Wide #35 2021

#35

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

INTERVIEW

Hvordan er man egentlig klanspejder i dag?

FEBRUAR 2021

ET SÆRLIGT INDBLIK

VIS MIG DIN HYTTE!

FIKSFAKSERIET LAV DIT EGET ØKSESKAFT PASSION FOR… BÆREDYGTIGHED I BØRNEHØJDE T I P S T I L S I M P E LT F R I L U F T S L I V, NYT GEAR, KLANSPEJDERE I ANDRE LANDE OG DET DANSKE SPEJDERKORPS’ EGNE HYTTER.

BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

16 28 Slip tankerne og find roen med simpelt friluftsliv Få inspiration til din næste tur.

30 Det Danske Spejderkorps’ ni hytter

20 16 Seniorspejder afhænger af de stærke relationer Hvordan er man egentlig seniorspejder i dag?

FEBRUAR — 2021

Naturpodcasts, Woop 2.0, Friluftsrådet, Nat i Naturen og skribenter søges til SpejderSnus & Wide.

02

34 Passion for bæredygtighed i børnehøjde Waingunga-Stammen har for alvor taget udviklingsplanen til sig og giver inspiration til et nyt forløb.

20 Vis mig din hytte!

04 Noter og nyheder

14 Vores korps er fuld af seje spejdere

34

Skal jeres næste tur gå til en af vores egne hytter?

Wide spurgte jer, hvem I gerne ville give et ekstra klap på skulderen… Og her er, hvad I svarede.

Spejdergrupper overalt i landet har smukke, specielle og helt særlige hytter. Her er et udpluk.

37 Gear Foråret nærmer sig, og det samme gør en ny gearsæson!

24 Fiksfakseriet Lav dit eget økseskaft.

26 Spejder som voksen – i hele verden Wide har snakket med seks spejdere fra seks forskellige lande, om hvordan man er spejder hos dem.

38 Kalenderoversigt Skal du med på kursus?

39 Inspiration fra aktivitetsdatabasen Tre forskellige lege til det gode møde.

KOLOFON Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

FEBRUAR — 2021

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forside Foråret dufter af friluftsliv, fællesskab og udfordringer, og juniorspejderne i Bellahøj-21st Barking er mere end klar.

Foto Morten Hatting Voltelen

Redaktion Peter Tranevig (ansv. redaktør) Sara Schou Holm (assisterende redaktør) Sissel A. Gammelgaard (redaktør) Esben Boye-Jacobsen Mathilde Sofie Holm Signe Hegelund Kristina Havbo Kongsgaard Nanna Hansen Erik Korup Nikolaj Brünnich Jespersen Øvrige skribenter Jonas Dose

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Fotografer Frederik Abildgaard Rom Christopher Hesselberg Rasmus Meyhoff Nikolaj Brünnich Jespersen Jonas Dose Morten Hatting Voltelen Morten Bjerrum Larsen Mads Danquah Lene Christensen

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S

Redaktionen redaktionen@spejder.dk

Annoncer magasiner@dds.dk

Det Danske Spejderkorps info@dds.dk

Oplag 11.000

WWW spejder.dk & dds.dk

Tryk Reklame Tryk

Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32 64 00 99

Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

KÆRE LÆSER

K

I Wide-redaktionen har vi endnu engang lagt os i selen for at give dig inspiration til dit spejderliv - både som ny og erfaren spejder. Du kan i magasinet her blive klogere på seniorspejdere i både ind- og udland, og læse om hvorfor vi er så taknemmelige for spejderledere.

Vi inviterer dig også med på en tur rundt til både gruppernes og DDS’ hytter.

Og hvis du alligevel skal forbi din spejderhytte til lidt forårsoprydning, giver vi dig også et fif til, hvordan du giver gamle økser nyt liv.

Rigtig god læselyst, Sissel A. Gammelgaard, redaktør

Jeres historier inspirerer andre Har jeres spejdergruppe knækket koden til den helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet?

Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det?

Vi vil gerne høre jeres historier.

Send os en kort mail til magasiner@dds.dk, så ser vi på det.

FEBRUAR — 2021

an du også mærke, at dagene bliver lidt længere? Jeg synes særligt, at jeg kan fornemme, hvordan vinterdagene lysner en smule, hver gang jeg hører om endnu et af mine familiemedlemmer eller venner i sundhedssektoren, der har fået vaccinen.

Det har fået en begyndende optimisme til at boble frem i mig. Et nedlukket spejderland er forhåbentligt snart bag os.

“Hvad glæder du dig mest til?”, spurgte jeg min veninde, da vi forleden gik en tur - med behørig afstand - og snakkede om et muligvist mere åbent forår. Hun svarede prompte.

“Jeg glæder mig til, at vi kan samle hele venneflokken igen, sidde om et bål og drikke varm kakao uden at bryde forsamlingsforbuddet”.

Det kan jeg kun give hende ret i. Jeg har på det sidste tænkt over, hvor meget jeg savner spejder i min hverdag og weekender. Sådan tror jeg, at rigtig mange spejdere har det. Og selvom spejder skaber rum til udvikling, sjove aktiviteter og nye udfordringer, så har fællesskabet været det sværeste at undvære. Det er bare sjovere at se sine medledere, spejdervenner, teammedlemmer eller energiske juniorspejdere i virkeligheden end over en ustadig forbindelse på en skærm. Så jeg glæder mig, til foråret kommer.

WIDE

NOTER

FEBRUAR — 2021

04

FOTO MADS DANQUAH

FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN

& NYHEDER

888 mio. kr. til naturen i Danmark og du kan være med til at påvirke den! → Den danske natur får sig et historisk løft! I den kommende finanslov er der nemlig afsat 888 millioner til rigere natur og nye, spændende muligheder for naturoplevelser for danskerne. Pengene skal bruges til omlæggelse til urørt skov, etablering af nye naturnationalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter. For de afsatte midler vil det være muligt at nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov og etablering af 15 nye naturnationalparker.

De to første naturnationalparker er allerede udpeget og skal være i Gribskov i Nordsjælland og i Fussingø ved Randers. Men måske kommer der også en naturnationalpark tæt på dig? Én af de måder, det er muligt at engagere sig i udviklingen af naturen, adgangen til den og de muligheder den kan give til blandt andet spejdere, er ved at blive medlem i dit lokale Friluftsråd. Her får du mulighed for at arbejde for løsninger, der skaber det mest optimale friluftsliv i dit nærmiljø.

For Det Danske Spejderkorps er det afgørende, at adgangen til nationalparkerne bliver tænkt ind fra start, så naturen bliver fri og tilgængelig for alle. På den måde vil der blive skabt sammenhængende, vilde naturområder i de nye nationalparker, som giver plads og adgang for både dyr og mennesker. De rammer vil kunne give fantastiske muligheder for fremtidigt friluftsliv og skabe både bio- og bevægelsesdiversitet.

Du finder mere information på friluftsraadet.dk/nyemedlemmer, hvor du også kan finde kontaktinfo på dit lokale Friluftsråd.

Har du spørgsmål til arbejdet i de lokale Friluftsråd, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent på korpskontoret Tine Tolstrup på tit@dds.dk

SKAL SOMMERLEJEN FOREGÅ PÅ ET SPEJDERCENTER? → Selvom vejret endnu ikke viser sommertakter, nærmer årets sommerlejre sig med hastige vandrestøvleskridt.

Hvis I endnu ikke ved, hvor I skal hen, kan I overveje at besøge et spejdercenter!

På mange af centrene bliver der afholdt arrangementer for de besøgende spejdere, og der er ingen tvivl om, at en sommerlejr på et spejdercenter vil blive fuld af fede oplevelser for spejdere og ledere i alle aldre.

Læs mere på spejdercentre. dk, hvor I kan finde information om Danmarks 26 spejdercentre.

WIDE

… Og jeres gruppe skal da være med!

Så sæt et stort kryds i kalenderen og vær klar til at invitere hele gruppen og resten af byen på sjove aktiviteter, fuglekvidder, bålmad og kvalitetssøvn i det fri.

I kan tilmelde jer på: voresnatur.nu/ opretaktivitet-inviterflere-med-ud-naturen Vil du opleve en nat i naturen på egen hånd? Så kan du få idéer til spændende aktiviteter og gode tips og tricks i ‘Nat i Naturen’-inspirationshæftet. Det kan findes på voresnatur. nu/nat-naturen

Nat i Naturen afholdes i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Ungdomsringen og Naturstyrelsen som del af Vores Natur, og der er derfor også gode muligheder for at etablere samarbejder med andre foreninger.

FEBRUAR — 2021

→ Den 7. — 9. maj 2021 inviterer spejdergrupper rundt i hele Danmark til en nat i det fri, når det landsdækkende arrangement Nat i Naturen igen i år bliver en realitet.

05

Skal din gruppe være med til Nat i Naturen?

WIDE 06

Woop 2.0 kommer til april!

Det Danske Spejderkorps’ helt egen app, Woop, udkommer til april i en splinterny version 2.0!

FEBRUAR — 2021

→ Woop har siden 2012 leveret friluftsoplevelser og leg til børn og unge i hele Danmark. Men nu er det tid til en større opdatering, og i april kan den splinternye version af appen downloades.

Woop 2.0 kommer til at indeholde helt nye features, så det bliver endnu sjovere at tage på Woop-jagt og endnu nemmere at oprette jagte til andre. I den nye version vil du blandt andet kunne oprette jagte og sætte poster hjemmefra, så du ikke længere behøver at gå ruten! Derudover får appen helt ny kode, så den bliver mere stabil, får en mere præcis GPS og bruger mindre strøm, mens den er i brug.

Som noget helt nyt har Woop 2.0 fået nogle seje samarbejdspartnere, der udvikler færdiglavet naturfagligt indhold, som du nemt kan tilføje til din jagt, hvis du ikke selv vil lave dine egne opgaver. Det betyder, at du som bruger vil få adgang til et bibliotek med opgavesæt, som du kan vælge fra, når du opretter din egen Woop-jagt. Så glæd dig til april!

Med den nye relancering kommer også et splinternyt mærke til tropsspejdere: Woopmærket!

Mærket passer til et forløb på 3-4 møder.

Om Woop → Woop er en app, der blev lanceret i 2012 af foreningen Spejderne. Med appen kan du lave digitale skattejagte med dit eget indhold, som skal gøre det nemmere og sjovere for unge i Danmark at komme ud i naturen.

I 2020 blev appen overdraget til Det Danske Spejderkorps, der med støtte fra Novo Nordisk fonden giver appen en større relancering, som står klar i april.

