation gennem undervisning. En relation, stærke folk i husflidsbevægelsen gerne så udfoldet rundt om i landet. Det at holde skole, bedrive undervisning og åbne for viden og kunnen gennem den nære dialog har gennem årene været en bærende drivkraft – også den gang ideen om en efterskole opstod sidst i 1970’erne.

etui, der kunne beskytte plastdelen af en engangslighter. På en lille seddel vedhæftet dette lidt specielle værk stod der: »Design

by Jytte«. Mon ikke de fleste ville undre sig, hvis Perle-Garfield blev stillet op på et udstillingspodie sammen med fx Margretheskålen, Novopennen til diabetespatienter eller »Lifestraw« til rensning af forurenet drikkevand? Pointen her er, at der fortsat er behov for at skabe en platform for en bredere designforståelse – uanset om man møder begrebet i tekstil sammenhæng eller på metalværkstedet. For design – der også kan betragtes som en særlig tilgang til at løse givne problemer i en given sammenhæng – må gerne differentieres, når det gælder undervisning. Og det uanset om vi kigger tilbage til diskussionen af »de ypperste kunstværker overfor dusingenstandene«, som BrobyJohansen i sin tid skrev om, eller om det indgår i teksten på en hvervefolder for en efterskole med særlige kompetencer og ambitioner inden for design og håndværk.

Lisbeth Tolstrup

Tilbage til designdiskussionen Bliver et begreb brugt i flæng, for meget eller uden klangbund – mister det værdi. På et tidspunkt mødte jeg en dame, der var dygtig til perlesyning. Blandt andet havde hun omsat en tegning af den fede lasagneelskende tegneseriekat Garfield til et perle31

32

33

Tidstavle 1990-2015 En tidstavle kan aldrig blive fuldstændig – og i denne sammenhæng er det vigtig at understrege, at den kun skal fungere som et spinkelt stillads til forståelse af hvor meget, der reelt skete på kort tid, da først ideen om en efterskole opstod i det danske husflidsselskab.

Meget kunne være skrevet ind – netop i relation til husfliden, men formålet har ikke været at give et fuldstændigt billede, men et kort historisk rids, der for den enkelte vil kunne udbygges med mange personlige hændelser og erindringer.

34

18. februar 1873

Stiftes Dansk Husflidsselskab af lærer N.C. Rom (1839-1919) og ritmester J.A.F. Clauson-Kaas.

Tolstrup (1998), side 93.

15. juni 1985

Flemming Kristensen vælges som landsformand for Dansk Husflidsselskab.

FK – optegnelser.

6. januar 1987

Ringkøbing Amts Husflidskreds kan fejre 70 års jubilæum.

Tolstrup (1998), side 111.

22. februar 1987

Jyllandsmøde for amtskredsene i Jylland. Mødet afholdes i Oksbøl. Ønske om at der startes en husflidsefterskole i Jylland.

FK – optegnelser.

17.-19. juni 1987

DHS afholder årsmøde på Rønde Høj- og Efterskole. Der oprettes en støttekreds for og startes indsamling til en husflidsefterskole.

Tolstrup (1998), side 112.

7.-9. august 1987

Dansk Husflidsselskab holder årsmøde på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Samtidig markeres Edith og Folmer Bukhs afsked som forstanderpar gennem 25 år.

Principbeslutning om at oprette en efterskole, hvis det er økonomisk muligt.

Husflid nr. 5, 1987.

N.C. Roms guldmedalje uddeles til Charlotte Rud og Edith Bukh.

11. marts 1989

Det vedtages i hovedstyrelsen for DHS at der skal oprettes en husflidsefterskole i Skjern.

Tolstrup (1998), side 112.

6. juni 1989

Uffe Østergaard og Soffia Danielsdottir valgt til forstanderpar for DHE.

Fyens Stiftstidende, 6.6.1989.

1990

Ved Den danske Husflidshøjskole findes en toårig seminarieuddannelse, der siden starten har været udbudt under forskellige navne.

1. juli 1990

DHS overtager de tidligere EUC-lokaler i Skolebyen, Skjern. I første omgang på lejevilkår med forkøbsret.

Skolen renoveres med god hjælp fra lokale støtter og husflidsfolk fra hele landet.

Husflid nr. 5, 1990.

4. august 1990

DHE indvies i Skjern.

Folmer Bukh tildeles N.C. Roms guldmedalje med bånd.

