Sos nyt 4 15 web

SOS-NYT 4/2015

FLYGTNINGE I EUROPA

HJÆLP TIL ULEDSAGEDE BØRN GRØN ENERGI TIL BØRNEBY

GODE RÅD OM ARV OG TESTAMENTE TEMA SOS-AMBASADØRER I TANZANIA

VER D STØ ENS JUL RSTE E

GAV E

FORFULGTE ALBINOER FÅR ET TRYGT HJEM

LEDER

NYHED

3

Børn skal have lov at være børn De seneste måneder har det ikke været sjovt at læse beretningerne fra de mange lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder. Sensommer og efterår har været frygtelige for børn, alt for mange steder på jorden, både tæt på Danmark og langt fra. Over hele verden er næsten 60 millioner mennesker på flugt; et antal, der ikke har været større siden Anden Verdenskrig. Halvdelen af dem er børn. Børn, der er blevet ­frataget deres barndom. De har intet hjem, men sover på den bare jord eller i ­teltlejre. Stort set ingen kommer i skole. Mange bliver skilt fra deres forældre.

I årene efter Anden Verdenskrig spurgte SOS Børnebyernes grundlægger Hermann Gmeiner sig selv, hvordan man skulle kunne genopbygge Europa, hvis man ikke engang kunne tilbyde Europas børn en tryg opvækst. Det blev til den første SOS-børneby. I dag kan vi stille det samme spørgsmål i alt for mange af de 134 lande, hvor SOS Børnebyerne nu arbejder. Hvordan skal fremtiden blive, hvis vi ikke kan give de mest udsatte børn tryghed?

Derfor er der stadig brug for SOS Børnebyerne; endnu mere nu end tidligere. Nogle steder er børnebyerne forskellen på liv og død. Andre steder den indsats, der gør livet værd at leve og lægger kimet til en bedre fremtid.

Uanset hvor et barn er født, vokser op eller opholder sig, skal børn have lov til at være børn. De skal kunne kigge op på voksne tæt på sig og føle sig trygge. Og de skal kunne lære og drømme om en fremtid.

”Overalt i verden taler SOS Børnebyerne ­børnenes sag og arbejder for deres rettigheder. Derfor er det helt naturligt, at vi som ­organisation også træder til i Europa og hjælper både på kort og lang sigt,” siger konstitueret ­direktør for SOS Børnebyerne Danmark, Lisbeth Stausholm Zacho.

INDHOLD 06 ALBINOER FÅR ET SIKKERT HJEM 08 BØRNEBYER FEJRE BÅDE JUL, EID OG DIWALI 10 HUSHOLDNINGSBUDGETTET ER STRAMT

SOS Børnebyerne blev dannet i 1949 som reaktion på de mange forældreløse børn, som Anden Verdenskrig efterlod. Ikke siden har Europa oplevet så mange børn i nød som nu.

14 HAR DU STYR PÅ DIT TESTAMENTE? 18 GRØN ENERGI TIL SOS-FAMILIER

13

SOSAMBASSADØRER I TANZANIA

FLYGTNINGEBØRN FÅR HJÆLP I flere europæiske lande tager SOS ­Børnebyerne uledsagede flygtningebørn til sig og hjælper børn og familier på flugt.

Af Line Grove Hermansen Kommunikationschef

04

Flygtninge i en opsamlingslejr i Makedonien tager imod regnslag fra en SOS-medarbejder.

MUSIKSKOLE TIL BØRN I KENYA

Børn har ret til beskyttelse

FN’s Børnekonvention slår fast, at børn og unge på flugt har ret til hjælp og særlig beskyttelse.

Derfor hjælper SOS Børnebyerne børn på flugt, uanset om de kommer fra Syrien, Afghanistan, Somalia eller Eritrea. ”For SOS Børnebyerne handler det om mere end tag over hovedet og mad på bordet. Disse børn skal have deres barndom tilbage. De skal tilbydes en meningsfuld hverdag, integration og SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

uddannelse,” siger Clemens Klingan, chef for SOS Børnebyerne Nordøstrig. Østrig er ét af flere europæiske SOS-lande, som nu åbner sine børnebyer og programmer for uledsagede eller separerede flygtningebørn, så de ikke skal bo på asylcentre.

Sådan hjælper SOS Børnebyerne

En række af SOS Børnebyernes europæiske søsterorganisationer driver og finansierer børne­ byer i egne lande. De hjælpe nu børn på flugt i Europa. Tyske børnebyer tager for eksempel uledsagede flygtningebørn til sig og støtter flygtningefamilier i at finde bolig, lære tysk og blive integreret. I Italien har SOS Børnebyerne oprettet midlertidige bosteder til flygtningebørn, og i Serbien, Makedonien, Kroatien og Ungarn uddeler lokale SOS-medarbejdere nødhjælp i de opsamlingslejre, hvor tusindevis af flygtninge venter.

