Skip to main content

Dragør Nyt nr. 19 – 2026

Page 1


Tillidsrepræsentant undrer sig over plan om ny driftsform på Enggården

Side 5

Ekspert: Fællesskab er nøglen til et stærkt lokalt handelsliv

Side 9

Nye trænere skal løfte børn og unge i fodbold og badminton

Side 10

Dragør Badehotel har spillet en rolle i både lokallivet og turistlivet i langt over 100 år. Her nyder et selskab kaffen i hotellets daværende have – sandsynligvis engang i begyndelsen af 1930'erne. Foto: Historisk Arkiv Dragør Klima- og Miljøudvalget eller i kommunalbestyrelsen.

til at overleve, selv om ejerkredsen har ønsket at rive det ned til fordel for rækkehuse.

Der er ikke politisk flertal for at tillade nedrivningen i hverken By-,

Hotellets ejer vil nu overveje andre muligheder end egentligt badehotel i bygningen.

Det er nødvendigt med kystsikring på selve havneområdet for at holde vandet borte fra bykernen – hverken placering eller udformning er på plads.

Af Tim Panduro

Dragørs gamle havn står foran store forandringer, når hele kommunens kystlinje om få år skal sikres mod fremtidens stormflod. En ydre løsning, hvor en højvandsport bliver kombineret med anden kystsikring i vandet uden for havneområdet, vil ikke være nok til at beskytte Dragørs gamle by mod oversvømmelser. Det var ellers denne model et politisk flertal har ønsket – men sikring på selve havnen eller i grænsen mellem havn og by kan ikke undgås. Det kom frem på et borgermøde sidste tirsdag, hvor repræsentanter fra rådgivningsfirmaet COWI og arkitektfirmaet Arkitema gav en status og et overblik over udfordringer og mulige løsninger på kystsikringen langs Nordstranden, Sydstranden og den gamle by. Borgmester Kenneth Gøtterup, der er fortaler for den ydre løsning, erkender, at en indre kystsikring på havnen bliver nødvendig.

»Det er relativt nyt for kommunalbestyrelsen, at det bliver nødvendigt med sådan en løsning,« siger han.

»Det er for tidligt at sige, hvordan det skal udføres praktisk. Kommunens rådgivere er ved at kigge på det, og når den endelige linjeføring er lagt, skal der kommet et bud på, hvordan man lave løsningerne i respekt for

vores kulturarv,« siger borgmesteren, der vurderer, at de første udkast til en løsning vil ligge til politisk vurdering til efteråret. Her skal politikerne også tage stilling til, om der skal satses på den billigere, men ikke skalerbare indre løsning på de tre delstrækninger langs Sydstranden, den gamle by og Nordstranden, eller om den meget dyrere, men udbygningsklare ydre løsning skal i spil. Inspiration udefra Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget, som kystsikringen hører under, er også tilhænger af den ydre løsning, men han erkender behovet for den indre løsning ved havnen. Han forventer dog en løsning, der vil løfte havnens kvalitet.

»Vi er ikke de første, der skal kystsikre i en by med høj kulturarvsværdi, så der er steder, vi kan lade os inspirere af. Skåret helt ind til benet er det vigtigste at beskytte Dragør mod vandet, og det næstvigtigste er, at det er fuldt foreneligt med det kulturhistoriske miljø,« siger han.

Side 3
Side 4
Af Tim Panduro
Bygningen, der i mere end 100 år

Dragør som badeby

LEDER: Med temperaturer lige omkring de 20 grader i luften – og cirka 8–9 grader i vandet – nåede den første maj-weekend nye forårshøjder. Timingen kunne ikke have været mere perfekt. For samtidig blev den godt 279 lange badebro lagt ud i Søvang. Og Dragør Søbad åbnede off icielt for sæsonen med varslet om de nye regler: At søbadet på varme dage med særligt mange gæster dropper kønsopdelingen og laver fællesområde over det hele fra klokken 12–17.

Sydstrandsbroen, som blev indviet sidste år, er også lagt ud og klar til sin anden sæson, ligesom de andre badebroer langs Dragørs 13 kilometer lange kyst er det. Dragør er og bliver et helt fantastisk sted, hvor nærheden til vandet får sommerfølelsen til at strække sig fra nu og til langt hen i september. Et faktum, der ikke bare gør Dragør-borgerne glade, men som også i 120 år har trukket badegæster fra hele hovedstadsområdet.

Det var nemlig i starten af 1900-tallet, at københavnerne begyndte at strømme til Dragør for at nyde naturen og badevandet. De blev kaldt landliggere, fordi de ofte flyttede hele husstanden herud for sommeren. De lejede sig ind i private hjem, på pensionater og hoteller for at komme væk fra storbyen.

Ikke mindst fra sommeren 1907, hvor Amagerbanen blev indviet og gjorde det nemmere at komme herud. Efter sigende tog hele 5.000 mennesker fra København til Dragør med toget den første søndag i juli, efter at banen var åbnet.

Dragør Strandhotel fik også sit navn i 1907, men var blevet bygget tilbage i 1845 og havde aner helt tilbage i 1600-tallet som kro. Og i 1908 åbnede så Dragør Badehotel, som i begyndelsen blev kaldt Det Nye Strandhotel.

Dragør Søbad trak i øvrigt også badegæsterne til. Det var blevet etableret allerede i 1890 ud for Rønne Allé. I 1934 blev det flyttet til sin nuværende placering syd for Dragør Fort, som i øvrigt var blevet bygget i 1914 og tog noget af badehotellets udsigt.

Og hvorfor er det nu, at jeg kaster mig ud i historiefortælling, som min gode kollega Tim Panduro normalt excellerer i?

Fordi man i denne uges avis kan læse om, at Dragør Badehotel – som har været igennem en række forskellige ejere, siden det åbnede – ønsker at være noget helt andet. Det er ikke længe siden, vi kunne fortælle, hvordan arbejdet med et nyt og moderne badehotel skred frem. Men nu er der kommet andre planer på bordet, som Dragørs politikere skal tage stilling til. Det skal Dragør Nyt bestemt ikke. Men det var dette – og tilsynekomsten af de mange badebroer og den stigende temperatur – der fik mig til at tænke på Dragørs historie som badeby.

Og på, hvor skønt det bliver at dyppe tæerne i vandet igen. Det er let at forstå, at bademulighederne gennem tiden ikke blot har tiltrukket de lokale, men også turisterne.

Rigtig vinterbader er jeg ikke endnu (med kun tre isnende badeture bag mig), men til gengæld skal der ikke høje badevandstemperaturer til, før jeg hopper i bølgerne om foråret. Om det så er på Mormorstranden, på Sydstranden eller ved lystbådehavnen.

Der dufter allerede af saltvand, softice og solcreme over det hele. KMJJ

For flertallet i kommunalbestyrelsen er den ydre løsning den foretrukne, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi får hjælp fra Folketinget Kenneth Gøtterup (C), borgmester

Side 3

Set ud fra et naboskabsperspektiv virker det i en mindre by usolidarisk ikke at bidrage. For dem, som ikke er med til at bidrage til byfesten eller julemandsshowet på torvet, har også fået noget ud af det Birgitte Romme Larsen, antropolog, naboskabsforsker og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Side 9

Side 11 ... det er dybt problematisk og på grænsen til ynkeligt, at De Konservative allerede nu arbejder for at omstrukturere Enggården til en fondsdrevet aktør i stedet for fortsat at lade plejehjemmet blive drevet under kommunale hænder David Schrøder, formand for DSU Amager

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Træfældning · Havearbejde Beskæring · Vedligeholdelse

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Fodbehandling Indlæg

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

MT Håndværk Fælledvej

Redaktion

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: Man–fre kl. 10–17 • Lør kl. 10–13 Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Motion og bevægelse

Førstehjælp · Musik og sang

Foredrag og debat · Mad

Kultur og udflugter · Sprog

Kunstig intelligens

Kreativ udfoldelse ... og meget mere Hele øens AFTENSKOLE

Resorb: Væskeerstatning i form af kulhydratelektrolytopløsninger, som tilfører kroppen væske og salte. Kulhydrat-elektrolytopløsninger øger optagelsen af vand under fysisk aktivitet.

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Mandag til fredag 9–15

Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/ www.aof-amager.dk

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

Deadline Kommende deadlines på www.dragoer-nyt.dk/deadline

for trykfejl.

DU IKKE AVISEN?

UGENS PLETSKUD: KONFIRMATIONSTID. Lørdag den 2. maj skød sognepræst Jens Bach Pedersen konfirmationssæsonen i gang i Dragør Kirke. Det var 8.-klasserne fra Dragør Skole, der var foran alteret. Foto: TorbenStender
Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark
15827785

Mange muligheder for kystsikringen på havnen

Når man for tiden kan se en grønmalet »bardisk« på den gamle havn i Dragør og endnu en helt op ad isbutikken på Strandlinien, er det for at markere, hvilke højder, kystsikringen skal have for at sikre den gamle by mod oversvømmelser. Det blev slået fast på mødet, at den såkaldt indre løsning er nødvendig for at sikre bydelen. Det vil betyde, at der skal laves kystsikring på selve havneområdet.

Både placering og udseende af kystsikringen på havnen er dog stadig ukendt. Det kom frem under rundvisninger med arkitektfirmaet Arkitema og rådgiverfirmaet COWI og en senere præsentation på et borgermøde på Dragør Skole sidste tirsdag. Højderne på de to såkaldte mockups på havnen er forskellige – og det er der god grund til. For havnen skråner en smule opad mod den gamle by, så jo tættere på byen, kystsikringen kommer, desto lavere skal den være.

Sammenhæng med byen

Samtidig kan en renovering af de eksisterende moler på havnen gøre dem mere robuste og effektive som bølgebrydere, så kystsikringen på havnen bliver så let som mulig – jo højere bølger, der uhindret kan ramme en kystsikring, desto højere skal den nemlig være for at undgå oversvømmelser.

Under præsentationen i aulaen på Dragør Skole slog landskabsarkitekt Sanne Loven fra Arkitema fast, at målet er for tsat at sikre, at havnen hænger sammen med byen, og at den kan fungere både rekreativt, som havn og som historisk område. Der blev skitseret forskellige løsninger i form af kystsikring, som kan fungere som siddemøbler, mure langs kajkanterne og arbejde med terrænets højde, ligesom flere linjeføringer var i spil. Linjerne er på ingen måde fastlagte – heller ikke som forslag – men kernen er, at der kan laves en sikring yderst på havnen eller

længere inde mod byen. Vælger man den sidste løsning, vil det betyde, at havneområdet kan blive oversvømmet ved stormflod, og det vil kræve sikring af enkelte bygninger. Løsningen læn-

gere ude mod kanten af havnen vil til gengæld stille krav om en højere kystsikring.

Politikere forventes at tage stilling til linjeføringen til efteråret.

Hvis der blot skulle bygges mure, ville kystsikringen blive ganske anseelig. Det kan man se på de mockups, der sat op på havnen. Men der er andre muligheder. Foto: Thomas Mose

Der blev skitseret tre linjeføringer på havnen – man skal ikke hæfte sig ved de præcise linjer, men overordnet viser de, at kystsikringen på havnen kan følge en linje tættere på byen eller lidt længere ude. Den ydre løsning er blevet opgivet som en enkeltstående løsning, men den kan supplere de såkaldt indre løsninger. Illustration fra COWIs og Arkitemas præsentation.

Sager, der er endeligt godkendt

Dragør Nyt har beskrevet en række sager, når de er blevet behandlet og godkendt i fagudvalgene. Her kan du se en række beslutninger, der nu også blev endeligt besluttet, da kommunalbestyrelsen holdt møde den 30. april.

besluttet at bruge de penge, der var afsat til projektet i 2026 på andre ting.

Så store beløb er i spil til kystsikringen: 400 millioner eller halvanden milliard kroner

Der er stor forskel på den indre og den ydre løsning på anden etape i Dragør – og hvor pengene skal komme fra.

Det bliver dyrt at beskytte Nordstranden, Dragør by og havn og Sydstranden mod oversvømmelser – men præcis hvor stor regningen bliver, er der endnu ingen, der ved.

På et borgermøde på Dragør Skole sidste tirsdag fremlagde repræsentanter fra det rådgivende ingeniørfirma COWI og arkitektfirmaet Arkitema nogle overslag over udgifterne.

De viste – ikke overraskende – at der er stor forskel på, om man vælger den indre løsning med diger og anden kystsikring på land og den ydre løsning, som omfatter nye kystforland og en sluseport på havnen. Den ydre løsning vil stadig give behov for, at selve havnen sikres med løsninger på land.

Regner man med en 50 procents usikkerhed, som er standardmodellen, staten bruger ved store anlægsprojekter, vil den indre løsning med landdiger koste omkring 390 millioner kroner. Den ydre løsning vil koste 1.490 millioner kroner – altså en forskel på 1,1 milliard kroner. Tallene er dog enormt usikre, for materialeudgifter, den endelige linjeføring, samfundskonjunkturer og et væld af andre faktorer kan spille ind.

Den høje udgift til den ydre løsning kræver, at der kommer penge udefra.

Dels fordi, at beløbet er så højt, og dels på grund af de generelle regler. På borgermødet forklarede ingeniør Thomas Gierlevsen, projektleder og kystingeniør hos COWI, at en kommune ikke må pålægge borgerne at betale direkte for en løsning, der er dyrere end den billigste model - altså den indre løsning, som vi vender tilbage til om lidt.

I den foreslåede Klimahandleplan II var der sat et større milliardbeløb af til kystsikring i hele Danmark, men forhandlingerne gik ikke i gang før folketingsvalget, og de langstrakte regeringsforhandlinger gør, at forhandlingerne stadig lader vente på sig. »For flertallet i kommunalbestyrelsen er den ydre løsning den foretrukne, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi får hjælp fra Folketinget,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C).

1.000 kroner pr. bolig pr. måned

Den indre løsning er allerede fastsat til havnen – eventuelt suppleret af en ydre løsning. Delstrækningen med havnen og den gamle by tegner sig alene for 185 millioner kroner for den indre løsning. Her vil Dragør Kommune skulle hæfte for en god del af udgiften – 155 millioner kroner til renovering af havnemoler, så de bliver stærke nok til at slå de værste bølger ned ved en storm.

De resterende 30 millioner på havnen

holdes en mindste grundstørrelse på 700 m². Eksisterende rækkehuse, der er opført på én matrikel, kan udstykkes, men der må ikke opføres yderligere bebyggelse.

Boliger, der ligger i første række til vandet får mulighed for en højere facadehøjde end 3,70 meter, og der må nu gerne være variation i facadehøjden.

Faglokaler og baderum

To millioner kroner er endeligt frigivet til at renovere faglokaler på Nordstrandskolen. Og to millioner kroner er blevet givet til genopretning af baderum på samme skole.

Legepladser renoveres

Kystbeskyttelse officielt i gang

Projektforslag for etape 1 af kystbeskyttelses-projektet (som gælder for Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden) er blevet godkendt, og nu kan det formelt sættes i gang. Samtidig blev det endeligt besluttet, at man så også kan gå i gang med at lave en ny lokalplan og et kommuneplantillæg for den første etape af Dragør Kommunes kystbeskyttelsesprojekt.

Den skal sikre og udspecificere, at man må anlægge diger og forland med stiforbindelser. Undervejs i denne proces kommer der offentlig høring, så borgerne også bliver inddraget.

Penge afsat til erhvervsstrategi

Der er nu afsat 100.000 kroner til at føre en række tiltag i Dragør Kommunes erhvervsstrategi ud i livet. Det er de tiltag, der handler om at udvikle gastronomi og lokal fødevareproduktion i kommunen.

20.000 kroner skal gå til en høstfest, der planlægges til 4. og 5. oktober for at øge synligheden af lokale producenter, fødevareaktører og spisesteder, understøtte lokal identitet og tiltrække flere turister.

10.000 kroner går til at melde Dragør Kommune ind i foreningen Lokale Fødevarer i Danmark.

Den største del af pengene – 70.000 kroner – går til, at forvaltningen – blandt andet med en workshop – skal afsøge mulighederne for at udvikle et samlet spor for Dragør-fokus på lokale råvarer, grøn omstilling og bæredygtigt iværksætteri. Penge til trafik og varmepumper i stedet for kunstgræs Fordi man har været nødt til at udsætte renovering af kunstgræsbanen ved Hollænderhallen, har kommunalbestyrelsen

De 2,2 millioner kroner bliver i stedet brugt på blandt andet at konvertere varmeforsyningen på rådhuset og Hollænderhallen til varmepumper og til et trafiksikkerhedsprojekt på

Møllegade.

Spejder- og friluftshus endeligt godkendt

Lokalplan 81 og Kommuneplantillæg 5 er blevet endeligt godkendt. Det betyder, at man kan komme i gang med at bygge det nye spejder- og friluftshus på Engvej.

»Det er en sag, der har været rigtig længe undervejs. Og jeg tror, vi alle er meget opmærksomme på, at der også er naboer, der er opmærksomme på det. Det kan jeg godt forstå. Samtidig synes jeg, vi er landet et godt sted. Og at det er et godt projekt. Det vil komme rigtig mange børn og unge til gavn i Dragør,« sagde Nicolaj Bertel Riber (A), formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget på kommunalbestyrelsesmødet.

Tagterrasse til Espersen

Lokalplan 84 og Kommuneplantillæg 8 er blevet endeligt godkendt. Det er en plan, der dækker over Fiskerikajen på Dragør Havn.

Planen giver blandt andet mulighed for, at de restauranter, der allerede ligger på kajen kan lave mindre tilbygninger, etablere udeservering, og at man permanent kan overdække den restaurerede lodsbåd Ravnen.

Den giver også mulighed for tagterrasse oven på Café Espersen.

Lokalplan for Søvang godkendt

Også lokalplan 86 for boligområdet i Søvang er nu endeligt godkendt. Med lokalplanen ophæves områdets forældede servitutter fra 1920, men beskriver stadig en række regler for, hvordan man må bygge og udvide sin bolig i Søvang. Blandt andet fast-

Der skal bruges en million kroner på renovering af legepladser ved Børnehaven Sansehuset, Børnehuset Sølyst og Børnehuset Halvejen.

skal betales af de borgere, der får fordel af sikringen. Det er det såkaldte nytteprincip, hvor grundejere betaler efter en fordelingsnøgle, som blandt andet tager hensyn til ejendomsværdi og risiko for oversvømmelse. Tallet for beboere nær havnen – altså hovedsageligt den gamle bydel – fremgår ikke særskilt af opgørelserne fra COWI og Arkitema. Men hvis der vælges den indre løsning på alle tre strækninger, vil det koste borgerne på de 1.225 berørte matrikler på Nordstranden, i den gamle by og på Sydstranden i omegnen af 205 millioner kroner i alt. Det er fraregnet et løfte om 30 millioner kroner fra den statslige Kystsikringspuljen.

I gennemsnit vil udgiften ifølge COWI og Arkitema blive 1.000 kroner pr. matrikel pr. måned i de 25 års lånetid, staten regner med som standard. Beløbet dækker dog over kæmpe forskelle, der endnu ikke er beregnet – matrikler med dyre ejendomme og ekstra udsat placering kan ende med at betale betydeligt mere, mens husejere, der kun sjældent vil blive berørt ved stormflod, vil skulle slippe noget mindre.

Præcis hvad det hele ender med at koste, og hvem der skal betale, er i sidste ende op til politikerne – både dem på Christiansborg, som på et tidspunkt bliver klar til at kaste sig over den danske kystsikring igen, og dem på Kirkevej, der i efteråret skal tage endeligt stilling til hvilken kystsikring, Dragør skal have.

sælges til udplantning fra Gartneriet – Ndr. Dragørvej 54

Mandag til fredag 10.00–17.30 Lørdag, søndag og helligdage 9.00–17.30 Din

Brolægning

Græsplæner / rullegræs

Træfældning / rodfræsning

Raftehegn

Tromling af græsplæner

Rensning af havefliser

3.500 m² drivhus fyldt med lækre varer, blandt andet vores egen produktion af: Sommerblomster samt tomat- og agurkeplanter

Tim Panduro
Der var velbesøgt på rundvisning og til borgermøde. Foto. Thomas Mose
fra COWIs og Arkitemas
Af Kirsten Marie Juel Jensen

Efter nej til rækkehuse: Ejer vil lave badehotellet til bed and breakfast

Uforudsete vanskeligheder har fået hotelejer til at finde gammelt rækkehusprojekt frem – men politikere vil sige nej til nedrivning af den historiske bygning, så ejeren har måtte tænke i alternativer.

Badehotellet på Drogdensvej får lov til at overleve. Sådan lyder budskabet fra borgmester Kenneth Gøtterup og formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør Nicolaj Bertel Riber samstemmende. De to politikere, der repræsenterer henholdsvis otte konservative og to socialdemokratiske medlemmer af den 15 personer store kommunalbestyrelse, afliver dermed et ønske fra ejeren af den historiske bygning om at rive den ned for i stedet at opføre rækkehuse. Ifølge lokalplanen fra 2022 kan

hovedbygningen ikke rives ned uden politikernes godkendelse.

»Lokalplanen for området er lavet med udgangspunkt i, at der skal være hotel, så jeg synes, de skal komme i gang eller sælge det til andre, der vil drive hotel,« siger Kenneth Gøtterup, der også fremhæver hotellets historiske værdi.

Samme tone slår Nicolaj Bertel Riber an. »Jeg tror, at badehotellet har en helt særlig plads i alles bevidsthed. Det er en smuk historisk bygning, som på alle måder repræsenterer Dragør,« siger han.

Over 100 millioner kroner

Rækkehusprojektet blev første gang skitseret i 2020, men ejerne valgte i stedet at søge om lov til at bygge det mere end 100 år gamle hotel om til et mere tidssvarende

og større overnatningssted. Så sent som ved årsskiftet kunne Martin Haugaard, der er en af ejerne bag Dragør Badehotel Holding ApS, fortælle om de store planer for hotellet. Nu er tonen ændret. Han fortæller i en mail, at den forventede udgift til at renovere hotellet er steget fra cirka 65 millioner kroner til over 100 millioner kroner.

»I forbindelse med nedtagningen af naboejendommene og den efterfølgende ombygning/renovering af hotellet har det desværre vist sig, at ejendommens stand er markant dårligere end forudsat,« skriver han.

Samtidig gør virksomheden opmærksom på udfordringer med både kollektiv transport og parkeringsforhold.

Ifølge Martin Haugaard har det desuden ikke været muligt at finde seriøse operatører, der kan drive hotellet. I et brev til Dragør Kommune gør en byggesagsrådgiver på vegne af holdingselskabet rede for, at ingen operatører har ønsket at drive et hotel med under 100 værelser. Badehotellet var projekteret til at have 61 værelser efter ombygningen, der oprindeligt skulle have været fuldført i første halvdel af 2027.

Bed and breakfast

Byggesagsrådgiveren nævner i sit brev en risiko for, at hotellet vil komme til at stå ufærdigt og tomt, hvis der ikke gives nedrivningstilladelse.

»Konsekvensen kan blive, at ejendommen står delvist nedrevet og uden udviklingsmulighed,« hedder det blandt andet i brevet. Men så galt går det næppe, lader Martin Haugaard forstå i en opfølgende mail. Her lægger han op til et mere skrabet projekt i stedet.

»Vi respekterer naturligvis den beslutning, som kommunen måtte træffe, og såfremt udfaldet er negativt, vil vi forholde os til dette. Det skal dog bemærkes, at den eksisterende bygnings stand er så ringe, at vi er nødt til at foretage væsentlige budgetreduktioner for at sikre en bæredygtig økonomi i projektet. Dette vil formentlig indebære en omlægning til et ‘bed & breakfast’-koncept, hvilket ikke var det oprindelige udgangspunkt, da vi erhvervede hotellet i 2018,« skriver han og understreger, at der stadig vil være fokus på en god ydelse. »Dette skal ikke fortolkes som, at det endelige resultat ikke bliver af høj kvalitet, som også anført i godkendelsen, men snarere som en konstatering af, at restaurant og øvrige faciliteter sandsynligvis må udgå, da omkostningerne ikke står mål med den forventede indtjening,« tilføjer han.

Vandet skal væk fra vejene

Kommunalbestyrelsen har netop afsat 700.000 kroner til strømpeforing af stikledninger, så de offentlige veje ikke bliver oversvømmet.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Strømpeforing har ikke det mindste at gøre med de sokker, du har på fødderne. Faktisk er det et vigtigt redskab for kommunen i at sikre borgerne mod oversvømmelse på vejene. I hvert fald når det kommer til regnvandet ovenfra – og grundvandet nedefra. Det lidt mystiske ord dækker nemlig over, at man – uden at skulle grave hele kommunen op – kan renovere gamle eller defekte kloakrør, faldstammer eller andre rør.

Kort fortalt går det ud på, at man fører en fleksibel og imprægneret filt- eller glasfiberslange (det er dette, der kaldes en strømpe) ind i de gamle rør. Når slangen er korrekt placeret, kan man

VIND BILLETTER

Send navn og telefonnummer til camilla@baldoni.dk – vindere får direkte besked

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Skolernes og børnehavernes økonomistyring bliver ikke samlet

Politikerne har bedt forvaltningen om at vurdere, om økonomifunktionerne inden for ældreområdet, skoler og dagtilbud skal samles. Forvaltningen har dog vurderet – og det har kommunalbestyrelsen taget til efterretning – at det ikke vil give mening lige nu.

På dagtilbudsområdet er det institutionslederne, der står for økonomistyring med støtte fra forvaltningen, og det kører godt. Ligeledes gør det på skoleområdet, hvor det er skolelederne, der står for økonomistyringen.

På skoleområdet er man også ved at udvikle en ny tildelingsmodel, og derfor mener forvaltningen ikke, det vil være smart at ændre på noget, inden den er gennemført.

På ældreområdet har man allerede ansat en ny økonomimedarbejder, der støtter økonomistyringen i både hjemmeplejen og på Enggården i samarbejde med lederne for de to steder.

Flere stedfortrædere til børne og ungeudvalg Børne- og Ungeudvalget i Dragør, som tager stilling til tvangsfjernelse af børn har to medlemmer siddende fra kommunalbestyrelsen. Theis Guldbech (C), som er formand for udvalget og Nicolaj Bertel Riber (A).

Begge medlemmer har en stedfortræder, men reglerne har været sådan skruet sammen, at de ikke har kunnet trække på hinandens stedfortrædere, fordi stedfortræderne har været personlige. Nu har kommunalbestyrelsen netop gjort reglerne mere fleksible, så man blandt andet kan »krydse« stedfortrædere. Det er en lille teknikalitet, men noget, der faktisk får en vigtig betydning. For udvalget er nemlig ikke beslutningsdygtigt, hvis et medlem fra kommunalbestyrelsen ikke er til stede. Beslutningen skulle derfor gerne betyde, at der ikke sikres unødig ventetid i sager, der ofte kræver hurtig handling. Sorte tal på bundlinjen Dragør Kommunes årsregnskab for 2025 har netop været igennem revisionen, og her er det blevet opdaget, at kommunen har modtaget otte millioner kroner for meget i refusion. Disse penge skal derfor betales tilbage i 2026. Det har kommunalbestyrelsen netop taget til efterretning.

Derudover viser årsregnskabet i øvrigt, at man kun er gået en smule over servicerammen og har brugt 805,5 millioner kroner på serviceområdet (hvor knapt 800 millioner var målet), mens man på anlægsområdet er gået noget mere over anlægsrammen, fordi målet var på 38 millioner kroner, mens regnskabet viste, at man har brugt 46,9 millioner kroner (det er dog det, man budgetlægger efter, kommunen måles på – og budgetmålet var på 38 millioner kroner).

Trods overskridelserne af anlægs- og serviceramme ligger Dragør Kommune over målet om et driftsoverskud på mindst 60 millioner kroner. Driftsoverskuddet for 2025 endte nemlig på 80 millioner kroner. Det har betydet en kassebeholdning på 185,3 ved udgangen af 2025, hvor målet er på mindst 40 millioner kroner.

Ser man på kommunens samlede resultat – når man sammenholder kommunens samlede indtægter, driftsudgifter, finansielle poster og anlægsudgifter – har kommunen et samlet overskud på 35,6 millioner kroner. Det er 13,9 millioner kroner mere, end man havde budgetteret med.

Forvaltningen peger på, at det øgede overskud skyldes mindreforbrug på administration, høj refusion på dyre enkeltsager, og at man har fået nogle ekstra indtægter ind på ejendomsvurderinger og indfrielse af indefrosne ejendomsskatter. Tandplejens fremtid endeligt besluttet En række ændringer i tandplejen skal sikre, at udgifterne

varme den op med vand eller damp, og så udvider den sig og hærder og bliver til et nyt, stærkt og vandtæt rør. Kommunalbestyrelsen har frigivet 700.000 kroner til netop strømpeforing af rør, der skal føre vand væk fra vejene. Det er HOFOR, der ejer regnvandsledningerne i Dragør Kommune og står for strømpeforing af disse. Men når det gælder vejbrønde og stikledninger fra vejbrøndene og hen til regnvandsledningen i de offentlige veje, ejes de af Dragør Kommune. Og da en del af dem trænger til reparation, vil kommunen altså bruge penge på at renovere dem, så man sikrer, at regnvand kan blive ledt bedre væk fra vejene.

Det besluttede kommunalbestyrelsen også på sit møde den 30. april 2026:

Strømpeforing af gamle, slidte rør kan hjælpe med at lede regnvand væk fra vejene. Arkivfoto: Thomas Mose ikke bliver ved med at stige, og at driftssikkerheden bliver større (så ventetider for patienter bliver kortere). Det er idéen bag de forslag, som Ældre- og Sundhedsudvalget allerede har godkendt, og som kommunalbestyrelsen nu også har endelig vedtaget. Det betyder blandt andet, at man fremover kun bliver kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22–24 måneder, hvis man er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune. Det betyder også, at der stadig arbejdes på et permanent samarbejde med tandplejen i Tårnby Kommune. Og sidst, men ikke mindst, at der laves en udbudsproces, hvor kommunalbestyrelsen indgår aftaler med en række private specialtandlæger og godkender faste priser og serviceniveau, så man ikke længere kan vælge specialtandlæge frit, hvis man henvises til tandregulering og behandling hos sådan en. Liste T og SF stemte imod de fleste af forslagene, da de mente, der skulle gives mere tid til at gå i dybden med den analyserapport og løsningsforslag fra konsulentvirksomheden BDO, der lå til grund for beslutningerne. Kun at sende tandreguleringen i udbud kunne de bakke op om.

Alligevel var der flertal for alle ændringerne i tandplejen. Penge til datadrevet ruteplanlægning

Hjemmeplejen i Dragør Kommune er allerede med i et samarbejde, hvor de får råd og støtte fra andre kommuner med erfaringer på området til at udrulle datadrevet ruteplanlægning. Altså at man forsøger at optimere rute- og vagtplanlægning ud fra de data, man hele tiden får ind fra besøg hos borgerne og kan analysere på.

Kommunalbestyrelsen har netop behandlet sagen, fordi man får 340.000 kroner som tilskud til arbejdet fra Digitaliseringsstyrelsen og KL, fordi Dragør Kommune indgår i KL’s Skaleringssamarbejde for datadrevet ruteplanlægning. Penge til kunstgræsbane

Udskiftning af kunstgræsbanen ved Hollænderhallen er blevet udsat til 2028, fordi det kræver en ny lokalplan. Men der skal allerede nu gives en anlægsbevilling på 250.000 kroner til udvikling af projekt og miljøvurdering i forhold til udskiftning af kunstgræsbanen. For dette skal danne grundlag for en ny lokalplan. Dette var faldet ud af dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet ved en fejl – derfor har kommunalbestyrelsen netop godkendt dette på aprilmødet i stedet.

Dragør vil høres af lufthavnen Københavns Lufthavne skal have lavet et revideret plangrundlag i forbindelse med en planlagt udbygning af lufthavnen. I den forbindelse overtager Erhvervsministeren de såkaldte planmæssige kompetencer (som Trafikstyrelsen står for i praksis), så kommunalbestyrelsen i Dragør ikke længere bliver inddraget i arbejdet på samme måde som før. Derudover er høringsfristerne korte.

Dette er kommunalbestyrelsen i Dragør dog ikke tilfreds med. Og alle partier gav højlydt udtryk for utilfredsheden ved det seneste kommunalbestyrelse. Og de endte med at beslutte, at alle høringssvar, som forvaltningen skal sende i forbindelse med processen om udvidelse af lufthavnen, skal forelægges til politisk behandling. Dragørs politikere vil også opfordre ministeriet og Københavns Lufthavne A/S til at styrke og udvide borgerinddragelsen i det videre arbejde med plangrundlaget, ligesom de vil invitere Trafikstyrelsen til et dialogmøde om revideringen af støjbekendtgørelsen og de mulige konsekvenser af lempede støjkrav.

»Det, Trafikstyrelsen har lagt op til, er ikke godt nok. Jeg håber, der bliver lyttet, og at der bliver kigget på processen igen« lød det blandt andet fra Nicolaj Bertel Riber (A), formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget.

Tim Panduro
Sådan forestillede arkitekterne fra Danielsen Architecture sig, at Dragør Badehotel skulle se ud, når det var færdigt.

TR undrer sig over Enggården-beslutning

Christina Aagaard Petersen, social- og sundhedshjælper samt tillidsrepræsentant på Enggården har svært ved at forstå, hvorfor politikerne vil ændre driftsform for plejehjemmet nu. Hun ville gerne have gjort udviklingsarbejdet færdigt. Men hun håber meget på, medarbejderne bliver inddraget i den forestående proces.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Medarbejderne på Enggården har befundet sig i orkanens øje i efterhånden lang tid. Igennem tilsyn, mediebevågenhed, valgkamp, audits, udviklingsplaner, skiftende ledere og mange forskellige politiske udmeldinger. Dragør Nyt har derfor interviewet Christina Aagaard Petersen, social- og sundhedsassistent

samt tillidsrepræsentant på Enggården, for at få hendes reaktion på, at Konservative, Venstre og SF netop har meldt ud, at de vil igangsætte en proces, hvor Enggården skal gøres til selvejende institution. Forhandlingerne om at indgå en driftsaftale med OK-Fonden skal i gang med det samme, men hvordan har medarbejderne det?

Hvad siger du til, at et flertal bestå-

ende af Konservative, Venstre og SF nu planlægger at ændre plejehjemsdriften?

»Jeg må sige, at det undrer mig meget. Vi har været i en længere proces med både eksterne analysefirmaer og en udviklingsplan, som netop skulle være med til at styrke kvaliteten. Der er brugt betydelige midler på blandt andet auditforløb, og derfor er det svært at forstå, at man vælger at

V: OK-Fonden = sikker drift + offentligt ansvar

Enggården har været sårbar for længe. Medarbejderne skal huskes i processen, men timingen for at påbegynde forhandlinger om ny driftsform er helt rigtig. Sådan lyder det fra Venstre om den nye Enggården-aftale.

Både før og under kommunalvalget luftede Venstre tanker om, at der skulle ske noget nyt med Enggården, efter en tilsynsrapport pegede på store problemer med drift og patientsikkerhed.

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) nævnte, at han ville se på forskellige modeller, hvis udviklingsplanen ikke lykkedes, og at et friplejehjem kunne være en mulighed for at udvide kapaciteten.

Men nu er Venstre sammen med Konservative og SF enige om at pege på én bestemt model: Enggården som kommunalt selvejende

institution med driftsoverenskomst med OK-Fonden. »Det er vigtigt, kommunen stadig har anvisningsret. Med en selvejende institution bevarer vi offentligt ansvar og styring, samtidig med at vi får adgang til en specialiseret driftsorganisation, som kan sikre en stabil drift. Vi ser OK-Fonden som en naturlig samarbejdspartner, fordi de har stor erfaring med netop denne type driftsform,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Timing er rigtig

Han mener især, Enggården har været for sårbar i forhold til leder- og medarbejderskift, fordi det er det eneste plejehjem i kommunen.

»Når det gælder skoler og daginstitutioner, har vi andre, der kan træde ind og hjælpe, når for eksempel en leder stopper. Det har vi flere eksempler på. Men Enggården står mere alene organisatorisk, og det gør driften mere sårbar.

