Spildevand #5 2021

spildevand

#5

December 2021

Var du med på Døgnkursus?

TEMA: Certificeringer og verdensmål Har du styr på PFAS/PFOS? Kom med på pumpekursus!

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

2

spildevand #4/21

Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!

PUMA

PUMA pumpestyringen er en universal kompakt én-pumpestyring med mulighed for kommunikation.

PUMA kan drifte både 1-faset og 3-faset pumpe op til 12A (5,5KW).

PUMA måler niveauet i brønden via standard 4-20mA analog niveaumåler, og kan starte og stoppe pumpen automatisk.

PUMA er opbygget i et todelt slagfast IP65 kapslet kabinet. PUMA kabinet kan nemt monteres på væg, i gadeskabe og anden kapsling grundet sit kompakte mål på kun 23cm i bredden.

PUMA har integreret standard funktioner for indløbsflow beregning, flow og kapacitets beregning samt nødstyring via højvandsvippen.

PUMA kan leveres med indbygget 4G eller NB-IOT modem kommunikationsinterface. Via det indbyggede USBstik i PUMA er det muligt at udføre konfiguration via gratis PC-software.

WASYS A/S · Lykkegårdsvej 5 · DK4000 Roskilde · Tlf: +4572217979 · www.wasys.dk Følg WASYS på LinkedIn

for nyheder

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354, mail: sek@stf.dk Karin Refsgaard, sekretær Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­vis udtryk for foreningens holdning.

Indholdet kan citeres med tydelig kilde­ angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 31. januar 2021 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 14. februar 2021 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Ofte, når verdens ledere skal nå frem til et fælles standpunkt, er kompromiserne mere iøjnefaldende end det egentlige resultat. Alligevel tror jeg, at vi skal glæde os meget over det resultat, der blev opnået i Glasgow. I vores branche kan vi stort set dagligt se klimaændringerne, skønt de her hos os er små og få. I Danmark bliver vi ikke drevet på flugt, fordi regnen udebliver, og vi ser heller ikke hungersnøden true. Danmark forsvinder heller ikke som lavtliggende østater eller deltaområder. Det, vi mærker som spildevandsfolk, er, at vi skal flytte lidt mere vand, og vi skal forklare borgerne i vores respektive områder, at det er besværligt og måske dyrt at bosætte sig steder, der er truet af oversvømmelser. Men vores samfund; vores eksistens, den er ikke truet.

Måske derfor kan det være svært for os at forstå, hvorfor vi skal forholde os til FNs Verdensmål. Det kan være svært at forholde sig til COP26, når dagens mest påtrængende opgave er at skifte hjulet i en pumpe eller få døgnprøver afsted til laboratoriet. Det er meget let at sige, at det skal vi, fordi det er nødvendigt.

At hvis vi ikke gør det, giver vi vores efterkommere meget dårligere livsvilkår, end vi har haft. Jeg vil hellere sige, at vi som spildevandsfolk ikke bare skal forholde os til klimamål og verdensmål. Vi skal gøre vores ypperste for at leve op til målene, - ikke fordi det er nødvendigt, men fordi vi kan. Vi har en faglighed, der gør, at vi kan gøre en forskel.

På Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus i Kolding den 5. – 6. november var det på sin vis skræm­ mende at høre om PFOS, emissioner af drivhusgasser, forgiftninger af renseanlæg og andre uhyrligheder, men for hver af de mange trusler og problemer, der blev omtalt, blev der også omtalt adskillige løsnings­ forslag. Vi kan reducere spildevandsbranchens klimaaftryk markant med allerede kendte løsninger, og der arbejdes på nye teknikker. Vi kan fjerne PFOS og andre mikroforureninger med kendt teknologi, og der arbejdes med nye processer.

Det bliver ikke nemt at ændre vores anlæg til at løse opgaverne på andre måder, men den største udfordring er for mig at se ikke det faglige. Teknik og processer er vi gode til, hvis vi får lov. Det, vi mangler, er sammenhængende mål at arbejde efter. PFOS, der er så meget opmærksomhed på lige nu, er et godt eksempel. Vi kan stræbe efter at fjerne PFOS, men vi skal stræbe efter at reducere den generelle forurening med miljøfremmede stoffer, herunder PFOS. Vi kan reducere udledningen af lattergas, men vi skal reducere vores samlede klimaaftryk. Vi bliver ikke mestre i det på én gang, men som med overholdelsen af de nuværende krav til renseanlæggene, så bliver det lettere og lettere, jo mere vi øver os.

Et juleønske fra mig er derfor, at vi får nogle klare mål at arbejde efter, og at den evindelige salamitaktik, hvor vi skal udføre mere og mere af det samme med færre og færre ressourcer, bliver afløst af en tydelig kurs for branchen. Så skal vi som fagfolk gøre alt, hvad vi kan for at opfylde vores del af FNs verdensmål og vise resten af verden en måde at gøre det på.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.631 i perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: ”Drift af pumpestationer” kursus på Ferskvandscentret fotograferet af Anna Klitgaard.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #5/21 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGS Nordic Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S

COP26 i Glasgow er netop afsluttet

23

4

spildevand #5/21

IND HO LD

9

TEMA: CERTIFICERINGER OG VERDENSMÅL Er din forsyning certificeret? I dag er det muligt at blive certificeret i alt fra arbejdsmiljø til verdensmål, og flere og flere forsyninger bliver det. Men hvad giver det arbejdspladsen? Hvad kræver det? Og hvem får noget ud af det? Spildevand har talt med forsyninger, der er certificerede, overvejer det og har fravalgt det.

HAR DU STYR PÅ PFAS OG PFOS? PFOS er sundhedsskadeligt selv i meget små doser, og derfor har det vakt opsigt, at det er fundet i store koncentrationer i spildevand, spildevandsslam og jord i Korsør. Nu undersøges 145 andre steder landet over.

60

46

FUBAF: FRA BIOGAS TIL PROTEINER I et afsluttet MUDP-projekt er det bevist, at ressourcer fra spildevand i fremtiden kan udnyttes til foder til husdyr og derved beskytte verdens skove. Lær mere om rejsen fra metan til protein inde i bladet.

DØGNKURSUS ER TILBAGE Den 5.-6. november afholdt STF Døgnkursus i Kolding.

Det blev 24 timer med gensynsglæde, samtaler og videns­deling. (Gen)oplev fagfestivallen i tekst og billeder her.

Leder 3

12

Spildevand har mødt STFs to sekretærer på Susanne Brandts gård lidt udenfor Vojens. Det blev til en snak om arbejde, fritid, spildevandsbranchen og om, hvor­ vidt Karin Refsgaard og Susanne er mest til te eller kaffe. Lær mere om den afgående og nye sekretær i foreningen bag dette blad.

FORSYNINGSPORTRÆT: MILJØ ELLER ØKONOMI? Fredericia Spildevand og Energi A/S står overfor store udfordringer. Som landets største aftager af blandet industrispildevand har det store økonomiske konse­ kvenser, når to af de helt store kunder begynder at rense spildevandet på egen matrikel.

6

Har du styr på PFAS og PFOS?

9

FORSYNINGSPORTRÆT: I Fredericia sættes miljø over økonomiske indtægter

12

Nytårshilsen fra STFs bestyrelse

16

Tag med på kursus og bliv inspireret

19

TEMA: CERTIFICERINGER OG VERDENSMÅL Certificering: Gør det nogen forskel?

Certificering behøver ikke være svært Stor interesse for FN’s Verdensmål i vandsektoren Vi, der tegner fremtiden En verden af udfordringer og løsninger

23 28 30 32 34

Stor interesse for nyt STF-hæmningsnetværk

37

UNGENETVÆRK: Nyt netværk for unge og nye medarbejdere mødes på døgnkursus

38

PORTRÆT: ”Kaffe eller te?”

40

Praktikantvejlederdag 44 DØGNKURSUS: Tusind tak for denne gang!

Døgnkursus er unikt Glimt fra Døgnkursus 2021 Otte studerende fik indblik i branchen på døgnkursus Gav du din mening til kende?

Evaluering af Døgnkursus 2021

46 50 52 57 58

Fra biogas til proteiner - et fremtidsperspektiv

60

Det holistiske LAR-vejbed

65

Slam bliver til grønt brændstof og biokul til markerne

67

Organisk restaffald skal udnyttes bedre

68

Huskede du at fejre toilettets dag?

70

KORT NYT Guldborgsund Forsyning afslutter snart spændende …

Canada: Oversvømmet renseanlæg og utallige overløb …

Nyt klimaprojekt skal give færre oversvømmelser …

Hvad har Flora Danica, Skovtårnet, plast og laboranter …

Nyt skoleprojekt skal gøre kommunens børn …

Hedensted Spildevand indgår samarbejde med lokal …

Aarhus Vands bestyrelse kåret som ’BEST-IN- CLASS’ Fælles vision giver Djurslands unikke vandmiljø …

En dag med fokus på fremtidens klimaløsninger Fra fem døgn til to timers responstid

72 73 74 74 77 77 78 78 81 82

NAVNENYT 84 PRODUKTNYT 85 Aktiviteter, deadlines og udgivelser 2022

86

spildevand #5/21 5

40

PORTRÆT: KAFFE ELLER TE?

Grundfosprisen 2021 går til Mads Albertsen

Grundfosprisen 2021 går til Mads Albertsen Professor MSO Mads Albertsen, Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, tildeltes Grundfosprisen 2021 torsdag den 11. november ved en stort anlagt forskerfest i Bjerringbro.

TEKST: POUL DUE JENSEN FOND / FOTO: INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB, AALBORG UNIVERSITET

6

spildevand #5/21

Professor MSO Mads Albertsen, Aalborg Uni­ versitet, Institut for Kemi og Bio­videnskab, til­ deltes 11. november Grundfosprisen 2021 som en anerkendelse for hans forskning inden for mikrobiologi og bioinformatik, anvendt til analyser af mikrobielle samfund.

Grundfosprisens bedømmelsesudvalg har særligt lagt vægt på Mads Albertsens bidrag i relation til udvikling og anvendel­ se af metoder til identifikation af enkelte mikroorganismer i komplekse mikrobielle samfund, opdagelsen af comammox-bakte­ rien, en hidtil ukendt og afgørende deltager i den globale kvælstofcyklus, samt udvikling og anvendelse af metoder til kortlægning af de hidtil ukendte ’grene af livets træ’, de mikroorganismer, som ikke på nogen måde kan dyrkes i laboratorier.

Mads Albertsens helt unikke indsats i forbin­ delse med COVID-19 fremhæves også som en af bevæggrundene for valget: Da Danmark blev lukket ned, kastede Mads Albertsen sin ekspertise, sin forskergruppe og sit labora­ torium ind i kampen, og over 99% af al gen­ om-sekventering af positive COVID-19 prøver i Danmark frem til sommeren 2021 er foregået i Mads Albertsens laboratorium.

- Den præcise overvågning af for eksempel væksten af B.1.1.7-varianten havde direkte effekt på den danske epidemi-håndtering og har derigennem reddet hundredvis af menneskeliv. Forskningens nødvendig­ hed for et moderne samfund kan ikke demonstreres tydeligere, understreger Jens Maaløe, bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond og formand for Grundfospris-komiteen.

Bemærkelsesværdigt er også opbygningen af et unikt internationalt netværk af forskere og forskergrupper, ikke mindst ved begavet anven­ delse af sociale medier som Twitter og LinkedIn.

750.000 til fri forskning Med prisen følger en bevilling på 750.000 kroner, som prisvinderen frit kan disponere over i sin videre forskning.

- Jeg er stolt og taknemlig for anerkendel­ sen, der bygger på mange års samarbej­ der med andre ildsjæle, siger en glad Mads Albertsen.

Adspurgt hvad bevillingen skal bruges til, svarer han: - Bevillingen skal bruges til at fastholde vores unge talenter, hvilket ofte kan være svært, hvis der ikke er en bevilling, der passer tidsmæssigt.

Siden 2018 har Grundfosprisen været målrettet unge forskere gennem temaet “The Stars of Tomorrow”. Mads Albertsen er således den fjerde unge forsker, som modtager prisen.

Q UA L I T Y M AT T E R S

Overløb – få sat de korrekte mål med det rigtige udstyr spildevand #5/21 7

Datacloud

D-Rain® + Flowmåling D-Eye® kamera

API

SRO/SCADA

data.danova.dk Den sikre platform til dine data

D-Log M® (eller S)

Radar niveaumåler

Vi går ikke på kompromis med vores høje kvalitetsniveau, fordi vi ved, det betaler sig.

Kvalitet for os er også et højt serviceniveau.

Vi følger op på dine henvendelser, vi overholder aftaler og vi finder altid den helt rette person til jeres projekt. Derfor er det lykkedes os at skabe langvarige relationer og loyale kunder - som kommer tilbage og anbefaler os til andre. Det er vi stolte af.

Sæt dig tilbage og lad os klare opgaven. Vi installerer, sørger for drift og overvågning evt. flytning m.m. I kan altid følge med i jeres projekt online og hente de vigtige data når I har lyst.

Vores datacloud passer også godt på jeres historiske data. Vi finder den bedste løsning til jeres behov og økonomi. Ønsker du at købe, gælder vores service også efter købet og I kan altid få en serviceaftale, der passer jer.

DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk Danova_ann_DANSK_VAND_A4.indd 1

09.11.2021 08.29

marlon.dk spildevand #5/21 8

Offermørtel løser flere udfordringer på én gang Svovlbrinte er et stigende problem i kloakker, hvor svovlbrinten nedbryder betonen – den er højeksplosiv og er, selv i relative små koncentrationer, farligt at indånde. Vi har udviklet et produkt, der udover at give den nedbrudte beton en ny og slidstærk overflade, samtidig reagerer med forhøjede koncentrationer af svovlbrinte.

Op til 5 gange længere levetid og beskyttelse end almindelig beton.

Økonomisk og tidsbesparende.

Udsætter ledningsudskiftning på eksisterende ledninger.

Reduktion af svolbrinte sikrer langsommere nedbrydning af rørledningen.

Sammensætningen af produktet skader ikke miljøet.

Læs mere om produktet på marlon.dk eller ring til os på +45 7575 4300.

A solid solution

Marlon Tørmørtel A/S Virkelyst 20, 8740 Brædstrup

marlon@marlon.dk +45 7575 4300

HAR D U STY R PÅ PFAS O G P FO S? PFOS hører til i en familie af fluorholdige stoffer, som går under navnet PFAS. Stoffet er sundhedsskadeligt selv i meget små doser, og derfor har det vakt opsigt, at det er fundet i store koncentrationer i spildevand, spildevandsslam og jord i Korsør.

Nu undersøges 145 andre steder landet over, hvor der er mistanke om forurening.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JAN JØRGENSEN

Slammet er problemet Siden er Miljøstyrelsen blevet involveret, og Jan Jørgensen udlånt af forsyningen til Slagelse Kommune, hvor han i dag er leder af miljøafdelingen. Fra hele landet er det væltet ind med spørgsmål, for alle er bekym­ rede for lignende fund i deres lokalområder.

PFAS og herunder PFOS er nemlig svært nedbrydelige stoffer (også kaldet forever chemicals), der tilmed er sundhedsskadelige

selv i meget små koncentrationer. De kan blandt andet påvirke fertiliteten negativt i mennesker og dyr, være kræftfremkalden­ de og skade lever og nyrer. Interessen fik Jan Jørgensen på den store scene på årets netop overståede døgnkursus. Sammen med seniorkonsulent Søren Dyreborg fra NIRAS redegjorde han for, hvad man i dag ved i Slagelse, og hvad der stadig skal undersø­ ges. Emnet er højaktuelt for spildevands­ branchen, for pt er der ingen let tilgæn­ gelige rensemetoder for PFAS og PFOS i spildevandsslam. Da Miljøstyrelsen forbyder at køre slam med høje koncentrationer på landbrugsjord, og slammet heller ikke kan brændes på almindelig vis eller ved pyrolyse, er gode råd dyre. Helt bogstaveligt.

- Forbindelserne i PFAS-familien – herunder PFOS - er for stærke til, at de kan ned­ brydes ved opvarmning på almindelige forbrændingsanlæg. Her brændes affald ved 950 grader i et par sekunder. Men PFAS-stoffer skal brændes ved 1250 gra­ der i flere minutter. Pyrolyse er ikke afprø­

Jan Jørgensen var driftschef hos SK Forsyning indtil marts i år. Siden har han været udlånt til Slagelse Kommune som leder af miljøafdelingen.

vet i fuldskala på PFAS-forbindelser, men umiddelbart bliver det heller ikke varmt nok. Lige nu har vi kun én mulighed. Det er at køre vores slam til Kommunekemi (Fortum Waste Solutions, red.). Det koster 5000 kr. per tons, og det vil medføre øko­ nomiske problemer for forsyningen.

Alternativt skal slammet opbevares på et vandtæt underlag og under overdækning, da regn ellers vil forårsage nedsivning af PFASpartiklerne til grundvandet.

Spildevandet kan renses Hvor slammet vil forårsage store udfor­ dringer for forsyningers pengepunge og plads, så kan spildevandet renses for PFASforbindelser. Jan Jørgensen blev tvunget til at søge inspiration både hjemme og i udlan­ det, da forureningens omfang stod klart for ham, og her fandt han tre muligheder.

- I Australien og USA har man opfundet SAFF-metode, hvor man udnytter PFAS’ egenskaber til at danne skum. Man blæser

PFAS-stoffer kaldes forever chemicals. De nedbrydes ikke, men ophobes i mennesker og dyr. I Korsør har en kogræsserforening kvæg til at græsse på en eng ved brandskolen. Medlemmerne slagtede kvæget og spiste kødet. Mange har nu meget høje koncentrationer af PFOS i blodet.

spildevand #5/21 9

PFOS-sagen startede egentlig i oktober 2020 for Jan Jørgensen, der dengang var driftschef for SK Forsyning. I forbindelse med Less is More-projektet undersøgte for­ syningen udløbsvandet fra alle renseanlæg i Slagelse Kommune. Til sin store forundring opdagede Jan Jørgensen tårnhøje koncen­ trationer af PFOS fra Korsør Renseanlæg, og så begyndte han og Slagelse Kommune at lede efter kilden. Den fandt de. Det var Brandskolen i Korsør, der for 20 år siden havde brugt brandskum i forbindelse med brandøvelser på terrænet tæt på Korsør Nor.

10

spildevand #5/21

således luft i spildevandet, derved dannes skum på overfladen, som man kan skim­ me af. Skummet er meget PFAS-holdigt, og man opkoncentrerer det yderligere.

Det fylder ikke meget i forhold til slam, så restproduktet kan man få brændt ved høje temperaturer.

- En anden mulighed er at lede spildevan­ det igennem filtre bestående af aktiv kul. Det er en relativ hurtig metode, men tankene med kul er store, og filtrene bliver hurtigt mættede. Vi valgte en metode i Korsør, der fylder 30 gange mindre end aktiv kul-filtre.

Det er virksomheden Aquarden, der står bag teknologien, der er brugt i Korsør. Her er en container sat op ved Brandskolen i Korsør – der hvor forureningen fandt sted.

Overfladevand, der tidligere blev ledt direkte ud i en bæk, ledes nu igennem containeren.

Her kommer det igennem et forrensningsan­ læg, der fjerner for eksempel blade og grus.

Herefter ledes vandet igennem to ressin­ filtre, som PFAS-forbindelserne sætter sig på. Når filtrene er mættede, står man tilbage med ressin – en form for kunstig harpiks, som kan brændes ved høje temperaturer eller destrueres i et superkritisk oxidations­ anlæg.

- SCWO-teknologien var på markedet, da vi opdagede forureningen sidste år. Jeg hørte om den, og den passede som fod i hose til vores behov. Vi stod med koncen­ trationer på 13.000 ng/L i spildevandet fra Brandskolen og 170 ng/L udløbsvandet på renseanlægget i Korsør. I slammet fra ren­ seanlægget fandt Jan Jørgensen 140 μg/ kg TS. Der var på daværende tidspunkt ingen grænseværdi for PFAS i slam.

Kravene skærpes Miljøstyrelsen har på grund af PFOS-sagen i Slagelse Kommune udsendt nye grænsevær­ dier for PFAS-stoffer. I dag må jord og slam max indeholde 0,01 mg/kg TS af summen af de fire PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). Endnu er der dog ikke kommet nye grænseværdier for spildevand, men det for­ venter Jan Jørgensen, at der snart gør.

- Jeg ved, at Miljøstyrelsen og KL vil til at kigge på det. Det betyder også, at langt flere forsyninger er i gang med eller skal til at teste spildevandet og slammet mere konsekvent. Vi testede ikke fast for PFASstoffer før Less is More-projektet, og derfor var vi heller ikke opmærksomme på forureningen. Jeg vil tro, der er mange andre steder i landet, hvor man står med de samme problemer – endnu ved man det bare ikke.

I alt har regionerne udpeget 145 steder i lan­ det, som nu skal undersøges. Det er tidligere øvelsesområder for brandmænd, for her ved man, at der er brugt skum med PFOS i.

Hvad er PFOS? PFOS hører til i en familie af fluorhol­ dige stoffer, som hedder PFAS. Stof­ ferne er industrielt fremstillede og forekom­mer ikke naturligt. PFOS står for per­fluoroc­tansulfonsyre. Det har den kemiske formel C8HF17O3S. PFOS er blandt andet mistænkt for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.

PFAS er forbudt Fra 2000–2006 har der været fokus på at udfase anvendelse af især PFOS i produkter, og der er indført mange EU-restriktioner om salg og import af produkter, der indeholder PFOS. På trods af, at PFOS har været forbudt siden 2008-2011, findes det stadig i miljøet i grundvand, spildevand, slam og jord.

Kilde. Niras.dk

Historien Vidste du?

Filmen Dark Waters (2019) handler om en advokat i West Virginia, USA, der ved et tilfælde opdager en miljøskandale omhand­ lende PFOS. Herefter går han efter en af verdens største kemivirksomheder. Filmen er baseret på virkelige hændelser, og du kan se den på YouTube.

PFAS-forbindelserne har været anvendt som smudsafvisende overfladebehandling af tekstiler, papir og pap, som hjælpemiddel i forbindelse med forkromningsprocesser og i nogle typer af brandslukningsskum siden sidst i 60’erne.

Kilde. Niras.dk

Som det ses af kortet, målte SK Forsyning hele 13.000 ng/L i spildevandet fra brandskolen. I dag må man ikke længere bade i vandet ved Korsør Nor.

PFOS står for perfluoroctansulfonsyre. Det har den kemiske formel C8HF17O3S.

NY TØRSTOFMÅLER Valmet har lanceret deres nyeste generation (4) af deres mikrobølgebaserede tørstofmåler.

Det er specielt transmitteren der nu er 100 % digitaliseret, med touch skærm og mange diagnosefunktioner.

Sensor for indspænding: DN50 til DN300 Ved >DN200: Model TB for side-ind montering

Valmet TS er den mest pålidelige og nøjagtige tørstofmåler på markedet. Den er specielt designet til spildevandssektoren, hvor den medvirker til store besparelser i polymerdosering og energiforbrug. Medvirker også til at forhøje tørstof-% i slamkagen, der medfører besparelse ved bortkørsel af slammet.

check Kontinuerlig måling

check Lavere energiforbrug (pumper)

check Vedligeholdsfri

check Kort tilbagebetalingstid

check Kræver kun 1 punkt for kalibrering check Lab-målinger for kontrol minimeres

Sensor DN100 – DN200, PN100

Sensor TwinBlade Side-ind fra DN200

Sensor DN50 – DN300 Bridge Transmitter (4th)

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #5/21 11

Fordele

12

spildevand #5/21

FORSYNINGS PORTRÆT

I FRE D E R I CIA SÆTTES MILJ Ø OVER Ø KO N O MIS K E INDTÆGTER Fredericia Spildevand og Energi A/S står overfor store udfordringer. Som landets største aftager af blandet industrispildevand har det økonomiske konsekvenser, når to af de helt store kunder begynder at rense spildevandet på egen matrikel. Miljømæssigt er det dog en fordel, og derfor har forsyningen i Fredericia selv været med til at understøtte indførslen af renseteknologier hos Carlsberg og Dong Oil Pipe.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG ILLUSTRATIONER: FREDERICIA SPILDEVAND & ENERGI A/S Fredericia ligger, som de fleste læsere ved, lige ud til Lillebælt. Her lever en af de største koncertrationer af mar­ svin i Danmark, men her ledes noget

af det mest koncentrerede industri­ spildevand også ud. Renset grundigt for kvælstof, fosfor og organisk stof – naturligvis. Dog kræver byens smukke

placering og nærhed til et bælt med et presset vandmiljø, at forsyningen sætter miljøet højt. Og det gør den.

Den nuværende bestyrelse har såle­

Fredericia Centralrenseanlæg mod­tager og håndterer industrispilde­vand.

Det er et stort anlæg, da en del af industrispildevandet kræver dobbelt så lang opholdstid og længere rensetid end almin­de­ligt husholdningsspilde­ vand. Anlægget reguleres af intelli­gent styring og overvåges 24/7.

Personalet skal blandt andet være opmærksomme på hæmning, da det modtager meget forskelligt spildevand.

Fredericia Spildevand & Energi A/S’ direktør er Søren Hjortsø Kristensen.

Et andet eksempel på, hvordan FRSE prioriterer miljøet højt – også i forhold til indtægter - findes i samarbejdet med Carlsberg. Bryggeriet indførte sidste år egen rensning af processpildevand, og undervejs har forsyningen understøttet den udvikling. FRSE modtog tidligere ca. en mio. m3 spildevand om året alene fra bryggeriet, men efter implemente­ ringen af den nye løsning, er ikke blot mængden faldet - også indholdet af organisk materiale er mindre.

- Vi får ikke længere så meget af det ”gode” spildevand ind, som vi kan producere energi af. Tidligere kom 10-20% af spildevandet, vi modtager, fra Carlsberg, så det er noget, vi kan mærke på særbidraget og på CO2regnskabet.

des besluttet, at miljøhensyn som udgangspunkt skal prioriteres over økonomiske interesser. Det har de sid­ ste år ført til, at Fredericia Spildevand og Energi (FRSE) blandt andet har bistået Carlsberg og Dong Oil Pipe med at nedbringe mængden og ikke mindst koncentrationen af det spilde­ vand, de to virksomheder udleder. Det har slået store huller i særbidraget og CO2-regnskabet, og forsyningens ind­ tægter falder her og nu med millioner af kroner. Hvordan den finansiering skal findes, er op til den nye bestyrel­ se, der bliver konstitueret efter kom­ munalvalget i november.

Prioritet 1: Miljø Fredericia er en by med ca. 50.000 indbyggere og mange store industrier.

Det betyder, at industrispildevandet udgør størstedelen af al det spildevand, Fredericia Centralrenseanlæg får ind og skal håndtere. Meget af spildevandet er tilmed yderst forurenet. Således er den gennemsnitlige koncentration i ind­ løbsvandet på over 20 PE BI5/1000 m3, hvor landsgennemsnittet er omkring 12 PE, fortæller direktør for FRSE, Søren Hjortsø Kristensen. Og der kan være store udsving over døgnet.

- Vi har mange forskellige slags indu­ strier i oplandet, så det er meget

Alligevel glæder direktøren sig over Carlsbergs nye anlæg. For med det sikres et bedre miljø i og omkring Lillebælt, fordi spildevandet renses mere effektivt, og store mængder pro­ cesspildevand nu kan genbruges på Carlsberg og derved spare grundvand.

- Undervejs har vi haft gode dialoger og erfaringsudvekslinger på tværs af Carlsberg og FRSE. Bryggeriet har nu et anlæg, som forrenser spildevandet.

Derved tages det organisk materiale ud, som bryggeriet så kan producere gas af. Herefter renses vandet igen, så det efterfølgende kan bruges som teknisk vand til blandt andet rengøring. Carlsberg ser det som et fyrtårnsprojekt, som de ønsker at udbrede til deres bryggerier ude i

spildevand #5/21 13

blandet spildevand, vi får ind. Vi har et robust anlæg og dygtige med­ arbejdere, så vi sætter en ære i at rense godt for kvælstof og fosfor.

Bestyrelsen har sat konkrete mål for at rense bedre end kravene - for en sikkerheds skyld.

Fra spildevand til rent vand og energi

Biogas Naturgas

Elproduktion Rådnetårn

Overskudsvarme

Spildevand fra industri og husholdninger

Pumpestation

Udløb i Lillebælt Renseanlæg

14

spildevand #5/21

Teknisk vand

verden. Det sparer virksomheden en masse vand, men det påvirker selv­ følgelig vores takstgrundlag negativt.

Det vidste vi fra start, men målet har været at understøtte de mest opti­ male lokale miljøløsninger.

Prioritet 2: Økonomi og effektivitet Forestil dig, at det var din arbejdsplads, der mistede en stor del af indtægten fra jeres største kunde. For miljøets skyld!

Gang så med to. For FRSE har ikke blot samarbejdet med Carlsberg, også Dong Oil Pipe leverer nu mindre forurenet vand til forsyningen. Her har FRSE i samarbejde med Fredericia Kommune og blandt andre Miljøstyrelsen i flere år understøttet udviklingen hos Dong Oil Pipe aktivt og positivt. Resultatet påvirker også takstgrundlaget, men lige meget hvor ofte Spildevand spørger Søren Hjortsø Kristensen om problema­ tikken, så hverken kan eller vil han her og nu sætte en smertegrænse for, hvor­ når Prioritet 1 og 2 bytter plads.

- Bestyrelsen har understøttet sam­ arbejderne og været klar omkring forsyningens visioner og strategier.

Og her kommer miljøhensyn først.

Det primære mål er at skabe optimale lokale miljø- og ressourceløsninger.

Også selvom det betyder ændret indtægtsgrundlag eller tabte CO2gevinster for FRSE. Det er ikke nogen hemmelighed, at det påvirker ind­ tægtsgrundlaget. Det bliver et af de spørgsmål, den nye bestyrelse skal arbejde med.

Forsyningen har nemlig samtidig store

planer om at mindske overløb, udbygge separat- og semi-separatkloakeringen i dele af Fredericia by, imødekomme den hastige byudvikling, blive energineutral i 2025 og CO2-neutral i 2030 og søger også at være på forkant med at kunne måle for miljøfremmede stoffer. FRSE har igangsat egne initiativer med at få screenet spildevandet og indenfor en overskuelig årrække at have analy­ seredskaber på plads, så de kan teste spildevandet for mikroforureninger. Det er en ønskeliste, der kan gøre de fle­ ste forpustede, men en, Søren Hjortsø Kristensen mener, er realistisk.

- Vi har et par år med store økonomi­ ske usikkerheder, så de næste år må vi også se på vores langsigtede bud­ getplan. Skal vi skrue på taksterne?

Skal vi gældsætte os? Skal vi priorite­ re anderledes? Vi ved, at byggemod­ ningerne er dyrere end forventet for mange virksomheder, og vi har flere projekter i gang end forventet. Jeg er ikke nervøs for udfordringerne, der venter, for jeg ser dem i høj grad som udviklingsmuligheder for forsyningen.

Udfordringerne er vores mulighed for at blive grønnere, engagere os lokalt for et bedre miljø, arbejde så effektivt som muligt og betjene et større bag­ land med byudviklingen.

Prioritet 3: Samarbejde lokalt

som forsyningen lægger vægt på. Det kan være med Fredericia Kommune om spildevandsplaner, byudvikling og klimatilpasningsprojekter, det kan være virksomheder eller Business Fredericia om udviklingsmidler.

- Sammen med Crossbridge (tidligere Shell), AU og andre virksomheder er vi nu ved at se på, hvordan vi kan producere brændselsolie til lastbiler og skibsfart fra råslam. Projektet har Crossbridge som ansøger og har fået EUDP-midler. Vi er gået i gang, og forsyningen investerer også i projek­ tet. Meningen er, at der skal stå en fuldskala-løsning klar til test i 2023.

Crossbridge får råslammet, før forsy­ ningen selv har fået energi ud af det, så vi taber en positiv CO2-faktor. Vi gør det, fordi det giver bedre mening i det store CO2-regnskab. Vores mål­ sætning er igen at understøtte de bedste lokale løsninger - ikke kun FRSEs, understreger Søren Hjortsø Kristensen og fortsætter.

- Vi skal se CO2-udfordringer på tværs af værdikæderne. Lige nu køres en del slam på landbrugsjord, men frem­ over kan slam måske erstatte diesel­ olie i den cirkulære økonomi. Det vil give samfundet en større CO2-gevinst – men ikke forsyningen. Et andet fokus for os er at begrænse udlednin­ gen af miljøfremmede stoffer.

Samarbejder med store kunder som Carlsberg, Dong Oil Pipe og andre er ikke bare med til at give FRSE en grønnere profil, det brander i høj grad også virksomhederne. Og det er netop win-win igennem lokale samarbejder,

Lige nu ved ingen præcis, hvilke mikro­ forureninger og miljøfremmede stof­ fer der udledes til Lillebælt, men det ønsker FRSE at blive klogere på i de næste fem år. Derfor samarbejder de

Fredericia Spildevand og Energis vision: FRSE er en attraktiv lokal medspiller der varetager spildevandets kredsløb , og som i 2025 er netto energiproducerende og i 2030 er CO2 neutrale

Strategikort for Fredericia Spildevand og Energi A/S. vedtaget maj 2019

FN verdensmål Nr. 6 , 13 og 14 Strategiske emner ® ¯ Perspektiver

som sikrer Fredericia Spildevand og Energi succes, målt på: miljø & forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet, service & samarbejde og energi

Ejer- og finansperspektiv

Miljø & Forsyningssikkerhed Understøtte lokalsamfund i optimale miljø- og ressource løsninger

God spildevandsrensning, fleksibel forsyningssikkerhed

Forbedre nærmiljø (overløb, oversvømmelser, lugt, støj)

FN verdensmål Nr. 7 og nr 13

Økonomisk effektivitet Øget effektivitet

Reducere omkostninger

Nye indtægtskilder

Service & Samarbejde Lokal attraktiv medspiller, herunder undervisning

Energi Forbedre energiregnskab

Tilfredse kunder og ejere

Sparrings partner Reducere eget energiforbrug

Øge energiproduktion

Kundeperspektiv "EFFEKT PÅ INTERESSENTER"

der gør, at vi lever op til vores interessenters forventninger

at levere de strategiske processer

Vi sætter vores medarbejdere i stand til

Interessenter: Kunder, Samarbejdspartner, Leverandører, Konkurrenter, Politikere, "Naturen"

Procesperspektiv "INTERNE PROCESSER OG UDVIKLING"

Forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder

Sikker drift

Sikkert arbejdsmiljø

Lærings- og vækstperspektiv "LEDELSE OG MEDARBEJDERE"

Miljøbevidste

Systematisk udvikling og dataopsamling

Attraktiv spildevandstakst

Løbende optimere inhouse/outh ouse produktion

Org. og driftsoptimering (automatisering)

Service- og samarbejdsminded

Udnytte overskudskapacitet og nye forretningsområder

Kompetent, fleksibel og hurtig sagsbehandling

Økonomisk attraktiv og miljøvenlig energiproducent

Social ansvarlig virksomhed

Stiller ressourcer og faciliteter til rådighed

Opsøge og afklare samarbejdsmuligheder

Energioptimere egne processer

Samarbejder ang. affaldsog energiprodukter

Resourcestrategi

Motiverede & engagerede medarbejdere Kompetente & fleksible medarbejdere Bruger og medarbejderdrevet innovation Forbedret datagrundlag Deltage, lære og påvirke i netværk

MØSE står for Miljø, Økonomi/effektivitet, Samarbejde lokalt, Energi. MØSE er FRSEs strategi.

Prioritet 4: Energi Egentligt falder denne prioritet en smule udenfor Spildevands fokusom­ råde, og så alligevel ikke. Det hænger nemlig uløseligt sammen med de to første prioriteter – miljø og økonomi.

Udfordringen for FRSE bunder i, at der skal bruges meget energi til at rense det koncentrerede spildevand. Det uan­ set, at det ’gode’ spildevand, forsynin­ gen modtog fra blandt andre Carlsberg, ikke længere strømmer ind i samme mængde eller med samme indhold af organisk materiale. Og dermed er det blevet sværere at producere egen bio­ gas og el.

- Vi var faktisk energineutrale, lige før Carlsberg anlagde det nye rense­ anlæg i Industribyen. Det er vi ikke mere. Men det er konsekvensen af en målsætning om, at vi loyalt arbejder for at skabe de løsninger, der samlet set er optimale for lokalsamfundet. Vi har ikke fokus på gevinster for FRSE alene, siger Søren Hjortsø Kristensen.

MØSE sætter dagsordenen Der er derfor nok store spørgsmål, der venter på svar og nok at tage fat på for FRSE i årene fremover. Strategien MØSE (Miljø, Økonomi, Samarbejde, Energi) bestemmer dog et langt stykke hen ad vejen, hvordan forsyningen skal takle udfordringerne og udvikle sig, siger Søren Hjortsø Kristensen. For det hand­ ler om at have visioner samt realistiske og konkrete delmål. Det handler også om at turde satse på udvikling. Det har den afgående bestyrelse gjort ved at pri­ oritere det lokale miljø, nu skal den nye bestyrelse følge op med at balancere ambitioner og langtidsbudgettet.

- Spildevandssektoren er kompliceret, og normalt bruger nye bestyrelser op til et år på at erhverve sig solid viden. Der skal laves et nyt lang­ tidsbudget og prioriteringer ud fra de udfordringer, vi står overfor.

Som forsyning vil vi gerne give især vores industrikunder jævne takster.

Det sætter de nemlig pris på, da det giver dem budgetsikkerhed og stabilitet. Hvis vi vil have dem til at blive grønne sammen med os, skal vi samarbejde med dem. Til gengæld får vi adgang til at afprøve nye part­ nerskaber og teknologier, som vi kan bruge i vores arbejde med MØSE fremadrettet, slutter Søren Hjortsø Kristensen.

Fredericia Spildevand & Energi A/S i tørre tal: - Antal medarbejdere? 45 ansatte - Antal renseanlæg 1 - Antal pumpestationer?

134 - M3 renset spildevand om året?

9-10 mio. m3 - Km kloakledning?

1000 - Kundegrundlag?

Ca. 17.500

FRSEs 5 langsigtede udfordringer/muligheder: 1. Overløb og klimasikring: Mål: max 450.000m3 overløb.

2. Acceleration i byudvikling kræver anlæg, presser økonomi og kapacitet 3. Energi- og CO2-neutralitet (hhv. 2025 og 2030) 4. Behov (og krav) for rensning for miljøfremmede stoffer 5. Skabe balance i langsigtet budget.

spildevand #5/21 15

blandt andet med Fredericia Kommune samt Krüger og håber at kunne afprø­ ve ny test-teknologi ved udløbet fra Fredericia Centralrenseanlæg i 20222023. Derudover følger de blandt andet Vandalf-projektets arbejde med at udvik­ le analyser, så en prototype senere også kan testes på centralrenseanlægget.

Nytårshilsen fra STFs bestyrelse Om ikke mange dage skifter vi fra 2021 til 2022. Hvad vil det nye år bringe for branchen? For STF? Vi har fået STFs bestyrelsesmedlemmer til at pudse krystalkuglen og give deres bud på, hvad vi kan forvente os af det næste år.

TEKST: STFs bestyrelse og Anna Klitgaard / GRAFIK: Saif Aldeen Tahhan

16

spildevand #5/21

Lars Erik Hansen BIOFOS

”Det, som jeg ønsker mig allermest, er, at reguleringen af branchen bliver revideret og gjort mere retfærdig. Det har vi brug for som branche.

Vi har også brug for STF til vidensdeling og at samle branchen. Når vi mødes på årsmøder og døgn-kurser, gør vi det som kolleger – lige meget hvem vi arbejder for og med hvad. Det er vigtigt at huske – hvis vi skal blive bedre – skal vi arbejde sammen, ikke være konkurrenter.”

”Mine ønsker for branchen i 2022 er, at der kommer endnu mere fokus på fjernelse af miljøfremmede stoffer fra spildevandet. Det er afgørende for opnåelse af god økologisk kvalitet i vores vandmiljø.

I branchen er vi gode til vidensdeling. Det er det, STF udspringer af. I 2022 fylder STF 50 år, og i jubilæumsåret fremstår foreningen som en yderst vigtig aktør i branchen. Den er et samlingspunkt for spildevandsnørder - gamle som unge.”

Jan Jørgensen Slagelse Kommune SK Forsyning

”Vi er normalt ikke ret gode til nytårsløfter, men ét løfte tør jeg godt give. Det bliver ikke kedeligt i spildevandsbranchen i 2022.

Vi kommer til at stå overfor en rivende udvikling.

Noget udløst af nye krav, som for eksempel målsætningen om klimaneutralitet i 2030. Andet udløst af nye muligheder, der åbner sig. Det kan være robotteknologier eller øget brug af DNA-sekventering.

Et stort og måske lidt naivt ønske for 2022 er mere sammenhængende krav fra vores myndigheder. Det er ikke nemt at levere helhedsorienterede løsninger, når Miljøstyrelsen trækker i en retning, Forsyningssekretariatet i en anden og vores kommunale miljøafdelinger i en tredje.”

Formand Jacob Andersen Hjørring

René Hansen Frederikshavn

”Mit ønske for branchen er, at vi skal vedblive at være gode til at bygge relationer, dele viden, skabe nye netværksgrupper og vedligeholde de eksisterende. Vi skal have fokus på udvikling, og vi skal være dygtige at tiltrække unge i vores verden af spildevand, miljø og sundhed.

Vi skal have fokus på fællesskabet. Det er det, der driver udviklingen. Og her spiller STF en vigtig rolle.

STF er nemlig porten til samlingsstedet for udvikling og vidensdeling, rammen om fællesskab og visioner samt ”udstillingsvinduet” for teknik og viden.”

Næstformand Pernille Lyngsie Pedersen RGS Nordic

”Som vores formand så tit har sagt, var det oprindelig formål for kloakering og dermed renseanlæg, at vi ikke skal dø af tyndskid. Den opgave skal vi stadig opfylde, men samtidig er det mindst lige så vigtigt, at vi udvikler bedre renseteknologier, optimerer ressourceforbruget og sikrer, at vi arbejder så bæredygtigt som muligt. Derudover skal vi fjerne næringsstofferne og så mange miljøfremmede stoffer som muligt for at skåne miljøet. Vi opnår de bedste resultater gennem stadig mere samarbejde, innovation og vidensdeling. Netop dette er fundamentet for vores forening, og derfor har STF – måske mere end nogensinde - sin berettigelse.”

”Samarbejde! Det er det vigtigste i branchen. Det gælder samarbejde med industrien, og det gælder med landbruget.

STF er relevant i lige netop ovenstående, da vi ikke kan opnå disse ting, uden at vi samarbejder med hinanden til fordel for branchen.

Vores branche bliver mere og mere udfordret, med nye udledningskrav og dermed nye teknologier, der skal afprøves og tages i brug. Det er derfor vigtigt, at vi lærer af hinanden, udfordrer hinanden og bliver frontkæmpere for det vigtigste i verden - nemlig ”Et rent vandmiljø”.

”Jeg ønsker, at vores regulering ændres i en retning, som understøtter et godt miljø, sundhed i samfundet, og at vi udvikler nye teknologier samtidig med, at vi er effektive. I dag er der alt for mange eksempler på, at reguleringen skubber i den modsatte retning.

Fokus på overløb og vores udledninger af miljøfremmede stoffer vil også i 2022 være højt på agendaen.

Coronaen aftager, og verden åbner mere op.

STF er den organisation i Danmark, som bedst når ud på det praktiske plan og understøtter, at Spildevandsdanmark deler viden med hinanden og derved bliver dygtigere.”

Ivan Vølund VandcenterSyd

2022

Kasserer John Pies Christiansen Tønder Forsyning

”STF fylder 50 næste år. En forening, der har eksisteret i 50 år, er en stor bedrift. Især på vores område har det været meget vigtig, at vi kan erfaringsudveksle og udvikle os på alle vores arbejdsområder.

På nogle områder er den teknologiske udvikling gået stærkt og på andre fylder love, regler og bekendtgørelser meget.

STFs møder, netværk og årsmøder er der, hvor branchen mødes og lærer mere om det nye, der sker.

Det er også der, hvor viden og erfaringer deles. Det bliver ikke mindre vigtig fremadrettet, og derfor er STF så relevant, som den nogensinde har været.”

spildevand #5/21 17

Jens Jørgen Ploumann Vesthimmerland

18

spildevand #5/21

DEN IDEELLE SECURITY-STRATEGI TIL INDUSTRIELLE SYSTEMER

Er der fokus på cybersecurity i vandbranchen?

I tilfælde af fremmed indtrængen i dine produktionssystemer, så er det alfa og omega at have styr på virksomhedens security.

Den ideelle security-strategi til industrielle systemer er bygget på omhyggelig planlægning og effektiv beskyttelse.

Tag et Industrial Security tjek og læs mere på www.siemens.dk/industrial-security

spildevand #5/21 19

Et værksted fuld af mænd, viden og pumper

Tag med på kursus og bliv inspireret I november afholdt Ferskvandscentret kurset ”Drift af pumpestationer. 16 medarbejdere fra forsyninger og private virksomheder fra hele landet deltog. Det blev til tre lærerige dage fulde af pumper, erfaringsudveksling og vidensdeling.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD I en stor hal i udkanten af Ikast står 16 kursister, fem pumpeleverandører og en underviser. Værten er Ikast-Brande Forsyning, der i dagens anledning har sagt ja til at huse Ferskvandscentrets kursus ”Drift af pumpestationer”. På trods af regn og snigende kulde udenfor er der behageligt indenfor. Det, der til daglig er spildevandsforsyningens værksted, rummer i dag fem servicebiler med alskens isenkram, paller med pumper samt fire hold spørgelystne og videbegærlige kursister. Deres iver, snak og energi fylder hallen og viser, at der i høj grad er brug for kurser, hvor kursi­ sterne har mulighed for at få begge hænder helt ind i hjertet af pumperne.

16 medarbejdere fra 12 forsyninger og en privat virk­ somhed deltager i kurset. Den første dag sad de på skolebænken i Vejlsøhus, hvor Ferskvandscentret hol­ der til. Enkelte kursister giver tirsdag, da Spildevand møder dem, udtryk for, at den lange ”skoledag” har været hård, for de færreste er vant til at sidde stille i længere tid ad gangen. I stedet er det en gruppe akti­ ve mænd, der koncentreret følger med i underviser Aksel Kirkebys præsentation. Tirsdag morgen er han i færd med at gennemgå pumpens bestanddele, mens fem leverandører af pumper ordner deres servicebiler, sætter pumper op på paller og borde samt placerer sodavand og søde sager til kursisterne.

Leverandørerne er Grundfos, Xylem, Flygt, RH Pumper, Agrometer og senere kommer også Grønbech & Sønner til Ikast-Brande Spildevand.

20

spildevand #5/21

Tid til at pille og spørge Med på holdet var: Per Damgaard Jørgensen (Daka), Rune Agnar Hjorth (Fors A/S), Tom Jensen (Halsnæs Forsyning A/S), Per Godt Johannsen (Sønderborg Forsyningsservice A/S), Morten E. Jørgensen (Sorø Spildevand), Per Jørgensen (Ærø Vand), Patrik Lohse (Silkeborg Spildevand A/S), Dennis Munch (Skanderborg Forsyning), Søren Nielsen (Langeland Forsyning), Thomas Nissen (Arwos), Jacob Ottesen (Langeland Forsyning), Michael H. Pedersen (FFV Spildevand, Gert S. Nielsen (Langeland Forsyning), Niels Sørensen (Assens Forsyning), Eigil Thomsen (Arwos) og Kasper Vester (Morsø Forsyning).

Kurset Drift af pumpestationer er bygget op, så kursisterne modtager under­visning i blandt andet opbyg­ ning, vedlige­hold og drift samt styring af pumpe­stationer. Herefter ser holdet på pumpeteori og dimen­ sionering af pumper. På anden­­dagen kommer hol­det også ind omkring kloakbe­kendt­gørelsen, pumpens be­stand­dele samt sikkerhed og hygiejne, og på tredje­dagen taler de om svovlbrinte­­pro­ble­mer samt indret­ning af service­bilen.

På holdet i november deltog 16 med­­ar­bej­­dere fra 12 forsyninger og en privat virk­somhed.

Underviserne på kurset opdaterer løbende indholdet. Det sker ud fra kursis­ternes evalueringer.

Leverandørerne er Grundfos, Xylem, Flygt, RH Pumper, Agrometer og senere kommer også Grønbech & Sønner. De fleste har været med før, for mødet med forsyningerne er noget, leverandørerne ser frem til, fortæller Thomas Lybeck, der er udekø­ rende servicetekniker ved Grundfos.

- Det er en god måde for os at møde branchen på.

Her er der tid til at gå i dybden med teknikken, skille tingene ad og vise nogle nye pumper frem.

Her er der tid til at rode og pille, og det er vigtigt, for det er meget bedre, at deltagerne får en forstå­ else for vores pumper her, end når de står med en defekt pumpe ude i marken.

Kursisterne er opdelt i fire grupper på hver fire mand, og hver gruppe får tid ved hver leverandør. I løbet af de timer, de bruger rundt om servicebilerne, er der rigelig mulighed for netop at rode og pille, og de gør det. De spørger også. Igen og igen, og der bliver sva­ ret, diskuteret og samlet op. Dynamikken i grupperne virker, for det, den ene spørger om, lærer de tre andre kursister af. Og er der stille medlemmer af en gruppe, så bliver de stadig inddraget, fordi arbejdsgrupperne er så små. Opdelingen i grupper er noget nyt, men et tiltag, Aksel Kirkeby vil fortsætte med.

- Sidste gang, vi afholdt kurset, var kursisterne ikke i grupper. De gik mere rundt i en samlet gruppe eller holdt sig til dem, de kendte. Desværre døde diskussionerne hurtigt hen, og tanken er netop, at

de skal lære af hinanden ved at erfaringsudveksle og vidensdele.

Kurset er altid relevant Aksel Kirkeby har undervist i dette og andre kurser på Ferskvandscentret siden 1998. I dag er han pensi­ oneret fra sit job i Vand og Affald i Svendborg, men han holder meget af fortsat at kunne dele sin viden, høre nyt fra branchen og møde medarbejdere fra hele landet.

- Jeg har arbejdet med mange slags pumper og i mange år, og så længe de nye kræfter i branchen kan bruge min viden, vil jeg fortsætte med at undervise. Kurset handler om drift af pumpestati­ oner, og vi ser på opbygning, design, vedligehold og hører om arbejdsmiljøregler i forbindelse med arbejde i og omkring pumpestationer. Det er for alle, der arbejder med pumper – om det er som montør, smed, specialarbejder eller mere overord­ net som driftsleder og projektleder.

Nogle af deltagerne har da også været på kurset flere gange. Afløbsoperatør Jacob Ottesen fra Langeland Forsyning står og nulrer en miniature højvandslukke, han har fået af en af leverandørerne. Han skal bruge en i stor størrelse i forbindelse med en rusten kon­ traklap for at stoppe saltvand fra at trænge ind på renseanlægget derhjemme. Jacob Ottesen har været hos forsyningen i 26 år, og efter kun fire måneder i jobbet var han på et lignede kursus første gang.

spildevand #5/21 21

- Der sker så meget nyt, så det er godt at blive opdateret ind imellem. Denne gang er jeg afsted med min chef, der er her for første gang. Jeg synes, kurset kan give noget til os begge. Det er godt tilrettelagt, og særligt en dag som i dag, hvor der er tid til at høre om andres erfaringer og diskutere løsninger, er god. Se nu bare dette højvandslukke.

Måske jeg har fundet en løsning til en udfordring derhjemme.

Bedst at lære med hænderne Også Tom Jensen fra Halsnæs Forsyning er tilfreds med andendagen af kurset. Førstedagen var dog hårdere for spildevandsoperatøren at komme igen­ nem, for indholdet var for teoretisk og dagen lang og stillesiddende.

- Jeg er vant til at være i gang, og jeg lærer bedst med hænderne. I dag kan jeg få dem på og ind i pumperne, og det er godt. Der er tid til at komme rundt, tid til at spørge og snakke om tingene. Det ville være fint, hvis Ferskvandscentret kunne gøre førstedagen mere praktisk – for eksempel have en pumpe i lokalet, hvor undervisningen foregår. Det er nemmere at forholde sig til noget, man kan røre ved end billeder.

Rundt om i værkstedshallen i udkanten af Brande kan man røre ved stort set alt. Og bliver opfordret til det.

Flemming Olofsen har 34 års erfaring i branchen, og han nyder at vise både indersiden af sin servicevogn

frem og indersiderne af Xylems pumper. Flere gange ser man deltagerne stikke en hånd op i en af de store pumper eller samle sig om Flemming Olofsen, når han skiller pumperne ad. Med sin lange erfaring kan han svare på alle spørgsmål, og derfor bliver flere grup­ per også hængende rundt om hans bil så længe som muligt.

- De her dage handler om at dele viden. De er fan­ tastiske netværksdage, for selv om vi kommer ud til mange forsyninger i hverdagen, så møder vi mange af de nye i branchen her. Igennem snakke om pumper hører jeg om deres udfordringer, og vi opbygger en relation. Derefter er det nemmere at køre forbi bagefter.

Viden for alle En anden god grund til at deltage, griner Thomas Lybeck, er, at man kan se, hvad konkurrenterne har med. Dage som disse er nemlig også et udstillingsvin­ due til de nyeste modeller og teknikker.

Snakken om nye produkter, hverdagens udfor­ dringer med tilstoppede pumper og indtrængende saltvand, overpumpning og meget mere fortsætter en stund endnu. Så begynder leverandørerne at pakke pumper og paller sammen. Udenfor værk­ stedet i Ikast holder Silkebussen og venter på at bringe kursisterne tilbage til Vejlsøhus, så de der kan vågne op til tredje og sidste dag af Drift af pumpestationer.

Vil du med?

Ferskvandscentret afhol­der kurset ”Drift af pumpe­statio­ner” igen den 17. – 19. maj 2022.

Tilmel­dingsfristen er den 15. april 2022, men man kan tilmelde sig helt frem til kursusstart, hvis der er ledige pladser.

Kurset henvender sig til medarbejdere i spil­ devandsforsyninger, der står for den daglige drift og vedligeholdelse af pumpestationer. ”Drift af pumpestationer” er en del af både Afløbs­ operatøruddannelsen og Spildevands­operatør­ uddan­nelsen.

22

spildevand #5/21

Overpumpning

af Europas største udlejningspark Vores brede portefølje af forskellige, pumpesystemer og tilbehør sikrer høj tilgængelighed og hurtige reaktionstider. Det betyder, at flaskehalse i efterspørgslen altid kan dækkes med kort varsel. Vi har den komplette lejeløsning til dig. Inkl. alle værktøjer til flowmåling, analyse og fjernovervågning.

• Selvansugende pumper • Komplette pumpesystemer • Ozon-oxidationssystemer • UV desinficerende systemer • Overvågning • Afspærringsballoner

Arbejdet er aldrig for stort eller for småt for os!

Xylem Danmark SPWDK@xylem.com +45 43 200 900 www.xylem.dk

Kontakt: Stig Henriksen Mobil: 24 487 588 Mail: Stig.Henriksen@Xylem.com

Certificering:

Gør det nogen forskel?

TEMA

Der findes et utal af standarder, som forsyninger og virksomheder kan blive certificeret efter.

Nogle er mere udbredte end andre, nogle forsyninger er mere begejstrede for certificeringer end andre, og nogle fravælger dem helt. Hvorfor forsyninger vælger hvad og ikke mindst hvorfor, er omdrejningspunktet for denne artikel.

TEKST: ANNA KLITGAARD FOTO: AARHUS VAND, HERNING VAND, NOVAFOS, TØNDER FORSYNING OG HJØRRING VANDSELSKAB spildevand #5/21 23

Spildevand har talt med en række for­ syninger om deres syn på og brug af certificeringer. Herning Vand og Aarhus Vand, Tønder Forsyning, Novafos og Hjørring Vandselskab har alle taget stil­ ling til, om de vil certificeres eller ej og i hvilke standarder. Her deler de deres erfaringer og refleksioner om for og imod, fordele, ulemper og udfordringer ved processen.

Hvorfor skal man certificeres?

Ifølge Dansk Standard er fordelen ved at blive certificeret i en standard, at det bliver synligt for kunder og interessenter, at man lever op til en given standard.

Nogle virksomheder kræver ligefrem, at deres samarbejdspartnere skal være certificeret inden for en bestemt standard, fx en ledelsesstandard fra ISO, fordi det stiller en vis garanti for, at virksomhedens processer er optimerede og kvalitetssikrede samt viser en høj grad af kompetence og dygtighed.

Kilde: ds.dk

Aarhus Vand har oplevet megen positiv omtale, efter forsyningen blev verdensmåls­certifi­ce­ ret. På LinkedIn har de aldrig haft så mange likes, som efter offentliggørelsen af nyheden, og blandt forbrugerne oplever de stor opbakning til at blive mere bæredygtige. Sidst men ikke mindst er certificeringen med til at brande forsyningen som grøn. Det gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft, fortæller Per Bach, der er fagchef for procesledelse.

Certificering: Skal, skal ikke?

24

spildevand #5/21

På spørgsmålet om, hvorfor man som forsyning vælger at bliver certificeret i en eller flere standarder eller ikke, henviser Aarhus Vand og Hjørring Vandselskab til de strategiske overve­ jelser, de hver især havde forud for, at beslutningen blev truffet. Hos Novafos var det en forventning fra ejerkommu­ nerne, der ledte til certificering.

Aarhus Vand: Vi har flere certificerin­ ger, men den seneste er unik. Vi er verdens første vandselskab, der er ver­ dens­målscertificeret. Baggrunden er, at vi har arbejdet med bæredygtighed i forskellige former igennem længere tid. Tidligere havde selskabet en DS 49001-standard. Den certificerer, hvor­ dan man driver CSR-arbejdet.

Bæredygtighed ligger jo i vores eksi­ stens, da vi er en miljø- og fødeva­ revirksomhed. Derfor skulle vi have bæredygtighed og forretning til at gå op. Internt talte vi meget om ver­ densmål, men hvordan forstod vi dem, og hvordan arbejdede vi med målene?

Ledelsen inviterede Mogens Lykketoft på morgenmad, og vi fik gode input, som gjorde, at Aarhus Vand senere besluttede sig for, at en verdensmåls­ certificering ville være en god strategi fremadrettet.

Ved at blive certificeret forpligter vi os til at arbejde struktureret med bæredygtig­ hed. En tredjepart kontrollerer, at der er overensstemmelse imellem det, vi siger

Verdensmålsfarverne med og uden ikoner og tekst bliver også brugt til forskellige former for udsmykning hos Aarhus Vand.

og gør. Certificeringen får os til at reflek­ tere på nye måder og betyder, at vi bru­ ger alle muligheder for at gå i en mere bæredygtig retning, forklarer Per Bach, der er fagchef for procesledelse.

Novafos: Beslutningen om at arbejde med en implementering af et ledelses­ system lå implicit i forbindelse med sammenlægningen af de seks mindre forsyninger, der i juli 2017 formelt blev til Novafos. Der var en forventning om at arbejde med effektivisering, en høj grad af forsyningssikkerhed og ikke mindst at være på forkant med ny tek­ nologi. Vores ejerstrategi har ni punkter, som er nøglepunkter i vores integrere­ de ledelsessystem. Kvalitetsledelse var helt oplagt, og de øvrige certificerin­ ger giver mening, fordi de sikrer, at vi arbejder med risici på alle niveauer og sikrer, at vi til stadighed har fokus på forbedringer, siger Benthe Rasmussen, der er Miljø- & Kvalitetsspecialist, Ledelsessystem.

Hjørring Vandselskab: Ledelsen har valgt ikke at blive ISO-certificeret i for eksempel miljø, arbejdsmiljø eller kvalitet. Det har vi, fordi vi ønsker at bruge enhver medarbejder optimalt hele siden. Ledelsen tror på, at med­ arbejderne tager ansvar og altid gør deres bedste. Det er den slags folk, vi søger og ansætter. Det er et vilkår for at arbejde her. Hvis vandselskabet

Hjørring Vandselskabs ledelse har valgt ikke at få virksomheden certificeret inden­for for eksempel miljø, arbejdsmiljø eller kvalitet.

laver en omfattende certificering, så programmerer vi den enkelte medarbej­ ders daglige arbejde helt ned i detaljen.

Derved går vi glip af deres kreativitet, innovative idéer og virkeløst – noget som vi vægter højt og er afhængige af i hverdagen, forklarer administrerende direktør Tommy Mostrup.

Indimellem er verden dog ikke sort/ hvid, eller forsyninger kan være inde i en proces for at blive klar til en cer­ tificering. En sådan befinder Herning Vand sig i, når det drejer sig om Asset Management.

Herning Vand: Vi kan sagtens se for os, at vi får Asset Management-certi­fi­ ceringen. Vi har allerede implementeret mange af de principper, der ligger i stan­darden, men endnu er systemerne og strukturerne ikke ude i hele virksom­ heden. Vi vil gerne lidt bredere ud og lidt dybere ind, før vi går videre med den egentlige certificering. Jeg regner med, at det kommer til at ske indenfor de næste to til tre år. Der er ingen tvivl om, at på projekt- og driftslederniveau kan det give mening med certificeringen, men hele virksomheden skal være klar til at arbejde med standarderne, og balancen mellem indsats og udbytte skal på plads.

Kravene skal give mening for både den enkelte medarbejder - i sammenhæn­ gene og for helheden, forklarer Benny Nielsen, der er chef for Plan og Projekt.

TEMA

Certificering: Det har sin pris

Analyse af tilstanden af kloaknettet i Herning ved brug af eksisterende data og machine learning/kunstig intelligens.

Aarhus Vand: Certificering har en pris.

Der skal investeres tid og kræfter i dokumentationsopgaver, og så skal for­ syningerne betale certificeringsbureau­ er, fortæller Per Bach.

Tønder Forsyning: Det har været et ønske fra bestyrelsen og den tidligere ledelse, at vi skulle certificeres. Vi star­ tede med ISO 22000 for vand, og det var forholdsvist nemt at styre. Siden er vi blevet certificeret i miljø og arbejds­ miljø, og det udfordrer os mere. Vi er en multiforsyning med vand, spildevand, affald og deponi, og de to seneste stan­ darder gælder på tværs af forsyningen.

Det er et stort arbejde at holde syste­

Tønder Forsyning er en multiforsyning og arbejder med vand, spildevand, affald og deponi.

merne opdaterede, forberede og følge op på den årlige interne og eksterne audits samt afvigelser. Vi er ikke en stor forsyning og i nogle af vores afdelinger, udfordrer certificeringen vores medar­ bejdere. Det er administrativt tungt at holde systemet kørende, men på den anden side har certificeringen også betydet, at vi har fået lavet en masse forbedringer. Vi har fået fulgt ting til dørs og sat arbejdsgange og handlinger i system. For vores medarbejdere er det dog krævende, for registrering og dokumentation er ikke en primær opga­ ve for dem, fortæller chef for Vand & Spildevand John Pies Christiansen.

Hvem er certificeret i hvad?

Tønder Forsyning: Arbejdsmiljøledelse, miljøledelse og fødevaresikkerhed Herning Vand: Fødevaresikkerhed og miljøledelse Novafos: Kvalitetsledelse, miljøledelse, arbejdsmiljøledelse, fødevaresik­ kerhed, samfundsmæssigt ansvar, energiledelse og informationssik­ kerhed samt akkrediteret til prø­ vetagning på drikkevand.

Aarhus Vand: Kvalitetsledelse, miljøledelse, arbejdsmiljøledelse, fødevaresik­ kerhed, verdensmål (6, 11, 13, 17)

John Pies Christiansen er Chef for Vand & Spildevand ved Tønder Forsyning

Netop medarbejdernes holdning til certificering optager Benny Nielsen.

Faktisk var han skeptisk, da han først hørte, at ledelsen og bestyrelsen for Herning Vand ønskede at blive certifi­ ceret, fortæller han i dag, for ville det tage fokus fra andet arbejde? Ville det gøre hverdagen mere besværlig? I dag er han dog en stor tilhænger, for selv om det kræver noget af medarbejderne, så giver det dem også et overblik og data at tage beslutninger ud fra i hver­ dagen.

Benny Nielsen er chef for Plan og Projekt hos Herning Vand.

Herning Vand: Det Asset Managementmindset og den struktur, vi har i dag, giver os nye muligheder for at holde øje med blandt andet drifts- og risiko­ omkostninger på delområder – for eksempel ledningsnettet i et bestemt område. Og nye muligheder for at hand­ le prioriteret. Når vi bruger data rigtigt, kan vi for eksempel prioritere driftsop­ gaverne balanceret. Det giver mening og dermed arbejdsglæde og overskud i hverdagen. At arbejde med Asset Management-principperne har været en stor øjenåbner hele vejen rundt, og den modstand, der var i starten fra nogle medarbejdere - den er forsvundet og erstattet af, at tankegangen under­ støttes af både handling og gode ideer, siger Benny Nielsen.

spildevand #5/21 25

Certificeringer er af mange set som ledelsesværktøjer i hverdagen. Syste­ merne gør, at arbejdsprocesser struk­ tureres, og kvaliteten garanteres. Der findes som sagt et utal af forskellige standarder, men de mest almindelige for vandselskaber synes at være miljø, arbejdsmiljø, kvalitet og fødevaresik­ kerhed. Alle er de krævende at arbejde med, fordi arbejdsgange skal dokumen­ teres, og der skal følges op på audits.

Certificering: Det øger fokus

26

spildevand #5/21

De fleste medvirkende forsyninger peger på, at arbejdet med certificeringer er med til at målrette og fokusere deres virke på de valgte områder. Således er Aarhus Vand blevet endnu mere skarpe på, hvordan og hvorfor de arbejder med bæredygtighed, efter de fik verdensmål­ scertificeringen i september 2020.

Aarhus Vand: Vi har nu mål for bære­ dygtighed. Når vi er certificerede, skal vi være målbare. Vi har valgt at arbejde med mål 6, 11, 13 og 17. Herunder er der 12 delmål. For hvert delmål er der handlingsplaner og KPI’er. Det kan være i forbindelse med mål 11 - bæredygti­ ge byer. Der kan vi se på, hvordan vi forurener i byerne, eller hvordan vi gør dem mere bæredygtige. Mål 13, klima, der har vi sagt, at vi skal være CO2neutrale i 2030. Det gør vi hovedsage­ ligt gennem grøn energiproduktion og desuden ved at omlægge vores bilpark fra sort til grøn. Vi udskifter bilerne, som det er teknologisk muligt og rentabelt først. Vi er pragmatiske og realistiske.

Ser vi på mål 6, så handler det for eksem­ pel om at rense spildevandet og trække ressourcer ud af det. Vi skal også se på CO2-emissioner fra spildevand. Delmålene er med til at hjælpe os på vej mod øget bæredygtighed, forklarer Per Bach.

På spørgsmålet, om der er en økono­ misk gevinst ved at blive certificeret, er Per Bach overbevist: Aarhus Vand: Det giver på den lange bane billigere priser for forbrugerne. Vi

opbygger viden om vand og spildevand, og det kan vi bruge til at skabe ekstra indtægter. Vores platform er truet af rammebetingelser. Aarhus Kommune har sat os det mål, at vi skal være blandt de 50 billigste vandselskaber for forbrugere. Så bæredygtighed skal være en forretning for os. Det handler om både people, planet og profit.

I Herning handler det i høj grad også om medarbejderne. For grunden til og fordelene ved certificering skal være helt klare for dem, siger Benny Nielsen: Herning Vand: Vi har fået medarbejderne mere involverede, end jeg havde regnet med. Det er vigtigt at italesætte, hvorfor vi gør det her. Det er en ledelsesopga­ ve. Standarderne skal give mening for medarbejderne. Vi skal lade dem komme med gode ideer og komme til orde. Det er deres hverdage, standarderne skal passe ind i, så det er utroligt vigtigt at have medarbejderne med om bord.

Vi kunne godt blive certificeret i Asset

Management nu, men vi får mere ud af at vente. Vi går efter mindsettet, ikke papiret. Det er vigtigt, at alle er sporet ind på, hvorfor vi skal certificeres, hvad det kan give os og den enkelte. Vi skal holde fokus, og det kan certificeringer­ ne hjælpe os med at gøre.

Også i hovedstadsområdet har Benthe Rasmussen oplevet, hvordan standarder kan være med til at give fokus og syste­ matik i hverdagen og arbejdsopgaverne.

Novafos: Med et ledelsessystem er der krav til opfølgning og dokumen­ tation. Det holder os fokuserede på opgaverne. De opstillede mål for alle områder hjælper med at gøre arbejdet målbart for medarbejderne. Vi har flere certificeringer, og ledelsen bruger ledel­ sessystemerne og certificeringerne, som deres sikkerhed for, at vi arbejder systematisk og sikrer implementering af metoder og praksisser, så vi fortsat forbedrer os. Vi har planer om at føje Asset Management til vores portefølje af standarder, så certificeringer er kom­ met for at blive i Novafos.

I Aarhus kan Per Bach forestille sig, at forsyningen bliver certificeret i IT-sikkerhed indenfor en overskue­ lig årrække, mens der ud over Asset Management ikke er planer om yderli­ gere certificeringer i Herning.

Hvem certificerer?

Der findes en håndfuld certifi­ce­rings­ bureauer, der arbejder i Danmark.

De er: • Bureau Veritas • Dansk Standard • FORCE Certification • DNV • Teknologisk Institut Oversigt over Novafos' certificeringer.

Certificeringer i spildevandsbranchen Ikke alle forsyninger er certificerede; nogen har få og andre mange certifi­ ceringer.

Her gennemgår vi nogle af de certifi­ ce­ringer, man finder i spildevands­ branchen.

Arbejdsmiljøledelse (ISO 45001) Synliggør forpligtelsen til at arbejde med et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Miljøledelse (ISO 14001) Synliggør forpligtelsen overfor miljøet.

Fødevaresikkerhed (ISO 22000) Et ledelsessystem særligt rettet mod fødevareproducenter.

TEMA

Kvalitetsledelse (ISO 9001) En uafhængig bedømmelse af virk­ som­heders kvalitetsledelses­system, der giver kunderne en garanti for kvaliteten af processer og produkter.

Informationssikkerhed (27001) Synliggør forpligtelsen til proaktivt at styre og beskytte informationer og aktiver samt sikrer en overens­ stemmelse med lovgivningen.

Samfundsmæssigt ansvar (ISO 49004/26000) Skaber struktur på arbejdet med verdensmålene. Standarderne til risikostyring ift. arbejdet med bære­ dygtig udvikling og samfunds­ansvar.

Verdensmålscertificering Dokumenterer indsatsen i arbejdet med at implementere FN’s verdensmål overfor omverdenen.

Energiledelse (ISO 50001) Kan være med til at reducere energi­ forbruget og miljøpåvirkningen samt øge rentabiliteten.

Asset Management (ISO 55001) Håndterer virksomhedens aktiver så de bidrager til optimal performance, ydeevne og rentabilitet.

spildevand #5/21 27

FLENDER GEAR OG KOBLINGER TIL RENSEANLÆG Vi kan hjælpe dig med: •

Projektering af nye gear - fx FZG

•

Renovering af ældre geartyper fx REDUREX

•

Ombygning fra ældre til nye gear med tilhørende tilpasning

•

Levering af målidentiske ældre geartyper - fx REDUREX

•

Levering af koblinger

•

Optimering af ældre kileremstræk

•

Vibrationsmålinger

•

3D laseropretning

•

Service

... meget mere.

Læs mere på www.jens-s.dk

Tlf. +45 70 13 83 33

│

info@jens-s.dk

│

jens-s.dk

C E RT I F IC ERING BEHØVER IK KE VÆRE SVÆRT Konsulent Jesper Hejl hjælper en lang række virksomheder – herunder forsyningsselskaber – med at få certificeret deres ledelsessystemer.

Vi har talt med ham om, hvad det kræver.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: JESPER HEJL

28

spildevand #5/21

De fleste forsyningsselskaber har certificeret deres ledelsessystemer i henhold til ISO-standarder. Målet med certificeringen er at have styr på sin ledelse og styring og kunne dokumentere det så enkelt og tro­ værdigt som muligt. Men hvor svært er det egentlig at nå dertil? Mange virksomheder føler sig usikre, inden de indgår i et samarbejde med Jesper Hejl med henblik på at blive certificeret. De tænker måske, at det virker som en stor og tidskrævende opgave. Hvad nu, hvis vi ligger helt ved siden af skiven? Men det er faktisk slet ikke så svært, lyder det fra Jesper Hejl.

- Langt de fleste ledelser gør i forvejen en stor del af det, som ISO-standarderne kræver af dem. Det meste er sund logik. Men det kan være bureau­ kratisk. Her er det så min rolle at gøre alt for at vejlede og hjælpe ledelsen, uden at drukne dem i bureaukrati, siger han.

Det sker i en proces, der står på i seks til 12 måneder.

Der afholdes workshops, og man skal igennem nogle processer. Jesper Hejl underviser blandt andet interne auditorer og hjælper virksomhederne med opsætning og udvikling af ISO-certificeringerne. Når processen er gennemført, kommer der til sidst et eksternt certifice­ ringsorgan for at dokumentere certificeringen i praksis.

Sådan tager ansatte ansvar Enhver ledelse har et ledelsessystem, og det er netop deres praksis, som Jesper Hejl fokuserer på. For den konkrete ISO-standard spørger, om ledelsens praksis lever op til ISO-standarden.

- Jeg spørger så ledelsen, om det, de mener er god praksis, adskiller sig fra det, som standarderne mener er god praksis? Ofte viser det sig her, at der ikke er stor forskel. Derfor er det sjældent, at ledel­ serne skal lave ret meget om. Alt det, virksomheden har gjort i mange år, har formentlig virket godt. Det, der står i ISO-standardens tunge sprog, og som vir­ ker uforståeligt, hedder i virkeligheden bare noget andet hos virksomheden, forklarer Jesper Hejl.

Jesper Hejl arbejder med certificering af ledelsessystemer.

Pointen er, at enhver virksomhed har et ledelsessy­ stem, som de skal kunne dokumentere. Det er ikke nok at mene, at de har styr på det hele. De skal vise det. Så et spildevandsselskab skal ikke bare vide, at de renser spildevandet rigtig godt. De skal vise, inden de renser, at de renser det godt. Det vil sige, de skal vise, at de har kompetencerne.

- Det handler ikke om at udstikke instrukser og pro­ cedurer. Kompetencer har man blandt andet ved at give ansatte ansvar. Hvis du skal være ansvarlig som ansat, skal du være fri i dit valg. Der skal der­

for være så få regler som muligt, for at folk tager ansvar. Hvis det bare er en pligt, man har, kan man ikke blive stillet til ansvar, siger Jesper Hejl.

Bevis ledelseskompetencerne Den traditionelle måde at styre og lede på er, at man skriver ned, hvad man skal gøre. Man laver instrukser og procedurer – en form for brugsanvisning. Men det en gammeldags måde, siger Jesper Hejl og forklarer: - Beviset for, at vi har styr på for eksempel at køre en bil, ligger ikke i manualen i handskerummet, men i at vi er kompetente. Nu er det ikke en bil, men en organisation vi vil kunne dokumentere, at vi har styr på. Det kan vi gøre ved at nedskrive de beslutninger, hvor der er enighed om, at vi vil bevise det, vi gør. Og så henvise til det bevis. Her skal der så også foreligge et bevis for, at vi løbende holder øje med, at vi er kompetente nok.

- Hvis man har brug for at læse en instruktion, så KAN man ikke være kompetent. En certificering går derfor ud på at bevise ledelseskompetencerne i virksomheden. Når der skal udstedes certifikat af en uafhængig auditor, skal han kunne finde bevis for, at der er styr på det, siger han.

Beviset etablerer mange virksomheder ved, at de skriver ned, hvad de gør. De gør sådan og sådan, og så har de styr på det. Men Jesper Hejl anbefaler at spørge: hvad er det, vi skal have styr på - og hvor lig­ ger beviserne for, at det vi gør, virker? Hvordan noget gøres, hører grundliggende til vores kompetence – og det kan dokumenteres ved, at vi opbevarer bevis for intern træning, test eller opfølgning og træningspro­ ces. Risici forebygges mest effektivt ved at forbedre måden, vi styrer på, og ved løbende at vurdere, for­ bedre og overvåge styringen. På den måde kan vi konstatere, at vi renser spildevandet ordentligt, inden vi rent faktisk renser det. Det behøver slet ikke blive til et kæmpe papirmonster. Det kan gøres ret kort.

- ISO-standarder er grundlæggende sund fornuft. De skal bare lige oversættes til almindeligt sprog. Og de er åbne for, at man kan gøre tingene på forskellig måde. Der er stor fleksibilitet i måden, man lever op til den enkelte standard på, siger Jesper Hejl.

Forsyningsselskaber er primært certificeret inden for disse fire standarder: Arbejdsmiljø ISO 45001 Kvalitetssikring ISO 9001 Miljø ISO 14001 Fødevaresikkerhed (drikkevand) ISO 22001

Med 125 års erfaring er AFRY et sikkert valg, når du skal bruge en automationspartner Vi ved, hvor vigtigt forsyningssikkerhed og den gode relation til kunden er. Vi har stor erfaring fra spildevandsbranchen og udfører automationsprojekter for store som små.

Vi er certificeret og specialister i bl.a. Siemens, ABB, Schneider og Rockwell og mange flere.

Besøg os på afry.dk eller ring til Market Area Manager, Kasper Nielsen på 40 26 26 94 spildevand #5/21 29

Stor interesse for FN’s Verdensmål i vandsektoren Verdensmålene er kommet på dagsordenen i bestyrelserne de seneste år. Flere selskaber overvejer certificering af relevante verdensmål, så de beviser, at det, de siger, også er det, de gør. Det kræver, at de kortlægger, hvor de påvirker verdensmålene både positivt og negativt.

30

spildevand #5/21

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: KÅRE WENG CO2-reduktioner, energibesparelser- og produktion, klimatilpasning, bidrag til den cirkulære økonomi.

Der er kommet mange nye ting på dagsordenen hos de danske forsyningsselskaber. Samtidig er der et stigende ønske om at forholde sig til verdensmålene både internt i selskaberne og fra det omgivende sam­ fund. Og skal verdensmålene blive andet end bare noget, man snakker om, skal man dokumentere. Her kommer certificering ind i billedet.

En verdensmålscertificering er en blåstempling fra et uvildigt, anerkendt certificeringsorgan på, at din virk­ somhed har etableret og implementeret et ledelses­ system med fokus på opfyldelse af FN’s verdensmål.

Den viser din virksomheds dokumenterede bidrag til en mere bæredygtig verden og skaber øget trovær­ dighed over for samtlige interessenter - herunder kunder, leverandører og medarbejdere.

DNV er et af de mest brugte certificeringsorganer i Danmark. Firmaet hjælper virksomheder med at certi­ ficere virksomhedernes bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Der findes foreløbig ingen officielle interna­ tionale (ISO) standarder for det, så derfor har DNV udviklet deres egen standard.

- Vi har lavet en standard for, hvordan man integre­ rer arbejdet med verdensmålene i de eksisterende ISO-ledelsessystemer. Den er lavet i henhold til High Level Structure, som er den struktur, som ISO-standarderne følger. På den måde svarer vores krav 100% til dem, som virksomhederne allerede kender, siger Kåre Weng, der er salgschef hos DNV. Derfor er det relativt nemt for virksomhederne at leve op til kravene, når de i forvejen har certificeret deres ledelsessystem. Det har de fleste forsyningsselskaber gjort på områder som arbejdsmiljø, miljø, energi, drik­ kevand og spildevand

Man forpligter sig Certificeringen peger altid to veje. Indad i virksomhe­ den virker den som værktøj til at drive de processer, man skal igennem for at nå sine mål. Og man for­ pligter sig til målene og til løbende at forbedre sig.

Udadtil viser man overfor omverdenen, at det man siger, er det, man gør. Og man er kontrolleret af en uvildig tredjepart. Det kan sammenlignes med en revisors arbejde med virksomhedens årsrapport.

- Man kan sammenligne det med, når man laver en kortlægning af sin miljøpåvirkning, og der­

TEMA

efter beslutter, hvordan man vil reducere den.

Tilsvarende skal man lave en kortlægning af sit aftryk på verdensmålene. Hvad er det største posi­ tive aftryk – og pege på, hvordan man får mere af det. Hvad er det største negative aftryk – og pege på, hvordan får man mindre af det, forklarer Kåre Weng.

Bæredygtige indkøb har nemlig stor betydning, når man har et investeringsbudget på mange mio. kr. årligt. Man kan godt ende i green washing, hvis man melder for bastant ud. Men fordelen ved certificering er, at man viser, at man har lavet en kortlægning af, hvor man bidrager positivt og negativt i forhold til verdensmålene, så det svarer til virkeligheden.

De mest logiske valg Hvordan vælger man så verdensmål ud? Ifølge Kåre Weng er 3-5 af de 17 verdensmål de mest oplagte valg for forsyningsselskaber. DNV har certificeret Aarhus Vand indenfor fire relevante verdensmål. Det gælder disse, men det behøver ikke kun være dem: 06 - Vand og sanitet 11 – Bæredygtige byer, sikre lokalsamfund.

Klimatilpasning 13 - Klima. Arbejde på at få klimaaftrykket ned 17 - Partnerskaber, understøtter teknologieksport - Jeg mærker en meget stor interesse i forsynings­ sektoren og er i dialog med en række selskaber.

Mange selskaber har allerede tilsluttet sig Global Compact, og for dem er der ikke langt til at sætte en certificeringsproces i gang. Aarhus Vand er kun begyndelsen, mener Kåre Weng.

FN’s verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til frem mod 2030 at arbejde for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Med en verdensmålscertificering kan en virksomhed dokumentere sin indsats i arbejdet med at implementere FN’s verdensmål overfor omverdenen.

DNV er et af de to største certificeringsorganer, der arbejder med certificering af verdensmål i Danmark. Det andet er Bureau Veritas.

spildevand #5/21 31

Her skal man se på sin kerneforretning. For eksempel er rent drikkevand noget af det mest positive, man kan have. Så det skal man have mere af. Som spilde­ vandsselskab kan man nemt finde på at fokusere på at reducere energiforbrug og CO2-udledning, på fjer­ nelse af metan- og lattergasser og på bedre rensning.

Det er alt sammen nødvendigt. Men man bør også kigge på at foretage bæredygtige indkøb, rette sine krav videre til leverandører og så videre, så selskaber­ nes ofte store indkøb påvirker positivt andre steder.

- Noget af det svære er dog at få lagt de store investeringer rigtigt. Det vil sige at koble det, man foretager sig, med det, der bidrager til bæredygtig udvikling. Når man for eksempel laver separatkloa­ kering eller etablerer LAR-løsninger i et villakvarter, hvilke verdensmål bidrager de så til? Man skal arbejde mest med dem, man har indflydelse på og har tættest på sig – nemlig kunder og leverandører.

Der kan man gøre en positiv forskel i forhold til verdensmålene, siger Kåre Weng.

Kåre Weng er salgschef hos DNV.

Vi, der tegner fremtiden På Aalborg Universitet finder man uddannelsen By-, Energi- og Miljø­planlægning. Her arbejder de studerende med at finde løsninger inden­for byplanlægning, infrastruktur og miljø. På studiet beskæftiger man sig desuden med flere af FNs Verdensmål. Spildevand mødte fem studerende på femte semester, Fatos, Frida, Mikolaj, Anders og Mathias.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

32

spildevand #5/21

I foyeren i Musikkens Hus i Aalborg kan man gen­ nem betongangene høre et kor øve sig. De synger Tøsedrengenes ”Ud under åben himmel”. Den grå him­ mel over bygningen matcher betonstrukturerne og fra hav­ nefronten og op mod indgan­ gen er de 17 FN Verdensmål stillet op i to lange rækker.

De fem studerende i Spilde­ vand læser By-, Energi- og Miljøplanlægning, og emnet for deres femte semester­ projekt er miljøledelse i virksomheder. Gruppen har valgt at samarbejde med Vesthimmerlands Forsyning.

I opgaven ser gruppen på mulighederne for en ISOcertificering, som en del af miljøledelsen samt samar­ bejder med forsyningen om, hvordan den kan reducere dens miljø­påvirkning. Selve valget af en spildevandsfor­ syning var tilfældigt, men de fem indså, at mange af de fremtidige teknologier ligger indenfor spildevandet og der­ med miljøledelse.

I anledningen af FNs Ver­ dens­målsudstilling udenfor Musikkens Hus bad vi de studerende om at vælge det mål, der for dem var vigtigst.

Anders Fisker Kristensen: 25 år og fra Aarhus

Frida Kloster: 22 år og fra Esbjerg

- Jeg har allerede gjort det klart for mig selv, hvad de vigtigste FN mål er: Mål 10 og 6.

Jeg synes, det er vigtigt, at man finder løsninger nu, som kan hjælpe de fattigere lande med komme op på samme niveau som I-landene. Mål 6 siger egentlig sig selv. En af mine ambitioner er desuden at være med til at udvikle urbaniseringen og sørge for energi til byerne. Det kan være at finde strøm og lagre strøm gennem egnede energikilder. Tag eksempelvis vindenergien, som i virkeligheden har mange problemer, fordi den ikke producerer konstant. Vi bygger klimaløsningerne på tre søjler: Den økonomiske, den sociologiske og den mil­ jømæssige, men der mener jeg, at vi i frem­ tiden skal være langt skarpere og begynde at vægte en af de tre. For mig bliver det miljøet, for vi har jo ressourcerne til det.

Jeg har egentlig altid været miljøbevidst, for jeg kommer fra en miljøbevidst familie.

Min far arbejder med energibesparelse, og det har da helt sikkert været med til at præge mig og mit studievalg. I fremtiden ser jeg mig selv hos en virksomhed, der forsyner byen enten som et privat foreta­ gende eller en virksomhed som eksempel­ vis arbejder med spildevand.

- Jeg er meget optaget af klimaudfordrin­ gerne, og uddannelsen By-, Energi- og Miljøplanlægning giver mig muligheden for og viden til at foretage kloge valg.

Jeg har gennem min uddannelse fået en større forståelse for klimaet, og det gør mig i dag i stand til at udbrede de bud­ skaber, der skal være med til at rette op på klimaet. Jeg er oprindeligt fra Esbjerg og har derfor fulgt med i udviklingen fra de fossile brændstoffer til vindenergien, som i dag præger byen. Jeg ser et stort potentiale i at opnå den brede forståel­ se, eller rettere den store teknologiske forståelse for de løsninger, der ligger i at rette op på klimaet. Uddannelse har givet et holistisk billede af de udfordringer, der ligger forude. Samspillet mellem viden og den brede forståelse, føler jeg, gør mig i stand til at tage fremtidige beslutninger på klimaets vegne.

ANDERS FISKER KRISTENSEN MÅL 10: "Jeg har valgt verdensmål nr. 10, da jeg gerne vil arbejde for en fremtid, hvor nyligt vækstende lande kan implementere bæredygtige tekno­ logier og dermed undgå forbræn­ ding af fossile brændstoffer.”

FRIDA KLOSTER MÅL 7: "Jeg har valgt verdensmål nr.

7, Bæredygtig Energi, da det er et af de mål, som jeg gennem min uddannelse kan komme til at påvirke. Det kan jeg ved at planlægge og implementere nye grønne energiformer. Derudover er energisektoren et af de ste­ der, hvor vi lige nu har teknolo­ giske muligheder for at minimere CO2-udslippet.”

TEMA

Mikolaj Januchta: 23 år, oprindeligt fra Polen

Fatos Abdullahu: 28 år og fra Horsens

- Jeg vil gerne fortsætte på kandidatud­ dannelsen som energiplanlægger, og så ender jeg forhåbentlig i en rådgivende energivirksomhed. Jeg er meget optaget af nye teknologier, og jeg vil meget gerne være med til at implementere dem i vir­ keligheden. Lige nu mangler der en sam­ menhæng mellem virkeligheden og tekno­ logierne, eksempelvis er vores infrastruk­ tur stadig bygget på fossile brændstoffer.

Det er vi nødt til at ændre i fremtiden. Jeg vil gerne være med til at se sammenhæn­ ge i det store perspektiv. Uddannelsen har et meget bredt fundament. Den er tvær­ fagligt funderet, hvilket giver os adgang til andre fag og dermed andre og nye løs­ ninger. Det er essentielt i energiplanlæg­ ningen. Jeg er ikke hellig, jeg spiser stadig oksekød, men jeg er blevet meget bevidst om, hvordan vi omstiller vores energifor­ brug. For mig er det vigtigt, at vi stadig er pragmatiske, når det gælder klimaet.

- men flyttede til Ringkøbing med sin fami­ lie som syvårig - Jeg er meget bevidst om, at jeg skal arbejde med miljøspørgsmål i fremtiden, for jeg vil virkelig gerne gøre en forskel.

Jeg ved allerede nu, at hvis arbejdet giver mening, er jeg villig til at gå på kompromis med lønnen. Jeg ser faktisk allerede mig selv arbejde for en virksomhed i stil med Energinet Kolding. De er med til at sætte dagsordenen for Danmark klimamæssigt, og så samarbejder de også med andre lande. Måske jeg sådan et sted kan bruge mit polske sprog? Vi kom til Danmark, da jeg var syv år. Sommeren før vi flyttede, havde min far arbejdet i Danmark, og han var så begejstret for det, at mine forældre besluttede sig for at flytte hertil. De solgte gården, ja alt hvad de ejede, og så landede vi i Ringkøbing. I dag arbejder jeg frivilligt for Klimarådet i Aalborg Kommune, så dag­ ligt er jeg bevidst om miljøet. Jeg har en grundlæggende interesse for det, men jeg er dog ikke plaget af klimaangst. Jeg ser meget optimistisk på fremtiden for klimaet grundet de teknologiske muligheder. Det er også der, min primære interesse ligger.

- Min fremtidige rolle, tænker jeg, ligger i det kommunale. Jeg vil gerne skabe klima­resiliense byer, så de eksempelvis kan holde til ekstremt vejr. Jeg er meget bevidst om miljøet og påvirkes dagligt af det. Og jeg synes ikke, at man gør nok fra politisk side. Det går simpelthen for lang­ somt. Vi skal tage flere initiativer, som de teknologiske tiltag i spildevandsbranchen, hvor man begynder at udvinde energi fra spildevandet. For mig er den synergi mel­ lem industrierne eller brancherne vigtige og interessante. Før var hver en ting isole­ ret, men fremtiden for mig er, at de smelter sammen. Jeg har tidligere læst geografi, og det har været min vej ’ind’ i miljø og byer­ ne. I dag er det mit primære interessefelt.

En anden ting, som jeg synes, er vigtig at forholde sig til, er den udbredte green washing, som finder sted. Som forbruger er man nødt til at være bevidst om, at der er forskel på at fælde et 150 år gammelt træ eller plante et nyt, men som forbruger bli­ ver vi dagligt lokket til at tro, at de to ting er det samme. Jeg tror på, at der kommer nogle regelsæt, som vi bliver nødt til at overholde, og dem vil jeg i fremtiden gerne være med til at sikre.

MATHIAS MUNCK MÅL 7: "Jeg har valgt verdensmål 7, som omhandler en bæredygtig energi­produktion, fordi det er her, at jeg gerne vil gøre en for­ skel, når jeg er færdiguddannet.”

MIKOLAJ JANUCHTA MÅL 15: "Jeg har valgt målet 'livet på land', da jeg føler, at folk ofte ikke har fokus på dette mål. Målet over­ skygges ofte af mere generelle mål såsom 'klimaindsats’.”

FATOS ABDULLAHU MÅL 16: "Engagerede og klimaretfærdige institutioner rundt omkring i ver­ den er fundamentalt for at opnå en bæredygtig fremtid”.

spildevand #5/21 33

Mathias Munck: 22 år og fra Vejle

34

spildevand #5/21

En verden af udfordringer og løsninger

I vores del af verden tager vi det nærmest for givet, at spildevandet bliver renset. At vandet løber frit fra hanen, og at det er sikkert og sundt at drikke det. Men det er i virkeligheden kun en lille del af verden, der har de privilegier. Blandt andet derfor er FNs sjette verdens­­mål ”at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forval­tes bære­dygtigt”.

Men hvordan gør man egentlig det i lande, hvor ressour­cer og adgangen til vand er begrænset?

TEKST: ANNE-SOFIE STORM WESCHE / FOTO: SWECO I et vådområde i udkanten af Cambodjas hovedstad Phnom Penh begyndte man i 2009 at dyrke det, der i dag er en af hovedstadens vigtigste afgrøder, vandspi­ nat. Planten blev dyrket i spildevandet fra storbyen, og det var den perfekte næring.

Desuden har planten den unikke evne, at den renser spildevandet. Vandspinaten er blot et af flere eksempler på, hvordan man løser vandproblematikken i lande, hvor adgang til renseteknologier og vandmangel stadig er et stort problem.

Udfordringen med vandmangel kan til dels løses med spildevand. I den sydafrikanske

by Emalahleni begyndte det lokale mine­ selskab i 2017 at etablere et rensningsan­ læg, der bruger afsaltningsteknologi til at omdanne vand fra minen til drikkevand.

Fra beskidt til brugbart vand Ifølge FN påvirker vandmangel mere end 40% af verdens befolkning, men tallet risike­ rer at stige på grund af klimaændringerne.

Siden 1990 har 2,1 milliarder mennesker fået

Pakistan lider under manglende investeringer i kloakering,

forbedret deres adgang til vand og sanitet, men trods de på papiret fine tal, var der stadig 41 lande i 2011, som oplevede det, FN kalder ”vandstress”. Heraf var 10 af dem tæt på at være udtømt for vedvarende fersk­ vand, og tørke og ørkendannelse forværrede disse tendenser. I 2050 forventer man, at hvert fjerde menneske på jorden bliver påvirket af tilbagevendende vandmangel.

Adgang til vand og sanitet er et af de 17 ver­ densmål, som skal indfries inden 2030. Men hvordan gør man det i lande, hvor teknologi­ en endnu ikke er til stede?

Der er mange fordele ved at bruge spilde­ vand til at dyrke grøntsager. Spildevandet indeholder nemlig en lang række nærings­ stoffer, som øger høstudbyttet, og som samtidigt begrænser brugen af kunstgød­ ning. Man risikerer dog, at der kan være hel­ bredsmæssige konsekvenser ved at dyrke sine grøntsager i spildevand. Parasitter overlever desværre fint i vandet, og det kan være svært at vaske grøntsagerne helt rene. Endelig er risikoen for udslæt blandt de bønder, der dagligt arbejder i spildevand, stor. For bønderne i Cambodja blev hel­ bredsproblemerne formindsket ved noget så simpelt som et bad lige efter arbejdet i marken.

Renset spildevand er en mangel vare i Lahore, Pakistan.

TEMA tætte samarbejde i et tværfagligt team fra både vores internationale afdeling og vores danske vandafdeling giver et bredt udvalg af løsninger og bringer dansk knowhow tilpasset en lokal kontekst.

spildevandsopsamling og rensning.

Dansk indflydelse Lahore er den næststørste by i Pakistan.

Byen, der ligger i Punjab-provinsen, kendes som Pakistans kulturelle hovedstad, men området er også præget af store sanitetsud­ fordringer på grund af utilstrækkelig kloake­ ring og rensning fra industri og husholdnin­ ger. Derfor løber enorme mængder urenset spildevand direkte ud i naturen.

Udfordringen skal det rådgivende ingeniør­ firma Sweco hjælpe med. I samarbejde med Danida udfører Sweco et såkaldt ”Feasibility Study” for spildevandsindsamlingen og for konstruktionen af det kommende rensean­ læg. Vandsituationen i Lahore har gennem længere tid været forværret af klimafor­ andringer og lange perioder med tørke, og netop derfor kan spildevandet i lande som Pakistan være en dyrebar ressource. Det er blandt andet der, et firma som Sweco kan gøre sig gældende, fortæller Thomas Fleurine Sørensen, direktør for Energy & International i Sweco Danmark til Ritzau: - Sweco har erfaring inden for opsamling og behandling af spildevand i Sydasien, herunder fra Pakistan, Bangladesh, Indien, Sri Lanka og Bhutan, og vi har gennemført et lignende projekt i Faisalabad (Pakistan, red.). Vores folk har stor erfaring i regionen og har foretaget forundersøgelser for byer med op til 17 millioner mennesker. Det

I Indien arbejder man ligeledes på at bruge spildevandet til konkrete projekter for at spare på det dyrebare ferskvand. Et af dem er den indiske virksomhed Rochem Separation System, som bliver støttet af Investeringsfonden for udviklingslande (IFU). Rochem udvikler moderne og ener­ gieffektive genanvendelses- og nuludled­ ningsløsninger, som kan genanvende 75 til 80 procent af vandet fra spildevand.

Anlæggene bruger energirigtige pumper og komponenter fra Grundfos og Danfoss, hvilket reducerer energiforbruget yderligere.

Indtil videre er der etableret 30 anlæg rundt om i Indien, siger Deepa Hingorani, IFUvicepræsident i Sydasien.

Lang vej igen Mulighederne for at udnytte spildevandet er mangfoldige, men til stadighed er der 80 procent af spildevandet, der ryger direkte ud i naturen uden at være blevet renset eller genanvendt. I den seneste rapport fra FN (UN World Development Report 2021) bliver spildevand nævnt som en af de kil­ der, der kan afhjælpe presset på rent vand.

FN opfordrer derfor i rapporten regeringer verden over til at optimere indsamlingen og rensningen af spildevandet. Udnyttelsen af det rensede spildevand bliver da også mere og mere attraktiv i landbrugsmæs­ sigt øjemed i udviklingslandene. En af de rollemodeller, som FN nævner, er Valencia i Spanien. Her har man gennem århundreder brugt spildevandet til vanding af afgrøder.

Udfordringen i forbindelse med mål 6 består desuden i at ville betragte spildevand som en ressource, for der ligger stadig kulturelle barrierer til grund for, at spildevand ikke udnyttes. Et af FNs forslag er derfor, at industrier går sammen om at danne ”eco-in­ dustrial parks”, og derved deles om omkost­ ninger til at få renset spildevandet. Ansvaret hviler således ikke hos én fabrik, men hos en klynge, der samarbejder om at få vandet renset. Vietnam er i dag et af de lande, hvor man har startet "eco-industrial parks” op, men der er stadig et stykke vej. Og som FN også konkluderer, har spildevandet endnu ikke helt opnået den anerkendelse, det for­ tjener.

IFU – Investeringsfonden for Udvik­ lingslande er en statsejet investeringsfond, der understøtter den grønne omstilling og bidrager til at reducere fattigdom og ulighed i udviklings- og vækstlande i Afrika, Asien, Latinamerika samt dele af Europa.

Investeringerne gennemføres på forretningsmæssige vilkår i form af aktiekapital og lån til private virksomheder. IFU har investeret 25 mia. kr. i mere end 1.300 selskaber i over 100 udviklingslande. Den samlede kapital under forvaltning er 12,8 mia. kr.

Sweco er en Europas førende arkitektog ingeniørvirksomhed. Deres rådgivningsydelser spænder vidt – fra store vand- og energiprojekter til effektive og miljørigtige transportløsninger samt udvikling af byer og grønne områder.

Sweco har kontorer i Danmark og i 13 andre lande – Norge, Sverige, Finland, Estland, Litauen, Bulgarien, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Holland, Belgien og England.

spildevand #5/21 35

Sweco har desuden et projekt kørende i Ulan Bator, Mongoliet, hvor de er med til at redde vandressourcerne i området. Dette gøres ved at bygge et spildevandsanlæg, hvor det rensede spildevand genbruges i de vand-intensive industrier i stedet for drik­ kevandet. Det betyder blandt andet, at man genbruger det rensede spildevand fra de to største renseanlæg. Formålet er at spare på brugen af ferskvand, så man mindsker pres­ set på vandreserverne.

Det er især effektivt i de varme somre, hvor tørken truer, og vandmængden indskræn­ kes. Gevinsten ved at genbruge spildevand er de lave omkostninger, og for de spanske landmænd er genanvendt spildevand en god forretning.

36

spildevand #5/21

Digitalt optimeret forfældning KEMIRA KEMCONNECT PT OPTIMERER DEN KEMISKE FORFÆLDNING. REDUCER ENERGIFORBRUGET OG OPTIMER BIOGASPRODUKTIONEN PÅ RENSEANLÆGGET. UDNYT RENSEANLÆGGET OG OPNÅ HØJESTE KAPACITET.

WWW.KEMIRA.COM

Den 27. oktober holdt folkene bag et nyt hæmningsnetværk et webinar, hvor ideerne til det nye netværk blev præsenteret, og hvor deltagernes interesse for emnet blev afdækket. Jens Jørgen Ploumann, der er drifts­ chef for Vesthimmerlands Forsyning, er en af initiativtagerne til net­ værket, og han er glad for den store interesse, branchen har for emnet.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD / FOTO: VESTHIMMERLANDS FORSYNING Der var 46 deltagere til webinaret den 27. oktober, der havde hæmning på programmet.

Målet for initiativtagerne var at oprette en erfa-gruppe, der fremover kan dele erfaringer og viden om hæmningshændelser på rense­ anlæg. Med tiden håber gruppen også, at den kan oprette en task force, der kan rykke ud til hæmningsramte renseanlæg. Tiden er nemlig vigtig, når ulykken rammer.

Er du interesseret i at vide mere om netvær­ ket, så kontakt driftschef for Vesthimmerland Forsyning, Jens Jørgen Ploumann på jjp@vhforsyning.dk.

Kender du STFs netværk?

Her kan du blive klogere på, hvilke erfa-grupper du kan være med i: Tidslinje over AOB’er fra Løgstør Renseanlæg sammensat af MiDAS prøver fra 2019 og aktuelle prøver fra 2020/2021. Figuren er taget fra en powerpoint vist på døgnkursus.

Mærkelige små bobler i slammet efter en hæmning på Løgstør Renseanlæg?

- Slamflokken er for laboranter og andre beskæftiget med for eksem­ pel analysearbejde.

- Industrigruppen er for personer beskæftiget på industrirenseanlæg.

- ”rÅdnetanken” er for personer med interesse for drift og optime­ ring af rådnetanke.

- Arbejdsmiljøgruppen er for perso­ ner med interesse for sikkerhed og arbejdsmiljø.

- Praktikanttværket er for personer med interesse i og kontakt til prak­ tikanter.

- Hæmningsnetværket er for perso­ ner med interesse for hæmning.

- Ungenetværket er for unge eller nye medarbejdere i branchen.

spildevand #5/21 37

Den store interesse for emnet viste sig også på årets STF Døgnkursus, hvor Jens Jørgen Ploumann og Peter Balslev fra Krüger holdt

oplæg om emnet. Undervejs bad de deltager­ ne svare på en række spørgsmål, og det stod hurtigt klart, at langt de fleste forsyninger havde erfaringer med hæmning, men langt de færreste havde et beredskab. Den viden har givet initiativtagerne blod på tanden, for det viser, at der er både basis og brug for det videre arbejde.

HÆMNINGS netværket

Stor interesse for nyt STF-hæmningsnetværk

38

spildevand #5/21

UNGEnetværket

N YT NE TVÆRK FOR U NGE O G NY E MEDARBEJ D ERE M Ø D E S PÅ D Ø GNKU R S U S Indtil nu har de fleste af medlemmerne i netværket for nye i branchen kun set hinanden på en skærm. På årets døgnkursus i Kolding var der mulighed for at mødes fysisk, og i den forbindelse besluttede initiativtagerne at invitere STFs sekretærer med til et møde for at få netværket lagt under foreningen.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Det sidste års tid har en gruppe af unge og nye medarbejdere i bran­ chen mødtes online ca. hver anden måned. Via Teams har de delt erfarin­ ger fra hverdagen, inviteret nogle af branchens eksperter i for eksempel polymer til at holde oplæg og lært hinanden at kende. Ens for gruppen er, at de er nye i branchen. Nogle er helt unge og kommer direkte fra videregående uddannelser, andre har arbejdet i andre brancher, men er nu kommet ind i spildevandsbranchen.

Alle har de ind imellem brug for eks­ tra input i hverdagen, og derfor har 12 af dem fundet sammen i et nyt netværk.

- Vi arbejder alle sammen på rensean­ læg, men nogle med processer, andre med projekter. Det, vi har fundet ud af, er, at vi kan lære meget af hinan­ den og om branchen ved at dele erfa­ ringer fra hverdagen og viden om nye teknologier, fortæller processpecialist hos Hjørring Vandselskab, Didde Lind­ holm Jürgensen.

Det var egentlig også sådan, det star­ tede. Mia Hvillum sad i Skagen, Didde Lindholm Jürgensen i Hjørring, Jannie Holmegaard Andersen i Sæby og Nata­scha Kock Pedersen i Slagelse.

Siden er der kommet mange flere til, og i dag består gruppen af 12 med­ lemmer, men mange flere opfordres til at melde sig til.

- Normalt sender jeg en doodle ud med mulige emner, så vælger vi ét forud for hvert møde, og en ekspert på området inviteres med, forklarer fag­ lig leder på Skagen Renseanlæg, Mia Hvillum.

- Andre gange diskuterer vi et emne, som flere af os sidder med, for vi kan alle lære noget, fortsætter Lasse

Schmidt, der er teknisk projektleder hos Vejen Forsyning.

For at understøtte det nye initiativ mødes STFs sekretærer i det nye år med netværket. Her skal de se, om foreningen kan hjælpe med et online mødested eller andet, og gruppen skal forsøge at definere, hvad dens fokus er.

- Vi vil ikke styre gruppen i en bestemt retning, så det er vigtigt, at vi på mødet alle sammen forholder os til, hvad netværket skal tilbyde medlem­ merne, siger Mia Hvillum.

- Dog er det vigtigt at holde fast i, at dette netværk er for de unge og nye i branchen. Behovet hos os er ikke at høre en masse om rådnetanke eller arbejdsmiljø, men mere bredt. Derfor vil vi gerne fortsætte som gruppe.

Netværket kan bruges både til at dele viden, men også til at lære andre unge og nye i branchen at kende socialt, lyder det fra Didde Lindholm Jürgensen.

- Tag nu bare døgnkurset. Jeg er her alene fra Vejen Forsyning, fortæller Lasse Schmidt, så der er det fedt at have de andre i netværket at mødes med.

Med i gruppen er også unge og nye medarbejdere fra rådgivningsvirksom­ heder som Niras og Krüger. Sådan vil ungenetværket gerne, at det bliver ved med at være.

- Det hjælper mig meget at være med i dette netværk, for det er vigtigt for mig at forstå de udfordringer, som for­ syningerne står overfor, forklarer Julie Nielsen, der er procesingeniør.

Er du ung eller ny i branchen og inte­ resseret i at være med i netværket, så kontakt Mia Hvillum på mihv@forsynin­ gen.dk eller Didde Lindholm Jürgensen på dj@hjvand.dk.

Netværket for unge og nye i branchen mød­tes for første gang fysisk forud for døgn­­kurset i Kolding i november.

Herunder ses fras venstre: Kamilla Hansen (proces­specia­list, Hjørring Vandselskab), Simone Maria Jeppesen (ingeniør, Samn Forsyning), Didde Lindholm Jürgensen (proces­specia­list, Hjørring Vand­selskab), Lasse Schmidt (teknisk projekt­leder, Vejen Forsyning), Jannie Holmegaard Andersen (faglig leder, Sæby Renseanlæg), Mia Hvillum (faglig leder, Skagen Rense­anlæg) og Julie Nielsen (procesingeniør, Krüger)

Disse medlemmer mangler på fotoet: Natascha Kock Pedersen (biolog, SK Forsyning), Mikkel Schumacher (technical product manager, EXPO-NET), Steffen Larsen Aggerholm (specialist, Niras), Casper Skovgaard (projekt­leder, Middelfart spildevand) og Jesper Odder (driftschef/maskinmester, Thisted Vand)

spildevand #5/21 39

PORTRÆT

”Kaffe eller

40

spildevand #5/21

”Først på sommeren meddelte vores mangeårige sekretær i Spilde­vands­ teknisk Forening, Susanne Brandt, at hun gerne vil trappe ned fra de mange timers arbejde med utallige bolde i luften, som det kræver at være omdrejningspunkt og den eneste ansatte i en forening som vores…”

Sådan lød starten på udmeldingen fra formanden. Videre stod der, at: ”Bestyrelsen har derfor bedt Karin Refsgaard, der hidtil har været ansat i BlueKolding om at træde til, så vi gradvist over de næste måneder frem til sommeren 2022 får en overlevering af opgaver fra Susanne til Karin.”

Vi satte begge kvinder stævne hjemme hos Susanne i Vojens.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Grusvejen knaser under bilen, der et stykke ned til gården endnu. Langsomt begynder lyset at trænge gennem de skyer, der har fulgt os på vejen ned gennem Sønderjylland. Karin har kørt turen et par gange om ugen i den sidste måneds tid. Der er meget, der skal læres og overleveres fra Susanne. På vejen herned har vi talt om de store skift i livet, børnene der vokser og flytter hjemmefra, og nye overvejelser om, hvad livet nu skal indeholde. Karin er helt klar til det store skift fra BlueKolding til en mere ensom position som sekretær hos Spildevandsteknisk Forening.

- Jeg glæder mig til at komme ind i maskinrummet på foreningen. Jeg kommer jo heldigvis med en erfaring fra branchen, og jeg har siddet i bestyrelsen i mange år efterhånden, så jeg er sikker på, at jeg nok skal finde mig til rette i det.

Bilen drejer ind på gårdspladsen, og Susanne kommer frem mellem bygningerne for at tage imod. Det er rart at få sat et ansigt på den stem­ me, som har rådgivet og hjulpet foreningens med­ lemmer i så mange år. Susanne har været ansat som sekretær siden 1999, men har nu brug for mere tid til sig selv og sit sideerhverv som kvæg­ avler; en hobby som vi vender tilbage til.

Det er Susanne Brandt til venstre og Karin Refsgaard til højre.

te?”

spildevand #5/21 41

I køkkenet dufter der af kaffe, og bordet er dækket op med brød, ost, syltetøj og frugt. Karin går hjemmevant ind. De to kvinder er tydeligvis trygge i hinandens selskab, og på mange måder minder de om hinanden. De udfordringer livet har kastet efter dem, har de været gode til at dele og tale om.

- Ej, hvor er den fin!

42

spildevand #5/21

Karin har fået øje på en smuk, blom­ strende georgine på køkkenbordet. Det er blot endnu en ting, de to har tilfælles, skønheden i naturen, blomsterne, driv­ huset og roen i haven.

- Det virker som om, I begge har en almanak, I følger, siger jeg.

følger. Og jeg holder meget af at gå i naturen, samtidig er det noget, jeg ønsker at få mere tid til.

Karin supplerer hende: - Naturen betyder rigtig meget, fra den første forårsdag, hvor jeg er ude og samle ramsløg og tørre dem. Jeg holder meget af at komme ud og følge årstidernes skiften. Farverne der skifter, og blomsterne der skyder frem.

Og om lidt skal jeg ud at samle mos, mindst tre kasser. Mos skal man ikke gå ned på.

De ler begge hjerteligt. Måske er de ved at tø lidt op, for i virkeligheden er der ingen af dem, der egentlig bryder sig om at være i centrum. Måske netop derfor er det rart, at man er to. Begge er de kreative, Susanne fotograferer, og Karin er kreativ med naturens materialer.

Vejen ind i spildevandet

Susanne svarer kontant, som hun altid gør: - Der er jo naturligt for os, når man er tæt på naturen. Og samtidig er der jo også en almanak på arbejdet, vi

Der er ingen af de to kvinder, der havde regnet med, at de skulle lande i spilde­ vandsbranchen. Susanne kommer fra en baggrund i landbruget, hun er uddannet agronom, og da hun blev færdiguddan­ net, var hun sikker på, at det var livet som rådgiver, der ventede på hende.

Dog hang jobbene ikke på træerne, så Susanne søgte alternative veje.

- Først var jeg ansat som driftsassistent hos et forsyningsselskab. På studiet havde jeg lavet en opgave om spilde­vandsslam til brug som gødning på markerne, så på den vis havde jeg en faglighed, som banede vejen for mig. Egentlig skulle spildevand bare være en midlertidig ting, indtil det ”rigtige” dukkede op. Men arbejdet var bare rigtig spændende, og i samme periode begyndte man

at implementere den første vandmiljøhandlingsplan. Det var i 1988, at man for alvor begyndte at udbygge renseanlæggene, og den proces blev jeg en del af.

Karin blev færdiguddannet som kemo­ tekniker i 1994 og fik arbejde på Shell. I 2003 startede hun på Kolding Central­ rense­anlæg, som var en del af Kolding Kommune. Noget af det, som fangede Karin ved spildevandsbranchen, var per­ sonerne. Her var nemlig en flok menne­ sker, der spændte vidt fra kedeldragter til slips, fra den distræte professor til den energiske fejedreng, og det er i dag vig­ tigt for hende, at hun i sit nye virke får mulighed for at faci­ litere og favne hele organisationen.

- Jeg har altid syn­ tes, at erfarings­ud­ vekslingen i branchen er fed. Jeg kom fra Shell, som var en lukket verden og til årsmøde i Spildevandsteknisk Forening, hvor jeg stod og skulle tage imod deltagere. Det var bare tre uger efter, jeg var startet, og alle vidste, hvem jeg var, og de sagde alle ”Hej Karin”. Det er bare en super åbenhed her. Og netop den åbenhed og erfaringsudveksling, som er så karakteristisk, vil jeg gerne bygge videre på. Og jeg synes især, at de mindre netværk, som er på vej frem indenfor organisationen, er geniale.

En af de ting, som de begge pointe­ rer, er, at organisationen er apolitisk.

Fundamentet i organisationen blev skabt af forskellige driftsledere, der sad rundt om i landet, og som kunne se en fordel i af dele deres viden.

Derfra startede netværket, som i dag er Spildevandsteknisk Forening, hvor med­ arbejdere i driften kan udveksle erfarin­ ger inden for alle driftsområder.

Skiftet

- Der er mange ting, der fylder, og som jeg gerne vil dedikere mere tid til. Og så er jeg fyldt 60 og tænker, at jeg derfor godt kan tillade mig at skifte spor. Men jeg har da et ønske om stadig at kunne hjælpe til, måske 10 timer om ugen. Så jeg stadig har kontakt til foreningen, for jeg har bestemt ikke lukket døren i bag mig.

Begge kan de godt se en positiv effekt i at være to, for det kan til tider være ensomt at sidde som sekretær på et hjemmekontor. Og der er meget at sige farvel til; Susanne har siddet på første parket til den digitale udvikling, eller rettere hun har navigeret foreningen gennem den digitale udvikling, fra fax­ maskine til online tilmeldingssystemer.

- Da jeg startede, var alt information papirbåren og alle tilmeldinger fore-

Susanne har noteret nedslagene for hen­ des virke ned, så hun husker det hele. En af de store ændringer var indføringen af konferencestyringssystemet. Deri kan man styre alle tilmeldingerne i forbindelse med de forskellige arrangementer. Da Susanne startede, sad hun med alle tilmeldingerne fra faxen og tastede dem møjsommeligt ind. I dag foregår det via hjemmesiden med svarfelter, som derefter gemmes i systemet. Et af de andre markante skift for foreningen var kommunesammenlæg­ ningen, og tre år efter selskabsgørelsen af forsyningsvirksomhederne.

Karin skal ikke overtage historikken. Den ligger hos Susanne. Men gennem den gemmer strukturerne for foreningens virke sig, og det er det overblik, som Karin nu er i gang med at lære og gennemgå.

- Jeg sætter lige et USB-stik ind i Susannes hjerne og forsøger at omformulere noget til skrift, for det er jo vigtigt, at al den viden Susanne har, bliver nedfældet. Der er en masse ting, som Susanne gør naturligt, som jeg skal lære, og som jeg skriver ned til fremtidig brug. Indtil videre skal jeg ikke ud at opfinde noget nyt, men coronaen har lært os, at virtuelle mødeformer bliver det næste; ikke kun mindre møder, men også større arrangementer.

Hvem er hvem?

Men hvad er egentlig forskellen på de to kvinder, der begge i dagens anledning er klædt i ens lyseblå skjorter med forenin­ gens logo på. Begge tænker de lidt over spørgsmålet. Susanne lægger ud: - Jeg har fået at vide, at jeg indimellem kan være skrap, men hvis der er en regel, så skal den følges. Men jeg tror nu heller ikke, at de kommer til at løbe om hjørner med Karin. Jeg tror, at den store forskel på os, er, at Karin er mere spontan og hurtig. Jeg er den mere tænksomme type.

Karin svarer prompte og bekræfter der­ med udsagnet. Følgende dialog opstår naturligt mellem dem: - Det har du ret i! Jeg bliver hurtigt grebet af noget nyt!

- Og jeg skal lige overveje det en ekstra gang, men vi har ”Ordnung muss sein” til fælles.

- Ja, og kassetænkning, når det gælder, og når ting skal ordnes.

- Jeg får energi, når der er orden i tingene, hvis det flyder for meget, så mister jeg energien - Og jeg kan godt lide at have mange bolde i luften, det giver mig energi, men jeg skal også kunne afslutte undervejs.

De to griner. Og de går med til en lille leg, hvor jeg remser en liste af forskelle op: Kaffe eller te, lagkage eller vingummi.

Der er ti par på listen, og de to var enige

spildevand #5/21 43

Tiden er kommet, hvor Susannes køer skal vises frem. Vi går om bag gården, passerer et stort bed med svulmende, røde georginer. Susanne holder det elektriske hegn nede med en tør kæp, så vi ugeneret kan kravle over. Og derude i det fjerne ligger de rødbrune køer. Der er overle­ gen ro over dem, for de er ganske trygge ved Susannes tilste­ deværelse, og Karin får lov til at nusse en ellers genert kalv på mulen. Det er limousinekvæg, otte køer med hver deres kalv og så de to unge kvier. Avlen betyder meget for Susanne, og hun har en ambition om fortsat at gøre sig gældende indenfor racen. Det er blandt derfor, at Susanne har besluttet sig for at trappe ned som sekretær

gik via fax. Jeg overtog stillingen efter en aldrende herre, Jørgen Lauridsen, og han var ikke nået til computeren. Jeg har været med til at udvikle sekretariatet, fra Bent Christensens regnskab i en kolonnebog til et regnskabsprogram, som jeg siden har udskiftet et par gange. Og nu er alt elektronisk.

om det hele, bortset fra kaffe og te; Karin drikker kaffen, og Susanne tager teen.

I pressemeddelelsen stod der desuden, at: ”Det er ikke let at erstatte mange års opsamlet erfaring og et imponerende kendskab til vores branche, men efter overvejelser i bestyrelsen var konklusionen, at STF er bedst tjent med at hente en kapacitet ind, der i forvejen har et indgående kendskab til branchen og vores forening.”

Og som Karin uddyber: - Jeg håber, at jeg kan fortsætte lige så godt som Susanne. Men jeg ser frem til det, og det skal nok lykkes.

Susanne bryder ind: - Det er jeg ikke i tvivl om, at du kan.

Du har udvist gode takter ind til nu.

Begge griner de hjerteligt.

Praktikantvejlederdag Syv forsyninger og industrier var repræsenteret til den årlige praktikantvejleder dag på Ejby Mølle renseanlæg. En indholdsrig dag, hvor det fløj om sig med uddannelsesplaner, krav fra skolerne, forskellighed mellem de enkelte skoler.

44

spildevand #5/21

TEKST OG FOTO: KARIN REFSGAARD Når man som forsyning første gang overvejer, om man skal have en laborantpraktikant, er der mange overvejelser, der er i spil. Er man i vores branche brede nok til at kunne omfavne uddannelsen og give de kommende laboranter en god uddannelse? Og ja, det er I, lød det både fra Mette Sondrup Andersen fra UCSyd og Lene Kieler fra UCL. Selv om det måske ikke er de mest omfattende analyser, er der mange af dem. Og sammenhængen med alt det andet, der foregår i branchen, er med til at give en god ballast til laborantpraktikanterne. For vejlederne i forsyningerne er den største udfordring, at skolerne er forskellige i de krav og den måde, de forventer tilbagemelding på, lyder det fra Lise Havsteen og Betina Lundbirk Bjerregaard fra Vandcenter Syd, der på sjette år har en laborantpraktikant. De har mærket den forskellig­ hed, der er, når det er en praktikant fra en af de stør­ re skoler, til når det er fra en af de mindre skoler.

- Det er nemmere, når det er en af de mindre skoler.

Der får vi snakket om de eventuelle udfordringer, der kan være og får løst det med det samme, udta­ ler Lise Havsteen.

- De større skoler er mere ”kassetænkende”. Men det skal ikke afskrække nogen at få en laborant­ praktikant. Det er givende at få et menneske under uddannelse til at stille spørgsmål til det, vi går og laver, fortsætter hun.

Laboranter på vej Når vi gerne vil tiltrække unge mennesker til vores branche, er det vigtigt at vi også er med til at uddan­ ne dem, lyder det fra flere af vejlederne. Og interes­ sen er blevet skabt. Både Signe Schrøder, som er laborantpraktikant hos BlueKolding og Andreas Kær Lauritzen, som er laborantpraktikant hos Vandcenter Syd, håber begge på en fremtid i spildevandsverde­ nen, når de afslutter deres uddannelse den 1. februar 2022.

På billedet ses Andreas Kær Lauritzen, Vandcenter Syd, Signe Schrøder, Bluekolding, Sofie Mollerup, Aarhus Vand, Maiken Roll, Aarhus Vand og Anne Marie Petersen, RGS Nordic. Syv forsyninger og industrier var repræ­ senteret til den årlige praktikantvejleder dag på Ejby Mølle renseanlæg.

NYT ÅR SAMME SUEZ

SUEZ Water A/S +45 69 15 66 00 suez.com vores nye danske hjemmeside er på vej

spildevand #5/21 45

vi ser frem til at servicere eksisterende og nye kunder i Danmark i det nye år

TUSIND TAK

for denne gang!

Sådan lød det fra teatersalens scene lørdag den 6. november kl. 11.55.

Og arrangørerne mente hvert et ord. Efter en alt for lang corona-pause var døgnkurset tilbage og med det, faglige oplæg, gensyn og gode snakke.

46

spildevand #5/21

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Lige fra fredag middag følte man det. Gensynenes glæde, samtalernes summen og iveren efter inspira­ tion. Med et stærkt program og over 350 deltagere, udstillere og oplægsholdere, blev STFs Døgnkursus 2021 præcis den faglige fest, som arrangørerne havde håbet på.

Få forsyninger har været med i projektet længe, mange er med nu, så oplægget ramte bredt. Det kunne man også mærke på spørgelysten efterfølgende. STF-sekre­ tærerne Susanne Brandt og Karin Refsgaard fik travlt med at komme rundt med mikrofonerne, og de nåede de fleste, før tiden viste, at det var tid til det næste oplæg.

Denne gang omhandlende erfaringer med centralisering af renseanlæg af Aalborg Forsynings Anne Holm.

Udstillingen er åben Lige ved udgangen fra teatersalen havde Wasys deres stand. Som altid mødte de talstærkt op, og under de første oplæg skiftede de fra almindelige til tyrolerbukser. Andre stande lokkede med søde sager og drikkevarer, andre igen med svævende badebolde eller hardcore udstyr.

Forberedelserne Flere medlemmer af STFs bestyrelse samt de to sekretærer havde været i gang fra morgenstunden for at måle op til udstillerne og få forberedt de to sale. Da udstillerne mødte ind i løbet af formiddagen, var der derfor klart afgrænsede områder parat til dem – eller næsten alle. Traditionen tro afholdt dyrlæger i svine­ branchen konference umiddelbart før døgnkursus, og udstillerne i foyeren måtte derfor vente med at stille deres stande op, til svinestalde og plastikgrise var ryddet af vejen. Forsinkelsen gik ud over en håndfuld stande, men efter frokosten var de alle klar til at mod­ tage gæster, og humøret var højt.

Udstillingen bestod af 24 stande, var spredt over tre områder, og deltagerne spredte sig hurtigt ud over alle tre.

To spor Resten af eftermiddagen kørte oplæggene på to spor.

Det ene henvendte sig primært til medarbejdere indenfor hegnet, det andet primært til dem udenfor.

Oplæggene spændte over blandt andet design af pumpesumpe til pyrolyse samt lattergas og lange ledninger. I begge sale var der mange tilhørere og spørgsmål, og flere benyttede sig af muligheden for at skifte spor i pauserne. Oplæggene strakte sig helt til middagen, der traditionen tro blev serveret i Comwells restaurant.

Velkomst

Aftenunderholdning

Kl. 14 ringede Ferskvandscenterets kursuschef, Charlotte Frambøl, første gang med klokken. Mange var allerede begyndt at trække ned mod teatersalen, for døgnkursets første faglige oplæg var relevant for mange. Efter en kort velkomst af Charlotte Frambøl og STF-formand Jacob Andersen gik Kristina Træholt Franck fra Statens Serum Institut nemlig på scenen for at fortælle om projektet med COVID-19-analyser af spildevand.

Pludselig lød Charlotte Frambøls klokke igen, og deltagerne fik travlt med at spise op og drikke ud.

Klokken var blevet 20.15, og i kulissen i teatersalen ventede Lindy Aldahl, kendt fra DR-programmet ”Rigtige mænd”. Og han var i hopla.

Den næste time underholdt han med anekdoter fra optagelserne til programmet og livet generelt. Et kig rundt i salen viste, at han formåede at lokke ikke

”Deltagerne har været nysgerrige og interesserede, og man kan mærke, at folk har savnet at være sammen. Vi ved af erfaring, at man ikke sælger en masse her. Men vi møder driftsfolkene, som går hjem og taler med deres ledere, og så skabes kontakterne ad den vej. Nu skal vi hjem og følge op.

(Kenneth Kragbæk, produkt- og industrichef, Endress+Hauser)

”Det er første gang, Aquarden er med, men helt sikkert ikke den sidste. Døgn­ kurset er godt besøgt, og vi møder præcis den branche, vi handler med. At PFOS-forureningen i Korsør indgik på mødet, når vores rense­løsning netop bruges her, er jo en bonus. At være med i Kolding har givet os et godt net­ værk og mange nye kontakter. Det eneste, vi kunne ønske os mere, er bedre plads på standen, så vi kunne vise mere udstyr frem. ”

(Svend Kofod Petersen, salgschef, Aquarden)

”Jeg har oplevet stor interesse fra flere forsyninger omkring vores rensegrise, så jeg har mange kontakter med hjem, som jeg skal følge op på.

I år har jeg stået i den midterste sal, og det har været mere stille end udenfor teatersalen. Folk kommer mest her for at tale sammen eller hente forsyninger. Men som altid er døgnkurset godt besøgt, og det er det arrangement, hvor man virkelig møder branchen. Det eneste, jeg kunne ønske mig fra døgn­kurset, er længere pauser, så jeg kunne nå at tale med endnu flere om de løs­nin­ ger og services, vi tilbyder.”

(Jan Enevoldsen, Sales & Business Development, Cobalch)

spildevand #5/21 47

Ud over, at vi ikke kunne komme til at sætte vores stande op, da vi kom, har det været et rigtigt godt døgn­ kursus.

Vi skulle lige vente på, at dyrlæger­ ne fik pillet stalden ned og fjernet grisene.”

48

spildevand #5/21

bare smilet, men store grin og høj latter frem hos de fleste. Det var derfor en opløftet flok, der lidt over 21 strømmede ud til udstillerne igen. Her blev mange hængene – både for at tale med leverandørerne om udfordringer og mulige løsninger, men også med kol­ leger fra nær og fjern.

Spark dæk Det var stadig helt mørkt, da Arie Brügge fra Blue­ Kolding kl. lidt i 7 parkerede sin kranvogn udenfor udstillingen. Først kom en løber og to morgenfriske forbi med kaffe i hånden, men som lyset tog til, så gjorde også strømmen af nysgerrige. Omkring 50 personer, mener Arie Brügge, kiggede forbi, og det er mange flere end til de tidligere løb rundt i området.

Spark dæk-eventen faldt sammen med serveringen af morgenmad, og også i restauranten kom flere og flere til med lyset. De fleste var friske, men enkelte skippede maden og sov længe eller tog en tur rundt på udstillingen.

Et spor Kl. 9 ringede en morgenfrisk Charlotte Frambøl atter med klokken. Et stærkt formiddagsprogram skulle i gang, og mange var med fra start. Formiddagen bød på en update af Mikroflora Danica-projektet af AAUprofessor Per Halkjær og en gennemgang af PFOSsagen i Korsør (læs mere om denne på side 9). Begge oplæg handlede om de små ting i vores hverdage, der kan have stor betydning – bakterier og PFAS-stoffer.

Men hvor de første hjælper os på renseanlæggene, så udfordrer PFOS vores og naturens sundhed.

Efter udstillingen åbnede for sidste gang, kom Jeanette Agertved Madsen fra EnviDan på scenen.

Også hun fokuserede på det, vi ikke kan se, men har en formodning om er der. Denne gang var fokus mikroforureninger bredt, og hvordan branchen kan rense for dem. Både dette oplæg og det om PFOS lod ingen i salen i tvivl om, at branchen står overfor store udfordringer i årene, der kommer.

Det samme gør den, når det handler om at beskytte sig mod IT-kriminalitet. Fra scenen fortalte Hans Martin Friis-Møller om, hvordan Kalundborg Forsyning var blevet forsøgt hacket, og hvordan forsyningen havde handlet. Han kom med én klar opfordring til andre for­ syninger: Invester i IT-sikkerhed! Det er et spørgsmål om hvornår ikke hvis, hackerne angriber jer.

Farvel og på gensyn

(Charlotte Frambøl, Ferskvandscentrets kursuschef)

”Jeg havde aldrig troet, at man kunne blive afhængig af samtaler mellem smånørdede spildevands­folk, men det veloverståede døgn­kursus af­slø­rede i hvert fald min afhæn­gig­ hed. Det er meget tydeligt for mig, at med de nye opgaver vi skal løse uanset om det er over­vågning af cornasmitte eller måling af lat­ter­gas - så er beho­vet for at ud­veksle viden og erfaring endnu større, end det nogensinde har været.

Da vi alle sammen var et bundt glade generalister, var det klart, at vi havde behov for at lære af hinanden.

I dag har vi mange flere specialister i branchen, men viljen og evnen til at dele erfaringerne er stadig helt afgø­ rende for, at vi kan blive ved med at optimere vores anlæg. For mig er det fantastisk at opleve det gå-på-mod, de mange nye deltagere i døgnkurset udviste. Det giver anledning til en stor opti­misme. Tusind tak for det.”

(Jacob Andersen, STF-formand)

spildevand #5/21 49

Lidt i 12 var Døgnkursus 2021 slut. Formiddagen havde budt på bakterier, mikroforureninger og dro­ ner, flotte udstillinger og gode snakke. Men nu var det slut, og udstillerne var godt i gang med at pakke deres stande sammen. Fra scenen i den store sal sagde først Charlotte Frambøl og så Jacob Andersen farvel og tusind tak for denne gang. Det var blevet tid for dem til at runde af og for deltagerne udenfor salen til at snuppe en sandwich og køre hjem på weekend. Både arrangører og gæster har fået faglige input, stof til eftertanke og er godt fyldt op på net­ værkskontoen.

”Det har været så fedt at se hin­an­ den igen. Helt fantastisk.

Arrangementet giver så meget i kraft af vidensdeling på tværs af geografi og organisationer. Jeg synes, at branchens åbenhed og lyst til at dele viden og erfaringer er kernen i vand­sektorens succeser og i den grad berettiger en forening som STF. Der er i branchen som helhed fokus på den danske vandvision. Det, vi gør udenfor landet grænser, er utroligt vigtigt, og fundamentet for at lykkes internationalt er i mine øjne blandt andet den stærke danske videns­deling. Det er, når forskellige fag­grup­per mødes, taler sammen, ærligt vidensdeler og udfordrer hinandens erfaringer, at ny teknologi, nye løs­ninger og nye ideer for alvor reali­tets­testes og optimeres.”

Døgnkursus er unikt

50

spildevand #5/21

Kirsten: Døgnkurset er så dejligt specifikt. Her møder man kun fagfolk, og alle interesserer sig for én ting – spildevand. Det er skønt at kunne nørde og networke med andre ligesindede. Det er der ikke mange andre steder, man kan udenfor vores branche.

René: Det er godt at være tilbage efter sidste års online døgnkursus.

Vi nød også årsmødet i København, men der er så lidt tid til både at se standene og tale med leverandører og kolleger. Her er der mere tid og knap så mange stande.

Kirsten: I år har lørdagens to før­ ste indlæg været højaktuelle – det har givet stof til eftertanke.

René Jørgensen, leder teknik & vedligehold samt procesingeniør, Kirsten Nørgaard – begge fra Vandmiljø Randers.

Torben: Jeg synes, jeg har fået ny faglig viden, fået indblik i relevante undersøgelser og rapporter og har fået godt indblik i de produkter og services, leverandørerne tilbyder.

Kombination af udstilling og faglige indlæg er god.

Malene: Det er første gang, vi er med, og det har været spændende.

Der har været interessante faglige indlæg og gode snakke. Der er meget, vi kan tage med os hjem.

Torben: Konkret fik jeg meget ud af indlægget om design af pum­ pestationer og -brønde, det er vir­ kelig noget, jeg kan bruge.

Malene Kristensen er procesansvarlig. Her ses hun med kollegaen Torben Nielsen, senior projektleder. Begge arbejder de for Kalundborg Forsyning.

spildevand #5/21 51

Gør brug af den rigtige løsning Vil du reducere antallet af udkald på tilstoppede pumper? Vil du gøre dine pumpestationer mere energi- og service effektive? – Så har vi løsningen til dig!

Vores dykkede XFP pumper med valg af det rigtige pumpehjul til den pågældende opgave. XFP pumpen er monteret med Premium Efficiency motor og fås enten med vores ContraBlock-plus, Chopperhjul eller Fristrømshjul, – det rigtige valg, – kan gøre din hverdag meget nemmere. Det er let og nemt at skifte til en effektiv og mere driftsikker pumpe.

Er det tid for dig at skifte? www.sulzer.com/timeforchange-se

GLIMT FRA D Ø GNKUR SUS 2021 Den 5. og 6. november samledes spildevandsbranchen i Kolding for at dele viden, netværke og hygge.

Det blev 24 timer med intenst samvær for nye og gamle i branchen. (Gen)oplev døgnet her.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD | FOTO: COMWELL, KOLDING

KL. 13-14

Den 5. november kl. 12 mødtes spildevandsfolk fra hele Danmark til STFs Døgnkursus i Kolding.

Efter det online døgnkursus i 2020 var alle klar på 24 timer med gensyn, faglige diskussioner og socialt samvær.

KL. 14-15

KL. 15-16

Døgnkurset åbnede den faglige del med et indlæg af Kristina Træholt Franck fra Statens Serum Institut.

Hun fortalte om COVID-19-analyse af spildevand.

Udstillingen bestod i år af 24 stande fordelt over tre områder.

52

spildevand #5/21

KL. 12-13

KL. 16-17

spildevand #5/21 53

Martin Thau fra Vandmiljø Randers og Morten Lykke­ gaard Christensen fra Aalborg Universitet fortalte om en ny metode til genvinding af fosfor fra spildevand.

KL. 17-18

KL. 18-20

I Sal A fik Michel Johansson fra Rambøll deltagerne op og stå, da han gennemgik udfordringer ved lange trykledninger.

Middagen blev vanen tro serveret i restauranten på Comwell. I alt deltog ca. 350 i døgnkurset.

54

spildevand #5/21

KL. 20-21

Lindy Aldahl fra DR-produktionen ”Rigtige mænd” stod for aftenens underholdning.

KL. 20-21

Kl. 21-23

Han fik smilene frem og lattermusklerne motioneret ovenpå middagen.

Fra 21.15 var udstillingen igen åben. Deltagerne fandt i snak, besøgte standene og nød natmaden.

KL. 08-09

Arie Brügge fra Blue Kolding tilbød de helt morgenfri­ ske en ”sparke dæk”-event. Omkring 50 lagde vejen forbi for at få inspiration til indretning af arbejdsbilen.

For de ikke-helt-så-morgenfriske var morgenmaden et godt sted at starte. Som altid tilbød Comwell en lækker buffet, som lagde bunden for resten af formid­ dagen.

Kl. 09-10

KL. 10-11

Lørdag formiddag bød på et spæn­dende program. Professor Per Hal­kjær Nielsen fra Aalborg Universitet fortalte for eksempel om optime­ ring af projektet Mikroflora Danica.

Udstillingen åbnede for sidste gang fra kl. 10-10.30.

Herefter begyndte leverandørerne at pakke sammen.

KL. 11-12

Kl. 12

Kalundborg Forsynings Hans-Martin Friis Møller fortalte ransom­warean­greb. Han under­stregede, at forsy­nin­ger skulle forberede sig på ”når” ikke ”hvis”, et angreb blev rettet mod dem.

Efter ”tak for denne gang” fra Fersk­vandscentrets Charlotte Frambøl og STFs formand Jacob Andersen, var det tid til at pakke sammen, ”grab and go” og forlade Kolding. STF takker for et fagligt, festligt og fantastisk døgn­kursus.

spildevand #5/21 55

KL. 07-08

Pumper til enhver opgave Lave serviceomkostninger, høj driftssikkerhed og lang levetid

56

spildevand #5/21

SonFlow

ønsker glædelig jul og godt nytår

DanPumps komplette sortiment af kraftige og solide pumper er den effektive løsning, som passer til alle pumpeopgaver.

Vidste du at vores pumper også bruges til oprensning af verdenshavene?

Clean Sea Solution AS har installeret DanPumps pumper på en flydedok, som automatisk renser havne for plastik, dieselfilm og andre flydende forurenende stoffer.

Læs mere på: www.sonflow.dk

SonFlow A/S | Nordager 25 | 6000 Kolding | Danmark | Tlf. 86 57 13 44 | info@sonflow.dk | www.sonflow.dk

Otte studerende fik indblik i branchen på døgnkursus STF tilbød igen i år interesserede studerende at komme gratis med på døgnkursus.

Otte fra landets universiteter tog imod, og derved fik de mulighed for at snuse til en branche i udvikling.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD mærker virkelig, at det er en sektor, der er interes­ seret i at tiltrække nye folk.

Også Vibeke Kirstine Hansen, der er i gang med en kandidatuddannelse til civilingeniør på Aalborg Universitet (Vand og Miljø), var tilfreds med udbyttet af døgnkurset.

- Jeg kom for at få mere viden om branchen og så specifikt frem til at høre om genvinding af fosfor og fjernelse af mikroforureninger. Det er utrolig spæn­ dende områder, som jeg overvejer at skrive om i mit afgangsprojekt.

Begge studerende følte sig overbeviste om, at hvis de ’endte’ i spildevandsbranchen efter deres studier, så kom de aldrig derfra igen.

- Alle, jeg har talt med, siger, at bliver man først fanget i branchen, så forlader man den aldrig igen.

Folk brænder virkelig for det, de laver, og det er dejligt at mærke. Det er et spændende område, som jeg har fået øjnene meget mere op for efter døgnkurset, slutter Maria Louise Jørgensen.

spildevand #5/21 57

De kom fra forskellige universiteter og studieretnin­ ger. Alle havde de dog en fælles interesse for spilde­ vand, og derfor var de mødt op på STFs Døgnkursus i Kolding den 5. og 6. november.

Det blev til 24 intense timer med faglige indlæg, masser af snakke og kontakter samt efterfølgende – tanker om den videre studieretning og opgaveemner.

For Maria Louise Jørgensen, der er i gang med en bachelor til diplomingeniør i bioteknologi på Aarhus Universitet, betød mødet med branchen, at hun mel­ der sig på spildevandskurset til foråret. Lige nu er hun i gang med et praktikforløb hos Eurofins i Vejen.

Her er hun med i et nyoprettet team for corona-test­ ning af spildevand, men hun vil gerne ruste sig endnu bedre til tiden efter studiet, hvor hun skal søge job.

- Det har været spændende at høre de forskellige oplæg. Særligt dem om corona og lattergas, var interessante. Det har også været fint at møde nogle dem, der arbejder med området i branchen. Jeg har også fået talt med en del leverandører, både på udstillingen og over maden, og jeg har oplevet en stor interesse for os som unge og studerende. Man

58

spildevand #5/21

🙁 😕 😐 🙂 😃

0 1 8 71 116 Helhedsoplevelsen af døgnkurset. 196 af 352 har svaret på dette spørgsmål.

Gav du din mening til kende?

Evaluering af Døgnkursus 2021 Over halvdelen af deltagerne har i skrivende stund svaret på det evalueringsskema, som Spildevandsteknisk Forening sender ud, når Døgnkurset er afsluttet. Det er et vigtigt redskab for bestyrelsen og for næste års planlæggere, så døgnkurset forsætter med at have en høj standard. Spørgeskemaet har tre hovedområder.

TEKST: KARIN REFSGAARD / GRAFIK: HANS NIELSEN

Det faglige program: Generelt har der været stor tilfredshed med indlæggene.

Specielt det faglige program lørdag har scoret meget højt.

Det gælder både indhold og den formidling, der har været af foredragsholderne. Men der vil altid være områder, der kan gøres bedre. Et af de områder er, når vi laver aftaler med foredragsholderne. Her skal vi sikre, at emnet formidles, så der kan drages paralleller til den verden, forsyningerne fær­ des i, og at der kan tages konklusioner med hjem, som inspi­ ration til det arbejde, der foregår i forsyningerne.

om afvikling af arrangementet. Kommentarerne afspejler også, at det ikke er populært at blive indkvarteret i midtbyen. Vi bliver igen mindet om, at det ideelle ville være, hvis alle kunne overnatte på samme hotel. Middagen denne gang scorer noget højere end sidste gang, vi afholdt døgnkursus. Til gengæld er der flere, der har kommenteret på natmaden. I år er der ser­ veret en anden type end tidligere. Den har der ikke været så populær, så mon ikke vi finder på noget andet næste år.

Organisation og afvikling:

Aftenindlægget fredag ”Husk lige hyggen” har også fået meget fine tilbagemeldinger. Der var flere kommentarer som ”dejligt frisk pust og ikke mindst at grine og more sig sam­ men med kollegaer mm”, men også ”Ærgerligt med et ”gam­ melt show”. Lindy burde forny sig og lave nye ”historier””.

Der er endnu engang overordnet tilfredshed med afviklin­ gen. Der er et par områder, som godt kan forbedres. Der er nogle kommentarer om, at der skal være tid til at skifte mel­ lem foredragssalene. Ligesom der ikke har været tid nok til spørgsmål ved alle foredrag. En kommentar, der er gentaget i år, er et ønske om, at døgnkurset afholdes torsdag/fredag i stedet for fredag/lørdag. Det er vigtigt, at foreningen bliver gjort opmærksom på, hvis der er noget, der ikke fungerer, så det kan tages med til planlægningen af det næste døgn­ kursus. Tak for alle besvarelserne og kommentarer. De bliver brugt, når vi evaluerer arrangementet og til planlægning af næste års døgnkursus 4-5. november 2022.

Rammer og forplejning:

Døgnkurset som helhed:

Der er en overordnet tilfredshed med rammerne. Flere end 89% af dem, der har besvaret evalueringsskemaet, er enten godt tilfreds eller imponeret. Men der er alligevel kommentarer ved­ rørende lys, lyd og udstillingsområdet. Dem tager vi med i det videre arbejde, også når vi giver en tilbagemelding til hotellet

96% af jer, der har besvaret evalueringen, er godt tilfreds eller imponeret. Det tyder på, at alle har nydt, at vi endelig har kunnet mødes igen.

Det mest populære indlæg om fredagen er noget, der berø­ rer os alle på en eller anden måde – det var indlægget om COVID-19. Om lørdagen var det mest populære indlæg om PFOS, et område, der ofte er i medierne i øjeblikket, og som også kommer til at påvirke arbejdet i forsyningerne.

Vi ses i 2022!

Optimized Solutions

BioMizing din leverandør af innovative kvalitetsprodukter.

Aerostrip stribe diffusere • • • • • • • •

Salsnes filter

BM-Flow reg. (Kontinuerlig flowmåling over overfaldskippe) BM-SPH (Slam/slam spiral varmeveksler) BM-SWH (Slam/slam skrue varmeveksler) BM-PWH (Slam/vand rør varmeveksler) BM-SC (Akselløs snegle transportør) BM-PS (Spjæld) BM-SL (Stop-logs) BM-OW (Overfaldskippe)

BioMizing egne produkter

BioMizing er kendetegnet ved nytænkning samt optimering.

Vi tilbyder gerne den ”komplette leverance” omfattende alt fra 3D projektering-/visualisering til levering, montering samt servicering.

Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør hvad vi kan tilbyde dig!

BioMizing ApS. Hesselly 12, DK-6000 Kolding Telefon +45 82820030 CVR: 40810048 WWW.BIOMIZING.DK

spildevand #5/21 59

Eggers Iris-ventil

Fra biogas til proteiner - et fremtidsperspektiv I et afsluttet MUDP-projekt er det demonstreret, at ressourcer fra spildevand i fremtiden kan udnyttes til foder til husdyr og derved bidrage til at reducere klimaaftrykket fra foderproduktion samt beskyttelse af verdens skove. Projektet hedder FUBAF, og herunder kan du læse mere om vejen fra biogas til protein.

60

spildevand #5/21

TEKST: JACOB KRAGH ANDERSEN OG JEANETTE AGERTVED MADSEN, ENVIDAN A/S FOTO: PANAGIOTIS TSAPEKOS, DTU KEMITEKNIK OG JACOB KRAGH ANDERSEN, ENVIDAN A/S Den globale foderproduktion til animalske fødevarer har store klima- og miljømæssi­ ge omkostninger, og den lægger samtidig beslag på verdens knappe arealer. Import af soja fra blandt andet Sydamerika har en ødelæggende effekt på verdens skove, og den danske regering har derfor en klar visi­ on om, at Danmarks import af soja (og pal­ meolie) skal være afskovningsfri i 2025.

FUBAF-konceptet er vist i Figur 1. Figuren inde­ holder både de teknologier, som blev afprøvet i laboratorie- og pilotskala samt de omkringlig­ gende sektorer, der påvirkes af konceptet.

Indtil nu har produktion af foderproteiner fra metan­oxiderende bakterier (MOB) været demonstreret i fuldskala ved anvendelse af naturgas og syntetisk udvundne nærings­ stoffer. Dette kaldes 1. generation SCPproduktion. Foderproteinet kaldes Single Cell Proteins (SCP), og de består af metanoxi­ derende bakterier. Blandt andet har den danske virk­som­hed, Unibio bygget et fuld­ skala kommercielt metan-til-protein anlæg med deres innovative teknologi, U-Loop.

FUBAF har til formål at erstatte naturgas og syntetiske medier med restprodukter, som genvindes fra renseanlæg og/eller biogasan­ læg. FUBAF-konceptet er et 2. generations SCP-koncept, da der anvendes biogas og næringsstoffer udvundet fra restprodukter, og det er potentielt set mere bæredygtigt end førnævnte 1. generations-koncepter.

Det første trin i produktionen af foderprote­ iner er anaerob omsætning af de organiske restprodukter med biogasproduktion til følge. Dette er en velafprøvet teknologi.

Biogas består af kuldioxid (CO2) og metan (CH4), og en general reaktionsligning for biogasprocessen er eksemplificeret med glukoseomsætning herunde:.

C6H12O6  3 CO2 + 3 CH4 (Anaerobe mikro­ organismer)

Udviklingsprojektet FUBAF og partnere Udviklingsprojektet FUBAF, som er en for­ kortelse af «Fra Urbant Bioaffald til Animalsk Foder», re­præ­senterer et alternativ til den konventionelle foder­import. Det er produkti­ on af foderproteiner fra biogas og nærings­ stoffer produceret på basis af restproduk­ ter såsom spildevandsslam og bioaffald.

Projektet blev støttet økonomisk af MUDPfonden og er netop afsluttet efter 2½ års undersøgelser (udgivelse ved Miljøstyrelsen forventes i år). EnviDan varetog projekt­ ledelsen, og de øvrige projektpartnere var: BIOFOS, DTU Miljø, Unibio, LiqTech, Aarhus Vand, VandCenter Syd og ARC.

Den biologiske opgradering blev i første omgang foretaget i laboratoriet på DTU Miljø, hvor forskellige reaktordesigns og pakkematerialer blev testet - inklusiv

Produktion af foderproteiner foregår ved hjælp af fire trin, som beskrives i de følgende afsnit:

Trin 1: Produktion af biogas fra restprodukter

Biogasproduktionen blev foretaget i pilot­ skala på BIOFOS’ Renseanlæg Avedøre.

Pilotanlægget blev drevet i mere end 200 dage med Kildesorteret Organisk Dag­reno­ vation (KOD) som substrat. Der blev opnået relativt stabil drift og en gennemsnitlig bio­gas­produktion på ~370 Nm3 CH4/t VSin, hvilket er i overenstemmelse med den teore­ tiske forventning.

Grundet et relativt højt indhold af kvælstof i KOD, kan der opstå hæmning ved anaerob omsætning af KOD, hvilket dog ikke blev konstateret under denne relativt lange for­ søgperiode.

Trin 2: Biologisk opgradering af biogas Den producerede biogas blev derefter biolo­ gisk opgraderet i en proces med tilsætning af brint (H2), hvorved metanindholdet øges fra ca. 65% til ca. 95%. Denne proces kaldes også for metanisering. Den generelle reak­ tionsligning for biologisk opgradering med tilsætning af H2 er: CO2 + 4 H2  CH4 + 2 H2O (Archaea)

Figur 1. Skematisk oversigt over FUBAFkonceptet (www.projekt-varga.dk/fubaf).

keramiske membraner til sikring af effek­ tiv overførsel af brint fra gas- til vandfa­ sen fra den danske virksomhed LiqTech.

Erfaringerne fra laboratorieforsøgene dannede grundlaget for design af en pilot­ reaktor, som efterfølgende blev installeret i pilotcontaineren sammen med biogasreak­ toren (Figur 2). Pilotreaktoren blev drevet i mere end 100 dage med positive resultater (Figur 3). Metanindholdet i den opgrade­ rede biogas var større end 90%, primært ved de høje gasopholdstider. Processen var relativt stabil, og opstartstiden efter en længere standby periode var hurtigere end forventet. Forsøgene bekræftede, at bio­ logisk opgradering af biogas med brint er mulig, og der blev peget på optimerings­ muligheder af processen – for eksempel optimeret reaktordesign og reduktion af gasopholdstiden.

Figur 2. Anlæg til biologisk opgradering af biogas på pilotpladsen på BIOFOS’ Renseanlæg Avedøre.

spildevand #5/21 61

Figur 3. Biologisk opgradering i pilotskala på Renseanlæg Avedøre. De røde linjer viser indholdet af CH4 i den opgraderede biogas ved forskellige gasopholdstider (GRT: Gas retention time = gasopholdstid).

62

spildevand #5/21

Trin 3: Mikrobiel elektrokemisk genvinding af næringsstoffer Til produktion af foderproteiner kræves udover kulstofkilden fra den opgraderede biogas - også en række næringsstoffer, herunder kvælstof. Kvælstof er blandt andet tilgængelig i det udrådnede KOD eller fra rejektvand fra afvanding af udrådnet slam på renseanlæg. I projektet blev begge dele

anvendt til forsøg i laboratorieskala på DTU Miljø med en nyudviklet teknologi et mikrobielt elektrokemisk system. I en elektrokemisk celle anvendes elektricitet til at separere ionerne (eksempelvis NH4+) via membraner. Det specifikke system med en mikrobiel brændselscelle er patenteret af DTU og bliver på nuværende tidspunkt optimeret og opskaleret. Reaktoren og det

anvendte anode/katodemateriale kan ses i Figur 4.

Der blev opnået kvælstofgenvinding på 40-42% i et et-trins system. Ved anvendel­ se af et to-trins system med to mikrobielle brændselsceller i serie blev kvælstofgen­ vindingen øget til 61% (rejektvand) og 54% (udrådnet KOD). Dermed blev processen

Figur 4. Mikrobielt elektrokemisk system til udvinding af kvælstof fra udrådnet slam og udrådnet KOD. Systemet blev drevet som en mikrobiel brændselscelle (højre) med en kulstofbørste som katode (venstre) og et vævet net i rustfri stål som anode (midten).

Figur 5. Proteinproduktion i laboratorieskala på DTU (venstre) og billede af produceret foderprotein (højre).

demonstreret, men det kræver optimering og opskalering.

trokemisk behandling af rejektvand og udrådnet KOD (kvælstofkilde) og opgra­ deret biogas (kulstofkilde) i 2030

Trin 4: Produktion af foder-proteiner Med den producerede kulstof- og kvælstof­ kilde fra Trin 1, 2 og 3, kunne produktionen af foderprotein igangsættes. En overordnet reak­tionsligning med en generisk formel for protein kan ses her: CH4 + O2 + mineraler  RCH(NH2)COOH (protein) (MOB) Der blev udført en lang række laboratorie­ forsøg - herunder forsøg med forskellige kulstof- og kvælstofkilder inklusiv ren metan og syntetisk fremstillet kvælstof.

Forsøgsopstilling samt det producerede pro­ tein kan ses i Figur 5.

Vurdering af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed Den miljømæssige og økonomiske bæredyg­ tighed af hele FUBAF-konceptet blev vurderet efter, at alle laboratorie- og pilotskala tests var foretaget. Tre scenarier blev vurderet: 0) Baseline (WWTP): Almindelig rense­ anlægsdrift af BIOFOS’ Renseanlæg Avedøre i 2030 1) Scenarie 1: Baseline + produktion af foderprotein ved hjælp af centrifugering, filtrering og pasteurisering af rejekt­vand (kvælstofkilde) og opgraderet biogas (kulstofkilde) i 2030 2) Scenarie 2: Baseline + produktion af foderprotein ved hjælp af mikrobiel elek­

Det overordnede resultat præsenteres i Figur 6. Heraf ses det, at Scenarie 2 med mikrobielt elektrokemisk kvælstof udvinding og opgraderet biogas har en god profil på alle tre beskyttelsesområder.

Den økonomiske vurdering viste, at ingen af scenarierne var økonomiske rentable under de anvendte antagelser og opnåede resul­ tater. Dog findes der en række optimeringsog forbedringstiltag. Hvis de miljømæssige omkostninger inddrages i en økonomisk vurdering, vil billedet se anderledes ud. For eksempel kan en CO2-afgift på op mod 1500 DKK/t CO2 i 2030, som Klimarådet har anbe­ falet, være en driver for et 2. generations­ koncept såsom FUABF-konceptet.

Fremtidsperspektiv Produktion af foderproteiner fra kommunale og industrielle restprodukter, som demon­ streret i FUBAF-projektet, vurderes at have et kæmpe potentiale i blandt andet Danmark, som i forvejen har et udbygget biogasnet og en stigende biogasproduktion - se tekstboks for detaljer om potentialet. Det skal nævnes, at der kan være en række lovgivningsmæs­ sige udfordringer med at få godkendt pro­ teiner, som er produceret på for eksempel kvælstof fra restprodukter.

Biogasproduktion i DK (2020): 25 PJ = 689 mio. Nm3 CH4 (= 1,06 mia. Nm3 biogas).

Hvis hele mængden af biogas i 2020 blev anvendt til produktion af foderproteiner (SCP), ville der kunne produ­ ce­res 260.000 t protein per år. Dette svarer til 18% af den totale import af soya til landbrugssektoren i Danmark.

Der er forskellige fremskrivninger af biogasproduktionen i 2030, blandt andet forventer Energistyrelsen en for­ dobling af produktionen til 51 PJ med et fuldt potentiale i nærheden af 100 PJ. Anvendes disse biogasmængder til proteinproduktion, ville det kunne erstatte henholdsvis 43% og 69% af den totale import af soya.

Dette er teoretiske beregninger, og bio­ gassen kan naturligvis ikke både anven­ des til at ersatte naturgas (til blandt andet industri, varme, transportformål) og til produktion af foderproteiner. Men mængderne i denne beregning giver en størrelsesorden af potentialet og viser, at det ikke er uvæsentligt.

Soya som importeres til den danske landbrugssektor (årligt 1,7-1,8 mio. t soja) kommer primært fra Sydamerika, hvor produktionen kan være forbun­ det med afskovning samt stor CO2belastning.

Referencer: Biogas Danmark: Biogasoutlook 2021 Fødevareministeriet: Regeringens handlingsplan om afskovning Panagiotis Tsapekos, DTU Kemiteknik

Figur 6. Sammenligning af de udviklede scenarier i de tre påvirkningskategorier: Ecosystem quality, Human health, og Resource scarcity.

Enheden er % relativt til scenariet med den dårligst/bedste ydeevne (sat til 100 %).

spildevand #5/21 63

Den højeste produktion af foderproteiner blev opnået med opgraderet biogas samt elektrokemisk udvundet kvælstof. Det viser, at disse alternative ressourcer fra restpro­ dukter potentielt set kan erstatte de mere traditionelle råvarer. Der blev opnået et pro­ teinindhold i den producerede biomasse på ca. 50% (tørvægt).

Miljøvurderingen blev foretaget ved hjælp af livscyklusvurdering (LCA) i LCA-værktøjet SimaPro v. 9.1. ReCiPe2016-metodikken blev anvendt, hvori 18 påvirkningskategorier og tre overordnede beskyttelsesområder (areas of protection) indgik. Disse var ”Menneskets sundhed” (human health), ”Økosystemets kvalitet” (Ecosystem quality) og ”Ressource knaphed” (Ressource scarcity).

Potentialet for proteiner fra biogas:

Mobil slamafvandingstrailer

64

spildevand #5/21

Så er vores nye, fuldautomaaske slamafvandingstrailer i marken - her på opgave i Gislaved.

- Det perfekte valg l midlerrdig slamafvanding eller ved behov for testkørsel med stor kapacitet.  Isoleret trailer med dobbelt varmesystem og indbygget hydraulisk læsserampe  Alle nødvendige slanger, kabler og pumper er med ombord  Opbygget med IEA SP-HF07 skruepresser og MF600 Mikrofilter for effekkv a afvanding med oppmal rejektkvalitet  Kombineret polymerdoseringsanlæg for både flydende og pulver  Fuld proceskontrol via vores CPS1200 anlægsstyring med ernsupport  Integreret transportsnegl med hydraulisk drevet posiionering

Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår, med tak for året der er gået.

Effektive spildevandsløsninger.

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

PolyUnit

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det Skandinaviske marked

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

PW700 Pumpevasker • Fleksibel vask af pumper og dele

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

Det holistiske LAR-vejbed I et nyt projekt arbejder VandCenter Syd på at øge renseeffektiviteten af filterjord i LAR-vejbede og samtidig vælge planter og træer, der fungerer i vejbede. Målet er, at de både skal rense vejvand bedst muligt og samtidig bidrage til at styrke den urbane biodiversitet.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

spildevand #5/21 65

En lang række vejbede er dukket op på gader og veje i Odense de senere år og flere er på vej. Det sker i klima­ tilpasningens navn, men vejbedene har flere opgaver: De skal rense og reducere mængden af vejvand, der løber i kloakkerne. Dernæst skal de bidrage til den grønne infrastruktur og biodiversiteten i byerne. Mange LARprojekter har tidligere fokuseret på den grå og tekniske del, men har manglet opmærksomhed på og viden om den grønne del. Det råder man bod på nu.

- Vi kalder dem ambitiøst for holistiske eller multi­ funktionelle vejbede, fordi vi understøtter flere processer på én gang. Formålet er at blive bedre til at rense for de stoffer, der er i vejvandet. Samtidig vil vi optimere samspillet mellem filterjordblandin­ gerne og beplantningssammensætningen, sådan at planter, rodzone og filtermateriale og insekttrivsel som helhed bliver optimeret og dokumenteret videnskabeligt, fortæller projektleder Rikke Hansen fra VandCenter Syd (VCS).

Store krav til jord og planter Når man ønsker at lede regnvand uden om rense­ anlæggene – og det er vejbedes primære funktion – skal det være veldokumenteret. Derfor arbejder VCS tæt sammen med myndighederne i projektet.

- Vi arbejder på at forbedre den filterjord, vi putter ned i vejbedene. De skal kunne tilbageholde for­ urenende stoffer fra vejvandet bedre, end de gør i dag. Og vi søger efter de bedst egnede planter, da det er hårde vækstbetingelser for planterne. Vi har brug for dokumentation for, hvor godt vejbede­ ne både kan tilbageholde og omsætte forskellige næringsstoffer og forurening i vejvandet, forklarer Rikke Hansen.

Foreløbige resultater gør hende meget optimistisk i forhold til at finde en filterjordssammensætning, der er bedre end den, man har i vejbedene i dag.

Forskellige typer materialer er blevet testet, og man har et godt øje til specifikke materialer.

Husk borgerne Dertil er der hensynet til borgerne. Når man tager noget af gaden eller villavejen, kræver det, at man gør sig umage med at udnytte arealerne bedst muligt.

Her er projektdeltagerne heldige med, at tidsån­ den er med dem. Biodiversitet og udfordringer med oversvømmelser er vigtige temaer for rigtig mange borgere.

- Vi gør vort bedste for at give gode vækstbetin­ gelser for planter og træer og gode levesteder for insekter og smådyr. Samtidig prøver vi altid at gøre vejbedene æstetisk smukke i bybilledet, siger Rikke Hansen.

Ønsker grønne oaser Planternes betydning for vejbedenes renseeffektivi­ tet og omsætning af visse næringsstoffer i jorden er blot et af fokuspunkterne i projektet. Oveni kommer visionen om at tænke vejbede som multifunktionelle grønne biotoper.

- Målet er at skabe små, robuste grønne oaser.

Forskere fra Københavns Universitet undersøger derfor, hvilke biller, bier og sommerfugle vejbedenes planter kan understøtte. Det optimale vejbed har en plantesammensætning, hvor udvalgte insekter kan leve alle deres livscyklusser. Det vil være helt fanta­ stisk, hvis vi kommer dertil, siger Rikke Hansen.

Planterne er afhængige af den jord, de sættes i. Derfor har VCS` landskabsarkitekt, biolog og anlægsafdelingens medarbejdere internt behov for hinanden og for god sparring med projektets forskere fra København, Odense og Aarhus Universitet samt specialister fra leverandøren Byggros og rådgiverfir­ maet EnviDan.

Projektet har modtaget 3.618.000 kr. i støtte fra MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøministeriet).

Norlex Group hedder nu Alumichem 66

spildevand #5/21

NYT PRODUKT: AluACH Alumichem er nu klar med AluACH (Aluminiumchlorhydrat). En ekstremt kraftfuld og alsidig koagulant, produceret på Alumichems fabrik i Kalundborg.

KEMI VIDEN TEKNOLOGI

Med et solidt og vidtforgrenet internationalt netværk af videnstunge medarbejdere og samarbejdspartnere, bygger Alumichem på solid ekspertise inden for kemi, teknologi og rådgivning.

Vi udvikler innovative løsninger, der gør vores kunder i stand til, at håndtere deres spildevandsrensning og vandbehandlingsprocesser, på en mere bæredygtig og omkostningseffektiv måde. www.alumichem.com

Slam bliver til grønt brændstof og biokul til markerne Med ny mikrobølgeteknologi kan spildevandsslam snart omdannes til cirkulær bioolie. Det vil gøre slam mere værdifuldt, samtidig med at det er endnu et bidrag til den grønne omstilling.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST til pyrolyseprocessen, hvor bearbejdnings­ processen kræver en temperatur på 650800 grader, forklarer Søren Midtgaard Nielsen, der er CTO hos Organic Fuel Technology.

De lavere temperaturer gør samtidig, at de komponenter, der skal bruges til mikrobølge­ teknologien, er billigere og sikkerheden højere end til pyrolysemetoden. Det samme gælder i forhold til HTL-teknologien, der bru­ ger væsentligt højere tryk.

Bioolie til skibsindustrien Ca. 25% af tørstoffet laves om til bioolie, iføl­ ge Søren Midtgaard Nielsen. Tallet er base­ ret på forsøg med tørret slam fra Aalborg Forsyning, der tørrer sit afgassede slam.

Bioolien kan erstatte de fossile brændsler, der i dag benyttes i skibsindustrien. Her er efterspørgslen på grønne alternativer stærkt stigende.

- Dermed kan spildevandssektoren bidra­

ge til at få transportsektoren over på grøn energi, mens biokul kan tilbageføre næring til markene. Det resterende kulstof i kullet kan desuden lagres som carbon capture. Jeg vurderer, at vores løsning CO2-mæssigt er mere attraktiv, fordi vi også laver bioolie, som der er et stort behov for, siger Søren Midtgaard Nielsen.

På basis af 7.000 tons tørstof, som Aarhus Vand årligt får ud af sin samlede slammæng­ de, vil OFT kunne producere cirka 1.750 tons bioolie. I første omgang vil man levere 10% biobrændsler til bunkerindustrien, men på sigt vil man også kigge mod de store raffina­ derier for at producere 100% biobrændsler til olien til hele transportsektoren.

For at dokumentere, at OFT rent faktisk pro­ ducerer en cirkulær bioolie, går virksomhe­ den efter at få produktet ISCC-klassificeret (International Sustainability Carbon Certification).

Projektet har modtaget 500.000 kr. i støtte fra MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøministeriet).

spildevand #5/21 67

Virksomheden Organic Fuel Technology (OFT) har i samarbejde med Aarhus Vand vist, at tørstoffet i spildevandsslam kan udnyttes til produktion af bæredygtige produkter. Virksomheden benytter en mikro­ bølgeteknologi, hvor man i en mikrobølge­ reaktor cracker de organiske molekyler i spildevandslam. Ved en temperatur på 350 grader bliver de omdannet til bioolie, biogas og biokul. Mens fosforindholdet i biokul kan gøre gavn på markerne, kan bioolien omdan­ nes til grønt brændstof i for eksempel skibs­ industrien. Næste skridt er i et nyt projekt at etablere et demonstrationsanlæg, der skal stå klar i slutningen af 2022. Samtidig skal teknologien kvantificeres og valideres ved yderligere forsøg.

- Ved at bruge så relativt lave temperaturer forventer vi at holde næringsstoffer­ ne i slammet bionedbrydelige. Derved er fosforen ikke kapslet inde og bliver umiddelbart tilgængelig som gødning på markerne. Det er en stor forskel i forhold

Organisk restaffald skal udnyttes bedre Ny metode til forbehandling af restaffald skal øge udnyttelsen af biomasser som husholdningsaffald, papir og spildevandsslam decentralt.

68

spildevand #5/21

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST Der er behov for semimobile enheder, der i mindre samfund kan udnytte affaldsfraktioner lokalt i forgasningseller pyrolysesystemer. Det mener virksomheden Griffin People ApS, der har sat et projekt i søen, som skal forbehandle forskellige typer af orga­ niske biomasser som husholdningsaf­ fald, papir, træ og spilde­vandsslam.

- Målet er at kunne udnytte organisk affald som kulstof decentralt som et alternativ til de store centra­ le forbrændingsanlæg. Det kan for eksempel være på øer eller i tyndt befolkede områder - både i Danmark og internationalt, hvor det ikke er økonomisk rentabelt at fragte mindre mængder affald over større afstande, siger Peter Deichmann, der er direktør hos Griffin People.

En forbehandling er dog nødvendig for, at affaldet kan karboniseres i mindre pyrolysesystemer. Da restaf­ faldet har forskellige karakter, skal det neddeles, så det efterfølgen­ de kan komme ind i et semimobilt pyrolyseanlæg. Derfor skal affaldet hakkes op i små enheder på 2-3 cm.

Partikelstørrelsen er således meget mindre end til et klassisk forbræn­ dingsanlæg. Det tørre skal blandes med det våde, det vil sige, at træ og papir blandes med blandt andet spil­ devandsslam.

- Vi vil undgå at bruge for meget energi på tørring, og derfor er affaldspap/papir rigtig godt at blande i. Det gør blandingen mindre fugtig, og det giver samtidig mere overskudsenergi, end vi ville få, hvis det var ren slam, forklarer Peter Deichmann.

Resultatet af pyrolysen er biokul, som så for eksempel kan anvendes direkte på marken. Foreløbig nævner affaldsdirektivet dog ikke pyrolyse som behandlingsmetode. Men når det tørrede affald har været igennem en pyrolyse proces på 500-800 grader, er der intet uønsket tilbage. Derfor

forventer Griffin, at pyrolyse snart vil optræde i direktivet som en tilladt mulighed.

Cirkulære tanke Griffin People vil afprøve løsningen i en kommune. Lige nu er man i gang med modelleringen og er i dialog med flere kommuner om et samarbejde.

- Løsningen passer ind i den cirkulære økonomi, fordi vi behandler affaldet lokalt, og det kan efterfølgende bru­ ges på marker og reducere den fosfor, som man ellers skulle dosere med.

I Tyskland har man indført forbud mod at sprede gylle ud på markerne.

Kommer der et sådant forbud på EU-niveau, bliver vores metode yder­ ligere interessant for blandt andre landmænd, siger Peter Deichmann.

Renseanlæg dræner slammet, men tørstoffet er fortsat kun 20-30%, når det kommer til forbehandling. Men her tager man 90% af vægten ud af det, fordi vandet fjernes. Målet er, at ved at lave det om til kulstof i form af biokul og køre det ud på markerne, binder man CO2 i nogle hundrede år.

Hvis man derimod kører gylle eller spildevandsslam ud, så er bindings­ effekten væk indenfor kort tid. Det er derfor en langtidsstabil løsning at køre biokul på markerne i stedet, fordi man dermed bidrager til at mindske CO2-udledningen til atmosfæren.

I pyrolyseprocessen fordamper even­ tuelle tungmetaller og opsamles af røggasfiltre og kan så behandles andetsteds i stedet for at få det ud på markerne. I rådnetanke ophober tung­ metaller sig derimod, som så kommer ud på marker med slammet.

Projektet har modtaget 479.000 kr. i støtte fra MUDP (Miljøteknologisk udviklingsog demonstrationsprogram under Miljøministeriet).

Pumper & overpumpning

spildevand #5/21 69

• • • • • •

RØR PUMPER OVERVÅGNING AFSPÆRRINGSBALLONER UDLEJNING TILBEHØR

Enkle eller komplekse pumpeopgaver

• Afspærringsballoner • Kompressor • Slanger • Manometer • Overtryksventil

Ring til os og lad os sætte din ballon

Vi er altid parate med pumpeudstyr og løsninger, når det gælder overpumpning Mange års erfaring i branchen gør, at RH PUMPERs medarbejdere garanterer kompetent vejledning, når I vælger vores kvalitetsprodukter til jeres projekt eller opgave. Vi råder over alt materiel til at udføre alle former for overpumpning – og har altid fokus på driftssikkerhed, sikkerhed, økonomi og miljø.

Kontakt os uanset opgavens type eller størrelse.

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse RH PUMPER AB Box 100 | SE 311 21 Falkenberg Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com RHPUMPER.COM

RH PUMPER ENGINEERING HEAVY DUTY PUMPS

RH PUMPER

ISO 14001, OHSAS 18001 og Sellihca Qualified

ENGINEERING

AUTORISERET IMPORTØR: GRINDEX | PIONEER | PX-FLOW | SAER | SPERONI | TOYO

RH PUMPER ENGINEERING

HUSKEDE D U AT FEJ R E TOILET T E TS DAG ?

Toilettets dag er ikke for sjov, om end det lyder som en joke.

Dagen bliver fejret den 19. november og er ment som en hyldest til toiletter over hele verden.

Det er organisationen WTO, World Toilets Organization, der har taget initiativ til dagen.

Men hvorfor er det egentlig vigtig at fejre toilettet?

70

spildevand #5/21

TEKST: ANNE-SOFIE STORM WESCHE Hvis man har rejst i Sydøstasien, sætter man pris på diverse former for civilise­ rede toiletter. Nogle vil måske sværge, at de aldrig kommer til at sidde på hug over et pedallokum, men erfarin­ ger taler for lokummet. Dels kan man hurtigt komme væk, hvis et kryb eller andet skulle beslutte sig for at være tilskuer, og dels kan man med en fyldt spand vand hurtigt skylle efterladen­ skaberne væk. En gammel bekendt ind­ rømmede, at han foretrak pedallokum­ met efter at have siddet på et ordinært toilet i Malaysia og pludselig mærkede til­stede­værelsen af en besøgende nedefra. Det var en nysgerrig rotte, der syntes, at hans hvide, nordiske bagdel så tillokkende og eksotisk ud.

Mr. Toilet Organisationen WTO blev grundlagt den 19. november 2001 af filantropen Jack Sim. Han startede ud som entre­ prenør i bygningsindustrien, men da han fyldte 40, besluttede han sig for at trække sig tilbage med sin formue og dedikere sit liv til velgørende formål. I dag går Jack Sim også under navnet Mr. Toilet, et kælenavn, som i følge ham selv, gør ham stolt, for hans motto er: - Shit is like fire, if you cannot control it, it will kill you!

Eller på dansk “lort er som ild, hvis du ikke har det under kontrol, vil det slå dig ihjel. Og Jack Sim ved, hvad han taler om. Han voksede op under fat­ tige kår i Malaysia uden toilet i huset, men med adgang til et fælles lokum i gården. Her blev der skyllet efter med vandspande, og der var hele tiden men­ nesker, der blev smittet med sygdomme fra de uhygiejniske lokummer.

I 2019 udgav Unicef og WHO en rap­ port sammen, hvori de konkluderede, at 4,2 milliarder mennesker stadig ikke har adgang til ordentlige toiletforhold.

Konsekvensen af dette kan være døde­ lig, for dårlige sanitære forhold bringer

sygdomme som dysenteri og hepatitis A med sig. Eller som Jack Sim siger på sin Instagram i forbindelse med FN-Verdensmål: - Hvis du ikke kan tale om det, kan du heller ikke forbedre det. Den vigtigste udfordring for FN-mål nummer seks, er, at mennesker stadig ikke taler om sanitet og toiletbesøg som et normalt emne. Sanitet er den billigste medicin, der findes i verden. Hvis du har et toilet, og du samtidig har god hygiejne og adgang til at vaske dine hænder, og du tager dig af affaldet fra toilet­ tet, så kan du stoppe spredningen af en række sygdomme. Før vi startede WTO, hed det sig, at udfordringen alene var vand, men jeg begyndte at snakke med folk om toiletter. Og nu er tiden inde til, at almindelige men­ nesker bliver ok med at snakke om emnet. Lad os nu begynde med at fokusere på folk, der lider. Lad os gøre dem i stand til at handle. Vi skal lære dem at bygge deres egne toilettet.

Eller som ordsproget siger: Giv ikke manden en fisk, men giv ham en fiske­ stang og lær ham at fiske.

I dag har WTO 57 medlemslande, Danmark er dog endnu ikke blandt dem.

På WTO’s hjemmeside opremses fire fundamentale grunde til at bygge toi­ letter: For det første for børnenes skyld.

Hver dag dør der nemlig 800-1.300 børn under fem år på grund af sygdom­ me, som er opstået på grund af dårlige toiletforhold og beskidt drikkevand.

For det andet forhindrer det piger i at gå skole, fordi toiletforholdene mange steder stadig ikke er kønsopdelte. Det gør, at det potentielt er farligt for unge piger at gå på toilettet, og derfor bliver de holdt væk fra skolen. Det tredje forhold er ”afføring i det fri”, fordi man ofte forretter sin nødtørft ved floder og kanaler med det resultat, at afføringen forurener drikkevandet. Og sluttelig er der den økonomiske side af sagen. For hver dollar der bliver investeret i sani­

tære forhold, får man i gennemsnit fem dollar igen i sparede helbredsomkost­ ninger og produktivitet.

En god, gammel opfindelse Toilettet er ikke en ny opfindelse. Et af de første man har kendskab til, er fra stenalderbopladsen Skara Brae på Orkney Øerne nord for Skotland.

Toilettet kan dateres tilbage til 3000 før Kristus. Ligeledes har man i Asien på samme tid fundet toiletter, nogle sågar vandskyllende som i Harappa i Pakistan. Under Romerriget var toilet­ besøget en social oplevelse, her sad man på række, fes lidt og snakkede om dagens begivenheder. Det, at mødes over en lille prut, var simpelthen en kulturel ting. Toiletter var dog stadig forbeholdt de fine i byen. Under den franske konge Louis 16. og hans hustru Marie Antoinette opfandt man den såkaldte ”commode”, som var en træ­ kasse med en lille porcelænskumme, hvorpå kongen eller dronningen kunne sidde i fred. Den engelske dronning Elizabeth 1. havde et lignende, som var gemt væk bag højrødt velour pyntet med blonder og velduftende urter, der kunne tage toppen af dronnings odør.

Og det var faktisk under Elizabeth 1., at træk-og-slip-toilettet blev opfundet. Æren tilfalder Sir John Harrington, dronningens gudsøn. Han udtænkte cisternen, der var hævet op over toilet­ tet, så skyllet automatisk blev hjulpet på vej af tyngdekraften. Det eneste pro­ blem var, at hans opfindelse blev igno­ reret i 200 år, inden Thomas Crapper tog æren for ”træk og slip”. I 1775 fandt urmageren Alexander Cummings på at lave afløbet s-formet, så de mere over­ vældende lugte forblev under toilettet.

I år har WTO 20-års jubilæum, og stif­ teren Jack Sim opfordrer sine følgere i anledning af dette til at lægge toiletselfies op på instagram og tagge @worldtoiletorg. Vi lader opfordringen stå …

BESKYT NATUREN MOD KLOAKKEN - beskyt kloakken mod naturen

Grønbech tilfører værdi og kvalitet til klimasikrings-løsninger Vi øger volumen i kloak eller bassin Vi sætter rist på overløbet Vi renser op efter overløb/opstuvning Vi sikrer kloakken mod stormflod/tilbageløb Vi hjælper dig med at finde løsningen og leverer et helstøbt projekt.

GOD JUL OG GODT NYTÅR Tak til alle vores kunder for et godt 2021

+45 33 26 63 00

Kontakt os!

linkedin.com/company/gronbechsonner/

Grønbech skaber altid fremdrift!

www.g-s.dk

spildevand #5/21 71

• • • •

KO RT NY T

Formanden for Guldborgsund Forsyning, Ole Bronné Sørensen klipper snoren ved indvielse af det nye Stubbekøbing Renseanlæg.

72

spildevand #5/21

Guldborgsund Forsyning afslutter snart spændende rejse mod nye tider Den 25. marts 2019 indledte Guldborgsund Forsyning en spændende rejse ’Mod nye tider’. Det skete, da selskabets bestyrelse vedtog at gennemføre en ambitiøs plan om en parallel og samtidig totalrenovering af forsyningens fire største renseanlæg i Nykøbing F., Stubbekøbing, Marielyst og Gedser. Et projekt til en samlet værdi af mere end 300 mio. kr. – det største anlægsprojekt i Guldborgsund Forsynings historie og i det hele taget et af de største anlægsprojekter i sektoren overhovedet.

TEKST OG FOTO: GULDBORGSUND FORSYNING I begyndelsen af november rundede pro­ jektet to foreløbige milepæle med indvielse de nye renseanlæg i Stubbekøbing og Marielyst. Og inden årets udgang forventes det nye renseanlæg i Gedser også indviet.

I Nykøbing F. er der foretaget en foreløbig indvielse af dele af det nye renseanlæg, som forventes at være klar til endelig aflevering og indvielse i foråret 2022.

Sådan ser et renseanlæg anno 2021 ud Kendetegnende for alle renoveringsprojek­ terne i ’Mod nye tider’ er, at de nye rense­ anlæg fremstår næsten som en lægeklinik, når det gælder renlighed og hygiejne. Alle installationer er indkapslede i en såkaldt multibygning, der i sig selv er en nyskabel­ se. Multibygningen rummer alt det teknisk udstyr og maskiner til mange af rensean­ læggets processer, der før havde til huse i hvert deres særskilte bygværk.

Udover, at multibygningen er et arkitekto­ nisk flot bygværk, så indkapsler den instal­ lationerne – herunder slambehandling – i et lukket miljø med undertryk i lokalerne og aktivt kulfilter på udsugningen, hvilket stort set eliminerer støj- og lugtgener.

Derudover er de nye renseanlæg kendetegnet ved at være ubemandede det meste af tiden.

Den daglige drift er automatiseret og kan styres via en iPad, som de driftsansvarlige kan betjene centralt og sågar derhjemmefra.

status, hvor vi i dag i stadig højere grad anses som en del af sundhedssektoren, udtaler administrerende direktør Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning.

- Det er ikke mindst kommet til udtryk efter Corona-pandemien, hvor to af vores anlæg er blevet udpeget som teststatio­ ner i den fremtidige nationale epidemi- og pandemi-overvågning – blandt andet det netop indviede anlæg i Marielyst.

Renseanlæg får helt ny status i samfundet Det er ikke uden grund, at det er en stolt administrerende direktør for Guldborgsund Forsyning, der viser rundt i forbindelse med indvielserne af de nye anlæg.

- Vi oplever i disse år en stærkt ændret fokus på vores sektor fra både lovgivere, myndigheder og det omgivende samfund.

Jeg vil kalde det en opgradering af vores

Adm. direktør Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning.

Sådan ser et renseanlæg anno 2021 ud.

KO RT NY T

Canada:

Oversvømmet renseanlæg og utallige overløb efter massiv regn Den canadiske vestkyst fik midt i november en hel måneds regn på blot to dage.

Regnen ramte millionbyen Vancouver og den omkringliggende delstat British Columbia hårdt.

Flere er døde, og der er erklæret undtagelsestilstand.

TEKST OG FOTO: CBC NEWS / OVERSÆTTELSE: ANNA KLITGAARD

- Rensningsanlægget er oversvømmet og ude af drift. Det vil det være indtil videre, lød det blandt andet i evakueringsordren.

På grund af sundhedsrisiko for indbyggerne i Merritt, blev beboerne endvidere bedt om at bo hos venner eller familie uden for bysamfun­ det, som ligger i British Columbias (B.C.) sydlige del - omkring 200 kilometer nordøst for Vancouver. Senere samme dag, som evakue­ ringsordren var udsendt, meddelte en embedsmand, at byens vand­ system var ved at blive lukket ned på grund af kontaminering med spildevand.

- Vandet er udrikkeligt, selvom det er kogt. Vi opfordrer kraftigt beboerne til ikke at indtage noget vand, lød advarslen.

Status pr. 18. november 2021…

Vandforbrug kan medvirke til yderligere forurening, advarer embedsmænd Evakueringsordren blev udstedt to timer efter, at byens embedsmænd udsendte en advarsel, hvor de bad borgerne om øjeblikkeligt at stop­ pe med at bruge vand eller skylle toiletter. Det skete som følge af de massive skybrud i det sydvestlige B.C., som overvældede området omkringrensningsanlægget i Merritt.

- Hvordan fungerer en by, når ingen kan gå på toilettet, spurgte den kommunale informationsmedarbejder Greg Lowis.

- Hvis nogen skyller ud i et toilet eller tager et brusebad i Merritt, kan det vand ingen steder løbe hen. Vi har ingen behandlingskapa­ citet, det vil simpelthen bakke op i systemet.

Lowis sagde endvidere, at det var for tidligt at sige, om noget spil­ devand var undsluppet og havde forårsaget forurening uden for behandlingssystemet.

- Det er klart, at hvis borgere fortsætter med at bruge normale toilet­ faciliteter nu, hvor systemet er sat ud af kraft, så vil der ske forurening med spildevand. Det ser desværre ud til, at der er mere regn på vej.

spildevand #5/21 73

Der er udstedt evakueringsordre for byen Merritt med en befolkning på 7.000, efter enorme oversvømmelser midt i november satte det kommunale rensningsanlæg ud af drift. Nedbruddet har ført til, hvad embedsmænd kalder en "nært forestående fare for folkesundheden og sikkerheden."

KO RT NY T

N Y T K L I M A P R OJ EKT S K AL GIVE FÆRR E OV ER SVØ M M E L SE R O G S MU K K ERE NAT UR Et nyt klimaprojekt i Hylkedalen ved Kolding er første store skridt i retning af en grundig klimasikring af Kolding by.

TEKST OG FOTO: BLUEKOLDING

74

spildevand #5/21

Kolding by er udfordret på grund af stadigt flere og kraftigere regnskyl, og gentagne gange er Kolding Å gået over sine breder og har oversvømmet dele af Kolding midtby.

Klimaprojektet i Hylkedalen er det første store skridt i retning mod en grundig klima­ sikring af Kolding by.

fri passage for vandløbets fisk og smådyr.

Jorddigerne bliver anlagt, så de indpasses i landskabet, og de tilsås med græs og urter.

I begge områder bliver vandløbet samtidigt

flyttet ud midt i ådalen, hvor det får et mere snoet og terrænnært forløb. Med disse til­ tag vil det være muligt at tilbageholde knap 60.000 m3 vand.

Seest Mølleå, som er et sidevandløb til Kolding Å, løber i bunden af Hylkedalen sydvest for Vonsild. Klimaprojektet går ud på kortvarigt at tilbageholde vandet fra Seest Mølleå i forbindelse med skybrud eller langvarig regn, hvilket vil bidrage til at sikre Kolding midtby mod oversvømmelser.

Arbejdet i landskabet Tilbageholdelsen af vand fra Seest Mølleå sker i to udvalgte områder i Hylkedalen.

Det ene område ligger neden for Seest Idrætspark, det andet område er lidt øst for motorvejsbroen. I begge områder etableres et jorddige, hvor vandløbet vil passere under diget via et rør. Røret bliver tilpasset, så der kun vil ske tilbageholdelse af vand, når der kommer kraftig eller længerevarende regn.

Desuden udformes røret, så der fortsat er

HVAD H A R FLO R A DANICA , S KOV TÅRNET, P L AST O G L A B ORANTER TIL FÆLLES? Slamflokkens døgn 4.-5. maj 2022 er ved at blive planlagt. Slamflokkens medlemmer fra Faxe, Vordingborg, Køge og Lynetten er i fuld gang med at planlægge forårets arran­ gement. Det bliver et spændende døgn.

Se det endelige program i Spildevand #1 i 2022.

NISSEN ENERGY ØNSKER

Glædelig Jul & GODT NYTÅR

www.nissenenergy.com

spildevand #5/21 75

ALTID TILRÅDIGHED PÅ DØGNVAGTEN 24/7/365

UDSTYR TIL HÅNDTERING AF SPILDEVAND

76

spildevand #5/21

KOMPLET PROGRAM AF OMRØRERE OG RECI-PUMPER

KONTAKT TORBEN I DAG Torben Nielsen +45 40 12 67 15 | tn@ljm.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S | Kroghusvej 7, Højmark | 6940 Lem St. | Tlf. + 45 97 34 32 00 | spildevand@ljm.dk | ljm.dk

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Forårskataloget er på vej. Glæd dig til et lærerigt 2022!

Vi er lige på trapperne med forårskataloget ”Forsyningskurser om miljø”. Her får du overblik over kursustilbuddene målrettet forsyninger og en god mulighed for at få planlagt den ønskede efteruddannelse for næste halvår. Kataloget udsendes og kan downloades fra vores hjemmeside.

www.fvc-kursus.dk eller scan koden

KO RT NY T

Nyt skoleprojekt skal gøre kommunens børn klogere på klima og bæredygtighed Siden september i år har Provas haft ugentlige besøg af nysgerrige skoleklasser. Og interessen for at se, hvad der foregår på vandværket, rensningsanlægget og genbrugspladsen, er stor. Besøgene er led i et nyt skoleprojekt sammen med kommunens skoler. Håbet er, at eleverne fortsætter snakken med forældrene..

TEKST OG FOTO: PROVAS Som led i grundskolens undervisning er det nu muligt for skoleklas­ ser i Haderslev Kommune at besøge vandværket, rensningsanlægget og genbrugspladsen.

Toilettet er ikke en skraldespand

- Det her er smart! Det er er så vigtigt, at børnene lærer det her! Bare de går hjem og fortæller videre til forældre og bedsteforældre. Jeg tror, det er godt givet ud, de ressourcer vi bruger på det her, siger Ole Bang Jensen. spildevand #5/21 77

Det kan være svært for børnene at forstå, hvordan plastichandsker, vatpinde og karklude havner i spildevandet.

- Vi har en enkelt gang oplevet, at der var tabt et gebis i. Det griner vi så lidt af. Men jeg gør meget ud af at fortælle børnene, at vi er nødt til at si vandet, fordi mange bruger toilettet som en skralde­ spand og kommer for eksempel vatpinde og vådservietter i det. I bedste fald når det frem til rensningsanlægget, hvor vi kan sortere det fra. Men ofte stopper det faktisk pumperne, inden det når så langt, forklarede Malene Staub, som er Driftschef hos Provas.

Givet godt ud Ansvaret for besøgene og de forsøg eleverne laver i forbindelse med skoleprojektet, står lærer Britta Nørgaard Dinsen for. Normalt under­ viser hun i natur og teknologi på Bregnbjergskolen i Vojens, men er nu også ansat hos Provas to gange om ugen.

Og i denne uge havde hun fornøjelsen af at guide bestyrelsen i Provas sikkert igennem de samme forsøg, som eleverne arbejder med. Om forsøgene og hele idéen med skoleprojektet udtaler Ole Bang Jensen (V), bestyrelsesmedlem hos Provas:

Rundvisningerne foregår på Favrdal Vandværk, Haderslev Renseanlæg samt Haderslev og Vojens genbrugspladser. Rundvisningerne er startet op i september 2021 og er for elever på 3.-9. klassetrin.

Hedensted Spildevand indgår samarbejde med lokal fødevarevirksomhed Med en ambition om at sikre CO2-neutralitet anlægger ingrediensproducenten Palsgaard et nyt biogasanlæg hos Juelsminde Renseanlæg i Hedensted Kommune. Anlægget kan komme både selskaber og lokalsamfund til gode.

TEKST OG FOTO: PALSGAARD Efter tre års udvikling blev første spadestik endelig taget tirsdag til byggeriet af Palsgaards nye biogasanlæg, Palsgaard Bio Energy A/S, der skal ligge hos Juelsminde Renseanlæg. Derved kan virksomhe­ den allerede fra starten af næste år begynde at rense sit spildevand på en grønnere måde, der samtidig tillader produktionen af biogas til brug i Palsgaards varmeanlæg.

KO RT NY T A A R H U S VA ND S B E ST YR E L S E KÅ R E T S OM ’B E ST- I N - C L AS S’

78

spildevand #5/21

På ’Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021’, der blev afviklet i København, er Aarhus Vands bestyrelse kåret som ’best-in-class’ inden for forsyningssektoren. Prisen gives til en bestyrelse, der leverer et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspiration for andre bestyrelser, og som har formået at drive professionelt bestyrelsesarbejde til UG. Bestyrelsen i Aarhus Vand består af: profes­ sor Flemming Besenbacher (formand), Lone Norlander Smith (næstformand og byråds­ medlem for Enhedslisten), Ango Winther (byrådsmedlem for Det Kon-servative Folkeparti), Almaz Mengesha (byrådsmed­ lem for Venstre), Hans Pedersen (forbru­ gerrepræ-sentant), Johanne Sønderlund Birn (virksomhedsejer), Hanne Christensen (President, CEO hos FOR-CE Technology), Bjørn Kaare Jensen (President, European Water Association), Henrik Frier (medar-bej­ derrepræsentant), Dia Kjellerup (medar­ bejderrepræsentant), Bjørn Rohde (medar­ bejderrepræsen-tant) og Lisbet Davidsen (medarbejderrepræsentant).

Bag kåringen står Dagens Dagsorden, der er et netværk for bestyrelsesforeninger og branche­ organi-sationer for offentlige bestyrelser. Med prisen ønsker Dagens Dagsorden at kaste lys på - og fremme - det gode, værdiskabende arbejde, der leveres af mange offentlige bestyrelser.

FÆL LES VIS I ON G I V E R DJ U R S L A N D S U N I K K E VA N D MI L JØ D E BE D ST E B E T I N G E L S E R En fælles vision for AquaDjurs og Syddjurs Spildevand har set dagens lys. Visionen sætter fokus på miljøet og dermed fokus på beskyttelse af Djurslands sårbare vandløb, søer, kystvande og kvaliteten af badevandet.

Samarbejde er nøglen Et samarbejde, der bygger på gensidig tillid og respekt samt et ønske om at beskytte Djur­slands sårbare natur, har resulteret i den fælles vision for AquaDjurs og Syd­ djurs Spildevand, der begge arbejder på at løse fremtidens udfordringer på spilde­ vandsområdet.

De to spildevandsselskaber på Djursland har altid haft et godt samarbejde. Traditionelt har der været en tæt kontakt og god dia­ log mellem selskaberne om tekniske ting, ”så derfor var det naturlige næste skridt i fællesskab at se på, hvordan rensningen af spildevand skulle se ud på Djursland i frem­ tiden”, siger direktør for Syddjurs Spildevand Søren Lynge Petersen.

Initiativet til visionen kom dog fra de to sel­skabers bestyrelsesformænd. De kunne

begge, sammen med deres respektive bestyrelser, se perspektivet i at udarbej­ de en fælles vision for hele Djursland.

Bestyrelsesformand Frede Frandsen fra AquaDjurs siger: ”At sikre det enestående vandmiljø, vi har på Djursland, er ikke en opgave blot et selskab skal tage sig af.

Det er en fælles opgave”. Han suppleres af formanden for Syddjurs Spildevand Jan

Fakta om Syddjurs Spildevand Syddjurs Spildevand A/S varetager den daglige drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg i Syddjurs Kommune, derunder renseanlæg, pum­ pestationer, bassiner, kloakker mm.

Selskabet håndterede i 2015 mere end 3,3 mio. m3 spildevand.

Kjær Madsen: ”Det er en opgave, der også involverer flere parter udover spildevands­ selskaberne. Både offentlige og private aktører skal vi inddrage i samarbejdet med at sikre vandmiljøet”.

Fakta om AquaDjurs AquaDjurs A/S varetager den daglige drift og vedligeholdelse af alle offent­ lige spildevandsanlæg i Norddjurs Kommune samt spildevandsrensning for Norddjurs og en del af Syddjurs Kommune. Dette sker på Fornæs ren­ seanlæg. Herudover driver selskabet tre vandværker i den vestlige del af Norddjurs Kommune.

Selskabet håndterede i 2015 omkring 5 mio. m3 spildevand.

spildevand #5/21 79

Aquagains ekspertise er stærke projektløsninger, der sikrer miljøet, rent vand, sundhed og god trivsel.

Vi har haft travlt i 2021 - og får forrygende travlt i 2022.

Alle vores medarbejdere har, upåagtet travlhed, udvist stor flid og engagement og har leveret stærk kvalitet og service til vores kunder.

Det skyldes alt sammen deres betydelige erfaring og væsentlige faglige kompetencer, og ikke mindst glæde og trivsel i deres funktioner.

Derfor er vores nytårsforsæt, at vi vil arbejde lige så hårdt for vores medarbejders trivsel, som de arbejder for vores kunder.

Alle vores kunder og samarbejdspartnere ønskes en glædelig jul og godt nytår.

Vi glæder os til at levere stærke løsninger af endnu gladere medarbejdere til jer i 2022.

Aslak Skjøth, CEO

Head Office: Aquagain Folding Smed A/S · Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup www.aquagain.dk

SALG +45 7538 1330 / SERVICE +45 2323 3368

STÆRKE

TILPASSEDE LØSNINGER Uanset spildevandsprocessen så sikrer vi den optimale drift

Ring til Andreas på 9339 0410

6%

2%

4%

4%

4%

4%

2%

4%

10%

4%

4%

2%

4%

1.9%

4%

1.9%

4%

1.1 %

4%

1.4 %

2%

1.4 %

15.7%

1.4 %

Logos PRERO®CLEAN REDUCERER DRIFTSOMKOSTNINGER

0.8 %

Landia a/s . tlf. 9734 1244 . landia.dk

1.9%

80

spildevand #5/21

Sammen finder vi løsningen til netop dit behov – og et besøg er ganske gratis!

4%

Problemer med flydeslam i jeres pumpestationer?

Oplever du driftsgener som følge af fedtaflejringer?

Har du ofte behov for slamsuger til spuling og rengøring af pumpesumpen?

Løsningen er Prero®Clean!

Prero®Clean - den selvrensende brønd - sikrer at 6% vandoverfladen skimmes for flydeslam.

6.6%

Barrier area around the logo

Du får en ren og velfungerende brønd.

Vi kalder det: Sund fornuft!

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option → Logo a light background (ideally white) Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512on· www.hidrostal.dk → Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)

KO RT NY T

E N DAG MED FOKU S PÅ F R E M T I D E NS K LIMALØS NINGER Med projektet CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) har Region Hovedstaden og HOFOR i tæt samarbejde med Københavns Kommune, DI, DANVA, Novafos og en lang række samarbejdspartnere skabt en helt ny model for samarbejde om løsning af komplekse klimatilpasningsproblemer. Det er en model, som er unik ikke bare i Danmark men også i resten af verden. Selvom CALL nu er lukket ned, fortsætter jagten på bedre klimaløsninger i nye samarbejder.

TEKST OG FOTO: HOFOR

spildevand #5/21 81

Projektet CALL Copenhagen har været en vigtig del af Region Hovedstadens ambitiø­ se satsning på at vende klimaproblemer til muligheder. Regionen skal være en klima­ beredt, bæredygtig region, for at kunne tiltrække nye borgere og både være et attraktivt sted at bo i og drive virksomhed.

Og løsningerne på klimaproblemerne skal findes i brede samarbejder, det er en af de vigtigste læringer fra CALL.

Samarbejde uden grænser Klimatilpasning i Danmark handler dybest set om, at finde nye måder at håndtere vand, som der kommer alt for meget af på de forkerte steder. Vand stopper ikke ved kommunegrænsen; så det skal håndteringen af det heller ikke. Målsætningen for CALL har derfor været at binde mange forskellige styrker og kompetencer sammen og skabe bedre sammenhæng i arbejdet mellem de mange forskellige aktører, der er involveret i udviklingen af løsninger på tværs inden for klimatilpasning.

- Det er lykkedes for CALL at skabe sam­ arbejde på tværs flere steder og sætte fokus på klimatilpasning i hovedstads­ regionen - som bekendt kender vand ingen grænser, og det gør tørke for den sags skyld heller ikke! Der ligger store udfordringer foran os, som vi i fællesskab skal løse. Vi skal tænke på tværs og i hel­ hedsløsninger. Projektet med CALL, som vi i Region Hovedstaden har sat i søen, har vist, at dér, hvor vi sætter fokus og er en form for katalysator, er effekten stor.

Det har spredt sig som ringe i vandet, og andre er gået ind i projekter og partner­ skaber med fokus på klimatilpasning. I Region Hovedstaden vil vi fortsat gerne

Klimalancen er et tiltag støttet af CALL, og de fortsætter med at rulle ud på villaveje og sætte fokus på, hvordan vi alle kan være med til at klimatilpasse vores byer.

være en hjælpende hånd for kommuner og forsyninger i arbejdet frem mod en kli­ marobust hovedstadsregion, fortæller Kim Rockhill formand for miljø- og klimaudval­ get i Region Hovedstaden.

Langtidsholdbar model Nu lukker CALL ned, men arbejdet med at skabe samarbejder på tværs for at løse udfordringerne med klimatilpasning fortsæt­ ter ufortrødent. Det er lykkedes at etablere Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK), som nu bærer de gode erfaringer og resultater fra CALL og andre væsentlige ini­ tiativer og projekter videre. Og med DNNK er indsatsen endda bredt ud over landegrænser i et stærk samarbejde på tværs af Øresund om mere præcist at kunne forudsige skybrud.

- HOFOR er i fuld sving med at planlægge og skabe de løsninger, der vil styre regn­ vandet, så vi undgår de voldsomme over­ svømmelser. Men vi skal også blive bedre til at forudsige, hvor og hvor voldsomt et skybrud rammer os. Nu deler vi nedbørs­ data på tværs af Øresundsregionen, og det er et stort skridt i retning af at kunne advare mere præcist om skybrud, siger Ole Fritz Adeler, HOFOR.

Demoprojekter viser vejen i praksis Det er lykkedes CALL at skabe en række interessante projekter, der demonstrerer, hvordan man i praksis kan skabe en sam­ menhæng i arbejdet hele vejen fra problem til markedsparat løsning.

KO RT NY T

Automatiske ledningsforespørgsler:

Fra fem døgn til to timers responstid Om to år skal alle ledningsejere lovmæssigt kunne besvare alle ledningsforespørgsler inden for to timer. Umuligt for de fleste, som derfor får brug for et program, der klarer det automatisk. Besvarelsesprogrammerne på markedet kan det samme, men prisen kan være op til fire gange dyrere hos store producenter.

82

spildevand #5/21

TEKST OG FOTO: GIS4MOBILE Er du en af ledningsejerne på de mere end 750.000 kilometer ledning, der ligger i jor­ den i Danmark, så er du allerede nu bekendt med at besvare ledningsforespørgsler, når en entreprenør skal grave i nærheden af netop dit ledningsnet. I dag har du god tid til at besvare forespørgslen, da det bare skal klares inden fem døgn. Det ændrer sig dog 30. juni 2023, hvor det bliver lovpligtigt at besvare forespørgslen via system-til-system dataoverførsel og inden for kun to timer.

En markant forskel, som mange ledningsejere endnu ikke er parate eller har kapacitet til.

Derfor er det allerede nu en god idé at over­ veje, hvordan lovændringen skal gribes an.

Om LER 2.0: Ledningsejerregistret (LER) er drevet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og er sat i verden for at sikre, at entreprenører og andre graveaktører hurtigt og nemt kan få kontakt til ejerne af de ledninger, der findes i et aktuelt graveområde.

LER fungerer ved, at en graveaktør, der søger ledningsoplysninger, opretter en grave­ forespørgsel i LER. Herefter modtages en samlet oversigt over ledningsejere inden for graveområdet. Samtidig sender LER automatisk en besked til de ledningsejere, som kan have ledninger i området. Ledningsejerne har derefter max fem arbejdsdage til at sende ledningsplaner direkte til graveaktøren.

For at muliggøre at graveaktører kan få udleveret ensartede sammenstillede lednings­ oplysninger via LER 2.0, kræver det, at ledningsejere digitaliserer deres ledningsoplys­ ninger, samt tilpasser dem, så de kan udveksles i det påkrævede format. Da fristen for udlevering af ledningsoplysninger nedsættes fra fem dage til to timer inden for hverda­ ge, vil de fleste ledningsejere få brug for systemer, der kan sikre automatisk udveksling af ledningsoplysninger. For de fleste ledningsejere vil der være en omstillingsproces for at kunne efterkomme disse nye krav. De nye krav træder i kraft den 30. juni 2023.

Kilde: www.ler.dk

I mange brancher bliver forespørgslerne på nuværende tidspunkt besvaret manuelt. Her vil den nedsatte svartid blive umulig for mange at overholde, da opgaven kræver medarbejdere med særlige kompetencer og viden.

CCP-plastikforing af brønde!

Til de mest belastede kloaksystemer tilbyder vi det helt unikke CCP-plastiksystem, der kombinerer genop­byg­ning af brønde med maksimal beskyttelse af betonen.

Vi montere en særlig type plastpaneler, der støbes sammen med eksisterende konstruktion for at beskytte betonen mod blandt andet svovlsyre. Paneler og udstyr kan føres gennem et standard Ø 65 cm hul, så vi kan udføre arbejdet i brønden uden at skære i betonen eller fjerne den øverste kegle.

Monteringen er i mange tilfælde mulig at udføre under drift eller med stækt begrænset stoptid.

Vi kan starte med at udføre en brøndrapport, der analyserer skaderne, forklarer hvordan vi kan reparere brønden og give et tilbud på arbejdet.

Vi bor på Sjælland men kører over hele landet, så du er altid velkommen til at ringe for en snak om dine brøndproblemer. spildevand #5/21 83

SEW-EURODRIVE–Driving the world

Service på gearmotorer og hastemontage.

SERVICE 24/7 +45 4395 8500 Lokalt servicecenter i Vejle.

•

Reparation og service af gear og motorer

•

Originale reservedele

•

Udekørende mekaniske montører og automationsteknikere

SEW‑EURODRIVE A/S │ sew@sew‑eurodrive.dk │ www.sew‑eurodrive.dk

Kontakt os - Vi hjælper dig gerne.

SEW-EURODRIVE A/S Hovedkontor Geminivej 28-30 DK-2670 Greve Tel +45 4395 8500

SEW-EURODRIVE A/S Servicecenter Vest Bødkervej 2 DK-7100 Vejle Tel +45 4395 8500

NAVN EN Y T Nyansættelse hos Brønderslev Forsyning A/S Helle Strandbæk tiltræder som chef for vand og spildevand ved Brønderslev Forsyning A/S pr. 1. november 2021. Helle Strandbæk har mange års erfaring med ledelse og udvikling inden for vandsek­ toren. Hun har gennem flere år været en fremtrædende ressourceperson i mange branche- og udviklingsprojekter og herun­ der sat sit præg på den grønne omstilling.

Helle Strandbæk kommer fra en stilling som funktionschef i Aalborg Forsyning.

84

spildevand #5/21

Ny projektingeniør ansat Ewelina Gallus er den 1. oktober startet som projektingeniør hos Krüger, hvor hun skal arbejde med afløb og klimatilpasning. Hun kommer med solid erfaring, og især over­ svømmelsesmodellering og GIS-analy­ser er hendes hjemmebane, hvor hun er vant til at håndtere store og komplekse modeller.

Ewelina Gallus kommer fra en tilsvarende stilling hos WSP og er oprindeligt uddan­ net i miljøteknologi fra DTU.

Ingeniør hos Sweco Danmark i Aarhus Jonathan Fortunato er pr. 1. oktober 2021 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Aarhus. Han er 25 år og nyuddannet diplomingeniør med speciale i Miljø & Vand fra Aarhus Universitet.

Hos Sweco skal Jonathan Fortunato blandt andet arbejde med design og projektering af spildevands- og regnvandshåndterings­ projekter.

Ingeniør hos Sweco Danmark i Ørestad Laura Roemer er pr. 1. september 2021 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 30 år og uddannet civilingeniør i miljøteknologi.

Hos Sweco skal Laura Roemer udføre hydrau­ liske beregninger af afløbs-, klima­tilpasningsog skybrudsprojekter og sidenhen indgå på projekterne som projektleder. Laura Roemer kommer fra en stilling som hydrau­liker/pro­ jektleder i HOFORs planafdeling.

Projektingeniør hos Sweco i Aalborg Mark Bøgelund er pr. 1. oktober 2021 ansat som projektingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Aalborg. Han er 28 år og nyuddannet civilingeniør inden for Vand & Miljø.

Hos Sweco skal Mark Bøgelund arbejde med projektering og hydraulisk modelle­ ring af klimatilpasnings- og skybrudspro­ jekter, herunder også vej- og afløbsprojek­ ter samt grundvandsmodellering.

Asmus Dybkjær Hansen ny projektleder hos Aquasense ApS Asmus Dybkjær Hansen er ansat som projektleder. Han er uddannet maskinme­ ster og har seneste arbejdet for Danfoss i Kolding som engineer i deres manufactu­ ring technology-afdeling. Her har han haft ansvaret for produktionsprocesserne for magnetventiler. Asmus Dybkjær Hansen får blandt andet ansvaret for projektledel­ se, fra udarbejdelse af tilbud, projektering, projektinstallation til eftersalgs aktiviteter.

Anders Petersen ny serviceleder hos Aquasense ApS samt GasDetect A/S Anders Petersen er ansat som servicele­ der. Han er uddannet maskinmester og har tidligere været ansat som tekniskleder for Matu Security på Grønland. Her har han blandt andet haft ledelsesansvar for teknikere og administrative medarbejder.

Anders Petersen får ansvaret for blandet andet fordelingen af service- og abonne­ mentsopgaver til serviceteknikerne.

Nicolai Wetche ny lærling hos Aquasense ApS samt GasDetect A/S Nicolai Wetche er ansat som automatiktek­ nikerlærling. Han er under uddannelse som automatiktekniker og har gennemført grund­ forløb 1 og 2 på Syddansk Erhvervsskole og skal være i lære hos Aquasense de næste fire år. Her vil han primært være en del af serviceafdelingen.

P R ODUKT N Y T inDENSETM – ny SUEZ teknologi til densifikation af slamflokke SUEZ har gennem en række pilot- og fuldskalaprojekter udviklet en ny, optimeret teknologi til densifikation af slamflokke, der nu også er klar til implementering på det danske marked. inDENSETM-teknologien er baseret på en optimeret hydro­cyklon-proces, hvor de tætteste slamflokke opsamles og føres tilbage til procestanken, mens lette slamflokke udskilles som over­ skudsslam.

• stabile sedimentationsegenskaber året rundt • robusthed og modstandsdygtighed af udløbsvandkvaliteten gennem en forbedring af den endelige sedimen­tering • øget anlægskapacitet • reduceret fodaftryk for nye spildevands­rensningsanlæg

Fordele ved implementering af inDENSETM: • 2 til 3 gange hurtigere bundfældning i efterklaringstanken • reduktion af skum i beluftningstanken

Ny næstformand i STF I forbindelse med bestyrelsesmødet i Kol­ding den 4. november blev Busi­ness Process Manager Pernille Lyng­sie Peder­sen (53) valgt som ny næst­for­­mand. Pernille har siddet i STFs besty­relse siden 2015 og har været med i Industrigruppen siden 2017 Hun har desuden arbejdet med industri­spilde­ vand siden 1995, de sidste otte år for RGS Nordic i Stigsnæs. Det er derfor en yderst erfaren og kompetent afløser for afgående næstformand, Karin Refs­ gaard, STF har fået.

- Det vigtige i STFs arbejde og for bran­ chen generelt er vidensdeling. Jeg synes, branchen er virkelig god til det, for ingen holder kortene tæt ind til kroppen. I stedet deles erfaringer og

For mere information, kontakt Thomas Bugge: thomas.bugge@suez.com

spildevand #5/21 85

Gennem produktudvikling er det i modsætning til andre koncepter på markedet lykkedes at optimere løsnin­ gen, så der ikke bruges tilsætning af bærelegemer i processen.

inDENSETM-teknologien er meget let og hurtig at installere. Systemet kræver minimale anlægsarbejder og kan imple­ menteres på mindre end 3 uger!

viden på kryds og tværs – også imel­ lem forsyninger og andre kommer­ cielle virksomheder. Jeg er selv fra en kommerciel virksomhed, men jeg ser ingen forhindringer i, at jeg kan dele fagligt relevant stof med for eksempel Hillerød eller Novo. Vi kan og skal altid lære af hinanden, understreger Pernille Lyngsie Pedersen.

Den nye næstformand er uddannet kemiingeniør fra DTU og har tidligere arbejdet for blandt andre CP Kelco. Skal hun virkelig lytte, foregår det bedst med strikketøjet i hånden, og derfor vil du ofte se hende i gang med et nyt håndarbejdsprojekt til STF-konferencer.

Pernille er gift med Palle, og til sammen har de fem børn og to børnebørn.

BIOFOS' Ressourcepris gik til Klimatorium Ved Dansk Vand-konferencen i Aarhus den 24. november fik Klimatorium overrakt Ressourceprisen med begrundelsen: ”På havnen i Lemvig i det nordlige Vestjylland har Klima­to­rium skabt en platform til formidling af innovative bæredygtige vand- og klimaløsninger. De har om nogen vist, at det er muligt at fremme bæredygtighedsdags­ordenen lokalt, regio­nalt, nationalt og internationalt”.

Med prisen følger 50.000 kr. til Klimatorium.

86

spildevand #5/21

Lars Nørgård Holmegaard, adm. direktør i Klimatorium, siger: ”Klimatorium er sat i verden for at løse klimaudfordringer og ændre dem til noget positivt. Spildevandsforsyninger står over for mange udfordringer skabt af klimaforandringer, og disse kan ven­des til løsninger, udvikling, oplevel­ser, spændende uddannelser og arbejds­pladser. At modtage BIOFOS Ressourcepris er for os en stor ære.”

Klimatoriums admini­stre­rende direktør, Lars Nørgård Holme­gaard og Jørgen Nørby, formand for Klimatorium fik overrakt prisen.

Planlagte aktiviteter 2022 Industridagen: 16. marts på Trinity Hotel i Fredericia Slamflokkens døgnkursus: 4.-5. maj på Comwell Køge Strand i Køge Årsmødet: 17. juni hos Mariagerfjord Spildevand i Hadsund Døgnkursus: 4.-5. november på Comwell Kolding i Kolding

Foto: Helle Arensbak

PUMPESTYRING EL-STYRETAVLER.DK Schøler Nielsen El-Teknik ApS Tlf 31 18 11 41

Spildevand – deadlines og udgivelser 2022 Handling

Dato Bemærkninger

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 1 - 2022

31. jannuar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2022

14. februar

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 2 - 2022

11. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2022

25. april

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 3 - 2022

27. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2022

27. juni

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 4 - 2022

12. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2022

26. september

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 49

Tekst-deadline nr. 5 - 2022

7. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2022

14. november

TEMA: Klima og spildevand

TEMA: Automation: Data, droner, robotter og AI

TEMA: Spildevand uden grænser og Årsmøde

TEMA: STFs 50-års jubilæum

TEMA: Unge og uddannelse og Døgnkursus

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #4/21 87

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradar sammen med procesdisplay RIA15 forenkler betjening og drift.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag W 0 x DN full-bore: Verdens første elektromagnetiske flowmåler uden respektafstande og målerørsindsnævring.

Liquiline System CA80: Robust og vejrbestandig kolorimetrisk analysator med høj præcision.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

88

spildevand #5/21

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv.

• Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system.

• Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver.

• Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk