Dragør Nyt nr. 20 - 2026

Dom i kæmpe svindelsag: Fakturafabrik styret fra tom grund i Store Magleby

Side 3

HOFOR-fejl sender millionregning til Dragørs vandforbrugere

Side 4

13. maj 2026

Mysteriet om Dragørs uforklarlige brummelyd lever videre

headspace åbner dørene for Dragørs unge

Nyt tilbud på Nordstrandskolen skal give unge mellem 12 og 25 år et sted at tale om alt fra stress og ensomhed til problemer derhjemme.

en fair pris

Side 5

Gadelaug har bøn til borgere og politikere

Tilladelse til varmelamper, udeservering året rundt og bedre parkeringsmuligheder er nødvendigt, hvis Dragørs handelsliv også skal være bæredygtigt fra september til april. Sådan lyder det fra Dragør Gadelaug.

Der bliver spist is, drukket kaffe og lagt penge i butikkerne på Kongevejen lige nu. For solen lokker Dragør-borgerne og ikke mindst turisterne ind til den gamle bydel. Anderledes ser det ud fra september til april. Og det er et problem for den lokale sammenhængskraft i Dragør Kommune, fordi butikkerne kan være tvunget til at lukke eller skrue ned i ydersæsonen. Sådan lyder det fra Dragør Gadelaug. De arbejder selv med en række tiltag, du kan læse mere om inde i avisen. Men de har en klar bøn til borgerne: »Man skal ikke vælge os for at støtte os, men fordi vi er gode. Det er vores ansvar at levere. Men der er brug for en ændring i alles mindset, så man lige tænker: Findes det i Dragør, så køb det i Dragør. At vi har liv i byen, betyder jo noget for os alle, for huspriserne, for foreningslivet,« siger Charlotte Rütt, indehaver af tøjbutikken Charlotte R. Vedligehold og ensartede regler Bønnerne fra gadelauget til kommunalpolitikerne er endnu tydeligere. De erhvervsdrivende har en klar forventning om, at kommunen skal arbejde mere for at tiltrække gæster fra september til april. Og det kræver en række konkrete tiltag. »Vi har brug for en mere proaktiv vedligeholdelse af byen. Det bør ikke være os, der minder kommunen om, at der nu skal males, udskiftes skraldespande og holdes rent og

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim

32 53 10 41 Stort udvalg af kød og pølser – lige til grillen!

pænt. Det bør være en selvfølge,« lyder det fra Maria Nielsen, guldsmed og indehaver af Barbara Maria. Hun mener, den nyligt vedtagne politik om at lave forårsrengøring i kommunen hvert år er et skridt på vejen. Men der skal mere til –flere gange om året. Og så er flere p-pladser eller håndhævelse af parkeringsregler også vigtig for at styrke handelslivet i ydersæsonen.

Både Ragnhild Modigh Hansen, indehaver af Dragør Optik og Philip Helgstrand, indehaver af Dragør Strandhotel peger samtidig på, at der er mange gamle regler og lokalplaner, der spænder ben for bylivet om vinteren. »Vi vil virkelig gerne have mulighed for at stille varmelamper op udenfor. Og have lov til at have stole og borde til servering udenfor hele året. Det må vi ikke, som reglerne er nu,« siger Philip Helgstrand.

»Vi ønsker jo heller ikke, at byen skal ligne et tivoli. Men man skal bruge virkelig meget tid på at finde ud af, hvad man må og ikke må i en bevaringsværdig by. Mere ensartede regler ville gøre alt nemmere,« siger Ragnhild Modigh Hansen. Gadelauget peger blandt andet på det uhensigtsmæssige i, at der er forskel på, hvor høje planter må være, afhængig af om man har udeservering eller ej. Og at der er forskel på regler for skilte og udeservering fra havnen til Kongevejen.

Pinseplatte

Serveres fra den 23.–25. maj

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Side 10

Foto: headspace

Side 4

Juvelér Barbara Maria Kongevejen 11 Dragør

Seiko herreur

Husk! Smykker

Pinse i Madhuset

LEDER: I forrige uge var der kystvandringer og debatmøde på Dragør Skole. Der var fyldt til randen med 150 deltagere, blandt dem dyngevis af kommunalpolitikere, der ville høre om kystsikring. Endnu engang blev det bekræftet, at vand ligger højt på dagsordenen.

Lidt mere beskedent var det i Store Magleby i sidste uge. Her inviterede Sund & Bælt på omvendt byvandring for at hente inspiration til, hvordan man mest skånsomt kan trække et dige igennem eller i nærheden af landsbyen. Omkring 20 mødte op, en enkelt var kommunalpolitiker. Der er selvfølgelig en væsensforskel på projekterne. Kystdiget skal beskytte knap halvdelen af borgerne. Lufthavnsdiget skal alene beskytte lufthavnen mod oversvømmelser, men vil give årelange byggerier i en ikke fastlagt stribe langs lufthavnshegnet. At man ikke kan nøjes med kystdiget, skyldes at lufthavnens maskiner og asfalt skal sikres mod en 10.000­årshændelse. Mennesker og miljøer langs kysten kan nøjes med at være sikret mod oversvømmelse af en kaliber, der forventes at ramme en gang i hvert århundrede. Som sådan står hollænderbyen og skipperbyen med den samme udfordring; en udefrakommende faktor, på samme tid totalt dominerende trussel og en nøgle til vækst og velstand, der evigt udfordrer det eksisterende.

I Dragør er det Øresund, der kun er en storm borte fra at krybe helt ind i stuerne, men som samtidig er kilde til hele byens eksistens. I Store Magleby er det lufthavnen, der på den ene side har ædt sig ind på gartnerierne og erstattet lærkesang med motorbrøl. Men som på den anden side har været med til at sikre, at landsbyen stadig er netop det – en samling gårde og lave huse med gadekær og landsbykirke, fritrevet fra storbyens industrikvarterer på den anden side af lufthavnstunnellen.

At lufthavnen også sikrer arbejdspladser, lige som Dragørs Havn gjorde det i sejlskibenes tid, er kun en del af fuldstændigheden. En anden del hører til i den mørkere side af historien. For begge havne har sin pris. Havet har røvet liv fra Dragørskippere gennem århundreder, indtil byens havn blev umoderne og skibenes fravær gjorde den ellers så velhavende by fattigere. Og lufthavnen og dens ædegilde i maglebymulden har nok bevaret byen, men kostet dyrt på selvforståelsen i det, der tidligere var Amagers absolutte midtpunkt.

I Dragør viste borgermødet, at der efterhånden er skabt en forståelse for, at det er alvor. De fleste kritiske røster gik ikke på, om der var behov for et dige, men om man kunne bygge det hurtigt og sikkert nok.

I Store Magleby – hvor jeg selv bor – var situationen lidt anderledes. Selv om flere kunne se fornuften i at beskytte lufthavnen, ved vi, at det lokalt vil give bøvl uden de store fordele.

Vi tilflyttere er nok mest optaget af, hvad der sker her og nu – får vi mere tung trafik, får vi byggestøj, mister vi udsigt over markerne og den slags. Blandt repræsentanter for de gamle gartner­ og landbrugsfamilier bankede hjertet hårdt for de lange stræk, både bagud og fremad. Lufthavnen har taget rigeligt undervejs. Der skal trædes varsomt, hvis ikke både tudser og mennesker skal trampes under fode, når lufthavnen skal beskyttes. Sund & Bælts idé med borgerdialog og omvendte byvandringer er et skridt på vejen. Det næste kan være at skelne til tilgangen langs kysten, hvor der – i hvert fald i projektudkastene – er lagt store kræfter for at kombinere det nødvendige med det rekreative. For selv om lufthavnsdige og kystsikring har mange forskelle, har de også et væsentligt lighedspunkt; i sidste ende handler det også om mennesker. TP

Jeg kan samtidig oplyse, at den omfattende presseomtale faktisk har medført fornyet interesse fra seriøse hoteloperatører, hvilket naturligvis er positivt

Martin Haugaard, medejerne af Dragør Badehotel Holding APS

Side 5

Men jeg tror, jeg kan sige, at alle os, der har butik her, ikke har gjort det for at blive styrtende rige. Vi er her, fordi vi synes, Dragør er noget særligt. Vi vil byen og fællesskabet, og så bruger vi den ekstra tid Maria Nielsen, indehaver af Barbara Maria

Side 10

Dragør Kommune har ikke været præsenteret for et retvisende og fyldestgørende beslutningsgrundlag, hvilket vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at rette op på i det arbejde, som nu er sat i gang Rebekka Nymark, direktør for Vand & Spildevand, HOFOR

Side 11

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Træfældning · Havearbejde Beskæring · Vedligeholdelse

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften

bor i Dragør Vi hjælper med afhentning

Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement

Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00

– lokalt og bæredygtigt

Bordbestilling på 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk

På snarlig gensyn

Henriette og Steen

Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Motion og bevægelse

Førstehjælp · Musik og sang

Foredrag og debat · Mad

Kultur og udflugter · Sprog

Kunstig intelligens

Kreativ udfoldelse ... og meget mere

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

UGENS PLETSKUD: Byvandring i Store Magleby. Sund og & Bælt havde inviteret til byvandring i Store Magleby for at høre mere om de lokales holdning til det kommende digeprojekt, der skal beskytte lufthavnen og den kritiske infrastruktur

Læs mere på side 5. Foto: Thomas Mose

Forhandlinger med OK-Fonden må vente lidt

Der er flertal for, at Dragør Kommune skal forhandle med OK-Fonden om at lade dem overtage driften af Enggården.

Men Liste T og Socialdemokratiet er imod, og processen må vente nogle uger.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Da tre ud af fem medlemmer i Ældreog Sundhedsudvalget er Konservative, kunne de alene danne flertal for, at Dragør Kommune skal fortsætte forhandlingerne med OK-Fonden om at lave en driftsoverenskomst med Enggården, der således fremadrettet kan blive en selvejende institution. En aftale, Konservative er helt enige med Venstre og SF om.»Forvaltningen har allerede været til infomøde med beboerne. Og OK-Fonden har været nede og præsentere sig. Så nu sætter de sig sammen og kigger det hele igennem med henblik på at blive enige om en aftale. Jeg har stadig en forventning om, at vi efter sommeren har et beslutningsgrundlag at tage stil-

ling til,« sagde Kenneth Gøtterup (C) til Dragør Nyt efter mødet, hvor han var stedfortræder for Jan Madsen (C).

Må vente til efter 28. maj

Forhandlingerne kan dog formelt først gå i gang efter kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 28. maj.Liste T og Socialdemokratiet, der sidder på de to andre pladser i fagudvalget, holder nemlig fast i deres modstand mod planen om at lave driftsoverenskomst med OK-Fonden.

Liste T begærede sagen taget op på næste kommunalbestyrelsesmøde (som de kan gøre efter styrelseslovens §23). Selv om der også i kommunalbestyrelsen vil være flertal for at sætte gang i forhandlingerne med OK-Fonden, kan

forvaltningen altså ikke sætte processen i gang før kommunalbestyrelsesmødet. Noget, Kenneth Gøtterup på Facebook har udtrykt ærgrelse over, men borgmesteren har samtidig slået fast, at »det tager ikke modet fra os andre der har meldt ud, at vi skal skabe et fagligt godt arbejdsmiljø og gode vilkår for de ældre«.

A: Driftsform vil bremse fremdrift

Socialdemokratiet fik uddybet deres modstand mod en driftsaftale med OKFonden og ført til protokols, at:

»Socialdemokratiet stemmer ikke for aftalen om, at afsøge muligheden for at OK-Fonden skal overtage driften af Enggården. Vi vurderer, at proces-

Historisk svindelsag har tætte bånd til Dragør

Naveed Anwar fra Dragør har fået en lang fængselsdom i historisk sag, der har tætte tråde til lokalområdet.

Den 52-årige Naveed Anwar skal syv år i fængsel for sin rolle som hovedmand i sagen om Danmarks største fakturafabrik. Den 52-årige hovedmand er dømt for sin nøglerolle som leder af et kriminelt netværk, der systematisk og organiseret tilbød salg af falske fakturaer gennem flere stråmandsselskaber. Med Østre Landsrets dom i sidste uge er der fal-

det endelig dom i en sag om fakturaer for mere end en halv milliard kroner, der har strakt sig over mange år. Sagen, der har flere bånd til Dragør-området, kom første gang for retten i 2018. I 2022 blev Naveed Anwar i Københavns Byret dømt til syv års fængsel og pålagt en bøde på 175 millioner kroner for sin involveriang i det, der gik under politiets kodenavn »Operation Greed«. Samme resultat nåede Østre Landsret frem til tirsdag den 5. maj.

Kæmpevilla i Søvang Naveed Anwar har adresse i Søvang i en 284 kvadratme-

ter stor villa i første række, og han var ifølge flere medier kendt som »Kongen« lokalt. I dag har flere virksomheder tilknyttet efternavnet Anwar stadig adresse i villaen.

Det er dog ikke den eneste tråd til Dragør-området. Pengevaskeriet foregik ifølge flere medier blandt andet gennem virksomheden Angel’s Mannpower, der havde adresse på en ubebygget grund på Nordre Kinkelgade 21 i Store Magleby. Ifølge et Ritzau-telegram, der er bragt i flere medier, er ejendomsselskabet S.A. ApS også blevet dømt i sagen. Det har adresse i villaen i

i Store Magleby. Foto: Thomas Mose

Søvang. Ejendomsselskabet fik en bøde på 65 millioner kroner.

Ni år undervejs

Sagen begyndte med en stribe anholdelser i 2017 i flere byer. Byrettens domme over de involverede faldt efter 153 retsmøder i 2022. Østre Landsret oplyser, at ankesagen har været behandlet over 122 retsdage. Under ankesagen var ni personer og et selskab tiltalt for medvirken eller forsøg på medvirken til moms- og skatteunddragelse ved at sørge for, at der blev sendt fiktive fakturaer fra 12 stråmandsvirksomheder til en lang række andre virksomheder, der brugte dem til moms- og skattesvig. Herudover var fire personer, der var direktør i hver deres vekselkontor, tiltalt for hvidvask eller forsøg på hvidvask af penge, som stammede fra fakturaindbetalingerne. Landsretten har fundet det bevist, at de 12 stråmandsvirksomheder, der var oprettet til formålet, indgik i en såkaldt fakturafabrik, og at de fakturaer, som disse virksomheder udstedte, i det hele var fiktive og således ikke afspejlede reelle ydelser eller varer til de virksomheder, der købte fakturaerne. Landsretten har også fundet det bevist, at der blev udstedt i alt 5.747 fakturaer på i alt 531.629.879 kroner, og at den samlede tilsigtede

Kvinde dræbt i trafikulykke:

Dommen faldt tirsdag

Mere et år efter, at en 68-årig kvinde blev trafikdræbt i Store Magleby, måtte en 30-årig mand modtage rettens afgørelse i Københavns Byret, hvor han blandt andet er tiltalt for uagtsomt manddrab.

Af Tim Panduro

Tirsdag var dommens dag i Københavns Byret, hvor en 30-årig mand fra Tårnby stod tiltalt for et trafikdrab ud for busstoppestedet på Kirkevej den 29. april sidste år. Her blev en 68-årig kvinde ramt af en UTV – et lille terrængående køretøj, som blev ført af den 30-årige. Kvinden blev ramt på cykelstien, hvor hun klokken 22.45 kom cyklende sammen med sin mand, der blev vidne til trafikdrabet. Han kom ikke selv fysisk til skade.

Ifølge anklageskriftet lægger anklagemyndigheden op til en dom for blandt andet uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Påkørslen skete på cykelstien i retning mod Tårnby. Her kom ægteparret cyklende imod færdselsretningen – ganske lovligt, fordi skiltning ved et vejarbejde på den modsatte cykelsti havde henvist cyklister til den modsatte sti.

Dræbt foran ægtemanden Anklageskriftet beskriver, hvordan den 30-årige ifølge politiets formodning kørte frem for rødt lys i krydset Englandsvej/Møllegade og foretog en u-vending uden at afpasse hastigheden efter forholdene. Han mistede delvist herredømmet og ramte et eller flere vejskilte. UTV’en kom op på cykelstien, hvor han ramte den 68-årige cyklist. Selv om

hendes mand undgik at blive ramt, er den 30-årige også anklaget for at have bragt hans liv eller førlighed i fare gennem sin kørsel. Efter påkørslen kørte

UTV’en væk, men den 30-årige mand meldte sig dagen efter til politiet og blev varetægtsfængslet.

Årelang strafferamme

Den angivelige flugt fra gerningsstedet har også ført til et anklagepunkt om at bryde straffelovens paragraf om at undlade at hjælpe nogen, der var i livsfare, uden at det var til fare for ham selv. Strafferammen her er alene to års fængsel, mens strafferammen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder er ti år. Det er dog yderst sjældent,

sen vil trække afgørende fokus og ressourcer væk fra den udviklingsplan, som allerede er i gang, og som kræver ro, stabilitet og fuld opmærksomhed. Et muligt skifte i driftsform risikerer at bremse den fremdrift, medarbejdere og ledelse har opbygget, og skabe unødig usikkerhed igen – særligt lige op til sommerferien, hvor kontinuitet er afgørende. Derudover mener vi, at Dragør Kommune skal tage ansvar for sine egne kernevelfærdsopgaver. Vi bør fastholde ansvaret for Enggården og stå ved den udvikling, vi selv har sat i gang, frem for

at overdrage driften midt i en igangværende forbedringsproces.«

Ældrerådet: Søg vejledning

Ældrerådet havde i øvrigt også uopfordret sendt et høringssvar til udvalgsmødets behandling at punktet om at indgå i forhandlinger med OK-Fonden. Her opfordrer ældrerådets formand Arne Kindler til at skabe ro og få alle med fra start, når forhandlingerne med OK-Fonden går i gang. Han opfordrer til, at der skal styr på, hvilke områder OK-Fonden skal have frihed til at admi-

nistrere, samt at ansvar og kompetence skal følges ad, så rådhuset ikke skal blande sig i driften af Enggården, hvis først OK-Fonden har overtaget driften. »Vær sikker på, hvad OK-fonden skal levere! Søg vejledning og rådgivning bredt – OK-fonden er en stærk forhandlingspartner. Ældrerådet ønsker, at byens største institution får ro til at give beboerne et godt liv. Det sker kun med en ledelse, der har klare vilkår og ikke uafladeligt skal ændre kurs på forvaltningens ønske,« lyder det fra Arne Kindler i høringssvaret.

Alle klasser tilmeldt Final Bell på sidste skoledag

moms- og skatteunddragelse udgjorde 295.947.268 kroner, hedder det på Østre Landsrets hjemmeside, hvor sagen forklares således:

»Landsretten har ligeledes fundet det bevist, at den betaling, som stråmandsvirksomhederne modtog, hur tigt blev videreført via blandt andet de fire ovennævnte vekselkontorer for til sidst for størstedelens vedkommende at blive returneret til fakturakøberne i kontanter. Formålet med fakturaerne var i alle tilfælde, at disse kunne benyttes over for SKAT til momsog skatteunddragelse, og fakturakøberne betalte en betydelig provision til fakturafabrikken for fakturaerne.«

Flere andre fik lange straffe i sagen.

Mikkel Skelskov, der har tæt tilknytning til Dragør fik to års fængsel. Dermed blev der skåret et halvt år af byrettens dom.

Naveed Anwars bror

Usman Ali Anwar fik ifølge DR fængsel i seks år og seks måneder og blev udvist af Danmark til Pakistan, fordi han ikke har dansk statsborgerskab. Han skal også betale en bøde på 175 millioner kroner. Det samme skal den 55-årige Tasawar Hussein, der fik seks års fængsel. En fjerde mand, Tepu Islam Ashraf, fik ifølge DR fem et halvt års fængsel.

Ifølge Ritzau har retten besluttet, at der skal konfiskeres i alt 46,6 millioner kroner hos de dømte.

Naveed Anwar tegner sig alene for 26,6 millioner kroner.

Ifølge Ritzau har Naveed Anwar i landsretten meddelt, at han skylder cirka en halv milliard kroner.

Flere fester har været i spil til 9.- og 10.-klassernes sidste skoledag, men nu kan UngDragør rapportere, at stort set alle elever fra alle tre skoler har tilmeldt sig.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Tilmeldingerne er – efter lidt murren i krogene om andre fester – væltet ind til fællesskabsfesten Final Bell på 9.- og 10.-klassernes sidste skoledag. Kun ni elever har ikke tilmeldt sig – og de kan i øvrigt nå det endnu, siger Troels Wassard Lund, leder af UngDragør, der står for at afholde festen.

»Der er ingen, der bliver holdt udenfor festen, så hvis man ikke har tilmeldt sig, kan man stadig nå at komme med. Men alle 9.og 10.-klasser fra alle skoler har nu tilmeldt sig, så det er vi rigtig glade for. Det er selvfølgelig dejligt med den opbakning,« siger han. Ud over at han er glad for, at der er så mange flere end sidste år (hvor det kun var cirka halvdelen, der kom til den fælles fest), der har tilmeldt sig, er han også glad for de mange forældre, som har henvendt sig og bakket op om initiativet.

»Jeg tror, opbakningen skyldes, at vi har været tydelige i kommunikationen med, hvad festen er. Og at vi har inddraget eleverne i, hvad der skal ske på dagen. Og så er det jo en tryg ramme, vi tilbyder. Vi har styr på vores ting. Der er gode aktiviteter og mad, musik, SSP og vagter. Der er fuld plade på alt, du kunne tænke dig på dagen, og det er nemt at gå til,« lyder det fra Troels Wassard Lund. Festen kommer til at

foregå i den store sal og i skolegården på Dragør Skole. Elisenborg – hvor nogle af de mindre fester i UngDragør-regi holdes –var for lille et sted til en hel årgang. Og man ønskede også at lave festen et sted, der ikke mindede om fritidsklub. Flere forslag har været på bordet. Blandt andet det gamle værft på havnen og fortet.Men da politikerne bevilgede 133.000 kroner til arrangementet, kom det også med et ønske om, at festen ikke skulle foregå tæt på vandet.

»Og så er der en række krav til, hvor man kan holde en fest for så mange mennesker. Og her var Dragør Skole det bedste alternativ lige nu. Men det kan jo godt ændre sig en anden gang, hvis der viser sig andre og bedre muligheder,« siger UngDragør-lederen.

Indholdet altid til diskussion

Han håber, den store opbakning til Final Bell betyder, at der nu kan grundlægges en

ny tradition for sidste skoledag i Dragør

Det kræver fortsat politisk prioritering og økonomisk tilskud, og så selvfølgelig opbakning fra elever og forældre. Og her er det vigtigt, at man hvert år er villig til at skrue på festens form.

»Festen skal være alkoholfri, og den skal være for alle. Den ramme er ikke til diskussion. Derimod skal indholdet altid være til diskussion. Det er vigtigt, vi altid lytter til de behov og ønsker, de unge har. Det er deres fest og dem, der afgør, hvad der skal ske,« siger Troels Wassard Lund.

I år byder programmet for Final Bell onsdag den 13. maj netop på navne som Pattesutter og Branco, fordi det er det, de unge har peget på i en undersøgelse.

Lignende undersøgelser vil blive lavet, når man skal planlægge en fællesskabsfest næste år, ligesom man også vil evaluere på festen i år og genbruge det, der virker bedst blandt de unge.

at strafferammen udnyttes til fulde i straffesager. Ud over disse anklagepunkter er den 30-årige tiltalt for ikke at have ansvarsforsikring på køretøjet. Anklagemyndigheden nedlægger desuden påstanden om, at UTV’en skal beslaglægges, samt at den 30-årige skal fradømmes retten til at føre bil og andre køretøjer, der kræver kørekort – med undtagelse af lille knallert. Den 30-årige har ifølge flere medier erkendt flere af forholdene, men har nægtet sig skyldig i særlig hensynsløs kørsel under skærpende omstændigheder. Dommen falder efter Dragør Nyts deadline –men resultatet kan læses på www.dragørnyt.dk

Tim Panduro

Det var ikke just et mondænt hovedkvarter, Angel’s Mannpower havde – virksomheden, der er sat i forbindelse med fakturafabrikken, lå på denne ubebyggede grund

headspace klar til at lytte

til Dragørs

unge

Nu har headspace slået dørene op i Dragør. Fremover sidder der hver onsdag rådgivere klar til at lytte til unge mellem 12 og 25 år, der har brug for at lette hoved og hjerte.

Stress, eksamensangst, usikkerhed, tankemylder, problemer med at få hverdagen til at fungere. Der er mange ting, man kan gå og rode med, når man er ung. Og ofte kan det hjælpe at tale med nogen, som ikke er ens forældre eller venner.

Det er en af grundene til, at Dragør Kommune har bevilget penge til samtaletilbuddet headspace, som netop –onsdag den 6. maj – har åbnet dørene på Nordstrandskolen. Fremover kan alle Dragørs unge, som er mellem 12 og 25 år, komme forbi hver onsdag mellem klokken 13 og 16 og få gratis og anonym rådgivning. Derudover vil de unge på tværs af folkeskolerne i Dragør møde headspace som en del af undervisningen, fordi de også står for workshops om trivsel, fællesskab og ungdomsliv.

»Vi er blevet taget varmt imod af kommunen og har allerede været i kontakt med mange af de dygtige fagpersoner på børne- og ungeområdet. Vi ser meget frem til at møde Dragørs børn og unge til samtaler om, hvad end der måtte fylde for netop dem i deres liv,« fortæller Marie Jørgensen, som er centerchef i headspace Dragør og Tårnby. Og alle unge er velkomne til at komme forbi, forklarer Anna Osowo, som er ungerådgiver i headspace Dragør.

»Der er ingen visitationskrav om, at

man skal have det dårligt på en bestemt måde. Alle må komme ind. Så det betyder også, at vi – både de fastansatte rådgivere og de frivillige – møder alt, livet kan byde på. Fra dem, der føler sig pressede i skolen eller på jobbet og bare har brug for at dele hverdagens problemer med nogen, der ikke er mor og far. Til dem, der har det rigtig dårligt, og hvor vi også skal sørge for, at de får mere hjælp end det, vi kan tilbyde,« siger hun. Chat, book tid eller kom forbi Som ung i Dragør kan man booke en tid til samtale på forhånd. Man kan også få hjælp ved at chatte med en frivillig i headspace’s nationale chatrådgivning. Og endelig kan man bare møde op på Nordstrandskolen i åbningstiden.

»Man kan få en times samtale, eller man kan få en introducerende snak, hvor vi så laver en tid til en længere snak. Der er heller ingen grænse for,

hvor mange gange, man må komme. Så man kan godt gå her i et længere forløb, og så sørger vi for, at man kommer til at tale med den samme, så vi har mulighed for at følge, hvordan det går,« forklarer Anna Osowo.

De unge er selv eksperter

I headspace er mantraet, at de unge er ekspert i deres eget liv. Man skal ikke fikse dem eller prøve at servere løsninger. I stedet skal man ved at lytte og stille spørgsmål støtte den unge i at finde frem til egne løsninger, og hvad der fungerer bedst for dem. Og hjælpe dem med at få øje på de ressourcer, de selv har og de ressourcer, de har i deres netværk.

Det er en vigtig ting, man skal lære, når man starter som frivillig rådgiver hos headspace. Og frivillige kunne headspace Dragør godt bruge flere af. For der er altid

behov for flere til at tage imod de unge og have samtaler med dem. Og også til headspaces opsøgende arbejde, hvor de tager ud og holder workshops på skoler og andre steder, hvor de unge er. Frivillige skal lytte – ikke fikse de unges liv Man skal minimum være 18 år for at melde sig som frivillig. Og så skal man

have lyst til at lytte. Men ellers er der ikke særlige krav til faglighed eller baggrund. »Det vigtigste er, at man har lyst til at være der for de unge og er nysgerrig på at forstå, hvad de unge kommer med. Man skal ikke være ekspert i angst eller eksamenspres. Man skal bare være villig til at stille sig til rådighed, så de unge kan få tømt hoved og

hjerte og tale om lige netop det, de har brug for,« siger Lærke Andersen, som er ungerådgiver i headspace Tårnby og fungerer som frivilligkoordinator for frivilliggruppen på tværs af Dragør og Tårnby.

Hun forklarer, at det kan være svært at droppe tanken om, at man skal fikse de unge. Løse deres problemer og gøre alt godt igen.

»Men det bliver man klædt på til. Så man lærer, hvilke spørgsmål, der er gode at stille, og hvornår det kan give mening at bruge egne og andres erfaringer, og hvornår man bare skal lytte,« lyder det fra Lærke Andersen. Hvis man melder sig som frivillig, kommer man til en samtale, hvor det bliver vurderet, om man er et godt match. Og så kommer man på et headspace-kursus og får herefter oplæring, supervision og opfølgning. Læs mere om headspace Dragør på www.headspace.dk/afdelinger/ headspace-dragoer/

Dragørs forbrugere kommer til at hænge på kæmpe regning for ny vandforsyning

Juridisk redegørelse fastslår, at fejl hos HOFOR giver uventet millionregning til Dragørs forbrugere og forsinker forbedringer i forsyningssikkerheden.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Første 138 dage

Mandag den 18. maj kl. 19.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Dragør Borgerforening holder af traditioner, og en af disse afholdes kun hvert fjerde år: Vores invitation til den borgmester, som blev valgt på valgaftenen – denne gang den 18. november 2025. Invitationen plejer gerne at falde lige efter de første 100 dage på posten. I år blev det så først efter 138 dage, men som man siger: Bedre sent end aldrig.

Vi glæder os til at byde velkommen til borgmester Kenneth Gøtterup. Kenneth er en erfaren borgmester, og han fik et fantastisk kanonvalg – så vidt det vides med det fjerdehøjeste antal personlige stemmer i forhold til kommunens størrelse. Der var altså ingen tvivl om, at det blev til en periode nummer to.

Selvom Kenneth er et kendt ansigt i lokalområdet og altid er god til at informere i både de trykte og digitale medier, er vi sikre på, at han gerne vil fortælle nyt om alt det, der sker i vores lille kommune – og der sker faktisk mange spændende ting. Der vil også blive tid til, at Kenneth kan svare på spørgsmål fra deltagerne. Vi er sikre på, at vi får en spændende og informativ aften.

Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer) – men tilmelding er nødvendig på www.borgerforening.dk

Der var ikke megen trøst at hente, da Forsyningsselskabet HOFOR i slutningen af april præsenterede en juridisk redegørelse for Dragørs politikere. Redegørelsen handlede om, hvor regningen for en forbedring af den lokale vandforsyning ville havne. Og konklusionen var, at alle vandbrugere i Dragør kommer til at hænge på den ekstra udgift. Dermed bekræftede redegørelsen tidligere konklusioner. Som Dragør Nyt har kunne fortælle over flere omgange, har forsyningsselskabet HOFOR lavet en stor fejl i vurderingen af, hvem der skulle betale for en planlagt ny forsyningsledning til Dragør. HOFOR lovede oprindeligt, at regningen skulle fordeles ud på samtlige brugere i hele HOFORs område.

Forsyningsselskabet opdagede siden, at det ikke var lovligt, fordi vandledningen alene kommer brugerne i en kommune til gavn. Regningen på anslået 110 millioner kroner ender i stedet hos underselskabet HOFOR Vand Dragør og dermed hos samtlige forbrugere, der kan forvente en stigning på omkring 12 kroner per kubikmeter vand.

Det vakte ikke just glæde hos Dragørs politikere, der krævede en juridisk redegørelse fra HOFOR. Den blev præsenteret for hele kommunalbestyrelsen på en såkaldt temadrøftelse i By-, Miljø- og Klimaudvalget torsdag den 23. april. Temadrøftelsen optræder hverken på udvalgets dagsorden eller i referatet.

»Redegørelsen bekræfter, at der ikke er hjemmel i den gældende lovgivning om, at hele HOFORs område skal betale, men at det ligger hos det lokale selskab. Vi er med i samarbejdet i HOFOR, fordi der er fordele i

at være flere om arbejdet, og på mødet med HOFOR udtalte jeg også min undren over, at de ikke har haft styr på lovgivningen,« siger Nicolaj Bertel Riber, som er leder af den socialdemokratiske byrådsgruppe og formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget.

Nedlagte vandværker

Selv om regningen ender hos Dragørs forbrugere, ændrer det ikke på, at der skal findes en løsning på vandforsyningen. Sidste sommer blev Dragørs to resterende vandboringer endeligt lukket, efter at de havde været midlertidigt indstillet i et par år. Dermed er Dragørs godt 6.100 husstande hovedsageligt forsynet gennem en vandledning fra Tårnby, hvis ældste dele er mere end 50 år gamle. En mindre ledning via Tømmerup står for en del af vandforsyningen,

men den er ikke stor nok til at forsyne hele Dragør ved et brud på hovedledningen. Den ny ledning har været i spil længe før den endelige nedlæggelse af de to vandværker. Allerede i 2021 foreslog HOFOR en ny hovedvandledning fra København til Dragør og et stop for lokal indvinding af vand. HOFOR vurderede dengang, at »den regionale forsyningsstruktur giver den bedste forsyningssikkerhed for Dragør, større sikkerhed for at kunne levere rent drikkevand, og at der er en væsentlig økonomisk og teknisk risiko forbundet ved at investere i en fortsat lokal vandproduktion.« Dragørs politikere fulgte den vurdering – blandt andet fordi økonomien ifølge HOFORs daværende udmeldinger skulle løftes af samtlige HOFOR-kunder. Skiftet til, at Dragør alene skal tage regningen, har ført til

flere forsinkelser i projektet, der nu er ved at blive tænkt forfra – muligvis med alternative løsninger.

»Det har været et mærkeligt forløb med mange spildte kræfter hos både Dragør Kommune og HOFOR,« siger Nicolaj Bertel Riber. Hos HOFOR har man for længst erkendt, at fejlen ligger hos forsyningsselskabet. »Vi er selv rigtig ærgerlige over forløbet og de meget uhensigtsmæssige konsekvenser, som det har for Dragør Kommune. Dragør Kommune har ikke været præsenteret for et retvisende og fyldestgørende beslutningsgrundlag, hvilket vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at rette op på i det arbejde, som nu er sat i gang,« hedder det i et læserbrev fra Rebekka Nymark, der er direktør for vand og spildevand i HOFOR, som man kan læse i denne avis.

Dragør har prisrekorden: Men vandet bliver endnu dyrere

Intet sted i HOFORs dækningsområde er vandet stå dyrt som i Dragør – selv uden en ny vandledning forventes prisen at stige med 55 procent frem til 2035.

Af Tim Panduro

Kortere bade og tørstige stueplanter – eller flere penge op af lommen. Det kan være udsigten for Dragørs borgere henover de næste år. Dragørs forbrugere betaler i forvejen den højeste takst i hele HOFORs dækningsområde, og frem mod 2035 vil den pris stige med omkring 55 procent. Dermed forventes en kubikmeter vand at stige fra 84,48 kroner og til 131 kroner, oplyser HOFOR. Det er vel at mærke uden udgiften til en løsning på Dragørs forsyningsudfordringer. En ny vandledning vil koste 110 millioner kroner, hvilket HOFOR har omsat til cirka 12

kroner kubikmeteren. Hvis den pris medregnes, vil stigningen blive knap 70 procent. Det er dog stadig usikkert, hvilken løsning, der vil blive valgt for at sikre fremtidens forsyning i Dragør – og hvad prisen bliver.

Ikke enestående

Det er ikke enestående for Dragør, at der forventes prisstigninger, oplyser HOFORs kommunikationsafdeling i et skriftligt svar. »Der er en række årsager til takstudviklingen. For eksempel moderniserer HOFOR i disse år sine regionale vandværker. Fem er moderniseret, og de sidste tre skal moderniseres de kommende år. Formålet er at styrke forsyningssikkerheden, leve op til kvalitets-

kravene og levere vand med mindre kalk. Det giver prisstigninger i alle kommuner – og i øvrigt også i de nabo-vandselskaber, der køber vand via HOFOR. Derudover er HOFOR i gang med at beskytte en række store arealer mod forurening og sprøjtegifte, der hvor vi henter grundvandet, som bliver til drikkevand i hanerne. Det giver også prisstigninger i alle kommuner – og igen også i de nabovandselskaber, der køber vand via HOFOR,« hedder det i svaret, hvor løbende udgifter til vedligehold og renovering samt inflation også nævnes som årsager til prisstigninger. Det gør sig ikke mindst gældende i Dragør, hedder det i svaret: »For Dragør udgør renovering af vandrør

Store forskelle i vandpriserne

Vandforsyning skal ifølge lovgivningen hvile i sig selv. Blandt andet derfor er der store udsving i taksterne mellem de forskellige kommuner, hvor antallet af kunder, boligstruktur og befolkningstæthed er blandt årsagerne til prisforskellene.

Dragør har de højeste vandtakster i HOFORs otte dækningskommuner – her betaler vi 84,48 kroner for en kubikmeter vand. I København er taksten lavest med blot 49,56 kroner per kubikmeter. I de øvrige kommuner ligger taksten på mellem 62 og 79 kroner. Kilde: hofor.dk

den klart største del af investeringerne frem mod 2035. Hvad angår spildevand, er udgifterne i prognosen fordelt mellem blandt andet byudvikling, renovering af spildevandrør og nye spildevandrør.«

Kirsten Marie Juel Jensen

Tim Panduro

Dragør har ikke længere selvstændige vandværker. Blandt andet er Dragør Vandværk på Stationsvej blevet nedlagt. Arkivfoto: Thomas Mose

Store Magleby delte fortællinger og frustrationer

Sund & Bælt inviterede til omvendt byvandring, hvor folk kunne fortælle – forholdet til lufthavnen fyldte meget, og fortællingerne vil gå videre i det arbejde, der er i gang for at sikre lufthavnen mod stormflod.

Sund & Bælt-folkene erfarede fra begyndelsen, at det godt kan gå op ad bakke på det flade Amager. Onsdag havde den store statslige virksomhed inviteret til såkaldt omvendt byvandring i Store Magleby om lufthavnsdiget. Her skulle beboere fra området gøre virksomhedens folk klogere på det lokalområde, der skal være hjemsted for en del af et beskyttelsesdige til lufthavnen. Diget skal løbe fra Ullerup og helt ud forbi Kystvejen, fordi lufthavnen skal sikres mod en 10.000-årshændelse, altså den størst tænkelige oversvømmelseskatastrofe.

Dragør og resten af kysten skal kun beskyttes mod en 100-årsoversvømmelse, så den lokale kystsikring rækker

slet ikke til at beskytte det, som staten kalder kritisk infrastruktur.

Et par beboere nede fra Dragør var taget til startlinjen på Nordre Kinkelgade for at spørge om netop Dragørdiget – specielt om, hvorfor man dog ikke bare beskyttede Dragør efter alle kunstens regler.

Folkene fra Sund & Bælt måtte skrue op for det store diplomati og fortælle, at de ikke har indflydelse på sikringsniveauer og den slags, og faktisk ikke aktuelt er direkte involveret i Dragørprojektet.

Sund & Bælts opgave her og nu er at sikre, at ikke for mange tudser får snuden i klemme, når der skal bygges diger – med andre ord at lave miljøkonsekvensvurdering. Senere skal de komme med forslag til, hvordan stregerne skal trækkes henover Amager, og sandsynligvis skal de også bygge diget. Sund & Bælts repræsentanter, og dem var der en ti stykker af til cirka det dobbelte antal fremmødte lokale, ville høre

Dirch Jansen Schmidt er af gammel hollænderslægt og opfordrer til, at diget bliver anlagt på lufthavnens eget område.

Foto: Thomas Mose

om lokalområdet. Men lokalområdets folk havde også sine egne spørgsmål. For hvorfor overhovedet tage på tur til Store Magleby, der er Amagers højest liggende lokation og næppe bliver hjemsted for den højeste del af diget?

Der var svaret egentlig ret simpelt –Sund & Bælt skal arbejde i området i mange år, og man vil komme til at have tæt kontakt til indbyggerne.

