Wide #33 2020

#33

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

INTERVIEW

Spejdercheferne om udviklingsplanen

JUNI 2020

GUIDE SPEJDEREVENTYR I UDLANDET

HJÆLP, MIN SPEJDER ER VEGANER!

FIKSFAKSERIET

LAV DIN EGEN PILEFLØJTE

INSPIRATION SKAB STÆRKERE LEDERFÆLLESSKABER

BÅLGUIDE, OPSKRIFTER AKTIVITETER, SPEJDERWIZZER OG MEGET MERE

BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

WIDE

KOLOFON Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

14 26 Skab stærkere lederfællesskaber

02

24 JUNI — 2020 04 Noter og nyheder Status på korpsets økonomi, spejdernyheder, apps-anbefalinger og nye steder at slå telt op.

12 Covid-19 i spejderland Sværdkamp og PLan T fortæller om, hvordan corona-virussen har påvirket deres arbejde.

JUNI — 2020

14 Spejdercheferne om udviklingsplanen Wide har taget en snak med spejdercheferne, om hvordan de vil arbejde udviklingsplanen på nationalt niveau.

18 Hjemmespejd – spejderaktiviteter i krisetider I foråret blev hjemmespejd det nye spejd!

20 Olivenspejderne – lærer om spejder hen ad vejen Wide har talt med gruppens stiftere, om hvordan man starter en velfungerende gruppe – uden overhovedet at have sovet i et telt før!

24 Guide til dine internationale muligheder som DDS’er Drømmer du om et spejdereventyr i et andet land? Læs med her!

Bliv inspireret af to grupper, som aktivt arbejder med fællesskabet mellem gruppens ledere.

28 Fiksfakseriet Lav din egen pilefløjte

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forside Sommeren står for døren, og spejderne er klar til at udnytte den danske natur.

Foto Morten Kirckhoff Redaktion Peter Tranevig, (ansv. redaktør), Sara Schou Holm (assisterende redaktør), Sissel A. Gammelgaard (redaktør), Esben Boye-Jacobsen, Kristina Havbo Kongsgaard, Mathilde Sofie Holm, Signe Hegelund, Nanna Hansen og Erik Korup Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S Annoncer redaktionen@spejder.dk

30 Hjælp, min spejder er veganer

Oplag 11.000

Få inspiration, tips og tricks til spejdere med særlige madønsker.

Tryk Reklame Tryk

34 Bedre bål, bedre mad Konkrete råd til forberedelse og optænding af det gode bål.

37 Gear Nyt fra grejfronten til sommerens ture.

38 Kalender Få inspiration til kurser, løb og andre arrangementer i august, september og oktober.

39 Aktiviteter Byg din egen bivuak og lav æbler med marcipan over bål!

Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter.

Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge.

Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps info@dds.dk WWW spejder.dk & dds.dk

30

Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32 64 00 99

LEDER

KÆRE LÆSER

E

ikke været sjovt at skulle undvære ugentlige spejdermøder og de mange sociale og lærerige arrangementer henover foråret, men I har taget ændringerne i stiv arm. Sjældent er der på Facebook blevet delt så meget inspiration og opbakning til nye måder at være spejder på. Vi har skrevet om nogle af hjemmespejd initiativerne på side 18.

Rigtig god sommer til jer alle sammen!

Hvorom alting er, og hvor åbent et Danmark vi befinder os i, håber jeg, I vil gribe til shelter-appen og stadig komme ud i den danske sommer.

Find en plet i solen og så må du have rigtig god læselyst, Sissel A. Gammelgaard, redaktør

Jeres historier inspirerer andre Har jeres spejdergruppe knækket koden til den helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet?

Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det?

Vi vil gerne høre jeres historier.

Send os en kort mail til redaktion@dds.dk, så ser vi på det.

JUNI — 2020

t spejder-forår kom og gik. Rigtig mange af jer havde garanteret glædet jer til forårets mange aktiviteter. Det er den tid på året, hvor jeg oftest trækker tørklædet over hovedet. Min weekendtaske når normalt knapt at blive pakket ud, før jeg igen er afsted på kursus eller spejderløb og til endnu en nat i soveposen. Men i år har været anderledes. Corona, eller COVID-19, har skabt en flod af store konsekvenser og omvæltninger på verdensplan - og det har også kunnet mærkes i vores spejderkorps.

Wide skulle i denne omgang have handlet om sommer. Om de varme dage, naturen i fuldt flor og de lyse nætter. Vi har i redaktionen gjort os umage for at skabe et magasin, der balancerer mellem corona og alt det, vi ellers gerne ville skrive om. Så du kan stadig finde inspiration til bålmad (også til vegetar-spejderen) på side 30, læse om vores nye spejderchefer på side 14, og om hvordan nogen, der aldrig havde været spejdere, har startet en spejdergruppe på side 20.

Men vi kommer ikke udenom at meget af det, der fylder i spejderverden og hos jer, desværre har været præget af aflysninger, så magasinet her er lidt anderledes, end det plejer.

Lockdown og spejder går umiddelbart rigtig dårligt hånd i hånd. Spejder handler først og fremmest om fællesskab. Det har

WIDE

NOTER

& NYHEDER

ANBEFALINGER AF GRATIS NATURAPPS

1. SHELTER

04

⊲ En enkel app, som viser dig mere end 2000 steder, hvor det er muligt at sove i shelter eller i telt nær dig. Samtidig kan du også søge efter, om stedet har bålplads, toilet, drikkevand, badefaciliteter og kanotilgang.

2. DANMARKS SVAMPEATLAS Bogen er 312 sider og kan købes i Spejder Sport til 299 kroner.

Du kan et ekse vinde mplar a ‘Boge f Det Da n om bålmad nske S ’ på facebo pejderkorp s’ oks d. 25. ide fra juni.

Bogen om bålmad

⊲ Med appen kan du se, hvor andre har fundet svampe nær dig, ligesom du kan tage billeder af den svamp, du har fundet og få et bud på hvilken art, det er. Men husk(!): Spis KUN svampe, du kender!

JUNI — 2020

Af Eva og Nicolai Tram ⊲ Bålet et det ultimative samtalekøkken.

Sådan beskriver Eva og Nicolai Tram en af de mest klassiske – og måske mest elskede – spejderdiscipliner. Ægteparret har skrevet ’Bogen om bålmad’, som indeholder et hav af opskrifter på alt fra blomkålskebab, banan med dulce de leche og ristede kastanjer til mere avancerede og udfordrende retter som fyldt blæksprutte, lammekølle og svineskank i saltdej.

Men ’Bogen om bålmad’ er mere end en kogebog – den er et helt opslagsværk i sig selv, som fortæller levende om de mange forskellige typer af bål, opbygningen, optændingen og udstyret.

Bogens læser får friheden til at sætte sig ved bålet og kigge ind i flammerne og lade roen falde over sig - med god samvittighed og med maden som påskud.

3. SEEK BY INATURALIST ⊲ Appen gør det let at identificere planter og dyr med dit kamera. I appens database er der viiirkelig mange forskellige arter, så der er god mulighed for at finde info om netop det, du har spottet i naturen.

FOTO JESPER HOLM-ERIKSEN

VIDSTE DU AT..?

34 % har været mere ude i naturen under coronakrisen.

Spejdernes Hjælpekorps

25 % har besøgt et nyt naturområde under coronakrisen.

TEKST SIGNE HEGELUND

men vidste du, at..?

mer som ste e k ans n tørre n 49 u en d → D 6 var de med k engæld g e 7 il d 9 1 T n in i gn. ens 0 de nog eter re en 198 ele 323 r m milli omme med h s e var vådest aller eter! milim

JUNI — 2020

Du danske sommer, jeg elsker dig

olut tur ra n abs → De te tempe målt højes ark blev hele m i Dan og ramte i 1975 rader! g 36, 4

→ Da des nmark t h en g e somm avde i 1 13,4 ennem er nog 987 de n snit ens g r a s inde kold den tem er ? v p T a e il r m r 2018 gen atur med est g ratu med e e somm æld ha på r på n v 17,7! genne er i 199 de vi 7 msn itste og mpe -

KILDE: DMI

KILDE: FRILUFTSRÅDET

Fra d. 15. marts til 1. maj blev der registreret mellem 70 % og 160 % flere besøgerne i naturområderne omkring de større byer.

kunne tage og give ordre tydeligt, udføre førstehjælp og kende til kemiske kampstoffer. Og nå ja, så skulle man også kunne lappe en cykel og betjene en telefon korrekt.

Allerede i korpsets første par leveår meldte 2500 spejdere fra alle spejderkorps og FDF sig til. Under krigen voksede det tal. Hjælpekorpsets medlemmer blev inddelt i tre undergrupper: Gruppe 1, som stod til rådighed for politi, brandvæsen, sanitetstjenesten og den tekniske tjeneste. Gruppe 2, der stod til rådighed for frivillige hjælpeorganer, mens gruppe 3 bestod af reserverne.

Alle spejdere blev udstyret med et rødt og hvidt armbind med teksten ’Spejdernes Hjælpekorps’ eller ’Spejdernes Odonnanskorps’, en gasmaske og en stålhjelm. Det gav dem sikkerhed og gjorde dem lette at genkende.

Spejdernes Hjælpekorps blev nedlagt efter krigen, men samfundssindet har spejderne ikke glemt.

05

33 % vil bruge mere tid på friluftsliv efter corona-krisen, end de gjorde før.

⊲ Når der opstår kriser, træder spejdere fra hele landet til. Sådan har det været tilfældet med udbruddet af corona-virus i år, hvor spejdere har bidraget med udstyr og plads til skoler og institutioner.

Men det var også tilfældet under 2. verdenskrig, hvor Spejdernes Hjælpekorps blev oprettet.

I 1939 kom en anmodning fra Socialministeriet til spejderkorpsene om brug for hjælp. De danske myndigheder manglede i første omgang hjælp til mulige evakueringer af blinde, døvstumme og invalide, men arbejdet udviklede sig under krigen.

Anmodningen ledte til, at Spejdernes Hjælpekorps blev dannet af de dengang fire spejderkorps. Deres formål var at yde spejderassistance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.

For at kunne blive en del af Spejdernes Hjælpekorps, skulle man være fyldt 18 år og have taget ’beredskabsmærket’. Det indebar blandt andet, at man havde kendskab til sit nærområde,

FOTO MORTEN H. VOLTELEN

WIDE 06 JUNI — 2020

STATUS PÅ KORPSETS ØKONOMI Covid-19 har bragt hele verden i en både anderledes og ukendt situation. Krisen har haft konsekvenser for rigtig mange lande, virksomheder og privatpersoner, og vi står alle sammen midt i en meget mærkelig tid, som ingen af os før har prøvet.

⊲ Hos Det Danske Spejderkorps har vi også mærket krisen, både i vores spejderaktiviteter og i vores økonomi. Både i grupper, divisioner og på nationalt plan kan de økonomiske konsekvenser mærkes. Vi arbejder derfor på at finde løsninger, som kan afbøde tabet af de indtægter, som vi har mistet mange steder. På tværs af korpset er det flere millioner.

På korpsrådsmødet i november besluttede vi, at vi skulle skære i omkostningerne for at forbedre vores fællesøkonomi - så uagtet Covid-19 skal vi spare. Som nævnt dengang, gennemførte vi også besparelser tidligt i 2019 for at begrænse forbruget - desværre har det ikke været nok.

Korpsledelsen har netop fået regnskabet for 2019, som viser et underskud på over 3 millioner kroner. Det kommer bag på os, det er meget utilfredsstillende, og det er ikke holdbart.

Vi skal passe godt på spejderkorpset. En del af det indebærer, at vi passer godt på økonomien, så vi også

fremadrettet har en sund og stabil økonomi. Siden vi blev valgt tilbage i november, og især i de forgange uger, har vi derfor arbejdet sammen med korpsledelsen på at få styr på vores økonomi, sådan at vi ikke bruger flere penge, end vi har. Det arbejde er ikke slut endnu, og vi har god hjælp fra vores nye generalsekretær Morten, samt Lisbeth, vores nye administrationschef, der begge tiltrådte i starten af 2020.

Vi skal have ryddet op i historikken og have en ny struktur for styring af økonomien, for korpset skal nu og i fremtiden have en stabil økonomi, der giver rum til små og store udviklingsprojekter. Det er et mål, vi mærker opbakning til fra frivillige og ansatte, og som vi er sikre på, at vi når. Men Covid-19 og 2019-regnskabet har gjort vejen en smule længere og en anelse sværere.

På vegne af korpsledelsen, Kristine Clemmensen-Rotne & Mathias Lysholm Faaborg

WIDE

Stenlænderne og Hjemmespejd.dk donerer 17.000 kroner til Læger Uden Grænser

Hjemmespejd. dk introducerede herefter mærket 'Hjemmespejd 2020', som blev solgt med overpris til 1000 spejdere i Danmark og Luxemburg. Formålet med mærket var at fastholde spejderne i spejderfællesskabet og samtidig rejse penge til Læger Uden Grænser.

Målet med indsamlingen var egentlig at samle 5.000 kroner ind, men fordi så mange spejdere bakkede op om projektet, nåede beløbet helt op på 17.000 kroner!

07

→ Da Danmark, skolerne og spejder lukkede ned tilbage i marts, fik en minileder hos DDS Stenlænderne den idé, at spejder kunne gøres hjemmefra - og dermed var ideen om hjemmespejd født.

I sidste måned offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet, at de udvider mulighederne for gratis overnatning med 77 statsskove i Danmark! Det betyder, at der nu er hele 275 steder, hvor du frit kan slå dit telt op for en nat.

Se hele listen over skove med fri teltning på naturstyrelsen.dk.

JUNI — 2020

FOTO GETTY

Nu må du slå dit telt op i hele 275 danske skove

WIDE

SPEJDERWIZZER 1. Mad

Hvad er Danmarks nationalret?

Stegt flæsk Frikkedeller Hakkebøf

2. IT

Hvad står USB for?

Universal Serial Bus United System Bundle Uniform Server Box

3. Spejderviden

08

I Det Danske Spejderkorps samles grupper i divisioner.

Hvad er De grønne pigespejderes modstykke?

Distrikter Kredse Regioner

4. Geografi

Hvor højt er Gåsetårnet i Vordingborg?

21 meter 26 meter 32 meter

5. Musik

Hvornår blev den første DDS spejdersangbog udgivet?

7. Spejderhistorie

Hvornår blev Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps slået sammen til et fælles korps?

1968 1973 1978

8. Dyreliv

Hvad er Danmarks nationalfugl?

Gråspurven Sanglærken Knopsvanen

9. Navne

Hvad er det mest populære kvindenavn i Danmark?

Anne Kirsten Mette

10. Bøger

Hvad hedder Anders And på svensk?

Donald Duck Kalle Anka Aku Ankka

1956 1964 1973

6. Grej

Hvilket land stammer den klassiske wildo-mugg fra?

JUNI — 2020

Svar: 1 = Stegt flæsk 2 = Universal Serial Bus 3 = Regioner 4 = 26 meter 5 = 1956 6 = Sverige 7 = 1973 8 = Knopsvanen 9 = Anne 10 = Kalle Anka

USA Sverige Schweiz

WIDE

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram Spejdersavn, #damncorona, online adventurespejderløb, #sammenhverforsig, genåbning, smukke søndagssolnedgange og #moredayslikethis. Wide har fundet pletskud fra forårets anderledes spejderliv!

JUNI — 2020

@DETDANSKESPEJDERKORPS

09

55.811 N 12.275 E

WIDE

10 JUNI — 2020

Deltagere på PLan Lyx 2019 → Dagen efter i overmorgen. I uge 42 blændes der igen op for 20 PLan-kurser landet over.

Tjek dds.dk/plan for mere info.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

WIDE

COVID-19 I SPEJDE∏LAND

12

Blomster og træer sprang ud, forårssolen var så småt begyndt at varme, og årstiden nærmest kaldte på kanotur med troppen, weekendture i det fri med juniorerne og en hel masse spejderløb. Men så kom Covid-19 og satte det hele på standby. Wide har taget en snak med holdene bag adventurespejdløbet Sværdkamp og ungdomskurset PLan T, om hvordan coronavirussen har påvirket dem. ↓

SVÆRDKAMP

JUNI — 2020

Sværdkamp er et spejderløb for seniorer, der indtil nu har kørt uafbrudt siden 1955. Løbet afholdes hvert år i bededagsferien og indeholder altid de samme fem discipliner: Dagsløb, natløb, O-løb, forhindringsbane og en hemmelig opgave. Wide har talt med Mia Rix, der er formand for Sværdkamp.

TEKST ERIK KORUP FOTO MICHAEL VELO HEEGA ARD & MORTEN BJERRUM LARSEN

Q — Hvordan har corona påvirket jeres løb?

A — Først og fremmest har vi valgt at aflyse løbet i 2020, da omstændighederne gjorde, at vi ikke kunne mødes på en optimal måde under planlægningen af løbet. Hele situationen skabte en usikkerhed i planlægningen og tog masser af fokus i den periode, hvor planlægningen normalvis for alvor går i gang. Vi ville gerne levere Sværdkamp af den sædvanlige kvalitet, men det var ikke muligt givet omstændighederne.

Q — Det er ret så monumentalt at aflyse Sværdkamp - et løb med 55 års spejderhistorie og enorm kultstatus for både voksne og unge spejdere.

Hvad er jeres tanker om det?

A — Selvfølgelig er 55 års spejderhistorie vigtig, men mange andre beslutninger fik vores spejderløb til at blegne i sammenligning. Spejderløbet blev ikke aflyst grundet samfundssind, men af frygt for at levere et Sværdkamp af en kvalitet, der ikke kunne leve op til deltagernes forventninger. Og hvis man kan aflyse konfirmationer og andre store begivenheder i hele landet, kan man også aflyse et spejderløb.

Q — Synes du, at I kunne have reageret anderledes end at aflyse løbet?

A — Nej, vi diskuterede indbyrdes vores alternativer til en aflysning, men det nuancerede billede af folks omstændigheder resulterede i, at vi kom frem til en meningsfuld måde at aflyse på. Det var vigtigt for teamet, at det ikke var en beslutning taget i alt hast, men noget, vi havde snakket ordentligt igennem.

Q — Tror du, at corona-situationen kommer til at påvirke afholdelse af kurset de kommende år?

A — Vi havde allerede booket et sted til løbet 2021, som vi måtte aflyse, men taget omstændighederne i betragtning, er det ikke en særlig slem omkostning. Hvis vi havde hængt på en udgift for det sted, vi har hovedkvarter, havde vi ikke haft mulighed for at tilbagebetale alle deltagere, fordi det udgør en betydelig del af budgettet, hvilket naturligvis ville have påvirket det økonomiske perspektiv for Sværdkamp de kommende år.

ANDERLEDES FORÅR

PLAN T

PLan T er et ungdomskursus i DDS, som bevæger sig rundt i landet og bruger kulturinstitutioner til at forme kurset. Samtidig er kurset spækket med friluftsliv og en god portion personlig udvikling. Wide har talt med PLan T’s kursusleder, Ida Tychsen.

Q — Hvordan har corona påvirket jeres kursus?

A — Vi skulle have haft første planlægningsweekend lige efter, at Danmark lukkede ned, og det var på dét møde, hele teamet skulle samles og få alt på plads omkring PLan T. Fordi folk havde sat weekenden af, endte vi med at holde et digitalt heldagsmøde. Mødet endte med at tage otte timer og indeholde gruppediskussioner, fælles debat og oplæg fra teamlederne.

Q — Hvilke alternative tiltag har I taget?

A — Vi har holdt også vores underholdningsindslag online, som var en slags spejderbaseret speeddating.

Vi lavede chatrum på planlægningsmødet, hvor vi snakkede med både kendte og nye ansigter på tomandshånd og lærte hinanden bedre at kende. Derudover lavede vi en ryste-sammen-aktivitet, hvor vi skulle op ad stolen og tage billeder af vores hjem, så vi kunne dele det med hinanden. Det var en rigtig fin og alternativ måde at komme tættere ind på livet af vores teammedlemmer.

Q — Kunne I have gjort noget anderledes i planlægningen af kurset?

A — Da onlinemødet var slut, stod vi ikke med et helt ugeprogram.

Alligevel synes vi, at det gik rigtig godt. Hvis vi havde trukket en mere streng “excel-ark”-tidsplan over hovederne på teamet, kunne vi måske være nået længere i planlægningen, men så havde vi nok ikke opnået den samme entusiasme og gode stemning. Vi føler, at vi på mødet gav folk en ordentlig sæk PLan-gejst, selvom det foregik online indenfor, i stedet for ude i naturen som vi plejer.

JUNI — 2020

Q — Tror du, corana kommer til at påvirke afholdelse af kurset i år?

A — Jeg er spændt på, hvor langt restriktionerne strækker sig, for hvis vi ikke kan mødes til vores kursus i juni, vil vores samarbejde med kulturinstitutionerne rundt i Danmark være svære at holde kørende. Men samtidig vinder vi ved, at der nok ikke er så mange, der skal ud og rejse, så vi kan mødes over sommeren og planlægge et par gange også. Vi er i hvert fald opsatte på at indhente det tabte!

“DET DANSKE SPEJDERKORPS ER STADIG RELEVANTE FOR BØRN OG UNGE I DAG, FORDI VI HOLDER FAST I VORES KERNE OG VORES VÆRDIER, IMENS VI UDVIKLER OS TIL DET BEHOV, DER ER NU.” På Korpsrådsmødet i november blev Kristine Clemmensen-Rotne og Mathias Lysholm Faaborg valgt som spejderchefer for Det Danske Spejderkorps. Samtidig blev den nye udviklingsplan ‘Vi skaber modige børn og unge’ vedtaget. Wide har taget en snak med spejdercheferne om deres mål for de kommende år, og hvordan de fra nationalt niveau vil arbejde med udviklingsplanen.

MATHIAS LYSHOLM FA ABORG

TEKST SARA SCHOU HOLM FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN, CHRISTOPHER HESSELBERG OG SØREN FRIBERG

KRISTINE CLEMMENSEN-ROTNE

WIDE 14

Spejdercheferne:

Udviklingsplanens fem temaer Modige børn og unge (hovedtema) Som spejdere udfordrer vi børn og unge. Hos os skal børn og unge få mod til at prøve nyt, mod til at være sig selv og mod på livet.

Vildskab i naturen Vi bliver glade af at være i naturen, og vi bliver glade af at bevæge os.

Som spejdere skal vi gøre begge dele.

Bæredygtighed i børnehøjde Som spejdere værner vi om naturen. Vi inddrager børn og unge i, hvordan og hvorfor vi træffer bæredygtige valg, og vi giver dem mulighed for selv at gøre en forskel for en bedre verden.

Flere ledere Vi skal tiltrække nye ledere og sikre, at erfarne ledere fortsat finder vores tilbud udviklende og meningsfuldt. Det gør vi ved at skabe attraktive lederfællesskaber og tilbyde forskellige måder at være engageret på.

Urban Scouting I byerne sker der nu en stor tilvækst i børnefamilier, som kun vil fortsætte de næste mange år. Den udvikling skal vi tilpasse os, så vi også i fremtiden sikrer, at en stor andel af børn og unge bliver spejdere.

UDVIKLINGSPLANEN

hverdagen. Men kernen i DDS er altså hverdagen. Det er her, hvor vi vil skabe flere modige børn og unge, hvor næsten alle grupper ønsker at få flere nye ledere med ombord, hvor vi bakser med ventelister i flere byer, hvor vi vil tage ansvar for klimaet og give spejderne flere vilde oplevelser, som de vil huske fremover. Det er kerneopgaven for DDS, og det er det, udviklingsplanen handler om, og den vej, vi vil gå.”

→

JUNI — 2020

MOD ER INDIVIDUELT Netop udviklingsplanen er en af de helt store opgaver, som spejdercheferne det næste halvandet år kommer til at arbejde med. Særligt planens hovedmål er Kristine begejstret for: “Hos os kan børn og unge få lov til at være modige på mange forskellige måder og på deres eget niveau, og jeg har oplevelsen af, at det gør en stor forskel for dem. Vi vil gerne have vores spejdere til at turde kaste sig ud i noget,

15

D

er er gået et halvt år, siden Kristine Clemmensen-Rotne og Mathias Lysholm Faaborg blev valgt som spejderchefer for Det Danske Spejderkorps. Siden klapsalverne lagde sig, og de sidste lykønskninger blev givet, har de sammen fundet ud af hvilken retning, korpset skal tage det kommende halvandet år, fortæller Mathias: “I de senere år har vi i DDS gennemført en masse gode ting, såsom store løb på tværs af korpset, samarbejde med Spejderne, afvikling af to Spejdernes Lejr, startet Ungdomsøen op og haft fokus på adventure spejd. Grupperne og spejderne er glade, og der er nogle tilbagevendende ting, som er fede. Det har også kostet en hel del blod, sved og kontanter, og når udviklingen går så stærkt, så har der måske ikke altid været det samme fokus på driften eller

KOMBINATION AF DET HÅRDE OG DET BLØDE I 2018 lavede Friluftsrådet en undersøgelse, der blandt andet viste, at 66 % af danske 2-15-årige aldrig har sovet udenfor, ligesom kun halvdelen af den samme gruppe har prøvet at klatre højt op i et træ.

“Det er da et problem!”, udbryder Mathias, inden han retorisk spørger, hvem der skal lære børn om vildskab i naturen, hvis det ikke er spejderne.

“Vildskab i naturen skal være noget aktivt, stærkt og robust kombineret med noget kærligt, varmt og trygt. Med det

WIDE

hvor de risikerer at få negativ feedback eller fejle. For i dag er det så essentielt at kunne lære børn at komme op på hesten igen.”

Mathias nikker og forklarer, hvordan korpset fra nationalt plan vil arbejde med målet om flere modige børn og unge: “Fordi modighed er så individuelt, skal vores arbejde også afspejles af det. Så til mikro- og minispejdere kan vi i korpset sætte fokus på det nationale tilbud Sov Ude, mens tropsspejderne i højere grad skal have muligheden for at mødes på tværs af landet. I forhold til klan- eller seniorspejdere kan vi arbejde med, hvordan det er modigt at løfte nogle af de samfundsopgaver og det ansvar, vi som spejdere lover at tage.”

Kristine forklarer yderligere, at korpset kan hjælpe grupperne på vej mod udviklingsplanens hovedmål gennem inspiration ved programstof med spejdermetoden, ‘learning by doing’-principperne og aktiviteter: “Hvis grupperne anvender de tilbud og den hjælp, der er fra korpset, så skulle de gerne have alt det materiale, der skal til, for at det bliver nemmere at lave et godt spejderprogram, der skaber modige børn og unge”, fortæller Kristine, inden hun understreger vigtigheden af de enkelte ledere ude i grupperne: “Det sidste stykke sker ude i interaktionen mellem spejderlederen og spejderen. Det er der, børnene føler fællesskab og tryghed – og finder modet til at turde lidt mere, end de selv troede.”

16

WIDE

HEADER

JUNI — 2020

→

har vi i DDS en masse aktiviteter, som man ikke kan finde ret mange andre steder,” fortæller Mathias, inden han forklarer, hvordan korpset vil arbejde med delmålet på nationalt plan: “I DDS er vi enormt privilegerede, fordi vi har nogle megaseje spejderledere. Nogle har stor erfaring med fælleskabs- og pædagogikdelen, mens andre kan skabe en masse vildskab på baggrund af alt det, de ved om kanoer og kajakker, eller om hvordan man styrer en klatrevæg. Vi har brug for begge typer af spejderledere. Men hvis man som leder ikke føler, at man nødvendigvis er en af grej-eksperterne og ikke kan sikre spejderne oplevelser af vildskab i naturen, så vil vi som korps hjælpe lederne på vej. Ved at udvikle vores ledere, tror vi på, at vi også kan udvikle vores børn.”

Gennem udviklingsplanens delmål skal der desuden sikres mere aktivitetsbaseret adgang til naturen i og uden for Danmark, og her vil korpset også gerne være behjælpelige for grupperne, fortæller Mathias: “For en gruppe kan det være en uoverkommelig opgave at planlægge en tur til Norge eller til et andet land i Norden, og det vil vi rigtig gerne være med til at gøre lidt nemmere på nogle af

de mere kedelige parametre. Samtidig vil vi på det politiske plan arbejde for, at spejderne bliver ved med at have adgang til naturparkerne.”

BØRNENES ORD ER LOV Særligt unge mennesker har i løbet af de seneste år fået et større fokus på klima, miljø og bæredygtighed, og interessen for togrejser, vegetarisk mad, affaldssortering og et generelt grønnere liv er steget markant. Denne udvikling kunne også mærkes, da udviklingsplanen skulle besluttes, fortæller Mathias: “Det er vores børn og unge, der har forlangt at få målet om bæredygtighed med i udviklingsplanen, for de brænder virkelig for det. For dem er det ikke et politisk spørgsmål, om man skal handle bæredygtigt – det er et moralsk spørgsmål. Så hvis man ikke agerer over for bæredygtighedsprincipper, så er man i deres øjne rent faktisk en dårligere spejder. Selvom det lyder hårdt, så er deres budskab, at vi har et ansvar.”

Kristine supplerer og forklarer, hvordan korpset på nationalt plan vil arbejde med det bæredygtige mål: “Hver gang, der sker noget stort på nationalt plan, skal vi som korpsledelse tænke bæredygtighed ind. Vi skal

absolut hjælpe lokalt til at inspirere, men samtidig har vi også et ansvar på nationalt plan for at gøre vores arrangementer bæredygtige på bedst mulig vis. Det er jo rigtigt mange.”

Mathias er enig: “Ja, et eksempel er selvfølgelig Spejdernes Lejr, hvor der er et forslag om at gøre lejren kødfri. Her er ideen fra de unge, at spejderne skal lære, hvordan man laver vildt lækker vegetarisk mad, så kødfri ikke er det samme som to snittede gulerødder og en håndfuld ris.

For os handler det ikke bare om, hvorvidt vi skal købe grøn strøm til vores ejendomme - vi er nødt til at gøre det til en del af den måde, vi er på og den måde, vi arbejder på. Derigennem har vi som spejderkorps også mulighed for at løfte et samfundsansvar. For hvis vi får klædt vores 28.000 børn på, så kan de rykke deres venner og deres familiemedlemmer, og vi kan få en effekt på op imod 200.000 danskere.”

FLERE LEDERE MED INSPIRATION Når det kommer til udviklingsplanens mål om at tiltrække flere ledere, er spejdercheferne af den overbevisning, at grupperne selv må tage ansvar, men at korpsledelsen i høj grad skal være med

UDVIKLINGSPLANEN kan blive motiverede og tænke, at de selv kan gøre det samme. Så selvom det i sidste ende er de enkelte grupper, som bestemmer, hvordan det skal foregå hos dem torsdag aften, vil vi inspirere dem så meget, vi overhovedet kan.”

SPEJDERSPIRER I BETON I de senere år har der været befolkningstilvækst i Danmarks større byer, hvilket har medført, at flere spejdergrupper spirer op mellem beton og asfalt.

Hvis landets børn og unge skal blive ved med at begynde til spejder, skal spejderarbejdet nogle steder tænkes på helt nye måder, forklarer Kristine: “Nu og i fremtiden er det vigtigt at arbejde med, hvordan man kan bruge de tilgængelige byrum og omgivelser på den bedste måde. Der er nemlig en del aktiviteter, hvor man kan få det samme udbytte, om man gør dem i en skov eller i et indkøbscenter, fordi det ofte er de samme udfordringer og metoder, der gør sig gældende.”

Men det er ikke kun grupper i byer, som skal overveje at tænke spejderarbejdet anderledes. Det gælder på sin vis alle spejdergrupper, og her vil korpsledelsen gerne være behjælpelige, forklarer Mathias: “Helt konkret kunne vi forestille os en slags bytte-ordning grupperne imellem, så spejderne kan se, hvad der foregår andre steder. På den måde kommer det urbane i spil, mens der samtidig bliver udvekslet viden og skabt netværk på tværs af Danmark.”

På et mere overordnet plan ser spejdercheferne et potentiale i at udvikle et nyt spejderkoncept til grupper, som ikke har naturen tæt på, ligesom de er klar på tage dialogen med landets kommuner og Kommunernes Landsforening, når der skal laves nye byområder: “Vi vil arbejde for, at der bliver sat tid, penge, byrum og boligmasse af til, at der også kan være noget frivilligt foreningsliv, så der kan være nogle spejdere”, fortæller Mathias.

JUNI — 2020

Du kan læse hele udviklingsplanen på d ds.dk/udviklingsplan

17

ET STORT TAG-SELV-BORD Målet med udviklingsplanen står klart.

Alligevel er spejdercheferne klar over, at det ikke er alle spejdergrupper, som vil komme til at arbejde med samtlige punkter fra udviklingsplanen, forklarer Mathias: “Udviklingsplanen skal ses som et oplæg til det, som hele korpset synes er vigtigt, og det vi alle sammen forventer af hinanden. Men grupperne er meget forskellige, så vores rolle som spejderchefer og korpsledelse er i virkeligheden mere at være inspirator for et fællesskab og en retning, end det er at være personaleledere for en forretning.

Derfor skal vi også acceptere, at grupperne har metodefrihed til at vælge til og fra.”

Kristine supplerer ved at fortælle, hvorfor udviklingsplanen er afgørende at holde Det Danske Spejderkorps i konstant udvikling: “Korpset skal altid være i bevægelse og blive det, der er behov for. Vi er stadig relevante for børn og unge i dag, fordi vi holder fast i vores kerne og vores værdier, imens vi udvikler os til det behov, der er nu. Jeg tænker på samme måde, at udviklingsplanen skal hjælpe os med at være tidssvarende, så vores spejdermetoder stadigvæk kommer ud til vores børn og unge på en måde, som passer til deres liv, verden, og hvordan de lever i dag.”

WIDE

til at inspirere, forklarer Mathias: “I DDS har vi selvstændige grupper, som selv vælger, hvad de vil og ikke vil, og hvad de lægger vægt på eller ikke lægger vægt på. Men på nationalt niveau kan vi sætte penge, fokus, frivillige og ansatte af til at lave nogle fede kurser og uddannelser for de ledere, der vil, ligesom vi kan stille nogle konsulenter til rådighed for dem, der gerne vil udvikle sig. Derudover kan vi hjælpe med lederrekruttering ved at producere materialer og kampagner, som grupperne kan låne og kopiere.”

Kristine supplerer: “Som korpsledelse skal vi desuden have et stort fokus på at fremhæve de gode eksempler. Hvis der er nogle, der har lavet vildt godt spejderarbejde og derefter fået flere engagerede ledere, så prøver vi at sprede det gode budskab ved at gøre opmærksom på, hvor sej den givne gruppe har været. Den form for inspiration vil vi rigtig gerne være med til at give videre, så andre grupper

WIDE

HJEMMESPEJD

JUNI — 2020

18

TEKST SISSEL A. GAMMELGA ARD FOTO PRIVAT OG OLIVER HAUBRO HWAM

Hjemmespejd Spejderaktiviteter i krisetider

JUNI — 2020

⊲ GENBRUGSKREATIVITET Hjemmespejdopgaverne har favnet bredt, så alle har haft mulighed for at være med. Også med materialer.

Tegnede regnbuer, hjemmebyggede sæbeboble-legetøj lavet af en sok eller en labyrint af paprør fra tømte toiletruller. Spejderhytten har i lockdownugerne ikke kunne danne en fælles ramme for spejderne med værktøj og materialer. Som vi plejer. Det har mange hjemmespejdopgaver omfavnet, så

⊲ ET VIRTUELT HAV AF MULIGHEDER Der har været mange platforme i spil i udbredelsen af hjemmespejd. Sortebrødrenes Trop mødtes i computerspillet Minecraft til spejdermøder. Der har de med hver deres figur brugt byggeklodser til at lave et flag, så de sammen - men hver for sig - kunne lave honnør.

Zoom har skabt et rum til gruppeledermøder for Alugod Gruppe, og live på Facebook har Valbyparkspejderne holdt online lejrbål, hvor alle er blevet opfordret til at deltage. Der har været mange måder fortsat at dele gejsten med spejderne, og internettet har skabt et virtuelt hav af muligheder.

19

D

er gik ikke lang tid fra Mette Frederiksen bad os om at blive hjemme, til at spejder fandt en form, der gjorde det muligt at rykke med. Vi kan hurtigt blive enige om, at spejder er sjovest i fællesskab og i patruljeliv, men med udfordringerne til trods har kreativiteten med hjemmespejd stormet frem. Særligt på Facebook er opgaver, inspiration og skulderklap blevet delt stort i løbet af corona-krisen. Hjemmespejd har forsøgt at holde fast i spejderånden i et mærkeligt forår, hvor spejder pludselig var noget, vi gjorde hver for sig.

⊲ MÅSKE VI KAN LÆRE NOGET? Selvom corona har skabt et stort savn til spejderkammerater, ledere og de ugentlige møder, kan vi måske stå med en læring efter krisen. Kan hjemmespejd bruges til noget? Seniorspejdere, der er flyttet fra deres hjembyers lokale spejdergrupper til andre dele af landet, har kunne deltage i virtuelle spejdermøder og gense spejderkammerater.

Og spejdere, der i mange uger ikke trækker spejdertørklædet over hovedet, er blevet holdt til ilden. Hjemmespejd har fastholdt kontakten til spejderne, og måske aktiviteterne også har afveget nogle frameldinger? Kan man genopfinde hjemmespejd i andre perioder, som længere ferier eller i stedet for aflyste møder? Mange grupper har lært, at det også kræver overskud fra forældre for at fungere, og ikke alle familier har det overskud. Det skal selvfølgelig tænkes med. For under et år siden diskuterede vi som spejderkorps, hvilken betydning rammerne har for vores spejderarbejde.

Hvordan man klarer de klassiske spejderdyder, når hytten er udskiftet med en kælder på Østerbro. Hjemmespejd har været en kreativ løsning på det ultimative benspænd for vores måde at være spejder på. Måske er konceptet kommet for at blive? På dds.dk kan I finde en oversigt over nogle af de gode initiativer rundt omkring fra spejderland, hvis I skulle få brug for dem en anden gang.

WIDE

spejderne har skulle være kreative med genbrugsmaterialer, og hvad hjemmet har kunne byde på. Man kan meget med meget lidt.

WIDE

OLIVEN SPEJDE∏NE

JUNI — 2020

20

TEKST SISSEL A. GAMMELGA ARD, WIDE-REDAKTIONEN BILLEDER PRIVAT FRA OLIVEN SPEJDERNE

Hverken Essa Taha eller Mohammed Soueidan havde prøvet at sove i telt eller tænde et bål.

De ville bare gerne skabe lokale forandringer for børn.

Uden på forhånd at kende til spejderverden, har Oliven Spejderne på kort tid vokset sig til en stor gruppe i Gellerup i Aarhus.

Wide har snakket med de to medstiftere om, hvorfor det lige blev spejder, de startede op, og hvordan man egentligt griber sådan en udfordring an.

LÆ∏E∏ OM SPEJDE∏ HEN AD VEJEN “J eg troede, at Essa sagde det for sjov,” fortæller Mohammed om første gang, han blev præsenteret for Essas idé om at starte en spejdergruppe.

Ingen af de to kendte til at være spejder, men Essa havde en kammerat i Sverige, der havde fortalt ham om spejderbevægelsen.

Mohammed og Essa er begge vokset op i Gellerup, og de ville gerne skabe en positiv forandring lokalt. Det vigtigste var at få børnene og de unge ud i naturen og væk fra mobilerne. Det kunne være spejder, som samtidigt var et alternativ til de konkurrenceprægede sportsgrene, fodbold og svømning, der dyrkes meget i Gellerup.

Så de gik i gang. Og inden der var gået tre dage, havde 50 børn meldt sig ind i gruppen.

“Det var lidt et chok. Vi tænkte ikke, det ville blive så stort - og vi vidste jo endnu ikke, hvordan man tændte et bål!” genkalder Essa sig.

De to mænd blev overvældede af den store interesse for den nye spejdergruppe, og de besluttede sig for at sætte det hele på standby, indtil de var klar til at sætte projektet ordentligt i gang.

“Det var en stor udfordring at starte noget op, der var så ukendt. Det havde været noget andet, hvis vi skulle starte en fodboldklub, for det kender jeg jo,”

Oliven Spejderne ligger ved Gellerupparken i Brabrand, Aarhus.

Gruppen har knap 100 spejdere og 22 ledere.

Vi har talt med de to medstiftere, gruppelederen Mohammed Soueidan, der er pædagog, og Essa Taha, som er selvstændig.

Spejdergruppen startede i januar 2019.

fortæller Mohammed, der har været fodboldtræner i 15 år.

De næste måneder brugte de på at stable en forening på benene. Der var meget at tage stilling til med flere spejderkorps og mange farver tørklæder at vælge mellem. De kiggede ud i deres netværk, og fik både en kvinde, der tidligere havde været spejder, og en engageret fyr fra Børn- og ungebyrådet med på holdet. Sammen uddelte de ansvarsområder og fandt ud af, hvad de manglede at blive gode til. De skulle være en del af et spejderkorps, de skulle på kursus, og så skulle de lære at tænde et bål.

OLIVEN SPEJDERNE

21

det videre. I dag bliver de nye ledere klædt godt på og ved, at man ikke skal være den bedste til hverken bål eller knob for at være spejderleder.

“En leder skal være sig selv og kunne give omsorg til børnene. De skal selvfølgelig have respekt for andre og give plads til alle, men at kunne tænde et bål er bare en lille del af spejderlivet.

Størstedelen er, hvem man er som menneske,” siger Mohammed.

Der er meget at forholde sig til, når man starter en ny spejdergruppe. For Essa har det været vigtigt, at de tog et skridt ad gangen, så lederne netop ikke følte, at de skulle kunne det hele.

De startede med det mest basale. For at kunne tænde et bål, skal man have knivbeviset, så man kan snitte nogle spåner. Derefter tog de øksebeviset, så de kunne hugge brænde og lære om brandsikkerhed. Og til sidst tog de bålmærket. Man skal kunne kravle, før man kan gå.

“Vi har kun taget stilling til de mærker, vi skulle bruge. Da vi ville bygge en bænk, tog vi et mærke om at binde knob, så vi kunne binde den rigtigt.”

I takt med at spejdergruppen har fundet fodfæste, har både spejdere og ledere også fået det basale mere på plads. Mærkerne har de taget ud fra, hvad de havde brug for at kunne, men også hvad spejderne har ønsket at arbejde med. Det planlægger de sammen hver tredje måned.

WIDE

SKAL SPEJDERLEDERNE HAVE ALLE MÆRKERNE PÅ FORHÅND? Uniformsmærkerne har været en stor hjælp for Oliven Spejderne og en guide til, hvad man kan lave som spejder.

Men hvad skal man kunne, før man kan blive spejderleder? Det satte den nye spejdergruppe i starten spørgsmålstegn ved, for med mere end 100 spejdermærker på dds.dk var der meget at lære. Lederne var lige så grønne i at være spejdere, som bestyrelsen var.

“Meget læring er kommet hen ad vejen,” forklarer Mohammed.

Han fortæller, at de mistede nogle ledere i starten, fordi lederne troede, de skulle kunne det hele for at kunne lære

JUNI — 2020

WIDE

OLIVEN SPEJDERNE “Vi skal ikke igennem alle mærkerne.

Vi har vendt det om, så hvad er det, vi har brug for? Det er den vej, vi går,” fortæller Essa.

I spejdergruppen har de været gode til at række ud til deres netværk efter hjælp. Når man ikke kan det hele fra start, må man finde nogen, der kan. På den måde har de fået hjælp til at binde knob, bruge kort og kompas og lave parkour.

“Jeg havde ikke prøvet at sove i telt før. Første gang jeg var afsted var i sne- og regnvejr med 15 tropsspejdere.

Det er en god idé at lukke teltet, hvis man vil holde varmen”

JUNI — 2020

22

— Mohammed Soueidan

GRÆNSEOVERSKRIDENDE PÅ EN GOD MÅDE Mohammed har gjort sig mange erfaringer undervejs. Det har været en udfordring, men også en positiv oplevelse at starte noget helt nyt op. Til tider har det også været en kold fornøjelse.

