Dragør Nyt nr. 25 – 2026

Politikere vil se på mindre byggeri ved

Dragørhjørnet

Side 3

Fortet festede

Kan du svømme 200 meter?

Test dig gratis i Hollænderhallen

Side 6

17. juni 2026 68. årgang

Dragør Boldklub rykker op i københavnsserien

Side 9

og knuste nye danske kartofler

Dessert

Rabarber og jordbær-trifli Pr. person kr. 450,-

5.-klasser lærer Dragørs havne og historie at kende Side 7

Det fortæller Dragørs unge i undersøgelse:

Stadigt færre 7.- og 8.-klasser drikker alkohol. Men i 9. klasse har flere end hver tredje af dem, der drikker, drukket så meget, at de har oplevet hukommelsestab eller kontroltab.

Af Kirsten Marie Juel Mouritsen

Der ryger færre øl og Breezers ned i halsen på Dragørs unge. Især hvis man ser på eleverne i 7. og 8. klasse, er antallet af unge, der slet ikke drikker alkohol, stigende. Samlet set har 64 procent af de unge i udskolingen aldrig drukket en hel genstand, og 83 procent har aldrig været fulde. Det viser den seneste Ungeprofilundersøgelse 2025/26 om ungelivet i Dragør

Men ser man udelukkende på 9.-klasseseleverne, har 34 procent været fulde mindst én gang inden for den seneste måned. På dette klassetrin er det også omkring 40 procent, der generelt har prøvet at være fuld, og 40 procent, som har drukket mere end fem genstande inden for den sidste måned. Det fører for mange til en del ubehagelige oplevelser. Samlet set har 33 procent af de udskolingselever, der drikker alkohol, inden for det sidste år oplevet ikke at kunne huske hele eller dele af aftenen på grund af alkohol. 33 procent har også oplevet at miste kontrollen. Og 21 procent har sendt en besked eller delt noget på sociale medier, de har fortrudt.

Derudover har otte procent af eleverne fra 7.–9. klasse, som drikker alkohol, været

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim

Stort udvalg af kød og pølser – lige til grillen!

udsat for vold, og syv procent er kommet alvorligt til skade i forbindelse. Begge dele i forbindelse med druk.

Voksne skal tage mere ansvar

Alligevel drikker mange unge med forældrenes velsignelse. I hvert fald er det kun 21 procent af eleverne i 9. klasse, der oplever, at de ikke må drikke alkohol for deres forældre, hvor det gælder for cirka tre ud af fire af eleverne i 7. og 8. klasse.

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, er alarmeret over tallene, og udvalget arbejder lige nu både med en ny misbrugsstrategi og en aktuel alkoholhandleplan. Pilen peger også på forældrene.

»Det bekymrer mig, når unge både oplever kontroltab og hukommelsestab i forbindelse med alkohol. Det er ikke bare ungdomsliv – det er et signal om, at vi voksne skal tage mere ansvar,« siger han.

Inde i avisen kan du læse mere – også om 9. klassernes sidste skoledag i år, som ikke blev så alkoholfri, som man havde planlagt.

Side 4 og 5

Se billeder på bagsiden

Foto: TorbenStender

Sund fornuft

LEDER: Danmark har fået en ny regering. Og selvom to af partierne er gengangere, så er der i den grad tale om en ny regering. 25 ministerier er blevet til 21, mange resortområder er flyttet rundt – og blot to ministre går igen på samme poster som i den afgående. Det er så ganske vist statsministeren og udenrigsministeren. Men i forhold til den daglige drift og de synlige resultater ude i landet, så er det givetvis de to ministerier, hvor netop den påvirkning er mindst. Der er ny økonomi- og indenrigsminister. Ny skatteminister. Ny minister for klima, energi og forsyning. Ny undervisningsminister. Og så videre. Alt sammen områder, der kan få afgørende betydning for livet i en kommune som Dragør.

Det store dyr i åbenbaringen er økonomiaftalen mellem kommunerne og staten. Det vil være en af de første opgaver på bordet hos Pia Olsen Dyhr. Og håndteringen heraf har umiddelbare konsekvenser for den kommunale økonomi landet over, ikke mindst i Dragør, der via udligningsordningen overfører et stort millionbeløb til resten af landet.

Regeringsgrundlaget indeholder utallige forslag, tanker og hensigtserklæringer, og udmøntningen af mange af dem vil givetvis få betydning her i Dragør.

I de fleste tilfælde er det indtil videre ikke særlig konkret. Men det er så det, de nye ministre og deres embedsmænd skal arbejde med i de kommende måneder og år.

I den forbindelse skal der lyde et fromt ønske herfra. Når nu de mange initiativer skal omsættes til lovforslag – så lad dem gå gennem et filter af noget som jordnært som sund fornuft. Et helt basalt krav til enhver lovgivning burde være, at den er forståelig for dem, den påvirker. At den giver mening, både i ord og i praksis.

Områder som kystsikring og energiforsyning har meget stor betydning for Dragør. Og eksempelvis energiforsyning er et felt, hvor det ikke ligefrem er nogen hemmelighed, at frustrationerne hos såvel borgere som lokale politikere kan være store, når det kommer til udmeldinger fra Christiansborg, der er definerende for livet ude i kommunerne.

Manglende logik og sammenhæng mellem de krav og de muligheder, som kommuner og borgere er blevet givet, spillede en stor rolle i den fjernvarme-saga, der foregik her i Dragør sidste år.

Nu hedder det sig i regeringsgrundlaget, at olie og gas skal udfases af opvarmningen – ved lov, og ganske snart. Men det har været fremme, at det er fossil gas, der fokuseres på … hvilket igen åbner for en ren Pandoras æske af spekulation om, hvorvidt borgerne også efter forbuddet kan få lov at opvarme med biogas. Skal man skrotte sit fyr og få en varmepumpe? Hvad bliver reglerne i den forbindelse? Bliver fjernvarme alligevel en ting? Hvad med den gamle by?

Lad os få klarhed og fornuft med i den kommende lov, så borgerne med rimelighed ved, hvad de kan og skal gøre.

Skatteministeriets gøren og laden har i årtier været årsag til megen hovedrysten hos såvel medier som skatteyderne. Groteske svindelsager, vurderingssystem og nidkære opkrævninger af ørebeløb – blandt meget andet.

I sidste uge afslørede et program på TV2 nye højder af ministeriets rigide handlingsmønster, der trodser enhver sans for sund fornuft. Hvor systemet har forfulgt og presset borgere, der ikke bare var uskyldige i den brøde og gæld, som de blev afkrævet – men tilmed var ofre i sagen. Den nye skatteminister har været hurtigt ude med et krav om en redegørelse af det, han blandt andet kalder en krænkelse af retssikkerheden.

Det er spændende toner fra en nytiltrådt minister for et område, der har direkte indflydelse på livet for alle borgere – også her i Dragør. Tænk, hvis det kunne blive definerende for ministeriet – og hele regeringen – fremadrettet. At sund fornuft kunne blive en rettesnor, når vi i de kommende år kan vente lovgivning om alt fra skat, forsyning, tandlægeordning til offentlig trafik og meget mere.

Kære ministre – må I have borgerne, deres retsfølelse og tillid til myndighederne i centrum, når I folder det ud for os. Tak. HAS

Det er jo ikke længere 1980’erne eller 1990’erne. Vi skriver 2026, og vi ved i dag langt mere om alkoholens betydning for hjernens udvikling, om gruppepres og om de langsigtede konsekvenser af en tidlig alkoholdebut Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne, Borger- og Velfærdsudvalget

Side 4

De unge kommer med alt fra kæresteproblemer til skolevægring. Nogle bliver mobbet. Nogle er selvmordstruede. Uanset, handler det om at slå lyttebøfferne ud. Meget ofte kan det faktisk gøre det Birgitte Dangaard, frivillig rådgiver i headspace

Side 8

Hvis Dragør Kommune ikke handler nu, vil kommunen om få år stå med en generation, der ikke har fået de muligheder, de fortjener – et skolevæsen, der har svært ved at tiltrække de lærere, der kan løfte opgaven – og en kommune, der mister sin appel til de familier, den så gerne vil byde velkommen Christine Olsen, den lokale lærerforenings kredsformand Amagerkredsen DLF kreds 13

Side 10

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Træfældning · Havearbejde Beskæring · Vedligeholdelse

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

bor i Dragør Vi hjælper med afhentning –

MT Håndværk

Redaktion

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: Man–fre kl. 10–17 • Lør kl. 10–13

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Kirsten Marie Juel Mourtisen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Motion og bevægelse

Førstehjælp · Musik og sang

Foredrag og debat · Mad

Kultur og udflugter · Sprog

Kunstig intelligens

Kreativ udfoldelse ... og meget mere

www.aof-amager.dk

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

32 53 08 67 | 53 82 24 74

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/

på www.dragoer-nyt.dk/deadline

UGENS PLETSKUD: Fodboldhelte hyldet til koncert. Både Dragør Boldklubs dame- og herrehold var en tur på scenen lørdag til Fortet Live. Spillerne blev hyldet for en flot sæson, hvor begge hold vandt deres respektive rækker. Foto: Kirsten Marie Juel Mouritsen

Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark CVR: 15827785

Omdeling: FK Distribution A/S Tryk: OTM Avistryk – Ikast Udkommer hver

Omstridt byggeri

kan

blive mindre

Klager over Dragørhjørnet får politikere til at se på, om byggeriet kan blive mindre indgribende for naboerne.

En stor, planlagt om- og tilbygning af Dragørhjørnet bliver muligvis lidt mindre.

I hvert fald har et flertal bestående af Socialdemokraterne, De Konservative og Venstre vedtaget, at forvaltningen skal være ekstra opmærksom på, hvordan man kan reducere højde, omfang eller lave andre nabovenlige ændringer ved en planlagt rækkehusbebyggelse i gården bag den markante blå bygning på hjørnet af Kirkevej og Stationsvej.

Ændringen skal lægge op til en dialog med ejeren om tilpasninger til projektet, der endnu ikke er lokalplanlagt og derfor stadig ikke er endeligt besluttet.

En gruppe naboer har flere gange givet udtryk for deres bekymringer over byggeriet – blandt andet her i Dragør Nyt og på møder med både borgmesteren og By-, Miljø- og Klimaudvalget.

Thomas Arnbo, der som nærmeste nabo frygtede for planerne, som ifølge de første udkast ville give en fem–seks meter høj mur et par meter fra hans vinduer på Stationsvænget, er glad for den ny beslutning.

»Det er jo positivt, at vores møde med politikerne i BMKU (By-, Miljø- og Klimaudvalget, red.) har gjort indtryk. Jeg håber at det,

at de har bedt forvaltningen om at gå i dialog med Bastionen Ejendomme om at reducere højden og omfanget af rækkehusene i baggården, er et udtryk for, at politikerne godt nu kan se, at det er helt i hegnet at bygge de rækkehuse i to etager i baggården direkte i skel ind mod os naboer, med de voldsomme skyggegener det medfører,« skriver han blandt andet i en mail til Dragør Nyt.

»Vigtigt med flere boliger«

Formanden for udvalget, socialdemokraten

Nicolaj Bertel Riber, kalder møderne med naboerne og beboere i selve ejendommen for »gode og konstruktive.«

»Det er vigtigt med flere boliger, når vi ser på befolkningsprognoserne for Dragør Så jeg synes, at projektet vil gøre noget godt, men hvis det kan laves i en mindre skala, så det generer mindre, håber jeg, at vi kan finde en løsning, alle kan være med på,« siger han.

Mathias Fabricius, der er direktør for Bastionen Ejendomme, der ejer Dragørhjørnet, fortæller i en mail, at man i forvejen har gjort sig overvejelser om at tilpasse projektet.

»Det er jo ikke mig selv, men rådgivere, arkitekter og ingeniører, der sidder med udarbejdelse af projektet, så jeg kender endnu ikke til de påtænkte tilpasninger. Men i tråd med By-, Miljø- og Klimaudvalgets møde har vi i noget tid haft fokus på de forhold, som de nu også har bedt forvaltningen om at have særlig opmærksomhed på,« skriver han.

1,7 millioner kroner til ny specialklasserække

En ny specialklasserække skal efter planen åbne på anden sal i Hollænderhallen. Det kræver dog flere penge at bygge det gamle bibliotek om end forventet. Derudover er der også netop afsat 600.000 kroner til møbler og udstyr.

Af Kirsten Marie Juel Mouritsen

og Tim Panduro

1,1 millioner kroner ekstra er netop blevet bevilget af By-, Miljø- og Klimaudvalget til at indrette det tidligere bibliotek på andensalen i Hollænderhallen til den nye specialklasserække. Et tilbud, der efter planen skal åbne dørene i skoleåret 2026/27. Der var ellers allerede afsat knapt fire

millioner kroner til ombygningen (ifølge en anlægsinvesteringsplan for 2026), der skal gøre det muligt for en helt ny specialklasserække med ti elever at flytte ind. Men grundet uforudsete udgifter til blandt andet brandforhold og akustik skal udvalget finde 1,1 millioner kroner ekstra til projektet.

»Det er ærgerligt, at budgetterne skrider.

Men når man går i gang med den type opgaver, er der ting, der kan overraske,« fortæller

Nicolaj Bertel Riber (A), formand for udvalget. Han fortæller, at det blandt andet handler om, at trappen til anden sal i Hollænderhallen skal laves om, så den overholder brandkrav. Det betyder dog ikke, at biblioteket, der lå der før, ikke har været sikkert.

»Men det handler om, hvad lokalerne skal bruges til. Formålet er et andet i dag, og man

er blevet opmærksom på, at det skal betyde ændringer,« siger Nicolaj Bertel Riber. Rammerne skal passe Også Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget har netop haft penge til den nye specialklasserække på dagsordenen. Her har man nemlig besluttet at bruge 600.000 fra en pulje i budgetaftalen for 2026, der er dedikeret til kvalitetsudvikling af eksisterende indsatser, på specialklasserækken. Pengene skal gå til møbler, IT og undervisningsmaterialer, så eleverne, der har forskellige behov og spænder over flere klassetrin, kan få en differentieret undervisning. »Når vi opretter et lokalt specialtilbud, skal vi også sikre, at rammerne er til stede. Ellers risikerer vi at svigte den opgave, vi selv har taget på os,« siger Henrik KjærsvoldNiclasen (V), formand for Børne-, Borgerog Velfærdsudvalget. Beslutningerne skal også behandles på henholdsvis kommunalbestyrelsesmøde og økonomiudvalgsmøde senere på måneden.

Flere i den private hjemmepleje end i den offentlige

Carelink er ny privat leverandør af hjemmepleje i Dragør Kommune. Og de får meget at se til. For flere vælger hjemmehjælp fra det private end det offentlige – i hvert fald når det kommer til de nye helhedsforløb, som man nu visiterer til som en del af ældrereformen.

Af Kirsten Marie Juel Mouritsen

Fra 1. oktober er Carelink ny leverandør af hjemmepleje i Dragør, hvis man vælger en privat løsning frem for en kommunal. Et frit valg, der er sikret af lovgivningen.

I mange år har det været Dragør Pleje og Omsorg, som har leveret den private løsning til Dragør Kommune, men i et fælles udbud af hjemmepleje med Tårnby Kommune var det altså Carelink, der vandt ud fra de kriterier, man havde opstillet. Fire virksomheder kæmpede om opgaven.

Og Carelink får en del at se til. I en ny opgørelse over,

hvor mange Dragør-borgere visiteret til hjemmepleje, der vælger en privat løsning, gælder det for 99, mens det er 79, der har valgt en kommunal løsning. Tallene dækker dog ikke over det samlede antal borgere, der modtager hjemmepleje, men kun over de borgere, der er blevet visiteret til de nye borgerforløb.

Visiteres til forløb frem for ydelse

Efter den nye ældrereform bliver borgere ikke længere visiteret til enkelte ydelser, men nu til et samlet helhedsforløb, hvor man så kan få praktisk hjælp eller personlig pleje eller begge dele.

Idéen er, at den nye måde at visitere på er mere borgernær og skaber en bedre sammenhæng i ældreplejen. Ældre- og Sundhedsudvalget har fået en orientering om fordelingen af borgere i henholdsvis private og kommunale hjemmeplejeforløb – som en del af den månedlige status for implementering af ældrereformen. Men formand Jan Madsen (C) mener ikke, der er grundlag for at konkludere, at der er en skæv fordeling. »Det, vi skal huske, er at de ældre, der indgår i denne opgørelse, er nyvisiterede borgere, der ikke har været i hjemmeplejen tidligere. Deres behov er ofte ikke så

komplekse, og derfor er det ofte oplagt, at de vælger den private hjemmepleje. Oftest ligger de mere plejekrævende i kommunen,« forklarer han.

Skal følge udvikling Han har dog netop bedt forvaltningen om en samlet opgørelse over borgere i henholdsvis privat og kommunal hjemmepleje. Både dem, der visiteres efter den nye lov og dem, der er visiteret efter den gamle lov. Lige nu har politikerne ikke tallene, fordi man er i en proces med at overflytte borgere fra den gamle ordning til den nye. »Vi har altid ansvaret for, at der er den nødvendige

kapacitet og tilstrækkelig personale i den kommunale hjemmepleje, og vil derfor gerne se tal for, hvor mange der er i det private og det kommunale. Det handler også om at forstå vores kunder. Hvem vælger ofte det private, og hvem vælger det kommunale,« forklarer Jan Madsen.

For politikerne vil det selvfølgelig også være vigtigt at følge med i udviklingen for at holde øje med, om kvaliteten er god nok hos både den private og den kommunale leverandør. Sker der pludselig et voldsomt skred fra den ene til den anden, skal der følges op. Jan Madsen forklarer i øvrigt, at de borgere, der nu modtager hjemmepleje fra Dragør Pleje og Omsorg som udgangspunkt vil blive automatisk overflyttet til Carelink. Men at man som borger altid har et frit valg.

Lyskryds ved skole skal sættes i stand

To lyskryds, der bruges flittigt af skolebørn, skal sættes i stand i den kommende tid. Det har politikerne i By-, Miljø- og Klimaudvalget besluttet.

Lyskrydset på Vestgrønningen ved Dragør Skole er gammelt og utidssvarende, og det står først for at blive skiftet.

Ved samme lejlighed skal forvaltningen undersøge, om man kan lave et signalanlæg ved Strandgade, hvor der ifølge den seneste trafiksikkerhedsplan opstår farlige situationer ved højresving. Ifølge sagsfremstillingen handler det dog, om det kan hænge sammen økonomisk. Krydset skal renoveres

med ny teknik, LEDsignaler og vibrations- og lydfølere, der skal erstatte det klassiske fodgængertryk. Det vil gøre krydset lettere at bruge for synshandicappede. Krydset ved Møllegade/ Hartkornsvej bruges også af børn fra Store Magleby Skole – og det er det næste i rækken, der skal sættes i stand, har politikerne besluttet. Skulle der blive penge til overs, vil signalanlægget Kirkevej/Jægervej blive delvist renoveret og Hartkornsvej/Køjevænget vil få en opgradering. Kommunen har i alt afsat 900.000 kroner til at renovere områdets signalanlæg i år. TP

Antal medarbejdere skal følges tæt

Hvordan går det med bemandingen i den kommunale hjemmepleje og på Enggården? Det vil Ældre- og Sundhedsudvalget fremover få en status over på hvert møde. Det blev – på forslag fra formand Jan Madsen (C) – enstemmigt godkendt i udvalget her i juni.

Politikerne vil nemlig følge med i, hvor mange ledige stillinger der er. Hvad det er for en type stillinger, man mangler folk til. Hvor kritiske positioner, det er. Og hvordan forventningen er til den kommende måned.

»For at sikre at vi alle har samme viden og indsigt i fakta, ønskes derfor en månedlig orientering, så vi på et faktuelt grundlag både kan håndtere disse henvendelser (fra borgere, pårørende, ansatte og presse, red.) og samtidig have den nødvendige indsigt, så vi har det samme grundlag i udvalget til at diskutere økonomi, prioritering og politik på området,« lød det i motivationen for forslaget fra Jan Madsen. KMJM

Flere og flere får dosisdispenseret medicin

I februar 2026 var status, at 135 borgere over 65 år i Dragør Kommune (hvoraf 110 faktisk er over 75) modtog dosisdispenseret medicin. Det er en mærkbar stigning, eftersom det i februar 2021 kun var 45 borgere, der fik dette.

Dosisdispenseret medicin bliver pakket af en maskine i såkaldte dosisruller med medicin til 14 dage, som borgeren selv kan hente på apoteket eller få bragt hjem. Idéen er, at det sparer personaleressourcer, når medici-

nen ikke skal doseres manuelt af fagpersonale. Derudover giver det større patientsikkerhed, når medicinen pakkes af en maskine og ikke et menneske – samt at flere borgere tager den rette medicin til rette tid. Derfor er der blevet arbejdet systematisk med at udbrede ordningen til de borgere, der vurderes selv at kunne tage den medicin, som er blevet forhåndspakket til dem. Og det har man altså haft succes med. KMJM

Alt i fliser

Ny indkørsel / terrasse / stier Brolægning

Græsplæner / rullegræs Træfældning / rodfræsning

Raftehegn

Tromling af græsplæner Rensning af havefliser

Tim Panduro

Thomas Arnbo er stærkt bekymret over byggeriet. Tidligere i år rejste han en mast, der markerer placeringen af og højden på en gavl, der er planlagt mod hans grund.

Foto: Tim Panduro

Hvad gør Dragør Kommune?

• SSP-konsulent afholder forældremøde på 7. klassetrin med foredrag om unges alkoholdebut og forældrenes rolle heri med henblik på, at forældrene indgår fælles aftaler omkring udskydelse af de unges alkoholdebut.

• Aftenarrangement for alle elever og forældre på 7 klassetrin med oplæg af Thomas Milton om alkohol.

• I SSP-konsulentens forløb om social pejling på 8. klassetrin indgår alkohol som hovedtema.

• I klubregi i UngDragør afholdes en række samlende alkoholfrie fester hvert år for elever på 6.–8. klassetrin, som danner afsæt for, at alkohol ikke bliver et tema til Fællesskabsfesten

• Fællesskabsfest for kommunens afgangselever (UngDragør inddrager forældre og unge i planlægning).

• Tilbud om deltagelse i Det nære netværk en aften om ugen til sårbare unge i UngDragør.

• I de kommende år arbejdes der på at etablere et samarbejde med udvalgte fritidsforeninger.

• Forebyggelsesaktiviteter for det kommende skoleår planlægges – med udgangspunkt i ungeprofilundersøgelsen – hvert år i januar på et møde for sundhedsplejersker, SSP-konsulent og udskolingsledere.

Kilde: Strategi for misbrugsforebyggelse blandt børn og unge 2026–2029, Dragør Kommune.

Udvalgsformand:

Masser af alkohol på cykelturen og i buskene til festen

Opbakningen til Final Bell – kommunens fællesskabsfest – på 9.- og 10.-klassernes sidste skoledag var stor. Men alkohol lader alligevel til at have spillet en massiv rolle hele dagen.

Alle 9.- og 10.-klasseselever mødtes til morgenmad på henholdsvis Store Magleby Skole, Nordstrandskolen og Dragør Skole onsdag den 13. maj. Det var sidste skoledag, udklædningerne var farverige, humøret var højt, og solen skinnede (i hvert fald i begyndelsen).

Men da den traditionelle cykeltur rundt til forældrene begyndte, fulgte alkoholtraditionen med. Trods opfordringer fra skoler og SSP om, at forældre ikke bør servere alkohol på cykelruten – fordi alle elever er mindreårige og i øvrigt skal rundt til 20–25 forældre – skete det ifølge Dragør Nyts oplysninger alligevel.

Ikke alle steder. Faktisk var der nogle klasser, hvor der slet ikke blev udskænket alkohol på ruten. Men i andre klasser oplevede man både, at de unge selv

Voksne skal tage mere ansvar

Misbrugsstrategi skal i høring. Forældrerolle skal være tydeligere. Og så er der behov for konkrete handlinger her og nu for at ændre alkoholmønster. Det mener udvalgsformand.

Af Kirsten Marie Juel Mouritsen

Alkohol var på dagsordenen ved seneste udvalg i Børne, Borger- og Velfærdsudvalget.

Både fordi udvalget fik den nyeste ungeprofilundersøgelse om ungdomslivet i Dragør til orientering. Og fordi man skulle tage stilling til en ny misbrugsstrategi og indsatsplan. Og politikerne endte med at gå videre, end forvaltningen havde lagt op til. De blev så bekymrede for den udvikling, den nye ungeprofilundersøgelse blandt andet peger på, at de ikke ville nøjes med blot at tage tallene til efterretning. De har nu bedt forvaltningen komme med en sag på næste udvalgsmøde, hvor der bliver fremlagt konkrete handlemuligheder.

Er dit barn født i 2022?

Kom og leg med bolden sammen med Oliver, vores børnerudviklingstræner.

Måske får dit barn så lyst til at begynde i klubben efter sommerferien.

Det bliver i hvert fald sjovt.

Lørdag den 20. juni klokken 9–10

På græsbanen foran klubhuset

Alle børn født i 2022 er velkomne.

Det er ikke nødvendigt at være medlem.

Spørgsmål?

Skriv til: oliver.skaaning@dragoer-boldklub.dk

VI SES PÅ BANEN!

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for udvalget, mener ikke, man kan sidde overhøring, at der især er så mange, der drikker i 9. klasse. Og at de drikker så meget på én gang, at de mister kontrollen og ikke kan huske hele eller dele af aftenen. Og at knapt halvdelen af de unge endda stadig får alkoholen fra deres forældre. Han mener, det er et tegn på, at der ikke kun er tale om et ungeproblem, men også et voksenproblem.

»Hvis vi vil ændre alkoholkulturen blandt unge, skal vi turde tale om de voksnes ansvar. Kommunen kan sætte rammer, men forældrene er helt afgørende,« siger han. Udfordre det, vi voksede op med Henrik Kjærsvold-Niclasen er overbevist om, at langt de fleste forældre vil det bedste for deres børn, og det handler ikke om at dele forældre op i for og imod alkohol. Det handler om, at voksne skal turde vise, at det, der måske var normalt, da de var unge, ikke behøver gælde for den nye generation.

»Vi skal have modet til kærligt at udfordre nogle af de forestillinger, mange af os er vokset op med. Det er jo ikke længere 1980'erne eller 1990'erne. Vi skriver 2026, og vi ved i dag langt mere om alkoholens betydning for hjernens udvikling, om gruppepres og om de langsigtede konsekvenser af en tidlig alkoholdebut. Vi er blevet klogere, og derfor må vi også turde handle på den viden,« opfordrer Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Han peger også på, at udviklingen i resten af Danmark også er på vej i den retning: »Ønsket om forandring er ikke et særstandpunkt. Flere undersøgelser viser, at tre ud af fire danskere mener, at alkohol fylder for meget i vores kultur, og at to ud af tre danskere bakker op om en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.«

Ny strategi på vej Hans ord skal ses i sammenhæng med, at udvalget besluttede at sende det forslag,

Hvad er Ungeprofilundersøgelsen • Ungeprofilundersøgelsen

og på ungdomsudannelser

• Spørgsmålene handler blandt andet om trivsel, søvn, skoleliv, fritid, sociale medier, alkohol, nikotin og ensomhed.

• Besvarelserne er anonyme og det er frivilligt at deltage.

De unge kan selv vælge, hvilke spørgsmål de

besvare, og hvilke de vil springe over.

• Cirka halvdelen af danmarks kommuner deltager i undersøgelsen.

havde fyldt cykelkurven med alkohol, som de kunne drikke undervejs, og at man hos flere af forældrene også fik serveret alkohol. Nogle af de steder, hvor der ikke blev serveret alkohol, var det svært at få de unge til at komme indenfor eller blive i mere end få minutter. »Man vil nok ikke kunne komme udenom, at nogle af de unge selv har taget lidt alkohol med. Men at man –efter kommunens indsats med en alkoholfri fællesskabsfest og opfordring til ikke at skænke alkohol ud på cykelruten – stadig oplever, at så mange forældre gør det, synes jeg er vildt. Og at nogle unge allerede var fulde ved 11–12-tiden og væltede eller kørte i grøften på cykelturen,« fortæller en forælder, der gerne vil være anonym. En anden forælder var med til dele af fællesskabsfesten på Dragør Skole om aftenen og beretter, at de unge også havde holdt privat opvarmningsfest med alkohol mellem cykelturen og festen på Dragør Skole. De gemte alkohol i buskene udenfor skolen. De gik

ned på skolens toiletter og vapede. Og mange fortsatte i øvrigt efter blot et par timer på skolen videre til private fester, som blev afholdt af elever og deres forældre, hvor der blev drukket alkohol til ud på de små timer »Det, der chokerer mig mest, er nok, at der er så mange forældre, der stadig mener, at de skal facilitere de unges alkoholforbrug på den måde. Og at man bliver set på som mærkelig, hvis man ikke synes, det er en god idé at skænke alkohol ud til mindreårige eller lægge hus til drukfester,« siger den anonyme forælder og fortsætter: »Og så tror jeg, kommunen er nødt til at være mere ambitiøs med deres alkoholpolitik, så man på skolerne får lavet meget mere oplysende arbejde, hvor forældrene er inddraget. For der skal virkelig meget til for at ændre den her kultur. Vi er de voksne, der er nødt til at tage ansvar her – men alkohol er blevet så betændt et emne, at det er meget svært at snakke om uden at blive stemplet. Eller uden at ens barn bliver mobbet for sine forældres holdninger.«

Henrik Kjærsvold-Niclasen, formand

forvaltningen har udarbejdet til misbrugsstrategi, i høring. Så alle relevante parter har mulighed for at bidrage og komme med forslag og kommentarer. Også i strategien ser han mulighed for at få sat flere ord på forældrenes rolle. For han mener, at meget afgøres i hjemmene og i forældregrupperne. Det ændrer dog ikke på, at kommunen skal og vil arbejde med mere oplysning, flere fællesskabsfester (ikke kun på 9.-klassernes sidste skoledag) og SSPindsatser.

»Vi skal ikke tro, at en alkoholfri fest alene ændrer en kultur. Men den er et vigtigt skridt, fordi den viser de unge, at stærke fællesskaber ikke behøver at have alkohol som centrum,« lyder det fra Henrik KjærsvoldNiclasen og uddyber: »Kulturforandringer tager tid. Vi kommer ikke til at ændre det hele på ét år. Men jeg tror på, at vi kan flytte noget, hvis vi arbejder vedholdende, skaber gode fællesskaber og hjælper forældre med at stå sammen i stedet for at stå alene.«

Det siger de unge i Dragør:

Pres fra vennerne • I 9. klasse svarer hver fjerde af eleverne, at det har betydning for deres popularitet i vennegruppen, om de drikker sig fulde. I 7. og 8. klasse svarer kun fem procent det samme. (Et svar de har givet til et spørgsmål om, hvad der har betydning for deres popularitet i vennegruppen.)

• Af 9.-klasseseleverne er det 18 procent, der har oplevet ikke at blive inviteret med til hyggeaftener, fester eller lignende, fordi de ikke drikker alkohol. I 7. og 8. klasse gælder det for henholdsvis fem og ni procent. (Et svar til et spørgsmål om alkohol og sociale normer)

• 16 procent har inden for de sidste 12 måneder ofte eller altid drukket alkohol, fordi de ikke ville føle sig udenfor, når andre drikker. For 8. klasse gælder det hele 26 procent. (Et spørgsmål om alkohol og sociale normer besvaret af dem, der har prøvet at drikke en hel genstand)

Alkohol fra forældrene

• Cirka halvdelen af dem, der går i 9. klasse og drikker alkohol får alkoholen fra deres forældre. 46 procent får det fra venner, mens 22 procent køber det i en butik.

• Når det gælder de unge i 8. klasse, får 53 procent alkohol fra vennerne, mens 38 procent får det fra forældre, og 24 procent har købt det i en butik.

• Af dem, der drikker i 7. klasse, har 42 procent fået det fra venner, 33 procent fra forældre eller søskende, mens ingen har købt i butik.

( Dette er svar på spørgsmålet: Sidst jeg drak alkohol, fik jeg det fra ..., og eleverne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Spørgsmålet er besvaret af de unge, der har prøvet at drikke en hel genstand).

Grunde til ikke at drikke

• Det er stadig flertallet, der ikke drikker alkohol. Samlet set har 64 procent af Dragørs unge fra 7.–9. klasse aldrig drukket en hel genstand. Det er dog kun 32 procent af de unge i 9. klasse, der kan svare dette, mens det er 85 procent i 7. klasse og 74 procent i 8. klasse.

• Af grunde til ikke at drikke alkohol (som er besvaret af alle, der ikke har drukket alkohol de seneste tre måneder), nævner de fleste, at de ikke har lyst, at de ikke synes, de er gamle nok, at de vil passe på sig selv og sin sundhed, eller

Alle 9. og 10. klasser var tilmeldt Final Bell – kommunens fællesskabsfest på sidste skoledag. Foto: UngDragør

Kirsten Marie Juel Mouritsen

for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, mener, det er et voksenproblem, når så mange unge drikker så meget, at de oplever hukommelsestab. Privatfoto

Eksperter: Forældre er nødt til at lave aftaler

Unges alkoholvaner påvirkes af forældrene. Det viser forskningen, fortæller to forskellige eksperter, der opfordrer til, at forældre laver klare aftaler om alkohol med deres børn. Kommunen kan bakke op med flere alkoholfrie alternativer.

Af Kirsten Marie Juel Mouritsen

Forældrene har stor betydning for, hvor lidt eller meget, de unge drikker. Det viser forskning på området tydeligt, fortæller Anne Sofie Christensen, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats »Fuld af liv«. »Der er flere ting, der har betydning for unges alkoholforbrug. Det gælder i høj grad priser, tilgængelighed, aldersgrænser og markedsføring af alkohol. Derudover har forældrene også en afgørende betydning – både i forhold til de normer og forventninger, de har til deres børns forbrug, deres eget forbrug, og de aftaler, de laver med deres børn om alkohol,« fortæller hun. Hun møder ofte forestillingen om, at det er en god idé, man som forælder »lærer« sit barn at drikke i trygge rammer – og dermed huser deres fester og forsyner dem med alkohol. Men faktisk viser forskningen det modsatte: Når forældre serverer alkohol for deres børn og huser fester med alkohol, har børnene tendens til at drikke mere end deres jævnaldrende.

»Undersøgelser viser desuden, at hvis forældrene opstiller nogle rammer for de unge – for eksempel ved at sætte et maksimum på antal genstande – så overholder de unge det måske ikke 100 procent, men det er med til at begrænse forbruget. To ud af tre af de unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, overholder faktisk for det meste eller altid aftalerne,« forklarer Anne Sofie Christensen.

Forældregenerationen har selv drukket

Samme entydige melding kommer fra Freja Jørgensen, der er sundhedsfaglig konsulent i Alkohol & Samfund.

»Forældre har en sindssygt vigtig rolle. Børn af forældre, der tager stilling til deres børns alkoholforbrug, har en dialog med dem og sætter nogle ram-

Vidste du at børn drikker mindre, hvis deres forældre ...

• Tager stilling til deres børns alkoholforbrug.

• Laver rammer for og aftaler om deres børns alkoholforbrug.

• Ikke drikker så meget. Højere forbrug hos forældrene er forbundet med tidligere debut og større forbrug hos deres børn i ungdomsårene.

• Undlader at udskænke alkohol og lægge hus til fester med alkohol.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats »Fuld af liv«.

mer, drikker langt mindre end børn af forældre, der ikke tager stilling eller ikke sætter rammer,« forklarer hun. Hun forstår dog, at det kan være svært at forholde sig til, hvad unge bør og ikke bør. For selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man slet ikke drikker, før man bliver 18 år, fordi det skader ens hjernes udvikling, må man i de danske butikker købe alkohol som 16-årig.

»Det ville gøre samtalen med ens barn nemmere, hvis reglerne og de sundhedsfaglige anbefalinger fulgtes ad. Særligt fordi vi også har med en forældregeneration at gøre, som selv er startet med at drikke i en tidlig alder. En del tænker stadig, at det at være ung og have det sjovt også handler om at drikke sig fuld,« siger Freja Jørgensen.

