Track #31 2019

NR 31 / MARTS 2019

TEST // GEAR // NYHE

DER // INTERVIEWS

IN DIT SPEJDERMAGAS

OPSKRIFTER:

PIMP DIT SNOBRØD!

200 KM FOR THE FUTURE: TO SPEJDERE STØTTER KLIMAET PÅ KÆMPE-HIKE

GEAR:

STORT TEMA OM KLIMA:

TEST: HVILKEN KLIMAKATASTROFE ER DU? ER INSEKTER FREMTIDENS MAD?

VERDENS VILDESTE CYKEL

Kolofon TRACK er et ungdomsmagasin Kolofon for spejdere i Det Danske Spejderkorps.

TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Det Danske Spejderkorps: Spejderkorps.

Arsenalvej 10 København K Det 1436 Danske Spejderkorps: Tlf: 32 64 Arsenalvej 10 00 50 1436 København K Tlf: 32 64 00 50 Forside: At holde den perfekte fest, er så nemt som at læse Forside: Troppen fra 1.Tracks Birkerød én artikel.

Nemlig store møder nye venner på sommerturen guide! til Irland.

Foto: Morten Hatting Voltelen Foto: Frederik Abildgaard Rom

Hav det for vildt over:

06

08

TRACK embracer snobrødet…

Guide: Spis dig til et bedre klima

Tryk: Reklametryk Oplag: 12.000 Deadline: Tjek deadline for Tryk:udgivelser Reklametryk korpsets på dds.dk

Verdens vildeste cykel

Deadline: Tjek deadline Bemærk: Artiklerne i Track for korpsets udgivelser på dds.dk dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets Bemærk:Redaktionen Artiklerne i Track synspunkter. dækker ikkeindsendte nødvendigvis bringer ikke alle indlæg, men eller korpsets giverredaktionens en tilbagemelding herpå. Det er en god synspunkter. ide at aftale indlæg med Redaktionen redaktøren forhånd. bringer på ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelRettigheder: Når duer afleverer tekster ding herpå.

Det en god ide at og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps aftale indlæg med rettighed til at bruge tekst og billeder på redaktøren på forhånd. både papir og internet i spejder-sammenhænge.

Redaktionen Rettigheder: Når du afleverer forbeholder sigbilleder, desuden dendu fulde tekster og giver Detret til at redigere i materialet.

Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på Redaktionen: både papir og internet i spejderredaktionen@spejder.dk sammenhænge. Redaktionen Det Danske Spejderkorps forbeholder sig desuden generelt: info@dds.dk den fulde ret til at redigere i materialet. www: spejder.dk & dds.dk

22

200 km’s hike for fremtiden

TEST: Hvilken klimakatastrofe er du?

Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Annoncer: redaktionen@ Oplag: 12.000 spejder.dk

14

12

B&U-Redaktionen: B&U-Redaktionen: Christoffer Kolbe Boye-Hansen Christoffer Kolbe Boye-Hansen (formand), Sarah Maj K. Siewartz, (formand), Ida Marie Daugaard, Jakob Kastrup Andersen, Sarah Maj K. Siewartz, Signe Hegelund, Jakob Kastrup Andersen, Sissel A. Gammelgaard, Signe Hegelund, Sissel A. Gammelgaard, Per Engelund, Per Engelund, LineLineé MarieMarie ElkjærElkjær Johansen, Line Fjordside Riis, Line Johansen, Fjordside Riis, Nanna Lykke Hansen, Nanna SofieSofie Lykke Hansen, Daniel Frykman, Emma Daniel Lilja Lilja Frykman, Kimmer Bønnelykke Nielsen, Emma Kimmer Bønneløkke Nielsen, Helena-Céline Stevelt, Helena-Céline Stevelt, Johan Skovø Krejberg, Johan Skovø Krejberg, Christine Aggerholm Conway, Christine Aggerholm Conway Ida Marie Daugaard Ansvarshavende redaktør: PeterAnsvarshavende Tranevig pt@dds.dk redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Assisterende redaktør og korrektur: Assisterende redaktør Peterog Maul pkm@dds.dk korrektur: Peter Maul pkm@dds.dk Layout: Aller Client Publishing

16

Escape room – som brætspil!

Redaktionen: Vagttelefon uden for kontortid: redaktionen@spejder.dk 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Med en fælles indsats bliver alting bedre FOTO: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

FOTO: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

VELKOMMEN TIL

Diktaturet er brudt! Så skete det endelig, at formandskabet blev en tosomhed, og jeg fik mig en medforkvinde. Vores fantastiske skribent Ida Marie har nemlig valgt at takke ja til at dele ansvaret som redaktør sammen med mig. Hun er fyldt med ny energi og idéer, og jeg glæder mig til – sammen med jer – at se, hvad Track udvikler sig til i 2019. En sidste leder alene er det dog blevet til, men fra næste gang vil det være vores begges ord, der pryder anden side i dette fantastiske magasin.

Og et fantastisk magasin det er blevet til endnu engang, hvis jeg skal sige det selv. I denne omgang skal vi kigge på den sværeste udfordring, vi som mennesker har stået over for i nyere tid.

Nemlig de voksende klimaforandringer, der efterhånden påvirker os alle sammen i mere eller mindre grad.

Vi kommer ind på, hvad du selv kan gøre for at påvirke klimaet i en positiv retning. Selvom kampen for at redde vores klode kan virke stor og uoverskuelig, kan du også gøre små ting, der hjælper. Kun ved fælles indsats, er der en chance for, at vi får bremset den udvikling, som lige nu er i gang.

Og sidst, men ikke mindst, vil vores eget husorakel Per fortælle os, hvor slemt det egentlig kommer til at gå, hvis vi ikke snart får øjnene op, og indser at vi bliver nødt til at ændre vores levevis drastisk meget snart.

God læselyst,

Christoffer Kolbe Boye-Hansen B&U-redaktionen

TRACK MARTS 2019

03

NYT & NICE

Redaktionen siden sidst

Signe: Da jeg fandt ud af, hvor meget store CO2-udledende virksomheder har at sige i klimadebatten.

Christoffer: Hvor meget en global temperaturstigning på 2 grader vil påvirke os.

Per: At oksekød udleder vildt meget CO2.

