FSK 1_2026

JANUAR 2026 FSK

46. ÅRGANG

FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

ISSN: 1603-5712

FOKUS PÅ

KRÆFTOGSYGEPLEJE

Landskursus 2025

1

2

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

NR. 1 | 2026

INDHOLD NR. 1 6

28

40

42

Formanden har ordet..................................................................................................

3

Redaktionen har ordet................................................................................................

4

TEMA “Den dag kræften ramte mig og min familie”.........................................................

6

Komplementær alternativ behandling – hvad skal vi som sundhedsprofessionelle være opmærksomme på? ..............

8

Hvad er egentlig åndelig omsorg? ............................................................................

10

Hvordan bliver hverdagslivet udfordret for mennesker der får en kræftdiagnose? ..........................................................................................

14

Posterudstilling, Landskursus 2025 .........................................................................

23

DANROAD .................................................................................................................

24

Refleksionskonferencer kan understøtte excellent sygepleje ...............................

25

Referat fra generalforsamling for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker .......

26

Konstituering af bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 2025/2026 ................................................................................

28

Bestyrelsens evaluering af Landskursus 2025 ........................................................

29

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Landskurset 2025 ...............................

30

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET Opbygning af forskningsmiljøer – Når målet er at øge kollegers interesse og mulighed for at forske ......................

32

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER Palliationsseminar ......................................................................................................

34

DASYS Sygepleje og Samarbejde i det nære sundhedsvæsen ............................................

36

NYT FRA EONS EONS – Hvad er det? .................................................................................................

38

NYT FRA SIG SIG seksualitet udgiver artikel om danske sygeplejerskers holdning til at tale om seksualitet med patienter med kræft .....................................................

40

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER Landskonferansen i Kreftsykepleie, Bergen, 2025: Faglig fordybelse, refleksion og fællesskab .............................................................

42

Nordisk allogen knoglemarvstransplantation konference for sygeplejersker: Faglighed, innovation og rehabilitering i fokus .....................................................

44

NYT FRA SPECIALUDDANNELSEN I KRÆFTSYGEPLEJE Nyt fra Specialuddannelsen i kræftsygepleje – Aarhus ........................................

45

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

3

FORMANDEN HAR ORDET

Helle Mathiasson Formand for FSK

Kære alle Så blev det 1. søndag i advent! Adventskransen har fået sit første lys, juletræet står pyntet med glitter, og julestemningen begynder at brede sig. Midt i alt det hyggelige mærker jeg igen den faglige stolthed, når jeg tænker tilbage på vores Landskursus i Billund for små tre uger siden med temaet Når kræftdiagnosen stilles.

Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra jer, der deltog – flere sagde, at kurset var både givende og sammenhængende, med en tydelig rød tråd. Det kan vi også se på jeres evalueringer, som I har svaret på. En kæmpe tak til bestyrelsen – uden jer ingen Landskursus! Tak til Carsten, Malika, Mette og Mona ️

❤

På Landskurset deltog 130 sygeplejersker fra hele Danmark – alle regioner var repræsenteret! Derudover havde vi besøg af to kolleger fra vores norske søsterselskab (NSF Faggruppe for Kræftsykepleiere) og en sygeplejerske fra Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. Tak til alle deltagere, der var mange avancerede kompetencer til stede i salen alle med et blik for mennesker med kræft – I var tydelige – Modige og Stolte alle 130. Tak til oplægsholdere og vores fantastiske SIGGrupper for nogle flotte workshops ️

❤

30 firmaer og udstillere gav os den nyeste viden om produkter, medicin og behandlingsmetoder. Det var fantastisk at mærke den store interesse for at styrke kræftsygeplejen – der var liv og aktivitet i udstillingsområdet i pauserne. Tak til alle udstillere for jeres støtte!

Igen i år delte vi dagene op: fredag med industrien og lørdag med vores 4 SIG-grupper, Kost og Cancer, 9 patientforeninger og po-

sterpræsentationer. Det gav ro og fokus – og både udstillere og deltagere var tilfredse med fordelingen oplevede jeg.

Lige nu afslutter sygeplejersker i Århus og København deres Specialuddannelse i Kræftsygepleje. Stort tillykke til jer! Vi håber at kunne læse nogle af jeres spændende resultater fra jeres afsluttende opgaver i kommende numre af bladet.

Har du en artikel eller et indlæg, du vil dele?

Skriv til Mona.gundlach@regionh.dk – vi vil meget gerne høre fra dig!

Husk at prikke til din kollega som endnu ikke er blevet en del af vores fagligt stærke og engageret fællesskab. Der er plads i FSK til mange flere som har lyst til ny viden, faglig udvikling, sparring med kollegaer og spændende faglige arrangementer.

2026 i FSK-regi: Hvad har vi planlagt?

• Temadag om Compassion: 20. maj 2026 på First Hotel Grand i Odense.

• Landskursus 2026: 6.-7. november på Hotel Legoland i Billund.

• Bestyrelsen har planlagt at deltage i flere konferencer i Danmark og Europa – følg med i kommende numre og på Facebook og LinkedIn. Tak fordi du læser med – glædelig jul og godt nytår!

Mange hilsner Helle Mathiasson Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

4

NR. 1 | 2026

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

REDAKTIONEN HAR ORDET Kalenderen siger vinter, og året 2025 ligger bag os. Vi har netop taget hul på 2026, og vi vil i redaktionsgruppen gerne ønske jer alle et rigtigt god nytår.

Vi håber meget, at 2026 bliver året hvor vores lille 2-mands-redaktionsgruppe får vokseværk og øger antallet af medlemmer med 50 eller 100%. Vi vil så gerne være flere i gruppen, så vi får endnu flere idéer til temaer og til mulige skribenter. Skriv endelig til en af os, hvis du er nysgerrig på om redaktionsarbejdet kunne været noget for dig.

Det første blad i 2026 omhandler Landskursus 2025. De fleste oplægsholdere har indvilliget i at skrive et indlæg til bladet med udgangspunkt i oplæg-

get fra landskurset. På den måde kan du få genopfrisket oplægget, eller læse hvad oplægget omhandlede hvis du ikke havde mulighed for at deltage på Landskurset.

I 2026 kan du, ud over dette blad, forvente at der lander en ny udgave af “Fokus på Kræft og Sygepleje” ca uge 22 og uge 40. Du kan finde tidligere blade, deadlines for indlæg til kommende blade med mere på hjemmesiden https://dsr.dk/faglige-selskaber/kraeftsygeplejersker/medlemsblad/ Rigtig god læselyst Redaktionen

Om Fokus på kræft og sygepleje Fokus på Kræft og Sygepleje er medlemsblad for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FSK. Bladet bringer artikler og andre indlæg af interesse og betydning for sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. Bladet ønsker at afspejle den viden og dagligdag, som findes blandt medlemmer af FSK samt formidle den udvikling, som hele tiden finder sted inden for kræftsygeplejen. Indholdet i bladet er ikke udsat

for videnskabelig eller journalistisk gennemgang inden trykning, men er produceret af kræftsygeplejersker for andre kræftsygeplejersker og giver et indtryk af, hvad der rører sig i den kliniske hverdag.

Redaktionsgruppen planlægger et tema for hvert nummer. Deadline og tema for næste nummer fremgår af hvert blad.

Vi modtager meget gerne artikler, kommentarer, oplæg, omtale af

arrangementer og boganmeldelser.

Materiale kan altid indsendes til redaktionen, som dog ikke påtager sig noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Redaktionen forbeholder sig retten til at nægte optagelse i bladet. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis FSKs synspunkter.

Redaktionsgruppen består af:

Jeanette Pedersen Specialuddannet Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Mona Gundlach Specialuddannet Kræftsygeplejerske Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk

Produktfamilien Peptamen® har en særlig sammensætning, som er udviklet til at dække de særlige ernæringsbehov, hos børn fra 1 år og voksne, som har sygdomsrelateret underernæring og særlige ernæringsbehov.

Peptamen® er peptidbaseret, med hydrolyseret valleprotein.

Produkterne indeholder en høj procentdel MCTfedt til patienter med fedtmalabsorption.

FRA 1 ÅR

TIL VOKSNE

For sundhedsfagligt personale Peptamen® er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af patienter med sygdomsrelateret underernæring og særlige ernæringsbehov. Ikke egnet til patienter med komælksproteingallergi. Egnet som eneste ernæringskilde. Anvendes under lægelig overvågning.

Nestlé Danmark A/S, Kay Fiskers Plads 10, 2300 KBH S Nestlé Health Science, Forbrugerkontakt: tlf. 35 46 01 67 www.nestlehealthscience.dk nestlehealthscience@dk.nestle.com

6

NR. 1 | 2026

TEMA

“Den dag kræften ramte mig og min familie” v/Kenneth Brinkmann Kennet Brinkmann er en af mange danskere der rammes af kræft. Han fortæller ærligt og oprigtigt om sine og sin families oplevelser af forløbet. Fra diagnosen stilles og til han erklæres rask, og dermed ude af et meget velfungerende, professionelt, empatisk og trykt Sundhedsvæsnet og hvad så? Han fortæller også om det der i efterforløbet kunne have gjort hans og familien hverdag lettere.

Birgit Longmose Jakobsen Udviklingssygeplejerske Hæmatologisk Afdeling X Odense Universitetshospital J.B. Winsløws Vej 2224, 5000 Odense Birgit.Jakobsen@rsyd.dk Tlf. +45 4057 7980

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejerskers Landskursus 2025 åbnede med et meget personlig, ærligt, rørende og informativt oplæg af Kenneth Brinkmann. Kenneth er gift og har to børn.

Familien har været en stor støtte i hele hans forløb med kræft. Kenneth er en mand, som ser sig selv som en kriger, optimist, en der tager livet let og joker med alvoren. Han tager gerne kampen op og vil gerne udfordres – for at vinde.

Kenneths oplæg er en fortælling om at miste den man tror man er – for en tid.

Kenneth fik brug for al sin kampgejst i et meget langvarigt forløb. Inden han kom i et ”Kræftpakke forløb”, efter diagnosen blev stillet og i hele behandlingsforløbet. Dét at komme i et Kræftpakke forløb beskriver han, som en både god og voldsom oplevelse. God fordi han følte sig syg, afkræftet og afmægtig, han manglede lydhørhed for hans aftagende velbefindende. Voldsom fordi det kunne ende med en diagnose – KRÆFT. Kræften kunne blive til hans virkelighed. Og blev det.

Kenneth fortæller om sit forløb fra diagnosen stilles og til han afsluttes på stråleterapiafsnittet. Vi præsenteres for nogle virkelig gode og genkendelige betragtninger, betragtninger som han som mennesket Kenneth og som patienten Kenneth gerne vil give videre til os alle.

Kenneth har under hele sit forløb kun mødt venlighed, imødekommenhed, engagement og faglighed på et højt niveau – alt i alt en meget professionel oplevelse af sundhedsvæsenet. Oplevet fuld kontrol på alle parametre. Tryghed har været gennemgående i hans behandlingsforløb.

Der er dog også noget vi kan blive meget klogere på og tage til efterretning.

Blandt andet var Kenneth virkelig glad for at hans hustru deltog i alle samtaler, og især den første, hvor der var rigtig mange informationer. ”Det var voldsomt og vanvittig” og han følte ikke han huskede noget af det, der blev sagt. Han følte sig så alene på trods af at hans hustru deltog. Det var hende, der

I dette afsnit af “Fokus på Kræft og Sygepleje” kan du læse om indlæg fra Landskursus 2025. Nogle indlæg skrevet af oplægsholdere, andre at medlemmer der har modtaget uddannelsesstøtte. Desværre har vi i redaktionen, modtaget “afbud” fra nogle oplægsholdere efter bladets deadline, da de er blevet forhindrede i at skrive deres indlæg. Grundet det korte varsel har det desværre ikke været muligt at få andre til at skrive indlæggene.

Vi beklager.

Redaktionen

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

efterfølgende kunne huske og genfortælle, alt det, der var vigtigt og relevant.

Kenneth oplevede at døden trådte ind i hans liv. Han var ikke bange for at dø, men bange for, at børnene skulle miste deres far. Hans største frygt var, at de skulle miste ham, noget de slet ikke ville være klar til. Det har været den værste tanke for ham i hele hans forløb.

Strålebehandlingerne blev ligesom hans arbejde. De blev værre og værre – men hele tiden fortalte personalet ”i den kommende uge kan du opleve dette…” Det gjorde, at han kunne følge med, føle sig tryg og passet på.

Så kom dagen, hvor behandlingen var slut – og tomrummet blev kæmpestort. Hvem fortæller nu, hvordan de kommende dage og uger bliver – det var fysisk og psykisk meget hårdt pludselig at stå alene. Han oplevede, at det sikkerhedsnet, som sundhedsvæsnet var under behandlingen, forsvandt, da han afsluttede behandlingen. Han manglede en kontakt til sundhedsvæsnet. Han manglede svar på hvem, der kunne give råd og vejledning. ”Hvem passer på mig, så jeg føler mig tryg”???

Kenneth opfordrer til, at der udarbejdes en App, til at hjælpe denne overgang. En App der kan sende beskeder om, at ”I denne uge kan du opleve….”, som en forlængelse af de beskeder personalet har givet undervejs i de 32 strålebehandlinger. Oplevelsen af at være

alene er jo ikke enestående for Kenneth – så måske har vi her et udviklingspotentiale her.

Kenneth er kommet godt igennem den svære tid efter strålebehandlingerne og er nu erklæret RASK. Han var rask men var slet ikke klar til at træde ind i hans normale liv med arbejde osv.

Kenneth følte sig kognitivt svækket og var slet ikke parat til at påtage sig arbejdet igen. Han oplevede at omgivelserne havde en noget anden opfattelse af at være rask end ham selv.

Han og hans familie var så heldigt stillet, at han havde muligheden for at kunne opsige sit job og bruge tid på at genfinde sig selv og balancen i hverdagslivet.

Men man kommer ikke igennem en behandling uden følger. Hvem tager vare på familien som helhed? Kenneths hustru er nu, flere måneder senere, fortsat ikke i arbejde, da hun under hele sygdomsforløbet har været under et voldsomt pres. Hvem hjælper med at få henvist til senfølgeklinikken og hvordan med de to børn – hvem hjælper med at finde hjælpemuligheder til dem?

Kenneth nævner flere ting, som han kunne ønske sig fra sundhedsvæsnet, som måske kunne afhjælpes med den App han synes vi kunne udvikle sammen. Som han ser det skulle det være en App, som sikrer, at man det første år

7

efter endt behandling modtager push beskeder fx en gang om måneden. Bare så man stadig havde en mulighed for at forstå og få viden om, hvor man kan finde hjælp til at komme videre.

Kenneths oplæg gav tid og tanker til refleksion. Rigtig meget er genkendeligt. Hvor vigtigt det er, at de pårørende deltager og inddrages, hvordan vi sikrer inddragelse og omsorg før under og efter behandlingsforløbet. Kenneths oplæg var, ud over at være et inspirerende oplæg, også en fortælling som Landskursets øvrige oplægsholdere og SIG grupper hjalp med at få nogle svar på.

8

NR. 1 | 2026

TEMA

Komplementær alternativ behandling – hvad skal vi som sundhedsprofessionelle være opmærksomme på?

Jeanett Kertevig Sygeplejerske specialist i komplementær alternativ behandling Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt jeanett.kertevig2@rsyd.dk

På Vejle sygehus har man mulighed for at få en samtale om rådgivning om komplementær alternativ behandling når man er i et onkologisk kræftforløb.

Tilbuddet skal ikke ses som et alternativt, men som understøttende til ens konventionelle behandling. Et længe ventet ønske fra cancerpatienter.

Hvad kan jeg selv gøre? Gør jeg nok?

Er spørgsmål, vi som sundhedsprofessionelle ofte bliver stillet. Et spørgsmål der indimellem besvares, “du skal gøre, det du plejer, passe godt på dig selv, sørg for at spise godt og ikke tabe dig i vægt og sørg for at motionere det du kan”.

Men hvad vil det egentlig sige, når man er blevet alvorlig syg?

Definition komplementær alternativ behandling Det kan være vanskeligt at give en entydig definition på begreberne komplementær og alternativ behandling.

Begreberne anvendes ofte forskelligt og kan derfor skabe forvirring, men generelt beskrives komplementær behandling som et supplement til den konventionelle behandling, mens alternativ behandling anvendes i stedet for. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed beskrives komplementær alternativ behandling imidlertid som behandlingsformer baseret på metoder, der primært anvendes uden for det konventionelle sundhedsvæsen.

Komplementær alternativ behandling spænder bredt og omfatter både ernæringsmæssige metoder (fx særlige kostprincipper, urter, kosttilskud og probiotika), psykologiske og kropslige metoder (fx mindfulness, yoga, akupunktur, massage, musik- og kunstterapi) samt hele behandlingssystemer som

ayurveda, traditionel kinesisk medicin, homøopati og naturopati.

Viden giver tryghed, men dette område krævet særlig opmærksomhed i forhold til kommunikationen.

Gruppen af sundhedssystemer, praksis og produkter, der repræsenterer komplementær alternative behandlinger, er ikke statisk, men ændres løbende som nye komplementær alternative typer bliver indført og terapier med videnskabeligt påvist sikkerhed og effekt er integreres i konventionel behandling.

Som sådan er det praktisk talt umuligt for sundhedsprofessionelle at have en komplet oversigt over de komplementær- alternative områder, der er tilgængelige og i brug af deres patienter, eller være opdateret med de seneste videnskabelige beviser relateret til hvert enkelt produkt eller behandling.

Der er det vigtigt at vi som sundhedsprofessionelle tør åbne dialogen om komplementær alternativ behandling velvidende at vi kan risikere at stå i situationer, hvor vi ikke ved hvad det rigtige svar er. Vi skal gå i dialog med respekt, nysgerrighed, spørgende, reflekterer med patienten og i sidste ende rådgive.

Vi som sundhedsprofessionelle skal være nysgerrig på vores patients og dennes pårørendes forståelse af situationen og sygdom, med åbne ikke dømmende spørgsmål, da det kan være med til at forklare patientens valg af brug af komplementær alternativ behandling. Det giver mulighed for at forstå og anerkende patientens perspektiv. Vi skal være nysgerrig på vores patients kulturel og sproglig mangfoldighed og anderledes

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

trosystemer. Holdninger til konventionel medicin og komplementær alternativ behandling kan være påvirket af en patientens kulturelle baggrund og trossystemer. Nogle patienter bebrejder sig selv for at få kræft, for eksempel pga. livsstilsfaktorer. Derfor menes det ofte, at forandring livsstil vil kunne påvirke overlevelse.

At have respekt for patienternes synspunkter om komplementær alternativ behandling er ikke det samme som godkendelse af patienters brug af komplementær alternativ behandling, især ikke hvis der er bekymring for interaktion og dermed sikkerheden.

Patienter efterspørger ikke nødvendigvis godkendelse af brug af komplementær alternativ behandling, men værdsætter en åben, lyttende, accepterende og ærlig tilgang. Det kræver at vi som sundhedsprofessionelle tør være udforskende og lytte aktivt.

9

Patienternes motivationer for brug af komplementær alternativ behandling kan variere meget. Nogle ønsker helbredelse, dog er det mere almindeligt at patienterne søger lindring fra fysisk, følelsesmæssigt eller eksistentielt ubehag.

komplementær alternativ behandling være med til at skabe et mere åbent og tillidsfuldt forhold mellem patient og sundhedsprofessionelle og i sidste ende være med til at forbedre oplevelser og resultater for patienter.

Personcentreret sygepleje Patienter, der bruger eller er nysgerrig på komplementær alternativ behandling, foretrækker generelt en personcentreret kommunikationssti, hvor klientens ret til selvbestemmelse og autonomi anerkendes. Personcentreret sygepleje er kendetegnet ved at se patienten som person, udviser empati og sammen finde den behandlingssammensætning der giver mening for den enkelte og denne familie.

Dialog om komplementær alternativ behandling er en mulighed for at udforske patientens psykosociale og eksistentielle behov. Desuden kan dialog om

Dialog om komplementær alternativ behandling En åben og fordomsfri dialog om komplementær alternativ behandling kan være et vigtigt redskab. Den handler ikke kun om at formidle evidens om virkning og sikkerhed, men også om at vise oprigtig interesse for patientens oplevelser, værdier og behov. Sådan bliver dialogen om komplementær alternativ behandling et udtryk for professionel og etisk omsorg, der både skaber tryghed og fremmer livskvalitet i livets forskellige faser.

Gode sider til at søge viden og slå diverse komplementær alternative behandlinger op: NAFKAM – Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin CAM-Cancer Memorial Sloan Kettering Cancer Center (MSKCC) MSKCC's database over naturmedicinske præparater Kræftens bekæmpelse

REFERENCER

Kræftens Bekæmpelse. (2023). Kræftramtes behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet -del 2.

Patientsikkerhed Sf. Alternativ behandling 2025 https://stps.dk/sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/alternativ-behandling.

Wode K, Henriksson R, Sharp L, Stoltenberg A, Hök Nordberg J. (2019). Cancer patients' use of complementary and alternative medicine in Sweden: a cross-sectional study. BMC Complement Altern Med, 19(1): 62.

Stie M. (2023). Early integration of person-oriented dialogue about complementary alternative medicine in conventional oncology treatment and care – Impact and lived experiences. PhD Thesis. Syddansk Universitet

10

NR. 1 | 2026

TEMA

Hvad er egentlig åndelig omsorg?

En indledende fortælling

Vibeke Østergaard Steenfeldt Lektor, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.

Center for sundhed, Professionshøjskolen Absalon og Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Mail: vst@pha.dk

Det er fredag sidst på formiddagen. Jeg har lige afsluttet en præsentation af mit forskningsprojekt på en temadag for sygeplejersker, der interesser sig for åndelig omsorg. Tilhørerne har virket opmærksomme, og lige nu er der en eftertænksom stilhed. Efter en kort stund brydes stilheden. En tilhører spørger: ”Og hvad har det så med åndelig omsorg at gøre, det du lige har fortalt? Omsorgen, ja, den er til at få øje på; men hvor er det åndelige?” Jeg siger lidt om forskellige måder at forstå åndelig omsorg på. Det kommer der en god dialog ud af, og lidt senere melder der sig et nyt spørgsmål fra salen. En tilhører har siddet på spring et stykke tid, som om hun ikke helt kunne bestemme sig for, om hun ville spørge om noget; men nu spørger hun: ”Jamen var der da slet ikke nogen af dine patienter, der gav udtryk for religiøse behov?” ”Jovist,” svarer jeg, ”men det var ikke lige det, der trængte sig på, da jeg forberedte dette indlæg.” Det kommer der en ny dialog ud af. Jeg skæver op til uret og kan se, at tiden er ved at være gået. Ordstyreren tager ordet. Hun vil nok takke af og opfordre tilhørerne til at bevæge sig op til den frokost, der venter i kantinen. Men nej. Hun stiller derimod selv det sidste spørgsmål: ”Nu hvor du har siddet og arbejdet med åndelig omsorg så længe, kan du så ikke lige her til sidst skære helt ud i pap for os, hvad åndelig omsorg er?” Pyh ha, hvad skal jeg dog svare til det? Sandheden er, at det kan jeg ikke. Men det burde jeg vel kunne.

Efter flere års intenst arbejde med åndelig omsorg bør jeg vel vide, hvad det er.

Det lette svar vil være at lire den sædvanlige definition af – at åndelig omsorg er den omsorg, der retter sig mod patienternes eksistentielle og religiøse behov. Det korrekte, men næsten pinlige svar er: ”Nej det kan jeg ikke. Men det håber jeg, at jeg kan, når mit projekt er færdigt.” Det kommer der atter en dialog ud af, om end den er kort. Sulten er begyndt at gnave, og frokosten venter. Men dialogen fortsætter over frokosten; for selv om mange i forsamlingen med glødende interesse har arbejdet med åndelig omsorg i flere år, er der et spørgsmål, der trænger sig på: ”Hvad er egentlig åndelig omsorg?”

(Steenfeldt 2019, s. 17-18).

Inden for sygeplejen har vi i mange årtier beskæftiget os med åndelig omsorg som en dimension på linje med den fysiske, psykiske, og sociale dimension i en helhedsorienteret sygepleje. Men som den indledende fortælling viser, har vi ikke nødvendigvis en fælles forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om åndelig omsorg. Der er en vis konsensus om, at åndelig omsorg handler om religiøse og eksistentielle anliggender,

men da der ofte tales om ”åndelig og eksistentiel omsorg”, er det en nærliggende tanke, at det åndelige relaterer sig til religiøse spørgsmål (Steenfeldt 2013). Når så ordet ”åndelig” i en lærebog for sygeplejestuderende optræder i sammenhænge som ”åndelige og religiøse behov” og ”sygeplejens religiøse og åndelige dimension” (Oved 2002), efterlader det et indtryk af, at åndelig omsorg ikke bare handler om omsorg

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

11

Figur 1: Syv eksistentialer Kropslighed Tidslighed

Erindring – historicitet

Menneske Rumlighed

Dødelighed Samværen Stemthed

for at dække patienters religiøse behov.

Det må rumme en mere nuanceret betydning.

I denne artikel vil jeg introducere nogle teoretiske perspektiver fra den schweiziske læge og psykoterapeut Medard Boss og den norske sygeplejerske Kari Martinsen. Koblet til min forskning på hospice vil jeg med disse teoretiske perspektiver give et nyt bud på, hvordan åndelig omsorg (også) kan forstås.

Perspektiver fra Medard Boss På trods af sin baggrund som læge ønsker Medard Boss at bryde med det naturvidenskabelige paradigme. Han anfægter ikke naturvidenskabens betydning, men han er kritisk over for naturvidenskabens dominans inden for medicin og psykologi. Boss beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske og påpeger, at der er fænomener, der ikke kan forstås biologisk – de skal forstås eksistentielt. Inspireret af Heidegger beskriver Boss syv eksistentielle grundtræk (figur 1), som er på spil i ethvert menneskes væren-iverden (Boss 1994). Mennesket rækker ud efter verden gennem udfoldelse af sine grundtræk. En pointe, jeg ser som væsentlig hos Boss, er, at man ikke har forstået en sygdom, inden man har forstået, hvordan sygdommen begrænser mennesket i at udfolde sine eksistentielle grundtræk.

Ethvert menneskeligt fænomen vil på en eller anden måde konstitueres af de syv eksistentielle grundtræk. Udfoldelse af grundtrækkene er afgørende for menneskets frihed til at være-i-verden.

Når sygdom begrænser muligheden for at udfolde nogle af grundtrækkene, indebærer det, at sygdommen griber ind i menneskets eksistentielle muligheder for at relatere sig til verden. Et par fortællinger kan illustrere, hvordan muligheder for at udfolde sine grundtræk kan forandres på grund af sygdom.

Christian, der er blevet lam fra hoften og ned på grund af metastaser, fortæller: Altså jeg har levet mit liv med fuld knald på og fx de sidste mange år gået ture i skoven hver eneste dag. Så det er da klart, at jeg savner det. Det var virkelig et knæk. Personalet ved jo, at jeg ikke kan bevæge mig fra hoften og ned, ikk, men de sørger hele tiden for at give mig mulighed for at prøve, om jeg kan komme et lille skridt videre ad en eller anden vej. Noget der måske udefra kan se ligegyldigt ud, men som for mig vil være en stor sejr. Sejrene, det er fx, når jeg kan mere, end jeg ellers har kunnet. I et stykke tid har jeg ikke kunnet stå på mine egne ben. Nu, nu kan jeg stå op i timevis. Nej, jeg overdriver selvfølgelig, men jeg har da præsteret at stå op i et kvarter, og det er jo lang tid, når musklerne egentlig

ikke er til det. Altså fremgang, ikk, og sejrene gør jo så, at jeg prøver endnu mere på at få flere sejre. (lettere omskrevet fra Steenfeldt 2013, s. 158-9) Min fortælling om sygeplejersken Lea der er inde hos patienten Jytte, der efterhånden er meget afkræftet af sin sygdom: Jeg følges med sygeplejerske Lea. Vi skal ind til Jytte, der sidder op i sengen med eleveret hovedgærde og er meget vågen, da vi kommer ind. ”Du ser brandgodt ud”, siger Lea. ”Synes du det?”. Jytte kigger overrasket op og siger ”tak”, da Lea med et ”ja” bekræfter, at hun mener, hvad hun har sagt. ”Hvem har du fået til at lægge sminke?

Er det Nina, der har været i gang?”. ”Nej da, det har jeg da selv gjort”, siger Jytte og smiler. Hun kan ellers ikke lide at se sit ansigt i et spejl. Det er ikke noget opmuntrende syn, da hendes ansigt er ret hærget efter et hårdt liv.

(Steenfeldt 2013, s. 161) Det ses både hos Christian og Jytte, at deres eksistentielle frihed er begrænset. For Christian er rumligheden fx begrænset til at sidde inde og se ud på naturen og kalde oplevelser frem i sine erindringer. Ud over at plejepersonalet hjælper Christian med at opretholde de færdigheder, han har, får han også træning af en fysioterapeut – ikke med

12

NR. 1 | 2026

TEMA

det formål, at han skal blive mere selvhjulpen, for det bliver han ikke. Men med det formål at han skal opleve en eksistentiel frihed – eller en oplevelse af at være i verden på en måde, hvor han udfolder sine eksistentielle grundtræk på måder, der kan lade sig gøre på trods af sygdommen.

Kropsligheden er påvirket hos både Christian og Jytte. Dødeligheden er på spil for dem begge. Tidslighed og dødelighed har fået en anden karakter, end da de var raske. Stemtheden påvirkes hos dem begge af måden personalet agerer på. Hos Jytte er det anerkendelsen af, at hun selv har lagt make-up.

Hos Christian er det at give mulighed for at opleve små sejre.

Du har dejlige børn Du elsker dine børn Tre dejlige døtre.

Og ham den lille trold.

Dit vidunderlige barnebarn.

Det er nu, det skal gøres.

Ræk hinanden hånden.

Sig tak til hinanden for det, der er at sige tak for.

Og farvel.

Har du sagt, at du elsker dem?

Har du sagt farvel.

Sagt tak for alt, hvad der er at takke for?

*** Jeg havde da aldrig troet, at vi skulle tale sådan med mor.

Hun har altid været den, der sagde, hvad der skulle siges.

Hvordan skulle vi bære os ad?

Hvordan skulle vi finde ord?

Jeg havde da aldrig troet, at ordene sådan ville komme helt af sig selv.

Perspektiver fra Kari Martinsen I Martinsens tænkning er den gensidige relation mellem omsorgsgiver og omsorgsmodtager meget central. Martinsen siger om omsorg, at det ikke handler om at ville beherske den syge, men at møde patienten med et godt blik, der sanser det konkrete menneske og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed (Martinsen 1998a).

Hun betragter sygeplejersken som en stedfortræder for patienten (Martinsen 1998b). Det vil sige, at sygeplejersken midlertidigt træder til og tager vare på patienten der, hvor han eller hun ikke kan selv.

Jeg kan ikke.

Jeg kan ikke få det sagt.

Jeg kommer til at græde.

Og jeg er ikke vant til at græde.

Det er mig, der plejer at trøste.

Jeg kan ikke.

Jeg kan ikke finde ord.

At tale om det der er svært Som et eksempel på en situation, hvor den gensidige relation og stedfortrædelse er i spil vil jeg præsentere, er et digt, der udspringer af, at sygdommen er kommet imellem den syge og de pårørende: Jeg kan se, at du har det skidt.

Rigtigt skidt.

Du ved, at du er syg.

Det varer ikke længe.

Det er snart, du skal dø.

Det er ikke i dag.

Det er ikke i morgen.

Men det er snart.

*** Det er svært.

Det er svært at få det sagt.

Det er svært at finde ord.

Jeg har altid været den, der sagde, hvad der skulle siges.

Men nu er det svært.

*** Jeg kan være det tredje hjul.

Jeg kan hjælpe dig.

Jeg kan sige de ord, der sætter samtalen i gang.

Skal jeg hjælpe dig? *** Ja, du skal hjælpe mig.

Vil du hjælpe mig med at sige de ord, der sætter samtalen i gang? *** Jeg har talt med jer.

Jeg har talt med jeres mor.

I vil alle det samme.

I vil gerne tale sammen.

Tale om det, der er svært.

At jeres mor snart skal dø.

I vil alle det samme.

I vil gøre det bedste.

Det bedste I kan gøre for jeres mor, og for hinanden.

I vil gerne sige tak.

I vil sige farvel.

Vi fik grædt.

Vi fik grint.

Vi sagde tak og farvel.

Og alle ordene kom helt af sig selv.

(Steenfeldt 2013, s. 170)

Sygeplejerskens hjælp, som den beskrives i digtet, kan betragtes som en stedfortrædende handling, hvor hun træder ind og lige præcis hjælper familien så meget på vej, at de bliver i stand til at komme videre.

Hvad åndelig omsorg handler om Og hvad er det så, åndelig omsorg handler om? Der ligger noget og ulmer på tværs af det, jeg har beskrevet ovenfor. Det er noget mere-end.

Mere-end handler om måden noget gøres på. Det handler om at gøre noget på en særlig måde – ikke forstået som én bestemt måde, men en måde der opleves som værende noget særligt. I måden at møde patienten eller de pårørende på viser sygeplejersken, at hun ikke kun er interesseret i patientens fysiske skal, men at hun vil patienten noget. Det er at være engageret i det menneske, man har med at gøre uanset, om man er sygeplejerske på en sygehusafdeling, hjemmepleje, plejecenter, hospice, lægepraksis eller hvor som helst. Det er at have patienten i spil. Det er ikke handlingen, der er central, men mennesket – at handlinger ikke er no-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

get, vi gør for eller ved patienten, men noget vi gør med patienten. Det er at få patienten til at føle, at han eller hun er værd at interessere sig for – er værd at gøre sig umage for.

At se patienten som et menneske, der er værd at gøre sig umage for, handler om at give patienten værdighed i situationen. Følgende uddrag af en sygeplejerskes fortælling giver et indblik i, hvordan hun reflekterer over, hvilken betydning værdighed har i hendes sygepleje: ærdighed er noget af det vigtigste.

V Det præger mange af vores patienter, at de føler sig frataget værdigheden, fordi de har været igennem et system, der har været hårdt ved dem, og hvor de har oplevet, at de ikke er blevet set eller hørt. Det er et af de bedste ord, synes jeg. Patienten er ikke et sygt menneske alene. Det er et menneske, der er unikt. Det er mig som sygeplejerske, der skal sørge for, at patienten bevarer sin værdighed. Patienten bevarer værdigheden ved, at vi anerkender, at der er ting, der er vigtige for patienten. Det kan være gøremål – fx at få lov til selv at holde et glas vand, selv om der er risiko for, at det går galt. Det er også værdighed i at få lov til at bestemme ting, der drejer sig om en selv og ikke få påduttet vores meninger om tingene. (uddrag fra Steenfeldt 2013, s. 196-7)

REFERENCER

Hvad er så egentlig åndelig omsorg?

Sammenfattende forstår jeg åndelig omsorg som det: • at skabe rum for at patienten kan være sig selv, • stedfortrædende at stille sig til rådighed så patienten oplever sig betjent uden at føle sig til besvær, • at give det syge menneske værdighed, • at møde patienten i en sansende, modtagende åbenhed, • at tage vare på hele mennesket gennem livsudfoldelse skabende omsorgshandlinger Derudover ligger der en ledelsesopgave i at tilrettelægge rammer, der fordrer denne omsorg – eller måske rammer der er befordrende for den kultur i en afdeling, der gør det naturligt at varetage åndelig omsorg.

Hvis jeg skal give et bud på en egentlig generel definition på åndelig omsorg, vil den lyde sådan her: ndelig omsorg er en stedfortrædende Å praksis, der er livsudfoldelsesskabende og værdighedsgivende. Det vil sige: – En praksis der understøtter patienten og de pårørende til at udfolde livet i den tid der er tilbage – En praksis der tildeler det enkelte menneske værdighed, så han eller hun oplever sig som et menneske, der er agtet og i live

13

Nogen vil måske bemærke, at jeg ikke specifikt skriver noget om religiøse anliggender. Det er ikke for at skrive religiøse spørgsmål ud af åndelig omsorg. Jeg er nok bare på linje med Kari Martinsen, der siger, at der ikke findes en sygepleje, der er specielt religiøs.

På et tidspunkt blev jeg i et interview spurgt om, hvordan jeg mente, at vi kunne få mere fokus på patienters religiøse spørgsmål. ”Ved at lade være med at tale om religiøse behov”, svarede jeg.

Min pointe var, at hvis vi bestræber os på at finde ind til det, der er på spil for patienten og finder frem til, hvad patienten er bedst tjent med, så vil vi jo også få øje på, hvis der er nogle religiøse spørgsmål, patienten grubler over.

Afsluttende bemærkninger Lige så vel, som vi indtil nu ikke har haft en fælles forståelse af, hvad åndelig omsorg er, vil mit forslag til en ny forståelse heller ikke være en forståelse vi inden for sygeplejen er enige om. Måske er det heller ikke så vigtigt. Jeg tænker at det giver mere mening at sige, at der er nogle forskellige måder at forstå åndelig omsorg på. Hvis man skal opruste den åndelige omsorg i sin praksis, så vil jeg foreslå, at man ser på forskellige forståelser og diskuterer, hvad der giver mening i den praksis, man er en del af.

Boss, M. Existential Foundation of Medicine and Psychology. 3rd edn. London: Jason Aronson Inc, 1994.

Martinsen, K. Fænomenologi og omsorg. København: Gads Forlag, 1998a.

Martinsen, K. Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen. København: Munksgaard, 1998b.

Oved, M. Sygeplejens religiøse og åndelige dimension. I: Busch, C.J., Jensen, T., Oved, M. (red.). Religion, eksistens og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2002, s. 15-46.

Steenfeldt, V.Ø. Hospice – et levende hus. En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg. Roskilde: Roskilde Universitet, 2013.

14

NR. 1 | 2026

TEMA

Hvordan bliver hverdagslivet udfordret for mennesker der får en kræftdiagnose?

Mennesker med kræft oplever udfordringer tæt på diagnosetidspunktet. Udfordringer der påvirker deres funktionsevne, hverdagsliv og livskvalitet negativt. Kræftrehabilitering bør derfor tilbydes og pågå parallelt med kræftbehandlingen så disse udfordringer forebygges og reduceres i det omfang det er muligt.

I denne artikel belyser vi udfordringer i hverdagslivet for mennesker med kræft, der er tæt på diagnosetidspunktet og, vi beskriver forløb og aktiviteter samt sygeplejerskens rolle i kræftrehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København. Indholdet i artiklen blev præsenteret på Landskursus for kræftsygeplejersker den 8. november 2025 med temaet ’Når kræftdiagnose stilles… ’.

Langt de fleste mennesker, der diagnosticeres og behandles for kræft, oplever fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle følger til kræftsygdom og -behandling. Følgerne kan være midlertidige bivirkninger, der optræder umiddelbart i forbindelse med behandlingen eller det kan være følger, der opstår op til år efter diagnosticering og endt behandling. For nogle bliver følgerne vedvarende og irreversible senfølger.

Det anbefales derfor, at behov for rehabilitering (se Faktaboks 1) vurderes på hospitalet hos alle patienter med kræft. Både tæt på diagnosetidspunktet, i forbindelse med opstart af behandling og løbende under behandling. Har patienten behov for rehabilitering skal hospitalet henvise til en afklarende samtale i kommunalt regi, hvor rehabiliteringsbehov vurderes i dialog med borger og med udgangspunkt borgers ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation og der igangsættes relevante indsatser. (2) Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) tilbyder kommunal rehabilitering til borgere med kræft (se Faktaboks 2). Centret har en individcentreret, helhedsorienteret og dialogbaseret tilgang, hvor behovsvurdering, mål og plan for rehabiliteringsforløbet

FAKTABOKS 1 ”Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation”. (1)

Karen Trier

Anne Toft Krog

Sine Rossen

Dorte Hofland

Sygeplejerske og sundhedsfaglig chefkonsulent Center for Kræft og Sundhed København e-mail: FN56@kk.dk

Sygeplejerske

Specialkonsulent

Centerchef, Speciallæge, MR

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

FAKTABOKS 2

15

Figur 1. CKSK/PRO-data (marts 2023 til april 2025)

Center og Kræft og Sundhed København er Københavns Kommune rehabiliteringstilbud til henviste københavnere diagnosticeret med kræft og et partnerskab med Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning, København, der er for alle – uanset bopæl og uden henvisning. (3)

laves sammen med borger ved en afklarende samtale bl.a. med udgangspunkt i patientrapporterede oplysninger.

Patientrapporterede oplysninger Patientrapporterede oplysninger (PRO) er et dialog- og inddragelsesredskab, der via et spørgeskema afdækker symptomer og vaner og dermed giver indblik i patient/borgers oplevede udfordringer og mulige behov som følge af sygdom og behandling. PRO anvendes til at fastsætte mål og planlægge forløb sammen med borger samt til kvalitetsudvikling og videngenerering på gruppeniveau og kan forbedre kommunikation og behandlingstilbud. (4) CKSK har siden 2018 udviklet og anvendt ’Spørgeskema om livet med kræft’, et PRO-skema, der indeholder spørgsmål til bl.a. livskvalitet, hverdagsliv og sundhedsvaner. Spørgsmålene er hentet fra Functional assesment of Cancer Therapy – General (se Faktaboks 3), NCCN Distress Thermometer and Problem List (6), Den Nationale Sundhedsprofil 2017 og suppleres med åbne spørgsmål som ’Hvad er vigtigt for dig?’ (7). ’Spørgeskema om livet med kræft’ er et digitalt skema i ’Kommunal PRO’, et fælleskommunalt dialog-, samarbejds- og vidensdelingsværktøj, der blev taget i brug i kommunerne i 2023 (8).

Forud for den afklarende samtale i CKSK besvarer borger hjemme ’Spørgeskema om livet med kræft’, og borgers svar (PRO-data) indgår i dialog, vurdering og prioritering af behov samt mål og plan for rehabiliteringsforløbet. Borger ser sammen med den sundhedsprofessionel svarene i en fortolket visning

på en skærm, hvor svar er inddelt i seks samtaleemner og triageret i rødt, gult og grønt for at tydeliggøre områder, der kan kræve særlig opmærksomhed.

Udfordringer i hverdagslivet tæt på diagnosetidspunktet Udfordringer i hverdagslivet tæt på diagnosetidspunktet vil i det følgende belyses med PRO-data fra 818 borgere, som har besvaret ’Spørgeskema om livet med kræft’ ved start på forløb og som oplyser, at de er 0-3 måneder fra diagnosetidspunktet. Disse borgere er karakteriseret ved at 69% er kvinder, flest er 50-69 år og flest er diagnosticeret med brystkræft, lungekræft eller tarmkræft. Data er indsamlet i perioden fra marts 2023 til april 2025, hvor i alt 1.159 borgere havde bevaret spørgeskemaet (se figur 1).

Først beskrives borgernes livskvalitet og velbefindende, herefter deres udfor-

dringer indenfor de seks samtaleemner fysisk tilstand, mental sundhed, familieliv og netværk, hverdags- og arbejdsliv samt sundhedsvaner og afklarende spørgsmål. Alle procentsatser er andel af borgere, hvis svar kræver særlig opmærksomhed i forhold til mulige udfordringer eller risiko herfor (= røde og gule svar).

Helbredsrelateret livskvalitet og velbefindende ’Spørgeskema om livet med kræft’ indeholder FACT-G (se Faktaboks 3) og svarene kan derfor omsættes til en score for livskvalitet og fire dimensioner af velbefindende (se tabel 1). Her tegner der sig et billede af, at borgere tæt på diagnosetidepunktet har dårligere helbredsrelateret livskvalitet og velbefindende end en normalpopulation, særligt i forhold til det fysiske og funktionelle velbefindende, hvor sco-

FAKTABOKS 3 Functional assesment of Cancer Therapy – General (FACT-G) et valideret og internationale anerkendt effektmålingsredskab, der måler helbredsrelateret livskvalitet hos kræftpatienter. FACT-G indeholder 27 spørgsmål fordelt i fire subskalaer, der måler fysisk, socialt/familiemæssigt, følelsesmæssigt og funktionelt velbefindende. Hvert spørgsmål besvares på en 5-punkts Likert skala (Meget/En hel del/I nogen grad/En lille smule/Slet ikke). Til måling af den samlede livskvalitet udregnes en score for hver subskala samt en generel score, hvor høj score er lig med god livskvalitet. En forskel på 2-3 point i scoren for de fire subskalaer og 5-6 point for den samlede score betragtes som en klinisk relevant forskel. (5)

16

NR. 1 | 2026

TEMA

Tabel 1. Gennemsnitlig FACT-G total score og subskala scorer CKSK 0-3 mdr. fra diagnose Helbredsrelateret livskvalitet (FACT-G) 73,4 Fysisk velbefindende 19,5 Funktionelt velbefindende 15,0 Følelsesmæssigt velbefindende 17,0 Socialt/familiemæssigt velbefindende 21,9

Skala

Normalpopulation*

0-108 0-28 0-28 0-24 0-24

86,5 24,9 21,9 19,5 20,2

*Holzner B, Kemmler G, Cella D, et al. Normative data for functional assessment of cancer therapy – general scale and its use for the interpretation of quality of life scores in cancer survivors. Acta Oncol. 2004.

Figur 2. Fysisk tilstand. Andel med røde og gule svar.

* hhv. 60% og 75% har besvaret

Figur 3. Mental sundhed. Andel røde og gule svar.

*Disse spørgsmål ligner spørgsmål i Major Depression Inventory 2, der anvendes til at screene for depression.

ren er væsentligt lavere. For den totale FACT-G score er forskellen større end de 5-6 point, der regnes for en klinisk relevant forskel.

Fysisk tilstand Borgernes svar på spørgsmål om fysisk tilstand (se figur 2) peget på, at mange oplever, at de mangler energi (67%), ikke sover godt (59%), ikke er tilfreds

med sexlivet (71%) samt oplever en ændret krop og seksualitet (57%). En del borgere ønsker ikke at besvare spørgsmål til sexliv, krop og seksualitet, men de der svarer, oplever altså store udfordringer. Erfaringerne i centret er, at mange borgere gerne vil tale om udfordringer i forhold til sexliv, krop og seksualitet, også selv om de ikke har besvaret spørgsmålene. En del borgere

er desuden generet af bivirkninger til behandling (43%), følger sig syge (39%) og har smerter (34%), men ikke i en grad så de er sengeliggende (18%). Få har kvalme (14%).

Mental sundhed Data viser at mange borgere er negativt påvirket i forhold til deres mentale sundhed (se figur 3). De nyder ikke det, de plejer at lave for deres fornøjelses skyld* (60%) og ikke er i stand til at nyde livet (56%). En del har ikke accepteret kræftsygdommen (49%) og er bekymret for at deres tilstand forværres (48%).

De er kede af det* (44%), utilfredse med måde de klarer sygdommen på (40%), nervøse (37%) og bekymrede for at dø (31%). Det er dog kun få, der er ved at give op i kampen mod sygdommen (3%). I CKSK screenes borgere ikke for depression, men vi er opmærksomme på risikoen for udvikling af depression og to spørgsmål (*) ligner spørgsmål i Major Depression Inventory 2, der er et redskab til screening for depression.

Familieliv og netværk I relation til familieliv og netværk viser borgernes svar (se figur 4), at mange oplever, at kræftsygdom og behandling påvirker deres nære relationer. Over halvdelen af borgerne fortæller, at de har svært ved at deltage i socialt samvær med familie og venner (51%), og en stor del oplever også udfordringer med at kunne imødekomme familiens eller de nærmestes behov på grund af deres fysiske tilstand (43%). Hver fjerde borger beskriver, at familien ikke fuldt ud har accepteret deres kræftsygdom

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Figur 4. Familieliv og netværk

(27%), at de ikke føler, de har et tæt forhold til venner (22%) eller, at de ikke får støtte fra deres venner (22%). Kun få borgere giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med måden, der tales om sygdommen på i familien eller blandt deres nærmeste (17%), at de ikke føler sig tæt knyttet til deres partner (14%), eller at de mangler støtte fra familien (9%). Selvom disse andele er mindre, peger de på, at enkelte borgere står i en særligt sårbar situation. Det er vigtigt at understrege, at begreber som familie, netværk, partner og nærmeste skal forstås bredt. Det er borgerens egen oplevelse, der er afgørende for, hvem der indgår i deres nære relationer.

Hverdags- og arbejdsliv To ud af tre borgere oplever udfordringer i forhold til hverdags- og arbejdslivet (se figur 5). De har svært ved at arbejde (68%), svært ved at dyrke interesser og hobbyer (68%) og finder ikke arbejdet tilfredsstillende (65%). Her skal arbejde ses bredt og er også arbejde i hjemmet. Mange har desuden svært ved at udføre dagligdags aktiviteter (52%), svært ved at huske og koncentrere sig (49%) og har behov for socialrådgivning (47%). Besvarelserne peger på behov for rehabiliteringsindsatser tæt på diagnosetidspunktet, der er målrettet arbejdslivet og med mulighed for socialrådgivning. Erfaringer i CKSK er også, at det for mange borgere skaber værdi at målrette rehabiliteringsforløbet mod interesser og hobbyer. Til spørgsmålet om, hvilke dagligdags aktiviteter, de har svært ved at udføre er det, der går igen i borgenes svar: ren-

gøring, indkøb, løft, arbejde og sociale aktiviteter pga. manglende energi eller nedsat bevægelighed og restriktioner som følge af behandling.

Sundhedsvaner Sundhedsvaner omhandler kost- (inkl. vægttab/øgning), rygning, alkohol- og motionsvaner. Hensigten er ikke at screene for risikofyldte vaner, men at åbne op for dialog om behov for ændring af vaner. Borgernes svar er triageret i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger.

17

Langt de fleste borgere (se figur 6) er ikke aktive 30 minutter dagligt (77%) og bliver ikke forpustede 20 minutter to gang om ugen (81%). Mange drikke for ofte alkohol (58%) og en del ryger eller er stoppet med at ryge inden for det seneste år (21%). Mange er begyndt at spise og drikke anderledes i forbindelse med deres kræftsygdom (54%), hvilket kan tolkes både positivt og negativt.

En del angiver at have tabt sig i forbindelse med kræftsygdom (36%), mens færre har taget på (11%). Ca. halvdelen af dem der har angivet en nuværende vægt og en vægt for 3 mdr. siden har et procentuelt vægttab på 5% eller mere.

Data viser altså, at mange borgere har behov for indsatser målrettet sunde vaner, der både kan reducere bivirkninger til behandling og øge fysisk og mental velbefindende.

De afklarende spørgsmål består bl.a. af ’Belastningstermometret’, et spørgsmål til viden og metoder samt spørgsmålet ’Hvad er vigtigt for dig?’.

Figur 5. Hverdags- og arbejdsliv. Andel røde og gule svar

Figur 6. Sundhedsvaner. Andel røde og gule svar.

18

NR. 1 | 2026

TEMA

Figur 7. Rehabiliteringsforløb i CKSK

Belastningstermometret På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er meget belastet, og 0 er ikke belastet, føler 45% af borgerne, at de er meget belastede af kræftsygdom og behandling (score 7-10), 30% føler de er moderat belastede (score 4-6) og 24% føler sig ikke belastede (score 0-3). Internationale studier anbefaler intervention ved en belastningscore på 4 og derover, mens danske studier anbefaler intention ved belastningsscore på 7 og derover.

Viden og metoder Til spørgsmålet om borger oplever at de har viden og metoder, der kan hjælpe med at håndtere problemer og behov forbundet med din kræftsygdom, svarer 29% slet ikke/en lille smule, 40% svarer i nogen grad og 31% svarer en hel del/meget. ’Hvad er vigtigt for dig?’