Nødhjælpsarbejdet i Europa består blandt andet af oprettelse af børnevenlige områder, psykosocial støtte til mødre og gravide kvinder, fødevareog hygiejnepakke, hjælp til at genforene børn og voksne, der er blevet væk fra hinanden, uddeling af telte, tæpper og tøj.

Hjælp børn på flugt SMS SOS til 1231 og støt med 150 kroner.

Foto: Marko Mägi

Det er og bliver regeringernes ansvar, I de lande, hvor børn uden forældre opholder sig, at give dem særlig beskyttelse. Det er ikke bare det rigtige menneskeligt og etisk at gøre, det er også en ret, som Børnekonventionen slår fast. Men det er svært. Og de løsninger, der findes, er mange steder langt fra tilstrækkelige.

Foto: xxxxxx

Foto: Les Kaner

2

SOS-AMBASSADØR Foto: Lars Just

SOS-AMBASSADØR Foto: Lars Just

4

ˮDE HER BØRN KOMMER TIL AT GØRE NOGET GODT“ I børnebyen i Dar es Salaam bor en pige, der som spæd blev efterladt i en grøft, hvor bid fra insekter og dyr har efterladt ar. "Man kan slet ikke forestille sig, hvad de her børn har oplevet," siger Nikolaj Koppel.

På rejsen til Tanzania og Zanzibar besøgte Hella Joof og Nikolaj Koppel en SOS-skole, hvor de ældste elever havde travlt med at studere til deres afgangseksamen.

Selv om et SOS-fadderskab kan virke som en dråbe i havet, er det en uvurderlig hjælp i et forældreløst eller omsorgssvigtet barns liv. I Tanzania oplevede SOSambassadørerne Hella Joof og Nikolaj Koppel, hvordan ar på krop og sjæl kan heles. ”Folk spørger tit: ’Hvad kan det nytte? Hvad med alle de andre børn, hvis du bare hjælper ét?’ Ja, det er rigtigt, men for det ene barn ­skaber man noget rigtig, rigtig positivt.”

Filminstruktør og skuespiller Hella Joof har været SOS-fadder gennem mange år. Som SOSambassadør besøgte hun i efteråret for første gang nogle af de børn, som SOS Børnebyerne hjælper i Tanzania. Her fik hun testet sine fordomme om udviklingshjælp, og det var en klogere og rigere Hella Joof, der vendt hjem.

En dråbe i havet er godt

”Det er et kvantespring, som børnene i børnebyen oplever. De bliver en spydspids, og det er der brug for. Jeg tror på, at de her børn kommer til at kunne gøre noget godt, også for deres egne børn en dag.

Børnene, som vokser op hos SOS Børnebyerne, får et helt andet mindset. De bliver del af middelklassen, og når der opstår middelklasse, flytter det samfundet, for eksempel begynder de fleste også at få færre børn,” siger Hella Joof.

Foto: Lars Just

SOS-AMBASSADØRER PÅ REJSE Hella Joof og Nikolaj Koppel rejste i oktober til Tanzania for at overdrage en ­donation på 50.000 kroner fra Edith & G ­ odtfred Kirk C ­ hristiansens Fond til SOS Børnebyerne i ­Tanzania. Rejsen er led i deres frivillige og ­ulønnede arbejde som SOS-ambassadører.

Med på rejsen var også Nikolaj Koppels datter Emilie, der optog film for SOS Børnebyerne.

Hella, Nikolaj og Emilies rejse blev betalt af Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond.

Nu kan du se videoer direkte på vores hjem­me­­ side. Gå ind på: video.sosbornebyerne.dk

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

FAKTA OM TANZANIA

Så selv om udviklingshjælp i form af et SOS-fadderskab kan virke som en dråbe i havet, kan det gøre en kæmpe forskel, mener Hella Joof: ”Jeg synes, at en dråbe i havet er noget positivt. Når man har hjulpet et barn, som kommer ud på den anden side, så kan hun eller han også gøre noget godt for andre og ikke bare for sig selv.”

Ægte omsorg

Med på rejsen til Tanzania var også SOSambassadør Nikolaj Koppel, der til daglig er tv-vært og underdirektør i Tivoli. Besøget i børnebyen viste ambassadørerne, hvor godt den familiebaserede omsorgsmodel virker. ”Man skal jo ikke bare kunne sætte hak ved, at børnene får mad, at de er sunde og har rent tøj på. Det er meget mere end det; de får opbygget sociale kompetencer, de drager omsorg for hinanden, de får evnen til at give og modtage.

Deres glæde bliver genopbygget,” fortæller Nikolaj Koppel.

• Tanzania er mere end 20 gange så stort som Danmark, og der bor 49 millioner mennesker.

• 7 ud af 10 lever under den internationale fattigdomsgrænse på 8,30 kr. om dagen.

• Over halvdelen af Tanzanias befolkning er under 18 år.

• 52 børn ud af 1.000 dør før, de fylder 5 år. I Danmark dør 4 børn, før de fylder 5 år.

