FIDUS 2019

Er du studerende, der trækker det tunge læs i en studenterforening, men står du med en konkret udfordring, som du har brug for specifik vejledning til at løse? Eller forsøger du at starte en ny studenterforening, men ved du ikke, hvor du skal begynde? Så finder du hjælp til netop dette i FIDUS – en guide til studenterforeninger på KU. Uanset om det er hjælp til funding og økonomi, til rekruttering og kommunikation, til kontaktoplysninger og viden om universitets opbygning, så finder du det her!

Sådan får du den fede studenterforening på KU

Fællesskab ◊ Indflydelse ◊ Demokrati ◊ Uniliv ◊ Studenterpolitik

Indholdsfortegnelse Side 2

Forord

Side 3

Læsevejledning

Side 4

Universitetets opbygning

SIDE 6

STUDENTERBEVÆGELSENS ORGANISERING

SIDE 8

KU’S DEMOKRATISKE ORGANER MED STUDERENDE I

SIDE 10

UNIVERSITETETS STRUKTUR

Side 12 Repræsentation SIDE 14

INDFLYDELSE OG HOLDNINGER

SIDE 16

ØNSKETRÆ

SIDE 18

VENNER MED ANSATTE

SIDE 20

UNDERSKRIFTSINDSAMLINGER

Side 22 Fællesskab SIDE 24

KULTUR OG TRADITIONER

SIDE 26

SOCIALE OG FAGLIGE ARRANGEMENTER

SIDE 28

SÅDAN PLANLÆGGER I ET FAGLIGT OPLÆG

Side 32 Rekruttering SIDE 34

5 ÅRSAGER TIL FRAFALD OG HVORDAN DE KAN UNDGÅS

SIDE 38

7 TIPS OG TRICKS TIL AT FÅ FLERE MED

Side 64 Kommunikation SIDE 66

FÅ EN MAIL HOS STUDENTERRÅDET

SIDE 68

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI OG SOCIALE MEDIER

Side 70 Økonomi SIDE 72

HUSHOLDNING: SÅDAN HOLDER I STYR PÅ

REGNSKABET SIDE 76

HER KAN I SØGE OM PENGE PÅ KU

SIDE 78

10 TIPS TIL FUNDING

SIDE 82

SÅDAN FÅR I EN KONTO HOS STUDENTERRÅDET

Side 84 Kalender SIDE 86

BEGIVENHEDER DU SKAL KENDE TIL

SIDE 88

UNIVALG

Side 90 Appendiks SIDE 91

LISTE OVER FORKORTELSER

SIDE 93

KONTAKTLISTE

SIDE 96

EKSEMPEL: BUDGET

SIDE 98

EKSEMPEL: REGNSKAB

Side 42 Møder

SIDE 100

EKSEMPEL: VEDTÆGTER

SIDE 44

4 TRIN TIL FEDE MØDER

SIDE 104

STUDENTERRÅDET VED KU’S ORGANISATION

SIDE 48

PRODUKTIVE ARBEJDSMØDER

SIDE 106

HENVISNINGER TIL VIDERE LÆSNING

SIDE 50

FORMØDER

Side 52 Formalia SIDE 54

FORPERSON, NÆSTFORPERSON OG KASSERER

SIDE 55

VIGTIGE VEDTÆGTER

SIDE 60

SÅDAN LAVER I EN GENERALFORSAMLING

Læsevejleding

Forord Studerende har i over hundrede år arbejdet for bedre betingelser på landets største universitet. Det har handlet om alt lige fra lavpraktisk forargelse over skodtoiletter til højtravende krav om større studenterrepræsentation i organer, hvor de vigtige beslutninger bliver taget. Størstedelen af disse kampe er kæmpet under Studenterrådets faner. Det er vigtigt! For på den måde udgør Studenterrådet en mulighed for at videregive og modtage essentiel information om de erfaringer, studenterpolitikere på Københavns Universitet har gjort sig og stadig gør sig den dag i dag. Den information og vejledning har man ikke tidligere kunnet finde. I stedet har man i bedste fald skullet lære fra andres mund, i værste fald lært på den hårde måde: på egen hånd. I mange tilfælde har det udmøntet sig i, at afgørende studenterforeninger er faldet fra hinanden. Når det sker, taber studerende til ledelsen!

Med dette som udgangspunkt er bogen du sidder med et forsøg på at samle studenterpolitikeres insiderviden, kreative idéer og meget andet ét sted, så nuværende og kommende studenterforeningers eksistens ikke alene afhænger af enkelte studerende. Men husk at der er tale om guidelines og anbefalinger, som ikke er skrevet i sten. Prioriter først og fremmest jeres egne ideer, og brug bogen, hvis I er fastlåst eller i tvivl. Tøv aldrig med at kontakte Studenterrådet på facebook eller på srku@srku.dk. Vi håber, du finder bogen brugbar – rigtig god læsning! Studenterrådet ved Københavns Universitet, oktober 2019.

Bogen er et opslagsværk med kategoriserede emner, om alt hvad der er værd at vide for studenterforeninger på KU. Den er opdelt i små kapitler, der kort introducerer de væsentligste elementer af studenterpolitik og giver overblik over det uoverskuelige. Det kan være alt fra universitetets opbygning til, hvordan man får styr på foreningens økonomi, fra vedtægter til kommunikationsstrategier, fra hvordan man får indflydelse, til hvordan man holder gode møder og meget, meget mere. Den zoomer så at sige ind på det studenterdemokratiske håndværk. Vi opfordrer til, at du hopper frem og tilbage mellem de forskellige kapitler i takt med, at du får brug for dem frem for, at du læser bogen fra ende til anden. Bogens tekster er inddelt i to overordnede kategorier: artikler og aktiviteter. Artikler er typisk inddelt i små afsnit eller som trin-for-trin-guides. Aktiviteter er konkrete eksempler på idéer, som studerende på Københavns Universitet i tidens løb har haft succes med – og korte forslag til, hvordan

I selv kan gøre. Artiklerne og aktiviteterne skal ses som inspiration og ikke færdige manualer til at gøre tingene på én bestemt måde. Vi håber, at bogen læses af alle studerende, der søger politisk indflydelse på Københavns Universitet, uanset metoden. Ikke desto mindre er der enkelte artikler, der først og fremmest henvender sig til fagråd og faglige foreninger. Disse er markeret med en [stjerne]. Når den henvender sig til et bredere felt, skriver vi ’studenterforeninger’ som en bred betegnelse over faglige, sociale og politiske foreninger.

Universitetets opbygning Dette kapitel omhandler hele Københavns Universitets strukturelle opbygning, og hvordan den danske studenterbevægelse selv er struktureret ind i den opbygning.

4  Universitets opbygning

Universitets opbygning 5

*

STUDENTERBEVÆGELSENS ORGANISERING I Danmark og i andre lande har man i mange år forsøgt at arbejde med en samlet studenterbevægelse, som arbejder uafhængigt af politisk orientering. Dette kaldes enhedsorganisering og er i Danmark delt op i fire niveauer. I praksis fungerer det sådan, at man sender repræsentanter opad, dvs. fagråd eller faglige foreninger sender repræsentanter til fakultetsråd, fakultetsråd sender repræsentanter til studenterrådet, og studenterrådet sender repræsentanter til Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Fordi uddannelserne på KU varierer meget, er det også meget forskelligt, hvordan repræsentanter fungerer fra fagråd eller faglig forening og op til fakultetsrådet. Men hele pointen er, at problemer man står med på sit studie, men som ikke kan løses i studienævnet, kan blive taget op på et højere niveau, fordi man er enhedsorganiseret. Det betyder, at mange flere studerende kan blive hørt.

6  Universitets opbygning

Danske studerendes fællesråd (DSF)

Arbejder med studenterpolitik på et nationalt niveau og ses ofte udtale sig i medierne på baggrund af alle landets studerende. Det er også dem, der har mest direkte adgang til Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Studenterrådet ved Københavns Universitet (SRKU)

Der findes studenterråd på alle landets universiteter. De sender repræsentanter til DSF’s bestyrelse. Studenterrådene varetager de studerendes interesser på deres respektive universiteter. Studenterrådet udpeger desuden også d e n s p i d s k a n d i d at , s o m fælles skab et ønsker skal repræsentere os i universitetsbestyrelsen.

Fakultetsråd

Sender repræsentanter til Studenterrådets bestyrelse og varetager de studerendes interesser på fakultetsniveau. Fakultetsrådene indstiller, hvem der skal stille op til akademisk råd.

Fagråd eller faglige foreninger

Varetager de studerendes interesser på fag- og institutniveau. De vælger studerende til studienævnet, hvor de repræsenterer deres eget fag Det er forskelligt, hvordan repræsentantskabet fungerer i forhold til indflydelsen i fakultetsrådene og deres bestyrelser.

Universitets opbygning 7

*

KU’s demokratiske organer med studerende Universitetsbestyrelsen

Er det øverste organ på universitetet. De har ansvar for at hyre og fyre rektor, godkende strategier, fastlægge universitetets budget mv. Hvor mange studerende er med? To studenterrepræsentanter for en toårig periode. Der bliver kun valgt én studenterrepræsentant pr. år. Hvordan bliver jeg repræsentant? For at blive en del af universitetsbestyrelsen, skal du stille op til universitetsvalget i november. Studenterrådet udpeger s i n s p i d s k a n d i d at v e d d e n å r l i g e generalforsamling i oktober.

8  Universitets opbygning

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR)

Rådgiver rektoratet i spørgsmål om undervisning, der går på tværs af fakulteterne. Det kan f.eks. være spørgsmål om trivsel, kvalitetssikring, faglukninger og meget andet. Hvor mange studerende er med? Fire studenterrepræsentanter for en étårig periode. Hvordan bliver jeg repræsentant? For at blive en del af KUUR, skal du udpeges af Studenterrådets bestyrelse, i tilfælde hvor Studenterrådet har begge pladser i Universitetsbestyrelsen.

Senatet

Drøfter KU‘s udvikling og faglige udfordringer og skal betragtes som et forum, hvor ledelsen kan opfange ønsker, idéer og kritik fra hele KU. Derudover har Senatet også en årlig drøftelse af KU‘s budget og strategi. Hvor mange studerende er med? Seks studenterrepræsentanter (én studerende for hvert akademisk råd) for en étårig periode. Hvordan bliver jeg repræsentant? For at blive en del af senatet, skal du blive en del af akademisk råd og udpeges herigennem.

Akademisk råd

Rådgiver dekanen i akademiske spørgsmål, f.eks. fakultetets økonomi, strategier, tildeling af Ph.d.-grader og uddeling af prisopgaver. Hvor mange studerende er med? Det er forskelligt, hvor mange studerende, der er med i det enkelte fakultets akademiske råd, men typisk 3-5 personer. Hvordan bliver jeg repræsentant? For at blive en del af det akademiske råd på dit fakultet, skal du vælges ved universitetsvalget i november.

Studienævn

Afgør sager angående studieordninger, dispensationer, meritter, evalueringer og kvalitetssikring af en eller flere uddannelser. Hvor mange studerende er med? Det er forskelligt, hvor mange studerende, der er med i det pågældende studienævn, men typisk 4-7 personer. Hvordan bliver jeg repræsentant? For at blive en del af dit pågældende studienævn, skal du vælges ved universitetsvalget i november.

Universitets opbygning 9

Universitetets struktur Danske Universiteter

Dekan – 6 fakulteter

Rektoratet

Institutleder – 36 institutter

Danske Universiteter er de otte danske universiteters samarbejdsorganisation, der fremmer universiteternes samarbejde, synlighed og gennemslagskraft. Rektoratet består af rektor (Henrik C. Wegener) og prorektor for uddannelse (Bente Stallknecht).

10  Universitets opbygning

Lederen af et fakultet. Dekanen har ofte forskererfaring og en række prodekaner under sig, samt en økonomisk direktør. På KU er der seks dekaner; én for hvert fakultet. Leder og økonomisk ansvarlig for aktiviteter på instituttet. I mange sammenhænge en god allieret, som ofte er mere visionær på sit fags vegne end studiechefer og dekaner. Der er 36 institutter på Københavns Universitet.

Universitets opbygning 11

Repræsentation Kapitlet handler om, hvordan I bedst muligt repræsenterer jeres medstuderende, når I tager del i KU‘s demokrati.

12  Universitets opbygning

Universitets opbygning 13

Indflydelse & holdninger Hvilken indflydelse har man allerede?

Københavns Universitet er et stort demokrati, hvor der i de fleste vigtige beslutningstagende råd, nævn eller bestyrelser sidder studerende med ved bordet. Det er forskelligt, om det er fagråd, fakultetsråd eller studenterråd, der har ansvar for at udpege de studerende, der skal sidde med et bestemt sted. Et fagråd har ansvar for at vælge, hvilke studerende der skal repræsentere ens studie i studienævnet, et fakultetsråd har ansvar for at udpege studerende til akademisk råd, og Studenterrådet har ansvar for at udpege studerende til universitetsbestyrelsen.

14  Repræsentation

→ Læs mere om det i artiklen ”Studenterbevægelsens organisering”.

Hvordan kan man styrke indflydelsen?

Samtaler og diskussioner med undervisere, ledere og andre centrale personer på universitetet er afgørende for at styrke studenterindflydelsen. For nogen kan det være grænseoverskridende at tale autoriteter imod, men det kan man arbejde sammen om at lære. Fagrådet, fakultetsrådet eller studenterrådet kan lave opkvalificeringsarrangementer, som klæder

„I skal aktivt opsøge dine medstuderende og eventuelt udvælge nogle sociale nøglepersoner, som er meningsdannende og respekterede på jeres fag – f.eks. tutorer, der kender de mest almindelige holdninger.“

studerende på til at indgå i dialog med ledelsen. Hvis man har styr på, hvad man snakker om, er det også nemmere at gøre det med selvtillid. → Læs mere om det i artiklen ”Venner med ansatte”.

Hvad skal jeg mene?

