SpildevandstekniskTidsskrift-2010-3

Nr. 3 · august 2010 · 38. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Døgnkursus holder flyttedag • Ref. Årsmøde 2010 • Tillid til data - Online datavalidering • Vandmiljøprisen 2009 • Lodtrækning om udstillerpladser

Organ for medlemmer af

Indhold Leder....................................................................................................... 1 Døgnkursus holder flyttedag.................................................................... 2 Ref. Årsmøde 2010 - AquaDjurs Fornæs Renseanlæg ............................. 4 Fagligt indlæg på Årsmøde 2010 . ........................................................ 10

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk

Ref. af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening ....................... 12

Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk

HedeDanmark, Orbicon/Leif Hansen og Grundfoss BioBooster inviterede til "Faglig dag" .................................................................... 24

Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Stof fra bladet må kun gengives efter forudgående aftale med redaktøren.

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Frans Balzer, Vordingborg Forsyning A/S Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S René Hansen, Frederikshavn Vand A/S Puk Skov, Hillerød Spildevand A/S Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Mads Leth, Odense Vandselskab Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune

Konkurrence i forbindelse med årsmødet ............................................. 14 Tillid til data - Online datavalidering ..................................................... 16 Energiberegneren ................................................................................. 20

Erfaringer med slammineraliseringsanlæg i Esbjerg - fra renseanlæg Øst og Vest ................................................................ 30 Vandmiljøprisen 2009 ........................................................................... 34 Medlemsmødet i Slamflokken - 5. maj 2010 i Nyborg .......................... 36 Slamflokkens døgn d. 4.-5. maj 2010 i Nyborg . ................................... 38 Slamflugt fra bundfældningstanke - årsager og løsninger . ................... 40 Spildevandspumper med svinghjul ........................................................ 42 Lodtrækning om udstillingspladser ....................................................... 43 Udrådning af slam-CO2 neutral energi og reducerede slammængder ... 44 Landet rundt ........................................................................................ 48 Mærkedage - Medlemsnyt . .................................................................. 52 Firma-nyt .............................................................................................. 56 Produkt Information ............................................................................. 58 Planlagte aktiviteter 2010 ..................................................................... 60 Næste nummer vil antagelig bringe indlær om ..................................... 60 Deadlines og udgivelser i resten af 2010 .............................................. 60

DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER: 1. september 2010.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.685 stk.

Trykoplag: 1.850 stk.

ISSN 0108-0466 Stof til bladet sendes direkte til Redaktionen.

Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri A/S Sortevej 40, 8543 Hornslet Tlf. 70 70 12 08 . Fax 86 99 55 49 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S

Forsidefoto: Renseanlæg Lynetten.

Rådnetanke på Lynetten.

Foto: Susanne Brandt.

Leder -

Jacob Andersen, Formand for Spildevandsteknisk Forening

John Andersen.

Min yngste datter læste over skulderen på mig, da jeg senest havde fat i Spildevandsteknisk Tidsskrift. Dommen kom øjeblikkeligt. Far det blad trænger til nogle billeder af flotte kjoler, mange flere farver og nogle gode historier om søde dyr.

Jeg var helt uenig. Spildevandsteknisk Tidsskrift skal handle om spildevandsteknik.

Da jeg gik rundt på årsmødeudstillingen på Fornæs Renseanlæg, slog det mig, at Spildevandsteknisk Forening og dermed Spildevandsteknisk Tidsskrift handler om mere end spildevandsteknik. Teknikken og processerne er helt klart det, vi mødes om. Vores faglige interesse og nysgerrigheden efter de tekniske landvindinger inden for vores felt er drivkraften, men der foregår langt mere end det.

Farverne var helt klart med os.

Solen strålede fra en skyfri himmel, hvilket gjorde, at alting på udstillingen og det utroligt flotte renseanlæg virkeligt præsenteredes på den allerbedste måde. Årsmødeudstillingen er stedet for historierne, ikke om de søde dyr, men om alt muligt andet fra spildevandsbranchen. Her udveksles historierne om egne og andres erfaringer. Her byttes nyhederne om fælles bekendte.

Her får man at vide, hvad der virker og hvad der ikke virker. De gode råd om mangt og meget deles med andre. Hvordan har I organiseret jeres sikkerhedsorganisation? Hvordan kører vagtordningen hos Jer? Hvordan er samarbejdet med miljøafdelingen i jeres kommune?

Utroligt mange enkeltoplysninger samles op, når så mange mennesker med fælles arbejdsopgaver samles på et sted. Alle disse enkeltoplysninger hjælper hver især af os til af løse vores arbejdsopgaver bedst muligt, hvad der er absolut nødvendigt i disse omskiftelige tider.

At dette overhovedet kan lade sig gøre, er imponerende.

Fra min side skal endnu engang lyde en stor tak til alle involverede. Til værterne fra Aqua Djurs, udstillerne og alle de besøgende. Tak for indsatsen.

Det er for mig en stor glæde at være en del af alt dette..

Ved hvert årsmøde lærer vi som

arrangører noget nyt. Denne gang kunne vi se, at fordelingen af besøgende i teltene var lidt ujævn. Det er selvfølgelig en erfaring, vi vil tage med os og vi vil søge at skabe et bedre flow gennem udstillingen i årene fremover. Tilbagemeldinger fra udstillere og besøgende er af stor værdi for os.

Det samme gælder ved generalforsamlingen i Spildevandsteknisk Forening fredag eftermiddag på COK. De gode ideer, kommentarer og fremadrettede tanker fra deltagerne er meget vigtige. Det at vi kan mærke opbakningen fra baglandet og ser, at der er en levende interesse, betyder meget for os i bestyrelsen. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til forventningerne og tilliden.

Se i øvrigt referatet fra generalforsamlingen andet steds i bladet.

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum

U LT R A LY D S N I V E A U M Å L E R Shuttle® er udviklet til måling af niveau i tanke med væsker og faste stoffer.

Målingen er baseret på ultralyd, hvor sensoren ikke er i kontakt med mediet.

Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46 mjk@mjk.dk www.mjk.dk

Shuttle® adskiller sig fra de fleste andre ultralydsniveaumålere på markedet ved et meget kraftigt ultralydssendesignal, så stabile og pålidelige målinger opnås også fra turbulente og forurenede overflader.

Shuttle® er et typisk MJK produkt med en enkel og logisk betjening, hvor forholdet mellem teknologi, kvalitet og pris er optimalt.

90

90 -40 -30

60

60

-20 -10dB 30

30

0

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Med adskilt sensor og elektronik kan sensoren vælges optimalt til opgaven.

Shuttle® sensorer dækker applikationer fra niveaumåling i smalle brønde, bassiner med koncentreret slam, eller niveau i tanke med forurenede eller aggressive medier.

Sensorerne dækker måleområder fra 0 - 10 cm op til 0 - 25 m med en spredning af lydsignalt fra 3° til 7°. Alle sensorer er IP 68 kapslet og tåler drukning.

1

Døgnkursus holder flyttedag Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening

Spildevandsteknisk Forenings døgnkursus har i mange år hængt uløseligt sammen med COK – Den Kommunale Højskole i Grenaa. Og før Grenaa-tiden var stedet Teknologisk Institut i Århus. Tiden er nu kommet til, at Spildevandsteknisk Forenings døgnkursus igen skal holde flyttedag.

Fra og med november 2010 holdes Spildevandsteknisk Forenings døgnkursus på Hotel Comwell i Kolding.

Døgnkursus fra nu af (næsten) uden begrænsninger De fysiske rammer i Grenaa har længe strammet om Spildevandsteknisk Forenings døgnkursus, og selvom man tidligere har set sig om efter et værdigt alternativ, er det først nu, at det er lykkedes at finde dette. Udover selvfølgelige krav om god standard på lokaler og forplejning, skulle det nye sted også opfylde følgende vigtige betingelser: - Samme termin hvert år, nemlig første fredag-lørdag i november - Foredragssal ”uden begrænsninger” - De nødvendige overnatningsfaciliteter indenfor gåafstand - Geografisk velplaceret Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse er meget glad for, at aftalen med Comwell Kolding, som er et 5-stjernet hotel med stor erfaring i afholdelse af konferencer og lignende, her medio juni 2010 er faldet på plads.

Faciliteterne Døgnkursusforedragene skal foregå i det, der hedder Teatersalen, der er så rummelig, at op til 500 mennesker kan sidde i skolebordsopstilling. Det betyder, at det nu er endegyldigt slut med at sidde klemt med mappen på knæene og isvand ved det ene stoleben!

Comwell Kolding har selv 180 værelser. Indenfor gå-afstand ligger hotellerne Best Western, First og Saxildhus, som tilsammen har et ganske stort antal værelser.

Selvom Comwell Kolding er et stort hotel, så er det også et hotel med indbyggede trivselsmuligheder. Der kan hygges og snakkes, og om aftenen evt. høres musik, som det kendes fra COK, så den sociale del af døgnkurset vil være helt intakt.

Planlægningsmøde d. 19. august Også planlægningsmødet i august holder flyttedag.

Spildevandsteknisk Forening inviterer som hidtil de lokale repræsentanter til planlægningsmøde med hensyn til indhold for årets døgnkursus. Mødet finder sted d. 19. august på Comwell Kolding. I forbindelse med mødet bliver der naturligvis lejlighed til at inspicere de nye omgivelser. Andre, der gerne vil have indflydelse på døgnkursets indhold, opfordres til at indsende emneforslag via mail til Spildevandsteknisk Forenings sekretariat – nærmere herom på foreningens hjemmeside og i nyhedsmail.

Udstillere i forbindelse med Døgnkursus Udstillerne i forbindelse med døgnkurset vil også opleve gode, og på flere punkter endda mærkbart forbedrede forhold.

Udstillingsområdet bliver således i umiddelbar nærhed af foredragssalen. Der vil kun være få meter mellem foredragssal og udstillingsområde til fordel for både udstillere og døgnkursusdeltagere. Standpersonalet kan også frit høre alle foredragene – der vil fra nu af være siddepladser til alle!

Det vurderes i skrivende stund, de fysiske rammer taget i betragtning, at udvide udstillerantallet til ”lidt flere” end de hidtidige 18 firmaer. Bestyrelsens endelige beslutning herom sker senest på bestyrelsesmødet forud for planlægningsmødet.

Hvilke firmaer, der tilbydes en udstillingsplads ved årets døgnkursus d. 5. – 6. november, afgøres i henhold til tidligere bestyrelsesbeslutning også i 2010 ved en simpel lodtrækning, som finder sted i forbindelse med ovennævnte planlægningsmøde. Se notits andet steds i dette blad om hvordan firmaer kommer med i lodtrækningen. Se side 43.

God beliggenhed Koldings centrale placering på Danmarkskortet vil være en fordel for flertallet af døgnkursusdeltagerne. Rejsende i bil kan komme til Kolding via motorvej E45 eller motorvej E20, og rejsende i tog kan komme til Kolding med Intercitytog. Kun deltagere fra den nordlige del af Jylland vil opleve placeringen Kolding som mindre fordelagtig end Grenaa. Afstanden fra Kolding Station til Comwell Kolding er beskedne 1,1 km.

2

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

NFP flowmåler til fuldtløbende rør Ø100–Ø800 mm

Høj nøjagtighed gennem krydskorrelation

Kompakt udformning letter installationen

Simpel installation sparer tid og penge

Samme sensor til alle rørdiametre fra Ø100 til Ø800

Få MÅLT dit flow - ikke beregnet Vi sender gerne certifikat af uvildig test foretaget hos Force Technology

info@danova.dk www.danova.dk tlf: +45 66 14 93 23 fax: + 45 66 14 93 06

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

3

Ref. Årsmøde 2010 - AquaDjurs Fornæs Renseanlæg Red. J.H. Årsmøde 2010 Årsmøde 2010 afholdtes med en udstilling med rekord deltagelse af 126 udstillere på arealerne ved det arkitektonisk smukke og særdeles velholdte Fornæs Renseanlæg, der ligger meget smukt indpasset i naturen.

Når vi tænker tilbage på årsmøde 2009, der næsten druknede i regn og blæst, må det siges, at vejrguderne gjorde afbigt i år. Vejret kunne ikke være bedre, høj sol og en forfriskende brise gjorde udstillingsområdet til en rigtig hyggeplads, hvor også det rekord store deltager antal kunne hygge sig med udveksling af minder og oplevelser fra tidligere møder.

Spildevandsteknisk forenings formand gav, efter en kort velkomst, ordet videre til direktøren for ”Vand- og Spildevandsselskabet” Aqua Djurs.

Jeg skal undlade at trætte jer med yderligere fortræffeligheder omkring selskabet AquaDjurs’s vand- og spildevandsaktiviteter, hvor flagskibet jo er Fornæs Renseanlæg. Jeg vil i stedet gerne annoncere ”rundvisning nr. 2 på Fornæs Renseanlæg” som starter kl. 13.00 for dem, der gik glip af 1. rundvisning.

Og i øvrigt vil jeg tillade mig at henvise til selskabets indlæg i ”Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2” fra maj måned og opfordre alle til at besøge AquaDjurs’ og Norddjurs Kommunes fælles stand her på udstillingen.

Jeg vil slutte af med at udtrykke stor ros til Spildevandsteknisk Forenings professionelle organisering af årsmødet og ikke mindst af årsmødeudstillingen, hvor et rekordstort antal udstillere med relation til spildevandsbranchen er både en anerkendelse af og bedste bevis for, at Spildevandsteknisk Forening er uundværlig for alle aktører, der har med spildevandsrensning i Danmark at gøre.

Tak for ordet – og hav fortsat god fornøjelse og udbytte på udstillingen samt med de øvrige årsmødeaktiviteter.

Udstillingen Som tidligere nævnt var der udstillerrekord med 126 udstillere.

Et meget flot fremmøde. Det var rigtig dejligt, at så mange udstillere ville vise os den seneste udvikling af udstyr indenfor miljøsektoren. Med det store deltagerantal var der mange nye blandt allerede kendte udstillere. Dejligt at se jer alle og rigtig mange tak for jeres interesse for vort fællesskab.

John Christiansen, direktør i ”Vand- og Spildevandsselskabet” AquaDjurs as, som blev stiftet d. 1. okt. 2008.

John Christiansen bød de mange gæster god dag – og endnu engang velkommen til Fornæs Renseanlæg, hvor AquaDjurs er vært for den faglige udstilling i forb. m. Spildevandsteknisk Forenings årsmøde i 2010.

AquaDjurs er et 100 % kommunalt ejet aktieselskab, som varetager drift og udvikling af den tidligere kommunale vandforsyning og spildevandsforsyning i Norddjurs Kommune.

Der er 28 medarbejdere i selskabet fordelt på 10 i adm. og 18 i driftsafd.. Den årlige omsætning er på ca. 65 mio. kr., hvoraf de 62 mio. kr. eller 95 % anvendes på spildevandsområdet.

De årlige investeringer udgør mellem 25 og 30 mio. kr.

Vi er stolte af at være det første ”spildevandsselskab” i foreningens historie, der er vært for et årsmøde. Vi synes også, at både bygninger og tekniske anlæg på Fornæs Renseanlæg danner perfekte rammer til årsmødeudstillingen, som primært henvender sig til ”fagfolk”, der beskæftiger sig med spildevandsrensning. Afgørende for foreningens valg af Fornæs og Grenaa var nok, at vi for længe siden har kunnet give garanti for ”godt vejr” på årsmødedagen.

4

Hvad var der at se, det korte svar er: Alt hvad øjet og hjertet kan begære og på en sådan dag taler man ikke om økonomi, da glæder man sig ved at se og røre ved tingene. Og der var mange ting, Der kan nævnes i flæng: Processtyring, Pumper, Omrører, Riste i forskellige udførelser hvor rotorriste med presparti ser ud til at blive fremtiden, Fjernovervågning af vandspejl og aflastning fra pumpestationer og bassiner, Fjernstyring af pumpestationer, Plast rør og montage elementer og brønde, Et enkelt Mini biologisk renseanlæg, Anlæg til lugtrensning, Specialpumper til kloakering i det åbne land og meget meget mere.

Men efter denne opremsning af ting, man lige kunne bruge, må ikke glemmes den store indsats udstilleren har gjort for at præsentere deres produkter og Know How på en indbydende måde, ledsaget af forskellige traktementer og konkurrencer.

En meget stor tak til udstillerne. Uden deres medvirken ville dette arrangement ikke være muligt.

En rundgang på renseanlægget viste som ventet et meget smukt udført og vel vedligeholdt anlæg sine snart 20 år til trods. Det er værd at notere sig, at et renseanlæg ikke bare bør være velfungerende, men som det ses her på Fornæs også gerne smukt at se på, uden at dominere omgivelserne.

Men midt i alt det omtalte må ikke glemmes den store arbejdsindsats, som Forsyningens personale har ydet, for at alle de mange små ting er på plads for at skabe et Årsmøde, Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

som vil blive husket og set tilbage på med glæde.

Også Gunnar Clausen og hans gruppe, der gennem længere tid har været beskæftiget med at tilrettelægge og koordinere udstillingsområdet, fortjener megen ros for en flot indsats.

Ledsagerturen I samarbejde med Grenå Turistbureau bød ledsagerturen på en tur ad små veje i Djurslands smukke natur forbi Sangstrup Klint med udsigt over havet, til Cisterciensernonnernes idylliske Sostrup Slot med besøg i den meget enkle og stilrene slotskirke, især bemærkes nogle meget smukke vinduespartier med bibelske motiver i sort/hvid udførelse. Selve slottet er lukket, medens man er velkommen i parken.

Eftermiddagskaffen blev serveret i smukke omgivelser på Mejlgaard Slotskro Ps. der var lagkage. Turens sidste stop var Baunehøj Mølle, der bl. andet rummer udstilling af skiftende kunstnere. Den største oplevelse her var nok, da man i små hold klatrede helt op i møllehatten for at nyde udsigten og få beskrevet møllens konstruktion og virkemåde fra møllevinger til kværnsten.

Aftenfesten Efter en travl og udmattende dag i den strålende sol var det dejligt efter en lille hvil at mødes til en festaften på Helnan Marina Hotel til middag med taler, overrækkelse af gaver og dans til orkestret Around Midnight. Da festen sluttede med natservering, var en god og oplevelsesrig dag til ende. En dag som der vil blive set tilbage på med glæde.

Formands tale Kære Alle sammen, Kære kolleger, Mine damer og herrer.

Hjerteligt velkommen til denne festaften. Det er fornøjelse at se så mange feststemte mennesker.

Og i år er alle tørre. Det største problem med vejret i år er vist solskoldede næser efter en lang dag ude i solen og den friske luft. Jeg vælger da at tro, at de røde næser er på grund af solen.

Fra naturens overflødighedshorn.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

At så mange vælger at bakke op om årsmødeudstillingen er helt utroligt med tanke på, at vi sidste år forsøgte at drukne jer.

5

Formanden Jacob Andersen byder velkommen til aftenfesten.

I stedet for som måske forventeligt efter den våde oplevelse sidste år at opleve fald i deltager antallet eller optimistisk vurderet stagnation, har vi nu en rekord stor udstilling, både hvad angår antal udstillere og areal. Men spildevandsfolk er hårdføre. Måske er der noget om snakken, at immunforsvaret styrkes af at blive udfordret en gang i mellem.

Når man taler med folk her fra Grenå, fremhæver de ofte og gerne, at i Grenå er man lige midt i Danmark. I dag er Grenå i hvert fald det centrum for spildevandsbranchen, alle er strømmet til.

At det overhovedet kan lade sig gøre år efter år at flytte spildevandsbranchens centrum rundt i landet, som et andet cirkus, skyldes den fantastiske velvilje og imødekommenhed Spildevandsteknisk Forening møder. Det er imponerende.

Vi danskere er ikke specielt gode til at rose hinanden og sige tak. Det gælder især for sådan nogle halvgamle stivnakkede teknikere, af hankøn og vendelbo, som mig selv. Men her er det virkeligt på sin plads at sige tak. En stor tak skal lyde til Aqua Djurs, til Max og hele flokken på Fornæs Renseanlæg, til Nord Djurs kommune, der bakker op om arrangementet og til alle de frivillige fra Spildevandsteknisk Forening, der bruger tid og energi på årsmødet og udstillingen. Og tusind tak til alle 127 udstillere, uden Jer var vi her ikke.

Og hvor er det et flot renseanlæg. Der er noget palæagtigt over hovedbygningen. Da jeg i eftermiddags sneg mig til at låne dit kontor Max, sad jeg og tænkte, at det vil jeg også have.

Og til gæsterne: at I midt i selskabsdannelse, vandplaner, åbningsbalancer osv. møder op for at tale og lytte. For at lære og fortælle. For at spørge og grine. For at mødes og mindes.

For at se og pille. For alt det andet, der hører et årsmøde til.

Det er flot. Tak Kan vi så overhovedet tillade os at være så navlebeskuende og betragte os selv som verdens midtpunkt lige i dag?

Ja, det kan der slet ikke være tvivl om. Jeg har nemlig opdaget ( lidt sent måske efter 12 år i branchen, men jeg har aldrig påstået at være den kvikkeste) at vi bliver groft diskrimineret.

Og det af alt og alle.

Det hele startede med at jeg diskuterede musik med min niece. Talen faldt på Country musik, og min niece påstod, at der findes en country sang om alt. De fleste elendige, resten

6

værre og alle drivende sentimentale. Hun har boet 10 år i USA og hader Country musik af et godt hjerte. Jeg kunne jo kun svare, at der ikke findes nogen om spildevand.

Hvor mange countrymusikere skal der til for at skifte en defekt pumpe. 15. En til at bytte pumpen og 14 til at synge om, hvor god den gamle var.

Det gælder ikke kun Country musik. Det gælder alt. Der er masser af vand, men ingen spildevand.

Den klassiske musik har f. eks Händels Water music, findes der måske en spildevandskoncert for symfoniorkester? Måske kan jazz- og bluesmusikken redde os lidt med Bassin Street Blues, men det er langt fra nok.

Billedkunsten er endnu værre. Der er tusinder af malerier af skovsøer – hvor er malerierne af forsinkelsesbassinerne?

Ganske vist har en tosset italiensk kunstner en gang forsøgt at markedsføre lort på dåse under navnet Merda de Artista.

Men det er jo ikke spildevand. Guldfisk i blendere rummer et meget interessant potentiale, men det bliver jo først til spildevand, hvis nogen tænder for tingesten.

Tænk på en vandkunst, et vandorgel, et springvand. Tænk hvis det fandtes med spildevand. Vi kan stimulere flere sanser end det rene vand. Vandkunst nu med duft. Og i denne forsamling ved vi alle, at netop spildevand har behov for beluftningen.

I sportens verden er det helt galt. Vandpolo, vandbærer, vandski. Hvor er spildevandssporten. Prøv at se det for Jer. Synkronsvømning i renseanlægget. Og har spildevandsfolk aldrig en ski på?

Om lidt skal vi til at spise. I kogekunsten er det ligeså slemt.

Vandbad, vandbakkelser, vandgrød, vandkringle, vandmelon.

Hvor er køkkenet for spildevandsfolk?

I naturopfattelsen og biologien er der heller ikke hjælp at hente. Vandløb, vandranunkel, vandpest, vandrotte, vandstær, vandkalv. Vi hører netop mest om vandløb, når vandplanterne virkeligt vokser, fordi vi har hældt spildevand derud. Men må vi kalde det et spildevandløb? Næ nej. Det må vi ikke. Ikke en gang rotter, kan vi kalde spildevands rotter. Kloak- og kirkerotter, men ikke spildevandsrotter.

Selv i vores egen tekniske verden er der problemer. Ude på udstillingspladsen hørte jeg en pumpesælger tale om tryk i en pumpestation målt i meter vandsøjle. Skam dig. Det hedder meter spildevandssøjle. Vandhane… må vi spildevandsfolk så få en spildevandshøne? Spildevandshane er vist kun almindeligt i Køge.

Vi gør heller ikke en indsats for at holde vores egne børn fri af diskriminationen og intolerancen. Vi ser gerne de er velopdragne og vandkæmmede. De er nogle vandhunde, der vil i vandland og køre på vandrutsjebane. Det er ikke godt. Vi er spildevandsfolk. Prøv lige at lukke øjnene og se det for Jer med spildevand. Det kan godt blive smukt, tror I ikke?

Som spildevandsfolk har vi en fælles opgave. Giv spildevand ligeberettigelse. Ellers ender det med oprør. Bring spildevand ind i kunsten, kulturen, sproget, tankegangen. Det er aftenens lektie.

Der afholdes eksamen ved årsmødet 2011 i Århus.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Nyt spændende program, med målrettede moduler.

Følg med på grundfos.dk

grinderpumpen der kan selv...

SEG auto adapt

nYH ed!

Trykstyring og motorbeskyttelse er integreret i pumpe.

AUTOadapt giver innovative og patenterede løsninger til forsyningssektoren. ”Én pumpe, ét kabel” – ”tilslut og pump”

AUT OADA

PT3

Grundfos DK A/S Telefon 8750 5050 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010 seg_autoadapt_juni.indd 1

22-06-2010 08:26:37

7

Fortsat fra side 6.

Som spildevandsfolk, skal vi også feste i aften. Måske kan vi holde lidt igen med vandet. Afviklingen af løjerne er lagt i hænderne af John A. Christiansen, Direktør for Aqua Djurs, der som toastmaster vil lodse os gennem aftenen. I skal vide, at mange i årene er kuldsejlet og druknet ganske tæt herved.

Godt nok efter først at være sejlet på kalk revene her uden for havnen. Søren Kanne, der i dag måske mest er kendt som navnet på en øl fra det lokale bryghus, var en lokal mand, der frelste folk fra et forlis og dermed fra døden i vandet under en storm her ud for Grenå. At han så i følge de farverige historier senere druknede i en bæk, altså et vandløb, i en brandert, illustrerer jo til fulde, at vi skal være varsomme i omgangen med vand.

John vil du føre os sikkert frem i aften på trods af vandets farer?

Næste taler Borgmester Jan Petersen holder festtalen.

Velkommen til Årsmødet her i Grenå. Der skulle gå syv år fra den første indbydelse, til det nu er en realitet, at Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde afholdes i Grenå. Årsmødet har været en stor og spændende opgave for ledelse og medarbejdere i AquaDjurs spildevandsafdeling. De har, i samarbejde med Spildevandsteknisk Forenings sekretariat og årsmødegruppen, alle udvist et stort engagement for at skabe de bedst mulige rammer for årsmødet og udstillingen. Et rekord stort antal udstillere har vist deres udstyr og know how. Jeg håber I har haft en god oplevelse i dag.

Norddjurs kommune er en grøn kommune og arbejder ihærdigt på at fortsætte denne udvikling i fremtiden.

Nogle har haft lejlighed til på ledsagerturen at besøge både natur og kulturperler, som vores kommune her på Jyllands næse er så kendt for.

Andre har på udstillingen udvekslet viden og løsninger til gavn for miljøet. Det er vi glade for. Det ligger os rigtig meget på sinde, at vi skal være en grøn kommune, både når det gælder naturen og en bæredygtig udvikling med respekt for naturværdierne. Vi er privilegerede her i Norddjurs kommune. Her er højt til himlen og let adgang til havet med frisk luft og rent badevand med blå flag på flere strande.

Udfordringerne i det såkaldte” Udkantsdanmark”.

De dystre udmeldinger om at landsbyerne uddør og folk flygter er usande. Der er stadig mennesker, der lever i de små landsbyer og trives med det. Der er ikke tale om døde byer.

Vi er ikke kustoder i et frilandsmusæum, vi har travlt med at være moderne mennesker, der er optaget af tidens tendenser og omstiller produktion og livsførelse til fremtidens krav. Vi er

8

derfor meget optaget af at fortælle, at 38.500 indbyggere i Norddjurs kan bekræfte det.

Den gode historie.

Vi arbejder for at skabe gode rammer og netværk for vore virksomheder og kommende iværksættere. Måske kan det blive jer, der bliver en del af fremtiden. Netop nu har vi fokus på de erhvervsmuligheder, som en kommende Havvindmøllepark ved Anholt kan give i form af arbejdspladser på land i de forskellige byggefaser. Grenå havn gennemgår en større udbygning med anlæg af nye kajanlæg og uddybning til 11 m. vanddybde og svejemuligheder for skibe op til 300m. Der er en ny bioethanolfabrik på vej.

Jo der sker noget i Grenå. I forbindelse med Kattegatcentret håber vi at kunne tilføje et ”Havenes hus” med et internationalt forskningsmiljø inden for havets planter, miljø og geologi.

Vi arbejder på at skaffe gode forbindelser til og fra kommunen.

Der arbejdes ihærdigt på at skabe gode forbindelser med tog og gode veje, bl. a. udbygge trafikforbindelser til Århus og Randers til glæde for pendlere og en tilslutning af Djurslandmotorvejen til Motorvej E 45.

Placeringen tæt ved Vækstcentret Århus skaber et potentiale til både at øge antallet af erhvervsvirksomheder og styrke bosætningen. Kommunen deltager i samarbejde med vore nabokommuner om erhvervs- og turistudviklingen. Vi er aktive i det jyske bybåndsamarbejde og blander os, når letbanen i og omkring Århus diskuteres, ligesom vi deltager i internationale samarbejdsprojekter, bl. a. erhvervs- og turistområdet.

Vi arbejder for at skabe gode rammer for både de borgere, der allerede bor her og de nye tilflyttere.

Udover adgang til boliger til rimelige priser og tidssvarenede institutioner fortæller interviewundersøgelser, at den moderne dansker ofte vælger at bo udenfor storbyerne af sociale grunde. I en travl hverdag, hvor vi uafbrudt skal omstille os, er der samtidig et tydeligt behov for tryghed, nærhed og fællesskab for både børn og voksne. Unge familier fortæller, at de flytter fra storbyen for at skabe overskuelige rammer i en mindre by for deres børn både i nærmiljøet og i fritidsinteresser. Vi er derfor meget stolte af vores fritidsmuligheder, hvor 300 foreninger tilbyder, på frivillig basis, en mangfoldig vifte af aktiviteter. En stor tak til disse ildsjæle.

De unges Norddjurs.

Vi er meget optaget af at få de unge med på råd om fremtidens Norddjurs. Mange unge tager væk for at uddanne sig, nogle vender senere tilbage, mens andre bliver i byerne. Det er vores mål, at de skal være ambassadører ude i verden og fortælle om de gode vilkår, der var for dem her hos os. Så de måske kan friste andre til at kigge forbi Norddjurs. Så længe de unge er her, skal vi lytte til deres ideer, som på mange måder er lysår fremme med hensyn til innovation og kreativitet.

Vi har mange attraktive tilbud til borgere og turister. Måske har vi ikke så mange ”Fyrtårne” i form af tivoli og badeland.

Men vi har naturen som et særdeles højt fyrtårn: Badestrandenes eldorado med Blå Flag på 9 strande og 3 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

havne, lejrmuligheder og sommerhusfaciliteter. Stier og primitive overnatningsmuligheder for naturelskeren, som søger den ubrudte nattehimmel med millioner af stjerner eller f.eks en uforstyrret vildmarkstur langs Randers Fjord eller et besøg på Anholt, hvor sælerne soler sig på sandbankerne.

sikre fremtidens miljø i skoven, byerne og i vandet. AquaDjurs og Norddjurs Kommune ser frem til og håber på et gensyn, og at rigtig mange af jer vil besøge os igen som borgere, gæster, turister og ambassadører.Vi har plads til jer alle. Der skulle også være plads i Fornæs Renseanlæg til både flere indbyggere og nye virksomheder, hvis de sparer lidt på spildevandet.

Til slut vil jeg ønske jer et stort tillykke med et vellykket Årsmøde i Norddjurs Kommune.

Fortsat god fest

Vi vil gerne gøre det endnu bedre: De blå flag har vores særlige interesse. Det piner os, at vi i år må undvære det blå flag på en af vore strande Fornæs Fyr. - kan spildevand være årsagen?

Adgangen til naturen er et andet tema: Vi vil gerne skabe stiforbindelser på kryds og tværs på Djursland og leve op til visionen: ”Djursland – stiernes land”. Det gælder også vore stier i vandet. I disse år er kano- og kajakturene vokset i antal og nyder stor interesse.

Med 114 km kyststrækning har vi stadig uopdagede muligheder for aktiviteter.

Og Skovene: 20% af kommunen er dækket af skov, hvor hjortevildt bl. andet. kronvildt har gode levevilkår.

Med disse ord nåede jeg tilbage til jer og jeres bidrag til at

Tak til driftlederen på Fornæs Renseanlæg Max V. Pedersen der på vegne af personalet modtog en flot kurv som påskønnelse for et velgennemført arrangement.

www.skagensmaleren.dk

Stensøvej 4 | 4900 Nakskov | +45 54 95 15 58 T Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

9

Fagligt indlæg på Årsmøde 2010 Red J.H. Endnu en gang er vandsektorloven i centrum. For selvom mange opgaver er løst, er der stadig enkelte opgaver, der venter en del på den endelige færdigbehandling. Efter arbejdet med vandsektor bekendtgørelserne skal der konsekvensændres i spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning og bekendtgørelsen om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 3. Ændringerne er nødvendiggjort af, at lovene har ophævet "offentlige forsyningsvirksomheder", så der nu ikke længere skelnes mellem offentlige og private virksomheder.

Karin Dahlgren fortæller nyt fra Styrelsen.

Som det har været en tradition i de senere år, fortæller Karin Dahlgren, By og Landskabsstyrelsen os om, hvad der rører sig i ”Styrelsen”, således også i år.

Hvad er der sket, hvad er der ikke sket, og hvad forventer man sig af fremtidige initiativer.

I indlægget blev kort omtalt: Vandsektorloven Handleplaner mm.

• Vandplaner grøn vækst • Miljøteknologiske handleplaner • Hospitalsspildevand Fokus på spildevand • Klimatilpasning • Betalingsregler • Åbne land • Bekendtgørelser og international lovgivning

Vandplaner har været i teknisk forhøring i kommunerne frem til udgangen af marts, og det forventes, at de kommer i offentlig høring i efteråret. I vandplanerne er der lagt op til en spildevandsindsats, der omfatter: • 17.000 ejendomme i det åbne land, der skal have forbedret spildevandsrensning • regnvandsbassiner for 1.254 overløb • forbedret rensning for 147 mindre renseanlæg.

I virkemiddelkataloget fra januar 2010 kan der i afsnittet om spildevand ses en opstilling af de forskellige tiltag, der er foreslået i vandplanerne. Kataloget indeholder en beskrivelse af virkemiddel, forudsætninger, effekter og økonomi.

Andre fokuspunkter i forhold til spildevand By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet en handlingsplan for hospitalsspildevand. Planen skal blandt andet gerne medvirke til, at spildevand indtænkes ved nybygning og renovering af hospitaler. For eksempel kan det være en god idé at adskille spildevandet fra de enkelte afdelinger, således der kan ske en separat rensning af det miljømæssigt mest potente spildevand.

Under regeringens miljøteknologiske handleplan er der igangsat en række projekter, der er relevante i forhold til spildevand. Eksempler på disse er; Effektivisering og videreudvikling af fællessystemer, effektivisering af små renseanlæg i det åbne land og test og udvikling af beplantede filteranlæg som miljøeffektiv renseteknologi i det åbne land.

Der er i den miljøtekniske handleplan igangsat projekter for ca. 10 mio. kr. i årene 08, 09 og 10. Handleplanerne kører indtil 2011.

Foredraget afsluttedes med en omtale af: Regeringen har i ”Strategiplan for tilpasning til klimaændringer i Danmark” fra marts 2008 anført, at det bør overvejes, om betalingsreglerne kan ændres, så det i højere grad ansporer grundejerne til alternativ afledning af overfladevand, fx nedsivning. Samtidig er der et generelt ønske om at gøre betalingsreglerne mere kostægte, og By- og Landskabsstyrelsen er derfor i gang med at se på mulighederne for ændrede beregningsprincipper.

Det bliver spændende at følge visionernes udvikling. Vi glæder os til at høre om nyt til næste år.

Karin Dahlgren E-mail: kdl@blst.dk

10

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Udstyr til:

- PROFESSIONEL SPILDEVANDSBEHANDLING

u Blandt Danmarks største udbydere af maskinudstyr til kommunale og industrielle rensningsanlæg. u KD Maskinfabriks produktpalette omfatter mere end 30 forskellige produkter til benyttelse på rensningsanlæg, fra ind- til udløb. u KD Maskinfabrik ønsker at være den seriøse teamplayer, der sikrer at vore kunder altid får en seriøs behandling, begyndende fra projekt over tilbudsstadiet, til levering, montering, indkøring samt efterfølgende aftersales. u KD Maskinfabriks målsætning nr. et er at være innovativ, er der opgaver der ønskes løst vil KD Masinfabrik altid være en seriøs teamplayer. u Kontakt KD Maskinfabrik for uforbindende tilbud, enten i forbindelse med kommende projekter, eller ved renovering - udskiftning af eksisterende udstyr.

KD Maskinfabrik A/S - Karetmagervej 25 - 7100 Vejle Tlf.: 76 43 23 23 - Fax 76 49 89 83 - www.kd-maskinfabrik.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

KD Maskinfabrik 11

Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening fredag den 4. juni 2010 på Kystvejens Hotel (COK) i Grenaa Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Der var god tilslutning til Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling, der i år blev afholdt på Kystvejens Hotel (COK).

Formand Jacob Andersen bød velkommen til årets generalforsamling. Indledningsvis blev bestyrelsesmedlemmerne præsenteret stående ved navn og ansættelsessted. Dagsordenen for generalforsamlingen rummede som vanligt ti punkter.

1) Valg af dirigent Svend Erik Lilleøre (Tønder) blev foreslået og valgt som dirigent. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Efter oplæsning af dagsordenen blev ordet givet videre til Jacob Andersen.

2) Formandens beretning Jacob Andersen aflagde beretning om det forgangne foreningsår delvis ud fra manuskript. Det følgende er den manuskriptmæssige del, som i ordvalg visse steder blev fraveget: Vi har en forening i forrygende god gænge. Vores medlemstal er stabilt. Økonomien god og vores arrangementer er succesfulde.

Dette illustreres til fulde af deltagerantallet ved de seneste arrangementer. Ved det seneste døgnkursus her i Grenå i november 2009 deltog 317 personer. Ved industridagen i marts deltog 94 personer og ved slamflokkens døgnarrangement i maj var der 73 deltagere.

Svend Erik Lilleøre ledte med vanlig myndighed generalforsamlingens rette afvikling.

(Arkiv Foto).

Spildevandsteknisk Forening var med i organisationskomiteen bag VandTek i Odense i november.

Vores samarbejde med Ferskvandscentret fortsætter. Så sent som i går havde vi et møde med kursuschef Thomas Plesner om tilretning af de bestående kurser og etablering af nødvendige nye kurser.

Et forstyrrende element i vores ellers rolige og stabile eksistens har været DANVAs nylige udmeldinger. Disse kunne tolkes dels som om STF er en kursusvirksomhed og dels som om DANVA er i færd med at opsluge STF. Begge dele er helt forkert.

12

At DANVAs bestyrelse har en ambition om fusion med ST,F har vi hørt før, men når vi tidligere har hørt det, har det været en politisk udmelding. Anderledes bliver det, når DANVAs direktør Carl Emil Larsen søger at påvirke forsyningsselskabernes ledelse. Så er det et reelt irritationsmoment.

Spildevandsteknisk Forening har i 38 år været en upolitisk teknisk forening. Vi er drevet af teknisk og procesmæssig interesse og entusiasme. Sådan bør det også være fremover.

Vi skal selvfølgelig ikke isolere os i vores egen osteklokke. Vi skal for branchens bedste samarbejde konstruktivt og respektfuldt med dem, der ønsker det.

Vi skal derfor selvfølgelig også samarbejde med DANVA. Vi skal have et fremadrettet og produktivt samarbejde. Til dette har jeg behov for opbakning fra generalforsamlingen.

STF har deltaget i DANVAs indsatsområde vedrørende Rekruttering og Kompetenceudvikling. Dette indsatsområde er nu nedlagt og afløses af et uddannelsesudvalg. Såfremt STF tilbydes deltagelse i dette nye udvalg, er vi selvfølgeligt interesserede. Tiltag, der løfter det samlede vidensniveau i spildevandsbranchen, fortjener, at alle støtter op.

Om vores egne fremtidige arrangementer skal nævnes, at vi har taget kritikken vedrørende de fysiske rammer for døgnkurset til os. Vi er ved at sondre terrænet for bedre faciliteter for døgnkurset 2010. Vi forventer at kunne komme med en udmelding om dette snarest.

Bestyrelsen er blevet spurgt, om vi kunne forestille os at hvert tredje år, når VandTek finder sted, at integrere døgnkurset i VandTek. Dette har vi ikke umiddelbart kunnet svare på, men jeg vil bede hver enkelt af Jer om at have det i tankerne og eventuelt melde tilbage til sekretariatet og bestyrelsen, hvis I har synspunkter og konstruktive ideer i denne forbindelse.

Næste gang en del af os ses i en større sammenhæng vil være til planlægningsmødet (d. 19. august) vedr. døgnkursus november 2010. Hvorvidt det bliver her i Grenaa eller på et eventuelt andet sted ved vi, med tanke på de førnævnte overvejelser om flytning af arrangementet, ikke, men det bliver meldt ud til lokalrepræsentanterne snarest muligt.

Formandens beretning afstedkom adskillige kommentarer fra generalforsamlingens deltagere. Særlig relationen til DANVA var der klare synspunkter omkring. Der blev blandt andet gisnet om motiverne for DANVAs fremfærd, som kunne være både af økonomisk karakter og regulær volumensyge.

Fremadrettet opfordrede generalforsamlingen til dialog med DANVA og samtidig til, at STF holder fast i de aktiviteter, der allerede kører godt. I dialogen med DANVA skal STF huske Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

at holde sig formålsparagraffen for øje. Der var endvidere en opfordring til STF om at have øget fokus på driften af afløbssystemet. Der var almen anerkendelse af DANVAs rolle på den politiske arena.

Formanden påpegede en del af forskelligheden mellem DANVA og STF, idet DANVA er en politisk organisation og samtidig meningsdannere, mens STF er teknikere.

Formanden beroligede generalforsamlingen ved at sige, at STF ikke er ved at opgive sin selvstændighed, og tilføjede, at vi naturligvis ønsker et vist samarbejde, men man behøver ikke at være gift med hinanden. Der vil således blive arbejdet for at genoprette et produktivt samarbejdsklima mellem DANVA og STF. Der fremkom ikke yderligere kommentarer til formandens beretning.

Beretningen blev godkendt.

3) Indkomne forslag Der var to indkomne forslag: a) Bestyrelsens forslag om ændring af § 4 i foreningens vedtægter. b) Bestyrelsens forslag om godkendelse af foreningens forretningsplan.

3a) Foreningens sekretær begrundede nødvendigheden af vedtægtsændringen med den stedfundne selskabsgørelse og gennemgik herefter det fremlagte forslag til ny ordlyden § 4. Udover under aktive medlemmer at erstatte ”kommune” med ”vand- eller forsyningsselskaber”, er ”virksomheder, repræsenteret ved én person, der er beskæftiget med rensning af industrielt spildevand” blevet oplistet som sidestillet med ”vand- eller forsyningsselskaber, repræsenteret ved én person, der er beskæftiget på spildevandsområdet”. Under passive medlemmer er ”organisationer relaterende til spildevandsrensning” nu nævnt som en selvstændig kategori af passive medlemmer. Derudover er der foretaget mindre ændringer af § 4 af mere redaktionel karakter.

Vedtægtsændringen blev vedtaget.

3b) Bestyrelsesmedlem Karin Refsgaard gennemgik kort formålet med foreningens forretningsplan og fremdrog centrale dele heraf. Karin R. forklarede, at planen er et arbejdsdokument for bestyrelsen, og at den samtidig er med til at synliggøre bestyrelsens og foreningens arbejde.

Forretningsplanen blev vedtaget.

4) Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse Kasserer John Pies Christiansen gennemgik Spildevandsteknisk Forenings regnskab for 2009. John gennemgik såvel hovedtal som de underliggende noter og knyttede relevante bemærkninger til tallene.

2009 har været et godt år for foreningen: Resultatopgørelsen for 2009 viste kr. 439.929 mod kr. – 8.682 for 2008.

Medvirkende til det meget positive resultat er især indtjeningen på Spildevandsteknisk Tidsskrift samt kursregulering af værdipapirer.

Regnskabet er udarbejdet og revideret af Revisionscentret Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

ROOS & HANSEN, registrerede revisorer a/s.

Revisorpåtegningen er ”uden forbehold”. Regnskabet er efterfølgende gennemgået af foreningens valgte revisorer.

Herefter blev budgettet for år 2011 forelagt. Dette blev ligeledes godkendt. Kontingentet er således uændret.

5) Valg af formand Formanden er på valg i lige år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab).

Der var ikke indkommet andre kandidatforslag i henhold til vedtægterne. Generalforsamlingen klappede, og så var Jacob Andersen genvalgt som formand for Spildevandsteknisk Forening.

6) Valg af kasserer Da kassereren kun er på valg i ulige år, bortfaldt punktet.

7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter To af fem bestyrelsesmedlemmer er normalt på valg i lige år.

Bestyrelsens forslag til valg var: Genvalg af både Frans Balzer (Vordingborg forsyning) og af René Hansen (Frederikshavn Forsyning A/S) Heller ikke hvad angår bestyrelsesmedlemmer var der indkommet andre kandidatforslag. Begge blev genvalgt til Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse.

Den ene af to bestyrelsessuppleanter var på valg. Bestyrelsens forslag var genvalg af Alan Rasmussen (Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S). Der havde ikke meldt sig andre kandidater, så Alan blev genvalgt.

8) Valg af revisorer og revisorsuppleant Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing (Bornholms Forsyning A/S) og Svend Erik Lilleøre (Tønder). Både Ole og Svend Erik blev valgt.

Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Svend Albrechtsen (Sønderborg Forsyning).

Også Svend blev valgt til at fortsætte på sin post.

9) Kommende årsmøder Bestyrelsens forslag til placering af årsmødet i 2013 var Herning. Frede Østergaard, tidligere driftsleder på Herning Renseanlæg, leverede ifølge aftale med Herning Vand A/S en meget levende præsentation af både Hernings spildevandsrensning og af Herning bys mange fortrin. Det blev herefter besluttet, at årsmødet 2013 afholdes i Herning.

