Tag på tur!

introduktion

Tag på tur!

Guide til fjeldlivet Tips: Planlægning - udstyr - mad - orientering - lejrliv - bål - førstehjælp - sikkerhed

Indhold 4

Turplanlægning

8

Personlig udrustning

12

Orientering

16

Lejrplads

18

Proviant

22 Bål

26

Førstehjælp

Kolofon Redaktion Bie Andersen, Mikkel Grønne, Andreas Hagerup Linnet, Rune Schou Larsen, Peter Maul og Peter Tranevig Foto Rune Schou Larsen, Frederik Rom, Morten Bjerrum Larsen og istockphoto Layout: Aller CP Tryk: Reklame Tryk Oplag: 3.000

30

9 tips tip en bedre tur

2 TAG PÅ TUR

1. udgivelse: maj 2013 ISBN 978-8791923-09-8 Støttet af:

Utladalen, vest for Jotunheimen

Introduktion Solen er på vej ned, teltet er slået op, og bålet knitrer lystigt, mens duften af mad breder sig. Benene er ømme efter en lang vandretur, fødderne plejes for vabler i det tiltagende mørke, mens resten af kroppen slapper af og lytter til stilheden.

I sidder tæt rundt om bålet og lader dagens oplevelser rumstere. En af jer fortæller historien om, hvor grineren det var, da hun faldt i vandløbet, da I skulle balancere over et væltet træ, mens en anden fortæller, at han var nervøs for, at hans skavanker fra adventurespejdløbet tidligere på året skulle blive et problem.

Ture og lejrliv er noget af det helt særlige, spejderlivet byder på. Vandring i naturen med overnatning i det fri giver noget særligt. De bedste historier stammer fra de ture, hvor vejret måske ikke var det bedste eller udfordringerne lidt større end

forventet. Men fordi I var af sted i patruljen sammen, løste I alle problemer og nåede både frem og hjem og kan se tilbage på turen med store grin.

Måske har du været på tur før og kan genkende ovenstående, eller også har du bare lyst til at være en del af det. Dette hæfte er skrevet for at inspirere dig og din patrulje til at tage på tur. Det kan både være turen med udgangspunkt i din egen baghave, en tur til de svenske skove eller fjeldturen til Norge. Det væsentlige er, at du sammen med din patrulje tager på tur og får nogle særlige oplevelser i den nordiske natur.

God tur – vi ses derude!

TAG PÅ TUR 3

1. Turplanlægning Der er mange ting at tage højde for, når I vil på tur. Som patrulje er det derfor vigtigt, at I allerede under planlægningen bliver enige om, hvad I vil, hvad I har mod på, hvad I har erfaring til, og hvordan I fungerer som gruppe, mens I er på tur.

Hvor vil I hen?

Det er en god ide, at I først finder ud af, hvor vil I hen. Vi har taget udgangspunkt i en tur i Danmark og Norden, da der er masser af smukke og udfordrende vandreture, og en overdreven lang rejsetid sjældent er nødvendig for at komme frem til nogle fantastiske steder. Når I skal beslutte jer for, hvor I vil hen, kan I tænke over, hvad I gerne vil opleve og se. I Danmark findes spændende kystvandringer, ture langs hærvejen eller til en af nationalparkerne. Det kan være, at I vil vandre i fjeld eller langs fjorde i Norge og Sverige.

Der findes masser af inspiration og links på internettet. Et godt sted at starte er på Naturstyrelsens hjemmeside. Her finder I lokale vandreruter over hele landet.

km måske en god dagstur for jer. Vær opmærksom på, at i Sverige og Norge angives vandreruter ofte i timer for voksne i god form med dagtursrygsæk.

Hvor vil I slå lejr?

Når I har fundet ud af, hvor I vil hen, og hvor langt I vil vandre, kan I overveje, hvor I slår lejr. Der findes både primitive lejrpladser, mulighed for fri teltning og lejrpladser med bålsted og shelter. På Naturstyrelsens hjemmeside, udinaturen.dk, finder I oplysninger om og regler for, hvor I må overnatte, samt mulighed for at booke shelter og lejrpladser. Dette gælder også private pladser. Hvis I ikke vil booke noget på forhånd, kan det være en fordel at købe bogen ”Overnatning i det fri”, som har en fortegnelse over lejrpladser. Der findes også smartphone-apps, der kan vise vej til nærmeste shelter (fx ”Shelter” og ”Lejrpladser”).

I Norge og Sverige findes der mange hytter, som ofte ligger afsides placeret og langt fra køreveje. Hytteture er en mulighed, da man ikke behøver tage telt med, hvilket gør oppakningen væsentlig lettere. Vær opmærksom på, at der i så fald skal vandres til, så I når frem til hytten inden aften, da I som regel ikke vil have

Hvor langt vil I vandre?

På et kort ser alle ture lette ud. Det er bare at gå fra et punkt til et andet. Men hvor langt vil I gå om dagen? Det er vigtigt, at I som gruppe snakker om, hvad I gerne vil. Hvor længe vil I være væk, og hvor langt vil I vandre? Hvor langt kan I blive enige om at vandre hver dag? Og hvad betyder terrænet for antallet af km?

Er der mange vandløb, der skal krydses?

Er det kuperet område med skrænter og ujævnt underlag eller en flad sti? Vejret har også betydning for, hvor langt I kan gå. Det er lettere at vandre mange km i solskin end i tåge eller regnvejr. Afprøv jeres vandrehastighed hjemmefra. Hvis I typisk går 3-4 km/t med rygsæk, er 20 4 TAG PÅ TUR

Danske vandreruter naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere vandreruter.dk aktivdanmark.dk/danmark/da-dk/menu/turist/ vandring/vandreruteridanmark/vandreruter-idanmark-ny.htm Svenske ruter visitsweden.com/sverige-dk/Aktiviteter/ Adventure--Sports/Vandreture-i-Sverige/ sydsverige.dk/?pageID=352 svenskaturistforeningen.se/sv/Inspiration/ Vandring/Ledarledda-vandringar/ Norske ruter ut.no/ visitnorway.com/vandring turisforeningen.no UT.no har også udgivet en app med norske vandreruter og hytter. Den hedder: ”UT.no turguide”

Det er vigtigt, at I som gruppe snakker om, hvad I gerne vil.

Hvor længe vil I være væk, og hvor langt vil I vandre?

turplanlĂŚgning

Der er masser af vild natur og fjeld i Skandinavien. Her er det Rondane Nationalpark i Centralnorge.

TAG PĂ… TUR 5

To regnbuer hænger over Rondane Nationalpark i Centralnorge.

et alternativ. Desuden er det ofte dyrt at bo i hytter. De fleste ruter er afmærkede, men afmærkningen kan have svingende kvalitet. Derfor er det vigtigt, at I har både detaljerede kort og kompas med samt forstår at anvende dem.

Regler og rettigheder Afhængig af, hvor I vælger at tage hen, skal I være opmærksomme på gældende lovgivning. I Norge, Sverige og Finland eksisterer allemandsretten, hvilket betyder, at alle kan færdes og opsætte telt næsten overalt. Det herskende princip er, at man skal være varsom mod naturen og vise hensyn til mennesker og dyr.

