SpildevandstekniskTidsskrift-2011-3

Nr. 3 · august 2011 · 39. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Årsmøde 2011 • Vandmiljøprisen • Pumpetræf 2011 • Kvælstoffjernelse uden kulstof • Fra diffus idé til markedsklart produkt

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

A

Organ for medlemmer af

Indhold Leder - Jacob Andersen.......................................................................... 1 Tildeling af Vandmiljøprisen ................................................................... 2 Årsmøde 2011 ....................................................................................... 4 Fagligt indlæg på Årsmødet ................................................................... 12

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Stof fra bladet må kun gengives med tydlig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, Odense Vandselskab Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune Tekst-deadline næste nummer: 5. september 2011.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Konkurrencer i forbindelse med udstillingen Årsmøde 2011 .................. 14 STF-Døgnkursus 2011 bliver til ved medlemmernes hjælp ...................... 15 Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening ................... 16 Kvælstoffjernelse uden kulstof................................................................ 18 Bevisdag i Naturstyrelsen den 18. maj 2011 ........................................... 24 Indvielse af I. Krügers nye lokaler i Aarhus ............................................. 26 Fra diffus idé til markedsklart produkt – historien om en pumpevaskemaskine .............................................. 28 Projekt "Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand" ....................... 29 Kørsel i gulpladebiler – vagtordninger .................................................... 30 Energieffektiv rejektvandsrensning – den hollandske genvej ................... 32 Udvikling og miljøforbedringer – hånd i hånd ........................................ 36 Lederkursus: Sæt power på dit lederskab – udnyt hele dit potentiale ..... 38 Pumpetræf 2011 den 17. marts på Ferskvandscentret i Silkeborg .......... 40 Slamflokkens årsmøde 2011, Ebeltoft .................................................... 46 Landet Rundt.......................................................................................... 47 Det var dengang .................................................................................... 48 Produkt Information............................................................................... 50 Firma-nyt................................................................................................ 52 Planlagte aktiviteter 2011-2012.............................................................. 56 Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om...................................... 56 Deadlines og udgivelser i 2011............................................................... 56

Annonce-deadline næste nummer: 3. oktober 2011.

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.665 stk. i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 Trykoplag: 1.850 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefoto: Besøg på Marselisborg Renseanlæg.

Foto Dott Ovesen

Leder

Jacob Andersen, Formand for Spildevandsteknisk forening som det er her, der er lejlighed til at stifte bekendtskab med nye ansigter i vores kreds. På tekniksiden gør det samme sig gældende. Vi nikker genkendende til afprøvede teknikker, vi udveksler måske lidt erfaringer om de samme teknikker med gode kolleger, og vi bliver præsenteret for de nye ideer og produkter.

Jacob Andersen.

Tanker efter et årsmøde Det lille skær af uforudsigelighed, som vi kender så godt fra vores daglige arbejde, er med til at pirre nysgerrigheden hos os alle. For mig er et årsmøde i Spildevandsteknisk Forening en utrolig kombination af genkendelsens glæde og tilfredsstillelse af nysgerrigheden efter noget nyt. Det er her, vi møder venner og bekendte fra branchen, lige-

Et årsmøde, hvor dette kan lade sig gøre, fylder mig med en blanding af stolthed og taknemmelighed. En stolthed over at være del af en branche, der kan og vil mødes for at søge viden og inspiration hos hinanden.

Det kan ofte føles som om vores branche bliver mere og mere regelstyret, men på en solskinsdag på en årsmødeplads er det en fælles glæde og stolthed, der er kendetegnende for branchen og ikke et regelstyre.

Når vi kan stå på årsmødepladsen og nyde dagen i fulde drag, så skyldes det en kæmpe indsats,

der er lagt for dagen i tiden op til årsmødet. Værterne fra Aarhus Vand har løst opgaven med smil og overskud, og de frivillige fra Spildevandsteknisk Forening har lagt utallige timer af deres fritid i planlægningen af årsmødeudstillingen. Tusind tak til Jer alle. Jeg har sagt det før, og jeg vil benytte enhver lejlighed til at sige det igen. Det er en imponerende indsats.

En succes skal bruges fremadrettet. Med et årsmøde med over 140 udstillere i frisk erindring, skruer vi nu op for planlægningen af årsmødet 2012 på Bornholm. Foreningens 40 års jubilæum skal fejres med maner, og hvad egner sig bedre til det end ”Solskinsøen”.

En anden målestok for succes er økonomi. At Spildevandsteknisk Forening har succes, beviser vores økonomi. En god økonomi er ikke et mål i sig selv, men den sætter os blandt andet i stand

Med MJKs nye har du overblik og alle data lige ved hånden

til at forøge Spildevandsteknisk Forenings aktivitetspulje, der kan finansiere udvikling i branchen.

Vi vil forsøge at målrette aktivitetspuljen mod arbejdsmiljøet i fremtiden. De nye større selskaber og langt færre men større renseanlæg, lange afskærende ledninger, færre ansatte og en endnu større grad af automatisering giver til sammen en ny udfordring med hensyn til arbejdsmiljøet. Vi vil forsøge at gøre unge under uddannelse interesserede i nytænkning om arbejdsmiljøet i spildevandsbranchen. Det skal ske ved at kontakte uddannelsesinstitutioner og tilbyde økonomisk bistand til udvikling af ideer inden for området. Efterfølgende håber vi på at kunne premiere de bedste nye ideer til forbedring af vores arbejdsmiljø. Mere om dette vil følge i det næste års tid.

Tak for årsmødet 2011.

Vi ses på Bornholm i 2012.

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46 mjk@mjk.dk www.mjk.dk

Ny kompakt pumpestyring - ny teknik!

•

Ind- og udgange, så ydelse og pris matcher det aktuelle anlæg.

•

MµConnect® har kommunikation til SRO, Instrument bus for tilslutning af flere MµConnect® samt målere til flow, niveau osv.

•

MµConnect® konfigureres hurtigt fra PC med MJK Instrument Link eller med et Connect® display.

•

Data læses på SRO anlægget, på en PC med MJK Instrument Link, med et Connect display eller helt nyt, brug din smartphone, der kobler op til den indbyggede WIFI.

•

WIFI giver mulighed for at overvåge styringen fra bilen eller ændre start- / stopniveauer, eller tvangsstarte / -stoppe en pumpe.

Det gøres direkte fra din smartphone.

•

Kendte MJK features som energioptimering, pumpeord og meget mere finder du naturligvis i MµConnect®.

•

MµConnect® leveres både med analog og digital tryktransmitter, med den digitale, kan den kalibreres hjemme fra SRO anlægget.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Mød os i Århus fredag den 13.maj Pumpe App®

1

Tildeling af Vandmiljøprisen ved Spildevandsteknisk Forenings årsmøde i Århus 13. maj 2011.

En af de helt store glæder ved Spildevandsteknisk For­enings årsmøde er at være med til at uddele Vandmiljøprisen. Det at få lov til at se på forskellige ildsjæles engagerede indsats indenfor en branche, der meget ofte lever skjult, ja det meste af vores fælles branche er jo gravet ned i jorden. Det er et privilegium. Det er et endnu større privilegium at belønne en engageret indsats, når det tilmed foregår på den Jacob Andersen motiverer valget af årets vandmiljøpristager største årsmødeudstilling i Spilde­vandsteknisk Forenings historie og på et sted som dette her i Århus.

Om Vandmiljøprisen: Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Miljø A/S, det nuværende Kemira Water Danmark. Prisen uddeles for det foregående år. Således at vi nu kan uddele prisen for 2010.

Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr. samt en efter min mening helt utrolig bronzefigur udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Figuren hedder ”Naturen i balance”.

Der medfølger desuden et diplom og en flot buket blomster.

Komiteen, der består af bestyrelsesmedlem i kommunalteknisk chefforening, Kjeld Busborg Johansen, kursuschef ved ferskvandscentret Thomas Plesner og jeg selv, Jacob Andersen, som formand for Spildevandsteknisk Forening, udvælger prismodtageren.

Prisen kan tildeles forsinket. Det vil sige for en tidligere indsats. I år uddeler vi dog prisen for en særdeles nutidig indsats.

Modtageren af Vandmiljøprisen ved dette års uddeling er netop et menneske, der kaster sig over nye udfordringer og vel at mærke meget forskellige udfordringer. Det sker med en energi, vi andre slet ikke kan matche. Når erfaringerne så er høstet, bliver de formidlet til os andre på kurser og i artikler i Spildevandsteknisk Tidsskrift. Og det sker vel at mærke i et sprog og med en indlevelse, så vi andre kan forstå, hvad det handler om, hvad enten det drejer sig om vedligeholdelsessystemer for pumpestationer, plejeplaner for regnvandsbassiner, beskyttelse af badevand eller virkelig hardcore kemi.

Spildevandsprisen kan man blive indstillet til. Indstillingerne kommer selvfølgeligt fra kolleger i branchen, der har fået øje på en usædvanlig indsats. Det er ens egne, der ønsker at værdsætte indsatsen. Det er det eneste lighedspunkt, jeg har kunnet finde mellem vandmiljøet i Danmark og Oscaruddelingerne i Hollywood.

Modtageren af Vandmiljøprisen for 2010 er indstillet af en tidligere modtager af Vandmiljøprisen. Han arbejder hver dag sammen med en anden tidligere modtager af Vandmiljøprisen.

Det var medvirkende til, at juryen for første gang oplevede Kemira Water Danmark vride sig ved tanken om, at det nu blev for indspist. Heldigvis kunne vores jurymedlem Kjeld Busborg Johansen, der kommer fra et mere neutralt ringhjørne, med et slag skære igennem ubeslutsomheden. ”Jeg har hørt på alt det, I andre siger om de indstillede. Der er ingen tvivl.” Hvorefter en finger meget bestemt blev sat ned på et navn. Det helt rigtige navn.

Det er en meget stor glæde at overrække Vandmiljøprisen for 2010 til Peter Berg fra Frederikshavn Forsyning.

Peter vil du komme frem til os?

Der er opstillet forskellige kriterier, som Vandmiljøprisen uddeles efter. Indsatsen, der belønnes med Vandmiljøprisen skal have almen gyldig interesse indenfor spildevandsbehandlingsområdet. Det gælder lige fra uddannelse og viden formidling, til praktiske, tekniske eller proces relaterede områder. Det vægtes meget højt, at den indsats, der er ydet eller det problem, der er løst, offentliggøres til inspiration for alle os, der arbejder for og med vandmiljøet.

Vandmiljøprisen forpligter også modtageren. Hele branchen forventer en spændende beretning om rejsen og helst med et klart fokus på vandmiljøet det besøgte sted.

Komiteen bag uddelingen af Vandmiljøprisen er meget glade for, at Kemira Water Danmark ønsker at påskønne en bemærkelses værdig indsats på spildevandsområdet. Vandmiljøprisen giver mulighed for at belønne – og med det synliggøre det engagement, den faglige stolthed og den glæde ved nye udfordringer, der findes rigtig mange steder i den danske spildevandsbranche.

2

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

3

Årsmøde 2011 Ref. Årsmøde – Aarhus Vand 13.maj 2011 Red. J.H. Årsmødet afholdes på Aarhus kommunes nyrenoverede festplads der byder på de bedste betingelser for afholdelse af Årsmøde Udstillingen skaber rammen om oplevelser af ny og opdateret teknologi og know how og er samtidig stedet for gensyn med venner og stifte bekendtskab med nye.

Udstillingen sætter atter i år rekord med 149 udstillere. Efter en kort velkomst gav Spildevandsteknisk Forenings formand Jacob Andersen ordet til:

Lars Schrøder, direktør for Aarhus Vand A/S holdt åbningstalen Som direktør for Aarhus Vand A/S og som borger i Aarhus Kommune, er det mig en stor fornøjelse at byde STF og alle STF’s medlemmer velkommen til Aarhus. Jeg håber, at vejrguderne vil være os mildt stemt, så vi i fællesskab kan glæde os over den flotte udstilling. Det er imponerende at opleve en udstilling, bestående af 140 stande for delt på 3.400 kvadratmeter, hvor i alt 149 virksomheder viser det ypperste, de kan præstere inden for håndtering og rensning af spildevand. Mange har medbragt et udvalg af deres fysiske produkter, så der er masser af teknik at se på og røre ved. Firmaer, der leverer ydelser, som for eksempel rådgivning og uddannelse inden for området viser også, hvad de formår.

Selvom det er teknikken og den faglige viden, der er det primære, så er der også, som traditionen byder, forskellige og andre påfund. I Aarhus Vands stand kan man for eksempel få sig en solcelle-kølet og pedaltrampet øko-smoothie, frembragt på en såkaldt Biobike smoothie-cykel, og der er mulighed for rundvisning på Aarhus Vands største renseanlæg, Marselisborg Renseanlæg, der ligger lige op til Tangkrogen.

Aarhus by Og a pro pos Aarhus, vil jeg da ikke undlade at benytte lejligheden til at reklamere en lille smule for byen og ikke mindst Aarhus Vand A/S. Aarhus er en by i vækst og Aarhus Kommunes politiske ambitioner er 75.000 flere indbyggere, 50.000 flere arbejdspladser, 50.000 nye boliger og 10.000-15.000 nye studiepladser inden 2030. Samtidigt ønsker kommunen at være CO2-neutral i 2030, og som et vigtigt skridt på vejen blev Aarhus i 2009 udpeget til både energiby og klimakommune. Byen ligger smukt langs kysten og borgerne har let adgang til havet. Med Brabrand Sø, Aarslev Engsø, Egå Engsø og Aarhus Å har vi derudover nogle smukke rekreative områder, som borgere og besøgende sætter pris på. Jeg håber, at I får tid til at spadsere

4

en tur gennem byen og opleve, hvordan vi har fået vandet tilbage i bybilledet.

Aarhus Vand A/S Aarhus Vand A/S blev stiftet 1. januar 2010 og arbejder med hele vandets kredsløb – grundvand, drikkevand, spildevand, regnvand og recipienter. Vi har en lille og effektiv bestyrelse på 6 personer, fordelt på 2 eksterne, 2 byrådsmedlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter. Vores organisation er en enhedsorganisation, bygget op om 3 afdelinger: drift og vedligehold, plan og projekt samt kunde og administration.

I anledning af årsmødet er der i STF’s tidsskrift et virksomhedsportræt, hvor I kan læse om, hvor dygtige vi er og gerne vil være.

Klima Fælles for os alle er udfordringerne, der følger af klimaforandringer med bl.a. kraftigere regn. De væsentligste temaer er klimatilpasning og forureningsbegrænsning. Blandt andet ved langsigtede strategier for separatkloakering i fælleskloakerede områder. For at øge grundvandsdannelsen og tage presset af belastningen på kloaksystemet og vandløbene øges brug af lokal håndtering af regnvand, fx ved at tagvand nedsives gennem faskiner på den enkelte grund. En række vandløb er i dag periodevis belastet af store mængder afstrømmende regnvand.

Det kan afhjælpes ved at etablere regnvandsbassiner.

Et andet væsentligt emne er håndtering af spildevandsslam.

På vores renseanlæg udtages hvert år 30.000 tons slam med ca. 7.500 tons tørstof. Hidtil er alt slam blevet anvendt som gødning på landbrugsarealer, hvor indholdet af plantenæringsstoffer er blevet udnyttet. På grund af ændringer i forbrændingsafgiften, og for at sikre grundvandet mod uønsket påvirkning fra eventuelle skadelige stoffer i slammet, undersøges nu muligheder for forbrænding af eller anden alternativ bortskaffelse af slammet, herunder muligheden for at udvinde slammets fosfatindhold. Aarhus Vand arbejder sammen med en række andre selskaber videre med planerne om en fælles slamforbrændingsløsning. Det drejer sig om Herning Vand, Varde Forsyning, Hedensted Spildevand, Viborg Spildevand, Provas Haderslev Forsyning, Silkeborg Forsyning, Billund, IkastBrande Spildevand og Vejle Spildevand.

Samarbejde Alle landets forsyningsselskaber inden for vand og spildevand står over for en række fælles udfordringer. Der er til stadighed skærpede krav og ønsker fra kunderne, der er store administrative krav, og der er forventninger om effektiviseringer som følge af Vandsektorloven. Og der er som følge af vandplanerne nye miljøkrav i forhold til grundvand, vandløb, søer, fjorde, bugt og hav.

For Aarhus Vand er DANVA og STF en vigtig samarbejdsplatform. De kommende udfordringer vil gå på tværs af komSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

munegrænser, og derfor er det også oplagt at tænke i større enheder og nye samarbejder, fordi forsyningsselskaberne i et fællesskab vil være bedre rustede til at håndtere fremtidens udfordringer. Aarhus Vand inviterer derfor alle interesserede vandselskaber til et tættere samarbejde. Dette kan være lige fra et samarbejde inden for et enkelt område, fx fælles indkøb, et mere formaliseret samarbejde inden for flere områder eller en egentlig fusion. Samarbejdet skal have det indhold og den form, som i fællesskab giver værdi og mening for parterne.

Udstillingen blev afholdt på Aarhus Kommunes store aktivitetsplads ”Tangkrogen” der efter en afsluttet renovering dannede en god ramme om de mange udstillinger og et godt forum for genopfriskning af bekendtskaber, oplevelser og udveksling af erfaringer de mange deltagere imellem. Årsmødet tradition med fint vejr, sol og let blæst holdt også i år de varslede byger væk. Der var derfor lagt op til en rigtig hyggedag med god tid til at bese udstillingerne, der præsenterede alt, hvad et miljøhjerte kan begære.

De alsidige krav fra vores kunder – hvad enten det drejer sig om at levere god drikkevandskvalitet, at fremtidssikre drikkevandsressourcen eller aflede og rense spildevand – opfyldes bedst af forsyningsselskaber med mange og vidt forgrenede kompetencer.

Det kan vi sikre ved at samle vores kompetencer og faglighed i et større selskab eller ved tætte samarbejdsrelationer.

Nævn en ting fra dagligdagen eller noget du ønsker dig, det findes her. Her var: Processtyrings anlæg, Fjernovervågning, Pumper, Pumpestationer i forskellig udførelse, Omrørere, Blæsere, Forskellige ristetyper, Kontraklapper, Spjæld, Skruepresser, Udstyr til kloakrenovering, Beton og Plastrør, Rørdele, Brønde, Sikkerhedsudstyr, Forskellig kemi og ikke mindst vigtigt, gode og sagkyndige svar på stillede spørgsmål.

Jeg håber at I alle får en god og udbytterig dag ved dette flotte arrangement og ønsker STF et godt årsmøde.

Udstillingen

Som noget særligt havde gruppen fra Bornholm medbragt en model af et Bornholmsk silderøgeri, mange brochurer og gode tilbud med invitation til at gøre Øen til feriemål i forbindelse med Årsmøde 2012.

Årsmøde 2011 satte atter rekord med næsten 150 udstillere, der skønt, det syntes umuligt, havde gjort endnu mere for at gøre udstillingerne endnu mere indbydende for de mange gæster, der glædede sig over at mødes med udstillerne for at se de sidste nyheder, de udstillede genstande og få en god snak om hverdagens store og små opgaver.

Endnu engang må fremhæves den store indsats, udstillerne har gjort for at gøre besøget til en god dag. En dag hvor man får oplevelser, inspiration og måske grundlag for nytænkning i det daglige virke. Uden udstillernes engagement ville en sådan oplevelse ikke være mulig.

Ny spildevandspumpestation Indløb Spildevandet løber ind igennem separationskamre - de faste partikler separeres, inden det løber igennem pumpen, og vandet løber ned i tanken.

KSB præsenterer ny spildevandspumpestation Med KSBs nye, patenterede spildevandssystem separeres spildevandet, inden det løber igennem pumpen.

Udløb Når startniveau i beholder er nået, starter pumpen.

Trykket for pumpen lukker for tilløb til pumpestation, og vandet og de faste partikler pumpes videre igennem trykrør.

Ved dette system opnås mange fordele:

Når pumpen stopper, starter processen forfra.

· · · · · ·

Pumpen er tørtopstillet Pumpen kan leveres med en IE3 motor Ingen krav til fri passage igennem pumpe Mindre slitage Godt arbejdsmiljø Høj virkningsgrad

NB! Med KSBs nyudviklede system kan energiforbrug (kWh/M3) næsten halveres.

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

5

Blandt de mange besøgende var også Foreningens Grand Old Man og Foreningens æresmedlem Aksel Brams, der beså udstillingerne med stor interesse.

Endelig må ikke glemmes det store arbejde, som Aarhus Vands personale har ydet for at de mange. Små og store opgaver blev løst for at skabe et Årsmøde, som vi kan se tilbage på med glæde.

Heller ikke Gunnar Clausen og Frede Østergaard m.fl., der i samarbejde med STF´s sekretær Susanne Brandt i længere tid har arbejdet med at få tilrettelagt og koordineret udstillingsområdet må glemmes. Stor tak for en god og fin indsats.

I forbindelse med Årsmødet var der rundvisning på Marselisborg Renseanlæg, se omtale i næste nummer.

RH PUMPER ENGINEERING Spildevandspumper og slampumper.

Salg, service og reservedele.

Tlf. 5850 6065 6

www.rhpumper.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Ledsagertur Efter at vi ledsagere havde været rundt på hele udstillingen og hilste på kendte med-ledsagere samt udstillere, smagt på diverse drikke- og madvarer og udfyldt masser af konkurrencesedler, kom det store øjeblik så: Vi skulle ud at køre i en pragtfuld gammel London bus.

hjem til hotellet, mens nogle af de gamle biler, der skulle deltage i racet dagen efter, susede rundt om ørerne på os.

Good-Look Ladies.

Vi var desværre kun 26 personer, hvor vi for få år siden kunne fylde mindst 2 busser op, men det var dejligt, at der var flere mænd med i år. Det er aldrig godt med kun kvinder – det kommer nemt til at lyde som en hønsegård.

Der var stil over det og plads til mange flere deltagere.

Første stop på turen var Kvindemuseet, der har til huse i byens gamle rådhus fra 1857. Der fik vi et godt indblik i både rådhusets historie samt kvindernes kultur og historie. Udstillingen var ikke så stor, men den dækkede mange år – helt fra 1800 og frem til 1970-80. Så vi var også en del, der pludselig følte os lidt gamle, idet vi fandt ting på udstillingen, som vi huskede fra vores barndom.

Derefter gik turen videre til kunstmuseet ARoS, der er Nordeuropas største af sin art. Der fik vi fortalt meget spændende om Asger Jorn, hans liv og nogle af hans værker.

Guiden var rigtig god og nærværende, og hans værker blev levende under hendes forklaringer.

Efter Asger Jorn mødte vi ”Boy”, den siddende dreng, der er 5 meter høj – når han sidder på hug! Han er lavet af en australsk kunstner, der har brugt glasfiber og silikone til fremstillingen. Alle var meget imponerede over, hvor naturtro han virkede.

Til slut fik vi vist en helt tredje genre: Et totalt mørkt rum med 5 film kørende på væggen – alle omhandlende vand, samt ”Naboens stue”. Et rum, møbleret som en stue, hvor et døgn passerer på 8 minutter. Vældig spændende oplevelser.

Med denne beskrivelse af ledsagerturen, set med mine øjne og hørt med mine øren, vil jeg gerne have lov til at takke STF for arrangementet. Jeg glæder mig hvert år, for det er altid spændende at se, hvad vi skal opleve.

Hilsen Aase Hella Jørgensen Sønderborg Forsyning, men deltog som ledsager fra Arwos

Aftenfesten

Så var det endelig tid til kaffe og lagkage – men – i programmet stod der, at: ”Eftermiddagskaffen skal nydes i ART Restaurant, som ligger på museets øverste etage med storslået udsigt over byens tage.” Det skulle den bare ikke! Vi blev ”sat af” ved restauranten ved indgangen, hvor vi selv måtte tage kaffe og tærte – IKKE lagkage, som vi plejer!! - og derefter kunne vi bare sætte os ved små runde borde.

Efter at have nydt kaffen og tærten alligevel, var det så tid til sidste punkt på programmet. Mødet med Good-Look Ladies i Mindeparken. På grund af Classic Race næste dag var det nu ikke muligt for bussen at køre os til deres tilholdssted, så vi blev sat af ved vejen, hvor 3 smukke damer iklædt tidstypisk tøj fra 50’erne ventede på at følge os gennem parken.

Der havde de en stand, hvor vi blev budt velkommen af flere Ladies. Vi fik en forfriskning, mens de fortalte om deres forenings opståen og virke, hvorefter vi spadserede den korte vej Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Den Jyske Pigegarde byder velkommen.

Efter en travl og begivenhedsrig dag på Tangkrogen var det dejligt at mødes på Helnan Marselis Hotel med velkomst af Den Jyske Pigegarde til en middag i topklasse, med taler, overrækkelse af gaver, efterfulgt af dans til orkestret Bittersweet, afsluttet med natservering. Nu var en travl dag til ende, som der vil blive set tilbage på med glæde og håb om et gensyn til Årsmøde den 8. juni 2012 på Bornholm.

7

Formandens tale

længst nedlagte Fødselstiftelse på Nørrebrogade oppe ved universitetsparken. Allerede dengang var jeg på tværs.

Kære Alle sammen Mine Damer og Herrer - Kære Kolleger Jacob byder velkommen til festaften

Velkommen til festaften ovenpå den største årsmødeudstilling både hvad angår udstillerantal og areal i Spildevandsteknisk Forenings historie.

At Århus virkelig er smilets by har vi til fulde fået bevist på udstillingspladsen på Tangkrogen i eftermiddag.

At der er grund til at smile på en årsmødeudstilling, skyldes alle de mennesker, der lægger en kæmpe indsats i at få alt det praktiske til at lykkes. Alle de mennesker kan ikke roses og takkes nok. Det gælder hvad enten det er værterne her fra Århus, de frivillige fra Spildevandsteknisk Forening, alle udstillerne med deres flotte stande eller de besøgende, der kommer for at søge ny inspiration og føle lidt på produkterne. Ligesom børn, så ser spildevandsfolk bedst med fingrene.

Tusind tak til Jer alle sammen. Det er imponerende.

Udover Smilets by er der mange andre kælenavne for Århus.

Det af navnene jeg holder mest af, er Verdens mindste Storby.

I dag har Århus så sandelig været en storby i den danske spildevandsverden. I morgen er det en storby for bilentusiaster.

Jeg håber, I kan opleve Classic Car Race i morgen. Duften af Duckhams olie, sådan en fed 20/50 i en gammel engelsk motor er næsten ligeså karakteristisk som duften af et veldrevet renseanlæg, og nogle af bilerne, der skal køre i morgen, er næsten lige så gamle som vores kloakledninger.

For mig er Århus musikkens by.

Gnags må bestemt have tænkt på os, da de skrev ”Lav sol over Århus:” Hvor fjerde vers lyder: Lav sol over Århus, Frostvæskepop gør mig svimmel, vi lokkes i stimer mod Tangkrogens blå, bølgende blå sommerhimmel.

Vi var der i stimer på Tangkrogen og Frostvæskepop. Kan I få det til andet end en letomsættelig kulstofkilde?

Det måske største hit for ”På slaget 12” er sangen ”Hjem til Århus” og i dag har spildevandsfolk især følt sig hjemme i Århus. Skønt jeg aldrig har boet i Århus, har jeg altid følt mig hjemme her i byen. Måske er det fordi, jeg er født på den for

8

Nogle af mine mest sejlivede uvaner har også hjemsted her i Århus. Kombinationen af mørkt øl og Othellolagkage har jeg lært på et autoværksted her i byen. I skulle prøve det. Det er som med spildevand. Det deler folk i to lejre. Dem der kan holde det ud, og dem der synes, det er helt vildt ulækkert.

Hvis hjem er, hvor standarder sættes, hvor rollemodellerne findes, så er Århus i meget stor udstrækning hjem i spildevandsbranchen. Og det er ikke kun i dag. Tænk på de meget store resultater, der er nået med vandmiljøet i og omkring Århus.

De er i vid udstrækning opnået ved at være banebrydende med hensyn til tekniske og procesmæssige løsninger. På arbejdsmiljøfronten har Århus også sat den standard, vi andre kun kan efterligne. En standard, der villigt og entusiastisk er blevet fortalt om, hver gang vi andre har spurgt. Det lange sej træk og beslutsomheden, der ligger bag dette resultat, fortjener den dybeste respekt.

Tilbage til musikken: Hvis jeg med spildevandsbrillerne på skal vælge en yndlingsartist eller et orkester mellem de mange fantastiske musikere, det århusianske musikliv har fremelsket gennem årene, må jeg starte med udelukkelsesmetoden. Gnags kan det ikke blive, skønt deres tekster er fantastiske. Der er simpelthen for lidt poesi i spildevand til, at jeg kan koble det sammen. Thomas Helmig kan det heller ikke være, selvom han er en særdeles ferm popsnedker. Mit forhold til Thomas Helmig kom aldrig rigtigt i gang. For mange år siden, da Thomas Helmig var en helt ny stjerne på den danske musikhimmel, og jeg havde hår på hovedet, meget mere hår på hovedet, var jeg til en festival, hvor Thomas Helmig skulle spille afslutningskoncerten. Efter flere dages festival kan man godt blive lidt træt, og efter få numre faldt jeg i søvn med hovedet i en tallerken hvidløgssmør. Det ødelagde for altid mine muligheder for at nyde Thomas Helmigs musik.

I stedet må det blive en tæt kamp mellem Flemming Bamse Jørgensen, der jo desværre døde i nytåret og Arosia Jazzband, der vel er det tætteste, man kan komme på et byorkester i Århus. På trods af Bamses mange finurlige gendigtninger af engelsksprogede hits, falder det ud til Arosias fordel. Arosia spiller glad svingende traditionel jazz.

Jazzmusikere improviserer ofte, og evnen til at improvisere er helt vital i omgangen med spildevand, hvor vi alt for sjældent kender råvarerne og leverandørerne af dem. Og hvad der ofte siges om jazz, gælder jo til fulde også om spildevand. ”Jazz aint dead, it just smells funny” Her til formiddag brugte jeg vendingen ”fra neutralt ringhjørne” i forbindelse med uddelingen af Vandmiljøprisen.

Det fik mig til at tænke på Brian Nielsen. Er vi spildevandsfolk ikke lidt som Brian Nielsen. Det kan med sikkerhed ikke være Muhammed Ali, vi ligner. Der er ikke meget ”Float like a butterfly, sting like a bee” over spildevandshåndtering. Det er heller ikke Mikkel Kesler. En kvindelig bekendt sagde om Mikkel Kesler, at han da er ret sexet. Det er spildevand heller ikke. Så det må blive Brian Nielsen. Vi stiller frivilligt op til tæsk gang på gang. Selskabsdannelse, prisloft, vandplaner, blå flag, PCB Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen

www.orbicon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

9

i slammet osv. Osv. Vi er rutinemæssigt nede til tælling og stiller glade og smilende op til næste omgang øretæver.

Skal jeg forbinde den tossede vane med århusiansk musik, så må det være TV2s sang Tumpernes park, hvor sidste vers lyder: Lidt på lykke, lidt på fromme er jeg klar, hvis du skulle komme forbi her på bænken i tumpernes park Jeg håber I alle sammen vil nyde aftenen og aftenens musik, måske kommer der noget århusiansk musik. I har alle til fulde fortjent en afslappet og hyggelig aften i venners lag.

Nu vil jeg gå til mit ringhjørne, inden min sekundant smider håndklædet i ringen. Jeg vil overlade ringen til aftenens kampdommer: Lars Schrøder, der som toastmaster, vil lede aftenens kamp. Ikke ”The rumble in the Jungle, men the rumble i Marselisborg Skoven.”

Næste taler Ango Winther, næstformand i bestyrelsen for Aarhus Vand A/S holder festtalelen Kære gæster Jeg sad og overvejede, om jeg kunne knytte nogle tråde fra Jacob´s tale over til min, og jeg har da et par bud.

Jacob er født i Aarhus og flyttet til Hjørring, jeg er født i Hjørring og flyttet til Aarhus.

Og så var der det med boksning. Her husker jeg en historie om en af mine gamle kollegaer, som var bokser, og endda en af de bedre.

Der gik en historie om ham, at engang han var slået i gulvet, råber hans sekundant til ham: ”Bliv liggende til 8 - bliv liggende til 8” hvortil han spørger: ”Hva er klokken nu!”’

Klokken er nu 8, og derfor tiden for min tale.

Som næstformand i bestyrelsen for Aarhus Vand A/S og som borger i Aarhus Kommune er det mig en stor fornøjelse at byde STF og alle STF’s medlemmer velkommen til Aarhus.

Det er dejligt at se så mange deltagere, engagerede medarbejdere og udstillere samlet om den gode sag: RENT VAND.

så mange engagerede medarbejdere, virksomheder, med det formål alene at sørge for behandlingen af spildevand.

Der var dog en ting, der undrede mig lidt, for lige meget hvor min direktør for Aarhus Vand og jeg kom frem, blev vi mødt med ordene. ”jamen jer handler vi jo med!”

Og jeg hørte jo direktøren i talen i eftermiddag sige, at vi ved Aarhus Vand havde ¼ million til anlægsarbejder om året – så kan det da ikke være meget handel med den enkelte af de 147 firmaer.

Nå jeg har så brugt lidt tid i eftermiddag for at se vores budget igennem, og kan trøste alle firmaer med, at det er ¼ milliard – så bare hæng i.

Aarhus er forholdsmæssig Danmarks hurtigst voksende vækstcenter, målt på indbyggertal og jobskabelse.

Indenfor de seneste 10 år har byen fået godt 15.000 flere indbyggere og knap 20.000 flere arbejdspladser, og Aarhusområdet træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter sammen med hovedstadsområdet.

Aarhus Kommunes politiske ambitioner er 75.000 flere indbyggere, 50.000 flere arbejdspladser, 50.000 nye boliger og 10.000-15.000 nye studiepladser inden 2030.

Aarhus Kommune har de seneste år søsat en række ambitiøse projekter, der for alvor udfolder byens potentiale.

Med De Bynære Havnearealer og Multimediehuset får Aarhus et nyt byrum, som vil markere Aarhus nationalt og internationalt.

Den kommende letbane binder byen sammen fra De Bynære Havnearealer til de nye byområder i Skejby og Lystrup, og med helhedsplanen for Gellerup får Aarhus en mangfoldig og attraktiv bydel, knyttet tættere sammen med resten af byen.

På den lange bane går Aarhus også målrettet efter at være CO2-neutral i 2030, og som et vigtigt skridt på vejen blev Aarhus i 2009 udpeget til både energiby og klimakommune.

Vand er også en vigtig kilde til oplevelser og aktivitet. Som borger i Aarhus-området byder vandet i vores åer, søer og i havet på et væld af muligheder. Derfor – og af hensyn til miljøet – skal vores spildevand være rent, når vi leder det tilbage i naturen.

I dag er der en øget belastning af kloaksystemet i Aarhus Kommune, fordi befolkningstallet stiger på grund af øget industriproduktion, og fordi der er flere belægninger som for eksempel asfalt, belægningssten og tagflader.

Jeg håber, at I alle har haft en udbytterig og fornøjelig dag her i Aarhus.

Belægningsfladerne reducerer nedsivningen af regnvandet.

Jeg havde fornøjelsen at opleve de 147 stande på Tangkrogen i eftermiddags, og jeg må sige, at man kan kun være stolt over, at vi er en del af en branche, der påtager sig rollen at sikre behandlingen af spildevand på en effektiv måde – at se

Derfor ender det regnvand, som tidligere sivede ned i jorden, i dag i kloaksystemet. Derudover får vi i dag mere nedbør end tidligere på grund af klimaændringerne – blandt andet i form af ”monsterregn”.

10

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Alt dette øger kravene til både vores kloaksystem og til driften af vores renseanlæg. Klimaforandringerne med mere voldsomme regnskyl er medvirkende til, at vores kloakledninger og renseanlæg ikke har kapacitet nok til at klare de store vandmængder.

ringsstoffer er blevet udnyttet. På grund af ændringer i forbrændingsafgiften, og for at sikre grundvandet mod uønsket påvirkning fra eventuelle skadelige stoffer i slammet, undersøges nu muligheder for forbrænding af eller anden alternativ bortskaffelse af slammet.

Derfor anlægger vi bassiner til at opsamle vandet i. Hvis der ikke er bassiner til at opsamle vandet i, vil der ske overløb, og det fortyndede spildevand vil løbe urenset ud i åer, søer og hav.

I Aarhus Vand arbejder vi med hele vandets kredsløb. Vi sætter en ære i at levere rent og koldt drikkevand, der smager godt.

Omkring 85 procent af borgerne i Aarhus Kommune får vand fra os. Vi er også stolte af at bidrage til borgernes sundhed og et stadigt renere vandmiljø ved at modtage og rense spildevand fra næsten hele kommunen. Bæredygtighed, effektivitet og udvikling er nøgleord i Aarhus Vand, hvor vi er certificeret i drikkevandskvalitet, energi, miljø og arbejdsmiljø – og vi har konstant fokus på at gøre en god arbejdsplads endnu bedre.

Et budget på en kvart milliard om året.

Derfor er vi også i gang med at udvikle og implementere et samstyringsprojekt for det samlede kloakopland med regnradar, der sikrer, at kapaciteten i kloaksystemet udnyttes fuldt ud.

Når Aarhus Kommune planlægger nye bydele, indgår regnvandsbassiner ofte som en del af planlægningen af hensyn til miljøet, og fordi søerne fungerer som rekreative områder.

På vores renseanlæg udtages hvert år 30.000 tons slam med ca. 7.500 tons tørstof. Hidtil er alt slam blevet anvendt som gødning på landbrugsarealer, hvor indholdet af plantenæ-

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Dette medvirker samarbejdet,videndelingen og ildsjælene i Spildevands Teknisk Forening i høj grad til.

Til slut vil jeg ønske jer et stort tillykke med et flot gennemført årsmøde her i Aarhus.

Rent drikkevand – det er en ren fornøjelse…

11

Fagligt indlæg på Årsmødet Karin Dahlgren, Naturstyrelsen

Karin Dahlgren på billedet gav traditionen tro en kort gennemgang af aktuelle emner fra Naturstyrelsen.

Hovedpunkterne var: Vandsektorloven Fokus på Spildevand • Betalingsregler for spildevandsanlæg • Klimatilpasning og • ”Det åbne land” Handleplaner mm • Miljøteknisk handleplan • Hospitalsspildevand

Vandsektorloven Arbejdet med Vandsektorloven fortsætter. For øjeblikket arbejdes der med ændringer i bekendtgørelser: Bl. andet undersøges muligheden for ændring af vandsektorloven i forhold til små private vandværker, for så vidt angår størrelse af omfat-

tede enheder og en graduering af betaling til forsyningssekretariatet.

Prisloftet har også undergået en ændring på en række punkter. Således opnås der en smidigere økonomisk regulering.

Naturstyrelsen har i øjeblikket et samarbejde med KL med henblik på at udarbejde en vejledning om, hvordan kommunerne kan fastsætte miljø- og servicemål. Endvidere arbejder Naturstyrelsen med en vejledning om tilknyttede aktiviteter.

Spildevandsudvalget I spildevandsudvalget arbejdes der med en revision af betalingsreglerne for spildevand.

Spildevandsudvalget blev nedsat i efteråret 2010. Følgende organisationer er repræsenteret i udvalget: DI, Landbrug og Fødevarer, Danva, KL, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Ejendomsforeningen Danmark og Parcelhusejernes Landsforening.

Udvalget har analyseret mulige ændringer af betalingsreglerne, således at der efterfølgende kan tages politisk stilling til, hvordan evt. løsninger skal implementeres.

Udvalget har ligeledes undersøgt mulighederne for at øge incitamentet til alternativ afledning af regnvand samt at sikre, at det betalte spildevandsbidrag svarer til de reelle udgifter, det pågældende vandforbrug reelt giver anledning til.

Hospitalsspildevand Der har været fokus på hospitalsspildevand siden 2009, hvor Ministeriets hospitalsspildevands handlingsplan blev fremlagt. Der er meget viden at blive klog af på Naturstyrelsens hjemmeside under http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/ Spildevand/Hospitalsspildevand/

Karin Dahlgren E-mail: kdl@nst.dk 12

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

EnviLab

Mikroskopering af aktivt slam En mikroskopisk forskel med stor betydning Funktionen af de mikrobiologiske processer i renseanlæg samt dannelse af gode slamflokke er væsentlige faktorer for driften af danske renseanlæg. Problemer med det aktive slam kan medvirke til forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale i afløbet og heraf følgende forhøjede afledningsafgifter fra de danske renseanlæg.

Brug EnviLab til at få styr på slammets sammensætning og få rådgivning i forbindelse med trouble shooting og afhjælpning af driftsproblemer på renseanlægget, som skyldes slamsammensætningen.

Ud fra karakteriseringen af det aktive slam kan nedenstående problemer identificeres og forslag til afhjælpning udarbejdes: Slamflugt Flydeslam og skumdannelse Bekæmpelse af trådformige mikroorganismer (non specifikke eller specifikke) Kontakt EnviDan og hør mere om de mange muligheder med EnviLab herunder også nitrifikationshæmningstest og afhjælpning af problemer med nitrifikation.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk 13

Konkurencer i forbindelse med udstillingen Årsmøde 2011 Tre glade vinnere i Nordisk Aluminat A/S konkurrencen på Årsmødet

Marianne Byskov, Faxe Forsyning

Jan Lysdal, Søholt Renseanlæg

Bjørn Rasmussen, Hadsten Renseanlæg

Tillykke til jer alle tre og god fornøjelse med grillen. Nordisk Aluminat A/S

Vinder af årsmøde konkurrence

Kilometerne blev vekslet til kroner

Lars Erik Hansen fra Faxe Forsyning havde det fornødne mod og held til at vinde i HACH LANGEs roulettespil på årsmødet i Aarhus. Hver spiller havde 5 jetoner til rådighed, og Lars satsede alle sine jetoner på ét nummer – og vandt! Lars score blev 79.200 (fiktive) dollars. På de efterfølgende pladser kom Sabine Blaabjerg fra Aarhus Vand med 37.000 dollars og Jeanette Hansen fra Hedensted Spildevand med 36.000 dollars.

Hovedpræmien, som var et hotelophold, blev overrakt af Christian Andersen fra HACH LANGE. Tak til alle der kikkede indenfor på vores stand – og på gensyn næste år!

For at støtte Team Rynkeby og dermed børnecancerfonden sponsorerede KomTek Miljø 30 kr. pr. cyklet km i forbindelse med Spildevandsteknisk Årsmøde og Grejsdalsløbet.

I forbindelse med at KomTek Miljøs medarbejder Hans Peter Fyhns deltager i Team Rynkeby for tredje gang, har KomTek Miljø valgt at øge støtten til kræftramte børn. Derfor kunne de fremmødte ved Spildevandsteknisk Årsmøde den 13. maj tage en tur på Hans Peters cykel under opfordring af KomTek Miljø – det blev til små 1.185 kr. Da Hans Peter selv deltog i Grejsdalsløbet den efterfølgende søndag, blev disse kilometer ligeledes medregnet. KomTek Miljøs bidrag for cyklede kilometer endte således med at blive på 5.085 kr.

Team Rynkeby er et rigtigt godt koncept og skaber fokus på et vanskeligt, men også meget vigtigt område. Det går godt i tråd med, at vi i KomTek Miljø i høj grad arbejder med at øge fokus på tabu emner, se fremad og tage ansvar, siger Bjarne Larsen ejer af KomTek Miljø.

Konkurrence om 6 flasker rødvin Aesseal Danmark A/S har for andet år i træk deltaget på Spildevandsteknisk Årsmøde.

Vi kan kun rose det flotte arrangement.

På vores stand havde vi en lille konkurrence om 6 flasker rødvin, og det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at den heldige vinder var Inger Christensen fra Thisted Vand. Et stort til lykke fra Aesseal til Inger.

14

KomTek Miljø vil gerne sige tak for deltagelsen ved Spilde­vands­ teknisk Årsmøde, der valgte at bidrage ved at få sved på panden.

Grejsdalsløbet med stigninger på mellem 7 og 23 pct.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

STF-Døgnkursus 2011 bliver til ved medlemmernes hjælp Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Tidspunktet for årets STF-døgnkursus er første fredag-lørdag i november, dvs. 4.-5. november 2011. Den fysiske ramme er hotel Comwell i Kolding. Men hvad med indholdet?

Medlemmerne bestemmer indholdet Akkurat som de foregående år har STFs medlemmer mulighed for at ønske bestemte indlæg belyst på STFs døgnkursus. Eller for at tilbyde sig som foredragsholder, hvis man har relevante emner at byde ind med. Ønsker og forslag til det faglige indhold af døgnkurset mailes til STFs sekretariat sek@stf.dk senest d. 12. august.

Med til at bedømme og prioritere ønsker og forslag er inviterede repræsentanter fra lokalforeningerne m.fl. Det hele foregår på et planlægningsmøde d. 18. august. Så på den måde er det i mere end én forstand medlemmerne, der bestemmer indholdet.

TIL T F I SK

:

Mødedeltagerne finder udstillerne Under planlægningsmødet skal årets udstillere også findes.

Her er det dog ikke muligt at ønske eller foreslå bestemte firmaer. Udstillerne skal derimod findes ved lodtrækning.

Alle firmaer tilmeldt til lodtrækningen får deres firmanavn lagt i en neutral kuvert, og mødedeltagerne trækker så på skift en kuvert indeholdende et firmanavn, indtil de 24 udstillerfirmaer er fundet. De evt. overskydende firmaer udtrækkes derefter til nummer et, to, tre osv. på ventelisten.

Tilmelding til lodtrækning om udstillerpladserne Alle firmaer, der ønsker at komme i betragtning som udstillere i forbindelse med Døgnkursus 2011, skal tilkendegive dette via mail til STFs sekretariat sek@stf.dk senest d. 12. august. Firmaer, der tilmelder sig lodtrækningen, skal sikre sig, at de modtager en bekræftelse fra sekretariatet på, at de er med i lodtrækningen.

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 15

08/09/09 9:03:57

Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening fredag den 13. maj 2011 på Helnan Marselis Hotel, Aarhus Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Efter en imponerende årsmødeudstilling på Tangkrogen tæt ved Marselisborg Renseanlæg fandt en del medlemmer ad nødvendige omveje heldigvis også vej til generalforsamlingen, som blev afholdt på Helnan Marselis Hotel.

Dirigenten Sv. E. Lilleøre klar til nye udfordringer.

Formand for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen, bød velkommen til årets generalforsamling. Dagsordenen for generalforsamlingen rummede de velkendte ti punkter:

1) Valg af dirigent Svend Erik Lilleøre (Tønder) blev foreslået og valgt som dirigent. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Efter oplæsning af dagsordenen blev ordet givet videre til formanden for aflæggelse af beretning.

2) Formandens beretning Jacob Andersens beretning for det forgangne år lød således: Jeg vil med denne beretning forsøge at give et kort overblik over driften af Spildevandteknisk Forening i det forløbne år, hvad der fylder i foreningen lige nu, og hvad vi ser fremadrettet.

Siden generalforsamlingen 2010 har vi flyttet Spildevands­ teknisk Forenings Døgnkursus fra COK i Grenaa til Comwell Hotel i Kolding. Dette var et stort skridt efter mange år i Grenaa, og med et rekordstort deltagerantal må succesen også siges at være i hus.

Industrigruppen mødtes i marts måned i Odense til et velbesøgt arrangement, der har fået pæne tilbagemeldinger.

Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside www.stf. dk er blevet opdateret og den er nu særdeles velfungerende. Blandt mange andre nyheder er Spildevandsteknisk Tidsskrift nu tilgængeligt i en online version. Vel at mærke et Spildevandsteknisk Tidsskrift, der aldrig har været bedre. Det er hver gang en fornøjelse at læse.

Noget der skulle have været online, men endnu ikke er blevet det, er håndbøgerne ”Drift af Renseanlæg”, der bruges på driftslederuddannelsen.

16

Det er COK, der udgiver bøgerne, og forud for den seneste revidering blev det aftalt, at Danva og Spildevandsteknisk Forening skulle bidrage økonomisk til revideringen, mod at bøgerne blev tilgængelige i elektronisk form via foreningernes hjemmesider. Dette er ikke lykkedes endnu, hvilket er særdeles utilfredsstillende. At hverken Danva eller Spildevandsteknisk Forening er blevet bedt om at betale sine lovede bidrag, er en ringe trøst.

Om de fortløbende samarbejder og den daglige drift af foreningen skal nævnes, at samarbejdet med Ferskvandscentrets kursusafdeling om tilretning og udvikling af kurser fortsætter på velkendt facon, og at Karin Refsgaard fra Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse har fået sæde i Danvas kursusudvalg. Det forventer vi bliver et særdeles produktivt samarbejde..

Fremadrettet vil vi forsøge at få biogasbranchen til at interessere sig for Spildevandsteknisk Forening. Med det stigende antal biogasanlæg i Danmark og det store tekniske og procesmæssige sammenfald bør vores arrangementer være attraktive for biogasbranchen.

I år er der byttet om på rækkefølgen af arrangementerne, så årsmødet kommer før Slamflokkkens årlige sammenkomst.

Slamflokken mødes i begyndelsen af juni i Ebeltoft, hvor 20 års virke skal fejres.

Som vores kasserer John Pies Christiansen vil komme ind på om lidt, så bugner foreningens kasse. Vi er særdeles velpolstrede. Det kommer os til gavn, når vi næste år skal markere Spildevandsteknisk Forenings 40 års jubilæum med årsmøde på Bornholm. Det bliver et meget anderledes årsmøde. Det vil I høre meget mere om i tiden fremover.

Vores gode økonomi sætter os også i stand til at forøge aktivitetspuljen i foreningen. Her har der hidtil været muligheden for at søge midler til finansiering af forskning, udvikling og nytænkning i øvrigt. Nu forøger vi til 200.000 kr. i det næste regnskabsår, og vi vil forsøge at få fokus på arbejdsmiljøet i spildevandsbranchen. Dette skal ske ved at henvende sig til uddannelsesinstitutioner for at give studerende af enhver art mulighed for at søge midler til udvikling af ideer og senere premiere det bedste forslag. Det kommer I ligeledes til at høre mere til fremover.

Spildevandsteknisk Forening har på grund af sin medvirken til planlægning af Vandtek 2012 fået en forespørgsel fra Messecenter Herning om at placere døgnkurset 2012 som en del af Vandtek. Bestyrelsen har vejet for og imod, og vi har prøvet at vurdere personsammenfaldet mellem de to arrangementer. Bestyrelsen er kommet til den konklusion, at vi på nuværende tidspunkt ikke ser det som en nærliggende mulig Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

hed. Spildevandsteknisk Forenings identitet er så tæt forbundet med døgnkurset, at et døgnkursus som en del af et større arrangement ikke vurderes at være attraktivt.

Dermed er absolut ikke sagt, at vi ikke bakker op om Vandtek.

Vandtek er et naturligt samlingspunkt for meget mere end spildevandsbranchen. Vi vil da heller ikke smække med dørene, og sige at et sammenfald aldrig kan forekomme, men her og nu ser vi ikke muligheden.

På gensyn på Bornholm om et år.

Beretningen afstedkom følgende spørgsmål og kommentarer: • Lars Schrøder (Aarhus) kommenterede på beretningens afsnit om samarbejder og spurgte til STFs forhold til DANVA. Jacob forklarede, at han ingen konkurrence ser mellem de to foreninger, men at foreningerne supplerer hinanden på bedste vis.

• Lars E. Hansen (Faxe) spurgte om STF kan risikere ikke at få udstillere med på 2012-døgnet.

Hertil forklarede Jacob, at der ikke er datosammenfald mellem Vandtek2012 og STFs døgnkursus 2012. Så hvis enkelte firmaer skulle fravælge at satse på STFs døgnkursus, så betyder det blot, at der på den måde gives plads til små eller nye firmaer.

• Martin Thau (Randers) opmuntrede STF til også at søge andre relevante samarbejdspartnere.

• Karin Dahlgren oplyste, at det påtænkes at kigge på driftslederuddannelsen.

Formandens beretning blev godkendt.

3) Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet forslag til besty­ relsen. Punktet bortfaldt derfor.

4) Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse Kasserer John Pies Christiansen forelagde og forklarede årsregnskabet for år 2010, således som det er blevet udarbejdet af firmaet Revisionscentret.

Resultatet for 2010 var kr.

392.774. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Herefter blev foreningens budget for år 2011 forelagt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Dette blev ligeledes godkendt. Kontingentet forbliver uændret.

5) Valg af formand Formanden vælges kun i lige år. Punktet bortfaldt derfor.

6) Valg af kasserer Bestyrelsen forslog genvalg af John Pies Christiansen (Tønder Forsyning A/S) som kasserer. John blev valgt.

7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Bestyrelsen foreslog genvalg af Karin Dahlgren (Naturstyrelsens repræsentant) og af Karin Refsgaard (Kolding Spildevand as) samt nyvalg af Thomas Hvass Eriksson (Roskilde Forsyning A/S). Alle tre blev valgt for en regulær toårig periode.

Fordi tidligere bestyrelsessuppleant Mads Leth (Vandcenter Syd) i november overtog bestyrelsesposten efter Frans Balzer, der udtrådte, efter at have fået arbejde i det private, skulle der nu vælges en helt ny bestyrelsessuppleant. Bestyrelsens forslag var nyvalg af Lars Erik Hansen (Faxe Forsyning A/S).

Suppleanten blev ligeledes valgt for en toårig periode.

8) Valg af revisorer og revisorsuppleant Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing (Bornholms Forsyning A/S) og Svend Erik Lilleøre (Tønder). Både Ole og Svend Erik blev valgt.

Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Svend Albrechtsen (Sønderborg Forsyning).

Svend blev genvalgt.

9) Kommende årsmøder Bestyrelsens forslag til placering af foreningens årsmøde i 2014 var med Frederikshavn Forsyning A/S som vært.

Afdelingschef René Hansen fra Frederikshavn Forsyning A/S var til stede for at motivere invitationen om at gæste Frederikshavn. René spøgte først med begrebet udkantsdanmark, men fastslog hurtigt derefter, at Frederikshavn har de nødvendige faciliteter til at afholde et STF årsmøde.

Herefter viste René en kort film om alt det, der kendetegner Frederikshavn. Efter tale og film blev det uden betænkeligheder besluttet at afholde årsmøde i Frederikshavn (Danmarks udkant mod nord) i 2014.

10) Eventuelt Foreningens æresmedlem Poul B. Heise roste foreningen: ”I gør et fremragende arbejde. Forsæt, lad leve, vokse og blomstre”.

Formanden takkede dirigenten for veludført hverv og afsluttede generalforsamling.

17

Kvælstoffjernelse uden kulstof Hollandsk er ikke altid ’Den Sygdom i Den Hals!’

Af Gert Petersen, EnviDan

Indledning Kvælstoffjernelse uden COD-behov er en proces der er udviklet og dokumenteret i Holland med de første indikationer på processen så tidligt som i 1980’erne, som det ses på figur 1, nederst på siden: Processen er udviklet specielt til fjernelse af kvælstof fra rejektvand fra udrådning af slam, idet processen kræver høj procestemperatur, en høj ammonium koncentration og et kontrolleret lavt redox niveau for at få de meget iltfølsomme ANAMMOX bakterier til at udføre deres specielle arbejde, som fjerner kvælstof uden COD-behov.

Senere er processen benyttet i kombination med anaerob COD fjernelse (UASB processen) til minimering af energiforbruget til spildevandsrensning fra levnedsmiddelindustrier.

Ved optimal udnyttelse af disse anaerobe procesteknologier kan man rense spildevand og samtidigt producere energi (og så bliver DANVA glade!).

I starten var det ren videnskab og grundforskning på universiteter vedrørende disse autotrofe denitrificerende bakterier, der kunne omsætte ammonium-N og nitrit-N til frit kvælstof uden behov for kulstof, men det er alligevel et faktum, at man allerede i 1988 i Holland kultiverede denne specielle autotrofe, anaerobe bakterie, som senere i 1998 blev beskrevet og døbt ANAMMOX bakterien.

ANAMMOX navnet betyder Anaerobic AMMonium OXidation og fidusen er, at man kan fjerne kvælstof uden behov for det kulstof, man har brug for ved de normale denitrifikationsprocesser.

ANAMMOX bakterien kaldes derfor også for ’The Missing Link’ i kvælstoffjernelsesprocessen, og det har senere vist sig, at en stor del af kvælstofomsætningen i verdenshavene udføres af ANAMMOX bakterier.

Kvælstoffjernelse nu og i fremtiden Ved de nuværende konventionelle kvælstoffjernelsesprocesser skal man køre kvælstoffjernelse via processerne ammonium til nitrat (med ilt) og nitrat til frit kvælstof (med COD-forbrug).

Med de nye processer og bakterier kan man snyde lidt og undgå omvejen via nitrat-N og brugen af kulstof til denitrifikationsprocessen.

ANAMMOX bakterien kan direkte omsætte nitrit-N og ammonium-N til frit kvælstof, som vist på figuren med procestrin 11.

Figur 2: Kvælstofomsætning.

De første spæde trin I starten blev der udført forsøg i Holland, hvor de to procestrin blev opdelt i to adskilte procesafsnit.

Første trin var omdannelse af ammonium-N til nitrit-N, som udføres af en usædvanlig hurtig bakterie, som kræver en meget lav slamalder for at undgå videre omdannelse til nitrat.

Normal nitrifikation/denitrifikation Nitrifikation: NH4+ + 2O2 -> NO3- + 2H+ + H2O Denitrifikation: 8NO3- + 8H+ + 5 CH3COOH -> 4 N2 +10 CO2 + 14 H2O Ammonium til nitrit og denitrifikation med kulstof Nitritdannelse: NH4+ + 1,5O2 -> NO2- + 2H+ + H2O Nitritfjernelse: 8NO2- + 8H+ + 3 CH3COOH -> 4 N2 + 6 CO2 + 8 H2O

Figur 1: ANAMMOX bakteriens udviklingslinie.

18

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Svovlbrinte er ikke noget man leger med!

Når ilt eller nitrat mangler i spildevandet, opstår der hurtigt et anaerobt forhold, og livsfarlig svovlbrinte dannes. Ved lave niveauer mærkes en ubehagelig lugt, men ved høje niveauer bedøves lugtesansen, og netop derfor er svovlbrinte en lumsk gas.

Svovlbrinte kan allerede ved lave koncentrationer og langvarig eksponering give varige og alvorlige skader på mennesker.

Ved koncentrationer over 500 ppm fører gassen hurtigt til åndedrætsskader og død.

Til trods for at svovlbrinte er en dødelig gas, er den almindelig forekommende i mange ledningsnet og på mange renseanlæg.

Foruden sundhedsrisiko forårsager svovlbrinte desuden betydelig korrosionsskader på beton, metaller og ikke mindst elektronisk udstyr.

Svovlbrinte i indløbsvandet giver også uønskede driftsomkostninger for renseanlægget i form af øgede slammængder og højere forbrug af fældningskemikalier.

Ved at anvende nitratforbindelsen Nutriox® kan anaerobe forhold og dermed dannelse af svovlbrinte effektivt forebygges.

Tag kontakt til os, så fortæller vi hvordan!

Variation i svovbrinteniveau

Uden Nutriox®

Med Nutriox® 00 02 04 06 08 10 12

Tid på dagen

Lugtgrænse Øjenirritation og påvirkninger af åndedrættet Påvirker blodværdierne Hygiejnisk grænseværdi Reduceret lungekapacitet Kroniske hjerne- og lungeskader Lugtesansen lammes Umiddelbar besvimelse Umiddelbar åndedrætsskader Død indtræffer efter meget kort tid

ppm H2S

ppm svovlbrinte 0,0001-0,15 0,7-4 3-5 10 10-50 50-100 100 300-500 500-1 000 >1 000

14 16 18 20 22 24

Dankalk forhandler Nutriox® i Danmark

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør · Telefon 3368 7400 · Telefax 3368 8990 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

19

Ved denne proces reduceres iltbehovet til kvælstoffjernelse med 25% og kulstofbehovet med 40% I forhold til den konventionelle proces.

Dette første trin i forbedret kvælstoffjernelse blev implementeret i Holland i Rotterdam i 1990, nu kendt som SHARON processen.

Figur 4: SHARON/ANAMMOX proces.

Kombinationsproces: SHARON + ANAMMOX reaktorer Denne proceskombination er meget følsom overfor variationer i tilløbsbelastning, fordi den første proces (SHARON) er ekstrem hurtig, og den følgende proces (ANAMMOX) er meget, meget langsom.

ANAMMOX rektoren blev udført i fuldskala på Rotterdam renseanlæg i perioden 2002-2004.

Figur 3: Rotterdam renseanlæg med SHARON og ANAMMOX processerne.

SHARON og ANAMMOX Processen med kvælstoffjernelse markedsføres under navnet SHARON, som selvfølgelig betyder Single reactor system for High Ammonia Removal Over Nitrate.

1.trins processer Det har vist sig, at hvis man kører de to processer samtidigt i et enkelt procestrin, opnås bedre driftsresultater, og en betydelig nemmere procesregulering.

Dette skyldes, at man kan opretholde en højere koncentration af de meget langsomtvoksende anammox bakterier på indersiden af slamgranuler, i forhold til totrins anlæg.

Denne teknologi er parallel til granuledannelsen i anaerobe anlæg (UASB-anlæg), som er udviklet af firmaet PAQUES for mere end 30 år siden.

Senere,omkring 2000, fandt man ud af, at man ikke behøvede COD til den kombinerede proces, hvis man kombinerede nitritdannelse og anaerob nitritreduktion.

Nitritdannelse: (SHARON) Nitritfjernelse:

NH4+ + 1,5O2 -> NO2- + 2H+ + H2O NO2- + NH4+ -> N2 + 2 H2O (ANAMMOX)

Proceskombinationen fremkommer, ved at man i SHARON processen omsætter 50% ammonium-N til nitrit-N og derefter tilføres denne blanding til ANAMMOX reaktoren.

Ved denne kombinerede proces reduceres iltbehovet til kvælstoffjernelse med 62,5% og kulstofbehovet med 100% I forhold til den konventionelle proces.

Figur 4: Ettrins nitrit/ammonium kvælstoffjernelse.

20

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Beluftningstanke & rensningsanlæg

En samlet systemløsning Mixere, beluftere og blæsere fra én leverandør: størst mulig procesoptimering & -garanti

For mere information kontakt din lokale sælger: Nordjylland: Dennis Møller, tlf. 23 20 90 51 Midtjylland: Michael Christensen, tlf. 20 18 55 82 Sønderjylland & Fyn: Lars Rasmussen, tlf. 21 63 37 67 Sydsjælland & Øer: Jørgen Petersen, tlf. 21 74 61 74 Nordsjælland: Jørgen Sundt, tlf. 51 22 64 94 www.flygt.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

21

I det kombinerede anlæg skal man blot sørge for en god regulering af iltindholdet i væskefasen. Ettrinsprocessen favoriseres over totrinsprocessen blot ved styring af iltindholdet i procestanken.

Der er nu i Holland 8 fuldskalaanlæg, som anvender ettrinsprocessen: PAQUES-MOX.

Kommercielle ettrinsanlæg, kvælstoffjernende anlæg Der findes adskillige kommercielle leverandører af ANAMMOX teknologien med begge processer i et trin.

PAQUES-MOX Slamgranuler, højt tørstof

Kapacitet: 2 2,5 kg N/m3/d

ANITA-MOX Anox/Kaldness bæremateriale

Kapacitet: 1-1,5 kg N/m3/d

DEMON SBR anlæg, aktiv slam

Kapacitet: 0,4 – 0,5kg N/m3/d

Alle disse anlæg kræver en høj procestemperatur (25 – 30oC), for at undgå nitratdannelse.

Figur 5: Ettrins ANAMMOX proces med granuler til sikring af lavt iltindhold for ANAMMOX bakterier.

De følsomme anammox bakterier sidder uden ilt på indersiden af slamgranulerne i ettrinsanlægget, og bliver ikke vasket ud, som man let kan risikere i et 1.generations ANAMMOX anlæg med to procestrin.

Nye anvendelser for ANAMMOX teknologien Ved kombination af anaerob COD fjernelse og ANAMMOX princippet kan man få et energiproducerende renseanlæg, som det er tilfældet på en kartoffelfabrik i Holland.

Figur 6: Energineutral anvendelse af kombinationen anaerob forbehandling, aktiv slam og ANAMMOX.

Gert Petersen E-mail: gep@envidan.dk

22

Alternativet til disse avancerede processer er anvendelse af højtkoncentreret slam (returslam) som procesbasis for omsætning af rejektvandskvælstof.

Denne proces kræver kun et aktiv slam procesvolumen på returslam, men proceshastigheden er mindre, da spildevandstemperaturen er som i Danmark er 8 – 18oC. Til gengæld er processen nem at styre, og der er ingen problemer med udligning/pH/temperatur.

Denne alternative procestekniske mulighed bliver undersøgt og dokumenteret i Danmark i 2011 (med ARP koncepet, som er udviklet i Danmark, og afprøvet igennem de seneste 14 år), hvorefter man kan vurdere økonomien i de forskellige metoder.

Figur 7: Rejektvandsbehandling ved brug af returslam (højhastighed nitrifikation), ARP princip.

Referencer Alle figurer i dette indlæg (bortset fra PIOTR) er fra et E-learning kursus fra det tekniske universitet i Delft, Holland (TU Delft).

Kurset er udviklet af professor Mark van Loosdrecht.

E-learning er fremtidens undervisningsform, som kan udføres med hele verden som elever, uden behov for billige flybilletter.

DTU i Lyngby forbereder adskillige miljøtekniske kurser via E-learning teknologien.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Ny standard for fremtidens renseanlæg Slut med driftsstop, større kapacitet, mindre spild og et nedsat energiforbrug er nøgleordene for VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg. Schneider Electrics løsninger har effektiviseret og strømlinet processerne, hvilket betyder en forventet besparelse på 4-5 millioner kroner På Fyn tænker man fremad, meget langt fremad, når det gælder håndteringen af slam og spildevand fra samtlige borgere i Odense og omegn. Så langt, at VandCenter Syd har brugt 50 millioner kroner på et helt nyt slamafvandingsanlæg.

Løsningen > VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og for at sikre mod driftsstop. Derfor har man delt processen op på fire nøjagtig ens systemer med hver sin tavle og komplette driftsforløb. Processerne bliver styret med

Modicon PLC’er, mens motorerne reguleres med Altivar frekvensomformere og beskyttes med de intelligente TeSys U motorstartere, alt sammen fra Schneider Electric.

Desuden sørger Compact NSX maksimalafbrydere og Preventa sikkerhedsrelæer, også fra Schneider Electric, for beskyttelse af både installationer, mennesker og maskineri.

Resultatet > Det nye anlæg byder på en række fordele for VandCenter Syd. Ikke blot i form af reduceret energiforbrug, men også i form af øget effektivitet, en meget høj driftssikkerhed og muligheden for løbende at optimere systemer og processer.

Se hvordan Vandcenter Syd har sat ny standard for fremtidens renseanlæg Gå til www.SEreply.com Kode 92393T

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

23

Bevisdag i Naturstyrelsen den 18. maj 2011 Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Den 18. maj oprandt dagen hvor kursisterne fra 2010 skulle samles i ”Styrelsen” for at modtage deres velfortjente driftslederbeviser. ”Styrelsen” har gennem årene haft forskellige navne, og den er siden sidste bevisoverrækkelse blev omdøbt til Naturstyrelsen.

Et heldagsarrangement Som det efterhånden er blevet en tradition, så var også denne bevisdag et heldagsarrangement, der for de flestes vedkommende inkluderede besøg på et renseanlæg (i år på Lynetten), fælles frokost, bevisoverrækkelse i ”Styrelsen” med efterfølgende hyggeligt samvær samt fælles middag om aftenen.

Med til at sikre stor opbakning til dagen er givet, at to i branchen meget kendte rådgiverfirmaer sponserer den fælles bustransport og forplejningen i løbet af dagen.

Spildevandsteknisk Forening støtter også dagen økonomisk for at understøtte det fortsatte sammenhold i gruppen og for at fremme kendskabet til netværksmulighederne indenfor Spildevandsteknisk Forening.

Dagens højdepunkt Dagens officielle højdepunkt var overrækkelsen af de eftertragtede uddannelsesbeviser. En efter en blev kursisterne kaldt op til modtagelse af beviset. Et bevis der i parentes bemærket har kostet den enkelte kursist masser af tid, anstrengelse og vist også frustrationer plus i penge kostet arbejdsgiveren over 40.000 i deltagergebyr plus følgeomkostninger. Men før selve bevisoverrækkelsen var der taler.

Talerne Kontorchef Thomas Bruun Jessen fra Naturstyrelsen holdt en kort tale til bevismodtagerne, hvori han blandt andet opridsede den historiske baggrund for uddannelsen. 1980’erne og 90’ernes strukturudvikling i form af bygningen af de mange store renseanlæg førte et uddannelseskrav med sig, hvilket var baggrunden for” Bekendtgørelse om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand”. ”Det er en stor skare, I melder jer ind i”, fastslog Thomas, refererende til at mindst et hold elever hvert år siden 1992 har gennemført uddannelsen. Thomas sluttede med at ønske ”af hjertet tillykke”.

STFs formand Jacob Andersen havde taget turen fra Hjørring til København for at kunne tale til og med de nye driftsledere.

Jacob startede sin tale med at ønske tillykke og byde de nye driftslederbevisindehavere velkommen ”i familien” - underforstået den sluttede kreds af personer, der er indehavere af ”Uddannelsesbevis for driftsledere på renseanlæg ”.

Jacob kom omkring både EU’s vandplaner og regeringens 2020-plan, inden han slog fast, at det, der virkelig betyder noget, er folkesundheden. I den forbindelse udtalte Jacob bramfrit at: ”Det er usmart at lade folk dø af tyndskid”.

Urenset spildevand eller slam de forkerte steder ses typisk i forbindelse med udenlandske naturkatastrofer, men at også brist i den hjemlige spildevandsrensning kan få (retslige) følger leverede Jacob konkret bevis for. ”Pas jeres job – det er alvorligt ment” – lød formandens formaning. Han opfordrede

24

slutteligt til at gå til spildevandsrensningen med hjerteblod og fornuft og til samtidig at nyde arbejdet.

En næsten historisk bygning Den bygning, som i dag rummer Naturstyrelsen, har i årene 1921-1986 huset dele af virksomheden Lauritz Knudsen A/S. Dette historiens vingesus er i dag særligt mærkbart allerøverst i bygningen i Penthouse-lokalene, som dannede rammen om dette års bevisoverrækkelse. På altanen udenfor den tidligere direktørbeboelse blev gruppebilledet taget.

18 nye beviser Der var beviser til følgende 18 personer. To personer, markeret med stjerne (*), var dog ikke til stede ved bevisoverrækkelsen.

Navn Renseanlæg/Forsyning Jan Petersen Arla Foods, Kruså Mejeri Søren Vestergaard Brønderslev Forsyning A/S Mogens Lindgaard Energi Viborg Spildevand A/S Susanne Heinrichs Energiforsyningen (Køge) Kenneth Holgersen Forsyning Helsingør Henrik Sløk Hansen Lolland Forsyning Brian Frost Mariagerfjord Vandservice A/S Henrik Frandsen Randers Spildevand A/S Kristian Korsholm Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Torben Byskou Roskilde Forsyning A/S Tina Olsen SK Forsyning A/S Linda Tvede Nielsen Sun Chemical Henriette Jakobsen Varde Forsyning A/S Mogens Lund * Varde Forsyning A/S Peter Næss-Schmidt Veolia Vand (Lillerød) Jakob Post Veolia Vand (Lillerød) Heidi Hemmingsen Vordingborg Forsyning Michael Poulsen * (Egedal Forsyning A/S) Regler for driftslederuddannelsen i forhold til kursusindhold m.v. fastlægges i kursusudvalget, der består af en repræsentant for KL og en repræsentant for Naturstyrelsen.

Kursusudvalget har netop afholdt et møde, hvor nogle af de mange tilbagemeldinger, der er kommet til uddannelsen, blev vendt. Kursusudvalget vil i den nærmeste fremtid overveje at ændre både kursusform og eksamensform bl.a. for at gøre kurset mere nutidigt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Kemira DesinFix® | Miljøvenlig desinfektion af vand Rent vand er en global nødvendighed; essentielt for liv og trivsel. Hos Kemira er vi engageret i udviklingen af effektive og innovative teknologier til rensning af spildevand. Med vores desinfektionsløsning er det muligt at overholde krav til bakterier i renset spildevand, således at det kan genanvendes. Kemira DesinFix® er ”state-of-the-art” og er designet til at overholde de strengeste krav til miljøet.

Kemira

Kemira Water Danmark A/S - G-Vej 3 - 2300 København S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

25

Indvielse af I. Krügers nye lokaler i Aarhus Red. J.H.

Krügers nye domicil, Haslegaardsvænget 18, 8210 Aarhus V.

I anledning af indflytning i I. Krügers nye lokaler var der indbudt til reception den 1. april 2011.

I forbindelse med receptionen var der samtidig indbudt til et ”Mini Tema” med program om:

mængde. De manglende oplysninger indhentes og holdes løbende opdateret.

Styringen indbefatter 9 stk. pumpestationer i midtbyen og 7 stk. spjældstyringer i oplandet, koblet op mod en STAR Regnstyring.

Vand: ”Benchmarking i real- time” Bo Bartels, salgschef og ”DDS bliver nemt V-todo” Rasmus Hansen, procesingeniør.

Spildevandsrensning: ”Renseanlægget som kraftværk” Mikael Møller, salgschef og ”Fælles slamstrategier” Vibeke Borregaard, Viceafdelingschef Afløbssystemer: ”Samstyring” Troels Sander Poulsen, projektingeniør og ”Hydrauliske modeller” Nicolaj Mølbye, projektingeniør.

Hør om fremtidens teknologier og udviklingsprojekter, Theis Gadegaard, markedschef Besøg på det nye servicecenter, Torben Hornum, servicechef Ikke engang en travl redaktør kan være mere end et sted.

Valget af tema blev ”Afløbssystemer”, fordi det ville være spændende at høre noget konkret om emnet ”Samstyring og Hydrauliske modeller”.

Troels Sander Poulsen fortalte om: Grundlaget for indlægget, et projekt der arbejdes med i Kolding Kommune hvor: Status er: Overløbsmængde på 225.000 m3/år.

Overløbsmængden ønskedes reduceret til 150.000 m3/år, hvilket vil betyde bygning af et ekstra udligningsbassin på 5.200 m3 Plan for reduktion til 150.000 m3/år, men med bygning af ekstra bassin på kun 2.900 m3+ Styring betyder en besparelse på 2.300 m3 Bassinvolumen.

Udgangspunktet for projektet er en grundig undersøgelse af kloaksystemet. Placering, dimensionering og forventet vand-

26

Figuren der viser pumpestationernes geografiske placering. hvor blå farve viser stationens aktuelle fyldning skala 0 – 100%. Ved overløb ændres blå farve til gul farve.

Pumpestationen er aktiv, vises ved (ikon) pumpehjul mrk. Blå farve. Pumpestationen er inaktiv, mærket med sort farve.

Nicolaj Mølbye berettede om udvikling af ”Hydrauliske Modeller” og den store alvor firmaet tillægger dette område, hvor 15 -20 mand til stadighed arbejder med modeludvikling til forskellige opgaver.

Forudsætningen for fremstilling af en ærlig model er, at grundlaget er optimalt og korrekt dokumenteret. Men at oplysningerne fordeler sig som ca. 50 % som overflademodel og 50 % som geometrisk model.

At Den geometriske model gælder alle installationer under jorden, dvs. placering og data for pumpestationer, ledninger, bassiner, mm. Dette er nok alment kendt. Anderledes er det med: Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Overflademodellen der nok ikke er den, der har været mest i tankerne hos spildevandsfolket, men som det ses af modelopbygningen – spektralanalyse (Spektralanalyse der via luftfoto gengiver farven på forskellige overflader) Dette er det måske den interessante.

Formiddagens program afsluttedes med besøg i det nyindrettede serviceværksted og Containeren med udstyret til projekt bedre badevand Torben Hornum, E-mail: teh@kruger.dk

Indlægget afsluttedes med omtale af oplysningerne, der er forudsætning for en afløbsmodel 1. Hvor stort et område 2. Overordnet eller detail model 3. Levering af DANDAS (dansk afløbsdatabase) 4. Levering af grundkort og orthofotos 5. Levering af pumpeydelser og bygværkstegninger Troels Sander Poulsen, E-mail: tsp@kruger.dk.

Nicolaj Mølbye, E-mail: nom@kruger.dk Markedschef, Theis Gadegaard afsluttede med en beretning om igangværende udviklingsprojekter f.eks. ”Exelys” Slambehandlings programmet, som køres som fuldskala projekt på Hillerød Renseanlæg. ”METsam”. (METSAM står for MiljøEffektiv Teknologi til SAMstyring af afløbssystem og renseanlæg). Projektet bygger på tidligere og igangværende projekter. Endvidere omtaltes det nystartede projekt ”Forbedret rensning af spildevand og overløbsvand”, hvis mål er at skabe bedre badevand.

Theis Gadegaard, E-mail: tng@kruger.dk

Efter formiddagens Minitema fortsatte eftermiddagen med reception og indvielses af det nye Domicil.

Mange gæster havde fundet vej til begivenheden, spændte på at se de nye lokaler på adressen Haslegaardsvænget 18, 8210 Århus V. De lyse og venlige lokaler rummer en del af spildevand vest (den øvrige del er placeret i Aalborg).

Afdelingerne med hovedopgaverne: Drift af Renseanlæg og Afløbsafdelingen har til opgave at løse problemstillinger vedrørende: Renseanlægsafdelingen: Drift, Optimering, Styring og Udbygning af renseanlæg Afløbsafdelingens opgaver består hovedsagelig i: Almindelige afløbsopgaver og avancerede opgaver med bl. andet: Samstyring af afløbssystemer og renseanlæg.

Direktør Leif Bentsen, Krüger Danmark bød velkommen og glædede sig over, at så mange havde valgt at deltage både i dagens Minitemaer og nu i indvielsen af det nye domicil.

Leif Bentsen mente, at efter 24 år på Klamsagervej var det nu ret tid til at skifte adresse og flytte ind i nye og tidssvarende lokaler. Samtidig glædede det ham at se den entusiasme og begejstring de ansatte havde vist i den vanskellige flytte periode. Leif Bentsen glædede sig tillige over, at Krüger efter nogle års turbulens nu var inde i en god udvikling. der lovede godt for fremtiden.

Leif Bentsen, Krüger Danmark lfb@kruger.dk

Torben Hornum, Servicecheff, fortæller om værkstedets mange opgaver.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

27

Fra diffus idé til markedsklart produkt – historien om en pumpevaskemaskine Erik Jørgensen, Driftschef Haderslev Forsyningsservice A/S Jeg tror langt de fleste kender situationen, når en pumpe trækkes op af sumpen. Den bærer i den grad præg af det, den har pumpet, og den ligner langt fra en fabriksny pumpe.

Udfordringen med at få renset pumpen tilstrækkeligt, inden den skal på værkstedet ligger i naturlig forlængelse af dette.

Traditionelt har vi altid brugt en højtryksrenser, men var ikke tilfreds med løsningen. Dybest set fjernes skidtet jo ikke - det flyttes kun, eller spredes om man vil - fra pumpen og ud i rummet. Noget havner hvor det skal - andet gør ikke.

Vi har placeret den på en ny vaskeplads, hvor pumpevogne kan bakke direkte til og pumpen kan løftes direkte ind via en løbekat.

Det var såmænd ikke viljen, der manglede. Vi har i tidens løb testet mange forskellige bud på bedre måder at gøre pumperne rene på. Fra iblødsætning til ultralyd; men uden det helt store held.

Da vi sammen med de lokale håndværkere havde en snak efterfølgende, var det tydeligt, at de så et potentiale i at producere og sælge nogle flere af vaskemaskinerne. Det gjorde vi også; men det var tydeligt for alle, at det ville være en meget stor opgave for to lokale virksomheder at løfte markedsføringsopgaven selv.

På et tidspunkt havde vi besøg af Arbejdstilsynet, og de syntes heller ikke, det var helt hensigtsmæssigt, den måde vi fik rengjort pumperne på. Så nu var motivationen om muligt endnu større til at komme videre med en løsning.

Det var ved et tilfælde, at vi kom videre. Vi hørte, at der hos Svendborg Spildevand var lavet en pumpevaskemaskine.

Så der blev taget kontakt til Aksel Kirkeby og et besøg blev arrangeret.

Det vi så, gav os den endelige inspiration til, hvordan vi kunne løse problemet med rengøring af pumper hos os.

Meget tidligt i processen tog vi kontakt til en lokal smed, der sammen med en lokal plc-programmør, skulle hjælpe os med at føre vores ideer ud i livet. Vi fik stablet en lille projektgruppe på benene, der indimellem de daglige opgaver fik beskrevet, hvad en sådan maskine skulle kunne.

Efter et udviklings- og fremstillingsforløb på et par måneder havde vi en fuldt funktionsdygtig vaskemaskine, der på en ½ time forvandler selv den mest slibrige pumpe til noget, det er en fornøjelse at sætte et stykke værktøj på.

Selve vaskemaskinen har vi tilsluttet vores hedtvandsrenser.

Det betyder, at vi endnu ikke har haft brug for kemikalier.

Maskinen er forberedt for tilsætning af fx sæbe, lige som man kan indarbejde ”iblødsætningen” i programmet.

Pumpevasker styresystem

28

Placering af dyser og drejskive

Vi har indrettet maskinen, så også andre maskindele kan vaskes. Det kunne være gearhuse etc.

Umiddelbart efter at vi havde fået taget vaskemaskinen i brug, inviterede vi Arbejdstilsynet forbi for at se vores bud på at forbedre arbejdsmiljøet. Vi fik kun roser fra AT.

Derfor tog jeg kontakt til Envidan Service og gjorde dem opmærksom på vores vaskemaskine og de virksomheder, der havde hjulpet os. Envidan var interesseret og jeg arrangerede en ”blind-date” hos os. Det endte med, at Envidan og de lokale virksomheder indgik en aftale om markedsføring og salg af vaskemaskinen. Det første resultat af samarbejdet var at se på Årsmødeudstillingen, hvor der var udstillet en spritny pumpevaskemaskine hos Envidan Service.

Jeg håber, at de får held til at sælge nogle maskiner. Ikke fordi vi får procenter af salget; men fordi vi har brug for gode levedygtige virksomheder i vores lokalsamfund. At det også er i vore ejeres interesse, gør det kun bedre.

Jeg er bagefter kommet til at tænke på, hvor meget udviklingsarbejde der sker i de enkelte forsyninger i samarbejde med gode lokale håndværkere og små-industri. Der var måske noget af dette, der kunne bære at blive til egentlige produkter,der kunne sælges til os andre.

Jeg har fået øjnene op for det potentiale, der kan være i sådanne mikro-samarbejder. En opfordring herfra til de eta­ blerede aktører i markedet er at være opmærksom på disse muligheder – til gavn for alle.

Erik Jørgensen E mail: ekjo@provas.dk

Pumpevasker klar til brug Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Projekt ”Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand” Af Red. J.H. Interiør viser ”EctoSys” systemet monteret i container.

Som repræsentant for Spildevandsteknisk Tidsskrift havde jeg lejlighed til at deltage i et formøde med formål at igangsætte et projekt ”Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand”.

Uviklingsprojektets formål er at afprøve en ny metode til desinfektion af de overløbs- og spildevandsmængder, der må forudses at opstå ved forventede større og voldsommere nedbørsmængde. Nedbørsmængder der i mange tilfælde allerede nu har været årsag til sygdomme, forurenet miljø og lukket badestrande.

De danske afløbssystemer og renseanlæg kan ikke forventes at behandle de store vandmængder, der opstår ved ”Monster regn”, derfor søges nye veje til desinfektion af spildevandet, med det formål er der dannet en gruppe bestående af flere forsyninger med I. Krüger A/S som projektleder Udviklingsprojektets mål er at afprøve tre teknikker til bakteriebekæmpelse: UV-belysning, Kemisk desinfektion og en ny teknologi til Elektrokemisk desinfektion kaldet ”EctoSys”, udviklet af det tyske firma RWO Marine Water Technologi, der bl. andet har ekspertise indenfor rensning af ballastvand fra skibe, hvor man sætter strøm til det forurenede vand.

Lodtrækning om udstillerpladserne Alle firmaer, der ønsker at komme i betragtning som udstillere i forbindelse med Døgnkursus 2011, skal tilkendegive dette via mail til STF's sekretariat sek@stf.dk senest den 12. august.

”EctoSys” systemet vil blive opstillet ved renseanlæg i Vejle, Hjørring og Middelfart, hvor vand fra overløbsbygværker pumpes ind i en opsamlingstank for desinfektion.

Naturstyrelsen har bevilget 800.000 kr. til projektet ”Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand”. De øvrige deltagere i projektet er Vejle Spildevand A/S, Middelfart Spildevand A/S og Hjørring Vandselskab A/S, Teknologisk Institut, Spildevandsteknisk Forening og Danva. I. Krüger er Projektleder og ansvarlig for planlægning og afvikling af afprøvning af de tre teknologier. Teknologisk institut er ansvarlig for udvikling og afprøvning af nye målemetoder.

Projektets resultater forventes at foreligge primo 2012.

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Firmaer, der tilmelder sig lodtrækningen, skal sikre sig, at de modtager en bekræftelse fra sekretariatet på, at de er med i lodtrækningen.

Med venlig hilsen

Susanne Brandt

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Sekretariatet – v/Susane Brandt Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 74 87 13 50 – Mobil 24 49 83 54 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

29

Kørsel i gulpladebiler – vagtordninger Morten Hæstrup Rasmussen,KPMG Claus Skousborg Vahl, KPMG Når en virksomhed vælger at lade sine medarbejdere køre hjem i virksomhedens gulpladebiler, som led i en vagtordning, er det vigtigt, at dette ikke sker, før virksomheden har foretaget en vurdering af, om den planlagte kørsel kan ske, uden at virksomheden mister eller får begrænset muligheden for at fratrække moms på det anvendte køretøj, og uden at medarbejderne beskattes heraf.

Uanset at reglerne for kørsel i gulpladebiler under 4 tons, herunder kørsel i forbindelse med en vagtordning, blev forsøgt forenklet i 2008 og 2009, fremstår reglerne fortsat i mange tilfælde som komplicerede og uden sammenhæng med den hverdag, hvori gul-pladebilerne anvendes.

Hvis en gulpladebil anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning, er det væsentligt at afgøre, om der er tale om kørsel i et specialindrettet køretøj eller ej. Hvis der er tale om kørsel i et ikke-specialindrettet køretøj, skal det desuden afgøres, om der er tale om en vagtordning, der kan godkendes i skattemæssig henseende, eller om kørslen opfylder 60-dagesreglen.

Vagtkørsel i ikke-specialindrettet køretøj – skat Vagtordning Når en medarbejder indgår i en vagtordning, og derfor skal kunne tilkaldes fra hjemmet, vil medarbejderens kørsel mellem hjem/arbejde og arbejde/hjem i virksomhedens gul-pladebil under visse betingelser blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel, hvorfor kørslen kan ske uden konsekvenser for hverken virksomhed eller medarbejder. De betingelser, der skal være opfyldt, er: • Medarbejderens rådighedspligt skal være reel (pligt til at møde ved tilkald) • Medarbejderen er i forbindelse med vagten pålagt reelle

begrænsninger i sit privatliv (f.eks. medarbejderen skal være ædru under vagten) • Vagtordningen kan ikke have permanent karakter (for den enkelte medarbejder) • Tilkaldene sker ikke til det faste arbejdssted Den sidste betingelse om, at tilkaldene ikke kan ske til det faste arbejdssted, volder i mange tilfælde visse vanskeligheder, særligt når der er tale om vagtordninger, hvor til-kaldene helt eller delvist består af tilkald til maskiner, pumper m.v., der er placeret på virksomhedens faste arbejdssted eller faste arbejdssteder. Hvis en medarbejder har tilkald til et fast arbejdssted, vil det ifølge SKAT betyde, at der ikke er tale om en vagtordning i skattemæssig forstand, hvorfor dette som udgangspunkt vil få skatte-, moms- og afgitsmæssige konsekvenser for virksomheden og medarbejderen.

Den skattemæssige konsekvens er, at medarbejderne skal beskattes efter reglerne om fri bil, hvis der under vagten køres mellem hjemmet og en fast arbejdsplads. Medarbejderen beskattes for en hel måned, uanset at bilen kun har været benyttet til vagtordning en enkelt gang.

60-dagesreglen Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder anses som erhvervsmæssig, hvorfor dette kan ske i f.eks. virksomhedens gulpladebil, uden at det vil få skatte-, moms- og afgiftsmæssige konsekvenser.

I de tilfælde hvor en medarbejder sædvanligt kører mellem bopæl og en fast arbejdsplads, vil 60-dagesreglen kun i ganske få tilfælde kunne anvendes i forbindelse med en vagtordning. Den skattemæssige konsekvens er derfor ofte, at medarbejderne skal beskattes efter reglerne om fri bil, hvis der under vagten køres mellem bopælen og en fast arbejdsplads.

Medarbejderen beskattes for en hel måned, uanset at bilen kun har været benyttet til vagtordning en enkelt gang.

Arkivfoto gulpladebil.

30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Vagtkørsel i specialindrettet køretøj - skat Hvis kørsel mellem hjem og arbejde sker i et specialindrettet køretøj, vil dette kunne ske uden skatte-, moms- og afgiftsmæssige konsekvenser for medarbejder og virksomhed, således også når kørslen sker i forbindelse med en vagtordning, der ikke kan godkendes som vagtordning i skattemæssig henseende, jf. ovenfor.

Følgende betingelser skal være opfyldt, før et køretøj anses som specialindrettet: • Køretøjet er uegnet til at træde i stedet for et privat køretøj (pga. indretning, lugt m.v.)

• Der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde • Det specialindrettede køretøj er nødvendig for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde Da det altid vil afhænge af en konkret vurdering fra SKATs side, om et køretøj er specialindrettet eller ej, og da SKAT sædvanligvis stiller store krav til bilens indretning m.v., vil det i mange tilfælde være meget svært for en virksomhed selv at afgøre, om et køretøj kan anses som specialindrettet eller ej.

Hvis kørsel under en vagtordning sker i et specialindrettet køretøj, vil det som udgangspunkt ikke medføre, at medarbejderne skal beskattes af fri bil.

Skattemæssige konsekvenser - opsummering Hvis en medarbejders kørsel i en gulpladebil i forbindelse med en vagtordning ikke sker som beskrevet ovenfor, dvs. at der er tale om en vagtordning i skattemæssig henseende, eller at kørslen opfylder betingelserne i 60-dagesreglen, eller at der er tale om kørsel i et specialindrettet køretøj, skal medarbejderne beskattes efter reglerne om fri bil. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at beskatning efter reglerne om fri bil betyder, at medarbejderen beskattes for en hel måned, uanset at bilen kun har været benyttet en enkelt gang.

Momsmæssige konsekvenser Fradragsretten for moms af gulpladebiler afhænger af mange ting, herunder bilens totalvægt, hvorvidt den er købt eller leaset, samt om den er specialindrettet eller ej.

Dog er det sådan, at der altid er fuldt momsfradrag for køb, leasing og driftsomkostninger, når en gulpladebil (specialindrettet eller ej) udelukkende anvendes til momspligtige formål.

Sagen er blot den, at der i forbindelse med mange vagtordninger efter reglerne reelt sker privat anvendelse af de pågældende gulpladebiler. Dette medfører som udgangspunkt, at retten til momsfradrag for køb, leasing og driftsomkostninger skal beskæres i virksomheden, således at virksomheden ikke længere har ret til fuldt momsfradrag i forbindelse med anvendelsen af gulpladebilen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Vagtkørsel ikke-specialindrettet køretøj - moms Det har i modsætning til beskatningen af fri bil for medarbejderen ikke konsekvenser for virksomhedens momsfradrag, hvis en ikke-specialindrettet bil anvendes til kørsel mellem hjemmet og virksomhedens faste arbejdsplads som et led i en vagtordning. Virksomheden mister således ikke retten til momsfradrag for køb, leasing eller driftsomkostninger, når en medarbejder anvender en almindelig gulpladebil til vagtkørsel, herunder kørsel mellem hjemmet og det faste forretningssted.

Det er dog et krav, at kørsel mellem hjemmet og den faste arbejdsplads som et led i en vagtordning opfylder følgende betingelser: • Kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov • Motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lignende, som de forekommende reparationer kan udføres med • Brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat • Der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald m.v.

• Det kan konstateres, hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter • Antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang • Den vagthavende skal være i tjeneste hele vagtperioden Medarbejdere kan under en vagt deltage i familiefester og lignende inden for vagtområdet, uden at vagtbilen anses for at være benyttet privat. Familiefester og lignende er arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen.

Kørsel af børn til ugentlig fodboldtræning, familiebesøg og indkøb m.v. er derimod ikke tilladt. Virksomheden vil i så fald miste hele eller dele af retten til momsfradrag for køb, leasing eller driftsomkostninger, alt afhængig af om den ikkespecialindrettede gulpladebil vejer over eller under 3 tons totalvægt.

Vagtkørsel i specialindrettet køretøj - moms Medarbejdernes kørsel mellem hjem og arbejde i en specialindrettet bil medfører ikke momsmæssige konsekvenser for virksomheden, når den specialindrettede bil er nødvendig for medarbejderens arbejdsopgaver.

I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde, som et led i en vagtordning i en special-indrettet bil, kan medarbejderen uden momsmæssige konsekvenser for virksomheden anvende vagtbilen til svinkeærinder op til 1000 km pr. år. Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højest et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede rute, medregnes ikke i de 1000 km pr. år.

Morten Hæstrup Rasmussen 25 29 45 77 mrasmussen@kpmg.dk Claus Skousborg Vahl 25 29 45 58 - cvahl@kpmg.dk

31

Energieffektiv rejektvandsrensning – den hollandske genvej Peder Maribo, lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus, pm@iha.dk I Holland har man på flere renseanlæg indført energieffektiv ammonium-fjernelse fra rejektvand. Det er sket med den såkaldte DEMON proces, hvor langsomtvoksende anamoxbaktrier giver mulighed for at fjerne ammonium fra rejektvand med et minimalt forbrug af energi og organisk stof.

På Nieuwegein renseanlæg i det centrale Holland modtager man betragtelige mængder slam til udrådning på anlæggets termofile rådnetanke. Udrådnet slam afvandes i en centrifuge, og rejektvandet derfra indeholder store mængder kvælstof.

Strømmen af kvælstof fra slamafvandingen føres til renseanlæggets indløb og svarer til mellem 15 % og helt op til 30 % af den kvælstofmængde man får tilført med råspildevandet. I rejekvandet findes kvælstoffet som ammonium (NH4+) i en lille vandmængde med en koncentration på fra 500 – 1500 mg N/L. Normalt ville denne mængde kvælstof betyde en betragtelig ekstrabelastning af renseanlægget og et øget strømforbrug til beluftning. Ofte vil der desuden blive behov for tilsætning af letomsætteligt kulstof til denitrifikationstanken. Men med DEMON processen kan ammonium omsættes til frit kvælstof med et minimalt iltforbrug uden at tære på ressourcen af letomsætteligt kulstof. En del ammonium oxideres af nitrosomonas-bakterierne til nitrit, mens den videre oxidation til nitrat forhindres. De nitrobakter-bakterier, der normalt vil tage fat på dette, bliver effektivt hæmmet. I stedet tager en kultur af røde langsomtvoksende anamox-bakterier sig af nitritten, som de reducerer til frit kvælstof ved brug af mere ammonium, se figur 1. Resultatet er en ca. 85 % fjernelse af ammonium ved et meget lille iltforbrug. Udgiften til beluftning bliver på denne måde reduceret med ca. 60 %. Desuden mindskes produktionen af slam i renseanlægget.

Processen er anvendt i en årrække (fx Wett und Hell, 2008), men udfordringerne i at få den til at forløbe er bl.a.: • Blokering af omdannelse af nitrit til nitrat • Vækst og tilbageholdelse af anamox-bakterier De rette betingelser for processen omfatter en forholdsvis høj koncentration af ammonium og en vandtemperatur på 30 – 35 grader. Processen er således meget egnet til rejekvand fra mesofilt (evt. termofilt) udrådnet slam. En effektiv styring af beluftningen ved et meget lavt iltsetpunkt (0,3 mg O2/L) på baggrund af pH målinger muliggør opretholdelse af et relativt højt ammonium niveau og et lavt nitrit niveau, hvilket sammen med udtag af overskudsslam sikrer vanskelige vækstforhold for den langsomtvoksende nitrobakter bakterie. Herved forhindres omdannelsen af nitrit til nitrat. Det rensede rejektvand har et indhold af kvælstof på ca. 50 – 90 mg N/L. Anamoxbakterierne vokser som granulært slam og har selv i det varme vand en lang fordoblingstid. Det er derfor nødvendigt at holde slammet i reaktoren i størrelsesordnen 20 dage, mens det øvrige slams opholdstid skal begrænses. Det sker i DEMON anlægget ved at sende overskudsslam gennem en hydrocyklon, hvor det tunge granulære anamox slam adskilles fra det øvrige slam på baggrund i forskelle i massefylde. ”På denne simple men effektive måde kan vi sikre at anamoxslammet kun i ringe grad udvaskes fra reaktoren. Den delstrøm af overskudsslammet vi sender retur til reaktoren efter hydrocyklonen indeholder 4 gange så meget anamox slam, som det slam vi sender ind i cyklonen, og det overskudsslam vi udtager fra processen har et tilsvarende lavt indhold af annamox slam”, fortæller Projektleder Henk W. de Moojin fra Grontmij. Tilbageholdelse af annnamoxslam sker på denne måde uden behov for at fylde procestanken med plastlegmer eller andre dyre bæremedier. ”Og vi behøver ikke bekymre os om at få anamox bakterierne til at vokse som fastsiddende mikroorganismer”, tilføjer de Mooijn.

Anlægget køres som et klassisk SBR anlæg, hvor vand fra slamafvandingen tilledes portionsvis, og hvor man sikrer bundfældelse af slam og dekantering af renset vand i én og samme procestank. Bunden af tanken er tæt pakket med diffusorer, der forsynes med atmosfærisk luft fra en kapselblæser. Et røreværk sikrer effektiv opblanding af slammet i perioder med begrænset beluftning. Der måles online på de primære styringsparametre: temperatur, pH, iltindhold, ammoniakindhold og nitritindhold. Styringen er hjertet i processen. Et lille pH fald indikerer, hvornår beluftning skal afløses af en anoxisk fase og tilsvarende er en lille men tydelig pH stigning signal til at begynde beluftningen igen. Skift mellem perioder med lavt iltindhold og perioder uden ilt sikrer et effektivt forløb af processen (figur 2).

Figur 1: Kvælstof omdannelsesprocesser. Demon-processen kobler reduktion af nitrit med oxidation af ammonium.

32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Planforsænkede dæksler

INNOVATION – QUALITY - FLEXIBILITY

DK-6650 Brørup • Telefon 75 38 13 30 www.aquagain.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

33

DEMON anlægget ved Nieuwegein. Den lave hvide bygning til højre huser blæser og eltavle. Selve DEMON reaktoren er den grå tank i midten. Anlægget har en kapacitet på 450 kg N/dag og en hydraulisk belastning på 250 – 450 m3/d.

Figur 2: Øverst: Processtyring på baggrund af ilt og pH. Nederst: Måling af O2 (op til 0,3 – 0,4 mg O2/L) og nitrit (0,5 – 3 mg NO2-/L).

Indkøring af et DEMON anlæg kræver tålmodighed, da det tager tid at få etableret en effektiv kultur af anamox bakterier i tanken. Det er vigtigt med driftspersonale, der forstår processerne og kan holde øje med uregelmæssigheder, så der kan reageres tidligt med justeringer, hvis der er behov for det.

På billedet ses bl.a. hydro-cyklonen pakket ind i isolering og sort plast.

DEMON anlægget i Nieuwegein blev besøgt 13. april sammen med studerende fra diplomingeniørlinjen på Ingeniørhøjskolen i Århus. Bioprocesingeniørerne uddannes til at kunne arbejde med styring og optimering af avancerede bioteknologiske processer, fx på renseanlæg.

DEMON processen på anlægget i Nieuwegein er etableret af det rådgivende firma Grontmij. Afdelingsleder Bjarne Hjort fra Grontmij i Århus, der hjalp med at få besøget i Holland arrangeret, oplyser i øvrigt at man snart ikke behøver at rejse til Holland for at se DEMON processen, da det første anlæg i Østjylland er lige på trapperne.

Referencer Wett, Bernhard (2006): Solved up-scaling problems for implementing deammonification for rejection water, Wat. Sci. & Technol.

53/12, 121-128.

Wett, B. und Hell, M. (2008): Betriebserfahrungen mit dem DEMON-Verfahren zur Deammonifikation von Prozesswasser. http://www.cyklar.ch/libraries.files/BetriebsergebnisseStrass.pdf.

34

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Annonce Vatech_Layout 1 22/02/10 14.01 Side 1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

35

Udvikling og miljøforbedringer – hånd i hånd Af civilingeniør Morten Sass Glarbo og civilingeniør Pia Jørgensen, begge Energi Viborg Spildevand A/S Energi Viborg Spildevand A/S har som led i fornyelsen af kloaksystemet på et tidligere kaserneområde i Viborg blandt andet anlagt et stort forsinkelsesbassin, som fremover vil bidrage til forbedring af miljøet i den smukke Søndersø. Den kloakledning, der skulle benyttes som afløb fra bassinet, var en ca. 260 m fællesledning med væsentlige skader. Energi Viborg Spildevand A/S valgte at strømpefore denne ledning med en strømpeforing, som vejede ikke mindre end 55 tons.

I Viborg ligger to smukke søer; Søndersø og Nørresø.

Søndersø har gennem mange år været belastet af fosfor, hvilket blandt andet resulterer i en stor forekomst af alger.

Energi Viborg Spildevand A/S fik for nogle år siden udført beregninger af både fælleskloakkernes kapacitet i Viborg by og af omfanget af overløb fra disse under kraftige regnskyl.

Resultaterne af beregningerne viste, at der i gennemsnit sker overløb til Søndersø fem gange om året fra de nuværende forsinkelsesbassiner. Viborg Kommune har gennem flere år prioriteret en forbedring af miljøet i Søndersø meget højt og har derfor i samarbejde med Energi Viborg Spildevand A/S planlagt at etablere større forsinkelsesbassiner flere steder i byen. Målet er at reducere overløb fra fælleskloakkerne til i gennemsnit én gang om året. Som et led i denne plan har Energi Viborg Spildevand A/S blandt andet etableret et nyt underjordisk forsinkelsesbassin på 5.000 m3 på et tidligere kaserneområde.

Viborg Kaserne Viborg Kommune købte i 2001 Viborg Kaserne af staten. Det blev startskuddet til en spændende forandringsproces, som vil sætte sit tydelige præg på Viborg i mange år fremover.

Viborg Kommunes formål med overtagelsen af det mere end 30 hektar store – og yderst centralt beliggende – kaserneområde var at skabe et dynamisk videns- og uddannelsesområde med fokus på samspillet mellem blandt andet kultur, teknologi, erhverv og sport. På området finder man således i dag en lang række meget forskellige virksomheder og institutioner; eksempelvis private virksomheder, børnehave, kollegier, egnsteater, friskole, dramaskole og ikke mindst det nye VIA University College, der samler en række uddannelsesinstitutioner i området. I midten af 2011 indvier Viborg Kommune desuden et nyt 20.000 m2 rådhus på det tidligere kaserneområde. Rådhuset ligger på en 43.000 m2 grund og er tegnet af Henning Larsen Architects A/S.

des vand fra både fælleskloakker og separatkloakker, da det tidligere kaserneområde er blevet separatkloakeret, mens det resterende kloakopland for bassinet er fælleskloakeret.

Separatkloak: regnvand og spildevand løber i separate ledninger.

Fælleskloak: regnvand og spildevand løber i samme ledninger.

Forsinkelsesbassinet er udført som en insitustøbt konstruktion med søjler for præfabrikerede dækelementer. Bassinet er således i princippet en stor betonkasse, som ved kraftige regnskyl parkerer det vand, der ikke er plads til i kloakledningerne. Når der så igen er plads i kloakledningerne, ledes vandet tilbage dertil. Bassinet er overdækket med ca. 1 m letklinker og muld.

En af de store udfordringer ved etableringen af bassinet var at udføre de tilsluttende kloakledninger, da disse ligger med et lille fald og da der var tale om kloakledninger af store dimensioner. Der blev etableret i alt tre store bygværker til samling af kloakledninger

En meget stor udfordring En af de ledninger, som skulle tilsluttes det nye forsinkelsesbassin via et af de tre bygværker var en ca. 260m Ø1400 fællesledning, som løber ca. 5 m under jorden under Vesterrisvej og Rødevej i en tæt bebygget og meget trafikeret del af Viborg. Ledningen blev etableret i 1970’erne og havde væsentlige skader, som eksempelvis revner og brud. Energi Viborg Spildevand A/S valgte at forny ledningen ved hjælp af en strømpeforing fra Per Aarsleff A/S, Rørteknik. Valget af en strømpeforing har den store fordel, at fornyelse kan gennemføres uden at grave den beskadigede ledning op. Det betyder med andre ord, at fornyelsen af ledningen kunne gennemføres uden væsentlige gener for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Ydermere ville en opgravning af ledningen medføre risiko for skader på omkringliggende bygninger.

En varm sommermorgen…

Tidligt om morgenen mandag den 5. juli 2010 ankom en specialkonstrueret sættevogn til Vesterrisvej med en last bestående af en 55 tons tung strømpeforing indpakket i næsten

Fornyelse af kloaksystemet Udviklingen af det tidligere kaserneområde medfører naturligvis store ændringer i områdets kloaksystem. For Energi Viborg Spildevand A/S, som står bag den omfattende kloakfornyelsesproces, har det fra første færd været vigtigt at tænke langsigtet i forhold til fremtidige krav til et effektivt kloaksystem.

Det nye forsinkelsesbassin, som altså er en vigtig brik i forhold til en forbedring af miljøet i Søndersø, er opdelt i en regnvandsdel og en spildevandsdel. Bassinet modtager såle-

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

5 tons is. Strømpeforingen var blevet fremstillet og pakket i is på Aarsleff’s fabrik i Hasselager. Isen sikrer, at strømpeforingen, som på dette tidspunkt i processen stadig er blød og fleksibel, ikke begynder at hærde før, den er installeret i den beskadigede ledning. Netop varmen udgjorde på en meget solrig sommerdag en særlig udfordring, der blandt andet gjorde det nødvendigt at opsætte presenninger som afskærmning mod solen.

Strømpeforingen føres ned i den beskadigede ledning via et stillads placeret oven på et nyt bygværk.

Da sættevognen var på plads, løftede en kran den ene ende af den 260 m lange strømpeforing op på en række transportører monteret på et stillads. Dette stillads var placeret direkte oven på det nye bygværk, hvorfra installation skulle finde sted. Ganske langsomt blev strømpeforingen herefter presset ned i den beskadigede ledning ved hjælp af teknisk vand fra en nærliggende boring. Der blev således ikke brugt drikkevand i processen. Det tog ca. 10 timer at presse strømpeforingen ned i ledningen. Da strømpeforingen var på plads i ledningen, blev den hærdet ved hjælp 80 graders varmt vand. De i alt ca. 410 m3 vand kørte i et lukket system og blev opvarmet ved hjælp af tre mobile kedelanlæg. Opvarmningen

Suveræne gulvprofiler aluminium - lette, stærke og skridsikre..!

EKS Trading ApS markedsfører et unikt produktprogram baseret på aluminiumprofiler fra Sapa. Foruden det komplette gulv-, trappeog gelændersystem målrettet offentlige og industrielle byggemiljøer, forhandles også komplet flagstangsprogram i aluminium.

Carit Etlars Vej 7,1tv DK · 1814 Frederiksberg C Tlf: 70 20 81 01 · Fax: 70 20 81 02 E-mail: eks@eks-trading.dk Internet: www.eks-trading.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Fredag formiddag d. 9. juli 2010 var ledningen således klar til igen at blive tilsluttet kloaksystemet, hvorefter det etablerede overpumpningssystem blev nedtaget.

Installationen af den store strømpeforing varede ca. fire døgn.

Forud for installationen var der gennemført et stort planlægnings- og projekteringsarbejde, som blandt andet omfattede tv-inspektion, analyse af jordforhold, valg af udhærdningsmetode samt dimensionering. Prisen var ca. kr. 2,5 millioner. Til sammenligning ville en proces baseret på traditionel opgravning af den beskadigede ledning sandsynligvis vare mellem én og to måneder med deraf følgende gener for trafik og beboere og samtidig være betydeligt dyrere.

Anders Brændholt Rasmussen Mobil 4044 2418 - E-mail: abr@aarsleff.com

Lodtrækning om udstillerpladserne Alle firmaer, der ønsker at komme i betragtning som udstillere i forbindelse med Døgnkursus 2011, skal tilkendegive dette via mail til STF's sekretariat sek@stf.dk senest den 12. august.

Med venlig hilsen

● ● ●

Susanne Brandt Hansen Marketing Aps

Profilerne kan leveres i standard længder eller i opskårne længder, så spild undgås. Kort fortalt: Gulvprofiler der dækker alle industrielle formål.

Som afslutning på processen gik et installationshold i gang med blandt andet at opskære overskydende materiale og genåbne stik ved hjælp af et specielt tv-styret skæreværktøj.

Denne del af arbejdet blev gennemført med udgangspunkt i forudgående tv-inspektioner af den beskadigede ledning.

Firmaer, der tilmelder sig lodtrækningen, skal sikre sig, at de modtager en bekræftelse fra sekretariatet på, at de er med i lodtrækningen.

Nyt patenteret gulvsystem fra Sapa med funktioner udover det sædvanlige: de er lette og stærke, de er hurtige at montere, de er vedligeholdelsesfrie og ruster ikke, ● de er skridsikre, ● de fås desuden med gummiliste for helt lufttæt gulvkonstruktion

af vandet tog 8-10 timer, hvorefter en kontrolleret nedkøling af vandet til 20 grader blev gennemført. Da nedkølingen var tilendebragt efter ca. 30 timer, var strømpeforingen fuldt hærdet og den beskadigede ledning dermed tæt.

SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Sekretariatet – v/Susane Brandt Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 74 87 13 50 – Mobil 24 49 83 54 37

Lederkursus: Sæt power på dit lederskab – udnyt hele dit potentiale Kursus på Ferskvandscentret i Silkeborg Red. J.H. Overskriften lyder spændende. Hvorfor netop nu et kursus rettet mod uddannelse af bedre ledere? Spørgsmålet var årsagen til, at jeg som redaktør indbød mig selv ”Som fluen på væggen” til at se og høre, hvad budskabet drejer sig om. Der har altid været brug for gode lederegenskaber. Der kan være mange svar på spørgsmålet. F.eks.: • Sammenlægninger til større enheder stiller større krav til ledelsesfunktionen • Gode lederegenskaber er afgørende for opnåelse af opstillede mål • Lederens faglige egenskaber er ikke nødvendigvis lig med gode lederegenskaber • Lederens betydning er et af tidens store emner.

Disse forhold stiller store krav til lederen, lederens personlighed, evnen til dialog, kommunikation og samarbejde. Som en hjælp til lederen med at udnytte sine evner bedst muligt og til at udnytte de muligheder, der ligger i lederrollen, har Ferskvandscentret udbudt et kursusforløb, bestående af tre moduler på hver 2 dages varighed, afbrudt af en pause på 2 måneder. Som afslutning på hvert modul formulerer hver

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 38

Diskussion. Hvilken løsning er den bedste?

deltager til sig selv en opgave, der handler om de værktøjer, han eller hun har lært. Opgaven, som passer til hverdagen derhjemme, skal forsøges løst i perioden med tilbagemelding om resultatet på næste modul.

Modul 1.

Handler om ledelsesstil, personlig gennemslagskraft og hvordan fungerer du i de væsentlige ledelsesopgaver. Hvilke opgaver har vi som ledere. Hvordan kobler vi virksomhedens mål til de daglige opgaver. ”Situationsbestemt ledelse”.

Modul 2.

Dialog som kommunikation på alle planer i en organisation, de psykologiske mekanismer der indgår, når mennesker kommunikerer indbyrdes. Forskellige kommunikationsformer, hvordan optræder vi? Hvad vil vi gerne opnå? Hvordan bliver vi opfattet?

Træning af værktøjer i modul 2, hvor jeg lyttede med: Vi kender sikkert alle de gode undskyldninger, der findes for at udskyde ”Den vanskelige samtale”. Derfor var det især spændende at overvære det rollespil, der foregik mellem samtalepartnerne. Samtalerne gik nu stort set på en fornuftig måde, men hvor er det svært at få sagt ubehageligheder på den rigtige måde. Træningen er en fast del af lederkurserne og medvirker til at få teorien indarbejdet i praksis.

Modul 3.

Samarbejde. Modulet drejer sig om samarbejde på baggrund af opgavernes fordeling med henblik på at opnå størst muligt resultat for virksomheden og størst mulig trivsel for medarbejderne.

Det er naturligvis vanskeligt ved et kort besøg at få den dybere indsigt i kursusforløbet, men både mit indtryk og udtalelser fra kursisterne gav et rigtig godt indblik i de problemer, en moderne leder skal forholde sig til i de daglige opgaver.

Absolut et kursus, som giver gode værktøjer til hjælp med at løse hverdagens opgaver.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

pumper mixere ventiler maceratorer tilbehør rørføring

Ét af markedets absolut bedste

Separationsanlæg

Agrometer har udvidet produktprogrammet med separationsanlæg til mange formål. Adskillige testresultater viser, at disse anlæg er én af markedets absolut mest effektive.

Samtidig lancerer Agrometer AGM Macerator, som med knusende effekt findeler en lang række af de materialer, der traditionelt volder problemer ved pumper og ventiler.

987

Med pumper, mixere, rørføring og andet tilbehør i programmet, får du endnu engang en komplet og integreret løsning fra Agrometer. Oven i købet til en af de mest attraktive priser. Kontakt os, og hør nærmere om mulighederne.

Med AGM Macerator forhindrer du blokeringer af dine pumper og ventiler. AGM Macerator er udviklet på baggrund af den velkendte og robuste AGM rotationspumpe.

AGM Macerator er i stand til at findele en lang række forskellige fremmedlegemer, som fx: plastik, snor, klude, små2228,5 grene, affaldssække og meget andet.

Knuseværket med roterende knive i specialstål sørger for at der ingen vej er udenom!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

39

Pumpetræf 2011 den 17. marts på Ferskvandscentret i Silkeborg Red. J.H. Det årlige pumpetræf udvikler sig stadig, selv om pumpetræffet nu afholdes både i Jylland og på Sjælland er tilstrømning så stor, at der ved træffet i Silkeborg var så stor deltagelse, at pladsforholdene ikke var tilfredsstillende. Man mangler plads til kursusmateriale mm. (Det kan måske overvejes at dele kurset over 2 dage). (Sidste nyt det lyder fra pålidelig kilde, at Pumpetræf 2012 vil blive delt på to dage i Jylland og en dag på Sjælland.)

et afsnit om erfaringspriser og overvejelser inden et arbejde sættes i gang: Erfaringspriser: Tryksatte løsninger - økonomi (spildevandskloakering) • Kr. 80-130.000 pr. ejendom i det åbne land • Kr. 45-55.000 pr. ejendom i kolonihave/sommerhusområder • Kr. 75.000 pr ejendom i Vejle by • Kr. 50.000 pr. ejendom ved gravitationssystemer – normale forhold

Bortset fra denne anke var det en tilfreds Anette Vesterager, der kunne byde velkommen til dagens program, der var: • Tryksat kloakering i det åbne land • Renovering og projektering af pumpestationer og brønde • Rottebekendtgørelsen • Udvikling af en ny pumpe fra tanke til færdigt produkt • Kørsel i firmabiler på gule plader • Arbejdstøj værnemidler

Peter Duus, Orbicon, E mail: duus@orbicon.dk

Peter Duus, Orbicon præsenterede i dagens første indlæg emnet ”Tryksat kloakering i det åbne land” Begrebet ”Det åbne land” dækker over: 347.533 (2008) ejendomme uden tilslutning til offentligt spildevandsanlæg, hvor største delen afleder spildevandet ved Nedsivning via Septiktanke eller andre renseforanstaltninger. I 1997 havde 90.000 ejendomme krav om forbedret rensning og i 2010 yderligere 15.000 ejendomme omfattet af krav om rensning ref. Vandplanerne.

Hanne Risbæk, Grontmij gav i sit indlæg ”Renovering og projektering af pumpestationer” en grundig indføring i de overvejelser, der bør gøres, inden et arbejde påbegyndes f.eks.

Hvordan forholder det sig med: Vandmængder, Trykledningens udformning, Valg af pumper (tørre/dykkede) Indretning pladsforhold, Placering hus/brønd, Overholdelse af Maskindirektivets anvisninger, Pumpestyringer EL/SRO, Energioptimering og endelig er der behov for midlertidig overpumpning.

Som et eksempel på et tryksat kloaksystem viser figuren, hvordan spildevandet fra et større eller mindre antal ejendomme samles i fælles pumpestationer for viderepumpning til renseanlægget. Der blev ref. skitsen omtalt ledningsdimensioner, driftstryk, placering af el-tilslutning, valg af pumper til højeller lavtryksanlæg og mange andre praktiske oplysninger.

Efterfølgende blev vist og omtalt en række praktiske erfaringer mht.: Pumper, Pumpetyper, Lægning af rør, El–kabler og sætning af brønde, samt en ”husk nu” at der skal fyldes vand i brønden ved høj grundvandstand. Og sidst, men ikke mindst,

40

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Hvad ønskede man at opnå ved en renovering af en aktuel pumpestation?

• Ingen ændring af vandmængde eller funktion • Stationen gammel og udslidt, trænger til en grundig renovering • Dæksler og trykrør er uhensigtsmæssig placeret midt i gulvet, lugtgener, opstuvning over dæk • Løftegrej, gammelt og udslidt, ingen reservedele, kranbjælken i loftet ok Der blev vist foto fra ”før og efter” af den omtalte pumpestation.

Efterfølgende blev vist et eksempel på, hvordan ændrede driftsbetingelser i en pumpestation, placeret i offentligt areal, gav anledning til en renovering af pumpestationen med ændring af adgangsforhold, ny placering af el-skab, bedre ventilplacering i pumpesumpen og ikke mindst placeringen mht. omgivelserne og brug af pumpebrøndene, til placering af sladrebænken.

derfor er, Visionen med en ny rottebekendtgørelse at: Rottebekæmpelsen skal effektiviseres og forebyggelsen skal sættes i fokus.

Dette indebærer bl. meget andet at: En fokuseret kommunal og privat rottebekæmpelse betyder.

Moderne digital forvaltning giver: Bedre service til borgerne, digital skabelon til anmeldelse af rotter. Elektronisk, kommunalt indberetningsskema, eksisterende skemaer skal udbygges.

Rottebekæmpelsen skal definere mål: Forebyggelse og bekæmpelse skal beskrives, Handlingsplan skal offentliggøres, Handlingsplanen skal revideres hvert 3` år.

Kommunen fører tilsyn med og udstikker krav til sikringsordningerne: Giftmængde og type i sikringsordningen skal anmeldes til kommunen. Sikringsordninger (med gift) skal tilses fire gange årligt. Resistensstrategi skal følges, Kommunen skal forlange bygningsgennemgangs- tilsynsrapporter og Giftfri sikringsordninger forelagt til gennemsyn.

Eftersyn for rotter i landzone: Hvis der findes rotter, deles disse positioner i to grupper, hvor den ene gruppe får skærpet tilsyn, den anden gruppe får lempet tilsyn. Frigivne resurser skal anvendes til rottebekæmpelse.

Resistens: Som et særligt punkt blev henvist til: Hjemmesiden om resistens hos rotter, Resistensundersøgelser, Information til bekæmpende firmaer og kommuner om resistens udbredelse og strategi, hjemmesiden udarbejdes Evt. GIS over fund af resistens.

Privat tilbud på rottebekæmpelse kan forekomme, hvis der ikke er kommunalt tilbud, men Hovedregel: Kommunen skal fortsat stå for rottebekæmpelsen.

Undtagelse: Privatpersoner kan købe rottebekæmpelse af private bekæmpelsesfirmaer uden for kommunal åbningstid, Krav om anmeldelse straks, Kommunalbestyrelsen kan selv udvide åbningstiden

Der er mange måder at gøre tingene på Men husk at tænke tingene igennem først Husk arbejdsmiljøet og maskindirektivet Vurder nøje, hvad der er dejligt at have og hvad der er nødvendigt Hvilken pumpeteknik er mulig i situationen Der er intet forkert med en dykket pumpestation, hvis man kan hejse de komponenter op, der kræver betjening, service og vedligehold. Tiden, hvor man kravler ned i pumpestationen bør være forbi.

Indlægget afsluttedes med eksempler på nedlæggelse og nybygning af en pumpestation med genanvendelse af eksisterende tanke. Den ene Trix- tank som regnvandstank, den anden tank til pumpesump.

Hanne Risbæk, Grontmij. E-mail: hrj@gmcb.dk Peter Weile, By- og Landskabsstyrelsen.

Rottebekendtgørelsen • Indlægget omhandlede Miljøministeriets nye rotteplan • Nytænkning eller tradition?

• Hvad kommer det til at betyde for os?

Som en følge af et stadigt stigende antal anmeldte rotter er det påtrængende nødvendigt at intensivere rottebekæmpelsen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Indlægget sluttede med henvisning til en lang række bekendtgørelser, som det vil være for omfattende at referere, blot henvises til ovenstående figur med markering af de væsentligste ændringer.

Peter Weile, E – mail: peterw@blst.dk

41

Se Spildevandsteknisk Tidsskrift, der omtaler rotter og rottebekæmpelse i Blad 2 2009 side 2 og blad 1 2011 side 43 og de mange omtaler af bekæmpelses midler, der er bragt som ”Enkeltindlæg”.

Udvikling af en ny pumpe fra tanke til færdigt produkt Cardo Flow Solutions Danmark, Grundfos A/S og ITT Flygt A/S Pumpeleverandørerne giver i indlægget udtryk for deres synspunkter for kundernes forventninger til en pumpeløsning.

Den stillede opgave med tre udbydere på et emne vil i meget vid udstrækning være en gentagelse. Alle firmaer mener, de har den bedste løsning, vurderet udfra forskellige synsvinkler.

Derfor er i dette korte referat forsøgt at samle indlæggene til et fælles indlæg, uden skelen til hvem der sagde hvad.

Overordnet kan vi som forbrugere nok enes om, at det afgørende for valg af pumpe- pumpetype afhænger af forholdene og kan antagelig samles i punkterne: Driftsikkerhed, Driftsomkostninger, Energieffektiv (samlet virkningsgrad, hydraulisk/motor), Reservedelspriser, Reservedele leveringstid og service fra leverandøren, Servicevenlighed, Nem og hurtig service på stedet, Miljømæssig design, Rengøringsvenlig ved service, Størst muligt sikkerhed mod tilstopning Driftsikkerhed og energiomkostninger er en vigtig parameter i disse år, hvor økonomien er stram og miljøhensyn, CO2 udslip mm. spiller så stor en rolle.

Så galt går det nok sjældent. At der er et problem, vidner pumpefirmaernes stadige anstrengelser for ved anvendelse af nye materialetyper og konstruktion af pumpehjul og pumpehuse, der minimerer risikoen for tilstopning og deraf ”ude tid” og forøget slid.

Et andet af tidens hede emner er: Styring - frekvensregulering • Hvor?

• Større pumpestationer over 10.000kWh/år • Pumpestationer med lange flade ledninger Andre fordele kan være: • Beskyttelse mod strømstød (kun ved normal drift) • Længere levetid på pumper/ventiler og ledninger mm.

• Styring af pumpemængden efter behov • Udvikling af Svovlbrinte Servicevenlighed har fået øget opmærksomhed feks. ved Udvikling af kabeltilslutning, Rengøringsvenlig design, Nemmere håndtering og hurtig service på stedet. Valget mellem tøropstillede eller pumper i brønd afhænger af det aktuelle forhold. Begge udførelser har fordele og ulemper.

Beregninger og erfaringer viser, at energibesparelsen ved en pumpestation skal søges ved pumpens hydrauliske udformning, hvor der kan opnås besparelser op til 0-50 %. Hvorimod motordelen kun bidrager med fra 0-5 %.

Den samlede effektivitet i pumpedelen skal søges ved optimering af konstruktion og driftsforhold f.eks.

• Minimere tilstopnings risiko pumpehjul - pumpehus • Hydraulisk effekt • Slitage • Tid ude af drift

42

Indlæggene afsluttedes med et prisskøn. Hvad koster en pumpe. Det aktuelle eksempel må ikke tages for et generel skøn, da prisen kan variere fra leverandør til leverandør og de aktuelle forhold. Stadig gælder dog det forhold, at der skal Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

OPTIMERING af dit ENERGIFORBRUG GRUNDFOS DEDICATED CONTROLS Dedicated Controls er blevet opdateret, og har fået nye unikke funktioner!

ADAPTIV ENERGIOPTIMERING! Gennem få pumpecyklus, vil det målte flow og den tilførte energi blive vist som en specifik energikurve for systemet. Dedicated Controls vil efterfølgende benytte det mest energi optimale driftspunkt som reference.

Læringens funktionen vil sker hvert døgn for optimal drift.

For yderligere information, kontakt vores specialtister, inden for Dedicated Controls Vest: Flemming Bonkegaard Tlf.: 2485 7822 fbonkegaard@grundfos.com

Øst: Christian Poulsen Tlf.: 2169 1854 chpoulsen@grundfos.com

Øvrige nye funktioner • Integration med MP 204 og CUE via GENIbus • Styring af op til 6 pumper • Flere brugerdefineret ind- og udgange • Skiftende startniveau • Anti-blokering af pumper med CUE eller MP 204

Grundfos DK A/S Telefon 8750 5050 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011 dedicated_nyhed.indd 1

43

6/28/2011 9:29:41 AM

være et rimeligt forhold mellem købspris og driftspris. Det er sommetider dyrt at købe billigt.

Ove Fjordmand E-mail: ove.fjordmand@cardo.dk Thomas Carøe Jensen, E-mail: tcjensen@grundfos.com Lars Rasmussen E-mail: lars.rasmussen@itt.com

Kørsel i firmabiler på gule plade Morten Hæstrup Rasmussen og Claus Vahl, KMPG Præsenterede i deres indlæg det som nærmest må kaldes en opfølgning på indlægget fra Døgnkursus 2009, Moms og gulpladebiler (blad 5 2009 side 12). Da problemerne med fortolkning af love og bekendtgørelser tilsyneladende ikke er blevet mindre, tages emnet op til ny behandling.

Skat og moms på gulpladebiler: Skat har haft og har fortsat kontrolaktioner på området, Skatte og momsreglerne er forsøgt ensrettet tilbage i 2008 (SKM.2008.354.SKAT), Lovændring om dagsbeviser og 60 dages reglen (skat).

Fokusområdet er: Privat kørsel i gulpladebiler, hvor virksomheden har fradraget momsen, Husk privat afbenyttelsesafgift ved privat kørsel.

Ikke specialindrettet bil Beskatning af gulpladebiler to muligheder: En firmabil der alene er til rådighed for og kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. - Ingen beskatning.

En firmabil der er stillet til rådighed for privat anvendelse – Beskatning af fri bil (Det er selve rådigheden, der beskattes uanset om bilen rent faktisk anvendes privat) Tilfælde hvor egentlig privatkørsel ikke udløser beskatninmg af fri bil Lejlighedsvis kørsel (mindre end en gang om ugen) i gulpladebil, hvor momsen er afløftet – Undtagelsesvis kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel, samme dag eller efterfølgende dag (maximalt 25 om året) Sælgere Højst en gang om ugen eller indtil 60 arbejdsdage indenfor de foregående 12 måneder – Kørsel i specialindrette køretøj – Kørsel efter chaufførregelen.

Tilkaldevagt Komkret vurdering, hvad er et specialindrettet køretøj – Et køretøj, der ikke anses som egnet alternativ til privat bil, f.eks. lastvogn, kranvogn og lukkede kassevogne med fastmonteret værktøjsindretning Moms - alle gulpladebiler Afhentning/afsætning af kolleger – Kun OK, hvis beordret af virksomheden (mundtlig og generelt).

Afhentning af mad i arbejdstiden – Afhentning af mad midt på dagen i egen betalt pause er ikke tilladt. Afhentning af mad udenfor arbejdstid kun tilladt i specialindrettet bil som svinkeærinde.

Foredraget fortsatte med belysning af endnu en lang række oplysninger og problemstillinger.

Hvis der er privat kørsel, skal momsfradraget begrænses!

Hvad er privat kørsel, Er der undtagelser – hvad med specialindrettede biler? Regeringen; Dansk Folkeparti og de Radikale ønskede i 2008 at ensrette reglerne, således at det blev muligt at køre privat i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel uden konsekvenser.

Det er nu afgørende, om bilen er specialindrettet eller ej. Se derfor.

Specialindrettet bil Ubegrænset kørsel mellem hjem og arbejde er tilladt, hvis: Der er et erhvervsmæssigt behov, Specialindrettet bil er nødvendigt for arbejdet, Bemærk, at direktøren ikke kan køre i en specialindrettet arbejdsbil, medmindre direktøren deltager i arbejdet.

44

Forvirret? Det fremgik af den efterfølgende spørgerunde, at det var der mange, der var, selv om de to indlægsholdere gjorde sig ihærdige anstrengelser for at udlægge dagens tekst. Men som de sagde, KMPG hjælper da gerne med udredning af aktuelle spørgsmål.

Claus Skousborg Vahl, E-mail: cvahl@kpmg.dk Redaktørens indsigt i emnet er ikke tilstrækkelig til at referer på kvalificeret måde, derfor henvises til indlægget side ???? i dette blad der giver et professionelt overblik om emnet. ”Kørsel i gulpladebiler – vagtordninger” Læs mere om emnet ”Moms og gulpladebiler” side 12 og ”Brug af gulpladebiler i Herning Kommune” side 34 i STT blad 5 2009 Red. Dagens sidste indlæg var Arbejdstøj: Beskyttelse, Dragter og Lovgivning ved Per Iversen, ArSiMa. Efter en præsentation af firmaet ArSiMa, der i 2003, efter 57 år på egne ben, blev en del af ”Jebsen – Gruppen”.

Varesortimentet dækker alle former for sikkerhedsmateriel fra arbejdssko til avanceret miljø-måleudstyr og alt der imellem.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Per Iversen gennemgik herefter ”Bekendtgørelsen om Kloakarbejde”, enkelte punkter som grundlag for at præsentere hvilke materialer og udstyr ArSiMa kan levere for at opfylde bekendtgørelsens krav.

F.eks.

Kapitel 2 - Særlige regler for adgangsveje og nedgange § 5. stk. 4, når dæksler og lemme åbnes, skal der etableres forsvarlig afspærring med afmærkningsmateriel og f.eks. flytbart gelænder. § 7. Trapper, lejdere og stiger. Personel skal være sikret mod nedstyrtning ved brug af faldsikring og seler.

Kapitel 3 – Særlige regler om arbejdsstedets indretning §13. stk. 3. lukkede rum. Stationær og eller personlig advarsels udstyr, der afgiver alarm ved evnt. iltmangel, eksplosionsfarlige og giftige gasser.

Kapitel 4 – Særlige regler om tekniske hjælpemidler. §16. ved Filter- Sibåndspresser skal benyttes Beskyttelsesdragter, handsker, åndedrætsværn Kapitel 5 § 19. stk.2 og 3 der skal foretages grundig udluftning. (Helst mekanisk) Indlægget afsluttedes med gennemgang af flere af bekendt

gørelsens punkter, f.eks. omtale af kravet om vagt mænd ved arbejde i brønde og lukkede rum, desuden, personlige værnemidler, beklædning, sikkerhedsseler, brug af åndedrætsværn og meget andet.

Det kan ikke skjules, at man sidder tilbage med en følelse af, at indlæggets primære formål var en demonstration af og omtale af ArSiMa´s omfattende leveringsprogram.

Peter Iversen E-mail: pi@arsima.dk

Verdens mindste

4-gas detektor

GX-2009 er verdens mindste gasdetektor for måling af henholdsvis 3 eller 4 gasser (O2, LEL, CO, H2S) Funktioner: • ATEX Godkendt • Datalogger • PEAK, STEL, TWA • Beskyttet af password

Specifikationer: • Dimensioner: 70x75x25mm • Vægt: 130 g • Stort display • Stort udvalg af tilbehør

Kontakt os på telefon: 7010 2277

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

45

Slamflokkens årsmøde 2011, Ebeltoft Formandens beretning v/Lotte Larsen.

Tak til planlæggerne og Susanne for dette års arrangement, som har været et rigtig godt og interessant temadøgn.

Godt nyt fra person-certificeringsordningen, der nu har fået bedre vilkår for at komme i gang, efter at vi alle er blevet til selskaber. Det forholder sig nemlig således, at virksomheder må lave deres egne egenkontroller, hvis det står i deres udledningstilladelser. Derfor er man nu i Naturstyrelsen interesserede i at få ændret spildevandsbekendtgørelsen, så den svarer til vores behov. Karin Dahlgren fra Naturstyrelsen har oplyst mig om, at hun i nærmeste fremtid vil kontakte Spildevandsteknisk Forening og DANVA, for at høre hvor stort behovet er for selv at lave egenkontrolprøver.

Karin fortalte til STF´s årsmøde i år, at hun havde modtaget i alt 4 breve fra forskellige forsyninger med en opfordring om, at revurdere spildevandsbekendtgørelsens krav til akkrediterede analyser frem for analyser udført af certificerede personer.

Et af brevene kommer fra os i Roskilde Forsyning. I brevet til Naturstyrelsen gør vi opmærksom på, at driftspersonalet på de forskellige renseanlæg i Danmark i mange år har deltaget i præstationsprøvninger, og at vi derfor mener, at deres analyser er fuldt på højde med de akkrediterede laboratoriers.

Jeg opfordrer andre forsyninger til at gøre som os og skrive et brev til Naturstyrelsen og opfordre til at ændre i spildevandsbekendtgørelsen, så de kan se, at personcertificeringsordningen stadig er noget, vi gerne vil.

I 2011 er By- og landskabsstyrelsen blevet slået sammen med Skov- og Naturstyrelsen og hedder nu Naturstyrelsen.

Samtidig er Miljøcentrene rykket ind under Naturstyrelsen. Før Miljøstyrelsen.

Den varslede takststigning på spildevandsafgiften til SKAT på 50 %, som skulle have været gældende pr. 1. januar 2011, er udsat og afventer godkendelse i EU. I ”Laboranten” fra april 2011 kan man læse om den nye klassificeringsbekendtgørelse, der bl.a. indebærer, at der skal udpeges en ansvarlig, der sikrer, at opbevaring af giftige stoffer sker i henhold til bekendtgørelsen. Ligeledes er det et nyt krav, at der ved mistanke om tyveri af giftige stoffer sker en politianmeldelse. Dette som led i Regeringens handleplan for terrorbekæmpelse.

I ”Laboranten” fra maj 2011 kan man læse om Gittes arbejdsdag på renseanlægget i Ringkøbing. Hun fortæller bla. om det gode netværk, vi har gennem Slamflokken. Hvis ikke I har bladet, kan det bestilles via Dansk Laborant Forening.

Rådnetanks-projektet er startet op på Ålborg universitet. Der er 18 deltagende anlæg, her i bla. et svensk. De første prøver er sendt ind og universitet er godt i gang med undersøgelserne. Projektet foregår i samarbejde med Krüger og STF.

46

Projektet er delt op i to faser, hvor den 1. fase handler om at: - etablere en mikrobiologisk database, - opnå kendskab til mikroorganismerne i mesofile og termofile rådnetanke - opnå kendskab til den typiske drift og hyppige driftsproblemer - finde sammenhænge mellem forekomst af specifikke bakterier, anlæggenes type, procesdesign og drift.

Den 2. fase handler desuden om at udvikle en model over de mikrobielle økosystemer og finde løsningsforslag til driftsoptimering og problemløsning.

Spildevandsteknisk Forenings døgnkurset er blevet flyttet fra den tidligere Kommunale højskole i Grenå til Comwell i Kolding. Det har bl.a. givet plads til flere udstillere, samt en hurtigere adgang for de mange deltagere fra foredragssal til udstillingsområde. Transportmæssigt ligger Kolding også mere centralt for alle, syntes jeg.

Hjemmesiden er blevet moderniseret, så det nu bl.a. er blevet nemmere at tilmelde sig de forskellige arrangementer.

STF har en aktivitetspulje. Det er blevet besluttet, at den skal bruges til at støtte op om projekter, som gavner arbejdsmiljøet. Studerende kan få op til 10.000 kr. i støtte. Den bedste ide vil blive belønnet med et beløb på 25.000 kr.

I september 2010 mødtes repræsentanter for STF og DANVA og blev enige om at igangsætte et fælles afklaringsarbejde omkring uddannelsesbehovet. Ligeledes vil de i fremtiden mødes og diskutere emner af fælles interesse. Specielt skal der drøftes kulturforskelle.

Yderligere er Karin fra Kolding R/A, som sidder i STF´s bestyrelse, kommet med i DANVA´s kursusudvalg.

Som noget af det sidste spurgte jeg om, der var nogen, der var interesseret i at overtage min post som formand/kontaktperson for Slamflokken. Posten indebærer ikke meget arbejde, og en gang om året deltager man, sammen med bestyrelsen, i planlægningen af døgnkurset. Her har man chancen for at komme med gode input. Der var ingen der meldte sig, så jeg fortsætter med glæde min post.

Bente & Jan fra Silkeborg, Tina fra Herning, Gitte fra Ikast/ Brande, Else fra Skive og Gitte fra Ringkøbing meldte sig til at planlægge næste års temadøgn. Det vil vi glæde os til.

På gensyn i 2012.

Lotte Larsen E-mail: lottel@roskildeforsyning.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Landet rundt Red. J.H. LANDIA A/S ÅBNER SALGSKONTOR I KINA Landia A/S, den vestjyske pumpeproducent, åbner nu salgskontor i Xuzhou i Kina.

Ideen er at få del i det stærkt voksende kinesiske marked indenfor spildevandsrensning og biogasproduktion.

Nøje udtænkt placering Byen Xuzhou ligger midt imellem Shanghai og Beijing og er dermed velplaceret i forhold til både kystregionerne, storbyerne og den centrale del af Kina.

I slutningen af juni 2011 åbner en helt ny og topmoderne højhastigheds-togstrækning, der med over 300 km i timen gør det muligt at komme fra Xuzhou enten nordpå til Beijing eller sydpå til Shanghai på kun 2½ time. Dermed bliver det nemt og hurtigt at komme rundt til kunderne i det store land.

Kinesiske medarbejdere ”Det er et spændende og nyt marked, der åbner sig for os”, siger sales manager Thorkild Maagaard og fortsætter: ”Men det er også en kæmpestor sproglig og kulturel udfordring, der nødvendiggør lokal indsigt og forretningsforståelse”.

Landia har derfor netop ansat sin første kinesiske medarbejder, 36-årige Danny Zhang, der med 12 års brancheerfaring

På vej til Landia?

har et stærkt udgangspunkt for at opbygge den kinesiske salgsafdeling. Organisatorisk hører Danny Zhang ind under Landias sales manager, netop for at holde en tæt kontakt mellem den kinesiske salgsafdeling og fabrikken hjemme i Lem Stationsby i Vestjylland.

Fakta: Landia A/S blev grundlagt i 1933 og er i fortsat vækst med i dag over 100 medarbejdere.

Læs mere om virksomheden og produkterne på www.landia.dk Yderligere oplysninger: Kontakt sales manager Thorkild Maagaard på mobil 5125 4416 eller e-mail: tm@landia.dk

Siden etableringen i 1988 har Contech Automatic beskæftiget sig med udvikling, renovering og nybygning af automatiske styringer og stærkstrømstavler. Vores specialuddannede teknikere, der dækker fagområder som automatik, elektronik, pneumatik og hydraulik, hjælper gerne med optimering, driftssikkerhed og fejlfinding over hele Danmark og sikrer hjælp døgnet rundt 365 dage om året.

Contech Automatic kan tilbyde følgende indenfor spildevandssektoren: Styring, regulering og overvågning af procesanlæg og pumpestationer Optimering af proces og energiforbrug SRO/SCADA og PLC programmering Dataopsamling og udvikling af rapporter Radio, GPRS og SMS løsninger Levering, montering og opsætning af procesudstyr Diverse fejlfinding i procesanlæg og pumpestationer Vagtordning 24/7

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F. +45 54 88 44 40 w w w .contech-automatic.dk mail@contech-automatic.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

47

Det var dengang Undertiden er det gavnligt at stoppe op og lade tankerne gå tilbage til ”Dengang”. Det forlyder fra pålidelig kilde, at der er tanker om at undersøge mulighederne for at danne et forum +60 – 65 hvor interesserede medarbejdere fra renseanlæggene kunne mødes og udveksle gamle minder. Disse tanker er stadig i sin vorden, men det er spændende at følge den videre udvikling.

Dengang havde dagligdagen mangfoldige småplager, så lugten og synet af skarn var blot en af dem.

Hvis en tids – maskine kunne sætte dig tilbage til et bymiljø i 1521, så ville din første kilde til oplysning være din næse, fuldstændig som i dag.

Hilsen Aksel Brams.

Fra Spildevandsteknisk Forenings æresmedlem Aksel Brams er modtaget to indlæg om

”Den gang”

”Det var engang”

Kloakering ANNO 1521. Som det ses af teksten havde den svenske rigsforstander Gustav Wasa andet og mere at se til end at slås med kong Christian den 2., som i øvrigt var en af de danske konger, der også interesserede sig for folkets ve og vel.

Under en litteratursøgning i 70erne fandt jeg teksten i en svensk historisk beretning. En tegner på vort institut JTI, som Ole Poulsen kendte, besad en sikker humoristisk streg – og dette blev resultatet. Husk, at natpottens indhold også var en del af spildevandet.

Aksel Brams på Årsmøde 2011

Årsmødet i 1978 blev holdt den 1. juni, for første og eneste gang, på Jysk Teknologisk Institut.

Det var der, hvor vi, forår og efterår, holdt ” Grundkursus for operatører på renseanlæg” og ”Procesteknisk drift af renseanlæg” Ved denne her lejlighed fandt vi på at invitere damer med, og der mødte ca. 60 delta-

gere, de fleste med ledsagere.

Meget heldigt hørte et kollegium til instituttet, så alle kunne overnatte på stedet.

En sightseeing tur for ledsagerne var blevet udtænkt og blev forestået af den ene af arrangørerne i omegnen af Smilets By. Det var også den eneste gang, at det er sket, at Døgnkursus og Årsmøde blev lagt sammen.

Så auditoriet var først ramme for de faglige indlæg om spildevandsrensning og derefter for foreningens generalforsamling.

Under denne blev man enige om at sætte penge af til at støtte en fremtidig kompetencegivende uddannelse af spildevandsoperatører!

Ved det her møde havde vi også udnyttet den gode plads til at invitere 3 firmaer til at vise deres nyeste hard- og software.

Denne ide har siden – som bekendt – udviklet sig til et omfattende og respektabelt samliv mellem bruger og leverandør. Og derom kan der måske spindes en ende en anden gang.

Man nu, den 1. juni kl. 19.30, efter middagen, lejrede vi os på terrassen udenfor, slæbte en radiogrammofon derud og dansede i den lune sommernat indtil sengetid. Høj stemning.

Det er såmænd bare 33 år siden A. Brams

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

!!!

Special-entreprenør / slamhåndtering Totalløsninger til offentlige og private virksomheder Oprensning eller etablering af :

Distribution af :

• • • • • •

• • • • • •

Slammineraliseringsanlæg Regnvandsbassiner Søer, vandløb Strande Havne Specialopgaver med Long Reach

Spildevandsslam Sø-sediment Klassificerede jordtyper Eksport af slam m.v.

Nyttiggørelse af slam m.v.

Opbevaring på K5 depoter

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød Tlf.: 48 17 17 75 - Fax.: 48 17 19 13 www.fmtas.dk - mail fmt@fmtas.dk !

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

49

Produkt Information Red. J.H.

EnviDan Service tilbyder nu de effektive DynaDisc skivefiltre EnviDan Service har indgået aftale med Nordic Water Products om markedsføring, levering og installation af de effektive og pålidelige selvrensende skivefiltre fra Nordic Water Products AB. DynaDisc-filtret er et roterende skivefilter, som arbejder med et filtermedie, der er lavet af en fintvævet polyesterdug. Konstruktionen er meget effektiv, og sikrer en yderst grundig filtrering.

Hver filterenhed kan leveres med op til 154 m2 effektivt filterareal. Derudover leveres filterenhederne som fritstående enheder med rotor og filterskiver indbygget i et kabinet, fremstillet af rustfrit stål med kvalitet efter behov. Alternativt leveres filterenhederne med rotor og filterskiver, så de kan indbygges i et betonbygværk.

EnviDan Service er glade for at kunne tilføje 2. generations skivefiltrene fra Nordic Water Products til vores produktportefølje.

For yderligere information, kontakt Birger Lønvig hos EnviDan Service på 87 22 85 81 eller bil@envidan.dk eller læs mere på www.envidanservice.dk

Håndholdt gasdetektor med mulighed for indbygget pumpe Den splinternye Ventis MX4 er en robust, håndholdt gasdetektor, som beskytter dine medarbejdere og værdier.

Ventis MX 4 er den ideelle, håndholdte, personlige gasalarm, brugt alene eller sammen med iNet systemet. Den har hele tre alarmfunktioner til at advare brugeren mod livstruende iltmangel eller farlige gaskoncentrationer: Stærkt lysende advarsels lamper, 95 db lydalarm og en kraftig vibrator.

Det hårdføre lille apparat har en stærk polykarbonatkappe samt et beskyttende gummietui og er IP 66 og IP 67 certificeret. Det er støvtæt og vandtæt både mod sprøjt og nedsænkning i vand.

Ventis MX4 kan leveres med eller uden pumpe og leveres i en enten diskret sort farve, eller i orange udførsel for høj synlighed. iNet er en service, som kan håndtere alle dine gasdetektorer på lejebasis. iNet sikrer dig og dine medarbejdere ved at give

50

”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter.

Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

jer synlighed m.h.t. alarmer, eksponering og anvendelser. Det holder alle jeres gasdetektorer kørende uden bekosteligt og tidkrævende vedligehold. Og – alt på lejebasis, så du helt undgår investeringer!

For yderligere information kontakt Karsten Lunde hos GasDetect.

Telefon 42 42 50 73 – E-mail: kl@gasdetect.dk

Ultra robuste pH/Redox sensorer Emerson Process Management introducerer en ny type pH/Redox sensorer, der er særdeles robuste og indbygget i et støbt PPS hus, hvilket giver meget stor holdbarhed.

Den tætte konstruktion sikrer kemisk resistens, og der er ingen lækagemulighed eller problemer med høj fugtighed.

Sensorerne der benævnes model 3900 og 3900VP, er lavet af en særlig robust pH glastype, ACCU-Glass™, udviklet af Rosemount Analytical, som garanterer lang levetid for sensorerne.

Sensorerne er udstyret med både 3/4" og 1" rørgevind, og installeres derfor nemt i procesanlæg, enten neddykket i tanke og damme eller som gennemstrøms-målere. Sensorerne er forsynet med dobbeltbeskyttelse af referenceelementet, der således ikke påvirkes af ødelæggende ioner fra ammoniak, klor, cyanid og sulfitter. Der anvendes en porøs Teflonmembran ved måleelektroden og sensorerne kan anvendes i et stort temperaturområde fra -10 til +100 °C. Måleområdet er pH fra 0-14 og Redox fra -1500 til +1500 mV. 3900-sensoren leveres med integreret tilslutningskabel, med eller uden indbygget forforstærker. 3900 VP er forsynet med et multistik, og er således nem at udskifte og servicere.

Kontakt Hans Buch Miljøafdelingen for yderligere information - Telefon 43 68 50 00.

E-mail process@hansbuch.dk

Måling af optisk ilt i slambassiner OxyTechw2™ GAL genererer pålidelige og nøjagtige DO målinger, der er vigtige for driften af aktivslamanlæg. Derved optimeres driftsomkostninger for blæsere og iltningsanlæg, så de stemmer overens med den kvalitet, der stilles til udløbskvaliteten.

OxyTechw2™ GAL sensoren fra Partech måler optisk ilt, baseret på det traditionelle galvaniske måleprincip. Der anvendes en 100 µm HDPE membran for optimal mekanisk styrke.

Sammen med en speciel elektrolyt- og anodemateriale kan sensoren levere stabile måleresultater i en periode på mere end 3 år, uden at der skal udskiftes membran eller foretages rengøring af sensoren.

Den optimale funktion i aktivslamanlæg opnås ved at mon Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

tere sensoren med et specialdesignet monteringssæt med et fleksibelt led, der bevirker, at sensoren bevæger sig i mediet.

Derved holdes membranen fri for tilgroning, uden at der skal anvendes en kompressor for rengøring og klude og lignende materialer vil falde af sensoren. Bevægelsen svarer til dét, en flyder med bold gør, men OxyTechw2™ har den ekstra fordel, at den er neddykket i mediet. Det betyder, at sensoren ikke påvirkes af fedt og olie, der samler sig tilfældigt på overfladen. Dermed leveres målinger, der er repræsentative for hele bassinet.

Kontakt Hans Buch Miljøafdeling for yderligere information - Telefon 43 68 50 00.

E-mail process@hansbuch.dk

Danmarks Præmiere fra PUMPEGRUPPEN SMART Digital Intelligente doseringspumper fra Grundfos med nye driv- og justeringsmekanismer er den ideelle løsning til den stadigt mere komplekse dosering af koncentrerede kemikalier – herunder viskose kemikalier – inden for vandbehandling og procesindustri.

Enkel håndtering og perfekt overblik og styring Systemet er fantastisk brugervenligt takket være det nye klikhjul og den enkle, intuitive navigation via et LCD-display med brugerflader på mere end 25 sprog.

Modulopbygning Den nye pumpefamilie har et turndown ratio på op til 1:3000/1:1000. En enkelt pumpe håndterer doseringsydelser på 2,5 ml/h – 7,5 l/h. Fleksibiliteten sikres med en kubeformet betjeningsenhed, der kan roteres, en lang række justeringsmuligheder og forsyningsspændinger samt et hydraulisk tilslutningssæt. Pumpeprogrammet omfatter en universel monteringsplade med klikfunktion.

Intelligent flowregulering FlowControl-systemet forhindrer uønskede stop og AutoFlowAdapt funktionen sikrer, at doseringen fortsætter med det krævede flow. Digital drivteknologi med præcist defineret placering af membranen anvender en tryksensor i pumpehovedet til præcis afbildning og diagnose af trykprofilen og dermed også doseringsprofilen.

PUMPEGRUPPEN A/S - Peter Schat-Holm E-mail: sch@pumpegruppen.dk - tlf: +45 45937100.

Produktnyhed: iNet DS dockingstation iNet DS – Automatisk kalibrering af gasdetektorer via Internettet Med dockingstationen iNet DS er det ikke længere nødvendigt at indsende gasdetektorer til periodevis kontrol og kalibrering hos leverandøren, det hele kan nu udføres på stedet, hos brugeren og af brugeren selv. Løsningen letter brugeren for en mængde arbejde og omkostninger i forbindelse med håndteringen af kalibreringen og forøger personsikkerheden markant.

Hidtil har det været påkrævet brugere af gasdetektorer at indsende disse til periodevis kontrol og kalibrering hos leverandøren. Langt de fleste manualer til håndholdte gasdetektorer foreskriver endda 2-4 årlige kalibreringer.

Med den nye dockingstation kan kalibrering og test udføres på stedet, så ofte det er ønsket og alle test- og kalibreringsdata ligger efterfølgende automatisk til rådighed på brugerens iNet side på Internettet. iNet DS leveres i Danmark af GasDetect, for mere information kontakt: Karsten Lunde på 42 42 50 73.

Din tavleleverandør Af styre- og fordelingstavler

CE-mærket efter gældende standarder iht.

EMC-direktiv Maskindirektiv Lavspændingsdirektiv Fuld dokumentation medfølger Åben PLC-styring af 2 spildevandspumper Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Wexim A/S

Rugmarken 35 A • 3520 Farum • T 7023 5250 • F 7023 5251 • www.wexim.dk

51

Firma-nyt Red. J. H.

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord.

Gerne med foto.

• Det er nyheden der er interessant.

Grontmij siger farvel til efternavnet Carl Bro Fredag den 29. april kommer Danmark på fornavn med Europas fjerdestørste rådgivervirksomhed. Efter fire år som Grontmij | Carl Bro hedder virksomheden nu Grontmij.

Søren Larsen, administrerende direktør, Grontmij A/S, tlf. 43 48 68 29, soren.larsen@grontmij.dk Christian Malling, kommunikationschef, Grontmij A/S tlf. 27 23 44 54, christian.malling@grontmij.dk Grontmij er en af Europas førende rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi rådgiver inden for vand, energi, miljø, transport, byggeri og industri og tænker bæredygtighed ind i alle vores løsninger til gavn for vores kunder og samfundet som helhed.

Grontmij har ca. 350 kontorer og beskæftiger næsten 11.000 medarbejdere på verdensplan. Vores ydelser spænder vidt fra store vand- og energiprojekter til effektive og miljørigtige transportløsninger og udvikling af byer og grønne områder.

Med en bæredygtig tilgang til alle vores ydelser skaber vi fremtidssikrede løsninger, der er med til at forbedre den verden, vi lever i.

19 medarbejdere og Via Venture Partners køber sig ind i B.V. Electronic Som sidste fase i et generationsskifte er aktiemajoriteten i B.V. Electronic (BVE) pr. 1. april overtaget af Via Venture Partners (VIA) og medarbejderne. VIA har sammen med 19 af virksomhedens medarbejdere, heriblandt ledelsen med direktør Kurt G. Andersen i spidsen, valgt at investere i virksomheden.

Bjarne Vium forbliver en del af ejerkredsen.

Jeg er overbevist om, at vi hermed har skabt det helt rigtige fundament i BVE, så vi fremover får en stabil virksomhed, som skal køre efter de samme principper som hidtil, men som samtidig kan løfte virksomheden endnu et niveau op, udtaler Bjarne Vium. ”Vi ser BVE som en branchevinder inden for automatisering af dansk industri. Dermed er BVE med til at sikre, at produktionen forbliver i Danmark, og at arbejdspladserne fastholdes.

Der venter fortsat store udforinger både i Danmark, men også uden for landets grænser med at sikre konkurrenceevnen, og der ser vi store markedsmuligheder for BVE,” siger Peter Haahr som efter ejerskiftet bliver ny bestyrelsesformand i selskabet.

Frank Rasmussen FR Marketing Tlf. 3139 6656 www.frmarketing.dk

52

Fagerberg udvider analyseafdelingen med salgsingeniør på Sjælland Thomas Hagedorn er fra d. 1. juni 2011 tiltrådt stillingen som ekstern salgsingeniør i analyseafdelingen hos Gustaf Fagerberg A/S. Vi har hos Fagerberg gået med et stærkt ønske om at udvide vores analyseafdeling.

Thomas' opgave er at betjene vand- og spildevandskunder på Sjælland og øerne. Vi er utroligt glade for at byde Thomas velkommen, og vi håber I vil tage godt imod ham, og få gavn af hans mange kompetencer.

Thomas har været ansat hos Atlas Copco Tools i en årrække, og han ser frem til de mange nye udfordringer hos Fagerbergs eksisterende og nye kunder.

Thomas kan kontaktes på mobil 40 25 70 17 eller e-mail: tha@fagerberg.dk

Fagerberg udvider analyseafdelingen med servicetekniker på Sjælland Kenneth Ziska Kragbæk er fra d. 1. maj 2011 tiltrådt stillingen som servicetekniker i analyseafdelingen hos Gustaf Fagerberg A/S. Vi har hos Fagerberg hermed fået opfyldt vores stærke ønske om at udvide vores serviceafdeling for at komme den stigende efterspørgsel på service i møde. Kenneths opgave er at servicere analyseudstyr hos vand- og spildevandskunder på Sjælland og øerne. Vi er utroligt glade for at byde Kenneth velkommen, og vi håber I vil tage godt imod ham, og at I får gavn af hans mange kompetencer. Kenneth har været ansat hos Grønbech og Sønner A/S i en årrække, og han ser frem til de mange nye udfordringer hos Fagerbergs eksisterende og nye kunder.

Kenneth kan kontaktes på mobil 20 75 35 37 eller e-mail: kzk@fagerberg.dk

Farvel og Goddag hos LJM A/S Mogens Madsen er per 30.4.2011 fratrådt sin stilling som salgschef i Agro-/ Industriafdelingen hos Lind Jensens Maskinfabrik A/S. Mogens opgaver bliver overtaget af Sebastian Schaper, som har været ansat i afdelingen siden 03.01.2011.

Sebastian kommer fra en stilling som eksportchef hos Mil-tek Danmark A/S og har ligeledes en fortid i eksportafdelingen hos Landia A/S. LJM A/S Sebastian Schaper – E-mail: ses@ljm.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Tlf dir. +45 96 74 42 36 Mob. +45 23 26 32 33 - E-Mail: ses@ljm.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Trodserbarriererogsætter

nyestandarder

Sådan udviklede ABS verdens første – Ved at bygge videre på vores fremtidsorienterede produktudvikling og det faktum at innovation allerede er en del af vores produkter, har ABS gjort det tekniske gennembrud der skal til for at lancere verdens første dykkede mixer med permanentmagnetmotor.

Gå ind på www.ABSEffeX.com for yderligere information og demonstration.

Vi er først i verden med denne løsning som tilbyder dig store fordele på ydeevnen: • Lavest muligt energiforbrug • Øget proceskontrol • Færre mixere på et større anvendelsesområde • Begrænset vedligeholdelse • Enestående driftstabilitet

2011A001dk – www.pyramid.se

konceptmixer med permanentmagnetmotor.

JointheABSEffeXRevolution Vælg dette hvis du vil være først ... ... eller endnu bedre vil du være bedst så vælg dette!

www.abseffex.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

53

Nye medarbejdere hos HACH LANGE

Projektleder hos Grontmij A/S i Århus

Trine Krag er pr. 2. maj ansat som produktspecialist til salg af laboratorieudstyr i Jylland og på Fyn. Hun har en baggrund som laborant hos bl.a. Arla Foods Rødkærsbro Mejeri, og har siden 1998 fungeret i diverse salgsrelaterede stillinger. Trine er bosat i Hørning ved Aarhus, og vil efter en grundig indkøringsfase varetage alt salg af laboratorieudstyr i Jylland og på Fyn, mens vores to øvrige salgskonsulenter i området, Niels Langberg og Kenn Ransby, gradvist vil fokusere på salg af procesudstyr.

Trine kan kontaktes på mobil tlf. 20 86 29 11 og e-mail: trine.krag@hach-lange.dk.

Michael Odgaard Nielsen er pr. 1. april 2011 ansat som projektleder inden for området Utility hos Grontmij.

Michael er 41 år og uddannet teknikumingeniør. Michael skal primært arbejde med afløbstekniske opgaver, større regn- og spildevandsrelaterede anlægsopgaver samt faglig udvikling. Michael har tidligere været ansat hos Grontmij.

Allan Petersen startede 1. februar som servicetekniker hos HACH LANGE. Allan skal varetage on-site serviceopgaver på renseanlæg, vandværker og i industrien i region Midtjylland. Allan er 32 år, bosat i Brejning ved Vejle, gift og har to børn. Han er uddannet laborant, og har senest arbejdet som laborant hos Fertin Pharma A/S. Allan kan kontaktes på mobil tlf. 60 13 79 02 og e-mail: allan.petersen@hach-lange.dk.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus Tilsyn med anlægsarbejder ...............................................................2.-3. maj ATEX direktivet - hvor er vi i dag? .......................................................3. maj Korrekt etablering af brønde og ledningsanlæg .............................4. maj Nødsituationer på pumpestationer................................................4.-5. maj Vid. procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. maj Takstfastsættelse efter vandreformen..............................................18. maj Benchmarking og nøgletal på renseanlæg .....................................25. maj Vedligehold af spildevandsmateriel ..........................................26.-27. maj Afløbsjura - hvad er praksis?.......................................................30.-31. maj Spildevandsafledning i det åbne land...........................................6.-7. jun.

Træf for renseanlægspersonale.............................................................9. jun.

Drift af pumpestationer 1............................................................14.-16. jun.

Procesteknik 2..................................................................................15.-17. jun.

Træf for renseanlægspersonale, Roskilde........................................16. jun.

Grundkursus i spildevandsrensning....................................31. aug.-2. sep.

Udbud på vand- og spildevandsområdet ..........................................8. sep.

Administration af kloak ................................................................13.-14. sep.

El på renseanlæg og ved pumpestationer ......................................15. sep.

Arbejdsmiljø i spildevandssektoren ...........................................21.-22. sep.

Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer...........28.-29. sep.

Renovering af afløbssystemet ....................................................29.-30. sep.

Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

54

Projektingeniør hos Grontmij i Glostrup Hans Johannsen er pr. 1. juni 2011 ansat som projektingeniør inden for området Forsyningsteknik hos Grontmij.

Hans er 28 år, uddannet diplomingeniør og skal primært arbejde med projektering af ledningsanlæg og konstruktioner.

Hans har siden 2008 været ansat hos Ingeniørgruppen Varde A/S, hvor han primært arbejdede med projektering og tilsyn af vej- og ledningsanlæg.

Grontmij A/S - dorthe.feddersen@grontmij.dk www.grontmij.dk

Stjernholm A/S ansætter salgskonsulent til forsat udvikling af salget i Danmark Salgskonsulent Torben Nielsen (44) er pr. 1. april 2011 tiltrådt hos Stjernholm A/S, hvor han skal være med til at fastholde og udvikle salg af service, produkter mv. til forsyningsmarkedet i Danmark.

Torben Nielsen har de sidste 9 år været ansat som salgskonsulent hos LJM A/S, og har stor erfaring i salg til bl.a. landbruget, og via sit tidligere job som montør ved LJM A/S, haft sin gang på mange renseanlæg i Danmark.

Grundet sit store kendskab til landbruget, vil Torben Nielsen ligeledes, være at finde som salgskonsulent i firmaet OPICON A/S, som afsætter produkter til landbruget i Danmark.

Process Enginieering A/S ansætter Knud Skjønaa Larsen 45 år, er pr. 1. marts 2011 ansat som konstruktions Ingeniør hos Process Engineering A/S. Knud vil styrke Process Engineering inden for maskinkonstruktion, da han har mange års erfaring på netop dette område. Knud Skjønaa Larsen er uddannet smed og maskiningeniør. Knud Skjønaa Larsen har bla. erfaring fra CFS, Roll-o-Matic og Sanovo Engineering A/S. Process Engineering A/S der har hovedkontor i Fredericia, samt afdeling i Kalundborg, Brøndby og Århus. Knud vil blive tilknyttet kontoret i Fredericia. Virksomheden tæller pt. 25 ingeniører og tekniker.

Poul B. Jakobsen Direktør Process Engineering A/S Tlf. Direkte +45 7624 4070 - E-mail: pbj@proeng.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

7-Technologies har udvidet medarbejderstaben

Projektleder og projektingeniør Erik Hovgaard er ansat hos Stjernholm

Max Vedel Møller er ansat som Teknisk supporter i 7-Technologies’ Automationsafdeling (IGSS). Max er uddannet datamatiker og har de seneste 11 år været ansat hos Netop Business Solutions A/S, hvor han har beskæftiget sig med support, test, presales, træning mv. Max afløser Jesper Krog som fremover vil beskæftige sig med Business Development for IGSS. 7-Technologies A/S - Tlf.:+45 45 900 700 Direkte +45 45 900 728 - Web: www.7T.dk

Erik kommer fra en tilsvarende stilling hos DGE i Aarhus, hvor han har været de seneste 5 år.

Derudover har Erik været ansat hos Rigspolitiet, APV Pasilac Silkeborg, Freelance rådgiver, Krüger Horsens, Nukissiorfiit Grønland og Watertech Aarhus.

Erik har 8 års erfaring som projektleder og projekterende i konstruktion, rådgivning og udførelse af fødevareanlæg og mejerianlæg i Skandinavien, England, Tyskland, Syd Europa, USA og Asien.

Derudover 20 års erfaring som projektleder og projekterende i konstruktion, rådgivning og udførelse af vandbehandlingsanlæg til drikkevand- og spildevandsanlæg. Opgaverne er hovedsageligt udført i Danmark, Grønland, Sverige og Litauen.

Erfaringerne dækker stort set alle aspekter inden for føde­ vareanlæg og vandbehandling, herunder projektering af nye anlæg, og rehabilitering af eksisterende anlæg samt udbud og kontrahering.

Erik vil være tilknyttet Stjernholm på halv tid, og vil have kontor i Ringkøbing og på hjemmeadressen i Silkeborg.

Stjernholm A/S - Telefon+45 70 20 25 05 Email: stjernholm@stjernholm.dk - www.stjernholm

EnviDan Service opruster på Sjælland Den 1. maj 2011 startede Peter Andreassen hos EnviDan Service, hvor han skal arbejde med salg af produkter og ydelser samt projektledelse med primær fokus på det sjællandske marked.

Peter er Cand. Scient. i miljøbiologi og er sideløbende i gang med en akademiuddannelse indenfor ledelse. Peter har en bred viden og erfaring inden for spildevand og vandbehandling, og har arbejdet med drift, optimering, laboratorieanalyser, miljøgodkendelser samt udledning til miljøet etc.

Med Peters kombination af teknisk- og procesfaglig viden og salgserfaring, er vi sikre på, at han, sammen med vores andre medarbejdere, kan bistå med salgsløsninger og projektafvikling tættere på vores Sjællandske kunder. www.envidan.dk

Nye ansigter hos EnviDan – sommer 2011 Erland Stubkjær Christensen er i juni 2011 startet hos EnviDan som projektleder.

Erland er uddannet Diplomingeniør på Ingeniørhøjskolen i Århus, og har de seneste 4 år arbejdet i Norge, hvor han har arbejdet som selvstændig bygherrerådgiver og projektleder på såvel kommunale som private projekter. Endvidere har Erland været ansat i en kommune som projektleder på et stort og omfattende byfornyelsesprojekt i Geilo. Hos EnviDan skal Erland arbejde med alle former for rense- og ledningsanlæg.

Tove Beyer er i maj 2011 startet som procesingeniør hos EnviDan i Silkeborg. Tove er uddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus og har de seneste 3,5 år været ansat hos Grontmij UK i Skotland i deres "Water Expertise Area". Hos grontmij UK har Tove været en del af deres procesteam i Edinburgh, som hovedsageligt udfører spildevandsopgaver for Scottish Water. Her har Tove været involveret i renoverings- og optimeringsopgaver på eksisterende anlæg af vidt forskellige størrelser og tilstande. Hos EnviDan bliver Tove en del af renseanlægsteamet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h.

Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 55

Planlagte aktivi­teter i 2011/2012

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: * Referat Marselisborg Renseanlæg Årsmøde 2011 * Energibesparelser på R/A Bjergmarken, Roskilde Spildevand A/S * Kan rottespærer løs rotteproblemet? * Det store flow-mysterium

Døgnkursusplanlægning / områderepræsentantmøde 18. august 2011, Comwell Kolding

Industri besøgsdag Dato oplyses senere på www.stf.dk og i nyhedsbrev

Døgnkursus 2011 4.-5. november 2011, Comwell Kolding

12th Nordic Wastewater Conference 14.-16. november 2011, Helsinki

Industri temadag marts 2012

• Referat fra slamflokkens temadøgn • Referat fra Døgnkursusplanlægning / områderepræsentantmøde 18. august Comwell Kolding • Struvit – udfældning efter slamudrådning • Jagten på de 25% er gået ind!

• Case fra et bryggeri, der er udtrådt af kloakforsyningen for at etablere eget renseanlæg • Firma Nyt • Produkt information • Medlemsnyt-Mærkedage • Forhåbentlig indlæg fra medlemmerne * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt.

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

Slamflokkens temadøgn forår 2012

Årsmøde 2012 7.-8. juni Rønne, Bornholm

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2011 Handling Dato år 2011 TEKST-deadline nr. 1 - 2011

1. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2011

21. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2011

13. marts

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2011

4. april

Blad nr. 2 ud

Uge 16

Tekst-deadline nr. 3 - 2011

20. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2011

4. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2010

5. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2011

3. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2010

21. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2011

5. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

56

Bemærkninger

Aht. Årsmøde 13. maj uge 19

Aht. Døgnkursus 4.-5. november

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2011

LABORATORIEANALYSE SPEKTROFOTOMETER DR 3900

NYHED!

RFID: Kvalitetssikring i hele analyseprocessen ➔ Automatisk prøveidentifikation med 100% sporbarhed ved hjælp af RFID-teknologi: Eliminering af fejlkilder i analyseprocessen ➔ Automatisk metodeopdatering: Fra RFID-tag på kuvettetest emballagen direkte til fotometret ➔ Certifikat/Batch information er direkte tilgængelig i forbindelse med kvalitetssikring ➔ Kvalitetssikring er forankret i hele processen: Fuldt dokumenteret – lige fra prøvetagning og prøveforberedelse til selve analysen – RFID-teknologien sikrer processen Information: www.hach-lange.dk info@hach-lange.dk Tel.: 36 77 29 11

RFID: Automatisk identificeringsmetode vha. radiobølger

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Pålidelige spildevandsløsninger DESMI Danmark A/S - din kompetente pumpepartner

Et stært og fuldt dækkende produktprogram: - Høje virkningsgrader - Store energibesparelser Ring og hør mere om de mange fordele.

www.desmi.dk Tlf. 72 44 02 50

Aalborg - Kolding - Århus - Odense - Hvidovre

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.