Amanda: Hvor meget affald, der flyder rundt i verdenshavene.

Agnete: Da det gik op for mig, hvor meget plastik der bliver smidt i naturen, og hvor meget mikroplast der er i fødevarer.

Emma: Hvor mange små ting, jeg kan gøre i min hverdag for at være mere klimavenlig, fx ikke at bruge engangsbestik.

5 DYR, DU NOK ALDRIG HAR HØRT OM

Yeti krabbe Blobfisken

Denne surmulende fisk, som lever dybt nede i det sydøstlige Stillehav. Dens geleagtige kød hjælper den med at holde sig flydende.

Fisken lever primært af spiseligt materiale, som kommer flydende foran den.

04

TRACK MARTS 2019

Langnæbbet myrepindsvin Sphynx

Katten er fremavlet til ikke at have pels. Ud over sin manglende pels er den kendt for sin imødekommende natur og dens kloghed, nysgerrighed og store energi. Den første Sphynx hed Prune, og blev født i 1960’erne.

Langnæbbet myrepindsvin er et meget unikt dyr, da det er det eneste ud af to arter pattedyr, som lægger æg. De lever i Australien og Ny Guinea, men der findes meget få af dem. De er nemlig tæt på at uddø pga. skovrydning og jagt. Øv.

Denne sjældne krabbe blev opdaget i 2005 nær Påskeøerne. Den pelsede krabbe lever i havets dyb og har ingen øjne. Den dyrker bakteriekulturer på sine kløer, som den lever af.

Slimål

Slimålen er nærmest et levende fossil. Den har ikke ændret udsende eller vaner i over 300 millioner år. Den spiser sit døde eller tilskadekomne bytte ved at gå ind i byttets krop. Ålen har et kranie, men intet skelet. Den kan leve flere måneder uden mad pga. sit langsomme stofskifte.

FOTO: JOHAN STAUNER BILL

Hvad er din største klima-ahaoplevelse?

NYT & NICE

Hva' nu?

vs QUIZ:

Hovedstad eller mad?

SÅDAN BLIVER DU REDDET I VILDMARKEN Befinder du dig ofte alene i vildmarken, uden ly, mad eller en plan til at finde tilbage til civilisationen? Nej, forhåbentlig ikke. Men skulle det ske, har TRACK samlet nogle tips til at slippe helskindet hjem igen.

S

om den kloge spejder, du er, har du naturligvis fortalt andre, hvor du tog hen, og hvornår du regnede med at være retur. Og nu, hvor du ikke er kommet tilbage, er der formentlig sat en redningsaktion i gang.

I så fald anbefales det, at du bliver det sted, hvor redningsmandskabet vil forvente du er. Find et åbent sted, der kan ses fra luften, og markér det med et stort kryds af fx sten eller store grene. Har du fundet et ly tæt ved, så lav også et spor hen til dit ly fra dit kryds.

Hvis du ikke kan finde ly, eller du ikke har fortalt nogen, hvor du tager hen (ups!), kan det være, du skal bevæge dig for at finde et sted med ly. Eller prøve at komme et sted hen, hvor der er større sandsynlighed for, at du kan finde ud eller møde andre mennesker (fx en vej).

Tag af sted flere sammen, så kan I bedre hjælpe hinanden eller få alarmeret andre, hvis en af jer vrikker om eller brækker noget.

Her er det vigtigt, at du stadigvæk løbende laver markeringer i terrænet og laver pile, som peger i den retning,

du er gået. Så øger du sandsynligheden for at blive fundet.

Hvis du laver bål, så hav også en masse friske grene og blade klar, så du hurtigt kan sende røgsignaler op i luften og bedre blive set.

Det kan godt være, at dette survival-tip bare minder dig om det gode gamle eventyr om Hans og Grete.

Ikke desto mindre kan det være det, der gør, at redningsmandskabet finder dig, hvis du er i livsfare.

Og så det bedste tip af dem alle: Tag af sted flere sammen, så kan I bedre hjælpe hinanden eller få alarmeret andre, hvis en af jer vrikker om eller brækker noget. Og fortæl altid andre, hvor I tager hen, og hvornår I regner med at være tilbage.

Verden er et forunderligt sted. Og folk spiser de mærkeligste ting. TRACK giver dig endnu engang quizzen ‘Hovedstad eller mad’.

1.

Er ‘Yaren’ hovedstad i verdens næstmindste stat, Nauru, eller navnet på en gullig australsk rodfrugt, der typisk bruges til mos?

2.

Er ‘Plantain’ hovedstad i østaten Saint Lucia eller navnet på små, grønne, cubanske madbananer?

3. Er ’Roseau’ hovedstad i den caribiske republik Dominica eller navnet på franske macarons med hindbærsmag?

4. Er ‘Dal Bhat’ hovedstad i Kirgisistan eller navnet på Nepals nationalret, der spises både morgen, middag og aften?

5. Er ‘Beluga’ hovedstad i Azerbaijan eller meget eksklusiv kaviar der koster op i mod 60.000 kr. kiloet?

6. Er ‘Sucre’ hovedstad i Bolivia eller den traditionelle budding, man spiser til jul i Slovakiet og dele af Ukraine?

7. Er ‘Yamoussoukro’ hovedstad i Elfenbenskysten eller en estisk dessert bestående af creme lavet på durum-mel og frugtjuice?

8. Er ‘Shiokara’ hovedstaden i Taiwan eller navnet på en japansk ret, hvor stykker af fisk serveres på toppen af deres indvolde?

9. Er ‘Marmite’ hovedstaden på Marshalløerne eller navnet på saltet smørepålæg lavet på gærekstrakt?

10. Er ‘Apai’ hovedstaden i Samoa eller navnet på et sødt sydamerikansk bær med højt indhold af antioxidanter?

Rigtige svar: 1. Hovedstad i Nauru, 2. Cubansk banan, 3. Hovedstad i Dominica, 4. Nepals nationalret, 5. Meget dyr kaviar 6. Hovedstad i Bolivia, 7. Hovedstad i Elfenbenskysten, 8. Japansk ret, 9. Saltet smørepålæg, 10. Hovedstad i Samoa

TRA CK’s survi valg uide

TRACK MARTS 2019

05

NYT & NICE

PIMP dit snobrød

– to gange twist på det klassiske, kedelige snobrød TEKST: CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONEN FOTO: CHRISTOPHER HESSELBERG OG MADS DANQUAH

“Spejder, er det ikke sådan noget med at lave snobrød?” Du har helt sikkert hørt den tonsvis af gange fra folk, der enten aldrig har været spejdere, eller kun har været det kortvarigt, når du har nævnt for dem, at du i en alder af 14 år stadig går til spejder.