Den kontakt var der fra første øjeblik – i form af den lokale spørgelyst.

»Indgår det i planerne at lægge diget inde på lufthavnens grund?« ville en tilhører vide.

»Alt indgår. Der er ikke noget, der på den måde er fredet,« svarede Strategic Communication Lead Lasse Meldgaard Bloch fra sin placering omkring 100 meter fra et par fredede museumsgårde og med udsigt til adskillige stråtag i den lokalplansbeskyttede landsby. Nå, der er et spænd mellem den sproglige fredning og den, der er er beskrevet i lovbøger og kommuneplaner.

Og egentlig var kommentaren meget apropos hele situationen. Netop lufthavnen og de historiske linjer var kernen i det, mange talte om på den efterfølgende gåtur rundt i Store Magleby. Sund & Bælt ville have historier med hjem, som de kunne bruge til at arbejde videre med lufthavnssikringen på en måde, der er så skånsom som mulig for naboerne. Måske var det den helt reelle lyttelyst, der fik bakken fra indledningen til at jævne sig ud.

Den evige nabo

I hvert fald myldrede fortællingerne frem. Og mange af dem tog naturligt nok udgangspunkt i den magtfulde nabo på den anden side af hegnet.

»Jeg var der den dag, de kom på Englandsvej med maskiner og kørte

Turen førte rundt i Store Maglebys nordlige del – opdelingen af landsbyen skyldes i øvrigt lufthavnen, der inddrog den gamle indfaldsvej til byen. I stedet blev Englandsvej ført igennem til Kirkevej. Foto: Thomas Mose

ind over tulipanmarkerne, der blev inddraget til lufthavnen,« lød det fra en af de fremmødte til en flittigt noterende Sund & Bælt-ansat.

Anni Møller Berg, der tidligere drev gartneriet på netop Englandsvej, havde også historier at fortælle.

»Jeg er her, fordi jeg er interesseret i det område, hvor jeg er vokset op,« sagde hun til Dragør Nyt på gåturen rundt og tilføjede:

»Jeg håber, at de laver diget inde på lufthavnens eget område, for det ville være fjollet at ødelægge mere herude.«

Anni Møller Berg har gennem årene oplevet en forslugen lufthavn.

»Vi er blevet eksproprieret to gange. Mine bedsteforældre måtte lukke deres virksomhed, fordi de til sidst ikke havde mere jord, og de måtte afskedige folk,

Brummelyden er stadig uforklaret

Er det skibe? Er det varmepumper eller generatorer? Er det trafik fra Øresundsbro og tunnel? Der er mange bud på, hvad den lavfrekvente brummelyd i Dragør – som en række borgere rapporterer om i vindstille vejr – stammer fra. Men stadig ingen endegyldig forklaring.

Heller ikke Aarhus Havn kunne hjælpe med støjmålinger på skibstrafik. At kontakte havnen var Dragør Nyts næste skridt, efter i flere uger at have interviewet og researchet for at finde ud af, hvor den brummelyd, som en lang række borgere i Dragør rapporterer om, kommer fra.

Men havnen i Aarhus havde ikke målinger, der kunne af- eller bekræfte, om det er sandsynligt, at det er forbipasserende skibe, som kan høres både ved kysten og langt ind på land.

At mange fortsat hører brummen, vidner Dragør Nyts redaktionsmail dog om. Mange har skrevet til os med oplevelser, beskrivelser og tips. Så tak for det. Som en læser bemærker: »Jo flere, der fortæller om dette, jo mere vil interessen være for at undersøge. Det er jo sådan, at når man står der og fortæller om, at man kan høre noget, der brummer og får ‘Brummer? Jeg kan ikke høre noget’, så kan man godt føle sig lidt øv.«

Skibene rumler stadig

Flere peger fortsat på de

Badehotel

forbipasserende skibe og færger på Øresund som den mest sandsynlige forklaring. Mange oplever i mange år at have kunnet sammenkæde en brummelyd i vindstille vejr med synet af et skib eller en færge på Øresund. Og nogle understreger det med, at lyd rejser hurtigere (og dermed længere) gennem vand. Dette kan sandsynliggøre, at man kan høre skibsmotorer langt væk. Ikke mindst, hvis man selv overnatter på en båd, skriver en læser: »De store handels- og tankskibe, som hver dag

sejler gennem Øresund, har hver en mere eller mindre karakteristisk rumlen. Stille sommeraftener ved havblik kan man ikke undgå at høre det på det åbne sund, når man nyder et glas solnedgangsrom. Og endog tydeligere under dæk, når man går til køjs.«

Følg med på Vesselfinder

En række læsere henviser til, at man på www.vesselfinder.com kan følge med i, hvilke skibe der passerer ude på Øresund eller ligger for anker.

Flere hoteloperatører har meldt sig på banen, oplyser ejerne, der trækker forslag

Af Tim

Politikerne i Dragør Kommune skal alligevel ikke tage stilling til et forslag om, at Dragør Badehotel skal rives ned – for alt tyder nu på, at der alligevel vil komme hoteldrift på stedet. Tirsdag i sidste uge sendte Martin Haugaard, der er en af medejerne i Dragør Badehotel Holding APS, en mail til Dragør Kommune, hvor han bad om, at virksomhedens forslag om at erstatte hotelbygningerne med rækkehuse alligevel ikke skulle behandles politisk. Tilbagetrækningen skyldes dog ikke kun, at forslaget blev mødt med stærk politisk uvilje, allerede inden By-, Miljø- og Klimaudvalget skulle tage stilling til forslaget. For selv om mailen indeholdt en anmodning om at trække ansøgningen tilbage og et løfte om at fortsætte byggeriet som planlagt i henhold til byggetilladelsen, var der også en henvisning til den massive omtale

af nedrivningsplanerne i både lokale og landsdækkende medier. »Jeg kan samtidig oplyse, at den omfattende presseomtale faktisk har medført fornyet interesse fra seriøse hoteloperatører, hvilket naturligvis er positivt,« hedder det i mailen fra erhvervsmanden til Dragør Kommune.

Reducerer omkostninger

Netop manglen på hoteloperatører og uforudsete udgifter til renoveringen var blandt hovedårsagerne til, at ejerne ville rive den historiske hotelbygning ned til fordel for boligprojektet.

Men Martin Haugaard har tidligere nævnt muligheden for et bed and breakfast-koncept på hotellet efter den politiske udmelding. Nu bekræfter han over for Dragør Nyt, at hotelprojektet vil fortsætte – om end i en lidt mere skrabet udgave end først tænkt. Uforudsete udgifter gjorde det ifølge ejeren sværere at få en solid økonomi i det

mere luksuriøse badehotel, der hidtil har været på tegnebrættet.

»De ekstra omkostninger, vi har konstateret i forbindelse med hovedbygningens stand, må vi forsøge at håndtere ved at reducere budgettet andre steder i projektet. Et eksempel er, at vi muligvis vælger at udgå spadelen på hotellet, hvilket vi naturligvis finder ærgerligt, men som samtidig vil kunne bidrage til at reducere de samlede omkostninger,« skriver han i en mail til Dragør Nyt.

Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget har håb om, at projektet nu vil blive ført til ende.

»Jeg er ikke uddannet inden for branchen, men min subjektive holdning er, at det kan blive et superlækkert hotel med gode muligheder. Dragør har et fantastisk potentiale, og københavnsområdet mangler hotelværelser. Så jeg håber, at de finder en god løsning,« siger han.

Andre bemærker dog, at de hører brummen, selv om de ikke kan se skibe med det blotte øje eller lokalisere dem på vesselfinder.com.

Varmepumper, generatorer eller bro?

Læserne foreslår også, at det kan være generatorer eller varmepumper under eller over jorden, der afgiver brummelyde i Dragør Dragør Nyt har derfor været i kontakt med Energistyrelsen, som er myndighed på energiområdet, men heller ikke de ligger inde med støjmålinger fra varmepum-

der havde været hos dem i 15–20 år,« fortalte hun.

»Ind på lufthavnen«

Dirch Jansen Schmidt fra Fælledgaard ved Søvang var også taget med. Navnet afslører, at slægten ikke just er ny på egnen. Ud over en levende interesse for lokalsamfundet var gårdens ve og vel omdrejningspunktet for hans tilstedeværelse.

»Vi vil gerne påvirke til, at diget ikke skal ligge på vore marker,« fortalte han. Selve gården er ikke i fare, mener han. »2. juledag 1902 steg vandet helt op til trapperne. På den næste gård, Sølyst, rendte vandet ind ad vinduerne. Der fandt vi ud af, at Fælledgaard er den højst beliggende i området,« fortalte han og kom med et forslag:

per, generatorer eller ventilationssystemer. Og lige nu har avisen så en forespørgsel liggende hos Sund & Bælt. For en gruppe læsere har også nævnt, at det kan være trafik fra biler eller tog på Øresundsbron eller tunnelen, der kan høres som en svag konstant brummelyd. Eller måske kan lyden stamme fra ventilationsanlæg i tunnelen? Eller måske har Sund & Bælt i sine grundige miljøundersøgelser, inden broen og tunnelen skulle anlægges, detekteret anden støj i området, som kan bruges som en forklaring på brummelyden i dag? Dragør Nyt vender tilbage med nyt i brummesagen, når vi får svar. Og som altid: Skriv til redaktion@dragoer-nyt.dk, hvis du også hører brummelyden – og hvis du har et konkret bud på, hvor den kommer fra.

»Det ville give mening at lægge diget inde på lufthavnens eget område. Det kan være, at der ryger noget udsigt, men måske kan det tage noget af støjen og partikelforureningen.«

Bekymring for at miste jord til lufthavnen endnu engang var en af de ting, Sund & Bælts repræsentant nævnte i de afsluttende bemærkninger. Andre var Dragør-borgernes bekymring for, om kystdiget bliver højt nok – hvilket ikke direkte har noget at gøre med lufthavnsdiget – og forholdet til naturen, historien og de tætte slægtsbånd havde også gjort indtryk. Om det i sidste ende kommer til at påvirke linjeføring og digetyper, vil der gå en rum tid, før vi ved. Først i slutningen af 2027 skal politikerne tage endelig stilling til projektet – herunder linjeføringen.

Lyd er ikke bare lyd

Når vi hører en lyd – fuglefløjt, musik, en brummen – er lyden ikke udsendt præcis på det tidspunkt, vi opfanger den med vores ører. Hvor hurtigt, vi kan opfatte en lyd, efter at den er opstået, afhænger af afstanden og af, hvad lyden bevæger sig igennem. Og ser man lidt nærmere på lydens anatomi, forstår man også, at den brummelyd, nogle kan høre, kan komme langvejs fra:

Den tekniske forklaring på lyd eller lydbølger, er, at det er vibrationer eller trykændringer, som flytter energi fra et sted til et andet sted. Og lydens hastighed afhænger af, om den bevæger sig igennem luft eller vand eller gennem faste materialer som træ eller metal. I luft er lydhastigheden cirka 340 meter per sekund. Det afhænger dog af luftfugtighed, tryk og temperatur. I vand rejser lyden noget hurtigere (og dermed også længere). Her bevæger lydbølger sig nemlig med cirka 1.500 meter i sekundet.

Russiske og britiske forskere har bevist, at lydbølger kan bevæge sig helt op til 36 kilometer per sekund igennem det rette materiale. For eksempel igennem hydrogen (brint) som fast stof (hvilket faktisk er metal).

Kilde: Videnskab.dk og Illvid.dk

Panduro

Skoleelever fra både Dragør og Store Magleby var med til at plante den nye skov. Foto: Cecil Lundme Olausson

Tim Panduro

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det sker ...

Onsdag den 13. maj

Kl. 17 Livestream i Dragørs Aktivitetshus Livestream om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik med fokus på, hvem der forsvarer demokratiet. Fri adgang.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Kl. 19 Foredrag »Det tabte land« på Dragørs Aktivitetshus

Niels Krause-Kjær fortæller med udgangspunkt i romanen »Ude for uden« om Danmark i en brydningstid. Arrangeret af Dragør Bibliotek. Entré.

Torsdag den 14. maj

Kl. 10 Kristi Himmelfart i Dragør Kirke Kristi himmelfartsgudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Alle er velkomne.

Søndag den 17. maj

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved pastoral praktikant Andreas Ekkert. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.

Mandag den 18. maj

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 19 Mandagsmøde i Dragør Borgerforening Borgmester Kenneth Gøtterup orienterer om arbejdet i kommunen og svarer på spørgsmål. Fri adgang – tilmelding nødvendig. Kun for medlemmer.

Kl. 19.30 Forårskoncert med Dragørkoret Koncert i Wiedergårdens festsal. Fri adgang.

Tirsdag den 19. maj

Kl. 10 Menighedsrådsmøde Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke. Alle er velkomne.

Kl. 19 Foredrag i Lokalhistorisk Forening Foredrag om Store Magleby og Strøby ved Marchen Bøhm Leth og Svend Petersen. Gratis for medlemmer, entré for gæster – tilmelding nødvendig.

Onsdag den 20. maj

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Torsdag den 21. maj

Kl. 9.30 Læsekreds i Store Magleby Kirke Læsekreds i Store Magleby Kirkes Graverbolig. Fri adgang.

Søndag den 24. maj

Kl. 10 Pinsedag i Dragør Kirke Pinsedag ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Pinsedag i Store Magleby Kirke Pinsedag ved Gitte Turin. Alle er velkomne.

