SpejderSnus 2009

S U N S r e d spej NR. 6 2009

Gode venner Lav julegaver Hold varmen

❄ ❄ ❄

❄

❄

❄

Julequiz

❄

❄

❄ ❄

❄ ❄❄

❄

❄

❄

❄

Vi elsker alle julen, men hvor meget ved DU om den?

Find svarene nederst på siden.

1

❄ ❄

2

3

Hvad kalder man den 23. december? a. Hellig tre kongers dag b. Lille juleaften c. Juledag

To af de vise mænd hed Caspar og Balthasar. Hvad hed den sidste? a. Josef b. Herodes c. Melchior

Hvornår får børn i Holland gaver a. 5. december b. 24. december c. 25. december

❄ ❄

❄

❄

❄

I N D H O L D

4

❄

Hvad hænger mange op i håb om at få den fyldt med gaver? a. En sko b. En kop c. En sok

❄

5

Hvilken blomst skal man stå under, hvis man gerne vil have et kys? a. Kristtjørn b. Mistelten c. Grangren

❄

❄

❄ ❄

spejderSNUS Udgivet 27. november 2009

Julequiz ................................................ 2 Gode venner ........................................ 3 Julegaver fra naturen .......................... 4 Klimatur ................................................ 6 Hold varmen ........................................ 7 Pioner – også for små spejdere .......... 8 Besøg hos Falck ................................ 10 Små historier...................................... 11 Historien ............................................. 12 Forældresiden .....................................15 Jørgen og juniorerne .......................... 16

Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

SpejderSnus er et børneblad for alle under 12 år, som udgives af Det Danske Spejderkorps.

Annoncer: nyheder@dds.dk

Kontakt: SpejderSnus Arsenalvej 10, 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50, fax: 32 64 00 75 redaktionen@dds.dk, spejder.dk

Forsidefoto: Per Seitzberg

Layout: grafiliokus.dk, 23 39 45 23

Tryk: Als Offset ISO 14001 miljøcertificeret Oplag: 14.500 eksemplarer

Ansvarshavende redaktør: Jeanette Hedegaard jhe@dds.dk Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

B&U-redaktionen Helene Kristine Holst Jakob Bjerg Julie Hvidt Kasper Møller Katrine Moltved Marie Torp

❄

❄

Rigtige svar: 1-b, 2-c, 3-a, 4-c, 5-b

❄

❄

❄

My Gaarde (fmd.)

Nicoline Jensen Niels Anton Toftgård Rasmus GV Rasmus Jensen (fmd.)

Sine Storgaard Larsen

Det kan nogle gange være lidt svært at huske at være gode ved hinanden. SNUS har spurgt nogle spejdere i Brørup, hvordan de er gode ved hinanden.

Hvordan er man god ved hinanden?

V

✎ Helene Holst, B&U-redaktionen

De fleste har nok prøvet at føle sig udenfor eller komme til at holde andre udenfor. Det gør altid rigtigt ondt. Derfor er det vigtigt, at du husker at være god mod andre. – For det er sjovest, når man er sammen med andre – også til spejder.

Hvordan er man gode ved hinanden?

Jeppe (8 år): Hvis man spørger, om andre vil være med, når man leger.

Rasmus (8 år): Når man hjælper hinanden – måske med ting i skolen.

Tobias (7 år): Samarbejde – og det lærer vi jo til spejder!

Hvad gør I for at hjælpe andre?

Louise (8 år): Hjælper andre og spørger, hvis der er noget galt.

Sabine (9 år): Siger det til en voksen, hvis vi kan se, at der er en, som er ked af det.

Hvorfor tror I, at andre driller?

Cecilie (9 år): Fordi de er kede af, at de ikke har nogen at lege med.

Sabrina (9 år): De har det nok ikke så godt inden i.

Måske har de det dårligt med sig selv.

Hvad skal andre gøre for, at I føler jer godt behandlet?

Lasse (9 år): De skal ikke holde mig udenfor.

Christian (9 år): Hjælpe mig både med spejderting og i skolen.

Lasse (9 år): Og spørge, om der er noget galt. Trøste mig.

Hvad skal man gøre, hvis man føler sig dårligt behandlet?

Tobias (7 år): Hvis andre slår en, er det vigtigt at sige det til en voksen.

Rasmus (7 år): Hvis andre gør dig ked af det, hjælper det at lade som om, de ikke er der.

Louise (8 år): Hvis der er flere, som bliver drillet, skal man hjælpe hinanden. De, der driller, synes ikke det er sjovt, hvis de er imod en hel masse i stedet for kun en.

3

✎

Marie Torp Christensen, B&U-redaktionen

Søren Andersen

Julegaver i naturen En hjemmelavet julegave er altid et hit. Den er hyggelig at lave, og din gave viser, at du har tænkt på den, som får gaven. Hjemmelavede gaver gør altid mor og far glade, så her giver Snus dig to gaver, du selv kan lave af naturens ting.

Det er slet ikke så svært.

4

Din mor bliver endnu mere glad for din hjemmelavede julegave end et par sokker. Her får du opskriften på kort både til pakker og forsendelser.Så kan din mor også dele dine kreative evner med resten af familien.

Du skal bruge • Karton • Lim • Flotte kuglepenne og måske nogle glimmertuscher • Efterårsblade fra skoven • Muligvis en boks til opbevaring 1. Først skal du klippe kartonet ud i de størrelser og faconer, som dine kort skal have.

2. Nu skal du vælge de blade, som skal limes på kortene. Du kan prøve dig frem med, hvordan de skal ligge.

3. Så er det tid til at finde limen frem. Lim bladene på kortet, som du gerne vil have, at de skal se ud.

4. For at give kortene lidt ekstra, kan du pynte med flotte kuglepenne og glimmer.

5. Når kortene er tørre, kan du lægge dem i en flot boks eller bare pakke dem fint ind.

6. Din mor pakker op juleaften og bliver glad for gaven.

V

V

Et kort til mor

Lidt ild til far Når gaven til din mor er ordnet, mangler du bare en til din far. Den kan du også finde i naturen, og peppe den lidt op med noget fra værelset. En tændstikæske kan en far altid bruge. Når du pynter den, bliver den personlig og fin at have til pynt. Til næste år kan du variere med noget nyt pynt.

Du skal bruge • Store tændstikæsker, dem med pejse tændstikker kan også bruges.

• Karton • Lim • Blade, agern, nødder, sten og andet godt fra skoven • Muligvis noget løst glimmer 1. Først skal du klippe kartonet til, så det passer i størrelsen til tændstikæsken.

2. Nu skal du udvælge de dele af skoven, som skal på æsken.

3. Når du har fundet ud af, hvordan delene skal sidde på æsken, så skal de limes fast. En limpistol er god til det.

4. Du kan drysse lidt løst glimmer ovenpå, så det skinner flot.

5. Til sidst skal den bare pakkes ind, så din far kan pakke den op juleaften.

5

Klimatur Klima tur Juniorspejderne i Viby drog til København på klimatur for at lære om, hvordan klimaforandringerne har indflydelse på naturen. Det blev en tur med masser af leg og nye tanker om naturen.

V

✎ Mie Skovbæk Mortensen Spejderne tog selvfølgelig tog og metro. Først gik turen til et naturcenter på Amager for at se en udstilling om klima. Der blev leget med vindkraft, og spejderne kom med ideer til klimatræet. De skrev en god klima-ide på et blad, som blev hængt på træet.

Anna og Natascha foreslog, at man putter en prop i køernes numser, så der ikke kommer så meget metangas. Rasmus ide var, at man skulle cyklen mere og køre mindre i bil.

Bagefter tog spejderne videre i klima-teater.

Klimatopia var en rigtig thriller om børn og unges drømme om fremtiden, klimaet og vores

6

planet. Spejderne synes, den var fuld af fantastiske ideer, krydret med action, humor og kærlighed. Det fedeste var ifølge Magnus, da der blev sprunget en bombe.

V

Hold dig varm Når du er til spejder, er du meget ude i naturen.

Her er spændende at være, og du kan lege og have det sjovt. Men det kan også være koldt udenfor især om vinteren. Du behøver ikke fryse, for du kan nemt holde varmen! Snus giver dig tre gode råd.