Derfor er det vigtigt for os at få styrket de faglige og ledelsesmæssige rammer omkring plejehjemmet,« siger Venstre-manden. Han deler derfor ikke Liste T’s og Socialdemokratiets holdning til, at det er for tidligt, der bliver sat gang i et samarbejde med OK-Fonden – eller at man burde se på flere modeller. »Timingen hænger tæt sammen med den viden, vi

har fået i den seneste audit. Den viste, at vi ikke er i mål med stabil drift og patientsikkerhed. Det kan vi ikke vente med at forholde os til. Det handler om at tage ansvar, så vi ikke står samme sted om et halvt år,« lyder det fra Henrik KjærsvoldNiclasen.

Han påpeger, at man allerede har ventet i mere end et år, siden man tilførte ekstra midler og satte gang i en udviklingsplan oven på den dårlige tilsynsrapport.

Forstår utrygge medarbejdere

Henrik Kjærsvold-Niclasen forstår dog godt, at medarbejderne på Enggården kan føle sig utrygge over den nye udmelding.

»Hvis man lander en aftale med OK-Fonden, er alle medarbejdere garanteret deres job. Det er vigtigt at huske på. Og som arbejdsgiver har vi en pligt til at have fokus på transparens, ro og tryghed i processen. Men jeg er også nødt til at sige, at vi mener, det her er et nødvendigt skridt for at sikre stabil drift og ensartet kvalitet,« siger han.

handle, før det arbejde er færdiggjort og ordentligt inddraget. Samtidig ved vi, at der er udsigt til en mere positiv næste rapport. Det giver en oplevelse af, at medarbejderne først bliver stillet noget i udsigt – og derefter oplever, at det ikke får nogen reel betydning. Det skaber naturligt frustration og mistillid.«

Kommer det bag på dig? Hvorfor eller hvorfor ikke?

»Både og ... På den ene side ja, fordi der netop er sat en udviklingsplan i gang, som vi ikke har fået ro til at arbejde ordentligt med. Undervejs i processen er både centerleder og afdelingsledere blevet udskiftet, hvilket naturligt har betydet, at vi har måttet tage skridt tilbage og ikke er nået så langt, som vi kunne have ønsket. På den anden side nej, fordi borgmesteren har været åben om, at en anden driftsform kunne komme på tale.«

Hvad vil blive det vigtigste i processen for medarbejderne?

»Det vigtigste er tryghed og inddragelse. Medarbejderne har stået i en lang periode med stor usikkerhed og mange forandringer. Derfor er det afgørende, at de bliver hørt og taget alvorligt i den videre proces, og at der

skabes klarhed om deres fremtidige arbejdsforhold.

Samtidig er det vigtigt, at man sikrer ordentlige rammer i en eventuel aftale – uanset hvem der skal stå for driften fremover.«

Hvordan kan man sikre ro og godt arbejdsmiljø i den næste periode? Hvad er din opfordring til ledelsen og politikerne?

»Det kræver først og fremmest, at politikerne tager ansvar for den situation, medarbejderne står i. Der har gennem længere tid været et stort pres, og den nødvendige ro til at arbejde med udvikling er ikke blevet givet.

Min opfordring er, at man nu sikrer en ordentlig og gennemsigtig proces, hvor medarbejderne bliver reelt inddraget, og hvor man ikke træffer forhastede beslutninger på et ufuldstændigt grundlag – eksempelvis på baggrund af én ud af flere planlagte rapporter.

Derudover er det afgørende, at medarbejderne bliver sikret i forhandlingerne, hvis der arbejdes videre med en model med OK-Fonden. Hvis det ender der, er det vigtigt, at det sker på en måde, hvor både faglighed og arbejdsvilkår styrkes.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det vig-

SF: Vi har reflekteret

og skiftet mening

Under kommunalvalgkampen var ingen i tvivl om, at SF ønskede at beholde Enggården på kommunale hænder. Men nu har SF netop indgået en aftale med Venstre og Konservative om at indgå i forhandlinger med OK-Fonden, som de gerne ser drive Enggården som en selvejende institution. SF’s medlem i kommunalbestyrelsen, Leif Nielsen mener, man skal være voksen nok til at indse, at man har taget fejl. Han mener dog ikke, der er tale om et løftebrud. Ej heller at SF i Dragør går imod partipolitiske principper. For de ønsker, at Enggården skal være en

kommunal selvejende institution, som skal drives af en nonprofitfond – og der er ikke tale om privatisering. »Vi må bare sige, at vi har reflekteret og er dykket lidt dybere ned i det her, og så er vi i SF’s gruppe blevet enige om, at tiden er kommet til, at der skal ske noget med Enggården. Burde man vente på flere audits? Det kunne man i teorien godt, men man kan blive ved med at vente. Det har en kæmpe betydning for vores ældre borgere, medarbejderne, de pårørende og frivillige omkring Enggården, at vi får styr på det her,« lyder det fra Leif Nielsen. Holdningsskift Han lægger ikke skjul på, at

tigste for os er at kunne passe vores arbejde og give beboerne den bedst mulige pleje – og det kræver ro, stabilitet og tillid i organisationen.«

han syntes, det var en brøler, at borgmesteren kun få uger før kommunalvalget begyndte at tale om andre driftsformer for Enggården. Og han tror, det blokerede en smule for, at han tog stilling til, om der faktisk kunne ligge noget fornuftigt i idéen.

Men efter at have siddet 100 dage i kommunalbestyrelsen, fået mere indsigt i økonomi, tilsyn og audits samt efter temamøde med OK-Fonden og studiebesøg hos Diakonissestiftelsen, stod SF et nyt sted. »Så da vi for cirka tre uger siden blev inviteret til en snak med Venstre og Konservative om Enggården, gav det mening. Vi siger i øvrigt

altid ja tak til en invitation. Om vi så kan blive enige, er en anden ting,« forklarer Leif Nielsen.

Lyttet til ønsker

Enige om et forståelsespapir om Enggårdens fremtid blev de tre partier. Og Leif Nielsen oplever, at der blev lyttet til SF’s ønsker til aftalen med OK-Fonden: Der skal styr på ledelsen. Arbejdsvilkår for medarbejdere skal styrkes. Og demensområdet skal styrkes.

»Vi synes, OK-Fondens værdisæt passer til det, vi gerne vil, og vi ved, de har enormt stor erfaring med at drive plejehjem på denne måde. De har også en dimension, så de vil kunne stå for at bygge og udvide Enggården, når vi får brug for ekstra pladser. Men nu ser vi, hvad der kommer ud af forhandlingerne, og så tager vi endeligt stilling,« siger Leif Nielsen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Christina Aagaard Petersen og hendes kollegaer vil gerne koncentrere sig om det, der er det vigtigste: At passe deres arbejde og give de ældre borgere den bedst mulige pleje. Men tillidsrepræsentanten mener, der i alt for lang tid har
Arkivfoto: Jens Munch

Det sker ...

Onsdag den 6. maj

Kl. 16.30 Omvendt rundvisning tur 2

Sund & Bælt inviterer til omvendt rundtur om livet i Store Magleby med start ved Museum Amager, Nordre Kinkelgade 18A. Fri adgang.

Kl. 17 4-dages lerdrejekursus

Drejekursus over fire dage for både nybegyndere og let øvede i LER58. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Torsdag den 7. maj

Kl. 10 Højskoleformiddag i Dragør Kirke

Jens K. N. Petersen fortæller om en eventyrlig rejse til Påskeøen i Sognegården. Fri adgang.

Lørdag den 9. maj

Kl. 12 Dragør Boldklub mod PI Fodbold Kom og støt Dragør Boldklubs herrehold mod PI Fodbold på hjemmebane. Fri adgang.

Søndag den 10. maj

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.

Kl. 10 Repair Café i Dragørs Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.

Mandag den 11. maj

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Tirsdag den 12. maj

Kl. 18.30 Dragør Boldklub mod B.93 2 Kom og støt Dragør Boldklubs kvindehold mod B.93 2 på hjemmebane. Fri adgang.

Onsdag den 13. maj

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17 Livestream i Dragørs Aktivitetshus Livestream om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik med fokus på, hvem der forsvarer demokratiet. Fri adgang.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Kl. 19 Foredrag »Det tabte land« på Dragørs Aktivitetshus Niels Krause-Kjær fortæller med udgangspunkt i romanen »Ude for uden« om Danmark i en brydningstid. Arrangeret af Dragør Bibliotek. Entré.

Torsdag den 14. maj

Kl. 10 Kristi Himmelfart i Dragør Kirke Kristi himmelfartsgudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang.

Søndag den 17. maj

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved pastoral praktikant Andreas Ekkert. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.

Mandag den 18. maj

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 19 Mandagsmøde i Dragør Borgerforening

Borgmester Kenneth Gøtterup orienterer om arbejdet i kommunen og svarer på spørgsmål. Fri adgang – tilmelding nødvendig. Kun for medlemmer.

Tirsdag den 19. maj

Kl. 10 Menighedsrådsmøde Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke. Alle er velkomne.

Kl. 19 Foredrag i Lokalhistorisk Forening Foredrag om Store Magleby og Strøby ved Marchen Bøhm Leth og Svend Petersen. Gratis for medlemmer, entré for gæster – tilmelding nødvendig.

Baldoni tilbage i Dragør

Cirkus Baldoni vender igen tilbage til Dragør som en del af sin 25. sæson.

TANYA JENSEN

Udstiller malerier, keramik, plakater og kort samt et meditationsmaleri

Dragør Havnegalleri

Strandgade 36 ved Dragør Havn

Fredag den 8. til torsdag den 14. maj Åbent alle dage kl. 13–18

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Første 138 dage

Mandag den 18. maj kl. 19.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Dragør Borgerforening holder af traditioner, og en af disse afholdes kun hvert fjerde år: Vores invitation til den borgmester, som blev valgt på valgaftenen – denne gang den 18. november 2025. Invitationen plejer gerne at falde lige efter de første 100 dage på posten. I år blev det så først efter 138 dage, men som man siger: Bedre sent end aldrig.

Vi glæder os til at byde velkommen til borgmester Kenneth Gøtterup. Kenneth er en erfaren borgmester, og han fik et fantastisk kanonvalg – så vidt det vides med det fjerdehøjeste antal personlige stemmer i forhold til kommunens størrelse. Der var altså ingen tvivl om, at det blev til en periode nummer to.

Selvom Kenneth er et kendt ansigt i lokalområdet og altid er god til at informere i både de trykte og digitale medier, er vi sikre på, at han gerne vil fortælle nyt om alt det, der sker i vores lille kommune – og der sker faktisk mange spændende ting. Der vil også blive tid til, at Kenneth kan svare på spørgsmål fra deltagerne. Vi er sikre på, at vi får en spændende og informativ aften.

Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer) – men tilmelding er nødvendig på www.borgerforening.dk

Af Thomas Mose

Det traditionsrige Cirkus Baldoni slår torsdag den 14. maj teltet op i Dragør – helt præcis på havnen ved Prins Knuds Dæmning. Torsdag den 14. maj – som i år er Kristi himmelfartsdag – lægger artisterne ud med en særlig børneforestilling klokken 12. Her kan de yngste opleve en forkortet forestilling uden pause. Senere på dagen klokken 15 samt fredag den 15. maj – ligeledes klokken 15 – byder Cirkus Baldoni på årets fulde forestilling.

Cirkus Baldoni har haft fokus på at sammensætte et show, der kan samle flere gene-

Jubilæumsshowet byder på en »ægte« tyrannosaurus rex. Foto: Cirkus Baldoni

rationer og skabe en fælles oplevelse med både spænding og underholdning. Klovne og akrobater Årets show bliver en markering af Baldonis jubilæum med et omfattende program. Ifølge arrangørerne kan publikum forvente en forestilling med internationale artister, humoristiske indslag og klassiske cirkusnumre. Publikum vil blandt andet kunne opleve en opsigtsvækkende optræden med en tyrannosaurus rex, som indtager manegen. Derudover vender klovnen Jose Michel tilbage med nye indslag, mens publikumsfavoritten Mr. Jumping igen optræder med sit trampolinshow.

Tempoet øges yderligere med rulleskøjteoptræden inspireret af Grease-universet, og der er også planlagt luftakrobatik, quickchangenumre og andre klassiske cirkusdiscipliner. Forestillingen bindes sammen af Peter Nørgaard, som sammen med løven Leonardo og hunden Charlie guider publikum gennem forestillingen.

