Den danske Design- og Håndværksefterskole Årsskrift 2021

Den danske Designog Håndværksefterskole Årsskrift 2021

Den danske Designog Håndværksefterskole Årsskrift 2021

INDHOLD Fællesskaber af Peter Lindegaard – Forstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 05

Smykkeholdenes linjefagstur til guldsmedebyen Pforzheim af Mille Smed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Formanden har ordet af Steen Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09

Fashion og Skrædderi på linjefagstur af Laura Rebbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

De sidste måneder af Annika Hem Münchow og Laurtis Olesen . . . . . . . . . . . . . . . 11

Linjefagsturen for Motor/Metal af Mads Pedersen og Lasse Danielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Dimissionstale af Andrea Maya Juulager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Linjefagstur for Keramik, Klassisk Kunst og New Art af Ida Rokkedahl Byskov & Iben Juhl Agger . . . . . . . . . . . . . . . 60

Leif og Annemarie takker af af Leif og Annemarie Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

At være en tysk 2. årselev på Dhe af Emily Josephine Rosenthal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Til mine forældre af Emma Priess Jeppesen og en anonym forfatter . . . . . . . . . . 28

KøkkenTjansen af Marianne Kyndesen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Ny forstander af Peter Lindegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

DHE’S bestyrelse 2021-2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Introugen af Theresa Sand Søgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Elevbillede 2020-2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

DHE’S personale 2021-2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Ny Lærer af Peter Bredvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Elevhold 2020-2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Ny lærer af Mie Lindegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Elevhold 2021-2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

VELKOMMEN

I skole med Grundtvig af Marianne Lind og Kathrine Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Af Xxxxxxx Xxxxxx

Linjefagstur for træholdene af Sigurd Mattsson Nielsen og Erik Kold . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Linjefagstur med Musikholdet af Anton Kristian Drøjdal og Natasha Juhl . . . . . . . . . . . . . . . . 47

UDGIVET AF: Den danske Design- og Håndværksefterskole REDAKTION: Otto Pilgaard og Gitte Strebel FOTO: Otto Pilgaard, Magnus Sandholm og Christina Koldby m.fl.

LAYOUT OG TRYK: Strandbygaard, Skjern

FÆLLESSKABER Af Peter Lindegaard – Forstander

Da jeg startede på Dhe 1. august 1995, var det også mit første møde med efterskoleverdenen. Meget hurtigt fandt jeg ud af, at en af efterskoleformens styrker var, at den kunne få den enkelte til at føle sig som en del af noget, der er meget større gennem den folkelige oplysning. Fælles­ skabet blev et vigtigt omdrejningspunkt for elevens ophold på Dhe. 26 år efter oplever jeg, at det at være en del af et større fællesskab er under pres. Fokus er rettet på det enkelte individ velvidende, at ingen kan vokse op i en verden uden nogen omkring sig det være sig mor, far, venner, skolekammerater, lærere og mange flere. Relationen til andre mennesker er nødvendig for identitetsdannelsen, og det at have muligheden for at spejle sig i andre er afgørende.

I min tid som friskoleleder har jeg set, hvor værdifuldt et fællesskab kan være for den enkelte for de ansatte, forældre og elever. Et stærkt fællesskab kræver, at alle bidrager og er ordentlige ved hinanden. Lykkes det at skabe et stærkt fællesskab, er der næsten ikke grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

06

Omdrejningspunktet i min tale til eleverne på 1. skoledag var fællesskaber. Jeg har valgt at bringe et uddrag af talen i dette lille skriv til årsskriftet.

Indledningsvis starter talen med en fortælling om Po fra filmene Kung Fu Panda om det at kende sig selv.

Po er en panda. Han serverer på sin fars nudelrestaurant. Han er ualmindeligt svært overvægtig, og så dagdrømmer han.

Drømmer om at blive kung-fu-kæmper dragekriger.

Vi møder ham, hvor han er på besøg hos den kloge og filosofiske skildpadde Oogway, der siger til ham: »Yesterday is history, tomorrow is mystery but today is a gift that’s way it’s called a present«.

Po bliver aldrig muskuløs eller smidig som sine venner.

Gennem de tre film ligger skønheden faktisk i, at Po forbliver buttet og uskyldig, og omfavner det helhjertet. Po lærer at se potentialet og formålet i de ting, han ikke kan ændre ved sig selv.

Kære elever: Vær i nuet med jer selv og alle de andre. Fremtiden har ingen af os styr på, historien kan vi forhåbentlig lære af, men heller ikke ændre. Til gengæld kan vi gøre noget lige nu i samværet med alle de andre. Det skal vi øve os i – at være til stede i nu´et.

Po lærer at holde af sig selv, med alt hvad det indebærer, og han lærer at fokusere på nu´et og ikke hele tiden fokusere på, hvad han kunne have gjort anderledes, og hvad han skal blive til.

Se det er et fint budskab, fordi det fortæller, at det ikke handler om kræfter eller dygtighed. Det handler om at finde sin indre styrke og kende sig selv. Det handler om, hvem man er. Ikke hvad man kan. Når man kender sig selv, får man styrken.

I er alle startet på en dannelsesrejse, og den skal I på sammen med 193 andre. I er ikke alene om den, I har jeres venner ved siden af jer, og I har nogle dedikerede, hjertelige og dygtige voksne omkring jer, der altid står klar med et godt råd eller måske bare en snak om det ene eller andet. Det er vigtigt for jer at vide, at I aldrig er alene på jeres rejse.

Fællesskab er nøgleordet.

Fællesskab er en stærk drivkraft.

Måske har I ind imellem hørt nutidens unge omtalt som »egoistiske«, »narcissistiske« og »selvcentrede«. En generation, som lever deres liv via. Facebook, Instagram m.m.

Nyere forskning viser, at unge som jer i dag er, som de fleste unge altid har været. De søger faste rammer. De søger fællesskaber, der giver tryghed. De kæmper for at opretholde de fællesskaber, de er en del af.

Det styrker unge at være en del af et fællesskab og giver dem mod på at handle, på at skabe en bedre verden omkring sig, og det er med til at højne deres trivsel.

Det er jo ikke breaking news, vil jeg mene, mennesket har alle dage, mig bekendt, været sociale væsener, så hvorfor skulle det pludselig være ophævet, fordi man er ung.

Det forpligtende fællesskab er til tider udfordrende og vanskeligt, men det er altså den rigtige vej i erkendelsen af, at ingen 07

kan leve livet alene, og at alle udvikler sig som menneske i samværet med andre. Næsten præcis sådan formulerede også Grundtvig sine tanker om det forpligtende fællesskab, og det er for næsten 200 år siden.

Det er voldsomt at blive valgt fra og vildt dejligt at blive valgt til.

I det forpligtende fællesskab har den enkelte af jer naturligvis også et ansvar for at blive en del af fællesskabet hvad angår opførsel, adfærd og lignende. Det er også noget, man skal gøre sig fortjent til.

Vi kan ikke elske hinanden alle sammen, men vi kan opføre os ordentligt ved at være et ordentligt menneske, der tænker på andre end blot os selv, og det gælder os alle.

Det handler om at deltage og bidrage med alt det, der er dig.

Vise respekt for de andre. Gøre plads til dem der er anderledes end dig selv. Og i det hele taget at tage ansvar.

»Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd«.

Når vi henvender os til et andet menneske, forventer vi jo, at dette mennesker svarer på henvendelsen i den ånd, vi henvender os.

Vi lægger altså altid noget af vores liv i den andens hånd, – og vi har altid noget af den andens liv i vores hænder.

Et efterskoleår bliver til det, vi gør det til. Et efterskoleår er et levende fællesskab. Alle bærer her ansvaret for sig selv og helheden. Det kan ikke være anderledes.

Vi er fuldstændigt afhængige af, at I kommer og bidrager med jeres del – uden bagtanke. At I vil tage vare på det liv og det fællesskab, der lægges i jeres hænder. At I tør give, før I modtager.

Og som alle steder, hvor mennesker indgår i et fællesskab:

Kun på den måde bliver efterskoleåret til det, vi allesammen drømmer om, og som kan give os allesammen det, vi håber på.

»Hvis man er meget stærk, bør man også være meget rar!«

Efterskole er for alle, der har lyst og mod.

Med andre ord: Her vil man blive mødt med forskellige forventninger, – fordi vi er forskellige.

Her er plads til forskelligheden.

Men husk: Her er vi forskellige – sammen!

Vi glæder os til at møde jer for alvor. Vi glæder os til at indgå i et levende fællesskab med jer. Vi glæder os til at lære jer at kende – i al jeres forskellighed.

Helheden kræver altid noget af dig!

Med disse ord vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul.

Den danske teolog K.E. Løgstrup skriver således i sin bog, »Den etiske fordring«:

08

FORMANDEN HAR ORDET Af Steen Madsen

Indledning Igen i år kan vi i bestyrelsen glæde os over, at vi har en skole med stor elevsøgning.

alene ske, hvis der er økonomi til det. I de sidste år har vi renoveret to af elevfløjene, samt mellemgangen, og vi mangler herefter kun den sidste elevfløj.

Der er i skrivende stund 184 elever på Dhe, hvilket er lidt flere end sidste år, og de næste skoleår er allerede fuldt tegnede. Vi tror på, at denne succes og opbakning skyldes, at vi har fundet den rigtige vej, at eleverne trives her og er gode ambassadører udadtil for skolen – og ikke mindst vores dygtige og stabile medarbejdere.

Ny forstander Ved afslutningen af skoleåret 2020-2021 sagde vi farvel til forstanderparret Anne Marie og Leif Hansen, som havde valgt at gå på pension. Fra bestyrelsens vegne skal der lyde en stor tak for deres indsats igennem 6 år.

Vores kendemærke er jo fordybelse, kreativitet og bevægelse.

Igennem årene er mange unge mennesker, efter 1 eller 2 skoleår på Dhe, blevet inspireret til at udfolde sig og har fundet deres vej videre frem indenfor kunstens, brugskunstens eller håndarbejdets verden.

Samtidig sagde vi goddag til en ny forstander – Peter Linde­ gaard. Peter kom fra Velling Friskole, og har i flere år virket som skoleleder både der og på Grønbjerg Friskole. Peter har også for mange år siden været lærer på Dhe. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med Peter.

De, som ikke er til syning, maling eller anden form for husflid har måske fundet ud af, at det er rart at få sorte fingre fra motorer, knallerter osv. Musik og sang er ligeså områder, som man har stor mulighed for at udforske på Dhe. Bevægelse vægter vi meget højt, og morgenløb og gymnastik hører til hverdagen på skolen.

Personale På medarbejderfronten har vi sagt farvel til – Anja Søndergaard Madsen, Gerda Sørensen, Tove Petersen, Krista Olesen og Magnus Sandholm.

Udover at få en almindelig skoledag til at fungere med alle de boglige fag, eksamener m.v., så lægger eleverne – og ikke mindst lærerne – rigtig mange timer i at stable den årlige udstilling på benene, arrangere et flot modeshow, en forrygende musical og også fremvise mange flotte gymnastikopvisninger – tusind tak for det. Alt dette er medvirkende til at give vores skole, Dhe, det gode omdømme.

Bestyrelsen har meget fokus på renovering og vedligeholdelse af skolen, men også på forandring og udvikling. Dette kan

10

Af nye lærere er ansat – Mie Lindegaard, Peter Bredvig og Kathrine Nørgaard er kommet tilbage efter et års orlov.

På pedel, kontor og køkkenfronten har vi ansat – Villy Andersen, Else Vanghøj, Nina Ross Nielsen, Bente Heesgaard og Line Frahm.

Vi håber, at de nye medarbejdere vil falde godt til og glæde sig over vores dejlige skole og elever.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne sende en stor tak for godt samarbejde til alle elever, forældre, skolekreds, ledelse, lærere og alle øvrige ansatte – uden jer ville vores skole ikke være.

DE SIDSTE MÅNEDER Et efterskoleliv i karantæne | Galla 20/21 Udstillingsugen | Thy til Tivoli Af Annika Hem Münchow og Laurtis Olesen

Et efterskoleliv i karantæne Da vi tog hjem på juleferie, blev ferien lidt længere end forventet. Juleferien blev forlænget med to måneder, hvor vi var hjemsendt. Det var noget af en omvæltning fra et »normalt« efterskoleliv, til det hele lige pludselig foregår virtuelt og på afstand. Selvom det hele var lidt hårdt til at starte med, holdt efterskolen humøret højt og var gode til at sætte noget i gang.

Vi spillede bla. bingo, Stormester og havde en masse aftenaktiviteter. Det havde vi det mægtig morsomt med. Vi var som

12

efterskolekammerater gode til at se hinanden med Coronaafstand og holde kontakten, trods besværet.

Som en kreativ efterskole skulle vi selvfølgelig arbejde med hænderne i stedet for, for meget skærmtid. Vi havde heldigvis nogle gode lærere og ressourcer til, at det hele kunne lykkedes.

Vi havde ugentligt linjefag, hvor vi fik tilsendt en materialepakke, der passede til vores linjefag, så vi fik materialerne i hånden, det var rart!

Galla 20/21 Galla for os, har været en meget stor ting, alle så frem til det, og flere havde allerede planlagt, hvad de skulle have på, inden de startede på skolen! Så meget betyder gallaaftenen.

Ugen op til galla var der Special Days. 3 dage hvor vi får lov til at prøve kræfter med noget, vi ikke plejer, det var fedt. Man kunne også prøve kræfter med at forvandle hal 1 om til et meget flot pyntet festlokale.

guest, der optrådte, nemlig komiker Simon Tang. Der var ikke en, der bare trak på smilebåndet, fordi vi skrald lo, det var mægtigt morsomt.

Under hele aftenen var der også to værter for aftenen, vi gerne vil fremhæve, fordi de var så gode!

Det var en aften vi husker tilbage på, og en aften hvor den fik fuld drøn på, ovenpå en Corona-nedlukning.

Igennem gallaaftenens forløb blev vi forkælet med lækker mad, sang og underholdning fra lærerne. Der var også en speciel

13

14

Udstillingsugen Endelig kom vi til udstillingsugen. I denne uge får man lov til at vise alt det, man har lært og kreeret gennem hele efterskoleåret.

Til udstillingen var disse små tekststykker sat rundt ved en masse af værkerne, så man kunne læse om hver og et. Det gav ligesom en forforståelse for hvilke tanker og materialer, der var brugt til værket.

Årets tema for udstillingen var »Passion«. Man skulle ligesom vælge, hvad ens passion var og vælge sit mesterværk. Mesterværket skulle være et værk, man var særligt stolt af og havde gjort sig umage med. Dertil skulle man skrive et lille tekststykke, hvor man beskrev, hvad det særlige var med det værk.

Til udstillingen lavede vi også vores gymnastikopvisning for de kommende elever, vores familie og venner. Det var fedt endelig at vise, hvad vi havde lært i gymnastikken i løbet af efterskoleåret, om det var godt eller skidt, må publikum vurdere, men vi havde en fest med det!

15

Unna Steffensen Mit mesterværk er en sølvring lavet i Smykker. Jeg startede med at tænke at jeg gerne ville lave en ring, som skulle bestå af en kvindes ansigt. Jeg vblev inspireret af bl.a. en galoinsfigur og lidt af en græsk gudinde.

Jeg holder rigtig meget af at lave smykker, da der ikke er nogle grænser. Du kan lave alverdens ting og det er kun din fantasi der sætter grænser.

Ringen består af hundrede procent af sølv. Først lavede jeg en voksmodel og derefter gibstøbte jeg den i sølv. Pga. at jeg støbte ringen har jeg den en masse små detaljer, hvilket du ikke kan lave i andre værksteder på samme måde.

Støbeformen er lavet i voks, som jeg så har filet og smeltet indtil at jeg synes den fik den form jeg ønskede.

Jeg holder rigtig meget af at gå med smykker, som jeg selv har lavet. Grunden til at jeg valgte denne ring som mit mesterværk, er ikke fordi den har en speciel betydning, men fordi den er det jeg er mest stolt af. Jeg troede aldrig at jeg kunne lave sådan noget. Jeg er virkelig stolt over at jeg selv har lavet den, og at der kun findes denne ene i hele verden, og den er min!

Den er også speciel, fordi den også afspejler hvem jeg er som person. Jeg kanb godt lide at skille mig ud fra andre, hvilket ringe også gør, da man ikke kan finde en anden der ligner.

16

Ophelia Høegh Gjerløv Mit mesterværk er denne lædertaske, som består af læder og filt. Jeg lavede dette værk til mit valgfag Skind og Læder.

Først lavede jeg et mønster, som jeg skar ud og bagefter håndsyede det sammen og gav det voks. Jeg har også brugt lang tid på at finde en smart lukkemekanisme, da det er en stor del af tasken.

Jeg synes, at læder er et super fedt maleriale at arbjede med og resultalet bliver bare så flot. Det er et materiale, som vil holde i mange år. Du kan lave så meget forskelligt, men du kan bruge næsten alle de samme tenikker.

Min mor gav mig inspiration til tasken, da hun har leddegigt.

Værket har fokus på dem der har leddegigt og andre problemer med hænder og ryg.

Grunden til at jeg har valgt det her værk er, fordi jeg er stolt over hvor stort dens budskab er. Jeg har selv designet den og den er specielt lavet til min mor med hendes leddegigt. Jeg er glad for at hjælpe hende, så hun ikke skal gå og have ondt det meste af tiden.

Oliver Stensig Hostrup Inspirationen kom egentlig fra min lærer, og så sagde jeg bare at det kunne være mega fed at lave da det kunne komme til at være et længere varende projekt i stedet for at det nu bare kom til at vare nogle få timer. Næsten alt ved lampen er drejet, og det er nok også den som jeg er mest stolt af at have lavet. Man kom også ind under både langs drejning og skåledrejning og så til sidst ku man også lege lidt elektriker da man sku ha pæren til at lyse.

Nicolai Ramsgaard Henriksen Inspirationen til dette mesterværk var at jeg fandt en knallert på gul-og-gratis og så begyndte jeg at søge lidt på nettet efter dele til en så gammel sag og fik ideer fra andre folk der havde lavet en magen til. Linjefaget motor er repræsenteret ved at man kan se at der er blevet gået helt ned i detaljer med alt fra teknikken til håndværket bag det hjemmelavede sæde. Det fede ved motor er at man har sit eget projekt med på skolen og man har rimelig frie rammer og meget erfarne lærere. Grunden til at jeg har valgt lige præcis dette projekt er fordi at jeg har brugt meget tid på at samle og renovere knallerten og jeg har virkelig brugt tid på at kigge på de mindste detaljer og jeg har brugt meget tid på at kombinere de to farver sort og hvid på den bedst mulige måde.

17

Jeg fik inspirationen til bordet af min linjefagslærer. De har givet mig gode ideer og råd undervejs. Det har været dejligt, at få hjælp til at finde ud af hvordan, jeg skulle bære mig ad med at skabe det her bord.

Tilde Karoline Sig Lisby Jeg har lavet en vase som mit mesterværk. Jeg har fundet min inspiration fra de organiske former, du kan finde i naturen.

Koraler og bølger har været med til at skabe den unikke form, som min vase har. Jeg har lavet mit mesterværk i keramisk form, som har været mit linjefag i 2 år nu. Jeg brænder virkelig meget for keramik, og hvordan ler kan være med til at skabe noget helt specielt. Jeg elsker at arbejde i ler, fordi det er et materiale, som er virkelig uforudsigeligt og levende.

Personligt elsker jeg at arbejde med træ, fordi jeg synes det er et super lækkert materiale.

Jeg har brugt pølseteknik til at lave min vase, fordi det var den metode som jeg synes gav det bedste resultat.

Til bordet valgte jeg egetræ som materialet, fordi jeg synes det er flot og ikke alt for lyst.

Grunden til at jeg har valgt dette værk som mit mesterværk, er fordi jeg synes det er et meget specielt og anderledes udtryk som vasen har. Vasen har taget meget af min tid, og det er også den ting, som jeg lavet, som jeg er mest stolt af.

Iben Trøstrup Petersen Mit mesterværk er dette smukke træbord i egetræ.

Til bordpladen har jeg anvendt det klassiske sillebens mønster.

Jeg har valgt lige præsic dette værk som mit mesterværk, fordi bordet er det projekt, hvor jeg er blevet mest overrasket over mine egne evner.

18

Jeppe Birkmose Galsgaard Vi har længe gået derhjemme og tænkt på at det tager altså bare lang tid at feje maskinhus! Så mig og min far kom på en ide som jeg kunne bygge hernede på skolen, og det blev til denne fejekost. Den er lavet i jern og er bygget i linjefaget metal. Jeg valgte metal fordi at jeg gerne vil blive landbrugsmaskinmekaniker og tænkte at det ville nok være det fedeste linjefag. En af de fede ting i metal er jo at lave på sine ting, en anden ting er jo også det sociale i det, både med vores lærer og alle de andre elever der har det. Meget jern og så er der indkøbt nogle ganske almindelige fejekoste som er sat på. Og så er det hele svejset eller boltet sammen. Der er ikke noget specielt ved det som sådan, det er jo en fejekost til at feje med.

Signe Meldgaard Røge Pedersen Jeg har klassisk kunst, hvor man skal forsøge at kopiér virkeligheden ned på papir. Vi havde fået en opgave af Nickolaj, hvor vi skulle tegne et dyr. Der fandt jeg en masse billeder som jeg fik inspiration fra. Ud fra det fandt jeg en flot og majestætisk fugl, som på papir blev til en farverig lille fugl.

Billedet er tegnet med farveblyanter. Jeg har valgte dette linjefag fordi at jeg elsker at tegne, men også fordi at jeg gerne ville lære noget mere, og blive dygtigere til at tegne realisme. Jeg har skraveret i cirkler, farvet i små områder af gangen, og farvet i enkelte lag af gangen. Jeg har brugt meget lang tid på det, og var flere gange blevet frustreret over det, men til sidst var det utroligt tilfredsstillende at se det færdigt.

19

20

Thy til Tivoli Da vores årgang 20/21 desværre også blev udfordret af Corona, var vi ikke på nogle rejser eller lign. Derfor gik lærerne i tænkeboks og planlagde turen fra Thy til Tivoli. Deres intention var at rejse så langt man kunne i Danmark.

gokart og en masse andet. Dagene var lange og fuld af godt humør.

De første tre dage bestod af aktivitetsdage. Vi kørte til Thy om morgenen og kørte hjem til DHE om eftermiddagen tre dage i streg. Det var nogle gode lange ture i bus, hvor man virkelig mærkede fællesskabet. Som aktiviteter skulle vi blandt andet lave en masse samarbejdsøvelser, løbe mudrace, spille minigolf, crossfit, ud og klatre, o-løb, køre

Vi boede på et rigtig fint hotel midt inde i hovedstaden. Alle var trætte ovenpå tre dage fyldt med action, så vi gik i seng med det samme, så vi kunne blive friske til en hel dag i Tivoli. Der var morgenmad på sengen og smurte sandwiches til madpakken.

Vi gik samlet hen i Tivoli og blev så sluppet løs. Det var en herlig dag og en perfekt afslutning på en god uge!

Da vi den sidste dag med aktiviteter var færdige, kørte vi direkte til København bagefter.

Dagen efter gik turen hjem til efterskolen, hvor vi alle tog udmattede hjem på weekend.

Den sidste uge på skolen var god. I starten af ugen gjorde vi rent fra kælder til kvist. (Det med rengøring er også en del af efterskolelivet.) Om torsdagen tog vi afsted til Djurs Sommerland, hvor vi fik en fantastisk afslutning, da vi var færdige i de vilde rutsjebaner tog vi videre til et hotel på Mols, det var virkeligt lækkert vejr så aftenen sluttede af med en dukkert i vandet og til sidst på aftenen sang vi sange rundt om lejrbålet.

Man mærkede virkeligt fællesskabet. Det gav et blæs af hjertevarme. Om morgenen var der morgenbadning kl 06:15,

det var skønt. Der var lækker brunch, og på hjemturen et pitstop ved Mac’en. Der var ingen, der var utilfredse med det stop. Da vi ramte skolen, lavede vi den sidste opvisning for forældrene og fik en smuk afslutning i Arenaen.

Et citat »Et efterskoleår er godt, når man står i det, kan det sommetider virke hårdt, men når man tænker tilbage på det, længes man derhen igen«.

21

DIMISSIONSTALE Af Andrea Maya Juulager

Kære alle sammen Så er vi nået enden på dette år. Tak for et skønt år på Dhe. Jeg skulle egentlig have været på gymnastikefterskole, men da jeg besøgte Dhe på Efterskolernes Dag, var det det kreative, der trak i mig. Jeg elsker at være kreativ, og Dhe har givet mig nogle fantastiske muligheder, som jeg ikke ville have fået noget andet sted.

Jeg brugte min sommer sidste år på at forestille mig, hvordan mit efterskoleår ville blive. Jeg tror, at vi alle var både spændte på og nervøse over, hvem det var, vi skulle tilbringe vores hverdag sammen med i et helt år. Da jeg sad i bilen på vej herop, hørte jeg i radioen, om de mange unge mennesker, der var på vej på efterskole. Sammen med mine forældre, talte vi biler, der også havde cykler bagpå, for det var andre unge, der også var på vej på efterskole med alle deres ting.

Der har været nok at være utilfreds med i år. Vi kan give Corona skylden for, at vi ikke kom ud at rejse. Først skulle min linjefags-

tur have været til Amsterdam, så til Bornholm men vi endte med en dags bustur til Ringkøbing. Skiferien, bedsteforældreog søskendedagen blev aflyst, og vi kom ikke ud og lave gymnastikopvisninger. Det blev også kun til en elevfest. Der har været god grund til at være utilfreds. Det kunne have været et andet efterskoleår. For der er meget, vi er blevet snydt for – specielt de to måneder vi var hjemsendt.

Det var svært at være hjemsendt, men jeg vil gerne rose personalet for, at I gjorde alt, hvad I kunne, for at vi stadig følte, at vi var som en efterskole med kontaktgruppemøder, fællesgymnastik og aftenaktiviteter som banko, fællesspisning og konkurrencer. Vi havde også vores kreative projekter, som vi kunne dyrke hjemmefra. Tak fordi I holdt gejsten oppe hos os elever, det var en svær tid, synes jeg.

Hvis vi skal se på den lyse side, synes jeg ikke, at januar og februar var de værste måneder at være hjemsendt. Det var koldt og mørkt, så vi slap for morgentur i minusgrader og kunne tage undervisningen på Google Meet under den varme dyne.

23

Hjemsendelsen gjorde noget ved os. Da vi kom tilbage, oplevede jeg, at vi var klar på at få det bedste ud af de sidste tre måneder. Weekenderne blev for eksempel brugt med fokus på sjov og fællesskab. De weekender, jeg husker bedst, er weekenden, hvor vi lavede sæbekassebiler, weekenden med 10 timer challenge, juleweekenden og bryllupsweekenden. Det var gode weekender, fordi folk var engagerede og alle var med på at have det sjovt.

Vores tur fra Thy til Tivoli var noget af en oplevelse. På den uge var der mange af os, der prøvede ting for første gang. Det var første gang jeg var på mudderløb, kørte gokart, spillede fodboldgolf og var på stjerneløb i tordenvejr. For andre var det første gang, I kørte over Storebæltsbroen og var i Tivoli.

Efterskolelivet har ingen kunne tage fra os. Ikke engang Corona.

Vi har brugt hundredvis af timer i værkstederne og super mange timer med hinanden. Jeg tror faktisk, at Corona har gjort os tættere – især i kontaktgrupperne. Min kontaktgruppe

24

har været min tætte familie i år. Vi har lært hinanden at kende på en helt særlig måde. Vi har set hinanden, når vi var morgentrætte. Vi har snakket om problemer, men vi har også hygget os.

På Dhe er vi folk fra hele landet. Jeg er selv fra Odense, så at gå på en skole med mange jyder har været en oplevelse. Jeg har fundet ud af, at jysk kost består af brun sovs og kartofler, ingen jyder kan lide fisk og alle kører på knallert. Og så er der det med sproget – det har vi haft mange sjove samtaler om.

På en efterskole finder man venner, som man kan bruge til meget forskelligt. På Dhe har jeg fået venner, jeg kan snakke med, når jeg var ked af det. Venner jeg kan have det sjovt og feste med. Venner til fagligt arbejde, og venner jeg vil have resten af mit liv.

Jeg vil ikke kalde dette for slutningen – nok nærmere en start på livslange venskaber og en kuffert fuld af gode minder. Så vi siger ikke farvel i dag, men på gensyn Dhe årgang 20/21. Tak for et fantastisk efterskoleår. Vi ses snart igen.

LEIF OG ANNEMARIE TAKKER AF Af Leif og Annemarie Hansen

Efter 6 år som forstander og 5 år som skolemor, valgte Annemarie og jeg at gå på pension den 1. august 2021.

Jeg startede, som forstander, den 1. August 2015, og det var med store sommerfugle i maven, jeg mødte ind til min første skoledag. For første gang skulle jeg have ansvaret for en efterskole med alle dens unge mennesker samt alle Dhe’s ansatte, og dette ansvar skulle tages alvorligt og med stor respekt.

Når forældre udviser stor tillid til skolens ansatte, og dermed også mig, og afleverer deres søn eller datter til et år eller to på vores skole, så er det med en forventning om, og at vi gør alt, hvad vi kan for at udvikle de unge mennesker både menneskeligt, fagligt og socialt. Vi skal passe godt på eleverne 24/7 (hele døgnet, hele ugen) og det er et stort ansvar, som bliver lagt på vores skuldre.

26

At tilbringe hver eneste dag sammen med disse unge mennesker har været utrolig berigende og helt fantastisk. Vi har nydt samværet utroligt meget og sat stor pris på, hver gang et ungt menneske har vist os tillid og indvilliget i en snak om såvel hverdagens små som store glæder og udfordringer ved at være på skolen og være en del af en så stor familie – et så stort fællesskab. At få lov til at lære unge mennesker at kende på godt og ondt, og se og opleve dem i de dejlige, positive situationer, men også være omkring dem, når livet gør ondt, har stor betydning. Når jeg, som forstander, har oplevet, at vi, på skolen, har gjort en forskel for et ungt menneske, så har jeg været utrolig stolte af alle de ansatte.

Det, vi har fået lov til at opleve igennem de seks år, har været helt utroligt udbytterigt og spændende. Der har været så mange dejlige oplevelser med gymnastikopvisninger, ture rundt

omkring i landet og rejser til udlandet, men vi har virkelig sat pris på hverdagen på skolen. Der foregår altid noget spændende, og elevernes kreative evner udfolder sig i skolens flotte faciliteter. En hverdag, hvor også lækker mad og kollegialt sammenhold, kan nydes.

kommende år. Skolen er i rigtig fin udvikling og har en god og stabil økonomi. Den utrolig dygtige stab af medarbejdere arbejder energisk og med stort engagement for at skolen fortsat skal være en af de bedste efterskoler i Danmark. Det var derfor den rette tid til at give stafetten videre og gå på pension.

Der er ikke to dage, ej heller to elever eller to ansatte, der er ens, hvilket bidrager til mangfoldighed og uforudsigelighed i såvel opgaver som løsninger. Hverdagen, hvor målet er, at vi sammen kan hjælpe, støtte, udfordre, trøste og opmuntre – ja spille hinanden gode, og få det allerbedste ud af situationen, det har virkeligt være berigende.