Husflid nr. 5, 1990.

21. juni 1992

Den første nordiske ungdomslejr for husflid afholdes på DHE i Skjern.

Tolstrup (1998), side 113 og Årsskrift 1991.

Sommeren 1993

Bygges en udendørs smedje stort set af frivillige husflidsfolk fra primært de jyske husflidskredse.

Årsskrift 1993

1995

I årsskriftet omtales en omfattende udbygning af køkkenet i det forgangne år.

1. august1997

DHS tæller 6.000 personlige medlemmer og 10.000 foreningsmedlemmer i 160 foreninger rundt om i landet.

1999

Musical-forestillingerne på DHE starter nu. Den første var Skatteøen.

23.-25. juni 2000

DHS-årsmøde afholdes i Skjern som en markering af skolens 10 års jubilæum.

Folmer Bukh og Flemming Kristensen træder ud af bestyrelsen.

Ind vælges Finn Glibstrup og Henning Christensen.

Marianne Nielsen vælges som formand.

Ultimo november 2000

Lærer Rud Larsen er konstitueret forstander på DHE, mens Uffe Østergaard er på orlov.

2004

DHS’s folkeoplysende arbejder overgår til folkeoplysningsforbundet NETOP, fra 1. januar 2015 FORA.

1. august 2010 til 31. december 2012

Inger Mølholm bliver ansat som viceforstander.

1. august 2011

Otto Pilgaard bliver ansat som afdelingsleder.

Maj 2013

Uffe Østergaard stopper fra sin stilling som forstander.

1. marts 2013

Brian Jensen bliver ansat som viceforstander.

17. maj til 31. oktober 2013

Brian Jensen bliver ansat som konstitueret forstander.

November 2013

Bjørn Scherbarth ansættes som forstander.

28. januar 2015

Bjørn Scherbarth stopper som forstander.

26. april 2014

Den danske Husflidsefterskole skifter navn til Den danske Design- og Håndværksefterskole – logoet DHE bevares.

12. maj 2014

Dansk Husflidsselskab begæres konkurs ved Skifteretten i Odense.

1. oktober erklæres DHS konkurs.

27. januar 2015 til 31. juli 2015

Karen Ingerslev Studstrup bliver ansat som konstitueret forstander.

1. august 2015

Otto Pilgaard bliver ansat som souschef.

August 2015

Elevtallet ligger på omkring 180.

Leif Milter Hansen ansættes som forstander.

Tolstrup (1998), side 114.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

35

36

Fra drøm til virkelighed Vi havde en drøm, men ingen penge til at realisere drømmen.

Vi, Dansk Husflidsselskab, drømte om at etablere en efterskole, hvor husflid skulle være det bærende element sammen med almene skolefag. Hvordan lykkedes det så at etablere en efterskole uden en krone på lommen? Selskabet havde på daværende tidspunkt ca. 5000 medlemmer, der udgjorde et kæmpestort netværk fordelt over hele landet. Gennem samarbejdet i dette netværk opstod der rigtig mange ideer til at etablere en efterskole.

praktisk/tekniske personale er vigtigt, for at hverdagen kan fungere optimalt. Køkkenet har gennem alle 25 år været i top, altid god og sund mad, ligesom pedeltjenesten gennem alle årene har været til stor hjælp for alle på skolen.

Mine tanker går til alle jer, der har gået på denne vidunderlige skole, hvor samvær, håndværk og design, i arven fra den klassiske husflid, er det bærende element.

Tillykke med de første 25 år og held og lykke fremover.

Det var over en kop kaffe på »Bundsbæk Mølle«, at jeg mødte den rette person, på det rette tidspunkt, daværende borgmester i Skjern, Egon Søgaard, der havde forståelse for husflidens kulturelle betydning og samtidig havde kontakterne til de rette steder og mulighederne for at gå i samarbejde om at etablere Husflidsefterskolen i Skjern.

Hilsen Flemming Kristensen Formand for Dansk Husflidsselskab 1985-1998.

Medlem af arbejdsudvalget bag etableringen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern fra 1987 og medlem af bestyrelsen for DHE gennem ti år

Skolen har nu rundet de første 25 år. Mere end 3000 unge har fået nogle skoleår med undervisning i fag, der står som et godt fundament til resten af livet. Et fundament, der indeholder forståelse for godt håndværk, design og ikke mindst samvær med andre. Den årlige elevudstilling, modeshow og gymnastikopvisning har tydeligt vist skolens udvikling, hvor fantasi og kvalitet altid har haft en stor betydning.

Uden jer elever havde skolen ikke eksisteret. Det er jer, der har bidraget til det, skolen er i dag. En moderne skole med værksteder til alle mulige fag, samt store haller til idræt m.m. En dygtig ledelse gennem næsten 25 år har vist, hvordan en moderne efterskole ledes og bygges op. Engagerede lærere har sat deres præg på den velfungerende skole, hvor også det 37

Den danske Designog Håndværksefterskole – en unik skole med et unikt tilbud til fremtidens unge Et 25-års jubilæum kan betragtes som en velkommen anledning til at se tilbage, men også som en naturlig mulighed for at se frem, og ikke mindst forholde sig til hvilke visioner der tegner sig, når vi sammen har en ambition om at ville skabe et unikt skoletilbud til fremtidens unge. Et sådant projekt fordrer en særlig rammesætning. Her på DHE har vi valgt at arbejde inden for fem klare pejlemærker: Nutidens skole, Gøren sig umage, Engagerende nærvær, Kreativt skabende og endelig Fremtidens skole.

Nutidens skole Vi er i fuld gang med at beskrive og indkredse, hvilken skole DHE er, men også hvilken profil vi skal have og hvilke tilbud, vi skal give. Er vi klar til at modtage nutidens unge? Klar til at modtage unge mennesker, der fordrer nye tilgange og kompetencer? De unge, der søger DHE, forventer en klar profil. Samtidig spiller det ind, at medarbejderne arbejder bedst, når alle ved, hvilken retning vi skal i, og hvilken rolle hver enkelt har.

Når vi har afklaret relationen til nutidens unge, kan vi begynde at beskrive, hvordan vi vil arbejde med fremtidens unge.

Gøren sig umage Eleverne vil møde voksne, der har forventninger til, hvordan de skal være, men også til hvordan de skal lære. En tilgang der 38

bygger på en idé om, at eleverne skal gøre sig umage i forhold til deres egen udvikling, men også i forhold til det at være en del af et fællesskab. Blandt vores nye værdier er forventningen om, at her har man tiden til og muligheden for at gøre sig umage, ikke kun med slutproduktet men gennem hele processen.

Engagerende nærvær Eleverne vil opleve at møde voksne, der vil dem. De vil blive mødt af en forventning om, at her er der plads til dem – til nutidens unge. De vil blive mødt af voksne, der støtter op om den enkelte, så hun eller han kan være sig selv, og opleve trygheden i sig selv, men også i fælleskabet. Man skal engagere sig i sig selv, men også være forpligtiget på at engagere sig i andre.

Her vil man finde mod til at vise, at man er stærk, men også rum til at vise, at man kan have det svært og at det kan håndteres.

Kreativt skabende DHE har en stærk tradition for at forbinde det boglige med det kreativt skabende i en fortsat dialog mellem design og håndværk. Her på skolen vil eleverne opleve, at uanset hvor kreative de er, eller hvilke fag de vælger, så vil et år gøre det

muligt at opleve verden og ens egne talenter, udfoldet yderligere gennem en bred palet af muligheder. Én tilgang udgøres af hverdagens fortsatte vekselvirkning mellem klasserum og værksted, en anden af mødet med andre kreative mennesker, der som professionelle kunstnere eller kunsthåndværkere kan introducere eleverne til områder, vi ikke direkte arbejder med her på skolen. Tilsammen er der tale om en helt særlig tilgang til de enkelte områder og en åben tilgang til ideer, der kan udvikle den enkelte, men også være det frø, der bærer spiren til den enkeltes videre fremtidsplaner.

Fremtidens skole Vi er nu midt i overgangen mellem nutidens skole og fremtidens skole. Alle vores medarbejdere har de kompetencer, der skal til for at være en del af en skole, hvor alle elever kan lære og være. Lige så væsentligt er et tæt samarbejde med de videregående uddannelser her i kommunen, hvor vores unge mennesker vil opleve, at de er klædt på til at indfri de krav, der vil møde dem i deres videre forløb. Og omvendt, hvor uddannelsesinstitutionerne kan se potentialet hos vores elever ud fra en forståelse af de særlige kvaliteter og værdier, vi arbejder med. Dertil kommer, at eleverne vil opleve, at de erhvervsdrivende kan bruge deres evner, og de erhvervsdrivende vil opleve, at de unge mennesker fra DHE har kreative ideer, der kan bruges i deres virksomheder.

