Issuu

OKTOBER 2026 FSK

46. ÅRGANG

FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

FOKUS PÅ

ISSN: 1603-5712

KRÆFTOGSYGEPLEJE

Fremtidens kræftsygepleje

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Temadag 2026.docx

NR. 3 | 2026

INDHOLD NR. 3 6

Formanden har ordet..................................................................................................

Redaktionen har ordet................................................................................................

TEMA Vi skal turde flytte vores faglighed ...........................................................................

Et sygeplejeetisk indspark:

Hvor går grænsen for, hvad en chatbot kan overtage fra en sygeplejerske?.......

Når kræftbehandlingen flytter hjem.........................................................................

Genudlevering af ubrugt kræftmedicin – en vej til mindre medicinspild.........

Temadag 2026...............................................................................................................

LANDSKURSUS 2026 Indkaldelse til Generalforsamling for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.....

Posters til Landskursus 2026......................................................................................

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET Forskning i det onko-gynækologiske felt.................................................................

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER Fra EBMT i Madrid til klinikken..............................................................................

Danske Kræftforskningsdage 2026...........................................................................

Indtryk fra ESTRO i Stockholm 2026......................................................................

Følgegruppen for videreudvikling af pakkeforløb for kræft.................................

NYT FRA KLINIKKEN Eksistens og åndelig omsorg......................................................................................

Opfølgningskursus for patienter med brystkræft – et eksempel på tværsektoriel patientundervisning.................................................

FSK’s bestyrelse 2026/2027.........................................................................................

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

FORMANDEN HAR ORDET

Kære Læser Endnu engang kan jeg sige velkommen til et nyt fokus på kræft og sygepleje.

Helle Mathiasson Formand for FSK

Vi elsker den danske sommer og lige om lidt er den forbi, men vi kan lige nyde Den Danske Sommer som Tobias Rahim berigede os med her i 2026, hvor han også inviterede Birthe Kjær med på scenen: Jeg elsker den danske sommer Den danske sommer den danske sommer Med alt den der kaos der kommer Den kommer så kom bare jeg’ klar nu yeah Jeg elsker den danske sommer Den danske sommer den danske sommer Du’ for smuk til du ender en dag i september Jeg elsker dig danske sommer (se den her: video fra Roskilde Festivalen 2026 ) For det er jo ikke kun om sommeren at vi oplever Kaos og alt det der, men vi overlever det måske nemmere når himlen er blå og solen skinner på vores tær. Efter sommerferien er der altid Danske kræftforskningsdage i Odense, og i år var FSK stærkt repræsenteret fra bestyrelsen af Mona, Gry og Malika. På programmet i år har der været er særligt fokus på personlig medicin og individualiserede kræftforløb. Det er et område med enorme muligheder og svære spørgsmål. For hvordan sikrer vi, at de nye muligheder kommer patienterne til gavn? Hvordan skaber vi mere sammenhængende forløb på tværs af hospital, almen praksis og kommune? Og hvordan sørger vi for, at udviklingen ikke øger uligheden i kræft?

Disse spørgsmål er også noget af det vi komme ind på til november på årets Landskursus den 6. og 7. november 2026 på Hotel Legoland i Billund hvor temaet bliver Kræftplan 5. Når reformer møder patienten – sygeplejerskens virkelighed i Kræftplan 5 - kunsten at strække tiden og omsorgen. Vi sætter fokus på de store forandringer i kræftområdet: Den ambitiøse Kræftplan V, den nye sundhedsreform og hvad det betyder for vores sygepleje. Vi dykker ned i patientog pårørendeperspektivet i en tid med flere digitale løsninger og stigende behov for støtte – også til dem, der rammes af ventesorg. Vi ser på rehabiliteringspotentialet og senfølgers voksende betydning for kræftoverlevere. Samtidig stiller vi skarpt på fremtidens ressourcemangel, hvor manglen på sygeplejersker udfordrer vores mulighed for at sikre omsorg og sammenhæng i kræftforløb. Landskurset samler inspirerende oplægsholdere, som hver giver deres perspektiv på årets tema. Mød op, bliv klogere, og vær med til at styrke fagligheden og skabe bedre liv for mennesker, der får kræft ind på livet. Jeg håber vi ses God læselyst Helle Mathiasson, Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

NR. 3 | 2026

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

REDAKTIONEN HAR ORDET Kalenderen fortæller, at det er efterår. Og efterår betyder mere tid til indendørs sysler, som at se film, læse bøger, spise æblekage fra æblerne i haven, drikke varm kakao og læse årets sidste udgave af Fokus på Kræft og Sygepleje.

I redaktionen mener vi, at alle fire artikler hænger godt sammen med emnet for årets landkursus, hvor vi skal stille skarpt på hvordan politiske aftaler og reformer kommer til at påvirke kræftsygeplejen i fremtiden.

I dette nummer at bladet har vi samlet fire artikler om fremtidens kræftsygepleje. I dem kan du læse om de etiske udfordringer i, at bruge en chat-bot i sygeplejepraksis, om hjemmebehandling, om genudlevering af kræftmedicin, samt om overordnede tanker om hvordan udviklingen i det samlede sundhedsvæsen påvirker kræftsygeplejen i fremtiden.

Under nyt fra klinikken finder du en artikel af hospitalspræst Søren Bruun fra Rigshospitalet, der skulle have været bragt i sidste blad. Det blev dog ikke muligt. Derfor får du nu muligheden for at læse om hvordan vi som kræftsygeplejersker kan indgå i samtaler med patienter om eksistens om åndelig omsorg. Rigtig god læselyst. Redaktionen Forsidebillede er skabt ved hjælp af AI.

Om Fokus på kræft og sygepleje Fokus på Kræft og Sygepleje er medlemsblad for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FSK. Bladet bringer artikler og andre indlæg af interesse og betydning for sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. Bladet ønsker at afspejle den viden og dagligdag, som findes blandt medlemmer af FSK samt formidle den udvikling, som hele tiden finder sted inden for kræftsygeplejen. Indholdet i bladet er ikke udsat

for videnskabelig eller journalistisk gennemgang inden trykning, men er produceret af kræftsygeplejersker for andre kræftsygeplejersker og giver et indtryk af, hvad der rører sig i den kliniske hverdag. Redaktionsgruppen planlægger et tema for hvert nummer. Deadline og tema for næste nummer fremgår af hvert blad. Vi modtager meget gerne artikler, kommentarer, oplæg, omtale af

arrangementer og boganmeldelser. Materiale kan altid indsendes til redaktionen, som dog ikke påtager sig noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Redaktionen forbeholder sig retten til at nægte optagelse i bladet. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis FSKs synspunkter.

Redaktionsgruppen består af:

Jeanette Pedersen Specialuddannet Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Mona Gundlach Specialuddannet Kræftsygeplejerske Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk

Produktfamilien Peptamen® har en særlig sammensætning, som er udviklet til at dække de særlige ernæringsbehov, hos børn fra 1 år og voksne, som har sygdomsrelateret underernæring og særlige ernæringsbehov.

Peptamen® er peptidbaseret, med hydrolyseret valleprotein. Produkterne indeholder en høj procentdel MCTfedt til patienter med fedtmalabsorption.

FRA 1 ÅR

TIL VOKSNE

For sundhedsfagligt personale Peptamen® er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af patienter med sygdomsrelateret underernæring og særlige ernæringsbehov. Ikke egnet til patienter med komælksproteingallergi. Egnet som eneste ernæringskilde. Anvendes under lægelig overvågning.

Nestlé Danmark A/S, Kay Fiskers Plads 10, 2300 KBH S Nestlé Health Science, Forbrugerkontakt: tlf. 35 46 01 67 www.nestlehealthscience.dk nestlehealthscience@dk.nestle.com

NR. 3 | 2026

TEMA

Vi skal turde flytte vores faglighed Fremtidens kræftsygepleje handler ikke om at gøre mere for alle, men om at gøre det rigtige for den enkelte. Det er en ambition, vi har for kræftsygeplejen.

Marie Aller Oversygeplejerske, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet Marie.aller@regionh.dk

Katrine Løppenthin Chefsygeplejerske, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet katrine.bjerre.loeppenthin@regionh.dk

Patienten flytter sig, og det skal vores sygepleje også Vi er stolte af den kræftsygepleje, vi har bygget op gennem årtier. Af den specialiserede viden, den kliniske dømmekraft og det nærvær, som kræftsygeplejersker hver dag bringer ind i mødet med mennesker, når livet forandres af en kræftdiagnose. Men netop fordi vi tror på vores fag, skal vi også turde udvikle det. For kræftbehandlingen udvikler sig hastigt. Flere behandlinger kan foregå hjemme, tættere på patientens hverdag eller digitalt. Patienterne kan selv varetage mere, og flere lever længere med og efter kræft. Det er en fantastisk udvikling, men den ændrer samtidig vores opgave. Patienten er ikke kun patient, når behandlingen foregår på hospitalet. Kræftforløbet begynder før behandlingen, fortsætter under den og rækker

langt ind i tiden efter. For nogle bliver livet med kræft et langt forløb, hvor senfølger, usikkerhed, rehabilitering og tilbagevenden til hverdagslivet fylder mindst lige så meget som selve behandlingen. Her spiller de pårørende en central rolle. De lever med sygdommen tæt på og bliver ofte en vigtig del af patientens hverdag, behandling og mestring. Fremtidens kræftsygepleje må derfor se patient og pårørende som en del af det samme forløb, med blik for både behov, ressourcer og belastninger. Sygeplejen skal altså være til stede dér, hvor behovet opstår - på hospitalet, i hjemmet, i kommunen, i almen praksis, digitalt og ikke mindst i overgangene mellem dem. Specialistviden skal være tilgængelig, når den er nødvendig Når mere af forløbet flytter hjem eller tættere på patienten, bliver behovet for specialiseret kræftsygepleje ikke mindre. Tværtimod. Men måden, vi bruger vores faglighed på, skal forandre sig. Vi skal ikke

Rigshospitalet

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Billede skabt ved hjælp af AI.

nødvendigvis selv være til stede alle steder. Til gengæld skal vores viden være tilgængelig. Det betyder, at vi skal kunne rådgive andre sektorer, som møder en patient med komplekse symptomer. Vi skal kunne understøtte kolleger på tværs af sundhedsvæsenet, vejlede patienter digitalt og være faglige sparringspartnere på tværs af sektorer og professioner. Fremtidens kræftsygeplejerske skal derfor ikke alene være dygtig til at udøve deres egen faglighed. De skal også være dygtig til at sætte deres faglighed i spil hos andre. Patienten oplever ikke vores organisatoriske grænser. Patienten oplever ét forløb. Derfor må vores faglige ansvar heller ikke stoppe ved vores egen organisatoriske grænse. Udviklingen betyder også, at opgaverne forandrer sig. Sygeplejersker varetager flere og mere komplekse opgaver, teknologien ændrer arbejdsdelingen, og patienterne tager selv større del i deres behandling.

Vi skal derfor ikke holde fast i bestemte opgaver, fordi de traditionelt har været vores. Vi skal holde fast i vores faglige ansvar og vores særlige kompetencer. Hvis andre kan løse en opgave lige så godt eller bedre, skal vi turde give den fra os. Hvis en opgave kræver sygeplejefaglig vurdering, klinisk dømmekraft, koordinering, patientundervisning eller relationel ekspertise, skal vi turde tage den på os. Vi skal bruge vores faglighed dér, hvor den skaber størst værdi Vi skal turde at prioritere. Vi kan ikke blive ved med at lægge nyt oven på. Hvad skaber reel værdi for patienten? Hvad kan patienten selv? Hvad kan teknologien? Hvad kan løses tættere på patienten? Og hvor er kompleksiteten så stor, at vores specialiserede faglighed gør den afgørende forskel? Det kræver fagligt mod at stoppe noget - også noget, vi har gjort længe og med de bedste intentioner. At give slip på det, der ikke længere skaber tilstræk-

kelig værdi, er ikke at gøre mindre. Det er at skabe plads til det, der betyder mere. Patientinddragelse har længe været en vigtig del af kræftsygeplejen. Fremover skal vi tage endnu et skridt: fra at gøre for til at gøre patienten i stand til at gøre selv. Det gælder, når patienten administrerer behandling, observerer symptomer hjemme, anvender digitale løsninger eller navigerer mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det kræver mere end information. Det kræver, at vi styrker patientens kompetencer til at forstå sin situation, vurdere den og handle på den. Patienten skal kunne selv, når patienten kan og have den støtte, patienten har brug for, når patienten ikke kan. Det samme gælder de pårørende. Hvis vi vil skabe sammenhængende kræftforløb, skal vi også være bedre til at understøtte dem, der står ved siden af. Pårørende skal ikke automatisk være en ekstra ressource, som systemet kan trække på. De skal ses som mennesker med egne behov for viden, støtte og mulighed for at være pårørende. Vi skal være med til at skabe fremtidens kræftsygepleje Vi skal turde flytte vores viden, tage nye opgaver på os og give andre fra os. Og vi skal insistere på at kræftsygepleje også i fremtiden bygger på høj specialiseret faglighed, klinisk dømmekraft og menneskelig nærhed. For måske er det netop dét, fremtidens kræftsygepleje handler om. Ikke at beskytte det, vi har bygget op, men at bruge det som afsæt for at bygge noget endnu bedre. Mennesker med kræft og deres pårørende skal opleve et sundhedsvæsen, hvor specialistviden følger dem før, under og efter kræftbehandlingen. Et sundhedsvæsen, hvor behandling og sygepleje i højere grad kan være en del af livet frem for noget, livet skal organiseres omkring. Vi skal ikke bare følge udviklingen. Vi skal være med til at skabe den. Det er vores ambition for fremtidens kræftsygepleje.

NR. 3 | 2026

TEMA

ET SYGEPLEJEETISK INDSPARK:

Hvor går grænsen for, hvad en chatbot kan overtage fra en sygeplejerske? Dette spørgsmål er væsentligt at stille sig selv indenfor alle former for sygeplejepraksis i en tid, hvor der eksperimenteres med brug af AI-løsninger som chatbots i vejledningen af patienter i sundhedsvæsenet. På Gynækologisk Afdeling på OUH har man fx (2022-2023) afprøvet en chatbot til patienter med endometriose med det formål at hjælpe patienterne med hurtige svar på spørgsmål og at aflaste sundhedspersonalet. Chatbotten er i dag implementeret i afdelingen og er tilgængelig for patienterne døgnet rundt (Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT), u.å.). Lignende projekter findes inden for blandt andet psykiatrien. Fx har man i Sverige afprøvet en chatbot, som patienter med mild angst og depression kan chatte med, og derigennem opnå støtte og information (Gøteborg Universitet, 2024).

Anne Bendix Andersen Sygeplejerske, lektor og ph.d. (tidligere forkvinde for Sygeplejeetisk Råd) VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen og forskningscenter for borgernær sygepleje Prinsens Allé 2, 8800 Viborg ABEA@via.dk – 87552218

Lisbeth Aaskov Falch Sygeplejerske, lektor og ph.d. (tidligere forkvinde for Sygeplejeetisk Råd) Professionshøjskolen Absalon, Center for Sundhed, Campus Holbæk Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk lifa@pha.dk – 72482636

Der bliver i disse år eksperimenteret med løsninger, som på forskellig vis kan erstatte nogle af de sygeplejersker, som i en nær fremtid kommer til at mangle inden for alle områder i sundhedsvæsenet. De to ovennævnte kan opfattes som et forsøg på dette. Sygeplejerskers praksis formes kontinuerligt af sundhedsvæsenets skiftende behov for sygeplejefaglige kompetencer samt af den teknologiske udvikling (Falch, 2018). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker til alle tider forholder sig refleksivt til sundhedsvæsenets skiftende behov for/til de sygeplejekompetencer - og hvordan det harmonerer med professionens eget etiske værdisæt. Set fra et etisk perspektiv er der forhold, der taler både for og imod brug af AI-løsninger som for eksempel brugen af chatbots i sygeplejepraksis. Hvad taler for? For det første kan chatbotten tilbyde patienterne en frihed til at vælge, hvornår de har brug for viden, støtte og sparring. Chatbotten kan tilgås på alle tider af døgnet netop, når patienterne oplever et behov. Det kan være meningsgivende og betydningsfuldt i en tid, der inden for flere områder er ventelister til fx at tale med en sygeplejerske. Patienterne i ovennævnte undersøgelser gav netop udtryk for at være tilfredse med at kunne tale med chatbotten på alle tider af døgnet. For det andet kan det opleves som en form for omsorg, at der er en chatbot at tale med, når man

oplever at have allermest brug for det. I det svenske forskningsprojekt berettes desuden om, hvordan chatbotten opleves som mere empatisk end ’menneskelige terapeuter’ (Gøteborg Universitet, 2024). For det tredje vil chatbotten potentielt gennem formidling af viden og sparring fremme patienternes evne til selvstændigt at håndtere deres sygdom og dermed styrke deres egenomsorg. Hvad taler imod? For det første harmonerer chatbottens programmering ikke nødvendigvis med sygeplejerskens forståelse af professionel sygepleje og omsorg. Chatbotter er almindeligvis designet til at være venlige og imødekommende, fordi de typisk er konstrueret til at fastholde brugeren af kommercielle grunde (Kran, 2025). Desuden beskriver Kran, som er medlem af det uafhængige internationale forskerhold Apart Research, hvordan AI former brugeren gennem særlige sprogmodeller, der manipulerer gennem særlige teknikker. Fx ved at give brugeren ret eller gennem ’menneskeliggørelse’. I relation til en professionel sygeplejefaglig praksis, så stiller sådanne chatbotters konstruktioner store krav til sygeplejerskens teknologiforståelse. Bl.a. fordi sygepleje jo ikke altid handler om at behage og støtte patienterne for enhver pris. Den professionelle omsorg adskiller sig fra den almindelige omsorg ved, at den har et formål: Sygeplejersken har med en patient at gøre, fordi patienten er i

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

en situation, hvor vedkommende har brug for sygeplejerskens sundhedsfaglige involvering – af alt fra viden og færdighed til kompetence (Falch, 2025). Chatbottens programmering til at ville behage kan forværre psykiatriske patienters tilstand. I et netop publiceret studie af brug af chatbotter i psykiatrien fra Aarhus Universitet, konkluderes, at netop chatbottens støtte til en bruger kan være et problem, hvis patienten har vrangforestillinger eller selvmordstanker (Aarhus Universitet, 2026). For det andet kan chatbotter måske føre til en anden form for afhængighed, hvor man i stedet for at konsultere sygeplejersken eller andre sundhedsprofessionelle, spørger chatbotten og den egenomsorg, som kunne være en styrke ved chatbotten ville udeblive. For det tredje melder spørgsmålet om ansvarsplacering sig, når der i sundhedsvæsenet udvikles og tilbydes chatbotter. Hvem skal tage ansvar for misforståelser, fejlagtig vejledning eller misinformation? Hvad hvis chatbottens funktioner fører noget andet med sig, end de sundhedsprofessionelle havde forestillet sig? Endelig er der et væsentligt spørgsmål om, hvorvidt omkostninger ved at designe chatbotterne og den kontinuerlige vedligeholdelse af dem, overhovedet modsvarer de omkostninger, som ville være gået til sygeplejersker og sygepleje. Vores ærinde… Som i ethvert etisk dilemma så er der både værdier, der taler for og imod (Sygeplejeetisk Råd, 2026). Vores ærinde med dette indspark er derfor ikke at sige, at chatbotter er enten gode eller det modsatte. Det er snarere at pointere, at AI-udviklingen IKKE er en selvfølgelig udvikling, hvor man bare også som sygeplejerske må hoppe med på vognen. Som professor Mikkel Flyverbom fra CBS pointerer: ”Vi skal begynde med, hvad vi ønsker at AI skal kunne løse og også så det er i overensstemmelse med vores værdisæt i sundhedsvæsenet: ” Hvis vi afkobler AI fra værdier – på samfundsniveau, i organisationen og hos individet – så skubber vi de etiske overvejelser væk, og det tror jeg er en virkelig dårlig idé”” (Flyverbom, 2025). Hvis

problemet er mangel på sygeplejersker og svaret er chatbotter, så skal det sikres, at chatbotten løser opgaverne på samme niveau og dermed bidrager til at løse rekrutteringsudfordringerne i samfundet på en faglig forsvarlig måde. Desuden omfatter det også, fra vores perspektiv, at sygeplejersken forholder sig til, hvor grænsen går for, hvad en chatbot kan overtage fra en sygeplejerske? Med ovenstående refleksioner vil vi derfor opfordre til, at sygeplejersker stiller krav om at blive uddannet i teknologiforståelse på lige fod med alle andre kundskaber, der kræves i professionel praksis i det moderne sundhedsvæsen. I den forbindelse vil vi i øvrigt understrege, at vi med teknologiforståelse IKKE alene mener oplæring i at bruge nye teknologier, men også viden om teknologiens tilblivelse og opbygning. For efter vores opfattelse er det alene gennem viden om teknologiernes oprindelse, at vi kan få øje på, hvorvidt de kan gavne patienterne eller måske ligefrem kan skade. Med inspiration fra bogen Etik i sygeplejen så mener vi, at den helt centrale pointe i debatten om AI-teknologier i sundhedsvæsenet er, at sygepleje i fremREFERENCER

tiden (og nutiden!) kræver tydeligt fokus på, hvordan chatbotter og AI i almindelighed kan bruges med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, værdier og præferencer. Derfor er kunsten også at udvikle praksis med dette perspektiv i fokus (Christiansen et al., 2025). Dette er i høj grad et politisk og ledelsesmæssigt ansvar og ikke noget, der påhviler den enkelte sygeplejerske, men som kræver en faglighed, der sætter kritisk tænkning i fokus, når teknologiske løsninger vælter ind over sundhedsvæsenet med løfter om at bedre behandling og sygepleje. Sygeplejersker bør derfor uddannes så de også kan forholde sig fagligt og kritisk til de mange AI-løsninger, så som chatbotter, som netop nu oversvømmer sundhedsvæsenet. Som sygeplejerske og filosof Kari Martinsen siger: ”To viktige spørgsmål melder seg: Er det for det første noen grenser for hva robotene skal kunne bidra med i helsevesenet, og for det andre, får vi med robotenes hjelp dermed bedre tid til det vi egentlig vil slik at vi kan være sansende oppmerksomt til stede? Eller er det slik at med ny teknologi skjæres fagstillinger bort? (Martinsen, 2025)

Aarhus Universitet (2026). Ny forskning: AI-chatbots kan formentlig forværre psykisk sygdom. https://health.au.dk/display/artikel/ny-forskning-ai-chatbots-kan-formentlig-forvaerrepsykisk-sygdom AI Portalen (September 1. 2025). Mikkel Flyverbom: Vi skal udfordre forestillingen om, at det er et kapløb. https://www.ai-portalen.dk/mikkel-flyverbom-vi-skal-udfordre-forestillingenom-at-det-er-et-kaploeb/ Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (u.å): Chatbots. https://cimt.dk/projekter/innovationsprojekter/chatbots Christiansen, K., Vestergård, C., Andersen, A.B. (2025). Etik og sundhedsteknologi. I: Falch, L.A., Bøgeskov, B.O. etik i sygeplejen – grundbog i teori og praksis. 2. udg. FADL’s forlag Falch, L. A. (2018). Det er ikke vores patient! ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet. https:// www.researchgate.net/profile/Lisbeth-Aaskov-Falch/publication/331703706_Det_er_ ikke_vores_patient_-_en_kulturteoretisk_og_kulturhistorisk_analyse_af_betydningen_af_sygehusvaesenets_indretning_for_gamle_medicinske_patienters_indlaeggelsesforlob_med_Holbaek_Sygehus_som_ekse/links/5c88e11aa6fdcc38174fd387/ Det-er-ikke-vores-patient-en-kulturteoretisk-og-kulturhistorisk-analyse-af-betydningenaf-sygehusvaesenets-indretning-for-gamle-medicinske-patienters-indlaeggelsesforlob-medHolbaek-Sygehus-som-ekse.pdf Falch, L. A. (2025). Etik og omsorg i sygeplejepraksis. I L. A. Falch, & B. O. Bøgeskov (red.), Etik i sygeplejen: Grundbog i teori og praksis (2 udg., s. 76-91). FADL's Forlag. Gøteborg Universitet (2024). AI og mental sundhed – hvordan kan chatbots bidrage til psykiatrien? https://www.gu.se/nyheter/ai-och-psykisk-halsa-hur-kan-chatbotar-bidra-i-psykiatrin Kran, E. (2025). Vores tankefrihed er under angreb fra chatbotternes subtile manipulation. I: Information 13. maj 2025. https://www.information.dk/debat/2025/05/vores-tankefrihedangreb-chatbotternes-subtile-manipulation Martinsen, K. (2017). Fra diakonisse til robot. Jubilæumsartikel. KLINISK SYGEPLEJE. Vol31(1). S. 20–33. DOI: 10.18261/issn.1903-2285-2017-01-03 Sygeplejeetisk Råd (2026). Sygeplejeetisk refleksionsmodel. https://dsr.dk/media/uazjckfq/serreflektionsmodel-folder-a4.pdf

NR. 3 | 2026

TEMA

Når kræftbehandlingen flytter hjem Kræftbehandling flytter i stigende grad tættere på patienten. Hjemmebehandling kan give mere frihed og reducere unødvendige hospitalsbesøg, men er ikke blot en logistisk flytning af en opgave. Skal hjemmebehandling blive en bæredygtig del af fremtidens kræftbehandling, kræver det nationale retningslinjer, sammenhængende IT-systemer, tværsektorielt samarbejde og nye sygeplejefaglige kompetencer.

Kristina Holmegaard Nørskov Sygeplejefaglig forskningsleder Sjællands Universitetshospital, Lektor Syddansk Universitet, Programleder for Treat@Home

Fremtidens kræftsygepleje kommer ikke kun til at foregå i ambulatoriet, i behandlingsstolen eller på sengeafdelingen. Den kommer i stigende grad til at foregå i patientens eget hjem, i telefonen, på skærmen, i samarbejdet med pårørende, kommuner, almen praksis og apoteker. Spørgsmålet er derfor ikke længere alene, om mere kræftbehandling kan flyttes hjem. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det fagligt forsvarligt, ligeværdigt og bæredygtigt. Baggrunden er velkendt. Kræftområdet er præget af flere patienter, længere behandlingsforløb, flere kontroller og et stigende pres på sengepladser, ambulatorier og personale. Samtidig peger sundhedsreformen på, at mere behandling skal foregå i eller tæt på borgerens eget hjem. De nye sundhedsråd får en central rolle i at få denne udvikling til at fungere lokalt. For kræftsygeplejen er det både en mulighed og en udfordring. Hjemmebehandling kan bidrage til færre unødvendige fremmøder og potentielt færre indlæggelser. Men hjemmebehandling er ikke blot en logistisk flytning af en opgave fra hospital til hjem. Det er en omstilling af hele den måde, vi tænker behandling, ansvar, relationer, patientsikkerhed og sygeplejefaglighed på. Fra hospitalets ramme til patientens hverdagsliv Når kræftbehandling flyttes hjem, flyttes den samtidig ind i patientens hverdagsliv. For nogle patienter kan hjemmebehandling betyde mere frihed, mindre transport, færre timer i venteværelser. Det kan gøre det lettere at bevare arbejde, familieliv og en oplevelse

af normalitet under et kræftforløb. For andre kan hjemmet blive et sted, hvor sygdommen kommer til at fylde endnu mere. Behandlingsudstyr, medicin og digitale målinger kan ændre oplevelsen af hjemmet, og ansvar og bekymring kan forskydes fra hospitalet til patienten og de pårørende. Hjemmebehandling bør derfor ikke blive en standardløsning, der gives ens til alle. Målet må være at skabe det rigtige tilbud til den enkelte patient. Hvis vi skal behandle mennesker lige, bliver vi blive nødt til at behandle dem forskelligt. Patienter med ressourcer, netværk og stor tryghed ved behandlingen kan have glæde af en høj grad af selvstændighed. Patienter med høj symptombyrde, social sårbarhed, kognitive udfordringer, sproglige barrierer eller lav digital tryghed kan have brug for mere støtte, flere kontakter eller fortsat behandling på hospitalet. Her ligger en central sygeplejefaglig opgave i at vurdere patientens samlede situation: Kan patienten overskue behandlingen hjemme og reagere på relevante symptomer? Er hjemmet egnet? Er der adgang til hurtig hjælp? Er der sproglige, kognitive eller digitale barrierer? Og er der pårørende, som kan og ønsker at bidrage i forløbet? Hjemmebehandling kræver nye måder at være sygeplejerske på Når behandling og monitorering flyttes til hjemmet, ændrer kræftsygeplejerskens rolle sig. Kontakten mellem kræftsygeplejersken og patienten bliver kortere. En længere indlæggelse eller ambulant kontakt kan blive erstattet af

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

et kortere fysisk fremmøde efterfulgt af behandling, observation eller monitorering i hjemmet. Den sygeplejefaglige opgave bliver ikke mindre, men den skifter karakter. Rollen bliver i højere grad vejledende, undervisende, koordinerende og risikovurderende. Kræftsygeplejersken skal kunne vurdere, hvilke patienter der egner sig til hjemmebehandling, og hvilken støtte den enkelte har brug for. Vi skal kunne oplære patienter og pårørende, skabe tryghed på kortere tid, vurdere symptomer på afstand og reagere hurtigt, når noget ændrer sig. Samtidig skal vi kunne opbygge og fastholde en relation, selvom kontakten i stigende grad foregår via telefon, video, beskeder eller digitale målinger. Fra lokale erfaringer til fælles viden Udviklingen er allerede i gang. En national kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hjemmebehandling og digitale løsninger anvendes flere steder i den danske kræftbehandling, men også at tilbud, kriterier og organisering varierer mellem afdelingerne. Kortlægningen understøtter dermed behovet for videndeling, fælles faglige rammer og mere systematisk viden om, hvilke modeller der virker, for hvem og under hvilke betingelser. Det er netop dette vidensbehov, Treat@Home-forskningsprogrammet skal bidrage til at adressere.

Treat@Home som forskningsmæssigt afsæt Treat@Home er et nationalt, tværdisciplinært forskningsprogram, der skal udvikle viden om hjemmebaserede interventioner til patienter med hæmatologiske kræftsygdomme. Programmet går på tværs af regioner og sektorer, og undersøger blandt andet gennemførlighed, patientsikkerhed, effekt, organisering, implementering og sundhedsøkonomi. Vi har brug for viden om, hvad der virker, for hvem, under hvilke organisatoriske betingelser og med hvilke konsekvenser for patienter, pårørende og personale. Den samme behandling kan organiseres på forskellige måder. Patienten kan selv administrere behandlingen efter oplæring, en pårørende kan bidrage, kommunale sundhedsprofessionelle kan varetage dele af forløbet, eller et hospitalsteam kan køre ud. Modellerne kan have meget forskellige konsekvenser for tryghed, ressourceforbrug, lighed og patientsikkerhed. Treat@Home har derfor fokus på mere end spørgsmålet om, hvorvidt en behandling teknisk kan gennemføres i hjemmet. Programmet undersøger også patienters og pårørendes erfaringer, fagprofessionelles samarbejde, organisatorisk kapacitet, økonomi og implementeringsbetingelser. Der er desuden behov for viden om de patienter, som fravælger hjemmebehandling, og om, hvordan hjemmebehandling opleves af patienter i socialt sårbare situationer. Hvis forskningen alene omfatter patienter med stort overskud, høj sundhedskompetence og et stærkt netværk, risikerer vi at udvikle modeller, der ikke kan anvendes bredt. Forskningen skal kobles til praksis fra begyndelsen. Patientselektion, arbejdsgange, sikkerhed, dataindsamling og implementering bør planlægges samtidig, så ny viden kan omsættes til bæredygtig drift. Hjemmebehandling aflaster kun, hvis strukturerne følger med Hjemmebehandling kan være et svar på nogle af de kapacitetsudfordringer,

sundhedsvæsenet står overfor. Robusthedskommissionen pegede på behovet for stærkere prioritering, smartere opgaveløsning, bedre brug af teknologi og mere tid til den patientog borgernære kerneopgave. Sundhedsreformen går i samme retning med målet om, at tilbud uden for sygehusene skal oprustes, så langt mere behandling og pleje kan foregå i eller tæt på borgerens hjem. Men hjemmebehandling aflaster ikke automatisk. Hvis vi blot flytter opgaver ud af hospitalet uden at ændre arbejdsgange, ansvar, dokumentation, IT, farmaci og kompetencer, risikerer vi at skabe merarbejde og usikkerhed. Hjemmebehandling kræver klare patientforløb, tydelig ansvarsplacering, adgang til akut rådgivning, ensartede instrukser, løbende monitorering og datadeling på tværs. Fra projekter til bæredygtig drift Skal hjemmebehandling bevæge sig fra lokale projekter til en integreret del af kræftbehandlingen, er der flere forhold, som skal håndteres nationalt og systematisk. Der er først og fremmest brug for fælles kliniske rammer. Nationale anbefalinger bør beskrive, hvilke behandlinger der kan gives hjemme, hvilke kliniske og sociale forhold der skal indgå i vurderingen, hvordan patienter og pårørende skal oplæres, og hvordan bivirkninger og komplikationer skal monitoreres.