I det datasæt der ligger til grund for denne artikel har vi ikke analyseret fritekstbesvarelser i ’Hvad er vigtigt for dig ’-spørgsmålet. Men centret har tidligere i en videnskabelig artikel vist, at åbne spørgsmål som ’Hvad er vigtigt for dig?’ frembringer andre nuancer i forhold til udfordringer og behov end validerede psykometriske skalaer. Nuancerne er: usikkerheder om fremtiden, normalitet, kræftsygdoms indflydelse på familien og hvad kan jeg selv gøre. (9)

Udfordringer sammenlignet med længere tid fra diagnose Samlet set viser data på, at borgere 0-3 måneder fra diagnosetidspunktet har udfordringer i forhold til manglende energi, arbejde og interesser og hobbyer. Sammenlignes med udfordringer hos borgere, der er længere tid fra diagnosetidspunktet, viser data, at de borgere, der er mere end et år fra diagnosetidspunktet primært er udfordret i forhold til bivirkninger til behandling.

Forløb og aktiviteter i Center for Kræft og Sundhed København Målsætning for CKSK er at københavnere diagnosticeret med kræft bevarer eller fremmer den helbredsrelaterede livskvalitet under og efter kræftsygdom og -behandling. Centret tilbyder derfor rehabilitering til alle henviste københavnere diagnosticeret med kræft, som har behov for rehabilitering. Målet er, at borgere i forløb opnår bedst mulig funktionsevne og kan leve et meningsfuldt hverdagsliv med eller efter kræft.

For borgere tæt på diagnosetidspunktet skal rehabilitering ideelt set pågå parallelt med behandling så følger til kræftsygdom og –behandling forebygges og reduceres. Efter endt forløb tilbydes et opfølgningsforløb med samtaler, der kan støtte op om at videreføre og vedligeholde strategier og vaner. For borgere henvist med senfølger tilbydes

et forløb med fokus på at tilegne sig mestringsstrategier til de nye livsvilkår.

Alle henviste borgere tilknyttes en sundhedsfaglig kontaktperson, der i dialog med borgeren laver en helhedsorienteret vurdering af borgers fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle rehabiliteringsbehov med udgangspunkt i: • Henvisningen med information om diagnose, behandling og baggrunden for henvisningen.

• En vurdering at funktionsniveau på aktivitets- og deltagelsesniveau.

• Dialog med borger med anvendelse af Den Motiverende Samtale.

• Patientrapporterede oplysninger.

Med udgangspunkt i behovsvurdering og borgers ressourcer udarbejder borger og kontaktpersonen sammen mål og plan for forløbet, som efter behov revurderes og tilpasses (se figur 7).

Et rehabiliteringsforløb I CKSK kan indeholde forskellige former for patientundervisning og fysisk aktivitet på hold, der kan suppleres med individuelle ydelser (se figur 8).

En undersøgelse af 1.105 rehabiliteringsforløb afsluttet i 2024 viser, at borgere med forløb i CKSK oftest benytter følgende indsatser: • Hold-træning (46%) • Socialrådgivning (28%) • Diætvejledning (27%) • Fysioterapeutisk vejledning (23%) • Fysioterapeutisk undersøgelse efter operation for brystkræft (23%)

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

19

Figur 8. Indsatser og aktiviteter i CKSK

Det er værd af bemærke at en del borgere benytter socialrådgivning, hvilket deres PRO-data også viser, at der er behov for. Centrets erfaringer er, at mange borgere tæt på diagnosetidspunkt netop har behov for denne indsats.

Sygepleje i Center for Kræft og Sundhed København CKSK har fem sygeplejersker med indgående erfaring og viden om kræftsygdom og -behandling, bivirkninger, senfølger og komorbiditet. De fungerer derfor som teamkoordinatorer for centrets tre rehabiliteringsteams, hvor de visiterer henviste borgere og ofte er kontakten til sygeplejersker på hospitalsafdelinger og i kommunen. Sygeplejerskerne er ligesom øvrige sundhedsprofessionelle i centret kontaktpersoner for borgere i forløb, og én er socialfaglig sygeplejerske og pårørende-koordinaREFERENCER

tor med særligt blik for psykisk sårbare borgere og pårørende. Flere af sygeplejerskerne har efter-videreuddannelse og varetager patientundervisning i et tværfagligt og -sektorielt samarbejde.

Derudover tilbyder de individuelle sygeplejesamtaler om livsstilsændringer, samtaler om intimitet og samliv og andre samtaler med sygeplejefaglige problemstillinger og i samarbejde med rådgiver fra Kræftrådgivningen varetager de samtalegrupper for patienter og pårørende. Som erfarne kræftsygeplejersker vurderer de desuden dårlige borgere i centret, hvor de hurtigt og præcist kan vurdere tilstanden hos borgeren og handle herpå.

Take Home Message Vi har i denne artikel vist, at mennesker med kræft har udfordringer i hverdagslivet tæt på diagnosetidspunktet,

som belaster dem og reducerer deres livskvalitet og velbefindende. Vi har desuden vist at langt de fleste ikke oplever, at de har viden og metoder, der kan hjælpe dem med at håndtere udfordringer forbundet med kræftsygdom.

Vi mener derfor at mennesker, der diagnosticeres med kræft bør henvises til kræftrehabilitering initialt i behandlingsforløbet, så rehabilitering kan pågå parallelt med behandling. Dermed understøttes dels, at kræftbehandlingen for nogle vil tåles og tolereres bedre.

Dels at følger til kræftsygdom og behandling forebygges og reduceres i det omfang, det er muligt. Begge dele med henblik på at den enkelte har bedst mulig hverdag med eller efter kræft.

1) Hvidbog om rehabilitering. Rehabiliteringsforum Danmark. 2022. https://www.rehabiliteringsforum.dk/siteassets/publikationer/publikationerlitteratur/hvidbog-2-udgave_180522-til-web.pdf.

2) Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Sundhedsstyrelsen, 2018. https://www.sst.dk/~/media/B0FD5078B1654B33A9E744CCBAE89022.ashx.

3) Center for Kræft og Sundhed København. Læs mere her: https://kraeft.kk.dk/.

4) Effekter af patientrapporterede oplysninger. PRO sekretariatet – Sundhedsdatastyrelsen. 2025. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/Media/638792762841368794/Effekter%20af%20PRO_Rapport2025.pdf.

5) Læs om FACT-G her: Læs mere her www.facit.org/measures/FACT-G. 6) Læse om belastningstermometret her: https://www.nccn.org/docs/default-source/patient-resources/nccn_distress_thermometer.pdf 7) https://patientsikkerhed.dk/viden/patientsikkerhedsvaerktoejskasse/vigtigtfordig/ 8) https://rn.dk/Til-sundhedsfaglige/Sundhed/Sundheds-IT/Nationale-IT-loesninger/Kommunal-PRO eller https://sundhedsdatastyrelsen.dk/ digitale-loesninger/pro/om-pro/organisering-af-pro/kommunal-pro 9) Sandager MT et al. Health-related quality of life, needs, and concerns among cancer survivors referred to rehabilitation in primary healthcare setting. ACTA ONCOLOGICA, VOL. 63 (2024). https://medicaljournalssweden.se/actaoncologica/article/view/19636

KØLEHÆTTER FRA RAPUNZEL Klinisk effekt, mobil frihed og dokumenteret sikkerhed Kølehætter kan reducere hårtab ved kemoterapi ved at nedkøle hovedbunden før, under og efter infusion, så blodgennemstrømningen mindskes og hårsækkene beskyttes.

Studier viser, at ca. 80 % kan bevare størstedelen af håret ved brug af kølehætter under behandling med kemoterapi.

Rapunzels kølehætter er udviklet til klinisk brug: •

CE-mærkede og produceret til medicinsk anvendelse

•

Rapunzel er registreret hos Lægemiddelstyrelsen

•

Ingen krav til strøm, vedligehold eller personaleressourcer

•

Patienterne kan bevæge sig frit under behandlingen

•

Kølehætter kan være med til at styrke livskvalitet og psykisk trivsel hos patienter i et sårbart behandlingsforløb.

Læs mere om dokumentation og anvendelse på rapunzel.care

Vidste du, at…

Patienter der benytter app-baserede opfølgningsprogrammer efter onkologisk kirurgi, har en øget livskvalitet og er lige så tilfredse med opfølgningen sammenlignet med personlig konventionel opfølgning.

Nedenstående studie har undersøgt og fundet frem til dette. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10099099/

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

TEMADAG FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER Dato: 20.maj 2026 kl. 09:30-15:30 Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense Transformation af sundhedsvæsenet – med compassion som kompas Sundhedsvæsenet befinder sig i en tid med markante forandringer. Nye strukturer, teknologiske løsninger, og ændrede patientforløb stiller store krav til både faglighed, fleksibilitet og samarbejde. Samtidig kalder udviklingen på, at vi som sygeplejersker fastholder og styrker kernen i vores profession – den menneskelige omsorg og evnen til at møde patienter og pårørende.

På årets temadag sætter vi fokus på, hvordan kræftsygeplejen kan navigere i denne transformation. Vi stiller skarpt på de nye vilkår for sygeplejen og undersøger, hvordan compassion kan være et styrende princip – både i patientmødet og i det kollegiale arbejdsmiljø.

Dagen byder på faglige oplæg, refleksion og dialog om, hvordan vi sammen kan bidrage til et bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor høj faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.

Vi glæder os til en inspirerende og meningsfuld dag sammen.

Program for dagen: 09.30-10.00 Indregistrering, kaffe, the og let morgenmad 10.00-10.15 Velkomst ved formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Helle Mathiasson 10.15-12.00 Transformation af sundhedsvæsenet – nye vilkår og nye veje for sygeplejen Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der kan møde fremtidens behov?

Sundhedsreformen påvirker alle dele af sundhedsvæsenet med nye strukturer og større forandringer, men det er ikke blot en strukturreform. Transformationen af sundhedsvæsenet stiller nye krav til organisering, kompetencer, samarbejde og ledelse – og rummer såvel udfordringer og muligheder for sygeplejen.

Mickael Bech er professor i sundhedsledelse og -politik ved Syddansk Universitet. Han har medvirket i bl.a. Robusthedskommissionens arbejde.

Mickael vil give inspiration til de muligheder og udfordringer sygeplejen står overfor i transformationen af sundhedsvæsenet. Der bliver mulighed for at drøfte og dele erfaringer undervejs.

12.00-13.00

Pause/frokost

13.00-14.00

Compassion – oplægsholder følger

14.00-14.30

Kort pause med kaffe og kage – hentes og nydes ved bordene.

14.30-15.15

Compassion – oplægsholder følger

15.15-15.30 Farvel og tak for i dag ved formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker – Helle Mathiasson.

Bemærk: Der kan forekomme ændringer i programmet.

Pris for deltagelse: Medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker – 200,00 kr.

Ikke medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker – 1200,00 kr.

Spørgsmål om temadagen kan sendes til Mette Munk mette.munk@rsyd.dk Frist for tilmelding: onsdag den 15. april 2026

21

22

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

UDDANNELSESSTØTTE Som medlem af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker (FSK) kan du søge om støtte til deltagelse i FSK Landskursus og til diverse internationale konferencer. Dog skal du have været medlem i minimum 2 år når du ansøger, og der kan kun søges støtte til kursusafgiften.

Da det tidligere har været ugennemsigtigt hvor mange penge der var afsat til uddannelsesstøtte, har vi i bestyrelsen nu gjort det mere tydeligt i budget/regnskab hvor mange penge der er afsat og bruges på uddannelsesstøtte. Det betyder at vi fremover har sat penge af til i udgangspunktet at sende 2 personer afsted til følgende konferencer: EBMT, ESTRO, MASCC, EONS og ICN. Det er selvfølgeligt også muligt at søge støtte til andre relevante konferencer.

Støtte til deltagelse i FSK Landskursus er i en pulje for sig selv. Retningslinjer og ansøgningsskema findes på FSK hjemmeside https://dsr.dk/faglige-selskaber/kraeftsygeplejersker/uddannelsesstoette/ Ansøgningerne vurderes løbende, og de anførte ansøgningsfrister skal overholdes.

Når du er blevet tildelt støtte, skal du skrive en artikel/referat fra pågældende konference.

Ellers skal vi indberette beløbet som skattepligtig indkomst for dig.

Eventuelle spørgsmål rettes til kasserer Carsten på mail carsten.fsk@gmail.com

Vidste du, at…

Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en kortlægning med opdateret viden på lymfeødem området indenfor bryst-, prostata-, testikel-, livmoder-, livmoderhals- og æggestokkekræft samt lymfom, melanom og forskellige tumorer i hoved- og halsregionen og behandlingsmuligheder for lymfeødemet.

Denne er udkommet oktober 2025, kan læses via nedenstående link. https://mediebibliotek.cancer.dk/m/5302e80a2c65ab26/original/Lymfdem-i-relation-til-krft-Status-og-udfordringer-pa-omradet.pdf

NR. 1 | 2026

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Posterudstilling, Landskursus 2025 Forud for årets landskursus modtog redaktionen to spændende abstract der begge blev godkendt. Det betød, at vi på landskursets anden dag fik en kort præsentation af de to posters fra scenen. Efterfølgende kunne vi besøge vores kolleger bag posterne på udstillingen, hvor de fortalte mere detaljeret om deres projekter. De to posters omhandler hhv. genudlevering af ubrugt oral kræftmedicin og reflektionskonferencer til understøttelse af excellent sygepleje.

Vi er taknemmelig for, at Camilla Lykke Jensen (onkologisk afd., OUH) samt Astrid Lindman (Hæmatologisk afd., AUH) ville dele deres projekter med os. Derfor bringer vi i dette blad de to abstracts, så der er mulighed for at få viden om de spændende projekter – også selvom man ikke havde mulighed for at deltage på årets Landskursus.

23

24

NR. 1 | 2026

TEMA

DANROAD Genudlevering af uåbnet, vederlagsfri oral kræftmedicin

Forfatter: Camilla Lykke Jensen Stedfortræder for Oversygeplejersken, MCN Camilla.Lykke.Jensen@rsyd.dk Formål DANROAD-projektet har til formål at dokumentere, at det er både sikkert, logistisk muligt og samfundsøkonomisk fordelagtigt at genudskrive uåbnet, ubrugt kræftmedicin, som oprindeligt er udleveret vederlagsfrit til patienter. I dag er praksis således, at denne medicin destrueres ved tilbagelevering. Projektet søger at ændre dette ved at etablere en dokumenteret og skalerbar model for genudlevering.

Baggrund Patienter, der behandles med oral kræftmedicin, afbryder ofte behandlingen pga. bivirkninger eller behandlingsskift, hvilket resulterer i ubrugt medicin.

Denne medicin har stor værdi – både økonomisk og ressourcemæssigt – men genanvendes ikke i dag, selv hvis den er uåbnet, intakt og opbevaret korrekt.

DANROAD tager udgangspunkt i det hollandske ROAD-studie (Redispensing Of Oral Anticancer Drugs), hvor patienter blev bedt om at returnere ubenyttet medicin i forseglede poser med temperaturloggere. Ved tilbagelevering kunne man dokumentere korrekt opbevaring og vurdere kvaliteten af medicinen. Det hollandske studie viste, at 68 % af det potentielle medicinspild kunne undgås, svarende til 2,4 % af de samlede lægemiddelomkostninger – og en årlig nettobesparelse på mindst 576 € per patient (ca. 5000 dkk).

På Odense Universitetshospital (OUH), Afdeling X (hæmatologi) og Afdeling R (onkologi), udleveres der årligt omkring 35.000 pakninger oral kræftmedicin til en samlet værdi af ca.

170 mio. kr. Overført til danske forhold

indebærer dette et muligt besparelsespotentiale på over 4 mio. kr. årligt, alene på disse to afdelinger.

Projektets metode og indhold DANROAD vil i samarbejde med OUH’s Afdeling X og R etablere en praksis for kontrolleret Genudlevering af uåbnet oral kræftmedicin. Medicinen vil blive udleveret i forseglede poser med temperaturloggere, og ved returnering vil man foretage en systematisk kvalitetsvurdering baseret på: • Visuel inspektion • Ubrudt emballage • Holdbarhed • Overholdelse af temperaturkrav Projektet vil desuden: • Beregne økonomiske og klimamæssige effekter ved genudlevering frem for bortskaffelse • Indsamle perspektiver fra patienter og pårørende omkring genbrug af medicin • Udvikle og teste arbejdsgange og itunderstøttelse for sikker håndtering • Undersøge barrierer og muligheder for skalering • Udarbejde en implementeringsguide til udbredelse i andre afdelinger, hospitaler og regioner

Perspektiv og nationalt samarbejde Projektet er forankret i det nationale leadområde for Bæredygtige Lægemidler under Danske Regioners strategi Grønne Hospitaler og bidrager til det regionale mål om 35 % CO₂-reduktion inden 2035. Der er opbakning fra samtlige danske sygehusapoteker, de berørte sygehusafdelinger på OUH, Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen som alle har tilkendegivet interesse i at deltage i projektet.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

25

Refleksionskonferencer kan understøtte excellent sygepleje Forfattere: Tine Holmqvist Røyen, cand.cur., uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital (AUH), kontakt mail: tineho@rm.dk Charlotte Hede Madsen, cand.cur., sygeplejerske, Region Midtjylland.

Marie Møller, MPG, chefsygeplejerske, Blodsygdomme, (AUH).

Annelise Norlyk, professor, studieleder, MNSc, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Astrid Lindman, ph.d., cand.scient. san., klinisk sygeplejespecialist, Blodsygdomme, AUH. Kontakt mail: astrlind@rm.dk

Baggrund En gruppe erfarne sygeplejersker (2-15 års erfaring) på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, efterspurgte flere muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer. Sygeplejeledelsen besluttede at styrke evnen til refleksion for at opbygge og understøtte teamsamarbejde og en kultur med excellent sygepleje.

Metode I september 2023 blev der indført en ugentlig refleksionskonference på 35 minutter for alle sygeplejersker i hvert team, med brug af den Pædagogiske Refleksionsmodel (PRM). I hele afdelingen gennemgik 140 sygeplejersker og 6 oversygeplejersker forskellige niveauer af uddannelse som led i implementering af refleksionsmøderne.

