SOLDATEN | 8. Udgave | 2015

OKTOBER NR. 8 2015

Tag med på

befalingsmands­ emnetur

Skal du være den nye journalist på SOLD ATEN?

En profil i Forsvaret – en stor kanon fra Solskinsøen Find din fremtid i Forsvaret Hvor er din baret?

1 SOLDATEN Nr. 8 • 2015

Ansøg senest den 1/10-15.

Du kan læse mer e på bagsiden.

KOLOFON

> LEDER

Nu vi endelig halvvejs

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Alexandra Helbech Mundt Emmelie Louise Gudman Petersen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Så er der gået endnu en måned. Vildt, at tiden kan gå så hurtigt! Man ved ikke, om man skal græde eller le, om lidt er det jo allerede slut. Men I har både væ­ ret på feltøvelser, skydebaner, er næs­ ten (hvis ikke helt) færdige med første­ hjælpskurset og meget mere. I har fået en masse forskellige redskaber, som I kan tage med jer efter jeres værnepligt – både militært og civilt.

En stor bunke af jer er sikkert blevet bidt af det her militær-halløj, men er i tvivl om, hvad I ellers kan lave ud over sergent­skolen eller HRU’en. Bare rolig, vi har en masse spændende sager med til jer i denne omgang, der handler om andre uddannelser inden for Forsvaret.

Og endnu vigtigere findes der mange flere, end dem vi lige har valgt at frem­ hæve. Alt kan findes inde på forsvarets­ uddannelser.dk. Tjek det ud!

Ellers er vores blad fyldt med en masse andre lækkerier. Vi har for eksempel jag­ tet hver og en baret, så I kan se, hvilke der findes inden for det ganske, danske Forsvar. Vi har været på BME-tur, og hvad er det, spørger du måske om? Læs med! Vi har sågar en kort artikel om, hvordan du får pynt til din uniform, og mange andre fede ting, som altid!

Men husk at nyde jeres tid, og gør noget ud af den! Det er sååå meget det værd

Striber

2 SOLDATEN NR. 8 • 2015

i den sidste ende. Det er måske hårdt nu, men sådan forsætter det jo ikke i uendelig­hed. Smil og vær glad.

Mange hilsner Alexandra Helbech Mundt og Emmelie Louise Gudman Petersen, Journalister på SOLDATEN.

P.S. Vi takker mange gange for jeres gode en­ gagement inde på vores Instagram-pro­ fil, SOLDATENDK. Vi har fået mange nye følgere, og det vrimler med folk, som bruger hashtagget (#SoldatenDK). Det er (næsten) højdepunktet hver måned at skulle vælge imellem jeres billeder til vores konkurrence.

Side najne

9 04-05 Baretter i det danske forsvar

06 Konkurrence 07 Sergentcitater 08 Voxpop fra Søværnet 09 Side najne 10-11 Bliv flymekaniker i Forsvaret

– mød tre flymekanikerlærlinge

12-17 BME-tur

– på befalingsmandsemnetur 18-19 Krigsfilm you gotta watch part 2

20-21 Værnepligtsrådet 22-24 En profil i Forsvaret

– bornholmerfyren 12-17 B ME-tur – på befalingsmandsemnetur

25 Digte 26-29 Find din fremtid i Forsvaret

– udvalgte uddannelser i Forsvaret

30 Det fonetiske alfabet 31 Bling-bling til din uniform

32 Ansøg om job på 18-20 E n profil i

SOLDATEN

Forsvaret

SOLDATEN Nr. 8 • 2015 3

DATEN Noget vi her på SOL vores virkelig manglede i t værnepligtstid var a ske, have en måde at hu hvad de forskellige e. baretter har af farv Vi har derfor været det landet rundt og fun nogen af de fineste . eksempler på dette Og ja – det er en RIGTIG jæger!

RØD: MILITÆR POLITI

4 SOLDATEN NR. 8 • 2015

TET

BLÅ: TELEGRAFREGIMEN

SORT: KAMPTROPPER

ALEXANDRA MUNDT

DUEBLÅ: FLYVEVÅBNET

BORDEAUX RØD: JÆGERKORPSET

BLÅ: SØVÆRNET

GRØN: ARTILLERIET OG LOGITSTIKTROPPERNE

MATROS HAT: G KONGESKIBET DANNEBRO

SOLDATEN NR. 8 • 2015 5

HUSK,

VINDEREN AF INSTAGRAM KONKURRENCEN FÅR EN HEMMELIG PRÆMIE!!

Vil du have muligheden for at få dit billede med i SOLDATEN?

Så klask et #SOLDATENDK på dine Instagram-billeder.

ldatenDK #DejMillamandersen: #So ligefamilie

r week is Annakronborg : Anothe ges are llen cha re mo coming and defence. #Solwaiting at the Danish datenDK tenDK #DaBenjaboy2400: #Solda ry nishsniper #Milita

d mili-pige #SolEmilielaursen21: Gla datenDK

Trane1996: Danmarks nationale flagdag #SoldatenDK #GH R #Stue10

ldatenDK Max.Sommergreen: #So rden #Armbøjninger #Livga

Mr.Asger: Så blev ma n røgdykker! #SoldatenDK #Søvæ rnet #Ildiskibet

Følg os på Facebook De Værnepligtiges Magasin – Soldaten

6 SOLDATEN NR. 8 • 2015

Og på Instagram SoldatenDK

Frederik_fog: At være i den kongelige danske livgarden han dler om meget mere end bare kæft, trit og retning .

Det handler fx også om hvem der kan få mest mad til billigst penge, og at bade i havnen på Hol men kaserne klokken 23, efter et vellykket CENTAkursus! #SoldatenDK #Talsmand #Leverlivet

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

er 1., 2., 3., Grunden til, at det hedd kan koncentrere gruppe, er, at folk ikke s siger gruppe sig, hvis man eksempelvi gruppesex.

3, gruppe 4, gruppe 5, ellem have noget im Soldater skal muskler soldater med re to S e. rn re som ø n kun bruges a k e rn je h en og ud McDonald’s. opvaskere på

Ta’ dine strækkere ordentligt, ellers dør baby!

Hr. oversergent, jeg er gt for tyk til min kedeldra – hvad skal jeg gøre?

EDEN KNEPPER N Å M I G N A G N É R, OG JA, VI VORES GEVÆ PER”, OG NEP JEG SAGDE ”K ER VEDLIGEJA, DET BETYD HOLDER.

SPISE CHIPS OG LAVE BØRN, DET KUNNE JEG GODT NØJES MED!

e flytter sig Hvis ikke HBU’ern har holdt fra et bord, som I henter I os, til jeres deling, så sige til dem: og så skal VI nok hader jer!

Skrid, FUCK jer, vi

er Det kan godt være, at du t er fra København, men de nde de kraftedme ikke ensbety m den med, at du skal ligge so ver lille havfrue, når du bli bedt om at knæle ned.

SOLDATEN Nr. 8 • 2015 7

b å P ølgen

EMMELIE PETERSEN

b lå

Stefan, 19 år, Støvring

D id yo u k n o w b ro’?

Lappedykk eren er en lille bar i Søvæ rnet, som d e værnepligti ge selv kan gå ned i.

Hvorfor har du valgt at blive værnepligtig i Søværnet?

Fordi jeg elsker skibe.

Yndlingsord: Halløj

Line, 20 år, Sydsjælland Hvorfor har du valgt at blive værnepligtig i Søværnet?

Det har jeg, fordi jeg synes, det er spændende, og fordi man kommer ud at sejle under sin værnepligt. En ting, man ikke oplever andre steder.

Yndlingsord: øv’erbøver

D id yo u o’? kn ow br

øj og Både oh der javel. ty halløj be

Jonas, 22 år, Kolding Hvorfor har du valgt at blive værnepligtig i Søværnet?

Fordi det er der, hvor pengene er og så er det jo også kageklubben.

Yndlingsord: Ohøj

Celina, 19 år, København Hvorfor har du valgt at blive værnepligtig i Søværnet?

Fordi jeg var i praktik i Korsør, og så har jeg bare altid tænkt på, at jeg skulle herind.

Yndlingsord: Lappedykkeren

8 SOLDATEN NR. 8 • 2015

ALEXANDRA MUNDT

Side Dette blads side Najne-pige er et smukt og bjergtagende køretøj, kal­ det en ”Humvee” (High mobility mul­ tipurpose wheeled vehicle). Du ken­ der det nok fra det civile, hvor det hedder en ”Hummer”. Oprindeligt stammer køretøjet fra det amerikan­ ske militær, hvor det blev produceret af AM General Corporation. Dog blev mærket ”Hummer” opkøbt af Gene­ ral Motors (GM). Køretøjet er blandt andet også blevet så kendt, da Arnold Schwarzenegger fik lov at købe en model af ”Humvee’en”, inden den blev solgt til GM. Der er naturligt nok udviklet nye og lettere og nye modeller af køretøjet, men her på SOLDATEN fokuserer vi på den klassiske ”Humvee”, som For­ svaret har.

-tøsen Det danske forsvar er indehaver af 22 af disse pragtmaskiner på cirka fem tons. Køretøjet har en topfart på 100 km/t og har plads til en besætning på fem personer inklusiv føreren. Ge­ nerelt set er Hummeren brugt som

opklaringskøretøj, men skulle man komme i føling, er det bevæbnet med et TMG med 12,7-mm ammunition.

Faktaboks Antal KØTJ i det danske forsvar:............................................................22 Vægt: ............................................................................................ ca. 5 tons Fart:................................................................................................ 100 km/t Besætning: ............................................................................................4 + 1 Bevæbning: .....................................12,7 mm TMG (tungt maskingevær) Aktionsradius: ................................................................................600 km Kilder: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/koretojer/Pa­ ges/Koerertoejer2.aspx http://www.denstoredanske.dk/Bil,_båd,_fly_m.m./Biler/Bilmærker_og_-pro­ ducenter/Hummer

SOLDATEN NR. 9 • 2014 9

Bliv flymekaniker i Forsvaret Hvis du er vild med fly, er uddannelsen som flymekaniker måske lige noget for dig.

Læs med og se, hvad det kræver.

Der er mangel på flymekanikere i Forsvaret, så du er nær­ mest sikret et job efter uddannelsen. Som flymekaniker bliver du specialist i Forsvarets fly. Det gælder kampfly, helikoptere eller transportfly. Her bliver du en del af en gruppe professionelle specialister, der har med flyene at gøre helt fra klarmelding, inden piloten skal af sted, til fejl­ søgning, udskiftning af diverse flydele, justering og meget mere. Du kan blive en del af den daglige besætning, som opererer med flyene, men du har også den mulighed at have det som et 8-16-job, hvor du så bare vedligeholder fly­ ene.

Adgangskravene • Du er i gang med Forsvarets basisuddannelse eller har gennemført den med et tilfredsstillende resultat (mini­ mum B2).

• Du har fået minimum 02 i folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik, fysik og engelsk. Det er en stor fordel at have taget en gymnasial uddannelse, fx stx.

• Du har tilfredsstillende helbred og fysik.

• Du kan sikkerhedsgodkendes.

• Du kan bestå optagelsesprøven. Denne del består af skrift­ lige prøver, styrketest (coretesten på niveau 2), løbetesten (minimum 2.400 meter på 12 minutter) eller yo-yo-udhol­ denhedstest og et interview med en psykolog.

Det en god idé at tænke adgangskravene igennem, inden man ansøger. Hvis man fx ikke kan sikkerhedsgodkendes, er chancen for at blive optaget ret lille, da der bliver lagt stor vægt på, om man har en ren straffeattest eller ej. Du får nemlig adgang til en masse klassificerede oplysninger.

Uddannelsesforløbet Det tager 3,5 år (inklusive ferie) at uddanne sig til fly­ mekaniker i Forsvaret, hvilket er fordelt med 3 x 6 må­ neders teori på skole samt 3 x 6 måneders praktik. På Air Force Training Centre (AFTC) på Flyvestation Karup foregår teoridelen. Her undervises der i matematik, aero­ dynamik, instrumentsystemer, turbinemotorlære og me­ get mere. Praktikdelen foregår hos de operative wings i henholdsvis Skrydstrup (kampfly), Karup (helikopter) eller Aalborg (transportfly).

Du kan ansøge og læse mere om uddannelsen på: http:// www2.forsvaret.dk/UDDANNELSESSITE/Pages/startside.aspx

10 SOLDATEN NR. 8 • 2015

EMMELIE PETERSEN

SOLDATEN har snakket med tre nuværende lærlinge – læs, hvad de siger om uddannelsen.

Emil Asgeirsson, flymekanikerlærling Jeg har altid syntes, at fly er nogle meget flotte maskiner, og undrede mig meget over, hvordan de kunne lette fra jorden samt det at flyve rundt oppe i luften. Ud over det har jeg også altid gerne villet ar­ bejde med mekanik, så det var lidt oplagt for mig at tage flymekanikeruddannelsen – det er en spændende uddan­ nelse. For min praktikdel har jeg valgt at søge ned til Skrydstrup flyvestation, hvor man arbejder med kampfly. Det, der er anderledes med kamp­ fly, er jo, at de overstiger lydens hastighed, så de skal byg­ ges på en anden måde, for at det hele bliver siddende på, når de kommer op i den helt høje fart.

Noget andet, som er virkeligt fedt, er, at man som uddan­ net flymekaniker kan blive sendt ud i verden. Generelt, hvis man uddanner sig i Forsvaret, kan man komme ud at rejse. Det er også en grund til, at jeg har valgt at tage uddannelsen i Forsvaret frem for i det civile. Det at have muligheden for at komme ud og opleve noget nyt er altid spændende.

Mit yndlingsfly: P-51 Mustang eller F-22 Raptor. Den sidst­ nævnte bruger de i USA, og det er en megafed fighterjet!

Hvis man brænder for fly, kampfly, helikoptere – alle de store fly – og gerne vil være en del af det danske Forsvar, synes jeg bestemt, at man skal søge denne uddannelse.

Lasse Adrian, flymekanikerlærling Jeg er flymekanikerlærling, fordi jeg i bund og grund al­ tid har interesseret mig for mekanik, motorer, gear. Alt hvad der egentlig har med mekanik, teknik og så videre at gøre.

Jeg synes, det kunne være rigtig fedt at komme ud og se andre landes airbaser, hvis vi får mulighed for det. Se hvor­ dan andre lande gør deres ting. Det kunne være vildt spændende, selvfølgelig først når vi er uddannet, hvor man så også kan risikere at blive udsendt og reparere flyene i et andet land. Man får en rej­ seoplevelse ud af det.

Mit yndlingsfly: Jeg havde som førsteprioritet søgt ind på Flyvestation Aalborg, hvor man kan arbejde med Lockheed Martin C-130 Hercules. Men da jeg er kommet ind på Skryd­ strup, må det nok hellere være F-16, da jeg bliver specialise­ ret i F-16.fly. Det er de eneste fly, der er på Skrydstrup.

Jeg ved, at det er rigtig svært civilt at få en læreplads som flymekaniker. Så hvis man rigtig gerne vil det: Kæmp for det, man kan jo være så heldig at komme ind i Forsvaret og få uddannelsen her. Kæmp for det i din værnepligt, man skal have bestået basisuddannelsen i Forsvaret, så det gæl­ der om at have styr på sine ting. Generelt bare kæmp for din værnepligt, det er fire måneder. Giv den gas, og ha’ det sjovt.

Oliver Jørgensen, flymekanikerlærling Jeg har valgt at søge flymeka­ nikeruddannelsen, fordi jeg først og fremmest altid har væ­ ret fascineret af Forsvaret. Min far er i Søværnet, hvor han har været udsendt og fortalt histo­ rier derfra, hvilket jeg altid har været meget interesseret i.

Det har så vakt min opmærk­ somhed mod Forsvaret, da det var noget, jeg altid gerne ville være en del af. Og da der er mangel på flymekanikere, så så jeg mit snit til at søge. Ud over bare at være fascineret af Forsvaret har jeg igennem mange år rodet med knallerter og biler. Jeg kan godt lide at bruge mine hænder i stedet for bare at sidde stille på et kontor og blive fed.

Det er en spændende uddannelse indtil videre, men det er hårdt. Jeg har været så heldig, at jeg i min ferie var i praktik i en uge, så det at få noget visuelt på, det har givet mig rigtig meget.

Mit yndlingsfly: Det er Hercules – det er en turboprop, altså det er en turbinemotor, samtidig med at det er en propelmotor. Og så er det bare stort og farligt!

Hvis man gerne vil være flymekaniker, skal man kunne lide at rode med ting. Man skal ikke skrue på et fly som så­ dan, meget af tiden foregår med eftersyn. Man skulle tro, at det var ligesom at rode med biler og knallerter, men så­ dan er det bare ikke helt, for med fly er der en manual til ALT! Man går slavisk igennem manualen hver gang. Altså hvis der står i manualen, at man bruger denne møtrik, så bruger man den og ingen andre. Man må bare vente på, at den kommer hjem, hvis den skal bestilles hjem først.

Tålmodighed, det skal man have.

SOLDATEN NR. 8 • 2015 11

Befalings­ mandsemne SOLDATEN har været på besøg hos HBU-holdene ved Gardehusarregimentet. De har på hvert hold en uge og en tur, som kaldes henholdsvis BME-uge og BME-turen. BME står for befalingsmandsemne, noget de værnepligtige selv melder sig til at være.

De værnepligtige indvilliger i at have forlænget tjeneste i en uge, og efter feltøvelse I at fortsætte et ekstra døgn end deres delings- og kompagnikammerater. På SOLDATEN har vi været med på sidelinjen hele vejen for at give jer det bedst mulige indblik i, hvad det at være et befalingsmandsemne indeholder. Først og fremmest har vi taget en lille snak med oversergent Frandsen fra 1. Kompagni, der er ansvarlig for stort set alt, hvad der omhandler BME’erne.

Hvorfor laver i BME-uge og BME-tur?

Ansøgning til sergentskolen ligger meget tidligt i værnepligtsforløbet, hvilket giver os en kort periode til at bedømme ansøgerne i. BME-ugen og -turen giver os mulighed for at foku­ sere på at bedømme vores ansøgere, hvor det i dagligdagen er svært at holde øje med samtlige 30-40 mand i delingen. Det giver også ansøgerne et indblik i egne evner, således at den værnepligtige ikke spilder sin tid på noget, der alligevel aldrig kommer til at ske.

Hvordan Bedømmer I de vær­ nepligtige?

Det er primært evner som faglighed, styring, kommunikation, motiva­ tion og håndtering af pres.

Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget fagligt, der kan bedømmes, da BME’erne kun er 3 uger gamle.

Men vi vil gerne sikre os, at en smu­ le af det, vi har gennemgået i løbet af deres tjenestetid, hænger fast.

I BME-ugen kan vi bedømme styring og kommunikation ved at lade BME

12 SOLDATEN NR. 8 • 2015

afholde en kort lektion. Det skulle gerne være sådan, at de kan formu­ lere sig klart og tydeligt og selvfølge­ lig styre både lektion og elever.

BME-turen giver en rigtig god mu­ lighed for at se på, hvorledes BME håndterer at arbejde under pres, og hvorledes de kan motivere både sig selv og andre.

Hvilket stof mener du, at en god befalingsmand er lavet af?

Jeg tror, at der er meget få, der er lavet af det stof, som gør en god be­ falingsmand. Men man kan lære at udvikle det. Det er selvfølgelig klart, at man helst skal kunne tage noget styring, gå forrest, have selvtilliden i orden, ikke føle sig utilpas ved at stå foran andre mennesker, og hvis man elsker at få ansvar, er det jo helt klart et plus.

ALEXANDRA MUNDT og løbe”, grinede Fredericia. ”Vi har 100 procent tænkt os at blive ved og klare BME-turen. Vi ved ikke rigtig, hvad den indebærer, men vi har fået af vide, at den er hård og krævende.

Men vi gør det!”, tilføjede Korsør.

Mandag, tirsdag og onsdag i BMEugen gik med at forberede lektioner i henholdsvis hilsepligt, MFT (militær fysisk træning), eksercits og gevær.

Grænseoverskridende for de fleste, da de for første gang har skullet un­ dervise og ”styre” andre. Men også udfordrende og spændende ifølge Frederikssund: ”Jeg synes, det har været helt vildt fedt at få lov at prøve at undervise de andre. Jeg synes ikke, det var så slemt nervøsitetsmæssigt, men man skulle holde tungen lige i munden for at huske alting og for at holde strukturen i sin lektion.”

Under lektionen var der udover OS Frandsen en befalingsmand til stede, som vurderede de forskellige præsta­ tioner. Emnerne kan ifølge skemaet score UN (under normen), N (normen) og ON (over normen). Derudover får de nogle kommentarer til, hvad de har præsteret, i forhold til hvad der var godt, og hvad der skulle være bedre. På disse billeder ser vi menig

Læs med på de næste sider for at følge dækningen af BME-turen!

Lynge holde sin lektion i MFT. Han fik karakteren ON, da han havde god struktur, var klar i mælet og inddrog leg i sin undervisning.

Torsdag var der o-løb – et oriente­ ringsløb kategoriseret som ”middel­ svært” og på cirka 5-6 km. Det havde emnerne to og en halv time til at kla­ re, hvilket de alle sammen gjorde. De var delt op to og to. Menig Fredericia og Korsør løb sammen; de to eneste piger fra 1. kompagni med en befa­ lingsmand i maven. ”Ugen har været superfed og lærerig. Vi har oplevet en masse nyt, og vi har også haft oriente­ ringslære i tjenesten. Så nu må vi se, hvor gode vi er blevet, når vi skal ud

superfed og lærerig. ”Denne uge har været nyt, og vi har også Vi har oplevet en masse tjenesten. Så nu må haft orienteringslære i vet, når vi skal ud vi se, hvor gode vi er ble ia. og løbe”, grinede Frederic nkt os at blive ved ”Vi har 100 procent tæ ved ikke rigtig, og klare BME-turen. Vi en vi har fået af hvad den indebærer, m krævende. Men vi vide, at den er hård og r. gør det!”, tilføjede Korsø

SOLDATEN NR. 8 • 2015 13

Befalingsmandsemne-tur Det første syn, man møder på Garde­ husarkasernens øvelsesterræn tors­ dag den 27. august klokken 7.45, er en stor flok værnepligtige, der kom­ mer gående ude fra skoven og ind på kasernen. De er våde, lettere sløve, deres sløring er meget pletvist pla­ ceret, og vandet siler stille og roligt ned over dem. Strengt taget er det et meget idyllisk syn for en garvet befa­ lingsmand eller kaptajn. Men det er ikke en helt normal flok værneplig­ tige. Det er nemlig BM-emnerne fra 1.

Kompagni og Livkompagniet. Der er i alt omkring 40 stykker, som inden deres feltøvelse har meldt klar til at deltage i BME-turen.

”Der er ingen der har ondt af jer!”

Den første prøvelse, de skal igennem, er den såkaldte mærketur. En tur, som alle værnepligtige skal igennem for at gøre sig fortjent til et mærke, der kan sidde på uniformen, som indikerer, hvilket kom­ pagni de tilhører. En befalingsmand giver en kort briefing om, hvad der skal foregå, og giver instrukser om, hvordan deres rygsække skal ligge. Han knytter til sidst også en kommentar om, at når de tæn­ ker undervejs på mærketuren, at det er hårdt, og de ikke vil mere, så skal de vide, at der er INGEN, der har ondt af dem, da alle deres kammerater ude i skoven skal på præcis samme forhindringstur senere.

Dog mener Frederikssund ikke, at de kommer til at hoppe fra efter mærketu­ ren: ”Jeg synes, at alle er i godt humør, på trods af at de fleste af os har sovet nul timer i nat, og nogle af de heldige har fået to timer. Vi synes bare, at det er fedt at have været på vores første feltøvelse og praktisere noget af det teori, vi har lært”.

Det er Fredericia enig i: ”Ja, vi er pænt våde, men nu skal vi bare klare den her BME-tur. Det kommer vi også til”.

Krybe-kravl med konsekvens­ faktor, tyrens røvhul, samt ”GAS” Mærketuren starter, og den er selvføl­ gelig på tid. Begge kompagniers BME’er samles i delingsstørrelser, og får instruk­ ser om, at nu er de sammen og hjælper hinanden – hvad enten de er fra Liv eller 1. kompagni. Halvdelen af gruppen får rød markeringsstrimmel oven på deres hjelme for at kunne kende forskel. Der­ udover har de menige numre på deres uniformer, så befalingsmændene og kaptajner kan notere nummer og enten positive eller negative kommentarer om personen. Allerede efter få hundrede me­ ter vises der svaghedstegn hos enkelte soldater, som begynder at sakke bagud.

Men videre går det, og de når hurtigt til første forhindring, som går ud på at kravle på maven i et hjulspor under no­ get opsat pigtråd – en forhindring, som er omkring 25 meter lang. Derudover

bliver der kastet røgbomber, så sanserne bliver nedsat en smule. Her bliver alle BME’erne godt mudret ind og får nok for første gang praktiseret krybe-kravle med konsekvensfaktor. Ved næste stop skal de have en båre med videre med en 20 liters dunk på. Den får de båret over til ”Østerby”, som er det sted, man kan træ­ ne bykamp i Slagelse. Der er selvsagt en masse huse og bygninger, som BME’erne skal komme igennem sammen med to stiger, de har fået udleveret. En masse råb, instrukser og heppen på hinanden er det, der beskriver situationen i Østerby bedst. Efter at have klaret Østerby skal de værnepligtige nu stifte bekendtskab med ”Tyrens røvhul” – en lang tunnel nede i en lille å, der løber i øvelsesterræ­ net – som er meget berømt og berygtet.

Her har mange værnepligtige i tidens løb overvundet deres skræk og oplevet reak­ tioner på deres kroppe, som de aldrig har været udsat for før. Dog er disse BME’er heldige med, at vejret er lunt og ikke som på et februar-hold. For samtlige værne­ pligtige, der kommer enten storsmilende eller fortvivlede ud af Tyrens røvhul, er gennemblødte. Og hvis ikke de er 100 procent våde, så bliver de det, da de ef­ ter at have løbet nogle hundrede meter langs bredden på Nysø skal gennem søen via et reb. De fleste menige er ret brugte at se på efter den lille tur i søen, men bli­ ver staks mødt med ”GAS, GAS, GAS”, da de er kommet lidt væk fra søens bred.

” Vi er pænt våde, men nu skal vi bare klare den her BME-tur. Det kommer vi også til”.

”Tyrens røvhul”

>> 14 SOLDATEN NR. 8 • 2015

ALEXANDRA MUNDT ”GAS, GAS, GAS” er lig med gasmaske på og væk fra området. De sidste 300 meter ind er derfor med gasmaske på, og helst i løb. Dog er mange udmattede, og det er ikke i en hastighed, som er værd at skrive hjem om.

Klokken bliver omkring 0900, turen slut­ ter, og det næste på programmet er, at de menige og deres geværer skal spules med en stor vandslange. Derefter får de lov at gå ned til belægningsstuerne, tage tørt tøj på og være klar til at gå hen til det, der hedder ABC-huset. ABC-huset er en bygning, som bruges til undervisningen i den praktiske del af CBRN-undervisning.

Med andre ord: Her bliver man udsat for tåregas.

Samarbejdsøvelser, kommando­ forplantning og spindelvæv Det er dog ikke det, de menige skal. Fra cirka 1100 til 1700 går dagen med en smule forplejning og at løse en masse samarbejdsøvelser. Der er fire forskellige, de skal igennem. Der er blandt andet mi­ nespil, hvor gruppen har 30 sekunder til at memorere en bane gennem en masse felter. Hvis de træder forkert, ”dør” en fra gruppen og kan ikke længere være med.

Derudover er der ”spindelvæv”, som går ud på, at der er lavet nogle felter mellem to træer. De værnepligtige skal så få hele gruppen fra den ene side af nettet over på den anden. Det er væsentligt at nævne, at de kun må bruge et ”hul” én gang, og så skal der benyttes et nyt. Så er der en post, som hedder ”den flyvende spand”. Her skal gruppen transportere en stor spand med vand igennem en bane inde i en tæt

nåleskov. Der er tre reb til rådighed, altså seks ender, der skal holdes fast i. Dog må man kun holde 30 cm fra enden, således at man ikke kan trække rebet til sig for at stramme det ud. Sidste øvelse, de skal del­ tage i, hedder ”kommandoforplantning”.

Den går ud på, at der sidder en mand med en envejs-radio på den sidste station, som skal tegne det, han hører i radioen.

Manden, som giver ham meldingen, får den fra en anden, som har løbet omtrent 50 meter, hvor han har fået besked om, hvad der er på tegningen. Altså er der tre led med kommunikation om en tegning, som helst skal afbilledes identisk. Der er fem tegninger i alt, der skal meldes om, og det er ret frustrerende for radioman­ den at modtage meldinger, som ikke kan besvares. Dog er det også en under­ holdende oplevelse, da Lynge i den mod­ satte ende af radioen taler. Der kommer blandt andet denne melding, sagt med stor seriøsitet og en snert af heltemod, så man fristes til at tænke på store patrioter: ”Knudsker! Fat noget at skrive med og på – der kommer én”.

”Jeg forventer en nat minus søvn, og rykkede grænser” Klokken 17.50 begynder BME’erne at sidde op i lastbilerne, der skal køre dem ud til stedet, hvor selve BME-tu­ ren skal foregå. En del er røget fra ef­ ter natten og dagens strabadser, men der er stadig en stædig, vedholdende skare tilbage. Lastbilerne kører af sted og stopper først igen efter godt og vel en times kørsel. Regnen er heldigvis stoppet, og synet, der mø­

der de spændte og nervøse BME’er, er stranden ved Skælskør og Store­ bæltsbroen i horisonten. De bliver placeret på en græsplæne, mens de ansvarlige befalingsmænd og kaptaj­ ner giver de sidste informationer om turen. I mellemtiden får jeg lusket nogle kommentarer ud af de værne­ pligtige, som afventer deres overord­ nede. Frederikssund udtaler følgende omkring klokken 1930: ”Den sidste uge med lektioner og det teoretiske har været rigtig fedt. Men her på turen, indtil videre, har det fandme været hårdt! Vi er blevet udsat for fysisk pres, to timers søvn og været på en lidt demotiverende gåtur til og fra ABC-huset. Det, jeg til gengæld forventer af denne nat, er minus søvn, og at vi får presset vores grænser. Jeg er også lidt bekymret for, om vi bliver uvenner, da de fleste af os har et Alfa-gen, som måske vil fremtræde uhensigtsmæssigt, qua vi ingen søvn og mad får. Min status lige nu er, at jeg er fysisk presset, og jeg har fået et knæk på psyken.”

Oures status: Tilfredsstillende, men brugt.

Lynges status: Kampklar Fredericia og Korsør: Iskolde våde støvler.

Alt i alt en flok BME’er, der er en smule usikre på, hvad de skal, men som har en vis kampgejst. Dog mener de respektive kaptajner, at en lille ”motivational speak” er på sin plads.

Kaptajn Flint siger til dem fra 1. kom­ pagni, at der jo altid kommer en fre­

”Knudsker, Fat noget at skrive med og på. Der kommer én!”

>> SOLDATEN NR. 8 • 2015 15

dag og en weekend. Så de skal ikke være bange for, hvor lang tid han vil lade galskaben stå på, og de skal nok komme hjem til aftrædelse med de andre.

Klokken 2000 går det første hold ud af fire af sted. Det består af Kor­ sør, Fredericia, Frederikssund, Oure, Brønshøj og Lynge, og med sig har de kaptajn Flint og premierløjtnant Vester. PL Vester udleverer kortet til den første fører for gruppen, udpeger det punkt, de skal finde hen til, og spørger, hvor langt tid pågældende person skal bruge til at få sin gruppe derhen. ”45 minutter”, svarer Lynge. ”45 minutter?! Du kan få 25”. ”Modta­ get”, og Lynge begynder resolut at for­ klare gruppen, hvad der skal ske. De begynder hastigt at gå derudaf… dog 180 grader i den forkerte retning. Det bliver rettet af Vester, og da de kom­ mer hen til den første post, bliver de her ”straffet” med tre sandsække for at gå den forkerte vej og ikke at nå det til tiden. Posten går ud på, at grave et hul under en pind, der lig­ ger på jorden, så dybt at de kan kravle under med en beholder med vand og løbe hen og hælde det ned i en spand.

Det klarer gruppen nogenlunde til­ fredsstillende, og de får lov at gå vi­ dere til næste stop. Her handler det om at bygge en figur af legoklodser, hvor alle får hver deres opgave, og der må ikke kommunikeres. Det løser gruppen ikke tilfredsstillende, og de må derfor modtage endnu en 30 kg-sandsæk. Frustrerede går de

videre med deres tunge rygsække.

Hele tiden går de langs vandkanten i sandet, og mørket har efterhånden overtaget. De kommer hen mod et lille sommerhuskvarter, hvor næste post viser sig at være. Her er opgaven at huske alle de ting, der ligger skjult under en teltflage, som de får lov at se i et minut.

BME’erne giver ikke op!

Der er klokken cirka 2200, men der er ikke noget opgivenhed at spore i den lille gruppe. De fortsætter et langt stykke i forhold til de mindre distancer, der har været mellem de andre poster, og prøver alle at holde gejsten oppe. Det udtrykker Lynge blandt andre ved at sige: ”En rygsæk er ligesom en ekskæreste. Når du er sammen med hende, vil du gerne af med hende, og når du ikke har hen­ de, så savner du den”. Det er Frede­ rikssund enig i og siger: ”Ja, og vores støvler bliver de bedste støvler, fordi vi får gået dem så meget til”. For før­ ste gang viger ruten væk fra vandet og ind i skoven, hvor der er betyde­ ligt mørkere. BME’erne har derfor sværere ved at finde vej, men får på et tidspunkt øje på nogle blå knæklys langt ude i mørket. Det viser sig ikke overraskende, at deres næste post er der. Opgaven går ud på, at de får bun­ det deres ben sammen, får udleveret en lille hvid plastikkop og forevist en spand og en 20-liters vanddunk med 30 meter imellem sig. De skal så fylde den sorte spand helt op, hvilket de

”STATUS: For helvede, det er det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv! Mærketur er jo INTET i forhold til det her”.

>>

”STATUS: En rygsæk er ligesom en ekskæreste. Når du er sammen med hende, vil du gerne af med hende, og når du ikke har hende, så savner du den”.

16 SOLDATEN NR. 8 • 2015

har 10 minutter til. Det kan ikke lade sig gøre for gruppen. De får derfor be­ sked på, at de skal vælge en, der skal bæres på en båre hen til et bestemt koordinat. Det bliver menig Oure, der skal ligge på båren. På kortet kan gruppen se, at de skal gå næsten 700 meter på den måde. Alle må lægge kræfterne i, og særligt Fredericia og Korsør er udholdende og gode til ikke at komme med beklagelser. For første gang kan man mærke på be­ falingsmandsemnerne, at de er pres­ sede. Der kommer bemærkninger som ”Kom nu! Vi går ti meter mere!”, ”Aaaaarh min skulder, for helvede”, ”Det gør ondt på os alle sammen, jo hurtigere vi får det overstået, desto bedre”, ”Jeg er ved at få en fiber i bag­ låret” samt en masse prusten og støn­ nen fra gruppen. Alt sammen mens Oure ligger og hepper på dem. Ved hjælp af godt teamwork når de ende­ lig frem til deres mål, og man kan nu se, at de er pressede. Klokken er lige knap halv et, og de har nu været oppe i næsten halvandet døgn. Derudover er de fysisk pressede. De har sand­ sække i taskerne og har lige båret Oure et langt stykke. Han har heldig­ vis en god portion gejst og siger med det samme: ”Jeg tager båren resten af turen”, hvorefter han klapper den sammen og tager den. De fortsætter ad vej og igennem skov. Det er i løbet af aftenen blevet delvist skyfrit, og man kan skimte fuldmånen gennem træernes kroner og høre bølgerne slå op på stranden.

ALEXANDRA MUNDT

”Mærketuren er jo INTET i forhold til det her!”

Da de kommer ud til stranden igen, kan de også se, at Storebæltsbroen er kommet betydeligt tættere på. De går et godt stykke, og midt inde i sko­ ven hiver PL Vester en teltflage frem, som de alle skal stå på. Den skal så vendes om, så den ligger med den modsatte side opad, uden at nogen rører jorden. Dette klarer gruppen, på trods af at deres træthed synligt påvirke dem. Det bliver belønnet med, at de kan tømme to sandsække.

De kommer til den næstsidste post, hvor de skal spille en form for men­ neske-skak, hvor de skal bytte rundt på deres pladser med forskellige reg­ ler om, hvordan dette skal foregå.

Det klarer de ligeledes i andet forsøg, hvilket er godt. De fortsætter mod den sidste post, hvor der endnu en­ gang skal vælges en ny fører. Alle har været fører i forvejen. ”Hvem melder sig til at være næste fører?”, spørger PL Vester. De sidder alle og kigger ned i jorden, og Vester er nødsaget til at gentage sit spørgsmål. ”Okay! Jeg ta­ ger den”, siger Fredericia. Mens Fre­ dericia bliver instrueret i opgaven, får jeg endnu engang mulighed for at få ”status”. Lynge svarer fuldstændigt udkørt: ”100 procent”. Korsør: ”Jeg er meget brugt. Vi har også gået rigtig lang! Tror, vi er omkring 20-25 km”.

Frederikssund, som har nærmet sig et stadie, der mest af alt minder om beruset, udbryder frustreret: ”Nej nej, det har vi slet ikke. Vi har kun

gået syv eller otte kilometer… For helvede, det er det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv! Mærketur er jo IN­ TET i forhold til det her”.

Fredericia kommer tilbage og instrue­ rer sagligt og kyndigt i, hvad der skal ske. Hun skal kaste terninger, og de andre skal løbe cirka 30 meter væk, indtil hun har slået seks seks’ere.

BME’erne løber derfor frem og til­ bage i pendulfart (det hurtigste, de nu kan), indtil opgaven er fuldført.

Foran dem har de cirka to og en halv km hen til flådestationen i Korsør. En distance, der skal tilbagelægges på 15 minutter. Forrest går Fredericia med Korsør lige i hælene. De sætter et tempo for dagen/natten, som er helt outstanding. Drengene bag dem er maks pressede. De går og slår sig selv, jamrer, bander opgivende gloser og prøver at hive den sidste dråbe vilje, der er tilbage i dem, ud. Om der bliver fældet en tåre eller to hos tre af drengene skal ikke kunne siges, men der er ingen tvivl om, at de er ude, hvor de aldrig har været før.

Det gælder uden tvivl samtlige befa­ lingsmandsemner, der har deltaget i turen. Men ind til flådestationen kommer de omkring klokken halv fem om morgenen. Gruppen har nok en formodning om, at det hele er slut nu. Men det er det ikke.

Status: Lynge: 1000% Oure: Jeg har aldrig prøvet at sove, samtidig med, at jeg gik. Og så er jeg rasende.

Tilbagemeldinger i vildskab Denne del af turen bliver nok det vigtigste punkt, men på en måde også det hårdeste. Og uden tvivl den mest underholdende fra et synspunkt som tilskuer. For der sker noget med folk, der lever på deres andet døgn uden søvn, fysisk pres og en enkelt sommerfeltration. De bliver nemlig ligesom ekstremt fulde mennesker uden kontakt eller kontrol over egne kroppe og tanker. De taler i afkortede sætninger og falder konstant i søvn.

Hvilket i hvert fald ikke skal ske ved PL Vesters tilstedeværelse eller lek­ tion. De får besked på at skrive deres navn på to sedler og lægge dem ned i en hue, felt. Det giver store udfor­ dringer og tager omkring 7 minutter at få gjort. Oure falder flere gange i søvn, og ellers slår han sig selv i ho­ vedet og siger: ”Sjag kjan ikke stav, mand”. Det samme gælder Brønshøj, som intet skriver, han sidder bare med kuglepennen på sit papir. Det lykkes dog alligevel at give nogle gode tilbagemeldinger, som de en­ kelte individer ret sandsynligt stadig kan huske og har taget til sig. Deref­ ter får de lov at hoppe i posen indtil klokken otte, hvor de bliver vækket, og de tre andre grupper også er kom­ met til flådestationen. Den generelle ”status” er: STOLTE, brugte og på ran­ den til lykkelige. Men inden de blev hentet af lastbilerne var der en sidste stor udfordring. Den har jeg lovet ikke at berette, da det er husarhem­ melighed!

”STATUS: STOLTE, brugte og på randen til lykkelige” ”Denne rute gik BME’erne i fugleflugt.

Den var med omveje omkring 25 km lang.”

SOLDATEN NR. 8 • 2015 17

>> Del 2

< The Pacific (2010) Endnu en miniserie, som er produceret og skrevet af folkene bag Band of Brothers. Her følger man tre marinesoldater i krigen i Stil­ lehavet. Alle tre soldater er i forskellige regimenter af 1st Marine Division, og serien er lavet i ti afsnit.

Restrepo (2010) > Amerikansk dokumentar, hvor man følger en gruppe amerikan­ ske soldater, der er udsendt i Afghanistan. De er udsendt til det farligste område og er ligesom soldaterne i Armadillo påført hjelmkamera. De to dokumentarfilm minder en del om hinanden.

< War Horse (2012) Denne Spielberg-film foregår under og efter 1. verdenskrig. Albert er meget tæt knyttet til sin hest, Joey, allerede fra den er føl. Et sådant forhold får hårde konsekvenser under en krig. Joey bliver solgt til det britiske kavaleri, og Albert drager til Frankrig, hvor man følger dem hver især på deres rejse igennem krigen.

Lone Survivor (2013) > Filmen foregår i 2005. Marcus Luttrell og resten af hans hold er ude på en mission for at fange eller dræbe den hensynsløse Tale­ ban-leder Ahmad Shah. Marcus og hans hold falder i søvn under overvågningen og ender med at skulle kæmpe for deres liv. Kun én overlever.

18 SOLDATEN NR. 8 • 2015

EMMELIE PETERSEN

< The Patrol (2013) Skrevet og instrueret af Tom Petch, en tidligere soldat, med ud­ gangspunkt i Afghanistan i 2006. En gruppe britiske soldater er på en tredages patrulje, men bliver om natten overrasket af et angreb fra nogle allierede, måske amerikanere eller endda det britiske SAS. Angrebet provokerer Taleban, der laver modangreb. Gruppen befinder sig i et område, hvor en grusom farlig mission er i gang.

American Sniper (2014) > Instrueret af Clint Eastwood.

Navy SEAL Chris Kyle, spillet af Bradley Cooper, har reddet utallige liv i krigen ved at dræbe en masse fjender, hvilket har gjort ham til en legende. Derhjemme sidder hans kone og børn, og efter fire missioner finder Chris det meget svært at lægge krigen bag sig.

< Min krig (2014) Min krig er en dansk dokumentarserie, som er delt op i fire afsnit, hvor man følger en flok danske soldater. Det, der skulle være en helt almindelig patrulje, ender i et mareridt. Soldaterne bliver lok­ ket i et baghold og omringet af Taleban, og her er der igen filmet fra kamera på soldaternes hjelme.

Bag fjendens linjer (2014) > Foregår i 1979, hvor man følger den unge og uprøvede britiske soldat Gary. Han forventede ikke, at han skulle i krig, men bliver til sin egen overraskelse udstationeret i Belfast. Forholdet mellem protestanter og katolikker er meget anspændt, specielt i den nord­ irske hovedstad. En gadekamp imellem de to grupper løber løbsk, og Gary bliver væk fra sin deling. Den unge soldat må prøve at slippe af sted med livet i behold.

< Fury (2014) Don Collier, spillet af Brad Pitt, har set utallige kampe, siden han deltog krigen mod tyskerne i Nordafrika i 1942. Tre år senere står han endelig i Tyskland, hvor hans nye mission bliver at føre ameri­ kanerne til Berlin, som stadig er befæstet af nazisterne.

9. april (2015) > Den skæbnevangre nat, da tyskerne krydsede den dansk-tyske grænse og invaderede Danmark. Sekondløjtnant Sand og hans deling er de første, der skal møde de overlegne tyske styrker. Dan­ mark er i krig på både cykel og motorcykel.

Copyright Google

SOLDATEN NR. 8 • 2015 19

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Højt at flyve, dybt at falde Kontornussere, også kaldet Værne­ pligtsrådet, bruger det meste af tiden enten på kontoret eller til møde med de tre værn, Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

Som rådsmedlem kommer man hur­ tigt ud af de vante omgivelser i skoven og vender sig hurtigt til komforten i kontorstolen. Vi som råd bestræber os på at komme så meget ud på de forskel­ lige tjenestesteder som muligt, både på garnisonen og i felten. Vi gør det for at holde os opdateret og vide, hvad der sker uden for hegnet på Holmen. Som en del nok har bemærket, har vi fået den ære at deltage i flere aktiviteter rundt på de forskellige tjenestesteder.

Her har vi blandt andet været meget aktive i at være en del af jeres feltøvel­ ser, skydeperioder og by kamps mo­ duler. Det har været oplevelsesrigt at kunne stå i situationen og se det med andre briller på.

D id yo u k n o w b ro’?

meld er sket, så n e d a k s r s, å N om du syne lv e s å s g o det – e! indre skad m n e r e t e d om e din LTM Spørg gern eldet er ude. uh hjælp, hvis

20 SOLDATEN NR. 8 • 2015

På trods af vores mange timer uden­ for i felt komma farlig er størstedelen af vores daglige gang stadig på konto­ ret. Vores arbejdsopgaver har ændret sig markant, efter opstart i Rådet og derfor er vi stadig i kategorien som værnepligtige. Aktivitetsniveauet er trods den daglige march i kontorbyg­ ningen stadig højt og fyldt med nye spændende opgaver hver enkelt dag.

Værnepligtsrådet har taget imod en udfordring, nemlig at springe faldskærm. Dette ene solospring til­ lader en at hoppe ud af et luftfartøj og selvstændig styre sin faldskærm 1.000 meter ned til et aftalt landings­ punkt. Dette er en oplevelse for livet, og vi håber, at mange af jer har fået tilbudt denne mulighed ved jeres tje­ nestested. Som en bonus efter at have kastet sig selv ud af en flyvemaskine fra 1.000 meters højde gør man sig selv fortjent til et flot olivengrønt faldskærmsmærke, som bevis på sit solospring.

Apropos solo, så har Værnepligts­ rådet stor fokus på vores landstals­ mænd (LTM) rundt i landet, eftersom de er vores kontaktpersoner på de forskellige tjenestestederne. Deres fokusområde er at repræsentere hele tjenestestedets værnepligtige og der­ til at kunne håndtere konflikter og stå i spidsen for kommunikationen.

Kommunikationen er en vigtig del af arbejdet som LTM; her skal der opret­ holdes god tone og åben dialog imel­ lem de værnepligtige og de foresatte.

LTM er det vigtigste led i vores kom­ munikation fra de værnepligtige helt op til Forsvarets øverste ledelse. De­ res opgave er at viderebringe infor­ mation fra deres eget tjenestested til landstalsmandsmøderne, hvor der er en repræsentant fra hvert værn, For­ svarets Personalestyrelse og tjeneste­ stedets bataljonschef, alt afhængig af hvor mødet afholdes. Til mødet drøf­ tes der emner af værnepligtig karak­ ter, og som der findes stor enighed om blandt de tilstedeværende LTM, der­ efter udarbejdes der et oplæg om em­ net, for at det kan fremlægges for det såkaldte panel som nævnt ovenfor.

Huskeliste

Der finde s inge n dumme spørgsmål Spørg jere s TM /LTM til råds I ska l finde jer i meget, men ikke alti ng Kollekti v afst raffelse eller enk eltelt man dsaf straffel se er aldr ig acce ptab Fors vare ts ryge polit ik er ens for alle ans atte , også vær nepl igtige - der er inte t beho v for at stå på et ben for at ryge !

Gør en inds ats, du kan ikke tage din vær nepl igt om Nyd jere s vær nepl igt – held og lykk e til dem , som ønsk er at fort sæt te i Fors vare t

Tidligere sager fra LTM-møder 2015-I, emnekataloget.

Magnum-støvlen, kamp

Der er lavet MMR på nævnte produkt, og fremtidige VPL-hold vil få udleveret let og svær støvle.

Sok, let

Der bliver ikke udleveret en sok, let, da det ikke er stående på normeringslisten. Sok, let blev ønsket grundet dobbeltsokprincip­ pet for at undgå vabler.

Toiletbesøg i felten

LTM beretter om, at der er manglende mulighed for toiletbesøg i felten. FPS referer til, at det er en menneskerettighed. Derved skal de VPL tilspørge ENH/MYN, hvis der evt. er behov for festivaltoilet­ ter.

Kvinders kontrakter/ rettigheder

LTM beretter om, at en kvindelig VPL, som ikke kan varetage sin tjeneste pga. skade, er blevet tvunget til at opsige sin kontrakt, hvorimod det skulle have været TJ-stedet, der skulle have opsagt den kvindelige VPL. Der refereres til referatet fra landstalsmands­ møde i APR 2015.

Fjerde uddannelses­ måned

LTM beretter om, at det ødelægger holdånden for delingen, når HRU/GSU har en opstart i tredje uddannelsesmåned. Løsningen er, at HST har ændret indkaldelsen for HRU, som betyder, at de først påbegynder deres UDD efter deres værnepligt.

Handsker

Der er ønsket udleveret en tyk kamphandske, da de nuværende tynde kamphandsker hurtigt går i stykker. HST nævner, at der udleveres efter årstiderne og dermed til de VPL vinterhold.

Idrætstøj

Lang leveringstid på idrætstøj. Der er skiftet til leverandør, som lover kortere leveringstid.

Normeringsliste

HST udarbejder en general normeringsliste for VPL for at sikre, at alle får, hvad de er berettiget til.

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

Thomas Prosberg: 32 66 55 51

Cecilie Damgaard: 32 66 55 52

Mia Kleist: 32 66 55 53

SOLDATEN NR. 8 • 2015 21

En

Prof l i Forsvaret

Interview med Nikolaj Lindberg

SOLDATEN modtog et insider-tip om, at der skulle befinde sig en helt særlig personlighed og vældig dygtig soldat på Bornholm. Det måtte vi naturligvis undersøge nærmere og tog derfor et smut til Solskinsøen. Her mødte vi Nikolaj Lindberg, en kaptajn på 36 år, som til hverdag går under titlen eksadronchef for marineinfanteristerne på Bornholm. Vi måtte medgive, at vores kilde havde ret – han er nemlig noget helt særligt.

Aktive år i forsvaret Nikolaj startede som værnepligtig i 2002 ved Gardehusarregimentet, hvor man dengang ikke brugte bynav­ ne. Inden da havde han arbejdet som oversætter og læst et semester på ar­ kæologi, inden han fandt ud af, at det var en rigtig dårlig idé. Men alt i alt har han været i Forsvaret i lidt over 13 år. I de år ligger uddannelse hele vejen til kaptajn og samlet to udstationerin­ ger. Første gang var i Afghanistan i 2009 som delingsfører i Charlie-kom­ pagniet, der var placeret i Armadillo.

Anden gang var fra april 2010 til maj 2011 i Syrien som FN-observatør – en ubevæbnet mission, hvor det eneste middel mod at blive gjort fortræd var en blå baret og en hvid bil.

rineeskadronen. Men hvis vi har øvel­ sesaktivitet, eller hvis det er fredag, og vi har vådtræning, så er jeg selv­ følgelig ude med mine soldater. Det vil sige, at jeg typisk er ude og enten instruerer eller underviser, eller også er jeg ude for at indgå som en af dem.

Det er for mig en meget normal og naturlig ting, at jeg går ud og deltager i udfordringerne, som mine soldater bliver stillet. Taler vi om øvelsesak­ tiviteter, så gennemfører jeg typisk øvelserne på lige fod med mine sol­ dater, samtidig med jeg prøver at mo­ nitere øvelsesforløbet. Det vil sige, at jeg både hjælper og støtter mine offi­ cerer, men hver gang det er muligt, så er jeg nede på jorden og gå med mine folk. Så det kommer som sagt meget an på, hvad det er for en dag.

Udsendelser:

2009: Afghanistan som delingsfører.

2010-2011: Syrien som FN-observa­

Hvad er din bedste oplevelse i Forsvaret?

tør. Missionen gik ud på at observere og melde om overholdelsen af aftaler lavet mellem Israel og nabolandene Libanon, Jordan, Egypten og Syrien.

At kæmpe og vinde. Man kan sige, at der her er tale om lidt af et skisma, i forhold til den almindelige opfattelse i samfundet. Vi bruger alle de kræfter, vi kan, på at lære unge mennesker, at man ikke skal dræbe. Men i sekundet, du bliver soldat, lærer du det modsat­ te, og så får man faktisk vendt hele det her etos på hovedet. En af de mest be­ kræftende oplevelser, jeg har haft, og det er ikke for at lyde hverken krigsli­ derlig eller morbid. Men det var, når

Hvordan ser din hverdag ud, mens de værnepligtige er her?

Det er meget forskelligt, efter hvad det er for en dag. Nogle dage er selv­ følgelig betegnet af administrativt arbejde, hvilket ikke er den mest sex­ ede del af mit virke som chef for Ma­

22 SOLDATEN NR. 8 • 2015

ALEXANDRA MUNDT

D id yo u k n ow b ro’?

vi ramte fjenden og gik i kamp, og fjenden beskød os og prøvede at slå os ihjel. Hele scenariet med at man går til angreb, kæmper mod dem og vin­ der over dem. Der opstår et sammen­ rend af følelser, som er helt ekstremt bekræftende og derfor enormt godt.

Selvom oplevelsen er både brutal og farlig. Det her med at have sin enhed ”battle proven”, at komme igennem kampen, og oplevelsen af man som fører kan kæmpe og vinde – altså det er en ret fed oplevelse.

Har du en måde, du gerne vil fremstå på over for de værne­ pligtige?

Altså jeg vil jo i virkeligheden bare gerne vise dem, at jeg er soldat ind til benet. Derfor gør jeg mig ret umage

med at dele deres vilkår. Jeg har al­ drig brudt mig om, når officerer på en eller anden måde bilder sig ind, at det, at de er officerer, gør, at de ikke længere er en del af den praktiske udførelse. Altså at de ikke er en del af den funktionelle opgaveløsning på jorden. Der er sådan en gammel say­ ing: ”Every man is a rifleman” – og det tror jeg på. Hvis ikke man kan sin førstehjælp, hvis man ikke kan løbe og hoppe lige så stærkt som ens soldater, hvis ikke man er god til at skyde, hvis ikke man er med i vandet, når det er vådt, så begynder man at glemme soldaterhåndværket, og så er man pludselig noget andet. Så jeg vil gerne fremstå autentisk og som en rigtig soldat.

Hvor meget snor giver du de værnepligtige?

Vi kører en stram, men ikke urime­ lig disciplin. Vi kører ikke mindst en stram disciplin, fordi mine soldater skal være marinesoldater, og det er et stærkt prædikat at få lov at gå med.

Hvis de skal gå med anker og krone på uniformen, bliver vi nødt til at forlange meget af dem. Det vil sige, at hvis man vil være med i den her ”klub”, så skal man også være villig til at levere. Det kræver disciplin.

Hvis du skal beskrive den perfekte A1’er, hvad skal han eller hun så indeholde?

Det er helt sikkert Chuck Norris…

Ej, spøg til side. Jeg mener, at der er tale om en soldat, der har rigtig, rig­ tig godt styr på sig selv. Sig selv, sin udrustning, og som udover at magte sine soldaterfærdigheder og sit solda­ terfag har overskud til at hjælpe sine kollegaer. Det er især dér, når man begynder at være så dygtig, at man har overskud til at kompensere for de andres utilstrækkeligheder, altså gøre det svageste led i kæden stær­ kere, så er man meget tæt på at være en perfekt soldat.

Hvornår har du været allermest presset?

Jeg havde et par øjeblikke under En­ keltkæmperkursus, (red. kursus på Bornholm, hvor man får meget lidt søvn og mad, samtidig med at man øver patruljer, indsættelse, o-løb og færdighedsprøver), hvor jeg syntes, det var rimelig hårdt. Så du har været mere presset på Enkeltkæmperkursus end på dine udstationeringer? Nej, jeg har været helt ufatteligt presset, da en af mine soldater trådte på en IED engang. Men det var presset på en an­ den måde. Det var ikke nødvendigvis fagligt presset, som jeg var på Enkelt­ kæmperkursus. Men personligt var jeg virkeligt, virkeligt presset, for ud­

SOLDATEN NR. 8 • 2015 23

▼

Vådtræning indgår som en del af Marineeskadronens MFT (Mi litæ Fysisk Træning), som hver fred r ag morgen bliver praktiseret på Bornholm. De løber fælles ned på stra den og øver til den opgaveløsn ning, der ligger som marineinfan terist.

Det er vigtigt, at de er skarpe til at g i vand oldats gebærde si en marines nden. a d , d n sa og stra starter fra kamp altid rede meter, der er fra d De par hun mpen i vandet og ind a sr g n a g d n ater norla n, som sold et spørgsæ rr te re til det æ v et der i, kan malt arbej g død. Ydermere er d , o v en li n kadro mål om lende for es , er våde m sa lt a ss kolo æner , synger, tr da de løber jem sammen. h og kommer

▼

over at det altid er rigtigt svært for en, når en af ens soldater kommer rigtig slemt af sted, så er det stærkt følelses­ mæssigt oprivende at se en dygtig kri­ ger komme frygteligt til skade. Han overlevede. Helt absurd, men han overlevede. Han mistede begge ben, men han er nu et eksempel på, hvor meget man kan opnå ”if you put your mind to it”.

Hvad kan gøre dig allermest glad?

Marinernes entusiasme for uddannel­ sen. Når jeg kan mærke på dem, at de er så glade over, at de er lige netop her, i dén her eskadron, på dén her uddan­ nelse. Så ved jeg, at jeg har ramt plet.

Hvad kan gøre dig allermest vred?

Noget af det, der gør mig allermest ophidset, er to ting, som jeg slet ikke kan greje, fra soldater. Kriminalitet, det giver mig gåsehud. Man har uni­ formen på, og du er blevet betroet at være en del af den danske stats magtapparat. Du må være ”first by example”. Derudover hvis folk gør forskel på hinanden, og behandler hinanden anderledes på baggrund af køn, religion, seksualitet eller race.

Altså i det her samfund som vi er sat til at forsvare, og som vi elsker, hvis flag vi bærer på skuldrene, her har man ret til at elske, hvem man vil. Her har man ret til at være, den man er, tro på det man tror på, stemme på den man vil stemme på, uden at andre skal be­ handle én anderledes af den grund. Så det kan gøre mig rigtig vred, hvis jeg oplever forskelsbehandling.

Hvad laver du i din fritid?

Der er mange sportsgrene, jeg går op i. Jeg dykker rigtig meget, fridykker, svømmer mellemdistance-svømnin­ ger, som er 1500-meter-pas, så sprin­ ger jeg i faldskærm og rider lidt på heste. Mest skovtur med mine husar­ kollegaer, hver gang jeg kan slippe af sted med det, så tager jeg til Slagelse og rider. For det er helt fantastisk. I reali­

24 SOLDATEN NR. 8 • 2015

teten er det nok mest et forsøg på dres­ sur, jeg gør mig i, men altså hvis jeg kan komme ud og ride godt til… (tun­ gen ud af munden, begejstret ansigt).

Hvordan vil du beskrive uddan­ nelsen som marineinfanterist?

Det er meget vigtigt at fokusere på, at det er en HBU, det her, altså det er en basisuddannelse. Jeg vil sige, at det i min verden er et spørgsmål om, at vi stiller krav til folk. Så kigger vi i me­ get høj grad på uddannelsesmålene og i mindre grad på det faste forløb til målet. Jeg lægger i meget højere grad op til, at mine faglærere skal diskutere og stille spørgsmål til, om der skal være færre timer i et fag, el­ ler om der skal flere timer i et fag. Så vi justerer sådan på den måde ved at hive og trække lidt i uddannelsen for til gengæld at tilsikre, at målet bliver opnået. På enkelte af fagene, der har jeg dikteret, at jeg er mere ambitiøs, for eksempel er jeg mere ambitiøs på orienteringslære. Vi skal være dygti­ gere til at kunne finde vej end den al­ mindelige menig. For ellers bliver det rigtig svært, når vi kommer op i re­ aktionsstyrkeuddannelsen, der kører man altså selvstændigt som soldat, og ens sergenter er ikke nødvendigvis lige ved siden af. Man skal altså selv kunne finde vej. Så er der selvfølgelig den militær-fysiske træning, stilen er anderledes her på stedet. Man får alle de grundlæggende forudsætninger, men når alle de grundlæggende for­ udsætninger er opfyldt, så begynder man meget hurtigt at træne samar­ bejdsøvelser med gummibådsattrap­ perne (red. træstammer), også har vi den her tilbagevendende vådtræ­ ning. Det, som jeg betegner lidt som et eskadronsløb, og som jeg i øvrigt gerne ville invitere alle over at se, hvis jeg kunne. For det er en helt eks­ traordinær oplevelse. Det skal heller ikke være en hemmelighed, at jeg har hentet meget inspiration fra US

Det siger

de værnepligtige: ”Kaptajn Lindberg er en karakter, der passer perfekt til det, han la­ ver. Netop hans evne til at med­ rive en forsamling er alene meget motiverende. Kaptajnens karisma gør ham endvidere til en mand, som man vil bevise sit værd over for samt meget nødigt vil skuffe.

Han er en ”badass son of a gun”!

Eksempelvis når vi hver fredag har vores skønne vådtræning, løber vi ned til stranden, imens vi synger og gentager kaptajnens strofer.

Det giver virkelig et boost, så man er klar til ”on the beach”-trænin­ gen, som man i øvrigt skulle tro var klonet fra en ”Navy SEALS”film. Det er nemlig udelukkende vand og sand, som er træningsun­ derlag. Selv dér er kaptajnen med.

Det, synes vi, er for sejt!”

Marine Corps, Troupes de Marine, Royal Marines. For eksempel har US Marine Corps en grunduddannelse på 13 uger. Hvorfor i al verden skulle mine værnepligtige så ikke kunne have færdigheder på samme niveau efter 17 uger? Ved at vi også synger de samme sange som USCM, løber med træstammer, som vi har ophængt ude foran eskadronsbygningen, og gene­ relt flytter vores personlige grænser sammen får vi en helt speciel korps­ ånd, som jeg ikke tror er til at finde mange andre steder. Det er det, der gør det specielt at være marineinfan­ terist.

Tre hurtige: Jeg er vildt god til at: gå foran Jeg hader: dovne menige Min yndlingsfeltration er: chili con carne

Undskyldningsdigt

Mine knæ de er blå og gule De gør ondt hver gang jeg knæler ned Jeg hader mit liv en smule For jeg ved at korporalen han er led Et par handsker og et par knæbeskytter’ At skjule det, ingenting nytter Det er jo for din egen sikkerhed For dybe rifter og smadret knæ gør enhver ked Nok er tiden i trøjen ved at blive lidt snæver Men de fejl vi laver Her styrker også Mine civile evner Jeg vil altid huske Da en halvgud Tog mig i at fuske Han fik mig til at åbne mine øjne for en ny verden Hvor man nemt kan undgå smerten Ja, der er den klogeste karl Ohhh, den store korporal

En djævelsk patron Bragte skam over min eskadron For brud på sikkerhed Gør sergenten ganske led Åhhh, hvilken retfærdig sviner Som gav sørgmodige miner Aldrig vil jeg igen glemme Mine føringsmidler at tæmme Lad dette være en lektie For svende, konstabler og HEKSE

SOLDATEN NR. 8 • 2015 25

Find din fremtid i Forsvaret Uddannelser i Forsvaret er der nok af, men hvilken skal man vælge? Der er nemlig mange andre uddannelser end sergent­ skolen og HRU. Måske IO’er i Karup, hvis man gerne vil være ”flyver”? Det kan altså godt være svært, og Forsvarets hjemmeside er heller ikke altid til den største hjælp, da man ofte ender med at være endnu mere forvirret, end da man begyndte at kigge. Men til alles held findes der en fancy bog, som hedder ”Hvad kan du blive i Forsvaret?” Med en del hjælp fra den kommer her en lille guide til, hvilke uddannelser du kan vælge. Da der er 49 forskellige uddannelser i bogen, er det ikke alle uddannelser, som er med, men primært dem, man kan tage direkte efter værnepligten.

Kommunikationsoperatør

Fakta:

Alle uddannelserne her er med løn, så ingen SU som på sergentskolen.

Hvis du googler ”Hvad kan du blive i Forsvaret?”, kan bogen hentes som E-katalog på Forsvarets hjemmeside.

Der er mange flere uddannelser i bogen, så tag et kig.

En uddannelse i Søværnet, hvor du som uddannet kom­ munikationsoperatør vil arbejde med alle former for ope­ rativ kommunikation ombord på skibet. Det vil fx være IT-system­er, radarsystemer, signalmidler samt kommuni­ kationssystemer. Du vil arbejde tæt sammen med skibets øverste ledelse og de taktiske officerer. En vigtig rolle, hvor det gælder om at holde folk up to date med vigtige informationer under operationer.

• • • •

Det tager 9 måneder.

Der er løn under uddannelsen.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

Uddannelsen foregår i Frederikshavn.

Kampinformation i Søværnet Endnu en uddannelse i Søværnet. Som uddannet i kamp­ informationstjeneste vil du typisk arbejde som operatør i operationsrummet på Søværnets lidt mindre skibe, i mari­ time hovedkvarterer eller på inspektionsskibe. Altså vil du fungere som befalingsmand i operatørrummet på mindre skibe.

Du vil også have muligheden for at arbejde på større kamp­ enheder, hvor du så vil fungere som kampinformations­ assistent. Det kan indebære, at du skal kunne varetage ledelsen, vejledningen samt uddannelsen af personalet til­ knyttet operationsrummet. Dette er så på lidt større skibe.

• • • •

26 SOLDATEN NR. 8 • 2015

Det tager 9 måneder.

Der er løn under uddannelsen.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

Uddannelsen foregår i Frederikshavn.

EMMELIE PETERSEN

Identification Operator i Flyvenåbnet (IO’er) Som Identification Operator vil du arbejde i Air Control Wing (ACW) i Karup. Her skal du overvåge det danske luft­ rum ved hjælp af radar- og kommunikationsudstyr. Du vil arbejde tæt sammen med kontrol- og varslingsteamet i operationscenteret samt andre tilsvarende centre i NATO. Primære opgaver vil være at identificere, opdage og rap­ portere al flytrafik i dansk luftrum. Overvågningen finder sted 24/7, så man skal også kunne være et nattemenneske.

• Det tager 7 måneder.

• Der er løn under uddannelsen.

• Du skal enten være i gang med eller have afsluttet en basisuddannelse i Forsvaret.

• Uddannelsen foregår i Karup.

Aerial Port Service Assistent Her vil du være ansvarlig for at laste og losse transportfly med forsyninger og udstyr til flybaser i ind- og udland.

Planlægning af transporter samt udarbejdelse af doku­ menter om lufttransport og farligt gods vil også være en del af din dagligdag. Sidst, men ikke mindst står du også for vedligeholdelse og servicering af enhedens special­ køretøjer, ma­skiner og andet materiel.

• • • •

Det tager 8 måneder.

Der er løn under uddannelsen.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

Uddannelsen foregår i Karup eller på AMU-centre.

Bevogtningsassistent i Flyvevåbnet Som bevogtningsassistent står du for de øvrige ansattes tryg­ hed ved at kontrollere personer og materiel, der kører ind på og ud af flyvestationen. Hvis alarmen går på flyvestation­­ en, er du med til at undersøge, hvorfor den gik. Adgangs­ kontrol af alle personer og køretøjer er din primære opgave.

• • • •

Det tager 7 måneder.

Der er løn under uddannelsen.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

Uddannelsen foregår i Karup.

SOLDATEN NR. 8 • 2015 27

F-16 Våbenassistent i Flyvevåbnet Her kræver det, at du er god til at arbejde i intense og kon­ centrerede intervaller. Under uddannelsen vil du også kom­ me til at lære at transportere farligt gods. Når flyene er i luften, består jobbet i at vedligeholde og klargøre ammuni­ tion samt køretøjer. Men lige så snart flyene lander, gælder det om at rykke hurtigt ud, hvor du skal aflade eller oplade flyene med nye våben og andet udstyr. Derfor gælder det om at holde tungen lige i munden.

• • • •

Det tager 7,5 måned.

Der er løn under uddannelsen.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

Uddannelsen foregår i Karup eller i Vojens.

Mission Planner i Flyvevåbnet Her arbejder du tæt sammen med piloterne og hjælper med at forberede deres missioner. Når alt er forberedt til mission­en, står du for at udarbejde og udsende flyveplan­ er. Dette er et meget udfordrende job og indeholder både kontorarbejde og briefingopgaver.

• Det tager 1 år og 5 måneder.

• Der er løn under uddannelsen.

• Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve samt have gode engelskkundskaber.

• Uddannelsen foregår i Karup, Aalborg eller Vojens.

28 SOLDATEN NR. 8 • 2015

Operationsassistent i Flyvevåbnet Som operationsassistent handler det først og fremmest om kommunikation. Din opgave vil være at overvåge og opdatere oplysninger om flyvning og videregive disse op­ lysninger til piloter, kontrolenheder, varslingsenheder samt civile myndigheder. Det gælder om at have godt styr på det hele. Du skal også kunne koordinere flyveruter og missioner i ind- og udland.

• • • •

Det tager 1 år og 4 måneder.

Der er løn under uddannelsen.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

Uddannelsen foregår i Karup.

EMMELIE PETERSEN

Militærpolitibetjent i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet Som uddannet militærpolitibetjent skal du løse opgaver i Forsvaret, som svarer til, hvad rigspolitiet gør blandt civilbefolkningen. Det er et job, der stiller store krav til både det fysiske og psykiske – man kommer til at opleve udfordringer, som du ikke vil opleve andre steder i Forsvaret.

Går du og leger med idéen om at blive politibetjent, kan det være, at uddan­ nelsen som MP’er vil være noget for dig.

• Det tager cirka 1 år.

• Der er løn under uddannelsen.

• Du skal have aftjent din værnepligt i et af de tre værn med et tilfredsstillende resultat.

• Uddannelsen foregår i Aalborg.

Våben- eller forplejningskonstabel Som våbenkonstabel skal du vedligeholde de forskellige våben, som er om­ bord. Det kan fx være håndbårne missiler, dybvandsbomber og tungt maskin­ gevær – lidt af det hele. Desuden vil du fungere som dæksgast, deltage i motorog gummibådssejlads og indgå i skibets rutiner, hvor du fx står på udkig eller er rorgænger.

Som forplejningskonstabel arbejder du som messegast. Der skal du servere, holde orden og gå til hånde i kabyssen. Derudover bliver du også uddannet som røgdykker og får Søværnets Våbenkursus.

• Det tager 10 uger.

• Der er løn under uddannelsen.

• Du skal have bestået 9. klasse og have bestået Søværnets basisuddannelse (eller være i gang med den).

• Uddannelsen foregår i Frederikshavn eller på Sjællands Odde.

SOLDATEN NR. 8 • 2015 29

EMMELIE PETERSEN

Det fonetiske alfabet Hvordan klarede I jer sidst med det fonetiske alfabet? I har nok lært det nu eller er rigtig tæt på. Se, om I kan løse koden uden hjælp.

Hotel-Alfa-Lima-Victor-Delta-Echo-Lima-Echo-November Alfa-Foxtrot Juliett-Echo-Romeo-Echo-Sierra Victor-Ægir-Romeo-November-Echo-Papa-Lima-India-Golf-Tango Echo-Romeo November-Uniform Golf-Åse-Echo-Tango.

Foxtrot-Lima-Oscar-Tango!

Kilo-Uniform-November Tango-Oscar Mike-Åse-November-Echo-Delta-Echo-Romeo India-Golf-Echo-November.

Hotel-Uniform-Sierra-Kilo Alfa-Tango November-Yankee-Delta-Echo Delta-Echo-Tango.

30 SOLDATEN NR. 8 • 2015

EMMELIE PETERSEN

til din uniform Nogle gange har man en tendens til at komme til at lukke ørerne for, hvad de kære befalingsmænd står og taler om.

Det jo ikke altid lige spændende. Men så har du måske bemærket de små skinnende sager på deres uniformer og tænkt: ”Hvordan får jeg sådan en?” Der er et hav af mærker og medaljer, og vi har kun taget udgangspunkt i et ganske lille udvalg. Det skal lige siges, at der er en masse regler for, hvordan, hvornår og på hvilken uniform man må bære disse stykker bling-bling.

Did you kno w bro’?

Næste år, i 2016, er 100-års-jubilæum på Nijmegen

Førstehjælpsmærke: Dette er duelighedsmærket for dine førstehjælpskompetencer. Det er nok også det, du vil støde aller­ mest på hos folk i Forsvaret. Du vil selv få muligheden for at kunne få dette mærke i din værnepligt. Det fås i guld, sølv og bronze.

Geværmærke: Også et skydemærke, dog kun med gevær. Man skal igennem tre skydninger: hurtigskydning, præcisi­ onsskydning og en skyd­ ning bestående af tre for­ skellige positioner. Mærket kan fås på den skydeøvelse, der hedder ”SKYPER”.

Blåt faldskærmsmærke: Ses oftest hos officerer, da den er givet til alle, der er ud­ dannet PL og har gennemgået et faldskærmskursus hos Jægerkorpset.

Forsvarets Medalje for International Tjeneste Feltskyttemærke:

Titlen giver sig selv. Den bliver uddelt til alle, der været tjenestegørende i ud­ landet for det danske forsvar.

I Borris kan man få feltskyttemær­ ket ved at nedkæmpe 15 ud af 16 fjender på en distance imellem 50 og 400 meter. Man har kun 26 pa­ troner til at klare dette.

NATO-medalje: Nijmegen: En medalje, der fås efter at have gået 4x40 km på fire dage i Holland. Nå ja, og så med minimum 10 kg oppakning.

Bliver uddelt af NATO til alle, der har været udsendt med NATO mere end 30 dage.

SOLDATEN NR. 8 • 2015 31

. be ud 5. ø l t 01 da er ve en 1/10 2 n e t ris rd ingsf gsdato e n g ø Ans lmeldin IG!!

D i t D e Sidst SKYN

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

SE HE R

Som journalist på SOLDATEN får du...

• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor Vi • • • • • • •

KOM

NU

forventer, at du...

Har gode skrivekundskaber Forstår at opsnuse ”den gode historie” Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde Er engageret og dedikeret i dit arbejde Er ansvarsfuld, også uden opsyn Har interesse i værnepligten Kan fange gode billeder

Derudover...

• Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 30. november 2015 Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. oktober. I an­ søgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig ople­ velse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent.

Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

KOM

NU

Send ansøgningen til vr@mil.dk eller soldatenmail@gmail.com Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.

SE

R E H