Vi ved jo heldigvis bedre. Spejder er meget mere end snobrød. Men i stedet for prøve at rode sig ud i en lang forklaring om, hvad spejder så er, hvorfor så ikke bare omfavne det og lave et snobrød, der kan slå benene væk under venner og gæster?

Grunddej

Intet snobrød uden snobrødsdej.

Dejen her er udgangspunktet for at lave både klassisk og pimpet snobrød.

Ingredienser: (til ca. 6 stk. snobrød) • 25 g smør • ¼ liter mælk • 25 g gær • 2 tsk. Sukker • 1/2 tsk. Salt • 400 g hvedemel Fremgangsmåde: Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen.

Dæk skålen med fx et låg, og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 6 stykker.

Du er nu klar til at lave klassisk eller pimpet snobrød.

06

TRACK MARTS 2019

Ekstra Twist – Æg!

Ekstra ingredienser: • 1 æg Endnu et lækkert twist til dine snobrød er at pensle dem på ydersiden med æg, efter du har viklet dem om en pind. Så bliver de ekstra sprøde og gyldne og derved #instaworthy!

Snobrød 1: Det klassiske Hvis du bare vil lave et klassisk snobrød, tril da hvert stykke til en ca. 40 cm lang pølse, og rul det om enden af en pind. Bag snobrødet over bålets gløder i ca. 10 min., eller til brødene er gennembagte og gyldne.

Tip!

Bank på snobrødet for at høre, om det er færdigt. Det skal gerne lyde lidt hult.

Snobrød 2: Kanelsnegls-snobrød Ekstra ingredienser: • 100 g smør • 100 g brun farin • 2 tsk. Kanel Glasur (valgfrit): • 100 g flormelis • 1 spsk. vand Fremgangsmåde: Start med at lave grunddejen. Del den i 6 stykker, og rul hvert stykke ud til et tyndt rektangel på 10x40-ish cm.

Lav nu remoncen ved at smelte smørret og røre det sammen med den brune farin og kanelen.

Remoncen smøres nu ud på dejstykkerne, og de rulles sammen til en tynd pølse ligesom med en normal snobrødsdej. Du er nu klar til at vikle det om din pind og bage det som et normalt snobrød.

Når snobrødet er færdigbagt, kan du fylde det med syltetøj, eller du kan lave en glasur af flormelis og vand, som kan hældes enten i eller ud over snobrødet.

Snobrød 3: Pizzasnegls-snobrød Ekstra ingredienser: • En pose revet skinke • En pose revet ost • En dåse tomatpure • Oregano Fremgangsmåde: Ligesom med kanelsnegls-snobrødene starter du med at med at lave grunddejen.

Del den i 6 stykker, og rul hvert stykke ud til et tyndt rektangel på 10x40-ish cm.

Smør dejen med et tyndt lag af tomatpure, og drys med oregano.

Læg nu et tyndt lag af skinke og ost i den ene side. Det fungerer godt med to stykker revet skinke og ost side om side. Fold dejen ind over osten og skinken, og rul den så stramt som mulig. Du er nu klar til at vikle det om din pind, og bage det som et normalt snobrød.

Når snobrødet er færdigbagt, kan du fylde det med skinke, ost eller begge dele og evt. lidt ketchup.

TRACK MARTS 2019

07

KLIMA

Kan man spise sig til et bedre klima?

Hvis du bliver kørt til skole af mor eller far, forurener du mindre, end hvis du spiser en bøf til aftensmad samme aften. Det kan lyde underligt, men det er faktisk hverken biler, skibe eller fly, som er den største klimasynder på verdensplan. Det er kødproduktionen.

TEKST: AMANDA SEMBACH, B&U-REDAKTIONEN FOTO OG ILLU: MADS H. DANQUAH, GETTY

P

røv at forestille dig, at du sidder på en burgerbar og spiser en god burger med pomfritter til – alt imens du hjælper klimaet. Lyder det ikke som den letteste måde at stoppe klimaforandringerne på?

Lige nu er det mest normalt med oksekød i burgeren, men i fremtiden vil det måske være helt normalt at få en bøf lavet på biller, melorme eller græshopper. Vores nuværende kødforbrug er nemlig medskyldigt i klimaforandringerne.

Verdensmestre i kødspisning Skal vi bremse klimaforandringerne, mener flere forskere derfor, at vi skal skrue ned for vores kødforbrug. Det gælder ikke mindst herhjemme i Danmark, hvor vi er et af de lande, hvor der spises allermest kød pr. indbygger.

I 2050 vil der være omkring 9 milliarder mennesker på jorden, og

Sådan gør I spejderturen mere klimavenlig: 1. Brug røde linser i stedet for hakket oksekød, når du laver tomatsovs 2. Brug kikærter i stedet for kylling, når du laver karrygryde 3. Lav grillspyd med grøntsager fx aubergine, squash, peberfrugt 4. Handl grøntsager ind lokalt, eller pluk grønsager og frugter undervejs på jeres hejk 5. I stedet for at putte bacon i din salat fx, så erstat baconen med fx græshopper eller melorme.

08

TRACK MARTS 2019

det vil øge presset på fødevareproduktionen. Vi skal skrue godt op for produktionen af mad, hvis vi skal kunne mætte alle mennesker på jorden i år 2050. Og det ville i den grad blive svært, hvis alle 9 milliarder skulle spise lige så meget kød, som vi gør herhjemme.

Kødproduktionen fylder 70 % af al landbrugsjord, og vi kunne derfor producere meget mere mad på den samme plads, hvis vi skar ned eller helt stoppede med at spise kød.

Men hvad kan man så gøre, hvis man ikke vil belaste klimaet, når man spiser?