Processen omfattede: • Uddannelse af oversygeplejersker i både PRM og de nødvendige organisatoriske ændringer. • Uddannelse af 20 erfarne sygeplejersker (repræsenterende alle teams) som mødeledere (træning i brug af PRM og facilitering af møder).

• Introduktion af alle sygeplejersker til PRM og mødestrukturen, fx guide til præsentation af patient.

• Supervision af mødeledere i de første 2 måneder i rollen som mødeleder.

• Et kandidatspeciale ved Aarhus Universitet baseret på dybdegående kvalitative interviews inspireret af Ricoeur, undersøgte erfarne sygeplejerskers oplevelse af refleksionsmøderne.

Resultater I det første år blev 85 % af de ugentlige refleksionsmøder gennemført; årsager til aflysning var fx sygdom blandt personalet.

Den kvalitative undersøgelse identificerede to temaer med tre undertemaer hver: Tema 1: Et rum for faglig sygeplejerefleksion – Tid og ro til fælles fordybelse, en anerkendende og tryg kultur, PRM som støttende værktøj og mødelederen som facilitator.

Tema 2: Vidensdeling og faglig udvikling – Kollegial læring i klinisk praksis, favne kollegial støtte, stræben efter fremragende sygepleje.

Konklusion PRM understøttede refleksion i alle teams. Sygeplejerskerne opnåede øget viden om en mere nuanceret, holistisk forståelse af patienten og den nødvendige pleje. Refleksionsmøder kan have stor betydning for faglig udvikling og styrkelse af teamsamarbejde og engagement i excellent sygepleje.

26

NR. 1 | 2026

TEMA

Referat fra generalforsamling for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Fredag den 7. november 2025 kl. 16:30 – 17:30 på Hotel Legoland i Billund.

1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår John Christiansen.

Ingen indvendinger fra salen 2. Godkendelse af dagsorden Dirigenten erklærer generalforsamlingen for lovligt indkaldt.

3. Valg af referent Bestyrelsen foreslår Cecilie Boye Filstrup. Ingen indvendinger fra salen 4. Valg af stemmetællere Bestyrelsen foreslår: Mariane Bagger (stråleterapien, Herlev), Jane Bay Hansen (Kræftafdelingen, AUH), Birgit Longmose Jakobsen (Hæmatologisk afdeling, OUH). Ingen indvendinger fra salen. Der blev ikke behov for stemmetællere

5. Bestyrelsens beretning Findes på hjemmesiden https://dsr.dk/faglige-selskaber/kraeftsygeplejersker/generalforsamling/ Bestyrelsen består siden maj 2025 af Mona Gundlach, Carsten Rye Gregersen, Helle Mathiasson, Malika Lynggaard Uth, Mette Munk 6. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab.

Regnskabet kan findes på hjemmesiden under generalforsamling 2025 Årets regnskab udkommer med et underskud på 317 kr Der er pt. 688 betalende medlemmer i FSK

7. Forelæggelse af rammebudget for regnskabsåret Der budgetteres med et underskud for 2025-2026 på 166.000 Budgettet godkendes.

Der er mulighed for at søge støtte til konferencer.

Det påpeges at det kan være svært for ”almindelige” sygeplejersker ude på afdelingerne, da de ofte ikke har tid og ressourcer til at udarbejde artikler og posters.

Der er en opfordring til bestyrelsen om at tilgodese dette. Der er positiv respons på dette Landskursus vil de næste 4 år blive afholdt på Hotel Legoland Opstillingsfristen til bestyrelsen rykkes fremover til 1. oktober

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Temadag vil blive afholdt rundt omkring i landet for at tilgodese alle. Der kommer et forslag om at afholde 2 temadage, et i Østdanmark og et i Vestdanmark. Dette for at tiltrække flere deltagere. Bestyrelsen vil taget dette op.

8. Beslutning om størrelsen af kontingentet i det kommende regnskabsår Bestyrelsen foreslår at fastholde det årlige kontingent på 200 kr. Kontingentet vil fortsat blive differenceret alt efter hvornår man melder sig ind hen over året.

Kontingentet godkendes 9. Indkomne forslag Kan læses på hjemmesiden under Generalforsamling 2025 Bestyrelsen stiller et ændringsforslag mhp. at ændre FSKs formål jf. paragraf 2: ”Vi styrker udviklingen af kræftsygeplejen” Dette godkendes.

10. Valg af bestyrelsen Kandidater som genopstiller kan læses på hjemmesiden under Generalforsamling 2025 Carsten Rye Gregersen, Malika Lynggaard Uth og Helle Mathiasson genopstiller til en 2-årig periode. De vælges v. fredsvalg.

11. Valg af suppleanter Som suppleant vælges man ind for 1 år.

Gry Jespersgaard. Klinisk sygeplejespecialist cand. Cur, Rigshospitalet, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik for urinveje og sjældne kræftsygdomme, stiller op og vælges ind underbetingelse af godkendelse fra arbejdsgiver.

12. Valg af revisor DSR.

27

Mange af dem der melder sig ud af FSK, er ofte også dem der melder sig ud af DSR. Det påpeges at det er vigtigt at forsøge at rekruttere vores yngre kollegaer, da de er en stor del af fremtiden i sygeplejen.

Der opfordres til at man forsøger at tale FSK’s gode tilbud op ude i afdelingerne.

Der kommer et forslag om at bruge sociale medier mere. Dette kunne evt. ske ved at købe hjælp udefra til at filme video eller lign. fra Landskursuset.

Det bemærkes at det evt. kunne hjælpe at lægge Landskursuset på to hverdage.

Der er lavet aftale med Hotel Legoland for de næste 4 år. Hvis det skal ændres derefter, skal der stilles forslag om dette.

Bestyrelsen roses for flot arbejde

13. Eventuelt Der spørges ind til, om man kan gøre noget for at undersøge hvorfor der ikke er flere sygeplejersker der melder sig ind i FSK.

Opstillingsfristen er ændret – og vi vil gerne høre fra dig!

Har du lyst til at engagere dig i udviklingen af vores fagområde og være med til at styrke sygeplejen til mennesker berørt af kræft? Så er det nu, du har muligheden.

Opstillingsfristen til bestyrelsen for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker er blevet rykket fra 1. august til 1. oktober. Det betyder, at du har lidt ekstra tid til at overveje, om det er din tur til at træde ind i bestyrelsen – eller til at opfordre en kollega, som du mener, vil være et stærkt bidrag til bestyrelsesarbejdet. Ønsker du at stille op, bedes din opstilling sendt direkte til selskabets formand.

Vi glæder os til at høre fra engagerede medlemmer, der vil være med til at skabe retning og udvikling for vores faglige fællesskab.

Bestyrelsen

28

NR. 1 | 2026

TEMA

Konstituering af bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 2025/2026 Efter generalforsamlingen i november, har bestyrelsen 21/11-2025 konstitueret sig som følger:

Helle Mathiasson: Formand, SIG-ansvarlig og SoMe-ansvarlig Mona Gundlach: Næstformand, redaktør, hjemmeside-ansvarlig samt repræsentant i specialuddannelsesrådet for specialuddannelsen.

Carsten Rye Gregersen: Kasserer, Nordisk ansvarlig, europæisk og international ansvarligt.

Mette Munk: Kursussekretær

Malika Lynggaard Uth: Sponsoransvarlig

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

29

Bestyrelsens evaluering af Landskursus 2025 Tusind tak til alle jer, der deltog i Landskursus 2025 og var med til at gøre det til en fantastisk oplevelse. Der er ingen tvivl om, at vi i bestyrelsen sover godt efter et Landskursus, men samtidig er vi fulde af motivation og vi glæder over at se og høre hvor meget I får ud af at samles. Både fagligt og socialt. Vi bliver stolte over at se, hvad vi kan sammen i vores faglige selskab.

Og en særlig tak til de mange af jer, der har taget jer tid til, at udfylde evalueringsskemaet I fik tilsendt umiddelbart efter landskurset. Det betyder meget for os, at få jeres oplevelser i spil når vi lige om lidt skal planlægge næste års landkursus.

På bestyrelsesmødet i slutningen af november læste vi jeres evalueringer igennem og har noteret os flere ting som vi skal have in mente. I er gode til at give konstruktiv kritik og komme med gode idéer og forslag til fremtidige arrangementer. Det er vi taknemmelige for.

Nu kridter vi skoene og går i gang med planlægning af Landskursus 2026 – vi håber vi ses.

Bestyrelsen

30

NR. 1 | 2026

TEMA

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Landskurset 2025 Hvad synes du generelt om landskurset og om valg af emne?

Et rigtig godt og relevant tema. “Når diagnosen stilles” er et emne, som berører både patient, pårørende og os som fagpersoner. Programmet spændte bredt, fra det personlige møde til de mere overordnede perspektiver på rehabilitering og fælles beslutningstagning. Det fungerede godt, at der både var oplæg, workshops og tid til at mødes på tværs.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig?

Og hvorfor?

Jeg blev særligt fanget af Louise Redders oplæg om krisereaktioner.

Hvad har inspireret dig fagligt?

Kurset har bekræftet, hvor vigtigt det er at arbejde med patientens oplevelse som et centralt udgangspunkt for både klinisk og teoretisk undervisning.

Netværksdelen var også værdifuld, da det altid er givende at mødes med kolleger fra andre dele af praksis og det har samtidig givet inspiration til både undervisning og nye samarbejder mellem uddannelse og klinik.

Hun formåede at sætte ord på de meget forskellige reaktionsmønstre, man som kliniker møder hos patienter lige efter diagnosen. Det var genkendeligt og samtidig rammende, fordi hun koblede det til konkrete situationer fra hverdagen.

For mig som underviser var det især værdifuldt, at hun gjorde krisereaktioner håndgribelige og lette at formidle videre til studerende. Hendes gennemgang gav gode billeder og eksempler, som kan bruges i undervisningen.

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling?

Jeg blev bekræftet i, at det første møde efter diagnosen kræver særlig opmærksomhed, og oplæggene gav ny inspiration til at nuancere arbejdet med denne fase i undervisningen, særligt i forhold til den uvished, der kan fylde meget for både patient og familie.

Det var desuden meget inspirerende at få opdateret og praksisnær viden om senfølger, som kan bidrage til at nuancere den undervisning, vi allerede har på området. Endelig har jeg fået relevant materiale fra flere af underviserne og udstillerne, som de studerende kan anvende i undervisningen.

Navn: Sidsel Ruus-Pedersen Stilling: Underviser og klinisk koordinator Arbejdssted: UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

31

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Landskurset 2025 Hvad synes du generelt om landskurset og om valg af emne?

Det var veltilrettelagt, inspirerende, tankevækkende, underholdende, velkvalificerede lærerige oplægsholdere der alle bidrog med interessante perspektiver på årets tema. Fantastisk prioritering at patientens fortælling satte rammen – fremragende autentisk formidler.

Temaet ”når kræftdiagnosen stilles” er meget relevant tema og relevant for alle kræftsygeplejersker at blive klogere på. Det berører kernen af kræftsygeplejen og diagnosetidspunktet er det mest kritiske i patientens forløb. Det første møde med sundhedsvæsenet er yderst vigtigt og af stor betydning for patienten og dennes familie. Det lægger op til, at vi som kræftsygeplejersker har fokus på fundamentale behov som fx en tillidsfuld relation, forståelse, tryghed, rummelighed, forståelig kommunikation og hjælp og støtte til at navigere i ukendt område.

Patientfortællingen gav indblik i, hvordan han og hans familie håndterede den dag kræften ramte ham og hans familie – oplevelse og erfaringer under og efter kræftforløbet var meget tankevækkende og gjorde indtryk. Det gav stof til eftertanke særligt i forhold til netværk og netværkets betydning og ”dem der står ved siden af ” – hustru og børn. Kræften rammer hele familien og vigtigheden af systematisk indsats i at støtte familien således at de kommer ”helskindet” igennem forløbet. Det stiller store krav til os kræftsygeplejerske i et presset sundhedsvæsen.

SIG gruppernes workshops bidrog med at jeg blev klogere på patienternes symptomer og hvordan symptomer og hvordan de håndteres med baggrund i den nyeste evidens. Firmaudstillerne havde fokus på, hvilke remedier vi kan anvende i symptomhåndtering. Ligeledes meget inspirerende postere der gav anledning til nytænkning og inspiration. Samt stor ros til bestyrelsen for det valgte tema, valg af oplægsholdere, fysiske rammer og deres frivillige indsats således at det hele gik op i en højere enhed.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor?

Det er lidt svært at vælge hvilket oplæg der gjorde mest indtryk da alle var spændende og lærerige og nye input til kræftsygeplejen. Patientfortællingen der satte fokus på mødte og udækkede behov. Ligeledes oplægget omkring krisereaktioner, hvordan vi som sundhedsprofessioneller kan møde patienten, som er i chok og krise?

Meget brugbart med praksisnære råd om at møde patienten med ro, tydelighed tilstedeværelse og menneskelighed. Der blev understreget i oplægget, at når man får en kræftdiagnosen er kroppen i chok og patienter kan ikke modtage information før der er ro. Og vigtigheden i ”at møde det, der er”, normalisere patientens reaktion og hjælpe patienten med at forstå sin egen reaktion. Og at vi er vidner til en langsom ulykke.

Oplæggene var generelt øjenåbnere, gav ny indsigt og bidrager til at kræftsygeplejerskers indsats til styrke patienternes livskvalitet, støtte familiens handlemuligheder og mestring i en situation, hvor sygdom og behandling medfører kontroltab.

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling?

Vigtigheden i ”at møde det, der er”, normalisere patientens reaktion og hjælpe patienten med at forstå sin egen reaktion.

Hvordan og hvilken støtte får kræftpatientens pårørende ”dem der står ved siden af ” – hustru og børn.

Hvad har inspireret dig fagligt?

Hvad landskursus for kræftsygeplejerske kan bidrage med til faglig udvikling og ny energi – oplæggene, SIG gruppernes bidrag til ny viden, de to postere, det at møde andre kræftsygeplejersker og sammen kan vi blive klogere på mennesker med kræft.

Navn: Toni Renaberg Stilling: klinisk sygeplejespecialist Arbejdssted: Afdeling for Blodsygdomme Rigshospitalet

32

NR. 1 | 2026

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET

Opbygning af forskningsmiljøer – Når målet er at øge kollegers interesse og mulighed for at forske

Astrid Lindman Klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san., ph.d.

Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Nationalt samarbejde ”En enlig svale gør ingen sommer” eller ”Én forsker skaber ikke et forskningsmiljø”, som professor Karin B Dieperink formulerede det i sin præsentation om kapacitetsopbygning på det seneste netværksmøde i Dansk Forskningsnetværk for sygeplejersker i Kræftfeltet.

Det er en erkendelse som mange af os, der sidder alene på en hospitalsafdeling efter gennemførelse af en ph.d., også er kommet frem til.

Derfor var et initiativ fra seniorforsker, ph.d. og sygeplejerske Nana Hyldig, Hæmatologisk afdeling Odense Universitetshospital om at mødes, også kærkomment. I foråret 2022 havde professor Mary Jarden, Rigshospitalet, Nana og jeg det første webmøde. Det blev startskuddet til Tværfaglig Hæmatologisk Forskningsnetværk i Danmark eller på engelsk National Interdisciplinary Hematological Research Network in Denmark (NIHR-DK).

I dag er vi foreløbig 51 medlemmer, der repræsenterer det hæmatologiske speciale fra universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København. Den største gruppe udgøres af sygeplejersker, men følgende fagligheder er også repræsenteret: læger, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere og cand.scient. i biomedicin. Som medlem har man interesse for forskning, er ansat og/eller forsker inden for det hæmatologiske speciale og har en eller flere af følgende kvalifikationer: kandidat– eller masteruddannelse eller er i gang med en master eller kandidatuddannelse, har en ph.d. eller er ph.d.-studerende, har en postdoc/adjunktur eller er i gang med postdoc/adjunkturforløb, er seniorforsker og/eller lektor og/eller professor.

Netværkets overordnede formål er at styrke og kvalificere forskningen inden for det hæmatologiske speciale.

Det tværfaglige netværks forskningsfelt omfatter patientforløbet fra udredning og diagnosticering til afsluttet opfølgning eller død. Målet er, at det tværfaglige netværk kan initiere og gennemføre nationale forskningsprojekter. Desuden at det tværfaglige netværk rummer og repræsenterer alle relevante metodologiske tilgange.

NIHR-DK har en styregruppe med en repræsentant fra hvert center (Figur 1).

I 2023 modtog netværket økonomisk støtte af Danish Comprehensive Cancer Center i kategorien ”Etablering af nye nationale, tværfaglige netværk”. Det har haft afgørende betydning for fremdriften i netværket. I dag har vi tre projektgrupper: Treat@Home, Late Effects og Core Outcome Set. I hver projektgruppe arbejdes der med flere initiativer (work packages). Der er forskel på, hvor langt man er i de enkelte arbejdsgrupper. Treat@Home har fx beskrevet et forskningsprogram og er næsten i mål med finansiering af to ph.d.-projekter m.m. (Treat@Home). I gruppen Late Effects rekrutterer vi fortsat medlemmer og arbejder på protokollen til et tværsnitsstudie, der skal kortlægge senfølger blandt borgere behandlet for hæmatologisk kræftsygdom. I gruppen Core Outcome Set er der etableret et samarbejde med en gruppe læger på Rigshospitalet. Aktuelt deltager gruppen i et samarbejde om at definere kerne-effektmål til dosis–respons-studier i hæmatologi.