Woop kan bruges i rigtig mange sammenhænge – lige fra børnefødselsdagen og spejdermødet til en tur i naturen, familiefesten og undervisning i skolen.

4 fede naturpodcasts Podcasts er perfekte til rengøringen, vandreturen og den lange tur i transport.

Men hvad skal du egentlig lytte til?

Her er fire forslag til gode podcasts om natur.

WIDE

Et af afsnittene handler om den 15-årige spejder Palle Huld, som i 1928 vandt en konkurrence om at rejse verden rundt i 44 dage! Rygterne går på, at Palle er inspirationen bag Tintin!

FOTO DR, RADIO4 OG RADIO LOUD

NATUREN KALDER

VILDSPOR

VILDT NATURLIGT

→ ‘VildSpor’ er ægte biologinørderi om den danske natur. Værten, Rasmus Ejrnæs, forsker i biologi og er så vild med naturen, at han ville ønske, at vi mennesker bare ville give den plads til at udfolde sig.

Hver uge inviterer han os med ud i naturen sammen med to andre biologer. Her gør de os klogere på alt fra svampe og sommerfugle til bævere, bisonokser og bifejder.

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKRIVE SPEJDERSNUS ELLER WIDE?

→ ‘Den yderste grænse’ handler om vilde ekspeditioner i hele verden – om hvordan mænd og kvinders nysgerrighed overvinder formaninger og farer, når de drager ud på de vildeste eventyr for at udvide vores perspektiver. Gennem tre sæsoner får vi historierne om de største danske ekspeditioner, de største nordiske og fantastiske fortællinger fra nulevende opdagelsesrejsende.

8 #320

#34

20

IZI

IQU

d et lan Hvilk mmer ko fra? n rette

RKEN “Jeg k unne ’ kun, fo gerne rdi jeg ville”

ST

ER, R SKO-P HORO DESTE DY EN TIL DE VIL DE RÅD GTIG OG GO BÆREDY MERE DAG! HVER

KULTUSRE- !

OPDAGEL

FIKSF AKSERIE T

LAV DIN EGEN BÅLPOSE

I MA

ITE

HER ER 11 SM DANMAR KS BELIG UKKEST GEND E SHEL TE

BØR

SpejderSnus

→ SpejderSnus er henvendt til mikro-, mini- og -juniorgrenen. Redaktionen består af unge spejdere, der mødes både online og offline fire gange årligt og planlægger det kommende magasin.

Hvis du er fyldt med ideer, har masser af energi og har lyst til at arbejde med en ung og interesseret målgruppe, så er rollen som skribent på SpejderSnus helt sikkert noget for dig.

MAD MED BØRN!

INTER VIEW ALFR ‘ALENED FRA E I VILD MA

TE ltiona ? en na Hvilkdragt er du

rlige Unde e fra skikkverden hele

PASSION FOR

MAGA OUTD SINET OM OOR & OKTO BER LEDELS 2020 E

N

&

UNG

E

GEA

R

INTER VIEW “FAM ILIESPE JDER GIV TIL GR ER LIV UPPE N” RS

INTE

RVIE

W

VIDE

N

FOTO

TIPS KOR PSRÅ TIL S DSM 10 A ANK ØDE KTIV NING T, N Y ITET , T GE ER P OG S Å FA AR, OMM LDER ER I EBET SPEJ DERL AND .

LEDE

LSE

KALE

NDE

R

Wide

→ Wide er henvendt til alle ledere i Det Danske Spejderkorps. Redaktionen bag holder redaktionsmøder tre gange årligt, hvor de planlægger den næste udgivelse og forsøger at sikre et magasin med et miks af konkrete spejderhistorier, tips og tricks i en spejderhverdag, samt inspirationsartikler, der giver anledning til at se på spejderrelaterede emner fra nye vinkler.

ktionerne? l af en af reda at blive en de i tøv endelig et Så er ? ie ss or re hist Er du inte en rigtig god til dk é s. id dd @ en iner Eller har du ail til magas skrive en m ikke med at

FEBRUAR — 2021

I Det Danske Spejderkorps har vi to magasiner, som bliver planlagt og skrevet af to kreative og energiske redaktioner. Har du en god historie eller måske en skribent gemt i maven? Så vi vil meget gerne høre fra dig!

DEN YDERSTE GRÆNSE

→ Danmarks to måske mest kendte biologer, Vicky Knudsen og Johan Olsen, danner makkerpar i podcasten ‘Vildt naturligt’.

Her søger de den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør. Hvorfor er der pludselig flere slags delfiner i Danmark? Kan dyr have en ganske særlig personlighed? Ifølge værterne er der altid en naturlig forklaring!

07

→ I P1-podcasten ‘Naturen kalder’ møder vi i hvert afsnit en kendt dansker, der tager os med ud til sit yndlingssted i naturen og fortæller om, hvorfor netop dette sted har en helt særlig betydning. Du kan blandt andet møde Søren Ryge, der er vild med Mols Bjerge, Villy Søvndal, hvis yndlingssted er Skamlingsbanken og Umut Sakarya, der tager os til Fyns Hoved.

WIDE

SPEJDERWIZZER 1. Kongehuset

Hvilken prinsesse er protektor for Det Danske Spejderkorps?

rinsesse Isabella P Prinsesse Marie Prinsesse Benedikte

2. Geografi

Hvilket land har flest spejdere?

Indien USA Indonesien

3. Sport

08

Hvor mange landshold i herrehåndbold har vundet to verdensmesterskaber i træk, inden Danmark gjorde det i januar?

lande 2 3 lande 5 lande

4. Alder

Hvor gammel er de fleste medlemmer i Det Danske Spejderkorps?

7 ,5 år 9,5 år 11,5 år

7. Spejder Sport

Hvor mange Spejder Sport-butikker er der i Danmark?

16 21 27

8. Navne

Hvad er de mest almindelige navne i Danmark?

nne & Peter A Kirsten & Michael Mette & Jens

9. Grej

Hvornår blev det første oppustelige liggeunderlag opfundet?

1962 1972 1982

10. Mad

Hvilken slags bønne bliver brugt til at lave tofu?

Soyabønne Hestebønne Kidneybønne

5. Danmark rundt

Hvilken ø er Danmarks fjerde største?

FEBRUAR — 2021

På Spejdernes Lejr i 2012 blev en ny verdensrekord for snobrød sat. Det lange snobrød var 49,7 meter. Hvor meget gær var der i dejen?

1 ,5 kg 2,5 kg 3,5 kg

Svar: 1 = Prinsesse Benedikte 2 = Indonesien 3 = 3 lande (Rumænien, Sverige og Frankrig) 4 = 9,5 år 5 = Lolland 6 = 3,5 kg 7 = 21 8 = Anne & Peter 9 = 1972 10 = Soyabønne

6. Spejdernes Lejr

FOTO FREDERIK ABILDGA ARD ROM

Lolland Bornholm Falster

DU GØR EN FORSKEL Når du handler i Spejder Sport bidrager du til, at børn og unge får en rygsæk fuld af oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps og derfor går hele udbyttet til spejdernes aktiviteter. Derfor gør du en forskel når du vælger Spejder Sport.

FULD FART FREM KENDER DU DEM, DER VIL BRYDE UD AF KOMFORTZONEN

På Brejning Efterskole står der projektledelse, friluftsliv, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor adventure, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i et hverdagseventyr med en masse nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften.

Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk, så de kan komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.

WIDE

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram!

Vi skaber modige børn og unge, #icebucketchallange, #sejeunger, #onlinespejder, og det bliver godt igen, så vi kan mødes rundt om bålet. Wide har fundet pletskud fra de første måneder af 2021s anderledes spejderliv.

Gå selv på opdagelse på Instagram, og tag dit næsten eventyr med #spejder.

FEBRUAR — 2021

@DETDANSKESPEJDERKORPS

11

56°04'23.1"N 9°42'34.0"E

WIDE 12 FEBRUAR — 2021

Pif, paf, PUF, så blev det forår → PUF står for patruljeliv, udvikling og friluftsliv. Og de tre ting bliver der masser af på årets fem PUF-kurser for juniorspejdere, som bliver afholdt i pinsen.

Dette billede er fra PUF Uden Grænser i 2019.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

WIDE

Vores korps er fuld af seje spejdere Året rundt udvikler vi spejdere os selv og hinanden, når vi opstarter og gennemfører alverdens aktiviteter og projekter.

Det kan vi kun være stolte af. Forud for denne udgivelse har vi spurgt jer, hvem I ville give et klap på skulderen. Det er der kommet nogle rigtig fine hilsner ud af!

14

TEKST KRISTINA HAVBO KONGSGA ARD FOTO FREDERIK ABILDGA ARD ROM

FEBRUAR — 2021

V

i lærer nyt på de ugentlige møder i hytten, lykkes med at overnatte uden forældre på weekendturen og får vores grænser udfordret på natløbet. Vi tager på centerlejr, påskekursus og efterårskursus og kommer hjem et hoved højere og med nye livslange venskaber. Vi krydser Danmark på cykel for at komme på landslejr og udvider vores horisont på spejderlejre i andre lande.

Fra vi ikke er særlig gamle, oplever vi, at vi når vores mål.

Det lærer os at tro på os selv.

Det kan vi takke et stort antal spejderledere for – for det er dem, der gang på gang har fået det til at ske.

Efter et 2020 og en start på 2021 præget af coronavirus med restriktioner og nedlukninger, er vi mange, der gerne vil sige tak.

Derfor: TAK til alle de ledere, der i mange år har givet spejdere gode oplevelser med tørklædet om halsen.

SEJE SPEJDERE WIDE 15

Tak for jeres overskud. Vi er glade for, at I er med hos os.

FEBRUAR — 2021

Tak til gruppeledere, grenledere og alle dem, der hvert år gør en indsats for julemarkeder og juletræssalg. Tak til centerspejdere, PLUS-, PUF- og PLan-teams. Tak til forældrehjælpere, der gør en forskel lokalt, og tak til de mange nye og erfarne ledere, der bare kaster sig ud i det.

WIDE 16

Seniorspejd afhænger af de stærke relationer Hvordan er man egentligt seniorspejder i dag?

Det måtte vi i Wide hurtigt sande, at der ikke er et endegyldigt svar på. Der er lige så mange måder at være seniorspejder, som der er seniorspejdere. For alligevel at blive lidt klogere, er Wide dykket ned i forskellige seniorfællesskaber for bl.a. at finde ud af, hvordan man kan være en klan uden en gruppe.

FEBRUAR — 2021

TEKST SIGNE HEGELUND OG SISSEL GAMMELGA ARD FOTO CHRISTOPHER HESSELBERG OG RASMUS MEYHOFF

SENIORSPEJD I DANMARK WIDE

er dog et lille men, tilføjer han.

“Dét gør sig gældende for de klassiske klaner i grupperne. I projektteams er motivationen i højere grad, at det er sjovt, og at man får kompetencer. Her fylder relationerne noget mindre - i hvert fald i deres bevidsthed”.

Organisering af blevet mere flydende “Der er meget få klanspejdere, der ikke er meldt ind i deres spejdergruppe. Man er først og fremmest en del af den lokale gruppe”, fortæller Jeppe og forklarer, at seniorerne har et ønske om at høre til.

Forud for undersøgelsen under sin praktik havde han forestillet sig, at spejderne valgte gruppen helt fra, når de kastede deres fritid mod projektfællesskaber som PLan-teams, spejdercentre eller spejderløb. At der ville være en stor procentdel SMUK-medlemmer. Men for langt de fleste er projektfællesskaberne et supplement, noget ekstra, hvis man har tiden og lysten.

Kaster man et blik på Jeppes undersøgelse, kan man se betydningen af klanernes størrelse. Møderne ser ikke så forskellige ud, om der er fem eller 25 seniorspejdere i klanen, men størrelsen

De samme klanspejdere går igen Der er omkring 3500 seniorspejdere i alderen 16-24 år i Det Danske Spejderkorps, og dertil kan tillægges et stort mørketal af seniorer, der er udenfor den officielle aldersgruppe, men fortsat laver senioraktiviteter. Tallet kan dog synes noget mindre. Er man deltagende senior på Korpsrådsmødet, på spejderløb eller andre centrale events, kan man få fornemmelsen af, at det er en noget mindre

17

et forsøg på at afdække seniorgrenen har vi taget fat i Jeppe Englev. Han er det tætteste, vi i Det Danske Spejderkorps kommer på en ekspert på området i dag. I 2018 var han universitetspraktikant på korpskontoret, hvor han blandt andet undersøgte motivationen blandt seniorspejdere. Konklusion er helt klar: Relationerne er det allervigtigste.

“Måden, seniorspejdere taler om at være i en klan på, relaterer sig til, hvordan man taler om familiefællesskaber. De er forbundet på et følelsesmæssigt plan. I modsætningen til frivillige i fodboldklubber og ungdomspolitiske grupper, som vi ofte sammenligner spejder med, er seniorspejdere ikke lige så fokuserede på CV’et og kompetencer”, fortæller Jeppe, da Wide fanger ham over telefonen. Jeppe sidder i korpsledelsen, er tropsleder i 1. Birkerød og laver PLan. De fleste af os kan nok erklære os enige i, at spejder er givende på flere måder. Og kernen i spejder er altså ikke, at man kan bruge det til noget, men i høj grad relationerne, forklarer Jeppe. Der

har afgørende betydning, hvis klanen skal fungere.

“Hvis man er for få mennesker, og der er en eller to, der ikke kan komme, fordi tante Oda har fødselsdag, så falder deltagerantallet så meget, at fællesskabet og aktiviteterne er svære at opretholde”, forklarer Jeppe og uddyber: “Relationerne til spejder er helt afgørende for, at man bliver ved med at være spejder. Aktiviteterne er også sjove, men langt de fleste bliver ved, fordi de er spejdere med nogle af deres bedste venner”.

Lige præcis relation og størrelse var afgørende, da en flok gamle PLankammerater besluttede at oprette Liquidus, der er en klan uden tilknytning til en gruppe eller division. De savnede at kunne lave ‘hverdags-seniorarbejde’ med de venner, som ikke var fra deres egen gruppe. Desuden kommer mange af medlemmerne fra grupper, hvor klanerne er små, ikke-eksisterende eller svære at træde ind i som nyoprykket seniorspejder.

Liquidus, der er latin for flydende, mødes et par gange om måneden i Københavns parker. På den måde får de set deres venner og lavet spejderarbejde sammen, uden at det går ud over de lederpligter, mange stadig har hjemme i grupperne. De har ingen ambition om at skulle planlægge aktiviteter for andre end dem selv, men bare om at have et fællesskab, hvor der er plads til alle, fortæller formand Mille Gelbek, som dermed understøtter Jeppe Englevs resultater om, at relation og størrelse af afgørende i klanregi.

→

WIDE 18 FEBRUAR — 2021

flok. Jeppe peger på, at de centrale events ikke er afgørende for, om seniorspejdere forbliver spejdere.

“Det er de samme 20 procent, der deltager og kender til de centrale tilbud.

Størstedelen af klanspejdere hænger ud i deres grupper og kender hverken til Korpsrådsmødet eller seniorkurser”.

Et af de årlige mødesteder for seniorspejdere er spejderløbet Sværdkamp.

Løbet balancerer mellem at give plads til, at seniorerne kan pleje deres fællesskaber, og at det også skal være udfordrende og idéskabende at deltage, fortæller Mia Rix fra Sværdkamp-teamet.

Hun kan sagtens nikke genkendende til relationen som det bærende element for seniorerne.

“Hvert år til evalueringen spørger vi deltagerne om deres primære grund til at deltage. Og hvert år ligger ‘at være sammen med mine venner’ helt i top og ‘at møde nye mennesker’ helt i bund”, fortæller hun.

Mia ser også en udfordring i at nå de klanspejdere, der ikke allerede kender til centrale tilbud. Sværdkamp har en stor gruppe af gengangere fra år til år.

For et par år siden oplevede de dog nedgang i deres deltagerantal og måtte erkende, at de ikke havde gjort meget for at skaffe nye deltagere, men at gennemsnitsalderen blot var steget. Det fik dem til at skrue op for deres PR-indsats ved blandt andet at række ud i deres netværk og deltage på Korpsrådsmødet.

Og så stod de pludselig med en ny, men kærkommen udfordring: der deltog tre gange så mange førstegangsdeltagere på løbet, end de var vant til.

“Vi får spørgsmål om, hvad folk skal gøre, hvis de kommer uden bil. Hold kæft, alle har ikke en bil? Sådan var det ikke for fem år tilbage, der var alle voksne-voksne”, fortæller Mia muntert.

Så længe alle pladser bliver fyldt, har teams som Sværdkamp ikke nok ressourcer eller incitament til at række længere ud efter klanspejderne i de små grupper. Deres ressourcer skal bruges på at lave motiverende og udviklende spejderarbejde, pointerer Mia. Men hvordan man når bredere ud med tilbud til seniorer, det vil hun også gerne vide.

Når klanen bliver større end gruppen Tilbage i 2010 krævede det ændringer i korpsets vedtægter, da Solaris ville oprette sig som en spejdergruppe. Det var på det tidspunkt et krav at have en hytte for at være en gruppe, og det havde Solaris ikke - og det var heller ikke formålsopfyldende for dem at få en.

Solaris er gruppen bag spejderløbet af samme navn, der udfordrer de tropsog klanspejdere, der deltager. Men gruppen er også et internt fællesskab, der udfordrer deres egne seniorspejdere.

Formanden, Martin Gyde Poulsen, fortæller stolt om deres brug af det sort-gule tørklæde, der skabte et genkendeligt fællesskab for seniorerne, selv når de ikke deltog direkte som Solarisspejdere.

“Fællesskabet betyder alting for Solaris. Relationen er blevet større end løbet,

men vi har stadig et stærkt formål om at udfordre unge og rykke rammerne. De to kan ikke længere skilles ad”, fortæller Martin.

Han nævner styrken i deres størrelse som seniorgruppe, da Solaris-gruppen har været op mod 110 medlemmer. Det gav os en robusthed, fortæller han. Det hele hænger og falder ikke på, om alle er der - noget, som netop kan være en svaghed for mindre klaner. Det har betydet, at medlemmerne kunne tage ud og lave andre projekter uden at det påvirkede tilblivelsen af løbet. Men deres omfangsrige størrelse betød også, at de droslede ned på medlemsoptaget. Det har de sidenhen ændret på, så Solaris i dag har fået flere nye og har fokus på sparring mellem erfarne og nye medlemmer.

“Relationen og kendskabet til hinanden betyder, at vi ved hvem, man kan ringe til klokken to om natten for

SENIORSPEJD I DANMARK WIDE → De gentagende lockdowns har været en prøvelse for de fleste danskere, men særligt det mentale helbred hos unge er under pres. Fællesskaberne mangler.

Artiklen her tager udgangspunkt i alle de spirende fællesskaber og projekter, der var før corona. Men selvom aflysninger og afstand har været svært, har mange fællesskaber i grupper og eventteams rystet posen og fundet på online muligheder. Vi kan kun tænke os til hvilke nye klaner, nye projekter eller events, der opstår på baggrund af de fraværende fællesskaber. Når det store behov for at mødes igen kan få luft.

FEBRUAR — 2021

Spejderarbejde uden faste forpligtelser Siden Solaris fik ændret korpsets vedtægter, er der løbende poppet lignende seniorfællesskaber op. De har alle et ønske om at bedrive seniorspejd indenfor korpsets rammer, men uden at være tilknyttet en egentlig gruppe eller division.

Sådan er det også for eventorganisationen KROPT. De er officielt medlem af korpset som et arrangement, selvom de ikke er arrangører af et enkelt tilbagevendende arrangement. Med deres 80 medlemmer har de lavet poster på et

Corona sætter fællesskaber på prøve

19

at skaffe en trailer fyldt med mursten, hvis det er det, vi står og mangler. Det giver frit løb til skabertrangen”, fortæller Martin, som peger på både relationerne og den fritløbende idégenerering som to vigtige elementer i planlægningen af spejderløbet.

utal af spejderløb, lavet et PUF-kursus, deres eget spejderløb FLEX, afholdt moduler på Klan- & Lederevent, og så takkede de i år ja til ansvaret for at fortsætte og udvikle Adventurespejdligaen.

KROPT arbejder meget med fantasirammer både på deres poster og løb, men også når de afholder moduler på Klan- & Lederevent. Her indvier de deltagerne i adventurespejd og arbejdet med fantasirammer. De vil ligesom Solaris gerne rykke rammerne. Både for hvordan man laver spejderløb, men også for at fortælle endnu flere, om det fællesskab der opstår blandt seniorer og andre grene, når man tager på adventurespejdløb.

