HOFOR har flere bud på Dragørs fremtidige vandforsyning
Side 4
DB vandt 6–2 og er tilbage på førstepladsen i serie 1
Side 8
Dragør-elever hjælper Red Barnet med digital trivsel
Side 9
Efter år med keramik hjemme i villaen har Camilla Kongeskov Jensen nu fået butik i Dragør – med drejeskive, ovn og blomster på terrassen.
Trøst i tragedien:
En stærk og frisk hest faldt om og døde midt på Søndre Strandvej i weekenden. Det var en voldsom oplevelse for hestens ejer Dan Emskær. Men han står tilbage med stor taknemlighed over for lokalsamfundet.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi er meget rørte over al den hjælp, vi fik. Det var en voldsom og traumatiserende oplevelse, som foregik på en rolig måde,« forklarer Dan Emskær.
Han driver Amager Fest Hest og var ude at køre i vognen med to af sine heste spændt for, da den ene pludselig faldt om og døde på stedet på Søndre Strandvej lørdag.
Dan Emskær er stadig meget berørt af den voldsomme oplevelse og tabet af hesten, der har været hans gode ven og arbejdskollega gennem 11 år. Men mest af alt er han taknemmelig, fordi han oplevede et lokalsamfund, der trådte til, da ulykken skete.
Hestene havde været friske og rolige hele dagen. De havde hentet et brudepar ved Store Magleby Kirke klokken 15, kørt dem til fotografering ved gadekæret og sat dem af til fest på Dragør Strandhotel.
På vejen hjem mod Ullerup, hvor Dan Emskær bor, kørte de langs vandet. Men der, hvor Søndre Strandvej løber parallelt med Strandjægervej, var uheldet ude.
»Pludselig kigger den ene hest over på sin makker, stopper op, lægger sig ned på vejen, spjætter med benene et par gange og ånder ud,« fortæller
Dan Emskær.
Folk hjalp med alt, de kunne
Han og hans makker (de er af sikkerhedsmæssige årsager altid to til at køre vognen) var dybt rystede.
Men i løbet af få minutter var der mange på stedet til at hjælpe.
SYDSTRANDENS SLAGTER v/Joachim
32 53 10 41 Stort udvalg af kød og pølser – lige til grillen!
Pinseplatte
Serveres fra den 23.–25. maj
De fik spændt vognen fra og ledt den levende hest over på græsset. En lastvognschauffør parkerede i den ene ende af ulykken, og en anden parkerede i den anden. Og så hjalp folk med at dirigere trafikken. En lokal entreprenør fik læsset den døde hest og kørt den hjem.
Selv om der på et tidspunkt holdt 15–20 biler i kø i hver ende af ulykken, var der ingen, der brokkede sig, tog billeder eller spillede smarte, fortæller Dan Emskær.
»Jeg er så imponeret over lokalområdet. Men jeg har heller aldrig oplevet et sted, der har et bedre sammenhold end de små landsbyer på Amager,« siger han, der er opvokset i Sorø og som uddannet landmand har boet mange steder i landet. Flere har fortalt Dan Emskær, at en blodprop i hestens lunge eller en sprunget aneurisme er en sandsynlig forklaring, når døden indtraf så hurtigt og uden varsel. Og det er en kendsgerning, at heste som mennesker kan falde pludseligt om og dø af en blodprop eller hjerneblødning.
»Jeg er Parkinson-ramt, og det er mine heste, der holder mig i gang. Så snart jeg begynder at ryste, skal jeg bare ud til hestene. Så falder min krop til ro. Og ham her, han var stærk som en okse. Han har gået fastelavn med mig tre dage hvert år i ti år – både i Dragør, Store Magleby og Ullerup. Han har kørt med gæster i vognen, siden han var fire år. Og han var netop blevet godkendt til Roskilde Dyrskue, hvor jeg skulle ride showkvadrille med ham. Så det er stadig meget uvirkeligt,« slutter Dan Emskær.
Foto: Tim Panduro
Side 10
Pinse i Madhuset
Det umulige regnestykke
LEDER: En mørk aprilaften sidste år døde en 68-årig kvinde efter at være blevet påkørt af en 30-årig mand på Englandsvej nær Kirkevej-krydset. »En tragedie, der kunne være undgået, og en tragedie, der ikke skulle være sket,« som det blev formuleret af mandens forsvarer i retten sidste tirsdag. At den 30-årige sad bag rattet, erkendte han selv. At kvinden omkom, er også et faktum. Hendes død var resultatet af hændelser og valg, der hver især kan virke ubetydelige. En ung mand, der triller en tur med en kammerat, kører over for rødt og ind over en cykelsti. Et ægtepar, der sætter sig på cyklen på præcis det forkerte tidspunkt. Et arbejde i lufthavnstunnelen, der trækker ud og sender parret over på den modsatte cykelsti og på direkte kollisionskurs med en alt for uforsigtig trafikant. En påkørsel, der rammer så præcist uheldigt, at kvinden ikke overlever. Små mellemregninger, der til sammen giver en uoverskuelig sum.
Uagtsomt manddrab hedder det. En betegnelse, der dækker over en uforsigtighed så stor, at den skal straffes. Det kan koste en bøde, fire måneders fængsel eller helt op til otte år for eksempel, hvis det sker under »særligt hensynsløs kørsel«.
Dommeren og de to domsmænd skulle tage stilling til et spørgsmål, der i bund og grund er umuligt at besvare tilfredsstillende, men som hver dag er oppe og vende i alverdens retssale. Hvor meget tid skal der tages fra en persons liv for at sone en andens død?
Domhuset på Nytorv er et stykke magtarkitektur, en nyklassicistisk styrkeudfoldelse, formgivet for at fremtvinge respekt og udstråle magt. Man skal hæve sig fra hverdagsmylderet ad den store trappe, skubbe de tunge døre op med håndtag, der sidder i skulderhøjde. Man føler sig lille, ydmyg i dette retfærdighedens kirkerum.
Retssal 1 er pragtrummet. Dommerens podie mod en buet bagvæg. Marmorsøjler. Krystallysekrone i det høje loft. Tilhørerrækkernes bænke er ubekvemme og uden ryglæn. Det er en passende ramme for ritualet mellem forsvarer og anklager. Vidneafhøringer, tekniske redegørelser, gennemgang af personlige forhold. Og så proceduren, hvor anklager og forsvarer stående og med hver deres mål trækker på fortidens domme i tilsvarende sager.
Sagens kerne er ikke kørslen og dødsfaldet, men om kørslen var »særligt« hensynsløs ... En debat om et lille ord med en stor betydning. Det kan betyde spændet mellem måneder og år, når der skal findes svar på det umulige spørgsmål. Syv måneders fængsel blev det til. Et svar fra dommeren og de to domsmænd – men ikke en løsning, og vel også kun med et strejf af forløsning. For et menneske er blevet slået ihjel af et andet. Ikke af ondskab, hævntørst, jalousi, men af en uforsigtighed, der var så voldsom, at vi som samfund ikke kan eller bør ignorere den.
Men hverken korte eller lange straffe kan gøre det gjorte ugjort. Vi har bare ikke noget andet eller bedre, der kan sættes i stedet for, når vi skal holde fast i vores tro på orden og retfærdighed. TP
Kirkegård. Læs mere om Dirch Passer og hans tilknytning til Dragør på side 7. Foto: Thomas Mose
De unge er jo lidt benovede over, at der kommer kendte kunstnere.
Og at de fik lov at hilse på dem. Så det var fedt at se. Og lokalerne egnede sig godt til, at vi kunne afvikle koncerterne på en god måde Troels Wassard Lund, leder af UngDragør
Side 5
Han var altid ædru, når han kom og besøgte familien. Altid. Han holdt det i to forskellige dele. Specielt har han taget nogle ture, men i det daglige, når han skulle på scenen, så rørte han ikke noget Marchen Passer
Side 7
Dragør Badehotel – tidligere kendt som Færgegården – er langt mere end blot en bygning. Det er et sted fyldt med historier, musikliv og kulturarv Jørgen Honoré
UGENS PLETSKUD: Dirch Passers fødeselsdag. Mandag den 18. maj kunne Dirch Passer været fyldt 100 år. Den runde dag blev ikke glemt i Dragør, hvor flere havde lagt blomster på den folkekære komikers gravsted på Dragør
Ny parkeringsskiltning og bedre parkeringsforhold
1,5 millioner kroner skal nu bruges til elektronisk parkeringsskiltning omkring Dragør Havn, mens der bruges 500.000 kroner på at forbedre parkeringsarealet ved Gåserepublikken og Gabriel Jensens Traktørsted.
Både turister og Dragør-borgere skal have nemmere ved at finde en ledig parkeringsplads. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at sætte elektroniske parkeringsskilte op omkring Dragør, så det bliver nem-
mere at se, hvor der er fyldt med biler på og omkring havnen, og hvor man lige kan nå at nappe en plads. Der er afsat 1,5 millioner kroner til projektet.
Helt konkret har forvaltningen peget på, at der kan etableres fire dynamiske tavler, som man kan se, når man kører ind til byen. Tavlerne bliver koblet til kameraer på en række nye master, der placeres ved Stejleparkeringen og havneparkeringspladsen og formentlig også ved grusparkeringen ved Ny Havn og Prins Knuds Dæmning. Kamera-
erne registrerer, hvor mange ledige pladser, der er.
Skilte skal passe ind Hvordan de elektroniske parkeringshenvisningstavler kommer til at se ud, er endnu ikke sikkert. Men politikerne har henstillet til, at de så vidt muligt tilpasses Dragør
Gamle Bys særkende og kulturarvsmiljø. Politikerne har samtidig givet forvaltnin-
Parkeringssituationen kan være en smule kaotisk i Dragør om sommeren, hvor alle vil til vandet eller havnen. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at bruge to millioner kroner på to forskellige tiltag, der skal forbedre parkeringsforholdene. Arkivfoto
Ny rekord i lufthavnen trods brændstofkrise
2,8 millioner rejsende passerede Københavns Lufthavn i april – de stigende priser på brændstof er endnu ikke slået igennem.
Af Tim Panduro
Væksten i antallet af rejsende fra Københavns Lufthavn fortsætter trods krisen i Mellemøsten.
I april rejste 2,8 millioner personer gennem Københavns Lufthavn. Det er det højeste antal aprilrejsende nogensinde – og en stigning på seks procent siden sidste år. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Spanien er det mest populære land – 248.000 passagerer rejste til og fra Spanien i april. Den største stigning ligger dog på ruterne til Asien. Her steg antallet af passagerer med 14 procent i forhold til april sidste år. Den voldsomme situation efter USA’s angreb på Iran har givet voldsomme prisstigninger på brændstof –herunder flybrændstof. Men
det er endnu ikke slået igennem i trafikken fra Københavns Lufthavn. »Vi kan se, at enkelte flyselskaber har justeret lidt på antallet af afgange, typisk på ruter, hvor der er flere daglige afgange. De stigende brændstofpriser har endnu ikke haft signifikant effekt på trafikken i Københavns Lufthavn, men vi følger naturligvis situationen tæt og er i løbende dialog med de cirka 60 flyselskaber, der flyver til og fra København,« siger kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard i pressemeddelelsen.
Havnens sand skal gøres nyttigt
Det er ikke længere tilladt blot at smide sand i havet – derfor har kommunen nu fundet 600.000 kroner, der skal gå til at gøre sandet anvendeligt andre steder.
Af Tim Panduro
Sand kan være træls nok, når det bliver slæbt ind i bilen efter en strandtur.Men når mængderne er større end det, vokser de sig fra at være småirriterende og til at blive en økonomisk hovedpine. Dragør Ny Havn – også kendt som lystbådehavnen – har store problemer med tilsanding. Hvert år renser kommunen 3.000 kubikmeter sand op fra sejlrenden. Hidtil har man suget det op og klappet det – det vil sige dumpet det på bunden på en godkendt plads – men det må man ikke længere af miljøhensyn. Kommunen har derfor set sig om efter andre muligheder.
Sand er et råstof, men det betyder ikke, at man kan få penge for det, selv hvis det overdrages til en forhandler. Det koster nemlig at transportere sandet – og da sandet var oppe at vende politisk i februar, blev det afgjort, at der ikke umiddelbart var penge til at sørge for, at sandet blev nyttiggjort. Derfor blev udgiften skubbet til 2028. Men nu er der fundet penge. En fornyelse af kunstgræsbanen ved Hollænderhallen kræver en ny lokalplan, og det betyder, at banen ikke kan blive skiftet i år. Det har givet et overskud på 2,2 millioner kroner på anlægskontoen, og politikerne har nu besluttet, at
600.000 kroner af de penge skal bruges til at nyttiggøre sandet.
»Vi må ikke klappe sandet, og vi må ikke opbevare det selv eller flytte rundt på det. Men vi har en havn, som vi skal sikre, at man kan komme ud fra, så vi er nødt til at handle. Nu er der en konkret plan for, hvem der skal tage imod det,« siger Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljøog Klimaudvalget i Dragør Kommune.
Blomster sælges til udplantning fra Gartneriet – Ndr. Dragørvej 54
Mandag til fredag 10.00–17.30 Lørdag, søndag og helligdage 9.00–17.30
3.500 m² drivhus fyldt med lækre varer, blandt andet vores egen produktion af: Sommerblomster samt tomat- og agurkeplanter
gen lov til at etablere midlertidige parkeringspladser på det gamle cirkusareal ved Højvejen på særligt varme dage, hvor der er mange gæster på havnen og til søbadet. Kaos omkring Batterivej skal undgås
Generelt er der ret meget parkeringstrængsel omkring Dragør Søbad, hvor også Gabriel Jensens Traktørsted og Gåserepublikken er at finde.
Derfor har kommunalbestyrelsen i samme åndedrag afsat en halv million kroner til at forbedre parkeringsforholdene for enden af Batterivej.
Det betyder, at den nuværende grusparkeringsplads bliver asfalteret eller får en anden og mere vedligeholdelsesvenlig belægning. Derudover håber man også at kunne udvide parkeringsarealet en smule – ikke mindst for at undgå, at der holder biler langs med Batterivej.
Da området er fredet, afhænger begge dele dog af en godkendelse fra Fredningsnævnet, som forvaltningen stadig venter på.
Huslejetilskud til de mest trængte
Dragør Kommune har f ået 350.158 kroner fra Social- og Boligstyrelsen.
Pengene skal kommunen i løbet af 2026 skal bruge som økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere. Det gælder for eksempel
borgere, der er i risiko for hjemløshed. Tilskuddet kommer fra en national pulje på 15 millioner kroner, som er blevet fordelt mellem kommuner, der har minimum 40 hjemløse borgere. KMJJ
Nye takster for at afleverede bøger for sent
Det er ikke mange kroner, det drejer sig om. Men tre af gebyrerne på for sent afleverede bøger, som kommunalbestyrelsen havde vedtaget for 2026, har vist sig at ligge over de priser, som Biblioteksloven tillader. Derfor er takterne nu blevet korrigeret på april måneds kommunalbestyrelsesmøde.
Det var taksten for hjemkaldelse af bøger efter 15 dage (for voksne), der var sat til 125 kroner, mens det kun
er 120 kroner, som er tilladt. Og så var det taksterne for at betale for bøger, som man ikke har afleveret efter 43 dage (og som herefter betegnes som bortkomne), som var forkerte. Her havde man besluttet, at voksne skulle betale 240 kroner for forsvundne bøger, og børn skulle betale 125 kroner. Men dette var henholdsvis ti og fem kroner over det tilladte.
Fremover bliver gebyrerne sådan her:
Sundhedsdag
og ældretopmøde til september
Der skal holdes både sundhedsdag på Wiedergården og ældretopmøde til september. Datoen for det sidste skal dog muligvis flyttes.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Til efteråret skal der både holdes sundhedsdag og ældretopmøde i Dragør Kommune.
Planlægningen er i gang, og datoerne var blevet fastlagt. Sundhedsdagen i 2026 planlægges afholdt mandag den 21. september på Wiedergården, mens ældretopmødet er sat til at afholdes tirsdag den 22. september.
Ældrerådet er dog kommet med en skriftlig bemærkning til et udvalgsmøde, der har fået Ældreog Sundhedsudvalget til at beslutte, at en alternativ dato for ældretopmødet skal drøftes med ældrerådet.
Rådet har nemlig bemærket, at det er »underligt, at to så store arrangementer arrangeres på to på hinanden følgende dage. Det er alt andet lige de samme personer, der skal deltage. Ældre-
rådet ser frem til ældretopmøde, og deltager gerne i synliggørelsen og ser frem en detaljeret plan for mødet.« Ældretopmødet er et nyt
tiltag, som fremover skal afholdes hvert andet år. Der er afsat 50.000 kroner til formålet. Borgere og relevante aktører på ældre-
området bliver inviteret til dialog og vidensdeling, der skal danne grundlag for at formulere en ny ældrepolitik.
Vi er eksperter i at lægge det Få et nyt stærkt Decra tag
Det er stærkt.
Det ser godt ud.
Det er farveægte.
Det er dansk produceret.
Der er 15 års totalgaranti
og 30 års produktgaranti.
Kan lægges direkte ovenpå eksisterende tag.
Vi er tilsluttet en landsdækkende kontrolordning.
TØMRERMESTER
KNUD VERDICH A/ S
Tømmerupvej 94
2770 Kastrup
Tlf.: 32 53 55 35
Fax: 32 53 64 34
Tømrer-, snedker-, køkken- og glasarbejder udføres.
Arkivoto: TorbenStender
Kirsten Marie Juel Jensen
30-årig skal i fængsel for trafikdrab i Store Magleby
Syv måneders fængsel. Frakendelse af kørekortet i halvandet år. En regning på 682.118 kroner som erstatning til de efterladte. Og en regning for sagens omkostninger, blandt andet salær til forsvareren.
Sådan lød slutsummen, da der tirsdag i sidste uge faldt dom i Københavns Byret i en sag om et trafikuheld i Store Magleby, hvor en 68årig kvinde omkom efter at være blevet påkørt. Kvinden var 30. april 2025 sidst på aftenen på vej hjem til Dragør sammen med sin mand. Parret kørte på elcykler på cykelstien langs Englandsvej – imod den normale kørselsretning, fordi et reparationsarbejde i lufthavnstunnelen sendte cyklisterne over vejen, hvor cykelstien var gjort midlertidig dobbeltrettet.
Ud for busstoppestedet tæt på krydset ved Kirkevej blev hendes cykel ramt af en UTV – et lille, terrængående køretøj. Cyklen væltede, og kvinden blev konstateret død af hjertestop på Rigshospitalets Traumecenter kort før midnat.
Kørte væk
Den 30årige, der førte køretøjet, satte en kammerat af og kørte væk fra ulykkesstedet. Dagen efter meldte han sig selv og blev varetægtsfængslet.
Anklageren – der repræsenterer politiet og staten – og forsvareren – der
repræsenterer den tiltalte – var enige om, at den 30årige havde ramt cyklen, og at han havde kørt på cykelstien. Manden forklarede i løbet af retssagen, at han havde valgt cykelstien, fordi UTV’en er relativt langsom, og at han derfor ikke ville være i vejen for bilerne på Englandsvej. Han var ikke opmærksom på, at cykelstien undtagelsesvis var dobbeltrettet.
Han nægtede dog at have brudt den del af straffeloven, der handler om vanvidskørsel, lige som han heller ikke kunne erkende, at han havde undladt at hjælpe nogen, der var i fare. Ifølge hans forklaring i retten, havde han sat sin kammerat af for at se, hvad der var sket, inden han selv kørte hjem.
Anklageren krævede ham netop dømt for vanvidskørsel, for at have undladt at hjælpe en person i livsfare og for at have bragt kvindens ægtemands liv eller helbred i fare ved påkørslen. Derudover var der rejst tiltale for en række brud på færdselsloven.
Før der falder dom i en straffesag, er der procedure. Her kommer anklager og forsvarer med hver deres udlægning af sagen og med bud på, hvilken afgørelse retten skal lande på. Der var langt hen ad vejen enighed om det faktiske forløb på den ulykkelige aften.
»Vi kan med fuldstændig sikkerhed sige, at en kvinde ikke er her mere, og hun er ikke mere på grund af (den dømtes navn, red.) uagtsomhed. Det er en stor tragedie, det er en tragedie, der kunne være undgået, og en tragedie, der ikke skulle være sket,« hed det fra forsvareren, der understregede, at straffesagen trods den tragiske bag
Dragør-borgere har snydt for 407.000 kroner
En kontrolenhed skal sikre, at Dragørborgerne ikke snyder sig til kommunal støtte, de ikke har ret til. I 2025 blev snyd for godt 400.000 kroner opdaget.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
407.312 kroner. Så mange penge har Dragør Kommune inddrevet fra borgere i 2025. Penge, som borgere – bevidst eller ubevidst – har fået udbetalt, men som de ikke har ret til og dermed skulle betale tilbage. Kontrolenheden har eksisteret i sin nuværende form siden slutningen af 2021
og har til formål at forebygge og opdage socialt bedrageri. Eksempelvis hvis man som borger er tildelt økonomisk friplads i en institution, men det viser sig, at man har en for høj indkomst til dette. Hvis man modtager kontanthjælp, selv om man har en formue. Eller hvis man er flygtning og modtager en ydelse, selv om man får pension fra sit hjem
Frihed til mere
Du tjener dine egne penge, som giver frihed til det, der betyder noget for dig.
Flere fordele end du lige tror:
Du tjener dine egne penge
Du arbejder kun én gang om ugen – onsdag og/eller torsdag
Du arbejder tæt på din bopæl, og de pakkede reklamer og aviser leveres direkte hos dig
Du bestemmer selv, hvornår på dagen du vil arbejde
Er du under 18 år, optjener du løbende point til vores gaveshop og får erfaringstillæg til din løn
Kom i gang på blivomdeler.nu
grund er »en klinisk øvelse om, hvad der er sket«.
Kampen om et punktum
Enigheden hørte da også op, når det handlede om lovens finere detaljer. Den største tvist mellem forsvarer og anklager handlede i princippet om et punktum.
Straffelovens paragraf om uagtsomt manddrab består af to sætninger: »Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens §54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt skærpende omstændighed,« hedder den.
Men spændet mellem den første og anden sætning skal måles i år. Punktummet står i en sag om trafikdrab af
den kaliber, som blev behandlet i retten, som skillelinjen mellem, om man har kørt hensynsløst eller særligt hensynsløs. En prik i teksten, et lille »særligt«, der er med til at afgøre tiden bag tremmer. Selv om der ikke var tale om spirituseller narkokørsel, og selv om hastigheden ikke havde været høj på UTV’en, der kan køre op til 37 kilometer i timen, mente anklageren, at der var tale om vanvidskørsel. Han baserede det på, at videooptagelser fra Kræmmergården antydede, at UTV’en var kørt over for rødt under den uvending i Kirkevejskrydset, der bragte den på kollisionskurs med de to cykler. Han mente desuden, at den var havnet på cykelstien ved en fejl, og at den forinden havde væltet et vejskilt. »Man må indse, at situationen er farlig, når man vælter skiltet. Her burde man nok have stoppet,« konstaterede anklageren, der mente, at den 30årige havde haft rigelig tid til at tænke sig om og køre væk fra cykelstien.
»Der er cirka 80 meter fra krydset og til uheldet skete. Det tager 9,6 sekunder at køre 80 meter med 30 kilometer i timen. Det er rigtig lang tid til at træffe en beslutning og lang tid til at handle anderledes, end man gør,« sagde han og argumenterede for, at der ligeledes var tale om, at han var skyldig i at sætte ægtemandens liv i fare gennem sin kørsel. Det var ifølge anklagerens procedure i sig selv et vægtigt argument for at lande i vanvidsdelen af paragraffen om uagtsomt manddrab.
Grønt eller rødt Forsvareren udlagde forløbet lidt anderledes. Han mente, at videooptagelserne antydede, at der var kørt over for grønt, og at UTV’en med vilje havde kørt på cykelstien. Man kan på videooptagelserne ikke se lyskrydset, så anklager og forsvarer tolkede på hastighed og bremselys. Desuden understregede han, at hans klient havde forsøgt at undvige,
og at han vurderede, at påkørslen reelt skete på kørebanen og ikke cykelstien. »Det har formentlig overrasket ham, at der kommer en cyklist imod ham, for normalt kommer de ikke den retning. Men cykelstien var midlertidigt gjort tosporet. Hvis ikke det havde været situationen, havde vi ikke stået her i dag,« sagde han blandt andet. Både forsvarer og anklager parter henviste til tidligere domme i tilsvarende færdselssager, men mente, at man skulle kigge i hver sin retning. Anklageren pegede således på en straf på fire et halvt års fængsel og en frakendelse af kørekortet i syv år. Forsvareren undlod at sætte en straffelængde på, men henviste til domme, der havde givet ganske få måneders fængsel.Den enige domsmandsret dømte for uagtsomt manddrab og fandt, at der var tale om grov og hensynsløs kørsel, men »at den ikke kan karakteriseres som særlig hensynsløs,« som den skærpende del af paragraffen om uagtsomt mandrab
De nemme, de sikre og de rigtigt dyre: Her er HOFORs bud på fremtidens vandforsyning i Dragør
Løsningerne strækker sig fra et stort ingenting til et kæmpe vandværk, der skal forsyne et stort område – men der går flere måneder, før politikerne kan tage stilling.
Af Tim Panduro
land, eller man har en formue med sig.
At der blev inddrevet godt 400.000 kroner i 2025 betyder en fremadrettet besparelse på næsten en million kroner for kommunen. Beløbet har været stigende, siden 2022, men er stagneret en smule fra 2024 til 2025. Uanset beløbene mener Henrik KjærsvoldNiclasen (V), formand for Børne, Borger og Velfærdsudvalget, at kontrolenheden er vigtig. »Kontrolenhedens arbejde er vigtigt, fordi det handler om tillid til vores velfærdssystem og om at sikre, at fælles midler går til de borgere, der reelt har ret til dem. Selv hvis provenuet ikke stiger markant, kan en kontrolenhed godt have stor værdi. Den præventive effekt er væsentlig, fordi selve tilstedeværelsen af en kontrolindsats kan være med til at forebygge snyd,« siger udvalgsformanden.
Det betød både forsinkelser, udfordringer med forsyningssikkerheden her og nu og udsigt til en økonomisk hovedpine lokalt, da forsyningsselskabet HOFOR tidligere i år meldte, at en tidligere fejllæsning af lovgivningen for vandforsyning gjorde, at Dragørs forbrugere alligevel ikke skulle forvente støtte fra hele HOFORs område til en ny vandledning.
Regningen på mindst 110 millioner kroner for vandledningen ville alene skulle ligge hos vandforbrugere i Dragør, og arbejdet med ledningen blev derfor sat på pause. Det ligger ikke længer fast, at den ny vandledning skal løse Dragørs udfordringer – for HOFOR præsenterede torsdag den 23. april en stribe forslag på en lukket temadrøftelse for kommunalbestyrelsen. Dragør Nyt har fået indsigt i de forslag, der blev præsenteret.
De er stadig på så tidligt et stadie, at der ikke er sat hverken beløb eller tidshorisont på dem. HOFOR har dog løseligt opdelt dem i tre kategorier; de små, de mellem og de store.
De små projekter kan udføres på eksisterende anlæg og HOFORs nuværende ejendomme eller meget små tilkøbte arealer. De mellem kræver mere plads til vandbehandling eller distribution.
De store kræver nye, meget pladskrævende anlæg, men forsyner både Dragørs og Københavns net. Det er den eneste måde, at udgiften kan finansieres af hele HOFORs forsyningsområde.
Magleby Vandværk blev lukket i 2021 – først midlertidigt, siden permanent. Nu kan det blive hjemsted for et vandreservoir. Arkivfoto: Thomas Mose
Rapporten, der skal danne grundlag for det videre arbejde, forventes at ligge færdig inden sommerferien. Politikerne skal tage endelig stilling til, hvilken løsning, man vælger til efteråret –og der er rigeligt at vælge imellem.
De mulige løsninger
Som situationen er i dag, får Dragør vand fra Tårnby via to forbindelser. Hovedledningen går via Englandsvej, mens en mindre ledning fra Tømmerupvej forsyner dele af kommunen.
Hvis der kommer et brud på rørlinjen ved Englandsvej, kan Tømmerupledningen ikke forsyne hele Dragør. Projektet, der blev sat på pause tidligere i år, var en forbindelse til HOFORs øvrige ledningsnet via Eng
landsvej. Det bliver i oversigten betegnet som dyrt, men det vil give god forsyningssikkerhed og være relativt let at udføre. Teknologien er velkendt og alle tilladelser er på plads. Det er det eneste projekt, der ligger et officielt overslag på – nemlig 110 millioner kroner.
Reservoir ved Store Magleby
En af de mindre løsninger er et vandreservoir – altså et reservebassin – ved Store Magleby Vandværk. Her vil der kunne ligge vand til et halvt døgn, og det vil ikke være specielt dyrt i anlæg og drift. Teknologien bag er kendt, men der er usikkerhed om, hvilke tilladelser, der skal indhentes. En anden mindre løsning er at banke mere vand igen
Driften af aktivitetshus skal analyseres
Af Kirsten Marie Juel Jensen Inden udgangen af i år skal der udarbejdes en femårsplan og nye vedtægter for Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården. Det blev vedtaget som en del af budgetaftalen 2026–2029. Og et flertal bestående af Konservative og Socialdemokratiet i Ældre og Sundhedsudvalget har netop stemt for at sætte analysearbejdet i gang. Det er besluttet, at forvaltningen selv
skal stå for analysearbejdet, udpege en projektleder, styregruppe og projektgruppe til det og i øvrigt inddrage aktivitetshusets frivillige, brugerråd og ansatte i analysearbejdet. For eksempel skal det afklares, hvilke udgifter, der dækkes af den kommunale drift, hvilke der søges fondsmidler til, og hvilke der kan finansieres af Wiedergårdens Venner. Samtidig skal der tages stilling til normering og personalesammen
sætning i aktivitetshuset. Hvor meget kan klares af frivillige, og hvad er der brug for ansatte til, og hvorvidt flere opgaver skal løses på tværs af huset.
Liste T: Ny driftsform
Liste T stemte imod forslaget i fagudvalget og fik ført til protokols, at: »Liste T mener, at analysen skal foretages af et eksternt analysefirma, der professionelt kan inddrage interessenterne og give bud
nem fra Tømmerupvej. Det vil kræve flere trykforøgere på ledningen, og hvis Tårnby Forsyning kan understøtte løsningen, vil det ikke blive videre dyrt. Det vil dog kun give forsyningssikkerheden et mindre løft. Løsningen betegnes som middel i kompleksitet, for den vil formentlig kræve en udvidelse af Tårnbys ledningsnet og etablering af flere bygninger i det åbne land.
Beslægtet med den løsning er et øget samarbejde med Tårnby Forsyning. Det vil dog hovedsageligt give et øget beredskab, når der sker uheld. Økonomien er begrænset, men det kræver formentlig en udvidelse af nettet i Tårnby.
Udsat ledning
En tredje billig løsning er
på Wiedergårdens (Dragørs Aktivitetshus, red.) fremtidige drift. Liste T mener umiddelbar t, at det bedste for Wiedergården er at blive en selvejende institution med en kommunal driftsoverenskomst, men det skal selvfølgelig undersøges nærmere.«
C: Skal fortsætte, som det er Kenneth Gøtterup (C), der var stedfortræder for Jan Madsen (C) på udvalgsmødet, mener til gengæld ikke, der er behov for at kigge på en ny driftsform i Dragørs Aktivitetshus. »Det skal fortsætte, som det altid har gjort. Analysen er vigtig for at kigge på,
at sikre vandledningen, der hænger frit i lufthavnstunnelen. Den er ekstra udsat, for eksempel ved trafik og flyuheld. Det vil dog kun føre til en begrænset øgning i forsyningssikkerheden, fordi ledningen kun bliver beskyttet helt lokalt. Til gengæld er det ikke så svært at udføre, hvis der er plads i tunnelen til en ekstra sikring.
Afviser lokalt vandværk I de mellemstore løsninger ligger blandt andet et lokalt vandværk med membranfiltrering, så forurening kan blive renset bort. Der er ikke noget bud på en placering, og selv om forsyningssikkerheden er høj, trumfes det af, at det både er komplekst, fordi der ikke er gængs teknologi, og fordi det vil blive meget dyrt i både etablering og drift. Det er det eneste forslag, HOFOR selv afviser på forhånd.
Mere positive er HOFOR over for et regionalt vandværk med membranfiltrering – i hvert fald er det blandt løsningerne, der vil blive arbejdet videre med til HOFORs kommende rapport.
Der er ikke udpeget en placering til vandværket, der vil give en meget høj forsyningssikkerhed – og en meget høj etableringsomkostning. Driftsudgiften forventes at være moderat til høj, fordi der vil være stordriftsfordele. Når vandet fordeles til flere kommuner, vil udgiften kunne deles med HOFOR Vand København. Det er dog komplekst at etablere løsningen, fordi det er ny teknologi, og der skal indhentes flere komplicerede tilladelser.
hvordan vi skaber den bedste drift. Det handler ikke om hverken besparelser eller topstyring, men om at lave et servicetjek: Gør vi det her på den rigtige måde,« siger borgmesteren, der peger på, at aktivitetshuset på Wiedergården bygger på 30årige beslutninger. Han mener derfor, der er behov for mere aktuel viden om, hvem der driver hvad, hvordan samspillet mellem frivillige og ansatte er, hvad lederens kompetencer skal være, og hvad der er brugerrådets opgave. Liste T begærede sagen taget op på næste kommunalbestyrelsesmøde, så her skal analysen diskuteres igen.
Tim Panduro
Store
Final Bell blev lige som det skulle være
Trods diskussioner om fest- og alkoholkultur i månederne op til 9. og 10. klassernes sidste skoledag blev Final Bell lige præcis det, den skulle være. En fællesskabsfest for alle – med glade unge, god stemning og drøn på events og musik.
De unge cyklede sig igennem den ene regnbyge efter den anden på den traditionelle tur rundt til forældrene. Men humøret holdt hele dagen, og da de troppede op på Dragør Skole til fest klokken 19.30, skinnede solen. »Det gik skidegodt. Der var fuldt hus med de unge. Vejret var med os. Vi fik gennemført alle de events, vi skulle, og det var de unge vilde med,« fortæller Troels Wassard Lund, leder af UngDragør.
bar. Og da både Branco og Pattesutter gik på scenen inde i skolens aula, var der jubel. »De unge er jo lidt benovede over, at der kommer kendte kunstnere. Og at de fik lov at hilse på dem. Så det var fedt
at se. Og lokalerne egnede sig godt til, at vi kunne afvikle koncerterne på en god måde,« lyder det fra Troels Wassard Lund. SSP var til stede under festen, men der var ingen ballade eller dårlig stemning. Hvilken fest skal vi til? Er det fedt at tage til kommunens fest, når den er alkoholfri? Hvorfor må vi ikke selv bestemme? Den slags diskussioner har der været rundt omkring i Dragør op til sidste skoledag.
Men i sidste ende bakkede alle afgangsklassernes elever (og deres forældre) op om Final Bell – den alkoholfrie fællesskabsfest – som kommunen havde bevilget penge til, og UngDragør havde stået for at arrangere.
Ingen ballade
Eventbureauet UngEvent var hyret til at stå for aktiviteter i skolegården – fra boksebold og rodeotyr til forskellige konkurrencer – og det var et hit. Ligeså var foodtrucks og en Joe & The Juice-
Der var god stemning og fuld sal, da underholdningen gik på scenen til Final Bell. Foto: UngDragør
af
Nogle havde måske fået en genstand eller to på cykelturen, men stemningen var god, og alle lod til at hygge sig. »Nu skal vi evaluere det hele. Både blandt medarbejderne og blandt de unge. Men vi fik da flere gode kommen-
tarer undervejs. Blandt andet et par piger, der sagde til vores SSP-konsulent, at de ikke kunne forstå, hvorfor de havde hatet på det her arrangement. For det var jo vildt fedt,« siger Troels Wassard Lund med et smil. Festen varede til midnat, men omkring klokken 23 sivede de unge dog hjem.
»Nogle tog nok hjem og afsluttede dagen privat hos en eller anden. Men vi var virkelig glade for, at vi kunne holde på dem så længe. Alt i alt forløb det bare rigtig godt,« konkluderer UngDragørlederen.
Dragør i glimt – sidste skoledag
Måske så du dem selv i gadebilledet den 13. maj. Glade, udklædte elever på sidste skoledag i 9. og 10. klasse, der cyklede rundt på deres pyntede cykler. Ellers kan du få et glimt her i avisen.
Dragør får
seks ekstra plejeboliger fra
2027
Fra 2027 bliver seks midlertidige pladser på Enggården overdraget til Region Østdanmark. Det betyder, at Dragør Kommune får plads til seks nye plejeboliger.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Region Østdanmark skal per 1. januar 2027 overtage 70 procent af de midlertidige pladser, der i dag ligger på Enggården, hvilket svarer til seks pladser. Og disse kan så i stedet bruges til plejeboliger i takt med, at der bliver behov for dem.
Overdragelsen af de midlertidige pladser – som er
beregnet til borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men er for dårlige til at komme hjem – er en del af sundhedsreformen. De midlertidige pladser kaldes i fremtiden for sundheds- og omsorgspladser, og det bliver regionen, der både visiterer til dem og driver dem. De fleste forventes fysisk at komme til at ligge i regionalt drevne sundheds-
centre, men det bliver de nye sundhedsråd, som får ansvaret for at placere pladserne.
To midlertidige pladser skal fortsat ligge på Enggården og være drevet af kommunen. De skal benyttes som aflastningspladser og kan derudover også benyttes til midlertidigt ophold. At denne beslutning frigiver plads til flere plejeboliger på Enggården falder på et
tørt sted, for en kapacitetsanalyse har vist, at antallet af kommunens borgere på 85+ stiger fra 570 til 900 personer inden for de næste ti år. »Det er en gevinst for os, at vi kan tage de her boliger i brug fra 2027, for det betyder færre nye plejeboliger, vi skal bygge,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C), der var stedfortræder for
Jan Madsen (C) på Ældreog Sundhedsudvalgsmødet i denne måned. Det er blevet estimeret, at der er behov for 18 nye plejeboliger i 2036, hvis fem midlertidige pladser kunne overgå til regionen og blive ændret til plejeboliger. Og nu er det endda seks boliger, der flyttes.
»At vi kan tage de nye
udklædning. For der var flere regndråber end solstråler på den festlige sidste skoledag. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Foto: TorbenStender
plejeboliger i brug, kræver selvfølgelig, at det kommer ind i budgetforhandlingerne, for der skal følge bemanding med,« lyder det fra borgmesteren. Planerne for at bygge de 17–18 nye plejeboliger, der stadig vil blive brug for (10 af dem allerede i 2028), er kommunen ganske langt med. Og Kenneth Gøtterup forklarer, at i de forhandlinger, kommunen har indledt med OK-Fonden om at overtage driften af Enggården, indgår det også, at de skal kunne stå for denne udvidelse.
SØGER HUS TIL RENOVERING
Jeg søger et hus i Dragørs gamle by – gerne med sjæl, charme og mulighed for renovering.
Min far var forfatteren Edwin Kræmer, og hans kærlighed til Dragør blev også min. Jeg har boet her hele mit liv og drømmer om, at mit sidste hjem skal være i den gamle, gule by.
Måske elsker du dit hus højt, men tænker, at det en dag skal videre til nogen, der vil passe på det og bevare dets sjæl. Så vil jeg meget gerne høre fra dig – også selv om et salg først ligger et par år ude i fremtiden. Vi søger ikke et hus for at tjene på det. Vi ønsker et hjem, vi kan elske og blive gamle i.
ØNSKER:
• Solrig gård
• Pris op til ca. 5,5–6 mio. kr.
Tromling af græsplæner Rensning af havefliser
Ring og læg besked eller skriv: 30 66 38 16 irsesol@icloud.com
Kirsten Marie Juel Jensen
Skolegården på Dragør Skole var omdannet t il festivalscene med foodtrucks og masser
aktiviteter, mens aulaen indenfor var koncertarena på sidste skoledag. Foto: UngDragør
Enkelte havde været snedige nok til at kaste et regnslag eller en regnjakke over dagens ellers gennemtænkte
Det sker ...
Onsdag den 20. maj
Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.
Torsdag den 21. maj
Kl. 9.30 Læsekreds i Store Magleby Kirke
Læsekreds i Store Magleby Kirkes Graverbolig. Fri adgang.
Lørdag den 23. maj
Kl. 10 Torvedag på Kongevejen Dragør Gadelaug holder torvedag med masser af aktiviter for hele familien. Fri adgang.
Søndag den 24. maj
Kl. 10 Pinsedag i Dragør Kirke Pinsedag ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.
Kl. 10 Pinsedag i Store Magleby Kirke Pinsedag ved Gitte Turin. Alle er velkomne.
Kl. 14 Ringridning
Dragør Fastelavnsforening af 1970 afholder den årlige ringridning på den gamle cirkusplads på Sdr. Strandvej/Batterivej. Fri adgang.
Mandag den 25. maj
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 10 2. pinsedag i Dragør Kirke Pinsedag ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.
Kl. 10 2. pinsedag i Store Magleby Kirke Pinsedag ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.
Kl. 19 Strikkeklub i Store Magleby Kirke Strikkeklub med samvær i Graverboligen. Fri adgang.
Onsdag den 27. maj
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.
Kl. 18 Nabomøde hos Københavns Lufthavn Lufthavnen fortæller om deres fremtidsplaner, og det er muligt at møde deres ledelse og fagspecialister. Hangar 145, V. Lauritzens Allé 1–3, Kastrup. Fri adgang – tilmelding nødvendig.
Torsdag den 28. maj
Kl. 18.30 Medlemsmøde i Rotary Dragør Bestyrelsen samler op på strategiworkshoppen. Kun for medlemmer.
Fredag den 29. maj
Kl. 15.15 Fredagscafé i aktivitetshuset Fredagscafé med mulighed for at grille eget medbragt kød. Entré.
Kl. 19 Klubfest
UngDragør fest i UK/Juniorklub med musik og underholdning for unge fra 6. klasse og op. Entré – tilmelding nødvendig.
Kl. 12 Dragør Boldklub mod B.1960 Kom og støt Dragør Boldklubs herrehold mod B.1960 på hjemmebane. Fri adgang.
Kl. 15 Børneteater på Dragør Bibliotek Andersens Kuffert Teater opfører »Den standhaftige tinsoldat« for børn på børnebiblioteket. Entré – tilmelding nødvendig.
Søndag den 31. maj
Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Jens Bach Pedersen. Alle er velkomne.
Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Fyldt cirkustelt i Dragør
Af Thomas Mose
Cirkus Baldoni har igen i år gæstet Dragør, hvor forestillingerne over to dage, torsdag den 14. og fredag den 15. maj, trak mange besøgende til teltet. Ifølge cirkusset var der næsten fyldt ved forestillingerne, og publikum bestod af glade gæster i alle aldre.
Forestillingerne bød på klassiske cirkusindslag med humor, spænding og underholdning, og stemningen i teltet blev taget godt imod af publikum. Efter besøget sender cirkusset en tak til de mange fremmødte i Dragør. »Det har været en stor fornøjelse at opleve så
mange glade mennesker i teltet, flotte klapsalver, smilende børn og den helt særlige stemning, som kun cirkus kan skabe,« fortæller Camilla Baldoni. Ifølge Camilla Baldoni betyder publikums opbakning meget for hele cirkusfamilien, der hvert år rejser rundt i landet med forestillingerne. »Når teltet summer af forventning før forestillingen og fyldes med grin og applaus undervejs, så ved vi, hvorfor vi elsker det, vi laver,« fortæller Camilla Baldoni. Cirkus Baldoni fortsætter deres sommertour rundt i landet, og den varer til udgangen af august.
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Så skal der grilles!
Søndag den 14. juni kl. 14.00
Dragør Bådelaug, Færgevej 8
Sommer og sol er lig med, at nu er det tid til at vores årlige sommerfest afholdes.
Igen i år skal vi grille ved Dragør Bådelaug, hvor vi har allieret os med Sydstrands Slagteren, der vil forkæle os med tre forskellige slags kød samt et lækkert udvalg af kartofler og salater.
Vi satser på, at Dragør viser sig fra sin bedste side, hvor vejrguderne naturligvis er med os, så det bliver en fantastisk sommerdag.
Husk at medbring eget service (tallerken, bestik og glas) og evt. ekstra trøje og tæppe. Drikkevare kan købes til foreningens rimelige priser.
Der vil også i år blive lavet en lille opgave med præmie til den heldige og dygtigste.
Kun 220 kr. pr. deltager
– for for dette herlige arrangement Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk
Da der er begrænset antal deltagerantal, anbefales hurtig tilmelding, og seneste tilmelding er den 8. juni.
Kommende arrangementer:
29. juni Hygge i gårdhaven
17. aug. Sejllads med Mira
24. aug. Rejsen til Albanien med rygsæk
7. sept. Baageband hylder John Mogensens musik
21. sept. Hovedstadens beredskab
3. sept. Årets Fugleskydning
Torvedag på Kongevejen
Af Thomas Mose
Lørdag den 23. maj blænder Dragør Gadelaug atter på for deres traditionsrige torvedag på Kongevejen i Dragørs hyggelige gamle bydel. Det sker med en række arrangementer for både voksne og særligt for børn.
Der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien med masser af gratis aktiviteter i byen.
Børnene kan blive ansigtsmalet, og der er gratis kagemand på Badstuevælen. Her kan børnene også deltage i kreativ workshop, hvor de kan lave deres egen minikæphest i selskab med en voksen.
Senere på dagen er der livemusik ved Hallöy Café med »DE 3 MÅSKE 4«, mens butikkerne holder åbent med særlige tilbud.
Arkivfoto: TorbenStender
Ugens hjernevrider – løs sudoku med
Sværhedsgrad: Medium
Cirkus Baldoni bød børn, voksne og bedsteforældre indenfor til tre forestillinger i Kristi himmelfartsferien. Foto: TorbenStender
Nervepirrende akrobatik under teltduen. Foto: TorbenStender
Der var fuld fart over Baldonis rulleskøjteartister. Foto: TorbenStender
Marchen Passer om sin berømte bror:
»Vi vidste, det kunne ende med et brag«
Mandag ville Dirch Passer være fyldt 100 år – hans søster Marchen fortæller her om komiklegendens forhold til Dragør og det hårde arbejdsliv, der sled ham op.
Dirch Passer er nærmest enestående, når det handler om blivende appel til danskerne. Mandag den 18. maj kunne han have fejret sin 100-års-fødselsdag. Og selv om han døde som blot 54-årig, har han en legendestatus, der i Danmark vel kun kan sammenlignes med navne som H.C. Andersen, Kim Larsen og de kongelige i danskernes bevidsthed.
Med det hollandske og meget dragørtypiske fornavn og et sidste hvilested på Dragør Kirkegård er det nærliggende at tro, at Dirch Passer levede sit liv i Dragør. Men hans tid som beboer begrænser sig til en periode i teenageårene. Alligevel havde han en tæt tilknytning til byen – specielt i sine sidste leveår. Det var nemlig her, hans nærmeste familie boede.
Det fortæller hans yngste lillesøster Marchen Passer, der bor på Øresunds Allé sammen med sin mand Palle. Ægteparret har selv et langt liv som antikvitetshandlere bag sig, men den tidligt afdøde Dirch fylder også mellem kunst og klassiske møbler i hjemmet.
I et af værelserne hænger blandt andet et par plakater af den berømte og stadigt savnede bror. Men før vi kommer til komiklegenden, skal vi længere tilbage i tiden.
Gammel Dragør-slægt Dirchs og Marchens far Vilhelm var af gammel sømandsslægt, der gennem generationer holdt til i Dragør.
»Hans mor døde, da han var fem år gammel, og han fik en hård opvækst efter det. Han kom ud og sejle, da han var blevet konfirmeret. Under Første Verdenskrig måtte de sejle i konvoj, så de kunne hjælpe hinanden, hvis et af skibene ramte en mine. Han måtte hjælpe med at trække andre op af vandet, efter at det skete. Det må have været meget vildt at opleve, men man talte jo ikke om det bagefter,« siger Marchen Passer, der kalder forældrene for store modsætninger:
»Han var meget bøs, og alt, han sagde, var i kommandosprog. Men min mor var så kærlig, at hun fik afbødet det meste. De var egentlig som ild og vand, men det gik jo udmærket mellem dem. Det hjalp nok også, at han var hjemmefra i nogle måneder ad gangen, indtil han efter krigen fik stilling som styrmand på Sverigesbådene, der sejlede fra København.« Før det havde faderens erhverv en kort overgang sendte familien Passer retur til slægtens hjemby fra København, hvor børnene kom til verden, og hvor familien boede i store dele af barndommen.
»Under krigen blev handelsflåden lagt op, og min far blev reservelods herude, fordi han var blevet arbejdsløs. Så lejede de sig ind nede på Strandlinien,« fortæller Marchen.
Marchen Passers minder fra den tid er flygtige glimt, som minder er fra de tidligste barndomsår.
»Jeg kan huske en ting. Jeg skulle ned og bade, og så stod jeg i tang overalt, og det kan jeg huske, at jeg ikke kunne lide. Man kunne ikke kigge ned i vandet,« fortæller hun.
Om børnenes far selv kunne lide vandet, fortalte han aldrig. Men uanset var tanken også, at Dirch skulle sejle.
»Jeg kan huske, at da han skulle over på søfartsskole – der stod han med den sæk, man havde sine ting i, og min mor stod og græd. Hun syntes, det var frygteligt,« siger Marchen, der på grund af aldersforskellen ikke var så meget sammen med sin bror i barndommen.
Tæt knyttet til mor
Alligevel spillede Dirch en rolle i dagligdagen – og det var helt frem til hans død. For Dirch havde en umådelig tæt tilknytning til sin mor, der også tilbragte sine sidste mange år i Dragør »Han var altid til stede, selv når han havde mest travlt. Kommunikationen gik gennem mor. Han ringede altid til hende. ‘Hvordan går det med Kirsten? Hvordan går det med far og Marchen?’ og så videre. Han vidste alt, hvad der foregik,« erindrer Marchen Passer. Det var da også moderen, der sikrede, at Dirch kunne følge sin drøm om at blive skuespiller. Sømandslivet var ikke nemt for den unge mand. Han var det modsatte af søstærk, og selv om
»Når han havde haft premiere på ABC-teatret, skulle han altid som det første ringe til mor og spørge, hvad hun syntes«
Marchen Passer
faderen i første omgang var imod det usikre karriereskifte, fik moderen sin vilje igennem. »Når vi var sammen med den del af familien, var der altid nogle, der skulle optræde med sang eller med tryllekunster, det var en rigtig gøglerfamilie,« siger Marchen.
Moderen havde også selv optrådt i de unge år, og hun brugte senere kreativiteten som billedkunstner. Hendes sidste hjem, på Dragørhjørnet lige over for kirkegården med sønnens grav, var kreativt dekoreret, så det nærmest var uigenkendeligt som et efterkrigstidsbyggeri.
Forholdet til moderen betød også, at Dirch satte hendes vurderinger højt. »De havde en symbiose,« siger Marchen Passer.
»Når han havde haft premiere på ABC-teatret, skulle han altid som det første ringe til mor og spørge, hvad hun syntes. Hun kunne godt være ærlig og komme med kritik, men generelt var hun begejstret for det, han lavede,« fortæller hun.
Marchen og Palle mødte hinanden, da de under uddannelse gik på den kongelige skuespilskole. Marchen var blandt andet inspireret af sin da temmelig succesfulde storebror, men selv om det blev til et par filmroller, gjorde ingen af de to uddannelsen færdig. I stedet blev det til 50 år som antikvitetshandlere på den pæne side af Nyhavn. For flere årtier siden flyttede parret til Dragør fra Tårnby, hvor Palle voksede op og hvor de to boede. Parret forelskede sig i Dragør og købte et hus i den gamle by. Øresunds Allé er det tredje sted, de to bor i Dragør.
Søskendeflokkens mor blev også antikvitetshandler – og det var hende, der oprindeligt drev butikken på Nyhavn, inden Marchen og Palle overtog den.
Mor flyttede til Dragør
Men også moderen havnede i Dragør. I 1975, samme år som faderen døde,
købte Dirch Strandgade 21 til moderen. Da havde Marchen og Palle allerede boet i byen i tre år.
»Men hun boede der ikke så længe. Hun kunne ikke lide, at han skulle betale et hus for hende. Så hun flyttede til en lejlighed i Nørregade,« fortæller Marchen.
Dirch Passer lagde vejen omkring Dragør så tit, det var muligt for at besøge moderen. Men det kom også byen til fordel. I 1980, samme år som han døde, optrådte han på Dragør Badehotel ganske gratis.
»Det gjorde han blandt andet, fordi mor boede herude. Der var en konstant ubrudt linje livet igennem mellem ham og mor. Det var på den allerbedste måde. Vi andre følte os ikke forfordelte,« siger Marchen.
»Dirch kom tit herud med nogle øl og nogle sodavand, og nogle gange hentede han brød hos bager Iversen, selv om det var en udfordring for ham at være i fred på gaden,« fortæller hun.
Tungsindig
Den offentlig Dirch Passer var en munter mand, der stillede op til en masse ting. Men privat var det meget anderledes.
»Når han var sammen med den nære familie, behøvede han ikke at posere. Så kunne han være sig selv. Han kunne godt virke lidt tungsindig«
Marchen Passer
»Han dukkede ikke op til fester og sådan noget. Det var ikke lige hans kop te,« siger Marchen, der ikke afviser, at det kunne skyldes et underliggende krav om, at han skulle være den sjove mand.
»Det var han ikke privat. Når vi var sammen med ham, tror jeg, han ladede op til aftenens forestillinger. Han havde jo aldrig ferie. Han optrådte altid. Så når han var sammen med den nære familie, behøvede han ikke at posere. Så kunne han være sig selv. Han kunne godt virke lidt tungsindig. Han faldt ligesom ind i sig selv og var ikke helt til stede. Men han kunne godt lide at være sammen med os. Han nød at køre far og mor
rundt, når de skulle se på antikviteter på Sjælland. Så sad han ude i bilen og ventede på dem og nød, at han både kunne gøre det for dem og have tid for sig selv,« erindrer hun.