I Danmark har vi ikke allemandsret, så her skal I være mere opmærksomme på reglerne for det pågældende område.

Vær opmærksom på, at der er forskel på privatejede og statsejede arealer. I mange af Naturstyrelsens skove er der fri teltning, uden at man skal søge tilladelse i forvejen.

Regler og rettigheder for brugen af den danske natur kan I finde på bl.a. Natursty-

relsens og Danmarks Naturfredningsforenings hjemmesider, naturstyrelsen.dk og dn.dk.

Langt hen ad vejen kan I bruge jeres sunde fornuft i forhold til, hvad I må og ikke må. Sørg for at have sat jer ind i hvilke regler, der gør sig gældende i netop det område, I har besluttet jer for at tage til.

Mad og udstyr Som et led i turplanlægningen er det også nødvendigt at overveje, hvad I skal have med af udstyr og mad. Læs om dette i afsnittene ’Lejrplads’ og ’Proviant’.

Transport til turområdet Skal I med bus, tog, cykel eller bil? Tjek hvilke muligheder I har for at komme til udgangspunktet, og husk at aftale opsamling, hvis det skal gøre sig gældende for jer. Skriv det ned, så I ikke bliver usikre undervejs på turen. Hvis I skal med offentlig transport, så planlæg gerne med lidt ekstra elastik i jeres program. Det er surt at komme for sent til toget eller bussen.

Planlægning af tur Når I har fundet område og lejrpladser, vil det nogen gange være nødvendigt med mere nøjagtige kort end dem, der er i folderne fra Naturstyrelsen. Der kan findes detaljerede kortudsnit over hele Danmark, som er gode at planlægge efter. Kort fra Kort- og matrikelstyrelsen rummer gode kortudsnit i gode størrelsesforhold, kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/. I kan nogle steder også købe kort, som dækker hele Danmark, hos boghandlere i størrelsesforholdet 1:25.000.

6 TAG PÅ TUR

I Danmark har vi ikke allemandsret til naturen, så her skal I være mere opmærksomme på, hvad reglerne for det pågældende område er.

turplanlægning

Der vil være forhold i det område, I har valgt at tage til, som vil gøre vejret særligt, og det bør I have taget forbehold for, inden I tager af sted.

Vind og vejr Hvor forberedt I er på det lokale vejr, betyder meget for, om I får en god tur eller ej. Uanset hvordan vejret er, så vil det påvirke jer. Der vil være særlige vejrforhold i det område, I tager til, som I bør undersøge under planlægningen.

Vejret kan være meget omskifteligt, og det giver jer klart en god tur, hvis I er forberedt på, at der både kan være solskin, regn, blæst og sne – afhængig af årstid og sted.

Generelt kan siges om en fjeldtur, at solen er stærkere, der er mere nedbør, lavere temperaturer, mere vind og længere vintre. Det kan give nogle fantastiske naturoplevelser, for det særlige klima giver ofte en spektakulær vegetation. Det betyder også, at I skal være anderledes forberedt, end hvis I skal på en vandretur i et lavlandsområde eller skov, hvor der vil være mere læ for vinden og knap så stærk sol. Uanset hvor I tager hen, så sørg for, at I har sat jer ind i områdets forhold, og tag det udstyr med, som er nødvendigt. Det kan være en god solcreme med høj faktor, vindtæt tøj og tyk fleece til fjeldet. Tjek altid vejrudsigten kort tid før afrejse, så I er beredt.

Gruppedynamik Når I er på tur, så vil det være tydeligt, at I er en gruppe forskellige personer. Det kan der være både fordele og ulemper ved. En af jer er måske rigtig god til at planlægge og læse kort. En anden er god til at motivere og holdet humøret højt, mens en tredje er god til at etablere lejr og tænde bål. Det er godt at kende hinandens styrker og svagheder, når I skal på tur. Så længe alting går godt, så fungerer jeres gruppe godt. Det øjeblik noget går galt, vil I måske opdage andre sider af jer selv og hinanden. Så tag en snak om, hvordan I eventuelt reagerer, hvis I bliver trætte, kolde, sultne eller skadede undervejs. Der vil sikkert komme et tidspunkt, hvor en af jer har brug for en pause, før I andre har brug for én. Hvad gør I så?

Hvordan sørger I for, at I som gruppe er med hele vejen? Og husk – man kan godt ændre mening undervejs, så selvom man i starten ønskede at vandre langt hver dag, så kan vejr og vind betyde, at man synes, det er for langt. Hvem bestemmer?

Og hvordan bliver I enige?

Sikkerhed I vil få en fantastisk tur, hvis I kan undgå at komme ud for livsfarlige oplevelser eller situationer, hvor I er for pressede og stressede. Og jo bedre forberedelse, desto bedre kan I undgå at komme i situationer, hvor I ikke ved, hvad I skal gøre.

Tag jeres forholdsregler for de ting, som kan gå galt, når I er på tur. Ud over at I kan almindelig førstehjælp, til når skaden er sket, så er det en god ide, at I har gjort jer nogle tanker om, hvad det er, I skal være på udkig efter. Det afhænger selvfølgelig af vejret, årstiden, terrænet og meget mere. Hvordan krydser I sikrest et vandløb? Hvad skal I gøre i tordenvejr? Tag en snak om, hvilke ting I kan komme ud for og sørg for, at I har forberedt jer bedst muligt. Det handler også om, at I er i form til den tur, I planlægger. Er I vant til at vandre med tung rygsæk i bjergterræn?

Har I gode vandrestøvler, som I har testet hjemmefra?

Sporløs færden Det er altid dejligt at komme ud og opleve en uspoleret natur. Det kræver, at I selv er opmærksomme på ikke at efterlade jer spor og affald, og det kan godt være lidt en kunst. Sporløs færden i naturen vil sige, at I: • Tager hensyn til naturen og ikke forstyrrer dyr eller fugle • Ikke kaster affald i naturen. Dvs. brænder det, der kan brændes, graver det ned, som kan rådne, og tager resten med jer hjem • Laver et bål, som ikke skader naturen eller efterlader sig spor. Brug om muligt etablerede bålpladser.

• Leder efter allerede etablerede overnatningspladser eller laver en ny, hvor den ikke gør skade på naturen • Overholder de gældende regler for bål, uanset om det drejer sig om bålforbud eller indsamling af brænde.

TAG PÅ TUR 7

personlig udrustning

8 TAG PĂ… TUR

2. Personlig udrustning Udvalget af udstyr er enormt, og forskning i nye materialer og løsninger giver stadig nye produkter med bedre egenskaber og komfort. Men en god turoplevelse handler ikke om, hvor nyt udstyret er, men om udstyret kan udfylde sine vigtige funktioner som at holde dig varm og tør. Før du tager af sted, er det en god ide at kende dit udstyr og tjekke, at det er i god stand.

Kropstemperatur

For at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter ”trelagsprincippet”

Din krop fungerer bedst, når den er ca.

37 grader. Varmen i kroppen produceres ved hjælp af energien fra den mad, du spiser. Når du sover, producerer kroppen omkring 75 watt i timen i form af afgivet kropsvarme. Ved fysisk aktivitet øges forbrændingen og dermed også varmeproduktionen, og kroppen kan producere op til 1000 watt. For at kroppen kan holde den rette temperatur, må varmeproduktionen og varmetabet være i balance.

Hvis varmetabet er stort, begynder du at fryse, og hvis varmetabet er mindre end varmeproduktionen, bliver du for varm og begynder at svede.

På en tur bliver kroppen udsat for forskellige temperatursvingninger. For at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter ”trelagsprincippet”. Med flere tynde lag er det let at tage tøj af og på for at regulere temperaturen.

varmer rigtig godt, også når det er vådt.

Dog ånder det ikke lige så godt som kunstfiber. Kunstfiber ånder godt, men varmer ikke i samme grad som uld, og slet ikke når det er vådt. Uld har dog også den fordel, at det ikke lugter grimt, selv efter flere dages intens brug. Undgå generelt bomuld.

Mellemlag Mellemlaget skal være varmt, let og åndbart. Dette lag bruges ofte ikke, når du bevæger dig, men tages på, når du holder pause. Her er en uldtrøje, eller en fleece- eller microfiberjakke helt i top. De varmer og ånder alle godt. Et mellemlag af bomuld kan også bruges, men det varmer ikke, hvis det er vådt, og tørrer langsomt.

Yderlag Yderlaget skal holde dig tør og beskytte mod vinden. Derfor skal det helst være vand- og vindtæt. Herudover må det gerne være slidstærkt og have nogle gode lommer til kort og kompas eller andet praktisk forhåndenværende. Vind- og vandtætte skaljakker er helt ideelle som yderlag, da de også kan ånde. De er dog også ret dyre, så en almindelig regnjakke kan også gøre det. Det er godt at have en hætte i jakken, da du mister meget varme fra hoved og nakke.

TIP: Reguler let varmen ved at bruge hue.

Inderlag Tættest mod kroppen bør du have et lag som ånder godt, så sveden kan ledes væk fra huden. Dette lag kan være lavet af forskellige materialer såsom uld eller kunstfiber. Uld har den egenskab, at det TAG PÅ TUR 9

Dit vigtigste værktøj på turen: Dine vandrestøvler.

Fodtøj – dit vigtigste udstyr Vandrestøvler skal være behagelige at gå i, give støtte til anklerne og holde fugtighed ude. Støvlerne og sålerne kan have forskellig stivhed, afhængigt af hvad de skal bruges til. Skal du bære på mange kilo og gå i kuperet terræn, er det en fordel med en stivere støvle for at give ekstra støtte.

Støvler findes enten med eller uden GoreTex-membran. Skal du ud og vandre i sumpet terræn i mange dage i træk, kan det være en fordel med en vandtæt støvle med membran, da den, med den rette pleje, er vandtæt.

Det er også en fordel at have et ekstra sæt lette sko med, fx lette løbesko eller vandresandaler, som du kan skifte til, når dagens vandring er overstået. Herved går du ikke rundt i svedfugtige støvler hele døgnet, og det kan samtidig være en god aflastning at komme i nogle lettere sko, når man bare er i lejren.

10 TAG PÅ TUR

Sokker Dine fødder sveder meget, især på tur.

Derfor bør du have en svedtransporterende sok inderst mod huden, som kan lede sveden væk og holde din fod tør. Uden på den svedtransporterende sok skal du have en tykkere vandresok. Fordelen ved at bruge en indersok er, at du får skabt et ekstra gnidningslag mellem de to sokker.

Dette nedsætter risikoen for vabler. En vandresok er lavet således, at den har støttende punkter på vitale steder. En hjemmestrikket uldsok kan godt miste faconen og derved øge risikoen for vabler.

Vandring bør foregå med en tynd og en tyk uldsok, eller specielle vandresokker bygget op efter samme koncept som tankerne bag at bruge to sokker.

Sovepose Der findes to typer soveposer; fiberposer og dunposer. Er du meget på tur både sommer og vinter, kan det være rart med to poser, en til sommerbrug og en til vinterbrug. Langt de fleste kan klare

Det er også en fordel at have et ekstra sæt lette sko med, fx løbesko, som du kan skifte til, når dagens vandring er overstået.

personlig udrustning

Liggeunderlag Et liggeunderlag skal ikke kun sørge for, at du ligger blødere og mere jævnt om natten. Det skal også isolere dig fra kulden fra jorden. Om sommeren behøver det ikke være ret tykt for at isolere nok, men om vinteren kan det være nødvendigt at have et tykkere underlag. Du kan også bruge to tynde i stedet. Oppustelige liggeunderlag er ofte komfortable og kompakte, men de kan også let få huller.

Hold dem væk fra bålet og brug dem ikke på skarpt underlag. Skumunderlag fylder lidt mere, men du behøver til gengæld ikke frygte huller.

sig med det, man kalder en tre-sæsoners sovepose.

Fiberposer: Fyldet er lavet af kunstfibre, som lidt ligner små fjedre eller pastaskruer. Fordelen ved fiberposer er, at de varmer, selvom de bliver våde, og så er de billigere end dunposer.

Dunposer: Fyldet er typisk af gåsedun, som kan have forskellig kvalitet afhængigt af isoleringsevnen. Fordelen ved dunposer, er at de fylder og vejer mindre end fiberposer. Samtidig holder dunene isoleringsevnen næsten dobbelt så lang tid som kunstfibrene. Til gengæld er dunposer dyrere end fiberposerne.

Tip: Piger fryser typisk mere end drenge, så de bør altid sove inderst i teltet eller købe en lidt varmere sovepose. Husk også altid at sove med hue i kulden.

Naturens eget underlag Grangrene kan give et blødt underlag i ex. bivuak og kan bruges alene eller som et godt supplement til liggeunderlaget. Bræk nogle af de nederste grangrene af og læg dem som en seng, buende opad. Lav dog aldrig slemme ”sår” i skoven, når du finder grangrene.

Forslag til pakkelister ndertøj U To par tynde og to par tykke uldsokker Varm trøje Outdoorbukser (ikke cowboybuks) Jakke Regntøj Hue, vanter og tørklæde Vandrestøvler Sovepose Liggeunderlag Førstehjælpsudstyr Toiletsager Toiletpapir Håndklæde Solcreme Solbriller Myggespray Tallerken, kop og bestik Drikkedunk Pandelampe Kort, kompas, GPS Mobiltelefon Kortmappe Reparationskit Plastikposer Stearinlys Mad og drikke Trangia Brændstof til trangia Tændstikker Skærebræt Opvaskeudstyr Telt Kniv Økse og sav Mad Slik Uniform Kamera

Rygsæk Hvis du skal af sted på vandretur, må du have en god rygsæk til dit grej. Det er vigtigt at tasken passer til dig, det vil sige, at ryglængden er rigtig, at den har et solidt hoftebælte, som støtter, og skulderremme, som gerne er polstrede.

Når du indstiller rygsækken, skal du løsne skulderremmene helt og tage rygsækken på. Så spænder du hoftebæltet. Midten af bæltet skal være der, hvor dit hofteben stikker ud. Det skal hverken sidde over eller under. Når du har strammet bæltet ind, kan du spænde skulderremmene, så de sidder behageligt og støtter. Du skal bære omkring 70 % af vægten på dine hofter, så det er vigtigt, at det sidder ordentligt. For en pige i 14-års-alderen er en rygsæk på 50-60 liter ofte ideel, mens en dreng i samme alder kan gå med en på 60-70 liter.

TAG PÅ TUR 11

3. Orientering en centimeter på kortet svarer til 10.000 cm (100 m) i terrænet. En huskeregel for at regne fra cm til m kan være, at du tager dine to tommelfingre og placerer på de to bagerste nuller i målestoksforholdet . Det tal, der står tilbage (10.000 bliver til 100), er det antal meter, en centimeter på kortet svarer til.

Højdekurver Højdekurver viser højdeforskellen i terrænet. Når højdekurverne ligger tæt, er det meget stejlt, og ligger de længere fra hinanden, er terrænet forholdsvis fladt. Ækvidistance Højdeforskellen mellem højdekurverne kaldes for ækvidistancen. Ækvidistancen kan variere fra kort til kort, men er altid opført på kortet. Hvis ækvidistancen på kortet er 20 meter, svarer det til, at terrænet stiger eller falder 20 meter mellem hver højdekurve.

Kort

Kompas

Kortet skal altid med på en vandretur.

Det er et essentielt hjælpemiddel for at være sikker på, at I finder vej og ikke farer vild. Sørg for at være på forkant og hele tiden vide, hvor I er, og hvad der kommer længere fremme. Det kan også være en fordel at have flere kort i gruppen, så flere kan deltage i at finde vej. Samtidig er man ikke så sårbar, hvis et af kortene skulle blæse væk eller gå i stykker.

For at beskytte kortet er det en god ide at have en kortlomme, så kortet er beskyttet mod skidt og regn. I kan lave jeres egen kortlomme ved at putte kortet i en plastiklomme og tape lukningen til, så der ikke kan komme fugt eller skidt ind til kortet.

Kompasset hører altid sammen med kortet. Kompasset består af en magnetisk kompasnål i et kompashus, som er placeret på en gennemsigtig plade. Uanset hvor i verden du befinder dig, vil kompasnålen altid pege mod nord.

Målestok Kortet er en formindsket tegning af terrænet. Målestokken på kortet er derfor forholdet mellem en afstand på kortet og den tilsvarende afstand i terrænet. Hvis et kort er i målestok 1:10.000, betyder det, at 12 TAG PÅ TUR

Geografisk og magnetisk nordpol Den geografiske nordpol er den, vi i daglig tale kalder for nordpolen. Den ligger på toppen af kloden, omtrent midt i Arktis.

Den magnetiske nordpol ligger i øjeblikket nord for Canada og flytter sig hele tiden en lille smule. Den flytter sig, fordi magmaen, som flyder under jordskorpen, indeholder en stor del jern, som påvirker magnetismen.

De sidste par år har den magnetiske nordpol flyttet sig med omkring 50 km om året.

Forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol kaldes misvisningen. Jo tættere man kommer mod nord, des større er misvisningen. I Danmark er misvisningen så lille, at den ikke har nogen betydning, mens den i Nordnorge er omkring 11 %. Da kortene peger mod den geografiske nordpol og kompasset mod den magnetiske, må vi manuelt rette op for denne misvisning.

Orientering orientering

På tur nær Jetti, vest for Jotunheimen i Norge.

TAG PÅ TUR 13

orientering

Mål og vægt At kunne bedømme afstande, højder og vægt er noget, du ofte kan få brug for. På tur har du som regel hverken målebånd eller en vægt ved hånden, så du må bruge andre metoder.

Rummål Indholdsbedømmelse har du mest brug for i forbindelse med madlavning. De fleste kopper indeholder mellem to og fire dl. Nogle har endda målestreger, du kan bruge. Andre ting, du kan bruge som målebæger, er din vandflaske, termokande eller gryde. Er målet ikke angivet, er det rart at kende det hjemmefra, inden du står og skal bruge det.

Naturens egne tegn Hvad er klokken?

Er vejret klart, og du kan se solen, kan du bruge disse huskeregler til at finde ud af, hvad klokken ca. er.

• Solen står i øst klokken 6, i syd klokken 12 og i vest klokken 18.

• I løbet af disse 12 timer drejer jorden 180 grader, hvilket giver 15 grader i timen • Find syd med dit kompas. Sigt så i solens retning og find ud af hvor mange grader der er mellem solen og syd • Del dette med 15 (antal grader pr. time) og du har nu antallet af timer før eller efter klokken 12 Find syd med dit ur Mangler du et kompas, men har et ur med viser, kan du finde syd, så længe der er sol.

Peg den lille viser mod solen. Syd ligger lige mellem den lille viser og 12-tallet.

OBS: Disse metoder er ikke helt nøjagtige.

Bl.a. fordi sommertiden betyder, at solen står i syd kl. 13 i stedet for kl. 12. De er dog gode til at give overblik.

14 TAG PÅ TUR

ORIENTERING

Afstandsbedømmelse L ange afstande måles lettest ved at skridte dem op.

Et stort skridt er ca. en meter.

Stenkastmetoden Skal du finde afstanden over en stille bæk, kan du bruge stenkastmetoden. Smid en sten i vandet tæt ved bredden. Gå med ringene langs bredden, til du ser de rammer den modsatte bred. Afstanden fra der, hvor du smed stenen til der, hvor du står nu, er den samme som over til den anden side.

Pindemetoden Vil du finde bredden af en elv, hvor du ikke kan se ringene bredde sig, kan du i stedet bruge pindemetoden. Find et fast punkt på den anden side af bredden (A). Sæt en pind på din side af bredden (B), lige over for A. Gå (vinkelret) et tilfældigt antal skridt langs bredden og sæt en pind der (C). Fortsæt lige så mange skridt som før og sæt en ny pind (D). Gå nu vinkelret væk fra elven til det punkt, hvor du kan se punkterne C og A i samme linje. Dette punkt hedder E. Afstanden mellem D og E er samme afstand som A og B og dermed bredden på elven.

TAG PÅ TUR 15

4. Telt og lejrplads I har helt sikkert prøvet at overnatte i naturen før, hvad enten det har været i bivuak, telt eller under åben himmel. Men hvad skal I tage med på tur til overnatning, og hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man vælger lejrplads?

Overnatning Er det skyfrit, er det rigtig fedt at ligge under åben himmel og kigge op på stjernerne, inden man falder i søvn. Men hvis det regner, kan det blive en meget lang nat! Derfor er det vigtigt, at I har noget, som kan give jer ly for vejrets luner.

En presenning eller tarp til at lave en bivauk fylder lidt og vejer ikke meget. Man har forskellige muligheder for opsætning, men totalt læ har man ikke, hvis det blæser op. Her kan et telt bedre hjælpe, og det beskytter samtidig mod myg. Men det vejer og fylder omvendt mere.

Hvis I vælger teltløsningen, er der også flere muligheder. Et tunneltelt er let at sætte op, og det har ofte en stor apsis (fortelt), hvor der kan være plads til støvler og bagage. Kuppelteltet er det mest vindstabile, da teltet holdes op af flere buer som krydser hinanden. Det gør det stabilt uanset vindretningen.

Man kan også medbringe en lavo (tipi), hvor mange kan sove. Det er hyggeligt, at alle ligger i samme telt, men lavoen behøver en stor teltplads.

Til vandretur er det bedste et tunneltelt og helst på fire personer pr. telt. Øv jer hjemmefra på at slå jeres telt op (gerne også i mørke), så alle ved, hvordan det skal gøres, når det gælder, og I er trætte.

Lejrtoilet Til enhver lejrplads, stor som lille, hører toiletfaciliteter. Aftal et sted, som kan bruges som toilet. Det er en fordel at holde det til et samlet, fælles sted, så der ikke 16 TAG PÅ TUR

Lejrplads i Rondane Nationalpark i Norge.

lugter over hele lejren. Hvis det er muligt, så prøv at finde et sted, hvor vinden blæser væk fra lejren af hensyn til lugtgener.

Stedet kan være bag et træ eller en sten, og det er vigtigt, at jeres toilet altid ligger under lejren i niveau.

Vand Når I planlægger turen hjemmefra og bestemmer jer for, hvor langt I skal gå, er det vigtigt at tænke over, hvor der er mulighed for at komme til vand, når I vælger lejrområder. Vand er essentielt for, at I får væske nok, til madlavning, opvask og andre brugsmål. Derfor skal I prøve, om I på kortet kan finde steder, hvor der kan

Vand er essentielt for, at I får væske nok, til madlavning, opvask og andre brugsmål.

TELT OG LEJRPLADS

Lejrplads øst for Hurrungange i Norge.

Her er let adgang til vand, og teltene i lavningen er beskyttet mod vind.

være rindende vand. I Sverige og Norge kan vandet i åer normalt drikkes uden at koges først.

Mad Når I på turen skal lave mad, skal I hjemmefra have tænkt over, hvordan I gerne vil lave den. Skal I lave en bålplads og lave mad over bål, eller medbringer I et stormkøkken (fx Trangia)? Vælger I at lave mad

over bål, kan I have større gryder med og dermed lave større portioner. Problemet kan være at finde brænde, eller om I ligger i et brandfarligt område, hvor åben ild er forbudt. Vælger I stormkøkkenet, kan I altid koge vand eller lave mad, uanset hvor I er. Ulempen med et stormkøkken er de mindre gryder, og at I skal slæbe brændstof (typisk sprit eller gas) med til hele turen.

Overnatning i bivuak Bivuakker er et udmærket alternativ til telt i egne uden ekstremt vejr. Den kan bygges af store grangrene, men presenning er mere praktisk, da den skåner skoven og er vandtæt. Brug grene/træer eller kraftig snor/barduner til at spænde presenningen ud. Find et sted mellem to træer, som egner sig til soveplads - det er en fordel, at bivuakken ikke er for langt fra bålet.

En bivuak skal bygges, så vinden er i ryggen, og skal være omtrent en meter høj.

1: Selvstående bivuak

2 Bivuak spændt mellem to træer

3: Bivuak med ekstra beskyttelse mod vejret.

4 Bivuak i pyramideform

TAG PÅ TUR 17

proviant og lejrkøkken

At lave varm mad på turen er let, hurtigt og giver en bedre tur. Men det kræver også træning. Her er det divisionscheferne fra Bernstorff Division, der har gang i trangiaen.

18 TAG PÅ TUR

5. Proviant og lejrkøkken Energi i form af mad er en forudsætning for at kunne klare en hård tur. Samtidig er det også et hyggeligt samlingspunkt til en middagspause eller i lejren om aftenen.

Hvor meget mad skal I have med til jeres tur?

Noget af det vigtigste for at opleve en god tur er, at man får fyldt energidepoterne op, så man har overskud til det hårde og det hyggelige. Derfor skal madrationerne være i orden. Det kan være en god ide at opdele de forskellige måltider, således at man laver en pose med fx havregryn til hver morgen. Så sikrer man, at der også er nok sidst på turen.

Hvilke muligheder har I for at proviantere på vejen?

Overvej, hvilke muligheder I har for at proviantere under turen eller der, hvor jeres tur starter. Hvis I har muligheden, kan I lægge ruten gennem en by, hvor der måske er mulighed for at købe lidt friske varer. En anden overvejelse kan være at købe noget af provianten på startdestinationen, hvis det er muligt. Det kan være noget frisk mad, som ikke kan holde sig i længere tid, og som derfor skal købes så sent som muligt. Overvej dog også, hvad I gør, hvis ingrediensen nu ikke findes her.

emballage, som fylder så lidt som muligt, når indholdet ligger i maven. Syltetøjsglas er fx rigtig svære at krølle sammen, og de vejer også en del – selv efter de er tømt.

Hold vægten nede Vand vejer forholdsvis meget. Derfor er ingredienser uden alt for meget væske i at foretrække, hvis man vil holde vægten på rygsækken nede. En metode kan være at købe frysetørret mad. Frysetørret mad i portionspakker vejer et minimum, men er også forholdsvis dyr. Og så er smagen næppe lige så god, som den I selv kan frembringe.

En anden metode til at få ”let” mad er at tørre sin mad hjemmefra. Ved at gøre dette, opnår man en længere holdbarhed end normalt, og man ved lige præcis, hvad der er i produktet. Ved tørringen fordamper væsken fra ingredienserne, og de svinder derfor meget ind. Når maden skal bruges, opblødes ingredienserne i vand og svulmer op igen. Det er sundere, billigere, mere velsmagende og mættende og fylder og vejer mindre end frysetørret mad – en stor fordel, når man selv skal bære sin mad til mange dages forbrug.

Det kan være en god ide at opdele de forskellige måltider, således at man laver en pose med fx havregryn til hver morgen.

Hvad gør I med affald?

Når I er af sted på tur, har I sjældent mulighed for at komme af med jeres affald. I visse tilfælde er der hytter med mulighed for at komme af med affaldet, hvis man bruger hytten (og betaler). Derfor er en god huskeregel, at ”alt som bringes ind i området skal med ud igen”. Alt affald fra madlavning, slikpapir eller andet skal altså med på hele turen. Og det fylder! Derfor er det en fordel af have sin proviant i TAG PÅ TUR 19

En brænder har mange anvendelsesmuligheder. Her som grill.

hjemmefra og find ud af, hvor store portioner I skal lave, for at hele gruppen får nok energi. Har I overskud og plads til lidt mere vægt, så tænk på at tage en lille overraskelse med, som kan gøre en udmattet og træt aften til en ekstra hyggelig en.

Madplan og organisering: Lav en madplan sammen, så I er sikre på at blive mætte på turen. Alle har brug for forskellige mængder mad for at føle sig mætte. Så for at alle får nok energi til at klare næste dags vandring, er det vigtigt, at alle får nok at spise. Lav en madplan 20 TAG PÅ TUR

Hygiejneforhold Ligesom derhjemme er hygiejnen enormt vigtig. Sørg for at I har rene hænder, inden I begynder på madlavning, så I minimerer risikoen for at overføre bakterier til hinanden. En vandredag kan være lang, hvis alle i gruppen på skift må ud bag en busk.

Brug sæbe og håndsprit.

Som en lille aktivitet kan I dele jer op i hold og lave mad til de andre grupper på Trangia eller over bål.

proviant og lejrkøkken

Sådan tørrer du selv din mad Hvordan?: Sæt maden i en ovn ved 50 grader natten over (ca. 8 timer) med ovndøren på klem, så vandet kan dampe ud. Har man en brændeovn kan man lægge ingredienserne på et net over denne og tørre dem der.

Grøntsager, der kan tørres: gulerødder, ærter (fra frysepose), porrer, løg, hvidkål, broccoli. Grøntsager svinder typisk til 10-20 % afhængig af grøntsagens art.

Kød, der kan tørres: Flæske-, okse- og kalkunfars, oksesteg, kyllingefileter (steg dem først let på panden og snit dem derefter fint). Kød svinder ved tørring til ca. 1/3 af den oprindelige vægt og fylde.

Alle ingredienser skal i det hele taget være fint snittede (dog heller ikke så fint, at man ikke kan se, hvad de består af). Ingredienserne pakkes lufttæt i plastposer (fryseposer), gerne 2 poser, såfremt den inderste skulle gå i stykker. Poserne pakkes, så de ikke mases i rygsækken. Holdbarhed: Ingen ved endnu; men jeg har med velbehag spist tørrede produkter, der har været op til et år gamle!

Når maden skal bruges i felten, bløder man det op i vand en halv til en hel time før, det skal bruges.

Så svulmer det igen op til oprindelig størrelse. Bland evt. ingredienserne i afmålte portionspakninger hjemmefra, så har I afgrænset jeres rationer pr. dag og sikrer derved, at maden rækker turen ud.

Hvis I møder rindende vand i løbet af dagens vandring, så sørg for at fylde jeres dunke.

Aktivitet: Forbered jer hjemmefra Som en lille aktivitet kan I før turen dele jer op i hold og lave mad til de andre grupper på Trangia eller over bål. Så får I trænet det at lave mad, når man kun har ét blus og fundet ud af, hvordan der måske skal reguleres på varmen. Det er godt at vide, inden man har brændt hele gruppens aftensmad på efter en lang dag.

Fyld altid op med vand Hvis I møder rindende vand i løbet af dagens vandring, så sørg for at fylde jeres dunke. Skulle I havne i en situation, hvor I er nødt til at slå lejr eller akut får brug for vand, så har I altid så meget som muligt og skal ikke til at lede efter egnet rent vand.

TAG PÅ TUR 21

6. Bål

Hvis du kløver dit brænde, er det lettere at få ild i. Det brænder ved en højere varme end hele stykker.

Det er intet så hyggeligt som at sidde rundt om bålet om aftenen. Bål giver lys, varme og skaber en god stemning.

Og gennem mange tusind år, har bålet været en vigtig del af menneskets overlevelse, da det både blev brugt til at give varme og til at tilberede mad.

Der findes mange båltyper, som kan bruges til at lave mad over, tørre tøj ved eller holde myggene væk. Bål kan laves næsten overalt, men der er ting, du bør tænke over, inden du starter.

Hvordan er vinden?

Bålet bør placeres, så vindretningen går væk fra, hvor du skal sove. Er det nærmest vindstille, kan et bål i læ af store sten eller lignende give et dårligt træk, så røgen ikke kan komme væk. Er der derimod meget vind, kan læ af store sten eller klipper være den bedste løsning.

Sikkerhed?

Tænd aldrig bål, hvis underlaget er meget tørt, og specielt ikke hvis det også blæser. Du risikerer, at ilden spreder sig, og du mister kontrollen over bålet.

Respekter altid forbud mod bål, som der kan være i visse områder eller under visse årstider.

Tænd aldrig bål direkte på klipper, da du risikerer, de sprækker og aldrig ”heler” igen. Tænd heller aldrig bål lige op ad levende træer. Du kan skade træet og i værste fald antænde det, og så kan ilden sprede sig til andre træer.

Brænde Med mindre I befinder jer over trægrænsen, er det næsten altid muligt at finde brænde til at starte et bål.

Gran- og fyrretræ og kviste er godt til optænding, men brændværdien er lav, så skal bålet brænde længe, behøver du meget brænde. Løvtræ har en højere brændværdi og brænder derfor i længere tid, især hårdere træsorter som bøg og eg.

Hvis du kløver dit brænde, er det lettere at få ild i. Det brænder ved en højere varme end hele stykker, men brænder til gengæld også hurtigere op.

Optænding Optændingsbrænde er enormt vigtigt for at tænde bål hurtigt og nemt, og mangel på optændingsbrænde kan give store frustrationer ved lejrpladsen. Naturen byder på forskellige materialer til optænding. F.eks. kan blomsterdelen fra tidsler anvendes, men der skal bruges en del af 22 TAG PÅ TUR

bål

TAG PÅ TUR 23

BÅL

Tag ud i skoven og saml en god portion fra døde træer, tag det med hjem og tør det på radiatoren eller i ovnen ved svag varme.

Ledere og tropsspejdere fra 1. Gjentofte gruppe hygger om bålet under en kanotur i Sydsverige.

24 TAG PÅ TUR

det. Birkebark er let at få ild i, fordi det har et højt naturligt indhold af olier. Tag ud i skoven og saml en god portion fra døde træer, tag det med hjem og tør det på radiatoren eller i ovnen ved svag varme.

Pak små portioner i fx tiltapede plasticlommer. Så har du altid tørt materiale til en hurtig optænding. De nederste grene på fyrretræer er ofte udgået, knastørre og perfekte til optænding.

Et andet godt materiale er ”char cloth”, som du selv kan fremstille. Det laves ved at ”brænde” bomuld eller denim uden ilt ved fx at lægge stoffet i en ildfast beholder og lægge den ind i et bål. Ved den proces fordamper al fugt fra materialet, og det bliver meget letantændeligt. Fnulleret fra tørretumblere er også godt at tænde

op med. Prøv dig frem med, hvad der fungerer for dig.

Du kan finde gode links til ”tinder”/optændingsbrænde på wikipedia.org/wiki/Tinder

Hvordan fjerner jeg mine spor?

Et bål laver små ”sår” i naturen, og hvis de næste også skal have lov til at få den samme vildmarksfølelse som dig, er sporløse bål et ideal at sigte efter.

Sørg så vidt muligt for at benytte etablerede bålsteder. Er du nødt til selv at grave en bålplads, så fjern tørvene og læg dem til side, så de kan lægges tilbage efter brug. Du kan også lave et pagodebål og på den måde forsøge at skåne underlaget.

Båltyper Tjek reglerne for bål i Danmark og en oversigt over bålpladser i Danmark på naturstyrelsen.dk.

Pyramidebål Inderst har man det tørre optændingsbrænde, og de tykke kævler står yderst. Bålet tændes indefra.

Tænk på et Anders And-bål.

Pyramidebålet er ikke velegnet til koldt eller vådt underlag.

Pagodebål Stabl brænde i lag med frisk brænde allernederst og tørt brænde på toppen i 4-5 lag, hvor stykkerne bliver mindre mod toppen. Tænd bålet ovenfra. Når bålet er nedbrændt, vil de friske stykker i bunden være tilbage, og man undgår derved at efterlade store brandmærker i naturen.

Bålet har også den fordel, at det kan tændes på kold jord eller sne.

TAG PÅ TUR 25

7. Førstehjælp Hver gang man er på tur, håber man, at man kan klare sig uden at få brug for førstehjælpskassen. Men det er altid godt at være forberedt på små og store skader, så de i stedet for at ødelægge jeres tur kan blive oplevelser, som I senere kan se tilbage på som et ekstra minde fra turen.

og ’taber hovedet’. Uanset hvor alvorlig en skade er, så husk følgende hovedpunkter: 1) Se 2) Tænk 3) Handl Bevar roen og få overblik over situationen. Hvad skete der, og hvilken skade er der tale om? Er det noget, I kan behandle selv, eller har I brug for at tilkalde hjælp?

Er der behov for, at en af jer tager lederskab og fortæller, hvem der skal gøre hvad? Husk at inddrage alle og lyt til folk, der har forslag til løsninger. De fleste skader, der opstår på tur, vil I kunne behandle selv og fortsætte turen.

Tre hovedpunkter

Sår

Der kan ske mange former for skader på en tur – også selvom man har forberedt sig så godt som muligt. Og når skaden er sket, er det godt at have øvet sig på førstehjælp, så man ikke bliver chokeret

Sår kan være et snitsår med en kniv, et slag mod en sten eller klippe eller en vabel.

Skaderne kan gøre ondt og bløde meget, men med lidt snilde og en førstehjælpskasse kan I selv behandle skaderne.

26 TAG PÅ TUR

Bevar roen og få overblik over situationen. Hvad skete der, og hvilken skade er der tale om?

Førstehjælp

Små snitsår • Klem sammen om såret. Hæv om muligt skaden over hjertet • Når det er holdt op med at bløde: sæt plaster på så stramt, at det holder såret lukket • Rengør for blod og skift plaster efter behov.

Vask med sæbe, hvis såret er beskidt • Søg læge, hvis såret bliver ved at væske (ikke blod) Hudafskrabning • Rengør såret så godt som muligt – sørg for at få alt skidt væk, også selvom det gør ondt. Vask med sæbe, hvis såret er beskidt • Vent, til det er tørt, og sæt plaster på, så det dækker hele såret. Undgå at få tapen i selve såret • Skift plaster efter et døgn eller før, hvis det har blødt meget • Luft gerne såret nogle timer, når plastret skiftes, da såret så vil hele hurtigere. Fjern også plastret, når du sover, så såret får luft Større blødninger • Forsøg at stoppe blødningen ved at presse en hånd over såret • Hold det skadede sted højere end hjertet for at begrænse blødningen • Læg kompresforbinding på • Sørg for, at kompresforbindingen bliver placeret lige over blødningen, og læg gerne en sten ind i bandagen for at skabe ekstra tryk til at standse blødningen • Ring efter hjælp, hvis blødningen ikke standser Vabler • Sørg for at behandle vabler, så snart du mærker, de er på vej • Er det en væskeholdig vabel, så stik hul med en nål • Sæt plaster på, som dækker hele vablen.

Sæt tape over plastret fra hælen og op for at undgå at tapen krøller, når du går. Sportstape og vabelplastre er gode.

Forstuvninger Forstuvninger er en hyppig skade. Den er sjældent alvorlig, men kan gøre enormt ondt og skal behandles med det samme, så turen senere kan gå videre.

• Tryk på det skadede sted • Bind tape eller forbinding stramt rundt om det skadede sted • Lad bandagen dække godt både oven for og neden for det skadede led

Brækkede knogler Hvad der synes som en kraftig forstuvning, kan måske være et brud. Hvis hånden eller benet ikke fungerer ordentligt, har fået en mærkelig vinkel, gør vældig ondt, eller den skadede hørte et knæk, kan det være et brud. Hvis en af jer er så uheldig at brække en arm eller ben, skal I sørge for, at den skadede kommer til læge. Indtil da er det vigtigt, at bruddet holdes mest muligt i ro. Er armen brækket, kan I lægge den i slynge. Hvis det derimod er et brækket ben, bør I lægge personen på et liggeunderlag og støtte det skadede ben med sammenrullet tøj og håndklæder. Sørg for, at personen ikke bliver afkølet, mens I venter på hjælpen.

Hvis en af jer er så uheldig at brække en arm eller ben, skal I sørge for, at den skadede kommer til læge.

TAG PÅ TUR 27

Vær opmærksom på de andre i gruppen og hold øje med symptomerne på nedkøling

Nedkøling

Brandskader

Nedkøling forekommer, når kroppen når under en temperatur på 35 grader eller lavere. Det kan opstå, hvis man er faldet i vandet, er blevet vindafkølet eller har fået en anden skade, som gør, at kroppen er i chok.

Vær opmærksom på de andre i gruppen og hold øje med symptomerne på nedkøling:

Et brandsår skal behandles med det samme, da det ellers kan udvikle sig til et grimt sår. Der er tale om tre forskellige grader af forbrænding:

Symptomer • Personen siger han/hun har det dårligt • Huden bliver bleg og kold – blå læber • Blodtryk, puls og åndedræt stiger • Problemer med fin- og grovmotorik • Kroppen ryster • Personen vrøvler mere end sædvanligt • Personen mister bevidstheden Behandling • Læg personen på et isolerende underlag • Skift til tørt tøj og fodtøj • Slå lejr • Tænd bål, trangia eller andet, som giver varme • Sørg for, at personen får noget at spise og drikke • Læg personen i en sovepose sammen med en anden person • Hvis I ikke har tøj, sovepose eller tilsvarende at pakke personen ind i, kan I bruge plast eller lignende – skal være lufttæt • Er personen på vej til at miste bevidstheden, skal I ringe efter hjælp

28 TAG PÅ TUR

1. gradsforbrænding: Kendetegn: rød hud, ingen blæner eller sår • Afkøl det skadede sted ved at holde det under rindende koldt vand eller hælde koldt vand på i 1-2 minutter. Alternativt kan man lægge kolde, våde omslag på såret – dette vil gøre mindre ondt på patienten. En forbrændt hånd kan nedsænkes i en gryde med koldt vand • Fortsæt med lunkent vand i 10-30 minutter • Hvis brandskaden ikke er til gene, kan turen fortsætte 2. og 3. gradsforbrænding Kendetegn: store blærer, åbne sår eller forkullet hud.

• Afkøl det skadede sted ved at holde det under rindende koldt vand eller hælde koldt vand på i 1-2 minutter. Alternativt kan man lægge kolde, våde omslag på såret – dette vil gøre mindre ondt på patienten • Fortsæt med lunkent vand i 10-30 minutter • Fjern ikke tøj, der evt. har brændt sig fast • Ring efter hjælp. Det er vigtigt at komme til sygehus så hurtigt som muligt • Læg fugtige, kolde håndklæder eller lignende på de forbrændte områder. Hvis personen er forbrændt på en stor del af kroppen, skal I være opmærksomme på, at personen ikke bliver underafkølet

Førstehjælp

Psykisk førstehjælp

Insektbid I den nordiske natur er der ikke mange insekter eller dyr, der kan være til gene for jeres tur. I kan komme ud for insektbid som f.eks. bi- eller hvepsestik. Folk vil typisk få kløe og smerte rundt om stikket, og huden vil blive rød. Nogle personer er allergiske, ex. over for hvepsestik, og kan få en kraftig reaktion med kvalme, opkast og kløe over hele kroppen. En meget alvorlig reaktion kan give åndedrætsbesvær.

Hvis I kommer ud for et eller andet uheld på jeres tur, så husk også at give psykisk førstehjælp. Tal med hinanden og særligt en person, der har fået en skade. Berolig vedkommende og spørg gerne ind til forskellige ting, så I holder personens opmærksomhed fanget. Bevar hovedet koldt og undgå at gå i panik. Det er en god ide, hvis en af jer tager teten og sørger for at involvere de andre, så der ikke opstår usikkerhed om, hvem der gør hvad. Lyt til hinanden og sørg for at passe godt på hinanden. På den måde vil I lettere kunne undgå uheld.

Lyt til hinanden og sørg for at passe godt på hinanden. På den måde vil I lettere kunne undgå uheld.

Behandling • Fjern en evt. brod • Hævelse og kløen kan behandles med aloe vera eller kolde omslag. Hvis det er en alvorlig reaktion, kan det være nødvendigt at søge læge • Er der tegn på åndenød og kredsløbssvigt, kan personen være i en choktilstand. I så fald tilkaldes hjælp så hurtigt som muligt

Flåt Det er ikke ualmindeligt, at man samler en flåt op på en vandretur. Flåter suger blod og vil ofte sidde i skyggefuld vegetation et stykke over jorden og vente på, at der kommer et dyr eller menneske forbi.

Flåten kan være bærer af smitte, og derfor bør den fjernes hurtigt. Det bedste er at tjekke for flåter dagligt. Tjek hinanden og særligt varme steder som armhuler, knæhaser og lysken.

Behandling • Flåten fjernes lettest med en pincet. Tag fat så tæt på huden som muligt og træk den roligt ud • Rens såret • Hvis såret efter flere dage fortsat er rødt og hævet og større end en 5-krone, så kontakt en læge og få råd om videre behandling

Forslag til førstehjælps- kassens indhold Basisindhold: • 1 vandafvisende bandage • 4 sterile kompressionsbind • 4 antiseptiske klude • 1 rulle sportstape • 1 par handsker • 2 sikkerhedsnåle • 1 pincet • 12 stk. plaster i 3 forsk. størrelser • 1 saks Ekstraudstyr • Gazebind • Elastisk bandage • Salve til lindring af kløe • Smertestillende tabletter • Sårrensemiddel

TAG PÅ TUR 29

8. Ni tips til turen

1 Start med at fryse Når du starter på dagens vandring, er det en god ide at have mindre tøj på, end hvad føles behageligt. Typisk drejer det sig om et lag mindre, end du ville have på, hvis du bare gik rundt i lejren. Så snart du starter på at gå, vil kroppen begynde at producere mere varme, og derfor vil du hurtigt skulle tage en pause for at få det overflødige tøj af. Undgå dette ved at starte med mindre tøj på. Når du får varmen, så tag først din hue af.

30 TAG PÅ TUR

2

Bestig kun det overkommelige Hav altid overblik over det terræn, du færdes i. Er du på vej op ad en passage, bør du forinden vurdere, om du er i stand til at forcere den. Vurder også, om du kan komme den anden vej, hvis det skulle blive nødvendigt. Ellers må du finde en lettere rute.

3

Medbring ekstra sokker.

Sørg for at pakke et sæt ekstra strømper et tørt sted i din rygsæk.

Pak dem evt. i en frysepose eller drybag. Herved er du sikker på altid at kunne trække et par tørre og varme sokker op af tasken – uanset hvad du har været udsat for.

4

Find jeres rytme Vandrer man i en gruppe, er det en rar ting at aftale, hvornår man holder pauser. Find en rytme, som passer til niveau og terræn. Gå fx i 55 minutter og hold 5 minutters pause. Herved kan man let udregne, hvor lang tids vandring man har tilbage af dagens etape, eller hvor langt man har gået. I kan også udpege naturlige pejlemærker, såsom nede ved søen eller i bunden af slugten. Husk dog, at afstande tit er længere, end de først synes.

5

Belønninger Husk at belønne dig selv og din patrulje. Efter en opslidende vandring har man godt af lidt forkælelse. Om det er et ekstra stykke chokolade, en pandekage på trangiaen eller noget helt tredje, bestemmer du selv – men du har fortjent det.

ni tips til turen

6

DE 9 NORSKE FJELDREGLER 1: Tag ikke af sted på lang vandretur uden træning.

2: Fortæl altid, hvor du går hen. Meld tilbage, hvis du ombestemmer dig.

3: Hav respekt for vejret og vejrmeldingerne.

4: Vær forberedt på uvejr.

Medbring altid en rygsæk med fjeldudstyr.

5: Lyt til erfarne og lokale fjeldfolk.

6: Brug kort og kompas, så du ved, hvor du er.

7: Gå ikke alene.

8: Vend om i tide, hvis fx vejret bliver dårligt.

9: Spar på kræfterne – og grav dig ned i sneen om nødvendigt.

Kend dit fodtøj Når du skal finde nye vandrestøvler, er det vigtigt, at du finder nogle, som sidder rigtig godt. Sørg for at have god tid inden turen til at prøve dem. Prøv gerne forskellige mærker – de sidder alle forskelligt. Selvom du tit kan låne en sok i butikken, er det en god ide at have dine egne sokker med. Så ved du, at støvlen sidder, som den gjorde i butikken. Mange butikker tilbyder også, at du kan få pengene igen inden for en bestemt periode. Så når du har fundet de rigtige, så tag dem med hjem og gå rundt i dem derhjemme for at få en bedre fornemmelse, inden du trasker ud i skoven.

7

Hvad gør DIN tur god?

Pakkelister er uundværlige til at tjekke, at alt det nødvendige er kommet med i tasken. Men husk at tænke over, hvad der gør netop din tur bedre. Har du brug for en hovedpude eller et tykkere underlag om natten for at få en god nats søvn, så sørg for at finde det, som kan opfylde dine

behov. Er du typen, der gerne vil have chokolade på havregrøden om morgenen, så skal du måske have lidt ekstra med til det. Det er altid et spørgsmål om at vurdere plads og vægt, men er det netop denne lille ting, som gør DIN tur bedre, så tøv ikke med at tage det med.

8

Opgrader dine kundskaber Ud over at træne forskellige færdigheder til vandreturen på møderne, kan du overveje, om du skal tage på et kursus for at lære lidt ekstra. Det kan være meget godt at tage et kursus indenfor vildmarksliv, madlavning og førstehjælp, specifikt henvendt til fjeldture. Så hold øje med Fjeldgruppen og DDS’ kursusmagasiner.

9

Go light!

De fleste, der vandrer, har oftest alt for meget med på tur. Forsøg at pakke så lidt og så let, som du kan. Din tur vil blive meget sjovere, da du ikke bliver så træt, som hvis din rygsæk var tungere. Man kan faktisk klare sig med langt mindre, end man tror.

TAG PÅ TUR 31

9 788791 923098