2 minute read

Fra fem døgn til to timers responstid

Automatiske ledningsforespørgsler: Fra fem døgn til to timers responstid

Om to år skal alle ledningsejere lovmæssigt kunne besvare alle ledningsforespørgsler inden for to timer. Umuligt for de fleste, som derfor får brug for et program, der klarer det automatisk. Besvarelsesprogrammerne på markedet kan det samme, men prisen kan være op til fire gange dyrere hos store producenter.

Advertisement

TEKST OG FOTO: GIS4MOBILE

Er du en af ledningsejerne på de mere end 750.000 kilometer ledning, der ligger i jorden i Danmark, så er du allerede nu bekendt med at besvare ledningsforespørgsler, når en entreprenør skal grave i nærheden af netop dit ledningsnet. I dag har du god tid til at besvare forespørgslen, da det bare skal klares inden fem døgn. Det ændrer sig dog 30. juni 2023, hvor det bliver lovpligtigt at besvare forespørgslen via systemtilsystem dataoverførsel og inden for kun to timer. En markant forskel, som mange ledningsejere endnu ikke er parate eller har kapacitet til. Derfor er det allerede nu en god idé at overveje, hvordan lovændringen skal gribes an.

Om LER 2.0:

Ledningsejerregistret (LER) er drevet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og er sat i verden for at sikre, at entreprenører og andre graveaktører hurtigt og nemt kan få kontakt til ejerne af de ledninger, der findes i et aktuelt graveområde. LER fungerer ved, at en graveaktør, der søger ledningsoplysninger, opretter en graveforespørgsel i LER. Herefter modtages en samlet oversigt over ledningsejere inden for graveområdet. Samtidig sender LER automatisk en besked til de ledningsejere, som kan have ledninger i området. Ledningsejerne har derefter max fem arbejdsdage til at sende ledningsplaner direkte til graveaktøren. For at muliggøre at graveaktører kan få udleveret ensartede sammenstillede ledningsoplysninger via LER 2.0, kræver det, at ledningsejere digitaliserer deres ledningsoplysninger, samt tilpasser dem, så de kan udveksles i det påkrævede format. Da fristen for udlevering af ledningsoplysninger nedsættes fra fem dage til to timer inden for hverdage, vil de fleste ledningsejere få brug for systemer, der kan sikre automatisk udveksling af ledningsoplysninger. For de fleste ledningsejere vil der være en omstillingsproces for at kunne efterkomme disse nye krav. De nye krav træder i kraft den 30. juni 2023. Kilde: www.ler.dk

I mange brancher bliver forespørgslerne på nuværende tidspunkt besvaret manuelt. Her vil den nedsatte svartid blive umulig for mange at overholde, da opgaven kræver medarbejdere med særlige kompetencer og viden.

This article is from: