SOLDATEN | 5. Udgave | 2016

MAJ · NR. 5 · 2016

Showtime

– Følg med en husar på Fredensborg Reportage fra

MARINERTUR på Bornholm

+

Faldskærmskonkurrence del 2, på tur med Søværnets Officersskole OG MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Goddag og farvel igen

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Erik Christfort Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN NR. 5 • 2016

Det er med delvist tungt hjerte, at vi har sendt dette blad i trykken. Tungt, fordi vores tid som journalister her på bladet, ligesom jeres dage som værnepligtige, efterhånden er talte. Alligevel kun delvist – en del af jer er jo nærmest først lige begyndt, ligesom nye kræfter snart træder til på SOLDATENs redaktionsgang!

I årets første blad skrev vi, at vi glædede os til at se pizzabaretter, rekrutnosser, våde støvler, tunge rygsække, mudrede M95’ere, kolde feltrationer, hullede teltflager og rasende sergenter. En del af jer er forhåbentlig (og formentlig) ikke

sluppet for det – og resten af jer har det endnu til gode!

Hvad enten I træder af eller træder an for første eller sidste gang, og om I nu er blå, grønne eller helt flyvende - så har det været en absolut fornøjelse at følge med på sidelinjen, udstyret med kamera og kuglepen.

Fortsæt, hvor I slap! Og nyd derefter læsningen.

Bedste hilsner, Erik Christfort og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN

Clickbait i 70’erne

side 10-11 04-05 Showtime!

06-08 Marinertur på Bornholm 09 Side Najne 10-11 Clickbait i 70’erne 12-14 Internationale Missioner 15 Vinger 16-17 Faldskærmskonkurrence 18-20 Hjemmeværnet, vi stiller op!

21 Sergentcitater 22-23 Taktisk officer i Søværnet

16-17 F aldskærmskonkurrence

24-25 Profil i Forsvaret 26-27 Det bedste fra en værnepligt

28-29 Thomas Dinesen 30-31 Værnepligtsrådet

12-14 I nternationale Missioner

SOLDATEN Nr. 5 • 2016 3

Showtime!

Onsdag den 13. april modtog Hendes Majestæt Dronning Margrethe den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto på officielt statsbesøg. Udover den ceremonielle velkomst i lufthavnen bestående af gardere i gallauniform og afspilning af den mexicanske nationalmelodi betød dette besøg også kulminationen på fem måneders forberedelse for de værnepligtige ved Gardehusarregimentets Hesteskadron, idet de for første gang fik lov at udføre en kongelig eskorte!

SOLDATEN var så heldige at fange en af de travle husarer, som forklarede, hvilke tanker man gør sig, når det endelig går løs.

Er det korrekt, at dette var jeres første virkeligt ”skarpe” aktion?

Det var vores første kongelige eskorte, hvor størstedelen af delingen var i rød galla og eskorterede dronningen, hvilket var stort for os alle!

Hvor meget arbejde ligger der forud for sådan en eskorte?

Vi har forberedelse hele ugen forinden. Lange dage og travlhed i stal-

dene. Både husarer, befalingsmænd og officerer arbejder på højtryk op til eskorten, da alt skal planlægges og spille helt ned til mindste detalje.

Vi træner med miljøtræning med hestene, træner eskorte og pakker alle stumperne.

Hvilke forventninger havde I, før det gik løs?

Vi var alle spændte og havde nerver på, da det var nyt, og vi nu endelig skulle bruge alt det, vi har trænet i lang tid. Vi var koncentrerede og ville virkelig gøre vores bedste for hverken at skuffe Hendes Majestæt, vores

“Den fedeste følelse af glæde og stolthed gjorde det nemt at få det kække husarsmil frem på læben.”

4 SOLDATEN NR. 5 • 2016

befalingsmænd, officerer eller alle de tilskuere, der var mødt op på dagen.

Så vi prøvede alle at være så klare i hovedet og få alt til at spille - hestene skulle være skinnende, svejfen være dampet, støvlerne pudset og sidst, men ikke mindst, skulle vi stille til tiden!

Hvordan var din oplevelse af jeres præstation?

Da endelig vi kom op på hesten i fuld galla og red af sted, føltes det bare så rigtigt. Alt det hårde arbejde var det hele værd. Den fedeste følelse af glæde og stolthed gjorde det nemt at få det

ERIK CHRISTFORT

kække husarsmil frem på læben. Vi havde alle en god fornemmelse, da vi sad af hesten, og alt i alt gik det rigtig godt, og vi var ganske tilfredse med vores præstation.

Hvad var det vildeste ved oplevelsen?

Det vildeste var at se Hendes Majestæt og præsidenten gå op ad trappen ind til slottet, samtidig med at vi spillede estandartmarchen. Det var en kæmpe ære, og som husar bliver man stolt!

SOLDATEN NR. 5 • 2016 5

De er en lille enhed, de er lidt specielle, og de er stolte af det.

SOLDATEN tog med de bornholmske gardehusarer på

MARINERTUR

Fem minutter efter ankomst til de værnepligtiges ODO er vi våde. Vi er fortsat våde, da vi tager afsked igen efter et lille døgn med dem i felten.

- Det er også på tide, de har kun haft en enkelt eller to regnvejrsdage i hele deres værnepligtstid, fortæller en sergent med et grin.

At det skulle blive en våd tur, havde vi vores forudanelser om. Ikke så meget på grund af vejrudsigterne – som i øvrigt viste sig for optimistiske – men på grund af vores værter: Marineeskadronen. Et navn og et koncept, der for få år siden genopstod af asken som Fugl Fønix, efter mange år i skyggen.

Og marinerne, som de kalder sig, har en svaghed: vand. De kan simpelthen ikke få nok.

Slutningen på deres REX-tur, som går under navnet Marinerturen, afslører det. For enden af den fire dage lange øvelse kan de menige nemlig se frem til et noget specielt ritual på stranden ved Rønne: fødsel og dåb. Fødsel og dåb?!

Redaktionen vil gerne afsløre, at det indebærer leg med træstammer. Træstammer, der skal bæres langt. Træstammer, der skal graves under. Og så et lille dyp i Østersøen til sidst.

- Vi bader i Østersøen hver fredag, fortæller menig Roskilde.

- Nej, det er da nede på stranden, indvender en anden.

- Ja, det er sgu da også Østersøen, idiot!

Trods den lette geografiske forvirring er de altså vant til lidt koldt vand. Og de får også brug for det på øvelsen.

Spørger man de værnepligtige selv, hvad de forventer af øvelsen, kommer svaret prompte: vandpassage, vandpassage, vandpassage.

Taget i natten Det er dog ikke sket endnu, denne onsdag formiddag. Kun flydende solskin. Og et lille intermezzo med stående styrker fra natten før. Hele opklaringsbataljonen huserer nemlig også i de bornholmske skove – og i deres verden er alle fjender iklædt M/84. 16 værnepligtige med gruppefører og delingsfører blev taget til fange natten før – menig Provst, en af de tilfangetagne– fortæller: - Min gruppe skulle til at lave sikret vejpassage over en rød vej, da der pludselig kom to Eagles bragende ude fra højre, med TMG’er og det hele. De sad af og hev os op, tog vores rygsække, lavede bodysearch og tog os med til afhøring.

Krigsfanger. Efter 8 ugers tjeneste.

Ikke alle klarede presset lige godt, mens menig Provst fik ros for at have svaret ’taktisk’ af sin delingsfører.

- Jeg fyrede bare den rille af, der står bag på ID’et. Jeg må kun oplyse navn, rang og MA-nummer. Da jeg havde sagt det i et stykke tid, blev jeg hevet ud ved benene. Andre fortalte vist det hele – og så fandt de kaldeord, samlingssteder, lukketider og kortskitser i nogle af notesbøgerne – det skulle vist ikke have stået der!

Lesson learned, må man antage. Humøret er stadig højt, den lille overraskelse til trods. Men det betyder, at de skal løbe ekstra hurtigt her på øvelsens andet døgn. Dagens program i første deling: først øvelse af formationer – selvom det var en anden deling, der blev snuppet i går, ønsker første deling ikke at gøre dem kunsten efter – og derefter forberedelse til eftermiddagens infiltration af en gammel radarstation.

Pizza delivery En del af forberedelsen indebærer også, at soldaterne skal have kampkraft til natten. To og to sidder de under

6 SOLDATEN NR. 5 • 2016

deres teltflager og spiser en sparsom frokost. Én feltration til deling har de fået udleveret. Nogle har skrevet madplaner i deres notesbøger: - Jeg stoler ikke nok på, at jeg kan være rationel, når jeg først er sulten, griner en menig.

Delingsføreren har afsløret for dem, at de dagen efter skal ud og finde et alternativt måltid.

- Hvad håber I på at finde? spørger han - PIZZA, lyder svaret, først fra en enkelt, så samstemmende fra resten.

Delingsfører Claus Svendsen kigger

rundt på dem med et opmærksomt, ikke helt afvisende blik.

- Pizza? Vil I gerne have pizza? Alle, der gerne vil have pizza, rækker hånden op.

Flere hænder skyder usikkert i vejret.

Håbet er vel lysegrønt!

Med et koncentreret udtryk drejer Claus rundt om sig selv, mens han tæller hænder.

- 2, 4, 8, 12… 16 mand vil gerne have pizza, er det rigtigt forstået? Fint, det noterer jeg, siger han.

Med ryggen mod de menige sender befalingsmændene vidende smil til hinanden.

Hvis de ville have haft højskole, så var de ikke her Vi har trukket første delings delingsfører til side. Han præsenterer sig selv som Claus. Felthuen er skåret til i facon som de kasketter, de amerikanske marines går med. Selv har han en karriere i Militærpolitiet bag sig, men valgte for nylig at vende tilbage til sin egen ø, Bornholm, af flere grunde.

Ifølge ham tiltalte det ham også at

komme tilbage til de bornholmske gardehusarer.

- Der er sikkert mange, der vil læse det her og sige, at det er helt forkert.

Men alligevel vil jeg sammenligne Militærpolitiet en lille smule med det at være soldat herovre. Det der med, at det er en lille enhed, der laver noget specielt, og som virkelig sætter en stolthed i det. Der er virkelig korpsånd!

Og netop korpsånden er en helt essentiel del af formålet med Marinerturen, ifølge Claus Svendsen. Det er selvfølgelig en REX-tur på lige fod med den, man har ved Livgarden eller gardehusarerne i Slagelse, men for de værnepligtige på Bornholm betyder deres kommende ankermærke på jakken mindst lige så meget som det kongelige monogram.

Trods kamptroppernes ry for hård omgang med de menige er tonen el-

SOLDATEN NR. 5 • 2016 7

▼

IDA RAVNEBERG

IDA RAVNEBERG

lers god. Om det så skyldes, at gruppeførerne har fået en formanende advarsel, inden der var journalister til stede, vides ikke. Claus griner ved spørgsmålet. Trods den gode tone skal de dog nok ikke forvente pizza – eller måske bare i frossen form, forstår vi. Lidt pressede skal de jo helst blive.

- Hvis de gerne ville have haft den der højskoleoplevelse, så var de sgu nok taget på højskole, slutter han af.

Natdyr Der sker ikke så meget i løbet af dagen på sådan en øvelse – det er jo trods alt om natten, at soldaterne lever. Eller forsøger at overleve.

Klokken er blevet næsten 16, da vi forlader overdagningsområdet.

Sækken på ryggen, gevær i hånden og så af sted. Næste gang vi smider sækken, skal vi forberede os på den snarlige tur mod radarstationen. En bunker skal indtages, efterretningsmateriale findes. Det er Bornholm, og det lugter langt væk af efterladenskaber fra den kolde krig. I april 2016 er det informationer om den fiktive Kofoedmilits, de værnepligtige leder efter.

8 SOLDATEN NR. 5 • 2016

Klokken 18:15 forlader delingen deres rygsække og begiver sig af sted.

Tavse og opmærksomme traver soldaterne gennem den våde skov. Kaster sig på jorden, da en hestevogn passerer. To gange endda. De når frem til porten, klipper låsen og trænger ind på området. To agenter har afventet deres ankomst og fortæller gruppeføreren om området og hvordan de kommer ind i bunkeren.

Så snart bunkerdøren åbnes, skal alle hurtigt ind. Nede i den mørke labyrint af gange skal man gå tæt, for ikke at miste syn af manden foran sig.

- Jeg skal bruge tre mand til at kravle med mig, bekendtgør gruppeføreren.

De tre mand bliver udvalgt og jeg følger med. Vi skal kravle omtrent 50 meter ad en smal skakt, der lugter kraftigt af kemikalier. Man kan kun lige kravle frem på alle fire. Geværer skraber mod siderne, og kameratasken bliver slæbt gennem sølet. Den rå cement er lejlighedsvis dækket af vand og noget, der ligner kalamitter vokser op ad gulvet.

For enden af tunnelen er der som bekendt lys: i dette tilfælde et nyt rum, med både adskillige dokumenter og billeder af High Value Targets liggende

fremme på et bord. Rummet eftersøges og dokumenterne pakkes væk – tilbage gennem skakten, gennem kældergangene og ud af bunkeren igen.

Ude i den fri luft igen begynder tusmørket lige så stille at falde på. I raskt trav går turen tilbage til rygsækkene igen og videre mod næste destination. Resten af natten byder nemlig på en ny opgave: observation af stående styrkers tilholdssted i området.

Ingen har lyst til at gentage krigsfangescenariet fra i går, og nerverne er derfor lidt på højkant.

Da SOLDATEN forlader de menige igen, er det i mørke og stilhed. På vej tilbage passerer vi en anden deling, som i undertøj og med rygsækkene pakket i karameller er ved at passere en sø. Mon ikke også tiden kommer for første deling i løbet af morgendagen. De har stadig næsten to døgn foran sig – med en våd og kold vandfødsel for enden af tunnelen. Men fredag eftermiddag, når både ankeret og det kongelige monogram pryder skuldrene, er der ingen tvivl om, hvad de værnepligtige vil sige: Det var det hele værd!

ERIK CHRISTFORT

Side

-pigen

Østeuropæiske piger kan for mange være en midlertidig forelskelse, men ikke denne måneds side Najne-pige der må siges at være manges livs kærlighed – der er i hvert fald siden 1949, blevet produceret over 100 millioner af Kalasjnikov’s model: AK47, et af verdens ALLERMEST populære våben!

kerhed på lange skud, men da langt de fleste mål i disse kampe befandt sig indenfor 100 meter måtte der kunne opfindes en mere effektiv storm riffel.

Dette slidstærke automatvåben med en skud kadence på hele 600 skud i minuttet, blev oprindeligt produceret ud fra erfaringer fra bykampe under anden verdenskrig. Her viste datidens repeterrifler, der har en markant lavere skud kadence, sig mindre egnede idet deres styrke var garantien for træfsik-

Gammel kærlighed ruster aldrig – og dette er heller ikke tilfældet med AK47, enkel og billig produktion sikre nem vedligeholdelse og rengøring af riflen, der har bevidst sig funktionsdygtig i alt fra ørken til sump – overalt på kloden.

Specifikationer Våbentype............................................... Stormgevær Kaliber...........................................................7,62 mm Løbslængde....................................................415 mm Ammunition........................................ 7,62 × 39 mm Længde...........................................................870 mm Vægt............................................................4,3 kg ladt Skudkadence............................ 600 skud i minuttet Mundingshastighed......................................710 m/s Effektiv rækkevidde........................................ 600 m

Kilder: http://www.militaryfactory.com/smallarms/detail. asp?smallarms_id=19 https://da.wikipedia.org/wiki/AK-47

SOLDATEN NR. 5 • 2016 9

”Clickbait” i 70’erne

10 SOLDATEN NR. 5 • 2016

ERIK CHRISTFORT

På SOLDATENS redaktion betragter vi os selv – og bladet – som præsentable. Men tro det eller ej, bladet har faktisk ikke altid været lige stuerent. Det ses tydeligt, at der gennem tiden har været fokus på jagten på den gode forside. At det er svært at få trætte værnepligtige til at åbne SOLDATEN, har vi selv oplevet gennem vores arbejde, men vi har dog aldrig formået at levere så vilde forsider, som 70’erne var præget af. Vi er derfor dykket i arkivet og har lavet en top 3 over 70’ernes vildeste forsider:

Nummer 1: I SOLDATEN nummer 6 fra 1977 kan man til synet af en mand, der sidder bundet og med bind for øjnene, læse titlen: ”Stadig dødsstraf for soldater!” Hvis man, som de fleste forskrækkede menige formentligt har gjort, vælger at bladre om på de pågældende sider, kan man endnu mere makabert læse: ”Du kan stadig blive henrettet af dine egne”. Heldigvis er denne sag slet ikke så voldsom, som vores forhenværende kolleger har fået skruet den sammen til. Sagen dækker i bund og grund over en forhåbentligt meget forældet og teoretisk paragraf i ”Militær straffelov” anno 1977.

Nummer 2: Gardere og københavnske piger er to uadskillelige parter! Trods et utal af romancer, der helt sikkert har fundet sted siden Den Kongelige Livgardes oprettelse i 1658, må vi dog stadig erkende, at vi synes, at det er lige friskt nok at bringe en forside med to ”letpåklædte” piger, der er et smut forbi Amalienborg.

Forsiden, der helt sikkert har gjort indtryk på bladets læserskare, blev trykt i 1974. Den var nok ikke gået i dag, kan vi vist roligt afsløre.

Nummer 3: Af uforklarlige årsager kan man på forsiden af SOLDATEN nummer 6 fra 1973 se, hvad vi må formode, er en værnepligtig abe, der studerer en grundbog for hærens menige – en handling, som man at formode fyrens befalingsmænd har sat pris på! De havde nok sat ekstra pris på det, hvis han ikke havde udvist en uforsvarlig våbenhåndtering og siddet på en ølkasse. Hvordan dette billede er kommet i hus, har vi her på redaktionen ingen anelse om.

SOLDATEN NR. 5 • 2016 11

Operation Inherent Det er overalt i nyhederne – nye henrettelser, tilfange­ tagelser, forfølgelser og andre grusomheder, der hærger vidt omkring i Mellemøsten.

En stor del af det har omdrejningspunkt i det berygtede ISIL – men hvad laver vi dernede?

Et kalifat, en krig I juni 2014 udråbte en gruppe salafistjihadister (en ortodoks og fundamentalistisk sunnimuslimsk retning) et muslimsk kalifat. Et kalifat er et slags herredømme over alle muslimer i hele verden – organisationen erklærede altså sig selv for religiøse ledere for alle muslimer.

Udover stor utilfreds blandt mange muslimske grupper, der ikke støtter organisationen, har det også været årsag til mange andre uroligheder.

Overgreb, massehenrettelser og millioner af fordrevne flygtninge fra Irak og Syrien er blot nogle af dem.

Kort efter erklæringen om et muslimsk kalifat samlede USA over 50 andre lande i en multinational indsats i Irak og Syrien, kaldet Operation Inherent Resolve.

Hvem er fjenden?

IS, ISIS, DAESH… Kært barn – eller omdiskuteret barn – har mange navne. Der er naturligvis tale om den islamistiske terrororganisation fra Irak/ Syrien, der siden 2014 har skabt uroligheder i store dele af Mellemøsten.

12 SOLDATEN NR. 5 • 2016

Lad os starte med at få navnet på plads.

Gruppens navn på arabisk er egentlig al-dawlat al-islamiyya fi al-Iraq wa assham, hvad der har affødt forkortelsen DAESH. Oversat til dansk betyder deres navn Islamisk Stat i Irak og Levanten, hvorfor det herhjemme benævnes ISIL. Der har hersket nogen tvivl om, hvad der henvises til med ordet Levanten.

Navnet er tidligere blevet brugt til at beskrive den østlige del af Middelhavet uden nærmere specifikationer.

Efter anden verdenskrig forstås Levanten som det område, der udgøres af Syrien, Jordan, Libanon, Israel, Palæstina og det sydøstlige Tyrkiet.

At kalde det bare IS, eller Islamisk Stat, er ikke korrekt ifølge forsvaret. dk, fordi der ikke er tale om en egentlig stat. Det, gruppen selv henviser til med dette navn, er det muslimske kalifat, de udråbte i juni 2014.

Lande som Frankrig og Storbritannien har valgt helt at tage afstand til at kalde det andet end Daesh. Den britiske premierminister David Cameron gav følgende forklaring: - Ærlig talt er denne onde dødskult er hverken en repræsentant af Islam eller en stat.

I forbindelse med Forsvarets bidrag til bekæmpelse af terrororganisationen vil den blive benævnt ISIL, og den samlede indsats imod den benævnes Operation Inherent Resolve.

Operat Inh

«Danmark i internati

Resolve

IDA RAVNEBERG

onale missioner»

tion herent Resolve

Billede fra den britiske Operation Shader, som danske styrker også har støttet.

SOLDATEN NR. 5 • 2016 13

«Danmark i internati

IDA RAVNEBERG

▼

onale missioner»

Det danske bidrag: hjælp til selvhjælp Det danske bidrag til operationen har bestået af F-16-kampfly til at indhente information og deltage i offensive luftoperationer og 140 mand til at bemande dem samt et Hercules-fly til at transportere nødhjælp og lette våben.

Det seneste år har man på Al Asad Air Base i Billede fra den britiske Operation Shader, som danske styrker også har støttet. ydet træning, rådgivning og undervisninger af de irakiske styrker, med henblik på at ruste de irakiske soldater bedre til selv at besejre ISIL og ikke mindst forbedre sikkerheden i Irak på sigt. Det aktuelle DANCON OIR Hold 3 der står for denne træning udgøres hovedsagligt af 1. Panserinfanteribataljon fra Den Kongelige Livgarde. Derudover indgår der dog specialister fra hele Forsvaret i holdet, som i alt består af 137

14 SOLDATEN NR. 5 • 2016

soldater. Et mindre detachement holder desuden til i Bagdad.

Ud af de ca. 60 nationer, der deltager i kampen mod ISIL, står 13 nationer for træningen af de irakiske sikkerhedsstyrker, kaldet Building Partner Capacity. Indtil videre har man uddannet 22.000 irakiske soldater, hvoraf danske soldater har bidraget til uddannelsen af de ca. 3.500 soldater.

Efterspurgte politisoldater Udover uddannelsen af enheder fra både det irakiske flyvevåben og hæren, har de danske trænere som noget nyt påbegyndt militær uddannelse af det irakiske, føderale politi (FEDPOL), som vil foregå sideløbende.

Formålet med FEDPOL-træningen er, at det føderale politi således skal kunne sikre og fastholde områder, hvor den irakiske hær allerede har nedkæmpet ISIL. Således vil man kunne frigøre hæren, så den kan fokusere på

at nedkæmpe ISIL andre steder. Forud for FEDPOL-betjentenes ankomst til de danske trænere har de været igennem et grundforløb med italienske politibetjente ved Task Force Carabineri nær Bagdad.

Straks efter endt uddannelse vil politi­ soldaterne således blive sendt til områder, hvor den irakiske hær allerede har fjernet ISIL. Politisoldaterne er således meget efterspurgte, i takt med at den irakiske hær vinder frem og derfor har brug for at blive frigjort.

Nyt bidrag Den 19. april har Folketinget besluttet at fornye udsendelsen af fire F16-kampfly og op til tre i reserve, samt 110 personer i forbindelse med dette. Derudover sender Danmark et styrkebidrag på 60 personer, blandt andet specialoperationsstyrker, samt endnu et Hercules-transportflybidrag med op til 60 personer.

IDA RAVNEBERG

En lille fjer på Hvornår og hvordan traditionen med at uddele faldskærmsvinger til soldater, der havde gennemført en vis uddannelse og et vis antal faldskærmsspring, først startede, kan være svært at svare på. Allerede under anden verdenskrig havde de fleste krigsførende lande dog indført en form for badges til uniformen.

Senere hen er der gået sport i den – der er en del prestige i de forskellige slags faldskærmsvinger, der både kan sige noget om nationalitet og hvor mange spring, du har gennemført under hvilke slags vilkår.

Som en af præmierne i den konkurrence, SOLDATEN har indgået med ParaWings, kan man nu vinde at deltage i 5 faldskærmsspring i Holland, som giver ret til at bære den hollandske faldskærmsvinge som den, du ser på billedet.

Vi har her samlet et lille udvalg af vinger fra rundt omkring i verden. Det er bare at komme i gang med at springe, så har du til sidst nok vinger på uniformen til at flyve selv!

BRITISK FALDSKÆRMSVINGE

ISRAELSK FALDSKÆRMSVINGE

ITALIENSK FALDSKÆRMSVINGE

RUSSISK FALDSKÆRMSVINGE

SLOVAKISK FALDSKÆRMSVINGE

SLOVENSK FALDSKÆRMSVINGE

UKRAINSK FALDSKÆRMSVINGE

US ARMY FALDSKÆRMSVINGE

US NAVY FALDSKÆRMSVINGE

SOLDATEN NR. 5 • 2016 15

Forårskonkurrence del 2

Endnu engang køre vi på med en super fed konkurrence!

Soldaten har fået fat i nogle fede præmier fra ParaWings og INF-Wear.

1. PRÆMIE

2. PRÆMIE

Deltagelse (én person) på et oprettet fald­ skærms­kursus (5 static line-spring), som afholdes i Holland.

Transport til Holland for egen foranstaltning.

Kurset giver ret til at bære den hollandske fald­skærms­vinge.

Se planlagte kurser på: http://parawings.com/kurser

En Tactical Tight Fleece (TTF) fra MLV, u/hætte, farve MTS-khaki.

Du kan se den på INF-Wears hjemmeside http://inf-wear.dk/

**Værdi DKK 3525,50

3. PRÆMIE

**Værdi DKK 899,-

En Source Tactical 3L (drikkesystem), fås i 4 forskellige farver, bl.a. multicam og grøn.

Du kan se den på INF-Wears hjemmeside http://inf-wear.dk/

**Værdi DKK 599,Sådan deltager du Gå ind på adressen http://parawings.com/soldaten, hvor du følger det opslåede FB link og skriver dit svar på spørgsmålet; ”hvad hedder den hollandske ø hvor vi holder kurserne?”, i kommentarfeltet.

Konkurrencen løber mellem 12. maj og 12. juni 2016 og er ikke købsbetinget.

Lodtrækning: Redaktionen trækker lod mellem alle deltagende, som har opfyldt kravene for deltagelse i konkurrence. Vinderne vil blive kontaktet direkte, og deres navne vil blive bragt i SOLDATENs juni-nummer 2016. **Præmierne kan ikke veksles til kontanter, men kan overføres til en anden deltager.

16 SOLDATEN NR. 5 • 2016

facebook.com/

ERIK CHRISTFORT

SOLDATEN NR. 5 • 2016 17

Hjemmeværnet De stiller op for Danmark – gør du?

Efter værnepligten stopper den militære karriere for mange af jer. Alligevel kan det for nogle føles for tidligt at sige helt farvel til det grønne liv. Er du en af dem? Så læs mere om mulighederne for at fastholde en kontakt til Forsvaret gennem Hjemmeværnet!

18 SOLDATEN NR. 5 • 2016

Hjemmeværnet blev oprindeligt grundlagt efter anden verdenskrig som et værn mod fremtidige besættelser. Forsvaret var inden krigen blevet skåret voldsomt i størrelse, og dette var borgernes mulighed for at bidrage til, at historien ikke skulle gentage sig.

Meget er sket siden 1945 – også i Hjemmeværnet.

I dag betyder deres mange forskelligartede opgaver, at de hele tiden har brug for flere medlemmer. I den sammenhæng er særligt I, kære læsere – de nyuddannede værnepligtige – nogen, de rigtig gerne vil have fingrene i!

I en kampagne, som Hjemmeværnet lancerede i efteråret 2015, har de valgt at fokusere på rollemodellen Michael, som efter Hærens Basisuddannelse uddannede sig til sergent i Hjemmeværnet.

Og selv om lige netop Michael er hærmand, er han et billede på, hvad der kan lade sig gøre i alle tre værn – nemlig at fortsætte sin militære karriere efter værnepligten i Hjemmeværnet.

tig. Så sigter vi mod at få sendt de nyuddannede værnepligtige hen til afdelinger af Hjemmeværnet, hvor der er meget aktivitet og et højere militærfagligt niveau, oplyser kampagneansvarlig ved Hjemmeværnskommandoen, John Nielsen.

Ligesom i Forsvaret er der mange forskellige muligheder i Hjemmeværnet. Ikke alle løber rundt med grøn maling i hovedet og geværer i hånden. Man kan altså vælge efter ambitionsniveau. Dem, der har lidt ekstra viljestyrke, kan endda gå specialstyrkevejen med SSR – Særlig Støtte og Rekognoscering. Optagelsen til SSR løber over 21 dage med både tests, uddannelsesmoduler og øvelser.

Udover dette er der selvfølgelig også mange uddannelser, der ikke kræver nær så meget, men stadig er lige så vigtige for Hjemmeværnet. Uddannelserne varierer selvfølgelig efter værnene, men nogle få eksempler er bevogtningsspecialist, hundefører, sygehjælper, fartøjsfører, navigatør og IT-befalingsmand.

Men Hjemmeværnet – er det ikke bare sådan noget med trafikveste og citronmåner?

Hvert år får Hjemmeværnet ca. 1.500 nye medlemmer, hvoraf langt størstedelen af dem er under 32 år.

Måske skal du være en af dem?

Bestemt ikke. Og særligt ikke for dig, der kommer lige fra værnepligten: - Når man indmelder sig i Hjemmeværnet, oplyser man også, om man har været værneplig-

SOLDATEN NR. 5 • 2016 19

▼

IDA RAVNEBERG

▼

IDA RAVNEBERG

I kampagnen er der især fem punkter, Hjemmeværnet lægger vægt på:

1 2 3

Hurtigt i tjeneste Hvis du har været værnepligtig, kan du springe Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse (LPU) over og hurtigere komme i gang, der hvor du gør nytte!

4

Brug dine færdigheder Nu har dine sergenter gået og banket dig i hovedet i månedsvis – endelig begynder du at få styr på det – og så smider du det hele igen og vender tilbage til at være et civilt dræn. Nej, vel? Så brug dog dit militære knowhow i Hjemmeværnet! Her kan du få lov til at bringe dine taktiske evner og din erfaring med samarbejde på bane i pressede situationer.

Fortsæt din udvikling Det kan godt være, at det aldrig kom videre end til værnepligten i Forsvaret – men derfor kan man altså godt tage både befalingsmands-, officers- og lederkurser i Hjemmeværnet. Mulighederne er mange!

20 SOLDATEN NR. 5 • 2016

5

Unikt sammenhold Redaktionen her på SOLDATEN kan godt afsløre det – du kommer hurtigt til at savne sammenholdet med dine soldaterkammerater. Det er et helt unikt fællesskab, som man kun finder få andre steder i samfundet. Hvorfor ikke finde det igen i Hjemmeværnet?

Officiel myndighed At gøre tjeneste i Hjemmeværnet er tjeneste ved en offentlig myndighed på lige fod med Forsvaret, politiet og SKAT. Det er ikke helt dumt at have på CV’et, selv hvis din militære karriere kun kommer til at være sideløbende med din civile.

De stiller op – gør du?

Læs mere om hvordan på: vistillerop.dk

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

ØVET PEBERSPRAY? PR R HA M VE ”H T: EN RG SE RGENT. MG: DET HAR JEG, HR. SE SERGENT: HVORFOR? RKELIGE VENNER. MG: JEG HAR NOGLE MÆ GAD HUN BARE IKKE. SERGENT: JAJA! ELLERS

andobefalingsBanjemester (komm mand i Søværnet): værn: Søværnet, Der er de tre primære er der de sekunMarinen og Flåden. Så dære: Hjemmeværnet,

sig over akavet (Sergent undrer en) stemning på stu

stilhed/nedtrykt

R DER MED JER… E N E D N A F D A V H SERGENT: TYKKE PIGER? E L L O B G O E D U T HAR I VÆRE

Delingsfører: får du ”Menig Hovedgaard, nu vedet, kraftedme noget på ho t af dig ellers kapper jeg hovede skal vi – og det går sgu ikke, så ”. jo kun kalde dig ”gaard

Seniorsergent: e Hvor mange af jer havd ? mødre i København i 94 Tænk over det…

Sergent: ge syge? kan I være så man en nd fa an rd evo H n og slikker på fing ve rø i en nd na hi Piller I ren eller hvad?

Sergent: Se op, eller jeg sætter e! tegnestifter i jeres krav

OM GRÆS, OS: GARDERE ER S DES NEDE! L O H G O S Å L S L A K DE S

SOLDATEN NR. 5 • 2016 21

Taktisk officer i Søværnet Det er bestemt ikke kun Hæren, der er blevet påvirket af den nye officersstruktur. Også Søværnet og Flyvevåbnet har måttet målrette deres uddannelser og er nu endt med et forløb, der passer en uddannet bachelor. Søværnets Officersskole startede de nye officersuddannelser op i 2015. Indledningsvis uddannes der officerer i to retninger, nemlig taktisk officer og våben- og elektronikteknisk officer. Fra sommeren 2016 vil der blive startet et

en tredje reting op, nemlig maskinteknisk officer.: Maskinteknisk officer, våben- og elektronikofficer og den taktiske officerslinje. Fælles for de tre retninger er tre måneders basisuddannelse i Frederikshavn, inden funktionsuddannelse samt diplomuddannelse påbegyndes på Søværnets Officersskole på Holmen. Diplomuddannelsen bliver ligesom basisuddannelsen afholdt

Kommandør Søren Thinggaard Larsen, chef for Søværnets Officersskole: Hvad gør en uddannelse som officer i Søværnet unik? ”På søværnets enheder er vi typisk samlet mange på meget lidt plads, hvilket medfører, at man ikke bare lige kan smutte og få sig et pusterum.

Dette er unikt for Søværnet og stiller høje krav til personelhåndtering og opgaveløsning.”

Er det korrekt, at I efter omlægningen af officersuddannelserne er blevet mere specialiserede? ”Vi funktionsuddanner vores officerer. Det vil sige, at i det sekund, de træder ud fra skolen, så er de klar til at indgå i den funktion, de er blevet uddannet til. Det forbereder vi dem selvfølgelig på i hele uddannelsesforløbet, og netop dette ansvar for personel og materiel er med til at modne folk utroligt hurtigt. Derudover kom-

22 SOLDATEN NR. 5 • 2016

mer en lang række myndighedsopgaver som f.eks. farvandsovervågning og redningsopgaver.”

Hvordan påvirker denne hurtige overdragelse af ansvar jeres uddannelser? ”Hvad end det drejer sig om tekniske, elektronik- eller taktiske officerer, så sørger vi for, at vores uddannelser hele tiden er praktisk orienterede.

Det giver en målrettet uddannelse med en fornuftig vekselvirkning mellem teoretisk undervisning på skolen og så sejladser som i dag, hvor alt bliver prøvet i den virkelige verden. Når jeg kommer herud som chef, ser jeg også nogle helt andre personer, end jeg ser inde på skolen. Herude ser jeg kadetter, der tager initiativ, handler og ikke mindst tager ansvar!” 

samlet for alle tre officersretninger, inden uddannelsen sluttes endeligt af med tre måneders sejlads. I samarbejde med kommandør Søren Larsen, chef for Søværnets Officersskole, stævnede vi derfor ud med skibet Ertholm og et hold kadetter i håb om at lære lidt mere om det unikke ved en lederkarriere til søs.

Og netop ansvar er, udover navigation, formålet med dagens sejlads, der med udgangspunkt på flådestationen Holmen, bringer skibet Ertholm godt 50 sømil rundt om Saltholm og under Øresundsbroen, inden vi igen lægger til kaj på Holmen. Hele ruten er bogstaveligt talt tegnet og tilrettelagt af turens to kadetter, Viborg og Ladegaard, der inden afgang får lov til at fremvise rute og eventuelle specielle forhold på to nøje opmålte søkort. Under fremlæggelsen bliver begge kadetter kontrolleret af skibets chef og næstkommanderende, der ved præcis, hvilke forløb eleverne får mest ud af at blive tvunget til at uddybe. Efter gennemgang af ruten og dennes forløb går turen endelig til søs. Under arbejdet med styring og navigation på broen udviser kadetterne stort ansvar og imponerende rutine, på trods af at de blot har været i gang med uddannelsen siden august. ”For øvelse, bjærgemærs over bord!” Fra det ene sekund til det andet bliver de to fokuserede kadetter revet ud af deres tilrettelagte plan, idet kommandør Søren Larsen har valgt at simulere en mand over bord-øvelse ved at smide en bøje i vandet under sejlads. Dette scenarie kræver ligesom alt andet til søs, at personellet på broen, i dette tilfælde kadetterne, handler utroligt hurtigt og ikke mindst korrekt. Et indøvet reaktions ønster fra både kadetter samt skibets øvrige personel resulterer dog hurtigt i en reddet bøje – og en tilfreds chef! Denne øvelse bliver for kontrollens skyld gentaget et par gange med begge kadetter ved roret, inden et par tilfredse chefer giver deres besætning ordre om at sejle mod havn og fyraften.

ERIK CHRISTFORT

Officerselev Viborg: Hvad er det fedeste ved at være kadet på Søværnets Officersskole? ”Det fedeste er helt klart, at det er så anderledes. Det er en utroligt varierende uddannelse, vi svinger lige fra at sidde på skolen og regne, som der jo selvfølgelig skal være plads til, og så til at være herude til søs. Vi har mange forskellige elementer i uddannelsen.

Hvad er det værste ved at være kadet? ”Specielt for os er det helt sikkert, at vi er den første årgang efter omlægningen. Der er rigtigt meget, der skal afprøves, og dette kan godt mærkes til dagligt. Så vi er til tider pionerer, men det vidste vi jo, da vi søgte ind på netop denne uddannelse.

Hvad er drømmestillingen efter endt uddannelse? ”Jeg har en lidt atypisk drøm, idet jeg kommer med en baggrund præget af idræt. Jeg har en bachelor inden for faget, så min helt klare drøm er at komme ind og arbejde på Center for Idræt (Center for Militær Fysisk Træning, red.) og dermed arbejde med idræt i Forsvaret. 

Officerselev Ladegaard: Har I kunnet mærke, at I har haft et målrettet undervisningsforløb? ”Tidligere skulle man igennem meget stof for civile skibsførere, materiale som vi overhovedet ikke bruger herinde, hvilket så betyder, at vi ikke har de samme civile kompetencer, når vi engang er færdige, men til gengæld har fået en mere specialiseret uddannelse”.

Hvad føler I, at I får ud af sådan en sejlads? ”Lige i dag har vi bygget et nyt element på med radar også, og det er markant, hvor stor forskel der er på undervisningen i vores simulator og så herude! På skærmen derhjemme står alting knivskarpt og med et begrænset antal faktorer, modsat herude.”

Føler du, at I bliver pålagt et stort ansvar fra uddannelsens start? ”Jeg vil omformulere det og svare, at de her på officersskolen har stor tillid til os, og det kan man tydeligt mærke fra start! 

SOLDATEN NR. 5 • 2016 23

En

Prof l i Forsvaret

Interview med Claus Johansen

”De grønne baretter var ikke ligefrem noget, vi førte os frem med i toget på vej hjem til Jylland, specielt ikke når vi sad sammen med alle dem fra Livgarden.”

Med denne anekdote starter chefsergent Claus Johansen sin fortælling, der strækker sig over 25 år i systemet, to forskellige værn og en lang række udsendelser. På trods af alle de oplevelser, som tiden i Forsvaret har givet, står tiden som værnepligtig i Kongens Artilleriregiment i Sjælsmark i 89’ stadig knivskarpt. ”Efter min endte værnepligt havde jeg to valg, for så smart var systemet skruet sammen dengang. Jeg kunne enten vælge at tage på sergentskole – eller blive tvunget!”

Mangel på befalingsmænd førte efterfølgende til en fast kontrakt i Skive og til den første udsendelse af mange, til Cypern i 1990 – og netop dette eventyr gav mod på mere.

”Jeg har tilrettelagt min karriere efter en klar filosofi om ikke at sidde i den samme stilling i mere end 4 år. Vores system giver rig mulighed for at prøve forskellige ting af, og jeg mener, at det giver et langt større overblik og mulighed for at udvikle en på både et personligt og fagligt plan,” siger CSG Claus Johansen.

Dette blev en filosofi, der har bragt Claus Johansen vidt omkring, og for at give jer et lille indblik i, hvilke opgaver han har medvirket i løsningen af, følger her et lille resume af aktiv udenlandsk tjeneste:

FEB 1991: Garagemester på DANCON 55, United Nations Forces, Cypern (SG) AUG 1991: Lejrbefalingsmand på DANCON 56, United Nations Forces, Cypern (midl. OS) AUG 1997: Artillery specialist, Headquarters Landjut, Rendsborg, Tyskland (OS) JUN1999: Logistics specialist, Multinational Corps North East, Szczecin, Polen (OS) JUN 2000: Kommandobefalingsmand, Danske element, Szczecin, Polen (OS) FEB 2002: Forsyningsbefalingsmand, Spejdereskadronen, KFOR 6, Kosovo MAR 2010: Kommandobefalingsmand, Logistikkompagniet, United Nations Forces, Libanon (SSG) AUG 2012: Kryptokustode og Leder IT, Ocean Shield, Seychellerne (SSG) SEP 2015: Regnskabsfører, F-16 detachement Operation Inherent Resolve, Kuwait (CSG)

24 SOLDATEN NR. 5 • 2016

ERIK CHRISTFORT

Hvorfor valgte du at skifte værn? ”Grunden til, at jeg valgte at skifte fra Hæren til Flyvevåbnet i 2008, var i bund og grund, at jeg kun følte mig som et MA-nummer, så var jeg relativt afklaret med, at jeg gerne ville ud af Forsvaret. Skæbnen ville dog, at der var en god kollega, som selv havde lavet samme skifte, der kom forbi mit kontor. Jeg var langt fra overbevist, men han havde så valgt at tage kontakt til sin chef derovre – og så blev jeg sgu kontaktet. Resten er historie, fordi jeg for første gang i min karriere blev præsenteret for ord som ressourcer og kompetencer.”

Hvad tog du med dig af erfaringer fra Hæren? ”Når alt er sagt, så synes jeg dog også, at vi, der skiftede fra Hæren, stod stærkere. Vi har prøvet noget mere, vi er vant til at tage beslutninger og til at føre. Så jeg mener, at jeg har tillagt mig en hård og effektiv ledelsesform i Hæren, noget som derovre er maksimalt i fokus. Derudover føler jeg også, at min tid i to forskellige værn giver mig en helt anden bredde, som jeg har fundet utrolig effektiv.

Hvilken forskel var den største i forhold til kompetenceudvikling mellem de to værn? ”Flyvevåbnet er præget af en snert mere individualisme, Hæren er skruet lidt mere sammen som en pølsefabrik, der sikrer nem udskiftning af personel i alle situationer. Flyvevåb-

net har ikke altid lige så stor en grad af ombytningsmuligheder, blandt andet fordi man køber noget så simpelt som køretøjer efter, hvad enheden skal bruge, i stedet for at køre rundt i ens MAN’er som i Hæren, fordi man havde ensretning over hele linjen.

”JEG HAR HAFT TILRETTELAGT MIN KARRIERE EFTER EN KLAR FILOSOFI OM IKKE AT SIDDE I DEN SAMME STILLING I MERE END 4 ÅR. VORES SYSTEM GIVER RIG MULIGHED FOR AT PRØVE FORSKELLIGE TING AF, OG JEG MENER, AT DET GIVER ET LANGT STØRRE OVERBLIK OG MULIGHED FOR AT UDVIKLE EN PÅ BÅDE ET PERSONLIGT OG FAGLIGT PLAN,” Hvad er dine råd til en værnepligtig der vil fortsætte i Forsvaret? ”Man skal passe på, at man ikke ender med at lade jagten på en rang eller et gradstegn afgøre, hvor man ender. I min tid i Varde havde jeg en chef, der formulerede det perfekt, for det handler ikke om, hvor nemt

man kan bestå forskellige fysiske/ teoretiske øvelser på sergentskolen, hvis man som person ikke er leder af natur. Den tanke er vigtig, alle behøver ikke nødvendigvis blive befalingsmænd, blot fordi det er det, der er mest fokus på under værnepligten.

Så det handler mest af alt om at udnytte egne kvalifikationer og evner? ”Man kan jo i bund og grund dele det op i to søjler til at starte med – kommer man ind som faglært eller ikke-faglært. Vi mangler folk og har mange gode stillinger, der kræver faglært arbejdskraft, og dette kan for mange være en ideel mulighed for at kombinere et fag, de mestrer, med en livsstil, de er blevet bidt af i Forsvaret.

Så kan man ganske simpelt tage en supplerende uddannelse og eventuelt tage en udsendelse – dette vil give et ideelt grundlag for at vælge mellem sine to karriereveje eller finde et samspil. Hvis man derimod kommer ind som student eller uuddannet, kan det være en mulighed at tage en faglig uddannelse, mens man arbejder for Forsvaret. Men de fleste i denne kategori vil nok blive bidt af enten en konstabel-, sergent- eller officersuddannelse, afhængigt af kvalifikationer.

SOLDATEN NR. 5 • 2016 25

Let’s face it: Det er ikke altid sjovt at være værnepligtig.

Nogle gange er det rent ud sagt røv. Alligevel er det ofte der, man lærer mest – når man som gruppe skal håndtere nogle udfordrende situationer.

SOLDATEN har modtaget en inspirerende lille historie fra menig Araz fra Air Force Training Centre i Karup, som fortæller om netop sådan en dag, hvor noget negativt blev vendt til noget positivt.

Læs med her, hvor Araz fortæller – og husk så på læren, næste gang din gruppe er lidt presset!

26 SOLDATEN NR. 5 • 2016

IDA RAVNEBERG

Den bedste oplevelse Det var anden uge af vores vær nepligt. Med andre ord var vi stadig ved at lære, hvordan alti sammen, og hvordan forhold ng hang et mellem menige og befalingsm ænd var.

Efter en undervisningslektion ude i felten havde en af de men ige tabt sin felthue. Det skal selv meldes, når man taber noget, følgelig men det blev ikke gjort. I førs te omgang beordrede vores mænd, at hele delingen skulle bef alingsud i skoven og lede efter huen.

Det var mørkt, vi var trætte og og alle ville egentlig bare ger tilsø lede, ne i bad, have noget at spise og så sove.

Mens vi stod på tre geledder i appelgården og modtog ord rer, blev flere sendt ind på stue hente diverse stumper, de hav rne for at de glemt. Indenfor mærkedes det tydeligt, at den menige, mistet sin felthue, var påvirke der havde t af situationen, fordi alle nu kom til at bøde for hans fejl. igen, ændrede befalingsmænd Da vi kom ud ene dog mening og sendte i sids te ende kun den ene, uheldig ud for at finde sin tabte hue. e menige Så snart vi blev trådt af, var alle på vej over til den ene, der sku lle ud og lede, for at give lidt støtte og opbakning. Det var moralsk jo bare et uheld. Pludselig hav de der dannet sig en gruppe ville gå med ud i skoven og lede af folk , der efter huen. Samtidig var der en anden gruppe, der meldte sig til at pudse hele delingens bes friv illig t kidte kampstøvler, så de var klar til næste dag. En tredje gru sig at sørge for mad til alle, efte ppe påto g rsom cafeteriet var lukket.

En time senere var huen fundet,

støvlerne pudset og pizzaen serv

eret i fællesstuen.

Det lyder måske ikke af så meg et, sådan en lille hverdagssitua tion. Men var det en smag på større, på hvordan en gruppe noget egentlig bør handle.

Det kan godt virke ubehagelig t og uoverskueligt i øjeblikket at blive pålagt alle de her eks ligesom det også er irriterende, tra opgaver, når det ikke er ens egen skyld.

Alligevel var det det bedste, der ske for vores deling. Den afte kunne n handlede det ikke om dig og mig, men om gruppedynamik, rolle i fællesskabet og at vær ens egen e der for hinanden.

Det var et instinkt, en tilstand vi kom i, hvor det ikke handled e om os selv, men om at få alle med.

Sådan noget lærer man altså ikke af at sidde i et klassevære lse.

Bedste hilsner, MG Caglar Araz AFTC

SOLDATEN NR. 5 • 2016 27

Thomas Dinesen Med et estimeret dødstal på omkring 6.000 danskere er første verdenskrig grundet vores neutralitet blevet en smule overset i historiebøgerne – på trods af at den med danske øjne medførte flere tab end både krigen i 1864 og anden verdenskrig. Grundet Danmarks neutralitet fandt tabene sted under fremmede faner, og udover et stort antal sønderjyder i den tyske hær var der også danskere i en lang række allierede nationers tjeneste, heriblandt Canada, Storbritannien, USA og Australien. Der var blandt andet mindst 400 danskere i tjeneste i den australske hær!

Denne beretning handler om Thomas Dinesens liv, Danmark højest dekorerede frivillige under første verdenskrig. Født i Rungsted i 1892, som søn af Wilhelm Dinesen og bror til Karen Blixen, er der ingen tvivl om, at eventyr og mod på livet blev vægtet højt i familien, der gennem to generationer allerede havde en stolt militær historie bag sig, afsluttet ved faderen

28 SOLDATEN NR. 5 • 2016

Wilhelms deltagelse i det danske nederlag i 1864. Derfor blev udnævnelsen til civilingeniør i 1916 heller ikke starten på en civil karriere, da Thomas Dinesen allerede i 1917 valgte at udleve drømmen om at træde i sine forfædres spor og gå i militærtjeneste. På grund af Danmarks neutralitet under første verdenskrig valgte den unge ingeniør at rejse til Canada og søge om optagelse ved Royal Highlanders eller ”Black Watch”, som regimentet blev kaldt i daglig tale. ”Jeg er ikke gået i krig for idealernes skyld – jeg slås, fordi jeg elsker oplevelsen, faren og dåden!”

Med disse ord skrevet i sin erindring drog Thomas Dinesen allerede senere samme år af sted til Europa for langt om længe at komme i kamp mod tyskerne. I løbet af 1918 deltog han ved en lang række træfninger i det franske Amiens-område, hvor han gentagne gange udviste stor tapperhed, der resulterede i, at han modtog både Victoria Cross og det franske Croix de Guerre. Victoria Cross blev han tildelt for sin indsats d. 12 august 1918 ved

ERIK CHRISTFORT

Parvillers i Frankrig, hvor han gennem ti timers stillingskamp gik forrest og ledte indtagelsen af et ca. 1,6 kilometers svært befæstet tysk skyttegravskompleks. Den følgende tekst er et uddrag af hans egne erindringer om denne dramatiske dag: ”Angrebet var gået i stå... efter vores sørgelige erfaringer var der ingen af de andre, som var ivrige efter at gå først; men Mac og jeg havde fået blod på tanden og var villige nok.

Jeg drejede rundt om et hjørne, hurtigt - to grå tyskere lige foran mig - to røde glimt slår imod mig - færdig allerede altså - men de rammer ikke, nu er det min tur - et kasteskud mod den ene - den anden styrter af sted rundt om hjørnet, og vejen er fri.

Come on boys - ved næste hjørne ryger riffelkugler og håndgranater mig om ørene fra en maskingeværstilling - jeg fyrer og fyrer, smider riflen, da magasinet er tomt og kyler bomber, så trenchen står i røg. Mac er kommet op på siden af mig - bagfra kaster de bomber i snesevis, uden småligt hensyn til, hvor de falder, de hyler og vræler: Give them hell, boys. De tyske dynamitbomber falder i trenchen og på volden rundt om Mac og mig - vi smider os fladt ned i bunden af trenchen, når en ruller alt for tæt op ad os, og vi bliver kun overdænget med grus. Jack kommer op bagfra med en ny

forsyning af Millsbombs - dér har I en bombe lige i synet og dér en til. Tyskerne løber fra stillingen, og vi maser lige efter dem, flænger hænder og kilt på pigtråden, hopper over det væltede maskingevær og den dræbte besætning, løber sveddryppende og stønnende gennem den næste spærring og går løs på den, hylende, med riffelskud, bomber og bajonetter, kampglade, ligeglade med alt i verden undtagen dette ene: at komme frem og dræbe... Jack påstod at have talt 32 faldne tyskere. Nogle af dem havde jeg jo ramt, men jeg ved ikke, hvor mange.”

gens udfordringer og spænding var Thomas Dinesens livs højdepunkt, hersker der ingen tvivl om. Dette illustreres tydeligt ved dette citat, som han skrev i sine erindringer efter krigens afslutning: ”Nu vender vi tilbage til den gamle verden, med dens kendte love og vedtægter. Vi skal igen gøre os sorger og bekymringer om mange ting, vi skal have de gamle skyklapper på, nu har vi igen en fremtid som en lammende byrde på skulderen.

Det ventes af os, at vi skal tage interesse i livets ’realiteter’, dagens politik, vores aktiers udbytte, vores slips’ farve. Bag os, uigenkaldeligt bag os, ligger eventyrskoven - den virkelige verden, det eneste liv.”

Efter krigens afslutning i november 1918 rejste Thomas Dinesen en del og samlede inspiration, som han senere hen benyttede til sit forfatterskab.

Derudover arbejdede han en årrække på sin søster Karen Blixens farm i Kenya – inden han til sidst faldt til ro, da han i 1956 overtog Lerbæk Gods fra sin bror Anders Dinesen. Han fortsatte dog sine rejser og sit forfatterskab frem til sin død d. 10 marts 1979, og han blev 86 år gammel. At kri-

Kilder: https://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Dinesen http://www.kristeligt-dagblad.dk/boganmeldelse/n%C3%A5r-forfattere-g%C3%A5r-i-krig http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Thomas_Dinesen http://lokalavisen.dk/karen-blixens-bror-var-krighelt-draebte-tolv-tyskere---enemand-/20160310/artikler/160319954/1051

SOLDATEN NR. 5 • 2016 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet Kære værnepligtige, Så er jeres tid som menige snart ved at være slut i det danske forsvar. Nogle trædes af til civil, nogle fortsætter i systemet, og andre er slet ikke færdige med deres værnepligt endnu. For os i rådet kan vi også snart begynde at se en ende på vores tid som rådsmedlemmer. Derfor kan vi nu også

30 SOLDATEN NR. 5 • 2016

selv se tilbage på en tid, som har været utrolig oplevelsesrig, og som vi har nydt.

Vi har fra starten sat det som et mål at komme ud og besøge så mange tjenestesteder som muligt. Herved har vi haft mulighed for at mødes

med de mange værnepligtige, som går rundt ude i delingerne, lige som vi har kunnet afholde møder med de respektive talsmænd på tjenestestederne.

Vi er glade for, at vi i vores syv måneder her i rådet har kunnet sætte vo-

Vi håber ydermere, at I alle har haft en fantastisk værnepligt, og vi vil fra rådets side ønske jer al mulig held og lykke videre i jeres liv.

res aftryk på talsmandsstrukturen i værnepligten. Rent fysisk har vi med inspiration fra vores norske kollegaer i det norske Vernepliktsråd fået igangsat indførelsen af nye mærker til Værnepligtsrådet, SOLDATEN og Landstalsmænd. Det har i længere tid været et ønske fra vores side at øge synligheden for os, således at værnepligtige såvel som befalingsmænd og officerer kan genkende os, når vi be­søger tjenestestederne. Ved også at give landstalsmanden et mærke optimerer vi talsmandsstrukturen og samarbejdet mellem alle yderligere parter. Vi håber på, at de nye mærker bliver implementeret på hold august 2016.

Værnepligtsrådet sender i slutningen af maj to repræsentanter til Norge, hvor de er blevet inviteret til en landskonference i Stavanger af det norske Vernepliktsråd. Dette møde har bl.a. til formål at nedsætte nye mål, som det norske Værnepligtsråd skal arbejde hen i mod i de kommende par år. I forbindelse med disse drøftelser bliver det muligt for os at erfaringsudveksle og dele den viden, som vi har opnået, med nordmændene.

William

Cecilie

Sebastian

Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk

Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk

Mvh Værnepligtsrådet.

Efter valget til Værnepligtsrådet den 12.-13. maj i Varde ser vi frem til at overdrage alle de erfaringer, som vi har gjort os i denne periode, til det nye råd.

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 5 • 2016 31