• Der er 3,1 millioner forældreløse børn. 1,3 millioner af dem har mistet deres forældre til aids.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

5

6

SOS-AMBASSADØR

SOS-AMBASSADØR

Ayah og Jamba er albinoer og er for nylig flyttet ind i SOS-børnebyen i Dar Es-Salaam. Albinisme er en arvelig sygdom, hvor kroppen ikke danner pigment.

ALBINOER FÅR ET TRYGT LIV I BØRNEBYEN To søskende har fundet sikkerhed og beskyttelse fra en kriminel praksis, som fører til drab og lemlæstelse af albinoer i Tanzania.

H

verdagen kan være farefuld, hvis du er født som albino i Tanzania. En hånd eller fod fra en albino betragtes af nogle som magisk, og en hel albinokrop kan indbringe op mod en halv million kroner – en ufattelig stor sum penge i et fattigt land som Tanzania, hvor gennemsnits­ indkomsten er cirka 12 kroner om dagen. ”Der er jo en frygtelig overtro blandt mange i Tanzania, som betyder, at albino-børn går rundt med et prisskilt på sig,” siger SOS-ambassadør Nikolaj Koppel, der under sin rejse til Tanzania mødte to albinosøskende, der netop var kommet til børnebyen i Dar es Salaam.

Far forsøgte kidnapning

Storesøster Ayah på otte og lillebror Jamba på seks har fundet et sikkert hjem i børnebyen efter en utryg start på livet. Deres far forlod dem, da Jamba blev født. Faderen troede, at familien var ramt af en forbandelse. Kort efter blev børnene forsøgt kidnappet af en gruppe mænd. Senere

vurderede de tanzaniske myndigheder, at ­faderen selv var involveret i kidnapningsforsøget.

Børnenes mor flygtede ud i skoven med sine børn, men besluttede senere, at hun ikke kunne passe ordentligt på dem. Derfor blev Ayah og Jamba bragt til børnebyen, hvor de nu har en SOS-mor, der kan give dem al den støtte, de har brug for. ”Man kan ikke lade være med at kigge sig omkring, og spørge sig selv, om de nu også er i sikkerhed? Men børnebyen er nok et af de b ­ edste steder, de kan være,” siger Nikolaj Koppel.

Livsfarlig overtro

I børnebyen mødes Ayah og Jamba ikke af fordomme. Personalet har brugt mange timer på at informere både børn og voksne om, hvad der er fakta, og hvad der er overtro. ”Der er en omsorg, respekt og hensyntagen, som gennemsyrer hele børnebyen. Der var ikke nogen kamp eller form for negativt hierarki mellem børnene, som man ellers ser mange steder i danske skoler og børnehaver. Om de så var sorte eller hvide, store eller små, det gjorde ingen forskel,” siger Nikolaj Koppel.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

Foto: Lars Just

Foto: Lars Just

I flere børnebyer i Østafrika vokser der albinoer op. Denne pige går i SOS-børnehaven på Zanzibar.

7

ALBINOER ER I FARE Specielt i Afrika skiller albinoer sig ud med deres lys hud og hår. I Tanzania og Burundi har det givet anledning til overtro. Nogle tror, at en legemsdel fra en albino er en magisk lykke­ amulet, og det har skabt en ulovlig industri med menneske­jægere, der lemlæster og dræber albinoer.

Mindst 75 albinoer, inklusive børn, er ifølge FN blevet myrdet siden 2000. Op til valget i Tanzania i oktober i år forbød regeringen befolkningen at ty til sort magi for at forhindre, at flere albinoer mistede en hånd eller i værste fald livet.

Ingen ved præcis, hvor mange albinoer, der bliver født – og måske dræbt eller lemlæstet. Albinoer har altid været en udstødt befolkningsgruppe, ofre for uvidenhed og diskrimination. Mange albinoer lever i skjul, bliver forladt af deres forældre eller overdraget til humanitære organisationer som SOS Børnebyerne, der kan sørge

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

for, at børnene er sunde og i sikkerhed. Voksne ­albinoer søger i vid udstrækning til storbyerne, hvor overtro er mindre udbredt.

Albinisme er en arvelig genetisk defekt, hvor man bliver født uden eller med forsvindende lidt farvepigment, melanin, i kroppen. I det tropiske sollys i Afrika er albinoernes hvide hud særligt udsat, og der er en meget høj forekomst af hudkræft blandt albinoer. Manglen på melanin i øjet resulterer også i dårligt syn. Mange a ­ lbinoer er næsten blinde.

HJÆLP UDSATTE BØRN

Lige nu mangler vi faddere til vores børnebyer i Tanzania. Gå ind på www.sosbørnebyerne.dk/støt-os og bliv barne- eller byfadder.

HVERDAG I BØRNEBYEN

HVERDAG I BØRNEBYEN

9

Diwali betyder ”lysets fest” og er en gammel Hindu-fest. Det er en af de vigtigste højtider i børnebyerne i Indien og bliver fejret med masser af levende lys, god mad og udveksling af gaver, lidt ligesom julen i Danmark.

Foto: Rose Iyadede

Arkivfoto

8

Rundt om i verden lever SOS-familier med forskellig religiøs baggrund sammen. Lige nu står julen for døren i mange børnebyer, og så hjælpes mødrene ad uanset religiøs baggrund.

I

børnebyerne vokser børn op i den kultur og med den religion, som de bliver født ind i. I Indonesien bor kristne og muslimske SOS-familier derfor dør om dør. I børnebyen i Semarang betyder det for eksempel, at SOSmødrene bedre kan hjælpe hinanden i de travle perioder op til forskellige religiøse højtider.

Riri er SOS-mor og troende muslim. I den travle juletid hjælper hun sin kollega Puji med at passe børn og handle, for op til den store kristne højtid i december har en katolsk familie som Pujis ekstra travlt.

Foto: Fernando Espinoza

I JULEN HJÆLPER VI HINANDEN

Foto: Mette Schmidt

Jul rimer på sul også i børnebyerne i Rwanda. I denne SOS-familie fra Kayonza består julemiddagen af stegt kylling, oksekød i sovs, stegte kartofler, pasta og meget andet godt.

ens. På en måde giver det os mere, at vi er med til hinandens højtider. Jeg er også med til at fejre Ramadan. For børnene betyder det, at de vokser op i et samfund med mange forskellige kulturer omkring sig,” siger Puji.

På sammen måde som Riri hjælper Puji til jul, kan Puji træde til, når Riri har travlt op til eid, der er den største muslimske højtid. Samtidig opdrages børnene til at acceptere forskellige religiøse tradtioner. ”I ramadanen tænker børnene på, at de ikke skal gå rundt og spise foran de større muslimske børn, som faster. På den måde viser de respekt.

Børnene deltager også i hinandens højtider, så de oplever forskellige slags fester og religiøse traditioner,” fortæller Puji.

”Jeg oplever, at vi har respekt for hinanden på tværs af religionerne. Vores hverdag er en lille smule forskellig, men grundlæggende er vi jo

Foto: Les Kaner

Selv om Riri (th) er muslim bærer hun ikke tørklæde i børnebyen i Semarang, hvilket andre muslimske mødre har valgt at gøre. Yderst til venstre på foto står Puji, som er katolik.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

I Sydamerika falder december og julen midt i sommerheden, men det afholder ikke de katolske familier fra at holde traditionel jul med pyntede grantræer, gaver og julekrybbe som her i børnebyen Chosica-Esperanza i Peru.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

Når der fejres eid på Zanzibar, får alle børn i børnebyen en ­konvolut med et beløb, der svarer til 15 danske kroner. Pengene bruges på snolder og karruselture, når SOS-familierne besøger en ­forlystelsespark.

10 H V E R D A G I B Ø R N E B Y E N

H V E R D A G I B Ø R N E B Y E N 11

DER SKAL MAD PÅ BORDET Stigende priser presser SOS-mødrenes husholdningsbudgetter over hele verden.

DERFOR STIGER STØTTEN

Fra 1. januar 2016 hæver SOS Børnebyerne fadderbidraget med fem kroner om måneden.

SOS Børnebyerne er meget på­passelige med, at budgetterne for SOS-familierne ikke skal stige – i hvert fald ikke mere end den almindelige prisudvikling. Generelt er inflationen i de lande, hvor der er flest danske faddere, på gennemsnitligt 6 procent om året.

Den varslede stigning i fadder­ bidraget er på 2,4 procent.

S

om i alle andre børnefamilier skal hus­ hold­nings­budgettet også balancerer i en SOS-familie. I børnebyerne er SOS-mødrene selv ansvarlige for at få pengene til at slå til, når ­børnene skal have mad, tøj og sko, og der skal være tandpasta på toilettet samt råd til busbilletter og en udflugt i ny og næ.

At forstå og lægge et budget er en af de ting, som mødrene lærer under deres uddannelse til SOSmor. Men i flere og flere børnebyer har mødrene fået sværere ved at få de penge, som følger med hvert SOS-barn, til at slå til. Det er især stigende fødevarepriser, som presser leveomkostningerne i vejret, men også nyt tøj og sko og energi er blevet dyrere.

Sima Mutagwaba er regnskabsansvarlig hos SOS Børnebyerne i Tanzania og har netop gennemført den årlige revision i børnebyen på Zanzibar. ”Det seneste år er priserne steget voldsomt på grund af udsving i dollarkursen og generel inflation, og nogle mødre finder det svært at få råd til at købe samme mad til børnene, som tidligere. Så sparer de måske på morgenmåltidet for at kunne købe ordentlig frokost og aftensmad,” siger Sima Mutagwaba.

På et år er prisen på ris for eksempel steget med 19,9 procent, fisk med 15,5 procent, mens cassava-mel er steget med 8,3 procent ifølge Tanzanias statistiske bureau NBS. Til sammenligning er forbrugerpriserne i Danmark steget med 0,4 procent det seneste år. Samtidig har en stærkere amerikansk dollarkurs udhulet værdien af tanzanianske shillings og forringet SOS-mødrenes købekraft.