Selvom KROPT har mange bolde i luften, så er det vigtigt for formand Niels Steen, at de kun laver lige akkurat det, som deres medlemmer brænder for. Han er bevidst om, at de ikke skal have faste forpligtelser, for medlemmernes arbejde må aldrig være drevet af pligt. Men hvis nogen vil lave PUF igen, så er han den sidste, der vil stå i vejen for det.

Mange af deres medlemmer er aktive i deres egne grupper, men der er også en del, der ligger alt energi i arbejdet hos KROPT. Det er Niels meget glad for, også selvom det betyder, at nogle grupper mister seniorer, men som han siger, “der er endnu ikke kommet klager fra gruppeledere, der føler, de har mistet en sej, ung leder”. Han håber faktisk, at fællesskabet i KROPT giver medlemmerne endnu mere lyst til spejderarbejde også i deres egne grupper.

WIDE

HYTTEINSPIRATION

VIS MIG DIN HYTTE! Langt de fleste grupper i Det Danske Spejderkorps har en hytte, men ikke ret mange grupper har ens hytter. Nogle er store, andre er små, nogle har højt til bjælkeloftet, mens andre igen er vinde, skæve og karismatiske. Wide har samlet et udpluk af forskellige spejderhytter landet over.

20

FOTO NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

FEBRUAR — 2021

Kobæk

Hytte

n

j Hammershø

Gruppe

WIDE

Hellerup Spejderne → Hellerup Spejderne er placeret centralt i Gentofte Kommune mellem Hellerup og Charlottenlund. Kommunen har næsten 900 spejdere fordelt i 18 grupper, og med sine knap 50 spejder er Hellerup Spejderne en meget lokal gruppe, hvor størstedelen af gruppens medlemmer bor i en radius af to kilometer fra hytten.

HELLER

UP

Selve Hellerup Spejdernes hytte er placeret på 1. salen af kommunens hjemmepleje. Her har gruppen et opholdsrum med køkken, to patruljerum og et toilet.

Derudover har de en kælder til opbevaring af materialer, samt en stor have med to shelters, et skur og en bålplads.

Indenfor få hundrede meter ligger Charlottenlund Skov, som spejderne flittigt gør brug af, bl.a. til orienteringsløb.

Skovgrupp

en

21

Stjernegruppen

ODENSE

→ Med sine mere end 300 spejdere er Stjernegruppen i centrum af Odense en af de største grupper i Det Danske Spejderkorps. I 2007 kunne gruppen indvie deres nye, moderne, arkitekttegnede hytte, Hindemosehus, som er bygget på egen grund købt nogle år forinden. Det kostede 3,5 millioner kroner at bygge Hindemosehus, og hytten blev finansieret af Lokale- og Anlægsfonden, Odense Kommune og Stjernegruppen selv. Året efter indvielsen vandt hytten hele to arkitekturpriser.

FEBRUAR — 2021

Hindemosehus ser ikke ud som de fleste andre spejderhytter, idet den er opført i bræddeforskallet beton med vindues- og dørpartier i sibirisk lærk, samt har et tag, der er belagt med sort tagpap. Spejderhytten består af to adskilte bygninger. Mellem disse er en basecamp med bålplads, som er bygningens mest benyttede udendørs “rum”.

WIDE

HYTTEINSPIRATION

1. Birkerød Gruppe

Marselis

spejder

ne

→ 1. Birkerød Gruppe startede allerede i 1910 på Birkerød Kostskole i den daværende rektors dagligstue. I dag er dagligstuen byttet ud med en stor bjælkehytte, der har fået navnet Naulakha, som er opkaldt efter forfatteren Rudyard Kiplings hus i Vermont i USA – ham, der har skrevet Junglebogen.

Hytten er bygget i 2004 og er samlet med hjælp fra ledere og klanspejdere. Hytten danner grundlag for alle gruppens 130 spejdere, som er fordelt på seks grene.

Under normale omstændigheder mødes grenene hver uge, og på den måde er hytten i brug nærmest alle ugens dage.

22

Hytten ligger på en stor spejdergrund, hvor også 2. Birkerød Gruppe og KFUM-spejderne i Birkerød holder til. På grunden er der desuden en stor teltplads, en shelter, en stor bålplads og en bålhytte.

FEBRUAR — 2021

BIRKE

RØD

WIDE

RIKS FREDE

BERG

Søndermark Gruppe → Søndermark Gruppe drev i 50 år spejderarbejde fra en barak for tyske flygtninge på kanten af Søndermarken på Frederiksberg. Inden hyttens totale kollaps blev der sat gang i en udviklingsproces for at skabe noget nyt, anderledes og mere åbent.

HESSEL OPHER

e

H R IS T FOTO C

Mosegrupp

Ørneb

jerg

Grupp

e

Tak til Stjernegruppen, Hellerup Spejderne, 1. Birkerød og Søndermark Gruppe for at vise deres flotte hytter frem og fortælle historierne bag.

FEBRUAR — 2021

BERG

23

I samarbejde med Frederiksberg Kommune og forskellige interessenter fra aftenskoler, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Frederiksberg Samråd, naturvejledere m.fl. blev der udviklet et koncept for en multifunktionel hytte, som er beregnet til spejderarbejde, men som i dagtimerne kan anvendes til vandregrupper, aftenskoler og andre aktiviteter for eksterne brugere.

Efter klokken 16 er hytten Søndermark Gruppes alene dog er der et rum med toilet og brus, som kan anvendes af motionsløbere i Søndermarken. Hytten hedder således Søndermark Natur- og Fritidshytte og omfatter med den omkringliggende grund 400 m2.

WIDE 24 FEBRUAR — 2021

LAV DIT EGET ØKSESKAFT

FIKSFAKSERIET

Man kan med sikkerhed finde en økse i de fleste spejderhytter. Og lige så sandsynligt er det, at man finder en “økse” uden skæfte samme sted. For mange vil den nemme løsning være at købe et nyt skæfte - eller endnu værre: en ny økse. Men der findes en sjovere løsning, som i sig selv er et spejdermøde værdigt. Det drejer sig om at skæfte en økse selv.

Hvad der skal til for at give gruppens gamle eller ødelagte økser nyt liv, kan du læse om her.

Det er et sjovt håndværk, som de fleste kan være med til.

TEKST & FOTO JONAS DOSE

Materialer • Øksehoved • Træ i god kvalitet (ask, elm, tjørn, hickory) • Rasp • Økse • Sav • Bugthøvl/båndkniv • Sandpapir • Trælim

1

DISCLAIMER Start med en lille økse! Der er mange kræfter i en økse, og et dårligt skæfte vil kunne være til fare for dig selv og andre.

2

4

Fremgangsmåde 1. Find et stykke træ og tilpas det.

Til det grove arbejde er en økse at foretrække. Stykket skal tilpasses et rektangel, der passer til den ønskede skæftestørrelse. Årene i skæftet skal følge huggeretningen så meget som muligt, som vist på billedet - modsat vil give et svagt skæfte!

5

2. Tegn den ønskede skæfteform på træet. Find eventuelt inspiration fra andre huggeøkser eller tegn direkte af. Et spinkelt skæfte kan risikere at knække, så hold formen solid.

Forberedelse Find det rigtige træ i en længde, der passer til øksen.

Det er svært at generalisere om størrelsen, men udgangspunktet kan være, at de fleste spejderøkser er ca.

25-40 centimeter i skæftet.

Find gerne en lignende økse til sammenligning.

4. Det kan godt betale sig at bruge god tid på formgivningen, da det sparer dig for kræfter sidenhen.

7

5. En god skruestik eller skruetvinge kan hjælpe dig med et bedre greb, når du skal lave formen på dit skæfte. Her kan du også anvende kniv eller rasp i stedet for bugthøvlen.

6. Noget af det vigtigste i processen er tilpasning til øksehovedet, så brug gerne lidt ekstra tid med en rasp, så øksehovedet kommer til at passe helt præcis.

7. L av kilen, som skal holde øksehovedet på plads. Kilen skal tilpasses, så den får størst mulige kontaktflade med øksen og samtidigt er kileformet, så den presser skæftetræet mod øksehovedet. Put trælim på skæftet og kilen, inden kilen bankes på plads.

8

8. Tillykke med din nye økse!

Skæftet kan med fordel gives en naturlig olie, og det samme kan dit - selvfølgelig nyslebne - øksehoved.

FEBRUAR — 2021

Træet, der er brugt til at lave skæftet til denne artikel, er fra brændestakken. Det er ikke noget fancy, men et flot lige stykke asketræ i god kvalitet med ubrudte årer - og så er det først og fremmest tørt. Stykket er uden revner eller råd. Årene må ikke “løbe ud af stykket”.

Hver enkelt åre skal altså kunne følges fra bund til top.

Af gode træsorter er ask nok det nemmeste at finde i gruppens brændestak.

25

3. Hug skæftet til med en skarp økse. Hvis ikke du har stor erfaring i at arbejde med økse til forarbejdning af træ, bør du bruge en kniv, dekupørsav, stemmejern eller rasp som gode alternativer.

6

WIDE

3

WIDE 26 FEBRUAR — 2021

SPEJDER SOM VOKSEN I HELE VERDEN Når man i Det Danske Spejderkorps forlader folkeskolen, bliver man som regel klanspejder, leder eller på anden måde frivillig - eller en god blanding.

Men sådan ser det ikke ud i resten af verden. Wide har snakket med seks spejdere fra seks forskellige korps, om hvordan man i deres lande er spejder, når man egentlig bliver for gammel til at være det.

TEKST NANNA HANSEN

Boy Scouts of America USA

→ I modsætning til de fleste andre spejderkorps verden over, har USA’s største spejderkorps ikke et program for spejdere over 18 år. Der har tidligere været klanspejdere hos Boy Scouts of America, men i dag er der ikke andre muligheder end at være leder eller på anden måde frivillig i korpset, når man bliver for gammel til at være spejder.

Det er heller ikke almindeligt at se unge ledere i spejdergrupperne, og det er særligt vanskeligt at blive en del af lederstaben i en gruppe, som man ikke har været tilknyttet som barn og teenager. Mange unge spejdere i alderen 18 til 25 år er derfor frivillige på sommerlejre og på landets fire store spejdercentre. De fleste ledere i spejdergrupperne er forældre, som har tilknytning til gruppen gennem deres børn.

Tak til Cyril, frivillig hos Boy Scouts of America

Asociación scout de Costa Rica Costa Rica

→ Selvom roverne i Costa Rica kun er i aldersgruppen 18-21 år, gør de en stor forskel både lokalt, nationalt og i grupperne.