Mandag den 25. maj

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 10 2. pinsedag i Dragør Kirke Pinsedag ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 2. pinsedag i Store Magleby Kirke Pinsedag ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.

Kl. 19 Strikkeklub i Store Magleby Kirke Strikkeklub med samvær i Graverboligen. Fri adgang.

Onsdag den 27. maj

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Kl. 18 Nabomøde hos Københavns Lufthavn Lufthavnen fortæller om deres fremtidsplaner, og det er muligt at møde deres ledelse og fagspecialister. Hangar 145, V. Lauritzens Allé 1–3, Kastrup. Fri adgang – tilmelding nødvendig.

Tre vigtige point i en smal sejr

Dragør Boldklub holder fast i andenpladsen i serie 1 med en 1–0-sejr over PI Fodbold fra bunden af rækken.

Af Henrik Rosschou

SPORT: Hvis man skelede til stillingen i serie

1 før kampen lørdag den 9. maj mod PI Fodbold, skulle man ikke tro, at det ville være et problem for Dragør Boldklub førstehold (DB) at sætte tre point ind på kontoen. I den omvendte kamp på udebane i oktober vandt DB hele 7–1 over PI Fodbold, som inden kampen mod DB var næstsidst i serie

1 med 11 point. PI Fodbold har kun scoret 21 mål i deres 20 kampe.

Men lørdagens PI-hold gik anderledes til sagen i Dragør. Der blev kæmpet fra første fløjt, og inden for kampens første tre minutter havde PI Fodbold to afslutninger på mål. Først skud røg på stolpen, og returen blev sendt tæt forbi venstre stolpe. Kampens start var noget af en forskrækkelse for DB-mandskabet – en forskrækkelse, der vendte tilbage flere gang i løbet af kampen.

DB-holdet er fortsat hårdt ramt af skader.

Tobias Oppermann var til PI-kampen med på den lange skadeliste, som også rummer en lang række af DB-mandskabets giftige angribere. Det betød, at DB startede med Tobias Hjort, Tobias Damkær og Oliver Joost længst fremme – og med Hector Uhl og Mathias

Lindhart lige bagved på midten.

Mangler skarphed

Som første halvleg skred frem, fik DB kæm-

Næste kamp

Dragør Boldklub spiller mod Bispebjerg BK lørdag den 16. maj klokken 12 i Lersøparken.

Arbejdshesten på midtbanen Hector Uhl spillede igen en vigtig rolle på DB­mandskabet.

Foto: Henrik Rosschou

pet sig til store chancer, som med lidt mere held ville have givet bonus. En pausestilling på 5–0 i DB favør ville ikke have været urimelig – men PI Fodbolds keeper havde en god dag, og han tog sig af alle direkte afslutninger på målet. DB-mandskabet skulle helt frem til sidste minut før pausen, inden der var bonus. Mads Job Lund tog sagen i egen hånd efter et kort hjørnespark taget af Mathias Lindhart. Mads Job Lund trak ind i straffesparksfeltet og afleverede kort ind i det lille målfelt, hvor PI-målmanden og en forsvarsspiller i fællesskab fik skubbet bolden i mål til en DB-føring på 1–0. Målet var lidt af en forløsning. DB havde som sagt store chancer i første halvleg – men afslutningerne var ikke præcise. Samtidigt var det lidt kuriøst, at det var en PI-spiller, som skulle bringe DB foran.

I pausen skiftede DB to spillere ud. Daniel Kruse Nielsen gik ud med en forstrækning i låret, og Oliver Joost havde brug for lidt luft efter et stort løbearbejde. Ind kom Lucas Søgaard og Leonardo Han. Kan ikke udnytte overtal DB startede anden halvleg godt. Kort efter pausen fik DB et hjørnespark. Indlægget blev forsøgt headet på mål, og Leonardo Han fik fat i returbolden. Han trykkede af, men bolden endte i favnen på PI Fodbold-målmanden, som dog måtte kæmpe for bolden.

Fem minutter efter opstod en situation, hvor Tobias Damkær fik en arm i hovedet i sit løb mod mål. Damkær faldt, men dommeren lod spillet fortsætte – fordel til DB. Lucas Søgaard fortsatte angrebet, men han blev nedlagt i feltet. Dommeren fløjtede –men i stedet for et straffespark til DB, dømte han frisparket til Damkær uden for feltet. Dommerens beslutning gav store protester fra DB-bænk og et gult kort til DB-træner Janus Krüger. PI Fodbold fik deres første gule kort efter 54 minutter, efter et voldsomt frispark. Tobias Damkær blev hevet hårdt i trøjen og efterfølgende sparket. Et overfald på den altid hårdt arbejdende Hector Uhl resulterede i endnu et gult kort til PI Fodbold. Men ak, perioden med overtal gav ikke bonus for hjemmeholdet. PI slutter bedst DB slap nådigt fra en situation, hvor Daniel Graae støder sammen med PI Fodbolds målmand i feltet. PI-keeperen faldt til jorden og tog sig til hovedet – men Graae slap for påtale. Det sidste kvarter af kampen var PI Fodbold giftige over for et til tider rådvildt DBforsvar. PI Fodbold fik spillet sig frem til flere afslutninger, og Mads Glæsner i DB-målet måtte flere gange agere solid sidste redningsplanke.

Med få minutter tilbage af kampen fik PI Fodbolds træner gult kort for at råbe ad dommeren.

Efter 90 minutter kunne DB sætte tre point ind på kontoen – på trods af, at hjemmeholdet ikke selv kunne få bolden over stregen. Tæt i toppen

DB holder fast i andenpladsen i serie 1, der giver oprykning til københavnsserien. Men der er hård kamp om de to pladser, som tre hold bejler til.

CBS Sport, som fører serie 1 – et point foran DB – vandt deres kamp over HB fredag aften med 2–0.

IF Føroyar, som er på tredjepladsen – et point efter DB – fortsatte deres flotte resultater med en 4–0-sejr over B1960. Østerbro IF holder kontakt til øverste tre hold med en sejr over Viktoria. Men Østerbro-holdet er otte point fra en oprykningsplads, og de skal i deres næste kamp spille mod CBS Sport.

DB’s næste modstander, Bispebjerg BK, tabte 1–3 til Nørrebro FF og ligger nu på 8.-pladsen i serie 1.

Status i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag eftermiddag.

Af Thomas Mose Dragør Borgerforening uddelte mandag den 27. april

årets donationer til lokale foreninger og initiativer, der gør noget godt for byen. I alt blev der uddelt 56.000 kroner.

Andersens Kuffert Teater:

Lørdag den 30. maj kl. 15.00–15.45 på Børnebiblioteket, Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18

Hans Christian får 25 tinsoldater i gave. Den ene soldat er etbenet.

Soldaten ser en smuk danserinde stå på et ben. Han tror, at hun også er etbenet og forelsker sig.

Efter H.C. Andersens eventyr.

Pris 30 kr.

Læs mere og køb billetter på drabib.dk – for børn fra 3–9 år.

Både børn og voksne skal have billetter

GLADA KONSTEN

Den svensk-danske naivist Tomas Eriksson udstiller glade, farverige billeder

Dragør Havnegalleri

Strandgade 36 ved Dragør Havn

Fredag den 15. til torsdag den 21. juni Åbent alle dage kl. 13–18

Fernisering – alle er velkomne Lørdag den 16. juni kl. 13–16

Rubrikannoncer

Uddelingen er en fast del af borgerforeningens arbejde med at støtte lokale aktiviteter og fællesskaber i Dragør. På borgerforeningens generalforsamling den 13. april blev det oplyst, hvor stort et beløb der kunne udloddes til gavn for foreninger og borgere i Dragør. De udvalgte modtagere blev efterfølgende kontaktet direkte og inviteret til uddelingen.

Det var første gang, at borgerforeningens nye formand, Tore Neidel, stod for den årlige uddeling. Blandt de mange ansøgninger valgte borgerforeningen i år at støtte Dragør Gospel Kor, Dragør Sangforening, Repair Café Dragør, Dragør Sejlklubs ungdomsafdeling, Gubberne (støtteforening for Dragør Boldklub, red.), Levende Låger, L odsbåd 202’s venner og Dragør Fastelavnsforening af 1970. Der blev både klappet og takket, da foreningerne modtog donationerne, og Dragør Sangforening markerede aftenen med at synge en gammel skippersang fra 1928 som tak for støtten.

Dragør Sang forening takkede for støtten ved at synge en gammel skippersang fra 1928. Foto: TorbenStender Dragør

Badehoteller var sommerens fristeder

Når solen skinnede over det hastigt voksende København i 1800-tallets sidste halvdel, blev byens tilplumrede atmosfære uudholdelig – i hvert fald for dem, der havde overskud til både at have den slags fine fornemmelser og midlerne til at gøre noget ved dem. I en tid, hvor både ægte og indbildte sammenhænge mellem godt helbred, sol, havvand og frisk luft blev dyrket intenst i bedre kredse, lå løsningen lige for; man måtte ud til kysten.

De rigeste købte eller byggede sommerhuse – eller villaer, som de kaldtes. Andre lejede sig ind i ledige værelser hos blandt andet fiskere , der så tjente en skilling på turisterne. Og atter andre slog sig ned på de badehoteller, der begyndte at dukke op i de danske kystbyer i 1880’erne.

Ventede på toget

Dragørs placering tæt på hovedstaden og med en vidtstrakt kyst var et oplagt sted, og byen havde da også kro og andre overnatningssteder.

Men først i 1906 gik en københavnsk hotelejer Poul Møller i gang med at bygge det, der skulle blive til Dragør Badehotel. At det skete så sent, er der to årsager til; dels skulle engen, som hotellet ligger på, frigives til byggeri – og dels kom der togforbindelse fra København og til Dragør. Den åbnede 17. juli 1907, og tusinder af københavnere lagde vejen om Dragør de efterfølgende søndage. Faktisk i en grad, så bagere og købmandsforretninger løb tør for varer.

Poul Møller må have bandet vold-

somt – for hans badehotel var ikke klar til at åbne, da det første tog ankom. En snedkerstrejke var ifølge dragoerhistorie.dk kommet i vejen – og selv om hotelejeren fik flikket en løsning sammen, så der kunne komme gæster i restauranten, blev hotellet først officielt indviet 8. maj året efter. Da kunne gæsterne gøre brug af 21 værelser, rigtige toiletter – og de kunne mødes under gaslys i restauranterne.

Turistliv

Dragør havde haft gæster fra København i mange år – de blev blandt andet tiltrukket af egnsdragterne og den helt særegne kultur, der fandtes få kilometer fra hovedstaden. Velhavere i bil

havde fra århundredskiftet lagt vejen omkring Sydamager. Men hotellet blev bygget i en periode, hvor masseturismen så småt var begyndt. Selv om mylderet af fremmede næppe blev mødt med glæde hos alle, var det vigtigt for byen. Dragør var på den tid inde i en alvorlig nedgangstid, fordi sejlskibene havde mistet deres betydning – og havnen ikke var egnet til de dampskibe, der havde taget over. »Dragørboernes smertensbarn,« kaldte Illustreret Tidende havnen i 1907 i en reportage fra »den lille morsomme by, der med sine sære krinkelkrogede gader og med den mere end farlige brolægning, gør et pudsigt gammeldags indtryk.«

Dragør Badehotel spillede i mange år en rolle i Dragør – her forsøgte hotellet dog at lokke udenbys besøgende til til et ikke helt billigt årtusindbrag til nytår 1999–2000. Prisen svarer til godt 4.900 kroner i dag. Annonce fra Ekstra Bladet.

Turisterne kom ikke kun med tog – der blev også arrangeret busudflugter.

Foto: Historisk Arkiv Dragør

Men selv om byen var køn, befolkningen helt særlig både sprog og tøjstil og gæssene myldrede i byen - i en grad, der har været lige dele skræmmende og eksotisk for mange af gæsterne - var kysten den store tiltrækning.

»På Dragørs flade strandbredder udfolder der sig om sommeren et morsomt børneliv, smådrenge og piger bader sammen med største ugenerthed, mens mødrene sidder vagtsomme og sludrer inde på sandet,« skriver magasinet, inden det også fortæller, at de ældre også kan være med.

»Der kan være fest i Dragør som få steder, umiddelbart og ungt som i gamle dage. Når en flok københavnske ynglinge kommer til kros, og der bliver en smule dans, så tropper pigerne op og lader sig med hengivelse svinge til enkevalsens toner.«

Hårde år

Selve hotelbygningen vidner om det helt særlige formsprog, turismen var

I 1909 var der automobilløb til Dragør Badehotel.

Foto: Historisk Arkiv Dragør

med til at skabe. Bygningen er i en stil, som nærmest kan kaldes turistarkitektur med massiv brug af træ i en stil, der allerede, da de blev opført, trak på fortidens landlige måder at bygge på – en slags bondsk historicisme.

I Nationalmuseets bog »Historiske huse i Dragør« beskrives bygningen som værende med »Åbne træbalkoner, oprindeligt rødmalede bræddevægge og hvide vindskeder samt en lille lokal morsomhed i form af en ligeledes hvidmalet tagrykningsplanke med gennembrudte buer, i gavlene afsluttet med gåsehoveder.«

Samme bog fortæller, at arkitekten er ukendt, mens andre kilder peger på Thorvald Gundestrup, der ellers især har tegnet villaer og en stribe etageejendomme på blandt andet Islands Brygge.