10) Eventuelt Det blev nævnt at både Frederikshavn Forsyning A/S og SK Forsyning A/S også er interesseret i afholdelse af et fremtidigt årsmøde.

Jacob Andersen afsluttede generalforsamlingen og takkede Svend Erik Lilleøre for veludført dirigenthverv.

13

Konkurrencer i forbindelse med årsmødet Red J.H. Der blev cyklet for Børnecancerfonden på Spildevandteknisk Forenings Årsmøde 2010. Beløbet, der blev cyklet, 1953,33 kr. gik til Børnecancerfonden.

For at støtte et godt formål havde KomTek Miljø A/S valgt at donere 30 kr pr. km, der blev cyklet på konsulent Hans Peter Fyhns racercykel. Selv samme racercykel skal i juli køre hele vejen til Paris med Hans Peter Fyhn i sadlen sammen med Team Rynkeby.

Vi takker for den store opbakning. Det var dejligt at se så

Nå, men nu kan jeg vel ikke trække det meget længere…….

Vinderen er: Kurt Eriksen fra Vordingborg Forsyning, med et gæt på 62 kilo. Det var meget tæt på svaret, som var 61,27 kg. Præmien er fremsendt.

Vi takker for deltagelse i konkurrencen Venlig hilsen Steffen Hovmand og Arne Kristensen IMEK ApS

Spildevandsgolf 2010 Vanen tro var der inviteret til Spildevandsgolf dagen efter

René Hansen fra Frederikshavn, som cykler på billedet, gjorde en stor indsats og var den person, der trådte i pedalerne i længst tid.

mange, der gerne ville arbejde for et godt formål, siger Bjarne Larsen, direktør i KomTek Miljø A/S og fortsætter, vi er stolte af at kunne støtte Hans Peter Fyhns deltagelse på Team Rynkebyholdet og at hele vores sponsorat går direkte til børn med cancer.

Foruden at støtte Børnecancerfonden ved Spildevands teknisk årsmøde i juni, sponsorerer KomTek Miljø A/S Hans Peter Fyhns deltagelse i Team Rynkeby Bramming. Team Rynkeby samler penge ind til Børnecancerfonden ved at cykle de 1.250 km fra Danmark til Paris på 7 dage fra den. 17. til 23. juli 2010.

KomTek Miljø A/S . Drivervej 8, Hulkær . 6670 Holsted Telefon 70 20 54 89 . Mobil 22 22 25 49.

E-mail: julie@komtek.dk

IMEK’s Konkurrence Konkurrencen gik ud på at gætte vægten af belastningen på pladen i vores demo-biogastank fra Eisenbau – Heilbronn.

Der var 43 gæt, lige fra 16-200 kg. De 37,2 % var over og de 62,8 % var under.

Gastanken var 80 cm i diameter. Stålkappens godstykkelse var 3 mm, arealet under pladen er så = 79,4² x π/4 = 4951,43 cm². Trykket var 22 mbar eller 0,022 kg/cm².

Vægten af pladen + belastningen, bliver så 4951,43 cm² x 0,022 kg/cm² = 108,9 kg. Det var ikke svaret. Det fortæller blot, hvor meget man kan løfte med 22 mbar.

14

Der er plads til mange flere spillere.

Årsmødets aftenfest.

Alligevel var et antal morgenduelige golfspillere mødt til dagens match, der blev spillet på Lübker Golf Resort, en af Danmarks fineste mesterskabsbaner, der stiller store krav til jævne golfspillere. Det blev alligevel en fin oplevelse.

Med stor hjælp fra Niels Thye fik vi en god greenfee-aftale i hus, vi sluttede dagen med stegt flæsk og persillesovs samt overrækkelse af mange flotte præmier.

Alt i alt blev det en rigtig god dag. Derfor tak til jer alle for deltagelse og sidst men ikke mindst, en stor tak til vore sponsorer for de flotte præmier. Det er en fornøjelse at se så mange deltage i vores lille match.

Der er plads til mange flere, også gerne større deltagelse af det " svage køn" Hilsen Niels Arne Schmidt

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Et perfekt flow

Det er hvad Forsyning Ballerup har fået med sin nye gennemløbsstation på Præstevænget. Den tidligere, næsten 50 år gamle pumpestation er nu væk og afløst af en moderne station med 33% større kapacitet og et rent og behageligt arbejdsmiljø.

”Agrometer vandt totalentreprisen med deres bud på en tørtopstillet pumpeløsning.

Baseret på vore ønsker og fælles erfaringer, skabte vi i fællesskab en optimal pumpestation.

Løsningen betyder at vi har kunnet holde stationen i drift under anlægsfasen. Ombygningen har forløbet tilfredsstillende, og vi glæder os meget over det endelige resultat.”

Tom Jespersen, driftsleder Forsyning Ballerup Agrometer har fjernet den næsten 50 år gamle station og erstattet den med en ny og moderne pumpestation, udstyret med Gorman Rupps tørtopstillede, selvansugende spildevandspumper.

En fremtidssikret pumpeløsning med et rent og tørt arbejdsmiljø.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

15

Tillid til data - Online datavalidering Af Erling Brodersen, Århus Vand A/S og Hans Peter Hansen, DHI. juni 2010 Introduktion Århus Vand og DHI har i samarbejde udviklet og idriftsat et modul, der validerer pålideligheden af data fra sensorer og giver tilbagemelding via alarmsystem. Hvis pålideligheden kommer udenfor grænser, som brugeren selv har defineret, gives der en række muligheder for advarsler og alarmering.

Valideringsværktøjerne er implementeret på Viby Renseanlæg, hvor målingerne fra et antal udvalgte online-sensorer det seneste halve år har været konfigureret med valideringsrutiner.

Baggrund På de fleste store renseanlæg er sensorbestykningen i dag efterhånden af en størrelse, som gør, at det kan være hensigtsmæssigt at finde supplerende metoder til at overvåge inputtet fra sensorerne.

Fejlhåndtering og overvågning af sensorer foregår i dag traditionelt ved, at PLC og SRO-system håndterer instrument- og sensorfejl/svigt. Denne overvågningsform vil typisk ved fejl på instrumenter og sensorer få styringer til automatisk at koble helt ud, gå på alternativ styring og sende alarmer ud fra SROsystemet. Fejlene, der håndteres her, vil være transmitterfejl og fejl fra prober og sensorer. Herudover vil der for mange

16

sensorers vedkommende være lagt forskellige grænser i PLC programmet for, hvad disse må og ikke må. Denne del af overvågningen er i stand til at fange de ”hårde” fejl, som opstår i sensordriften.

Den mere kvalitative vurdering af målesignalerne foretages ved at kigge på historiske plots, og det er i denne proces, at kvalitetssikringen af sensorerne og egentlige procesvurderinger foretages.

Online datavalidering er et skridt videre i processen omkring kvalitetssikringen, da der her introduceres en løbende kvalitetssikring i realtid, der kan lette overvågningen af et måske til tider uoverskueligt stort datainput.

Valideringen kan eksempelvis afsløre, om målesignalerne har bevæget sig væk fra et på forhånd valgt ”normalområde”. Er der tendens til basisliniedrift? Opstår der pludselige ændringer i et målesignal, som vil kunne påvirke styringer på en uhensigtsmæssig måde? Er målesignalet frosset? osv.

Algoritmerne til håndtering af de nævnte situationer er normalt ikke en del af standard PLC programmering på renseanlæg, og har derfor ikke haft den store opmærksomhed.

Imidlertid er det relevant at begynde at fokusere på datavalidering, da der er et stort fokus på nøgletal, energioptimering, lave N- og P- udledninger osv. fra renseanlæggene. For at

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

kunne indfri ovennævnte mål på effektiv vis, kræver det renseanlæg, der er superoptimerede, og som er i stand til at fastholde den høje optimeringsgrad konstant over tid.

En del renseanlæg har efterhånden fået avancerede overbygninger, bl.a. takket være udviklingen af prisbillige og effektive næringssaltsensorer. Dette har gjort det muligt at få sænket både energiforbruget samt næringssaltudledningen.

Betingelsen for at kunne gøre dette er, at oppetiden på sensorerne er høj og at disse holdes toptunede – samtidig med at tidsforbrug til vedligeholdelse holdes i et fornuftigt leje.

Brug af datavalidering vil kunne styrke denne proces.

•

•

Gapfilling Indsættelse af manglende måleværdier.

Correction Rettelse af måleværdier.

Datavalideringsmetoderne vælges og konfigureres for den enkelte måling som vist i dette eksempel:

Datavalideringsværktøjet Datavalideringen er implementeret under DIMS, som er Århus Vand’s datasystem for: • Dataopsamling af tidsserier på minutbasis.

• Daglig procesopfølgning for driftspersonalet via kurver og dataudtræk.

• Generering af nøgletal på døgnbasis.

• Generering af drifts- og nøgletalsrapporter.

• Håndtering af en række overordnede styringer med tilbagemelding til SRO-systemet, f.eks. energioptimering, returslamstyring og efterklaringsstyring.

Figur 1. Konfigurering af valideringsmetode fra eksempel 1.

DIMS, der er en forkortelse af Dynamisk Integreret Management System, er et brugerkonfigurérbart system.

Omdrejningspunktet i datavalideringen er DIMS-onlinehosten, der håndterer online-dataopsamling, online-datavalidering og online-styring.

Når målingerne logges hvert minut, vil der være beregnet en tilhørende konfidens. Der kan være flere valideringsmetoder kørende på samme tid på den enkelte måling.

Opgaven i samarbejdet mellem Århus Vand og DHI har bestået i at få videreudviklet datavalideringsværktøjet således, at en målings beregnede pålidelighed (konfidens) vises grafisk, samt at lave et aktionsmodul, der er i stand til at melde ud, når en måling har en dårlig kvalitet.

Konfigurering af datavalidering Konfigurering af datavalideringen har to trin: 1. Valg af valideringsmetode, konfiguration af denne og konfiguration af kvalitet.

2. Konfigurering af actions ved alarm.

Valideringsmetoder: • Range Checker om måleværdier ligger indenfor normalt/acceptabelt arbejdsområde.

• Rate of Change Fanger måleværdier, der afviger væsentligt fra de foregående måleværdier.

• Running Variance Afslører konstante målesignaler.

• Expected Mean Afslører hvis målesignalet driver over tid baseret på bevægeligt gennemsnit.

• Acceptable Trend Afslører hvis målesignalet driver over tid baseret på bevægelig hældning.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Figur 2. Minutmålinger med værdi, kvalitet og konfidens.

Konfigureringen afsluttes med tildeling af kvalitet til den beregnede konfidens. Her defineres, hvilken kvalitet et givent konfidensinterval skal have.

Falder et sensorsignal indenfor de tilladte grænser, får det kvaliteten OK. Falder det udenfor, er der to områder: Et advarsels og et kritisk område.

17

Figur 3. Kvalitetsopsætning benyttet i eksempel 1.

I aktionsmodulet vælges hvilket output DIMS skal udsende.

Konfigurering sker i denne dialog:

Med andre ord har hver sensor sin unikke funktion afhængig af, hvor i renseanlægget den befinder sig. Ved datavalideringen af en sensor gælder det derfor om at få identificeret de parametre, der skal valideres.

Det er imidlertid vigtigt at notere sig, at sensorer, der anvendes i dag, generelt er utroligt driftsstabile og ikke laver mange fejl. Manglende eller forkert vedligeholdelse fører derimod til fejl.

På Viby Renseanlæg er der sat et antal forskellige konfigurationer op for at teste de forskellige metoder. Der har bl.a. været fokus på kvælstof- og SS sensorer.

Når valideringsmetoden skal findes, er der bl.a. kigget på datahistorikken for at finde de ”svage” punkter i den pågældende sensors adfærd. Herudover ses der på, om der er noget målingen ikke må.

Eventuelt kan man supplere ved at kopiere data over i regneark, og her eksperimentere med valg af opsætningskonstanter.

Valideringen på en måling er hurtig at sætte op, og målet er at få trimmet valideringen så skarpt, at der kun meldes fejl ud, når der er grund til det.

Målingerne er sat op således, at den resulterende konfidens vises grafisk sammen med måleværdien.

I DIMS programmet er alarmlisten slået til.

Her vises målinger, når kvaliteten ændrer status.

Herudover sendes der alarmer ud på SMS og mail.

Der er endnu ikke lavet opsætninger, hvor en konfidensalarm udløser en styringsmæssig aktion.

På SRO-systemet kommer en masteralarm ved konfidensalarmer.

Eksempler fra Viby Renseanlæg fra test af valideringsmetoder Eksempel 1.

Figur 4. Aktionsmodul for datavalidering.

Her er der for hver måling mulighed for: • SMS afsendelse. Alarmering aktiveres mht vagtperiode, modtagere og tekster.

• Mail afsendelse. Indvælges mht Fejl og Advarsel, modtagere og tekster.

• At styringer kan omstilles til en anden driftsform ved fejl.

Herudover sendes der alarm til SRO-systemet (iFix), og DIMSalarmlisten opdateres altid.

Datavalidering i praksis

Figur 5. Validering af SS/FTU sensor i afløb fra efterklaringstanke.

Antallet og typen af sensorer anvendt i renseanlæg er stort.

Der er målere for flow, niveau, tryk, temperatur, NH4-N, NO3N, PO4-P, pH, tørstof, suspenderet stof, turbiditet, slamspejl, slamvolumen osv., og der er mange forskellige placeringer og funktioner knyttet til de forskellige sensorer.

Afløbet fra anlæggets 10 efterklaringstanke, moniteres af en SS/FTU sensor, der bl.a. registrerer slamflugt. Efter 1-3 ugers drift kommer der nogle ikke synlige belægninger på senso-

18

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

rens optiske vindue, som medfører, at målesignalet langsomt begynder at stige.

Dette er et eksempel på basisliniedrift, og valideringsmetoden Long Term Drift benyttes. I stedet for rutinemæssige ugentlige rengøringer, overvåger valideringen sensorens tilstand, og når kritisk konfidens opnås, rengøres denne. Effekten af rensning af det optiske vindue ses tydeligt.

Eksempel 2.

måleværdien af procesmæssige årsager bevæger sig op på et niveau, hvor alarmering ønskes.

Afslutning Med datavalideringsmodulerne er det nemt og hurtigt at opsætte og trimme specifikke rutiner, der giver tilbagemelding, når sensorerne udviser en adfærd, som er uhensigtsmæssig i forhold til funktionen af disse.

Datavalideringens alarmfunktion giver mulighed for en passende advisering gående fra alarmbeskeder i DIMS, SROsystem, SMS og mail til at kunne skifte status på styringer.

Erfaringerne med datavalideringen viser, at denne vil være i stand til at fange situationer, hvor det traditionelle alarmsystem enten ikke – eller først på et senere tidspunkt vil reagere.

Dette betyder, at en fejltilstand kan rettes, inden det går galt.

Figur 6. Validering af ammoniumsensor i beluftningstank.

Ammoniumsensor i beluftningstank. Her er valgt 2 valideringsmetoder. Rate of Change, som skal varsle om en momentan ændring i signalet. Er ikke set endnu. Running Variance, fanger situationer, hvor målesignalet er en ret linie. Det sker bla., når sensorerne kalibreres. Skulle man glemme at frigive målesignalet efter vedligehold af sensorerne, fanger valideringen situationen. Digitalt udstyr kan fryse fast under drift. Dette er hændt et par gange. Dette resulterer også i en ret linje, der fanges af valideringen.

Eksempler på automatisk ændring i styringsstatus ved fejl er endnu ikke implementeret på Viby Renseanlæg, men vil være næste step i udviklingen af datavalideringen. Et oplagt emne for dette vil være styringen af nitrifikationen. Denne består i dag af 3 styringer: En DIMS-styring på ammoniumsensorer som primærstyring, en tilbagefaldsstyring på iltmålere og endelig en on/off tidsstyring af rotorer ved totalt sensorudfald.

I dag sker skift i styringsstatus alene ved de ”hårde” instrumentfejl. Målet fremover vil være at få valideringen til at indkoble tilbagefaldsstyringen ved kritisk konfidensalarm på ammoniummålerne.

Et tilsvarende tiltag kan foretages på nitratsensorerne, der styrer recirkulation og hydrolysatdosering.

Mulighederne for datavalidering er mange. Derfor gælder det om at få identificeret de enkeltprocesser, hvor valideringsrutinerne reelt kan give bedre performance på sensorerne og dermed mere optimeret drift.

Erling Brodersen - Email: ebr@aarhusvand.dk og Hans P. Hansen - Email: hph@dhigroup.com

Eksempel 3.

Reference: Lynggaard-Jensen, A.: Data Validation, Filtration, Aggregation, and Storage. Chapter 6 in Real Time Control of Urban Drainage Networks, United States Environmental Protection Agency, Office of Research and Development, EPA/600/R-06/120 September 2006. http://www.epa.gov/nrmrl/pubs/600r06120/600r06120. pdf

Figur 7. Validering af nitratsensor i beluftningstank.

Eksempel 3 viser et Range Check på en nitratsensor, hvor Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

19

Energiberegneren - giver dig overblik over energiforbruget på renseanlægget og CO2-belastningen Kim Sundmark og Mia Bang, I krüger A/S DANVA udbød i 2008 en opgave til belysning af, hvorledes der kan opnås energibesparelser og energi-rigtig planlægning og drift af renseanlæg.

På baggrund af udbuddet udviklede Krüger A/S sammen med DANVA og forsyningerne i Aalborg, Vejen, Tønder, Slagelse og Køge i 2009 et værktøj i form af et Excel-regneark kaldet Energiberegneren, som kan give et samlet energi-overblik ud fra el-forbruget på hver enkelt komponent i renseanlægget.

Det samlede energiforbrug beregnes ud fra målt effektoptagelse på den enkelte motor under drift samt antallet af årlige driftstimer for hver motor.

• • • •

Rotorneddykningsstyring Enkel setpunkts-styring af procestanke Avanceret styring af procestanke Returslamstyring af efterklaringstanke

Besparelserne opgøres for hvert bygværk som en besparelse i kWh/år samt en %-vis besparelse, og der opnås overblik over den samlede besparelse i kr. pr. år og de sparede ton CO2 pr. år.

For at beregne de mulige besparelser anvendes en række modeller for minimalt energiforbrug. Eksempler vises i figur 1 og figur 2.

Workshops giver fokus til alle medarbejdere på renseanlæggene Vi startede projektet med afholdelse af en række Workshops på renseanlæggene, hvor El-forbrug og besparelser blev sat i fokus. Erfaringen viste, at skal der opnås besparelser, skal alle involveres. Det er i det daglige arbejde, at de gode løsninger findes, og der skal være en konstant opmærksomhed på energibesparelser for at opnå de optimale løsninger. Det er vigtigt at have driftsfolkene med til at sikre, at vi opnår den ønskede rensning af spildevandet, samtidig med at vi forsøger at spare på energien.

Download Energiberegneren ganske gratis Hvis du gerne vil have et overblik over energiforbruget på dit renseanlæg og samtidig få indsigt i, hvor der kan laves optimeringer, er Energiberegneren lige værktøjet for dig.

Figur 1: Nødvendig effekt tilført pr. tankvolumen for opblanding i procestank.

Du kan downloade Energiberegneren direkte fra DANVA´s hjemmeside til din computer ganske gratis.

I Energiberegneren opstilles et ark for hvert bygværksdel eller driftsområde helt efter eget valg, og energiforbruget kan således opdeles i de områder, som passer til dine behov.

For at kunne vurdere mulighederne for optimering, kan du i Energiberegneren markere de optimeringsmuligheder du ønsker vurderet ved hjælp af ganske få oplysninger som: • • • •

Motorstørrelser Volumen af tanke Omdrejningshastigheder på røreværker Neddykning af f.eks. rotorer

Figur 2: Kurve for effektivitet af overfladebelufter (Rotor).

Herefter kan de mulige besparelser beregnes ved følgende etableringer: • Energisparemotorer • Frekvensomformere eller optimal pause/drift

20

Fortsættes side 22...

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

EnviStyr

Modul for avanceret onlinestyring EnviStyr reducerer CO2 udslippet fra renseanlægget samtidig med, at der opnås driftsbesparelser, flottere afløbsresultater og større driftsstabilitet.

EnviStyr’s styringsmoduler kan frit vælges efter behov: INTERNIT – avanceret tidsstyring af det aktive slamanlæg aos_n - avanceret kvælstoffjernelse, med eller uden nitrat og BIO-P prioritering aos_p - avanceret styring af den kemiske fosforfjernelse aos_r – avanceret returslamføring, med eller uden slamflugtkontrol aos_ss – avanceret slamalder modul, med eller uden online belastningsopgørelse SICON – avanceret konfigurationsmodul med 100% frihed til opsætning af styringen SIVAL – avanceret signalvalideringsmodul til ekstra validering af onlinesignalerne

Med et eller flere af EnviStyr’s styringsmoduler er man altid garanteret: Reduceret ressourceforbrug og bedre udløbsresultater Ultra effektive styringer ved enkelte og forståelige styringsstrategier Specialtilpassede driftsskærmbilleder med maksimalt overblik over aktuel og historisk drift Frit valg af antal onlinemålere, qua den avancerede opsætningsmatrice i SICON modulet Ubegrænset fleksibilitet til opsætning af styringsstrategi (f.eks. MASTER/SLAVE) Høj sikkerhed via gennemtænkte tilbagefaldsstyringer, ekstra sikkerhedssetpunkter mm.

PLC-baseret system, der sikrer at den ønskede styring udføres Åbent system der giver leverandøruafhængighed Enkel og let tilgængelig driftsmanual Kontakt Gert Petersen på 32 46 60 02 eller Søren Brønd på 87 22 55 36 og få ”styr” på dit anlæg.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk 21

...fortsat fra side 20.

Figur 3: Uddrag af samlet oversigt over energi- og CO2-forbrug samt mulige besparelser.

Hvordan kommer jeg i gang ?

På DANVA´s hjemmeside findes både Energiberegneren og en udførlig vejledning i, hvordan den bruges via adressen: www.danva.dk under ”F&U rapporter” nr. 13.

Vejledningen guider dig gennem brugen af værktøjet, og da de mulige optimeringsmuligheder er programmerede på forhånd er værktøjet let at bruge.

I Energiberegnerens indledende faneblade er der desuden en kort introduktion og kort vejledning for at hjælpe dig i gang med brugen af værktøjet og de vigtigste funktioner.

Det er nok alt for tidskrævende !!!

På selv helt store renseanlæg med en kapacitet på ca.

300.000 PE tog det kun ca. 2 manddage for en elektriker at samle de nødvendige energimålinger. Indsamling af oplysninger om motorstørrelser, omdrejnings­hastigheder og volumener tog også ca. 2 manddage og opstilling af selve regnearket med indtastninger ca. 3 manddage.

Med en indsats på ca. 50 arbejdstimer, er det således muligt at få opstillet energivurderingen på selv helt store renseanlæg samt få beregnet mulige optimeringsmuligheder.

Løbende opdatering af energiforbrug samt CO2-belastning Når først alle motorer for renseanlægget er indtastet, er det enkelt at få lavet nye opdateringer. Ved f.eks på månedsbasis at indtaste timetællerne for de enkelte motorer opnås en opdatering af Energiforbrug samt CO2-belastning.

