2 minute read

Frederikshavn vil have styr på lattergasser

Tager du gas på mig?

FREDERIKSHAVN VIL HAVE STYR PÅ LATTERGASSER

Advertisement

Frederikshavn Forsyning sætter nu ind mod udledningen af lattergasser fra sine renseanlæg i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Det sker ved at opsætte sensorer fra firmaet Unisense, der måler udledningen af lattergas på en række målepunkter over de næste to år. Målerne er koblet op på et overvågningssystem. - Når vi har opsamlet tal fra et helt år, vil vi begynde at indrette vores styringer på renseanlæggene med henblik på at minimere udledningen af lattergas. Lige nu ved vi ikke nok om, hvor de største udledninger sker, og vi skal først have brugbare tal, før det giver mening, siger

Karina Hjeds, der er projektmedarbejder hos Frederikshavn Forsyning.

Alle tre renseanlæg er forskellige og belastes forskelligt. Målingerne foretages i første omgang over en etårig periode for at kunne bestemme eventuelle sæsonvariationer, inden styringen af anlæggene tilpasses. Man har dog en formodning om, at den største TEKST JESPER WITH, JOURNALIST

udfordring ligger på Skagen renseanlæg, da der er stor belastning på anlægget på grund af byens fiskeindustri. Man er således i gang med ombygning og udvidelse af kapaciteten i Skagen. 3iEN-tanken - som man har udviklet sammen med Krüger - og etableret på Skagen renseanlæg - forventes at kunne bidrage til en større opsamling af gasser. 3iEN-tanken består af to enkeltstående tanke i én overdækket ståltank, som udgør både gasopsamler, varmeveksler og buffer i et.

Lattergas fra diffuse kilder

Lattergas er en ekstremt stærk drivhusgas – 300 gange stærkere end CO2. Et bredt flertal i Folketinget ønsker at nedbringe den samlede danske CO2-udledning i henhold til Danmarks 2030 målsætning. Det indbefatter at reducere drivhusgasser udledt hos forsyningsselskaberne. De fleste selskaber kender deres CO2-udledninger fra energiforbruget, men kender ikke deres udledninger af metan og lattergas, fordi den kommer fra mere diffuse kilder. Ringsted Forsyning har i efteråret 2020 igangsat et projekt for at få overblik over dets udledninger af lattergas og andre klimagasser. De har af Krüger fået udarbejdet et katalog med anbefalinger til konkrete tiltag for at nå målet om at blive et klimaneutralt forsyningsselskab i 2030. I første omgang køber Ringsted Forsyning måleudstyr på basis af beregninger af, hvor udledningerne sker på renseanlægget. Målingerne sker over et helt år, da der kan være store variationer inden for få minutter, men det er også afhængig af vejr og temperatur. Ringsted Centralrenseanlæg har en kapacitet på 142.000 PE, fordi det modtager store mængder industrispildevand. Derfor vil en væsentlig del af forsyningens klimaaftryk komme derfra. Ifølge Krügers erfaringer med lattergas kan det reduceres med 50-90%. Måleudstyr og intelligente styringer gør, at man kan balancere rensningen af spildevandet, så man både tager højde for energi og lattergas og samtidig fastholder en høj rensegrad af spildevandet.

This article is from: