Spejderchefer

Spejdercheferne:

“DET DANSKE SPEJDER- KORPS ER STADIG RELEVANTE FOR BØRN OG UNGE I DAG, FORDI VI HOLDER FAST I VORES KERNE OG VORES VÆRDIER, IMENS VI UDVIKLER OS TIL DET BEHOV, DER ER NU.” På Korpsrådsmødet i november blev Kristine Clemmensen-Rotne og Mathias Lysholm Faaborg valgt som spejderchefer for Det Danske Spejderkorps. Samtidig blev den nye udviklingsplan ‘Vi skaber modige børn og unge’ vedtaget. Wide har taget en snak med spejdercheferne om deres mål for de kommende år, og hvordan de fra nationalt niveau vil arbejde med udviklingsplanen.

TEKST SARA SCHOU HOLM FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN,

CHRISTOPHER HESSELBERG OG SØREN FRIBERG

KRISTINE CLEMMENSEN-ROTNE

MATHIAS LYSHOLM FAABORG

Udviklingsplanens fem temaer

Modige børn og unge

(hovedtema) Som spejdere udfordrer vi børn og unge. Hos os skal børn og unge få mod til at prøve nyt, mod til at være sig selv og mod på livet.

Vildskab i naturen

Vi bliver glade af at være i naturen, og vi bliver glade af at bevæge os. Som spejdere skal vi gøre begge dele.

Bæredygtighed i børnehøjde

Som spejdere værner vi om naturen. Vi inddrager børn og unge i, hvordan og hvorfor vi træffer bæredygtige valg, og vi giver dem mulighed for selv at gøre en forskel for en bedre verden.

Flere ledere

Vi skal tiltrække nye ledere og sikre, at erfarne ledere fortsat finder vores tilbud udviklende og meningsfuldt. Det gør vi ved at skabe attraktive lederfællesskaber og tilbyde forskellige måder at være engageret på.

Urban Scouting

I byerne sker der nu en stor tilvækst i børnefamilier, som kun vil fortsætte de næste mange år. Den udvikling skal vi tilpasse os, så vi også i fremtiden sikrer, at en stor andel af børn og unge bliver spejdere.

Der er gået et halvt år, siden Kristine Clemmensen-Rotne og Mathias Lysholm Faaborg blev valgt som spejderchefer for Det Danske Spejderkorps. Siden klapsalverne lagde sig, og de sidste lykønskninger blev givet, har de sammen fundet ud af hvilken retning, korpset skal tage det kommende halvandet år, fortæller Mathias:

“I de senere år har vi i DDS gennemført en masse gode ting, såsom store løb på tværs af korpset, samarbejde med Spejderne, afvikling af to Spejdernes Lejr, startet Ungdomsøen op og haft fokus på adventure spejd. Grupperne og spejderne er glade, og der er nogle tilbagevendende ting, som er fede. Det har også kostet en hel del blod, sved og kontanter, og når udviklingen går så stærkt, så har der måske ikke altid været det samme fokus på driften eller hverdagen. Men kernen i DDS er altså hverdagen. Det er her, hvor vi vil skabe flere modige børn og unge, hvor næsten alle grupper ønsker at få flere nye ledere med ombord, hvor vi bakser med ventelister i flere byer, hvor vi vil tage ansvar for klimaet og give spejderne flere vilde oplevelser, som de vil huske fremover. Det er kerneopgaven for DDS, og det er det, udviklingsplanen handler om, og den vej, vi vil gå.”

MOD ER INDIVIDUELT

Netop udviklingsplanen er en af de helt store opgaver, som spejdercheferne det næste halvandet år kommer til at arbejde med. Særligt planens hovedmål er Kristine begejstret for:

“Hos os kan børn og unge få lov til at være modige på mange forskellige måder og på deres eget niveau, og jeg har oplevelsen af, at det gør en stor forskel for dem. Vi vil gerne have vores spejdere til at turde kaste sig ud i noget, hvor de risikerer at få negativ feedback eller fejle. For i dag er det så essentielt at kunne lære børn at komme op på hesten igen.”

Mathias nikker og forklarer, hvordan korpset fra nationalt plan vil arbejde med målet om flere modige børn og unge:

“Fordi modighed er så individuelt, skal vores arbejde også afspejles af det. Så til mikro- og minispejdere kan vi i korpset sætte fokus på det nationale tilbud Sov Ude, mens tropsspejderne i højere grad skal have muligheden for at mødes på tværs af landet. I forhold til klan- eller seniorspejdere kan vi arbejde med, hvordan det er modigt at løfte nogle af de samfundsopgaver og det ansvar, vi som spejdere lover at tage.”

Kristine forklarer yderligere, at korpset kan hjælpe grupperne på vej mod udviklingsplanens hovedmål gennem inspiration ved programstof med spejdermetoden, ‘learning by doing’-principperne og aktiviteter:

“Hvis grupperne anvender de tilbud og den hjælp, der er fra korpset, så skulle de gerne have alt det materiale, der skal til, for at det bliver nemmere at lave et godt spejderprogram, der skaber modige børn og unge”, fortæller Kristine, inden hun understreger vigtigheden af de enkelte ledere ude i grupperne:

“Det sidste stykke sker ude i interaktionen mellem spejderlederen og spejderen. Det er der, børnene føler fællesskab og tryghed – og finder modet til at turde lidt mere, end de selv troede.”

KOMBINATION AF DET HÅRDE OG DET BLØDE

I 2018 lavede Friluftsrådet en undersøgelse, der blandt andet viste, at 66 % af danske 2-15-årige aldrig har sovet udenfor, ligesom kun halvdelen af den samme gruppe har prøvet at klatre højt op i et træ.

“Det er da et problem!”, udbryder Mathias, inden han retorisk spørger, hvem der skal lære børn om vildskab i naturen, hvis det ikke er spejderne.

“Vildskab i naturen skal være noget aktivt, stærkt og robust kombineret med noget kærligt, varmt og trygt. Med det

har vi i DDS en masse aktiviteter, som man ikke kan finde ret mange andre steder,” fortæller Mathias, inden han forklarer, hvordan korpset vil arbejde med delmålet på nationalt plan:

“I DDS er vi enormt privilegerede, fordi vi har nogle megaseje spejderledere. Nogle har stor erfaring med fælleskabs- og pædagogikdelen, mens andre kan skabe en masse vildskab på baggrund af alt det, de ved om kanoer og kajakker, eller om hvordan man styrer en klatrevæg. Vi har brug for begge typer af spejderledere. Men hvis man som leder ikke føler, at man nødvendigvis er en af grej-eksperterne og ikke kan sikre spejderne oplevelser af vildskab i naturen, så vil vi som korps hjælpe lederne på vej. Ved at udvikle vores ledere, tror vi på, at vi også kan udvikle vores børn.”

Gennem udviklingsplanens delmål skal der desuden sikres mere aktivitetsbaseret adgang til naturen i og uden for Danmark, og her vil korpset også gerne være behjælpelige for grupperne, fortæller Mathias:

“For en gruppe kan det være en uoverkommelig opgave at planlægge en tur til Norge eller til et andet land i Norden, og det vil vi rigtig gerne være med til at gøre lidt nemmere på nogle af de mere kedelige parametre. Samtidig vil vi på det politiske plan arbejde for, at spejderne bliver ved med at have adgang til naturparkerne.”

BØRNENES ORD ER LOV

Særligt unge mennesker har i løbet af de seneste år fået et større fokus på klima, miljø og bæredygtighed, og interessen for togrejser, vegetarisk mad, affaldssortering og et generelt grønnere liv er steget markant. Denne udvikling kunne også mærkes, da udviklingsplanen skulle besluttes, fortæller Mathias:

“Det er vores børn og unge, der har forlangt at få målet om bæredygtighed med i udviklingsplanen, for de brænder virkelig for det. For dem er det ikke et politisk spørgsmål, om man skal handle bæredygtigt – det er et moralsk spørgsmål. Så hvis man ikke agerer over for bæredygtighedsprincipper, så er man i deres øjne rent faktisk en dårligere spejder. Selvom det lyder hårdt, så er deres budskab, at vi har et ansvar.”

Kristine supplerer og forklarer, hvordan korpset på nationalt plan vil arbejde med det bæredygtige mål:

“Hver gang, der sker noget stort på nationalt plan, skal vi som korpsledelse tænke bæredygtighed ind. Vi skal absolut hjælpe lokalt til at inspirere, men samtidig har vi også et ansvar på nationalt plan for at gøre vores arrangementer bæredygtige på bedst mulig vis. Det er jo rigtigt mange.”

Mathias er enig:

“Ja, et eksempel er selvfølgelig Spejdernes Lejr, hvor der er et forslag om at gøre lejren kødfri. Her er ideen fra de unge, at spejderne skal lære, hvordan man laver vildt lækker vegetarisk mad, så kødfri ikke er det samme som to snittede gulerødder og en håndfuld ris.

For os handler det ikke bare om, hvorvidt vi skal købe grøn strøm til vores ejendomme - vi er nødt til at gøre det til en del af den måde, vi er på og den måde, vi arbejder på. Derigennem har vi som spejderkorps også mulighed for at løfte et samfundsansvar. For hvis vi får klædt vores 28.000 børn på, så kan de rykke deres venner og deres familiemedlemmer, og vi kan få en effekt på op imod 200.000 danskere.”

FLERE LEDERE MED INSPIRATION

Når det kommer til udviklingsplanens mål om at tiltrække flere ledere, er spejdercheferne af den overbevisning, at grupperne selv må tage ansvar, men at korpsledelsen i høj grad skal være med

til at inspirere, forklarer Mathias:

“I DDS har vi selvstændige grupper, som selv vælger, hvad de vil og ikke vil, og hvad de lægger vægt på eller ikke lægger vægt på. Men på nationalt niveau kan vi sætte penge, fokus, frivillige og ansatte af til at lave nogle fede kurser og uddannelser for de ledere, der vil, ligesom vi kan stille nogle konsulenter til rådighed for dem, der gerne vil udvikle sig. Derudover kan vi hjælpe med lederrekruttering ved at producere materialer og kampagner, som grupperne kan låne og kopiere.”

Kristine supplerer:

“Som korpsledelse skal vi desuden have et stort fokus på at fremhæve de gode eksempler. Hvis der er nogle, der har lavet vildt godt spejderarbejde og derefter fået flere engagerede ledere, så prøver vi at sprede det gode budskab ved at gøre opmærksom på, hvor sej den givne gruppe har været. Den form for inspiration vil vi rigtig gerne være med til at give videre, så andre grupper

kan blive motiverede og tænke, at de selv kan gøre det samme. Så selvom det i sidste ende er de enkelte grupper, som bestemmer, hvordan det skal foregå hos dem torsdag aften, vil vi inspirere dem så meget, vi overhovedet kan.”

SPEJDERSPIRER I BETON

I de senere år har der været befolkningstilvækst i Danmarks større byer, hvilket har medført, at flere spejdergrupper spirer op mellem beton og asfalt. Hvis landets børn og unge skal blive ved med at begynde til spejder, skal spejderarbejdet nogle steder tænkes på helt nye måder, forklarer Kristine:

“Nu og i fremtiden er det vigtigt at arbejde med, hvordan man kan bruge de tilgængelige byrum og omgivelser på den bedste måde. Der er nemlig en del aktiviteter, hvor man kan få det samme udbytte, om man gør dem i en skov eller i et indkøbscenter, fordi det ofte er de samme udfordringer og metoder, der gør sig gældende.”

Men det er ikke kun grupper i byer, som skal overveje at tænke spejderarbejdet anderledes. Det gælder på sin vis alle spejdergrupper, og her vil korpsledelsen gerne være behjælpelige, forklarer Mathias:

“Helt konkret kunne vi forestille os en slags bytte-ordning grupperne imellem, så spejderne kan se, hvad der foregår andre steder. På den måde kommer det urbane i spil, mens der samtidig bliver udvekslet viden og skabt netværk på tværs af Danmark.”

På et mere overordnet plan ser spejdercheferne et potentiale i at udvikle et nyt spejderkoncept til grupper, som ikke har naturen tæt på, ligesom de er klar på tage dialogen med landets kommuner og Kommunernes Landsforening, når der skal laves nye byområder: “Vi vil arbejde for, at der bliver sat tid, penge, byrum og boligmasse af til, at der også kan være noget frivilligt foreningsliv, så der kan være nogle spejdere”, fortæller Mathias.

ET STORT TAG-SELV-BORD

Målet med udviklingsplanen står klart. Alligevel er spejdercheferne klar over, at det ikke er alle spejdergrupper, som vil komme til at arbejde med samtlige punkter fra udviklingsplanen, forklarer Mathias:

“Udviklingsplanen skal ses som et oplæg til det, som hele korpset synes er vigtigt, og det vi alle sammen forventer af hinanden. Men grupperne er meget forskellige, så vores rolle som spejderchefer og korpsledelse er i virkeligheden mere at være inspirator for et fællesskab og en retning, end det er at være personaleledere for en forretning. Derfor skal vi også acceptere, at grupperne har metodefrihed til at vælge til og fra.”

Kristine supplerer ved at fortælle, hvorfor udviklingsplanen er afgørende at holde Det Danske Spejderkorps i konstant udvikling:

“Korpset skal altid være i bevægelse og blive det, der er behov for. Vi er stadig relevante for børn og unge i dag, fordi vi holder fast i vores kerne og vores værdier, imens vi udvikler os til det behov, der er nu. Jeg tænker på samme måde, at udviklingsplanen skal hjælpe os med at være tidssvarende, så vores spejdermetoder stadigvæk kommer ud til vores børn og unge på en måde, som passer til deres liv, verden, og hvordan de lever i dag.”