SpejderSnus #7 2013

#7

Quiz

Find dyr i sneen TV-Nisser:

Hvad for én er sejest?

Mød

Ditte-Marie Danmarks hurtigste skiløber

Nørd Hvorfor er der mørkt om vinteren?

Byg din egen kælk 3 svedige modeller

#7

Quiz

FinD Dyr i sneen

10

TV-Nisser:

HvaD For én er sejest?

Mød

Ditte-Marie Danmarks hurtigste skiløber

byg diN egeN kælk 3 sveDige moDeller

Nørd hvorfor er Der mørkt om vinteren?

SPEJDERSNUS:

Udgivet: 4. december 2013.

Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

Spejder, vilde outdooraktiviteter, sejt gear, interviews og masser af sjov. Spejdersnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre.

Magasinet udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt: Spejdersnus Arsenalvej 10 1436 København K Tlf: 32 64 00 50 redaktionen@spejder.dk spejder.dk Forsidefoto: Friluftsliv og venskaber i metermål. Foto: Mads H. Danquah B&U-Redaktionen: Lauge Eilsøe-Madsen, formand Johanne Valbjørn Gydesen, forkvinde Hjalte Armose Andersen Jakob Kastrup Andersen Christoffer Kolbe BoyeHansen Niels Flemming Hansen Nanna Sofie Lykke Hansen Helene Kristine Holst Louise Hvenegaard Julie Hvidt Rebecca Kolte-Olsen Troels Lund Kristina Havbo Kongsgaard Katrine Ross

12 28 22

SNUS Småstof

– Det vidste du ikke om vinteren

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk

Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U-redaktionen

Assisterende redaktør og korrektur: Frederik Lindhardt fl@dds.dk

- Når det er vinter, skyldes det, at den halvdel af jordkloden, du befinder dig på, vender bort fra solen pga. jordens hældning.

- Om vinteren er dagene kortere og nætterne længere end om sommeren - I kalenderåret går vinteren fra 1. December til 1. marts - Når det er vinter i Danmark, er det sommer på den sydlige halvkugle.

- Sne falder for det meste kun i vinterhalvåret, men juni 2013 kunne man stadig finde sne, der ikke var smeltet.

- I Grønland er der ‘vintermørke’ fra først i november til først i februar.

Vintermørke betyder, at der altid er mørkt, fordi solen kun er synlig på den sydlige halvkugle.

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: nyheder@dds.dk Layout: Aller CP Tryk: Reklametryk Oplag: 14.000

2

03: Sjov spejderviden 06: QUIZ: Dyr i sneen 08: Byg din egen kælk 10: Vintermørke og nordlys 12: Danmarks bedste langrendsskiløber 14: De bedste TV-nisser 16: Spejder på Grønland 18: Vinterindtryk 20: GEAR: Varme vintervanter 21: Hvad er det bedste ved julen?

22: Forældresiderne 24: BAGSIDEN: Is på 10 minutter!

Spejdersnus December 2013

Hold varmen i soveposen!

Kender du det, når du vågner midt om natten med frosne tæer?

Du er ikke den eneste!

SpejderSnus giver dig her gode råd til at holde varmen…

Tekst: Katrine Ross, B&U-redaktionen

1. Hav grejet i orden I første omgang er det en god idé at få købt en god vintersovepose.

Sidder du og tænker, at sommersoveposen sagtens kan klare jobbet, kan du godt blive lidt skuffet…

2. Varm kroppen op før sengetid Hvis din krop er kold, når du går i seng, vil du hurtigt komme til at fryse. Prøv at drikke noget varm kakao, lav englehop eller lignende, før du hopper i posen!

3. Smid tøjet Lad være med at sove i dine bukser eller store vinterjakke, men tag i stedet så meget tøj af som muligt – din krop vil nemlig automatisk varme dig op!

4. Stop varmen Hvis du tager koldt tøj på ned i soveposen, følger kulden med!

5. Varm hinanden Lig tæt med dine kammerater. To kroppes varme er bedre end én!

BYG SE LV

Lys i mørket Det er næsten mørkt hele tiden. Det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Derfor kan det være en idé at lave en lygte, der kan lyse i mange forskellige, flotte farver. Snus viser dig hvordan!

Dette skal du bruge: • En mælkekarton • En dolk • Lim • Silkepapir i de farver, du har lyst til • Ståltråd • En klump ler • Et fyrfadslys • Evt. en pind, så du kan holde lygten.

Sådan samler du den: Toppen af mælkekarton skæres af. Lav vinduer i siderne. Indvendigt limes silkepapir over hullerne, så lyset får lige den farve, du vil have. Lygten hænges op i et stykke ståltråd. Ståltrådshanken kan sættes på en pind, som du kan holde i hånden. Lygten sidder fast i et hak i pinden. Til sidst sætter du et lys i en klump ler nede i bunden af kartonen. Nu er du klar til at lyse i mørke med din nye seje lygte!

Spejdersnus December 2013

3

Snefnug: Et snefnug er faktisk bare frossent regn, som kommer fra skyerne. Regnen bliver til snefnug, hvis der er tilpas koldt udenfor. For at et snefnug bliver liggende på jorden, kræver det, at jorden, som det lander på, er så kold, at det ikke smelter. En klassiker er jo at prøve og fange snefnug med munden!

Den afskyelige snemand: Den afskylige snemand, også kendt som en Yeti, skulle efter sigende leve i Himalayabjergene. Det er et behåret menneskelignende dyr, siger de folk, som mener, at de har spottet en Yeti. Der er været mange ekspeditioner, som har haft til formål at finde den afskylige snemand, men man har senere fundet ud af, at de beviser, man havde fundet, var falske.

STJERNEKIGGERI Det er sjovt at kigge op på nattehimlen, hvis der ikke er nogen skyer, så kan man nemlig få øje på forskellige stjernebilleder. Et stjernebillede er en samling af stjerne, som man har givet et navn.

Prøv f.eks. at se de tre stjernebilleder her, og se som om du kan finde dem på den rigtige himmel i aften!

4

Spejdersnus December 2013

Løven Løven er et andet ret kendt stjernebillede.

Det ser sådan her ud:

Karlsvognen Det er måske den mest kendte og den letteste at finde – den ser sådan her ud:

Store bjørn Når du har fundet Karlsvognen, har du faktisk også næsten fundet Store bjørn, da Karlsvognens stjerner også er en del af Store bjørn, se bare her:

t s id s n e id s n e n io t k Reda ?

Hvad er din livret

1. Jakob Nok mest den brune sovs!

1

4 5 6

2. Lauge Flæskesteg, kalkun, brunede kartofler, risalamande, konfekt, småkager - ALT mad smager godt juleaften!

Men jeg er ikke så vild med risengrød, så det plejer nisserne at få.

3. Helene Koldskål

4. Nanna Risengrød og risalamande, selvom konfekten nu også ligger ret højt på listen...

5. Kristina Især juleand og de brunede kartofler… SNUS

7 8

6. Hjalte Hyggen 7. Niels Risengrød.. Helt klart!

8. Marie SUSHI!

2

Hvilken årstid er du?

1: Det er smukkest når…

A Bladene skifter farve B Snefnuggene falder C Der er anemoner D Jeg kan spise is i solen 2: Den bedste spejderlejr er…

A Plan-kursus B Patruljelejren, hvor I er på egen hånd C Påskelejren D Sommerlejren 3: Når jeg skal på lejr, er det første, jeg pakker, altid…

A Regntøj B Skiundertøj C Vandrestøvler D Sandaler eller kondisko

Du minder mest om…

A) Efterår Du sætter pris på den smukke natur, og lidt regn kan ikke slå dig ud! Du griber gummistøvlerne og regnfrakken og tager gerne på eventyr.

B) Vinter Hvad er bedre end sne og mørke dage, når man er på eventyr med de bedste spejdervenner?

C) Forår Naturen blomstrer op og solen kommer frem.

Du har helt styr på, hvor dejlig en shelterovernatning i det smukke forår er, og den bliver kun bedre i patruljens selvskab.

D) Sommer Sol, sol og atter sol. I sommeren har man hverken brug for vinterjakken eller de store støvler, så det er super nemt at tage ud i naturen.

Bliv ved med at tage med din spejdergruppe ud i det blå - og nyd at I har ferie!

Spejdersnus December 2013

5

ckPh Foto: iSto

oto

SNEEN I R Y D FLYGT!