Forældrekøb er en dårlig idé

Både Anne Sofie Christensen og Freja Jørgensen bekræfter, at det ofte er forældrene, der forsyner de unge med alkohol – ligesom Ungeprofilundersøgelsen viser, at de gør i Dragør

»Men det har en dårlig effekt på unges alkoholforbrug. For forældrene er jo med til at understøtte det og gøre alkoholen mere tilgængelig,« siger Freja Jørgensen.

Forældrenes eget forbrug er i øvrigt også en vigtig faktor for, hvordan de unges alkoholforbrug udvikler sig.

Ser man på Dragør Kommune, hvor de unge i 9. klasse ligger i toppen på landsplan, når det kommer til alkoholforbrug, er der da også en lige linje til de voksne Dragør-borgere, som også topper alkoholstatistikkerne i Danmark.

»Vi har i Danmark et meget afslappet forhold til at drikke sig fuld, selv om vi godt ved, folk kommer til skade. Men vi skal ikke romantisere alkoholen og udtrykke, at der skal alkohol på bordet, hvis man skal hygge sig,« understreger Freja Jørgensen.

Anne Sofie Christensen mener heller ikke, forældre skal være bange for at fremstå dobbeltmoralske. Selv om alkoholkulturen var en anden, da man selv voksede op, er det helt legitimt at ændre holdning på baggrund af ny viden og erfaringer.

»Bare fordi det har været sådan for forældrene, behøver det ikke gentage sig for de nye generationer. Faktisk er unges alkoholforbrug faldet gennem de sidste mange år. Som forælder skal man derfor passe på, at man ikke kommer til at fastholde eller videreføre en kultur, som de unge måske ikke engang selv har ønsket,« siger hun.

Kræver fælles aftaler

Begge henviser til, at langt de fleste lande, som vi sammenligner os med, har meget højere aldersgrænse for,

Og så er der forældrenes argumenter for alkohol

Som Dragør Nyt flere gange har beskrevet, er der ikke mange lokale, der vil stille sig op i avisen og mene noget om alkohol. Men alle debatter bør være nuancerede. Derfor bringer vi her en række udsagn fra Dragør-borgere, der i løbet af det sidste års tid på Facebook har ytret sig kritisk over for, hvorfor kommunen skal blande sig i de unges alkoholforbrug, og hvorfor det skulle være så forfærdeligt, at de unge drikker til fester og på sidste skoledag: »Man går fra ét år at acceptere en kultur med alkohol til året efter at tro, man kan 'designe' den væk med et alkoholfrit arrangement. Det er ikke virkeligheden. De unge stopper ikke, de flytter det bare. Ud af det organiserede rum og over i noget uden voksne, uden opsyn og uden ansvar. Så hvad har man reelt opnået? Ikke mindre druk, bare mindre kontrol.«

»De har allerede drukket alkohol til deres weekends fester, når de går i 9. klasse. Så hellere danne sikre rammer omkring det, end at få dem ud på gaderne eller ind

til byen. Hvis nogen ville holde en stor fest, som vi gjorde dengang, så ved alle forældrene hvor deres børn er, og at der er nogen, der passer på dem.«

»Unge, der går ud af 9. klasse, er fuldt ud i stand til selv at tage et valg om, hvorvidt de vil drikke eller ej. Det er fuldstændig urealistisk at tro, at der står en flok og tvinger dem til det med gruppepres. Til gengæld er det præcis dét, der sker her – nu skal dem, der vælger at drikke til en afgangsfest, gøres til syndebukke, og deres forældre skal skamme sig.«

»Jeg kan sådan godt være enig i, at 9.-klasserne ikke skal fyldes med alkohol, når de cykler rundt og er 28 forskellige steder. Men det er en tradition, at de hygger sig. Jeg tror, at hvis man laver tiltag angående alkohol, vil man som forældre ikke kunne styre det. For så gør de det alligevel uden vores viden, og så er det, jeg ser det, som at det bliver farligt. For så har vi slet ikke nogen kontrol over det.«

Så er det slut med at gemme på biblioteksbøgerne

Fremover må man kun genlåne en bog to gange.

boghandlere eller genbrugsbikse – ikke biblioteket. Foto. Tim Panduro

hvornår man må købe alkohol – og slet ikke har så liberalt et syn på alkohol, som danskerne har. Men forsøget på at ændre alkoholkulturen blandt unge er et langt, sejt træk, forklarer de. »Vennernes alkoholforbrug spiller også en stor rolle for, hvornår og hvordan de unge drikker. Derfor er det vigtigt at forsøge at lave fælles aftaler i forældregrupper. Det kan være svært, hvis man ikke har samme tilgang til alkohol. Men man skal gøre et forsøg på ikke at blive delt op i to lejre. Find ud af, hvad I kan blive enige om. For eksempel at alle skal føle sig trygge, og at ingen skal opleve pres for at drikke alkohol,« siger Anne Sofie Christensen. For netop det med presset kan være svært at håndtere for både unge og forældre.

»Unge kan føle sig presset af vennerne. Men forældre er også i et krydspres. For det første vil man gerne være venner med sit barn i dag. Og man vil gerne have, at ens barn er en del af fællesskabet. Så man overgiver sig ofte, hvis man er bange for, at ens barn ikke bliver inviteret, hvis man sætter regler op, de andre børn ikke har,« siger Freja Jørgensen.

Derfor er det så vigtigt, at forældrene får talt sammen, mener hun. Så man ikke går og forestiller sig, hvad de andre må og ikke må.

Kommunalt fokus på alternativer

At stå fast som forælder bliver lettere, hvis det bakkes op af samfundets rammer. Der er både behov for større opmærksomhed på, hvad alkohol faktisk gør ved hjernen og kroppen, samt for politiske tiltag som højere aldersgrænser, der kan understøtte en sundere alkoholkultur, lyder det fra Alkohol & Samfund og Kræftens Bekæmpelse.

Derudover kan det give forældrene et nødvendigt rygstød til alkoholdebatten, at flere og flere danske kommuner – inklusive Dragør – er begyndt at arbejde meget aktivt med at under-

støtte en ny ungdomskultur, hvor alkohol ikke skal være en selvfølge. »Vi har set det steder som Aarhus og Silkeborg, hvor man efterhånden har accepteret en ny tradition for at holde en alkoholfri sidste skoledag. Mange andre kommuner arbejder med det, men det tager tid og vedholdenhed. Det kan føles som et nederlag, når nogen drikker sidste skoledag trods et stort arbejde for det modsatte. Men måske er det alligevel færre end sidste år. Og på sigt kan det helt blive udfaset. Jo flere, der har en storesøster eller storebror, der kan give erfaringerne videre med en fed sidste skoledag, hvor alkohol slet ikke var i spil,« forklarer Freja Jørgensen. Både hun og Anne Sofie Christensen

nævner projektet Fælles om Ungelivet En indsats under Sundhedsstyrelsen, som 15 kommuner nu er med i. Her er fokus at skabe et godt ungeliv og sunde, inkluderende fællesskaber uden alkohol – men uden altid at italesætte, at det er alkoholfrit. Det kan være en god måde at sætte handling bag ordene i en alkoholstrategi.

»Jeg ved, at flere har haft succes med for eksempel at have åbent i den lokale idrætshal hver fredag aften. Men det kan være mange ting. Det vigtige er at skabe alternativer til drukfesterne. At etablere steder og aktiviteter, hvor unge kan mødes – også om aftenen og i weekenderne – og være fælles om noget,« siger Anne Sofie Christensen.

NATURENS HJERTE

Kunst af Mette Hansgaard

Dragør Havnegalleri

Strandgade 36 ved Dragør Havn

Fredag den 19. til torsdag den 25. juni Åbent alle dage kl. 13–18

Fernisering

Fredag den 19. juni kl. 17–19

Se mere på www.mettehansgaard.dk

Dragør Erhverv inviterer til sommermøde

Foto: Claus Juhl Kristensen

Af Tim Panduro

Måske kender du det. Man henter en bog på biblioteket, som man gerne vil læse eller skal bruge til en opgave. Men man kommer ikke lige i gang. Og så låner man den igen – og en gang til – og så lige en gang mere. Hidtil har man kunne trykke genlån seks gange, så bogen har kunne forblive hjemme på matriklen i et halvt år, efter at den første lånedato udløb. Men fremover vil den slags slendrian ikke blive accepteret. En ændring af bibliotekets regulativer betyder, at man fremover kun må genlåne en bog to gange, før den skal afleveres. Trine Søe, der er formand for Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, bifalder ændringen. »Det er et bibliotek – ikke et sted, man henter bøger for at eje dem i længere tid. Materialerne skal også være tilgængelige for andre lånere,« siger hun.

Se Dragør fra vandet – og mød vores havnefoged

Dragør Erhverv inviterer til en skøn sejltur med skonnerten MIRA – og et møde med havnefoged Finn Frigast

Onsdag den 12. august kl. 18.15 på Dragør Havn Mød andre lokale erhvervsdrivende og styrk dit netværk, når Dragør Erhverv tager på en herlig aftentur på Øresund på det gode skib MIRA – en prægtig skonnert, bygget i Fåborg i 1898. På turen vil vi få selskab af Finn Frigast , som vil indvi os i sin spændende karriere og det fascinerende liv som havnefoged i Dragør. Arrangementet varer godt to timer. Der vil være forplejning med vådt og tørt. Turen er GRATIS for medlemmer af Dragør Erhverv.

Driver du virksomhed i Dragør – og er du endnu ikke medlem af Dragør Erhverv – så benyt muligheden til at melde dig ind og kom med på en unik tur på sundet. Tilmelding på e-mail: kontakt@dragoer-erhverv.dk Der er et stærkt begrænset antal pladser – tilmelding efter først-til-mølle.

www.dragoer-erhverv.dk

Hvis man vil have bøgerne i mere end et par måneder, må man fylde sin bogreol op

Det sker ...

Onsdag den 17. juni

Kl. 11 Sommerbogen på Dragør Bibliotek

Læs tre bøger og få en gratis bog! Hvis du er mellem 6 og 16 år, kan du deltage i Sommerbogen. Mandag til lørdag til og med den 14. august i bibliotekets åbningstid. Fri adgang.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Fredag den 19. juni

Kl. 13 Udstilling i Dragør Havnegalleri Mette Hansgaard udstiller kunst i havnegalleriet. Hver dag frem til torsdag den 25. juni. Fri adgang.

Lørdag den 20. juni

Kl. 9 Træningsopstart for årgang 2022 i DB Opstart af fodboldtræning for børn født i årgang 2022.Græsbanen foran Dragør Boldklubs klubhus, Halvejen 5 – Fri adgang.

Kl. 11 Workshop på Hollændergårdene Workshop med nålefilt, hvor deltagerne skaber billeder af farvet uld. Entré – tilmelding nødvendig.

Søndag den 21. juni

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.

Kl. 12 Sommerafslutning i Dragør Kajakklub Dragør Kajakklub markerer sommerafslutningen med fælles badning i åbent vand. Fri adgang – tilmelding nødvendig.

Mandag den 22. juni

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 19 Informationsaften om Dragør Biograf Dragør Borgerforening og Dragør Biografforeningen orienterer om planerne for Dragør Biograf. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 23. juni

Kl. 18 Sankthansbål på Dragør Fort Dragør Fort inviterer til en stemningsfuld og hyggelig aften. Entré.

Onsdag den 24. juni

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Lørdag den 27. juni

Kl. 10 Møgmis sætter gang i Sommerbogen Mød skaberne af Møgmis, når Dragør Bibliotek holder opstartsfest for Sommerbogen. For børn fra 10 år. Entré.

Kl. 10 Læseudfordringen på biblioteket Dragør Bibliotek hjælper dig med at fuldføre et par læseudfordringer til årets Sommerbog? I dag kan du både læse udenfor og læse på en ø. Fri adgang.

Søndag den 28. juni

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Jens Bach Pedersen. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.

Mandag den 29. juni

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Tirsdag den 30. juni

Kl. 11 Byvandring med museet Byvandring i det historiske Dragør. Turen varer ca. 45 min. Mødested ved Dragørs Besøgscenter, Gl. Havn 14. Gratis for alle med en gyldig billet til Dragør Museum.