Leif Hansen Forstander for Den danske Design- og Håndværksefterskole

39

Fremtiden på Den danske Designog Håndværksefterskole »Enhver efterskole har sit særpræg. Denne skoles særpræg er, at den lægger særlig vægt på husflidsfag/håndarbejdsfag – træ- og metalarbejde, ler- og keramikarbejde, skind- og læderarbejde, beklædningssyning, stoftryk, spinding, vævning m.v.« Disse linjer stod at læse i den første, set med nutidens øjne, nøjsomme lille folder, der præsenterede den skole, der i dag har udviklet sig til Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. En del af visionen den gang var tæt forbundet med de traditioner, der i mere end hundrede år havde udgjort vækstlaget under Dansk Husflidsselskab. Dertil kom inspirationen fra højskolebevægelsen, der »i respekt for den enkelte og for de folkelige fællesskaber søger at vække undren og opmærksomhed over for tilværelsen«. Senere i teksten skrives om kundskabsformidling, hverdagskunst og muligheden for, at man som elev kunne vælge at gå til folkeskolens ordinære og udvidede afgangsprøve.

Da den fagligt aktive murersvend Mattias Tesfaye i 2013 fik udgivet bogen »Kloge Hænder – et forsvar for håndværk og faglighed« vakte det opsigt og interesse i såvel uddannelsesmiljøer som blandt designere og politikere. Rundt omkring begyndte flere skolebestyrelser og lærerkollegier at kigge dybt i deres gamle formålsparagraffer og stille spørgsmål ved, om sammenhængene mellem grundskolens fagudbud og erhvervsuddannelserne var tydelige nok og om fx efterskolens tilbud af fag nåede de rigtige elever. »Rigtige« forstået som den gruppe af unge, skolens undervisning var rettet imod, og som ville kunne bruge det, de lærte på skolen i deres videre forløb i 40

forhold til fortsat uddannelse og efterfølgende erhvervsvalg.

Da DHE samtidig oplevede en vis turbulens på lederside opstod der en naturlig anledning til at kigge nærmere på fagbeskrivelser, årsplaner og ikke mindst udfordringer i forhold til balancen mellem hverdagen og visionerne.

Mens de gamle husflids- og håndarbejdsfag, der blev omtalt forud for starten af skolen, havde en særlig tiltrækningskraft i såvel 1970’erne som 1980’erne, fremstod flere af dem nu historiske med deres efterklang af almuehusflid og landsbrugssamfund. Ikke alene var industrialiseringen for længst skyllet ind over forståelsen af fagene, også informationssamfundets teknologitunge fremmarch stillede ny krav til fag og fagforståelser. »De kloge hænder« skulle nu ikke længere kun klare dagen og vejen i det lille hjem, de skulle ud og virke for et samfund i rivende udvikling. Et samfund med en grundskole, der var ret hurtig til at tage afsked med fx håndarbejde og sløjd til fordel for konstruktionen »håndværk og design« uden at de faglige miljøer havde nået at finde et nyt fodfæste eller en teoretisk klangbund. Først nu, indenfor de seneste år, er håndværket måske på vej ind i grundskolens undervisningsbillede igen med netop faget håndværk og design.

Set på den baggrund kan det opfattes som en fordel at have den historiske baggrund, som Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern har. På den ene side har skolen en tradition for at udbyde håndværksfag – på den anden side er der nu opstået et særligt behov for at få skabt klarhed over hvilke designforståel-

ser, der skal ligge til grund for netop håndværksforståelsen. For et par år siden arbejdede jeg med et oplæg til drøftelse og udvikling af en ny fagforståelse i spændet mellem håndværk og design. Visionen gjaldt en styrkelse af DHE’s profil i forhold til uddannelseslandskabet generelt, i forhold til efter- og videreuddannelses- muligheder for skolens elever og ikke mindst i forhold til at styrke skolens relationer til det dynamiske erhvervsliv i en respektfuld balance mellem etablerede virksomheder og iværksættervirksomheder med netop innovativt håndværk og design som afsæt.

Fra hobby til faglighed Ved enhver innovativ proces giver det mening at indkredse problemer – eller udfordringer, som det så populært er kommet til hedde – men uden visioner har problematisering en tendens til dræne energien, uanset om det gælder den enkelte elev eller den ansvarlige lærer. Når begrebet »husflid« i dag kan forveksles med husholdning eller afgrænsede instruktioner i enkelte hobbydiscipliner er tiden moden til at udvikle en ny og vedkommende sprogbrug.

