Broen #3 2011

NR.

Grønland – meget mere end is og bjerge Kom med bag Verdensjamboreen Uden for kortet – Korpsrådsmøde 2011

3

2011

B R O E N

M A G A S I N

4: Nyheder 6: Uden for kortet – Korpsrådsmøde 2011 8: Demokrati – hvad er det?

10: Hele verden på én mark 14: Nyt fra Spejdernes Lejr 16: Move it kids 18: Grønland – meget mere end isbjerge 22: Inspiration til miniaktiviteter 24: Spejderne gør en forskel i Hviderusland 26: Udfordrende efterskoleliv 30: Giv et år som spejder 32: Gå i dialog og bliv synlig 38: Nørderne kommer 39: Kalender 39: Spejderjobs 40: Bennis bagside Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forside: 1. & 2. Birkerød på tur i Grønland, hvor de bl.a. gjorde en forskel for de lokale børn. Foto: Rasmus Rahbek Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv.

Redaktør) og Peter K. Maul Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2

N R .

3

2 011

Hvad er internationalt spejderarbejde?

Det Danske Spejderkorps er spækfyldt med muligheder! Plan i påsken i Makedonien, turen til Hongkong til jubilæumslejren, World Scout Moot i 2013 i Canada, nå ja, og så var der lige Verdensjamboreen i Sverige, hvor ca. 38.000 spejdere fra 150 lande var samlet.

Hvorfor er det vigtigt?

Morten: Fordi det gør, at spejderne ude i gruppen får en mere udviklende og spændende spejdertid, hvis de får indsigt i, at de er en del af et vildt og vidt omfavnende internationalt fællesskab. Så enkelt kan det siges.

Formålet med spejderarbejdet er at gøre en forskel.

At gøre en forskel i udviklingen af de kommende generationer og at gøre en forskel for det samfund og den verden, vi er en del af. Derfor er det vigtigt, at vi giver spejderne ude i gruppen indsigt i, at de er en del af et internationalt fællesskab, der faktisk gør en forskel.

Marianne: Vi er 38.000.000 millioner spejdere, og spejderne udvikler vitterligt den næste generation i hele verden. Vores spejderarbejde videreudvikler børn og unge og realiserer deres potentiale som ansvarlige borgere og som medlem af deres lokale, nationale og internationale samfund.

Det kan måske for den enkelte spejder være svært at se, hvilken forskel man gør, når minierne arbejder for spejderhjælpen, eller klanen arrangerer adventurecamp for kommunens børn. Men når man som leder giver spejderne oplevelser, der får dem til at indse, at gruppen er en del af et internationalt fællesskab, så giver det dem så meget mere mod på udfordringerne.

Hvilken forskel kan det gøre for Det Danske Spejderkorps?

Morten: Vi skal støtte spejderarbejdet ude omkring i verden, hvor vores bidrag kan sikre en god spejderopvækst for tusindvis af børn. Igennem de seneste år har vi i korpset lagt vores energi i blandt andet at udvikle spejderarbejdet i Bhutan. Det har en kæmpemæssig betydning for et korps, der først er stiftet i nyere tid. Med Det Danske Spejderkorps’ hjælp sikrer vi, at den næste generation af bhutanesere får spejderarbejdet som fundament for livet. Men hver enkel gruppe kan også gøre forskellen alene eller sammen med andre. 1. og 2. Birkerød gruppe var eksempelvis på Grønland i sommer, hvor de aktiverede den unge generation i Ilulissat, Kenya-netværket gør en stor forskel, og mange af os har traditioner og ambitioner i gruppen om at gøre en forskel for den tredje verden.

FOTO Mads Danquah

Marianne: Når du gør noget sammen med en spejder fra et andet land, så laver du internationalt spejderarbejde. Det internationale spejderarbejde er spændende, det er anderledes, udfordrende, interessant, og så er det berigende at lave noget sammen med spejdere fra andre lande, da de kommer med et andet blik på verden.

Marianne: Men først og fremmest skal vi ude i grupperne gøre, hvad vi gør bedst. Nemlig at give spejderne den helt rigtige spejdertid. For i den helt rigtige spejdertid er det internationale udsyn naturligt integreret, og disse oplevelser gør, at man ønsker at gøre en forskel. Vi som ledere skal lykkes med at få formidlet budskabet om, at spejderne tager ansvar for at udvikle samfundet ved at udvikle den ungdom, der skal sikre fremtiden. Respekt til alle dem, der gør en forskel for de kommende generationer, herhjemme og ude i verden.

Morten og Marianne

3

B R O E N

M A G A S I N

Broen Uddannelse I år ligger Broen Uddannelse på nettet, så du nemmere end nogensinde kan se og tilmelde dig de fede kurser, Det Danske Spejderkorps tilbyder!

Magasinet indeholder en lang række nye funktioner, der letter processen med at gå fra tanke til handling – fra den gode mavefornemmelse til tilstedeværelse på et af efterårets mange kurser. Mens du læser magasinet kan du tilføje kurser til din personlige ønskeliste eller gå direkte til tilmelding via Blåt Medlem. Dermed er vejen fra intention til tilmelding gjort kortere. Samtidig er uddannelsesmagasinet i sin nuværende form tilgængelig på alt fra smartphones til tablets og PC’er – og dermed i spejderhytten såvel som på hjemmekontoret. Så det er bare med at komme i gang.

Du finder inspiration til bunkevis af fede kurser i Broen Uddannelse.

Uddannelsesmagasinet kan du finde på dds.dk/uddannelse.

Foto Mads Danquah

Adventurespejd-ligaen sparket i gang med manér På en weekend, hvor efteråret for alvor satte sit præg på det danske vejr, indtog over 300 spejdere fordelt på 70 patruljer København på adventurespejd-løbet Solaris. Foruden 60 kilometer til fods, prøvede deltagerne kræfter med alt fra rapelling fra taget af storcenteret Fields, dissekering af grisehjerter på Rigshospitalet samt sejlads i rib-båd til søfortet Trekroner i Københavns havn.

Løbet var bygget op omkring et fiktivt plot, der involverede en sammenlægning af de fem danske spejderkorps, organhandel og smugling, og deltagerne skulle blandt andet transportere illegale hjerter i selvkonstruerede kølebeholdere gennem Københavns gader og stræder – fra toppen af Rundetårn til gangene under Rigshospitalet.

To hold toppede pointlisten i hver deres alderskategori: Polarhjernerne i aldersgruppen 14-17 og Gay O’lay i aldersgruppen 18+ hev de første sejre hjem i den spritny Adventurespejdliga.

Dermed er de første point uddelt i ligaen, der nu er et skridt nærmere at finde det ultimativt sejeste adventure-patrulje i det danske spejderlandskab for sæsonen 2011-2012. Det skal blive spændende at følge, hvem der tager kampen op henover de næste elleve løb, for husk – det er kun de tre bedste placeringer, der tæller – så alle kan fortsat nå at tage kampen op.

Check mere på adventurespejd.dk

4

Solaris skød det første løb i den nye Adventurespejd-liga i gang med over 300 deltagere. På menuen for de 70 hold stod intenst samarbejde over 40 timer på en 60 kilometer lang hike spækket med udfordringer som bl.a. at indtage Fields om natten, nedfiring fra taget og sejlads i rib-båd.

FOTO Rasmus Rahbek

N R .

3

2 011

Spejderne gør en forskel i Burma Alle børn har ret til at lære at læse og skrive. Det siger FN’s Børnekonvention, men for børn og unge i Burma er uddannelse ikke bare noget, du får. Det er noget, du kæmper for. Spejderhjælpen støtter de næste to år et projekt i Karenstaten i Burma, der ligger på grænsen til Thailand. Her lever de fleste familier af at dyrke ris og grøntsager som fx kål, og der er sjældent penge til skrivehæfter og blyanter til de 5-7 børn, der typisk er i en familie.

Spejderhjælpen vil indsamle penge, der kan sikre, at børnene i Karenstaten kan komme i skole, og at der er dygtige lærere til at undervise dem.

Spejderhjælpsugen løber af stablen i efteråret. Spejdere fra hele landet samler penge ind til projektet i Burma ved at arbejde eller lave events i lokalområdet. Håbet er at indsamle 300.000 kroner – nok til at finansiere skolepakker til børnene og undervisningspakker og løn til lærerne i Karenstaten i et år.

I bestemmer selv, om I vil et kreere et adventurerace, lave gøgl foran supermarkedet, spare op af sodavandspengene eller noget helt fjerde for give et bidrag. Denne film kan måske inspirere jer til hvilket projekt I skal kaste jer over:

Det vigtigste er, at vi i fællesskab viser, at spejdere i Danmark gennem Spejderhjælpen har overskud til at hjælpe børn, der har brug for en ekstra hånd.

Åben bevægelse Åben bevægelse er et helt nyt koncept i DDS Vi ønsker at skabe en åben kultur, hvor vi deler de bedste erfaringer med hinanden og selv bliver endnu bedre spejderledere eller seniorer. På weekenderne skal vi begejstres og blive klogere.

På en Åben bevægelse weekend vil du: ■ Få inspiration ■ Blive provokeret til at tænke dybere over dit spejderarbejde ■ Skulle bidrage med din erfaring i forhold til et konkret projekt ■ Opleve, hvad et center/løb/efterskole/division kan, som vi andre kan lære af ■ Opleve spejdermetoden i praksis på en ny måde ■ Få viden om, hvad der sker i DDS lige nu ■ Få udvidet dit netværk med andre med samme interesser som dig Den første Åben bevægelse weekend foregår den 2.-4. december. Nærmere information om tid og sted følger på dds.dk. Deltagelse er gratis, men du skal selv sørge for transport. Åben bevægelse kommer rundt i Danmark 4 gange om året.