En anden bog, Dines Bogøs »Dragør Badehotel« fra 1999, ridser de første, hårde år op. Hotellet havde nemlig ikke en let fødsel. Den store have blev ødelagt af en oversvømmelse i en af de første vintre. Og for at det ikke skal være løgn, begyndte staten at opføre Dragør Fort i 1910 – lige i synsfeltet på badehotellet og med flere års anlægsarbejde i området. Hotelejeren reagerede ved at skrive hotellets navn på taget, så det i det mindste stadig kunne ses fra havet. Siden fulgte flere oversvømmelser –med til historien hører, at kystlinjen dengang lå tættere på hotellet.

Mindre fint i Dragør

Hotellet i Dragør har nok haft flere daggæster end mere fjerntliggende hoteller. Men generelt var et ophold på et badehotel en langstrakt affære.

Familier slog sig ned for en måned eller mere, selv om man må gå ud fra, at familiefædrene måtte tage damptoget ind til kontoret i hovedstaden på hverdage – sådan var det i hvert fald med sommergæsterne langs Øresundskysten nord for København.

Kun de rigeste familieforsørgere kunne trække en måned helt ud af kalenderen, og ifølge bogen »Sommerglæder«, der blev udgivet af Dansk Kulturhistorisk Museumsforening i 1985, tog de ikke til Dragør. »Omkring århundredskiftet skete der lidt efter lidt en social graduering af de forskellige fiskerlejer. Det blev for eksempel finere og mere mondænt at holde ferie i Hornbæk, Skagen og Løkken end i Dragør og Faxe Ladeplads,« hedder det i bogen.

»Man badede, hvilede sig, spiste godt og hyggede sig med de øvrige gæster med enkle fornøjelser så som lidt klaverspil og sang samt enkelte danseaftener i sommerens løb. Ensformigt og stillestående kan man være tilbøjelig til at mene, men kontinuiteten gav ro og tryghed« Bogen »Sommerglæder«

Mad og havvand Omdrejningspunktet på badehotellerne var rutine og afslapning. »Livet formede sig meget enkelt på badehotellerne,« hedder det i bogen »Sommerglæder«: »Man badede, hvilede sig, spiste godt og hyggede sig med de øvrige gæster med enkle fornøjelser så som lidt klaverspil og sang samt enkelte danseaftener i sommerens løb. Ensformigt og stillestående kan man være tilbøjelig til at mene, men kontinuiteten gav ro og tryghed.«

Under krigen blev Dragør badehotel beslaglagt af tyskerne, der blandt andet byggede et garageanlæg, og efter krigen blev det mere tydeligt, at badehoteller nok hørte fortiden til. Haven blev solgt fra som byggegrunde, og der blev skruet op for fester, hvor alle kunne komme og lægge penge i baren, mens hotellet løbende blev renoveret til nye behov – blandt andet med en bowlingbane, som senere blev ombygget til diskotek »Lunten«.

Tæt på nedrivning

I 1990’erne var hotellet i alvorlig fare. Der blev givet nedrivningstilladelse, skriver Dines Bogø i sin bog om hotellet, og der blev lavet planer for 79 ferielejligheder i tre forskudte etager. Før det havde der været planer om en total ombygning til en kursusejendom, og der var også snak om at lave det om til vandrehjem eller flygtningecenter. Men i 1993 blev hotellet købt af en iværksætter, der fik sat det sat i stand, så det kunne køre videre som hotel. Det var også planen for de nuværende ejere, der først ville renovere hotellet, så erstatte de gamle bygninger med rækkehuse – for nu igen at ville se på, hvordan hoteldrift kan realiseres i fremtiden. Det ser således ud til, at badehotellet indtil videre kommer til at bestå.

Takt og tone på badehotellet

Takt- og tonemesteren Emma Gad skrev et helt kapitel om god opførsel på badehoteller. Læs det, før De drager på sommerferie.

Af Tim Panduro

Badehoteller blev i løbet af få

årtier så vigtig en del af den danske sommerkultur, at Emma Gad helligede et helt afsnit til den, da hun skrev sin bog om god opførsel, »Takt og Tone«, i 1918. Først og fremmest talte hun for, at selv om ferien på et badehotel kan synes dyr, er der alligevel en del at spare. »Den sum, det bliver til per måned, lyder afskræk-

kende, især når dertil lægges kostpenge for husassistenten hjemme og det uundgåelige tillæg for drikkevarer og alt andet udenom på regningen. Man må imidlertid huske, at husholdningen ganske spares, og at sommeren i bylivet er meget kostbar, da der hører ikke liden resignation til at blive siddende hjemme på en fjerde sal på en strålende juliaften. Og den mindste udflugt koster mange penge,« skriver Emma Gad,

der også anbefaler en gennemprøvet teknik – en god blanding af loyalitet og fedteri – for at få bedre forhold på feriestedet. »Hvis ikke De hører til de naturer, der trænger til omskiftelse, bliv da ved at tage det samme sted hen hver sommer, i det mindste en årrække. Der er omtrent ens kønt allevegne og ved at komme igen, får De til sidst lidt forrettigheder. De kan endog opnå at sidde på

hæderspladsen ved bordet og få en slags førerstilling,« lyder det gode råd.

Det gode selskab Men derefter begynder formaningerne – for nok skal man smigre sig ind, men man skal også holde lidt distance. Feriebekendtskaber har ikke nødvendigvis en lang holdbarhed, påpeger hun. »Vær forsigtig med at stifte så intime venskaber på sommerhoteller, at de skal

fortsættes som omgang om vinteren. Tilfældige sommerbekendtskaber, som man har syntes glimrende om i klitterne, tager sig som oftest ikke ud i byen, og passer sjældent ind i ens kreds, der desuden på den måde let bliver for stor,« skriver hun. Alligevel skal man udvælge sit selskab. Der var faste pladser ved middagsbordene, og det kunne være en prøvelse i det forkerte selskab – som man selvfølgelig selv skulle undgå at være en del af. »Sørg for, at Deres plads ved bordet er ved siden af en personlighed, De synes om. Meget afhænger af, om man under måltiderne kan få en behagelig samtale ... Før

ikke højrøstet tale over bordet med en klike, De måske er medlem af, således at De dominerer samværet. De oparbejder derved en stærk misstemning imod Dem blandt de udenforstående gæster.« Den slags gælder også børnene. Emma Gad kommer med en opfordring, som alle os, der er blevet mentalt prøvede af andre folks børn på feriesteder, gerne vil have husstandsomdelt til alle, der overvejer at tage på ferie. »Gør alt hvad De kan for, at Deres børn ikke bliver ubeskedne og fordringsfulde under et hotelophold. Et sådant nærer egoismen mere end noget andet, fordi

alt er en betalingssag, og er ret skadeligt i længden for børns elskværdighed.« Og alt det der med ferieflirts og gnistrende blikke i solnedgangen skulle man også gerne passe på. »Forlov Dem helst ikke i en sommerferie på et badehotel. Husk, der er så godt som ingen konkurrence, og De kan blive frygtelig skuffet ved at se genstanden for Deres hurtigt opståede passion under mere civiliserede forhold. Se hellere tiden lidt an,« hedder det i bogen, hvor Emma Gad også slår et slag for de unge pigers dyd. »Hvis De har unge døtre med, pas da en smule på dem og hold lidt stand over-

for heftige ønsker om måneskinsture, bådudflugter ved aftentid o.l. Den tone, der let opstår ved sådanne ture, er ikke altid klædelig eller egnet til at hæve en ung dames omdømme,« skriver forfatteren, der runder af med en opfordring, der også kan vække genklang hos nogle charterturister: »Vis Dem, af hensyn til de andre gæster, altid net påklædt ved måltiderne. Sandaler, strandtørklæder og forblæst hår bør være bandlyst fra en fælles spisesal. Bring heller ikke denne løsslupne form for påklædning med ind til hovedstadens asfalt ved hjemkomsten.«

Sådan præsenterede hotellet sig selv. Foto: Historisk Arkiv Dragør

Tim Panduro

»Maj er den fedeste havemåned«

Radiser, salat og vilde blomster kan sås direkte i haven. Og squash, tomater og agurker, du har forspiret indenfor, kan plantes ud. Husk at tage børnene med i arbejdet, lyder det fra udeskole-koordinator Franciska Krohn Tøgern. Også selvom rækkerne måske ikke kommer til at stå snorlige.

Der bli-

sået salat og radiser, sat rødløg, vandet og markeret med

planteskilte og snore. De mange højbede, der står på rad og række i forlængelse af Hollændergårdenes køkkenhave er omringet af glade elever, der er i fuld gang. For maj er den travleste tid i Dragørs skolehaver. »Maj er jo den fedeste måned. Jordtemperaturen er steget, nattefrost er usandsynlig, og vi kan endelig komme ud med alt det, vi har forspiret hjemme

i klassen. Og så kan vi så forskellige ting direkte i jorden. Når vi vælger afgrøder som salat, radiser og rødløg, gør vi det simpelt, men sikrer et stort udbytte. Så børnene virkelig kan se, vi får noget ud af arbejdet,« fortæller Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole. Dragør Nyt er taget med hende ud i

Dragørs skolehaver, hvor alle Dragørs 2.-klasser holder haver, og i dag er hun her med 2.B, som hun selv er klasselærer for.

Sanseligt at opleve hvor tingene kommer fra Hendes elever har længe fulgt med i de kasser og potter, de har stående i klasseværelset, og hvor de har lagt frø

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

v/ S. Riber

Møllevej

Begravelse

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Kastrup

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

og set spirerne vokse. Men hele fortællingen fra jord til bord bliver lidt mere virkelig for dem alle, når de selv kan komme udenfor og få fingrene i jorden. Så hjemme i skolegården på Store Magleby Skole har de også netop sat jordbærplanter og skal lige straks udplante squash, græskar, agurk, tomat, porrer, knoldselleri, gulerødder og flere forskellige slags kål. Og her i

Fuld gang i Dragørs skolehaver, som ligger i forlængelse af Hollændergårdenes køkkenhave. Her er 2.B i gang med at så radiser og salat – og sætte rødløg.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Hop i haven

skolehaverne står den så på radiser, løg og salat.

»På den måde er maj jo også en travl måned. For det er her, det hele endelig kan komme i jorden. Så bliver juni og juli brugt på vedligehold. Og så begynder vi at høste i august. Børnene går virkelig meget op i det. Det er især det sanselige i at opleve, hvor tingene kommer fra,« forklarer Franciska Krohn Tøgern.

Hun oplever, at det har en stor værdi for børnene at lære, at kartofler og mango ikke vokser i Netto. »En af børnene sagde en dag til mig, at det ikke gjorde noget, hvis der kom krig, for nu havde jeg jo lært hende at dyrke tomater. Jeg sagde selvfølgelig ikke, at det i så fald nok vil kræve lidt mere end at dyrke sine egne tomater. For det er jo bare rigtig fint, at de får en

Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.

Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året, eller komme i gang med at dyrke noget som helst. Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.

Du kan møde:

• Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.

• Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.

• Amalie Agth Østergaard Sørensen, nyuddannet gartner og har et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker og skal sælge grøntsager fra. Hun er frivillig på Amagermuseet og skal også dyrke gamle sorter hertil. • Ombyg &

Jorden bliver gravet igennem.

ver lavet såriller,

Kirsten Marie Juel Jensen

ELEKTRIKERE

oplevelse af, at de kan klare sig i verden, når de lærer at dyrke deres egen mad,« fortæller udeskolelæreren.

Skal selv gøre arbejdet Når hun har børnene med i haverne, skal de selv gøre alt arbejdet. Gøde, grave, vande, afmærke og meget andet. Men inden hver opgave samler hun børnene i en halvcirkel og viser dem helt konkret, hvordan de gør. En metode, hun også opfordrer til, at man bruger hjemme i sin egen private have, når man tager børnene med i havearbejdet.

»Det fungerer altid bedre at vise, hvad man skal gøre, end hvis man bare fortæller det. Det er godt med

Sådan tackler du ukrudtet i maj

en plan og noget struktur på arbejdet. Når det er sagt, er det også vigtigt, at man går med på børnenes måde at gøre tingene på. Måske er der nogle frø, der havner et andet sted end planlagt, så man kan plukke salat uden for højbedet, men det går jo også,« siger Franciska Krohn Tøgern.

Der er læring i alt Uanset hvordan processen forløber, og næsten uanset hvad man sætter børnene til i haven, lærer de noget, mener hun. »En af eleverne spurgte, hvad det er for et fag, vi har, når vi er ude i haverne. Men faktisk er det jo vildt mange fag.