NR. 3 | 2026

TEMA

Det skal også være tydeligt, hvornår behandlingen skal pauseres eller flyttes tilbage til hospitalet, og hvordan ansvar fordeles mellem hospital, kommune, almen praksis, patient og pårørende. Fælles rammer betyder ikke, at alle patienter skal have det samme forløb. Målet bør være et fælles sikkerhedsniveau kombineret med mulighed for at tilpasse støtten til den enkelte patients behov. Implementeringen bør følges af uddannelse, simulation, supervision og tydelige eskalationsveje. Klinikerne skal ikke blot have besked på at flytte behandling hjem. De skal inddrages i at definere, under hvilke betingelser det kan ske sikkert. Der skal samtidig afsættes tid og personale til de nye opgaver. Hvis sygeplejersker forventes at monitorere målinger, besvare digitale henvendelser og koordinere hjemmeforløb oven i de eksisterende funktio-

ner, bliver implementeringen hverken bæredygtig eller sikker. Data skal kunne følge patienten Hjemmebehandling forudsætter, at symptomer, målinger, medicinoplysninger, aftaler og kliniske vurderinger kan deles rettidigt og sikkert. Ellers risikerer patienten at blive bærer af information mellem systemer, eller at sundhedsprofessionelle må træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Sammenhængende IT-systemer er derfor ikke en teknisk detalje, men en forudsætning for patientsikkerheden. Sundhedsreformen rummer her en vigtig digital ambition. Digital Sundhed Danmark skal blandt andet bidrage til lettere deling af sundhedsoplysninger, og lægger op til en national dataplatform, hvor relevante oplysninger til patientbehandling kan samles og anvendes på tværs af sundhedsvæsenet. En måling foretaget i hjemmet har kun værdi, hvis det er aftalt, hvem der følger den, hvornår den vurderes, hvilke grænser der udløser handling, og hvordan responsen dokumenteres. Digitale løsninger bør derfor være integreret i de kliniske systemer frem for at skabe nye parallelle portaler og manuelle arbejdsgange. Farmaci og logistik skal tænkes ind fra begyndelsen Om en behandling kan flyttes hjem, afgøres ikke kun af den kliniske vurdering. Præparatets holdbarhed, klar-

gøring, transport, opbevaring, administrationsform og det nødvendige udstyr har stor betydning. Hvis en behandling skal være tilgængelig på tværs af landet, må farmaceutiske, logistiske og regulatoriske forhold tænkes ind fra starten. Ellers risikerer en klinisk velfungerende model at være vanskelig eller umulig at skalere. Hospitalsapoteker, kliniske afdelinger, kommuner og andre relevante aktører bør derfor inddrages tidligt i udviklingen af nye hjemmebehandlingsforløb. Endeligt spiller industrien en vigtig rolle gennem udvikling af præparater og administrationsformer, der egner sig til behandling tættere på patienten. Sundhedsråd som mulig motor for implementering De nye sundhedsråd kan få stor betydning for hjemmebehandling. De skal understøtte det forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, og kan dermed få en central rolle i at skabe sammenhæng mellem sygehus, almen praksis, kommunale indsatser og patientens hjem. Set fra et kræftsygeplejefagligt perspektiv kan sundhedsrådene blive arenaer, hvor aktørerne udvikler fælles patientforløb, aftaler om hjemmebesøg, monitorering, akutte kontakter, kompetenceudvikling og opgavefordeling. Men sundhedsrådene må ikke kun blive administrative enheder. De bør understøtte, at hjemmebehandling udvikles, evalueres og skaleres med blik for både lokale behov og national

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Alle fotos i denne artikel er bragt efter aftale med forfatteren og Iben Husted Nielsen, Hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet

ensartethed. Lokal tilpasning må ikke føre til grundlæggende forskelle i patientsikkerhed. Sundhedsrådenes opgave bør være at omsætte fælles nationale faglige rammer til lokale forløb, og ikke at udvikle hver sin kliniske model fra bunden. Fremtidens kræftsygepleje er både nær og specialiseret Hjemmebehandling må ikke forstås som mindre specialiseret behandling. Tværtimod kræver den højt specialiseret viden, fordi kliniske vurderinger ofte skal foretages med færre sanseindtryk, kortere fysisk kontakt og større afhængighed af patientens egne observationer. Det stiller store krav til kræftsygeplejerskens kliniske, kommunikative og pædagogiske kompetencer. Fremtidens kræftsygeplejerske skal kunne stå med det ene ben i den højt specialiserede kræftbehandling og det andet i patientens hverdagsliv. Vi skal kunne oversætte komplekse behandlingsregimer til forståelige og gennemførlige handlinger i hjemmet. Vi skal kunne støtte egenomsorg uden at placere et urimeligt ansvar hos patienten og de pårørende. Og vi skal kunne se, hvornår hjemmebehandling er en gevinst, og hvornår hospitalet fortsat er det tryggeste sted. Kræftsygeplejen har en nøgleposition i denne udvikling. Vi er tæt på patienternes symptomer, bekymringer, hverdagsliv og behandlingsforløb. Vi ser, hvor systemet hænger sammen, og

hvor det ikke gør. Vi ved, at behandling ikke kun handler om at få medicin ind i kroppen, men også om at skabe tryghed, forståelse og handlemuligheder. Hjemmebehandling kan blive en central del af fremtidens kræftsygepleje. Men succeskriteriet er ikke, hvor mange behandlinger vi kan flytte ud af hospitalet. Det er, om vi kan skabe sikre, sammenhængende og fleksible forløb, der giver mening for patienterne og kan bæres af sundhedsvæsenet. Det kræver nationale faglige rammer, sammenhængende IT-løsninger, farmaceutisk og logistisk udvikling, stærke tværsektorielle samarbejder, forskning tæt på praksis og et vedvarende blik for ulighed. Først da kan vi flytte behandlingen hjem uden samtidig at flytte usikkerheden og et urimeligt ansvar over på patienten og de pårørende.

REFERENCER

Bødtcher, H., Dalton, S. O., Bøhme, L., & Høeg-Jensen, L. (2024). Hjemmebehandling og digitale løsninger i kræftbehandlingen i Danmark. Kræftens Bekæmpelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Aftale om sundhedsreform 2024. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet; 2024. Sommer C. / Dansk Sygeplejeråd. Forstå, hvad der sker med sundhedsreformen. Sygeplejersken Online; publiceret 10. marts 2025, senest opdateret 19. marts 2025. Sjællands Universitetshospital, Hæmatologisk Afdeling. Forskningsprogrammet Treat@ Home. Robusthedskommissionen. Robusthedskommissionens anbefalinger. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet; september 2023.

26, 14.36

   Fotos 

Genudlevering af ubrugt kræftmedicin - OneDrive

Søg

Filer

Opret eller upload





Startside

Mine filer

Delt

Papirkurv

nemse filer



  Rediger  Del  Få mere lager

Maria Lohma...inspild.jpg



Redaktion  Blad 3, 2026  Temaartikler  Genudlevering af ubrugt kræftm

Genudlevering af ubrugt kræftmedicin – en vej til mindre medicinspild



ftsygepleje Fagligt selskab

Personer

NR. 3 | 2026

TEMA

Navn 

Ændret 

Caroline Strudwick_Genudlevering af ubrugt kræftmedicin – en…

6. september

Figur 1_Genudlevering af ubrugt kræftmedicin – en vej til mind…

6. september

Figur 2_Genudlevering af ubrugt kræftmedicin – en vej til mind…

6. september

Genudlevering af ubrugt kræftmedicin – en vej til mindre medi…

6. september

Maria Lohman Obling_Genudlevering af ubrugt kr…



6. september

Sidsel Arnspang Pedersen_Genudlevering af ubrugt kræftmedi…

6. september



Sundhedsvæsenet oplever et stigende forbrug af dyre lægemidler og samtidig et betydeligt spild af ubrugte, uåbnede medicinpakker. Særligt ved kræftlæ gemidler stopper op mod 30 % af patienter tidligt i behandlingen, så store mængder kostbar og kritisk medicin Maria Lohman Obling destrueres. Med kvalitetssikret genudlevering af oral kræftmedicin kan vi reLæge, Ph.d.-studerende og projektleder på ducere medicinspild og bruge lægemidDANROAD lerne mere bæredygtigt og økonomisk Farmakologi - Odense Universitetshospital. ansvarligt, uden at gå på kompromis Campusvej 55, bygning 45.3, 2 sal. 5230 Odense M med patientsikkerheden. Mail: maria.lohman.obling@rsyd.dk Kender du følelsen, når en patient reHjemmeside; https:// turnerer en uåbnet pakke kræftmedicin baeredygtigelaegemidler.rsyd.dk/projekter/ og tænker, at andre kan få glæde af den?  danroad-genudlevering-af-ubrugtkraeftmedicin Og du må forklare, at pakken skal destrueres, selv om den er uåbnet, intakt nedrive.live.com/my?viewid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments%2FBest… 1/2 og stadig holdbar. Få mere lager

brugt af 1 TB (1%)

l hovedindholdet

Caroline Damsbo Strudwick Sspecialkonsulent, Udviklingskoordinator, Syddansk Sundhedsinnovation

Sidsel Arnspang Pedersen Ledende Overlæge, Klinisk Lektor, Phd. Farmakologi- Odense Universitetshospital

Banebrydende løsning I Holland har man afprøvet en banebrydende løsning på spild af dyr og vigtig kræftmedicin; kvalitetssikret genudlevering. Det hollandske ROAD-studie (Redispensing Oral Anticancer Drugs) viste, at genudlevering kan reducere medicinspild med over 68 % og give en økonomisk besparelse på 2,4 % af det samlede budget for medicintypen. De foreløbige erfaringer fra skalering til 13 hospitaler i Holland viser, at 88 % af returnerede pakninger kan godkendes til genudlevering. På baggrund af ROAD-studiets resultater har Region Syddanmark i 2025 igangsat DANROAD projektet, som udgår fra Farmakologi, OUH og udføres i tæt samarbejde med Sygehusapotek Fyn, Syddansk Sundhedsinnovation, Onkologisk afdeling, hæmatologisk afdeling, OUH, samt ROAD-forskningsgruppen. DANROAD undersøger de økonomiske, klimamæssige og implementeringsmæssige effekter ved

genudlevering af orale kræftlægemidler i Danmark. I Danmark ville den hollandske besparelse på 2,4 % svare til en estimeret årlig besparelse på ca. 33 mio. kr. ved fuld implementering for den aktuelle type orale kræftlægemidler. ROAD studiet har sat gang i en international udvikling på området, herunder et call i The Lancet Oncology om at lovliggøre kvalitetssikret genudlevering og en nylig ændring af den europæiske lovgivning. Ændringen betyder, at medlemslande kan indføre nationale ordninger for genudlevering under kontrollerede forhold. Dermed er der lovgivningsmæssigt åbnet op for, at man kan genudlevere medicin i Danmark. Men hvordan gør vi det i praksis, og på den bedste måde? Som de første efter Holland afprøver Region Syddanmark, med opbakning fra Lægemiddelstyrelsen, kvalitetssikret genudlevering af kræftmedicin igennem DANROAD projektet. DANROAD – genudlevering af kræftmedicin i Danmark DANROAD kører fra 1. december 2025 til 30. november 2027 en pilotafprøvning af genudlevering af kræftmedicin på Onkologisk Afdeling og Hæmatologisk Afdeling på OUH, hvor patienter inkluderes indtil slut november 2026 med efterfølgende opfølgning. Pilotafprøvningen skal skabe læring og erfaringer, så vi kan optimere, hvordan genudlevering rent praktisk håndteres, og skabe viden om potentialet i Danmark. Data analyseres løbende og ved positive resultater er målet national skalering. Formålet med DANROAD er skabe et paradigmeskifte i måden, vi håndterer ubrugt medicin på i Danmark. Målet er at reducere medicinspild og skabe økonomiske, klimamæssige og

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

forsyningsmæssige gevinster for sundhedsvæsenet. Foreløbige positive resultater De foreløbige erfaringer viser en meget positiv modtagelse blandt både personale og patienter. Samtidig peger piloten på flere muligheder for at gøre de praktiske arbejdsgange endnu mere smidige. Erfaringerne fra pilotafprøvningen skal bruges til at udvikle guidelines, så det bliver så nemt som muligt for andre kræftafdelinger at implementere genudlevering af medicin, med arbejdsgange der passer ind i en travl hverdag og tager mindst mulig tid væk

fra kerneopgaven med pleje og behandling af patienter. DANROAD har også undersøgt via både interviews samt en national spørgeskemaundersøgelse udsendt til Kræftens Bekæmpelses brugerpanel, hvordan patienter og pårørende ser på genudlevering af ubrugt, uåbnet og kvalitetstjekket kræftmedicin. De foreløbige resultater viser, at patienterne er klar, og at de oplever medicinspild som frustrerende og ærgerligt. Projektet har ligeledes modtaget gennemgående positiv feedback fra offentligheden ved diverse mediedækninger.

Fremtidens kræftsygepleje handler ikke kun om nye behandlingsmuligheder, men også om at udnytte de eksisterende lægemidler bedre. DANROAD er et konkret skridt mod en mere bæredygtig anvendelse af vigtig medicin, til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Vil du gerne høre mere om DANROAD projektet og følge projektets resultater og planerne for skalering til resten af landet? Så kan du besøge vores hjemmeside eller kontakte vores projektleder.

NR. 3 | 2026

LANDSKURSUS 2026

Indkaldelse til Generalforsamling for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Fredag den 6. november 2026 kl. 16:30 – 17:30 på Hotel Legoland i Billund.

PUNKTER TIL GF: 1.

Valg af dirigent

Godkendelse af dagsorden

Valg af referent

Valg af stemmetællere

Bestyrelsens beretning findes på hjemmeside https://dsr.dk/faglige-selskaber/kraeftsygeplejersker/generalforsamling/ så alle medlemmer af FSK kan læse den inden landskursus 2026

Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab. Regnskabet kan ligeledes findes på hjemmesiden under generalforsamling 2026

Forelæggelse af rammebudget for regnskabsåret

Beslutning om størrelsen af kontingentet i det kommende regnskabsår

Indkomne forslag - kan læses på hjemmesiden under Generalforsamling 2026

10.

Valg af bestyrelsen, kandidater som genopstiller kan læses på hjemmesiden under Generalforsamling 2026

11.

Valg af suppleanter

12.

Evt.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

POSTERS TIL LANDSKURSUS 2026 DEADLINE FOR INDSENDELSE AF ABSTRACTS TIL FSK LANDSKURSUS 2026 ER FREDAG D. 9. OKTOBER. Deltager du på årets landskursus og har du nogle epokegørende undersøgelsesresultater, et spændende projekt eller har du på anden måde gjort dig nogle erfaringer, som fortjener udbredelse til en bredere kreds af sygeplejersker der arbejder med mennesker med kræft? Så er det nu, at du skal spidse blyanten og sætte gang i processen. Der er deadline for indsendelse af abstracts til posterudstillingen på FSK Landskursus 2026 den 9. oktober. Du kan læse meget mere om, hvordan du gør og få gode råd til proces og færdiggørelse på: https://dsr.dk/faglige-selskaber/kraeftsygeplejersker/landskursus/ Her findes også kontaktinfo samt praktiske oplysninger ift. din poster. Som sidste år skal de der kommer med posters kort præsentere denne på scenen lørdag morgen. Der må laves et slide til visning på scenen. Evt. slide sendes til formanden inden landskurset senest den 4. November 2026. I løbet af lørdagen er der sat tid af tid, at deltagerne på LK kan gå rund til de forskellige posters og kigge nærmere på dem. Det forventes derfor, at de der kommer med en poster, er at finde ved posteren og kan fortælle om den til dem der kommer forbi. Alle der kommer med poster vil blive “belønnet” med en lille erkendtlighed. Bestyrelsen 20.09.2026, 16.46

facebook_1789915373006_7507449208663291104.jpg

Billede skabt ved hjælp af AI.

https://mail.google.com/mail/u/0/#inbox?projector=1

1/1

NR. 3 | 2026

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET

Forskning i det onko-gynækologiske felt

Laila Twisttmann Bay klinisk sygeplejeforsker og adjunkt, Gynækologisk afsnit, OUH

I 2022 blev jeg ansat som sygeplejerske på Gynækologisk Sengeafsnit på OUH. En måned efter forsvarede jeg min ph.d.-afhandling fra et helt andet speciale, reumatologien, men tog alligevel dele af min forskning om og med den kroniske patient (patienter med leddegigt) med ind i det gynækologiske speciale. Specialet var nyt for mig, så et år som sygeplejerske i onko-gynækologien var godt, både for mig som kliniker og som fremtidig forsker på området. I 2023 startede jeg i en delestilling som forskningssygeplejerske, og jeg er i dag adjunkt og tilknyttet Klinisk Institut på SDU. Jeg vidste, at mit forskningsområde skulle være inden for kræftområdet og med fokus på patientperspektivet, men lidt tilfældigt har de forskningsprojekter, jeg er involveret i, lagt sig i det forløb, en patient med en gynækologisk kræftsygdom kan gennemgå. Præhabilitering Projektet FRAGINOC er et multicenter klinisk randomiseret studie, som undersøger effekten af blandt andet fysisk præhabilitering hos kvinder over 70 år med æggestokkræft. Træningsinterventionen foregår, mens de modtager

neoadjuverende kemoterapi frem mod en eventuel operation. I vores kvalitative projekt undersøger vi, hvordan disse kvinder med fremskreden æggestokkræft oplever fysisk præhabilitering under neoadjuverende kemoterapi, og hvilken betydning familien kan have i denne periode. Projektet er designet som et narrativt interviewstudie med deltagerobservation og patientdagbog. Vi ser på patienternes sygdomsfortælling og på, hvad der fremmer eller hæmmer, at de gennemfører træningen. Samtidig er vi optaget af de relationelle beslutninger, der ligger bag deltagelsen, og af hvordan patienterne navigerer mellem klinik og hjem. Resultaterne kan i klinisk praksis anvendes til tidligere at få øje på de kvinder, der har brug for ekstra støtte til at gennemføre træningen under kemoterapien. Studiet er multicenter med deltagende afdelinger i Odense, Vejle og Roskilde samt på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Jeg leder projektet i tæt samarbejde med den fysioterapeut, der har udviklet selve træningsinterventionen. Hun har den største kontakt med patienterne i interventionsstudiet, mens jeg står for dataindsamling og analyse med forankring i en tværfaglig projektgruppe med kendskab til patientgruppen, interventionen og de kvalitative metoder, vi anvender. Opfølgning efter behandling for gynækologisk kræft Studiet NEMO (NEw MOdel of individualized and patient-centered follow-up for women with gynecological cancer) er et randomiseret studie, der sammenligner sygeplejerskeledet individualiseret telefonisk opfølgning med standard lægeledet opfølgning for kvinder behandlet for endometrie- eller cer-

vixcancer. Det primære effektmål er patienternes egenomsorgsevne, målt ved hjælp af Health Education Impact Questionnaire (HEI-Q). Som sekundære mål ser vi på frygt for tilbagefald, målt via Fear of Cancer Recurrence Inventory (FCRI), samt livskvalitet, målt via EORTC-spørgeskemaet. Interventionen og dataindsamlingen blev gennemført som en del af en lægefaglig postdoc på OUH i 2019-2023, men data blev ikke opgjort på daværende tidspunkt. Det er nu sket i tæt samarbejde med en kommende ph.d.-studerende samt forskere fra OUH og AUH. Studiet er relevant, fordi det direkte belyser, om sygeplejerskeledet opfølgning er lige så god som den lægeledede, hvilket kan have betydning for, hvordan opgaver fordeles i fremtidens kræftopfølgning. Resultaterne publiceres, når artiklen er færdigbehandlet, og forhåbentlig kan vi fortsætte samarbejdet om yderligere analyser, blandt andet med selvstændige delanalyser af frygt for tilbagefald og livskvalitetsmål. Livet efter/med kræft i æggestokkene Projektet om seksuel sundhed og intimitet efter æggestokkræft leder jeg med udgangspunkt i patienter fra OUH’s gynækologiske afdeling. Det består af to dele: et scoping review af interventioner rettet mod kvinders seksuelle sundhed før og efter kirurgisk behandling for æggestokkræft, gennemført i samarbejde med forskere fra Aarhus og Aalborg. Reviewet omfatter 10 studier og kortlægger, hvilke måleinstrumenter og interventionstyper der anvendes inden for seksuel sundhed og seksualitet hos kvinder med æggestokkræft. Den anden del af studiet er et kvalitativt interviewstudie med patienter og deres partnere, hvor begge interviewes 12 uger efter operationen om deres sek-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

sualitet, eventuelle ændringer efter operationen og deres refleksioner herover. Resultater fra både scoping review og interviews danner grundlag for udviklingen af en intervention, som kan testes og evalueres i onkogynækologien, forhåbentlig i et nationalt samarbejde. Vi håber, at resultaterne kan medvirke til patientog partnervenlige løsninger, der kan sætte fokus på et underbelyst område hos patienter med kræft i æggestokkene. Palliation På palliationsområdet er jeg involveret i både et nationalt og et mere lokalt spor. Nationalt afprøves og evalueres brugen af EORTC QLQ-C15-PAL hos indlagte og ambulante patienter med kræft. Projektet er forankret i Palliativ Forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med samarbejdspartnere fra hele landet, herunder det gynækologiske afsnit på OUH. EORTC QLQC15-PAL er anerkendt og afprøvet i mange forskellige sammenhænge, dog i mindre grad hos indlagte patienter. Lokalt arbejder jeg klinisk og forskningsrettet med implementeringen af spørgeskemaet EORTC QLQ-C15-PAL i den palliative ambulante sygepleje på OUH. Det sker i tæt samarbejde med en klinisk specialist og forløbskoordinatorer, som har tæt kontakt med patienterne. Her undersøger vi symptombyrde og udækkede behov hos terminalt erklærede patienter med gynækologisk kræft, efter at de er blevet udskrevet fra onkologisk afdeling. Udover data fra spørgeskemaerne interviewer vi også patienter og deres familie om deres oplevelse af at udfylde spørgeskemaer og deltage i en samtale med en sygeplejerske i vores palliationsambulatorium. Vi håber, at arbejdet kan være med til at opdage og handle på symptomer og behov tidligere i den sidste del af patienternes sygdomsforløb. Patientforløbet De fire projekter dækker hver sin fase af et muligt patientforløb, fra forberedelse til behandling, gennem opfølgning og senfølger, til palliation. Det er vigtige

patientog familieperspektiver, der bliver belyst, og det er et meget meningsfyldt område at forske i. Det har været lidt tilfældigt, at mine projekter og mit forskningsområde er endt med at hænge så fint sammen, men jeg glæder mig til at fortsætte med fremadrettede projekter med et patientog familieperspektiv i livet med gynækologisk kræft. Vejen fra reumatologi til gynækologisk onkologi var ikke planlagt, men den har skærpet min interesse for, hvad der sker med patienter og familier, når de bliver mødt undervejs i et langt forløb, og det er den interesse, jeg tager med mig videre i forskningen.

Henvend dig gerne, hvis du har spørgsmål eller bare vil høre mere om projekterne. Laila.t.bay@rsyd.dk

VIDSTE DU AT ? Der i november 2025 udkom et udmøntningsaftale til kræftplan 5. Heri kan man få en uddybning af de forskellige punkter herunder bl.a en forbedret udredning og behandling af senfølger. ”Kræftområdet er i konstant forandring. I takt med at flere lever længere med og efter kræft, er der også flere, der lever med fysiske eller psykiske følger af deres sygdomsforløb. Samtidig forventes antallet af kræfttilfælde at stige i fremtiden – ikke mindst fordi vi lever længere, og risikoen for kræft stiger med alderen. Det stiller nye krav til et sundhedsvæsen, der skal kunne imødekomme disse behov og sikre en helhedsorienteret indsats.” Herunder kan ses udmøntningsaftalen: https://www.ism.dk/Media/638998265658725107/ Udm%C3%B8ntningsaftale%20om%20Kr%C3%A6ftplan%20V%20 (2026%20og%20frem).pdf Kræftplan V udkom i maj 2025: ”Den 5. kræftplan har fået navnet ’Et bedre liv med og efter kræft’. Planen indeholder 36 initiativer, som blandt andet handler om at: • Forebygge kræft bedre • Finde kræft tidligere • Give bedre behandling • Støtte kræftpatienter bedre efter behandlingen” (KB´s hjemmeside) https://www.cancer.dk/om-os/viden-og-dialog/temaer/kraeftplan-v/ Patientforeningen for lymfekræft, leukemi og MDS: LyLe. Skriver i LyLe fokus for juni 2026 en artikel om den fokus der er kommet på senfølger med kræftplan V: ”Kræftplan V er den gode nyhed fra starten af 2026. Endelig ser det ud til, at der nu kommer mere fokus på senfølger, og hvordan sundhedssystemet håndterer dem. Det er på høje tid, og noget LyLe har arbejdet målrettet på i mange år.”

NR. 3 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Fra EBMT i Madrid til klinikken I marts måned var vi 6 sygeplejersker og en læge fra Hæmatologisk afdeling X – Odense Universitets Hospital, som tog til Madrid til EBMT-konference (Den europæiske sammenslutning for blod- og marvtransplantation konference). Forventningerne var store, og det jeg mest koncentrerede mig om, var at få mere viden om GVHD (graft-versus-host disease). Det er det, der fylder mest hos vores Allogen stamcelletransplanterede patienter, og det som vi også hjemme i klinikken screener patienter for både i klinikken, men også i PRO-regi.

Mette Munk Sygeplejerske og Forløbskoordinator for allogen stamcelletransplanterede patienter Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitets Hospital Mette.munk@rsyd.dk

Sygeplejefaglige sessions Jeg deltog i enkelte lægefaglige sessions, men fokus var mest omkring de sygeplejefaglige sessions sammen med nogle af mine kollegaer. Jeg synes virkelig at EBMT i år efterlader et tydeligt budskab: GVHD er ikke kun lægens eller behandlingsteamets opgave. Det er i høj grad også en sygeplejefaglig opgave. Sygeplejersken er jo tæt på patienten og ser de små forandringer, følger symptomerne over tid og hjælper patienten med at forstå og håndtere sine symptomer. Derfor kan god GVHDsygepleje i sidste ende handle om noget så enkelt – og samtidig så komplekst – som at se patienten, før sygdommen bliver alvorlig. Det er vores fornemste opgave at opdage det i tide, så der hurtigt kan sættes ind. GVHD – når sygeplejen bliver afgørende GVHD er en af de komplikationer, der kan fylde rigtig meget i patientens liv efter en allogen stamcelletransplantation. På konferencen var GVHD et centralt område, og kongressen gav samtidig anledning til at se på, hvilken betydning GVHD har for sygeplejen – både i den akutte fase og i det lange forløb med kronisk GVHD. For sygeplejersken er GVHD ikke blot noget, der skal diagnosticeres og behandles. Det er en tilstand, hvor klinisk observation, systematik, patientuddannelse og kontinuitet er afgørende. Sygeplejersken er tæt på patienten, og

har derfor en særlig mulighed for at opdage de små ændringer, som kan være de første tegn på sygdomsudvikling. Nurses Group EBMT’s Nurses Group (international faggruppe for sygeplejersker, der arbejder inden for stamcelletransplantation) har meget fokus på at styrke sygeplejens rolle inden for transplantation, og på kongressen var sygeplejen repræsenteret som et selvstændigt fagligt område. At opdage GVHD kræver et trænet sygeplejefagligt blik. En af de vigtigste opgaver i sygeplejen er den løbende vurdering af patienten. GVHD kan ramme flere organer, og symptomerne kan være forskellige fra patient til patient. Det kan være ændringer i huden, diarré eller andre gastrointestinale symptomer, kvalme, mundgener, tørre øjne eller andre slimhindeforandringer. Ved kronisk GVHD kan symptomerne udvikle sig mere langsomt og påvirke patientens funktionsevne over længere tid Her er det ikke nok at spørge: ”Har du det godt?” Sygeplejersken skal være mere specifik: Har du fået nye hudforandringer? Klør eller strammer huden? Har du ændret afføring? Har du smerter eller gener fra munden? Er dine øjne blevet mere tørre? Har du fået problemer med at spise eller synke? Er det blevet sværere at bevæge dig? Er der kommet nye symptomer, siden sidst?

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Det sygeplejefaglige blik handler således om at observere, spørge ind, sammenligne over tid og reagere på ændringer. Konferencen har tidligere haft særskilt fokus på netop tidlig opsporing og sygepleje ved akut GVHD, hvilket understreger betydningen af sygeplejerskens systematiske vurdering. Sygeplejersken kan gøre en forskel Hud-GVHD – et område hvor sygeplejen virkelig gør en forskel. Hudmanifestationer er et område, hvor sygeplejerskens kompetencer bliver meget tydelige. Patienten kan opleve kløe, smerter, tørhed, udslæt og senere mere omfattende forandringer i hudens struktur. Ved kronisk kutan GVHD kan huden blive stram og mindre eftergivelig, hvilket kan påvirke både bevægelighed og funktion. Det betyder, at hudvurderingen skal være mere end en registrering af, om patienten har udslæt. Sygeplejersken skal vurdere: Hvordan ser huden ud? Hvor-

dan føles den? Hvordan påvirker den patientens funktion? Og hvad betyder det for patientens hverdag? EBMT’s Nurses Group har arbejdet specifikt med variationer i europæisk sygeplejepraksis omkring hudpleje ved kronisk kutan GVHD. Det er interessant, fordi det viser, at der fortsat er områder, hvor sygeplejen kan udvikles og standardiseres. Det handler f.eks. om systematisk hudvurdering, pleje af den påvirkede hud, forebyggelse af komplikationer og undervisning i patientens egen hudpleje. Fra ”hvad ser vi?” til ”hvordan påvirker det patienten?” Noget af det vigtigste ved GVHDsygepleje er at bevæge sig fra den rene symptomregistrering til en helhedsorienteret vurdering. En patient kan godt have relativt beskedne kliniske forandringer, men samtidig være betydeligt påvirket i hverdagen. Hvis huden strammer, kan det være svært at tage tøj på. Hvis mundslimhinden er påvirket,

kan det være svært at spise. Hvis øjnene er tørre og smertefulde, kan det påvirke koncentration og læsning. Hvis led og fascier påvirkes, kan patienten miste bevægelighed og blive mindre selvhjulpen. Derfor bør sygeplejersken altid koble symptomet til funktion og livskvalitet. Det er måske netop her, sygeplejen adskiller sig fra en ren biomedicinsk tilgang: Vi spørger ikke kun, hvor meget GVHD patienten har, men også hvad GVHD’en gør ved patientens liv. Kronisk GVHD – en sygdom patienten skal lære at leve med. Kronisk GVHD kan ændre patientens opfattelse af, hvornår transplantationsforløbet egentlig er afsluttet. For nogle patienter kommer der en forventning om, at transplantationen markerer afslutningen på sygdomsforløbet. I stedet kan de opleve nye symptomer, langvarig medicinsk behandling og behov for gentagne kontakter til hospitalet. Her bliver sygeplejerskens rolle i patientundervisningen central. Patienten skal

NR. 3 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

kunne genkende forandringer og vide, hvornår der skal reageres. Men patienten skal også lære at håndtere symptomerne i hverdagen. Patientuddannelse bliver derfor ikke bare information – det bliver en del af behandlingen. Det kan være undervisning i hudpleje, mundpleje, øjendråber, medicin, observation af symptomer og forebyggelse af komplikationer. Men lige så vigtigt er det at undersøge, om patienten faktisk føler sig i stand til at håndtere sin sygdom. Egenomsorg kræver mere end en udskrivningssamtale Når patienter med GVHD i højere grad følges ambulant, bliver patientens egen evne til at observere og reagere endnu vigtigere. Det stiller krav til sygeplejerskens måde at undervise på. Det er ikke nødvendigvis nok at sige: ”Hvis du får nye symptomer, skal du kontakte os.” Patienten skal vide hvilke symptomer, der er relevante, hvornår der skal reageres, og hvordan patienten skal kontakte afdelingen. Det kræver individuel undervisning og gentagelse. Samtidig skal sygeplejersken være opmærksom på, at patientens ressourcer kan være begrænsede. Træthed, bekymring, kognitive udfordringer og et komplekst be-

handlingsforløb kan gøre det svært at omsætte information til handling. GVHD kræver tværfagligt samarbejde GVHD illustrerer tydeligt, hvorfor transplantation ikke kan håndteres af én faggruppe. Patienten kan have behov for hæmatolog, sygeplejerske, dermatolog, øjenlæge, tandlæge, fysioterapeut, diætist, psykolog og andre specialister. Sygeplejersken har en særlig rolle som den, der ofte binder de forskellige indsatser sammen. Vi følger patienten over tid, vi ser symptomerne i deres sammenhæng, og vi hører, hvordan sygdommen påvirker patientens hverdag. Konferencen har tidligere fremhævet den tværprofessionelle tilgang til kronisk kutan GVHD, blandt andet med fokus på samarbejdet mellem sygepleje og rehabilitering. Patientens stemme skal med Et særligt sygeplejefagligt take-home fra Madrid er betydningen af patientperspektivet. En af de sygeplejersker, der deltog i konferencen, fremhævede netop patienternes egne fortællinger om, hvordan de håndterer og lever med GVHD, som noget af det, hun tog med sig hjem fra kongressen. Det er værd at stoppe op ved.

For sundhedspersonalet kan GVHD beskrives med grader, scores og kliniske fund. For patienten kan den opleves som kløe, smerter, tørhed, ændret udseende, nedsat bevægelighed eller en følelse af aldrig helt at være blevet rask efter transplantationen. Derfor skal patientens egen oplevelse være en del af vurderingen. Hvordan påvirker GVHD dig? Det spørgsmål kan være lige så vigtigt som resultatet af den kliniske undersøgelse. Sygeplejen skal også udvikle sig Konferencen viste samtidig, at transplantationssygepleje er et fagområde i udvikling. Sygeplejesessions havde en central plads på kongressen, og EBMT’s Nurses Group arbejder aktivt med forskning, uddannelse og udvikling af klinisk praksis. Det betyder, at vi som sygeplejersker ikke kun skal spørge, om vi gør noget rigtigt, men også: Gør vi det ens? Er vores praksis evidensbaseret? Kan vi dokumentere effekten af vores sygepleje? Og hvad kan vi gøre bedre for patienten? Netop variationen i praksis omkring f.eks. hudpleje ved kronisk GVHD viser, at der fortsat er potentiale for udvikling af fælles standarder og mere systematisk sygepleje.

VIDSTE DU AT ? Der er kommet en opdateret ERAS guideline til det gynækologiske- onkologiske speciale i juli 2026 Den opdaterede guidelinen kan læses i nedenstående link. https://www.gynecologiconcology-online.net/article/S0090-8258(26)01999-2/fulltext ERAS Society står for Enhanced Recovery After Surgery Society. Det er et internationalt fagligt selskab, der arbejder for at forbedre patienters forløb omkring operation gennem evidensbaserede ERAS-protokoller. Fokus er med en multimodal tilgang bl.a. på: • bedst mulig forberedelse før operation • minimering af kirurgisk stress og komplikationer • tidlig mobilisering og ernæring efter operation • optimeret smertebehandling • kortere indlæggelsestid og hurtigere tilbagevenden til normal funktion Målet er grundlæggende at patienten kommer sig hurtigere og med færre komplikationer efter kirurgi. Hjemmesiden med ERAS- guidelines for andre kirurgiske specialer kan tilgås ved nedenstående link: https://erassociety.org/

NÅR NÆRINGSBEHOVET ER STORT, MEN APPETITTEN LILLE Resource® ernæringsdrikke er særligt tilpasset patienter, som har svært ved at få nok energi og næring via sin almindelige kost, og drikkene kan hjælpe med at øge næringsindtaget.

For mere information: Besøg vores hjemmeside eller scan QR‑koden

Information til sundhedsfagligt personale Resource® ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsmæssig håndtering af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko. www.nestlehealthscience.dk

NR. 3 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Danske Kræftforskningsdage 2026

Gry Forup Corlin Jespersgaard Sygeplejefaglig koordinator, Gladsaxe kommune Sygeplejerske, cand. cur. Bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Medlem af DASYS Dokumentationsråd Mail: jespersgaard.dsr@gmail.com

I august deltog vi fra bestyrelsen i Danske Kræftforskningsdage 2026, som samlede forskere, klinikere, patienter, patientrepræsentanter og beslutningstagere fra hele landet om den nyeste viden inden for kræftområdet. Konferencens overordnede tema var personlig medicin og individualiserede patientforløb, og programmet demonstrerede tydeligt, hvordan forskning, klinisk praksis og patientperspektiver i stigende grad smelter sammen i udviklingen af fremtidens kræftbehandling. Gennem to fagligt intense dage blev vi præsenteret for et bredt spektrum af forskningsprojekter og udviklingsinitiativer, der alle havde det tilfælles, at de tog afsæt i patientens behov. Fra tidlig diagnostik og avancerede behandlingsformer til rehabilitering, senfølger og palliation var fokus rettet mod at skabe mere målrettede og personcentrerede forløb. Et af de temaer, der gjorde særligt indtryk, var sessionen om unge voksne med kræft. Her blev der sat fokus på de særlige udfordringer, som unge patienter møder under og efter et kræftforløb. Oplæggene spændte fra tidlig opsporing og ernæringsindsatser til kognitive forandringer, sociale konsekvenser og betydningen af støtte til både patienter og deres pårørende. Sessionen understregede, hvor vigtigt det er, at sundhedsvæsenet tager højde for de livsvilkår og behov, som karakteriserer denne patientgruppe. Konferencen satte også fokus på tværsektoriel og livsforbedrende behandling. Her blev der fremlagt erfaringer med samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis samt eksempler på, hvordan patientrapporterede oplysninger kan bidrage til tidligere

indsatser og mere sammenhængende patientforløb. Som sundhedsprofessionelle genkendte vi mange af de udfordringer, der blev beskrevet, men også de muligheder, der opstår, når sektorer og faggrupper arbejder mod fælles mål. Et gennemgående tema på konferencen var rehabilitering og håndtering af senfølger. Flere forskningsprojekter beskæftigede sig med patienters liv efter kræftbehandling, herunder fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Det blev tydeligt, at der fortsat er behov for udvikling af viden og tilbud på dette område, men også at der allerede findes mange lovende initiativer, der kan styrke patienternes livskvalitet og deltagelse i hverdagslivet. De mange flash talks og postersessioner gav et inspirerende indblik i bredden af dansk kræftforskning. Her blev både nye forskertalenter og etablerede forskere præsenteret, og dialogen mellem deltagere og oplægsholdere skabte gode muligheder for faglig sparring og videndeling. Det var særligt interessant at se, hvordan patientinddragelse i dag er integreret i en lang række forskningsprojekter og udviklingsinitiativer. På konferencens anden dag var der blandt andet fokus på nye muligheder inden for personlig diagnostik og individualiseret behandling. Oplæggene illustrerede de betydelige fremskridt, der sker inden for risikobaseret opsporing, genomisk profilering og målrettet behandling. Samtidig blev der sat fokus på de organisatoriske og etiske overvejelser, som følger med implementeringen af nye teknologier og behandlingsprincipper. Et andet centralt emne var patienternes efterforløb. Diskussionerne om god overlevering mellem sektorer, håndte-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

ring af komplekse senfølger og støtte til tilbagevenden til hverdagen efter kræftbehandling understregede betydningen af et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Dette perspektiv er særligt relevant i en tid, hvor flere patienter lever længere med eller efter kræft.

Vi rejste hjem med stor faglig inspiration og en tydelig oplevelse af, at dansk kræftforskning står stærkt. Samtidig blev vi mindet om, at udviklingen af fremtidens kræftbehandling ikke alene afhænger af ny teknologi og nye behandlingsmuligheder, men også af evnen til at skabe sammenhængende, per-

soncentrerede forløb for patienter og pårørende. Danske Kræftforskningsdage 2026 gav et værdifuldt indblik i dette arbejde og bekræftede betydningen af fortsat dialog og samarbejde på tværs af professioner, sektorer og faglige miljøer.

NR. 3 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Indtryk fra ESTRO i Stockholm 2026 Kan brystkræftpatienter i fremtiden nøjes med fem strålebehandlinger? Er det fortsat nødvendigt, at prostatapatienter følger de samme krav til blære- og tarmfyldning? Og hvad sker der med vores faglige rolle, når kunstig intelligens overtager flere opgaver? Det var nogle af de spørgsmål, som bl.a. danske forskere var med til at sætte fokus på ved årets ESTRO-kongres i Stockholm.

Helle Mathiasson Stråleterapeut og formand for FSK, Stråleterapien Herlev Gentofte Universitetshospital

Malika Lynggaard Uth Oversygeplejerske og stråleterapeut, Stråleklinik Vest, Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital.

ESTRO 2026 blev afholdt i Stockholm den 15.–19. maj under overskriften “Innovating Radiation Oncology, Together”. Kongressen samlede fagprofessionelle inden for stråleterapi fra hele verden, og Danmark var flot repræsenteret med præsentationer inden for blandt andet brystkræft, prostatakræft, adaptiv stråleterapi, kunstig intelligens, senfølger og kvalitetssikring. Set med sygeplejefaglige øjne tegnede der sig en interessant fælles retning: Behandlingerne bliver mere præcise, mere individualiserede og ofte kortere. Samtidig stiller udviklingen nye krav til den måde, vi informerer, observerer og følger patienterne på. Fra 25 til 15 til 5 behandlinger ved brystkræft Et område, hvor udviklingen er særlig tydelig, er strålebehandling af brystkræft. For ikke så mange år siden var 25 strålebehandlinger over fem uger standard for mange brystkræftpatienter. I Danmark har DBCG HYPO-studiet været med til at skabe grundlaget for, at mange patienter i stedet kan behandles med 15 behandlinger over tre uger. På ESTRO 2026 præsenterede Hanna Forsberg fra AUH 10-årsopfølgningen fra DBCG HYPO-studiet. Studiet sammenligner 40 Gy fordelt på 15 behandlinger med den tidligere standard på 50 Gy fordelt på 25 behandlinger. Langtids-

resultaterne er særligt interessante, fordi eventuelle senfølger efter brystbestråling kan udvikle sig over mange år. Resultaterne understøtter, at det har været muligt at gå fra 25 til 15 behandlinger uden at forringe de langsigtede resultater. Men udviklingen stopper ikke ved 15. Kan alle behandles på fem dage? Et af de mere tankevækkende indslag på ESTRO var en debat med overskriften: “This house believes that all patients needing radiotherapy for breast cancer will be treatable in 5 days by 2035.” Her argumenterede den britiske professor Anna Kirby for, mens professor Birgitte Offersen fra Aarhus Universitetshospital argumenterede imod. Debatten illustrerede meget fint det dilemma, vi står med. Resultater fra blandt andet FASTForward-studiet fra Storbritannien viser, at udvalgte patienter med tidlig brystkræft kan behandles sikkert med 26 Gy fordelt på fem behandlinger over én uge. Fordelene for patienten er oplagte. Fem behandlinger betyder færre ture til hospitalet, mindre transport og mindre indgriben i arbejds- og familieliv. For stråleterapien kan kortere behandlingsforløb samtidig frigøre kapacitet. Birgitte Offersen fremhævede imidlertid, at evidensen endnu ikke er lige stærk for alle brystkræftpatienter. Der

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

er fortsat spørgsmål ved mere komplekse behandlinger, blandt andet når regionale lymfeknuder skal bestråles, og når behandlingen kombineres med boost. Man ved ikke med sikkerhed hvad det gør ved patientens væv at få 26 GY på 5 dage, hvad bliver senfølgerne. Derfor skal området fortsat undersøges og DBCG varsler flere protokoller, hvor dette undersøges. Udviklingen fra 25 → 15 → 5 behandlinger fortæller dermed noget centralt om moderne stråleterapi: Målet er ikke nødvendigvis færrest mulige behandlinger – men færrest nødvendige behandlinger uden at gå på kompromis med behandlingseffekt, sikkerhed og senfølger. Hvad betyder det for sygeplejen? Når et behandlingsforløb reduceres fra fem uger til tre uger – og måske helt ned til én uge – ændres stråleterapeutens kontakt med patienten markant. Ved 25 behandlinger havde vi 25 naturlige møder med patienten. Ved fem behandlinger har vi måske kun fem. Samtidig følger bivirkningerne ikke nødvendigvis behandlingskalenderen. Hudreaktioner, fatigue og andre gener kan udvikle sig eller forværres efter den sidste behandling. Det betyder, at patienten kan være færdig i stråleklinikken netop på det tidspunkt, hvor nogle bivirkninger begynder at fylde mere. Derfor skal vi måske i endnu højere grad sikre, at patienten inden afslutningen ved, hvilke bivirkninger der kan opstå, hvornår de typisk topper, hvad patienten selv kan gøre, og hvem der skal kontaktes ved problemer. Når den tekniske behandling bliver kortere, skal sygeplejen måske flytte sig?

statakræft. Det rammer direkte ned i noget, der fylder meget i patienternes hverdag under et strålebehandlingsforløb: kravene til blære- og tarmfyldning. Traditionelt forsøger vi at gøre patientens anatomi så reproducerbar som muligt fra behandling til behandling. Patienten får derfor instruktioner om væskeindtag, vandladning og tarmtømning. Men online adaptiv stråleterapi ændrer forudsætningerne. Når behandlingsplanen kan tilpasses den anatomi, patienten faktisk har på behandlingsdagen, opstår spørgsmålet, om alle vores traditionelle forberedelsesprocedurer fortsat er nødvendige?

Skal alle prostatapatienter forberede sig på samme måde? Et andet område med stærk dansk deltagelse var prostatakræft og adaptiv stråleterapi. Annie Kleis Skriver fra OUH Danmark præsenterede et arbejde om optimering af klyx- og blærefyldningsprocedurer ved ultrahypofraktioneret online adaptiv strålebehandling af pro-

Hvad betyder det for sygeplejen? Patientforberedelse kan opleves som en betydelig belastning. Nogle patienter bruger meget energi på at gøre det “rigtigt” og kan blive frustrerede eller bekymrede, hvis blæren ikke er fyldt tilstrækkeligt, eller tarmen ikke ser ud som forventet. Derfor er dette ikke kun et teknisk spørgsmål. Hvis den teknologiske udvikling gør det muligt at

reducere eller individualisere nogle af kravene, kan det også forbedre patientoplevelsen. Det giver samtidig anledning til at kigge på vores egne rutiner og spørge: Gør vi dette, fordi det fortsat er nødvendigt – eller fordi vi altid har gjort det? Fokus på senfølger og livskvalitet Den teknologiske udvikling fyldte meget på ESTRO, men danske præsentationer viste samtidig betydningen af fortsat at have blik for livet efter behandlingen. Johanne Steffensen fra AUH Danmark præsenterede en analyse af dosis til vagina og seksuel dysfunktion efter strålebehandling for analcancer. Det er et område, som kan have stor betydning for patienternes livskvalitet, men som ikke altid er let for patienten selv at tage op. Andre danske bidrag beskæftigede sig ligeledes med langsigtede behandlingsresultater, bivirkninger og kvalitet. Det understreger en udvikling, hvor et godt resultat efter kræftbehandling ikke

NR. 3 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

alene handler om overlevelse og tumorkontrol. Det handler også om, hvordan patienten lever efter behandlingen? Her har sygeplejersker en særlig rolle. Vi møder patienterne omkring symptomer, fatigue, seksualitet, tarm- og vandladningsgener, bekymringer og livet efter kræft. Den teknologiske udvikling må derfor følges af en tilsvarende udvikling i vores måde at opspore, forebygge og behandle senfølger på. Hvad tager vi med hjem fra ESTRO 2026? De forskellige bidrag på ESTRO 2026 viser tydeligt, at stråleterapien er i hastig udvikling. Behandlingerne bliver mere præcise og individualiserede, og for mange patienter bliver behandlingsforløbene samtidig kortere og mindre belastende. Fælles for udviklingen er ønsket om at gøre strålebehandlingen mere præcis, effektiv og skånsom. Men set med sygeplejefaglige øjne er det mindst lige så interessant, hvordan udviklingen ændrer patientforløbet omkring selve behandlingen. Vores faglige rolle vil også udvikle sig. Når AI og automatisering overtager dele af arbejdsgangene, bliver vores opgave i højere grad at kunne vurdere og kvalitetssikre teknologiens resultater. Det kræver nye kompetencer, men

giver måske også mulighed for at bruge mere tid på de opgaver, hvor den menneskelige og kliniske vurdering er afgørende. Samtidig minder præsentationer om senfølger og livskvalitet os om, at et godt behandlingsresultat ikke alene kan måles på tumorkontrol og overlevelse. Det handler også om, hvordan patienten har det under behandlingen, og hvordan livet ser ud bagefter. Det vigtigste, vi som sygeplejersker og stråleterapeuter kan tage med hjem fra ESTRO 2026, er derfor måske, at den teknologiske udvikling og den sygeplejefaglige udvikling skal følges ad. Når selve strålebehandlingen bliver kortere, mere individualiseret og mere teknologisk avanceret, skal vi samtidig overveje, hvordan vi fortsat sikrer tryghed, information, symptomopsporing og sammenhæng i patientens forløb. Teknologien ændrer ikke kun måden, vi giver strålebehandling på. Den giver os også anledning til at gentænke, hvordan vi bedst tager hånd om patienten før, under og efter behandlingen.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Følgegruppen for videreudvikling af pakkeforløb for kræft

Helle Mathiasson Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Den 25. august 2026 har jeg deltaget i Sundhedsstyrelsen, som en del af følgegruppen for videreudvikling af pakkeforløb for kræft, i min egenskab af formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, udpeget af DASYS Dansk Sygepleje Selskab. Der er planlagt to møde i år - et i september og et i november 2026. I Danmark behandler vi 40.000 for kræft om året og 400.000 lever med kræft. I 2007 fik vi indført kræftpakkeforløb i Danmark. Der er sket meget i udviklingen af kræftbehandling fra 2007 til 2026. Vi har stadig brug for at monitorere vores forløb, men onesize does’t fit all. Så det er på tide at vi får justeret vores kræftpakkeforløb. I kræft plan 5 ønsker vi patienten i centrum og fokus på fælles beslutningstagen tidligt i forløbet. Der skal fokus på personlig medicin. Fokus på rehabilitering, palliation og senfølger. Hvordan sørger vi for at optimere behandlingsstrategier når vi ved at man ved præhabilitering på 4-6 uger kan optimere behandlingsstrategier, men det udfordrer den maksimale ventetid vi har i dag? Der skal fokus på lavrisiko vurdering af alle patienter. Patienterne skal kunne følge med. Der skal være forskellige hastigheds spor. DMCG.dk - Danske Multidisciplinære Cancer Grupper havde lavet et flot oplæg ved formand Camilla Qvortrup om videreudvikling af pakkeforløb for kræft. DMCG havde set på tre forskellige kræftpakkeforløb: Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi, kræft i tyk- og endetarm samt hoved-halskræft. Det som de er endt ud med, er et fokus på differentieret

behandlingsforløb, hvor man kan inddele kræftsygdommen i 4 kategorier: behov for akut behandling, behov for hurtig behandling, præhabilitering og lav risiko. Jeg tror at vi kan nå rigtig langt med et tværfagligt samarbejde i DMCGsammenhæng, hvis vi samarbejder på tværs af fagligheder, specialer og sektorer. Vi skal sætter os sammen og får kortlagt udviklingen og arbejdsgangen for de forskellige kræftsygdomme og deres forløb. Der findes meget nationalt og international forskning på området som også bør inddrages. Dansk patologiskselskab DPAS havde kigget på potentialer for videreudvikling af standard forløbstider, dette blev fremlagt af formand for DPAS Trine Tramm. Den måde som vi laver patologi svar i dag er anderledes end i 2007. Vi kan undersøge langt mere i dag end tidligere, men det tager også længere tid og vi har ikke opdateret de nye svar tider, dette hænger også sammen med udviklingen mod mere personlig behandling. Der er en udfordring i forhold til at patologien regner med hverdage, når man ellers regner med kalender dage i kræftpakkerne. Det er vigtigt at diagnostik tilrettelægges efter behandlingsmuligheder. I 2026 laver patologerne både Molekylærpatologiske analyser som tager 5 – 7 dage at få svar på samt Sekundære molekylærpatologiske analyser som tager 8 – 10 dage at få svar på, disse svar er dem som stiller diagnose, prognose og prædiktion og denne tid er slet ikke lagt ind i de nuværende kræftpakkeforløb. Jeg glæder mig til næste møde til november 2026 i Sundhedsstyrelsen.

