Årsberetning 2010

Ă…rsberetning

2009

Leg og gode barndomsminder - vejen til udvikling

SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

indhold Introduktion

4-5

Sådan arbejder vi

6-7

Internationalt

8-9

Social ansvarlighed

10-11

Aktiviteter globalt

12-13

4-5

Aktiviteter i Danmark 14-15 Nøgletal De står bag

16-18

60 år der viser, at det nytter

19

6-7

ALLE BØRN HAR RET TIL ET KÆRLIGT HJEM

10-11

Social ansvarlighed i børnehøjde

Redaktion og tekst: Jess Myrthu, Line Grove Hermansen og Lotte Ladegaard Design: Esben Bregninge Design Tryk: one2one Forsidefoto: Joris Lugtigheid

Mabedi Tidimalo

2

VEJEN TIL UDVIK L ING

Leg og gode barndomsminder - vejen til udvikling Barndommen er med til at definere det liv, et menneske får. Ideelt set skal et barn være elsket og sorgløst og have tid til at lege, lære og opbygge tillid til verden. Den gode barndom skaber grundlaget for et lykkeligt voksenliv. De børn, SOS Børnebyerne hjælper, er enten forældreløse eller har forældre, som ikke kan tage sig af dem, og dermed har børnene allerede oplevet det største svigt i verden: At stå alene uden forældre. De fleste SOS-børn er født i fattigdom. Mange af dem har aldrig haft mulighed for at lege, eller også har de glemt, hvordan man gør. SOS Børnebyerne vækker børnenes livsglæde gennem venskaber og leg. Uanset kultur, sprog og alder er kærlighed, leg og gode barndomsminder vejen til udvikling.

Obusitswe og Asalepele leger sammen hele tiden Obusitswe bor i en SOS-børneby i Botswana: ”I børnehaven elsker jeg at lave puslespil og at lege på rutsjebanen med mine venner. Jeg kan også rigtig godt lide at synge. Min yndlingsfarve er lyserød, og mit favoritdyr er en zebra. Det er fordi, striberne er så flotte. Men først og fremmest er min yndlingsting min bedste ven Asalepele, fordi vi leger sammen hele tiden. Jeg tror, at Asalepele er den bedste ven, jeg kunne have i hele verden.”

3

SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

introduktion 60 år der viser, at det nytter n Selvom verden er kriseramt, støtter danskerne stadig

SOS Børnebyerne, som oplevede en særdeles flot vækst i indtægterne i 2009. Antallet af børn, der får hjælp fra danskerne, er mere end fordoblet siden 2007. Heller ikke virksomhederne har svigtet. De har givet det samme som i 2008, hvilket er flot.

VISION Alle børn skal have mulighed for at

60 år med SOS Børnebyerne Den overvældende støtte er den allerbedste gave, vi kunne få på SOS Børnebyernes 60-års fødselsdag, som blev fejret i 2009. I løbet af seks årtier er organisationen vokset ud fra stifteren Hermann Gmeiners grundtanker.

Hermann Gmeiner læste i efterkrigsårene til læge i et Østrig præget af fattigdom og flygtninge. Her var de børn, der havde mistet deres forældre under krigen, de store tabere.

Gmeiner havde selv mistet sin mor, da han var fem år, men hans ældste søster Elsa holdt sammen på søskendeflokken og udfyldte en mors plads. Elsa blev på den måde rollemodel for SOS-moderen, og Gmeiner begyndte arbejdet for at give forældreløse børn permanent tryghed.

Udvikling i trit med tiden SOS-børnebyer verden over er stadig baseret på Herman Gmeiners tanker, for erfaringerne viser, at de virker. Men ligesom Gmeiners idéer tog udgangspunkt i en særlig tid, udvikler SOS Børnebyerne sig også konstant i trit med tiden.

Især uden for Europa har vi mærket behovet for andre tiltag end udelukkende børnebyer. Allerede i 1970erne kom SOSskolerne og børnehaverne til, som også gavner lokalsamfundene omkring børnebyerne.

I dag spiller socialcentre og familieprogrammer en stadig større rolle i kampen for at forhindre, at børn ikke ender alene eller på gaden. I 2009 trådte en ny international strategi for at nå ud til flere børn i kraft. Som Michael Tsagli, der i mange år var leder af en SOS-børneby i Ghana, forklarede det: ”Hvis det overhovedet er muligt, bør børn vokse op i deres biologiske familie. Tidligere var det en fortvivlet situation, når vi blev mødt af forældre, der tænkte, at barnet ville

vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – i en verden, der respekterer barnets rettigheder.

have det bedre hos os. I de allerværste tilfælde tog vi børnene ind, men mange kunne vi ikke hjælpe, før det var for sent, og familien faldt fra hinanden.”

Familieprogrammer griber nu ud efter de skrøbelige familier og giver dem redskaber til at skabe et bedre liv for dem selv og deres børn. Ved at hjælpe familierne med for eksempel rådgivning, skolepenge, børnepasning, adgang til sundhedsydelser, oplæring i forskellige håndværk og viden om at starte egen virksomhed kan vi forebygge, at de sårbare familier falder fra hinanden.

For at sikre finansieringen af den nye strategi og kapacitetsopbygningen i projekterne har vi har etableret en afdeling, der er ansvarlig for at udvikle projekterne og indgå partnerskaber med virksomheder, så vi fortsat kan udvide vores familieprogrammer.

Takket være støtten fra faddere, medlemmer, bidragydere, frivillige og virksomheder har SOS Børnebyerne både kun-

At blive overladt til sig selv er det værste, et barn kan opleve. For at

SOS Børnebyerne i Danmark har kontor i København og arbejder med

kunne udvikle sig har alle børn brug for en tryg base og nogle, som holder

programmer, fundraising og information. Som en del af SOS Børnebyer-

af dem. Derfor giver SOS Børnebyerne forældreløse og sårbare børn

nes internationale paraplyorganisation er vi med til at fastlægge den over-

en familie og et kærligt hjem, så de selv kan skabe sig en fremtid. SOS

ordnede, internationale strategi, som også SOS Børnebyerne i Danmark

Børnebyerne arbejder i 132 lande og har fokus på udvikling af det enkelte

følger.

barn, sårbare familier og af lokalsamfundet.

SOS Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser og SOS Børnebyerne Danmark er en ikke-erhvervsdrivende fond og medlem

hjælper altid børn med udgangspunkt i det enkelte barns behov.

af den internationale paraplyorganisation SOS Kinderdorf International, som har hovedkontor i Innsbruck, Østrig.

Læs mere på www.sosbornebyerne.dk

Katerina Ilievska

4

INTRODUKTION

MISSION SOS Børnebyerne skaber trygge familier for forældreløse og sårbare børn. Vi hjælper børnene til at forme deres egen fremtid. Vi forebygger, at børn bliver alene ved at støtte sårbare familier og bidrage til lokalsamfundets udvikling.

net starte nye projekter og sikre ekstra hjælp til eksisterende SOS-børnebyer i 2009.

Krisen rammer internationalt Internationalt er finanskrisen desværre ikke gået SOS Børnebyerne forbi. Vi er stadig helt afhængige af bidrag fra private, og det er en stor styrke for vores arbejde, men i krisetider gør det arbejdet lidt mere uforudsigeligt. I forbindelse med etableringen af en ny børneby i Burundi var det nødvendigt for SOS Børnebyerne i flere lande at deles om udgifterne. SOS Børnebyerne Danmark tog den største del, og den nye børneby i Burundi er derfor blevet et dansk projekt.

Vi overtog også et hiv/aids-program og et familieprogram i Den Centralafrikanske Republik.

Ude i verden rammer krisen endnu hårdere, og rigtig mange mennesker i de lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder, har svært ved at få enderne til at mødes. Med børns tryghed og udvikling i fokus støtter vi allerede over en million menne-

sker, men vi har som mål at nå ud til endnu flere, for antallet af forældreløse og sårbare børn er desværre ikke faldende.

Håb om et godt 2010 Øget omsætning og hjælp til flere sårbare og forældreløse børn kræver selvfølgelig også en ekstra indsats og flere hænder. Derfor har SOS Børnebyerne i 2009 udviklet nye initiativer og budt nye medarbejdere velkomne. Vi holder dog stadig fast i, at vores administrationsudgifter skal være højst 10 procent.

Med udgangspunkt i årets resultat tør vi håbe, at danske faddere, virksomheder og frivillige fortsat vil hjælpe med at give forældreløse og sårbare børn en tryg familie og et kærligt hjem enten i en SOS-børneby eller i deres biologiske familie.

Stigningen i støtten fra danskerne er selvfølgelig allermest vigtig for de mange børn, der får et bedre liv i udviklings­ landene. Derfor vil jeg gerne sige tak på deres vegne.

Tusind tak for jeres frivillige arbejdskraft, kontante støtte og omsorg, som betyder, at SOS Børnebyerne kan give stadig flere sårbare børn et kærligt hjem og gode barndomsminder.

Hanne Elisabeth Rasmussen Direktør

5

SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

sådan arbejder vi Alle børn har ret til et kærligt hjem SOS-børnebyerne er omdrejningspunkt og kraftcenter for alt, hvad SOS Børnebyerne gør. En børneby bliver ­børnenes hjem og består af 10-15 huse, hvor de forældreløse og sårbare børn bor i familier med op til 10 børn og en SOS-mor. SOS-moderen er uddannet i barnepleje, husholdning, hygiejne og støtte til traumatiserede børn. Store teenagere flytter videre til et SOS-ungdomshus, en slags kollegium, hvor de unge lærer at klare sig selv, mens de gør deres uddannelse færdig.

Børnebyerne indeholder også SOS-lægeklinikker, skoler og børnehaver, der er åbne for lokalbefolkningen. n FNs Konvention om Barnets Rettigheder, også kaldet

Børnekonventionen, er fundamentet for SOS Børnebyernes arbejde. Konventionens artikel 20 fastslår, at staten er forpligtet til at sørge for særlig beskyttelse af børn, der har mistet deres forældre eller familie. Staten skal også sikre alternativ pleje. Mange lande har dog slet ikke ressourcer til at opfylde behovene. Derfor er der stadig børn, der har brug for en ny familie i en SOS-børneby.

Det bedste for et barn er at vokse op sammen med sine forældre, hvis forældrene har de fysiske og psykiske ressourcer til at tage sig af barnet. Men selve SOSbørnebyen kan ikke gøre noget for at hjælpe de børn, der bor i meget sårbare familier. Eneste alternativ til at efterlade barnet i en fortvivlet situation har tidligere været at bryde familien op og modtage barnet i en børneby.

Derfor har SOS Børnebyerne udviklet forebyggende familieprogrammer og socialcentre. Erfaringerne viser, at få år i et familieprogram kan få selv meget dårligt fungerende familier på fode igen, og at det kan gøres væsentlig billigere, end hvis familien falder fra hinanden, og børnene må flytte ind i en SOS-børneby. Vi kan altså hjælpe flere for de samme penge, og vi når længere ud i lokalsamfundet, hvor vi samarbejder tæt med lokale organisationer og myndigheder.

Et lille lån, vejledning, skolepenge, medicintilskud, mad eller adgang til en børnehave betyder, at familier kan undgå at trække børnene ud af skolen eller forlade dem for at tjene penge til mad. Familierne er altid selv med til at tage beslutningerne, og støtten gives tidsbegrænset, så alle er klar over, at der skal gøres en indsats.

