





Velkommen til vores katalog for 2024/2025, hvor du kan blive inspireret til en verden af leg og spil. Spilbræt er en nordisk distributør af brætspil, legetøj og puslespil til alle aldre. Du kan bladre gennem dette katalog og få helt konkrete anbefalinger til produkter inden for forskellige kategorier –hvad end det er produkter for voksne, familier, børn eller noget derimellem.
Velkommen til en verden af spil – vi glæder os til at dele vores spilleglæde med dig.
www.spilbræt.dk
2023/2024
Der findes efterhånden så meget legetøj og så mange spil, at det kan være en jungle at finde rundt i. Hvis du ikke har mod på at dykke ned i hele det store katalog, har vi her samlet nogle af vores prisvindere i forskellige kategorier.
Vi er stolte over at have så mange prisvindere i vores katalog, og vi glæder os til at tage dig med på rejsen gennem vores spændende udvalg – uanset om du er på udkig efter familiespil, børnespil, festspil, strategispil, puslespil eller legetøj, så har vi en prisvinder til dig.
ÅRETS FAMILIESPIL
GULDBRIKKEN 2023
ÅRETS BØRNESPIL
GULDBRIKKEN 2023
ÅRETS SELSKABSSPIL
GULDBRIKKEN 2023
Vi har et stort udvalg af børnespil, som er både sjove, lærerige og hyggelige for hele familien. Brætspil kan være en fantastisk måde at skabe hyggelige stunder for familien, og det kan være en fremragende måde at nedbringe skærmtiden – både for forældre og børn.
Vores store sortiment af børnespil gør, at I altid vil kunne finde flere brætspil, der passer ind i lige præcis jeres familie – uanset alder og præferencer.
Er du klar til en sjov og kaotisk udfordring? I Mums Mops skal du bruge din hukommelse og hurtige reflekser for at finde mopsehunde med de rigtige farver på tungen. Mums Mops er perfekt til familier med børn fra 4 år og opefter, og de små mops-hunde forelsker børn såvel som voksne sig i med det samme.
Børnespil
Gemmeleg er et spændende spil med sjove overraskelser! Lad os lege gemmeleg med de søde dyr i skoven – bare i et brætspil! Her er 3 grunde til at elske Gemmeleg: En sød ulvemaske, hver spiller får lov til at prøve. Perfekt til småbørn, og træner deres rumlige sans. Farverigt og charmerende, spillet er fyldt med søde dyr og stimulerer fantasien.
• Hurtigt og sjovt: Perfekt til en hyggelig aften med familien
• Let at lære: Børn fra 5 år kan være med
• Lækre figurer – fungerer som legetøj i sig selv
”Sublimt tænkt og veldesignet børnespil, der samtidig er en fest at kigge på.” – sagde Guldbrikken i 2023 om Gå På Planken.
På genial vis bygges et piratskib ud af spillets æske, og ved hjælp af små pap-planker går spillernes pirat-elefanter mere eller mindre planken ud. Første elefant i vandet taber spillet, hvor det hele tiden handler om, hvor meget du tør satse før ens planke bliver for usikker at gå på.
“Vinder af hele FIRE priserBørnespil-Årets i 2023!”
Du er en detektiv på jagt efter byens mest eftersøgte skurk, Doktor Moritze. Han har terroriseret byen med sine dristige forbrydelser, og det er din opgave at stoppe ham. Det smukke ved Spy Guy er, at alle arbejder sammen – og at det stimulerer observationsevne, logisk tænkning og samarbejdsevner, uden at det er mere kompliceret end f.eks. Vildkatten.
Børnespil
Du stiger op på din BMX og kaster dig ud i et hæsblæsende ræs mod dine rivaler. Her racer i rundt i baghavens midlertidige racerbane, komplet med ramper og skarpe sving – alt sammen i forsøget på at komme først over målstregen! Børneudgaven af den prisvindende klassiker Flamme Rouge kan spilles fra 6 års-alderen, og tager kun 15-20 min.
rummer“Dodo al den magi, der skaber et uforglemmeligt børnespil”
– Politiken
• Prisvindende og originalt børnespil
• Magisk Dodo-æg, der driver gæk med tyngdekraften
• Alle bygger, spiller og griner sammen
Faren er overhængende! Dodos æg er trillet ud af reden på toppen af bjerget og er på vej ned mod skrænten! I det hæsblæsende samarbejdsspil Dodo skal I hurtigt arbejde sammen for at redde ægget.
Dodo er dybt originalt – for her skal alle bygge, mens det magiske æg langsomt triller ned af bjerget. Kan I guide ægget sikkert ned i redningsbåden, før det er for sent? Samarbejde er nøglen til succes i Dodo!
Skal hele familien samles og have nogle hyggelige stunder? Så er brætspil et oplagt valg. Brætspil har nemlig en ret sjælden evne til at samle folk, skabe hyggelige stunder og (ikke mindst) nærvær.
Vi har et kæmpe sortiment af familiespil, og derfor vil I altid kunne finde et spil, der passer til lige netop jeres familie. Vi giver inspiration og hjælper jer med at få lige præcis de spil på bordet, der kan skabe den perfekte spilaften.
• Strategi og held – kombinerer held med terningerne og strategisk tænkning for at vinde
• Ingen ventetid – alle spiller samtidig!
• Træn din hjerne på en afslappende måde
Yatzy kender alle. Det næste naturlige skridt, når jagten på fem ens bliver for triviel, er Encore.
I Encore bestemmer terningerne, hvilken farve og hvor mange felter du må markere på din spilleplade. Men der er et twist! Startspilleren kan lure på, hvad de andre spillere planlægger, herefter fjerne to terninger og lade de andre tilpasse deres strategi med de tilbageværende terninger.
• Magneter skaber smittende latter pga. deres uforudsigelighed
• Kan forklares på 20 sekunder
• Kan pakkes væk endnu hurtigere
Magnetmagi! Sådan kan Kluster lettest beskrives.
Den lange forklaring er ikke meget længere: Tag 24 magneter og en snøre, hvor enderne er bundet sammen. Det er Kluster i al sin enkelhed. På skift skal spillerne lægge en magnet ind i den ring, snøren danner, og vinderen er den, der først får placeret sine magneter i ringen. Såre simpelt – og lige så sjovt som simpelt.
Kluster Duo er den mere børnevenlige udgave af Kluster med langt større magneter.
Kan spilles ellersammen hver for sig.
“Ikke nok med, det er sjovt at spille – det er også skægt at se på, når andre spiller”
- Guldbrikken
7+ 15 1-2
Familiespil
• Efterfølger til det populære “Quest of Eldorado”
• Uafhængigt spil i samme univers
• Find de tre uvurderlige juveler først for at få sejren.
Er du – som mange – stor fan af Quest of El Dorado? Så vil du også elske “Quest for Eldorado – Golden Temples”, som er den mulige arvtager til det populære familiespil. Spillet er nemlig et uafhængigt brætspil, som dog finder steder i samme fantastiske univers fyldt med templer, guld, skatte, mystik, opdagelse og meget mere.
I dette spil er I ankommet til El Dorado, og skal dermed på opdagelse med missionen om først at finde frem til de tre smukke, uvurderlige juveler.
Scrabble er en all-time klassiker, hvor det handler om at danne de ord, der giver flest point. Det samme gør sig gældende i denne nyudvikling af den originale version. Her bruger spillerne dog kort (frem for brikker) til at danne ord. Det gør spillet ideelt til at have med på farten – og bibeholder det sjove Scrabble-koncept.
“Ingen højere? Første gang, anden gange, tredje gang, solgt til …” Sådan lyder en klassisk auktion, og nu kan du få en auktions-oplevelse i det sjove og underholdende brætspil “For Sale”, hvor deltagerne først skal byde på ejendomme for dernæst at sælge dem for mest muligt. Et spil der kræver en fin symfoni af taktik og timing.
• Spændende udfordring – kombinerer farverigt popeventyr med strategisk tænkning.
• Dynamisk gameplay – spillepladen ændrer sig konstant, og nye muligheder opstår hele tiden.
• Perfekt til hele familien – nemt at lære, men byder på masser af udfordring for alle aldre.
Er du klar til en eksplosion af farver og glæde? Balloon Pop er et magisk brætspil for hele familien, der kombinerer fantasi, logisk sans og en smule held i en pakke, der garanterer masser af grin og spænding.
Familiespil skal være for alle – og Balloon Pop er med dets lækre terninger og finish et spil, der samler. Javist skal der poppes balloner, men man skal også tænke sig om, hvis man vil score flest point.
Orbito er et hyggeligt familiespil, hvor spillerne skal styre kugler gennem en tredimensionel labyrint. Spillet kombinerer på en sjov måde strategi med fingerfærdigheder. Spillerne skal nemlig samarbejde om at dreje og vippe brættet for at få kuglen succesfuldt gennem banen. Et sjovt spil der egner sig både for børn og voksne.
Et hurtigt og sjovt kortspil, hvor temaet er … ja, du har gættet det … salat. Spillerne skal hver tur vælge mellem enten at spille et grøntsagskort eller et pointkort, så de kan opbygge den kombination, der giver flest point. Der er mange strategiske muligheder, så hver spiller må vælge sin egen strategi for at vinde.
Skal I på en tur i sommerhus, i parken, på café, til havefest eller noget helt femte? Uanset formålet, så er Pocket Games fremragende til anledningen. De er en serie af spil, der både byder på enorme mængder sjov og masser af variation – men som samtidigt kommer i små indpakninger, som gør dem nemme at have med på farten.
Vores sortiment af Pocket Games spænder bredt, og derfor kan du med garanti finde flere spil, som vil gøre jeres ture og arrangementer hyggeligere og sjovere.
Trio er et sjovt og simpelt spil, som man er i gang med at spille på få minutter. Det handler om at skabe tre ens, men man er ikke kun begrænset til sin egen hånd med kort. Man må nemlig også bede andre spillere om kort og vende de ukendte kort som er på bordet.
I kortspillet Scout handler det om at lave den bedste cirkusoptræden, hvilket man gør ved hjælp af talkort med ens værdi eller på stribe. Har du ikke nok til at slå den forrige præstation, kan du blive tvunget til at låne deres artister – mod at du betaler dem med point.
• Spændende version af det klassiske “The Mind”
• Nye udfordringer og variationer
• Brug jeres intuition og nonverbale kommunikation
The Mind er et populært spil, hvor man skal synkronisere sine tanker for at lægge kortene i den rigtige rækkefølge – uden at man må tale sammen. I Soulmate-udgaven samarbejder I om præcis samme formål, men der er tilføjet nye udfordringer og variationer, der gør spillet endnu mere udfordrende – og sjovt. Hvis I vil lykkes i The Mind Soulmate, skal I virkelig være på bølgelængde, og jeres intuition og non-verbale kommunikation bliver nøglen til sejr.
“The
Mind handler om …kropssprogøjenkontakt, og synkronisering af fornemmelsen af tid med hinanden.”
– Guldbrikken
I får venner, familie eller kollegaer på besøg. Der er styr på snacks, drikkevarer og et måltid, der vil gøre jeres gæster mætte og glade. Men hvad med underholdningen? Her kommer brætspil ind i billedet. Det er en oplagt måde at skabe et rum for hygge, sjov og gode samtaler.
Så snart der ryger et brætspil på bordet, så oplever man, hvordan gæsterne samles om netop dette – uanset om det er et spil, hvor der konkurreres til den store guldmedalje, eller et spil, hvor der samarbejdes om at sejre.
Selskabsspil
Er Dronning Magrethe mere ’Bamse’ end ’Kylling’? Og er en kaktus mere ’Brev’-agtig end ’E-mail’-ish? Det lyder som helt skøre spørgsmål, men dilemmaer som disse skal du gennemgå for at guide dit hold mod det rette ord. Selskabsspil
Musene er samlet til ostegilde, men en af dem er i al hemmelighed udpeget som ostetyv. Nu handler det for ostetyven om ikke at blive opdaget – og samtidigt stjæle den lækre ost. For de resterende handler det om at gætte, hvem der er ostetyv. Et sjovt og let skørt spil, der giver mange grin omkring bordet.
Her kører vi på den grove klinge, hvor der skal battles i, hvem der kan lave den sjoveste eller groveste punchline. Der skal skabes en tegneseriestribe, og dit formål er at placere det bedste kort til at færdiggøre striben, så dit kort bliver valgt.
“Skaber SAMVÆRFANTASTISKfydt med smil og snak.” – Politiken
Selskabsspil
• Fantastisk og sjovt festspil
• Kom i gang med at spille på få minutter
• Mulighed for mange spilvarianter
Sushi Go Party er et fabelagtigt festspil. Det handler om at indfange de rette kort, så du kan bygge den sushimenu, der giver flest point. Går du efter de klassiske nigirier, de lækre desserter, de sprøde tempura, den stærke wasabi eller noget femte? Det hele kommer an på din strategi, og du skal være snu – for du giver din hånd videre efter hvert spillet kort og skal derfor regne ud, hvad du kan få succes med.
I en tid domineret af skærme og uendelige digitale distraktioner, giver Social et ægte og friskt pust af nærvær og meningsfuld interaktion.
Social er et fremragende samtalespil for venner og par, der med tankevækkende og skæve spørgsmål får gang i den gode snak – på en sjov og inspirerende måde. Uanset om det er med nye eller gamle bekendtskaber, så kan Social være med til at skabe lige netop de samtaler, som danner rammen om en sjov aften.
Verdens Bedste Gave er et genialt festspil, hvor du skal bruge din krøllede hjerne til at finde ud af temaet for gaveidéerne.
Kan du eksempelvis regne ud, hvad en si, et et par usunde tænder og et hønsenet har tilfælles? Hvis du kan, så bliver du muligvis den helt store sejrstager til netop dette spil. Kunne du ikke regne det ud? Så var teamet til denne fødselsdag ting med huller i.
Sådan udvikler hver runde sig, hvor temavælgeren kommer med et eller få eksempler, og så skal resten af spillerne ellers på indkøbstur i gætteriets land.
Verdens Bedste Gave er derfor både et sjovt spil, en god samtalestarter og kan være en fantastisk ice-breaker til jeres næste fest.
Strategiske brætspil er fantastiske til en aften, hvor I ønsker ekstra fordybelse. Her er der typisk tale om spil, som er lidt mere komplekse og tager lidt længere tid. Til gengæld gemmer der sig verdener af underholdning, variation, mystik, dilemmaer og helt igennem fantastiske spiloplevelser.
Vores sortiment inden for strategispil spænder bredt, og vi har alt fra de velkendte klassikere til de nye spændende spil på hylden. I skal bare vælge lige netop den verden, I ønsker at gå på opdagelse i.
Strategispil
• Ny stand-alone-version af den populære klassiker
• Hjælp CATAN med deres stigende energibehov
• Den rigtige strategi bliver din vej til sejren
CATAN er et af de bedst sælgende brætspil nogensinde. CATAN Ny Energi er efterfølgeren til den klassiske version. Øen CATAN har efter den tidlige civilisering udviklet sig til et moderne samfund, hvor der er brug for energiforsyning. Hver spiller skal bidrage med at omlægge de fossile brændstoffer til grøn energi.
CATAN Ny Energi er et fremragende strategispil, der bygger på de populære grundelementer fra det klassiske CATAN, men samtidig skaber en ny, unik spiloplevelse.
• Over 40 millioner solgt
• 90’er-spil der stadig holder
• God introduktion til brætspil
Udforskningen af øen Catan starter med grundspillet, og her er lidt ekstra inspiration til verdens bedst sælgende brætspil i nyere tid.
Catan-universet er stort og fyldt med skønne opdagelser; det er ikke kun en klassiker fra 90’erne, men med et væld af udvidelser, bliver oplevelsen aldrig gammel eller kedelig.
Vidste du, at ...
Du gratis kan downloade en app, der lærer dig Catan uden at du behøver at læse reglerne?
Scan QR-koden her.
Strategispil
• Udbyg dit rige i den magiske skov
• Inspirerende og dragende spilunivers
• Spil de bedste kort for at snuppe sejren
I den magiske skov gælder det om at udbygge sit rige på den måde, der giver flest point. Du skal spille de kort (eller kortkombinationer) som giver flest muligheder og point, hvis du vil sikre dig sejren. Du har dog både et begrænset antal kort og få ressourcer, så det kræver et godt overblik og en god strategi.
Spillet foregår hen over fire sæsoner (vinter, forår, sommer og efterår), og her handler det ligeledes om at være strategisk for at få mest muligt ud af hver sæson.
My Island er et spændende strategispil, der kombinerer by- og ø-opbygning. Spillerne kan kun vinde, hvis de på bedste vis formår at lave bygninger, udvide terræn og administrere sine ressourcer. Det kræver en masse strategisk planlægning og taktiske beslutninger, hvis du skal ende med det mest point-rige territorium.
Managerspil inden for fodbold har været populære i flere årtier, og derfor er Superclub et ideelt spil, hvis der sidder fodboldglade mennesker omkring bordet. Det er et kortspil, hvor spillerne opbygger og styrer deres egen fodboldklub. Rekruttering, træning og kampe er blot nogle af de elementer, du skal mestre i Superclub.
Strategispil
• Brætspil baseret på populært computerspil
• Byg din ø med marker, skove og byer
• Hyggeligt og afslappende gameplay
Dorfromantik er et brætspil baseret på det populære computerspil, der bærer samme navn. I spillet opbygger hver spiller sit terræn med marker, skove og byer. Spillet handler om at I sammen bygger terrænet på en måde, som opfylder forskellige mål og dermed giver flest point.
Spillet er kendt for at have et hyggeligt, afslappende gameplay, og så har det en smuk og enkel grafisk stil.
• Brætspil i spændende fantasy-verden
• Dyb og engagerende spiloplevelse
• Stor variation i spiloplevelserne
Ønsker du at dykke ned i en underholdende og spændende fantasy-verden? Så er Agemonia lige spillet for dig. I dette brætspil kombineres eventyr og strategi nemlig i en fantasy-verden. Her får du en dyb og engagerende spiloplevelse, der inkluderer deck-building, områdekontrol og karakterudvikling.
Agemonia er derfor perfekt egnet til spillere, der nyder at investere tid i et spil og komme i dybden med et spæn dende univers, der kan udfolde sig på mange måder.
Gigamic er et af Europas førende brætspilsforlag. Med deres hovedserie af abstrakte skak-lignende spil i fantastisk kvalitet har de formået at sætte sig selv på brætspillenes verdenskort.
De er også holdet bag de Tetris-agtige Katamino-spil, den nye rollespilsserie Critical Foundation, festspil som Hellapagos og mange, mange flere.
• Kortspil med mystiske og makabre gåder
• Ideel for dig der elsker krimi og gåder
• Kortserie med flere spil for endnu mere variation
Black Stories er en serie af kortspil, der fokuserer på mystiske og ofte makabre gåder. Spillerne får præsenteret en gådefuld oplevelse, og så er det deres ansvar at løse mysteriet ved at stille ja- og nej-spørgsmål. Alle kortene indeholder dramatiske og bizarre historier, som er med til at sætte den helt rette atmosfære, når I begynder et spil “Black Stories”.
• Escape room-inspireret spil
• Samarbejd for at løse gåder og mysterier
• Serie med mange forskellige spil
I det escape room-inspirerede kortspil skal I løse en række spændende og udfordrende gåder og mysterier for at afsløre historien. I samarbejder om at løse alle gåderne, hvilket gør spillet ideelt til en aften i godt selskab, hvor der kan kombineres krøllede hjerner.
50 Clues er en populær spilserie, og der er udgivet mange udgaver af spillet, så I altid har en ny udfordring, I kan kaste jer over.
• Escape room i en æske
• Over 12 sæt nu på dansk
• Hvor hurtigt kan I løse alle gåderne?
“Fænomenal underholdning!”
– Thomas Vigild, Politiken
Escape Room-dillen er kommet for at blive – og spiludgaven i form af EXIT er en verdenssucces, der kun bliver ved med at vokse.
Over 10 millioner solgte eksemplarer!
Spil alene eller sammen med andre og se, om I kan flygte fra farerne. EXIT-serien har vundet Årets Spil i mange lande og er en herlig serie af spil, der på perfekt vis genskaber følelsen af at være i et escape room sammen.
Tre nye EXIT-spil bliver udgivet på dansk hvert år. Det giver en stor alsidighed i sværhedsgrad, så der er noget at vælge imellem.
Der er en gratis app, hvor du kan lære reglerne til EXIT-spillene OG få lækker stemningsmusik, der forstærker jeres spiloplevelse? Den kan hentes gratis via QR-koden her.
SmartGames er et unikt og innovativt koncept, der kombinerer kreativitet og logisk tænkning. De udvikler produkter, som tiltaler et bredt aldersspænd, hvilket gør, at mange af deres produkter både er sjove for børn og voksne. Udover at SmartGames’ produkter er sjove og inspirerende, er de også med til at træne hukommelse og logisk tænkning.
• Hovedbrud for enhver
• Mange forskellige sværhedsgrader
• Kombinér sættene for at gøre det endnu mere vanskeligt
Happy Cubes er hovedbrud i skumgummi i vidt forskellige sværhedsgrader; Junior, Original, Pro og Expert!
Kan du finde hoved og hale i de forskellige kulørte skumgummiformer, således at du kan danne en terning med dem? Du bestemmer selv sværhedsgraden i hvert sæt Happy Cubes. I den lette ende af skalaen kan du prøve at samle en terning i hver farve, men vil du have det rigtigt svært, kan du forsøge at kombinere farverne til at bygge én stor terning! Simpel sjov for hele familien.
Puslespil er noget af det mest afslappende, der findes. Her kan man få et lille frirum fra dagens trummerum og lade sig fordybe i – brik for brik – at bygge et smukt motiv. Trefl laver en serie af puslespil, der alle kommer med smukke, farverige motiver, som du vil glæde dig til at få frem. Det er den type puslespil, hvor det hele tiden er “bare lige én brik mere”.
Vi forhandler et bredt udvalg af sjovt og inspirerende legetøj for børn i alle aldre. Om det er sjovt og sansestimulerende legetøj for de helt små eller spændende og udfordrende legetøj for teenageren, så har vi det.
Legetøj er fantastisk til at lade børn bruge og udvikle deres fantasi og kreativitet – hvad end de leger sammen eller alene. Vi har legetøj, som skaber en god leg og gør den gode leg endnu bedre.
Solen skinner, der er tændt op i grillen og der er gjort klar til en festlig anledning. Det er typisk sådan, en grillfest starter. Nu kan børnene også få lov til at afholde en grillaften med dette sjove grillspil, hvor de skal lægge mad grillen og optjene point … lige indtil grillen springer og kaster alt maden væk.
Piggy Pop er en klassiker, der allerede er elsket af millioner af børn. Det handler om at fodre den sjove grisekok med lækre burgere, men om ikke at være den, der giver lige præcis dén burger, der får det til at sige “pop”.
Den sultne haj ligger og venter i vandoverfladen med munden fyldt med lækre fisk. Det gælder om at fange så mange fisk som muligt – men pas på! Lige pludselig bidder hajen. Du skal nå at få så mange fisk, inden hajen bidder.
Washimals er en sjov serie af legetøj, hvor man kan male forskellige dyr med flotte farver og sjove motiver. Når man er færdig med at male, kan dyrene nemt vaskes, så farven forsvinder og de er klar til et nyt smukt, skørt, sjovt eller fjollet udseende.
At tegne eller farvelægge har altid været et kæmpe hit hos børn i mange aldre. Det er virkelig et sted, hvor deres kreativitet kan udfolde sig maksimalt. Med blot nogle enkelte farver kan børn skabe alverdens personer, dyr, landskaber, ting og lign. Crayola udvikler alt dit barn skal bruge for at udfolde sin kreativitet på papiret.
• Sjov serie af legetøj til børn
• Strækbare og krammevenlige kæledyr
• Forbedrer interaktiv leg
Animagic er en sjov serie af legetøj til børn. Let’s Glo Axolotl er dit strækbare, krammevenlige elektroniske kæledyr, der lyser op. Når det er nedsænket under vand, afslører Let’s Glo Axolotl sin fascinerende lys-effekt.
Med sine fleksible tentakler tilbyder Axolotl en taktil og sensorisk oplevelse, der forbedrer den interaktive leg, da børnene kan engagere sig med dens bevægelige dele.
Modimi sælger nogle små, søde og skøre dyr, som skaber masser af sjov leg for de helt små. Modimi har en serie af forskellige dyr, så det er helt op til dig, om det skal være ponyen Paco, elefanten Ellie, dinosaurerne Donny og Dash eller nogle andre sjove dyr.
Her finder vi de fineste legesager, som primært er målrettet børn i alderen 0-6 år. Deres dukker og bamser er så søde, at det ofte bliver lige præcis disse, dit barn skal have med overalt. Legetøjet fra Kaloo er kendetegnet ved deres elegante og søde design, deres høje kvalitet og for legetøjets sensoriske stimulering.
Jellystone laver småbørnslegetøj i særklasse. Her er fokus på simpelt legetøj af god kvalitet, som stimulerer barnet. Deres legetøj kommer i designs der både er stilrene, i flotte farver og med det søde udtryk, som børnene elsker. Vores sortiment inden for Jellystone spænder bredt og indeholder blandt andet stabeltårne, bideringe, figurer og terninger.
Janod laver et stort udvalg af kvalitetslegetøj til børn i mange aldre. Deres sortiment og propfyldt med legetøj, der med stor sikkerhed vil blive lige præcis dét legetøj, dine børn har med sig overalt.
Her finder vi blandt andet farvefyldte puslespil, sjove musikinstrumenter, søde dyrefigurer og deres populære magnetbøger, der byder på ligedele kreativ udfoldelse og sjov leg.
Uanset om legetøj er til de helt små eller til de store børn, så kan du roligt dykke ned i Janods udvalg, hvor du med garanti vil finde noget, der falder i ualmindelig god jord.
De fleste børn kan blive fortryllet af videnskaben, når de først selv får lov til at opleve, hvordan den kan imponere og mystificere dem. Hvad end det er kemiens fortryllende verden, universets mange mysterier eller sjov leg med fysikkens love, så gemmer det på mange timers fantasifuld udfoldelse.
Vi har et kæmpe udvalg af sjove science kits, som på en og samme tid er sjove og lærerige. De fleste af vores science kits egner sig til børn fra 6 år og opefter, men nogle mindre børn kan også få glæde af dem, hvis de blot hjælpes af et ældre barn eller en voksen.
Nu med dansk vejledning!
Med det sjove Gecko Run, skal der bygges baner, som den medfølgende metalkugle kan flyve igennem. Det særligt sjove ved Gecko Run er, at banen bygges på en væg, et vindue, en dør eller noget helt fjerde. Man klæber baner og komponenter op, og så er der bare at teste, om kuglen klarer den – eller om der skal tilpasses lidt.
www.spilbræt.dk
/spilbraet.dk
spilbraet.dk
BESØG OS HER
www.brädspel.se
www.brettspill.no
/brettspill
brettspillno