Deres primære funktion er at organisere projekter, som gavner deres lokalsamfund - eksempelvis ved at rydde op i og bevare naturreservater eller oplyse borgerne i byerne om forurening. Roverne mødes på ugentlige møder, hvor de arbejder med organiseringen af projekterne eller laver mere traditionelle spejderaktiviteter.

Projekterne bliver typisk udført på fuld tid i alt fra en uge til flere måneder, afhængigt af projektets omfang, hvem der kan deltage og i hvor lang tid. Selvom man er over 21 år, og altså ikke længere er rover, kan man sagtens arbejde med på projekterne, som roverne organiserer.

Når man fylder 21 år, kan man naturligvis også blive leder for de mindre spejdere.

Roverne har også en leder i form af en mentor tilknyttet, som typisk er over 25 år, og som kan vejlede roverne, hvis de har brug for det.

Tak til Paula, tidligere spejder i Costa Rica

n r dele e ” a r ver ion “Ro ernat lse fo int egne jder e bet lansp k

→ Når man som spejder i Hong Kong fylder 16 år, bliver man venture spejder. Det kan man være, til man er 21, og som venture spejder ligger fokus i høj grad på den enkeltes selvudvikling og rolle i samfundet.

Når man fylder 18 år, kan man også blive leder eller rover, men så er man som regel ikke venture spejder længere. Man kan sagtens vælge at være rover og leder på samme tid, men det sker ikke så ofte, idet begge dele er tidskrævende, og ikke alle grupper har en rovergren. Det er også sjældent, at man går fra venture til rover, da de fleste venture spejdere bliver ledere i stedet.

WIDE

Scout Association of Hong Kong Hong Kong

Man bliver typisk rover for at have en tilknytning til spejderbevægelsen som medlem i stedet for blot leder, eller for at finde ud af om man vil fortsætte som leder, efter tiden som rover slutter som 25-årig.

Roverne har også forløb og mærker til rådighed, som primært kredser omkring samfundstjeneste og frivillighed. De er mere i stil af udmærkelser end egentlige duelighedsbeviser, og de er ikke så populære.

Tak til Ada, rover i Hong Kong

27

Soumen Partiolaiset Finland

Tak til Mikaela, rover i Finland

→ Når man som spejder i Ægypten fylder 18 år, bliver man typisk leder. Det er grupperne, der udvælger hvilke af deres spejdere, der bliver ledere som 18-årige - resten bliver hjælpere til aktiviteter og på lejre. Det er meget svært at blive leder uden tidligere at have været tilknyttet gruppen som spejder.

Roverspejdere er ikke så udbredte i almindelige spejdergrupper i Ægypten, til gengæld ses de i højere grad på universiteterne. Her har fakulteterne ofte hver sin gruppe af rovere, som mødes og træner op til konkurrencer både på de enkelte universiteter og universiteterne imellem.

Universiteterne har flere ressourcer og bedre faciliteter til at huse roverne, og de giver dem mulighed for at slå lejr på universiteternes grund i weekender og ferier.

Man kan typisk være rover, til man er 22 år, og de fleste rovere på universiteterne har ikke tidligere været spejdere, ligesom de sjældent fortsætter deres spejderliv efter universitetet.

Tak til Ammar, grupperådsmedlem og del af korpsets administrationsgruppe i Ægypten

Scouts Australia Australien

→ I Australien er rovergrenen den længste gren, og den går fra 18 til 26 år. Roverne er en meget selvstændig enhed i korpset, og den drives som et lille korps inde i det store korps. En gruppe af rovere kan også lige så vel være en selvstændig gruppe, som en del af en større spejdergruppe.

Roverne har ugentlige møder, og det er forventet, at man møder op hver uge. Til gengæld kan man som rover deltage i aktiviteter og møder hos en hvilken som helst gruppe af rovere landet over, så længe man har sin ‘base’, hvorfra man er medlem.

Det gør det nemmere at være i militæret eller rejse ud med studie eller arbejde.

En del rovere tager deres Gilwellkursus, mens de er rovere. Roverne har som gren også udmærkelser og forløb, der bygger videre på resten af korpsets program, og på den måde er det at være rover en naturlig forlængelse af ens spejderliv. Flere af disse udmærkelser og kurser - især indenfor ledelse og frivilligkoordinering - er desuden anerkendt uden for spejderverdenen.

Man kan godt være leder for de yngre spejdere, mens man er rover, og når man er færdig med at være rover, kan man enten blive leder eller på anden måde frivillig i korpset.

Tak til Reece, rover i Australien

FEBRUAR — 2021

→ Roverne i Finland ligner meget de danske klanspejdere. De fleste unge spejdere bliver ledere for de små spejdere, når de er 16 år, da der er mangel på ledere. Når man fylder 18, er man samtidig rover - officielt til man er 22 år, men i realiteten kan man deltage i roveraktiviteter resten af sit spejderliv, også sideløbende med sin lederrolle. Roveraktiviteterne bliver i høj grad brugt som et afbræk fra tjansen som leder, og der arrangeres ture på divisionsplan specifikt for rovere. Man kan dog sagtens være rover uden at være leder - i så fald hjælper man dog stadig til på lejre og ved aktiviteter for de yngre spejdere.

Ligesom i Danmark har de finske rovere også forløbsmærker, men de er ikke så populære. Roverne foretrækker at planlægge deres aktiviteter selv, og de tager både på overlevelsesture og laver mere traditionelt spejderarbejde. De kan desuden tage på ledelses- og samarbejdskurser.

Misr baladna scout group Ægypten

WIDE 28 FEBRUAR — 2021

Slip tankerne og find roen med simpelt friluftsliv Hverdagen er ofte fyldt med for meget stress og for lidt frisk luft og friluftsliv.

I øjeblikket sidder mange tilmed derhjemme foran skærmen, og med hjemmearbejde og online-undervisning er længslen efter at få tømt hovedet muligvis endnu større end normalt.

Sæt derfor tid af til simpelt friluftsliv, som sikrer fordybelse, enkelhed og refleksion i naturen.

TEKST ERIK KORUP FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN

impelt friluftsliv samler mange naturoplevelser i én. Men det mest kendetegnede for netop denne type friluftsliv er at få tempoet ned, så øjeblikket ikke går lige så stærkt, som hverdagen normaltvist suser forbi.

Simpelt friluftsliv handler derfor ikke om at gå hurtigst, længst eller få det perfekte billede af bålet til Instagram, men om det enkle og at være til stede i naturen.

Alle kan udføre simpelt friluftsliv – lige fra de vilde adventurespejdere over bushcraft-entusiasterne og videre til de helt nye spejdere. Det skyldes, at denne type friluftsliv favner bredt, fordi det handler om at fordybe sig, reflektere og bare være i naturen.

Spejder og simpelt friluftsliv Simpelt friluftsliv er noget, som spejdere har dyrket i mange år. For eksempel er der rigtig mange spejdere i alle aldersgrupper, som har taget kilometermærker, hvor formålet er at vandre – og ikke så meget andet end det.

Men selvom simpelt friluftsliv er en del af en vis type spejderarbejde, så adskiller det sig samtidig fra flere spejderaktiviteter, som for eksempel at bygge raftetårne, tage på natløb, binde knob og flere andre af de ellers fede aktiviteter, som mange spejdere ofte giver sig i kast med. Ved de aktiviteter er der et fysisk mål i sig selv, som ikke gør sig gældende i det mere simple friluftsliv.

Hvordan kan jeg lave simpelt friluftsliv? → Der er utallige måder at udøve simpelt friluftsliv. Dét gør det dejligt nemt for både nybegynderen og den øvede. Noget af det særlige ved simpelt friluftsliv er netop, at der ikke behøver være et formål med turen, overnatningen eller hiken. Ofte putter vi mange lag på en begivenhed i naturen: Den skal leve op til forventningerne om, at vi for eksempel skal se store dyr, selv finde svampene til aftenens gryderet og gå et bestemt antal kilometer på en bestemt tid. Men med det simple friluftsliv skal turen blot være tur i sig selv, og der spændes ikke ben for en succesfuld tur, hvis den ikke lever op til specifikke krav. Kravene er der nemlig ikke.

Her er tre bud på det simple friluftsliv: 1. Overnatningsture → Ture i shelter, telt eller under åben himmel, hvor du med dig selv, en ven eller familien måske tænder et bål, spiller et spil kort eller måske laver ingenting overhovedet. Så er der i hvert fald god tid til at få snakket og tømt hovedet.

2. Vandreture med andre → En tur til fods giver uendelige muligheder.

Du kan vælge at tage en køretur ud af byen til nærmeste skov, ligesom du modsat kan gå hjemmefra og ud mod det nærmeste grønne område. Turene kommer i mange afskygninger, og efter lyst og behov kan du vælge, om det er eftermiddagsturen efter en lang arbejdsdag, en hel dags vandring med tre måltider i rygsækken, weekendturen eller en helt fjerde variant, der trækker mest i dig.

Det vigtigste er bare, at du kommer helt ned i gear og slipper tankerne.

3. Soloturen → Hvis du er overstimuleret og virkelig trænger til at slappe af, kan soloturen være den rigtige for dig. Ja, det er også lækkert og fristende at se fjernsyn og spise is direkte af bøtten - men at komme ud på denne måde, kan virkelig frigøre plads i hovedet. Her er det mest oplagt at tage på vandretur eller noget andet end en overnatning - medmindre du er rå og godt tør sove alene udenfor i naturen, noget som for mange mennesker kan virke grænseoverskridende.

FRILUFTSLIV WIDE

Forslag til ture → Der findes mange kendte og dejlige ture i Danmark, såsom Hærvejen, Øhavsstien eller Camønoen. Men kender du de her mindre overrendte og uendeligt smukker perler?

• Sheltertur i Ødalen i Viborg • Endagsvandretur rundt om Kås i Salling (10 kilometer) • Vandretur om Esrum sø i Nordsjælland (27 kilometer)

• Sheltertur i Tved Klitplantage i Hanstholm • S heltertur i Nørreskoven i Farum Væ der r opm æ om nogle rkso mp for s hån tede å, a r d she sboo er kra t v kin lter ga e. f

Flere undersøgelser viser, at naturen gør noget godt ved mennesker, og at mere tid tilbragt i naturen har positive effekter for blandt andre mennesker med depression, stress og angst, ligesom naturen også kan være med til at afhjælpe tankemylder.

FEBRUAR — 2021

Et amerikansk studie fra 2015 viser desuden, at naturen er godt for hovedet.

Til studiet iførte man forsøgspersonerne en hjernebølgescanner, hvorefter de skulle gå fem kilometer på et fortov langs en gade. Bagefter fik de besked på at gå fem kilometer på en lang skovsti.

Resultaterne talte sit tydelige sprog: Efter at forsøgspersonerne havde gået turen på skovstien, havde de langt mindre tankemylder i frontallapperne, samt en mindre tendens til depressive og modsigende tanker, end de havde, efter de gik en tur på fortovet.

KILDE NATURE REDUCES RUMINATION AND SGPFC ACTIVATION. GREGORY N. BRATMAN, J. PAUL HAMILTON, KEVIN S. HAHN, GRETCHEN C. DAILY, JAMES J. GROSS. PROCEEDINGS OF THE NATIONAL ACADEMY OF SCIENCES JUL 2015, 112 (28) 8567-8572; DOI: 10.1073/PNAS.1510459112.

29

• Røsnæs rundt i Vestsjælland (25 kilometer)

Godt for krop og sjæl

WIDE 30

Skal den næste tur gå til én af vores allesammens hytter?

Det Danske Spejderkorps ejer ni hytter, som kan lejes til alt fra en weekendtur med troppen til den helt store sommerlejr for hele divisionen. Her kan du få et overblik over alle ni hytter og centre, så du kan vælge den, der passer bedst til jeres behov.

FEBRUAR — 2021

THURØBUNDHYTTEN

Fordi det er medlemmerne af Det Danske Spejderkorps, der ejer hytterne, kan spejdere leje sig ind til en særlig lav spejderpris.

DET DANSKE SPEJDERKORPS' HYTTER → Det tidligere husmandssted er beliggende i den smukke Dronninglund Storskov i Nordjylland, og huset ligger midt i bakket terræn med blandet løvskov, nåleskov og græs.

Selve huset indeholder i alt 46 sovepladser, som er fordelt over tre sovesale, et køjerum med fire senge og et sidste værelse med to senge.

WIDE

ROSENHOLT

Rosenholt har derudover forskellige lejrpladser fordelt på flere områder, hvor der er mulighed for at huse 600 mennesker. Der er derfor rigelig plads til både små og store lejre. På grunden er der desuden en shelter og en overdækket aktivitetsplads med borde, bænke og grillplads.

Bonusinfo Området Rosenholt fylder hele 20 tønder land og har sin helt egen sø.

STEVNINGHUS

31

COLLERUPHUS

→ På Colleruphus i Nordsjælland er det muligt at leje en hytte med plads til 65 spejdere fordelt i to sovesale, ligesom der er to lederrum med i alt syv sengepladser. I hyttens underetage er der to pejsestuer, hvor der i den store er stole til 81 personer.

Udendørs er der mulighed for at leje syv forskellige lejrpladser, samt en shelter.

På grunden er der desuden en stor lejrbålsplads, samt et 120 m2 store pagodetelt, som indeholder fast bålplads og grillrist, samt borde og bænke.

Bonusinfo Colleruphus er handicapegnet.

→ I hjertet af København ligger Spejdercenter Holmen, som består af et sovehus med plads til 48 personer fordelt i syv køjerum, to ledere i et tilstødende rum, et køkken og en spisestue med plads til 50 mennesker. På grunden er der desuden et mødehus, hvor der er plads til 30 overnattende, som kan fordeles over rum med køjesenge og sale med plads til madrasser.

Udendørs er der en lejrplads med plads til 100 personer, en shelter, en amfibålplads og fire små bålpladser. Det er desuden muligt at låne en aktivitetskasse til henholdsvis udelege og bål, ligesom det er oplagt at tage på spejderløb rundt i København.

Bonusinfo For 500 kroner er det muligt at tilkøbe en opvisning med de falke, som bor i et falkehus på spejdercenteret.

KULSØ SPEJDERCENTER

→ 30 kilometer uden for Vejle ligger Kulsø Spejdercenter.

På spejdercenteret er der 25 lejrpladser og fem sheltere, og de enkelte lejrpladser kan huse lige fra 10 til 200 spejdere.

Spejdercenteret er omringet af sø, skov, hede og mose, og naturen giver fantastiske muligheder for mange forskellige spejderaktiviteter, ligesom der i området uden for lejren er gode hike-muligheder for spejdere i alle aldre. Spejdercenteret har desuden et aktivitetsudvalg, der tilbyder mange sjove aktiviteter for store og små.

Søerne Kulsø og Nedersø er naboer til spejdercenteret, og det er derfor oplagt at tage en svømmetur, leje kanoer eller bygge en tømmerflåde. For de yngre byder stedet desuden på et mindre naturværksted med fiskenet, lupper, akvariebakker og meget mere.

Bonusinfo Spejdercenteret har lavet ‘Natursti’, som er en rute rundt på området, der viser nogle af de naturseværdigheder, stedet har at byde på.

RYEKOL

→ Nær Silkeborgsøerne ligger Ryekol midt på en 26000 m2 stor, kuperet og bevokset grund fuld med lyng, løv- og nåletræer.

Selve området er opdelt i seks adskilte lejrpladser, hvor den mindste er 20x40 meter, mens den største er 50x100 meter.

På det store naturområde er en lejrbålsplads, ligesom der er et væld af udflugts- og turmuligheder i nærområdet – blandt andet Knudhule badestrand, som ligger 7,5 kilometer væk.

I den store og rustikke bjælkehytte er der plads til i alt 80 mennesker, som kan fordeles i to åbne sovesale, en lille sovesal og tre lederrum.

Bonusinfo Grunden, hvor Ryekol-hytten ligger, har været i hænderne på Det Danske Spejderkorps siden 1948, hvorefter hytten blev indviet i 1953.

FEBRUAR — 2021

I nærheden af Colleruphus ligger flere naturskønne områder, blandt andet Søllerød Naturpark, Rude Skov og Folehaven i Hørsholm.

SPEJDERCENTER HOLMEN

32

WIDE

DET DANSKE SPEJDERKORPS' HYTTER

COLLERUPHUS

FEBRUAR — 2021

STEVNINGHUS

→ På Stevninghus i det sønderjyske er der plads til både de helt små klaner og til de helt store arrangementer. Spejdercenteret har 220 sovepladser i form af køjesenge og madrasser på gulvet, som er fordelt på gruppehus, sovesale, dobbelt- og firesengsværelser.

Indendørs er der en gildesal til 140 mand, ligesom der også er mindre møderum.

Spejdercenteret råder over 43 hektar land, og der er derfor udsøgte muligheder for at lave en hel masse outdooraktiviteter, blandt andet kanosejlads.

Centeret har desuden et aktivitetsudvalg, der står for en masse fede aktiviteter.

Udendørs er der 15 lejrpladser, som kan rumme mellem 30 og 300 personer, og stedet rummer desuden fire sheltere og en stor bålpavillion med plads til 90 personer.

Bonusinfo Stevningshus har lagt grund til hele fem omgange af Blå Sommer!

TEMNÆS

→ Denne lille, hyggelige stråtækte hytte ligger på et næs i Skanderborg Sø.

Hytten kan rumme 25 gæster i en stor sovesal, hvor der er madrasser til rådighed.

Derudover er der pejsestue, lederrum og køkken til rådighed, mens der er toiletfaciliteter i en separat bygning.

Selve grunden er 50.000 m2, hvor der blandt andet er bålplads og en stor shelter med en smuk udsigt over søen, hvori der kan bades.

Derudover er der også lejrmuligheder midt på et stort, ryddet område, som er omkranset af bevoksning. Her kan der ligge op mod 120 mennesker.

Bonusinfo I 2019 var det lille næs i Skanderborg Sø en attraktion for deltagerne på Smukfest. Her blev den lille halvø kendt som Ønskeøen!

THURØBUNDHYTTEN

GILLASTUGAN

→ Der bor bare 3500 indbyggere på Thurøs 7,5 kvadratkilometer. Alligevel har øen sit eget spejdercenter, hvor Thurøbundhytten har til huse.

Hytten består af to bygninger, som byder på både mødelokale, lederrum og to sovesale med 13 køjesenge i hver.

→ 45 kilometer fra Helsingborg og midt i ren naturidyl ligger en klassisk, svensk ødegård i rødmalet træ. Hytten ligger lige op til Söderåsens Nationalpark, som har til formål at bevare unik og anderledes natur med høje klipper, nordens højeste bøgetræer og fritlevende vildsvin.

Det er desuden muligt at leje 11 forskellige lejrpladser, som størrelsesmæssigt strækker sig fra 13x7 meter til 143x140 meter. Spejdercenteret har også et aktivitetsudvalg, der tilbyder en masse aktivitet.

Selve ødegården har plads til 44 madrasser fordelt på to sovesale, samt et lederrum.

Derudover er der mulighed for at leje to mindre hytter, hvor der er sengepladser til henholdsvis fem og otte personer.

Thurøbundhytten ligger et stenkast fra vandet, og stedet er fuldkommen oplagt at leje for grenen eller gruppen, der ønsker at give sig i kast med vandaktiviteter.

På grunden er der ni lejrpladser, hvor der på mindste lejrplads kan ligge omkring fem telte, mens der på den største kan være omkring 125 spejdere.

Bonusinfo Der findes en 70 meter lang bådebro ved kysten ud fra Thurøbund.

Bonusinfo Söderåsens Nationalpark er i en radioudsendelse blevet kaldt ‘Skånes Grand Canyon’ – meget finere bliver det vist ikke.

WIDE

RYEKOL

ROSENHOLT

KULSØ SPEJDERCENTER

GILLASTUGAN TEMNÆS

COLLERUPHUS

33

SV E R I G E JYLLAND

SJÆLL AND

FYN

STEVNINGHUS

THURØBUNDHYTTEN

Du kan læse meget mere om de enkelte hytter og deres kontaktinformation på dds.dk/hytter.

FEBRUAR — 2021

SPEJDERCENTER HOLMEN

WIDE

PASSION FOR

Passion for Bæredygtighed i børnehøjde 34

Rundt omkring i landet arbejder Det Danske Spejderkorps’ grupper med den udviklingsplan, vi sammen vedtog tilbage i slutningen af 2019. En af de grupper er Waingunga-Stammen i Viborg, hvor det er lykkedes gruppens juniorledere at lave et forløb, der kombinerer FN’s 17 verdensmål med bæredygtighed i børnehøjde.

