Wide #5 2013

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide

Spot på: Adventurerace, cowboykaffe og mindfulness

Magasinet om outdoor & ledelse juni 2013

MOBILE HOMES

Hvilken rygsæk skal du vælge?

TIPS OG TRICKS

Lav god mad til masserne

Tema

Udfordringer!

HVORFOR SØGER VI DEM?

Eksklusivt interview

” Det gælder om at have det

Cirkelines far, Jannik Hastrup, om at tage børn alvorligt

”

INDHOLD 20

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

WIDE handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto “Vi har jo aldrig set det her som børnefilm”. Wide har mødt filminstruktøren bag Cirkeline, 72-årige Jannik Hastrup.

Foto: Jakob Carlsen.

28

31

24

34

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv.

Redaktør) Peter K. Maul pkm@dds. dk (assisterende redaktør) Malin Sofie Winje Præstiin (redaktør) Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist) Marie Torp Christensen (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Christoffersen (redigerende journalist) Signe Ravn-Højgaard (redigerende journalist) Sofie Mannering (redigerende journalist) • Layout: Aller CP • Annoncer: redaktionen@spejder. dk • Oplag: 12.950 • Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950

12

Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

4 Noter + nyheder Shelters, sæbekassebiler og skaljakketips.

10 Ny generalsekretær Mød Charlotte Bach Thomassen, korpsets nye generalsekretær.

12 Ekstreme udfordringer Adventurerace i Costa Ricas jungle.

16 Fotoreportage Tre unge fortæller om deres udfordringer.

20 TEMA: Udfordringer Wide træder uden for komfortzonen og ind i eventyret.

24 Mindfulness Brugbart værktøj eller psykologisk bacon?

26 Fiksfakseriet Wides gør-det-selv afdeling laver adventureudstyr.

31 Gearnews Fjervægt på fjeldet.

34 At have det engageret Portræt af Jannik Hastrup.

37 Muggen på Jannik Hastrup.

38 Kalender 39 Fede aktiviteter

28 Mobile homes Sådan finder du den rigtige rygsæk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter.

Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge.

Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • juni 2013

Foto: Mads Godvin Jensen

( leder )

Vi skal træne vores psyke ved at udfordre vores grænser. Sådan lyder budskabet i dette nummer.

Temaet handler nemlig om udfordringer. Om at bryde grænser. Om hvordan du kan bruge adventurespejd som metode til at udvikle dig selv og dine spejdere.

Det er godt at kende sine grænser, men indimellem er vi nødt til at krydse dem for at udvikle os som mennesker. Det kan adventurespejd være med til - både for individet og for fællesskabet. En weekend med mudder, regnvejr, for lidt søvn og alt for mange tilbagelagte kilometer kan udvikle en patrulje lige så meget, som en solo-indsats kan for den enkelte. Spejderne i Danmark har længe dyrket det ekstreme, Alligatorløbet har 50 år på bagen og Wasa Wasa over 60, men det er noget nyt, at vi reflekterer over udfordringerne.

Sportspsykolog Rune Dall fortæller os i dette nummer af Wide, at “udvikling kommer, når man tilegner sig en ny kompetence. Når man gør noget nyt, som man ikke kunne før.” En ny kompetence kan være, at man efter et Alligatorløb nu ved, at man er i stand til at gennemføre næste gang. Det kan også være at lære at strikke. Eller at lave lasagne. Vi behøver ikke kun byde vores spejdere ekstreme udfordringer under vanvittige vejrforhold. De udvikler sig, hver gang de lærer noget nyt hjemme i hytten, ved bålpladsen, i raftegården.

Det, spejderbevægelsen kan, er at bygge oven på den personlige udvikling. Vi udvikler os både alene og sammen. Individuelt og i fællesskab. Er du klar på at blive udfordret?

Bryd grænserne ned

Redaktionen

På redaktionens vegne, Malin

Malin Sofie Winje Præstiin (redaktør)

Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist)

Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist)

Henrik Christoffersen (redigerende journalist)

Marie Torp Christensen (redigerende journalist)

juni 2013 • WIDE 3

Noter

nyheder

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Nat urv idens kab

Hvad er den øverste farve i en regnbue?

spø rgsm ål 2 Geo graf i

Hvad er verdens andet største land?

spø rgsm ål 3 Met eorolo gi

Hvad kalder man de kraftige regnsystemer, man bl.a. kender fra Indien?

spø rgsm ål 4

THE BIG FIVE

Du behøver ikke til Afrika for at tage på safari. I Danmark er der masser af spændende dyr at stifte bekendtskab med. WIDE har fundet fem tunge eksemplarer frem.

Foto: Wikimedia Commons, SXC Gråsæl Gråsælen er sælenes sumobryder. Hannen kan blive over to meter lang og veje op mod 300 kg, og gråsælen er altså et af Danmarks største dyr. Desværre er den også meget sjælden.

Find den: Ertholmene ved Bornholm, Anholt samt Rødsand ved Gedser.

Kronhjort Har du besøgt Dyrehaven nord for København, har du sikkert ikke kunnet undgå at se en af de mange kronhjorte, der er sat ud der. Men at se en vild kronhjort

Move danske uddannelse i det #1 2013 alt om

er nu en helt anden og særlig oplevelse.

Find den: I skove i store dele af Jylland og på Sjælland.

Havørn Nordeuropas største rovfugl går også under navnet ”den flyvende dør” pga. de brede, rektangulære vinger.

Havørnen genindvandrede i Danmark i 1995, og i dag er der omtrent 40 ynglepar.

Find den: Ved større søer eller fjorde. Især på Lolland og Sydsjælland.

Marsvin Marsvinet er den eneste hval, der yngler i indre HeLt nyt mAgAsin

er?

Ny spejderled på Få inspirationmar ked uddannelses

Over 50 kurser for dig med lyst og mod på mere

Fokus: sådan lærer børn st og voksne bed

Uge 42 rundt året PLan– kom med en

kalypseløbet patrulje på Apo

spø rgsm ål 5 Nat ur

Hvad er Danmarks hurtigste dyr på land?

SVAR // 1: Rød. // 2: Canada // 3: Monsun // 4: Kammertonen // 5: En hare (op mod 80 km/t).

4 WIDE • juni 2013

Ulv Det skulle være ganske vist. Ulven er på vej tilbage til Danmark. I oktober blev der i hvert fald for første gang i knap 200 år set og dokumenteret en ulv i Danmark.

Find den: I Thy. Eller Sachsen i Tyskland, hvis du bliver utålmodig…

Spejderkorps

Mus ik

Hvad kalder man også tonen A, når den svinger ved 440 hz?

danske farvande. Ligesom delfiner er marsvin meget intelligente – men også meget sky.

Find den: I havet, selvfølgelig. Dog ikke i Limfjorden, Øresund eller omkring Bornholm.

| InSPIratIon kLatrekUrSer er | FjeLd- og arked | SøkUrS

eLSeSm | LedeLSe | Uddann PLan | SPark

MOVE – Dit nye kursusmagasin Nu må du snart vænne dig til at måtte dele uddannelsesmagasin med dine tropsspejdere. Med MOVE er uddannelsesmagasinet for lederne nemlig fusioneret med PLan- og SPARK-magasinet og blevet til ét stort magasin med

oversigt over både PLan-kurser, uddannelsesmarked og fjeldkurser. Navnet MOVE kommer af grundtanken bag kurserne i Det Danske Spejderkorps: At udvikle sig og være i bevægelse. Rasmus Damkjær-Ohlsen, der er formand for MOVE-redaktionen, håber, at det nye magasin vil skabe mere sammenhæng og samtidig sørge for, at ledere nemmere kan følge med i kursustilbuddene for deres spejdere og omvendt: ”I redaktionen håber vi, at det nye magasin kan skabe en klarere rød tråd, en større åbenhed og stå som en samlet pakke om tilbud for spejdere og ledere til udvikling.”

Foto: Frederik A. Rom

SKAL-TIPS!

1. Vask din skal ofte.

Gammel sved, støv, solcreme og skidt blokerer porrerne i membranen og forhindrer jakken i at ånde, ligesom det nedsætter den vandafvisende evne.

2. Undgå bålrøg. Som spejder er det ret svært at undgå bålrøg.

Men se, om din skal ikke kan blive i tasken eller teltet, mens aftenbålet varmer i lejren. Røgpartikler er nemlig hydrofile – dvs. at vand let binder sig til dem – mens din skal er hydrofob, altså skyr vand. Og det giver en dårlig cocktail.

guide:

Pas på skallen!

Din skaljakke er en uvurderlig ven med to fantastiske egenskaber: Dens yderside kan beskytte dig mod regn og vind, samtidig med dens membran tillader sveden at komme ud, så du ikke føler, du har pakket dig ind i en plasticpose.

Men med tiden begynder selv den fineste hardshell at vise svaghedstegn. Regndråberne sætter sig ikke længere om fine perfekte perler, og når du giver den gas på mountainbike-trailet eller klatreruten, føles den lige så åndbar som et dampbad. Betyder

det så, at din skal er færdig? Nej, langtfra. Det, den behøver, er derimod en ordentlig vask.

Sådan gør du: 1. Tjek først vaskeanvisningen i din skal. Nogle producenter insisterer på, at skallen skal vaskes i koldt vand, andre i varmt.

2. Smid skallen i vaskemaskinen – eller i håndvasken. Brug et mildt vaskepulver uden blegemiddel. I outdoor-butikker kan du endda købe særligt vaskemiddel designet til tekniske skaljakker.

3. Hvis din skal kan holde til det – tjek vaskeanvisningen – så tør den i tørretumbleren ved lav varme. Det vil få den vandafvisende overflade til at live op igen.

En almindelig vask vil ofte være alt, der skal til, for at give din skal en vandtæt og åndbar renæssance.

Står det rigtig skidt til, kan du dog også bruge anvende en vandafvisende spray eller vaskemiddel. Find det i din lokale outdoorbutik.

Sørg for at bruge sprayen, mens jakken stadig er våd. Det giver den bedste effekt.

Husk Gruppegejst!

Seminaret Gruppegejst ruller snart igen med masser af inspiration, ideer og indspark til at få tændt gnisten i gruppens arbejde.

I år finder Gruppegejst sted i weekenden 28.-29. september, så sæt allerede kryds i kalenderen nu, så du ikke går glip af inspirerende oplæg og vigtig erfaringsudveksling. Gruppegejst er for alle gruppeledere, divisionsledelser, bestyrelsesformænd og andre ledere, der godt kunne tænke sig ekstra værktøjer og inspiration til udvikling af gruppen.

Tjek: dds.dk/arrangementer/2013/gruppegejst

Lad smartphonen finde næste shelter Næste gang du er på tur i Danmark, solen er på vej ned, og du spekulerer, om der måske er et shelter i nærheden, behøver du faktisk ikke længere spekulere. Både til iPhone og Android-telefon kan du nemlig helt gratis downloade en app til at finde din næste overnatningsplads. Til iPhone hedder appen ganske enkelt ”Shelter” og kan findes på App Store eller på shelterapp.dk. Til Android kan du finde appen ”Lejrpladser” i Google Play. God tur!

riluftslivet kan blive en af de F motorer, vi kan bruge som lokomotiv for den grønne omstilling, vi har så hårdt brug for.”

Miljøminister Ida Auken om arbejdet med at udfærdige Danmarks første nationale friluftspolitik.

juni 2013 • WIDE 5

Noter

nyheder

2.000 km

Husk

15. august er både opstillingsfrist for kandidater til korpsledelsen og den sidste dag, du kan indsende lov- og beslutningsforslag. Begge dele kan indsendes til korpskontoret, som står klar til at hjælpe med udfyldelse af formularer osv.

i sæbekassebiler

Skal du være med til at forme Det Danske Spejderkorps’ fremtid?

Oak City Rally er verdens største, hårdeste og længste sæbekasseløb. Det finder sted den 26. maj kl. 10, hvor ikke mindre end 250 sæbekassebiler bliver kastet ud i den imponerende og udfordrende rute fra Farum Station til spejdercentret Egemosen. Når støvet har lagt sig, og den sidste sæbekassebil forhåbentlig er humpet i mål, vil de mange biler tilsammen have tilbagelagt 2.000 kilometer. Selve ruten er på ca. 10 km.

En spejderbegivenhed på fantasi og muskler I alt 1.250 spejdere i alderen 7-23 år forventes at deltage i det store arrangement. Nogle spejdere vælger at satse på fantasien og har før løbet brugt mange timer på design og udsmykning af vognen. Andre har forberedt sig med flere måneders løbetræning og håber blot, at de gamle barnevognshjul holder til de høje hastigheder.

I mål i en ægte western-by Målet er placeret i Oak City (deraf løbets navn), en ægte western-by opbygget af centerspejderne på Egemose Centret. Oak City vil traditionen tro syde af liv, når de ca.

3.000 deltagere og gæster først på eftermiddagen samles til præmieoverrækkelsen, som forventes at ske kl. 14.00.

Læs mere på oakcityrally.dk.

6 WIDE • juni 2013

Til årets korpsrådsmøde skal der vælges en ny korpsledelse. Skal du træde ind i maskinrummet i Det Danske Spejderkorps og være med til at udstikke retningen for Danmarks største ungdomsbevægelse?

K

orpsledelsen er Det Danske Spejderkorps’ bestyrelse. Det er her, de vigtige beslutninger træffes, og her, man sikrer, at beslutningerne truffet på korsrådsmøderne føres ud i livet. Korpsledelsen består af 12 valgte medlemmer fordelt på seks kvinder og seks mænd, heraf to spejderchefer. Der er opstillingsfrist den 15. august. Skal du være med til at forme fremtiden for Det Danske Spejderkorps?

Korpsrådmøde 2013 Hvornår? 9.-10. november 2013.

Hvor? Vingstedcentret ved Vejle.

Hvad? Valg af korpsledelse, behandling af lov- og beslutningsforslag og selvfølgelig en weekend med masser af spejdergejst!

wide anbefaler:

App holder styr på regnskabet Hvem var det nu lige, der lagde ud for bussen på vandreturen? Og hvor meget kostede de der energi-barer egentlig?

Med appen Splitwise er det slut med hovedbrud over jeres fælles turregnskab. Appen lader dig nemt føre regnskab med dine venner og er ideel til ture, hvor der er fælles indkøb. Splitwise holder styr på, hvem der er i plus, og hvem der er i minus i det interne regnskab. Og så modregner den ellers,

hvad hver enkelt skylder – eller har til gode. Meget smart! Splitwise kan endda også bruges i din browser.

Splitwise er gratis og fås både til iPhone og Android.

Foto: Vilhelm Rothe

Nemmere at lære udendørs

Flere undersøgelser viser, at friluftsliv understøtter læring, skriver forskere fra Københavns Universitet i et hæfte fra Naturstyrelsen: ”Friluftslivet giver særlige muligheder for at understøtte børns faglige læreprocesser. Det sker gennem sanselige, konkrete og æstetiske læringsformer, der er båret af nysgerrighed og undersøgelse.

Derfor virker det at lære i naturen mere meningsfuldt og motiverende for børn og unge.”

Kilde: Naturstyrelsen.dk.

5

guide:

trin til vild mokka Der er mange muligheder for at få sit koffeinfix i naturen.

WIDE giver dig en hurtig oversigt.

1

2

Den fine – stempelkanden En del stempelkander er udviklet særligt til outdoor-brug.

Nogle brændere, fx Jetboil, har også tilbehør, så du nemt kan transformere din brænder om til en stempelkande, uden det koster meget på vægtkontoen. Fremgangsmåden er ligesom på din gamle Bodum.

Den enkle – genbrugsfilteret Skru det genanvendelige kaffefilter på din termokande eller drikkeflaske, giv den et par teskeer kaffe og kogende vand. Skru låget godt på, og vent på, at vandet fyldes af bønnernes magi.

3

Den avancerede – espressoen Insisterer du på crema og italiensk kaffebrygning i de norske fjelde, er der ingen vej uden om danskproducerede Handpresso. Verdens mindste espresso-maskine pumpes op til 16 bar, varmt vand og kaffe-kapsel tilsættes, og så er der kaffe-shots!

4

Den dovne – Kaffeposen Kaffeposer som Grower’s Cup er en slags engangsstempelkander.

Tilsæt kogende vand, vent og drik.

Giver en halv liter kaffe.

Find din nye kaffe-maskine på spejdersport.dk eller handpresso.dk.

5

Den rå – cowboymetoden Bål, gryde, vand, og groftmalet kaffe. Når kaffen er klar, så tilsæt lidt koldt vand for at få kaffegrumset til at bundfælde.

juni 2013 • WIDE 7

8 WIDE • juni 2013

( snap ) GPS: 4,51 N 31,36 E

En ny begyndelse Sydsudan er verdens nyeste land, og meget mangler endnu. Men ikke lysten til spejderarbejde. I påsken tog et hold på 9 danskere til Sydsudan for at undersøge mulighederne for et fremtidigt samarbejde med de nye spejderkorps dernede. Disse pigespejdere stod klar til at modtage de danske spejdere i lufthavnen med sang og dans.

Foto: Line Maj ’Topsi’ Hedegaard

juni 2013 • WIDE 9

( Interview)

“ Det skal være lige så tydeligt for børn og unge, hvilke aktiviteter man laver til spejder, som hvad man laver, når man går til fodbold.”

– Charlotte Bach Thomassen

10 WIDE • juni 2013

Spejder skal være lige så kendt som fodbold Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse har fået ny generalsekretær.

Hun hedder Charlotte Bach Thomassen og kommer fra en stilling i DGI, men hvad bringer hun med, og hvordan ser hun Det Danske Spejderkorps udvikle sig? Wide tog en snak med Charlotte og Spejdercheferne om Det Danske Spejderkorps anno 2013.

Tekst: Peter Tranevig Foto: Dennis Maigaard

D

et er en person med passion for udvikling af børn og unge og de frivillige ledere, som fra 1. juni har overtaget posten som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps. Charlotte Bach Thomassen hedder vores nye generalsekretær, og der er ingen tvivl om, at hun glæder sig til at komme i gang med sit arbejde i spidsen for Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse: ”Jeg glæder mig meget til at blive en del af Det Danske Spejderkorps og få mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af en skarp og moderne spejderprofil. Det skal understøtte den positive medlemsudvikling og gøre det endnu mere inspirerende og udviklende at være spejder,” fortæller den ny generalsekretær og fortsætter: ”Det kan lyde banalt, men det, jeg virkelig glæder mig til, er at opleve den ånd og identitet, det er at være spejder, og at møde de mange frivillige spejderledere, der hver uge gør en forskel for børn og unge, og høre om, hvilke succeser de har med attraktive aktiviteter til vores forskellige målgrupper. Sidst, men ikke mindst, glæder jeg mig selvfølgelig også til at blive en del af det kompetente hold på Korpskontoret og sammen med Korpsledelsen og hovedudvalgene at udvikle potentialet yderligere i Det Danske Spejderkorps,” fortæller Charlotte Bach Thomassen.

Det skal være tydeligere, hvem vi er De sidste fem år har budt på medlemsvækst i Det Danske Spejderkorps, ikke mindst blandt de unge, og det er en udvikling og et fokus, Charlotte Bach Thomassen ser flere perspektiver i: ”Vi skal først og fremmest være et tilbud

til børn og unge med aktiviteter af høj kvalitet uanset alder, og hvor lang tid de har været spejdere. Samtidig skal vi skærpe vores profil ved at gøre det endnu tydeligere, hvad vores aktiviteter og idé bidrager med i samfundet.

I den udvikling er det vigtigt, at vi er en fleksibel og moderne organisation i øjenhøjde med vores målgrupper - både i forhold til, hvilke aktiviteter vi tilbyder, og hvordan vi kommunikerer dem - og at vi samtidig bygger det på en kerne af, hvad det vil sige at være spejder. Og så tror jeg på, vi skal blive endnu bedre til at tage ejerskab for de ting, vi laver til spejder. Det skal være lige så tydeligt for børn og unge, hvilke aktiviteter man laver til spejder, som hvad man laver, når man går til fodbold.”

Erfaring for udvikling Charlotte Bach Thomassen kommer fra en stilling i DGI Storkøbenhavn. Her har hun har siden 2008 været med til at udvikle organisationen markant og bl.a. fået nye målgrupper og aktiviteter til at finde vej ind i DGI - herunder urbane sportsgrene som street soccer, parkour og skateboard. Den erfaring håber Charlotte Bach Thomassen at kunne trække på i rollen som generalsekretær: ”Jeg håber og tror, at jeg med min erfaring inden for idræt- og foreningsliv, både som frivillig leder og fra mine år som ansat i DGI, kan bidrage med nye perspektiver. Både i arbejdet med børn, unge, frivillighed og ikke mindst: Organiseringen af dét, flere tusind spejderledere bruger respektindgydende meget tid på hver uge, nemlig at udfordre spejderne til selv at skabe og gennemføre aktiviteter i et unikt fællesskab”, fortæller Charlotte Bach Thomassen og fortsætter: ”Gennem de sidste 10 år har DGI taget en drejning fra et fokus ind i organisationen til at have et fokus ud af organisationen. En bevægelse fra medlemskab af en lukket klub til et medlemskab af en bevægelse med strategisk udsyn, der turde stille sig selv spørgsmålet om, hvilken rolle organisationen spiller i

samfundet. Samtidig havde vi fokus på, at folk dyrker idræt, fordi det er fedt og sjovt.

Det udgør to vigtige erkendelser, nemlig hvad DGI bidrager med til samfundet i forhold til fx sundhed og sociale fællesskaber, og forståelsen for, hvad der får 1,3 millioner til at dyrke idræt i DGI, nemlig attraktive aktiviteter af høj kvalitet for nye og gamle medlemmer. Den udvikling ser jeg også, at Det Danske Spejderkorps er i gået gang med, så her medbringer jeg helt sikkert noget viden om, hvordan en organisation kan udvikle sin kerneforretning, sit fokus og skærpe sin profil.

En stærkere bevægelse Og den store erfaring og faglighed, som Charlotte Bach Thomassen tager med sig, er noget, Det Danske Spejderkorps glæder sig til at gøre nytte af. Det fortæller spejdercheferne Marianne Karstensen og Morten Kerrn-Jespersen: ”Vi ser, at vi med Charlotte som generalsekretær også får mulighed for at skabe nye og attraktive fællesskaber med børn og unge, der styrker spejderarbejdet i grupperne, udforsker andre målgrupper og identificerer nye strategiske samarbejdspartnere. Med Charlotte ved roret vil vi styrke kompetenceudviklingen af vores dygtige ledere og udforske nye organisations- og kommunikationsformer.

Og så ser vi ellers frem til, at Charlotte på en inspirerende måde kan være med til at styrke sammenhængskraften i organisationen og udvikle os til en endnu stærkere og tydelig børne- og ungdomsbevægelse med attraktive spejderaktiviteter, endnu flere medlemmer og en forbedret evne til at sætte vores bidrag til samfundet på dagsordnen,” afslutter de to spejderchefer.

Om Charlotte Bach Thomassen Charlotte Bach Thomassen er 36 år, uddannet cand.scient.pol, gift og har tre børn: Anton på 9, Ella på 7 og Karla på 5. De to ældste børn er spejdere i Thorolf gruppe på Islands Brygge i København.

juni 2013 • WIDE 11

( adventurerace)

de j e b Samar e m e r t s k e under d l o h r fo Sammen med sit adventurerace-hold kan Sanne Elidsbo Hansen klare udfordringer, hun aldrig troede var mulige. Her fortæller hun om, hvordan holdånd og viljestyrke får hende gennem ekstreme udfordringer i Costa Ricas jungle.

Tekst: Signe Ravn-Højgaard Foto: martin paldan 12 WIDE • juni 2013 12 WIDE • juni 2013

Endelig! Team Merrell løber i mål efter at have tilbagelagt 170 km i kajak, 140 km på mountainbike, 40 km i rafte og 90 km til fods.

Adventurerace

Adventurerace er en ekstrem sportskonkurrence, som ofte foregår over flere dage og over lange distancer. I et adventurerace indgår forskellige udholdenheds-sportsgrene.

Det kan fx være terrænløb, mountainbiking, langrend, rulleskøjteløb eller kanopadling .

V

ud, besluttede Sanne og hendes holdkamågn op! Vi skal væk! Her er merater sig at tage en tiltrængt powernap. krokodiller!”

Sanne falder i søvn med det samme. Men En stemme trænger ind i mere end ti minutter får hun ikke sovet, før Sanne Elidsbo Hansens tunge krokodilleøjnene i vandoverfladen sætter søvn. Det tager hende et øjeblik at finde ud adrenalinen på spurtløb i hendes blodbaner. af, hvor hun er. Mørket og varmen slutter sig tæt omkring hende. Lyskeglen fra hendes pandelampe rammer to reflekterende øjne i Holdånd og samarbejde vandoverfladen. Og så to mere.

“Det, der gør adventurerace spændende, Med et går det op for hende: hun beer, at man aldrig ved, hvad der venter én”, finder sig i en gummibåd på en flod midt fortæller Sanne. Hun sidder nu fredeligt i i Costa Ricas jungle! Hvor de fleste andre forårssolen på en fortovscafé på Nørrebro nok stadig ville tro, at de drømte, ved Sanne i København - et sted, hvor krokodiller udmærket, at det er virkeligkun forekommer i hed. Hun griber resolut fat i mareridt. en pagaj. I al hast ror Sanne Adventurerace er og hendes tre holdkammeraen holdsport, der be“ Alle på holdet ter væk fra krokodillerne. står af en lang række kommer til at være discipliner - fx løb, Sanne og resten af Team nede på et eller Merrell er på Adventure klatring, rulleskøjter andet tidspunkt.”

Race i Costa Rica. De har og mountainbiking. Et tilbagelagt 65 km i kajak på bærende element i ad– Sanne Elidsbo åbent hav frem og tilbage venturerace er orienteHansen til en ubeboet ø, hvor de ring, fortæller Sanne: “I har løbet orienteringsløb i bund og grund er det en gammel fængselsruin. en konkurrence om De har gået og løbet 70 km gennem at finde vej i naturen hurtigst og komme Costa Ricas tætte jungle i temperaturer, hurtigst igennem disciplinerne som hold.” der minder om dem, der kan opleves i en Samarbejdet på holdet er essentielt for sauna. Derefter har de tilbagelagt 140 km at komme gennem løbet, forklarer Sanne: på mountainbike op ad stejle bjergsider “Man hjælper hinanden hele tiden. Vi har i bagende sol. Alt sammen inden for de meget specifikke roller på holdet i forhold sidste 80 timer. til, hvem der gør hvad.” På holdet har de Så det er ikke mærkeligt, at Sannes krop forskellige styrker og svagheder, fortæller skriger af udmattelse. Så da floden så rolig Sanne. Holdmedlemmerne kender hinan-

den rigtig godt og ved, hvordan det står til hos hinanden.

Når man går helt kold Som oftest er adventureraces meget lange.

I Costa Rica tilbagelagde Team Merrell 500 km i løbet af fire en halv dag.

Selvfølgelig kan man ikke holde humøret oppe i så lang tid, siger hun: “Alle på holdet kommer til at være nede på et eller andet tidspunkt”. Medlemmerne af Team Merrell er derfor meget opmærksomme på hinanden undervejs på løbet. “Vi tager rygsækken for den, der er gået kold, og giver ham mad. Vi kan trække hinanden med et træksystem.

Vi opmuntrer hinanden, kommer med peptalk og fortæller skøre historier for at få humøret op.”

Sanne fortæller, at man kan være så udkørt på et adventurerace, at man bare har lyst til at give op og bare lægge sig ned ude i midten af ingenting.

“Men alligevel kører det altid i baghovedet - at du kan sgu ikke stoppe her, for så sidder du bare på en mark et eller andet sted, og der kommer man ikke nogen vegne. Heldigvis har jeg nogle rigtig gode holdkammerater, der kan få mig igennem disse perioder. Vi kender hinanden så godt, at vi ved, hvad der skal til for at få hinanden ovenpå igen”.

“Det er samarbejde, når det er ekstremt”, siger hun og tilføjer: “Alene ville man ikke kunne klare alle forhindringerne, men fordi vi er et hold, kan vi hjælpe hinanden igennem.” juni 2013 • WIDE 13 juni 2013 • WIDE 13

( adventurerace ( adventurerace) ) Team Merrell

Team Merrell er klar til fire et halvt døgns udfordringer.

Team Merrell blev startet i 2010. Siden da har holdet deltaget i ca. 20-25 danske og udenlandske adventureraces. Holdet består af seks medlemmer, der skiftes til at deltage på de forskellige adventureraces. Skofirmaet Merrell sponsorerer holdet derfor navnet Team Merrell.

Sanne og hend es hold tilbagelægger mere end 170 km i kajak i løb et af adventureracet i Costa Rica.

Et uovervindeligt hold Sanne fortæller om, hvordan hendes holdkammerat hjalp hende ned ad et 100 meter langt frithængende reb: “Jeg var så træt, at da vi kom hen til stedet, kunne jeg ikke overskue at skulle derned. Jeg sad og prøvede at overtale mig selv, men kunne simpelthen ikke. En kammerat satte sig hen og gav mig noget og spise og hjalp mig ned ved at tale til mig hele vejen”. Og pludselig var Sanne nede og havde nu igen energi til at fortsætte: “Det giver rigtig meget energi at overvinde en forhindring. Det giver også energi på holdet at have gjort det sammen. Det er, som om holdet bare er uovervindeligt. Så kan vi alt sammen”, fortæller hun. “Når man så kommer i mål, er det lige før, man bare har lyst til at danse rundt, selvom man ikke har mere energi tilbage i kroppen!”

14 WIDE • juni 2013 14 WIDE • juni 2013

Det er det at sidde i mål med fødder, der er svulmet fire størrelser, og have følelsen af at have klaret mere, end man nogensinde troede, man kunne, der får Sanne til at bruge 20 timer om ugen på sporten. Også de smukke naturoplevelser i den fjerne og utilgængelige natur, som løbene foregår i, får hende til at blive ved. “Det er helt sikkert en sportsgren, der kræver en viljestyrke, der siger spar to”, fortæller Sanne og forklarer, at de inden løbet i Costa Rica trænede på en motionscykel i en sauna for at vænne sig til varmen.

Adventurespejd Selvom Sanne ikke er spejder, har hun hørt om adventurespejd. Og hun kan se mange paralleller mellem adventurespejdløbene og adventureracene: “Udfordringen har de til fælles. Samarbejde, fysisk aktivitet og at

opleve naturen har de også til fælles - og så det med bare at hoppe ud i tingene”.

Ved siden af Sannes fire numre for store fødder, kan alligator-vabler godt ligne pedicure-behandling. Men selvom Sanne har prøvet det, der er mange gange hårdere end vores adventurespejdløb, synes hun, at det kunne være sjovt at deltage i et spejderløb. Hun indrømmer, at hun og holdkammeraterne nok ville blive udfordret på helt andre måder, end de er vant til.

“Men som adventureracer har man jo den tilgang, at så springer man bare ud i det, så hvorfor ikke?”

siden 1955

outdoor klatring - kano - kajak - ture til norge - turliv - rapelling - vandring sport&cross crossfit - mountainbike - klatring - adventurerace - fysisk trĂŚning foto filmskuespil skriv! event making dans kunst musiker&sanger musik + valgfag # studieture: new York & Berlin # outdoorture: norge

nrgaard.dk

Holdstarter: septemBer // januar // feBruar

nørgaards Højskole vestre ringvej 9 8850 Bjerringbro adm@nrgaard.dk 8668 2300

Foto: Henrik Christoffersen. Tekst: Anne Birgitte Jerichau Clausen

Fotoreportage

Store udfordringer Det er ofte forskellige ting, der udfordrer os. Wide har talt med tre unge om deres største udfordringer.

Katrine, 15 år, 9. klasse, Hareskov Skole Kathrine har ofte udfordringer med sine venner. Hun har det med sine egne ord “vildt slemt, hvis folk de er uvenner”. Hun får det fysisk dårligt, ondt i maven og kvalme. “Jeg prøver at holde mig væk, hvis folk er uvenner, selvom det kan være lidt svært ovre i skolen f.eks.” Engang da to af hendes bedste veninder var uvenner, talte de ikke sammen i lang tid. Kathrine vidste ikke, hvilken side hun skulle vælge, og hun kunne ikke huske, hvad de blev uvenner over. Til sidst tog Kathrine selv affære, og en dag hvor der var gruppearbejde i skolen, skyndte hun sig at sige til læreren, at de 3 veninder gerne ville arbejde sammen.

Veninderne nåede ikke at komme med indvendinger, og gruppearbejdet skulle jo laves. Så blev de nødt til at snakke sammen. For hvis ikke folk vil tale sammen, må man jo tvinge dem til det, siger Kathrine.

16 WIDE • juni 2013

Jonas, 16 år, 9. klasse, Hareskov Skole Da Jonas tog på Nathejk for første gang sidste år, ventede der ham store udfordringer. Det var kun anden gang, han var med på et adventureløb, og det endte ikke helt, som han havde regnet med. På Nathejk gælder det om ikke at blive opdaget og fanget, og det var lykkedes Jonas og hans patrulje ikke at blive fanget en eneste gang hele natten igennem efter at have kæmpet sig igennem regn og mudder en hel nat.

Til sidst måtte Jonas dog give op, for med knap 40 i feber og øsende regnvejr kunne han ikke mere og udgik af løbet. Selvom Jonas ikke kan sætte hak ved Nathejk på sin to-do liste endnu, tænker han tilbage på natten som en god oplevelse. For ham er et adventureløb en fed oplevelse, også selvom det er hårdt, og man ikke gennemfører. Men derfor håber han nu alligevel på at komme af sted igen, så han kan gennemføre løbet. Selvfølgelig helst uden at blive opdaget.

juni 2013 • WIDE 17

Anne, 14 år.

8. klasse, Hareskov Skole Som spejder og eliteroer har Anne stået over for mange udfordringer. Men den største udfordring, hun står overfor, er en, hun møder igen og igen. Forventningerne fra andre. Når træneren forventer, at man træner mange flere timer om ugen, end man har lyst til. Eller når forældre eller venner regner med, at man vinder. En af de gange, det har været allersværest, var da Anne roede sammen med en veninde. De var dybt afhængige af hinanden, for hvis den ene ikke var i god nok træning, var det dem begge, der tabte. Veninden ville træne meget mere, end Anne havde lyst til, og det endte da også med, at hun roede alene igen.

18 WIDE • juni 2013

Har du en

efterskoleklar spejder?

Foto: Rita Kuhlmann

Brejning Efterskole er ikke kun for spejdere - men år efter år er 60-70 procent af vores elever spejdere fra alle spejderkorps i Danmark. De unge kommer til os for at tage deres sidste år i grundskolen, være sammen med ligesindede, dyrke friluftslivet og få mulighed for at tage ægte ansvar.

Kender du en efterskoleklar ung, der har fortjent - eller kunne have godt af - at få sin spejderverden foldet ud gennem et år proppet med stærke og oplevelser og vigtig læring?

Så send hende eller ham forbi os på www.brejning.dk

SKrnes Dag U H ole rsk Efte 29.

01

er 2

b em ept

s

7

3-1

l. 1 3k

( adventure )

Adventurespejd

- fitness for hjernen Skal vi udvikle os, er vi nødt til at udfordre os selv. Udfordringen behøver ikke være ekstrem eller involvere vabler og tunge rygsække - det vigtigste er, at vi lærer af den.

Tekst: Sofie Mannering og Malin Præstiin Foto: Jørn Schou-Rode & Mads Godvin Jensen

Hvad er adventurespejd?

Udfordringer, fantasiramme og friluftsliv er nogle af grundelementerne i godt adventurespejd. Adventurespejd er udfordringer - både for den enkelte deltager og for fællesskabet.

M

obiler og computere hører ikke til i den traditionelle idé om spejderarbejde. Ofte fordi lederne er vokset op i en anden tid, hvor mobiltelefoner og bærbare computere ikke var hvermands eje. Det er typisk voksne at forsøge at presse deres egne ideer om verden ned over den nye generation. Det fortæller Kristian Lund, der er filosof og foredragsholder hos Center for Digital Pædagogik i Aarhus.

I gamle dage kaldte man det en overlevelsestur. I dag hedder det adventurespejd, og det handler om meget mere end overlevelse.

Det handler om udfordringer og kontrol, om at udvikle sig, og ikke mindst om gode historier.

Det er ikke et spørgsmål om at overleve, men om at leve.