Vi vil gerne sige 1000 tak til skolens medarbejdere, alle elever, forældre samt bestyrelsen for samarbejdet igennem årerne. Vi er taknemmelige, for alt det I har givet os med i rygsækken, og fordi vi fik lov til at være en del af jeres efterskoleliv.

Det har, for os begge, været vigtigt at stoppe, hvis vi følte, at nu skulle der nye kræfter til. Vi har, sammen med skolens ansatte, været med til at sikre, at skolen elevmæssigt er fyldt op de

Vi håber, at vi ses til gensynsdagene, skolens arrangementer eller blot et eller andet sted i landet.

De varmeste hilsner Leif og Annemarie Hansen

27

TIL MINE FORÆLDRE

Til mine forældre

Til mine forældre

I er hjælpsomme og søde Så længe I ikke er døde I kan være sure til tider Når det hele skrider

Hej mine kære forældre.

Håber I har det fantastisk.

Havde der været en dag tilbage.

Havde jeg skyndt mig over til jer.

Betænksomme er I Og det kan jeg godt li´ Vi står sammen For vi kan klare alt tilsammen

Spurgt om I kunne huske.

Huske de gode minder.

Minder sammen i en lille verden.

En verden kun vi kender.

Når jeg tænker på alle de minder Føler jeg mig som en vinder I betyder alt Men det er jo normalt

En verden omringet af tusind magen til.

En verden jeg er glad for at være i.

En verden hvor vi bestemte hvem der må være i.

Vores verden, som I er en del af.

I får mig til at smile Og også grine

Anonym forfatter

Emma Priess Jeppesen

Skrevet i danskundervisningen på 9. årgang i et forløb om »Ungdomsliv«

Skrevet i danskundervisningen på 9. årgang i et forløb om »Ungdomsliv«.

29

NY FORSTANDER Af Peter Lindegaard

I 1995 stiftede jeg for første gang kendskab til Den danske Husflidsefterskole. En flot solskinsdag i juni 95 satte jeg mig på toget på Silkeborg station for at køre til jobsamtale i Skjern. Jeg kan huske, at jeg tænkte på TV2´s sang om det Mørke Jylland, og hæftede mig ved titlen og forestillede mig at jo længere jeg bevægede mig vest på, jo mørkere blev det. Det viste sig så overhovedet ikke at holde stik, for da jeg steg af toget i Skjern, skinnede solen fortsat fra en skyfri himmel. God start på en jobsamtale.

9 år som lærer på Brejninggaard Efterskole blev det til, da en stilling bød sig på Fjordvang Efterskole. Jeg havde på det tidspunkt så småt gjort mig tanker om, at jeg ville noget med ledelse, og jeg var netop startet på Fjordvang, da en stilling som skoleleder på en nystartet friskole i Grønbjerg blev slået op.

Uffe tog imod, og ansættelsen var en realitet, inden jeg igen steg på toget for at vende hjem og afslutte min lærereksamen på Silkeborg Seminarium. Jeg bosatte mig i Borris af alle steder.

Der er som sådan intet galt med Borris, det var endda i samme periode »Karl Einar dav dav« sendte radio derfra, så i virkeligheden var det jo et yderst populært sted at flytte til, men det var nu alligevel lidt af at kulturchok. Jeg tilbød min hjælp som gymnastiktræner i Borris Gymnastikforening, og på den måde fandt jeg jo faktisk ud af, at alle også her var søde og venlige.

Jeg søgte, og i november blev jeg så ansat som ny skoleleder, på en skole der først var en realitet et halvt år ude i fremtiden.

Arbejdet med at starte friskolen op blev gjort sideløbende med jobbet som lærer på Fjordvang. Tænkt sig at have friheden til selv at starte en friskole, og jeg var overbevist om, at det måtte give mening at tage alt det gode indhold fra efterskolelivet med ind i friskolen. Min egen folkeskoletid var ikke noget at råbe hurra for, så det måtte kunne gøres bedre. I samarbejde med en masse søde og dygtige mennesker i Grønbjerg, lykkedes det os at lave en friskole, der lynhurtigt voksede sig større. Fire år i Grønbjerg blev det til, og så rykkede jeg tættere på min bopæl og endte således med at blive skoleleder på Velling Friskole ved Ringkøbing. Her blev det til 9 helt igennem sjove og fantastiske år.

På Dhe underviste jeg primært i gymnastik og musik. Jeg husker gymnastiktimerne som helt fantastiske, og 2. år vi lavede opvisning i Skjern Hallen kom Anker Clausen, tidligere forstander på Dejbjerglund Efterskole, og gav hånd, det blev alligevel lidt af et kvalitetsstempel for en ung gymnastiklærer, og vi var alle glade og stolte over vores elever. Tre gode år på Dhe blev det til, inden jeg skiftede efterskole, og således landede på Brejninggaard Efterskole som musiklærer. Musikken havde her en noget mere fremtrædende rolle, og på det tidspunkt var det det, jeg gerne ville.

Jeg har tit tænkt på, at jeg en dag skulle tilbage til efterskoleverdenen. At lave efterskole er noget helt specielt og unikt, og skoleformen ses ikke andre steder i verden. Samværet med de unge teenagere er helt fantastisk, og da min den yngste skulle starte i 7. klasse, tænkte jeg, at nu skulle det være. Således gik der lige 26 år siden jeg for første gang steg ud af toget på Skjern Station og vendte tilbage til Dhe klogere på livet, på dannelse og uddannelse og med den erfaring i bagagen, at der stort set er lige så mange solskintimer i Vestjylland som i det øvrige Danmark dog lige med undtagelse af Sydsjælland og Bornholm.

31

INTROUGEN Af Theresa Sand Søgaard

Første dag man ankommer til Dhe er om søndagen, hvor vi alle skulle mødes for første gang som et samlet elevhold og også mødes i vores kontaktgrupper. At starte på efterskole er en hel ny ting, som man skal lære. Der er mange nye ansigter og mange folk, som man skal til at lære at kende. Det hele kan godt være lidt svært i starten, men man overkommer det, og så starter ens eventyr for alvor.

kende. Det gjorde vi så indtil forfriskning, så fik vi noget at spise og drikke, og så var vi klar til at få noget information omkring valgfag, som vi skulle vælge. Herefter skulle vi ned og klæde om til, at vi skulle til gymnastisk. Vores første gymnastiktime som et samlet elevhold. Vi fik svunget, og vi fik besked om, hvordan gymnastiklærerne gerne vil have, at timerne er, og hvad deres mål er med året.

Introugen er i år en hel uge, hvor vi laver aktiviteter og hygger os sammen og lærer ens kontaktgruppe at kende og alle de andre elever. Der er meget, der skal til at ske.

Så var det tid til middagsmad, hvor vi fik kylling med pasta, paprikasauce & salatbar, og det smagte godt, som altid. Efter middagsmaden skulle vi til samling, og så skulle vi ud i vores danskklasser, hvor vi skulle lavet årets fødselsdagssang. Den skal synges til hver eneste fødselsdag i dette skoleår. 10D´s fødselsdagssang vandt i hvert i fald ikke! Og til sidst på dagen havde vi teambuilding stafet, og så havde vi grillaften og foredrag.

Vi startede op mandag morgen, med at vi skal på morgentur.

Kl. 8 skulle vi mødes i foredragssalen for at få information omkring det, der skulle til at ske. Vi skulle til at lære Dhe at

33

Tirsdag morgen skulle vi på morgentur igen, det skal vi hele ugen og fremover. Kl. 8 skal 10. klasserne have matematik, og 9. klasse skal have engelsk indtil forfriskning. Så skulle linjefag 1 have linjefag, og linjefag 2 skulle så have idræt i en times tid, og så skulle vi bytte efter den time. Til middagsmad fik vi karrygryde med ristaffel, salatbar & flute. Efter middagsmad skulle vi så i gang med »Kend din by«. Udfordringen var, at vi skulle finde lærerne, som var forklædt som enten gamle folk eller skadede folk eller noget helt andet, men samtidig med at vi havde kend din by, skulle vi også lige havde taget billeder til Dhe´s hjemmeside, skoleplan og til servietholderne, og om aften havde vi bålhygge og andet halløj.

34

Onsdag morgen kl. 8 skulle 10 klasse havde engelsk og 9 klasse havde matematik. Efter forfriskning skulle vi havde »Pynt din dør«, som var en konkurrence, og de, der havde pyntet sin dør pænest, fik noget slik. Efter middag skulle vi til sang og fortælling med Peter. Herefter skulle vi til at forberede »DHE har talent«. Det var megasjovt, og vi grinede meget. Min kontaktgruppe skulle lave synkronsvømning, og vi havde der super sjovt med at optræde, fordi om aften skulle vi selvfølgelig vise det, vi havde øvet for hele skolen. Vi havde alle en fest, synes jeg i hvert i fald.

Torsdag havde vi kreativ proces, hvor man skulle vælge sig ind på en ting, som man skulle bruge næsten hele dagen på. Jeg

kan huske, jeg valgte mosaik, hvor vi skulle smadre keramik og bruge stykkerne til at danne et billede. Der var jo også andre værksteder, hvor nogen lavede noget i træ, keramik osv. Efter forfriskning skulle vi så til tivoli, som var ude på fodboldbanen.

Det var rigtig sjovt at se, hvem der kunne slå hårdest på en boksemaskine, eller hvem der først kunne komme igennem forhindringsbanen eller side længst på tyren.

Fredag havde vi drenge/pige gymnastik for første gang, og efter forfriskning var der så noget som hed »Color run«. Vi fik alle fik en hvid t-shirt, og så skulle vi ud at få så mange farver som muligt på forskellige poster. Der var forhindringer, hvor en skulle ud og på et paddel board og kæmpe i et kapløb om at få

en grøn farve. Der var andre steder, hvor man skulle arbejde sammen som et hold. Da man kom tilbage til skolen, fik man taget et billede med sit hold. Efter middag var der info omkring område- og værelsesrengøring, og så skulle vi ud at gøre rent inden den første weekend kom, hvor vi kunne vælge, om vi ville blive eller tage hjem.

Alt i alt synes jeg, at vi har haft en god første uge, selvom der hele tiden skete noget og man følte, at man havde behov for en pause, men ellers har det været en god uge, hvor vi har lært hinanden at kende lidt bedre både i kontaktgruppen og i andre sammenhænge.

35

NY LÆRER Af Peter Bredvig

Jeg arbejdede på en tobaksfabrik i nattetimerne i Holstebro og begyndte egentlig og kedet mig lidt, så jeg besluttede mig for at søge lidt efter uddannelse og andre jobs tættere på Vesterhavet.

Jeg var vidt omkring ift. uddannelser, men besluttede mig aldrig rigtigt. Så var det, at jeg fik en besked fra en af mine gamle venner fra gymnastikkens verden. Han spurgte, om det der efterskoleliv ikke var mig? Det har det egentlig altid været og selv efter mine 2 år på efterskole og 1 år på højskole, havde jeg stadig ikke fået nok. Jeg tog springet og fik sendt min ansøgning, og der nåede ikke at gå en uge, før jobbet var i mine hænder.

Navnet er Peter Bredvig, jeg er 22 år og er fra Ringkøbing. Jeg er Dhe’s nyeste gymnastik-, spring- og idrætslærer. Jeg har altid vidst, hvad Dhe var for en størrelse, og hvad deres værdier og deres gimmick var. Skolens kreativitet ligger meget langt uden for min rækkevidde, og har aldrig rigtig kunne noget med hænderne.

Derfor er jeg også glad for at kunne tilbyde noget til eleverne, som jeg er rigtig god til, nemlig gymnastik. Eleverne er i deres hverdag ude i mange forskellige værksteder, hvor starten og resultatet er meget anderledes. Derfor er det dejlig at kunne give alle elever en fælles ting, som de kan dele de næste mange år. Gymnastikken for mig er nemlig meget mere end fejesving og dobbeltsaltoer, gymnastik er fællesskab, og det er derfor, jeg er her.

I 2019 dimitterede jeg fra handelsskolen i Ringkøbing og har efterfølgende været på Ollerup Gymnastikhøjskole i 2 semestre.

På højskolen dyrkede jeg gymnastik fra morgen til aften og helst også mere end det, hvis jeg kunne komme afsted med det. Det er på højskolen, jeg virkelig blev bidt af at lære gymnastik fra mig og dele min viden inden for springgymnastikken.

Når jeg har fri, bruger jeg tiden i mit lille nye hjem i Skjern, hvor jeg bor Palle alene. Jeg træner selv et gymnastikhold for jævnaldrende gymnaster og går selv på Ringkøbing-Skjern egnens repræsentationshold. Så jeg bruger meget af min tid på at lave gymnastik, og jeg elsker det!

Jeg har indtil videre været her i 3 fantastiske måneder, med dejlige elever, kollegaer og omgivelser. Jeg glæder mig enormt meget til resten af skoleåret. Jeg glæder mig især til opvisningssæsonen, hvor Dhe skal ud at vise, hvad de er gjort af.

Udover det er jeg heldig at ramme mit første skoleår på landsstævneåret, hvilket bliver helt kanon.

Glædelig jul og godt nytår herfra.

37

NY LÆRER Af Mie Lindegaard

Som nyansat på Dhe vil jeg gerne præsentere mig selv.

Tilbage til efterskolen …

Jeg hedder Mie, og er ny lærer på Dhe. Efter at have puffet til Peter om at søge forstanderstillingen på Dhe, blev jeg også selv ansat som ny lærer på Dhe. Jeg er uddannet lærer i 2002, og jeg har været efterskolelærer i 15 år. Efter min seminarietid var jeg ikke i tvivl om, at det var efterskolelærer, jeg skulle være.

Jeg havde, siden jeg selv var på efterskole, tænkt at jeg ville vende tilbage til den verden en dag. Det gik i opfyldelse og endda på selvsamme efterskole nemlig på Brejninggaard Efterskole. Der havde jeg 15 gode år som lærer i dansk, idræt, engelsk og billedkunst.

I 2016 trængte jeg til nye oplevelser og søgte derfor et job som uddannelsesvejleder i Ringkøbing/Skjern kommune. Det fik jeg

og havde 5 gode år der. Jobbet gav mig et grundigt kendskab til de forskellige uddannelsesmuligheder, der er for de unge mennesker. Jobbet bød også på mange samtaler både individuelt og i grupper, men jeg savnede de tætte relationer mellem lærere og elever, der er på en efterskole og ikke mindst det at have kolleger omkring sig.

Jeg kan virkelig godt lide, at efterskolen er med til at danne og uddanne de unge mennesker i et stærkt fællesskab, der i den grad er værdibåren. Det, at det boglige, aktive og kreative går hånd i hånd, synes jeg, giver de unge mennesker den bedste ballast til at komme videre i livet.

Privat bor jeg i Ringkøbing, er gift med Peter, og sammen har vi 3 børn på 18, 16 og 13 år. I min fritid går jeg til yoga, nyder gå- og løbeture og nørkler med bl.a. strik og læder.

39

I SKOLE MED GRUNDTVIG Af Marianne Lind og Kathrine Nørgaard

Som en lille tomandshær drog vi afsted mod Gram Højskole en fredag morgen sidst i september. Vi skulle i skole med Grundtvig – et kursus arrangeret af Grundtvigsk Forum. Det skulle blive et møde mellem Grundtvigs tanker og skolen anno 2021.

Et møde mellem skolefolk fra hele landet, som gerne ville blive klogere på og beriget af Grundtvigs tanker om menneske, skole og liv. Et møde med en masse meget inspirerende foredragsholdere. Et møde med en nyopstartet højskole og al den ånd, fællessang og virketrang, som sådan en verden bobler over af. Kurset man ikke vil hjem fra.

Hvordan er Grundtvigs tanker relevante i skoleverdenen i 2021?

Grundtvig blev født i 1783 og døde i 1872. Han fyldte 238 år i september. Kan en så aldrende herre have noget at sige i en verden, der har ændret sig markant og mange gange, siden han tænkte sine store tanker? Hvem er vi egentlig i et efterskolelandskab, når vi kalder os grundtvig-koldske?

grundtvig-koldske skolesyn må man kigge nærmere på Grundtvigs menneskesyn.

Mennesket er skabt – en skabning – i Guds billede. Derfor må vi have nogle guddommelige spor i os. Godt nok er vi faldet – hvilket betyder, at noget af det guddommelige gik tabt ved syndefaldet. Den nære forbindelse til Gud blev mindre nær.

Men Grundtvig var sikker på, at tabet ikke kunne være fuldstændigt. Menneskets særstilling blev påvirket i syndefaldet, men det indeholder stadig en ikke uvæsentlig guddommelig gnist. Mennesket er grundlæggende godt – faldet til trods.

Hertil kommer, at mennesket er ubetinget elsket af Gud. Derfor er mennesket frit og på forhånd altid elsket, og derfor er alle mennesker ubetinget værdifulde og dermed også lige værdige.

Da vi kørte hjem om lørdagen, var vi ret præcist oplivede og oplyste. Der var meget at evaluere på. Vi havde lyttet til mange kloge ord og flere gange kigget på hinanden og med et indforstået nik tilkendegivet, at det var virkelig væsentligt, hvad der netop var blevet sagt.

Her standser vi lige op og spørger os selv og andre interesserede: Ser vi på den enkelte elev som faldet? Eller ser vi på eleven som et grundlæggende godt menneske med gnister af noget guddommeligt? Svaret er afgørende for relationen til eleven, og relationen til eleven er afgørende for resten af (efterskole)historien. Vi tror, mennesker kan vokse af at være på forhånd altid elsket – og det skal ikke forudsættes af en masse betingelser, der skal opfyldes først. Den guddommelige gnist skal gødes i troen på, at mennesket er grundlæggende godt, og den skal gødes af en betingelsesløs kærlighed.

Grundtvigs menneskesyn er noget af det allersærligste ved Grundtvig. Grundtvig havde høje tanker om mennesket – og det kan vi godt lide ham for. Når vi taler om Grundtvigs skoletanker, så var de næppe blevet til uden Christen Kold, som tolkede Grundtvigs tanker ind i skolelivet. For at forstå det

Nu skal det ikke lyde som om, vi ikke tror på krav. For det gør vi bestemt. Kravene gror man også i og af. Hver dag sætter vi eleverne til at leve op til krav, fordi det er der udvikling i.

Dannelse i. Oplysning i. I kravene kan man gro sig stor og stærk. Men før kravene står den betingelsesløse kærlighed.

De spørgsmål var cirka grunden til, at vi drog ud. Som tomandshær.

41

Tilbage til Grundtvigs menneskesyn. Grundtvig sagde, at mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd.

Mennesket er den eneste skabning med mulighed for selvbevidsthed. Vi kan se på os selv udefra – vi kan gå ud af os selv og gøre os et (historisk) billede af os selv. Dette lader sig gøre, fordi vi er indrettet således, at vi både kan gribe og begribe verden. Ved hjælp af hånden kan vi gribe verden, og ved hjælp af sproget kan vi begribe verden, og slutteligt kan vi ved hjælp af sjælen få bevidsthed.

De fleste kender Grundtvig for at sige, at mennesket er ingen abekat. Det er mere end instinkter og forudsigelig adfærd.

Mennesket har mulighed for selvbevidsthed – og mulighed for at skabe forandring. Vi kan ændre og udvikle os. Og fordi vi er guddommelige eksperimenter, ved vi ikke, hvor vi ender.

Mennesket er ufærdigt og kan ikke forudsiges.

Men udviklingen er også noget med at gå fra et ‘jeg’ til et ‘vi’.

Vi finder bedst os selv i fællesskaber, for vi har brug for at spejle os i hinanden for at få kendskab til os selv. Man sidder ikke alene på en bjergtop og finder ud af, hvem man er. Vi er dybt afhængige af hinanden. Mennesket bliver til i fællesskab med andre. Og Grundtvig mente også, at det er vigtigt, at mennesket føler sig som en del af et folk.

Mennesket adskiller sig altså fra dyrene ved at have sprog og bevidsthed, og fordi det kan forholde sig til sig selv og sine omgivelser, bliver det væsentligt, at mennesket oplyses om livet. Heraf udsprang tankerne om højskolen. Grundtvig mente,

42

at oplysning er en forudsætning for at kunne tage del i alt det, et menneskeliv er og kræver. Oplysning om sivet og ikke mindst om livet. Sådan kan mennesket lære at være menneske – finde sig selv og sin egen vej og samtidig forstå nødvendigheden af at indgå i fællesskaber.

Først oplive så oplyse – det udtryk brugte Christen Kold i en tale, som Grundtvig blandt andre var publikum til. I Grundtvigs smukke salme, »Nu skal det åbenbares«, slutter han et vers med: Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. Grundtvig og Kold var bange for, at udenadslæren ville tage livs- og lærelysten fra eleverne. De frygtede en død skole – eller skolen for døden, som den blev benævnt. Vi lærer vidst alle bedst, når vi kan se en mening med at lære. For Christen Kold var oplivelse at gøre eleverne glade for livet. Han troede på, at hvis eleverne var oplivede, ville de helt naturligt blive oplyste, fordi de ville få lyst til at udforske livet og verden. Skolen for livet.

Her standser vi lige op igen. Det er nødvendigt, at vi brænder for det, vi skal give videre til eleverne. Det er den eneste måde, man kan få eleverne til at brænde på. Passionerede mennesker er og bliver de mest spændende at lytte til og være i selskab med.

I skolen får folket de kundskaber, der skal til for at deltage i et folkestyre. Her gør man jævne mennesker til et folk. Skolegang og uddannelse er en del af livsoplysningen. Skolen skal gerne være en afgørende faktor for elevens forståelse af sit eget liv – og elevens ønske om at blive en del af samfundet.

Skulle vi lige tilføje en sidste ting til Grundtvigs menneskesyn, så lander vi på hans blik for mennesket som et historisk væsen.

Vi lever i en verden, som forandrer og udvikler sig hele tiden.

Derfor er mennesket et historisk væsen, og vi er nødt til at anskue os selv i den historiske sammenhæng, vi indgår i. Vi indfælder os i en historie, som går forud for os selv – sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Vi er formet af den historie, det sprog, de fortællinger og de traditioner, som er gået i arv til os.

Vi søger hele livet efter klarhed, som vi opnår mere og mere hen ad vejen. Det er en evig stræben, og klarhed findes for eksempel gennem livsoplysning. Vi er meningssøgende væsner, der vil have livet oplyst. Vi danner os begreber om verden gennem sproget. Og sproget er i fællesskabet, i samtalen. Ordet bliver altså et skabende ord – det levende ord.

Det var livgivende for os at komme i skole med Grundtvig.

Vi oplevede, at vi kunne spejle vores daglige ageren og vores møder med ungdommen anno det 22. århundrede i teori og tanker fra en helt anden tid. Vi mødte betragtninger om det at være menneske, hvis gyldighed stadig står soleklart – også selvom tankerne har holdt 100-års fødselsdag mere end en gang. Vi vil gå så langt som til at skifte »selvom« ud med »fordi« og dermed sige, at gyldigheden ikke er til at betvivle, fordi tankerne har så mange år på bagen og lever endnu. Tankerne har gyldighed, fordi de vakte genkendelse.

Det vigtigste i vores hverdag er mødet med eleverne. Derfor bør det være vores udgangspunkt, som Grundtvig siger det, at mennesket er frit og på forhånd altid elsket. Alle mennesker er ubetinget værdifulde og derfor lige værdige. Vi skal altid møde vores elever med en interesse for at forstå, hvem de er, og hvad der er på spil i dem. Mennesket er ufærdigt og kan ikke forudsiges – og netop derfor er det af afgørende betydning at blive mødt med nysgerrighed og tiltro til den der guddommelige gnist. Vi er en del af elevernes fremtid – fordi det forhåbentlig lykkes os at sætte nogle værdifulde efterskolespor i dem. Kan vi forstå deres fortid her i deres nutid, kan vi måske være vigtige fremtidsmedspillere.

Vi vil slutte – klædeligt beskedent – med et citat af Grundtvig.

Vi lader ham komme til orde. Det var det, han skrev. Vi tror, vi ved lidt om, hvad han mente. Hvis I sidder derude og ved bedre, så lad os endelig høre. »Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiøre, udvikle og klare sig giennem tusinde Slægter, som et guddommeligt Experiment, der viser, hvordan Aand og Støv kan giennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed«.

(Fra Nordens Mythologi)

43

LINJEFAGSTUR FOR TRÆHOLDENE Af Sigurd Mattsson Nielsen og Erik Kold

Da klokken slog 8.15 mandag morgen, sad vi alle i bussen på vej mod vores første stop i Østjylland. Her skulle vi besøge »Snedkersind«, som er et lille snedkerfirma på to mand. De specialiserer sig i møbler, hvor de både producerer deres egne prototyper men samtidig har en interesse indenfor restaureringsopgaver, hvor de fx sætter et 350 år gammelt skab i stand, eller gennemrestaurerer et fuldt sæt spisebordsstole på 12 stk.

Herefter fortsatte turen mod Fyn, hvor vi skulle besøge Carl Hansen og Søn. Carl Hansen og Søn er Danmarks største møbelfabrik, de har gennem mange år specialiseret sig i produktion af Wegner-møbler, derudover producerer de også møbler af nyere designere, som fx Rikke Frost, og ellers diverse klassikere. Besøget var både spændende og interessant men også meget anderledes ift. »Snedkersind«. Det var tydeligt at

mærke, at vi nu var på en fabrik, og ikke i et lille tomandsværksted.

Efter besøget på Fyn kørte vi til vores endelige destination, nemlig København, hvor vi blev indkvarteret på Bellahøj Hostel.

Tirsdag morgen satte vi os ud i den nu efterhånden velkendte bus og drog afsted mod Nordsjælland, hvor »Egeværk« holder til. Egeværk er en mindre virksomhed, som har en meget kunstnerisk måde at arbejde med træ på, de laver store, flotte og dyre installationer. Det var en virkelig interessant virksomhed at besøge, og vi blev meget imponerede over, hvor gennemførte deres produkter var.

Tirsdag eftermiddag var vi på kanalrundfart efterfulgt af en strøgtur.

45

Onsdag morgen drog vi igen afsted mod Nordsjælland denne gang for at besøge Gribskov Inventarsnedkeri og Teis Dich Abrahamsen. Gribskov Inventarsnedkeri var en mellemstor virksomhed, som havde specialiseret sig inden for fabrikation af specialkøkkener samt vægpaneler og indretning af hele huse.

Vi var meget imponerede over de store og flotte ting, de lavede, dog virkede det lidt til at virksomheden havde pladsmangel. Herefter gik turen mod Teis. Teis er en enmandshær af kreativitet og dygtighed. Han laver de flotteste og mest vanvittige ting bl. a. en gigantisk kuglebane eller nogle flotte jalousiskabe til et lidt abstrakt kunstprojekt. Dagen blev afsluttet med en strøgtur.

46

Efter en god nats søvn havnede vi torsdag morgen på en rundvisning i Parken. Dette var et meget informationsrigt besøg med en super god guide og samtidig et for nogle meget tiltrængt afbræk fra alt træstøvet.

Derefter gik turen til »Snedkerierne«, som er en række små inventarsnedkerier, der har slået sig sammen, og nu specialiserer sig for håndlavede snedkerkøkkener og ellers specielle inventarprojekter som fx en receptionsskranke til både offentlige og private bestillinger. Torsdag aften var vi til open-mic, det var sjovt.

Fredag gik turen hjemad mod Skjern.

LINJEFAGSTUR MED MUSIKHOLDET Af Anton Kristian Drøjdal og Natasha Juhl

Mandag: Første destination var Odense teater, hvor vi fik en rundvisning af værkstederne, behind the scenes og scenerne.

Derefter fik vi rundvisning på tv2’s station, hvor vi sad i deres mini-biograf og fik en sodavand og så et PowerPoint, de havde lavet. De viste os rundt på stedet og viste os studierne og Kvægtorvet. Derefter gik turen til København hvor vi først fik smidt vores ting af på vandrehjemmet. Så tog vi til Fisketorvet, hvor vi skulle have været på Sunset, men endte på Mcdonalds.

Så skyndte vi os til DR’s koncerthus hvor vi så Phillip Faber og DR’s pigekor. Det var en koncert i fuldkommen mørke!

48

Tirsdag: Vi startede med rundvisning på Det Kongelige Teater og fik rundvisning bag ved scenen og alt muligt. Derefter tog vi videre til rundvisning på Skt. Annæ Gymnasium og hørte lidt om deres undervisning, og vi så også nogle lokaler. Så fik vi også en rundvisning i Royal Arena, hvor vi både så VIP-områder, og lidt af hvert. Bagefter Royal Arena fik vi tid til at gå rundt i Fields, og om aftenen var vi alle sammen inde og se Natholdet.

Onsdag: Vi fik en masse fritid onsdag, hvor vi blandt andet fik noget tid til at gå rundt inde på Christiania. Morten havde informeret os om, at der nok ikke ville være lige så meget hashsalg, som man måske troede, og at vi selvfølgelig skulle passe på os selv og holde os fra det. Det viste sig dog, at vi blev tilbudt det tre gange, men sagde selvfølgelig NEJ. Derefter fik vi rundvisning på Rytmisk Musikkonservatorium, det var temmelig fedt at gå rundt og se alle de forskellige typer mennesker, der går på sådan en skole, og de faciliteter de har.

Efter konservatoriet fik vi tid til at gå på Strøget. Aftenen gik med at slappe af på vandrehjemmet.

Torsdag startede vi dagen ud med en rundvisning på DR, hvor vi så flere forskellige etager og baglokaler, til de store studier og lokaler. Vi så også Jacob Riising og Christian Bonde, mens vi var der. Efter det kørte vi videre til Musikmuseet: Ragnarok i Roskilde, hvor vi fik en rundvisning og tid til selv at gå lidt rundt. Der var alle mulige gamle ting fra danske musikere og sådan noget. Da vi var færdige der, fik vi en del timer på Strøget og shoppede og købte mad. Til sidst så vi musicalen: »The bodyguard«, som var ret fed.

Og i pausen mødte Adam og jeg Morten Münster på toilettet.

Fredag: Det eneste, der skete fredag, var køreturen hjem!

49

SMYKKEHOLDENES LINJEFAGSTUR TIL GULDSMEDEBYEN PFORZHEIM Af Mille Smed

Problemet med at vente på noget er, at på et tidspunkt er ventetiden ovre, og du skal pludselig tage stilling. Du skal se dig selv i øjnene. Finde ud af hvorfra den næste busforbindelse til centrum går, finde vej til Burger King – og ovenikøbet på tysk.

For smykkeholdet gik linjefagsturen til Pforzheim i Sydtyskland.

Allerede før vores sædvanlige morgengåtur var vi nået over grænsen. Atten timer tog det i alt at nå vores destination. En gammel borgruin, der på bedste svømmehalsvis var lavet om til et hostel. Efter mange timer på de tyske motorveje var vi trætte og klar til at sove på de tyndslidte madrasser, men det er vel det, der gør en studietur til det, den er.

Landskabet passerede ubesværet forbi. Vores buschauffør fortalte om dagens strabadser. Jeg lænede mig tilbage i de blå sæder og smed skoene, hvorefter dørene til de uendelige muligheder blev forseglet. Første stop var Schmuckmuseum Pforzheim, et virvar af gamle samt nye smykker bredte sig over de storslåede rum. Med lidt historisk forståelse for de tyske guldsmede gik turen til Designschule Pforzheim, hvor vi fik en guidet tur på den flere etager store skole. Dagen lakkede mod enden, og næserne vendtes nu tilbage mod den famøse borgruin, hvor vi fik aftensmad og hyggede os, før vi gik til køjs.

Dagen efter stod skemaet på Goldschmiede- und Urhmacherschule. Rob og de andre lærere på skolen var enormt gæstfrie.

De lavede workshops med os, hvor vi fik et indblik i nye teknikker. Efter rundvisningen skulle vi igen udforske den tyske by. Himlen over mig var skyet, en let støvregn faldt. Det var den 13. oktober og efteråret eksploderede i et botanisk fyrværkeri af trækroner. Mange unge glemmer, hvor heldige vi er, at vi er født i et så velfungerende samfund. Vi har alle muligheder. Vi kan tage den uddannelse, vi har lyst til. Vi kan tage i skole, uden skræk for at blive skudt eller træde på en bombe. Hvis vi kommer til skade, har vi et velfærdssystem, der hjælper os. Vi har råd til at komme til skade. Vi har råd til at risikere. Selvom vi ikke rejste langt, var kulturen stadig markant anderledes. Andre smage, andre mennesker og andre liv. Da vi efter en lang dag kom til Schmuckwelten, ændrede stemningen sig, og mulighederne foldede sig ud foran os. Et storcenter med smykker på alle etager gav os endnu flere ideer til produkter, vi kan føje til vores eget repertoire i fremtiden.

Vi så turister forblændet af den unikke arkitektur, lige såvel som vi selv var. Den sidste dag skulle bruges i Strasbourg cirka en 51

times kørsel fra Pforzheim, hvor vi havde tilbragt de første par dage. Duften af nybagte franske croissanter hang i luften, men de var ikke til at spotte blandt de talrige restauranter. Dagen gik med kanalrundfart gennem Petite France, besøg i Notre Dame katedralen og shopping, hvor vi fik gået de franske gader tynde. Vi sluttede af med traditionel fransk mad; Flammkuchen.

52

Selvom turen for nogle mere end andre var let stressende, er jeg sikker på, alle fik noget ud af den. For når alt er så foranderligt som vejrudsigten, og livsudsynet så omskifteligt som en kamæleon, der går på en pose bland-selv-slik, sker der mirakler.

FASHION OG SKRÆDDERI PÅ LINJEFAGSTUR Af Laura Rebbe

Vi kørte mandag morgen, sammen med fashion- og musikholdet. Musikholdet fulgtes vi dog kun med i bussen, da de også skulle til København.

Vores første stop på vejen var på Fyn i Odense. Der skulle vi ind på et museum, der hedder Kulturmaskinen. Kulturmaskinen er et museum, hvor man kan se rum fra 1900-1990 med outfits, møbler og dekorationer. De havde en udklædningsafdeling, hvor man kunne prøve en masse sjove kostumer som hatte, briller, jakker osv. fra forskellige årtier og tv-serier. F.eks.

Badehotellet, Vild med dans og mange andre ting man ser i tv'et. Derudover så vi en fantastisk udstilling af Lasse Spangenbergs kjoler gennem tiden.

Derefter tog vi direkte hen til TV 2 og fik præsenteret, hvad TV 2 er bygget op på, og hvordan de håndterer de sociale medier.

Vi fik en rundvisning, hvor vi så alle deres studier og hørte om alt, der foregår bag kameraet.

Derefter ankom vi på vores hostel i København og fik aftensmad og hyggede os bare resten af aften.

Tirsdag morgen hoppede vi på bussen og kørte direkte hen på det Kongelige Teater. Vi fik en rundvisning, men da vi er skrædderiholdet, hørte vi mere om kostumeproduktionen og hørte om medarbejdernes hverdag som kostumedesigner, skræddere og syersker. Vi fik et smugkig på deres kommende juleforestillings kostumer. Rundvisningen endte nede ved den gamle scene, hvor vi hørte lidt om historien bag teatret.

Vi fik fritid til bare at gå rundt og hygge os i indre København, imens vi spiste frokost. Senere skulle vi mødes igen for at tage hen til en skrædder ved navn Karina Mott. Karina er en skrædder, der fokuserer meget på mandemode i form af jakkesæt. Karina overtog butikken fra en skrædder, der havde haft butikken i omtrent 40 år. Ud over den ejer hun en stofbutik på den anden side af gaden. Hos Karina har vi hørt om hendes rejse til at blive skrædder, og hvilke uddannelser hun har taget.

Der er mange udfordringer i at blive selvstændig skrædder, men Karina svarede på alle vores spørgsmål, og vi fik en god forståelse for hvilke udfordringer, man kan ende med at støde på, når man vælger skrædder-retningen. Efter besøget hos skrædderen fik vi endnu mere fritid til at shoppe og hygge os, og ved 17-tiden gik turen tilbage på hotellet. Efter aftensmaden tog vi bussen til Frederiksberg, hvor vi var publikum ved Natholdets torsdagsprogram.

54

Onsdag morgen gik turen til indre København, hvor vi besøgte en smykkedesigner og iværksætter ved navn Klara Bloch. Klara Bloch er en smykkedesigner, der endte, der hvor hun er ved hjælp af de mange udfordringer, hun har stødt på. Hun vidste aldrig helt, hvad hun ville, kun at hun ville noget med hænderne. Efter afprøvning af massevis af forskellige retninger, endte hun ved smykker. Hun laver alle smykker i hånden, og hendes inspiration er sjove former og lyse farver. Efter et spændende besøg hos Klara tog vi videre til Stof og Stil. Der fik vi lidt tid til at kigge os omkring, og så smuttede vi videre til Kongens Have. I Kongens Have besøgte vi en dame ved navn Debbie. Debbie og hendes partner Lianne Sommer har sammen åbnet en butik, hvor de sælger skulpturer og smykker ud af polymer clay samt grafiske værker og andre sjove ting.

Debbie kom fra Grækenland og har altid elsket at arbejde med polymer clay. Hun kreerer øreringe, tekander, og meget mere.

Alt med flotte mønstre og fine farver.

Efter besøget hos Debbie og Lianne, tog vi videre til en butik, der hedder Båndsalonen. Her var der mulighed for at købe alt inden for bånd, knapper og andre sy-accessories.

Torsdag morgen fik vi morgenmad på hotellet og tog ind i byen.

Inde i byen startede vi i en butik, der hedder Handler. Det er en butik fyldt med knapper i sjove former og farver, og derefter blev vi sluppet fri til at shoppe, hygge og trend-spotte til vores nye opgave, som går ud på at vi, med hjælp af tøj og flotte bygninger, finder en masse inspiration til at vi designer vores

egen kjole. Efter trendspotting tog vi hen på Lindas gamle skole, hvor vi fik en rundvisning. Vi fik en præsentation om uddannelsen og kravene til dem og sluttede besøget af med at se et modeshow, som eleverne har sat i gang. Modeshowet var sat sammen til Københavns Kulturnat. Opgaven har de arbejdet på i 3 måneder, og deres inspiration/tema var »under havet«. Jo længere inde i modeshowet vi kom, jo længere under havets overflade var deres tøj inspireret af. Efter besøget på skolen tog vi tilbage til byen, hvor vi spiste aftensmad ude i byen på skolens regning.

Fredag morgen nåede vi lige at få morgenmad på hotellet, før vi skulle tjekke ud af hotellet, og turen gik med bus tilbage til Dhe.

55

LINJEFAGSTUREN FOR MOTOR/METAL Af Mads Pedersen og Lasse Danielsen

Mandag d. 11/10 Vi startede ud mandag morgen med afgang kl. 8, og så var linjefagsturen 2021 skudt i gang.

Tirsdag d. 12/10 Vi startede dagen kl. 7.30 med at spise en lækker morgen­ mads­buffet på campingpladsens restaurant.

Vi holdt en formiddagspause, da vi havde passeret Lillebælt, og derefter satte vi kursen imod Sjælland nærmere betegnet Næstved Automobilmuseum.

Kl. 8.30 var der afgang, og kursen blev sat imod Husqvarna Museet, som ligger som en forstad til byen Jönköping. Her var vi inde og se deres kæmpe udstilling af alt, hvad Husqvarna har produceret igennem tiden. Vi fik et indblik i, hvordan det startede med våbenproduktion i sin tid.

Der fik vi vores medbragte middagsmad i museumslokaler, hvorefter fik vi en kort intro af Peder, som ejede stedet, hvor han fortalte, at det var Danmarks største private samling. Han var tidligere ejer at Næstved Autoophug, så alt var samlet igennem de sidste 40 år. Bagefter fik vi lov til at gå på opdagelse i museets store samling. Der var alt fra gamle knallerter, motorcykler, biler, traktorer samt et par enkle busser og lastbiler, og meget af det hele var noget, han har samlet gennem hele hans liv. Der var blandt andet en flot kopi af Olsens-bandens bil.

Fælles for alle tingene var, at det var tidligere brugsbiler, så de stod med patina hver og en … – det var virkelig fedt.

Ved 14-tiden satte vi kursen imod Sverige, nærmere bestemt Apelviken Camping som skulle være vores base for vores dage i Sverige.

Aftensmaden blev indtaget på campingpladsens restaurant, hvor vi fik noget lækkert mad. Efter aftensmaden blev vi indkvarteret, hvor vi skulle sove fire mand i hver hytte.

Kl. 20 var der fælles gåtur ned langs vandet for at få os rørt lidt efter den lange bustur, og ellers var det sengetid kl. 22.

Vi blev ledt ind igennem de forskellige udstillinger alt fra en våbenudstilling, kakkelovne, køkkenudstyr, diverse motorsavstyper til ældre race-motorcykler. Husqvarna har virkelig lavet mange forskellige ting. Det der var mest interessant for alle os drenge, var den store samling af motorcykler. Der var alt fra speedwaycykler til almindelige gamle motorcykler, men især motocrossmaskinerne var vi betaget af. Det var fedt at se, hvordan de forskellige modeller udviklede sig. Det var nærmest som om, de fik et federe design år efter år.

Da vi var færdige på museet, fik vi vores frokost i en park lige på den anden side af vejen. Efter frokosten var indtaget og ca. en times buskørsel senere, ankom vi til Hylténs Industrimuseum. Det er et gammelt støberi og maskinfabrik, der virkelig havde været med til at fremstille mange ting igennem tiden, blandt andet de koblinger som brandvæsnet bruger i mange lande i dag, er udviklet på dette sted for mange år siden. Vi blev delt op i 3 grupper og fik en guidet rundvisning. Det var to brødre, der ejede fabrikken til sidst, og alt står som de efterlod fabrikken i slutning af 1970érne.

57

Det var virkelig en oplevelse. Vi fik set, hvordan de startede med at dreje de forskellige emner, først i træ, så de kunne lave en afstøbning af emnet først og på den måde dreje og færdiggøre de forskellige dele og emner på deres eget maskinværksted.

De startede noget af deres maskinværksted op, så vi kunne se, hvordan de producerer nogle forskellige dele på deres hjemmelavede maskiner tilpasset de forskellige opgaver.

Efter Hylténs kørte vi tilbage til Apelviken Camping og spise aftensmad efterfulgt af en aftens-gåtur, inden vi fik lov til at hygge os i vores hytter inden sengetid.

Onsdag 13/10 Vi startede som sædvanlig dagen med at gå i krig i campingpladsens lækre morgenmadsbuffet.

Dernæst satte vi kursen lidt udenfor Göteborg, hvor vi skulle på et stort militært flymuseum også kaldet Aeroseum. Det var i en hangar, som var bygget ind i en stor klippe og ned under jorden, som blev bygget i tiden under den kolde krig for at kunne gemme sig for Sovjetunionens eventuelle indtrængen.

Det havde taget 5 år at bygge hele det underjordiske anlæg.

Der var alt gemt fra det svenske luftvåben igennem tiden. Der var store Saab 37, Viggen jagerfly, som er svenskproducerede og flere forskellige typer helikoptere, der var blevet brugt igennem tiden. Vi fik en guidet rundvisning og hørte en masse forskellige ting om alle flytyperne, som de havde til at stå.

58

Derefter blev vi delt i to grupper. Den ene gruppe skulle i en times flysimulator, og den anden halvdel skulle ned og nyde en lækker burger-menu, som Per og Thomas havde bestilt på forhånd.

Vi fik blandt andet lov til at flyve sådan et Viggen jagerfly, helikopter, et lille 2 personers træningsfly. Det var virkelig sjovt at prøve og virkelig svært.

Vi var så heldige at komme ind bag kulissen og komme i deres maskinrum og se to store dieselmotorer, som tidligere havde lavet alt strømmen til hangaren, men nu stod i standby til at produceres strøm, hvis det blev nødvendigt. Motorerne var den samme type, som tidligere er blevet brugt i de svenske ubåde.

Efter 3 timers besøg på Aeroseum kørte vi ind til Göteborg, hvor vi skulle på Volvo Museum. Der fik vi set mange af de forskellige typer og modeller, som Volvo har produceret igennem tiden. Her kunne Per og Thomas virkelig få lov til at nørde og fortælle om de forskellige motorer og gearkassers opbygninger. Det var alt fra konceptbiler, tidligere brugte racerbiler, veteranbiler, lastbiler, konceptbusser, bådmotor til fremtidens måske kommende biler… ja i bund og grund alt hvad Volvo har produceret siden Volvo startede.

Efter Volvo Museet fik vi et par timer på egen hånd i et center i Göteborg, så vi kunne få styret vores handlelyst. Flere af drengene skulle i den nærlæggende Biltema, men andre skulle have styret deres burger trang på Burger King.

Efter lidt tid på egen hånd kørte vi hjem til Apelviken Camping igen og nød endnu en lækker aftensmad.

traktorer, som ejes af medlemmer af museet. De startede flere traktorer og maskiner op for os.

Traditionen tro skulle vi på en aften-gåtur og få os rørt lidt, inden den stod på oprydning af vores hytter inden sengetid.

Senere kørte vi til Danhostel i Køge, som var et vandrehjem, som skulle være vores overnatningssted for den sidste nat på linjefagsturen. Her blev vi indkvarteret på firemands værelse og fik aftensmad i spisesalen.

Torsdag d. 14/10 Torsdag skulle vi tidligt op for at få ordnet det sidste oprydning, inden Per, Peter og Thomas kom rundt og kontrollerede vores hytter inden morgenmaden. Efter morgenmaden satte vi kursen imod Danmark igen.

Vi havde en tre timer lang bustur foran os, så der var mange, der valgte at tage sig en formiddagslur ,så vi var klar til at komme ind på DieselHouse inden middagstid.

Inde på DieselHouse så vi en kæmpestor motor i flere etager med 22.500 heste, som var bygget i 1932 af B&W Danmark, og som i over 30 år var verdens største motor. Den var tilkoblet en kæmpe generator, som er koblet på det københavnske elnet, og kunne kobles til hvis det skulle blive aktuelt.

Vi spiste vores frokost ude ved bussen, inden vi igen skulle ind på DieselHouse og se den store motor startet op i ca. 5 min. tid – Det var virkelig fedt.

Efter motoropstarten på DieselHouse fik vi et par timer på Strøget, så vi kunne få shoppet lidt, inden turen gik til Sjællands Veteran Traktor Museum. Der fik vi set en masse gamle

Til aftensmad fik vi en overraskelse af Thomas og Per. De havde booket en masse bowlingbaner i Køge Bowlingcenter som aftenunderholdning. Vi gik derned for at få lidt frisk luft, og så hentede vores buschauffør Peter os dernede senere på aftenen. Ellers var det blot godnat da vi kom hjem.

Fredag d. 15/10 Vi stod tidligt op og fik godkendt vores værelse af Per og Thomas kl. 7.00, inden morgenmaden skulle indtages i vandrehjemmets spisesal. Der fik vi mulighed for at smøre en sandwich til hjemturen inden afgangen kl. 8.00. Ellers stod den bare på buskørsel hele formiddagen. Vi holdt en stræk-benpause på en rasteplads lige inden Lillebælt, så vi var klar til den sidste strækning mod Vestjylland.

Kl. 12.00 præcis var vi tilbage på efterskolen, hvor hele turen startede. Vi fik pakket bussen ud ved fælles hjælp og fik sagt god efterårsferie og tak for en dejlig tur til Per, Thomas og Peter. Inden turen gik i spisesalen til en omgang frokost, inden vi kunne smutte på efterårsferie bagefter.

59

LINJEFAGSTUR FOR KERAMIK, KLASSISK KUNST OG NEW ART Af Ida Rokkedahl Byskov & Iben Juhl Agger

For de tre linjefag gik turen til Amsterdam.

Turen startede ud mandag morgen med morgenmad og afgang i bus fra Dhe kl. 07:00. På busturen blev der hygget og holdt pauser ved forskellige rastepladser. Der blev sørget for forfriskninger, frokost og mulighed for en tur i Fleggaard, hvor der blev købt rigeligt med proviant til busturen.

område i Amsterdam, hvor der er masser af street art, så som graffiti. Tiden var kommet til frokosten, som var medbragt fra hostlet. Da vi havde spist, skulle vi ind på museet STRAAT, hvilket er et museum, hvor street art kunstnere har lavet kæmpestore værker, som hænger ned fra loftet i en stor gammel hal.

Vi ankom til vores hostel, hvor vi skulle bo den uge, vi var i Amsterdam. Vi spiste aftensmad og derefter gik de fleste i seng, da mange var trætte efter den 12 timer lange bustur.

Efter besøget på STRAAT blev vi delt op, så New Art og Klassisk Kunst skulle i male-tegne butikker, og Keramikholdet besøgte en kendt hollandsk keramiker. Derefter gik turen tilbage på hostlet, hvor der var fælles hygge efter aftensmad.

Næste morgen var der morgenmad på hustlet. Efter morgenmaden hoppede vi på bussen mod en rundvisning på et

Om onsdagen tog vi bussen til Leeuwarden, hvor vi igen blev delt op i to grupper. Den ene gruppe tog først på keramikmu-

61

62

seum, og den anden tog på Frijs Museum. Da de to besøg var færdige, skiftede vi, så det hold der startede på keramikmuseet nu kom over og så Frijs Museet og så omvendt. Derefter var der tid til at gå lidt rundt i grupper og shoppe og spise madpakker. Vi satte os da igen ind i bussen og tog ud til en keramiker, hvor Keramik fik en rundvisning, og Klassisk Kunst og New Art fik en opgave i bussen. Da dagen var omme, var det tilbage på hostlet, hvor der igen var aftensmad og aftenhygge.

Keramik havde fritid. Efter det havde alle fritid til at shoppe og hygge. Vi mødtes da igen lidt senere, hvor det var blevet tid til en tur med kanalrundfarten. På turen rundt i kanalerne blev det mørkt, og der blev hygget max. Sulten var begyndt at trænge sig på, men heldigvis ventede en pizzarestaurant lige rundt om hjørnet, hvor vi spiste aftensmad. Efter aftensmaden var det tilbage på hostlet for at hente alle vores ting og derefter ud i bussen, som blev det sted, vi tilbragte natten mellem torsdag og fredag.

Torsdag var Keramik inde og se et atelier for keramikere, hvor de snakkede med ejeren af atelieret, imens New Art og Klassisk Kunst havde fritid til at gå lidt rundt. Klassisk Kunst tog da på Van Gogh Museet og New Art på Moco Museet, imens

Fredag efter morgenmad ved Fleggaard var alle på Clay i Middelfart, inden turen gik tilbage til Dhe, hvor der var en velfortjent efterårsferie i sigte.

AT VÆRE EN TYSK 2. ÅRSELEV PÅ DHE Af Emily Josephine Rosenthal

Hej mit navn er Emily, jeg er 16 år gammel, kommer fra Tyskland og er 2. årselev på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. At være 2. årselev er generelt en mega dejlig og spændende erfaring. Hvorfor jeg har valgt at have et år mere?

Det er meget svært at besvare! Der er så mange ting, som fik mig til at træffe denne beslutning. Overordnet ville jeg sige, at det er pga. fællesskabet, gymnastikken, dansk og de kreative ting. At være to år på en efterskole som tysker, bringer et stort ansvar med sig. Der er ikke mange tyskere, der vælger to år på en efterskole, både pga. pengene og fordi det er nemmere at forsætte skolegangen i Tyskland. Når man vælger to år på en efterskole, og man vil gå på gymnasiet senere, skal man i hvert fald indhente en masse i faget tysk. Karaktererne i både 9. og 10. klasse bestemmer så også, om du kan for lov til at komme på gymnasiet. Til gengæld er det en stor fordel i sammenhæng med det danske sprogbrug. Selvom det kræver lidt, så er det for mig fuldstændigt det hele værd!

Jeg har også valgt et år mere pga. gymnastikken. Jeg ved godt, at gymnastik ikke er det, vi mest går op i, men i løbet af sidste år blev jeg bare så vild med det! Også fordi vi ikke dyrker det på den samme måde i Tyskland. Jeg er så glad for det, at

64

det fik mig til at blive her. Fællesskabet, når vi laver gymnastik, er så utrolig stærkt og dejligt, og det er bare fedt at kunne opleve og være en del af sådan noget.

Man kunne nok være lidt forvirret om, hvorfor jeg så ikke valgte en gymnastikefterskole i stedet for? Det gjorde jeg ikke, fordi man her på Dhe har en god blanding af aktive og kreative fag, og jeg kan lide at være begge dele. At være kreativ med andre er så dejligt! Der findes intet bedre end at kunne møde nogen, som brænder for det samme som dig. Men på den anden side er det også så bekræftende, at vi alle sammen har forskellige styrker og interesser. Det giver en chance for at kunne lade sig inspirere af andre. Jeg selv er blevet så inspireret af så mange og har derfor kastet mig ud i at prøve nogle helt nye ting, som jeg aldrig troede, jeg kunne finde på at gøre.

At vi alle sammen er så forskellige styrker også fællesskabet.

Fællesskabet er en af de vigtigste ting her på Dhe, og det lægger man også mærke til hele tiden! Vi er én stor familie. Vi går sammen gennem de gode og de dårlige tider, hjælper hinanden og kan have det sjovt sammen. At blive en del af Dhe-familien betyder at blive en del af en stor familie. Lige

meget om man er gode venner, kun kender hinanden perifert eller ikke engang ved, hvad hinanden hedder, så vil vi altid være der for hinanden.

Dengang da jeg gik i 7. klasse og kom første gang til Dhe, var jeg ikke sikker på, om det var her, jeg skulle gå. Men da jeg så kom ind og fik et indblik i skolen, følte jeg mig hjemme. Jeg kunne mærke, hvor glade folk var for at gå her, hvor stærkt fællesskabet var, og folk elskede at være der. Og selvom efterskolen ligger langt væk fra, hvor jeg bor, ville jeg bare ikke gå glip af denne chance.

Jeg er i gang med mit andet år nu, og jeg fortryder stadig ikke, at jeg tog denne beslutning. Selvom sidste år var lidt kompliceret med Corona-situationen, blev det til det bedste år i mit liv. Jeg har prøvet en masse nye ting, grinet en hel masse, fået de bedste minder og fundet venner/familie for livet! For mig var det selvfølgelig også lidt nemmere at starte i år, end det var sidste år, fordi jeg kender stedet og har prøvet det på en måde før. Også fordi mit danske sprog blev tusinde gange bedre, fordi man taler dansk hele tiden. Jeg har lært ikke at snakke så formelt længere og lært lidt mere om det danske hverdagssprog.

Efterskolen sørger også for, at også vi 2. årselever prøver nogle helt nye ting og får en lige så fantastisk oplevelse, som vi gjorde året før! Man siger altid, at et efterskoleår er det samme som syv menneskeår, og det er fuldstændig rigtigt! Jeg kan selv mærke, hvor meget mere selvstændig og selvsikker jeg blev i løbet af kun et år. Jeg kunne og kan stadig se, hvor meget det også har hjulpet mine venner, og det er så dejligt, at man kunne lave denne erfaring sammen.

Dengang jeg kom på efterskolen, var jeg lidt bange for, at jeg ikke ville passe ind, også fordi jeg er tysker, men det viste sig, jeg ikke havde nogen grund til at være bange! Nogle gange tvivler jeg også på, om det var den rigtige beslutning at blive et år mere. Men når jeg tænker på, hvor glad jeg er for at gå på DHE, mine dejlige venner, at kunne lave mine yndlingsvalg- og linjefag og de dejlige mennesker, som arbejder her, som gør hver eneste dag bare endnu bedre, så forsvinder mine tvivl med det samme. Selvfølgelig savner jeg mine venner fra Tyskland utrolig meget, men det er her, jeg hører til. Det her er min familie!

65

KØKKENTJANSEN Af Marianne Kyndesen

I november måned 2019 blev vi inviteret til at ansøge om at deltage i KøkkenTjansen, som er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Nordea Fonden og Madkulturen.

Aftalen blev, at vi ville arbejde på at få eleverne med i køkkenet det meste af dagen, det satte vi så i gang i løbet af skoleåret 20/21.

Det var et projekt, hvor køkkenpersonale fra forskellige efterskoler i vores område deltog. Vi har afsluttet projektet i november 2021 efter nogle spændende kursusdage fordelt over 10 kursus dage. Vi har fået en øjenåbner på nogle områder. På andre områder er vi blevet bekræftet i, at det vi gør, er rigtig godt. Det er også spændende at høre, hvordan andre efterskolekøkkener gør.

Nu prøver vi på at give eleverne en oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde i et stort køkken. Vi får rigtig mange positive tilkendegivelser om, at det både er lærerigt og sjovt. Vi laver forskellige loops (små forløb af en halv times varighed med eleverne), hvor de får lov til at bage fx pandekager, vandbakkelser, lave mayonnaise og mange andre sjove ting. Vi er først lige begyndt.

KøkkenTjansen er sat i verden for at skifte fokus fra opvask og skrælning af løg til at give efterskoleeleverne en sjov og lærerig oplevelse, når de er i køkkenet. Målet med projektet er at øge den unge generations lyst og kompetencer indenfor madlavning. Det gøres igennem en række kurser og workshops, hvor efterskolernes køkkenmedarbejdere inspireres og motiveres til at skabe en forandring, idet de bliver klædt på til at lave en sjov, pædagogisk og madfaglig KøkkenTjans med eleverne i centrum.

Vi, køkkenpersonalet, får masser af kommentarer i dagligdagen fx:

Det skal give vores elever mere lyst til at gå mere i køkkenet også derhjemme, og når de engang selv skal sørge for madlavningen.

På en af de første kursusdage havde vi forstanderen med på kursus, og der talte vi om, hvordan vi kunne optimere vores KøkkenTjans på Dhe. På en måde var eleverne glade for ikke at have så meget køkkenvagt, men på den anden side var det også frustrerende at komme ind midt i en time både for elever og lærer. For det tredje var det også træls bare at vaske op og gøre rent.

»Hold nu op, det er store portioner« »Jamen, det er ligesom mor laver det eller som bedstemor« »Ej, hvor fedt at lære noget nyt« »Det skal mor altså se!« (Den lækre kage, salat eller hvad eleven nu har lavet, og så bliver der sendt en snap.) »Det er 100 gange bedre end før, for nu er vi ikke kun ’køkkenslaver’, nu lærer vi noget i stedet for!« Selvtilliden vokser, når de får lov til at vælge at bage kage til hele skolen, har lavet den lækreste salat i enten den kolde afdeling eller til frokosten.

Et af projekterne i KøkkenTjansen var at lave »Den store syltedag«, hvor eleverne fik lov til at sylte forskellige ting. Et andet projekt var en »Værtsskabsdag«, og der valgte vi Bedsteforældredagen. Her skulle eleverne være vært for deres bedste forældre og som afrunding på dagen, forærede eleven et glas med syltede grøntsager til bedsteforælderen.

67

DHE’S PERSONALE 2021-2022

68

Andreas Sommer

Hanne Andersen

Linda Kjølstad Arbjørn

Morten Flindt Pedersen

Lærer

Lærer

Lærer

Lærer

Bo Møller

Irene Christiansen

Louise Bak Mogensen

Nikolaj Andersen

Lærer

Lærer

Lærer

Lærer

Bodil Kaasen

Joan Thorup

Mads Møller

Otto Pilgaard

Lærer

Lærer

Lærer

Lærer

Christina Kolby Østergaard

Kathrine Nørgaard

Marianne Lind

Per Bertelsen

Lærer

Lærer

Lærer

Lærer

Christina Skaaning

Lene Sommer

Mie Lindegaard

Peter Bredvig

Lærer

Lærer

Lærer

Lærer

Gitte Strebel

Lene Østergaard

Mille Skov Stjernholm Jørgensen

Peter Lindegaard

Lærer & Tillidsrepræsentant

Lærer

Lærer

Forstander

Steffen Fjordside Lærer

Susanne Haugaard Petersen Viceforstander

Søren Dybdal Lærer

Thomas Sommer G. Sørensen Lærer

Villy Andersen Winnie Brogaard Hansen Lærer

Allan Urup IT-Support

Anna Dyrholm Clausen TAP

Bent Jensen Pedel

Bente Haue Heesgaard Ernæringsassistent

Berit Lykke Jagd Køkkenmedhjælper

Bertil Holm Celina Kjeldahl Carlsen Ernæringsassistent elev

Else Vanghøj Jette Burgdorf Pedelmedhjælper

Leon Andersen Pedelmedhjælper

Majbrit Pedersen Ernæringsassistent

Majbritt Armose Pedersen Ernæringsassistent

Marianne Kyndesen Køkkenleder

Mette Ibsen Sekretær

DHE’S BESTYRELSE 2021-2022 Ved skolens generalforsamling 25. maj 2021 blev Kasper Brodersen valgt ind i bestyrelsen og som suppleant blev Jette Rask valgt. Velkommen til.

Steen C. Madsen

Lisbeth Nørholm

Jino Bruun

Formand

Kasserer

Bestyrelsesmedlem

Uffe Beck Christensen

Nils Frederiksen

Jette Rask

Næstformand

Bestyrelsesmedlem

Suppleant

Ulla Uhre Rahbek

Kirsten Gamborg Andersen

Kasper Brodersen

Lissi Kjær

Ernæringsassistent

Sekretær

Bestyrelsesmedlem

Suppleant

Nina Ross Nielsen Tove Kjær Petersen Ernæringsassistent

69

70

ELEVHOLD 2020-2021

71

ELEVHOLD 2020-2021

72

Agnes Frydensbjerg Pedersen

Cecilie Skougaard Villadsen

Ida Vestkær Pedersen

Kasper Østergård

Kirkebakken 2, Gl. Rye, 8680 Ry

Lærkevej 63, Vejen, 6600 Vejen

Egevej 3, Oved, 6800 Varde

Vinderupvej 21, Hjerm, 7560 Struer

Agnes Kirstine Bjerg

Christina Gad

Ida Westphal Christensen

Katarina Faragalla Harboe

Fjaltringbyvej 83, Fjaltring, 7620 Lemvig

Udsigtsvejen 14, 6510 Gram

Fjordvejen 7, 7570 Vemb

Skolevænget 12, Tvis, 7500 Holstebro

Aida Skov Knudsen

Daniel Pindstofte Pave Wejrup

Kathrine Eriksen

Bredgade 91, Herborg, 6920 Videbæk

Oldagervænget 22, 6900 Skjern

Isabell Bendix Raunkjær

Alberte Gadgaard Rye

Ea Liv Hadbjerg

Stenaldervej 50, 6950 Ringkøbing

Kirkegade 55, 6940 Lem St.

Alberte Randrup Salomonsen

Elias Johannesen

Søbjergvej 75, 7441 Bording

Hejmdals Alle 24, 6705 Esbjerg

Amalie Dupont

Emil Christensen

Borgergade 58, 7270 Stakroge

Horstedvej 24, Ny Højen, 7100 Vejle

Anders Byskov Kristensen

Emil Dalgaard Nielsen

Sønderbyvej 16, Klinkby, 7620 Lemvig

Holkvej 5, Bølling, 6900 Skjern

Anders Hvid

Emil Petersen

Blomstertoften 41, 7400 Herning

Holmene 11, 6950 Ringkøbing

Andrea Maya Juulager

Emil Sand Majlund

Thorkildsgade 9, 5000 Odense

Islandsvej 27, 7400 Herning

Anna Palmelund

Emilia Flugt

Sandgaardsvej 29, 7400 Herning

Hovedgaden 25 B, 7260 Sønder Omme

Anna Rita Petersen

Emilie Hembo Sørensen

Havnegade 20 st. th., 7100 Vejle

Skolevej 6, 6800 Varde

Anne Esther Hansen

Emily Josephine Rosenthal

Tingstedet 44, 7190 Billund

Husumer Baum 53, 27837 Schlesvig

Annika Hem Münchow

Esther Breunese

Violvej 23, 9500 Hobro

Gyden 6, 6771 Gredstedbro

Asbjørn Land Haurum

Flemming Oluf Poulsen

Ryttervej 57, 8450 Hammel

Møllevej 14, Herborg, 6920 Videbæk

Asta Kjær Spliid

Flora Sandahl

Klostergade 8, 4200 Slagelse

Skægkærvej 36, Sejling, 8600 Silkeborg

Jacob Østergaard Nielsen

Katrine Christiansen

Nygade 86, 7430 Ikast

Skoleparken 14, Næsbjerg, 6800 Varde

Jakub Wyszogrodzki

Katrine Aagaard

Kirkevej 13, Borris, 6900 Skjern

Blåmejsevej 28, 8210 Aarhus V

Jannik Heiberg

Kirstine Heinsvig Nielsen

Vesterkærvej 22, Humlum, 76oo Struer

Fåborgvej 132, 6753 Agerbæk

Jens Lindgaard Pedersen

Lasse Kjærgaard

Teglgade 52, 8643 Ans

Holstebrovej 16, Vind, 7500 Holstebro

Jeppe Birkmose Galsgaard

Lasse Lysgaard Christensen

Holstebrovej 99, Hee, 6950 Ringkøbing

Ringkøbingvej 78, 6971 Spjald

Jeppe Aagaard

Laura Christina Hansen

Ringgade 2 , 5943 Strynø

Jesper Lundstrøm Jensen Engtoften 55, 7330 Brande

Johanna Geil Sørensen Bakkelodden 9, Storhøj, 8320 Mårslet

Johanne Holm Hjortshøj Søtoften 8, 8740 Brædstrup

Johanne Kolding Brøndum Kirkevej 11, 7860 Spøttrup

Johanne Sophie Møller Johnsen Vardevej 44, Sig, 6800 Varde

Kirkevej 54, Ørridslev, 8732 Hovedgård

Emiliedalsvej 205, 8270 Højbjerg

Josefine Irene Christensen

Astrid Søndergaard Koch

Freja Debel Spicker

Teglhøjen 12, 8382 Hinnerup

Borkvej 14, 6830 Nr Nebel

Svanehøjvej 25, Gårde, 6870 Ølgod

Josefine Krog Kristensen

August Elvstrøm

Freja Elmelund Thissenius

Violvej 10, Thorsminde, 6990 Ulfborg

Søparken 44, 6880 Tarm

Dalgasgade 8, 2. th., 7400 Herning

Josefine Warrer Nielsen

Barbara Potts Nørgaard

Freja Toftegaard Lei

Gudenåvej 54, 7400 Herning

Roskildevej 16, 7400 Herning

Provst Lønstrupsvej 52, Mejrup, 7500 Holstebro

Bastian Halberg Engholm Johnsen

Gustav Baunsgaard Sørensen

Julie Bostrup Simonsen

Vestergårdsvej 16, Karstoft, 6933 Kibæk

Laura Kristensen Åparken 106, 6880 Tarm

Laura Liselund Bygager 61, 7190 Billund

Laura Mathilde L. Olesen Thorshammer 85, 7500 Holstebro

Laura Raundahl Krarup Højbovej 12, 7620 Lemvig

Laura Skriver Tinghøjsallé 22D 1. tv., 6700 Esbjerg

Laura Staugaard Dupont Lindevej 4, 6630 Rødding

Laurits Claus Korsholm Kirkevænget 8, Herborg, 6920 Videbæk

Laurits Damkjær Kristoffersen Hørkærs Ager 23 , 8300 Odder

Laurits Olesen Stationsvej 5, 7673 Harboøre

Lea Jaipriya Nobel Kirkegaard Skou-Hansen

Thorsvej 8, Struer, 7600 Struer

Blommehaven 4, 7480 Vildbjerg

Banegårdsvej 13 1., 8660 Skanderborg

Gustav Bonde Nielsen

Julie Harder Nørgaard

Benjamin Oliver Saul Jespersen

Farrevej 16, Skjørring, 8464 Galten

Sølyst Alle 49, 7451 Sunds

Haderslevgade 9, 1.tv., Vesterbro, 1671 København V

Solskrænten 25, Vorgod-Barde, 6920 Videbæk

Iben Marquardsen Toft

Kamilla Keinicke Bredstenvej 37, 7182 Bredsten

Lea Tscherning Jacobsen

Toften 7, Hjordkær, 6230 Rødekro

Caroline Melton Hansen

Iben Trøstrup Petersen

Karla Kjærsgaard Poulsen

Lise Lund Sørensen

Hunsballevej 26, 7500 Holstebro

Skovvang 7, 7260 Sdr. Omme

Kristiansvej 16B, 8660 Skanderborg

Harevænget 8, Hammel, 8450 Hammel

Cecilie Nørgaard Pedersen

Ida Frigg Tvarnø Knudsen

Karoline Palmelund

Liva Sofie Vejby Gaardsted

Bøgens Kvarter 111, 7400 Herning

Kohavevej 5, Vedelshave, 5466 Asperup

Sandgaardsvej 29, Birk, 7400 Herning

Sølvgade 30 4. th, 1307 København K

Jyllandsgade 15, 7480 Vildbjerg

Louise Hjort Jørgensen

Mathilde Stigaard Larsen

Natascha Skovlyst Czank

Sille Kjærbæk Melchiorsen

Gammel Holmegårdsvej 20, 3400 Hillerød

Klosterhedevej 12, Gudum, 7620 Lemvig

Tingparken 24 st. th, 7200 Grindsted

Søvej 12, Vejle, 7100 Vejle

Lukas Lindhardsen

Matilde Brink

Naya Ladefoged Matzen

Simon Svalgaard Jürgensen

Allegade 12, 7500 Holstebro

Vænget 36, 6818 Årre

Parallelvej 3, 8600 Silkeborg

Ballebyvej 25 , Tørringhuse, 7620 Lemvig

Lærke Bornebusch Lund Temberg

Mattias Rasmussen

Nhi Nguyen

Simon Vestergaard Krøgholt

Engvænget 4, Gjerndrup, 6650 Brørup

Birksøvej 6, 7200 Grindsted

Gl. Randersvej 91, 8450 Hammel

Bygvej 13, 7490 Aulum

Maya Okholm Lund

Nicolai Ramsgaard Henriksen

Sofie Kirk Pilgaard

Stilbjergvej 87, Tinghøj , 6800 Varde

Edith Rodes Vej 87, 7430 Ikast

Søbakken 14, 7500 Holstebro

McKensie Mortensgaard

Oliver Hassing Christensen

Solbjørg Høj

Idomlundvej 30, 7500 Holstebro

Børglumvej 23 St Th, 7400 Herning

Rørbækvej 28, 8766 Nørre Snede

Mette Marie Christoffersen

Oliver Stensig Hostrup

Stella Ahl Kleis

Harald Damtoftsvej 55, Nr.Felding, 7500 Holstebro

Tobøl Mosevej 5, 6683 Føvling

Guldbergs Alle 19, 6710 Esbjerg

Brandbjergvej 24, Brandbjerg, 7300 Jelling

Stine Clausen

Mads Engsig

Mia Nygaard

Ophelia Høegh Gjerløv

Ryttervænget 101b, 6752 Glejbjerg

Bardevej 20, Vorgod-barde, 6920 Videbæk

Søndervænget 115, Jebjerg, 7870 Roslev

Isenbjergvej 5, Gludsted, 7361 Ejstrupholm

Søren Qvist Mortensen

Magnus Dambak

Vestermarken 6, 6670 Holsted

Oskar Bæk

Sæddingvej 4, Rækker Mølle, 6900 Skjern

Michelle Nedergaard Christensen

Lærke Kjestrup Vesterdalsvej 12, 7000 Fredericia

Lærke Vestergaard Steffensen Trafalgarvej 1, 6960 Hvide Sande

Mads Bernchou Riis

Hegnsgårdvej 9, Lomborg, 7620 Lemvig

Michael Anneberg Sørensen

Kærvej 17, Stilling, 8660 Skanderborg

Søren Smedsgaard Sinkjær

Strandkrogen 1 D, 7451 Sunds

Papaya Thierry

Mie Aaby Hansen

Bjedstrupvej 11, Ry, 8660 Skanderborg

Krogsgaardsvej 2, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg

Vamdrupgårdsvej 3, 6580 Vamdrup

Pernille Borg Søndergaard

Thea Freya Birkmose

Mikkel Damgaard

Ole Chr. Kirksvej 27, 6990 Ulfborg

Alsvej 30, 8240 Risskov

Rasmus Lorentsen

Thea Aamand Frost

Sønderparken 38, 6740 Bramming

Tangsøparken 50, Hammerum, 7400 Herning

Lemvigvej 80, 7620 Lemvig

Vigstrupvej 27, Vinkel, 8800 Viborg

Maria Hinsby Mikkelsen

Mikkel Lybech Vernersen

Rasmus Steffen Damgaard

Theresa Sand Søgaard

Sønderdigervej 2, Lyne, 6880 Tarm

Søndre Ringvej 54c, 9500 Hobro

Holkvej 7, Bølling, 6900 Skjern

Bækmarksbrovej 45, 7660 Bækmarksbro

Marie Loft Autzen

Mikkeline Flydtkjær Hansen

Rikke Juelsgård Jensen

Thomas Bojsen

Hjortevej 17, 7000 Fredericia

Pilevænget 18, 6920 Videbæk

Knud Eels Vej 5, 7620 Lemvig

Bandsbyvej 21, Kloster, 6950 Ringkøbing

Marie Bomholt Høgh Johansen

Milla Bank

Samuel Grønborg Lett

Thomas Thorvil Laursen

Gantrupvej 3, Gantrup, 8752 Østbirk

Lavendelvej 50, 6880 Tarm

Hollændervej 28, 4., 1855 Frederiksberg

Skovvej 31, Kragelund, 8723 Løsning

Marie Hedegaard

Mille M. Stenskrog Schou

Sara Degn Alhøj

Tilde Karoline Sig Lisby

Funkevej 36, 3400 Hillerød

Lunavej 14, 8600 Silkeborg

Slåenvej 72, Bramdrupdam, 6000 Kolding

Marie Mørk Qvistgaard Andersen

Mille Moosgaard

Sarah Riber

Under Egen 55, Halgård, 7500 Holstebro

Jægergårdsvej 10A, GL. Rye, 8680 Ry

Spillebjergvej 15, Seem, 6760 Ribe

Morten Meyeren Damsgaard

Sarah Sakshi Midjord Jensen

Mejlvang 11, Kloster, 6950 Ringkøbing

Anna Anchers Vej 154, 7500 Holstebro

Morten Rask

Sascha Damgaard Nielsen

Sognstrupvej 23, Hestbjerg, 7500 Holstebro

Rørvænget 21, Thorsminde, 6990 Ulfborg

Smidstrupvej 47, Farre, 7323 Give

Mathias Eriksen

Namoonga Nchemba

Toftvej 11, 7500 Holstebro

Skægkærvej 36, Sejling, 8600 Silkeborg

Bjerrevej 322B, 8783 Hornsyld

Mathias Skov

Nanna Askøe Lössl

Ribeåvej 16, 7400 Herning

Lyngparken 33, 7470 Karup J

Sensommervej 8, Resenbro, 8600 Silkeborg

Mathilde Balleby

Nanna Baden Lindell

Signe Kathrine Salquist Mejer

Hedegårdvej 55, Lomborg, 7620 Lemvig

N.P. Jeppesens Vej 11, Hee, 6950 Ringkøbing

Nørregade 18, Struer, 7600 Struer

Nanna Keldborg Lauesen

Magnus Kolind Rasmussen Tromsøvej 5, 6950 Ringkøbing

Maja Vældgaard Adamsen Stoholmvej 35, 7840 Højslev

Malte Jacobsen

Martin Holmberg Sefsiek Hybenvej 27, 8763 Rask Mølle

Martine Møberg Andersen

Mathilde Ninna Østergård Pedersen

Sebastian Hedegaard Frederiksen Signe Karlsen

Signe Meldgaard Pedersen

Krovej 4, Næsbjerg, 6800 Varde

Østergade 33, 6823 Ansager

Øster Toksvigvej 3, Arnborg, 7400 Herning

Mathilde Ransby Juhl Mathiasen

Naomi Stougaard Faber

Silas Røjbæk Dankleff

Engbakkevej 1, Kvong, 6800 Varde

Rindsbækvej 61, Sdr. Rind, 8800 Viborg

Nordlundvej 32, Brande, 7330 Brande

Holmgårdvej 94, Møborg, 7660 Bækmarksbro

Tilde Mortensen Sølystvej 27, 7620 Lemvig

Tobias Fjord Pedersen Neriehaven 4, Rindum, 6950 Ringkøbing

Tom Højmark Skolebakken 10, Tønning, 8740 Brædstrup

Uffe Helbæk Mogensen Præstebakken 5, 7480 Vildbjerg

Unna Steffensen Byagervej 200, St. Th., 8330 Beder

Valdemar Elvstrøm Gammel Mosevej 1, 8462 Harlev J

73

ELEVHOLD 2021-2022 Adam Nørager-Nielsen

Camilla Nørgaard Andersen Østervold 12, 6800 Varde

Emma Marie Bjerregaard Mikkelsen

Jakob Pedersen Lundgaard

Kikudbakken 12, 2730 Herlev

Aksel Holm

Carla Tang Andersen

Lilleåvej 63, Råsted, 7500 Holstebro

Klaptoftvej 1, 6950 Ringkøbing

Emma Priess Jeppesen

Jan-Magnus Bundgaard

Jordbærmarken 15, Tjørring, 7400 Herning

Alberte Husted Damgaard Nielsen

Caroline Lyng Hansen

Slusbæk 11, Hover, 6971 Spjald

Grønnevej 18, 6980 Tim

Havredalsvej 6, Havredal, 7470 Karup J

Emma Vangsgaard Bjerre

Aleksandra Hostrup Baggesen

Cass Lyng Madsen

Gyvellunden 33, 6800 Varde

Boestbækvej 2, 8654 Bryrup

Poppelvej 5, Tulstrup, 3400 Hillerød

Erik Kold

Amalie Nielsen

Cecilia May Christensen

Petersmindevej 33, 9520 Skørping

