TRACK 02 2010

TRACK

NR. 2 2010

Spejderdagen – lav din egen video

Forårets sejeste løb Tag på efterskole med spejderne

INDHOLD 4

Uniformen – Hvad ungdommen vil ha’?........ 4 TRACK kalender................................................ 4 O-løb er… SEJT!................................................... 5

5

Høj puls, høj sne og høje tanker.................... 6 Det ser SORT ud for R13................................. 6 Ikke kun Brejning eller Korinth....................... 8 Et år på efterskole, men stadig spejder....... 9 Spejderdagen 2010.....................................10 KAFSU – rygraden i spejd..............................12 Holdninger til spejderideén..........................13 Det kan godt betale sig at tale pænt.......... 14 6

Mysticasa – for dem der har mod på det....15 SOMMER-MUSTHAVES..................................16 Tegneserien.....................................................16

8

Udgivet 7. APRIL 2010 TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K, Tlf.: 32 64 00 50, E-mail: redaktionen@spejder.dk, Spejder.dk Deadline På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier.

10

Forsidefoto Mads Danquah B&U-redaktionen Amelie Winberg Dunham, Anne Bruun-Rasmussen, Helene Kristine Holst, Jakob Bjerg, Johanne Valbjørn Gydesen, Julie Hvidt, Kasper Møller, Marie Torp, My Gaarde (fmd.), Nicoline Jensen, Niels Anton Toftgård, Pernille Jørgensen, Rasmus Jensen (fmd.), Rebecca Lise Salamonsen, Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen, Sune Madsen

12

Ansvarshavende Jeanette Hedegaard jhe@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer nyheder@dds.dk Layout Folkmann Design A/S Tryk Als Offset ISO 14001 miljøcertificeret Oplag 12.900 eksemplarer

14

N R . 2 2 0 10

TEKST Rasmus Jensen, B&U-redaktionen Foto Anders Dahl Tollestrup, Fotogruppen

Erfaringer er en styrke – også for Det Danske Spejderkorps Rablende revolution Smid traditionerne ud og nytænk spejderarbejdet! Sådan lyder det af og til, når folk foreslår, hvordan man kan få Det Danske Spejderkorps tilbage på sporet – og følge med den udvikling, som samfundet har gennemgået.

De, som kommer med forslaget, mener det sikkert godt, men jeg tror ikke, det er den rigtige løsning. Der er nemlig rigtig mange fordele ved at have så mange år på bagen, som Det Danske Spejderkorps har.

Meningsfyldt arbejde Gennem mange år har Det Danske Spejderkorps dannet rammen for et kæmpe stykke spejderarbejde. Ledere og spejdere har gennem samarbejde gjort deres erfaringer. Erfaringer, der bygger det fundament, som hele spejderbevægelsen bygger på – selve spejderidéen. Når man har lavet spejderarbejde, har man gennem alle årene haft spejderprincipperne, spejdermetoden og spejderværdierne for øje. Det har været de grundsten, som stod fast.

Udvikling – uden revolution Det bjerg af erfaringer vi har samlet gennem årene, må man ikke bare glemme og smide på historiens mødding. Det vil være fuldstændigt meningsløst.

I stedet for at nytænke Det Danske Spejderkorps, mener jeg netop, at vi skal udvikle vores spejderarbejde, så det følger med tiden.

Udvikle spejderarbejdet uden for øvrigt at glemme de måder, som man har lavet spejderarbejde på gennem mange år. De gamle måder og de umoderne aktiviteter er en del af spejdernes historie.

Det hører med!

Lad os fastholde spejderidéen, lad os blive inspireret af de gamle lege, og lad os lave et stykke meningsfyldt, holdbart og tidssvarende spejderarbejde. Dét vil både give mening for nuværende spejdere, samt trække endnu flere til.

Husk, der er stor forskel på nytænkning, hvor man gemmer alt gammelt væk, og udvikling, hvor man udvikler det, man har opbygget gennem mere end 100 år.

Lad os gå ud og gøre det nu.

3

4

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Uniformen

– Hvad ungdommen vil ha’?

TEKST My Gaarde, B&U-redaktionen Arkivfoto Andreas Hørup Nilsson

Hvordan tager vi os ud på scenen?

Er vi lækre? Kan vi lave noget?

Langt de fleste af os har en i skabet. Nogle hænger nystrøget på bøjlen lige til at springe i til en hver given lejlighed. Andre er faldet ned på bunden og forsvinder blandt brugte sokker. Uniformen har mange skæbner og efterhånden også søskende i form af en softshell og t-shirts.

”Hvis du kunne ændre noget ved uniformen, hvad skulle det så være?”

- Spurgte jeg på Facebook.com/spejderne. Svarene væltede ind! Her er nogle af budene:

Der findes en officiel uniformsvejledning, som er godkendt af korpsledelsen. Den siger blandt andet, at vi skal bære tørklæde, at uniformen er praktisk, og at vi ikke må blande uniformen med militærtøj. Men hvad siger spejderne om uniformen?

Nicolaj Roth: ”Formen!”

Seneste tiltag fra uniformsudvalget er, at bomærket med liljen samt korpsets navn skal broderes på fra start. Men hvad er det i virkeligheden, vi spejderne forventer af vores uniform?

Meningerne er mange.

Giv din tilkende på dds.dk/debat

Cæcilie Fich Agertoft: ”Den skal fylde/veje mindre” Lasse Clausen: ”G 1000”

Julie Hvidt: ”Forskel på drenge - og pigemodellen evt.”

Peter Grøngaard: ”Fire lommer, knapper i stedet for velcro, skal kunne knappes hele vejen ned.”

Johnny Rosendal Møller Jensen: ”Uniformen skal leve op til de krav til design og materialer, som vi stiller til vores øvrige outdoor-beklædning. Hvem ville købe et produkt fra Häglöffs eller Bergans, som så ud som vores uniform???”

Ditte Friis Clausen: ”Den skulle syes ind i siderne, så den ikke var så bred i forhold til længden på krop og arme :)” Anne Sofie Elkjær Hemdorff: ”Mere velcro. evt. på armen og bagsiden af mærkerne, så vi ikke behøver smadre vores hænder på at sy mærker på.”

APRIL 2010

TRACK kalender

9.

Fredag

APRIL Refleks 9.-11. april – dds.dk/refleks Rethingh-løbet 17.-18. april – rethingh-gruppen.dk Spejderdagen 23. april Sværdkamp 30. april-2. maj – svaerdkamp.dk MAJ Bispestaven 21.-24. maj – bispestaven.dk Oak City Rally 30. maj – oakcityrally.dk Tværkorpsligt patruljelederkursus 13. maj – 16. maj – dds.dk/kurser Find ud af, hvad der sker af seje spejderarrangementer i kalenderen på dds.dk

Hvordan skal din uniform se ud i fremtiden?

N R . 2 2 0 10

Tekst Niels Anton Toftgård

O-løb er… SEJT! I regn og slud, i sne og frost… En kold januarlørdag står en flok orienteringsløbere fra Horsens Orienteringsklub og tripper i sneen. Efter tyve minutters undervisning i et klasselokale, om hvordan man aflæser terrænet omkring en post, skal de ud og afprøve det i virkeligheden.

Vinden går gennem marv og ben, og det fryser et par grader, med det stopper ikke brødrene Mathias (12 år) og Niklas (15 år). ”Vi løber uanset hvad – der skal mere end dårligt vejr til at stoppe os!”

Hvad giver en lyst til at crosse rundt i en skov, kan man spørge sig selv? ”Det er da klart!” siger Niklas: ”Det er fedt at løbe rundt i en stille, frossen skov kun med dig selv, et kort og et kompas for at finde posterne. Det er udfordrende!”

Drengene har løbet i et par år, og de regner med at fortsætte mange år endnu. ”Det kræver heller ikke det helt vilde udstyr – løbesko, løbetøj og et kompas, så har du alt, hvad du skal bruge”. Mathias supplerer: ”Jeps, det er slet ikke så svært at komme i gang!”

Sammenhold og venskab En anden af de unge løbere, der står og tripper, er Bjørg på 15 år. For hende er orienteringsløb ikke blot en hobby. Hun træner syv gange om ugen og går i en gymnasieklasse i Horsens, der er støttet af Team Danmark. Det vil sige, at undervisningen bliver tilrettelagt sådan, at unge mennesker kan dyrke deres sport på højt niveau og samtidigt tage en uddannelse. ”Noget af det fede ved o-løb er det sammenhold, der er mellem os.

Man kan nærmest sige, at vi taler samme sprog,” fortæller hun. ”Vi har også en o-løbs sommerlejre og nogle kurser, hvor man kan hygge med andre unge mennesker og lære en masse.”

Orienteringsløb handler nemlig ikke kun om at være god til at løbe. ”For at blive god lærer man en masse teknisk, om hvordan man aflæser kortet og løber rigtigt ind til og væk fra posterne.

Det er faktisk ret spændende.”

Skal patruljen på orienteringsløb?

Så find inspiration i det nye aktivitetsmateriale fra korpset, som giver dig og din patrulje en introduktion til, hvordan I kommer godt i gang med at finde rundt i terrænet, finde posterne og meget mere. Hæftet udkommer i løbet af april 2010, og I kan købe det i Spejder Sport.