“Jeg havde ikke prøvet at sove i telt før. Første gang jeg var afsted var i sneog regnvejr med 15 tropsspejdere. Jeg ville gerne holde overblikket og kunne se over til spejdernes telte, så jeg lod teltet stå vidt åbent. Det er sådan nogle småting, man lærer hen ad vejen. Det er en god idé at lukke teltet, hvis man vil holde varmen,” fortæller Mohammed grinende.

Men mest af alt er Mohammed blevet virkelig imponeret over spejderbevægelsen.

“Jeg fortæller folk, at jeg aldrig skulle have været fodboldtræner - jeg skulle være blevet spejderleder for mange år siden!”

Siden han og Essa igangsatte projektet, har han læst meget op på spejder og spejderliv. Det er særligt børn leder børn-tankegangen, der begejstrer ham.

“Jeg har været fodboldtræner i mange år, og jeg oplever fodboldspillere mere som egoister. Nok er man 11 mand på et hold, men mange fokuserer på at blive en af de 11 spillere i startopstillingen. Der er selvfølgelig også et fællesskab til fodbold, men spejder giver

noget helt andet. Det giver selvværd, der er plads til det enkelte barn, og de opbygger en god og sund identitet.”

RAMALLAH-SPEJDERNE BLEV TIL OLIVEN SPEJDERNE Imens Essa og Mohammed gik med idéen om at starte en spejdergruppe, var en allerede eksisterende gruppe i Gellerup ved at lukke. Ramallah-spejderne havde de seneste år haft dalende medlemstal. Deres gruppe udsprang fra den libanesiske spejdertradition, der er af en lidt anden karakter, end vi kender det i Danmark. I Libanon er spejder en slags klub og mødested for folk i alle aldre, og Ramallah-spejderne dyrkede både sport sammen, dansede folkedans og spillede musik. Men som ordsproget går, er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

De to grupper udvekslede erfaringer, og Ramallah-spejderne overdrog både materialer og deres godkendelse fra kommunen til den nye gruppe. Så skulle

gruppen bare have et nyt navn. Mange af de unge i området har palæstinensisk baggrund, og det har inspireret navnet, selvom spejdergruppen er for alle.

“Navnet skulle forbinde naturen med noget, de allerede kender, og oliventræerne er et meget kendt symbol i Palæstina,” fortæller Essa.

Spejderskjorten tager man ikke af efter en time på banen, som man gør det med fodboldtrøjen. Man har den på i hele weekender ad gangen, og den symboliserer, at man er en del af et fællesskab. Essa genkalder sig en oplevelse med en tropsspejder, hvor en af de andre spejdere sad alene. Den unge patruljeleder gik af sig selv over til spejderen og fik rykket rundt på patruljen, så han ikke længere sad udenfor og kom med i samtalen.

Oliven Spejderne er ikke et mirakel, siger Essa med smil i stemmen, men han kan se, at både hans egne børn og de andre spejdere har rykket sig på halvandet år.

Få m ledi ed ge st pl ar ad tt s il er au i 1 gu 0. st kla 20 ss 20 e

HVER DAG KAN BLIVE ET EVENTYR

Kender du nogen, der vil med på eventyr?

På Brejning Efterskole står der projektledelse, friluftsliv, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftslivet, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i et hverdagseventyr med 114 nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften.

Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk og besøge os til Efterskolernes Dag d. 27. september 2020.

WIDE

REJS UD I VERDEN SOM SPEJDER

GUIDE TIL DINE INTERNATIONALE MULIGHEDER SOM DDS’ER

24

Som spejder hos Det Danske Spejderkorps har du et hav af muligheder, hvis du har mod på internationale eventyr. Uanset om du rejser afsted som tropsspejder, seniorspejder eller erfaren leder, er der muligheder hvert eneste år, året rundt.

⊲ Denne artikel giver dig overblik over DDSrelevante internationale arrangementer, og hvor du kan finde mere information. Vil du høre mere, eller giver noget i artiklen anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christine og Anders, der er DDS’ kontaktpersoner til paraplyorganisationerne WOSM (World Organization of the Scout Movement) og WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girls Scouts).

International Commissioner, WAGGGS (IC) Christine Fribert Thusgaard: ic@dds.dk Vice International Commissioner, WOSM (Vice IC) Anders Finderup: viceic@dds.dk

JUNI — 2020

INTERNATIONAL ROWER WEEK Hvad: Otte aktivitetsspækkede dage med jævnaldrende fra hele verden. Afholdes over nytår og sommer.

Hvor: Kandersteg, Schweiz.

Hvem: Alle spejdere på 16-26 år, der er medlemmer af WOSM eller WAGGGS gennem deres korps. Som DDS’er er du medlem af WOSM/WAGGGS. Du kan deltage som enkeltperson eller med en ven eller to.

Mere information: www.kisc.ch/programme-adventure/ international-rover-week-summer-2020

NORDIC ADVENTURE RACE Hvad: Et internationalt 6-dages adventureløb.

Hvor: Færøerne i 2020 - dog med forbehold for coronapandemiens udvikling. Desuden er løbet planlagt til at blive afholdt i Danmark i 2021 med teamet bag Cicero som arrangør.

Hvem: 13-16 årige spejdere fra hovedsageligt Sverige, Norge, Island, Færøerne, Finland og Danmark.

Mere information: www.dds.dk/arrangement/ nordic-adventure-race-2020

JOTA JOTI Hvad: En digital platform, hvor spejdere fra hele verden mødes til chat, radiokommunikation og streamede live shows. Formålet er at mødes og lære noget nyt, og aktiviteterne kan for eksempel bestå af konkurrencer og quizzer.

Hvor: Online.

Hvem: Alle spejdere fra hele verden kan deltage. Man kan deltage individuelt eller med sin trop, klan eller en anden gruppe spejdere.

Mere information: www.jotajoti.info og www.dds.dk/ arrangement/jotajoti

INTERNATIONALT

Hvad: International sommerlejr og ungdomsjamboree for flere tusinde spejdere.

Hvor: Irland.

Hvem: Deltagere skal være mellem 18 og 25 år, mens folk, der er fyldt 26, kan søge om at tage med som en del af det Internationale Service Team (IST).

Mere information: www.worldscoutmoot.ie og dansk deltagelse www.facebook.com/ DanishContingent/

TIP: Den foreløbige tilmeldingsfrist er d. 1. juni 2020. Tjek hjemmesiden for at se, om den skulle være blevet forlænget.

Hvad: Spejdernes største internationale sommerlejr, som afholdes hvert fjerde år på skiftende kontinenter. På denne WSJ forventes der at komme 50.000 teenagere fra 169 lande.

Hvor: Sydkorea.

Hvem: 13-18-årige som deltagere, mens spejdere på 18+ kan deltage som staff.

Mere information: www.2023wsjkorea.org/_ html/2023wsj.html

• Pax Logde, England • Our Charlet, Schweiz • Nuestra Cabaña, México • Sagnam, Indien • Kusafiri, Afrika (skiftende lokationer)

VERDENSSPEJDERCENTRE WOSM

HELEN STORROW SEMINAR (WAGGGS)

• Kandersteg, Schweiz

Hvad: Et arrangement med fokus på lederudvikling, adventure, miljøhensyn og bæredygtighed.

Hvor: Our Charlet i Kandersteg, Schweiz.

Hvem: 18-25-årige kvindelige DDS’ere, der på baggrund af en ansøgning udvælges til at deltage på vegne af DDS.

Hvem: Centrene kan besøges af enkeltpersoner, der for almindelige hostelpriser kan få en overnatning, samt i forbindelse med gruppeeller grenlejr.

Mere information: Udover blot at besøge centrene, kan du også blive frivillig for en kort eller en længere periode. Derudover kan du på det pågældende centers hjemmeside og sociale medier kontakte dem forud for et besøg. Hvis du har brug for mere information, kan du ligeledes skrive til Christine Fribert Thusgaard og Anders Finderup.

THE ACADEMY Hvad: Årligt europæisk arrangement med fokus på udvikling og netværk.

Arrangementet er tiltænkt spejdere, der er aktive på nationalt niveau.

Hvor: Skiftende lokationer rundt omkring i Europa.

Hvem: DDS’ere, der på baggrund af en ansøgning udvælges til at deltage på vegne af DDS. Mere information: www.thesgacademy.eu/about/

Mere information: www.wagggs.org/en/what-we-do/ lead/HSS/ Hvordan kommer jeg med?

Følg med på Facebooksiden Internationale Spejderoplevelser, hvor det bliver slået op, når man kan ansøge om at komme afsted som repræsentant for DDS. Opslaget bliver desuden delt i den uofficielle Facebookgruppe for Det Danske Spejderkorps og på dds.dk.

Stadig nysgerrig på verdensomspændende spejd?

Et eksempel på hvad vi kan opnå, når vi organiserer os internationalt, ser vi i forbindelse med FN’s 17 verdensmål. Her står 50 millioner spejdere bag verdens største koordinerede ungdomsbidrag, og indtil du kan komme ud i verden som spejder, kunne det være et godt sted at starte. Er jeres gren eller gruppe allerede med i verdensmålsindsatsen?

Find inspiration i det internationale program “Scout for SDG” her: www.sdgs.scout.org.

JUNI — 2020

TIP: Deltagelse på en Jamboree er en stor oplevelse, men det er desværre ikke helt billigt. Derfor kan det være en god idé at begynde at spare op til lejren i 2023 allerede nu.

VERDENSSPEJDERCENTRE WAGGGS

Hvad: Et årligt arrangement for kvindelige spejdere i hele verden med fokus på lederudvikling, kulturforskelle og netværk.

Hvor: Skiftende lokationer.

Hvem: 20-30-årige kvindelige DDS’ere, der på baggrund af en ansøgning udvælges til at deltage på vegne af DDS. Mere information: www.wagggs.org/en/what-we-do/ lead/jls/

25

WORLD SCOUT JAMBOREE 2023

JULIET LOW SEMINAR (WAGGGS)

WIDE

MOOT 2021

WIDE

Skab stærkere lederfællesskaber Bag enhver god spejdergruppe er et godt lederfællesskab. Men det kan være svært at bevare den nære relation mellem lederne, når man ikke ses til de ugentlige spejdermøder, som det har været tilfældet de seneste måneder.

Wide har snakket med to gruppeledere, som fortæller om deres erfaringer med vedligeholdelse af lederfællesskabet – både under corona-karantænen og under normale omstændigheder.

26

TEKST SARA SCHOU HOLM FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN, JESPER HASFELDT HOLM-ERIKSEN & JENS THYBO

“FÆLLES HISTORIER GØR LEDERFÆLLESSKABET STÆRKT” Stjernegruppen i Odense har knap 60 gren-, spor- og hjælpeledere, samt gruppeassistenter.

Wide har talt med Christine Wille, som er gruppeleder.

Q — Hvordan er lederfællesskabet i jeres gruppe?

A — Selvom vi er en meget stor gruppe, så er fællesskabet rigtig stærkt både i de enkelte grene og i gruppen som helhed.

JUNI — 2020

Q — Hvordan er I nået dertil?

A — Helt generelt har vi rigtig meget fokus på at vedligeholde og understøtte lederfællesskaberne i gruppen.

Vi har et mantra om, at det skal være let at være leder hos os. Derfor har vi valgt at have en stor gruppeledelse på tre gruppeledere, så lederne først og fremmest kan fokusere på at lave spændende spejderarbejde for de spejdere, der er i deres gren.

Derudover har vi i gruppen fokus på, at man som leder skal have nogle sjove oplevelser sammen med ens medledere. Hvert år har vi derfor tre tilbagevendende begivenheder, som skal styrke det interne lederfællesskab. I januar har vi altid en “tak-for-i-år”-middag, mens vi i foråret har et ledertræf, hvor vi arbejder på vores egen grund. I efteråret har vi hvert år en hel weekend, hvor vi forsøger at lave noget interessant på et højt niveau, som kan udvikle vores ledere. Til samtlige arrangementer forsøger vi at skabe sjove oplevelser, som bliver til fælles historier og referencepunkter, de husker. Vi tror på, at det gør lederfællesskabet stærkt.

Q — Hvordan har I forsøgt at bevare det gode lederfællesskab under corona-karantænen?

A — Gennem corona-tiden har vi først og fremmest holdt ledermøder via Zoom. Derudover har vi arbejdet med, at lederne ikke har skulle føle, at de var ladt alene, men i stedet at de stadigvæk er en del af fællesskabet. I gruppeledelsen har vi derfor været i tæt dialog med alle grenene, hvor vi har fået input og ideer, samt talt om ledernes bekymringer for regler og praktik, når vi genopstarter spejderaktiviteterne. Det vil vi i gruppeledelsen omsætte til regler og praktik for vores spejderledere, så det bliver nemt at komme tilbage til spejderarbejdet og fællesskabet. Vi har valgt at arbejde sådan, fordi det ikke skal være den enkelte grenleders ansvar, at vi kommer godt tilbage igen – det er i fællesskabet, at vi kan løfte på mange forskellige måder.

Q — Er der noget, I vil gøre anderledes efter corona-krisen?

A — I endnu højere grad end tidligere vil vi arbejde videre med, at den enkelte leder ikke skal tænke i, hvad der praktisk skal gøres i vores spejdergruppe. I stedet skal de altid føle, at der er nogen, der har deres ryg, og at det er let at være leder hos os. Hvis vi skal have nogle aktive frivillige, som trækker et stort læs ude ved vores spejdere, er det noget, vi skal tænke over i endnu højere grad end før.

LEDERFÆLLESSKAB

Ballerup Gruppe har omkring 50 ledere, som enten kommer hver uge eller en gang om måneden.

Wide har talt med gruppeleder, Eva Ravn Nielsen.

Hvert forår lægger vi desuden lederkabalen forfra. Hos os har vi for eksempel ikke en fast juniorledelse, som har siddet der i otte år.

I stedet spørger vi nye og gamle ledere, om de har lyst til at blive i deres gren eller prøve en ny.

På den måde lægger vi kabalen med de kort, vi har til rådighed, og lederne får mulighed for at lære hinanden at kende på kryds og tværs.

Q — Hvordan har I forsøgt at bevare det gode lederfællesskab under corona-karantænen?

A — Inspireret af nogle af de andre spejdergrupper rundt omkring i landet, har vi holdt ledermøder online.

Vi har også en facebookgruppe for lederne, hvor vi skriver, kommunikerer og deler information.

Derudover er vi i gang med at planlægge et lederarrangement, hvor vi kan overnatte i hver vores telt og mødes om et bål, lave mad, snakke og huske vores fællesskab.

Q — Er der noget, I vil gøre anderledes efter corona-krisen?

A — Vi vil formentligt glæde os endnu mere over det fællesskab, vi har.

Hvis du vil læse mere om lederfællesskaber og udvikling af spejdergruppen, kan du købe bogen ‘Den gode gruppe’ i Spejder Sport.

Som leder hos os er det muligt at komme ind med forskellige engagement, for det er langt fra alle, der kan lægge så mange timer, som nogen af os gør. Det, at man kan være leder på sin egen måde, gør, at mange kan se sig selv som en accepteret del af fællesskabet.

5 gode råd til et stærkere lederfællesskab 1. Lav lederarrangementer uden spejderne, hvor I kan få oplevelser sammen som ledergruppe.

Uanset om det er oplevelser i den lokale skov eller på weekendture, vil der blive skabt en fælles referenceramme og dermed et bedre sammenhold.

2. Bland lederne på tværs af grenene, når I er på aktiviteter, ture og planlægningshold. Den store gruppedynamik bliver stærkere, når alle kender til alle.

3. Fokuser på fælles udvikling i ledergruppen. Fælles opgaver skaber fælles historie, som er energi, der kan trækkes på i det daglige spejderarbejde.

4. Accepter, at alle kan komme ind med forskelligt engagement og kan bidrage med forskellige kompetencer.

5. Vær åben og nysgerrig over for nye ideer, tiltag og initiativer.

Selvom alle mennesker er forskellige og kommer fra forskellige udgangspunkter, kan de sagtens bidrage til både gruppen og fællesskabet.

Brug forskelligheden i ledergruppen som et gode.

JUNI — 2020

Som en social aktivitet har vi fællesspisning inden hvert ledermøde.

Vi har en kultur med meget rummelighed, så hvis man ikke kan eller vil være med til ledermødet, er man stadig velkommen til spisningen inden. Hvis det derudover passer bedst, at du tager dine børn med, så gør du det. For det er vigtigt for vores fællesskab, at vi ser og kender hinanden.

27

Q — Hvordan er lederfællesskabet i jeres gruppe?

A — Jeg tror, at de fleste vil sige, at vi har et godt, rummeligt og stærkt lederfællesskab, hvor man kender mange, og hvor man hører til.

Hos os er man velkommen som ny – om man er forælder uden spejdererfaring eller en 16-17-årig gymnasieelev, så hører man til, hvis man vil være med.

Q — Hvordan er I nået dertil?

A — Vi lægger stor vægt på holdånd. Vi er en fælles ledergruppe, og alle ledere føler en tilknytning og et ansvar for alle grene, og derfor varetager vi også mange forskellige opgaver.

WIDE

“MAN HØRER TIL, HVIS MAN VIL”

Derudover er vi tit på gruppesommerlejr, og der lærer vi hinanden endnu bedre at kende, fordi vi samarbejder så meget. Når børnene er puttet, samles vi ledere om bålet og holder lederlejrbål, hvor vi hygger, synger og snakker. Her udveksler vi alt, vi har på sinde – lige fra hvordan vi håndterer minier og hjemve, og hvilke visioner vi har for patruljearbejdet, til hvad vi laver som privatpersoner.

28

WIDE

FIKSFAKSERIET

LAV DIN EGEN PILEFLØJTE

Når kalenderen rammer det tidlige forår, begynder solen og varmen at sende signaler til træerne om, at det er på tide at sende saft og energi op gennem rødderne og ud i bladene. Træerne lytter og begynder transporten, hvorefter barken bliver nemmere at pille af. Når barken er allermest løs, er tiden perfekt til at lave pilefløjter – og det er faktisk lige nu!

JUNI — 2020

TEKST & FOTO ESBEN BOYE-JACOBSEN

Materialer • En skarp dolk.

• Et stykke pil, ca. 10-12 cm langt og 2 cm i diameter.

Fremgangsmåde 1. Når du finder dit stykke pil, så skær den ene ende fladt af og den anden ende skæres af i en ca.

45 graders vinkel.

2. Ca. 2 cm fra kanten skæres der et lille hul. Dette hul kaldes “lydhullet”.

3. I den anden ende laves en rille hele vejen rundt.

Vær sikker på, at du har skåret helt ind til træet.

4. Herefter banker du forsigtigt med skæftet af din dolk hele vejen fra mundstykket og ned til rillen.

Når du gør det, løsner du barken yderligere. Med lidt forsigtighed og tålmodighed, kan du fjerne barken uden at ødelægge den.

5. Det løse stykke træ skal nu skæres over to steder: 1. ‘Bundstykket’: Skæres ca. 2 cm. fra bunden 2. ‘Klangrummet’: Lige der, hvor du har skåret lydhullet, skærer du også mundstykket over.

● I den lille stump, som nu er mundstykket, skærer du 1-2 mm. af på oversiden, så der kan passere luft, når du putter det tilbage i barken. ● Du har nu tre stykker i alt, som kan sættes sammen.

Når du puster i mundstykket, spiller fløjten.

JUNI — 2020

● Du kan eventuelt eksperimentere med længden på det stykke, du skærer af bundstykket, i forhold til hvor dybt du stikker det ind i fløjten. Lyden ændrer sig nemlig alt efter, hvor stort klangrummet er. Det er i princippet det samme, man gør, når man spiller på en fløjte og sætter fingrene over hullerne.

WIDE

BÆREDYGTIGHED

HJÆLP,

IL

LM

OG NA N N A H AN

SE

N

·F

TT

G P RI VAT F R A YO NA

MA TH

O EH

GE

T E K ST

SO

FI

TO

D

E

30

ER

O NN

A

JUNI — 2020

MIN SPEJDER VEGANER! Det kan være en udfordring at købe ind til lejre og ture, når man har en spejder, der ønsker specialkost.

Wide har taget en snak med Nanna Hansen, der er veganer, om hendes oplevelser med mad i Det Danske Spejderkorps, og om hvordan hun mener, man som leder bedst muligt håndterer spejdere med særlige madønsker.

WIDE

“Når man er veganer, bliver man automatisk stemplet som aktivist.

Der er nogle veganere, der er aktivister - det er vi ikke alle sammen”

Nan Han na sen 22 å r

— Nanna

Gensidig respekt er nøglen For Nanna er respekt det ultimative nøgleord, når det gælder menneskers valg.

Alligevel møder hun af og til modstand og uforståenhed over for sine madvaner: “Det er vigtigt med gensidig respekt i forhold til hinandens diæter. Det gælder tøj, religion og alt muligt andet

- og det gælder selvfølgelig også mad,” siger Nanna, inden hun fortsætter: “Jeg synes, det er vigtigt at være åben omkring ens valg af mad, og jeg synes samtidig, det er vigtigt at stille spørgsmål til det at fravælge kød. Det at være veganer er ikke så farligt eller eksotisk, som det lige kan lyde.”

→

JUNI — 2020

Men spiser veganere ikke fisk?

Ofte bliver Nanna mødt af antagelse om, at hun spiser fisk. Og Nanna forstår sagtens den forvirring, der kan opstå omkring de forskelige madbegreber, som kan være svære at skelne fra hinanden: “Hvis man ikke har én person tæt på, der er veganer, så ved man ikke nødvendigvis, hvordan det er at spise vegansk, og det kan være en udfordring,” fortæller Nanna.

“Jeg tager ofte selv initiativ til at skrive til dem, der arrangerer spejderweekender og spørger, om der er taget højde for mig, om de skal bruge nogle fif, eller om jeg

skal tage noget mad med selv, fordi det tit er ligeså nemt, hvis jeg er den eneste veganer.”

Nanna er dog ikke af den overbevisning, at det er en naturlighed, at alle med særlige madønsker selv henvender sig forud for et arrangement eller en tur.

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at man som arrangør husker at skrive ud på forhånd for at høre, om der er nogen madhensyn, der skal tages: “Hellere et spørgsmål for meget end et spørgsmål for lidt. Det kan lige så vel være, at der er en, der er laktoseintolerant eller ikke kan tåle nødder, som det kan være sådan en som mig, der er selvvalgt madspadser”, anbefaler Nanna Hansen med et glimt i øjet.

31

eganere, vegetarer, flexitarer og pescetarer – kære børn har mange navne.

I de senere år er antallet af mennesker, der spiser mindre kød steget eksplosivt, og det ses markant i den yngre del af befolkningen. Også i Det Danske Spejderkorps har mange spejdere fået øjnene op for den kødløse madlavning.

Alligevel kan de grønne madønsker bringe udfordringer med sig i spejderland, mener Nanna Hansen: “Det er bøvlet at være plantespiser i spejderregi, når man skal på tur og dermed spise med andre spejdere, for det er ikke altid, der bliver taget højde for, at der er en veganer til stede. Inden jeg tager på tur, overvejer jeg derfor tit, om jeg overhovedet kan få frokost, om der er pålæg til mit rugbrød, eller hvad jeg egentlig skal have at spise, når nu skal de andre skal have burgere.”

har gamm v e side æret s l, p n veg 2006 ejder a 201 ner sid og 6 e spe . Hun e n jd r og la er i Aa klanr Gud ver kur hus s enå divis us i ione n.

NANNAS TIPS & TRICKS • Pålæg til brød kan virke tricky at finde, men faktisk er hummus, frugtpålæg, bønnepostejer, peanutbutter, marmelade og mørk pålægschokolade vegansk.

JUNI — 2020

• Der findes utroligt mange nemme erstatningsprodukter i supermarkederne - skal gruppen for eksempel have burgere, så køb en vegansk bøf på frost. De er ret lækre!

• Du skal ikke have fokus på mikronæringsstoffer som jern og calcium - du skal have fokus på om spejderen får nok kalorier. Da der er færre kalorier i planter end i animalske produkter, skal plantespiseren ofte spise en større mængde mad end andre.

• Mad uden animalske produkter kan holde sig længere end mad med kød. Lav derfor rigeligt mad til veganeren og gem det, så det kan varmes op igen dagen efter.

VEGETAR

FLEXITAR

Spiser ikke kød, fjerkræ, fisk og skaldyr, men spiser æg og mælkeprodukter.

Spiser ikke noget der har haft med dyr at gøre, herunder også honning.

Spiser generelt vegetarisk, men kan gøre undtagelser og spise kød nu og da.

NEM VEGANSK DHAL TIL NÆSTE TUR Ca. 4 portioner

Det skal du bruge • 2 spsk rød karrypasta • 1 løg • 2-3 fed hvidløg • 200 gram røde linser • 1 dåse hakkede tomater • 1 dåse kokosmælk • 6 dl grøntsagsbouillon • Krydderier efter smag - karry, stødt koriander, spidskommen, salt, peber og chili.

• Fedtstof til stegning

Fremgangsmåde Steg karrypasta, finthakket løg og presset hvidløg i olie i et par minutter. Steg linserne med i et omkring et minut og tilsæt hakkede tomater, bouillon og vand. Lad det simre i 10-20 minutter, indtil linserne er kogt ud. Konsistensen må gerne være som en tynd havregrød. Tilsæt kokosmælk og lad det koge et par minutter mere. Smag til med krydderier.

Servér retten som den er eventuelt med ris, brød eller mangochutney til.

e.d res s.c k om

• Hvis du har nogle spørgsmål, så spørg hellere én gang for meget end én gang for lidt. Det er ikke pinligt, og alle bliver glade for at blive mødt med nysgerrighed og hensyn.

VEGANER

Spiser ikke kød og fjerkræ, men spiser fisk, skaldyr, æg og mælkeprodukter.

ari dk sk .dk

32

Tag veganske madhensyn

PESCETAR

M og ere fle insp th o mi ma re o ira s a pla som erex ps tio n en ntep me .com kri fte r g ve lero ush .wor r e ge d rn p t d.

WIDE

BÆREDYGTIGHED

DU GØR EN FORSKEL Når du handler i Spejder Sport bidrager du til, at børn og unge får en rygsæk fuld af oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps og derfor går hele udbyttet til spejdernes aktiviteter. Derfor gør du en forskel når du vælger Spejder Sport.

WIDE

Bedre bål

34

TEKST DIETER TOFTKJÆR & PETER TRANEVIG FOTO GETTY

bedre mad

Madlavning over bål er en fast del af det at være spejder, men et bål er ikke bare et bål.

Der er flere elementer, du kan forberede og justere for at sikre et mindre brændeforbrug og mere optimal forbrænding i dit bål. Wide har taget en snak med outdoorinspirator Dieter Toftkjær om bål, mad og høkasser.

JUNI — 2020

år du skal lave et godt måltid over bål, er der to planlægningsfaser, der skal spille sammen: forberedelse af maden og klargøring af bålet. Her vil vi sætte fokus på bålet, og hvordan du kan sikre dig, at du får et godt bål, samtidig med at du har øje for at bruge det brænde, du har til rådighed med omtanke, så du ikke bruger mere end nødvendigt.

Forberedelse og planlægning Den primære forberedelse til et godt bål handler om at finde og hugge det rette brænde. Hvis du har adgang til en fin brændestak med tørt brænde, vil forberedelsen være at hugge kævlerne til mindre stykker til optænding og til fasen, der kommer efter. Her kan det

være godt at hugge brændet til tre bunker: Optænding (spån og meget småt brænde), opbygning (brænde flækket i et par fingres brede) og vedligehold (større brænde på størrelse med en underarm).

Hvis du ikke har adgang til en stak med tørt brænde og i stedet skal finde brændet i naturen, er det oplagt at gå på jagt i skovbunden efter dødt træ. Her kan det være svært at skelne mellem vådt og tørt brænde, men en tommelfingerregel er, at hvis det kan knække, så er det tørt. Kvas og tynde grene fra gran og fyr er generelt godt optænding og sikrer en hurtig varme og dermed en mere optimal forbrænding.

Sørg for at save og hugge de store stykker træ til mindre stykker. Brændet får nemlig nemmere fat, jo mere overflade det har. Et stort stykke brænde har derfor svært ved at tænde, hvis varmen ikke er høj. Og det er den jo sjældent, når du går i gang med at tænde dit bål.

Generelt kan man sige, at en god indsamling af kvas og forarbejdning af brændet til mindre stykker vil sikre dig et bedre bål - både når du skal tænde det og holde det ved lige. Det sikrer samtidig, at du kan få en bedre forbrænding af brændet og dermed et mere optimalt forbrug.

Optænding af bålet Optændingen af et bål kan tænkes i tre faser - nyfødt, teenager og voksen.

Når du starter et bål, skal du være over det, som var det en baby, der konstant skal passes på. Når ilden har fået godt fat, og du har lagt lidt større brænde på, skal det i højere grad have lov at passe sig selv lige som en teen-

PASSION FOR WIDE have øje for begge processer samtidig.

Typisk kan man sige, at det tager omkring en time fra opstart af et bål, til at det er klar til madlavning. Dertil skal du lægge indsamling og hugning af brændet, hvis du først skal ud og finde det.

Det gode bål består af tre elementer

Varme Uanset hvilken teknik du bruger til at få ild, så er grundreglen, at jo mere materiale du får i gang, jo nemmere er det at få gang i næste trin. Et enkelt stykke papir og et par pinde er ikke nok.

Brændekomfur Et brændekomfur er uden tvivl en rigtig god investering, hvis man laver mad til mange mennesker udenfor. Det sikrer en god udnyttelse af brændet, er nemmere at justere varme på og rykker gryder, pander og riste op i en fornuftig arbejdshøjde.

→

JUNI — 2020

Materiale Det er her, forberedelse betaler sig.

Optændingen kan med fordel deles op i tre faser. Først antændes tønderet – det materiale, der kun skal en gnist eller glød til at antænde. Dernæst lægges kviste, birkebark eller granris på. Når det er tændt, placeres små pinde oprejst i en cirkelform, som er en pyramideform, hvor ilden kan slå op om materialet og tilføre godt med ilt. Hvis du kaster for stort brænde på for tidligt, dør dit bål. Sørg for, at dit materiale lægges tæt nok på flammen, så det kan få fat.

ager, så der kan blive dannet gløder. I mellemtiden kan du begynde at forberede det næste brænde. Når brændet lægges på, kan du betragte bålet som en voksen, der kan selv.

Det er også her, at madlavningen og bålet skal kobles sammen. Det nytter ikke, at du er klar med et velfungerende bål, hvis du ikke også er klar til at bruge det til at lave mad på. Så sørg for at

35

Ilt Ilten findes normalt i store mængder i vores atmosfære. Det er vigtigt i optændingsfasen, at brændet står op, ligesom i det klassiske pyramidebål, da dette sikrer en god tilførsel af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet står op, vil brænde hurtigere og give mere varme, end en type hvor brændet ligger vandret.

Tip: Sørg for at dit bål har en høj kernetemperatur og fyres med tørt brænde, så undgår du store mængder af røg.

Det gode bål Du kan kende et godt bål ved, at der er en meget lille røgudvikling. Den lille røgudvikling sikres ved tørt brænde, høj varme og tilstrækkeligt med luft. Når det er til stede, vil bålet i høj grad afbrænde trægasser, som ved lavere temperaturer typisk vil blive til røg.

Et trick er, at hvis du har noget fugtigt brænde, du skal have på bålet senere, så kan du lyntørre det ved at tage barken af, kløve det og lægge det ved siderne af bålet - gerne mellem de sten der omkranser bålet og selve bålet.

Dermed kan det tørre ved den strålevarme, der kommer fra bålet. Typisk vil træet begynde at syde og boble ude i enderne. Når det holder op med det, kan det bruges på bålet. Træet vil ikke være som tørt brænde, men vil fungere langt bedre, end hvis det ikke er blevet tørret, inden det er kommet på.

WIDE

PASSION FOR

JUNI — 2020

36

→

Det er generelt en god idé at planlægge, hvordan du vil lave måltidet over bål. Men med et brændekomfur er det endnu vittigere, da der kun kan være én ting på komfuret ad gangen. Så tænk over, om du skal grille, stege, koge eller bage og i hvilken rækkefølge. Under planlægningen er det også godt, at I i gruppen aftaler, hvem der er chefkok.

Der er mange, der kan hjælpe til med madlavning, men for mange kokke fordærver som bekendt maden.

Et brændekomfur kan typisk lave mad til 16-20 personer, og det er supergodt til gryderetter af forskellig art. Prisen for et brændekomfur ligger omkring de 7-800 kroner.

I mindre skala kan man også bruge en såkaldt bushbox til at lave mad med.

I al sin enkelthed går det ud på at lave et bål med kviste i en dåse, hvor der via en skorstenseffekt sker en forgasning af røgen, der så kan brænde. Dette koncept sikrer en relativt høj effekt af det materiale, du brænder af, samtidig med at du får en renere forbrænding – altså ikke så meget røg. Så længe du har adgang til kviste, kogler og tang, så har du brændstof. En bushbox kan være et fint alternativ til det klassiske trangia.

Høkassen Det kan lyde som om, vi er landet i Sagnlandet Lejre og er i gang med at lave mad som vikingerne, når høkassen bliver bragt på banen. Men høkassen er faktisk supernem og brændebesparende. Ideen er simpel: Du varmer din gryde og mad op over bålet og sætter det ned i en kasse eller i et hul, der er foret med hø. Her skal maden “koge” færdigt, hvilket virker særligt godt på grød og gryderetter. Udover at du sparer på brændet, slipper du også for, at din ret brænder på.

Med høkassen sikrer du samtidig, at du kan servere flere elementer af menuen varme på én gang.

Hvis du ikke har materialer til at lave en høkasse, kan du også bruge en sovepose til at opnå samme effekt. Her skal du blot sørge for, at maden ikke kan sive ud i posen - det gør soveposen mindre attraktiv at sove i efter aftensmaden.

Godt brænde til dit bål Fyr og gran: Godt til optænding - giver ikke gode gløder.

Birk: Godt til optænding - giver ikke gode gløder.

Bøg: Stor masse - godt til glødebål.

Røgning Et alternativ til at lave mad på bål er røgning. Det sker ved en sagte forbrænding og bruger dermed meget lidt træ. Typisk røger man med smuld af bøg eller en anden træsort. Du kan bruge en grill, en decideret røgeovn eller sågar en gryde til at røge. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan røges kød, fisk og grøntsager. Samtidig med at røgningen sikrer en lækker smag, konserveres maden også, så du nemmere kan tage den med på tur uden behov for køleskab.

Varmt vand uden bål En effektiv måde at lave varmt vand på turen er ved en Kelly Kettle. Den har form som en mælkejunge og har et rør i midten, hvor der kan fyres op med grankogler og små grene. En Kelly Kettle fungerer på samme måde som bushboxen, og konstruktionen sikrer en superhurtig og effektiv forbrænding, som gør, at du kan få varmt varm på ingen tid. Og så fungerer den godt og effektivt, hvis det skulle gå hen og være dårligt vejr med blæst og regn.

Du finder mere viden om bål og båltænding i Wide #15, hvor du kan blive klogere på primitiv båltænding med blandt andet ildbor eller flint og stål.

I sidste nummer af Wide kan du også læse om inspiration til bæredygtig bålmad.

Du finder alle udgaver af Wide på issue.com/spejder.

⊲ Sommeren byder formentlig på flere ture under hjemlige himmelstrøg end normalt. Hvis du føler trang til at pakke rygsækken og drage ud på tur med mulighed for at sove alene, så er dette telt fra Asivik absolut en mulighed.

I inderteltet er der er der en god siddehøjde, fin plads til en person og en rygsæk, samt fornuftig apsis til vådt fodtøj mm. Der er desuden gode udluftningsmuligheder i teltet, som kan justeres indefra. For endnu mere cirkulation og udsigt, kan døren til inderteltet åbnes med myggenet, ligesom siderne i inderteltet har praktiske lommer. Teltets vægt er ca. 2 kg.

WIDE

GEA∏

Solotelt til eventyr

1.399 kr.

Wide har fundet sommerhumøret frem til gearfreaken

1.199 kr.

699 kr.

Støvler til vandreturen Hold varmen med stil

1.399 kr.

Jubilæumskop - 75 år ⊲ Det er i år 75 år siden, at Det Danske Spejderkorps startede Spejder Sport, og det skal fejres. Det bliver blandt andet gjort med denne fine turkop i træ. Den er lavet i et begrænset antal, så hvis du vil sikre dig et eksemplar, så smut forbi din lokale Spejder Sport snarest.

79 kr.

JUNI — 2020

⊲ Patagonia Pack In Jacket har yderstof i 91% genanvendt polyester og 9% elastan. Det bløde og fleksible yderstof gør jakken superbehagelig og komfortabel.

For at sikre at jakken er vandafvisende og modstår lette regnbyger, har yderstoffet fået en DWR-behandling.

Isoleringen sikres af let og strækbar 60-g Full Range polyester.

37

⊲ I Peakfreak X2 Mid har Columbia kombineret komforten og stødabsorberingen fra en løbesko med stabiliteten og robustheden fra en vandrestøvle. Støvlen er et bud på en let og stabil støvle, der både fungerer som en let vandrestøvle til rejse- og vandrebrug og som en komfortabel og robust støvle til en tur i skoven i al slags vejr.

⊲ Mora Bushcraft Survival er en dolk, der er lavet til at blive brugt.

Knivbladet er lavet i carbonstål og er med en længde på 10,9 centimeter fremstillet til hårdt brug. Med i købet følger en diamantslibesten på skeden, så du altid kan holde bladet skarpt.

Ryggen på knivbladet er desuden designet til brug med ildstål, der også medfølger.

→ SPEJDERSPORT.DK

Kniv til det hele

WIDE

Kalenderen kalder på spejderløb og spændende kurser.

Find det, der passer lige til dig!

Nathejk 2020 18. — 20. SEPTEMBER Nathejk er Danmarks største tilbagevendende adventurespejderløb.

Kom med!

FOTO JENS THYBO

Mere info: nathejk.dk

38

KALENDER AUGUST — OKTOBER FIND DIT DRØMMEKURSUS Du finder flere kurser, løb og lejre på dds.dk/arrangementer.

Sy selv – upcykling Vest 2020 19. — 20. SEPTEMBER Har din spejdergruppe også gamle telte liggende, hvor der mangler stænger, eller andre dele? Og har du tænkt, at det er ærgerligt, og at det da må kunne bruges til noget? Så skal du med på denne workshop.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Klan- & lederevent 2020 (med Uddannelsesmarked) 25. — 27. SEPTEMBER Lederuddannelse i virkeligheden med masser af ny viden og masser af fleksibilitet - for alle klanspejdere, ledere og bestyrelser.

Mere info: dds.dk/arrangementer

OKTOBER Ledelseskursus 1 – oktober 2020 2. — 4. OKTOBER Et kursus, som gør jer endnu bedre til at lede blandt voksne frivillige og til at skabe det rigtige hold omkring jer.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Familiespejderdag 2020 23. AUGUST Vær med til at udbrede familiespejd og grib muligheden for at invitere børnefamilier og nye spejdere med udenfor, når DDS for femte år i træk afholder Familiespejderdag.

AUGUST Sommer-Gilwell 2020 1. — 8. AUGUST Fordyb dig i spejderarbejdets idé og metoder. Du vil gennem refleksion og brug af patruljerammen udvikle dig som person og som spejderleder.

JUNI — 2020

Mere info: dds.dk/arrangementer

Træklatreinstruktør Vest 2020 22. AUGUST — 1. NOVEMBER - KURSET AFVIKLES OVER FIRE WEEKENDER. Vil I kunne tilbyde jeres spejdere fede og grænsebrydende klatreoplevelser i toppen af de højeste træer i skoven?

Så er Fjeldgruppens populære Træklatreinstruktørkursus svaret!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Invictusløbet 2020 28. — 30. AUGUST Der er noget stort på vej…. Forvent det uventede og vær beredt på at smage sejren!

Mere info: invictusloebet.dk

SEPTEMBER Spejder5kamp 11. — 13. SEPTEMBER Tør du blive udfordret på alle dine spejderfærdigheder - både de nye high tech og de gode gamle klassikere? Så skal du da på Spejder5Kamp!

Ledelseskursus 2 – oktober 2020 2. — 4. OKTOBER En overbygning på Ledelseskursus 1, som giver dig en mere strategisk tilgang til ledelse af voksne.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Dilleløbet 2020 3. — 4. OKTOBER Dilleløbet og vildmarkens beboere inviterer atter til oplevelser i naturen.

Mere info: dille.dk

JOTA JOTI 16. — 18. OKTOBER JOTA JOTI (Jamboree on the Air, Jamboree on the Internet) er verdens største spejderarrangement, der afholdes over internet og radio i oktober hvert år.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Fenrisløbet 2020 24. — 25. OKTOBER Fenrisløbet er klar til igen at give dig en oplevelse udover det sædvanlige.

Mere info: spejder5kamp.dk

Mere info: fenrisløbet.dk

Mølleåsejladsen 22. AUGUST Kan du bygge en båd, så du kan komme tørskoet i mål?

Fjeldmad uden pulver 11. — 13. SEPTEMBER Vil du have sushi, lasagne eller cheesecake på din fjeldtur? Kurset, hvor vi sprænger rammerne for hvad tur-mad kan være.

Vægklatring – Instruktør 1 uddannelse 2020 31. OKTOBER OG 21. NOVEMBER Skab modige børn med aktiviteter i højden, tag en instruktøruddannelse i sikring på klatrevæg.

Mere info: molleasejladsen.dk

Mere info: dds.dk/arrangementer

Mere info: dds.dk/arrangementer

Mere info: fjeldgruppen.dk og dds.dk/ arrangementer

AKTIVITETER WIDE

INSPIRATION FRA AKTIVITETSDATABASEN På dds.dk/aktiviteter finder du over 1.000 aktiviteter til næste møde eller tur.

Wide har fundet et par af dem.

FOTO GETTY

Byg en simpel bivuak

Ingredienser til fire personer · 4 æbler · 4 spsk. Solbær eller hindbær – evt. fra frost · 40 g rå marcipan · 10 hasselnødder · 1,5 dl piskefløde · Stanniol

JUNI — 2020

Tip: Hvis du ikke skal lave mad over bål, kan du alternativt bage æblerne i ovnen.

Sådan gør du: 1.

Vask æblerne.

2. Lav forsigtigt et hul i æblet omkring stilken og fjern kernehuset med en kniv.

Lad blomsten sidde i bunden, så der ikke kommer hul igennem hele æblet.

3. Hak hasselnødderne og rør dem sammen med bærrene og marcipanen.

4. Kom blandingen ned i hullerne på æblerne.

5. Pak æblerne ind i stanniol og sæt dem i bålets gløder.

6. Bag æblerne indtil de er bløde, når man trykker på siderne. Mærk på dem jævnligt. Det kan tage op til 30-40 minutter for store æbler at blive færdigbagt.

7.

Pisk flødeskum og server det til de lune æbler.

Sådan gør du: 1. Find et godt sted i skoven med masser af nedfaldne grene og blade. Gerne et område med grantræer, hvis muligt. Der må ikke være sumpet.

2. Find to træer med ca. 1,5 til 2 meter imellem sig.

3. Find en gren, der er én meter længere end mellemrummet mellem træerne. Den skal være ca. 10 cm i diameter. Bind den fast til de to træer i ca. en meters højde.

4. Find ca. 15 grene, der skal læne sig op ad overlæggeren. De skal være tyndere end overlæggeren og samtidig være lange nok til, at du kan lægge under bivuakken.

5. Find ca. 15 grene, der skal lægges på tværs af de første grene og bindes sammen, så det ligner et gitter.

6. Find grangrene eller andre grene med kviste og læg dem oven på gitteret.

7. Læg et lag blade ovenpå, så bivuakken bliver tæt.

8. Læg endnu et lag grangrene ovenpå.

39

Bagte æbler med marcipan over bål

Materialer: · Sav · Dolk · Økse · Sisal