NR. 3 | 2026

TEMA

Temadag 2026 Årets temadag blev afholdt den 20. maj på First Grand Hotel i Odense. Overskiften lød på "Transformation af sundhedsvæsenet – med compassion som kompas", hvilket der var inviteret 2 dygtige oplægsholdere til at 2026 kommeTemadag og fortælle om:- OneDrive

Søg

IMG20260520114911.jpg

  Rediger  Del  Få mere lager

Mickael Bech er professor i sundhedsle- præsenterer en grundlæggende transdelse og -politik ved Syddansk Univer- formation af hele sundhedsvæsenet. Fremtidens sundhedsvæsen skal sitet. Han har medvirket i bl.a. Robusthedskommissionens Ændret  arbejde. Mickael F være mere sammenhængende, fleksivil give inspiration til de muligheder og belt og borgernært. Flere behandlinger sygeplejen står overfor i 2 og plejeopgaver flyttes tættere på bor6. september udfordringer  gerens eget hjem, og samarbejdet meltransformationen af sundhedsvæsenet. Jane Clemensen er professor og lem hospitaler, kommuner og almen 6. september 2 forskningsleder ved H.C. Andersen praksis bliver afgørende for at skabe Børne, og Ungehospital OUH og Cen- sammenhængende patientforløb. 6. september 3 Denne udvikling stiller nye krav til ter for Innovation Medicinsk Teknologi, CIMT OUH/SDU og Leder af Cen- sygeplejen. Sygeplejersker skal i sti6. september ter for Compassion i Sundhedsvæsenet, 2 gende grad kunne koordinere komKI/IRS, SDU samt Adjunct professor at plekse patientforløb, arbejde på tværs Queensland University, Centre for On- af sektorer og navigere i et sundhedsvæsen præget af konstant forandring. line Health, Brisbane, Australien. Samtidig bliver digitale løsninger og nye arbejdsformer en naturlig del af Fremtidens sundhedsvæsen kræver hverdagen. både transformation og compassion Transformationen åbner også nye Det danske sundhedsvæsen står i en tid med store forandringer. Flere ældre muligheder. Sygeplejen får en endnu borgere, flere kroniske sygdomme og mere central rolle i udviklingen af mangel på sundhedsfagligt personale fremtidens sundhedsvæsen, hvor fagskaber et stigende pres på både med- lighed, relationer og helhedsorienteret arbejdere og organisationer. Samtidig pleje bliver afgørende for kvaliteten af stiller sundhedsreformen nye krav til behandlingen. samarbejde, organisering og ledelse. Men hvis fremtidens sundhedsvæsen Når presset bliver en del af hverdagen skal lykkes, handler det ikke kun om Mens sundhedsvæsenet udvikler sig, nye strukturer og arbejdsgange – det oplever mange sundhedsprofessionelle et stigende arbejdspres. Højt tempo, handler også om mennesker. Transformationen af sundhedsvæse- følelsesmæssigt krævende patientfornet kræver derfor både faglig udvikling løb og mangel på tid kan føre til stress,  og fokus på trivsel. Sygeplejen spiller en udmattelse og risiko for udbrændthed. Her peger Jane Clemensen på central rolle i denne udvikling, hvor behovet for stærke kompetencer, tværfag- compassion som en vigtig del af løsligt samarbejde og menneskelig omsorg ningen. Jane Clemensen er professor og forskningsleder ved Odense Univerbliver vigtigere end nogensinde før. sitetshospital og Syddansk Universitet samt leder af Center for Compassion i Et sundhedsvæsen under forandring Ifølge Mickael Bech, professor i sund- Sundhedsvæsenet. Compassion handler om mere end hedsledelse og -politik ved Syddansk Universitet, er sundhedsreformen langt medfølelse. Det handler om aktivt at mere end en strukturreform. Den re- møde lidelse med omsorg, forståelse og

Bestyrelsens Dokumenter  Redaktion  Blad 3, 2026  Møder og konferen 

Navn  IMG20260520114911.jpg Jane Clemensen.jpg

Sandy Christensen

Mickael Beck.jpg

Bestyrelsen

Temadag 2026.docx



Delt Papirkurv Gennemse filer



FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Papirkurv Mickael Beck.jpg Temadag Gennemse 2026.docx filer



Mickael Beck.jpg 6. september

Temadag 2026.docx 6. september

Personer







6. september



handling – både over for patienter, kolleger og sig selv. I en travl og kompleks hverdag kan compassion være med til at styrke trivsel, arbejdsglæde og psykisk robusthed blandt sundhedsprofessionelle.

kael Bech og Jane Clemensen peger på, Når vi forandrer sundhedsvæsenet, At passe på sig selv for at kunne passe at ledelse får en afgørende rolle i fremti- skal vi huske mennesket på andre Mickael Bech og Jane Clemensens opMange sundhedsprofessionelle er dre- dens sundhedsvæsen. Ledere skal ikke blot sikre drift og ef- læg peger fra hver sin vinkel på den vet af ønsket om at hjælpe andre. Men når fokus konstant er rettet mod pa- fektivitet, men også skabe rammer for samme grundlæggende udfordring: tienternes behov, kan egne behov og trivsel, udvikling og samarbejde. I en Fremtidens sundhedsvæsen skal forgrænser let blive tilsidesat. Derfor bliver tid med store forandringer bliver det andres, men forandringen skal ske med selvcompassion – evnen til også at vise vigtigt at skabe arbejdspladser, hvor mennesket i centrum. Nye strukturer, nye samarbejder og sig hørt, værdsat og omsorg for sig selv – en vigtig kompe- medarbejdere føler  Få mere lager  Få mere lager nye kompetencer er nødvendige, hvis rustet til at håndtere kompleksiteten i tence. Lager Lager vi skal kunne imødekomme fremtidens Jane Clemensen understreger, at deres arbejde. 16.0 GB brugt af 1 TB (1%) 16.0 GB brugt af 1 TB (1%) Gå til hovedindholdet til hovedindholdet Samtidig Gåkræver fremtidens sund- behov. Men transformationen lykkes medarbejdere, der trives og føler sig https://onedrive.live.com/my?viewid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments%2FBest… 1/2 et sundhttps://onedrive.live.com/my?viewid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments stærke relationer på tværs af kun, hvis vi samtidig skaber støttet, har bedre forudsætninger for at hedsvæsen skabe trygge og nærværende patient- faggrupper og sektorer. Patienterne skal hedsvæsen, hvor medarbejderne har forløb. Compassion handler derfor opleve ét samlet sundhedsvæsen, hvor mulighed for at trives, udvikle sig og ikke om at vælge mellem patienten og samarbejde, kvalitet og menneskelig holde til et langt arbejdsliv. Her bliver compassion en vigtig del medarbejderen, men om at skabe et omsorg går hånd i hånd. af fortællingen. For måske handler det i sundhedsvæsen, hvor begge dele kan sidste ende om noget helt enkelt: Vi kan Fremtidens sundhedsvæsen skabes af eksistere side om side. ikke skabe et bæredygtigt sundhedsvæEt arbejdsmiljø præget af compas- mennesker Transformationen af sundhedsvæsenet sen uden at tage vare på dem, der hver sion kan blandt andet styrkes gennem: er allerede i gang. Nye strukturer, tek- dag tager vare på andre. • støtte og anerkendelse mellem kolSygeplejens fremtid handler derfor nologier og samarbejdsformer vil præleger ge de kommende år, men udviklingen ikke kun om at kunne mere, løbe stær• åbenhed og psykologisk tryghed kan ikke stå alene. Hvis sundhedsvæse- kere eller arbejde på nye måder. Den • refleksion efter svære patientforløb net skal være bæredygtigt på lang sigt, handler også om at turde stoppe op, se • fokus på trivsel og restitution kræver det også fokus på de mennesker, hinanden og huske, at omsorg skal gå • en kultur med læring frem for skyld begge veje. der hver dag skal få det til at fungere. Sygeplejen kommer til at spille en Når medarbejdere oplever støtte og forståelse, styrkes både samarbejdet afgørende rolle i denne udvikling. Ikke Når sundhedsvæsenet skal forandres, og evnen til at håndtere belastninger i kun som en faglig drivkraft, men også skal vi ikke kun spørge: Hvordan gør som bærere af nærvær, relationer og vi tingene anderledes? Vi skal også hverdagen. compassion i mødet med patienter og spørge: Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, hvor mennesker kan holkolleger. Ledelse og kultur bliver afgørende Fremtidens sundhedsvæsen skal der- de til at være mennesker? Transformationen af sundhedsvæsenet handler ikke kun om nye strukturer – for ikke kun være effektivt og innovativt den handler også om kultur. Både Mic- – det skal også være menneskeligt.

6, 15.44

   Fotos 

Eksistens og åndelig omsorg - OneDrive

ygepleje Fagligt selskab

ine filer

elt

pirkurv

mse filer

rsoner

Eksistens og åndelig omsorg

Søg

Filer

pret eller upload

artside

NR. 3 | 2026

NYT TIL KLINIKKEN





  Rediger  Del  Få mere lager

nyt.billede...n.bruun.jpg



Redaktion  Blad 3, 2026  Nyt fra klinikken  Eksistens og åndelig omsorg

Det var en dag med mange opgaver. En sygeplejerske hastede forbi mig og sagde: ”Søren, jeg har en patient, som gerne vil tale med dig”. ”Hvad drejer det sig om?” spurgte jeg. ”Det er noget eksistentielt” svarede hun og ha stede videre. ”Noget eksistentielt” tænkte jeg, ”det kan være mange ting”. Men jeg kan også huske, at jeg undrede mig over, hvorfor sygeplejersken ikke selv tog den samtale. Hvorfor undgik hun at tage den? Og hvorfor undgår mange sygeplejersker at tage samtaler med patienter om eksistentielle emner som sorg, lidelse, meningsløshed og uvished? 

Navn 

Ændret 

Eksistensogåndeligomsorg.SørenKjærBruun(1).docx

6. september

24. august

nyt.billede.soren.bruun.jpg





Tænk nu, hvis? Måske handler det om, at sygeplejersker dagligt arbejder sammen om mange opgaver. I samtalen med patienten er du alene. Der er ikke nogen til at hjælpe eller korrigere. Men undvigelsen handler også om angsten for ikke at slå til: ”Tænk nu, hvis det viser sig, at jeg ikke kan svare på patientens spørgsmål?” Eller værre endnu: ”Tænk Søren Kjær Bruun nu, hvis jeg fremstår lige så afmægtig Cand.teol. ph.d. som patienten, når det kommer til ”det Præst på Rigshospitalet der med eksistens” og ”det der med døsbru0073@regionh.dk den” eller ”det der med religion”? Det er min erfaring, at mange, der går ind til vigtige samtaler, oplever ængstelse. Og det er godt. Angst er ethvert men neskes trofaste følgesvend. Uden denne ængstelighed kan samtalen let blive professionel. At ankomme til en samdrive.live.com/my?viewid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments%2FBest… 1/2 tale med et løsningorienteret sprog og med en tjekliste parat i sit indre kan af patienten opfattes som hjerteløst. Men det vil patienten sjældent indrømme. Den indbyggede skævhed mellem den raske og den syge er for stor. Og de færreste vil besvære sig over den, som skal hjælpe. Det kan jo give bagslag. Den rette ængstelse, derimod, kan åbne en samtale. For megen ængstelse kan dog også lamme et menneskes evne til nærvær. Det er ikke let. Det skal det heller ikke være. Det handler om mennesker. Få mere lager

rugt af 1 TB (1%)

hovedindholdet

Livsmod Mange sygeplejersker opnår gennem årene en dyb indsigt. Ikke alene i behandlingen af de forskellige kræftsygdomme, men også i menneskelivet. Alligevel øver vi os i ”at samle mod” til at tale med patienten om det, der er svært. Alene udtrykket ”at samle mod” tyder

på, at vi helst vil ankomme til samtalen med en vis indre styrke og en vis sikkerhed for, at der ikke kommer overraskelser. Vi vil ikke overraskes. Men sådan fungerer en samtale ikke. En samtale om eksistentielle emner handler ikke om at være stærk eller sikre sig mod overraskelser. Den handler om at være menneske. Det er mindre heldigt, hvis patienten på din kollegas spørgsmål: ”Hvordan gik samtalen?” svarer: ”Sygeplejersken var meget professionel”. Svaret emmer af kølighed. Ethvert menneske er forhåbentlig mere end sin profession. Og enhver patient er altid mere end sin sygdom. Også selv om sygdommen oftest fylder mest. Ingen vil på spørgsmålet: ”Hvad beskæftiger du dig med til hverdag?” svare: ”Jeg er et professionelt menneske, et rigtigt menneske, til forskel fra amatørmennesket, som ikke er et rigtigt menneske”. Sådan vil forhåbentlig ingen svare. Vi deler ikke mennesker op i amatører og professionelle og at være menneske er ikke et erhverv. Gudskelov. Vi er altid mennesker med hinanden. Et menneske er altid i en eller anden forstand et medmenneske. Og den, der står overfor et medmenneske, behøver ikke at samle på mod. Det er et medmenneske – og ikke et modmenneske. Ofte vil vi gerne tale om det rigtige, men det kan være svært at vide, hvad det rigtige er. Storm P. skriver med humor i en af sine fluer: ”En kanon kan godt være en kanin, der er stavet forkert” (104 Fluer,14). Der er kommet et forkert bogstav ind og det kan jo forvirre hele ordet. Og hvis vi overser et bogstav, så kan hele ordet også blive forvirret. Taler vi om en kanon? Eller er det en kanin? Søren

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Kierkegaard forklarer, at et menneske, i forsøget på at forstå hele menneskelivet og slægtens historie, og lære det hele udenad, ”springer eet Menneske over – sig selv” (SKS 5,270). Den, der undviger og holder sig selv væk fra de eksistentielle samtaler, holder formentlig også sig selv væk fra de farlige spørgsmål om eksistensen. Det kan have sin grunde. Og vi har hver især vores. Ikke desto mindre er det eksistentielle og vores erfaringer med det levede liv den åbning, hvorigennem det andet menneskes eksistentielle smerter kan lindres. Den enkeltes egen erfaring af både livsmod og modløshed er vigtig. Den enkelte sygeplejerskes egne erfaringer med livsmod og modløshed gør det muligt at sætte sig i andre menneskers sted. Nærvær kan lindre Vi kan godt forsøge at ”samle mod” til en samtale, men samtalen kan hurtigt gøre det af med vores hårdt opsparede mod. Især hvis vi har rustet os godt mod at tale om døden. Mod kan ikke medbringes til en samtale, som man medbringer medicin til en patient. Mod dukker op i mødet med et andet menneske. Modet dukker frem, når to mennesker tør bøje sig mod hinanden og åbne sig for hinanden. Vise sårbarhed, dele menneskelige erfaringer gennem indlevelse og nærvær. Medikamenter kan ikke lindre patientens eksistentielle smerter, men det kan dit nærvær. Dit nærvær kan lindre. Det handler om at lytte. Siger patienten: ”Jeg har så ondt” så kan den fortravlede og pressede sygeplejerske måske svare: ”Jeg henter noget smertestillende. Men ”ondt” kan betyde så meget. Syge mennesker får ofte ondt i livet. Ondt kan betyde følelsen af at svigte: ”Jeg ligger her og svigter min mand, mine børn og mine kolleger”. Ondt kan betyde sorg: ”Jeg skal ikke se min datter vokse op”. Ondt kan betyde afmagt: ”Jeg orker ikke at kæmpe mere. Jeg giver op”. Ondt kan betyde meningsløshed: ”Hvorfor sker dette for mig?” Ondt kan betyde oprør: ”Jeg er så vred på sygeplejerskerne og lægerne!”. ”Jeg har ondt” kan endda betyde følelsesløshed: ”Jeg kan ikke læn-

gere mærke mig selv”. Derfor kan det også være en god øvelse inden vigtige samtaler at spørge sig selv: Hvordan er det med mit eget svar på disse ting? Hvordan forholder jeg mig selv til uvished, meningsløshed, lidelse og alt det, der gør ondt? Hvorfra kommer mit eget livsmod? Undgår du selv de spørgsmål, så er der en vis sandsynlighed for, at du også vil undgå dem, når de dukker op i en samtale, der handler om patientens liv – eller død. Tomhed og åbenhed Sygeplejersker går ofte fra et højlydt samarbejde med andre sygeplejersker om konkrete ting til en lavmælt patientsamtale, hvor den enkelte sygeplejerske er alene. Det kan være et svært skifte. På et øjeblik går du fra lyden af mange menneskestemmer til ren stilhed. I samtalen skal du ikke være professionel og løsningsorienteret, nærmest det modsatte: Lyttende og klar til at være nærværende midt i al det, der ikke giver mening. Midt i alt det, der ikke kan føres til protokols eller sættes i skema. Midt i alt det, der ikke kan fikses eller ordnes. Det kan være svært at være i skiftet til stilhed. Og derfor kan det være godt at øve sig i omskiftelsen. Øve sig i at være stille. Bare et minut. Et minuts stilhed som forberedelse til en samtale. Et minut sammen med en patient kan føles som lang tid, hvis man hvert eneste sekund føler, at man skal præstere og løse situationen. Giver vi afkald på disse krav, så kan stilheden blive til åbenhed. Thomas Tranströmer, den svenske digter, skriver i et digt: ”Det tomme vender sit ansigt mod os og hvisker ”Jeg er ikke tom, jeg er åben”” (Samlede Tranströmer,239). Niels Grønkjær skriver noget lignende i en artikel om ”Guds ’human interest’”: ”Det modsatte af utryghed er ikke tryghed, men åbenhed” (Grønkjær, 45). Hvor ofte forveksler vi ikke, af ren og skær ængstelighed, åbenhed med tomhed? ”Hvordan har du det?” Det hænder, at jeg selv finder stilheden lang. En stærk trang til at bryde den kan trænge sig på. Da spørger jeg mig selv:

”Hvad er det værste, der kan ske?” At det bliver pinligt og mærkeligt? Måske. Det må situationen vise. Men lad mig give et eksempel på, hvorledes en situation med stilhed kan forløbe. Patienten ligger i sengen. Og jeg sidder ved sengekanten. Der er stille. Det føles som lang tid. Så siger patienten måske: ”Skal du ikke sige noget præst? Jeg troede, at du var kommet for at tale med mig. Sygeplejersken siger, at du er god at tale med”. Mere stilhed. Så siger præsten måske: ”Hvad vil du gerne have, at jeg skal sige?” Patienten kigger på præsten og siger: ”Du skal sige til mig, at det her holder op. Det skal holde op”. ”Smerterne?” spørger jeg. ”Ikke så meget smerterne. Mere al den snak!”. ”Al den snak?” spørger jeg. ”Ja, de siger jeg skal kæmpe, kæmpe. Og jeg er bare så træt. Og så spørger familien hele tiden: ”Hvordan har du det? Hvordan har du det? Det er ikke til at holde ud!” Digteren Dan Turéll udtrykker patientens smerte præcist: ”Åh hvorfor spørger de altid én ’hvordan man har det’. Som om noget kunne være mere ligegyldigt. Og som om man ikke havde svært nok ved at komme væk fra det i forvejen” (Karma Cowboy,205). Det blev til en samtale om det uudholdelige og hvordan det er muligt at være menneske i det, som man ikke kan holde ud. Og hvordan man godt kan tillade sig at være ærlig over for sine allernærmeste og sine kære uden at skulle føle skyld eller skam over ikke at honorere deres krav og forventning om hurtig helbredelse. Et krav som familier ofte bærer usynligt med sig fra det omgivende samfund. Det hele skal være hurtigt og effektivt. Og oftest fødes disse krav og forventninger på budgetbissernes bord, hvor kravet er: Undgå for alt i verden underskud. Men værdien af omsorg kan ikke måles, hverken i overskud eller underskud. Spørg bare patienterne. I sin bog ”Underskud” skriver Emma Holten: ”Jeg føler egentlig en stor sorg. Sorg over alle de mennesker, der er blevet nægtet livsvigtig omsorg, fordi de ikke passede ind i systemerne. Sorg over de mennesker, der kæmper for at yde omsorg i institutioner og sammenhænge, der ikke