Du kan også finde aktiviteter om orienteringsløb under ’aktiviteter’ på dds.dk

Hvis du vil læse mere - om orienteringsløb eller finde en klub tæt på dig og din gruppe, kan du gå ind på www.do-f.dk.

De fleste klubber har træningsløb, hvor ikke-medlemmer kan komme og træne med for en 20’er.

Se det kunne være sjovt at prøve på en weekendtur!

Sjovt Spændende Udfordrende O-løb er en disciplin, der vinder mere og mere frem blandt spejdere.

Det er sjovt, spændende, udfordrende og så foregår det udenfor!

5

6

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Høj puls, høj sne og høje tanker Når det går løs på Alligatorløbet, så går det virkelig løs! Det er senior-spejd på et udfordrende niveau. Løbetights og GPS’er præger billedet, når 150 spejdere hvert år i starten af februar måned står klar til Danmarks hårdeste seniorløb – i Sverige i 50 centimeter sne.

TEKST My Gaarde, B&U redaktionen FOTO Helene Holst

alligator.dk med et formål Ikke bare tilmelding og pakkeliste findes på websiden, det gør opfølgning og diskussioner også. Der er blandt andet et debatforum, hvor nye sjak kan spørge garvede sjak om tips og tricks til at få mest muligt ud af løbet. Der er også mulighed for at spørge teamet om uklarheder eller tvivlsspørgsmål.

Safety first Har du glemt din trillefløjte? Opfylder din sovepose minimums-vægts-kravene? Der er nogle meget klare sikkerhedsforanstaltninger til det udstyr, som sjakkene skal medbringe. Er det ikke i orden, får man ikke lov at deltage. For vejret er ofte ubarmhjertigt og minusgraderne kan ikke tælles på kun én hånd!

Det ser SORT ud for R13

Det gamle spejderløb R13 er blevet til SORT!

TEKST Helene Kristine Holst, B&U-redaktionen Foto Thomas H. Nielsen

Der var engang… et lille grønt spejderløb på Rysensteen i København. Det lille løb foregik over en dag og altid på den 13 i hver måned. Hvert løb var nyt. En gang var der fotoløb, en anden gang galla. En dag besluttede løbsledelsen at flytte løbet til Sjælør, hvor KFUM-spejderne havde fået et nyt spejdercenter.

Ideerne bag R13 skulle forblive de samme, men da det ikke længere var på Rysensteen måttet navnet ændres. I dag hedder det SORT og har fanget TRACKs interesse!

Så kom løbet sandelig i gang!

Vi mødes på s-togstationen, og tror vi skal have instruktioner. Pludselig stormer to militærklædte mænd frem og råber, at vi skal skynde os at løbe med. Der er bomber på stationen, og vi skal evakueres. SORT er i gang!

Efter en hæsblæsende løbetur ankommer vi til det nye KFUM-spejdercenter. Her bliver vi lukket ind i et rum med asylansøgningsskemaer og besked om at komme ind i landet. Det skal hurtigt vise sig at være

lettere sagt end gjort. Grænsekontrollen råber af os på flydende vulapyk, og det tager en del tid at komme ind i landet til noget, der skal vise sig at blive en oplevelse i særklasse.

Er du våd?

Inde i landet finder jeg en medspiller, som står og smører rugbrød med en ske.

- Er du våd? Spørger en kok mig.

Min medspiller nikker ihærdigt bag kokkens ryg, og jeg prøver med et forsigtigt ”ja...”

- Godt! Svarer kokken, - men jeg skal ikke bruge flere lige nu, find arbejde et andet sted.

Forvirret begiver jeg mig videre ind i et rum med boder.

Jeg spørger, om jeg kan få et arbejde, men de sender mig væk. En mand stikker en kost i hånden på mig, og jeg begynder at feje.

N R . 2 2 0 10

Det gør Alli anderledes: ■ Foregår i Sverige ■ Man deltager i to personers sjak ■ Der er en disciplin for 15-23årige, 23+, pige-sjak, dreng+pige-sjak og førstegangsdeltagere ■ Der gives tidspoint ■ Vinderne bliver offentliggjort en uge senere til et evalueringsmøde i København

Derfor er det senior Seniorer har brug for mere udfordring end tropsspejdere.

Foropgaven ligger gemt bag en lang række koder, terrænet er uvejsomt og svært at navigere i, tidspresset truer konstant, konkurrencen er benhård, og så er man helt alene med sin makker i den svenske ødemark.

Hektisk tilmelding Skal du med næste år? Så vær klar på websiden d. 1. december kl. 19.27 præcis! Det tager ikke mere end få minutter, før alle pladser er taget. Der er rift om pladserne for at få en billet til den svenske ødemark!

Frustrationen vil ingen ende tage Flere bliver lukket ind i dette underlige land, alle lige forvirrede. En politibetjent smider folk ud på stribe uden synlig grund. Endnu engang må man kæmpe sig ind.

Sådan forløber dagen: man får arbejde, finder ud af klassesystemet, bliver gift, smidt ud og starter forfra. Det er som at være en rigtig flygtning i et fremmed land. Frustration fylder alt, man føler sig dum og ubrugelig, uvelkommen.

Det giver et rigtig godt indblik i almindelige flygtninges kamp for at falde til. Som dagen ebber ud, bliver styret i landet skiftet ud fra diktatur til kommunisme og til sidst demokrati.

Det var da utroligt Efter en fantastisk dag med en utrolig hjertelig løbsledelse, og en del at tænke over, går turen tilbage til Jylland. Det har været en utrolig dag, der som aldrig før har givet mig et indblik i flygtninges daglige kamp.

7

8

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Spejder på efterskole

Ikke kun Brejning eller Korinth Hvis jeg siger: Tænk på en efterskole, der er velegnet til spejdere, siger du så Brejning eller Korinth? Det er i hvert fald meget sandsynligt. De to skoler har nemlig i henholdsvis 13 og 60 år sat sig tungt på adventure- og outdoorgenren inden for efterskoler. De to skoler er skræddersyet til alle slags spejdere, men er de de eneste?

TEKST Helene Kristine Holst, B&U-redaktionen Foto DDS-Arkivfoto

Mere end to muligheder Efter et år på en efterskole med tydeligt vægt på friluftsliv har andre efterskoler med samme linje, ikke været så relevante for mig. Den efterskole, hvor jeg tilbragte mit år hjemmefra, er ikke ukendt i spejderkredse. Derfor kan det sommetider være svært at opdage mulighederne i andre. Med der findes faktisk andre. Har du for eksempel hørt om Himmelbjergegnens efterskole, Rovvig efterskole eller Øhavets efterskole? Hvis ikke, skulle du måske lige give dem en chance, for helt tossede lyder de ikke.

Ski, adventure og heste Omkring Ry ligger Himmelbjergegnes efterskole, der har en del at tilbyde. De har blandt andet en adventure-linje, der kan falde i de fleste TRACK læseres smag.

Her prioriterer de samarbejde, udholdenhed, navigation i naturen og meget andet. For eksempel er det at stå på ski ikke en umulighed for skolen, dertil kommer klatring og cykling til deres outdoor-linje.

Er man derimod til det mere afbalancerede, har de også en islænderlinje. Her er der mulighed for både at lære grundridning, men også at deltage i stævner og tage et ridemærke. En cocktail af det lyder jo ikke så tosset, når man i forvejen er glad for at være ude.

Fiskeri, natur og Norge De fleste efterskole er så privilegerede at kunne tilbyde et bette smut udenlands. Helgenæs efterskole er ikke en undtagelse. Hvert år tilbyder skolen en tur til Norge med en længere eller kortere vandretur. Er man ekstra frisk, er overnatning i fjeldet ikke usandsynligt. Til daglig er der mulighed for kajak, fiskeri, jagt og endnu engang heste.

På skolen bliver man inddelt i naturhold for hele året.

Er man en lidt mere kreativ spejder, så er Helgenæs også en fornuftig mulighed.

Friluft, fodbold og fem verdenshjørner Limfjorden er et yndigt sted, og det har Rovvig efterskole benyttet sig af. Skolen har, surprise, surprise, også en friluftslinje. Her er der kajak, snorkling, udsprængning fra broer, rappelling og mountebike.

Der er også valgfag som glaskunst, guitar, flettekunst fodbold, jagt og meget andet. Skolens linjer betegnes som de fem verdenshjørner og spænder altså rimeligt bredt. Det er svært at finde en aktivitet, som ikke indgår i Rovvig efterskoles program. Eleverne bliver delt op i kontaktgrupper, som de skal holde til i hele året.

Undersøg dine muligheder Går du og overvejer en efterskole, så er det måske ikke så tosset en idé lige at kukkelure på websiderne her engang. Jeg får da i hvert fald lyst til et år eller ti til…

www.hne.dk

www.rovvig.dk

www.oehav.dk

www.himmelbjergegnens.dk

9

N R . 2 2 0 10

Et år på efterskole, men stadig spejder Kan man være aktiv spejder og efterskoleelev på samme tid? Efterskoler er blevet utroligt populære i løbet af de seneste år. Det gælder også for spejdere. Nogle tager på spejderefterskole, men for de som vælger en helt anden type efterskole, kan det godt knibe lidt med at holde gang i spejderlivet samtidig. Det kan dog sagtens lade sig gøre - hvis du vil! TRACK har mødt fire spejdere med forskellige synspunkter, som ved hvad det drejer sig om.