I styregruppen arbejder vi på at understøtte NIHR-DK’s forskningsaktiviteter gennem rekruttering af nye

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Figur 1. Styregruppen National Interdisciplinary Hematological Research Network in Denmark (NIHR-DK).

medlemmer og tilbud om netværksmøder med undervisning i forskningsrelevante emner, der bidrager til at opkvalificere medlemmernes viden om forskning og som – lige så vigtigt – giver projektgrupperne mulighed for at mødes fysisk og arbejde sammen på deres projekter.

Ledelsesopbakning, forskningsstrategi og de små nøk!

Der er ingen tvivl om, at en lokal forskningsstrategi, som ens egen ledelse har valgt at arbejde ud fra, har stor betydning. Den erfaring gjorde vi fra 20122017 på Blodsygdomme i Aarhus, hvor vi barslede med tre ph.d.-forløb for sygeplejersker på afdelingen. Siden har vi på afdelingen afventet en overordnet forskningsstrategi fælles for Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Implementeringen af den startede i 2023 på Aarhus Universitetshospital, og nu er det endelig blevet tid til at den overordnede strategi omsættes til en strategi, der fremmer et aktivt forskningsmiljø for alle faggrupper i Blodsygdomme.

Der er selvsagt et større spring fra bacheloruddannelse i fx sygepleje til et gennemført ph.d.-forløb og en forskningskarriere, sammenlignet med faggrupper der i udgangspunktet har erhvervet en kandidatuddannelse. Derfor kræver det en indsats at give sygeplejerskekolleger lyst og mod til at forske og at beskæftige sig med forskningsaktiviteter.

Som den ældste og eneste sygeplejerske med ph.d. på afdelingen har jeg arbejdet bevidst på at skubbe kolleger i retning af forskningsaktiviteter og en forskningskarriere. Det har jeg bl.a. gjort gennem etablering af Forskningsforum, et mødeforum for sygeplejefaglige kolleger og -ledere på afdelingen, som har eller er i gang med en kandidat – eller en masteruddannelse. Her er fokus på forskning, metoder, udvikling og en journal club, hvor de valgte artikler/ bøger giver mulighed for fordybelse og diskussion. Aktuelt kommer vi på de næste møder til at læse artikler og bogkapitler, som flere medlemmer i gruppen er medforfattere på. Det var ikke muligt for blot et par år siden.

33

Derudover så arbejder jeg ud fra det princip, at invitationer til oplæg, bogkapitler, præsentationer, udviklingstiltag, planlægning af afdelingens årlige sygeplejesymposium og deltagelse i konferencer altid involverer og foregår i et samarbejde med yngre kolleger. Når de er klar, tager de teten. Her har NIHRDK været et fantastisk initiativ, som betyder, at vi her fra afdelingen er repræsenteret i alle tre projektgrupper og er en del af det nationale samarbejde om nationale projekter. Det gør en verden til forskel at kende og samarbejde med kolleger fra hele Danmark, som også brænder for forskning og de hæmatologiske patienter.

Interesserer du dig for forskning, arbejder inden for det hæmatologiske speciale, og er i gang med eller har en videregående uddannelse, så er du velkommen i NIHR-DK uanset om du ønsker at være en del af de etablerede projektgrupper eller gerne vil starte endnu en projektgruppe.

Læs mere om netværket på LinkedIn ”National Interdisciplinary Hematological Research Network in Denmark”

KONTAKT STYREGRUPPEN NIHR-DK FOR MERE INFORMATION: Astrid Lindman, Aarhus Universitetshospital: astrlind@rm.dk Helle Enggaard, Aalborg Universitetshospital: h.enggaard@rn.dk Anne Møller Clausen, Odense Universitetshospital: anne.moller.clausen@rsyd.dk Kristina Holmegaard Nørskov, Sjællands Universitetshospital, Roskilde: kristina.holmegaard. noerskov@regionh.dk Mary Jarden, Rigshospitalet, Mary.Jarden@regionh.dk

34

NR. 1 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Palliationsseminar

Susanne Christina Köcks Bergmann Rigshospitalet, Center for Kræft og Organsygdomme, Afdeling for Kræftbehandling Mave- og Tarmkræft, klinik 5012

Det var et virkeligt velgennemført og med et højt fagligt niveau både ved deres plenum sessioner og i de workshops der var. God mulighed for vidensdeling på tværs af landet og at netværke. Underholdning under middagen der var veludført og rørende af Stine Klingsten.

Stine Klingsten har selv mistet og hun fortalte at hendes sangskrivning af nogle af teksterne havde været med til at få hende igennem sorgen.

Hjælpeløst og sølle hjerte var 2 af de smukke, smukke sange hun sang.

Hjælpeløs Sølle hjerte Plenumsesionerne: Advance care planning – fælles dansk forståelse? Af Mette Asbjørn Neergaard Klinisk professor, Overlæge, Ph.d.

Enhed for Lindrende Behandling & Børn og Unge Team for Lindrende Behandling Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Jeanette Pedersen Specialuddannet Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Susanne Bergmann og Jeanette Pedersen var så heldige at komme med på palliationsseminar. Det foregik i skønne omgivelser på Comwell i Kolding.

Hvordan kan den palliative indsats nå ud til flest mulige. Af Kirstine Skov Benthien. Seniorforsker, seniorspecialist (afdeling for lunge, – hormon- og stofskiftesygdomme) og lektor (Københavns Universitet) Delirium i det palliative forløb. Af Lektor, MKS, ph.d. Helle Svenningsen VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Forskningscenter for pleje og rehabilitering, VIA University College, Aarhus N

Tidlig palliation til lungesyge. Af Anders Løkke Ottesen Sygehus Lillebælt, Vejle Trøst på livets kant. Af Sine Maria Herholdt-Lomholdt. Professor i sygepleje.

Emma Holtens oplæg om gennemsnitlighed.

Workshops: Når flere ønsker at dø hjemme Lindring i kommunal kontekst. v/ Gert Engmark & Alice Johansen Sygeplejerske og Teamleder Videnscenter for Lindring – Kbh. Farmakologisk behandling af kvalme med ukendt årsag – hos voksne patienter med dissemineret cancer i palliativt forløb. v/ Monika Magdalena Cekala, Speciallæge, Enhed for Lindrende Behandling, AUH, Fagområdespecialist i Palliativ Medicin.

Værdig tand og mundpleje – i den sidste tid. v/ Alice Kristensen, Klinikleder, Odin Tandklinik CFT Odense Kommune Omsorgstandplejer Kolding, 22 år Næstformand Danske Tandplejere.

Hvor – og hvad så? Om neuropsykologiske konsekvenser af hjernetumorer og metastaser. v/ Lone Vesterager Martinus Autoriseret cand.psych., neuropsykolog, VISO-specialist og leder

DEFINITION AF SFI- (SUNDHEDSFAGLIG INDHOLD) SOM ER EN DEL AF EPJ (ELEKTRONISK PATIENTJOURNAL): SFI er skabeloner for den sundhedsfaglige viden, der skal indbygges i EPJ SFI dækker bl.a. over det indhold, der skal dokumenteres til EPJ, som følge af udførte sundhedsfaglige handlinger.

Dette betyder, at SFI bl.a. omhandler hvordan klinikerne skal dokumentere udførte sundhedsfaglige handlinger i EPJ gennem notatskabeloner. Fabricius [2008] definere formålet med SFI som: ”SFI skal sikre, at EPJ-systemet understøtter den kliniske proces og hvorledes denne dokumenteres” SFI-begrebet omfatter i den bredeste forståelse al den sundhedsfaglige viden, der skal indbygges i EPJ, og som kunder (de specifikke specialer) selv skal være med til at konfigurere i et EPJ-system. https://projekter.aau.dk/projekter/files/14405773/arketyper_og_SFI_Berit_Fabricius.pdf

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

af undervisningsafdelingen Center for Hjerneskade.

Kort anekdote fra De uaktuelle nyheder om døden blev vist: Døden De plenumsessioner der har gjort størst indtryk for os begge, var Advance care planning, Trøst og Gennemsnitlighed.

Advance Care Planning – fælles dansk forståelse?

Her blev evidens vist for, hvorfor det er vigtigt at benytte dette redskab. ACP øger sandsynlighed for registrering af ønsket dødssted, øger sandsynlighed for opfyldelse af ønsket dødssted, øger sandsynlighed for øget tilfredshed med hospitals forløb, reducerede stress, angst og depression ved efterladte, nedsætter hospitalsindlæggelser og mindsker udsigtsløs behandling i patienternes sidste tid. Besparelser på op imod 45000 kr. pr patient. Ingen bivirkninger!

I sundhedsstyrelsens ” Anbefaling for den palliative indsats” anbefales det at: – Alle med livstruende sygdom tilbydes systematiske samtaleforløb om fremtidig behandling og pleje.

Dansk konsensus- betegnelse og definition for Advance Care Planning ACP: Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling FPB – hvilket er med til at danne grundlag for ensretning og omtale i brug af ACP i Danmark.

Dansk definition FPB: ”Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling (FPB) (Advance Care Planning (ACP)) er defineret som en tilgang, der giver individer mulighed for at definere mål og ønsker for fremtidig pleje og behandling, at drøfte disse mål og ønsker med familie og sundhedsprofessionelle og at nedskrive og genoverveje disse ønsker ved behov.

De har skrevet en dansk lærebog som er den første bog om ACP oversat til en dansk kontekst:

Region Midt har en Patient information om FPB: https://www.sundhed.rm.dk/contenta ssets/548bc9ad525c444395f6642b8b8 8797b/250401-pjece-om-fpb-a4—-4sider.pdf Dette giver en øget forståelse for begrebet, men også nogle spørgsmål som kan være med til at der kan åbnes op om den svære samtaler.

Der er tillige udarbejdet et hjælperedskab tilpasset Region Midt’s elektroniske patient journal, en SFI hvori der er skrevet de relevante spørgsmål.

Der er udbudt kurser og E-learningskurser fra deres side i forhold til mulighed for at forbedre sine kompetencer indenfor FPB. Trøst Stine Marie Herholt fremførte en flot indblik i Trøst på livets kant. Dette med baggrund i den Hippokratiske ed: Stundom behandle • Ofte lindre • Altid trøste.

Trøst har med et slip at gøre. Hvad er det der slippes: Slip af at magte – slip af at holde sammen på noget eller nogen,

35

sig selv eller andre. Slip af at holde sig selv, noget eller nogen oppe. • Slip af kontrol. Slip af at forsøge at styre nuet og fremtiden. • Slip af værdier, som tidligere betød noget • Slippet forudgås ofte af modstand og kamp.

Trøst opstår, når man erfarer, at et slip ikke medfører frit fald – men at det som slippes til, kan gribe mig og os i faldet.

Gennemsnitlig i en gennemsnitlig tid Emma Holtens fik stående applaus fra hele salen efter hendes fantastiske gennemgang af gennemsnitlighed. Ud fra hendes bog ” Underskud” Hendes pointe om gennemsnitlig tid til den gennemsnitlige patient, men at ingen er gennemsnitlig.

Begrebet "Gennemsnitlige" (gennemsnitlige liv) er iflg. Emma Holtens et udtryk for det arbejde, der historisk er udført af kvinder, og som ikke er blevet værdsat eller talt om i økonomiske modeller. Hun har introduceret begrebet "feministisk økonomi" for at belyse, hvordan samfundet kan udregne den økonomiske værdi af opgaver som omsorg og usynligt husarbejde. I Usynligt arbejde fokuserer hun på alt det arbejde, der ikke kan måles i etablerede samfundsøkonomiske modeller, såsom omsorg og usynligt arbejde i hjemmet.

Alt i alt et meget indbringende og lærerigt landskursus.

36

NR. 1 | 2026

DASYS

Sygepleje og Samarbejde i det nære sundhedsvæsen Sygeplejeprofessionen befinder sig i en tid med store forandringer, hvor nye samarbejdsformer, teknologisk udvikling og politiske reformer præger hverdagen. Sygeplejerskens rolle bliver stadig bredere og mere kompleks. Det kræver, at vi håndterer teknologiske, organisatoriske og patientcentrerede forandringer, samtidig med, at vi bevarer vores kernekompetence: Omsorg for mennesket.

Helle Mathiasson Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Torsdag d. 20. november 2025 har bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker været samlet til første møde i den "nye" bestyrelse i Middelfart på Hotel Severin.

Bestyrelsen 2025/2026 består af Helle Mathiasson fra HEH (formand og SIG-ansvarlig) Mona Gundlach fra RH (næstformand og redaktør) Mette Munk fra OUH (kursussekretær) Malika Lynggaard Uth AUH (Sponsoransvarlig) & Carsten Rye Gregersen PHD (pensionist hele dagen )(kasserer og europæisk og nordisk ansvarlig).

De første 7 timer var vi i selskab med Dansk Sygeplejeråd (DSR), DASYS – Dansk Sygepleje Selskab og de andre Faglige Selskaber til årets konference med emnet: Sygepleje og Samarbejde i det nære sundhedsvæsen.

På baggrund af den nye Sundhedsreform. DSR har lavet et sundhedspolitikudspil "Sygeplejersker for et sundere samfund" Dette udspil har de faglige selskaber bl.a. været med til at kvalificere med massevis af eksempler fra sundhedsvæsenet i dag.

Udspillet indeholder konkrete forslag til, hvordan sygeplejersker kan gøre en endnu større forskel i kommuner, i almen praksis, på hospitaler og hjemme hos borgerne.

😉

Sygeplejerskerne vil være med til at skabe løsninger Den sygeplejefaglige stemme skal også tydeligt høres i de nye 17 sundhedsråd på tværs af landet. Ny organiseringer, planer og prioriteringer i sundheds-

væsenet skal bygge på sundhedsfaglig viden og rådgivning på alle niveauer.

Derfor bør der oprettes sundhedsfaglige rådgivningsudvalg til hvert sundhedsråd med repræsentation af både kommunale og regionale sygeplejersker.

Sundhedspolitik i Danmark er præget af reformer. Fokus har flyttet sig fra decentralisering (2007) til centralisering (2024) Det bliver spændende at følge arbejdet ude i kommunerne og så håber vi ikke den nye reform skaber mere ulighed i sundhed når det pludselig bliver regionerne som overtager driften med de kommende sundheds- og omsorgspladser.

På dagen blev der afholdt 3 forskellige workshops. En om hjemmebehandlinger ved Lisbeth Aaskov Falch forkvinde for sygeplejeetisk råd. En om teknologiforståelsen som former vores handlinger i det nære sundhedsvæsen ved Finn Olesen Lektor emeritus, afdeling for digital design og informationsvidenskab Århus Universitet. En om at arbejde i ingenmandsland mellem sygehus, primærsektor og hjemmet ved Morten Sodemann, Overlæge OUH og professor Syddansk universitet.

Med Sundhedsreformen ved vi at flere behandlinger flytter hjem til borgeren.

Men hvad sker der når hjemmet bliver til behandlingsrum? De sociale relationer ændrer sig. Og selvbestemmelsen over egen tid indskrænkes.

Hjemmet ommøbleres og tilpasses og

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

der gives adgang til de allermest private rum.

Det skabte nogle dybe, ærlige drøftelser, især om det spændingsfelt der opstår, når behandlingskrav kolliderer med de kommunale kvalitetsstandarder. Hvad gør vi med alle de bias som personalet besidder og ikke altid er bevidste om? Alle gør det de skal, men ingen har gjort noget. Hjemmebehandling kræver høj hygiejne, og det er svært når en svækket borger kun får gjort rent hver tredje uge, og det er måske kun med en robotstøvsuger. Det er et sundhedsfagligt og menneskeligt dilemma, som vi bliver nødt til at tale mere åbent om.

Ved teknologiworkshoppen talte vi om at sundhedsteknologier sommetider gør noget andet end forventet, bliver tit fortolket anderledes end det planlagte, har jævnligt andre effekter, end designerne har forudset. Der var en målsætning om at vi som deltager kunne går fra workshoppen med flere nuancer til at beskrive hvad der fungerer og ikke fungere i brugen af teknologier i vores daglige arbejde. Samt en forståelse af teknologi kan medvirke til at skabe forandringer i en uhensigtsmæssig praksis. Hvad jeg tog med mig: Vælg klogt.

Konferencen var med til at skabe refleksion, debat og netværk, så vi i fællesskab kunne styrke sygeplejefaget i et sundhedsvæsen under forandring, så tak til DASYS, DSR og de andre FS’er for denne mulighed.

37

38

NR. 1 | 2026

NYT FRA EONS

EONS – Hvad er det? nisation for kræftsygeplejersker. EONS yder lederskab indenfor alle områder af kræftsygepleje: forskning, praksis, efteruddannelse, kommunikation og er fortaler for bedre anerkendelse af kræftsygepleje i hele Europa.

Carsten Rye Gregersen FSK Europæisk ansvarlig, carsten.fsk@gmail.com

Som medlem af FSK er du automatisk medlem af EONS, da vi betaler et årligt kollektivt medlemskab. Men da mange er uvidende om hvad EONS er, vil jeg i det følgende prøve at komme med en præsentation af organisationen.

European Oncology Nursing Society (EONS) er en europæisk medlemsorga-

EONS blev grundlagt i 1984 som ” the Fellowship of European Oncology Nursing Societies”. Oprindeligt havde det hovedkvarter på the Royal Marsden Hospital i London, men i 1997 blev sekretariatet flyttet til Bruxelles. Forpersonen har titel af President, og blandt andet har vores egen tidligere forperson i FSK, Birgitte Grube, været President i perioden 2011-2013.

EONS støtter og udvikler kræftsygeplejen i hele Europa, og missionen er at forbedre behandling og pleje gennem uddannelse, forskning og lederskab.

EONS har 5 arbejdsgrupper, som arbejder med kommunikation, forskning, uddannelse, sygeplejersker i den tidlige karriere og fortalervirksomhed.

Medlemmer af arbejdsgrupperne udvælges blandt EONS-medlemmer, der stiller op til at arbejde i grupperne, når muligheder opstår. Og når muligheder opstår, sendes der besked til FSK, som herefter slår ”stillingsbeskrivelsen” op på sociale medier. Hver arbejdsgruppe ledes af et EONS-bestyrelsesmedlem (forperson for gruppen) og en næstforperson der vælges fra gruppen. Medlemmer af arbejdsgruppen forventes at blive i mindst 2 år, og kan genvælges til gruppen 3 gange i træk. Har du interesse i arbejdsgrupperne kan du gå ind på cancernurse.eu, hvor du kan læse mere og se hvem der sidder grupperne. For tiden har vi Karin Dieperink siddende i gruppen for forskning.

Desuden afvikler EONS Masterclasses, som annonceres via FSK sociale medier.

Dette var en kort introduktion til EONS. Du kan læse meget mere på cancernurse.eu, og ellers kan du skrive til FSK Europæisk ansvarlig på carsten. fsk@gmail.com

Vidste du, at…

Der ses individuelle sammenhænge i udvikling af depressive symptomer hos patienter der gennemgår behandling med kemoterapi. Individuelle sammenhænge som er forbundet med civilstand, funktionsniveau, komorbiditets status, kognitiv funktion, coping-strategier, generel -og kræftrelateret stress. Dette kan du læse meget mere om i nedenstående artikel. https://share.google/uuFSmqzFQA3rVRZv6

5-day prevention1 Targeting 2 CINV pathways in 1 dose Delivering 5-day CINV prevention1

One dose Dual action One dose action1 5-dayDual prevention 5-day prevention1

PREVENTION MADE SIMPLE

Fladså Grafisk

PP-30970

Targeting 2 CINV pathways in 1 dose Delivering 5-day CINV prevention1

PREVENTION MADE SIMPLE CINV= Chemotherapy-Induced Nausea and Vomiting.

Reference: 1. Akynzeo Summary of Product Characteristics 10/2024 © 2022 Oy Swedish Orphan Biovitrum Ab – All rights reserved.

All third-party trademarks are the property of their respective owners.

PP-29795-10/2025 Forkortet produktinformation for Akynzeo 300 mg/0,5 mg hårde kapsler. Hver hård kapsel indeholder 300 mg netupitant og 0,5 mg palonosetron.

Indikationer: Akynzeo er indiceret til voksne til:Forebyggelse af akut og sen kvalme og opkastning forbundet med medhøjemetogencisplatinbaseret cancerkemoterapi og forebyggelse af akut og sen kvalme og opkastning i forbindelse med moderat emetogen cancerkemoterapi. Dosering og administration*. Dosering: Akynzeo bør administreres ca. en time før start af hver kemoterapi-cyklus. Den anbefalede dosis oral dexamethason bør reduceres med ca. 50 % ved administration sammen med Akynzeo, jf. afsnittet ”Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktioner”. Specielle populationer: Ældre: Ingen dosisjustering er nødvendig for ældre patienter. Der bør udvises forsigtighed, når dette lægemiddel anvendes til patienter over 75 år på grund af den lange halveringstid af de aktive stoffer og den begrænsede erfaring i denne population.

Nedsat nyrefunktion: Det anses ikke at være nødvendigt med en dosisjustering hos patienter med let til svært nedsat nyrefunktion. Nyreudskillelsen af netupitant er ubetydelig. En let til moderat nedsat nyrefunktion påvirker ikke palonosetronsfarmakokinetiske parametre signifikant. Total systemisk eksponering over for intravenøs palonosetron blev øget med ca. 28 % hos personer med svært nedsat nyrefunktion i forhold til raske personer. Farmakokinetikken af palonosetron eller netupitant er ikke blevet undersøgt hos personer med nyresygdom i slutstadiet med behov for hæmodialyse, og der foreligger ingen data om virkningen og sikkerheden af Akynzeo hos disse patienter. Derfor bør anvendelsen til disse patienter undgås.Nedsat leverfunktion: Ingen dosisjustering er nødvendig for patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-score 58).

Der foreligger begrænsede data fra patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh-score ≥ 9). Da anvendelsen til patienter med svært nedsat leverfunktion kan være forbundet med en forøget eksponering over for netupitant, bør dette lægemiddel anvendes med forsigtighed hos disse patienter. Pædiatrisk population: Akynzeos sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.Administration: Til oral anvendelse. Kapslen skal sluges hel og ikke åbnes, da den indeholder 4 farmaceutiske enkeltkomponenter, der skal administreres på samme tid.Kan tages med eller uden mad. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Graviditet. Bivirkninger*: Resumé af sikkerhedsprofilen: De mest almindeligt rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med Akynzeo var hovedpine (3,6 %), forstoppelse (3,0 %) og træthed (1,2 %). Alm. bivirkninger: Hovedpine, forstoppelse og træthed. Ikke alm. bivirkninger:Neutropeni, leukocytose, nedsat appetit, søvnløshed, svimmmelhed, vertigo, 1. grads atrioventrikulært blok, kardiomyopati, ledningsforstyrrelse, takykardi, hypertension, hikke, abdominal distension, abdominalsmerter, diarré, dyspepsi, flatulens, kvalme, alopeci, urticaria og asteni. Sjældne bivirkninger: Cystitis, leukopeni, lymfocytose, hypokaliæmi, akut psykose, humørændring, søvnforstyrrelse, hypoæstesi, somnolens, konjunktivitis, sløret syn, tinnitus, arytmi, 2. grads ventrikulært blok , venstre- og højresidigt grenblok, mitralklapinkompetens, myokardieiskæmi, ventrikulæreekstrasystoler, rødmen, hypotension, mundtørhed, dysfagi, eruktation, hæmorider, belægning på tungen, opkastning, erytem,pruritus, udslæt, rygsmerter, smerter i ekstremiteterne, varmefølelse, brystsmerter ikke fra hjertet og præparatet smager unormalt. Særlige advarsler og forsigtighedsregler:Forstoppelse: Da palonosetron kan forlænge transittiden i tyktarmen, bør patienter med tidligere forstoppelse eller tegn på subakut tarmobstruktion overvåges efter administration. Serotonergt syndrom: Der er blevet rapporteret serotonergt syndrom med anvendelsen af 5-HT3-antagonister enten alene eller i kombination med andre serotonerge lægemidler (herunderSSRI’er og SNRI’er). Der rådes til passende observation af patienterne for serotonergt syndrom-lignende symptomer.QT-forlængelse: Et EKG-studie hos raske, voksne frivillige mænd og kvinder med oral netupitant enten 200 mg eller 600 mg, administreret i kombination med oral palonosetron hhv. 0,5 mg eller 1,5 mg. Studiet viste ingen klinisk vigtige virkninger på EKG-parametre: det største punktestimat af placebo- og baselinekorrigeret QTc-interval var 7,0 ms (ensidet øvre 95 % konfidensgrænse 8,8 ms), observeret 16 timer efter administration af supraterapeutiske doser (600 mg netupitant og 1,5 mg palonosetron). Den øvre 95 % konfidensgrænse for punktestimaterne af placebo- og baselinekorrigeret QTcI var konstant inden for 10 ms på alle tidspunkter i løbet af de 2 dage efter administration af studiestof.Da Akynzeoimidlertid indeholder en 5-HT3-receptorantagonist, bør der udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, eller hos patienter, der har eller har anlæg for at udvikle en forlængelse af QT-intervallet. Disse betingelser omfatter patienter med en personlig eller en familiær anamnese med QT-forlængelse, elektrolytforstyrrelser, kongestivt hjertesvigt, bradyarytmi, ledningsforstyrrelser, og hos patienter, der tager lægemidler mod arytmi eller andre lægemidler, der fører til QT-forlængelse eller elektrolytforstyrrelser. Hypokaliæmi og hypomagnesæmi bør korrigeres før administration.Der bør udvises forsigtighed hos patienter med svært nedsat leverfunktion, da der kun foreligger begrænsede data fra disse patienter. Akynzeo bør anvendes med forsigtighed hos patienter, der samtidigt får oralt administrerede aktive stoffer, som primært metaboliseres via CYP3A4 og har et snævert terapeutisk interval. Kemoterapeutiske stoffer, der er substrater for CYP3A4: Netupitant er en moderat hæmmer af CYP3A4 og kan øge eksponeringen over for kemoterapi-stoffer, der er substrater for CYP3A4, f.eks. docetaxel. Derfor bør patienterne overvåges for en øget toksicitet af kemoterapeutiske stoffer, der er substrater for PP-29795-10/2025 CYP3A4, herunder irinotecan. Desuden kan netupitant også påvirke virkningen af kemoterapeutiske stoffer, der skal aktiveres af CYP3A4-metabolismen.Hjælpestoffer: Akynzeoindeholder 7 mg sorbitoli hver hård kapsel.Den additive virkning af samtidigt administrerede lægemidler indeholdende sorbitol(eller fructose) ogindtagelse af sorbitol (eller fructose) i kosten bør tages ibetragtning. Indholdet af sorbitoli lægemidler til oral brug kan påvirkebiotilgængeligheden af andre lægemidler til oral brug, hvisindgivet samtidig.Akynzeo indeholder også 20 mg saccharose i hver kapsel. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel. Akynzeo indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hård kapsel, dvs. det er i det væsentlige natrium-frit.Der kan også være spor af lecithin fra soja. Derfor skal patienter med en kendt overfølsomhed over for jordnødder eller soja overvåges nøje for tegn på en allergisk reaktion. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Når Akynzeoanvendes sammen med en anden CYP3A4-hæmmer, kan plasmakoncentrationerne af netupitant være forhøjet. Når Akynzeo anvendes samtidigt med lægemidler, som inducerer CYP3A4-aktivitet, kan plasmakoncentrationerne af netupitant reduceres, og dette kan føre til en nedsat virkning. Akynzeo kan øge plasmakoncentrationerne af samtidigt administrerede lægemidler, der metaboliseres via CYP3A4.Hos mennesker elimineres netupitant primært via levermetabolisme medieret via CYP3A4 med en marginal nyreudskillelse. Netupitant er ved en dosis på 300 mg et substrat og en moderat hæmmer af CYP3A4 hos mennesker. Palonosetron elimineres fra kroppen via både nyreudskillelse og metaboliske processer, hvor sidstnævnte medieres via flere CYP-enzymer. Palonosetronmetaboliseres primært af CYP2D6, med mindre bidrag fra CYP3A4- og CYP1A2-isoenzymer. Baseret på in vitro-studier hæmmer eller inducerer palonosetron ikke cytokrom P450-isoenzym ved klinisk relevante koncentrationer.Interaktion mellem oral netupitant og oral palonosetron: Der er ikke blevet observeret nogen klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem oral netupitant og oral palonosetron. Interaktion med CYP3A4-substrater: Dexamethason: Administration af en enkeltdosis med 300 mg netupitant sammen med et behandlingsprogram med dexamethason (20 mg på Dag 1, efterfulgt af 8 mg to gange dagligt fra Dag 2 til Dag 4) øgede eksponeringen over for dexamethason signifikant på en tids- og dosisafhængig måde. AUC0-24 (Dag 1), AUC24-36 (Dag 2) og AUC84-108 og AUC84-∞ (Dag 4) for dexamethason var 2,4 gange forhøjet ved administration sammen med 300 mg netupitant. Den farmakokinetiske profil for netupitant var uændret, når det blev administreret sammen med dexamethason. Den orale dexamethason-dosis bør som sådan reduceres med ca. 50 % ved administration sammen med Akynzeo.Kemoterapeutiske lægemidler (docetaxel, etoposid, cyklophosphamid): Eksponering over for docetaxel og etoposid var forhøjet med hhv. 37 % og 21 % ved administration sammen med Akynzeo. Der blevPP-29795-10/2025 ikke set nogen vedvarende virkning med cyklophosphamid efter samtidig administration med netupitant.Oral kontraception: Når Akynzeo blev givet med en enkelt oral dosis på 60 μgethinyløstradiol og 300 μglevonorgestrel, havde det ingen signifikant virkning på AUC for ethinyløstradiol, og det forøgede AUC for levonorgestrel 1,4 gange. En klinisk effekt på virkningen af hormonel kontraception er usandsynlig. Der blev ikke observeret nogen relevante ændringer af farmakokinetikken for netupitant og palonosetron.Erythromycin og midazolam: Eksponering over for erythromycin og midazolam blev forhøjet hhv. ca. 1,3 og 2,4 gange ved administration af hver af dem sammen med netupitant. Disse virkninger blev ikke anset for at have klinisk relevans. Den farmakokinetiske profil for netupitant var ikke påvirket af administration sammen med enten midazolam eller erythromycin. Den mulige virkning af forhøjede plasmakoncentrationer af midazolam eller andre benzodiazepiner, som metaboliseres via CYP3A4 (alprazolam, triazolam), bør overvejes ved administration af disse aktive stoffer sammen med Akynzeo. Serotonerge lægemidler (f.eks. SSRI’er og SNRI’er):Der har været rapporter om serotonergt syndrom efter samtidig anvendelse af 5-HT3-antagonister og andre serotonerge lægemidler (herunder SSRI’er, såsom fluoxetin, paroxetin, sertralin, fluvoxamin, citalopram eller escitalopram, og SNRI’er, såsom venlafaxin eller duloxetin).Virkningen af andre lægemidler på Akynzeos farmakokinetik: Netupitantmetaboliseres primært af CYP3A4. Derfor kan administration sammen med lægemidler, der hæmmer eller inducerer CYP3A4-aktiviteten, påvirke plasmakoncentrationen af netupitant. Som følge heraf bør administration sammen med kraftige CYP3A4-hæmmere (f.eks. ketoconazol) udføres med forsigtighed, og administration sammen med kraftige CYP3A4-induktorer (f.eks. rifampicin) bør undgås. Akynzeo bør endvidere anvendes med forsigtighed hos patienter, der samtidigt får oralt administrerede aktive stoffer med et snævert terapeutisk interval, som primært metaboliseres af CYP3A4, såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, diergotamin, ergotamin, fentanyl og quinidin. Virkningen af ketoconazol og rifampicin: Administration af CYP3A4-hæmmeren ketoconazol sammen med Akynzeo forøgede AUC for netupitant 1,8 gange og Cmaks 1,3 gange sammenlignet med administration af Akynzeo alene. Administration sammen med ketoconazol påvirkede ikke farmakokinetikken af palonosetron.Administration af CYP3A4-induktoren rifampicin sammen med Akynzeo alene reducerede AUC for netupitant 5,2 gange, og Cmaks 2,6 gange. Administration sammen med rifampicin påvirkede ikke farmakokinetikken af palonosetron. Som følge heraf bør administration sammen med kraftige CYP3A4-hæmmere (f.eks. ketoconazol) udføres med forsigtighed og administration sammen med kraftige CYP3A4 -induktorer (f.eks. rifampicin) bør undgås.Yderligere påvirkninger: Det er ikke sandsynligt, at Akynzeo påvirker lægemidler, som er P-gp-substrater. Netupitant er ikke et substrat for P-gp. Da netupitant blev administreret på Dag 8 i et 12 dages program med digoxin, blev der ikke observeret nogen ændringer i farmakokinetikken for digoxin. Hæmning af effluks af transporteren BCRP og glukuroniderings-isozym UGT2B7 ved hjælp af netupitant og dets metabolitter er ikke sandsynlig, og hvis det forekommer, er det af ubetydelig klinisk relevans.In vitro-data viser, at netupitant hæmmer UGT2B7, og størrelsesordenen for sådan en virkning i klinikken er ikke klarlagt. Der rådes til forsigtighed, når netupitant kombineres med et oralt substrat for dette enzym (f.eks. zidovudine, valproinsyre, morfin).In vitro-data tyder på, at netupitant hæmmer effluks af transporteren BCRP. Den kliniske relevans af denne virkning er ikke klarlagt.In vitro-data viser, at netupitant er en P-gp-hæmmer. I et studie udført hos raske frivillige personer påvirker netupitant ikke eksponeringen over for digoxin, et P-gp-substrat, hvorimod det øger dets Cmaks med 1,09 gange [90 % CI 0,9-1,31]. Det kan ikke udelukkes, at denne virkning kan være mere udpræget og dermed klinisk relevant hos cancerpatienter, især patienter med unormal nyrefunktion. Derfor rådes der til forsigtighed, når netupitant kombineres med digoxin eller med andre P-gp-substrater, såsom dabigatran eller colchicin. Fertilitet, graviditet og amning: Kvinder i den fertile alder/kontraception hos kvinder: Kvinder i den fertile alder må ikke være gravide eller blive gravide, mens de er i behandling med Akynzeo. Der skal udføres en graviditetstest hos alle præmenopausale kvinder før behandlingen. Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i op til en måned efter behandlingen.Graviditet: Netupitant: Der er ingen data fra anvendelse af netupitant til gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet, herunder teratogene virkninger, hos kaniner uden sikkerhedsmargin.Palonosetron: Der er ingen data fra anvendelse af palonosetron til gravide kvinder. Data fra dyreforsøg indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger af palonosetron, hvad angår reproduktionstoksicitet. Akynzeo er kontraindiceret under graviditeten. Amning: Det er ukendt, om palonosetron eller netupitant udskilles i modermælken. En risiko for det ammende barn kan ikke udelukkes. Akynzeo bør ikke anvendes under amning. Amning bør afbrydes under behandlingen og i 1 måned efter den sidste dosis. Fertilitet: Netupitant: Der er ikke observeret nogen virkning på fertiliteten i dyreforsøg.Palonosetron: Degeneration af det seminiferøse epitel er blevet observeret i rottestudier. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner: Akynzeo påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Da det kanPP-29795-10/2025 inducere svimmelhed, døsighed eller træthed, bør patienterne rådes til ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis sådanne symptomer opstår. Overdosering:På baggrund af erfaringen med raske forsøgspersoner eksponeret for oral netupitant 600 mg i kombination med palonosetron 1,50 mg er de potentielle akutte symptomer på overdosering hovedpine, svimmelhed, forstoppelse, angst, palpitationer, euforisk humør og smerter i benene. I tilfælde af en overdosering skal Akynzeo seponeres, og der skal sørges for generel støttebehandling og overvågning. Grundet den antiemetiske aktivitet af netupitant og palonosetron kan det forekomme, at emese induceret af et lægemiddel ikke er effektivt. Der er ikke blevet udført dialysestudier. Grundet det store fordelingsvolumen af palonosetron og netupitant er det imidlertid usandsynligt, at dialyse er en effektiv behandling af en overdosering. Pakninger og priser: Akynzeo 300 mg/0,5 mg hårde kapsler: 1 kapsel (blister). Dagsaktuel priskan findes på www.medicinpriser.dk Tilskud: Ej tilskud. Udlevering: BEGR. Indehaver af markedsføringstilladelsen: HelsinnBirex Pharmaceuticals Ltd.Damastown, Mulhuddart, Dublin 15, Irland. Ansvarlig for markedsføring i Danmark: SwedishOrphanBiovitrum A/S, Sorgenfrivej 17, 2800 Lyngby. Senest opdateret 09/10/2024 * Produktresumeet er omskrevet og forkortet ift. til det godkendte produktresumé. Fuldt produktresume kan rekvireres hos Swedish Orphan Biovitrum A/S, Sorgenfrivej 17, 2800 Lyngby, tlf. 32 96 68 69 eller ses på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http:// www.ema.europa.eu.

CINV= Chemotherapy-Induced Nausea and Vomiting.

PREVENTION MADE SIMPLE

Reference: 1. Akynzeo Summary of Product Characteristics 10/2024 The compulsory text and SPC is freely available on the stand.

© 2022 Oy Swedish Orphan Biovitrum Ab – All rights reserved.

CINV= Chemotherapy-Induced Nausea and Vomiting.

All third-party trademarks are the property of their respective owners.

Reference: 1. Akynzeo Summary of Product Characteristics 10/2024 The compulsory text and SPC is freely available on the stand. © 2022 Oy Swedish Orphan Biovitrum Ab – All rights reserved.

All third-party trademarks are the property of their respective owners.

CINV= Chemotherapy-Induced Nausea and Vomiting.

Reference: 1. Akynzeo Summary of Product Characteristics 10/2024 The compulsory text and SPC is freely available on the stand. © 2022 Oy Swedish Orphan Biovitrum Ab – All rights reserved.

All third-party trademarks are the property of their respective owners.

REF-17467

40

NR. 1 | 2026

NYT FRA SIG

SIG seksualitet udgiver artikel om danske sygeplejerskers holdning til at tale om seksualitet med patienter med kræft

Anna Jørgensen SIG seksualitet

SIG seksualitet præsenterede ved FSK landskursus 2024 resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse omhandlende danske sygeplejerskers holdning til at tale om seksualitet med patienter med kræft.

Det er der nu kommet en artikel ud af, som netop er udgivet i tidsskriftet “Supportive Care in Cancer” og publiceret online den 14.10.25.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Artiklen er blevet til på baggrund af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse udsendt i juni-august 2024 og besvaret af 538 onkologiske og hæmatologiske sygeplejersker. Tak til jer der tog jer tid til at besvare spørgeskemaet.

Besvarelserne kom hovedsageligt fra kvindelige sygeplejersker (97.6%).

Gennemsnitsalderen var 45.9 år og den gennemsnitlige anciennitet var 18.8 år.

Kulturelle forskelle, frygt for at gøre patienterne forlegne og manglen på tid var hyppige barrierer for samtalen om seksualitet. Lidt under halvdelen af sygeplejerskerne ville ikke prioritere tid til samtalen om seksualitet.

Lidt under halvdelen af de adspurgte sygeplejersker følte sig i nogen udstrækning komfortable med at informere, tage initiativ til og diskutere seksualitet med patienter med kræft. Uddannelse og undervisning i emnet og adgang til de relevante ressourcer og henvisningsmuligheder er associeret med at være komfortabel med samtalen. Der er derfor et stort behov for øget undervisning, uddannelse og ledelsesmæssig opbakning i forhold til samtalen om seksualitet med patienter med kræft. Det er netop den slags tiltag vi i SIG seksualitet arbejder med.

SIG seksualitet til EONS/ESMOkonference 2025 I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og artikelskrivningen besluttede vi at indsende abstract til den onkologiske konference ESMO/EONS. Konferencen fandt sted den 17. til den 21. november 2025 i Berlin. 37.000 sundhedsfaglige – heraf 300 sygeplejersker – var rejst til Berlin for at mødes om onkologien og fejringen af konferencens 50-års jubilæum.

Abstract blev godkendt, og vi blev inviteret til at præsentere resultaterne ved EONS- session “Rapid Fire”. Kristina Nørskov, hovedforfatter på artiklen, præsenterede resultaterne. Der ligger mange timers arbejde bag, og det motiverer og øger modet til endnu flere projekter, når arbejdet anerkendes og deles med et større publikum.

Ud over mange faglige inputs og networking med andre sygeplejersker, kom vi i SIG seksualitet endnu tættere på hinanden. Dobbeltdynerne var dog lige tæt nok, men de blev til alles tilfredshed byttet til solo-dyner. Vi havde hjemmefra planlagt hvilke oplæg der skulle ses og høres, og vi fordelte os rundt omkring i det gigant store messecenter. Der blev lyttet, stillet spørgsmål og taget noter til ”post-ESMO” hvor Kristina Nørskov og Louise Bregnhøj Mortensen holdt oplæg om det faglige indhold. 4 intense dage giver ny energi selvom vi byttede en weekend i det flotte danske efterårsvejr ud med store summende vinduesløse haller, trætte fødder og fyldte hoveder. Vi gør det gerne igen.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Du kan læse artikelen “Nurses' attitudes towards addressing sexual health in their professional practice within cancer care: a Danish cross-sectional study” her https://rdcu.be/eK24J

Hvis du, som mange af sygeplejerskerne i undersøgelsen, synes at mangel på viden er en barriere for at invitere til samtalen om seksuel sundhed, så kan du øge din viden ved at lytte til podcast serien “Når kræft rammer seksualiteten”.

Det er gratis og den findes her eller der hvor du plejer at lytte til podcast.

41

42

NR. 1 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Landskonferansen i Kreftsykepleie, Bergen, 2025:

Faglig fordybelse, refleksion og fællesskab

Årets Landskonferanse i Kreftsykepleie 2025 blev åbnet med et klart ønske om faglig fordybelse, inspiration og gode oplevelser – og det løfte blev indfriet til fulde. Med omkring 600 engagerede deltagere var rammen sat for nogle intense og lærerige dage.

Danmark var repræsenteret af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker med Mona Gundlach, Malika Uth, Carsten Rye Gregersen og undertegnede til stede.

Helle Mathiasson Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Konferencen var ikke blot veltilrettelagt – den var en oplevelse, der både fik os til at grine, græde og reflektere over vores profession. Vi sammenlignede dansk og norsk praksis og konstaterede, at vi på mange områder er meget ens. I bund og grund handler det om mødet med et andet menneske og om at hjælpe patienten til at forstå og træffe de valg, der er bedst for netop dem.

Dag 1 havde overskriften: med kort og kompas og drejede sig primært om kvinde sundhed og sygdom, dag 2 havde overskriften: at gå vejen sammen og omdrejningspunktet var patienter og pårørende, sidste dag: Hvilepuls med fokus på kræftsygeplejerskerne. Ud fra

alle de tre dage har jeg valgt nogle af de oplæg som gjorde størst indtryk på mig.

Hvis du er mere nysgerrig på vores tur, kan du læse og se meget mere på min FB-side.

Omsorgstræthed og medfølelsens pris Et af de centrale oplæg kom fra psykologspecialist Janette Røseth, som satte fokus på omsorgstræthed og sekundær traumatisering – medfølelsens pris.

Hun understregede, at “medfølelsens pris er høj, og vi må forstå vores egne mønstre for at kunne passe på os selv.”

Oplægget satte fokus på tillid, empati, mentalisering og spejling – og på hvor-

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

43

dan kropssprog og nærvær påvirker relationen til patienten. Budskabet var klart: Glæden ved at hjælpe andre giver lykkehormoner, men vi har en etisk forpligtelse til at passe på os selv, så vi ikke brænder ud.

Forebyggelse af udbrændthed Lotta Våde leverede et inspirerende oplæg om forebyggelse af udbrændthed og introducerede begrebet “ladestationer” – steder og aktiviteter, der giver energi og overskud. Hun opfordrede til at: • Sige nej uden begrundelse.

• Identificere egne advarselssignaler og energikilder.

• Tage pauser og nyde kunst, natur og musik.

Som hun udtrykte det: “Jeg lever uden reservetank” – en stærk påmindelse om behovet for restitution i hverdagen, og vigtigheden i at finde dine ladestationer.

Pårørende som samarbejdspartnere Et andet væsentligt tema var inddragelsen af pårørende, som ofte oplever sig overset. Nye værktøjer fra Helse direktoratet i Ålesund blev præsenteret, herunder en pårørendeaftale, der kan styrke samarbejdet mellem patient, pårørende og sundhedspersonale.

Jeg vet fra mitt faglige ståsted at ivaretakelse av pårørende kan være ulikt vektlagt, og ulikt prioritert. Likevel, med ganske stor undring registrerer jeg at å være pårørende, det er å være ganske usynlig. Der er ikke noe system eller plan for å snakke med meg, eller for å høre om jeg har det bra… ​ Og jeg har det ikke bra…​

Sådan lød det fra en pårørende ser selv er kræftsygeplejerske – en påmindelse om, hvor vigtig det er, at de pårørende føler sig set og hørt.

Fællesskab og fremtid Konferencen bød også på sociale højdepunkter, herunder en festlig afslutning med takketaler og grin. Det gode samarbejde mellem Norge og Dan-

mark blev understreget, og vi ser allerede frem til den 23. landskonference i Trondheim i 2027.

Tak for nogle fantastiske dage med spændende faglige oplæg, dybe refleksioner og mødet med mange varme og nysgerrige norske kollegaer. Vi rejser hjem med ny viden, inspiration og en stærk følelse af fællesskab.

44

NR. 1 | 2026

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Nordisk allogen knoglemarvstransplantation konference for sygeplejersker:

Faglighed, innovation og rehabilitering i fokus Resume 120 nordiske sygeplejersker mødtes for at dele viden om allogen knoglemarvstransplantation og CAR-T behandling. Island inspirerede med Ljósið, en holistisk præ-rehabiliteringsmodel, der styrker patienternes livskvalitet før og efter avanceret behandling.

Tine Guldbech Johannesen Klinisk sygeplejespecialist, cand.Cur. Rigshospitalet. Afdeling for blodsygdomme Center for Kræft og Organsygdomme Juliane Maries vej 6, afsnit 4043 2100 København Ø Telefon: 35 45 40 47 Mail: Tine.guldbech.johannesen@regionh.dk

Præ-rehabilitering: Styrk patienten før behandlingen 120 sygeplejersker der arbejder med allogen knoglemarvstransplantation (KMT) fra hele Norden, mødtes i år i Reykjavik Island. Samlingen af så mange dedikerede fagpersoner understregede den høje grad af specialiseret sygepleje og den faglige stolthed, der præger området.

Konferencen havde i år et særligt fokus på CAR-T behandling – en avanceret genmodificeret T-celle terapi, som de nordiske centre har implementeret og videreudviklet de seneste år. Diskussionerne kredsede om symptomer, bivirkninger og senfølger, hvor sygeplejerskens rolle i monitorering og støtte er helt central.

Et inspirerende indslag kom fra Island, hvor rehabiliteringscentret for kræftpatienter og pårørende Ljósið (Lyset), præsenterede deres holistiske tilgang til rehabilitering efter cancer og transplantationer. Organisationen har et særligt fokus på præ-rehabilitering forud for KMT og CAR-T behandling.

En hjørnesten i Ljósið er peer-grupper,

hvor patienter – kaldet Lysbærere – finder styrke i fællesskabet. Tilbuddene spænder fra klassiske rehabiliteringsaktiviteter til kreative indslag som strikning, broderi og kunst. Filosofien er klar: Ved at skabe meningsfulde aktiviteter og sociale rammer kan patienter bevare en hverdag, der stimulerer fysisk, mentalt, kreativt og socialt – selv i et krævende efterforløb. "Vi tror på, at helbredelse handler om mere end behandling. Ved at skabe fællesskab, kreativitet og styrke før og efter kræftbehandling, hjælper vi mennesker med at bevare en hverdag og livsglæde." Guðrún Friðriksdóttir, ergoterapeut Ljósið.

Hvad kan vi lære?

Præ-rehabilitering bør tænkes ind som en integreret del af behandlingsforløbet. Ved at kombinere medicinsk behandling med sociale og kreative fællesskaber styrker vi patienternes ressourcer og livskvalitet. Det er en tilgang, der kalder på refleksion: Hvordan kan vi i Norden skabe lignende tilbud, der understøtter helhedsorienteret sygepleje – før, under og efter avancerede behandlinger som KMT og CAR-T? Afsluttende bemærkning: Konferencen viste, at sygeplejersker i Norden ikke blot følger udviklingen – vi driver den fremad. Med fokus på innovation og patientcentreret rehabilitering er vi med til at forme fremtidens hæmatologiske sygepleje.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

45

Nyt fra Specialuddannelsen i kræftsygepleje – Aarhus Undervisningsfællesskab I 2022 indledte Specialuddannelsen i kræftsygepleje i Aarhus et samarbejde med kræftuddannelsen ved Nord Universitet i Bodø. Uddannelserne er struktureret forskelligt i de to lande: i Danmark som en specialuddannelse og i Norge som en masteruddannelse.

Formålet med samarbejdet er at etablere et nordisk undervisningsfællesskab inden for kræftsygepleje og samtidig give studerende mulighed for praktikophold i både Norge og Danmark.

Samarbejdet har nu kørt i knap 2½ år og er udvidet med West Universitetet i Sverige, som tilbyder en masteruddannelse i palliation. Den fælles undervisning mellem de tre institutioner har primært fokuseret på palliative emner og foregår som webinarer, typisk 2-3 gange årligt.

Eksempler på undervisningstemaer: • Symptomlindring i sen palliativ og terminal fase • Tværfagligt samarbejde og palliation • Værdighed og lidelse i en palliativ afdeling • Kari Martinsens omsorgsteori

Webinarerne består af et fagligt oplæg efterfulgt af gruppedrøftelser, hvor de studerende relaterer oplægget til egen praksis. En udfordring har været sproget, da oplæggene afholdes på norsk, svensk og dansk – ikke engelsk. Det kræver tilvænning, men med 3-4 webinarer pr. hold vænner de studerende sig gradvist til sprogforskellene.

Udvekslingspraktik Både den danske specialuddannelse og den norske masteruddannelse indeholder praktikophold på andre afdelinger.

For specialuddannelsen i kræftsygepleje gælder det, at de studerende skal i praktik i fire uger et andet sted.

På det nuværende hold har fire studerende haft en del af deres praktik i Bodø, Norge. Der har endnu ikke været norske studerende i Danmark. De fire danske studerende var afsted i en uge – tre sammen og én alene – og alle var meget begejstrede for opholdet.

Vil du vide mere?

Kontakt Uddannelsesleder Randi Dahl Kristensen 21 39 50 82 ️ randi.dahl@stab.rm.dk

📞 ✉

De fremhævede især: • Et femdages studieophold med besøg i primærsektor (hjemmetjenesten, lindrende enhed) og på Nordlandssykehuset • At alle sygeplejersker på kræftafdelingerne i Norge har en specialuddannelse og arbejder mere generalistisk inden for kræftområdet • Store geografiske afstande i Nordnorge, som påvirker organiseringen af kræftsygeplejen • Kommunale kræftsygeplejerskers mangeartede opgaver med fokus på patient og pårørende • Danmark er længere fremme med elektronisk medicinhåndtering og dokumentation, mens Norge stadig anvender papir Generelt anbefaler de studerende varmt praktik i udlandet. Det giver både kulturelle kompetencer og nye perspektiver på kræftsygepleje.

FSK’s bestyrelse 2025/2026 Formand, SIG-ansvarlig og SoMe-ansvarlig

Helle Mathiasson Afdelingen for Kræftbehandling Stråleterapi, Herlev Hospital E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk

Næstformand, webansvarlig og redaktør

Mona Gundlach Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet E-mail: mona.gundlach@regionh.dk

Kasserer, Nordisk, europæisk og international ansvarlig

Carsten Gregersen Onkologisk afdeling, Aalborg E-mail: carsten.fsk@gmail.com

Kursussekretær

Mette Munk Hæmatologisk amb X4, OUH E-mail: mette.munk@rsyd.dk

Sponsor ansvarlig

Malika Uth Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH E-mail: maluth@rm.dk