Der er mange måder, man kan blive mere grøn, når det kommer til fødevarer. Men en af de mest effektive

er at skære ned på sit kødindtag.

Hvis du ikke har lyst til at droppe kød helt og blive vegetar, kan du starte med 2- 3 dage om ugen, hvor du ikke spiser kød. Hvis du undlader at spise kød tre dage om ugen i en måned, så sparer du jorden for ca. 44 kg CO2. Det er omkring så meget CO2, som man bruger, hvis man flyver fra København til Aalborg.

Du kan også spare en del på klimaet, hvis du i stedet for en oksebøf vælger en kyllingefilet. Og måske du i fremtiden kan sætte tænderne i en melormebøf?

Er løsningen insekter?

Flere forskere og virksomheder er begyndt at se på, hvordan vi kan

Prøv snobrød med melorme På spejder.dk kan du finde en opskrift til snobrød med melorme. Søg på “Snobrød med insekter”.

Potente prutter Når det kommer til kødproduktioner, er det især kvæg, der er en klimasynder. Årsagen til, at køer er særligt dårlige for klimaet, er deres prutter. De indeholder nemlig en drivhusgas, som hedder metan. Og metan er hele 23 gange kraftigere end CO2.

producere kød, som ikke belaster klimaet. Nogle eksperimenterer med at gro kød i laboratorier. Og andre er begyndt at kigge på insekter.

Selvom det virker underligt at sige, at man skal have insektbøffer i fremtiden, så er det slet ikke så mærkeligt.

Insekter bliver allerede spist

verden over. Der er faktisk 2 milliarder mennesker, som allerede i dag spiser insekter indimellem. Insekter er fyldt med protein, vitaminer og mineraler. Og så udleder de meget færre drivhusgasser end almindelig kødproduktion. Faktisk udleder et ton insekter 100 gange mindre drivhusgas end et ton oksekød.

Det er også godt for dyrevel-

færd, da man kan efterligne insekters normale liv meget lettere på en bondegård, end man kan med fx en kylling eller en gris. Insekterne vil derfor heller ikke lide større overlast under produktionen.

Og hvad med smagen? Faktisk smager insekter rigtig lækkert, selvom mange mennesker er skeptiske over for det. Men man kan fx tilberede melorme, så de smager præcis ligesom chips.

Så måske skal vi for klimaets skyld fremover tage et par dage om ugen uden kød – og måske vælge melormene frem for oksekødet. Det hjælper både klimaet, dyrene og vores fælles fremtid.

TRACK MARTS 2019

09

Unge går sammen i

kampen for klimaet Track har mødt KOLJA DAHLIN, som er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, der er en klimabevægelse for unge. Han har været aktiv i bevægelsen siden i sommer og mener, at unge har lige så meget ret til at kæmpe for klimaet som voksne – hvis ikke mere. Men kan man gøre en forskel for klimaet, når man er ung?

TEKST: EMMA BØNNELYKKE, B&U-REDAKTIONEN FOTO: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

K

olja er 22 år og går til dagligt på universitet. Når han har fri, kæmper han for, at politikerne skal tage klimakrisen seriøst. Han har aldrig før lavet aktivisme, men gør det nu i Den Grønne Studenterbevægelse.

Kolja føler sig nødsaget til at lave aktivisme, fordi han tror på, at det er sådan, vi redder kloden i fremtiden. Det fortæller han, da Track møder ham en torsdag eftermiddag: ”Det er et generationstyveri, fordi de ældre generationer stjæler de unges fremtid.” Kolja mener, at politikerne skal tage de unges bekymringer mere seriøst: ”De voksne skal se de unge i øjenhøjde i stedet for at se ned på dem! De skal forstå vores bekymringer og respektere dem.”

Hvad kan spejdere gøre?

Kolja er overbevist om, at spejderne kan gøre en stor forskel i forhold til klimakrisen: ”I er i samhørighed med naturen. Spejdergruppen er et oplagt sted at starte med at gøre en forskel for klimaet. Man kunne fx sende breve om ens personlige klimabekymringer til vores klima-minister.”

Hertil er det ifølge Kolja vigtigt at huske, at man ikke skal stå alene med problemet, om man er ung eller voksen: ”Sammen i fællesskaber kan man gøre en forskel!”

Derfor kommer han her – i samarbejde med redaktionen – med 3 idéer til, hvordan du og dine venner kan gøre noget ved klimakrisen: 1. SNAK OM DET: Det første, man skal gøre, er at snakke om klimakrisen med andre. Om det er forældre, venner eller spejdere. Det kan være svært at starte debatten om klima, fordi det er svært at

10

TRACK MARTS 2019

snakke om. Men alle med bekymringer om klimaet er velkommen i debatten. Tør du tage samtalen op, er der stor chance for, at du ikke er den eneste, som tænker over problemet.

2. SAMMEN ER MAN STÆRKERE: Det er lettere at blive hørt, jo flere man er. Gå sammen med dine klassekammerater, din spejdergruppe eller dine venner. På den måde er det også lettere at blive hørt som ung.

3. SÆT I GANG: Det er vigtigt at handle på problemet! Du kan gå sammen med dine klassekammerater eller elevråd om fx at sikre kødfri dage på din skole. Til spejder kan du gå sammen med din trop om at sikre, at I er klima-venlige i jeres spejdergruppe.

Måske du selv har en idé til, hvordan du og dine venner kan gøre noget godt for klimaet?

Den Grønne Studenterbevægelse • Den Grønne Studenterbevægelse kæmper unge for at sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden. Det gør de fx ved at skrive breve om klimaet til politikerne på Christiansborg og ved at lave aktivisme.

• Den Grønne Studenterbevægelse er startet op af unge studerende på videregående uddannelser, men faktisk må alle være med – også hvis du går i folkeskole!

• De holder møder i hele Danmark, og du kan følge deres aktiviteter på deres Facebook-side: ’Den Grønne Studenterbevægelse’.

“ De voksne skal se de unge i øjenhøjde i stedet for at se ned på dem!”

TEST

HVILKEN KLIMAKATASTROFE ER DU? Går du nogle gange rundt og føler dig som en orkan? Måske som en hedebølge? Ved du ikke helt, hvilken naturkatastrofe der gemmer sig under huden på dig? Så tag blot denne test og find ud af, hvad der raser inde i lige præcis dig!

START HER Er du gået i overgangsalderen?

TEKST: PER ENGELUND OG CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONEN

Nej.

Du elsker Beyblades-tiden?

Det var tider!

JA!

Du kan huske, hvad Beyblades er?

Nej. Der må jeg skuffe dig.

Ja.

Ja, desværre.

Ligegyldigt hvad du gør, bliver det altid til en bombe, når du hopper i vandet?

Nej, jeg svæver mere over vandene.

Megahurtigt!

OVERSVØMMELSE Du er et flokdyr, der tager derhen, hvor vinden blæser. Som spejder er din patrulje den, der altid gatecrasher andres løb og sommerlejre. Du spytter, når du taler, og efterlader altid bruseren tændt.

12

TRACK MARTS 2019

ORKAN Du har fart på! Du elsker hurtigbriller og hader cyklister, især dem på Christiania-cykler uden el. Du er glad for at skifte identitet, særligt om efteråret, hvor du skifter navn, som vi andre skifter tagsten. Og så hopper du ikke på trampoliner: Trampoliner hopper på dig!

Ja.

Synes du, at havet er ulækkert?

Svømme.

Nej.

Kan du bedst lide at cykle eller at svømme?

Ja! Havet er da for fedt! Jeg elsker at hoppe i fra broer

Havet er klamt og saltet. Så hellere dybe grusgrave

Cykle.

Du elskede at lave dæmninger i børnehaven, for senere at ødelægge dem, og se vandet skylle alt væk på sin vej?

Helt klart!

Du er sygt hurtig på cykel. Faktisk så hurtig, at folk kan mærke lufttrykket, når du cykler forbi?

Ja, selvfølgelig.

Gjorde alle ikke det?

Nej, jeg kiggede mest på de andre fra afstand.

De sagde, jeg svedte på dem.

Nej, jeg er faktisk ikke så sej.

MUDDERSKRED Du er en destruktiv bølge af fart, som altid er lidt beskidt. Én hurtigbrille er aldrig nok, man kan sagtens have 3+ på ad gangen. Du taler af erfaring. Du er lavinens grimme fætter, men det gør dig ikke noget. Du ved, at når temperaturen stiger, og der bliver mindre af det hvide kolde stads, er det dig, der er kongen, som alle taler om.

HEDEBØLGE Du er kedelig. UTROLIG kedelig. At være i selskab med dig er en kraftanstrengelse på niveau med ’VM i Sauna’. Du sveder. Altid. Prøv at få lidt luftforandring. Tag et bad, køl af og dyp dig selv i parfume. Det hjælper måske. Vi kan dog ikke garantere noget.

TRACK MARTS 2019

13

GEAR

Fremtidens transportform:

Cykel med tag!

Det er mandag morgen, du skal møde klokken 8 (argh!), og skal cykle i skole.

Du kigger ud ad vinduet. Selvfølgelig står det ned i stænger med hagl og slud.

Hvad gør du? Du kigger med dådyrøjne på mor, og får prompte svaret: “Spørg far”…

TEKST: CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONEN

V

i introducerer fremtiden: Hybridcyklen ‘ELF’ fra Organic Transit. Aldrig mere skal det være øv at cykle i regn, slud og vind. Cyklen er nemlig bygget med et tag, tre hjul, elmotor, solceller og bagagerum, så dine ejendele kan holde sig tørre.

The ELF? The ELF er teknisk set en el-cykel, men minder mere om en skrabet elbil. The ELF er bygget op omkring et karosseri af fly-certificeret 6061T aluminium. Der er et sæde i midten, så du sidder komfortabelt. Bortset fra åbne døre har cyklen overdækning hele vejen rundt. Så du skal ikke frygte at blive våd, medmindre det er regnvejr og vindstød med orkanstyrke fra stik øst, når du cykler mod nord.

På toppen af taget findes en indbygget 100 W-solcelle, som hjælper med at oplade det medfølgende batteri på 16 amperetimer. Hvor meget det er, siger dig måske ikke så meget, men det betyder, at du kan cykle mellem 32 til 72 km på en opladning, alt efter terræn, og hvad du fylder din ELF med.

14

TRACK MARTS 2019

Hvor hurtigt kommer du frem?

Et af de vigtigste spørgsmål er dog, ligesom med en bil: "Hvor hurtigt kan den køre?"

Svaret er en topfart på 32 km/t. Medmindre du er god til at cykle – så skulle du nemlig kunne presse den op på over 40 km/t Af sikkerhedsudstyr kan nævnes avancerede LED-forlygter, stop- og blinklys samt en stødsikker yderskal.

Bagsiden af medaljen? Tja, den koster det samme som en brugt Toyota Yaris: Omkring 50.000 kr. Men okay, det er jo nærmest også en bil!

"Er vi spejder' eller ej..."

Ud over at købe verdens dyreste cykel med tag, kan du også overvejende følgende, hvis du skal cykle i vildt regnvejr: • Brug din regn- eller skaljakke • Ifør dig skraldesæk med huller til hoved og arme • Monter familiens parasol til cykelstyret (særligt anvendeligt i medvind) • Anvend godt humør og udnyt muligheden for et længe ventet bad!

Gå aldrig ned på (ekstra)udstyr Hvis du efter at have spenderet 50.000 kr. på en ny cykel på mystisk vis stadig har penge tilbage på kontoen. Ja, så kan du, ligesom til en Yaris, købe lækkert ekstraudstyr, så du kan skille dig ud fra mængden.

Nogle udvalgte ting er: • Lydsystem • Telefon-dock • MP3-afspiller • Cykeltrailer • Halve døre • Pigdæk(!)

TRACK MARTS 2019

15

REDAKTIONEN PRØVER

Part 2

ESCAPE ROOM (BETAL FOR AT BLIVE LÅST INDE)

– Nu so m br æ ts pil

Sidst var det kold en efterårsdag, at redaktionen var på vej gennem København for at blive låst inde i et rum. Denne gang er det en endnu koldere vinterdag i januar. Det gør heldigvis ikke så meget, for med dette Escape Room behøver vi ikke bevæge os uden for en dør!

TEKST: TEAM OSTEHJUL: CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, PER ENGELUND, SARAH MAJ KAIHØJ SIEWARTZ (B&U-REDAKTIONEN) OG SIGNE HEGELUND (WIDE-REDAKTIONEN).

FOTO: LAUGE EILSØE-MADSEN

D

a redaktionerne var samlet på Spejdercenter Holmen i København til inspirationsweekend, besluttede det hårdføre escape room-hold “Team Ostehjul” at give sig i kast med at flygte igen.

lavet i tre varianter på dansk. Spillene koster ca. 130 kr. og kan købes i de større supermarkeder, såsom Kvickly.

Der er forskellige sværhedsgrader. Vi tog selvfølgelig den sværeste: “Den Forladte Hytte”. Det fortrød vi dog rimelig hurtigt, da det viste sig, at det faktisk var hamrende svært.

“ Man har ofte en fordel som spejder, fordi man i forvejen kender til kodeløsning og har øvet sig i at samarbejde.”

Desværre er escape rooms ret dyre, og penge vokser ikke på træerne. Men der blev fundet en løsning! Der er nemlig blevet udviklet et brætspil, som giver dig muligheden for at få escape room-oplevelsen hjemme hos dig selvselv, i hytten eller shelteret.

Brætspil i tre sværhedsgrader Spillet hedder ”EXIT: The Game”, og er

Slip ud eller bliv spist!

For at skabe stemning havde vi sat os alene ind i et lille rum, og opgaverne i spillet fik da også frustrationerne frem i os.

Historien går på, at man er en familie på vej på bilferie, men midt i en skov går bilen ud og vil ikke starte.

Man ser en lille hytte i det fjerne, og til jeres “held” er den ulåst! Men når I vågner, er døren låst, og vinduerne blokeret med store jernstænger. Der ligger et brev, som siger, at I skal undslippe – eller vil I blive spist!

Er det patruljens penge værd?

Spillet er underholdende, udfordrende og hjernevridende. Man er nødt til at tænke væsentligt mere ud af boksen, end man plejer, da nogle opgaver kræver, at man tegner på, bøjer eller river kort i stykker. Det gør også, at spillet kun kan spilles en gang.

130 kr. for et spil, man kun kan spille én gang, virker måske som ret meget – men omvendt koster et reelt escape room nemt 1.000 kr. at prøve. Vi brugte 1 time og 10 minutter på at gennemføre det, og brugte et enkelt hjælpekort undervejs.

Vil vi anbefale det? Ja! Helt sikkert. Spillet er spændende og underholdende. Og da man kan spille det helt op til 6 personer,

16

TRACK MARTS 2019

Escape room?

Et escape room er en slags mysteriespil, hvor man som gruppe betaler for at blive låst inde i et rum. Herinde skal man løse gåder og koder for at finde ud igen. Man har ofte en fordel som spejder, fordi man i forvejen kender til kodeløsning og har øvet sig i at samarbejde. I sidste Track prøvede redaktionen også et escape room. Find det på issuu.com/ spejder.

så de 130 kr. er ikke så meget, når det bliver fordelt ud. Sørg for at gå på toilettet inden, så man kan forblive i illusionen, at man faktisk er låst inde. Det gør det en lille tand sjovere. Held og lykke med at flygte fra jeres eget patruljelokale!

BEDØMMELSE: Escape Room som brætspil Vildskab:

3/5 Værdi for pengene:

5/5

Samarbejde: Underholdning:

4/5

4/5 Originalitet:

5/5 TRACK MARTS 2019

17

Fokus på de 17 verdensmål Hvordan bygger vi en bedre verden? FN har vedtaget 17 verdensmål, som er et rigtigt godt sted at starte.

Bliv klogere på dem her…

TEKST: IDA MARIE DAUGAARD FOTO: MARGRETHE GRØNVOLD FRIIS, CHRISTIAN BLOCH HANSEN OG FREDERIK DAHL KEHLET

I

Danmark kan vi åbne for vandhanen, og det fosser ud med rent drikkevand.

Vi kan tage til lægen, når vi bliver syge, eller gå i skole og få god undervisning, men sådan er det ikke alle steder i verden.

Nogle lande er præget af fattigdom og voldelige konflikter, der går ud over befolkningen. I andre lande må man gå langt efter drikkevand eller arbejde for en urimeligt lav løn. Verden står over for store udfordringer, også selvom vi ikke altid oplever dem i Danmark, men der er heldigvis nogen, der arbejder på løsninger. Rom blev ikke bygget på én dag, og det kræver meget at komme problemerne til livs. Derfor er FN1 nået frem til 17 verdensmål, der sætter ord på vores udfordringer.

18

TRACK MARTS 2019

1. Afskaf fattigdom Der er fattige i mange dele af verden. FN ønsker at løfte folk ud af fattigdom, fordi fattigdom gør, at man ikke har råd til lægehjælp, mad og skolegang.

2. Stop sult I dag er der ca. 850 millioner mennesker, der sulter. Det betyder, at de ikke får mad på bordet og kan risikere at dø. Mad er en nødvendighed, og derfor er det selvfølgelig også en vigtig del af de 17 verdensmål.

3. Sundhed og trivsel FN sætter med dette punkt fokus på, at alle skal kunne leve et sundt liv med adgang til lægehjælp, drikkevand og ren luft.

4. Kvalitetsuddannelse God uddannelse skaber rammerne for et samfund, hvor de andre verdensmål lettere indfries. Bedre uddannelse kan være med til at løse problemerne med sult, fattigdom og ulighed.

5. Ligestilling mellem kønnene Ligestilling betyder, at alle mennesker uanset køn skal have lige rettigheder og muligheder.

Som spejdere har vi et mål om at efterlade verden lidt bedre, end vi fandt den. Her er FN's Verdensmål et godt sted at begynde.

ORDFORKLARING 1) Hvad er FN? Forenede Nationer er et samarbejde mellem lande og blev dannet efter 2. verdenskrig af 51 stater. Formålet var, at arbejde på, at der bliver fred i verden, og at sikre at menneskerettighederne4 overholdes. Derudover arbejder FN også med udvikling over hele verden.

2) Hvad er vedvarende energi og fossile brændstoffer?

Vedvarende energi er energikilder, der altid vil være på jorden. Det kan f.eks. være solenergi, vindenergi og vandenergi. Disse energikilder vil aldrig slippe op, for vinden bliver nok ved med at blæse lidt endnu. Fossile brændstoffer er f.eks. olie, som er blevet dannet af døde dyr og planter over rigtig mange år. Denne energikilde er derimod ikke vedvarende energi, fordi den på et tidspunkt slipper op. Fossile brændstoffer er ikke gode for vores klode, og det er derfor bedre, hvis vi kan udnytte vind, sol og vand til at skaffe os energi.

6. Rent vand og sanitet Vand er en forudsætning for livet på jorden, men mange steder i verden er rent drikkevand ikke en selvfølge. Dårlige kloakforhold betyder forurening af drikkevandet, og det gør befolkningen alvorligt syge.

7. Bæredygtig energi Vedvarende energi2 skal afløse fossile brændstoffer2, og give os energi, der ikke får kloden til at svede.

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund Flere og flere mennesker flytter til byerne, dette kaldes urbanisering. Derfor er det vigtigt, at byerne udvikler sig bæredygtigt uden fx forurening og fattigdom.

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst Dette mål skal sikre, at alle arbejder under forhold, hvor man ikke er i livsfare eller kan risikere at blive syg, og at alle får en ordentlig løn for deres arbejde.

13. Klimaindsats Klimaforandringer er et af menneskehedens største problemer.

Vi risikerer, at den samlede temperatur for kloden stiger med 2 grader.

Det lyder måske ikke af meget, men hvis det sker, går det ud over både mennesker og dyr i mange forskellige dele af verden.

9. Industri, innovation og infrastruktur For at kunne komme fra A til B og handle med hinanden, skal der være gode veje og bedre transportmuligheder. Målet handler også om at udbrede moderne teknologi som f.eks. mobiler og internettet.

10. Mindre ulighed Mål 10 arbejder på at skabe mere lighed, uanset hvor man kommer fra, hvor mange penge man har, om man har et handicap, eller hvilken religion man har.

12. Ansvarligt forbrug og produktion Dette punkt indebærer f.eks. mindre madspild, beskyttelse af særlige naturområder og genanvendelse.

3) Hvad betyder korruption?

Korruption kan f.eks. være, når en der har magten modtager penge eller gaver for at træffe valg, der er gode for den, der giver gaven eller pengene. I Danmark er der ikke meget korruption, det kan f.eks. ikke lade sig gøre at give en politibetjent penge for at slippe for en bøde.

4) Hvad er menneskerettigheder?

Menneskerettigheder er nogle basale rettigheder, som alle mennesker har.

Det er f.eks. retten til liv, frihed og personlig sikkerhed. Det er også FN, der har vedtaget menneskerettighederne.

Forsættes på næste side

14. Livet i havet Mange steder fiskes der så meget, at fiskene næsten forsvinder. Havet svines til med f.eks. plastik og olie. FN ønsker at beskytte havene og kystområderne for at bevare dyrelivet og sikre, at der i fremtiden kan fiskes.

17. Partnerskaber for handling Inden 2030 skal der ifølge planen være forbedringer på alle målene, men det kræver, at landene arbejder sammen. Derfor handler mål 17 om, at vi skal være bedre til at træffe beslutninger og handle sammen.

15. Livet på land Som livet i havet er også livet på land truet, og mål 15 består i at beskytte skovområder og de dyr, der lever der.

Ok, men hvor starter jeg?

Det kan være ret uoverskueligt med alle de udfordringer. Især fordi det kan være svært at se, hvor man selv kan gøre en forskel.

Det er ikke så let for dig at lave rent vand eller bedre transport. Men der er faktisk noget, du kan gøre.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner Fred er desværre ikke en selvfølge, og FN's mål 16 dækker derfor over at skabe samfund uden voldelige konflikter og korruption3, og hvor bl.a. hospitaler, skoler og politiet er til at stole på. Hvis der er fred i landet, er det lettere at opfylde de andre verdensmål.

20

TRACK MARTS 2019

For klimaet kan vi allesammen blive bedre til at passe på. Det handler ikke om mere end at tage cyklen i stedet for at blive kørt til skole, og til venner eller fritidsinteresser. Det kan også være at tage kortere bade, have en kødfri dag om ugen, eller tage initiativ til at jeres spejdergruppe bliver mere bæredygtig.

I stedet for at smide dit brugte tøj ud, kan du give det til genbrug. På den måde kan andre få glæde af det, og tøjet får en længere levetid. Husk at pante dine tomme sodavandsflasker og sortere dit affald, så det, der kan genanvendes, også bliver det.

Verdensmålene i spejdersammenhæng Der er faktisk et helt hæfte med spejderaktiviteter omkring verdensmålene.

Hæftet hedder ’Byg en bedre verden’, og kan hentes her: spejderne.dk/projekter/bedre-verden Du kan også læse mere om de 17 verdensmål på verdensmaalene.dk.

DDS Jakke 899,-

Spejderarbejde er en hård omgang for din outdoor-jakke.

Derfor har vi, i samarbejde med aktive spejdere, skabt DDS-jakken, der er skræddersyet til dig og dine ture.

Jakken er syet i en blanding af bomuld og polyester, der giver den perfekte balance mellem vindtæthed og åndbarhed. Med voks og kærlighed kan du også øge vandtætheden af dette slidstærke stof, der nok skal levere varen under krævende aktiviteter. Med vandtæt inderlomme til din telefon, samt flere andre lommer til sangbog, kort og alle dine andre stumper.

KLIMA

200 km for the future To tropsspejdere vil til sommer gå 200 km fra Esbjerg til Aalborg for at støtte bæredygtig energi. TRACK har talt med dem om hvorfor og hvordan.

I vil gå 200 km fra Esbjerg til Aalborg.

Hvorfor?

Vi kan rigtig godt lide at udfordre os selv. På nettet faldt vi over spejdermærket ”200 km” og tænkte, det kunne være fedt at tage. Samtidig kunne vi så gøre noget godt. Mikkel havde hørt om en fyr fra Esbjerg, der ville gå til Tanzania for at samle penge ind til rent vand.

Fyren, Charlie, kalder sit projekt ’Walk for water'.

"Måske vi kan gøre noget lignende?", tænkte vi, og begyndte så at kigge på byer, der ligger omkring 200 km væk.

Aalborg valgte vi som en passende by, da vi gennem PLan-kurser kender en del, der bor i Aalborg.

Med jeres hike vil I støtte bæredygtige energiformer. Hvordan det?

En fra bestyrelsen på Mikkels skole hørte om vores projekt, og foreslog, at vi kunne skaffe sponsorer, som kunne donere en mængde penge for hver kilometer vi går, så vi kunne støtte et af de 17 verdensmål. Derfor er vi ved at søge sponsorer, der vil støtte op omkring klimaet og ønsker en bedre verden.

Hvem står bag ‘200 km for the future’?

Emil (14 år) og Mikkel (15 år), begge fra Hjertingspejderne lidt nord for Esbjerg. Emil har været spejder i 6 år og Mikkel i 9 år.

22

TRACK MARTS 2019

START

Hvornår tager I afsted, og hvor lang tid regner I med at bruge på jeres hike?

Vi går fra torvet i Esbjerg den 18. juli kl. 12. Vi regner med at være i Aalborg omkring den 25. juli.

Har I gået længere ture før?

Vi har været på “Nathejk”, der var et løb på omkring 50 km. Her til marts skal vi så på et nyt løb, der hedder “Seditio”, der også er omkring de 50 km. Vi regner også med at tage på “Apokalypseløbet”, som også er omkring de 50 km.

I er jo bare to personer. Nytter jeres indsats overhovedet mod de udfordringer, kloden står over for?

Om det nytter, kan vi ikke svare på endnu, men vi prøver at gøre en forskel, og håber, at andre vil hjælpe til med selv at gøre en forskel. Måske er der andre, der lader sig inspirere og laver noget lignende. Ligesom vi selv blev inspireret af Charlie og ’Walking for water’.

Nu til dags er der så mange problemer på kloden med global opvarmning, energi, plastik osv. Hvis alle så laver noget, der gør en lille forskel, ville der ske en stor forskel til sidst.

Jeres projekt hedder ’200 km for the future’. Hvilken fremtid drømmer I om?

Vi drømmer om en fremtid, hvor global opvarmning ikke er så stort et problem mere, og hvor kloden ikke skal forurenes på grund af olie og andre fossile

brændstoffer. En fremtid, hvor vores egne børn ikke skal bekymre sig så meget over at have en fremtid, og hvor verden kan være flot og grøn.

Tror I, jeres initiativ kan inspirere andre?

Vi håber, at folk får deres skyklapper af og indser, at der er et problem, og at det vil inspirere andre til at gøre noget godt for miljøet.

Har I nogen råd eller tips til andre spejdere, der vil gøre noget for klimaet?

Det mindste hjælper! Om I så vælger at gå i stedet for at tage bilen, eller samler noget skrald op, når I ser det ude i naturen, så gør det en lille forskel, og hvis vi alle gør det, så gør det i sidste ende en stor forskel.

Kan man møde jer på jeres tur?

Ja. Vi vil hver dag lave nogle opslag om, hvor langt vi er, og hvor vi regner med at nå hen dagen efter. Det ville være meget rart at møde lokale på vejen op til Aalborg. Der er også en del, der har tilbudt forskellige overnatningssteder, hvilket også er megafedt.

Hvor kan man følge med i jeres projekt?

Man kan følge vores projekt på vores Facebook-side, der hedder “200 km for the future” og på instagram, hvor vi hedder ”200kmforthefuture”.

TRACK MARTS 2019

23

t e a m li k r fo p o k s ro o h Pers I Danmark har vi heldigvis ikke de samme tropiske storme, mudderskred eller skovbrande, som andre steder i verden. Men hvor længe kan vi vide os sikre?

Hvornår skal vi rent faktisk tage storme med navne som Gorm eller Bodil alvorligt?

Hvornår er det ikke længere nok at gå ud dagen efter og samle havemøblerne op? Vi har som altid sat redaktionens multitalent, Per, på sagen. Som erfaren astrolog kan han måske give os et horoskop for klimaet?

TEKST: PER ENGELUND OG CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONEN

KLIMAHOROSKOP: Som det ser ud nu, har vi godt gang i den globale opvarmningsovn.

Temperaturen er godt på vej deropad, og vi har snart de tropiske temperaturer i lille Danmark, som alle normalt rejser til Costa del Sol efter. Det bliver dødlækkert.

Men hvor meget drejer det sig egentlig om? Forsvinder sneen bare, eller kommer vi til at skabe et Costa del Kolding? Jeg forudser i stjernerne, at begge dele er meget mulige. I 2025 er temperaturen sandsynligvis steget så meget, at man ikke længere skal forvente sne i

PLØK

Danmark, nogensinde. København er så småt begyndt at få palmer, mens Skjern er blevet til en lille oase i Nordjylland. I Skagen blæser det stadigvæk, og de yderste sommerhuse er begyndt at falde i vandet ved skrænterne. Mit står dog stadigvæk.

Grænsen til Tyskland får flere og flere problemer med at holde tyskerne ude. Alle tyskerne vil på badeferie ved vadehavet og Sønderborg. Fyn ligner sig selv, bare med flere buske. I Aarhus er kriminaliteten steget voldsomt, uden nogen egentlig forklaring. Jeg

tror, det er varmekuller. Der er ikke længere nogen, der bor på Bornholm. Nu er der kommet sol og varme andre steder, og Krølle Bølle-is er kommet til Lalandia, så hvorfor skulle man dog tage til Bornholm?

Der er mange usikkerheder, men stjernerne taler hovedsageligt for midtfransk klima, øgede vandmasser og oversvømmelser. Orkaner kommer der også mange flere af, og en lille hedebølge har også overvejet at kigge forbi i ny og næ. Så alt i

alt, jorden er på spanden, og det bliver værst for de andre, for som det ser ud nu, er vi de heldige vindere af klimalotteriet.

Vi skal bare huske at slå vores medmenneskelighed fra, holde alle andre ude, og kun dele vores ressourcer med os selv.

Så skal det hele nok gå. I hvert fald for et stykke tid.