Efter de tre shows i Dragør flyttes teltet til Tårnby, hvor der er forestilling den 16. og 17. maj – begge dage klokken 15.

Besættelsen blev mindet med fortællinger om hverdagsliv og heltegerninger

Befrielsen blev mandag markeret med gør-det-selv-marcipanerstatning, rundvisning og alsang.

Af Tim Panduro

Man tager to–tre udkogte kartofler, en ugudelig mængde flormelis og en smule mandelessens. Og så ælter man, ælter noget mere, bander over at det ikke vil hænge sammen, giver så op og hælder endnu mere sukker på. Og endelig står man med en masse, der nok kræver en tre–fire krigsvintre at anerkende som en passende erstatning for marcipan. Men sådan var strabadserne så mange under besættelsens tyske herredømme. Som deltager i Dragørs 4. maj-markering mandag i og omkring besøgscenteret på Gamle Havn måtte man føle sig lidt forkælet, når man peb over resultatet af det hårde slid med sukker og kartofler. De fleste børn og voksne, der æltede løs, havde netop deltaget i museumsinspektør Christian Aagaards rundvisning om besættelsen, der naturligvis rundede de danske jøders flugt i oktober 1943, hvor Dragør spillede en stor rolle. Den fortælling kan sætte de fleste hverdagsproblemer i relief. Mere fredeligt var indledningen på dagen. Her sang Dragør Spirekor nydeligt for,

mens en aldersmæssig mere broget skare sang med i en eftergørelse af besættelsestidens alsang. Alsangen var fredelige protestaktioner mod tyskernes tilstedeværelse. Kuriøst nok havde man på denne dag, hvor man markerede nazismens nederlag, valgt at sætte »Jeg ved en lærke-

rede« på programmet. Den kønne lille sang er skrevet af arbejderdigteren Harald Bergstedt, der siden skiftede de røde faner ud med hagekorset, fik job på den nazistiske avis Fædrelandet og blandt andet skrev hyldestvers til Hitler. Anskuet med positive briller kan man se sangvalget som et udtryk for umådelig rummelighed her 81 år efter, at danskerne kunne sende »gæsterne« fra Tyskland hjem. Dagen blev – traditionen tro – afrundet med andagt i Dragør Kirke med efterfølgende kransenedlæggelse ved mindestenen for de dragørborgere, der blev ofre for besættelsen.

Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

Nyt tager forbehold for aflysninger,

Museumsinspektør Christian Aagaard fortalte blandt andet om jødernes flugt til Sverige – blandt andet via Dragør. Foto: Tim Panduro
Ida Raagaard fik omdannet kartofler og flormelis til marcipanerstatning. Foto: Tim Panduro
Dragør Spirekor sang for til alsangen. Foto: Tim Panduro
Mange var mødt frem for at deltage i kransenedlæggelsen
Dragør Kirkegård. Foto (også forside): Susanne Feldstein

To kampe – to nederlag

Føroyar vandt to kampe på fire dage, og DB-mandskabet mistede førstepladsen i serie 1.

Af Henrik Rosschou

SPORT: To kampe mod en stærk modstander i form af Føroyar på blot fire dage var, hvad Dragør Boldklubs førstehold (DB) stod over for i sidste uge. Begge kampe blev spillet på Føroyars hjemmebane på Kløvermarken. Første opgør var en del af de første kvalifikationsrunder til Oddset Pokalen onsdag aften, mens der lørdag eftermiddag blev kæmpet om oprykning fra serie 1 til københavnsserien.

Stærk modstander

Lørdagens opgør mod Føroyar var en topduel i serie 1. Føroyar er et af tre hold, der har slået hul i toppen af serie 1, og som kæmper om de to oprykningspladser.

Føroyar spiller med hjertet, og de gav DB en lektion i kampgejst.

DB måtte undvære en række etablerede spillere, som er på en alenlang skadesliste. Det kan mærkes i alle geledder, at der ikke er den samme tyngde hverken i angrebet eller i forsvaret.

Føroyar startede med et hurtigt angreb mod DB-mandskabet, og de tvang Mads Glæsner i DB-målet til en superredning.

DB havde generelt svært ved at spille sig igennem til målchancer. Med kun Oliver Joost i forreste række, var det midtbanen, der skulle trække læsset.

Føroyar dominerede og kom til flere afslutninger og hjørnespark i kampens indledning.

Graaes første kasse Efter 21 minutter kom hjemmeholdet frem til et hjørnespark. DB erobrede bolden og fik hurtigt spillet bolden frem til Oliver Joost. Stærk presset af tre modspillere ikke kunne han dog ikke udnytte den mulighed, der lå og lurede.

Stik i mod spilfordelingen var det DB, der kom foran på et mål af Daniel Graae, som scorede sit første mål for DB i sin 17. kamp. Et DB-hjørnespark ramte Hector Uhl, der forsøgte at heade på mål. Bolden gik til fjerneste stolpe, hvor Graae kom som et lavtfly-

ende missil og headede bolden i mål. Flot fight af Daniel Graae, som ikke gav efter for Føroyar-forsvaret.

Føringen var dog kort. Føroyar fik hurtigt udlignet. Et frispark blev sendt ind i DB-feltet, hvor Mads Glæsner gik fejl af bolden, som strøg i netmaskerne. 1–1.

Efter 39 minutter blev Noah Færch skiftet ud. Han blev erstattet af Jacob Heinsøe.

Efter kun tre minutter på banen måtte Heinsøe igen en tur på bænken som resultat af et gult kort, idømt for et frispark begået uden bolden var involveret. DB-træner Janus Krüger var bestemt ikke tilfreds med Heinsøes aktion.

Føroyar fik frisparket, men en Føroyar-spiller måtte også en tur på bænken efter et gult kort for usportslig optræden. Dommeren havde ikke givet lov til, at frisparket kunne afvikles, og det gav gult til Føroyar.

Hurtige Føroyar-kasser

Føroyar skulle kun bruge to minutter i anden halvleg, før de kom på 2-1. Et indlæg fra venstre side blev halvklaret af Glæsner – men returen blev efterfølgende sat ind.

Kun fem minutter efter gjorde Føroyar det til 3–1. Et frispark få

meter fra kanten af feltet blev flot sendt direkte i mål, uden at Mads Glæsner kunne nå at reagere. To mål bagud så det svært ud for DB. Føroyar fortsatte med at presse på.

Selvom DB fik muligheder i den anden ende, var afslutningerne ikke gode nok.

Føroyar var til gengæld mere effektive, og de kom på 4–1 efter en times spil. Føroyar spillede til baglinjen. En flad bold ind foran mål overlistede Mads Glæsner. Føroyars angreb var hurtigt, og DB-forsvaret var statister.

Endnu et frisparksmål Mads Job Lund tændte en anelse lys i mørket efter 65 minutter. Et perfekt eksekveret frispark blev sendt direkte i mål uden chance for Føroyar-målmanden. Situationen opstod efter et afslutningsforsøg fra Gustav Dyhl, som blev blokeret. Lucas Søgaard fulgte op, og udfaldet blev et frispark til DB. Janus Krüger kaldte Mads Job Lund frem for at tage frisparket. Og

Næste kamp

Dragør Boldklub spiller mod PI Fodbold lørdag 9. maj klokken 12 på hjemmebane.

Hold KampeMålscorerPoint

1CBSSport2057–2547

2DragørBoldklub2068–2846

3Føroyar2053–2545

4ØsterbroIF2053–3138

5KFUM1935–2732

6HB2040–4232

7Viktoria2050–4028

8BispebjergBK2047–4027

9JægersborgBK1942–4322

10B19602038–5421

11Hellas2036–4417

12NørrebroFF1921–4915

13PIFodbold1921–6611

14KFB1916–639

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Status i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag eftermiddag.

det var godt set. Lund sparkede over muren og direkte i mål. Klassemål af Lund.

Føroyar fik endnu et gult kort i overtiden – men det var ikke nok til at redde DB, der ikke havde mere at byde på. Føroyar vandt opgøret 4–2. Mister førstepladsen

Nederlaget til Føroyar betyder, at DB mister førstepladsen i serie 1.

CBS Sport knuste bundholdet KFB med 7–3 og fører nu rækken et point foran DB.

Føroyar puster med deres sejr DB i nakken og er nu kun et point efter Dragør-mandskabet.

Med seks kampe tilbage bliver det en spændende afslutning om oprykningspladserne – hvor kun to hold rykker op.

Øvrige resultater

HB–Viktoria 2–4

PI Fodbold–Bispebjerg BK3–0

KFB–CBS Sport 3–7

Østerbro IF–B1960 7–2 Føroyar–Dragør Boldklub 4–2

Tidlig pokalexit

Dragør Boldklub er ude af pokaltuneringen efter nederlag til Føroyar.

Af Henrik Rosschou

SPORT: Dragør Boldklubs førstehold (DB) havde trukket IF Føroyar i årets kvalifikation til pokalturneringen. Føroyar er en svær modstander, der lige som DB spiller i serie 1.

DB havde sparet flere af de rutinerede kræfter, som målmand Mads Glæsner samt Victor Dyhl, Mads Lund og Julius Krüger. DB-topscorer Kasper Walker var stadig skadet. DB-træner Janus Krüger gav debut til to nye spillere – Victor Weischendoorf i målet og Jonatan Terp Rasmussen.

Opgøret, der blev spillet på Kløvermarken onsdag aften, blev som ventet en lige kamp.

Dragør-mandskabet kom til første afslutning efter bare et par minutter. Lucas Søgaard fandt brormand Pelle Søgaard på midten foran mål, men afslutningen strøg over mål.

IF Føroyar spiller meget fysisk fodbold, og de bruger kroppen i alle tacklin-

ger. Spillet foregik med lange bolde oppe i tredje sals højde, og DB-mandskabet havde svært ved at få spillet langs græsset til at fungere.

Føroyar kom frem til flere afslutninger, men de var oftest upræcise og gik over eller forbi målet.

Omkring 20 minutter inde i opgøret fik Jacob Heinsøe og Leonardo Han i fællesskab tilkæmpet sig bolden. Leonardo Han fik vristet sig fri, men han blev i afslutningsøjeblikket skubbet i ryggen. Dommeren dømte frispark på kanten af feltet. Frisparket løb ud i sandet efter en alt for svag aflevering. Et skud på mål havde måske været bedre.

Ti minutter før pausen var rollerne byttet rundt. Leonardo Han begik frispark tæt på DB-feltet, men også Føroyar brændte chancen med en svag afslutning, der gik forbi målet.

DB måtte løbe meget efter bolden i første halvleg og kom ikke frem til mange chancer.

I pausen skiftede DB Leonardo Han,

er fri

på banen i løbet af anden halvleg. Leonardo Han fandt efter 56 minutter Lucas Søgaard på Føroyars banehalvdel. Søgaard trykkede af, men afslutningen gik højt over mål. Føroyar fik tildelt et straffespark efter 69 minutter. Victor Weischendoorf i DBmålet have ingen chance for at redde. 1–0 til hjemmeholdet. Fem minutter efter måtte Tobias Oppermann gå ud med en slag på anklen. Han blev afløst af Andreas Steffensen. Leonardo Han var nok den DB-spiller, der kom til flest afslutninger – men præcisionen manglede. Med knap ti minutter tilbage af kampen kom Leonardo Han frem til endnu en chance, men han løftede bolden over mål. I kampens overtid fik Føroyar endnu et mål. Efter spil midt på banen, hvor alle tacklede alle, blev bolden sendt frem mod DB-målet. Jonathan Tamstrup kunne ikke holde Føroyar-spilleren. Weischendoorf i DB-målet forsøgte sig – men blev overspillet. Kampen endte 2–0 til Føroyar, og DB’s pokalrejse stoppede på Kløvermarken.

84 87 · 40 53 84 87

DØGNVAGT

v/ Søren Riber Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager

Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus) Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

jens@dragoer-nyt.dk

• Ombyg & renovering

• Puds, filts, kalk & fuge arbejde.

•

Jacob Heinsøe og Shawn Højgaard ud. Ind kom Jonatan Terp Rasmussen, Noah Hansen og Jonathan Tamstrup. Men da der
udskiftning, kom alle spillere tilbage
Daniel Graae scorede sit første DB-mål mod lørdagens serie 1-opgør mod Føroyar. Foto: Henrik Rosschou

Det kræver en landsby ...