Kl. 16 Fælleslæsning – Dragør Bibliotek Ord til kaffen – fælleslæsning, hvor læseguide og bibliotekar Ulla Fajfer inviterer til en eftermiddag med fælles litteraturoplevelse. Fri adgang.

Kan du svømme 200 meter?

Kan du svømme 200 meter og redde dig selv eller en anden i vandet? Det får du muligheden for gratis at teste den 20. juni klokken 9 til 11, hvor Dragør Svømmeklub står klar i Hollænderhallen til at guide dig.

Kirsten Marie Juel Mouritsen

Hvis du trygt skal bevæge dig ud i vandet langs Dragørs skønne kyst eller tage en tur i svømmehallen, skal du som voksen faktisk kunne svømme 200 meter uden pause og uden hjælpemidler – heraf 25 meter på ryggen.

Sådan lyder den officielle anbefaling fra TrygFonden, SvømDanmark (tidligere Dansk Svømmeunion), DGI og Dansk Skoleidræt, som har lanceret en fælles kampagne. De vil sætte fokus på, at der hvert år omkommer cirka 100 personer ved drukneulykker ved kyster, søer, havne og i svømmehaller i Danmark. En del af ulykkerne kunne undgås, hvis danskerne var bedre til at svømme. Ifølge en under-

søgelse, Epinion lavede for TrygFonden sidste år, er det faktisk kun 43 procent af de voksne, der kan svømme de anbefalede 200 meter. Derfor har Dragør Svømmeklub taget teten. De vil gerne tilbyde Dragørs voksne borgere at teste deres evner. Og det kan de få lov at gøre helt gratis lørdag den 20. juni fra klokken 9 til 11, hvor svømmehallen i Hollænderhallen vil være åbne for alle. »Især når vi bor så tæt på kysten, som vi alle gør i Dragør, er det vigtigt at have fokus på, at man faktisk bør kunne svømme de her 200 meter. Og vi står klar til at forklare, hvordan man gør, og hvad man i hvert fald ikke skal gøre,« forklarer Lennart Marmetschke, der i øvrigt har stablet denne uformelle svømmetest på benene sammen med Dragør Kommune. Det kræver ikke tilmelding at dukke op, så han ved ikke, om der ender med at komme

Dragør Biograf

Mandag den 22. juni kl. 19 i biografen

Det er med stor glæde, at vi nu kan meddele, at det endelig er lykkedes borgerforeningen at få nøglerne til Dragør Biograf.

Der er blevet arbejdet til det sidste for at sikre, at Dragør også fremover kan have sin egen biograf. Nu kan projektet med at skabe fremtidens biograf for alvor begynde.

Der venter en stor opgave, da bygningen skal renoveres og moderniseres, så den lever op til nutidens standarder og kan danne rammen om mange gode filmoplevelser i årene fremover.

Inden det nye kapitel begynder, vil vi dog gerne tage en værdig afsked med det gamle.

Derfor inviterer Dragør Borgerforening og Dragør Biografforeningen til en særlig aften i biografen, hvor alle får mulighed for at tage et sidste kig på de nuværende lokaler og mindes de mange oplevelser, som biografen har dannet ramme om gennem tiden.

I løbet af aftenen viser vi en kort præsentationsfilm om vores visioner og planer for biografens fremtid. Der vil desuden blive budt på et glas bobler.

Kom og vær med til at sige farvel til det gamle og få et spændende indblik i alt det nye, der er på vej.

Vi glæder os til at dele planerne med jer og fortælle mere om det projekt, som så mange har bakket op om. Den fantastiske opbakning til projektet har været afgørende, og vi ser frem til at tage de næste skridt sammen.

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af borgerforeningen eller biografforeningen

Af hensyn til pladsforhold er tilmelding absolut nødvendig www.borgerforening.dk

Deltagelse forudsætter, at man har billet eller en bekræftigelse på tilmelding

Kommende arrangementer:

19. juni Hygge i gårdhaven UDSOLGT

17. aug. Sejllads med Mira UDSOLGT 24. aug. Rejsen til Albanien med rygsæk 7. sept. Baageband hylder John Mogensens musik 21. sept. Hovedstadens beredskab 3. okt. Årets Fugleskydning

ti eller 100. Men uanset hvad, mener han, det er værd at give Dragør-borgerne muligheden for at finde ud af, hvor langt de faktisk kan svømme uden pauser.

»Hvis det på dagen viser sig, at der er interesse fra flere voksne for et svømmehold, så vil vi til august se på, hvad der er af muligheder,« siger Lennart Marmetschke.

Så

langt skal du kunne svømme

Når du er 6 år (øves fra 0–6 år), skal du kunne:

• Flyde og træde vande.

• Komme sikkert i og op fra vand, hvor du kan bunde.

• Være

• Ringe 1-1-2.

Når du er 12 år (øves fra 7-12 år), skal du kunne:

heraf 25 meter på ryggen. • Fra land redde en person ved bevidsthed med et flydemiddel.

• Lægge en person i stabilt sideleje.

Når du er 18 år og derover (øves fra 13 år), skal du kunne: • Flyde, vende dig og træde vande i tre minutter i vand, hvor du ikke kan bunde samt signalere for hjælp

• Svømme mindst 200 meter uden pause og uden hjælpemidler, heraf 25 meter på ryggen.

• Redde en bevidstløs person i vand med et flydemiddel.

• Udføre hjertelungeredning.

Kilder: Anbefalinger fra TrygFonden, Dansk Skoleidræt, SvømDanmark og DGI.

Den tapre tinsoldat kom på besøg på biblioteket

Dragør bibliotek inviterede til en forestilling med sjov og spas.

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børne- og ungereporter, Laura Videbæk på 14 år, som selv har stået for tekst Lørdag den 30. maj var Dragør Bibliotek ikke bare et sted for bøger og stille læsning.

Der var mange børn og forældre, der var mødt op for at se børneteateret »Den tapre tinsoldat«, som blev vist på biblioteket. I dagens anledning var den normale børnesal næsten ikke til at kende. Den var nemlig lavet om til en teatersal. Stolene, som normalt er placeret rundt

omkring i rummet, var i stedet vendt i én retning hen mod scenen. Der var desuden også kommet en masse stolepuder til, så man kunne sidde godt. Her var børn klar til at se og høre en gammel klassiker. Forestillingen »Den tapre tinsoldat« er en velkendt fortælling om kærlighed og mod. Forestillingen var ikke en passiv oplevelse for tilskuerne. Skuespilleren havde nemlig valgt at inddrage børnene aktivt i historien. De skulle svare på spørgsmål under forestillingen, som for eksempel hvad tinsoldaten kan på et ben.

Den tapre tinsoldat er blot én af mange begivenheder, biblioteket har planlagt for sommeren. Der er blandt andet læsestunder, kreative workshops og foredrag i vente.

BYENS HØJESTE SANKTHANSBÅL

Dragør Fort inviterer igen i år til en stemningsfuld og hyggelig aften tirsdag den 23. juni med byens højeste bål på toppen af fortet

PROGRAM:

Kl. 18.00: Baren åbner i teltet og grillen tændes

Kl. 19.00: Underholdning v/SHAKE N’BAKE akustisk

Kl. 21.55: Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup holder båltalen, hvorefter bålet tændes, og så synger vi i fællesskab Midsommervisen

Springkunster f ra en vippe kræves ikke af dig. Men du skal kunne svømme 200 meter og være i stand til at redde både dig selv og en anden i vandet. Arkivfoto: TorbenStender

Laura Videbæk

Foto: TorbenStender

Entré 50 kr. Med billetten følger en øl, et glas vin, en sodavand eller en grillet pølse Gratis for børn under 13 år

Maritime dage i 5. klasse

Gammel havn, ny havn, fiskerihavn, lystbådehavn, færgehavn. Kært barn har mange navne, og Dragør by har mange havne.

Det maritime Dragør er en vigtig del af byens kultur og historie. Derfor har alle kommunens 5.-klasser været igennem et undervisningsforløb på havnen for at lære, hvordan havneområdet har udviklet sig gennem tiden, og hvorfor det ser ud, som det gør i dag. Gennem undervisningsforløbet får eleverne indsigt i, hvordan havnen har været med til at forme byen gennem generationer. Undervisningen foregår delvist fra UngDragørs motorbåd, hvor friluftsvejleder Kay Weiss viser eleverne de forskellige dele af havnen fra vandsiden. Eleverne lærer om havnenes udvikling fra fiskeindustri til lystsejlads og om tiden før Øresundsbron, hvor fær-

getrafikken prægede trafikbilledet i byen.

Når eleverne går i land igen, skal de kende den gamle havn, den nye havn og det gamle færgeleje.

»Det er interessant, hvor mange elever der faktisk ikke kender alle tre havne, eller ikke ved, at der var en færge, før broen blev bygget. Jeg er glad for at kunne vise dem havnemiljøet og historien,« fortæller Kay Weiss.

På vejen rundt i havnen udpeger han også fiskekutterne, røgeriet, kajakklubben og sejlklubben, så de bliver introduceret til erhvervslivet og fritidslivet i havnen.

På land arbejder eleverne videre på Danmarks Lodsmuseum med undervisere fra Museum Amager. Eleverne f år en introduktion til Lodstårnet og lodsernes arbejde.

Bagefter skal de selv ud at vurdere vand- og vindforhold ved at undersøge vandstanden i havnen og beskrive vandet i Øresund. Er der bølger? Er

der krusninger? Er der skumtoppe?

Eleverne får også udfordret deres matematiske færdigheder, når de skal omregne afstande og hastighed i knob ud fra et søkort.

Forløbet er udviklet i samarbejde mellem UngDragør og Museum Amager. Eleverne møder havnen som historisk kulturmiljø, lærer de lokale museumsbygninger at kende og oplever samtidig havnene fra vandsiden.

Det er også altid et hit, hvis der er lidt bølgegang og skumsprøjt, når motorbåden sejler fra havn til havn.

Da Kay Weiss ved dagens afslutning spørger, hvad eleverne kan huske, kommer svarene hurtigt: Der er tre havne i Dragør, Lodstårnet blev brugt til at overvåge skibstrafikken, og man skal sejle mellem de røde og grønne bøjer, når man skal ind og ud af havnen.

Naturens hjerte i Dragør Havnegalleri

Malerier, akvareller og skulpturer sætter fokus på naturens liv og fortællinger, når Mette Hansgaard udstiller i Dragør Havnegalleri.

En helt central del af Dragør Kommune er Dragør Havn, som er værdsat af både byens borgere og de mange tilrejsende turister. Men Dragør Havn er ikke bare Dragør Havn. Det er ikke ualmindeligt at være

havnefoged Finn Frigast Larsen.

Der er overordnet fire bassiner: Gamle Havn, Færgehavnen, Ny Havn samt Jollehavnen. Vi begynder ved den gamle by, bevæger os mod øst, og så mod syd. Altså med uret med den store parkeringsplads ved Dragør Værft som urets midte. Gamle Havn – strækker sig i vest fra foran Dragør Strandhotel mod øst til forbi Café Espersen og videre ud mod ind- og udsejlingen helt i øst. Mange udtaler navnet »Gammel Havn«, men det officielle navn er

altså »Gamle Havn«. Bassinet ligger i umiddelbar forlængelse af den gamle by og udgør den del af havnen, som blandt andet omfatter den oprindelige fiskerihavn – det hyggelige, gamle fiskerleje ved det lille gule beghus.

Færgehavnen ligger lige ved og øst for Dragør Bådeværft. Det var her, færgerne fra Sverige lagde til. I dag bruges bassinet som erhvervs- og lystbådehavn, og det er her, der ligger langt færrest både. Ny Havn ligger lige syd

for Færgehavnen og nord for Dragør Fort. Men bassinet er dog ikke helt så nyt, som navnet antyder. Det blev etableret for mere end et halvt århundrede siden i 1972. Nogle kalder det ved de uofficielle navne Lystbådehavnen eller Marinaen. Jollehavnen er bassinet, der omkranser Dragør Fort. Vandet hører under Dragør Fort, men Dragør Kommune har brugsretten til en del af det. I alt rummer Dragør Havn 550 bådepladser, 130 jollepladser samt en mindre fiskeri- og erhvervshavn, men der udvides og forbedres løbende. Mange har faste pladser. Derudover kommer der rigtig mange bådturister forbi hvert år, som kan lægge til på ledige gæstepladser. I 2025 var antallet af besøg præcis 4.961 både. Derudover betalte 281 autocampere for at bruge havnens faciliteter.