Hvis betegnelser som kreative fag, boglige fag og aktive fag kun giver mening inden for skolens egen matrikel skal hånden måske rækkes længere ud – hvilken sprogbrug kendetegner præsentationen af fag på erhvervsuddannelserne, hvilken sprogbrug fanger de unges interesse og på hvilket niveau? Søger elever på efterskolernes hjemmeside efter ler, keramisk form eller design? Søger de på beklædningssyning, haute couture eller kjolesyning? Måske eleverne også skal trækkes med ind i den nødvendige dialog for at styrke overgangen fra efterskole til videre skolegang eller uddannelse.

Når der tales om opdatering af maskinparken, er det så nok?

Og er det det, der skal til? Hvilke krav stiller designuddannelserne nu og om to år? Og hvad efterspørger de tekniske skoler af kvalifikationer i matematik, maskinerne ufortalt? Hvad skal eleverne vide om godt værktøj og dets anvendelse i forhold til slutresultatet? Og hvordan sikre, at skolens egne undervisere får opdateret deres teknologiske viden i forhold til de nævnte eksempler? Eller hvor efterlyser de opkvalificering?

I lighed med de dilemmaer, der gennem de seneste femten år har kunnet identificeres via evalueringsrapporter af henholdsvis designuddannelser, håndarbejdslæreruddannelser og fx de praktisk musiske fag i den danske folkeskole, opstår der et behov for at drøfte værdier. Hvilke værdier skal der tages fat i, fx i forhold til elevsøgningen, der i dag præges af en markant overvægt af piger? Vil en udvidelse af samarbejdsrelationer mellem efterskole og erhvervsvirksomheder kunne styrke en mere maskulin tilgang til ansøgerfeltet? Skal der skæres nogle fag i bestræbelsen på at profilere skolen skarpere i retning af netop design? Eller er det håndværkselementet, der skal opdateres, og hvilke samarbejdspartnere vil det så være naturligt at gå i dialog med?

Kunst – håndværk – design?

Diskussionen er gammel, men ikke mindre interessant af den grund. Et efterskoleophold vil for langt de fleste unge være en øjenåbner af dimensioner. Et fint samspil af nærhed, udfordringer og oplevelser båret af det helt særlige, at man opdager sig selv, møder andre og møder muligheder. I det lys bliver efterskolens opgave endnu mere væsentlig – nemlig at fastholde balancen mellem grundlæggende viden og levende kultur, for mange en ny verden og for nogle starten på det at pejle efter en særlig linje – personligt som fagligt.

Midt i denne tid med visioner og overvejelser over nye tiltag er det vigtigt at fastholde skolens oprindelige tre pejlemærker, det kreative, det boglige og det aktive – med gymnastikken som et godt eksempel på det sidstnævnte.

Denne artikel om nye visioner hviler på et visionsoplæg udformet ved årsskiftet 2013-2014.

Otto Pilgaard Lærer og souschef ved Den danske Design- og Håndværksefterskole 41

42

Til eleverne på Den danske Designog Håndværksefterskole Tillykke med jubilæet!

De sidste par årtier har respekten for godt håndværk været i frit fald. Politikere, meningsdannere og medier har troet, at vi alle skulle arbejde bag hvert vores hæve-sænkebord. At værktøj, materialer og håndværk skulle overlades til kinesere, polakker og danskere, der var så dumme, at de ikke kunne komme på gymnasiet. Kort sagt: De troede, at vi kunne undvære hænderne. Alle os der elsker at skabe noget konkret, alle os der kan se, føle, smage forskel på kvalitet og discount. Alle os der kender glæden ved den tavse, koncentrerede stemning på et værksted. Vi har været i strid modvind.

Men Den danske Design- og Håndværksefterskole har gennem alle årene holdt fast i glæden ved materialer, værktøj og kvalitet. Det kan I godt være stolte af. Takket været skoler som jeres er håndværket nu igen ved at genvinde noget

respekt fra det omgivende samfund. I dag efterspørger stadig flere mennesker kvalitetsprodukter hos bageren, i tøjbutikken eller hos tømrermesteren. I dag anerkender de fleste politikere, at det ikke er nok at befolkningen ved en masse – vi skal også kunne. Det er ikke nok med kloge hoveder, vi skal også bruge kloge hænder. Ellers ender Danmark som et fattigt og dumt land.