Staten (og kommunen) skal kunne handle lokalt. Og alle i det lokale erhvervsliv skal bakke hinanden op. Hele vejen. For det er ikke kun forbrugernes ansvar at handle lokalt og holde liv i bymidten. Det peger antropolog Birgitte Romme Larsen på.

»Det kræver en landsby at opdrage et barn« er et velkendt afrikansk ordsprog. Men antropolog Birgitte Romme Larsen har fundet frem til noget, der godt kunne tyde på, at det også kræver en hel landsby at holde gang i et levende lokalt handelsliv.

Som naboskabsforsker og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har hun især nærstuderet hverdagens møder i danske landdistrikter mellem etablerede lokalbefolkninger og forskellige former for nytilkomne (for eksempel flygtninge eller udflyttede statslige institutioner).

Men flere gange er hun endt med også at studere et helt andet og meget betydningsfuldt naboskab. Nemlig det mellem borgere, lokalt erhvervsliv, større butikskæder og statslige arbejdspladser. »Jeg fulgte en statslig arbejdsplads, der blev flyttet fra København til Nakskov torv. Og selv om min forskning ikke skulle handle om handel, kom den til det. For det blev en kæmpe del af, om det lokalt blev erfaret som en succes at udflytte en statslig arbejdsplads. I lokalsamfundet havde man en forventning om, at nu kom der ikke bare flere arbejdspladser til Nakskov, men også medarbejdere, der skulle få mad fra de lokale spisesteder og købe kontorartikler lokalt. I stedet fik de en statslig arbejdsplads til nabo, der var bundet af statslige indkøbs- og serviceaftaler og fik printerpapir og kuglepenne leveret fra ISS i hovedstaden i stedet for at købe fra den lokale kontorforsyning på torvet, få meter fra dem selv,« forklarer Birgitte Romme Larsen.

Intet lokalt engagement er ligmed dårligt ry

At den statslige arbejdsplads også var bundet af forskellige regler, der betød, at de ikke kunne sponsorere lokale events eller være med til at finansiere den lokale julebelysning i bymidten, hjalp heller ikke på det nye naboskab med arbejdspladsen. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for de butikker og banker i byen, der var en del af større kæder og dermed bundet op på regler centralt fra, som måske ikke lige passede ind i Nakskov. »De her kædebutikker fik simpelthen ofte et dårligt ry blandt de lokale borgere. Folk ville ikke arbejde der. De ville ikke handle der. De købte ikke argumenter med, at ‘vi er en del af en kæde’ eller ‘vi er underlagt centrale regler og har hovedkontor et andet sted’. Hvis man ikke viste interesse for at bidrage lokalt til fællesskabet, blev

Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?

Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?

Det sætter Dragør Nyt fokus på i denne artikelserie.

Vi taler med Dragørs erhvervsforeninger og erhvervsråd, lokale forretningsdrivende, politikere, forbrugere og forskere.

Har du et perspektiv på det at handle lokalt, som du vil dele med os? Eller en idé til, hvem vi bør tale med? Kontakt os på redaktion@dragoer-nyt.dk

man heller ikke en del af det,« forklarer Birgitte Romme Larsen. Grunden til, at hun synes, iagttagelserne er dybt interessante og også kan bruges i mange andre småbyer som eksempelvis Dragør, er, at de så tydeligt viste den direkte sammenhæng mellem den sociale sammenhængskraft og handels- og erhvervslivet. At være fælles gavner alle

Det lokale handelsliv er en fælles organisme – et cirkulært kredsløb – som kræver, at alle tager ansvar. Når de gør dette, lykkes alle. Når de ikke gør, har det mange negative effekter, der skubber til hinanden som dominobrikker. »Når det virker – som det faktisk gjorde i Nakskov – så ser man sig selv som en sum af butikker. Vi sælger hver vores, men vi er også fælles om noget. For eksempel om at pynte op på en særlig måde til jul og have en særlig form for fælles julebelysning. For det betyder, at vi skaber mere hygge og dermed et bedre incitament for en god julehandel,« forklarer hun. Den statslige arbejdsplads, hun fulgte, var nødt til at finde egne løsninger på at kunne handle mere lokalt og at være med til at støtte op om bymidtens julebelysningsplan. For ellers risikerede de simpelthen at blive betragtet som dårlige naboer. »Og logikken er jo simpel. Støtter du ikke julebelysningen, støtter du ikke handelslivet – og så lukker butikkerne. Så er der ingen steder lokalt at købe julegaver. Og så er du med til at lukke byen. For hvis tilpas mange falder ud af kredsløbet, hænger byens fælles organisme ikke sammen,« lyder det fra Birgitte Romme Larsen.

Usolidarisk ikke at bidrage Hun mener derfor, man kan drage en parallel til, at handelsstandsforenin-

www.kiropraktoren.net

ger og erhvervsforeninger kun gør en forskel, så længe flertallet bakker op. Hvis alle spytter i kassen til fælles arrangementer og pynt. Hvis alle deltager i events, holder åbent eller laver aktiviteter.

»Set ud fra et naboskabsperspektiv virker det i en mindre by usolidarisk ikke at bidrage. For dem, som ikke er med til at bidrage til byfesten eller julemandsshowet på torvet, har også fået noget ud af det. For det er sådan nogle oplevelser, som både får flere lokale og turister til at møde op og handle mere,« siger Birgitte Romme Larsen.

Omvendt ser hun, at det giver en kæmpe styrke til byen, hvis alle i et lokalt handels- og erhvervsliv sørger for at føde ind i den fælles fødekæde.

»At handelslivet bruger hinanden internt, er lige så vigtigt, som at borgerne handler lokalt. For hvis du køber dine kuglepenne hos mig, så går jeg også ind i din salon for at blive klippet. Det betyder noget, om man stiller op til markedsdagen eller står for popcornmaskinen til havnefesten. Derfor er jeg også helt sikker på, at de nationale kædebutikker, der gør sig umage for at sno sig udenom hovedkontoret og centrale regler for at bidrage til lokale tiltag, er dem, der har det bedste ry i et lokalsamfund, mens de, der ikke gør, kommer til at stå lidt udenfor og ikke omtales som lokale,« forklarer Birgitte Romme Larsen. Ud over at handelslivet skal bruge hinanden internt, mener hun også, at staten og kommunerne skal have mere fokus på, hvordan de også kan bruge deres penge lokalt. For selvfølgelig er det en god idé med fælles og økonomisk fordelagtige indkøbs- og serviceaftaler, når man forvalter skatteborgernes penge. Men at bruge pengene lokalt er altså også en investering, der kommer tilbage lokalt til skatteborgerne. Der-

Har du jord, du ikke bruger? Jord/brak søges

Min. 5.000 m² til økologisk dyrkning ønskes.

Landmand eller anden med mulighed for at tilbyde maskinel hjælp har særlig interesse.

Leje og hjælp honoreres selvfølgelig.

Kontakt på tlf: 40 79 29 89

Vil du cykle på arbejde? Så lej et kontor i Dragør

for er det nødt til at være et fremtidigt fokuspunkt, mener Birgitte Romme Larsen.

Vift kunderne

videre i et kredsløb

Også under et forskningsprojekt i Jelling – en mindre by uden for Vejle i Jylland – opdagede Birgitte Romme Larsen, hvordan den cirkulære tankegang gavnede alle. Her var der et meget velfungerende naboskab i det lokale handels- og erhvervsliv.

»Det, man var gode til i Jelling, var, at man altid sørgede for at skubbe kunderne og turisterne videre til hinanden. Hvis Kongernes Jelling (historisk oplevelsescenter, red.) eksempelvis holdt et event, lagde de helt bevidst en flyer for den lokale café. Og i caféen lagde de måske en rabatkupon til lokalmuseet eller Jelling Kro. Så kunderne og turisterne blev hele tiden viftet videre i kredsløbet og kom på den måde hele vejen rundt i byen. Noget, man kan gøre under alt fra festivaler og fastelavn til markedsdage og Black Friday,« lyder det fra Birgitte Romme Larsen.

»Alle brikkerne får mere ud af det hver især, hvis de arbejder sammen i stedet for at kæmpe om kunderne. I Dragør kunne man måske på det lokale museum få at vide, at man kan få rabat på en is ved havnen, hvis man viser sin billet fra museet. Og på isbaren får man en brochure fra museet og samtidig rabat på en frokost på en af byens caféer. Det giver mere lokal sammenhængskraft og er win-win for alle,« slutter antropologen.

Det lokale handelsliv er en fælles organisme – et cirkulært kredsløb – som kræver, at alle tager ansvar. Når de gør dette, lykkes alle. Når de ikke gør, har det mange negative effekter, der skubber til hinanden som dominobrikker. Det peger antropolog Birgitte Romme Larsens forskning på. Foto: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

DRAGØR RØGERI

– åbningstider

Vi har i maj, juni, juli, august og september åbent onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 10–17 i butikken og kl. 11.30–16.30 på terrassen

Vi glæder os meget til at se alle vores kunder!

Kirsten Marie Juel Jensen

De unge har fået nye trænere til både fodbold og badminton

Martin Kjellerup er ny cheftræner i ungdomsafdelingen i Dragør Badminton – og Oliver Skaaning er nyansat børneudviklingstræner i Dragør Boldklub. Dragør Nyt har mødt dem til en snak om, hvordan man både kan pleje eliten og bredden på samme tid.

Dragørs børn og unge summer ind og ud af Hollænderhallen – og ind og ud af fodboldklubbens baner alle ugens dage. Badmintonketsjernes svirpende lyd, når de rammer fjerbolden, høres inde i hallen. Mens man på græsset udenfor hører den let rungende lyd, når en fodboldstøvle rammer en læderbold.

Den bedste lyd, man hører begge steder, er dog masser af latter og småsnak. Kampråb og opmuntring.

Hverken Dragør Badminton eller Dragør Boldklub har nemlig problemer med opbakningen. Der er masser af børn og unge, der elsker at spille – og også mange forældre, der bakker op.

Nu har begge klubber fået to helt nye trænere på banen for at styrke børne- og ungdomsarbejdet endnu mere.

Fokus er på bredden

Martin Kjellerup er ny cheftræner i ungdomsafdelingen i Dragør Badminton med ansvaret for 100 ungdomsspillere og et trænerteam på cirka ti mennesker. Samtidig er Oliver Skaaning netop tiltrådt som børneudviklingstræner i Dragør Boldklub. Han har ansvaret for at uddanne og bakke op om de frivillige forældre- og ungetrænere, som træner klubbens mange børne- og ungdomshold fra U/5 til U/12 for både drenge og piger. I alt cirka 500 børn. Begge herrer har stort fokus på, at det vigtigste ved sport, når man er barn og ung, er at have det sjovt. Det betyder ikke, at man ikke kan blive rigtig god –og at der også skal være fokus på eliten. Men alle skal kunne være med. Det er

i hvert fald Oliver Skaanings vigtigste budskab til de frivillige forældretrænere, han nu står i spidsen for. Også selvom han kommer fra at træne eliten i Hellerup Idræts Klub.

»Det vigtigste for mig at få afstemt med de mange forældretrænere er, at det handler om at udvikle det enkelte barn, frem for at holdet vinder hver gang,« forklarer Oliver Skaaning.

Han er med på, at det altid er sjovt at vinde. Både for de enkelte børn, holdet – og forældrene. Hans pointe er bare, at når man skal sætte holdet til weekendens kampe – uanset om det er for de 5-årige eller 12-årige – så skal man ikke blot gå efter de dygtigste spillere for at sikre en sejr. Man skal sætte et hold, så alle har mulighed for at være med og få prøvet sig selv af. »Det kan godt være svært at klikke det der konkurrencegen lidt fra. Men det er min rolle at støtte og udvikle både vores forældretrænere og ungetrænere (unge klubspillere, der er hjælpetrænere for de mindre årgange, red.) i, at så længe, det handler om børn, så er det legen og udviklingen af det enkelte barn, der er det vigtigste,« lyder det fra Oliver Skaaning.

Talenter spottes stadig

At breddefodbolden skal være omdrej-

Lukket omkring

Kristi Himmelfart

Rådhuset er lukket for personlige og telefoniske henvendelser torsdag den 14. maj og fredag den 15. maj

Du kan finde information og betjene dig selv på dragoer.dk – hjemmesiden har altid åbent.