Hvis du er valgt ind i et nævn, råd eller bestyrelse skal du huske, at du repræsenterer dem, der har valgt dig. De har valgt dig, fordi de har tillid til, at du er i stand til at varetage deres interesser og holdninger. Derfor er det særdeles vigtigt, at du kender til dine medstuderendes holdninger. På de fleste fag er det ikke muligt at få alle dine medstuderendes holdning, og de vil heller ikke

altid være enige med hinanden. Det handler om den rette balance, hvor det, du forsøger at skabe, ændre eller forhindre, er i overensstemmelse med den generelle holdning blandt dem, du repræsenterer. I skal aktivt opsøge dine medstuderende og eventuelt udvælge nogle sociale nøglepersoner, som er meningsdannende og respekterede på jeres fag – f.eks. tutorer, der kender de mest almindelige holdninger. Spørg dem: Er det, det rigtige problem, vi forsøger at løse? Er det den rigtige måde, vi gør det på? Hvilket problem mener du er det største på studiet i øjeblikket? → Se aktiviteten ”Ønsketræ” for inspiration.

Repræsentation 15

AK TIVITET

Ønsketræ Ønsketræet er en metode, I kan bruge til at få indblik i, hvad jeres med studerende mener om forholdene på jeres studie. Ønsketræet er, som navnet antyder, et træ hvorpå studerende kan hænge deres ønsker til et bedre studie. På den måde kan I lære, hvad jeres medstuderende gerne vil have, at I gør noget ved.

Case På jura har studerende fra Forenede Jurister brugt ønsketræet med stor effekt. Træet blev placeret et sted, hvor mange studerende til dagligt gik forbi. Træet stod samme sted i to uger, hvoraf gruppen i alt havde fem morgenuddelinger fra 7:45 - 8:30. Deres oplevelse var, at studerende gav konstruktive inputs og generelt var begejstrede for konceptet. De erfarede, at der var flere inputs i frokostperioden fremfor lige før morgenens forelæsning. Udover det giver ønsketræet god energi internt i gruppen, fordi det er nemt at udføre i forhold til, hvor meget man får ud af det. 16  Repræsentation

TID

Det tager ikke meget tid at købe de nødvendige ting til et ønsketræ. Til gengæld skal der sættes noget tid af til kaffeuddelinger, som f.eks. kan foregå i en halv time før den første morgenforelæsning eller i en time ved middagstid.

PERSONER

At sætte et ønsketræ op kræver reelt set ikke mere end én person. Det er dog en god ide at være minimum to personer til kaffeuddeling. Det gør det sjovere for jer!

MATERIALER

I skal bruge 1) et træ på minimum 1,5 meter, 2) sedler til ønsker, som kan hænges på træet, 3) skriveredskaber 4) evt. kaffe.

SÅDAN GØR I Træet kan i princippet stå for sig selv, men her er et par gode råd til, hvordan I kan få mange studerende til at bidrage med deres ønsker: Gratis kaffe Del gratis kaffe ud (eventuelt i bytte for et ønske på træet). Det er i øvrigt en god anledning til at fortælle om jeres arbejde mere generelt. Reklamér på facebook om - hvor træet står - hvor længe det står der - hvornår I deler kaffe ud Flyers Hav flyers liggende (særligt i de tidsrum, hvor I ikke selv befinder jer ved træet) med information om formålet med træet og/eller information om jeres arbejde mere generelt. → Se artiklen ”Funding: her kan I søge om penge på KU”, hvis I har brug for økonomisk støtte til jeres materialer.

Repræsentation 17

Venner med ansatte Som studerende, særligt hvis man er valgt ind i et af KU’s organer, er det vigtigt at have gode, relationer til de ansatte. På den måde kan I danne alliancer i form af en fælles front i uddannelsespolitiske spørgsmål eller gennemgribende ændringer på jeres uddannelse. På længere sigt er målet at opbygge en tillidsrelation mellem de studerendes organ og KU’s beslutningsorgan, f.eks. fagrådet og ens institut. Gode relationer mellem parter med et ulige magtforhold opstår ikke automatisk, men kræver at du bruger tid og kræfter på at investere i dem. På Universitetet findes to grupper af ansatte. Det videnskabelige personale (VIP) og det teknisk administrative personale (TAP).

VIP og TAP elsker dig allerede

Helt grundlæggende holder de fleste ansatte af

18  Repræsentation

studerende og synes, det er både berigende og sjovt at tale med os. Du har mulighed for at møde dine VIP‘ere og TAP‘ere i mange forskellige situationer, både i og uden for undervisningslokalet. Husk på at man også kan møde sine VIP’ere og TAP’ere udenfor undervisningssituationen. Vi opfordrer til, at I selv opsøger dem på deres kontor eller lignende – det er sjovt og gratis, og som regel tiden værd. Samtidig er der et ulige magtforhold, hvorfor du kan opleve at have svært ved at føle dig ligeværdig. Lad det ikke slå dig ud! Husk at de også var studerende engang.

Oplagte samtaleemner

Oftest bliver man bekendt med VIP’ere og TAP’ere gennem formelt arbejde. Brug gerne pauser på at vise interesse, f.eks. ved at spørge ind til, hvordan

det går med en sag, som optager dem. Det kan være deres forskningsområde, KU’s samfundsrolle, de inspirerende omgivelser eller andre (ikke alt for kontroversielle) emner. Brug derudover pauserne til at få svar på dine spørgsmål, f.eks. hvad en sektionsleder er.

Det sociale møde med VIP og TAP – det er mindst lige så vigtigt!

Andre gange møder man VIP’ere og TAP’ere til festlige lejligheder, f.eks. gallafester, KU’s årsfest eller receptioner. Genkender du en ansat, så gå altid hen og sig goddag - husk at præsentere dig selv og fortæl, hvor I kender hinanden fra, f.eks. ”Hej Karen, jeg hedder Peter, vi sidder i Akademisk Råd sammen”. Indled med lette emner (smalltalk) og følg derefter gerne op på det, I har snakket om på tidligere møder. Husk både at rose

deres gode initiativer og fortælle om, hvad du gerne så var anderledes - og spørg ind til deres refleksioner. Bidrag gerne med en fortælling af personlig karakter, såsom: ”på mit sidste kursus dumpede 40 % - kan det være rigtigt?” Fejler alt andet, så spørg ind til forskning. Nogle ansatte er travle og skal nå at tale med mange andre end dig. Forvent derfor ikke, at samtalen varer mere end 10 minutter.

Din repræsentation er en sejr

Husk at du i disse uformelle situationer er på arbejde. Du repræsenterer nemlig dine medstuderende. Det er de ansatte klar over, og derfor skal du ikke være bekymret for at begå fejl. Det kan være hårdt for os alle sammen at være på arbejde på den måde. Vær derfor tilfreds med og stolt over enhver sejr.

”Husk at du i disse uformelle situationer er på arbejde… Det kan være hårdt for os alle sammen at være på arbejde på den måde. Vær derfor tilfreds med og stolt over enhver sejr.” Repræsentation 19

AK TIVITET

Underskriftsindsamlinger Underskriftsindsamlinger er et godt redskab til at vise, at jeres budskab er bredt delt blandt de studerende, I repræsenterer – helt uden at de behøver møde op.

TID

1-2 timer på forberedelse + tid til indsamling af underskrifter.

ANTAL UNDERSKRIFTER

I får højst sandsynligt ikke underskrifter fra alle studerende på jeres fag. Hav det i baghovedet, så I ikke bliver slået ud af et resultat, der ikke lever op til jeres forventninger. Sæt jeres eget mål for, hvilket antal underskrifter I finder realistisk. Sørg altid for, at jeres medstuderende hører om og forstår jeres sag, og at de får lyst til at være mere engagerede.

AFVIKLINGSPERSONER

1+

SÅDAN GØR I En uge før

Formulér en tekst: hvad er problemet, og hvad skrives der under på. Sæt dato for, hvornår underskriftsindsamlingen udløber.

Er forarbejdet veludført, er det ofte nemt og fleksibelt for folk at skrive under og vise deres støtte, og det har pondus, når I smider stakken med underskrifter på forhandlingsbordet.

Lav en plan for, hvordan I vil gøre opmærksom på indsamlingen, både på SoMe og fysisk på campus, samt hvor længe I bruger på at indsamle underskrifter.

Det er desuden en nem metode til at nå studerende, der normalt ikke er engagerede, eller som er svært tilgængelige, f.eks. i ferie- og eksamensperioder.

Hvis underskrifterne skal bruges til et senere møde, så sørg for at afsætte god tid til at printe dem alle sammen, så der kommer en stor bunke.

→ Se kapitel om kommunikation og SoMe.

På dagen(e)

Indsaml underskrifter: Det er en god idé at overveje at være fysisk tilstede på campus, når man indsamler underskrifter. På den måde kan man snakke med folk og evt. vejlede dem, hvis de gerne vil engagere sig mere.

20  Repræsentation

Universitets opbygning 21

Case I løbet af sommeren 2019 indsamlede en gruppe grønne studenterforeninger på Københavns Universitet underskrifter fra KU-studerende, ansatte og andre, der fandt det relevant. Klima skulle på dagsordenen hos KU, og der var brug for rygdækning. I løbet af en måned blev der indsamlet 1.733 underskrifter online med navn og e-mail, tilknytning til KU eller ej samt samtykke til brug af oplysninger (tekst: ja/nej: jeg giver mit samtykke til, at I indsamler og behandler mine personoplysninger i forbindelse med min henvendelse). Underskriftsindsamlingen blev afsluttet i et overrækkelsesarrangement, hvor underskrifterne, i form af en lang kæde med navnene på underskriverne, blev overrakt til rektoratet. Effekten var til at føle, fordi underskriftsindsamlingen blev diskuteret blandt både underskrivere og dem, der kunne handle på dem.

Hvilke erfaringer gjorde vi os?

Underskriftsindsamlinger fungerer godt online, hvis man sætter tid af til at promovering på sociale medier (blandt andet på diverse studenterforeningers Facebook-sider). Der findes en række gratis underskriftsprogrammer online. Læg linket til underskrifterne ind i en begivenhed på Facebook, så venner til deltagerne kan se underskriftsindsamlingen, og I har en platform til promovering. Husk på at underskrifterne i fysisk form giver en hel anden pondus end en lang liste på en computer. Så gør noget ud af at få navne udskrevet, evt. i en kreativ form, som både egner sig visuelt til SoMe, og som modtageren rent fysisk kan få i hånden. Tag nogle sjove billeder med jeres underskrifter. For eksempel blev den lange kæde af klimakravsunderskrifter kastet ud fra Rundetårn i en snor og gode videoer kom deraf. Også billeder af ansigter på underskrivere gav megen interaktion. Glem ikke at der er et arbejde bagefter. Der skal man følge op på det, der er blevet skrevet under på. Det er vigtigt, at underskriverne hører fra jer igen, når der er nyt i sagen.

22  Universitets opbygning

Universitets opbygning 23

Fællesskab Her kan du læse om, hvordan man gør det sjovt at være aktiv, og hvordan man skaber et socialt fællesskab i sin studenterforening.

Kultur og traditioner Hvorfor det er vigtigt

Som mennesker søger vi ind i fællesskaber, og vi vil gerne være med lige der, hvor vi føler os trygge, glade og betydningsfulde. Studenterforeninger giver fabelagtige muligheder for at blive en del af noget større, nemlig et fællesskab med en vision. Sådan et fællesskab kan I blive, hvis I husker ”den sociale lim”: jeres kultur og traditioner. Det er alle de traditioner og vaner, der gør, at I kan genkende og værdsætte jeres fællesskab fra andre. Det er det, der gør, at I ikke er et ”fornuftsægteskab”, men et stærkt og attraktivt fællesskab, der både har det sjovt og gør en forskel.

Traditioner former kultur

Traditioner er ritualer, der kan se fjollede ud udefra, men er meningsfulde, fordi de er traditioner. Ligesom vi mærker familiejulehyggen, når vi danser rundt om juletræet eller fællesskabet

26 Fællesskab

om bålet, når vi brænder en heks af. Ingen af de eksempler på traditioner er vildt nødvendige for at få et samfund til at køre rundt, men de er med til at danne fælles identitet og rammer for nærværende fællesskab.

Eksempler på hvordan

I studenterforeninger kan traditioner f.eks. være sange med faglige referencer, noget bestemt mad I spiser til hvert møde eller et bestemt arrangement med spøjse lege, som man gentager årligt. Mange bliver frivillige på grund af fællesskabet og dernæst på grund af sagen – derfor er det vigtigt, at de bliver en del af det fællesskab, der kan vise dem formålet med fagrådet eller den faglige forenings politik og arbejde for indflydelse.

Sæt ind i introforløbet

Introforløbet er afgørende for, at især nye

”Resultatet af et koncentreret stykke arbejde med kultur og traditioner er, at I får et socialt og attraktivt fællesskab, hvor I mærker suset af at være fælles om noget større.”

studerende lærer netop jeres kultur og traditioner at kende. Det er især via tutorernes program, hvor de udsættes for sjove aktiviteter, at de introduceres til fællesskabet og kulturen. Programmet indeholder altid en masse traditioner, som af gode årsager gentager sig hvert år. På samme måde kan I skabe foreningstraditioner, som tager udgangspunkt i, hvad I allerede er fælles om, nemlig studiestarten og jeres fælles faglighed. Når I har et stærkt fællesskab og føler samhørighed, vil I også være mere villige til at lægge ekstra energi og indsatser i mere ambitiøse projekter, som igen kan være vildt motiverende.

Overlevering

Hvis I vil opretholde en kultur over længere tid, kræver det en koncentreret overlevering fra den ene ledelse til den anden, hvor I også bruger krudt på traditionerne. Hvis faklen aldrig bliver givet

ordentligt videre, dør den – og så kan I blive nødt til at etablere en god kultur på ny.

Det sociale fællesskab

Resultatet af et koncentreret stykke arbejde med kultur og traditioner er, at I får et socialt og attraktivt fællesskab, hvor I mærker suset af at være fælles om noget større. Jeres medfrivillige bliver mere villige til at levere et godt stykke arbejde, hvis det bidrager til det sociale fællesskab. Hvis man i sit sociale fællesskab er nået til et ”fear of missing out”- stadie, hvor de aktive er bange for at gå glip af en sjov aften, er I på rette vej. → For inspiration se artiklen ” Sociale og faglige arrangementer”

Fællesskab 27

Sociale og faglige arrangementer Det skaber faglig identitet, når vi på tværs af årgange danner fællesskab om vores faglighed i uformelle rammer. Arrangementerne er en fed mulighed for at nørde sit fag på en sjov og nysgerrig måde, hvor vi dyrker fagfællesskabet uden at skulle eksamineres i indholdet. De fleste fag har stolte traditioner for denne type arrangementer, som ingen vil gå glip af.

Socialt eller fagligt?