NR. 3 | 2026

NYT TIL KLINIKKEN

værdsætter det”. Og videre: ”Det er kun i glimt vi ikke følger et stramt skema, der er kun få øjeblikke, hvor omsorgen får lov til at tage os et sted hen vi ikke havde regnet med” (Underskud, 262). En meget syg mand fortalte mig, at det bedste ved vores samtale var, at han en stund fik lov til at tale om noget andet. Han fortalte mig indgående og i detaljer, hvordan han engang havde vundet Danmarksmesterskabet i roning. Undervejs lyste hans øjne af spænding og fryd da han berettede om de sidste kraftfulde tag før målstregen. Nogle dage senere døde han. Men i det øjeblik levede han. Sin sygdom til trods. ”Vi Mennesker”, skriver Søren Kierkegaard et sted ”har Hovedet fuldt af store Forestillinger, og saa kommer Existentsen og byder os det Dagligdagse” (SKS 9,437, note 1). Det kan være godt at lægge forestillingen om, hvordan en samtale skal forløbe, væk – og stille sig åben for, hvad der vil vise sig. Det umålelige og det uberegnelige bringer os tættere på det tilsyneladende usynlige, men også helt uomgængelige på et hospital: Det åndelige. Hvorfor ånder jeg? For nogle år siden blev der udgivet en klinisk retningslinje for sygeplejersker, der arbejder på landets kræftafdelinger og i de palliative afsnit: ”Eksistentielle og åndelige aspekter i palliativ indsats” hedder den. Bag retningslinjen, som er

LITTERATUR

udgivet efter hollandsk forbillede, ligger et stort arbejde. Retningslinjen er et godt udgangspunkt for intern samtale om eksistens og åndelig omsorg på landets mange kræftafdelinger. Den rummer dog også en tjekliste, som jeg ikke kan anbefale. Den enkeltes åndelige behov og behovet for samtale om liv og død fortjener mere end en tjekliste. Tjeklister hører til i systemer. Systemer og tjeklister er gift for syge og døende mennesker. Retningslinjen giver klogeligt ikke svar på, hvad eksistens og ånd er, for det må det enkelte menneske, også sygeplejersken, selv gøre erfaringer med. At det åndelige findes i form af folkekirkens tilstedeværelse på hospitalet med kirke, præster, tekster og ritualer, det ved de fleste. Det åndelige viser sig også et andet sted. Mange besøger dagligt hospitalskirkens stille og lyse indre. Et kig i de gæstebøger, som har ligget i hospitalskirken og som patienter, pårørende og personale har skrevet i gennem mere end tyve år, røber, at ethvert menneske, også de mindste, kan udtrykke længsel, taknemmelighed, vrede, sorg, glæde og fortvivlelse i forhold til Gud. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det åndelige findes eller ikke findes. Det åndelige findes, det er virkeligt og det kommer til udtryk i de menneskers bønner og de råb, som disse bøger rummer. Det åndelige kan ikke gøres til genstand for instrumentalisering og specialisering, det kan ikke

Søren Kierkegaards Skrifter bd. 5, Kbh. 1998. Robert Storm Petersen, 104 Fluer, Kbh. 1947. Thomas Tranströmer, Samlede Digte, Kbh. 2011. Niels Grønkjær, Interesse for Gud, Kbh. 2002. Dan Turéll, Karma Cowboy, Kbh. 1973. Søren Kierkegaards Skrifter bd. 9, Kbh. 2002. Emma Holten, Underskud, Kbh. 2024.

læres, ganske som livet ikke kan læres. I en af gæstebøgerne står følgende lille tekst. Den er skrevet af en kvinde, som har taget afsked med en af sine kære: ”Kære, Jeg savner dig så meget. Jeg elsker dig for evigt. Men jeg kan ikke blive her. Jeg er nødt til at gå ud herfra uden dig. Så det gør jeg nu. Jeg elsker dig”. Ånd og eksistens handler om relationer og kærlighed. Om menneskers kærlighed til hinanden og til Gud, som er kærligheden selv. Derfor må vi også give hinanden mod til at tale om eksistens og ånd. I en tid, hvor AI og det maskinelle truer med at overtage kontakten og samtalen mellem mennesker, er det nødvendigt at gøre indsigelse. Vi kan af systemernes krav om hurtighed og effektivitet forføres til at optræde som maskiner. Indimellem frygter jeg, at den ekspeditionsagtige hast, hvormed vi behandler de syge, tager livet af dem, før de dør. Intet vil mere ulykkeligt end hospitaler, hvor den medmenneskelige kontakt til syge og døende overlades til maskiner. Vores frygt for sygdom og død må ikke føre os derhen. Tværtimod. Bevidstheden om, at livet er en gave, som ingen kan give sig selv, fylder os med håbet om, at selv om sygdom kan føre til død, så er døden ikke det sidste. Der er håb. Og der er noget i dette håb, der giver os mod og kræfter til at være mennesker og medmennesker.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Opfølgningskursus for patienter med brystkræft – et eksempel på tværsektoriel patientundervisning Af Helle Gyldenvang, Bell Møller, Tina Dahl, Ann Knoop, Carina Nees, Ulla Brix Tange, Dorte Hofland, Susanne Aagaard-Kjær og Carina Wedell Andersen

OVERSIGT OVER PROCES

Helle Holm Gyldenvang Klinisk sygeplejespecialist Brystkræft, klinik 4262, Afdeling for kræftbehandling, Rigshospitalet Telefon (+45) 35459578 E-mail: helle.holm.gyldenvang@regionh.dk

Carina Wedell Andersen Specialkonsulent Center for Kræft og Sundhed København Mobil 2154 7860 E-mail ed7d@kk.dk

Januar 2025

Indledende dialog og opdrag til projektgruppe

Februar – juni 2025

Etablering af arbejdsgruppe og udvikling af kursuskoncept (form og indhold) (4 møder)

Juni – september 2025

Detailplanlægning af undervisning

Oktober 2025 – februar 2026

Afprøvning (4 hold) og dataindsamling

Marts 2026

Stillingtagen til evt. fortsættelse

Resume: Neo- og adjuverende behandling til patienter med brystkræft er de senere år blevet mere behandlingstung. Patienterne får flere bivirkninger og senfølger samtidigt med at kontakten og opfølgning på hospitalet bliver kortere og kortere. Kræftafdelingen på Rigshospitalet, ambulatorie for brystkræft 4262 og Center for Kræft og Sundhed København har sammen udformet et opfølgningskursus til patienter med brystkræft, der har fået kemoterapi med kurativt sigte. ’Skal vi ikke samle kræfterne?’ spurgte den ene leder den anden til et tværsektorielt møde tilbage i slutningen af 2024. Fra idéen blev sagt højt til de første patienter deltog i et reelt tværsektorielt undervisningstilbud, gik der knapt et år. Efter en afprøvningsfase med fire hold blev det besluttet, at kurset skulle fortsætte i drift. Lederne repræsenterede henholdsvis Afdeling for Kræftbehandling, Brystkræft, klinik 4262 på Rigshospitalet og Center for Kræft og Sundhed København i Københavns Kommune. Kurset blev døbt ‘Opfølgningskursus efter brystkræft’. I denne artikel kan du læse om vejen dertil.

Baggrund Der er et stigende fokus på livet efter kræft. I Kræftplan V ”Et bedre liv med og efter kræft” (Regeringen, 2025) er ét af formålene ”At styrke kvaliteten og tilgængeligheden af indsatser og støtte gennem hele kræftforløbet, herunder indsatser efter endt kræftbehandling eller ved langvarig behandling, f.eks. senfølge- og rehabiliteringstilbud”. Hvert år får ca. 5.000 danske kvinder og 45 mænd brystkræft (Nordcan), der er den hyppigst forekomne kræftform og udgør omkring 20-25 % af alle tilfælde af kræft hos kvinder (Kræftens Bekæmpelse). Mere end 81.000 lever i dag efter at have fået konstateret brystkræft (Nordcan). Da behandlingerne hele tiden bliver bedre, lever flere og flere i mange år med eventuelle senfølger og mange oplever udfordringer relateret til både fysiske, psykiske og sociale tematikker (Sundhedsstyrelsen, 2025). I DBCGs retningslinje fra april 2025, anbefales det, at der udarbejdes et opfølgningsprogram, der bidrager til at identificere og afhjælpe sociale, psykiske og fysiske følger af diagnosen og behandlingen (DBCG, 2025).

Papirkurv Gennemse filer

Personer

LANDSKURSUS 2026





OPfølgningskursus _Oversigt over proces.docx

søndag kl. 4:33 AM

106

Opfølgningskursus efter brystkræft-10.jpg

søndag kl. 4:34 AM

520

Opfølgningskursus efter brystkræft-16(1).jpg

søndag kl. 4:34 AM

366

Opfølgningskursus efter brystkræft-16.jpg

søndag kl. 4:34 AM

366

Opfølgningskursus efter brystkræft-18.jpg

søndag kl. 4:34 AM

425

Opfølgningskursus efter brystkræft-20.jpg

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus efter brystkræft-24.jpg





søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus efter brystkræft-31.jpg

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus_Figur 1. Oversigt over temaer og undervi…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus_Manuskript version 7.9.26.docx

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus_Tabel 1. Deltagernes oplevelse af undervi…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus_Tabel 2. Deltagernes udbytte og tilfredsh…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus_Tabel 3. Deltagernes opfattelse af kursets…

søndag kl. 4:33 AM

NR. 3 | 2026

ger 409 og mestre de følger, der måtte vise sig at være et vilkår. 441 Vores formål på et mere overordnet plan456var at bidrage med et konkret eksempel på, hvordan vi kunne skabe 276 sammenhængende forløb på tværs af 75, hospital og kommune og dermed inspirere til fremtidens opgaveløsning 108 jf. ambitionerne i Sundhedsreformen  108 (Sundhedsogkirkeministeriet, 2024). 108

Udviklingsfasen Tværsektoriel arbejdsgruppe Vi nedsatte en tværsektoriel projektgruppe med repræsentanter fra både klinik 4262 på Rigshospitalet og CKSK. Klinikken var repræsenteret ved både læge og sygeplejersker. Fra CKSK deltog en afdelingsleder med fysioterapeutisk baggrund og en sygeplejerske med en master i voksenpædagogik samt en proceskonsulent. Der var således mange års samlet erfaring med både behandling og rehabilitering repræsenteret i projektgruppen.

I Danmark har vi siden 2007 haft tra- kus er i sagens natur selve behandlingen dition for, at behandling foregår på ho- og tiden er knap. En del patienter, men spitalet og rehabilitering foregår i kom- ikke alle, henvises til kommunal rehabimunen. Behandling og rehabilitering litering, hvor hverdagslivet er i centrum. bør dog ikke betragtes som to parallelle Det er dog langtfra alle, der undervejs i processer, men kan med fordel foregå rehabiliteringsforløbet deltager i strukmere integreret og være komplemen- tureret patientundervisning, på trods terende. Det er det samme menneske, af at patienter efterspørger viden og der diagnosticeres og behandles, som mulighed for erfaringsudveksling med  Få mere lager skal ’lande’ i hverdagen efterfølgende ligesindede (Patricia Martines-Miranda Organisering, økonomi og tidsplan Lager Begge organisationer forpligtede sig til og have de bedste forudsætninger for at et.al, 2021). 16.0 GB brugt af 1 TB (1%) Gå til hovedindholdet Vi ville derfor afprøve et undervis- at bidrage med personaleressourcer til leve et aktivt og meningsfuldt liv. Med https://onedrive.live.com/my?viewid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments%2FBest… 1/2 og afprøvningsfasen. visionerne i f.eks. Kræftplan V kalder ningstilbud, der blev præsenteret som både udviklingsfremtiden på nye måder at løse opga- en del af behandlingen. Formålet var at Projektledelsen blev varetaget i fællesver på, så patienter og borgere både undersøge, om undervisningen var at- skab af en klinisk sygeplejespecialist kan profitere af det højt specialiserede traktivt (dvs. om patienterne ville del- fra klinikken og en proceskonsulent behandlingssystem og det nære sund- tage) og virkningsfuld (om patienterne fra CKSK, og der var undervejs milehedsvæsen. Det er i dette spændings- oplever det havde effekt). Vi kaldte pælsmøder med ledelsen. Kurset blev felt, at ønsket om at lave et tværsekto- tilbuddet ‘Opfølgningskursus efter afholdt i CKSKs lokaler. Fra idé til berielt patientundervisningsforløb blev brystkræft’. Det var ikke tænkt som en slutning om fortsættelse i drift gik godt erstatning for kommunal rehabilite- et år: født. ring. Mange ville stadig have brug for længere og individuelle forløb med bl.a. Oversigt over proces Fælles patienter – fælles træning, rygestop, kostvejledning etc. undervisningstilbud Afdeling for Kræftbehandling, klinik Kurset skulle heller ikke erstatte 1:1 dia- Målgruppe for brystkræft, 4262 på Rigshospitalet logen mellem læge eller sygeplejerske Målgruppen blev afgrænset til patienog Center for Kræft og Sundhed i Kø- og patient på hospitalet i forbindelse ter, der havde afsluttet kurativ behandling med kemoterapi på Rigshospitalet benhavns Kommune (i det følgende med behandlingen. Vores hypotese var, at et tværsektori- klinik for brystkræft, 4262. Det var en CKSK) har udviklet og afprøvet et fælles og tværsektorielt undervisningsfor- elt kursus kunne bidrage til, at overgan- forudsætning for at deltage at patienløb for patienter, der var kurativt be- gen mellem behandling og hverdagsli- ten kunne tale og forstå tilstrækkeligt vet efter endt behandling blev oplevet dansk til at profitere af kurset. Langt handlet for brystkræft. Som praksis er i dag, berører de som tryg og deltagerne opnåede indsigt størstedelen, der bliver behandlet for sundhedsprofessionelle på hospitalet i, hvad de selv kunne gøre for at fore- brystkræft på Rigshospitalet, bor i Køhverdagsrelaterede problematikker, når bygge og reducere bivirkninger/senføl- benhavns Kommune, men kurset var for alle uanset bopælskommune. de ser patienter til behandling, men fo-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Figur 1. Oversigt over temaer og undervisere på de fire kursusgange

Mål på deltager- og organisatorisk niveau Vores ambition var, at deltagerne oplevede en tryg overgang efter behandling med en oplevelse af at kunne mestre deres hverdagsliv efter sygdom, herunder tilegne sig: • Værktøjer til at forebygge og håndtere/tackle følger til sygdom og behandling (bivirkninger og senfølger) – både inden for det fysiske, det sociale, det psykiske, mentale og eksistentielle domæne • Tryghed og tro på egne evner • Viden om hvor man kan få hjælp og støtte ved behov På organisatorisk niveau ønskede vi at udvikle et fælles tværsektorielt kursuskoncept med høj tilslutning, der også efter afprøvningsfasen kunne håndteres i den daglige drift hhv. i klinikken og i kommunen. Brugerinddragelse Vi afholdt en brugerinddragende workshop med 3 kvinder i aldersspændet 3565 år. Deltagerne blev forelagt de overordnede tanker om kursets struktur, form og indhold og deres holdninger til bl.a. fysisk fremmøde versus digitale løsninger blev drøftet. Resultaterne blev inddraget i projektgruppens arbejde og vi fik bl.a. skærpet vores retorik og valgte at undgå at bruge ord som sygdomslære og undervisning, da det gav

associationer til noget negativt. Vi valgt i første omgang at afprøve en form med fysisk fremmøde. Som en bruger udtrykte ‘Det handler om mennesker og mennesker skal mødes’. Kursus-koncept Rekruttering Et helt grundlæggende greb i kursuskonceptet var, at det blev præsenteret som en integreret del af behandlingen. Patienterne blev præsenteret for kurset i undervejs i deres kemoterapi. Patienter fik udleveret patientinformation og underskrev samtykke til deling af kontaktoplysninger, tilladelse til at blive kontaktet ved udeblivelse og publicering af resultater fra evaluering. Praktik • Fire undervisningsgange (se temaer i figur 1) • Fast ugedag kl. 13-15 • Opstart hver måned (pause i december og juli) • Lukkede hold, dog med mulighed for at deltage i kursusgange på efterfølgende hold, hvis man var forhindret i at deltage en eller flere gange • Minimum 8 bookede deltagere, max 30 • Start på undervisning ca. en måned efter afsluttet kemoterapi • 2 undervisere - én fra hhv. RH og CKSK

Bærende principper for undervisning Undervisningen var tilrettelagt med en gennemgående sygeplejerske, der fungerede som facilitator, og en ”specialist underviser” på hvert modul. Det skabte forudsigelighed, tryghed og en klar struktur og flow i undervisningsforløbet. På hver kursusgang var der tid til egen refleksion og til erfaringsudveksling i mindre grupper og/eller i plenum. Dette var helt centralt, da læringsperspektivet var, at deltagerne lærte ved at bearbejde og reflektere over deres erfaringer og ved at være aktivt involveret (Wahlgren, 2002). Sundhedspædagogisk blev der taget udgangspunkt i Banduras teori om ”self-efficacy”. Det betyder i praksis, at underviseren, udover at dele viden, skulle facilitere, at deltagerne blev opmuntret til at afprøve nye handlemåder og dermed blev styrket i deres tiltro til egne evner. Der skabtes et rum, hvor deltagerne fik mulighed for at udvikle direkte erfaringer, når de individuelt reflekterede, planlagde, gennemførte nye handlinger/vaner. Derudover arbejdedes der med indirekte erfaringer, når deltagerne delte egne erfaringer med andre deltagere og styrkedes, når de oplevede genkendelse i gruppen (Simovska, 2024). Aktiv inddragelse af deltagerne og det store fokus på deltagernes hverdagsliv skabte større oplevelse af sammenhæng og understøttede

NR. 3 | 2026

NYT TIL KLINIKKEN

Tabel 1. Deltagernes oplevelse af undervisningen efter hver kursusgang Skala: Meget enig=4, enig=3, uenig=2, meget uenig=1

Gns.

Meget enig/enig

meget uenig

Succeskriterie

min 3,2

min 80 pct

<10 pct

Emne var relevant

3,8

99,7

Formidlet på en forståelig måde

3,7

99,2

God balance mellem undervisning og dialog

3,6

96,1

Trygt at deltage aktivt

3,8

98,9

0,3

Positiv oplevelse at høre andres tanker og erfaringer

3,6

96,6

0,3

Relevant viden

3,6

97,4

0,3

Inspiration til mit hverdagsliv

3,4

91,5

1,1

Indsigt i min egen situation

3,5

95,7

0,3

Skala: Meget enig=4, enig=3, uenig=2, meget uenig=1

Gns.

Meget enig/enig

meget uenig

Succeskriterie

min 3,2

min 80 pct

<10 pct

Konkret viden og værktøjer

3,5

96,9

1,0

Viden om de mest almindelige tegn på tilbagefald

3,0

5,2

Viden om handlemuligheder ved bekymring om symptomer

3,2

3,1

Viden om forebyggelse/reduktion af senfølger efter behandling

3,2

0,0

Strategier til at håndtere bekymringer relateret til sygdomsforløb

3,3

90,7

2,1

Tiltro til god hverdag efter sygdom

3,3

90,7

2,1

Kendskab til hjælp og støtte ved behov

3,5

91,8

1,0

Tilfreds med det samlede kursus

3,5

94,8

1,0

Skala: Meget enig=4, enig=3, uenig=2, meget uenig=1

Gns.

Meget enig/enig

meget uenig

Succeskriterie

min 3,2

min 80 pct

<10 pct

Tabel 2. Deltagernes udbytte og tilfredshed efter det samlede kursus

Tabel 3. Deltagernes opfattelse af kursets rammer

Passende mødetidspunkt

3,5

90,1

2,0

2 timer pr. kursusgang var passende

3,6

96,9

1,0

Afstand til CKSK har ikke været et problem

3,7

95,0

0,0

Lokalet var velegnet

3,7

99,0

0,0

Fire kursusgange var passende

3,4

88,0

2,0

overførbarheden, så udbyttet kunne integreres og lever videre, når kurset var afsluttet. Evaluering Projektgruppen udformede en evaluering. Det var ikke muligt at finde et valideret spørgeskema, der levede op til vores kriterier, hvorfor vi anvendte to selvudviklede spørgeskemaer, der supplerede hinanden:

1. Et kort spørgeskema (8 spg.) blev udfyldt umiddelbart i forlængelse af hver kursusgang. Spørgeskemaet blev tilgået via en QR-kode eller i papirform og havde fokus på dagens undervisningsgang. 2. Et afsluttende spørgeskema efter alle 4 kursusgange (21 spg.), med fokus på det samlede kursus og udbyttet heraf, blev udsendt i e-Boks dagen

efter sidste kursusgang. I dette spørgeskema var der plads til fritekst. Det var muligt at udfylde begge spørgeskemaer på papir. Herudover blev der indsamlet data om deltagelse. Succeskriterier I planlægningsfasen definerede projektgruppen succeskriterier, som ville være

OPfølgningskursus _Oversigt over proces.docx

søndag kl. 4:33 AM

106

Opfølgningskursus efter brystkræft-10.jpg

søndag kl. 4:34 AM

520

Opfølgningskursus efter brystkræft-16(1).jpg

søndag kl. 4:34 AM

366

Opfølgningskursus efter brystkræft-16.jpg

søndag kl. 4:34 AM

366

søndag kl. 4:34 AM

425

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER



Opfølgningskursus efter brystkræft-18.jpg Opfølgningskursus efter brystkræft-20.jpg Opfølgningskursus efter brystkræft-24.jpg Opfølgningskursus efter brystkræft-31.jpg





gennemsnit har der været 19409 deltagere søndag kl. 4:34 AM booket pr. hold og godt 16 i fremmøde. søndag kl. 4:34 441 med 13 Det første hold varAMdet mindste deltagere booket. Herefter har der væsøndag kl. 4:34 AM 456 ret mellem 20-35 bookede deltagere.

Opfølgningskursus_Figur 1. Oversigt over temaer og undervi…

søndag kl. 4:33 AM

276

Deltagernes profil Opfølgningskursus_Manuskript version 7.9.26.docx søndag kl. 4:34 AM 75, Deltagerne var mellem 30-84 år med Opfølgningskursus_Tabel 1. Deltagernes oplevelse af undervi… søndag kl. 4:33 AM på 52 år. 108 En enen gennemsnitsalder  i én kelt mand var tilmeldt og deltog Opfølgningskursus_Tabel 2. Deltagernes udbytte og tilfredsh… søndag kl. 4:33 AM 108 kursusgang. Der var stor spredning i Opfølgningskursus_Tabel 3. Deltagernes opfattelse af kursets… søndag uddannelsesmæssige kl. 4:33 AM 108 deltagernes baggrund. Deltagerne boede overvejende i Københavns Kommune (76 %). Der var også deltagere fra Frederiksberg, Tårnby og Dragør samt enkelte fra Rødovre og Gentofte.

Oplevelse af undervisningen og styrende for, om kurset skulle fortsætte udbytte Deltagerne udfyldte et kort spørgeskeefter de første 4 hold: ma i direkte forlængelse af hver kursusgang. I alt blev der indsamlet 351 besvaDeltagelse: • 90 pct. af de henviste patienter delta- relser (svarprocent 81 %). Besvarelserne viser (tabel 1), at det i høj grad lykkedes ger i kurset • 70 pct. af dem, der deltager, gennem- at skabe et kursuskoncept, hvor underfører kurset (minimum tre ud af fire visningen blev oplevet som relevant og vedkommende. Der blev skabt et trygt kursusgange) rum med god vekselvirkning mellem undervisning og dialog, som deltagerne Udbytte/tilfredshed • Gennemsnitsscore på minimum 3,2 kunne relatere til deres hverdagsliv. Besvarelserne blev sammenlignet på tværs (skala 1-4, hvor 4 er højest/bedst) af hold og temaer, men der var ikke • Minimum 80 pct. scorer 3 eller 4 wid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments%2FBest… 1/2 nævneværdige forskelle. • Max 10 pct. scorer 1 Alle deltagere, der havde gennemført eller delvist gennemført kurset, Resultater Vi besluttede efter pilotafprøvningen i fik tilsendt et spørgeskema via e-Boks oktober-februar at fortsætte dataind- dagen efter den sidste kursusgang. Der samlingen. Data præsenteret i resul- var en høj svarprocent på 77 %. Besvatatafsnittet er således fra perioden ok- relserne viste både høj tilfredshed med tober 2025 til og med juni 2026, dvs. 8 kurset i sin helhed og et højt udbytte (tabel 2). Deltagerne oplevede, at de gennemførte hold (pause i december). havde fået konkret viden, strategier til handling og tro på, at de kunne få en Deltagelse 151 patienter blev henvist til opfølg- god hverdag. Der var ingen nævneværningskurset. 133 har påbegyndt kurset dig forskel mellem de forskellige hold (88 %) og 112 har gennemført (74 %). i projektperioden. Et enkelt spørgsmål 18 patienter (12 %) har ikke deltaget. ”Viden om de mest almindelige tegn på Heraf er nogle er booket til et senere tilbagefald”, scorede lidt lavere end det kursus. Deltagere, der ikke er frem- ambitiøse mål om minimum 3,2. Det er mødt, har enten været for dårlige fysisk et sårbart emne, som enkelte oplevede eller psykisk eller de har været ‘godt som meget konfronterende og ubetilbage i hverdagen’ og har ikke følt be- hageligt, mens det hos andre gav ro at hov for at deltage i undervisningen. I

blive forelagt faktuel viden. Dette illustreret ved udsagn fra to deltagere: Jeg synes, at det skal være muligt at fravælge information om tilbagefald. For mig påvirkede det mere negativt og gav flere bekymringer Personligt synes jeg, at det var det absolut vigtigste modul, og det kunne ikke være kortere. I fritekstfeltet var der mange, der med egne ord har udtrykt, hvad det betød for dem at deltage. Nogle skrev f.eks.: Al den kommunikation vi havde mellem deltagere og undervisere gav et vigtigt reality check i mig: Det er mit eget ansvar at få hjælp her i efter forløbet og det er mit eget ansvar at sætte ind med alle de ting, jeg kan gøre for mig selv for at få det godt igen. Jeg har forstået behandlingen i bakspejlet. Dvs. jeg har mere fred med processen, som den var. Hvilket er vigtigt for mig ift. den store afmagt og frygt, jeg havde. Det var et rigtig godt kursus. Jeg fik meget mere at vide om sygdom. Dejligt at dele oplevelser og snakke med andre. Deltagernes opfattelse af kursets rammer En del af det afsluttende spørgeskema vedrørte kursets rammer og også her var der stor tilfredshed (tabel 3). Ganske få ønskede mere tid pr. kursusgang og enkelte ønskede, at kurset skulle vare mere end fire gange. Generelt var der stor tilslutning til 4 x 2 timer, hvilket den høje tilslutning og gennemførelse styrker. I forbindelse med den brugerinddragende proces blev der udtrykt ønske om, at kurset skulle ligge enten morgen eller sidst på eftermiddagen. Evalueringen viste dog, at tidspunktet kl. 13-15 ikke i praksis viste sig at være et problem. Konklusion Evalueringen viser, at Opfølgningskursus efter brystkræft er gennemførbart. Der har været stor tilslutning til kurset. Deltagerne har været tilfredse og oplevede, at de fik et stort udbytte i form af:

OPfølgningskursus _Oversigt over proces.docx

Papirkurv Gennemse filer

Personer





NYT TIL KLINIKKEN

søndag kl. 4:33 AM

106

søndag kl. 4:34 AM

520

Opfølgningskursus efter brystkræft-16(1).jpg

søndag kl. 4:34 AM

366

Opfølgningskursus efter brystkræft-16.jpg

søndag kl. 4:34 AM

366

Opfølgningskursus efter brystkræft-18.jpg

søndag kl. 4:34 AM

425

Opfølgningskursus efter brystkræft-20.jpg

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus efter brystkræft-24.jpg

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus efter brystkræft-31.jpg

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus_Figur 1. Oversigt over temaer og undervi…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus_Manuskript version 7.9.26.docx

søndag kl. 4:34 AM

Opfølgningskursus_Tabel 1. Deltagernes oplevelse af undervi…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus_Tabel 2. Deltagernes udbytte og tilfredsh…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus_Tabel 3. Deltagernes opfattelse af kursets…

søndag kl. 4:33 AM

Opfølgningskursus efter brystkræft-10.jpg





NR. 3 | 2026

409 ke proces-kompetencer, så de relativt få møder har været målrettede og effek441 tive. Den korte vej fra tanke til handling456skyldes ikke mindst, at ledelsen i begge 276 organisationer havde modet til at igangsætte et fælles udviklingsdarbejde 75, med en pragmatisk tilgang uden detaljerede 108 økonomiforhandlinger. Det centrale har selvfølgelig først 108 og fremmest været at skabe et kursus, som108deltagerne oplever, har værdi. Men også for de involverede medarbejdere har det været værdiskabende. Underviserne fra klinikken har fået ’adgang’ til at se deltagerne i en kontekst med plads til dialog og erfaringsudveksling med ligesindede, og hvor hverdagen og de oplevede konsekvenser af sygdom og behandling er i centrum. Underviserne fra CKSK har oplevet faglig tilfredshed ved at se rehabiliterings-kompetencerne i samspil med den specialiserede viden om behandling. Begge parter har oplevet ’at stå stærkt sammen’.

anden. Kursets blev tilrettelagt med et stort fokus på, at det efter en udviklingsfase kunne fortsætte, med brug af færrest mulige ressourcer på administration og forberedelse, dels fra gang til gang, dels fra hold til hold. Der er bl.a. lavet en robusthedsplan, så alle undervisere har en afløser mhp. at undgå aflysninger ved planlagt og akut fravær. Der er indgået aftale med KræftrådgivPerspektivering Ved evaluering efter de første fire hold ningen i Kræftens Bekæmpelse om, at de underviser i temaet ’Mental velbeDe gode resultater taler for, at man anblev det besluttet, at kurset skulle fort Få mere lager dre steder i regionen og nationalt kan sætte i drift med pause i december og findende’. Lager Den relativt korte udviklingsog aftilrettelægge tilsvarende kurser, hvor juli, dvs. med 10 hold årligt. 16.0 GB brugt af 1 TB (1%) Gå til hovedindholdet man mere eller mindre kan lave en coVi er lykkedes med at skabe et reelt prøvningsfase har været mulig, fordi https://onedrive.live.com/my?viewid=6820ad1f-f04a-413a-87b8-fedbc88c1e5a&id=%2Fpersonal%2F3ed8c698957e7c33%2FDocuments%2FBest… py-paste1/2på form, indhold og struktur. og succesfuldt tværsektorielt under- begge parter har vist et stort engageI mindre tæt befolkede områder, kan visningstilbud, hvor vores ressourcer ment. Det har også været en fordel at der måske være færre hold om året og og kompetencer komplementerer hin- have en erfaren projektleder med stærdet kan være relevant at undersøge, om dele af kurset kan foregå med digitale elementer. LITTERATURLISTE DBCG. (2025). Brystkræft-opfølgning. Retrieved 21.07 from https://www.dmcg.dk/ For de andre store diagnosegrupper kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/brystcancer/Brystkraeftkan det formodentligt også være releopfoelgning/ vant at overveje tværsektorielle tilbud. Bandura, A. Annu Rev Psychol 2001 Pages 1-26 DOI: 10.1146/annurev.psych.52.1.1 Der er allerede igangsat et udviklingsKræftensBekæmpelse. Om brystkræft. https://www.cancer.dk/stoet-brysterne/ombrystkraeft/ arbejde for patienter med tarmkræft, Nordcan. Kræftstatistik Brystkræft i Danmark. NORDCAN. Retrieved 14.12.20 from hvor Rigshospitalet sammen med øvrihttps://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/StatsFact.asp?cancer=200&country=208 ge hospitaler i regionen og CKSK samPatricia Martínez-Miranda, María Jesús Casuso-Holgado and José Jesús Jiménez-Rejano: arbejder om en afprøvning. “Effect of patient education on quality-of-life, pain and fatigue in breast cancer survivors: A systematic review and meta-analysis”. Clinical Rehabilitation 2021, vol35/12 Flere deltagere har udtrykt ønske om Regeringen. (2025). Et bedreliv med og efter kræft. Kræftplan V. https://www.ism.dk/ en pårørende-overbygning, hvorfor Media/638835090309035273/Et-bedre-liv-med-og-efter-kraeft-kraeftplan-V-TILG.pdf dette også kunne være et relevant udSimovska,V., Magne Jensen,J. (2012) “Sundhedspædagogik i sundhedsfremme”, Gads viklingsområde. forlag Sundhedsogkirkeministeriet. (2024). Sundhedsreformen2024. https://www.ism.dk/ Er du interesseret I at få vores matemaer/sundhedsreformen-2024 teriale tilsendt eller har du yderligere Sundhedsstyrelsen. (2025). Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne. Vispørgsmål er du velkommen til at kondensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne | Sundhedsstyrelsen takte: Wahlgren,B. (2010), “Voksnes lærerprocesser, kompetenceudvikling i uddannelse og • Viden om efterbehandling, livsstil og symptomer på tilbagefald og handlemuligheder • Værktøjer til at forebygge og håndtere følger til sygdom og behandling (fysisk, psykisk, socialt, eksistentielt) • Tryghed og tro på egne evner • Viden om muligheder for hjælp og støtte ved behov

arbejde”, akademisk forlag, (s. 99-101)

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Sæt kryds i kalenderen!

Temadag 2027 Samtaler om liv og behandling – hvad er vigtigt for patienten? Håb i stort og småt Hvordan taler vi om håb, når livet forandres af alvorlig sygdom? Og hvordan kan vi som sygeplejersker understøtte håbet hos kræftpatienter og deres pårørende, uden at miste blikket for virkeligheden? På temadagen den 18. maj 2027 sætter vi fokus på håbets betydning i mødet med patienten. Hospitalspræst Lotte Mørk og klinisk sygeplejespecialist, cand. cur., ph.d. Cæcilie Borregaard Myrhøj vil med afsæt i deres egne erfaringer og forskning dele refleksioner og perspektiver på de samtaler, der kan være med til at skabe mening, mod og håb i en sårbar livssituation. Glæd dig til en inspirerende dag med faglig fordybelse, eftertanke og konkrete perspektiver på, hvad der er vigtigt for patienten, når liv og behandling går hånd i hånd. Link til det endelige program og tilmelding sendes til den mail du har oplyst til DSR og lægges på FSK’s hjemmesiden så snart tilmeldingen er åben.

Vi ses på First Grand Hotel i Odense Bestyrelsen i FSK

FSK’s bestyrelse 2026/2027

Formand, SIG-ansvarlig og SoMe-ansvarlig

Sponsor ansvarlig

Helle Mathiasson

Malika Uth

Afdelingen for Kræftbehandling Stråleterapi, Herlev Hospital E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk

Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH E-mail: maluth@rm.dk

Næstformand, webansvarlig og redaktør

Suppleant

Mona Gundlach

Gry Jespersgaard

Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet E-mail: mona.gundlach@regionh.dk

Sygeplejefaglig koordinator Gladsaxe kommune Mail: Jespersgaard.dsr@gmail.com

Kasserer, Nordisk, europæisk og international ansvarlig

Suppleant

Carsten Gregersen

Sandy Christensen

E-mail: carsten.fsk@gmail.com

Onkologisk afdeling R, OUH E-mail: sandy.christensen@rsyd.dk

Kursussekretær

Mette Munk Hæmatologisk afdeling X E-mail: mette.munk@rsyd.dk