Fra 2009 gik 15 procent af en fadders bidrag til en særlig pulje til børnebyer og projekter, der mangler finansiering, f.eks. socialcentre og familieprogrammer. Derfor hjælper fadderne også med at reducere fattigdom og forbedre forholdene for mennesker rundt om børnebyen med fokus på at skabe trygge hjem til børnene.

BØRN I SOS-FAMILIER BØRN HOS DERES EGNE FAMILIER

SOS Børnebyerne søger som noget nyt offentlig støtte fra Danida til familieprogrammerne, som er i tråd med Udenrigsministeriets Civilsamfundsstrategi. n Artikel ni i Børnekonventionen fastslår, at et barn har

ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets tarv.

Joris Lugtigheid

6

S Å DAN ARBEJDER VI

De tre elementer i SOS Børnebyernes arbejde Børnerettigheder: ”Vi fik ikke mad. Vi gik på gaden og tiggede. Den oplevelse og følelse mindes jeg meget tydeligt.

Det var i den periode, vi fik kontakt med SOS Børnebyerne.

Jeg husker klart den første dag i SOS-børnebyen. Det var så rart. Vi fik tøj og noget at spise. Jeg er fra en meget lav kaste, så jeg husker især, at min nye SOS-mor ville have mig med ud i køkkenet. Jeg kunne slet ikke tro det, for det må man ikke, når man er lav-kaste. Men i SOS-børnebyen lever man ikke efter kastesystemet. Alle er lige,” fortæller Ranjita fra Nepal. Hun er 27 år og tidligere SOS-barn.

Uddannelse: Sakhina er fra Bangladesh. Da hendes mand døde, var hun alene tilbage med fem børn. Uden uddannelse og uden at kunne læse og skrive kunne hun kun få job som husholderske. Det er usikkert og dårligt betalt, og hun kunne ikke få pengene til at slå til, heller ikke til børnenes skole. Sakhina kom med i SOS Børnebyernes familieprogram, som nu betaler for børnenes skolegang, så Sakhina ikke skal efterlade børnene alene og kan koncentrere sig om at skaffe mad på bordet. ”Mine børn skal have en uddan-

nelse, så de kan få bedre muligheder for at klare sig, end jeg har fået,” siger Sakhina.

Konkret hjælp til f.eks. sundhed: Da Durand fra Burundi var seks måneder gammel, mistede han sin mor. En venlig, ældre nabokone tog sig af drengen, men kræfterne rakte ikke så langt som viljen, og da Durand var to år, flyttede han ind i en SOS-børneby. Durand var underernæret, hostede og kunne ikke stå eller gå uden hjælp. Han var også meget indesluttet. Durand blev modtaget med åbne arme af seks SOS-søskende og en SOS-mor og fik hjælp på SOS-lægeklinikken. Gradvist blev drengen rask, lærte at gå og tale.

Han begyndte at smile og lege som andre børn, og i dag er han nysgerrig og elsker blomster og farver. Han leger meget med sine SOS-søskende og er endda begyndt at drille dem lidt.

7

8

SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

Internationalt 2000 projekter i 132 lande Nicaragua

Her arbejder SOS Børnebyerne internationalt

Colombia

Her støttede SOS Børnebyerne Danmark i 2009 Brasilien

Her ligger projekter, der i 2009 fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 procent af fadderskabsbidraget, som går til

Peru

særligt trængende projekter

76.441

børn og unge bor i SOS-børnebyer og ungdomshuse

165.746

børn og unge går i SOS-børnehaver, skoler og værkstedsskoler

698.073

mennesker får støtte fra SOS-klinikker, socialcentre og familieprogrammer

Tallene er opgjort pr. januar 2010. De er lidt lavere end året før, fordi den internationale paraplyorganisation SOS

129.793

får nødhjælp fra SOS Børnebyerne

Kinderdorf International indtil 2009, hvor den nye strategi trådte i kraft, inkluderede alle medlemmer af en familie, der modtog støtte fra et familieprogram – også de voksne. Men da den nye strategi fastslår, at vi skal hjælpe en million BØRN, inklu-

1.070.053

mennesker får et bedre liv takket være SOS Børnebyerne

derer vi nu kun alle børn under 18 år fra familieprogrammerne.

INTERNATIONALT

Estland Letland Polen

Portugal Cypern

De Palæstinensiske Selvstyreområder Kina

Jordan Laos

Indien Bangladesh

Sierra Leone

Etiopien

Ghana

Somaliland

Rwanda

Liberia

Thailand

Kenya

Burundi

Elfenbenskysten

Den Centralafrikanske Republik

Indonesien Tanzania og Zanzibar

Botswana

Vi støtter stadig flere børn SOS Børnebyerne i Danmark oplevede en særdeles god vækst i 2009, men resten af verden var præget af den globale, økonomiske krise. SOS Børnebyerne har i flere tilfælde finansieret projekter på vegne af SOS-organisationer i andre lande og på den måde forhindret, at SOS-børn kommer i klemme i krisen.

Hvor SOS Børnebyerne Danmark i 2006 stod for 3,6 procent af den internationale støtte, stod vi i 2009 for seks procent.

SOS Børnebyerne finansierede over 80 projekter i 2009, mens godt 30.000 danskere var faddere for børn i 110 lande. Over 4000 nye faddere betyder, at indtægterne fra fadderskabsbidrag er steget med næsten 16 procent siden 2008, og antallet af børn, der får hjælp fra Danmark, er mere end fordoblet siden 2007. Internationalt havde SOS Børnebyerne indtægter på 807 mio. euro i 2009. Det er en stigning på 7,4 procent siden 2008.

Cambodia

9

10 SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

Social ansvarlighed i børnehøjde n SOS Børnebyerne arbejder for at give forældreløse og sårbare børn en bedre verden at vokse op i. Det kan vi ikke gøre alene. Hvert år indgår fonde, virksomheder og organisationer partnerskaber med SOS Børnebyerne, så vi i fællesskab kan nå resultater. For børnene i verden og for dem, der støtter.