1. Hvilket dyr er Bambi?

A. Hjort B. Rensdyr C. Hest 2. Hvor lever isbjørnene?

A. På sydpolen B. På nordpolen C. Begge steder 3. Hvilken fugl flyver ikke altid sydpå?

A. Hættemåge B. Svale C. Svane 4. Hvad hedder den hvide ræv?

A. Isræv B. Vinterræv C. Polarræv

5. Hvilket dyr laver et aftryk i sneen, der ligner tre streger?

A. Egern B. Fugl C. Insekt 6. Hvad bliver Den Afskyelige Snemand også kaldt?

A. Yeti B. Jota C. Inuk 7. Hvilket dyr forsøger at lære Bambi at skøjte?

A. En hund B. En kat C. En kanin

!

H G AAARR R? HVAD SKER DE HALLO!

MIAAAU! 6

Spejdersnus December 2013

psykopatisbjørn!

Spejdersnus December 2013

7

Svar: 1.a | 2.b | 3.a | 4.c | 5.b | 6.a | 7.c

V 0OV!

n i d g y B ! k l æ k n e eg dhardt derik Lin n Tekst: Fre mma Vilhelmse on: E Illustrati

HJÆ LP MIG MED AT BYG GE DEN SEJESTE KÆL K!

r sneligt falde r så t n e b å h r og fo vad e snart jul, g når det sner, h r til den r e t e D ! r mbe e ove ven. O Det’ dece assevis ned fra o fra skuret, smutt e derudaf? im kælk rem fnuggene t finde sin kælk f rmeste bakke og tænker? Bare a æ og d n dt u måske bedre en d r e ke med li . d s å id s (m , lk lv e æ s nogen k måder, du helt n kælk på e e k g ik e r a in h d e Men jeg s viser dig her tr ller far) kan lave rolig. Snu jælp fra din mor e h

Den nemme:

Madraskælken Det skal du gøre: • Køb en (en lidt slidstærk) luftmadras.

• Pust den helt op.

• Smør evt. lidt brunt sæbe under den, så den glider bedre i sneen.

• Find dine venner og en kæmpe stor bakke med et tykt lag sne, og se så at komme af sted!

8

Spejdersnus December 2013

Den komplicerede:

Den vilde:

Pallekælken

Stolekælken

Det skal du gøre: • Spørg en voksen om han/hun vil hjælpe dig.

• Find en gammel træpalle – en af dem man bruger til at have en masse ting på.

• Fjern alle brædderne på den ene side.

• Sav den ene halvdel af pallen af, så man får dannet en ramme for slæden.

• Fyld mellemrummene mellem brædderne ud med de brædder, du begyndte med at tage af og søm dem fast.

• Vælg hvilken ende, der skal være forenden, og lav en runding med en sav, så slæden får nemmere ved køre gennem sneen.

• Find et stykke snor og bor huller i én af de forreste brædder, så snoren kan komme igennem. Bind derefter knuder på snoren, så man kan holde fast i den, når man kører.

• Find dine venner og en kæmpe stor bakke med et tykt lag sne, og se så at komme af sted!

Det skal du gøre: • Find et par gamle ski, der ikke skal bruges længere.

• Find en gammel stol.

• Spørg din far eller en anden om han vil hjælpe dig med at skrue stolen fast på skiene. En skrue til hvert stoleben, så stolen sidder rigtigt godt fast.

• Find dine venner og en kæmpe stor bakke med et tykt lag sne, og se så at komme af sted!

OBS: Sørg for at stolen sidder sikkert og godt fast på skiene, og pas godt på hinanden når I kører.

Spejdersnus December 2013

9

Hvorfor er der mørkt om vinteren - og lyst om sommeren?

Når vinteren er koldest og mørkest, glæder vi os til sommerens lys og varme. Men hvorfor findes der egentlig denne store forskel på både lys og varme året rundt på jorden og i Danmark?

Tekst: Hjalte Andersen Foto: iStockPhoto

H

vis du kigger på et kort, kan du se, at jorden er delt op i bredde og længde grader. Bredde graderne (de vandrette linjer) er med til at dele jorden ind i otte forskellige zoner, som beskriver hvilket klima, der er inden for hvert område. Danmark ligger i en zone med fire årstider; forår, sommer, efterår og vinter. Alle disse årstider har noget at gøre med, hvor meget lys der kommer ned til os fra solen, og derved hvor meget varme vi får igennem solens stråler.

Ved ækvator - lige midt på jorden - er der 12 timers lys og mørke hele året rundt og derfor ingen årstider.

Grunden til, at det er mørkere og koldere om vinteren end om sommeren, er altså, at der ikke kommer ligeså meget lys fra solen. Forestil dig, at jorden hænger i en snor, og du spinder den rundt på din finger, sådan skaber du nat og dag, da solen hele tiden vil være at finde det samme sted i forhold til jorden.

10

Spejdersnus December 2013

Men hvordan skaber man så vinter og sommer?

Nu skal du forestille dig, at jorden, som du har hængende i en snor foran dig, på forunderlig vis vælter lidt til den ene side. Det vil sige, at Nordpolen går lidt til den ene side, mens Sydpolen går lidt til den modsatte side.

Tag så fat i jordkloden og stil dig der, hvor den hang, det passer cirka med, at dit

hoved er på den plads, hvor jorden hang før. Så svinger du jorden rundt om dig, ligesom en tennisbold svinges rundt i stangtennis. Nu vil du så opdage, at det skiftevis er Nordpolen og Sydpolen der vender ind imod dig. En tur rundt om dig (solen) svarer til et helt år, og ligesom du henholdsvis ser mere af nordpolen og derefter sydpolen, har solen skiftevis mulighed for at sende sine stråler mod Nordpolen og Sydpolen. Derfor findes der vinter og sommer, da lys betyder varme. Så når det er sommer i Danmark er det vinter på præcis den modsatte side af jorden. Når vi holder jul, forhåbentlig med sne og istapper udenfor, så fejres der jul midt på sommeren i shorts på stranden på den modsatte side af jorden.

NORDLIGE HALVKUGLE AKSEHÆLDING 23,5°

DAG NAT

SYDLIGE HALVKUGLE

Nordlys - et vinterfænomen

Magnetfelt: Jordens magnetfelt er det der gør os spejdere i stand til at bruge vores kompas, hvor den røde ende af pilen altid peger mod nord. Jorden har magneter i sig ligesom menneskene har dem hængende på køleskabet.

Helt oppe nord på hvor vinteren er meget lang og meget kold, gemmer der sig et af verdenens flotteste fænomener, nemlig Nordlys! Men hvad er nordlys egentlig for noget, og hvorfor er det kun nordboerne, stand til at se bevæge sig. som regelmæssigt har mulighed for at opleve dette Nordlys bliver skabt ved, spektakulære lys? Det kan du få svaret på her! at stråler fra solen er så krafTekst: Hjalte Andersen Foto: iStockPhoto

N

ordlys er et fænomen, som man kan se om vinteren, men som faktisk foregår hele året rundt.

Grunden til, at lyset ikke er til at se om sommeren, er, at lyset opstår steder på kloden, hvor man også har, det der kaldes midnatssol. Der er altså lyst alle døgnets 24 timer. Nordlys er kun muligt at se steder, hvor der ikke er

andet lys, som generer, da nordlys er et svagt lys, som nemt bliver overskygget af kraftigere lyskilder som f.eks. gadelamper, huse og sågar månen.

Man siger, at nordlys danser hen over himlen. Det gør man fordi, det er et lys, som bevæger sig i takt med, at det bliver dannet i modsætning til solen og lyset fra din pandelygte, som du ikke er i

tige, at jordens magnetfelt bliver nødt til at forhindre dem i at trænge igennem jordens atmosfære for derved at gøre det muligt for os mennesker og dyr at leve trygt. Når de kraftige solstråler rammer jordens magnetfelt, skabes der et lys, som vi mennesker har navngivet nordlys, som også er kaldet sydlys, da det også findes ved Antarktis. Fælles for dem begge er, at de skaber et meget flot fænomen, og overordnet kalder vi dette polarlys.

Spejdersnus December 2013

11

DANMARKS BEDSTE

Langrendsski

Udfordringer i sneen

Teknik, teknik, teknik

elsker hun Ditte-Marie er 15 år og elsker sne. Og så faktisk danogså at stå på langrendsski. Det er hun man være marksmester i. Men hvordan søren kan , når det sne danmarksmester i en sport, der kræver t? kun sner i Danmark et par gange om åre tionen Tekst: Rebecca Kolte-Olsen, B&U-redak ki og DM i rulleski endss langr i DM o, Hjarb Bent Foto:

D

anmarksmesterskaberne foregår selvfølgelig i Norge. Alle fra Danmark, der er gode til at stå på langrendsski, rejser dertil, når de skal finde ud af, hvem der er bedst. Det er en uge med fuldt fart, kolde ører og masser af flot sne.

Til dagligt træner Ditte-Marie godt nok ikke i Norge. Hun bor i

12

Spejdersnus December 2013

Birkerød lidt uden for København og træner to gange om ugen i Københavns skiklub. De er ikke så mange - faktisk kun 2 på hendes alder, men som hun selv siger: ”Det styrker sammenholdet, at det er en speciel sportsgren”. Til træningsweekender og konkurrencer møder hun selvfølgelig en masse andre skiløbere, som hun lærer at kende.

”Det handler om at kunne teknikken - og så gøre det hurtigt! Så bliver man den bedste”. Når DitteMarie træner til hverdag, står hun på rulleski. Rulleski er næsten det samme som langrendsski. Den store forskel er bare, at rulleski har hjul under skiene. Så de kan kun bruges, når der ikke ligger sne på vejene. Ditte-Marie træner meget om sommeren. Så er hun er i god form, når sneen endelig kommer. ”For at kunne få de gode oplevelser om vinteren, bliver man nødt til at lave noget om sommeren,” siger hun.

Til træning træner de forskellige teknikker. For det er vigtigt, hvis man vil køre hurtigt på ski. For eksempel den teknik der hedder ”skøjt”. ”Det er ligesom at stå på rulleskøjter – bare med stave” forklarer hun.

Når man står på langrendsski

”For at kunne få de gode oplevelser om vinteren, bliver man nødt til at lave noget om sommeren”

- eller rulleski - træner man hele kroppen. ”Man bruger arme, lår og mave, ja egentlig hele kroppen.

Og faktisk også hjernen, for man skal holde styr på en hel masse ting samtidigt.” Det er nemlig både ski, skistave og sporet foran sig, man skal holde øje med, hvis man ikke vil falde i sneen. Noget, der hjælper en del, er, hvis man har en god balance. ”Man skal være god til balance. Jeg har lige fået nogle længere ski, og det er ret svært at holde styr på. Men man træner balancen jo mere, man står på ski.”

Derfor står Ditte-Marie på ski så tit, hun kan!

”Er det ikke en sport for gamle mennesker?”

Sådan kan mange godt finde på at sige, når Ditte-Marie fortæller om sin yndlingssport. Og det kan hun egentlig godt forstå. ”Når man tænker langrend, så får man mest det billede af gamle mænd i traditionelle anorakker (stofjakker, man tager over hovedet), der går ture i Norge.” Men selvom ski har været brugt som transportmiddel lige

Derfor er langrendsski fedt • Man kommer ud i naturen • Det er god træning, og man får rørt sig • Man kan tage på hyggeture med sin familie • Der er en ret flot udsigt fra fjeldet • Belønningen for at kæmpe sig op af bakke er et susende fed tur nedad!

siden, der har levet mennesker i nærheden af sne, så er langrendssporten meget mere end det. Der bliver faktisk afholdt store løb med flere tusinde deltagere. Langrend er naturligvis en disciplin til vinterOL. Ligesom det er med spejder engang i mellem, så findes der en masse fordomme omkring langrendsski. Men så skal Ditte-Marie bare fortælle, hvad hun laver om sommeren. ”Hvis jeg siger, at jeg står på rulleski, så synes de, det er vildt sejt! Når man ser rulleskiløb, lægger man mærke til, at dem, der kører på rulleski, er meget veltrænede.”

Fart og hygge Nogle gange kan Ditte-Marie godt

lide at tage en stille og rolig tur med sin familie. Så ”vandrer” de i Norges flotte natur og hygger sig sammen. De har også været på skiture, hvor de stod på alpinski (slalomski). Det, synes hun også, var rigtig fedt. ”Jeg står faktisk selv på alpinski. Alpinski har farten, mens langrend har hyggen og udfordringen.”

Og så er der en stor bonus ved langrendsski, som hun synes er ret god. Man behøver nemlig ikke at pakke sig ind i flere lag varmt tøj.

Især ikke hvis man kører så hurtigt som Ditte-Marie. ”Når man står på langrendsski bevæger man sig meget. Så får man hurtigt varmen, selvom det er rigtig koldt nogle gange.”

Spejdersnus December 2013

13

De bedste TV-nisser:

Hvilken én er din yndlings nisse? er de små folk Du kan altid genkende en nisse. Det nemme at være med røde tophuer og træsko. De er d grød med lful venner med, de kræver blot en skå en stor smørklat i.

D

er findes mange slags nisser: Julenisserne er dem, som kommer til jul og driller, skovnisserne holder til i skoven, gårdnisserne hører vi om i gamle fortællinger såsom i H.C. Andersens eventyr og sidst, men ikke mindst, er der kravlenisserne, som elsker at kravle på møblerne i stuen.

December efter december vælter nisserne frem i stuerne, ja selv på tv-skærmen kommer der nye eller velkendte nisser frem. Hvad mener du? Er det hyggenissen Lunte eller ballademageren Pyrus, som er din yndlings nisse?

Stella og Nova Drillenisserne, Stella og Nova, som sang og dansede inde i din stue og læste ’kragetæer’, når Krumme sendte breve til Julemanden.

Selvom de startede med at drille den stakkels Krumme, så endte de alligevel med at hjælpe ham med at rede julen, så alle fik julestemningen igen.

Pyrus, Kandis og Gyldengrød: I hele fire julekalendere har Pyrus

14

Spejdersnus December 2013

formået at lave ballade i rigsarkivet, og Gyldengrød der forsøgte at rette op på alt det rod Pyrus havde lavet. Senere møder vi Kandis, som ifølge Pyrus var dødirriterende i starten, men senere faldt han pladask for hende, og de endte med at blive kærester.

Lunte, Gemyse, Hr. Mortensen, Puk og Skipper: Nissebanden bliver sendt til Grønland for at hjælpe Julemanden med at lave julegaver til børnene.

Julemanden er taget ud for at lede efter to stjernesten, som er i besiddelse af en magisk kraft.

Julemandens breve bliver stjålet, og det ser sort ud med julen, men heldigvis ordner det hele sig og nisserne kan spise deres risengrød i fred. Lunte er hyggenissen, som elsker risengrød, Gemyse er den søde flotte nissepige, Hr.

Mortensen er den gamle ’kloge åge’, Skipper er nissen som har sejlet rundt på de 7 verdenshave og til sidst har vi ungnissen Puk, som dukker op og vender op og ned på juledrillerierne.

Lyda, Gibbus, Fabio: Den søde lille nisse fra ’pagten’, Lyda, er en meget stærk og stædig nisse. Sammen med Malthe går hun i kamp mod den onde iskvinde Iselin, som truer nissernes liv og ødelægger julen. Lyda er lillesøster, og hun er meget træt af, at familien kun ser hende som ”den lille”. Hun er lynhurtig og modig og viser, at hun tør tage nogle chancer, der virker farlige. Fra det øjeblik Saia – hendes mor – bliver frosset til is af den onde Iselin, vil Lyda være med i kampen for at redde julen og sin mor.

Gibbus er Lydas storebror. Han

Foto: iStockPhoto

er en meget god nisse, som er rigtig sød ved Lyda. Han er god til at tage ansvar og løse opgaver.

Han viser, at han er meget nysgerrig og godtroende, da han møder en smuk fremmed pige i skoven, hun er ny og spændende, men det viser sig, at hun ikke er den, hun gav sig ud for at være.

Fabios er Lydas og Gibbus’ far. Han kan virke meget forvirret.

Han er klog på livet og ved meget mere end, man lige skulle tro.

Fabio kæmper hårdt for at redde nisserne og pagten – og det er ham, der indser, at det er Malthe og Lyda, som skal klare ærterne sammen.

Spejdersnus December 2013

15

Spejder er fedt – specielt på Grønland!

Kaster du dig også ud i sneen, så snart de første fnug lander?

SNUS synes sne er ret sejt, men tænk hvis der var sne hele året! Vi har snakket med nogle Grønlandske spejdere, der har helt styr på det der med sne.

Tekst: Helene Kristine Holst, B&U-redaktionen Foto: Klaus Iversen

16

Spejdersnus December 2013

J

osephina, Lykke, Lise og Lærke er alle grønlandske spejdere og altså vant til, at sne er en del af udelivet som spejder. ”Vi er vant til, at man skal have en plan B, for det er ikke altid, man kan være udenfor på Grønland,” fortæller pigerne. ”Og vi skal ALTID have varmt tøj med til spejder! Landskabet er slet ikke som i Danmark. Vi har ingen træer at klatre i, men vi har masser af sne.” Når pigerne laver bål kommer træet de bruger fra gamle paller, for de kan ikke bare gå ud i skoven og finde det.

Krigsskibe og overlevelsesdragter Lærke fortæller, at hun har været på spejdertur i Danmark, og der cykler man mere siger hun. ”På Grønland kan man ikke bare tage på ture. Vi skal bruge specielle både for at komme nogen steder.”

Men selvom man ikke kan det samme som i Danmark, synes pigerne alligevel, at spejder er sjovt på Grønland: ”Vi kan kravle i juletræer og

klatre i bjerge. Og så kan man altså lave mange ting i sneen!,” fortæller pigerne.

De har bl.a. været ude på et rigtigt krigsskib, hvor de fik lov at gå rundt, og så skulle de redde en træningsdukke, der var ved at drukne. ”Vi fik også overlevelsesdragter på, som vi så rigtig tygge ud i”, griner Lykke.

en,” siger pigerne. ”Vi har lavet snelygter og igloer. Der skal man forme sneen, så den kan stables ligesom en rigtig iglo,” forklarer pigerne. ”Det er også rigtigt sjovt at kurre ned af bakker med sne eller udhule en kæmpe bunke med sne, som man kan gemme sig indeni. Man kan så meget i sne!” slår pigerne begejstret fast.

Igloer, snelygter og rutsjeture i sneen ”Vi leger også meget i sne-

Spejdersnus December 2013

17

Indtryk. Varme.

Venskab. Vinteren er kold, men rundt om bålet er der varme. Tænd bålet.

Sæt dig sammen med dine venner.

Så får vinteren en helt ny smag.

Foto: Morten Bjerrum.

18

Spejdersnus December 2013

Spejdersnus December 2013

19

GEAR

Vinterens Varme Vidundere Vinteren nærmer sig! Det betyder forhåbentligt bidende frost, masser af sne og selvfølgelig hvid jul! Snus har undersøgt, hvilke handsker du skal bruge til at beskytte dine hænder mod vinterens kolde vejr.

Tekst: Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen.

Luffer:

3-fingervanter:

Luffer er dejlige, og luffer er varme, men de er knap så nemme at bruge til at arbejde med. Så tag luffer på, hvis frosten bider, og sneen knirker. Luffer er også super gode til at forme perfekte, runde snebolde med.

Her får du det bedste fra begge verdener. En fingervante blandet med en luffe!

Den er ikke ligeså varm som en luffe, og ikke ligeså bevægelig som en fingervante, den er midt imellem. Så tag 3-fingervanten når det er for koldt til fingervanter men for besværligt med luffer, eller når du bare har lyst til, at din hånd skal ligne en krabbeklo.

Varme: Bevægelighed:

Varme: Bevægelighed:

Fingervanter: Fingervanter er knap så varme som luffer. Fingervanter sidder også tættere om fingrene, og derfor kan fingrene føle sig helt klemt.

Til gengæld er det meget nemmere med fingervanter, hvis du skal arbejde. Så tag fingervanter på hvis det er ikke er helt så koldt, eller du f.eks. skal bygge med rafter.

Varme: Bevægelighed:

Strømvanten: Er du træt af, at du ikke kan holde varmen i dine fingervanter, at lufferne er for store og klodsede, eller at din hånd ligner en klo? Så præsenterer Snus hermed verdens vildeste og ”varmeste” fingervante: THERMO VANTEN. Denne vante har indbygget varmelegeme og 3 forskellige temperaturniveauer. Så hvis du er ude og lege med sne, og dine fingre begynder at fryse, tænder du bare for vanten, og så er du straks klar til at lege videre – nu med varme fingre. Et minus er dog, at du skal bruge strøm - en ting du ikke altid har på tur. Tjek: http://www.thermogloves.eu Varme: Bevægelighed:

20

Spejdersnus December 2013

SNUS voxpop Sü blev det december med alt det, der hører til.

Men hvad er det allerbedste ved julen? Spejdersnus har spurgt juniorerne i 1. Tranbjerg gruppe.

Hvad er det bedste ved julen?

Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U-redaktionen Foto: Jens Thybo

Ina Marie

Rasmus

Dina

Julepynten, julestemningen og julegaverne

Familiehygge og alle gaverne

At pakke gaver op, spise og hygge med familien

Oliver

Rasmus Emil

Patrick

Det er gaverne!

Det bedste ved julen‌ er julen

Julepynt og gaver

Spejdersnus December 2013

21

Hold dit barn varmt søde juletid. Kan du forestille Vinteren nærmer sig, og ligeså gør den ere for, end et par hjemmedig noget, dit spejderbarn ville blive glad motiv? Næppe. Spejdersnus strikkede vanter med spejderliljen som . giver dig inspirationen til årets julegavehit -redaktionen Tekst: Johanne Valbjørn Gydesen, B&U sen Knud Design: Nina Warming

Garntype: Vital e.l.

Superwash Grundfarve: Blå Pinde-str: 3 og 3½

Slå 48 m op på pinde str. 3 og strik ca. 10 cm. rib (3 r, 1 vr).

Her kan du med fordel prøve dig frem med forskellige farver garn efter ønske. På prototypen er ribben strikket i striber med orange og forskellige nuancer af brun.

Resten af vanten strikkes på pinde str. 3½.

Efter rib tages 1 m ud = 49 m, og der strikkes 1 omg med grundfarven. Strik ca. 8 omg bort med valgfrit mønster. På prototypen er der lavet ”bølger.”

Herefter strikkes 1 omg med grundfarven.

22

Spejdersnus December 2013

Påbegynd mønster: Tag 3 m ud i 1 omg.

Maskerne fordeles således: Forside (liljemønstret) = 27 m inkl. kanter Bagside (kommer til at ligne små liljer) = 25 m I alt 52 m.

Tommeltot = 20 m, længde 6-7 cm Ved tommeltotten er der også plads til fri fantasi. Du kan f.eks . strikke et motiv af en lille fugl, som der er gjort på prototypen Ved liljemønstrets afslutning beg yndes indtagning. Hvordan og hvorledes kommer meget an på, hvilken størrelse, du ønsker.

Prøv dig frem.

God fornøjelse!

Spejdersnus December 2013

23

BAGSIDEN

Is på 10 minutter!

Det er næsten magisk, og det smager himmelsk! Snus giver dig her en guide til den lækreste hjemmelavede is, hvor du helt selv bestemmer smagen og fyldet. Og så tager det kun 10 minutter!

Tekst: Rebecca Kolte-Olsen, B&U redaktionen Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Det skal du bruge • Sne • 3 dl salt (en mug) • Opvaskebalje • 3 dl fløde • 1 spsk. sukker • Fyld som du selv vælger • Metalskål eller gryde.

Det er vigtigt, at det er metal, for det bliver koldt rigtig hurtigt.

• Piskeris • Pynt Det kan du bruge som fyld Vingummibamser Kakao Syltetøj Oreokiks Chokoladestykker Bær Hvad søren skete der lige der?

Hvordan kan det dog være, at sneen bliver så kold, når den blandes med salt? Forestil dig, at salt sidder sammen i et gitter. For at gå fra hinanden skal der bruges varme, og den varme snupper saltet fra sneen. Derfor falder sneens temperatur og bliver så kold, at vi kan bruge det til at lave is.

Step 1

Step 2

Først skal du kigge ud af vinduet og sikre dig, at der ligger masser af flot hvid sne udenfor. Du skal fylde en hel opvaskebalje med sne, så du skal bruge ret meget.

Hæld salt i sneen og bland det godt rundt. Sneen er kold, men når saltet blandes i, bliver den endnu koldere!

Hvis du har et termometer, så stik det i og kig på, hvordan temperaturen falder.

Det går hurtigt!

Step 3

Step 4

Bland fløde, sukker og fyld i metalskålen. Metalskålen skal være lille nok til, at du kan sætte skålen ned i opvaskebaljen med sneen og dække siderne.

Men pas på! Hvis der kommer sne ned i skålen, så kommer isen til at smage rigtig dårligt og saltet.

Nu skal der piskes grundigt. Jo mere is du vil lave, jo længere tid tager det. Du kan starte med en lille portion og se, om det virker. Kulden fra sneen køler lidt efter lidt fløden ned, så du til sidst har en lækker cremet flødeis. Hvis du bliver rigtig vild til det, kan du servere lækker is for hele din familie på få minutter!