2 minute read

Velkommen til Sorø Akademi

Next Article
Kostskolen

Kostskolen

På Sorø Akademi fyldes de flotte, historiske rammer ved søen hver dag af vores 560 elever – og da vi er et kostgymnasium, kan du også bo her, som ca. en fjerdedel gør.

Her vil du opleve, at gamle traditioner spiller en vigtig rolle for fællesskab og sammenhold; hvert år holder vi fx store baller og vores studentertraditioner er uden sidestykke. Samtidig sikrer vores engagerede lærere høj faglighed. Og ved, at du lærer noget i mange forskellige fag, sikrer du dig valgmuligheder og en almen dannelse, der vil komme dig til gavn resten af livet.

Advertisement

Vores aktive elevråd, og skolens elever står i høj grad selv for de mange idræts­ og fritidstilbud, samt frivilligt socialt arbejde efter skoletid.

Du vil med andre ord både udvikle dig til at blive et kompetent og veluddannet menneske – og en aktiv og deltagende borger i verden.Sorø Akademi har et aktivt elevråd, eleverne organiserer og

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på skolen.

– Kristian Jacobsen, rektor

Rektor Kristian Jacobsen

–––––––––––––––––

Jeg husker klart, hvor nervepirrende det var at stå i fratergården første skoledag. Der stod jeg omgivet af andre lige så spændte mennesker, folk der ville ende med at blive nogle af mine bedste venner.

De 2,5 år har både været udfordrende og lærerige, men ikke mindst er de fløjet forbi.

Sorø Akademi har givet mig mange oplevelser, som har været med til at udvikle mig personligt: En studietur til både Polen og Spanien, en engelsk debatturnering, og selvfølgelig undervisning med et godt fagligt niveau.

Mit bedste råd vil være at acceptere, at du ikke kan være god til alt. Hvis det hele ramler eller overskuddet daler af den ene eller anden grund, er der altid hjælp at hente.

– Sophie Schade Castile, 3c, elevrådsrepræsentant

This article is from: