SpejderSnus #12 2014

#12 201 4

BYG DIN EGEN

SNELYGTE

MØD CASPER JENSEN

DANMARKS BEDSTE WINDSURFER!

DET LAVER DE I TROPPEN HVAD ER DET FEDESTE VED PLAN?

KÆMPE TEMA OM ÅRSTIDERNE

06: Quiz: Har du styr på dyr?

08: Lav din egen snelygte 10: Hvorfor skifter årstiderne?

12: Mød Danmarks bedste

SPEJDERSNUS Udgivet: 1. december 2014.

Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

Spejder, vilde outdooraktiviteter, sejt gear, interviews og masser af sjov. Spejdersnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre.

Magasinet udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt: Spejdersnus Arsenalvej 10 1436 København K Tlf: 32 64 00 50 redaktionen@spejder.dk spejder.dk Forside: Årstiderne skifter og der kommer flere og flere spejdere til.

Her to gode venner fra Køge.

Foto: Fredrik Clement B&U-Redaktionen: Lauge Eilsøe-Madsen, formand Rebecca Kolte-Olsen Christoffer Kolbe Boye-Hansen Kristina Havbo Kongsgaard Sarah Maj K. Siewartz Nanna Sofie Lykke Hansen Martin Anker Jensen Helene Kristine Holst Signe Hegelund Lasse Bækhus

6

Windsurfer

14: Test: Hvilken årstid er du?

16: Guide: Spis en årstid 18: Den fedeste PLan 20: Gear til enhver årstid 22: Forældresiderne

12 KLOGE ÅGE MAN TABER SIG, MENS MAN SOVER

10 ELEFANTER ELSKER GRÆSKAR. DE LEGER MED DEM OG SPISER DEM

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Assisterende redaktør og korrektur: Frederik Lindhardt fl@dds.dk Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: nyheder@dds.dk Layout: Aller Client Publishing Tryk: Reklametryk Oplag: 14.000

2

Spejdersnus December 2014

GIRAFMØDRE VENDER , STED OFTEST TILBAGE TIL DET R DE HVOR DE BLEV FØDT, NÅ R SELV SKAL HAVE UNGE

TIGERE DELER DERES MAD, MENS LØVER KÆMPER TIL DØDEN OM DET

Fodspor i sneen

Spurven sidder stumt bag kvist...

→ Når vinteren og kulden kommer snigende, er det næsten 100% sikkert, at der falder sne. Og når sneen dækker jorden, er det nemmere at se dyrenes fodspor. Så når du er ude at gå i skoven eller i haven her til vinter, så hold øje med sneen du går på – det kan være, du krydser en fugls, en rævs eller en hares fodspor.

Kan du ikke genkende dyrenes fodspor? Bare rolig! Naturstyrelsen har en oversigt over dyrenes fodspor i sneen på deres hjemmeside: naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturennetop-nu/vinter/dyrespor/

… og den vil også gerne have noget at spise! Om vinteren flokkes spurvefuglene tit om foderbrætterne i haverne. Det er koldt, og der er ikke meget mad, de kan finde selv, når der kommer frost og sne.

Hvis du gerne vil sætte mad ud til fuglene, så husk lige det her: ● Sæt noget ud fuglene kan lide, fx fodrekugler, solsikkefrø og brødrester ● Hav gerne et fodrebræt, hvor større fugle som skader ikke kan nå maden ● Sæt mad ud hver eller hver anden dag, så fuglene ikke flyver forgæves efter mad

Redaktionen siden sidst Hvad er din yndlingsårstid?

Kristina:

Daniel:

Rebecca:

Sommer – sol og sommerferie, hvad mere kan man ønske sig?

Forår – fordi det begynder at blive lyst, og naturen bliver pæn grøn igen!

Sommeren – ferie, lyse aftener og sommermad kan altid gøre mig glad!

Signe: Efterår. Jeg er vild med skovens orangerøde farver!

Martin: Efterår – fordi lyset og farverne bare er magiske!

Nanna: Forår - jeg elsker alle de flotte farver, og at solen kommer frem igen, og så er det så hyggeligt at se det hele blomstre frem fra sneen.

Christoffer: Forår – fordi jeg har fødselsdag, og vinteren aldrig er rigtig vinter i Danmark.

Lauge: Efteråret. Der går naturen helt amok i fede farver!

Sissel: Dejlige sommer, det eneste tidspunkt der er nogenlunde lunt i Danmark.

Sarah Maj: E-F-T-E-R-Å-R! Der er stadig brombær at finde, og når det regner, har man en undskyldning for at blive indendørs.

Spejdersnus December 2014

3

Sådan undgår du insekter Du kender det. Pludselig kan du mærke noget, der kravler op ad armen, og dit lejrslik er blevet angrebet af væsner med 6 ben.

Næst efter regn er der intet, der kan ødelægge spejderlejren som insekter. Her er der et par fifs til, hvordan du i fremtiden kan gøre dine ture kryb- og kravlefri.

1. Syltetøjsglas med hul i låget En sommerlejr-klassiker: Brug resterne af syltetøjet til at lave en effektiv insektfælde. Du skal prikke et hul i låget, der er lige præcis stort nok til, at bierne kan kravle ind og mæske sig i syltetøj.

2. El-ketcher.

Gør insektfjernelse til en sport med sådan en smart fætter her.

3. Hårspray og ligther Den her virker bare! Måske virker den lidt for godt. Den tager med garanti alt, der har samlet sig i teltet. Den tager nok også bare teltet med.

4. DJungle Olie/ SpejderSports variant Når du alligevel skal op for at børste tænder, kan du tilføje den her til din morgenrutine. Smør dig ind i masser af ****. Den virker også som deodorant.

5. Find en frø Fang dig selv en myggejagtmakker. En god jagtfrø kan helt selv holde lejren fri for stikkende bæster. Det er dog en ulempe, at de sjældent kommer alene.

6. Kødædende plante Hvis du er træt af fluer, så skaf dig en kødædende plante.

Den kræver bare en smule vand og kan stå i din vindueskarm (det har de fleste telte jo) og mæske fluer dagen lang.

Hvem har lavet disse små runde kugler, der lidt ligner lakridser?

SVAR: Det er antilopen, der har lavet dem!

4

Spejdersnus December 2014

!

L U J T R A N S ’ T E D

eråbnes, kalend → Julekalenderen s, se en er tv-julekalend lyset tændes, s, be kø et træ s, jule julehjerter flette paks og gaverne ise sp en ad julem har us en dejlig tid, Sn kes op. Jul er om s ct fa e hurtige samlet en bunk d. s yndlings højti en m m sa vores alle

30. omkring 19 i pap kom vist i 1962 lekalender ev ju bl te er rs fø nd en lekale ●D danske tv-ju en første ●D te i gult e”). rn ke ok “S ttet julehjer (den hed i 1861 et fle de ve la n se .C. Ander re ●H ed til at gø pir. alvor var m og grønt pa del år frem ola, der for C en aog oc C ne r et va i 1930er ●D res hvid, da de lemand i de julen rød og idklædte ju hv og d rø brugte den ndt i reklamer. mark blev tæ juletræ i Dan et første ●D bare dsjælland. k – det var 1808 på Sy 100 % dans ningen er ut de sl i an e m vn na ● Ris á la ed franske m t blev til. rt er læ ss pu de le herre po n herlige ju de or hv t, af 1800talle

Spejdersnus December 2014

5

1

Når vinteren kommer, påvirker det både dyr og mennesker.

Nogle dyr vælger at sove hele vinteren væk. Hvilket af disse dyr gør dette? a: Rotten b: Bjørnen c: Storken

Quiz

U D R E KEND S E N R E D I T S R Å DYR?

n ge ting i nature å, n a m r å g re fo Der r du p or godt styr ha året rundt. Hv r? Find ud af det her! ve hvad dyrene la ktionen sen, B&U-reda Eilsøe-Mad Tekst: Lauge oto Foto: iStockPh

2

Når kronhjortene er klar til at mage, begynder de at brøle, så alle kan høre det.

Hvornår sker dette som regel? a: Omkring august b: Omkring oktober c: Omkring november

4

Ænderne er nogle af de fugle, der trækker sydpå.

Men på hvilket tidspunkt af døgnet flyver de? a: Om dagen b: Om natten c: Omkring frokosttid

6

Spejdersnus December 2014

3

Et af de dyr, der går i hi om vinteren, er pindsvinet.

Men hvor længe sover det? a: 1 – 2 måneder b: 3 – 4 måneder c: 5 – 7 måneder

5

Når det bliver for koldt, trækker fuglene ned sydpå. De vender først hjem igen, når det er varmt nok – men hvornår er det varmt nok? a: Når foråret kommer b: Først til sommer c: Temperaturen er perfekt om efteråret

6

Nogle laks gyder om foråret, imens andre gyder om efteråret.

Men hvor svømmer laksen hen, når den skal gyde? a: Den svømmer ud i havet b: Den svømmer tre gange rundt i en sø c: Den svømmer op af en flod

7

Vinteren er kold.