Signe Worm Bech Waingunga-Stammen, Viborg Farsø Efterskole 07/08 Jeg var desværre ikke særlig aktiv spejder, mens jeg var på Farsø.

Det har jeg fortrudt meget siden, for det var ikke helt nemt at komme ind i det igen, da jeg så kom tilbage. Især fordi jeg før var i troppen og efter efterskolen kom i klanen. Det er jo pludseligt noget andet. Der var bare så mange andre ting i mit hoved på det tidspunkt. Men jeg synes, det er vigtigt at være så aktiv i sin gruppe, som man kan, mens man er på efterskole.

Anders Christian Lindegaard 2. Højbjerg gruppe, Århus Ågård Efterskole 08/09 Jeg ville fokusere hundrede procent på det nye år og de nye mennesker på efterskolen, så derfor var jeg ”standby spejder”. Det synes jeg er okay at være, men til gengæld er det også utroligt vigtigt at opsøge spejderarbejdet igen, efter at man er kommet hjem. Blandt andet så man genoptager de gamle venskaber med ens spejder kammerater. Det kan faktisk også hjælpe med at bearbejde det enorme savn, som man kommer hjem og føler, når efterskoleåret er slut.

Alberte Pedersen Johan Rantzau Gruppe, Aalborg Halvorsminde Ungdomsskole 08/09 Jeg var ikke særlig aktiv spejder, da jeg var på efterskole. Det var svært at få weekenderne til at hænge sammen.

Det var altid et spørgsmål om, skal jeg blive på skolen, skal jeg med spejder, eller skal jeg hjem? Oftest valgte jeg at blive. For året der gik, kommer ikke igen, og jeg vidste jo, at jeg sagtens kunne vende hjem til spejder.

Karoline Bach Larsen 1. Melfar Fællesgruppe, Middelfart Koldingegnens Idrætsefterskole 09/10 Jeg er på efterskole nu, og det har været en kæmpe omvæltning for mig at gå fra at være til spejder mindst to gange om ugen til kun at være det en gang i mellem i weekenderne. Hvis der er noget, jeg har savnet i år, er det at være ”fuldtids-spejder.” Jeg er den eneste spejder på skolen, og nu hvor jeg også har et efterskoleliv at passe, ser jeg endnu mere frem til weekenderne, hvor jeg skal have tørklædet på og se mine spejdervenner igen. Jeg har blandt andet været på både SPARK, Gillastig, Korpsrådsmøde, gruppetur og Saxsez. Spejder er nærmest blevet en livsstil for mig, og jeg ville simpelthen ikke kunne undvære det i et helt år.

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen

10

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

N R . 2 2 0 10

SPEJDERDAGEN 2010 DEN 23. APRIL ER DET SPEJDERDAG, HVOR ALLE SPEJDERE I DANMARK ER MED TIL AT VISE, HVAD SPEJDER ER. SPEJDERDAGEN ER FOR ALLE SPEJDERE I ALLE ALDRE, OG ALLE DANSKE KORPS DELTAGER, SÅ VI ER MERE END 60.000 SPEJDERE, DER HOLDER SPEJDERDAG. DET SKAL DU PÅ SPEJDERDAGEN Din gruppeleder har før påske modtaget armbånd, en plakat og aktivitetskort, som I skal bruge til spejderdagen.

Tag ARMBÅNDET på fredag 23. april 2010, bær det hele dagen, og brug det til at fortælle dine klassekammerater, din familie, dine kolleger og alle andre på din vej, hvad spejder er, og hvad du oplever som spejder. Du kan også genkende andre spejdere på deres armbånd.

Brug PLAKATEN til at få inspiration til små historier om, hvad spejder er – find også på jeres egne historier ud fra jeres egne oplevelser.

AKTIVITETSKORTENE bruger du sammen med din patrulje. Find også gerne nogle spejdere fra en anden gruppe eller et andet korps. Med aktiviteterne kan I deltage i konkurrencen for spejderdagen. De kan laves på selve spejderdagen eller i ugen op til.

VÆR MED I KONKURRENCEN OG VIND FEDE PRÆMIER Spejderdagen 2010 har to konkurrencer, som I kan deltage i. Den ene er til spejdere under 14 år en og den anden er til dem over 14 år. Du og din gruppe kan vinde seje spejderpræmier til spejdergruppen eller patruljen fra Spejder Sport og Webfryd, hvis I deltager. Find ud af, hvordan I kan deltage i konkurrencerne på spejderdagen.dk.

11

12

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

KAFSU

– rygraden i spejd Kammeratskab – Ansvar – Friluftsliv – Sjovt – Udfordrende

Tekst Amelie Dunham Foto Trine Abild Christensen, Mads Danquah og Bo Slot Pedersen

De er enkle, og mange synes, at de fem ord forklarer det, der er fedt ved at være spejder. Vi har vores rigtige gode venner, og sammen med dem kan alt lade sig gøre. Det er dem, vi tager ansvar med – på forskellige niveauer, og ansvaret stiger gennem årene.

Friluftsliv er den ramme, hvor vi kaster os ud i vores fede aktiviteter. Vi er vilde med at være i det fri, at være udenfor og opleve naturen. Når vi er sammen med kammeraterne i det fri og tager ansvar, så har vi det sjovt. Det er drivkraften - energien i vores spejderarbejde - både når vi laver noget vildt og fedt, men det får os også ind i kampen, når vi skal gennem et hårdt forløb.

Det sidste er, at det skal være udfordrende at være spejder – ellers er der ingen udvikling og læring i spejderarbejdet. Det er ikke kun udfordringerne, det er en god blanding af de fem ord, der dækker over vores fede aktiviteter. Hvor man skal have det helt ind under huden for at forstå, hvad det er, vi gør, og hvorfor vi er helt vilde med det.

I sidste TRACK kunne du læse om Spejderideén.

Denne gang fortsætter vi med KAFSU - de blå værdier – og bruger dem til at sætte ord på det fede ved at være spejder.

N R . 2 2 0 10

Holdninger til spejderideén Hør tre spejdere om at udleve spejderideén til fulde...

Helle kursuslederassistent i Mystifik Martin gruppeleder i Camelot Rune Tropsleder i 2. Odense og med til Plan Mystifik Hvad synes du grundlæggende om spejderideén?

Helle: Spejderideén er god. Der er rigtig mange gode elementer i den. Den er dog omfattende og kan virke langhåret, for der er mange ting, man skal forholde sig til. Specielt synes jeg rigtig godt om, at man har prøvet at forklare spejderideén med KAFSU. Det er lettere at forholde sig til, og det er et godt redskab at arbejde med, når man vil reflektere over spejderarbejdet og spejderideén.

Martin: For mig er spejderideén noget af det vigtigste, når det kommer til læring, da den bygger på spejdermetodens otte elementer, som er vigtige i dannelsen af unge mennesker.

Jeg har haft med mange unge mennesker at gøre, som alle haft enorm gavn af forskellige elementer i spejdermetoden. Vi har blandt andet arbejdet med, hvordan man deltager aktivt i samfundet, og hvordan man bedst lærer nye ting. Jeg finder spejderideen meget aktuel og vigtig i samfundet, men man skal ikke følge den slavisk, man skal lære de unge selv at tage stilling til den.

Rune: Jeg er især begejstret for at tage udgangspunkt i den enkelte, og at spejderen har ansvaret for sin egen udvikling. Man skal lære at tage ansvar for sig selv og sin egen udvikling, ikke kun i spejdersammenhæng, men i hele sin hverdag.

I forhold til omverdenen så er det svært at være uenig i, at spejderen viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar over for naturen og det samfund, vi er en del af.

Og så er der det åndelige med, at spejderen bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket. For mig personligt er det punkt ramt total. For det første synes jeg, man skal blande både tro og åndelighed uden om Det Danske Spejderkorps og i stedet fokusere på sammenhold og venskab, som er det essentielle for mange spejdere.

Som det sidste, så kan jeg kun støtte op om korpsets formål om at udvikle børn og unge til

vågne, selvstændige mennesker til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Hvem vil ikke hellere end gerne det, specielt når det gøres gennem metoder, der bygger på oplevelser, Learning by doing, medbestemmelse og friluftsliv.

Hvilke to begreber fra KAFSU betyder mest for dig?

Helle: Jeg synes alle begreberne i KAFSU er vigtige, men kammeratskabet og friluftsliv betyder mest for mig. Kammeratskabet er den væsentligste grund til, at jeg er spejder. Man får et helt specielt kammeratskab gennem spejderarbejdet. Jeg tror, dels det skyldes, at man arbejder i en patrulje, hvor man lærer at samarbejde og få tingene til at køre. Man lærer hinanden at kende på godt og ondt, og får stor respekt for andre mennesker.

Jeg holder rigtig meget af friluftsliv, jeg er i høj grad blevet inspireret til at tage min uddannelse som Skov- og Landskabsingeniør gennem det forhold, jeg som spejder oplever til naturen og friluftslivet. Jeg er også blevet bevidst om friluftsliv som alle tiders pædagogiske metode. Naturen er en fantastisk ramme for en lang række aktiviteter, det er noget vi spejdere altid har gjort, men som nu er begyndt at blive anerkendt som læringsredskab.

Martin: For mig er tre af værdierne lige vigtige, det er Kammeratskab, Ansvar og Sjovt. De ord er vigtige for mig, da det at være spejder for mig er gode kammerater, man har det sjovt med, og som man tager ansvar for samfundet omkring én sammen med.

Rune: Det er de to første i KAFSU, jeg synes bedst om nemlig kammeratskab og ansvar. Kammeratskab, fordi alt bare er sjovere og fortsætter længere med venner, og sammen med venner kan man bare flere ting. Det er meget simpelt – uden kammeratskab var spejdere ingenting. Ansvar er en uhyre vigtig ting ikke kun i alle sammenhænge ikke kun til spejder. Det sjove ved ansvar er, at det ikke er meget værd, hvis man ikke både er villig til at påtage sig det, og i lige så høj grad til at dele det.

13

14

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Det kan godt betale sig at tale pænt TEKST Signe Tolstrup Mathiasen, B&U-redaktionen Arkivfoto Per Seitzberg

Som patruljeleder (PL) har du en naturlig interesse i at få udrettet noget med patruljen. Du har sikkert mange idéer til aktiviteter, der skal afprøves og projekter, der skal udføres. For at få din patrulje med er god kommunikation nødvendig. Så forstår man hinanden bedre og kan bedre samarbejde. Modsat kan dårlig kommunikation føre til misforståelser, skænderier og i sidste ende ødelægge patruljens arbejde.

Krigerisk eller usynlig Som patruljeleder, og som menneske i det hele taget, kan man falde i to meget yderligtgående adfærdsmønstre, når man kommunikerer, hvis man ikke er opmærksom. Den aggressive eller den passive.

Den aggressive er vred og fjendtlig, lytter ikke til sin patruljes ønsker og meninger, råber og er hele tiden klar til kamp. Omvendt er den passive for stille, dårlig til øjenkontakt, virker ofte nervøs eller træt og undskylder hele tiden både sig selv og andre.

Asser-hvad for noget?

Som PL kommer du ikke langt med hverken at være aggressiv eller passiv. Du må opføre dig assertivt. Man kan sige, at det er en blanding af at være egocentreret og hensyntagende.

Assertion er græsk og betyder ”at hævde sig”, altså at give udtryk for hvad man mener på en ligeværdig måde.

Når du handler assertivt, formår du at fastholde dine egne meninger og synspunkter og samtidig respektere andres. Du kan også let give udtryk for, hvad du føler og dyrke dine personlige rettigheder uden at krænke andre.

Det tager tid, at lære at opføre sig assertivt. Men det er en fantastisk træning i selvtillid og grænsesætning, som du helt sikkert vil få gavn af som patruljeleder.

Døren svinger begge veje I al kommunikation er der en afsender og en modtager.

Som PL vil du både opleve at være afsender og modtager. Du kan bruge assertion i begge tilfælde, for hvis både afsenderen og modtageren opfører sig tålmodigt og roligt, er det meget lettere at blive enige om budskabet.

Når du for eksempel skal fortælle din patrulje om aftenens program, så udtryk dig klart og tydeligt, så alle i patruljen er med på, hvad de skal lave. Det nytter hverken at sidde og kigge ned i bordet eller pludselig begynde at råbe op og skælde ud. Hold øjenkontakt og tag dig god tid.

Det samme gælder, når en i patruljen har en idé til, hvordan I kan løse en opgave på et løb. Så er du en lyttende modtager, der behandler vedkommende med respekt. Lad være med at afbryde, hold øjenkontakten og vis interesse med dit kropssprog. Det er også vigtigt, at du venter med at dømmer til sidst. Du kan ikke vide, om det er en god eller dårlig idé, før du har hørt den færdig. Øvelse gør mester Måske tænker du, at du da allerede opfører dig assertivt eller er ligeglad med, om du gør det. Det kan også være, at du ikke forstår noget som helst af, hvad du lige har læst.

Men har du først har forstået, hvad det vil sige, at være en assertiv person, vil ikke bare dit arbejde som PL blive nemmere, med tiden vil hele dit liv faktisk blive nemmere. Når du først har lært at sige din mening og kommunikere på en ligeværdig måde, vil du opleve fordelene ved at opføre sig selvstændigt og respektfuldt.

15

N R . 2 2 0 10

Mysticasa – for dem der har mod på det Klokken er 16, og du har ikke fået planlagt aftenens patruljemøde. Et patruljemøde med rafter og forberedelse til næste tur – det må være enhver spejders drømmemøde. Konceptet er et køkkenbord og en bivuak bygget sammen. Forløbet tager et par møder, men så er I også klar til næste patruljetur.

Det skal I bruge 15 fire meters rafter 6 fem meters rafter 2 presseninger af 4x6 meter Bordplade eller 7 fire meters rafter

1 Først måler I op til otte huller i alt. I måler først et kvadrat op 4 x 4 meter, og i hvert hjørne graver I et hul. Ud fra to af de huller måler I 1,5 meter ud og sætter to nye huller. De to nye huller er starten på et nyt kvadrat, som også skal være 4x4 meter.

Nu har I to kvadrater af 4 x 4 med 1,5 meter i mellem.

OBS: Hullerne skal helst være 1 meter dybe, og rafterne skal være lange nok til at kunne bindes på.

2 Sæt herefter 8 fire meters rafter i hvert sit hul. Husk at få stampet jorden rigtig godt. I har nu fire raftepar, hvor 1. og 2. raftepar udgør det første kvadrat, og 3. og 4. raftepar udgør det andet kvadrat.

Ser I på tegningen, er første kvadrat køkkenbordet, og andet kvadrat er bivuakken.

3 Så skal bivuakken bygges.

Til det skal I bruge to fem meters rafter. Ved 3. raftepar skal rafterne bindes på et sted mellem en halv og en hel meter fra jorden og hen til det 4. raftepar, hvor de skal bindes på nede ved jorden. På 3. raftepar bindes en rafte på i toppen i hver side, som skal gå på skråt ned til 2. raftepar, hvor rafterne fastgøres i bunden.

Bind herefter to rafter på toppen af 2. par, den anden ende af raften skal der ikke gøres noget ved, og de fire sidste rafter skal også være fem meters.

4 Så skal der lægges rafter på tværs. Starter vi med andet kvadrat – bivuak-delen - skal der lægges en rafte på tværs lige over de to rafter, der udgør åbningen til bivuakken.

Over den tværgående rafte, I lige har placeret på tredje sæt, skal en rafte ligge på tværs i toppen, den skal senere bruges til at holde presseningen. På 2. raftepar, skal der også bindes en rafte på tværs i toppen.

Mellem det første og andet raftepar skal køkkenbordet placeres. Der skal være to bænke, der går på tværs og to rafter til kanten af bordpladen. Bænkene skal fastgøres ca. 60 cm over jorden og bordrammen ca.

1,10 meter over jorden. Den ene bænk og bordplade rafte bindes på sæt to, mens de andre to tværgående bindes på de to skrå rafter.

5 Så fastgøres bordpladen, vær kreativ og find på noget andet end rafter (F.eks. brædder eller spån-plade)

6 Så er selve konstruktionen færdig, nu skal presseningen over bivuakken sættes på. Det er vigtigt at få den spændt godt ud, så der ikke dannes søer på presseningen, hvis det kommer til at regne.

7 Til sidst fastgøres presseningen som skal dække hele bivuakken, den bindes stramt fast på de fire hjørner. Så er jeres Mysticasa færdig, og hvad er mere luksuriøst end madlavning og overnatning på samme sted?

TEKST Amelie Dunham, B&U-redaktionen

Tekst Sine Storgaard Larsen, B&U-redaktionen

SOMMER-MUSTHAVES Det er ingen grænser for, hvor mange ting man kan skaffe og slæbe med på årets sommerlejr.

Men hvad er specielt vigtigt, før du drager på tur? TRACK hjælper dig med en liste over denne sommers musthaves:

+ Tislet til pigerne – endelig er det muligt at tisse over kors med drengene på sommerlejren og samtidig holde numserne ude af nellerne!

+ Smarte vandreslippers på vandreturen som afløser for dine alt, alt for varme støvler - som bonus slipper du for de store støvler, når du skal danse hele natten til lejrens store fest.

+ Shorts i “kortere-end-kort”-stil. I år kan dine shorts ikke blive FOR korte, så frem med de brune spejderben.

+ Yngre spejdere enten fra egen gren eller laverestående,

der kan fungere som bærere af tunge ting, når man for eksempel er på hike, eller når der skal hentes vand.

+ Hat med sodavandsholdere som afløser for det klassiske drikkesystem i rygsækken.

+ Impreneringsspray – hvem foretrækker ikke at beholde sin spejderuniform på frem for at trække i regntøj, når det trækker op til uvejr? + Tør-is i rygsækken – endelig er det muligt at tage sodavandsis med på spejderløb! + Caps og solbriller for at holde en lækker stil, mens man er på tur. Desuden har det fordelen at holde røgen ude af øjnene og solen væk fra enten nakke eller ansigt, afhængigt af hvordan kasketten vendes.