Amalie Agth Østergaard Sørensen, der er nyuddannet gartner og driver et stykke jord i Store Magleby bryder sig ikke om at sprøjte for ukrudt. Til gengæld har hun flere gode tip til, hvordan du tackler alt det, der pibler frem her i maj. Måske skal alt slet ikke væk:

1. »Først og fremmest er det vigtigt at få fjernet ukrudt med rødderne, og inden blomsterne visner og spreder deres frø.«

2. »I køkkenhaven og blomsterbedet kan man tilføje et lag kompostjord på cirka 5–10 centimeter. Det er bedst at gøre i efteråret eller det tidlige forår. På den måde undertrykker man ukrudtet og styrker de planter, vi gerne vil beholde.«

3. »I en flisebelægning vil jeg først fjerne ukrudtet med så meget rod som muligt. Derefter kan man tilføje No Grow Fugesand, som giver dårligere vækstbetingelser for ukrudtet.«

4. »Man skal huske på, at rigtig mange insekter har glæde af det blomstrende ukrudt som eksempelvis mælkebøtte og rød tvetand i det tidlige forår. Så har man mulighed for at bevare lidt i sin have, har det stor betydning for biodiversiteten og bestøvning af frugtbuske og træer.Jeg prøver hele tiden at huske mig selv på, at de planter, vi fjerner, er led i en kæde, som har stor betydning for det videre liv i haven. Har vi ikke nok insekter i haven, kommer der færre fugle, som kan spise snegle og andre skadedyr.«

Det er naturteknologi, fordi vi har med planterne at gøre. Men der er masser af matematik i det, når vi skal regne ud, hvordan vi sår og planter bedst. Når vi laver skilte, er det billedkunst og dansk. Og de lærer en masse om kommunikation og samarbejde, fordi de arbejder i grupper om hver deres højbed,« forklarer Franciska Krohn Tøgern, der fortæller, at børnene og deres forældre i øvrigt også selv står for at passe og vande i højbedene hen over sommerferien. Hun kan ikke understrege nok, at selv om man har en plan for, hvordan man kan nå det hele i haven i maj, så er det en god idé at stoppe op et øjeblik. Og invitere børn eller børnebørn med. Det tager måske lidt længere tid, og alle rækker kommer måske ikke til at stå helt lige. Til gengæld har alle det nok lidt sjovere – og børnene får en masse nyttig naturviden og læring med sig.

Skolegårdshaven spirer

videre på Store Magleby Skole

Camilla Lærkesen

Sidste år byggede 1.b og deres forældre en skolegårdshave langs gymnastiksalen på Store Magleby Skole.

Kort efter blev haven udsat for hærværk, men en have lever ikke bare videre.

Den vokser. Forældre og børn i nuværende 2.b har igen haft jord under neglene og gjort haven sommerklar. Der blev samlet drivhuse, luget og plantet.

»Forældrene møder op med et kæmpe drive. De har planter med hjemmefra, nogle har været ude og købe ind, og andre har gravet op fra deres egne haver. Det er virkelig rørende at opleve,« fortæller lærer Franciska Krohn Tøgern.

Det, der sidste år begyndte som et engageret fællesprojekt mellem en skoleklasse og deres forældre, har nu

slået endnu dybere rødder på skolen.

Ny haveklub samler børn på tværs

Efter påske har Franciska Krohn Tøgern startet en haveklub, hvor alle skolens elever kan være med. Hver dag i 10­frikvarteret mødes en gruppe børn i haven, hvor de luger, sår og bygger.

»Jeg har en plan hver dag. Børnene spørger allerede om morgenen, hvad vi skal lave. De kan så vælge til og fra, som det passer dem,« fortæller hun. Netop det, at projektet breder sig til flere børn, glæder skoleleder Kasper Stoholm.

»Jeg synes, det er rigtig fedt, at det her bliver spredt ud til mange børn. At det ikke bare er én klasse, der er så heldig at opleve det,« siger han.

Haven har da også vist sig at kunne noget særligt for børnene. Ifølge Franciska Krohn Tøgern er der elever, som ikke har lyst til at gøre sig bemærket i timerne, men som blomstrer op udenfor.

»Herude spørger de pludselig: Hvad skal jeg gøre?

Eller: Har du flere handsker?

Der er skabt et trygt rum, hvor det er nemmere at være med,« siger hun.

Det ligger i tråd med de erfaringer, skolerne i Dragør generelt har gjort sig med at flytte undervisningen udenfor.

Skoleleder Kasper Stoholm har tidligere arbejdet som lærer i Dragør og var med til at lægge kimen til det, der i dag kaldes udeskole. »Det er nogle gange nogle andre børn, der får mulighed for at være med, når vi går udenfor. Her bruger de kroppen og sanserne på en anden måde, og det kan noget for rigtig mange,« siger han og tilføjer:

»Det handler ikke kun om planter. Det kan også være matematik, måling og eksperimenter. Kreativiteten er virkelig til at tage og føle på.«

Fællesskab på tværs af årgange Skolegårdshaven bliver både brugt af haveklub­

Hollænderne og grøntsagerne

Leni Larsen, formidlingsinspektør ved skoletjenesten på Hollændergårdene, fortæller her 2.B fra Store Magleby Skole – i forbindelse med at de har havedag i Dragør skolehaver – om den historie, børnene er en del af, når de går og roder med grøntsagerne.

Danskerne var gode til at dyrke korn i gamle dage, og det gjorde de også på Amager. Men en dag (i 1521) inviterede kongen (Christian 2.) 24 hollandske bondefamilier til at overtage Amager

for at dyrke jorden her – og så skulle de danske bønder flytte herfra. Kongen, der havde både en dronning og en kæreste, var nok påvirket af, at hans kæreste Dyveke og hendes mor Sigbrit, som var hans

rådgiver, stammede fra Holland, og at de måske gerne ville have nogle flere grøntsager at spise. Kongen blev upopulær på sin beslutning, men hollænderne fik lov at blive. Dog fik de ikke hele Amager, men

måtte nøjes med Store Magleby. Her slog de sig ned og begyndte at dyrke masser af grøntsager på markerne.

Alle i familien hjalp til om foråret, når der skulle sås og plantes. Og det var hårdt arbejde. Vi kan for eksempel læse i en dagbog, at man havde sat 6.000 løg på en dag.

Hollænderne var så dygtige til at dyrke grøntsager, at de dyrkede mange flere, end de selv kunne spise.

Så de kørte dem til torvet i København, hvor der hver onsdag og lørdag var torvedag. Konen stod på torvet og solgte grøntsagerne, mens manden gik rundt i byen og snakkede, handlede måske lidt og fik nok også en øl. Hollænderne var i øvrigt så gode til at dyrke grøntsagerne, at de solgte og tjente meget. Det kan man både se på indretningen og tøjet, vi har her på Hollændergårdene.

ligger i forlængelse af Hollændergårdenes køkken- og blomsterhave, hvor tulipanerne står og lyser op i majluften. Foto:

bens frivillige i pauser og af skoleklasser i undervisningen. I haveklubben dyrker eleverne afgrøderne, mens en 6. klasse bruger dem i madkundskab, hvor de både høster og tilbereder maden. På den måde bliver arbejdet i haven en del af et større forløb fra jord til bord. Samtidig skaber skolegårdshaven fællesskaber på tværs af årgange, når 6. klasse inviterer haveklubben til høstfest. Forældrefællesskabet har også slået stærke rødder i arbejdet. »Det er helt sublim forældreinddragelse og opbakning fra deres side. Man får ikke bare samlet skolehaven, man får også samlet hele forældregruppen og mærker fællesskabet omkring klassen og børnene,« siger Kasper Stoholm.

Samtidig støtter forældreforeningen med blandt andet planter og materialer, hvilket gør projektet muligt. Drevet af lyst og spirende interesse

Haveklubben er ikke en officiel del af skemaet. Franciska Krohn Tøgern bruger sin egen pause på det. Det gør hun, fordi det gør hende glad, fortæller hun:

»Jeg går herfra med mere energi, end jeg kom med.«

Samtidig giver haven nye muligheder i pauserne.

»Det er vigtigt, at der er forskellige ting, børn kan vælge imellem. Det er ikke alle, der har lyst til at spille fodbold. Her kan de i stedet gå i haven og være med,« siger skoleleder Kasper Stoholm.

At haven ligger midt i skolegården, gør den let tilgængelig, og det kan mærkes.

Børnene kommer helt frivilligt og vil være med. Interessen ser kun ud til at vokse.

»Jeg har ikke mødt nogen, der ikke kan se idéen i det her. Jeg tror helt klart, det vil brede sig endnu mere,« afslutter Kasper Stoholm.

Kom til nabomøde hos Københavns Lufthavn

Som nabo er du tæt på en arbejdsplads og infrastruktur, der både har betydning for mange og kan mærkes i hverdagen. Vi ved, at mange i lokalområdet er nysgerrige på lufthavnens fremtid eller har spørgsmål til lyd, lugt og luftfart.

Derfor vil vi meget gerne invitere dig til nabomøde, hvor du blandt andet kan høre om vores fremtidsplaner og møde både vores ledelse og fagspecialister.

Nabomødet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Onsdag den 27. maj kl. 18.00

Tilmeld dig her

Hangar 145, V. Lauritzens Allé 1-3 Kastrup

Skolehaverne

Kirsten Marie Juel Jensen

Franciska Krohn Tøgern elsker at have eleverne med udenfor og mener, der ligger læring i alle opgaver i haven – og at stort set alle fag kommer i spil. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Foto: Camilla Lærkesen

Nedrivning af badehotellet

Af Palle Christoffersen, Drogdensvej 29

DEBAT: Der går rygter om, at Dragør Badehotel skal nedrives og erstattes af et større antal rækkehuse i to etager. Det gamle badehotel fra 1908 er erklæret bevaringsværdigt, og det er en del af Dragørs miljø og særpræg.

Det har været lukket et par år, fordi nye ejere ønskede at modernisere og udvide hotellet. Da det efterhånden viste sig, at hotelprojektet ikke kunne give det ønskede økonomiske udbytte, blev byggeprojektet afbrudt og investo-

rerne søgte andre muligheder, og fandt ud af, at de ved at bygge atten toetagers rækkehuse med direkte udsigt til Øresund kunne tjene en større formue. Har det mon været en plan to?

Men hvis der bygges et stort antal høje rækkehuse, vil det medføre en forringelse af naboernes udsigt og en deraf følgende reduktion af deres ejendommes værdi.

Hvis Dragør Badehotel fjernes fra landkortet, vil Dragør miste en stor kvalitet i form af overnatningsmuligheder, konferencelokaler samt restaurant med terrasse med en dejlig udsigt og ikke mindst

en smuk gammel bevaringsværdig bygning, som er del af byens miljø.

Badehotellet er mere en støtte end en konkurrent til de bestående erhvervsdrivende i branchen, da de vil øge antallet af gæster i kommunen. Og ikke mindst vil en forøgelse af spisesteder skabe en større interesse for at nyde livet uden for hjemmets fire vægge.

Ved at følge byggetilladelsen til badehotellets udvidelse og bevare facadens farve og karakter vil bygningen stadig fremstå som en naturlig del af kystbyens karakter. Arkitektonisk har hotellet en

Dialog om fremtidens vandløsning for Dragør

DEBAT: HOFOR var i januar desværre nødt til at sætte projektet med etablering af en ny vandledning til Dragør på pause. Den nye ekstra vandledning skulle øge forsyningssikkerheden og samtidig sikre nok og blødere drikkevand til borgerne i Dragør Kommune.

Årsagen til pausen er, at HOFOR i forbindelse med et faseskift i projektet vurderede, at en ny vandforsyningsledning ikke kunne

finansieres af HOFOR Vand København A/S, men at den skulle finansieres af HOFOR Dragør Vand A/S fuldt ud. Torsdag den 23. april holdt By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør temamøde om sagen, hvor alle kommunalpolitikere var inviteret med. HOFOR var inviteret til at deltage med oplæg og for at svare på spørgsmål og kommentarer. Vi præsenterede og gennemgik indledende udkast til de forskellige mulige løsninger, derudover blev der redegjort for den juridiske ramme for finansiering af vandledninger, og vi fik mange gode spørgsmål.

På vegne af HOFOR beklagede jeg også dybt forløbet og den bekymring, som den meget sene udmelding om pause i projektet med en ny vandledning skaber for både politikere og borgere i Dragør Vi er selv rigtig ærgerlige over forløbet og de meget uhensigtsmæssige konsekvenser, som det har for Dragør Kommune.

Dragør Kommune har ikke været præsenteret for et retvisende og fyldestgørende beslutningsgrundlag, hvilket vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at rette op på i det arbejde, som nu er sat i gang.

Politiefterforsker fra Dragør, som vi skylder tak

Af Morten Dreyer, DF i Dragør

DEBAT: På baggrund af nye muligheder i efterforskningen lykkedes det sidste år Østjyllands Politi at identificere gerningsmanden til en grim forbrydelse gennem slægtskabssøgning på tidligere sikrede dna-spor

fra sagen. Søgningen gav et dna-match i politiets systemer på et familiemedlem til den 50-årige mand. Den 50-årige mand er nu ved retten i Randers blevet kendt skyldig i en sag fra 2015, hvor en dengang 89-årig kvinde blev udsat for voldtægt i forbindelse med et groft overfald ved sit hjem nær Randers.

Gerningsmanden blev anholdt sidste år på baggrund af såkaldt slægtskabssøgning på tidligere sikrede dna-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten. Det er grundlæggende positivt, at politiet i dag kan benytte slægtskabssøgninger. Det var en Dragørpoliti-

Ansvar kan ikke udliciteres

DEBAT: Socialdemokratiet har valgt at stå uden for aftalen mellem Konservative, Venstre og SF om udlicitering af vores eneste plejehjem, Enggården, til OK-Fonden. Ikke fordi vi mener, at det ikke kan blive godt. Det håber vi, for Enggårdens beboere, pårørende og medarbejdere fortjener alle ro.

Vi har valgt at stå uden for aftalen, dels fordi vi mener, at processen dertil er uhensigtsmæssig lang og tung for både Enggårdens personale og forvaltningen, og principielt fordi vi mener, at drift af et plejehjem er en kommunal kerneopgave. At få en anden aktør ind til at drifte kommunens eneste plejehjem vil give en uklar ansvarsfordeling, og vi mener, at ansvaret entydigt bør være kommunens.