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver mandag kl. 10–12 Fars legestue

Dragør Bibliotek / Gratis, uden tilmelding

Tirsdag 19. maj, 16–17.15

Ord til kaffen – Guidet fælleslæsning Dragør Bibliotek / Gratis, med tilmelding

Lørdag 30. maj, 15–15.45

Børneteater: Den Standhaftige Tinsoldat Dragør Bibliotek / 30 kr.

Dragoer.dk

Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt

Dragør Pleje Omsorg

Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis

Rubrikannoncer

Om Martin Kjellerup

• 37 år.

• Har altid spillet badminton og har både været

elitetræner i Island og chefungdomstræner i Vanløse og Taastrup.

• Fra 1. april 2026 ansat som chefungdomstræner i Dragør Badminton på deltid. Arbejder samtidig som revisor og driver også sin egen konsulentvirksomhed.

• Bor i Dragør med sin kone og deres to børn.

Om Oliver Skaaning

• 27 år.

• Har spillet fodbold hele sin barndom og ungdom, ind til en skade satte en stopper for karrieren.

Blandt andet i Nykøbing FC

• Kommer fra Vordingborg, men bor nu i København NV.

• Har arbejdet tre år i FCK – som klubudvikler i HIK.

• Har netop færdiggjort en bachelor i sportsmanagement og er også uddannet fodboldscout.

• Fra 1. marts 2026 ansat på fuld tid i Dragør Boldklub som børneudviklingstræner

Oliver Skaaning (tv.) og Martin Kjellerup er nye trænere i ungdomsafdelingen i henholdsvis Dragør Boldklub og Dragør Badminton. Begge tror på, at breddeidrætten og fællesskabet skal være i fokus – men det betyder ikke, at man ikke udvikler talenter på samme tid.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Sådan spiller børn og unge fodbold og badminton i Dragør

Dragør Boldklub

• U/5–U/12-hold træner to gange om ugen og spiller kamp i weekenden.

• Alle forældretrænere er frivillige – derudover er der en række hjælpetrænere, som er unge fra klubben, der får et mindre beløb for deres arbejde. Alle uddannes og bakkes op af børneudviklingstræneren, der er ansat på fuld tid.

ningspunktet for både piger og drenge i klubben, udelukker ikke, at der også er fokus på eliten. Oliver Skaaning er uddannet i at spotte talent. Større klubber har også talentspejdere ude til kampe i børne- og ungdomsrækkerne. Ligesom forældretrænerne jo også får øje på dem, der jonglerer særligt dygtigt med bolden. »Vi kan godt udvikle eliten her, så længe de er børn. Men vi kan ikke fastholde de allerdygtigste, for vi har ikke licenser til at spille i de højeste rækker fra U/15. Derfor har vi et samarbejde med FCK, så de talenter, der bliver spottet, får tilbud om at træne en gang om ugen inde i FCK sammen med andre dygtige talenter fra andre mindre klubber. Det kan man, fra man er ni år,« forklarer Oliver Skaaning. Det er en måde at fastholde talenterne i klubben – og hvor de samtidig får særskilt elitetræning et andet sted. Den samme model vil man køre i Dragør Badminton. Der er store ambitioner i klubben, men omvendt er man klar over, at hvis man er et unikt badminton-talent, så rykker man videre. »Når vores ungdomsspillere bliver 16–17 år, rykker de videre. Men målet er at lave samarbejder med de større klubber, samtidig med at de unge fortsætter med at spille senior hos os. For vores hovedfokus er også bredden. Det vil det være som lille klub. Men vi vil samtidig gerne kunne give tilbud til

• Er der ikke opbakning nok til at stille hold til kampe i de officielle turneringer, arrangerer klubben lokale kampe på hjemmebane. De forsøger at tilpasse det, så der både er tilbud til dem, der gerne vil spille kamp og dem, der har fokus på træning

Dragør Badminton

• U/9–senior træner to gange om ugen – de bedste træner tre gange om ugen.

• Der er holdkampe fire til fem weekender i løbet af året.

• Derudover er der turneringer som Amagermesterskaberne og Københavnermesterskaberne, hvor man selv skal melde sig til som single-spiller Men klubben bakker op om, at så mange som muligt melder sig.

• Alle trænere og hjælpetrænere aflønnes i klubben med mindre beløb.

eliten om at kunne udvikle sig, samtidig med at bliver hos os,« forklarer Martin Kjellerup.

Sport giver selvtillid

Ligesom Oliver Skaaning understreger

Martin Kjellerup, at børn skal have det sjovt, når de går til sport. Fællesskabet, det sociale, at man har en arena udenfor skolen, hvor man kan udvikle sig og skinne, er det vigtigste. »Sport kan bare noget helt særligt. Måske er man udenfor i skolen, eller man er ikke så dygtig til det faglige, og så kan man komme her og finde noget helt andet, man er god til. Det kan bare være med til at give så meget selvtillid og faglig og social udvikling. Det oplevede jeg selv som barn og har set også her i klubben,« siger han. Martin Kjellerups opgave over for både forældrene og de ungetrænere, der også er i badmintonklubben, bliver derfor især at få dem til at bakke op om det sociale. For når forældre-

DRAGØR KIRKE

Torsdag den 7. maj kl. 10.00: Højskoleformiddag

Søndag den 10. maj. kl. 10.00: Anette Lyneborg

Onsdag den 13. maj kl. 09.30: Morgensang

Torsdag den 14. maj kl. 10.00: Kristi himmefartsdag Jens Bach Pedersen H

STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 10. maj kl. 10.00: Freja Bondgaard

netværket styrkes, og der bliver skabt hyggelige rammer omkring klubben med arrangementer rundt om badminton, er der større sandsynlighed for at børnene bliver ved med at komme.

»Forældreopbakningen er generelt dalende i badmintonklubber, men den går faktisk opad her. Og det tror jeg skyldes, at vi er i en meget lokalt forankret klub, hvor der netop er fokus på at kunne favne bredden. Hvis fokus er på eliten og ‘mine egne børn skal frem’, så er det sværere at holde fast i fællesskabet,« siger Martin Kjellerup. Disciplin stadig vigtig

Selv om det skal være sjovt og legende både at gå til badminton og fodbold, skal der dog stadig være nogle rammer. Noget disciplin. For det lærer man af.

»Det skal være fedt at komme til træning. Men vi skal også udvikle os. Så man skal komme til tiden. Man skal høre efter, når træneren taler. Det betyder ikke, at jeg render rundt som en sergent. Når man skal fange børns opmærksomhed, skal man også kunne være fjollet og skør. Og det er jeg ikke bange for at være, tror jeg godt, mine hold vil skrive under på. Men de ved også, hvornår det er alvor, og hvornår jeg så vil have dem til at lytte,« siger Martin Kjellerup. Han håber i øvrigt også på at få et samarbejde op at køre med skolerne i Dragør. Især for at kunne tiltrække flere piger til badminton. Noget, boldklubben har haft en del succes med. Både gennem Pigeraketten, som DBU hvert år står for i klubben. Og ved at holde fast i at danne et pigehold på hver årgang, uanset hvor stor opbakning der er fra begyndelsen.

»For når der først er nogle stykker fra en klasse, der melder sig, kommer der ofte flere. Så det fungerer rigtig godt. Og jo flere børn, der er engagerede i fodbold, jo flere forældre er det også. Og så kan vi få de trænere, vi har brug for. Det kan godt svinge lidt fra årgang til årgang. Men generelt oplever jeg, at der er en stor opbakning til klubben,« siger Oliver Skaaning.

Kirsten Marie Juel Jensen

Borgermøde, busser og befrielsesfejring

Af Kenneth Gøtterup,

BORGMESTERENS NYHEDS-

BREV: Maj måned er i fuld gang, og det er tydeligt, når man bevæger sig rundt i Dragør, at vi er kommet godt i gang efter vinteren.

Det summer af liv i byen og på havnen, og mange foreninger har i disse uger standerhejsning. I dette nyhedsbrev kan du læse om nogle af de store og små sager i Dragør.

Kystsikringen

Tirsdag den 28. april blev der afholdt et velbesøgt borgermøde om status på kystsikringen på strækningen fra Dragør Nord til Søvang.

Mødet var en kombination af rundvisning i området, hvor digerne planlægges, og en fælles orientering om status, udfordringer og det videre forløb. Til efteråret vil vores rådgivere være færdige med de tekniske beregninger for mulige linjeføringer. Herefter skal vi politisk tage stilling til, om vi vil arbejde videre med en indre eller ydre løsning, hvorefter de lovpligtige miljøundersøgelser igangsættes.

For Søvang og Sydvestpyn-

ten vedtog vi på kommunalbestyrelsens møde det næste skridt, som er at igangsætte arbejdet med en lokalplan for det besluttede dige.

Borgersamlingen

Sidste år blev der nedsat en borgersamling bestående af 36 borgere, som over seks måneder udarbejdede en række anbefalinger til kommunalbestyrelsen om prioriteringer på velfærdsområdet. På kommunalbestyrelsens møde torsdag den 30. april besluttede vi at følge en lang række af disse anbefalinger. Du kan læse hele borgersamlingens rapport på kommunens hjemmeside. Ud over at følge mange af de gode anbefalinger besluttede vi også, at Dragør Kommune skal udarbejde en demokratistrategi. Strategien skal beskrive, hvordan vi kan arbejde med borgerinddragelse på nye måder i Dragør. I de senere år har vi afprøvet nye former for inddragelse: erhvervslivet har bidraget til erhvervsstrategien, en borgergruppe har udarbejdet forslag til værftets fremtidige anvendelse, og borgersamlingen har været nedsat. Alt sammen eksempler på borgerinddra-

gelse, der rækker ud over de formelle høringer, og hvor borgere og politikere sammen udvikler retningen for Dragør. Det ønsker vi mere af, og derfor udarbejder vi en demokratistrategi, som også fremtidige kommunalbestyrelser kan arbejde videre med.

Værftsgruppen

En gruppe borgere har i over et år arbejdet med idéer til anvendelsen af værftet.

Værftsgruppen har fremlagt sine visioner om at skabe aktiviteter til gavn for Dragør og fællesskabet. Økonomiudvalget har godkendt, at arbejdet med idéerne fortsætter, og der arbejdes i øjeblikket på at skabe en juridisk ramme, som kan realisere dem. Du vil derfor høre meget mere om værftet hen over sommeren.

Nye bade- og faglokaler

Det er glædeligt, at vi i april har kunnet frigive midler til renovering af baderummene på Nordstrandskolen.

Det betyder, at både Dragør Skole og Nordstrandskolen får moderne faciliteter.

Hollænderhallens baderum skal også moderniseres, hvilket vil komme både

Plejepenge bruges på mursten

Superdyre sygehusbyggerier koster ekstra – også i hele regionen.

Af Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør, tidigere medlem af Region Hovedstaden samt byggeudvalget for Hvidovre Hospital

DEBAT: Det er voldsomt, det her. En ny regning på 3 milliarder kroner i Hillerød for et hospital vil ramme syge i hele Region Hovedstaden. Regionen må nu melde endnu en budgetoverskridelse ud i byggeriet af et nyt supersygehus. Overskridelsen slår alle rekorder, og regningen kommer til at skulle betales af patienter i hele regionen, der får ringere hjælp fremover. Set enkelt skyldes det det røde flertal i Region Hovedstaden.

Jeg sad i regionsrådet for DF, da byggeriet blev ved-

taget. En entreprenør anbefalede rådet at udbyde byggeriet som en fast aftale: Regionsrådet beslutter, hvad hospitalet skal rumme, entreprenøren bygger det aftalte, og rådet overtager nøglerne ved færdiggørelsen.

Men med formand Lars Gaardhøj fra Socialdemokratiet i spidsen ønskede man fuld byggestyring med et politisk råd, som gav en række gode ben – uden at deltagerne havde den fjerneste erfaring i byggeri.

Det åbnede for en række ændringer under byggeriet af, hvad hospitalet skulle rumme. Bare se på ændringerne i antallet af sygesenge, hvor antallet blev ændret et par gange hvert år. På et tidspunkt blev køkkenet nedlagt, og lokalerne blev disponeret til andet brug.

Men efter et år ændrede man planerne endnu en gang, da flertallet måtte erkende, at sund ernæring er en del af sygeplejen, og at maden på et moderne sygehus ikke bare kunne være opvarmede færdigretter. Ved hver ændring måtte byggeriet justeres med ekstra omkostninger og forsinkelser, alt imens taxameteret kørte vildt. Det er dyrt, når man lader ignoranter styre noget, de ikke kan overskue.

Et kuriosum

På Hvidovre Hospital ombyggede man 16 almindelige sengestuer til otte barselsstuer. De var godt nok flotte og imponerende – og meget dyre. Den fødende skulle ligge i et meget stort eneværelse, hvor der også var en seng til den stolte far og et

Bedre rammer for Dragørs børn – nu handler vi

Af Kenneth Gøtterup, Martin Wood Pedersen, Trine Søe, Jan Madsen, Jerrik Walløe, Theis Guldbech, Christian Hansen og Mia Tang, konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen

DEBAT: Vi konservative i Dragør har en klar prioritet: Vores børn skal have trygge, sunde og inspirerende rammer – både i skolen og i daginstitutionerne.

For de fysiske rammer er ikke ligegyldige – de er afgørende for, at børn kan trives, udvikle sig og indgå i gode fællesskaber. Derfor har vi netop truffet en række konkrete beslutnin-

ger, som nu bliver ført ud i livet. Først og fremmest har vi i anlægsbudgettet for 2026 afsat to millioner kroner til genopretning af baderum på skolerne. Efter en vellykket renovering på Dragør Skole i 2025 er turen nu kommet til Nordstrandskolen, hvor to nedslidte omklædnings- og baderum trænger til en gennemgribende opgradering. Dette har været et klart konservativt ønske længe. Vi har valgt at samle midlerne ét sted, så vi sikrer en ordentlig og helhedsorienteret løsning – frem for halve forbedringer flere steder.

Styrkelse af vores legepladser

Samtidig investerer vi i de

yngste børn. Der er afsat en million kroner til forbedring af legepladser i vores daginstitutioner. Midlerne målrettes Børnehaven Sansehuset, Børnehuset Halvejen og Børnehuset Sølyst, hvor der er et dokumenteret behov. Her handler det både om sikkerhed og kvalitet: Ujævne fliser, vandfyldte huller og slidte faciliteter skal udbedres, og samtidig skal legepladserne udvikles, så de understøtter børns leg, motorik, udvikling og trivsel. Vi prioriterer netop børns leg, motorik, udvikling og trivsel meget højt. Gode lege- og læringsmiljøer er fundamentet for stærke fællesskaber og en sund opvækst. Derfor er det afgørende, at både skoler

idrætsudøvere og Store Magleby Skole til gavn.

Bedre trafiksikkerhed

Trafiksikkerheden i Store Magleby styrkes. Der er ekstraordinært afsat midler til at sikre, at børn kan krydse Møllegade sikkert på vej til skole. Samtidig er det besluttet at finde løsninger, der får flere børn, som cykler i vængerne, til at benytte tunnelen under Hartkornsvej frem for at cykle på vejen.

Der er netop etableret en tunnel, så både børn og voksne kan krydse vejen sikkert.

Økonomi

Kommunens økonomi er stabiliseret, og vi har i dag en gennemsnitlig kassebeholdning på 185 millioner kroner samt en solid økonomistyring og budgetoverholdelse. Vi skal dog fortsat udvise rettidig omhu og være på forkant. Derfor vedtog kommunalbestyrelsen tidligere på året, at der skal udarbejdes en vurdering af kommunens økonomi de kommende ti år.

Vi står over for store anlægsopgaver, samtidig med at befolkningstallet i Dragør falder, og udgifterne på velfærdsområdet stiger.

sofaarrangement med kaffeautomat, når familien kom på besøg. Den fødende havde fuld computerstyring fra fødesengen: Gardinerne kunne justeres fra sengen, lysstyrken kunne dæmpes, varmereguleringen ligeså, og man kunne bestille den ønskede mad à la carte fra køkkenet. Dertil et 55-tommers tv med 24 kanaler og adgang til streamingtjenester som Netflix osv. Lidt overvældende, når man samtidig med indvielsen vedtog, at de fødende som udgangspunkt skal hjemsendes inden for fire timer efter fødslen. Generelt aner den ene hånd ikke, hvad den anden gør. Jeg foreslog i rådet, med lidt galgenhumor, at hospitalet burde anlægge ekstra parkeringspladser, så når en fødende kvinde kom i taxa, kunne taxaen vente lidt og køre mor og barn hjem igen. Det blev ikke vel modtaget. Med venlig hilsen Morten Dreyer

og institutioner har tidssvarende og indbydende rammer, der inviterer til aktivitet, nysgerrighed og bevægelse. Til fællesskabets bedste

Det er vigtigt for os, at investeringerne giver reel værdi i hverdagen. Derfor sker projekterne i tæt samarbejde med institutionerne, så løsningerne passer til både børn og pædagogik. Og når legepladserne samtidig er åbne for lokalsamfundet uden for åbningstid, styrker vi også fællesskabet i Dragør. For os er det her ikke blot anlægsprojekter – det er en investering i børns trivsel, udvikling og fællesskaber. Vi tror på, at gode fysiske rammer gør en forskel. Og vi mener, at Dragørs børn fortjener det bedste udgangspunkt. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup m.fl.

Den økonomiske vurdering fremlægges i slutningen af maj og vil indgå som en helt central komponent i blandt andet budgetforhandlingerne til efteråret.

Enggården

På et udvalgsmøde torsdag den 7. maj skal der behandles et forslag om, at forvaltningen indleder dialog med OK-Fonden om mulighederne for at omdanne plejehjemmet til et selvejende plejehjem. Forslaget er stillet af Konservative, Venstre og SF, da vi vurderer, at et samarbejde med OK-Fonden kan styrke de faglige rammer for medarbejdere og ledelse – og dermed kvaliteten i pleje og omsorg.

Det forventes, at en endelig beslutning om en eventuel aftale træffes i august eller september.

S-busserne

Region Hovedstaden, som driver S-buslinjerne på Sjælland, står over for betydelige besparelser. Besparelserne er så omfattende, at op mod en tredjedel af linjerne risikerer at blive nedlagt. I Dragør er linje 250S en meget vigtig busforbindelse, og den kan vi ikke undvære. Derfor er det min klare melding til regionen, at Dragør ikke bør omfattes af disse besparelser. Kommunerne på Sjælland følger sagen tæt og har i fællesskab opfordret regeringen

Vi skal styrke

–

Af

Det er stærkt.

Det ser godt

til at tilføre flere midler til busdriften. Når der efter sommeren indgås en økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen, ved vi mere. Sagen har høj prioritet. 4. maj

Forleden markerede vi traditionen tro 4. maj i Dragør med velbesøgte arrangementer: alsang på havnen, byvandring i krigens spor, besøg på kutteren Elisabeth, der sejlede jøder til Sverige, samt en stemningsfuld aftenandagt i Dragør Kirke.

Vi lever i en tid præget af international usikkerhed. Krigen i Ukraine, konflikter i Mellemøsten og spændinger mellem stormagter minder os

Enggården

ikke sende ansvaret videre

DEBAT: Debatten om plejehjemmet Enggården i Dragør er vigtig, fordi den handler om noget af det mest grundlæggende i vores velfærdssamfund – nemlig hvordan vi tager os af vores ældre.

Derfor mener jeg også, at det er dybt problematisk og på grænsen til ynkeligt, at De Konservative allerede nu arbejder for at omstrukturere Enggården til en fonds-

drevet aktør i stedet for fortsat at lade plejehjemmet blive drevet under kommunale hænder. Det er et godt eksempel på, at velfærden i sidste ende ikke betyder så meget for De Konservative, desværre. De sidste mange måneder har der været flere udfordringer på Enggården, og derfor burde fokus lige nu være på at skabe ro, stabilitet og forbedringer for beboere, pårørende og medarbejdere – ikke på at lave store strukturændringer Forslaget er sendt ind som et medlemsforslag fra

De Konservative, Venstre og SF. Det betyder, at Dragør Kommunes ældreråd og andre relevante aktører ikke nødvendigvis får mulighed for at blive hørt gennem et høringssvar. Det, synes jeg, er langt ude, fordi netop det her forslag fortjener grundig behandling og bred inddragelse.

Det her er ikke en reel investering i vores ældrepleje. Det er en måde at flytte problemerne væk på i stedet for aktivt at arbejde for at løse dem. Derfor ærgrer det mig også, at SF vælger at indgå i en sådan aftale.

om, at fred og stabilitet ikke kan tages for givet.

Det påvirker også os – selv her i vores lokalsamfund. Vi taler om beredskab og om at kunne håndtere krisesituationer, og vi forholder os til trusler, som tidligere føltes fjerne.

Det kan virke langt væk på en smuk forårsdag i Dragør. Men det er virkeligheden. Netop derfor er vores fællesskab så vigtigt. Det er her, vi finder styrken, passer på hinanden og værner om de værdier, som friheden bygger på. Friheden er ikke en selvfølge. Den skal holdes i live –i det, vi gør, og i den måde, vi er sammen på. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup

Vi bør i stedet investere mere i Enggården, undersøge hvad der kan gøres bedre, og arbejde tættere sammen med medarbejdere, pårørende, ældrerådet og andre relevante parter for at sikre, at fremtidens plejehjem i Dragør bliver endnu bedre.

Jeg er ikke principielt imod, at man på sigt kan overveje andre driftsformer, herunder et nonprofit-plejehjem. Men det bør først ske, når de nuværende problemer er løst – ikke fordi man ønsker at placere ansvaret et andet sted, fordi man ikke selv har kunnet løse udfordringerne.

Dragørs ældre fortjener bedre end det. Med venlig hilsen David Schrøder

med Dragør Nyt

Syv spørgsmål til...

Kim Schwartz, der netop er fratrådt som leder af Vej- og Gartnerafdelingen i Dragør Kommune efter 41 år.

Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg er født og opvokset i Dragør og har det meste af mit voksne liv arbejdet i kommunens Vej- og Gartner-afdeling.

Hvad er det bedste ved Dragør? Strandengene, sundet og samtidig den tætte beliggenhed til storbyen.

Fast indslag i Dragør Nyt

Hver uge stiller vi syv spørgsmål til en kendt profil

med tilknytning til Dragør eller en lokal person, som på anden måde har vakt redaktionens interesse.

I det omfang, det giver mening, stiller vi nogenlunde de samme spørgsmål uge efter uge.

HELE DAGEN

Tilbud:

Vores megapopulære surdejsboller med knas, græsk yoghurt med hjemmelavet granola, en kop valgfri kaffe/te og et ingefærshot

Kun 115,-

Åbningstider:

Søndag til torsdag kl. 07.00–19.00 Fredag og lørdag kl. 07.00–20.00

Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør Tlf. 31 19 20 47

Hvad kan vi gøre bedre i Dragør?

Det ville være betryggende med en øget hastighed med kystbeskyttelsen.

Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?

Efter et langt og spændende arbejdsliv glæder jeg mig til at tage hul på pensionisttilværelsen.

Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?

Ufred, russere i krig af Åsne Seierstad.

Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?

Skal i DR koncertsal og høre Magtens Korridorers akustiske koncert (Spørgsmålet blev stillet forud for koncerten, som siden er blevet afviklet., red.).

Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?

Vinterbadning på Dragør Søbad og se solen stå op – og kunne gå i seng uden risiko for telefonopkald grundet glatføre eller lignende arbejdsmæssige opgaver.

på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«

Mere navnestof

Dragør Nyt vil gerne bringe mere navnestof. Så er du – eller nogen, du kender i Dragør – tæt på en rund fødselsdag, et jubilæum eller en anden mærkedag, så send os gerne et tip på redaktion@dragoer-nyt.dk Vi planlægger fremover at lave faste notitser ud fra det navnestof, vi får ind – og derudover vil nogle kunne resultere i små portrætter eller større interviews.

Bent og Else Marie Bülow havde torsdag den 30. april været gift i ikke mindre end 65 år og kunne dermed fejre krondiamantbryllup. Foto: TorbenStender

Kim Schwartz. Foto: Tim Panduro

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Dragør Nyt nr. 19 – 2026 by Starco Grafisk - Issuu