Af Thomas Mose

Fra fredag den 19. juni til torsdag den 25. juni er kunstneren Mette Hansgaard atter på plads i Dragør Havnegalleri med udstillingen Naturens hjerte Udstillingen rummer både malerier, akvareller og skulpturer. Naturens former og kræfter er gennemgående temaer, og flere værker tager udgangspunkt i de indtryk, naturen giver gennem lys, varme og årstidernes skiften, de oplevelser, mange kender fra skove og træer. Også klima og vejr spiller en rolle i udstillingen, hvor blandt andet smeltende is, blæst og naturens forandringer er en del af fortællingen. Besøgende kan desuden opleve Mette Hansgaards serie af Livets træ-malerier, som er inspireret af naturens vækst og livskraft. I forbindelse med udstillingen afholder Mette Hansgaard også akvarelworkshops om søndagen gennem sin kunstskole Art Club Nordic. Her kan interesserede booke en plads og prøve kræfter med akvarelmaling. Dragør Havnegalleri har gennem hele udstillingsperioden åbent fra klokken 13 til 18. Der er fernisering fredag den 19. juni fra klokken 17 til 19.

Mette Hansgaard er tilbage i Dragør

Camilla Lærkesen

Forløbet er et samarbejde mellem UngDragør og Museum Amager. Her underviser museets formidlingsinspektør Leni Larsen på lodsmuseet. Foto: Camilla Lærkesen

Eleverne sejlede i UngDragørs motorbåd. Foto: Kay Weiss

Af Kirsten Marie Juel Mouritsen og Jens Munch

Denne del af Dragør Havn hedder officielt Gamle Havn. Arkivfoto: Thomas Mose

Havnegalleri. Privatfoto

Der skal bruges matematik, når man vil lave beregninger ud fra et søkort. Foto: Camilla Lærkesen

»Det hjælper at slå lyttebøfferne ud«

68-årige Birgitte Dangaard er frivillig i headspace – et samtaletilbud til unge, som netop er åbnet i Dragør. Hun fortæller, hvordan hun ikke skal fikse nogen – men bare lytte. Det hjælper de unge, der bøvler med alt fra kæresteproblemer til skolevægring. Og så udvikler det hende som menneske.

Egentlig var det lidt tilfældigt, at Birgitte Dangaard satte sig i samtalestolen i headspace som frivillig rådgiver. Og at hun var klar til at hjælpe unge mellem 12 og 25 år, der har brug for at lette deres hjerte over for en voksen.

Hun var gået på pension efter mange år som leder i lufthavnen hos først SAS og siden Naviair, så det var ikke fordi, hun havde en psykologuddannelse i kufferten. Men hun var uddannet coach og havde arbejdet meget med børn, der dyrker elitesport.

Og da headspace åbnede i Tårnby, blev tanken hængende hos hende.

»Jeg fik lyst til at gøre en forskel for de her unge, der bare har brug for en voksen til at lytte,« forklarer hun.

Aldrig ladt alene

Birgitte Dangaard var til samtale hos headspace og kom herefter på kursus, hvor hun fik konkrete værktøjer til at gennemføre en samtale. headspaces mål er at hjælpe den unge til at finde svaret i sig selv, og det blev hun oplært i. »Vi er altid to til en samtale, og så er der både før- og eftersparring. Man bliver aldrig ladt alene,« fortæller Birgitte Dangaard, der derfor følte sig tryg fra begyndelsen.

Hun opfordrer derfor også alle, der har lyst til at hjælpe unge, til at melde sig som frivillige til det headspace-tilbud, der netop er åbnet i Dragør. Man skal ikke føle, at man skal kunne noget særligt, have en særlig alder eller en særlig baggrund. Det vigtigste er, at man har lyst til at lytte.

»De unge kommer med alt fra kæresteproblemer til skolevægring. Nogle bliver mobbet. Nogle er selvmordstruede. Uanset, handler det om at slå lyttebøfferne ud. Meget ofte kan det faktisk gøre det. Men hvis de unge bøvler med

noget meget tungt, kan vi også hjælpe dem videre i systemet og fortælle dem om deres muligheder for at få mere hjælp,« forklarer Birgitte Dangaard, der selv har en vagt på tre til fire timer hver uge.

I Dragør skal headspace ud at fortælle om deres tilbud på skolerne. Og så er der åben, gratis og anonym rådgivning på Nordstrandskolen hver onsdag mellem klokken 13 og 16.

Må ikke blive et interview

Birgitte Dangaard oplever, at mange unge kommer til en samtale flere gange

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

S. Riber

2,

Dragør Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Åben efter aftale 32 53 84 87 · 40 53 84 87

Begravelse

– måske ti gange – når de først har fundet ud af, hvad headspace er for noget. Men den første samtale handler altid om at bryde isen, fordi det kan være meget grænseoverskridende for den unge overhovedet at være mødt op.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver et interview. Det er en samtale, man får hos os. Så vi begynder altid med at forklare, at alt er tilladt at fortælle og tale om. Vi dømmer ikke nogen, og intet er for stort eller småt,« siger hun og fortsætter:

»Vi har ikke et fast spørgeskema, fordi det handler om at tage udgangs-

punkt i, hvor den unge er. Nogle begynder at tale helt af sig selv. Andre gør ikke, og så spørger vi selvfølgelig ind til, hvorfor de er kommet, og hvad de har lyst til at tale om.«

Svært ikke at være en fikser

Det kan selvfølgelig være hårdt at lytte til de unges problemer, hvis de for eksempel indeholder sorg, vold eller selvskade. Men Birgitte Dangaard føler, hun har fået redskaberne til at håndtere det. Og så hjælper debriefingen bagefter altid, så hun ikke slæber de unges problemer med hjem.

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Birgitte Dangaard kan rumme meget og kan lide at lytte. Begge dele bruger hun som frivillig rådgiver i headspace.

Mouritsen

»For mig tror jeg, det hjælper, at jeg selv har tre børn, har prøvet meget i mit liv og har den livserfaring, jeg har. Men det vigtigste er, at man har en interesse for at gøre en forskel for andre mennesker. For der skal tit så relativt lidt til for at gøre en forskel,« forklarer Birgitte Dangaard. For hende har det sværeste været at vænne sig til, at hun ikke skal løse de unges problemer. »Man skal være klar til, at man ikke er en fikser. Man skal lægge øre til og stille nysgerrige spørgsmål, der får den unge til at finde svaret i sig selv. Hvis

de lærer at reflektere over sig selv og sit liv, kan de tage det med sig ind i voksenlivet. Og jeg skal huske, at min opfattelse af verden ikke er den, de selv har. Så jeg skal for eksempel ikke sige ‘Nej, hvor må det være hårdt’, hvis de fortæller om at leve med alkoholiske forældre. Jeg skal spørge ind til, hvordan de selv oplever det,« siger Birgitte Dangaard.

Det kan noget andet end terapi Hun mærker, at det for de unge er rart – og bliver det også i en mindre kommune som Dragør, hvor mange kender hinanden – at man kan være anonym. Og at de frivillige rådgivere selvfølgelig har 100 procent tavshedspligt. Hun oplever faktisk også, at de unge er glade for, at hun ikke er psykolog eller terapeut med et behandlingsprogram. Faktisk er der nogle, der går til psykolog eller i anden form for behandling, men alligevel kommer i headspace, fordi disse samtaler kan noget andet. Her er man bare.

Selv om Birgitte Dangaard altid fatter sympati for de unge og synes, de er superseje, fordi de har taget det første skridt til at hjælpe sig selv ved at møde op, skal hun også kende grænsen. Det duer ikke at græde, kramme og i det hele taget være alt for følelsesladet. »Man kan sagtens anerkende dem og vise varme med sit kropssprog uden at skulle give en krammer. Og man skal tænke over, at det, de har brug for, er en, der er rolig, rummer dem og lytter uden at dømme,« beskriver den frivillige rådgiver.

Selv om hun er glad for, at hun hjælper en masse unge, mener hun også, hun selv får meget ud af at være i headspace.

»Man lærer en masse af at se ud over sin egen næsetip og få andre perspektiver på livet. Og så er der en god stemning og et godt socialt fællesskab i headspace. Vi passer på hinanden. Derudover er der masser af events og kurser, man gratis kan deltage i. Så man kan udvikle sig selv som menneske,« lyder det fra Birgitte Dangaard.

Kirsten Marie Juel Mouritsen

Foto: Kirsten

Marie Juel

ELEKTRIKERE

Dragør Boldklub spillede sig i københavnsserien

Af Henrik Rosschou

SPORT: Sidste runde i serie 1 med opgøret mellem Dragør Boldklub (DB) og CBS Sport (CBS) lørdag eftermiddag blev lige nøjagtigt så nervepirrende som forventet.

Begge hold skulle have point for at være sikre på at rykke op. En sejr til et af holdene ville give rækkens nummer tre Føroyar muligheden for at snuppe en af de to oprykningspladser såfremt de kunne slå Hellas i deres sidste kamp, som blev fløjtet i gang kort efter opgøret i Dragør. Et uafgjort resultat mellem DB og CBS ville sikre, at de to hold begge ville rykke op.

CBS startede bedst DB’s topscorer Kasper Walker, der står noteret for 20 mål i 17 kampe, var ikke blevet klar efter en skade fra kampen mod Viktoria.

CBS var meget i boldbesiddelse i store dele af kampen, men det var alligevel DB, der kom frem til kampens første mulighed. Hector Uhl spillede bolden ud i venstre side. Mads Lund lagde en aflevering ind i CBSfeltet til Leonardo Han, som forsøgte at overliste CBS-målmanden, men afslutningen gik forbi målet.

Efter 12 minutter modtog Ali Jennane en aflevering fra Leonardo Han. Ali Jennane blev nedlagt af en CBS-spiller. Frisparket tog Jennane selv, men skuddet strøg tæt forbi venstre stolpe!

Efter knap en halv time opstod en uheldig

situation i DB-feltet. En CBS-spiller faldt og slog skulderen af led. Efter behandling blev spilleren kørt på hospitalet.

CBS dominerede generelt og havde meget spil på DB's banehalvdel. De fik testet Mads Glæsner i DB-målet, men han forblev en sikker sidste skanse og fik reddet de afslutninger, som kom direkte på mål.

Efter 32 minutter drev Ali Jennane bolden frem i tæt kamp med en modstander.

Jennane blev nedlagt bagfra og fik et frispark. Dommeren mente dog ikke, at der var gult kort for situationen. Jennane brokkede sig til dommeren – og så fik han i stedet det gule kort.

Mads Lund fik få minutter inden pausen mulighed på et frispark tæt på CBS-feltet.

Men Lunds spark gik i sidenettet.

Første halvleg endte uden scoringer – med primært CBS på bolden.

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, før CBS sendte en farlig afslutning mod DB-målet. Bolden gik ud til hjørnespark, som der ikke noget ud af. Kort efter var CBS igen fremme med en ny afslutning, som Glæsner i DB-målet måtte tage sig af. CBS lugtede blod og satte et energisk pres på DB-mandskabet i starten af halvlegen.

DB kommer tilbage

En CBS-spiller begik efter 54 minutter frispark på Leonardo Han i DB's venstre side tæt på CBS-feltet. »Leo« sparkede selv, men bolden endte i favnen på CBS-målmanden.

Det blev indledningen til, at DB så småt fik bedre fat.

Mads Lund fik en kæmpe målchance efter en times spil. Ali Jennane lagde bolden på tværs ind til Mads Lund, som »bare« skulle sætte indersiden på. Lunds normale sikkerhed foran målet svigtede fælt, og bolden strøg forbi den forkerte side af målstolpen. De følgende minutter kom DB ind i en god stime med flere afslutninger, men bolden ville ikke i mål. Blandt andet kom Tobias Damkær frem til en afslutning, men CBSmålmanden havde en god dag.

Oliver Joost kom på banen – ud gik Leo Han.

Kort efter kom DB frem til et hjørnespark. Hector Uhl headede indlægget på mål, men en feberredning af CBS-målmanden forhindrede scoringen. Få øjeblikke efter havde først Tobias Hjorth og så Tobias Damkær afslutninger – men ingen mål. DB var her midt i anden halvleg oven på og toneangivende.

Hurtig udligning

Netop som man kunne fornemme overtaget til hjemmeholdet, slog CBS til. Efter 71 minutter tabte DB bolden foran eget felt. En CBS-spiller sparkede resolut bolden direkte i mål til 1–0. Glæsner var chanceløs. DB kom dog hurtig tilbage på oprykningskurs. Kun tre minutter efter kampens første mål fik DB tildelt et straffespark. Ali Jennane scorede sikkert til 1–1. Umiddelbart efter blev Ali Jennane blev skiftet ud. Han blev erstattet af Daniel Kruuse Nielsen.

De sidste minutter af kampen spillede DB bolden rundt i egne rækker. CBS havde ikke lyst til at forcere. Begge hold var tilfredse med uafgjort, som man på forhånd vidste ville give oprykning. Og sådan sluttede kampen – hvilket betyder, at Dragør Boldklub har vundet rækken. Føroyar slog Hellas 2–0 i deres kamp, men de må nøjes med rækkens tredjeplads a point med CBS Sport.

Oprykkerne hyldes

Efter kampen blev både DB's damesenior og herresenior lykønsket af publikum.

Damesenior-holdet havde en imponerende sæson og rykkede op ubesejret.

Året spiller for damesenior-holdet blev Emma Hjorth, mens herresenior-holdet havde valgt Kasper Walker som årets spiller.

I næste sæson, der begynder i august, spiller herresenior i københavnsserien, der byder på spændende kampe med blandt andet lokalopgør mod både Kastrup og Amager FF.

1 DragørBoldklub2684–3459 2CBSSport2674–3758 3Føroyar2668–3358 4ØsterbroIF2669–4153 5KFUM2646–3644 6Viktoria2670–5140 7HB2648–5736 8JægersborgBK2657–5635 9NørrebroFF2641–5631 10Hellas2655–5529

11BispebjergBK2654–6628 12B19602645–7522 13PIFodbold2632–7918 14KFB2623–909

Fotokonkurrence i Dragør Nyt

Vis os dit Dragør – få dit billede i avisen ... og vind måske en god præmie.

Dragør Nyt gentager succesen fra sidste sommer og inviterer alle til at være med i vores store fotokonkurrence. Vi leder efter billeder, der viser Dragør med blik for øjeblikket – hvad enten det er et dyr i haven, et menneske i bevægelse, et særligt lys over byen eller noget helt fjerde.

Sådan deltager du

• Du kan indsende billeder i perioden fra nu til den 31. august.

• Udvalgte billeder vil blive trykt i Dragør Nyt hele sommeren igennem. Et billede kan godt blive trykt uden nødvendigvis at være en vinder – vores udvælgelse vil ske ud fra en bred vifte af motiver, stemninger og farver.

• Billedet skal være taget inden for Dragør Kommunes grænser – og være nyt. Det vil sige, at billedet skal være taget i perioden fra 1. juni 2026 til og med 31. august 2026.

• Send dit billede i højst mulig opløsning som vedhæftet fil til: konkurrence@dragoer-nyt.dk

Kun billeder mailet til ovenstående e-mailadresse kommer i betragtning til konkurrencen.

• Du må gerne sende flere billeder hver uge.

I e-mailen skal du også svare på følgende spørgsmål:

1. Hvad er dit fulde navn, og hvor bor du?

2. Hvor har du taget billedet?

3. Hvad var klokken og datoen, da du tog billedet?

4. Hvad kan man se på fotografiet?

5. Hvorfor tog du billedet?

6. Hvad synes du, at billedet fortæller?

Redigering og billedbehandling

Du må gerne justere lys, kontrast og farver – og også beskære billedet, hvis det fremhæver motivet.

Vi opfordrer til at bevare billedets oprindelige udtryk og stemning.

Billedmanipulationer er ikke tilladt!

Billeder med vandmærker eller tekst bliver ikke taget i betragtning.

Ved at indsende billedet bekræfter du følgende:

• At være indehaver af ophavsretten på billedet.

• At Dragør Nyt må offentliggøre billedet på alle vores platforme uden beregning.

• At eventuelle personer, der måtte optræde som dominerende element i billedet, har givet samtykke til offentliggørelse.

Spørgsmål?

Skriv til: redaktion@dragoer-nyt.dk

Dragør Boldklubs damesenior-hold gik ubesejret gennem deres sæson og vandt deres række. Foto: Henrik Rosschou

Et point i sæsonens sidste kamp ville sikre Dragør Boldklub førstepladsen i serie 1. Foto: Henrik Rosschou

Foto: Jens Larsen

Foto: Phil Rutherford

Foto: Gitte Aabech

Foto: Jan Madsen

Hvad er fakta om skolernes økonomi?

Af Kenneth Gøtterup, borgmester (Det Konservative Folkeparti), Henrik Kjærsvold-Niclasen, formand for Børn-, Borger- og Velfærdsudvalget (Venstre) og Nicolaj Bertel Riber, gruppeformand (Socialdemokratiet)

DEBAT: I de seneste dage har der været en del fortællinger

fra Liste T om store besparelser på skolerne i Dragør – og om, at det kan føre til mistrivsel hos både elever og lærere.

Vi vil gerne komme med vores perspektiv på sagen.

For den handler om mere end skolerne alene. Den handler om velfærdssamfundet, ansvarlig økonomisk styring og de nødvendige prioriteringer, som både Dragør Kommune og landets øvrige kommuner står overfor.

Derfor er der behov for at få fakta og proportioner på plads.

Skoleområdet er styrket

Når vi ser på skolernes budgetter – altså de midler, der er til rådighed – er det vigtigt

at huske, at skoleområdet over de senere år er blevet styrket. Der er tilført midler til både almenområdet, specialområdet og lokale tilbud til børn, der har brug for mere støtte. Der er fra 2023 til 2026 tilført skolerne 16 millioner kroner i ekstrabevillinger.

Det ændrer ikke ved, at der aktuelt for resten af 2026 er en mindre økonomisk udfordring, som skolerne skal håndtere. Men det er forkert at fremstille det som om, skoleområdet generelt er blevet udsultet, for det er ikke tilfældet.

National udfordring – også i Dragør

Alle landets kommuner oplever i disse år store stigninger i udgifterne til specialundervisning, behandlingsskoler og sociale indsatser. Det er ikke en særlig Dragør-udfordring. Det er en national udvikling, som presser kommunernes økonomi og skaber vanskelige prioriteringer lokalt. Derfor arbejder vi også ad flere spor. Lokalt skal vi sikre ansvarlig styring og gode tilbud til børnene. Nationalt bruger Venstre, Socialdemokratiet og Det Konserva-

Parkering omkring

tive Folkeparti vores partier på Christiansborg til at rejse problemet. For hvis kommunerne i hele landet oplever markant stigende udgifter til specialområdet, så kræver det også national politisk opmærksomhed.

Den mulighed har Liste T ikke. Som lokalliste kan de kritisere lokalt, men de har ikke et parti på Christiansborg, de kan presse for nationale løsninger. Derfor skylder de desto mere at forklare, hvordan deres forslag konkret skal finansieres i Dragør Kommune.

Dragør-modellen ikke årsagen

Noget af debatten har givet det indtryk, at den aktuelle budgetudfordring skyldes Dragør-modellen. Det er ikke korrekt.

Merudgiften opstår, fordi der er visiteret flere børn til specialiserede tilbud, end der var forudsat i budgettet. De visitationer er foretaget på baggrund af konkrete faglige vurderinger af børnenes behov. Når et barn har behov for et specialiseret tilbud, skal barnet naturligvis have det. Dragør-modellen skaber

Dragør gamle by og havnen

DEBAT: Man kan i Dragør

Nyt den 20. maj læse, at Dragør Kommune agter at opsætte dynamiske lysende parkeringsskilte med tilhørende overvågningskameraer Dette for registrering af ledige p-pladser ved byen og havnen og til en anskaffelsessum på 1,5 millioner kroner. Dertil skal lægges fremtidige vedligeholdelsesomkostninger.

Et projekt, der er både dyrt og nytteløst!

Dragør Kommune mener, at dette vil sprede p-mulighederne til gavn for både turister og byens borgere.

De populære og første p-pladser turisterne møder,

når man kommer ad Kongevejen, er p-pladserne ved Gl. Havn og museet. Derefter Strandlinien og Stejleparkeringen, hvorfor disse bliver benyttet, uanset om der er lystavler eller ej.

Mange af byens borgere kommer sent hjem fra job eller indkøb og kan som oftest konstatere, at parkeringsmulighederne tæt på deres bopæl er »nappet« af is-spisende turister, der lige så godt kunne parkere på den store p-plads på havnen, hvor der er plads til 240 biler.

Denne p-plads er yderst sjældent fyldt op, og en gåtur langs havnen med en is i hånden eller med et pitstop ved havnens restauranter er da indbegrebet af et besøg i Dragør. Byens borgere synes

til gengæld mindre om at skulle transportere indkøb og lignende den samme vej.

Som nærmeste naboer til Strandlinien, Stejleparkeringen og den store havneparkering, kender vi alt til problematikken og har gennem flere år, med skrivelser og fotos, gjort kommunen opmærksom på, at den store p-plads på havnen ofte står gabende tom, mens Stejleparkeringen fyldes til randen, og turisterne slås om pladserne.

Skiltningen til havneparkeringen er ikke tydelig nok. Mange tror fejlagtigt, at Stejleparkeringen er havneparkeringen.

Vi mener, at en nytænkende skiltning ville hjælpe. Det kunne være

altså ikke merudgiften. Men modellen er en del af den måde, skoleområdets økonomi håndteres på. Når der er merudgifter til specialiserede tilbud, skal der findes finansiering inden for den samlede kommunale økonomi og inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har besluttet.

Det betyder, at mindreforbrug på dele af skoleområdet kan blive brugt til at dække merforbrug andre steder på området. Det er ikke udtryk for, at pengene forsvinder fra børnene, men for at midlerne flyttes derhen, hvor børnenes behov aktuelt er størst. Formålet med Dragørmodellen er fortsat at skabe fælles ansvar og give skolelederne et bedre grundlag for at finde den rigtige løsning for det enkelte barn. Kan vi hjælpe barnet bedre i folkeskolen? Er der brug for et lokalt specialundervisningstilbud? Eller er der behov for et skoletilbud uden for kommunen?

Børn med behov for specialiserede tilbud er også Dragørs skolebørn. De skal naturligvis have den hjælp, de har krav på. Målet er ikke færre visitationer for enhver

pile på Færgevej, der hjælper turisterne til at finde vej til havneparkeringen. Det kunne gøres mere tydeligt for eksempel at nævne, at havneparkeringen er det gamle færgeleje. Der kunne sættes skilte op ved Stejleparkeringen, hvor der står, at Stejleparkeringen er forbeholdt beboere og med tydelig henvisning til de 240 gratis parkeringspladser på havneparkeringen. Der kunne laves 1-times parkering overalt i Dragør (Dragørs beboere undtaget) med henvisning til havneparkeringen med 24 timers parkering (Dragørs beboere undtaget).

Ikke nok med at vi deler vores p-pladser med turister til Dragør, vi oplever også mange »lufthavnsparkeringer«. Her i Dragør kan man nemlig parkere sin bil lige så længe man vil – ganske gratis.

Med venlig hilsen Tonny Jensen

Der er tydeligvis ikke styr på prestigeprojektets mest basale forudsætninger.

pris. Målet er det rigtige tilbud til det enkelte barn. Den aktuelle budgetudfordring I 2026 står skoleområdet med et merforbrug 3,4 millioner kroner ud af et samlet budget på 189 millioner kroner. Det svarer til 1,8 procent. Af de 3,4 millioner kroner vedrører 3,1 millioner kroner finansiering af et merforbrug på specialområdet. Den væsentligste årsag er, at der er visiteret flere elever til specialtilbud end forudsat i budgettet.

De ekstra visitationer er foretaget på baggrund af konkrete faglige vurderinger af børnenes behov. Derfor er det heller ikke udgifter, der bare kan ønskes væk. Når et barn har behov for et specialiseret tilbud, skal barnet naturligvis have det. Men pengene skal findes et sted.

Skolelederne har i deres ledelsesfællesskab vurderet, at situationen kan håndteres inden for skoleområdets samlede økonomiske ramme. Den konkrete udmøntning sker lokalt på skolerne gennem blandt andet tilbageholdenhed med genbesættelse af ledige stillinger, reduktion af driftsudgifter og begrænsning af indkøb.

Det er naturligvis altid ærgerligt at skulle holde igen. Men skolelederne har samtidig orienteret skolebestyrelserne om, hvordan de håndterer situationen med fokus på, at elevernes under-

visning, trivsel og hverdag påvirkes mindst muligt. Det er et ledelsesansvar, og det har skolelederne taget. Der har været bekymringer om blandt andet lejrskoler og skolebal. Her er billedet mere nuanceret end det, der har været fremme i debatten. Disse aktiviteter gennemføres, og de fortællinger, der har været om, at de er blevet fjernet, er forkerte. Vi følger naturligvis udmøntningen af økonomien tæt. Vi bakker op om ansvarlig økonomistyring og afviser, at merudgifter bare kan sendes videre til kommunekassen uden finansiering. Men vi er åbne for konkrete og ansvarligt finansierede justeringer, hvis konsekvenserne viser sig at kræve det. Liste T skylder et svar på finansieringen Liste T må gerne mene, at skoleområdet skal have førsteprioritet hver gang. Peter Læssøe sagde selv på kommunalbestyrelsesmødet den 30. april, hvilket fremgår af Kommune TV, at »folkeskolerne, børnene og de unge er den absolut første prioritet« for ham. Det er en klar politisk melding. Men kommunalpolitik handler om at tage ansvar for helheden. Som politikere er vores ansvar alle områder og alle borgere i Dragør Kommune. Liste T har meldt klart ud, at de kun tager ansvar for børneområdet. Vi tager

vores ansvar alvorligt og finder løsninger for alle borgere i Dragør og favoriserer ikke nogle frem for andre.

Når Liste T vil friholde skoleområdet fra merudgifter, må de samtidig svare på, hvem der så skal betale: de ældre, dagtilbuddene, kulturen, foreningerne eller socialområdet?

Dragør Kommune har en samlet sum penge til drift af hele kommunen – med et statsligt udlagt loft kaldet servicerammen. Den økonomi fordeles hvert år mellem de forskellige serviceområder. Der stilles krav til alle ledere om, at de skal overholde deres budgetter. Politikernes opgave er at fastlægge serviceniveauet og stå på mål for de prioriteringer, der følger med. Hvis antallet af børn, der skal have specialiserede tilbud, stiger markant i forhold til det forventede, er vi nødt til at drøfte balancen mellem almenområdet, specialområdet og kommunens øvrige velfærdsområder. Den balance skal først og fremmest bero på en faglig vurdering fra skoleledelserne og forvaltningen – og derefter på en politisk vurdering af, om rammen er den rigtige, eller om den skal justeres. Den diskussion tager vi gerne. Men det er ikke ansvarlig økonomisk politik blot at sige, at enhver merudgift på skoleområdet skal dækkes af kommunens fælles økonomi, uden samtidig at pege på,

hvor pengene skal komme fra.

Liste T’s tilgang betyder i praksis, at ét område får fortrin frem for andre områder. Når udgifterne samlet stiger mere end budgettet, kan der kun ske få ting: Enten bruger vi af kassen, eller også reducerer vi servicen på andre områder. Sådan kan man ikke gøre for evigt. Vi budgetterer krone til krone det, vi må bruge på driften af vores lokale velfærdssamfund. I 2025 endte Dragør Kommune endda med at overskride servicerammen med 5,8 millioner kroner. Derfor er det ikke ansvarligt bare at pege på kassen eller kommunens samlede regnskabsresultat, hver gang der opstår merudgifter. Liste T skylder at pege på, hvem pengene skal tages fra. Skal skoleområdet have et budget, der i praksis er vejledende, og hvor merforbrug altid kan dækkes på bekostning af ældreområdet, dagtilbud, foreningslivet, kulturlivet eller andre områder? Eller ønsker vi et lokalsamfund i balance, hvor vi har styringsmodeller, stiller krav til budgetoverholdelse og giver vores ledere ansvar for i fællesskab at finde løsninger? Vi mener det sidste. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup m.fl.

med Dragør Nyt

DEBAT: Vil politikerne langt om længe erkende, at det går rigtig dårligt med deres prestigeprojekt, som har været tyve år undervejs uden nogen egentlig konkretisering?

Åbenbart ikke. I disse dage søsætter politikerne i stedet en »grøn« helhedsplan for det 170.000 kvadratmeter store erhvervsområde, der skal placeres tæt på eksisterende boliger, natur og dyreliv. Her er et kig ned i det dybe hul, som politikerne selv har gravet, og som bliver sværere og sværere at komme op af.

Økonomien sejler

På trods af vedvarende borgermodstand fortsætter det bekostelige projekt uden nogen form for budget eller regnskab, alt imens forvaltningen foretager udbetalinger fra kommunekassen til blandt andre Sweco, Via Trafik, Rambøll, Envidan, Raw Mobility, AART Architects og Civitas Advokater.

Politikernes luftige vision bliver altså sagsbehandlet for åben kommunekasse på ubestemt tid.

Uendelig

sagsbehandling

Siden begyndelsen af marts 2024 er projektet sammenlagt blevet behandlet intet mindre end 27 gange i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Ifølge kommunens tidsplan skulle projektet atter have været politisk behandlet i juni 2024, men som så meget andet er det glippet. Sagsbehandlingen fortsætter derfor efter politikernes halvanden måned lange sommerferie.

Ingen behovsanalyse I over to år har borgerne tålmodigt efterspurgt en behovsanalyse for det miljøbelastende projekt i nord, men et flertal i kommunalbestyrelsen ønsker fortsat ikke, at analysen bliver gennemført.

Politikerne påstår, at der er behov for et stort erhvervsområde til hundredvis af små lokale håndværks- og produktionsvirksomheder. Men der findes ingen dokumentation for, at det er tilfældet. Yderligere

trafikbelastning

Politikerne forsøger endvidere at overbevise borgerne om, at der kun vil komme

»begrænset tung trafik«, og at politikerne kan »styre trafikken« til og fra det enorme erhvervs- og industriområde ved at anlægge en adgangsvej fra Kystvejen via Ryvej i Dragør Nord.

Det lyder måske betryggende, men i praksis er det fuldstændig urealistisk. Erfaringer fra lignende projekter viser, at biltrafik slet ikke lader sig dirigere og styre så enkelt.

Ifølge Via Trafiks analyse fra februar 2023, som stadig er gældende, kan Erhvervsområde Nord-projektet medføre en trafikforøgelse på op til 33 procent på Dragørs allerede belastede og smalle vejnet. Hertil kommer en ukendt stigning i skibstrafikken i Øresund samt flytrafikken til og fra Københavns Lufthavn.

Manglende adgangsvej

Politikerne har en tilbagevendende drøm om at benytte Ryvej som adgangsvej til erhvervsområdet. Vejen anslås at koste minimum 25,4 millioner kroner inklusive arealanvendelse, mens en eventuel flytning af hegnet til lufthavnen vil koste yderligere 450.000–500.000 kroner. På Dragør Rådhus ved man endnu ikke, hvor de mange millioner skal komme fra.

Realiteten er, at ingen ved, om det overhovedet vil lykkes for kommunen at etablere en adgangsvej via Ryvej. Efter tyve år på tegnebrættet mangler det storstilede projekt altså stadig den nødvendige vejadgang til erhvervsområdet.

Grøn penselføring

Den foreløbige helhedsplan fra AART Architects tegner et idyllisk billede af et grønt og indbydende område, der ikke står mål med projektets faktiske karakter, følgevirkninger og konsekvenser.

Grøn farvelade og politiske skønmalerier ændrer ikke på de grundlæggende konsekvenser af det nye Erhvervsområde Nord. Vi får mere trafik, mere forurening, mere støj og større belastning af naturen og omgivelserne. Den stigende støj- og luftforurening kommer til at ligge Dragørs miljø og borgere til last, og vi får markant mindre natur, det vilde dyreliv og frit udsyn over det åbne land. Lad os nu være ærlige. Vi er kommet så langt ned i hullet, at vi sagtens kan kalde en spade for en spade, alt imens vi forsøger at få politikerne til at kravle op, inden de graver sig helt ned til Kina. Med venlig hilsen Kenneth Olsen

Af Kenneth Olsen, borger i Dragør

Af Tonny Jensen, Strandlinien 22

Syv spørgsmål til ...

Jon Lillemark Jørgensen, som er skoleleder på

Dragør Skole og har været det siden slutningen af 2024.

Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg arbejder her, men har også haft familie her og er også kommet her som barn.

Hvad er det bedste ved Dragør? Det bedste er helt klart fællesskabet, og at alle vil hinanden det godt.

Hvad kan vi gøre bedre i Dragør?

Jeg synes, vi er gode, men kan blive endnu bedre til at lave gode lokale løsninger til glæde og gavn for alle.

Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?

Jeg må sige, at jeg ser frem til sommerferien og en velfortjent pause, inden vi starter op med et nyt spændende skoleår med masser af gode udfordringer.

Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?

Lige nu er jeg meget optaget af cykling og

alle de gode cykeltogter, man har mulighed for her i sommeren, Det er skønt. Når jeg skal lidt ned i gear, læser jeg i øjeblikket

»Stilhed« af Thich Nhat Hanh.

Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?

Til sommer skal vi med hele familien til Montenegro. Det har vi aldrig været før, og det ser vi meget frem til.

Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?

Den starter med ro og en god kop kaffe ude i haven, hvor jeg har tid til lige at vågne lidt roligt. Den slutter gerne på samme vis –med en kop urtete.

Fast indslag i Dragør Nyt

Hver uge stiller vi syv spørgsmål til en kendt profil med tilknytning til Dragør eller en lokal person, som på anden måde har vakt redaktionens interesse.

Sankthansmenu

Tirsdag den 23. juni fra kl. 17.30

Stegt pighvarfilet serveret med grønne asparges, muslingevelouté, luftig pighvarskum og friske urter

Hummer Wellington serveret med sauce beurre blanc og friskrevet trøffel

Farseret krondyrfilet fyldt med svampeduxelles og friske urter, serveret med pommes Anna og kraftig sauce grand veneur

Syltede rabarber med orange hvid chokolade mousse, rabarbergratin, krystalliseret hvid chokolade og vaniljeis

3 retter 458 kr.

4 retter 518 kr.

Unge og voksne festede til Fortet Live

I det omfang, det giver mening, stiller vi nogenlunde de samme spørgsmål uge efter uge.

Af Thomas Mose Selvom vejrudsigten varslede regn store dele af weekenden, kunne det ikke holde festen nede, da Fortet Lives store scene fredag den 12. og lørdag den 13. juni indtog fortpladsen.

Det blev da heller ikke helt så slemt, som varslerne havde lovet. Fredag aften bød på lidt regn, mens DMI's egne data viser, at der ikke blev målt nedbør lørdag.

Fredag aften henvendte programmet sig særligt til dem med en mere nutidig musiksmag. Anton Westerlin, som er en af tidens hotteste danske producere, trak mange gæster til det historiske fort.

Med en koncert fra Michael Williams fik publikum også mulighed for opleve en af dansk hiphops bedste liveperformere, og aftenen sluttede af med elektronisk musik fra djkometen Justé, som er en af tidens mest lyttede kvindelige dj-navne. Publikum var lidt ældre lørdag, men stemningen og festen var stadig i top. Programmet lørdag bød på en række tributebands, der hylder nogle af den internationale musikverdens helt store stjerner. Med koncerter af A Rush of Coldplay, ROX! og The Robbie Williams Experience kunne publikum høre hits fra Coldplay, Roxette og naturligvis Robbie Williams.

Prøv

kaffe og græsk o,2% yoghurt m/bær

Kun 115,-

Samt vores superlækre sandwich & friskpressede sunde juice.

Vi leverer også sandwich »ud af huset« til alle slags events, møder osv.

Masser af sommervarer

Jon Lillemark Jørgensen er skoleleder på Dragør Skole. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Mouritsen

Lørdag havde Fortet Live tre tributebands på programmet. Foto: TorbenStender

Foto: TorbenStender

Foto: TorbenStender