Jeg ønsker jer held og lykke med jeres tid på efterskolen – og håber I vil fastholde de gode traditioner.

Venlig hilsen Mattias Tesfaye Uddannet murer og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden valget i 2015. Forfatter af debatbogen: »Kloge Hænder – et forsvar for håndværk og faglighed«, udgivet på Gyldendal 2013

43

Litteratur Broby-Johansen, Rudolf: Hverdagskunst – Verdenskunst. En oversigt over Europas kunst­historie.

Første gang udgivet i 1942, siden genoptrykt flere gange.

Hess, Carsten (et al): Den ideologiske husflid – Husfliden i andelstiden.

Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Arv og Eje 1980.

Kragelund, Minna (et al): Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv.

Om Dansk Husflidsselskabs medvirken i opbygningen af den danske velfærdsstat omkring anden verdenskrig.

DPU – Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2004.

Kristensen, Flemming: Optegnelser og noter vedrørende det forberedende arbejde med etableringen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern (24. februar 2015).

Meedom, Klaus: Fra Odins Klædeskab til Kirstens skønne klude En billedbog om dansk brugskunst gennem 100 år.

Arkitektens Forlag 1976.

44

Tesfaye, Mattias: Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed.

Gyldendal 2013.

Tolstrup, Lisbeth (red.): Husflidens Ansigter, Dansk Husflidsselskab 1873-1998.

Jubilæumsskrift, Forlaget Bogto, Odder 1998.

Dansk Husflid nr. 5, 1987.

Dansk Husflid nr. 5, 1990.

Dansk Husflid nr. 4, 1991.

DHE – årsskrifter 1991-2014

Det bemærkes, at de materialer, der tidligere indgik i samlingen på Husflidsmuseet i Kerteminde, i dag er opmagasineret på det lokalhistoriske arkiv i Skjern.

Forfatternoter Leif Hansen Forstander for Den danske Design- og Håndværksefterskole fra august 2015. Tidligere skoleleder i Herning Kommune gennem syv år samt skoleleder på to forskellige skoler i IkastBrande Kommune gennem 12 år. Har siddet i bestyrelsen for Hardsyssel Efterskole gennem en årrække. Gift med daginstitutionsleder Annemarie Skovbjerg Hansen.

Mattias Tesfaye Oprindeligt fra Aarhus. Uddannet murer og fagligt aktiv fra de helt unge år. Har blandt andet arbejdet som ungdomskonsulent for 3F (tidligere SID). Engageret i erhvervsuddannelsernes status og kritisk over for social dumping og tom akademisering.

Valgt ind i Folketinget med højt personligt stemmetal ved valget i juni 2015.

Flemming Kristensen Uddannet som elektriker og siden elektroingeniør. Tidligere ansat ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Møder husfliden omkring 1973 gennem Hasselager Husflidsforening. Med i bestyrelsen for Aarhus Amts Husflidskreds 1983, formand samme sted året efter. Formand for DHS 1985-1998. Aktiv ved oprettelsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern.

Lisbeth Tolstrup Tekstilformgiver, cand.mag. i kunsthistorie og journalist DJ. Medlem af Dansk Husflidsselskab fra 1973 til 2008, siden medlem af Hovedstadens Husflid. Forstander for Højer Håndarbejdsseminarium (1985-1987), egen tegnestue fra 1988.

Har blandt andet redigeret og bidraget til Husflidens Ansigter – Dansk Husflidsselskab 1873-1998, Bogto 1998.

Otto Pilgaard Uddannet som lærer i håndværk og design på Seminariet for Hverdagskunst, Kerteminde 1987-1990. Har siden suppleret med to studieår på Århus Kunstakademi i keramik og skulptur 1996-1997 og 1999-2000. Har desuden linjefag i dansk fra UC Lillebælt, læreruddannelsen i Jelling. Lærer og tidligere afdelingsleder, i dag souschef ved DHE.

45

Den danske Design- og Håndværksefterskole siger tak for sponsorater og samarbejde gennem de 25 år Dansk Husflidsselskabs Mindefond www.mindefond.husflid.dk

BUSSER

Din lokale gulvspecialist!

Garant Skjern Gulve & tæpper Nykærvej 16 . 6900 Skjern Tlf. 97 35 17 77 www.garant.nu