Er det vigtigst, at arrangementet er socialt eller fagligt? Svaret er: Både og. Tænk det som et kontinuum eller en akse med vægt på det sociale på den ene pol og det faglige på den anden. På den ene side ville I ikke være et fællesskab, hvis det ikke var for jeres faglighed – og på den anden side bliver I ikke dygtige til jeres faglighed, hvis I ikke dyrker fællesskabet. Det er nemlig kun sådan, I udvikler en stærk fagidentitet og faglig

28 Fællesskab

nysgerrighed frem for bare at studere frem mod næste eksamen. Arrangerer I derfor et fagligt oplæg, kan I f.eks. åbne baren eller servere mad efterfølgende – det er her, de rigtig gode samtaler opstår. Holder I en social filmaften, kan I lave et indslag hvor I relaterer filmen til jeres fag.

Case 1: Rødvinsfaglig debataften

Pædagogisk fagråd har en stolt tradition med faglige oplæg af en forsker eller studerende med efterfølgende debat. Rammen bidrager til den faglige identitet med det fælles udgangspunkt, at ”vi er sådan nogen, der kan sidde og kloge os på pædagogik over et glas rødvin”. Lokalet er altid fyldt til bristepunktet, fordi hygge kombineres med faglighed på tværs af årgange. → ”Læs mere om det i artiklen ”Sådan planlægger I et fagligt oplæg”.

Case 2: Epideictic Encounter

På Retorik holder de hen over et semester en stor talekonkurrence kaldet Epideictic Encounter. Retorikstuderende dyster mod hinanden i deres kernefaglighed, nemlig taleskrivning og argumentation. I de uformelle rammer bestemmer publikum vinderen, og humor og charme i talerne er mindst lige så vigtigt som faglige kompetencer. I begyndelsen af året udpeges tre værter, som har det prestigefulde hverv at sikre sjove indslag og afholde arrangementet. Det er et stort trækplaster, når konkurrencen går løs og er en afgørende kilde til det stærke studiemiljø på Retorik.

”På den ene side ville I ikke være et fællesskab, hvis det ikke var for jeres faglighed – og på den anden side bliver I ikke dygtige til jeres faglighed, hvis I ikke dyrker fællesskabet.” Fællesskab 29

AK TIVITET

Sådan planlægger I et fagligt oplæg

TID

2 timers forberedelsestid + 2-5 timers arrangement inkl. klargøring og oprydning. Det varierer, alt efter om I også laver snacks, kaffe, skal rykke rundt på lokalerne, hvor meget oprydning der er osv.

PERSONER

2-4 personer + evt. oplægsholder. En person kan i princippet planlægge aktiviteten, men det er altid sjovere at være flere. I kan fordele ansvarsposter ud mellem jer: Indholdsansvarlig sørger for kontakten til oplægsholderen, lægger programmet med vedkommende og den slags. Kommunikationsansvarlig sørger for Facebook-event, spreder begivenheden på de fora hvor jeres medstuderende ser det, printer evt. plakater og lægger billeder på Facebook efterfølgende. Snackansvarlig sørger for forplejning, dvs. kaffe, the, sodavand, vin, snacks, og hvad der ellers skal til.

Faglige arrangementer er fede oplæg, hvor deltagerne kan lade sig inspirere af en person, som arbejder med eller har gjort sig erfaringer inden for jeres fag. Måske der ligefrem kan være lidt kendisfaktor eller en sej medstuderende, som kan tiltrække en masse studerende til at deltage! Oplægget kan holdes som et separat arrangement en eftermiddag eller aften.

30 Fællesskab

Rammeansvarlig sørger for at booke lokale, evt. pynt, får planlagt lokaleopstilling og sikrer, at I får afleveret det pænt igen. ANTAL DELTAGERE

5-100. Minimumsantallet er den mængde mennesker, I synes er værd at holde oplægget for, og maksantallet er den mængde mennesker der maksimalt er plads til i jeres lokale.

Universitets opbygning 31

SÅDAN GØR I Senest en måned før

Find to-tre bud på aftenens stjerne, altså en oplægsholder fra jeres eget fag. Det f.eks. kan være en, der har været i medierne eller en, der forsker i noget særligt spændende. Find tidspunkt, opret Facebook-begivenhed fra jeres Facebook-side og invitér alle de studerende. Kontakt jeres kandidater og indgå aftale om tid og sted. Book et lokale med plads til det forventede antal deltagere.

På dagen

Køb ind og duk op lidt før til klargøring af lokalet med snacks, gave til oplægsholder m.m. Lav kort præsentation af jeres seje studenterforening og introducer taleren. Husk at tage billeder til Facebook og invitér til jeres næste arrangement.

Materialer (kan gøres uden) • Computer i planlægsningsfasen • Drikkevarer • Snacks • Projektor • Gave til oplægsholder • Telefon eller kamera til at fotografere aktiviteten • Service (f.eks. tallerkener, servietter og kopper hvis der er snacks og drikkevarer)

32  Universitets opbygning

Universitets opbygning 33

Rekruttering Kapitlet handler om, hvad I konkret kan gøre for at rekruttere nye frivillige og fastholde dem, I allerede har.

34  Universitets opbygning

Universitets opbygning 35

5 årsager til frafald og hvordan de kan undgås Selvom man gør en stor indsats, kan man som studenterforening opleve svingende engagement blandt de aktive. Dette svingende engagement kan have rod i mange ting, men her kommer vi med nogle bud på nogle af dem. På de næste sider kan du læse om fem årsager til frafald, og hvordan det kan undgås.

36  Rekruttering

1. Det er kedeligt

Frivilligt arbejde skal være sjovt. Basta! Men hvordan er det lige, man får studenterpolitik til at lyde sexet eller et møde til at være sjovt. Kynikeren vil mene, at det vil være umuligt at få det til at lykkes. Møder og politiker er til for at afstemme, bestemme, beslutte og planlægge. Ikke desto mindre er der noget du kan gøre:

Det kan du gøre

Ændr på rammerne: snup en bajer, tag et gå-møde. Bottom line: kom hinanden ved og gå fra hvert møde med et godt grin eller et smil på læben. Men sørg for, at I er enige om rammerne for et godt møde. Find den rette middelvej mellem sjovt og seriøst. → Læs mere om det i artiklen ”Kultur og traditioner“

2. I er ikke sikre på, hvad der skal gøres

Forventningsafstemning, forventningsafstemning, forventningsafstemning. Sørg for at få afstemt forventninger internt, så nye såvel som gamle medlemmer ikke er tvivl, om hvad I arbejder på og hvorfor. Det lyder måske oplagt, men der er mange eksempler på, at man fra begyndelsen ikke har forstået, hvad indsatsen egentlig indebærer. Det kan resultere i, at man finder ud af, at man ikke har tilstrækkelig tid, kompetencer eller overskud til at udføre den opgave, man i udgangspunktet har sagt ja til. I nogle tilfælde er det med god grund, da man ikke kan få den fulde forståelse for en opgave, før man laver den. Men andre gange kunne det have været undgået med klar kommunikation til forventningsafstemningen.

Det kan du gøre

Lav en forventningsafstemning: - Hvad håber vedkommende at opnå? - Hvad bringer vedkommende til bordet? - Hvilket ansvar kan vedkommende tage? - Hvad synes vedkommende er sjovt? - Hvor meget tid har du til rådighed?

Rekruttering 37

3. I kender ikke hinanden godt nok

Hvis du skal skabe et stærkt miljø, hvor I får jeres motiver mødt og er glade for at deltage, kræver det, at I hver især lærer hinanden at kende. Du behøver naturligvis ikke vide alt om dine medstuderendes kæledyr og yndlingsfilm, men du skal vide det, der er relevant for deres engagement. Hvis de f.eks. har børn eller bor på kollegie, kan det have indflydelse. Det finder du kun ud af, hvis du rent faktisk spørger ind til det.

Det kan du gøre

Undgå frafald

Lær personerne i gruppen at kende: - Hvorfor har vedkommende valgt at engagere sig? - Har motiverne ændret sig?

4. I har ikke tillid til hinanden Ofte kan vi se tilbage på et mislykket engagement med undren: ”Hvordan kunne vedkommende blive overrasket over, at der nogle gange ikke er så meget at lave? Det fortalte jeg jo til forventningsafstemningen”. Hvis du ikke har skabt et tillidsfuldt rum, hvor der er plads til undren og bekymringer, er der en risiko for, at vedkommende ikke får stillet de rigtige spørgsmål. Måske tænker de ikke videre over den information, du giver dem og får derfor ikke spurgt ind. Måske tør de ikke sige, at de er bekymrede over det, fordi de føler, at de skal imponere dig.

Det kan du gøre

Skab plads til undren og bekymringer: - Tør personen faktisk være uforstående/stille ”dumme” spørgsmål? - Tør personen give udtryk for skuffelse? - Har vedkommende et behov for at imponere dig? - Fortæl evt. hvad du havde svært ved eller undrede dig over da du selv startede.

38  Rekruttering

5. Interne konflikter Konflikter er en naturlig del af ethvert samarbejde. De er frustrerende og kan i værste tilfælde føre til frafald. Konflikter kan både opstå af personlige intriger eller af konkrete uoverensstemmelser. Der kan være utilfredshed med indsatsen og engagementet blandt medlemmerne, utilfredshed over lederskabet i gruppen eller noget helt andet. Konflikter er altid kontekstafhængige. Det kan derfor være svært at give generelle råd. Vi har dog alligevel forsøgt:

Det kan du gøre

Angrib problemet direkte og hurtigst muligt – også selvom det kan være brutalt, og sandheden ofte er ilde hørt. Bed de involverede personer fremlægge deres version af sagen: hvem og hvad er problemet? Kan den pågældende person selv se en løsning på problemet? Overvej også om du selv har en rolle i konflikten – tag ansvar, hvis du leder gruppen. Pas i udgangspunktet på med at være for handlings- og løsningsorienteret fra starten. Det kan være kilde til yderligere konfliktoptrapning, hvis en person ikke føler sig hørt.

Rekruttering 39

*

Syv tips

7 TIPS OG TRICKS TIL AT FÅ FLERE MED 40  Rekruttering

1. Ræk ud og dan relationer Vær nysgerrig på, hvad der optager jeres medstuderende, og på deres drømme og bekymringer. For at repræsentere jeres medstuderendes interesser, må I tage initiativ til gode relationer. På de færreste studier kan man kende alle – men det er jer som fagråd eller faglig forening, man skal kunne betro opgaven med at rykke på deres bekymringer om uddannelsens kvalitet, trivsel og meget mere. Spot derfor nogle sociale nøglepersoner, f.eks. blandt tutorerne og drik kaffe med dem i ny og næ. Brug deres observationer om problemer og potentialer på studiet til at undersøge, hvilke kampe, I skal tage. Husk, at hvis det er dybt følt og bredt delt, vil I opleve stor opbakning! → Læs mere om det i artiklen ”Indflydelse og holdninger“.

2. Rekrutter strategisk

Overvej hvilke kompetencer og evner, I mangler i jeres fagråd eller faglige forening og tal med hinanden om, hvem I kender, der besidder de kvaliteter. Det er en ære at blive inviteret personligt, og det virker ofte bedre end et generelt opslag på Facebook. Mangler I f.eks. en god repræsentant til studienævnet, skal vedkommende være proaktiv og have mod på at forhandle med ledelsen og de ansatte.

3. Vær tilgængelige Som fagråd og faglig forening skal I være lette at komme til for både studerende og ledelsen. Hav som minimum en hovedmail, hvor man kan kontakte studenterforeningen og gerne en Facebookside, hvorfra I kommunikerer om de fede arrangementer, relevante opdateringer og vigtige sager, I arbejder med. → Læs mere om det i artiklen „Få en mail hos Studenterrådet“.

Rekruttering 41

4. Vis foreningens styrker Alle vil gerne være med i den klub, der har de fedeste mennesker og den vigtigste sag. Hvad er det bedste ved at være med i jeres studenterforening? Er det, at I mærker magien af i fællesskab at skabe verdens bedste studiemiljø? At I har et vildt inspirerende fællesskab på tværs af årgange og faglige interesser? At møderne byder på de vigtigste sager og de bedste venskaber? Eller noget helt tredje?“

5. Uddel konkrete opgaver Rekrutter nye foreningsmedlemmer til konkrete ansvarsopgaver, f.eks. ”Vil du være med til at arrangere årets julefrokost?” eller ”Vær med til at få klima ind i vores uddannelse”. Det er vigtigt, at de nye hurtigt bliver en del af fællesskabet ved at få mulighed for at løfte nogle overkommelige opgaver, der gør en forskel.

6. Hav det sjovt og løs jeres tvister

Det skal frem for alt være sjovt at være frivillig! I alle fællesskaber opstår små og større konflikter og gnidninger – det er helt normalt. Men det er vigtigt, at I får løst det, før I lægger jeres store rekrutteringsindsats. Nye medlemmer vil være en del af et fællesskab, der består af engagerede, respektfulde og seje mennesker, der samtidig er gode venner og en dag kan blive deres gode ven.

7. Brug Studenterrådet! Som studenterforening er I en del af et stort fællesskab på tværs af alle uddannelser på hele Københavns Universitet: Studenterrådet. Som studenterforening er I en del af et stort fællesskab på tværs af alle uddannelser på hele Københavns Universitet: Studenterrådet. Brug dem! Skriv til srku@srku.dk, hvis I har brug for hjælp, sparring, opkvalificering, penge, lokaler eller andet.

42  Rekruttering

Rekruttering 43

Møder Mange studenterforeninger er baseret på møder, og her er gode råd til, hvordan de bliver både inspirerende og effektive.

44  Universitets opbygning

Universitets opbygning 45

4 trin til fede møder

I studenterforeninger er vores aktivitetsform ofte møder. Det kan lyde tørt, men det behøver det heldigvis ikke at være. Især ikke, hvis de er designet rigtigt. Her kommer nogle råd til, hvad der kan gøre møder mere interessante.

46  Møder

1. Fed forberedelse Det kan ikke overdrives, hvor vigtigt forberedelse før et møde er. En realistisk dagsorden, et reflekteret overbliksbillede af konsekvenserne ved en beslutning eller de helt rigtige snacks til blodsukkeret kan gøre jeres møder mere effektive og sjove.

Eksempler på gode ting at forberede: En dagsorden med tidsangivelser og angivelse af, hvorvidt punktet er en beslutning, orientering eller drøftelse. Fx ”16.00-16.30: Orientering om den nye specialetidsaftale”. Punktets karakter afgør også, hvordan punktet designes. Bilag til informationstunge punkter. Hvis I skal forholde jer til nye retningslinjer fra jeres institut, kan det forkorte mødetiden at have læst dem hjemmefra – husk, at de skal sendes ud i god tid. Forplejning og materialer til mødedeltagerne. Hvad skal der til for, at I holder fokus og gejst? Er det chokolade, farvede post-its eller spandevis af kaffe?

2. I DO ART – mødelederens bedste ven Vi skal kun mødes, når der er en god grund til det. Ofte føler vi, at grunden er der, men vi har ikke afstemt det med hinanden. Det er vigtigt at bruge lidt krudt på, for så kan I også fortælle jeres medstuderende uden for foreningen, hvorfor I er aktive, og hvad I laver. I kan besvare nedenstående spørgsmål generelt for jeres faste foreningsmøder eller f.eks. bruge spørgsmålene som introduktion til en workshop for jeres medstuderende. Intention: Hvad er intentionen med mødet? Årsagen til, at I har indkaldt til møde. Desired Outcome: Hvad håber vi, der kommer ud af det? Det vil sige, hvad vi skal have lykkedes med, når mødet er forbi. Agenda: Hvad er programmet for i dag? Dagens mere eller mindre faste dagsorden. Roles/rules: Hvilke roller og normer har vi for mødet? Det kan f.eks. være, hvem der har mandat til hvad, hvad vi forventer af hinandens deltagelse til mødet, og hvordan vi opfører os. Der står mere længere nede. Timeframe: Hvordan placerer mødet sig i en større proces? Hvis mødet er ét ud af flere i et længere projektforløb, kan I fortælle, hvor langt I er nået i processen, og hvad I har foran jer.

Møder 47

Fire t i ps

3. Fordel roller Uanset om man er fem eller 20 personer til et møde, kan en rollefordeling hjælpe jer med at få talt om det, der er vigtigst for jer. Mange studenterpolitisk aktive føler, at de drukner i koordinering og planlægning og ikke har nok tid til de gode, politiske samtaler. Heldigvis er det et lavpraktisk problem, som der findes en lavpraktisk løsning på.

Prøv at eksperimentere med følgende tre roller: Ordstyrer: Ordstyreren er ansvarlig for, at I holder tiden og kommer igennem alle jeres punkter. Vedkommende holder også en talerække og har mandat til at afrunde debatterne. Det er vigtigt at man som ordstyrer er opmærksom på at afbryde debatten, hvis den er ved at tage en drejning, så man ikke spilder tid. Og samtidig også gøre opmærksom på at debatten skal være saglig, og at en debat ikke handler om at få ret, men om at præsentere forskellige argumenter, hvorefter man på mødet kan tage en afstemning på baggrund af de præsenterede argumenter.

4. Bryd cirklen om bordet Til lange møder kan man føle, at måsen gror fast til sædet – og så er det godt at ryste den engang imellem. Her kommer nogle forslag til, hvordan I kan indrette mødepunkter på en sjovere måde, hvor I står op: Vurderingsaksen: Forestil jer to poler, én i hver ende af et rum. Når I skal diskutere hvad som helst, som kan vurderes på en lineær akse, stiller I jer der, hvor jeres standpunkt er repræsenteret. Ordstyreren spørger ind til, hvorfor deltagerne har stillet sig der, hvor de har. Det egentlige udbytte er ikke personers placering på aksen, men deres beskrivelser af hvorfor de står der. Her er et par eksempler: •

Hvordan gik fyraftensmødet i fredags? Den ene pol: Det gik rigtig godt. Den anden pol: Det gik rigtig dårligt. Hvor motiverede er vi for at arrangere univalgskampagnen? Den ene pol: Jeg er super motiveret og vil i gang med det samme. I midten: Jeg skal nok dukke op på dagen og hjælpe til, men ikke sidde med i planlægningsgruppen. Den anden pol: Jeg er ikke motiveret for kampagnen.

Referent: Referenten skriver et referat af mødet. Husk at ikke alt behøver at blive skrevet ned. Til et beslutningspunkt er selve beslutningen vigtigst, til et drøftelsespunkt er de vigtigste synspunkter, og til et orienteringspunkt er det den information, der bliver givet.

•

To do-listeskriver: For at undgå koordinering a la ”hvem booker lokale?” så skriv det hele ned og tag det til sidst på mødet. Dvs. hver gang I bliver opmærksomme på noget, der skal gøres eller fordeles ansvar for, så giv to do-listeskriveren et praj og få vedkommende til at notere det. Følger I ovenstående råd, får I en dagsorden, der ser nogenlunde sådan her ud:

Idégenerering i hele rummet: Når I f.eks. skal brainstorme til efterårets planer, så giv hver person en post-it-blok. På væggene hænger flere ark papir med faste projekter og evt. nogle tomme til jeres egne ideer.

1. 2. 3.

48  Møder

Introduktion til mødet, evt. med I DO ART eller som minimum gennemgang af dagsordenen af ordstyreren. De punkter I nu skal igennem To do-listen med fordeling af ansvar.

Ryk mødet ud af mødelokalet: Ikke alle mødepunkter holdes bedst siddende, nogle gange er en gåtur eller en inspirationstur en god måde at afvikle det på.

Møder 49

AK TIVITET

Produktive arbejdsmøder Arbejdsmøder er fede, fordi man får omsat sine gode idéer til handling i fællesskab, og det er sjovere at klare opgaverne i hinandens selskab, end når man sidder alene på kollegieværelset. Til et arbejdsmøde starter I ud med en overskrift eller en ambition for f.eks. et arrangement eller en kampagne og slutter med at have arrangeret det. Resten af teksten er tilpasset ud fra det eksempel, at arbejdsmødet har til formål at arrangere et fagligt arrangement.

Materialer • Computer til research, til at finde kontaktoplysninger m.m. • Telefon til at ringe til jeres livliner • Kaffe • Noget at skrive på og med til brainstormfasen (f.eks. whiteboard eller papir – bare sørg for at alle kan se det)

50  Møder

TID

Eksperimenter med tidsrammen, men 2 timer er et godt bud på, hvor lang tid det maksimalt tager at arrangere et fagligt arrangement.

PERSONER

2-6 personer anbefales, da en større gruppe kræver mere koordinering

SÅDAN GØR I For at arbejdsmødet fungerer, er det vigtigt at få skabt et tillidsfuldt rum, hvor alle får mulighed for at have ejerskab over det, som I nu skal planlægge. Vær derfor opmærksom på, at alle har taletid. Hvis I støder ind i problemer – f.eks. mangler viden, kompetencer eller lignende, så spørg hinanden: ”Hvem kan hjælpe os?” Det bedste er at fatte røret og ringe til vedkommende - ellers skriv personligt til dem. Det vigtige er, at I til arbejdsmødet gør hvad I kan, for at komme over bumpene på vejen.

Arbejdsmødet kan gå efter følgende dagsorden: Første time

Forventningsafstemning: Hvad håber vi på at opnå med arrangementet? Hvordan håber vi, stemningen bliver? Hvilke samtaler kunne være fede at inspirere til? Hvem vil vi gerne have bedre kontakt til? Brainstorm over elementer i aktiviteten: F.eks. indhold til et oplæg, gode lokaler, vigtige pointer og hvordan I får brandet jeres studenterforening ifm. arrangementet. Læg jer fast på afgørende elementer i aktiviteten: F.eks. dato og tidspunkt for arrangement, hvem I vil invitere, placering og materialer.

Anden time

Fordel ansvar: Hvilke ansvarsområder kan I dele ud til en eller to personer? Til det faglige arrangement kunne forskellige ansvarsposter være a) kommunikation og SoMe, b) indhold og oplægsholder, c) fysiske rammer og pynt samt d) forplejning. Bliv sammen, mens I arbejder på hver jeres del. Lav aktiviteten: F.eks. Facebook-begivenheden, kontakt relevante personer, sæt menuen, lav PowerPointpræsentationen, inviter deltagerne. Fordel gerne opgaverne mellem jer, men bliv sammen. Det er vigtigt, at alle får ansvar for hver deres del af arrangementet. Opsamling: Opsummer hvad I har lavet og fordel ansvar for eventuelle løse ender, som I ikke kunne få klaret i dag. Planlæg jeres næste skridt og high five på et godt og produktivt møde. Møder 51

AK TIVITET

Formøder Vil du have mest muligt ud af dine møder, er formøder en rigtig god idé. Her kan I lægge en strategi for, hvordan I får mest muligt indflydelse under de punkter, I skal diskutere i f.eks. studienævn eller akademisk råd. Det kan virke som dobbeltkonfekt at holde møde om et møde, men ved på forhånd at diskutere og fremføre de bedste argumenter, fremstår I mere tydelige og overbevisende, når det virkelig gælder. På denne måde kan formøder være afgørende for, om I får jeres vilje igennem. I kan bruge mødets bilag og dagsorden som udgangspunkt for formødet. Er der f.eks. noget, der skal tilføjes til dagsordenen? Hvad er jeres mening om en given sag, og hvad er det bedste argument for det synspunkt? Overvej også, hvilke synspunkter de andre mødedeltagere har, og hvad der er det bedste argument imod. Hvis I er flere, der skal til det samme møde, kan det anbefales at fordele jeres argumenter imellem jer, så det samme budskab forsvares på forskellige måder.

TID

1-2 timers forberedelsestid (bilagslæsning) + 1-3 timers møde (diskussion af bilag)

PERSONER

1-4 personer til klargøring (evt. sætte stole og borde op samt lidt mødeforplejning)

ANTAL DELTAGERE

2+

SÅDAN GØR I Efter indkaldelsen til møde • •

Indkald til formøde Læs bilag, når de er modtaget

På dagen for formødet Evt. mødeforplejning

Læg gerne formøde én eller et par dage inden det møde, I forbereder jer til. På dette tidspunkt burde I nemlig have modtaget dagsorden og bilag. Samtidig er jeres argumenter og synspunkter friske i hukommelsen.

52  Møder

Universitets opbygning 53

Formalia Hvordan sætter man klare rammer for en studenterforening, så den er nemt tilgængelig og gennemskuelig for enhver? Det kan du læse om her.

54  Universitets opbygning 54 Velkommen

Universitets opbygning 55

Forperson, næstforperson og kasserer Forpersonskabet

Der er essentielt for en hver studenterforening, at man har styr de tre følgende roller: forperson, næstforperson og kasserer. Forpersonen har det overordnede ansvar og fungerer som talsperson. Næstforpersonen har selvfølgelig også sin del af ansvaret, men det vigtigste er at vedkomne skal kunne træde i stedet for forpersonen, hvis ikke denne kan være tilstede eller går af. Det er vigtigt at, forperson og næstforperson arbejder tæt sammen, og fungerer som sparringspartnere for hinanden.

Kassér

En kasserer er den økonomisk ansvarlige i studenterforeningen. Vedkomne skal have styr på ting som budget, konto, kontakt med bank osv. Denne post kræver ikke et særligt kendskab

56  Formalia

til økonomi og økonomisk teori, men til gengæld er det vigtigt, at man har orden i sine sager. → Se artikel om ”Husholdning: sådan holder I styr på regnskabet” for mere om kassererens arbejde.

Andre udvalg

I en studenterforening kan man også have andre udvalg, som kan tildeles forskellige niveauer af autonomi, til hvad enten udvalget skal lave. Det kunne f.eks. været et udvalg, som har ansvar for strategi til univalget. Dette udvalg nedsættes af fagrådet, og man kan beslutte, hvor frit eller begrænset et mandat, udvalget har til at handle uden at skulle forhøre sig med resten af studenterforeningen eller forpersonsskabet.

Vigtige vedtægter Vedtægterne er studenterforeningens grundlov og har form som et juridisk dokument. Her finder I organisationens vigtigste regler, procedurer og arbejdsgange. Det kan lyde lidt tørt, men er faktisk både interessant og vigtigt, fordi det er her, konsekvenserne af jeres store beslutninger om foreningen bliver til lov. Det er også her, I kan fastslå foreningens identitet, formål og vigtige beslutninger for demokratiet i jeres fællesskab. Det er med andre ord jeres grundlag for afgørende beslutninger i foreningen – derfor er det også vigtigt at holde dem opdateret løbende. Det er en god idé at specificere, hvornår det er muligt at revidere vedtægterne, f.eks. af en generalforsamling. Ofte er vedtægter konkrete og

lavpraktiske og indeholder potentielle situationer om f.eks. konflikthåndtering. Indholdet er vedtægterne er som sådan ikke fast besluttet, men skal besluttes af den konstituerende generalforsamling. Herunder er der 11 emner, som I kan overveje at indskrive i sine vedtægter. Bemærk at afsnittet beskriver en forenings ”medlemmer”. Er I et fagråd, er medlemmerne de medstuderende, I repræsenterer. Fordi I er enhedsorganiserende, repræsenterer I alle studerende på jeres fag, som automatisk er medlemmer. I opkræver ikke kontingent, og derfor er detaljer om betaling ikke relevante for jer.

Formalia 57

Vedtægternes indhold: 11 gode emner Foreningens formål

hvornår nye medlemmer har det. Skriv også ind, hvem der har ret til at stille op til ansvarsposter i foreningen.

Formålet beskriver studenter foreningens eksistensberettigelse og er altså et særligt vigtigt punkt. Det er en fordel, at formålsbeskrivelsen er kort, præcis og afgrænset i sin retorik.

Dagsorden Dagsorden til den ordinære generalforsamling konkretiseres, så generalforsamlingen foregår på demokratisk vis. Se et eksempel her:

Generalforsamlingen

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Forpersonens eller bestyrelsens beretning til godkendelse 4. Godkendelse af regnskab 5. Godkendelse af kontingent 6. Valg af forperson, kasserer, bestyrelse, revisorer, suppleanter mv. 7. Diskussion af indkomne forslag 8. Eventuelt

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den skal sikre, at valg, vedtægter, ansvar og økonomi stemmer overens. En generalforsamling skal holdes minimum en gang årligt eller hyppigere, hvis det er præciseret i vedtægterne. Begrebet dækker både over selve mødet og den brede gruppe af foreningens medlemmer, der er mødt op. Rammerne omkring generalforsamlingen er beskrevet i vedtægterne, og det er således en fordel at have følgende paragraffer med. Tidspunkt En fastsættelse af, hvornår en generalforsamling skal finde sted – for mange studenterforeninger er det om efteråret. Varsling Skriv ind, hvor mange uger før afholdelse, jeres generalforsamling skal varsles. Alt efter behov, kan varslingen ske af flere omgange, først med en kort indbydelse og nogle uger efter med den konkrete dagsorden og bilag. Det anbefales, at varslingen sker minimum 14 dage inden den ordinære generalforsamling, gerne før. Skriv også ind, hvordan medlemmerne kontaktes. Stemmeret Skriv jeres regler for stemmeret ind. Er I en kontingentbaseret forening, kan I overveje, om ikkebetalende deltagere har stemmeret, samt

58  Formalia

→ Se artiklen ”Generalforsamling”. Ekstraordinær generalforsamling Præciser under hvilke omstændigheder en ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvilken post eller myndighed der kan indkalde, og hvordan det skal foregå. F.eks. kan bestyrelsen eller en vis procentdel af medlemmerne have ret til at kræve en ekstraordinær generalforsamling.

Studenterforeningens medlemmer

Fastslå foreningens identitet ved at specificere, hvem foreningen henvender sig til, f.eks. alle psykologistuderende på KU eller studerende med sønderjysk hjemstavn. En fordel ved at indskrænke medlemsprofilen kan være, at nogle bidragsydere kun bevilliger midler til meget specifikke målgrupper – det kan dog også være den anden vej rundt. Foreningens opbygning skrives også i vedtægterne.

”Det kan lyde lidt tørt, men er faktisk både interessant og vigtigt, fordi det er her, konsekvenserne af jeres store beslutninger om foreningen bliver til lov.”

Eksklusion af medlemmer

En forening kan i ulykkelige tilfælde være nødsaget til at ekskludere et medlem. Her er det vigtigt at have specifikke vedtægter, der belyser gyldig årsag og procedure for eksklusion. Det skal stå klart og præcist, så der kræves så lidt tolkning som muligt. Et eksempel på eksklusion kan f.eks. være, hvis et medlem direkte modarbejder studenterforeningens formål. Skriv hvem der har myndighed til at ekskludere. Det kan enten være generalforsamlingen bestyrelsen eller begge. Hvis bestyrelsen får myndigheden til at ekskludere et givent medlem, skal det altid være muligt for medlemmet at tage det op til øverste myndighed og få sagen omprøvet.

Kontingent

Vurderer foreningen, at det er nødvendigt at opkræve et kontingent fra dens medlemmer, skal det stå i vedtægterne. Konkrete forslag til præcisering er: Alle medlemmer er forpligtet til at betale kontingent. Kontingentets størrelse beslut tes af generalforsamlingen. Tidshorisont og konsekvenser, hvis et medlem skylder kontingent Grupper af medlemmer, der af årsager skal have nedsat eller fri for kontingentbetaling

Ledelsesform

Vedtægterne skal beskrive, hvem der har den daglige bemyndigelse til at lede foreningen. Ofte vil en daglig ledelse bestå af en forperson og kasserer samt en bestyrelse, men kan sammensættes på forskellige måder. En bestyrelse udgør en organisations ledelse og sammensættes typisk ud fra poster med hver sin funktion, herunder forperson, næstforperson, kasserer og menige medlemmer af bestyrelsen. I kan vælge at have flere poster. Skriv for hver post: Hvilken periode man vælges til, hvor mange pladser hver post har (herunder evt. fordeling af pladser medlemsgrupperne imellem), og hvordan de vælges (f.eks. på generalforsamlingen eller af bestyrelsen). Skriv også, om foreningen har suppleanter til bestyrelsen, inkl. deres valgperiode samt antal suppleantpladser.

Økonomi

Ve d t æ g t e r n e b e s k r i v e r, h v o r d a n studenterforeningens økonomi skal håndteres. Beskriv følgende: Hvordan regnskabet skal aflægges, regnskabsperioden, hvem der godkender årsregnskabet samt næste års budget (oftest generalforsamlingen). Beskriv også, hvem der kan blive foreningens revisorer, f.eks. medlemmer uden centrale ansvarsposter eller roller, og hvad de skal tage

Formalia 59

sig af. Det er typisk at kontrollere regnskabets gyldighed, og om vedtægter i forhold til økonomien overholdes samt andre gældende love og regler. Revisorens kommentarer kan fremlægges sammen med årsregnskabet. I vedtægterne skal I også beskrive, hvem der har myndighed til at underskrive økonomiske transaktioner på foreningens vegne. → Se artiklen ”Husholdning: Sådan holder I styr på regnskabet”.

Vedtægtsændringer

Fordi vedtægterne fungerer som ”foreningens grundlov”, bør I også overveje nøje, hvordan de kan ændres. Vurder beslutningsgrundlaget, altså hvor stor enighed der skal være om ændringen: Absolut flertal (alle er enige), 2/3-flertal, 3/4-flertal eller simpelt flertal af generalforsamlingen? Vurder også forsamlingen beslutningsdygtighed: Hvor stor en andel medlemmer, fag eller ansvarsposter skal være til stede for at ændre i vedtægterne? Skriv også, hvornår forslag til vedtægtsændringer senest skal være ledelsen i hænde inden en generalforsamling.

Opløsning af foreningen

Punktet skal præcisere, hvordan foreningen kan opløses på behørig vis. Almindelig praksis er, at der som minimum skal mere end et simpelt flertal på en enkelt generalforsamling til, før foreningen kan nedlægges. Det kan også være, at det skal vedtages på to generalforsamlinger træk, hvor begge kan være ekstraordinære. Vedtægterne skal beskrive, hvordan en nedlæggelse skal udføres. Hvis en nedlæggelse stemmes igennem, skal vedtægterne beskrive, hvad der skal ske med foreningens formue. Hvis studenterforeningen betragtes som almennyttig, kan studenterforeningens midler ikke gives til privatpersoner, men skal i stedet testamenteres til andre lignende foreninger.

60  Formalia

Uforudsete udfordringer

Sørg for at beskrive, hvem der har myndighed t il at fo r to lke ve d t æ g te r n e o g t ræf fe beslutninger i uforudsete situationer. Det vil typisk dreje sig om udfordrende situationer, som ikke står beskrevet i vedtægterne. Når vedtægterne fortolkes, skal foreningens interesser holdes for øje, og intentionerne bag de eksisterende vedtægter vurderes. Det er vigtigt, at eksisterende praksis på området undersøges og evt. tilføjes vedtægterne eller andre vejledninger i foreningen.

Hvis vedtægterne ikke overholdes

Opleves det, at vedtægterne ikke overholdes, er det det interne medlemsdemokrati, der beslutter handlingsforløbet. Skriv ind, hvordan I håndterer en sådan situation. F.eks. kan et mistillidsvotum både rejses, hvis enkelte medlemmer af foreningen ikke overholder sine forpligtelser. Et samlet mistillidsvotum kan rejses, hvis hele ledelsen ikke gør.

Inspiration

→ Se ”Eksempel: vedtægter” fra studenterforeningen Dairy Forum for mejeriinteresserede studerende på Frederiksberg Campus.

I er velkomne til at kontakte Studenterrådet for yderligere sparring angående vedtægter på srku@srku.dk.

Formalia 61

AK TIVITET

Sådan laver I en generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og skal sikre, at valg, vedtægter, ansvar og økonomi stemmer overens. Den holdes minimum en gang årligt og er det møde, hvor I kigger tilbage på det forgangne år og sætter ambitionerne for det kommende. Det er altså studenterforeningens vigtigste møde, som bør prioriteres højt af både arrangører og foreningens medlemmer.

Indkaldelse + afholdelse tager et par dage totalt

PERSONER

2-6 personer (til at forberede generalforsamlingen, hvor print af bilag, faciliteter og forplejning skal gøres klar)

DELTAGERE

3+ personer (alt efter hvornår generalforsamlingen erklæres beslutningsdygtig ifølge vedtægterne)

SÅDAN GØR I En måned inden generalforsamlingen Kig i vedtægterne: Find foreningens vedtægter og se afsnittet om generalforsamling. Der vil som oftest stå de påkrævede dagsordenspunkter. Det er også I vedtægterne, I finder regler om generalforsamlingens gyldighed og beslutningsdygtighed samt krav til indkaldelse, og hvad den skal indeholde. Det kan f.eks. være dagsorden, bilag, forslag til vedtægtsændringer og regnskab. → Læs mere om det i artiklen ”Vedtægter”. Indkald til generalforsamling: I vedtægterne står der også hvor man skal indkalde til generalforsamling og evt. hvad sådan en indkaldelse skal indeholde: dagsorden, bilag, forslag til vedtægtsændringer og/eller regnskabet.

HUSK!

Hvis I er et fagråd eller en faglig forening, skal jeres generalforsamling skal afholdes før jeres fakultetsråds og Studenterrådets generalforsamlinger. Studenterrådets ligger typisk sidste lørdag i oktober, så sæt altid kryds i kalenderen den dag.

62  Formalia

TID

→ Læs mere om det i artiklen ”Begivenheder du skal kende til”.

Ugerne op til generalforsamlingen

Inden generalforsamlingen: Sørg for at lave en rollefordeling før selve arrangementet, så I har en dirigent og referent. Dirigenten skal instrueres i dagsordenspunkter og være helt skarp på regler og procedurer for valg og afstemninger samt generalforsamlingens gyldighed og beslutningsdygtighed. Her er vedtægterne igen jeres guide. Selv i de mest livlige foreninger har generalforsamlinger tendens til at blive lange og tunge, så sørg for at indlægge pauser med korte lege, sociale indslag og gode snacks. Overvej også nøje, hvilket tidsrum og format I vil give til de diskussioner, der står på dagsordenen. Dirigenten skal vide, hvornår og hvordan vedkommende kan standse irrelevante diskussioner. → Læs mere om det i artiklen ”4 trin til fede møder”.

Formalia 63

Det er god forberedelse at undersøge blandt jeres medlemmer, hvem der vil stille op til foreningens poster. Det kræver ofte lidt tid at finde ud af, om man vil engagere sig yderligere, og de skal gerne vide det tids nok til at give en skriftlig eller mundtlig motiveret opstilling til generalforsamlingen. I skal sikre jer, at der dukker tilstrækkelig mange op til, at generalforsamlingen kan erklæres beslutningsdygtig efter de regler, der står i jeres vedtægter. Kontakt dem personligt for at sikre jer, at de kommer. Jo flere deltagere I er, jo bedre repræsenterer generalforsamlingen foreningens medlemmer. Husk at generalforsamlinger er åbne og ikke kræver tilmelding – men derfor kan en Facebook-begivenhed eller en tilmeldingsformular alligevel give et billede til gavn for jeres forberedelser. På dagen for generalforsamlingen: Forplejning skal gøres klar og dagsorden og bilag skal printes. Gør lokalet i stand, således der er siddepladser nok, og alle kan se den tavle, hvor informationer kommer op. Selve generalforsamlingen: Nyd arbejdet, deltag aktivt (husk at du også er medlem) og lad dirigenten styre slagets gang. Efterfølgende: Når generalforsamlingen slutter, skal I både rydde op og indhente kontaktoplysninger på de nyvalgte til jeres poster. Referatet skal renskrives, så valg og beslutninger er tydelige, og det sendes ud til alle fremmødte – gerne inden for en uge. Husk at hvis I har ændret et bilag eller vedtægter, bør det sendes ud sammen med referatet.

CASE Hos Fysisk Fagråd gør man meget ud af generalforsamlingen, som både indeholder pauser med sang og gode diskussioner blandt fagrådets medlemmer. Dagen prioriteres således højt i mange fysikstuderendes kalender, og den skaber samhørighed og fællesskab i hele studenterforeningen. → Læs mere om det i artiklen ”Kultur og traditioner”. 64  Formalia

Formalia 65

Kommunikation Læs om, hvordan I som studenterforening kan være synlig og tilgængelig for jeres medstuderende.

66  Universitets opbygning

Universitets opbygning 67

*

Få en mail hos Studenterrådet Jeres studenterforening kan kontaktes på Facebook, I indhenter relevant information på KUnet, og I omgiver jer med jeres medstuderende det meste af ugen. Så hvad skal I bruge en mail til? I skal bruge en mail til professionelle og officielle sammenhænge. Det er f.eks. nødvendigt, når jeres medstuderende skal have fat i jer, og når I skal nå ud til dem. Det er også nødvendigt, hvis andre organisationer og aktører skal i kontakt med jer eller omvendt. En mail er samtidig vigtig, når ansvaret for studenterforeningen overdrages. Med den samme mail kan man altid få fat på jer, uanset hvem der aktuelt leder foreningen.

68  Kommunikation

Hvis I gerne vil have en mail, kan vi anbefale at få en hos Studenterrådet. Fordelen er, at vi hjælper jer med opsætningen og administrationen af den, så I f.eks. altid kan få en ny kode, hvis I mister den. Udover det er det en symbolsk gestus, som formelt set bringer jeres fag tættere på resten af Studenterrådet. I kan få en mail hos Studenterrådet ved at skrive til vores Facebook-side eller srku@srku.dk. I bestemmer, hvad der skal stå før @srku.dk – vi har uendelige domæner.

Kommunikation 69

Kommunikationsstrategi og sociale medier Hvorfor er det vigtigt

At have en god kommunikationsstrategi kan være afgørende for, hvor mange der dukker op til en studenterforenings arrangementer, møder eller aktioner. Kommunikation handler både om, hvordan man får kommunikeret arrangementer bredt ud, så det virker attraktivt, og om at være synlig konsekvent, så alle kender studenterforeningen. Man kan både kommunikere sine budskaber via mere klassiske metoder som plakater og flyers, men i høj grad også via sociale medier.

70  Kommunikation

Sociale medier

De sociale medier har et hav af funktioner, som kan hjælpe studenterforeningen med at skabe opmærksomhed. Facebook bruges typisk til generel kommunikation (f.eks. nyheder, praktisk information, afstemninger, begivenheder), mens Instagram i højere grad bruges til korte og klare budskaber og opdateringer. Uanset hvilket medie I foretrækker, er det vigtigt, at I jævnligt kommer med opdateringer, så jeres medstuderende har mulighed for at følge med i, hvad I beskæftiger jer med i øjeblikket. Det er også vigtigt, at I giver

„Uanset hvilket medie I foretrækker, er det vigtigt, at I jævnligt kommer med opdateringer, så jeres medstuderende har mulighed for at følge med i, hvad I beskæftiger jer med i øjeblikket.”

et indtryk af, at studenterforeningen har et stærkt socialt fællesskab og er værd at være en del af.