Udviklingsplanen er det, der flytter os fremad

Sidste år vedtog et bredt flertal i kommunalbestyrelsen en ambitiøs udviklingsplan for Enggården. En udviklingsplan opdelt i tre bølger med et flerårigt tidsperspektiv og med et væsentligt løft af Enggårdens økonomi, der tilsammen skulle løfte Enggården fagligt og organisatorisk.

Der er i forvejen gang i mange store reformer og til-

tag på ældreområdet, og det giver os en reel bekymring for, om vi bruger vores tid rigtigt. Vores tid skal bruges på mennesker: på omsorg, faglighed og læring – ikke på papir og processer. Vi er bekymrede for, hvor meget processen, som kan tage det meste af et år, vil forvirre og dermed belaste arbejdet med udviklingsplanen, som i forvejen er blevet forsinket oven på det kaotiske efterår på Enggården og efterfølgende ledelsesslip. Socialdemokratiet har hele tiden været dybt optaget af at støtte op om denne store faglige turnaround. En turnaround, der blev udfordret flere gange af de svære vilkår, der i dag er på ældreområdet i almindelighed, samt af det ledelsesmæssige tomrum, der kom i halen på det kaotiske efterår i særdeleshed. Alle var klar over, at det her var et langt, sejt træk og intet »quick fix«. Lad os nu gøre det arbejde færdigt. Status viser, at vi er i gang, og der er fremdrift i indsatserne, ligesom Enggården også fik et flot resultat i det første Ældretilsyn med 19 ud af 20 kvalitetsmarkører opfyldt. Vi er langt fra i mål, men vi er på vej.

Det handler (også)

om ansvar

udtalt kulturhistorisk værdi, som vi i Dragør ikke kan forsvare at miste. Ifølge lokalplanen skal der drives hotel og restaurationsvirksomhed på stedet. Der er ikke noget andet sted, der egner sig til etablering af en virksomhed af denne karakter. Lad os håbe, at kommunens udvalg på deres møder i maj måned vil afvise alle planer om at nedlægge badehotellet og fremskynde renoveringen af bygningerne.

Lad os håbe på en positiv udgang af sagen. Som et kuriosum skal nævnes, at start- eller afslutningsstedet for Amarminoen ligger meget nær hotellet. Med venlig hilsen Palle Christoffersen

På temamødet gav politikerne en række både konstruktive og kritiske input, som HOFOR tager med i det videre arbejde.

Med afsæt i kommunalbestyrelsens ønsker er HOFOR nu i gang med at screene mulige løsninger, der kan styrke den nuværende forsyningssikkerhed i kommunen med indledende vurderinger af tidshorisonter, økonomi og konsekvenser for vandprisen. HOFORs opgave er at sikre en screening af de mulige løsninger, der kan give et godt grundlag, så der senere i år kan træffes en beslutning i kommunalbestyrelsen om vejen frem for vandforsyningen i Dragør Kommune.

Med venlig hilsen

Rebekka Nymark

efterforsker, som pressede muligheden igennem. Det skete først ved henvendelser til sine chefer og til sidst ved at oprette et borgerforslag til Folketinget. S-regeringen blev herefter tvunget til at behandle muligheden.

Den bedste forebyggelse mod kriminalitet er, at gerningsmanden er klar over, at sagen opklares. Tak til drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard, lyriker og dna-aktivist. Med venlig hilsen Morten Dreyer

Tiny house med tang indtager fortet

Bettina Fellov gør klar til at åbne udsalg af produkter lavet af tang og svampe på Dragør Fort. Derfor har hun lige fået flyttet et tiny house fra havnen og hen på fortet. Nu skal indretningen i gang.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Du kan allerede købe burgere, vin, Hylles herligheder og anden god mad på og omkring Dragør Fort. Men lige straks kan du også købe tang- og svampeprodukter

og lære en masse om, hvordan det kan bruges i din madlavning.

For her vil biolog og eks-

pert i svampe, tang og urter Bettina Fellov nemlig åbne dørene til en helt ny butik. Til det formål har hun derfor netop fået flyttet et tiny house fra havnen og ud på fortet. Oprindeligt er det bygget af Lars Winding, der driver tiny house-virksomheden Simply Boheme fra værftet, til Daniel Valbjørn, der driver konsulentvirksomheden Fumon. Men det lille hus har stået ubrugt på havnen, og derfor har Bettina Fellov fået lov at leje det til sin nye butik. Så nu har havfruen fået selskab.

med Dragør Nyt

Dragør har ét plejehjem –Enggården. Hvis vi overlader driftsansvaret til en privat organisation, ja, så sætter vi os selv i en unødigt risikabel situation. Hvad nu hvis OKFonden en dag trækker sig eller går konkurs? Hvad så? Så skal vi igen (igen) igennem papirmøllen.

Nej – lad os finde en lokal løsning og gøre arbejdet færdigt. Ansvar kan ikke udliciteres. Uanset hvem man hyrer til at løse opgaverne, er det stadig en kommunal kerneopgave at drive plejehjem. Vi skal ikke skabe unødvendige mellemled, der fjerner os fra ansvaret eller fra borgerne. Måske kræver situationen mere end det, vi gør i dag, oven på det kaotiske efterår. Allerede i valgkampen pegede vi på behovet for at samtænke hele ældreområdet langt

Vi ønsker at tage det fulde politiske ansvar for vores plejehjemsdrift. Udliciterer man driftsansvaret, kommer vi for langt væk fra området, både i forvaltningen og politisk. Det synes vi ikke er ansvarligt.

mere konsekvent. Kun ved at skabe en samlet og robust kvalitetsorganisation på tværs kan vi sikre, at både plejehjem og hjemmepleje får den faglige støtte, der reelt løfter kvaliteten – til gavn for både borgere og medarbejdere.

Konstruktiv og kritisk tilgang

Der er et bredt flertal bag aftalen mellem Konservative, Venstre og SF, og det forholder vi os naturligvis til. Men selvom vi grundlæggende ikke mener, at dette er den rigtige løsning, vil vi fortsat gå til sagen sagligt, med både kritisk sans og seriøsitet. Vi læner os ikke tilbage. Vi vil fastholde en tilgang, hvor vi insisterer på, at beslutningerne træffes på et solidt og ansvarligt grundlag, og hvor vi får den bedste løsning for borgere og medarbejdere – for når alt kommer til alt, er det dem, det handler om.

Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber m.fl.

Om læserbreve og debatindlæg i Dragør Nyt

Læserbreve og debatindlæg er en vigtig del af Dragør Nyt og bidrager til den lokale debat og det demokratiske fællesskab i Dragør.

Du kan læse alle vores debatregler på: dragoer-nyt.dk/debatskik

Vil du være med i debatten? Send dit læserbrev til: redaktion@dragoer-nyt.dk – husk at oplyse navn, adresse og telefonnummer.

SPANSK

Før. Privatfoto

Efter. Privatfoto

Under. Privatfoto

Af Rebekka Nymark, direktør for Vand & Spildevand, HOFOR

Af Nicolaj Bertel Riber

og Ole H. Hansen, den socialdemokratiske gruppe

Syv spørgsmål til ...

Anette Lyneborg, som er sognepræst ved Dragør Kirke.

Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg er sognepræst ved Dragør Kirke og har været det siden 2013. Jeg blev ansat ved kirken 2011, hvor jeg startede med at arbejde som kordegn. Og en lille del af det arbejde har jeg stadig, men i dag er jeg mest præst.

Hvad er det bedste ved Dragør?

Jeg kender jo bedst Dragør fra kirken, og der er det bedste, at de altid er gode til at støtte op om de aktiviteter og arrangementer, vi har ved kirken og i sognegården. Dragør-folket er altid meget engageret og går op i, hvad der sker og er ikke bange for nye tiltag og ideer.

Hvad kan vi gøre bedre i Dragør?

Jeg tror, vi kan være bedre til de helt unge og de unge familier, som flytter herud.

Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?

Jeg glæder mig til konfirmationerne, til at se de unge mennesker cykle ned ad Kirkevej på sidste skoledag og se naturen springe ud og blive grøn og levende igen.

Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?

Jeg hækler en del og er i gang med at hækle en bobleclutch til min ældste datter, som gerne vil have sådan en, når hun skal til galla. Jeg er i gang med at læse Preben Koks »Skæld ud på Gud«, da jeg har en interesse i og er ret optaget af sorgarbejde. Når jeg lytter til podcasts, så bliver det som regel fodbold-podcasts eller »Djævelen i detaljen« på DR’s app. Jeg er slem til at have gang i lidt for mange serier på de forskellige streamingkanaler, men jeg er ret vild med »The Pitt«, den nye Harry Hole og den nye »Uniformen« på DR TV.

Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?

Jeg har ikke nogen natur- eller kulturoplevelse som sådan planlagt. Det nærmeste, jeg kommer, er nok, at for første gang i vores liv planlægger jeg at skulle på sol- og strandferie med mine to piger – ren og skær charterrejse. Det har vi aldrig prøvet, så det glæder vi os meget til.

Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?

Min perfekte dag starter meget langsomt med, at jeg vågner af mig selv og har tid og ro til at nyde min kaffe i ro. Hvis jeg så kan nå at træne, er det helt perfekt. Dagen afsluttes perfekt, hvis jeg kan få ro til at sidde og hækle, mens jeg ser en serie, at jeg kan kysse mine to piger godnat og gå i seng med ro i maven.

Fast indslag i Dragør Nyt

Hver uge stiller vi syv spørgsmål til en kendt profil med tilknytning til Dragør eller en lokal person, som på anden måde har vakt redaktionens interesse.

I det omfang, det giver mening, stiller vi nogenlunde de samme spørgsmål uge efter uge.

Sådan mindsker du dit tøjforbrug

Klimahandledag på Dragør Bibliotek bød på alt lige fra kreative genbrugsværksteder til foredrag om vores tøjforbrug.

Dragør Nyts børne- og ungdomsreporter Laura Videbæk var med. Og her præsenterer hun nogle af de gode råd, hun tog med sig hjem.

HELE DAGEN

Tilbud:

Vores megapopulære surdejsboller med knas, græsk yoghurt med hjemmelavet granola, en kop valgfri kaffe/te og et ingefærshot

Kun 115,-

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 14 år. Laura har selv stået for research, interviews og tekst.

Når du hører ordet »klimahandledag«, er dit første bud på, hvor det afholdes, næppe biblioteket. Men sådan var det altså lørdag den 25. april.

Biblioteket i Dragør var blandt de mange af landets biblioteker, der markerede Klimahandledag i forbindelse med UGE17, en lands-

dækkende temauge om FN’s 17 verdensmål.

Reparation er populært

Der var rigeligt at opleve på Dragør Bibliotek. Dagen bød blandt andet på små loppemarkedsboder, en elektrisk skraldebil, et krea-genbrugsværksted, Repair Café og foredrag i løbet af dagen. I Repair Cafés værksted var der travlt med symaskiner og værktøj, men det var ikke hektisk som andre gange, fortæller en af de frivillige, som er en del af Repair Café.

»Der kan være lange køer, fordi så mange gerne vil have repareret deres ting,« sagde hun. Men selvom de er kreative

Fem gode råd til klimavenlig garderobe

Dragør Nyt har samlet fem af Tina Werborgs bedste råd til en mere klimavenlig garderobe:

1. Køb færre stykker tøj, og giv dig selv et mål. Det kunne for eksempel være kun at købe 10 stykker tøj om året.

2. Ryd ud i dit tøjskab, så der kun er tøj, du bruger.

3. Køb tøj i god kvalitet, som holder længere.

4. Reparer tøjet, hvis der eksempelvis går en knap af trøjen, i stedet for at smide det ud.

5. Undgå »fast fashion«-mærker.

Maj-menu

Hvide asparges serveres med håndpillede rejer og hollandaisesauce samt lakserogn Grillet kalvemørbrad serveres med bøgehatte, friteret grønkål og grøn peberkornsauce Kokosfragilité

med ananas samt hindbærsorbet

og dygtige i Repair Café, er der også grænser for, hvad de kan lave:

»En gang blev vi sat til at fikse et varmetæppe, men det er simpelthen for farligt, hvis vi ikke får ordnet det ordentligt,« fortalte en anden frivillig.

Senere på dagen ankom der er en el-skraldebil. Her kunne børn, unge og voksne sidde på førersædet, trykke på sjove knapper og høre om, hvordan affaldet bliver sorteret i en skraldebil.

Samme tøj i en uge?

Klokken 13 i et festtelt i bibliotekets gård tændte Tina Werborg for mikrofonen.

Tina Werborg er forfatter og tøjaktivist.

Hun var kommet for at holde et oplæg om vores tøjforbrug, og hvordan vi kan mindske det. Her fortalte

Tina blandt andet, hvordan hun startede sit eget lille eksperiment, hvor hun gik i det samme tøj i en hel uge uden at fortælle det til nogen.

Og efter hun havde været i gang i tre uger, var der stadig ingen af hendes kollegaer, der havde opdaget det. Til gengæld fandt hun mange positive oplevelser – som

mere tid om morgenen og mindre stress.

Hun forklarede også, at en mindre garderobe faktisk kan give mere variation i tøjet. Det lyder måske lidt

mærkeligt, men Tina fortalte, at når der er meget tøj, føles det uoverskueligt, og man kommer nemt til at tage det samme tøj på som dagen forinden alligevel.

Anette Lyneborg er sognepræst ved Dragør Kirke. Privatfoto

Laura Videbæk

Mange fik sig også en snak om affaldssortering ved skraldebilen på Klimahandledagen.