Temperaturen blev engang målt til -89,2 ˚C! Derfor skal æggene med pingvinungerne holdes varme, imens der bliver skaffet mad til dem om vinteren – men hvordan sker det? a: Hannerne holder æggene varme, mens hunnerne skaffer mad b: Hunnerne holder æggene varme, mens hannerne skaffer mad c: Æggene er tykke nok til at holde sig selv varme, mens begge forældre finder mad

Svar: 1b, 2b, 3c, 4b, 5a, 6c, 7a Spejdersnus December 2014

7

BYG SELV:

Snelygter Det skal du bruge:

Kulden er kommet over os, og med kulden kommer forhåbentlig en smule sne. Redaktionen giver dig her et godt tip til at skabe hygge i mørket.

Sne Syltetøjsglas uden etiket Fyrfadslys Tændstikker

Trin 1: Det første, du skal gøre, er at finde et sted til snelygten. Det skal helst være rimelig plant, ellers risikerer du, at lyset i lygten vælter.

Stedet, du vælger, kan være mange steder. Uden for din hoveddør, mellem træerne i skoven eller måske i haven så du kan se den fra dit værelse. Stedet er i sig selv ikke så vigtig, men det må gerne være hyggeligt.

Trin 2: Når du har fundet det perfekte sted, er det tid til at samle sne. Mængden afhænger af, hvor stor din snelygte skal være, du kan evt. starte med at lave en lille snelygte, inden du begiver dig ud i de store.

Det er bedst, hvis din sne er lidt fugtig, så det hænger bedre sammen. Er det ikke tilfældet, kan du med fordel give sneen lidt iskoldt vand.

Tekst: Signe Hegelund, B&U redaktionen Foto: iStockPhoto

8

Spejdersnus December 2014

Trin 3: Nu er tiden kommet til at forme selve lygten. Her er der to muligheder.

Den ene består af en masse snebolde, som stables oven på hinanden som en iglo.

Husk, at du her ikke må lukke igloen før lyset er blevet placeret indeni. Den anden og mere avancerede mulighed er at lave et tårn af tæt trykket sne, sådan at overfladen er helt glat.

Vælger du denne model, er det vigtigt, at du laver et hul i den ene side som indgangen til en iglo, fordi lyset skal have luft. Vil du gå et skridt videre, kan du også lave udskæringer i tårnet, f.eks. stjerner.

Trin 4: Nu hvor du har lavet din skal til lygten, mangler du kun lyset. Tænd et fyrfadslys og sæt det forsigtigt, uden at brænde fingrene, ned i dit syltetøjsglas. Sæt så glasset ind under sneen. Har du valgt modellen med sneboldene, skal du huske at dække toppen til.

Trin 5: Vent til mørket har sænket sig. Lyset vil nu stråle ud af sprækkerne i sneen og skabe en rigtig hyggelig stemning på en kold vinter aften. Sidst, men ikke mindst, skal du huske at skifte sneen ud efter brug, lyset smelter nemlig den øverste sne.

Tip Lav rigtigt mange snelygter, så hele din have lyser op. Det vil helt sikkert få dine venner og naboer til at kigge en ekstra gang.

Spejdersnus December 2014

9

Tekst: Liné Marie, B&U redaktionenn Foto: iStockPhoto

R O F R O HV R E T F I K S ?

E N R E ÅRSTID

J

orden drejer om sig selv, og dette tager et døgn. Her er en del af jorden i solens lys og her er dag, mens den anden halvdel af jorden ligger i skygge, og her er det nat. Samtidig drejer jorden rundt om solen, og det tager et år.

Jordens baneforhold Jordens bane om solen er ikke helt cirkelrund, men har form som en ellipse. Derfor varierer jordens afstand til solen. Afstanden er mindst i begyndelsen af januar (147,1 millioner km) og størst i begyndelsen af juli (152,1 millioner km).

Denne forskel på 5 millioner km mel-

VIDSTE DU AT:

Marsboernrestider har ogsåtingåmellem månen og jorden. Derfraeromenkring

n ellem r temperature Mars er en m Mars variere på så , re fæ tynd atmos minus 70. nsakse til omtrent de Mars' rotatio de 20 grader ider, er, fordi st år r ha s ar s.

M m jorden Grunden til, at tal grader so ver en samme an st tisk, hvilket gi næ lip er el ld et hæ eg m er rde n le et kring so med meg hå Mars' bane om ariationerne sv rdid st no n år til de bidrag ere vintre på ild m t yderligere et lid og ige halvkugle vintre på sydl e lige halvkugl

10

Spejdersnus December 2014

VIDS TE DU

På Månen s temperatur vinger en uden å r s tider Månens rota tionsakse st år mer

AT:

Den hælder e lodret end en lille smul jordens. e, men det ha meget lille år r kun en stidseffekt.

Hvis man står på månen, vi l man ikke m nogen årstid ærke er. Det man mærker på m dagen skifter ånen er, at , så hver 14. dag er der m 14. dag er de ørkt og hver r lys.

Selvom der ikke er noge n årstider på der alligevel månen, er store tempe raturforskelle ikke er noge , fordi der n atmosfære på månen til varmen. Om at holde på dagen kan te mperaturen grader, men derfor nå 10 s natten kan 0 være så kold 150 grader. som minus

lem januar og juli er årsag til, at det sollys, vi modtager i juli, er omkring 7 % mindre intenst end i januar. For os der bor på den nordlige halvkugle virker det lidt pudsigt, at solen er længst væk om sommeren, altså når vi har det varmest.

Det er vigtigt at huske, at det ikke er afstanden mellem solen og jorden, der bestemmer årstiderne, men det gør jordens hældning.

Når jorden er på den side af solen, hvor den nordlige halvkugle er tættest på solen, får vi meget lys og varme. Så er det sommer. Modsat vil den sydlige halvkugle være i skygge. Det betyder, at lande som Australien og Sydamerika har efterår og vinter. Årstiderne skifter, fordi jorden konstant bevæger sig i forhold til solen.

Spejdersnus December 2014

11

Tekst: Nanna Sofie Lykke Hansen Foto: Marianne Jepsen og Chobby Water/Windpic.de

s k r a Danme SURFER bedst urfer. edste winds ndet. b s rk a m n a sen er D luft og va Casper Jen et i maven, den friske man bliver så god. sug ordan Han elsker de ud af, hv n fi r fo m a h ødt SNUS har m

C

asper var kun 8 år gammel, da han windsurfede for første gang.

Han var på ferie på Lanzarote, som er en ø, der hører under Spanien.

“Det hele begyndte med, at min far havde haft mig med ude og windsurfe, hvor jeg sad foran på brættet og fik suget i maven, når vi sejlede hen over vandet.”

Fordi Casper ikke var over 150 cm høj, var han officielt ikke høj nok

til at windsurfe alene. Det afholdt dog ikke den vandglade dreng fra at forsøge. “Min far hjalp mig meget, og jeg fik lynhurtigt styr på det hele. Min storebror Mads var begyndt at windsurfe et år tidligere, så jeg havde jo luret, hvordan man gjorde,” fortæller Casper om hans ferie dengang i 2008.

Cold Hawaii Selvom de fleste forbinder surfing med sand, sol, store bølger og krystalklart vand, behøver man faktisk ikke at tage helt til Hawaii for at

OM CASPER: Casper Jepsen er 15 år gammel, og bor i Juelsminde. Han har en storebror og en lillebror. Til daglig går Casper i skole, og han bruger sin fritid på lektier, træning og på at se fodbold. Han er rigtig glad for sport, og kan finde ud af mange sportsgrene. Han har vundet de Danske mesterskaber og de Nordiske mesterskaber i windsurfing i kategorien U17, og er derfor Danmarks bedste windsurfer under 17 år.

12

Spejdersnus December2014

kunne surfe. For man kan faktisk sagtens lære at surfe, selvom man bor i Danmark. Casper træner windsurfing en gang om ugen, med mindre der er god vind, så træner han mere. For som han selv siger: “Windsurf-træning er jo meget afhængig af vinden”. Hvis man ikke har lyst til at windsurfe, men derimod har lyst til at surfe på bølger, kan det faktisk også lade sig gøre i Danmark. “Vores bedste spot for bølgesurfing i Danmark er i Klitmøller, også kaldet ’Cold Hawaii’,” siger Casper.

DM i windsurfing Der er sket meget, siden Casper startede med Windsurfing for seks år siden. Han tager nu til stævner i hele Europa, og konkurrencerne er ikke noget problem for ham.

“Jeg har deltaget i en masse små stævner, hvor det er gået rigtig godt,” siger Casper, men det er ikke kun de små stævner, Casper deltager i. I år har han for første gang deltaget i DM-serien, som er en række stævner i hele landet.

Alt efter hvor godt man klarer sig til stævnerne, bliver man placeret på en rangliste, hvor den bedste bliver kåret som Danmarks Bedste Windsurfer. Selvom det var første

HVAD ER SURFING? Surfing er en sport, hvor man står på et bræt på vandet og bruger bølger og/eller vind til at komme fremad. Der findes tre forskellige slags surfing: ● Bølgesurfing, også kaldet ’wavesurfing’ er den traditionelle form for surfing, hvor man ballancerer på et bræt og surfer på bølgerne. Der er sjældent særligt gode forhold for bølgesurfing i Danmark, men det kan dog godt lade sig gøre på den jyske vestkyst. ● Windsurfing er nemmere at dyrke, når man bor i Danmark.