De stigende omkostninger får børnebyer over hele verden til at være kreative og finde besparelser.

På Zanzibar har SOS-mødrene en køkkenhave, hvor de dyrker cassava og spinat, og der gror bananpalmer og papayatræer. Børnebyen er også ved at få installeret et solcelleanlæg, så den bliver selvforsynende med el.

Læs mere om solcelleanlægget side 18.

Husk du kan trække bidrag op til 15.000 kr. fra i SKAT. Se hvordan på www.sosbornebyerne.dk/fradrag

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

Foto: Conor Ashleigh

HUSK SKATTE­ FRADRAGET

12 S T O R T O G S M Å T

S T O R T O G S M Å T 13

KOM I

ULESTEMNING

Den store julekort-pakke, hvis du har mange, der skal ønskes en god jul. Gaver, snefnug, julekugler og et par nisser i Ib Spang Olsens karakteristiske streg.

Årets julekort er røde med funklende gyldne snefnug på. Der er tre varianter, så din søster, din svoger og din svigermor ikke behøver få samme motiv.

22 kort med kuverter:

Tre kort med kuverter: 30,-

180,-

Foto: Morten Schuster Rossel

I SOS Børnebyernes webshop kan du finde inspiration til julen og støtte en god sag

Muligheden for at udtrykke sig kreativt gennem musik er vigtig for børn, mener SOS-ambassadør Remee, der har skaffet instrumenter og musikundervisning til børnebyen i Nairobi, Kenya.

Fra mig til dig. Til og frakort er en nødvendighed, hvis man vil holde styr på hvem, der skal have hvilke gaver. De kan klistres fast til pakkerne.

Tre ark af otte mærker:

Hjemmestrikkede sokker fra SOS Børnebyernes frivilliggruppe i Kerteminde. De varme uldsokker til de kolde måneder fås i forskellige farver og størrelser.

30,-

Per par: 50,-

Dyreblyanter til at skrive julekort eller til børnenes mandelgave.

Dyreblyanterne er håndlavede af Tingatingakunstnere i Tanzania.

Julepynt af papir med SOS Børnebyernes logo, der kan pynte i vindueskarme og på juletræer. Inklusive snor, så de kan hænge overalt.

Fem forskellige blyanter: 100,-

Pakke med tre styk julepynt: 30,-

EN MUSIKSKOLE TIL BØRNENE M usik, sang og dans udvikler børns kreativitet og selvværd. Det kan SOSambassadør og musikproducer Remee tale med om. Derfor synes han også, at SOS-børn skal have mulighed for at udtrykke sig gennem musik og sang.

”Jeg synes nærmest, det er en menneskeret at få lov til at udtrykke sin kreativitet. Og for mig er det mest nærliggende musikken. Jeg synes, det er et af de stærkeste fundamenter, man kan have for at skabe en bedre tilværelse for sig selv,” siger Remee.

I samarbejde med firmaet EM Nordic har Remee skaffet børnebyen i Nairobi en række instrumenter – trommer, guitarer og keyboards. Desuden har han samlet penge ind, så børnebyen har kunnet ansætte en musiklærer, og børnene lærer nu at spille på deres yndlingsinstrument.

Musikskolen er det første projekt Remee realiserer som SOS-ambassadør, og han har flere på vej – blandt andet et sportsprojekt med nye boldbaner og renovering af børnebyens bibliotek. Alle projekter skal styrke børnenes kreativitet og evne til at lære.

SOS BØRNEBYERNE FÅR NY DIREKTØR

E

Fire nøgleringe i fire farver: 80,-

Bestil på www.sosbornebyerne.dk/shop senest 15. december.

Du kan også købe julerierne på vores kontor i København. Adressen er: Amerikavej 15C, 2.sal, København V. Åbent hverdag kl. 9.00-16.00 og fredag kl. 9.00-15.00

”Mads er valgt blandt et imponerende stort felt af kompetente ansøgere. Som en af danskernes foretrukne hjælpeorganisationer har SOS Børnebyerne brug for en direktør, der både kan udvikle fundraisingen, samarbejdet med partnere og frivillige og ikke mindst have fokus på indsatsen i de lande, hvor vi giver forældreløse børn en tryg opvækst. Det kan Mads samtidig med, at han er en erfaren leder og kommunikatør.”

SOS Børnebyernes tidligere direktør Paula Guillet de Monthoux har tiltrådt en stilling i sit hjemland Sverige som generalsekretær i World Childhood Foundation.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

Foto: Mikkel Østergaard.

Nøgleringene holder styr på dine nøgler og giver forældreløse børn et trygt hjem. Passer godt til pakkeleg.

ngagement, kombineret med en forretningsorienteret tilgang til arbejdet i en NGO samt 11 års erfaring med indsamling, frivillige og kampagner. 1. januar 2016 tiltræder Mads Klæstrup Kristensen som ny direktør for SOS Børnebyerne, og det er en mand med faglig tyngde, der overtager roret i SOS Børnebyerne. Formand for bestyrelsen Lars Munch ser frem til samarbejdet med den nye direktør:

14 S O S - F R I V I L L I G

S O S - F R I V I L L I G 15

MØD TRE FRIVILLIGE Ni ud af ti danskere har ikke oprettet et testamente.

GRATIS ADVOKATHJÆLP

Jørgen Koch, Din Arv

Hvis du ønsker at betænke SOS Børnebyerne i dit testamente kan vi tilbyde gratis advokathjælp hos et af landets førende advokathuse Kroman Reumert.

Har du lyst til at gøre en forskel sammen med andre, kan du lave din helt egen SOS-aktivitet.

Merete Hoff Fra SOS-lokalgruppen i Gentofte.

Event: gallashow. ”Det var en stor succes med vores gallashow i Bellevue Teatret. Folk var glade, de optrædende var glade, og det lykkedes os at holde udgifterne nede på 1.500 kroner, som gik til en lydtekniker. Alle stillede noget gratis til rådighed for os, fra kunstnerne til teatret til hjemmesiden, hvor vi solgte billetter.”

Få gode råd om arv og testamente på vores hjemmeside: www.sosbornebyerne.dk/arv

Astrid Jensen Formand for SOSlokalgruppen i Sønderborg.

Event: musikbrunch.

OPRET ET TESTAMENTE PÅ UNDER EN TIME Ni ud af ti danskere skriver ikke testamente. Nu vil SOS-frivillige gøre det let at få styr på ens arveforhold.

bestemme, hvor pengene ender. Det er vigtigt at tage stilling,” siger Ulf Skjernov, der er formand for SOS-lokalgruppen i Halsnæs.

A

Arveloven klarer ikke alt

rv og testamente er tit emner, man ikke har lyst til at tænke for meget på. Reglerne kan være komplicerede, advokater er dyre, og hele affæren kan ikke undgå at minde én om det ubehagelige faktum, at vi alle skal herfra.

Men selv om man har tænkt sig at leve mange år endnu, er der god grund til at tænke lidt på, hvad der skal ske med ens jordiske gods. Derfor har frivillige fra SOS-lokalgruppen i Halsnæs fundet på at holde gratis arrangementer for alle interesserede, hvor en advokat fortæller om regler og muligheder. ”Det er ofte lidt af et tabu at snakke om at skrive testamente. Det synes jeg, man skal gøre op med. Det er bare en måde, hvorpå man kan

Ideen er, at SOS Børnebyerne stiller med en advokat, der har erfaring med arveregler og kan komme med gode råd og svare på spørgsmål.

Advokat Dorte Bytoft fra Råd&Ret Scheibel synes, der er al mulig grund til at tage et kig på testamentet: "Mange tror, at arveloven gør, de ikke selv behøver tage stilling. Det betyder, at de går glip af en masse muligheder. For eksempel kan man i nogle tilfælde efterlade penge til en velgørende organisation, uden at det går ud over de efterladtes arv.

Indvendingen om, at det er besværligt og tidskrævende at skrive testamente, hopper hun heller ikke på.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

"Hvis man går til en advokat, kan man klare det på mellem en halv og en helt time.

Derefter bliver det rettet til og sendt til en notar, og det er sådan set det," siger Dorte Bygum.

I SOS-lokalgruppen i Halsnæs prøver de nu konceptet af, og hvis det bliver en succes er håbet, at ideen breder sig til SOS-frivillige i resten af landet.

Testamente fra sofaen

En anden, der synes, det skal være nemt at lave et testamente, er Jørgen Koch fra firmaet Din Arv. De har netop indgået et samarbejde med SOS Børnebyerne. ”Ni ud af ti danskere har ikke oprettet et testamente, og det er desværre tit fordi, det er for besværligt. Med vores løsning kan man klare det derhjemme i sofaen på under en time,” siger han.

På dinarv.dk laver man testamente ved at svare på en række spørgsmål, og derefter får man dokumentet tilsendt på e-mail. Testamentet til fordel for SOS Børnebyerne kan oprettes ved at gå ind på hjemmesiden: www.dinarv.dk/sosbornebyerne SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

”Vi har holdt musikbrunch seks gange nu, så vi har efterhånden gjort os nogle erfaringer. For eksempel er det vigtigt at være tidligt ude med reservation af lokaler. Til gengæld skal man ikke være for tidligt ude i de lokale aviser, for så når folk at glemme det igen.”

Jens Pilegaard Hansen Formand for SOSlokalgruppen i Frederikssund.

Event: støttekoncert. ”Vi allierede os med Frederikssund musikskole, der stillede op med både kor, big band og et strygerorkester. Desuden kom Alex Nyborg Madsen og fortalte om SOS Børnebyernes arbejde. Vi hygger os sammen i lokalgruppen, og folk er gode til at hjælpe med til at få alle de praktiske ting klaret.”

VIL DU VÆRE FRIVILLIG?

Har du lyst til at engagere dig i frivilligt arbejde og blive del af et ­fællesskab med over 2.000 frivillige, kan du læse mere på vores hjemmeside www.sosbornebyerne.dk/frivillig.

16 I N T E R N AT I O N A LT N Y T

I N T E R N AT I O N A LT N Y T 17

Foto: Anders Bobek

DIT BIDRAG GØR KATASTROFEHJÆLP MULIG

Foto: Firoz Ahmad Firoz

Foto: Marko Mägi

Bidrag til SOS Børnebyerne er i år blandt andet gået til børn og familier på flugt fra krigen i Syrien samt hjælp til ofrene for jordskælvet i Nepal.

Mange danskere giver regelmæssigt penge til SOS Børnebyerne uden at være ­faddere. Det er blandt andet de penge, der bliver brugt, når katastrofen rammer.

G

ennem fadderskaber kan SOS Børnebyerne give en tryg opvækst til 80.000 SOS-børn og -unge. Men når en katastrofe rammer, er der ofte behov for akut hjælp til børn og familier uden for børnebyerne – og så er der brug for bidrag til SOS Børnebyernes arbejde.

De fleste af SOS Børnebyernes støtter vælger at blive faddere og give et fast månedligt bidrag til enten en børneby eller et fadderbarn. Men der er også de, der giver et beløb, når der er et specielt behov et sted i verden. ”Der er en stor gruppe af mennesker, der af den ene eller anden grund ikke er faddere, men som stadig har lyst til at støtte vores arbejde,” siger Gitte Rexen, der arbejder med fundraising i SOS Børnebyerne. ”Det kan være, de har et voksent fadderbarn og ikke har mod på at starte ’forfra’ igen, eller det

kan være, de ikke har lyst til at forpligte sig til at betale fast til et fadderskab. Men de vil stadig gerne hjælpe med et bidrag, når behovet er der,” siger hun.

Bruges hvor behovet er størst

SOS Børnebyerne er ofte til stede i forvejen i katastrofe ramte områder i kraft af en af de over 500 børnebyer i 134 lande og territorier. Men behovet for hjælp kan hurtigt overstige, hvad den lokale børneby kan håndtere. Derfor er de bidrag, som danskerne giver, uvurderlige. ”For os er det sommetider en fordel, at pengene ikke er øremærkede, ligesom faddernes penge er. Med bidrag kan vi bruge pengene der, hvor behovet er størst. For eksempel i katastrofeområder som Nepal og Syrien, eller hvis en ­SOS-lægeklinik eller -skole har brug for ekstra støtte,” siger Gitte Rexen.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

DIPTI FIK ET NYT LIV I BØRNEBYEN

LÆGEKLINIKKER HJÆLPER FLERE SOM ANN

Den 26. december 2004 ramte et af de kraftigste jordskælv, der nogensinde er blevet registreret, Det Indiske Ocean. Skælvet udløste enorme flodbølger, såkaldte tsunamier, der skabte død og ødelæggelse. 230.000 mennesker omkom.

SOS Børnebyerne satte straks ind med nødhjælp i mange af de katastroferamte områder, og bidragene strømmede ind. Det gjorde det også muligt at bygge nye børnebyer.

29-årige Ann har hiv. På SOS-lægeklinikken i Kenyas hovedstad Nairobi, får hun gratis medicin og rådgivning. Lige nu venter hun på svar fra testen, der skal afsløre, om hendes nyfødte dater er blevet hiv-smittet ved fødslen.

Dipti var ti år gammel, da tsunamien ramte den indiske kyst. Hun mistede sin nærmeste familie og flyttede derfor ind i SOS-børnebyen i Puducherry, hvor hun stadig bor. Dipti er i dag 21 år og i gang med at uddanne sig til fysioterapeut.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

Takket være bidrag til SOS Børnebyerne har SOS-lægeklinikkerne i Nairobi og Eldoret i Kenya kunnet udvide deres åbningstid, så de kan hjælpe flere patienter. Udover at sørge for, at børn og mødre i børnebyerne er sunde og raske, hjælper lægeklinikker også fattige familier i nærområdet, der ikke selv har råd til at gå til læge. Behovet er stort, for Kenya er fattigt og et af de lande i verden, hvor hiv og aids er allermest udbredt.

18 PA R T N E R S K A B E R

PA R T N E R S K A B E R 19

Foto: Mette Schmidt

GRØN ENERGI TIL BØRNEBYEN

Salgsingeniør Jacob Mortensen fra Solar Group og national direktør for SOS Børnebyerne Tanzania, Anatoli Rugaimukamu, drøfter solcelleanlæggets placering.

KONSTITUERET DIREKTØR Lisbeth Stausholm Zacho ANSVARSHAVENDE Line Grove Hermansen REDAKTION Mette Schmidt, redaktør Jacob Stærk Johan Feierskov Line Grove Hermansen Lisbeth Svalgaard

På Zanzibar får 11 SOS-familier snart en bæredygtig børneby med et eget solcelleanlæg. To danske virksomheder står for den energiforbedrende renovering.

K

ufferterne var pakket med værktøj og sikkerhedssko, da Jacob Mortensen fra Solar Group og Bjarne van Reeuwijk fra Siemens Danmark i en uge byttede deres vante arbejdspladser i Danmark ud med SOS-børnebyen på Zanzibar.

De to virksomheder er sammen med SOS Børnebyerne i gang med et stort bæredygtighedsprojekt i børnebyen i Stone Town. Børnebyens familieboliger og vand- og el-forsyning er ved at blive renoveret og fokus er på energiforbedrende løsninger takket være partnerskabet med Siemens og Solar.

Solcelleanlæg giver strøm

Solar bidrager blandt andet ved at installere et stort solcelleanlæg, som skal gøre børnebyen selvforsynende med strøm i dagtimerne. Salgsingeniør Jacob Mortensen fra Solar, Klima Energi, synes, det var spændende at arbejde under helt andre forhold, end han er vant til i Danmark: ”Det er helt utroligt, så små ting, der kan gøre en forskel,” siger han, der lynhurtigt fandt ud af at bruge snor og træpinde til at afmærke, hvor solcelleanlægget skal opføres.

Siemens’ medarbejder contract manager Bjarne Reeuwijk havde en moderne pumpestyring med i kufferten, som vil reducere forbruget af både el og vand hos de 11 SOSfamilier, som bor i børnebyen.

For begge medarbejdere blev mødet med SOS-børnene dog den største oplevelse og visheden om, at de gennem deres arbejde kan være med til at give børnene en bedre opvækst. ”Rundturen i børnehaven var helt fantastisk. De gav hånd og hilste og sang for os på engelsk. De var ikke til at skyde igennem,” siger Bjarne Reeuwijk.

TRYK Stibo Graphic Oplag: 79.000 GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION Westring kbh FORSIDEFOTO Lars Just PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte BESTYRELSEN Formand Lars Munch Bestyrelsesformand Næstformand Lars Ole Kornum Direktør Jacob Grønlykke Direktør Hanne Høiberg Journalist Ester Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Kasper Kanstrup International direktør, SOS Kinderdorf International Ann Karstoft Efterskolelærer, SOS-frivillig i Vejen Jess Myrthu Kommunikationsrådgiver, journalist Jakob Simonsen Direktør Anette Brøndholt Sørensen Management konsulent SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet.

UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00 BILLEDPOLITIK SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

Foto: Jens Honoré

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ

Er din virksomhed interesseret i at gøre en forskel gennem et partnerskab med SOS Børnebyerne.

Kontakt partnerskabschef Rune Sandholt på rsa@sosbornebyerne.dk

De første SOS-familier er allerede flyttet ud af børnebyen, mens deres boliger bliver renoveret. De bor midlertidigt i huse i lokalområdet, men kommer hver dag til børnebyen for at gå i skole.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2015

Foto: Simon Mouridsen

VERDENS STØRSTE JULEGAVE Giv et SOS-fadderskab i julegave. Det er verdens største gave for et forældreløst eller omsorgssvigtet barn, og samtidig giver du én, som du har kær, muligheden for at følge et barns opvækst.

EN KVALITET­S ­ UDDANNELSE

ET GODT HELBRED

Alle børn har ret medicin og lægehjælp. SOSlægeklinikker sørger for at børnene er sunde og raske og får den rigtige behandling, hvis de bliver syge.

Alle SOS-børn kommer i skole - enten en SOS-skole eller en lokal skole. Børnene opfordres til at læse videre og få et fag, så de nemmere kan få et job som voksne.

ET TRYGT HJEM

EN KÆRLIG FAMILIE

Barnet får en ny familie med søskende og SOS-mor, som bor med børnene døgnet rundt i hele deres opvækst.

Biologiske søskende vokser op i samme SOS-familie.

Barnet oplever, hvad det vil sige at have et trygt hjem med tag over hovedet, et værelse og en rigtig seng at sove i og et spisebord med mad på bordet hver dag.

SÅDAN GØR DU

Gå ind på vores hjemmeside www.sosbørnebyerne.dk­/gavefadderskab og udfyld formularen.

1. Du vælger, om du vil give et fadderskab for et SOS-barn eller for en SOS-børneby.

2. Herefter skal du oplyse, hvem der skal modtage fadderskabet, det vil sige, hvem du giver gaven.

3. Du oplyser, hvem der giver gaven, det vil sige dine oplysninger.

4. Du modtager en e-mail med et link til et gave­bevis, du kan printe ud og lægge under juletræet. Cirka en uge efter bestilling modtager du også fadderskabets velkomstpakke, som du kan give videre.

DET FÅR GAVENS MODTAGER To gange om året får den, som modtager fadderskabet, nyt om livets gang i børnebyen. Vi sender også SOS Børnebyernes blad SOS-NYT fire gange om året.