Arbejdslivet trak hårde veksler på ham. Dirch Passer var en venlig mand, der påtog sig opgaver – også for mange, mener Marchen:
»Han var næsten for god på en eller anden måde. Det var hans karakter. Han kunne ikke lide at sige nej til noget.«
Ædru hjemme
Dirch Passer var – lige som så mange andre folk fra film- og musikbranchen i den generation – kendt for at tage for sig af alkohol. Men Marchen oplevede ham ikke fuld nogensinde.
»Han var altid ædru, når han kom og besøgte familien. Altid. Han holdt det i to forskellige dele. Specielt har han taget nogle ture, men i det daglige, når han skulle på scenen, så rørte han ikke noget. For han vidste, at han skulle arbejde seriøst. Så har han taget nogle whiskyer og sådan noget bagefter,« siger hun og tilføjer, at han nok havde en vild tid i sit makkerskab med Kjeld Petersen.
Kjeld Petersen og Dirch Passer havde et tæt parløb og lavede flere klassiske
sketches, inden Kjeld Petersen døde pludseligt som blot 41-årig i 1962. »Men den slags vilde aftener kommer man jo ikke hjem og fortæller mor om, vel,« konstaterer Marchen.
Døden
Dirch Passer kæmpede med sit helbred i mange år. Da han var i 30’erne, fik han at vide, at han havde et svagt hjerte, men det stoppede ham ikke. Han havde dog en bevidsthed om, at hans livsførelse var farlig, mener Marchen. »Han tegnede en pension til sin mor.
Det er en mærkelig ting, at barnet tegner en pension til sin mor. Så … ja,« siger hun og fortæller om et minde fra 1975: »Da min far døde, og vi var inde i kapellet på Holmens Kirkegård, sagde Dirch til mig, at det kunne lige så godt have været ham, der lå der. Det var ikke særlig rart at få at vide. Der har han allerede følt sig rigtig dårlig.«
Det svigtende helbred gjorde, at Dirch Passer blev indlagt flere gange i sine sidste leveår. Som Danmarks vel nok største berømthed i den tid var det med fuld opmærksomhed fra pressen.
»Når han lå på Rigshospitalet, fik han telefonen ind til sengen, og den første han ringede til, var mor. Han vidste jo, at det ville stå i aviserne næste dag,
»Vi prøvede meget ofte at sige, at han måtte sige nej til noget og tage det med ro. Men han var ikke til at tale med. Overhovedet ikke«
Marchen Passer
så han sagde, at hun skulle tage den med ro, for han havde det godt, men det havde han jo ikke,« konstaterer hun og fortæller, at familien måtte tale for døve øren, når de påtalte hans tilstand. »Vi vidste, det kunne ende med et brag, sådan som han sled sig selv op. Han så ikke rask ud. Det var ikke godt. Vi prøvede meget ofte at sige, at han måtte sige nej til noget og tage det med ro. Men han var ikke til at tale med. Overhovedet ikke. Han lukkede helt i. Der kunne han godt være bestemt. Det var ikke bare over for mig. Det var også min mor,« fortæller Marchen. Den 2. september 1980 kollapsede Dirch Passer på scenen i Tivolirevyen. Han kom til tjek på Hvidovre Hospital, men dagen efter ville han alligevel optræde. Idet han skulle gå på scenen, kollapsede han igen.
Skuespilleren og sangerinden Lily Broberg forsøgte, ifølge den ny bog »Dirch 100 år« af Jacob Wendt Jensen, at give hjertemassage. Men Dirch Passer var død. Hjemme hos Marchen og Palle ringede telefonen. Det var Dirchs kæreste Bente.
»Da Bente har fortalt det, beder hun os om at gå over sige det til mor. Det var ikke nogen sjov tur. Vores yngste datter kom ned og sov hos hende om natten,« siger Marchen. »Det var en skrækkelig tid. Det var forfærdeligt,« mindes hun. Begravet i Dragør Moderen Ragnhild havde ikke kræfter til at gå med til begravelsen. Ifølge »Dirch 100 år« satte hun et skilt op på sin hoveddør med ordene:
»Min sorg er stå stor, at jeg beder alle om at lade mig være alene.« Familien ønskede en begravelse i stilhed, og både Bente og Ragnhild ønskede sig en gravsten for den afdøde komiker. Valget faldt på Dragør Kirke og Kirkegård.
»Det var min mand og min svoger, der tog sig af det. Så kom Ove Sprogøe, Lilly Broberg, Ulf Pilgaard og en masse andre ned til os på Bymandsstræde. Der var mange i det lille hus,« siger Marchen, der er glad for, at Dirch Passer stadig er i levende erindring, selv om han har været død i 45 år.
»Det har egentlig forbavset os, for vi tænker, at når kunstnere dør, bliver de tit lidt glemt. Men det er som om, at også de helt unge er interesserede stadigvæk. Det er jo lidt pudsigt. Vores børnebørn fortæller, at når de er ude forskellige steder for at spille basket, og de har Passer-navnet på ryggen, så bliver der kommenteret på det. Det er skægt, at han stadig skærer igennem,« fortæller Marchen Passer.
Dirch Passer optrådte på Dragør Badehotel i 1980, hvor Dirch Jansen fangede ham på scenen. Foto: Dirch Jansen/Historisk Arkiv Dragør
Marchen og Palle foran et foto af en af Dirchs klassiske figurer. Foto: Tim Panduro
Tim Panduro
DB tilbage på førstepladsen
En storsejr på 6–2 over Bispebjerg BK samt et nederlag til CBS Sport sendte Dragør Boldklub tilbage på førstepladsen i serie 1.
Af Henrik Rosschou
SPORT: Dragør Boldklubs førstehold (DB) tog lørdag til Lersøparken, hvor Bispebjerg
BK (Bispebjerg) holder til på de skæve baner. DB var tvunget til at tage alle tre point for at være sikre på at holde sig i toppen af serie 1. Derimod havde Bispebjerg BK ikke meget at spille for – med en placering i midten af rækken, hvorfra de hverken kan rykke op eller ned. Men hjemmeholdet kæmpede med det, de havde – særligt i første halvleg.
Topscorer på bænken
Kasper Walker var klar for DB igen efter en tre ugers skadespause. Walker startede bænken sammen med Jacob Heinsøe og Andreas Steffensen.
Der var kun spillet fem minutter af kampen, før DB bragte sig foran 1–0 på et flot frispark. Oliver Joost blev spillet ud i højre side. Fra en fri position lagde han bolden i et område på midten, hvor Bispebjerg ikke dækkede op. Mads Job Lund løb bolden i møde, men han blev hevet ned lige ved kanten af feltet. Det lignede et straffespark – men der blev dømt frispark. Mads Job Lund tog selv frisparket. Han sparkede bolden fladt uden om muren og videre i mål. Flot scoring!
Efter 10 minutter opstod en serie af muligheder efter et DB-hjørnespark. Mads Job Lund sendte et flot indlæg afsted. Først afsluttede Daniel Graae og så Oliver Joost. Hector Uhl var næste mand, inden Bispebjerg endelig fik sparket væk.
Der skulle gå 23 minutter, førend Bispebjerg fik spillet sig frem til deres første reelle afslutning, men skuddet udefra gik over mål. Oliver Joost fik bolden i nettet efter 26 minutter, men der var forinden dømt offside. Det blev i stedet for Tobias Damkær, som bragte DB på 2–0 – på assist af netop Oliver Joost. Damkær nærmest snublede bolden i mål – men alt tæller.
Bispebjerg holder trit
Bispebjerg fik reduceret til 1–2 med godt fem minutter tilbage af første halvleg. Bispebjerg fik via et frispark lov til at spille sig frem til en afslutning fra kanten af feltet i højre side. Det flade skud snød i den grad Mads Glæsner i DB-målet. DB gik til pausen med en snæver
2–1-føring efter godkendt spil. I pausen skiftede DB Kasper Walker ind til fordel for Oliver Joost. Joost kom dog tilbage på banen, og den farlige angrebsduo fik de sidste 20 minutter af kampen sammen.
Walker kom frem til sin første afslutning efter fire minutter, men skarpheden manglede.
Jacob Heinsøe kom på banen ti minutter inde i anden halvleg. Han erstattede Leonardo Han, der i kampens første 55 minutter igen leverede et kæmpe løbearbejde, som modstanderne havde svært ved at dæmme op for.
DB fik igen mulighed for at bringe sig foran efter et hjørnespark, og igen ville bolden ikke over stregen. Først forsøgte Tobias Hjorth og så Hector Uhl sig i Bispebjergfeltet, men der blev fløjtet for offside. Efter en times spil lykkedes det endelig for DB at komme på 3–1. Et hurtigt angreb blev sat i gang af Tobias Damkær, som spillede videre til Hector Uhl. Uhl så Hjorth løbe ind i Bispebjerg-feltet. Afleveringen faldt præ-
cist, og Tobias Hjorth satte en venstre inderside på bolden i første hug – direkte i mål. Fem minutter efter kom Andreas Steffensen på banen i stedet for Daniel Graae, som i anden halvleg var involveret i et par frispark.
DB’s scoring tvang Bispebjerg frem på banen – og det gav desværre bonus efter 66 minutter. Et hjørnespark til højre for DBmålet blev sendt ind foran, hvor der manglede opdækning. En fri Bispebjerg-spiller kunne nemt heade bolden i mål til 2–3.
Afgørende overtal
Efter 71 minutter fik Tobias Damkær frispark midt på banen. På frisparket spillede Damkær videre til Hector Uhl, som blev stoppet af en al for voldsom tackling, der fortjent gav gult kort til Bispebjerg-spilleren.
DB havde nu styr på Bispebjerg, og holdet fik spillet sig frem til flere afslutninger.
Tobias Damkær var tæt på at øge 4–2 efter 76 minutter, men hans afslutning strøg få millimeter på den forkerte side af stolpen.
To minutter efter var det Oliver Joost, der
var tæt på en scoring. Joost blev spillet fri til en afslutning, og selvom han ramte bolden for dybt, havde den alligevel retning op mod venstre målhjørne. Men Bispebjerg-keeperen havde set det, og med en fantastik redning helt oppe i målhjørnet måtte DB nøjes med et hjørnespark. I kampens sidste ti minutter sværmede DB foran hjemmeholdets mål. Efter 83 minutter fik Oliver Joost scoret til 4–2. Kasper Walker fik sat sig godt igennem i højresiden. Han spillede videre til Victor Dyhl, som med et godt indlæg lagde op til en nem scoring af Joost. Bispebjerg-forsvaret var opløst. Men DB var ikke færdige. De afsluttede kampen med endnu to mål. Oliver Joost scorede sit andet mål til 5–2 med tre minutter tilbage af den ordinære tid. Tobias Hjorth blev sendt til baglinjen. Han sendte bolden ind foran mål, hvor Joost udplacerede Bispebjerg-målmanden. Så var der ikke mere tilbage i hjemmeholdet, og i dommerens overtid sluttede Kasper Walker kampen af med en scoring til 6–2.
DB-holdet havde igen fundet rytmen efter et par hårde kampe. Alle på holdet kæmpede og gav alt. En flot præstation, som lover godt for sæsonens sidste kampe.
Tilbage i front
Det er fortsat tæt i toppen af serie 1. CBS Sport, som inden weekendens kampe var på førstepladsen, tabte til Østerbro IF med 6–3, og må ned på tredjepladsen. De blev – ud over DB – overhalet af Føroyar, der vandt 3–2 over Viktoria.
I bunden af rækken ser det vanskeligt ud for KFB, der på hjemmebane tabte 3–0 mod Jægersborg BK, mens PI Fodbold øgede deres forspring til bundproppen med en 3–0-sejr over B1960. PI Fodbold spiller mod KFB tirsdag den 19. maj efter avisens deadline. CBS Sport møder søndag den 24. maj Føroyar i en vaskeægte topgyser, der kan være afgørende for, hvem slutter på en af de to pladser, der giver oprykning til københavnsserien.
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Oliver Joost spillede med sine to mål en afgørende rolle i kampen mod Bispebjerg BK. Foto: Henrik Rosschou
Elever fra Dragør Skole
bidrager til digital trivsel
Dragør Skole har samarbejdet med Red Barnet om at lave undervisningsmateriale til landets skoler om digital trivsel. Det er både blevet til et kortspil og en film.
Anna har lagt en video ud, hvor Muhammed og Mathias danser rundt i et shoppingcenter. Hun lægger den ud uden at spørge om lov. De beder Anna om at slette videoen, men hun gør det ikke. Er det lovligt?
Sover man dårligere om natten, hvis man bruger skærm inden sengetid?
Hvor mange børn og unge oplever at blive scammet om året?
Disse og mange andre spørgsmål om digital adfærd og trivsel indgår i et kortspil, som elever fra 3., 4. og 5. klasse fra Dragør Skole har været med til at udvikle.
Nogle af de samme spørgsmål og dilemmaer bliver diskuteret af elever fra 8. og 9. klasse, hvilket er blevet til en lille film med samtaler om skærmbrug og sociale medier.