Men hvorfor er det at leve lig med at tilbagelægge kilometervis af ufremkommelige skovstier med en flok seniorer udklædt som den russiske mafia i hælene? At tilbringe en nat i redningsflåde på Vesterhavet? At liste sine ømme, vablede fødder ned i en fugtig sovepose i en klam bivuak?

dventurespejd er ikke enkeltstående A aktiviteter, men en sammenhængende ramme, hvor man bruger sine færdigheder og udfordres på disse. På den måde giver det pludselig mening med alle de tilegnede spejderfærdigheder og de relationer, man har bygget op i patruljen. Det er kulminationen eller forløsningen på det arbejde, man har tilegnet sig på f.eks. møder og kurser. t vigtigt element i adventurespejd er fanE tasien, som stiler efter at skabe en ramme, der får tankerne væk fra hverdagen. Der er fokus på de overraskende elementer og det ukendte. onkurrenceelementet i adventurespejdK løbene stimulerer historiefortællingerne om de fælles oplevelser. Samtidig giver konkurrenceelementet deltagerne en ramme at måle sig op imod og øger dermed motivationen til at yde sit ypperste på hvert løb. er er et voksende antal løb tilgængelige D derude, så det er bare at dykke ned og udforske mulighederne i Adventurespejd - hvem ved, måske lærer du også en ting eller to om dig selv og dine patruljekammerater undervejs.

Få mere info på: adventurespejd.dk

Udfordring = udvikling Adventurespejd bliver ofte beskrevet som en katalysator for personlig udvikling og måske med god grund: “Når man overkommer et adventurerace og får skubbet ved sin egen personlige grænse, lærer man et vigtigt kognitivt redskab; nemlig det at vende negative tanker til positive. Det redskab bruger man, næste gang man står over for en ny udfordring. Det er det, man

kalder udvikling.”

Det fortæller Rune Dall, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO) og forsker i sportspsykologi og talentudvikling på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at de negative tanker oftest lyder: ‘Nej, det tør jeg ikke, det her. Det vil jeg ikke’. Med de kognitive redskaber kan du juni 2013 • WIDE 21

fortælle dig selv, at du godt kan overkomme udfordringen.

“Man kan sammenligne det med at styrketræne sine muskler. Ligesom med musklerne belaster man psyken, når man bliver udfordret, og når man overkommer belastningen, er ens psyke blevet stærkere”, siger Rune Dall.

Ekstrem eller ej Udfordringer behøver ikke være ekstreme. Så længe en aktivitet kræver, at man skal ud af sin comfort zone, er det en udfordring. Rune Dall giver eksemplet, at hvis det er for nemt og uproblematisk for en spejderpatrulje at bygge en bivuak, er det lederens opgave at gøre opgaven sværere.

“Så må lederen udfordre spejderne ved at sige, at bivuakken skal bygges på en skråning eller uden snor, eller med lukkede øjne for eksempel,” siger han, “udvikling kommer, når man tilegner sig en ny kompetence. Når man gør noget nyt, som man ikke kunne før.”

Det behøver ikke være adventure for at være udfordrende. Andre sportsgrene kan også være udfordrende, hvis man ikke har kompetencerne.

“Man skal jo træne for at lære nye ting. At

“ Ved at bryde grænserne for, hvad der i samfundets øjne er sikkert, udviser man en ny form for overskud og kontrol” – Rune Dall

22 WIDE • juni 2013

lære at strikke eller bygge et skur i haven kan også være udviklende. Men narrativet i det er jo ikke så spændende. Det er ikke en god historie.”

Ifølge Rune Dall afhænger det af samfundet. Det er samfundet, der kræver, at ens fortælling er spændende.

“I vores samfund har alle kontrol over deres liv. Ved at bryde grænserne for, hvad der i samfundets øjne er sikkert, udviser man en ny form for overskud og kontrol,” siger Rune Dall.

Han fortæller, at når man har overskud til at træne sig op til et maraton, signalerer man, at man også har overskud i andre aspekter af sit liv. Man kan altså på denne måde være med til forme andres syn på en selv.

En ny fortælling At dyrke udfordringer handler også om at iscenesætte sig selv. At se sig selv som en bestemt type og vise, at man har overskud.

Det er en del af en sociologisk trend at søge anerkendelse gennem et narrativ, man opbygger både i og omkring sig selv.

Det at gå til spejder er, som alle andre aktiviteter, med til at forme andres syn på individet. De nye former for adventurespejd giver altså en ny fortælling, og det narrativ, der bliver tilhæftet udøveren, er dermed anderledes end hos andre. De udfordringer, som den enkelte møder i adventurespejd, kan altså være med til at skabe en ny fortælling om individet. Både fra individets eget perspektiv og fra den omgivende verdens.

Men selvom adventurespejd i den grad

giver anledning til udvikling for den enkelte, er det kun én del af løbene. En anden vigtig del er det fællesskab og samarbejde, som er uomgængeligt, hvis man har ambitioner om at klare sig godt igennem et løb. Opgaver, der ikke kan løses alene, stiller krav til den enkelte om at få gruppen til at fungere, og samspillet mellem individ og fællesskab er en anden vigtig ingrediens i adventurespejd, som ligeledes giver stof til refleksion og udvikling af den enkelte.

( adventure )

“Vi har ikke rigtig nogen grænse” Daniel Vejsgaard Laursen, Kasper Kiilerich og Claus Stampe var i samme patrulje på Brejning Efterskole, og siden har de altid været af sted sammen på løb.

For at være sammen og for at vinde.

Tekst: Malin Præstiin Foto: Morten Bjerrum Larsen

K

lokken er 22.30, det er mørkt, der er trangt i teltet, og det står ned i stænger på den anden side af teltdugen.

Sjak Tánur er ved at gøre sig mentalt klar til morgendagens dagsløb på seniorturneringen Sværdkamp. Siden deres efterskoletid på Brejning Efterskole i 2004/2005 har 23-årige Daniel Vejsgaard, 25-årige Kasper Kiilerich og 24-årige Claus Stampe været af sted som hold på de forskellige landsdækkende løb. De var den første Brejning-patrulje, der vandt Apokalypseløbet, mens de stadig gik på skolen. Det lever de stadig højt på i dag, hvor vejrudsigten ikke lyder lovende for weekendens konkurrence.

“Jeg er egentlig lidt træt af regnvejr,” siger Kasper.

“Ja, vi var nok mere vandtætte, dengang vi var yngre” siger Claus.

Er I da blevet for gamle til adventurespejd?

Drengene bliver stille et øjeblik.

“Ej, vel er vi da ej blevet for gamle,” udbryder Kasper.

Mere venskab end konkurrence I dag bor drengene i hver sin ende af landet, så løbene er en anledning til at ses. Engang var de af sted på alle løb. I dag er det tre år siden, de sidst var af sted sammen, for tiden er blevet fyldt med en anden aktivitet. Nemlig selv at arrangere løb. Men i år er de taget på Sværdkamp for at stille op som deltagere - bare for en gangs skyld.

“Vi gør det for at mærke, vi lever,” siger Daniel.

“Vi gør det da mest for at vinde,” siger Claus, “faktisk for at være de bedste.”

“Men det er nok efterhånden mere blevet venskab end konkurrence. Det er en ramme at ses i,” siger Kasper. Drengene snakker lidt om, hvor meget tid de egentlig har brugt på adventureløb gennem tiden, og hvad de vil huske, når de bliver gamle: “Vi kan mange gode historier. Og vi kan huske, hvad vi har lavet i stort set alle vores weekender, da vi var unge. Vi har ikke bare drukket øl som så mange andre,” siger Daniel.

Vi ved, hvor vi har hinanden Drengene har altid været i samme sjak, men har indimellem haft gæsteoptrædener fra spejdervenner, der ville med på løb.

Kunne I finde på at tage af sted med andre?

“Nej!”, kommer det prompte fra Daniel.

“Man kommer jo ind i et mønster, hvor man ved, hvor man har hinanden. For eksempel kan vi altid regne med, at Claus ikke kan bære sin rygsæk selv,” siger Kasper og fortsætter, “og når vi så kommer til en håndværkspost, ved vi alle godt, at jeg skal sætte mig på hænderne, for det kan jeg ikke finde ud af.”

Drengene fortæller en historie om en post på Bispestaven for en del år siden, hvor de skulle splejse noget tovværk.

“Ingen af os kan splejse, til gengæld har Claus et talent for at charmere damer,” fortæller Kasper og fortsætter, “så han fik overtalt denne her pigepatrulje til at splejse opgaven for os. Og så fik vi endda flere point for posten, end de gjorde!”

Hvor går grænsen?

I 2010 besteg de tre drenge Mont Blanc sammen med deres kærester og Claus’ lillebror. Det var en udfordring, de ikke havde prøvet før.

“Det var nemt,” siger Claus og griner.

“Ja, men der var lige et tidspunkt, hvor det blæste helt hysterisk, og vi egentlig havde besluttet at vende om,” siger Daniel og fortæller om en gletsjer, der ikke havde været helt sikker at gå over, fordi de havde fulgt en forkert rute.

“Vi lærte noget om, hvad vi selv kan, og hvor vores grænser går,” siger Kasper. Claus griner og udbryder: “Vi har ikke rigtig nogen grænser!”. april 2013 • WIDE 23

( nærvær )

Bevidst nærvær - psykologiens bacon Mindfulness eller bevidst nærvær er en sindstilstand, hvor man er fuldt til stede i det, man laver netop nu. Det er et godt værktøj til at håndtere vanskelige situationer, som en spejderleder kan havne i. Det mener psykologistuderende Eva Rames Nissen.

Tekst: Signe Ravn-Højgaard Foto: Signe Ravn-Højgaard og sxc

Meditation I buddhismen har meditation og andre ‘mindfulness-teknikker’ været brugt i årtusinder til at træne koncentrationsevnen og skabe ro i sindet. Meditation er derfor en del af pensum for mange munke. Nogle lærde buddhistiske munke mediterer uafbrudt i tre år, tre måneder og tre uger for at opnå visdom. I denne periode bor de som oftest i klippehuler eller små meditationshytter og taler ikke med andre mennesker. Sådanne ekstremer er dog ikke nødvendige for at anvende mindfulnessteknikker i hverdagen, understreger Eva Rames Nissen.

24 WIDE • juni 2013 april 2013

N

har lagt forud for mødet, men i stedet være år man er mindful, eller nærværennærværende i situationen og se, hvordan de, forholder man sig til den situaden udvikler sig, uden at tænke på, hvad der tion, man står i netop nu - uden at tidligere er gået galt, eller hvad der kan ske i tænke på fortiden eller fremtiden”, fremtiden. Man skal handle ud fra den forklarer Eva Rames Nissen, situation, man står i netop nu. som skriver kandidatspeciale i psykologi på Aarhus om netop Adventurespejd er nærmindfulness. værende Mindfulness kan på Begynd her Eva Rames Nissen forkladansk oversættes til Man kan træne bevidst nærvær rer, at det, deltagere kan ‘bevidst nærvær’. Ideerne ved at gå en tur. I stedet for at opleve på adventurebag mindfulness stammer skynde sig efter bussen, skal spejdløbene, ligger tæt fra buddhistisk livsfilosofi man lægge mærke til det, man oplever på vejen: Lyde, dufte, op ad det, man tilstræber og er blevet oversat til farver, mennesker. med mindfulness: vestlige psykologi-begreSom deltager på et ber gennem mindfulness. adventurespejdløb er man I urtiden var det helt nemlig fuldt koncentreret om naturligt og uundgåeligt at være den forestående opgave, f.eks. at nærværende. Vores forfædre var finde vej til næste post eller at løse en nemlig tvunget til fokusere fuldt ud på post så godt som muligt. Derfor er hele ens den situation, de befandt sig i. Var de sultne, opmærksomhed på det, man laver netop nu, var de nødt til at skaffe mad. Var der en og alt det, der er irrelevant for situationen og truende bjørn, var de nødt til at forholde sig øjeblikket, forsvinder. til den. I en sådan situation gælder det om at “På et spejderløb er du tvunget til at finde en løsning på det forestående problem. koncentrere dig om, hvad der er vigtigt lige Det kan ikke nytte noget at tænke på, hvad nu. Det kan ikke nytte noget at være ærgerlig man burde have gjort i går, eller hvad man kan over, hvad der gik galt på sidste post. I stedet tænke sig i fremtiden. skal man fokusere på at løse den post, man Eva Rames Nissen forklarer, hvordan livsstår på. På et spejderløb er man fuldt til stede situationen for det moderne menneske har her og nu”. ændret sig: ”Der bliver stillet andre krav til os i dag, Psykologiens svar på bacon som ikke blev stillet dengang. Vi skal forholde Man kan træne mindfulness gennem forskelos til fremtiden, til hvad vi vil med vores liv. lige teknikker. F.eks. meditation og koncentraVi har mange valg i dag. Og vi har ikke samme tionsøvelser. eksistentielle trusler som urtidsmennesket. Det Eva Rames Nissen mener, at alle mennesker moderne menneske er travlt. Vi er så travle kan bruge mindfulness til noget. Ved hjælp af eller stressede - at vi glemmer at mærke efter, teknikkerne kan vi træne vores koncentration hvad det er, vi egentlig gerne vil”, siger Eva og og modvirke stress. Men Eva Rames Nissen forklarer, at det netop er derfor, mindfulnessunderstreger, at mindfulness ikke kan bruges træning kan være anvendeligt for os i dag. til hvad som helst: “Mange mennesker synes, mindfulness er Når spejderledere er nærværende det mest fantastiske, og at det kan bruges til Også som spejderleder kan man bruge hvad som helst. På den måde bliver det lidt mindfulness til at blive bedre til at håndtere som psykologiens svar på bacon. Men ligesom vanskelige situationer. bacon ikke kan bruges i en vegetarret, er Går minimødet ikke som planlagt, skal man mindfulness heller ikke svaret på alt. F.eks. er som leder ikke dunke sig selv i hovedet over, det ikke et godt værktøj til at håndtere stærk at man ikke har planlagt bedre, forklarer Eva. sorg,” siger Eva og forklarer, at ‘mindfulness’ “I stedet skal man forsøge at observere, i og for sig ikke er noget nyt fænomen. Hun hvad der foregår omkring én og beskrive det sammenligner mindfulness med tyngdeloven: på en ikke-fordømmende måde”, siger hun.

“Ligesom Newton ikke opfandt tyngdeloMed andre ord skal man forsøge at ‘zoome ud’ ven, men opdagede den, så har psykologerne og se situationen udefra. Man skal spørge sig beskrevet, hvordan vi mennesker bliver påvirselv ’hvad har jeg at gøre med her? Hvordan ket i forskellige situationer”. løser jeg situationen?’

Eva forklarer, at det betyder, at man ikke skal hænge sig for meget i de planer, man

Mindfulness Mindfulness er et begreb fra buddhismen.

Amerikanske psykologer har introduceret begrebet i vestlig psykologi, særligt i forbindelse med behandling af stress.

Mindfulness betyder bevidst nærvær, da det drejer sig om at have fuld tilstedeværelse i det, man laver netop nu. Mindfulness er fx at have fuld opmærksomhed på spejderledermødet i stedet for at lade tankerne flyve til planlægning af morgendagens hektiske program.

Mindfulness gælder ikke om at ignorere eller vurdere følelser og tanker. I stedet skal de blot observeres. På denne måde bliver det lettere at se, hvad der driver en, og dermed få et billede af, hvordan man reagerer på f.eks. stress og pres. Mindfulness kan trænes gennem meditation og opmærksomhedsøvelser.

Kilde: Gyldendal.

april juni 2013 2013 • WIDE 25

Fiksfakseriet laver

( gør-det-selv)

adventureudstyr!

ed, der Fiksfakseriet er WIDEs finurlige værkst kreative og tilbyder fiffige gør-det-selv-løsninger ) afskygninger. lige nke utæ indspark i alle tænkelige (og k: aller cp Tekst: Sofie Mannering Grafi

Man må aldrig gå ned på udstyr! Det er et mantra, de fleste adventurespejdere ynder at holde fast i. Og der findes ingen grænser for, hvad markedet kan tilbyde af nærmest uundværlige friluftsgadgets. Så er der bare lige det med økonomien - for det koster at være med på udstyrsmoden. Men fortvivl ikke! Fiksfakseriet er klar med tips og tricks til, hvordan du kan blive beredt på adventure og stadig have råd til en astronaut-is, når dagen er omme.

Lav dit eget penny stove En spritbrænder er faktisk ikke særligt dyr, men har du ingen, og skal du af sted om 5 minutter, er der råd. Alt, du skal bruge, er: To sodavandsdåser En kraftig saks Et søm En hammer En lille tang 1) Tøm først dåserne. Helt.

2) Markér dåserne med en tusch. Læg eventuelt tuschen på en bog eller to, og drej dåsen op mod tuschen for at få en lige streg. Sørg for at variere, hvor høje dåsebundene bliver.

3) Prik derefter hul i dåsen et godt stykke over stregen, og klip i en spiral ned mod stregen. Når du når til stregen, skal du bare følge den hele vejen rundt om dåsen for at få den pænest mulige kant.

4) Tag den største af dåsebundene og buk en masse hakker langs kanten på dåsen.

5) Tag derefter den lille dåsebund og prik huller langs siden sørg for at markere med en tusch først, så der er nogenlunde samme afstand mellem hullerne. Det anbefales at lave 12-18 huller.

6) Fyld vattet ned i den største af dåse-bundene, og væd vattet med sprit.

7) Pres den lille af dåse-bundene ned over den store, og hæld sprit på brænderen.

8) Sådan! Nu har du din egen sodavands-spritbrænder. Sørg for at afprøve den udenfor.

26 WIDE • juni 2013

Bonustip: Resten af sokken kan bruges som sweater til et lille krus og holde din kaffe varm i ca. 10 sekunder længere.

Homemade håndledsgaiters Det er ikke rigtigt en handske. Det er heller ikke et ærme. Det er en Wrist Gaiter. Deres oprindelige formål er at holde sneen ude af din skijakke, men de er også gode, når du skal løse opgaver og er nødt til at have de varme handsker af.

Der findes mange udgaver af denne mere eller mindre uundværlige gadget, og de findes i forskellige prisklasser.

Trænger du bare til lidt ekstra varme om håndleddet, kommer her et billigt alternativ.

Find et par gamle sokker (gerne lidt for små til dine fødder) og en saks. Og klip!

Single use beholdere Og nu vi er ved kaffen, er der så noget smartere end instant coffee? Ja: Instant coffee i engangsbeholdere! Nu er det slut med at pakke små portioner med sukker og pulverfløde i poser og bøtter. Og du behøver ikke længere tage ekstra breve med rørsukker, når du er på café. Du kan nemlig lave dine egne single use beholdere af noget så simpelt som sugerør.

Så find en håndfuld sugerør, en lighter, et multitool/klemmetang og alt det, du vil putte i dine beholdere.

1) K lip sugerøret i en passende længde 2) Klem enden med tangen og smelt lukningen med lighteren.

Klem sammen, til det er “stivnet”.

3) Fyld beholderen, så der stadig er et stykke luft i toppen.

4) Smelt lukningen på samme måde i den anden ende.

Single use beholderne kan bruges til stort set alt lige fra madolie og krydderier til lim og bodylotion.

juni 2013 • WIDE 27

( guide)

Mobile homes Sådan pakker du din rygsæk Ud over at rygsækken skal passe til din ryg, er den vigtigste forudsætning for en komfortabel tur, at rygsækken er pakket korrekt. Alle har selvfølgelig deres egen holdning til, hvordan man bedst pakker tingene i rygsækken. Men der er alligevel et par universelle retningslinjer omkring vægtfordeling og tyngdepunkt, der er værd at vide.

Rygsække er designet til at bære vægten så tæt på dit naturlige tyngdepunkt som muligt.

Det gør det nemmere at gå, skifte retning og holde balancen i vanskeligt terræn.

En rygsæk, der er pakket ordentligt, er markant bedre at gå med end en rygsæk, der er pakket uden videre tanker om vægtfordelingen. Start med at løsne alle kompressionsremme og eventuel ruminddeling. Pak soveposen i bunden af rygsækken. Tag derefter f.eks. dit telt og pak det tæt ind til ryggen.

Det kan være en fordel at pakke stængerne for sig selv. Oven på teltet, men ikke højere end skulderhøjde, pakker du dine tungeste ting: det kan være mad, brændstof, vand m.m. Allerøverst og væk fra ryggen pakker du dine lette ting såsom tøj. Prøv at pakke ting, som du ofte eller hurtigt skal have fat i, tæt på åbningerne eller i de udvendige lommer.

Sådan prøver du, om en rygsæk passer dig 1. Et bæresystem der passer Find en model, hvor bæresystemet passer til eller kan tilpasses din ryglængde.

2. Pak rigtigt Pak 15 kilo i sækken. Husk at pakke de tunge ting ind mod ryggen og gerne i midten af sækken.

Det er sommer og dermed højsæson for vandretur med hjemmet på ryggen. Men hvad skal du kigge efter, og hvilke nye tendenser skal du holde øje med for at finde den rigtige rygsæk? Wide stiller skarpt på mulighederne på markedet og giver dig gode råd med, før du rammer butikken og fjeldet.

Tekst: peter tranevig Foto: Morten Bjerrum Larsen

D

er er mange spørgsmål, der melder sig, når du skal investere i et nyt transportabelt hjem.

Hvor stor skal den være, er dyrt bare godt, og er der overhovedet forskel på forskellige modeller, eller er det bare den samme vin på forskellige flasker?

Valget af den rigtige rygsæk er selvfølgelig personligt, men hvis du er på udkig efter en god turrygsæk er mine tre vigtigste råd: 1. Find ud af, hvad du skal bruge den til.

Der er forskel på en rygsæk til hyttetur og fjeldvandring med telt – både i antal liter, sækken skal rumme, og opbygningen af rygsækken.

2. Prøv forskellige modeller med vægt i og find det bæresystem, der sidder bedst på din ryg.

3. Gå efter en let rygsæk. Der er efterhånden mange lette rygsække på markedet, og de 1-1,5 kilo, du kan spare på at vælge en lettere sæk, kan du bruge på mad og anden luksus.

Bæresystemet Dette kan bedst beskrives som hjertet af rygsækken, og består typisk af bæreremme, hoftebælte, brystrem og afstivning af rygpartiet. Første ting, du skal sørge for, når du kigger efter en ny sæk, er, at den passer til din ryglængde. Når du prøver sækken, skal der desuden altid være vægt i, da det ellers kan være mere end svært at bedømme, om den passer dig.

Overordnet set er der to forskellige tilgange

til at konstruere bæresystemer; enten kan ryglængden justeres, så den enkelte sæk kan tilpasses flere ryglængder, eller også kan den samme sæk købes i flere forskellige længder, så du kan få fingre i én, der passer netop dig.

Når du er nået så langt, er det tid til at kigge nærmere på konstruktionen af bæreremme, hoftebælte og brystrem. Bæreremmene skal selvfølgelig sidde godt omkring dine skuldre, så vægten i sækken breder sig over en så stor flade som muligt. Det er også vigtigt at se på, hvordan remmene er polstret. Polstringen, som typisk er en type skum, skal ikke nødvendigvis være tyk, men det er vigtigt, at den ikke klapper sammen, når der kommer vægt i sækken – både ved første tur og over tid.

Skumkvaliteten er en af de faktorer, der er størst forskel på fra de billige rygsækmodeller til de dyre. Her følger pris og kvalitet i høj grad hinanden.

Det samme gør sig gældende med polstringen på hoftebæltet. Hoftebæltet skal sidde på hoftebenet, så der kan overføres vægt fra sækken til hoften, så det ikke kun er skuldrene, der skal holde for. Der bør også sidde spænder på siden af hoftebæltet om til sækken, så yderligere vægt kan trækkes ind i hoften. En anden deltalje ved konstruktionen af mange hoftebælter er, at de kan pivotere.

Dvs. at hoftebæltet typisk er fæstnet på et roterende punkt på rygpartiet af sækken, så det kan vippe op og ned og dermed følge dine hofters bevægelser.

Brystremmen kan synes lille og ubetydelig, lige indtil du har spændt den med 15 kilo i

3. Placering af hoftebæltet Tag rygsækken på med løse bæreremme.

Spænd hoftebæltet, så det sidder på dit hofteben.

4. Juster remmene Juster bæreremmene, så du føler, at sækken bliver stabil. Det er vigtigt, at du ikke kommer til at spænde dem alt for hårdt til at starte med, da det gør det sværere at føle, hvordan sækken sidder. Juster resten af bæresystemet; brystrem, topstrammere m.m.

6. Mærk efter Føles det forkert, så start forfra. Hvis det føles rigtigt, vandrer du rundt og småjusterer.

Hvis modellen ikke føles rigtig, så prøv en anden model.

9. Detaljerne Når du har fundet det rigtige bæresystem til din ryg, kan du begynde at se nærmere på detaljerne.

10. Giv ikke op Bliv ved med at prøve forskellige modeller, til du er tilfreds.

sækken og går 20 kilometer. Så finder du ud af, at den er en essentiel del af et velfungerende bæresystem. To detaljer, jeg altid går efter, er, at den skal kunne justeres op og ned for at fordele trykket forskelligt i løbet af dagen og kunne spændes med en hånd. Den sidste er ikke en ufravigelig, men en rar detalje – specielt, hvis man bruger sækken til bjergbestigning eller vinterfjeld, hvor den anden hånd kan være optaget eller have vanter på.

Sækken For det første er det vigtigt at gøre sig klart , hvor stor en sæk du har behov for. Man kan som grundregel sige, at 60-80 liter er rigeligt til de fleste længere ture – også med telt.

Markedet for rygsække over 85 liter er for de virkelig udstyrstunge ture, og du bør tænke dig godt om, før du bevæger dig op i den kategori.

De fleste større rygsække i tur-kategorien er lavet med et stort hovedrum, der kan deles op i to: top og bund, hvortil der kan være juni 2013 • WIDE 29

( guide) forskellig tilgange, der gør det lettere for dig at få fat i dit udstyr. Typisk er bundrummet der, hvor man pakker sin sovepose. Det gør, at du ikke behøver pakke hele din sæk ud, når du kommer frem om aftenen og skal overnatte.

Vægt og slidstyrke Vægten af rygsækken er nok det punkt, hvor der i øjeblikket sker størst udvikling af markedet. Ikke siden overgangen fra rammerygsæk til den anatomiske rygsæk med indvendig ramme engang i 1980’erne har der været så meget fart på udviklingen.

I de sidste små 30 år er der sket løbende forbedringer og opgraderinger, men der har været tale om mere evolution end revolution. Nu går udviklingen af nye materialer stærkt, og der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil se de ultralette løsninger bevæge sig ind på de mere brede markeder.

Rygsækken, der alene vejer 3,5-4 kilo, er ved at være en uddøende race, medmindre du skal bruge den til militær brug.

Vigtigheden af rygsækkens vægt varierer selvfølgelig alt efter, hvad du skal bruge den til. Men da der kan være op til 1,5-2 kilos forskel på rygsække med samme volumen, er det et parameter, jeg vil anbefale, at du holder et skarpt øje med. Jo færre kilo på ryggen, des mindre træthed.

5-10 % af den samlede tur-vægt kan sagtens spares ved at kigge efter en lettere sæk. Denne besparelse er oveni købet dobbelt god, da det er dødvægt, du slæber med hele vejen på dine ture. De ultralette sække er dog sjældent lige så slidstærke som sække fremstillet i kraftigt nylon. Dertil kommer, at tungere sække typisk også har et kraftigere bæresystem, der gør dem i stand til at bære flere kilo, men omvendt kan en let sæk også tvinge dig til at tage et kritisk blik på, hvad du tager med på tur. Her er der bestemt også flere kilo at spare på valg af tøj, telt og mad. Og bundlinjen er tydelig: Let udstyr giver mere fleksibilitet og giver dig mere overskud på turen.

Features Der er lige så mange holdninger til lommer, som der findes udformninger. Generelt er der tre typer: Side-, 30 WIDE • juni 2013

front- og toplommer. Sidelommer kan være alt fra en helt lille sag til 15-20 liter store. Med store lommer er det vigtigt, at du kan komprimere dem effektivt – både med og uden indhold. Personligt er jeg ikke tilhænger af sidelommer, da de gør sækken unødig bred, men et par små stiklommer til din vandflaske er en feature, jeg nødig vil undvære.

Frontlommer er blevet mere og mere populære og findes i mange varianter – alt fra små rum til dagstursrygsække, du kan tage af. Fordelen ved frontlommer er, at du undgår den brede sæk, som sidelommer medfører.

Ulempen kan være, at du tilføjer sækken ekstra vægt længst væk fra ryggen, og det gør sækken ekstra tung.

Toplommer fungerer stort set ens i alle modeller, men der pibler flere rygsække frem, hvor toplåget er fjernet til fordel for en rullelukning.

Dette valg finder man på en del af de helt lette rygsække, og det fungerer rigtigt fint. Nogle vil dog savne muligheden for at spænde fx teltet under toplåget, men det findes der dog alternative løsninger på. Hvis du kigger på rygsække med toplåg, er det vigtigt at se efter, om hele låget kan løftes og spændes til. Det er vigtigt for at kunne styre sækkens volumen og justere til.

Langt de fleste rygsække er født med vandsystemer, eller er i det mindste forberedt på det. Der er forskel på, hvor fleksibelt systemerne er opbygget, så hvis det er noget, du ved, du kommer til at bruge, er det en god idé at undersøge nærmere. For mig fungerer vandflasken upåklageligt – simpel, billig og nem at fylde på tur.

Samlet kan man sige, at features er vældig nyttige – specielt hvis de er veludført og gennemtænkte – men det gør også, at sækkens egenvægt bliver større. Så endnu en gang: Tænk dit behov og brugsområde godt igennem inden dit næste køb, og kig på vægten. Der er mange kilo ekstra mad og anden forkælelse at hente ved at vælge en lettere sæk.

DEN LETTE Bergans Helium Bergans Helium er en let rygsæk, der er specielt udviklet til topture, ekspeditioner og adventureraces. Helium har en anatomisk formet ryg, der er opbygget omkring en alumimiumsramme, der i brug langsomt vil forme og tilpasse sig til din ryg. Hoftebæltet er forsynet med to remme, der kan trækkes hårdt til for ekstra stabilitet, når du går i jævnt terræn, og løsnes, når du bevæger dig opad og har brug for et mere fleksibelt hoftebælte. Låget kan løftes for at give ekstra plads til f.eks. klatrereb, en kraftig fleece eller tilsvarende.

Detaljer: Volumen: 55 liter Vægt: 1,1 kg.

Anbefalet højde: 160 – 190 cm Materiale: 100D Cordura RS / 200D Cordura Pris: 1599,-

VALUE for med money ist w t et

Bergans Glittertind Bergans Glittertind er forsynet med det nye og spændende SPINE-bæresystem, der fleksibelt følger alle kroppens bevægelser. Nå du bevæger dig gennem terrænet med rygsækken på nakken, gør kroppen mange bevægelser samtidig. Centralt i SPINE-bæresystemet er en ramme i fjederstål, der er formet som en dobbelt spiral.

Bæresystemet er fæstet til rygsækken i et felt midt på ryggen, mens hofter og skuldre har mulighed for at bevæge sig frit. Bæresystemet bevæger sig dermed slet og ret på samme måde som din rygsøjle.

En rygsæk, hvor du får meget og nytænkende bærekomfort for pengene.

Detaljer: Volumen: 70 liter Vægt: 2,2 kg Anbefalet højde: Str. L 175 – 200 cm / Str. M 165 - 180 Materiale: Nylon 420D/210D Pris: 1799,-

Rygsækkens MERCED ES

Gregory Deva 60 Gregory Deva 60 er en fjeldcruiser med et superkomfortabelt bæresystem, masser af detaljer og muligheder for at organisere din opbakning. Deva har en stor frontåbning, der gør det nemt at overskue indholdet i hovedrummet, den har dobbelte sidelommer for nem adgang til nyttige småting. AFS-bæresystemet kan nemt justeres og tillader hoftebæltet at dreje uafhængigt af resten af sækken og giver en god balance.

Detaljer: Volumen: S: 57L M: 59L. Vægt: S: 2350 g. M: 2440g.

Komfortområde: 11-20 kg.

Materiale: Nylon 420D/210D Pris: 1999,-

Gearnews

Fjervægt på fjeldet: Ultralight-bølgen har for længe siden skyllet ind over outdoor-verden, og flere producenter arbejder alene på at fremstille produkter, der er så lette som mulige. Wide har fundet fem letvægtere frem, der med garanti nok skal nedbringe vægten på næste tur.

Ultra skarp – ultra let U-serien fra Fällkniven er verdens første foldeknive med blade, der er fremstillet i lamineret pulverstål – det helt nye ”Super Gold Powder Steel”. Pulverstål er ekstremt dyrt, svært at bearbejde og forudsætter derfor en avanceret teknik i kombination med erfarne knivsmede.

Fordelen ved stålet ligger i uhørt høje skarphed. Det slanke skaft består af et stærkt kompositmateriale, der gør kniven ultra let (42 gram) og nem at have med i lommen, så den altid er lige ved hånden. Pris: 799 kr.

Tjek: spejdersport.dk Liggeunderlag uden overflødigheder Klymits Inertia X Frame-underlag udgøres af et grund-skelet, der kun yder støtte til de primære trykpunkter: dit hoved, skuldre, hofter, lægge og fødder. Dette bevirker både, at liggeunderlaget kun vejer 258 gram, men også at din sovepose kan fylde mellemrummene ud og skabe luftlommer til isolering. Inertia fås også i en model i ¾ længde (se Wide #1), der tikker ind med 173 gram, men ikke yder samme komfort. Inertia X Frame er ret smalt (46 cm), men har du ikke problemer med at holde dig på måtten i løbet af en kold nat, er det perfekt til gram-jægeren.

Solid letvægts-sæk Med 70 liters volumen delt ud på 880 gram, er GoLites Jam-rygsæk en af de absolut letteste større vandrerygsække, dine skuldre kan bære rundt på. Rygsækkens vitale stropper er udfærdiget i superstærk Dyneema, som blandt andet bruges til klatregear, mens slidstærk Ripstop-nylon sørger for, at du skal udsætte sækken for en særdeles hårdhændet behandling for at slide hul i den.

Med en pris på $120 er det samtidig en af markedets billigste.

Tjek: Golite.com

Minimalistisk hardshell Patagonias M10 har længe været en fast del af grej-arsenalet hos alpinister optaget af lav vægt på top-turen. M10 har the basics og ikke et gram mere.

Det er en 3-lags skaljakke i superlet, men slidstærk ripstop-nylon, der leverer komplet beskyttelse mod vind og regn. Stiklommer er sparet væk, og M10 har kun en enkelt brystlomme, der samtidig fungerer som pakpose. Med den prioritering lander vægten på 229 gram. Jakken fås i SpejderSport for 2.499 kr.

Tjek: spejdersport.dk

Verdens letteste Gore-Tex-sko Producenten Inov-8 er så stolte af vægten på deres nye ultralette Gore-Tex-sko, at de ligefrem har opkaldt modellen derefter. Roclite 286 GTX er med sine sølle 286 gram da også verdens letteste vandresko med Gore-Tex. Trods vægten har Inov-8 endda formået at tilføje features som en forstærket tå-boks, stød-absorption og så selvfølgelig den vandtætte Gore-Tex-membran. Prisen lyder på ca.

160 $.

Tjek: inov-8.com

juni 2013 • WIDE 31

( mad)

God mad til masserne

For mange spejderledere består weekendturens helt store udfordring i at skulle kokkerere måltider til mange mennesker. De fleste har prøvet at lave mad til familien, typisk et par stykker, men hvordan griber du situationen an, når menuen skal fortæres af 100 glade spejdere, som gerne vil have kartoflerne helt kogt, men ikke udkogt, og helst vil undgå smagen af brændt grydebund i havregrøden? tekst: Henrik Christoffersen Foto: Jens Thybo, Line Maj ’Topsi’ Hedegaard og DDS Fotoarkiv

Nyttige links: dk-kogebogen.dk: En rigtig god hjemmeside, som du kan bruge, hvis inspirationen udebliver.

Ved mange af retterne kan du indtaste, hvor mange personer der skal laves mad til, hvorefter du kan printe en færdig indkøbsliste med de rigtige mængder. dds.dk/sundhed: Sundhedspatruljens side, hvor du kan finde alt om Sundhedspolitik, aktivitetsmaterialer etc.

32 WIDE • juni 2013

Planlæg forud og undgå klaustrofobi ”Madholdet!” har siden 2009 specialiseret sig i at lave god mad til mange mennesker. Holdet omfatter seks faste spejdere og et par hjælpere, som nyder udfordringen i at levere god mad til mange mennesker i køkkener, der af og til giver visse udfordringer.

Der er mange ting, som det er vigtigt at overveje, når du står over for en så stor opgave som at lave mad til 100 mennesker. Du kan selvfølgelig anskaffe dig 10 hjælpere, så opgaven blive lettere for den enkelte, men da du formentlig ikke har mere end, hvad der svarer til et almindeligt køkken til rådighed, så får klaustrofobien

formentlig hurtigt overtag. Nøgleordet er dermed ikke flere personer i køkkenet, men derimod planlægning og erfaring.

Når ”Madholdet!” bliver booket til et arrangement, begynder planlægningen altid små to-tre uger før arrangementet. Mange starter med at finde på idéer til forskellige anretninger, men det er ikke den bedste måde at gribe sagen an. Rådet lyder i stedet: Lav en plan over, hvilke måltider der skal serveres, og hvor mange mennesker der skal bespises til hver af måltiderne. Derefter går alting meget lettere.

Asteroidebælte af medister Når først du har en plan over de enkelte måltider, kan du begynde at brainstorme over, hvilken menu du vil servere. Husk dog på, at det ikke er alle køkkener, der har flere ovne og et overflødighedshorn af redskaber, så gå

Sundhedspatruljen: Mad er ikke bare mad. Den klassiske rugbrødsmad er som sådan et ganske glimrende frokost-grundlag, men er vi ambitiøse nok i vores madvaner? Kan vi arbejde med vores madvaner, spise sundere og måske endda helt gå over til kun at købe økologiske varer? I Det Danske Spejderkorps er der blevet sat mere fokus på sundhed igennem de senere år. Det har udmøntet sig i et konkret projekt, kaldet Sundhedspatruljen, der har formuleret en egentlig sundhedspolitik i Det Danske Spejderkorps.

Tjek Sundhedspatruljen ud på facebook.com/sundhedspatruljen og dds. dk/sundhed.

Alternativ madplan: Wide har bedt kokken Simon Vestford om at give et par gode råd til at lave lækker og billig mad til mange.

Fif til bedre mad: orgenmaden: Husk frugt og gerne også grønt fx M agurkeskiver. Fuldkornsmærket brød.

Madpakkehånden: Man skal huske 5 ting til frokosten - groft brød, fedtfattigt pålæg, fisk, grønt og frugt Gryderetter: Dobbelt så mange grøntsager som kød, f.eks. 200 g grønt og 100 g. kød pr. person Gå efter nøglehulsmærket Husk sunde mellemmåltider - fx en grov bolle, nøglehulsmærket knækbrød og frugt Drik vand til alle måltider Husk et sundt alternativ, fx udskåret frugt, når der serveres slik og kage

Kan du koge pasta, skære nogle grøntsager ud og smøre en mad? Hvis svaret er ja, så er mulighederne uendelige for et godt måltid. Missionen er blot at træde ud af sine vante rammer.

Et solidt måltid skal gerne bestå af: 40% grøntsager, 30% stivelse og 30% protein inkl. fedt.

Tænk sæson og tænk forud. Går du i supermarkedet, vil der altid være grøntsager, som er i sæson og derfor billigere. Der vil altid være tilbud på fx hele kyllinger (øko naturligvis), store stykker kød, mel, æg etc. Jo mere du gør selv, desto billigere bliver det.

Involver børnene: Lav din egen pasta, sæt børnene til at skrælle kartofler eller pille hele kyllinger. Giv dem en dejlig oplevelse med mad og ikke mindst den tilfredsstillelse, der er i at lave noget med hænderne og spise det bagefter.

Menuforslag: Aftensmad dag 1:

efter en menu, som ikke kræver en masse specialudstyr.

Derudover er der fuldstændig frit slag!

Vær kreativ, og forsøg at gøre maden sjov, eventuelt med et tema. Hvorfor give minispejderne medister og kartoffelmos, når temaet er ”rummet”, og du i stedet kan servere en flot gul kartoffelmos-planet med et asteroidebælte af medister rundt om? I 2012 serverede ”Madholdet!” da også en 9 meter lang citron fromage i tagrende – simpelthen fordi det var muligt. Og lidt skørt.

Vil du vide mere?

Vil du lære om god mad til mange mennesker? Så har du muligheden på Uddannelsesmarkedet den 21.-22. September 2013 på Ryekol, hvor Madholdet! afholder et modul om mad til mange mennesker.

Hvor meget skal jeg lave?

Et af de store spørgsmål handler om mængder: Hvor meget spiser en minispejder kontra en voksen leder? Sjovt nok er det Madholdets erfaring, at der faktisk ikke er den helt store forskel. Til et aftensmåltid, så gå gerne efter en samlet måltidsvægt på ca. 400 gr. pr. person. Der vil være nogen, som absolut ikke kan spise så meget, men omvendt vil der også være mange, som kan.

På en tur med mange aktiviteter og masser af frisk luft er det vigtigt, at alle kan gå fra bordet fuldstændigt mætte.

Sultne børn giver børn med hjemve, og sultne ledere giver dårlig stemning, så det kan godt betale sig at lave lidt mere mad, end du umiddelbart regner med bliver spist.

Sidst, men ikke mindst, så gå i gang med at lave mad i god tid. Det er bedre, at frikadellerne skal holdes varme i ovnen, end at minierne får aftensmad kl. 22.

Kogt/stegt kylling med kartofler, råkost, persille og et simpelt brød Frokost dag 2:

Kartoffelmadder med mayo Aftensmad dag 2:

Kyllingesuppe med daggammelt brød Fakta: Simon Vestford Kok og ejer af streetfood-virksomheden Vestford, der serverer mad tilberedt af 100 % danske, økologiske råvarer.

Tjek: vestford.dk

juni 2013 • WIDE 33

( interview )

Engagementet sætter fut i det hele Det gælder ikke om at have det sjovt, men om at have det engageret, når man formidler til børn, hvad enten det er i skolen, som spejder eller på skærmen. Det mener dansk tegnefilms grand old man, Jannik Hastrup, der står bag klassikere som Cirkeline, Bennys Badekar og Cykelmyggen Egon og trods sine 72 år stadig har let ved at finde barnet i sig selv.

Tekst: Jannie Schjødt Kold Foto: Jakob Carlsen

K

lædt i skovmandsskjorte og sneakers tripper han lidt i tegnestuen på Nørrebro. ”Hvad vil I vide?”, spørger han og virker på én gang rastløs og genert. Som en dreng, der hellere vil ud og spille fodbold end interviewes. Eller ind og lave tegnefilm. Lejligheden på fjerde sal ned mod søerne i København er en midlertidig løsning for Jannik Hastrup, og her virker hjemligt med køkken og sofa i opholdsstuen og arbejdende tegnere i de tilstødende værelser.

For tiden arbejder Jannik Hastrup på en ny film om Cykelmyggen Egon, en genial figur af

en myg, der hellere vil se verden på to hjul og i gule cykelshorts end flyve rundt med de andre fjolser. ”Så samler vi hele holdet her i lejligheden, og det er lige før, jeg vil sige, at det er lige så vigtigt, hvordan vi har det, som hvad vi laver,” siger Jannik Hastrup og tænker lidt. ”Jeg tror ikke, vi kan lave noget, der er bedre, end hvordan vi har det.”

Du mener, det gælder om at have det sjovt undervejs? ”Det gælder om at have det engageret. Sådan er det med al formidling til børn, tror jeg. Det behøver ikke være falde-påhalen-sjovt det hele. Børn kan godt forstå alvor og at tale om sorg og savn, så længe man er engageret. Det samme gælder for lærerne i skolen og for de unge spejderledere. De skal lave noget, de selv synes er meningsfuldt, og de skal være engageret i det, de

laver med børnene.”

Sådan opdrager du dine forældre Når holdet, som Jannik Hastrup kalder det, samles i lejligheden, er musiker og forfatter Flemming Quist Møller med. De to går way back og mødte første gang hinanden hos Bent Barfod Film, hvor de begge var i lære som animatorer i 60’erne. Men hvad var det for et fællesskab, de to fandt sammen om, og hvorfor blev det lige børnefilm, der blev deres passion? ”Vi har jo aldrig set det her som børnefilm,” siger Jannik Hastrup og tager en slurk af kaffen. ”Cirkeline og Bennys Badekar var de film, vi gerne selv ville se, og måske var det også de film, vi ikke fik set selv som børn. For de fandtes ikke dengang.”

“ Faktisk gik det meste af min skoletid ud på at sabotere lærerne, og kunne man få dem til at græde, var det fedt.”

– Jannik Hastrup I mange af dine film fremstår de voksne som nogle stygge og strikse typer. Er det sådan, du husker din barndom? ”Der rammer du noget rigtigt.

Jeg husker det som én lang frihedskamp mod de voksne og mod lærerne. Faktisk gik det meste af min skoletid ud på at sabotere lærerne, og kunne man få dem til at græde, var det fedt,”

34 WIDE • juni 2013

fortæller Jannik Hastrup, der som konsekvens ’fik nogle på ørerne’.

Det er måske derfor ikke så overraskende, at drengen drømte og tegnede sin tid væk, indtil han på et studenterkursus ’for Gud ved hvilken gang’ fik historien om ”Agnete og havmanden” fortalt og fik lyst til at lave den som tegnefilm. ”Sådan startede det,” husker han, ”og kort tid efter lavede jeg en treminutters film om jazzens historie, som fik mig optaget som elev på Barfod Film.”

The rest is history, som man siger. Jannik Hastrup debuterede i 1966 med julekalenderen “Sådan opdrager du dine forældre”. ”Det var den første film, jeg lavede sammen med Flemming Quist Møller. Vi arbejdede hele tiden og blev derfor også begge to skilt, det er jo klart,” griner Jannik Hastrup og fortæller, at der ikke var tid til at lave storyboard eller noget, der lignede. ”Vi optog scenerne i kælderen, på parkeringspladser og i det nærmeste supermarked. På den måde minder det at lave film på budget om at lave en fortællende ramme om en spejderlejr for eksempel. Man må bruge det, man har,” siger han smilende og tilføjer: ”Mine film handler så bare næsten altid om, hvor åndssvage de voksne er.”

Jazzens verden overført til film I filmene om Cirkeline, der blev vist på Danmarks Radios tv i 70’erne efter oplæg af Jannik

Hastrups daværende kone, Hanne Hastrup, der opfandt den strithårede pige, er der ingen voksne. ”Cirkeline spiller rollen som den fornuftige voksne, kan du sige, og de andre virker uartige i sammenligning med hende, ligesom hun virker lille i sammenligning med tændstikæskerne,” forklarer Jannik Hastrup med sin lyse og let hæse stemme.

Hvis han var en Cirkelinefigur, ville han være den frække mus, Frederik, tænker man uvilkårligt, og måske har han en forkærlighed for de hæse stemmer. I hvert fald var det den amerikanske jazzmusiker Louis Armstrongs særlige hæshed og skrattende trompet, der gjorde, at enebarnet Jannik Hastrup fik jazzen langt ind under huden allerede som dreng. Selvom han ikke længere selv spiller trompet, bruger han stadig jazzen i sine film, forklarer han. ”Jeg var selv improvisationsmusiker og har tager det med over i filmens verden. Jeg tør hoppe ud på dybere og dybere

“ Mine film handler så bare næsten altid om, hvor åndssvage de voksne er.”

– Jannik Hastrup vand. På andre tegnestuer sidder de måske og tegner hver enkelt scene minutiøst. At lave film for mig er som at modellere en figur frem,” siger Jannik Hastrup, der ønsker, at hans film har et legende udtryk. ”Det skal ligne en Picassotegning,” siger han og peger på en Picasso-plakat i køkkenet, der viser en mor med et barn. ”Det ser let ud, og det har ikke taget ham 10 minutter at lave det, men det han kun kunnet gøre, fordi det har taget ham 60 år at varme op. Og sådan vil jeg gerne lave tegnefilm,” siger han.

Af samme årsag passer han på med at styre processen for stramt, når holdet samles i lejligheden for at finde på nye eventyr om Cykelmyggen Egon. ”Når vi tegner, så finder den enkelte animator selv ud af, hvordan det skal se ud, når Egon cykler ud af skoven. Det er langt bedre, end at det er mig, der juni 2013 • WIDE 35

( interview )

render rundt og regerer, og sådan tror jeg, både mennesker – og børn - motiveres bedst.”

Stjæl ikke børnenes barndom Jannik Hastrup husker tydeligt, hvordan det var at være 5, 7, 10 og 15 år, og bruger derfor aldrig børne-test-grupper til sine film.

For som han selv siger det med sit skæve smil: ”Det behøver jeg jo ikke, når jeg selv er et barn.”

Men hvad skal man tænke på, når man formidler til børn? ”Det problem har jeg ikke.

Jeg laver film, jeg gerne selv vil se og tror, de taler til børn i alle aldre. Jeg er tit ude for, at når købmændene kommer ind og skal sælge filmene, sætter de alder på, altså at den må vises til børn fra 7 – 10 år. Men den køber jeg ikke.

Et syvårigt barn fra Thyborøn har nogle andre referencer end 36 WIDE • juni 2013

Om Jannik Hastrup Jannik Hastrup er født 4. maj 1941 i Næstved som søn af en skotøjsforhandler. Han er en dansk filmproducer og animator, der står bag filmene om Cykelmyggen Egon og 19 film om Cirkeline foruden tegnefilmsklassikere som Bennys Badekar og Fuglekrigen i Kanøfleskoven.

Jannik Hastrup har været far til seks børn fra tre ægteskaber, og flere af børnene har lagt stemmer til deres fars film, da de var små. Hans ældste datter, der lige er fyldt 52 år, var for eksempel Cirkeline, og to af hans døtre laver i dag tegnefilm. Jannik Hastrup bor skiftevis på Østerbro og i en lejlighed, han og kæresten lejer på Mallorca.

et jævnaldrende barn fra Frederiksberg,” Er der slet ikke noget, man ikke kan vise for børn? ”Jeg mener, man kan lave børnefilm om alt. Lige nu laver vi for eksempel nogle korte film om asylbørn i Danmark, og det er ikke værre end alt det, børn ser og oplever i computerspil og ved at se nyheder for eksempel,” siger han og spørger kort efter: ”Vil I se den?”

Filmen om den 10-årige pige på Asylcenter Avnstrup på Sjæl-

land er sød, barsk og rørende.

Pigen fejrer sin fars fødselsdag med lagkage og det hele, skønt han ikke er der. Hun har sin bamse, sine søskende og gode venner, men er også bange og fuld af savn efter den far, der sidder fængslet langt væk i Syrien. Filmene kommer til at indgå i Røde Kors’ skoletjeneste og vil sammen med de andre film om asylbørn, Hastrup og hans hold laver, blive vist på skoler.

Men hvad er det, Jannik Hastrup gerne vil vise de danske børn med den her film? ”Jeg synes jo ikke, noget barn overhovedet skulle være i flygtningelejr. Og så synes jeg, det er forkert at anbringe lejrene der, hvor de ligger, midt i midtsjællandsk skov for eksempel. Man stjæler børns barndom, og det må man ikke.”

På det punkt har den 72-årige

“ Om det er sjovt eller sørgeligt, er ikke så vigtigt. Det er engagementet, der sætter fut i det hele.”

– Jannik Hastrup Jannik Hastrup ikke forandret sig meget. Det er stadig en frihedskamp for børn, han kæmper. Eller som han selv siger, da vi går ned mod søerne i København, Jannik med sixpence-kasketten trukket ned mod de hvide øjenbryn: ”Om det er sjovt eller sørgeligt, er ikke så vigtigt. Det er engagementet, der sætter fut i det hele.”

?#@*&%!

Muggen På:

Jannik Hastrup Tekst: Jannie Schjødt Kold Foto: Jakob Carlsen

Den trettende Cirkeline-film ”Flugten fra Amerika” fra 1971 blev bortcensureret, fordi den viste hvide musebetjente, der tævede en sort mus, som var medlem af ”De sorte pantere” (militant politisk parti i 60’erne og 70’ernes USA, red.). Hvornår lærer du ikke at blande politiske budskaber med børnefilm?

Muggen på er magasinets bitre indlæg.

Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle. I denne udgave er det animationsfilms-instruktøren Jannik Hastrup, Wide forsøger at gøre til en tegneserie-figur

Jannik Hastrup: ”Ja, det lærer jeg nok aldrig. Det var meningen, at filmen skulle gå verden rundt som den sidste Cirkelinefilm. Jeg havde set noget i tv om de sorte pantere og voldsomme kampe i Chicago.

Og lederen af de sorte pantere kom i fængsel. Så jeg ville lave et modbillede i en Cirkelinefilm, for børnene så alligevel tv-avisen, der blev sendt lige efter Cirkeline-filmene på DR dengang. Jeg synes stadig, den skulle have været bragt, dog ville jeg give den et mindre naivt udtryk i dag, men lære det, det gør jeg aldrig.”

I ”Cykelmyggen og Dansemyggen” bruger du samme animationsstil som i Cirkeline, som har 50 år på bagen. Er det ikke gået op for dig og Flemming Quist Møller, at verden har ændret sig radikalt siden?

Jannik Hastrup: ”Jo, men vi laver verdens billigste film.

Du kan ikke lave det billigere.

Eller jo, så skal du sende det til Kina, og det vil vi ikke, for vi vil selv have fornøjelsen af at lave filmene. Det er sådan set det, der er forklaringen bag vores udtryk og vores stil: Det er billigt.”

Når dine film er fulde af skøre småfigurer, der ikke nødvendigvis har noget med hovedhistorien at gøre, er det så, fordi du ikke kan finde ud af at lave noget, der minder om en Disney-film?

Jannik Hastrup: ”Jeg synes jo, vi laver nogle historier, der er bedre end Disney – bare uden happy end. Og faktisk oplever børnene nogle gange vores slutninger som lykkelige, så det findes der nok ikke nogen skabelon for. Men bifigurer har vi et hav af, det er rigtigt nok.

Jeg tror, det er tegneglæden, der trækker af sted med os.”

I flere af dine film, fx ”Fuglekrigen i kanøfleskoven” fra 1990, lurer en klimamorale om, at man skal være god mod naturen. Men er du ikke selv en rigtig storbyrotte?

Jannik Hastrup: ”Jeg er helt til byer og har aftjent min tid på landet, da jeg var barn.

Jeg synes, det er ualmindeligt forfærdeligt derude i naturen - med tæger og med myg. Min kone og jeg har lejet et lille hus på sydøstspidsen af Mallorca, tæt ved havnen og vandet. Og det er fint. Men ud på landet kommer jeg aldrig. Jeg skal helst have folk omkring mig.” juni 2013 • WIDE 37

kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder

Ny sæson i Adventurespejd-ligaen?

Den tredje sæson af Adventurespejdligaen skydes i gang i august og afsluttes 10 måneder senere. Her er en inspirationsliste på de første 5 løb til dig og dine tropsspejdere.

Move!

Der er masser af fede kurser i efteråret.

Tjek det nye magasin Move for fuldt overblik.

Tilmeldingen til 3. sæson af Adventurespejd-ligaen er gået i gang, og der er kommet et nyt løb med. Tjek mere på adventurespejd.dk

Au g u st

Spejderfestival 5.-10. AUGUST Spejderfestival er en højspændt aktivitets- og musikfestival, der bobler og sprudler med koncerter og DJ hver aften og aktiviteter døgnet rundt. Tjek: Spejderfestival.dk

Valg til Korpsledelsen 15. AUGUST Deadline for opstilling til Korpsledelsen i Det Danske Spejderkorps. Tjek: dds.dk

Europakonference i Wagggs og Wosm 16.-21. AUGUST Ich bin ein Berliner. De to store verdensspejderorganisationer holder konference i Berlin. Tjek: europeanconference.de

September

Åben bevægelse på Toggerbo 6.-8. SEPTEMBER Åben bevægelse-weekender er stedet, hvor du i en weekend kan bidrage til at udvikle arbejdsstof for

38 WIDE • juni 2013

DDS og samtidig få inspiration, viden, oplevelser og hygge. Tjek dds.dk/arrangementer

Uddannelsesmarked 20.-22. SEPTEMBER Uddannelsesmarkedet har toptunede instruktører klar til at undervise og sørger for relevante oplægsholdere til de emner, som kræver en særlig specifik viden eller erfaring. Tjek dds.dk/UME13

Gruppegejst 28.-29. SEPTEMBER Et spændende arrangement med udvikling, inspiration, værktøjer og meget mere. Sidste år deltog over 200 begejstrede gruppeledere og bestyrelsesfolk. Tjek dds.dk/arrangementer

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Solaris: Caribbean Cuboree 2013 DATO: 23.-25. august Solarisløbet er en spændingsfyldt weekendhejk, hvor spejdere i alderen 14-17 og 18+ kan afprøve deres egne grænser og patruljens sammenhold.

Samtidig giver løbet deltagerne inspiration og gode idéer til deres daglige spejderarbejde hjemme i de lokale spejdergrupper. Tjek: solaris.dk Nathejk DATO: 20-22. september Nathejk er en blanding af hejk og natløb for tropsspejdere og seniorer.

Patruljerne skal smugle genstande gennem løbet uden at blive fanget af banditterne (seniorerne). Det er godt at kunne snige sig af sted om natten og gemme sig i krattet. Patruljerne står selv for overnatning og mad undervejs.

Tjek: nathejk.dk Dilleløbet DATO: 6.-7. oktober Løbet har siden 1979 givet udfordringer, skæve historier og gode oplevelser til cremen af de danske tropsspejdere. Dille er et løb for topersoners sjak og lægger vægt på samarbejdet. Løbet varer omkring et døgn og strækker sig over mere end 35 km i Gribskov. Tjek: dille.dk Fenrisløbet DATO: 16.-17. november Fenrisløbet er et natløb med spændende og udfordrende poster, samt fede oplevelser med andre storspejdere. Her kan også de yngste storspejdere fint deltage, få en god oplevelse og gennemføre. Her handler det ikke om at bære meget, gå/løbe hurtigt eller være i gang i døgndrift men i stedet om, at hele patruljen er på løb sammen. Tjek: fenrisløbet.dk Dinizuli DATO: 26.-27. januar Nyt løb i Adventurespejd-ligaen, men langt fra et nyt løb. Faktisk har Dinizuli 72 år på bagen og byder på udfordringer i alle kategorier. Kun for tropsspejdere. Tjek: dinizuli.dk

Tjek adventurespejd.dk for overblik og mulighed for at tilmelde sig ligaen.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Den nye aktivitetsdatabase er online og strutter af fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

Ormegårdsgang med A-buk:

outdoor bio:

Denne aktivitet stiller krav til

A-bukken i balance.

Saml dine venner under den

sidde, og om de skal have noget mad

stabile besnøringer og et godt

En i patruljen skal balancere A-bukken

klare nattehimmel og nyd en

under forestillingen?

samarbejde i patruljen.

over et afmærket område - Ormegår-

lækker aften med fede film og rå

den - uden at berøre jorden.

rendyrket hygge.

Det er næsten kun fantasien, der

Alder: Junior, Trop, Senior

De øvrige skal stå uden for ormegården

Aktivitetstype: Pioner og tovværk,

og holde A-bukken i balance.

Alder: Mini, Junior, Trop, Senior, Leder

Samarbejdsøvelser, Leg

Når I har fundet den rigtige bevæ-

Aktivitetstype: Pioner og tovværk,

Varighed: 30-60 minutter

gelsesteknik, kan I udfordre de øvrige

Natur og friluftsliv, Drama og Musik

MATERIALER:

patruljer.

Varighed: 120+ minutter

• Lærred

Det gælder om at krydse et afmærket

MATERIALER:

VEJLEDNING:

område på A-buk ved, at fire spejdere

• Tre rafter à 3 meter

At lave sin egen outdoor-biograf er

• Projektor

står uden for et område og

• Tre-seks styreliner à 8-10 meter

ganske simpelt. Alt du har brug for er

• Computer

trækker i hver sin styreline, samtidig

• Tre besnøringstove

et lærred (Det kan være et gammelt

• Ledninger til tilslutning

med at en femte spejder står på A-

sejl eller lignende), en projektor, en

• Mad?

bukken

computer, film (husk rettighederne) og

• Popcorn?

Fremstil en A-buk. Fastgør en styreline

gode højtalere.

• Rafter?

i toppen af A-bukken til hver af de

Man kan vælge at bruge en husgavl

spejdere (4-8), der skal holde

som lærred, man kan hænge det

VEJLEDNING:

sætter grænser, og hvorfor ikke bygge lækre biografstole til alle?

• Snor • Højtalere + Forstærker

mellem træer i skoven, eller man kan opbygge sit lærred med trebukke af rafter.

Ud over selve biografen skal I også tænke på, hvordan deltagerne skal

Tjek den ny database ud på: dds.dk/aktiviteter juni 2013 • WIDE 39