For virksomhederne bidrager social ansvarlighed til at udvikle forretningen, øge medarbejder- og kundeloyalitet og styrke anseelse på nye markeder. For børn over hele verden er SOS Børnebyerne ensbetydende med et kærligt hjem og gode barndomsminder. Indsatsen i og omkring en SOSbørneby er konkret, synlig og nem at sætte ord på overfor medarbejdere og forretningsforbindelser.

Ny afdeling understøtter CSR forældre. I den strategi spiller det private erhvervsliv samt store private og institutionelle donorer som Danida en vigtig rolle. Afdelingen for program og partnerskaber indgår dialog med virksomheder, donorer og SOS Børne­ byernes søsterorganisationer i den Tredje Verden om, hvordan vi bedst og mest effektivt når flest muligt børn samt udvikler både samarbejdspartnerne og SOS Børnebyerne.

n I 2009 etablerede SOS Børnebyerne en afdeling for program og partnerskaber, som har særligt fokus på at rådgive og sparre med virksomheder om at gøre social ansvarlighed til en naturlig del af forretningsførelse og investeringer.

SOS Børnebyerne har som målsætning at hjælpe flere forældreløse børn samt forebygge, at børn mister deres

”Vi ser det som vores opgave at være strategisk sparringspartner. Som organisation er SOS Børnebyerne markedsorienteret, og vi samarbejder med kolleger på tværs af landegrænser, hvilket blandt andet giver os mulighed for at indgå integrerede CSR-aftaler i flere lande,” siger chef for program og partnerskaber Kasper Kanstrup.

Advokater for forældreløse og sårbare børn Blandt de mange opgaver er udarbejdelse af skabeloner for testamenter og andre juridiske dokumenter samt hjælp til internationale samarbejdsaftaler.

n ”Vi gør den største forskel for sam-

Kromann Reumert er medlem af FNs Global Compact, der tager udgangspunkt i FNs arbejde med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Derudover forpligter medlemmerne sig til at indgå

SOS-arkiv

fundet ved at gøre det, vi er bedst til, nemlig at yde juridisk rådgivning.”

Sådan lyder Kromann Reumerts begrundelse for, at advokatfirmaet giver SOS Børnebyerne juridisk assistance kvit og frit.

partnerskaber, som gør en positiv forskel. Advokaternes første partnerskab er indgået med SOS Børnebyerne.

Aftalen er på helt sædvanlige klientvilkår, bortset fra, at Kromann Reumert ikke modtager noget honorar. Filosofien er, at der derved frigøres midler, som kan anvendes til gavn for SOS Børnebyernes projekter. Dermed bliver Kromann Reumert advokater for forældreløse og sårbare børn verden over.

SOCIAL ANSVAR L IGHED 11

Direkte adgang til nøgleinformationer n Da revisionsfirmaet KPMG udgav sin

”Formålet med analysen er at bygge bro mellem virksomheder og hjælpeorganisationer. Med NGO-profilen får virksomhederne et overskueligt indblik i en lang række forhold, der er centrale for at afgøre, hvilke projekter eller organisationer, man ønsker at støtte,” siger Jesper Kofoed, seniorpartner i KPMG.

SOS-arkiv

publikation ”NGO profile 2009: Investment in Charity,” fik firmaer og andre interesserede et særligt indblik i SOS Børnebyerne arbejde. KPMG har gratis udarbejdet analyser af SOS Børnebyernes styrker og svagheder, indtægter, udgifter og måder at arbejde på.

Tøjhunden Lucky giver penge til Estland måde,” siger Peter Gjørup, administrerende direktør i TOP-TOY A/S.

n Tøjhunden Lucky dukkede i 2009

Af svage sider har KPMG hæftet sig ved, at det er svært at få folk til at tegne fadderskaber, når katastrofer løber med al opmærksomheden.

Desuden koster det flere ressourcer at administrere fadderskaber end ikke-øremærkede donationer. SOS Børnebyerne har dog som princip at holde administrationsprocenten under 10 procent.

Tak Takket være støtte fra en række hovedsamarbejdspartnere kunne SOS Børnebyerne fortsat bygge nye børnebyer og sætte projekter i gang i 2009:

Hempel Fonden Villum Fonden Odd Fellow Kirk Kapital A/S Kirk Bi Invest A/S TOP-TOY A/S

op i BR-Legetøj i fem nordiske lande.

Hver gang, en tøjhund går over disken, går halvdelen af indtægten til SOS Børnebyerne og SOS-børnehaver, bl.a. i Keila, Estland.

”Vi er meget glade for, at TOP-TOY gennem samarbejdet med SOS Børnebyerne via BR i Danmark, Sverige, Norge og Finland samt TOYS’R’US på Island kan hjælpe udsatte børn.

”Jeg oplever samarbejdet med SOS Børnebyerne som meget professionelt. Det er en effektiv organisation, der forstår børnenes behov forskellige steder i verden, men som samtidig forstår at arbejde med os som virksomhed på en konstruktiv og enkel

Samarbejdet med SOS Børnebyerne vil fremover indgå som en naturlig del af TOP-TOYS’ CSR-strategi, hvor vi følger FNs Global Compact-principper,” forklarer Peter Gjørup.

Startkapital til østeuropæiske børn og unge n Villum Fonden godkendte i 2009

SOS Børnebyerne som eneste danske privilegerede partner. Det har ført til et godt samarbejde til fordel for østeuropæiske unge, som er hårdt ramt af den globale, økonomiske krise. I 2010 indledes et nyt program, der betyder, at unge, der er vokset op i SOS-børnebyer, og sårbare familier med børn under 18 år kan søge mikro-donationer hos SOS Børnebyerne i Rumænien og Bulgarien.

De nye mikro-donationer skal gøre det lettere for unge og familier med børn at få adgang til uddannelse, efteruddannelse eller til at starte egen virksomhed og dermed øge deres indtægter på længere sigt. Støtten til

Joris Lugtigheid

I publikationen fremhæves det som en styrke, at SOS Børnebyerne i Danmark er del af den verdensomspændende internationale paraplyorganisation SOS Kinderdorf International, at SOS Børnebyerne bliver i de lande, hvor der er indledt projekter, at organisationen ikke er afhængig af en enkelt donor, og at SOS Børnebyerne opfattes som troværdig og professionel.

familier er med til at forhindre skrøbelige familier i at bryde sammen, og dermed forebygges det, at flere børn bliver ladt alene.

30 procent af mikro-donationerne går til at opbygge kapaciteten i lokale organisationer, der arbejder med børn og unge på græsrodsniveau.

12 SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

aktiviteter globalt Stadig flere børnebyer n SOS-børneby nr. 500 blev i 2009 opført for danske penge i byen Cali i Colombia. Nye dansk-støttede børnebyer slog også dørene op i Botswana og Peru.

Desværre er behovet for støtte til forældreløse og sårbare børn voksende. Behovet for en børneby i Cali i Colombia var f.eks. så stort, at de første børn allerede flyttede sammen med SOS-familier i lejede huse og lejligheder for to år siden, hvor børnebyen kun var på tegnebrættet. Cali er Colombias tredjestørste by og lider under fattigdom, voldelige overgreb og migration fra land til by. Især kvinder og børn ender tit på gaden, hvor tyveri, prostitution eller narkohandel kan være den eneste måde at overleve på.

Et godt, effektivt og forståeligt koncept er med til at sikre

SOS Børnebyerne fortsat vækst. Mange af de mennesker, der støtter SOS Børnebyerne, siger, at de godt kan lide, at SOS Børnebyerne arbejder meget konkret for nogle af de allermest sårbare mennesker i verden, nemlig børn uden forældre eller børn, der er i fare for at miste deres forældre.

Desuden det vigtigt, at SOS Børnebyerne arbejder professionelt og langsigtet. Indsatsen sikrer, at børn får en tryg opvækst og uddannelse, der leder frem til et værdigt voksenliv, som igen betyder, at de tidligere SOS-børn er med til at sikre en positiv udvikling i deres eget samfund.

For mange danskere er det også vigtigt, at de kan følge pengenes gang til en konkret børneby og individuelle børn.

Muligheden for direkte kontakt sætter livet i perspektiv for danskerne og ikke mindst deres danske børn.

AKTIVITETER G LOBALT 13

Forældreløse får egne retningslinjer n Igennem fem år har SOS Børne-

byerne været med til at rådgive FN i at udvikle et nyt sæt retningslinjer for arbejdet med de børn, der ikke længere har forældre at bo hos. I 2009 udmøntede indsatsen sig i offentliggørelsen af FNs ”Guidelines for the

Alternative Care of Children.” Selvom FNs Børnekonvention sikrer børns grundlæggende rettigheder, har der hidtil manglet klare retningslinjer for forældreløse børn. De nye retningslinjer indeholder mange af de principper, som SOS Børnebyerne arbejder

ud fra. F.eks. at man altid skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, at man skal undgå at skille søskende ad, og at børnene ikke bare bliver anbragt men også rustet til et godt og produktivt voksenliv.

op ved at gå ind på nettet og donere penge.

mange familier hurtigt med akut nødhjælp og sikre, at børn bliver beskyttet mod overgreb. Når det akutte behov for nødhjælp er opfyldt, fortsætter SOS Børnebyerne altid med langsigtet udviklingshjælp.

Nødhjælp når det er nødvendigt n SOS Børnebyerne er ikke er en nød-

Da tsunamien for godt fem år siden ramte Asien, hjalp SOS Børnebyerne i titusindvis med husly og hjælp til selvhjælp, f.eks. i form af nye fiskerbåde. Børn, der mistede deres forældre under tsunamien, fik et nyt hjem i SOS-børnebyer, hvor de stadig får hjælp til at komme sig over den voldsomme katastrofe.

Siden tsunamien har snesevis af andre katastrofer ødelagt hverdagen og livet for mennesker verden over. 150.000 mennesker blev f.eks. hjemløse på få timer, da Burkina Faso blev ramt af voldsomme oversvømmelser i 2009.

SOS Børnebyerne sørgede for nødhjælp, og mange danskere bakkede

Dominic Sansoni

hjælpsorganisation, men lokal tilstedeværelse og internationale erfaringer fra krigsområder og naturkatastrofer betyder, at SOS Børnebyerne er blandt de første, når en tsunami lægger kysterne ned, når et jordskælv hærger eller et land bliver oversvømmet.

Fordi SOS Børnebyerne er lokalt forankret og allerede til stede i mange udviklingslande, hvor der er risiko for naturkatastrofer og krig, kan vi nå

Ivannia Cambronero

SOS-arkiv

Et år med mange mærkedage n 2009 var året, hvor verdens første SOS-mor fyldte 90 år. Maria Weber var med helt fra starten i den første børneby i Østrig og har i mere end 20 år været SOS-mor. I 1957 flyttede Maria Weber til børnebyen Hinterbrühl nær Wien, hvor hun stadig bor i et særligt hus for pensionerede mødre. Her får hun jævnligt besøg af sine 20 børn, 36 børnebørn og 20 oldebørn, som hun selvfølgelig også fejrede sin fødselsdag sammen med.

Der var endnu mere at fejre i 2009, hvor SOS Børnebyerne blev tildelt både Mahatma Gandhis Fredspris og Save the World-prisen. Mahatma Gandhis Fredspris går til personer eller organisationer, der gør en særlig indsats for samfundet og menneskene i Bangladesh. Save the World-prisen gives til organisationer eller enkeltpersoner, der inden for deres felt er med til at skabe en bedre fremtid.

14 SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

aktiviteter i danmark Et godt liv med gode barndomsminder n I 2009 fejrede SOS Børnebyerne 60 års fødselsdag.

Tænk, hvis vi kunne sige, at verdens problemer var løst efter så mange års indsats, men sådan er det desværre ikke. Der er stadig millioner af børn, der ikke vokser op i trygge omgivelser. De børn vil vi hjælpe, og det er muligt.

Det viser erfaringerne fra 60 års arbejde.

De gode erfaringer mødte danskerne på en fødselsdagsfotoudstilling på åbne pladser i København, Odense, Århus og Aalborg i løbet af sommeren 2009. Mange ville måske have forventet en udstilling, der viste fattige og triste børn.

Det var imidlertid legende børn, kærlige børn og lærende børn, der optrådte på udstillingens fotos, for vi fejrede jo netop, at SOS-børnene på trods af hårde livsvilkår ender

med et kærligt hjem med en SOS-mor og søskende, skolegang og fællesskab. Spanske Iván Hidalgo og andre fotografer gav med fotoudstillingen SOS-børnene en chance for at fortælle danskerne om SOS Børnebyernes vigtige arbejde, og hvorfor det batter at give et bidrag. Danske børn var med til at understrege vigtigheden af at have en familie, da de tegnede deres egne hjem til åbningen af fotoudstillingen.

At det batter, bekræftede tidligere SOS-børn også i et fødselsdagsnummer af vores blad. Nu voksne SOS-børn fortalte om, hvad det har betydet for dem at vokse op i SOSbørnebyer. De tidligere SOS-børn er livsglade og har selv etableret familier, og trods tabet af deres biologiske forældre mindes de alle barndommen med glæde.

72 millioner til Afrikas fattigste n Danmarks 12 største hjælpeorgani-

Thomas Schytz Larsen

sationer og DR samlede 72 millioner kroner ind til Afrikas fattigste familier under Danmarks Indsamlingen i 2009.

SOS Børnebyerne deltog selvfølgelig også og kan nu bygge en ny skole i Kayonza i Rwanda.

Som optakt til indsamlingen rapporterede P4s journalister fra SOS-børnebyen i Kigali og det område, hvor den nye skole skal ligge.

Journalisterne mødte bl.a. en mor, der tager sig af 10 hjemløse børn, en kvinde, der har mistet hele sin familie under folkemordet og lille Mugisha, der har fået en fremtid, fordi han kan gå i skole i SOS-børnebyen i hovedstaden Kigali. De besøgte også den by, hvor pengene fra Danmarks Indsamlingen bruges til at bygge en ny skole.

Mød os på Facebook n Over 4000 mennesker blev i 2009

venner med SOS Børnebyerne på Facebook, hvor frivillige, faddere, medarbejdere, SOS-børn og mange andre fortæller om aktiviteter, deler oplevelser og meninger.

En Facebook-ven skriver f.eks.: ”Så kom Ellen i dag - ikke med storken - men med posten. Ellen er 4 år og fra Namibia, og sød ser hun ud, vi

glæder os til at følge hende mange år frem”. ”Til lykke. Uden disse fantastiske mødre ville SOS arbejdet ikke kunne lykkes!” skriver en anden Facebookven i anledning af verdens første SOS-mors 90-års fødselsdag.

Enkelte SOS-børn dukker også op på Facebook: ”Jeg er en pige opdraget

af SOS i Nepal. Jeg har min sponsor i Danmark. Hun bor i Aalborg. Jeg er meget glad for at besøge hende. Tak alle danske folk for støtte og kærlighed,” skriver et nu voksent SOS-barn fra Nepal i en kommentar.

Du er også meget velkommen til at melde dig ind i vores Facebookgruppe, der ganske enkelt hedder SOS-Børnebyerne.

a k t i v i t e t e r i d a n m ar k 15

Vi var lykkelige

Mit livs vigtigste skole SOS-arkiv

SOS-arkiv

Min SOS-mor er som en klippe

Monica Lienhart, 60 år, tidligere SOS-barn, Østrig

”

SOS-arkiv

”

Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor mine tre søstre og jeg flyttede ind i SOS-børnebyen. Nogle måneder efter lærte jeg at kalde min SOS-mor for ’mor.’ Det var svært, for jeg huskede min egen mor så tydeligt. I dag er min SOSmor som en klippe for mig.

Jeg kan ikke forestille mig livet uden hende. Hun er mit hjem, og hun er mine børns bedstemor.”

”

Jeg tror, at SOS-børnebyen har været mit livs vigtigste skole. Jeg har lært at forstå andre mennesker og deres holdninger.

Jeg har gode erindringer fra min barndom, og det sætter jeg stor pris på.”

I SOS-børnebyen var vi lykkelige.

Alle os brødre og søstre kendte hinanden. Jeg var især glad for at lege, når vi ikke gik i skole, for rent faktisk var jeg ikke helt vild med at gå i skole.”

Serge, 39 år, tidligere SOS-barn, Elfenbenskysten

Hae Soo Joung, 49 år, tidligere SOS-barn, Sydkorea

De frivillige er børnenes ambassadører n SOS Børnebyernes cirka 600 frivillige er SOS-børnenes ambassadører i Danmark. De frivillige er med til at øge forståelsen for børnenes behov, og de samler penge ind til projekter for børn verden over.

I 2009 var der en overvældende opbakning til de mange aktiviteter, lokalgrupperne gennemførte. Langt over 1000 meldte sig f.eks. som indsamlere på valgstederne under kommunalvalget, og endnu flere greb til lommerne og gav i alt 1 mio. kr. Det er ny rekord for SOS Børnebyerne.

Claire Ladavicius

Det og meget andet fejrede de frivillige i fællesskab på det årlige frivilligseminar, hvor der blev udvekslet erfaringer og planlagt aktiviteter og virksomhedssamarbejde. Her mødte de frivillige også 27-årige Mostak, som er vokset op i en SOS-børneby i Bangladesh.

16 SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

Resultatopgørelse 2009

2009 2008

DKK DKK’000 Indsamlede midler Finansielle poster

138.601.336 6.742.479

121.008 9.915

Samlede indtægter

145.343.815

130.923

Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter

(20.394.441 )

(14.181 )

Internationalt kontingent Administrationsomkostninger Samlede omkostninger

(3.408.772 ) (10.849.651 ) (34.652.864 )

(2.619 ) (10.244 ) (27.044 )

Resultat før uddelinger til formålsbestemt arbejde

110.690.951

103.879

(3.246.163 ) (49.769.790 ) (57.041.046 ) (110.056.999 )

(3.550 ) (50.781 ) (48.566 ) (102.897 )

Formålsbestemt arbejde i Danmark Uddelinger, fadderskabsstøtte Uddelinger, drifts- og projektstøtte Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde Resultat efter uddelinger til formålsbestemt arbejde

633.952

Skat af årets resultat Årets resultat

0 633.952

Resultatdisponering Overført til rådighedskapital

9% 1%

2% 5%

982

633.952 633.952 Fadderskabsbidrag

45%

0 982 982 982

Kampagner

Arv og testamenter 13%

Offentlig støtte Virksomheder og sponsorater Øvrige gaver og bidrag 25%

Her kom støtten fra

9% 1%

2% 5%

45%

8% 2%

Fadderskabsbidrag Kampagner Arv og testamenter

13%

Finansielle indtægter

Det gik pengene til

14%

Formålsbestemt arbejde i Danmark

35%

Fadderskabsstøtte Drifts- og projektstøtte

2%

Internationalt kontingent

Offentlig støtte

Omkostninger vedr. indsamlingsaktiviteter

Virksomheder og sponsorater Øvrige gaver og bidrag 25%

8% 2% 14% 2%

Finansielle indtægter

35%

Formålsbestemt arbejde i Danmark Fadderskabsstøtte

Kenya Cambodja

Drifts- og projektstøtte

Indien

Internationalt kontingent

Central Afr. Rep. Omkostninger vedr. indsamlingsaktiviteter 39%

Administration

39%

Administration

Burundi

Rwanda

12.232.402 kr.

7.006.487 kr.

6.638.314 kr.

Peru

5.612.574 kr.

5.244.353 kr.

n ø gletal 17

Sådan bruger vi pengene

n Alt, hvad vi gør, har det formål at give så mange forældreløse og sårbare børn som muligt en tryg opvækst og et kærligt hjem.

Vi har konstant fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. Administrationsprocenten var i 2009 på knap otte procent. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

samling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner ind, når vi bruger en krone.

I 2009 var der 21 lønnede medarbejdere på kontoret i København. i SOS-børnebyer og på pro2% 5% Alle medarbejdere Fadderskabsbidrag 45% 9% er lokalt ansatte. jekter Det garanterer en høj grad af lokal Kampagner 1% forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede.

Arv og testamenter

13%

Offentlig støtte og på kontoret i Omkring 600 frivillige i danske lokalgrupper Virksomheder og sponsorater København arbejdede i 2009 ulønnet for SOS Børnebyerne. Øvrige gaver og bidrag

SOS Børnebyerne gennemfører hvert år kampagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. Det er der også omkostninger forbundet med. Når vi bruger penge på ind-

9% 1%

2% 5%

Både25% internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede Finansielle indtægter revisorer SOS Børnebyernes regnskaber. Revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk.

8% 2%

Fadderskabsbidrag

45%

Kampagner Arv og testamenter

13%

støtte SOS Børnebyerne har ikkeOffentlig tilladelse til at

Virksomheder og sponsorater

og bidrag kun foretage landsindsamlingerØvrige oggaver modtager 25% Finansielle indtægter

i begrænset omfang offentlig støtte. Derfor er

14%

Formålsbestemt arbejde i Danmark

35%

Indsamling 2003-2009 2%

160

Mio. kr

Fadderskabsstøtte Drifts- og projektstøtte Internationalt kontingent

140

Omkostninger vedr. indsamlingsaktiviteter

120 39%

Administration

100 80 60

SOS Børnebyerne helt afhængig af støtten 8% 2%

Formålsbestemt arbejde i Danmark 35% fra faddere, bidragydere og virksomheder.

14% 2%

40 20 0

Fadderskabsstøtte

Kenya 2003 Cambodja

Drifts- og projektstøtte

Indien

Internationalt kontingent

2004

2005 Rwanda

Administration

2009

6.638.314 kr.

Central

Peru

5.612.574 kr.

5.244.353 kr.

Burundi Rusland

10 lande der har modtaget flest penge, inkl. fadderskaber

2007 2008 12.232.402 kr.

7.006.487 kr.

Omkostninger vedr. indsamlingsaktiviteter Afr. Rep. 39%

2006

Etiopien Colombia

5.168.282 kr.

5.018.579 kr.

Støtten fordelt på projekttyper 4.993.288 kr.

3.876.131 kr.

3.253.534 kr.

Kenya Cambodja

Rwanda

6.638.314 kr.

Central Afr. Rep.

Peru

5.612.574 kr.

5.244.353 kr.

Burundi Rusland

Etiopien Colombia

5.168.282 kr.

5.018.579 kr.

4.993.288 kr.

3.876.131 kr.

3.253.534 kr.

15%

63%

Børnebyer

1% 6%

Ungdomshuse

8%

Skoler

2% 5%

15%

12.232.402 kr.

7.006.487 kr.