Begge dele udbredes nu af Red Barnet som undervisningsmateriale, så elever over hele landet kan blive inspireret af de samtaler, Dragør-børnene har haft – og bruge dem som udgangspunkt for deres egne diskussioner. Red Barnet udvalgte nemlig i efteråret sidste år Dragør Skole som samarbejdspartner til at få fokus på digital trivsel. »Jeg er virkelig stolt på børnenes vegne over, at de har været med til at lave et forløb, som kan gavne elever over hele Kongeriget Danmark. Vores børn fra Dragør. Det synes jeg bare er sejt. Red Barnets folk, som var herude, synes virkelig også, eleverne var gode. Når først de kom i gang, så strømmede det bare ud af dem,« fortæller Nikolaj Kappelgaard Nowak, lærer på Dragør Skole. Lærerteamet udpegede elever til projektet, som de vurderede både havde noget på hjerte, og som havde erfaring med telefoner og sociale medier. Han er imponeret over de mange gode input, som de yngste elever havde, og som kunne bruges til at forbedre det kortspil med samtalekort og
Find materialet
Undervisningsmaterialet om børns digitale liv – der er både noget til børn, lærere og forældre
– kan findes på Red Barnets hjemmeside: skole.redbarnet.dk/materiale/boerns-digitale-liv/
opgaver om digital trivsel og adfærd, som Red Barnet var ved at udvikle. Og ikke mindst over de ældste elever, som sagde ja til at blive filmet, mens de fik talt om, hvordan de forholder sig til mobiltelefoner og sociale medier – og hvilke dilemmaer, de selv har oplevet. »Der kom jo et helt professionelt produktionsselskab herud, så det var et rigtig fint setup, og både vi og eleverne synes, det var virkelig spændende at være med til. I det hele taget var det fedt at være prøveskole for så stor en organisation som Red Barnet, og jeg håber på, at vi kan lave flere projekter sammen med dem,« fortæller Nikolaj Kappelgaard Nowak.
»Jeg hader følelsen af at have spildt min tid«
Emilia Lucca Ingwes Thygesen, Daniel Nicolai Seiersen og Lærke Marie Tornberg er henholdsvis 16, 16 og 15 år og går i 9. klasse. De optræder alle i Red Barnets lille film om digital trivsel, hvor de sidder og taler sammen om mobiltelefoner og sociale medier.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Når man har haft mobiltelefon siden 4. klasse – for at kunne ringe til forældre eller venner, når man skulle hjem fra klub – fylder mobiltelefonen rigtig meget. Derfor er Emilia Lucca Ingwes Thygesen, Lærke Marie Tornberg og Daniel Nicolai Seiersen glade for at kunne bidrage til samtalen om digital trivsel over hele landet. De synes egentlig, det er lidt »nederen« at se sig selv i en film. Men samtalen, den står de ved – og de synes, den er vigtig.
»Jeg synes, det sker tit, at man sidder en gruppe sammen, og så sidder alle og kigger ned i en skærm frem for at lave noget socialt. Det er virkelig en tidsrøver, og det er først bagefter, man tænker over, at man bare har spildt tiden på en masse ligegyldige input,« lyder det fra Lærke Marie Tornberg. »Ja, jeg kan godt lide, at mobilen er en måde at være i kontakt med sine venner hele tiden. Vi kan skrive sammen, og det giver et godt fællesskab. Det dårlige er nok, hvis alle tager telefonerne frem og sidder og stirrer i dem, mens man er sammen,« supplerer Daniel Nicolai Seiersen.
Emilia Lucca Ingwes Thygesen har samme oplevelse. »Jeg kan virkelig godt lide, at jeg hele tiden kan skrive med mine veninder. Det er måske ikke så vigtige ting, vi skriver om, men det er en sjov måde at være i kontakt på. Men når vi så er sammen, skal man lige tage sig i, at man ikke bare glor på telefonen, men at man får den lagt væk,« siger hun.
Griber straks telefonen, når de har fri
Lærke Marie Tornberg kan især blive træt af, at alle hiver telefonen frem, når man skal spise frokost. Og at alle står ved cyklen og kigger ned i skærmen, så snart de har fået fri. For i selve skoletiden er mobiltelefonerne låst væk på skolen.
»Jeg synes virkelig, det kunne være fedt, hvis vi kunne begynde at ændre adfærd. Jeg er oprindeligt bornholmer, og når jeg ser på mine fætre og kusiner derovre, så bruger de slet ikke så meget tid på skærm. Naturen fylder meget mere, og det er en helt anden hverdag. Det, synes jeg, er federe. For jeg hader følelsen af at have spildt min tid. Tid, man gerne ville have brugt på noget andet,« forklarer hun. Alle tre har lidt svært ved at se, hvordan man skal
håndhæve regler om, at man ikke må være på sociale medier, før man bliver 15, og ikke have en mobiltelefon, før man bliver 13.
Men de kan se en idé i, at man måske har en telefon, som man kun bruger til at ringe fra og sende ‘Snaps’ eller lydbeskeder – og ikke til så meget andet. Kort sagt: Der er nogle funktioner, de ville have svært ved at undvære – samtidig med, at der er nogle, de meget gerne vil have begrænset.
Journalisten får i øvrigt at vide, at det er meget gammeldags at sende sms’er. De unge forklarer, at ofte vil de gerne sende en besked, der skal gå hurtigt, eller et sjovt foto, som de ikke nødvendigvis har lyst til at gemme. Og så duer det ikke med en sms, der automatisk bliver arkiveret. Her virker det bedre med flygtige tjenester, hvor din besked eller foto slettes, så snart den er blevet set.
Begræns noget – ikke alt
»Vi har en meget aktiv gamergruppe, hvor vi bruger en app, der hedder Discord.
Så kan man sidde og snakke sammen, mens man spiller. Det kan jeg rigtig godt lide, for der er altid nogen derinde, uanset hvornår man sætter sig til computeren.
»Man
kan komme til at stene og scrolle for meget«
Frederikke Lorentzen er 12 år og går i 6. klasse, mens Ingrid Buur Bækgaard er 10 år og går i 4. klasse. De er begge elever på Dragør Skole og har været med til at udvikle et kortspil om digital trivsel og adfærd for Red Barnet.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi blev delt op i grupper og skulle prøve at spille spillet.
Og så kom vi med vores svar på spørgsmålene, som Red Barnet så kunne bruge til at udvikle spillet videre ud fra. Jeg synes, det var en rigtig hyggelig måde at få snakket om det her med sociale medier og mobiler på,« fortæller Frederikke Lorentzen.
Ingrid Buur Bækgaard er helt enig.
»Det var sjovt at spille spillet og tænke over nogle af de spørgsmål, der var,« forklarer hun.
Begge er – trods deres unge alder – hjemmevante i både mobiltelefoner og
sociale medier, og derfor har de også taget stilling til, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. For det kan godt være lidt svært at styre, indrømmer de. »Jeg synes, det kan være sjovt, når jeg sidder sammen med mine venner og f inder nogle sjove videoer, lærer en dans eller noget andet, vi kan hygge os med sammen. Men nogle gange kan man godt komme til at stene og scrolle i en time, før vi begynder at tænke, at vi skal lave noget. Det er ikke så fedt,« siger Frederikke Lorentzen.
»Vi har spillet meget Roblox i klassen (et onlinespil, red.), men gør det ikke
så meget mere. Men der er mange, der ser noget på YouTube, og så er der også nogle, der har Snapchat. Nogle gange kommer vi til at scrolle for meget,« fortæller Ingrid Buur Bækgaard.
Svært at undvære
Ingen af dem er specielt begejstret for Folketingets udmelding om, at det skal være ulovligt at bruge sociale medier, før man bliver 15 år, og at de anbefaler, man først får en mobiltelefon, når man er 13 år. For de synes, telefonen kan bruges til mange sjove ting, og når man først har den, er den svær at undvære.
Men de synes, det er træls,
når de for eksempel er blevet skræmt af Fake News (falske nyheder, red.) på TikTok, eller hvis nogen bliver holdt uden for en gruppe på for eksempel Snapchat. »Så jeg synes, det kunne være sjovt at spille det her spil i klassen, så man også får snakket om de her ting,« siger Ingrid Buur Bækgaard. Begge understreger, at de altså laver mange andre ting med deres venner end at hænge over mobilen. For eksempel at bage sammen, gå i aftenklub, svømme, spille fodbold, shoppe eller bare cykle lidt rundt i kvarteret. Mobilen bliver mest hevet frem, hvis de kommer til at kede sig.
Men jeg synes, jeg bruger lidt for meget tid på skærmen i weekenden,« lyder det fra Daniel Nicolai Seiersen.
Også Emilia Lucca Ingwes Thygesen ville gerne begrænse sit skærmbrug lidt mere. »Jeg kan som sagt godt lide at snakke med vennerne og sende videoer. Men når jeg ender med at scrolle videoer, selvom jeg egentlig skulle gøre noget andet, så er det ikke så fedt. Så jeg tror virkelig, det handler meget om, at man lige stopper op og tænker over det: Hvor lang tid bruger jeg på min telefon? Hvornår vil jeg ikke bruge den?« siger hun. Det håber hun, at både kortspil og videofilm kan være med til at starte en samtale om. Alle tre håber, at det kan få flere til at reflektere og tage stilling i stedet for bevidstløst at være klæbet til en skærm. »Jeg tror virkelig, det er vigtigt, at vi kommer i gang med at begrænse skærmtid og prioriterer, hvad der er vigtigst. Vi har nok brug for et wakeup-call. For lige nu tror jeg, at når vi bliver ældre, så kommer vi til at tænke: Hold da op, vi har spildt meget af vores ungdom på de telefoner,« lyder det fra Lærke Marie Tornberg.
Museumskutteren Elisabeth
søger frivillige
Kutteren er den sidste sejlklare af dem, der hjalp jøder til Sverige i 1943 – men den fungerer også som et hyggeligt samlingssted for frivilliggruppen.
Af Tim Panduro
Kutteren Elisabeth, der ligger i Dragør Havn, har en helt særlig historie. I 1943 var den med til at transportere danske jøder til Sverige – og den spillede dermed en vigtig rolle i Danmarks lykkelige undtagelse i den nazistiske udryddelseskampagne.
I dag er Elisabeth den sidste sødygtige kutter fra oktoberdagene for 83 år siden. Men ud over tilknytningen til den store begivenhed er den også i sig selv et historisk monument og et
samlingssted for en gruppe lokale, der tager sig af kutteren og viser den frem. Der er dog plads til flere frivillige, fortæller Jens Christian Dahl, der er en del af gruppen. »Vi er mellem otte og tolv stykker, der arbejder med at renovere og sejle med kutteren. Vi hygger os gevaldigt. Om to uger
og tilføjer: »Men vi vil gerne være lidt flere fri-
villige, så vi håber på, at nogen vil være med.« Det kræver ingen særlige kvalifikationer, og arbejdsbyrden er også begrænset, fortæller Jens Christian Dahl: »Man skal først og fremmest kunne hygge sig. Det er morsomt at kunne sejle ud på Øresund for at spise sin frokost, og det er dejligt at holde sådan en gammel kutter i gang, samtidig med, at man holder sig selv i gang.« Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte Jens Christian Dahl på 30 27 51 93.
Elisabeth får hvert år en overhaling, så den kan klare livet i vandskorpen. Foto: TorbenStender
Frederikke Lorentzen og Ingrid Buur Bækgaard går på Dragør Skole og har været med til at udvikle et kortspil om digital trivsel for Red Barnet. De er begge glade for deres mobiltelefoner, men indrømmer, at man kan komme til at scrolle lidt for meget på den, hvis man keder sig. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Kirsten Marie Juel Jensen
Fra venstre er det Daniel Nicolai Seiersen, Emilia Lucca Ingwes Thygesen og Lærke Marie Tornberg fra 9.B på Dragør Skole. De kan alle tre se både fordele og ulemper ved deres eget og andres mobilforbrug. Nu prøver de at hjælpe andre til at tage en god snak om digital trivsel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Keramik og blomster føjer sig
til Kongevejens butiksliv
Camilla Kongeskov Jensen har åbnet Kongeskov Keramik – her sælger hun både krus og anden kunsthåndværk samt blomster og planter fra butikkens terrasse.
Der er blomster og andre potteplanter på terrassen ved Dragørs nyeste butik – og indvendigt venter krus, fade og anden keramik på at få et nyt hjem hos kunder med særlig kærlighed til kunsthåndværk. Både planter og kunsthåndværk er til salg i butikken, der igennem den seneste måned har huset Kongeskov Keramik. Butikken ligger lidt tilbagetrukket fra Kongevejen i den lille gyde, der går op bag Dragør Strandhotel. Men et A-skilt på gaden viser vejen. Keramikeren Camilla Kongeskov
DRAGØR KIRKE
Søndag den 24. maj. kl. 10.00: Pinsedag
Anette Lyneborg
Mandag den 25. maj kl. 10.00: 2. pinsedag
Annette Lyneborg
Onsdag den 27. maj kl. 09.30: Morgensang H
STORE MAGLEBY KIRKE
Torsdag den 21. maj kl. 18.30: Læsekreds
Søndag den 24. maj kl. 10.00: Pinsedag
Gitte Turin
Mandag den 25. maj kl. 10.00: 2. pinsedag Freja Bundgaard
Dragør Pleje Omsorg EKSTRA-YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser. Ring for at høre nærmere – ellers kan du skrive en e-mail
A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk
Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt
Vil du dyrke lokale fødevarer i Dragør Kommune?
Nu udbyder Dragør Kommune 1,3 tdr. land til forpagtning – med fokus på pesticidfri drift, lokale fødevarer og gastronomi. Har du grønne fingre og en god idé? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi skal have dit bud senest fredag den 29. maj 2026 kl. 12.00.
Læs mere og giv dit bud på kommunens hjemmeside dragoer.dk.
Dragør Svømmehal lukket 29. maj
Fredag den 29. maj 2026 er Dragør Svømmehal lukket for offentligheden fra kl. 10 til 14.30. Det skyldes, at skolerne afholder deres årlige svømmestævne.
Dragoer.dk
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt
Jensen har hylderne fyldt med sine egne kreationer. Dem skaber hun selv i butikken, hvor ler, drejeskive og en stor, rund ovn med kapacitet til at brænde 80–100 krus er en del af indretningen. Camilla Kongeskov Jensen har været selvstændig keramiker i knap fem år –og butikken er det næste, naturlige led i virksomheden. Det var dog ikke uden
tøven, at hun skrev under på kontrakten. Hidtil har værkstedet ligget i en tilbygning til familiens – der foruden Camilla Kongeskov Jensen består af hendes mand og to børn på ti og 13 år – villa i Dragør. Det holdt omkostningerne nede, men nu skal der tjenes en husleje hjem hver måned. »Jeg er spændt og nervøs, men jeg
Lokale madaktører skal hyldes
Dragør har lokale aktører, der excellerer i lækker mad og har brug for at blive fejret. Og der skal være liv og glade dage i byen og på havnen.
Det er tanken bag Dragør Food Festival den 6. juni.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Når sommeren er ny og frisk, ferien ikke er gået i gang, og folk ikke er spredt for alle vinde: Så er det tid til at mødes i Dragør – på havnen og i byen. Og hvorfor ikke gøre det over lækker mad, som er tilberedt af lokale aktører?
Det er idéen bag Dragør Food Festival, som åbner dørene på havnen lørdag den 6. juni klokken 12 til 22. »Jeg vil gerne hylde og iscenesætte de lokale madaktører. Og så synes jeg, vi skal bruge havnepladsen alt det, vi kan – for at skabe liv og stemning i byen for alle. Både for de lokale, for de gæster, der kommer sej-
Ole Nielsen fra Raagaarden i Ullerup
* 26.01.1935 ✝ 10.05.2026
lende og for dagsturisterne,« fortæller initiativtager Simon Kristensen. Alle lokale madaktører, han tog fat i, var friske på idéen, fortæller han. Nogle enkelte kunne ikke få det til at passe med kalenderen, men ellers var der fuld opbakning. Og han håber derfor, madfestivalen kan blive en tradition i starten af juni hvert år. »Hvis jeg havde været ude i bedre tid, kunne jeg have fået endnu flere med. Men der er også en idé i at starte det lidt simpelt og i mindre skala. Så kan vi se, hvad der virker og ikke virker, og så kan vi altid skalere op til næste år. For jeg håber, det kan blive en tradition i starten af juni at holde food festival,« lyder det fra Simon Kristensen.
Vores far er sovet stille ind den 10, maj, efter mavesårsoperation og derefter nyopdaget kræft i svælg og spiserør
Liselotte og Hans-Henrik
Bisættelsen finder sted i Store Magleby Kirke fredag den 22. maj kl. 13.00
Tak til alle dem, der havde haft stor betydning i hans fantastiske liv, som han i sine sidste dage fik snakket gamle minder og sagt farvel til
glæder mig,« sammenfatter hun rollen som nyslået butiksindehaver.
Glæden handler både om at få kontakt til flere kunder og en bedre balance i arbejdslivet.
»Jeg havde den lyserøde drøm om at være selvstændig. Men når jeg havde mit værksted derhjemme, arbejdede jeg hele tiden. Jeg kan ikke lide at sige nej til opgaver. Nu kører jeg på arbejde om morgenen og hjem igen om eftermiddagen,« siger hun. Orlov blev til karriere
Netop et opgør med arbejdsrutiner og drømmen om at skifte et skrivebord ud med et kunsthåndværk var baggrunden for, at hun sprang ud som selvlært keramiker. Det faste arbejde i Carlsberg Danmark, som hun havde haft gennem 15 år, fyldte så meget, at hun ikke så nok til sin familie. Derfor valgte hun at tage orlov.
»Jeg ville finde mig selv efter at have haft små børn og en masse stress og jag. Jeg har altid været meget kreativ, og jeg ville prøve keramik. Jeg gik all in, købte en skive og noget af det billigste rødler fra Panduro Hobby, og så sad jeg nærmest med det dagen lang. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg med de penge, jeg betalte for at brænde hos andre hurtigt kunne tjene en lille ovn hjem, og så købte jeg en,« fortæller hun.
Talentet matchede drømmene –Camilla Kongeskov Jensen fik skabt keramik, som hun vurderede, var salgbart.
»Da jeg syntes, jeg var god nok, havde jeg min første åbningsdag, og folk var sindssygt støttende helt fra begyndelsen, og jeg fik mulighed for at sælge min keramik hos både Gabriel Jensens Traktørsted og Butik 22,« siger Camilla Kongeskov Jensen. Sideløbende med, at hun dygtig-
gjorde sig i værkstedet, var hun ude i en stor overvejelse. Orloven løb efterhånden ud – og egentlig skulle hun tilbage til hverdagen med et dagligt arbejdsliv. »Jeg fandt efterhånden ud af, at jeg ikke kunne komme tilbage. Jeg kunne ikke leve i en stressende hverdag med job og børn, jeg aldrig så. Jeg sagde op, og så tog jeg chancen. Jeg havde lidt deltidsarbejde i min søsters firma. Men keramik tager tre uger, fra man starter tingene op, og til de er færdige, så hvis jeg hele tiden tog arbejdsopgaver, så producerede jeg mindre.« Aldrig under tunnellen Skiftet har givet hende mere tid til at være i nærheden af hjemmet. Faktisk i en grad, så hun selv er stærkt opmærksom på det. »Jeg er af gammel Dragør-familie, så byen ligger mit hjerte nær. Det er en luksus at kunne arbejde her. Førhen drillede jeg mine forældre med, at de aldrig kom under tunnelen til Tårnby. Men det gør jeg heller ikke selv mere,« fortæller hun.
Deleløsning
At Camilla Kongeskov skulle få butik på Kongevejen, var egentlig ikke noget, hun havde forventet. Huslejerne på gågaden anså hun som en forhindring. I efteråret deltog hun i et interview i Dragør Nyt, hvor hun efterlyste lavere husleje og fleksible muligheder – som sæsonbaseret husleje eller butiksfællesskaber – så huslejen kunne komme ned. At hun alligevel er havnet på Kongevejen, har flere årsager.
»Lokalet ligger lidt trukket væk fra gaden, så det gør det lidt billigere,« siger hun.
»Og så har jeg været heldig. Udlejer har været sød i forhold til overdragelsen. Jeg er glad for, at der findes udlejere, der vil byen det godt,« tilføjer hun. Samtidig har hun fundet en deleløsning, hvor hun lejer et rum og en værkstedsplads ud. Eva Merser, der i forvejen er kendt fra Kongevejens butiksliv, har også kastet sig over keramikken. Det giver et tilskud til Camilla Kongeskov Jensens husleje – og en kreativ kollega. »Vi har den samme servicemindede tilgang. Men vi har en forskellig stil. Hendes keramik er jordfarvet er råt, og mit er mere som en slikbutik. Så det er fedt, at vi komplementerer hinanden i stedet for at lave det samme,« fortæller Camilla Kongeskov Jensen.
Ud over masser af lækker øl, vin, kaffe, bagværk, pizza, burger og andre lækkerier kommer der også til at være musik på havnen samt et krea-værksted for både børn og voksne.
Vil lægge et ekstra lag på Simon Kristensen har faktisk ikke talt med kommunen om, at hans initiativ kunne passe ret godt ind i den nye erhvervsstrategi, hvor gastronomi og lokalt producerede fødevarer er et af fokusområderne. Men han ser et potentiale i at kunne samarbejde om dette i fremtiden. Også fordi han har etableret Dragør
Vores elskede far, morfar, farfar og oldefar Ole Bulow Pedersen * 29.09.1945 ✝ 16.05.2026 er taget på sin sidste rejse Familien
Begravelsen finder sted i Store Magleby Kirke fredag den 29. maj kl. 13.00 Alle som vil tage afsked er velkomne
Kulturliv, der udover Dragør Food Festival også står bag andre events i byen. For Simon Kristensen vil gerne bidrage til den lokale sammenhængskraft og forsøge at skabe liv hele året.
»Jeg vil meget gerne være med til at sætte Dragør på landkortet for flere kulturelle aktiviteter. Dragør har så meget potentiale, der skal forløses. Det kan ikke blive ved snakken. Så for mig handler det også om at rykke og prøve nogle ting af. For Dragør må gerne blive kendt for andet end historien og den hyggelige havn – men også for, at det er et sted, hvor der sker noget. Jeg vil gerne lægge et ekstra lag på,« forklarer Simon Kristensen om sin motivation for at blive ved med at finde på events og arrangementer, der kan samle byen.
Skal se ud over havneområdet Ligesom blandt andet Dragør Gadelaug peger han dog også på, at forår og sommer er den »nemme« del. Fremadrettet skal der mere fokus på efterår og vinter. Det kræver nogle ændringer – og at alle – også ham selv – åbner øjnene for andre steder end havnen.
Tak for kærlighed Jan Lysholm »Bubar«
* 13. april 1951 ✝ 15. maj 2026
Jette
Oskar, Elliot, Elias, Stine, Thomas
Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke tirsdag den 2. juni kl. 11.00 – alle er velkomne
»Jeg tror, man skal lempe lidt for nogle restriktioner, så der er mulighed for at skabe liv i hele byen og ikke kun på havnen, som ikke er så spændende om vinteren. Særligt i den gamle by er der jo også hensyn i forhold til dem, der bor der, og det kan clashe lidt. Så det er en svær nød at knække,« siger Simon Kristensen og fortsætter:
»Men man kan arbejde mere med pop up events. Og jeg har før lavet arrangementer hos nogle af de private aktører – for eksempel i Beghuset og på strandhotellet. Vi har faktisk masser af gode venues for arrangementer. Også fortet. Men det er noget, jeg gerne vil kigge mere ind i. Hvordan vi får skabt liv på tværs af kommunen hele året og bredt det ud til mere end havnepladsen.«
Tim Panduro
Camilla Kongeskov har taget springet til at have egen butik på Kongevejen. Foto: Tim Panduro
Lørdag den 6. juni bliver Dragør Food Festival afholdt for første gang. Her kommer havnen til at summe af liv omkring foodtrucks og madboder. Så både lokale og turister kan nyde havnen, som de også gjorde til havnefesten her sidste år. Arkivfoto: TorbenStender
Ikke endnu et kulturdrab på Dragør
og jeg har stadig både autograferne og billederne fra dengang.
DEBAT: Der er igen usikkerhed om fremtiden for Dragør Badehotel – det historiske hotel, som gennem generationer har været en vigtig del af Dragørs identitet og kulturhistorie.
Nu tales der om omfattende ændringer, ny hotelbebyggelse, tilbygninger og rækkehuse på området.
Men spørgsmålet er: Er vi igen på vej til at begå et kulturdrab på Dragør?
For mange borgere vækker det minder om, da Dragør Kro blev solgt og omdannet til ejerlejligheder. Endnu et historisk samlingspunkt forsvandt, og meget af den gamle sjæl gik tabt. Det må ikke ske igen.
Dragør Badehotel – tidligere kendt som Færgegården – er langt mere end blot en bygning. Det er et sted fyldt med historier, musikliv og kulturarv.
I påsken 1966 lejede The Rolling Stones hele hotellet i forbindelse med deres koncerter i KB Hallen. Hotellet blev hurtigt belejret af fans, og billeder fra tiden viser Mick Jagger ved hotellet og unge fans i haven omkring Færgegården.
Jeg var selv blandt de unge fans dengang og stod i lufthavnen, da Stones ankom til Danmark. Jeg fik autografer fra samtlige medlemmer,
Også det legendariske band Them boede gennem længere perioder på hotellet under deres ophold i Danmark og deres koncerter på Bakken. Mange af arrangementerne blev skabt gennem lokale ildsjæle som Bjarne Larsen, som med sine forbindelser til det engelske musikmiljø var med til at arrangere koncerter og skabe kontakt mellem internationale bands og Danmark.
Også det engelsk-danske popband The Red Squares havde gennem længere perioder deres gang på Færgegården, mens de spillede rundt omkring i Danmark. Dengang var Dragør Badehotel ikke blot et sted, man overnattede – det var nærmest et kreativt samlingspunkt for tidens musikliv.
Mange ældre Dragør-borgere husker stadig tiden, hvor kendte musikere færdedes helt naturligt omkring hotellet, havnen og byen. Selv blev jeg senere inviteret med til London af Bjarne til to koncerter med The Rolling Stones, hvor jeg også fik mulighed for at møde bandet mellem koncerterne. Men badehotellets historie handler ikke kun om internationale rockstjerner.
Også John Mogensen havde et nært forhold til stedet og til Dragør. Han boede i
byen i mange år, havde sit stamsted på Færgegården og skrev sange inspireret af livet i Dragør Mange husker stadig historien om hans sidste timer på hotellet, hvor han efter en koncert satte sig i baren og sagde de berømte ord: »Oldtimer – jeg tror sgu, jeg er færdig.«
Det er netop sådanne historier, minder og kulturspor, som gør Dragør til noget helt særligt. Folk besøger ikke byen for at opleve moderne standardbyggeri eller række-
husprojekter langs vandet. De kommer for historien, miljøet, havnen og den særlige atmosfære, som stadig findes her. Når først sådanne steder ændres voldsomt eller forsvinder, kommer de aldrig tilbage. Derfor bør kommunen og borgerne tænke sig meget grundigt om, før endnu et stykke af Dragørs kulturhistorie går tabt. Vi har allerede mistet for meget. Ikke endnu et kulturdrab på Dragør. Med venlig hilsen Jørgen Honoré
Enggården, OK-Fonden og nonprofit
Af Svend Mathiasen
DEBAT: Man kan godt få det indtryk, at det nærmest handler om barmhjertighed, noget velgørende, noget konkret økonomisk fordelagtigt for Dragørs borgere og beboerne, når det fra det politiske flertals side tydeligt understreges, at OK-Fonden, der er er udset til at overtage driften af kommunens eneste plejehjem, skam er et rent nonprofitforetagende.
Man kan efterlades med indtrykket af, at der her er tale om en uegennyttig driftsvirksomhed, der er sat i verden for ikke at tjene penge og skabe overskud på sine driftsydelser, og det hele blot skal »løbe rundt«. Men virkeligheden er mere nuanceret.
Profit contra non-profit
Den grundlæggende forskel på en erhvervsdrivende såkaldt nonprofit-fond, som for eksempel OK-Fonden og et privat aktieselskab er, at et eventuelt overskud på årsregnskabet principielt tilfalder aktionærerne i et privat aktieselskab, mens overskuddet i en nonprofitvirksomhed skal anvendes efter fondens (ofte bredt formulerede) formålsbestemmelser.
Fælles for begge selskabsformer er, at det økonomiske mål for ledelsen er, at maksimere virksomhedens indtjening og overskud. Og i OKFondens tilfælde er der så
rigeligt at bruge et eventuelt driftsoverskud til.
Om OK-Fonden
Som koncern driver og ejer OK-Fonden en lang række underliggende aktie- og anpartsselskaber (100%), hvor regnskabsresultaterne indgår i det samlede koncernregnskab. Og viser regnskabsresultatet overskud på bundlinjen, skal pengene som nævnt anvendes efter formålsbestemmelsen, der primært tager sigte på at øge antallet og omfanget af opgaver (herunder drift af plejehjem) indenfor ældreog sundhedsområdet i øvrigt. OK-Fonden drifter i dag blandt andet 15 plejehjem samt et hospice, og man administrerer 1.300 ældreboliger. Opgaverne udføres på almindelige løn- og markedsvilkår, og fonden har i dag 2.300 ansatte. De seneste to regnskabsår har OK-Fonden dog haft underskud i koncernregnskabet på henholdsvis 15 og 23 millioner kroner, men forventer overskud på bundlinjen i det kommende år. I årsrapporten påpeger ledelsen i den forbindelse, at der p.t. forhandles med flere kommunale plejehjem om overtagelse af den daglige drift.
Stadig
kommunens ansvar
Ender Konservative, Venstre og SF i Dragør op med en beslutning om, at lade
OK-Fonden overtage kommunens daglige drift af Enggården, synes der ikke at være tvivl om, at opgaven vil blive løst og formentlig også på et lidt stærkere fagligt, driftssikkert og tidssvarende grundlag, end det er lykkes kommunen at skabe gennem flere årtiers utilstrækkelighed og fravær af de nødvendige politiske beslutninger og faglige kompetencer.
Men helt at fraskrive sig ansvaret (og risikoen for vælgerkritik) for Enggårdens drift kan kommunen ikke. Det vil fortsat påhvile kommunen at varetage det overordnede
ansvar for såvel kvalitetsniveauet som gennemførelsen af den løbende, lovlige tilsynspligt.
At det kan være udfordrende at drive et plejehjem, har også OK-Fonden erfaret. Senest på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, som OK-Fonden også driver. Her omkom to beboere med to måneders mellemrum i efteråret 2025, begge som følge af brandskader og uden nærværelse af det nødvendige plejepersonale i situationerne.
Med venlig hilsen Svend Mathiasen
Om læserbreve og debatindlæg i Dragør Nyt
Læserbreve og debatindlæg er en vigtig del af Dragør Nyt og bidrager til den lokale debat og det demokratiske fællesskab i Dragør. Vi bringer læserbreve for at give plads til forskellige synspunkter –også dem vi ikke nødvendigvis deler.
Alle læserbreve står for skribentens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis Dragør Nyts holdning.
Du kan læse alle vores debatregler på: dragoer-nyt.dk/debatskik
Vil du være med i debatten?
Send dit læserbrev til: redaktion@dragoer-nyt.dk – husk at oplyse navn, adresse og telefonnummer.
Foreningslivet er Dragørs store st yrke
I Dragør er vi stolte af vores stærke og aktive forenings- og idrætsliv. Hver eneste dag skaber frivillige, trænere, bestyrelser og ildsjæle fællesskaber, som gør en kæmpe forskel for både børn, unge, voksne og seniorer. Det er her, venskaber opstår, fællesskaber styrkes, og mennesker mødes på tværs af generationer og forskelligheder.
Af Trine Søe og
Mia Tang, medlemmer af Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget samt kommunalbestyrelsen for Konservative
DEBAT: Foreningslivet er med til at skabe trivsel, sundhed, sammenhold og lokal identitet. Derfor er det også vigtigt, at vi som kommune bakker op om de mange frivillige kræfter og sikrer gode rammer for udvikling. I maj foreslog vi konservative en række initiativer på området, der skal være med til at styrke foreningslivet endnu mere i de kommende år – og heldigvis bakkede et enigt Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalg op om vores medlemsforslag. Vi ønsker blandt andet, at Erhvervs-, Turisme-, Kulturog Fritidsudvalg og Folkeoplysningsudvalget samles til fælles temamøde før sommerferien for at drøfte, hvordan vi sammen kan udvikle og styrke foreningerne i Dragør.
Derudover ønsker vi at samle alle foreninger igen efter sommerferien for at igangsætte arbejdet med en fælles arbejdsplan for fremtidens foreningsliv.
Partnerskab med DGI skal sikre muligheder
Det fælles arbejde mellem
Erhvervs-, Turisme-, Kulturog Fritidsudvalg og Folkeoplysningsudvalget skal samtidig være med til at skabe et stærkere fundament for fremtidens foreningsliv i Dragør. Når vi samler erfaringer, idéer og ønsker fra både foreninger, frivillige og udvalg, giver det også et godt udgangspunkt for at indgå i et tættere samarbejde med eksterne aktører som for eksempel DGI Storkøbenhavn. På den nyligt afholdte og velbesøgte idrætskonference mellem Dragør Kommune og DGI Storkøbenhavn blev der sat fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling. Derfor er vi konservative også glade for, at et enigt udvalg bakker op om, at kommunen indleder dialog med DGI Storkøbenhavn om et muligt partnerskab, som kan give nye muligheder for vores lokale foreninger. En mulig partnerskabsaftale med DGI skal netop ses som en forlængelse af det lokale arbejde og ambitionen om at udvikle foreningsog idrætslivet i fællesskab. Samtidig giver det mulighed for at arbejde mere målrettet med nogle af de udfordringer, mange foreninger oplever i dag. Hvordan sikrer vi for eksempel, at unge ikke siver ud af foreningslivet, når de rammer teenageårene?
Her kan det være relevant at tænke i nye løsninger, hvor unge i højere grad får ansvar og bliver en aktiv del af fællesskabet – for eksempel gennem træneruddannelse og ungdomslederroller. DGI Storkøbenhavn tilbyder allerede flere muligheder på dette område, som kan være interessante at arbejde videre med i Dragør Samtidig skal vi også blive bedre til at understøtte frivilligheden. Mange vil gerne bidrage til fællesskabet, men det må ikke opleves som et krav om at kunne levere X, Y og Z hele tiden. Der skal også være plads til dem, der har et mindre overskud i hverdagen, men som stadig ønsker at være en del af fællesskabet og bidrage i det omfang, de kan.
Et stærkere samarbejde med DGI Storkøbenhavn kan være med til at skabe nye muligheder for både idrætsforeninger og andre fællesskaber i kommunen.
Det kan blandt andet bidrage med sparring, udvikling af frivilligheden, styrkelse af bestyrelsesarbejdet og inspiration til nye aktiviteter og samarbejder.
Vi skal skabe de bedste rammer
Det handler samtidig om at skabe gode vilkår for det frivillige arbejde, styrke samarbejdet på tværs af foreningerne og sikre den
bedst mulige anvendelse af vores haller, baner og faciliteter.
Flere foreninger har også peget på behovet for mere langsigtet planlægning og tydelige rammer, så man kan udvikle aktiviteter og tilbud over flere år.
Det er vigtigt, at vi lytter til disse ønsker og arbejder videre med en flerårig plan for området. Men det er også vigtigt, at de forskellige foreninger kender til de udfordringer, der er med for eksempel tildeling af baner og faciliteter – og at vi i fællesskab er med til at løse problemerne, så der bliver plads til os alle.
Vi konservative tror på, at vi kommer længst gennem dialog, samarbejde og fælles retning. Dragør har et unikt foreningsliv med stor frivillig opbakning, og det skal vi værne om og udvikle. Foreningslivet er en af Dragørs største styrker. Det skaber liv, engagement og fællesskab i hele kommunen – og derfor skal vi fortsat prioritere og udvikle det i tæt samarbejde med dem, der hver dag får det til at leve. Målet er at skabe endnu bedre muligheder for udvikling, frivillighed, fællesskab og samarbejde på tværs af foreningerne i Dragør – så vi også i fremtiden har et stærkt og levende foreningsliv. Med venlig hilsen Trine Søe og Mia Tang
med Dragør Nyt
Af Jørgen Honoré
Færgegaarden, der nu hedder Dragør Badehotel. Privatfoto
Rolling Stones ankommer i lufthavnen. Privatfoto
Syv spørgsmål til ...
Keramiker Camilla Kongeskov Jensen, der har åbnet værksted og butik på Kongevejen.
Hvad er din tilknytning til Dragør
Jeg er ud af en rigtig Dragør-familie gennem mange generationer, så jeg er vokset op herude, og hele min familie bor her også.
Hvad er det bedste ved Dragør?
Det trygge lokalsamfund for både børn og voksne.
Fast indslag i Dragør Nyt
Hver uge stiller vi syv spørgsmål til en kendt profil med tilknytning til Dragør eller en lokal person, som på anden måde har vakt redaktionens interesse. I det omfang, det giver mening, stiller vi nogenlunde de samme spørgsmål uge efter uge.
At tage imod kunderne i mit nyåbnede keramikværksted og butik samt mit lille plante- og blomsterunivers i gågaden.
Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?
Jeg er i gang med at høre samtlige Fries before guys-afsnit og opdagede for nyligt, at de faktisk bor i Søvang. Befriende ærlig og sjov podcast.
Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?
Jeg skal helt sikkert ned i Kyst Galleri, som har nogle virkelig spændende og farverige malerier hængende.
Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?
Den starter med en rolig morgen, hvor jeg vågner af mig selv og kan drikke min kaffe i fred og ro, og slutter med, at jeg kan gå nogenlunde tidligt i seng – vel vidende, at jeg har nået alle dagens »to dos«. Helt kedeligt, men rigtigt.
Tilbuddet gælder FREDAG, LØRDAG og SØNDAG
BOUTIQUE No.1
Brug
annoncører
Nye kræfter til bevaring
Dragør Bevaringsnævn har konstitueret sig for de næste fire år og fortsætter arbejdet med at beskytte den gamle bys særlige miljø og kulturarv.
Af Thomas Mose
Dragør Bevaringsnævn har konstitueret sig for den nye valgperiode frem til 2029. Nævnet består af repræsentanter fra lokale foreninger, kulturinstitutioner og kommunalbestyrelsen.
Martin Hans Borg fra Dragør Museumsforening er valgt som formand, mens Axel Bendtsen fra Beboerforeningen for Dragør Gamle By er valgt som næstformand. Derudover består nævnet af Theis Bacher Møller fra Amagermuseets Venner, Jan Neumann Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening, Christian Aagaard fra Museum Amager samt kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nicolai Bertel Riber (A), Peter Læssøe (T) og Martin Wood Pedersen (C). Lone van Deurs og Ebbe Kyrø er desuden valgt som særligt interesserede i nævnets arbejde. Sekretær for nævnet er
byplanlægger Mikala Kloppenborg fra Dragør Kommune, og planchef Joan Jacobsen deltager ofte i møderne.
Rådgiver
Dragør Bevaringsnævn er en selvstændig institution, som fungerer som rådgiver for Dragør Kommune i bygge- og bevaringssager. Arbejdet retter sig især mod Dragør Gamle By og havneområdet, hvor bevaring af det historiske miljø spiller en central rolle.
Nævnet arbejder blandt andet med spørgsmål om restaurering, vedligeholdelse og bevaring af bygninger og bymiljøer. Medlemmerne vælges for en periode, der følger kommunalbestyrelsesvalgene.
Bevaringsnævnet står også bag Dragørs Bevaringspris, som blev indstiftet i 2023. Prisen gives hvert år til en husejer, der har gjort en særlig indsats for
at bevare en ejendom med respekt for den lokale byggeskik og kulturarv. Prisen uddeles på Dragør Bevaringsdag, som arrangeres sammen med Beboerforeningen for Dragør Gamle By og Museum Amagers Venner. Her er der blandt andet foredrag, byvandringer og levende værksteder med fokus på ældre håndværk og vedligeholdelse af historiske bygninger.
Byfond
Ud over den rådgivende rolle administrerer Dragør Bevaringsnævn også Dragør Byfond. Fonden kan efter ansøgning give støtte til renoverings- og restaureringsprojekter i Dragør Gamle By. Der gives især støtte til ikke-fredede bygninger, hvor nævnet ønsker at medvirke til at bevare det særlige historiske miljø i byen. Målet er samtidig at skabe interesse og fællesskab omkring Dragørs kulturarv.
TORVEDAG I DRAGØR
LØRDAG DEN 23. MAJ
Kl. 11.00–13.00
Ansigtsmaling – bliv malet som en fin prinsesse eller en farlig tiger ved Normal.
Kl. 12.00
Gratis kagemand/kagekone fra Lagkagehuset på Badstuevælen til alle børnene – så længe lager haves
Kl. 12.00–15.00
Kreativ workshop på Badstuevælen med Mia fra Craftalux – kom og lav din egen mini kæphest (for børn fra 4 år og sammen med en voksen)
Kl. 14.00–17.00
Livemusik – kom og hør god musik ved Hallöy Café med »DE 3 MÅSKE 4«.
ALLE AKTIVITETER ER GRATIS
Butikkerne har hele dagen særlige tilbud og glæder sig til at byde jer velkommen til en hyggelig og sjov dag.