Det bliver den første hele weekend i marts, juni, september og december.

På den første Åben bevægelse weekend vil du kunne deltage i mange forskellige projekter. Hvilke bliver annonceret på dds.dk, men her er nogle eksempler: ■ Materiale til tænkedag ■ Færdige forløb for mikroer, minier, juniorer, tropsspejdere og seniorer ■ Materiale til Skt. Georgs dag ■ Adventurespejd – Hvad kan vi lave i grupperne?

■ Internationale oplevelser ■ Seniorhub Hvis du kender en dygtig og begejstret leder eller senior, så prik vedkommende på skulderen og fortæl om Åben bevægelse.

Læs mere på dds.dk

Vend bøtten og find på en hel ny aktivitet i jeres lokalområde, der kan skaffe penge til Spejderhjælpen.

5

B R O E N

M A G A S I N

Korpsrådsmødet 2011

TEKST Nanna Dahl og Anne Birgitte Jerichau Clausen foto Mads Danquah & istockphoto

Uden for kortet På korpsrådsmødet vender vi tingene på hovedet, træder uden for kortet for et par dage og oplever korpset og vores egne faste ruter i et nyt perspektiv. Vi stiller skarpt på, om vi er på vej derhen, hvor vi vil være, og hvilke stier der skal føre os derhen. Alt dette foregår d. 12.13. november, hvor vi sammen går uden for kortet og går på opdagelse. Én gang om året har vi blå spejdere muligheden for at mødes og ruske op i hele Det Danske Spejderkorps.

Korpsrådsmødet er en mulighed for at blive klogere på den organisation, vi er en del af, og at finde ud af, hvad det er, der gør, at vi med så mange forskellige forudsætninger alligevel kan høre sammen og brænde for det samme.

På årets korpsrådsmøde træder vi uden for de velkendte stier og giver deltagerne mulighed for at sætte fokus på andre sider af spejderarbejdet end dem, de er vant til. I løbet af lørdagen kan du følge 4 forskellige stier og udforske nye muligheder inden for Det Danske Spejderkorps. Stierne er bygget op om

6

“Attraktivt program”, “Gruppeliv”, “Lederudvikling” og ”Stærke aktører i samfundet”. Når du følger en sti, vil du opdage en verden af muligheder, afprøve nye sider af spejderarbejdet på egen krop og blive bombarderet af indtryk.

Du vil blive kastet ud i adventureaktiviteter, som du kan lave med dine minispejdere, blive udfordret på dine holdninger og meninger eller måske skrive en artikel til lokalavisen. Hvis du har tusindvis af idéer til nyt arbejdsstof, har brug for inspiration til udviklingen af din gruppe, eller måske bare har lyst til at få sat perspektiv på dit spejderarbejde, så er det på Korpsrådsmødet det sker, i selskab med 700 nye og gamle venner.

Søndag er der demokrati på programmet. Vi skal vælge, hvem der skal repræsentere alle de minier, juniorer, tropsspejder, seniorer, frivillige og ledere, der er medlemmer af Det Danske Spejderkorps, og få os i den retning, vi gerne vil. Det er her, vi har mulighed for at rykke ved love og holdninger i Det Danske Spejderkorps, der påvirker os alle sammen i dagligdagen.

Vi ses uden for kortet d. 12. - 13. november.

N R .

3

2 011

Papirspejder, adventurist, spritny senior eller gammel grævling? Smid kompasset fra dig og læg kursen om mod nye udfordringer på Korpsrådsmødet 2011.

7

B R O E N

M A G A S I N

Tekst Andreas Wenning Tekst istockphoto & Det Danske Spejderkorps

Hvad sker der, når man samler 12 engagerede spejdere og beder dem udvikle Det Danske Spejderkorps? Det er netop, hvad der sker i Korpsledelsen.

Korpset består af os alle 26.500 spejdere, og tilsammen er vi én bevægelse. Korpsledelsens job er som navnet antyder at lede Det Danske Spejderkorps og består af 12 korpsledelsesmedlemmer, herunder 2 spejderchefer.

Tilsammen sætter de retning for korpset og prioriterer, hvilket fokus det centrale DDS skal have. Det kan fx være, om der skal bruges ekstra ressourcer og energi på uddannelse og kurser – eller om det er tid til at revidere spejderidéen og spejdermetoden, som vi alle sammen arbejder efter. Det giver selvfølgelig mange spændende og intense diskussioner.

Arbejdet består i at skabe de overordnede rammer for det arbejde, der sker, og sætte nye initiativer i gang – initiativer der kan være en hjælp til at udvikle

8

spejderarbejdet i hver enkelt gruppe og for den enkelte spejder. Korpsledelsen skal derfor også være synlig og kunne repræsentere en fælles retning og udvikling for spejderarbejdet.

Initiativerne kunne være arbejdet med adventurespejd, både i form af ekstra fokus på de store løb og konkrete aktiviteter til både mindre og større spejdere. Eller det kunne være revision af Vores Sangbog eller arbejdet med en ny uniform.

Det behøver dog ikke kun at være initiativer, som udelukkende retter sig mod spejdere, som NØRD Camp er et eksempel på. Arbejdet med at vise det fælles spejderarbejde udadtil er også en vigtig

N R .

3

2 011

Du kan se mere til den enkelte kandidat og hvad de brænder for på dds.dk og facebook.dk/spejder

brik. Og så består Korpsledelsens job også i mere direkte at repræsentere Det Danske Spejderkorps udadtil i samarbejdet med andre spejderkorps og organisationer. Her er Spejdernes Lejr 2012 ikke overraskende en af de helt store ting.

Valg til korpsledelsen Nu er det snart tid til at vælge en ny Korpsledelse.

Valget til Korpsledelsen foregår hvert andet år på Korpsrådsmødet, hvor alle pladser er på valg – den næste gang, det sker, er på Korpsrådsmødet i november. Hver gruppe og hver division kan stille to repræsentanter til Korpsrådsmødet, og det er disse, der er med til at vælge den kommende Korpsledelse.

Valget er en del af den demokratiske tradition, vi har i Det Danske Spejderkorps, og er en essentiel mulighed for at få indflydelse på, hvilken retning korpset skal bevæge sig i, og hvordan fokus og økonomi i det centrale DDS skal prioriteres. Hvem tænker du er de helt rette til at lede Det Danske Spejderkorps, sætte de rette initiativer i gang og repræsentere os alle sammen både indadtil og udadtil?

Det er tid til valg af ny ledelse af Det Danske Spejderkorps.

Det sker i november til Korpsrådsmødet. I artiklen kan du blive lidt klogere på hvad det egentlig er, at Korpsledelsen laver.

9

B R O E N

M A G A S I N

Verdensjamboreen i Sverige var en succes. Et rekordstort antal deltagere oplevede en fantastisk stemning, fine statsbesøg og vartegn, der satte nye standarder for pioner-projekter.

BROEN tog en rundtur til nogle af de mange danske kræfter, der gjorde Verdensjamboreen 2011 værd at skrive hjem om.

Verdensjamboreen var fyldt med fede aktiviteter, kæmpe vartegn og over 40.000 spejdere fra hele verden. Spejdere fra Det Danske Spejderkorps hjalp til med at organisere og bygge den kæmpe lejr op. De lavede bl.a. et tivoli med karruseller og pariserhjul af tunge, svenske rafter.

10

N R .

3

2 011

Simply scouting og storskala logistik i Skåne

Alene indgangsportalen lavet af syv kilometer reb var imponerende. Bag den og de andre store bygningsværker på pladsen stod et dansk 'high performance'-team på 60 mand udsprunget af Solaris med formand Christian 'Melle' Melchiorsen i spidsen: ”Vi havde håndplukket en specialstyrke til at tegne og bygge de omkring 40 bygningsværker på pladsen, herunder et hovedvartegn i form af et 40 meter højt raftetårn, der kunne ses fra alle dele af lejren, kongestolen til den svenske konge skåret ud af én stamme, og et tivoli bygget udelukkende af rafter,” fortæller Christian Melchiorsen, der gerne så sig selv og sit team fortsætte arbejdet på Verdensjamboreen i Japan om fire år – med nye udfordringer i bambus.

De ambitiøse bygningsværker, hvis tegninger lå klar et halvt år før den egentlige lejr, og som det tog 60 mand 14 dages fuldtidsarbejde at sætte op, siger noget om, hvad der lægges af kræfter i en Verdensjamboree. ”Vi har tegnet og regnet på, hvordan flere tons rafter bevæger sig, når det blæser femten meter i sekundet, og i det hele taget har vi tænkt sikkerhed hele vejen rundt,” fortæller Christian Melchiorsen.

Men den skandinaviske sommer gav teamet fra Solaris nogle helt særlige udfordringer: ”Vådt tømmer er ekstra tungt, og i forvejen vejer stammerne af svensk træ så godt til, at ti mand ikke kunne løfte en enkelt stamme. Vi måtte derfor leje en del maskiner ind,” husker Christian Melchiorsen, der stod i spidsen for pionérteamet.

På et tidspunkt var lynnedslagene så tæt på teamet, at de måtte hoppe ned fra de fire kraner, de opererede i, ”for ellers havde vi nemt ristet tyve mand”, som Christian Melchiorsen udtrykker det.

For ham og de andre Solaris-folk var det en stor glæde at se spejderne på Jamboreen samles i store grupper foran vartegnene for at få taget fællesbilleder en masse. En glæde, de folk, der udfører det mindre synlige arbejde såsom at lægge ledninger i jorden eller rejse toiletter, ikke får på samme måde. Det bekræfter Michael Graae fra Frederiksberg, der stod som leder af et handyman-team på Jamboreen 2011. Fra sin plads i en skurvogn uden for selve lejrpladsen sad han i atten timers vagter og styrede forskellige teams af vand, el, kommunikation og et hold, der slet og ret hed 'fix', og som i løbet af ingen tid kunne bakse et bord sammen eller reparere et telt. Det var dog mere latrinære problemer, der fyldte mest denne sommer i Skåne. ”Normalt fylder det med mad meget på sommerlejrene, her var det ubestridt manglen på toiletpapir, der løb med sejren som det mest indrapporterede problem,” fortæller Michael Graae, der registrerede alle hændelser i en database, så man efterfølgende kan samle op og lære af forløbet. Ud af i alt 400 hændelser, handlede de 200 af dem om toiletforholdene, er hans konklusion. Et af problemerne kan som så meget andet i verden – og på Jamboreen - henvises til kulturforskelle.

Tekst Jannie Schjødt Kold foto Rasmus Rahbek, worldscoutjamboree.se

De kom i busser, med faldskærme og – hvis man tager et hold ugandiske spejdere med – på cykel.

Verdensjamboreen, der afholdes hvert fjerde år og populært kaldes for 'spejdernes olympiade', fandt i sommeren 2011 sted på en mark udenfor Kristianstad i Sverige. Over 40.000 spejdere fra 146 lande deltog og slog dermed rekord for antal deltagere. Og alle sejl eller rettere knob var sat til, for at netop denne Verdensjamboree skulle gå over i historien.

”Danskerne tørrer hænderne efter toiletbesøg og smider papiret ud, men svenskerne – ja de lufttørrer deres hænder – og havde derfor ikke indkøbt nok papir til at tørre hænder i.”

Resultatet blev, at folk tog papir fra de andre vogne, og at driftholdet til sidst måtte støvsuge Skåne for toiletpapir og fylde op om natten. Skønt meget ikke gik som planlagt, så var Michael Graae tilfreds med driften og med de unges pligtopfyldenhed. ”De fleste mødte op til deres vagter. Om de så hed Greg og kom fra Australien eller António og var fra Brasilien. Kun toilet- og affaldsvagterne blev væk efter deres første vagt – og det er så en af de ting, vi har lært til en en anden gang: De vagter skal fordeles på alle, sådan at man eksempelvis for at få et friendshipduelighedsbevis skal tage en toiletvagt først,” siger han.

11

B R O E N

M A G A S I N

På niveauet over driften sad lejrledelsen af Jamboreen (JET=Jamboree Executive Team) og havde deres særlige, sjove og lærerige udfordringer.

Planlægningsledelsen bestod af ni personer, der i fire år har været i gang med at planlægge og organisere.

En af dem var danske Claus Rantzau. ”Vi organiserede os rent ledelsesmæssigt sådan, at vi var ni i planlægningsfasen, som så indsupplerede yderligere ni personer, da vi gik i 'udførelsesmode' to-tre uger inden Jamboreen,” forklarer Claus Rantzau.

Den organisering og arbejdet i tre skiftehold gjorde, at lejrledelsen reelt var operativ 24 timer i døgnet i 20 dage. En del af opgaverne for lejrledelsen handlede om at identificere, hvorvidt eksempelvis problemerne med toiletterne var noget, lejrledelsen skulle tage sig af, eller om der var et serviceniveau et andet sted, der var gearet til at håndtere problematikken. Det var en meget decentral og skandinavisk model – som de nok ikke vil følge i Japan om fire år, vurderer Claus Rantzau.

En af de ting, der udfordrede lejrledelsen var logistikken omkring konceptet 'camp in camp'. Den del af Jamboreen, hvor alle patruljer kommer ud og udfører spejderaktiviteter med en svensk trup uden for lejren et døgn. ”Et døgn før vi fyldte de første fire busser med cirka 7.000 spejdere, gik det op for os, at ikke alle lande havde taget det med registrering af hvem, der er i hvilke patruljer, lige alvorligt. Så vi stod med nogle amerikanske spejdere, vi ikke ville vide, hvor røg hen. Det betød, at vi ikke ville kunne finde dem igen, i tilfælde af de skulle blive kaldt hjem, eller vide helt nøjagtig hvem, der var i hvilken bus i tilfælde af et trafikuheld.”

I et døgn arbejdede ledelsen derfor intensivt med problemet og gik endda så vidt som til at indkøbe håndscannere, så man ville kunne scanne folk inden de steg om bord i bussen. Men det endte med et

12

manuelt backup system – i form af den gode gamle model med håndskrevne lister og overstregede navne.

Det fungerede. ”Da de så endelig er kommet afsted, er der én, der ringer fra en 'camp in camp' og siger, at en spejder har fundet en granat. Så går det ellers slag i slag med bombevogn og det hele. Ud på natten viser det sig at være en gammel øvelsesgranat fra 1946,” fortæller Claus Rantzau.

Hverken logistikhelvedet eller gamle granater generede dog 16-årige Mathildes oplevelse og ophold. Hun er til daglig spejder i Lyngby og fortalte inden sommerferien til BROEN, hvad hun glædede sig mest til: At se hvor forskellige spejderne fra hele verden er, og om der virkelig er nogen, der kommer med rullekufferte ”Det var der! Der var en mangfoldighed uden lige.

Bortset fra de japanske spejdere, der var ens helt ud i frisuren, og stod ret som kloner, når deres ledere fløjtede,” fortæller Mathilde, der fik æren af at bære det danske flag ved åbningsceremonien. ”Vi skulle øve i to timer. Det var godt nok kedeligt, og det regnede. Men da vi gik ned af en form for rød løber, og der var mennesker og kameraer overalt, og et så stærkt blitzlys, at jeg næsten ikke kunne se noget, da var jeg bare så glad,” husker hun.

I Mathildes danske lejr, kaldet Hakkebakkeskoven, kunne man flette julehjerter og prøve at sige nogle ting på dansk. Det var et populært sted at opholde sig. For at få et af de nordiske mærker skulle man lege med de danske spejdere. ”Det var vildt sjovt, for vi lærte en masse nye lege, der spredte sig rundt på lejren, og jeg fik gjort op med nogle af mine fordomme om franskmændene eksempelvis, og jeg mødt de mest fredelige mennesker fra lande, der fører krig,” fortæller Mathilde, der ikke synes, aktiviteterne som sådan var det største, snarere hele stemningen og oplevelsen af at være på Verdensjamboreen. For flere af de internationale

N R .

spejdere var 'The Quest' en populær aktivitet. Et hold fra Odense med blandt andre den danske spejder Nanna Jensen i spidsen havde brugt uendeligt mange dage og timer på at bygge en meget gennemført vikingeby, et middelaldersite, en gigantisk forhindringsbane og en enorm labyrint med vægge af fibertex så høje, at man ikke kunne se over dem. ”Af samme årsag havde vi bygget to tårne, så vi kunne holde øje med, at deltagerne kom ud igen,” fortæller Nanna Jensen, der var mest imponeret over, at det lykkedes at få mellem 3000 og 4000 spejdere igennem de fire dele af aktiviteten hver dag, uden at der opstod hverken prop eller panik. En af årsagerne til, at 'The Quest' blev så populær, er måske den, at de fleste spejdere synes, det er sjovere at løbe rundt i en labyrint eller løse outdoor-udfordringer, end det er at sidde og tale om verdensfred. ”Det var i hvert fald godt, at man kunne gøre begge dele,” siger Nanna Jensen selv.

For alle de involverede gælder, at forberedelserne fyldt meget, selve lejren var intens, og det at komme hjem en tom fornemmelse. ”Det var topsyret at sidde i bussen og vide, at om to dage skal jeg i skole,” husker Mathilde Det har overrasket hende, at hun faktisk synes, tilværelsen derhjemme – på trods af rindende vand og andre luksuriøsiterter, er mere besværlig end livet på lejren, hvor du slipper for at organisere og planlægge alting, er til stede i nuet og kan gå til alting. Den oplevelse prøvede hun at fortælle sine klassekammerater om, da hun startede i skole efter sommerferie, men det var lidt op ad bakke: ”Jeg er den eneste spejder i klassen, så uanset hvor ivrigt jeg fortæller om Jamboreen, tror jeg ikke rigtigt, de andre forstår det,” siger Mathilde.

3

2 011

Skolekammeraterne har i stedet brugt sommeren på træne deres sport eller være på ferierejse. ”De har ikke fået en international oplevelse, som jeg har,” forklarer Mathilde, da Broen fanger hende i frokostpausen mellem historie og engelsk. ”Men det er jo bare synd for dem.”

Sagt om Jamboreen: ”Vi vil fortsætte med at bekræfte og fremme de unges engagement i samfundet. At unge mennesker involverer sig politisk eller på anden måde, er nødvendigt, for at vores demokratier kan fungere.

Derfor besøger vi i dag spejderlejren World Scout Jamboree uden for Kristianstad i Sverige. Her har næsten 40.000 spejdere fra forskellige kulturer, religioner og lande gennem de sidste to uger udvekslet erfaringer og oplevelser. Det er et stærkt vidnesbyrd om styrken af de unges engagement.”

Den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, den finske statsminister Jyrki Katainen og den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen 6. august 2011 i et indlæg i Politiken.

Det bedste ved Jamboree 2011: ”At se spejderne samles og tage fællesbilleder foran de vartegn, vi i 14 dage havde knoklet med at bygge.”

Christian Melchiorsen, bestyrelsesformand i Solaris, der stod for opførelsen af alle vartegn på sitet. ”Min egen datter på 16 deltog i lejren, og både fra hende og fra andre har jeg hørt, at det var den fedeste spejder-oplevelse i deres liv. Det er den ultimative feedback for mig.”

Claus Rantzau, sad i lejrledelsen på Jamboree 2011 ”Det fedeste var at bo på lejren. At sige 'her bor jeg' og så bare gå ud i lejrverden derfra og opleve en masse ting hver dag. En stor udveksling af oplevelser simpelthen.”

Mathilde Hillerup Kristensen, 16 år, deltager på Jamboree 2011

13

B R O E N

M A G A S I N

Forberedelserne til den første tværkorpslige, landsdækkende spejderlejr i Danmark er i fuld gang. Med 35.000 forventede deltagere bliver Spejdernes Lejr 2012 lige så stor som værtsbyen Holstebro. Lejrledelsen lægger op til, at man laver aktiviteter med sine lokale spejdergrupper forud for lejren.

Tekst Siv Steffensen FOTO Copyright KFUM-Spejderne og fotograf Jakob Vibe

Nyt fra Spejdernes Le En stor spejder-by Med forventede 35.000 deltagere bliver Spejdernes Lejr 2012 lige så stor som ”nabobyen” Holstebro, der er værtsby for den første tværkorpslige, landsdækkende spejderlejr i Danmark. Og ligesom Holstebro bliver Spejdernes Lejr 2012 også opdelt i bydele og kvarterer.

Tanken bag opdelingen er at gøre lejren overskuelig og tryg for både små og store spejdere. Basen bliver gruppens lejrplads hjemme i kvarteret. Her bor man sammen med andre grupper fra spejderkorpsene i den kommune, man kommer fra. Dermed er det skolekammerater eller andre kendte ansigter, man er omgivet af, når man er hjemme på gruppens lejrplads eller færdes på gaderne i det lokale kvarter. Og når lejren er slut, er håbet, at samarbejdet mellem spejdergrupperne i en kommune kan fortsætte og styrke det samlede lokale spejderarbejde, også længe efter Spejdernes Lejr 2012.

Allerede nu i efteråret skal det lokale samarbejde i kvartererne i gang. Når man skal bo sammen, må man også lære hinanden at kende og finde ud af fælles leveregler og initiativer. Derfor bliver der inviteret til møder for hvert enkelt kvarter i løbet af september og oktober. Her sættes kvarters-planlægningen i gang, og

det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan planlægge og gennemføre i fællesskab i kvarteret. Det kan være alt fra weekendture før lejren næste sommer til et lejr-bygningsværk, der aldrig er set før, eller en fælles boldbane med turneringer i kvarteret under lejren.

En åben lejr Navnet er Spejdernes Lejr 2012, men lejren er åben for alle grupper af børn, unge og ledere, som har lyst til at være med. Det kan være en FDF-kreds, en fritidsklub, et fodboldhold eller andre, som har mod på lejrlivet.

Kender I nogen, som kunne have lyst til at deltage på lejren, så hjælp dem med oplysninger. Tilmelding vil foregå på samme måde som for spejdergrupper, og man vil komme til at bo i samme kvarter som spejdere fra ens egen kommune.

Job man kan lære af Der skal bruges rigtigt mange frivillige for at gennemføre så stor en lejr som Spejdernes Lejr 2012. Men hvis man melder sig til en opgave, får man samtidig mulighed for at lære nyt og prøve kræfter med noget, man ikke tidligere har prøvet.

Lejren skal have egen avis med journalister, fotografer og layoutere. Der skal være videoproduktion og net-

14

N R .

3

2 011

LIDT TAL OG MÆNGDER En stor del af lejr-deltagerne ankommer i busser. På ankomstdagen vil der ankomme en bus i minuttet 11 timer i træk.

Lejrområdet er på cirka 250 hektar. Det svarer til 325 fodboldbaner – eller 250.000 parkeringsbåse af gennemsnits-størrelse.

ejr

Der er tilsammen mere end 1200 spejdergrupper i de fem spejderkorps, som arrangerer lejren.

nyheder, og de mange mediejob er der allerede nu stillingsopslag til på www.2012.spejderne.dk. Der skal findes folk til funktionerne allerede i efteråret, fordi der arrangeres et par kursusweekender for dem, der skal arbejde med lejrens medier.

Der bliver også andre lejr-job, som forudsætter, at man kommer på kursus eller til orienteringsmøder, før man går i gang med opgaven. Men der bliver endnu flere arbejdsopgaver, hvor man blot kan tilmelde sig og tage en eller flere vagter uden krav om specielle forkundskaber. Alle lejr-jobbene vil blive annonceret på www.2012.spejderne.dk.

En ide kunne være at invitere forældre med på lejr og opfordre dem til at tage en stor eller lille arbejdsopgave.

Der bliver en særlig flexlejr, hvor de kan bo i telt eller campingvogn og opleve stemningen af Danmarks største spejderlejr, tæt på deres børn, men samtidig lidt på afstand på lejrområdet.

Forventningerne er tårnhøje til Spejdernes Lejr, der ser ud til at blive næsten lige så stor som sommerens Verdensjamboree i Sverige.

Fakta om lejren Spejdernes Lejr 2012 foregår 21.-29. juli 2012 i Holstebro. Det koster 1775 kroner at deltage i hele lejrperioden, og der vil kunne søges kommunal refusion af en lejrpladsleje på cirka 525 kroner. Man kan også deltage med færre overnatninger til en reduceret pris.

Uanset om man deltager på fuld tid eller deltid, er der mulighed for at benytte lejrens transport-ordning for deltagerne.

Lejren arrangeres af fem spejderkorps: De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne. Men både danske og udenlandske spejdere, FDF’ere og andre grupper af børn og unge kan deltage på lejren, og det samme kan forældre, søskende, tidligere spejdere og alle andre, der har lyst til at opleve en spejderlejr med måske 35.000 deltagere.

Tilmelding til Spejdernes Lejr 2012 foregår i to dele: En forhåndstilmelding i november 2011 og en endelig tilmelding i foråret 2012. Derudover skal man tilmelde sig de planlagte aktiviteter, man ønsker at deltage i.

Der kan findes information om lejren på www.2012. spejderne.dk - eller Facebook.com/spejderneslejr2012.

15

B R O E N

M A G A S I N

I august måned modtager ca. 100 SFO’er friluftsaktiviteter, som Det Danske Spejderkorps har udviklet til kampagnen Move It – Natur’ligvis. Kampagnen henvender sig til børn i SFO’erne for at få dem til at bevæge sig mere.

Spejdere er eksperter i spændende og sjove friluftsaktiviteter, og som spejdergruppe har I også mulighed for at kontakte en af de 100 SFO’er, der har meldt sig til kampagnen Move It – Natur’ligvis, og invitere børnene på aktiviteter.

16

N R .

Aktiviteterne fra Det Danske Spejderkorps er lege som f.eks. naturdomino, pløk, ståtrold, orienteringsløb og en gåtur, og ud over en særlig fantasiramme med udgangspunkt i den nordiske mytologi er der også tænkt i værdierne Kammeratskab, Ansvar, Sjov og Udfordrende. Sammen med det første sæt materialer får pædagogerne en introduktion til værdierne og fantasirammen.

Arbejdsgruppen fortæller, ”det har været rigtig sjovt at udvikle aktiviteterne til SFO’erne. Vi har tænkt meget over, hvilke aktiviteter, der er sjove og forholdsvis enkle at gå til, og så har vi også forsøgt at have fokus på, hvordan aktiviteterne evt. vil adskille sig fra aktiviteter fra de andre organisationer. Vi har valgt at sætte alle aktiviteterne ind i den nordiske mytologi, da det at arbejde med en fantasiramme er noget særligt fra spejderverdenen. Vi håber jo så også, at børnene vil se frem til de næste historier fra mytologien.”

Samarbejdsmuligheder for spejdergrupperne For spejdergrupperne giver samarbejdet med kampagnen mulighed for, at I kan vise børnene i SFO’en, hvad det er, I laver som spejdere. Der er nemlig mulighed for, at I kontakter en af de tilmeldte SFO’ere og inviterer på aktiviteter. Det kan f.eks. være nogle sjove, udfordrende aktiviteter, som kræver lidt

mere end det, én af pædagogerne har mulighed for at sætte i gang, når hun/han skal aktivere rigtig mange børn på én gang.

Har I lyst til at indgå i et lokalt samarbejde, så kan projektkonsulent Bie Andersen samt Kampagnen Move it - Natur'ligvis hjælpe med at knytte kontakt til de rette personer. Det betyder, at hvis du og din gruppe vil invitere børnene fra den lokale SFO på nogle friluftsoplevelser, så er der næsten 100 SFO'ere, der har interesse i at blive inspireret til at lave nogle nye, sjove aktiviteter. Send en mail til Bie Andersen på ba@ dds.dk, hvis du er interesseret.

2 011

Tekst Bie Andersen foto Mads Høgstedt Danquah, Ida Høgstedt Danquah, Rasmus Rahbek

I dette skoleår er der et særligt fokus på friluftsaktiviteter. Det Danske Spejderkorps og Orienteringsforbundet har derfor udviklet fire sæt med aktiviteter, som bliver sendt ud til de ca. 100 SFO’er, der er med i kampagnen Move It – Natur’ligvis.

3

FAKTA Videncenter Kosmos står bag kampagnen Move It – Natur’ligvis, som henvender sig til børn i SFOerne.

Knap 100 SFO’ere er tilmeldt kampagnen Arbejdsgruppen bag aktiviteterne fra Det Danske Spejderkorps bestod af Ida Høgstedt Danquah og Bie Andersen Find aktiviteterne på http://dds.dk/aktiviteter/move-it-naturligvis

Links: Videncenter Kosmos http://www.vicekosmos.dk/ Move It – Natur’ligvis http://moveitkids.dk/ Nyhed på dds.dk: http://dds.dk/nyheder/2011/04/2/ spejderne-laver-friluftsaktiviteter-i-sfoerne

17

B R O E N

M A G A S I N

Tekst Christiane S. Myrup & Charlotte D. Robertsen foto Rasmus Rahbek

Et kæmpe projekt. Et endnu større eventyr. I sommeren 2011 var vi tre spejdergrupper fra Birkerød på Nordsjælland, der tog på to ugers gruppesommerlejr ved Diskobugten på Grønlands Vestkyst. Hejk under den lave midnatssol i vild og uberørt natur, sejlads mellem strandede isbjerge på isfjorden Kangia og et spændende og lærerigt møde med den grønlandske befolkning, var blot noget af det, vores spejdere oplevede.

18

Forberedelse og fundraising Ideen om at tage til Grønland var opstået for fire år siden til Birkerød Bjørne-klanens 50 års jubilæum, og vi skulle ordne en masse forarbejde, inden drømmen kunne realiseres. Transport, ophold og indhold skulle der tages hånd om, spejderne skulle inddrages i planlægningen - og så skulle økonomien selvfølgelig gå op.

for at tjene penge ind til grupperne, og det havde givet os et rigtigt stærkt økonomisk udgangspunkt. I alt lykkedes det os at fundraise hele 350.000 kroner!

At tage 86 spejdere med på sommerlejr på Grønlands vestkyst er desværre ikke noget, man kan dække med kagesalg alene, så vi måtte søge penge fra diverse fonde. Bidrag fra Nordbuk, Aktive Unge (EU), Nordea, NunaFonden, Herluf Krog-Meyer og DDS var stærkt medvirkende til at muliggøre, at alle spejdere kunne komme af sted uden alt for store udlæg. Dertil kom, at klanspejderne hvert år arbejder på Roskilde Festival

Isbjerge, lærerige lege og hejk under midnatssolen Allerede i lufthavnen i Ilulissat (Jakobshavn) mærkede vi, at det var nogle helt andre omgivelser, vi befandt os i, på trods af at vi stadig kunne se mange danske kendetegn. Vi kunne slet ikke vente med at se noget af naturen, så allerede den første aften gik vi en tur ud til isfjorden, Kangia. Det var et fantastisk syn, der mødte os, og vi blev alle overvældede. De største isbjerge i

Som forberedelse på turen arbejdede spejderne med både klima og grønlandsk kultur. Og desto tættere vi kom på afrejsedagen, blev forventningerne til turen, kulturmødet og naturen højere.

N R .

3

2 011

fjorden kan være flere hundrede meter i diameter og op til en kilometer i højden, hvor op til 150 m kan stikke op over vandoverfladen. En af de følgende dage var vi på sejlads ved isfjordens munding, hvor de kæmpestore isbjerge strander og brækker op i mindre dele. Vi kom helt tæt på, og der var ingen af os, der tvivlede på, hvorfor isfjorden i 2004 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Sommerlejren skulle ikke kun dreje sig om den spektakulære natur, men også inddrage spejderne i den grønlandske kultur. Derfor havde vi under planlægningen af turen taget kontakt til en skolelærer i Ilulissat, og et projekt blev bygget op omkring ”læring gennem leg” hos grønlandske børn. Skolelæreren

19

B R O E N

M A G A S I N

stod for kontakten til børnene, og de danske spejdere havde udviklet et legekatalog, der bestod af lærerige lege til børn i aldersgruppen 7-16. Det blev oversat til grønlandsk, så det kunne bruges til videre udvikling i Ilulissat.

For at udforske den grønlandske natur tog vi 5 dage på hejk. Da der om sommeren er midnatssol i Ilulissat, valgte vi i klanen at forlænge hvert døgn med 3 timer, så vi endte med at gå om natten. Egentlig var det ikke så mærkeligt at ændre på døgnet, fordi solen aldrig gik ned, så man kunne nemt holde energien, og man mistede tidsfornemmelsen. Vi blev mødt af en storslået natur med både frodige græsområder, klipper, bjergsøer og selvfølgelig isfjorden. Ved isfjordens bund 60 km ude i horisonten kunne vi skimte indlandsisen.

20

Om aftenen kunne vi slå lejr i selskab med masser af myg, og falde i søvn i teltet til lyden af et vandfald.

Terrænet kunne til tider være udfordrende at gå i, da der både var stenskred, sne, og sumpede områder, der skulle krydses. Vi tog udfordringen op og hjalp hinanden, når der var brug for det, og vendte tilbage til Ilulissat som en stærkere gruppe med fornyet energi.

Et spændende møde med den grønlandske kultur Energien blev brugt til de følgende dages aktiviteter med de grønlandske børn. Det var både spændende for os spejdere og børnene at arbejde med leg som læringsform. Der var mange børn allerede fra den første dag, og de fik hurtigt hevet deres venner med.

Legene bragte både smil og tanker til overvejelse.

Undervejs evaluerede børnene deres oplevelser af legene, og vi evaluerede vores egen indsats. Mange

N R .

3

2 011

Ud over at udforske isbjerge på nært hold og tage på fem dages hejk under den grønlandske midnatssol, oplevede spejderne fra Birkerød også den grønlandske kultur. Spejderne havde på forhånd organiseret forskellige lege, som de legede med de grønlandske børn i Ilulissat, og kom selv på besøg hos grønlandske familier.

af børnene fortalte, at de havde lært noget om at udfolde sig selv og være mere åbne over for nye ting. Oplevelsen med de grønlandske børn har givet os spejdere nye input om at videregive læring og kommunikere. Den sidste dag holdt vi en afslutning på legedagene. Her var en masse forskellige aktiviteter og et fælles lejrbål som afsked.

Efter 2 ugers oplevelser var det blevet tid til at vende snuden hjemad. I Kangerlussuaq var vi dog lige en tur forbi indlandsisen, før vi satte os i flyet til Danmark.

Turen har givet et fornyet sammenhold i klanen og mellem de to grupper samt en masse ny viden, vi kan bruge i spejderarbejdet herhjemme.

Undervejs på turen blev flere spejdere inviteret hjem til en grønlandsk familie, hvor de kunne lære mere om kulturen. Nogle familier inviterede til fodring af deres slædehunde og en fortælling om grønlandske traditioner. Andre inviterede til middag med grønlandske specialiteter såsom fugl i sæl, hvalspæk og diverse fisk. Snakken gik over bordet, og der var tid til at fordybe sig i livet på Grønland.

21

B R O E N

M A G A S I N

Gave til miniledere

Over sommeren har miniledere fra hele landet delt deres gode minimøder og forløb. Det får du nu gavn af.

På dds.dk/aktiviteter kan du som minileder nu finde en god gave til at få gang i jeres minimøder. Her ligger der færdigpakkede miniforløb, der får dig godt i gang med at planlægge spejdermøder til det næste halve år.

Målet er, at det skal være nemt at være leder.

22

Du finder: ■ Færdige møder lige til at bruge ■ Spændende aktiviteter og oplevelser ■ Velbeskrevne mødeforløb ■ Tips til mødets rammer ■ Eksempler på indbydelser, halvårsprogrammer og sedler ■ Gode læringsfif, så du ved lidt mere om minispejderen ■ Spørgsmål der udvikler dig som leder ■ Spørgsmål der udvikler dine spejdere Målgruppen for gaven er den nye minileder, men lur os om ikke mikrolederen, juniorlederen og mere erfarne ledere også kan bruge gaven.

N R .

3

2 011

Der er masser af inspiration at hente på dds.dk/ aktiviteter. Nu kan du også finde færdigpakkede minimøder, der både sørger for leg og læring til dine minier.

Følg med på aktiviteter, der kommer til at ske rigtig meget for alle grene fremover.

I Hovedudvalget Program ser vi frem til, at mange flere vil dele deres gode erfaringer og forløb. Det er det, der har gjort de færdigpakkede minimøder til en realitet.

Det vil ske på Åben bevægelse, som du kan læse mere om et andet sted i bladet.

Tekst DDS Program foto Mads Høgstedt Danquah

Har du i øvrigt set, at spejderlex, mærkeforløb, tips til gode møder og andre aktivitetsmaterialer også er blevet lagt op på dds.dk/aktiviteter.

23

B R O E N

M A G A S I N

Lad Hviderusland møde Danmark i 2012 Tekst og foto: Belarus-2012 Udvalget

Har jeres gruppe mod på at tage et par pigespejdere fra Hviderusland med på Spejdernes Lejr 2012 og vise dem godt spejderarbejde og selv få nye input? Så kontakt Belarus 2012-udvalget.

24

N R .

3

2 011

Mødelokaler på de lokale skoler.

Socialt hjælpearbejde i lokalsamfundet.

Hverdagssysler og en sjælden gang lejrtur. Men også en vilje til forandring.

Dét er spejderhverdagen for de hviderussiske pigespejdere. Nu vil de lære mere med jeres hjælp.

Den første indskydelse og mest iøjenfaldende forskel mellem de hviderussiske pigespejdere og danske spejdere, når man spøger Rikke Molin – divisionschef i Kong Knud Division, arrangør af Apokalypseløbet og spejder med stort S. Af to omgange har hun været i Hviderusland for først at deltage i et forum om frivilligt arbejde og anden gang for at skabe opmærksomhed om Spejdernes Lejr 2012. ”Den måde, de arbejder på, er meget anderledes end herhjemme. De har ikke rafter i deres hverdag, som vi har. Deres spejderlokale er et lokale på en skole, som de deler med andre, så det er sjældent spejderpræget.

De hjælper meget i lokalsamfundet – i det hele taget minder det meget om den måde, som vi var pigespejdere i 1950’erne”, fortæller Rikke Molin.

Tekst & FOTO Belarus-2012 Udvalget

”De går ikke i uniform på gaden. De fleste har slet ikke en uniform, og det er mest de ældste spejdere, som har en uniform. Dog har de alle et tørklæde, men ikke uniform”.

På den seneste tur blev der vist billeder fra spejderarbejdet i Danmark, og det var noget, som fangede de hviderussiske pigespejdere. Men et er billeder - noget andet er virkeligheden.

FAKTA ■ De deltagende spejdere vil kunne tale engelsk.

■ De er vant til at deltage i lejre – men har næppe prøvet noget som Spejdernes Lejr.

■ Er trops- og seniorspejdere.

■ Er villige til at lære nyt og indgå i jeres gruppe på samme vilkår som de andre spejdere.

Virkeligheden er blandt andet vores store, fælles lejr i 2012. Den lejr vil vi rigtig gerne dele med de hviderussiske pigespejdere og samtidig give danske spejdere mulighed for at lære fra sig og få nye input.

Derfor: Tag et par pigespejdere fra Hviderusland med på jeres 2012-lejr. Vis dem spejderarbejdet i vesten, og lær selv noget om det ellers lukkede Hviderusland.

Midlerne er små i Hviderusland, så de danske spejdere skal være med til at skaffe pengene til de hviderussiske spejderes tur herover, bo sammen med dem på 2012 lejren, og hvis de har lyst til det, give mulighed for ’home hospitality’ efter lejren – hvilket er helt op til grupperne selv.

Al kommunikation og det praktiske arbejde med at få de hviderussiske spejdere hertil, kan I få hjælp med hos Belarus-2012 Udvalget.

Ring, skriv eller send et røgsignal til os, hvis I som gruppe har spørgsmål eller vil høre mere, det er helt uforpligtende og det skader aldrig at spørge.

Kontakt: spejdjo@hotmail.com så svarer vi fluks på spørgsmål.

25

B R O E N

M A G A S I N

Korinth Efterskole er en efterskole med tilknytning til Det Danske Spejderkorps. Skolen har fokus på friluftsliv, fællesskab og personlig udvikling. Som elev på Korinth Efterskole er man garanteret både oplevelser og venner, der varer for livet.

BELIGGENHED OG HISTORIE Skolen ligger i Korinth nær Faaborg. Her er der nem adgang til den helt vidunderlige natur på Sydfyn - til skov, sø, strand og det Sydfynske Øhav.

Skolen har eksisteret som efterskole siden 1987. Forinden da var skolen en husholdningsskole. I alle årene har skolen haft tilknytning til Det Danske Spejderkorps.

Korpset har i dag to pladser i skolens bestyrelse.

26

N R .

Jeg startede som forstander på Korinth Efterskole mandag d. 25. april. Jeg havde set frem til denne dag med stor spænding. Efter 17 års arbejde i en hel anden verden som afdelingsleder på en kommunal ungdomsskole i Esbjerg, skulle jeg starte på en efterskole – endda en spejderefterskole. Hvordan ville det være?

Dagen sluttede med samling kl. 21:00. Programmet bød på mange forskellige aktiviteter: Canyoning - en disciplin, hvor man bevæger sig gennem en vandfyldt kløft. Vi går, svømmer, klatrer, springer. For at holde varmen er vi iført våddragter. Vandreture i bjergene. Bjerghejk med overnatning. Hydrospeed, hvor man med en avanceret korkplade, våddragt og svømmefødder svømmer ned ad floden. Bestigning af bjerget Pena Montanesa (ca. 2300 m). Rafting, hvor vi sejler ned ad floden i store gummibåde i den rivende strøm. Klippeklatring. Caving, hvor vi går, kryber eller kravler på alle fire i nogle dybe – og mørke – huler, kun oplyst af vores pandelamper. Man måtte vælge mellem aktiviteterne, da man ikke kunne nå dem alle. På den måde var der udfordringer, som passede til alle.

2 011

Tekst Frands Bruun foto Korinth Efterskole

Mine hænder griber hektisk efter et fast holdepunkt.

Jeg befinder mig på en klippekam, som er ca. 50 cm i bredden. Bagud, til venstre og til højre er der 160 meter ned – stejlt. Det er grænseoverskridende. Især når man ikke er vant til højden. ”Ro på, ro på”, siger jeg til mig selv. Mit åndredræt bliver mere roligt, og så klatrer jeg videre op ad klippekammen. Højere op, til udfordringer, der presser mig endnu mere end før. Hvad laver en 46-årig heroppe i en så uvant situation?

3

Korinth Efterskoles hjemmeside havde i den grad vakt min interesse. Linjefagene ”Friluftsliv”, ”Kok og Kokamok” og ”Psykologi og personlig udvikling” matchede det, jeg gerne ville have fokus på, og som jeg har haft fokus på i mit tidligere arbejde. Og så var det en efterskole med tilknytning til spejderbevægelsen.

En efterskole, hvor ”Learning by doing”, ”Lederskab”, ”Dannelse og demokrati” og det at udvikle unge menneskers selvstændighed og handlekraft har stor vægt. Det var en udfordring, jeg bare måtte tage op.

Efter to uger som forstander tog skolen på den årlige udlandsrejse. Dette år til Spanien.

Ankommet til området omkring Ainsa, der ligger midt i Pyrenæerne, måtte vi på vandring op til et spejdercenter ved navn Griebal. Her skulle vi de første dage bo under primitive vilkår.

I Pyrenæerne oplevede vi alle – både unge og lærere et utroligt udfordrende, hektisk og tæt program. Fra tidlig morgen til ud på aftenen var alle spændt hårdt for.

Efter dagens aktiviteter, sidst på eftermiddagen, skulle patruljerne handle ind, hjem i lejren og lave aftensmad.

27

B R O E N

M A G A S I N

På den årlige udlandsrejse er der garanteret grænseoverskridende oplevelser for både elever og lærere. Under sommerens tur til Spanien prøvede Korinth Efterskole kræfter med bl.a. riverrafting, bjergbestigning, klippeklatring og huleudforskning.

Hver gang vi formår at udfordre og overskride vore egne grænser, åbner der sig nye muligheder. Det er godt for en halvgammel mand som mig, og det er især godt for unge mennesker, der er på vej til at finde ud af, hvad de skal i tilværelsen. Det er noget af det, vi gerne vil give unge mulighed for på Korinth Efterskole.

At udfordre sig selv, overskride grænser og øge perspektivet på sine egne muligheder, samtidig med at man opnår en solid tro på sig selv og på fællesskabets muligheder.

OM SKOLENS UNDERVISNING Korinth Efterskole tilbyder 9. og 10. klasse til unge, som ønsker at tage folkeskolens prøver. Vort skoleår er opdelt i uger med almindelig undervisning og uger, hvor vi gør tingene på en anden måde. F.eks. en hel uge med sprog og aktiviteter, som giver viden om andre lande og træner sprog. En science-uge, hvor vi kun beskæftiger os med de naturvidenskabelige fag.

Herudover har vi undervisning i linjefagene ”Friluftsliv”, ”Kok og Kokamok” og ”Psykologi og personlig udvikling”. Endelig tilbyder vi en stribe valgfag som førstehjælp, dykkercertifikat, jagttegn m.m.

Der er rigtig meget konsekvenspædagogik i den måde, arbejde og undervisning er tilrettelagt på. Det giver gode muligheder for personlig udvikling og udvikling af ansvarsfølelsen over for fællesskabet. Det udvikler selvstændighed, lederskab og handlekraft.

28

Turen til Spanien forløb helt fantastisk! Det var en godt samarbejdet flok unge. Selvfølgelig løb vi også i problemer, men man imponeredes konstant af den organisation og disciplin, der prægede eleverne. Og ikke mindst det stærke fællesskab, der knytter eleverne sammen. Rejsen foregår i slutningen af skoleåret, og hvis man ser den som en praktisk prøve på det, de unge lærer på efterskolen, så kan jeg kun sige: De unge klarede den rigtig flot. De greb udfordringerne, og de bestod.

Efterskolerne udfordres også i disse år Forældrebetalingen stiger mærkbart for nogle forældre, og statens tilskud falder. Det betyder, at vi skal være skarpe og levere det bedste til de unge, som vælger at være elever hos os.

I efteråret 2011 starter vi derfor en visionsog målsætningsproces. Vi går i gang med et udviklingsarbejde, hvor vi med udgangspunkt i alt det, der virker godt, vil undersøge og præcisere, hvordan skolen skal udvikle sig i fremtiden. Det bliver en praktisk proces, hvor alle visioner udmøntes i konkrete målsætninger. Vi giver nemlig ikke meget for varm luft andre steder end i balloner.

N R .

3

2 011

BROEN E S L E N N A D UD 2011 , OR SENIORER F R E S R U K E D ENERGIGIVEN TYRELSESMEDLEMMER ES LEDERE OG B

DEN NEMME VEJ TIL VILDE KURSER dds.dk/uddannelsesmagasinet

Scan koden med din mobil og f책 adgang til en verden af uddannelse

B R O E N

M A G A S I N

Som Giv-et-år-spejder (GEÅ) har man en unik mulighed for at arbejde professionelt med spejder 38 timer om ugen. Her udvikler du dine kompetencer, lærer spejderbevægelsen at kende indefra, og så er det guf for din fremtidige karriere!

Er det nørdet at være Giv-et-år-spejder? JA, og det er fedt. Som Giv-et-år-spejder (GEÅ) arbejder man udelukkende med spejder, 38 timer om ugen. Man bliver hurtigt en del af arbejdspladsen og får egne projekter at arbejde med. Man udvikler kompetencer, man ikke har mulighed for at anskaffe andre steder, når man er ung og ufaglært, og det er guf for din fremtid!

Som GEÅ er du selv med til at forme din arbejdsdag og vælger selv, hvilke projekter du vil give dig i kast med. Desuden kan du være med at til støtte op om kollegaers projekter. Synes du, det lyder spændende, så skriv en mail til Mads Kolte-Olsen på mko@dds.dk, og du vil få besked, når der bliver afholdt samtaler igen til foråret 2012.

Anne Clausen, 23 år.

Forhenværende Giv-et-år-spejder i 2008-2009.

Hvorfor valgte du at blive GEÅ?

Jeg blev GEÅ, fordi jeg arbejdede med grafisk design på min højskole og godt kunne tænke mig at prøve at arbejde rigtigt med det. Desuden ville jeg gerne lave nogle ting, der blev brugt af andre, og jeg havde en masse ideer til, hvad man kunne lave af spændende opgaver i Det Danske Spejderkorps.

Hvad lavede du som GEÅ?

Jeg lavede mange forskellige ting, både layout-opgaver for de andre ansatte på kontoret og for frivillige, skrev mindre ting til SpejderSnus, fandt fotos til at lægge på hjemmesiden og lavede logoer til forskellige projekter. Så lavede jeg også video og var med til at starte video-redaktionen op.

Hvad var det fedeste ved at være GEÅ?

Det fedeste ved at være GEÅ var helt sikkert, at man kom til at arbejde rigtig tæt og seriøst sammen med en masse mennesker, og at alle folk var meget begejstrede for det, man lavede, og hjalp en videre med det, man havde svært ved. Det var også rigtig fedt at komme rundt til arrangementer og møder i alle afkroge af landet og lære en masse spejdere at kende.

30

N R .

3

2 011

Tekst Tina Andersen foto Rasmus Rahbek

Hvilke kompetencer fik du som GEÅ, og hvordan bruger du dem i dag?

Jeg lærte en masse af mine kollegaer inde på korpskontoret, og ikke mindst fandt jeg ud af, hvilke ting jeg brænder mest for. Det har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg skulle uddanne mig til. Jeg er også blevet rigtig god til at få ført mine ideer ud i livet, ikke mindst fordi jeg har lært rigtig mange mennesker at kende, som kan hjælpe mig.

blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at være med til at lave nogle aktiviteter på seniordøgnet. Siden da har jeg mere eller mindre været i gang med et eller andet seniorarbejde. Hele tiden har jeg dog følt, at det kunne blive lidt federe og lidt vildere, hvis man bare havde tiden til virkelig at fordybe sig i spejderarbejdet.

Da jeg så hørte om GEÅ stillingen på Korpsrådsmødet i 2009, var jeg ikke i tvivl. Så jeg søgte for at få muligheden for virkelig at kunne fordybe mig i spejderarbejdet.

Tina Andersen, 21 år.

Nuværende Giv-et-år-spejder i 2010-2011.

Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med som GEÅ?

Jeg er selvsagt interesseret i seniorarbejdet. Når man bliver senior kan det være rigtig svært at få noget virkeligt fedt ud af det, hvis man ikke lige kommer fra en gruppe med en stærk klan. Derfor synes jeg, det er en vigtig ting at lave endnu mere fedt seniorarbejde. Både fordi seniortiden har potentialet for at være den fedeste tid i ens spejderliv (siger min egen erfaring), men også fordi dem, der synes det er fedt at være senior i dag, er dem der bliver de nye friske ledere, de nye kursusarrangører osv. Jeg tror simpelthen på, at seniorarbejdet er et af de steder, hvor man kan flytte korpset som helhed mest. Derudover kunne jeg rigtig godt tænke mig at gøre det nemmere for lederne rundt omkring i landet at lave fede aktiviteter til de ugentlige spejdermøder og arbejde med den måde, vi som spejdere brander os selv.

Hvorfor valgte du at blive GEÅ?

Siden jeg læste om muligheden for at blive GEÅ i lejravisen på Blå Sommer 2009, har jeg været bidt af tanken om at blive GEÅ.

Idéen om at kunne give det tilbage, som det at være spejder har givet mig, var uden tvivl det største trækplaster. Desuden virkede det som et fedt tilbud og super kompetencegivende.

Hvad har du lavet som GEÅ?

Jeg har lavet rigtig mange forskellige ting, hovedsageligt projektarbejde. Blandt andet har jeg været inde over en stor del af samarbejdet mellem IBIS og Det Danske Spejderkorps. Jeg skrev artikler, stod for produktion af Spejderraketten, var med til styregruppemøder og stod for at få tilmeldt spejdergrupper.

Derudover har jeg været med til at arrangere Refleks, lavet en hel del artikler og været inde over nogle af de forskellige projekter der er i de forskellige udvalg og her på korpskontoret.

Hvad er det fedeste ved at være GEÅ?

Det fedeste er helt klart muligheden for at lære noget nyt, lære Det Danske Spejderkorps bedre at kende og få et kæmpe netværk. Jeg har mødt, snakket og arbejdet sammen med mange søde og rare mennesker og fået nogle kompetencer, jeg ikke ville kunne have fået andre steder.

Hvilke kompetencer har du fået, og hvordan har du tænkt dig at bruge dem fremover?

Jeg var så heldig at få et projektledelseskursus i min tid som GEÅ, og derudover har jeg bare lært en hulens masse af mine kolleger, der altid har været gode til at hjælpe, hvis der var brug for det. Jeg har uden tvivl tænkt mig at bruge de færdigheder og erfaringer, jeg har fået i løbet af året, til at stable endnu flere fede projekter på benene i spejder-sammenhænge. For når man først er kommet i gang med spejderarbejdet, er det umådeligt svært at slippe igen!

Emil Martiny, 19 år.

Kommende Giv-et-år-spejder i 2011-2012.

Hvorfor søgte du stillingen som GEÅ?

Jeg blev først introduceret til centralt arbejde af David Hansen (medlem af korpsledelsen red.) på Blå Sommer i 2009, hvor jeg

Hvad er dine forventninger til jobbet som GEÅ?

Jeg elsker at blive udfordret, så jeg håber at lære en masse og skulle udfordres på en masse forskellige måder. Så håber jeg på at kunne fordybe mig i nogle fede projekter, som forhåbentlig kan gøre det nemmere at lave fedt spejderarbejde.

Giv-et-år FAQ ■ Arbejdsugen er på 38 timer i gennemsnit.

Det er meget fleksible arbejdstider, da der forekommer aften- og weekendmøder.

■ Man bliver del af en travl arbejdsplads og arbejder i et ligeværdigt forhold sammen med de ansatte på korpskontoret.

■ Som GEÅ-spejder udvikler man sine faglige og personlige kompetencer. Derudover lærer man en masse om alle mulige andre sider af spejderlivet og korpset.

■ Det er et udfordrende job med gode udviklingsmuligheder og rig mulighed for at præge jobbets indhold.

■ Man skal være mellem 18 og 23 år for at være GEÅ.

■ Månedslønnen svarer til udeboende SU, og det er muligt at få op til 1500,- i boligstøtte.

31

B R O E N

M A G A S I N

Divisionschefer i dialog:

Tekst Alice Linning foto istockphoto.com

Det frivillige arbejde i Det Danske Spejderkorps skal på dagsordenen i kommunerne. I Ege Division mødtes vi med politikerne for at sætte fokus på det store frivillige arbejde, vore ledere løfter for børn og unge, og spejdergruppernes aktive tilbud for børn og unge med personlige udvikling, natur- og miljøaktiviteter samt sundhed.

32

N R .

I divisionsledelsen i Ege division har vi ønsket en tÌttere dialog med politikere og embedsmÌnd omkring vÌrdier i det frivillige arbejde, gevinster for kommunen og tilskudsregler. Vi tog kontakt til de tre kommuner, som Ege division dÌkker.

Vi blev mødt med velvilje og anerkendelse for initiativet. Mødet og samtalen übnede døre for vores grupper omkring støtte, vilje til at skabe gode fysiske rammer for spejderarbejdet og indsigt omkring de tre kommunernes forskellige tilskudsregler.

Politikerne og embedsmÌndene var forberedt. De havde kendskab til vores division bl.a. fra vores hjemmeside. I dialogen lagde vi meget vÌgt pü det frivillige arbejde, at alle kan vÌre spejdere, ingen vÌlges fra, alle er med pü 1. holdet. Vi fortalte om spejderbevÌgelsens uvurderlige frivillige indsats i lokalsamfundet for at give børn og unge et aktivt og udviklende fritidstilbud. Et fritidstilbud, som udvikler de

3

2 011

unge til at pĂĽtage sig et medmenneskeligt ansvar bĂĽde i Danmark og ude i verden.

Pü et af møderne blev der aftalt besigtigelse af en lokal hytte med henblik pü renovering og penge til nødvendig vedligeholdelse.

Vi havde inviteret os selv til et møde ved at sende et brev til formanden for det politiske udvalg og forvaltningsdirektøren. De deltog begge i møderne og fik en anden indsigt i spejderbevÌgelsens tilbud og lokale arbejde.

Vi vil hermed opfordre de øvrige divisionschefer til at tage opgaven pü sig til stor nytte for spejderarbejdet og udviklingen af børn og unge.

I Ege division fik vi løst en for os vigtig opgave i vores udviklingsplan.

# " ' # ! " %

FAKTA OM EGE DIVISION

! ! ■Vi dÌkker 3 kommuner – Egedal,

Frederikssund og HalsnĂŚs '# $ & ! # ! !

! â– Har 12 grupper

& % $$$ â–

Vi har ca.

900 medlemmer â– Divisionsledelsen bestĂĽr af 11 personer

33

B R O E N

M A G A S I N

Tekst Peter K. Maul foto Martin Paldan

NØRD CAMP, en sommerlejr for 420 naturvidenskabsinteresserede børn og unge, blev med stor succes afholdt af DR's Store Nørder og Det Danske Spejderkorps.

Racerbiler, katapulter og masser af sjov Tre Nørd-værter fra DR Ramasjang, 80 frivillige fra Det Danske Spejderkorps, agent-teknologi, katapulter, vandraketter og Nørd-racerbiler var blot nogle af de mange ingredienser, der var med til at give 420 af fremtidens nørder en oplevelse for livet på NØRD CAMP. Sommerlejren, der var arrangeret i samarbejde mellem DR og Det Danske Spejderkorps, skulle give børn og unge mulighed for at dykke ned i naturvidenskabens fascinerende verden med eksperimenter, byggeprojekter og masser af sjov og fællesskab.

En uge med kreativitet og fællesskab Gennem en uge skulle deltagerne på NØRD CAMP bo ved Stevningshus Spejdercenter, hvor de byggede mega-katapulter, desarmerede bomber med robotter og lærte om ild gennem et spektakulært ild-show.

Alt sammen i hold af ti drenge og piger, der sammen konstant skulle udtænke snedige løsninger, hamre og banke løs for fælles at komme op med en kreativ konstruktion.

Nørderne er gamle spejdere Omkring ti procent af campens deltagere var spejdere, og Store Nørderne Kåre og Emil er også selv gamle spejdere. Derfor blev formen og aktiviteterne på NØRD CAMP også præget af de grundlæggende værdier, som kendetegner det gode spejderarbejde. På denne måde fik man promoveret spejderarbejdet amtidig med, at lejren sigtede efter at få flere børn til at interessere 38

Store Nørd-værterne Kåre og Emil, der begge har været spejdere, havde mange overraskelser i ærmet til de mange børn på årets NØRD CAMP. Der blev bl.a. bygget kæmpekatapulter, affyret vandraketter og nørdet med agent-gadgets.

sig for selv at gøre opdagelser, finde på kreative løsninger og skabe noget i fællesskab, som netop er nogle af spejdernes spidskompetencer.

Oplevelser er bedst med andre Vilde projekter og nye opdagelser får en særlig dimension for børn, når de oplever dem sammen med andre børn og unge. Nogle at dele sine historier med og blive udfordret af. Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps Mads Kolte-Olsen forklarer, hvorfor korpset valgte at engagere sig i NØRD CAMP: ”Vi giver dagligt over 26.000 børn og unge mulighed for at udvikle og afprøve udfordrende aktiviteter i inspirerende og trygge rammer. Det var derfor et oplagt valg at gå sammen med DR for at udvikle et koncept, hvor børn og unge får mulighed for at være med til at skabe deres egne vilde projekter i fællesskab med andre børn på samme alder."

Campen blev en så stor succes, at man vil arbejde på, at konceptet gentages til næste år.

N R .

VIL DU VÆRE MED TIL AT ARBEJDE FOR UDDANNELSEN I DET DANSKE SPEJDERKORPS? DDS Uddannelse, der er et hovedudvalg under Korpsledelsen, søger 2 nye medlemmer.

Hvad karakteriserer dig: ■ Du har holdninger til uddannelse og tager gerne en diskussion om hvor vi skal hen ■ Du skal have praktisk erfaring med at afholde kurser - gerne voksenkurser ■ Du har måske en teoretisk viden om uddannelse ■ Du kan hjælpe os med at gennemføre og fastholde beslutninger ■ Du skal kunne afholde aftenmøder i København (du må gerne flyve) ■ Vi ønsker en ligelig repræsentation af kvinder og mænd.

Den ene af de to personer, vi søger, har særlig interesse for at løse kommunikationsopgaver i form af annoncering af kurser mv. i korpsets medier og vores interne kommunikation i DDS Uddannelse.

DDS Uddannelse har til opgave at definere fælles mål og sikre en koordinering af korpsets uddannelsesaktiviteter.

Vi har fokus på at få flere på kursus og til stadighed forbedre vores kurser. Det kræver, at vi både har styr på udbuddet og afviklingen af kurser, og at vi udvikler os hele tiden. Vi har store, interessante og vigtige opgaver at løse i den kommende tid.

Vi søger også flere medlemmer til nogle af vores underudvalg, så hvis du skulle have interesse i det, så er du også velkommen til at henvende dig. Skriv nogle ord om dig selv, og hvordan du tænker, du kan bidrage til hovedudvalget eller andet sted i organisationen senest den 1. november på ddsudd@abox.dk - vi svarer løbende.

Hvis du har spørgsmål kan du også ringe til formændene Anders Ljørring 2540 8250 eller Anne Sandbeck 3167 6463.

3

2 011

Spejderjob tilbydes Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde.

Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

lave godt klassisk spejd for børn i alle aldre.

Det er ikke en forudsætning, at du har været spejder, men du skal have lyst til at være sammen med børn. Vi har masser af plads - både ude og ind til at lave en masse aktiviteter. Som leder får du mulighed for at være med til at udvikle spejderne - og ikke mindst dig selv. Vi tilbyder gratis kurser til alle, der deltager aktivt i de ugentlige møder.

Kontakt: Torben Hahn Nielsen, 2-ben@mail. dk, 61338394.

Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.

TILBYD ET GODT SPEJDERJOB Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk.

Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds. dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

NY SPEJDERGRUPPE I AARHUS Holmespejderne er en helt ny spejdergruppe i Aarhus, der har alle sine aktiviteter i naturen.

Vi mødes lørdage i lige uger fra kl. 11 – 14 for børn i alderen 10-12 år. Efter en rigtig fin start lørdag d. 13. august er det gået stærkt, og vi håber derfor at kunne starte flere aldersgrupper op i den nærmeste fremtid. Derfor hører vi meget gerne fra dig, uanset om du har lyst til at være leder, eller hvis du har et par lørdage om året du gerne vil investere i spejderarbejdet. Vær med i den spændende proces det er at starte en ny spejdergruppe og forme nye traditioner.

Læs mere på: www.holmespejderne.dk kontakt@holmespejderne.dk eller ring 7023 8270 1. FREDERIKSHAVN SØGER LEDERE TIL ALLE GRENE. Vil du være en del af et ungt lederteam, hvor vi værdsætter samarbejde, sammenhold og fællesskab højt? Vi mangler specielt voksne ledere, som har lyst til at bidrage aktivt til at

RISSKOV PIGER SØGER TROPSASSISTENTER Vi er en ren pigegruppe på 100+ spejdere, heraf 40 tropsspejdere, og holder til i Risskov i en hytte 50 m fra stranden, og i cykelafstand fra Århus centrum. Ønsker du at være en del af et ungt, velfungerende og engageret lederteam, hvor vi prioriterer udvikling, nærvær og sammenhold højt, og hvor der er økonomi med plads til anderledes oplevelser, så er du velkommen i troppen i Risskov Piger. Gruppen har desuden mikro-, mini- og juniorgrene, hvor du selvfølgelig også er velkommen.

Se www.risskov-piger.dk for yderlige information.

Kontakt: Jette Kirstine Olsen på gruppeleder@risskov-piger.dk eller på mobil 22 92 78 63 AALBORG GRUPPE SØGER LEDER/ASSISTENT: Skipper Clement Gruppe i Aalborg søger en leder/assistent til vores juniorafdeling, der afholder møder hver onsdag kl. 18.00 - 19.30.

Vi er en ren drengegruppe, der i dag ledes af nogle aktive forældre, men vi har brug for mere hjælp. Vi bruger vores hytte i Rold Skov ofte, men vi prioriterer teltture. Er du idèrig og har lyst til et ansvarsfuldt arbejde, hvor du får meget selvbestemmelse, så giv os et kald.

Kontakt Michael på 29868209 1. ORDRUP SØGER LEDER I ALLE ALDERS GRUPPER Har DU mod på det fede spejderarbejde? – Så kom og vær med til at udstikke vejen frem. Vi er ledere i alle grenene, men mangler DIG til at komme med et friskt pust. 1. Ordrup er en af Danmarks ældste grupper og har rundet de 100 år. Vi er primært unge ledere med et godt sammenhold. Vi har egen hytte i Gentofte og en lækker turhytte ved Allerød. Gruppen har en sund økonomi og allervigtigst glade unger. Tjek os også ud på Facebook (1.ordrup gruppe).

Kontakt Eskild, escentrisk@gmail.com

39