TEKST SARA SCHOU HOLM FOTO LENE CHRISTENSEN

I

lang tid havde lederne i Waingunga-Stammens juniorgren overvejet at lave et forløb om bæredygtighed. Så da det lokale bibliotek afholdt en fotoudstilling om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, var det den friløber, som lederne kunne sætte af på.

Herfra begyndte de at udvikle et forløb med udviklingsplanens tema ’bæredygtighed i børnehøjde’ i fokus.

Fra snobrød til verdensmål Efter en lang planlægningsfase med en stor mængde viden at sætte sig ind i, var de ni juniorledere i WaingungaStammen klar med et bæredygtighedsforløb til deres 37 spejdere. Forløbet skulle strække sig over to møder og indebære seks forskellige aktiviteter af en halv times varighed, som spejderne i

patruljer skulle gå imellem. Og formålet med forløbet var klart, fortæller Jens Ole Sørensen, der er juniorleder i Waingunga-Stammen: “Vi ville gerne styrke børnenes evne til at tænke et skridt videre og vise hensyn til andre. Vi synes selvfølgelig, at det er virkelig hyggeligt at tænde et bål og bage snobrød eller pandekager over det, men vi ville også gerne putte noget andet ind i de her spejderhoveder. Selvfølgelig kunne vi ikke dække alt bæredygtighed på to møder, men vi ville gerne vise spejderne, at det er noget, vi alle sammen skal arbejde videre med i vores hverdag.”

I forløbet havde lederne valgt at bringe FN’s verdensmål i spil, som mange af deres spejdere allerede havde hørt om. Alligevel blev det springende punkt at hive den bæredygtige udvikling ned i børnehøjde, fortæller Jens Ole Sørensen: “Bæredygtighed og verdensmålene er hinandens bror og søster, og den ene udelukker ikke den anden – tværtimod.

Det svære var at få sat de her vanvittig svære, komplekse og langhårede sager ind i en kontekst, så det 10-årige barn også synes, det er spændende, relevant og skægt.”

Perlebyg slår selleribøffer I løbet af de seneste mange år, er det blevet almindeligt kendt, at nogle fødevarer har et større CO2-aftryk end andre. For juniorlederne i WaingungaStammen var det derfor oplagt, at spejderne gennem forløbet skulle tillære større viden om bæredygtig mad, fortæller Jens Ole Sørensen, der blandt andet præsenterede spejderne for et varetermometer, som viser hvor meget CO2 forskellige fødevarer udleder.

“Derudover fortalte vi børnene, at en tomat, der er dyrket i et drivhus i Danmark, udleder mere CO2, end en tomat dyrket på friland i Spanien og kørt i lastbil til Danmark. Det er der mange af os, der ikke lige tænker over. Og det bragte os videre til at tale om, at det derfor er bedst at spise årstidens grøntsager. Den selleri eller kartoffel, som er hevet op ad jorden tre kilometer væk fra spejdergrunden, udleder i hvert fald mindre CO2 end en lignende grøntsag, som er blevet hevet op på Mallorca og bragt hertil.”

På et af møderne serverede lederne linseretten Dal til deres spejdere med dertilhørende perlebyg i stedet for de mere CO2-tunge ris, og det faldt i rigtig god jord hos spejderne: “De efterfølgende møder kom børnene og fortalte, at de havde prøvet at lave perlebyg derhjemme, og det var tydeligt, at det var et stort hit. Dog fik jeg ingen præmie for de selleribøffer, som jeg havde stået for - jeg synes nu ellers selv, at de smagte fantastisk!”, griner Jens Ole Sørensen, inden han fortsætter: “Men mad er ikke bare et af de steder, som sætter store aftryk på kloden – det er også noget, hvor spejderne meget konkret kan gøre en forskel derhjemme, og vi kan selv gøre en forskel på fremtidige spejderlejre.”

Udviklingsplanen om bæredygtighed i børnehøjde → Som spejdere værner vi om naturen.

Vi inddrager børn og unge i, hvordan og hvorfor vi træffer bæredygtige valg, og vi giver dem mulighed for selv at gøre en forskel for en bedre verden.

Hver spejder skal • Opleve selv at kunne gøre en positiv forskel for naturen og kloden • Opleve en tilgang til klima- og miljøkrisen præget af konkret handling, nysgerrighed og optimisme • Få mulighed for at opleve og reflektere over storheden af naturens verden

→

FEBRUAR — 2021

En elefant skal spises i små bidder Netop bæredygtighed og verdensmål er i de seneste år blevet buzzwords for voksne. Alligevel kan de være svære at præsentere på en letforståelig måde for børn. For lederne i Waingunga-Stammen var det derfor vigtigt at skære ind til benet og bringe de vigtige emner ned i børnehøjde: “Fra start af var vi klar over, at når vi snakker bæredygtighed og verdensmål, så ville vi aldrig kunne nå det hele.

Men hvis man skal spise en elefant, må man gøre det i små bidder. Så selvom vi kun kunne nå en brøkdel, var det vigtigt for os, at vi gjorde os umage med den lillebitte ting, så emnerne blev præsenteret på den rigtige måde for spejderne”, fortæller Jens Ole Sørensen, inden han fortæller om en aktivitet, der handlede om vandforbrug, og hvor det lykkedes lederne at arbejde med emnet i børnehøjde: “Udover at spejderne skulle udvinde ferskvand fra saltvand ved hjælp af et trangia, snakkede vi også om, hvad de selv kunne gøre for at spare på vandet.

Vi lavede derfor et tankeeksperiment, hvor vi fastlagde, at de hver især gik på toilettet fire gange dagligt. Hvis de fremadrettet altid kunne bruge toilettets lille skyl på 2 liter vand, i stedet for det store skyl på seks liter, ville de spare 16

liter vand om dagen. Det er 5800 liter på et år. Når det ganges op med de 37 spejdere i grenen, bliver det 214600 liter om året, hvilket svarer til 13172 kroner. I grenen ville vi kunne få rigtig meget slik for de penge – og det er altså noget, spejderne forstår.”

WIDE

PASSION FOR

De seks aktiviteter

→ Har I i jeres ledergruppe talt om at lave et forløb med fokus på bæredygtighed i børnehøjde? Her er et udpluk af Waingunga-Stammens aktiviteter, som blev løst og talt om i patruljer.

36

Vand Verdensmål 6: Rent vand og sanitet, verdensmål 3: Sundhed og trivsel • Tal om, hvad I og spejderne selv kan gøre for at spare på vandet.

• Tal om, hvordan andre landes adgang til vand er, og hvordan ressourcerne ikke er uendelige – heller ikke i Danmark.

• Spejderne skal lave saltvand til ferskvand ved hjælp af et trangia. Aktiviteten kan findes på spejder.dk/how/lav-saltvandtil-drikkevand • Spejderne skal lave et vandfilter, der i princippet også er en kopi af den danske undergrund.

Aktiviteten giver anledning til at tale om, hvordan naturen selv renser vand.

Mad • Tal om, hvad I og spejderne selv kan gøre for at forhindre madspild.

• Tal om, hvordan forskellige fødevarer har forskelligt CO2-aftryk.

• Hvis muligt skal spejderne selv snitte, rive, stege og lave maden. Waingunga-Stammen lavede indisk Dal med perlebyg og selleribøffer, som begge er kødfrie retter.

Skrald Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion • Tal om, hvad I og spejderne selv kan gøre for at håndtere skrald bedre.

• Spejderne skal sortere affald i de rigtige affaldsspande.

• Spejderne skal grave et hul, begrave forskelligt affald, og et halvt år senere skal affaldet graves op igen, så det bliver tydeligt hvor lidt eller meget, der er sket med de forskellige materialer.

Verdensmålsudstilling • Fotografuddannelsen på Medieskolerne har skabt en udstilling med fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De udstillede billeder er ikke illustrationer af verdensmålene, men tankevækkende, spørgsmålssøgende billeder omkring hvert verdensmål.

Billeder kan findes på viogverdensmaalene.dk.

Her kan de printes ud og tages med til spejdermøderne, hvor I kan tale om dem, og hvad der menes med dem.

Skole- og ligestillings-spillet Verdensmål 4: God uddannelse, verdensmål 5: Ulighed mellem kønnene • Lav et brætspil som tager udgangspunkt i verdensmål nummer 4 og 5. I kan lave forskellige benspænd og fordele - alt efter om de enkelte spillere er blevet tildelt rollerne som dreng eller pige, rig eller fattig osv. Spil spillet og tal efterfølgende om vigtigheden af de to verdensmål.

Lad dig inspirere af “Privilegieræset” fra ‘Byg en bedre verden – aktiviteter om verdensmålene’.

‘Byg en bedre verden - aktiviteter om verdensmålene’ er udgivet af Spejderne i forbindelse med Spejderdagen 2018. Aktivitetsmaterialet kan findes på issuu.com/ spejderne.

Testlab • Spejderne skal bygge en tegnerobot af brugt legetøj, de selv har haft med. I skal bruge en 9 volt elmotor, en limpistol og en tusch pr. hold. Med legetøjet og de udleverede ting skal spejderne lave en robot, der kan tegne. Aktiviteten kan varieres i alle retninger efter muligheder eller behov. Det handler om, at spejderne skal se mulighederne i det, de normalt bare smider ud. Alternativt kan aktiviteten handle om at bygge nyt legetøj af brugt legetøj.

→

2x2 timer ændrer ikke verden, men…

For lederne i Waingunga-Stammens juniorgren var forløbet om bæredygtighed vigtigt, fordi de gerne ville have gang i snakken blandt deres spejdere og klæde dem på til at træffe selvstændige valg, tilvalg og fravalg. Samtidig var de bevidste om at finde en balance: “Vi balancerer på en knivsæg i forhold til at være moraliserende og pådutte en interesseorganisations holdning – for det er ikke det, vi vil. Men det er heller ikke det, vi gør. Vi står ikke og holder en klimatosseforelæsning for spejderne – i stedet bringer vi nogle ting i spil, mens vi klæder dem på til selv at tage nogle valg fremover. Og allermest leger vi og har det sjovt”, fortæller Jens Ole Sørensen, inden han forsætter: “I ledergruppen har vi snakket om, at vi arbejder rigtig meget med bæredygtighed som spejdere - vi har bare aldrig sat det ind i den kontekst, at det var bæredygtighed. Men med forløbet har vores mål været at give spejderne mulighed for at træffe kvalificerede valg på et oplyst grundlag og give dem en bevidsthedsudvidelse, som kan komme i brug fremadrettet. Vi vil rigtig gerne være med til at plante nogle frø af eftertænksomhed og bæredygtighed i vores spejdere. Og det har vi gjort.

Nogle er blevet mere bevidst om emnet, og andre er blevet meget mere bevidste om det. Vi ved godt, at vi ikke løser verdens problemer på to gange to timer.

Men det, der betyder mest, er, at vi klæder spejderne på til at træffe nogle selvstændige valg, tilvalg og fravalg, nu og i fremtiden.”

749 kr.

Aldrig sur, en kop der dur

→ Den klassiske emaljekop fra Asivik er en kær tur-ven. Også når den står i skabet og husker en på, at det er tid til at komme afsted igen. Og husk at kaffe smager bedst, når den drikkes fra en bulet emaljekop.

69 kr.

↓ Uld er konge

→ En sav giver bedre brænde og dermed buldrende bål. Denne geniale og sultne rammesav, Cylinder Bush Saw, kan pakkes sammen i sine egne rør og fylder minimalt i rygsækken. Den kommer med to forskellige klinger - en til tørt og en til fugtigt træ.

→ Asivik Trekking Shorts til kvinder er et par klassiske vandreshorts, der er klar til foråret og sommerens varme.

Kan holde til hårdt brug, så tag dem roligt med på fjeldet, i skoven eller på spejdertur. De er fremstillet i en polyester-/ bomuldsblanding, der gør dem slidstærke.

→ Februar har været fyldt med frost og vinter. Men også når foråret kommer og temperaturen stiger, er uldtrøjen en fast del af friluftsgarderoben. Norang Crew fra norske Devold er en tyndere uldtrøje, der er lavet til en både stigende puls og temperatur, men som samtidig giver god isolation og varme, når du står stille igen.

Trøjen er fremstillet i 100% blød merinould.

179 kr.

449 kr.

699 kr.

Appetit på træ

FEBRUAR — 2021

Når foråret kommer

37

Og er der egentlig en bedre undskyldning for at opgradere sit gear?

WIDE

Foråret nærmer sig, og det samme gør de lange dage med tid til ture og store oplevelser i naturen.

Klar, parat, pak

→ Når dagsturen lokker, skal du bare pakke det mest nødvendige i denne enkle sæk rygsæk, som rummer det essentielle som f.eks. madpakken, din fleece og vandflasken.

Gregory Arrio 24 er en let og velsiddende rygsæk, som er forsynet med en superventilerende ryg og en god lomme til drikkesystem – gode detaljer til varme vandredage. Rygsækken har en kapacitet på 24 ltr.

→ SPEJDERSPORT.DK

GEA∏

GEAR

KALENDER FEBRUAR — MARTS FIND DIT DRØMMEKURSUS Du finder flere kurser, løb og lejre på dds.dk/arrangementer.

Lederkurser

AI/Anderkendende tilgang og hvad gode spørgsmål kan (Online webinar) 23. FEBRUAR, KL. 19.30-21.15 Lederkurser

38

Vægklatreinstruktøruddannelse

Kano- og vildmarkskursus (IPP) 2021

29. APRIL — 2. MAJ Kano- og vildmarkskurset er et kursus for dig, der skal lede klanens eller troppens næste kanotur eller give lederne en anderledes oplevelse – eller for dig, der bare vil prøve en helt anderledes bededagsferie.

6. OG 20. MARTS Bliv klædt på til at lave klatreøvelser med børn og unge på gruppens klatrevæg eller i den lokale klatreklub.

Fokuskursus

Lederkurser

Webinar for kursusledere: Kursusleder 2 11. marts, kl. 19.30-21.15

29. APRIL — 2. MAJ Bliv en bedre kanopadler med et kursus på Kulsø Spejdercenter. Efter kurset vil du føle dig sikker i en kano og klar til at planlægge en kanotur for gruppen.

Fokuskurser

Events og lejre

Fjeld- og Vildmarkskursus 2021

31. MARTS — 5. APRIL En sikker klassiker for alle, der drømmer om en vandretur på fjeldet, men ikke nødvendigvis har erfaringen eller viden om, hvordan man planlægger sådan en tur.

Fokuskurser

Friluftskursus for nye ledere (fire kurser)

11., 25. MAJ., 21. OG 26. JUNI Er du ny spejderleder? Måske træt af mislykkede bålforsøg eller ikke helt tryg ved at finde vej med kort og kompas? Så kom på kursus!

FEBRUAR — 2021

Fokuskurser

Grundlæggende kanoteknik og sikkerhed (ACA Canoetoruring 1 og 2)

Nat i naturen

7. — 9. MAJ Kom med til en nat under stjernerne. Det er op til de deltagende grupper at vælge en dag mellem d. 7.-9. maj, hvor det passer bedst ind. Så hold øje med et arrangement nær dig!

PUF-kurser

21. — 24. MAJ De populære PUF-kurser afholdes i pinsen, og i år er der hele fem forskellige! Skal dine juniorspejdere med?

Lederkursus

Familiespejderkursus (to kurser)

29. OG 30. MAJ Er du ny til familiespejder? Eller mangler du lederfærdigheder, ideer til lege eller gode råd til hvordan du inddrager forældre? Kom med på kursus!

Events og lejre

SØ21 – Sølandslejr

21. — 27. JULI Er du pirat til SØ21? Så kan du allerede nu sætte kryds i din kalender (og i dit skattekort). Det bliver en fantastisk lejr for pirater, søtyve, bukanerer og kapere mfl.

Mere info: soe21.dk

Mere info: voresnatur.dk

Lederkursus

Ledelseskursus 1

7. — 9. MAJ Et kursus, som gør jer endnu bedre til at lede blandt voksne frivillige og til at skabe det rigtige hold omkring jer.

Lederkursus

Kursus for Gilwell-spejdere 2021

Foråret igennem inviterer konsulenterne på korpskontoret til online inspirationsoplæg om mange forskellige emner.

Tjek dem på dds.dk.

Juniorkursus

13. — 16. MAJ Tag på endnu en rejse til Gilwell-land. Find og aktivér den del i dig, der skaber størst muligt bidrag til vores bevægelse.

Fokuskursus

Skovmandskursus 2021

21. — 23. MAJ Bushcraft i en spejderkontekst. Skovmandskurset henvender sig til den erfarne spejder, som ønsker ny viden og færdigheder, men også vil lære i forvejen kendte færdigheder på en mere gennemtænkt måde.

Den gode historie – Gilwell 2020

Online kan også noget!

Tilbage i foråret startede årets Gilwellkursister med skriftlige foropgaver, som blev efterfulgt af et ugekursus på Ryekol i august. Grundet corona blev det herefter svært at møde fysisk. Fra august til januar mødtes kursisterne derfor i mindre grupper – såkaldte Gilwell Learning Teams - hvor de reflekterede over egne handlinger og erfaringer. I januar blev opfølgningsweekenden gennemført med patruljemøde i Gilwell-patruljerne, hejk med poster med personligt brev og opgaver, refleksioner i mindre grupper om deltagernes Gilwell-forløb, fællesdebat om at være Gilwellspejder, aktivitet om at finde sin passion og vise dette i kreative billeder, udendørs lejrbål med sange og optagelsesceremoni til 1. Gilwell trop. Alt sammen med tæt forbundne deltagere – men hver for sig – online! Gilwell 2020 endte med at blive et meget anderledes, men vellykket kursus!

AKTIVITETER WIDE

INSPIRATION FRA AKTIVITETSDATABASEN På dds.dk/aktiviteter finder du over 1000 aktiviteter til næste møde eller tur.

Wide har fundet tre af de mange lege.

Beklædningskimsleg

Det kunne fx være • ‘Har engang spist en græshoppe’ • ‘Har aldrig pjækket fra timen’ • ‘Har rugbrød som livret’ Når alle har skrevet de tre udsagn ned på et stykke papir, er det tid til at gætte, hvilken historie der er falsk.

Start med en person, der læser sine tre udsagn op. Nu får de andre to minutter til at diskutere, hvilken historie de tror, der er løgn. Når de

to minutter er gået, skal de gætte på, hvad løgnen er.

Gættet skrives ned, men det rigtige svar afsløres ikke. Sådan fortsætter det, indtil alles historier har været igennem.

Til sidst afsløres det, hvilke historier der er sande, og hvad der er løgn. Afsæt gerne lidt tid til at få forklaret lidt mere om de sande historier, som man troede var løgn.

Legen kan også laves, hvor hver enkelt spejder skal gætte på, hvilken historie der er løgn – ligesom tip en 13’er.

Den, der er bedst til at gætte løgnen, vinder.

Legen er en del af ABC for mental sundhed. Du kan læse mere om projektet på dds.dk/abc-for-mentalsundhed

Legen kan varieres ved at lade en hel patrulje gå ud og bytte rundt på tøjet - måske endda bytte noget tøj med hinanden - og lade resten af flokken gætte, hvad der er anderledes.

Sådan foregår legen Spejderne skal finde vej ved hjælp af billeder. Ved start får spejderne udleveret et billede af et sted i lokalområdet. Det skal være et let genkendeligt sted. Når placeringen er fundet, hænger der på stedet et nyt billede af et nyt sted, som spejderne skal finde. Sådan fortsættes turen med 8-10 billeder.

Sværhedsgraden kan varieres ved at vælge mindre genkendelige steder, samt ved at øge afstanden mellem stederne.

Løbet kan også køres som et smartphoneløb. Først sender lederen et billede af et sted til spejderne. Herefter skal spejderne sende en selfie til lederen, hver gang de finder et givent sted, hvorefter lederen skal sende et billede af et nyt sted.

Aktivitetsdatabasen er under en ordentlig forårsrengøring!

Alle aktiviteterne bliver derfor støvet af og gjort endnu bedre i løbet af de kommende måneder.

FEBRUAR — 2021

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Sådan foregår legen Alle spejderne skal skrive to sandheder og en løgn om sig selv ned på et stykke papir.

Det skal være ting, som man ikke tror, de andre ved – men selvfølgelig ikke ting, som man gerne vil holde privat.

Fotosafari 39

2 sandheder og 1 løgn (ABC for mental sundhed)

Sådan foregår legen Stil spejderne overfor hinanden, to og to. De skal kigge godt på hinanden.

På et signal vender de sig om og ændrer noget ved deres påklædning. På et nyt signal vender de sig igen om og kigger på hinanden. Nu skal de prøve at se, om de kan finde ud af, hvad der er forandret på makkeren.