Jonas Juul Andersen

Gjesingsvinget 7, 6715 Esbjerg N

Vestre Lufthavnsvej 26, 6705 Esbjerg Ø

Esther Borg Christensen

Habrehøjvej 6, Horne, 6800 Varde

Amalie Thomsen

Cecilie Herlev Frisch

Kærbyvej 14, Rindum, 6950 Ringkøbing

Jonathan Nors Jensen

Ringkøbingvej 45, Råsted, 7500 Holstebro

Jagtvej 42, 8450 Hammel

Fie Kjær

Voldby Hedevej 40, Voldby, 8450 Hammel

Amanda Bojsen

Cecilie Skovbjerg Vesterager

Hornborgvej 3, Hornborg, 8762 Flemming

Jonathan Pedersen

Bandsbyvej 21, Kloster, 6950 Ringkøbing

Ribersvej 136, 7200 Grindsted

Frederik Halkjær Jensen

Lindvedhave 45, Hjallese, 5260 Odense

Anders Høy Bøndergaard

Cecilie Tofte Rauschenberg

Skrænten 21, 7620 Lemvig

Josefine Kristensen

Bandsbølvej 24, 6893 Hemmet

Birkelunden 15, 7500 Holstebro

Freja Damgaard Christensen

Tribinivej 13, Vorbasse, 6623 Vorbasse

Andreas Buur Baltsersen

Christian Greve Meldgaard

Josefine Ransby Juhl Mathiasen

Guldblommen 43, Mejrup, 7500 Holstebro

Tarmvej 216, Sdr. Bork, 6893 Hemmet

Munkgaard Kvarteret 87, Snejbjerg, 7400 Herning

Andreas Duedahl Svaneklink

Cilje Borgen Sørensen

Freja Emillie Fløe

Sletten 136, 6800 Varde

Skrænten 22, 6870 Ølgod

Josefine Tang Sterup

Hedegårdvej 22, 7361 Ejstrupholm

Andreas Eberlin Mortensen

Clara Egholm Nielsen

Freja Frost Knudsen

Klokkehøj 7, Svejstrup, 8660 Skanderborg

Østervang 32, 3450 Allerød

Snerlevej 18, Stevnstrup, 8870 Langå

Andreas Møller Simonsen

Clara Staugaard Dupont

Frida Cornelia Bloch Heyns

Kirkevej 3, 6950 Ringkøbing

Lindevej 4, Øster Lindet, 6630 Rødding

Vestervej 3, 6880 Tarm

Andreas Overby Kloster

Didde Lund Bjørnskov Pedersen

Gabrielle Hangaard

Ringvej 30, Nr Nissum, 7620 Lemvig

Havrevænget 1, 7200 Grindsted

Stadilvej 9, Tim, 6980 Stadil

Andreas Skytte Frederiksen

Elias Johannesen

Gustav Vestergaard Grünewald

Konvalvej 9, No, 6950 Ringkøbing

Hejmdals Alle 24, 6705 Esbjerg

Haverne 28, 7300 Jelling

Andreas Svale Grønbek

Elisabeth Ellegaard Jakobsen

Hanne Kjær Kold

Stenbjergkvarteret 44, Snejbjerg, 7400 Herning

Tamhøjvej 36, Gårde, 6870 Ølgod

Svalevej 4, 6900 Skjern

Iben Juhl Agger

Klokkevænget 24, Gjellerup, 7400 Herning

Anna Fjord Pedersen

Emil Kvist Nielsen Skovstrupvej 5, Lundby, 9260 Gistrup

Nørrebjerg 53, 7620 Lemvig

Karoline Burgdorf Lilleholt Jensen

Emil Walz

Ida Hansen

Snurretoppen 15, 7190 Billund

Nedersøparken 17, Rødding, 6630 Jels

Dalsvinget 5, 6920 Videbæk

Kathrine Lund Overgaard

Emil Aarup Flytkjær

Ida Rokkedahl Byskov

Jættevej 10, Skibbild, 7480 Vildbjerg

Hvedemarken 9, 6950 Ringkøbing

Smedevænget 27, Kollemorten, 7323 Give

Katrine Christiansen

Emilie Adler Jensen

Ida Steffensen

Skoleparken 14, Næsbjerg, 6800 Varde

Sønder Kabdrupvej 40, Kabdrup, 6100 Haderslev

Lasse Bonde

Ida Thoustrup Nielsen

Lasse Søgaard Danielsen

Vestergade 6, 6960 Hvide Sande

Anne Stenholt Døssing Vesterhede 12, 8620 Kjellerup

Annesofie Kusk Jensen Lyngaae Nørreåvej 1, 8860 Ulstrup

Anton Kristian Drøjdal Glarbjergvej 30, Lomborg, 7620 Lemvig

Asta Dieckmann Hansen Teglværksvej 38, 3460 Birkerød

Asta Aaby Vinkelvej 51, 7620 Lemvig

Emily Josephine Rosenthal Husumer Baum 53, 27837 Schlesvig

Emma Baymler

Jens Kusks Vej 13, 6731 Tjæreborg

Kuldbjergvej 4, 7300 Jelling

Ida Vestkær Pedersen

Emma Brandt

Egevej 3, Oved, 6800 Varde

Klitvej, 33, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg

Jeppe Brink Thomsen Oksbølvej 74, 6851 Janderup

Jeppe Mathias Ruby Munksgaard Tangsøgade 53, 7650 Bøvlingbjerg

Engbakkevej 1, Kvong, 6800 Varde Højmarkstoften 77, 8600 Silkeborg

Kalinka Kurir Bursell Vinkelvej 13, 3540 Lynge

Karen Bolette Lassen Klovtoftvej 6, Jels, 6630 Rødding

Karina Rusbjerg Brogårdsvænget 38, 6950 Ringkøbing

Karla Kjærsgaard Poulsen Kristiansvej 16B, 8660 Skanderborg

Karoline Bang-Larsen

Ronæsvej 10, Ronæs, 5880 Nr. Åby Stenbjergvej 18, Lønborg, 6880 Tarm

Laura Elise Ravnholt Kristensen Brændgårdvej 5, 1 Th, 7400 Herning

Ryttervænget, 15, Hjerting, 6710 Esbjerg V

Jacob Andersen Holtumvej 23, Holtum, 7100 Vejle

Camilla Krolak Overholm

Emma Emilie Lundsgaard Rasmussen

Jacob Stubkjær Mumm

Laura Lysgård Agerbo

Tværgade 5, 7500 Holstebro

Søndergade 17, 5620 Glamsbjerg

Vesttarpvej 16, 6950 Ringkøbing

Holstebrovej, 112, Finderup, 6900 Skjern

Bjarke Nørskov Nordgård Thurøvej, 18, Funder, 8600 Silkeborg

74

Stanghedevej 13, Finderup, 8800 Viborg

Valmuehaven 17, 6950 Ringkøbing

Laura Kristensen Åparken 106, 6880 Tarm

Laura Rebbe Kjellerup

Maja Marie Lund Kristensen

Namoonga Nchemba

Signe Lysgaard Christensen

Bjertparken 99, 7830 Vinderup

Smedegade 7, Brædstrup, 8740 Sdr Vissing

Bjerrevej 322B, 8783 Hornsyld

Ringkøbingvej 78, 6971 Spjald

Signe Sofie Hauberg Ørsted

Øster Trabjergvej 7, Borbjerg, 7500 Holstebro

Maja Møller Jeppesen

Nanna Düring Ørts Bjerrumsvej 20, 7673 Harboøre

Harevænget 116, 5800 Nyborg

Maja Strange-Petersen

Sigurd Mattsson Nielsen

Laura Sørensen

Natasha Juhl

Serup Tinghøjvej 35, Serup, 8600 Silkeborg

Humlemarken 10, Rindum, 6950 Ringkøbing

Laura Stefansen Pind

Laura Taudal Gludsted

Harbogade 14, 6990 Ulfborg

Bytoften 35, Tjørring, 7400 Herning

Maja Vældgaard Adamsen

Leah Binderup Christiansen

Stoholmvej 35, 7840 Højslev

Lykkevej 14, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa

Line Strøm Hagde Brogaardsvænget 39, 6950 Ringkøbing

Line Vallebæk Jensen Fasterlundvej 8, Ejstrup, 6900 Skjern

Linnea Strangholt Karl Algreen Møllers Vej 24, 8543 Hornslet

Lise Amalie Haugaard Thomsen Syvagervej 1, 6560 Sommersted

Louise Manderup Jensen Haslegårdsvænget 11a, 8210 Aarhus V

Louise Marie Merrild Frandsen Silkeborgvej 26, 7400 Herning

Louise Skoven Borbjergvej 3, 6893 Hemmet

Lucas Boie Bjerregaard Thormodsvej 12, 7760 Hurup Thy

Lucca Birkø Nygaard Nybrovej 11, 7620 Lemvig

Lukas Lindhardsen Allegade 12, 7500 Holstebro

Lukas Trankjær Lund Tolsgaardsvej 4, Herborg, 6920 Videbæk

Lærke Kristensen Ørskovvænget 33, Snejbjerg, 7400 Herning

Mads Ambrosen Petersen Alaharmavej 11, 7620 Lemvig

Mads Christian Andersen Kærbyvej 3, 6950 Ringkøbing

Mads Holm Møller Skjoldsgade 73, 6700 Esbjerg

Maggie Bennedsgaard Jensen Lervangvej 16, Ølstrup, 6950 Ringkøbing

Magnus Nørgaard Holt Hansen Højsletten 22, 5690 Tommerup

Maja Dahl Conradsen

Malte Svarre Hostrup Skærskovvænget 14, 8600 Silkeborg

Malthe Nyborg Nielsen Hanebakken 22, 9520 Skørping

Marie Lund Mogensen Færøgade 20, 6950 Ringkøbing

Marie U. Tilgaard Aaskov

Vestergårdsvej 1, Sdr. Vium, 6893 Hemmet

Frølichsvej 4, Odense M, 5230 Odense M

Naya Buhr Tønnesen

Silje Østergaard

Torupdal 2, 8305 Samsø

P O Pedersens Vej 50, 7500 Holstebro

Nhi Nguyen

Simone Kappel

Birksøvej 6, Grindsted, 7200 Grindsted

Lundgaardsparken 82, 7600 Struer

Niels Hagting

Simone Liv Sloth Madsen

Hannevangvej 53a, Billum, 6852 Billum

Niels Peder Schlie Baldursgade 20, 6700 Esbjerg

Nikoline Holst Holbergsparken 59, 6000 Kolding

Overby Skovvej 2, Gedved, 8732 Hovedgård

Noah Hodal

Marius Kjær Søndergaard Sørensen

Åboulevard 21, 1. Th, 1960 Frederiksberg C

Nønne Hviid Pedersen

Jens Provsts Vej 84, 6933 Kibæk

Sdr. Feldingvej 26, Troldhede, 6933 Kibæk

Marius Stollig Hasberg

Pernille Uglebjerg Henneberg

Svinget 9, Fynshav, 6440 Augustenborg

Dyrebyvej 30, Dyreby, 6854 Henne

Mathias Meklenborg Bruun Hansen

Pernille Achton Frederiksen

Damgårdvej 12, Dybe, 7620 Lemvig

Pernille Bang Jensen

Mathilde Dahl Brusen Jasminvej 20, 7400 Herning

Mathilde Lind Huggersgårdvej 1, 7620 Lemvig

Mathilde Rahbek Høgild Knudmoseparken 20, Lind, 7400 Herning

Mathilde Stigaard Larsen Klosterhedevej 12, Gudum, 7620 Lemvig

Mathilde Thestrup Larsen Blomstervangen 24, 6800 Varde

Mathilde Thomsen Ringkøbingvej 45, Råsted, 7500 Holstebro

Mathilde Vester Hedegaard Barslevvej 7, 7790 Thyholm

Matias Østergaard Larsen

Knudsbølvej 49, Knudsbøl, 6064 Jordrup Midtgårdsvej 6, 6920 Videbæk

Sinna Louise Vestergaard Søbylundvej 16, Søbylund, 7400 Herning

Siw Dalgaard Mortensen Under Kastanien 51, Halgård, 7500 Holstebro

Sofie Fisker Lund Tinnetvej, 66, 7173 Vonge

Sofie Kirk Pilgaard Søbakken 14, 7500 Holstebro

Sofie Krogh Vestergaard Skovvejen 51, Slagelse, 4200 Slagelse

Sofie Kynde Berger Ørnhøjvej 17, Grønbjerg, 6971 Spjald

Sofie Wiencken Valmuevej 31, Tarm, 6880 Tarm

Pernille Borg Søndergaard

Søren Smedsgaard Sinkjær

Ole Chr. Kirksvej 27, 6990 Ulfborg

Krogsgaardsvej 2, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg

Pernille Landbo Møller Kærbyvej 12, Uhre, 7330 Brande

Tanja Ulrih Them Nielsen

Peter Puggaard Christoffersen

Rosmosevej 39, 2650 Hvidovre

Farrisvej 36, Jels, 6630 Rødding

Petrea Anna Bækdal Tvistholm Sønderbyvej 19, Kloster, 6950 Ringkøbing

Rasmus Brammer Tvis Møllevej 11 B, 7500 Holstebro

Rasmus Hvass Eskildsen Vibyvej 33, Viby, 5580 Nr. Åby

Rasmus Steffen Damgaard

Holstebrovej 17, 7830 Vinderup

Holkvej 7, Bølling, 6900 Skjern

Maya Aagaard Nielsen

Sara Degn Alhøj

Tøndborgvej 23, Pederstrup, 8620 Kjellerup

Slåenvej 72, Bramdrupdam, 6000 Kolding

Mia Korsgaard Lindtofte

Sara Hedegaard Andersen

Stenagervænget 22, 7100 Vejle

Bredgade 18 1. sal, 7130 Juelsminde

Mia-Maja Møller Kildegaard

Sebastian Hedegaard Frederiksen

Vølundvej 5, Dybe, 7620 Lemvig

Toftvej 11, 7500 Holstebro

Maja Elbæk Hansen

Mille M. Stenskrog Schou

Sebastian Øhlenschläger Brink

Venøvej 5, 6710 Esbjerg V

Lunavej 14, 8600 Silkeborg

Reberbanen 13, Rindum, 6950 Ringkøbing

Maja Horsbøll Møller

Mille Smed

Signe Juhl Rahbek

Tovskovvej 1, Mølby, 6560 Sommersted

Ærøvej 16, 8600 Silkeborg

Hjerting Landevej 130, Alslev, 6800 Varde

Skovstjernen 7, 7500 Holstebro

Langlivej 16, 6852 Billum

Theresa Sand Søgaard Bækmarksbrovej 45, 7660 Bækmarksbro

Thor Damgaard Pedersen Lundagervej 20, Lunde, 6830 Nr.Nebel

Tobias Franck Vinderslevholmvej 42, 8620 Kjellerup

Tor Dahl Poulsen Vittarpvej 60, Vittarp, 6855 Outrup

Veronika Tomaszewska-­ Rasmussen Havnen 16 A, Glyngøre, 7870 Roslev

Viktor Lind Jensen Kernevej 47, 6940 Lem

Vilhelm Brunn Buch Tangsøgade 34, 7650 Bøvlingbjerg

William Poulsen Jægerbakken 14, 5260 Odense S

Xander Birkmose Vanghøj Andersen Havrevænget 9, Rindum, 6950 Ringkøbing