Anbefalinger

Det er en fordel løbende at tale med indvalgte repræsentanter om, hvad der diskuteres i øjeblikket og dele det med jeres medstuderende. Det kan anbefales både at oprette en side og en gruppe, som man kan bruge som platform til at dele ting i. Det kan desuden anbefales at finde en kommunikationsansvarlig i studenterforeningen (den person, der altid tager billeder i fredagsbaren,

er en oplagt kandidat). Til sidst kan det anbefales at sætte sig ind i de sociale mediers algoritmer. Det kan hjælpe jer med at forstå, hvad der virker og ikke virker, når I deler opslag. F.eks. er der ofte meget interaktion på billeder af ansigter.

Kommunikation 71

Økonomi Kapitlet handler om, hvordan I får penge til lækre arrangementer for jeres medstuderende og nemt får overblik over jeres økonomi.

72  Universitets opbygning

Økonomi 73

Husholdning – Sådan holder I styr på regnskabet Behovet for en kasserer og budget

Det er vigtigt at vælge en god kasserer, som tager sig af studenterforeningens økonomi og omgang med foreningens kassebeholdning. De fleste aktiviteter koster noget, lige fra mødeforplejning til rekvisitter og kuglepenne. Jeres forening skal have et budget for det kommende år, som afspejler, hvad I forventer at bruge jeres midler til. Det bør hvile på en politisk og organisatorisk beslutning om, hvad I som forening vil prioritere jeres midler til. Der er med andre ord meget politik i økonomi, og derfor besluttes budgettet også som regel

74  Økonomi

af bestyrelsen. Kassereren holder øje med, hvordan det går med at overholde budgettet og fremlægger et budget i sammenligning med et fra tidligere år for bestyrelsen i tilfælde, hvor økonomien er på dagsordenen. Det kan være op til en generalforsamling, eller hvis foreningen står over for økonomiske prioriteringer. Husk at der altid er en bagatelgrænse for, hvornår bestyrelsen skal inddrages. Ved regnskabsperiodens udgang fremlægger kassereren et regnskab over jeres indtægter og udgifter i perioden for bestyrelsen og generalforsamlingen. På den måde bliver det

gennemsigtigt for andre medlemmer at se, hvad pengene er blevet brugt til, og om det stemte overens med budgettet. Det er vigtigt, at det præsenteres på en let og forståelig måde, så man kan forstå det uden selv at have arbejdet med det. Kassererens ansvar er med andre ord at være tovholder for foreningens økonomi, og at budgettet overholdes som aftalt.

Således er overdragelsen til en ny kasserer betydelig lettere. Medlemmer kan derfor sende kvitteringer og udlæg til samme mailadresse, uanset hvem der aktuelt er kasserer.

Opgaver

Oftest skal der være en person tilknyttet en bankkonto. Det vil typisk være kassererens opgave at have kontakten til banken og have fuldmagt til foreningens konto.

Kassererens opgaver varierer efter foreningens størrelse og behov, men konkrete opgaver kan være at: • • • • • •

Styre overførsler fra og til jeres bankkonto Opkræve kontingent Betale regninger Bogføre indtægter og udgifter med bilag Foreløbigt budget Periodens regnskab

Beretning om regnskabet til den kommende generalforsamling

Det kan være en idé at oprette en separat og personuafhængig mailadresse til kassereren.

→ Læs mere om det i artiklen ”Sådan får I en konto hos Studenterrådet”.

Ansvaret for bankkonto

Opkrævning af kontingent

Nogle studenterforeninger er kontingentbaserede, og her er det som regel kassererens opgave at indkræve kontingentet, da de har adgang til bankkontoen. Kassereren kan derfor oplyse om kontonummer til indbetaling og se, hvem og hvor mange der har betalt. Ud fra kontingentbetalingen kan kassereren lave en medlemsliste, der forhåbentligt stemmer overens med tilmeldte medlemmer. Fagråd og

”Kassereren holder øje med, hvordan det går med at overholde budgettet og fremlægger et budget i sammenligning med et fra tidligere år for bestyrelsen i tilfælde, hvor økonomien er på dagsordenen.” Økonomi 75

fakultetsråd er ikke kontingentbaserede og har derfor også en mere simpel økonomi.

Regninger og udlæg

Når regninger til foreningen skal betales, er det kassererens ansvar. Hold altid øje med betalingsfrister, der skal overholdes. Når foreningens medlemmer laver aktiviteter, lægger de som regel selv ud for dem. Derefter skal de sende beløb og kvittering eller faktura til dig, som du bruger som bilag til regnskabet – så er du parat til at overføre de penge, de har lagt ud. Det er vigtigt, at de hurtigt får deres penge tilbage. I skal have en tydelig og tilgængelig beskrivelse af en procedure, så jeres frivillige nemt kan lave aktiviteter uden at skulle bekymre sig om, hvordan de får penge til det.

Bogføre indtægter og udgifter med bilag

Det er kassererens opgave at have overblik over, hvordan foreningens penge bruges og at præsentere et endeligt budget og regnskab. For at gøre dette arbejde overskueligt, er det en god ide at kategorisere potentielle indtægter og udgifter i bilag med tilhørende navn. På den måde er det nemt at afgøre, hvor et eventuelt bilag til en udgift skal placeres. Det er også en god ide at gemme kvitteringer i en mappe inddelt efter bilag, så de er nemme at finde senere.

76  Økonomi

Et eksempel kunne være: Udgift til mødeforplejning den 15. januar. Denne bon fra Netto er for mødeforplejning til årets første møde og vil så ligge under bilag 9 for mødeforplejning og få bilagsnr. 9.1. Bilagsnummeret går igen, når regnskabet skal opgøres. Hvis I løbende har lavet bilagsinddelinger, er det mere overskueligt at gøre regnskabet op til sidst og derfor også mere gennemskueligt ved en præsentation. → Eksemplet henviser til appendix-afsnittet ”Eksempel: regnskab”

Kassererens årsberetning

Kassereren fremlægger periodens reviderede regnskab og et budget for den kommende periode, som generalforsamlingen skal godkende. Ligeledes kan kassereren lave en beretning, som er kassererens overordnet opsummering af økonomiens udvikling i den forgangne periode.

Ansvar

Generalforsamlingen beslutter, hvilket ansvar kassereren har. Beslutningen skrives ind i foreningens vedtægter, der således definerer kassererens position og ansvarsområder. Læs mere om det i artiklen ”Vigtige vedtægter”.

Offentlig registrering

Det er ikke lovpligtigt at registrere studenterforeninger offentligt (CVR-nummer, afgifts- eller oplysningspligt). Men det kan være nødvendigt, hvis studenterforeningen søger offentligt tilskud (f.eks. fra en kommune).

Bankkonto

Hos de fleste banker kan I oprette en såkaldt foreningskonto. Vær opmærksomme på, at banken som regel beder om at få udleveret studenter foreningens vedtægter, referat fra seneste generalforsamling samt andre oplysninger, som kan være relevant for foreningens økonomi. Vær også opmærksomme på, at prisen for kontooprettelsen varierer fra bank til bank.

Momsregistrering

Som udgangspunkt skal frivillige foreninger ikke betale hverken moms eller skat. Hvis foreningen omsætter for mere 50.000 kr. på 12 måneder, er det lovpligtigt, at foreningen ændrer driftsform til en almindelig forening og lader sig momsregistrere.

Yderligere hjælp at hente Vil I gerne have en konto hos Studenterrådet? → Se artikel om ”Sådan får I en konto hos Studenterrådet”.

Har I brug for at søge penge? → Se artikel om ”Her kan I søge om penge på KU”.

Har I brug for hjælp til at forstå kassererens formelle rolle og ansvarsområder? → Se artikel om ”Vigtige vedtægter”.

→ Se mere hos Erhvervsstyrelsen under frivillige foreninger: www.erhvervsstyrelsen.dk/reglererhver v/virk somh e d st yp er/foreninger/ frivillige-foreninger

Økonomi 77

Her kan I søge om penge på KU Studenterrådet: basistilskud og aktivitetsstøtte

Det koster penge at skabe et fedt studiemiljø. Derfor har Studenterrådet en pose penge, som vi deler ud til initiativer og arrangementer, som styrker det faglige miljø, laver politisk forandring og skaber trivsel og sammenhold. Der er to forskellige puljer, du og din forening kan søge. Alle studerende på Københavns Universitet kan søge aktivitetsstøtte, mens kun Studenterrådets lokalafdelinger (fagråd, faglige foreninger og fakultetsråd) kan søge basistilskud.

Basistilskud

Basistilskud er tænkt som et basalt økonomisk fundament for alle Studenterrådets lokalafdelinger ude på fakulteterne og fagene. Tilskuddet

78  Økonomi

udbetales hvert år, og størrelsen afhænger af hvor mange studerende, din lokalafdeling repræsenterer. Hvis der er under 500 studerende på dit fag, kan I få udbetalt 1000 kroner, og hvis I er mere end 500 indskrevne studerende, støtter vi med 2 kroner per studerende. → Søg basistilskud her: srku.dk/basistilskud

science.ku.dk/scienceraadet/sciencepuljen

Københavns Universitet: den almene fond

Fondens formål er at fremme Københavns Universitets virke inden for forskning og uddannelse og som kulturinstitution i bred forstand ved at støtte aktiviteter for grupper eller for hele universitetet. Der lægges særlig vægt på at støtte projekter, der er fælles for to eller flere fakulteter, samt sociale og kulturelle aktiviteter, der kan blive til glæde for større dele af universitetets ansatte eller studerende. Aktiviteter som er nye og ikke har modtaget støtte tidligere, vil blive prioriteret. → For mere info: Klik ind på kunet.dk og skriv ”almene fond” i søgefeltet.

SCIENCEpuljen

SCIENCEpuljen har til formål at støtte studenterinitierede aktiviteter, som forbedrer det politiske, sociale og faglige studiemiljø på SCIENCE. Puljen skal sikre at det er muligt at lave og udvikle studenterinitierede aktiviteter af faglig, studenterpolitisk eller social karakter. → For mere info:

Studenterpuljen på det sundhedsvidenskabelige fakultet

Alle basisgrupper, foreninger og studenterpolitiske organisationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan søge om midler til studenteraktiviteter med et socialt og/eller fagligt formål. → For mere info: sund.ku.dk/uddannelse/ studieliv/studenterforeninger

Innovations- og entreprenørskabspuljen

KU har afsat 200.000 kr. årligt til understøttelse af studenterdrevne innovations- og entreprenørskabsaktiviteter. Midlerne tildeles primært studenterrettede aktiviteter, der bliver afholdt af studenterorganisationer, som har et klart innovations- og entreprenørskabssigte. Og sekundært enkelte studerende, der ønsker at arrangere studenterrettede innovations- og entreprenørskabsaktiviteter, der ligger uden for det almindelige uddannelsesforløb. Midlerne vil fortrinsvis blive tildelt tværfakultære innovations- og entreprenørskabsaktiviteter. → For mere info: ie.ku.dk/nyheder/ soeg-midler-til-innovationsaktiviteter/

Aktivitetsstøtte

Aktivitetsstøtte kan søges af alle studenterdrevne fællesskaber. Hvis du har en god idé til en fed aktivitet for studerende, men mangler penge, er aktivitetsstøtten din redning. Vi har nogle kriterier for, hvilke aktiviteter, vi giver penge til. → Søg aktivitetsstøtte her: srku.dk/aktivitetsstoette

„...Derfor har Studenterrådet en pose penge, som vi deler ud til initiativer og arrangementer, som styrker det faglige miljø, laver politisk forandring og skaber trivsel og Økonomi 79 sammenhold.„

10 tips til funding Har I brug for at søge fonde, så har vi her oplistet en række generelle råd.

3. Husk mødeomkostninger Husk at indregne omkostninger til aktive medstuderende. Vores aktiviteter og materialer koster noget, selvom vi gør det frivilligt.

4. Fondens interesser 1. Aktiviteter over mursten Drift og vedligehold vil meget få fonde støtte. De vil hellere støtte processer og aktiviteter end ’mursten’. Men man kan godt lykkes med at skjule administrations- og driftsomkostninger ved at skrive det, så det lyder som en udviklingsopgave. F.eks. i stedet for at søge om penge til ”en mere professionel drift”, kan man søge om penge til ”at investere i projektledelse.”

2. Pak ind Fonde vil som udgangspunkt ikke støtte ’demokrati’, ’ytringsfrihed’, ’demokratisk dannelse’ osv. Derfor skal ansøgninger om studenterpolitiske aktiviteter pakkes ind i noget andet.

80  Økonomi

Tilpas jeres ansøgning til fondens interesser. De vil gerne støtte projekter, som de tror på. Start derfor med at vælge den fond, som passer bedst til det projekt, I ønsker at søge penge til (læs deres formålsbeskrivelse, andre projekter de har støttet, etc.).

5. Grib røret Ring til fonden, pitch jeres idé og få deres råd til ansøgningen. Ligesom når man skriver en jobansøgning og ringer til arbejdsgiveren.

6. Det pæne valg Fokusér på ”sikre” aktiviteter. Fondene motiveres ikke af aktivisme og vildskab.

Økonomi 81

7. Budget matters Hav altid styr på det konkrete budget til projektet.

8. Vis fællesskabet Fællesskab er et buzzword som næsten altid virker! Men ansøgningen og aktiviteterne skal også vise fællesskab.

9. Begejstrende indhold - Hvem er vi? Fonden skal kunne mærke foreningens hjerteblod, dvs. vigtigheden af netop jeres forening. - Vis jeres begejstring og tydeliggør, hvordan fonden kan begejstres med dig. De skal gerne kunne få god PR og selvtillid af at støtte netop jeres projekt. - Vær ambitiøse, men ikke urealistiske.

10. Husk jeres egen værdi

HUSK!

Fondene vil også gerne af med deres penge. Derfor skal attituden i ansøgningen også være, at de er heldige at støtte os! Psst! De fleste fagforeninger har puljer, der støtter studenterdrevne initiativer.

Husk at fondene også skal af med deres penge. Derfor skal jeres attitude i ansøgningen også være, at de er heldige at kunne støtte jer - uden at det bliver arrogant. Psst! De fleste fagforeninger har puljer, der støtter studenterdrevne initiativer.

82  Økonomi

Økonomi 83

*

Sådan får I en konto hos Studenterrådet Hvorfor skal vi have en konto hos Studenterrådet?

Der er ofte udskiftning blandt aktive studerende i råd og foreninger, som betyder, at der ikke altid er den bedste overlevering af rådets eller foreningens økonomi. Det kan gøre det svært for det enkelte fag- eller fakultetsråd at holde styr på økonomien og kan samtidig gøre det vanskeligt for jer at have egen bankkonto. Derfor har alle fageller fakultetsråd og faglige foreninger mulighed for at have en konto hos SRKU, som alternativ til en selvstændig konto i anden bank.

Hvordan får vi en konto hos Studenterrådet?

Det er nemt at oprette en konto hos Studenterrådet. Det eneste I skal gøre, er at kontakte Studenterrådets bogholder på bogholder@srku. dk

Hvad gør Studenterrådet for os?

Studenterrådet fungerer som ”bank”, når det kommer til de penge, som står på jeres fag- eller fakultetrådskonto.

84  Økonomi

Studenterrådet bogfører og modtager alle jeres indtægter. Modtager I fx eksterne sponsorater, bliver disse overført til jeres fageller fakultetrådskonto hos os. Har I fået tildelt basistilskud eller aktivitetsstøtte kan I også vælge, at få dette bogført på jeres konto hos Studenterrådet, frem for at få det direkte udbetalt til en privat konto. Studenterrådet udbetaler penge til jer, når I beder om det. Det kan være, når I har fået tildelt aktivitetsstøtte eller basistilskud, eller når I beder om at bruge nogle af de rede penge, der står på jeres konto. Når I ønsker at få udbetalt penge fra jeres konto, skriver I til bogholder@srku.dk og angiver fagråd eller fakultetsråd og det kontonummer, som beløbet skal udbetales til. Så vil vores bogholder udbetale pengene til jer og fortælle, hvad jeres saldo herefter er.

Hvad skal vi selv gøre?

Holde regnskab og sende det til Studenterrådet

én gang om året. Det er jeres ansvar som fagråd at holde regnskab med de rede penge, I bruger fra kontoen (f.eks. eksterne sponsorater eller basistilskud). I skal blot sende os et regnskab én gang årligt, når det er blevet godkendt på jeres årlige generalforsamling.

Kan vi få udstedt et betalingskort?

Have en kasserer/økonomiansvarlig. Vi vil gerne vide, hvem der er jeres økonomiansvarlige, så vi ved, hvem vi kan forvente henvendelser fra vedr. jeres fag- eller fakultetrådskonto. Derfor vil vi bede jer om at sende os navn og mail på jeres kasserer, hver gang I vælger en ny til denne post.

Hvad hvis vi har eksterne sponsorer?

Skal vi sende vores kvitteringer til bogholderen?

Det er kun, hvis I har søgt aktivitetsstøtte, at vi har brug for at modtage kopier af jeres kvitteringer, da vi skal bruge dem til vores regnskab (se vores hjemmeside www.srku.dk for yderligere information).

Det er ikke muligt at få udstedt betalingskort til jeres fagrådskonto hos os. Jeres konto eksisterer kun i vores bogholderisystem, hvor vi holder styr på jeres udgifter og indtægter. I har derfor ikke en separat bankkonto under SRKU. Hvis I modtager sponsorater fra en fagforening eller andet, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt af deres indbetalinger, hvilket fag- eller fakultetsråd sponsoratet er til. Ellers er det svært for vores bogholder at bogføre indtægten på den rette fageller fakultetrådskonto i vores system, da I som sagt ikke har jeres egen separate bankkonto hos os. Vi vil derfor gerne have, at I beder jeres sponsorer om at skrive i emnefeltet, hvem sponsorater er til (f.eks. ’sponsorat til SAMFrådet’).

„Studenterrådet bogfører og modtager alle jeres indtægter. Modtager I f.eks. eksterne sponsorater, bliver disse overført til jeres fag-eller fakultetrådskonto hos os.“ Økonomi 85

Kalender I kapitlet kan du læse om de lækre begivenheder i løbet af året, der er relevante for studenterforeninger.

86  Repræsentation

Repræsentation 87

Begivenheder du skal kende til Studenterrådets Rusarrangement

Hvert år bliver nye studerende budt velkommen til et brag af et arrangement! Her møder de deres tutorer og nye medstuderende for første gang. På nogle studier er fagrådet eller de faglige foreninger til stede sammen med tutorerne eller i stedet for dem.

Generalforsamling i Studenterrådet

På generalforsamlingen har alle studerende på Københavns Universitet mulighed for at skabe det fællesskab, det vil sige det studenterråd, de gerne vil have. Her vendes det forgangne år, og planen lægges for det kommende, der vælges kandidater til Studenterrådets vigtige poster, spidskandidaten til universitetsvalget udpeges og meget mere. Arrangementet finder sted den sidste lørdag i oktober.

Universitetsvalg

Der er universitetsvalg hvert år den sidste uge i november – husk at bruge din stemme! Vil du gerne stille op, så kontakt os. → Se artiklen ”Univalg”.

Universitetsvalgsarrangementer

Studenterrådet holder tre vigtige arrangementer i forbindelse med universitetsvalget:

88  Kalender

1. Fotodage. Her kan fagråd, faglige foreninger og fakultetsråd få taget billeder til valgplakater. Foregår typisk i dagene efter deadline for opstilling til univalget. 2. Kickoff. Her mødes fagråd, faglige foreninger og fakultetsråd for at motivere hinanden inden univalget. Det er også her, vi henter vores trykte plakater fra fotodagen. 3. Univalgsfejring. Vi hylder alt det hårde arbejde, der er fundet sted i ugens løb. Afholdes når valgresultatet offentliggøres.

Generalforsamlinger i fakultetsråd

Fagrådene og de faglige foreninger har mulighed for at få indflydelse på, hvad fakultetsrådet skal arbejde med politisk. De har også indflydelse på, hvem der sidder på de forskellige poster i fakultetsrådet.

Fakultetsrådsmøder

De fleste fakultetsråd holder møde ca. en gang om måneden.

Årsfest

I begyndelsen af november holder Københavns Universitet årsfest med royal deltagelse. Her deltager personer med højtstående stillinger på KU. Det gør årsfesten til et oplagt sted at møde indflydelsesrige KU-ansatte uden for mødelokalet.

Studenterrådet modtager billetter, som vi uddeler til aktive studerende.

Politikkonference hos Danske Studenterendes Fællesråd

Studenterbevægelsens nationale organisation, DSF, afholder generalforsamling hvert semester. Den kaldes Politikkonference. Her beslutter vi DSF’s politiske retning inden for forskellige områder. Trivsel, SU og klima er eksempler på temaer, vi har diskuteret de seneste år. Hvert universitet i Danmark møder op med en delegation bestående af aktive studerende fra deres studenterråd.

Opkvalificerende arrangementer

Studenterrådet afholder med jævne mellemrum diverse opkvalificeringsarrangementer. Det kan f.eks. handle om at hjælpe nyligt indvalgte i studienævn med at håndtere deres opgave eller om at hjælpe fagråd med branding eller planlægning af universitetsvalg. Hold øje med arrangementerne på vores Facebook-side eller hjemmeside.

for nye indvalgte i studienævn, akademiske råd, universitetsbestyrelsen og i Studenterrådets bestyrelse.

Folkemødet

På Folkemødet på Bornholm mødes det politiske liv i Danmark. Det gør det til et oplagt sted for studenterforeninger at tage til. Vær opmærksom på, at det kræver lidt planlægning og penge – men det kan sagtens lade sig gøre. Folkemødet ligger i slutningen af juni.

Forårsarrangement

I 2019 afholdte Studenterrådet et stor t arrangement for alle studerende på Københavns Universitet. Før i tiden var dagen en generalforsamling med formelle afstemninger og beslutninger. I dag har det et mere åbent format med workshops og åbne diskussioner, hvor fokus er udvikling af Studenterrådet.

Studienævnsmøder

Afholdes ca. en gang om måneden. Studenterrådets reception I starten af året holder Studenterrådet reception

Kalender 89

*

Det er vigtigt...at indsamle så mange stemmer som muligt, både fordi der er organisationer der stiller op imod, men også fordi der giver de indvalget en større legitimitet når de er med til at beslutte ting på vegne af de studerende.“

Univalg Hvert år i efteråret holder Københavns Universitet universitetsvalg for studerende og ansatte. Det er nemlig både studerende og ansatte der er på valg.

Hvad går det ud på

Til univalget skal der vælges personer ind i studienævn, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. De studerende er generelt mere organiserede i forhold til at udvælge kandidater end de ansatte er. Fagrådene og de faglige foreninger står for at finde kandidater til studienævnsposterne, fakultetsrådene står for at finde kandidater til akademisk råd, og Studenterrådet står for at finde kandidater til universitetsbestyrelsen. → Se artikel om ”KU’s demokratiske organer med studerende” for mere om dette.

Univalgsugen

Univalget varer fra mandag til fredag, og alle studerende på universitetet kan stemme. Man kan kun stemme på personer, der stiller op til poster som involverer dit studie, dvs. man kan kun stemme på personer fra sit eget studie til studienævn, fra sit eget fakultet til akademisk råd og på alle der stiller op til universitetsbestyrelsen.

Hvorfor er stemmer vigtige

Det er vigtigt for fagrådene og de faglige foreninger, fakultetsrådene og Studenterrådet 90  Kalender

at indsamle så mange stemmer som muligt, både fordi der er modkandidater, men også fordi der giver de indvalget en større legitimitet når de er med til at beslutte ting på vegne af de studerende. Så det kan anbefales, at man lægger en kampagnestrategi for univalget i god tid, så man kan skaffe så mange stemmer som muligt.

Om at skaffe stemmer

Uddeling af eksempelvis kaffe, kage eller en anden form for mad eller drikke, er god måde at tiltrække de studerende, så man kan få snakket med dem. Det anbefales også at stå et sted, hvor der kommer mange forbi, som eksempelvis er på vej til undervisning og lige mangler noget kaffe. Man bliver nødt til at antage, at den studerende man snakker med ikke ved særligt meget om univalget og hvem der stiller op. Derfor er det en god ide at forberede nogle stikord, så man kan få kommunikeret budskabet ud så klart som muligt. Man skal altså både fortælle om, hvad univalget, går ud på, og hvorfor de skal stemme på jer og jeres kandidater. Er du interesseret i at stille op til univalget, kan du kontakte Studenterrådet på srku@srku.dk, for at få mere specifikke detaljer. Kalender 91

Appendix

92  Universitets opbygning

Universitets opbygning 93

Liste over forkortelser Studerende på Københavns Universitet

AR: Akademisk råd FU: Forretnings Udvalget K52: SRKU’s lokaler på Købmagergade 52 KUUR: Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd LT: Ledelsesteam PHP: Politisk Handlingsprogram SH: Studenterhuset SN: Studienævn SRKU: Studenterrådet ved Københavns Universitet TAP: Teknisk Administrativt Personale UB: Universitetsbestyrelsen VIP: Videnskabeligt Personale ØD: Økonomisk Disposition ØU: Økonomisk Udvalg (ved SRKU) ÆF: Ændringsforslag

Studerende i Danmark

DSF: Danske Studerendes Fællesråd - paraplyorganisationen for alle studenterråd i Danmark ESB: Elev- og Studenterbevægelsen ELSK: Elev- og Studenterbevægelsen i København IU: Internationalt udvalg i DSF LU: Levevilkårspolitisk Udvalg i DSF MO: Medlems Organisation (ved DSF) OU: Organisatorisk Udvalg (ved DSF) PK: Politikkonference (ved DSF) SUL: Studenteransattes Landsforbund UFM: Uddannelses- og Forskningsministeriet UPU: Uddannelsespolitisk Udvalg (ved DSF)

Kontaktliste Universiteter i Danmark

AAU: Aalborg Universitet AU: Aarhus Universitet CBS: Copenhagen Business School DTU: Danmarks Tekniske Universitet ITU: IT-universitetet KU: Københavns Universitet RUC: Roskilde University College SDU: Syddansk Universitet

Vi bringer her en liste over kontaktoplysninger på vigtige personer, foreninger og andet, som kunne være relevant for jer at kende til. Listen her opdateres dog ikke (den er sammensat i september 2019). Det gør den til gengæld på vores hjemmeside, så vi anbefaler at du først og fremmest følger den. Du finder oversigten på vores hjemmeside: www.srku.dk

Det Humanistiske Fakultet

Universitet

Asiatisk fagråd (Asienstudier - Japan, Kina og Korea) E-mail: asiatiskfagraad@hotmail.com

Rektor Henrik C. Wegener E-mail: rektor@adm.ku.dk Tlf.: 3532 2604 Prorektor Bente Merete Stallknecht E-mail: prorector-education@adm.ku.dk Tlf.: 3532 7540 Universitetsdirektør Jesper Olesen E-mail: direktor@adm.ku.dk Tlf.: 3533 4371 Leder af Uddannelsesservice Rie Snekkerup E-mail: rie.snekkerup@adm.ku.dk Tlf.: 3532 7205 Studenterambassadør Bo Gad Køhlert E-mail: Studambassador@adm.ku.dk Tlf.: 3533 5526 Studenterrådet ved Københavns Universitet E-mail: srku@srku.dk Tlf.: 6196 8300

94 Appendix

Dekan Jesper Kallestrup E-mail: dekan@hum.ku.dk Tlf.: 51 30 19 69

Humrådet E-mail: humraadet.ku@gmail.com

EnGeRom fællesfagråd facebook.com/engeromfagraad/ EtnoLogen (Europæisk Etnologi) facebook.com/Etnocentrisk/ Fagrådet på Audiologopædi facebook.com/fagraadetaudiologopaedi/ Fagrådet på Dansk facebook.com/fagraadetpaadansk/ Fagrådet på Film- og Medievidenskab E-mail: fmfagraad@gmail.com Fagrådet på Forhistorisk Arkæologi E-mail: forhistoriskfagraad@gmail.com Fagrådet på Klassisk Arkæologi facebook.com/KlasarkfagraadKU/ Fagrådet på Kommunikation og IT E-mail: komit@srku.dk

Appendix 95

Fagrådet på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur facebook.com/litteraturmodernekultur/ Filosofisk fagråd E-mail: filofagraad@gmail.com Historisk fagråd E-mail: historiskfagraad@gmail.com Musikvidenskabeligt fagråd E-mail: musikfagraad@gmail.com Phrontisterium (Klassisk græsk og latin) E-mail: phrontisterium@gmail.com Pædagogisk fagråd E-mail: paedpost@gmail.com Sprogvidenskabeligt fagråd (Lingvistik) E-mail: sprogvidenskabeligtfagraad@gmail.com De studerendes råd (Informationsstudier) E-mail: dsrivaku@gmail.com Fagråd for Teater- og Performancestudier Søg på ”fagrådet ved Teater- og Performancestudier” på facebook

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Dekan John Renner Hansen (Pr. 1. januar 2020 Katrine Krogh Andersen) E-mail: dekan@science.ku.dk Tlf.: 35 33 20 10 SCIENCErådet E-mail: scienceraadet@science.ku.dk Biologisk fagråd Søg på ”biologisk fagråd” på facebook Datalogisk fagråd E-mail: fagraad@dikumail.dk Fællesmatematisk fagråd (Matematik, Matematik-økonomi, Forsikringsmatematik og Statistik) E-mail: fagraad@math.ku.dk Fagrådet for Idræt E-mail: fagraad@ifi.ku.dk Foreningen af Biologi-Bioteknologi-studerende E-mail: fb.bestyrelse@gmail.com

Det Juridiske Fakultet

Foreningen af Fødevarevidenskabsstuderende (Fødevarer og Ernæring) E-mail: fef.best@gmail.com

Dekan Jacob Graff Nielsen E-mail: dekan@jur.ku.dk Tlf.: 35 33 18 03

Foreningen af Naturressourcestuderende (Naturressourcer, Jordbrugsøkonomi og Husdyrvidenskab) E-mail: naturstud@gmail.com

Forenede Jurister (Jura) kontaktfj@gmail.com

Foreningen for Landskabsarkitekturstuderende E-mail: fls.styrelsen@gmail.com Fysisk fagråd E-mail: morogfar@nbi.ku.dk

96 Appendix

Geofagrådet (Geografi-geoinformatik og Geologi-geoscience) Søg på ”geofagrådet” på facebook Molekylær-biomedicinsk fagråd E-mail: mbf@srku.dk

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Dekan Mikkel Vedby Rasmussen E-mail: dekan@samf.ku.dk Tlf.: 21 18 10 48 SAMFrådet facebook.com/samfraadet/ Antropologisk fagråd E-mail: fagraadantropologi@gmail.com Politrådet (Økonomi) facebook.com/politraadet/ Psykrådet (Psykologi) facebook.com/Psykraadet/ Sociologisk fagråd E-mail: sociologiskfagraad@srku.dk Statskundskabs fagråd (Statskundskab og Samfundsfag) E-mail: statskundskabfagraad@gmail.com

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

SUNDrådet facebook.com/SUNDraadetKU/ FSV’s fagråd (Folkesundhedsvidenskab) E-mail: fsv-fagraad@srku.dk Global Health Søg på “Study Board for Public Health Science and Global Health” på facebook Medicinerrådet facebook.com/Medicinerraadet/ Odontologisk forening E-mail: formand@odontologiskforening.dk Rådet for Sundhed og Informatik Søg på ”rådet for sundhed og informatik ved Københavns Universitet” på facebook Student of Pharmaceutical Sciences (Farmaci) E-mail: sop@farma.ku.dk Veterinærmedicinsk forening E-mail: vmf@studmedvet.dk

Det Teologiske Fakultet Dekan Kirsten Busch Nielsen E-mail: kbn@teol.ku.dk Tlf.: 35 32 36 02 Det Teologiske fagråd E-mail: fagraad@teol.ku.dk

Dekan Ulla Wewer E-mail: dekan@sund.ku.dk Tlf.: 35 32 70 51

Appendix 97

Eksempel: budget Et eksempel på et budget. Budgettet laves og godkendes inden periodens start.

Budget

Primo

Ultimo

9

Mødeforplejning

400

Periode

1. januar 2019

31. december 2019

10

Rustur

80.000

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

11

Udgifter i alt

92.400

1

Kontingent

15.000

2

Fakultetstilskud

75.000

Periodens resultat

3

Basisstøtte fra SRKU

2.000

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

4

Diverse indtægter

1.500

5

Indtægter i alt

93.500

11

Udgifter i alt

92.400

Periodens resultat

1.100

Indtægter

5

Indtægter i alt

93.500

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

Indestående

6

Lokaleleje

6.000

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

7

Generalforsamling

1.000

12

Indestående (primo, 1 jan. 2019)

52.000

8

Diverse arrangementer

5.000

13

Indestående (ultimo, 31 dec. 2019)

53.100

Udgifter

98 Appendix

Appendix 99

Eksempel: regnskab Et eksempel på et regnskab er præsenteret herunder. Regnskabet laves og godkendes efter periodens afslutning. Dette regnskab er præsenteret med budget-, for at gøre det let at overskue, hvordan posterne ligger i forhold til budget.

Regnskab

Primo

Ultimo

Periode

1. januar 2019

31. december 2019 Budget 2019

Regnskab 2019

Indtægter Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

Beløb i kroner

1

Kontingent

15.000

12.150

2

Fakultetstilskud

75.000

75.000

3

Basistøtte fra SRKU

2.000

2.000

4

Diverse indtægter

1.500

1.900

5

Indtægter i alt

93.500

91.050

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

Beløb i kroner

6

Lokaleleje

6.000

6.000

7

Generalforsamling

1.000

850

8

Diverse arrangementer

5.000

4.582

Udgifter

100 Appendix

Når regnskabet er gjort op, skal det sendes til jeres revisorer. Revisorerne er de personer, der er valgt på en generalforsamling til at godkende, at alle bilag stemmer overens med udgifter og indtægter, samt at økonomien afspejler studenterforeningens formål. → Læs mere om det i artiklen „Sådan laver I en generalforsamling“.

10

Rustur

80.000

89.000

11

Udgifter i alt

92.400

101.132

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

Beløb i kroner

5

Indtægter i alt

93.500

91.050

11

Udgifter i alt

92.400

101.132

Periodens resultat

1.100

-10.082

Nr. bilag

Navn på bilag

Beløb i kroner

Beløb i kroner

12

Indestående (primo, 1 jan. 2019) 52.000

52.000

13

Indestående (ultimo, 31 dec. 53.100 2019)

41.918

Periodens resultat

Indestående

Appendix 101

Eksempel: vedtægter I det følgende angives vedtægterne for Dairy Forum. § 1. Formål. Dairy Forum er en interessegruppe under Foreningen af Ernærings- og Fødevarevidenskabsstuderende (FEF), der har til formål at varetage interesser af faglig og social karakter for fødevarestuderende med speciale og interesse i mejeribrug. Interessegruppen er oprettet 12. oktober 1994. § 2. Medlemmer. Alle studerende, der er medlemmer af FEF, har ret til at deltage i Dairy Forums arrangementer og har stemmeret ved generalforsamlingen. Interessegruppen kan kun nedlægges, hvis 2/3 af medlemmerne er enig om dette, dog skal afstemningen ske ved to efterfølgende generalforsamlinger. § 3. Generalforsamlingen. Dairy Forums øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor der vælges en bestyrelse til at opfylde foreningens formål. Formanden har det endelige ansvar for foreningens drift. Stk. 1. Bestyrelsen udgøres af Formand, Kasserer og 2 menige medlemmer. Bestyrelsen tegner foreningen Dairy Forum. Stk. 2. Ethvert medlem er berettiget til at møde på generalforsamlingen og afgive sin stemme. Stk. 3. Medlemmer, der er forhindret i at møde på generalforsamlingen, kan lade sig opstille ved skriftligt at meddele generalforsamlingen dette. Stk. 4. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmødtes antal. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.

102 Appendix

Stk. 5. Der stemmes i almindelighed ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning skal dog finde sted, dersom ét medlem ønsker dette. Stk. 6. Der kan kun træffes beslutninger om punkter, der er medtaget på dagsordnen. Stk. 7. Forslag til emner, der ønskes optaget på generalforsamlingen stilles til Dairy Forums formand 7 dage før generalforsamlingens afholdelse, og offentliggøres senest 2 dage inden afholdelsen. Stk. 8. Den årlige (ordinære) generalforsamling indvarsles senest 14 dage inden afholdelsen. Senest en måned efter generalforsamlingen skal bestyrelsen have afholdt et møde, hvor de har uddelegeret følgende poster: - Repræsentant til Mejeripraktikudvalget - Repræsentant til Mejerikontaktudvalget - Repræsentant til Dansk Mejeriingeniør Forenings bestyrelse Minimum én i bestyrelsen skal være på kandidaten, da det er et krav, at man har været i praktik, for at sidde i mejeripraktik udvalget. Stk. 9. Den ordinære generalforsamling skal mindst have følgende dagsorden, som offentliggøres sammen med indvarslingen: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af referat fra sidste møde 4. Fremlæggelse af årsberetning 5. Godkendelse af årsregnskab 6. Planer og visioner for det kommende år 7. Valg af formand 8. Valg af kasserer

Appendix 103

9. Valg af to menige bestyrelsesmedlemmer 13. Indkomne forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer 14. Evt.

Stk. 3: Én repræsentant til Mejerikontaktudvalget vælges blandt bestyrelsens medlemmer og repræsenterer de mejeriingeniørstuderendes interesser.

Det tilstræbes, at generalforsamlingen afholdes samtidig med generalforsamlingen for Foreningen af Rejsende Mejeriingeniørstuderende (FM) i januar/februar.

Stk. 4: Én repræsentant til bestyrelsen i Dansk Mejeriingeniørforening vælges blandt bestyrelsens medlemmer og repræsenterer de mejeriingeniørstuderendes interesser.

Stk. 10. Referat af generalforsamlingen offentliggøres på Dairy Forums del af siden www.dairycareer. dk og foreningens forum på Facebook (herefter benævnt foreningens hjemmesider) senest 7 dage efter dennes afholdelse. § 4. Medlemsmøder. Medlemsmøderne er beslutningsdygtige. Et tiltag kan vedtages ved flertal af medlemmernes enighed. Stk. 2. Formanden er ansvarlig for indkaldelse til Dairy Forums arrangementer. Stk. 3. Antallet af møder og aktiviteter fastsættes efter behov. § 5. Bestyrelsens forpligtigelser. Stk. 1: Kommunikation: Bestyrelsen er ansvarlige for samarbejdet om at vedligeholde og opdatere foreningens hjemmesider. Vedligeholdelsen omfatter online offentliggørelse af vedtægter, mødereferater og deling af information om arrangementer på foreningens hjemmesider. Stk. 2: Praktik: Bestyrelsen og den valgte studenterrepræsentant i Mejeripraktikudvalget skal være til rådighed for kommende praktikanter mht. spørgsmål og erfaringsdeling vedrørende mejeripraktik. Bestyrelsen og den valgte studenterrepræsentant i Mejeripraktikudvalget skal indsamle praktikbeskrivelser fra de studerende efter gennemførsel af mejeripraktik. Praktikbeskrivelserne redigeres lægges ud på foreningens hjemmesider.

104 Appendix

Stk. 5: Bestyrelsen er ansvarlige for at valgte udvalgsrepræsentanter og bestyrelsen selv mødes (mindst 1 gang pr. Blok), for at holde hinanden underrettet og for at bevare den røde tråd i udvalgsarbejdet. § 8. Kasserer: Kassereren er ansvarlig for Dairy Forums konto. Stk. 1: Kassereren har det overordnede ansvar for søgning af penge til arrangementer som f.eks. Landsmejeriudstilling, mejeripraktiktur, mejeriingeniørdag, ture til Kold College, samt andre af Dairy Forums arrangementer, der fremmer interessen for mejeriingeniøruddannelsen. § 9. Formanden: Formanden er ansvarlig for foreningens aktiviteter og for samarbejdet med foreninger og virksomheder der tilbyder arrangementer. Formanden skal være behjælpelig med indkomne forslag til arrangementer. Stk. 1: Formanden har det endelige ansvar for udarbejdelse af en årsberetning til generalforsamlingen. Således vedtaget den 15. Februar, 2019.

Appendix 105

Stuenterrådet ved KU‘s organisation Generalforsamling Bestyrelse

Sekretariat

Forretningsudvalg

Fakultetsråd

Menige pladser

Fagråd og faglige foreninger

106 Appendix

Appendix 107

Henvisninger til videre læsning Om politisk organisering og forandring i fællesskaber

Hansen, J. H. (28. august 2019). Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem. Hentet fra Altinget Civilsamfundets videnscenter: https://www.altinget.dk/civilsamfundetsvidenscenter/artikel/typiske-konflikter-i-foreningslivet-og-gode-raad-til-at-loese-dem

Beck-Nilsson, C. T. (17. marts 2016). Her er de 5 grundsten i community organizing. Hentet fra Altinget: Civilsamfund: https://www.altinget.dk/ civilsamfund/artikel/her-er-de-5-grundsten-icommunity-organizing

Wulff, M. (2017). Strategi og frivilligt engagement : Bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling. København: Ingerfair.

Baastrup, R. (2018). Deltagereffekten : Skab handlekraftige fællesskaber gennem involvering og organisering i arbejdslivet (1. udgave ed.). Haslund Publishing.

Om frivillighed, drift og udvikling i foreninger

Boll, F., Alsted, Nana Gerstrøm, & Hald, Jakob M. (2015). Frivilligkoordinering - hvorfor og hvordan? : En grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer (3. udgave) København: Forlaget Ingerfair.

Om facilitering af workshops, aktioner m.m. Høier, M., Hersted, Lone, & Laustsen, Louise. (2011). Kreativ procesledelse : Nye veje til bedre praksis (Erhvervspsykologiserien). Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Boyd, Andrew (red.) (2012). Beautiful Trouble. New York: OR Books

Boll, F., Hunt, Julia B, & Fregil, Malene. (2014). Sådan leder du frivillige i forskellige situationer. Randers: Ankerhus. Carlander, T. B., Hunt, Julia B., Holdt, Marie B & Jacobsen, Sylvia. (2018) Sådan rekrutterer du frivillige. København: Forlaget Ingerfair

108 Appendix

Appendix 109

Redaktion Christine Plesner Thomas Bæk Kristensen Katrine Kongsgaard Markus Kleinbeck

Fotos Daniel Urhøj Mikkel Carlsen

Udgivet af Studenterrådet Købmagergade 52, 3. sal 1150 København K www.srku.dk

Design Grafisk design, layout og illustrationer af MatMakesStuff

Tryk Stenby Tryk

ISBN 978-87-91993-02-2 EAN 9788791993022 Redaktionen afsluttet november 2019