Indien

Børnehaver Lægeklinikker Uddannelsescentre

63%

Børnebyer

1% 6%

Ungdomshuse

8%

Skoler

2% 5%

Børnehaver Lægeklinikker Uddannelsescentre Socialcentre og familieprogrammer

18 SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

SOS Børnebyerne i Danmark resultater 2009 n SOS Børnebyernes samlede indtægter var i 2009 på 145,3 mio. kr. mod 131 mio. kr. i 2008. Indtægterne indeholder indsamlede midler for 138,6 mio. kr. og finansielle indtægter på 6,7 mio. kr. Stigningen på 14,5 procent i de indsamlede midler fra 121 mio. kr. sidste år til 138,6 mio. kr. i 2009 skyldes især flere fadderskabsbidrag, arv, Danmarks Indsamling og SOS Børnebyernes lokalgrupper.

Årets indsamlingsresultat er særdeles tilfredsstillende, ikke mindst i lyset af den globale, økonomiske krise. Der er i løbet af året gennemført flere, større markedsføringskampagner primært rettet mod hvervning af nye faddere, Mit SOS-projekt og en julekampagne. Den samlede effekt af kampagnerne forventes først at vise sig i 2010. Årets samlede fadderskabsbidrag steg fra 56 mio. kr. i 2008 til knapt 65 mio. kr. i 2009, mens virksomheders bidrag er på niveau med 2008.

Resultatet af fondens finansielle poster udgjorde 6,7 mio. kr., inklusive kursregulering på værdipapirer. I 2008 udgjorde resultatet 9,9 mio. kr. På grund af den finansielle krise var der dog også budgetteret med et betydeligt lavere afkast end i 2008. Da SOS Børnebyernes altid ønsker at minimere den finansielle risiko, er langt den overvejende del af de finansielle aktiver placeret i danske stats- og realkreditobligationer.

SOS Børnebyernes samlede omkostningsniveau i forbindelse med indsamlingsaktiviteter steg i 2009 med 6,2 mio. kr. til 20,4 mio. kr. svarende til 14,7 procent af de indsamlede midler. SOS Børnebyerne investerer løbende i vækstmuligheder, fastholdelse og fokus på de strategiske investeringer i tråd med SOS Børnebyernes internationale strategi. Selv i tider med økonomisk krise investerer vi i at hverve nye faddere og har startet nye initiativer, som kan sikre den fortsatte støtte til verdens mest sårbare børn.

Den fortsatte gode vækst i 2009 har kostet forholdsvist mere at opnå, end den gjorde i 2008. Der er ansat flere mennesker til at gennemføre de mange aktiviteter, og der har været omkostninger forbundet med at udvikle nye lokale initiativer

og aktiviteter for faddere. Desuden gennemførte SOS Børnebyerne kampagner, der resulterede i flere aktive bidragydere.

Omkostningerne til internationalt kontingent er steget med 0,8 mio. kr. på grund af øget uddeling til aktiviteter, mens administrationsomkostningerne steg med 0,6 mio. kr. Administrationsomkostningerne svarer til knap otte procent af SOS Børnebyernes samlede indsamlede midler. Stigningen skyldes bl.a. investering i ny medlemsdatabase, som betyder, at SOS Børnebyerne kan effektivisere interne opgaver og dermed mindske omkostningerne på længere sigt.

Der blev i 2009 uddelt 110,1 mio. kr. til formålsbestemt arbejde. Det er en stigning fra 2008, hvor der blev uddelt 102,9 mio. kr. Den øgede uddeling går til fadderskabsstøtte og drifts- og projektstøtte.

Fadderskabsbidragene anvendes til at dække alle udgifter til børnenes opvækst, herunder skole, sundhedspleje, osv.

Bidragene dækker også driftsudgifter i børnebyerne og løn til bl.a. SOS-moderen, som er med til at sikre børnene de bedste muligheder for en god opvækst.

De uddelte 90 procent af fadderskabsbidragene blev i 2009 fordelt med 75 procent direkte til barnet og SOS-børnebyen og 15 procent til driftsstøtte til projekter. Fordelingen sker for at sikre, at så mange børn som muligt får en tryg barndom og et godt liv. Projekt- og driftsstøtten på 57 mio. kr. anvendes til drift af SOS Børnebyernes nye og eksisterende projekter, herunder SOS-børnebyer, skoler, børnehaver, lægeklinikker, socialcentre og familieprogrammer. Årets resultat er på 634 t. kr. i forhold til 982 t.kr. i 2008. På grund af det øgede aktivitetsniveau og deraf øgede forpligtelser overføres resultatet til SOS Børnebyernes rådighedskapital. Med en rådighedskapital på ca. 6,1 mio. kr. kan SOS Børnebyerne svare sine forpligtelser overfor kreditorer og medarbejdere, selvom indtægterne skulle svigte i en periode.

Den revisorpåtegnede årsrapport findes på www.sosbornebyerne.dk.

d e s t år bag 19

Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

B. Lindemann

Bestyrelse:

Hanne Høiberg Journalist og forfatter

Lars Ole Kornum Direktør

L.G. Hermansen

Les Karner

Les Karner

Les Karner

Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro

Stig Andersen Direktør

Les Karner

Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver

Les Karner

Les Karner

Les Karner

Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør

Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg

Lisbet Lykke Sørensen Grafiker, SOS-frivillig i Gribskov

Les Karner

Fotocollage

Inge Lise Kjeldsen Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Ledøje-Smørum

Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS Kinderdorf International

Direktør: Hanne Elisabeth Rasmussen

Les Karner

SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

SOS BØRNEB YERNE ÅRSBERETNING 2009

SOS-arkiv

SOS Børnebyerne

E-mail: info@sosbornebyerne.dk

Amerikavej 15C, 2. sal

www.sosbornebyerne.dk

1756 København V

Kontortid:

Tlf.: 33 73 02 33

Kl. 9:00 – 16:30 mandag til torsdag

Fax: 33 73 02 30

Kl. 9:00 – 15:00 fredag