✎

Niels Anton Toftgaard, B&U-redaktionen

Peter Bobach

1 2 3

Hjælp din krop Kroppen vil altid holde maven, brystet, halsen og hovedet varmest. Fryser du dine fingre og tæer, så træk en hue eller ekstra varm trøje på. Så hjælper du din krop med at holde varmen, så den nemmere kan sende varme ud til fingre og tæer.

Hvis du ryster Hvis du ryster af kulde, så er det kroppen, der prøver at skabe varme. Det gør den ved at lade dine muskler trække sig sammen og slappe af igen meget hurtigt. Du kan selv bevæge dig og få gang i kroppen. Jo mere du bevæger dig, jo mere varme skaber din krop.

Hold dig tør Undgå at have vådt eller fugtigt tøj på, for det suger varmen ud af din krop. Det er varmere at smide alt det våde tøj og få lidt tørt tøj på end at have meget vådt tøj på.

Tænk over, hvad du tager på af tøj. Det er bedre med mange lag tøj i stedet for én tyk jakke.

Der er luft mellem lagene, og det holder på varmen.

7

Pioner – OGS for små spe Minierne fra Esbern Snare i Kalundborg har lave Spejderne var vilde med det, så det var en stor s

Lisbeth Andersen og Anette Dall

V

✎

Henrik Wiegelt og Jacob Dall

Der er meget at lære, når man skal lave pioner.

Først skulle spejderne lære de knob, som de skulle bruge til pioner. De lærte også et råbåndsknob, så de kan binde tørklæder, og et flagknob, når de skal hejse flaget. Det blev også til et dobbelt halvstik og tømmerstik, så de kan starte og slutte deres besnøringer.

8

Det lærte spejderne ifølge dem selv: Nogle af spejderne lavede en tømmerflåde. Den brugte de til at sejle over og få varm kakao på det nye pionerkomfur.

SÅ ejdere et et forløb med pioner. succes.

Bagefter skulle de lære besnøringer. Spejderne lave små projekter, hvor de øvede sig.

De lavede en bro, et køkkenbord, et komfur og en tømmerflåde.

Da de var færdige, lavede spejderne varm kakao på komfuret og en sejltur på tømmerflåden.

Til slut fik alle deres forløbsmærke for pioner basis.

Af at bygge pioner: Knob og besnøringer, og så lærte vi at hjælpe hinanden og arbejde sammen.

Nogen skulle jo holde rafterne, så andre kunne binde rafterne sammen. Vi lærte også, at nogen er gode til knob og nogen er gode til besnøringer – men vi fik da bygget meget, fordi vi hjalp hinanden.

Spejderne syntes at, Det var svært at lave besnøringer de første par gange. Det var hårdt for hænderne, når de skulle lave strammere, men så fik vi lige et tip om at bruge en pind.

Så snoede vi sisal to gange om pinden og kunne bruge pinden som trækstang.

Sejt.

Hvor kan I bruge knob andre steder end til spejder: Masser af steder. I skolen når vi skal binde noget sammen, og hjemme når vi hjælper i haven. Vi binder for sækken med blade.

Et tømmerstik er godt, så kan vi slæbe sækken i rebet.

9

Det er SEJT at hjælpe andre Kan du hjælpe dine venner, når de har slået sig? Har du lært at lægge en forbinding? Og hvor god er du til førstehjælp?

V

✎ Julie Hvidt, B&U-redaktionen Når man er på spejderlejr, kan det ske, er det nemt at komme til skade. Det er vigtigt at kunne hjælpe hinanden, hvis der er en, som kommer til skade.

Minierne fra Hunderup Gruppe besøgte en falckstation. Her lærte de om førstehjælp.

Spejderne snakkede med Keld, som arbejder for Falck og hjælper folk hver dag.

Keld er læge, og han er rigtig glad for sit arbejde. Han kan lide at hjælpe folk og måske redde deres liv, hvis de er kommet slemt til skade. Keld er ikke selv spejder, men det er

10

hans datter. Derfor var han med på Blå Sommer, hvor han kørte rundt i ambulancen. Det var en stor oplevelse for ham.

Facts om Falck Falck kan hjælpe dig hvis: • Din bil er gået i stykker • Hvis der er brand • Hvis du er kommet til skade og skal på hospitalet Der er 11.000 som arbejder i Falck

På besøg Clara 9 år, Hunderup Gruppe • Hvad var det vigtigste, du lærte på Falckstationen?

Det var, at der ikke skal så meget til at hjælpe andre, som er kommet til skade, hvis bare man ved, hvad man skal gøre.

Har du oplevet noget sjovt til spejder, så send din historie til REDAKTIONEN@SPEJDER.DK

✎

Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen

Lars Petersen og Louise Dreisler

• Hvad var det bedste ved at være Falckredder på Blå Sommer?

Det bedste var, at jeg fik mulighed for at være med på tæt hold og se, hvordan mange tusinde spejdere fungerer sammen. Det var rigtig sjovt, og jeg er helt bestemt med på lejren næste gang den afholdes.

• Hvorfor er det vigtigt at kunne førstehjælp?

Det er vigtigt at kunne førstehjælp, fordi man med ganske få metoder og hjælpemidler kan hjælpe andre, der er kommet til skade og i yderste konsekvens kan redde andres liv.

Højbjerg Drenge i Århus holdt Åbent Hus. Her kunne alle komme og prøve, hvordan det er at være spejder. Spejderne lavede en stor vandrutsjebane, og man kunne klatre på en væg eller smøre sig ind i noget klamt.

V

Keld, Falckredder • Hvorfor valgte du at blive Falckredder?

Jeg blev Falckredder, fordi det altid har interesseret mig at kunne være i stand til at hjælpe andre

V

• Hvorfor er det vigtigt, at spejdere er gode til førstehjælp?

Man skal kunne førstehjælp, for så kan man hjælpe hinanden og andre, hvis noget er gået galt, og man er kommet til skade.

Spejderne i Jens Bang Division i Nordjylland var på divisionsturnering. Den sidste aften blev lejrbålet lavet om til et diskotek midt i skoven. Der var røg, lys og musik, og 350 spejdere festede til langt ud på natten.

11

✎ Grete Borregaard

Anne Bundgaard Christensen

SpejderGys

9

V

Historien foregår i Fagersølille. På spejder.dk kan du finde et kort over området. Her kan du også læse mere om Spionpatruljen, der har fået et nyt medlem, nemlig Sandra. – Fra Fagersøgård, hvor Sandra bor, er der forsvundet et kostbart maleri, og Spionpatruljen er i gang med at opklare mysteriet. Klåge ved ikke så meget om maleriet, men han mener at have hørt, at der findes en hemmelig gang ude på gården.

Desværre kunne Klåge ikke huske noget særligt om den hemmelige gang. Heller ikke Asgers og Amalies morfar kunne hjælpe. Ganske vist havde morfar flere gange hørt forskellige rygter, men han troede ikke på den slags.

Det med den hemmelige gang kunne Asger og Max ikke få ud af hovedet. Så næste dag efter skole gik de to på biblioteket. Imens cyklede Sandra og Amalie i forvejen ud til Klåge for at hjælpe med det sidste i haven.

På biblioteket gik drengene straks hen til fru Bogorm, der var bibliotekar.

– Nej, jeg har ikke hørt om en hemmelig gang, sagde hun. – Jeg mener dog, at der findes en bog om Fagersøgård. Måske står der noget i den. Men bogen er vist meget gammel.

– Den vil vi gerne låne, sagde Max ivrigt.

– Jeg kan godt tyde gamle bogstaver. Runer og sådan noget.

Fru Bogorm grinede og sagde, at så gammel var bogen nok ikke. Hun gik hen til sin computer for at søge efter den. Det viste sig, at hun havde ret. Der fandtes en bog, men den var ikke på biblioteket. Fru Bogorm kunne læse på skærmen, at den kun var trykt i få

12

eksemplarer, og så vidt, hun kunne se, skulle der findes ét ude på Fagersøgård. Max og Asger sagde tak for hjælpen, og så kunne det ikke gå hurtigt nok med at finde den bog.

Pigerne var næsten færdige med havearbejdet, da drengene nåede ud til Klåge.

– Jeg ringer og spørger min far om det med bogen, sagde Sandra og tog sin mobil frem.

Det tog lang tid, før der var forbindelse, men endelig blev den taget. Sandra nåede kun at nævne sit navn, før der blev sagt en hel masse til hende.

– Det er min far, sagde hun efter et stykke tid. - Han er blevet bidt i benet af hundene.

Han kan ikke finde Suresen, og …

– Han skal ringe til 112 med det samme, råbte Max. – Og så skal han fortælle, hvem han er, hvor han er, hvad der er sket …

– Stop, Max! sagde Amalie. – Det ved Sandras far alt om.

Max så helt skuffet ud.

– Far, jeg kommer med det samme, sagde Sandra og trykkede så på mobilens sluk-knap.

– Vi tager cyklerne, sagde Asger. – Det skal gå hurtigt.

Da de nåede ud til Fagersøgård, var det Suresen, der lukkede op. Det var tydeligt at se, at han havde sovet middagssøvn, så det var derfor, Sandras far ikke kunne finde ham. Hele tiden kunne man høre Flix og Flax gø nede i kælderen.

– Kommer I nu rendende igen? vrissede Suresen, mens han med sine gummistøvler forsøgte at skrabe nogle blodpletter væk fra gårdspladsen. – Din far er inde i havestuen, sagde han surt og pegende på hovedbygningen.

Sandras far sad med en stor forbinding om benet. Sandra løb straks hen til ham, mens de andre blev stående i døråbningen.

– Det er ikke så slemt, sagde han og fortalte, at han allerede havde ringet til Gyldensø. For nu skulle de hunde væk, så hurtigt som muligt.

Desværre var Gyldensø blevet syg, men han

ville komme, så snart han var rask igen.

– Der er blod på forbindingen, sagde Max, der var kommet tættere på.

– Du ved da en masse om førstehjælp, sagde Sandra far.

– Det har vi lært til spejder, sagde Max ivrigt.

– Ja, det er vel nok godt, at Sandra er begyndt der. – Jeg håber, hun bliver rigtig glad for det.

– I dag var vi henne for at hjælpe Klåge, sagde Sandra, og han sagde, jeg var god til …

– Ja, og han sagde også noget om en hemmelig gang, afbrød Asger. – Max og jeg har været på biblioteket, og fru Bogorm sagde, at der findes en gammel bog om Fagersøgård her på stedet.

– Den har jeg nu ikke hørt om, sagde faren.

– Og heller ikke om det med den hemmelige gang. Men I er velkomne til at lede. Mit kontor

13

er i hvert fald fyldt med gamle bøger.

– Far, du skal altså til lægen med det samme, sagde Sandra og pegede på forbindingen, hvor blodpletten voksede sig større og større.

– Ja, for hundene kan have hundegalskab, og det er farlig, sagde Max ophidset. – Livsfarligt!

– Nu overdriver du vist, smilede faren og rejste sig. – Men det er nok en god idé at få såret renset og syet med et par sting. Jeg kan jo købe noget pizza med hjem, hvis I har lyst til at spise med.

Det ville Asger, Max og Amalie gerne, og de lovede at ringe til deres forældre for at få lov.

Så snart Sandras far var kørt, gik hun i forvejen ind på kontoret. Her var der reoler fra loft til gulv. Fyldt med bøger.

– Det tager flere år at kigge alle de bøger igennem, sagde Amalie.

– Måske skulle vi lægge en plan, foreslog Asger. – Åh nej! Vi har jo glemt Spionpatruljens skrivehæfte.

– Har vi? sagde Amalie og trak stolt hæftet frem. Hun havde haft det inden for trøjen.

– Altså, hvad ved vi? sagde Asger.

– At der er forsvundet et maleri af den berømte maler Gågak, sagde Max. – Og hvor hang det billede, før det forsvandt? Asger lød, som om han var en voksen detektiv, der forhørte vidner.

– Inde i havestuen, sagde Sandra.

– Så starter vores efterforskning der, sagde Asger.

– Jamen, hvad så med den gamle bog og den hemmelige gang? spurgte Max. – Godt spørgsmål! sagde Asger og rynkede panden. – Den hemmelige gang behøver jo ikke at have noget med tyveriet at gøre.

– Næh, sagde Amalie. – Men i den gamle bog står der måske noget om både maleriet og den hemmelige gang.

14

Asger foreslog, at de først undersøgte havestuen for fodspor, fingeraftryk på vinduer og sådan noget. Bagefter kunne de hjælpes ad med at lede efter bogen. Amalie skrev alle beslutninger ned i hæftet.

De fire børn kiggede grundigt rundt i havestuen, hvor der var mange flotte malerier. Det var tydeligt at se på det røde silketapet, hvor det forsvundne billede havde hængt.

Amalie åbnede havedøren. Udenfor og langs hele huset var der fliser, så det var umuligt finde fodspor der. Og vinduerne var helt nypudsede.

– Åh, ja, sagde Sandra. – Suresen sagde i går, at de trængte til at blive pudsede. Så det er nok ham, der har gjort det.

– Det var ikke så godt, sagde Max og skubbede sine briller op i panden. – Måske var glasset fyldt med fingeraftryk!

– Vent lige! sagde Asger pludseligt og gik hen til et maleri, der hang lidt skævt.

Forsigtig skubbede han det store billede ud til siden, og det var tydeligt at se på tapetet, at der inde bagved havde hængt et mindre billede. Asger gik rundt i stuen og kiggede bag alle de andre malerier.

– Sandra, din far sagde, at der var forsvundet ét billede. Er det ikke rigtigt? spurgte Asger og rynkede panden.

Hun nikkede.

– Jeg tror, der er forsvundet mindst tre, sagde han alvorligt.

Fortsættes …

Max siger noget om hundegalskab – bl.a. at det kan være livsfarligt.

Du kan læse mere herom på spejder.dk.

F

O

R

Æ

L

D

R

E

S

I

D

E

N

Kraftvæk ’09 var navnet på dette års korpsrådsmøde. Og kraft var netop, hvad der skulle til, når der blev diskuteret udviklingsplaner og retning for spejderarbejdet.

✎

Rasmus Jensen, B&U-redaktionen Per Seitzberg

Udvikling i Det Danske Spejderkorps Udvikling var et af de helt store diskussionsemner på dette års korpsrådsmøde – spørgsmålet er nu, hvad det kommer til at betyde for dit barns spejderarbejde.

Retning Hvilken retning skal Det Danske Spejderkorps arbejde i gennem de næste to år? Udviklingsplanen viser retningen, og dens områder skal der nu arbejdes med lokalt i spejdergrupperne og i resten af korpset.

Kvalitet og flere spejdere Et af målene er, at vi skal højne kvaliteten af spejderarbejdet. Det skal give flere lyst til at være spejdere længere og flere til at blive spejdere. – De skal være med i spejdereventyret. Kvalitet er ikke et særligt specifikt mål, men en god ambition, så vi skal nu finde ud af, hvordan vi kommer til at mærke det til de ugentlige møder og på ture?

Tryghed ”Lederne er sure og skælder ud.” Sådan lyder svaret af og til, når man spørger et barn, hvorfor det er stoppet som spejder. Derfor vil vi i Det Danske Spejderkorps fremover arbejde mod en bedre tone og en mere anerkendende tilgang, og hvor børnene lærer at kommunikere på en god måde.

’’

Sundhed og klima Spejderne er med til at skabe en bedre verden!

En pointe med udviklingsplanerne er, at deltagerne på korpsrådsmødet udarbejdede en række skitser til at føre planerne ud i live. Spejdergrupperne bestemmer selv, hvordan de vil føre det ud i livet.

Lederne kan derfor se frem til et inspirationsmateriale.

De indsatsområder, der blevet vedtaget, kan ses i referatet fra korpsrådsmødet. Referatet findes på dds.dk/korpsraad.

KORT OM KORPSRÅDSMØDET: • Korpsrådsmødet er Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling • Korpsrådsmødet afholdes én gang om året • I 2009 var det d. 14.-15. november • Punkterne på dagsordenen var bl.a. valg af ny korpsledelse, budget og udviklingsplaner

I vores samfund er nogle i stand til at kommunikere klart og fornuftigt, og de når langt! Men der er også andre som hæmmer folk i deres måde at kommunikere på. Dér kan vi gøre en forskel som spejdere! Vi kan ruste de unge til at kommunikere bedre!

Erik Aabjerg Friis, medlem af korpsledelsen

’’

15

Lad Rudolf lyse vej

Jørgen og juniorerne

Af Trine Nørregaard Madsen ©