1 minute read

Kuldekursus = Helårsklub

Den primære sæson i SKF løber fra april til november. Vil du bruge klubgrej i den kolde tid, skal du have deltaget i klubbens kuldekursus. I 2020 holdt Steffen og Søren årets kursus den 6. december ved klubhuset. Vi var i alt 7.

Advertisement

Vi fik god, gennemarbejdet teori om hypotermi, førstehjælp, udstyr, beklædning og ikke mindst adfærd i forhold til sikker roning i vinterhalvåret. Herefter øvede vi makker- og egenredning inden vi afsluttede af med ca 50m svømning med kajakken ind til land.

Efter kurset havde Torsten booket saunaen i vores naboklub ved stranden. Der er ingen tvivl om, at roning i vinterhalvåret byder på mange skønne oplevelser, og som det ses af aktivitetskalenderen, er der kommet søndagsture i vintersæsonen på programmet. Endelig er det jo også det der gør det muligt at tage på de første flotte forårsture i april.

Vinterroning forudsætter frironing jfr. de almindelige regler. Endvidere kræves god erfaring med solo- og makkerredning og deltagelse i klubbens kuldekursus,. Sikkerhedsudstyr i form af svømmevest, cockpitovertræk, pumpe og paddlefloat er obligatorisk. Lys er en god idé, da mørket kommer hurtigt. Påklædning efter forholdene (3-lags-princippet). Anvend våddragt / tørdragt. Hav evt. ekstra tørt tøj med i en vandtæt pose. Ro så vidt muligt sammen med andre. Ro tæt mod land (<50 m). Ro kun mellem solopgang og solnedgang. Ro ikke ved vindstyrker over 8 m/s. TÆNK DIG OM OG BRUG DIN SUNDE FORNUFT og læs Søsportens Sikkerhedsråd.

This article is from: