2 minute read
Gear
Efterår rimer ikke kun på koldere vejr – det rimer også på nyt gear til gearfreaken!
Den skarpeste kniv i skoven
→ Her er svenske Moras bud på ultimative allround kniv til hårdt friluftsbrug. Den excellerer i alt fra snitteopgaver og klargøring af optænding til flækning af mindre stykker brænde.
Mora Garberg er opbygget med et 3,2 mm tykt blad i rustfrit stål med en særlig profilslibning (Scandi-grind), der sikrer, at kniven holder skæret godt og længe. Bladet er gennemgående, og håndtaget er derfor formet omkring dette.
Opdateret bæredygtig klassiker
→ Bergans Archetype Anorak er en klassisk lang fjeldanorak, der gennem generationer er blevet brugt til fjeld- og skibrug. Modellen er en remake af Bergans første anorak, der kom på markedet i slutningen af 60erne. Som i ”gamle dage” er stoffet slidstærkt, tætvævet og vindtæt, og den eneste forskel er, at metervaren i dag er fremstillet af økologisk bomuld og genanvendt polyester.
1.499 kr.
Norsk økse
→ Vildmarksøksen fra norske Øyo er en praktisk økse til alle former for tur, og den er velegnet til sankning af brænde og mindre kløveopgaver. Samtidig har øksen en vægt og størrelse, der gør, at du både kan medbringe den på kano- og vandreturen. Øksehovedet er smedet og hærdet til en hårdhed på 54 – 56 HRC på Rockwell skalaen. Det sikrer, at øksen både holder sig skarp længe og er nem at slibe op. Skaftet er fremstillet i asketræ og er let buet, hvilket sikrer god præcision og virker absorberende, så tunge slag ikke går direkte i arm og albue.
649 kr.
Bukser i særklasse
→ Adventure Pants er Asiviks bud på et par slidstærke og strækbare vandre- og friluftsbukser, der er designet til et aktivt friluftsliv. Bukserne er syet i en materialekombination, der giver dig 4-vejs strækbare paneler over lænden, foran og ved knæhaserne, hvor du har ekstra brug for bevægelsesfrihed. Samtidig er bukserne forstærket med den solide Asivik Trekking metervare på bagen, forsiden af knæene og underbenene, hvor sliddet er størst. Bukserne har fire gode lommer med plads til alt det, du gerne vil have lige ved hånden.
849 kr.
Bål cuisine
→ Muurikka Stegeplade 48 er en stor stegeplade i stål, der er perfekt, når der over bål skal laves æg og baked beans til en større gruppe eller steges svampebøffer til spejdergruppen.
Muurikka Stegeplade er lavet i varmevalset stål, der giver en god varmefordeling, så du kan udnytte hele pladen til stegning. Pladen er designet til turbrug og kan placeres mellem 3-4 sten eller brændestykker, så den står stabilt over bålet.