Vælger du at indlægge Energiberegneren på SRO-anlægget og automatisk overføre timetællerne, er der en meget kort vej til at have en daglig opdatering af energiforbruget på de

enkelte bygværker, samt at få opstillet kurver for energinøgletal som ”kwh pr. m3-vand behandlet” eller ”kwh pr. kg CODbehandlet”.

Mere end 50% af alle danske kommuner er nu Klimakommuner Over halvdelen af Danmarks borgmestre har nu skrevet under på en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til at nedbringe deres CO2-udslip med minimum 2 % om året frem mod 2025.

Aftalen gælder i første omgang for kommunens egne aktiviteter, bygninger og transport, og kommunen skal samtidig lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning.

DANVA har endvidere sat skub i fokuset på energiforbruget i forsyningerne ved at lancere følgende målsætning: ”at reducere vandsektorens energiforbrug med 25 % i løbet af fem år. Vandsektoren bruger årligt 800 GWh, og hvis forbruget nedsættes 25 % svarer det til, at miljøet hvert år kan spares for en CO2-udledning på 100.000 tons” Energiberegneren vil være oplagt at anvende for forsyninger, som et led i at få afklaret omfanget og mulighederne for energioptimering og dermed medvirke til at nå de opstillede mål.

CO2-beregning for slamhåndtering Slambehandlingen udgør også en vigtig brik i CO2regnskabet. Krüger har i samarbejde med DANVA og forsyningerne i Århus, Randers, Allerød og Faxe udarbejdet en

Komplette Automationsløsninger • SRO-anlæg med IGSS, iFIX eller WinCC • Styretavler med PLCere fra Siemens, Allen-Bradley, Mitsubishi eller Omron • Pumpestyringer med Connect, PS416, Dedicated eller PLC

BR·30128

Vores referencer taler for sig selv.

Spørg gerne efter løsningsforslag og tilbud.

22

Karetmagervej 27 · 7000 Fredericia · www.etc-teknik.dk · Tlf. 75 94 43 55

Projekt • Service • Software Vores viden - din løsning Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Figur 4: Metoder til slambehandling og slutdisponering (Danva, Vejledning nr. 82, juni 2009).

model til CO2-beregning for forskellige typer slamhåndtering.

Modellen er anvendt på de forskellige slamhåndteringer i de fire forsyninger, omfattende: Afvanding Transport Lagring Landbrugsanvendelse Kompostering Udrådning El- og varmefortrængning Tørring Forbrænding Resultaterne blev afrapporteret i en hovedrapport i marts 2010 og er til inspiration samlet i et idékatalog, som bliver tilgængeligt på DANVAs hjemmeside.

Rapporten supplerer DANVA´s slamkatalog over metoder til behandling og slutdisponering – Vejledning nr. 82, juni 2009, hvorfra efterfølgende illustration er hentet.

CO2-Beregner for danske Forsyninger Krüger arbejder nu med at opstille en CO2-Beregner, som kan bruges på renseanlæg, pumpestationer og vandværker, hvor forsyningens samlede daglige CO2-belastning opgøres.

I denne opgørelse vil der i første omgang inddrages energi, kemikalier og transport.

Vores mål er i et samarbejde med forsyningerne at opbygge et værktøj, som viser at forsyningerne har styr på energiforbrug og CO2-belastning og kan bidrage med sin del af inputtet til kommunernes CO2-beregninger.

Kim Sundmark . Email: ks@kruger.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Karsten Krogh Andersen - 35 års erfaring

DISUD

- Inst. for Bæredygtig Udvikling Spildevandsteknisk rådgivning Renseanlæg Energibesparelser Reduktion drivhusgasser Hydraulik, proces, kemi Prisloft Benchmarking Grønne regnskaber

Plan, projekt og udbud Vandplaner Bassiner Afskæring, åbne land Renoveringer Uvedkommende vand Oversvømmelser

Tel: 45 85 95 22 · karsten@disud.dk · www.disud.dk

23

HedeDanmark, Orbicon/Leif Hansen og Grundfoss BioBooster inviterede til "Faglig dag" - tirsdag d. 18. maj 2010 Red. J. H. Dagens første indlæg var præsentation af ”Grundfos BioBooster på Bjerregrav Renseanlæg” efterfulgt af ”Grundfos BioBooster - en løsning for decentrale renseanlæg” præsenteret ved: Salgschef Per Krøjer Kristensen, Grundfos BioBooster

Salgschef Per Krøjer Kristensen indledte sit foredrag med kort at fortælle om: Visionerne for ”Grundfos New Business”, et selskab 100 % ejet af Grundfos. Hvor BioBooster er det delelement i Grundfos New Business tilbud som er aktuelt i dagens præsentation af forsøget med at implementere BioBooster som en aktiv del af kommunal spildevandsrensning.

BioBooster teknologien er allerede kendt og udnyttet som en renseproces i en del hovedsageligt industrianlæg, som en del af intern spildevandsrensning med henblik på genbrug som f.eks. teknisk vand.

Men dagens store spørgsmål er: Holder argumenterne ved rensning af kommunalt spildevand og hvad er incitamentet til at gøre forsøget.

Som det ses af figuren er der rigtig mange gode grunde til at gøre forsøget. Vi kan måske i dag danne os et indtryk af, om renseprocessen, efter den igangværende forsøgsrække kan forventes at give et gunstigt resultat. Men om de mange nævnte punkter i figuren går i opfyldelse vil driftsresultaterne om et års tid vise, om der kan gives et klart svar på: • Servicebehov • Driftstabilitet • Driftsudgifter • Renseresultater.

Det bliver umådelig spændende at følge.

Indlægget fortsattes med en meget detaljeret gennemgang af anlæggets enkelte dele og de problemer der nødvendigvis altid vil være, når et nyt anlæg startes, problemer der ikke bliver mindre, når man introducerer ny teknik. De opnåede resultater blev dokumenteret ved en række Power Points.

Resultaterne syntes lovende, der er dog nok en lang vej endnu. Spørgelysten var stor, ikke mindst de mange enkeltdele gav anledning til nogen skepsis. Et udsagn om at man hurtigt kunne udføre servicearbejder uden at berøre driften, men alligevel. Det forudsættes i øvrigt, at anlægget ved sin SRO styring med overførsel til central overvågning skal kunne drives med kun et minimum af lokalt tilsyn. Det var i øvrigt rart at møde en person med den nødvendige indsigt og forståelse af rensning af kommunalt spildevand. Der har nok tidligere været mere teori og forhåbninger ved forelæggelse af BioBooster projekter.

Indløbsværdier og udløbskrav.

24

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Procesrørenes manøvreenheder.

Uha det ligner problemer.

Indlægget fulgtes af en gennemgang af BioBoosters MBR teknologiens (Membran Biologisk Reaktor) enkelt dele og funktion.

Læs mere om dette i Spildevandsteknisk Tidsskrift blad 2 2006 side 30-31 (Forbehandling af industrispildevand), blad 1 2007

side 4-5 (Mejericenter installerer forrenseanlæg)blad 1 2009 side 20-22 (besøg på Thise Mejeri) og blad 2 2009 side 10.

(Industrigruppens temadag).

Dagens første indlæg blev efterfulgt af HedeDanmark, Orbicon/Leif Hansen, der efter transport til Hedeselskabets domicil i Viborg, fortsatte med tre indlæg:

Altså! Det ligger fast. Forurenere skal betale. Men i adskillige omtaler i TV og nyhedsmedier refereres en række eksempler på aftaler, der er lidt for gode. Der nævnes rabatter og afgifter, der ikke danner det sande billede af den faktiske belastning, som afledningen er årsag til. Derfor skal der beregnes et bidrag ”Særbidrag” ved hvert enkelt forhold. Ekstra udgifter kan udløses med baggrund i højt indhold af f.eks.: Organisk stof (N, P), Tungmetaller og Org. Miljøfremmede stoffer.

1. Betalingsregler for spildevandsanlæg ved Produktchef Niels Kjeldgaard, Orbicon/Leif Hansen.

2. Strategi for slamhåndtering ved Salgs- og markedsansvarlig Bjarne Sørensen, HedeDanmark.

3. Slam – værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde.

Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark.

Betalingsregler for spildevandsanlæg ved Produktchef Niels Kjeldgaard, Orbicon/Leif Hansen Den 1. januar 2010 er spildevandsforsyningen i kommunerne overgået til vandselskaber (spildevandsforsyningsselskaber). Da de nye vandselskaber skal varetage afledningen og rensning af det udledte spildevand er det også selskabernes opgave at opkræve betaling for disse ydelser fra forbrugerne.

Derfor er spørgsmålet? Er betalingsvedtægten på plads, er den uptodate, afspejler den de virkelige forhold, er der fastlagt regler for betaling til spildevandsanlægget? Dvs. Tilslutningsbidrag, Vandafledningsbidrag, Særbidrag, Vejbidrag og Tømningsordning mm.

Per Krøjer Kristensen E-mail: Perkk@grundfos.com

For at fastlægge beregningen af en udleders særbidrag, kan fremgangsmåden være følgende: • Identificere virksomheder • Beregne omkostninger til spildevandsrensning og slamhåndtering • Overveje evt. fordel ved spildevand med højt indhold af org. Stof (Denitrifikation) • Fastsætte beregningsprincip og takster • Ens beregningsprincip for alle virksomheder Niels Kjeldgaard berettede herefter om udarbejdelse af spildevandstilladelser hvor: Kommunen har ansvar for vilkår og for

Lov om betalingsregler bestemmer at:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

25

kontrol med virksomheders spildevandsafledning. Vigtigheden af dialog og information virksomhed/kommune/spildevandsforsyning imellem. Identifikation af ”problemstoffer”, anvendelse af BAT. Grundlag for påligning af særbidrag.

Grundlaget for særafgifter er de omkostninger, som Forsyningen angiveligt påføres ved højt indhold af COD, N, P både i Anlægsudgifter eks: Større procesvolumen, Større iltnings- og omrørerkapacitet og større Slambehandlingskapacitet. Ved drift øges udgifter til: El indkøb (iltning og omrøring), Fældningskemikalier, Slamhåndtering og event. indkøb af ekstern kulstof.

Indlægget fortsatte med fremlæggelse af et antal eksempler på enhedspriser for behandling af ekstra COD, N og P og særbidrag for eventuel belastning med tungmetaller, grænseværdier og takster.

Udbringning på landbrugsjord: Næsten 100 % nyttiggørelse, ingen restprodukter, Recirkulation af næringsstoffer, Substituering af andre gødningsprodukter, Klimavenlig løsning (kort transport, CO2 binding), Øger landbrugsjordens frugtbarhed.

Forbrænding: Kun ringe energiudnyttelse, Tab af næringstoffer, Problematiske restprodukter med indhold af tungmetaller.

Genbrug: (Cementproduktion, Mursten, Lega, Porebeton mm.): Energiudnyttelse, Udnytter den mineralske slamfraktion, Tab af næringsstoffer, Ikke særlig udbredt i Danmark.

Deponi: Ingen energiudnyttelse, Ingen udnyttelse af næringsstoffer, Ikke et politisk ønske.

Indlægget afsluttedes med et eksempel på den af Viborg Spildevand A/S anvendte særbidragsformel

Niels Kjeldgaard, Orbicon/Leif Hansen.

E- mail: nkj@orbicon.dk

Strategi for slamhåndtering ved salgs og markeds-ansvarlig Bjarne Sørensen, HedeDanmark.

Foredragets disposition var: • Grundlag for strategi • Nuværende muligheder for slamhåndtering • Vugge til grav, eller vugge til vugge?

(Hvad er ”nyttiggørelse”) • Økonomien i de forskellige løsninger • Konklusion Det overordnede grundlag for en slamstrategi er symboliseret ved - 3 F, der står for Forsyningssikkerhed, Forsyningssikkerhed, Forsyningssikkerhed.

(Uden forsyningssikkerhed vil resultatet blive, at spildevandsbehandlingen må indstilles, hvilket må anses for en umulighed).

Denne sikkerhed tilstræbes opnået ved fokus på: Fleksibilitet, Kontiniutet og Kvalitet. Disse mange muligheder fik herefter en grundig omtale. (Pudsigt nok syntes jordbrugsanvendelsen her i huset at have en udtalt 1. prioritet) Mulighederne er mange f.eks. Udbringning på landbrugsjord (i Danmark eller udlandet).

26

Billedet viser forholdet mellem pris og nyttiggørelse: Bedste og billigste udnyttelse er landbrugsløsningen, dyreste og dårligste løsning er deponi. Heldigt!

Konklusion: Gør det, der giver mening for din slamhåndtering!

• Miljømæssigt, tænk vugge til vugge • Økonomisk • Politisk • Fremtidssikret • Forhold dig rationelt til (og brug) de muligheder der er • Undgå at stirre dig blind på én løsning.

Bjarne Sørensen, HedeDanmark.

Slam – værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde, ved Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark.

Overskrifterne i Erik Olesens indlæg var: • Tungmetaller i slam • Miljøfremmede stoffer • Næringsstoffer (N og P) • Energi og CO2 balance ved forskellige slamhåndteringer • Perspektivering • Konklusion Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Spildevandsanalyse er vores speciale!

Mere end 75 års erfaring og 72.000 kunder i europa

Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammonium- og nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold.

Digitale kontrolenheder SC 100 og SC 1000 kontrolenhederne giver overblikket til procesoptimering. Rentabel, let at installere, nem at betjene og hurtigt klar til brug.

Alsidige fotometre Det robuste design, den enkle betjening og store fleksibilitet med mere end 200 parametre og metoder gør DR 2800 til et effektivt, sikkert og rentabelt fotometer til rutineanalyser.

Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!

Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.

Servicekontrakt: Få 5 års garanti!

Ilt, pH, ledningsevne og redox - bærbar Enkelt- og multiparameter instrumenter til hurtig, enkel og pålidelig måling i laboratoriet eller i felten. Patenteret INTELLICAL® elektroder sikrer maksimal præcision.

www.hach-lange.dk Information: 36 77 29 11

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

27

...fortsat fra side 26.

Hvad er Tungmetaller?

Det har generelt en meget negativ klang?

Defineres som metaller, der har større massefylde end jern.

Det er en udbredt misforståelse, at alle tungmetaller er giftige.

Andre tungmetaller er i små mængder essentielle for levende organismer (f. eks. Zn og Cu). Ingen gavnlig virkning, ophobning skaber alvorlige forgiftninger. (Citat fra Wikipeda).

Der er stor respekt for tungmetaller. Men de i Danmark opstilede grænseværdier, er de strengeste i verden, bør skabe tryghed. Se nedenstående billede.

Næringsstoffer.

Fosfor P: Der er en meget begrænset ressource, fik en særlig omtale, da denne kan blive en mangelvare om 50 til 150 år.

Fosfor bindes meget hårdt til jordpartiklerne med en meget lille risiko for udvaskning. Fosfor er en god erstatning for handelsgødning, hvor grænseværdien for tungmetaller ofte er højere end 110 mg Cd/kgP Kvælstof N: Skal indgå i landmandens lovpligtige gødningsregnskab, Erstatter energikrævende handelsgødning. N findes i organisk form, derfor altid med større risiko for tab, med samme risiko for udvaskning som ved husdyrgødning.

Indlægget afsluttedes med et særligt indslag om: ”Energi-og CO2 belastning ved forskellige slamhåndtering” efterfulgt af.

Konklusion: F Danmark har verdens skrappeste krav mht. tungmetaller – det giver tryghed.

F Danmark har stor fokus på miljøfremmede stoffer. Jord er ved beskedne koncentrationer effektiv til at nedbryde disse stoffer.

F Danmark har verdens skrappeste krav mht. vandmiljø og næringsstoffer.

F LCA konstaterer, at slam på landbrugsjord er den bedste slamløsning mht. at reducere indholdet af CO2.

F Slam på landbrugsjord er fortsat en attraktiv løsning – både med hensyn til miljø, økonomi og fleksibilitet.

Miljøfremmede stoffer fik en nærmere omtale.

Der analysers for: LAS (stammer fra vaske – og rengøringsmidler. ∑PAH (stammer fra olie og ufuldstændig forbrænding-rygning, kraftværker,biler osv.). NPE (stammer fra rengøring, maling og kosmetik). DEHP (stammer fra blødgører i f.eks PVC, maling, lim trykfarver mm.) Disse stoffer kan medføre: hormonforstyrrelser, nedsat reproduktions evne. Danmark er et af de lande, der analyserer miljøfremmede stoffer.

Undersøgelser udført ved Aalborg Universitet viser, at den mikrobielle aktivitet i jorden er meget effektiv til at nedbryde miljøfremmede stofer.

Der kunne således ikke konstateres ophobning af stofferne LAS, NPE, DEHP og PAH i markjord efter 3 års tilførsel af slam, svarende til 3 gange maksimalt tilladt niveau. (K. Henriksen, Aalborg Universitet). Samtidig ser det ud til at, at miljøfremmede organiske stoffer ikke optages i afgrøden, men forsvinder i jorden. (S. Pedersen, Aarhus Universitet)

HUSK!

Erik E. Olesen, HedeDanmark. E-mail:

HUSK !

stof til nr. 4 - 2010 skal være os i hænde senest 1. september 2010.

28

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

/S er A aus -12 H s+ ej 10 r es v End pelgå rd øborg p 32 Po 2860 S 31 1 70 1 32 133 2 DK5 m +4 01 s.co 14 fon +45 7 9 55 8 endres .

3 Tele k d 45 Fax t lf. + ensen@ i r. h rist D n e c s e. ens lysi ren rist Ana Ch anager é Renduct M Pr o

Procesautomatisering for rent vand.

En for alle – alle for en

Endress+Hauser understøtter dine processer med avancerede produkter, banebrydende serviceydelser og løsninger. Med multiparameter transmitteren Liquiline M CM442 sætter vi endnu en ny standard.

En transmitter til seks forskellige parametre Liquiline M CM442 er den eneste 4-tråds transmitter på markedet, der kan måle seks forskellige parametre, og en udvidelse på op til ni parametre er allerede på vej. Med den nye transmitter kan du reducere antallet af installerede transmittere og din lagerbeholdning, da alle reservedele er identiske. Standard forbindelses- og softwarekoncept for alle parametre gør drift og vedligehold let som en leg, samtidig med at anlægs- og driftssikkerhed optimeres. Standardiserede moduler giver dig bedre fleksibilitet når du skal udvide og tilpasse målepunkter, fordi den intelligente software automatisk identificerer og integrerer både moduler og sensorer. Elektroder og sensorer tilsluttes hurtigt og enkelt efter plug&play princippet og returnerer straks pålidelige værdier.

NO3

NO3

NO3 NO3

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK-2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

NO3

Maksimal processikkerhed kombineret med minimale driftsomkostninger – det perfekte mix for sikkerheds- og omkostningsbevidste kunder. www.products.endress.com/liquiline_m

Telefon +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 Info@dk.endress.com www.dk.endress.com

29

Erfaringer med slammineraliseringsanlæg i Esbjerg - fra renseanlæg Øst og Vest Robert Hansen, driftsleder Esbjerg Forsyning Esbjerg Kommune besluttede i april 2000 at igangsætte projekteringen af et slammineraliseringsanlæg til behandling af overskudsslam fra rensningsanlæg øst og vest.

Der var mange gode grunde til dette valg: • Slambehandlingsanlæggene på renseanlæg ”Øst” og ”Vest” var ved at være meget nedslidte.

• Arbejdsmiljøforholdene trængte til en væsentlig forbedring.

• Driftsudgifterne til vedligehold og slambehandling samt afsætning og afgifter var stigende.

• Ændringer af de lovgivningsmæssige vilkår og afgifters indflydelse på omkostninger til sluthåndtering af slam gav nogen usikkerhed for valg af nogle af de teknisk krævende behandlingsmetoder.

• Et lavteknologisk og driftsbilligt miniraliseringsanlæg, med et forventet slam TS på ca. 40 %, blev vurderet økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtig.

Efter EU-udbud blev design, dimensionering, projektering, udførelse og driftsansvar for indkøring og eftervisning af anlæggets problemfrie drift ved fuld belastning overdraget til firma Stürup A/S Esbjerg.

Byrådet godkendte i juni 2003 et samlet rådighedsbeløb på 54.675.400 kr. til projektet.

30

I beløbet var indregnet en entreprise for ledningsanlæg mellem mineraliseringsanlæg og de 2 rensningsanlæg.

Anlæggets dimensioneringsgrundlag Ved dimensioneringen er forudsat et TS slutindhold på 40 % og gennemsnitlig slambelastning (efter endt indkøring) på 64 kg TS/m2. Det var meningen, at anlægget skulle modtage både overskudsslam fra bioanlæggene og udrådnet slam fra rådnetankene.

Bedene skulle kunne aftage slam, svarende til 10 – 12 års produktion.

Belastning fra rens øst 950 ton TS. udrådnet slam eller 1026 ton TS. biologisk slam.

Belastning fra rens vest 1520 ton TS. udrådnet slam, og 1100 ton TS. biologisk slam. I alt 2620 ton TS. Til ”Østslam” blev det til 6 slambede med et vandret filterareal på 16000 m2. Med dræn til 1 rejektvandpumpebrønd.

Til ”Vestslam” blev det til 18 slambede med et vandret filterareal på 41.000 m2. Med dræn til 3 rejektvandspumpebrønde.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Anlægget har 2 slamtanke.1 for vestslam og 1 for østslam, med en fælles rejektvandstank.

Til hver af de 4 grupper af 6 slambede er der en slampumpe til udpumpning, samt en reserve.

Til hvert bed er der et rør til udpumpning med en luftstyret ventil og i hvert bed er der 4 fordelerrør.

Til hver slamlager tank er der 2 pumper til fortynding af slammet med rejektvand eller vanding af bedene.

Efter hver udpumpning til bedene kan slam røret tømmes. (vinterdrift ) Anlægget har et SRO. system til regulering af udpumpning ved programmering og parametervalg.

Indkøring Efter at tagrørene var plantet og vandet i en kortere periode, blev indkøring af mineraliseringsanlægget påbegyndt den 1. juli 2004. Det var planlagt, at indkøringsperioden skulle løbe frem til 1. maj 2006.

Midt i august 2004 konstateres ringe afdræning af slammet i Vestbedene. Sidst i september er slammet stadig vådt, blødt og ret sort.

I Østbedene er slammet mere tørt med mange sprækker, det ser ud til, at det forløber fint.

Indkøringen fortsættes. Vestbedene belastes frem til september.

Belastningen på øst bedene fortsættes frem til og med oktober. Den tilførte slammængde pr. belastning er ca. 6 kg TS/ m2. efterfulgt af 5 ugers pause.

På 3 af vestbedene blev der tilført en blanding med lidt udrådnet slam og bioslam, der var fortyndet med renset spildevand.

Belastningen i 2 halvår 2004.

Fra rens øst. 22337 m3 bioslam = 122 ton SS og 45 m3 RT. slam = 3 ton SS, Samt 391 m3 renset spildevand.

Fra rens vest. 30273 m3 bioslam = 255 ton SS og 32 m3 RT. Slam = 2 ton SS, samt 20776m3 renset spildevand.

Slammet i vestbedene var i november tyndt vandholdig og ret sort. Slammet i østbedene var afdrænede, havde nogen struktur og var mere brunt.

2005 I foråret 2005 kommer der god vækst i planterne, tagrørene er godt spredt ud og væksten syntes ok.

I maj og juni belastes bedene let med bioslam. 1 halvår 2005. Øst bedene. Bioslam 11000 m3 = 70 ton SS. Vest bedene.

Bioslam 24000 m3 = 132 ton SS.

leverandør aF råKemI og produKter tIl rengørIng, desInFeKtIon og tøjvasK Novadan er en dansk produktions- og servicevirksomhed. Vi har egen udviklingsafdeling og et moderne produktionsapparat, hvor vi fremstiller og tapper et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til rengøring, tøjvask og desinfektion.

Vi kan også tilbyde et bredt råkemi sortiment i dunke, tromler eller palletanke.

Få 50% rabat på dIn Første bestIllIng

Indtil 15.9 2010 giver vi 50% rabat på alle desinfektions og tøjvaske produkter, hvis du henviser til denne annonce.

Kontakt os på 76 34 84 97 og få tilsendt vort katalog.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Annonce_oplæg_184x133_juni2010.indd 1

Novadan – Platinvej 21 – 6000 Kolding – Tlf. 76 34 84 97 – www.novadan.dk Novadan • Platinvej 21 • 6000 Kolding • Tlf.: 76 34 84 00 • www.novadan.dk

31

28-06-2010 10:36:03

Østbedene 2005 Fra uge 26 til 44 er der planlagt en belastning på ca.19,8 ton TS/uge på et af østbedene. Fra uge 45 til 49 nedsættes belastning til 9,9 ton, derefter 6,6 ton TS/uge. Hver belastning efterfølges af 5 ugers pause.

Planen blev holdt på øst bedene, og udviklingen i slamlagene var ok.

tryksiden af centrifugalpumpen på rens vest ved henholdsvis 3,5 bar og 2 bar, ved 2 bar var drænhastigheden ca. 5 gange højere. Derfor blev Centrifugalpumpen på rens vest udskiftet med en positiv fortrængningspumpe, og ved udpumpning med et tryk på godt 2 bar, blev der opnået drænhastigheder, der næsten svarede til slam fra rens øst.

Vestbedene 2005 I samme perioder er til vestbedene planlagt 18 – 9 – 6 ton TS/ uge. I uge 33 belastes bed 8 – 14 - 20 med 50 % RT. slam og 50 % bioslam, målt som tørstof. Afdræningen heraf var væsentlig langsommere end for rent bioslam, og efter 5 dage var der stadig pletvis blankt vand på overfladen. Efter 5 ugers hvile var bedene ikke klar til en ny belastning. Under et brunt toplag er slammet meget sort og vandholdigt.

Derfor kunne planen ikke holdes, da slammet i bedene generelt ikke var godt.

I figuren er afdræningshastigheder for Østslam på mineralisering sammenstillet med Vestslam på mineralisering fra 5. og 6. forsøg. Afdræningshastigheder fra alle 3 forsøg ligger på samme niveau.

2006 – 2007.

1. maj 2006 til 1. maj 2007 var entreprenøren ”Eftervisnings år” for anlæggets drift ved fuld belastning. Resultatet var at: • Østbedene opfyldte den planlagte belastning, slammet i bedene var ok.

• Vestbedene blev i 1 halvår 2006 ikke belastet, og i andet halvår var belastningen meget lav, og helt stoppet i sensommeren. Slammet i bedene var dårlig. Tyndt, sort, meget vandholdigt.

Vestbedenes dårlige resultater måtte have en årsag, men hvilken. Spørgsmålet var, hvorfor er afvandingsegenskaberne for Vestslam så dårlige efter udpumpning på bedene.

En årsag kunne være, at pumpningen gennem den 10 km. lange trykledning fra rens vest kunne være årsag til de dårlige slamegenskaber.

Derfor startedes i 2006 en række drænforsøg med bio slam, fra de 2 anlæg, ”før og efter pumpning”. Forsøgene blev udført i laboratoriet på rens øst ved at filtrere slam fra Øst og Vest gennem hvert sit planfilter på 0,013 m2 med en porestørrelse på 3,4 – 5 µm.

Før pumpning: Dræningshastigheden for bio slam fra rens vest viser sig at være større end for slam udtaget på rens øst. Slam fra de 2 anlæg drænes til et SS indhold på 7 % i slamkagen. Efterfølgende blev fordampningen fra de 2 slamkager kontrolleret ved ca. 21 grader over 10 dage.

Afdampningshastigheden er nogenlunde den samme. Den starter med 1800 g/ m2 pr. døgn, og er efter 10 døgn faldet til ca. 1000g/ m2 pr. døgn.

Efter pumpning: Drænhastigheden for slam udtaget efter udpumpning til mineraliseringsanlægget faldt meget. For slam fra øst faldt hastigheden til det halve, og fra vest faldt det til 1/10 af hastigheden for slam, udtaget på rensningsanlæggene.

Konklusionen blev: At udpumpning fra vest med ca. 80 m3/h ved et tryk 3,6 bar tilsyneladende er ødelæggende for slammets drænegenskaber. Forsøg med slam, udtaget på

32

I tabel 1 herunder, er resultaterne af CST og COD-målingerne fra 6. forsøg anført. Sammenholdt med resultaterne fra 3. og 4. forsøg kunne det se ud til, at der er en tendens til frigivelse af COD-opløst ved mekanisk bearbejdning af slammet.

Undersøgelse på Aalborg Universitet På Aalborg Universitet blev slam fra de 2 rensningsanlæg, før og efter udpumpning, undersøgt og en ret omfattende rapport, dateret den 9. august fra Thorkild Hvitved-Jacobsen modtaget. Jeg vil nøjes med nogle få resultater.

Slammets afvandelighed SRF: specifik filtermodstand blev for vest slam meget forøget ved pumpningen til mineraliseringsanlægget.

Mængden af EPS (Exopolymerer) var ca. 3 gange større i vest slammet og blev meget forøget ved udpumpningen. (EPS kaldes også i daglig tale biopolymer. Det er et stof som alle bakterier danner på overfladen og det er her i de opbevarer bl.a. de næringsstoffer (mad), som de spiser og enzymer der bruges i forbindelse med nedbrydning af andre stoffer.

Biopolymer er meget vigtigt for at holde slamflokken sammen, uden det, vil den gå i stykker. Der er nogle bakterier, der producere meget biopolymer f.eks. Zoogloea og Thaurar.

Biopolymeren er bl.a. opbygget af proteiner, sukkerstoffer, fosfor og vand. Indeholder en slamflok meget biopolymer har den også svært ved at bundfælde, da det bundende vand giver slamflokke en vægtfylde, der ligger tæt på vands vægtfylde på 1) Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

For yderligere belysning af forholdene i slammet indgik Esbjerg forsyning efterfølgende i et Ph.d. projekt med Aalborg Universitet. Projektets titel: ”Karakterisering af aktiv slam med henblik på mineralisering af overskudslam i slambede”.

I forbindelse hermed er der i tidsskriftet Vand & Jord nr. 1. februar 2010 en god artikel med titlen. Slambede – hvordan håndterer vi dem.

Forsøg med tilsætning af hydratkalk og kridt for at opnå forbedrede slamegenskaber Forsøget startede med tilsætning 50 kg hydratkalk ved at drysse det ned i slamlagertanken for vestslam, tankens indhold er ca. 800 m3. Tilsætningen foregik under omrøring og beluftning med ejektorpumpe. Det gav større slamflokke og det fortyndede slamvolumen steg fra 580 til 700.

Efterfølgende blev det udpumpet på 2 slambede. Resultatet på bedene var markant bedre. Slammet drænede bedre og der opstod mange revner. Forsøgene fortsatte med større og mindre mængde hydratkalk. Der blev ligeledes forsøgt med kridt og med halvdelen af hver type kalk. På bedene var det ret svært at se en større forskel, men tilsætning af godt 50 kg.

Hydrat kalk, der gav en PH omkrig 7,7 til 8,0 syntes at være det optimale.

Det blev i foråret 2007 besluttet at inddrage 6 af de oprindelige vest bede til at modtage slam fra øst. Formålet var at aftage hele slamproduktionen fra rens øst, og samtidig nedsætte belastningen på bedene.

Belastningen af vest bedene blev genoptaget i sommeren 2007.

Efter at driften af mineraliseringsanlægget den 1. maj 2007 overgik til spildevand driftsafdeling, blev der ændret på en række forhold.

Fra rens vest skiftede man udpumpet fra retur slam ledningen til udpumpning af aktiv beluftet bio slam. Flow mængden i trykledningen fra rens vest blev nedsat fra 85 til 28 m3 /h (positiv fortrængningspumpe)

Udpumpning i Batch Hver batch er blevet nedsat med 200 – 300 m3. Pausetiden mellem batchene blev tilpasset, så dræning er færdig, før næste batch udpumpes. Det betyder, at belastningen på bedene er fordelt over hele ugen, og vandtrykket over det nye slamlag holdes nede. Hver belastning består af 5 batch.

I trykledningen på rens vest tilsættes kalciumnitrat som iltnings kilde. Den lange opholds tid i ledningen vil ellers skabe anaerobe forhold.

Tilsættes af Hydrat kalk I slamlagertanken SS indholdet i aktivanlæggene på de 2 renseanlæg er nedsat med ca. 25 %.

Disse tiltag har betydet, at vi kunne genoptage og fastholde belastningen på vestbedene. Slammet i det gamle slam lag forbedres dog meget langsomt. Det betyder, at vi har en lang dræntid, ca. 30 timer for hver batch.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Belastningen på vestbedene blev genoptaget sommeren 2007 og har foregået lige siden.

Belastningen i 2007 var på bed 1 – 6 østbedene 832 ton svarende til 51,8 kg SS/ m2. Dertil kommer 248 ton SS, der i 2 halv år blev tilført bed 7 – 12. (Tidligere vestbede.) i alt 1.080 ton SS. De 12 vestbede blev i 2 halvår 2007 belastet med 583 ton SS. Belastningen i 2009 var på vestbedene 32,4 kg. SS/ m2. = 885,8 ton SS. Belastningen i 2009, (på 12 østbede ), var 35,2 kg. SS/ m2. = 1046,9. Det var hele slamproduktionen rens øst.

Konklusionen på disse års drift med drift af mineraliseringsanlæg er at: Planen blev holdt på øst bedene, og udviklingen i slamlagene var ok, ved afslutning af indkøringsperioden.

Medens vestbedene, som det fremgår, først kom i rimelig drift efter forskellige ændringer i driftsform, hvor den mest markante er udskiftning af centrifugalpumpen med en positiv fortrængningspumpe, drift med reduceret tryk og hastighed og i nogen grad udpumpning i batch og tilsætning af hydratkalk.

Robert Hansen. E-mail: rbh@esbjergforsyning.dk

Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h.

Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 33

Vandmiljøprisen 2009 er et rejsestipendium på 15.000 kr. samt en bronzefigur, udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen, som hedder ”Naturen i balance”. Der medfølger desuden et diplom og en flot buket blomster. Komiteen, der består af formanden for kommunalteknisk chefforening, direktør Torben Nøhr, kursuschef ved ferskvandscentret Thomas Plesner og jeg selv Jacob Andersen som formand for spildevandsteknisk forening, udvælger prismodtageren.

Formanden for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen motiverer på komiteens vegne årets prisvinder.

Der opstilles forskellige kriterier, som Vandmiljøprisen uddeles efter. Indsatsen, der belønnes med Vandmiljøprisen, skal have almen gyldig interesse indenfor spildevandsbehandlingsområdet, gældende lige fra uddannelse og viden formidling, til praktiske, tekniske eller proces relaterede områder. Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre.

Prisen kan tildeles forsinket, altså for en tidligere indsats.

Traditioner skal passes og plejes. Vi skal omhyggeligt værne om dem, der er værd at bevare og nænsomt udvikle dem, så de til enhver tid er tidssvarende og meningsfulde.

Når vi nu varetager en tradition i en anden tradition, nemlig uddelingen af Vandmiljøprisen på Spildevandsteknisk Forenings årsmøde, så gør vi begge dele. Årsmødets udstilling er en tradition i sig selv. Alt er umiddelbart ved det gamle, når vi ser os omkring. Og dog er der sket en stor udvikling. Der er i år rekord mange udstillere til årets største begivenhed i spildevandsbranchen. 127 firmaer har valgt at vise deres kunnen og produkter frem for interesserede fra hele landet på udstillingen her hos Aqua Djurs på Fornæs Renseanlæg og glædeligt mange nye ansigter kan ses her på udstillingspladsen.

Uddelingen af Vandmiljøprisen ligner også sig selv fra tidligere år, men også her er der alligevel udvikling på spil. I år har det for første gang været muligt at indstille kandidater til prisen.

Det har bevist at spildevandsbranchen er befolket af ildsjæle.

Det har virkelig været en fornøjelse at læse de forskellige begrundelser, der har fulgt indstillingerne.

Komiteen bag uddelingen af Vandmiljøprisen er meget glade for, at Kemira Water Danmark A/S på denne måde ønsker at påskønne en bemærkelses værdig indsats på spildevandsområdet. Vandmiljøprisen giver mulighed for at belønne – og dermed fremme motiveringen for den uvurderlige driftsoptimering, der foregår gennem forsøg, eksperimenter, udviklingsarbejder og uddannelse, skabt af medarbejdernes nysgerrighed og interesse for rensning af spildevand.

Som indstillingerne viste, findes der mange i den danske spildevandsbranche, der opfylder kravene.

Enkelte brænder dog så tydeligt igennem, at valgmulighederne hurtigt snævres ind.

Det gamle ordsprog ”Erfaren mand er god at gæste” dukkede op i mine tanker, da årets modtager af Vandmiljøprisen var fundet. Og modtageren er udover erfaren, særdeles god at gæste.

Der er nemlig tale om en medarbejder i spildevandsbranchen, der er meget klar i mælet. Spørger man, får man svar. Her er ikke noget pakket ind. Her er ingen usikkerhed og vaklen. Her

At det ikke er blevet til pop og moderniteter det hele, har vi også bevist undervejs. Da komiteen bag udvælgelsen skulle mødes, blandede den her meget moderne askesky sig i tingene. Et af komite-medlemmerne var strandet i Kina. Det var et behjertet forsøg på at bremse os, men selvfølgelig forgæves. Vandmiljøprisen bliver uddelt uanset diverse små forhindringer. Ikke engang islændinge kan stoppe den danske spildevandsbranche. Og det uanset om de er bevæbnet med krakkede banker eller en vulkan.

Om Vandmiljøprisen: Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af det daværende Kemira Miljø A/S nu Kemira Water Danmark A/S og det er dermed tyvende gang, den skal uddeles. Prisen uddeles for det foregående år. Således at vi nu kan uddele prisen for 2009. Prisen

34

Prisvinderen Aksel Kirkeby omgivet af f.v. Torben Plesner, ferskvandscentret Silkeborg, Jesper Berner Kemira Water Danmark, Marianne Kirkeby, Jacob Andersen, Spildevandsteknisk Forening og Anna Marie Bøgh, Kemira Water Danmark.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

er direkte budskaber og gennemtænkte løsninger. Dette gælder uanset, om det er som underviser på kurser herhjemme eller i udlandet. Vores prismodtager har senest været i de baltiske lande for at øse af sin viden, eller det er som leverandør af artikler til Spildevandsteknisk Tidsskrift eller andre fagblade.

Vores prismodtager gør en meget stor indsats, for at spildevandsbranchens erfaringer også kommer uden for branchen og omvendt. Megen viden fra industrien kommer spildevandsbranchen til gode, takket være indsatsen i Erfagrupper i Maskinmestrenes Forening.

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Vandmiljø 2009 modtageren er Aksel Kirkeby, Svendborg Vand A/S ses herunder.

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 70 200 318 www.jnseparation.dk

Ama-Porter® ICS - dykpumpe

Ama-Porter® ICS

KSB`s nyudviklede pumpe med intelligent styring byder på mange fordele: 1 2 3 4 5

· · · · ·

Ingen bevægelige dele.

Kan leveres til 230-400 V. Kan leveres med forskellige pumpehjul.

Ingen ekstern styring.

Den intelligente styring kan køre alternerende drift uden ekstern styring.

6 · 100% vandtæt kabelgennemføring.

KSB`s Ama-Porter® ICS pumpe er det oplagte valg til åbent land pumpestationer - ingen styring placeret i skab eller brønden, hvilket sikrer en problemfri drift.

Kombineres pumpen med KSB‘s nyeste pumpestation CK 800 fås den optimale løsning, når det gælder små pumpestationer til dræn eller spildevand.

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

35

Medlemsmødet i Slamflokken 5. maj 2010 på Hotel Storebælt i Nyborg Referat ved Lotte Larsen, Slamflokken Undertegnede startede med at takke dette års planlæggere af Slamflokkens temadøgn.

Dagen inden medlemsmødet havde været meget spændende med nogle gode indlæg samt besøg på Kommune Kemi.

Derefter berettede jeg om løst og fast. Først om SKAT´s nye punktafgifter for spildevand, der pr. 1/1 2011 forhøjes med 50 %. Forhøjelsen er et resultat af Skattereformens Forårspakke 2.0. Det betyder, at afgiften bliver som følger: Bi5 forhøjes til 16,5 kr./kg., TN forhøjes til 30 kr./kg. og TP forhøjes til 165 kr./kg.

I 2010 er der tilmeldt ca. 30 renseanlæg til projektet: ”Den Mikrobiologiske Database”, der foregår på Ålborg universitet.

Projektet omhandler pt. slam fra procestankene, men til efteråret starter et lignende projekt med rådnetanks-slam op, hvis der er interesse herfor. Inden sommerferien, vil Ålborg universitet sende breve ud til alle renseanlæg med rådnetanke, for at høre om disse er interesserede i at deltage.

Certificeringsordningen er ikke ”død”. Karin Dahlgren fra By- og Landskabsstyrelsen har oplyst, at der i nærmeste fremtid tages hul på en redigering af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v., som følge af den nye vandsektorlov.

Det munder forhåbentlig ud i, at der bliver ændret på ordlyden af, hvor mange prøver, der skal afleveres til de akkrediterede laboratorier. Så det kommer til at kunne betale sig, (ikke kun miljømæssigt, men også økonomisk) at blive certificeret og lave sine egne prøver ude på renseanlæggene.

Som loven er nu iflg. Bekendtgørelse om spildevands-tilladelser m.v., skal renseanlæg større end 50.000 PE aflevere 24 udløbsprøver og 12 tilløbsprøver pr. år til et akkrediteret laboratorium. Dette uanset om man er certificeret, og kan lave prøver selv, som kan anvendes til afregning til SKAT og til kontrol af udløbet.

Kurserne varer 4-5 dage og koster omkring 500 kr. stykket.

Ligeledes tilbyder VWR gratis seminarer i bl.a. Herlev og Århus om Hurtig-testkits til vand og spildevand. Disse kurser foregår ligeledes i november 2010.

Hvis der er nogle der vil vide mere, kan man kontakte VWR. Industriens Branche-arbejds-miljøråd har udgivet en ny pjece om kemikalier og mærkning.

Den hedder ”Kemikalier – ny mærkning og klassificering” og kan downloades på www.ibar.dk Sidst men ikke mindst blev næste års planlæggere af Slamflokkens temadøgn valgt: Det blev John og Lillian fra Ebeltoft, Kirsten og Ulla fra Randers, Karina og Lotte fra Århus samt Hanne fra Grenå.

Næste år har Slamflokken 20 års jubilæum. Gad vide om vi skal have lagkage, ligesom vi fik til vores 10 års jubilæum.

Flere aktuelle oplysninger til medlemmerne kom bl.a. fra Tina (Herning), som fortalte, at man som Forsyningsvirksomhed, har pligt til at have en gifttilladelse, hvis man opbevarer kemikalier, som er giftmærkede.

På STF´s hjemmeside ligger der et skema til udskrift under ”Netværk Slamflokken – Slamflok bibliotek”, hvis man vil ansøge om en anerkendelse hos sit lokale Arbejdstilsyn.

Ligeledes gjorde Stella (Roskilde) opmærksom på, at det nu er Kommunernes ansvar at udløbsdata, fra de akkrediterede laboratorier, skrives ind i Miljøportalen/WinSpV. Altså er det dem, der skal betale for ydelsen mht. at lægge data ind, uanset om det er det akkrediterede laboratorium eller os selv der gør det.

Med Venlig Hilsen Lotte Larsen, kontaktperson for Slamflokken E-mail: lottel@rosforsyning.dk

Miljølaboratoriet A/S, som bl.a. havde til huse i Nykøbing Falster og i Glostrup blev pr. 1/12 2009 overdraget til Eurofins.

Det betyder, at spildevandsprøverne, som før blev analyseret disse steder, nu transporteres til Vejen i Jylland. Overdragelsen betød, at alle laboranterne fra disse to laboratorier blev fyret.

Nogle enkelte blev tilbudt at flytte med til Vejen. ”Har du ondt i pipette armen/muse- armen”? Var overskriften på en artikel i årets første nummer af Laboranten.

Artiklen omhandlede behandlingsformen ”Apua-Punkt”. En behandling, der tilbydes rundt om i landets svømmehaller.

På www.gigtforeningen.dk, kan man læse mere om, hvor og hvordan behandlingen foregår.

BEMÆRK VENLIGST:

Behov for Kompetence Udvikling, så kan man på www.laborantkurser.dk bl.a. læse om to AMU kurser. Det ene handler om Kvalitetssikring i Laboratoriet og foregår i Roskilde og det andet handler om Udførelse af spildevandsanalyser og foregår i Århus. Førstnævnte kursus gentages i november 2010.

2149 9031

36

REDAKTIONEN:

Jørgen Hermann benytter sig kun af følgende telefonnummer

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Et godt miljø kan måles

YSI 6600

ISCO 2150

Målesonde med op til 4 optiske sensorer til måling af klorofyl, turbiditet, blågrønne alger/Rhodamine samt opløst ilt.

Transportabelt flowmålersystem for midlertidig eller stationær måling med mulighed for fjernudlæsning.

MX4 iQuad™

gasmonitor Måler fra 1 til 4 gasser: O2, brændbar gas og giftige gasser som CO, H2S eller NO2.

ISCO Glacier

Prøvetager med aktiv køling (min. 48 timer). Udtager prøver i 10 eller 20 liters flasker.

Hos Hans Buch Miljø finder du alle de instrumenter og den ekspertise, der er nødvendig for at rådgive om og levere udstyr til effektive og pålidelige analyser af gasser samt flydende og faste medier i naturen, proces-, brugs- og spildevand.

INSTRUMENTERING

20-1001 www.teknografik.dk

Hans Buch A/S Roskildevej 8-10 2620 Albertslund

Hans Buch A/S Finlandsvej 1 8660 Skanderborg

www.hansbuch.dk info@hansbuch.dk

Hans Buch Miljø - tlf. 4368 5266

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

37

Slamflokkens døgn d. 4.-5. maj 2010 i Nyborg Af Jette Vinther, Middelfart Spildevand A/S Efter en god middag var der et tankevækkende indlæg af Margit Storm om stresshåndtering. Hendes råd til potentielle stressramte var: motion, gerne sex, sund kost og søvn. Det giver energi til forbedring. Det handler om at sætte fokus på 1-3 mindre ting, der trænger til at blive ændret, ændre dem og fejre succes’en. Så bliver der energi til at ændre de større ting, én ad gangen.

Næste morgen startede for de friske med en løbetur langs stranden.

Så var der ”medlemsmøde” – se Lottes referat her i bladet.

