Spildevandsteknisk Tidsskrift 2014-4

Nr. 4 · oktober 2014 · 42. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Bæltekøretøj fjerner sand på bunden af procestank i drift • Et renseanlæg energioptimeres • Billund BioRefinery: Første spade­ stik til fremtidens renseanlæg • Tema: Store forskydninger i kloaknettet • Portræt af Jens Jørgen Ploumann

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Af Karin Refsgaard, Kolding Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Solrød satser på vedvarende energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Bæltekøretøj fjerner sand på bunden af procestank i drift . . . . . . . . . 4 Fokus, skybrud og oversvømmelse: Plads til store mængder regnvand tæt på boligen . . . . . . . . . . . . . . 7 HOFOR er godt klædt på til kamp mod skybrud . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk

Første spadestik til fremtidens renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk

Artikelserie:

Redaktion: Pia Maltesen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Personlig e-mail: pm@stf.dk

BioRefinery har indledt forhandlinger med Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Svend Auken-prisen til Billund BioRefinery . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hvilke emner skal med på årets Døgnkursus?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 15 emner på årets Døgnkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Anlægsprojekt: Et renseanlæg energioptimeres . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Tema - Danmark synker: Kloakledningerne sætter sig – men hvor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Thyborøn har store forskydninger i kloaknettet . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Områder med forhøjet risiko for store højdeforskydninger . . . . . . . . 29 Nyt liv til spildevandsforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Portræt af Jens Jørgen Ploumann: Et udfordrende og lærerigt job. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

STF's Døgnkursus 2014 – forudsigeligt og overraskende . . . . . . . . . . . 34

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

Grontmij har vundet spændende vandprojekt i Asien . . . . . . . . . . . . . 37

Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Stande på Døgnkursus er populære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Invitation til afskedsreception for redaktør Jørgen Hermann . . . . . . . . 35 En international standard for spildevands­pumpernes samlede virkningsgrad efterlyses. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Østjyske forsyninger samarbejder om indkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Artikelserie: Optimeret rejektvandsbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Videointegration løfter SRO-løsningen hos Viborg Vand. . . . . . . . . . . . 47 Sjov video om Kolding Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Grundfos klar til at tage kampen op mod de øgede vandmængder. . . 51 Vand, spildevand og vandløb:

Bestyrelsessuppleanter: Jan Jørgensen, SK Forsyning Jens Jørgen Ploumann, Viborg Spildevand A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Vacant

Vandnyheder for august . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Tekst-deadline næste nummer: 10. november 2014.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Annonce-deadline næste nummer: 1. december 2014.

Kom med input til STFs ”nye” hjemmeside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Naturstyrelsen vil ændre loven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Vejledning fra Forsyningssekretariatet om indregning af tilknyttet aktivitet i prisloftet . . . . . . . . . . . . . . . 54 Faaborg Renseanlæg har renoveret sin hovedstrømstavle . . . . . . . . . . 56 ’Guldløsningen’ i Køge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Planlagte aktiviteter 2014/15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Spildevandsteknisk Tidsskrift - deadlines og udgivelser 2014. . . . . . . . 68

Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.633 i perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Tingvej 36, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefotoet er af Aalborg Forsyning, Kloak A/S' biogas­anlæg, som i øjeblikket er under opførelse.

Foto: Søren Lundsgaard Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Leder Klokken tikker, tiden løber. Det gør den uanset, om vi vil det eller ej. Når året begynder er det skønt – et helt ubrugt år ligger foran os. Tænk på alle de opgaver, man kan nå på jobbet, alle projekterne i hjemmet og alle de ferier, man har til gode. Men når vi så alt det, vi gerne vil?

Nej, ikke altid. Engang imellem kommer der uforudsete ting ind: Opgaver man ikke lige havde forventet, ting der sker i familien, man ikke lige havde planlagt.

Men heldigvis er der også tilbagevenden­ de ting, jeg hvert år glæder mig til. For­­ eningsåret begynder i Spil­de­vands­teknisk Forening med augustmødet, hvor døgnkurset i november planlægges. Det er en fornøjelse at sidde sammen med engagerede kolleger fra hele landet, der er med til at udvælge emner til årets døgnkursus, der som sædvanlig afholdes den første weekend i november i Kolding. Igen i år med to spor fredag eftermiddag. Glæd jer

Af Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S allerede nu til et godt og alsidigt program krydret med ERFA-snak med kolleger og leverandører fra hele landet.

Tid er en relativ størrelse. For selvom vi kalder det Døgnkursus, kan de færreste af os nøjes med at bruge et døgn på kursus.

Medregner du tiden til transport, mødetid før start og lidt snak på vejen hen til ”grab2go” frokosten lørdag på vej væk fra mødet, ender det for de fleste af os med 26 til 28 timer på døgnkurset. Ja, tiden går – den forsvinder nogle gange lidt usynligt.

Men jeg vil ikke undvære det!

Mere end 15.000 timer. Det lyder helt vildt, men det er så mange timer, jeg har brugt på at arbejde med spildevand indtil nu. Og jeg fortsætter lang tid endnu.

Det er en spændende branche at arbejde i, hvor der sker en masse. Men hvordan får vi branchen gjort mere interessant for unge mennesker? Hvordan får vi skabt det fokus, der gør, at vi bliver en spændende branche for andre end os selv? Er det ved at skabe de gode historier om dem, der er i praktik og laver uddannelsesopgaver hos os? Er det ved at brande os på værdier?

Eller er det noget helt tredje? Det nylige skybrud i København har godt nok skaffet os opmærksomhed, men er det den rette?

pHix compact til pH-måling

Vi bliver mere skældt ud for, at kloakkerne ikke kan følge med. Men hvorfor hører vi ikke de gode historier? Medierne er gode til at sætte fokus på det negative. Måske glemmer vi selv at fortælle de gode historier, når vi gør noget for at sikre mod oversvømmelser. Hvad med alle de initiativer, der allerede er sat i gang rundt omkring i landet, der er med til at klimasikre? Er det ikke værd at fortælle om, hvorfor vi gør det, så de mange gravearbejder ikke bare er til irritation for dem, der bor tæt på?

Hvis vi kan fortælle de gode historier og skabe positiv opmærksomhed omkring vores arbejde, der er vildt spændende, tror jeg, vi kan få nogen til at kigge vores vej, når de søger job. For når jeg ser, hvordan vi arbejder i dag, så har mange af os jobs med selvstændighed, ansvar og fokus på stor faglig kompetence. Vi har mulighed for uddannelse – både i ledelse og tekniske færdigheder, så der er både fremtid og håb i branchen. Men det kræver, at vi fortæller om det til alle, der vil lytte! Og jeg tror, vi skal prioritere at bruge noget tid på det.

Tiden nærmer sig Døgnkurset. Jeg glæder mig til at se en masse af jer. På snarligt gensyn.

KEND DIN PH VÆRDI

MJKs nye touch farve display til Mµ Connect® giver overblik over pumpeinstallationen med en række praktiske funktioner som: • • • • •

Unikt kompakt design med 2-tråds 4-20 mA tilslutning Automatisk kalibreringssystem Lang levetid på elektroden Indbygget overvågnign af elektroden Hart kommunikation

mjk.dk 45 56 06 56 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

1

Solrød satser på vedvarende energi Solrøds borgmester Niels Hörup har taget første spadestik til kommunens nye biogasanlæg, der skal levere grøn energi, forbedre vandmiljøet ved Køge Bugt, bidrage til færre lugtgener og medvirke til at nå kommunens ambitiøse klimamål.

Tekst og foto: Solrød Biogas Solen skinnede fra en skyfri himmel og humøret var højt, da flere end 80 specialister, fagfolk og samarbejdspartnere en varm septemberdag var mødt op for at overvære det første spadestik for Solrød Biogas A/S. Med det kommende biogasanlæg tager Solrød Kommune et væsentligt skridt i forhold til at opfylde kommunens meget ambitiøse klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden 2025. ”Jeg håber, at andre kommuner og private aktører vil lade sig inspirere og kopiere vores projekt, så vi for alvor får omstillet til vedvarende energi og dermed yder et reelt bidrag i kampen mod klimaforandringerne,” sagde Solrød Kommunes borgmester samt formand for Solrød biogas A/S, Niels Hörup, under sin tale i forbindelse med indvielse af byggeprojektet.

Stort skridt mod opfyldelse af klimapolitik Spadestikket markerer en milepæl i flere års hårdt planlægningsarbejde, og borgmester Niels Hörup udtrykte i sin tale håb om, at andre kommuner kan hente inspiration i Solrød kommunes fremtidsinvestering. ”Det er helt afgørende at gøre os fri for fossile brændsler, hvis vi vil undgå de globale klimaforandringer. Med biogasanlægget reducerer vi udledningen af drivhusgasser med 40.000 tons årligt, og det bidrager dermed til halvdelen af det mål, som Solrød Kommune har sat frem mod 2025,” understregede Niels Hörup.

I praksis vil anlægget årligt producere grøn varme svarende til forbruget hos ca. 1.700 husstande samt grøn el svarende til omkring 3.800 husstande, hvormed en stor del af kommunens godt 21.000 borgere vil få gavn af det grønne initiativ.

Når anlægget er klar til drift i 2015, vil det være det første biogasanlæg i Danmark, der kan omdanne ildelugtende tang til grøn energi, til stor glæde for kommunens mange borgere. ”Lokalt er biogasanlægget på mange læber, hvor der er store forventninger til projektet. Mange af kommunens borgere er således tilfredse med, at stranden renses for tang og efterfølgende nyttiggøres til grøn energi i biogasanlægget,” sagde Niels Hörup.

Stærkt offentlig-privat samarbejde Solrød Kommune er eneaktionær i selskabet, men etableringen af biogasanlægget er sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, Bigadan, Roskilde Universitet samt landbruget, og borgmesteren opfatter projektet som et stærkt og overbevisende eksempel på et offentlig-privat samarbejde, der fungerer. ”Netop det stærke samarbejde spiller en vigtig rolle for projektets realisering. Projektet er skabt på baggrund af at skabe fordele for alle parter i projektet. Og det må man sige er lykkedes. De lokale landmænd har mulighed for at komme af med deres gylle på en effektiv og bæredygtig måde, hvilket også gælder de biologiske restprodukter fra CP Kelco og Chr. Hansen. Sammen med tang og fedtemøg udvikles det organiske materiale til biogas, hvorefter gassen omdannes

2

Med etableringen af Solrød Biogasanlæg tager Solrød Kommune et væsentligt skridt hen imod kommunens klimamål. Borgmester for Solrød Kommune og formand for Solrød biogas A/S, Niels Hörup (til venstre i billedet), tog sammen med administrerende direktør for Bigadan A/S, Karsten Buchhave, de første spadestik til biogasanlægget.

til bæredygtig energi på VEKS’ kraftvarmeanlæg, så Solrød Kommunes borgere til sidst kan nyde godt af grøn el og varme. Og det affald, som er tilbage vil kunne udbringes på landbrugsjord,” sagde Niels Hörup.

Solrød Biogas A/S er støttet af Den Europæiske Kommission, Region Sjælland samt Vækstforum Sjælland. Danske Bigadan, der har mere end 30 års erfaring inden for biogasindustrien, er hyret ind som totalentreprenør på entreprisen, der forventes at være driftsklar allerede i august 2015.

Biogas Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsageligt af metan og kuldioxid, som det er muligt at omsætte til energi.

Udvinding af biogas sker gennem en biologisk proces, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø.

Biomassen består af biologiske restprodukter fra virksomhederne CP Kelco og Chr. Hansen, tang og fedtemøg fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mill. m3 metan årligt.

Selve biogassen sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk, hvormed der årligt udvindes ca 23 GWh el samt 28 GWh varme.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Danova® Studietur 2014 Tusind tak til alle Jer, der var med til at gøre turen så inspirerende. Tak til Hedensted Spildevand A/S og Herning Vand A/S, for rundvisningerne.

Hedensted Spildevand A/S

Lattergas anlæg

Overvågning - kameraer kan drejes 360° Rundvisning på det flotte anlæg – her ved dekanter.

Herning Vand A/S

Luftfoto af Herning Vand A/S

Rundvisning – her i det nye blæserhus .. de gamle blæsere er billigt til salg !

Foredrag af Jan Bidsted, Danova®, hos Herning Vand A/S. Online data D2W – de mange fordele.

Overraskelsen

Frokost på den smukke "Hjejlen" – verdens ældste hjuldamper, der var bestilt til lejligheden. Turen gik t/r fra Silkeborg til Himmelbjerget, hvor de friske løb frokosten af, med en tur til toppen.

Danova® udstiller på Døgnkursus 7-8. november i Kolding DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3

Bæltekøretøj fjerner sand på bunden af procestank i drift Som en del af den løbende driftsoptimering på Hammel Renseanlæg er procestankene blevet tømt for bundfældet sand og silt. Ved tømningen blev der anvendt en ny metode – et fjernstyret bæltekøretøj – og det betød, at anlægget kunne være i normal drift imens.

Tekst: Thomas Borch Hansen, Miljøingeniør, Favrskov Forsyning A/S Foto: Favrskov Forsyning A/S

Bæltekøretøjet bliver sat ud i procestanken for at fjerne sand og silt fra bunden af tanken.

I halvanden uge har en fjernstyret maskine kørt rundt på bunden af procestanken på Hammel Renseanlæg for at fjerne aflejret sand. Støvsugningen er foregået samtidig med, at tanken har været i drift og renset spildevand. I spildevandsbranchen er det nemlig et kendt problem, at ikke alt sand bliver opfanget og frarenset af sandfanget i begyndelsen af renseanlægget. De helt fine sandkorn (silten, red.) forsætter med spildevandet ind i anlægget og lægger sig på bunden af procestankene, hvor det med tiden kan danne en sandbund på halv en meter eller mere.

I takt med at laget af sand vokser, falder renseanlægget i effektivitet. Og det var netop, hvad man oplevede hos Hammel Renseanlæg, der er et af seks større renseanlæg hos

Hammel Renseanlæg Hammel Renseanlæg er et af seks større renseanlæg i Favrskov Spildevand A/S. Anlægget er opført i 1967 og bestod dengang af en rist, sandfang og efterklaringstank.

Sidenhen er anlægget løbende blevet udbygget – bl.a. i 1995, hvor der blev lavet to nye procestanke med rotorer til beluftning af spildevandet samt en ekstra efterklaringstank.

Renseanlægget har i dag en godkendt kapacitet på 48.000 PE.

4

Favrskov Spildevand A/S. Derfor besluttede man sig for at prøve noget helt nyt: At få et fjernstyret bæltekøretøj til at suge sandet op, mens tanken stadig var i brug.

Masser af sand og silt i procestankene Favrskov Spildevand har igennem de seneste år, ligesom andre forsyninger, optimeret driften af renseanlæggene, og det var i den forbindelse, man kunne se ophobning af bundfældet materiale på bunden af procestankene.

Tilbage i foråret 2014 kontaktede Favrskov Spildevand derfor industrivirksomheden IBKA A/S i Vordingborg for at få undersøgt, hvor meget sand, silt og dødt slam, der lå på bunden af procestankene. Det viste sig, at der i de fire meter dybe tanke, generelt lå mellem en halv og hel meter bundfældet materiale. Et enkelt sted var der ophobet 1,4 meter.

På Hammel Renseanlæg blev der fjernet mellem 300 og 500 m3 bundfældet materiale. Procestankene har været i drift i ca.

20 år, så det betyder, at der årligt er bundfældet 15 til 25 m3 materiale. Det er i sig selv ikke specielt meget, men det bliver alligevel til en stor mængde i løbet af årene.

Indledende overvejelser Favrskov Spildevand overvejede indledningsvist, om det var nødvendigt at fjerne sandet og silten. Arbejdet blev sat i gang Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Sand og silt Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,06 og 2 mm.

Silt er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 0,06 mm. med en forventning om, at det kunne give en bedre og mere optimal rotordrift og iltoverførelse – og dermed også et reduceret energiforbrug. Endvidere kunne en tømning sikre, at procestankenes fulde kapacitet blev genetableret.

Normalt fjernes det bundfældede materiale ved delvist at tømme procestankene for vand og dernæst fjerne sandet og silten.

Denne løsning bevirker dog, at man i en periode må acceptere dårligere renseresultater, hvilket ikke er specielt attraktivt.

Det blev derfor udslagsgivende, at IBKA kunne præsentere en løsning, hvor det bundfældede materiale kunne fjernes samtidig med, at der kunne opretholdes en normal rensning af spildevandet.

I forsommeren 2014 lagde Favrskov Spildevand og IBKA en slagplan for tømningen. I den forbindelse blev det drøftet, hvordan det oppumpede sand og silt skulle håndteres.

Favrskov Spildevand har tidligere haft erfaring med at bruge geotubes til afvanding af slam, og det var derfor oplagt for os at bruge løsningen til afvanding af det oppumpede sand og silt. Efterfølgende blev der indkøbt og udlagt to geotubes på et areal ved Hammel Renseanlæg. Samtidig blev der monteret en pumpe, så rejektvandet fra geotuberne kunne pumpes tilbage til renseanlægget..

”Støvsugning” på bunden af procestankene Hvis man vil have støvsuget sin procestank, består IBKA’s koncept af et bæltekøretøj, som kan sænkes ned i procestanken.

Bæltekøretøjet kan fjernstyres via et kontrolpanel, og har påmonteret en pumpe og en specialfremstillet støvsugerstuds.

Det styres ind i de sand- og siltpuder, der er på bunden af procestankene, og oppumper dernæst en blanding af bundfældet sand og vand.

Det oppumpede materiale ledes via suge­slanger til en geotube,

der afvander og dræner materialet. Konceptet er kendt fra olieindustrien og fra kraftvarmeværker til rensning af tanke, men er først fornylig taget i anvendelse inden for spildevandsbranchen. Metoden kan anvendes i procestanke med overfladebeluftning såsom rotorer.

Selve tømningen af bundfældet sand og silt i de to procestanke på Hammel Renseanlæg startede op mandag i uge 35 og tog ca. halvanden uge. Den første dag gik med at placere bæltekøretøjet på bunden af den ene procestank, tilslutte sugeslanger samt afprøve systemet. Kontrolpanelet til bæltekøretøjet blev placeret på rotorbroen, så det var nemt at have et overblik over, hvor bæltekøretøjet var.

De efterfølgende dage blev brugt til systematisk, at ”støvsuge” bunden af procestankene. I samme periode kunne den normale drift af procestankene opretholdes. Det betød, at både rotorer og omrørere var i drift på samme tid, som bæltekøretøjet blev styret rundt på bunden af procestankene.

Inden indpumpningen til geotuberne blev der doseret polymer for at sikre en optimal afvanding. Doseringen blev løbende kontrolleret og justeret, hvilket sikrede klart rejektvand. I forbindelse med den løbende kontrol og justering af polymerdoseringen, blev der udtaget prøver af det oppumpede materiale, og her kunne det klart ses, at der var et stort indhold af sand og silt.

Er målet nået?

Tømningen af procestankene for sand og silt er afsluttet. I den kommende tid er det hensigten at afdræne den oppumpede mængde og dernæst afklare den endelige sluthåndtering af sandet og silten.

I de kommende måneder sættes endvidere fokus på, om de forventede mål vedrørende mere optimal rotordrift og reduceret energiforbrug er opnået. Og hvordan den proces forløber, kan du læse mere om i Spildevandsteknisk Tidsskrifts blad, der udkommer i foråret 2015.

Det andet mål med projektet var at genetablere procestankenes fulde kapacitet. Dette mål er kontrolleret ved nedstik i begge tanke på de steder, hvor der før tømningen blev registreret bundfældet materiale. Der var efterfølgende ingen sand- og siltophobninger på bunden af procestankene.

AKTIVITETSPLAN Indledende undersøgelser og forarbejde • Undersøgelse af omfanget af bundfældet materiale • Indkøb og udlægning af geotube til afvanding af det oppumpede sand og silt.

• Tilslutning af pumpe til rejektvand fra geotube.

• Udlægning af slanger fra bæltekøretøj til geotube til transport af det oppumpede sand og silt.

• Orientering til miljømyndigheder.

Tømning af procestank for sand og silt • Støvsugning af procesbunden for sand og silt.

• Leje af kran til at placere bæltekøretøjet i procestankene.

• Dosering af polymer til afvanding af sandet og silten i geotuben.

Bæltekøretøjet bliver fjernstyret via stangen og fra kontrolpanelet i baggrunden. Det tog ca. halvanden uge at tømme tanken for sand og silt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Afsluttende arbejder • Analyse af det oppumpede og afvandede materiale.

• Bortskaffelse af geotube og oppumpede mængder.

5

Mere værdi med innovativ miljøteknologi Billund BioRefinery – Fremtidens Renseanlæg er et bioraffinaderi med: • Overskudsproduktion af energi

• Intelligent styring til udnyttelse af eksisterende kapacitet

• Genvinding af næringsstoffer til gødning

• Teknologier til fremtidens renseanlæg

• Vandkvalitet væsentlig bedre end udledningskrav

• Teknologier til klimatilpasning

• Potentiale for produktion af bionedbrydelig plast

• Tilpasning af energiforbrug til varierende elpriser

Mød os på døgnkursus i Kolding d. 7. og 8. november

6

• Anlæg til rensning af regn-, spilde- og overløbsvand

www.kruger.dk Tlf: 39 69 02 22

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Der er brugt tunnelfaskiner til at afhjælpe mængden af regnvand i boligområdet Baunebakken i Hvidovre.

Fokus skybrud og oversvømmelse

Plads til store mængder regnvand tæt på boligen Beboere i Baunebakken i Hvidovre er blevet sikret mod over­ svøm­melse fra regnvand ved hjælp af regnbede og tunnel­ faski­ner. Området ligger i nærheden af Harrestrup Å, hvor der i sommer blev indgået samarbejde mellem 10 kom­muner og deres spildevandsselskaber for at begrænse skader ved skybrud.

Tekst: Gitte Roe Eriksen, freelancejournalist. Foto: Michael Harding

”

I forrige nummer af Spilde­vands­teknisk Tidsskrift bragte vi to artikler om, hvordan 10 kommu­ners borgmestre har indgået samarbejdsaftale med spilde­­ vands­selskaber omkring Harrestrup Å for at begrænse skader ved skybrud. Her kan du læse om den løsning, man har valgt ved et boligområde i Hvidovre.

”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

I forbindelse med etableringen af den nye jernbane mellem København og Ringsted (2010-2018, red.) blev et 2150 m3 stort åbent regnvandsbassin og en række regnvandsledninger nedlagt.

Her blev der tidligere opsamlet vand fra bl.a. boligområdet Baunebakken i Hvidovre, og derfor skulle der findes en erstatning for det eksisterende system, så boligområdet, der ligger i nærheden af Harrestrup Å, var sikret mod kraftige regnskyl. I dag bliver overskydende vand håndteret lokalt i selve boligområdet ved hjælp af en såkaldt LAR-løsning – lokal afledning af regnvand. Løsningen

i Hvidovre er designet af HOFOR i samarbejde med Grontmij og GHB Landskabs­arkitekter og er helt færdig­ implementeret til september.

Derudover er området blevet klimasikret. Det vil sige, at der tages højde for generelt øgede vandmængder.

202 husstande ud af 265 er tilbudt LAR-løsninger (at regnvand håndteres så tæt på kilden som muligt, red.), hvoraf ca. 140 er tilsluttet et regnbed og koblet til et nyt terrænnært afløbssystem i stedet for at gøre brug af det eksisterende kloaksystem. Regnvandet fra husstandenes tage bliver ledt via

7

husenes nedløbsrør videre til beplantede regnbede og derfra til faskiner, som atter leder vandet videre. ”Vi har givet husenes nedløbsrør et knæk, så de vender ud mod terrænet i stedet for ned i rør under jorden.

Vandet løber altså ud på terrænet og videre til regnbedene,” forklarer Anne Hansen, arkitekt hos Grontmij.

Regnbedene tager dog kun toppen af regnmængden, da det er mindre regnbede, og derfor er der overløb til tunnelfaskiner, der transporterer vandet videre på sin vej væk.

LAR-løsningen har samtidig den sidegevinst, at anlægget også beskytter Harrestrup Å grundet vandets forsin­kede rejse med flere stoppesteder undervejs.

Vandet løber altså ikke med samme hastighed ud i åen som tidligere. ”Med løsningen har vi opnået et effektivt transportsystem, der bremser vandets hastighed, så vi samtidig opfylder de nye krav om forsinkelser af udledning af regnvand til vandløb,” siger Bo Bonnerup, projektleder i Grontmij.

LAR-løsningen inkluderer også et gadekær med en sø, en snoet grøft, hvor der er plads til regnvand, en legeplads samt en sænket boldbane med underliggende dræn som oversvømmes i tilfælde af større regnmængder.

Endvidere laves et overløb til det eksisterende kloaksystem som tages i brug, hvis mængderne af vand er så store, at LAR-løsningen ikke er nok.

løsningen. Virksomheden har udviklet en serie produkter og systemer til effektiv afledning af store mængder nedbør. ”Tunnelfaskinerne giver mere volumen undervejs i systemet i forhold til traditionelle rør. Sammen med regnbede betyder det, at vandet kan forsinkes hele vejen, inden det bliver ledt til det eksisterende system, og altså ikke hober sig op for så at give oversvømmelse. Her er ganske enkelt mere plads til vandet.

Samtidig er det også en billigere løsning end store betonrør, og en mulighed for at opgradere grønne områder,” siger Grontmijs arkitekt Anne Hansen.

Med løsningen er der også skabt en atmosfære i Baunebakken, da regnbedene er placeret langs gangstierne.

Tunnelfaskiner • Aquaton™-serien består af fire tun­nel­­størrelser samt special­ tunneller til ekstra dybtliggende installatio­ner. Derudover findes der tunnel­ler frem­stillet i 100 procent genanvendt materiale.

• Aquaton™-enhederne sprøjte­ stø­bes, hvilket sikrer en ensartet materiale­tykkelse både på lige flader og i krumninger og kurver, som betyder tunnellernes egen­ skaber er forud­si­gelige og påli­ delige.

• Den er hurtig at installere og let at rense og vedligeholde.

Sikrer plads til vandet Ifølge Helle Kay, projektleder hos HOFOR, har det vist sig at være den helt rigtige løsning med regnbede og tunnelfaskiner. ”Løsningen er den billigste, og så har den også være let at arbejde med,” siger hun. ”Faskinerne er derudover nemmere at rense og holde ved lige end tilsvarende systemer,” tilføjer Bo Bonnerup.

Det er virksomheden Milford, der har leveret Aquaton tunnelfaskiner til LAR-

Hvad er LAR? Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand. På hjemmesiden www. laridanmark.dk samles information og erfaringer med LAR-anlæg i Danmark.

8

Der er brugt tunnelfaskiner til at afhjælpe mængden af regnvand i boligområdet Baunebakken i Hvidovre.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

LAD OS BIDRAGE MED MEGET MERE END RENT VAND Kemira Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

www.kemira.com @kemiragroup /kemiragroup

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

9

Fokus

skybrud og oversvømmelse

HOFOR er godt klædt på til kamp mod skybrud Skybruddet, der ramte København natten mellem den 30. og 31. august kunne have resulteret i ødelæg­ gende oversvømmelser, men denne gang var HOFOR langt bedre rustet til kampen mod vandmasserne.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Det kunne være gået grueligt galt og have skabt ødelæggelser for millioner i historiske bygninger, da København natten mellem den 30. og 31. august blev ramt af et skybrud og efterlod dele af byen under vand. På bare tre timer faldt der 100 mm regn.

Men både Nationalbanken, Holmens Kirke og en række kælderrestauranter undgik denne gang ødelæggende oversvømmelser, og årsagen var, at HOFOR har gjort en stor indsats for at holde byen tør bl.a. ved at etablere skybrudsriste. ”Skybruddet ledte vores tanker tilbage til 2. juli 2011, hvor betydelige dele af København stod under vand. Men skybruddet var knap så voldsomt, så udgifterne bliver formentlig en del mindre. Desuden har vi i HOFOR gjort en stor indsats for at holde byen tør,” fortæller Astrid Skotte, der er chefkonsulent hos HOFOR. ”Vi har blandt andet skybrudssikret dele af indre by, hvor vi har etableret skybrudsriste i gaderne og huller i kajanlægget, så vandet kan komme ud i havnen. Disse riste og huller er den direkte årsag til, at Nationalbanken, Holmens Kirke og kælderrestauranter i området denne gang undgik ødelæggende oversvømmelser,” siger Astrid Skotte.

Pumpestationer sikret mod vand HOFOR har desuden sikret sine pumpestationer mod vand, og det betød, at man i modsætning til i 2011 undgik nedbrud af de elektriske installationer. Pumperne kørte på fuld kraft hele natten. ”Og endelig åbnede de sluser, vi har installeret i de gamle udløb til havnen, automatisk. Sluser har før stået åbne, men blev cementeret til for at skabe rent vand til badning i havnen.

Nu har vi så åbnet dem igen, men på en sådan måde, at de kun åbner, når der er skybrud eller et stort vandpres. Når det

sker, bliver havnebadene lukket i nogle dage, indtil vandet igen er rent,” forklarer chefkonsulenten.

Det var netop disse foranstaltninger, der sikrede, at vandet kunne fjernes lige så hurtigt som pladsen i kloaksystemet tillod det. Samtidig er det lykkedes HOFOR at ”opdrage” flere borgere til at installere højvandslukke og passe på, hvordan man opbevarer ting i sin kælder, og flere kælderbutikker er bevidste om, at de ikke skal opbevare ting på gulvet, men sætte det på reoler, fordi vandet kan indeholde kloakvand og dermed farlige bakterier. ”Vi kan nu se, at det alt sammen virker. Det er en stor tilfredsstillelse og drivkraft i vores videre arbejde,” siger Astrid Skotte.

Flere opgaver venter Men færdige med arbejdet er HOFOR langt fra. ”Vi kan se, at det vi indtil videre har gjort, virker efter hensigten. Men vi har kun lige taget hul på opgaven: Vi har iværksat de hurtige tiltag, identificeret nye - og påbegyndt nogle af de helt store projekter som fx to kilometer lange kloaktunneler ved og i Vigerslevparken, der skal sikre mere end 1000 boliger i Hvidovre mod oversvømmelser,” siger Astrid Skotte.

Men det er et langt og sejt træk at klimasikre hele hovedstaden og hovedstadsregionen. Det kræver tid, nøje planlægning og tværkommunalt samarbejde – samt gennemførelse af kæmpemæssige anlægsprojekter både under og over jordoverfladen.

Over jordoverfladen vil nye klimakvarterer, grønne pladser og veje, skaterbaner og meget andet se dagens lys. ”Klimatilpasningen vil således også forandre byen og skabe nye rekreative byrum mange steder. Men det tager tid og kræver også, at borgerne bidrager med fx højvandslukker, mindre befæstning, faskiner – og fornuftig kælderadfærd,” siger Astrid Skotte.

København er godt rustet mod skybrud. Der er bl.a. etableret sky­bruds­riste i gaderne, som er med til at sikre, at regnvandet hurtigt bliver ledt ud i havnen. Desuden er pumpestationerne blevet sikret mod vand, så HOFOR undgik nedbrud. Og flere forbedrende foranstaltninger på vej i de kommende år.

Foto: HOFOR

10

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Kompetence indenfor vandbehandling.

Nu kan du overholde reglerne på en brugervenlig måde Endress+Hauser understøtter kundernes processer med fremragende produkter, banebrydende tjenester samt løsninger og sætter nye standarder med den nye kolorimetriske analysator og filersystemer, der er de nyeste tiltag i Liquiline Systemet Meget præcis ammoniums-måling i renseanlæg Ønsker du at reagere hurtigt på varierende kvælstofbelastninger i dit indløb? Har du brug for finjustering af din beluftningsproces og værdier der opfylder kravene på dit udløb?

Dette kan du nemt opnå med Liquiline Systemet. Analysatoren tilbyder en måling, der er lige så præcis som i laboratoriet men online og meget hurtigere. Takket være Memosens teknologien, er forberedelsen af prøven en plug & play løsning og du har altid mulighed for, at tilføre sensorer til parametre såsom pH, ilt, turbiditet eller SAC. Med Liquiline Systemet opnår du lavt reagensforbrug og vedligeholdelse uden brug af værktøj - alt hvad du behøver for at køre din proces effektivt.

Læs mere om den nye præcise og brugervenlige ammoniumanalysator på www.dk.endress.com/ca80

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg Danmark

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Tel. +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

11

Første spadestik til fremtidens renseanlæg Fyrtårnsprojektet Billund BioRefinery gik i august ind i byggefasen, og det blev festligt markeret med et besøg af miljøminister Kirsten Brosbøl og en række nøglepersoner fra vandsektoren.

Af Pia Maltesen, redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift Med sikkerhedshjelm på hovedet og hænderne i et fast greb om styrepinden til graveskovlen i en mini-graver tog miljøminister Kirsten Brosbøl ”første spadestik” til Fremtidens Renseanlæg den 18. august. Det skete under kyndig vejledning af Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen, der er entreprenør i det civile liv.

Forinden havde bl.a. både borgmesteren og miljøministeren holdt tale for den fremmødte forsamling på Billund Biorefinery og uddelt rosende ord om projektet. ”Det er en historisk dag for Billund BioRefinery og en stor dag for Billund Kommune,” sagde borgmester Ib Kristensen. ”Det er de fysiske rammer til et anlæg, der tager et kvante­ spring i forhold til effektivitet, når det gælder rensning af spildevand og udnyttelse af energi og næringsstoffer. De nye metoder til behandling og styring af anlægget sætter nye standarder for vandbranchen både i Danmark og på verdensplan.”

Miljøteknologi i verdensklasse Også miljøministeren var begejstret for at være til stede – og ikke mindst for at få lov til at tage det første spadestik, der markerede, at byggefasen nu er gået i gang.

”Jeg har rejst rundt i verden og pralet med, hvad I kan, og det vinder genklang rundt om i verden. Billund BioRefinery udstikker kursen for dansk miljøteknologi i verdensklasse. Det er projekter som dette, der giver genlyd ude i verden, og kan gavne både miljø, eksport og fremtiden for danske arbejdspladser,” sagde Kirsten Brosbøll.

Miljøministeren roste desuden Billund Boirefinery for at være på forkant med biogasudviklingen og for evnen til at få energi ud af slam og husholdningsaffald. ”I er ambitiøse folk og vil helst være et hestehoved foran andre. Det bliver I også med det her anlæg. Med det kan I få endnu mere energi ud af slammet og affaldet. I kan reducere slammængden og gøre det endnu bedre egnet til at gøde landbrugsjorden. I kan rense spildevandet endnu bedre samtidig med, at I reducerer kemikalier og energiforbruget. Og alt det kan I gøre, uden det bliver en krone dyrere for borgerne.

Tvært imod vil I kunne holde prisen i ro – også selvom I bliver nødt til at investere mere i klimatilpasning i de kommende år.

Som miljøminister kan jeg kun klappe i mine hænder. Det er eksempler som det her, vi har brug for i Danmark fremover,” sagde Kirsten Brosbøll.

Med kyndig vejledning fra Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen, tog miljøminister Kirsten Brosbøl ”første spadestik” med en mini-graver for at markere starten på den fysiske realisering af Fremtidens Renseanlæg.

Foto: Billund BioRefinery

12

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Fakta om Billund BioRefinery • Fremtidens renseanlæg, et såkaldt fyrtårns-/demon­stra­ tions­projekt, med støtte fra Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram (MUDP) samt Vandsektorens Teknologi­udvik­lings­fond (VTU-fonden) og et samlet budget på knap 70 mill. kroner.

• Et anlæg med store miljømæssige perspektiver i form af bedre spildevandsrensning samt udnyttelse af energi­­ind­ holdet i spildevandsslam i form af el, varme og effektiv, lugtfri naturgødning samt biprodukter som fosfor (kunstgødning) og bioplastik.

• Et anlæg med store perspektiver for dansk miljøeksport og et ud­stil­lings­vindue for de førende danske kom­pe­ten­ cer indenfor spilde­vands­behandling og miljø­tek­no­logi.

• Projektet startede i 2013 og forventes fuldt udbygget i 2017.

M­ere information på www.billundbiorefinery.dk

”Jeg har rejst rundt i verden og pralet med, hvad I kan, og det vinder genklang rundt om i verden,” sagde miljøminister Kirsten Brosbøl.

Foto: Billund BioRefinery

Tre gange så meget energi Fremtidens Renseanlæg bygges i et tæt partnerskab mellem miljøkoncernen Krüger A/S og det kommunalt ejede forsyningsselskab Billund Vand A/S. Det er et pilotprojekt med en ny, unik teknologi, der kombinerer rensning af spildevand og bioforgasning af organisk affald på en meget effektiv måde, så der bl.a. produceres tre gange mere energi, end anlægget bruger til rensning. Projektet har allerede i år høstet internationale priser, bl.a. Global Water Award og EU’s miljøpris.

Billund BioRefinery har et totalbudget på ca. 70 mill. kroner og opføres med støtte fra Miljøministeriet og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Anlægget bygger bl.a. på de gode erfaringer med kildesortering og bioforgasning af organisk affald, som Billund Kommune har stor succes med. ”Affald og spildevand er en ressource. Den grundholdning har vi arbejdet med i mange år hos Billund Vand, og det tiltrækker stor interesse fra både danske og internationale fagfolk.

Nu går vi endnu et skridt videre og får nye erfaringer, som vi glæder os til at formidle videre til branchen,” sagde Ole P. Johnsender er administrerende direktør for Billund Vand A/S.

Afløbsoperatør og andet godt på Ferskvandscentret

Se alle vores kurser og temadage i efteråret online, og tilmeld dig der.

Start din Afløbsoperatøruddannelse i november!

Se mere på www.fvc.dk/kursus. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsmail.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

13

Din system leverandør til spildevandspumpning Komplette dykkede pumpestationer Ydelser fra 1 - 600 l/s

Et stærkt alternativ!

Gorman Rupp

Unikke tørtopstillede og ægte selvansugende pumper.

Pumpetryk op til 90 mvs. - ideel ved nedlæggelse af renseanlæg.

Energioptimerede!

!

Nyhed

AGM kolbepumpe

Den driftssikre AGM pumpe leveres nu med Easy-Flow kolber for optimeret drift og lavere vedligeholdelses omkostninger.

Nu også som pumpestation!

Løser udfordringen med lille mængde og højt tryk!

14

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

BioRefinery har indledt forhandlinger med Kina Der er stor kinesisk interesse for viden om dansk miljøteknologi og bioforgasning. En kinesisk delegation overværede i august miljøministerens første spadestik på Billund BioRefinery, og der forhandles om en konkret samarbejdsaftale En kinesisk delegation bestående af tre herrer og en kvinde fra selskabet CECEP City Lightning Management var til stede, da miljøministeren i august tog det første spadestik til det nye biogasanlæg hos Billund BioRefinery. Årsagen er, at Billund BioRefinery i øjeblikket forhandler med kineserne om en konkret samarbejdsaftale. Det oplyser Billund BioRefinery i en pressemeddelelse.

Det kinesiske selskab har tidligere i år etableret sig med et dansk kontor i Nyborg og arbejder bl.a. med biogasprojekter.

Første kontrakt med et andet dansk biogasselskab er allerede indgået, og der er appetit på mere. ”Bioforgasning er ekstra interessant i Kina, bl.a. på området for behandling af madaffald fra restaurationer,” siger Mr. Wang Yong Ming, CEO for CECEP City Lightning Ltd. ”Kina har en anden madkultur med større madspild. Så der er stor interesse i at udnytte ressourcerne bedre, og centralregeringen bakker op om alternative energi- og miljøløsninger.”

Der forhandles nu konkret med Billund BioRefinery om levering af rådgivning og uddannelse til et demoprojekt med et biogasanlæg i Kina, hvor regeringen har opstillet ambitiøse mål på området.

kan vi spille en rolle,” siger projektchef Bjarne Bro, Billund BioRefinery. ”Billund BioRefinery har så stærke teknologier fra Krüger, at vi kommer til at bevare forspringet mange år endnu - også internationalt - og nu får vi et fantastisk udstillingsvindue at arbejde med. Interessen er allerede nu meget stor - også fra en række vestlige lande - og det bekræfter os i, at Fremtidens Renseanlæg bliver en gevinst for både miljøet og for dansk miljøeksport,“ siger han. (pima)

Stor kinesisk interesse ”Generelt er interessen for dansk miljøteknologi meget stærk i Kina. Billund BioRefinery har haft to forskellige kinesiske delegationer indenfor to måneder, og de fire gæster har allerede været her én gang tidligere. Det viser, at der er en meget konkret interesse for samarbejde,» siger dansk-kineseren Dat Ba Luu, rådgiver for Nyborg Kommune og formidler af projekter mellem Danmark og Kina.

Forventningen hos Billund BioRefinery er at lande en eller flere kontrakter i år med levering af knowhow til Kina, så det danske fyrtårnsprojekt kan vise vej ud i verden for dansk miljøteknologi. ”Vi er meget realistiske med vores egen andel i projekterne, men kineserne har brug for vores viden og teknologi, og her

En kinesisk delegation fra selskabet CECEP City Lighting Manage­ment var på plads, da der blev holdt fagligt forum og taget første spadestik til det nye biogasanlæg i Billund BioRefinery i august. Forventningen hos Billund BioRefinery er at lande en eller flere kontrakter i år med levering af knowhow til Kina.

Foto: Billund BioRefinery

Svend Auken-prisen til Billund BioRefinery Miljøminister Kirsten Brosbøl overrakte den 22. september Svend Auken-prisen til Billund BioRefinery - Fremtidens Renseanlæg - på Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Prisen blev tildelt for en særlig indsats på miljø- og klimadagsordenen, og Billund BioRefinery fremhæves især for et ambitiøst offentligt-privat partnerskab, der gør spildevand og affald til en ressource frem for et problem.

Billund BioRefinery er tidligere i år blevet hædret med bl.a. Global Water Awards og EU's Miljøpris, og Svend Auken-prisens anerkendelse af de tårnhøje ambitioner glæder ekstra meget.

"Svend Auken viste vejen som miljøminister ved at sætte miljøSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

arbejdet i gang og på skinner gennem sit utrættelige og dybt engagerede arbejde. Vi lover at gøre det både endnu bedre og endnu grønnere i fremtiden. Og vi vil gøre det ambitiøst, energisk og utålmodigt - helt i ånden fra Svend Auken,” sagde adm. direktør Ole P. Johnsen fra Billund Vand A/S i sin takketale.

Svend Auken-prisen til minde om Danmarks tidligere miljøminister, afdøde Svend Auken, blev indstiftet i 2009 og er tidligere blevet tildelt EU-kommissær Margot Wallström, Verdensnaturfonden, Samsø Energiakademi, Grundfos og forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. (pima)

15

Bæredygtig vandbehandling Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde.

Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient.

Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

Du kan finde flere oplysninger på: www.siemens.com/sensors/environmental

16

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Der var god stemning og smil på læberne blandt deltagerne, da de skulle udvælge årets emner til døgnkurset.

Foto: Pia Maltesen

Hvilke emner skal med på årets Døgnkursus?

Spildvandsteknisk Forening modtog 47 mulige forslag til oplæg på årets Døgnkursus fra medlemmerne. I august besluttede 23 områderepræsentanter, hvilke oplæg, der skulle med på programmet.

I midten af august mødtes 23 områderepræsentanter fra lokalforeninger og spildevandsbranchen på Comwell i Kolding for at planlægge programmet for STFs Døgnkursus 2014, der arrangeres i samarbejde med Ferskvandscentret i Silkeborg.

Det store spørgsmål, repræsentanterne skulle tage stilling til, var hvilke oplæg, deltagerne på dette års døgnkursus skulle have mulighed for at opleve, og der var masser af emner at

vælge imellem. Spildevandsteknisk Forening havde nemlig modtaget 47 forslag indsendt af medlemmer og derudover var de selv flittige til at bidrage til puljen med ideer til oplæg.

Herefter fik områderepræsentanterne til opgave at udpege de emner, de mente var mest interessante at høre om på døgnkurset den 7. og 8. november. ”Jeg vil nu gerne have jeres bud på, hvad der skal med,” sagde mødeleder Kristian Vestergaard fra KV Miljøformidling, der herefter skrev de opråbte emner op på en stor Flip-Over blok og nummererede dem én efter én.

Afgivelse af stemmer

Mødeleder Kristian Vestergaard lavede en fin liste over de mange emner til Døgnkurset.

Foto: Pia Maltesen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

I løbet af en time var de udvalgte emner skrevet ned og hængt op på den ene væg i mødelokalet til nærmere beskuelse. Nogle af disse mindede dog om hinanden og blev derfor slået sammen, så den endelige liste endte på 35 emner. ”Næste opgave består i, at I hver især afgiver seks stemmer, som I placerer ud for de emner, I allermest ønskede at høre på døgnkurset. De, der får flest stemmer, kommer med på døgnkurset,” forklarede Kristian Vestergaard.

Som ved et bankospil, hvor vinderen har fået rækken fuld, råbte hver deltager herefter sine seks favoritter op.

17

”Nummer, 3, 8, 10, 13, 20 og 29,” lød det fra en af deltagerne, mens Kristian Vestergaard satte grønne tændstik-streger ud for de opråbte numre.

Nogle emner lagde sig hurtigt i førerposition, mens andre ikke rigtigt rørte på sig - og som mødeleder Kristian Vestergaard bemærkede: ”Det er jo næsten som ved Grand Prix, hvor favoritterne rykker i front, og man ånder lettet op, når de mindre populære sange alligevel får et point.”

Efter godt 30 minutter var vinderen fundet, og det blev ”Driftens Medarbejdere: Hvor få skal vi være, og hvad skal vi kunne i fremtiden?”, der fik 12 point. På andenpladsen kom ”Energioptimering med erfaring fra forsyningen” med syv stemmer, og på en delt tredjeplads med seks point kom de to emner ”Badevand” og ”Skift og beluftning med erfaringsoplæg”.

Download materiale

I alt 23 områderepræsentanter var mødt op på Comwell i Kolding i forbindelse med forberedelserne til Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus.

Foto: Pia Maltesen

Næste punkt på dagsordenen blev at finde bud på oplægsholdere samt at beslutte, om det enkelte oplæg skulle være fælles for alle, eller om det skulle køre samtidig med andre oplæg under kategorien ”spor”. Igen i år vil der nemlig være mulighed for - en del af tiden - at vælge mellem to faglige spor.

I 2013 var der desuden to kortere indlæg på 10 minutter, og det var så stor en succes, at det er med på programmet igen i

år. Den endelige liste over foredrag kan ses på næste side. Der er også mulighed for at downloade materialet gjort tilgængeligt via hjemmesiden www.stf.dk. Tilmeldte deltagere får i ugen op til døgnkurset kollektiv mail med downloadanvisning.

Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside vil også orientere om dette.

15 emner på årets Døgnkursus Her er de udvalgte emner til årets Døgnkursus på Comwell Kolding.

Spildevandsteknisk Forening afholder Døgnkursus i samarbejde med Ferskvandscentret fredag den 7. november kl.

12 til lørdag den 8. november kl. 12 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1 i Kolding.

Her kan du se den samlede liste over de oplæg, der er mulighed for at høre på årets Døgnkursus.

Programoplæg for Døgnkursus 2014

Blok 3 - spordelt D: Anaerobe processer Anaerob membranfiltrering v/Søren Brønd, Envidan A/S. ERFA med Anitamox processen på Holbæk Renseanlæg v/Claus Dahl, Krüger A/S. Aftenindlæg: Surprise

Blok 1 - samlet: Fremtidens driftsmedarbejder. v/Ole S. Øgelund, Vand & Affald, Svendborg.

Arbejdsmiljø: Er der nye regler/værktøjer på vej?

Blok 4 - samlet: Badevandskvalitet.

ERFA med desinfektion på Nr. Lyngby renseanlæg.

En lærerig historie.

Blok 2 - spordelt - A: Bassiner Regnvandsbassiner: Design og funktion nu og i fremtiden v/Jes Vollertsen, Aalborg Universitet.

ERFA om drift af regnvandsbassiner.

Blok 5 - samlet: Service og vedligeholdelse Energibesparelser og energiproduktion – muligheder og erfaringer v/John Sørensen, COWI A/S

Blok 2 - spordelt B: Optimering på renseanlægget Energioptimering af beluftningen v/Mette Brynjolf Jepsen, DONG Energy.

ERFA om optimering af beluftningen v/Ulrik Folkmann, Hedensted Spildevand A/S.

I pauserne mellem de faglige indlæg vil der være mulighed for at besøge firmaudstillingen, hvor 24 firmaer udstiller deres produkter. (se listen over udstillere på side 35)

Blok 3 - spordelt C: Transportsystemer Udfordringer ved drift af lange, tryksatte transportsystemer v/Karsten Egebjerg Pedersen, Krüger A/S. ERFA med drift af lange tryksatte transportsystemer i Fåborg v/Dennis Pedersen, FFV Energi og Miljø A/S.

18

Fredag aften er der stor, fælles middag for alle deltagerne, og efterfølgende er der et aftenindlæg i foredragssalen, som ikke handler om spildevand. Har man lyst til lidt motion, er der mulighed for at deltage i en fælles løbe- jogge- eller gåtur lørdag morgen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Fordi TenCate Geotube® kan give mere på bundlinjen…

TenCate Geotube® afvander og opbevarer slammet i én og samme proces. Slam tilsat polymer pumpes ind i Geotube® posen, hvor polymeren sikrer en god flokdannelse og separering af slam og rejektvand.

Med TenCate Geotube® får du lave investerings- og driftsomkostninger, effektiv tilbageholdelse af suspenderede stoffer, fosfor og kvælstof, og gode muligheder for afsætning af afvandet slam fra Geotube® poser til biogasanlæg.

TenCate GeoTube® kræver ikke større permanente anlæg eller faste installationer. For mere information Kontakt: Jan K. Pedersen på 40 31 69 88 eller jkp@envidan.dk.

www.envidan.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

19

Opførelse af rådnetank 2 på Aalborg Renseanlæg Øst. Det sker som et led i Aalborg Forsy­ning, Kloak A/S’ strategi om at blive energiproducerende i 2014 og CO2 neutral i 2016.

Artikelserie 2. del af Aalborg Forsyning, Kloak A/S' beretning om anlægsprojektet "Forbedret energiudnyttelse på Rense­ anlæg Øst".

”

Artiklen er en fortsættelse af 'Forbedret energiudnyttelse på Aalborg Renseanlæg Øst i 20132016', som blev bragt i Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2, 2013.

”

20

Anlægsprojekt: Et renseanlæg energioptimeres Aalborg Forsyning, Kloak A/S er i fuld gang med at ombygge og energioptimere Renseanlæg Øst. Målet er at øge slam- og biogasproduktionen. Projektet kræver høj grad af planlægning både i forhold til møder, til midlertidig drift i anlægsperioden og ikke mindst udfordringer i forhold til Risikobekendtgørelsen.

Tekst og foto: Søren Lundsgaard, civilingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S Som et led i Aalborg Forsyning, Kloak A/S' strategi om at blive energiproducerende i 2014 og CO2 neutral i 2016 er forsyningen i øjeblikket igang med et større anlægsprojekt på Renseanlæg Øst. Artiklen er en beretning om nogle af vores erfaringer med anlægsarbejderne og projektarbejdet, som det er forløbet indtil medio 2014.

Projektet, der begyndte medio maj 2013, forventes afsluttet medio 2016, og budgettet for det samlede projekt er på ca. 78 mill. kroner.

Planlægning af projektet Ethvert stort anlægsprojekt starter med en planlægningsfase, hvor der tages valg i forhold til projektering, entrepriseopdeling, udbudsformer og drift under anlægsarbejdet. Det store anlægsprojekt på Aalborg Forsynings Renseanlæg Øst indeholder mange forskellige anlægselementer, som skal udføres og udbydes over flere år. Derfor har det været vigtigt for Kloak A/S, at mødeaktiviteter blev sat i faste rammer, således at tiden udnyttes bedst muligt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Projektets nøglepersoner afsætter tirsdag formiddag i lige uger til projektmøde. Dagsordenen på møderne varierer fra gang til gang under indflydelse fra bygherre og de rådgivere, som har behov for at mødes til afklaring af projekteringsspørgsmål. Den faste mødefrekvens har vist sig særdeles effektiv til at skabe en ro omkring projektet, hvor ad-hoc møder og dobbeltbookinger i kalendere undgås.

Rådnetank lukket Et af mange vigtige elementer i vores anlægsprojekter er spørgsmålet omkring drift under anlægsarbejdet. Af samme årsag er driftsledelsen på renseanlægget altid med til projektmøderne.

I omtalte projekt på Renseanlæg Øst har vi valgt en anderledes tilgang end den sædvanlige interims-drift, som ofte anvendes under anlægsarbejder.

I foråret 2013 begyndte vi at undersøge mulighederne for at nedlukke den eksisterende rådnetank nr. 1, mens opførelsen af rådnetank nr. 2 foregår.

Undersøgelsen konkluderede, at fordelene ved at lukke rådnetank nr. 1 i anlægsperioden var betydelige, og de økonomiske konsekvenser ved nedlukningen til fulde matchede de fordele, som var indeholdt i en nedlukning.

Af fordele kan blandt andet nævnes kortere anlægsperiode, enklere anlægsprojekt uden fordyrende midlertidige biogasinstallationer, højere sikkerhed under anlægsarbejdet og ikke mindst en øget

indtægt fra el-produktion på vores andet renseanlæg: Renseanlæg Vest.

Størstedelen af renseanlæggets afvandede slam transporteres i anlægsperioden til Aalborg Renseanlæg Vest til udrådning, så energien i slammet udnyttes til el-produktion. På den måde kan vi også udnytte reservekapaciteten på den gasmotorinstallation, der blev etableret på Renseanlæg Vest i 2012.

Lukningen af rådnetank nr. 1 gør det muligt at forbedre gas- og sandudtag på rådnetanken, samtidig med at rådnetank nr. 2 bliver opført. Rådnetank nr. 1 er 15 år gammel og har siden etableringen ikke været åbnet. Der blev derfor brugt betydelige ressourcer på at forberede åbningen af rådnetanken, da netop opstarts- og nedlukningsproceduren indeholder de største sikkerhedsmæssige risici for omgivelserne.

rådnetankstoppen. Derefter blev hele gassystemet fra rådnetank til gaskedler skyllet med nitrogen.

Samtidig med skylningen blev methanindholdet i afkastet fra rådnetanken målt og logget på en PC, så udviklingen i methan-indhold nøje kunne monitoreres. Da methan-indholdet i afkastet var under 0,5 Vol % blev nitrogen-skylningen stoppet, og dækslet på toppen af rådnetanken blev demonteret, hvorefter der straks blev etableret mekanisk ventilation mellem slamspejlet og rådnetankens top ved hjælp af en nedsænket ventilationsslange.

Ventilationsslangen blev herefter sænket ned i tanken i takt med, at slamspejlet sænkedes som følge af den efterfølgende nedtømning. Luk­ningen af rådnetanken forløb yderst tilfredsstillende, og der var under hele forløbet konstant fokus på, at sikkerheden havde den allerhøjeste prioritet.

Sikkerheden er vigtig

Myndighedsbehandling

Indpumpningen af slam på rådnetanken blev stoppet 11 døgn før den planlagte åbning, så biogasproduktionen på åbningstidspunktet forventedes at blive i størrelsesorden fire m3 i timen. På åbningsdagen mødtes de involverede personer til sikkerhedsmøde på renseanlægget, hvor sikkerhedsproceduren blev grundigt gennemgået. Alle, der var til stede, fik udleveret en gul refleksvest, så det blev tydeligt, hvem der var instrueret og dermed havde adgang til

Som det blev beskrevet i den første artikel omkring projektet på Renseanlæg Øst, skal der etableres et 15.000m3 biogaslager. Biogassen skal primært anvendes til substituering af naturgas på renseanlæggets slamtørringsanlæg.

Kapaciteten på tørreanlægget overstiger Kloak A/S’ samlede slamproduktion og derfor driftes tørreanlægget kun fire dage om ugen.

Det 15.000 m3 store biogaslager skal udjævne forskellen mellem den konti-

Slam til udrådning

Projektet begyndte maj 2013 og forventes afsluttet medio 2016. Budgettet for det samlede projekt er på cirka 78 mill. kroner.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

21

nuerlige produktion af biogas og slamtørringsanlæggets ugentlige start/stop drift. Derudover giver gaslageret på længere sigt nye muligheder for fleksibel og intelligent energistyring, hvor den producerede biogas kan anvendes til flere forskellige formål både internt på renseanlægget og eksternt afhængig af energimarkedets udvikling.

Der er imidlertid også udfordringer ved at bygge et 15.000 m3 biogaslager.

Risiko­bekendtgørelsen trådte i kraft ultimo 2006. Den foreskriver at virksomheder med en oplagskapacitet på 10 tons biogas eller derover, er omfattet af bekendtgørelsen, idet biogas klassifi­ ceres som et yderst letantændeligt stof.

Det betyder, at der, inden biogas­lageret etableres, skal udarbejdes et omfattende sikkerhedsdokument, som skal godkendes af risikomyndighederne.

Risikomyndighederne er i dette tilfælde kommunens miljømyndighed, politiet, Beredskabsstyrelsen, Beredskabscenter Aalborg og Arbejdstilsynet.

Sikkerhedsdokumentet skal ifølge risikobekendtgørelsen ”påvise et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø” og herunder beskrive, ”hvordan virksomheden vil forebygge større uheld og begrænse konsekvenserne af større uheld, samt beskrive, hvordan virksomheden sikrer, at de nødvendige tiltag gennemføres”.

Da sikkerhedsdokumentet skal udar-

bejdes som følge af det nye gaslager, var vores fokus fra start orienteret om sikkerhedsforanstaltningerne og konsekvenszonerne for selve gaslageret. Vi har driftet rådnetanksanlæg siden 1985 og har altid levet op til gældende forskrifter og ATEX-regler på disse installationer, så vi forventede, at arbejdet omkring godkendelsen af installationerne ville tage cirka et år og i princippet være en formalitet.

Anlægget risikovurderes Det skulle imidlertid vise sig ikke at være tilfældet, da risikobekendtgørelsen omfatter hele virksomheden og dermed også de uheld, der kan opstå på eksisterende installationer som fx rådnetank og slamlagertanke. Dermed blev etableringen af et nyt gaslager startskuddet til en grundig granskning og risikovurdering af hele renseanlægget – og ikke kun biogaslageret - hvor tidsforbruget til what-if workshops, udarbejdelse af barrierediagrammer og revidering af procedurer har været betydeligt.

Sikkerhedsdokumentet indarbejdes i Kloak A/S’ ledelsessystemer for arbejdsmiljø, miljø, energi og kvalitet.

Til gengæld er vi ikke i tvivl om, at arbejdet har givet et endnu mere sikkert renseanlæg og en dybere forståelse af de sikkerhedsrisici, som er forbundet med at drifte et biogasanlæg.

Anlægsprojekter på Rense­ anlæg Øst i forbin­delse med udbygning til et 2-trins anlæg: • Spildevandsledning fra sandfang og primærtanke til luftningstanke • Primærtanke (der også skal fungere som dynamiske udligningstanke under øget hydraulisk belastning) • Ekstra 1.500 m3 rådnetank inkl. kælder • 15.000 m3 biogaslager • Ombygning af slamlagertanke, rejektvandstank og maskinhus • Større biogaskedel til varmekreds • Større biogaskedel i oliekreds i slamtørringsanlæg • Omstilling til fuld bundbeluftning i 2-trinsanlæg.

Status på den igangværende myndighedsbehandling er, at vi har fremsendt fjerde revision af sikkerhedsdokumentet, som risikomyndighederne i øjeblikket behandler.

Den første udgave af sikkerhedsdokumentet blev fremsendt primo maj 2013. Den samlede tid til udarbejdelse af sikkerhedsdokument og myndighedsarbejde forventes at tage omkring halvandet år.

I juni måned var man allerede godt i gang med opførelsen af den nye rådnetank.

22

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Kom og hør mere om vores unikke målinger på Døgnkurset 2014 i Kolding D

E NYH

NitraVis 700IQ NOx: Økonomisk optisk nitratsensor til procestanken NitraVis 700IQ NI: Kombineret optisk nitrat- og nitritsensor til præcise målinger af både NO3-N og NO2-N.

OPTISONIC 7300

IFL700 IQ SLAMSPEJLSMÅLER

Måling af flow og metankoncentration

» Unik ny slamspejlsmåler til IQ Sensor Net » Vedligeholdelsesfrit rensesystem » Intelligent profilsoftware til alle slamspejlssituationer » Unik trådløs tilslutning til IQ Sensor Net » Over 100 nye referencer i Danmark

» » » »

Vedligeholdelsesfri Lige rør – intet tryktab Måling er uafhængig af gassammensætning Robust og vandtæt opbygning af ultralydssensorer

Susanne Rasmussen Tlf: +45 4329 0762

Thomas Hagedorn Tlf: +45 4025 7017

Med forbehold for ændringer

(f.eks. til Anamox processer, udløb og andre processer med krav til præcis måling.)

Carsten Madsen Tlf: +45 2075 3543

Gustaf Fagerberg A/S - Kornmarksvej 8-10 - 2605 Brøndby Tlf.: +45 43 29 02 00 - Fax: +45 43 29 02 02 - e-mail: fagerberg@fagerberg.dk - www.fagerberg.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

23

Tema

Kloakker skal lægges om, og diger og dæmninger skal bygges højere. Det er konsekvensen af, at Danmark synker, mens havet stiger. Et kort udarbejdet af Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet kan nu afsløre, hvor i landet der er størst risiko for landsænkninger.

Spørgsmålet er bl.a. relevant i forholdt til anlægs­arbejde i spildevands­sektoren.

Danmark synker

Viden om lokale sætningsforhold bliver stadig mere efterspurgt, blandt andet i forhold til klimatilpasning og større anlægsarbejder i kommunerne. Et eksempel er Thyborøn, som her ses fra oven.

Kloakledningerne sætter sig – men hvor?

Det kan være vigtigt at vide, hvilke områder i Danmark, der er sætningstruede. For hvis landjorden flytter sig meget over fx en 50-årig periode, kan det give en højdeforskydning i kloaknettet på op til 50 centimeter, og det kan have stor betydning for anlægsarbejde i spildevandssektoren.

Tekst: Niels Broge, specialkonsulent hos Geodatastyrelsen, Karsten Vognsen, specialkonsulent hos Geodatastyrelsen og Carlo Sørensen, senior kysttekniker hos Kystdirektoratet I geografitimerne i skolen lærte vi, hvordan jorden består af syv kontinentplader, som bevæger sig horisontalt i forhold til hinanden. Ligeledes bevæger jorden sig i vertikal retning og hæver og sænker sig og ændrer form. Zoomer vi ind på Danmark, sker ændringerne med forskellige hastigheder i forskellige dele af landet. Årsagerne er dels isens tilbagesmeltning efter sidste istid, men er

24

også et resultat af menneskelig aktivitet, såsom når landmændene dræner og dyrker landbrugsjord samt vandvinding.

Hvor højt landet ligger, og hvor meget det bevæger sig, er vigtig information i forbindelse med anlæg af veje, jernbaner, kloakrenovering, diger og dæmninger, kystbeskyttelse og byudvikling i kyst- og havneområder.

Viden om lokale landsætninger har fået

en yderligere og meget vigtig dimension i forbindelse med klimatilpasning. For selvom ændringerne år for år måske kun er nogle få millimeter, kan det på længere sigt dreje sig om mange centimeter. Og det har en afgørende betydning, når det gælder investeringer i anlæg, der skal holde i 50 til 100 år som kloakker, havneanlæg, diger og lignende.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

En centimeter om året

Grafik: Geodatastyrelsen

Igennem de seneste to år har Geodatastyrelsen i samarbejde med Kystdirektoratet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet arbejdet på at skabe et mere detaljeret overblik over den vertikale landbevægelse, hvor sætninger (højdeforskydninger, red.) lokalt spiller en væsentlig rolle.

Og bevægelserne kan være langt mere betydningsfulde end tidligere antaget.

Resultaterne af kortlægningen viser nemlig, at sætningsrater mange steder i landet overgår den generelle landhævning med faktor 10 eller mere.

Vi har længe vidst, at de nordligste dele af fædrelandet, hæver sig med godt to millimeter om året, mens de allersydligste dele ikke udviser nævneværdig vertikal bevægelse. Det er det generelle billede, som er veldokumenteret og almindeligt accepteret. Men undersøgelser har vist, at jorden kan rykke sig op til en centimeter om året, og det betyder, at hvis man anlægger en ny kloakledning og tænker i et perspektiv på 50 år frem i tiden, så ligger kloakledningen måske 50 centimeter lavere til den tid, end da den blev lagt.

Er kloakledningen lagt med et fald, kan det betyde, at faldet langsomt forsvinder med slamophobninger i kloakledningen til følge.

Vigtige anlægsinvesteringer Det er i særdeleshed i byområder, at de store sætningsrater har betydning, da det er i de områder, de største anlægsinvesteringer foretages, og netop derfor er der god grund til at tage spørgsmålet om sætninger alvorligt for byplanlæggere, forsyningsselskaber, entreprenører og andre inden for branchen.

Lokale sætninger kan være ganske omfattende og i enkelte tilfælde have en størrelse på mere end én centimeter om året. Sætninger af denne størrelse har stor betydning, når kommunerne skal renovere kloaksystemer eller anlægge nye kloakanlæg - samt for kommunernes arbejde med at klimatilpasse.

Der er behov for en systematiseret og geografisk ensartet vedligeholdelse af højdenettet på national skala, hvis man Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

n Grønne kommuner: Renoveret og vedlige­ holdt højdenet.

Sætningsrater kan med stor sandsynlighed fremstilles med få supplerende højdemålinger.

n Gule kommuner: Renoveret eller delvis renoveret højdenet med delvis eller ingen vedligeholdelse.

Sætningsrater kan fremstilles for dele af kommunen efter en ajourføring af højdenettet.

skal kunne beregne sætningsrater i lokale områder og på tværs af kommunegrænser. Som det er i dag, varierer kvaliteten af datagrundlaget meget fra kommune til kommune. Det skyldes kommunernes forskellige aftaleforhold omkring vedligeholdelse af deres højdenet. Og det er årsagen til, at det er vanskeligt at beregne sætningsrater for større sammenhængende områder.

Højdenettet vedligeholdes I områder, hvor der i nyere tid er udført højdenets-renoveringer med en efterfølgende systematisk vedligeholdelse, vil der med stor sandsynlighed kunne beregnes sætningsstørrelser med få

n Øvrige kommuner: Ikke renoveret højdenet. I disse kommuner forefindes der et begræn­set antal punkter og koterne er i stor udstrækning transformeret, som betyder at en beregning af sætningsrater vil kræve en komplet nyreno­vering efterfulgt af en syste­ ma­tisk vedligeholdelse.

supplerende højdemålinger.

Situationen i de øvrige dele af landet hvor de eksisterende koter (højden for et bestemt terrænpunkt, red.) stammer tilbage fra målekampagner i 1940`erne til 1960`erne - er betydelig mere kompliceret, idet transformationen af disse koter til den i dag gældende højdereference er fejlbehæftet. Der er derfor behov for at få digitaliseret de gamle målinger og få genberegnet koterne samt at få lavet nye målinger af alle de endnu eksisterende gamle punkter. De beregnede koter fra de to generationer af målinger – fortid og nutid - vil på den måde kunne give et godt billede af sætningernes størrelse og udbredelse.

25

Tema

Danmark synker

Thyborøn har store forskydninger i kloaknettet I Thyborøn har målinger vist forskydninger i jorden på op til syv millimeter om året. Det kan få stor betydning for kloaknettet og for kommunens arbejde med at klimatilpasse.

Tekst: Niels Broge, specialkonsulent hos Geodatastyrelsen , Karsten Vognsen, specialkonsulent hos Geodatastyrelsen, Carlo Sørensen, senior kysttekniker hos Kystdirektoratet og Thomas Damgaard, leder af Natur & Miljø, Lemvig Kommune Lokale sætninger (forskydninger, red.) kan være ganske omfattende og i enkelte tilfælde have en størrelse på mere end én centimeter om året. Sætninger af denne størrelse har stor betydning for både kloakanlæg og for kommunernes arbejde med at klimatilpasse.

For et par år siden gennemførte Kort & Matrikelstyrelsen (nu Geodatastyrelsen, red.) sammen med Kystdirektoratet og Danmarks Tekniske Universitet et pilotforsøg i Thyborøn, der ligger i Lemvig Kommune. Pilotforsøget viste, at der er forskel på, hvor meget landet synker forskellige steder i byen.

Nogle steder er der beregnet sætninger på to millimeter om året, mens andre steder i samme lokalområde sætter sig med syv millimeter om året. På 50 år giver det en forskel på 30 centimeter.

Og sådanne fakta er det helt centralt for fx en kommune at have styr på, inden man begynder at klimasikre byen.

Der kan være mange penge at sparet ved at inddrage denne viden fx ved opførelse af nye diger eller ved renovering af spildevandsledninger, som gerne skulle ligge med fald og være selvrensende igennem hele deres levetid.

Brønde inspiceret De forholdsvis store sætninger i Thyborøn har allerede - eller vil over de kommende år - få stor betydning for dele af kloaknettet, da de målte overfladesætninger forplanter sig videre til kloakkerne og deres bundløb.

I forbindelse med pilotstudiet i Thyborøn blev en række udvalgte brønde i byen inspiceret, og der blev lavet nedstiksmålinger til bestemmelse af koten i bunden af kloakrøret.

Sammenligning af disse nyberegnede bundkoter med bundkoter indmålt i 1980 til 1990 i forbindelse med etableringen af kloakledningerne viste, at bunden af brøndene havde sat sig op til 40 centimeter i løbet af denne periode.

Kortet viser sætningsrater for Thyborøn by og beregnede sætninger for udvalgte brønde siden etableringen af Thyborøns kloaksystem i 1980’erne.

Grafik: Geodatastyrelsen

26

Der blev i forbindelse med nedstiksmålingerne også konstateret stillestående vand og større slamaflejringer i flere brønde. Især i brønde hvor spildevandet afledes fra syd mod nord over en længere strækning. Derimod var brønde, hvor spildevandet løber fra nord mod syd generelt rene. Årsagen er, at den sydlige ende af byen sætter sig markant hurtigere end den nordlige.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Tæt samarbejde Lemvig Vand og Spildevand A/S arbejder tæt sammen med Lemvig Kommune om at håndtere de klimatilpasningsmæssige udfordringer. I Thyborøn bliver udfordringerne i fremtiden at håndtere store vandmængder såsom stormfloder, oversvømmelser fra havet, højtstående grundvand og mere nedbør.

De fremtidige skybrud vil øge belastningen på kloaksystemerne i hele kommunen. Lemvig Vand og Spildevand A/S vil over de kommende årtier udskifte kloakkerne, som dimensioneres efter et overordnet valgt serviceniveau.

Detaljeret viden om sætningers udbredelse og størrelse spiller en væsentlig og central rolle for kommunens planlægning af dens fremtidige håndtering af både stormfloder, regnvand, grundvand og spildevand.

”

Detaljeret kendskab til sætnings­truede områder er vigtigt for Lemvig Kom­ mu­ne i indsatsen mod frem­ tidige oversvømmel­ser.

Kendskab til hastig­heden af sætnin­gerne er samtidigt vigtigt for at kommunen kan skabe lang­tids­holdbare løsninger når spilde­vands­ aflednings­systemer skal renoveres.

”

Thomas Damgaard, Leder af Natur & Miljø, Lemvig Kommune

Slamophobning i kloakbrønd i Thyborøn.

Foto: Lemvig Kommune

Chr. Krogh ApS er leverandør af markedets reneste og mest effektive produkter til vand- og slambehandling.

EkoFlock, EkoFoam, FerriFlock & Zetag®

Pantone Blue 072 C

Pantone Reflex Blue C

Chr. Krogh ApS Hellerupvej 17A · 2900 Hellerup Tlf. 3962 9808 · info@chr-krogh.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

27

UNILIFT CC

DW

KPL

Kompakt dykpumpe primært til den private husholdning. Pumper helt ned til 3 mm, når sien fjernes.

Dykpumpe til den professionelle bruger. Perfekt til afvanding af fx byggepladser og P-anlæg.

Aksialstrømspumpe til håndtering af store vandmængder, fx ved stormflodsinstallationer og afvanding af inddæmmede områder.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk

28skybrud spildevandsteknisk tidsskrift.indd

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014 08-09-2014 14:58:41

Tema

Danmark synker

Områder med forhøjet risiko for store højdeforskydninger Nogle områder i Danmark har større risiko for sætninger end andre. Disse områder er blevet kortlagt. Her kan du læse, hvilke områder det drejer sig om.

Forekomst og størrelse af sætninger (højdeforskydninger, red.) hænger sammen med geologiske forhold. Ved at inddrage mere detaljerede informationer om geologi og jordbundsforhold har Geodatastyrelsen sammen med Kyst­direktoratet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet et kort, der viser, hvor risikoen for sætninger er størst. Kortlægningen er valideret ved hjælp af tidsserier af beregnede koter (en kote er højden for et bestemt terrænpunkt, red.) på udvalgte fikspunkter.

I forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn er de beregnede sætningsrater generelt større end tre millimeter om

året, og der er beregnet sætningsrater på op til 17 millimeter om året.

Ligeledes er der på opfyldsområderne på Skagen Havn konstateret sætningsrater på op til 11 millimeter om året.

Langs Jyllands vestkyst forekommer også relativt store sætningsrater - særligt på strækningen imellem Ringkøbing Fjord og Thyborøn. Her er der enkelte steder konstateret sætningsrater på op til 11 millimeter om året.

Langs Limfjorden er der også visse steder beregnet høje sætningsrater, bl.a. i Aalborg by, hvor der er konstateret sætningsrater på op til ni millimeter om året.

Hvis der kan skabes et landsdækkende

samarbejde mellem kommuner, forsyningsvirksomheder og Geodatastyrelsen, kan det næste skridt blive at kortlægge sætningsrater. Hertil er der behov for et mere fintmasket net af højdemålinger end det, der er til stede i dag. Endvidere er der behov for systematisk gentagelse af målingerne for at skabe robuste tidsserier til brug for fremstillingen af kort over sætningsrater.

Genmålingsfrekvensen bør fastsættes efter, hvilken betydning og hvilke konsekvenser sætninger har for et bestemt område. Der, hvor det vurderes, at infor­mationen har en betydende nytteværdi, bør målingerne foretages hvert tredje år.

Kort over områder i Danmark med forhøjet risiko for sætninger Geodatastyrelsen har sammen med Kystdirektoratet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet dette kort, der viser, hvor i landet risikoen for sætninger er størst.

Erfaringer viser, at højdeforskydninger på en til fem millimeter om året er normalt i områder, hvor der forekommer sætninger.

Grafik: Geodatastyrelsen

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

29

Mø den d os på F 30.31. o jernvar ktob mes er p Lan å træ dsm fpun øde kt n r7

Optimer din drift og spar på energien Effektiv drift af forsyningsnettet kræver overblik og informationer til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.

>

Termis hjælper med at optimere driften af dit forsyningsnet og giver

>

Termis fra Schneider Electric giver dig alle de informationer, du har

> >

dig kontante besparelser på energien. brug for.

Termis er et hydraulisk og termodynamisk modelleringsværktøj, som bl.a. simulerer hastighed, tryk, temperatur og energi i

Og ikke nok med det: Termis henter SRO-data i realtid, logger historiske data og leverer præcise, fremtidige prognoser.

Med andre ord: Med Termis har du alle de informationer, du har brug for. Både fra fortiden, nutiden og fremtiden, altsammen i en intuitiv og let forståelig brugerflade.

forsyningsnettet.

Termis er nemt at integrere med eksisterende, åbne SRO-systemer, og kan desuden integreres med andre datakilder som fx vejr- og lastprognoser.

Få adgang til kundecasen med Hjørring Varmeforsyning – og læs hvordan de reducerer varmetabet med 10 % og sparer 1,8 millioner kroner om året.

Gå til www.SEreply.com og tast kampagnekoden 44621p

30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Nyt liv til spildevandsforskning I Aarhus har ingeniøruddannelserne fået ny bolig. De holder nu til på Aarhus Havn i det helt nyåbnede Navitas. Med det nye byggeri følger også nye og bedre laboratorier – en stor gevinst for de mange studerende.

Tekst: Anne Mette Skovbo Rasmussen, kommunikationsmedarbejder, Aarhus Universitet I det nye byggeri på Havnen i Aarhus har ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet fået nye og bedre forhold. De har fået et større laboratorie, der er bedre indrettet til netop spildevandsstudierne, hvilket giver de studerende bedre muligheder for at lave undersøgelser og generelt arbejde med spildevand. Bygningsingeniøruddannelsen er også blevet revideret og tilpasset det marked, de kommende ingeniører kommer ud til. Det indebærer, at uddannelsen er blevet udvidet til at have hele tre semestre tilegnet miljø- og klimaforandringer. ”Det er vigtigt, at vi hele tiden følger med i den teknologiske udvikling, og hvad der sker i branchen. Når der sker ændringer i de opgaver, ingeniørerne har, har vi på uddannelserne øje for dem i forhold til undervisningen. På den måde kan vi give de studerende de bedst mulige forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet, når de er færdige med at studere,” siger forfatter Peder Hvid Maribo, lektor på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet er der stort fokus på spildevand og uddannelse heri. Der er et helt semester tilegnet spildevand – spildevandssemesteret. Der er forskel på, hvordan de forskellige ingeniøruddannelser i Danmark

vægter de emner, som de studerende skal igennem. På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet er fokus primært på vand, mens andre uddannelser lægger vægt på andre ting som for eksempel jord eller luft. ”Vores uddannelser indeholder nogle grundlæggende elementer indenfor spildevandsteknik. Nogle ting dykker vi dybt ned i, og på andre områder giver vi de studerende en overordnet grundviden,” siger Kristian Vestergaard, der også er lektor på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Og når fokus på uddannelsen i Aarhus er på vand, er det ikke en tilfældighed. ”Vi kan se, at det ikke er noget problem at afsætte ingeniørerne, når de er færdige med at læse. Der er jo rigtig mange, der arbejder indenfor de områder, som vi lægger fokus på i vores undervisning. Og samtidig er der også dele af uddannelsen, der foregår internationalt. Det er medvirkende til, at de nyuddannede ingeniører har både nationale og internationale muligheder, når de er færdige med at studere,” siger Kristian Vestergaard.

Det nye byggeri Navitas er blevet opført i et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA A/S.

Ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet har fået nye og bedre forhold. De er flyttet ind i det nye byggeri, Navitas, på Havnen i Aarhus.

Her har de bl.a. fået et større laboratorie, der er bedre indrettet til netop spildevandsstudierne.

Foto: Aarhus Universitet Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

31

Portræt af en person fra spildevandsbranchen

Jens Jørgen Ploumann er nyt bestyrelsesmedlem (suppleant) i Spildevands­teknisk Forening.

Til daglig arbejder han som afdelings­leder for Energi Viborg Vand A/S.

Et udfordrende og lærerigt job Han har sejlet på verdens have, været på Grønland og spiller skak. Mød det nye medlem af Spilde­vandsteknisk Forenings bestyrelse Jens Jørgen Ploumann, der er vild med at arbejde med spildevand, og kalder det den mest ”renlige branche”, han har arbejdet i.

Af Pia Maltesen, redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift Foto: Pia Maltesen Spændende. Således betegner Jens Jørgen Ploumann sit job som afdelingsleder for Energi Viborg Vand A/S. Når han møder ind på jobbet, er det som oftest med en forventningens glæde, for ingen dage er ens. ”Der sker noget nyt hver dag. Jeg arbejder med alt lige fra el, SRO, VVS og kloak til kemi og biologi. Alt sammen er blandet i et stort sammensurium af ledelse, udvikling og rutineopgaver.

Det geniale ved spildevandsbranchen er, at hvis man vil, kan man hurtigt blive ekspert inden for et af områderne, da alt er i udvikling,” fortæller Jens Jørgen Ploumann.

Portrætserie I de følgende numre af Spildevandsteknisk Tids­skrift bringer vi et portræt af en personlighed fra spilde­ vands­branchen. I det første portræt kan du læse om 55-årige Jens Jørgen Ploumann, der er afdelingschef for Energi Viborg Vand A/S og nyvalgt besty­rel­ses­ medlem (suppleant) i Spildevandsteknisk Forening.­

32

Han begyndte som afdelingsleder for Energi Viborg Vand A/S for godt et år siden. Tidligere har han bl.a. været ansat som driftsleder for Bruunshåb Centralrenseanlæg og Favrskov Kommunale Renseanlæg, og med 14 år i spildevandsbranchen er han efterhånden en erfaren mand. ”Jeg kan se, at branchen virkelig begynder at blive voksen, og der er kommet mere fokus på alt lige fra miljø og energi til udvikling og økonomi,” siger den 55-årige afdelingsleder, der dog ærgrer sig over, at den danske spildevandsbranche ikke længere er helt så langt fremme set med internationale øjne. ”Vi var engang førende. Det er vi ikke mere. Men efter kommunesammenlægningen og udskillelsen af spildevand i diverse selskaber, er der nu ved at ske forandringer i branchen til, at vi kan tænke mere nationalt og internationalt, så spilde­vandsbranchen rykker nu igen, og det er spændende. Vi begynder at kigge ud over landets grænser og hente inspiration udefra, og det er vigtigt, hvis vi vil følge med,” siger han og tilføjer i samme åndedrag: ”Set med foreningsøjne er det også vigtigt at skabe netværker - ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Det håber jeg, der vil blive arbejdet endnu mere på i fremtiden.”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Havet og Grønland Jens Jørgen Ploumann har også rejst rundt på verdens have.

Tilbage i sine yngre dage i 1980’erne var han nemlig først maskinassistent og siden maskinmester hos rederierne Mercandia Line, J. Lauritzen, Concord Line og Statens Isbryder tjeneste.

Men efter fire år på vandet, besluttede han sig for at gå i land på Grønland og fik job som driftsleder for Grønlands Tekniske Organisation(GTO) ”Narsaq El/vand-værk”, der efter overdragelsen til hjemmestyret kom til at hedde Nukissorfiit. ”Det var en anderledes udfordring, for man er langt væk fra alfarvej. Gik noget i stykker, måtte vi klare os med de materialer, der var, for der var typisk en uges levering på nyt. Derfor var det bare med at få tingene til at hænge sammen, indtil de nye materialer kom,” fortæller Jens Jørgen Ploumann.

Efter ni år på Grønland drog han tilbage til Danmark, hvor han i en årrække arbejdede først som projektmedarbejder hos Danfoss System Automatik (SRO) og siden i TDC som souchef/ maskinmester for byggeteknisk afdeling for Jylland og Fyn. Men det krævede en del rejseaktivitet, og på hjemmefronten skete der pludselig en omvæltning, der fik Jens Jørgen Ploumann til at tænke i nye karriereveje. ”Min yngste datter blev født. Derfor ville jeg gerne have et job, som lå i nærheden af vores hjem, der dengang var i Hadsten. Hadsten Renseanlæg lå lige ved siden af vores hus, og jeg ville gerne prøve kræfter med noget nyt. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke meget om spildevand. Men det viste sig hurtigt at være en spændende branche – og nok den mest renlige branche, jeg har arbejdet i, for det er det eneste sted, hvor man vasker hænder, inden man går på toilettet,” siger Jens Jørgen Ploumann.

Om WASYS A/S Hos WASYS A/S har vi specialiseret os i at styre, overvåge og flytte vand.

Med mere end 47 års samlet erfaring indenfor vandog spildevandsbranchen, har vi tilegnet os kompetencerne til at gennemføre projekter med succes og til den aftalte tid og pris.

Pumpestyring WASYS A/S er certificeret Grundfos eSolution partner og tilbyder komplette pumpestyringstavler.

Instrumentering WASYS A/S har stor erfaring med at vejlede i hvilket produkt der lige netop passer til en given applikation.

SRO/SCADA WASYS A/S tilbyder konfiguration og idriftsættelse af SRO/SCADA produkter.

Det dårlige vejr Hvis han skal nævne en ulempe ved jobbet, er det vejrets indflydelse på arbejdsdagene. ”Er der dårligt vejr, kan det typisk medføre problemer med kloakker, pumpestationer og oversvømmelse,” lyder forklaringen.

Når Jens Jørgen Ploumann ikke har travlt med at gå til møder, planlægge projekter eller lede og fordele arbejdet hos Energi Viborg Vand A/S, så bruger han fritiden i den lokale svømmehal eller spiller skak. Skak er mest på hyggeplan. ”Jeg har spillet siden år 2000 og deltager også i turneringer.

Sidste år blev jeg klubmester i Hadsten Skakklub, så selvom jeg er flyttet til Viborg for et år siden, mødes jeg stadig med de andre skakspillere i Hadsten hver uge. Sådan har det været de seneste 14 år, og nu har jeg jo et klubmesterskab, der skal forsvares,” siger Jens Jørgen Ploumann.

Privat er han gift med hustruen Lene Krogsgaard Ploumann.

De blev gift den 22. maj i år.

JENS JØRGEN PLOUMANN

Key Solutions Som totalleverandør indenfor vand- og spildevandsbranchen, leverer vi nøglefærdige løsninger til ethvert projekt.

Christian E Poulsen

Niels Mølgaard

Jan Giltoft

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

Alder: 55 år Job: Afdelingsleder Børn: To piger på henholdsvis 14 og 29 år Civilstand: Gift med Lene Krogs­gaard Ploumann Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

SYSTEM

SOLUTION

PARTNER

Wasys A/S Langebjergvænget 8B DK4000 Roskilde Tlf: +45 72 21 79 79 - www.wasys.dk

33

Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Visse årligt tilbagevende begivenheder, behøver den store forklaring fx fødselsdage og juleaften. Det samme gælder næsten også for STFs Døgnkursus. Det er nemlig også en tilbagevendende begivenhed med masser af indbygget forudsigelighed samtidig med, at der også er elementer af overraskelse.

1 2

Det forudsigelige De fysiske rammer for STFs Døgnkursus er efterhånden velkendte. Det er trygt og rigtig godt at være på Comwell Kolding, som er let tilgængelig for de fleste og har gode pladsforhold. I år er det femte gang døgnkurset afvikles i Kolding.

Den tidsmæssige ramme om døgnkurset er også forudsigelig: Vi taler om første fredag-lørdag i november – og 24 timer fra start til slut. Foredrag med indlagte pauser, hvor man kan netværke, besøge udstillingen og/eller indtage næring, hører også med til konceptet.

7

8

= Udgang fra foredragssalen

STF's Døgnkursus 2014 – forudsigeligt og overraskende

3 4

9

5 6

Det overraskende Det vil givet være individuelt for deltagerne hvori de overraskende elementer i døgnkurset består. Et særligt berigende foredrag, en faglig åbenbaring eller en opløftende samtale med en fagfælle. Alt er muligt, og alt kan ske.

Overraskelser lader sig ikke altid planlægge.

Førstegangsdeltagere udtrykker ofte stor overraskelse over hvor berigende, opmuntrende og livgivende det som helhed er at deltage i døgnkurset.

Mange oplever det som et sandt ”boost” at være på døgnkursets. Ny faglig viden i kombination med at få nye faglige relationer er yderst motiverende for de allerfleste.

Gengangere blandt deltagerne er typisk mere hærdede og overraskes måske ikke på samme måde af helheden, men af deloplevelser i løbet af døgnet.

Hvad overrasker dig på døgnkursus 2014?

Netop det spørgsmål vil Spildevandsteknisk Tidsskrifts redaktør, Pia Maltesen, måske stille dig i løbet af årets døgnkursus. I hvert fald vil Pia i løbet af døgnkurset opsøge mange af de deltagende for at høre, hvordan de har oplevet årets program, og hvilke gode oplevelser og input de tager med hjem fra døgnkurset.

Når du læser dette, så haster tilmelding Som noget nyt er der i år ikke udsendt papirinvitation. Al invitation er sket elektronisk.

Når dette blad udkommer (uge 42), er det ved at være sidste frist til at tilmelde dig og dine kollegaer til døgnkurset, hvis ikke I allerede har gjort det.

Selve tilmeldingen til døgnkurset skal ligeledes foregå elektronisk. Linket til online-tilmeldingen finder du på forsiden af Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside www.stf.dk.

34

10

14 15

11

16

12

17

13

18

19

22

20

23

21

24

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Stande på Døgnkursus er populære Der har været rift om standpladserne ved det kommende Døgnkursus på Comwell Kolding. I alt var der 51 kuverter fra 43 virksomheder, der gerne ville have fingrene i en af de 24 stande på døgnkurset, der afholdes den 7. og 8. november.

Syv virksomheder havde således udnyttet muligheden for at deltage i lodtrækningen med dobbelte lodder.

Fordelingen af standene skete ved lodtrækning, og det endelige resultat kan ses her:

Stand nr. / Udstiller: 1

EnviDan A/S

2

Signalix ApS

3

VATECH 2000 ApS

4

Gustaf Fagerberg A/S

5

Sulzer Pumps Denmark A/S

6

Grønbech & Sønner A/S

7

Hybridfilter A/S

8

Tech Instrumentering ApS

9

Dansk Automation & Analyse A/S

10 Stjernholm A/S 11 Aquasense ApS 12 Landia A/S 13 Frontmatec A/S 14 Krüger A/S 15 Dannozzle ApS 16 Danova ApS 17 HJORTKÆR maskinfabrik a/s 18 Siemens A/S 19 Nordisk Aluminat A/S 20 Dankalk K/S 21 Grundfos DK A/S 22 Kemira Water Danmark A/S 23 Scan-Plast ApS 24 Schneider Electric A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Invitation til afskedsreception for redaktør Jørgen Hermann Torsdag den 27. november 2014 på Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Spildevandsteknisk Forening inviterer hermed nære samarbejds­ partnere og andre med relation til Jørgen Hermann til et at deltage i et festligt og fagligt farvel til den afgående redaktør.

Receptionen begynder på traditionel vis med taler, hyggeligt samvær samt mad og drikke. Efter frokosten bliver arrange­ men­tet mere utraditionelt, idet gæsterne har mulighed for at høre to spændende foredrag, der på hver sin måde relaterer til spildevandshåndtering og -rensning.

Program for dagen: 10.00 Receptionen begynder 10.30 Den første taler får ordet 11.30 Frokost 13.00 ”Fortidens højdepunkter i det (spildevands)tekniske landskab” foredrag ved Anna Marie Bøgh 13.40 Pause med kaffe/te og sødt 14.20 ”Fremtidens renseanlæg – teknologivalg, synergier og ressourcestrategi” foredrag ved Mette Dam Jensen 15.00 Receptionen er slut Af hensyn til forplejning mv. beder Spildevandsteknisk Forening om tilmelding til arrangementet senest d. 24. november. Følg venligst link fra www.stf.dk til online-tilmelding. Hvis dette ikke er muligt: kontakt foreningens sekretariat på tlf. 74 87 13 50.

35

EL- & MÅLERSKAB

Koncept & Design: KeepItMoving.dk

EL- & MÅLERSKAB FRA ALFRED PRIESS A/S El- & Målerskab fra Alfred Priess A/S er opdelt i 2 separate rum, som kombinerer behovet for montage af komponenter til henholdsvis spildevand og Elforsyning i et og samme kabinet.

Man undgår dermed, at der opstilles flere separate skabe og opnår samtidig en bedre økonomisk løsning.

FORDELE + Dansk produceret + Høj kvalitet + Besparelse på indkøb og montage + Spildevand og Elforsyning i samme skab + Seperat adgang til splidevand og Elforsyning + Dobbelttag med naturlig ventilation som forebygger kondens. + Dobbelt hængslet døre – ingen ”hængende” låger og problemer med at lukke skabe + Lang levetid og minimal vedligeholdelse

Der indgår to forskellige nøglesystemer i konceptet, således at spildevand og Elforsyning har hver deres adgang til kabinettet.

Huset kræver kun minimal vedligeholdelse og estimeres til at have en holdbarhed på 30-40 år, alt efter omgivelser og placering.

El & målerskabet har oplukkelige døre og aftageligt tag. Skabet produceres i standardmål, men kan også produceres efter kundespecifikke ønsker.

Kontakt Carsten Skov på tel.: 2962 8262 for præsentation af vores kundetilpassede koncept.

LÆS MERE PÅ WWW.PRIESS.DK Alfred Priess A/S har specialiseret sig i produktion af pumpe- og ventilhuse til spildevands branchen.

Alfred Priess A/S | Sevelvej 51 | DK-7830 Vinderup | Tel.: 9744 1011 | Fax: 9744 2868 | priess@priess.dk | www.priess.dk

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Grontmij skal rådgive om spildevand i Asien Grontmij har for nylig vundet et stort projekt i Asien og skal bl.a. rådgive i etablering og udbygning af spildevandsanlæg.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har gennem længere tid arbejdet med miljørelaterede projekter. Nu får den internationale ingeniørvirksomhed endnu en fod indenfor hos vand- og spildevandssektoren. I en pressemeddelelse skriver Grontmij, at virksomhedens internationale vandgruppe skal stå for at styrke infrastrukturen i det sydlige Laos. I den forbindelse leveres der rådgivning relateret til etablering/udbygning af spildevandsanlæg, veje, losseplads, samt forstærkning af flodbredden i provinshovedstaden som ligger ud til Mekong-floden.

Et af syv punkter i spildevandsplanen omfatter et delprojekt med bygning af tre renseanlæg og ca. seks til syv kilometer kloakledning. Formålet med indsatsen overfor spildevandet er at mindske miljøforureningen og at mindske risici for befolkningens sundhed. ”Delprojektet forventes at forbedre livsbetingelserne og højne sundhedstilstanden ved at fjerne spildevandet fra et område med en samlet befolkning over 75.000 mennesker,“ fortæller Nils Gardek, der er International Project Director hos Grontmi. ”I Laos er situationen således, at det ”sorte” spildevand fra husholdninger og industrier typisk afledes gennem septiktanke med afløb til regnvandssystemet, og det ”grå” spildevand fra husholdningerne afledes direkte til regnvandssystemet.

Den estimerede spildevandsmængde er 14.000 m3 pr døgn.”

Projektet Projektets navn er ”Greater Mekong Subregion: EastWest Economic Corridor Towns Development Project – Project Management Support and Capacity Development Consultants”. Projektet er budgetteret til ca. 21 mill.

Kroner og er finansieret af Asian Development Bank (ADB). Det løber over en periode på tre år.

Støtte og træning Projektet indeholder desuden støtte og træning af den lokale forvaltningsenhed ”Provincial Department of Public Works and Transport” i forbindelse med implementering af en række underprojekter, som består af: Etablering og opgradering af spildevandsforhold inklusive rensningsanlæg i en større by.

Udbygning af by- og landsbyveje samt etablering af en ny bro.

Etablering af en ny, moderne losseplads og tilhørende sorteringsfaciliteter. Forstærkning af flodbred langs Mekong-floden inklusive etablering af markeds- og parkområde på arealet. (pima)

Grontmijs internationale vandgruppe skal stå for at styrke infrastrukturen i det sydlige Laos og levere rådgivning relateret til etablering/ udbygning af spildevandsanlæg, veje, losseplads, samt forstærkning af flodbredden i provinshovedstaden som ligger ud til Mekong-floden.

Foto: Nils Gardek Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

37

Unikke løsninger siden 1956 Drikkevand

Biogas

Spildevand og slam

Industri Aquagain er en professionel og anerkendt producent og leverandør af effektive og miljørigtige løsninger, der bl.a. håndterer: • Spildevand og slam • Drikkevand • Biogas Løsningerne omfatter alle aspekter fra rådgivning, design, konstruktion, produktion, levering, montering og idriftsættelse, med en selvstændig ekspertafdeling til efterfølgende service og vedligeholdelse.

Aquagain indgår i projekter som hovedog totalentreprenør, som leverandør af smede- og maskinentrepriser og som komponentleverandør.

Aquagain leverer industrielt smedearbejde, udvikler og producerer unikke kundetilpasssede løsninger og serieproduktioner, f.eks.: • Dæksler • Maskinudstyr • Rør- og anlægsinstallationer • Tanke, siloer og filtre Løsningerne leveres i aluminium, sort stål, rustfrit stål og fiberkomposit, som ofte efterbehandles hensigtsmæssigt med f.eks. dyppebejdsning, passivisering, oliering, glasblæsning eller galvanisering. Alt iflg. miljøgodkendte metoder og nødvendige certificeringer.

Vælding Bjergvej 4 6650 Brørup Telefon: 7538 1330 www.aquagain.dk info@aquagain.dk

www.vestmedia.dk

Kunderne er kommunale- og industrielle virksomheder i ind- og udland, som har høje krav til kvalitet, leveringssikkerhed og dokumentation, funktionalitet og driftssikkerhed samt service.

Industri

38

Aquagain Folding Smed A/S

Spildevand og slam

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

En international standard for spildevands­ pumpernes samlede virkningsgrad efterlyses Pumper står for 10 procent af verdens samlede elforbrug, og to ud af tre pumper bruger op til 60 procent for meget elektricitet. Derfor er der fokus på energieffektive spildevandspumper, men Grundfos mener, at fremtidens krav bør handle om mere end IEC-standarder for motorer.

Tekst og foto: Grundfos ”Den internationale klassifikationsstandard for trefasede kortslutningsmotorer med enkelt hastighed er kendt og anerkendt. IE2-niveauet blev indført sammen med EcoDesigndirektivet i 2011, og fra januar 2015 skal alle standard normmotorer med en nominel effekt på 7,5-375 kW som minimum ligge på IE3-niveau, alternativt IE2-niveau, hvis motoren drives af en frekvenskonverter.”

Det fortæller Robert Bork Hansen, Global Product Specialist i Grundfos Holding A/S og fortsætter: ”Men motorer, der er beregnet til drift nedsænket i væske, eller som er fuldstændig integreret i en pumpe, er ikke omfattet af disse standarder.”

Det betyder, at fx spildevandspumper med integreret motor ikke kan smykke sig med en virkningsgrad på IE2- eller IE3niveau, fordi motoren ikke kan testes uafhængigt af pumpen i henhold til en international IEC-efficiency teststandard.

Det handler om virkningsgraden Det faktum har fået Grundfos til at opfordre både producenter, myndigheder og forsyningsselskaber til i højere grad at fokusere på den totale virkningsgrad i spildevandspumpen. ”Vi oplever i stigende grad, at det er pumpens totale virkningsgrad og driftssikkerhed, der spiller en rolle, når spildevandsindustrien vælger pumpeløsninger,” siger Tom Thomsen, der er salgsansvarlig for Grundfos-spildevandsløsninger til forsyningsselskaberne. ”Den totale virkningsgrad er relevant for alle brugere af spildevandspumper, og relevansen stiger i takt med pumpemotorernes størrelse.”

Men en international standard for spildevandspumpernes samlede virkningsgrad lader foreløbig vente på sig, selv om emnet er taget op i Europump. I mellemtiden markedsfører en del producenter vildledende spildevandspumper, som om de har en virkningsgrad på IE2- eller IE3-niveau, lyder meldingen fra Grundfos. ”Teoretisk set burde det være enkelt at teste en motor i en spildevandspumpe, da motoren har en aksel, som kan testes for moment og effekt,” siger Tom Thomsen og fortsætter: ”Det, man egentlig skal teste er imidlertid køling, ventilation og den energimængde, der skal til for at nedkøle motoren.

Men der er en række faktorer, som påvirker motorens virkningsgrad, og det er alle de tab, der gør det svært at definere en klar testmetode. Også forskellige kølingsmetoder vil påvirke virkningsgraden – afhængig af, om pumpen befinder sig i en tørinstallation eller en dykket installation.”

Grundfos og IE3 Grundfos respekterer naturligvis, at spildevandspumper ikke kan markedsføres med IE2- eller IE3-mærkning, men med SE1/SEV- og SL1/SLV-spildevandspumperne, mener Grundfos at have en løsning, der tager højde for den optimale, totale virkningsgrad.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Grundfos opfordrer både producenter, myndigheder og forsynings­ selskaber til i højere grad at fokusere på den totale virkningsgrad i spildevandspumpen.

”Dét, der adskiller disse spildevandspumpers motor fra den konventionelle IE3-motor, er lejerne, de mekaniske tætninger og fraværet af ventilationskøling. I våde opstillinger køles pumpen ned af den væske, den er nedsænket i. Der er udarbejdet rapporter med målinger, som dokumenterer, at motoren opfylder IE3-kravene, men da der ikke er en veldefineret og standardiseret procedure for køling og motortilslutning under test, må vi ikke sige, at motoren er IE3-godkendt,” forklarer Tom Thomsen.

Håb forude Mikael Nedergaard, Global Product Manager i Grundfos Holding A/S peger på, at der i de seneste år er udfærdiget en energistandard for små cirkulationspumper, hvor motor og aksel er placeret i samme hus – sådan, som det også er tilfældet ved spildevands- og dykpumper – og som derfor ikke kan testes separat.

Det er pumpeproducenternes brancheorganisation Europump, der med støtte fra EU har udviklet standarden, som inddeler pumperne i syv kategorier afhængigt af pumpernes energiforbrug. Pumpens energieffektivitetsindeks – EEI – beregnes på basis af den årlige belastningsprofil.

Mikael Nedergaard mener, at erfaringerne fra mærkning af cirkulationspumper også kan bane vejen for mærkning af andre pumper med integrerede motorer. Det vil gøre kunderne i stand til at kunne sammenligne produkterne og vælge den optimale løsning til den enkelte installation.

Derfor opfordrer Grundfos pumpeindustrien og de relevante myndigheder til at reagere og investere i et testsystem, der giver slutbrugerne de informationer, de skal bruge.

39

Østjyske forsyninger samarbejder om indkøb Odder Spildevand, Syddjurs Spildevand, Favrskov Forsyning og Aarhus Vand har dannet et fælles serviceselskab, der skal samarbejde om indkøb.

Tekst: Therese Bonney, direktør for Shared A/S Fire forsyninger i Østjylland skal fremover samarbejde om indkøb gennem et nyt selskab. Det nye selskab hedder ”Shared” og skal i første omgang sikre, at de fire forsyninger, der står bag, sammen kan opnå en række stordriftsfordele, når der skal indgås indkøbsaftaler og laves udbudsmateriale. Samtidig skal selskabet sikre en professionalisering af indkøb og udbud ved at samle området på færre medarbejdere med dybere kompetencer. På længere sigt er der også mulighed for, at selskabet kan løse en række andre administrative opgaver og serviceydelser.

Direktør i Shared, Therese Bonney, siger: ”Jeg er glad for, at det nu er lykkedes at etablere et samarbejde om opgaver og serviceydelser for forsyningsselskaber i regionen. Shared skal med afsæt i fælles indkøb løse en række opgaver og ydelser, som kommer kunderne i de respektive forsyningsselskaber til gode. Ved at samle ressourcerne i et fælles serviceselskab har vi råd til at have stærkt specialiserede medarbejdere med den rette erfaring på hylden. Det giver forsyningsselskaberne bedre kort på hånden, når vi udbyder varer

Fra venstre: Therese Bonney, Jakob Juhl, Michael Lind-Frandsen, Søren Lynge Petersen samt Lars Schrøder, Aarhus Vand. Foto: Shared A/S

og tjenesteydelser. Vi kan i fællesskab opnå en større volumen og høste de fordele og besparelser, det medfører."

Bestyrelsen bag Shared består af direktør Jakob Juhl, Favrskov Forsyning, direktør Michael Lind-Frandsen, Odder Spildevand, direktør Søren Lynge Petersen, Syddjurs Spildevand og direktør Lars Schrøder, Aarhus Vand. Formand for bestyrelsen er Jakob Juhl, og han siger om fordelene ved et fælles serviceselskab: ”Den nyetablerede indkøbsfunktion i Shared kommer til at udfordre os på den måde, vi køber ind på i dag, hvor det sker meget decentraliseret. Når vi professionaliserer og centraliserer udbudsprocessen, får vi frigivet ressourcer, som kan anvendes på vores kerneaktiviteter. Det er sund fornuft og giver værdi for vores kunder."

HUSK VORES CAT GAS-MOTORER 300kWe til 6500kWe i den velkendte, tyske kvalitet fra fabrikken i Mannheim.

Bliv optimeret på: • Driftsomkostning • Driftssikkerhed • Virkningsgrad • Levetid

KUNDETILPASSED E ANLÆG

ALLE MOTORER SERVICERES AF TEKNIKERE I DIT NÆROMRÅDE! - vi har autoriserede teknikere og originale reservedele overalt i Danmark.

Pon Power Øresundsvej 9 6715 Esbjerg N Tlf.: 76 14 64 00

40

www.pon-cat.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Unikt ledelsesværktøj til fremtidens krav om Benchmarking AnaMo er et selvstændigt program, der kan tilgås fra hele verden.

Et unikt analyseværktøj, som tilbyder ledelsen driftsindsigt, overblik og kvalitetssikring.

• Automatisk rapporter til Benchmarking • Hurtig overvågning af overholdelse af krav • Online adgang • Import af analyse resultater fra laboratorier • Besparelse af administrativt arbejde • 2 vejs kommunikation til Puls

AnaM

o

AnaMo

AnaMo

AnaMo Nyheder frontmatec.com Østerbro 5 DK-7800 Skive Tlf: +45 97 52 50 22 info@frontmatec.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Frontmatec_ann_184x270_Anamo_STF.indd 1

• HTML5 - dvs. det virker på smartphones og tablets • Nyt og forbedret formelsprog • Ny analysemotor (meget hurtigere x 100) • Nyt rapportsystem (SSRS) • Ny fejlsøgning og logningsværktøjer • Plug-in til System 2000 S2 For nærmere information, kontakt Peter Tipsmark på telefonnummer 53 74 54 08

Automation med ansvar

41

17/09/14 11.15

Well Guard

Easy to install – Easy to use – Easy to pay SensorCLIP lokaliserede via en omfattende interviewrunde hos forsyningerne et overvågnings- og alarmbehov, der ikke blev dækket. Vi registrerede alle ønskerne og præciserede udfordringerne til produktet, hvorefter vi udfærdigede en tegning til en prototype. Prototypen og det senere færdigudviklede produkt inkluderede alle funktioner, pånær de kemiske og biologiske ønsker, da de ville fordyre og komplicere produktet.

SensorCLIP Well Guard overvågnings- og alarmsystem er målrettet spildevandsbrønde, der mangler et nemt, billigt overvågningsprodukt til pumpestationen. Alarmerne har hidtil været unødigt avancerede og dermed også så dyre, at de blev fravalgt af økonomiske grunde.

Well Guard er allerede installeret hos forsyninger i bl.a. Viborg, Sønderborg, Helsingør og Morsø, hvor der er stor tilfredshed med både funktion, stabilitet og pris.

Well Guard sørger for, at: – alarmere når pumpen kører unaturligt lang tid.

– optimere driftstid.

– observere om regnvand er koblet på kloakken.

– logge og aflæse forbrugsmønstre og kWh forbrug.

– flyderen informerer og alarmerer ved høj vandstand.

– fase klip registrerer bl.a. hvor mange starter pumpen har.

– rød pære alarm (fx på åben land station), så forsyninger kan reagere, når det sker inden for almindelig arbejdstid.

– alarm sendes som: sms, mail, notifier eller alarmskærm i SRO. Webplatform Du kan oprette din egen brugeradgang, hvor du kan opsætte og aktivere forsyningsovervågningen uden at installere software.

Simkort Alle vores produkter leveres med indbygget simkort. For at opnå en god dækning med områdets bedste signal, understøtter simkortet både TDC, Telia og Telenor.

NiveauVagt SensorClip har også udviklet en 100% mobil NiveauVagt. Alarmen er batteridrevet med batterier, der holder 2-3 år. Den fungerer i al slags vejr fra -30 til 85° C.

WW

Øreoddevej 80, 7900 Nykøbing Mors E-mail: info@sensorcliip.dk · Telefon 71 99 67 97

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Optimeret rejektvandsbehandling Denne artikel omhandler det 3. af de i alt 4 delprojekter omkring det energiproducerende renseanlæg, som EnviDan A/S har gennemført som udviklingsprojekt med støtte fra Miljøstyrelsen.

Projektets del 3 fokuserer på optimeret rejektvandsbehandling.

Artikelserie Del 3 af ICEU konceptet, Intelligent udnyttelse af kul­ stof og energi på renseanlæg

Tekst: Stine Lundbøl Vestergaard, Jeanette Agertved og Lise Hughes, EnviDan A/S

Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg - ICEU Det centrale i EnviDan’s ICEU koncept er, at designe eller optimere renseanlægget til at kunne udnytte spildevandets organiske kulstof optimalt. Der er fokus på, at maksimere kulstofhøsten, at minimere energiforbruget til de biologiske processer samt at optimere driften af rådnetanken og udnytte biogassen bedst muligt.

I delprojekt 3 blev de 2 teknologier til rejektvandsbehandling ARP(Aktiv Returslam Proces) og ANAMMOX (ANaerobic AMMonium Oxidation) vurderet. Sammenligningen af de 2 teknologier består i en vurdering af de økonomiske og miljømæssige forhold, teknisk drift af anlægget samt indvirkning i hovedanlæggets drift.

De to teknologier overordnet set ANAMMOX er et separat og specialiseret system til rejektvandsbehandling, hvorimod ARP indgår som en del af det aktive-slamanlæg og har flere formål end blot at fjerne kvælstof fra højkoncentrerede strømme. Implementering af ARP teknologien vil oftest gennemføres til forøgelse af den organiske og/eller hydrauliske kapacitet på anlægget. En

ny ARP tank vil derfor typisk ikke blive anlagt med det ene formål at rense rejektvand.

ARP og ANAMMOX benytter sig grundlæggende af to forskellige principper til behandling af ammoniumholdigt rejektvand fra udrådningsprocessen. ARP teknologien er baseret på aktiv-slam, som vi kender fra den konventionelle spildevandsrensning på danske spildevandsanlæg, og indgår derfor som en del af aktiv-slamsystemet. ANAMMOX processen er baseret på ANMMOX bakterien og er således målrettet kvælstoffjernelsen fra højkoncentrerede ammoniumstrømme.

ANAMMOX processen kan baseres på bakterier i suspension (f.eks. DEMON), bakterier på bæremedie (f.eks. ANITA Mox) eller med slamgranuler (f.eks.

ANAMMOX PAQUES). De 3 ANAMMOX teknologier er alle kendetegnet ved at være 1-trins teknologier, hvor 2 bakterier sameksisterer i en og samme tank.

Der er i udviklingsprojektet opstillet nøgletal og sammenlignelige parametre for ARP teknologien og de 3 ANAMMOX teknologier, samt gennemført beregnin­ ger i modelleringsværktøjet WEST for belysning af hvordan henholdsvis ARP teknologi og ANAMMOX teknologi bidrager til øget driftssikkerhed på renseanlægget.

Figur 1: Oversigt over de 4 delprojekter i ICEU konceptet med markering af del 3 omhandlende rejektvandsbehandling.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Nøgletal for ARP og ANAMMOX Parametre for sammenligning er gennemført ved litteraturstudie samt indsamling af data og erfaring fra aktivslamanlæg, der i dag har implementeret en af de to teknologier.

I nedenstående tabel er nøgletallene for ARP sammenstillet med nøgletallene for de tre ANAMMOX anlægstyper.

Teknologiens kvælstofkapacitet bestemmer rejektvandsanlæggets størrelse.

ARP teknologien har den laveste kvælstoffjernelseskapacitet på omkring 0,3 kg N/m3/d, hvorimod ANAMMOX teknologierne ligger noget højere fra 0,52,5 kg N/m3/d, afhængig af hvilken af de tre typer ANAMMOX proces der vælges. ANAMMOX anlægget fra PAQUES er det mest kompakte anlæg med en kapacitet på 2-2,5 kg N/m3/d.

Til trods for ARP teknologien har en lidt lavere kvælstofkapacitet vil ARP anlægget, som følge af ARP tankens forhøjede tørstofindhold kunne give en ganske betydelig kapacitetsforøgelse ved selv et relativt begrænset volumen, sammenlignet med et traditionelt aktivslamanlæg.

Kvælstofkapaciteten fastsætter teknologiens pladskrav, som således naturligt ligger højere for ARP teknologien end ANAMMOX teknologien.

ANAMMOX anlægget er et separat anlæg til rensning af rejektvandet, hvor ARP anlægget vil muliggøre tilledning af forskellige mindre spildevandsstrømme, det være sig rejektvandet, men det kan også være specielle industrielle delstrømme. Ved sådan at separere en eller flere spildevandsstrømme i ARP tanken er det muligt at målrette rensningen i ARP tanken til den aktuelle spildevandsstrøm, det kunne f.eks. være i form af en ”afgiftning” under beluftede forhold som sikring mod at få nitrifikationshæmmende stoffer ind i hovedanlægget, og dermed belaste nitrifikationen uhensigtsmæssigt. Etableringen af en ARP tank vil, ligesom udbygning af

43

Tabel1: Nøgletal for ARP og ANAMMOX teknologier Nøgletal for sammenligning ARP og de 3 ANAMMOX teknologier Parameter

ARP

DEMON

ANITATM Mox

ANAMMOX®

Enhed

Type

ARP

SBR

MBBR

CSTR

-

Slamtype

Aktiv-slam

Flokke

Biofilm

Granuler

-

Kontinuert vandflow

Ja

Nej

Ja

Ja

-

Kontinuert beluftning

Nej

Nej

Ja

Ja

-

Kapacitet

0,3

0,5(6)

0,7-1,2(5)

2-2,5(3)

[kg N/m3/d]

Rensegrad TN

~100

>85

(1)

75-85(4)

80-87

[%]

Rensegrad NH4-N

~100

>90

(1)

>83

Energiforbrug

~1,7 -4,6 (8)

≈1,13

(9)

(4)

1,4 – 1,7(4)

95-99 (2)

≈1,2

(2)

(7)

[%] [kWh/kg N]

Kildehenvisninger: 1) [Grontmij, 2012], 2) [Reitsma, 2011], 3) [Nivert, 2011], 4) [Krüger, n.d.], 5) [AnoxKaldnes, 2011], 6) [Hennerkes, 2012], 7) PAQUES oplyser at erfaringen er, at iltforbruget er 10-20 % højere end de 1 kWh/kgN som oplyst i [Reitsma, 2011], da en mindre del af N vil blive oxideret op til nitrat, 8) Energiforbruget til kvælstoffjernelsen i ARP tanken, forventes at ligge et sted imellem 1,7 kWh/kg N - 4,6 kWh/kg N, alt efter hvor meget kulstof der er til rådighed for denitrifikationen., 9) [Wissenbacher, N., 2011].

aktiv-slamvoluminet i øvrigt, give en forøget slamalder og dermed en forøget rensekapacitet.

Energiforbruget til selve ANAMMOX processen er teoretisk set sammenligneligt med energiforbruget til konventionel kvælstofrensning i ARP tanken, så længe der ikke er behov for dosering af ekstra kulstof ved ARP processen, og man derfor kan indregne et energifradrag ved omsætning af organisk stof under denitrifikationen.

Rent praktisk forventes energiforbruget til ANAMMOX processen dog at være lidt lavere end energiforbruget til ARP processen, idet ARP processen typisk bliver implementeret i relativt lavbundede ombyggede eksisterende tanke som genbruges, og iltudnyttelsen derved ikke er helt optimal.

Fordelen ved ANAMMOX processen er først og fremmest, at der ikke er behov for kulstof til kvælstoffjernelse.

ANAMMOX teknologien åbner således mulighed for at optimere udnyttelsen af kulstof på anlægget ved fx at tage en større andel kulstof ud til gasproduktionen i fortrinnet. Ved en reduceret kulstofbelastning på aktiv-slamanlægget, bliver der et lavere energiforbrug til beluftning, og samtidig en større biogasproduktion, begge dele forhold som gavner det samlede energiregnskab på renseanlægget.

Yderligere kan ANAMMOX processen være relevant på anlæg, hvor der ikke er nok kulstof til rådighed for den konventionelle kvælstoffjernelse pga. et lavt COD/N-forhold i tilledningen til anlægget. Ved at fjerne en del af kvæl-

44

stofbelastningen fra hovedanlægget, i form af rejektvandsstrømmen, hæves COD/N-forholdet i aktiv-slamanlægget, og behovet for ekstern kulstofdosering vil blive reduceret evt. helt elemineret.

ARP eller ANAMMOX som rejektvandsbehandling?

ARP såvel som ANAMMOX er effektive teknologier til rejektvandsbehandling, og er begge teknologier, der i dag findes implementeret på aktiv-slamanlæg med gode driftserfaringer. ANAMMOX teknologien er målrettet kvælstoffjernelse fra højkoncentrerede ammoniumstrømme, hvor ARP teknologien først i de senere år har fundet anvendelse som udlignings- og rensetrin for høje belastninger af kvælstof, foruden dens primære formål som er kapacitetsforøgelse på aktiv-slamanlæg. Litteraturstudier har vist, at både ARP og ANAMMOX processen kan behandle det ammoni-

umholdige rejektvand fra udrådning af spildevandsslam, og derved fjerne den ekstra kvælstofbelastning fra hovedanlægget.

Er der på anlægget implementeret en ARP tank. er det oplagt at anvende denne til rejektvandsbehandling for dermed at udnytte flere facetter af denne teknologi. ARP teknologien er baseret på velkendte principper fra aktiv-slamanlægget.

Står anlægget uden eksisterende rejektvandsbehandling, er det vigtigt at afveje, om det nyopførte rejektvandsanlæg alene skal tjene dette formål, eller om der samtidig er behov for en kapacitetsforøgelse på anlægget. Tjener nyanlægget alene som rejektvandsanlæg er ANAMMOX en effektiv teknologi, der bidrager positivt til en optimal udnyttelse af det organiske kulstof på aktivslamanlægget. En oversigt over logiske beslutningsveje ses herunder.

Figur 2: Oversigt over de logiske beslutningsveje i valg af metode til rejektvandsbehandling.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Uponor kloakrørssystem Ultra Rib 2 – Danmarks stærkeste rørvalg De fleste ved ikke, hvad de rør, de graver ned, er lavet af. Men vi ved det og vil gerne fortælle dig, at med viden har du mulighed for at træffe et aktivt valg!

Præcis som der er forskel på rør, er der forskel på plast. Derfor har vi hos Uponor af miljø- og kvalitetsmæssige årsager valgt at arbejde med moderne materialer og moderne teknologi, når vi udvikler vores produkter.

Vores mest bæredygtige produkter er udført i PP (Polypropylen), der er 100 % genanvendeligt, og modsat PVC, ikke indeholder klor, som er farligt for miljøet f.eks. ved afbrænding.

PP er det bedste miljøvalg, da det er et neutralt materiale og kan genanvendes og omsmeltes til produktion af nye produkter eller blive til energi gennem afbrænding.

PP-materialet giver store fordele: - Fremragende styrke og slagholdbarhed - Slidstærkt materiale - Høj kemikalieresistens - God temperaturbestandighed

Ultra-familien

Ultra classic

Ultra Rib 2

Ultra Double

- ribbet homogent rør

- korrugeret dobbeltvægsrør

- glat PP-rør

Markedets bedste afløbsrør med den længste levetid og det mest bæredygtige valg.

Godt dobbeltvægsrør. Opfylder kravene til Nordic Poly Mark, yderst omkostningsbesparende.

Markedets bedste og mest miljøvenlige glatte PP-rør.

Ny konstruktion med tre lag i stedet for et giver røret gode egenskaber som høj slagstyrke og muligheden for at lave et lyst inderlag i rørene.

Ultra Rib 2 opfylder dobbelt op minimumskravene med Nordic Poly Mark godkendelsen for tæthed, deformation og slagholdbarhed. Den ribbede homogene konstruktion gør røret ekstra slidstærkt og giver den bedste totaløkonomi.

Derfor vælger du PP

Fås i dimensioner 200 - 684 mm.

Derfor skal du vælge Uponor Ultra Rib 2 Vælger du Ultra Rib 2 afløbsrør, så får du den bedste sikkerhedsmarginal ud fra tæthed, levetid, konstruktion og miljøpåvirkning af alle plastrør på markedet.

Fås i dimensioner 110 – 400 mm.

Levetid på over 100 år.

Fås i dimensioner 200 – 560 mm.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

45

AVK SPADEVENTILER MED NYE FORDELE Toppakningen kan nu udskiftes uden at demontere ventilen fra rørstrengen.

Både ventiler og pneumatiske aktuatorer er ATEX godkendte.

Ellers er designet uændret med fuldt og glat gennemløb, beskyttet tværpakning, spindel, spade og bolte/møtrikker af syrefast rustfrit stål og en lang række små designfinesser for at sikre lang holdbarhed.

Vi leverer spadeventiler op til PN 100 og med alle typer af aktuatorer.

En ny pakbrille gør det muligt at udskifte toppakningen uden at demontere ventilen.

Vatech 2000 Værkstedsvej 15 • 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 www.vatech.dk • admin@vatech.dk

46

AVK Danmark A/S Bizonvej 1 • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 www.avkventiler.dk • salg@avk.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Videointegration løfter SRO-løsningen hos Viborg Vand En SRO-alarm er væsentligt lettere at forholde sig til, hvis den er akkompagneret af live-video.

Video­over­våg­ning integreret i SRO-systemet vil komme til at give Energi Viborg Vand A/S et godt overblik, der letter driften og hurtigere fejldiagnosticering. Det fortæller Jens Jørgen Ploumann, der er afdelingsleder hos Energi Viborg Vand A/S. Tekst: Carsten Lindegaard, salgsingeniør hos Schneider Electric Danmark Foto: Schneider Electric Det var nogle helt konkrete udfordringer ved indløbet til renseanlægget, der fik Energi Viborg Vand A/S til at se sig om efter en videoløsning, der kunne dokumentere forskellige hændelser. De fandt en optimal kameraløsning hos Pelco, der er en del af Schneider Electric. Løsningen er integreret direkte i Energi Viborg Vands eksisterende SRO-system (Styring, Regulering og Overvågning af spildevandsanlæg, red.) IGSS, som også er fra energispecialisten. Investeringen kan blive en succes, og Energi Viborg Vand A/S har nu for alvor fået øjnene op for de mange muligheder og fordele, der er ved at koble strategisk placerede videokameraer direkte til deres SRO-løsning.

Jens Jørgen Ploumann, der er driftsleder hos Energi Viborg Vand A/S siger: ”En fejl på en pumpe kan betyde mange ting og det er derfor en stor hjælp for vores medarbejdere, hvis de kan afgøre situationens alvor ved at kaste et hurtigt blik på et live videobillede fra området direkte i vores IGSS.” .

Med et live videobillede fra anlægget kan medarbejderen i nogle tilfælde afgøre, om han skal skynde sig, som fx at slukke for pumpen og tage de store gummistøvler på, eller stille og roligt kan spise sin frokost færdig eller vente til i morgen med at se på problemet. ”Det kan være ”afstressende” for vores medarbejdere, at de

kan se begivenhederne live direkte i vores SRO-løsning IGSS, og det er et element, medarbejderne kommer til at sætte pris på,” siger driftslederen.

Videoovervågning giver fordele Med ca. 240 pumpestationer er der meget at holde styr på for Energi Viborg Vand A/S, og videoovervågning giver flere fordele og har været ønsket i et stykke tid. ”Kameraovervågning er logik for en virksomhed som vores, og det er noget, vi har kigget på i flere år. Men det er først nu, at kameraerne er kommet ned i et prisleje, der er til at betale,” fortæller Jens Jørgen Ploumann og fortsætter: ”Prisen er overkommelig for et Pelco-kamera, som er ”state of the art” inden for webkameraer. For få år siden skulle vi have investeret et langt større beløb for en lignende løsning. Vi har valgt Pelco, fordi de laver kvalitetsløsninger til en konkurrencedygtig pris, og fordi deres kameraer kan integreres direkte i vores SRO-software IGSS. Det er samtidig en fordel for os, at vi har Schneider Electric som totalleverandør på vores integrerede video/SRO-løsning. Vi har en favorabel service- og vedligeholdsaftale og skal ikke bekymre os om, at den ene leverandør skyder ansvaret for eventuelle problemer over på den anden, hvilket jo kan ske, når løsninger er tæt integreret.”

At man har valgt at integrere videokameraerne direkte i SRO-

Energi Viborg Vand A/S vil få glæde af at integrere strategisk placerede kameraer direkte i SRO-løsningen IGSS. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

47

løsningen frem for i en dedikeret videosoftware, skyldtes ifølge Jens Jørgen Ploumann at det er den mest praktiske løsning, der samtidig rummer de største anvendelsesmuligheder. ”IGSS giver mulighed for at integrere videosignaler med en række SRO-funktionaliteter, og eftersom vores medarbejdere dagligt overvåger og styre processerne i IGSS, er det logisk, at de bliver integreret i det, de overvåger,” siger han.

Man kan koble videosignalet op med en alarm, eller man kan gøre videosignalet til en alarm i sig selv, således at det eksempelvis reagerer på bevægelse i området, men det har Energi Viborg Vand A/S endnu ikke afprøvet. Eksempelvis burde det være muligt ved et spildevandsoverløb at anvende webkamera som en overløbsalarm. ”Vi har indtil videre investeret i tre kameraer. Men det er kun fantasien der sætter grænser for hvor mange kameraer det giver mening for os at installere, og efterhånden som vi får dem implementeret vil vi købe flere og flere,” forklarer driftslederen.

Energi Viborg Vand A/S har placeret et kamera, så det overvåger indløbet til renseanlægget. Indløbet fungerer som afleveringspunkt for byens mange slamsugervogne, og kameraet er sat op primært for at dokumentere, at afleveringen sker korrekt.

Kameraløsning Kameraløsningen hos Energi Viborg Vand består indtil videre af tre styk IME219-1ER Pelco domekameraer, der er placeret i et vandalsikkert ”hus”.

Kameraerne er justeret og lagt ind på Pelcos Digital Sentry-platform. Videointegration er kun muligt i de nyeste versioner af IGSS.

Energi Viborg Vand A/S Energi Viborg Vand A/S varetager spildevandsforsyningen i Viborg Kommune. Udover opgaven med afledning og rensning af spildevand sørger selskabet for tømning af ca. 6.000 septiktanke. Det samlede produktionsapparat består af ca. 1900 km. forsyningsledninger, ca. 240 pumpestationer, 230 åbne bassiner og 22 renseanlæg.

Energi Viborg Vand A/S, er datterselskab af Energi Viborg.

Driftsleder Jens Jørgen Ploumann er glad for det nye SRO-system.

Sjov video om Kolding Spildevand I forbindelse med en international designcamp i 2013 på Designskolen i Kolding fik fire elever Kolding Spildevand som case. Udfordringen for eleverne var følgende: Convey what it is that Kolding Spildevand (Kolding Wastewater, red.) does for the citizens and companies of Kolding, Denmark.

Oversat til dansk gik opgaven ud på at vise og fortælle, hvad Kolding Spildevand gør for borgerne og virksomhederne i Kolding. Resultatet af opgaven blev en lille fin video, som kan ses på på youtube via. dette link: http://www.youtube.com/ watch?v=9Bdpit5mI9Q Der bliver nævnt sidst i filmen, at Kolding Spildevand skifter navn til Kolding Ecosystem. Det gør de dog ikke.

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Avanceretnytænkning,

derredefinerer

pumpeeffektivitet

Flerkanals pumpehjul med blokeringsbeskyttelse i verdensklasse Vores Contrablock Plus enkelt kanals pumpehjul sætter markedsledende standarder inden for blokeringsbeskyttelse: Minimumspassage for faste materialer på 75 mm og fremragende ristegodshåndtering uden afhængighed af skæring.

Nu leverer Contrablock Plus pumpehjul med flere kanaler, der har en forbedret hydraulik ved den samme ydelse.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Som aldrig set før blev de designet ved hjælp af databehandling af væskedynamik (CFD) for at sikre pumpernes fremragende effektivitet.

Som det er tilfældet med den tilsvarende effektive ABS spildevandspumpe XFP udgør de din bedste garanti for problemfri pumpning.

Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon +45 4817 1110 www.sulzer.com

Find flere løsninger i verdensklasse på www.ABSEffeX.com

49

Flowmålesystem til afløbsrør, kanaler og vandløb Ideelt til måleprogrammer ifm klimatilpasning af regnvandsystemer

Fleksibel og flytbar løsning med eller uden GPRS

Mulighed for batteridrift og solceller

Doppler flowmåler

Installation og servicekontrakt tilbydes i samarbejde med:

Analyse • Ammonium • Nitrat • Fosfat • Turbiditet • Opløst tørstof • pH

Doppler clamp-on flowmåler ideel til energioptimering på pumpestationer. Til rørstørrelse fra Ø12,5 mm. op til Ø4500 mm.

• Redox • Ilt

Niveau og tryk • Neddykbare niveautransmitter • Ultralyd • Radar • Tryk

E. Eberhardt ApS | Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | info@ee.dk Eberhardt annonce-juni 2013.indd 50

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014 01/07/13 11.16

Grundfos klar til at tage kampen op mod de øgede vandmængder Klimaudfordringer har fået mange til at interessere sig for pumpebrønde med stor sumpvolumen og høj sikkerhed mod opdrift. Grundfos har derfor udviklet en af verdens største pumpebrønde designet til at tage kampen op med de øgede vandmængder.

Med en sumpdiameter på 1700 mm og en dybde på op til 6 meter er den nye, specialdesignede PE-pumpebrønd fra Grundfos en af verdens største rotationsstøbte pumpebrønde.

Og med den er Grundfos klar til at tage kampen op mod de øgede vandmængder – både inde i og uden for brønden. ”Efter et par års ihærdig udvikling, er det nu lykkedes at fremstille en stor rotationsstøbt pumpesump, der kan modstå elementernes påvirkning. En diameter på 1700 mm er tæt på det maksimale, der kan rotationsstøbes,” fortæller fabrikschef Claus Trudsøe Larsen fra Grundfos Årslev.

Sikret mod opdrift og bundtryk Ifølge fabrikschefen er opdrift og bundtryk fra grundvandstrykket en stor udfordring for store og dybe pumpebrønde. ”Derfor har vi udviklet nyt design til både skulderen af sumpen og til sandwich-bunden. Det nye design kan modstå grundvandstryk og forankrer brønden solidt i jorden - selv når grundvandspejlet står til terræn. Sumpens udvendige skuldre tager trykket og modvirker opdrift, og sandwichbunden forhindrer, at bunden trykkes op og revner. I den dimension er vandtrykket i seks meters dybde så stort, at det har været nødvendigt at indsætte stålprofiler i bunden af den nye brønd,” forklarer han.

Det nye design med konisk banketbund i pumpesumpen betyder desuden, at spildevandets partikler og slam fjernes hurtigt og effektivt, fordi det ledes hen til pumpernes sug. Dermed minimeres risikoen for aflejringer og lugtgener også.

Optimalt arbejdsmiljø Selve brøndens opføringsrør fra sumpen har en diameter på 1400 millimeter. Det giver ideelle arbejdsforhold, når brønden skal tilses, ventiler betjenes og pumperne hæves og sænkes for eftersyn.

Brønden er udstyret med letvægtsdæksel i glasfiber og et todelt sikkerhedsgitter i aluminium.

Grundfos Ø1700 PE-brønd blev lanceret på Kloakmessen i Fredericia i januar, og de første brønde er allerede solgt og leveret. ”Frygten for oversvømmelser ligger dybt i mange mennesker”, forklarer salgschef hos Grundfos, Børge Holst Hansen. ”Mange af de standardbrønde, der er på markedet, kan ikke håndtere de nedbørsmængder, vi har oplevet de senere år. Så den nye pumpebrønd får succes – ikke kun i Danmark, men over hele Europa,” spår han. (pima)

PE-pumpebrønd Grundfos Ø1700 PE-brønd leveres i længder fra 2 til 6 meter med intervaller på en halv meter. Den leveres færdigmonteret – klar til nedgravning.

Sidst på året vil det være muligt at hente tegninger og konfigurere sin Grundfos Ø1700 PE-pumpebrønd direkte i WebCAPS på Grundfos.dk.

Gammel LCP/MCP? Styringer udskiftes inkl. 5 års garanti • • • •

Energioptimerende tiltag Integration af High Speed kompressorer Udvidet reguleringsområde Kommunikation til eksterne systemer

Stort kendskab til Atlas Copco og HV-Turbo. www.pteco.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Tlf: 70 26 73 73

51

Ny version for pumper op til 1400 mm højde

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk wm-676 danish apex_Layout 1 21/01/2014 14:58 Page 1

Toppræstation fra markedslederen APEX, den revolutionerende slangepumpe • Højere produktivitet, lavere cost of ownership • Skalerbart flow fra 2,8 liter/t til 1200 liter/t • Robust og kompakt direct-coupled design

50 år med innovativ pumpeteknologi

wmpg.dk Tlf: 4394 0065 52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

§§ § §§ § Vand, spildevand og vandløb

Vandnyheder for august Ændringer i slambekendtgørelsen i høring Miljøstyrelsen har sendt et udkast til en ændring af slambekendtgørelsen i høring, bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Ifølge høringsudkastet er listen i bilaget over affald, som kan anvendes til jordbrugsformål, uden forudgående godkendelse udvidet med to nye kategorier. Det drejer sig om inaktiveret og kalkstabiliseret biomasse og proteolyseret processpildevand. Endvidere foreslås det, at der indsættes en regel om, at affald med forhøjet indhold af miljøfremmede stoffer kan afhændes til komposteringsanlæg, hvis det kan dokumenteres, at der sker en omsætning af de miljøfremmede stoffer.

Ifølge høringsudkast skal affaldsproducenten fremover ved indgåelse af aftale om udbringning af slam indsende kopi af leveringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor affaldet forventes udspredt, til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor slammet skal anvendes. Fristen er 8 dage forud for levering. Dog er der en undtagelse for husdyrgødningsbaserede biogasanlægs oplysningspligt ved levering til slutbruger.

I høringsudkastet ændres slambekendtgørelsens særlige regler om dataindberetning, således at der alene indberettes data efter reglerne i bekendtgørelse om affaldsdatasystemet.

Endvidere ophæves de særlige regler om slam i bekendtgørelsen, således at slam følger de almindelige regler i bekendtgørelsen.

Høringsudkastet til bekendtgørelsen indeholder endvidere i bilag 2 en ny grænseværdi for PCB7 på 0,2 mg pr. kg tørstof i spildevandsslam. Værdien er fastsat på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering.

Endelig indeholder høringsudkast til ændring af slambekendtgørelsen en række andre og mindre væsentlige ændringer.

Høringsudkast til ændring af slambekendtgørelsen kan læses her: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/37904

Ny bekendtgørelse om særbidrag i høring Naturstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand (særbidrag) og tilhørende vejledning i høring.

Udkast til den nye særbidragsbekendtgørelse udmønter den bemyndigelsen, som ministeren ved en ændring i betalingsloven i 2013 fik til at indføre særskilte regler for særbidrag.

Ifølge lovforarbejderne til betalingsloven skal de nye regler om særbidrag bidrage til en mere kostægte betalingsstruktur for virksomheders spildevand.

Ifølge bekendtgørelsen skal spildevandselskabet fremover beregne særbidraget ud fra de faktiske omkostninger ved at håndtere spildevand, som er mere forurenet end husspildevand. Bekendtgørelsen indeholder dog en bagatelgrænse.

Bekendtgørelsen pålægger spildevandsselskabet at opgøre forureningsindholdet i det særligt forurenede spildevand.

Opgørelsen kan blandt andet foretages på baggrund af tilslutningstilladelser og måleresultater. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler for, hvilke udgifter der skal indgå i opgørelsen af særbidraget.

Endvidere får vandselskabet ifølge bekendtgørelsen pligt til at reducere særbidragets størrelse, hvis der er stoffer i virksomhedsspildevandet, som spildevandsselskabet aktivt udnytter, fx til udvinding af energi eller kunstgødning.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Naturstyrelsen har samtidig med bekendtgørelsen sendt centrale dele af en tilhørende vejledning i høring samtidigt med bekendtgørelsen. Konkret er der udkast til vejledningstekst om § 2 opkrævning af særbidrag, § 3 opgørelse af forureningsindholdet i særligt forurenet spildevand og § 4 fastsættelse af særbidrag.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft ca. den 1. oktober 2014 med virkning fra den 1. januar 2015. Vejledningen forventes udsendt i efteråret 2014.

Høringsudkast til særbidragsbekendtgørelse med tilhørende vejledning kan læses her: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/37884

Forbruger skulle ikke betale for meget stort vandforbrug Landsretten har i en meget konkret begrundet dom fastslået, at boet efter ejeren af en ejendom ikke kunne pålægges at betale for et meget stort vandforbrug. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at måleren var ca. 20 år gammel.

Ejeren, der havde boet i en ejendom i mange år, afregnede betaling for vandforsyning og vandafledningsbidrag efter forbrug, der blev registreret af en vandmåler på ejendommen. Hun havde årligt indberettet sit vandforbrug, senest den 31. december 2008, hvor hun indberettede en målerstand på 809 m3 svarende til, at hun i en 1-årig periode havde forbrugt 100 m3.

I 2009 foretog hun ikke indberetning, hvorfor vandforsyningsselskabet og spildevandsselskabet skønnede hendes forbrug til 100 m3 for en periode på 1 år.

Ejeren af ejendommen døde den 7. januar 2010. I forbindelse med salget af hendes ejendom blev der foretaget en aflæsning af målerstanden, der blev aflæst til 21.069 m3, svarende til et vandforbrug på 20.260 m3 i perioden fra den 31. december 2008 til den 12. juli 2010. På grund af størrelsen af vandforbruget blev der foretaget en kontrol af vandmåleren, hvor der blev konstateret en måleusikkerhed på +4,9 % ved lavt flow og +0,7 % ved højt flow. Den tilladelige fejlvisning for målere i drift udgjorde +/- 4 %. Vandforsyningsselskabet fremsatte herefter krav om betaling af 243.326,89 kr. og spildvandsselskabet af 500.039,55 kr.

Landsretten anførte, at det var usandsynligt, at der på ejendommen skulle have været et vandforbrug på 20.260 m3 i perioden 1. januar 2009 til 12. juli 2010. Efter indholdet af nogle skønserklæringer kunne det ikke udelukkes, at det målte forbrug kunne have fundet sted over en længere periode. Ejeren havde løbende indberettet et forbrug, der ifølge skønsmanden ikke var usædvanligt, og spildevandsselskabet og vandforsyningsselskabet havde faktureret på baggrund heraf uden at foretage kontrolaflæsninger i perioden 19922010. Der var ikke fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at antage, at ejeren af ejendommen bevidst havde indberettet et forkert forbrug, eller at vandmåleren havde registreret forkert i hele perioden. Dertil kom, at ejendommens vandmåler i 2010 var ca. 20 år gammel, og at der ved kontrol af måleren var konstateret en unøjagtighed, der oversteg de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed. Samlet set havde boet efter ejeren herefter sandsynliggjort, at det meget høje forbrug heller ikke havde fundet sted over en længere periode. Boet efter ejeren blev herefter frifundet.

Vestre Landsrets dom af 13. marts 2014 i anke 3. afd. B-145612 og B-1457-12.

53

§§ § §§§ Vand, spildevand og vandløb

Naturstyrelsen vil ændre loven Har sendt et lovforslag i høring om, at spildevandsselskaberne kan overtage ansvaret for drift og vedligeholdelse af alle ejendomsejeres private stikledninger og etablere en afdragsordning i forbindelse med påbuddet om spildevandsrensning.

Naturstyrelsen har sendt et lovforslag til ændring af betalingsloven, vandsektorloven og miljøbeskyttelsesloven i høring med henblik på at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag for, at der kan etableres en afdrags- og finansieringsordning for visse husstande, som modtager påbud om forbedret spildevandsrensning.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at de miljømæssige målsætninger for vandløb og søer bliver gennemført samtidig med, at ejendomsejere har mulighed for at spare op eller betale af på indsatsen i mindre rater, og således undgår straffesager mv. for manglende opfyldelse af udstedte påbud om forbedret spildevandsrensning.

Med lovforslaget foreslås det, at hvis en ejendomsejer ved modtagelsen af et påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning (dog ikke ved påbud om separatkloakering, red.) ikke kan betale herfor og kan dokumentere, at husstandens samlede indkomst ligger under en fastsat indkomstgrænse på 300.000 kroner med tillæg på ca. 39.000 kroner for op til fire hjemmeboende børn, kan kræve: En minimumsfrist på tre år for opfyldelsen af påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning.

En afdragsordning, hvorefter spildevandsselskabet etablerer det påbudte anlæg og tilbyder ejendomsejeren en afdragsordning. Rente, risikotillæg og administrationsomkostninger fastsættes i loven som en markedsbaseret rente (den effektive rente på 10-årige statsobligationer) tillagt fem procentpoint.

Aktuelt vil niveauet således blive 5,9 % (PROCENTOPINT????).

Endvidere foreslås det med lovforslaget, at spildevandsselskaberne kan tilbyde at overtage ansvaret for drift og vedligeholdelse af alle ejendomsejeres eksisterende private stikledninger.

Muligheden etableres som en abonnementsordning, således at ejendomsejere, som tegner abonnement, betaler et årligt bidrag herfor til spildevandsselskabet. Der er tale om en privatretlig aftale, som frit kan indgås mellem parterne, og som desuden kan være attraktiv i kommuner, der gennemfører separatkloakering. Ordningen hviler i sig selv i det enkelte spildevandsselskab, idet øvrige tilsluttede ejendomsejere ikke skal bidrage til ordningen.

Høringsudkast til lovforslag samt implementeringsbekendt­ gørelse kan læses her: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/40058 (pima)

Vejledning fra Forsyningssekretariatet om indregning af tilknyttet aktivitet i prisloftet

Forsyningssekretariatet har udsendt en vejledning om, hvorledes overskud på tilknyttet aktivitet indregnes i prisloftet.

Ifølge Forsyningssekretariatet skal vandselskabernes overskud på tilknyttet aktivitet indregnes i selskabets hovedvirksomhed som en primær indtægt.

For så vidt angår salg af restprodukter, fastslår Forsynings­ sekretariatet, at salg af restprodukter og affald betragtes som en del af vandselskabets hovedvirksomhed, når der er tale om uundgåelige restprodukter, som vandselskabet skal skille sig af med. Det kan f.eks. være biogas fra spildevandsslam. Indtægterne herfra skal indgå som en del af selskabets primære indtægter, mens omkostningerne indgår på lige fod med selskabets øvrige omkostninger.

For så vidt angår spildevandsselskabers produktion af energi på basis af f.eks. biogas, fastslår Forsyningssekretariatet, at der gælder forskellige regler afhængig af, om energien anvendes til eget forbrug eller sælges. Produceret energi, der anvendes til eget forbrug, betragtes ikke som tilknyttet aktivitet, men som en del af hovedvirksomheden. Det gælder også, hvis selskabet sender el ud i nettet og efterfølgende køber den samme mængde el fra nettet. Overskydende energi, der

54

sælges videre, betragtes ifølge Forsyningssekretariatet som tilknyttet aktivitet.

Overskud fra tilknyttede aktiviteter skal som nævnt indberettes som en del af selskabets primære indtægter. Indtægter fra selskabers salg af energi kan dermed ikke modregnes i selskabets faktiske driftsomkostninger, ligesom omkostninger forbundet med de tilknyttede aktiviteter ikke kan indregnes sammen med selskabets øvrige omkostninger. Et eventuelt underskud fra tilknyttede aktiviteter kan heller ikke indregnes i prisloftet.

Vandselskaber, der ikke har indberettet i henhold til Forsyningssekretariatets vejledning, skal indsende de korrekte oplysninger i forbindelse med høringsperioden for selskabets udkast til prisloftet for 2015. Hvis vandselskabet allerede har modtaget den endelige afgørelse for prisloft 2015, skal selskabet hurtigst muligt indsende de korrekte oplysninger til Forsyningssekretariatet og vil få en korrigeret prisloftafgørelse.

Forsyningssekretariatets vejledning af 9. september 2014 kan læses her: http://nyhedsbrev.biz/e10/parker/nl/f940c343b6d6ed03/x0/email/ (pima)

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Spildevandsløsninger fra

Sondex Slampumpe - S-WS20/30 • • • • •

Letvægts slampumpe med stor slidstyrke Høj dfriftsikkerhed Enkel og sikker håndtering Robust design Enkel at servicere og håndtere

Sondex spildevandsprogram • • • •

Et bredt produktprogram - tilslutninger fra DN40 til DN350 Transportable, tørtopstillede og dykkede modeller Kundetilpassede løsninger og modulsystemer Højeffektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt • Unikke patrontætninger og nem vedligeholdelse • Større effektivitet med justerbar slidring • Nøjagtig afbalancering sikrer stabil drift og lang levetid

Sondex-WP3

NYHED !

S-WS20/30 Slampum

pe

Sondex varmevekslere

• Udviklet til væsker af høj viskositet • Mulighed for at kunne køre free flow på begge sider af spiralvarmeveksleren • Nem vedligeholdelse og rengøring uden brug af specialværktøjer

DanPumps A/S Sverigesvej 3 DK-8700 Horsens

Tlf.: +45 86 57 13 44 tll@danpumps.dk / kkn@danpumps.dk www.danpumps.dk

Sondex A/S Jernet 9 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 76 306 100 info@sondex.dk www.Sondex.net

SONDEX A/S blev grundlagt i 1984. Firmaet er specialiseret i fremstilling af pladevarmevekslere og pumper til blandt andet spildevandsindustrien. Sondex har været i konstant og betydelig vækst i de seneste år og ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye datterselskab DanPumps A/S. DanPumps vil koncentrere sig om salget af Sondex pumper til nye samt eksisterende kunder på det danske marked.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

55

Faaborg Renseanlæg har renoveret sin hovedstrømstavle FFV Spildevand A/S er ansvarlig for drift og vedligehold af de otte renseanlæg, der renser spildevandet fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Et af disse renseanlæg er placeret lidt uden for Faaborg, og har gennemgået en større renovation af anlæggets hovedstrømstavle.

En renovering som har budt på mange overvejelser, nytænkning samt effektivisering.

Tekst: Trine J. Baunsgaard, marketingog kommunikations­assistent hos LINAK Danmark A/S Renseanlægget i Faaborg blev etableret tilbage i 1978 og renser vandet fra cirka 17.000 private husstande. Det er dermed et af landets mindre renseanlæg, og det forholdsvis lille budget, der er til rådighed til vedligehold, skal derfor bruges fornuftigt.

Dennis Pedersen har siddet på posten som driftsleder siden foråret 2013, og istandsættelsen af kippespjældene på anlæggets proceskanaler var en af de første punkter på hans dagsorden. Efter en grundig undersøgelse af forskellige alternativer besluttede driftslederen, at det godt kunne svare sig at prøve det nye produkt fra LINAK. Ikke mindst fordi det umiddelbart havde nogle klare økonomiske fordele – både på den korte og den lange bane. ”For os var det vigtigt, at renoveringen også ville medføre en økonomisk effektivisering, og det kunne vi opnå ved at prøve løsningen fra LINAK. På papiret er den noget billigere end de mere traditionelle løsninger på markedet, og vi valgte derfor at prøve det af, selvom det er helt nyt på markedet. Der kommer hele tiden nye krav fra politikerne og myndighederne, og det betyder, at vi skal tænke kreativt, når budgettet er småt. Men her har vi investeret i en ny teknologi med stort potentiale. På den ene side er det lidt et sats, men på den anden side er det også enormt spændende at være blandt de første, der afprøver det,” siger Dennis Pedersen.

Ifølge driftslederen koster LINAK løsningen cirka en tredjedel af alternativet, hvilket bedre kan hænge sammen i et lille budget. Derudover kan det også svare sig at have et par stykker liggende på lager i tilfælde af driftsstop.

Løsningen er nem at installere, og kan derfor nemt udskiftes af en af anlæggets egne montører uden ekstern

56

service. Det giver ifølge driftslederen endnu en klar fordel i forhold til alternativerne. Han ser desuden en fordel i, at besparelsen også forventes at kunne ses i det antal mandetimer, der skal bruges på regelmæssig vedligehold på grund af vejr og øvrige påvirkninger.

Udover de forventede økonomiske fordele, var det også vigtigt for Dennis Pedersen, at løsningen var langtidsholdbar, krævede et minimum af vedligehold og også kunne bidrage til den grønne profil, som anlægget ønsker en løbende forbedring af. ”Vi så det også som en mulighed for at afprøve noget nyt, og vi forventer heller ikke de samme udfordringer ved den elektriske løsning, som vi eksempelvis har haft tidligere med en løsning med et almindeligt gear, som lettere bliver påvirket til driftsstop pga. frost og lignende,” siger driftslederen.

Grøn satsning LINAK løsningen sidder på den sidste del af renseanlægget, som holder spildevandet tilbage, så det ikke render i havet og forurener. Anlægget er et tre-kanals anlæg, hvor der er udløb i kanal et og tre. Der er placeret 10 kipper på begge udløbskanaler, som har til formål at lede det rensede spildevand til recipienten.

Samtidig skal de holde det spildevand tilbage, der ikke er renset, indtil det er renset i processen. Det er denne åbneog lukkeproces, som sikres ved hjælp af den elektriske lineære aktuator.

Udløbskanalerne og de dertilhørende kipper er det mest sårbare sted på et renseanlæg af denne udformning, og et driftsstop her vil derfor også have store konsekvenser. Ifølge driftslederen er det derfor også en klar fordel, at den elektriske aktuatorløsning kan styres manuelt, hvis der skulle komme et strømned-

brud, som forårsager et driftsstop.

Dennis Pedersen påpeger også, at løsningen umiddelbart giver nogle helt klare fordele i forhold til den Green LEAN strategi, som FFV Energi & Miljø A/S arbejder ud fra. Strategien beror på, at selskabet skal spare 10 procent på både energiforbrug, varmeforbrug og kemikalieforbrug henover den næste årrække. ”Det grønne betyder ufattelig meget for os. Vi vil gerne være en grøn virksomhed, og vi tænker meget grønt – især når det kommer til energibesparelse. Her har LINAK løsningen også en betydning, da den har et utroligt lavt strømforbrug. Derudover hjælper den også indirekte til en forbedret CSR rapport, da vi ikke forventer, at vores biler ikke så ofte skal køre ud til vedligehold og servicebesøg som ved de mere traditionelle løsninger. På den måde kan vi som udgangspunkt reducere brændstofforbruget og derved CO2 udslippet,” lyder det fra driftslederen.

Der er ingen tvivl om, at forventningerne til løsningen fra LINAK er høje, og Dennis Pedersen vurderer også, at den elektriske aktuatorløsning har gode fremtidsudsigter i branchen. ”LINAK har taget et kvantespring med det her produkt, og løsningen har en klar fordel i, at den er slidstærk, har et godt design og som udgangspunkt har meget lave vedligeholdelsesomkostninger. Det er vigtigt, at vi får bekræftet, at det er det rigtige spring, vi har taget sammen med LINAK, og at de i fremtiden er med hele vejen, så vi sammen kan opnå det optimale produkt og resultat. Hvis det er tilfældet, tør vi vælge det igen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden er den elektriske løsning, da andre alternative løsninger koster mere og giver mere vedligehold,” siger fra Dennis Pedersen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

En stærk partner på spildevandsanlæg

IBKA tømmer topbeluftede bassiner for slam under drift. Vi afvander slammet i containere, GeoTube eller kammerfilterpressere. I vores kammerfilterpressere kan vi opnå en TS på over 50 %.

IBKA er eksperter på rådnetanke. Med vores udstyr tømmer og renser vi rådnetanke uden entring af tanken (alt afhængig af størrelsen).

IBKA renser betonoverflader med specialmaskiner og dyser alle steder på spildevandsanlægget.

IBKA A/S: Spirevej 2, 4760 Vordingborg – IBKA A/S: Bommen 5, Thorning, 8620 Kjellerup Tlf. (+45) 70 111 777 – Fax. (+45) 70 112 777 – ibka@ibka.dk – www.ibka.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

57

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget.

Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

www.hidrostal.dk

www.leroy-somer.dk

Klar til den næste monsterregn?

Vær forberedt på den næste monsterregn Grønbech & Sønner A/S råder over beredskabspumper til ethvert formål - både dykkede og tørtopstillede i alle størrelser.

Udover salg/udlejning af beredskabspumper kan vi tilbyde opsætning og overvågning.

Vores mobile beredskabspumper kan bruges som nødpumpestation - med automatisk start og stop, højvandsalarm samt GPS-overvågning af både drift og placering af pumpen.

Kontakt os for at få løst netop jeres opgave på en troværdig og kompetent måde.

Tlf. 3326 6300 www.g-s.dk

58

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

’Guldløsningen’ i Køge Hos Energiforsyningen i Køge er 110 pumpestationer blevet fremtidssikret med Grundfos Dedica­ ted Controls, og yderligere 60 stationer er på vej. Energiforsyningen har valgt at give løsningen en ekstra dimension med avancerede motorværn, frekvensomformere og nu også beregning af flow ud fra tryk. De udvidede funktionaliteter giver en langt mere optimal styring af stationerne samtidig med, at de forebygger vedligeholdelse.

Tekst og fotos: Grundfoss DK A/S Det var ikke nemt for medarbejderne hos Energiforsyningen i Køge. Efter kommunesammenlægningen i 2007 skulle de kunne betjene fire forskellige PLC-systemer, når de kørte ud til spildevandsalarmer på kommunens 170 pumpestationer. Det var mere, end man kunne forlange, mente driftskoordinator Bill Glentved, og da elektronikken i mange af stationerne var ældgammel, benyttede han for godt tre år siden lejligheden til at tjekke markedet for den nyeste teknologi. ”Sammen med mine kolleger så vi på forskellige styringer med det formål at vælge én løsning til alle kommunens pumpestationer. I den proces blev vi opmærksomme på, at vi nok med fordel kunne vælge en ’guldløsning’ fra starten – en løsning, hvor vi også installerede intelligente motorværn, så vi kunne få endnu mere funktionalitet og endnu flere informationer at styre efter,” fortæller Bill Glentved. ”Mange vil nok vælge at spare motorværnene, men de få tusinde kroner pr. station – set i forhold til hele anlægsinvesteringen – tror jeg er rigtig godt givet ud.”

Afdelingsleder Christian Eckhardt Poulsen fra det nye Team Controls hos Grundfos er helt enig. I samarbejde med Bill Glentved udarbejdede Grundfos en kombineret styring/motorværns-løsning, der for tre år siden blev installeret i de første stationer som test og efterfølgende i de resterende.

Forebyggende vedligehold ”Det er Grundfos Dedicated Controls med CIM-250 GPRSkommunikation til SRO’en, vi har installeret. Men samtidig har

vi også monteret den avancerede MP 204-motorbeskyttelse eller CUE-frekvensomformere på pumperne over 7,5 kWh,” siger Christian, der kalder løsningen for ”forebyggende vedligehold”.

Det intelligente motorværn beskytter pumpen på en række områder. Kommer der fx en klud i klemme, eller er der tomkørsel, standser motorværnet pumpen, prøver at starte tre gange i det følgende døgn, og går pumpen ikke i gang, sendes der en alarm til SRO’en.

Motorværnet tjekker også isolationsmodstand før start. ”Når vi tidligere skulle tjekke pumpen, var vi nødt til at bruge måleinstrumenter på stedet. Nu kan vi lade alle instrumenterne ligge og se det hele på den avancerede MP204motorbeskyttelse på stedet eller hjemme på skærmen,” fortæller Bill Glentved.

Og det er netop de overbevisende skærmbilleder, der giver Dedicated Controls topkarakter hos Bill Glentved og hans kolleger.

Lige til at gå til ”Dedicated Controls har en struktur, der er lige til at gå til. En ny medarbejder kan lære at bruge systemet bare ved selv at bladre den elektroniske guide igennem. Det tager ikke lang tid, for illustrationerne og teksterne på farvedisplayet er ikke til at tage fejl af,” fortæller Bill Glentved.

Også opstarten var enkel. Grundfos indlæser pumpedata, og så styrer Dedicated Controls driften og overvågningen auto-

Hos Energiforsyningen i Køge er man meget glad for Dedicated Controls løsningen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

59

Energiforsyningn i Køge har installeret et system, der giver overblik og fuld kontrol over 110 af forsyningens pumpestationer, og de resterende 60 stationer følger snart trop.

matisk. Grundfos har udviklet drivere, så systemet kan køre på alle gængse SRO-anlæg. ”Og hvis SRO’en går ned, er der et backup-system, så Dedicated Controls sender sms’er med alarmer direkte til vores døgnbemandede vagttelefon,” siger Bill Glentved. ”Sms’erne fortæller, om der fx er tale om en højtvandsalarm eller en termofejl, og vi har i forvejen selv kunnet definere, om den enkelte alarm kræver udrykning uden for arbejdstid, eller om det kan vente.”

Future now – uden problemer ”Med Dedicated Controls kan vi registrere stort set alt, hvad vi har lyst til – langt flere informationer, end vi har brug for i dag. Men vi har muligheden, og hvem kender behovet for fremtiden,” siger den sjællandske driftskoordinator.

Dette er da også Christian Eckhardt Poulsens hovedargument for brugen af Dedicated Controls. ”Vi kalder det ’Future now’, og fordelen ved systemet er, at du ikke skal investere i nye pumpestyringstavler og anden hardware for at blive opgraderet til næste generation. Vi kommer forbi og indlæser de nye programmer – og det er dét.

Den første Dedicated Controls, vi monterede for omkring fem år siden, er lige blevet opdateret til nyeste version,” fortæller afdelingslederen fra Team Controls hos Grundfos.

Beregn flow ud fra tryk 60 af de renoverede pumpestationer i Køge Kommune står foran endnu en opgradering. Der bliver monteret trykmålere på afgangsrøret, så man med den patenterede algoritme, som Grundfos har udviklet, er i stand til at beregne flow ud fra tryk. Med tiden er det hensigten, at alle pumpestationerne skal monteres med trykmålere. ”Med meget enkle midler er vi i stand til at lave en løbende diagnose af hele pumpestationen,” fortæller Christian Eckhardt Poulsen. ”For mindre end et par tusinde kroners investering får man en trykmåling, der er tilstrækkeligt retvisende til, at man kan vurdere, om stationen skal tilses. Med algoritmen kan vi se, hvad der er årsag til eventuelle ændringer i ydelsen. Er driftstrykket forhøjet men starttrykket uændret, betyder det, at rørmodstanden er forøget, og en tur med rensegrisen vil sikkert være en god idé. Er driftstrykket i stedet reduceret og starttrykket uændret, indikerer det, at rørmodstanden er formindsket – og

60

at det kan tyde på rørbrud eller f.eks. en utæt kontraventil.

Endelig kan vi ved både reduceret driftstryk og starttryk konstatere, at pumpeydelsen ikke er tilstrækkelig – i de tilfælde skal der ses på pumpen.”

Christian Eckhardt Poulsen betragter flow som et godt udgangspunkt for at vurdere den fremtidige drift, og han mener, at man i stedet for at se på antal starter og driftstimer bør forholde sig til driftspunktet, som pumperne er dimensioneret til.

For Bill Glentved er trykmåling et attraktivt alternativ til investeringer i 10.000 til 20.000 kroners klassen for en traditionel magnetisk induktiv flowmåler, der kun måler flow. Med løsningen fra Grundfos integreres informationerne med de øvrige data i Dedicated Controls, der også suppleres af informationer fra pumperne med frekvensomformere.

Med frekvensomformerne kan man minimere startstrømmen og sikre sig automatisk energioptimering, fordi systemet er i stand til at finde Specifik Energi (= forbruget af kWh i forhold til m3). Systemet opdateres én gang i døgnet, så der løbende bliver kompenseret for ændringer i pumpekapaciteten og modtryk i rørledningen.

Godt samarbejde ”Jeg kan kun være positiv over for den løsning, vi har fået,” siger Bill Glentved, der også roser samarbejdet omkring hele entreprisen, hvor Grundfos har stået for levering af komplette pumpestyringstavler inklusiv terrænskabe, el- og entreprenørarbejde samt komplet CE-mærkning.EVT SLET ”Christian og hans kolleger har været rigtig gode sparringspartnere. Man kan altid få fat i dem, hvis man har spørgsmål – også uden for arbejdstid. Men der har aldrig været tekniske fejl i systemet. Kun et enkelt backup-batteri er blevet udskiftet – uden beregning,” lyder tilbagemeldingen.

Så Bill Glentved er heller ikke i tvivl om valget af Dedicated Controls til de 105 pumpestationer, som i de kommende måneder skal anlægges i det åbne land i samarbejde med Plan- og Projektafdelingen i Energiforsyningen.

Fakta om Dedicated Controls • Start/stop af spildevandspumper ved hjælp af svømmer­ afbrydere, analoge tryksensorer eller ultralydssensorer • Alternerende drift af to pumper • Måling af overløb • Alarmer og advarsler • Avancerede alarmskemaer • Beregning af flow • Daglig tømning • Styring af mixer eller skylleventil • CUE- og VFD-understøttelse • Energioptimering • Nem installation og konfiguration via opstartsguide • Avanceret datakommunikation, GSM/GPRS til BMS- og SCADA-systemer • Sms-alarmer og -statusser (sender og modtager) • Supportværktøj til pc og datalogging • Eldiagram for nem fejlfinding.

• Grundfos MP 204 overvåger følgende parametre • Isolationsmodstand før opstart • Temperatur (Tempcon, Pt-sensor og PTC/termoafbryder) • Overbelastning/underbelastning Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Fleksible og flytbare

LANDIA SPILDEVANDSLØSNINGER

MILJØBOKSE til krævende miljø

Glasfiberarmeret

Se video

www.polyglas.dk

Flow Maker Energieffektiv strømningsdanner til opblanding og omrøring af procestanke • Moderne, energieffektive el-motorer • Markedets eneste omrører med pitch-justerbare propelblade • Energioptimering uden frekvensomformer

A B C D E F

A

G

• Propelblade i rustfrit stål med evighedsgaranti mod tæring og brud • Det unikke propeldesign sikrer fuld opblanding i hele tankens tværsnit • Enkel installation i eksisterende tanke • Robust, driftssikkert og gennemprøvet design Frem/dens energiproducerende renseanlæg er omkostningsbesparende og sam/dig /l gavn for vores miljø…

NISSEN energi teknik projekterer, producerer, leverer og installerer energiproducerende anlæg 9l frem9dens rensningsanlæg.

Vi $lbyder:

• Lavt omdrejningstal

Engineered to last

- Nøglefærdige gasmotoranlæg.

- Nøglefærdige kedelanlæg.

- Gasrensningsanlæg.

- Styretavler og el-­‐installa9oner.

- Service på energiproducerende anlæg.

- NISSEN energi teknik er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som ”Kompetent virksomhed”.

www.nissenenergiteknik.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

www.LandiaWorld.com Industrivej 2 . 6940 Lem St. . Tlf. 9734 1244 . e-mail: info@landia.dk

61

God Ser

v ice

Si

de

n1

988

Nyt og effektivt koncept

Bekæmpelse af rotter og mus på renseanlæg Holder antallet af rotter og mus konstant nede Effektiv bekæmpelse omkring slambassiner Grøn løsning – ingen brug af gift

WiseBox® er intelligent og kan give aktuel information om fangst og drift på sms og email.

Bekæmpelse med WiseBox® er effektiv og dokumenterbar med et bæredygtigt og dyreetisk fokus.

WiseBox® er en automatisk, repeterende fælde - altid klar til aktion.

Kan dræbe ca. 10 rotter, inden tømning kræves.

Overvåges via internettet.

WiseCon A/S | Skovgaardsvej 25 | DK-3200 Helsinge | +45 48 79 93 78 | info@wisecon.dk | www.wisecon.dk

62

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Firma Nyt Ny direktør for Lemvig Vand og Spildevand A/S Lars Nørgård Holmegaard er fra den 1. august tiltrådt stillingen som ny direktør i Lemvig Vand og Spildevand A/S /LVS. Lars Nørgård Holmegaard har besiddet lederjobs i mere end 15 år hos NIRAS, OBH-gruppen samt en chefstilling i Balslev, Rådgivende Ingeniører, som han kommer fra. Lars Nørgård Holmegaard er 45 år og uddannet Teknikumingeniør inden for byggeri med speciale i hygiejneteknik - affald, vand og spildevand - og har en efteruddannelser i økonomi og ledelse. Lars Nørgård Holmegaard er bosiddende i Holstebro med sin familie.

Ny eksportingeniør Grønbech & Sønner A/S har fra den 4. august 2014 ansat den 29-årige eksportingeniør Morten Rasch. Han indgår i firmaets interne salgsafdeling i København, hvor hans primære ansvarsområde er ventiler.

Ny ingeniør hos Water i Grontmij Anne Hamann Pedersen er fra den 1. august ansat som ingeniør i Water i Grontmij i Odense. Anne er 27 år, uddannet civilingeniør i miljøteknologi, og skal primært arbejde med modellering, projektering og fagtilsyn inden for klimatilpasning og ledningsanlæg.

Anne kommer fra en stilling som ingeniør hos VandCenter Syd, hvor hun arbejdede som projektleder på projekter inden for afløbsområdet, som primært omfattede planlægning, projektering, udbud og tilsyn.

Projektingeniør hos Grontmij i Glostrup Elham Ramin er fra den 18. august ansat som projektingeniør i Water i Grontmij. Elham er 29 år, uddannet ingeniør og har netop afsluttet en Ph.d. i miljøteknik fra DTU med speciale inden for spildevandsrensning og strømnings-/CFD modellering. Elham Ramin skal primært arbejde med spildevandsrensning, energiscreening og design af rense- og biogasanlæg, samt optimering og matematisk modellering.

Ny civilingeniør i Glostrup Clémentine Jézéquel er blevet ansat som civilingeniør i Water i Grontmij fra den 9. september. Hun er 24 år, uddannet civilingeniør inden for miljøteknik, og skal primært arbejde med klimatilpasningsprojekter, herunder modellering af afløbssystemer i Mike Urban.

Clémentine kommer fra en stilling som ingeniørpraktikant hos det franske forsyningsselskab SAUR. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Rubrikken “Firma Nyt“ er en gratis ydelse for foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord.

• Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer.

• Obs! det er nyheden, der er interessant.

Krügers nye projektingeniør i Aarhus Diana Juskaite Petersen er den 12. maj blevet ansat som projektingeniør i Krügers afdeling for afløbsteknik i Aarhus. Diana er uddannet civilingeniør miljø fra DTU i 2013 og skal primært arbejde med modelberegninger og klimatilpasning. Diana kommer fra en stilling i Randers Spildevand.

Ny projektingeniør Krüger har den 1. juni ansat Per Flensborg som projektingeniør hos Spildevand Øst. Per Flensborg er uddannet stærkstrømsingeniør fra Københavns Teknikum i 1986. Hans arbejdsopgaver vil særligt bestå af detailprojektering af styringer, PLC programmering og SCADA konfigurering hos Forsyningerne i Danmark. Per Flensborg kommer fra en lignende stilling i Siemens.

Krüger har ansat Mikkel Lund Mikkel Lund er blevet ansat som projektingeniør i Krügers afdeling Spildevand Øst den 22. april 2014. Hans arbejdsopgaver består især af PLC programmering og SCADA konfigurering hos Forsyningerne i Danmark.

Elbys José Meneses hos Krüger i Søborg Elbys José Meneses blev 1. november 2013 midlertidig ansat i Krügers afdeling for afløbs­teknik i Søborg. Den 1. april i år blev han fastansat. Elbys er uddannet civilingeniør i miljø fra DTU og arbejder primært med modelberegninger, oversvømmelsesberegninger og realtidsstyring.

Krüger har ansat Vianney Courdent Vianney Courdent blev den 1. november 2013 ansat i Krügers afdeling for afløbsteknik i Søborg. Vianney er uddannet civilingeniør miljø fra DTU 2013. Fra 1. april 2014 blev Vianney ansat som erhvervs-Ph.D., og han arbejder med anvendelse af længere flow-forecast til realtidsstyring af spildevandssystemer.

Ny projektleder i Søborg Anja Friis-Christensen er fra den 1. maj ansat som projektleder i Krügers afdeling for afløbsteknik i Søborg. Anja er uddannet cand.scient. i miljøbiologi og geografi og skal primært arbejde med planlægningsopgaver inden for afløb og spildevand. Hun kommer senest fra en stilling på Spildevandscenter Avedøre.

63

Krüger har fået ny projektingeniør Roland Löwe er den 1. maj blevet ansat som projektingeniør i Krügers afdeling for afløbsteknik i Søborg. Roland er uddannet civilingeniør i Dresden i 2008 og har for nylig afsluttet en Ph.D. på DTU inden for stokastisk modellering af flow-forecast til on-line styring af afløbssystemer. Roland skal primært arbejde med modelberegninger og realtidsstyring.

Projektingeniør hos Spildevand Øst Thomas Nonfjall blev ansat som projektingeniør i Krügers afdeling Spildevand Øst den 1. januar 2014. Thomas arbejdsopgaver er primært detailprojektering af styringer, PLC programmering og SCADA konfigurering hos Forsyningerne i Danmark. Thomas har tidligere været ansat i et lignende job hos Dansk Automation og Analyse.

Ny afdelingschef hos Afløbsteknik Vest Jacob Hartmann Nielsen er 1. september 2014 ansat i Krügers afdeling for Afløbsteknik Vest, som han skal være afdelingschef for. Jacob er uddannet diplomingeniør byg fra Ingeniørhøjskolen i Horsens i 2000. Jacob kommer fra en stilling som sektionsingeniør i Per Aarsleff.

Ny elev i afløbsafdelingen hos EnviDan Brian Mortensen startede den 1. juli 2014 i et 2 årigt elevforløb som Teknisk Designer i afløbsafdelingen hos EnviDan Silkeborg.

Elevforløbet er fordelt på 2 x ½ års praktik og 2 x ½ års skoleophold. Brian er 37 år, er oprindeligt udlært klejnsmed og har i en årrække arbejdet i forskellige håndværksorienterede jobs. I elevtiden ved EnviDan skal Brian beskæftige sig med afløbsrelaterede assistentarbejder i forbindelsen med diverse kloakprojekter primært ved anvendelse af DanDasGraf.

Ny ingeniør hos EnviDan Nils Bischoff er ny ingeniør hos EnviDan Water i Aarhus og ansat fra 1. august. Han har været i rådgiverbranchen i 19 år og har tidligere været ansat hos Orbicon, GEO, URS Deutschland GmbH, Dansk Geofysik og Rambøll. I denne periode har han hovedsagligt beskæftiget sig med hydrologiske og hydrauliske opgaver – herunder modellering (MikeShe og Modflow – Grundvand, FEFlow – Varmetransport i grundvandet og MikeUrban og MikeFlood – Afløb), udarbejdelse af grundvandspotentiale, kildeplads etablering og optimering, tolkning af prøvepumpninger, LAR og klimatiltag samt jordforurening. Han er uddannet på DTU i Kgs. Lyngby.

64

Ny salgsdirektør hos Schneider Schneider Electric Danmark har pr. 1. september ansat Jan Kaihøj som salgsdirektør for industridelen af den danske forretning. Her får han det overordnede ansvar for at udvikle strategi og salg inden for løsninger til markedet for blandt andet maskinbyggere, industriproduktioner samt vand- og spildevand. Jan Kaihøj bliver ligeledes en del af den danske topledelse i Schneider Electric Danmark.

Jan Kaihøj kommer med stor erfaring fra automationsbranchen og forlader en stilling som Field Business Leader i Rockwell Automation, hvor han har stor erfaring med ledelse som både salgschef og Country Manager i Danmark. Oprindeligt er Jan Kaihøj uddannet el-installatør og stærkstrømsteknikker. Til daglig bor han med sin familie i Silkeborg.

Hidrostal udvider

Den dansk-schweiziske ingeniør- og pumpevirksomhed Hidrostal A/S har fra den 1. juli overtaget alle aktiviteter fra stål- og plastafdelingen i VSM-Thy A/S og sikrer dermed fremadrettet sin position inden for konstruktion og produktion af pumpeløsninger.

Hidrostal er verdenskendt for sine skruecentrifugalpumper og sit arbejde med design og udvikling af pumpestationer.

Fra hovedsædet i Tommerup nær Odense tilbyder ingeniørvirksomheden rådgivning og beregning indenfor pumpning i spildevandsanlæg. Ved opkøbet af stål- og plastafdelingen VSM-Thy styrkes virksomhedsprofilen, og Hidrostal kan således også udføre installation og service af pumpestationer.

Husk at deadline til rubrikkerne Firma Nyt og Produkt Information i næste nummer er den 10. november.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele.

Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst Kraftige motorpumper med stor kapacitet. Lænse og slampumper i alle størrelser.

Slanger, overkørselsramper, styringer og niveaureguleringer, overvågning og alarm.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

65

Produkt Information En frekvensformer til alle motortyper Som motoruafhængig leverandør af frekvensomformere, tilbyder Danfoss med VLT® AutomationDrive én samlet løsning, der kan styre alle gængse elmotorer. Disse frekvensomformerne styrer ikke kun motorerne ved hjælp af en U/F kurve, men bruger også avancerede styringsalgoritmer, der sikrer, at man opnår det fulde effektiviseringspotentiale og dermed optimal drift af motoren.

Danfoss VLT® AutomationDrive har de sidste par år suppor­ teret PM-motorer, og nu udvides frekvensomformerens funktionalitet til som standard også at understøtte synkrone reluktansmotorer (SynRM). Med den nye og forbedrede software, som blandt andet indeholder en ny automatisk motortilpasningsfunktion, som måler udvidede motorkarakteristika, er idriftsættelse nemmere og hurtigere end nogensinde. Ved at have alle de korrekte motordata muliggøres optimal og højenergieffektiv drift, hvilket betyder lavest muligt energiforbrug.

Det er stadig den samme VLT® frekvensomformer med samme velkendte funktioner og display, men nu bare med flere anvendelses- og optimeringsmuligheder. Alle eksisterende frekvensomformere kan opgraderes med de nye funktioner.

Udvidelse af Bürkerts ventilø-program med Ethernet-baserede feltbus moduler Bürkerts Ethernet-baserede feltbus moduler gør det muligt at erstatte almindelig feltbus som f.eks. Profibus, CANopen og DeviceNET hele vejen til proces-niveau. De Ethernet-baserede feltbus moduler udvider anvendelsesmulighederne for ventilø-program type 8640.

Ventilø-program type 8640 fra Bürkert er udvidet med nye Ethernet-baserede feltbus moduler: Profinet I/O, Ethernet/ IP og Modbus TCP. De Ethernet-baserede moduler giver nye muligheder for anvendelse i applikationer indenfor produktion og procesautomation. Dette gælder for hele området indenfor styrings-teknologi, inklusive applikationer med isokrone styringer. Ethernet modulerne er fuldstændigt kompatible med det eksisterende program - også RIO-tilslutning kan leveres. De nye Ethernet moduler adskiller sig fra de almindelige feltbus moduler som Profibus ved at have to Ethernet porte med RJ45 tilslutninger. Profibus har én port. De to RJ45 tilslutninger gør dig i stand til at opsætte en lineær struktur, fordi realtids switchen er i de integrerede moduler. Endvidere er ekstra tilbehør ikke så omkostningstungt, fordi kunden kan bruge standard Ethernet-komponenter. Dette betyder, at udgifter til den sædvanlige eksterne switch og dyr kabling ikke vil være nødvendig.

66

“Produkt Information“ er ligeledes gratis for foreningens medlemmer.

• Der bringes kun omtale af nye produkter. Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord, ellers forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte i teksten.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

Ny pneumatisk control-unit/feedback for direkte montage på procesventiler Bürkerts pneumatiske control-unit eller positions feedback, type 8697, er designet til montering på procesventiler i ELEMENT- og CLASSIC-serierne. De nye control-units kan fås i tre versioner: som pneumatisk control-unit eller positions feedback til ELEMENT-ventiler, som control-unit til CLASSIC-ventiler, eller som en positions feedback. Når den bruges som control-unit i kombination med ELEMENTeller CLASSIC-ventiler, giver type 8697 mulighed for komplet decentral automation af mindre aktuatorer. Som positionsvisning erstatter den type 1062 og giver yderligere fordele med ekstra funktioner som LEDs for visning af status på hele CLASSIC-serien.

Basis-egenskaber for type 8697 inkluderer mekaniske selvjusterende ventilpositions-indikatorer som 2- og 3-tråds induktive aftastere eller micro switche. Position-indikering vises af LED. Når control-unitten bruges som pneumatisk styreenhed, er 3/2-vejs pilotventil med manuel betjening også integreret, og overflødiggør behovet for et styreskab med slanger, der fører til procesventilen. Dette forenkler system-designet og minimerer styreluftforbruget til aktuatorerne.

Bürkert-Contromatic A/S, Hørkær 24, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 75 00. Fax : 44 50 75 75. Marketing Manager Sussi Erikshøj,sussi.erikshoj@burkert.com.

HM Pumpevasker i ny, høj version HJORTKÆR tilbyder nu også sin fleksible og brugervenlige pumpevaskekabine i en ny variant for pumper op til 1400 mm højde, mod hidtil max. 1050 mm. Kombinationen af enkel isætning samt bevægelse af både pumpe og dyser under højtryksvasken, udgør en brugervenlig og effektiv løsning. Et ekstra plus er, at kabinen også kan håndtere vask af mindre maskindele. Med påbygget styring, integreret kabinelys og indbyggede tilslutninger for udsugning og afløb, er pumpevaskeren enkel at placere og tilslutte.

- Læs og se mere om pumpevaskerens fordele og fleksible muligheder på www.hjortkaer.dk For yderligere information, kontakt: HJORTKÆR maskinfabrik A/S på tlf. 75191120, Mikael Sand Simonsen.

Email: mss@hjortkaer.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Mød os på Døgnkursus - Når børster er bedst!

Børster til rensningsanlæg Anteca ApS sælger bl.a. Bundbørster i størrelser fra 250 – 500 mm i diameter, og børstesektioner kuppet, galvaniseret, samt afstandsringe til rensningsanlæg.

Vi producere endvidere specialfremstillede børster efter behov.

– i Spildevands Teknisk Forening 7. - 8. november 2014 på Comwell i Kolding Besøg vores stand og få en snak med Orla og Preben, og hør hvordan de kan hjælpe dig med kemien til dit rensningsanlæg.

Vi glæder os til at se dig.

Ørbyhage 85 – DK-6100 Haderslev Tlf. (+45) 74 57 93 33 www.anteca.dk CVR-nr. DK-26 87 40 09

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Hybridfilter A/S

• • • • • • • • •

Filtre til:

Udluftningsrør Bundfældningstanke Minirensningsanlæg Pumpestation Slamhuse Opsamlingstanke Biogasanlæg Lukkede ledningsnet Fedtudskiller

Træt af lugten?

Hybridfiltre til lugtfjernelse og ”åndehul” til ledningsnettet. Ét filter fjerner lugten – flere skaber luftcirkulation og sænker hermed svovlbrinteniveauet betragteligt.

Se mere på vores hjemmeside eller ring til os. www.hybridfilter.dk – tlf.: +45 8657 1700 Industrivej 8-10, DK-8740 Brædstrup Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 67

Planlagte aktivi­teter i 2014/2015 Døgnkursus: 7.-8. november i Kolding Industridag: forventes marts 2015 Slamflokkens Døgn: forventes maj 2015 Årsmøde 2015: fredag 12. juni i Korsør

Artikler og input modtages med glæde Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så kontakt Pia Maltesen på pm@stf.dk eller Susanne Brandt på sb@stf.dk.

Kom med input til STFs ”nye” hjemmeside Spildevandsteknisk Forening arbejder på at videreudvikle foreningens hjemmeside. Som led i dette efterlyser bestyrelsen/medieudvalget medlemmernes ideer til nye tiltag på hjemmesiden.

Medieudvalget har allerede fokus på udvikling af et integreret debatforum, der modsvarer arbejdsmiljøgruppens (og andre afgrænsede faggruppers) behov for at diskutere og udveksle erfaringer og ideer. Ligeledes er der planer om at implementere søgning på tværs af de nyere udgivelser af Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Vi vil meget gerne høre jeres mening, så skriv til os og fortæl, hvad I synes, der er behov for. Skriv også gerne hvis I har input til visuel forandring af hjemmesiden. Vi glæder os til at modtage jeres input og se nærmere på dem i medieudvalget.

Forslag og ideer sendes til sek@stf.dk senest 10. november.

Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2014 HANDLING

DATO ÅR 2014

Tekst-deadline nr. 1 - 2014

3 februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2014

17. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2014

14. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2014

28. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 21

Tekst-deadline nr. 3 - 2014

30. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2014

7. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2014

8. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2014

29. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2014

10. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2014

1. december

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 51

68

BEMÆRKNINGER

Af hensyn til Årsmøde 13. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus uge 45

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

NU FEJRE VI 5 ÅR MED VORES ENERGIEFFEKTIVE SKRUEBLÆSER Vores skrueblæsere er 30 % mere energieffektive end de traditionelle kapsel blæsere. Det betyder samme luftmængde men med mindre energiforbrug. www.atlascopco.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2014

69

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

OPGRADER TIL

KLIMA SMART FOR FREMTIDEN

OG SPAR OP TIL 70% ENERGI

Flygt Experior er: •

Adaptive N - Branchens eneste mekanisk selvrensende pumpehjul

•

IE3 motorer - Verdens første LSPM motorer til spildevandspumper.

•

SmartRunTM - Patenteret ny pumpestyring, med indbygget frekvensomformer, sikrer en problemfri drift uden tilstopninger.

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.