
4 minute read
Det er bogstaveligt talt op ad bakke for rensegrisen ved Vejle Fjord
from Spildevand #2 2022
Pumpestationen ved Hotel Vejlefjord er måske Danmarks smukkest beliggende.
Et MUDPprojekt skal med automatiske rensegrisafsendere, IoTløsninger og biofiltre forebygge svolvbrintedannelse i lange trykledninger. Spildevand er taget på besøg ved Vejle Fjord, hvor en Ø110 trykledning på 1.800m med en stigning på 8590m giver Hedensted Spildevand udfordringer.
Advertisement
TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD
Det er måske Danmarks smukkest beliggende pumpestation.
Selv med en skovbund dækket af visne blade, bare træer og en tung, grå himmel, indbyder den træbeklædte pumpestation ved siden af Hotel Vejlefjord til at stoppe op. De store vinduer viser stolt pumper og en kran frem, og fra bygningen er der frit udsyn til vandet, hotellet og skoven. Det er – selv i gråvejret – det perfekte sted for en picnic eller pause, men indimellem kan lugten af svovlbrinte ødelægge lidt af idyllen i området. Pumpestationen skal nemlig sende spildevandet fra Hotel Vejlefjord, 10 huse og et lejlighedskompleks med ca. 30 lejemål igennem 1.800m Ø110 trykledning. Og mens det måske ikke er alverden, så udfordrer stigningen på 8590m driftschef Steen Hummelgaard og kollegerne fra Hedensted Spildevand. Vi har meget længere trykledninger, som vi har færre problemer med. Men den specielle sammensætning af spildevand fra kurhotellet og stigningen giver spildevand og et modtryk, der skaber meget kloakhud. Det giver optimale betingelser for dannelsen af svovlbrinte til gene for området og mine medarbejdere.
Steen Hummelgaard var derfor heller ikke sen til at sige ”ja tak” til at være med i et MUDPprojekt, hvor underviser og konsulent Aksel Kirkeby og driftsleder Kim Poulsen fra Svendborg Motorværksted APS sammen med Vand og Affald i Svendborg og FFV Energi & Miljø i Ringe blandt andet tester, om automatiske rensegrise kan forebygge svovlbrintedannelse i lange trykledninger. Projektet ser samtidig på optimering af et biofilter fra BBK Bio Airclean A/S til luftrensning af svovlbrinte og en plugandplayteknologi fra Consibio til opsamling, visualisering og behandling af data fra online sensorer. Løsningen skal forudse de optimale håndtag til reduktion af H2Sudfordringerne.
Mindre manuelt arbejde
Kim Poulsen peger på starten af trykledningen. Tidligere skulle Hedensteds driftsmedarbejdere køre ud til den afsidesliggende pumpestation, løsne boltene i toppen af ledningen, manuelt isætte en rensegris og så enten vente i op mod fem timer eller vende tilbage til udløbsbrønden senere. Steen Hummelgaard er ikke meget for at lade de brugte rensegrise ligge i brønden, for der kan hænge trævler af klude, eller skidt kan være skubbet med ud. På grund af tidsforbruget blev rensegrisene tidligere ikke afsendt med jævne mellemrum, som de burde, og så var det udfordringerne med svovlbrinte opstod. I dag er det dog anderledes, forklarer Kim Poulsen. I dag skal medarbejderen sætte en rensegris samt en cylinder med syv sammenpressede rensegrise ned i starten af trykledningen. Den automatiske afsender skyder så rensegrisene afsted, når der er brug for det. Grisefangeren i oppumpningsbrønden opsamler grisene, så fremover kan driftsmedarbejderne køre herud og indsamle flere rensegrise på en gang. Derved slipper de både for køreturen, at spilde tiden ved at vente og at afsende, uden der er brug for det. Det sørger plugandplayløsningen nemlig for. Det eneste minus er, at grisene ikke bliver mere lækre af at ligge længere, inden de bliver indsamlet.
En stor gevinst for Steen Hummelgaard er dog, at Hedensted Spildevand ikke længere skal bruge så mange kemikalier for at bekæmpe svovlbrinten. Jeg kan bruge jernklorid, som er billigt, men stærkt ætsende. I stedet for bruger vi et nitratprodukt. Det er ca. tre gange dyrere end jernklorid, men bedre for arbejdsmiljøet. Håbet er, at vi kan nedbringe brugen af kemikalier igennem brugen af automatiske rensegrise og realtidsstyring. Det vil gøre vores drift billigere, men der ligger også besparelser i mandetimer, i forbindelse med transport og el til pumperne. Med renere rør, skal pumperne ikke arbejde så meget.

Trykledningen fra pumpestationen løber ca. 1.800 meter, men har en stigning på 85-90m. Modtrykket betyder, at der dannes meget kloakhud og derved svovlbrinte i trykledningen.
Besparelser og et bedre miljø
Som mange andre steder i landet har forsyningens driftsmedarbejdere travlt, og derfor er det ikke altid vedligehold af trykledninger, der står øverst på dagens liste over opgaver. Ofte bliver det først gjort, når problemer med svovlbrinte melder sig, eller strømforbruget bliver for højt på grund af kloakhud i de lange ledninger. Kan Hedensted Spildevand spare timer ved at overlade afsendelsen af rensegrise og doseringen af kemikalier til en ITløsning, vil det give mere tid til andre ting og samtidig mindske klager fra naboer, der er generet af svovlbrintelugten, siger Steen Hummelgaard. Vi skal jo spare 2% om året som forsyning. Det er i omegnen af 600.000 kroner.
Samtidig skal vi optimere driften, hvilket ikke altid er helt let, når priserne stiger langt mere, end de af Konkurrence og
Forbrugerstyrelsen beregnede 0,3%.
Løsninger som disse kan hjælpe os på vej. Steen Hummelgaard lukker dobbeltdørene ind til pumpestationen. Igennem de store vinduer kan man se kurhotellets overfyldte pplads. Der er mange besøgende, og det betyder meget spildevand. Derfor vil han lige køre op til oppumpningsbrønden for at tjekke op på biofilteret og de allerede afsendte rensegrise. MUDPprojektet løber resten af året, så det er med at få samlet så meget dokumentation og så mange erfaringer sammen, mens det er muligt.
Projektet Integreret digital svovlbrinteforebyggelse i lange kloakledninger er støttet med ca. to millioner kr. fra MUDP. Samarbejdspartnerne er: Consibio IVS, Sweco Danmark A/S, BBK Bio Airclean A/S, Svendborg, Motorværksted ApS, Hedensted Spildevand A/S, Svendborg Vand og Affald A/S og FFV Energi & Miljø A/S. Kilde: ecoinnovation.dk
En cylinder med syv sammenpressede rensegrise sættes ned i starten af trykledningen. Med den automatiske afsender sendes grisene af sted, når der er behov for det. Rensegrisene er 40mm i cylinderen, men udvider sig til 110mm i løbet af ca. to minutter, når de er inde i trykledningen.