Se side 36.

Deltagerne på slamflokkens døgn 4-5 maj. Lidt utraditionel opstilling men de ser da godt ud.

Claus Kobberø, EnviDan, startede førstedagen med et indlæg om driftsdatabaser. Der er et stigende behov for registrering og dokumentation i forbindelse med benchmarking og muligt kommende krav til ledelsessystemer ISO 9001, 14001, 18001.

Derfor bliver driftsdatabaser mere og mere aktuelle. EnviDans driftsdatabaser er webbaserede og central hosting sikrer altid nyeste version og backup. Rollebaseret adgang giver ex. kommunen adgang til de nødvendige data. EnviDans driftsdatabaser dækker et bredt område, men Claus gennemgik især Envitronic, som er en elektronisk driftsdatabase med mange muligheder for lagring og præsentationer.

Jan Pedersen, Krüger, fortalte om online styring og hans indfaldsvinkel var ”hvorfor virker det ikke altid? og hvad gør man så?” Han nævnte, at styring efter slamalder i stedet for SS var en mulighed.

Puk Skov fra Hillerød havde derefter et indlæg om problemerne med forskel i resultaterne mellem driftsanalyser og kontrolanalyser. Årets sidste indlæg var Lars Ole fra Nyborg kommune, der delte sine erfaringer fra udarbejdelse af materiale til EU udbud til analyser. Det er kompliceret og han anbefalede at alliere sig med professionelle rådgivere.

Gruppen der tilrettelægger næste års temadøgn blev: John og Lillian fra Ebeltoft, Kirsten og Ulla fra Randers, Karina og Lotte fra Århus samt Hanne fra Grenå.

Email: jv@middelfartspildevand.dk

Turen ud af huset gik til Kommunekemi. Vi indledte med en kop kaffe i kantinen, herefter en film om anlægget. Så fik vi en kold, men spændende rundvisning af Ebbe Normaansen.

Kommunekemi modtager farligt affald fra hele landet, men ca. 40 % af affaldet kommer fra udlandet. Kommunekemi har planer om i første omgang at lave et slamtørringsanlæg, da det pga. ændrede afgiftsregler ikke længere kan betale sig at producere varme til Nyborg. Den overskydende varme kan så i stedet anvendes til tørring af slam. De vil senere udbygge med afbrænding af slam med fosforudvinding.

Så kom Kim Petersen fra AMU Fyn og gjorde os klogere på begrebet LEAN. LEAN er et opgør med vanens magt, og det tager tid. Det handler om at arbejde smart og ikke hårdt, og resultatet er bedre tid til andre opgaver, eller bare bedre ti.

38

4 glade piger.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice.

Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor byggeri, miljø og forsyning.

Vi arbejder blandt andet med: • Klimatilpasning og vandhåndtering • Forbedring af vandmiljø • Energioptimering i anlæg og bygninger • Infrastruktur • Grønne og blå byrum Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

39

Slamflugt fra bundfældningstanke - årsager og løsninger Bettina Simonsen, BioKube A/S Alle renseløsninger i det åbne land bygger på bundfældningstanke. Her skal slammet holdes tilbage, så kun de opløste stoffer ledes videre til nedsivningsanlæg, minirenseanlæg eller andre renseløsninger. Bundfældningstanken har været brugt i ca. 100 år.

For at bekæmpe slamflugt skal årsagen erkendes og problemet løses.

I store renseanlæg har man udviklet forskellige tekniske løsninger for at påvirke slamadskillelse som f.eks. tilsætning af fældningskemikalier og polymer, pH justering og kompleks overvågning/styring.

De fleste nye 3 kammer bundfældningstanke holder slammet godt tilbage. Dette gælder også tanke, installeret foran minirenseanlæg.

Erfaringer med driften af minirenseanlæg har dog vist, at der findes bundfældningstanke, som ikke kan holde slammet tilstrækkeligt tilbage. Når slammet ikke holdes tilbage, men ledes videre ud af tanken, taler man om slamflugt.

Påvirkning af bundfældningsegenskaber ved brug af fældningskemikalier Problemer med slamflugt i minirenseanlæg opstår ofte ved krav om fosforfjernelse (SOP krav).

Mens kvælstoffjernelse og fjernelse af organisk materiale sker biologisk, fjernes fosfor fra spildevandet ved, at der tilsættes fældningskemikalier. I bundfældningstanke foran minirenseanlæg med fosforfjernelse skal der derfor, ved siden af primærslam, også bundfældes kemisk slam.

De anvendte fældningskemikalier er syrer med en pH på ca.

1,5. Tilsættes der fosforfældnings-kemikalie, fører dette derfor til, at pH niveauet i spildevandet nedsættes. Et lavt pH kan påvirke de biologiske processer i bundfældningstanken og i minirenseanlægget negativt. Påvirkningen af pH niveauet er især stort i områder med blødt vand.

Billede 1: Overbelastet BioKube minirenseanlæg pga. slamflugt fra bundfældningstanken, som har ført til, at spildevandet i det første rensekammer er brunt.

Årsager til slamflugt fra bundfældningstanke Slamflugt er ikke et nyt fænomen, og det er velundersøgt i kommunale renseanlæg. Som årsager nævnes her: • Hydraulisk overbelastning • Flydeslam og skum • Forgiftning • Dårlige kolloid-kemiske forhold • Trådformede mikroorganismer Alle disse kendte problemer i store renseanlæg kan også optræde i bundfældningstanke.

Problemet med slamflugt skyldes derfor sjældent bundfældningstankens størrelse eller opbygning alene.

40

En måde at måle vandets hårdhed er at bestemme vandets alkalinitet. I løbet af 2008 blev alkaliniteten i flere hundrede BioKube minirenseanlæg målt i forskellige områder i Danmark.

Målingerne viste, at der er stor forskel mellem minirenseanlæg med og uden doseringen af fosforfældningskemikalie.

Undersøgelser omkring alkalinitetens indflydelse på kommunale renseanlæg fortæller om følgende konsekvenser ved for lavt bufferkapacitet: • Nitrifikations kravet kan ikke overholdes i udløbet af renseanlægget • Dårlig flokstruktur med små flokke der er svære at bundfælde • Tiltagende problemer med flydeslam i efterklaring Lavt pH kan desuden føre til andre uønskede bivirkninger: • Det virker aggressivt på materialer som beton og stål.

• Det slider på mekaniske komponenter, som pumper og fører til kortere levetid.

• Dannelse af giftig svovlbrinte øges meget ved lave pH værdier og fører til lugtgener.

• Lavt pH fremmer mobiliseringen af tungmetaller, som er giftig for vandlevende organismer.

Fænomenet med dårlige bundfældnings-egenskaber og slamflugt kan efter BioKubes vurdering i de fleste tilfælde føres tilbage til den lavere pH/alkalinitet i spildevandet og slammet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Forbedring af bundfældningsegenskaber ved pH stabilisering For at undgå slamflugt fra bundfældningstanke foran minirenseanlæg, blev der hos BioKube udviklet en ny måde at stabilisere pH niveauet i bundfældningstanken og renseanlægget.

Der anvendes sorptionsfilter (filterenheder med et specielt udviklet granulat). Det placeres i renseanlægget (se billede 2) med henblik på at stabilisere alkalinitetet og pH niveauet i renseanlægget og bundfældningstanken.

Det unikt sammensatte granulat i sorptionsfilteret er baseret på forskellige naturlige stoffer, der frigives efter behov.

Holdbarheden af granulatet er minimum et år, og der dannes ikke slam ved denne løsning.

Sorptionsfilteret har desuden den fordel, at det reducerer behovet for fældningskemikalier signifikant og fjerner uklarheder (SS og farve) af vandet. Ops Opfindelsen er patentanmeldt.

Erfaringer viser, at doseringen af fosforfældningskemikalie i anlæggene typisk kan reduceres med 30 til 50 % efter installationen af sorptionsfilteret.

I stedet for problemer med slamflugt observeres nu, at den

TIL T F I SK

:

Billede 2: BioKube minirenseanlæg med installeret sorptionsfilter i begge rensekammer.

stabiliserede biologi i bundfældningstanken forbedrer slamadskillelsen og dermed både tankens tilbageholdelsesevne og slamlagerkapacitet.

Overbelastningen af renseanlæggene, som følge af tilsætning af fosforfældningskemikalie, er ophørt.

Bettina Simonsen - Email: bs@biokube.dk

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 41

08/09/09 9:03:57

Spildevandspumper med svinghjul Aksel Kirkeby, Driftsleder Svendborg Vand A/S Normalt forsynes spildevands pumpestationer med en hydrofor beholder (tryktank) for at modvirke trykstød ved strømsvigt. Disse trykstød kan give skader både på trykledninger, ventiler og pumper.

Hydrofor beholdere til dette formål har normalt en størrelse fra 100 - 500 liter ved mindre trykledninger, men skal ofte have en størrelse på 1 – 5 m³. På de større tilløbspumpestationer kan beholderne have et rumfang på 20 – 30 m³, alt afhængig af trykledningens længde og dimension.

softstartere, men kan desuden drive pumpen kontinuerligt ved et andet omdrejningstal end det normale ved direkte start. Frekvensomformere giver heller ingen sikkerhed ved strømsvigt.

• Man kan forebygge trykstød på en anden måde, nemlig ved at forsyne pumpen med et svinghjul. Ved pludseligt strømudfald sørger inertien i svinghjulet for, at pumpen kører langsomt ned i hastighed, og dermed nedsættes pumpeeffekten langsomt, og trykstød undgås.

Pumpefabrikantens beregninger skal vise størrelsen af svinghjulet for at undgå trykstød.

Det betyder, at pumperummet skal være en del større, for at der kan være plads til beholderen, eller der skal måske bygges et særskilt rum til en meget stor beholder, og endelig er en hydrofor beholder underlagt lovpligtige eftersyn af anerkendt sagkyndig person med jævne mellemrum, og han skal være ansat ved en akkrediteret virksomhed.

Eftersynet er en driftsudgift, som ikke kan undgås, eftersom det er lovpligtigt på alle beholdere, hvor faktoren ”tryk x rumfang” er større end 1000.

Tryktanke giver både forøgede anlægs udgifter til større eller særskilte rum, rørføring og evt. styring mm., samt forøgede driftsudgifter i hele pumpestationens levetid. Disse driftsudgifter kan i nogle tilfælde blive en del større, hvor tæringer fra forskellige stoffer i spildevandet samt svovlbrinte kan skade beholderen i et omfang, så den skal udskiftes.

De mest almindelige måder at forebygge trykstød på er: • Vindkedel / hydroforbeholder hvor luftpuden i beholderen virker som ”støddæmper” på vandets returløb ved pumpestop, og beholderen kan efterfylde ledningen ved pumpestop for at modvirke vakuum i trykrøret.

• Beholderen er uden energitilførsel, og vil derfor altid modvirke trykstød ved udfald af elforsyningen til pumperne.

• Udligningstårn, d.v.s. et åbent tårn eller beholder i forbindelse med trykledningen, hvor højden af beholderen / tårnet skal svare til pumpens maksimale trykhøjde. Dette giver nogle udfordringer både med hensyn til indpasning i området, det kunne f.eks. ligne et lille vandtårn, men også med hensyn til frostsikring om vinteren.

• Sikkerhedsventiler, men disse er ikke egnede til spildevand på grund af spildevandets indhold af forskellige stoffer, der vil sætte sig i ventilen og forhindre funktionen.

• Automatisk ventil bevægelse, så man kan starte og stoppe pumpen mod lukket ventil. Dette giver stort set ingen trykstød ved normal drift, men giver normalt ingen sikring mod trykstød ved svigtende elforsyning, idet ventilmanøvrering kræver energiforsyning.

• Softstartere, som ved start og stop af pumpen langsomt regulerer pumpen op til normal omdrejningstal og modsat ved stop. Denne funktion giver ved rigtig indregulering næsten ingen trykstød, men der er ingen sikkerhed ved strømsvigt, hvor pumpen vil stoppe momentant, og derved vil trykstød opstå.

• Frekvensomformere kan udføre samme funktioner som

42

2 stk KSB spildevandspumper fra Grønbech & Sønner. Motoren er placeret på et stativ med remtræk til pumpen. Svinghjulet er en forstørret remskive som sidder direkte på pumpeakslen, og stativet fungerer som skærm både for kilerem og svinghjul. Pumpens lejehus er monteret på glideskinner for let adskillelse af pumpen.

Svinghjul har flere fordele: • Er permanent koblet til pumpen / motoren, og dermed altid sikrer mod trykstød • Svinghjulet giver et vist ”efterløb” af pumpen, og d.v.s. en del af den energi, der er brugt ved start af pumpen, genvindes ved stop, hvor der pumpes indtil omdrejningstallet er faldet til et vist niveau. Det vil sige, at stopniveauet skal stilles lidt højere for at undgå luftindsugning i pumpen.

• Pumper med svinghjul giver besparelser i bygningens størrelse, set i forhold til større eller mindre beholdere.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

• Pumper med svinghjul kræver ingen lovpligtige eftersyn, der kan højst være tale om et par kuglelejer, som skiftes samtidig med kuglelejerne i pumpen.

Der vil være et stort potentiale i at bruge pumper med svinghjul, både i anlægsfasen og i driften. Som den (så vidt vides) første spildevandsforsyning i Danmark har Svendborg Vand sat en ny pumpestation i drift med svinghjul, og yderligere en mere sættes i drift i nærmeste fremtid.

Der er store forventninger til driften, men der skal naturligvis indhentes nogle erfaringer med indstillinger af start og stop af pumpen, men der bør ikke være væsentlig forskellig drift af en pumpe med svinghjul i forhold til en pumpe uden, og af hensyn til energibesparelser indbygges normalt en frekvensomformer i nye pumpestationer, og der er derfor mulighed for langsom opstart af pumpen uden større strømstød på grund af inertien i svinghjulet.

Aksel Kirkeby . E-mail: akk@svendborgvand.dk

2 stk Hidrostal spildevandspumper med svinghjul. Den gule kappe er skærm over svinghjulet som er monteret på en forlænget motoraksel.

Lodtrækning om udstillingspladser Årets STF-døgnkursus finder sted d. 5. – 6. november 2010 i Kolding.

Der vil være minimum 18 stande/udstillingspladser i forbindelse med døgnkurset. Det afgøres ved lodtrækning hvilke firmaer, der tilbydes en udstillingsplads.

Lodtrækningen om udstillingspladserne finder sted d. 19. august 2010 som en del af planlægningsmødet for døgnkurset.

For at være med i lodtrækningen om en udstillingsplads skal interesserede firmaer tilkendegive ønske om udstillingsplads via mail til Spildevandsteknisk Forenings sekretariat sek@stf.dk senest mandag d. 16. august.

Resultatet af lodtrækningen bekendtgøres på Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside www.stf.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

43

Udrådning af slam-CO2 neutral energi og reducerede slammængder Red. J.H. "Udrådning af slam-CO2 neutral energi og reducerede slammængder" var overskriften for en temadag på Søholt Renseanlæg den 6. maj, som Silkeborg Forsyning og I. Krüger havde indbudt til.

nisk udvalg i 2006 godkendte, at Krüger udarbejdede et projektforslag til en rådnetank med disintegration på Søholt Renseanlæg

Programmets hovedpunkter var: • Præsentation af nyt rådnetankanlæg på Søholt Renseanlæg.

Hans Jørgen Jensen, Silkeborg Forsyning og Svend Marker, I. Krüger • Rundvisning på anlægget og Mini udstilling med korte indlæg fra udstillerne, der alle havde andel i det smukke resultat. Udstillerne var: Desmi Contracting A/S, Sinus installation, Nissen energiteknik, LHS-biotech aps (Sattler), Holsted Smede og Maskinværksted, Hollesen Energy A/S og Geopal System A/S • Renovering af rådnetanke – hvordan.

Vibeke Borregaard, Krüger • Fremtidens slamstrategi – muligheder og overvejelser.

Mette Dam Jensen, Krüger Hans Jørgen Jensen gav i sit indlæg en kort orientering om Silkeborg Forsynings organisation, hvis planlægning allerede var begyndt i 2006 og derfor havde kunnet gennemføres uden nævneværdige problemer.

Det færdige anlæg. Bemærk gasbeholderen, nyt design

Svend Marker, Krüger fortsatte med, i sin egenskab af procesingeniør på opgaven, at redegøre for projektets gennemførelse, og en gennemgang af processen ”Anaerob stabilisering/ Udrådning”, der som bekendt har til opgave at forbedre slamkvaliteten, reducere slammængden og producere energi.

Anaerob slamstabilisering er en enkel og velafprøvet proces med mange års erfaring bag sig og en stor driftstabilitet under forudsætning af at: 1. Tilførslen af slam til rådnetanken sker jævnt over døgnet 2. Opholdstiden er tilstrækkelig 3. Procestemperaturen er stabil +/-1-2O C 4. Samme slambelastning i hele tanken (god omrøring) 5. At der er balance mellem syre og metan trin.

Hvis disse forudsætninger er overholdt sikres en stabil proces og stabil gasproduktion.

Herefter blev der gjort rede for en strategiplan for slamhåndtering og forskellige metoder til minimering af slamproduktion f.eks: • Ozonbehandling af returslam (Bioleader) • Disintegration af returslam • Udrådning • Udrådning med disintegration • Udrådning med ultralyd • Slamtørring Valget faldt på: Rådnetank med disintegration. Dette valg førte til, at tek-

44

Fortsættes side 46...

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

KemGuard 5872 - bekæmpelse af struvit Kemira Water Danmark er nu også i stand til at hjælpe hvis der er problemer med struvit dannelse i f.eks. rør og pumper. Med KemGuard 5872 kan der doseres direkte og nemt der hvor problemet opstår og KemGuard 5872 vil forhindrer at der sker en udfældning som i værste tilfælde kan lukke rør og pumper helt.

Kemira Water Danmark A/S T. 3313 6711 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

45

... fortsat fra side 44.

Efter denne omtale af forudsætningerne for projektet, blev tilhørerne delt i tre hold, der fik en grundig og interessant omvisning på anlægget. Der var stor spørgelyst og udførlig omtale af de enkelte installationer og deres funktion.

Især disintegrationsanlægget skabte omtale. De fleste var nok lidt overraskede over, at erfaringerne viste, at den bedste funktion opnåedes ved behandling af en slammængde på 1/3 del til max 1/2 del af slammængden (der foretages stadig forsøg for at opnå den optimale driftsmængde).

Det var dejligt at bemærke den store håndværksmæssige kvalitet og de gennemtænkte løsninger, der var truffet ved anlæggets udførelse. Et arbejde entreprenørerne fortjener ros for.

I indlægget blev ligeledes omtalt den store indsats, der er gjort for at bekæmpe lugtgener til omgivelserne. Læs om dette i STT nr. 4 2008.

Indgår driftslederens erfaringer og daglige observationer mht. driften om gasproduktionen er faldende. Årsagerne kan være flere, f. eks. er recirkulationen stoppet eller nedsat, er der begyndende sandaflejring i tanken, er der flydeslam, hår, fedt mm. Overholdes ”Atex-direktivet”. Ønsker man at øge kapacitet ved driftsomlægning. Event. omlægning fra mesofil til termofil drift osv.

Der blev ved en række Power Points vist eksempler på skader i beton og murværk. Nogle fejl kunne ses umiddelbart og nogle kunne kun iagttages ved tømning af tanken.

Et særligt afsnit behandlede opnåelse af en kapacitetsforøgelse ved forbehandling: • Koncentrering • Disintegration • Termisk hydrolyse • Termofil drift Men ingen rose uden torne. Kapacitetsforøgelse kan give en øget NH4 belastning, som kan betyde, at der bliver behov for en særlig rejektvandsbehandling.

Indlægget sluttede med en gennemgang af ATEX direktivets mange bekendtgørelser og anvendelsesdirektiver, efterfulgt af række forslag til: Vurdering af omfanget af den opgave, der skal udføres: • Tømningsprocedure • Slambehandling og udrådning under renovering • Tilstandsvurdering • Fastlæggelse af nyt design til forbedret driftsform

De enkelte udstillere gør rede for Deres andel af projektet.

Når omfanget er belyst, kan projektet planlægges. Dvs. • Overslag over anlægsomkostninger udarbejdes • Tidsplan udarbejdes

I Vibeke Borregaards indlæg Renovering af rådnetanke – hvordan Følgende punkter blev behandlet: • Renoveringsbehov • Forundersøgelser • Renoveringens gennemførelse • Budget og Økonomi Forudsætning for at opnå en velfungerende udrådning, der fungerer efter hensigten mht. kapacitet og kvalitet, skal sandfang og riste fungere optimalt, så rådnetanken ikke tilføres sand, silt og trevler mm., der over tid kan reducere tankens volumen og dermed tankens ydelse. Ligeledes skal ristegodsvaskere fungere optimalt med god udskillelse af organisk stof, der ledes tilbage til anlægget og dermed til rådnetanken, hvilket øger gasproduktionen og giver mindre transport af ristegods.

”Kulfilter” del af lugtfjernelses anlæg

I vurderingen af hvornår er det værd at overveje en forundersøgelse?

46

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Kultur: Hvordan samles, transporteres, behandles og anvendes slammet Politik: Lovgivning: Slambekendtgørelsen fastsætter krav til anvendelse af slam på landbrugsjord. Der kan forventes en ny vejledning til bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen forventer stadig revision af slambekendtgørelsen i efteråret 2010, herefter følger en opdatering af vejledningen.

Afgifter: Affaldsforbrændingsafgiften er bortfaldet jan. 2010, der erstattes af en varmeafgift, der pålægges energiindholdet, når overskudsvarmen udnyttes til rumopvarmning. Resultat: Det er stort set afgiftsfrit at afbrænde slam. Overskudsvarmen udnyttes mest økonomisk til procesmæssige formål, der er afgiftsfri. Det økonomiske incitament til udnyttelse af overskudsvarmen til fjernvarme er således reduceret med varmeafgiftens indførelse Driftsmæssige krav: Forsyningssikkerheden har højeste prioritet, da afsætningen af slam er en forudsætning for stabil drift af renseanlægget Samfundsstruktur: Hvilken type slam produceres og hvor meget. Indvinding af grundvand som drikkevand, giver overvejelser mht. udbringning af slam på landbrugsjord, dette problem undgås i områder, hvor der primært bruges overfladevand. Kan overskudsvarme udnyttes?

Tilgængelig teknologi: Der findes allerede nu tilgængelige teknlogier, men der skal nogle drivende kræfter til at accelerere processerne via: Politik, Lovgivning, Kultur og Økonomi.

Naturligvis kom forskellige scenarier for slamhåndtering og slutdisponering med fokus på energi og CO2 i spil.

CO2 ækvivalenter opgøres på alt forbrug og aktivitet, fra slammet tages ud fra klaringstankene til slutdisponering.

Denne sum deles med mængden af tørstof, der er i slamproduktionen fra klaringstankene.

Dette giver strategiens CO2 nøgletal vist ved formlen: Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

∑ CO2-eq. Et negativt CO2 nøgletal er et godt resultat.

Mette Dam fortsatte med en omtale af forskellige tilrådighedværende slamstrategier, der udmundede i at: Der findes ikke en rigtig slamhåndteringsstrategi. Men fremtidens fokusområder kan være: • Forøgelse af energiproduktion med fokus på el-produktion • Mere og bedre genvinding af energi • Nye kombinationsløsninger • Udvinding af ressourcer (f.eks. Genvinding af fosfor fra aske, fra slam, fra rejektvand og at undgå tab af fosfor med spildevandet) Hans Jørgen Jensen . E-mail: hjj@silkeborgforsyning.dk Kruger A/S . E-mail: aalborg@kruger.dk

Suveræne gulvprofiler aluminium - lette, stærke og skridsikre..!

Nyt patenteret gulvsystem fra Sapa med funktioner udover det sædvanlige: de er lette og stærke, de er hurtige at montere, de er vedligeholdelsesfrie og ruster ikke, ● de er skridsikre, ● de fås desuden med gummiliste for helt lufttæt gulvkonstruktion ● ● ●

Profilerne kan leveres i standard længder eller i opskårne længder, så spild undgås. Kort fortalt: Gulvprofiler der dækker alle industrielle formål.

Hansen Marketing Aps

Fremtidens slamstrategi – muligheder og overvejelser Mette Dam Jensens oplæg var et netop afsluttet projekt omkring slam og energi.

EKS Trading ApS markedsfører et unikt produktprogram baseret på aluminiumprofiler fra Sapa. Foruden det komplette gulv-, trappeog gelændersystem målrettet offentlige og industrielle byggemiljøer, forhandles også komplet flagstangsprogram i aluminium.

Carit Etlars Vej 7,1tv DK · 1814 Frederiksberg C Tlf: 70 20 81 01 · Fax: 70 20 81 02 E-mail: eks@eks-trading.dk Internet: www.eks-trading.dk

47

Landet rundt Red. J.H.

”Klar til brug-løsninger” og ”den kan det hele-styring” af kloakeringen i Aggersund Byen ved Limfjorden har udskiftet det gamle vakuum-anlæg med præfabrikerede pumpestationer og pumpebrønde – og et helt nyt, avanceret styresystem. ”Forestil dig, at du løfter en flise i fortovet. Så kan der stå blank vand i sandet. Så højt står grundvandet. Det kan man jo ikke grave store brønde i – og slet ikke dengang i 70’erne.”

Det er Lasse – eller helt korrekt Lars Peter Jensen, driftsleder på Renseanlægget i Løgstør – der er ved at forklare, hvorfor kommunen for mere end tre årtier siden valgte at lave et fælles kloaksystem med vakuum og mere end 60 små brønde, som hver især samlede spildevand fra 3-4 huse. ”Når brøndene var fyldte, løftede ventilerne sig, og det store ’sugerør’, der forbandt brøndene, sørgede for transporten til renseanlægget. Det er noget, der slider hårdt på både rør og teknik, så i de senere år har vi haft en frygtelig masse udkald til skader af den ene og den anden art. Og det er noget bøvl, når vi kan risikere at skulle ha’ 30 dæksler af, før vi kan høre, hvor det er galt. Det er dyrt, og arbejdsmiljøet er ringe. Det er ikke nemt at få folk til.”

Hvad skal det så være?

Sammen med kommunens ingeniør gik Lasse på jagt efter vakuumanlæggets afløser, og man var rundt om flere forskellige løsninger. ”Vi sværmede mest for et traditionelt gravitationssystem, og vi kiggede en del på de tryksatte anlæg, men vi vurderede, at vedligeholdelsen kunne blive dyr i længden, selv om det er billigt at etablere,” fortæller den vesthimmerlandske driftsleder. ”Men så var det, at vi hørte om et projekt, som Grundfos havde lavet i et sommerhusområde ved Holstebro, og det tog vi ud for at kigge nærmere på.”

Projektet bestod af en pumpestation, et antal pumpebrønde og en helt ny type styring. ”Vi faldt lidt for den nye styring.”

Styringen, som Lasse faldt for, er da også det nyeste skud på stammen af Grundfos Dedicated Controls – et GPRSonlinesystem, der forbinder de enkelte enheder med det centrale SRO-anlæg, som også modtager alarmer fra IO111sensoren, der registrerer, hvis pumpernes akseltætning bliver utæt, så der kommer vand i olien. ”Jeg tror ikke, jeg har kunnet stille et eneste spørgsmål om driftssituationen på brøndene eller pumpestationerne, som styringen ikke har kunnet give mig svar på. Og det er utrolig nemt at finde rundt i – brugerfladen er fantastisk god. Lige så nem som en mobiltelefon.”

Store ord fra en stovt jyde, der ellers ikke havde troet, at han skulle lokkes fra det konkurrerende styresystem, som han har været fortrolig med i mange år. ”Men jeg må indrømme, at Grundfos-løsningen er utrolig brugervenlig, hvilket gør, at alle

48

dens funktioner kan udnyttes af driftspersonalet, og samtidig er det en økonomisk fordelagtig løsning.” Måske er det også fremtidens løsning i hele Vesthimmerlands storkommune, hvor de fire gamle kommuners renseanlæg i dag bruger forskellige styresystemer. ”Men vi skal finde en fælles løsning,” siger Lasse Jensen.

Pumpestationer og brønde klar til brug Ud over begejstring for styringssystemet gav besøget i Holstebro også folkene fra Vesthimmerland et indblik i, hvordan et helt område kan kloakeres ved hjælp af ’klar til brug-installationer’. Lasse Jensen fortæller: ”Pumpestationer, der kommer fiks og færdig på en lastbil med hus, betonfundament og det hele – lige til at sænke ned på det betonfundament, hvor det skal stå. Klar til brug på mindre end en dag.

Det er da tillokkende. Og færdigstøbte PE-brønde, monteret med pumper, rør og alle andre installationer – lige til at sænke ned i hullet, der er gravet. Det kan jo næsten heller ikke blive nemmere, og så er det en rigtig god løsning i et område med højt grundvand.” Salgsingeniør Thomas Carøe Jensen fra Grundfos er enig. Løsningen, hvor alle installationer foretages under optimale forhold på fabrikken, er ideel. Efterfølgende får kommunens medarbejdere også et særdeles godt arbejdsmiljø med god plads og fokus på sikkerhed. ”På baggrund af oplysningerne fra den rådgivende ingeniør regnede vi os frem til trykrør, pumpe og brøndstørrelser til to pumpestationer og ni pumpebrønde, som ville være en fremtidssikret erstatning for det gamle vakuumanlæg. Stationerne blev hver udstyret med 2 stk. Grundfos SEV 8080 6 kW pumper, mens det er dobbeltbestykning med SEG-pumper, der klarer arbejdet i brøndene,” fortæller salgsingeniøren, som i øvrigt kan tilføje, at Aggersund er blandt de første, der får leveret pumpestationer med eltavler fremstillet af Grundfos.

Standardløsninger med fleksibilitet Selvom pumpestationerne bygger på OB-Flex programmet for overbygninger fra Grundfos, er der taget hensyn til specielle ønsker fra Vesthimmerlands Kommune – både i forhold til materialer, dimensioner og adgangsforhold til pumperne.

Også PE-brøndene, der alle er ø 1000, har nydt godt af muligSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

heden for at få opfyldt specialønsker. Her handler det om brønddækslerne, hvor man fra kommunens side ønskede et dæksel, der var helt plant, fordi det i flere tilfælde skulle placeres i indkørsler. Samtidig drømte man om et dæksel, der var endnu lettere at åbne, end de kendte løsninger. Efter en tid i tænkeboks, kunne Thomas Carøe Jensen præsentere kommunen for sine løsninger, der opfylder begge ønsker, og som nu i fremtiden også kan blive til gavn for nye brøndejere andre steder.

alverdens ulykker, men lad os engang se nærmere på egenskaberne ved de to meget forskellige materialer.

Plast Plast defineres som en materialegruppe og skal have følgende betingelser: A) At det er eller har været plastisk formbart

Det gode navn som garant For Lasse Jensen og Vesthimmerlands Kommune er der stor fokus på projektet i Aggersund. ”Det er jo immervæk en totalinvestering på en halv snes millioner, så det handler om at finde en leverandør, vi kan stole på. Grundfos har allerede leveret et par pumpestationer til andre steder i kommunen, og dem er man ret godt tilfredse med. De har også været leverandør til højtvands-projektet på Løgstør havn, som skal sikre byen, når Limfjorden går over sine bredder. Så vi kendte godt Grundfos – også for spildevandsløsninger, selvom det er på vandforsyning, de ALTID har været berømte. Her kender jeg dem helt tilbage fra min tid som smed – der fandtes ikke noget bedre, og ingen gav bedre hjælp og rådgivning end folkene fra Grundfos. Det er mit indtryk, at det stadig er sådan.”

Plast i spildevandsbranchen har nogle klare fordele, men også sine begrænsninger. Materialet angribes ikke af høje eller lave PH værdier og er tilmed svovlbrinte resistent. Endvidere er det let at formgive, har lav vægt, korroderer ikke og har tilmed en god varmeisoleringsevne.

Men plast har også nogle uheldige egenskaber, idet de er følsomme overfor belastninger som kørende trafik, UV-lys, jordtryk og ofte bliver mange plasttyper skøre ved kuldegrader.

Samtidigt kender vi ikke præcist materialets holdbarhed, når vi taler 40 år bagud, og der er set træthed i visse plastrørstyper, som udsættes for vakuum i pumpeledninger på meget kortere sigt.

Langt det hyppigst sete plast materiale der er i brug indenfor spildevandsbranchen, er den såkaldte termoplast. Øvrige hovedgrupper karakteriseres som hærdeplast og elastomerer.

Vigtig termoplast er f.eks. Polypropylen (PP), Polyvinylchorid (PVC), Polyethylen (PE) Under hærdeplast finder man Polyesterplast, bedre kendt som glasfiberarmeret polyester (GAP). Målt i trækstyrke er GAP mange gange bedre end termoplast, 120kg/cm2 PEL mod 900-1700 kg/cm2 for GAP.

”Det fås vist ikke bedre” Den gode, personlige behandling fejler heller ikke noget i den aktuelle sag, selvom både Lasse og Thomas godt kunne have været nogle installationsproblemer som følge af specialtilpasningerne foruden. Vesthimmerlands Kommune har stillet store krav til opbygningen af pumpebrøndene for at opnå optimal bruger- og servicevenlighed, hvilket har givet Grundfos udfordringer. ”Disse udfordringer har dog medført en øget fokus på kvalitetssikring, og i fællesskab har vi fået vores koncept optimeret,” siger Thomas.

GRUNDFOS DK A/S . www.grundfos.dk

B) At det er højmolekylært, hvilket betyder, at det er opbygget af kæmpemolekyler med molekylevægte over 10.000.

Beton

Beton eller plast?

Henrik Mogensen, RC Beton A/S Se dig rundt i landskabet, når du køre bil, der findes beton alle vegne; broer, bygninger, autoværn, belægning. Ja selv på stranden findes beton, som om det ikke var ret lang tid siden, at nogle sydfra besluttede, at beton nu også skulle ligge der!

Hvem ville have foreslået et forsvarsværk i plast, hvis det altså havde eksisteret på denne tid? Næppe nogen med stor fornuft. Bevares, forskelligt materiale til forskellige formål.

På det solrige årsmøde d. 4. juni var begge materialer også tilstede, naturligvis med henblik på anvendelse i og omkring spildevand. Men mon ikke nogen lagde mærke til, at der var mange flere plastfolk end betonfolk med deres udstillingsgenstande. Trods det at Fornæs renseanlæg jo nærmest er bygget op i beton og at det snart er 25 år gammelt!

Allerede nu tænker den skarpe forsyningsmand/kvinde, at beton jo er gammeldags, at det angribes af svovlbrinte og Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Beton fremstilles af naturmaterialer fra undergrunden (sten

49

og sand), som iblandes cement (kalk og sand). Beton består således af sten, sand, cement, vand og en række tilsætningsstoffer, som kan varierere i over 100 varianter, hvor de traditionelt groft kan opdeles i passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse, alt afhængig af anvendelse.

Netop beton additiver er der, hvor udviklingen går stærkt. Der findes i dag tilsætninger, som kan gøre beton resistent overfor svovlbrinte og meget lave pH værdier, alt sammen noget der er på vej til det danske marked. Det er veldokumenteret gennem en årrække på en række oversøiske lande med højere temperaturer i ledningsnettet og dermed en normalt højere koncentration af svovlbrinte, at beton vha. miljøvenlige additiver væsentligt kan forbedre egenskaberne.

Beton er kommet for at blive og en ny æra for ledningsnet i beton, bygværker i beton og maskininstallationer i beton kan blive en ny realitet i den nærmeste fremtid. Ikke mindst den prismæssige side af sagen gør det fordelagtigt at anvende beton, men udviklingen sikrer nu, at egenskaberne ikke lader plast noget efter. På miljøsiden er beton væsentligt lettere at nedbryde efter endt brug og det er tilmed næsten CO2 neutral, idet der i betons levetid optages CO2 når beton karbona-

tiseres. Med andre ord optager beton altså selv en del af den CO2, som frigives ved fremstilling af cementen.

Første gang på årsmøde På årsmødet i Grenå var beton også præsenteret og endda i en præfabrikeret løsning. Et helt nyt bygværk i beton, som består i box moduler, som tilpasses den enkelte kundes ønsker og behov mht. længde, bredde og dybde. Anvendelserne kan være mange, som bygværk for maskin-, ventil- og elinstallationer, som boreskakte i bynære omgivelser, som store fordelerbygværk, indløbsbygværk mv.

Den præfabrikerede betonløsning har endvidere en række fordele, som mange besøgende fik øjnene op for på årsmødet, idet bygværket kan sættes og tildækkes på én dag, således at grundvandssænkning minimeres til et minimum, at evt. installationer eller overfladebehandling kan færdiggøres fra fabrik, og at man får en 100% tæt løsning, selvom der er grundvand til terræn. Bygværket udføres i størrelserne 2½x2½ til 4x8 m og dybder ned til 15 meter og tåler 40 tons kørende trafik.

Yderligere information: Henrik Mogensen, RC Beton A/S Telefon: 86 65 80 55 . Web: www.rc.dk

er den nye elev i klassen – men tasken er fuld af velkendte og nye leverandører af procesudstyr

Flowmåler - til stort og småt En særdeles konkurrencedygtig flowmåler til vand og spildevands applikationer.

Optisk ilt måler Robust, præcis og pålidelig ilt måler med 5 års sensor garanti.

Vedligeholdelsesfri.

Vi har fokus på forsyningsvirksomheder og mere end 20 års erfaring og viden herom.

Applikations- og funktionsgaranti er derfor en naturlig del af det at handle med AquaCon.

Tryk- & niveautransmitter Perfekt til brug i pumpestationer, brønde, tanke, bassiner etc.

Vi ønsker at skabe værdi for vore kunder og derfor tilbyder vi altid udstyr der matcher forventningerne til ydelse og pris - samt rådgivning i en åben og ærlig dialog.

Tørstof- og slamspejlsmåler Eliminerer behovet for daglige og manuelle analyser.

på formation in re e m Få ller på con.dk e a u q .a w ww 0123 tlf. 7217

AquaCon ApS · Birkholmvej 4, Osted · DK-4320 Lejre · Telefon +45 7217 0123 · e-mail: info@aquacon.dk · www.aquacon.dk

50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

JYDSK PUMPE SERVICE A/S RENOVERING AF SPILDEVANDSPUMPER OG RESERVEDELE GENNEM 40 ÅR

JYDSK PUMPE SERVICE A/S HAR MERE END 60.000 NYE OG RENOVEREDE PUMPEDELE PÅ LAGER TIL BL.A. FLYGT, DESMI, PX PUMPER, GRUNDFOS, HIDROSTAL OG KSB JYDSK PUMPE SERVICE A/S - EGEGAARDSVEJ 3 - 9620 AALESTRUP TLF. 96 97 00 60 - WWW.JPS.DK

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

51

Mærkedage – Medlemsnyt Hans Jørgen OLSEN på pension Af Jacob Andersen / Susanne Brandt, Spildevandsteknisk Forening Hans Jørgen Olsen – en af de helt store personligheder i praktisk spildevandsrensning – er gået på pension efter næsten 40 år i spildevand. Det blev markeret ved en velbesøgt afskedsreception d. 18. juni 2010 på Lynetten.

Lynettefællesskabets direktør Torben Knudsen holdt en rosende tale om Hans Jørgen Olsens faglige og menneskelige kvaliteter. Af gode grunde måtte direktøren naturligvis støtte sig til oplysninger fra personalemappen for at beskrive Olsens samlede virke for først Spildevandscenter Avedøre siden Lynettefællesskabet. Også den store betydning Olsens engagement har haft for spildevandsrensningen i resten af Danmark blev omtalt – blandt andet med henvisning til Olsens tidligere modtagelse af vandmiljøprisen. Direktøren fremhævede desuden hvordan han selv som ikke spildevandskyndig havde nydt godt af den ”oplæring”, som han havde fået af Olsen, der omhyggeligt både havde tegnet og forklaret for den nytilkomne direktør.

spændende liv med spildevand og lagde ikke skjul på, at arbejdet i spildevandsrensningens tjeneste også havde taget en god del af fritiden.

Spildevandsteknisk Forening takker Hans Jørgen Olsen for hans indsats og betydning for spildevandsrensningen i Danmark og ønsker ham et langt og indholdsrigt otium sammen med fru Kirsten.

Lidt om Hans Jørgen Hans Jørgen startede sit liv i Spildevandsbranchen i 1971 på daværende Avedøre Kloakværk.

Inden da arbejdede han på sukkerfabrikken i Sakskøbing efter endt karriere i ”Den danske krigsmarine”.

Han var ansat på det, der siden blev til Spildevandscenter Avedøre, som driftsleder, indtil juni 1996, hvorefter han kom til Lynetten som driftsleder indtil 2008, og derefter som projektmedarbejder.

Ved udgangen af juni går Hans Jørgen Olsen på pension, men han står dog til rådighed med sin ekspertise, hvis Lynetten i den nærmeste tid skal have løst særlige opgaver.

Endnu en af første generations driftsledere går på pension Red. J.H. Der var stort fremmøde den 24. juni, hvor Hans Jørgen Jensen Søholt Renseanlæg havde indbudt til reception i anledning af sit ønske om at gå på pension. Der var taler, et enormt antal gaver og et vellykket traktement. Der var alt, hvad der skulle være.

Direktør Torben Knudsen sammen med snart forhenværende driftsleder Hans Jørgen Olsen.

Spildevandsteknisk Forening var også inviteret til receptionen og var repræsenteret ved både formand Jacob Andersen og sekretær Susanne Brandt.

Også fra Spildevandsteknisk Forening blev der talt rosende til og om Hans Jørgen Olsen. Susanne Brandt konstaterede i sin tale blandt andet, at flere af de ting, der blev sagt om Olsen i forbindelse med hans modtagelse af Vandmiljøprisen tilbage i 1993 stadigt er gyldige, både hvad angår menneskelige og faglige egenskaber. Hun fremhævede blandt andet: ”Han er en god tekniker, og han er positiv, men i samme åndedrag kritisk”. Og tilføjede for egen regning: ”Mange har gennem tiden beundret dit mod, f.eks. dit mod til at stille dig op i en forsamling – til at stille spørgsmål, til at anfægte hvad andre, måske endda eksperter, har sagt, og til at tilføje dine personlige erfaringer”.

Hans Jørgen Olsen så i sin takketale tilbage på et langt og

52

Direktøren for Silkeborg Forsyning Kim Harreskov bød velkommen og fortalte om begivenheden for 35 år siden i 1975, da en indstilling til borgmesterkontoret lød således ”Ved udbygning af Søholt renseanlæg synes det motiveret at antage en særdeles kvalificeret leder af renseanlægget, dels aht. driftsøkonomien, dels for at give vejassistenten en aflastning i sit omfattende arbejdsområde”. (Det var slet ikke usædvanligt dengang, at den stedlige vejmand passede renseanlægget).

I december 1975 annonceredes derfor efter en maskinmester, til en nyoprettet stilling, som leder af: Rensningsanlæg, Drift af kloakker og Pumpestationer, Ledelse af lossepladser og tilsyn med Dagrenovationsordningen. Som det ses, var det et bredt område, der skulle dækkes. Hans Jørgen søgte og fik stillingen og som et kuriosum kan nævnes, din accept var et håndskrevet brev, dateret 2. februar 1976.

Tiden har vist, at vi fik en særlig kompetent leder til opgaven, du har i din funktionstid gjort meget mere end aflastet vejassistenten. Du har udviklet Søholt renseanlæg til noget nær det, man i dag kalder et ”Brand”, i en kombination af nyeste teknologi og driftsmæssig Know How, der har gjort dig kendt over det ganske land.

Kronen på værket er løsningen af de senere års udfordringer Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

dels kommunalreformen, hvor du på bedste vis samlede de fire sammenlagte kommuners renseanlægskulturer til et fælles hele. For det andet, gennemførelse af de mange omlægninger og udviklinger, kulmineret med rådnetankprojektet, hvor du har sat hele din projektmæssige erfaring ind på at få et fuldkomment projekt. Det vidner om udnyttelse af dine mange talenter. Talen afsluttedes med ordene, ”Hans Jørgen du kan stolt se tilbage på en karriere, fyldt med resultater, der er blevet lagt mærke til og som har dannet skole for rigtig mange af dine kollegaer rundt omkring i landet. Tak fra mig personlig og fra Silkeborg Forsyning for en flot indsats”.

Jan Lysdal, der har arbejdet sammen med Hans Jørgen i 32 år, og som derfor kender ham særdeles godt, gav i en munter tale et indblik i en homogen organisation i balance og med harmoni. Fremhævet blev blandt meget andet, at Hans Jørgen var en god lytter, der når en opgave var kendt og et forslag til løsning udarbejdet, alligevel opfordrede du de nærmeste involverede parter om deres syn på løsningen. Et forhold der ofte resulterede i en forbedring, men tag ikke fejl, Hans Jørgen bestemte.

34 år på samme arbejdsplads kan synes længe, men med den rivende udvikling, der er foregået, synes tiden kun at være kort.

Jeg bliver 65 år i morgen og derfor har jeg valgt at gå på pension. Jeg vil derfor takke alle de mange personer, politikere, min mangeårige chef Søren Dall, kollegaer, rådgivere, samarbejdspartnere og ikke mindst personalet her på rensningsanlægget for den aldrig svigtende loyalitet og opbakning, jeg har mødt fra alle sider. Tak for det.

Også en stor tak for alle de flotte gaver og til alle, der har valgt at komme her i dag for at tage afsked, inden jeg fra i morgen begynder min pensionist tilværelse med tid til familien, og til at udfylde rollen som bedstefar.

Der hersker nogen tvivl om, hvorfor Hans Jørgen havde svært ved at finde fyraften. Var det frygten for huslige sysler, eller at han ikke kunne undvære renseanlægget. Derfor havde personalet fået fremstillet en transparent af udsigten fra kontorvinduet, der måske kan afhjælpe savnet, nu hvor pensionisttilværelsen er en realitet.

Inden Jan sluttede med, på personalets vegne, at takke for de mange år og godt varmt lederskab, sang man en i anledning af Hans Jørgens fødselsdag (i morgen) en til lejligheden forfattet meget morsom fødselsdagssang.

En glad pensionist og måske en kommende maskinmester.

Nyt fra Spildevandsforeningen ’ØST Tiden går i vores lille nordsjællandske forening, her en status pr. 15-6-2010.

I februar havde vi den sædvanlige generalforsamling, hvor der kom den siddende bestyrelse og nogle enkelte medlemmer. Det foregik på Renseanlæg Lundtofte hos vores Formand Hans Petersen.

Personerne er ny driftsleder Peter Blichfeldt, Laborant og Blæksprutte Jan Lysager og Laborant Bente Kofoed, der præsenterer transparenten, der skal være en trøst i svære tider.

Hans Jørgen afsluttede talerrækken med et kort resume af årene, der er gået: Udlært på Skandia i Randers som smed, uddannelse til maskinmester, færdig i 1971 derefter sejlads i 11/2 år, ansat på en Kemisk Fabrik i Grenå, derefter ansat ved Silkeborg Kommune 1976 med tjenestested Søholt Renseanlæg, der var et af de store renseanlæg og et af de første anlæg, der fjernede kvælstof og fosfor. Dette blev senere lov i 1987. Så vi har været på forkant med udviklingen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Formanden blev genvalgt, derudover skete der en enkelt udskiftning i bestyrelsen, da Regitze Jensen ikke ønskede genvalg, Svend Hansen fra samme anlæg (Melby renseanlæg) blev indvalgt i bestyrelsen i stedet for. Flemming Mollerup, som trak sig fra posten som revisor, så der er en ledig post som revisor, Regitze Jensen blev valgt som revisorsuppleant.

Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen. Bestyrelsen ser herefter således ud.

Formand............................................Hans Petersen Næstformand....................................Lars Christensen Kassere..............................................Børge Klaaby Bestyrelses medlem............................Svend Hansen

53

KAMPAGNETILBUD: STATIONÆR OG BÆRBAR GASDETEKTION ALT INKL. KUN 15.400,-

Bestyrelses Bestyrelses Bestyrelses Bestyrelses

medlem............................Raymond Larsen medlem............................John Jørgensen medlem............................Frank Hjulskov medlem............................Bjarne Sørensen

Suppleant bestyrelsen........................John Weirum Sikker detektion og effektiv reaktion er et ufravigeligt krav på rensningsanlæg.

FLSmidth tilbyder lige nu markedet bedste løsning: Kombinér det robuste, stationære kontrolpanel, 2 stk. gasdetektorer og blink med en fleksibel bærbar detektor. Til en samlet pris på kun kr. 15.400.

GDS 404-kontrolpanelet er et robust og sikkert kontrolpanel for detektering af giftige- og brændbare gasser. Der kan tilsluttes op til 4 forskellige gasdetektorer til panelet.

GDS 404 er modstandsdygtigt overfor korrosive gasser.

Tetra:3 er en lille letvægtsdetektor, der kan måle op til 4 gasser. Detektoren er meget brugervenlig med sin énknapsbetjening og sit store, topmonterede display. Tetra:3 er yderst robust og velegnet til selv barske industrielle miljøer.

2 stk. Crowcon Xgard gasdetektorer CH4, H2S

GDS 404-kontrolpanel

Tetra:3 bærbar detektor O2, CH4, H2S

Blink

SAMLET PRIS KR. 15.400,ekskl. moms

Revisor...............................................Rene’ Hansen Revisor suppleant...............................Regitze Jensen Den siddende bestyrelse takker Flemming Mollerup for det store arbejde, han har lagt i foreningen, dels som formand gennem mange år og på det seneste som revisor. Flemming er nu stoppet på arbejdsmarkedet og nyder sit otium i Nyborg.

Vi havde planlagt et døgnkursus i marts, men det måtte vi aflyse. Der var stor opbakning fra alle de sædvanlige firmaer, så en stor TAK for den store opbakning. Der manglede dog til gengæld lyst og tid fra vores medlemmer. Hvis det er tidspunktet, stedet, indholdet, så meld det ud til bestyrelsen, så vi kan finde de rigtige forhold for tid, sted og indhold. Til gengæld afholder vi stadigvæk spildevandstræf i september, helt præcist 01-09-2010 på Melby renseanlæg. Der vil sædvanligvis være et bredt udvalg af firmaer og selvfølgelig ”den lune ret”, som en hel masse forventer. Så mød op og lad os få en god oplevelse og fortæl os, hvad I godt kunne tænke jer af nye tiltag.

Vores svampetur er også planlagt til den 18-09-2010, det sædvanlige sted. For dem som ikke kender stedet, kan man kontakte bestyrelsen eller se på vores hjemmeside, når tiden nærmer sig. www.spildevandsforeningen.dk NYT fra bestyrelsen Denne kommer forhåbentlig i en ny udgave omkring 01-112010 i en mere moderne og lettilgængelig form. Vi vil derfor også fremover prøve at bruge E-mail som kontakt til kommuner/forsyninger, firmaer og personlige medlemmer i foreningen. Det må siges, at det har været svært at få alle vores budskaber ud til dem, der godt vil bruge dem, og da alle i dag næsten bruger en PC i dagligdagen som kommunikations middel, vil det være muligt for alle se det vi sender ud.

Man kan altid have gavn af et godt netværk i dagligdagen, og vi har midlerne, 40 cm fra mobil og PC gør, at alle kan nås på kort tid.

Når du handler ved FLSmidth kan du være sikker på, at du altid får de bedste løsninger og den bedste service.

På bestyrelsens vegne.

Næstformand Lars Christensen E – mail: lchri@frederikssund.dk

Vores rullende værksted udfører såvel planlagte som akutte servicebesøg hos kunden. Du kan altid få den professionelle hjælp, du har brug for.

Kontakt FLSmidth, hvis du vil høre mere: Tlf.: +45 7010 2277

54

l

gas@flsmidth.com

l

www.flsmidth.com/gas

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Svovlbrinte er ikke noget man leger med!

Når ilt eller nitrat mangler i spildevandet, opstår der hurtigt et anaerobt forhold, og livsfarlig svovlbrinte dannes. Ved lave niveauer mærkes en ubehagelig lugt, men ved høje niveauer bedøves lugtesansen, og netop derfor er svovlbrinte en lumsk gas.

Svovlbrinte kan allerede ved lave koncentrationer og langvarig eksponering give varige og alvorlige skader på mennesker.

Ved koncentrationer over 500 ppm fører gassen hurtigt til åndedrætsskader og død.

Til trods for at svovlbrinte er en dødelig gas, er den almindelig forekommende i mange ledningsnet og på mange renseanlæg.

Foruden sundhedsrisiko forårsager svovlbrinte desuden betydelig korrosionsskader på beton, metaller og ikke mindst elektronisk udstyr.

Svovlbrinte i indløbsvandet giver også uønskede driftsomkostninger for renseanlægget i form af øgede slammængder og højere forbrug af fældningskemikalier.

Ved at anvende nitratforbindelsen Nutriox® kan anaerobe forhold og dermed dannelse af svovlbrinte effektivt forebygges.

Tag kontakt til os, så fortæller vi hvordan!

Variation i svovbrinteniveau

Uden Nutriox®

Tid på dagen

Lugtgrænse Øjenirritation og påvirkninger af åndedrættet Påvirker blodværdierne Hygiejnisk grænseværdi Reduceret lungekapacitet Kroniske hjerne- og lungeskader Lugtesansen lammes Umiddelbar besvimelse Umiddelbar åndedrætsskader Død indtræffer efter meget kort tid

ppm H2S

ppm svovlbrinte 0,0001-0,15 0,7-4 3-5 10 10-50 50-100 100 300-500 500-1 000 >1 000

Med Nutriox® 00 02 04 06 08 10 12

14 16 18 20 22 24

Dankalk forhandler Nutriox® i Danmark

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør · Telefon 3368 7400 · Telefax 3368 8990 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Telefon 72 20 74 00 www.yara.dk

55

Firma-nyt Red. J. H.

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord.

Gerne med foto.

• Det er nyheden der er interessant.

Wavin i Hammel bygger 300 m2 uddannelsescenter Når Wavin i eftersommeren 2010 åbner dørene for et uddannelsescenter, vil ”eleverne” bestå af kommuner, rådgivere, entreprenører, kloakmestre mv., der kommer for at få del i Wavins knowhow indenfor kloakanlæg og systemer til regnvandshåndtering.

Første spadestik på byggeriet blev taget 21. april 2010 af Favrskovs borgmester Nils Borring, der udtrykte glæde over, at én af kommunens virksomheder investerer i fremtiden.

Med sine 300 m2 vil uddannelsescentret danne de nye rammer for Wavins kursus- og besøgsaktiviteter, der årligt tæller ca. 4000 gæster. Med det nye center vil kursisterne få en tumleplads, der giver plads til praktisk erfaring med hele Wavins produktpalette indenfor vand- og afløb..

Byggeriet sættes i gang netop nu, hvor der er stor fokus på de nedslidte danske kloaker og hvor analyser påpeger, at den aktuelle renoveringsindsats kun udgør ca. 50% af behovet for blot at sikre det nuværende niveau i kloaksysteme.

Yderligere oplysninger hos administrerende direktør Ole Arenfeldt Jensen på 89 96 20 00.

Krüger Århus havde inviteret til rejsegilde på nyt domicil på adressen Haslegaardsvænget 18 8210 Århus V., onsdag den 9. juni Begivenheden blev fejret som et rejsegilde bør fejres med del-

tagelse af håndværkere, Krüger medarbejdere og som traktement pølser, læskedrikke og naturligvis taler fra de involverede parter.

Blandt talerne var direktør Leif Bentsen, Krüger A/S, der bl. andet udtalte: Det er ikke hver dag, man som lejer får mulighed for at deltage i et rejsegilde.

Efter i længere tid at have søgt efter en egnet placering i Århus og omegn til vort nye domicil faldt valget på dette sted, der tilfredsstiller vore ønsker. Vi har været utrolig glade for samarbejdet med projektgruppens øvrige parter og over byggeriets nuværende stade. Vi forventer derfor at kunne flytte ind i de nye lokaler og holde den officielle indvielse her på Haslegaardsvænget 18 før jul. www.kruger.dk

Krüger har fået nye medarbejdere i foråret Marts: Tom Korsgaard Jørgensen (TLJ) er ansat som projektleder i Spildevand Øst. Tom kommer fra et job som driftschef i Veolia Vand, hvor han været tilknyttet driftsaftalen vedr.

Allerøds renseanlæg i 4 år.

Marts: Anders Porsbo (ADP) er ansat som projektingeniør i Spildevand Øst. Anders skal varetage IT-support af styringssoftware til vores STAR control produkt. Anders kommer fra et job som programmør hos Esoft Systems i Odense.

April: Peter Tychsen (PTT) er ansat som procesingeniør i Spildevand Øst. Peter kommer fra en stilling som udviklingschef hos EnVidan Øst, hvor han har været siden 2003. Peter arbejdede hos Krüger fra 1998 til 1999.

Maj: Mikael Møller (MIM) salgschef i Spildevand Vest og Afløbsteknik Vest med base i Århus den 1. maj.

56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Maj: Gustav Mathiasen (GUM) er ansat som projektingeniør i Afløbsteknik Øst den 1. maj.

Maj: Ole Nørretranders (OEN) er ansat som projektingeniør i Spildevand Øst. Ole skal arbejde inden for EL-PLC-SCADA området. Ole har arbejdet i 9 år hos FLSmidth, og kommer direkte fra Vietnam, hvor han har arbejdet hos FLSmidth Automation på et stort projekt.

Krüger A/S . www.kruger.dk

Nyansættelser hos GRØNBECH & SØNNER A/S Pr. 1. maj 2010 er Michael Werge (46) ansat som Key Account Manager for Teknik Division, Vand & Spildevand, med Sjælland og Øerne som salgsdistrikt.

Pr. 1. maj 2010 er Claus Sørensen (41) ansat som servicechef for Service Øst for ventiler og pumper. Claus kommer fra en stilling som produktionsteknolog hos GEA Niro, Søborg.

GRØNBECH & SØNNER A/S Tel.dir. +45 33 26 63 01 - www.g-s.dk

I forbindelse med Grontmij | Carl Bros organisationsændring tidligere på året, hvor virksomheden blev delt op i tre business lines er: Petter Møller er udnævnt til afdelingsdirektør for Energi & Klima.

Petter Møller har været ansat i Grontmij | Carl Bro siden 2008 som chefrådgiver inden for klima- og energiområdet og blandt andet arbejdet med klimastrategier for virksomheder og kommuner.

Petter Møller er uddannet cand.scient.pol. og har mange års erfaring som direktør og leder inden for energi- og klimabranchen i Danmark.

Michael Christian Hansen er udnævnt til afdelingsdirektør for Jord, Vand & Natur.

Michael Christian Hansen har været ansat som afdelingschef for afdelingen Jord & Vand i Grontmij | Carl Bro siden 2006. I forbindelse med den nævnte organisationsændring har Michael Christian Hansen endvidere fået Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

ansvaret for området Natur både nationalt og internationalt.

Michael Christian Hansen er uddannet civilingeniør.

Kontaktinformation: Kim Andersen, Water & Energy Director, Grontmij | Carl Bro, tlf. 43 48 66 37, e-mail Kim.Andersen@grontmij-carlbro.dk Lasse Bjerre Sørensen, Pressechef, Grontmij | Carl Bro, tlf.: 27 23 69 61, e-mail LasseBjerre.Sorensen@grontmij-carlbro.dk

Ledelsesændring i B.V. Electronic A/S Bjarne Vium overtager per 1. juli 2010 formandsposten i B.V. Electronic’ bestyrelse og overlader samme dato posten som administrerende direktør til Kurt G. Andersen.

I oktober 2009 blev Kurt G. Andersen ansat som salgschef i B.V. Electronic. Han kom fra en 11 år lang karriere i Grundfos, hvor han senest fungerede som underdirektør med globalt ansvar for et af koncernens største forretningssegmenter. Nu tager han over i B.V. Electronic, hvor han hidtil har beskæftiget sig meget med GuideOnLine, virksomhedens løsning til 0-fejls produktion, proces sikring og effektivisering i industrien.

Arbejdsområder: B.V. Electronic har siden virksomhedens etablering i 1982 haft fokus på miljøsektoren inden for forsyningsbranchen samt automatisering inden for slagteribranchen. I fremtiden vil virksomheden desuden satse endnu stærkere inden for forsyning generelt og specielt på fjernvarme samt fødevareproduktion, Derudover satses der også stort inden for generel industriel fremstilling med GuideOnLine.

Har du spørgsmål vedr. pressemeddelelsen kan du kontakte den kommende direktør Kurt G. Andersen på kga@bve.dk eller 6161 1053.

Kære alle samarbejdspartnere Det danske firma Sondex A/S købte aktiverne i PX Pumper, og firmaet vil blive videreført som Sondex PX Pumper A/S. Sondex A/S er et veletableret firma, og det nye samarbejde er en stor fordel for PX Pumper. Sondex A/S producerer pladevarmevekslere, og der er mange potentiale synergi-effekter mellem både firmaer og kundekredse.

Den nye ledelse hos Sondex PX Pumper har valgt at genansætte en del personale fra PX Pumper for at bevare kontakter og know-how i firmaet. De primære kontakter på det danske marked bliver som før salgschef Thomas M Laursen, som stadig er ansvarlig for pumpesalg og projekter og reservedelschef Mads Strange Nielsen, som ansvarlig for reservedele, pumpesalg og service. Thomas kan kontaktes på tlf. nr. 22171344 og Mads på tlf. nr. 20611344.

Både administrationen og produktion flyttes til Kolding, hvor Sondex har hovedsæde, og hvor PX Pumper kan drage fordele af Sondex’ allerede etablerede produktionsfaciliteter.

For mere information om Sondex se www.sondex.dk

57

Produkt Information

omkostninger til vedligeholdelse, men betyder, at adskillige blæsere kan placeres ved siden af hinanden for at spare plads.

Red. J.H.

Markedets mindste footprint 30% mindre end den mindste på markedet.

Busch Vakuumteknik har udviklet en helt ny produktrække.

En ideel kompakt, rentabel, energi- og servicevenlig løsning tilpasset en bred vifte af applikationer indenfor bl.a. beluftning og pneumatisk transport.

Kapaciteter Kapacitetsmæssigt spænder Tyr kapselblæsere fra 1,8 - 73 m3/m med et trykspektrum fra -500 til +1000 mbar.

Markedets laveste lydniveau High-end kabinetter med ekstrem høj dæmpningseffekt gør, at Tyr kapselblæsere nu kan tilbyde markedets laveste lydniveau.

www.dme.as

Intelligent design, enkelt og kompakt Adgang til alle servicekomponenter fra forsiden, mens alle tilslutninger findes bagest i blæseren. Dette reducerer ikke kun

58

Nye funktionaliter Bl.a. automatisk kileremspænding, samt en stort sortiment af tilbehør. www.busch.dk eller mbj@busch.dk

Dykkede mixere med længere levetid Tyske KSB AG – som i Danmark repræsenteres af Grønbech & Sønner A/S – lancerer nu den nye AmaRoc® mixerstand. AmaRoc® blev udviklet som et sikkert og holdbart fundament for KSB’s dykkede mixere, kaldet Amaprop, med deres store propel, som er op til 2,5 meter i diameter. Den special-designede propel er i stand til at absorbere alle kræfter, der genereres af mixeren, og den kan overføre disse sikkert til bundfældningstankens fundament.

Med dette design forbliver guidesystemet, som mixeren sænkes ned af, upåvirket af kræfterne fra mixeren. Guidesystemets eneste formål er at holde mixeren i den korrekte position.

Erfaringen gør forskellen

www.dme.as

Busch annoncerer sidste nye generation kapselblæsere

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

Som følge heraf kan guiderørene være op til 12 meter lange.

AmaRoc® mixerstand, fremstilles af NoriRoc® - et polymer komposit materiale udviklet af KSB; dette materiale dæmper vibrationer og er særdeles modstandsdygtigt over for slitage.

Spørgsmål til indholdet kan rettes til Grønbech & Sønner A/S, Teknik Division, 33 26 63 00

OsiSense XMLK – Ny tryktransmitter specielt designet til pumpeinstallationer OsiSense XMLK tryktransmittere findes i 8 versioner (4 bar-værdier og 4 psi-værdier), så det bliver hurtigt og enkelt at vælge det rigtige produkt uden at skulle beregne de tilsvarende bar- og psiværdier.

Alle versioner fås med standardiserede proces- og el-tilslutninger.

Lavere energiforbrug Den nye OsiSense XMLK har et analogt 4 til 20 mA eller 0 til 10 V udgangssignal, der giver mulighed for optimal tilpasning til applikationen. Når transmitteren anvendes sammen med Schneider Electrics Altivar-frekvensomformere, bliver det muligt konstant at regulere trykket i netværket uafhængigt af flowraten, og det sikrer den optimale motoreffektivitet.

Transmitteren leverer informationer i realtid (mindre end 2 ms), og frekvensomformeren kan styre en hel installation, samtidig med at energiforbruget minimeres.

OsiSense XMLK sælges i løsparti, hvilket betyder tidsbespa-

relse ved udpakning og mindre emballage at bortskaffe.

Schneider Electric Email: christel.engedal@dk.schneider-electric.com Site: www.schneider-electric.dk

Digital iltmåler med ”intelligente” sensorer ProODO fra YSI Environmental er et nyt håndholdt instrument til digital måling af opløst ilt (DO) via luminescent måleteknologi.

Instrumentet anvender ”intelligente” sensorer, hvor alle data om kalibrering gemmes i selve sensoren. Derved kan en måleprobe tilsluttes et hvilket som helst ProODO instrument uden yderligere kalibrering.

Den digitale teknologi medvirker til mindre tidsforbrug til kalibrering og vedligeholdelse af sensorerne. Selve sensorelementet har en levetid på ca. et år og kan udskiftes af brugeren, og det er ikke nødvendigt med særlig rengøring af elektroder eller udskiftning af kalibreringsvæsker etc.

ProODO iltmåleren kan foretage nøjagtige målinger uden omrøring af medier, og der kan anvendes sensorkabler med en længde fra en meter helt op til 100 meter Som feltinstrument er ProODO udført i et robust, gummibelagt hus med tæthedsklasse IP67 og MIL-specificerede konnektorer. Det tydelige baggrundsbelyste display og tastatur gør det muligt at anvende instrumentet under alle lysforhold.

Kontakt Majbritt Hye hos Hans Buch A/S for yderligere information.

Telefon: 43685266, mail: mh@hansbuch.dk

M åli n g m ed n iveau Tryktransmitter Serie 46 X

Tryktransmitter Serie 36 XKY

Datakommunikationsenhed GSM-2

• Trykområde: 0…3 m H2O

• Ikke hæftende (Ingen aflejring på Kynar membranen)

• Data overførsel med email/SMS

• Samlet tilladt fejlmargin: 0,1 %FS • Udgange: 0…10 V 4…20 mA RS485

• Linearitet: 1 %FS

• Let installation • Batteri forsynet (levetid i årevis)

• Trykområde: 0…30 m H2O • Udgange: 0…10 V 4…20 mA RS485

www.keller-druck.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

59

Planlagte aktivi­teter i 2010 Områderepræsentanter møde: 19. august 2010.

Comwell Kolding - se side 43.

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: * Indholdsliste STT 2009 og annoncører i 2009 - Indholdslisten kan læses på www.stf.dk * Vandplaner kræver grundig viden om hydraulikken i ledninger og vandløb * Få lokal glæde af regnvandet - 3 del

Industrigruppens besøgsdag:

Medlemsnyt-Mærkedage

De Danske Gærfabrikker, Grenaa.

1. september 2010.

Firma Nyt Produkt information Landet rundt

IFAT 2010: München 13.-17. september 2010.

Indlæg fra medlemmer Kombibeluftning - udnyt fordelene ved rotor- og bundbeluftning

Døgnkursus 2010: 5.-6. november 2010.

Comwell Kolding - se side 2 og side 43.

Døgnkursus holder flyttedag - se side 2.

Oplysning om lodtræning vedrørende udstillerpladser - se side 43.

Referat fra "Træf for renseanlægspersonale 2010"

* Indlæg kan allerede nu mailes som særtryk, kontakt redaktionen.

Særligt interesserede kan ved henvendelse få udskudte indlæg tilsendt som PDF filer - red@stf.dk

BEMÆRK VENLIGST:

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

REDAKTIONEN:

Jørgen Hermann benytter sig kun af følgende telefonnummer

2149 9031

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2010 Handling Dato år 2010

Bemærkninger

Deadline nr. 4 - 2010 1. september

Aht. Døgnkursus 5.-6. november

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Deadline nr. 5 - 2010 19. november Blad nr. 5 ud 60

Uge 51 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2010

AVK og Vatech 2000 tilbyder:

Udluftningsventiler

Kontraventiler

Skydeventiler

Rørkoblinger

Butterflyventiler

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk

ID-NR.: 42793

UMM Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Den første pumpe i verden med høj-effektiv IE3 motor Verdensnyhed Ny spildevandspumpe ABS XFP

•

Nydesignet hydraulik med min. 75 mm fri passage

•

Høj virkningsgrad bl.a. pga. af IE3 el-motor

•

Fremragende håndtering af spildevand med ristegods så som klude, papir, tøj, bleer osv.

•

Fremtidssikret design

•

Bæredygtig fremstilling og drift

•

Tørtopstillede pumper mindre end 9 KW behøver ikke kølekappe

www.desmi.dk Tlf. 72 44 02 50

Aalborg - Kolding - Århus - Odense - Hvidovre

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.