Man står på et bræt med et sejl spændt fast til. Her er det vinden man bruger til at komme fremad, og det kan gå rigtig stærkt. ● Kitesurfing er den nyeste form for surfing. Her er man spændt fast til en stor drage, der trækker en og ens bræt hen over vandet.

Har du lyst til at surfe?

Hvis du, som Casper, er glad for vind, vand og fart, så er surfing måske noget for dig. SNUS spurgte Casper, hvad der er vigtigst, når man begynder at gå til Windsurfing: “Det er godt at styrketræne ved siden af, men i første omgang handler det om teknik, balance og tålmodighed for at blive ved med at surfe.” Hvis du har lyst til at surfe, anbefaler Casper, at du tager hen til din lokale Surf- eller sejlklub og spørger, hvad mulighederne er.

gang han deltog, røg Casper til tops på listen og er nu officielt Danmarks mester i windsurfing.

Den største drøm Casper har også fået en første plads ved det Nordiske mester-

skab i windsurfing, men han har stadig drømme om fremtiden.

“Min drøm har hele tiden været Nordisk Mesterskab, men da den er i hus, så ville det da være meget fint med et verdensmesterskab i U17”. Om Casper bliver den

næste Junior Verdensmester i windsurfing afhænger af, hvor mesterskabet holdes næste gang. Snus krydser fingre for ham og håber på at kunne læse om Casper som Verdens bedste windsurfer.

Spejdersnus December 2014

13

Flest F’er Du er forår Du elsker, når bøgen springer ud, og hele skoven er lysegrøn. Det bedste, du ved, er at trille påskeæg og spise varme hveder, desuden er dit værelse altid fyldt med friske blomster.

Test VILKEN

H ?

U D R E D I T S ÅR Flest E’er Du er efterår Du er mere til hygge hjemme under dynen, specielt hvis det regner udenfor. Du elsker, når mor kommer med græskar, der skal laves til uhyggelige ansigter. Er det efterfulgt af lune vafler, er du i himlen.

14

Spejdersnus December 2014

Tekst: Signe Hegelund, B&U-redaktionen Foto: iStockPhoto

din Hvad er farve? s g n li ynd F Grøn E Orange S Gul V Rød Hvilken h ø du bedst jtid kan lide?

V Fastelavn S Sankthan s E Hallowee n F Påske

Flest S’er Du er sommer Intet er bedre end snobrød ved et Sankthansbål efter en dag med masser af vandleg på stranden.

Din have er fyldt med solgule planter, og så kan du sagtens spise en is eller 100 måske.

Hvad er din gt? yndlings fru S Søde jordbær er F Syrlige rabarb er V Saftige æbl r E Friske brombæ Hvilken dessert er bedst?

VK ransekage med glasur

S En kæmpestor is F Friske bær fra skov en EV afler med chokolade sovs

n du Hvad ka ? e bedst lid ao under k a k arm EV

-

Flest V’er Du er vinter For dig findes der intet bedre end snevejr og julehjerter i vinduerne.

Du spiser måske lidt for meget kranskage, men du kan lide det. Desuden er du vild med at klæde dig ud og spise slik til fastelavn.

dynen skamp!!

V Snebold anden tr S Ture til s mpe æ k e k k lu F P uketter rb te s m lo b

Hvilke blo m er flottes ster t?

F Tulipaner V Erantis S Solsikker E Lyng Spejdersnus December 2014

15

PÅ SKO VTU R

spis naturen Alt, hvad vi spiser, kommer fra naturen.

En stor del af året kan du faktisk selv finde ting i skoven, som kan spises. Vi har samlet nogle ting, som du kan spise i løbet af de forskellige årstider.

Forår: du gå på → Når træerne begynder at springe ud, kan bøgenår Lige ren. natu i opdagelse i spiselige sager s. spise lig nem de kan , bladene vokser frem er i skovbunDet samme kan skovsyrer, som voks få dig en og en den. Du kan mikse de to ting samm lille, frisk og syrlig salat.

Sommer: en finde frug→ Om sommeren kan du på en tur i skov t omkring kan rund aset ter som æbler og pærer. I busk brombær, finde . f.eks kan Du bær. du finde alle mulige spise også du kan den Desu ær. jordb skov hindbær og laven g, purlø blomster som bellis, kodriver, kinesisk både du kan t oms illebl del og morgenfrue. En kam spise og bruge til at lave te.

Du kan også være heldig at finde små og store blommer og kirsebær.

Efterår: pejagt! → Her er der god mulighed for at gå på svam og mpe Svampe som kantareller, Karl Johan-sva den Desu ring. omk t rund champignoner kan du finde Trom Stor et kald p svam sorte kan du også finde den altid Husk r. rette ge man i es brug kan som petsvamp, svampe der er at have én med dig, som ved, hvilke f.eks. fluesvamsom – pe gode at plukke. Nogle svam e. pen – er nemlig giftig man høster Det er også, når det bliver efterår, at for at se, hvormarkerne. Så her har du god mulighed som kartofler, ting e skaff at dan man bruger naturen til og alt majs , porre kar, græs korn, gulerødder, roer, ert. lækk t muligt ande på denne årsDesuden bliver mange nødder klar valnødder. og dder tid. Du kan bl.a. finde hasselnø Vinter: ren, for → De fleste har samlet et forråd til om vinte et par over ud er, voks der er der ikke ret meget, der den spise må ikke du at , husk enkelte svampe. Bare gule sne!

Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen Foto: iStock

16

Spejdersnus December 2014

Tekst og foto: Sarah Maj K. Siewartz, B&U redaktionen

CH OKO LAD E

Chokoladeblade-snadder Hvis du er typen, der synes, at chokolade er en fantastisk ting, og at træernes blade er flotte, så har du endelig en mulighed for at kombinere begge disse ting! Her er en nem guide til at lave chokoladeblade til spejder, fest eller bare for hyggens skyld.

DET SKAL DU BRUGE: ● Mørk blokchokolade ● Flotte blade ● En madpensel ● En tallerken ● En gryde

1

Det første, du skal gøre, er at finde nogle fine blade. Det kan være fra hindbærbuske, bøge- eller egetræer. Skyl bladene, inden du skal bruge dem, så der ikke er jord og andre urenheder på dem.

2

Find gryden frem og fyld den halvt med vand. Kog vandet ved middelvarme (det må ikke koge for voldsomt, så bliver chokoladen grå!), og sæt tallerkenen ovenpå som låg. Bræk chokoladen i stykker og læg det på tallerkenen.

3

HUSK

TID EN HAV ALMED NÅR N E S K E VO L SMELT DU SKA OLADE. CHOK

Efterhånden som chokoladen er smeltet, kan du tage penslen og ’male’ dine blade med chokolade.

Giv dem et godt lag, helst rigtig tykt, og sæt dem så i køleskabet.

4

Når chokoladen er helt stivnet, kan du tage bladene ud af køleskabet og lige så forsigtigt trække selve bladet af. Brug eventuelt en kniv og en voksens hjælp. Nu har du fine chokoladeblade, du kan pynte kager med, dele med dine venner eller gemme i fryseren til en særlig dag.

Spejdersnus December 2014

17

t e d r e Hvad , du har e t s e d e f ? n a L P å p t e oplev år Sarah, 15 øj gruppe Hammersh

år Mathiarusp, p1e5 Bellahøj g

HVAD ER DET FEDESTE, DU HAR OPLEVET PÅ PLAN? Vi var på et natløbet, og det var det fedeste. Det var sjovt og kom helt uventet, da vi blev vækket kl. 03 om natten og skulle løse en masse opgaver til Pirates of the Caribbean musik. Det var meget varierende poster, og man skulle enten arbejde alene eller sammen med andre. Jeg ved nu, hvad jeg kan, når jeg er træt, og det fik jeg sindssygt meget ud af. Det var også fedt, at det var på tværs af alle patruljerne. På PLan har jeg lært meget mere om mig selv. Jeg ku’ nok før, jeg kom på PLan, men nu kan jeg meget mere.

18

Spejdersnus December 2014

HVAD HAR VÆRET DET BEDSTE VED PLAN? Fællesskabet i patruljen har været så fedt; vi har virkelig haft det hyggeligt sammen.

Ved bålet om aftenen sad vi og fortalte historier og jokes og legede nogle lege.

Det har været så hyggeligt.

Vi har kun været sammen en uge, men alligevel føler vi, at vi har været sammen hele livet, for vi er bare super tæt knyttede, og det er mega fedt!

år Nikolinruepp, e15 Thorolf g

HVORFOR SKAL MAN TAGE PÅ PLAN? Mine venner har mange gange sagt til mig, at jeg skulle gøre det. I år havde jeg ingen planer for min efterårsferie, men jeg syntes, der skulle ske noget.

Derfor tog jeg på PLan. På PLan handler det meget om dig selv, og hvem du er.

Du prøver at blive kastet ind i en gruppe med andre, du ikke kender, og alligevel føler du dig godt tilpas med det samme! Det er en virkelig god måde at lære at samarbejde på.

Peter, 15 å

r, Hadsten gru ppe

Rebekka, 15e år Albertslund grupp

HVAD ER DET FEDESTE, DU HAR OPLEVET PÅ PLAN? Vi skulle overleve alene på en øde ø i et døgn. Det var vildt hyggeligt, selvom det regnede. Vi byggede bivuaker, løste opgaver og skulle selv lave mad - efter vi havde løst koder for at få det ud af patruljekasserne.

Det var ret vildt, at der ikke var nogle voksne. Det gav et rigtig stort sammenhold, og jeg følte mig meget som en adventurespejder. Jeg fik en masse nye venner og lærte, at jeg behøver faktisk ikke nogle voksne for at overleve på en øde ø.

HVAD ER DET BEDSTE VED PLAN? Selvom vi har arbejdet med nogle mere seriøse ting som værdier og motivation, har vi i patruljen haft det rigtig hyggeligt samtidigt. Noget af det bedste har været vores alene-hejk, hvor lederne var væk, da vi vågnede, så vi skulle klare os selv. Og så alle lejrbålene om aftenen. Det er lidt mærkeligt, at man bare kan nå at lære hinanden SÅ godt på en uge, men det er vist meget spejderagtigt.

Isabella, 15 år

1. Melfart g ruppe

HVAD ER DET BEDSTE VED PLAN? Det allerbedste har været at møde så mange nye mennesker! Det er virkelig fedt at få så mange nye venskaber - og så kan regnvejret være helt lige meget. Vi var på en rigtig sjov hejk. Det var en lidt lang tur med vores rygsække, men man blev meget tættere med de andre i patruljen. Jeg håber, at jeg vil blive ved med at holde kontakten med alle mine nye venner.

år Mia, in1g5ør gruppe 1. Hels

HVAD ER DET FEDESTE, DU HAR OPLEVET PÅ PLAN? En aktivitet, hvor vi skulle lære noget om styrker. For eksempel kærlighed. Vi blev stillet en opgave, hvor vi skulle tænke over to personer, vi elsker, og så skulle vi ringe til dem og fortælle dem det. Det er noget helt anderledes i forhold til, hvad jeg er vant til at lave som spejder. Og jeg synes, at det er utrolig fedt at blive udfordret på den måde.

Spejdersnus December 2014

19

GEAR TIL HELE ÅRET Snus bringer dig noget af vores favorit-udstyr til de forskellige årstider.

Vinter

Forår Sommer

Pandelampe Vinteren er kold og især mørk, og da mennesker desværre ikke kan se i mørke, bliver vi nødt til at have noget lys. De dage hvor vi gik rundt med petroleumslamper er ovre (det er ikke sikkert, at din leder ved det), og det nye er pandelamper! Pandelamper har den helt klare fordel i forhold til håndholdte lygter, at du kan bruge dine hænder til alt muligt andet end at holde dit lys med.

Kælk Fordi det er mega sjovt at kælke! Om det så er en røvkælk, en god gammeldaw s trækælk, en af plastik elle r noget helt andet. Vi i red aktionen bag Snus elsker at kælke, når det er snevejr !

20

Spejdersnus December 2014

Efterår

Bivuak Temperaturen er ved at blive lidt bedre, og efter en hel vinter kan du snart ikke holde dig indenfor mere. Så find et eller andet du kan lave en bivuak ud af. Det kan være en presenning, en rigtig bivuakflage eller en masse granris. Mulighederne er næsten uendelige, så tag ud i naturen på eventyr!

Insektglas Det er også i foråret, at naturen begynder at vrimle med liv. Meget af det er dog en smule småt. Det problem løser et insektglas dog, for udover at de små størrelser ikke flygter fra dig, så er der også et forstørrelsesglas, der gør, at du kan se de små væsner.

Letvægtshåndklæde Når du skal på sommerlejr eller bare ud og bade, er det super lækkert at have et letvægtshåndklæde med.

Det fylder ikke særlig meget og tørrer super hurtigt. Det er kort sagt ideelt for dig, der elsker sommer, sol og vand!

Vandpistol Det er og bliver sjovt at sprøjte med vand, og om sommeren kan du jo bare sprøjte alt det, du vil i varmen. Hvis det bliver rigtigt vådt, så kan du jo bruge dit letvægtshåndklæde til at tørre dig med.

Alt i uld!

Det danske efterår er koldt og vådt, og det er her, uld er bedst. Uld varmer nemlig dejligt meget, og det varmer også, selvom det bliver vådt - det er super smart! Nu tænker du sikkert: “Jamen uld kradser!” Men det behøver det ikke at gøre.

Hvis det er marine/marino uld af en god kvalitet, så er fibrene så fine, at de slet ikke kradser.

En skal mod vind og vejr Det regner meget i Danmark, især i efteråret. Derfor er det en super god ide at have noget godt regntøj til at holde dig tør. Du når langt med en normal regnjakke og bukser. Skal det dog lige være det bedre, så kunne det jo være, at du skulle overveje en soft-shell eller endnu bedre en 100% vandtæt skal.

Husk! at det ikke kun handler om, hvor vandtæt tøjet er, men også hvor åndbart det er.

Spørg eventuelt i din lokale Spejder Sport for at få mere hjælp til at vælge det rigtige tøj.

VOTID ERXPDENOPBEDSTE? US SN HVILKEN ÅRS Tekst og foto: xxxx

Rod, 13 år, Delfinerne Forår er den bedste årstid.

Alting springer ud, og der er ingen grund til at være sur.

Lærke, 14 år Mjølner gruppe Jeg elsker sommer, hvor man kan lave så meget udenfor.

ROD

L RKE

Noah, 13 år, Rønne Trop Min yndlingsårstid er vinter, for jeg kan virkelig godt lide sne.

NOAH Eva, 14 år, Frydenborg gruppe: Jeg kan bedst lide efterår og forår, fordi der er så flotte farver i naturen.

EVA

Spejdersnus December 2014

21

MED NATUREN SOM LEGEPLADS Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U-redaktionen Foto: Morten Bjerrum Larsen

22

Spejdersnus December 2014

Kære forældre I dette nummer af Spejdersnus har vi valgt at lade de skiftende årstider skabe den som altid kulørte ramme for jeres og vores blad. Redaktionen har lagt hovederne i blød, og med årstiderne som tema har de sjove ideer og skøre påfund sejret.

Med dette blad håber vi at kunne inspirere dig og dit barn. Naturen er din legeplads – hele året rundt.

Som det allerførste kan vi tage et kig på det, det hele handler om: dit barn. En ung, frisk, dreng eller pige, der i hverdagen kan tituleres som folkeskoleelev og ikke mindst spejder.

For alle børn spiller naturen en vigtig rolle, og et barns forhold til naturen har ofte stor betydning for, hvilken rolle naturen vil spille i voksenlivet. Barndommens naturoplevelser er vigtige, og derfor er det en god ide at udforske årstiderne sammen med dit barn.

Alle årstider er unikke. Efteråret byder dig og dit barn på en tur i skoven. Her kan I gå på svampejagt, finde mos, bygge seje kastanjemonstre eller lave bladcollager. Vinteren inviterer jer til sneboldkamp og på kælketur, og når forårssolen smelter sneen, farves skovbunden hvid af anemoner. I foråret skal der også sendes gækkebreve til bedsteforældrene, og så går der ikke mange uger, før sommeren inviterer på vandkamp og tummel med tørklædet om halsen.

De skiftende årstider giver altså utallige anledninger til at komme ud sammen – lad os udnytte det. Naturen er din, min og vores. Velkommen på verdens største legeplads.

De bedste hilsner Redaktionen

Spejdersnus December 2014

23

BAGSIDEN Dobbeltstrømpe

Uld Uld er et materiale, der har evnen til at absorbere og transportere fugt. Det betyder, at kroppen holdes varm, og derfor bruges uld især i sokker og varme trøjer.

Vådt tøj

Skal du ud at gå i kulden, kan det være en fordel at tage to par strømper på. Det inderste par skal være tyndt, og det yderste par skal være uldsokker.

Det smarte her er, at uldstrømper er svedtransporterende og derfor holder foden varm i støvlen. På samme tid kan man med to par strømper modvirke gnidninger, så man nemmere undgår vabler på gåture i vintervejret.

… skal af! Det er især våde strømper, der gør dig syg, så husk at finde et tørt par inden længe, så du ikke går rundt med kolde fødder.

Hold varmen i vinterkulden Vinterens vejr truer – SpejderSnus holder dig varm!

Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U-redaktionen

Lag-på-lag-metoden Et af spejdernes bedste tricks til at holde varmen er den såkaldte ’lag-på-lag-metode’. Helt enkelt går den ud på, at man iklæder sig mange lag i stedet for én varm trøje, som man alligevel hurtigt får det alt for varmt i. Med lag-på-lag-metoden går man altså ikke rundt og sveder i én varm trøje, når man kan tage et enkelt eller to lag af, hvis man får det varmt.

Imprægnering Vil du helt undgå de våde sokker? Så husk at imprægnere dine vandrestøvler. Spørg efter den rette imprægnering, hvor du købte dem eller tag dem med ned i en friluftsbutik.

Sov med sokker

Fryser du somme tider i soveposen? Hvis du kan svare ja, skal du prøve at sove med hue og sokker. Det lyder måske underligt, men når vi sover, forsvinder en stor del af vores kropsvarme faktisk Udstyr ud gennem hoved Hvis du er typen, der let og fødder. kommer til at fryse, kan du også overveje at investere i en vintersovepose til udendørsovernatninger i vinterhalvåret. Forhør dig i din friluftsbutik.